Rapport: MgO

en 22D
Staktofte
DK-2950
0 Vedbæk
Telefon
E-mail
Web
MgO--plader
U
Undersøgelse af prob
blemer med
d fugt og ko
orrosion
Udarb
bejdet af:
Civiling
geniør Tom
mmy Bunch-Nielsen
B
Bygningsk
konstruktørr Per Bo La
arsen og
Civiling
geniør Pete
er Svane
Sag nr.: KON2
219-R001
2015-09-16
CVR nr.
Danske Bank
36 02 32 95
72427
3409-1147
(+45) 52 39 79 52
byg.dk
info@bunchb
www.bunchb
byg.dk
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 2
1. In
ndledning
I slutningen af n ovember 20
014 begynd
dte vi at unddersøge fug
gtproblemerr i
forbin
ndelse med
d lette facad
der med vind
dspærre af magnesium
moxid-plade
er,
såkaldte MgO-p
plader.
Efter de første u
undersøgels
ser stod det i begyndelssen af martts 2015 klarrt,
at de
er var et alvo
orligt proble
em med MgO-pladernee, idet der i flere
f
tilfælde
e
var dråber af kla
ar væske på
å ydersiden af pladernee.
arts 2015 bllev den førs
ste advarsel om probleemet publice
eret som en
n
4. ma
artike
el i BYG-TE
EK og der bllev lagt en advarsel
a
påå Byggeskad
defondens
hjemmeside den
n 6. marts 2015.
2
Fra 11. marts 20
015 har Bun
nch Bygning
gsfysik være
ret rådgiver for
Bygg
geskadefond
den omkring
g problemer med MgO
O-plader og har foreståe
et
en re
egistrering a
af problemerne på alle de byggerieer under fon
nden, hvor
der er
e anvendt M
MgO-pladerr.
Konklusion
n
2. K
Det må
m konklud
deres, at Mg
gO-plader er uegnet til anvendelse
e som
vinds
spærre und
der danske klimaforhold
k
d.
I de fleste
f
tilfæld
de må det anbefales
a
att udskifte plladerne med nye
vinds
spærre-plad
der uden MgO-pladernes hygroskkopiske egenskaber.
I nog
gle byggerie
er kan udskiftning af Mg
gO-pladernne udskydes
s til senere,
hvis facaderne h
holdes unde
er observation med årllig inspektio
on og
vurde
ering af fug
gt- og korros
sionsforhold
d.
e nu i Byg--ERFA-blad
d fra maj 2015 (se ref. 77) advaret mod
m MgODer er
plade
er.
Som sammenfa
attende konk
klusion kan anføres at MgO-plade
er:







Er
E uegnede til anvende
else som vin
ndspærre i ddet danske klima
In
ndeholder ssaltet MgCl2,
ndsugende.
2 der er van
Afgiver
A
vand
d efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hhvilket optræ
æder store del
d
af
a vinterhalvvåret i DK.
Med
M tiden m
mister deres
s sammenhæ
ængskraft, ffordi deres bindemidde
el
dekompone
d
rer ved høje
e relative fu
ugtigheder.
Medfører
M
ko
orrosion på tilstødende, ikke rustfrri metaldele, når pladerrne
afgiver
a
salth
holdigt vand
d.
Medfører
M
at tilstødende
e trædele bliver mere fuugtsugende
e end norma
alt
trræ, når de o
opsuger saltholdigt van
nd.
Kan
K medføre
re skimmelv
vækst, fordi deres pH-vværdi ofte er
e lavere end
d
de
d anførte cca. 10 i prod
duktbladene
e, hvilket elleers ville hav
ve forhindre
et
skimmelvæk
s
kst. Der er desuden
d
et relativt højtt indhold af træfibre i
pladerne.
p
Yd
derligere vill pH-værdie
en med tidenn falde på grund
g
af
optagelse
o
aff CO2 fra lufften.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 3
3. H
Hvad er Mg
gO-plader
e producere
et i Kina og ssolgt underr en række
MgO-plader er sstort set alle
kellige hande
elsnavne på
å det dansk
ke marked, som det fre
emgår af
forsk
nede
enstående sskema:
Produ
ukt
Levera
andør
Undersøg
gt
S er Board M
Powe
Power Board Intern
national LtD
Flere sage
er undersøgt
a
K
Hong Kong
m apan og
Mega
Nordisk Pladeindus
stri, NPI
Flere sage
er undersøgt
m MgO
NPI
M
Board
Magro
Scandic Rock OÜ
Ikke underrsøgt
e ock
n
Sto Ecoboard
Sto Da
anmark ApS
Undersøgtt
s
Windc
Honeycore AB
Ikke underrsøgt
æ core Board
t
Skanb
board M
Skandan Trä AB
Ikke underrsøgt
n
Prom
at Mastershiield Proma
at
Undersøgtt
i
Ivarit
Mastershield
d
Ivarsso
on
Undersøgtt
n
g a
Wekla
Wekla AB
Undersøgtt
e
n
kan variere en d
del, men pla
aderne består i hovedttrækkene aff et
binde
emiddel og forskellige fyldstoffer.
f
Bindemidlett er såkaldtt Sorelceme
ent, som da
annes ved en
e kemisk re
eaktion mel lem magne
esiumoxid
klorid i vandd. Fyldstoffe
(MgO
O) og en op løsning af Magnesium
M
erne er
forsk
kellige minerraler samt savsmuld/tr
s
æfibre.
Plade
ernes uheld
dige fugtege
enskaber kn
nytter sig til,, at der er frrit
magn
nesiumklorid
d (MgCl2) i pladerne og
g det er vanndsugende. Derudoverr er
Sorel-cement usstabilt ved relativ fugtig
ghed over 933 %.
Saltin
ndholdet i p
pladerne gør, at de suger vand fra luften, når den relative
e
fugtig
ghed i den o
omgivende luft når et vist
v niveau.
I princippet suge
er magnesiu
umklorid vand alleredee ved 33 % RF, men i
praks
sis begynde
er pladerne først for alv
vor at optagge vand fra luften ved et
e
noge
et højere fug
gtniveau.
4. A
Anvendelse
esområder
MgO-plader er h
hovedsagelig anvendt som
s
vindsppærre i lette facader i
både
e nybyggeri og ved reno
overing. De
er er typisk bbrugt plader i 8 mm
tykke
else, som ne
etop opfylde
er brandkra
avene til vinddspærre i le
ette facaderr i
etage
ebyggeri.
Der er
e i nogle tyyper byggerier anvendt 12 mm MggO-plader, id
det pladernes
styrkeegenskabe
bilisere byg ninger ellerr boxmodule
er.
er er udnytttet til at stab
Plade
erne er i de
e fleste tilfælde anvendt som vindsspærre bag et ventilere
et
hulrum, som vistt på nedens
stående figu
ur fra SBI-aanvisning 22
24.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 4
Figurr 1: Typisk op
pbygning af let
l facade med vindspærrre.
Figurr fra SBI-anvvisning 224.
Der findes
f
også MgO-plade
er, der er an
nvendt som
m
facad
deplader/reg
gnskærm og regnskærrmen kan oggså bestå af
a MgO-plad
der
med puds på, id
det MgO-pla
aderne er an
nvendt som
m pudsbæreplade.
Det ventilerede
v
hulrum er ty
ypisk 20-25
5 mm og bevvirker, at pla
aderne er i
direk
kte kontakt m
med udeluftten og derfo
or kan optagge fugt fra denne.
d
Der er
e også anvvendt MgO-plader som underlag foor mineraluld med puds.
Da mineralulden
m
n typisk er 50-100
5
mm, kommer M
MgO-pladen til at ligge et
e
stykk
ke inde i kon
nstruktionen
n og uden ventilation.
v
D
Derfor optag
ger pladen
ikke så
s meget fu
ugt i denne anvendelse
e.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 5
Figur 2a: Mineralu
uld med puds
s uden på vin
ndspærre. F igur fra TRÆ
Æ 68, se ref. 3.
Figur 2b: MgO-pla
ader anvendtt som vindsp
pærre bag puudsbæreplad
de. Fra TRÆ
68, se
e ref. 3.
5. K
Kemisk sam
mmensætn
ning
Det antages,
a
at bindemidlet i MgO-plader er Soreel-cement, selv
s
om det
ikke specifikt
s
an føres i de fo
orskellige datablade foor MgO-plad
der.
Sorel-cement m å ikke forve
eksles med almindelig Portland-ce
ement, som
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 6
har helt
h andre eg
genskaber.
ev opfunde
Sorel-cement ble
et i 1867 og har været aanvendt til en
e række
formå
ål siden f.ekks. billardku
ugler og magnesitgulvee.
Det har
h været ke
endt i mang
ge år, at Sorrel-cement ikke er fugttbestandigt
(Se f.eks. Beton
nbogen fra 1985).
1
Det anføres
a
i litte
eraturen at Sorel-ceme
ent ikke er ffugtbestand
dig ved høje
e
fugtig
gheder og a
allerede i 19
947 anføres
s at 93 % RF
F er en kritisk grænse.
I litteraturen ang
gives forske
ellige kemisk
ke sammennsætninger, idet den
kemiske reaktion
n mellem magnesiumo
m
oxid og maggnesiumklorrid kan forlø
øbe
på fo
orskellige må
åder afhæn
ngig af de omgivende bbetingelser.
Forho
oldet mellem
m magnesiu
um og klor skulle
s
ud fraa de kemisk
ke formler
være
e mellem 1,4
4 og 2.
Disse
e forhold ste
emmer ikke
e helt med de
d forhold, dder findes ved
v analyse af
plade
en ved røntg
genflouresc
cens, idet masseforhold
m
det her ofte
e bestemme
es
til me
ellem 2,5 og
g 3.
Analy
ysen afsløre
er imidlertid
d ikke om de
er forekomm
mer oversku
ud af frit
MgCl2, som ikke indgår i den kemiske reaktion,
r
meen i stedet findes som frit
salt i pladerne.
ppm
Plade
erne bestårr som nævn
nt af bindem
middel og miineralske fy
yldstoffer sa
amt
træfib
bre. Eksem pel på sammensætning ses på figgur 3:
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
M
Mg
Si
S
Cl
K
Ca
Ti
Mn
Fe
Zn
L1a
6
99511 8284
8
6535
17 161 16691 640
571
126
762
12
L2a
5
97324 9339
9
5561
19 666 23952 501
539
108
822
6
L3a
4
10315 10916
1
4701
21 317 18557 427
437
112
818
9
L4a
575 11726
47
4
99862 6838
6
6426
23 234 11051 463
370
92
856
9
B‐001a 24 963 42633 5109
5
98870 3235
3
6154
516
149
1199
87
B‐002a 24 829 44645 5017
5
97271 3164
3
6035
545
159
2194
8
L5a
13441 4104
4
7461
7
19211 941
Figur 3. Typiske kkemiske sam
mmensætning
ger af MgO-pplader. Plade
e L4A er dog en
plade
e baseret på almindelig Portland-cem
P
ent, som hveerken indeho
older klor elle
er
magn
nesium.
Det har
h dog ikke
e været enty
ydigt ud fra databladenne for de forrskellige
MgO-plader, at d
der har værret tale om Sorel-cemeent som bind
demiddel.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 7
Tyndslib af MgO
O-pladerne viser,
v
at derr er væsenttlige mængd
der af træfib
bre
i plad
derne, som derfor ikke kan betragtes som he lt uorganisk
ke.
6. V
Vandabsorp
ption fra lu
uften
Der er
e udført en række fors
søg, hvor MgO-pladernne er anbrag
gt i et
fugtskab med 93
3 % RF. Pla
aderne abso
orberede fuugt fra luften
n i betydelige
mæn
ngder og ble
ev ved med at opsuge fugt i en mååned eller mere.
m
doptagelsen
n efter ca. 1 måned varr over 50 % som det fre
emgår af fig
gur 4.
Vand
L1
L2
L3
L
L4
L5
B‐001a
B‐002a
80,0
70,0
% vand
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Figurr 4: Vandopta
agelse fra lufften ved en relativ
r
fugtighhed på 93 % RF. L4 er ett
produ
ukt baseret p
på Portland-c
cement, som kun opsugeer ca. 10 %, mens
m
MgOplade
erne suger op
p 50 % fugt.
Et væ
æsentligt fo rhold, som også kunne
e konstaterees ved de in
ndledende
forsø
øg var, at de
er opstod va
anddråber på
p pladernees overflade
e efter 7 til 14
1
dage
e ved 93 % RF og de fu
ugtmængde
er, der er visst på figur 4 omfatter
også
å denne mæ
ængde fugt. Dette er se
enere bleveet benævnt,, at pladerne
e
”græ
æder”.
Det vand,
v
der affgives fra pladernes ov
verside indeeholder salt i form af
er senere blevet
MgC
Cl2 og dette e
b
benæ
ævnt, at pladderne ”græd
der salte
tårerr”.
Vi ha
ar senere ko
onstateret, at fænomen
nt også er kkendt i Kina som ”crying
boarrds” og der kkan købes ”anti-crying
”
boards”.
Der er
e ved at bl ive udført flere fugtfors
søg på DTU
U og disse fo
orsøg
bekræ
æfter til fuld
de de indled
dende forsø
øg. Foreløbiige resultate
er er vist i det
d
følge
ende.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 8
Figur 5: Væ
ægtforøgelse
e ved 35 % RF.
R Der opnå
ås nogenlundde ligevægt efter 30 dage.
Det er
e interessa
ant, at plade
erne suger fugt
f
alleredee ved 35 % RF, men
dette
e skal formo
odentlig fork
klares ved at
a MgCl2 ha r en ligevæ
ægtsfugt på ca.
c
33 % RF.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Sid
de 9
Figur 6: Vægtforøgel
V
se ved 80% RF. Der opn
nås ligevægt efter ca 60 dage
d
og
pladerne
e er ikke begyyndt at græd
de.
Figur 7: Væ
ægtforøgelse
e ved 95 % RF.
R Når kurven stabilisere
rer sig ved 15
50 % skyldess
dette, at der er opståett kraftig skim
mmelsvampev
vækst, som ttilsyneladend
de forbruger
vandet. Pladerne begyynder at ”græ
æde” efter ca. 7 døgn.
Ud frra ovenståe
ende forsøg
g samt igang
gværende m
målinger, err der
nede
enfor, i figurr 8, angivet en foreløbig
g ligevægtsskurve for MgO-pladers
M
s
fugto
optagelse frra luften ved
d forskellige
e relative lufftfugtighede
er.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 10
Figur 8: En
n foreløbig lig
gevægtskurv
ve fra DTU.
Forsø
øgene viserr, at pladern
ne begynde
er at ”grædee” ved 85 % RF.
Fugtk
kammeret e
er velventile
eret og det viser
v
sig vedd de forskellige forsøg, at
plade
erne begynd
der at ”græd
de” hurtigerre jo bedre luftcirkulatio
onen er
omkrring pladern
ne.
Det er
e tidskræve
ende at få etableret
e
en fuld opfugttnings- og
mme i ligev
udtørrringskurve,, idet pladerne er læng
ge om at kom
vægt. Dette
skyld
des saltindh oldet i pladerne og difffusionsmoddstanden i pladerne.
p
Det ser
s ud til, ud
d fra forsøge
ene på DTU
U, at MgO-ppladernes bindemiddel
b
dekomponerer vved 95 % RF og materialet mister sin samme
enhængskra
aft.
Dette
e er i overen
nsstemmels
se med litteraturen, som
m siger at Sorel-cemen
S
nt
ikke er
e stabilt ve
ed høje fugtigheder.
Opsugning i træ
7. O
M
rne er i direkte kontakt med træ ovverføres saltene fra
Når MgO-plader
MgO-pladen til ttræmateriale
et, således at dette inddeholder Mg
gCl2 i
væse
entlige mæn
ngder, som gør at træe
et bliver me re vandsugende end
norm
malt.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 11
Figur 9: Opsugnin
ng af salthold
digt vand fra MgO-pladerr til trædele i facade.
Træe
ets opfugtni ngskurve ko
ommer såle
edes til at liggge væsenttlig højere.
Indtræ
ængningen i granstolper udtaget fra
f vægge eer vist nede
enfor.
Indtrængning
g af magnesium
mchlorid i gran
In
ndtrængningsdy
ybde, mm
Figur 10. Indtræng
gningsdybde
e af MgCl2 i gran
g
efter ca.. 1 år.
Magn
nesiumklorid
den trænge
er i første om
mgang kun få mm ind i træet, men
n
kan trænge
t
op t il 10 mm ind
d ved længere tids påvvirkning af f.eks.
f
en
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 12
fodre
em.
Figur 11: Opfugtn
ning af fodrem
m med MgCl2-holdigt vannd
Figur 12: Opfugtn
ning og misfa
arvning af pud
dsbærepladee på forskalliing som
opsug
ger MgCl2.
Fugtindholdet i ttræ med ind
dhold af MgCl2 kan ikkee måles me
ed traditione
elle
indstiksmålere, iidet de måle
er modstanden i træet og denne ændres
æ
væse
entligt af sa ltindholdet. Der måles typisk væseentligt højere værdier
der
MgO-plad
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 13
end det
d faktiske fugtindhold
d, som derfo
or må besteemmes ved tørre/vejemeto
oden.
Kapa
acitive fugtm
målere funge
erer heller ikke pålideliigt på saltho
oldigt træ.
8. D
Diffusionsm
modstand
ene til en viindspærre er
e normalt en
e Z-værdi m
mindre end eller lig 3
Krave
2
GPa••s•m /kg, så
åledes at sm
må mængde
er fugt, der trænger ud
d i facaden
ved diffusion
d
ind
defra, kan trransporteres igennem pladen til det ventilered
de
hulrum mellem ffacadeplade
e og vindspærre.
Vi ha
ar ikke foreta
aget kontro
olmålinger af MgO-pladders diffusio
onsmodstand,
men den opgive
es i leverand
dørernes da
atablade forr både tør og
o fugtig
tilstan
nd.
Diffus
sionsmodsttanden i tørr tilstand må
åles mellem
m 0 % RF og
g 50 % RF,
mens
s den i våd tilstand måles mellem 50 % RF ogg 100 % RF
F. I praksis
anvendes dog 9
93 % RF i sttedet for 100 % RF for at undgå kondens ved
d
målin
ngen.
Diffus
sionsmodsttanden kald
des også Z-v
værdien ogg måles i GP
Pa•s•m2/kg.
Z-væ
ærdien for M
MgO-plader opgives
o
typ
pisk i tør tilsttand til 1,5 til
t 2,2
2
GPa••s•m /kg.
Z-væ
ærdien for M
MgO-plader opgives
o
typ
pisk i fugtig ttilstand til 0,5
0 til 1,0
GPa••s•m2/kg.
mme, idet p laderne jo samtidig
s
De opgivne værrdier er dog lidt tvivlsom
opsuger fugt.
Der vil
v derfor blivver udført kontrolforsø
k
ngsprojekt i
g på DTU vved et afgan
efterå
året 2015.
9. K
Korrosion
v
som
m samles i MgO-plader
M
rne og som trænger ud
d på
Den væske,
overffladen, når d
de ”græder”, er vand med
m et stortt indhold Mg
gCl2. Denne
e
væsk
ke er stærktt korrosiv og
g medfører korrosion ppå fastgørelsesmidler og
o
meta
albeslag i be
erøring med
d pladerne.
Det har
h vist sig p
på udtagne prøver af forzinkede
f
bbeslag med
d en
zinkb
belægning p
på ca. 20 µm
m, at zinklag
get forsvindder i løbet af
a 1 til 2 år,
hvis beslagene
b
ssidder i berrøring med MgO-plader
M
r, eller det saltholdige
s
vand løber ned o
over beslag
gene.
Søm og skruer, som er forz
zinket korroderer også,, så beskytttelsen med
zink forsvinder
f
i løbet af 1 til
t 2 år.
Syreffast rustfrit sstål (A4) an
nvendt til sø
øm, skruer oog klammer er
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 14
tilsyn
neladende u
upåvirket af MgO-plade
ernes salte.
I nogle tilfælde e
er regnskærmen fastgjort med el-fforzinkede
tyndp
pladebeslag
g. Disse bes
slag er i berrøring med MgO-plade
en og er derrfor
udsat for et både
e fugtigt og saltholdigt miljø.
Der er
e typisk tale
e om 1,0 mm tyndplade med 20 µ
µm zinklag.
Der kan
k regnes på levetide
en ud fra DS
S/EN ISO 122944-2, idett
korro
osionskateg orien må vu
urderes at svare
s
til C5,, idet der bå
åde er fugtig
gt
svare
ende til ude
eklima og sa
alt til stede.
Desu
uden vil MgO
O-pladerne i perioder afgive
a
salthooldigt vand.
Korro
osionshastig
ghed på zin
nk kan sætte
es til ca. 8 µ
µm pr. år og
g
korro
osionshastig
ghed på stå
ål til 200 µm pr. år. Der må regnes med
korro
osion fra beg
gge sider.
Zinkb
belægning vvil således være
v
forsvu
undet efter cca. 20 / 8 = 2 ½ år.
Vi ha
ar konstatere
ret, at en zin
nkbelægning på 20 µm
m er forsvundet på
1 ½ - 2 år.
Det rå
r stål, der sså er tilbage
e når zinken
n er væk, viil korrodere bort på:
0,001
10 / 2 / 0,00
00200 = 2,5
5 år.
Efter ca. 5 år vil stålet være
e væk efter denne overrslagsbereg
gning og i
praks
sis kan det g
gå hurtigere
e.
pH-værdi og skimmelvækst
10. p
Det er
e i nogle da
ata-blade fo
or MgO-plad
der anført, aat de har en
n høj pH-væ
ærdi
på ca
a. 10.
Norm
malt vil en pH
H-værdi på 10 være en
n god beskyyttelse mod
d
skimm
melvækst.
Målin
nger på MgO
O-plader ha
ar dog vist, at de ofte hhar en lavere pH-værdi
på 7--8, således at de ikke beskytter
b
mod skimme l.
Desu
uden vil pH--værdien falde over tid, når pladerrne optagerr CO2 fra
luften
n.
Det er
e konstaterret, at der ka
an gro skim
mmel på selvve MgO-pla
aden og dette
skyld
des bl.a. dett forholdsvis
s høje indho
old af træfibbre i pladern
ne.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 15
Figur 13. Billedet viser tyndslib
b, hvor træfib
bre ses som stribede legemer.
Figur 14. Mikrosko
opi af MgO-p
plade, hvor de
d forskelligee bestanddele kan ses.
Dokumenta
ation og mæ
ærkning
11. D
Norm
malt skal byg
ggematerialer CE-mærrkes og derr skal forelig
gge en
ydeevnedeklara
ation i henho
old til Bygge
evareforord ningen.
Dette
e gælder do
og kun, hvis
s der findes en europæ
æisk produktstandard (E
ENstand
dard) for de
en pågælden
nde produkttype.
En an
nden muligh
hed i henho
old til bygge
evareforordnningen er, at
a der
der
MgO-plad
Undersøgel
U
emer med fugt
f
se af proble
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 16
udste
edes en eurropæisk tek
knisk vurderring. Dette ssker på bas
sis af en
ETAG
G – Europæ
æisk teknisk
k guideline for
f produkttyypen.
Hvis der hverken
n findes en EN-produk
ktstand ellerr en ETAG for
f den
pågæ
ældende pro
odukttype, kan
k produkter af dennee type markedsføres
uden CE-mærkn
ning eller yd
deevnedekla
aration.
Der findes
f
en prroduktstand
dard for fibercement-plaader – EN 12467
1
– me
en
denne omhandle
er kun plade
er med bind
demiddel aff Portland-cement i
henhold til EN 1 97-1. Denn
ne produktsttandard kann altså ikke anvendes på
p
MgO-plader, hvo
or bindemid
dlet er Sorell-cement.
Der findes
f
en eu
uropæisk te
eknisk guide
eline ETAG0018 – del 4, som
AG indeholder også
omha
andler plade
er til brandb
beskyttelse. Denne ETA
visse
e krav til fug
gtegenskabe
erne, men dog
d næppe tilstrækkeligt til at
med saltind
afsløre de uheld
dige egensk
kaber ved MgO-plader
M
dhold.
ETAG
G 018 – dell 4 er anven
ndt til godke
endelse af M
MgO-pladerr i bl.a.
Belgien.
I Dan
nmark er de
er af ETA Da
anmark uds
stedt en MK
K-godkende
else på et aff
de MgO-produktter, der har været solgt i Danmarkk. Se ref. 10
0.
MK-g
godkendelse
en omhandler kun bran
nd, men næ
ævner at
brand
dgodkendellsen gælder for både in
ndvendig ogg udvendig anvendelse
e.
Der er
e dog ingen
n dokumenttation af de fugtmæssigge forhold.
12. S
Samlet vurd
dering af fu
unktion og skaderisik
ko
På grrundlag af d
de foretagne
e undersøgelser i labooratorier og i marken aff
byggerier, hvor d
der er anve
endt MgO-pllader som vvindspærre,, må det
u
til forrmålet efterrsom pladen
ns
konkluderes, at pladen er uegnet
binde
emiddel, So
orel-cement, er ustabilt ved høj rel ativ fugtighed, samt på
å
grund
d af pladenss saltindhold og de derraf følgendee fugtsugen
nde
egenskaber.
Saltin
ndholdet i p
pladerne me
edfører også
å en væsenntlig korrosio
onsrisiko, id
det
plade
erne afgiverr vand, som
m indeholderr magnesium
mklorid.
Problemerne er mindre udtalt for 12 mm plader, m
men på sigt vil de have
e
samm
me problem
m som 8 mm
m pladerne.
Når MgO-plader
M
rne afgiver vand
v
optages dette i dee tilstødend
de trædele,
som herved selvv bliver merre fugtsugen
nde end norrmalt træ. Dette
D
gælde
er
både
e afstandslisster til facad
debeklædning og bagve
vedliggende træskelet.
MgO-pladerne tø
ørrer delvis ud om som
mmeren, nå r den relativ
ve fugtighed
di
udelu
uften falder.. I nogle byg
ggerier opnås et fugtfoorløb henover året, som
m
ikke medfører
m
syynlige skader på kort sigt.
s
Der er ddog fortsat en
korro
osionsrisiko for fastgøre
elsesmidlerr.
der
MgO-plad
se af proble
Undersøgel
U
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 17
MgO-plader kan
n medføre korrosionssk
k
kader på baagvedliggen
nde stålskele
et
af forrzinket tynd plade, og dette
d
vil på sigt
s medføree at skruern
ne som
fastholder beklæ
ædningen ka
an miste de
eres bæreevvne.
Der er
e også kon
nstateret opffugtning af trævinduer i facader med
m
vinds
spærre af M
MgO-plader og konsekv
vensen af deette er ved at blive
unde
ersøgt.
MgO-pladernes brandbesky
yttelse vil afftage med ttiden, når de nedbryde
es
af fug
gt.
Der er
e ingen ken
ndt risiko fo
or at væske fra MgO-plaader kan medføre
helbrredsgener, iidet MgCl2 er
e et almind
deligt salt, soom ikke ska
ader mere
end køkkensalt.
k
13. U
Udbedring
gsmetode for facader m
med vindsp
pærre af Mg
gODen eneste sikrre udbedring
er er med d
den nuværende viden udskiftning
u
aaf MgO-pladerne, hvilkket
plade
indeb
bærer en de
emontering og genmon
ntering af faacadebeklæ
ædningen.
Hvis pladerne s idder på et træskelet, der
d har opssuget salte fra
f pladerne
e,
må trædelene b
behandles in
nden genop
psætning aff en ny vinds
spærre. De
et
vurde
eres ikke m
med den nuv
værende vid
den, at der eer behov fo
or udskiftning
af træ
æet, når de r kommer en
e ny vindsp
pærreplade op uden sa
altindhold. Det
D
vil do
og være nø dvendigt att imprægnerre trædelenne mod skim
mmelsvamp
og blåsplint, sam
mt på anden
n vis at sikre - eksemppelvis med et
e skillelag mod fugtoptage
else.
Det har
h været n
nævnt at pro
oblemerne med
m MgO-pplader skyld
des
mang
glende venttilation af hu
ulrummet bag beklædnningen. Dett forholder sig
s
imidlertid omven
ndt. Øget ve
entilation vil fremme fuugtoptagelse
en i pladern
ne.
Der er
e igangsat forsøg med
d imprægne
ering af MgO
O-pladerne for at se, om
o
det kan
k reducerre fugtoptag
gelsen så meget,
m
at udsskiftning un
nder visse
forho
old kan und gås.
Dette
e er dog pro
oblematisk, idet pladerrne skal bevvare deres
diffus
sionsåbenh
hed og der kan
k derfor ik
kke lukkes ffor lufttilførs
slen. En
impræ
ægnering kkan dog mås
ske i nogle tilfælde sinkke fugtopsu
ugningen så
å
mege
et at pladerrne kan opn
nå en accep
ptabel ligevæ
ægt.
Korro
osionsrisiko
oen er et væ
æsentligt pro
oblem ved M
MgO-plader, og hvis de
er
er an
nvendt forzi nkede søm
m, skruer og beslag, skaal disse faca
ader
priorriteres højt i renovering
gssammenh
hæng, idet dder kan værre risiko for at
facad
debeklædn ingen falder ned.
Hvis MgO-plade
erne sidder på stålskelet, skal skeelettet i nogle tilfælde
udsk
kiftes helt el ler delvis.
MgO-plad
der
Undersøgel
U
se af proble
emer med fugt
f
Sag nr.: KON219-R0
K
001
Side
e 18
14. L
Litteratur
B
,2. udgave 1985. Cementfabrikkeernes tekniske
1. Betonbogen
Oplysningsk
O
kontor.
2. BYG-ERFAB
-blad (21) 15.05.29. Vin
ndspærrer i facader – Afdækning
A
i
byggeperiod
den.
3. TRÆ
T
68: Fa
acadeeleme
enter. Træinformation ddecember 2013.
4. Byggevarefo
B
orordningen
n nr.305/201
11 af 9. marrts 2011.
5. ETAG
E
018-d
del 4. Decem
mber 2011. Fire protecctive produc
cts.
6. EN
E 12467:20
012. Fiber cement
c
Flatt sheets. Prroduction sp
pecification
and test metthods. Part 4 Fire prote
ective boardd, slab and mat produccts
and kits.
7. BYG-ERFAB
-blad (21) 15.05.05. Fu
ugtsugende vindspærre
eplader.
8. SBI-anvisnin
S
ng 224. 2. udg. maj 201
13.Fugt i byygninger.
9. Bygningsreg
B
glement 201
10.
10. MK-Godkend
M
delse – MK
K 6.31/1785 – udstedt 22014.12.11
Vedb
bæk, den 20
015-09-16
Tomm
my Bunch-N
Nielsen og
Per Bo
B Larsen
BUNCH BYGnin
ngsfysik ApS
S
Peteer Svane
Overrfladeteknik
k ApS