ÅRSBERETNING 2014
ÅRSBERETNING 2014 Sponsorer for Museum Lolland-Falster 2014 Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: 87-87179-86-5 ISSN: 1904-6251 EAN: 9788787179867 Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Indhold Formandens forord 6 Museum Lolland-Falster – større end nogen sinde! 8 Arbejdsgrundlag og formål for museet Fakta om Museum Lolland-Falster Ledelse Administration, forsikring, regnskab og revision Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Samdriftsaftaler Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. Regionale netværk Nationale og internationale netværk Internationale Ressourcer 10 10 11 12 13 13 14 14 14 15 15 16 17 Museets økonomi 17 Økonomisk beretning 2014 17 Personale 18 Organisationsplan 18 Kommunikation og møder 19 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø 19 Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik 19 Foreninger 19 Efteruddannelse 20 Administration, ledelse og arbejdsmiljø 20 Bevaring 20 Indsamling og registrering 21 Formidling 21 Det digitale Museum 21 TR-arbejdet 21 Bygninger og bygningsvedligehold 22 Drift og bygningsbevaring Året 2014 Bygningsgennemgang Bygningskulturel restaureringsassistance Kulturarv i det fri Nykøbing Maribo Torrig 22 22 22 23 23 24 25 26 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 3 Forskning, undersøgelser og publikationer 28 Forskningsstrategi – fortsat implementering 28 Arkæologiske undersøgelser 33 Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser - 2014 Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser Egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser og forskningsudgravninger 33 40 52 55 Publikationer 57 Formidling 63 Strategi/status Museum Lolland-Falsters udstillingssteder Falsters Minder, Nykøbing Stiftsmuseet, Maribo Frilandsmuseet, Maribo Forskningsformidling Digital formidling – Åbne Samlinger Ferie- og julearrangementer og -aktiviteter Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster Kulturmindeforeningen Museets egne formidlingsaktiviteter Eksterne foredrag 63 66 66 67 69 75 81 85 86 88 89 94 Indsamling og registrering – kassation og udskillelse 98 Status98 Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for 2014 103 Årsberetning for biblioteket på Museum Lolland-Falster 104 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 104 Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv 72 Bevaring og konservering 105 Den faste Kulturarv 109 Status Museum Lolland-Falsters forvaltning af museumslovens kapitel 8 109 109 Turistinformationen 120 4 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Museumsbutikkerne 122 Personale 2014 123 Kurser og efteruddannelse 129 Seminarer, Workshops og konferencer 131 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 5 Formandens forord v. Michael Fagerlund, bestyrelsesformand Så kom Museum Lolland-Falster på landkortet for alvor; med endnu en placering på Kulturstyrelsens Top 10 – den prestigefyldte liste over årets mest betydelige arkæologiske fund. Listen ’Årets fund 2014’, som er første led i en fødekæde af presseomtale, der rækker langt ud over landets grænser, er i skrivende stund lige blevet offentliggjort på Kulturstyrelsens hjemmeside. Nu er det ikke sådan, at museet ikke før har gjort sig bemærket i kulturarvssammenhæng. Tværtimod. Museets ledelse er aktive medspillere på landsplan såvel som internationalt, dygtige medarbejdere publicerer flittigt videnskabelige artikler, og også lokalt i vores landsdel spiller Museum Lolland-Falster en betydningsfuld rolle som formidler af kulturarv og et fyrtårn for Sydhavsøernes identitet. Det sidste er ikke det mindst vigtige. ”Hvad hånden former er åndens spor” skriver Johannes V. Jensen i digtet ”Hvor smiler fager den danske kyst”. ”Hvad hånden former” er det, der befinder sig i museernes samlinger. Det er det, vi finder under udgravningerne ved Femern Bælt; og det bedste af det bliver altså optaget på Kulturstyrelsens Top 10. ”Hvad hånden former”. Men med en enkelt bemærkelsesværdig undtagelse: Museum Lolland-Falsters fund af fodspor fra stenalderen. Just dem har hånden ikke formet. Allerede det er usædvanligt. Normalt taler vi om ’genstande’; lertøj, økser, klæder og smykker, våben. Genstande bliver samlet ind, registreret, og kan siden tages frem og studeres. Den historie, de fortæller, tager udgangspunkt i det, de er. Anderledes med fodsporene. Fundet er usædvanligt, ja næsten enestående. Yderst sjældent bliver aftryk efter vore forfædres gang på jorden bevaret gennem flere tusind år. Men hvilken historie, de fortæller, vil altid være uklart, de vil være næsten umulige at bevare, for de ’består’ af mudder og sand, ja dybest set ’er’ de ikke noget. Vi kan fotografere dem, måle at de omtrent svarer til en størrelse 42 og 38, men når gravemaskinerne tager over efter arkæologerne, er det slut med dem. Tilbage bliver kun fantasien: Hvad skete der? Hvem, og hvorfor? To mennesker, far og søn, vader rundt i det lave, stillestående vand ud for bopladsen. Bunden er ikke fast, men blød og ubehageligt smattet af rådne plantedele. De træder igennem og efterlader solide huller, mens dyndet hvirvler op imellem tæerne. Så hvad skal de derude? Fiskegærderne, sindrige konstruktioner til at fange fisk med, som de har færdedes ved, er en vigtig del af deres livsgrundlag. En storm er på vej, så gærderne må sikres. Hvis det var sådan, det gik til, må vi sige, at de gjorde deres arbejde godt. For fiskegærderne står der endnu, mere end 5000 år efter den dag, hvor stormen kom, og bølger og strøm fyldte de tos fodaftryk med sand. Ældre end pyramiderne har også de vakt berettiget opmærksomhed, helt op til et arkæologisk interesseret medlem af kongehuset! Men det var altså ikke dem, men fodsporene, der kom på Top 10. Listen er ikke prioriteret. Hvilket fund, der er nr. 1, fremgår ikke. Men det bør være fodsporene. Ikke fordi det var os, der var de heldige, egentlig heller ikke fordi de er sjældne; men fordi just dette fund siger noget helt grundlæggende om, hvordan fortiden kommer til os, hvilke vilkår, beskæftigelsen med den arbejder under – og derfra noget grundlæggende om, hvilken rolle den spiller for os som mennesker. 6 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 ”Hvad hånden former” er også ’fodspor’, aftryk ind i nutiden af menneskelig virksomhed engang. Vi kan betragte dem, tage dem i hånden og glædes over deres skønhed, beundre deres snilde, der fremstillede dem; men det er først i sammenhæng med dem fra dengang, at de får betydning. Ved at læse dem, økserne, smykkerne og det alt sammen, ind i deres egen tid, bliver der skabt forbindelse til os i dag, bliver der fortalt en historie om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Om identitet. Og af alle de opgaver, et museum skal løse, er denne måske den vigtigste. I hvert fald var det, hvad Johannes V. Jensen mente, da han i 1925 skrev sit digt: Hvad hånden former er åndens spor. Med flint har oldbonden tømret, kriget. Hver spån, du finder i Danmarks jord er sjæl af dem der har bygget riget. Vil selv du fatte dit væsens rod, skøn på de skatte, de efterlod! Fodspor MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 7 Museum Lolland-Falster – større end nogen sinde! V. Ulla Schaltz, museumsdirektør Ja, det er forordet blevet indledt med hvert år, men det er altså et faktum igen i år. Aldrig har vi været så mange medarbejdere, og aldrig har museet haft så stor en omsætning. Aldrig har forventningerne været større til museet og museets mange dygtige medarbejdere, men arbejdspresset har heller aldrig været større. Det er en sjov og spændende tid for Museum Lolland-Falster; man kunne fristes til at kalde det en guldalder, og det skyldes ikke mindst det store arkæologiske udgravningsprojekt i forbindelse med tunnelen til Tyskland. Der sker dog også en mængde andre spændende ting på museet. I disse år diskuteres museernes rolle i samfundet, og også de lokale kulturhistoriske museers rolle er i disse år i gang med en forvandlingsproces. Det vil også præge den udvikling, vi er i gang med. Museerne går i disse år i større grad i dialog med borgerne. Museumsmedarbejdernes rolle går mere i retning af at være en facilitator for borgerne og turisterne i deres søgen efter viden om og oplevelser med historien. Her har Museum Lolland-Falster meget at spille ind med, idet vi samarbejder med borgere, kommuner, stat, institutioner og foreninger på mange forskellige måder. Det handler ikke kun om at skabe udstillinger på museerne, men at bringe viden og refleksion ind i hverdagen og debatten i vores del af landet. I forsommeren kom kulturminister Marianne Jelved forbi på Frilandsmuseet i forbindelse med, at hun lancerede sine børne- og unge-kulturpolitikker. Hun har skrevet vores lokale Kulturtjeneste ind som et godt eksempel på, hvordan kulturinstitutioner kan skabe synergi og udvikling i arbejdet med kulturtilbud til børn og unge. Kulturtjenestens aktører var mødt op for at tage imod ministeren, og hun blev præsenteret for flere af de mange tilbud, Lolland-Falsters børn og unge kan deltage i. Museum Lolland-Falster er blevet en meget stor arbejdsplads på meget kort tid og med mange dygtige og engagerede medarbejdere. Faktisk er vi lidt af en gazellevirksomhed på Lolland-Falster. I 2014 har vi bevist, at der er masser af arbejdspladser i kultur; i løbet af 2014 kom antallet af medarbejdere nemlig op på over 115. Medarbejderne har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet styrket og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. På årets sidste bestyrelsesmøde i november blev arbejdsplanerne 2015-2018 godkendt, og de kan læses via museets hjemmeside. Det store antal medarbejdere til trods er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: pasning af billetsalg, registrering, formidling, bevaring osv. Museets frivillige er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. I 2014 blev museets samdriftsaftale med Guldborgsund og Lolland Kommuner genforhandlet, og vi er utrolig glade for, at vi kan fortsætte fire år på samme vilkår. Vi tillader os at tage det som et udtryk for, at kommunerne er tilfredse med vores indsats og samarbejde med dem. Trods stabilt kommunalt driftstilskud og et større statstilskud er det nødvendigt med fundraising. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige fonde m.v. med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2014 har vi også haft en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museets personale gør hvad de kan for at sætte kulturarven på dagsordenen, og derfor er Museum Lolland-Falsters medarbejdere glade for, at vi er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og invit8 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 eret med i udvalg og bestyrelser. Vi er simpelthen gode samarbejdspartnere. Det er altid en stor fornøjelse at gå på arbejde, og derfor skal der lyde en stor tak til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk spændende arbejdsplads. På de næste mere end 130 sider kan I læse om alt det, museets medarbejdere har bedrevet i løbet af 2014, og lad det være sagt med det samme – det er ikke så lidt. God fornøjelse med læsningen. Ministeren i gabet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 9 Arbejdsgrundlag og formål for museet v. Ulla Schaltz, direktør Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 med virkning fra den 1. januar 2009. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster har mange adresser, og afstanden mellem museets mange afdelinger er stor. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40 og har derudover 4 bemandede udstillingssteder på Lolland-Falster. Der er udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Falsters Minder i Nykøbing, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Museet ejer også den gamle klosterruin i Maribo, som hvert år besøges af mange. I løbet af 2015 vil der blive arbejdet med formidling af klosterets historie. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Samlet liste over museets adresser • Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. • Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. • Færgestræde 1A, Nykøbing F. • Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. • Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. • Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. • Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. • Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. • Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. • Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. • Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. • Museumsbygningen på Banegårdspladsen 11, Maribo • Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø • Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo • Klosterruinen ved Maribo Domkirke • Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo • Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. • Gl. Badevej 2E, Rødby • Humlegårdsvej 4, Rødby 10 Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf. 5484 4400 [email protected] Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter § 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk. Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: • Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift • Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer • Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd • Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd • Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen • Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets Venner • John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falster retskreds • Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne • Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank • Kim Normand udpeget af CELF • Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters Historiske Samfund • Ib Bruun Clausen, af Reventlow Parkens Støttekreds • Lars Meldgård, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelsesmedlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2014 fik museet ny bestyrelse; alle blev genvalgt, bortset fra medarbejderrepræsentanten. Marianne Nielsen ønskede ikke genvalg. I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse taget op i arbejdet i løbet af året og bl.a. på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der er tillige udarbejdet et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam er: Direktør cand. mag. i etnologi og historie, Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag. art. & cand. mag. i forhistorisk arkæologi og geografi/geologi, Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af bygningsbevaringsafdelingen cand. mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen. Fra marts blev ledelsesgruppen yderligere suppleret af museets nyansatte administrationschef Jesper Andersen, som er økonom, cand. merc. med speciale indenfor internt regnskabsvæsen. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 11 Administration, forsikring, regnskab og revision I en stor organisation som Museum Lolland-Falsters er det vigtigt med et godt, fælles sagsstyringssystem, som både lever op til krav om, at vi skal kunne finde sager igen, men også er et kommunikationsmiddel medarbejderne imellem. Sidste år blev BOB introduceret for museets medarbejdere. BOB er museets intranet, som alle medarbejdere holder sig orienteret gennem. Med BOB får museets medarbejdere nu den længe ventede fælles platform, som skal gøre vidensdeling nemmere. BOB fra baby til tumling – intranet i 2014 Sidste år ved denne tid var museets intranet lige akkurat blevet færdig i sin første udformning. Medarbejderne var blevet introduceret, arbejdet med BOB skulle til at begynde, og udbyttet skulle høstes. Nu er det så muligt at se tilbage over dette første år med BOB, muligt at betragte babyens vækst til tumling med alt, hvad det indebærer af knubs og klodsethed, fremskridt og muligheder. BOB bærer i sig muligheden såvel for videndeling og understøttelse af organisationen som for at være værktøjskasse og nyhedsmedie. Men ligesom en baby ikke er udstyret med alle kompetencer fra begyndelsen, er heller ikke BOB sådan indrettet. Fokus i 2014 har ligget på det rent instrumentelle: værktøjskasse og nyhedsmedie. BOB er således blevet den, man dagligt møder som den første, når man begynder sit arbejde ved computeren, den, der møder én med ny viden fra morgenstunden. Og selvom han ikke nødvendigvis ligefrem er en nær ven, så er han i hvert fald en nyttig samarbejdspartner. Medarbejderne har tilsyneladende vænnet sig til BOBs eksistens, og navnlig den helt aktuelle information på forsiden er velfungerende. Et af de mere populære features er sygelisten, ligesom det lader til, at ”masseinformation” via BOB langsomt nedbringer sandsynligheden for forstoppelse i den enkelte medarbejders mailboks. Der har undervejs været knubs og børnesygdomme. At komme en morgen og konstatere, at samtlige nyheder på BOB er forsvundet ud i den blå luft, er mere end almindeligt frustrerende, men takket være intensivt detektivarbejde og god support kunne skaden udbedres, og episoden gav nye erfaringer og nye arbejdsrutiner. En større barriere for intensiv brug af BOB har været et længerevarende irritationsmoment i form af systemets temmelig lange responstid, men i skrivende stund lader problemet til endelig at være løst, hvilket giver en væsentlig forbedret brugeroplevelse og dermed store forhåbninger til bedre integration af BOB i det daglige arbejde i fremtiden. I sidste del af 2014, hvor de værste begyndervanskeligheder lader til at være ryddet af vejen, er det indledende arbejde med at udvikle BOB hen mod ”Version 2.0” i gang. De første forberedelser såvel i forhold til indhold som til design og brugervenlighed er i fuld gang, og arbejdet forventes accelereret i første halvdel af 2015 i takt med, at medarbejderkompetencerne på området udvides. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at museet har et møde om året med vores forsikringskonsulent. Emnet forsikringer blev drøftet på et af årets bestyrelsesmøder. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Museet har revisionsfirmaet Beierholm som revisor, og der er indgået en 4-årig aftale. Den er gældende for regnskabsårene 2013-2016. 12 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision Museum Lolland-Falsters første sæt arbejdsplaner for 2011-2014 har haft en meget enkel vision. Da Museum Lolland-Falster var igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær: Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for LollandFalster. Museum Lolland-Falsters medarbejdere har nu arbejdet sig igennem det 4. år i de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster. I løbet af 2014 er der blevet arbejdet på ny vision og strategier for arbejdsplanerne 2015-2018. Mission Museets mission er i sagens natur beskrevet i museets vedtægter § 2 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Arbejdsplaner Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til 2014. Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan, som godkendes på bestyrelsesmødet i november sammen med budgettet. Begge dele findes på museets hjemmeside. I løbet af 2014 blev der arbejdet en del med de nye 4-årige arbejdsplaner, der således dækker perioden 2015-2018. De blev godkendt af museets bestyrelse på dens møde i november, og således er det nye arbejdsgrundlag klart. Arbejdsplanerne indeholder vision, mission og strategier for museet de næste fire år. Læs mere om, hvad Museum Lolland-Falster skal lave i arbejdsplanerne på hjemmesiden http://www.aabne-samlinger.dk/media/510432/Mlf_arbejdsplan_15-18.pdf. Strategier og politikker Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politikker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR-området; museet har således stresspolitik og sygdomspolitik. Strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer. Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2014 driftstilskud fra staten og fra vores to kommuner, Lolland og Guldborgsund. Da staten giver det største tilskud, regnes den for hovedtilskudsyder. De to kommuner har haft tradition for at indgå samdriftsaftale om driften af museet. Den tidligere aftale var gældende for perioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014. Aftalen skulle derfor genforhandles fra 1. januar 2014. Vi er glade for, at begge de nye kulturudvalg valgte at forny aftalen efter samme principper som den tidligere. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 13 Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. (Nye tal) indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow-Museet Pederstrup. Tilskuddene fremskrives. Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. Det er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. Museet samarbejder på såvel internationalt som nationalt og regionalt plan for at fremme museets position i museumsfeltet i Nordvesteuropa. Samtidig prioriterer museet også tværfagligt samarbejde på lokalt niveau for at fremme museets professionelle arbejde med kulturarven. Lokale netværk: Lolland og Guldborgsund Kommuner: Samarbejde med kommunale forvaltninger, brugerråd, samråd mv. Museet sender repræsentanter til en række forskellige kommunale brugerråd og samråd. Museets direktør Ulla Schaltz (ULS) er bestyrelsesmedlem i Business LF. Det flerårige, helhedsorienterede områdefornyelsesprojekt i Slotsgadekvarteret i Nykøbing blev afsluttet i 2014, og borgerstyregruppen, hvor museet har været repræsenteret som lodsejer ved Anna Elisabeth Jensen(AEJ), kunne nedlægge sit hverv. I 2014 har Leif Plith Lauritsen (LPL) været museets repræsentant i Guldborgsund Kommunes Kulturelle samråd, og Anne Elmer (AE) har været museets repræsentant i Naturpark Maribosøerne. Museum Lolland-Falster har siden fusionen i 2009 taget initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med natur- og plan-sagsbehandlerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner med deltagelse af alle museets inspektører. To af museets inspektører Marie Brink (MB) og Jesper Munk Andersen (JMA) er i 2014 indgået i Lolland Kommunes udviklingsprojekt: Fremtidens landskab. Og museets souschef indgår ved årsskiftet 2014/2015 i skrivegruppen bag den kommende Kultur- og fritidsplan for Lolland Kommune. I 2014 tog museet for første gang også initiativ til en årlig informationsdag og workshop sammen med kulturkonsulenterne og stadsarkivarerne fra Lolland og Guldborgsund Kommuner og med deltagelse af alle museets inspektører. Museets direktør (ULS) er næstformand for Kulturtjenesten, som er Lolland-Falsters store satsning inden for børne- og ungekultur. Arkiver, museer og bygningsbevaringsforeninger mv. Arkiv og ABM samarbejde Falsters Egnshistoriske Arkiv, der er en del af Museum Lolland-Falster, indgår i Arkivrådet for Guldborgsund Kommune v. Thomas Bogtoft Møller (TBM) og deltager i Guldborgsundarkivernes årsmøde. I 2014 med et indslag om Historisk Atlas (MB). Museet indgår også i den regionale sammenslutning af arkiver omkring Storstrømmen (LASA) og den landsdækkende sammenslutning af lokalarkiver (SLA) v. LTB. Desuden indgår museet i ArkivBiblioteksMuseums samarbejder med både lokalarkiver, stadsarkiver og biblioteker i både Guldborgsund og Lolland Kommuner, eksempelvis i det regionale samarbejde om Historisk Atlas. Bygningsbevaringsforeninger mv. Museets ene venneforening Kulturmindeforening i Nykøbing er samtidig en lokal afdeling af den landsdækkende bygningsbevaringsforening By og Land. Museets souschef (AEJ) er født medlem af Kulturmindeforeningens bestyrelse. Museet og Kulturmindeforeningen har været fødselshjælper for bevaringsforeningen i Maribo. Museets ene nyere tids inspektør Lene Tønder Buur (LTB) er kontakt til og deltager med mellemrum i Maribo bevaringsforenings møder. Museet udpeger desuden et medlem til Guldborgsund Kommunes bevaringsfond (LPL) og til facaderådene i Nykøbing (AEJ) og Nysted (LTB). 14 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Kommunale museumsnetværk Museum Lolland Falsters direktør (ULS) har taget initiativ til kommunale museumsnetværk i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. I 2014 har der været afholdt et selvstændigt møde i museumsnetværket i Lolland Kommune Katha Qvist (KQ) og AE og et selvstændigt møde i museumsnetværket i Guldborgsund Kommune (ULS & AEJ) foruden et fælles møde med deltagelse af museerne fra begge kommuner AEJ, Elisabeth Abildtrup (ELA) og KQ. I Lolland Kommune indgår de historiske møller også i netværket. I Guldborgsund Kommune har museet et født medlem i hhv. Traktormuseets bestyrelse (AEJ), i Bøtø Nor Gl. Pumpestations bestyrelse Birgit Wilster Hansen(BWH) og i Skovbrugsmagasinets bestyrelse (AE). Regionale netværk Museet deltager i det tværmuseale sjællandske netværk om udforskning af Sjællands Middelalder (LPL). Museum Lolland-Falster er hjemsted for den regionale tværmuseale webportal Åbne Samlinger, og museets souschef (AEJ) er formand for styregruppen. Museets direktør (ULS) indgår i fusionsgruppen bag fusionen af bevaringscentrene i Region Sjælland, hhv. Bevaringscenter Øst og Bevaringscenter Næstved, hvor Museum Lolland-Falster er en af centrets største andelshavere, og hvor ULS er næstformand. Museet indgår i det regionale kommunekreds-initierede kulturaftalesamarbejde Kulturstrømmen, hvor museets direktør (ULS) indgår i den Rådgivende Kulturgruppe. Museets souschef (AEJ) har af kulturaftalepartnerne i Region Sjælland været valgt som dansk kulturarvsrepræsentant i kulturbestyrelsen for det bilaterale Kulturlink-samarbejde finansieret af Interreg IVa midler, et hverv der er ophørt ultimo 2014 sammen med bevillingen. Nationale og internationale netværk Museets direktør (ULS) er af landets andre museer valgt som medlem af Kulturstyrelsens strategiske panel på museumsområdet og desuden som næstformand for Kulturstyrelsens Kulturhistoriske Udvalg. Museum Lolland-Falster deltager aktivt i samarbejde med Danmarks andre museer inden for rammerne af ODM (Organisationen af Danske Museer), hvor museets direktør (ULS) er medlem af bestyrelsen og formand for Chefnetværket samt medlem af Nyere tids netværket. Ved ODMs Kulturhistoriske, naturhistoriske og kunstfaglige orienteringsmøder funderer lederen af museets arkæologiske enhed (KHS) som tovholder for den forhistorisk arkæologiske gruppe, mens museets formidlingsinspektør (ASM) er tovholder for udstillingsgruppen, og museets magasinforvalter (BWH) er tovholder for den konserveringsfaglige gruppe. Museets magasinforvalter (BWH) og samlingsansvarlige (LTB) på nyere tids området indgår i ODMs samlingsetikgruppe. Museet er sekretariat for det nationale og tværfaglige middelalderarkæologiske forskningsnetværk Magt, Borg og Landskab og er også repræsenteret i bestyrelsen for netværket (LPL). LPL har i 2014 også bidraget med udstillingsassistance til Moesgård Museum. Museum Lolland-Falsters nyere tids inspektører deltager på landsplan i Industripuljen, Landbrugspuljen i museernes udkantsnetværk og i nyere tids netværk. Museets herregårdsinspektør indgår i herregårdspuljen. Museet samarbejder inden for Nationalmuseets store forskningsprojekt Førkristne Kultpladser med såvel Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie in Schleswig som med de arkæologiske universitetsinstitutter om udgravningen af jernalderbebyggelsen ved Hoby. Med udgangspunkt i museets store opgave med de arkæologiske undersøgelser forud for tunnelen under Femern Bælt indhenter museet råd og sparring nationalt og internationalt. I 2014 sendte museet konservering og naturvidenskabelige undersøgelser i udbud, der blev vundet af Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske Museum. Museet indgår derfor f.eks. i forbindelse med fundhåndteringen (RLP) i et nært samarbejde med medarbejdere fra disse institutioner. Museets MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 15 arkæologer deltager i øvrigt aktivt i arkæologisk GIS-forum og i samarbejdet om udvikling af MUD (Museernes Udgravnings Data) mv. Internationalt Museets direktør indgår som det danske medlem i bestyrelsen for Baltisk Museums Netværk, hvor der i 2014 blev holdt bestyrelsesmøde i Riga. På det årlige netværksmøde i Turku fremlagde museet dels udfordringerne ved de store arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femern projektet (AEJ), dels tankerne bag Museum Lolland-Falsters bibliotekshistoriske udstilling Viden i tiden (AE). Som bestyrelsesmedlem i ODM deltog direktøren i årskonferencen for sammenslutningen af nationale museumsforeninger NEMO i Bologna i september 2014. Museets herregårdsinspektør (JMA) repræsenterer museet i forbindelse med Nordisk Slots- og Herregårdssymposium og Norsk herregårdsnetværk. Museets middelalderarkæolog (LPL) har i en lang årrække deltaget i det byarkæologiske internationale netværk Stadtarchäologie im Hansaraum, der afholder kollokvier i Lübeck hvert andet år. Museum Lolland-Falster har siden begyndelsen af 2014 været leadpartner for Interreg-4a projektet MusBelt (ULS, DK, AEJ). MusBelt startede i begyndelsen af 2014 og indledte en proces, hvor museerne på begge sider af grænsen skulle lære hinanden bedre at kende og intensivere deres samarbejde. I august mødtes 40 repræsentanter fra 23 danske og tyske institutioner til en workshop i Lübeck og drøftede muligheder for at nå målet. Resultatet af denne proces foreligger ved årsskiftet 2014/2015 i form af et projektudkast for oprettelsen af et regionalt dansk-tysk museumsforbund, som på lang sigt skal stabilisere det grænseoverskridende samarbejde. Den regionale geografi i det nye projekt omfatter ikke kun den hidtidige Femern Bælt-region, men også hele den nordlige del af Slesvig-Holsten og Region Syddanmark. Samarbejdet prioriterer gennemførelsen af fælles grænseoverskridende museumsprojekter og grænseoverskridende kommunikation og markedsføring såvel som grænseoverskridende forskning og samarbejde med universiteterne. Det tilstræbes at realisere dette nye projekt inden for rammerne af Interreg-5a-programmet. Museets projektleder for MusBelt indgår i øvrigt siden 2010 i netværket RegioSKILL mellem RUC, CELF og Handwerkskammer Lübeck. Nøgletal Organisation 2011 2012 2013 2014 Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet? 5 5 5 5 Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver? 1 1 1 1 Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger? GK & LK 48,81 kr. LK til RMP 9,41 GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58 GK& LK 50,44 LK til RMP 9,97 GK& LK 51,1 LK til RMP 10,6 Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer? 9 9 9 9 10m/3k 10m/3k 10m/3k 11m/2k 56,8 57,8 58,8 59,4 Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse? 16 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Ressourcer Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunal støtte og et statstilskud. I runde tal bidrager staten med lidt over 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med lidt under 25 % og Guldborgsund Kommune med lidt under 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre museers statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, hvilket udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund Kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune. Museets ydelseskatalog ligger på hjemmesiden under Salg og ydelser. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningskonsulentarbejde mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. Hvert år afholdes et fælles sponsorarrangement. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside. Økonomisk beretning 2014 Regnskabsåret 2014 har været præget af en meget stor aktivitet på de arkæologiske udgravninger, primært i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse til Tyskland. Medarbejderstaben på denne udgravning er udvidet kraftigt, hvilket tillige har betydet en mærkbar forøget aktivitet i museets administration. Der har ligeledes været stor aktivitet i forbindelse med formidling inden for nyere tid. Her har museet stablet en ny permanent udstilling “OMG - en udstilling om en enestående samling af krucifikser og middelalderens kirke” på benene, ligesom museet har ydet ekstern konsulentbistand i forbindelse med etablering af udstillinger og til bogudgivelser. Museet har i 2014 desuden arbejdet intenst med markeringen af 200året for skolelovene. Årets resultat før henlæggelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for dette resultat, da disse to aktiviteter bidrager afgørende til årets usædvanligt høje momsprocent. Museets ledelse har valgt at henlægge en del midler til magasin, formidling, ABM-hus-projekt, låsesystemer, egne undersøgelser og udvikling af Reventlowparken mv.. Efter henlæggelserne bliver årets resultat kr. 13.431, som overføres til museets egenkapital. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 17 Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i 2014. Vi kom op på hele 115 medarbejdere i sommeren 2014. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet har ansat i forbindelse med forundersøgelserne på Femern Bælt og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget bredt sammensat. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, “grønne” medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-Museet Pederstrup. Dertil kommer, at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne. Organisationsplan Museets nuværende organisationsplan trådte i kraft den 1. september 2012. På daværende tidspunkt skete der flere ændringer, hvoraf de væsentligste var: museets forsknings- og registreringsafdeling er nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker blev skilt ud fra formidlingsafdelingen og høret direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er kommet under Leif Plith Lauritsen. Denne organisationsplan blev brudt op, da administrationschef Jesper Andersen blev ansat den 13. marts 2014. Herefter hører alle stabsfunktioner herunder butikker og turistinformation under administrationschefen, som samtidig trådte ind i ledelsen, der herefter bestod af 4 personer. Organisationsplan Museum Lolland-Falster Bestyrelse Direktør Ledelsesgruppe HR Administration IT Mentor Publikumservice og turisme Kulturhistorisk afdeling Driftsafdeling og bygningsrådgivning 18 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Kommunikation og møder Museum Lolland-Falster har en meget kompleks organisation. Derfor er det nødvendigt med forskellige kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum. Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har adgang via kollegaerne. Museets interne kommunikationssystem hedder BOB og anvendes i stadig større grad af museets medarbejdere. Der skrives referat af alle interne møder, og disse ligger tilgængelige for mødedeltagere. Endelig udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der afholdes 2 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet. MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder inden for året første 6 uger. Museum Lolland-Falster har igen i 2014 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, og siden er der blevet arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ca. en gang om året. Spørgeskemaer er blevet uddelt til samtlige medarbejdere. Skemaerne er blevet gennemarbejdet. De efterfølgende dialogmøder er blevet afholdt af Jesper Andersen og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med i arbejdsmiljøorganisationen. Kortlægningen af fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en meget ressourcekrævende indsats, og derfor er det besluttet kun at gøre det hvert andet år og i stedet bruge ressourcerne på akutte situationer. I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser inden for deres respektive områder. Arbejdsmiljøet inden for det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav ved alle undersøgelser og udgravninger. Der afholdes i den forbindelse arbejdsmiljømøde hver anden uge med Femern A/S. Arkæologerne har flere pladser i arbejdsmiljøorganisationen. Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik Museet har i gennem flere år haft en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens jobcenter og jobklub. Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsageligt har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. Også i 2014 var de 8 pladser i spil det meste af året. Der har i alt været 19 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13-ugers-perioder. Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der er også i år blevet taget en stor tørn ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv. Det er næsten ikke muligt at beskrive alle de opgaver, der varetages af denne gruppe. Museets frivillige er ikke kun uundværlige men samtidig også gode ambassadører for museet. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 19 Foreninger Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har 42 virksomhedsmedlemskaber og 407 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har 80 medlemmer. Og endelig har Reventlowparkens Støttekreds 526 medlemmer. Alle tre foreninger har plads i museets bestyrelse. Nøgletal Personale Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer museets ansvarsområde? Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år? Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? 2011 2012 Ja Ja 2013 2014 Ja Ja 24,74 22,56 32,78 64,59 12 14 20,91 26,72 Heraf antal fastansatte med en ph.d.-grad 0 3 Eller fastansatte, som er forskerbedømt til ph.d.-niveau? 3 3 Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? 24,74 24,29 22,67 21,54 Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? 6,51 15,65 10,53 36,89 9 32,2 2 2 Heraf antal videnskabelige årsværk i tidsbegrænsede ansættelser? Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige? 2,75 2 Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser bagest i beretningen). Administration, ledelse og arbejdsmiljø Det er Museum Lolland-Falsters målsætning, at alle medarbejdere får et førstehjælpskursus. Kurset består af tre dage, hvor de to første drejer sig om førstehjælp og den sidste om brandbekæmpelse. I september afholdt museet et internt kursus i ledelse for museets mellemledere med en ledelsesfilosofisk tilgang til at etablere og udvikle ledernes dialog om ledelse. På kurset blev der talt om, hvad god ledelse er, om etik og om at vælge sig selv som leder. Yderligere vil der blive introduceret praktiske metoder. Kurset blev gentaget i december med deltagelse af museets underliggende lag af museumsinspektører og projektledere med fokus på personlig ledelse. Bevaring En kvalificeret håndtering af museets akutte behov for forbedrede magasinforhold søges bevidst imødekommet gennem deltagelse i studieture mv. 20 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Indsamling og registrering Kurser i brug af Fund og Fortidsminder er obligatorisk, for at museets medarbejdere kan foretage den lovpligtige registrering i Fund og Fortidsminder. Kurset omhandler registreringer af lokaliteter, såvel udgravninger som enkeltfund. På samme måde er Regin-kurserne en introduktion til Museernes Samlinger og Regin. Det omfatter arbejde med den grønne registrant, modtagelse af genstande, genstande og aktører samt oprettelse af stedregistranter, arkivfonde foto og storformater. Desuden øvelser i forskellige Regin-redskaber. I 2014 arrangeredes et internt fotokursus for feltarkæologerne, hvor de blev indført i, hvordan man udnytter kameraerne optimalt og får taget de bedste registreringsfotos under ofte vanskelige forhold. Efter rekruttering af endnu flere feltarkæologer til Femernprojektet blev der i maj afholdt et internt naturvidenskabeligt arkæologikursus. Kurset var primært henvendt til nyansatte arkæologer, men også andre interesserede var velkomne til at få et indblik i, hvordan man tager højde for naturvidenskabelige metoder i det daglige arbejde i felten. Dette omfattede planlægning, strategier, prøvetagning, opbevaring, og fortolkning af resultater. Formidling Deltagelse i ODMs pressestrategiske kursus Få gang i medierne! gav i 2014 umiddelbart resultat i håndteringen af pressemeddelelser fra Femernprojektet. Det digitale Museum I januar 2014 rekvirerede Museum Lolland-Falster et kursus i brugen af In-Design. Kompetencerne skal anvendes af museets medarbejdere til opsætning af artikler og lignende. Museet har i årets løb fortsat prioriteret opdatering af GIS funktionen. Dels gennem deltagelse i eksternt nationalt opdateringskursus for MapInfo-brugere. Kurset omhandlede bl.a. vejledning og undervisning i konkrete problemstillinger, som vi oplever i hverdagen. Dels gennem deltagelse i introduktion til nye programmer fra Pitney Bowes med en indføring i nye funktioner i de kommende versioner af MapInfo samt tips og tricks til brugen af den nuværende. TR-arbejdet Efter museet nu officielt har tillidsrepræsentant på AC området har den nyvalgte tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentantsuppleant været på obligatoriske tillidsmandskurser afholdt af DM. Disse indeholder gennemgang af TR’s rolle på arbejdspladsen samt forhandlingsteknikker i forbindelse med løn og ansættelsesforhold foruden øget kendskab til love, paragraffer og overenskomstforhandlinger. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 21 Bygninger og bygningsvedligehold v. Leif Plith Lauritsen Drift og bygningsbevaring Afdelingen Drift og Bygningsbevaring har base i Maribo på Frilandsmuseet og bemandede satellitter på Pederstrup og i Nykøbing. Som udgangspunkt er personalet samlet i basen i Maribo, men der er på udvalgte steder dog fast tilknyttede personer udstationeret, som f.eks. på Pederstrup, hvor museumsassistent Leif Stævngaard har sin faste gang. Museets 33 bygninger, der for størstedelens vedkommende er bevaringsværdige, fredede eller en del af museets samling (husene på Frilandsmuseet), betyder derfor masser af arbejde inden for museets egne rammer. Der udføres løbende både renovering, vedligehold og udvikling af stederne og deres bygningsmasse. Der tages selvfølgelig højde for sæsonbelastning og andre faktorer, således at der er et øget fokus på de steder, der har et stort antal besøgende og dermed i visse perioder større slid. Afdelingen er derfor i færd med at udarbejde et egentligt årshjul for afdelingens arbejdsopgaver. De mange og forskelligartede håndværksmæssige udfordringer kræver både faglig indsigt og teknisk kunnen. På Frilandsmuseet arbejdes der til stadighed med at skabe bedre værksteder med ordentlige arbejdsforhold for håndværkerne. Også på de forskellige satellitter er det naturligvis nødvendigt at have enkle værkstedsfaciliteter, så man kan foretage mindre og akutte reparationer på stedet. Året 2014 Året begyndte med ansættelsen af en ny håndværker, der dog ikke kunne begynde på museet før den 1. maj. Nogle af de planlagte opgaver kunne derfor ikke afvikles i henhold til planen, men det blev der på forskellig vis rådet bod på. Dels ved at indkøbe lidt ekstra arbejdshjælp, dels ved at løbe lidt hurtigere og hjælpe hinanden og endeligt også ved at udskyde enkelte opgaver til 2015. Afdelingen arbejder efter en overordnet, og af bestyrelsen godkendt, arbejdsplan med at renovere og istandsætte de bygninger og områder, der ejes af museet, men naturligvis tages der i det daglige arbejde højde for uforudsete mangler og pludseligt opståede behov. Det har for 2014, som nævnt, været nødvendigt at skubbe enkelte sager til 2015. Til gengæld er det glædeligt at opleve, hvordan afdelingen nu fungerer, og der løftes i flok, hvor det er nødvendigt, uanset lokaliteten. Det har tydeligvis været en gevinst for afdelingen nu at have håndværkere, der er fokuserede på de håndværksmæssige opgaver. Et nøje overvejet greb, som nok kan synes oplagt, men som var svært at få gennemført i den gamle todelte afdeling. Bygningsgennemgang Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen har gennemgået bygningerne i Nykøbing, Maribo og på Pederstrup og lavet en bevarings-, vedligeholdelses- og udskilningsplan for de enkelte bygninger. Restaureringsgennemgangen bygger bl.a. på sidste års mere hurtige gennemgang af bygningerne (svarende til de såkaldte tilstandsrapporter) i både i Nykøbing, Maribo og Pederstrup. Gennemgangen blev til en ”tilstandsrapport”, som viste at en lang række af museets bygninger trænger til en kærlig hånd. Samtidig gav rapporten os mulighed for at vurdere omfanget og nødvendigheden af snarlige reparationer og et overblik over den økonomi, der vil være nødvendig for at vedligeholde husene. Med ”tilstandsrapporten” i hånden er afdelingen nu startet på de mange, men nødvendige opgaver. Et arbejde der naturligvis kræver en lang proces, så længe museet har så mange bygninger. 22 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Bygningskulturel restaureringsassistance Museet har længe ønsket at kunne give kvalificeret vejledning til borgerne om deres huse og andre bygninger i restaureringsøjemed. Derfor har Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingen lagt kræfter i at opbygge en underafdeling med specialviden, nemlig Afdelingen for Bygningskultur og Bygningsrestaurering. Her skal afdelingens særlige kompetencer sættes i spil og gerne forøges gennem efteruddannelse. Tanken er, at en mulig kunde (bygherre eller håndværker) kan kontakte os vedrørende konkrete restaureringsopgaver. Ikke for at vi skal udføre opgaven, men for at vi kan vejlede mht. materialer, teknikker osv. Vores kombination af håndværksfaglig kunnen og en velfunderet indsigt i bygningsbevaringens teknikker gør os i stand til at yde en specialiseret rådgivning om renovering og restaurering. For at få en endnu større viden og for at holde den viden, som vi allerede har, opdateret, er vi startet på at videreuddanne vores dygtige håndværkere. I januar-februar og november-december 2014 sendte vi derfor vores murer på Restaureringsuddannelsens modul 1 og 2 på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Uddannelsen består af et længere forløb fordelt på 5 moduler á 5 uger og knytter sig til et projekt om at udvikle fremtidens restaureringshåndværkere. Det er planen, at vores tømrer/tækker skal starte på samme uddannelse i starten af 2015. Det er derfor også værd at bemærke, at vi i løbet af 2014 i afdelingen fik flere henvendelser vedrørende restaureringsarbejde på huse. Det bekræfter os i, at det på lidt længere sigt vil kunne være en mulig indtægtskilde. Men det fik os også til at tænke kritisk over vores egen risiko, når vi involverer os i andres arbejde. Selv når det reelle arbejde begrænser sig til en egentlig rådgivning. En af opgaverne viste os også, at vi skal passe meget på, når vi er ude. En erfaring er blandt andet, at vi naturligvis bør have en rådgiverforsikring, således at vi er sikret, hvis vi mod forventning skulle give forkerte råd. Endelig skal vi også sikre os, at vores rådgivning ikke bliver fordrejet og dermed kan misbruges; således at f.eks. en bygning, alene med baggrund i vores håndværksmæssige udtalelser, kan vurderes til nedrivning. Kulturarv i det fri Bygninger, som f.eks. dem museet ejer, udgør en del af vores fælles kulturarv. Det gælder, uanset om de er fredede, bevaringsværdige eller opført for en måned siden. Det er klart, at netop de bygninger, der er fredede eller bevaringsværdige, bør passes og behandles derefter. Museets bygninger er spredt over flere lokaliteter. I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra området Lolland-Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus, og i 2011 blev stubmøllen fra Fejø genopsat efter en længerevarende restaurering. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige bygninger fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuske-stalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i slutningen af 1700-tallet. Med indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup i 2010 overtog museet også herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F. Reventlows 1800-tals bygning. Denne tilføjelse til bygnings- og arealmassen på museet har skabt mange nye, spændende opgaver og områder, som vi nu kan udvikle på. F.eks. skaber den store park, med sine beplantningsmæssige finurligheder og vedligeholdsplaner, behov for mere viden om dette grønne område. Her kan vi endnu lære meget, men heldigvis har vi et strålende samarbejde med Lolland Kommune, hvor vi køber assistance, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 23 Endelig har museet en række bygninger i Nykøbing, der i det daglige bruges som enten kontorer, udstillingssteder eller magasiner, samt professor Ove Petersens museumsbygning (Stiftsmuseet) fra 1890 på Banegårdspladsen i Maribo. Samlet for bygningsmasserne i Nykøbing, Maribo og Pederstrup gælder det, at der siden 2009-2010 og frem har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen med henblik på driftsbesparelser og udskiftning af forældede installationer. Det arbejde pågik også i 2014. I det følgende gennemgås større bygningsarbejder af forskellig karakter på de enkelte afdelinger i 2014. Nykøbing For et kort resumé kan det fortælles, at igen i 2014 er der blevet indrettet nye arbejdspladser på afdelingerne i Nykøbing. Det skyldes ikke mindst, at den nye administrationschef havde brug for et regulært kontor med mulighed for at kunne lukke af. Endvidere var det nødvendigt at lave en rokade, således at dele af det administrative personale fik frontkontoret i Frisegade 40. Konsekvensen deraf blev desværre, at en af formidlingsmedarbejderne atter måtte flytte sin arbejdsplads. Der blev derfor, i det gamle tømrerværksted i Frisegade 43, indrettet et dejligt stort kontor med masser af hyldeplads m.m. Derudover er der gennemført en længere række af større og mindre renoveringer af museets bygninger i Nykøbing, samtidig med at det generelle tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne er blevet gennemført. Der er udført følgende større vedligehold på bygningerne: Slotsgade 30/Rosenvænget Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der bliver fortsat ryddet op, og bygningen er indrettet til midlertidigt magasin. I løbet af forsommeren blev slotsportens (Slotsgade 30) betonsøjler renoveret. Under arbejdet med at fjerne de dårlige dele af søjlerne måtte man erkende, at disse søjler må være blevet støbt i jernarmeringens helt spæde barndom, idet flere forskellige og uprøvede jernarmeringsmetoder var taget i brug. Dette gav nogle uventede udfordringer. Opgaven, der nu er veloverstået, er endnu et bevis på, hvorledes samarbejdet mellem mange forskellige institutioner kan bringe gode løsninger til veje. Alle implicerede parter, der blandt andet var Teknologisk Institut, de involverede håndværkere og Museum Lolland-Falster, har både lært noget og er samtidig meget tilfredse med det udførte arbejde, som bl.a. takket været en donation på 30.000 kr. fra Møenbogaard Fonden kunne gennemføres. Slotsporten med de istandsatte søjler 24 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Færgestræde 1a/Langgade 2 Bygningen rummer ud over udstillinger og magasin også Turistinformation og Den gamle Købmandshandel. Her findes også restauranten Czarens Hus, som kan bespise mere end 70 gæster indenfor. Restauranten er bortforpagtet, og ny forpagter kom til pr. 1. oktober 2012. Som en del af det større løbende vedligehold blev gårdens vinduer efterset og malet i 2014. Bannerne, der hænger i Færgestræde og fungerer som skiltningen af både museet og turistinformationen, har i 2014 voldt ret store problemer. Det skyldes en hyletone, som bannerne laver, når vinden blæser i en bestemt retning, hvilket det viser sig, at den gør temmelig ofte. Derfor arbejder vi på at finde en løsning, der ikke forstyrrer beboerne i naboejendommen. Frisegade 40 Bygningen, der fremstår som den genopførte Amtsforvalterbolig, blev indviet i 2008 og rummer kontorer for museets administration samt dele af formidlingen og flere af arkæologerne. Endvidere er der indrettet bibliotek i bygningen. Den største forandring indvendigt har i 2014 været opførelsen af et kontor til den nye administrationschef. En funktion, der naturligvis har behov for et regulært kontor med mulighed for at kunne lukke en dør og holde mindre møder i relativ fred og ro. I mødelokalet i stueetagen er der sat lyddæmpende plader op i loftet for at gøre akustikken bedre i rummet. Det har haft en stor og gavnlig effekt og er, ikke overraskende, blev meget vel modtaget. Frisegade 43 Bygningen rummer arbejdspladserne for nyere tids inspektører, registreringsværksted og enkelte af de arkæologiske arbejdspladser. Der er i det gamle tømrerværksted i Frisegade 43 indrettet et dejligt stort kontor med masser af hyldeplads og anden opbevaring til formidlerne. I lokalet ved siden af er der indrettet printer- og skærerum. Det lille køkken er omdannet til et lille mødelokale, hvor der for akustikkens skyld er sat plader op i loftet, ganske som i mødelokalet i Frisegade 40. Frisegade 45 Bygningen rummer den såkaldte Nobels Butik og arkivet. Nobels Butik er færdigindrettet, og det samme er bagbutikken, så den nu tjener som Drifts- og Bygningsbevaringsafdelingens depot. Der er foretaget oprydning i køkkenet, og der arbejdes på at gøre bygningen mere indbydende både til arkivgæsterne og museets personale. Det er planen, at vi 2015 endelig får påbegyndt at friske køkkenet på første etage lidt op, således at brugere af arkivet og personalet atter kan finde ro til en kop kaffe der. Froms Magasin Bygningen tjener som magasin for en stor del af det tidligere Guldborgsund Museums genstande. Der er udført mindre arbejder, men generelt afventer det videre arbejde beslutningen om et nyt stort magasin. Maribo Frilandsmuseet Alle museets bygninger på Frilandsmuseet bliver løbende vedligeholdt. Således har der været en række mindre reparationer på de fleste af husene. Derudover er museumsbutikken blev kalket indvendigt og har atter fået en ny og indbydende opstilling. Flere af museets stråtækkede tage trænger snart til en kærlig hånd, og med ansættelsen af vores nye tømrer/tækker er der i 2014 begyndt at ske noget på dette område. I Laden er der blevet nedtaget genstande til frysning, og der er lavet klargøring til at få oplagt nyt stråtag. En opgave til hvilken der søges eksterne midler. De frosne genstande er blevet konserveret, og efterfølgende er nogle af genstandene anbragt i Havehuset.Haverne er ordnet og anlagt, stierne er blevet gruset og deres kanter rettet af. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 25 Frilandsmuseets store stubmølle fra Fejø er blevet tjæret. Derudover er en udskiftning af stubben påbegyndt. Den gamle stub var blevet angrebet af skadedyr. Vingerne er blevet efterspændt og træværket behandlet efter forskrifterne. Museumsbygningen 2014 var et travlt år i den gamle stiftsmuseumsbygning. Dette skyldtes ikke mindst, at vi langt om længe fik opbygget og åbnet museets krucifiksudstilling med den lille tilhørende udstilling om kirken i middelalderen. Forud for dette måtte to af museets udstillingsrum gennemgå en større renovering. Især var det det såkaldte ”tekstilrum”, der trængte til en omfattende renovering efter i gennem flere år at have fungeret som magasin. Det tidligere kirkerum måtte også igennem en renovering, dog knap så omfattende, omend der også her er lagt mange timer i at gøre rummet i stand. Udstillingen af de enestående krucifikser bidrog til tanken om at få museets forhal renoveret, så den kunne fremstå i en standard, der matchede de to nye udstillingsrum ved åbningen. Ikke mindst var det ønsket at få gulvtæppet revet af gulvet og blotlægge det smukke marmorgulv, som bygningen er født med. Sidst, men ikke mindst, genopsatte vi museets to store runesten i forhallen. Det viste sig at være en særdeles krævende opgave, idet stenene vejer hhv. 1,2 og 1,8 tons. Gulvets bæreevne skulle vurderes med stor sikkerhed og fundamenter forberedes. Alt lykkedes dog, ikke mindst takket være håndværkernes sikre håndtering og sunde fornuft, og dermed præsenterer museet sig nu rigtig stateligt. Ved samme lejlighed blev busten af Frilandsmuseets grundlægger Alex Holck flyttet fra sin ydmyge plads bag Stiftsmuseet til indgangen ved Frilandsmuseet, hvor den rettelig hører til. Victor Kolbyes Vej På bygningen er der udført almindeligt vedligehold og en isolering af udsatte steder, hvor dette var nødvendigt. Torrig Reventlow-Museet Pederstrup I løbet af 2014 er der lavet mange forskellige tiltag i forbindelse med Pederstrups vedligeholdelse. Det er her, som ved mange af vore andre bygninger, vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse og forbedringer. I det følgende nævnes de vigtigste opgaver. Parken: Der er i samarbejde med en havearkitekt og Park og Vej i Lolland Kommune udarbejdet en handleplan for fældning, pasning og nyplantning af træer i parken. Vi er blandt andet i fuld gang med at få skovet alle de træer, der er vurderet i risikozonen for at vælte omkuld. I løbet af sommeren blev der udført reparationer af diverse borde og bænke i parken, ligesom der blev foretaget en reparation af fag og tag på Thepavillonen. Ved indgangen til Iskælderen var de stensatte kanter ved at skride sammen på grund af trærødder og frost. I foråret 2014 blev murene derfor rettet op. 26 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Museet: I bygningens indvendige del har museets medarbejdere arbejdet på at sætte vægge og gulve i stand. Ligeledes er vi i gang med at istandsætte museets mange vinduer, og det arbejde fortsættes i det nye år. Derudover er der udført mindre reparationer på vægge og tag. Ridehuset: At opgaver, der først ligner et mindre og overkommeligt stykke arbejde, kan vokse til en økonomisk og tidsmæssig udfordring af helt andre dimensioner, er der flere eksempler på. Det gjaldt i år for en del af arbejdet på Ridehuskomplekset ved Pederstrup. Da et mindre, indeklemt tagstykke på bagsiden af Ridehuset skulle repareres, viste nødvendigheden af regelmæssigt vedligehold sig. Der har i årtier været utætheder, som kun har været nødtørftigt repareret, med det resultat at stort set hele tagkonstruktionen og loftet skulle udskiftes. Eksempel på loft i Ridehuset før istandsættelse Derudover er gulvet i Ridehuset blevet istandsat og hovedrengjort, og udstillingsvæggene er nedtaget. Endvidere er der foretaget udskiftning af sternbræt på vestgavlen samt gavlspir, ligesom der er foretaget en istandsættelse af kvist og lægning af nyt skifertag på Stutteristaldens østside. På bygningens ydermure er der også foretaget mindre istandsættelsesarbejder. Vi er i 2014 begyndt at opsætte tagrender. Det arbejde fortsætter i 2015. Endvidere fortsætter arbejdet med istandsættelse og maling af Ridehusets vinduer. Gavlspir under udskiftning på Ridehuset, den gamle og den nye Nøgletal Bygninger Hvor stor en procentdel af museets samlede udgifter blev sidste kalenderår brugt til husleje/prioritetsgæld, ejendomsskatter, bygningsdrift og pleje af udendørsarealer? 2011 2012 2013 2014 12 5,57 5,29 3,29 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 27 Forskning, undersøgelser og publikationer v. Anna-Elisabeth Jensen med bidrag fra kolleger fra Kulturhistorisk afdeling Museum Lolland-Falster har en ambition om at være førende i udforskningen af Lolland-Falsters kulturhistorie, idet museet bidrager til udforskningen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt. Museum Lolland-Falsters forskning er omfattet af museets vedtægter og den lovgivning, der findes i Museumsloven, se museets forskningsstrategi http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/ organisation/pdfer/2012_forskningsstrategi.pdf. Forskningsstrategien er senest opdateret i oktober 2014 i forbindelse med langtidsplanlægningsarbejdet for 2015-18. Forskningen er en forudsætning for varetagelsen af museets øvrige opgaver: indsamling, registrering, bevaring, formidling og forvaltning af kulturarven i henhold til Museumsloven. Museets forskning skal fokusere på forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden og frem til i dag på Lolland-Falster og i Østersøområdet i et nationalt og internationalt perspektiv. Forskningsstrategi – fortsat implementering Museum Lolland-Falsters forskning er i vid udstrækning grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde med vægt på gyldighed, transparens og vidensproduktion. Derudover foretager museet forskningsbaseret, men rutinepræget, reflekteret dataindsamling med skyldig hensyntagen til museets overordnede vision og mission. Strategisk fokuserer museet på 5 områder: Fokusområde 1: Tværfagligt og helhedsorienteret arbejde med kulturarven på Lolland-Falster Museum Lolland-Falsters undersøgelser og forskning har også i 2014 taget udgangspunkt i samlingen inden for og uden for murene. Det vil sige, forskningen har taget udgangspunkt i museets forvaltning af den løse kulturarv i museets samlinger inden for murene og i den faste og flygtige kulturarv i det omgivende samfund og landskab. Dette sker i medfør af museets forvaltning af det antikvariske arbejde i henhold til museumslovens kapitel 8. Det basale udgangspunkt for det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med kulturarven på Lolland-Falster er på den ene side et tæt samarbejde med såvel lokale kulturhistoriske interessenter som lokale myndigheder. Eksempelvis samarbejder Museum Lolland-Falster med Lolland og Guldborgsund Kommuner gennem årlige workshops med sagsbehandlere fra kultur- og planforvaltningerne fra begge kommuner. På den anden side er udgangspunktet et lige så tæt samarbejde med regionale, nationale og internationale forskningsnetværk, institutioner og instanser som f.eks. det nationale samarbejde om Historisk Kartografiske Informationssystemer http://hiskis2.dk/, det internationale museumsnetværk rundt om Østersøen http://balticmuseums.ning.com/ eller samarbejder på tværs af hhv. Øresund og Femern Bælt som hhv. Musund og MusBelt. Museum Lolland-Falster har som forventet i 2014 fortsat varetaget sekretariatsforpligtelsen for det tværfaglige forskningsprojekt Magt - Borg og Landskab med dansk og svensk deltagelse http://www.borgforskning.org/. Igen i 2014 er det tværfaglige og helhedsorienterede først og fremmest udmøntet i forvaltningen af den fysiske kulturarv på Lolland-Falster, såvel i deltagelse i Fremtidens Landskab i Lolland kommune som forskningsformidling i form af skiltning både i byen og ude i landskabet på Lolland og Falster. Det helhedsorienterede arbejde med kulturarven på Lolland-Falster udmøntes også i museets engage28 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 ment i Kulturregion Storstrøms ABM-samarbejde (ArkivMuseumBibliotek) om Historisk Atlas www.historiskatlas.dk. Historiegaden i Nykøbing er skiltet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, mens f.eks. skiltningen af istidsjægerbopladsen ved Krogsbølle på Vestlolland er foregået i samarbejde med Kulturstyrelsen og Lolland Kommune, og skiltningen ved Virket voldsted inde midt på Falster er foregået i samarbejde med Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen. Sidstnævnte projekter indgår i Kulturstyrelsens landsdækkende top 100 Danske Oldtidsminder i Landskabet. De sonderende undersøgelser af istidsjægerbopladsen ved Krogsbølle i udkanten af Nakskov fortsatte i 2014 i samarbejde med Aarhus Universitet med en mindre borekampagne. Fokusområde 2: Relatering af museets forskning til nationale og internationale forskningsprogrammer med henblik på relevant fundraising Museum Lolland-Falster prioriterer forskningssamarbejdsprojekter inden for museets kerneområder. Museets medarbejdere indgår i en lang række relevante faglige netværk og forpligtende forskningssamarbejder med andre museer og vidensinstitutioner i ind- og udland. Især samarbejder med Nordtyskland og i Østersøområdet prioriteres højt i disse år. Museum Lolland-Falster tilstræber partnerskabsaftaler med universiteter, museer og sektorforskningsinstitutioner i både ind- og udland. Fra den 13. til den 15. maj 2014 afholdt museet en tværfaglig workshop efterfulgt af et seminar om stenalderlandskabsudvikling på Visual Climate Center i Holeby. Workshoppen var et bevidst led i en tidlig screening og international diskussion af forskningspotentialet for museets omfattende nødudgravninger i et unikt fossilt lagunelandskab fra overgangstiden mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere øst for Rødbyhavn forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Det skal bruges som platform for udvikling af forsknings- og formidlingsprojekter i kølvandet på de store nødudgravninger. Neolitiseringen er en stor international forskningsdisciplin inden for antropologien og arkæologien. Danmark har en klassisk position på området, fordi forskningen i neolitiseringen begyndte her allerede i midten af 1800’tallet med studiet af stenalderens skaldynger. Udgravningerne i undersøgelsesområdet øst for Rødbyhavn er derfor vigtige i international forskningssammenhæng, fordi de ikke alene vil bibringe ny viden om neolitiseringsprocessen på dansk jord, men også vil bringe den internationale forskning på området videre. Museet havde derfor indbudt 12 relevante eksperter og rådgivere fra Danmark og Tyskland til at diskutere og prioritere sammen med 12 af museets nøglemedarbejdere. Lagunelandskabets potentiale blev screenet i forhold til museets strategiske satsning på udforskning af kulturlandskabsudviklingen på Lolland-Falster gennem en ekskursion til stenalderkystlandskabet og de konkrete udgravninger. De igangværende udgravningers internationale potentiale blev screenet i workshopform. Workshoppen blev afrundet med en præsentation af lagunelandskabets udvikling i stenalderen på Science on a Sphere og med en foredragsrække. Foredragsrækken afholdtes som intern kompetenceudvikling for museets 55 arkæologer. Udgravningerne på det 1.870.000 m2 store område, hvor tunnelfabrikkerne til produktion af elementerne til Femern Bælt tunnelen skal bygges, er det hidtil største arkæologiske projekt i Danmark, hvor der er mulighed for at belyse en række aktuelle problemstillinger omkring overgangen fra jæger/samlerøkonomi til landbrugsøkonomi i Sydskandinavien. Lollands geografiske placering betyder, at kontaktruterne mellem det sydskandinaviske område øst for Store Bælt og Kontinentaleuropa givetvis er gået fra Nordtyskland via Femern og Lolland til resten af Skandinavien. Undersøgelserne i tunnelfabriksområdet frembringer talrige spor efter bosættelser fra overgangen mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere i et fossilt lagunelandskab. Bosættelserne har ligget under vand siden stenalderen med deraf følgende særdeles velbevaret organisk materiale, der ikke ville være bevaret på tørt land. En fundomstændighed der giver en unik mulighed for at foretage en lang række naturvidenskabelige analyser, som vil kunne belyse ændringerne i økonomien i den periode, hvor jagt og indsamling langsomt erstattedes af agerbrug og husdyrhold som de primære erhverv. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 29 Finansiering: Undersøgelserne er bygherrebetalte nødudgravninger, dvs. bygherre finansierer feltarbejde, dokumentation, afrapportering og bevarende konservering af genstande. Men museet skal selv eller gennem fundraising og partnerskaber finansiere forskning og formidling, herunder udstillingskonservering af genstande. Efterfølgende har museet i 2014 screenet en lang række forskellige EU-programmer som Horizon 2020, Creative Europe osv. med henblik på netværkssamarbejde og forskningsmidler. Museet indsendte i 2014 forgæves en projektscreening til et såkaldt Heritage Joint Plus Call om “Tools for predicting the impact of construction works on archaeological sites”. Projektforslaget var udarbejdet med udgangspunkt i de store anlægsarbejder forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt i et samarbejde mellem museet og universiteterne i Leiden, Delft, Stirling og Sheffield. Museet er i 2014 igen indtrådt i en konsortieaftale om udforskningen af Sjællands Middelalder sammen med Kroppedal Museum, Københavns Museum, Museum Sydøstdanmark, Museum Vestsjælland og Museum Nordsjælland. Samarbejdsaftalen mellem Museum Lolland-Falster og Nationalmuseet om museets rolle i Nationalmuseets flerårige forskningsprojekt Førkristne Kultpladser er i 2014 underskrevet af begge parter. Fokusområde 3: Satsning på at fremskaffe relevante forskningsresultater for den aktuelle samfundsdebat på Lolland-Falster I forbindelse med de bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt genereres i stor stil klimadata fra tiden siden sidste istid. Indirekte kortlægges såvel ændringer i vandstand som vegetationsudvikling. Museum Lolland-Falster fik med støtte fra Lolland Kommune i 2013 mulighed for at starte et projekt til visualisering af fortidens klimaændringer på Globen på Visual Climate Center i Holeby http://visualclimatecenter.com/visual-climate-center-dk.aspx. Projektet blev i første omgang afsluttet gennem en præsentation på Globen i forbindelse med ovennævnte stenalderseminar i maj 2014. Det er ved årsskiftet 2014/2015 tanken at videreudvikle projektet i 2015. Som nævnt ovenfor indgik museet i 2014 i Lolland Kommunes fremtidsværksted i Rødbyhavnsområdet om Fremtidens Landskab. Museum Lolland-Falster har i 2014 fortsat samarbejdet i udkantspuljen med Vesthimmerlands Museum, Lemvig Museum, Museet for Thy og Vester Hanherred samt Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet om udforskningen af de massive forandringsprocesser, der foregår i landets yderområder såvel på det fysiske som på det mentale plan. Udkantspuljen afholdt et puljemøde i Thisted d. 11. marts samt et to-dages-seminar d. 3.-4. november 2014 på Sønderborg Slot, hvor temaet var Museerne mellem kulturarv og oplevelsesøkonomi. På mødet i Sønderborg besluttede gruppen desuden at omdøbe gruppen til Udkantsnetværket. Udkantspuljeprojektet Landsbyen og det levede liv på kanten fik ikke bevilliget penge i 2014 og blev derfor ikke iværksat i første omgang. Forskningsprojektet søges videreført i 2015. Museerne i netværket er indgået i samarbejde med kunstneren Thomas Wolsing om et udstillingsprojekt, en vandreudstilling, som indledes i starten af 2015 og slutter på Museum Lolland-Falster i 2016. Fokusområde 4: Prioritering af forskningsressourcerne med udgangspunkt i museets aktuelle fokusområder og museets kernevirksomheds styrker og potentiale I 2014 har der fortsat først og fremmest været arbejdet med opbygning af samarbejdsstrukturer, ikke mindst internationalt og i forbindelse med den massive medarbejdertilgang til håndteringen af de store lovpligtige undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Også i 2014 er arbejdet med afvikling og afslutning af tidligere projekter så vidt muligt prioriteret. 30 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Museum Lolland-Falster har derfor også i 2014 prioriteret at få antaget fagfællebedømte artikler som afslutning på tidligere projekter som omfartsvejen, herregårdslandskabet, fængslet m.fl. (jf. langtidsarbejdsplan 2011-2014 og arbejdsplan 2014). Med Museum Lolland-Falsters forskningsforpligtelse er det vigtigt, at museets faglige medarbejdere har de fornødne kvalifikationer til at kunne planlægge og deltage i forskningsprojekter, der igen er en væsentlig forudsætning for at kunne tiltrække nødvendige eksterne forskningsmidler. Derfor prioriteres forskeruddannelse og kompetenceudvikling. Især i forbindelse med etableringen af den kommende faste forbindelse over Femern Bælt udvikler Museum Lolland-Falster nye metoder og teknikker i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, såvel i feltarbejdet som ved skrivebordet, som kan bidrage væsentligt til det størst mulige faglige udbytte af materialet til nytte for forskningsindsatsen. For nyere tids vedkommende har Lene Tønder Buur i 2014 fokuseret på publikationsforberedelse af et detailstudie om Sukkerordningerne fra 1920’erne, der ser på, hvorfor regeringen i Danmark indførte to sukkerordninger i 1930 og 1932, og hvilke motiver de forskellige aktører havde for enten at arbejde for eller modarbejde statslig indblanding i sukkerproduktionen. Undersøgelsen ser på, hvordan det lykkedes de danske sukkerroedyrkerforeninger at sikre sig politisk og erhvervspolitisk opbakning til tankerne om sukkerordninger i statsligt regi, da landets store industri- og landbrugsorganisationer, som f.eks. Landbrugsraadet, i både 1920’erne og 1930’erne i høj grad modsatte sig statens indblanding i markedsmekanismerne og dermed produktionen. Ved udgangen af 2014 har museet netop modtaget en bevilling fra Kulturstyrelsen på 136.000 kr. til afslutning af Dirk Keils Ph.d. projekt Forvaltning i den grænseoverskridende Femern Bælt region. Fokusområde 5: Udvikling af forskningsformidling Museum Lolland-Falster arbejder fortsat ved årsskiftet 2014/2015 på udarbejdelsen af en ny fremtidssikret publikationsstrategi, der vægter offentliggørelsen af museets forsknings- og undersøgelsesresultater mellem fagtidsskrifter, bidrag til samlingsværker, årbøger og egne udgivelser. Strategien skal også rumme mere bredt formidlende, populærhistoriske fremstillinger og webpublikationer. Med museets beliggenhed i en grænseregion er museet fremover desuden indirekte forpligtet til at publicere på et eller flere fremmedsprog. Også i 2014 er alle foretagne undersøgelser søgt offentliggjort på den ene eller anden måde, som det har været en uskreven regel i hele det nuværende Museum Lolland-Falsters levetid. Såvel årsberetningens formidlingsafsnit som oversigten over publikationer sidst i dette afsnit viser, at Museum Lolland-Falster løbende og differentieret publicerer forskningsafkastet fra museets undersøgelser. Det sker på den ene side dels på lokale formidlingsplatforme som f.eks. gennem udstillinger og foredrag dels på internettet som formidlingen af de arkæologiske undersøgelser øst for Rødbyhavn på www.syltholm.dk . På den anden side sker det også i arbejdet med Kulturarv som Værdiskaber eller i relevante akademiske, fagfællebedømte medier, nationalt såvel som internationalt. Fra Rom til Hoby - romersk jernalder på Lolland-Falster – Førkristne Kultpladser Forskningsudgravningen af den dyrkningstruede bebyggelse fra 1. århundrede af vores tidsregning gennemførtes også i 2014 fortsat i samarbejde med Nationalmuseet, Førkristne Kultpladser http://vikingekult.natmus.dk/, Kiels Universitet og Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie (ZBSA). I 2014 deltog såvel et seminargravningshold fra Saxo-instituttet ved Københavns Universitet som et uddannelsesudgravningshold fra Moesgård, Aarhus Universitet. Undervejs blev resultaterne formidlet gennem udstillinger, åbne udgravninger, foredrag og på skrift. Afrapporteringen af museets forskning journaliseres og arkiveres digitalt i museets vidensbank i tilknytning til de relevante samlinger og arkiver. Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet, MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 31 resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne. I løbet af 2014 afsluttedes arbejdet med overførsel af Museum Lolland-Falsters ganske omfattende website på Åbne Samlinger www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster til det nye redesignede CMS (Content Management System). SharePoint implementeringen er derimod ved årsskiftet 2014/2015 langtfra afsluttet. Det er fortsat intentionen, at fildelingssystemet også vil kunne sikre eksterne samarbejdspartnere adgang til Museum Lolland-Falsters databaser. Inden for en femårig periode fra 1. januar 2014 forventer Museum Lolland-Falster at publicere: • to monografier • mindst 10 internationale, fagfællebedømte artikler • og mindst 20 danske, fagfællebedømte artikler Bogen ’Blandt Rigmænd og Bønder – 5000 år under Nykøbing Falster Omfartsvej’ er blevet til i et samarbejde mellem Museum Lolland-Falster og Vejdirektoratet. Heri præsenteres de bedste resultater fra udgravningerne ved den nye omfartsvej øst for Nykøbing. 32 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Arkæologiske undersøgelser v. Kasper Høhling Søsted med bidrag fra kolleger fra det arkæologiske team Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser - 2014 Journalnr.: MLF00001-I Rødbyhavn Øst-I Sted- og sb.nr.: 070314-73 Stednavn: Rødbyhavn Datering: Oldtid Der blev trukket tre parallelle grøfter igennem det cirka 500 m lange vejtracé. I den sydlige del, som har ligget nær 1800’tallets kystlinje, var anlægsmængden forholdsvis sparsom. Enkelte overfladiske stolper og gruber blev observeret, men arealet var kraftigt medtaget af jordbearbejdning. I den nordlige del blev der påtruffet et sært grøftanlæg, som ikke umiddelbart kunne hverken dateres eller forklares. Grøften gik tværs igennem feltet og havde en bredde på 1-1,5 meter og en dybde på cirka 40 cm. Længere med nord fremkom et anlæg, som grundet dets form og fylde antages at være en grav. Der blev nær graven fundet en del flintgenstande, som dog ikke umiddelbart kan datere den. Der fremkom desuden en del anlæg, som tolkes som stolpespor, både nær grøftanlægget, som de eventuelt kan have en forbindelse til, og i den nordligste del af tracéet. En egentlig formation kunne dog ikke registreres. Både grøften med stolpespor og graven er udtaget til egentlig udgravning. Journalnr.: MLF00001-Ib Sted- og sb.nr.: 070314-76 Stednavn: Rødbyhavn Vest-I Datering: Tragtbægerkultur, oldtid De foreløbige undersøgelser på Rødbyhavn Vest-I har produceret bebyggelsesspor bestående af stolpehuller og gruber, der på nuværende tidspunkt er udateret. Der er på markfladen opmålt en skiveøkse, der må dateres til yngre Ertebølle - tidlig tragtbægerkultur. Forundersøgelserne på det store areal er på nuværende tidspunkt ikke færdigundersøgt. Journalnr.: MLF00001-II Sted- og sb.nr.: 070314-67 Stednavn: Rødbyhavn Øst-II Datering: Mellemneolitisk tragtbægerkultur, oldtid Forundersøgelsen er foretaget i februar til maj. Det forundersøgte areal er på ca. 22 hektar og har en høj koncentration af jordfaste fortidsminder. Der er bebyggelsesspor i form af stolpehuller, gruber, kogestensgruber og en mulig skelgrøft. Det har været muligt at udskille 9 midtsulehuse, 2 tre-skibede huse og 1 D-formet hus. Ud over jordfaste anlæg er der keramik af tragtbæger-type, der ud fra ornamentikken må dateres til mellemneolitisk tragtbægerkultur MN Ia-b. Foruden daterbar keramik er der fremkommet økser fra et depot bestående af 2 huløkser og en hulmejsel fra anlæg A 2356, en tyknakket økse fra A3271 og et løsfund af en huløkse. Alle økserne kan henføres til enkeltgravskulturen. Dateringen af huskonstruktioner og fund indikerer et spænd fra tidlig mellemneolitisk tragtbægerkultur – enkeltgravskultur og muligvis bronzealder/jernalder. Journalnr.: MLF00001-VIII Sted- og sb.nr.: 070314-57 Stednavn: Femern Bælt Datering: Oldtid Da jordrensningsanlægget RGS90 nu er flyttet fra Østersøvej 20 til den nye placering ved Strandholm, har Museum Lolland-Falster fået mulighed for at foretage en arkæologisk forundersøgelse af det ca. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 33 13 hektar store areal mellem de to fossile laguner ved Syltholm. Til dette måtte museet atter ty til en ukonventionel undersøgelsesmetode, en metode, som museet efterhånden har en del erfaring med – snegleboringer. Det er forventningen, såfremt bevaringsforholdene tillader det, at man her vil kunne finde jordfaste fortidsminder, som relaterer til fiskegærderne i de fossile laguner nær ved. I flere af boringerne er der fundet oldsager i form af flintafslag og enkelte dyreknogler, som bidrager til, at museet kan lokalisere og afgrænse forhistoriske aktivitetsområder. Ud over flintafslag giver snegleboringerne, med udgangspunkt i de jordlag der bores igennem, også indblik i det forhistoriske landskabs opbygning og bevaringsgrad. Oplysninger som er af afgørende betydning, når større og mindre stenalderlokaliteter i området skal kortlægges. Søren Brøgger og Jannice Kristiansen leder efter spor fra fortiden Journalnr.: MLF00075 Sted- og sb.nr.: 070408-23 Stednavn: Krogsbølle Datering: Hamburgkultur Ved udgravningen i Nakskov i 2012 af en boplads fra Hamburgkulturen blev der udgravet et mindre hul i et større glacialt søbassin. Her fandtes resterne af en mågefugl af arten Larus i de gamle søsedimenter. Over to dage i maj 2014 er der foretaget boreprøver i det fossile søbassin for at fastslå omfanget af den glaciale sø i Hamburgkulturen og finde frem til organiske lag fra perioden. Det var muligt at fastslå, at søen i Hamburgkulturen nær bopladsområdet i dag ligger under husene og haverne ved Løjtoftevej. Ca. 200 meter fra bopladsen kunne påtræffes resterne af den glaciale sø med sedimenter, der er samtidige med bopladsen. 34 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF00407 Sted- og sb.nr: 070512-13 Stednavn: Vindmøller Søllestedgård Datering: Ældre jernalder 2014 var året, hvor det første spadestik til vindmølleparken nord for Søllestedgård blev taget. I samarbejde med vindmøllekoncernens entreprenør blev der gravet en bebyggelse frem fra ældre jernalder. Bebyggelsen bestod hovedsageligt af kogestensgruber (primitive madlavningsovne), affaldsgruber og stolpehuller. Der blev dog også fundet en enkelt hegnslade, men de huskonstruktioner, som må formodes at høre til hegnsladen, blev ikke fundet. Museet formoder i stedet, at husene er beliggende sydøst for laden i et område, der ikke bliver berørt af opførelsen af vindmøllerne. Oversigtplan med hegnladen markeret med blå prikker og sorte stjerner. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 35 Journalnr.: MLF00789 Sted- og sb.nr.: 070103-73 Stednavn: Afkørsel 43 Datering: Udateret Forud for etableringen af et kommende erhvervsområde ved frakørsel 43, Nørre Alslev, undersøgte Museum Lolland-Falster det ca. 4 ha. store anlægsareal, som udgør etape 1. Ved forundersøgelsen blev der fundet bebyggelses- og aktivitetsspor i form af hustomter, ovne samt madlavnings- og affaldsgruber. Størstedelen af fundene daterer sig enten til yngre stenalder eller tidlig middelalder. Gravemaskine i gang med at trække søgegrøfter Journalnr.: MLF00901 Sted- og sb.nr: 070607-84 Stednavn: Trykledninger Holeby til Hunseby renseanlæg Datering:Oldtid Det gamle Holeby renseanlæg skal nedlægges, hvilket betød, at der i 2013-2014 skulle etableres en trykledning, som kunne lede spildevand til Hunseby renseanlæg i stedet for. I den forbindelse registrerede museet i alt 10 lokaliteter med bebyggelsesspor fra oldtiden. Koncentrationen af fortidsminder var størst på strækningen vest for Hunseby renseanlæg (ved Knuthenborg Park), mens de på den resterende del af tracéet var lidt mere spredt. Den største koncentration inkluderede et hegnsforløb, som løb tæt forbi Knuthenborgs Ulveskov. Det er vist første gang, en arkæolog fra Museum Lolland-Falster har snittet stolpehuller med ulve i ryggen! En anden interessant opdagelse blev gjort ved Sydmotorvejen, hvor der blev fundet et vådområde med en naturlig forekomst af myremalm. Myremalm var jernalderens vigtigste jernmineral, og det er derfor en nærliggende tanke, at der har ligget en jernalderbebyggelse i området, som har udnyttet denne ressource. Bebyggelsen blev dog ikke fundet i det smalle ledningstracé. Journalnr.: MLF01029 Sted- og sb.nr: 070408-39 Stednavn: Søndergade 25, Nakskov – etape 1 Datering: Efterreformatorisk tid I forbindelse med opførelse af ny bygning på adressen Søndergade 25 i Nakskov foretog Museum Lolland-Falster en arkæologisk overvågning af jordarbejdet. Overvågningen resulterede i fundet af kulturlag samt et nedbrydningslag dateret til efterreformatorisk tid (efter 1536-1600’tallet). Ligeledes blev der fundet en brønd, som formodes at være ældre end lagene, men stadig fra samme tidsperiode. Ved en arkæologisk overvågning på nabogrunden blev der ligeledes registreret en brønd fra efterreformatorisk tid (se MLF00987 Søndergade 27, Nakskov). Dette er en meget interessant observation, idet den antyder, at hver husholdning i Nakskov på dette tidspunkt har haft egen selvstændig brønd og ikke, som det f.eks. kendes fra København, måtte benytte sig af fællesbrønde. 36 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF01076 Sted- og sb.nr: 070408-40 Stednavn: Fjernvarmeudbygning Nakskov Datering: Efter 1500 Nakskovs befæstning og bolværk ved havnen I forbindelse med udskiftning af fjernvarmerør i Nakskov har museet gjort fund fra den jordvold, som har befæstet byen i 1600’tallet, samt et bolværk ved havnen. Ud for Vejlegade 35 blev der påtruffet flere tilspidsede pæle, som formodes at have fastholdt jordfyld og en stenlægning. I jordfyldet blev der fundet flere knogler samt enkelte keramikskår, som antyder en datering til 1600’tallet. Nakskov blev formodentlig befæstet under Christian II (1513-1523). Befæstningen forstærkedes og fornyedes efterfølgende i 1539, flere gange under Christian IV (1588-1648) samt under Frederik III (16281670). På kort fra 1798 kan der ses en voldgrav samt anes en jordvold netop omkring Vejlegade 35. Det er derfor nærliggende, at de fundne fortidsminder stammer fra en udbygning af jordvolden i 1600’tallet. Langs Havnegade blev der påtruffet flere bjælker, hvoraf de fleste var bearbejdede og havde en samling i den ene ende. Bjælkerne blev påtruffet i et interval på 4-5 m langs hele havnen. Der er tale om en konstruktionsmæssig afstivning/forstærkning af et bolværk, som formodes at være beliggende lige uden for den gravede grøft. Bjælkerne er beliggende i lag, som daterer sig til 1500-1600’tallet på baggrund af keramik. De kan dog være hamret ned gennem laget for at stabilisere konstruktionen, hvorfor forstærkningen sagtens kan være yngre. Kort over Nakskovs befæstning MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 37 Journalnr.: MLF01078 Sted- og sb.nr.: 070314-64 Stednavn: Strandholmvej 14 Datering: Førromersk jernalder – romersk jernalder Forud for den geologiske undersøgelse i forbindelse med Femern-projektet foretog Museum Lolland-Falster en arkæologisk forundersøgelse på arealet ved Strandholmvej 14. Der fremkom ved forundersøgelsen et forløb af nedgravninger af gennemsnitlige dimensioner på 20 cm i diameter og 2-15 cm dybe på en strækning af 110 meter og i 10-15 meters bredde. Forløbet fortsætter ud af det undersøgte areal. Det har efterfølgende været muligt at få mere af forundersøgelse under MLF01249 Finlandsvej 1. Det stod hurtigt klart, at her var tale om et forsvarsanlæg, et hulbælte, der normalt opføres ved en færdselsåre eller som befæstning omkring en bebyggelse. Hulbæltet ligger mellem to højdedrag, hvor det formodes, at der har løbet en færdselsåre fra kysten og ind i landet i oldtiden. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dateringer af konstruktionen, men anlæg af denne type dateres til førromersk jernalder – romersk jernalder. Markering af hulbælte set fra øst. Bæltet fortsætter henover marken til bygningerne i baggrunden, hvor det er undersøgt under MLF01249 Finlandsvej 1 Journalnr.: MLF01099-I Sted- og sb.nr.: 070314-75 Stednavn: Strandholm IV Datering: Tragtbægerkultur, oldtid Før den planlagte forlægning af Færgevej og kabeltracé foretog Museum Lolland-Falster en forundersøgelse i forlængelsen af MLF00001-II Røbyhavn Øst-II. Der fandtes bebyggelsesspor over hele arealet, en lokalitet der er opdelt i flere vejtracéer og større og mindre arealer. Der er hovedsageligt tale om gruber og kogestensgruber samt spredte stolpehuller. Der kunne ikke udskilles huskonstruktioner. En tyndnakket økse fra anlæg A 225 indikerer bebyggelse fra tidlig tragtbæger/tidlig mellemste tragtbægerkultur. Kogestensgrube under udgravning 38 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF01190 Sted- og sb.nr: 070314-69 Stednavn: Kloakprojekt i Rødby Datering: Udateret I middelalderen var Rødby Fjord adskilt fra havet ved en række øer, hvorimellem der fandtes forskellige udløb, der kunne benyttes til sejlads. Inde i bunden af fjorden lå omkring år 1200 en stor landsby, kaldet Rødby. Byen lå på den korteste rute fra Sjælland over Falster og Lolland til Femern eller Holsten. Allerede i middelalderen var denne rute meget benyttet, og de stigende forpligtelser over for kronen til færgefart medførte, at bønderne i Rødby i middelalderens slutning fik forskellige privilegier, der omtrent gav byen status som købstad. I 1500’tallet og navnlig i dets sidste halvdel kulminerede trafikken på denne rute for efter år 1600 at tage af. Inden for den gamle middelalderlige bykerne har museet tidligere bl.a. registreret kulturlag, brolægninger og brønde dateret til middelalder og renæssance. Dette gjorde, at museet vurderede, at sandsynligheden for at påtræffe fortidsminder var stor i forbindelse med udskiftningen af forsyningsledninger i Østergade. Der blev dog ikke påtruffet fortidsminder i denne omgang. Journalnr.: MLF01195 Sted- og sb.nr: 070511-139 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested Datering: Oldtid Vindmøller duer ikke uden strøm. SEAS-NVE var derfor nødt til at trække et nyt elkabel fra transformatorstationen i Tjennemarke til de nye vindmøller nord for Søllestedgård. Museet registrerede i den forbindelse fortidsminder i form af bebyggelsesspor fra forhistorisk tid to steder inden for det ca. 3 m brede kabeltracé. De mest interessante fortidsminder blev registreret syd for vindmølleparken (MLF01259) og bestod bl.a. af kogestensgruber (primitive madlavningsovne) samt et treskibet langhus, som typologisk kan dateres til yngre bronzealder-jernalder. Betegnelsen treskibede langhuse henviser til, at husets tag har været båret af to rækker af tagbærende stolper. Huset er beliggende ca. 250-300 m fra den jernalderbebyggelse, som blev fundet i forbindelse med undersøgelsen af vindmøllerne (MLF00407). Det er derfor nærliggende, at museet har fået fat i en sydlig afgrænsning af samme bebyggelse. Journalnr.: MLF01337 Sted- og sb.nr.: 070619-283 Stednavn: Fuglsang Voldsted Datering: Middelalder/nyere tid Det Classenske Fideikommis foretog i september måned en oprensning af det fredede Fuglsang Voldsted. Kulturstyrelsen havde stillet som betingelse for arbejdet, at det foregik under overvågning af Museum Lolland-Falster for at sikre, at aflejringer og eventuelle konstruktioner ikke blev destabiliseret eller beskadiget. Der blev i denne forbindelse ikke påtruffet arkæologiske levn eller spor efter jordfaste fortidsminder. Placeringen af Fuglsang Voldsted MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 39 Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser Journalnr.: MLF00652-A Sted-og sb.nr: 070314-54 Stednavn: Strandholm Datering: Tidlig neolitikum, mellemneolitikum og bronzealder De arkæologiske udgravninger forud for anlæggelsen af RGS90’s jordbehandlingsanlæg ved Strandholm blev påbegyndt i december 2013, og fortsatte indtil 21. marts 2014. I alt blev der undersøgt ca. 1,5 hektar fordelt på 4 udgravningsfelter. De primære arkæologiske fund på lokaliteten bestod af et stort antal gruber og kogegruber, en jættestue, enkelte stenpakkede jordfæstegrave samt øksedepoter. De undersøgte gruber kan primært dateres til den tidlige del af mellemneolitikum, ca. 3300-3100 f. Kr., ud fra den fint ornamenterede keramik. Enkelte af gruberne indeholdt bl.a. også dyreknogler og tænder ud over store mængder flint og keramik. Der blev i alt fundet omkring 280 kogegruber. Disse blev både fundet enkeltvis og i koncentrationer, og specielt ét sted var de anlagt på en meget bemærkelsesværdig måde. Omkring den undersøgte jættestue var der således i løbet af bronzealderen (omkring 1285-811 f. Kr.) anlagt over hundrede kogegruber i et meget markant bælte hele vejen rundt om foden af højen. Gruberne var generelt fundfattige, men fra kogegruber andetsteds i området er der fundet knogler og tænder fra svin og kvæg – og i ét tilfælde rester af 5 kranier fra fuldvoksent kvæg. Selve jættestuen var meget nedslidt efter sløjfning og nedpløjning, som helt havde fjernet kammergulvet, og anlægget indeholdt derfor heller ikke det store fundmateriale. Ud fra de bevarede stenspor kunne det øst-vestvendte kammers dimensioner bestemmes til ca. 7 meter i længden og ca. 3 meter i bredden. Vandhøj-jættestuen, som tidligere var registreret som en dysse, kan nu også bedre ses i sammenhæng med de øvrige megalitanlæg i området og forstærker den påfaldende overvægt af jættestuer i forhold til dysser i området. De øvrige mulige gravanlæg, der blev undersøgt ved indeværende udgravning, var generelt skuffende. Enkelte var reelle stenpakkede jordfæstegrave men havde hverken bevaret gravgods eller spor efter liget. Et andet anlæg kunne være bunden af en stenpakket gravrøse. I forbindelse med RGS90-undersøgelserne ved Strandholm er der ligeledes dukket et enkelt sikkert øksedepot op bestående af 2 tyndnakkede, uslebne flintøkser fra ca. 3400-3100 f. Kr. Umiddelbart vest for undersøgelsesområdet kendes der nu også til et andet øksedepot af tyndnakkede økser. Ud over selve genstandsmaterialet er der udtaget et omfattende naturvidenskabeligt prøvemateriale fra gruber, kogegruber og jættestuen mm., hvoraf en del endnu mangler at blive undersøgt nærmere. Kogestensgruber under udgravning 40 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF00906-I Sted-og sb.nr: 070314-58 Stednavn: Syltholm II Datering: Tidlig tragtbægerkultur Udgravningen af denne lokalitet blev påbegyndt ultimo september 2013 og færdiggjort medio 2014. Det afdækkede areal udgjorde ca. 5.200 m2, hvoraf ca. halvdelen blev undersøgt intensivt og den resterende halvdel blev maskinafdækket. Undersøgelsen dækkede både en ”tør” kystzone med sedimenter bestående af sand og grus, hvori der primært blev fundet flintredskaber og lidt keramik, og et brednært deponeringsområde, hvor den fundførende horisont bestod af et driftgytjelag. Det hele var overlejret af flere gytje- og sandlag med få spredte forekomster af oldsager. Der var fund over hele det afdækkede område, men fundtætheden var aftagende fra øst mod vest, og derfor fravalgtes det at udgrave den vestligste del intensivt. Også kystzonens sand- og gruslag blev kun undersøgt ekstensivt for at indsamle en repræsentativ sample af flintmaterialet. Enkelte fundgrupper havde en jævn udbredelse over hele det undersøgte område; det drejer sig om flintafslag, ildskørnet flint, lystergrene og benspidser. Andre fundgrupper fandtes i mere eller mindre markante koncentrationer og er tolket som bevidst sorterede deponeringer, antageligt af rituel karakter. Ud over at de kontekstuelle forhold taler for rituelle deponeringer, så bestyrker en række oldsager, som er presset ned i havbunden, således at de stod lodret, denne tolkning. Det drejer sig om to padleårer, en bue og omkring syv økseskafter. En af de mest markante fundkoncentrationer, der blev undersøgt, gik under betegnelsen ”kæbefeltet” i undersøgelsesfasen. Denne betegnelse skyldes, at der inden for et område på ca. 7x7m2 blev fundet over 50 underkæber fra forskellige dyrearter, hvoriblandt vildkat, hund, vildsvin, kronhjort, odder og ræv var de dominerende. Kæbefeltet var omgivet af flere hele kranier fra hund, svin, kronhjort og okse, og sammen med kæberne blev der fundet en række kronhjortetakker samt redskaber fremstillet af kronhjortetak, bl.a. to hjortetaksøkser, et hjortetaksskaft og fire trykstokke. Af helt unik karakter skal nævnes et stykke ornamenteret træ, fundet sammen med kæberne. Ornamentikken bestod af felter med krydsskravering. Hertil kommer en hel del keramik, der - indtil de naturvidenskabelige dateringer kommer - er med til at give en kronologisk ramme for hele deponeringsområdet, begyndende omkring overgangen mesolitikum/neolitikum (ca. 4000 f.Kr.) og frem til overgangen TN II/ MNI (ca. 3300 f.Kr.). Enkelte fund er af yngre dato; det gælder f.eks. tre 14C-daterede fund, nemlig en velbevaret pil, en fiskemåtte og en padleåre. Alle tre genstande blev fundet i gytjelaget, der overlejrer driftgytjen, og de er alle dateret til tiden omkring 2700-2400 f.Kr., hvilket svarer til enkeltgravskulturen. Pladsen vil, når den bliver bearbejdet, kunne give en række nye oplysninger omkring rituelle deponeringer fra begyndelsen af tragtbægerkulturen. Hertil kommer et detaljeret indblik i redskabsinventaret fra samme periode, måske med muligheder for at belyse kontinuitet såvel åndeligt/rituelt som teknologisk mellem slutningen af Ertebøllekulturen og den efterfølgende tragtbægerkultur. ”Kæbefeltet”, er et ca. 7x7 m stort område med en meget høj fundkoncentration af bl.a. underkæber fra forskelige dyrearter – deraf navnet. På billedet ses en masse knækkede stager og pinde hvorimellem flere af underkæberne ses. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 41 Journalnr.: MLF00906-II Sted-og sb.nr: 070314 -92 Stednavn: Syltholm II Datering: Tidlig tragtbægerkultur I august måned påbegyndtes udgravningen af området umiddelbart øst for MLF00906-I, og det viste sig hurtigt, at kvaliteten og mængden af fund i det nyåbnede område kunne sammenlignes med fundene fra ”kæbefeltet” på 906-I. Nordligst i feltet er der undersøgt en koncentration af knogler og i dette tilfælde næsten uden kæber og kranier. Sammen med knoglekoncentrationen er der fundet en hel del keramik og flintredskaber samt en harpun fremstillet af rådyrtak. Uden for dette område er der fundet flere næsten hele lerkar fra tragtbægerkulturen samt en skæftet tyndnakket flintøkse og en dolkstav. Af træ skal fremhæves flere lodret nedstukne spyd samt to økseskafter, og spredt ud over hele området er der fundet et stort antal lystergrene af træ samt omkring 150 benspidser af forskellig type. Tyndnakket flintøkse med skaft, lodret nedstukket i den gamle havnbund Journalnr.: MLF00909-I Sted- og sb.nr.: 070314-59 Stednavn: Strandholm I Datering: Tragtbægerkultur-MN V (2800-2900 f.kr.) I perioden februar-maj 2014, blev et 3.500 m2 stort areal syd for gården Strandholm udgravet. Eftersom den nordlige halvdel af feltet var kraftigt forstyrret af dybe, langsgående grubespor, blev udgravningerne koncentreret til den sydlige halvdel, hvor arkæologiske spor lå bevaret i marine sedimenter. 42 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 De marine sedimenter var dannet i den forhistoriske lagune/rørsump, mens der i det mellemliggende parti lå et bælte af store sten, grus og flintredskaber, der repræsenterer en ældre strandzone. Ved siden af flere rækker af nedhamrede stager blev der påvist en høj koncentration af keramik i rørsumpsedimenterne. Keramikken - som stammer fra 2-3 kar - ligger i nær relation til store sten og nedhamrede stager samt knogler, naturrav og trækulsfragmenter. Fundkonteksten som helhed bærer vidnesbyrd, der peger i retning af mosepotter – potter, der i rituelt øjemed er anbragt og nedsænket i vand. Der blev endvidere fundet brudstykker af flere lerskiver, hvoraf den ene havde en randdekoration af tandmærker fra underkæben af et lille barn. Materialet ligger p.t. til efterbearbejdning, men ornamentik på potterne samt lerskivernes karakteristika knytter aktivitetsfasen til sen tragtbægerkultur - MN V (2800-2900 f.kr). Tegning: MLF00909_I (Billedtekst: Lerskive med tandmærker fra et lille barn) Lerskive med tandmærker fra et lille barn MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 43 Journalnr.: MLF00910 Sted- og sb.nr.: 070314-60 Stednavn: Syltholm V Datering: Oldtid Da udgravningen er placeret nord for de fine fiskegærder fra MLF933-II, var der håb om at finde lignende her. Men der var ingen fiskegærder eller andre større anlæg. Et ildsted med en hel del ildskørnet flint blev registreret på en lille forhøjning. Stager, vandret og lodret stående og et enkelt spyd, også vandretstående, blev registreret i det åbnede felt, men intet der gav nogle konstruktioner. To trægenstande, som har bearbejdningsspor, blev registreret og er sendt til konservering. Der er tale om en ca. 70 cm lang genstand, tilspidset i begge ender og med en rektangulær gennemboring i hver ende. Typen kendes fra Ertebølle, og den menes at være anvendt som tværstiver i en stammebåd. Andre trægenstande i området har dog vist sig at få en helt anden eller bredere datering end først antaget, og derfor vil en C-14 datering af denne genstand kunne give et mere eksakt billede af alder. Den anden trægenstand er en 3,2 meter lang stage, tilspidset i den ene ende. I den modsatte ende er der et halvmåneformet indhak og lidt længere nede et rektangulært indhak. Brugen af denne genstand er usikker; måske har den været en del af et fiskegærde, som er flydt væk ved stormvejr. En del flint blev også registreret. Det meste af flinten er højst sandsynligt skyllet ud fra en boplads, som kan have ligget i nærheden. Efterbearbejdningen af materialet er endnu ikke gået i gang, og der foreligger derfor heller ikke nogen dateringer. Den ene forarbejde ende af den formodede tværstiver fra en stammebåd Journalnr.: MLF00932 Sted- og sb.nr.: 070314-61 Stednavn: Syltholm VI Datering: Oldtid Arkeologisk undersökning med anledning av tunnelbygget under Fehmarn bält. Undersökningen som var på ca 2000 kvm var placerad i vad som har varit en av två fossila laguner. Undersökningarna gav två distinkta anläggningar; en härd och en stor grop med vad som föreföll vara en omgivande vall. Gropen visade sig vara extra intressant då den innehöll ett malm eller slaggliknande material, närmare bestämt 91 st. I skrivande stund är inte härden eller gropen, eller dess innehåll daterat/analyserat. Utgrävningen gav en del flinta av preliminärt neolitisk karaktär, varav en hel del dock var vattenrullad. Det kom dessutom en del ben och lite keramik. Fynden kom relativt koncentrerat, framförallt i närheten 44 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 av gropen. Det är dock för tidigt att dra några slutsatser innan det har kommit några provresultat från härden och gropen och dess innehåll. Foto: MLF00932 (Billedtekst: Grube med omgivende vall ved afrensning) Grube med omgivende vall ved afrensning Journalnr.: MLF00933-I Sted-og sb.nr: 070314 - 62 Stednavn: Syltholm VII Datering: Mesolitikum og neolitikum Der var tale om en arkæologisk undersøgelse i vindmølleparkens Område 8. I neolitikum må dette område have ligget under vand, lidt ude i lagunen ud for indersiden af barriere-øerne, og dermed op langs forkanten af den neolitiske lagune. Lermorænen i området ligger omkring kote 2,2-2,9 i DVR90. Det egentlige udgravningsfelt var 1663 m2 stort. De arkæologiske fund bestod bl.a. af bearbejdet træ, ikke mindst i form af tilspidsede stager, fundet såvel vandretliggende som lodret- og skråtstillede. Der kunne ikke påvises klare, sammenhængende forløb af tætstillede stager, som f.eks. kunne udgøre fiskegærder. De tilspidsede og nedsatte stager, hvoraf nogle var stukket omkring 1 meter ned i lagunebunden, må dog helt klart repræsentere rester af konstruktioner og aktiviteter, som viser, at denne lidt mere perifere del af lagunen også indgik i udnyttelsen af lagunens ressourcer i løbet af neolitikum. Af andet træ blev der bl.a. også undersøgt en del stående træstubbe og rodvælter. Begge dele skal bruges i landskabsanalysen, og i to tilfælde indgik rodvælter også i mulig sammenhæng med menneskelig aktivitet på stedet; dels i form af flinthugning, dels og ikke mindst i forbindelse med et ildsted som blev fundet i den sydvestlige del af feltet. Omkring ildstedet blev der ligeledes fundet bearbejdet flint og optaget jordprøver. Ildstedet er efterfølgende blevet C14-dateret til ældre Ertebøllekultur. Det øvrige prøvemateriale fra ildstedet og det omkringliggende område er endnu ikke undersøgt. De øvrige arkæologiske fund bestod primært af bearbejdet flint, bl.a. i et par mere markante koncentrationer. Flintmaterialet bestod mest af afslag, flækker samt en del andet affald fra flinthugning og enkelte tværpile. Der er formentlig både flint fra mesolitikum og neolitikum i materialet. Forskellige steder i udgravningsfeltet blev der desuden fundet mindre mængder af dyreknogler og fiskeben. Udover det arkæologiske genstandsmateriale er der et betydeligt jordprøvemateriale, som endnu mangler at blive undersøgt nærmere for trækul, makrofossiler mm. For at undersøge og datere lagdelingen i området, og som led i den overordnede landskabsanalyse, blev MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 45 der bl.a. også anlagt og registreret en række hovedprofiler, hvorfra der blev udtaget profilsøjler både til de mere gængse naturvidenskabelige analyser og til DNA-analyser. Derudover blev der foretaget generel registrering og opmåling af lagdelingen i området samt foretaget en grundig kote-opmåling af moræneoverfladen i hele udgravningsfeltet. Afrensning af profil på MLF00933-I der viser den kuperede lermoræne under den neolitiske lagune og de mange efterfølgende aflejringer af gytje og sand Journalnr.: MLF0933-II Sted- og sb.nr.: 070314-79 Stednavn: Syltholm VII Datering: Tragtbægerkultur I juni 2014 blev undersøgelserne på Syltholm VII igangsat og er p.t ikke afsluttet. Undersøgelserne omfatter et areal på næsten 5000 m2, der ligger i Syltholm vindmøllepark, umiddelbart øst for det tidligere jordrensningsanlæg RGS-90. Til denne lokalitet blev der under forundersøgelsen (Fase 2) påvist en 4 meter lang stående sektion af et forhistorisk fiskegærde. Gennem den indledende afrømning blev det klart, at der var tale om flere anlæg. I en længde af 15 meter var det muligt at følge mindst to parallelle rækker med fiskegærder, der i den østlige ende stødte op til to tilhørende sidearme/fangearme. Foreløbige dateringer placerer anlæggene til sen tragtbægerkultur (ca. 3000-2800 f.Kr.). Den indbyrdes datering af fiskeanlæggene viser, at de ligger tæt på hinanden i tid, mens studier af lagstratigrafien viser et tidsrum markeret af et markant sandlag, der blev afsat under en kraftig storm, mens fiskegærderne var i brug. I forbindelse med denne storm-sekvens er der også påvist en række sandfyldte fodspor, der ses i relation til et muligt bjærgningsforsøg af det ældste fiskegærde. De arkæologiske feltundersøgelser forventes at være færdige i løbet af januar 2015. Journalnr.: MLF00935-I Sted- og sb.nr.: 070314-90 Stednavn: Syltholm IX Datering: Oldtid Museum Lolland-Falster har pr. 28-10-2014 påbegyndt en udgravning i et fossilt fjordbassin forud for anlæggelsen af det kommende produktionskompleks til den faste forbindelse til Tyskland. Udgravningen er stadig igangværende. Udgravningen forholder sig til et fundførende gruslag med mange fund af flint. Den hyppigste redskabs46 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 kategori i det fundførende lag er skiveøkser og blokke. Her ud over forekommer bor, skrabere, knive og enkelte stikler og tværpile. Det meste af materialet skal nok dateres til tidlig tragtbægerkultur (og måske yngre Ertebølle). 3 fund adskiller sig fra fundbilledet: en fiskehaledolk (type IVb), et ituslået lerkar (senneolitikum-bronzealder) og en stridsøkse (enkeltgravskultur). I moræneleret findes spredte tilspidsede stager, der mangler videre undersøgelse. Stridsøkse Journalnr.: MLF00935-II Sted- og sb.nr.: 070314-91 Stednavn: Syltholm IX Datering: Oldtid Arkeologisk undersökning med anledning av tunnelbygget under Fehmarn bält. Undersökningen som var på ca 2300 kvm var placerad vid vad som har varit en av två fossila laguner. Undersökningen gav inga klassiska anläggningar i form av nedgrävningar, men det framkom tre stycken stenpackningar. Av dessa verkar åtminstone en vara en anläggning, nämligen en härd. Denna är fortfarande inte daterad. I den norra delen av utgrävningen kom det relativt mycket ben, ett material som ännu inte analyserats, men bland benmaterialet kan nämnas ett valben på en knapp meter. Över stora delar av utgrävningen kom det rikligt med slagen flinta, som indikerar att det bör finnas en närliggande boplats. Det kom bland flintmaterialet bland annat en flintdolk, med bevarat barkhandtag. Dolken dateras preliminärt till äldre bronsålder, vilket skiljer sig från det övriga flintmaterialet, som är av neolitisk karaktär. Bland övriga fynd kan nämnas en paddel och två malstenar. I skrivande stund är dock inte en analys av utgrävningens material påbörjad. Flintdolken med bark på skæftet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 47 Journalnr.: MLF00937 Sted- og sb.nr.: 070314-55 Stednavn: Syltholm XI Datering: Stenalder Arkæologisk undersøgelse af et 3.793 m2 stort område forud for anlæggelsen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Blandt undersøgelsens resultater er viden om lokale forandringer i landskabet gennem tiden, viden som kan kædes sammen med overordnede forandringer i landskabet i stenalderen. Dertil er der fundet tildannet flint, primært grove flintafslag og enkelte flækker, samt nogle korte stykker af stager, hvoraf ni blev fundet lodretstående i lerlaget. Efter undersøgelse af de fremkomne fund og fyldskifter vurderedes det, at udgravningens potentiale var opnået, og feltarbejdet blev indstillet. Journalnr.: MLF00939 Sted- og sb.nr.: 070314-80 Stednavn: Syltholm XIII Datering: Bondestenalder Den nordligste, højest beliggende del af udgravningen ligger inden for stenalderens strandzone. Her findes der lag af sand og grus, hvori der ligger mange genstande af flint (skiveøkser, tværpile, skrabere og affald fra flinthugning). På udgravningens lavere liggende dele, som i stenalderen har været rørsump, findes der genstande af både flint, keramik, knogle og træ. Der findes skråt- og lodretstillede træstager inden for hele det sumpede område, men inden for det undersøgte areal er der forskelle i, hvor tæt de står. Nogle steder står de forholdsvis spredt, hvorimod de andre steder står særdeles tæt. På et enkelt sted findes der næsten 60 stager inden for et område på kun 5 x 3 m2! To steder i rørsumpen er der nedsat større dele af to lerkar. Blandt trægenstandene er en bue med to tynde trækiler, der er indsat på langs i hver sin ende af buen, formentlig for at gøre buen mere fleksibel. Flint- og keramikmaterialet minder om materialet fra den nærliggende udgravning MLF00906-I Syltholm II, og de to pladser må formodes at være samtidige – det vil sige fra den tidlige del af bondestenalderen. Bue af træ. Der er indsat en tynd trækile på langs i hver ende af buen, formentlig for at gøre den mere fleksibel. Buer med sådanne kiler har ikke været kendt fra Danmarks stenalder før Journalnr.: MLF01034 Sted- og sb.nr.: 070610-32 Stednavn: Rødbyvej 6b, Maribo Ridecenter Datering: Yngre bondestenalder Forud for anlæggelsen af et handicapridecenter ved Maribo undersøgte Museum Lolland-Falster et ca. 1.500 m2 areal. Ved undersøgelsen blev der fundet bopladsspor fra oldtiden i form af stolpehuller samt madlavnings- og affaldsgruber. Flere af gruberne indeholdt affald fra produktionen af flintredskaber samt enkelte flintredskaber. Der blev ikke fundet spor efter egentlige huse eller hegn, men dette kan skyldes lokalitetens generelt dårlige bevaringsgrad, og/eller at udgravningsfeltet kun har berørt udkanten af bebyggelsen. I så fald er det sandsynligt, at fundene knytter sig til en bebyggelse som (endnu) ligger under mulden på højdedraget nord for lokaliteten. 48 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF00938 Sted- og sb.nr: 070314-78 Stednavn: Syltholm XII Datering: Endnu udateret, men formentlig primært neolitikum Der var tale om en udvidet forundersøgelse af et mindre område (dræneret areal = 4.668 m2) i vindmølleparkens Område 9. I neolitikum har dette område ligget under vand ude i den ydre del af lagunen (i kvote minus 2,5-2,9 i DVR90). Forundersøgelsen blev foretaget ved at afgrave to søgegrøfter igennem området, orienteret omtrent nordøst-sydvest. De arkæologiske fund på lokaliteten bestod langt overvejende af træstager, fundet såvel vandretliggende som lodretstående og skråtstillede. Specielt i tre tilfælde kunne der påvises mulige konstruktioner. Omtrent midt i Grøft 2 kunne der erkendes et ca. 10 meter aflangt forløb i disse nedsatte stager og pinde, forløbende omtrent nord-syd. Anlægget synes umiddelbart meget spinkelt, med flere stager og pinde som havde en diameter på 1,5-2 cm. Det er derfor usikkert præcist, hvilken form for konstruktion, der kan være tale om. Nord herfor, i det yderste nordlige hjørne af Grøft 2, blev der fundet 7-8 parallelt- og vandretliggende stager, som tolkes som rester af en konstruktion. Grundet fundets placering helt op ad yderkanten af søgegrøften, kunne der kun undersøges en ca. 1,5 meter lang sektion af disse stager. De må dog have indgået i sammenhæng med lignende vandretliggende stager, som blev fundet ved den tidligere forundersøgelse på lokaliteten. Konstruktionen har derfor mindst været 5,5 meter lang. Der kunne ikke findes hverken lodrette eller skråtstillede stager i direkte tilknytning til de vandrette, men fund af to lodretstillede stager i omtrent forlængelse af dette forløb kan være tegn på, at konstruktionen rent faktisk har stået på dette sted og ikke er løsrevet og sekundært aflejret. Fundet minder om lignende konstruktioner fra MLF00933-II. Et andet sted i forundersøgelsesområdet, omtrent midt i Grøft 1, blev der fundet tre vandret- og parallelt liggende stager i forlængelse af hinanden og med delvis indbyrdes overlap. To af disse var tilspidsede, og den længste har mindst været 4 meter lang, men fortsatte ud af søgegrøften. Af øvrige fund kan nævnes en enkelt mindre, men meget fint tilspidset, kort pind stående lodret med den tilspidsede ende opad, dog tolket som værende sekundært aflejret sådan i driftsgytjen. Derudover blev der fundet en del naturtræ, ganske få fund af bearbejdet flint, et enkelt fiskeskelet og et enkelt mindre knoglefragment. Der blev ikke registreret egentlige profiler igennem for-undersøgelsesområdet, men der blev foretaget en registrering og kote-opmåling af lagdelingen igennem begge søgegrøfter samt foretaget en grundig opmåling af moræneoverfladen i hele søgegrøfternes overflade. Der er endnu ikke foretaget absolutte dateringer på lokaliteten, men der er udtaget prøver fra en række af de fundne stager og mulige konstruktioner for at give mulighed for at få foretaget vedbestemmelse og C14dateringer mm. Afgravningen af søgegrøft ned til gytjeaflejringerne ude i den neolitiske lagune MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 49 Journalnr.: MLF01099-III Sted- og sb.nr.: 070314-66 Stednavn: Strandholm IV Datering: Mellemneolitikum Forud for anlægsprojektet ved Færgevej, som er en del af de fremrykkede anlægsaktiviteter forud for anlæggelsen af Femern forbindelsen, udførte Museum Lolland-Falster en arkæologisk udgravning af et areal med kulturlag og anlægsspor fra neolitikum. Disse spor og anlæg omfattede en del af et kogegrubefelt med mindst to forskellige typer kogegrubeanlæg. Midt i kogegrubefeltet blev fundet en rodvælter med store mængder tildannet flint. I den sydlige del af feltet blev undersøgt spor efter bebyggelse fra to muligvis neolitiske midtsulehuse. I den vestlige del af feltet blev der fundet flere strukturer, som kunne være spor efter neolitisk bebyggelse. Enkelte gruber og rodvælter viste sig særdeles fundrige. En grube indeholdt både en tyknakket, sleben flintøkse og fragmenter af tragtbægerkeramik med kompleks ornamentik, antagelig af Blandebjergstil. Disse fund bidrager til en overordnet datering af aktiviteter i området til tidlig mellemneolitikum(MN 1B – MN II). Journalnr.: MLF01182 Sted- og sb.nr.: 070314-67 Stednavn: Strandholm V Datering: Mellemneolitikum – ældre bronzealder I forbindelse med fremskudte anlægsaktiviteter i området øst for Rødbyhavn er der foretaget arkæologisk undersøgelse af et 1,25 hektar stort areal. Det undersøgte areal er fordelt på tre felter. Inden for disse er der registreret spor efter en række konstruktioner, herunder seks toskibede huse, gruber samt et betydeligt antal kogegruber. Genstandsmaterialet fra anlæg såvel som pløjelag indikerer en overordnet datering af aktiviteterne i området til perioden fra mellemneolitikum til ældre bronzealder. Tilstedeværelsen af et enkelt treskibet langhus viser, at der også har været en senere bosættelse i området, som formentligt skal dateres til yngre jernalder. Arbejdsfoto fra udgravningen. Der graves og registreres stolpehuller. 50 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF01232 Sted- og sb.nr.: 070314-71 Stednavn: Strandholm VI Datering: Oldtid Museum Lolland-Falster foretog i juli måned en udgravning forud for anlæggelsen af et planlagt vejtracé syd om Strandholm. Der fandtes bebyggelsesspor af hovedsageligt gruber og kogestensgruber, et muligt hegnsforløb og en brønd med blandt andet keramik og fiskeknogler. Keramikken kunne tyde på neolitikum eller bronzealder/førromersk jernalder. Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen dateringer af kogestensgruberne og af brønden, der kan give en datering af bosættelsen. Brønd med keramik og fiskeknogler Journalnr.: MLF01261 Sted- og sb.nr.: 070314-73 Stednavn: Strandholm VII Datering: Udateret I den sydlige del af området fremkom en grøft, som løb øst-vest. Grøften var ca. 35 cm dyb og varierede i bredden fra 170 til 195 cm. Der var et naturligt ophold i grøften på nogle meter, inden den igen fortsatte. Grøften var fyldt op ad flere omgange. Mod syd synes der at være en nyere nedgravning, som kan have været til en stolperække. Grøften er også registreret ved en forundersøgelse ved Strandholm. Her er den noget dybere, men minder ellers om den udgravede grøft. Grøften kan have været en afgrænsning af et område i oldtiden. Der er dog ikke noget, der antyder en datering eller brug, og der er derfor udtaget prøver til naturvidenskabelig undersøgelse, som forhåbentlig kan give nogle svar.I området mod nord fremkom en grube, som i fyld minder om grøften, men heller ikke her var der noget, der kunne give en datering eller en idé om anvendelsen. Der blev yderligere registreret enkelte stolpehuller i feltet, men der var ikke nogen konstruktioner. Oversigtsfoto. I tørre perioder kan det være nødvendigt at fugte jorden, så anlæggene træder tydeligt frem, når de skal fotoregistreres. På billedet ses flere gruber og stolpehuller MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 51 Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser Journalnummer: MLF00356 Sted- og sb.nr: 070619-328 Stednavn: Hiltvej 3, Toreby Undersøgelsestype: Egenfinansieret overvågning Datering: Oldtid Staldkapaciteten skulle udvides på en landejendom i Toreby, hvorfor Museum Lolland-Falster kørte ud og kiggede på det afrømmede areal. Afrømningen afslørede rester af en bebyggelse dateret til forhistorisk tid. Der var tale om enkelte affaldsgruber med keramik. Journalnr.: MLF01138 Sted- og sb.nr.: 070313-14 Stednavn: Ringsebøllegård II Datering: Bronzealder? Det siges, at der i slutningen af 1800’tallet blev fundet en lille bronzehest og andet ‘bronzeskrammel’ ved tørvegravning i Ringsebølle Mose. Hesten blev kort tid efter hamret flad og kastet i en mergelgrav sammen med de øvrige bronzefragmenter - en mergelgrav, som senere er blevet dækket af en gård med tilhørende ladebygninger. På baggrund af beskrivelsen af fundet har man længe formodet, at der kunne være tale om en såkaldt solhest fra ældre bronzealder lig den, som man kender fra Trundholm Mose i Odsherred. Museet havde derfor høje forventninger til en planlagt tilbygning til selvsamme gård, hvor en eksisterende lade skulle rives ned og erstattes af en større økonomibygning. Måske det ligefrem kunne være under denne bygning, den mytiske bronzehest lå gemt? Museum Lolland-Falster foretog derfor i foråret en arkæologisk forundersøgelse i form af en overvågning. Desværre blev ingen spor efter hverken mergelgrav eller oldsager erkendt. Løbske heste kan være vanskelige at indfange igen selv dem, som er lavet af bronze. Placeringen af Ringsebøllegård, hvor forundersøgelsen fandt sted Journalnr.: MLF01231 Sted- og sb.nr.: 070103-74 Stednavn: Smedevej 13, Nr. Alslev Datering: Oldtid-middelalder Forud for opførelsen af en maskinhal undersøgte Museum Lolland-Falster det berørte areal. Der fremkom ingen væsentlige fortidsminder, og lokaliteten blev efterfølgende frigivet til anlægsarbejde. 52 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnr.: MLF01162 Sted- og sb.nr.: 070309-35 Stednavn: Højbygårdvej 14, Holeby - Lagerhal Datering: Oldtid I forbindelse med en planlagt udvidelse af de eksisterende lagerbygninger ved Nordic Seed syd for Holeby foretog Museum Lolland-Falster en mindre forundersøgelse af det anlægspåvirkede areal. Bebyggelsesspor blev kun påtruffet i et meget begrænset omfang i form af bl.a. en enkeltliggende kogestensgrube samt nogle mindre nedgravningsspor. Det undersøgte areal, set fra nord Journalnummer: MLF01255 Sted- og sb.nr: 070511-139 Stednavn: Saksenhøj Avlsgård Undersøgelsestype: Egenfinansieret Datering: Nyere tid I forbindelse med slamsugning af borehul til fjernvarmerør ved Saksenhøj så et menneskekranium dagens lys. Museet blev hurtigt tilkaldt, da man var bange for, at der var tale om en gravplads. Museet kunne dog berolige med, at kraniet formodentlig stammer fra 1800’tallet og er blevet anbragt i jorden i nyere tid. Hvorfra det stammer er uvist. Kranium MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 53 Journalnr.: MLF01318 Sted- og sb.nr.: 070504-35 Stednavn: Hobyvej 8 Datering: Oldtid Da den noget faldefærdige ejendom på adressen Hobyvej 8 stod over for en snarlig nedrivning, udførte Museum Lolland-Falster en egenbetalt forundersøgelse på matriklen. Huset lå blot hundrede meter fra Hobygravens fundsted, og Museum Lolland-Falster vurderede derfor, at der ville være overhængende risiko for at påtræffe og forstyrre jordfaste fortidsminder i forbindelse med nedrivningen. Adressen Hobyvej 8, som den tog sig ud inden igangsættelsen af forundersøgelsen Journalnummer: MLF01336 Sted- og sb.nr: 070401-204 Stednavn: Glentehøjvej 6, Torrig Undersøgelsestype: Egenfinansieret Trods et voldsomt regnskyl på en vindblæst bakketop nød én af museets arkæologer den fantastiske udsigt over Smålandsfarvandet og Dodekalitterne øst for Ravnsby Bakker. Årsagen var en egenfinansieret forundersøgelse, som blev foretaget før etableringen af en ny maskinhal/lade. Forundersøgelsen blev foretaget, idet der tidligere var registreret en bronzealderbebyggelse, hvor det nuværende hus ligger. Museet påtraf dog i denne forbindelse ingen fortidsminder. Rendegraver i gang med at trække søgegrøfter 54 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Journalnummer: MLF01358 Sted- og sb.nr.: 070512-17 Stednavn: Højrebyvej 40, Søllested Undersøgelsestype:Egenfinansieret Solen skinnede om kap med arkæologens gule tøj, da der skulle foretages en egenfinansieret forundersøgelse forud for udvidelsen af svineholdet sydøst for Søllested. Forundersøgelsen blev foretaget, da der lå en overpløjet gravhøj på den modsatte side af vejen. Museet vurderede derfor, at der kunne være sandsynlighed for at påtræffe enten levn efter yderligere gravhøje eller de bopladser, som gravhøjen engang havde hørt til. Selvom scenen var sat, dukkede der ingen fortidsminder op. Journalnummer: MLF01359 Sted- og sb.nr.: 070405-188 Stednavn: Kasbækvej 46, Horslunde Undersøgelsestype: Egenfinansieret Da to kornsiloer skulle opføres i nærheden af beskyttelseslinjerne for en større klynge gravhøje, var museet ude at besigtige det afrømmede areal. Besigtigelsen afslørede dog ikke fund af hverken yderligere gravhøje eller de bopladser, som højene har hørt til. Egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser og forskningsudgravninger Journalnr.: MLF00036 Sted- og sb.nr.: 070504-15 Stednavn: Hoby Datering: Ældre jernalder Udgravningen af bopladsen ved Hoby har stået på siden 2010, og der er hidtil registreret 27 hustomter fra perioden 100 f.Kr. - 200 e.Kr. Årets undersøgelse foregik på den centrale del af bopladsen, hvor dele af fire hustomter blev udgravet. Blandt andet færdigudgravedes det meget velbevarede Hus 12, hvor der bl.a. blev registreret gulvlag i tre faser og et meget velbevaret ovnanlæg samt flere keramikdeponeringer i stil med dem, der blev fundet i Hus 18 i 2013. Undersøgelsen er udført i samarbejde med Nationalmuseet og med deltagelse af seminarudgravningshold fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Tværsnit gennem de velbevarede gulvlag af gult ler i Hus 12. Især i højre side kan man se, hvordan toppen af et af lerlagene er rødbrændt, hvilket viser, at huset på et tidspunkt har været brændt. Ornamenteret benskaft fra en lille kniv fundet trykket ned i lergulvet i Hus 12 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 55 Journalnr.: MLF00540 Sted- og sb.nr.: 070512-14 Stednavn: Troelsebyvej 1 Datering: Bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder I løbet af 2012 og 2013 havde en lokal amatørarkæolog gjort en række spændende fund med metaldetektor på en mark øst for Søllested. Blandt disse fund var flere arabiske sølvmønter fra vikingetiden samt prægtige genstande af guld, sølv og bronze fra jernalderen. De arabiske mønter lå placeret i to tydelige koncentrationer på marken, hvilket indikerede, at der kunne være tale om to separate skattenedlæggelser fra det 10. eller 11. århundrede e.Kr. På denne baggrund besluttede Museum Lolland-Falster - i tæt samarbejde med lodsejeren og den lokale amatørarkæolog - at foretage en lille, egenbetalt arkæologisk undersøgelse på matriklen. Denne blev udført i begyndelsen af august måned med et meget positivt resultat. I forbindelse med undersøgelsen blev bl.a. fundet 18 yderligere sølvmønter samt anlægsspor, som pegede i retning af bopladsaktivitet i oldtid og middelalder. Oversigtsfoto af undersøgelsesområdet Forgyldt pragttorn af sølv fra ældre germansk jernalder fundet med metaldetektor forud for den lille arkæologiske undersøgelse 56 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Publikationer Det fusionerede Museum Lolland-Falster har i sin første langtidsplanperiode bevidst arbejdet med en professionalisering på alle områder, således at vi betids kunne have en organisation, der kunne håndtere de meget store arkæologiske projekter, der er forventelige de næste 7-8 år. Det er i løbet af 2014 erkendt, at en egentlig publikationshandleplan for de store undersøgelser i forbindelse med det antikvariske arbejde forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt først kan foreligge, når der er skabt et overblik over de faktiske resultater. Det er fortsat hensigten at tage kontakt til Lolland-Falsters Historiske Samfund med henblik på at få Historisk Samfunds Årbog akkrediteret, således at artikler heri fremover vil kunne tælle med som fagfællebedømte forskningsartikler. En lang række artikler er i løbet af det forgangne år, som det fremgik af arbejdsplanen for 2014, planlagt offentliggjort. Men de vil først blive omtalt i museets årsberetning efter den endelige redaktion det år, de bliver trykt. Udgravningerne forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt er i fuld gang. Efter en langvarig udbudsrunde kunne der endelig i sensommeren tilknyttes naturvidenskabelig ekspertise til feltarbejdet. Fundene fra udgravningerne i vådbundsområdet ved Syltholm med de unikke bevaringsforhold har i flere omgange i årets løb givet genlyd i verdenspressen. Museum Lolland-Falster står ved årsskiftet 2014/2015 overfor en mangeårig forsknings- formidlings og publikationsproces, der kun kan løses gennem partnerskaber i international sammenhæng. Indtil videre fortsætter museet med at præsentere nye undersøgelsesmetoder og fremlægger allerede, mens feltundersøgelserne pågår, de første resultater i fagfællebedømte tidsskrifter. Museets ledelse fortsætter sonderingen af mulige samarbejder med en eller flere af de helt store fonde. Desuden satses strategisk på partnerskaber og samarbejdsaftaler i Østersøregionen gennem deltagelse i det Baltiske Museums Netværk og i Baltic Sea Region Cultural Heritage Forum. I 2014 har museet desuden været leadpartner for et Interreg IVa netværksprojekt til etablering af et dansk-tysk museumsforbund med henblik på at skabe en fælles ansøgningsplatform til det kommende dansk-tyske Interreg 5a program fra 2015-2021. Nøgletal Forskningspublikationer 2011 2012 2013 2014 Arkæologiske publikationer 3 4 2 7 Nyere tids publikationer 5 2 2 3 Publikationer med udenlandske samarbejdspartnere 1 2 1 4 Publikationer med danske museer (eller universiteter inkl i 2009) 1 0 2 3 Publikationer med danske universiteter 1 1 1 2 Publikationer på eksterne forlag 8 5 4 10 Fagfællebedømte publikationer 6 5 5 10 Publikationer på ph.d. niveau 3 2 2 5 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 57 I 2014 har museets medarbejdere publiceret 13 forskningsformidlende artikler fra museets virkeområde gennem museets web-artikler. I Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog er der 3 regulære artikler på forskningsbaseret baggrund om henholdsvis resultaterne fra udgravningen på omfartsvejen ved Nykøbing, en foreløbig redegørelse for det indledende arkæologiske feltarbejde forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt samt en nytolkning af en af genstandene fra museets samling, Esge Broks signetring fundet under Kragsnapps Hus for mange år siden. Museum Lolland-Falster har ved årsskiftet 2014/2015 en række artikler undervejs i nationale og internationale fagfællebedømte publikationer. I løbet af 2014 er der udkommet syv nationale og tre internationale fagfællebedømte artikler. Anna-Elisabeth Jensen 2014, Stubbekøbing Sankt Jørgensgård – Historien bag skelettet i Museum Lolland-Falsters middelalderudstilling i Månedens artikel juli 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/431194/MLF_2014_juli_aej.pdf Museet undersøgte i 1994 dele af et fundament til et kapel og en række begravelser fra middelalderen i Stubbekøbing. I alt hjemtoges skeletmateriale fra 60 individer, hvoraf 37 mere eller mindre lå in situ, urørt, som de var blevet begravet. Kirkegården og kapellet blev under udgravningen tolket som Stubbekøbings Sankt Jørgensgård på baggrund af fundet af de deforme skeletter og af kirkegårdens beliggenhed uden for den middelalderlige købstad. Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2014, HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt i Månedens artikel januar 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-4, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/314508/MLF_2014_januar_asm.pdf Kan man vha sine faste arrangementsbesøgende få en viden der kan hjælpe med at gøre museets arrangementer bedre og optimere dem så de besøgende får en bedre oplevelse. Kan vi udnytte det store potentiale Femern byggeriet er, da det netop er den type personer (håndværkere der er interesseret i arrangementer) som ifølge kulturstyrelsen er museum lolland-falsters kernebruger. Anne-Lotte Sjørup Mathiesen 2014, Kunsten at bevare interessen i fem år! - Kejserens nye klæder eller en virkelig god historie? i Månedens artikel oktober 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-4, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/470142/MLF_2014_okt_asm.pdf Som det første synlige element i projektfasen har arkæologien fået stor opmærksomhed – især fra lokalbefolkningen og de lokale og regionale medier. Udgravningerne har således været nøje fulgt siden 2011, hvor arkæologer fra Museum Lolland-Falster lavede de første indledende undersøgelser. Men er det nu også muligt at holde interessen frem til 2017, hvor udgravningerne formelt afsluttes? Og parallelt med at selve byggeriet påbegyndes i sommeren 2015? Anne Vibeke Knöchel Christensen 2014, Under overfladen i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2014, Odense 2014, s. 5-26 I grove træk omhandler artiklen de arkæologiske undersøgelser forud for den faste tunnelforbindelse under Femern Bælt, og de mange flotte fund i forbindelse hermed, foruden at beskrive det store potentiale, som undersøgelserne har for en øget forståelse af fortiden på Lolland. Artiklen er skrevet til en bredt målgruppe, hvorfor den ikke bør betragtes som faglitteratur. Birgit Wilster Hansen 2014, Den museale genstand - set fra magasinet i Månedens artikel juni 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/415331/MLF_2014_juni_bwh.pdf Når en genstand indsamles og indgår i en museumssamling, sker der en musealisering af den. Det betyder blandt andet, at bevaringsperspektivet ændres til ”Evigheden” eller mere reelt udtrykt, at genstanden skal bevares, ’så længe det er fysisk muligt’. Dette medfører en række krav til håndtering og opbevaring af genstanden. 58 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Camilla Adler Jensen: Mere end mursten - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn i Månedens artikel marts 2014, Museum Lolland-Falster, s. 1-5, som set den 12. december 2014 http://www. aabne-samlinger.dk/media/359728/MLF_2014_marts_caj.pdf Artiklen undersøger nedrivninger af ejendomme øst for Rødbyhavn som følge af eksproprieringerne i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Finn Jensen 2014, Historiens Vingesus – Restaureringsuddannelse og Dronning Sophies hus i Månedens artikel november 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-7, som set den 12. januar 2015 på http:// www.aabne-samlinger.dk/media/496445/MLF_2014_nov_fje.pdf I uddannelsen som restaureringshåndværker ved Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole i Odense fik Finn Jensen mulighed for at være med i et restaureringsprojekt på en af Halsted Klosters ejendomme. Projektet gik ud på at nedrive og mure et gammelt tøndehvælv om, som fandtes på Dronning Sophies hus, opført 1588 til 1591. Projektet blev som noget særligt udført som en del af uddannelsen. Denne artikel beskriver både selve uddannelsen og det konkrete restaureringsprojekt vedrørende murerarbejdet med tøndehvælvet. Hanne Christensen, 2014, Danish Sugar Beet Mills 1872-1912, A technological, typological, architectural and cultural analysis, s. 181-210 i: Industrial Heritage in Denmark, Landscapes, Environments and Historical Archaeology, ed. Caspar Jørgensen and Morten Pedersen. Kulturstyrelsen, Aarhus University Press 2014, Som opfølgning på industrikulturåret 2007 med dets fokusering på industrisamfundets materielle kulturarv, blev der i 2009 udgivet et dobbeltnummer af tidsskriftet Den jyske Historiker med en række indlæg om forskellige industrimiljøer i Danmark, herunder om den danske sukkerroeindustris bygnings- og anlægsvariationer 1872-1912. Denne artikel indgår i oversættelse i ovennævnte værk, hvor eksempelvis også de 25 nationale industriminder, der blev udpeget af Kulturstyrelsen i 2007, præsenteres for et internationalt klientel. Blandt de udpegede industriminder indgår den nedlagte sukkerfabrik i Holeby som repræsentant for denne erhvervsgren. Hanne Christensen, 2014, Arven fra Harald Langberg (introduktion), s. 9-18, samt medredaktør af Harald Langbergs: Nyt og gammelt. Den æstetiske fordring til relationer mellem nyt og gammels af værdi i bybygning. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 1964/2014, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring har med udgivelsen af Harald Langbergs manuskript fra 1964 ønsket at viderebringe nogle centrale, stadig aktuelle betragtninger omkring at bygge nyt til gammelt. Om bl.a. de mere eller mindre bevidste æstetiske fordringer, vi stiller til vore omgivelser, som i sidste ende oftest handler om kvalitet. Emnet betragtes fra mange vinkler. (Hanne Christensen er mangeårigt medlem af bestyrelsen i den landsdækkende bevaringsforening) Jesper Munk Andersen 2014, Christianssædes skolevæsen - et eksempel til efterfølgelse i Månedens artikel maj 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-8, som set den 9. januar 2015 på http://www. aabne-samlinger.dk/media/407142/MLF_2014_maj%20_jma.pdf Artiklen redegør for C.D.F. Reventlows politiske perspektiver bag indførelse af et skolereglement på grevskabet Christianssæde i 1792. Skolereglementets indhold sigtede ikke kun på at danne ungdommens hjerte og forstand men også på, ved eksemplets magt, at vise vejen for, hvorledes en national skolelovning kunne udformes. Jesper Munk Andersen 2014, Christianssædes skolevæsen - et eksempel til efterfølgelse i Årsskrift 2014 for Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing, s. 8-23 Artiklen er en udvidet udgave af månedens artikel med et særligt fokus på rytterskolernes betydning for udviklingen af C.D.F. Reventlows skoleinitiativ og ikke mindst skolebyggeri. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 59 Jesper Munk Andersen 2014, Herregården i landskabet. Udviklingen på grevskabet Knuthenborg 1840-1880 i Landbohistorisk Tidsskrift 2013:2, s. 75-103 Artiklen redegør for det voksende centraliserede styre og den tiltagende iscenesættelse af grevskabet Knuthenborg under Frederik Marcus greve Knuth og sønnen Eggert Christopher Knuth. Skal grevskabets vidtstrakte park, der i dag kendetegner Knuthenborg udadtil, forstås korrekt, må fokus bredes ud til den udvikling og styring af landbruget, som F.M. Knuth indledte, og som E.C. Knuth via sine byggeaktiviteter og i skovbruget fik skabt en engelskinspireret ramme til. Jesper Munk Andersen 2014, Kartofler, kundskaber og den rette karakter - indblik i opdragelsen og dannelsen af Sophie Charlotte Komtesse Reventlow i Herregårdhistorie 9, Gammel Estrup 2014, s. 9-25 Artiklen redegør for den dannelse og opdragelse som C.D.F. Reventlows ældste datter, Sophie Charlotte Reventlow, modtog. Som datter af en toneangivende familie i København var Sophie underlagt en moderne opdragelse, der, trods nye toner fra bl.a. Rousseau, alligevel var forankret i et traditionelt adeligt dannelsesbegreb. Jesper Munk Andersen 2014, Optrævlingen af en proveniens i Adelsforeningens Meddelelser oktober 2014 Artiklen redegør for, hvorledes de fire malerier af Frederik Vilhelm Conrad greve Holck og hans familie, udført af Jens Juel, er kommet i museets eje. Malerierne blev nedarvet i familien Holck frem til 2013, hvor sidste medlem af slægten døde. Malerierne blev givet i testamentarisk gave til museet i 2013. Jesper Munk Andersen 2014, Skole, fællesskab og sammenhængskraft blogindlæg på Folkeskolen.dk, maj 2014 Blogindlægget fokuserer på, hvorledes personkredsen bag skolelovene i 1814 med fokus på det hele menneske og særlige værdier som arbejdsomhed, mådehold og et rent hjerte bidrog til at skabe sammenhængskraft i samfundet på tværs af stand og økonomi. En sammenhængskraft, der bidrog til nationalstatens blomstring i 1800-tallet. Katha Qvist 2014, Byens historie - hvordan fortæller vi den bedst? i Månedens artikel december 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-6, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/513231/MLF_2014_dec_kq.pdf Det er på tide at gøre status over, hvad der her i 2010’erne er mest betydningsfuldt at bevare, og det er nu, vi skal revidere, hvordan vi fortæller historierne i vores udstillinger. Museumsudstillingers form ændrer sig drastisk i disse år, hvor teknologi og digitale medier giver mulighed for nye typer formidling. De besøgende på museerne kommer med andre forudsætninger og forventninger end tidligere. På museerne bliver vi derfor nødt til at gøre os klart, hvad vores rolle er, og hvad den skal være fremover. Katrine Kølle Hansen 2014, Romerske forbindelser på Lolland Falster – Hobyhøvdingen og hans efterfølgere i Månedens artikel april 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-4, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/378812/MLF_2014_april_kkh.pdf De første fire århundreder efter Kristi fødsel kaldes i Danmark for romersk jernalder. Det er i denne periode, at Romerriget har sin storhedstid, og den store nabo mod syd har på mange måder haft indflydelse her oppe mod nord. Sydfra kom der teknologiske forbedringer inden for landbruget samt en i løbet af perioden stigende strøm af eksklusive importvarer, især i form af bronzekar, der blev brugt som gravgaver, når eliten skulle begraves. Lars Ewald Jensen 2014, Femernudgravningerne – et anderledes Udgravningsprojekt i Månedens artikel august 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/440273/MLF_2014_aug_lej.pdf Anlægsarbejderne forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt medfører arkæologiske undersøgelser af et overordentligt stort sammenhængende område. Der skal undersøges i alt 300 ha, hvoraf 187 ha er inddæmmet havbund. Her er der bevaret aflejringer på op til lidt over 4 m over 60 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 den overflade af moræneler, isen efterlod, da den trak sig tilbage ved afslutningen af den sidste istid. Det er en gigantisk jordmasse, Museum Lolland-Falster har fået til undersøgelse - og den gemmer på fantastiske fund! Leif Plith Lauritsen, 2013, Klöstere auf Lolland und Falster, Lübecker Kolloquium zur Stadtarchäologie im Hanseraum IX- 2014; die Klöster, side 683-696, Lübeck 2014 International gennemgang af alle middelalderlige byklostre på Lolland-Falster. Fagfællebedømt. Publikationen samler middelalderarkæologiske bidrag fra universitets- og museumsverdenen på europæisk plan. Leif Plith Lauritsen, 2013, Lübeck, die Hanse und Lolland-Falster; Lübeck und der Hanseraum, Beiträge zu Archäologie und Kulturgeschichte, Festschrift für Manfred Gläser, side 281-288, Lübeck 2014. International gennemgang af Lolland-Falsters forbindelse til Lübeck i middelalderen på baggrund af danske og tyske skriftlige kilder og forfatterens egen forskning. Leif Plith Lauritsen, 2014, Bøller, halve skibe og pirater fra Falster, Lolland-Falsters Historiske Samfunds årbog 2014, side 56-65, Odense 2014. Dansk udgave af ovenstående artikel til Manfred Gläsers festskrift. Camilla Adler Jensen2014, Mere end mursten - undersøgelse af nedrivningerne øst for Rødbyhavn i Månedens artikel marts 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 9. januar 2015 på http:// www.aabne-samlinger.dk/media/359728/MLF_2014_marts_caj.pdf Artiklen undersøger nedrivninger af ejendomme øst for Rødbyhavn som følge af eksproprieringerne i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Louis Husballe 2014, At opleve en oplysning eller at oplyse en oplevelse i Månedens artikel juni 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-3, som set den 9. januar 2015 på http://www.aabne-samlinger.dk/media/415411/MLF_2014_juni_loh.pdf Kulturhistoriske museer står i dag over for store udfordringer med at vinde publikums opmærksomhed blandt digitale medier og voksende mængder af kulturtilbud… Hvordan får man publikum til at dvæle ved noget så virkeligt, og samtidig abstrakt, som et 300 år gammelt hus på Frilandsmuseet? Det er museernes store udfordring, og man starter med at filosofere lidt over, hvad ”oplevelse” og ”oplysning” er for nogle størrelser. Marie Brinch 2014, Blandt rigmænd og bønder – 5000 år under Nykøbing Falster Omfartsvej, Vejdirektoratet og Museum Lolland-Falster 2014. Landskabet omkring os er fyldt med spor efter fortidens mennesker. Hvad enten det er gravhøje eller gårdtomter, fortæller fortidsminderne en historie om vores forfædre og de samfund, som de levede i. I bogen præsenteres de bedste historier fra udgravningerne ved den nye omfartsvej ved Nykøbing F. Fortællingerne gør arkæologien levende og skaber en direkte forbindelse fra nutiden til Falsters fjerne fortid. Resultaterne er lokalt forankrede, men sættes ind i en langt større kulturhistorisk sammenhæng, som vidner om en dynamisk og levende fortid i det landområde, vi i dag kalder Danmark. Marie Brinch 2014, Løggård – et palisadeanlæg fra den yngre bondestenalder i Månedens artikel september 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 12. januar 2015 på http://www.aabnesamlinger.dk/media/453488/MLF_2014_sept_mb.pdf Lang tid før den første gravemaskine gik i gang med anlægsarbejdet til den nye omfartsvej ved Nykøbing Falster, blev den strækning undersøgt af arkæologer. Målet er naturligvis at undersøge de berørte arealer og registrere fortidsminderne, inden de forsvinder. Den lange sammenhængende strækning giver mulighed for at få et tværsnit gennem kulturlandskabet og se de arkæologiske spor i sammenhæng med hinanden, hvilket giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan fortidens mennesker udnyttede og levede i landskabet. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 61 Rikke Lund Pedersen 2014, Fundhåndteringsprocessen på Femern Bælt udgravningerne i Månedens artikel februar 2014, Museum Lolland Falster, s. 1-5, som set den 9. januar 2015 på http://www. aabne-samlinger.dk/media/347689/MLF_2014_februar_rlp.pdf Artiklen omhandler fundhåndteringsprocessen på Museum Lolland-Falsters arkæologiske udgravninger forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Anlægget af Femern Bælt-tunnelen giver museets arkæologer mulighed for at undersøge et 187 ha inddæmmet areal bag stormflodsdiget øst for Rødbyhavn på Lolland for at fastslå spor efter fortidsminder. Siden udgravningerne blev påbegyndt i august 2013, er der fremkommet talrige arkæologiske fund, som gennemgår vask, tørring, pakning og dokumentation i form af registrering i MUD, genstandsfotografering/3D og genstandstegning samt eventuelt konservering. Bagefter skal fundene enten opbevares på museets magasin eller indgå i en af museets udstillinger. Ulla Schaltz 2014, Gravminderegistrering på Lolland-Falster - et kæmpe projekt i Kirkegårdskultur 2014/15, Vejle 2014, s. 36-47 Artiklen beskriver Museum Lolland-Falsters arbejde med gravminderegistrering. Et arbejde, der har været i gang i ca. 15 år, og som nu er afsluttet. Artiklen indeholder desuden en kritisk kommentar til de nye retningslinjer i forbindelse med gravminderegistreringsarbejdet og er i øvrigt et produkt af et foredrag afholdt på foreningen for kirkegårdskulturs årsmøde i Maribo 16. juni 2014. Gravminde 62 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Formidling 2014 v. Anne-Lotte Sjørup Matthiesen, Anne Elmer, Mareike Haak og Anna-Elisabeth Jensen med bidrag fra en lang række kolleger i Kulturhistorisk Afdeling Strategi/status Vision Museum Lolland-Falster har en ambition om at være førende inden for formidlingen af Lolland-Falsters kulturhistorie – fra istid til nutid. Museum Lolland-Falster har en ambition om at bidrage til formidlingen af Østersøområdets kulturhistorie nationalt og internationalt. Med udgangspunkt i museets store samling af genstande fra Lolland-Falster er det muligt at formidle øernes historie fra de første rensdyrjægere, der kan føres tilbage til ca. 12.000 f.Kr., og frem til i dag. Den store samling gør også, at den lokale historie kan sættes ind i et større nationalt og internationalt perspektiv, og at museet som foreskrevet i museumsloven kan deltage i den aktuelle samfundsdebat. Læs mere om formidlingsstrategien på Museum Lolland-Falsters hjemmeside: http://www.aabne-samlinger. dk/media/320216/mlf_2012_formidlingsstrategi.pdf Formidlingsstrategi Museum Lolland-Falsters formidling skal belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra istiden til i dag på Lolland-Falster. Formidlingsstrategien skal forankre og kompetenceudvikle Museum Lolland-Falsters formidlingsmiljø, herunder medarbejdernes narrative, didaktiske, retoriske og kuratoriske kompetencer. Formidlingsstrategien skal udvikle nye metoder og tilgange til formidlingen af kulturarven, der styrker og fremmer forbindelsen mellem Museum Lolland-Falster og gæsten, brugeren og superbrugeren. Formidlingsstrategien skal skabe en forbindelse til og dialog med forskellige lokale, nationale og internationale brugere og målgrupper, der styrker den lokale identitet og giver børn og voksne en sans og forståelse for kulturhistorie. Evaluering af formidlingsåret 2014 I løbet af Museum Lolland-Falsters første langtidsplanperiode fra 2011-14 er en lang række af de oprindelige formidlingsforpligtelser og udstillingsaftaler fra de oprindelige museer blevet videreført og afviklet. Det betyder, at museet i gennemsnit har afviklet mellem to og tre arrangementer om ugen eller langt over hundrede om året. Samtidig med at museet har udarbejdet ikke mindre end 13 særudstillinger, eller mere end en om måneden. En stor del af formidlingsressourcerne (en af museets to fuldtidsformidlingsmedarbejdere) er bevidst overført til formidling af museets engagement i de kulturhistoriske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, og det har resulteret i en ganske omfattende national og international bevågenhed i 2014. Endelig har museet satset på en bred, tværgående formidling i anledning af skolelovsjubilæumsåret 2014, der ikke mindst i Kulturtjenesteregi førte til, at en særdeles stor del af Lolland-Falsters skoleelever benyttede Museum Lolland-Falsters tilbud i 2014. Set i bakspejlet er der dog en lang række af de små og mindre arrangementer, som ikke har den store publikumssucces, til dels på grund af for ringe markedsføring men også fordi der ikke har været fokuseret nok på sammenhængskraften mellem formidlingen og museets øvrige kerneydelser. Der har ofte været tale om arrangementer, der er udbudt og sat i søen som sædvanlig og derved ikke blevet udviklet på. Med det samlede overblik over museets sædvanlige arrangementer samt opfølgnings- og markedsføringsmuligheder er der ved årsskiftet 2014/2015 planer om at fokusere på færre arrangementer til større og mere differentierede målgrupper. Med et tilbageblik ved årsskiftet 2014/2015 er der nemlig ingen tvivl om, at museet udbyder rigtig mange gode og spændende tilbud, der skal videreføres, men det vil blive med en fokuseret indsats for at kunne gavne kvaliteten af museets formidlingsarbejde. Museet er derfor ved årsskiftet 2014/2015 fortsat ved at tilpasse og opdatere den nuværende formid- MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 63 lingsstrategi fra 2012, der ligger på museets hjemmeside. Der er i 2014 overordnet set arbejdet videre med individuelle udviklingsplaner for Museum Lolland-Falsters fire udstillingssteder. I Nykøbing afventer den videre udvikling af Falsters Minder og Czarens Hus til ”Hele Byens Hus” fortsat fundraising til virkeliggørelse af den udviklingsplan, der er der udarbejdet for bygningskomplekset. For Stiftsmuseet i Maribo er et egentligt ABM-hus kommet tættere på en realisering med præsentationen af en udviklingsplan for et ”Maritek”, der skal indeholde arkiv, bibliotek og museum under samme tag. Frilandsmuseet tænkes fortsat aktivt ind i Naturpark Maribosøerne, og på Pederstrup arbejdes videre efter den vedtagne vedligeholdelsesplan, ligesom der arbejdes med planer om udvikling af parken. Lolland-Falsters kulturlandskab er museets femte udstillingsarena. Formidlingen foregår ved tema- og perioderelaterede ture/foredrag, byvandringer og åbne udgravninger. Turene foregår enten rekvireret udefra eller planlægges af museet og annonceres via museets kalender, hjemmeside, nyhedsbrev og pressemeddelelser. ABM-samarbejde og et Maritek i Maribo Et af Museum Lolland-Falsters mange nye udviklingsprojekter er ABM-samarbejdet. I 2014 blev det samarbejde sat sammen med en vision for Stiftsmuseets fremtid og fra 15.01.14 til 31. 12.14 har en fælles arbejdsgruppe afviklet et forprojekt, hvis resultat kan læses i en rapport, hvis seneste version hedder Et Maritek/ Et ABM-samarbejde i Maribo. Rapporten ligger tilgængelig flere steder, blandt andet på museets hjemmeside. Forprojektet havde til formål at afdække mulighederne for en ny type kultur- og borgerinstitution, der kan matche ændringer i vidensamfundets vilkår og den demografiske situation i Lolland kommune. Herefter skulle der opstilles en projektmodel. Projektets formulerede ambition var at nytænke den organisatoriske og fysiske ramme for integrationen af de tre deltagende institutioner i et ABM-univers med udgangspunkt i modelprogrammet for folkebibliotekernes firerumsmodel. Projektmodellen skulle herefter danne grundlag for en igangsættelse af et egentligt projekt. Fra starten blev nedsat en projektarbejdsgruppe med repræsentanter fra de tre institutioner Museum Lolland-Falster, LollandBibliotekerne og Lokalhistorisk Arkiv, Lolland kommunes to sektorer Udvikling & Erhverv samt Kultur & Fritid samt to projektkonsulenter fra ETN arkitekter og Thorhauge Consulting. Gruppen har gennem en række arbejds- og dialogmøder afsøgt rammer og muligheder for projektets fremtid. Derudover blev der holdt workshop/medarbejderseminar, og en studietur med besøg på udvalgte integrerede institutioner og videncentre har ligeledes bidraget til udviklingsprocessen. Arbejdsgruppens rapport præsenterer visionen og en nytænkt ABM-projektmodel. Rapporten er udarbejdet af gruppen selv og bygger på den inddragelse af nuværende og fremtidige aktører, bruger- og medarbejderrepræsentanter, som der har været undervejs i processen. Rapporten og dens vision blev sendt til politisk behandling og godkendt i september 2014. Efterfølgende blev der nedsat en egentlig styregruppe for projektet, som nu arbejder videre med næste fase, der handler om en realisering af det egentlige projekt: et levende og nytænkt lærings-, formidlings- og oplevelsesunivers i Stiftsmuseets bygning på Banegårdspladsen i Maribo. Etablering af kulturarvsformidlingstemadage Museum Lolland-Falster afholdt den 26. februar 2014 den første af forhåbentligt flere årligt tilbagevendende kulturarvsformidlingstemadage sammen med kulturforvaltningsmedarbejdere og stadsarkivarer fra Lolland og Guldborgsund Kommuner samt kolleger fra Fuglsang Kunstmuseum. Dagen blev brugt til at diskutere planer og udveksle informationer. Ændrede forudsætninger Aarestrups hus fik mulighed for at få hjælp til renovering af sin udstilling fra anden side, så Museum Lolland-Falster foretog sig ikke noget i denne forbindelse i 2014. 64 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Forhandlingerne med Direktoratet for Kriminalforsorgen om formidling af de arkæologiske undersøgelsesresultater fra Statsfænglet på Nordfalster er endnu ved årsskiftet 2014/2015 ikke afsluttet. Skiltning på og til museets afdelinger og udstillingssteder samt museets øvrige huse Der er i efteråret 2014 opsat to udhængsskabe på Stiftsmuseet på hver side af hoveddøren, hvor udstillinger, åbningstider mv. beskrives ved opslag. Fornyelsen af skiltningen i de eksisterende faste udstillinger i Falsters Minder er udsat til 2015. Nye foldere over de enkelte udstillingssteder Der er udarbejdet 4 foldere, der hver beskriver et af museets fire udstillingssteder, Falsters Minder, Stiftsmuseet, Frilandsmuseet og Reventlow-Museet Pederstrup. Disse foldere skal bruges i markedsføringen af museet på turistinformationer m.v. Forskningens Døgn 24.-25.-26. april med fokus på de store arkæologiske undersøgelser og 200 års jubilæet for Skoleloven Det lykkedes for første gang at planlægge to arrangementer i forbindelse med Forskningens Døgn, men desværre alt for sent til at kunne nå at markedsføre arrangementerne. Det ene, et foredrag d. 24. april ved museumsinspektør Jesper Munk Andersen om skolelovene af 1814, blev aflyst på grund af manglende deltagere. Det andet var en åben udgravning på Femernudgravningerne i Syltholm d. 26. april med 92 deltagere. Der var mange, der deltog i den åbne udgravning i forbindelse med forskningens døgn MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 65 Museum Lolland-Falsters udstillingssteder Museum Lolland-Falster har fire permanente udstillingssteder: Herregården Pederstrup, Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo, Frilandsmuseet på Meinckesvej i Maribo samt Falsters Minder, Czarens Hus i Færgestræde i Nykøbing. Desuden er der publikumsadgang til Egnshistorisk arkiv i Frisegade. Dertil kommer 2 andre besøgssteder, hvor museet ikke tæller besøgende. Det er restaurant Czarens Hus i Nykøbing og klosterruinen i Maribo. Med fokus på sommeren ved søerne i Maribo og julen i Nykøbing prioriteres formidlingsarrangementer i Maribo om sommeren og i Nykøbing om vinteren. Falsters Minder, Nykøbing Falsters Minder med Den gamle Købmandshandel og Turistinformationen har i 2014 haft åbent i 1497 timer. Udstillingsstedet har haft åbent hele året, men i sommerens højsæson og i julemåneden har der været forlænget åbningstid i forhold til resten af året. For museets vedkommende er de besøgende fordelt ligeligt hen over året. Det samlede besøgstal for museet er 1521. For Turistinformationen og Den gamle Købmandshandel er det fordelt henover året, dog med en kraftig hovedvægt på sommersæsonen – fra maj til september. Der har i Turistinformationen været 8541 og i Den gamle Købmandshandel 8656 besøgende. Der har været afholdt 18 små og store arrangementer i løbet af året, der til sammen har tiltrukket 262 gæster. Med til bygningen hører også restauranten Czarens Hus, som museet har bortforpagtet. Restaurantens gæster spiser i historiske rammer, som tilhører museet. Endvidere er der en mindre plancheudstilling i restaurantens indgang. Museet tæller ikke restaurantens besøgstal. Fremtidsvisionerne for Czarens Hus I 2014 er der arbejdet videre frem mod en realisering af nytænkningen af Czarens Hus-komplekset og en revitalisering af udstillingerne i Falsters Minder ved en opsamling på de brugerundersøgelser, der blev foretaget i udstillingerne i efteråret 2013, og ved påbegyndt planlægning af udstillingsprofilen for stedet. Da Nykøbing fyldte 700 I anledning af Nykøbing festuges 25 års jubilæum åbnede særudstillingen Da Nykøbing fyldte 700 ved dette års festugestart den 1. august med effekter indleveret til museet i 1989 og 1990 fra byens 700 års jubilæum i 1989. Udstillingen stod frem til 23. august 2014. Hej søster – en udstilling om musikeren Trille Den 12. september åbnede Hej Søster – en udstilling om musikeren Trille. Udstillingen er udlånt af kunstner Stine Gade Christensen. Der blev lavet fællesbilletter til Trilleudstillingen og Teatret Maskens forestilling i samme periode, Her er mit liv, som handlede om ungdomsliv, musik og kærlighed i nogle af de samme årtier, som Trille var aktiv og fik stor indflydelse på mange danskeres selvforståelse. Udstillingen skulle være lukket 15. november, men er, fordi den har været så velbesøgt, blevet forlænget frem til d. 24. januar 2015. Debataften om skolen Den 9. oktober afholdt Museum Lolland-Falster en debataften om skolen som fysisk ramme for skolegang og læring i foredragssalen på hovedbiblioteket i Nykøbing F. med oplæg om skolearkitektur ved professor Ning de Coninck-Smith og efterfølgende debat, modereret af museumsdirektør Ulla Schaltz. I panelet sad historieprofessor Ning de Coninck-Smith, skoleleder Jan Axelsen, lærer Helle Øster og arkitekt Nan Bröchner. Samarbejde med Maria Helleberg Det var planlagt i efteråret 2014 at udgive fire noveller om enkedronninger på Nykøbing Slot, som Maria 66 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Helleberg i 2006 skrev til Museet Falsters Minder. Da disse i første omgang ikke var at finde, blev aftalen med Maria Helleberg i 2014 i stedet til et foredrag om Leonora Christina. Novellerne er senere fundet, og det er aftalt med forfatteren, at novellerne udgives i 2015. Tekstiltirsdage – mamelukker og skåneærmer Som sidste år holdt to af Museum Lolland-Falsters frivillige tekstilregistratorer åbent registreringsværksted på Falsters Minder, denne gang tre tirsdage op til jul. Temaet var i år mamelukker og skåneærmer, og med udgangspunkt i en lille udstilling med et udvalg af museets mamelukker lavede de frivillige opskrifter og nye mamelukker. I år var der desuden en konkurrence for børn og en for voksne. Ikke tilslutning til julemarked Da der ikke viste sig tilstrækkelig tilslutning til et julemarked i tilknytning til Czarens Hus er genoptagelse af aktiviteten udskudt på ubestemt tid. Stiftsmuseet, Maribo Stiftsmuseet har i 2014 haft 779 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent hele året, dog fortsat med et reduceret antal åbningstimer siden efteråret 2013. De besøgende er fordelt hen over året, og samlet har der været 1947 besøgende. Der har været afholdt 8 arrangementer på Stiftsmuseet, der har tiltrukket 408 besøgende. Forprojektet til udvikling af et maritek, et egentlig ArkivBibliotekMuseums-hus (et ABM-hus) er ved årsskiftet 2014/2015 præsenteret i en af museets Månedens artikler: Gamle venskaber bliver nye partnerskaber. Hvorfor er et maritek fremtiden for Stiftsmuseet i Maribo http://www.aabne-samlinger.dk/media/525436/MLF_2015_januar_kme.pdf. Genopsætning af museets dragtudstilling 24. januar åbnedes udstillingen Livets klæ’r på Stiftsmuseet. Udstillingen viser Lolland-Falstersk klædedragt i midten af 1800’tallet fra vugge til grav. Museet har en fantastisk stor tekstilsamling, som der her vises et lille udsnit af. OMG – nyopsætning af museets enestående samling af krucifikser D. 31. oktober 2014 åbnede udstillingen OMG - en udstilling om en enestående samling af krucifikser og middelalderens kirke på Stiftsmuseet. Museets gotiske krucifikser blev i 2007-2009 konserveret for statslige midler, fordi de har ENB (Enestående National Betydning) status. Korbue- eller triumfkrucifikserne, som de også kaldes, stammer fra de Lolland-Falsterske kirker: Hillested, Holeby, Horbelev, Horreby, Karleby, Musse, Nr. Ørslev, Skovlænge og Torslunde. Krucifikserne er løbende inddeponeret i museets samling i perioden 1889 – 1930’erne, men i forbindelse med konserveringsarbejdet overlod de implicerede menighedsråd generøst krucifikserne til museet. Ud over de ni krucifikser består udstillingen af et introduktionsrum med generel information om middelalderens kirke samt kirkeinventar fra museets samling. Desuden kan som et kuriosum nævnes, at der i udstillingen kan opleves resterne af den døbefont, hvori Valdemar Atterdag ifølge sagn blev døbt, og som indtil for nylig stod uden for Sakskøbing kirke. Opsætning af vandreudstillingen Grundtvig på prærien 24. september åbnedes særudstillingen Grundtvig på prærien. Særudstillingen er udarbejdet af Skanderborg Museum og fortæller om de danske indvandrersamfund i Midtvesten i USA. Udstillingen vises frem til 11. april 2015. Foredrag om Hobyudgravningerne D. 13. januar holdt arkæolog Katrine Kølle Hansen og konservator Birgit Wilster Hansen foredrag på Stiftsmuseet i Maribo, hvor planen var, at der skulle fortælles om de nyeste resultater fra udgrav- MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 67 ningerne og åbnes et præparat indeholdende resterne af et gulv. Desværre havde præparatet stået for længe og var alt for tørt. Det blev imidlertid brugt som udgangspunkt for en snak om feltkonservering og præparater, som publikum fandt rigtig spændende. Der opstod tekniske vanskeligheder i forbindelse med foredraget, da flere havde problemer med at høre foredragsholderen. Dette har efterfølgende resulteret i, at museet ikke længere anvender publikumsrummet på Stiftsmuseet til foredrag. Der deltog 60 i foredraget. Reventlow-Museet Pederstrup Reventlow-Museet Pederstrup har i 2014 haft 480 åbningstimer. Udstillingsstedet har haft åbent fra 1. maj til og med 30. september, med weekendåbent i maj og september og åbent 6 dage om ugen i de resterende måneder. Samlet har der været 3.755 besøgende på museet. De besøgende knytter sig i stor stil til de arrangementer og udstillinger, der har været på stedet – som NATUR-lighed i parken. Der har været afholdt 21 arrangementer på Reventlow-Museet, der har tiltrukket 657 besøgende. Det skal bemærkes, at der i modsætning til de to forgangne år IKKE har været afholdt Lys over Lolland på Pederstrup i 2014. At danne hjertet og forstanden I udstillingen At danne hjertet og forstanden på Reventlow-Museet Pederstrup blev C.D.F. Reventlows motiver til involvering i skolearbejdet og syn på undervisningen belyst, mens museet med renoveringen og nyformidlingen af Langet Skole på Frilandsmuseet ønskede at give publikum en bedre fornemmelse af skoledagen på landet i årene omkring undervisningspligtens indførelse. NATUR-lighed i Reventlowparken Fra 15. maj til 15. september satte Reventlowparken igen i år rammerne for en skulpturudstilling arrangeret af Fletværket i tæt samarbejde med museet. Årets udstilling tog afsæt i det sene 1700-tals romantiske natursyn, som prægede C.D.F. Reventlows samtid, med perspektiv til de nutidige udfordringer, som præger dagens debat om uforstyrret natur, et produktivt landbrugsland og folks hverdag. 14 kunstnere fra ind- og udland skabte ti værker til parken. Igennem sæsonen arrangeredes en række arrangementer og aktiviteter i tilknytning til udstillingen. NATUR-lighed blev i første omgang planlagt til at vises frem til 15. juli, men på grund af stor publikumsinteresse blev den forlænget frem til 15. september. Udstillingen blev til med økonomisk støtte fra Lolland Kommune, Kulturregion Storstrøm, Nordea Fonden, Reventlowparkens Støttekreds og Vestlollands Turistforening. Picture the Music Fra 5. juni og frem til 1. september blev et hidtidigt magasinrum i kælderen på Reventlow-Museet Pederstrup indrettet til udstillingsbrug, da den landsdækkende fotoudstilling, Picture the Music, arrangeret i et samarbejde med Copenhagen Photo Festival, tog publikum med ind i en verden af musik og stillede skarpt på danskernes forhold til og følelser for musik. 64 indsendte koncertfotografier, musikportrætter og snapshots viste, hvordan musik skaber fællesskaber og binder os sammen. Et forhold, som allerede C.D.F. Reventlow i sine skolereformer var bevidst om. Haverunden Reventlowparken indgik fra den 27. til den 29. juni i den regionale Haverunde sammen med produktionshaverne på Frilandsmuseet. Genoptryk af folderen Herregård & Landskab Lolland I forbindelse med sæsonåbningen på Reventlow-Museet Pederstrup var det nødvendigt igen i år at genoptrykke folderne til udstillingen HERREGÅRD & LANDSKAB LOLLAND, der vises i Ridehusets stutteristald. Udstillingen er gratis for publikum og åben fra 1. maj til og med efterårsferien. I år iværksatte Lolland Kommune en mindre markedsføringskampagne for udstillingen med roll-ups rundt på turistinformationerne og ved turistattraktionerne på Lolland-Falster og i ambassaden i København. 68 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Frilandsmuseet, Maribo Frilandsmuseet har haft 822 åbningstimer ligeligt fordelt hen over åbningssæsonen fra 1. maj til 30. september samt uge 42. Alle åbningstimer, bortset fra åbningsaftenen den 30. april, har ligget mellem kl. 10 og kl. 16. Samlet har der været 11.902 besøgende. De besøgende er fordelt i løbet af sæsonen, men med hovedvægt i forbindelse med museets arrangementer. Der har været afholdt 23 arrangementer, også weekendarrangementer, med i alt 4.112 deltagere. Frilandsmuseets historie formidles til besøgende ved hjælp af foldere (på engelsk, tysk og dansk), QRkoder på alle husene (på engelsk, tysk og dansk) samt guidede omvisninger og introduktioner. Museumsforeningen Lolland-Falster har hen over sæsonen deltaget i flere af Museum Lolland-Falsters formidlingstiltag og har stået for samarbejdet med kartoffelcentralen og Frøsamlerne om dyrkning af gamle sorter i haverne. For at sætte fokus på det store restaureringsarbejde, der foregår med Frilandsmuseets mange huse, og på den rådgivningsfunktion museet kan yde, var der også i 2014 i løbet af sæsonen arrangementer, der satte fokus på de gamle håndværkstraditioner, og hvor publikum kunne få gode råd til istandsættelse af bl.a. bindingsværkshuse som f.eks. på kalkedagen 11. maj. Etablering af info-center for Naturpark Maribosøerne i Skovridergården Der har været afholdt møde mellem Bo Rasmussen, Lolland Kommune, Frederik Cordes, Guldborgsund Kommune og Anne Elmer, Museum Lolland-Falster om konceptet for info-centret. Konceptet er udviklet og består af tre fotoplancher med fotografier fra Naturpark Maribo, alle med en holder til en folder om naturparken samt et kort over naturparken skruet på de borde, som er placeret på plænen foran Frilandsmuseet. Info-centret vil blive åbnet ved Frilandsmuseets sæsonstart 30. april 2015. Fokus på gamle flettetraditioner Den 22. marts blev der på Frilandsmuseet afholdt flettearrangement, hvor der blev sat fokus på de gamle flettetraditioner. Murer Finn Jensen fra museet og Frilandsmuseets tidligere forvalter Leif ”Salle” Nielsen demonstrerede fletteteknikkerne og de, der havde lyst, kunne få lov at prøve. Der deltog 98 i arrangementet. Sæsonåbning på Frilandsmuseet Valborgsaften den 30. april Valborgsaften havde i 2014 som et nyt element deltagelse af Lolland Musikskoles Folk-Band, som dels gav tre små koncerter á 10 minutter, dels spillede rundt på terrænet mellem koncerterne. Ud over dette indslag var der etableret en skattejagt, hvor børn skulle finde heksehår. Alle gæster fik udleveret silkebånd til at pynte bytræet med og hørfrø til at strø ved husenes indgangsdøre som beskyttelse. Kalkedag den 11. maj På den årlige Kalkedag blev der læsket kalk, og murerne havde som sædvanlig gang i kalkkosten. Tækkemændene var i gang med taget på Skovridergården/butikken, og smedene havde gang i essen, så hammerens klang lød hyggeligt på hele Frilandsmuseet. 45 betalende gæster havde en god dag. Nostalgi og hestekræfter på Fars dag Den 5. juni indtog Lolland-Falster Veteran Klub Frilandsmuseet på sin årlige OK køredag. Her samledes veteranbil- og motorcykelentusiaster fra hele Lolland-Falster og stillede deres maskiner op til glæde for alle motorinteresserede. Desværre blev der et frygteligt regnvejr op ad formiddagen, så de måtte køre hurtigt hjem igen. Damptræf den 14. og 15. juni I weekenden d. 14. og 15. juni blev der på Frilandsmuseet afholdt damptræf. I år havde museet slået sig sammen med Engestofte og Museumsbanen, og under titlen Sommernostalgi på Lolland blev det en weekend fyldt med forskellige aktiviteter. Samarbejdet blev søsat i marts med hensigten at tiltrække flere gæster til Lolland denne weekend – hvor man med en fællesbillet kunne få masser af kulturoplevelser. Billetten var gældende begge dage, så der var rig mulighed for at besøge alle attraktionerne. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 69 Samarbejdet gjorde, at vi kunne annoncere bredere end normalt, men fornemmelsen er, at det stadig er lokale, der deltager i arrangementet. Det blev bekræftet af spørgeskemaundersøgelsen, der blev uddelt ved arrangementet, hvor det var tydeligt, at gæsterne primært kom fra Lolland-Falster. Ligeledes viste den, at ca. 25 % var nye deltagere, hvorimod resten har deltaget ved et eller flere af damptræffene. På damptræffet var der indgået mange aftaler med forskellige udstillere, så der var både store og små maskiner i alle tænkelige former og farver. Vejret var fænomenalt til afholdelse af arrangementet – sol men ikke alt for varmt – hvilket gav god aktivitet på engarealet bag Frilandsmuseet, hvor maskinerne uden problemer kunne færdes. Det er udelukkende positive tilbagemeldinger, gæster og udstillere har givet – skønt vejr, godt arrangeret og rigtig dejlig stemning. Der har været stor støtte fra lokalområdet i form af sponsorater og behjælpelighed til arrangementet. Fremtidige samarbejder under den fælles fane overvejes på forskellige niveauer, men umiddelbart bliver det ikke til det store samlede arrangement igen. Forventningsafklaringen omkring arrangementet har ikke været tydeligt nok, hvilket den skal være ved lignende samarbejder fremover. Den gamle Købmand deltog i sommerdage på Engestofte med en salgsbod. Her blev der både solgt varer fra butikken og formidlet om Museum Lolland-Falster. Der var ca. 1.000 personer forbi museets bod i løbet af weekenden. Det store hollandske dampsavværk kørte i forbindelse med årets damptræf. De fik trukket stammer til ved hjælp af et par stærke heste Håndværkerdag den 24. august Håndværkerdagen var igen i 2014 en succes i blæst og sol med 37 håndværkere/udstillere og 663 besøgende, hvoraf 90 var børn. Der var efterfølgende positive tilbagemeldinger fra både udstillere og gæster, hvoraf 48 udfyldte spørgeskemaer med oplysninger om, hvor de havde informationer om arrangementet fra, og hvor de kom fra. Generelt er der med dette års antal besøgende nok nået det ideelle antal, hvis den intime stemning skal kunne bevares, og de besøgende skal få de kvalificerede svar fra håndværkerne, der efterspørges. 70 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 FRUGTKURVE på Frilandsmuseet i Maribo D. 24. juli åbnede særudstillingen FRUGTKURVE på Frilandsmuseet i Maribo i samarbejde med flettekunstnersammenslutningen Fletværket, hvor Falstergården dannede den historiske ramme om et nutidigt kunsthåndværk i form af flettede frugtkurve. Produkterne tog afsæt i det gamle flettehåndværk, og en række anerkendte internationale flettekunstnere gav deres bidrag til fortolkning af temaet FRUGTKURVE. Frugtavl og flettetraditioner har historisk set i mange hundrede år bidraget med vigtige indtægter til Lolland-Falster. Iscenesættelsen af frugtkurvene i Falstergården bragte således dialog mellem nutid og fortid. Udstillingen kunne ses i perioden fra d. 24. juli til og med d. 21. september 2014. Til åbningen af udstillingen var der 41 voksne og 7 børn. Museumsforeningen Lolland-Falsters have-lav på Frilandsmuseet Have-lavet videreførte i sæson 2014 projektet De gamle bælgfrugter i samarbejde med Frøsamlerne. Dyrkningen er, som i projektets to tidligere år, foregået i de haver på Frilandsmuseet i Maribo, som Museumsforeningen Lolland-Falster overtog dyrkningen af ved starten af sæson 2013. Ærteprojektet har haft plads i to gamle nyttehaver ved Lok-huset og Ane Huggemands hus samt i en indhegning bag Langet Skole, som kaldes ærtemarken. Foreningen fortsatte dyrkningen af tre lokale ærtesorter, Errindlev, Brune Nakskov og Lollandske rosiner. Endvidere besluttede man at udvide dyrkningen af bælgfrugterne til også at omfatte tre bønnesorter, nemlig Kjems stangbønne, Hundrede for én buskbønne og Prinsesse buskbønne. På grundlag af erfaringerne fra 2013 blev Lokhaven lagt helt om, således at urtehaven blev flyttet til bedene syd for huset, der ligger fri af skoven i lys og læ. De to øvrige haver blev klargjort, som de var. I april blev ærterne lagt i potter hos de respektive dyrkere, og de var allerede godt på vej før sæsonstart. I Lokhaven blev der plantet Errindlev (samme sort som året tidligere, men bedet lå nu på den anden side af huset), de Lollandske rosiner kom i Ane Huggemands Have i det øverste bed og den Brune Nakskov i Ærtemarken. Starten så ud til at forløbe fint, og ærterne skød godt i vejret, men i løbet af juni satte tørken ind, og især i ærtemarken blev der problemer. Vi har sommeren igennem måttet vande flittigt, men opnåede alligevel ikke at præstere mere end en meget beskeden høst. Kun de Lollandske rosiner gav et udbytte, der gav os mulighed for bl.a. at forære så-ærter til interesserede gæster (som der er en del af). Også bønnerne blev sat i potter hjemme hos dyrkerne. Selvom jorden var klar på Friland, kunne vi bedre styre vandingen ved at holde planterne hjemme, til de var kommet pænt i gang. Kjems stangbønnerne snoede sig efter udplantning hurtigt meget frodigt og dekorativt op ad de opsatte stave og faldt hurtigt i øjnene på vore gæster. De gav også et fint udbytte. De to andre bønner fik i vokseperioden lovlig lidt vand, mens de godt kunne have brugt mere sol til slut, men også fra dem kunne vi hente tilstrækkeligt med bønner til næste års såning. Projektet er også i år løbende blevet formidlet til gæster i haverne. Frilandsmuseet er godt besøgt i sommerperioden, og blandt gæsterne er mange haveinteresserede, som nyder, hvis de kan få nogle gode havehistorier ud af gartnerne. Kan det også blive til et kræmmerhus med lidt ærter eller bønner til næste sæsons såning i egen have, er det stor succes! I perioden 27. juni - 29.juni deltog have-lavet i arrangementerne i forbindelse med Haverunden. Foreningens folder om ærteprojektet blev i den anledning suppleret med endnu én, som præsenterede museets nyttehaver. Desuden blev bl.a. ærte- og bønnebede tydeligt skiltet, så gæsterne selv kunne finde frem til informationer om de forskellige arter. 24. august deltog have-lavet i Håndværkerdagen. Boden ved bytræet fik besøg af Frøsamlerne v. Vivi Logan og Søren Holt, der medbragte et omfattende program bestående af plancheudstilling, frøprøver af både ærter og bønner og en række lækre smagsprøver med tilhørende opskrifter. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 71 Samlet besøgstal museumssamråd i Lolland og Guldborgsund Kommuner Museum Lolland-Falster samarbejder med små og større museer i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Museumssamrådet i Lolland Kommune har i en årrække opgjort det samlede besøgstal ved årets udgang. I 2014 blev der fortsat afholdt fællesmøder mellem museumssamrådene i de to kommuner, og ved årsskiftet 2014/2015 har det igen været muligt at indsamle et samlet besøgstal for de små og større museer i de to kommuner. Som noget nyt er der for 2014 også indsamlet tal for de enkelte institutioners aktive frivillige. Det samlede besøgstal kan opgøres til 97.894 med opbakning fra ikke mindre end sammenlagt 706 faste frivillige. LOLLAND KOMMUNE*: I alt i 2014: 54.574 besøgende (482 frivillige), Askø Museum: 430 besøgende (4 frivillige), Danmarks Sukkermuseum: 2.300 besøgende (44 frivillige), Hvedemagasinet i Bandholm: 4.170 besøgende (25 frivillige), Museum Polakkasernen: 1.275 besøgende (9 frivillige), Det Gamle Trykkeri: 2.817 besøgende (20 frivillige), Det Historisk Arbejdende Værksted: 500 besøgende (10 frivillige), Fejø Mølle: 3.600 besøgende (10 frivillige), Fejø Ømuseum: 460 besøgende (7 frivillige), Skottes Smedje: 787 besøgende (8 frivillige), Kappel Stubmølle: 400 besøgende (15 frivillige), Minibyen i Maribo: 850 besøgende (34 frivillige), Museum Lolland-Falster, Stiftsmuseet: 1.947 besøgende (11 frivillige), Museum Lolland-Falster, Frilandsmuseet: 11.902 besøgende (84 frivillige), Museum Lolland-Falster, Reventlow-Museet Pederstrup*: 3.755 besøgende (18 frivillige), Museumsbanen Maribo-Bandholm: 13.805 besøgende (60 frivillige), Sprøjtehuset i Nakskov: 1.300 besøgende (20 frivillige), Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum: 826 besøgende (28 frivillige), Onsevig Museum: 800 besøgende (8 frivillige), Vindeby Mølle: 550 besøgende (20 frivillige), Richard Winters Hus: 1.000 besøgende (22 frivillige), Stormflodsmuseet: 400 besøgende (8 frivillige), Errindlev Mejeri: 500 besøgende (10 frivillige), Østofte Stubmølle: 200 besøgende (7 frivillige) GULDBORGSUND KOMMUNE** I alt i 2014: 45.320 besøgende (224 frivillige) Brandmuseet i Nykøbing: 1.487 besøgende (20 frivillige), Bøtø Nor Gl. Pumpestation: 500 besøgende (9 frivillige), Danmarks Traktormuseum: 3.500 besøgende (20 frivillige), Det Sorte Geomuseum: 1.700 besøgende (15 frivillige), Legetøjmuseet i Nykøbing: 500 besøgende (6 frivillige), Motorcykel- og Radiomuseet: 6.850 besøgende (62 frivillige), Museum Lolland-Falster, Falsters Minder: 1.521 besøgende (11frivillige), Skovbrugsmagasinet: 500 besøgende (8 frivillige), Stubbekøbing Museum: 430 besøgende (15 frivillige), Aarestrup-Foreningen i Nysted: 900 besøgende (8 frivillige), Fuglsang Kunstmuseum: 27.432 besøgende (50 frivillige) *Bemærk at Reventlowparken ikke indgår i dette års optælling **Bemærk at der indsamlet tal fra møllerne i Lolland Kommune, men ikke i Guldborgsund Kommune 72 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Nøgletal Museets brugere Hvor mange brugere besøgte museet eller deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år? 2011 2012 2013 2014 36.870 52.489 47.520 38.934 13.502 16.546 12.153 1.894 1.599 6.648 71.133 58.877 121.435 137.378 82.644* Hvor mange brugere deltog i museets annoncerede museumsarrangementer i år? Hvor mange brugere deltog i museets offentlige og annoncerede arrangementer andre steder end på museets adresser? Hvor mange unikke besøg har der været på hjemmesiden i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer efter kl. 16. havde museet i år? Hvor mange annoncerede åbningstimer havde museet i weekends før kl. 16 i år? Har museet en eller flere støtteforeninger? Hvor mange medlemmer havde foreningerne tilsammen? 1.090 36 118,5 50,5 73 820 911 965 952 Ja 3 3 3 1.500 1.248 1.147 1.055 *Med overgangen til cms monitoreres besøgstallene fremover med Google Analytics, desværre kan besøgstallet så ikke direkte sammenlignes med tallene fra de forgangne år Frilandsmuseet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 73 Nøgletal Formidling 2011 2012 2013 2014 Hvor mange af museets formidlingsmedarbejdere har en kompetencegivende uddannelse inden for formidling eller undervisning? 1 1 2 2 Hvor mange særudstillinger har museet vist i år? 5 8 13 13 Hvor mange digitale formidlingsprojekter har museet produceret i år? 0 0 1 1 Har museet brugerinddragende faciliteter på hjemmesiden? Ja Ja Ja Ja Hvor mange omvisninger/foredrag/workshops o.l. i museet (minus skoleundervisning) er gennemført i år? 67 80 76 101 Heraf for særlige grupper med et outreach-perspektiv? 1 3 2 6 Hvor mange museumsarrangementer uden for museet (f.eks. byvandringer) har museet gennemført i år? 14 34 31 27 Har museet skriftlige samarbejdsaftaler med undervisningssektoren? Ja Ja Ja Ja Har museet annoncerede undervisningstilbud, koordineret med trinmål og læreplaner? Ja Ja Ja Ja Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har modtaget museets undervisningstilbud i år? 37 261* 158** Hvor mange skoleklasser fra grundskolen har benyttet sig af museets undervisningstilbud? Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har modtaget museets undervisningstilbud i år? 15 Hvor mange skoleklasser fra ungdomsuddannelserne har benyttet sig af museets tilbud? Hvor mange hold fra andre uddannelser har modtaget museets undervisningstilbud i år? 5 Hvor mange hold fra andre uddannelser har benyttet sig af museets undervisningstilbud? Hvor mange børnehaver og dagplejere har modtaget museets tilbud? Hvor mange børnahaver har benyttet sig af museets tilbud? 36 43 76 0 0 0 3 4 4 0 0 0 1 2 2 28* 28** 71* 40** Alle offentlige dagtilbud 16 7 8 Hvor mange undervisningspublikationer (trykt eller digitalt) har museet produceret i år? 2 3 1 1 Hvor mange formidlingspublikationer har museet publiceret i år? 4 24 23 15 * i Guldborgsund Kommune ** i Lolland Kommune 74 261* Alle kommunale 158** grundskoler MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Forskningsformidling Forskningsprojekter og undersøgelser publiceres, i det omfang det overhovedet er muligt, altid i fagfællebedømte nationale eller internationale tidsskrifter eller i form af monografier eller antologier. Forskningsprojekterne formidles desuden i relevant omfang gennem museets andre formidlingskanaler som udstillinger, foredrag og hjemmesiden. Museets forskningspublikationer præsenteres eller linkes altid på museets hjemmeside. Museets forskningsprojekter bruges aktivt som afsæt for pressemeddelelser om selve projektet, resultaterne og evt. seminarer og konferencer i tilknytning til projekterne, som det f.eks. i 2014 har været tilfældet med museets stenalderseminar i tilknytning til de arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse. Hver måned udgives en regulær artikel på hjemmesiden, der bredt spejler museets virkeområde inden for og uden for murene http://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/maanedens-artikel/ Formidling af museets arkæologiske arbejde Åbne udgravninger I forbindelse med større udgravninger afholder Museum Lolland-Falster en eller flere åbne udgravninger, der er åbne for alle. Her formidler museets arkæologer direkte til de besøgende på udgravningen, hvor der fortælles om, hvad der er fundet på lokaliteten. Sikkerheden er i top når museet holder åbne udgravninger Museum Lolland-Falster har også i 2014 arbejdet videre med færdigudvikling af et fast koncept for alle åbne udgravninger, der med udgangspunkt i de åbne udgravninger ved Hoby på Sydvestlolland og Femern-undersøgelserne indbefatter, at de besøgende kan komme og høre om, hvad der er fundet og få en omvisning i udgravningerne evt. kombineret med informationer på opsatte plancher og udleverede handouts på dansk, engelsk og tysk. Med plancher og handouts er det også muligt at formidle informationer til interesserede, også når der ikke er åben udgravning. Handouts og plancher indeholder informationer og links til museets vidensbank med mulighed for yderligere udforskning på museets hjemmeside både før og efter besøget. D. 29. maj og 25. juni afholdt museet i samarbejde med Nationalmuseet åbent hus på forskningsudgravningen ved Hoby. Her blev der fortalt om de nyeste resultater, MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 75 og der blev vist rundt på udgravningerne. Der deltog henholdsvis 102 og 26 ved de to arrangementer, deriblandt enkelte børn. I forbindelse med indvielse af omfartsvejen om Nykøbing blev de arkæologiske resultater fra undersøgelserne forud for anlæggelse af vejen præsenteret både ved en stand på åbningsdagen og ikke mindst gennem udgivelsen af publikationen Blandt rigmænd og Bønder i samarbejde med Vejdirektoratet. Museum Lolland-Falster arbejder her bevidst efter principperne om arkæologi som værdiskaber, således at anlægsansvarlige bygherrer og myndigheder får mulighed for at anvende de arkæologiske resultater fra undersøgelser som et værdiskabende element for deres projekter. Specifikt for formidlingen af de kulturhistoriske undersøgelser forud for etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse har der i 2014 været fokuseret på at præsentere fortidens samfundshistorie i stedet for på de enkelte genstande i forskellige lokale og nationale medier: hvad finder vi ud af, i stedet for hvad finder vi. Skilteformidling for Femern udgravningerne Uden for kontorarbejdspladserne i Rødbyhavn er der opsat tre plancher, der fortæller om Femern Bæltforbindelsen og de arkæologiske udgravninger. Plancherne er opsat i en holder, så de kan tåle vind og vejr. Der står en lignende stander med de samme plancher i vindmølleparken, hvor udgravningerne er foregået i 2014. Plancherne kan uden problem udskiftes – samlet eller enkeltvis, da de er tematisk opdelte. For at oplyse interesserede er der foran kontorlokalerne i Rødbyhavn og ved selve udgravningerne opsat store informationsskilte, der fortæller om selve Femern Bælt-forbindelsen og de arkæologiske udgravninger Formidling af Femern på hjemmesiden I løbet af 2014 er hjemmesiden www.syltholm.dk blevet udvidet med temaartikler, fundbeskrivelser og små videoer med interviews af forskellige udgravningsansvarlige. For at udbrede kendskabet til materialet linkes der til det fra Facebook. Hjemmesiden er det sted, hvor alle nyheder er, og den formidlingsplatform vi i 2014 har prioriteret. Her fortælles om, hvad der sker i øjeblikket, uddybende artikler om relevante emner, pressemeddelelser og meget mere. Alt materiale bliver søgemaskineoptimeret og gennemgås jævnligt for nye dateringer, tolkninger og billeder. Alt dette materiale sendes til den presseansvarlige ved Femern A/S, så man der har kendskab til det, inden det bliver officielt. 76 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 For at gøre formidlingsplatformen brugervenlig er der udover fagligt formidlende tekster og artikler også udarbejdet 3 formidlingsfilm, der præsenterer forskellige personer og emner fra udgravningerne. Det er også på hjemmesiden, der findes oplysninger om den samtidshistoriske dokumentation, museets etnologer og historikere foretager af de ejendomme, der bliver revet ned forud for tunnelbyggeriet. I de 24 dage op til jul havde museet udarbejdet en julekalender, der omhandlede fund og sjove billeder fra Femern-udgravningerne. Julekalenderen blev vist både på museets hjemmeside og Facebook. Femernformidling på de sociale medier Materiale, der bliver lagt på museets hjemmeside omkring Femern-udgravningerne, lægges også på Facebooksiden Arkæologi og Kulturhumor på Lolland-Falster, der kører uden for museets regi. Vi kan se, at der gennem 2014 er et stigende antal, der følger siden, og at medlemstallet stiger med offentliggørelse af udgravningens helt exceptionelle fund. Vi kan endvidere se, at udenlandske medier har fået kendskab til vores udgravning og dens resultater herigennem. Stenalderseminar på Globen 15. maj Fra den 13. til den 14. maj 2014 afholdt museet en tværfaglig workshop efterfulgt af et seminar om stenalderlandskabsudvikling på Visual Climate Center i Holeby den 15. maj. Workshoppen var et bevidst led i en tidlig screening og international diskussion af forskningspotentialet for museets omfattende nødudgravninger i et unikt fossilt lagunelandskab fra overgangstiden mellem jægere/samlere og de tidligste agerbrugere øst for Rødbyhavn forud for etableringen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Seminaret den 15. maj var åbent for alle og bestod af en lang foredragsrække med kyndige oplægsholdere. Her deltog alle relevante medarbejdere fra museet og enkelte udefra. Seminaret afsluttedes med præsentation af model for havniveauændringer på Globen. Femern og Kulturtjenesten Der er mulighed for, at folkeskoler kan bestille landskabsture med fokus på de arkæologiske udgravninger gennem Kulturtjenesten. I maj blev der afholdt et stort seminar, hvor stenalderen på Lolland-Falster var i fokus Formidling på Infocenteret i Rødbyhavn I foråret blev museet kontaktet af Femern A/S’ reklamebureau, der skulle stå for fornyelsen af deres infocenter i Rødbyhavn. Tidligere har museet leveret plancher om etableringen af Fugleflugtslinjen, men denne gang skulle fokus være på de arkæologiske udgravninger. Det blev til en kort orienterende planche med gode illustrative fotografier og en enkelt montre med et bredt udvalg af genstande med gode og dækkende genstandstekster. Den nye udstilling stod klar til Femerns A/S’ infodag d. 26. juni. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 77 Infodag på Femern A/S’ Infocenter D. 26. juni deltog museet i Femerns infodag på Infocenteret på Vestre Kaj i Rødbyhavn. Museet formidlede de arkæologiske udgravninger forud for den kommende Femern Bælt-forbindelse gennem billeder, genstande og plancher. Inden det åbne hus havde museet fornyet sine informationsplancher, og der var opsat en montre med et lille udvalg af genstande. Der kom ca. 300 forbi museets bod på infodagen, hvor der var forskellige andre aktiviteter. Museet viser et udvalg af fund fra Femern udgravningerne på Femern A/S’ infocenter i Rødbyhavn Sommerfest i Rødbyhavn D. 2. august deltog museet i Rødbyhavns sommerfest med en informationsbod vedrørende de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Her fortalte arkæolog ved museet Signe Fog Mogensen om udgravningerne og viste enkelte genstande frem. Museet var blevet kontaktet af arrangørerne, der gerne ville have os med. Der var ca. 40 personer forbi vores informationsbod i de 3 timer, vi deltog i sommerfesten. Femern Belt Days D. 2. oktober deltog museet i Femern Belt Days på Embassy of Lolland-Falster i København. Her havde vi plancher og en lille montre med genstande, og arkæolog Thit Birk Petersen holdt eftermiddagsforedrag om de arkæologiske udgravninger ved Rødbyhavn. Der deltog 7 i foredraget, der kun var annonceret gennem Facebook. Der var ca. 55 forbi udstillingen i den uge, hvor den stod på ambassaden. Femern-undersøgelserne og de lokale gymnasier I slutningen af 2013 inviterede Museum Lolland-Falster de lokale gymnasiale uddannelsesinstitutioner til et info/opstartsmøde, hvor vi skulle diskutere mulige samarbejder. Gymnasielærerene ville gerne samarbejde om undervisningstilbud, hvis Museum Lolland-Falster ville udarbejde dem. Ønsket var at inddrage forskellige fag i tilbuddene, så de ikke kun fokuserede på historie, men hertil havde museets personale brug for den faglige hjælp fra lærerene. Dette satte lidt en stopper for projektet i 2014. Åbne udgravninger ved Femern Bælt D. 26. april og d. 30. august blev der afholdt åben udgravning i forbindelse med det arkæologiske felt-arbejde forud for den kommende Femern Bælt-forbindelse. Arrangementerne var begge velbesøgte – vi havde også besøg af nogle gengangere, der lige måtte se, om vi havde fundet noget mere spændende siden sidst. I forbindelse med arrangementet i april deltog Femern A/S’ videodokumentation Doceyes, som snakkede med både arkæologerne og de besøgende. Efterfølgende blev indslagene bragt af landsdækkende medier som f.eks. Jyllands-Posten, der bragte det i sin on-lineavis. De to arrangementer var forskellige, idet det første var en mere generel præsentation af udgravningerne fra et stort felt med mange historier, hvorimod det sidste var koncentreret omkring fiskegærdet og historier knyttet hertil. Begge dele fungerede godt – dog var der lidt trangt ved fiskegærdeudgaven, da det meste foregik inde i et telt. Men begge gange var publikum meget interesserede og spørgelystne. Der deltog henholdsvis 92 og 128 ved de to arrangementer – både børn og voksne, med en overvægt på voksne. Den første åbne udgravning var arrangeret i forbindelse med Forskningens Døgn. 78 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Temature Der er i princippet udarbejdet koncept for temature i forbindelse med de arkæologiske Femernudgravninger, men der er i praksis ikke den store efterspørgsel, mens der har en været del forespørgsler på adgang til den farlige arbejdsplads, der nødvendigvis må være lukket for besøgende. For at kompensere for dette afholdes en række åbne udgravninger hen over året. Pressehåndtering Museets presseansvarlige er overordnet ansvarlig for al pressekontakt, og museets teams og projekter aftaler indbyrdes, hvem der i givet fald er tovholder og leverer materiale til museets presseansvarlige. Eksempelvis orienteres ikke mindst den lokale befolkning om åbne udgravninger via pressemateriale, nyhedsbreve fra museet samt museets hjemmeside. I 2014 sås effekten af, at museets formidlingsinspektør året før var blevet overført til det arkæologiske team for at kunne udarbejde pressestrategi for de store undersøgelser og fremover stå for pressehåndteringen i forbindelse med de kommende års intensive aktivitet. En lang række nyheder fra Femernundersøgelserne gik bogstaveligt talt verden rundt. Museum Lolland-Falster udsendte i løbet af 2014 ikke mindre end 80 pressemeddelelser, der udover de lokale medier nåede ud både nationalt og internationalt. Den øgede fokus på formidlingen af arkæologi i 2014 er ikke mindst udmøntet i et intensivt pressearbejde med servicering af den nationale og internationale presse. Gennem 2014 er der løbende sendt pressemateriale og nyhedshistorier ud om resultaterne fra udgravningerne til den kommende Femern Bælt-forbindelse. Pressematerialet er i alle tilfælde koordineret med Femern A/S. I løbet af året er der vist større og større interesse for disse historier fra både lokale, nationale og ikke mindst internationale medier, hvorfor vi har valgt at oversætte pressematerialet til engelsk. Alt pressemateriale bliver samtidig lagt på museets hjemmeside, så der nemt kan linkes dertil fra sociale medier, mails og andre hjemmesider. Ved udsendelse af pressemateriale bliver der forsøgt skrevet lidt socialhistorie, med udgangspunkt i emnet, så det ikke kun er en fortælling om en enkelt genstand, men om det involverede og omkringliggende samfund. Vi har gennem året fået opbygget en god forbindelse til forskellige journalister, der følger vores presseudsendelser, og som gerne vil lave uddybende interviews med de involverede parter og temaartikler om forskellige emner. Det er tydeligt at se, at sociale medier som Facebook er med til at sprede nyhedshistorierne til hele verden hurtigere end almindeligt pressemateriale kan. Kombinationen af et Facebookopslag med link til museets nyhedssite med pressemateriale, citater og fakta virker godt og lige til overfor modtageren; alle informationer er samlet på ét sted. Ekstern videoproduktion og Femern Fra d. 19. - 21. august var DK4 i Rødbyhavn for at optage til programmet Arkæologien rundt – i Rødbyhavn. Optagelserne blev foretaget på forskellige lokaliteter i vindmølleparken, hvor arkæolog Søren A. Sørensen var den gennemgående fortæller. Optagelserne blev til en 45 minutter lang produktion. Tv2-Øst har været forbi i foråret for at lave de sidste optagelser til et halvtimesprogram om udgravningerne. Produktionsholdet har været forbi to gange tidligere, så programmet viser udgravningerne henover flere måneder og har derfor de forskellige faser af udgravningerne med. Femern A/S’ videoproduktion Doceyes har ved gentagne lejligheder været forbi udgravningerne og lavet dokumentation af udgravningerne. Flere gange er det udmundet i små film om fund fra udgravningerne, der efterfølgende er sendt til landsdækkende medier, som har bragt filmene i forbindelse med artikler om projektet eller pressemateriale udsendt af museet. Af to omgange har Femern A/S arrangeret presseture til de arkæologiske udgravninger. Her er nationale og internationale journalister blevet vist rundt i udgravningerne og har fået lov til at stille spørgsmål til arkæologer samt at filme og fotografere. Tv2 nyhederne var forbi d. 17. juni for at lave optagelser til en nyhedshistorie om udgravningerne, og hvilke gode historier de kunne fortælle. Desværre blev indslaget ikke sendt. D. 11. september havde vi besøg af det tyske fjernsynsprogram ZDF, der ville lave et indslag om de arkæologiske udgravninger, og om hvorvidt de kunne have en større betydning for tunnelprojektets tidsplan. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 79 Formidlingssamarbejder og projekter Siden 2001 har Museum Lolland-Falster deltaget som en aktiv partner i Lolland og Guldborgsund Kommuners børnekulturarbejder. Fra 2011 udmøntet i samarbejdet i kommunernes lokale skoletjeneste http://www.kulturtjenesten.dk, der er den lokale koordinator af udsendelse af undervisningsmateriale og kontakten til de lokale skoler, SFO’er og daginstitutioner. I forbindelse med kommunernes byfornyelsesprojekter samarbejder museet med kommunernes tekniske forvaltninger om kulturarvens rolle i område- og byfornyelserne. Et samarbejde, der i 2014 har medført, at der er kommet skilte op i Historiegaden i Nykøbing og en ny udstilling på Marinestationen i Gedser. Historiegaden blev indviet den 30. april med byvandringer fra Torvet til Fars Hat ved Slotsbryggen, guidet af museet. Museet samarbejder med alle typer undervisningsinstitutioner på Lolland-Falster og indgår i samarbejder med kommunernes øvrige kultur- og turistaktører. Museet driver den lokale turistinformation i Nykøbing Falster. Inden for Kulturregion Storstrøm indgår Museum Lolland-Falster i et ABM (arkiv, bibliotek og museum) samarbejde om en fælles præsentation af institutionernes kulturhistoriske vidensbanker på Historisk Atlas www.historiskatlas.dk . Samarbejdet går på tværs af de lokalhistoriske arkiver, bibliotekerne og de statsanerkendte museer i det tidligere Storstrøms Amt på Sydsjælland og Lolland-Falster. Også Kulturtjenesten og Åbne Samlinger agerer indenfor kulturregionens rammer og kommunale samarbejder. Nøgletal til Danske Museer i Tal Formidling 2012 2013 2014 8 13 13 Anvender museet de sociale medier aktivt i sit arbejde? Ja Ja Ja Har museet undervisningsaktiviter for børn i førskolealderen? Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Ja Lader museet brugerne systematisk evaluere sin hjemmeside? Nej Ja Ja Lader museet brugerne systematisk evaluere sine undervisningstilbud? Nej Nej Nej 35 11 19 Antal ungdoms-uddannelsesklasser 2 4 4 Antal hold fra andre uddannelse 1 4 2 Antal særudstillinger Lader museet brugerne systematisk evaluere sine udstillinger? Lader museet brugerne systematisk evaluere sine arrangementer? Antal elever og studerende der modtog vejledning Museet har produceret og vist 13 særudstillinger i 2014, 10 til egne særudstillingssteder og 3 på bestilling til Gedser Marinestation, Nykøbing bibliotek og Femern A/S Infocenter i Rødbyhavn. I 2014 er websitet www.syltholm.dk til formidling af undersøgelserne i forbindelse med Femern-undersøgelserne fortsat udbygget i erkendelse af, at det kun i mindre omfang vil være muligt at give publikum adgang til den fysiske arbejdsplads, mens undersøgelserne står på. Museet har hen over året arrangeret og afholdt foredrag og omvisninger i relation til museets forskning, 80 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 udstillinger og undersøgelser fordelt på hele Lolland-Falser. Og der er blevet gennemført 8 omvisninger i museets udstillinger. Endelig har museet afholdt 3 seminarer og workshops (stenalderseminar, workshop med kommunale kulturkonsulenter og workshop om dansk-tysk museumssamarbejde). I løbet af året har museet afholdt 4 åbne udgravningsarrangementer med sammenlagt 220 deltagere, Museet har afholdt 5 byvandringer i Nykøbing med 90 deltagere. Der var 58 deltagere på den traditionelle guidede tur til Skejten og 26 standhaftige deltagere på motorcykeltur, der fandt sted i et skrækkeligt vejr. I Kulturtjenesteregi har der været afholdt 13 arrangementer uden for museet. Foredragsvirksomhed uden for museets mure Museet indgår i samarbejder om foredrag med Folkeuniversiteterne i Lolland og Guldborgsund Kommuner, ligesom museet fortsætter foredragsvirksomheden i samarbejde med Kulturmindeforeningen i Nykøbing på biblioteket i Nykøbing. Museets medarbejdere har i årets løb holdt 42 foredrag uden for museets egne rammer bl.a. i forbindelse med skolelovsjubilæet og museets engagement i de lokale kulturarvsnetværk og den lokale oplevelsesøkonomi. I løbet af året har der været 76 grundskoleklasser med 1.746 deltagere og 4 ungdomsuddannelsesklasser med 74 deltagere på besøg. Fra andre uddannelser har der været 2 hold på museet. Museets formidlere har desuden afholdt 9 formidlingsforløb for grundskoler og 3 for daginstitutioner/børnehaver. Museets medarbejdere har ikke i 2014 været gæstelærere på undervisningsforløb for gymnasieskolen. Praktikophold og længevarende studiebesøg Museum-Lolland Falster har i 2014 været vært for en erhvervspraktikant og 15 arkæologistuderende fra Aarhus og Københavns Universiteter på Hobyudgravningen. To bachelorstuderende i forhistorisk arkæologi, Regitze Køjborg Goul og Sigrid Frances Schmidt fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet, har i 2014 fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af bygninger i bevaringsværdige kulturmiljøer. Fra den 22. til den 26. september havde Museum Lolland-Falster besøg af en ung georgisk arkæolog i forbindelse med et såkaldt Twinningprojekt. Selve Twinningprojektet er et EU-projekt i samarbejde med Italien. I al sin enkelthed går det ud på, at den danske kulturstyrelse gennem 1,5 år foretager en gennemgang af den georgiske kulturarvsstyrelse. I den forbindelse var Giorgi Khaburzania på besøg i Danmark i en måned. Kulturstyrelsen overlod det til Museum Lolland-Falsters arkæologer på Femern-undersøgelserne at gøre Giorgi bekendt med, hvordan man i Danmark kan bruge og bruger IT på højt plan på udgravninger, samt hvordan vi rent praktisk udfører større arkæologiske projekter i alle henseender. Med udgangspunkt i Museum Lolland-Falsters samtidshistoriske dokumentation af de huse, der bliver nedrevet forud for etableringen af tunnelen under Femern Bælt, har Sarah Bodil Tierney i 2014 modtaget en bevilling fra Statens Kunstfond til udarbejdelse af et forprojekt til, hvordan illustration, indsamling af objekter, animation og grafik kan spille sammen i portrætteringen af hverdagslivet og med lydportrættet som greb om hverdagsfortællingen Siden 1. oktober 2014 har Museum Lolland-Falster huset Mareike Haak som led i hendes Baltic Management Studies ved Fachhochschule Stralsund. Digital formidling – Åbne Samlinger Museum Lolland-Falster er hjemsted for den fællesmuseale web-portal www.aabne-samlinger.dk. Museet prioriterer også fremover digital og virtuel formidling. 2014 blev året, hvor hjemmesiden blev flyttet over til det nye cms (indholdshåndteringssystem), der gør det lettere at foretage opdateringer af hjemmesiden decentralt. Der blev ikke som planlagt udarbejdet strategi for museets digitale formidling i 2014. Og endnu en gang gav formidlingsarbejdsprogrammet for 2014 ikke luft hverken til de længe udskudte online udstillinger (Femø, Ung i tiden) eller til opprioritering af Historisk Atlas. Museum Lolland-Falster MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 81 har i alt oprettet 142 lokaliteter på Historisk Atlas. Af disse er de 45 lokaliteter beskrivelser af fredede bygninger, og heraf er 19 historier publiceret. Beskrivelserne af de fredede bygninger på Lolland-Falster er udskudt til primo 2015, og de fredede bygninger vil løbende blive publiceret på Historisk Atlas, efterhånden som beskrivelserne til Kulturstyrelsen afsluttes. Åbne samlinger Åbne Samlinger varetager Museum Lolland-Falsters hjemmeside under domænet www.aabne-samlinger. dk, som er den fælles indgangsportal for en række museer og kulturbevaringsinstitutioner geografisk beliggende inden for Kulturregion Storstrøm (Bevaringscenter Næstved, LASA (Lokalhistoriske Arkiver i Sydøstdanmark), Fuglsang Kunstmuseum, Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster). Ved årsskiftet 2014/2015 er Åbne Samlinger fuldt ud overført til cms. Åbne Samlinger videreføres som aftalt på fremtidsværkstedet i 2013 efter den nuværende partnerskabsaftales udløb med udgangen af 2014 som driftsfællesskab for hjemmesideløsninger og som udviklingsfællesskab for digital formidling i bred forstand. Ved årsskiftet søger museet og Åbne Samlinger en ny webmaster, fordi Hans Jørgen Andersen har valgt at gå på pension og nyde sit otium. Den nye medarbejder vil udover webmasterfunktionen også skulle varetage museets kommunikationskoordination og være med til at udarbejde museets kommunikationsstrategi og strategi for museets digitale formidling. Nøgletal Åbne samlinger 2011 2012* 2013** 2014*** Besøg / sidevisninger ÅS 367.395 / 2.547.608 338.096 / 2.493.074 388.125 / 2.274.886 396.974/ 889.983 Besøg / sidevisninger MLF 71.133 / 426.793 58.877 / 498,113 121.435 / 557.786 137.378/ 353.525**** * Tallene for 2012 indeholder kun målinger for 11 måneder idet logfilerne fra juli 2012 er gået tabt ** Tallene for 2013 omfatter for første gang ikke Østsjællands Museum. *** Fremover opgøres tallene med Google Analytics (82.644 / 224.972), og de vil være mindre, idet de kun omfatter de nye og konverterede sider. Den nye hjemmesides sideantal er vokset året igennem fra 300 ved lanceringen 15. januar til cirka 800 ultimo december. Opslag på gamle sider, der har været tilgængelige i gamle mapper, inden de er konverterede, er ikke med her. Men målingerne er de sikreste, vi har, og helt troværdige når det gælder besøg på MLF’s nye hjemmeside i 2014, og de må udgøre sammenligningsgrundlaget fremover. De gamle målinger på MLF (og ÅS) giver alt andet lige for høje sidevisningstal og sandsynligvis også for høje besøgstal, fordi der løbende frem til august/september har været to udgaver af mange sider tilgængelige samtidig, en ny konverteret og en gammel, tømt for indhold med en viderestillingskode til tilsvarende nye. Dette har været helt nødvendigt for at få de nye sider indekseret korrekt i Google og andre søgetjenester. Med overgangen til cms monitoreres besøgstallene fremover med Google Analytics. Det betyder desværre, at besøgstallene fremover ikke direkte kan sammenlignes med tallene fra de forgangne år. **** Med Google Analytics er tallene for Museum Lolland-Falsters egen hjemmeside for 2014 opgjort til 82.644 unikke besøg med 224.972 sidevisninger Museum Lolland-Falsters hjemmeside – det første år med cms Hvis 2013 var det store forarbejdes år, så blev 2014 de mange premierers år. Museets nye hjemmeside blev ved indgangen til året lanceret under flyvende faner, men det betød ikke, at alt var færdigt, eller at der ikke ville komme nye initiativer. Designet var nyt, strukturen var ny, systemet var nyt, og alle – både redaktører, it-medarbejdere og brugere skulle vænne sig til det. Først og fremmest har overgangen til CMS (Content Management System) betydet både glæder og udfordringer – hvert system har jo sine fordele og sine ulemper. Mange arbejdsrutiner er blevet lettere, men der er så sandelig også nogen, hvor man skal holde tungen lige i munden. 82 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Fx betyder delete rent faktisk delete. Der er IKKE nogen backup hos kollegaen, på serveren eller andre steder. Væk er væk, og arbejdet starter forfra. Ikke altid lige spændende på en travl dag, men der er garanti for, at man lærer at tænke sig om, før man sletter. Mht. design og struktur er det overordnede indtryk, at hjemmesiden er blevet modtaget positivt både inden for museets vægge og ude blandt brugerne. Således har 90 % af panelet ved en brugerundersøgelse udtrykt, at de godt eller meget godt kunne lide det nye design, ingen fandt det svært eller meget svært at finde rundt på hjemmesiden, og 73 % fandt, at hjemmesiden var logisk opbygget. Helt i tidens ånd er der også gennem året blevet gjort en indsats for at måle vores resultater for hjemmesidens præstation. Dels gennem et par undersøgelser vha. ovennævnte brugerpanel, der blev etableret i 2013, dels vha. værktøjet Google Analytics, som åbner nogle muligheder for statistiske oplysninger, vi ikke har haft før, eller som har været sværere tilgængelige. Men hvad kan man bruge statistik til, og hvorfor skal man gøre det? Det er et af de spørgsmål, der trænger sig på, når man giver sig til at analysere, hvordan vores hjemmeside bliver brugt. Først og fremmest ser vi selvfølgelig på de overordnede besøgstal for hjemmesiden, hvoraf man vil kunne se, at det ligger lavere end tidligere (82.644 besøg mod 121.435 i 2013). Dette kan man ikke nødvendigvis uddrage noget af, da det ligger i opgørelsesmetoden. Brugbare sammenligninger såvel for besøgstal som for sidevisninger, tid anvendt på siderne m.m. vil således tidligst kunne ses ved udgangen af 2015, når vi har to års data tilgængelige efter den nye metode. Noget, der er blevet lidt lettere at se, er, hvad der virkelig trækker besøgende. Når museet lancerer en nyhed om – endnu – et spektakulært fund i forbindelse med Femern-udgravningerne, så ser man en næsten lodret stigende kurve for besøgende på hjemmesiden, hvor rekorden indtil videre holdes af den skæftede flintøkse, der blev præsenteret den 24. november og alene på denne dag trak 1172 besøgende! Det er også tydeligt, at tidligere brugerundersøgelsers udsagn om, at langt størstedelen af hjemmesidernes brugere efterspørger basisinformation i form af åbningstider, events og entrépriser, bliver bekræftet. Men samtidig kan man også se, at de sider – ofte med et lidt tungere indhold – der ikke så ofte bliver besøgt, til gengæld holder brugerne længe på siden og inspirerer til at kigge videre på sitet, dvs. vi kan regne med, at der finder en højere grad af fordybelse sted. De professionelle standarder ændres – hjemmesidens nærmeste fremtid At den digitale verden er inde i en rivende udvikling, hvor vi næsten er gammeldags dagen efter, vi har lanceret noget nyt, er almindelig kendt. Og derfor skal der hele tiden ske tilpasninger af museets digitale tilstedeværelse. Vi er til stede på en lang række af digitale platforme (udover hjemmesiden f.eks. Facebook, intranet, nyhedsmails, RSS feeds, pressemeddelelser, YouTube, Historisk atlas, Kultunaut, Naturnet, Kulturtjenesten), blandt hvilke hjemmesiden udgør flagskibet. Her ligger den grundige, detaljerede information, som de øvrige platforme trækker på og henviser til, og det har i 2014 været en væsentlig opgave at holde alt dette materiale korrekt, aktuelt og vedkommende. Dette er også hovedopgaven fremover, men samtidig vil tanker om videreudvikling af den tekniske baggrund bl.a. i form af responsive design samt yderligere fokus på den stadigt mere efterspurgte brugerinddragelse også skulle tages i betragtning, hvis museet vil vedblive med at være med helt fremme i den digitale alder. Kulturtjenesten - Børn og unge Undervisning uden for museet Gruppe Børn Voksne Antal forløb Fært af det vilde Børnehaver 107 19 6 Find landskabet Grundskoler 94 5 5 Øvrige tilbud Børnehaver 50 9 3 1.174 112 31 1.426 145 45 Grundskoler I alt MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 83 Museum Lolland-Falster samarbejder med den lokale skoletjeneste for Guldborgsund og Lolland Kommuner: Kulturtjenesten. Museets samarbejde med Kulturtjenesten betyder, at tilbud og materiale kommer rundt til kommunernes lokale skoler og daginstitutioner. På alle institutionerne er der lokale kulturambassadører, der også er vores direkte kontaktpersoner. I Kulturtjenesten har museet i et par år haft et samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Storstrøms Kammerensemble om projektet Find landskabet, hvor hver institution har givet sit bud på forståelsen af landskabet i og omkring Fuglsang og Skejten. Museet har i 2014 desuden videreført et andet projekt Fært af det vilde i samarbejde med Knuthenborg, hvor natur og kulturhistorie kombineres. Dette søges afviklet mere omkostningsneutralt. Der er gennemført fem forløb Find landskabet og seks forløb af Fært af det vilde. Derudover er der udviklet tværfaglige tilbud i forbindelse med Folkeskolens 200 års jubilæum til Kulturtjenesten Museets direktør indgår i den overordnede strategiske styregruppe, hvor hun er næstformand. Formidler Anne Elmer varetog frem til 1. april 2014 sekretærfunktionen for Kulturtjenesten i forbindelse med Kulturtjenestens koordinators barselsorlov. Museum Lolland-Falsters arbejde med børn og unge tager udgangspunkt i at skabe kulturhistorisk sans hos disse grupper. Ved kulturhistorisk sans forstår vi glæde ved og motivation for at beskæftige sig med kulturhistorien. Vores arbejde målrettes to grupper: børn og unge i institutionel sammenhæng (børnehaver, SFO’er, grundskoler og ungdomsuddannelser) og børn og unge, der benytter museets tilbud i fritiden. Museum Lolland-Falster har uddelt et emnekatalog, indrettet efter folkeskolens historiekanon, til alle skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Kataloget er desuden tilgængeligt via museets hjemmeside. Institutionerne kan også bruge museet som en ressource i forbindelse med institutionernes egne valg af emner. F.eks. kan institutionerne i forbindelse med temauger eller lignende spørge: ’ved I noget om…’ i stedet for kun at efterspørge det, de ser i kataloget. Kataloget har emner, der viser, hvor bredt et emnefelt museet dækker (fra jægerstenalder til i dag), og emnerne kan tilpasses alle alderstrin, trinmål og læreplaner. Skolejubilæums Kulturtjeneste festuge i uge 41 I fire dage i uge 41 afholdt ti kulturinstitutioner under Kulturtjenesten jubilæumsarrangementet Skoletour 200 for 32 klasser (817 elever) på Reventlow-Museet Pederstrup. Arrangementet bestod af 6 workshops og to koncerter, som 8 klasser dagligt deltog i. Teatret Masken: Gøglerskole. Folkekirkens Skoletjeneste SYLF: Kristendomsundervisningens historie. REFA: Affaldshåndtering gennem tiden. Lolland Bibliotekerne og Guldborgsund Bibliotekerne i samarbejde: Litterær skattejagt. Middelaldercentret: Ridderskole. Museum Lolland-Falster: Christian Detlevs skolegang. Billedfabrikken Cultus: Visuel poesi. Lolland og Guldborgsund Musikskoler: Koncert med det fælles marimbaorkester MASANY. Storstrøms Kammerensemble: Sange gennem 200 år, koncert med Joachim Knopp og Master Fatmann. Skoletour 200 var det hidtil største samarbejdsprojekt under Kulturtjenesten og var støttet af Region Sjælland, Skoletjenesten, Kulturtjenesten og skolesektorerne i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Markering af 200 året for de danske skolelove – årets tema I 2014 var det 200 året for indførelsen af undervisningspligten i Danmark. Denne begivenhed markerede Museum Lolland-Falster igennem året med udstillinger, foredrag, debataften og en række undervisningstilbud til skoler og institutioner på Lolland-Falster. Museet ønskede med markeringen at sætte skolen på dagsordenen og gå bag om ideen med undervisning før og nu. Centralt i undervisningspligtens indførelse står C.D.F. Reventlow, som så tidligt som i 1792 på sit lollandske grevskab Christianssæde fik indført et omfattende skolereglement, der kom til at fungere som forbillede og inspiration for de nationale love i 1814. I udstillingen At danne hjertet og forstanden på Reventlow-Museet Pederstrup blev C.D.F. Reventlows motiver til involvering i skolearbejdet og syn på undervisningen belyst, mens museet med renoveringen og nyformidlingen af Langet Skole på Frilandsmuseet ønskede at give publikum en bedre fornemmelse af skoledagen på landet i årene omkring undervisningspligtens indførelse. I uge 41 kulminerede museets markering af skolejubilæet med en ugelang række af vidt forskellige workshops på Reventlow-Museet Pederstrup for skoleklasser fra Lolland-Falster, arrangeret i samarbejde 84 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 med Kulturtjenesten. Her deltog 817 børn fra 32 klasser. Samlet set havde museet mere end 3000 elever igennem forløb i forbindelse med Skole200, hvilket svarer til 30 % af alle skolelever på Lolland-Falster. I samme uge afholdtes torsdag d. 9. oktober en debataften om skolen som fysisk ramme for skolegang og læring i foredragssalen på hovedbiblioteket i Nykøbing F. med oplæg om skolearkitektur ved professor Ning de Coninck-Smith og efterfølgende debat, modereret af museumsdirektør Ulla Schaltz. I panelet sad historieprofessor Ning de Coninck-Smith, skoleleder Jan Axelsen, lærer Helle Øster og arkitekt Nan Bröchner. Markeringen på museets afdeling på Frilandsmuseet i Maribo blev støttet økonomisk af Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond, der bevilligede midler til renovering af Langet Skole og etablering af en gymnastikplads, mens museet via midler fra De Frie Kulturmidler i Lolland Kommune fik etableret to formidlingsspor med MP3-afspillere på henholdsvis Frilandsmuseet og Reventlow-Museet Pederstrup under titlen Elever af i gaar. Her kunne publikum gå i sporene på henholdsvis den 8-årige fæstegårdsdatter Ane Margrethe Peders Datter fra Langet landsby og C.D.F. Reventlows søn, Christian Detlev Reventlow, henholdsvis på Frilandsmuseet og på Reventlow-Museet Pederstrup, og høre om deres skolegang og hverdag. Skoledebataftenen i Nykøbing blev afholdt i samarbejde med Kulturmindeforeningen og Nykøbing F. Aftenskoler. Arrangementet blev støttet økonomisk af puljen til debatskabende aktiviteter, som er knyttet til Folkeoplysningsloven og administreres af Guldborgsund Kommune. Foredraget med Ning de Coninck-Smith i Nakskov blev arrangeret i samarbejde med og med økonomisk tilskud fra Lolland-Falsters Lærerforening. Af øvrige aktiviteter igennem året: Foredrag Foredrag ved Anne Elmer for Ravnsborgskolens 0. – 9. klasse, uge 10 2014, Bønderbørn og adelsbørns undervisning. Foredraget fulgtes op af omvisninger på Reventlow-Museet Pederstrup for alle klasserne. Foredrag ved Anne Elmer for Skt. Birgittaskolens 0. – 6. klasse, d. 3. november, Skolen fra middelalder til i dag. Foredraget fulgtes op af klassernes besøg på Reventlow-Museet Pederstrup. Særomvisninger Omvisning af Dansk Bibliotekshistorisk Selskab på Reventlow-Museet Pederstrup i udstillingen At danne hjertet og forstanden, lørdag d. 14. juni. Udgivelser Peter Foersom, Husker du din skoletid?, Kulturmindeforeningen Nykøbing F. og Museum Lolland-Falster, 2014 Erhvervelser Forud for udstillingen på Reventlow-Museet Pederstrup erhvervedes med økonomisk bidrag fra Reventlowparkens Støttekreds maleriet MLF01193 Louise Sybille Reventlow, Parti fra Norge med brusende elv, sign. Louise Reventlow 1820. Maleriet blev købt på Bruun-Rasmussens Kunstauktioner. Ferie- og julearrangementer og -aktiviteter Museets formidlere udbød også i 2014 en række arrangementer og aktiviteter i forbindelse med såvel vinterferie, sommerferie og efterårsferie som i tiden op til jul (se under de enkelte udstillingssteder og se i øvrigt museets trykte kalendere for 2014, som er udkommet lidt forskudt i forhold til tidligere som supplement til folderne om de enkelte udstillingssteder). Se også www.museumlollandfalster.dk . Vinterferiearrangementer i uge 7 på Falsters Minder og på Stiftsmuseet I vinterferien afholdt museet en omvisning for børn på Stiftsmuseet i udstillingen Hjernen og andre gode sager. Omvisningen blev efterfulgt af et tilbud om at lave et lille lerkar i pølseteknik. På Falsters Minder var vinterferieaktiviteterne en børneomvisning i udstillingen Der stod et slot, efterfulgt af muligheden for at klæde sig i renæssancedragt og afprøve lege fra renæssancen. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 85 Kommunale sommerferieaktiviteter for børn på Falsters Minder Museum Lolland-Falster bidrog til Guldborgsunds Aktiv Sommer med to vandringer for børn i Halskov Vænge. Efterårsferieaktiviteter for børn på Falsters Minder I uge 42 tilbød museet på Falsters Minder børn at høre fortællingen om skelettet fra Skt. Jørgensgården i Stubbekøbing. Efterfølgende kunne børnene lave deres eget sprælle-skelet. På Stiftsmuseet var årets efterårsferieaktivitet et tilbud om at prøve at hugge flint. Der blev ikke som forventet lejlighed til at udbyde efterårsferieaktiviteter i forbindelse med samararbejdet med Bane Danmark i 2014. I efterårsferien kunne børn i alle aldre prøve at hugge flint og se de spændende fund fra Femern udgravningerne Formidling uden for murene i kulturlandskabet på Lolland-Falster Byvandring i Historiegaden D. 30. april blev Historiegaden i Nykøbing indviet, og efterfølgende blev der lavet en byvandring med udgangspunkt i det nye koncept, hvor Museum Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune gør opmærksom på en af byens ældste gader, forløbet Slotsgade, Langgade og Frisegade, via fem store fritstående skilte med historier om Nykøbing Slot og livet i Nykøbing. Der deltog 130 i åbningen, og 70 var med på byvandringen. D. 25. juni blev der igen afholdt en byvandring i Historiegaden, her deltog 11. KØS Danmarkstour i Sakskøbing D. 3. maj var der debat om kunst i det offentlige rum på Torvet i Sakskøbing. Udgangspunktet var Roepiger fra 1940 af Gottfred Eickhoff, der fortæller om en særlig periode i Lolland-Falsters historie. KØS (Museet for kunst i det offentlige rum) og Museum Lolland-Falster havde inviteret til arrangementet, hvor perioden og betydningen af skulpturen blev diskuteret, og der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt man i dag ville sætte samme type skulpturer op af etniske grupper. Debatten foregik mellem journalist Torben Steno, forfatter og radiovært Knud Romer, direktør for Museum Lolland-Falster Ulla Schaltz og den lokale billedhugger Thomas Kadziola. Udover Sakskøbing har KØS besøgt 9 andre mindesmærker i Danmark, og det hele er udmundet i en fim, der vises Sakskøbing i januar 2015. Der var ca. 175, der overhørte debatten. 86 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Danmarks oldtid i Landskabet - DOIL I løbet af 2014 er to af Lolland-Falsters fortidsmindelokaliteter blevet formidlet gennem opsætning af skilte inden for rammerne af Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet. Projektet er finansieret gennem en donation fra A.P. Møller & Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Kulturstyrelsen har udvalgt væsentlige fortidsminder, der fordelt over hele Danmark fortæller historien om Danmarks Oldtid i Landskabet gennem en forbedret adgang til og formidling af 100 fortidsminder i Danmark www.kulturstyrelsen.dk . Istidsjægerbopladsen Krogsbølle D. 3. maj blev de nye formidlingsskilte ved istidsjægerbopladsen Krogsbølle ved Nakskov indviet. Skiltene fortæller om perioden, hvor de første mennesker kom til landet, og pladsen med det særlige fund. Skiltningen er en del af Kulturstyrelsens projekt Danmarks Oldtid i Landskabet, hvor den har udvalgt væsentlige fortidsminder, fordelt over hele Danmark, til at fortælle historien om Danmarks Oldtid i Landskabet gennem en forbedret adgang til og formidling af 100 fortidsminder i Danmark. Der deltog 34 i arrangement. I forbindelse med de nye formidlingsskilte havde museet udarbejdet en miniudstilling om istidsbopladsen, der hen over sommeren blev vist på Turistbureauet i Nakskov. Virket voldsted på Midtfalster Den 31. august 2014 fra kl. 14-16 blev de nye formidlingsskilte på voldanlægget ved Virket indviet sammen med 40-45 personer tilhørende segmentet 55+. Herefter gik deltagerne i procession langs med volden under musikalsk ledsagelse af dansegruppen Falsterpiben, der i dagens anledning havde lånt en sækkepibespiller. Midtvejs blev der serveret et let traktement, mens Falsterpiben underholdt med sang og dans, som man frivilligt kunne deltage i. Efter dette overtog Anna-Elisabeth Jensen, som afholdt en guidet vandring langs den sidste del af volden. Den formelle del af arrangementet sluttede ca. kl. 16, hvorefter Naturstyrelsen bød på bålpandekager på bålpladsen ved Virkethus. Der var tilfredshed med arrangementet, og de fleste blev hængende længe omkring lejrbålet og bålpandekagerne, hvor snakken gik lystigt på kryds og tværs. Forsøget på at tiltrække det ’museums- og naturfremmede’ publikum syntes ikke i denne omgang at lykkes. Arrangementets gæster var museets (og skovens) kernebrugere. Tur til Skejten Den 30. juni var Museum Lolland-Falster en del af den traditionsrige kulturhistoriske tur til Skejten. Turen er et samarbejde mellem Fuglsang Kunstmuseum, Det sorte Geomuseum i Gedser, naturvejlederen fra Guldborgsund Kommune, Kalklandet, Østsjællands Museum og Museum Lolland-Falster. Institutionerne har hver deres vinkel på området og fortæller om stedets mange historier inden for netop deres speciale. I 2014 deltog 55 voksne og 3 børn i turen. Byvandringer i Festugen Museet havde i år valgt at lægge byvandringerne tre dage i Festugen efter aftale med Nykøbing F. Turistforening. Hver dag havde sit tema, slotsvandring, havnens historie og bymidtens historie. Den store motorcykeltur gennemførtes i 2014 på Falster Årets tema var jubilæet for skolelovene af 1814, og turen den 14. september tilrettelagdes som en rejse gennem skolens historie fra middelalder til i dag. Det var derfor skolebygninger, der var målene for ruten. For første gang i turens 11-årige historie var det heldagsregn, hvilken betød, at der kun deltog 26 personer, - som til gengæld trodsede regnen i alle de fem timer, turen varede. Juletræstænding i Maribo Som vanligt medvirkede Museum Lolland-Falsters lokomobil og Lokomobilets venner ved juletræstændingen på Torvet i Maribo d. 29. november. Denne medvirken koster 3-4 arbejdsdage og udgifter til kul og flytning af dampmaskinen, men vi vælger at være med for at bakke op om det lokale arrangement. Det giver samtidig også reklame for museet. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 87 Landskabsture med Lalandia Hver fredag i juli afholdt Museum Lolland-Falster en landskabstur i området øst for Rødbyhavn for Lalandias gæster. Turene var tilegnet familier med børn. De indeholdt fortællinger om landskabet og de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bælt-forbindelse og ’prøv at være arkæolog’ sandkasser med genstande til børnene. Billetterne blev (i første omgang) solgt og annonceret fra Lalandias velkomstcenter, men da lokale medier fik kendskab til turene og efter de blev annonceret heri, kom der også folk udefra. Desværre var der kun gæster fra Lalandia ved det ene arrangement, hvorimod der var stor interesse fra de udefrakommende gæster. Forventningsafklaringen om arrangementet har ikke været tydeligt nok, hvilket den skal være ved lignende samarbejder fremover. Tur i landskabet ved Rødbyhavn D. 28. september blev der afholdt landskabstur på diget ved Rødbyhavn. Turen indeholdt fortællinger om det store kulturlandskab, som de arkæologiske udgravninger til den kommende Femern Bæltforbindelse foregår i. Der blev også fortalt om selve udgravningerne og vist fund derfra. Udgravningerne blev dog ikke besøgt, men til gengæld var der begejstring for de fremviste fund. Der deltog 16 i turen. Folkebiblioteket 100 år I anledning af Folkebibliotekets 100 års fødselsdag udarbejdede Museum Lolland-Falster og Hovedbiblioteket en lille udstilling om bibliotekets historie. Udstillingen bestod af en bogdel med 100 år gamle bøger fra den classenske samling og en buste af Classen. Busten blev restaureret let efter rådgivning fra museets konservator. Desuden blev der udarbejdet to montrer med effekter, arkivalier og fotos fra det gamle bibliotek. Museet bidrog med udvælgelse og opstilling af effekter, udstillingens hovedtekst samt med layout og trykning. Den Kolde Krig på spidsen Som markering af 25 året for Murens fald blev der på Marinestation Gedser udarbejdet en udstilling om den kolde krig set fra Gedser Odde. Marinestationen var bemandet året rundt, døgnet rundt under den kolde krig, og herfra holdt man øje med skibstrafikken på Østersøen. Fartøjer fra Warszawapagten blev overvåget ekstra nøje, og positioner blev videregivet til NATO. Udstillingen er tematisk opbygget med historier og fotos, heriblandt private fotos fra tidligere tjenestegørende. Desuden det originale plotterbord fra Marinestationen, hvor alle skibes position blev indtegnet. I udstillingen er der tilgang til sitet Marinetrafik, hvor man i realtid kan se, hvilke skibe der sejler omkring Odden. Desuden er der afspilning af to filmindslag om Marinestationen og den kolde krig produceret af NDR. Udstillingen blev til i samarbejde med Koldkrigsmuseum Stevnsfort, Guldborgsund Kommune og NDR. Udstillingen blev vist fra den 12.11.- 25.11 og genåbner til sommer 2015. Falsters Egnshistoriske Arkiv: Arkivet holdt åbent på Arkivernes dag lørdag den 8. november med temaet skoler i Nykøbing F. Kulturmindeforeningen Kulturmindeforeningens generalforsamling D. 31. marts afholdt Kulturmindeforeningen generalforsamling på Hovedbiblioteket i Nykøbing med foredrag ved museumsinspektør Katha Qvist. Foredraget satte fokus på Falsters Minder gennem 100 år i anledning af sidste års 100 års jubilæum, og hvilke visioner der er for museet i fremtiden. Der deltog 26 i arrangementet. Præsentation af Kulturmindeforeningens årbog D. 6. november blev Kulturmindeforeningens årbog præsenteret i Amtsforvalterboligen i Nykøbing. Årets tema var 200året for skoleloven, og omdrejningspunktet var 11 beretninger om skolegang fra det 88 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 meste af forrige århundrede i by og på land. Der deltog 15 ved præsentationen. Julekoncert og skolejul D. 2. december afholdt Kulturmindeforeningen sit årlige julearrangement med julefortællinger ved Anne Elmer og musikalsk underholdning ved sangkoret Brage. Der deltog 32 i arrangementet. Museets egne formidlingsaktiviteter Hvad Hvor Hvornår Voksne Børn Hvem Falsters Minder Vinterferiearrangement Falsters Minder 10.02.2014 34 43 AE Vinterferiearrangement Falsters Minder 13.02.2014 0 0 AE Byvandring i Historiegaden Falsters Minder 25.06.2014 11 0 KQ Åbning jubilæumsudstilling Falsters Minder 31.07.2014 13 0 KQ Festuge Byvandring: Nykøbing Slot Falsters Minder 04.08.2014 0 0 AE Festuge Byvandring: Havnen i Nykøbing F. gennem tiderne Falsters Minder 05.08.2014 4 0 AE Festuge Byvandring: Nykøbing som købstad Falsters Minder 06.08.2014 5 0 AE Åbning af Trilleudstilling Falsters Minder 11.09.2014 22 0 KQ Offentlig omvisning i Falsters Minder Falsters Minder 03.10.2014 31 0 KQ Efterårsferiesjov skeletter Falsters Minder 15.10.2014 6 26 AE Efterårsferiesjov skeletter Falsters Minder 16.10.2014 11 19 AE Mamelukker og skåneærmer Falsters Minder 25.11.2014 0 0 KQ Julefortællinger for børn Falsters Minder 26.11.2014 0 0 AE Mamelukker og skåneærmer Falsters Minder 02.12.2014 14 0 KQ Julefortællinger for børn Falsters Minder 03.12.2014 0 0 AE Mamelukker og skåneærmer Falsters Minder 09.12.2014 0 0 KQ Julefortællinger for børn Falsters Minder 10.12.2014 4 19 AE Julefortællinger for børn Falsters Minder 17.12.2014 0 0 AE 155 107 I alt: MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 89 Hvad Hvor Hvornår Voksne Børn Hvem Frisegade 40-43 Kulturnat/Arkiv Frisegade 40-43 03.10.2014 24 0 TBM Præsentation af KMF årbog Frisegade 40-43 06.11.2014 15 0 KQ Arkivernes dag Frisegade 40-43 11.11.2014 20 0 TBM Flette hjerter med Knud Vægter Frisegade 40-43 11.12.2014 7 0 AEJ 66 0 Hvornår Voksne Børn Hvem Foredrag om Hobyudgravningerne Stiftsmuseet 13.01.2014 58 1 BWH/KKH Vinterferiearrangement Stiftsmuseet 11.02.2014 46 22 AE Vinterferiearrangement Stiftsmuseet 12.02.2014 33 35 AE Omvisning Stiftsmuseet 17.09.2014 19 0 HÅ Åbning Grundtvig på Prærien Stiftsmuseet 02.10.2014 29 0 AE Feriesjov for børn hugge flint Stiftsmuseet 13.10.2014 19 20 AE Feriesjov for børn hugge flint Stiftsmuseet 14.10.2014 27 43 AE Åbning krucifiksudstilling Stiftsmuseet 31.10.2014 56 0 LPL 287 121 I alt: Hvad Hvor Stiftsmuseet I alt: Indvielse af legepladsen på Frilandsmuseet. 90 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Hvad Hvor Hvornår Voksne Børn Hvem Frilandsmuseet Flettearrangement Frilandsmuseet 22.03.2014 98 0 FJE Valborgsaften Frilandsmuseet 30.04.2014 80 8 AE Historisk Cafédag Frilandsmuseet 11.05.2014 43 12 MKA Kalkedag Frilandsmuseet 11.05.2014 45 0 FJE Indvielse af legeplads Frilandsmuseet 20.05.2014 30 40 HAA Veteranbiler Frilandsmuseet 05.06.2014 7 3 BRJ Fra Damp til Diesel Frilandsmuseet 14.06.2014 685 232 ASM Fra Damp til Diesel Frilandsmuseet 15.06.2014 1229 40 ASM Sommersjov for børn: Lav dit eget smør Frilandsmuseet 01.07.2014 33 40 AE Sommersjov for børn: Lav din egen bold Frilandsmuseet 08.07.2014 0 134 AE Sommersjov for børn: Så er det skoletid Frilandsmuseet 15.07.2014 0 59 AE Sommersjov for børn: Kludedukker og Frilandsmuseet pusterør 22.07.2014 0 66 AE Åbning af Frugtkurveudstilling Frilandsmuseet 23.07.2014 41 7 AE Sommersjov for børn: Gamle lege Frilandsmuseet 29.07.2014 0 53 AE Flettekursus, kurve Frilandsmuseet 16.08.2014 0 10 LTB Flettekursus, kurve Frilandsmuseet 17.08.2014 0 10 LTB Håndværkerdag Frilandsmuseet 24.08.2014 526 90 BRJ Æblejagt for børn Frilandsmuseet 14.09.2014 35 62 AE Æblejagt for børn Frilandsmuseet 15.09.2014 27 66 AE Æblejagt for børn Frilandsmuseet 16.09.2014 27 59 AE Æblejagt for børn Frilandsmuseet 17.09.2014 44 102 AE Æblejagt for børn Frilandsmuseet 18.09.2014 14 26 AE Æblejagt for børn Frilandsmuseet 19.09.2014 14 15 AE I alt: 2978 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 1134 91 Hvad Hvor Hvornår Voksne Børn Hvem Reventlow-Museet Pederstrup Åbning af udstilling Reventlow-Museet Pederstrup 15.05.2014 150 0 JMA Rundvisning Reventlow-Museet Pederstrup 16.05.2014 26 0 AE Sværmerisk natteliv NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup 23.05.2014 aflyst 0 JMA Romantisk natur NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup 28.05.2014 13 0 JMA Artist talk Picture the Music Reventlow-Museet Pederstrup 06.06.2014 1 0 JMA Vild madoplevelse NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup 12.06.2014 22 0 JMA Forunderlige skulpturer NATURlighed Reventlow-Museet Pederstrup 22.06.2014 8 0 JMA Unik skumringssang NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup 23.06.2014 200 0 JMA Rundvisning Reventlow-Museet Pederstrup 05.07.2014 18 0 AE Omvisning Reventlow-Museet Pederstrup 06.07.2014 2 0 JMA Omvisning Reventlow-Museet Pederstrup 13.07.2014 12 0 Fødselsdag besøg Reventlow-Museet Pederstrup 18.07.2014 28 4 Fødselsdag omvisninger Reventlow-Museet Pederstrup 18.07.2014 20 3 Omvisning Reventlow-Museet Pederstrup 20.07.2014 10 2 Omvisning Reventlow-Museet Pederstrup 27.07.2014 9 0 JMA Sværmerisk natteliv, workshop til børn Reventlow-Museet Pederstrup 25.08.2014 0 14 AE NATUR-lighed, workshop til børn Reventlow-Museet Pederstrup 25.08.2014 0 24 AE NATUR-lighed Reventlow-Museet Pederstrup 26.08.2014 0 23 AE Foredrag “En naturlig og harmonisk opvækst - uddannelse og opdragelse af børnene i familien Reventlow” Reventlow-Museet Pederstrup 11.09.2014 18 0 JMA Koncert, afslutning på NATURlighed Reventlow-Museet Pederstrup 15.09.2014 31 0 AE NATUR-lighed, workshop til børn Reventlow-Museet Pederstrup 15.09.2014 0 19 AE I alt: 92 568 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 89 JMA Hvad Hvor Hvornår Voksne Børn Hvem Åben udgravning Rødbyhavn 26.04.2014 81 11 ASM Åbning af Historiegaden Nykøbing Falster 30.04.2014 130 0 KQ/ LPL/ AEJ Formidlingsskilte, Krogsbølle Nakskov, Krogsbøllepladsen 03.05.2014 34 0 AEJ Åben udgravning på Hoby Hoby 29.05.2014 93 9 AE/AEJ Sommerdage på Engestofte Engestofte 14.06.2014 414 87 DF Sommerdage på Engestofte Engestofte 15.06.2014 435 76 DF Åben udgravning på Hoby Hoby 25.06.2014 26 0 AE/AEJ Femern sommer infodag Infocenter, Rødbyhavn 28.06.2014 300 ASM Guidet tur til Skejten Fuglsang 30.06.2014 54 3 AEJ Familietur til Lollands fortid Udkigstårnet på diget ved Syltholm udgravningerne i Rødbyhavn 04.07.2014 0 0 AVC Familietur til Lollands fortid Udkigstårnet på diget ved Syltholm udgravningerne i Rødbyhavn 11.07.2014 12 1 AVC Familietur til Lollands fortid Udkigstårnet på diget ved Syltholm udgravningerne i Rødbyhavn 18.07.2014 11 0 AVC Familietur til Lollands fortid Udkigstårnet på diget ved Syltholm udgravningerne i Rødbyhavn 25.07.2014 0 0 AVC Sommerfest Rødbyhavn Gågaden i Rødbyhavn 02.08.2014 40 0 Lars Danske Oldtidsminder i Landskabet Virket, Hannenov skoven 30.08.2014 34 0 AEJ Åbent hus Femernudgravningen Rødbyhavn i Rødby 30.08.2014 120 8 ASM Præsentation af Virket skilte Virket 31.08.2014 40 0 Årets kulturhistoriske MC-tur Nordøstfalster 14.09.2014 26 0 Foredrag “Skolen på Albuen” Nakskov bibliotek 16.09.2014 13 0 KQ/AE Uden for murene MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 AE 93 Tur i kulturlandskabet v. Rødbyhavn Rødbyhavn 28.09.2014 16 0 ASM Femern Belt Days Embassy of Lolland Falster 02.10.2014 7 Debataften om skolens fremtid Nykøbing Bibliotek 09.10.2014 12 0 KQ/ ULS Åbning af omfartsvejen Omfartsvejen, Nykøbing 15.11.2014 500 0 MB Oplæsning ved Maria Helleberg Nykøbing Bibliotek 27.11.2014 23 0 KQ Kulturmindeforeningens julemøde med foredrag Kulturforsyningen 02.12.2014 32 0 AE Julemarked Engestofte 06.12.2014 2000 0 DF Julemarked Engestofte 07.12.2014 2000 0 DF Lars I alt: 6453 195 I alt: 10.507 1.646 Sammenlagt 12.153 deltagere ved arrangementer Heraf 6.648 uden for museets mure Eksterne foredrag Museet har den store glæde, at en lang række af museets medarbejdere bliver inviteret til at holde foredrag og oplæg i mange forskellige sammenhænge. De er her samlet i en liste. 94 Dato Titel Sted Arrangør 21.01.2014 Herregårdslandskabet på Sydhavsøerne Stubbekøbing Bibliotek Lokalhistorisk Forening Stubbekøbing JMA 20 04.02.2014 Reventlow - dannelse, duelighed og de danske skolelove i 1814 Nykøbing Bibliotek Kulturmindeforeningen (Folkeuniversitetet) JMA 26 18.02.2014 Mathilde Fibiger Aarestrup Hus, Nysted Aarestrup-foreningen i Nysted AE 21 25.02.2014 Mord mystik og mørkets gerninger Saxenhus, Sakskøbing Sakskøbing Lokalhistoriske forening AE 32 27.02.2014 Oplæg om turisme på Ålborg UniverUnimus Seminar - MLF sitet i samarbejde om udvikling af kulturturisme Unimus ULS 60 13.03.2014 Fem Fantastiske Fortællinger Idestrup foredragsforening LPL 25 Idestrup MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Hvem Deltager 17.03.2014 Jernalderen på Lolland Maribo Bibliotek Historisk Samfund KHS 34 19.03.2014 Reventlow - dannelse, Stubbekøbing duelighed og de danske Bibliotek skolelove i 1814 LASA generalforsamling JMA 34 24.03.2014 Oplæg på Leisures Man- CELF Skolen agement uddannelsen –MLF -a different world CELF ULS 25 25.03.2014 Reventlow - dannelse, Kulturværket duelighed og de danske Maribo skolelove i 1814 Museumsforeningen Lolland-Falsters generalforsamling JMA 10 31.03.2014 Falsters Minder i 100 år Hovedbiblioteket Kulturmindeforeningen Nykøbing KQ 26 02.04.2014 Rundvisning i Krucifiks- Stiftsmuseet udstillingen Maribo Domkirke LPL 100 03.05.2014 Debatindlæg om minSakskøbing Torv demærker på KØS Danmarkstour -Roepigerne på Sakskøbing Torv KØS Danmarkstour ULS 175 08.05.2014 Reventlow - dannelse, Nysted lokalhisduelighed og de danske toriske Arkiv skolelove i 1814 Nysted Lokalhistoriske Arkivs generalforsamling JMA 20 08.05.2014 Oplæg om museets formi- Fuglsang Kunstdling på turismeseminar museum - Hvad laver vi på MLF? BLF turisme opstartsmøde ULS 25 09.05.2014 Oplæg om KulturtjenRoskilde esten og heldagsskolen - Kulturtjenesten. Hvad gør det godt for? Børne- og Kulturchefernes konference ULS 40 24.05.2014 Herregårde i det lollandske landskab Lolland-Falsters Historiske Samfund og Folkeuniversitetet JMA 30 Lolland Kommune ULS 45 27.05.2014 Reventlow-Museet Pederstrup Oplæg om KulturtjenHoleby Skole esten og heldagsskolen - Kulturtjenesten. Hvad gør det godt for? 01.06.2014 Landskabs- og formidlingsprojektet HERREGÅRDSLANDET LOLLAND Reventlow-Museet Pederstrup Agronomerne og landskabsarkitekter under Jordbrugsakademikerne JMA 15 14.06.2014 Stiftsmuseet Bibliotekshistorisk Selskab ULS 25 Rundvisning Viden i Tiden MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 95 96 16.06.2014 Foredrag om museets gravminderegistrering - Maribo Kirkegård og gravminderegistrering Maribo Søpark Foreningen for Kirkegårdskulturs årsmøde ULS 50 22.06.2014 At danne Hjertet & Forstanden Reventlow-Museet Pederstrup Bibelhistorisk Selskab JMA 25 27.06.2014 At danne Hjertet & forstanden Reventlow-Museet Pederstrup Nakskov Lokalhistoriske Arkiv JMA 11 07.08.2014 Oplæg om museets Reventlow-Muoplevelsesøkonomi - MLF seet Pederstrup i oplevelsesøkonomien University College Sjælland ULS 15 07.08.2014 Nykøbing F. Kloster Nykøbing F. Kloster Nykøbing F. Kloster HÅ 18 12.08.2014 Byvandring på engelsk Nykøbing slægtsforskning LPL 3 13.08.2014 Det Knuthenborgske herregårdslandskab Hvedemagasinet i Bandholm Hvedemagasinet JMA 54 JMA 20 DK 24 23.08.2014 Kirker og herregårde på Guldborgland Cykeltur på Guld- Menighedsrådet Vigsnæs og borgland Majbølle 15.09.2014 Nakskov Foredrag om Femern Bælt regionen Rotary Nakskov 23.09.2014 Oplæg om museets Nyborg Strand mange bygninger og omkostninger ved det - Skal Kulturinstitutioner bruge penge på døde mursten? Kulturstyrelsens årsmøde ULS 50 23.09.2014 Ongoing archaeologiAboa Ars vetus cal investigations in the Turku Finland Fehmarnbelt tunnel production area on Lolland. A huge challenge for the local museum. Baltisk Museums Netværks årlige konference afholdt af History of Literacy in the Baltic Sphere AEJ 35 30.09.2014 Oplæg på MUSUND Malmø Museum konferencen om MLF’s internationale samarbejde - MLF og det internationale samarbejde MUSUND ULS 80 01.10.2014 Lolland Kommune JMA 30 Fremtidens Landskaber Bustur på Sydlol- herregårde land MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 14.10.2014 Statshusmandsbrugene Saxenhus omkring Sakskøbing Lensafløsningen 1919 Sakskøbing Lokalhistoriske forening JMA 64 30.10.2014 Reventlow - dannelse, duelighed og de danske skolelove i 1814 Landet præstegård Landet Sogn JMA 16 30.10.2014 Tyskland i 30 minutter Maribo Rotary Maribo DK 25 03.11.2014 Nykøbing F. Kloster Hovedbiblioteket Kulturmindeforeningen Nykøbing HÅ 64 03.11.2014 Mestermanden gennem 1000 år Gedser LPL 24 20.11.2014 Arkæologiske udgravSlagelse Bibliotek LOF/Slaglosia ninger ved Femern Bælt IBH 30 28.11.2014 Undervisning om museet for Leisures Management - MLF - a different world ULS 15 02.12.2014 Juleafslutninger i skolen Kulturforsyningen Kulturmindeforeningen AE 35 18.12.2014 Årets kulturhistorisk MC tur AE 26 Falsters Minder Nordøst Falster Gedser foredragsforening CELF Motorcykelmuseet Stubbekøbing I alt 1.502 Årets motorcykeltur MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 97 Indsamling og registrering – kassation og udskillelse v. Lene Tønder Buur med bidrag fra Kasper Høhling Søsted og Stine Jæger Hoff Samlingsarbejdet på Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster har en nedskrevet og offentliggjort indsamlingspolitik, der udspringer af museets forskningsstrategi. Den offentliggjorte indsamlingspolitik gælder for såvel arkæologi som for nyere tid. http://www.aabne-samlinger.dk/media/470118/MLF_201408_indsamlingspolitik.pdf Retningslinjerne for museets indsamling er beskrevet i en egentlig intern samlingshåndbog samt i en publikumsfolder om museets indsamlingsvirksomhed, der vedrører både forhistoriske og historiske genstande. Status Museum Lolland-Falsters indsamling foretages i henhold til ICOMs etiske regler samt i henhold til Kulturstyrelsens retningslinjer. Museets indsamlingspolitik revideres løbende. Indsamlingspolitikken offentliggøres på museets hjemmeside. Registrering og registreringspraksis 2014 Museet har i 2014 nedskrevet retningslinjer vedr. Regin-sager. Retningslinjerne er udarbejdet i interne arbejdsgrupper og er pr. oktober 2014 offentliggjort på museets hjemmeside: http://www.aabne-samlinger.dk/media/470124/MLF_201410_registreringspolitik.pdf I 2014 har fokus i registreringen ligget på at få indhentet efterslæb fra de gamle museer ReventlowMuseet Pederstrup, Lolland-Falsters Stiftsmuseum samt Falsters Minder/Guldborgsund Museum, samtidig med at nye sager er blevet indregistreret. Hovedmålet i registreringen prioriteres således, at nye indkomne sager og genstande/arkivalier/interviews m.m. indregistreres først, og efterslæbssager løbende ved siden af. Prioriteringen hindrer, at museet oparbejder nye efterslæb. Museet fik i 2013 midler af Kulturstyrelsen til at få overført registreringsdata fra observations- og genstandskort. Projektet blev forlænget og afrapporteret i 2014. Dog mangler en intern gennemgang og kvalitetssikring af de leverede data, et arbejde som forventes færdigt i de første måneder af 2015. Internt efterslæb Museet har i 2014 haft ansat en projektmedarbejder, Helle Ålsbøl, til at hjælpe med registrering og kassation af nyere tids genstande. Denne ansættelse har betydet, at museet i 2014 med forøget kraft arbejder videre med registrering af efterslæbsgenstande i Maribo, nærmere bestemt genstande, der er placeret på Laden på Frilandsmuseet, samt Holeby Diesel-sagen på magasinet i Maribo. I de sidste to år har museet arbejdet for at få styr på de nyere tids efterslæbsgenstande, som har været/er placeret i henholdsvis Skovpavillonen og Laden på Frilandsmuseet i Maribo. I 2014 har vi ryddet hovedparten af Skovpavillonen, hvor der var en del genstande som skulle indregistreres i samlingen. Der var bl.a. tale om en mængde genstande fra den gamle Østofte Skole, fra urmager Knudsen-familien i Maribo og fra Godsted Købmandshandel. De resterende genstande fra Skovpavillonen søges kasseret eller overført til pædagogisk samling. I 2014 fik museet taget hul på registreringen af efterslæbsgenstandene i Laden, hvilket har været en opgave, som i de sidste år har voldt problemer dels pga. genstandenes store størrelse, dels pga. at arbejdskraften har fast arbejdssted i Nykøbing. Nu er vi endelig kommet i gang. I efteråret 2014 er arbejdet med indregistrering af uregistrerede genstande og fotografier fra ReventlowMuseet Pederstrups samling igangsat. Arbejdet udføres i det omfang, andre opgaver tillader det. Registreringen skal følges op af en nedpakning og struktureret magasinering. Registrering af genstande og arkivalier m.m. tager tid, og med det prioriterede fokus på registreringsefterslæbet på Frilandsmuseet findes der stadig nyere tids efterslæbsgenstande på museets forskellige magasiner i både Nykøbing og Maribo samt på Reventlow-Museet Pederstrup. Kassation 2014 Siden 2008 har museet arbejdet på at få overblik over nyere tids-samlingen i et projekt som internt 98 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 kaldes samlingsrevision. Projektet har i første omgang koncentreret sig om samlingen på det gamle Lolland-Falsters Stiftsmuseum. I den forbindelse har museet i slutningen af 2014 søgt Kulturstyrelsen om kassation af genstande hovedsageligt fra det gamle Lolland-Falsters Stiftsmuseum samt enkelte Falsters Minder genstande. En del af kassationen handler om at få overført uregistrerede genstande til museets pædagogiske samling, hvilket også kræver en del administrativt arbejde. I kassationsansøgningen er der søgt om egentlig kassation af 353 genstande, 200 genstande søges overført til museets pædagogiske samling, og 1 genstand tilbageleveres til givers familie. Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg 2014 Indtil d. 21. november 2014 har museet modtaget 80 genstands- og arkivaliehenvendelser vedr. nyere tids indsamlingsområde, hvoraf museet har takket ja til 23 henvendelser. Pr. 15. december 2014 har museet modtaget to henvendelser vedr. det arkæologiske indsamlingsområde. Begge henvendelser er blevet besvaret pr. e-mail. Derudover har museet haft en mængde henvendelser vedr. slægtsforskning, lokalhistoriske emner samt henvendelser fra forlag og forskningsinstitutioner vedr. brug af museets samlinger i publikationer. Der findes ikke et tal for disse henvendelser. Udvalgt accession fra 2014 Nyere tids indsamling har i 2014 på mange måder koncentreret sig om i mindre skala at udvide samlingen på museets valgte indsatsområder for perioden 2011-2014. Derudover har museet indlemmet 137 genstande, som er indkommet ved passiv indsamling. Herregårdsområdet På herregårdsområdet er der f.eks. indtaget et maleri malet af C.D.F. Reventlows datter, Louise Sybille Reventlow, som er erhvervet på Bruun Rasmussens Kunstauktioner med økonomisk støtte fra Reventlowparkens Støttekreds, et Dannebrogspatent for greve Frederik Vilhelm Conrad Holck (1745-1800) i tilknytning til fire malerier af familien Holck, som museet i 2013 modtog i testamentarisk gave, samt arkivalier fra en tidligere forpagter på Corselitze gods. C.D.F. Reventlows datter, Louise Sybille Reventlow, malede i 1820 en brusende norsk elv. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 99 Indtag i relation til udstillinger Som opfølgning på det store Femø Kvindelejr-projekt i 2010 har museet i 2014 fået fire af de genstande, som museet tidligere havde haft indlånt til udstillingen i 2010. I forbindelse med udstillingen for 25 års jubilæet for Nykøbing Festuge er der indkommet en genstand, en blå plysbjørn, og til krucifiksudstillingen på Stiftsmuseet i Maribo er der indkommet en døbefont fra Sakskøbing Kirke. T-shirten i batik og med broderi har givers eget design. Giver har brugt T-shirten på Femø-kvindelejr i 1970erne. Indtag i relation til satsningsområdet kulturlandskabet på Lolland-Falster (alle indtaget passivt) I løbet af året har museet indtaget en række kunstværker (5 genstande), der illustrerer og dokumenterer by- og landskabsstrukturer samt disses udvikling i perioden 1536 til i dag. Der er tale om et maleri med motiv af Nykøbing Dampmølle malet af H. Dirchmann, en akvarel af Hotel Dania af T. Skeel Ankersen, et maleri af ellekrattet i Sundby L. af Franzmann Aster, et maleri af Christian IXs bro i Nykøbing Falster set fra Sundby L. samt en langstrakt træfrise udarbejdet af Mads Stage med motiv af Nykøbing F. havnefront. Endelig har museet indtaget et erindringsbæger fra 1876 til minde om den frivillige fredning af Birket Bavnehøj samt en meget veldokumenteret fotosamling, som viser, hvorledes en ung mand så Maribo og omegn i årene ca. 1930-50’erne. Erindringsbægeret er fra 1876 og er til minde om den frivillige fredning af Birket Bavnehøj. 100 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Nøgletal Indsamling Nyere Tid Genstande optaget i samlingen Genstande optaget i samlingen efter passiv indsamling Er der udskilt genstande i årets løb? Hvor mange genstande er udskilt fra samlingen? 2011 2012 2013 2014 153 243 82 144 60 231 63 137 Nej Ja Nej Ja 0 155 0 554 Den arkæologiske accession 2014 Museum Lolland-Falster har ikke tidligere i forbindelse med årsberetningen foretaget en særskilt opgørelse over genstandsindsamlingen på det arkæologiske område. Dette skyldes, at indsamling af arkæologiske genstande siden museets etablering i 2009 er sket i forbindelse med arkæologiske museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i medfør af museumslovens kapitel 8. Denne type museumssager kan, når der er tale om arkæologiske forundersøgelser eller egentlige undersøgelser (udgravninger), ofte indeholde et stort antal genstande, som primært har karakter af kildemateriale og ikke af museumsgenstande til udstillingsbrug. I forbindelse med indberetningen af ovennævnte museumssager til Regin/Museernes Samlinger har museet anvendt Kulturstyrelsen krav til minimumsindberetning, hvor det er acceptabelt, at indberetningen indskrænkes til selve museumssagen og de største, udstillingsegnede museumsgenstande. Sideløbende med minimumsindberetningen til Regin/Museernes Samlinger har museet foretaget en detaljeret registrering af kildematerialet fra de arkæologiske museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i Museernes Udgravningsdata (MUD). Museet har valgt MUD som det primære værktøj til registrering af kildemateriale (herunder genstande) fra ovennævnte arkæologiske museumssager, idet databasen er specifikt designet til netop dette formål. I de senere år har udviklingen af MUD givet mulighed for en let og ukompliceret overførelse af registrerede data, som f.eks. genstande, til Regin/Museernes Samlinger. Siden 2013 har Museum LollandFalster benyttet denne mulighed både i forbindelse med registreringen af indsamlede genstande fra nye arkæologiske museumsager og retrospektiv digitalisering af gamle museumssager fra såvel Museum Lolland-Falster som det tidligere Guldborgsund Museum/Falsters Minder og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Med den nye praksis er det vigtigt, navnlig for forståelsen af nøgletallene for museets samlede indsamlings- og registreringsindsats, at årsberetninger fremover også redegør for den arkæologiske accession. Det skal dog understreges, at de genstande, som overføres fra MUD til Regin/Museernes Samlinger, alene omfatter genstande, som fysisk forefindes på museet. Dette vil sige, at genstande, som f.eks. danefæ, ikke overføres fra MUD. Endvidere gøres der opmærksom på, at opgørelsen over indsamlede genstande omfatter sammentælling af antallet af registrerede fundnumre på de enkelte museumssager, hvor et givet fundnummer kan bestå af adskillige ”genstande” som f.eks. flere skår fra et knust lerkar. Endelig skal det understreges, at størstedelen af de overførte genstande, som nævnt ovenfor, har karakter af kildemateriale og ikke udstillingsgenstande. Med udgangspunkt i ovenstående har museet i 2014 indsamlet og registreret 30.698 genstande i MUD fra i alt 8 museumssager relateret til den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed. Alle genstandene er indsamlet aktivt, dvs. i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser og egentlige undersøgelser. Størstedelen af genstandene, ca. 30.000, er indsamlet i forbindelse med den igangværende arkæologiske undersøgelse forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt. 24 MUD-registrerede genstande fra tre museumsager er digitalt overført til Regin/Museernes Samlinger. De resterende 30.674 genstande overføres til Regin/Museernes Samlinger, når de respektive museumssager er afsluttet og/eller, når museets MUD-ansvarlige museumsinspektør har foretaget kvalitetskontrol af de registrerede genstande. Endvidere har museet i 2014 foretaget retrospektiv digitalisering af 2.446 genstande fra gamle museums- MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 101 sager i MUD og efterfølgende overført disse til Regin/Museernes Samlinger. På baggrund er ovenstående kan det samlede antal arkæologiske genstande, som museet i 2014 har registreret i Regin/Museernes Samlinger, opgøres til i alt 2.470 genstande. 2011 2012 2013 2014 Genstandsposter i Regin 70.215 71.360 74.861 90.115 Publiceret på Museernes Samlinger 69.952 71.112 74.633 86.278 Pr. 1. januar 2015 har Museum Lolland-Falster foretaget følgende indberetninger til det centrale register for det samlede Museum Lolland-Falster Sager i alt FMN Publicerede sager Genstandsposter i Regin Publicerede genstandsposter 985 521 28.964 28.897 LFS 2.498 2.383 51.103 49.297 MLF 1.414 1.221 9.703 7.739 RMP 1 1 345 345 I alt januar 2015 4.898 4.126 90.115 86.278 Indberettet 2014 4.548 3.716 74.861 74.613 Registrerings Nøgletal 2014 til Danske Museer i Tal: 2011 2012 2013 2014 Hvor stor en del af samlingen er registreret i % 90 90 93 94? Hvor stor en del af samlingen er indberettet til Museernes Samlinger 90 90 92 92 3.100 897 3.501 11.665 4 1 3 3 Hvor mange genstandsposter er indberettet Indberettet i % 102 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Evaluering af milepæle for Indsamling, registrering og kassation for 2014 - - - - - - - - - - - Afslutning af Femø-sagen: Arbejdsopgaven med præcisering og nedskrivning af proveniens på de forskellige indtag overføres til 2015, idet det har vist sig svært at lokalisere dele af indsamlingen, fordi der har været en række forskellige medarbejdere inde over forsknings- og formidlingsprojektet. Evaluering og revision af indsamlings-, registrerings- og kassationsstrategier i henhold til museets første langtidsplan: Ved årsskiftet 2014/2015 mangler kun kassationsstrategien revision for året 2014. Udarbejdelse af handleplan for bagudrettet og fremtidig registrering af arkivalier, fotos og storfor mat: Museet har i 2014 valgt fortsat at fokusere arbejdet med samlingen på genstandsefterslæbet, hvorfor udarbejdelse af en plan for registrering af arkivalier, fotos og storformat overføres til 2015. Udarbejdelse af en registreringspolitik for Regin og Arkibas: Museet har i 2014 udarbejdet en registre ringspolitik for Regin-arbejdet, men har samtidig valgt at vente med at udarbejde en registreringspolitik for Arkibas, idet Arkibas i slutningen af 2014 lancerede den længe ventede programopdatering, Arkibas 5. Bygningsregistrering af egne bygninger og færdiggørelse af kulturhistoriske gennemgange af fredede bygninger på Lolland-Falster til Kulturstyrelsen Bygningskultur 2015: Arbejdet med de historiske undersøgelser af Lolland-Falsters fredede bygninger er fortsat i 2014 og ventes afsluttet i 2015. Handleplan for digitalisering af arkæologiske udgravningsdata medio 2014: Digitaliseringspuljen er i 2012 og 2013 ansøgt om midler til indtastning af gamle sager i MUD (Museernes Udgravnings Data). Herunder overførsel af arkæologiske genstandslister fra MUD til Regin og efterfølgende upload af manglende arealer til Fund og Fortidsminder. På baggrund af en generel udmelding i foråret 2014 fra Kulturstyrelsen om, at ansøgninger om midler til retrospektiv digitalisering af arkæologiske udgravningsdata ikke læn- gere vil blive imødekommet, måtte museet udskyde den samlede handlingsplan for digitalisering af arkæologiske udgravningsdata, der ellers var planlagt medio 2014. Museet har dog - i lighed med 2013 – fortsat den retrospektive inddatering, således, at i alt 2.446 genstande retrospektivt er blevet digitalis eret i MUD og efterfølgende overført til Regin/Museernes Samlinger. Udkast til arkæologisk kassationspolitik, ultimo 2014: Pga. det meget store aktivitetsniveau i museets arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, der først og fremmest skyldes den igangværende under søgelse forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt, har der i 2014 ikke været ressourcer til at udarbejde en arkæologisk kassationspolitik. Udarbejdelsen af en kassationspolitik overføres til 2015. Afslutning af gravminderegistreringen: De sidste registreringsdata overføres i december 2014 til gravmindedatabasen, og det afsluttende arbejde med registrering og nedpakning ventes færdigt i de første måneder af 2015, hvormed museet anser gravminderegistreringen for Lolland-Falster for endeligt afsluttet. Handleplan for afvikling af nyere tids registreringsefterslæb på baggrund af en række forprojekter efter skabelonen ”hvor mange tekstilgenstande kan tjekkes for registrering og fotodokumentation samt ompakkes på 4 uger”: I 2014 har nyere tid forsøgt at arbejde efter nævnte skabelon. Museet prioriterede at starte med at få styr på efterslæbet placeret i Laden på Frilandsmuseet, men her viste det sig fysisk umuligt at arbejde efter skabelonen, da de store genstande skulle flyttes, hvilket kræve de mere mandskab end beregnet. Skabelonen er igangsat for Holeby Diesel samlingen og vil i 2015 forsøges implementeret på fysisk mindre genstande samt mindre samlinger. Endelig stillingtagen til det omfattende godsarkiv som findes på Pederstrup: Arbejdet er igangsat i 2014 og forventes færdigt i løbet af 2015. Registrering og slutarkivering af gamle administrationssager og formidlingssager fra Lolland- Falsters Stiftsmuseum, Guldborgsund Museum/Museet Falsters Minder og Reventlow-Museet Pederstrup: I første omgang tilstræbes sagerne fra Reventlow-Museet Pederstrup arkiveret i foråret 2014. I forbindelse med Reventlow-Museet Pederstrups administrationssager og formid- lingssager har vi i 2014 prioriteret at få påbegyndt registreringen af Reventlow-Museet Pederstrups genstands- og arkivalieefterslæb, hvorfor arbejdet med administrations- og formid- lingssagerne overføres til 2015. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 103 Årsberetning for biblioteket på Museum Lolland-Falster v. Thomas Bogtoft Møller Den arkæologiske bogbestand har været i fokus i 2014. Den del, der omhandler stenalderen, er flyttet til feltstationen i Rødbyhavn. Resten af den arkæologiske litteratur står i Nykøbing. Der er blevet ryddet op i håndbogssamlingen. Ordbog over det danske sprog er blevet flyttet på magasin, da den findes på internettet og derfor ikke bruges i den trykte udgave. Det giver mere plads til de værker, der kun findes på tryk. Gyldendals Den store danske Encyklopædi og Salmonsens leksikon findes også på internettet, men de står foreløbig fremme. Det overvejes, om de evt. også kunne sættes på magasin. Der er registreret 89 nye bøger til biblioteket, hvoraf en del igen i år er gaver fra besøg, kurser, bytteforbindelser og jubilæumsbøger. Der er også indkommet bøger, som har forbindelse til museets arbejde. Vi har deltaget i arbejdet med flere udgivelser, som selvfølgelig også er indgået i bogsamlingen. Den store udgivelse om dansk velfærdshistorie, der blev afsluttet i år, er indkøbt. Næsten hele udgivelsen om dansk skolehistorie, som var planlagt i forbindelse med skolejubilæet, er udkommet løbende gennem året. Den er også indkøbt til biblioteket. De 95 tidsskrifter og årbøger, der er kommet ind i år, er lidt færre end tidligere. En del bytteforbindelser er ophørt, men ellers har biblioteket stadig de samme abonnementer og køber de samme årbøger. Årsberetning for Falsters Egnshistoriske Arkiv v. Thomas Bogtoft Møller Slægtsforskning er stadigt populært. Arkivet har haft 76 besøgende, hvoraf mange har været slægtsforskere både fra ud- og indland. Arkivet beder altid om skriftlige forespørgsler på mail, da det forhindrer misforståelser, og arkivet samtidig har bedre mulighed for at arkivere og give direkte svar. Falsters Egnshistoriske Arkiv har svaret på 79 af den slags henvendelser i 2014. I forbindelse med skolejubilæet tænke vi, at det kunne være en god anledning til at få ryddet op i vores arkivalier på skoleområdet. Så vi har i år overdraget vores skoleprotokoller fra kommunale skoler til kommunens Stadsarkiv, hvor de retteligen hører hjemme. Slægtshistorisk Forening Guldborgsund kontaktede arkivet for at samarbejde omkring et aftenarrangement på Late Night i efteråret, hvor butikkerne har længe åbent. Der var åbent fra 19-21 på arkivet. Det blev en god aften. 4-5 medlemmer fra foreningen stod i stueetagen under arkivet med deres computere, klar til at vejlede folk i slægtsforskningens hemmeligheder. Man kunne så bagefter komme op på arkivet for at søge videre eller bare få et kig på arkivet. Der var lidt over 20 gæster hos Slægtshistorisk Forening, og 8 af gæsterne kom også forbi arkivet. Arkivet har to frivillige som hjælper med registrering, og vi vil gerne have flere frivillige. Der er indkommet 13 indleveringer, der er lavet 23 journaliseringer i Arkibas, og der er registreret en ny arkivfond. Indberettet arkivstatistik til SLA (landssammenslutningen af lokalhistoriske arkiver) Nøgletal til Danske Museer i Tal 2012 2013 2014 191 191 192 0,3 hyldemeter 0,3 hyldemeter 0,6 hyldemeter Antal gæster 68 42 76 Antal skriftlige henvendelser 68 93 81 Samlingernes størrelse i antal hyldemeter Årets tilvækst af arkivalier 104 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Fastansatte medarbejdere 0 årsværk 0 årsværk 0 årsværk Frivillige medarbejdere 208 timer 140 timer 140 timer 0,4 årsværk 0,4 årsværk 0,4 årsværk 8244 8269 8287 (mus+arkibas) Medarbejdere med løntilskud Antal billeder pr Bevaring og konservering v. Birgit Wilster Hansen Museum Lolland-Falsters konserverings- og bevaringsnøgletal til Danske Museer i tal 2014 Noteret til brugssamling Noteret til kassation Klargjort og magasineret Antal Nøgletal genstande Konservering og bevaring 241 51 280 2014 114 352 575 2013 45 155 1130 2012 2011 36% 2014 37% 33% 2013 Heraf i formidlings2012 egnet tilstand 30% 2011 26% 2014 23% 2013 24% Heraf i stabiliseret 2012 tilstand 27% 2011 27% 2014 25% 2013 28% Heraf i behandlings2012 krævende tilstand 30% 2011 11% 2014 15% 2013 15% Heraf i svært skadet 2012 tilstand 13% 2011 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 105 Magasiner Museum Lolland-Falster har store og rige samlinger, som fortjener bedre forhold. Der er generelt store variationer i samlingernes bevaringstilstand. En stor del af samlingen lider under dårlige magasinforhold. Eksempelvis viser tekstilsamlingen skader, som skyldes, at dele af samlingen er pakket for kompakt. Selv om vi arbejder på at optimere brugen af de eksisterende magasinarealer, står det klart, at museet har brug for et nyt og tidssvarende magasin. Mange af vore nuværende magasiner har utilfredsstillende opbevaringsforhold, svær tilgængelighed, og ikke mindst er de alle overfyldte. Den svære tilgængelighed er problematisk ikke blot i det daglige arbejde, men også i tilfælde af brand eller anden skade. I lyset af de mange store udgravninger, som museet deltager i disse år, er behovet for bedre og større magasiner akut. Der blev i 2014 konstateret skimmelangreb i flere af vore arkæologiske kældermagasiner samt i magasinet på Victor Kolbyes vej. Dette på trods af at vi har flere affugtere kørende. I samarbejde med Bevaringscenter Næsted blev der i sommeren 2014 udarbejdet en tilsynsrapport, som entydigt viser behovet for nye og bedre magasinforhold. Vore magasiner har alle overskredet mætningspunktet. Magasinerede genstande Der har i 2014 fortsat været fokus på samlingsrevisionen for at nedbringe efterslæbet. Magasinteamet har stået for en del af fotodokumentationen og for nedpakning af genstande. I forbindelse hermed blev der lagt en del arbejde i identifikation af genstande med manglende eller svært læselige museumsnumre. Genstande fra registreringsefterslæbet udgjorde igen i 2014 hovedparten af de nymagasinerede genstande. Hertil kommer genstande fra de arkæologiske udgravninger og tilvæksten i museets samling af nyere tids genstande. De mindre genstande blev pakket i kasser (inert plast eller syrefrit pap) inden placeringen i magasinerne. Større genstande sattes på hylder eller placeredes på paller. Alle genstande rengjordes inden magasinering, og de recente genstande blev fotograferet og genstandenes placering registreret. Alle organiske genstande blev frysedesinficeret ved -40C for at mindske muligheden for skadedyrsangreb i samlingerne. Årets fryse-kampagne, med lejet frysecontainer til de genstande som er for store til vores kummefryser, blev gennemført i ugerne 6 og 7. På grund af stadig mangel på magasinplads og velegnede magasiner blev der brugt mange kræfter på at optimere udnyttelsen af de eksisterende magasiner. Magasinteamet er også engageret i arbejdet med kassation af genstande. Årets genstandsrevision fandt sted 25. november og omfattede 20 genstande fra LFS-samlingen. Efter 2 timer var 19 af 20 ønskede genstande fremfundet og kunne fremvises for revisor. Revisor udvalgte efterfølgende 5 genstande fra magasinets hylder. Alle 5 genstande var tilfredsstillende registreret. 106 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Aktiv konservering Museum Lolland-Falster råder samlet over 12 andele svarende til knapt 400 timer i Bevaringscenter Næstved. Andelene i BCN anvendes især til opgaver, som kræver specialudstyr, samt opgaver indenfor malingslag eller arkivmaterialer. Museet har desuden en andel på 50 timer/år på Fælleskonserveringen afd. Øst, Kronborg. Rekvirering/prioritering af konserveringsarbejde samt udvælgelse af genstande til konservering sker i samarbejde mellem konservator og faginspektører. Museet råder over vældigt begrænsede muligheder for at udføre aktive konserverings-indgreb. Dette begrænser sig til enkelte limninger samt generel rengøring/vedligehold. Præventive tiltag Der er i 2014 valgt nye standarder for belysning på Stiftsmuseet. Det betyder, at der fremover vil blive anvendt LED-lamper i almen belysning samt i flere af de ældre udstillinger. Konservator har deltaget i arbejdet med udvælgelse af lampetype. Der tilstræbes løbende tilsyn med egne samlinger i magasin og udstillinger udført af museets magasinforvalter/konservator i samarbejde med andet personale. Der registreres/logges klimadata, og der er udsat fælder for skadedyr i nogle udvalgte magasiner og udstillinger. Den præventive konservering prioriteres højt, og museets konservatoruddannede magasinforvalter har afholdt interne kurser i genstandshåndtering og klima/ relativ fugtighed for magasinteamet. Derudover har teamet været på studiebesøg på Fællesmagasinet i Vejle. Rutiner i forbindelse med håndtering, pakning, flytning og frysedesinfektion er løbende revideret og optimeret. Rutiner omkring registrering af klimadata samt skadedyr (fælder) i magasiner og udstillinger er udbygget. Det samme gælder rutiner for konservators tilsyn og runderinger i magasiner og udstillinger. Det må dog erkendes, at det er meget tidskrævende at nå rundt i alle magasiner i ønsket omfang. Selvom arbejdet med forprojekt til nyt magasin for Museum Lolland-Falster blev afsluttet i 2012, fortsætter museets magasinforvalter med at vurdere og opdatere planer for at forbedre museets magasinforhold samt at holde sig ajour med udviklingen inden for området såvel i Danmark som i resten af Europa. I maj 2014 var magasinforvalter sammen med MLFs direktør og administrationschef i Wien for at se Kunsthistorisches Museums nye magasiner. Turen var arrangeret af Museum Sønderjylland, som deltog med 4 personer. Den førnævnte tilsynsrapport har sat fokus på vore egne akutte behov. Der arbejdes frem mod et beslutningsoplæg til bestyrelsen om pris, model og placering af nye magasinforhold. Feltkonservering Museets konservator har fungeret som konsulent og rådgiver vedrørende bevaringsspørgsmål i forbindelse med diverse udgravninger, herunder Syltholm-udgravningerne. Hun er desuden kommet med indspil til udbudsmaterialet for konservering/naturvidenskab i forbindelse med sidstnævnte gravning. I samarbejde med fundansvarlig for Syltholm-udgravningerne er der igangsat rutiner omkring tørring af genstande af ben. Dette gælder materiale, der ikke ellers ville være blevet bevaret. Udlån og deponier Magasinområdet har ansvar for tidsbegrænsede udlån til andre statsanerkendte museer: aftaler, tilstandsrapporter, pakning, transport osv. Museet deponerer kun genstande hos andre statsanerkendte museer. Dog har museet stadig uddeponeret enkelte genstande til associerede museer i lokalområdet (jf. gamle aftaler). Eksempler på deponerede samlinger: Emil Aarestrups Mindestuer samt Bøtø Nor Gl. Pumpestation. I 2014 blev alle deponier tilset af museets magasinforvalter/konservator. Sideløbende er arbejdet med at lokalisere og hjembringe de deponier, der gennem tiden er sket til andre lokale (nu ofte nedlagte) institutioner fortsat i 2014. Studiebesøg og særudstillinger Magasinområdet deltager i arbejdet med museets sær- og basisudstillinger. Herunder nedtagning og magasinering af gamle udstillinger. For årets udstillingers vedkommende har arbejdet blandt andet omfattet indlånsformalia samt klargøring og montering af genstande. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 107 Magasinområdet har behandlet flere eksterne henvendelser, hvor der har været ønske om at bese og undersøge enkeltgenstande eller større dele af samlingerne. Der har i 2014 været 4 studiebesøg samt en lang række forespørgsler vedr. samlingerne. I forbindelse med studiebesøget fra Konservatorskolen, KADK blev der indgået en samarbejdsaftale om levering af ikke prioriteret, vanddrukkent materiale fra Syltholmgravningerne. Det vanddrukne materiale kan indgå som analyse-, forsøgs- og praktikmateriale på flere linjer af konservatoruddannelsen. For Museum Lolland-Falster betyder aftalen, at enkelte genstande, som ellers ikke var prioriteret til konservering, vil kunne returneres i færdigkonserveret stand til museet. Studiebesøg 2014: Dato Emne Lokalitet Antal Timer Deltagere MLF 2014-05-27 Arkæologisk træ Syltholm 2 4 Konservatorskolen 2014-07-23 Bogomslag Maribo 4 3 Bogbindsforsker(se mails) BWH 2014-08-21 Falstersyning Færgestræde 1 5 Susanne Møller BWH 2014-08-22 Falstersyning Færgestræde 1 3 Susanne Møller BWH BWH/RLP Milepæle 2014 – evaluering - - - - - - 108 Udarbejdelse af bevaringsplan: Som optakt til en bevaringsplan blev der, som tidligere nævnt, i sommeren 2014 foretaget et omfattende tilsyn i museets magasiner og udstillinger. Her blev der afdækket et større skimmel angreb på museets magasin på Victor Kolbyes Vej. Angrebet var også i den del af magasinet, som blev rengjort og afvasket med en opløsning af desinfektionsmiddel 2012/13 efter et lignende min dre angreb. Der var lignende (kendte) angreb i begge arkæologiske kældermagasiner, samt generelt udfordringer i forhold til rømning ved brand o.l. Dette har medført, at opfølgningen i forhold til nyt magasin er blevet aktualiseret og opgraderet. Der arbejdes med flere muligheder for løsning: leje/købe/bygge eller andel i eksisterende fællesmagasin. En gruppe arbejder med at sammenstille økonomi, fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. En egentlig bevaringsplan vil blive nedskrevet, når det, af museets bestyrelse, er besluttet hvilken løsning, der vælges for at løse de aktuelle udfordringer. Udvikling og nedskrivning af guide to best practice: Der foreligger enkelte vejledninger i f.eks. håndtering. Disse vil med tiden blive samlet og implementeret i forbindelse med flytning af magasinet. Fortsat samlingsgennemgang og revision: Arbejdet forsætter med oprydning, kassation og arbejde hen mod forbedrede magasinforhold. Såvel i forhold til eksisterende magasinrum som til en kommende løsning. Frysekampagne 2014: Som sædvanlig lejede museet en 20’ frysecontainer til frysedesinfektion af store genstande. I år skete dette uge 6 og 7. Resten af året fryses efter behov i vores kummefryser ved -40C. Klargøring til håndtering af Femern indsamling: Magasinforvalter er i løbende dialog med Femernprojektet vedrørende håndtering og opbevaring af genstande i udgravningsfasen samt kriterier for egentlig indsamling. I arbejdet med forbedring af magasinforholdene er spørgsmålet med i overvejelserne. Udredning og formalisering af deponier: Udredning vedr. uddeponerede genstande pågår løbende, i takt med at der fremkommer relevante oplysninger. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Den faste Kulturarv Museum Lolland-Falsters forvaltningsarbejde i henhold til museumslovens kapitel 8 V. Kasper H. Søsted med bidrag fra Lene Tønder Buur. Status Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhistoriske museum med forvaltningsansvar i henhold til museumslovens kapitel 8. Forvaltningsansvaret omfatter sikringen af arkæologiske og nyere tids kulturhistoriske bevaringsværdier i forbindelse med fysisk planlægning og udførelse af jordarbejder på Lolland og Falster. Forvaltningsansvaret er placeret i en forvaltningsenhed under museet kulturhistoriske afdeling. Forvaltningsenheden er organiseret i et nyere tids og et arkæologisk team. I 2012 udarbejdede museet en administrationsstrategi for forvaltningsarbejdet gældende for det arkæologiske arbejde. Strategien blev opdateret i 2014 og er offentliggjort på museets hjemmeside: http:// www.aabne-samlinger.dk/media/470115/MLF_201406_administrationsstrategi_antikvarisk-virksomhed.pdf Nyere Tid arbejder på en temadag med kulturmiljøer på Lolland-Falster. Museum Lolland-Falsters forvaltning af museumslovens kapitel 8 Lokalplaner Arkæologi og nyere tid har i 2014 afgivet høringssvar til samlet set 15 lokalplaner i både Guldborgsund og Lolland Kommuner, henholdsvis med 6 til Guldborgsund Kommune og 9 til Lolland Kommune. Til Guldborgsund Kommune har de to forvaltningsteams givet samlet høringssvar til en lokalplan for et solcelleanlæg i Vålse Vig. Desuden har nyere tid givet høringssvar til en bevarende lokalplan for Sakskøbing bymidte samt til den bevarende lokalplan for Sdr. Alslev Strand, hvor museet bl.a. har været med til at udpege nye bevaringsværdige bygninger til kommuneplanen. Det arkæologiske team har afgivet høringssvar med anbefaling af en arkæologisk forundersøgelse til lokalplan for et solcelleanlæg ved Nysted, lokalplan for lokalcenter på Nordensvej og en lokalplan for en idrætscampus. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 109 Guldborgsund Kommune har udarbejdet en ny bevarende lokalplan for Sdr. Alslev Strand i samarbejde med Museum Lolland-Falster. Ejendommen her er én af de udpegede bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplansområdet. Til Lolland Kommune har de to forvaltningsteams givet høringssvar til forarbejdet til en lokalplan for afkørsel 48 i Maribo og for en lokalplan for sukkerproduktion på Søllestedgård. Desuden har nyere tid givet høringssvar til en lokalplan for Kondensen i Nakskov. Det arkæologiske team har afgivet høringssvar med anbefaling af arkæologisk forundersøgelse til lokalplan for erhvervsområde ved Stormarks Allé 125 i Nakskov, lokalplan for erhvervsområde ved Holeby, lokalplan for erhvervsområde ved Finlandsvej og Sulkavavej i Rødbyhavn, lokalplan for campingplads og midlertidige boliger ved Lalandia, lokalplan for flugtskydebane på Stensø ved Nakskov samt lokalplan for Dronningens pakhus i Nakskov VVM I 2014 har nyere tid og arkæologisk team afgivet samlet høringssvar til VVM for slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Lolland. Endvidere har det arkæologiske team udarbejdet en arkæologisk analyse i forbindelse med udarbejdelse af VVM til den nye Storstrømsbro. Bygge- og anlægssager I 2014 har det arkæologiske team behandlet mere end 2.000 bygge- og anlægssager inden for museets geografiske ansvarsområde. Størstedelen af de behandlede sager omfatter bygge-/anlægsarbejder på mindre arealer (dvs. mindre end 5.000 m2). Flertallet af sagerne er kommet til det arkæologiske team via byggesagslister og landzonetilladelser fra Guldborgsund og Lolland Kommuner. Et mindre antal sager er kommet til teamet via Naturstyrelsen og omhandler primært dispensationer fra Naturbeskyttelsesloven (fortrinsvis NBL § 3). Alle bygge- og anlægssager, som modtages i det arkæologiske team, gennemgår indledningsvis en screening, hvor ikke-relevante sager (og det er langt de fleste) sorteres fra. Sagsbehandlingen af de tilbageværende sager omfatter herefter en konfliktsøgning, hvor den geo110 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 grafiske placering af det enkelte bygge-/anlægsarbejde bl.a. sammenholdes med tidligere registrerede arkæologiske lokaliteter. I de tilfælde hvor teamet vurderer, at der er en risiko for, at man i forbindelse med et givet bygge-/anlægsarbejde vil påtræffe jordfaste fortidsminder omfattet af museumslovens § 27, udarbejdes der et høringssvar til den ansvarlige bygherre. Høringssvaret indeholder typisk en anbefaling om, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse forud for iværksættelsen af det pågældende bygge-/anlægsarbejde. I 2014 har det arkæologisk team afgivet 49 høringssvar med anbefaling om arkæologisk forundersøgelse. I to tilfælde, hvor den ansvarlige bygherre valgte ikke at følge anbefalingen, blev der efterfølgende foretaget standsning af det pågældende bygge-/anlægsarbejde, fordi der blev påtruffet jordfaste fortidsminder, som nødvendiggjorde en egentlig arkæologisk undersøgelse (udgravning). Arkæologiske undersøgelser I 2014 har det arkæologiske team foretaget i alt 46 arkæologiske undersøgelser fordelt på hhv. 24 arkæologiske forundersøgelser og 22 egentlige arkæologiske undersøgelser. For de arkæologiske forundersøgelser gælder, at udgifterne til 15 af forundersøgelserne er blevet betalt af den ansvarlige bygherre, mens museet har dækket omkostningerne til de resterende 9 forundersøgelser. For de egentlige arkæologiske undersøgelser gælder, at udgifterne til 20 af undersøgelserne er blevet betalt af den ansvarlige bygherre, mens museet har dækket omkostningerne til de resterende 2 undersøgelser. Den ene halvdel af de arkæologiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med museets store igangværende undersøgelsesprojekt på arealerne til den kommende Femernforbindelses danske landanlæg øst for Rødbyhavn. De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Femernprojektet fordeler sig på hhv. seks bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser og 17 bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser. For størstedelen af sidstnævntes vedkommende er der tale om egentlige arkæologiske undersøgelser af jordfaste fortidsminder fundet i forbindelse med den store forundersøgelse af arealer til fabriksanlæg og portalområde, som blev gennemført i 2012/2013. Den anden halvdel af de arkæologiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med forskellige typer af bygge-/anlægsarbejder rundt omkring i Guldborgsund og Lolland Kommuner. De arkæologiske undersøgelser i forbindelse med denne type bygge-/anlægsarbejder fordeler sig på hhv. 18 arkæologiske forundersøgelser (9 bygherrebetalte og 9 museumsbetalte) og fem egentlige arkæologiske undersøgelser (tre bygherrebetalte og 2 museumsbetalte). Statistikken over finansieringen af museets arkæologiske undersøgelsesvirksomhed i 2014 (og i nogen grad også for årene 2012 og 2013) er interessant set i relation til den generelle debat vedr. bygherrernes udgifter til arkæologiske undersøgelser, idet statistikken viser, at antallet af hhv. bygherre- og museumsbetalte arkæologiske undersøgelser på Lolland og Falster er tilnærmelsesvis 1:1, når Femernprojektet fraregnes. Resuméer af museet arkæologiske undersøgeler i 2014 fremlægges andetsteds i årsberetningen. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 111 Nedrivningssager Alt i alt har nyere tid givet indsigelse i syv nedrivningssager i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Seks i Lolland Kommune og én i Guldborgsund Kommune. Endnu et af Lollands mindre godser, Savnsøgård, skal nedrives. Museet har til Lolland Kommune gjort indsigelser til nedrivning af Kappel præstegårdslade, Kappelvej 1, ejendomme til matriklen Søndergade 25 i Nakskov, nedrivningen af centrale dele af ejendomsmassen Bandholm Skole, Birketvej 94, samt indsigelser til nedrivningen af Savnsøgård, Langøvej 2, Nakskov. Endelig har museet haft anbefalinger i forbindelse med nedrivninger i Tilegade 21 og 23 i Nakskov. Forud for nedrivningen af Bandholm Skole blev skolen fotodokumenteret. Her ses det tomme skolekøkken. Museet har gjort indsigelse til nedrivning af en ejendom i Guldborgsund Kommune, Musse Mader 1 i Nysted. Desuden foretager museet i udvalgte tilfælde fotodokumentation forud for nedrivninger. Fotodokumentationen foretages specielt i sager, hvor museet kan se, at der ikke er meget, museet kan gøre for at forhindre en nedrivning, ofte på grund af at bygningerne er stærkt forfaldne. Det skal siges, at der også foretages fotodokumentation i forbindelse med andre lokalplaner og ejendomme. I 2014 har museet foretaget tre fotodokumentationer forud for nedrivning, hvor museet har fravalgt at gøre indsigelse. Det drejer sig om en mindre ejendom på Havnegade 69 i Rødbyhavn, fotodokumentation af en række etageejendomme på Maribovej 122-130 i udkanten af Nakskov samt af en tidligere arbejderbolig/forvalterbolig til Pederstrup gods på Mageltving Møllevej 48, 4943 Torrig. 112 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 En særlig sag gælder Havebyen 11 i Holeby, hvor der endnu i 2014 ikke er søgt nedrivning. Museet har i 2014 konsulteret Kulturstyrelsen om den formodentlig kommende nedrivning samt haft forskellige overvejelser omkring pressedækning. I første omgang brugte museet Havebyen 11 som case i samarbejde med to specialestuderende i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet, som i 2014 har fulgt museets procedurer i forbindelse med dokumentation af nedrivningssager. Museet og de studerende dokumenterede sammen ejendommen. Workshop med kommunale sagsbehandlere Det arkæologiske team og nyere tids team afholdt i marts 2014 den årlige workshop om sagsbehandling, kortlægning og forvaltning af kulturmiljøer og fortidsminder på Lolland og Falster med deltagelse af relevante forvaltningsmedarbejdere fra museet samt Guldborgsund og Lolland Kommuner. Workshoppens fokus lå på Femern relateret kulturarv, og Lolland Kommune var vært for workshoppen. Nyt møde er aftalt i Guldborgsund Kommune til marts 2015 med en konkret besigtigelse i stedet for med indlæg udefra. Bygningskultur 2015 I 2014 kom vi et lille skridt videre med udarbejdelse af bygningshistorier til Kulturstyrelsens gennemgang af fredede bygninger, Bygningskultur 2015, blandt andet Gedsergård, Fuglsang og Priorsgård samt en række ejendomme i Nysted. Femernprojektet – En organisation i organisationen Femernprojektet er uden sammenligning Danmarkshistoriens (og dermed også Museum LollandFalsters) til dato største enkeltstående arkæologiske undersøgelsesprojekt hvad angår arealmæssigt omfang, bemanding og økonomi. Set i et internationalt perspektiv er projektet også unikt, først og fremmest hvad angår metodeudvikling og ikke mindst den betydning, som resultaterne af undersøgelsen forventes at få for forskningen og formidlingen af de nordeuropæiske stenalderkulturer i perioden fra ca. 5.500 til 2.000 f. Kr. 2014 blev året, hvor der - efter en lang og omfattende arkæologisk forundersøgelse i 2012/2013 - for alvor kom gang i de egentlige arkæologiske undersøgelser på arealerne til Femernforbindelsens danske landanlæg øst for Rødbyhavn. I løbet af året har feltundersøgelserne frembragt det ene fantastiske fortidsminde efter det andet i form af bl.a. opretstående fiskegærder, kultpladser og bopladsområder samt unikke og enestående velbevarede genstande af flint, ler og organiske materialer. Fundene har helt naturligt skabt en stor opmærksomhed om projektet, ikke kun blandt fagfæller, men også i den brede offentlighed - nationalt såvel som internationalt. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at den formidlings- og resultatmæssige succes, som projektet har været indtil nu, ikke alene skyldes de exceptionelle bevaringsforhold i undersøgelsesområdet, men i lige så høj grad det dygtige og kompetente arbejde, som dagligt udføres af projektets ca. 70 medarbejdere. Et arbejde, hvis grundlæggende forudsætning er funderet på den organisation, der blev etableret omkring projektet allerede inden påbegyndelsen af forundersøgelsen, og som løbende er blevet justeret og udviklet i takt med, at projektet har udviklet sig. I forbindelse med projektorganisationen for Femernundersøgelsen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at organisationsudviklingen frem til i dag ikke (i hvert tilfælde ikke alene) er et resultat af et planlagt lineært forløb. Snarere har der været tale om et organisk udviklingsforløb, hvor justeringer af organisationen har haft afsæt i overordnede målsætninger og strategiske overvejelser, men hvor de udløsende faktorer oftest er opstået løbende og i mange tilfælde som følge af udefrakommende faktorer. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 113 Den projektorganisation, som i dag er gældende for Femernundersøgelsen, er baseret på følgende overordnede krav og forudsætninger: Krav: • • • • • Projektet er en del af Museum Lolland-Falster Projektet skal varetage et kompliceret undersøgelsesforløb med en stram tidsplan Undersøgelsen skal gennemføres med den højest mulige faglige standard Undersøgelsen skal gennemføres i henhold til de gældende forvaltningsmæssige krav og i et professionelt samarbejde med den ansvarlige bygherre Undersøgelsesresultaterne skal formidles offentligt såvel som fagligt Forudsætninger: • • • • • • Projektet er placeret i Rødbyhavn og dermed fysisk adskilt fra den øvrige del af det arkæologiske team og Museum Lolland-Falster. Projektet kræver et stort antal medarbejdere med forskellige kompetencer, hvoraf hovedparten kun vil være ansat, mens feltarbejdet pågår. Projektet forudsætter en selvstændig projektledelse, der dels kan varetage den daglige styring af faglige prioriteringer, økonomi og tidsplaner, og dels kan sikre at der løbende er fokus på undersøgelsens formidlings- og forskningsmæssige perspektiver. Projektet forudsætter etablering af en stab, der dels skal bistå projektledelsen og dels skal var etage servicefunktioner for projektets feltarkæologer. Projektet forudsætter, at der er ressourcer til at fokusere på formidlingen af undersøgelsesresul tater. Projektet forudsætter, at der løbende er et tæt samarbejde med eksterne rådgivere og fremti- dige samarbejdspartnere. Som det fremgår af organisationsdiagrammet er det afdelingslederen for det arkæologiske team, som har det overordnede ledelsesmæssige og juridiske ansvar for Femernprojektet. Afdelingslederen refererer til museets souschef (og øvrige direktion), der typisk inddrages i de overordnede strategiske beslutninger samt i forbindelse med forhandlinger med bygherren, Kulturstyrelsen og andre eksterne sam-arbejdspartnere forud for større investeringer, rekrutteringsforløb m.v. i relation til projektet. Den daglige ledelse af Femernundersøgelsen varetages af en projektledelse bestående af en projektleder og to afdelingsledere. Den ene afdelingsleder har ansvar for fremdrift og personale og den anden for faglige prioriteringer. De medarbejdere, som er organiseret under de to afdelingsledere, er opdelt i to grupper, der varetager hhv. stabsopgaver og feltarbejde. Dertil kommer en formidlings- og presseansvarlig medarbejder, der ikke er en del af projektledelsen, men som, i modsætning til medarbejderne organiseret under de to afdelingsledere, har en mere fri og selvstændig rolle. Medarbejdere 114 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Afdelingsleder Projektleder Afdelingsleder – Fremdrift & Personale Økonomistyring & Personale GIS Fund & Naturvidenska belige prøver Budgetkontrol m.v. Afdelingsleder – Faglige prioriteringer Udgravningsle dere/Feltassist enter Udgravningsan svarlige Eksterne rådgivere Foto og 3D C Formidlings- & presseansvarlig Logistik Entreprenører De blå pile i organisationsdiagrammet viser de overordnede ledelses- samarbejds- og kommunikationsrelationer, men som det fremgår af den nedenstående plan er vidensdelingen og beslutningsprocessen på projektet i høj grad struktureret omkring en fastlagt mødestruktur. Feltstationen på Gl. Badevej 2E i Rødbyhavn er udgangspunkt for alle udgravningerne på Femern projektet. Det er herfra, projektet styres i det daglige, og herfra arkæologerne tager i felten hver morgen. Feltstationen består af flere bygninger, hvoraf den største består af et mødelokale og 11 kontorlokaler, som alle er placeret uden om to store åbne rum, et mod syd og et mod nord. I midten af bygningen er der blandt andet placeret toiletter. Der er pt. 25 faste kontorpladser fordelt på de 11 kontorer samt to faste i det ene hjørne af det sydlige storrum, hvor der yderligere er adgang til 4 kontorpladser med computer. Disse pladser er forbeholdt feltassistenter, som kun en gang imellem har brug for adgang til computere og netværk. På de faste kontorpladser sidder blandt andet udgravningslederne og de logistikansvarlige. Fund og Naturvidenskab er placeret sammen med GIS på det største kontor, mens de resterende pladser optages af staben og eksterne konsulenter. Parkeringsplads ved feltstationen. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 115 Det store lokale mod nord er opdelt med en skillevæg, hvor den største del bliver brugt til fællesrum med køkken og kantine samt opslagstavle med fælles informationer, mens den anden del bliver brugt til kopiering og opbevaring af kontorartikler. I det sydlige storrum er der endvidere afsætningspladser til fund samt midlertidig opbevaring af mindre organiske fund. Der er kun tale om afsætning og midlertidig opbevaring, da selve fundhåndteringen foregår uden for feltstationen. Mødelokalet har plads til ca. 30 og bliver ikke kun brugt af folk i huset, men kan også bookes af medarbejdere fra resten af museet til møder, foredrag og lignende. Feltstationen består yderligere af to pavilloner til herre- og dameomklædning. Dertil kommer et stort fastmonteret telt/hal, hvor der bliver opbevaret diverse udstyr til udgravningerne samt et værksted, som bruges af logistikmedarbejderne. Femernprojektet råder over yderligere en feltstation placeret på Humlegårdsvej 4 i Rødbyhavn, som anvendes til håndtering af de tusindvis af fund, der hjemtages fra feltarbejdet. Femern Bælt projektets Fundhåndteringen blev oprettet i august 2013. Arbejdet i Fundhåndteringen indebærer vask, tørring og pakning af fund, flotering og soldning af jordprøver samt dokumentation i form af registrering i MUD, genstandsfotografering/3D og genstandstegning. Derudover magasineres fundene på enten fundmagasin eller i kølecontainere afhængig af genstandstype. Siden udgravningerne blev påbegyndt i august 2013, er der i Fundhåndteringen blevet behandlet og registreret knap 30.000 genstande i MUD. Fundene omfatter blandt andet flint- og trægenstande, keramik, knogler, ben- og pilespidser. Selvom Femernprojektets karakter i høj grad har bevirket, at projektet organisatorisk har udviklet sig til at være en organisation i organisationen, betyder det ikke, at projektet er løsrevet fra den øvrige del af museet. Via formidlingen af de mange spændende fund og samarbejdet med bygherre, Kulturstyrelsen og forskellige eksterne samarbejdspartnere har projektet i løbet af de ca. tre år, hvor feltarbejdet har været i gang, bidraget til at markedsføre Museum Lolland-Falster som et professionelt arbejdende museum, der forvalter og formidler en helt unik kulturarv. Storstrømsbroen Nyere tid har i 2014 afsøgt muligheden for et indsamlings- og udgivelsessamarbejde med Museum Sydøstdanmark. Samarbejdet tænkes som en kulturhistorisk/etnologisk undersøgelse af Storstrømsbroens historie og fremtid. De to museer arbejder videre i 2015 med forarbejdet forud for et evt. kommende samarbejdsprojekt. Museum Lolland-Falster har fotodokumenteret den nye midlertidige station ved Orehoved. 116 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Omorganisering af forvaltningsarbejdet Nyere tids team har i sidste halvdel af 2014 diskuteret en omorganisering af arbejdet med den fysiske kulturarv. Overvejelserne går på enten at vælge tematiske eller geografiske ”ansvarsområder”, hvor den enkelte medarbejder arbejder mere aktivt med indsamling, research og analysearbejde for på den måde at kunne opbygge et vidensarkiv, som teamet vil kunne bruge mere aktivt til at løfte både den faglige viden indenfor et felt og samtidig gøre museets analyseapparat bedre. Den enkelte medarbejder vil kunne få et større fagligt udbytte af arbejdet. Forarbejdet med omorganiseringen er igangsat, og teamet forventer at kunne arbejde efter en ny arbejdsmodel i løbet af 2015. Nyere Tids temadag om kulturmiljøer gik til Vestlolland, hvor teamet bl.a. så på købmandsgårde i Nakskov. Her kigges på den fredede gård i Søndergade 25. Henvendelser Museet stiller samlingen til rådighed i forbindelse med forespørgsler og eksterne studiebesøg. I 2014 har museet bl.a. hjulpet Region Sjælland med materiale til sagsbehandling af en jordforureningsag ved den gamle Stensbo maskinfabrik ved Hunseby. 2012 2013 2014 Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 23 9 15 Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 12 5 20 Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 3 5 9 Egensfinansierede arkæologiske undersøgelser – inkl forskningsgravninger 2 2 2 Nøgletal Finansiering arkæologi MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 117 Evaluering af Museum Lolland-Falsters milepæle for 2014 forvaltning af museumsloven - - - - - - - - - - - 118 Implementering af SharePoint til intern sagsbehandling og som samarbejdsplatform med kommuner og større bygherrer status: Overføres til 2015 efter ansættelse af ny kommunikationskoordinator og web-master Implementering af sagsbehandler GIS (som fælles værktøj for museets og kommunernes sags behandlere) status: Udkast til intern sagsbehandler GIS er lavet (der sigtes på en simpel model). Den vil ikke omfatte kommunens sagsbehandlere, idet Guldborgsund og Lolland Kommuner allerede foretager konfliktsøgning i forbindelse med deres myndighedsbehandling af bygge-/an lægssager, landzonetilladelser m.v. Implementering af månedlige forvaltningsmøder, hvor videnspotentialet og det økonomiske grundlag for igangværende og kommende arkæologiske undersøgelser fremlægges og diskuteres status: Afholdes løbende efter behov – pt. hver anden måned Arkæologiske undersøgelser i forbindelse med elektrificering af jernbanen i samarbejde med Banedanmark status: Er i gang Arkæologiske undersøgelser forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt status: Gennemføres planmæssigt. Arkæologisk analyse forud for Storstrømsforbindelsen status: Er afleveret. Evt. udviklingsprojekt i samarbejde med Greve og Østsjællands Museum om varetagelsen af nyere tids kapitel 8 arbejde: Inden museerne havde fået lagt plan om en fornyet ansøgning til projektet, var midlerne fra Kulturstyrelsen blev tildelt et andet dansk museum, hvorfor projektet i 2014 blev (evt. midlertidigt) skrinlagt. Dokumentationen af ejendomme, der står til nedrivning forud for anlæggelse af Femern forbindelsen: I 2014 er der blevet udarbejdet to rapporter for ejendommene Gl. Badevej 1 og Gl. Badevej 5. Femern A/S har ikke villet betale for disse undersøgelser. Alligevel har museet prioriteret at fortsætte indsamlingen af materiale fra ejendommene, som skal nedrives. I øvrigt er der ikke blevet nedrevet flere ejendomme i 2014, hvorfor museets arbejde har været sat på pause. Museet mangler dog at få færdiggjort og afrapporteret fire nedrivningssager til Femern A/S ved årsskiftet 2014/15. Revitalisering af torvet i Nykøbing: Der blev i 2014 gennemført en arkitektkonkurrence. Nu afventer finansiering. Afslutning og afrapportering af Bygningskultur 2015 inden udgangen af 2014: Arbejdet med de historiske undersøgelser af Lolland-Falsters fredede bygninger er fortsat i 2014 og ventes afsluttet i 2015. Facaderåd Nysted/Nykøbing F. og Kulturmindeforeningen i Nykøbing F. samt Bevaringsforenin gen i Maribo: Museet har gennem sine pladser i Nysted og Nykøbing F. facaderåd haft indflydelse på byggesager i disse to byer. Endvidere samarbejder museet med Kulturmindeforeningen i Nykøbing F. og Bevaringsforeningen i Maribo omkring forskellige bygge-/nedrivningssager samt lokalplaner. Museet er repræsenteret i Bevaringsfonden for Guldborgsund Kommune. MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Kvalitetssikring: Forvaltningsgang og nøgletal til Danske Museer i tal 2011 2012 2013 2014 Hvor mange lokalplaner har museet bidraget til 27 15 16 15 Hvor mange lokalplaner har museet deltaget i formuleringen af 25 7 7 5 Hvor mange lokalplaner har museet fået foretaget ændringer i 16 2 7 12 Hvor mange bygge- og anlægssager har museet fået til gennemsyn 1.664 1.500 1.000 2.128 Hvor mange bygge- og anlægssager har museet gjort indsigelser til 60 29 18 0 Hvor mange gange har myndigheden fulgt museets indsigelser 15 1 0 0 Hvor mange gange har museet foretaget uopfordret henvendelse til bygherrer i forbindelse med anlægsarbejder 15 28 24 49 Hvor mange gange har museets samarbejde med bygherre/planmyndighed bidraget til at sikre kulturarven 31 45 26 21 Hvor mange mindre arkæologiske forundersøgelser har museet gennemført 5 3 5 9 Hvor mange egenfinansierede arkæologiske undersøgelser fra museet gennemført 1 2 2 2 Hvor mange gange har museet været i dialog med bygherre om formidlingstiltag i forbindelse med arkæologiske undersøgelser 4 3 3 3 Medarbejdere MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 119 Turistinformationen v. Joan Mikolajek Nielsen, turistmedarbejder 2014 er det første år i Museum Lolland-Falsters nye fireårige aftale med Guldborgsund Kommune om driften af turistinformationen i Nykøbing Falster. Museets medarbejdere er glade for, at kommunen valgte os til at fortsætte arbejdet. Opgaverne i turistinformationen er mange og forskelligartede og går, som det fremgår af det følgende, langt ud over bare at svare på spørgsmål fra turisterne. I Turistinformationen udarbejdes hver måned en aktivitetsliste for Guldborgsund Kommune, som opdateres løbende med nye arrangementer. Der er ligeledes udarbejdet eventkalender for Guldborgsund Kommune gældende fra maj til september 2014, som viser de større arrangementer i området. Begge er rundsendt på mail til turistbureauer, Info-cafeer på Lolland-Falster, hoteller, campingpladser mv. til information. Til internt brug for det faste personale og sæsonansatte er der udarbejdet en turistmanual, som er et arbejdsredskab, og som opdateres løbende. Endvidere er udarbejdet liste over B&B på Lolland-Falster samt liste over shelterpladser på Falster. Publikumsmappe over restauranter / spisesteder er også under udarbejdelse. Turistinformationens nye hjemmeside, som findes på Museum Lolland-Falsters hjemmeside, opdateres løbende med relevante links. Siden er oversat til engelsk og tysk. Der er egen facebookprofil for Turistinformationen, hvor aktuelle og relevante arrangementer postes. Et godt besøgt medie, hvor mange deler og søger informationer til deres ferie. Joan i turistinformationen. Den nyindkøbte publikums-iPad er indkodet med apps til attraktioner i Nykøbing F. Samtidig tilbydes gratis Wi-Fi forbindelse for at kunne tilgodese turister, som søger informationer digitalt. Ved indgangen til Turistinformationen kan turister, som kommer uden for åbningstid, bl.a. orientere sig om overnatningsmulighederne i Nykøbing F. i det opsatte vægskab, eller de kan tage et Lolland-Falsterkatalog i plexiglas-kassen nedenfor. Til sæsonen havde Museum Lolland-Falster designet og fået trykt 10.000 stk. turistfoldere over seværdighederne i Nykøbing F. Det har vist sig at være en meget populær folder, som har manglet på hylden. Endvidere er der trykt husfoldere for alle 3 udstillingssteder til brug for gæster med kulturelle interesser. 120 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Museum Lolland-Falster havde i sommeren 2014 i samarbejde med Turistforeningen aftalt guidede byture i sæsonen. Fra Turistforeningen v/ Grøndahl, som går i juli og august, er der planlagt 7 ture. Fra Museum Lolland-Falster vil formidler Anne Elmer gå 3 guidede byture i festugen. Turene har forskellige temaer, og der vil være indlagt besøg på Falsters Minder. Turistinformationen har indgået samarbejdsaftale med Hotel Falster om Kulturpakke med overnatning i lighed med den aftale, som museet i mange år har haft med Hotel Maribo Søpark. Der er indgået samarbejdsaftale med Sejlerforeningen og roklubben om levering og opfyldning af brochurer i sæsonen for at imødekomme sejlerfolket. Der er i lighed med 2013 indgået aftale med Turistforeningen og Kirkekontoret om salg af kirkekoncertbilletter. De 3 turistbureauer - Nykøbing F v/ Joan M. Nielsen, Marielyst v/ Marie Kjær Christiansen og Maribo og Nakskov v/ Henriette Lund Pedersen - har oprettet en ERFA-gruppe, som har mødtes 3 gange for at tale om udfordringer og udveksle erfaringer. Disse møder har været meget udbytterige. Vi mødes også i andre sammenhænge til møder i De 7 turistforeninger, i vores respektive turistforeninger, BLF, opstartsog evalueringsmøder i kommunerne og andre relevante turistmæssige sammenhænge. Nøgletal for Turistinformationen År Samlet Heraf danske Heraf udenlandske 2011 fra 28/5 6.326 3.504 1.629 2012 11.808 8.168 2.445 2013 7.987 3.682 2.756 2014 8.590 3.255 3.984 Turistinformationen og Falsters Minder MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 121 Museumsbutikkerne v. Dorthe Fibæk, butiksleder Vi indledte sæsonen med at få lidt inputs på forskellige områder. Først var vi oppe og besøge Frilandsmuseet i Lyngby, hvor vi blev vist rundt i museets butik og hørte om drift og indkøb, hvorefter vi var rundt og se husene udenfor. Det er altid inspirerende og lærerigt at se, hvordan andre driver forretning, få inputs og se nye steder. Derefter havde frontpersonalet efterspurgt et tyskkursus, så de var bedre rustet til sæsonens mange turister, og det fik de af museet frivillige, og tidligere tysklærer, Lissi Thiim. Så var vi klar til at gå en sæson med en masse glade besøgende i møde. Fra maj til september har vi haft stor glæde af tre nye sommermedhjælpere. De har været på ReventlowMuseet Pederstrup, Frilandsmuseet og Falsters Minder, og de er blevet lært op til at kunne træde til alle tre steder, hvilket har givet en stor fleksibilitet. De har leveret god service og ikke mindst udvist stor interesse inden for det historiske felt. Det har været en positiv oplevelse både for kunder og det faste personale og er bestemt noget, vi kommer til at gøre i årene fremover. Dette år har budt på en renovering af Stiftsmuseets butik. Det startede med, at det tunge mørke gulvtæppe i butikken blev fjernet, og frem kom det smukke, originale klinkegulv. Det har løftet hele rummet og gjort det imødekommende og lyst. Der er blevet malet, og egetræsmøblerne er skiftet ud med to hvide vægreoler, hvor det forenklede varesortiment er kommet til sin ret. Der er kommet 2 store runesten ind i butikken – de er placeret i hver sin ende og forbinder butikken og museet på fineste måde. Stiftsmuseets nye butik Vi har i 2014 valgt at deltage i Engestoftes markeder, både på sommermarked og til deres julemarked. Sommermarked var samme weekend som vores eget Damptræf, og det gav derfor god mening af have en bod med fra Den gamle købmandshandel. Vejret var med os, og vi havde fornøjelsen af utrolig mange glade besøgende. Julemarked var en overvældende succes ikke kun for Engestofte, men også for os som standholdere. Engestofte have et flot besøgstal på 5500, og det resulterede i, at vi fik et flot salg. Både under sommer- og julemarkedet lagde vi stor vægt på at få formidlet budskabet om vores fire udstillingssteder, og vi fik uddelt et utal af foldere og talt med mange interesserede kunder. Det er et stort arbejde at deltage på disse markeder, men med det gode resultat er det bestemt det hele værd. I november deltog vi i Bogforum i Bella Center. Det var ODM, der stod for standen, og vi var 12 forskellige museer, der deltog. Det var en stor succes, og vi var det museum blandt de 12, der solgte flest bøger. Vi kunne uden tvivl have solgt flere, men der var sat en maksimumbegrænsning på, hvor mange vi måtte have med fra begyndelsen. Alle standens bøger blev solgt sammen med et net, hvori de 12 museers foldere var i, så på den måde fik vi udbredt kendskabet til os alle. Det var velorganiseret, og det er helt sikkert en messe, vi gerne vil være på igen. Vi er i løbet af 2014 blevet mere synlige på de digitale medier, ikke kun på vores egen hjemmeside men også på Facebook, hvor vi på nogle opslag har en rækkevide på 5.500 og en aktiv dialog med vores brugere. 122 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Personale 2014 Fastansat personale Elisabeth Abildtrup Webkoordinator, redaktør, Åbne-Samlinger Børge Andersen Museumsassistent Hans Jørgen Andersen Webmaster, Åbne-Samlinger Jesper Andersen Administrationschef Jesper Munk Andersen Museumsinspektør/Historiker Marie Brinch Museumsinspektør/Arkæolog Lene Tønder Buur Museumsinspektør/Historiker Ansat 13/3 Anne Vibeke Knöchel Christensen Arkæolog Kim Czuba Museumsassistent Peter C. M. Deichmann Arkæolog Anne Elmer Kultur- og naturformidler Christian Flensborg Arkæolog Steen Forsberg Museumsassistent Rasmus Fürst Museumsassistent Henrik Gram-Hansen Tekniker Peter Wilcken Hacke Museumsassistent Birgit Wilster Hansen Magasinforvalter Christina Hansen Museumsassistent Inge Marie Hansen Mentor Katrine Kølle Hansen Museumsinspektør/Arkæolog Marianne Hansen Museumsassistent Tom Hansen Museumsassistent Inger Bech Hebelstrup Arkæolog Lykke Herlov Museumsassistent Stine Jæger Hoff Museumsinspektør/Arkæolog MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Ophørt 31/12 123 Thor Holmboe Museumsassistent Elisabeth Holmen Museumsassistent Louis Husballe Teknisk koordinator Bente Høppner Museumsassistent Anna-Elisabeth Jensen Souschef/Arkæolog Finn Jensen Murer John Arne Jensen Tekniker Lars Ewald Jensen Museumsinspektør/Arkæolog Carsten Malmros Jensen Tømrer og tækker Søren Jensen Arkæolog Theis Zetner Trolle Jensen Arkæolog Birthe Johansson Sekretær/Assistent Yvonne Kanstad Museumsassistent Dirk Keil Kulturantropolog Ansat 1/3 Lise Klinke Bogholder Ophørt 30/11 Steen Knudsen Arkæolog Gry Jannice Kristiansen Arkæolog Anne Larsen Museumsassistent Freddi Larsen Museumsassistent Lisbeth Hovmand Larsen Bogholder Leif Plith Lauritsen Leder af drifts- og bygningsbevaringsafd. Simon Madsen Museumsassistent Dorthe Fibæk Magnusson Butiksleder Erik Mandrup-Poulsen Museumsassistent Anne-Lotte Sjørup Mathiesen Formidlingsinspektør/Historiker Lars Meldgaard Museumstekniker Signe Fog Mogensen Arkæolog 124 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Ophørt 17/6 Ansat 1/12 Nadja Malika Kring Mortensen Arkæolog Thomas Bogtoft Møller Museumsassistent Bjørnar Måge Museumsinspektør/Arkæolog Anders Jon Nielsen Museumsinspektør/Arkæolog Joan Mikolajek Nielsen Turistmedarbejder Mads Nielsen Rengøring Marianne Nielsen Sekretær Rebecca Nylander Nielsen Rengøring Pernille Stoktoft Oddershede Arkæolog Jane Oksbjerg Arkæolog Rikke Lund Pedersen Arkæolog Thit Birk Petersen Arkæolog Bente Philippsen Arkæolog Katha Qvist Museumsinspektør/Etnolog Anders Rasmussen Museumsinspektør/Arkæolog Kurt Rügge Tekniker Ulla Schaltz Direktør/Etnolog Disa Lundsgård Simonsen Arkæolog Terje Stafseth Arkæolog Anine Madvig Struer Arkæolog Niels Stryger Museumsassistent Leif Stævngaard Museumsassistent Søren Anker Sørensen Specialkonsulent/Arkæolog Kasper Høhling Søsted Museumsinspektør/Arkæolog Pia Terp Museumsassistent Brian Westen Arkæolog MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Ophørt 31/7 Ophørt 31/10 125 Projektansatte (Nyere Tid) Hanne Christensen Historiker Honoraransat Camilla Adler Jensen Etnolog Ophørt 31/1 Helle Ålsbøl Historiker 17/2 - 31/12 Projektansatte (Arkæologi) Lilith Gummer Carlslund Andersen Arkæolog 10/2-31/12 Lene Blindbæk Feltassistent 22/4-31/12 Andréa Borgius Arkæolog 5/5-31/12 Søren Brøgger Arkæolog 5/5-30/11 Mette Arenfeldt Christensen Arkæolog 28/4-31/12 Søren Davidsen Arkæolog 28/4-31/12 Jakob Fink Feltassistent 18/8-31/12 Petra Hansen Arkæolog 19/5-31/12 Nadia Haupt Arkæolog 17/2-26/9 Marc Kaspersen Hauge Feltassistent 4/8-31/12 Gitte Lambertsen Hjortlund Feltassistent 4/8-30/11 Anne Sofie Jørgensen Feltassistent 16/6-31/12 Morten Henneberg Knudsen Feltassistent 5/5-31/12 Lukas Knöfler Feltassistent 17/2-30/11 Sara Lea Døhr Kronvang Arkæolog 18/8-31/12 Ditte Krogsgaard Kröner Feltassistent 22/4-30/11 Trine Kühne Arkæolog 17/3-31/12 Pia Katrine Lindholt Arkæolog 17/3-31/12 Line Aaberg Lund Feltassistent 18/8-31/12 Karen Lundstoft Feltassistent 24/3-31/8 Erling Mario Madsen Arkæolog 1/1-31/5 126 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Jette Maria Nørgaard Madsen Arkæolog 8/12-31/12 Kirstine Grønlund Monberg Feltassistent 5/5-31/12 Simon Gehlert Nissen Feltassistent 17/2-31/12 Anna-Sara Noge Arkæolog 20/1-31/12 Line Marie Olesen Arkæolog 29/4-31/12 Kirsti Pedersen Arkæolog 4/8-31/12 Lisbeth Pedersen Konsulent 1/8-31/12 Lea Hillebrenner Pind Arkæolog 22/4-30/11 Mette Trap Rabitz Arkæolog 22/4-31/12 Anders Rosendahl Arkæolog 22/4-31/12 Syver Smukkestad Arkæolog 28/4-31/12 Signe Groot Terkelsen Feltassistent 4/8-31/12 Karen Green Therkelsen Arkæolog 14/7-31/12 René Winther Arkæolog 28/4-31/12 Ellen Julie Østergaard Arkæolog 28/4-30/11 Per Frederik Sidenius Kehler Tekniker 14/7-31/12 Kim Flemming Larsen Tekniker 4/8-31/12 Kathrine Monsrud Ekelund Akademisk assistent 1/9-31/12 Karin Naja Ingvorsen Butiksafløsning 22/5-31/10 Caroline Mia Krag Butiksafløsning 22/5-31/12 Ida Sonberg Butiksafløsning, rengøring m.v. 22/5-31/12 Øvrige projektansatte Øvrige timelønsansatte MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 127 Mentorordning Martin Bredsgaard 1/1-26/1 Jeanette Hoelgaard 1/1-23/2 Nicolai Privrat 1/1-30/6 Morten Skotte Revalidering 1/1-30/11 Cecilie Yun Jakobsen 11/2-12/5 Helle Thomassen 19/2-10/4 Tine Østergård Jensen 1/1-16/2 Ole Refer Jensen 22/4-27/7 Helle Thomassen Løntilskud 1/6-31/11 Elisabeth Kruse 10/6-13/7 Jeanette Hoelgaard 16/6-7/8 Henrik Michael Hansen 29/7-19/12 Arne Larsen 12/8-15/12 Hans Henrik Andersen 5/11-31/12 Maria Kerkling 27/10-19/12 Ruth Tange 18/11-2/12 Gerd Grohmann 17/11-31/12 Sussi Hegum 24/11-19/12 Nick Stævngaard 17/11-19/12 Virksomhedsforlagt skolepraktik Michael Christensen CELF - murer 18-27/6 Martin Koch Larsen CELF - murer 17-27/6 Daniel Ulsaker CELF - murer 17-27/6 Møllebakkeskolen 3-7/2 Erhvervspraktikanter Kasper Piil Eriksen 128 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 Øvrige praktikanter Mareike Elisabeth Haak Fachhochschule Stralsund Baltic Management Studies 1/10-31/12 Kurser og efteruddannelse Administration, ledelse, arbejdsmiljø Dato Titel Arrangør Sted Deltager 27.02.2014 Brush up personalejura MAQ Lawfirm København MN marts-juni 2014 Mini-MBA PROBANA A/S E-learning KHS 05./21./26.05.2014 Førstehjælp og Nykøbing Falsters brandbekæmpelse Brandvæsen Museum LollandFalster AE/HGH/RLP/AMS/ TBP/DLS/JO/LP/ AVC/KQ/RLP/THH/ BA/LK/MN/AR/CMJ 16./17.09.2014 15./16.12.2014 Ledelsesseminar Thomas Ryan Museum Lolland Falster Internat Sommerhus Marielyst DF/BWH/LPL/JEA/ AEJ/ULS/KHS/LTB DK/JMA/SAS/LEJ/ BM/ELA/ASM/MN/ SK/MB/AR/AJN 09.10.2014 Psykisk arbejdsmiljø Økonomi og personale A/S København MN 02.-04.12.2014 Målrettet arbejdsmiljøuddannelse for museumsansatte ODM Vartov København LPL 18.12.2014 Øget professionODM+MLF alisering af museets arbejde med frivillige Museum LollandFalster AE/JMA/BWH/AEJ/ DF/ULS m.fl. 13.01.-14.02.2014 Restaureringsuddannelsen modul 1a5 Syddansk Erhvervsskole Odense FJE 22.01.2014 Mobile billeder LFF Historiens Hus, Odense TBM 04.-06.05.2014 Studietur Kunsthis- Museum Sønderjyl- Kunsthistorisches torisches Museum land Museum Wien Wien (Magasintur) Bevaring MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 BWH/ULS 129 13.05.2014 Magasinteamets studietur: Fællesmagasinet Vejle Museum LollandFalster Fællesmagasinet Vejle BWH/BHH/BA/ EMP/JEA/LOH/THH 03.11.-05.12.2014 Restaureringsuddannelsen modul 2a5 Syddansk Erhvervsskole Odense FJE 21.11.2014 Det ny Moesgård Museum, fyraftensmøde KEP (Konservatorenes Efteruddannelses Pulje) Moesgård BWH Formidling 28.08.2014 Få gang i medierne ODM Vartov, København ASM 20.02.2014 Kursusdag i gamLars Ewald/Søren melt træ, fototeknik A. Sørensen MLF og -grammetri Feltstationen 03./04.02.2014 Introduktion til Regin på kulturhistoriske museer Vartov København BM 07.05.2014 Naturvidenskabeligt arkæologikursus Museum LollandFalster Feltstationen Alle feltarkæologer ansat på Femernprojekt 15.05.2014 Internt Fotokursus Museum LollandFalster Feltstationen Alle feltarkæologer ansat på Femernprojekt 21.06.2014 Fund og fortidsminder København BM 07.05.2014 Mini-kursus i Bente Phillippsen, naturvidenskabelig Museum Lollandarkæologi Falster Feltstationen AVC 21.01.2014 Brush up kursus ODM Vartov, København SJH/NKM 22.01.2014 InDesign Museum LollandFalster Biblioteket i Nykøbing AE/ELA/DF/KQ/TBP første semester 2014 Projektstyring i praksis SmartLearning E-learning ELA Indsamling og registrering Kulturstyrelsen AVC/ASJ Det digitale museum 130 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 22.01.2014 Introduktion til digital arkæologi Nadja Kring Mortensen, Museum Lolland-Falster Feltstationen AVC 27.03.2014 MapInfo Tour Pitney Bowes Scandic Hotel København AVC/ASJ/NKM 04.07.2014 Minikursus i Excel Nadja Kring Mortensen, Museum Lolland-Falster Feltstationen AVC 27.08.2014 Google Analytics for Peytz Analyses webmedarbejdere København ELA 20.10.2014 Linked-In Kursus Dansk Magisterforening, Museum Lolland-Falster Feltstationen AVC/AEJ med mange flere 03.11.2014 Udvidet GIS-informationskursus Lars E. Jensen, Museum LollandFalster Feltstationen AVC Værtens bedste værter Dr. Emil Marielyst DF 08.-10.04.2014 TR grundkursus 1 Dansk Magisterforening Hotel Sixtus Middelfart AVC/TBP 09.-11.09.2014 TR grundkursus 2 Dansk Magisterforening Hotel Prindsen Roskilde AVC/TBP 13./14.11.2014 Statistik for ikkestatistikere Dansk Magisterforening Dansk Magisterforenings lokaler i København AVC Sted Deltager Butiksområdet 26.06.2014 Tillidshverv Seminarer, Workshops og konferencer Dato Titel Arrangør Januar 2014 07.01.2014 Naturpark MariLolland Kommune Bangs Have Maribo AE bosøerne Workshop 17.01.2014 Opsamling udgravningskampagne Hoby 2013 Nationalmuseet og NNU, København Museum LollandFalster MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 AEJ/KKH/AJN/ULS 131 22.01.2014 Erfaringsudvekslingsworkshop Interreg IVa sekretariatet Rødby-Puttgarden AEJ 28.01.2014 Gentænkning af bykerner og købstæder, Bygningskultur 2015 Kommunenetvær- Præstø ket 30.01.2014 Levende Kulturarv – på bygningens præmisser Kulturstyrelsen Borreby Herregård JMA 20.02.2014 Fotoworkshop Museum LollandFalster Feltstationen Alle arkæologer ansat på Femernprojekt 20.02.2014 Træ i arkæologi, Workshop Museum LollandFalster Feltstationen Alle arkæologer ansat på Femernprojekt 26.02.2014 Workshop om Museum Lollandkunst- og kulturhis- Falster torisk formidling – museer og kommuner Rødbyhavn LTB/KQ/ULS 10.-12.03.2014 Seminar ODM’s internationale formidlingsseminar ODM Kolding AE/ULS/AEJ 11.03.2014 Udkantspuljen/ Udkantsnetværk puljemøde Udkantspuljen Sønderborg LTB 18.-20.03.2014 Museum Lighting & LED Conference (Konference og workshop) ODM Ingeniørhuset, København BWH 19.03.2014 Informationsdag og Museum Lollandworkshop sammen Falster med de kommunale natur- og plan-sagsbehandlere Rødbyhavn LTB/KQ/KHS/KKH/ SJH (AEJ) 19.03.2014 Transgovernance Guldborgsund Workshop Culture Kommune Rostock-Guldborgsund Fuglsang DK/AEJ LTB Februar 2014 Marts 2014 132 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 25.03.2014 Intranet som HRværktøj 27.03.2014 31.03.2014 Intra2 København ELA Dialogmøde NaRUC tionalt videnscenter for Historie og kulturarv RUC AE Faglig dag – Praksis omkring danefæ Nationalmuseet København AR/SJH/KHS 02-03.04.2014 Bestyrelsesmøde Baltisk Museumsnetværk Riga ULS 09.-11.04.2014 Humans, Animal, Aarhus Universitet Moesgård MuMobilities – explorseum ing new socioeconomic constellations in the 3rd millennium BCE BM 22.04.2014 ArchaeoScience København LEJ/SJH 28.04.2014 Borgforsker Forum ”Magt - Borg og landskab” Vordingborg LPL 29.04.2014 Museumsnetværk Guldborgsund Traktormuseet Eskilstrup AEJ/ULS 29.-30.04.2014 Studietur til sjællandske herregårde Herregårdspuljen Nordvestsjælland v. Britta Andersen, Gammel EstrupHerregårdsmuseum JMA 07.05.2014 Styregruppe MusBelt Fuglsang ULS/DK/AEJ 13.-15.05.2014 Syltholm ekskursion og workshop Stenalderseminar 1. del Museum LollandFalster Lolland-Falsters stenalderkystlandskab (Nykøbing) ASN/AR/ASM/AVC/ PCD/NKM/BW/LEJ/ SAS/SFM/TS/SJ/SK/ KL/BM/ 15.05.2014 Syltholm Stenalderseminar Museum LollandFalster Globen i Holeby Alle arkæologer på Museum LollandFalster 19.05.2014 Arkæologisk GISforum Kulturstyrelsen Kulturstyrelsens AVC/SJH lokaler i København April 2014 Statens Naturhistoriske Museum Maj 2014 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 133 23.05.2014 Stenalderseminar Forhistorisk afdeling på Københavns Universitet 26.05.2014 Formidlingsseminar Kulturstyrelsen KUA2 Amager Alle udgravningsledere på Femernprojektet Kronborg ULS/AEJ Juni 2014 04.-06.06.2014 The Baltic Sea – a Mediterranean of North Europe 18.06.2014 Digital opbevaring, ODM Digital journalisering, Copyright Regler, Fælles museums IT Moesgård Museum HJA/SJH 18.06.2014 Guest-lecture, Stephanie Norby, The Smithsonian: ”From Portal to Platform: New Web-based Learning Paths” RUC DK 18.-21.06.2014 Buildings and Soci- Buildings In Society in an Historical ety International Perspective BISI Belfast LPL 20.06.2014 Festskrift til Manfred Gläser Lübeck AEJ Geologiske og Gdansk arkæologiske institutioner I Gdansk RUC-CBIT Bereich Archäologie Lübeck LEK/SAS August 2014 28.08.2014 Why 3D med Aarhus Universitet Moesgaard oplæg “The use of 3D photogrammetry for on-site recording of Stone Age wood from a droned huntergatherer landscape” TZJ 28./29.8.2014 MusBelt Sommerworkshop Lübeck DK/AEJ/ULS 27.06.2014 Forskningsseminar ODM Odense JMA/AEJ Nordisk Frilandsmuseums møde Gotland LPL MusBelt, MLF September 2014 02.-05.09.2014 134 Museet i Visby og Frilandsmuseet MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 18.-21.09.2014 Gods, herregård og Nordisk Slots- og Fyn herskab i 1600-tal- Herregårdssympolets Norden sium JMA 21.09.2014 Sammenslutningen Danske Amatørarkæologer - Årsmøde SDA Osted SAS 21./24.09.2014 Årsmøde Network of Museums in the Baltic Turku Finland AE/AEJ 22-23.09.2014 Årsmøde Kulturstyrelsen Nyborg Strand ULS 30.09-01.10.2014 Dansk-svensk museumskonference MUSUND Malmø ULS 30.09.2014 Kick off Lolland Kommune Lolland kommunes kultur og fritidsplan Søllested AEJ 01.10.2014 Fehmarnbelt-Days København DK 08.10.2014 Lancering og fejring Nationalmuseet af Nationalmuseets Samlinger Online Nationalmuseet HJA 10.10.2014 Middelalderens landbebyggelse Landsby Puljen Moesgård LPL 16.-22.10.2014 Stadtarchäologie im Hansaraum X Bereich Archäologie Lübeck LPL 22.10.2014 Fælles årsmøde Lolland og Guldborgsund kommuners museumsnetværk Museum LollandFalster Stiftsmuseet KQ/AE/ELA/AEJ 21.10.2014 Workshop: RUC og RUC-RUCMUS MusBelt RUC DK 23.10.2014 Digitale virkemidler Alexandra Instituttet Den Gamle By, og Midtjysk turisme Århus AE 27.10.2014 Interreg-konference RegioSKILL DK Oktober 2014 Femern A/S Eutin MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 135 29.10.2014 Internationalt Sym- Universiteterne Det Kgl. Danske Vi- KME posion: Environmen- KUA, AAU, AU, ITU denskaber Selskab tal Entanglements Art, Technology and Natures 30.10.2014 Neolitisk Netværk Museum Sydøstdanmark Vordingborg BM/KGT/NM/TS/ SAS/SJ/MB 04.11.2014 Interreg 4a Erfaringsudvekslingsworkshop Interreg 4a sekretariatet Færgen RødbyPuttgarden AEJ 04./05.11.2014 Seminar Udkantspuljen Udkantspuljen Sønderborg DK/LTB 06.11.2014 Tysk-Dansk semiKreis Ostholstein nar om udvikling af Interreg 5Aprojekt(er) om naturkvalitet og bæredygtig turisme Puttgarden DK 06-09.11.2014 Årskonference Bologna ULS 10./11.11.2014 Vannanlegg på og Norsk Herregårdrundt Herregårdene snettværk Elingaard Herregård, Norge JMA 12./13.11.2014 ODMs faglige Orienteringsmøde Kolding LTB/KQ BM/SAS/ LEJ/ASM/KHS/AR/ MB/AEJ/ULS/BWH 19.11.2014 Workshop Interreg Fehmarnbelt De5A velopment Holeby DK 22.11.2014 Stormøde ny kulLolland Kommune tur- og fritidspolitik Nakskov DK/ULS/AEJ 25.11.2014 SARA Sorø LTB/HJA 27.11.2014 Fehmarnbelt work- Business LF&RUC shop Holeby DK 02.12.2014 Kick-Off-Conference Interreg 5A INTERREG Lübeck DK/AEJ/ULS 03.12.2014 MusBelt Interreg Oldenburg DK/AEJ/ULS/MEH November 2014 NEMO ODM Kulturstyrelsen December 2014 136 MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 09.12.2014 KIP-dag (kap. 8) Museum LollandFalster Lolland MUSEUM LOLLAND-FALSTER ÅRSBERETNING 2014 DK/LTB/KQ/JMA 137
© Copyright 2024