Det betaler sig at opføre sig ordentligt 3D print
0 220 34 5 MAGASINET OM PROFESSIONEL TEKNIK 35 5 3 66 7 59 8 3576 Egetæpper: Det betaler sig at opføre sig ordentligt 3D print: En helt ny verden Samarbejde: Der er fremtid i lange forhold 35 7 659 8 IMS: Idea Management System IKEA: People & Planet Positive Robotteknologi: Vi står foran en revolution År 2050: Et kig i krystalkuglen... Kabler: Snyd kobbertyven Alfa Laval: Verdensmester i separation 9 INDHOLD 4 EGETÆPPER: DET BETALER SIG AT OPFØRE SIG ORDENTLIGT Egetæpper er en af Europas største tæppeproducenter. Virksomheden væver og farver alle sine tæpper på højteknologiske fabrikker i Danmark, og alt i virksomheden kredser om design, respekt og miljø, og det er ingen tilfældighed. 10 3D PRINT: EN HELT NY VERDEN Udtrykket 3D-print er de seneste år blevet et kendt udtryk, men det er stadig kun de færreste, som rent faktisk har stiftet kendskab til selve teknologien... 12 SAMARBEJDE: DER ER FREMTID I LANGE FORHOLD Langsigtede samarbejder medfører en række fordele for kunderne, der strækker sig langt ud over det banale prisspørgsmål. 16 IMS: IDEA MANAGEMENT SYSTEM Det kræver en fokuseret indsats og den rette innovative kultur for at få succes med et Idea Management System... 18 IKEA: PEOPLE & PLANET POSITIVE Modsat hvad man måske forestiller sig, bruger Ikea ikke meget tid på at regne på, om CSR kan betale sig. Alligevel er de ikke i tvivl om, at samfundsansvar er en god forretning. 24 ROBOTTEKNOLOGI: VI STÅR FORAN EN REVOLUTION - heldigvis en mere fredelig og særdeles produktiv en af slagsen: nemlig inden for anvendelse af robotteknologi. 30 ÅR 2050: ET KIG I KRYSTALKUGLEN Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at opfinde den... 32 KABLER: SNYD KOBBERTYVEN Ved at anvende kabler af aluminium i stedet for kobberkabler kan man langt hen ad vejen forhindre de kostbare og tidsslugende kobbertyverier, der nærmest vokser med eksplosiv fart... 36 ALFA LAVAL: VERDENSMESTER I SEPERATION På det vestlige Lolland ligger en af Danmarks mest fremgangsrige og specialiserede virksomheder... 2 Udgivet af © Hans Følsgaard A/S 2015 Ansvarshavende redaktør Jørgen Stenberg Tilrettelæggelse Helle Aaker Redaktion John Folkmann Layout Designspace.dk Tryk Guldmann Grafisk Oplag 1200 Denne udgivelse er underlagt gældende lov om ophavsret og copyright. Artikler og billeder må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra udgiver. Hans Følsgaard A/S Theilgaards Torv 1 DK - 4600 Køge Tel: +45 4320 8600 [email protected] www.hf.net Det menneskelige aspekt Udviklingen går stærkt – meget stærkt. Robotterne har indtaget scenen og den næste industrielle revolution er allerede godt i gang. Den fjerde industrielle revolution – eller Industri 4.0, som begrebet er døbt i tysk industri – ideen om, at vi bevæger os fra den tredje industrielle revolutions implementering af IT og elektronik og videre mod den fjerde, hvor Big Data og cyber-fysiske systemer bliver næste omdrejningspunkt. Vi må forberede os på store forandringer I fremtiden vil vi kunne printe vores mad på en 3D printer eller få den bragt af en drone, få en robot som kollega og blive transporteret hjem i en førerløs taxa bestilt via vores digitale voice-aktiverede armbåndsur. En fremtid vi måske har vanskeligt ved at forestille os i dag, men som vi efterhånden har måttet erkende, så er udviklingen ofte langt mere imponerende end vores egen fantasi. Ingen kan spå om fremtiden, men vi har selv indflydelsen, ved først og fremmest at følge med udviklingen og især ved selv at være med til at skabe den. Fremtidsfakta, vi dog ikke kan være i tvivl om, er at vi lever længere, bliver flere og flere på kloden og at vi stadig kun kan dele de samme ressourcer. Ingen kan være i tvivl om, at det kræver et intensiv fælles ansvar - som mennesker og især som virksomhed at passe på kloden og dermed vores fremtidige eksistens. Bag alle tekniske løsninger er der mennesker Dette magasin har ud over spændende temaer om fremtidens teknik også artikler, som omhandler vores globale sociale ansvar. Vi er meget stolte over at have verdensmesteren i separation Alfa Laval med og at firmaer som IKEA og EGE tæpper har sagt ja til at være med i denne udgave af TeknikPartner med deres syn på, og arbejde med CSR. Følsgaard er selv medlem af UN Global Compact, og vi lærer gerne af andre firmaers erfaringer på området. CSR og Følsgaards syn på langvarige samarbejder mellem kunder, leverandører og os selv, passer særdeles godt sammen. Det giver tillid og indsigt, og grundlaget for at være en attraktiv Teknikpartner. Og netop det at være TeknikPartner er en altdominerende styrke hos Følsgaard, som driver os fremad mod bedre produkter, konkurrencedygtige løsninger, større kompetencer og menneskelige egenskaber - til gavn for alle vores samarbejdspartnere nu og i fremtiden Jørgen Stenberg Administrerende direktør 3 9 Egetæpper er en af Europas største tæppeproducenter. Virksomheden væver og farver alle sine tæpper på højteknologiske fabrikker i Danmark, og alt i virksomheden kredser om design, respekt og miljø, og det er ingen tilfældighed. 4 Det betaler sig at opføre sig ordentligt TEKST Henrik Wiese FOTOS © Egetæpper & Zonar GMBH TeknikPartner er taget til Herning for at mødes med adm. direktør Svend Aage Færch Nielsen og CSR-manager Jan Ladefoged. Formålet med samtalen er at belyse, hvordan Egetæpper bærer sig ad med at kombinere noget så vanskeligt som samfundsansvar med at producere i Danmark. Og tilmed har en ambition om globalt at være branchens bedste til samfundsansvar. Men først lidt baggrund om virksomheden, der blev grundlagt i 1938 af den teknologiorienterede Mads Eg Damgaard. Virksomheden beskæftiger 550 medarbejdere, hvoraf hovedparten er ansat i Danmark. Egetæpper fremstiller både tæpper i rulle- og fliseform, og omsætningen ligger på 800 mio. kr. med et robust overskud. Egetæpper vokser både organisk og gennem opkøb. Hammer Tæpper i Herning blev erhvervet i 2014, og i 2010 overtog man 51 procent af Bentzon Carpets ved Middelfart. Eneste produktionssted uden for Danmark er uldspinderiet Litspin i Litauen, som Egetæpper overtog i 2012. Egetæpper væver og farver årligt ufattelige 8,5 mio. kvadratmeter tæpper i koncernen. Egetæpper har siden grundlæggelsen i 1938 været optaget af at være verdensførende på teknologi, og det oplever man tydeligt, når man spadserer rundt i produktionen. Perfekt samarbejdende robotter, gigantiske vævemaskiner med tusindvis af nåle og et 120 meter langt farveanlæg med 40.000 dyser får fabrikken til at virke som en gigantisk tæppeprinter. Og netop dette setup gør, at printeren kan skabe et hvilket som helst design, hvilket institutioner som bl.a. Google, Hilton, Christian Lacroix og naturligvis kongehuset benytter sig af. Vi andre kan dog også være med, for man kan få et specialdesignet et tæppe på helt ned til 20 kvadratmeter. Netop denne fleksibilitet er en medvirkende årsag til, at det fortsat kan betale sig at fremstille i Danmark. Men nu trækker vi ind i det lyse direktionslokale, hvor CSR-manager Jan Ladefoged og adm. direktør Svend Aage Færch Nielsen er klar til at inspirere os og gøre os klogere. Hvorfor er det naturligt for jer at tage et samfundsansvar? Svend: Det ligger dybt i vores DNA, fordi vores grundlægger, Mads Eg Damgaard, var et naturmenneske. Siden han grundlagde virksomheden i 1938, har det været et mantra, at man tager hensyn til hinanden og til naturen. Allerede i 1970’erne, da jeg rendte rundt i skolegården, gav Mads Eg Damgaard et fast beløb til Verdensnaturfonden pr. tæpperulle, der blev solgt. Jan: Jeg har været ansat i Egetæpper siden 1976 og havde fornøjelsen af at arbejde i virksomheden samtidig med Mads Eg Damgaard. Han forsømte aldrig en anledning til at understrege vigtigheden af at opføre sig Øverst: Direktør Svend Aage Færch Nielsen. Nederst: CSR-manager Jan Ladefoged. 5 9 Det betaler sig at opføre sig ordentligt... ordentligt i alle aspekter – både privat og i forretning. Det gjorde han selv, hvorfor hans omgivelser – med god grund – havde ubetinget tillid til ham. Selv kæmpestore ordrer til USA blev ordnet med et håndslag. Hvornår begyndte I at formalisere CSR-arbejdet? Jan: Siden 1970’erne er der gennemført mange tiltag på miljøområdet. Da vi i 1996 som verdens første tæppeproducent blev ISO 14001-miljøcertificeret, besluttede vi at etablere en funktion, der pegede i retning af miljø og kvalitet. Pludselig dukker dette CSR-begreb op i starten af 00’erne, og vi tænker: ”Hvad er nu det for noget, vi skal i gang med?” Lidt efter lidt finder vi ud af, at vi faktisk er godt i gang med mange af tingene. Svend: CSR viste sig at være en kærkommen paraply for vores arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, og det gjorde, at vi fik sat mere struktur og systematik på arbejdet. Det var også i den forbindelse, vi blev opmærksomme på begreber som menneskerettigheder og de ti principper i UN Global Compact. Derfor var vi faktisk på forkant, da der begyndte at komme lovgivning på området. CSR-afdelingen har ni medarbejdere – lever CSR sit eget liv, eller er det integreret i virksomheden? Svend: Jeg tør godt sige, at CSR er dybt integreret i alle virksomhedens handlinger, ikke mindst i vores værdigrundlag, ”Design, Respekt, Miljø”, der er en fællesnævner og en guide i vores daglige arbejde. Design i ordets egentlige betydning er en kernekompetence, men dækker også designprocesser, f.eks. den ultimative drøm om et tæppe, der kan genbruges 100 procent. Respekt for omverdenen gælder både, når vi producerer og markedsfører, og det omfatter respekt for kunder, medarbejdere, kolleger, leverandører og naturligvis også konkurrenter. Miljø omfatter nærmiljø, arbejdsmiljø og miljø i forhold til forbrugernes brug af tæpperne, f.eks. indeklimamærkning og OHSAS-certificering. Jan: Jeg tror ikke, du kan finde én eneste medarbejder i Egetæpper, der ikke er i berøring med CSR i det daglige. Vi har virkelig skruet op for den interne kommunikation og inddragelse. Også de virksomheder, som vi har overtaget, er i fuld gang med CSR. I forhold til disse drager vi i øvrigt nytte af, at vi kan genbruge meget af den erfaring og de værktøjer, som vi har udviklet. Hvor vigtigt er det at kunne dokumentere sin CSR-indsats? 6 Jan: Vi synes, det er enormt vigtigt, selvom det er et kæmpearbejde. Vi ønsker kun at smykke os med resultater, som kan dokumenteres, og vi er nok klassens pæne dreng. Vi oplever i hvert fald, at nogle af vores branchekolleger indimellem overdriver effekten af deres CSR-indsatser. Svend: F.eks. markedsførte en af branchens store spillere sig med, at deres produkt var baseret på genbrugsprodukter i form af fiskenet. De udviklede bl.a. reklamefilm med filippinske fiskere, der indsamlede udtjente net og fik en ekstraindtægt på dette. Det var jo et nobelt budskab, men da over 60 procent af nettene kom fra norske fiskebrug og under 1 procent var fra filippinske fiskere, lød det jo noget hult. Er I gode nok til at fortælle omverdenen om jeres indsatser? Svend: Vi har nok hidtil været for tilbageholdende, men vi har skruet op for formidlingsindsatsen. Nogle af vores amerikanske kolleger har 17 PR-medarbejdere, der kun arbejder med at fortælle deres CSR-historier, og vi kan nok ikke blive lige så synlige som dem. Men hvor vi tidligere har været tilbageholdende, ser vi i dag, at vi er forpligtet til at fortælle om vores indsatser og resultater og dermed inspirere andre til lignende tiltag. Det nytter jo heller ikke noget, at vi betragter CSR som en fabrikshemmelighed! Jan: Når vi sammenligner os med vores branchekolleger, kan vi se, at vi undervurderer os selv, og det er nok den midtjyske beskedenhed, der spiller ind. Vi har nok også været for fokuseret på at måle, tælle og sætte i skemaer, og det bliver lidt kedsommeligt, især for de sælgere, som møder vores kunder. Nu skruer vi op, og konceptet ”Pure Respect” er tænkt som et redskab til at formidle vores mange indsatser. Ud over at det føles rigtigt og godt, ligger der jo også en kæmpe styrke i at arbejde med respekt, ikke mindst i forhold til arkitekter og designere. Respekt handler om at give noget igen og gøre noget for den natur, de mennesker og det samfund, som skaber rammerne for vores tæppeproduktion, kvalitet og design. I har et erklæret mål om at være verdens dygtigste til CSR i tæppebranchen. Hvordan måler man det? Svend: I USA smider man stadigvæk tæpper på lossepladsen, fordi man ikke har forbrændingsanlæg. Vi smider ikke tæpper på lossepladsen, så allerede her har vi et solidt forspring, og det vil vi aldrig sætte over styr. Vi er også den allerførste tæppevirksomhed i verden, der er certificeret efter DS 49001, der er en dansk version af det internationalt anerkendte ISO 26001. Det har betydet, at vi har fået et langt bredere syn på CSR, så det faktisk er blevet det, som binder hele virksomheden sammen. I dag omfatter CSR således god ledelse, menneskerettigheder, 7 9 Det betaler sig at opføre sig ordentligt... arbejdsforhold, miljøforhold, god forretningskik, forbrugerforhold samt lokal samfundsudvikling og – involvering. Jan: Sidste nye skud på stammen er, at vi som en af de få tæppeproducenter har opnået et vugge til vugge-certifikat, tilmed på sølvniveau. Det betyder, at vi kan levere en type tæppefliser, som er produceret under forhold, hvor værdifulde materialer forbliver i sikre kredsløb. Det giver god mening, for vores tæpper kan reelt ikke slides op, hvorfor store dele af materialet kan genbruges. Når kunden køber denne flisetype, giver vi en garanti for, at vi tager tæppet retur og genanvender det. Fortæl om nogle af de investeringer, mål og resultater, som har betydning for jeres konkurrencedygtighed. Jan: Vores tæpper bruges så forskellige steder som i skibe, flyvemaskiner, globale hotelkæder, skoler, kontorer og hospitaler. Det er som regel en arkitekt eller designer, der er første filter inden bygherren. Den krævende del af markedet, som vi betjener, forlanger eller forventer, at der er styr på CSR, og de har klare holdninger. På et af vores store 8 markeder, England, er det lovpligtigt, at vi – for at kunne byde på offentlige opgaver – kan levere en livscyklusanalyse. Vi er slet ikke med i opløbet, hvis vi ikke har styr på CSR. Jan: I 1996 tilsluttede vi os den frivillige EUforordning EMAS, hvor vi forpligtede os til at opnå energiforbedringer år for år. Den forpligtelse har været penge værd, for vi har forbedret os hvert evigt eneste år siden. Vi er i øvrigt stadigvæk den eneste tæppeproducent i verden, som er EMAS-certificeret. For nogle år siden indgik vi desuden et klimapartnerskab med DONG Energy, og det har været en rigtig god forretning. Som en del af partnerskabet skal 50 procent af de energibesparelser, som opnås, investeres i grøn energi fra vindmøller. Allerede i dag udgøres 85 procent af vores strømforbrug af grøn strøm, og i 2020 skal det være 100 procent. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 23 procent siden 2007, bl.a. på grund af investering i eget varmekraftværk. Jeg bliver gang på gang overrasket over, hvordan mine kolleger i produktionen kan vedblive at finde nye besparelsesmuligheder. Svend: Mange har den opfattelse, at miljørigtig CSR koster penge, men man skal hellere se det som en besparelse. Vores to vandrensningsanlæg i Gram og Herning har kostet mange millioner, men de gør, at vi kan genbruge 70 procent af det vand, vi forbruger. Vi har reduceret vores vandforbrug med 25 procent, svarende til 850 menneskers årsforbrug, og tilmed kan vi udvinde nogle af de ekstremt dyre kemikalier, hvorved vi sparer penge. Det er ikke et lovkrav, men det giver pluspoint i vores miljøregnskab. Hvad siger I til dem, der mener, at man først kan tænke på CSR, når der er kommet mere gang i hjulene? Svend: CSR kan betale sig og er faktisk med til at bringe gang i hjulene, og det er altid en fordel at være forud for loven. Hvis en indisk eller kinesisk producent vil ind i Europa i dag, er det jo et hestearbejde for dem at overholde de lovkrav og ikke mindst gældende branchenormer, som eksisterer. Vi er lysår foran dem, og de fleste giver op, når de ser det bjerg, de skal bestige for overhovedet at komme i betragtning. På den måde er CSR med til at holde useriøse producenter væk. Jan: Der er mange produktudviklinger, som vi aldrig var kommet i gang med, hvis vi hele tiden ventede på bedre tider. Vi ser f.eks. ikke en fremtid for tæppebagsider af PVC og asfalt, hvorfor vi har udskiftet dem med tekstilbagside fremstillet af genbrugsfibre fra f.eks. plasticflasker. Det er ikke bare en god historie – det er også en god forretning. For giver man krævende kunder valget mellem asfaltbagside og en tekstilbagside, er valget nemt. Hvor stor en del af jeres indsats er drevet af lovgivning? Svend: Det er vigtigt for os at overholde den til enhver tid gældende lovgivning, men det er ikke den, som driver værket. Det er langt sjovere – også forretningsmæssigt – at være foran loven. Jan: Jeg vil gå så langt som til at sige, at det kun er alt det, som ligger ud over lovgivning, som er CSR. Det siger sig selv, at man skal overholde lovgivningen, så det er kun de ekstra tiltag herudover, der kan sortere under samfundsansvar. Hvad er jeres bedste råd til virksomheder, der er tøvende over for CSR? Svend: Tag beslutningen, og kom i gang – hellere i dag end i morgen – det handler om at sikre den fremtidige forretning. Find en eller flere personer, som brænder for CSR, og som kan håndtere det systematiske og administrative arbejde med målinger, rapporteringer og opfølgning. Jan: Det er vigtigt, at topledelsen har en ægte og forankret interesse i CSR og er åben, opsøgende og udfarende. Det gør det lettere for de CSR-ansvarlige at komme med forslag og ideer. Det skal op i toppen af virksomhedens agenda, og det skal forankres her. Der skal jo oftest bevilges ressourcer til CSR, så direktøren skal gå ind for det ■ 9 9 En helt ny verden... TEKST: John Folkmann FOTO: Oleksiy Mark Udtrykket 3D-print er de seneste år blevet et kendt udtryk, men det er stadig kun de færreste, som rent faktisk har stiftet kendskab til selve teknologien... 10 3D print teknologi har været anvendt i årtier, især af industrielle designere, som er gået fra tidskrævende håndfremstillede ler- eller balsamodeller til digitalt printede plastikmodeller - ofte i full size. millioner af kroner i udviklingsfasen. Hvad der før tog uger eller endog måneder at fremstille i hånden, kan nu fremstilles og klargøres på få timer og til en brøkdel af prisen. 3D-print kaldes også rapid prototyping, hvilket refererer til det faktum, at langt de fleste 3D print anvendes i pre-produktionsfasen, hvor især design og funktion kan testes. En rapid prototype kan spare virksomheder for Fremtiden for 3D print 3D-print teknologien er i hastig udvikling, hvilket har betydet, at anvendelsesområderne støt og roligt også har bevæget sig ind på slutproduktområdet. Især introduktionen af nye og mere solide printmaterialer har betydet et voksende marked for specialfremstillede og personificerede produkter. Når det kommer til nye og totalt ukendte fremtidige muligheder, så er 3D print i den ultimative liga. Vores verden vil ganske enkelt på mange måder blive redefineret på en måde, vi i dag slet ikke kan forestille os. Vi har på kort tid bevæget os fra 3D print af simpelt plastiklegetøj til unikt fremstillede køreklare biler i fuld størrelse. Selvaktiverende former SELF ASSEMBLY LAB, en afdeling under Massachusetts Institute of Technology, studerer ustrukturerede elementer som selvstændigt kan strukturere sin egen form gennem en enkelt lokal interaktion. De videnskabelige studier skal bevise, at fænomenet ”selvkonstruktion” kan kontrolleres og fremstilles i næsten enhver skala og sammenhæng. Gennem intensiv anvendelse af kompliceret 3D print analyseres, hvordan en samling af responsive byggeklodser gennem en lokal udløst energi kan generere en ny selvstændig form. Scan QR koden og se videoen: The Secret World of 3D Printing , produceret af Autoline This Week Self Assembly studierne lover store gennembrud inden for vores viden om materialers sammensætning og indbyrdes interaktion. Mulighederne for fænomenet er legio - alt fra biler, som kan optage en ny form ved f.eks. sammenstød til multi mikro-elementer i biologien. En viden, vi aldrig ville have fået uden anvendelse af 3D print, og som på sigt giver os helt nye muligheder for udvikling af vores eksisterende univers på områder som biologiske processer, robotteknologi, avanceret produktion, transport, infrastruktur, byggeri, kunst og meget mere. Genskabelse med 3D print Forskere anvender allerede i dag 3D print til at rekonstruere fossiler og genskabe arkæologiske fund. Ikke alene vil det give os ny forståelse for vores fortid; det vil også genskabe fortidens tabte genstande for fremtiden. Med stadig flere og bedre materialer til rådighed i printprocessen stiger også anvendelsesmulighederne for de printede elementer. Hvor vi i dag primært printer i plast, vil fremtidens 3D print byde på en multi sammensætning af printmaterialer, som i sammenhæng kan skabe selv meget komplicerede genstande eller endog hele kropsdele. I 2012 påbegyndte flere bioteknologiske firmaer og universiteter verden over at studere muligheden for at opbygge kunstigt fremstillet levende væv med anvendelse af bio-printing. Her bliver lag af levende celler printet i et miks af forskellige væsker som sammen danner en tredimensionel levende struktur. Således vil kirurgien se helt nye landvindinger, hvor præcise genopbygninger af alt fra ødelagt væv, blodårer, knogler og hud er en realitet. I science fiction film har vi set, hvordan man ”printer” hænder, arme og ben direkte på patienten i løbet af et par minutter - endda i en bedre udgave end originalen. Om nogle år er det måske ikke længere science fiction. Også fødevareindustrien vil få nye muligheder - og konkurrence. Udviklingen går nemlig også i retning af, at forbrugeren har direkte adgang til fødevarer - via en in-house food printer. Her er det ikke en inkjetprinter, vi taler om, men en 3D printer, som med et miks af flydende fødevareingredienser fremstiller alt fra bio-franskbrød til bio-bøffer. Om det lyder sundt og lækkert er en anden ting, men fakta er, at den visionære del af fødevareindustrien allerede nu er i gang med at forberede sig på denne fremtid. Postordremarkedet vil også tage en ny drejning. Post Danmark og måske endda mægtige Amazon får voldsom konkurrence, når forbrugerne blot kan printe den sidste nye iPhone eller porcelænsstellet til 12 personer, alt inkl. Måske stopper udviklingen ikke her. Fremtidsforskningen er nemlig ret enige om, at 3D print på sigt vil skabe en helt ny verdensorden. Enhver privatperson vil om nogle årtier, når prisen på 3D print er faldet til en brøkdel af dagen pris, kunne investere i avanceret 3D print teknologi. I en verden, hvor hver eneste husholdning kan blive sin egen produktionsvirksomhed, vil alle kunne købe specialfremstillede løsninger af hinanden i stedet for fra en multinational produktions koncern. Man kan med god vilje godt sige, at det vil minde om dengang, et velfungerende bysamfund var baseret på en skomager, en urmager, en bager og alle de andre selvstændige små ernæringsdrivende. Om det i sig selv er et fremskridt eller et tilbageskridt, må hver enkelt af os nok selv vurdere...■ Fakta om 3D-print teknologien 3D objektet begynder ”livet” som teknisk illustration eller 3D-scanning af et eksisterende produkt, som digitalt designes i et CAD- program. I den digitale version kan tusindvis af forandringer foretages stort set omkostningsfrit, indtil det virtuelle design er på plads. Selve 3D-printet er en proces, hvor tredimensionelle faste genstande fremstilles direkte efter modellen i CAD programmet. 3D printeren overfører et materiale - som oftest plast - gennem en successiv additiv proces, hvor lag på lag overføres til objektet. Hvert af disse lag danner et tyndt skåret vandret snit af det færdige objekt og kan bestå af ultra komplicerede former. 11 9 Langsigtede samarbejder medfører en række fordele for kunderne, der strækker sig langt ud over det banale prisspørgsmål. 12 Der er fremtid i lange forhold Hvor mange virksomheder i dag løber efter guldet med en meget kort horisont, så er der fortsat handels-, teknologi- og distributionshuse, som har en betydeligt mere langsigtet holdning til såvel kunder som leverandører. Med tiden slibes der kanter af i samarbejdet, og tilsvarende opstår der en uudtalt kommunikation, som får både den teknologiske udvikling og den effektive samhandel til at forløbe gnidningsfrit. En indvending kan være, at man kan presse prisen ved et skift af leverandør, men de fleste virksomheder har efterhånden erkendt, at pris er en parameter, som skal sidestilles med flere andre faktorer som pålidelighed, forsyningssikkerhed, teknisk support og et robust og vedvarende program. Stort set alle disse faktorer – og i sidste ned også prisen – hænger sammen med de etablerede partnerskaber mellem producent og distributør – og i sidste ende distributør og kunde. De lange forhold er nu engang de bedste Naturligvis er det meget svært at kvantificere værdien af lange forhold over for kunderne, men set fra kundernes side er langsigtede partnerskaber en fordel – målsat eller ej. Grundlæggende er vi alle meget konservative i vores valg af leverandører, og har man en relation, som fungerer i erhvervslivet, så er det de færreste, som frivilligt ændrer på leverancer og supply-chain. En virksomhed som Hans Følsgaard A/S har traditionelt haft nogle meget langvarige samarbejder med alle sine partnere på markedet. For nyligt har Hans Følsgaard A /S kunnet konstatere, at virksomheden nu har samarbejdet med Panduit i 50 år og hele 60 år med Schlegel GmbH. Hvis man holder det op mod en verden, hvor produktnavne og virksomheder kommer og går, så giver disse alliancer en soliditet og stabilitet, som gavner alle parter i forsyningskæden. Distributøren er bindeleddet Ifølge Hans Følsgaard A/S’ administrerende direktør, Jørgen Stenberg, drejer handel, distribution og teknologiske udvikling og at skabe relationer. Jørgen Stenberg bag den perforerede og dermed semitransparente EMC-skærm i Panduits nyeste linie af dataskabe og – racks. Det er en udvidelse af et program, som Hans Følsgaard A/S har distribueret i over 50 år – og en understregning af værdien af langsigtede samarbejder. Distributørens vigtigste rolle er at være bindeled mellem producent og kunde, og gennem langvarige samarbejder på begge sider opstår der en forståelse for parternes gensidige behov og egenskaber. TEKST & FOTO Rolf Sylvester-Hvid GRAFIK: © Beboy 13 9 Der er fremtid i lange forhold... Man må efter Jørgen Stenbergs mening ikke forveksle solid og stabil med statisk, for de langvarige forhold har sin helt egen dynamik, hvor udviklingen sker uden bulder og brag, men med en iterativ anvendelse af innovation, så kunde, distributør og producent følges ad i markedsudviklingen og med en indbyrdes accept af de muligheder, både eksisterende og nye markeder byder på. Panduit er et glimrende eksempel på dette parløb hen over årene. De fleste kender Panduit for virksomhedens kabelmærknings-, førings- og support-produkter til især installations- og elteknikmarkedet, men på det seneste har Panduit også udviklet en fin portefølje af datainstallations- og rack-produkter, som har givet helt nye markedsmuligheder for Hans Følsgaard A/S’ kunder. Det kendetegner måske også en virksomhed som Panduit, at firmaet i overført betydning ”skynder sig langsomt”. Produktudviklingen er klart til stede, men selv på et meget konkurrencepræget marked sprøjter Panduit ikke bare sine nye produkter ud på markedet. 14 De gennemgår en lang kvalitetssikrings- og modningsproces, hvor virksomheden sørger for, at produkterne lever op til den funktionalitet og ydelse, som kunderne forventer. Det er igen et symptom på den langsigtede tankegang. Produkterne er ikke de billigste, men heller ikke de dyreste, men til gengæld er produkterne gennemtænkt, de virker, og distributøren kan stå inde for både produktkvaliteten og den support, der skal følge produkterne. Findes der venskaber i forretningsverdenen Det vil nok være en illusion at bilde sig ind, at der eksisterer venskaber inden for forretningsverdenen. I sidste ende handler enhver form for handel om at skabe sig et fornuftigt overskud, hvor der er en god balance mellem omsætning, indtjening og fremtidige markedsmuligheder. Men tiden har det med at modne forholdene i erhvervslivet, og et langsigtet samarbejde skaber den respekt og den tætte kontakt mellem partnerne, som faktisk kan sidestilles med venskaber. Med den ekspansion i Panduits program – seneste med dataskabe og –rackprodukter - udvider Hans Følsgaard A/S selv efter 50 år fortsat sit samarbejde med Panduit og følger udviklingen tæt – faktisk helt ind på det personlige plan. Selv om Panduits grundlægger, Jack Caveney, ikke lever mere, så har han flere gange mødt Jørgen Stenberg i USA, og det tætte personlige forhold har blåstemplet Hans Følsgaard A/S som Panduits foretrukne distributør. Historisk er amerikanske, tekniske virksomheder meget trofaste over for deres velfungerende partnere. Det gælder ikke mindst i de tilfælde, hvor der er tale om amerikanske produktionsvirksomheder, hvor der er familiemæssige interesser i virksomheden. “Kommunikation og gensidig forståelse sikrer effektiv handel og teknologisk udvikling” Man knytter sin supply-chain og de kendte samarbejdspartnere tæt til sig, som tilfældet er for Hans Følsgaard A/S. Det kommer fortsat Hans Følsgaards og Panduits kunder til gode, hvad enten deres behov er inden for el- eller datainstallation, data- og kabelopmærkning – eller hvad nu ellers Panduits program lige kan byde på. Jørgen Stenberg bag den perforerede og dermed semitransparente EMC-skærm i Panduits nyeste linie af dataskabe og –racks. Det er en udvidelse af et program, som Hans Følsgaard A/S har distribueret i over 50 år – og en understregning af værdien af langsigtede samarbejder ■ 15 9 TEKST: Michael T. N. Jørgensen Lab agent / Sputnik5 Grafik: John Folkmann Det kræver en fokuseret indsats og den rette innovative kultur for at få succes med et Idea Management System... Idea Management Systemer (IMS) er efterhånden et velkendt begreb som kort forklaret dækker over styrede processer hvor nye idéer og løsninger identificeres og en strategisk fokuseret idé-generering og evaluering finder sted. Formålet er at strukturere genereringen af idéer, samt levere muligheden for på logisk vis at evaluere og udvælge de idéer der har det største potentiale. Via IMS søger virksomheder at systematisere og derved effektivisere udviklingen af nye services, produkter og/eller processer. IMS er et web-baseret software, som understøtter processen der lader brugerne foreslå, evaluere og diskutere idéer indenfor prædefinerede kategorier. IMS popularitet er støt stigende, hvilket kan skyldes det faktum at omkostningerne forbundet med at drive succesfulde systemer er lavere, end værdien af de indsamlede idéer. En anden årsag til den stigende popularitet er en konsekvens af globaliseringen. I takt med at markeder bliver mere og mere konkurrenceprægede søger organisationerne nye og mere effektive måder til innovation. Danmark snuser stadig kun til IMS På trods af den stigende popularitet og et generelt voksende behov, står mange danske virksomheder endnu uden et IMS. I forbindelse med lanceringen af Innovation Labs eget system IMT, har interviews med en større skare af potentielle kunder vist, at mange danske virksomheder først nu står på tærsklen til at opgradere de gamle idébrevkasser og idé-email-adresser til en mere moderne og fremtidssikret platform. 16 At de danske virksomheder ikke umiddelbart har ladet sig imponere af succeshistorierne fra udlandet, og blindt investeret i et IMS, skal vise sig at være en klog beslutning. Implementering af et IMS kræver nemlig mere forarbejde og vedvarende drift end de fleste organisationer er klar over. Scan QR koden for mere information om Innovation Labs Idea Management Tool. Eller kontakt: Michael T. N. Jørgensen Lab agent / Sputnik5 [email protected] IMS skal tilpasses virksomhedens processer, ikke omvendt! At etablere et effektivt IMS der tillader en organisation at strukturere og vedligeholde deres innovative kapaciteter er en kompleks opgave, som afhænger af topledelsens engagement i en succesfuld implementering. Undersøgelser viser, at virksomheder der uden succes har forsøgt at implementere et IMS, har fejlet fordi de har opfattet IMS som et innovation quick-fix – en slags mirakelkur. Det kræver et stort forarbejde at implementere et IMS. Kulturen i virksomheden skal podes til en kreativ holdning. IMS skal ”tænkes” ind i og tilpasses organisationens eksisterende processer og innovationsstrategier - ikke omvendt. Det skal give mening i virksomheden Virksomheder, som har opnået succes med IMS, har været i stand til at motivere medarbejderne til idégenereringer mod forretningsrelevante udfordringer. Kendetegnet for de succesfulde virksomheder er, at de har haft den rigtige kultur, har anvendt mange ressourcer på at kommunikere formålet med IMS ud i organisationen og gennemført IMS workshops. Selvom det virker indlysende, at innovation grundlæggende skabes på en opfordring til kreativitet og nytænkning - så kan virkeligheden ofte være en helt anden. I takt med, at virksomheder vokser bliver de også ofte mere bureaukratiske og der bliver i højere grad lagt vægt på værdier som hierarki, orden, centralisering og overensstemmelse. Derfor må virksomhederne først og fremmest overveje om den eksisterende kultur kan støtte op om IMS, eller om det er nødvendigt med en grundlæggende forandring, før et effektitv IMS kan udnyttes. Innovation Guru Jeffrey P. Baumgartner skriver det således i sin artikel ”The corporate innovation machine”: “The corporate innovation machine is powered by management. Just as the most sophisticated machine will not run without a power source, likewise your corporate innovation strategy will go nowhere without top management taking the lead. Management’s main task is to create within the organisation a culture of innovation, which will empower workers to think creatively, collaborate on ideas and contribute their ideas to the company. This is not an easy task, but done well it will make construction of the remainder of the innovation machine a relatively easy job.” Jeffrey P. Baumgartner IMS er i sig selv ikke nogen mirakelkur for øget innovationsevne. Systemet kræver organisatorisk opbakning og en proaktiv virksomhedskultur. Med den rette tilgang, kan der tilgæld forventes tydelige resultater på bundlinjen. En stor del af af arbejdet med at implementere et IMS er således placeret før et IMS udvælges. Her tre afgørende faktorer: Kig indad: Er kulturen klar til at støtte op den tankegang og de ressourcer det kræver at anvende et IMS? Reflektér: I hvilken kontekst og med hvilket formål ønskes IMS implementeret? Kravene til funktionerne i et IMS afhænger af om det f.eks. ønskes anvendt til Continuous Improvement, Problemløsning eller Radikal Innovation. Dette skyldes at innovations processer, opgaver og relevante interessenter at inddrage varierer med disse formål at anvende IMS i og derved også designet af IMS. Udvælg: Når ovenstående er tænkt igennem, udvælg da kun et IMS hvis det tillader virksomheden at understøtte de eksisterende/ønskede innovationsprocesser. Det er værktøjet der skal tilpasses organisationen, ikke omvendt! ■ Eksempler på effekten af succesfulde IMS FORD • Ford implementerede deres eget system Best Practice Replication - hvis formål er at indsamle og distribuere idéer og forslag til optimering af arbejdsprocesser. Efter 5 år havde systemet tilføjet en projekteret værdi af omkring 1,3 milliarder dollars til virksomheden. ERICSSON • Hos Ericsson kan alle medarbejdere dagligt videregive deres idéer til nye produkter, processer, services o.l. via deres interne IMS. Allerede efter 3 år havde systemet indsamlet over 15.000 unikke idéer og forslag, 30.000 konstruktive kommentarer og 10.000 brugere af systemet. SHELL • Royal Dutch Shell har implementeret, hvad der efterhånden er et velkendt IMS kaldet Game Changer. Deres IMS er en åben platform hvor alle kan bidrage med et godt forslag til et online Game Changer Team, som screener idéerne og udvælger dem, som har potentiale til videre forarbejdning. Dette har ført til mere end 90 patenter og mange innovtive løsninger. Kilde: Innovation Lab 17 9 Modsat hvad man måske forestiller sig, bruger Ikea ikke meget tid på at regne på, om CSR kan betale sig. Alligevel er de ikke i tvivl om, at samfundsansvar er en god forretning. 18 TEKST Henrik Wiese FOTOS © Ikea & PZaxe I manges øjne er Ikea indbegrebet af ”køb og smid væk”-kulturen, men længe før begreber som bæredygtighed og samfundsansvar kom på mode, forpligtede Ikea sig til at passe på jordkloden og dens individer. Både fordi det føltes som det eneste rigtige, men også for at fastholde grundlaget for fortsat vækst. Ikeas formål er nemlig at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker – ikke kun for de få. Med 9.500 artikelnumre, som sælges i mere end 300 varehuse, betyder det, at der fremstilles og sælges milliarder af produkter. Læg hertil i alt 80.000 leverandører, og man forstår, hvorfor Ikea er meget bevidst om de store aftryk, som de sætter på miljø, klima og mennesker. TeknikPartner er taget til Ikeas danske hovedkvarter i Taastrup syd for København for at tale med sustainability manager Jonas Engberg om, hvordan danske virksomheder kan lade sig inspirere af det syn, som Ikea har på CSR. Hvornår startede Ikea med at arbejde med CSR? Jonas: Jeg tror egentligt, at det har været en del af vores DNA siden vores fødsel i 1946. Vores grundlægger, Ingvar Kamprad, er født og opvokset i de svenske skove ved Älmhult, hvor vi fortsat har en del af vores hovedkvarter. Her lærte han, at det er en dårlig forretning at fælde flere træer, end man planter, hvis man også vil have materialer til morgendagen. Det er et regnestykke, alle kan forstå, og det præger vores måde at tænke forretning på. I 1976 skrev Kamprad ”En møbelhandlers testamente”, som fortsat udgør grundlaget for den måde, vi driver vores forretning på. Her skrev han bl.a., at ”ressourcespild er en af menneskehedens største sygdomme”. Og med ressourcespild tænkte han både på mennesker, tid, penge, materialer og brug af kloden. Hvorfor er samfundsansvar vigtigt for Ikea? Jonas: Vi kalder det bæredygtighed eller sustainability og deler groft sagt vores indsatser op i miljø og mennesker. Vi er overbeviste om, at det at investere i mennesker og miljø er både fornuftigt og en god forretning. Mennesker er forbrugere, som vi skal passe på, fordi de er en forudsætning for vores fremtidige berettigelse. Miljøet skal vi passe på, så fremtidens forbrugere har et sted at leve. Hvad gør I for at passe på miljøet? Jonas: Ikea vil i 2020 være 100 procent selvforsynende med fornybar energi, forstået på den måde, at vi vil producere mere, end vi bruger. Vindmøllerne stilles op af Ikea Group uafhængigt af varehusenes placering. Ikea ejer mere fornybar energi end mange store energiselskaber, både fordi vi er miljøbevidste, men også fordi det er en god forretning. Investeringer i fornybar energi udgjorde i 2013 og 2014 12 mia. kr., fortrinsvis vindmøller og solceller. Senest har vi investeret i en 165 MW-vindmøllepark i Texas – vores største miljøinvestering til dato. Nogen vil måske indvende, at det store ressourceforbrug ligger i jeres produkter? Jonas: Og det har de helt ret i, for halvdelen af Ikeas miljøpåvirkning kommer fra råmaterialer, hvorfor vi er yderst optagede af, hvordan vi kan genbruge mere. Der er et kæmpepotentiale i at genbruge materialer, og Ikea har gode eksempler på, at det ikke gør tingene dyrere, men billigere. Lad mig give et eksempel: I dag genbruges store dele af pappet fra vores varehuse til fremstilling af vores kontorartikler. Det er en dråbe i havet, men vi er begyndt at tænke langt mere over, hvordan vi kan tjene penge på at genbruge materialer eller ressourceoptimere. Vi er meget optagede af den cirkulære økonomi. Cirkulær økonomi? Jonas: Ja, det er også et relativt nyt begreb for os, men det griber om sig, og vi ser et kæmpepotentiale. Cirkulær økonomi er inspireret af naturens cyklus, hvor intet går til spilde, og morgendagens råstoffer er hentet i nutidens produkter. Der bliver mere og mere pres på Jordens begrænsede ressourcer, så det handler om at give produkter et så 19 9 langt liv som muligt og genbruge så meget som muligt. Cirkulær økonomi er noget, som er relevant for enhver industri eller branche at beskæftige sig aktivt med. Størstedelen af Ikeas produkter ender i dag deres liv på en kommunal genbrugsplads, og det kommer vi til at udfordre i fremtiden. Man kan godt forestille sig, at vi vil begynde at tage produkter tilbage, ligesom vi gør med batterier og lyskilder i dag. I dag sørger vi for, at disse materialer bliver behandlet forsvarligt ved destruktionen, men i fremtiden kan man forestille sig, at de i stedet indgår i produktionen af nye pærer og batterier. I Frankrig er loven sådan, at vi er forpligtede til at tage vores solgte produkter tilbage, når forbrugeren vil af med dem. Det kunne vi vælge at se som et problem, men vi ser det som en tilskyndelse til at lave en forretning ud af genbrug. Er det ikke også en trussel for en forretning som jeres? Jonas: Umiddelbart jo, men i stedet for at stritte imod bør vi hellere lege med, for det er en verdensomspændende trend. Prøv at se, hvad der skete med musikindustrien, da de prøvede at bekæmpe brugernes egne delesystemer i stedet for at lære af dem og blive en del af miljøet. Fra vores egen verden kan jeg nævne www.ikeahackers.net – som er en hjemmeside, hvor brugere deler historier om, hvordan de har ombygget og repareret Ikea-møbler. 20 I stedet for at modarbejde det går vi med i legen. Tusindvis af mennesker gør et kæmpe stykke engageret arbejde. Den slags inspiration og iderigdom kan ikke købes for penge, og det giver enormt meget inspiration. Vi kunne være nervøse, men når vi ser ressourcespild som en af menneskehedens største sygdomme, bør vi jo være lykkelige. Kan du give nogle eksempler på, hvordan I passer på mennesker? Jonas: Når vi – i samarbejde med f.eks. Unicef og Red Barnet – bakker op om skolegang til børn i den tredje verden, er det først og fremmest en moralsk og medmenneskelig forpligtelse. Men vi overser naturligvis ikke, at disse mennesker også udgør fremtidens forbrugere, og dem bør enhver virksomhed investere i. Når vi medvirker til at løfte et samfund, skaber vi også basis for et fremtidigt marked. Det er også en god forretning at investere i – og passe på – de medarbejdere, som er ansat hos vores underleverandører. Glade medarbejdere bliver hos os, bliver dygtigere og mere innovative og skaber øget effektivitet. Hvad handler Ikeas bæredygtighedsstrategi ”People & Planet Positive” om? Jonas: Det handler om at give mere tilbage til planet og mennesker, end vi tager. Vi vil f.eks. gøre det muligt for millioner af kunder at leve et mere bærdygtigt liv derhjemme. Vi tilstræber også ressource- og energiuafhængighed, og vi vil indtage en ledende rolle i at skabe et bedre liv for mennesker og samfund. Bæredygtighed er en integreret del af vores vækststrategi, der består af fire hjørnesten: ■ Ikea skal vokse ved at tilbyde bedre produkter til lavere priser og udvikle et mere vitalt Ikea og blive mere tilgængelig for mange mennesker. ■ Ikea skal være et fantastisk sted at arbejde i og for – hvad enten man er ansat eller arbejder hos samarbejds- partnere. ■ Bæredygtighed skal opnås gennem at blive ”People & Planet Positive” og altid agere på en ansvarlig måde. ■ Lavere omkostninger gennem fokus på omkostninger og forenkling af måden, vi arbejder på. Der har været – og er fortsat – en tradition for at måle alt, inkl. vores samfundsansvar. F.eks. den tredelte bundlinje – people-planet-profit. Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre at lave en troværdig måling. Det bliver for diffust, og det bliver afrevet fra det, som er tænkt som kerneforretningen. Men det skal være relevant, og relevanskriterier er noget, man har talt om længe i CSR. Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA Hvad er relevanskriterier? Jonas: Hvis vi er en stor, brølende olievirksomhed, der hælder olie ud i havet, så nytter det ikke noget at bygge et par skoler i Afrika. Vores indsatser skal have relevans i vores forretning og skal kunne retfærdiggøres. Det skal være mere end ”feel good” og aflad, og relevanskriterier benyttes som begreb i revision. Ikea kalder det bæredygtighed, og det dækker CSR, HR og alt det, som handler om vores påvirkning af mennesker og sociale sammenhænge, og vi er nødt til at finde ind til kernen af, hvad der er relevant for Ikea som virksomhed. Ordentlige forhold på fabrikkerne og skolegang for medarbejdernes børn sikrer en højere grad af effektivitet, produktivitet, innovation, engagement og loyalitet. Vi gør en kæmpe indsats for at forbedre arbejdsforholdene, og det er en god forretning. I Kina har det f.eks. kæmpe betydning, at migrantarbejderne kommer retur fra deres årlige rejse hjem til deres provins. Det er dyrt at implementere og træne nye medarbejdere op. Er I ved at være i mål med jeres CSR-indsats? Jonas: At det ligger dybt i vores DNA at tænke på fremtiden, kommer til udtryk i et af Ingvar Kamprads berømte citater: ”Det meste er endnu ugjort – vidunderlige fremtid.” Ingenting står fast, og intet er hugget i granit. Den største rejse er foran os, og Ikea er altid på vej, hvorfor ingen produkter, koncepter eller politikker nogensinde er 21 9 færdigudviklede. Der kommer konstant nye materialer og nye metoder, som kan forbedre eller billiggøre produkterne og samtidig bidrage til at gøre dem mere bæredygtige. Bæredygtighed er et evighedsprojekt. Har virksomheder råd til at bruge tid og kræfter på CSR, når det er krisetid? Jonas: Vi har ikke råd eller tid til at lade være. Ofte stilles samfundsansvar og kerneforretning op som separate og uforenelige størrelser. Kerneforretningen er den brølende motorvej, og samfundsansvarsforretningen er dem, som tager sig af sommerfuglene og naturen. Politikere, erhvervs- og miljøorganisationer er med til at fastlåse denne stereotyp ved f.eks. at udtrykke, at man ikke samtidig kan skabe nye arbejdspladser og tænke bæredygtighed. Alle glemmer de at tale om det essentielle, nemlig at vi ikke kan klare os uden naturen og kloden! Vi – mennesker og virksomheder – bliver NØDT til at tage vare på naturen og menneskene. Det er jo det, som er basis for liv og dermed for den fremtidige forretning. Hvis vi fælder flere træer, end vi planter, undergraver vi jo vores egen forretning før eller siden. Meget længere er den ikke. Vi skal blive bedre til at tale om, hvorfor det er vigtigt, at vi alle har et samfundsansvar i vores tilgang til forretning. 22 Hvad tænker du om politikernes indsats for kloden? Jonas: Mens verdens lovgivere i deres berøringsangst for at støde vælgere fra sig har en meget tøvende tilgang til CSR, har verdens virksomheder i mindst ti år været i gang med at reducere forureningen og investere i fornybar energi. De gør det, fordi det føles rigtigt, og naturligvis også, fordi de forventer, at det kan være en god forretning. Men mange gør det for at sikre deres fremtidige forretning. Hvis der ikke er nogen klode og mennesker at levere til, er det jo sådan set ligegyldigt at have en effektiv og profitabel virksomhed. Det er da også ti gange sjovere at være foran lovgivningen end bare at opfylde den – og den, som ligger forrest, har tilmed en konkurrencefordel. Et godt omdømme er naturligvis også en vigtig motivation for, hvorfor vi og andre virksomheder tænker i bæredygtighed – hvis forbrugerne hader dig, er der ingen virksomhed – også her handler det om at sikre virksomhedens fremtid. Hvor mange energiinvesteringer har I foretaget i Danmark? Jonas: Ikea ejer desværre kun én vindmølle i Danmark, og det skyldes ikke kun den begrænsede plads. Ikea har faktisk investeret i fornybar energi i alle lande rundt om Danmark. Tilbageholdenheden skyldes især, at investeringsklimaet og forudsigeligheden er dårlig i Danmark. Vi er ikke bange for reguleringer, men når indflydelsesrige politikere i ramme alvor stiller spørgsmål ved menne- VIDJA lampen består af ni dele mod oprindeligt 33. Det har reduceret arbejdsprocesserne væsentligt. Og mængden af råmateriale er halveret. En palle indeholder nu 128 VIDJA lamper mod 80 før. Det reducerer transportudgifterne. 94-95% af alt råmaterialet bliver udnyttet til at producere den nye VIDJA. 70% af VIDJAs råmateriale kan genbruges. SKRUTT er et skrivebordsunderlag der er fremstillet af 100% genanvendt blødt plast fra IKEA’s egne varehuse. skeskabte klimaforandringer, så er det i den grad ødelæggende for lysten til at investere. Både vi og alle andre løber skrigende væk, og dermed ryger investeringerne uden om Danmark. I sætter jer ganske ambitiøse mål – kan I leve op til dem? Jonas: Vi starter med at sætte os ambitiøse, overordnede mål, og når de er besluttet, går vi i gang med at finde ud, hvordan vi kan indfri dem. Vi dokumenterer naturligvis vores CSR-indsats, men der laves ikke detaljerede planer for indsatsen på forhånd. Når vi f.eks. beslutter os for at spare på energien, sætter vi alt ind i en otteårs investeringsperiode, og ethvert tiltag, der kan bidrage til energibesparelse, realiseres. Ud over at investere i fornybar energi kigger vi selvfølgelig indad og ser på, hvordan vi kan spare på strømmen i vores varehuse og kontorer. Derefter ser vi på, hvordan vi kan inspirere forbrugerne til at vælge løsninger, der sparer på strømmen, f.eks. i form af LED-belysning. Allerede nu er en mindre revolution i gang. De energieffektive LED-pærer er ved at skubbe halogen- og sparepærerne ned fra butikshylderne. Sidste år solgte vi 1.2 millioner LED-pærer i Danmark , og på globalt plan har vi besluttet at vi i 2016 ikke længere vil sælge andre lyskilder end LED. Vi vil give alle mennesker muligheden for at leve et mere bæredygtigt liv i deres hjem og øge bevidstheden om, at man selv kan gøre noget for både sin pengepung og klimaet. Kun én ansvarlig Til at personificere CSR for Ikea Danmarks fem varehuse, onlineforretning og knap 2.200 ansatte har man én ansvarlig, nemlig Jonas Engberg. Det handler nemlig ikke om at bygge en stor CSR-afdeling, der lever sit eget liv, men om at få bæredygtighed integreret og til at virke helt ude hos den enkelte medarbejder og forbruger. Jonas Engberg ser Ikea Danmarks ca. 2.200 ansatte, inkl. topledelsen, som sine medarbejdere og giver nogle eksempler: ■ Det er ikke ligegyldigt, hvilken bil Ikeas topledelse kører i. ■ Hvis kassemedarbejderen er opmærksom på, at kunden får alle delene med sig til f.eks. en sofa, slipper kunden for en irriterende og forurenende tur tilbage til Ikea, der altid ligger et stykke væk fra boliger. ■ Når medarbejderen på en fabrik bliver opmærksom på, hvordan man kan vinkle et stoleben en lille smule anderledes, betyder det, at der er plads til 10 procent mere i en container, hvorved den enkelte stol sætter et mindre CO2-aftryk. Mit stolteste øjeblik var, da hele 74 procent af vores medarbejdere bekræftede, at de ser bæredygtighed som en integreret del af arbejdet i deres afdeling. Resultatet skal ses i lyset af, at Ikea – som alle detailforretninger – har en høj medarbejderomsætning og mange deltidsansatte. Men vi skal højere op, for så kommer ideerne indefra frem for, at det er mig, der kommer med dem ■ Jonas Engbergs ti gode råd til danske virksomheder: • CSR starter – som alle andre rejser – med, at man taler om den. Samtalen er forudsætningen for, at man på et tidspunkt handler. • Se CSR som en mulighed og ikke en påtvunget byrde: Det handler om at sikre den fremtidige forretning og samtidig tjene penge. • Det er en forudsætning for at lykkes på den lange bane, at CSR (i bred forstand) bliver en integreret del af forretningsmodellen, og at ansvaret for de enkelte elementer pålægges dem, der har egentlig strategisk og operationel beslutningskompetence. • Det må ikke være et filantropisk projekt, som kører udenfor kerneforretningen. • Det er ikke nødvendigvis en fordel at opbygge en stor organisation – brug energien på at engagere og involvere hele organisationen. Det er leveran- dørerne og medarbejderne, der er eksperter. • Giv den enkelte medarbejder – også dem, der kun arbejder sjældent – et håndgribeligt ansvar, som de kan udfylde. • Vær ikke bange for at være foran lovgivningen – det er langt sjovere og giver et konkurrenceforspring. • Invester i tiltag, som har en relevans for din forretning. • Dokumentation er vigtigt, men handling er vigtigere. • Vær realistisk i forhold til, hvilke krav I stiller til en forudsætningsløs leverandør: CSR er en retning og ikke en facitliste. • Man kommer et stykke med pression, men endnu længere med samarbejde og involvering. 23 9 - heldigvis en mere fredelig og særdeles produktiv en af slagsen: nemlig inden for anvendelse af robotteknologi. TEKST Michael Fahlgren FOTOS © William bradberry, Amazon, MIR, Michael Fahlgren m.fl. 24 Produktionsindustrien har for længst indset, at vejen til en effektiv og lønsom produktion går gennem en optimal anvendelse af automationsudstyr og robotbaserede løsninger - i hvert fald, hvad den del af produktionsindustrien, der er afhængig af håndtering, bearbejdning, samling, pakning og transport af emner, angår. Især hvis man ønsker at bibeholde produktionen i Danmark, hvad flere og flere virksomheder fokuserer på. For langt de fleste har, heraf nogle særdeles kostbart og smertefuldt, indset at hvis produktionen flytter til udlandets lavtlønsområder følger udviklingsfolkene snart efter. Og det er langt fra nogen optimal situation, ej heller finansielt eller økonomisk. Den helt store effektiviseringsgevinst skal hentes gennem en intensiv anvendelse af robotteknologi, og i en ikke alt for fjern fremtid vil vi se, at robotterne rykker ud af deres beskyttelsesbure omgærdet af sikkerhedsværn i form af gitre og lysbarrierer, og færdes frit rundt på produktionsgulvet. Skal vi som mennesker så flygte skrigende væk? Nej - tværtimod skal vi tage imod den udstrakte (robot)hånd som denne teknologi indebærer, og som blandt andet fjerner EGA - ensidigt gentaget arbejde. Robotten - din introverte kollega Vi kan derfor lige så godt begynde at vænne os til tanken om at få en robot som sidemand. En kollega, der aldrig siger noget – i hvert fald ikke i første omgang – aldrig går på toilettet, ikke holder rygepause, ikke skal på ferie og ikke har nogen sygedage. Bortset fra planlagt vedligeholdelse; og så de knapt så planlagte tekniske nedbrud. EU-støttet projekt lader mennesker og robotter arbejde sammen Snarere end at fjerne jobs vil robotten snart være at finde blandt medarbejderne på fabriksgulvet som medarbejdere – det er visionen for et EU-finansieret projekt (Symbiotic OPRINDELSEN AF ORDET ROBOT Selve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri, eller af robotnik, som betyder slave. [1] Ordet brugtes første gang af forfatteren Karel Capek i skuespillet R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) fra 1920 (uropført 1921). Det er derefter i andre fiktionssammenhænge blevet hyppigt anvendt, som for eksempel i Fritz Langs klassiske science fiction-film Metropolis fra 1926. En anden form for robotter er droiderne fra Star Wars-filmene. Kilde: Wikipedia Human Robot Collaborative Assembly), ledet af KTH Royal Institute of Technology i Sverige som en del af et femårigt EU Horizon 2020-projekt. – I Europa skal vi konkurrere på innovation, og finde nye måder at reducere omkostningerne. Tanken bag dette EU-projekt er at føre mennesker og robotter sammen gennem garanti for ansættelse, effektivitetsforbedringer og at gøre produktionssystemerne mere robuste og fleksible, forklarer Lihui Wang, professor of Production Engineering and Chair of Sustainable Manufacturing ved KTH. Robotterne tager det tunge arbejde Ifølge Lihui Wang er det tanken at man, i første omgang, lader robotterne tage det tunge og gentagne arbejde, mens de mere forfinede processer overlades til mennesker. I en bilproduktion kan det meget nemt realiseres. – For eksempel kan en robot løfte og fastholde den tunge motorblok i enhver tænkelig position, mens arbejderen fastspænder den korrekt. Dermed kan alle og enhver påtage sig selv det arbejde, der i dag er blandt de tungeste, uafhængig af fysisk tilstand, køn eller alder, påpeger Lihui Wang. Prisbillige robotter skaber muligheder I takt med udviklingen – og ikke mindst udviklingen inden for stabile og højtydende elektroniske og andre robotkomponenter – er prisen på robotter faldet ganske dra- Øverst: Lihui Wang, professor of Production Engineering and Chair of Sustainable Manufacturing ved KTH. I midten: Carsten Olesen, teknisk chef hos Hans Følsgaard A/S i Køge. Nederst: Robert J. Wood, opfinder af RoboBee 25 9 Vi står foran en revolution... stisk. Mens udviklingen desuden har medført at den måde hvorpå robotter opsættes og implementeres er blevet meget lettere end tidligere, er de applikationer, hvor det er attraktivt at indføre robotteknologi, øget betragteligt. Vision og sensorer udfordrer traditionerne Ved at gentænke placering og anvendelse af den traditionelle industrirobot med en bevægelig arm har man opnået en væsentlig større frihed med hensyn til udformning af arbejdspladsen og placering af robotten i forhold hertil. Flexpicker-robotten er et godt eksempel på en forholdsvis hurtig industrirobot, med ved at tage en almindelig Mitsubishi SCARA-robot (Selective Compliance Assembly Robot Arm,) og populært sagt ”vende den på hovedet”, får man en robot, der er lige så hurtig som en Flexpicker. HARMONIC DRIVE ”Udviklingen af Harmonic Drive Gear, der er meget kompakt, robust og holdbart, er nok den største forbedring inden for robotverdenen, fordi man med denne nye geartype har været i stand til at udvikle robotter, der både er mere præcise, hurtigere og stærkere målt i løfteevne. Samtidigt er servomotorerne blevet bedre og bedre takket være de forbedrede permanente magneters særdeles positive indflydelse på moment, hastighed og accelerationsevne.” 26 Teknisk chef Carsten Olesen, Hans Følsgaard A/S – Når det handler om at flytte mindre emner meget hurtigt, og pakke dem, kan man komme langt ved at tænke innovativt og en smule utraditionelt. Det vil vi se meget mere i fremtiden, efterhånden som materialeteknologier og andre teknologier udvikles yderligere, og vi måske får robotter med samme bevægelsesmuligheder som mennesker. I det daglige kommer vi ganske givet til at se robotter, der eksempelvis autonomt transporterer varer rundt i virksomheden eller patienter rundt på hospitalerne. Udstyret med visionsystemer og sensorer, der undgår at robotten påkører mennesker eller andet udstyr på sin vej rundt. Desuden kommer vi til at se robotter, der erstatter mennesker ved udførelse af farlige opgaver, hvor der måske er store elektriske spændinger eller høje luft-eller væsketryk til stede. Ligeledes vil vi i medicinalindustrien se robotter til erstatning af mennesker, da robotter ikke begår tilfældige fejl som mennesker, mener teknisk chef Carsten Olesen, Hans Følsgaard A/S. Fra industrien til hjemmet Siden verdens første industrirobot så dagens lys – den amerikanske Unimate - på bilfabrikken General Motors, hvor den fra 1962 begyndte sit uendelige arbejde med at svejse biler sammen, er udviklingen ikke alene gået hurtigt, den har tillige taget en række uventede drejninger, der har gjort robotter til hvermandseje, om end det ikke AUTOMAT ”Et apparat, hvori visse dele sættes i bevægelse ved en ydre kontakt med andre dele af apparatet.” Aristoteles (384-322 f.v.t.) definition af en ”automat” - tankevækkende.... er alle disse apparater opfattes eller omtales som robotter. Det på trods af at det muligvis bliver inden for dette segment vi kommer til at opleve den største udvikling i den kommende tid. Vi har allerede set, købt og vænnet os til robotstøvsugeren og robotplæneklipperen, selv om disse husholdnings- og haveapparater langt fra opfattes som en robot af alle brugere. Og netop inden for forbrugersegmentet spås udviklingen af nye robottyper en stor fremtid - og der bliver ikke alene tale om faststående, kørende eller gående robotter; de indtager også luftrummet omkring og over os. – De store mængder af robotter skal ganske givet afsættes på business-to-consumer markedet, hvorfor det givetvis også bliver her, vi kommer til at se de største landvindinger. Hvorfor skulle vi eksempelvis ikke udvikle en madlavningsrobot til den travle familie. Hvorvidt den får menneskeligt udseende er vanskeligt at afgøre, men i hvert fald en robot, der sørger for at maden står færdiglavet på bordet når familien ønsker Øverst: Robotstøvsuger er sammen med robotgræsslåmaskinen, blandt de første ”robotter” til husholdningen. I midten: MiR (Mobile Industrial Robots). I midten: Robert J. Woods RoboBee vejer blot 80 milligram. Vinger slår vanvittige 120 gange i sekundet ved hjælp af mikroskopiske piezoelektriske elementer. det - og klarer opvasken bagefter. For robotter i hjemmet skal handle om at vi som mennesker kan spare tid til andre gøremål, pointerer Carsten Olesen. Robot med øjne, næse og følesans Danske virksomheder har altid udvist store innovative evner, når det kommer til at agere fleksibelt – måske fordi vi er et land med den beherskede størrelse vi nu engang har. Det kommer i høj grad også til udtryk i den måde vi arbejder med nye teknologier – herunder også robotteknologier – på. Det er MiR (Mobile Industrial Robots) et rigtig godt eksempel på. Den danske robotproducent MiR har netop vist deres første produkt, som de selv kalder for en ”ny game changer i den globale automationsbølge”. Navnet er MiR100: en firkantet, hvid robot med runde hjørner og hjul – og så ligner den mest af alt et bord med hjul, på størrelse med en halv europapalle. Robotten kan automatisere intern transport i virksomheder, på sygehuse og i service- og detailsektoren, og den kan tjene sig selv hjem på 12 måneder – og er et godt eksempel på at vi skal til at vænne os til at begrebet ”robot” dækker over langt mere end de store fastboltede industrirobotter. 27 9 Vi står foran en revolution... THREE LAWS OF ROBOTICS De tre love (engelsk er love inden for AI eller kunstig intelligens der skal sikre, at en robot aldrig gør et menneske fortræd. De tre love blev opfundet af forfatteren Isaac Asimov og kan bruges som udgangspunkt for at tale om faktisk sikring af robotter og kunstige intelligenser. Lovene er som følger: ■En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade. ■En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov. ■En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov. De fungerer hierarkisk: Dvs. at en robot ikke kan beordres til at dræbe en person (første lov er vigtigere end den anden) men kan beordres til at selvdestruere (den tredje lov er lavere en den anden). Kilde: Wikipedia 28 Til lands, til vands og i luften Robotter og robotteknologi har for længst indtaget Jordens tre elementer: vand, jord og luft, og – hvis man definerer de meget avancerede brandslukningssystemer, der i dag er installeret mange steder, som ”ild” – også oplysningstidens fjerde og sidste element. Endnu er det ganske vist småt med deciderede robotter i den traditionelle opfattelse, men allerede i dag har flere online-forretninger gang i forsøg med flyvende robotter til levering af deres varer. Således har både Google, Amazon og Domino’s Pizza gennemført forsøg, eller de er i gang med det. Tilsyneladende unyttig forskning giver store resultater Tilbage i 2002 satte Robert J. Wood, dengang studerende på Harvard University, sig et mål: at udvikle en flyvende robot efter insektverdens design. I dag er Robert ikke længere studerende, men professor på Harvard University, og hans mål er kommet i luften. Hans ufatteligt lille flyvende RoboBee, som ”tingesten” er døbt, er mindre end en papirclips, vejer under en tiendedel gram (80 milligram for at være nøjagtig) - og er forsynet med to vinger, der slår 120 gange i sekundet ved hjælp af mikroskopiske piezoelektriske elementer. Umiddelbart ser RoboBee meget enkel ud - om end der ligger en ufattelig stor, tung og kostbar forsknings- og udviklingsindsats bag. Og hvad har man så egentlig fået for de mange penge? Bortset fra verdens mindste legetøjsfly? For endnu er RoboBee ”jordet” via en ganske tynd ledning, der fører elektrisk strøm og kontrolinformationer op til den flyvende, kunstige bi. Konceptet rummer, når vi har fået batterier og processorer i tilstrækkeligt små og lette versioner, enorme potentielle muligheder inden for eksempelvis miljøovervågning, redningsaktioner og bestøvning af landbrugsplanter - for slet ikke at tale om det incitament, der nu ligger i hele forskerverdenen til at udvikle de manglende komponenter, der også kan finde anvendelse i en helt uoverskuelig mængde af nyttige produkter. Den enes død … Der er ingen tvivl om at vi med de mangeartede robotapplikationer, som selv den nære fremtid kommer til at byde på, på mange områder vil ændre (revolutionere er måske så stort et ord) den måde vi lever på, og vi vil se nye virksomheder, som blomstrer op baseret på tudsegamle virksomheders enemærker – vel at mærke virksomheder, der ikke har formået at følge med udviklingen. Et rigtig godt eksempel er internetboghandlen Amazons kommende leveringskanal PrimeAir. Som internetforretning har Amazon haft en forrygende succes. Det synes meget længe siden Amazon åbnede sin internet- Øverst: Amazon PrimeAir er klar til at invadere luftrummet med en selvkontrollerende og selvstyrende drone, der kan levere de bestilte varer inden for en halv time i de amerikanske byer. Herunder til venstre: Titan The Robot, som besøgte Følsgaards stand på HI messen 2014. baserede boghandel, der i dag sælger alt muligt andet – inklusive babybleer. Imidlertid har Amazon altid haft en flaskehals: de forskellige landes post- og fragtservices, der omkring juletid 2013 kostede Amazon dyrt i leverancer, der ikke nåede frem til (høj)tiden. Derfor står Amazon nu – i første omgang kun i USA – overfor at lancere sin helt egen leveringskanal – i luften! Ved hjælp af en flåde af selvstyrende droner vil Amazon sikre sine kunder en leveringstid på en halv time! Eneste forhindring er de luftfartsregulativer, som FAA (Federal Aviation Administration – svarende til Statens Luftfartsvæsen i Danmark) fastlægger. Disse menes allerede i løbet af 2015 at åbne op for en kraftigt øget anvendelse af droner i det amerikanske luftrum – og dermed for Amazon PrimeAir, som selskabet er blevet døbt.’ Når – ikke hvis – FAA skaber lovgivningsmulighed for at få Amazon PrimeAir på vingerne, vil det betyde begyndelsen til enden for nogle af verdens største fragt- og kurerselskaber som eksempelvis GLS, DHL og andre transportselskaber, der aktuelt yder dagtil-dag levering – og som stadigvæk baserer sig på gårsdagens forædlede teknologi. Den enes død … ■ 29 9 År 2050 Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at opfinde den... TEKST: John Folkmann FOTO: J.R. Casas Fremtiden skal nok komme, men hvad bringer den? Det har været ét af menneskets største bekymringer gennem generationer. At spå om fremtiden er ret risikofrit, bare man sikrer sig, at man ikke selv er til stede den dag, profetien skal gå i opfyldelse. Det kan så måske vise sig at blive vanskeligt, for ifølge Google vil alle mennesker eksistere uendeligt i fremtiden. I hvert fald i cyberspace. Om det er et rart sted at være, vides ikke, men faktum er, at verden, som vi kender den, allerede om få årtier vil være noget helt andet end den verden, vi kender i dag. De Forenede Nationer forventer, at mennesker over 60 år globalt vil være fordoblet fra 840 millioner til mere end 2 milliarder i 2050. På samme tid vil de-over-60-årige for første gang være flere end børn og unge. Det siger sig selv, at alverdens systemer får noget af en strukturel omvæltning at arbejde med. De store brands - hvis de ellers ønsker at overleve - kommer til at ændre sit fokus på de unges jagt efter nye og hurtige trends til de ældres ønske om stabilitet og livskvalitet. Medicinal- og lægebranchen får til gengæld foræret flere og flere gyldne dage, efterhånden som tiden går. Samtidigt med at vi i gennemsnit vil leve 10 år længere, vil efterspørgslen på ældremedicin og pleje stige til astronomiske højder. 30 Med det voksende behov for større livskvalitet og tid til fornøjelser, bliver hele verden et forlystelsescenter. Vi vil rejse og opleve mere. Touch computere bliver afløst af sensorer, som man blot taler til. Om det er i Kina, Italien eller Kenya spiller ingen rolle; alt hvad man siger bliver oversat i real time - ligesom en skriftlig Google Translate oversættelse, bare i tale. Microsoft er allerede på forkant med sådanne systemer, bl.a. med en løsning til Skype. Vi vil med tiden blive langt mindre afhængige af teknologi, fordi vi vil blive omgivet af AI (Artificial Intelligence). Robotter eller systemer vil interagere med det, vi har lyst til. Når du går ind på caféen på hovedstrøget, har sensorer allerede ved indgangen genkendt dit ansigt, så man i disken præcis ved, hvordan du ønsker din kaffe, og hvilken kage du foretrækker. Når du skal hjem, har dit digitale interaktive armbåndsur allerede selv bestilt en førerløs taxa, som i ro og mag bringer dig tilbage til din lejlighed. Selvkørende semiførerløse biler er allerede en realitet i 2020, så de har god tid til at udvikle dem yderligere inden 2050. Da al udvikling og teknologi bliver målrettet kæmpebyer eller supercentre, hvor infrastrukturen er 100% styret af AI systemer, vil de fleste af os leve i storbyerne. De Forenede Nationer estimerer, at den voksende urbanisering i 2050 vil betyde, at der i de 100 største byer i verden vil bo lige så mange mennesker, som der fandtes på verdensplan omkring år 2000. Supercentrene er 100% selvforsynende, infrastrukturen kort og effektiv, robotter tager sig af renovation, transport og i vid udstrækning af offentlige opgaver samt en stor del af dagligvarehandel og vedligeholdelse. I det hele taget er AI så udviklet i 2050, at robotter selvstændigt ”kører” deres egen virksomhed; selv bestiller nye varer og reservedele og selv bliver repareret af andre robotter. Byerne er ikke bare store. De er næsten selvforsynende, hvor kæmpe lagerhuse sørger for det perfekte klima til vækst af alverdens friske råvarer - naturligvis passet, plejet og høstet af - godt gættet - robotter. Friske grøntsager, pizzaen og den nye pyjamas til brug på den næste ferietur til Japan med supersonic toget under indlandsisen, bliver leveret af en Amazon drone gennem landingsvinduet i din lejlighed på 328. etage. Skal du bruge den sidste nye iPhone 50, så tager du bare en snak med din 3D printer, som snart får printet en version til dig i den farve, du ønsker. Supercentrene bliver globale magtfaktorer. De store byer vil have lige så stor indflydelse i 2050, som et mellemstort europæisk land har i 2015. Lyder det alt sammen utopisk? Måske, men hvem i 1965 havde i sin levende fantasi forestillet sig at telefonbokse i 2015 er afløst af en total trådløs telefon, du kan tage med dig overalt, hvor du går. At spå om fremtiden kræver en god portion fantasi, men udviklingen har gang på gang gjort selv fantasien til skamme. Virkeligheden er ofte langt mere fantastisk. 31 9 Ved at anvende kabler af aluminium i stedet for kobberkabler kan man langt hen ad vejen forhindre de kostbare og tidsslugende kobbertyverier, der nærmest vokser med eksplosiv fart... TEKST Michael Fahlgren FOTO © Beccara & Nikita Waller – Vi hører konstant om kobbertyverier, og derfor er der et udbredt ønske om at erstatte kobberet med aluminium. Men aluminium er ikke uproblematisk på den måde at man ved anvendelse af aluminiumkabler i forbindelse med kraftanlægsapplikationer og permanente installationer med store kabler, med enten massiv leder eller et klasse-2-kabel med få tråde, godt nok teknisk kaldes for fleksibel men i realiteten er ret stiv. Med en smule humor kan man sige at denne kabeltype er lige så fleksibel som et kosteskaft, indleder Field Application Engineer, Components & Cables Steen Løkke, Hans Følsgaard A/S. Frit tilgængelige kobberkabler frister tyvene Det er gammeldags fordomme som dem Steen Løkke her refererer til, der de seneste år har betydet, at efterspørgslen på alukabler har været mere begrænset end markedet egentlig har behov for. Fra at have været forbeholdt kraftinstallationer og faste installationer, og i hvert fald ikke i forbindelse med applikationer, hvor der optræder vibrationer, har alukabler imidlertid mange fordele. Dels vejer det en tredjedel af kobber, dels svinger prisen på aluminium på verdensmarkedet mellem halvdelen og en tredjedel af kobberprisen - målt på vægt. 32 – Disse to faktorer er medvirkende til at gøre aluminium særdeles attraktivt, især ved applikationer, hvor vægten betyder noget. Men når vi taler om kabeltyverier ved jernbaner, på byggepladser og alle andre steder, hvor kablerne ligger frit fremme, er det et problem. I ”gamle dage” var adgangen til jernbanestrækningerne begrænset med hegn; det er de ikke mere, og kablerne ligger enten frit tilgængelige i sporet eller de kan være gravet ned i kabelkanaler med låg - og gider tyven løfte låget kan han frit løfte kablerne op, forklarer Steen Løkke. Midlertidige installationer gør det nemt for tyvene På byggepladser anvendes meget ofte kobberkabler som midlertidige installationer - og med dagens offentlige byggerier kan ”midlertidig” ligge et sted mellem seks måneder og fem år. Det er ligefrem at friste kobbertyvene over evne. – Vi ser kobberkabeltyverier, hvor tyvene slet ikke går ind på byggepladsen. De klipper kablet over, dér hvor det går ind på byggepladsen, gør det fast til enden af en bil - og trækker til. Så er det blot et spørgsmål om, hvor meget kabel der følger med. Vi har også set tyverier fra vindmøller i drift, hvor kabeltyvene kravler ind i møllerne og klipper kablerne over. Det er noget risikabelt, og vindmølleejerne bryder sig ikke om døde mennesker i møllerne, pointerer Steen Løkke. Fleksible aluminiumskabler er løsningen Gennem en årrække har man kendt til fleksible aluminiumskabler i klasse 5 (fintrådet leder for én- og flerkorede kabler) - såkaldt højfleksibelt kabel. Problemet har været, at det har været forbundet med betydelige udfordringer at terminere enderne - fordi man ved terminering af aluminium skal gennembryde det oxidlag, der altid dannes på overfladen af dette materiale. ”Når man anvender alukabler er det en god idé at skilte med det, for vi har set tilfælde, hvor kabeltyve har klippet et alukabel i stykker, meter for meter, for at komme ind til kobberet, der jo ikke er der.” Field Application Engineer, Components & Cables Steen Løkke, Hans Følsgaard A/S. – Ved terminering af et alukabel skal man bryde oxidlaget og etablere en gastæt crimp, hvorefter forbindelsen er etableret. Men med de kendte metoder til crimpning, med enten en sekskantspres eller en dornpres, har man været nødt til at klemme så hårdt - for at bryde oxidlaget - at man når flydegrænsen for aluminium. Og hvis man 33 9 når denne grænse går der kun kort tid, inden overgangsmodstanden stiger og forbindelsen ødelægges, påpeger Steen Løkke. TKD har løsningen Tyske TKD Kabel GmbH har, i samaarbejde med den italienske kabelskoproducent Cembre, udviklet en ny crimpmetode, der både virker og holder. ”Det er sjældent selve værdien af kobberkablet, der repræsenterer det største tab ved et kabeltyveri. Det er alle følgevirkningerne som ødelagte installationer, bygninger og en produktion, der ligger stille, eller togsæt, der ikke kører, som har størst økonomisk betydning.” Steen Løkke, Hans Følsgaard A/S. 34 – Dette udviklingsprojekt har været afviklet under stor hemmeligholdelse. Det har været lidt af et tilfælde, men ret heldigt, at det netop er to af vores leverandører, der er gået sammen om at udvikle denne geniale løsning, der bryder oxidlaget uden at nå flydegrænsen. Der er naturligvis udført alle de nødvendige test, blandt andet brutale stræktests, der alle er bestået. Blandt de første kunder er den tyske bilproducent BMW, hvor der mellem batteri og startmotor løber uhyre kraftige strømme. Og hvis BMW kan bruge et alukabel til dette er det noget af en blåstempling, fastslår Steen Løkke. Stor interesse fra mange kanter Aktuelt oplever Hans Følsgaard stor interesse fra både entreprenører og byggepladser, hvorfra stort set alt er i risiko for at blive stjålet, med hensyn til anvendelse af alukabler, ligesom virksomheder, der arbejder med sceneteknik til teater, opera og koncerter har vist stor interesse. – Det er virksomheder, der møder op med en bil fyldt med folk, som slæber lys- og lydudstyr samt kabler ud, Afvikler arrangementet, og pakker det hele ned igen. Her gælder det ikke risikoen for tyveri, for der er konstant nogen til stede, men den vægt medarbejderne skal slæbe rundt med. Med alukabler, der vejer det halve af normale kobberkabler, reduceres medarbejdernes belastning markant, bemærker Steen Løkke. Samme tværsnit som kobber Hvor aluminiumskabler tidligere har haft en smule dårligere ledningsevne end kobber, og man derfor skulle en størrelse op i kabeltværsnitsareal (eksempelvis fra 35 mm2 kobber til 50 mm2 aluminium) for at overføre samme strømstyrke, har udviklingen ændret dette forhold. – TKD har dels udviklet alukabler med en lidt bedre ledningsevne, dels ændret ratingen til 90 graders Celsius, og ændret isoleringens gummisammensætning tilsvarende. Det indebærer at der kompenseres for størrelsen, og derfor i dag kan konvertere fra kobberkabler til alukabler med kabeltværsnitsarealet 1:1. Altså kan man erstatte et 50 mm2 kobberkabel med et 50 mm2 aluminiumkabel. Forudsat at de installeres steder, hvor de kan slippe af med varmen til omgivelserne, bemærker Steen Løkke. Topprofessionelle tyvebander bag tyverierne Det er næppe tilfældige narkomaner med behov for et hurtigt fix, der står bag de omfattende kabeltyverier, som især Bane Danmark stadigvæk oplever, men professionelle tyvebander, der er villige til at løbe risikoen. Kabler sælges på ledningsevne - ikke på kvadrat Takket være den metallurgiske udvikling er ledningsevnen for de metaller, der i dag anvendes til kabelproduktion - herunder aluminium, med tiden blevet forbedret til en grad, hvor kabler i dag sælges på ledningsevnen og ikke tværsnitarealet. Et 240 mm2 kabel kan derfor godt ved en kontrolmåling vise sig at være 212 mm2 - men med samme ledningsevne som et alukabel med ringere ledningsevne og et faktisk tværsnitareal på 240 mm2. Sådan gør alle kabelproducenter - uanset hvilket metal, der er anvendt i kablet. – De mest professionelle af disse tyvebander er ikke til at spøge med. Vi ved at de medbringer en kabelstripper som de står med ude langs jernbanen, hvor der stadigvæk stjæles kobber, for vi finder kappe og isolation klippet i 2-meter-stykker mens det rene kobber er væk. Så det er ikke de rene amatører, mener Steen Løkke. Alle metaller handles til det pågældende metals notering på leveringsdagen. For kobbers vedkommende har noteringen varieret mellem 470 - 550 Euro per 100 kg i 2014. Aluminiumskursen har tilsvarende svinget mellem 240 - 255 Euro per 100 kg Ikke til hobbymarkedet Kabler i aluminium vil næppe sprede sig til markedet for de mindre installationskabler med et tværsnit på eksempelvis 0,75 mm2 eller 1,5 mm2 - og det er der et par gode grunde til. – Kablets pris er sammensat af produktionsomkostningerne samt materialeomkostninger til metal og plast. Da selve produktionsog plastomkostningerne er de samme, er det kun metallet, der adskiller. Kablerne skal derfor have en vis størrelse, før det er økonomisk forsvarligt at anvende aluminium. Man skal derfor gøre op med sig selv, hvor store omkostningerne ved et tyveri er. Måske forsvarer kablets værdi ikke et skift til aluminium under en vis størrelse. Men hvad er konsekvenserne af et tyveri? Derfor skal man op i en vis kabelstørrelse før udskiftning til aluminium betaler sig, og derfor fremstilles alukabler heller ikke i de små størrelser, konstaterer Steen Løkkeafslutningsvis ■ 35 9 TEKST & FOTO Henrik Wiese 36 På det vestlige Lolland ligger en af Danmarks mest fremgangsrige og specialiserede virksomheder... Med årlige vækstrater på 30-40 % og en lind strøm af nye kolleger gør Alfa Laval Nakskov op med de sejlivede myter om udkantsdanmark. Mindst 95 % af virksomhedens produktion går til eksport, og der er absolut ingen planer om at flytte virksomheden fra Lollands tykke muld til hverken Kina eller Indien. Hver gang der – et eller andet sted i verden – tændes for et anlæg fra Alfa Laval Nakskov, påbegyndes en delingsproces. En kontrolleret én af slagsen vel at mærke. Virksomheden, der har rødder i egnens engang boomende sukkerindustri, er nemlig verdens mest kompetente og respekterede virksomhed inden for separation af seje og tyktflydende – såkaldt højviskøse – væsker. TeknikPartner er taget til Nakskov for at blive klogere på virksomheden og dens teknik. Til at hjælpe med denne opgave stiller virksomheden med et stærkt team bestående af chefen for udvikling og testlaboratorium, Jan Møller, samt adm. direktør John Lazar. motiver startede det en intensiv forskning i asymmetrisk membranfiltrering. Den bølge nåede også De Danske Sukkerfabrikker i Nakskov, der så muligheden for at forenkle forædlingsprocessen og gøre den mindre vand- og energiforbrugende. Skæbnen ville, at membranfiltrering – som sidenhen blev det foretrukne begreb – aldrig blev en stor succes inden for sukkerproduktion. Alligevel så Sukkerfabrikkerne et lukrativt forretningsområde og etablerede i 1965 virksomheden DDS RO-Division. RO står for Reverse Osmosis. De sidste 12 år har virksomheden været en del af Alfa Laval. Adm. direktør John Lazar og chef for udvikling og testlaboratorium Jan Møller. Hvordan kan det være, at en verdensførende virksomhed, der eksporterer 95 % af sin produktion, er beliggende i Nakskov? John: I 1950’erne pumpede USA’s regering store midler ud i landets universitets- og forskningsmiljøer for at finde ud af, hvordan man kunne blive bedre til at omdanne saltvand til ferskvand. Nogle mener, at de gjorde det af et godt hjerte, mens andre mener, at de ville sikre vand til amerikanske militærbaser i tørre områder. Uanset deres 37 9 naturens egen pumpe – bringer vandet fra trærødderne helt op i træets højeste og yderste grene. Når man – så at sige – vender pumpen om, kaldes det ”omvendt osmose”. Teknikken bruges over hele verden til at omdanne saltvand til drikkevand, og uden denne teknologi ville store dele af verden ikke have adgang til ferskvand. Jan: Vi satser dog på de mere avancerede og udfordrende applikationer til industrier, hvor det handler om at minimere spild og få mere koncentrerede produkter uden anvendelse af kemi. Vores mest avancerede partikelfiltre er så fintmaskede, at hullerne – hvis man forstørrer et A4-ark op til Stillehavets størrelse – blot er på størrelse med en dansk tokrone. John: Vi plejer at sige, at vi er verdens bedste til at lave bittesmå huller, som ikke kan ses med det blotte øje, men det er fortsat en virkelig ringe kopi af naturen, vi skaber. Naturen er os fortsat langt overlegen, og det er svært at forestille sig, at vi skulle kunne lave en kopi, der bare er en tiendedel så god. Hvad er forskellen på almindelig filtrering, inddampning og cross flow separation? Jan: Almindelig filtrering forbindes oftest med dead end filtrering, hvilket man kalder den proces, hvor man f.eks. hælder væske gennem et filter og sorterer uønskede stoffer fra. Der er tale om en ret grov proces, hvor man fanger partikler i filtermaterialet, og det svarer i princippet til det, der sker, når man brygger filterkaffe. Når man inddamper, varmer man en væske op til kogepunktet, hvorved en del af væsken, f.eks. ferskvandet i havvand, fordamper. Problemet er dog – ud over et højt energiforbrug – at man også kan fordampe andre stoffer end dem, man ønsker at fjerne, f.eks. aromaer og smag. Her i virksomheden er vi specialiseret i cross flow separation på molekyleniveau. I den proces pumper vi igen og igen væskerne hen over en filteroverflade med en hastighed på 75-100 kilometer i timen. Hullerne i filteroverfladen tillader nogle af molekylerne at passere igennem filtret, hvorved vi får skilt stofferne fra hinanden. Det kan f.eks. være fjernelse af sukker, fedt eller alkohol, der så i koncentreret form kan bruges til andre ting. Det lyder, som om filtret er udsat for en voldsom belastning. Hvor længe holder det? filtret.Membranfiltrenes levetid er afhængig af applikationen og varierer mellem vores brugsgaranti på 18 måneder og helt op til over 6 - 10 år i spildevandsrensning. Dét lyder som en dårlig forretning? John: Der er jo også andre i verden, som beskæftiger sig med bygning af separationsanlæg, men ofte er det et filter fra Nakskov, der sidder indeni. Der er stadigt flere, der får øjnene op for den unikke kvalitet, som vi skaber, og derfor har vi i de seneste år nydt vækstrater på 30-40 %. På det grundlag vurderer vi, at vi har en robust forretningsmodel, som i bund og grund er fokuseret på at optimere vores kunders processer, hvilket til syvende og sidst gavner os selv. Hvad består jeres filtre af? Jan: Filtrene bliver til ved, at vi opløser plastikgranulat til en masse og stryger det ud over et stykke dug. Herved dannes der en slags gummiagtig hud oven på dugen. Alt efter hvad, man ønsker, skal passere eller tilbageholdes, påføres dugen forskellige typer plastik i forskellig tykkelse. Den tætteste filtertype svarer til omvendt osmose. Hvad er osmose og omvendt osmose? 38 Jan: På grund af det høje væskeflow bliver spiralfiltrets overflade spulet ren, samtidig med at separationen finder sted. Derved forhindrer vi, at filtret stopper til ligesom kaffe- John: Ordet osmose kommer af det græske osmos, ”tryk”, og ”ose”, f.eks. glukose eller laktose. Det er osmose, der – som en slags Hvem er jeres kunder? John: Vores kunder finder man inden for fremstilling af føde- og drikkevarer, medicin, biotek, enzymer og anden procesindustri samt behandling af spildevand. Fælles for alle vores kunder er, at de har behov for at få separeret på molekyleniveau. Hvor ser I et stort fremtidigt marked? John: Der er en række markeder, som kommer til at vokse fremover. Nogle af megadriverne for denne teknologis vækst er en øget opmærksomhed på forbruget og tilgængeligheden af rent vand. En anden driver er lovgivning og stadigt større krav til udledninger og reduktion af spild. En yderligere driver er en forøget processeringsgrad og konstant innovation i fødevareindustrien. Et eksempel på det sidste kan være fremstilling af øl og vin. Alkohol er en nem og billig smagsgiver i drikkevarer, og det er - sammen med den øgede holdbarhed - hovedforklaringen på, at øl og vin kun er blevet stærkere de seneste 10-20 år. Vi ser dog spæde forårstegn på, at forbrugernes interesse for høje alkoholmængder er svindende. Producenterne har hidtil svaret igen med at markedsføre totalt alkoholfri produkter, der har fået et dårligt rygte. Den mest brugte metode til at fjerne alkohol er nemlig at varme øllet eller vinen op til 35-40 grader, samtidig med at trykket sænkes, hvorved alkohol, men desværre også mange aroma- og smagsstoffer, fordamper, således at restalkoholvoluminen oftest er under 0,5 %. Resultatet er, at smagen bliver tynd og uden dybde og eftersmag. lavere energiforbrug, men først og fremmest øl og vin med moderate alkoholprocenter og rigeligt med smag. Vi har leveret anlæg til afalkoholisering til mange lande i verden, men ikke mange i Danmark. Vi har dog konstateret en ny tendens i markedet, nemlig lavalkoholiske drikkevarer eller det, som nogle kalder ”Lowcaholic”. Dette begreb definerer drikkevarer, som har minimum 40 % mindre alkohol og kalorier, som kombineret med membranfiltrering kan resultere i produkter med bedre smag og aroma. John: Det er en myte, at det er nemt og billigt at skabe velsmagende lavalkoholisk eller nonalkoholisk øl. Faktisk forholder det sig lige omvendt, for alkohol er billigt, og kommer af sig selv i gæringsprocessen. Jo mere alkohol, en producent tillader, desto nemmere og billigere er det at skabe en stor smagsoplevelse. At skabe vellykkede Lowcaholic produkter kræver derimod gode råvarer, udstyr, kendskab og erfaring. Jan: Når man skal skabe Lowcaholic drikkevarer, er omvendt osmose typisk en mere kostbar og avanceret løsning end fordampning, men den byder også på en række indlysende fordele. I denne proces når temperaturen højst op på fem-syv grader, hvorved en større del af smags- og aromastofferne bevares. Membrananlægget kan opereres således, at alkoholniveauet bare reduceres til under halvdelen i stedet for at gå helt ned på et ultralavt niveau. Resultatet er et Jeres virksomhed har en historie på 50 år – hvad er hemmeligheden bag jeres fortsatte succes? John: Modsat den gængse opfattelse er det en stor fordel at bo uden for storbyen. Vi nyder godt af virkeligt loyale, stabile, dygtige og nysgerrige medarbejdere, der er optaget af ”projekt os” i stedet for ”projekt mig”, som man ofte ser i større byer. Med et gennemsnitligt sygefravær på 2 % og en meget lav medarbejderomsætning kan jeg kun anbefale virksomheder at tage til udkanten af Danmark. I det hele taget er mange omkostninger lavere her end i de større byer, og så længe vi vedbliver at præstere godt, er der ingen planer om at flytte produktionen til Kina eller Indien. Jan: En anden forklaring er, at vi i vores virksomhed har en vilje til at investere i udvikling. Mens de fleste af vores konkurrenter er optagede af relativt simple separationsløsninger, er vores fokus på de svære. Derfor investerer vi konstant i udvikling og har nogle omfattende udviklings- og testfaciliteter. Her udvikler vi – med udgangspunkt i en kundes behov – skræddersyede membranapplikationer til filtrering og koncentrering af f.eks. kaffe, osteløbe, fedt og alkohol. Det er denne mulighed for at afprøve tingene i mindre skala, der gør det muligt at vinde kunder og få dem til at skifte fra andre teknologier til membranfiltrering ■ Fakta om Alfa Laval Nakskov • En del af den børsnoterede Alfa Laval-koncern, der er en førende, global leverandør af specialpro dukter og systemløsninger. Koncernens formål er at forbedre deres kunders processer gennem tre nøgleteknologier: varmeoverførsel, separation og væskehåndtering. • 50 års erfaring i separationsteknik. • Anses af industri og konkurrenter for at være verdens mest kompetente virksomhed inden for membranfiltreringsteknologi. • Omsætter for ca. 175 mio. kr. • En del af Alfa Laval-koncernen, der er børsnoteret i Stockholm. • 110 medarbejdere. • Årlig vækstrate: 30-40 %. • Kunder: medicinal industrien, biotek, mejerier, føde- og drikkevareproducenter, kommunale myndigheder • Eksportandel: minimum 95 %. • Har kapacitet til at producere tre mio. kvm mem braner om året svarende til 600 foldboldbaner. 39 Vi er specialister inden for automation, cable management, elektronik, el-teknik, kabler, kraft og telecom Telefon +45 4320 8600 www.hf.net
© Copyright 2024