1. No category

KRAVSPECIFIKATION
Rammeaftale om fælles evaluering af den regionale
vækstindsats
19. juni 2015
Sagsnr. 2015-6991
Kravspecifikation side 2/25
1. Indledning
1.1
Formål med opgaven, der udbydes
Formålet med opgaven er at sikre en ensartet, højt kvalificeret ekstern evaluering af
regionale udviklingsprojekter på tværs af regioner og strategier. Evalueringerne skal
være virkningsevalueringer med fokus på, om projekterne har virket eller ej og hvorfor. Evalueringerne skal supplere de registerbaserede effektmålinger, som de ordregivende myndigheder selv foretager, jf. afsnit 1.3. Begrebsmæssigt skal evalueringerne
således have karakter af ”theory based impact evaluations”, ikke ”counterfactual impact evaluations”.1
Evalueringerne skal vurdere projekternes resultatskabelse og bidrage til at styrke den
systematiske læring på tværs af regioner med henblik på at skabe endnu mere effektfulde strategier og projekter fremover. Læringen skal være enkel, præcis og anvendelsesorienteret og tage højde for den kontekst, som projekterne er gennemført i, da konteksten ofte er afgørende for, om og hvordan et projekt har virket, og i hvor høj grad
læringen kan overføres til andre projekter og regioner. Evalueringerne skal desuden
kunne anvendes som ledelsesinformation til de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen.
1.2
Baggrund for opgaven
Danmark får i 2014-2020 ca. 3 mia. kr. i alt fra EU’s Regionalfond og Socialfond
(strukturfondene). Midlerne er ligeligt fordelt på de to fonde og skal finansieres med
mindst 50 pct. danske midler (fra stat, regioner, kommuner, virksomheder mv.). For
hovedparten af midlerne (92,5 pct.) indstiller de seks regionale vækstfora til Erhvervsstyrelsen, hvilke projekter der skal have EU-medfinansiering (eller afslag). Erhvervsstyrelsen fungerer som forvaltningsmyndighed på samtlige strukturfondsmidler og afgør herudover for den såkaldt nationale pulje (7,5 pct. af midlerne), hvilke
projekter der skal have EU-medfinansiering.
Ud over strukturfondsprojekterne medfinansierer de regionale vækstfora en række
erhvervsudviklingsprojekter med regionale erhvervsudviklingsmidler (de såkaldte
REM-projekter).
Hidtil er eksterne evalueringer af strukturfondsprojekter og REM-projekter sket ved,
at hvert projekt eller region har valgt sin egen evaluator. Evalueringsmetoden har derfor typisk varieret fra projekt til projekt og fra region til region, hvilket i nogle tilfælde
har gjort det vanskeligt at sammenligne projekter på tværs og uddrage systematisk læring af dem. Derfor har regionerne (inkl. Bornholms Regionskommune) og Erhvervsstyrelsen besluttet at udpege én fælles evaluator (evt. et konsortium) for Regionalfonden, Socialfonden og REM-projekterne.
1
Jf.
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/guide/evaluation_sourceb
ook.pdf
Kravspecifikation side 3/25
Den fælles evaluator skal evaluere alle større strukturfondsprojekter samt udvalgte
mindre strukturfondsprojekter og REM-projekter. Desuden skal evaluator uddrage
læring på tværs af projekter og regioner inden for samme indsatsområde i Regionalfonden og Socialfonden. Endelig skal evaluator foretage udvalgte temaevalueringer,
som typisk vil gå på tværs af Regionalfonden, Socialfonden og REM-projekterne.
Strukturfondsprojekter
I evalueringen af strukturfondsprojekter tages udgangspunkt i strukturfondsprogrammerne for henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden 2014-2020, som beskriver de overordnede rammer og mål for projekterne. Programmerne udgør en fælles referenceramme, som gør det muligt at sammenligne projekter inden for samme
indsatsområde (prioritet), uanset hvilken region projektet er lokaliseret i, jf. tabel 1.
Ud over at ligge inden for strukturfondsprogrammerne skal strukturfondsprojekterne
også ligge inden for de regionale vækst- og udviklingsstrategier samt evt. tilhørende
handlingsplaner. Det bemærkes, at de enkelte vækstfora er i gang med at udarbejde
nye strategier og handlingsplaner. Regionalfondsprogrammet, socialfondsprogrammet samt regionale strategier og handlingsplaner (nogle i udkast) er inkluderet i udbudsmaterialet.
Strukturfondsprojekterne varierer betydeligt i budget, antal deltagere og projektperiode. De fleste projekter, som er omfattet af udbuddet, vil modtage mindst 2 mio.
kr. i EU-tilskud og dermed have et samlet budget på mindst 4 mio. kr., jf. nedenfor.
De fleste projekter har en projektperiode på max tre år, men enkelte projekter kan vare længere tid. Antallet af deltagere (personer og virksomheder) kan variere fra ganske få deltagere til flere hundrede.
Tabel 1. De fire indsatsområder i henholdsvis socialfonds- og regionalfondsprogrammet, 2014-2020
Socialfonden
Regionalfonden
Indsatsområde 1:
Indsatsområde 1:
Iværksætteri og jobskabelse: Iværksætte- Styrket innovation i SMV’er: Innovationsri
samarbejder
Indsatsområde 2:
Indsatsområde 2:
Iværksætteri og jobskabelse: Vækstrettet Styrket innovation i SMV’er: Klyngeorgakompetenceudvikling
nisationer
Indsatsområde 3:
Indsatsområde 3:
Inklusion via uddannelse og beskæftigel- Flere vækstvirksomheder
se
Indsatsområde 4:
Indsatsområde 4:
Erhvervsuddannelse og videregående
Energi- og ressourceeffektive SMV’er
uddannelse
Anm.: Indsatsområderne Bæredygtig grøn byudvikling (Regionalfonden) og EURES (Socialfonden) er ikke omfattet af udbuddet.
REM-projekter
Der findes ikke en fælles tværregional referenceramme i form af fælles programmer
for REM-projekterne. Disse projekter kan derfor være meget forskellige med hensyn
Kravspecifikation side 4/25
til formål og indhold og dermed vanskeligere at sammenligne på tværs af regioner.
Kategorien ”REM-projekter” omfatter også vækstaftaler og udviklingskontrakter med
erhvervsfremmeaktører, hvis disse omfangs- og metodemæssigt kan evalueres på
samme måde som enkeltprojekter.
REM-projekterne behøver ikke ligge inden for strukturfondsprogrammernes rammer,
men skal ligge inden for de regionale vækst- og udviklingsstrategier samt evt. tilhørende handlingsplaner.
1.3
Leverancens omfang
Den fælles evaluator skal udarbejde evaluerings- og læringsdesign for strukturfondsprojekter og REM-projekter. Med udgangspunkt i evaluerings- og læringsdesignet for
det enkelte projekt skal evaluator senere foretage midtvejs- og/eller slutevaluering af
projektet.
Evalueringerne skal være virkningsevalueringer, dvs. have særlig fokus på projekternes årsagsvirknings-sammenhænge (forandringsteori eller effektkæde), dvs. har projekterne virket og skabt de forventede resultater og effekter – og hvorfor/hvorfor ikke.
Regionerne og Erhvervsstyrelsen foretager selv – i samarbejde med Danmarks Statistik – registerbaserede effektmålinger af indsatsen med kontrolgrupper.2 Det er derfor ikke denne type evalueringer, den fælles evaluator skal foretage. De registerbaserede målinger foretages efter projekterne er afsluttede. Den fælles evaluators evalueringer skal derimod foretages cirka midtvejs i projektperioden og ved projektafslutning, hvor man er sikker på at kunne kontakte projektlederen, projektdeltagerne mv.
Begrebsmæssigt skal den fælles evaluators evalueringer have karakter af ”theory based impact evaluations”, ikke ”counterfactual impact evaluations”.3
For strukturfondsprojekter inden for samme indsatsområde, jf. tabel 1 ovenfor, skal
evaluator ud over at evaluere de enkelte projekter også uddrage læring på tværs af
projekter og regioner. Herudover skal evaluator foretage temaevalueringer, som kan
gå på tværs af strukturfondsprojekter og REM-projekter.
Læring er helt central for alle evalueringsopgaverne. Fokus skal især være på læring
om virkemidler og kritiske succesfaktorer, herunder betydning af den kontekst som
et projekt er gennemført i. Det er forventningen, at evaluator senest et år efter kontraktens underskrivelse har udarbejdet et anvendelsesorienteret ’hjælpeværktøj’
med relevante læringspunkter. Hjælpeværktøjet udarbejdes i samarbejde med
vækstforumsekretariaterne og Erhvervsstyrelsen via eksempelvis læringsworkshops.
I takt med, at der gennemføres midtvejs- og slutevalueringer ”opdateres” hjælpe-
2
Typisk foretages de registerbaserede effektmålinger på hele indsatsområder (grupper af projekter),
men eventuelt også på store enkeltstående projekter med mange deltagere.
3
Jf.
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/guide/evaluation_sourceb
ook.pdf
Kravspecifikation side 5/25
værktøjet, og den erhvervede læring akkumuleres og koges med tiden ind, så hjælpeværktøjet hviler på et større og større erfaringsgrundlag.
Hjælpeværktøjet skal være til inspiration for nye projekter, men også anvendes i
forbindelse med vækstforumsekretariaternes og Erhvervsstyrelsens dialog med og
sagsbehandling af kommende projekter. Evaluator skal sikre en god balance mellem,
at læringen ikke bliver for banal, og at den bliver mulig at anvende og generalisere
til andre projekter og regioner.
Projekter omfattet af udbuddet
Opgaven omfatter evaluering af projekter, som får (eller har fået) tilsagn om strukturfondsmidler og/eller REM-midler i 2014-2017. Selve evalueringsopgaverne vil strække sig længere end til 2017. Hvis et projekt fx får tilsagn i 2017 og afsluttes i 2020, skal
evaluator foretage slutevalueringen af dette projekt i 2020. Forventeligt vil de sidste
evalueringer af enkeltprojekter skulle ske i 2022.
Alle strukturfondsprojekter, som får EU-støtte (tilsagn) på eller over 2 mio. kr. i 20142017, skal slutevalueres af den fælles evaluator. De regionale vækstforumsekretariater
kan vælge også at få midtvejsevaluereret disse projekter af den fælles evaluator.
For alle øvrige projekter (strukturfondsprojekter, som får et EU-tilsagn under 2 mio.
kr., og REM-projekter uanset størrelse) afgør de regionale vækstforumsekretariater,
om projektet skal evalueres af den fælles evaluator (det kan være midtvejs- og/eller
slutevalueringer).
Det er ikke muligt på forhånd at oplyse det præcise antal projekter, men tabel 2a indeholder en oversigt over det samlede forventede antal midtvejs- og slutevalueringer
af henholdsvis regionalfondsprojekter og socialfondsprojekter, som er omfattet af udbuddet. Pr. 17. juni 2015 har 10 strukturfondsprojekter fået tilsagn om EU-støtte over
2 mio. kr., mens 3 strukturfondsprojekter har fået tilsagn om EU-støtte under 2 mio.
kr.
Tabel 2b viser det forventede antal REM-projekter, som er omfattet af udbuddet. I bilag 2 er oplysningerne i tabel 2a og 2b opgjort for hver region, Bornholm og Erhvervsstyrelsen.
Tabel 2a. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
1-2
2-3
0
0
28-34
38-44
0
1
25-31
35-45
0
2-3
22-29
25-35
0
1-2
76-96
100-127
0
4-6
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
2-3
2-3
0
0
30-36
38-44
0
0
18-24
23-32
0
2-3
16-22
19-28
0
1-2
66-85
82-107
0
3-5
Kravspecifikation side 6/25
Tabel 2b. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det år projektet
får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
Slut
2014
2015
2016
2017
6-7
15-16
13-16
11-14
6-7
15-16
13-16
11-14
I alt
45-53
45-53
Datagrundlag
Evaluator forventes selv at indsamle data til brug for evaluering af projekterne, bl.a.
vha. interviews/surveys af projektaktørerne og deltagerne. Såfremt der skal laves
midtvejs- og slutevaluering af et projekt, skal evaluator vægte indsamling af data til
midtvejsevalueringen højt, således at disse kan bruges til eventuelle anbefalinger til
justeringer af projektet.
Det forventes, at evaluator gør sig overvejelser om, der fx skal foretages såvel interviews/surveys både ved midt- og slutevalueringer, hvilke typer interviews der gennemføres ”on site” samt hvilken type survey-spørgsmål der primært tænkes anvendt
(spørges der fx til ændringer i adfærd eller forventninger til fremtiden).
Strukturfondsprojekter
Derudover vil evaluator til brug for evalueringer af strukturfondsprojekter få adgang
til eksisterende data i Erhvervsstyrelsens økonomistyrings- og projektrapporteringssystem. Oplysningerne omfatter ansøgningsmateriale, vækstforums sagsbehandling af
projekterne, halvårlige statusrapporter inkl. økonomioplysninger og projektets indikatorer for aktiviteter, output og effekter/resultater. Følgende link indeholder en trin
for trin guide til ansøgningsproces, opstart, afrapportering og afslutning for et strukturfondsprojekt:
http://regionalt.erhvervsstyrelsen.dk/sogtilskud
Alle strukturfondsprojekter inden for det samme indsatsområde bliver målt med de
samme output- og resultat/effekt-indikatorer. Indikatorvejledningerne for henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden indeholder en oversigt over programindikatorerne for hvert indsatsområde, inkl. definitioner og målemetoder. Indikatorvejledningerne indgår i udbudsmaterialet. Aktiviteterne i det enkelte projekt måles med indikatorer, som projekterne selv har fastlagt – disse indikatorer vil typisk variere fra projekt til projekt. Nogle regioner har opstillet regionsspecifikke indikatorer (for output
og resultater/effekter), som vil fremgå af materialet til det enkelte projekt.
Til slutevalueringer (ikke midtvejsevalueringer) vil evaluator – inden for rammerne af
Danmarks Statistiks diskretionshensyn – kunne få adgang til aggregerede registerbaserede baggrundsoplysninger om de virksomheder, der har deltaget i det enkelte projekt. De registerbaserede data, som evaluator kan få adgang til, vil udelukkende være
til faktuel beskrivelse af virksomhederne, ikke til effektmåling med kontrolgrupper el.
lign. Sådanne effektmålinger vil regionerne og Erhvervsstyrelsen selv foretage i sam-
Kravspecifikation side 7/25
arbejde med Danmarks Statistik efter projekterne er afsluttede, jf. ovenfor. Som
nævnt skal den fælles evaluators evalueringer foretages cirka midtvejs i projektperioden og ved afslutning, hvor projektlederen, projektdeltagerne m.fl. fortsat kan kontaktes.
De aggregerede registeroplysninger, som evaluator kan få adgang til om deltagervirksomhederne, omfatter: Virksomhedernes lokalisering (kommuner), alder, branche og størrelse (antal medarbejdere og omsætning).4
REM-projekter
Som for strukturfondsprojekterne forventes evaluator selv at indsamle supplerende
data til brug for evaluering af REM-projekterne, bl.a. vha. interviews/surveys af projektaktørerne og deltagerne. Igen forventes det, at evaluator vægter indsamling af data højt i eventuelle midtvejsevalueringer. Det forventes endvidere, at evaluator gør sig
overvejelser, om der fx skal foretages såvel interviews/surveys både ved midt- og slutevalueringer, hvilke typer interviews der gennemføres ”on site” samt hvilken type survey-spørgsmål der primært tænkes anvendt (spørges der fx til ændringer i adfærd eller forventninger til fremtiden).
Derudover vil evaluator til brug for evaluering af REM-projekter få oplysninger om
projekterne fra vækstforumsekretariaterne. Oplysningerne kan variere fra region til
region, men vil som minimum omfatte ansøgningsmateriale, vækstforums sagsbehandling og statusrapporter inkl. økonomioplysninger.
Evaluerings- og læringsdesign
Snarest muligt efter et projekt (regionalfonds-, socialfonds- eller REM-projekt) har
fået tilsagn, skal evaluator mødes med projektaktørerne (projektleder m.fl.) og drøfte
evalueringsdesign, jf. bilag 3. Det aftales nærmere mellem de ordregivende myndigheder og evaluator, hvor møderne skal finde sted, og om møder med flere projekter
eventuelt kan afholdes samme dag.
Evaluator udarbejder et konkret (skriftligt) evalueringsdesign, som kan danne grundlag for de efterfølgende midtvejs- og/eller slutevalueringer af projektet. Evalueringsdesignet skal have særlig fokus på, hvordan man kan vurdere projektets resultater/effekter, og hvilke virkemidler der er afgørende for, om projektet indfrier sine mål
eller ej, herunder projektets kontekst.
Det overordnede lærings- og evalueringsdesign skal være det samme for alle projekter, men designet skal tilpasses det enkelte projekt, så der tages højde for faktorer og
hypoteser, som er særligt relevante for at evaluere og uddrage læring af projektet,
herunder projektets kontekst.
For strukturfondsprojekter skal evalueringsdesignet være tilpasset hvert enkelt indsatsområde i den fond, som evalueres, jf. tabel 1 ovenfor. Fx vil der for socialfonds-
4
For personer, som har deltaget i socialfondsprojekter, vil evaluator kunne få adgang til de oplysninger, som Erhvervsstyrelsen indsamler i de såkaldte start-slut-skemaer (se indikatorvejledningen for
Socialfonden, som indgår i udbudsmaterialet).
Kravspecifikation side 8/25
projekter være problemstillinger, som er relevante at belyse i alle iværksætterprojekter, men ikke i uddannelsesprojekter (og omvendt).
For projekter under den nationale pulje (Regionalfonden og Socialfonden) skal evaluerings- og læringsdesignet være godkendt af projektlederen og ERST senest fire uger
efter evaluator er mødtes med projektaktørerne. For alle øvrige projekter (strukturfondsprojekter, som ikke tilhører den nationale pulje, og REM-projekter) skal evaluerings- og læringsdesignet være godkendt af projektlederen og det pågældende vækstforumsekretariat senest fire uger efter evaluator er mødtes med projektaktørerne (se
nedenstående bilag 3).
Udbudsmaterialet indeholder et udkast til emner og oplysninger, der som minimum
skal indgå i det overordnede evaluerings- og læringsdesign (se nedenstående bilag 1).
Evaluator forventes at forbedre dette design.
Midtvejsevaluering af enkeltprojekter
For alle projekter, som skal midtvejsevalueres, skal evaluator foretage evalueringen
cirka midtvejs i projektperioden, jf. nedenstående bilag 3.
Evalueringen skal baseres på projektets evalueringsdesign med særlig fokus på, om
projektets effektkæde (inkl. kritiske succesfaktorer) hænger sammen som ventet.
Midtvejsevalueringen skal kunne anvendes til styring af projektet og derfor indeholde
konkrete anbefalinger til evt. justeringer i den resterende projektperiode. Ved projekter, der både skal midtvejs- og slutevalueres, er det således vigtigt, at evaluator vægter
dataindsamling til midtvejsevalueringen højt for at kunne give anbefalinger til evt. justeringer af projektet.
Midtvejsevalueringen skal afleveres i en standardiseret rapport på ca. 10-15 normalsider (ekskl. eventuelle bilag) og være godkendt af Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende den nationale pulje) eller vækstforumsekretariatet (alle øvrige projekter) senest
seks uger efter påbegyndelse af midtvejsevalueringen (se nedenstående bilag 3).
Slutevaluering af enkeltprojekter
For alle projekter, som skal slutevalueres, skal evaluator foretage evalueringen ved
projektafslutning, jf. bilag 3. Evalueringen skal baseres på projektets evalueringsdesign med særlig fokus på, om projektet effektkæde (inkl. kritiske succesfaktorer)
hang sammen som forventet – og hvorfor/hvorfor ikke.
Ofte vil projektets effekter ikke kunne måles ved projektafslutning, hvorfor det typisk
vil være nødvendigt at evaluere på, om projektet har skabt forudsætninger for at skabe effekter (fx i form af en ændret adfærd hos deltagergruppen, som gør det sandsynligt at effekterne vil indtræffe på sigt).
Slutevalueringen skal afdække og beskrive de vigtigste læringspunkter fra projektet.
Hvad kan andre projekter og regioner lære af projektet vedr. anvendte virkemidler,
organisering etc.? Eventuelle positive/negative bieffekter, der er identificeret i evalueringen, skal der også redegøres for.
Kravspecifikation side 9/25
Slutevalueringen skal afleveres i en standardiseret rapport på ca. 10-15 normalsider
(ekskl. eventuelle bilag) og være godkendt af Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende
den nationale pulje) eller det pågældende vækstforumsekretariat (alle øvrige projekter) senest ved projektperiodens afslutning, jf. bilag 3.
Ud over at evaluere projekter enkeltvis skal evaluator uddrage læring og viden ved at
se på tværs af projekter, regioner og indsatsområder:
Uddrage læring på tværs af projekter inden for samme indsatsområde i
strukturfondsprogrammerne
Som nævnt er projekter inden for samme indsatsområde i strukturfondsprogrammerne sammenlignelige på tværs af regioner. Evaluator skal udarbejde et særskilt læringsdesign for strukturfondsprojekter inden for hvert af de otte indsatsområder i
strukturfondsprogrammerne, jf. tabel 1 ovenfor. Fx må der forventes at være nogle
problemstillinger eller forhold, som er meget relevante at belyse i samtlige iværksætterprojekter, men ikke i uddannelsesprojekter (og omvendt).
På baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter skal evaluator 1-2 gange årligt
opsamle, afrapportere og formidle de vigtigste resultater og læringspunkter fra strukturfondsprojekter inden for samme indsatsområde. Evt. vigtige læringspunkter på
tværs af indsatsområder skal også uddrages.
Forankring af læring fra projekterne inkl. hjælpeværktøj
Et meget vigtigt formål med evalueringerne er at uddrage læring og viden om, hvilke
projekter og virkemidler der virker godt/mindre godt – hvad er de kritiske succesfaktorer og hvilken betydning har den kontekst, som de forskellige projekter er gennemført i.
Det er forventningen, at evaluator senest et år efter kontraktens underskrivelse har
udarbejdet et første bud på et anvendelsesorienteret ’hjælpeværktøj’ med relevante
læringspunkter, som kan være til inspiration for nye projektansøgere og kan anvendes i forbindelse med vækstforumsekretariaternes og Erhvervsstyrelsens dialog med
og sagsbehandling af projekterne (både strukturfonds- og REM-projekter).
Hjælpeværktøjet udarbejdes i samarbejde med vækstforumsekretariaterne og Erhvervsstyrelsen via eksempelvis læringsworkshops. I takt med, at der gennemføres
konkrete midt- og slutevalueringer ”opdateres” hjælpeværktøjet, og den erhvervede
læring akkumuleres og koges med tiden ind, så hjælpeværktøjet hviler på et større
og større erfaringsgrundlag.
Evaluator skal sikre en god balance mellem, at læringen ikke bliver for banal, og at
den bliver mulig at anvende og generalisere til andre projekter og regioner
Tilbudsgiver forventes i sit tilbud at udarbejde et oplæg til, hvordan udvikling af et
godt ”hjælpeværktøj” kan sikres. Tilbudsgiver forventes også at give supplerende forslag til forankring af læring og viden fra evalueringerne.
Tværgående temaevalueringer
Kravspecifikation side 10/25
Med udgangspunkt i de regionale vækstforas fokuseringer de kommende år forventes der at skulle foretages 2-3 temaevalueringer i alt inden for kontraktperioden.
Temaevalueringerne kan ikke specificeres på nuværende tidspunkt, men vil typisk
omfatte strukturfondsprojekter fra forskellige indsatsområder og REM-projekter.
Temaerne kan fx være vækstforas klyngeindsatser eller bestemte virkemidler, som
bruges på tværs af strukturfondsprioriteterne og den øvrige regionale indsats. Det
kan også være evalueringer med særlig fokus på yderområderne.
Samarbejde med opdragsgiver
Ansvaret for at udføre evalueringerne og uddrage læring påhviler evaluator, men der
lægges vægt på, at de regionale vækstforumsekretariater og Erhvervsstyrelsen løbende
inddrages i arbejdet for at sikre, at den systematiske viden- og læringsopsamling på
tværs af regionerne bliver anvendelsesorienteret og omsættes i praksis til at styre projekterne og til at udvikle og prioritere endnu bedre projekter i fremtiden.
Evaluator skal mindst to gange årligt mødes med de regionale vækstforumsekretariater og Erhvervsstyrelsen for at drøfte forankring og læring og kvalitet i opgaveløsningen generelt. Tidspunkt for afholdelse af møderne og nærmere krav til forberedelse og
indholdet af møderne aftales med den valgte leverandør efter opstart.
2. Kravspecifikationensopbygning
2.1
Kravmetodik
De krav, som tilbudsgiver eksplicit skal besvare, fremgår af nedenstående tabel.
Kravene ønskes besvaret i tilbuddet på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, hvilken
opgaveløsningsbeskrivelse mv., der svarer til det enkelte krav. Dette kan fx ske ved at
løsningsbeskrivelsen mv. refererer til kravnumrene i tabellen nedenfor under punkt 3.
2.2
Kravtyper
De ordregivende myndigheders krav til den udbudte opgave er nærmere beskrevet i
tabellen under punkt 3. I kolonnen ”Type” er kravene angivet som enten mindstekrav
(MK) eller evalueringskrav (EK).
2.2.1
Mindstekrav (MK)
Mindstekrav er krav til ydelsen, som skal indgå som en del af den samlede ydelse.
Leverandøren skal således altid opfylde mindstekrav, og der kan ikke tages forbehold
i tilbuddet for mindstekrav. Anføres det i tilbuddet, at et mindstekrav ikke vil blive
opfyldt, eller der i øvrigt tages forbehold for opfyldelse af mindstekravet i tilbuddet, er
de ordregivende myndigheder forpligtet til at afvise hele tilbuddet som ukonditionsmæssigt. Tilbudsgiver indestår således ved afgivelse af sit tilbud for, at samtlige mindstekrav kan opfyldes.
Kravspecifikation side 11/25
2.2.2
Evalueringskrav (EK)
Evalueringskrav er at opfatte som de ordregivende myndigheders ønske om en bestemt egenskab eller et bestemt vilkår. Såfremt et tilbud ikke opfylder et evalueringskrav helt eller delvist, vil det blive tillagt vægt i forbindelse med den endelige evaluering. Det betyder, at det vil kunne trække ned i den samlede vurdering, såfremt et tilbud ikke eller kun i ringe grad opfylder et evalueringskrav.
2.3
Om det samlede udbudsmateriale
Dette bilag er en del af det samlede udbudsmateriale og udgør en del af aftalegrundlaget for levering af den udbudte ydelse. En oversigt over det samlede udbudsmateriale
findes i udbudsbetingelserne.
Eventuelle forbehold til krav i dette bilag skal fremgå af det i udbudsbetingelserne
omtalte skema over forbehold.
Interesserede tilbudsgivere opfordres til at stille spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, jf.
nærmere herom i udbudsbetingelserne, såfremt der måtte være afklarende spørgsmål
til kravspecifikationen.
3. Kravtilleverancen
Nr.
01.
Type
MK
02.
MK
03.
MK
04.
EK
05.
EK
06.
EK
Kravtekst
Der skal udarbejdes evalueringsdesign og foretages midtvejs- og/eller slutevaluering af alle projekter omfattet af denne kravspecifikation, jf. afsnit 1.3.
Der skal anvendes en standardiseret afrapportering for midtvejs- og slutevalueringer, som består af en rapport på 10-15 sider for alle projekter, jf. bilag 1.
For strukturfondsprojekter skal der uddrages læring på tværs af projekter inden
for samme indsatsområde, jf. afsnit 1.3.
Evaluators tilbud indeholder et konkret eksempel på, hvordan evaluator vil udarbejde et evalueringsdesign, jf. bilag 1 og afsnit. 1.3. Designet skal tilpasses
hvert af indsatsområderne i strukturfondsprogrammerne. Eksemplet bør beskrive, hvilke data evaluator vil bruge, og hvordan evaluator vil sikre, at data
indsamles, herunder hvilke data evaluator selv vil indsamle og hvordan.
Evaluators tilbud indeholder et eksempel på opbygning af en midtvejs- og en
slutevalueringsrapport, jf. bilag 1. Det vurderes positivt, at evalueringsrapporterne er enkle og tydeligt kommunikerer projektets resultater og læringspunkter. Rapporterne skal have et kort resumé på én side, hvor hovedkonklusionerne
fremgår, gerne visuelt, jf. bilag 1.
Evaluators tilbud indeholder et forslag til, hvordan den indsamlede viden og læring om projekter og virkemidler omsættes til et konkret anvendelsesorienteret
”hjælpeværktøj”, jf. afsnit 1.3. Nedenstående punkter kan evt. inddrages.
•
•
Hvad vil afrapporteringen af læring inden for hvert enkelt indsatsområde
i strukturfondsprogrammerne indeholde?
Hvordan tages højde for den kontekst, som projekterne er gennemført i?
Kravspecifikation side 12/25
•
•
Hvilke typer af læringspunkter skal uddrages, og hvad er processen for at
”koge” læringspunkterne ind til et ”hjælpeværktøj”?
Hvordan understøttes det, at læringen bruges aktivt i vækstforumsekretariaterne og af ansøgerne med henblik på, at den nye viden og læring omsættes til endnu bedre projekter?
Kravspecifikation side 13/25
Bilag1.Evalueringsfaserogudkasttil
overordnetlærings-ogevalueringsdesignforenkeltprojekter
For alle projekter omfattet af udbuddet skal evaluator i samarbejde med projektaktørerne – snarest muligt efter projektet har fået tilsagn – udarbejde et konkret (skriftligt) evaluerings- og læringsdesign, som kan danne grundlag for de efterfølgende midtvejsog/eller slutevalueringer af projektet.
Evalueringen af et givet projekt sker altså i tre faser: 1) fastlæggelse af evaluerings- og læringsdesign tidligt i projektperioden, 2) midtvejsevaluering og 3) slutevaluering. De tre
faser, inkl. tidsfrister, er illustreret i bilag 3. Som nævnt i kravspecifikationen afgør
vækstforumsekretariaterne, hvilke projekter der skal både midtvejs- og slutevalueres.
Nedenfor beskrives evalueringsfaserne og et udkast til det overordnede evaluerings- og
læringsdesign. Oplysningerne i det overordnede design skal være inkluderet i evalueringerne, men evaluator forventes at forbedre evaluerings- og læringsdesignet.
Projekternes forandringsteori (effektkæde)
Strukturfondsprojekter bygger på en eksplicit forandringsteori. Det vil sige, at ansøger
har opstillet en effektkæde, som beskriver projektets forventede årsagsvirkningssammenhænge som illustreret nedenfor.5 En del af målsætningerne og virkemidlerne i effektkæden er forudbestemt i regional- og socialfondsprogrammerne, men selv inden for
samme indsatsområde i programmerne kan der være betydelige variationer i projekternes
kontekst, indhold, målgruppe (deltagere), organisering etc.
Evalueringerne af projekterne skal være virkningsevalueringer, der har fokus på de kritiske antagelser i effektkæden. Altså hvorvidt og hvordan de aktiviteter/virkemidler, som
anvendes i de enkelte projekter, rent faktisk har skabt de forventede umiddelbare resultater (inkl. adfærdsændringer mv.) og effekter, som fremgik af forandringsteorien.
Figuren vedrører regionalfondsprojekter. For socialfondsprojekter bruges betegnelsen ’resultater’ i
stedet for ’effekter’, og der skelnes mellem kort- og langsigtede resultater, jf. socialfondsprogrammet.
5
Kravspecifikation side 14/25
Slutevalueringerne skal foretages ved projektafslutning for at sikre, at projektaktørerne
og -deltagerne kan kontaktes. Ofte er projekternes effekter ikke indtruffet ved projektafslutning, hvorfor det typisk vil være nødvendigt at evaluere på, om målgruppen har opnået ny indsigt (viden), ændret adfærd mv., som er en forudsætning for at realisere effekterne på længere sigt. Det kan dog også være relevant at måle på deltagernes forventning
til fremtidige effekter, fx forventet øget omsætning som følge af deltagelse i et projekt.
Dette kan være en ekstra indikator, som dog ikke kan stå alene.
Regionerne og Erhvervsstyrelsen foretager selv – i samarbejde med Danmarks Statistik –
registerbaserede effektmålinger af indsatsen med kontrolgrupper.6 Det er derfor ikke
denne type evalueringer, den fælles evaluator skal foretage. De registerbaserede målinger
foretages efter projekterne er afsluttede. Den fælles evaluators evalueringer skal derimod
foretages cirka midtvejs i projektperioden og ved projektafslutning, hvor man er sikker på
at kunne kontakte projektlederen, projektdeltagerne mv. Begrebsmæssigt skal den fælles
evaluators evalueringer således have karakter af ”theory based impact evaluations”, ikke
”counterfactual impact evaluations”.7
Evalueringsfaser
Arbejdet med evaluering og læring vedr. det enkelte projekt sker i følgende faser (se også
bilag 3):
Fase 1: Fastlæggelse af evaluerings- og læringsdesign for projektet
Snarest muligt efter projektet har fået tilsagn skal evaluator i samarbejde med projektaktørerne (projektleder m.fl.) udarbejde et konkret (skriftligt) evaluerings- og læringsdesign, som kan danne grundlag for de efterfølgende midtvejs- og/eller slutevalueringer
af projektet. Som nævnt ovenfor vil der for strukturfondsprojekter være opstillet en effektkæde i ansøgningsmaterialet, som evaluerings- og læringsdesignet kan tage udgangspunkt i.
Evaluerings- og læringsdesignet for det enkelte projekt skal medvirke til:
6
•
At de nødvendige data for at foretage midtvejs- og slutevalueringer indsamles
•
At midtvejsevalueringerne kan bruges til evt. justeringer af projekterne i den resterende projektperiode
•
At læring fra projekterne opsamles og formidles systematisk på tværs af regionerne og kan anvendes aktivt af sagsbehandlere, beslutningstagere og projektejere
•
At evalueringer indeholder essentielle og sammenlignelige oplysninger på tværs af
projekterne, herunder ledelsesinformation til vækstfora og Erhvervsstyrelsen i
form af fx trafiklysskala
Typisk foretages de registerbaserede effektmåling på hele indsatsområder (grupper af projekter),
men eventuelt også på store enkeltstående projekter med mange deltagere.
7
Jf.
http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/evaluation/guide/evaluation_sourceb
ook.pdf
Kravspecifikation side 15/25
Det overordnede lærings- og evalueringsdesign skal være det samme for alle projekter,
men designet skal tilpasses det enkelte projekt, så der tages højde for faktorer og hypoteser, som er særligt relevante for at evaluere og uddrage læring af projektet, herunder projektets kontekst.
For strukturfondsprojekter skal evaluator tilpasse evaluerings- og læringsdesignet til
hvert enkelt af de fire indsatsområder i den fond, som evalueres. Fx vil der for socialfondsprojekter være problemstillinger, som er relevante at belyse i iværksætterprojekter,
men ikke i uddannelsesprojekter (og omvendt).
Fase 2: Midtvejsevaluering:
Cirka midtvejs i projektperioden gennemfører evaluator midtvejsevaluering baseret på
tilgængeligt datamateriale og egen dataindsamling, fx interview og spørgeskemaundersøgelse blandt projektaktører (projektleder, deltagende virksomheder og personer mv.). Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende den nationale pulje) og vækstforumsekretariatet
(alle øvrige projekter) får mulighed for at deltage på interviewdage.
Efterfølgende udarbejder evaluator udkast til skriftlig midtvejsevaluering, som Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende den nationale pulje) eller vækstforumsekretariatet (alle
øvrige projekter) får lejlighed til at kommentere og godkende med fokus på faktuelle forhold.
Indholdsmæssigt skal midtvejsevalueringen som minimum indeholde de oplysninger,
som er beskrevet i det overordnede evaluerings- og læringsdesign nedenfor, idet midtvejsevalueringen dog skal have særlig fokus på projektets fremdrift og give konkrete anbefalinger til eventuelle justeringer i den resterende projektperiode.
Fase 3: Slutevaluering:
Kort før projektafslutning gennemfører evaluator slutevaluering baseret på tilgængeligt
datamateriale og egen dataindsamling, fx interview og spørgeskemaundersøgelse blandt
projektaktører (projektleder, deltagende virksomheder og personer mv.). Evaluators kontakt til projekterne skal indledes senest to måneder før projektafslutning for at sikre, at
alle nøgleaktører kan kontaktes (se også bilag 3). Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende
den nationale pulje) og vækstforumsekretariatet (alle øvrige projekter) får mulighed for at
deltage på interviewdage.
Efterfølgende udarbejder evaluator udkast til skriftlig slutevaluering, som Erhvervsstyrelsen (projekter tilhørende den nationale pulje) eller vækstforumsekretariatet (alle øvrige
projekter) får lejlighed til at kommentere og godkende med fokus på faktuelle forhold.
Indholdsmæssigt skal slutevalueringen som minimum indeholde de oplysninger, der er
beskrevet i det overordnede evaluerings- og læringsdesign nedenfor.
Udkast til overordnet lærings- og evalueringsdesign
Følgende emner og oplysninger skal som minimum adresseres i evalueringerne:
A. Resumé
B. Fakta om projektet
Kravspecifikation side 16/25
C. Projektets effektkæde
D. Organisering/gennemførelse
E. Erfaring og læring
A. Resumé
Kort gengivelse af evalueringens hovedkonklusioner om projektet suppleret med grafiske/visuelle komponenter (herunder trafiklys), som skaber et samlet overblik over projektets ”score” på relevante parametre som eksempelvis effekter og resultater, forankring
og bæredygtighed, organisering, kvalitet i aktiviteter og sammenhæng mellem aktiviteter
og mål. Resuméet skal være én side og kunne anvendes som oversigt til vækstforum samt
være anvendeligt til ekstern kommunikation af projektets resultater.
B. Fakta om projektet
Kort beskrivelse af følgende:
• Projektets titel, journalnumre hos vækstforum og (for strukturfondsprojekter) Erhvervsstyrelsen, samlede udgifter, tidsperiode, vigtigste partnere mv.
• Projektets formål, herunder hvordan projektet har skullet bidrage til den regionale
vækst- og udviklingsstrategi og (for strukturfondsprojekter) målene i strukturfondsprogrammerne.
C. Evaluering af projektets effektkæde
• Beskrivelse af effektkæden: Projektets gennemførte aktiviteter og anvendte virkemidler samt skabte output og (forventede) effekter/resultater.
•
Talmæssig opgørelse af de konkrete leverancer eller ’produkter’, som projektets aktiviteter umiddelbart har skabt. Her skal der tages udgangspunkt i de indikatorer, som
projekterne er målt med og i andre datakilder, hvis det er nødvendigt. Alle strukturfondsprojekter er målt med programindikatorer, som er tilpasset det enkelte indsatsområde i programmerne, jf. indikatorvejledningerne for henholdsvis regionalfondsprogrammet og socialfondsprogrammet (indgår i udbudsmaterialet).
•
Beskrivelse og evaluators vurdering af projektets resultater/effekter på kortere og
længere sigt (forventede). Her kan der tages udgangspunkt i vækstforas egne mål og
effekt-/resultatindikatorerne i strukturfondsprogrammerne. Evalueringen bør omfatte både planlagte og ikke-planlagte resultater/effekter. Som nævnt ovenfor vil det ofte
være vanskeligt at måle projekternes (langsigtede) effekter ved projektafslutning,
hvorfor det typisk vil være nødvendigt at evaluere på, om målgruppen har opnået ny
indsigt (viden) og har ændret adfærd el. lign., som er en forudsætning for at realisere
effekterne på længere sigt. Dvs. at der her typisk vil være fokus på forudsætningerne
for at skabe effekter – og ikke målinger på effekterne i sig selv, da de ofte indtræder
efter projektets slutning. Det kan dog også være relevant at måle på deltagernes forventning til fremtidige effekter, fx forventet øget omsætning som følge af deltagelse i
et projekt. Dette kan være en ekstra indikator, som dog ikke kan stå alene.
•
Vurdering af om projektets effektkæde hang sammen som planlagt – hvad var de vigtigste kritiske antagelser/hypoteser bag effektkæden, og hvilke af disse antagelser/hypoteser synes at være blevet bekræftet/afkræftet? Særlige fokuspunkter i for-
Kravspecifikation side 17/25
hold til læring skal som nævnt drøftes mellem projektaktørerne og evaluator tidligt i
projektforløbet.
D. Projektets organisering og gennemførelse (tilrettelæggelse)
Vurdering af projektets organisering og gennemførelse. Hvis et projekt ikke har virket
som ventet, skyldes det ikke nødvendigvis, at effektkæden var ”forkert”. Det kan også
skyldes implementeringsfejl.
Vurderingen skal foretages på en række på forhånd definerede parametre. Det kan fx være:
•
•
•
•
Organisering og projektledelse, herunder evnen til at skabe fremdrift
Deltagere
Interessenter
Forankring og projektets evt. videreførelse
E. Erfaring og læring
Det er meget væsentligt, at der i evalueringerne uddrages centrale læringspunkter fra projekterne i forhold til virkemidler og kritiske succesfaktorer, og at læringen bliver anvendelsesorienteret og systematisk. Læringen skal blandt andet adressere, i hvilken grad virkemidlerne har givet de ønskede adfærdsændringer hos projektdeltagerne og komme med
forklaringer herpå.
•
Hvad var den positive læring fra projektet, hvad skal man gøre næste gang?
•
Hvad gik galt? Hvordan undgår man gentagelser?
Anbefalingerne skal tage højde for den kontekst, et projekt er gennemført i, og som kan
have stor betydning for, om og hvordan læring fra projektet kan overføres til andre projekter og regioner (lokalområder).
Ved midtvejsevalueringer skal konkrete anbefalinger til handlinger til forbedring af projektets fremdrift og effekter være beskrevet.
Kravspecifikation side 18/25
Bilag2.Forventetantalprojekteromfattet
afudbuddetfordeltpå vækstforaogErhvervsstyrelsen
Region Nordjylland
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
1-2
1-2
0
0
8-9
8-9
0
0
7-8
7-8
0
0
7-9
7-9
0
0
23-28
23-28
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
1-2
1-2
0
0
7-8
7-8
0
0
5-6
5-6
0
0
5-6
5-6
0
0
18-22
18-22
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
Slut
2014
2015
2016
2017
1-2
2-3
2-3
2-3
1-2
2-3
2-3
2-3
I alt
7-11
7-11
0
Kravspecifikation side 19/25
Region Midtjylland
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
0
4
0
1
0
6-8
0
2-3
0
1-2
0
1-2
0
11-14
0
4-6
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
0
3
0
0
0
2-3
0
2-3
0
1-2
0
1-2
0
6-8
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
Slut
2014
2015
2016
2017
0
0
0
0
0
0
0
0
I alt
0
0
3-5
Kravspecifikation side 20/25
Region Syddanmark
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
10-12
10-12
0
0
8-10
8-10
0
0
8-10
8-10
0
0
26-32
26-32
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
13-15
13-15
0
0
5-7
5-7
0
0
5-7
5-7
0
0
23-29
23-29
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
Slut
2014
2015
2016
2017
0
3
3
3
0
3
3
3
I alt
9
9
0
Kravspecifikation side 21/25
Region Sjælland
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
7-9
7-9
0
0
7-9
7-9
0
0
6-8
6-8
0
0
20-26
20-26
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
1
1
0
0
5-7
5-7
0
0
6-8
6-8
0
0
4-6
4-6
0
0
16-22
16-22
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
2014
2015
2016
2017
Slut
5*
10
6-8
6-8
5*
10
6-8
6-8
I alt
27-31
27-31
*) Omfatter de fem såkaldte ”vækstaftaler”. Skal midtvejsevalueres to gange (okt. 2015 og okt.
2016) samt slutevalueres 2017.
0
Kravspecifikation side 22/25
Region Hovedstaden
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
1
0
0
0
6
0
0
0
4-6
0
0
0
2-4
0
0
0
13-17
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
0
5
0
0
0
3-5
0
0
0
2-4
0
0
0
10-14
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
Slut
2014
2015
2016
2017
0
0
0
0
0
0
0
0
I alt
0
0
0
Kravspecifikation side 23/25
Bornholm
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
2
2
0
0
2
2
0
0
0
0
0
0
4
4
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
4
4
0
0
1
1
0
0
1
1
0
0
6
6
0
Tabel 2. Forventet antal REM-projekter fordelt efter projekternes startår (det
år projektet får støtte om REM-midler) og midtvejs-/slutevaluering
Midtvejs
2014
2015
2016
2017
Slut
0
0
2*
0
0
0
2*
0
I alt
2
2
*) Her er tale om evaluering af udviklingskontrakter med erhvervsfremmeoperatører.
0
Kravspecifikation side 24/25
Erhvervsstyrelsen (Den nationale pulje)
Tabel 1. Forventet antal strukturfondsprojekter fordelt efter projekternes
startår (det år projektet får tilsagn om EU-støtte), fond, EU-støttebeløb og
midtvejs-/slutevaluering
2014
2015
2016
2017
I alt
Regionalfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
1-2
1-2
0
0
1-2
1-2
0
0
1-2
1-2
0
0
3-6
3-6
0
0
Socialfondsprojekter
Over 2 mio. kr.
Under 2 mio. kr.
EU-støtte
EU-støtte
Midtvejs
Slut
Midtvejs
Slut
0
0
0
0
1-2
1-2
0
0
1-2
1-2
0
0
1-2
1-2
0
0
3-6
3-6
0
0
Kravspecifikation side 25/25
Bilag3.Trinogtidsfristerievalueringafetstrukturfondsprojekt
(RegionalfondenellerSocialfonden).IdentiskforREM-projekter
bortsetfra,atErhvervsstyrelsenikkeerinvolveret.
Evaluerings- og
læringsdesign
•Hvornår?
• Møde snarest muligt efter
projektet har fået tilsagn om EUstøtte fra ERST
• Hvor?
• Efter nærmere aftale (sted kan
variere fra projekt til projekt)
• Hvem deltager i mødet?
• Evaluator
• Projektaktører (projektleder
m.fl.)
• Vækstforumsekretariat (frivilligt)
• ERST (frivilligt)
• Evaluerings- og læringsdesign
• Skriftligt udkast udarbejdes af
evaluator i overensstemmelse
med kravspecifikation og tilbud
• Kommenteres og godkendes af
projektleder og ERST (national
pulje) eller projektleder og
vækstforumsekretariat (alle
øvrige projekter).
•Skal være godkendt senest fire
uger efter møde
Midtvejsevaluering
• Hvornår?
• Cirka midtvejs i projektperioden
• Nøjagtig dato for påbegyndelse af
midtvejsevaluering aftales mellem
evaluator, projektleder,
vækstforumsekretariat og ERST
• Midtvejsevaluering
• Baseres på projektets evaluerings- og
læringsdesign
• Datagrundlag: ERST’s økonomi- og
projektrapporteringssystemer, jf.
kravspecifikation, samt evaluators
egen dataindsamling (interview,
surveys etc.)
• Skriftligt udkast til
midtvejsevaluering udarbejdes af
evaluator i overensstemmelse med
kravspecifikation og tilbud
• Kommenteres af projektleder og
ERST (national pulje) eller
projektleder og
vækstforumsekretariat (alle øvrige
projekter)
• Godkendes af ERST (national pulje)
eller vækstforumsekretariat (alle
øvrige projekter)
• Skal være godkendt senest seks uger
efter påbegyndelse
Slutevaluering
• Hvornår?
• Påbegyndes senest to måneder før
projektafslutning
• Nøjagtig dato for påbegyndelse af
slutevaluering aftales mellem
evaluator, projektleder,
vækstforumsekretariat og ERST
• Slutevaluering
• Baseres på projektets evaluerings- og
læringsdesign
• Datagrundlag: ERST’s økonomi- og
projektrapporteringssystemer, jf.
kravspecifikation, samt evaluators
egen dataindsamling (interview,
surveys etc.)
• Skriftligt udkast til slutevaluering
udarbejdes af evaluator i
overensstemmelse med
kravspecifikation og tilbud
• Kommenteres af projektleder og
ERST (national pulje) eller
projektleder og
vækstforumsekretariat (alle øvrige
projekter)
• Godkendes af ERST (national pulje)
eller vækstforumsekretariat (alle
øvrige projekter)
• Skal være godkendt senest ved
projektperiodens afslutning