vejledning til quickguide for Rusland

Eksport til Rusland
Vejledning til Quickguide: Eksport til Rusland
Udarbejdet af
Erhvervsstyrelsen
25. november 2015
Version: 1.01
Diagram over proces ved eksport til Rusland
Vejledning til læsning af diagram
•
Er kunden omfattet af indefrysning?
Læs mere om betydningen af indefrysning på vores hjemmeside her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/eus-database-over-sanktioner
•
Er produktet et dual-use produkt?
Nogle produkter kan både bruges til civile og militære formål. Den slags produkter kaldes dual-use
produkter. EU's kontrolliste indeholder de dual-use produkter, som kræver en eksporttilladelse. Læs
mere her: http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/kritiske-produkter-kontrollisten
•
Er produktet på bilag II?
Bilag II til forordning 833/2014 med senere ændringer omfatter visse produkter, der er beregnet til
olieefterforsknings- og olieproduktionsprojekter. Læs mere her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/produkter-til-oliesektoren-rusland
•
Er formodet anvendelse imod forbuddet?
Det er forbudt at levere produkter på bilag II til følgende anvendelse:
a) olieefterforskning og -produktion i vand med en dybde på over 150 meter
b) olieefterforskning og -produktion i offshore-området nord for Polarcirklen, eller
c) projekter, der har potentiale til at producere olie fra ressourcer, der befinder sig i
skiferformationer, ved hjælp af hydro-fraktur
N.B. det finder ikke anvendelse på efterforskning og produktion gennem skiferformationer med henblik
på at finde eller ekstrahere olie fra reservoirer, der ikke er skiferreservoirer.
•
Er det en militær kunde eller en kunde nævnt på bilag IV?
Det er forbudt at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse hvis de pågældende produkter og den pågældende teknologi helt eller delvist er eller kan
være beregnet til militær brug eller en militær slutbruger, eller hvis kunden er nævnt på bilag IV til EU
forordning nr. 960/2014. Link til bilag IV:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/bilag-iv-forordning-nr-833-2014.pdf
Bemærk at listen ikke indeholder slutbrugere. Det vil være en særskilt vurdering.
•
Er ordren omfattet af ”catch-all”?
”Catch-all” er et ekstra ”sikkerhedsnet”. Erfaringer har vist, at produkter, som ikke står på kontrollisten,
alligevel kan bruges til udvikling og produktion af masseødelæggelsesvåben. ”Catch-all” er en
vurdering af både produkt og kunde. Du skal fx være opmærksom på om der er uoverensstemmelse
mellem produktet og kundens branche eller den oplyste endelige anvendelse. Læs mere her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/catch-all-tjekliste
•
Afklaring via Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen hjælper med teknisk vurdering af dit produkt ift. Kontrollisten, bilag II og ”catch-all”.
”Catch-all” fastsættes også ud fra et kundetjek. Du kan anmode om en teknisk vurdering af dit produkt
ved at indsende en mail der indeholder en kort og forståelig beskrivelse af produktet og dets beregnede
anvendelse samt de mere tekniske datablade vedhæftet. Mailen skal sendes til [email protected].
Et kundetjek anmodes om via denne formular:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/formular-til-tjek-af-kunde
•
Ansøgning
Kræves der tilladelse til udførsel, skal du benytte Erhvervsstyrelsens ansøgningsformular til dette. Med
formularen, skal der indsendes en slutbrugererklæring. Ansøgningsformularen finder du her:
http://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/soeg-om-eksport-tilladelse
Bemærk at der altid skal vedhæftes en underskrevet slutbrugererklæring og at ansøgningen kun kan
indsendes med en virksomhedssignatur.
•
Fri udførsel
Hvis du som eksportør har forholdt dig til alle punkterne i rutediagrammet og ikke har svare ”Ja” en
gang, er der fri udførsel. Der tages dog forbehold for den lovgivning der ligger uden
for Erhvervsstyrelsen ansvarsområde.