26 qp M E TA L B E A R B E J D N I N G : S PÅ N Nr. 7 I 2015 Smooth-teknologi booster produktivitet Mazak lancerede i maj den seneste CNC-styring med navnet Smooth-X i Europa. Den kombinerer en innovativ grafisk brugerflade med mazatrolfilosofien på et Touch Display dog uden at droppe knapperne helt. Af Thore Dam Mortensen [email protected] WORCESTER: Den japanske maskinproducent kalder selv styringen, der i første omgang kommer til virksomhedens Multitaskingmaskiner og de fuldt fem-aksede CNC-bearbejdningscentre i Integrex og Variax-serierne, for verdens hurtigste og mest produktive CNC-styring. Der er nærmere bestemt tale om den syvende generation af CNC-styringer fra værktøjsmaskingiganten. Og med lanceringen sigter selskabet i den grad på at appellere til de yngre generationer af industriteknikere og andre maskinoperatører med integrationen af det Tabletinspirerede og intuitive display. Dog uden at gå på kompromis med den dybt rodfæstede mazatroltilgang, der ligger som den underliggende brugerflade og formentlig i al overskuelig fremtid vil udgøre grundkomponenten i firmaets styringer. Operatørpanelet byder hardwaremæssigt nu på en 19 tommer Touch Screen, og den grafiske brugerfalde, der er designet af den industrielle designer, Ken Okuyama, bliver kaldt for Smooth Graphical User Interface. Ifølge de offentliggjorte produktivitetsforbedringstal, så er der i den grad noget at komme efter for brugerne Der var ikke sparet på krudtet ved det store lanceringsevent, hvor VIP-kunder fra hele Europa var fløjet ind til det europæiske hovedkvarter i Worcester i England til introduktionen af Smooth X-teknologien. med eksempelvis reducerede cyklustider ved bearbejdningsoperationer på i omegnen af 30 procent. Det er blandt andet muligt at anvende en version af dynamisk bearbejdning på et emne samt støtte sig til hjælpeprogrammer såsom Seamless Corner Control, Variable Acceleration Control, Smooth Machining Control og Intelligent Pocket Milling med mere. Konkret er der således tilføjet en fire gange så hurtig processer i forhold til den tidligere generation, hvilket blandt andet skal gøre det muligt at booste fremstillingen af Free Form-overflader og fem-aksede simultane fræseprogrammer. Antallet af tryk på styringen er reduceret med 38 procent, fremhæver Mazak. Midtjysk Spåntagning Underleverandør Automatdrejning Kapacitet på Mazak Integrex Specialer: Rusri, stål og plast Kontakt: Brian : 40306311 VIP-VISINING Og der var da heller ikke sparet på krudtet ved det store lanceringsevent, hvor VIP-kunder fra hele Europa var fløjet ind til det europæiske hovedkvarter. Her blev de endvidere introduceret nærmere til muligheder for enklere at optimere NC-operationer og gøre operatørarbejdet mere behageligt ved ergonomiske forbedringer gennem mere fleksibel positionering af skærmen både i højden og gennem tiltning. Fra Danmark deltog blandt andre direktør for Vildbjergvirksomheden Multicut A/S, Lars B. Rasmussen, der tilkendegav, at styringen byder på interessante muligheder fremadrettet. Fra værterne selv var begejstringen svær at skjule, og direktør for Mazak Danmark, Niels Torbensen, fremhævede blandt andet mulighederne for produktivitetsforbedringer, der ikke matches af andre i markedet på nuværende tidspunkt. "Smooth-X er en revolution inden for styringer til CNC-bearbejdning, der udover at anvende en Touch Screen med intuitiv bruger- flade med henblik på at reducere programmeringstiden, leverer dramatiske forbedringer i forhold til et bearbejdningscenters overordnede ydeevne," tilføjede European Group Managing Director for Yamazaki Mazak, Marcus Burton, på dagen. Fra Danmark deltog direktør for Aluline René Schow Jørgensen (t.v.), direktør for Mazak Danmark Niels Torbensen, direktør og ejer af Multicut A/S Lars B. Rasmussen, der blev budt velkommen af Mazaks European Group Managing Director Marcus Burton (t.h.).
© Copyright 2024