Program Temadag om psykiatri -med fokus på forebyggelse af tvang og genoptræningsplaner 25. november 2015 HK Midt, ”Fabrikken”, Lumbyvej 11, 5000 Odense C Formål og ide: Fysioterapeutiske kompetencer bliver efterspurgt i psykiatrien. Dette kommer til udtryk i målet om, at forebygge og nedbringe brugen af tvang, hvor fysisk aktivitet har vist sig at være effektiv. Et andet eksempel er målrettet fysisk aktivitet til mennesker med psykiske lidelser for at forebygge livsstilssygdomme og gøre op med ulighed i sundhed. Senest har de netop indgående Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner særligt fokus på ligestilling af mennesker med somatiske og psykiatriske lidelser. Temadagen fokuserer på fysioterapi i psykiatrien. Der vil være oplæg, erfaringsudveksling og drøftelse af, hvor fysioterapeuter kan byde ind og gøre en forskel i forebyggelse af tvang, ligesom der vil være oplæg og refleksioner over, hvad fysioterapien kan bidrage med i en tværfaglig kommunal kontekst, herunder iværksætte ambulant genoptræning. Der vil blive præsenteret eksempler fra klinisk praksis hvor fysioterapeuter bidrager til udredning og overholdelse af behandlingsgaranti af patienter med psykiatriske sygdomme Undervisere: Tina Lambrecht, formand, Danske Fysioterapeuter Knud Kristensen, formand, Landsforeningen SIND, repræsentant fra psykiatriudvalget Sille Frydendal, sundhedspolitisk konsulent, Danske Fysioterapeuter Lene Nyboe, fysioterapeut, cand. scient. san, phd stud. Tina Hostrup, Specialist i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi, cand.scient.san. Lone Katballe, Ledende fysioterapeut, Psykiatrisk Afdeling, Middelfart Anne-Mette Nørregaard, fysioterapeut, projektleder, Region Syddanmark Finn Blickfeldt Juliussen, faglig konsulent, Socialstyrelsen Hans Stryger, fysioterapeut, bestyrelsesmedlem Dansk Selskab for Psykiatrisk og Psykosomatisk Fysioterapi Mette Guldager Ardal, fysioterapeut, Psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi, Sundhedscenter Viborg Brian Errebo-Jensen, regionsformand, Region Syddanmark Planlægning: Tina Hostrup, specialist i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi, cand.scient.san. Lene Nyboe, fysioterapeut, cand. scient. san, phd. stud Jane Aslaug, leder af Psykiatrien, Viborg Kommune Gurli Petersen, Faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter 08.30 – 09.00 Registrering og morgenkaffe 09.00 – 09.15 Velkommen til temadag v. Tina Lambrecht 09.15 – 9.45 Regeringens udspil v. Knud Kristensen 09.45 -10.05 Nye opgaver, nye snitflader, nye partnerskaber De fysioterapeutiske kompetencer bliver i stigende grad efterspurgt i de sundhedspolitiske initiativer målrettet psykiatrien. Det kommer bl.a. til udtryk i målet om at nedbringe brugen af tvang, hvor fysisk aktivitet har vist sig særdeles effektiv. Et andet eksempel er målrettet fysisk aktivitet til mennesker med psykiske lidelser for at forebygge livsstilssygdomme og gøre op med ulighed i sundhed. Senest har de netop indgående Sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner særligt fokus på ligestilling af mennesker med somatiske og psykiatriske lidelser. Oplægget vil præsentere de muligheder for fysioterapi og fysioterapeuter, som det sundhedspolitiske fokus skaber, samt hvilke nye roller og kompetencer, der efterspørges. v. Sille Frydendal 10.05 – 10.35 Genoptræningsplaner på baggrund af en psykiatrisk diagnose En psykisk lidelse kan både komme til udtryk på et psykologisk plan og i kroppen. Den fysioterapeutiske behandling heraf har fortrinsvis fundet sted på psykiatriske sygehuse, men der er nu kommet øget fokus på behovet for genoptræning af problemstillingerne efter indlæggelse. I Region Syddanmark er der indledt samarbejde mellem kommunale og regionale terapeuter for at afklare området nærmere. Oplægget vil give en status på dette samarbejde samt beskrive patientgruppen og snitflader mellem behandling og genoptræning. v. Lone Katballe 10.35 – 10.55 Pause 10.55 – 11.25 Hvad er fysioterapi i psykiatri? Evidens og best practice Faglige udfordringer Hvorfor er det vigtigt, at det er fysioterapeuter, der varetager opgaven? v. Lene Nyboe 11.25 -11.45 Fremtidens fysioterapi i psykiatrien og forebyggelse af tvang. Hvad kan vi byde ind med? Fremtiden for fysioterapeuter ansat i psykiatrien byder på samarbejde mellem sektorer for at rumme det hele menneske indlagt i psykiatrien. Der bliver stillet krav til tilbud om en bred palet af aktivitetsmuligheder for indlagte patienter i forhold til forebyggelse af tvang og ikke mindst at komme sig over psykisk sygdom. Fysioterapeuten er en vigtig sparringspartner for patienten i forhold til ligeværdig behandling og netværksdannelse efter endt indlæggelse. Yderligere kan anvendelse af velfærdsteknologi i patientbehandlingen bygge bro mellem tværsektorielle samarbejdspartnere. v. Anne-Mette Nørregaard 11.45 -12.25 Forebyggelse af vold og magtanvendelse i socialpsykiatrien Hvordan kan vi vidensbaseret arbejde med forebyggelse af magtanvendelse og vold i socialpsykiatrien? Socialstyrelsens projekt: Forebyggelse af magtanvendelse i socialpsykiatrien, er et bud på hvordan. Videnskab og forskning viser at der kan være en sammenhæng mellem øget recovery-orientering, de-ekskalering og større trivsel og tryghed for både fagprofessionelle og borgere. Socialstyrelsens projekt underbygger øget recovery-orientering gennem kombinationen af to vidensbaserede socialfaglige metoder Feedback Informed Treatment (FIT) og Low Arousal. v. Finn Blickfeldt Juliussen 12.30 -13.00 Panel- Refleksion og spørgsmål til formiddagens oplægsholdere 13.00 -14.00 Frokost 14.00 -15.45 Paralle sessioner (1. runde:14.00-14.45 / 2. runde: 15.00-15.45) 1. Psykiatri i kommunen - refleksioner over hvad fysioterapien kan bidrage med i en tværfaglig kommunal kontekst. Konkrete eksempler på og refleksioner over, hvordan vi som fysioterapeuter kan arbejde med psykiatrisk fysioterapi i socialpsykiatrisk og kommunalt regi. v. Mette Guldager Ardal 2. Praksiseksempel fra psykiatrisk fysioterapi på sygehus Eksempler på målrettet fysioterapeutisk indsats i psykiatrien på Ålborg sygehus. Langt overvejende henvises patienter med kropslige symptomer, som knytter sig til den psykiatriske lidelse. Det kan f.eks. være muskulære spændingstilstande, kropslige uvirkelighedsfornemmelser/ svigtende fornemmelse af kroppens grænser, ud af kroppen oplevelser/oplevelser af at svæve. Endvidere henvises patienter til f.eks. tromboseprofylakse, med følger efter hemiparese, patienter med parkinson, etc. Disse problemer forstås ligeledes og behandles i et bio- psykosocialt perspektiv. Tina kommer med eksempler fra individuel behandling og eksempler på hvorledes man kan arbejde med fysisk aktivitet i grupper. v. Tina Hostrup 3. Forebyggelse af tvang i psykiatrien Hvordan bidrager fysioterapi til nedbringelse af tvang? Hans gennemgår kommunikationsstrategier, relationsarbejde, praktiske eksempler på tværfagligt samarbejde, humor og kommer med eksempler fra den daglige praksis som fysioterapeut på et intensivt afsnit. v. Hans Stryger 4. Implementering af Safewards Implementering af Safewards, en model til konflikthåndtering og forebyggelse af tvang i psykiatrien. Anne-Mette præsenterer hvordan fysioterapeuter kan arbejde med Safewards i praksis. v. Anne-Mette Nørregaard 15.45 Pause 16.00 Afsluttende oplæg med opsamling på dagen og fremadrettede perspektiver v. Brian Errebo-Jensen 16.30 Farvel og tak for i dag
© Copyright 2024