1. No category

Referat: Den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS)
Tid & Sted:
12. maj 2015, kl. 12-15
Medborgerhuset i Silkeborg
Bindslevs Plads 5, 8600 Silkeborg
1. Forslag til sparekatalog for Region Midtjylland 2015-19
Indstilling
At
DKS drøfter forslag til sparekatalog for Region Midtjylland 2015-19
Sagsfremstilling
Konstitueret koncerndirektør Christian Boel og vicedirektør Kjeld Martinussen, Region Midtjylland deltager i punktet.
For at skabe balance i økonomien på sundhedsområdet i Region Midtjylland besluttede Regionsrådet
28. januar 2015, at der skal udarbejdes en spareplan for 2015 -19. Det samlede sparemål for perioden
blev estimeret til 660 mio. kr. Siden januar er sparemålet blevet revideret således, at det ultimo
april samlet udgør 824 mio.kr. for perioden 2015 –19.
Et administrative forslag til sparekatalog for Region Midtjylland blev offentliggjort 27. april 2015 på
www.spar1519.rm.dk. Forslaget er i høring frem til 8. maj 2015. Regionsrådet behandler forslaget til
besparelser på møde 24. juni 2015.
Sparekataloget berører en lang række områder, som fx akutområdet, planlagte behandlinger og psykiatri, og vil – såfremt de enkelte forslag vedtages – have konsekvenser for kommunerne og det tværsektorielle samarbejde.
I den forbindelse skal især følgende forslag til besparelser fremhæves:







Akutområdet: Omlægning til subakutte tider og udvikling af tværsektorielle indsatser
Neurorehabilitering, samle og reducere antallet af regionsfunktionsniveausenge
Neurorehabilitering – højtspecialiseret niveau
Ortopædkirurgi – reducere variation i liggetid
Psykiatriområdet: Omlægning og effektiviseringer, herunder blandt andet sikring af et gradueret
tilbud gennem omlægning fra senge til mindre indgribende behandling og udvikling af nye modeller for samarbejdet med kommunerne
Reduktion af diætister og socialrådgivere på hospitalerne
Reduktion af puljer til innovation, forskning og udvikling af tværsektorielle indsatser
Samlet set angiver forslagene i spareplanen en retning for den fortsatte udvikling af det regionale sundhedsvæsen med fokus på
1




Fortsat omlægning til mere ambulant behandling (både psykiatri og somatik)
Samling af hospitalsbehandling på færre enheder
Mere ensartet praksis på tværs af hospitalerne
Opgaveflytning i det nære sundhedsvæsen
På mødet drøftes forslaget til sparekatalog med særlig fokus på konsekvenserne for det tværsektorielle
samarbejde og den kommunale opgaveløsning, herunder fx



Hvordan sikrer vi – også i sparetider – sammenhængende borgerforløb og et velfungerende
tværsektorielt samarbejde?
Hvilke konsekvenser kan sparekataloget få for den kommunale opgaveløsning?
Hvordan forholder vi os til de strategiske sigtelinjer, der kommer til udtryk i sparekataloget?
Referat
Konstitueret koncerndirektør Christian Boel, Region Midtjylland, gennemgik de centrale elementer i forslaget til spareplan for Region Midtjylland. Oplæg fra mødet er vedlagt.
Perspektiverne i sparekataloget blev drøftet, og der blev peget på en række opmærksomhedsområder:









Det er vigtigt at sikre gennemsigtighed i omlægninger på hospitalerne, så uplanlagt opgaveoverdragelse undgås.
Et fælles fokusområde er at fastholde ambitionen i sundhedsaftalen om at skabe sammenhængskraft i det nære sundhedsvæsen.
Kan de foreslåede ændringer i praksissektoren ske tilstrækkeligt hurtigt, og er der læger nok til
at varetage opgaverne i almen praksis?
Der skal være særlig opmærksomhed på konsekvenserne af flytning af specialer, herunder især
neurologiområdet.
Det er afgørende, at det gode samarbejde omkring mellem hospitaler og kommuner nu bliver
endnu bedre. Det skal være tydeligt for hospitaler og kommuner, at det er den udvikling, der ønskes.
I forbindelse med eventuelle afskedigelser af hospitalsansatte vil det være hensigtsmæssigt at
samarbejde på tværs af hospitaler og kommuner om at finde nye jobmuligheder.
Sparekataloget vil betyde accelererede patientforløb og understreger behovet for at udvikle
samarbejdsmodeller og indgå fælles aftaler i Sundhedsstyregruppen og de enkelte klynger.
Det er bekymrende, at den kommunale medfinansiering forventes at forblive uændret. Der er
behov for at skabe et økonomisk råderum også i kommunerne til fx mere behandling i eget hjem.
Der er behov for i højere grad at tænke i helt nye løsninger og skabe et fælles sundhedsvæsen.
Nye løsninger kan også være nødvendige, hvis fremtidige sparerunder skal undgås.
Der var enighed om, at når den endelige spareplan er vedtaget, vil der være behov for at få et fælles billede af sundhedsvæsenet i den midtjyske region.
2
2. Organisering af samarbejdet om Fælles Sårsupport og Fælles Servicecenter
Indstilling
 At DKS godkender, at der nedsættes en midlertidig styregruppe for Fælles Sårsupport
Sagsfremstilling
Udbredelsen af telemedicinsk sårvurdering er ét af fem projekter, der indgår i den nationale handleplan
for telemedicin. Medcom har varetaget den nationale programledelse for telemedicinsk sårvurdering.
Projektet om sårvurdering blev iværksat den 1. september 2012 og afsluttes den 31. august 2015. Fonden for Velfærdsteknologi har givet en bevilling på 30. mio. kr. til gennemførelse af indsatsen.
Region Midtjylland og de midtjyske kommuner har ud af den samlede bevilling fået tildelt 1.34 mio. kr
til implementering af projektet lokalt. Som en del af projektet blev det besluttet, at give regioner og kommuner adgang til fælles nationale værktøjer, vejledninger, og det webbaserede journalsystem ”Pleje.net”
fra Dansk telemedicin A/S. Hermed sikrede man de it-infrastrukturelle redskaber til sårbehandling på
tværs af sektorer.
Den 1. november 2014 ophørte Dansk telemedicin A/S med at yde support i forbindelse med anvendelsen af Pleje.net. For at sikre en forsat support af kommunerne og regionen i den resterende del af projektperioden blev der i efteråret 2014 oprettet Fælles Sårsupport i regi af Center for telemedicin i Region
Midtjylland. Deltagelse i den fælles support er frivillig og foreløbigt har 13 kommuner og Region Midtjylland tilmeldt sig ordningen. Fælles sårsupport er organiseret som et projekt og det er hensigten, at sårsupport overgår til drift i det nye Fælles Servicecenter i efteråret 2015, når centret er kommet i drift.
Fælles sårsupport er som tidligere nævnt forankret i Center for telemedicin. Der er imidlertid ikke taget
stilling til den overordnede ledelsesmæssige forankring af projektet. Derfor har ledelsen af Center for telemedicin og KOSU sekretariatet udarbejdet et forslag til kommissorium for en midlertidig styregruppe for
fælles sårsupport. En central opgave for den midlertidige styregruppe vil være at sikre overgangen til
drift i regi af fælles servicecenter. Det er hensigten, at styregruppen mødes to gange inden projektets udløb. En nærmere beskrivelse af den midlertidige styregruppe findes i det vedhæftede kommissorium.
Når telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland efter planen overgår til drift den 1. september
2015 foreslås det at den overordnede forankring heraf fremover vil være i regi af Temagruppen for
sundheds it og digitale arbejdsgange.
Referat
Forslaget om at etablere en midlertidig styregruppe for Fælles Sårsupport blev godkendt. Tidsplanen i
kommissoriet vil blive rettet til.
Styregruppen skal forberede overgangen fra, at Fælles Sårsupport kører som et pilotprojekt til, at Fælles
Sårsupport skal indgå som en del af driftsdelen i Fælles Servicecenter. Styregruppen skal også have fokus på at udvikle modeller for, hvordan fremtidige projekter kan overgå til drift via Fælles Servicecenter.
3
En særlig udfordring er, at det ikke er de samme kommuner, der indgår i henholdsvis Fælles Sårsupport
og Fælles Servicecenter:
Fælles Sårsupport
Fælles Servicecenter
Deltagende kommuner
Kommunal finansiering
Hedensted, Randers,
Favrskov, Norddjurs,
Syddjurs, Silkeborg,
Skive, Odder, Holstebro,
Lemvig, Ikast-Brande,
Skanderborg, Ringkøbing-Skjern.
Holstebro, Viborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Horsens, Norddjurs
og Aarhus Kommuner.
De deltagende kommuner
finansierer en andel af
driftsudgifterne svarende
til 0,50 kr. pr. indbygger.
Alle 8 kommuner indgår i
en kommunal følgegruppe til projektet, mens
Holstebro, Silkeborg og
Horsens Kommuner
også indgår i styregruppen for projektet.
Bilag

Det samlede budget for
projektet er 11,8 mio. kr.
Heraf udgør den kommunale andel 1,5 mio. kr.
Den kommunale andel
finansieres af de deltagende kommuner.
Organisatorisk
forankring
Center for Telemedicin,
Region Midtjylland
Center for Telemedicin,
Region Midtjylland
Kommissorium for midlertidig styregruppe for Fælles Sårsupport til telemedicinsk sårvurdering
3. Implementering af sundhedsaftalen – spot på genoptræning og rehabilitering
Indstilling
At
DKS drøfter kommunale opmærksomhedsområder ved implementering af sundhedsaftalens
indsatser i forhold genoptræning og rehabilitering
Sagsfremstilling
Genoptræning og rehabilitering er et centralt område i arbejdet med det nære sundhedsvæsen og er
derfor udpeget som et indsatsområde i implementeringen af sundhedsaftalen 2015-18.
Temaet har således været behandlet på Sundhedsstyregruppens møde 6. maj 2015 og skal også drøftes i Sundhedskoordinationsvalget på møde 4. juni 2015.
På mødet i DKS drøftes de kommunale opmærksomhedsområder ved implementering af sundhedsaftalens indsatser i forhold genoptræning og rehabilitering. Overvejelserne fra DKS vil blive inddraget i temadrøftelsen om genoptræning og rehabilitering i Sundhedskoordinationsudvalget.
4
Af sundhedsaftalen fremgår en række indsatser inden for genoptrænings- og rehabiliteringsområdet, der
skal arbejdes med i aftaleperioden. Indsatserne skal bidrage til en opfyldelse af de politiske mål om, at
flere borgere er trygge i sektorovergange, og at flere borgere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet/uddannelse i forbindelse med sygdom.
De centrale indsatsområder i sundhedsaftalen er følgende:
1. Implementering af ’Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus’
I januar 2015 trådte ny bekendtgørelse og vejledning på genoptræningsområdet i kraft. Den nye lovgivning medfører blandt andet:

Behov for fælles forståelse og anvendelse af ny terminologi
Den nye bekendtgørelse og vejledning medfører nye specialiseringsniveauer, der afgør ansvarsfordelingen mellem kommuner og region. Kompetencen til at bestemme serviceniveau er i et vist
omfang adskilt fra finansieringsansvaret. For, at dette skal fungere til gavn for borgeren, kræver
det tillid begge veje – tillid fra kommunerne i forhold til den lægefaglige vurdering og tillid fra
hospitalerne i forhold til kompetencer i kommunerne.

Fokus på koordinering og sammenhæng
Der er behov for koordinering og sammenhæng både mellem sektorer og internt i sektorerne for
at sikre, at borgeren får den rette genoptræningsindsats. Genoptræning er ofte kun ét ud af flere
elementer i et samlet rehabiliteringsforløb, hvor også indsatser efter den sociale lovgivning, beskæftigelseslovgivningen og lovgivningen på specialundervisningsområdet kan være relevant.
Der er behov for udvikling af et koncept for ’Det gode genoptrænings- og rehabiliteringsforløb’.
2. Opgaveudvikling og forbedringsarbejde
Den løbende opgaveudvikling på området stiller løbende nye krav til samarbejdspartnerne. Et
grundlæggende princip er gennemsigtighed i de faglige og økonomiske konsekvenser. Kvaliteten
for borgeren skal fastholdes og videreudvikles uanset hvilken sektor, der har ansvaret.
3. Rehabilitering i bred forstand – herunder tilknytning til arbejdsmarkedet
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og kræver en koordineret
og vidensbaseret indsats både mellem sektorer og internt mellem afdelinger i de enkelte sektorer.
Området er et vigtigt udviklingsområde i aftaleperioden for at omsætte de politiske
visioner og mål. I aftaleperioden udvikles og afprøves nye metoder, der i højere grad understøtter
integrerede rehabiliteringsforløb.
Punktet indledes med en kort præsentation af den temadrøftelse, der har været i Sundhedsstyregruppen
6. maj 2015.
5
Referat
Anders Kjærulff, direktør i Holstebro Kommune indledte punktet med et oplæg om de centrale indsatsområder i sundhedsaftalen samt den temadrøftelse, der var i Sundhedsstyregruppen 6. maj 2015 om
genoptræning og rehabilitering. Oplæg fra mødet er vedlagt.
På mødet blev der peget på en række opmærksomhedsområder i det videre arbejde med implementering af sundhedsaftalen:






Som et led i revideringen af forløbsprogrammet for hjertekarsygdom foreslås, at en række genoptræningsopgaver i forhold til borgere med hjertekarsygdom flyttes til kommunalt regi. I forbindelse
med revideringen af forløbsprogrammet er der udarbejdet beregninger i forhold til de økonomiske
konsekvenser.
I forbindelse med nye tiltag blev der efterlyst fælles business cases frem for, at hver enkel kommune
laver deres egen.
Der er behov for større grad af videndeling i forhold til igangværende prøvehandlinger.
Det er vigtigt at have fokus på forebyggelse, når opgaver udvikles. Når opgaver overdrages, er det
en god anledning til at gentænke opgaveløsningen og fx sikre en mere forebyggende tilgang.
En central udfordring er at koordinere borgerens forløb i kommunen. Der kan fx arbejdes med ”indgående teams” eller ”behandlerfamilier”, der følger borgeren gennem hele forløbet.
Et indsatsområde kunne være fælles beskrivelser af borgerforløb, som dækker både den regionale
og den kommunale del af forløbene.
4. Styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi
Indstilling
At
DKS tager analyse af styringsmuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi til efterretning
At
DKS godkender forslag til handleplan i forhold til vederlagsfri fysioterapi
Sagsfremstilling
Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) i den midtjyske region har på møde 30. januar 2015 drøftet de stigende udgifter og behovet for styring i forhold til vederlagsfri fysioterapi. På mødet blev det besluttet, at
KOSU afsøger handlemuligheder på området. I KD-net var der endvidere enighed om, at problemstillingen bør løftes op på nationalt niveau.
KOSU har derfor taget initiativ til etablering af en analysegruppe, der har udarbejdet et notat om styringsog handlemuligheder på området. Notatet giver et overblik over de forskellige typer af styrings- og handlemuligheder, og kan danne grundlag for en drøftelse kommunerne imellem af hvilke indsatsområder,
der eventuelt er behov for at sætte i værk.
Sideløbende med analysen af styringsmuligheder arbejdes der i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi på at færdiggøre forslaget til praksisplan for fysioterapi i Region Midtjylland. Planen har været i høring og kommentarerne fra høringsrunden er ved at blive indarbejdet i planen. Det endelige forslag til
praksisplan skal godkendes i byråd og Regionsrådet.
6
Et centralt tema i kommunernes høringssvar er behovet for styringsmuligheder på området, og KOSUsekretariatet har på denne baggrund udarbejdet et forslag til handleplan for den vederlagsfrie fysioterapi
med fokus på indsatser, der kan styrke den styringsmæssige dagsorden på området.
Forslaget til handleplan indeholder dels de tiltag, som der arbejdes med i forbindelse med praksisplanen
for fysioterapi samt øvrige indsatser, som kommunerne kan vælge at sætte særligt fokus på.
Referat
Sine Møller Sørensen, KOSU-sekretariatet, indledte punktet med en kort status på arbejdet med at styrke den styringsmæssige dagsorden på området. Oplæg fra mødet er vedlagt.
I forhold til praksisplanen for fysioterapi er der ved at blive indarbejdet anbefalinger i forhold til henvisning, kapacitetsstyring, reduktion af udgifter pr. patient og databaseret opfølgning. Desuden indarbejdes
et afsnit om ridefysioterapi.
KOSU dagsordensætter de økonomiske udfordringer på området via KL-netværk.
Det blev bemærket, at notatet om handle- og styringsmuligheder giver et godt overblik og er et godt afsæt for det videre arbejde på området. Forslaget til handleplan blev godkendt.
Bilag


Analyse af styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi
Udkast til handleplan for vederlagsfri fysioterapi
5. Orienteringspunkter
5.a Notat til KL med eksempler på opgaveglidning
Den kommunale økonomigruppe under sundhedsaftalen er ved efter aftale med KL at udarbejde
et notat med eksempler på opgaveglidning fra hospital til kommuner gennem de sidste par år.
Ved opgaveglidning forstås de opgaver, der er overført til kommunalt regi uden, at der har været
anvendt den formelle ramme for opgaveoverdragelse som beskrevet i sundhedsaftalen. Notatet
med eksempler vil blive videregivet til KL som input til de kommende økonomiforhandlinger med
regeringen. Notatet vil blive søgt eftersendt denne dagsorden.
5.b Praksisplan for almen praksis
Praksisplanudvalget godkendte på møde 30. april 2015 revideret tidsplan for udarbejdelsen af 2.
del af praksisplanen for almen praksis. Tidsplanen indebærer, at udkast til 2. del af praksisplanen fremlægges til drøftelse på Praksisplanudvalgets møde 23. september 2015. Sideløbende
med udarbejdelse af 2. del praksisplanen arbejdes videre med den konkrete udformning af aftaler vedr. sygebesøg og samtaleterapi.
Det forventes, at den samlede praksisplan kan sendes i høring i december 2015.
5.c Monitorering af kronikerdata i kommunerne
På KOSU mødet den 27. april 2015 besluttede man at iværksætte et projekt om monitorering af
kronikerdata i kommunerne, der anvender MoEva systemet. KOSU sekretariatet vil indenfor kort
7
tid sende en indbydelse ud til de 11 kommuner, der anvender MoEva, med en opfordring om
deltagelse. Med indbydelsen følger et revideret kommissorium for arbejdet.
5.d. Kompetenceløft på kvalitetsområdet (Triple Aim)
I regi af sundhedsaftalen 2015 – 2018 er det besluttet, at Triple Aim (TA) skal udgør kvalitets- og
evalueringsrammen for arbejdet. Med udgangspunkt heri har sundhedsaftalens parter anerkendt, at der vil være behov for at løfte kompetenceniveauet specifikt på TA og kvalitetsudvikling
generelt i region, kommuner og almen praksis. Derfor er og vil der blive iværksat en række aktiviteter for at imødegå dette behov. Konkret vil der f.eks. den 6. – 7. oktober blive afholdt et kvalitetsseminarium i Silkeborg for de ledere og nøglemedarbejdere, der skal arbejde med kvalitetsudvikling og TA i regi af det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Program og indbydelse er under udarbejdelse og kan forventes udsendt umiddelbart efter sommerferien.
6. Evt.
Temamøde om psykiatri i bevægelse
29. juni inviterer Sundhedsstyregruppen til temamøde om psykiatri i bevægelse.
Formålet med mødet er at stille skarpt på de bevægelser, der er i gang på psykiatriområdet, og på hvordan vi sammen - inden for visionerne og værdierne i den nye sundhedsaftale - skal arbejde med at sætte
en fælles strategisk kurs for det tværsektorielle samarbejde på psykiatriområdet.
Målgruppen for temamødet er udvidet. Temamødet er således for kommunale direktører og chefer på
psykiatri-, sundheds-, arbejdsmarkeds-, børne- og ungeområdet, repræsentanter fra regionspsykiatrien,
nære sundhedstilbud og hospitalerne, PLO-M og praksiskonsulenter.
Invitation til mødet er vedlagt.
Deltagere til arbejdsgruppe om differentiering
Et centralt indsatsområde i sundhedsaftalen er, at vi i højere grad skal differentiere den tværsektorielle
indsats i de enkelte borgerforløb. De borgere, der kan selv, skal selv, mens borgere med særlige behov
skal have en anden form for støtte undervejs. Der i gangsættes derfor et udviklingsarbejde med henblik
på, at vi får et fælles redskab til differentiering af indsatser.
Efter mødet er udpegningen af deltagere til arbejdsgruppen om differentiering afsluttet, og følgende deltager i udviklingsarbejdet:



Søs Fuglsang, Sundheds- og Omsorgschef, Norddjurs Kommune
Marianne Merring, Visitations- og Myndighedschef, Ikast-Brande Kommune
Janne Jørgensen, Centerleder, Center for psykiatri, Holstebro Kommune
Arbejdsgruppen indstiller til Sundhedsstyregruppen.
Oversigt over mødefora
På mødet blev der efterlyst en oversigt over mødefora i det tværkommunale og – sektorielle samarbejde.
8
Oversigt over mødefora i forhold til det tværsektorielle samarbejde om sundhedsaftalen kan findes på
www.sundhedsaftalen.rm.dk. Desuden arbejdes der på en samlet oversigt på www.sundhedimidt.dk.
Næste møde
DKS mødes næste gang 18. september 2015. Punkter til mødet vil blandt andet være
 Ledelse over grænser
 Opfølgning på regionens spareplan
9