B E S L U T N I N G E R
REGION HOVEDSTADEN
REGIONSRÅDET
Tirsdag den 9. oktober 2015
Kl. 09.00
Regionsgården i Hillerød, rådssalen
Møde nr. 10
Medlemmer:
Sophie Hæstorp Andersen
Leila Lindén
Özkan Kocak
Flemming Pless
Erik R. Gregersen
Hanne Andersen
Per Seerup Knudsen
Susanne Due Kristensen
Lars Gaardhøj
Marianne Stendell
Bodil Kornbek
Pia Illum
Vagn Majland
Charlotte Fischer
Karin Friis Bach
Abbas Razvi
Per Tærsbøl
Hans Toft
Mette Abildgaard
Karsten Skawbo-Jensen
Lene Kaspersen
Lise Müller
Jens Mandrup
Niels Høiby
Henrik Thorup
Finn Rudaizky
Katrine Vendelbo Dencker
Morten Dreyer
Martin Geertsen
Thomas Bak
Carsten Scheibye
Randi Mondorf
Anne Ehrenreich
Ole Stark
Per Roswall
Erik Sejersten
Susanne Langer
Torben Kjær
Annie Hagel
Tormod Olsen
Marianne Frederik
Mødet sluttede kl. 12.00
Afbud:
Marianne Stendell – stedfortræder Annette Birgitte Reimers
Lise Müller – stedfortræder Kirsten Sloth
Henrik Thorup – stedfortræder Ole Søhøj Nielsen
Annie Hagel – stedfortræder Annette Skinhøj
Fraværende:
Annette Birgitte Reimers ved sag 1
Flemming Pless ved sag 3
Thomas Bak ved sag 3
Bodil Kornbek ved sag 7
Carsten Scheibye ved sag 11
Karin Friis Bach ved sag 12 - 13
Mette Abildgaard ved sag 15
INDHOLDSLISTE
1. Regionsrådsmedlem Marianne Stendells (A) fravær - fordeling af poster
2. 2. behandling af budget 2016-19
3. Implementering af initiativer på kræftområdet fra sundhedsstrategien (tidligere "Jo før - jo bedre")
4. Etablering af psykiatrihuse
5. Videreførelse af psykiatrisk gadeplansteam
6. Udmøntning af midler til understøttelse af arbejdet med sundhedsaftalen i 2016
7. Etablering af palliativ vagtordning
8. Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning
9. Vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi
10. Vedtagelse af handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi – Regionale løsninger på
regionale udfordringer
11. Realtidsmoduler på lokalbanen
12. Ombygning af Hillerød station og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd)
13. Medfinansiering af projekter under puljen til store, internationale kultur- og sportsevents
14. Ligestillingsredegørelse 2015 for Region Hovedstaden
15. Forespørgsel fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om Akuthjælp 1813
Side 3 af 53
1. REGIONSRÅDSMEDLEM MARIANNE STENDELLS (A) FRAVÆR FORDELING AF POSTER
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Marianne Stendell (A) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som
medlem af regionsrådet - foreløbigt frem til og med den 31. december 2015.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at der tages stilling til, om betingelserne for indkaldelse af stedfortræder for Marianne Stendell er
opfyldt, og at der i givet fald indkaldes stedfortræder under Marianne Stendells fravær,
2. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Sundhedsudvalget
under Marianne Stendells fravær,
3. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Erhvervs- og
vækstudvalget under Marianne Stendells fravær,
4. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af Følgegruppen
vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær,
5. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges en formand for Følgegruppen
vedr. Nyt Hospital Herlev under Marianne Stendells fravær, og
6. at der i givet fald efter indstilling fra valggruppen ABCFO udpeges et medlem af De
Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells fravær.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Regionsrådet besluttede at erklære Annette Birgitte Reimers (A) for inhabil og Annette Birgitte Reimers
(A) forlod mødelokalet under behandlingen af 1. indstillingspunkt.
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Annette Birgitte Reimers (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel
(Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen
(O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Marianne Stendell (A) har oplyst, at hun på grund af sygdom ønsker at bede sig fritaget fra arbejdet som
medlem af regionsrådet - foreløbigt frem til og med den 31. december 2015.
Administrationen vurderer, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder er opfyldt.
Der skal således i givet fald ske indkaldelse af stedfortræder for Marianne Stendell i regionsrådet samt
tages stilling til evt. udpegning af et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget, et midlertidigt medlem af
Erhvervs- og vækstudvalget, et midlertidigt medlem af, herunder en formand for, Følgegruppen vedr. Nyt
Hospital Herlev samt et midlertidigt medlem af De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden,
Komité D, under Marianne Stendells midlertidige fravær.
Der indkaldes i henhold til § 21 i Styrelsesvedtægt for Region Hovedstaden stedfortræder for et medlem
af regionsrådet, der har forfald af de grunde, der fremgår af den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 2.
Det følger af bestemmelsen i styrelsesloven, at der er tale om lovligt forfald, hvis et medlem er forhindret
i at varetage sine hverv på grund af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af
Side 4 af 53
andet offentligt hverv, forretninger eller lignende.
Regionsrådet træffer efter den kommunale styrelseslovs § 15, stk. 4, beslutning om, hvorvidt
betingelserne for stedfortræderens indtræden er opfyldt.
Efter den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, kan den valggruppe, som har indvalgt et udvalgsmedlem,
der har forfald i mindst en måned, bestemme, at et andet medlem skal indtræde i udvalget, så længe
hindringen varer.
Det tilkommer derfor valggruppen ABCFO at indstille et midlertidigt medlem af Sundhedsudvalget,
et midlertidigt medlem af Erhvervs- og vækstudvalget, et midlertidigt medlem af, herunder en formand
for, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev samt et midlertidigt medlem af De Videnskabsetiske
Komiteer for Region Hovedstaden, Komité D, under Marianne Stendells midlertidige fravær.
I det omfang der ikke måtte foreligge indstillinger fra valggruppen ABCFO til udpegning til hvervene,
bemyndiges regionsrådets formand til at modtage navnene.
Det bemærkes, at den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 2, alene giver mulighed for at udpege
midlertidige medlemmer af udvalg, der er nedsat af regionsrådet. Der kan således ikke udpeges
midlertidige medlemmer for Marianne Stendell under dennes midlertidige fravær fra
hhv. Repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen, Styregruppen for Strategisk Uddannelsesforum
Hillerød, bestyrelsen for Hovedstadsregionens EU-kontor, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Det
Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden.
Stedfortræderen i regionsrådet samt de midlertidige medlemmer af hhv. Sundhedsudvalget, Erhvervs- og
vækstudvalget, Følgegruppen vedr. Nyt Hospital Herlev samt De Videnskabsetiske Komiteer for Region
Hovedstaden, Komité D, udtræder når Marianne Stendell overfor administrationen har tilkendegivet, at
hun igen kan varetage sine hverv. Også en midlertidigt udpeget formand for Følgegruppen vedr. Nyt
Hospital Herlev fratræder posten ved Marianne Stendells tilbagevenden.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Hvis indstillingen tiltrædes, vil regionsrådsmedlemmet have mulighed for at modtage vederlæggelse for
medlemskab af regionsråd og stående udvalg under i alt 9 måneders fravær.
Der vil i fraværsperioden i givet fald også skulle afholdes omkostninger til vederlag til det midlertidige
medlem af regionsrådet og udvalgsvederlag for medlemsskab af Sundhedsudvalget og Erhvervs- og
vækstudv til det midlertidige medlem af disse udvalg.
De med varetagelse af hvervene forbundne omkostninger kan afholdes af det administrative budget.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jesper Olsen
JOURNALNUMMER
15014037
Side 5 af 53
2. 2. BEHANDLING AF BUDGET 2016-19
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionrådet besluttede på mødet den 15. september 2015 at lade budgetforslaget overgå til 2.
behandling, der finder sted den 9. oktober 2015.
Der er den 28. september 2015 indgået et budgetforlig mellem partierne Socialdemokraterne, Venstre,
Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal
Alliance.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at de i budgetaftalen af 28. september 2015 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget anbefales
ved andenbehandlingen af budget 2016-19,
2. at budgetforligets tekst indarbejdes i budgettets tekst og budgetbemærkninger, og
3. at tekniske ændringer og præciseringer indarbejdes i budgettet.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingspunkt 1 og 2 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingspunkterne 1 og 2 var herefter anbefalet.
Formanden satte herefter indstillingspunkt 3 under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2), V (3) og Ø (1), i alt 13.
Imod stemte: 0.
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Forretningsudvalgets samlede indstilling var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Se afstemningsdagsorden, der er vedlagt som bilag 5.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2016-19, som anbefales til
regionsrådets andenbehandling af budget 2016-19. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Der har været
indkaldt repræsentanter for partierne til forhandling om budget 2016.
Fristen for fremsættelse af andre ændringsforslag er fastsat til den 5. oktober 2015.
Der var i forbindelse med udarbejdelsen af budgetaftalen forudsat, at der kunne opnås refinansiering af
regionens afdrag svarende til regionens bloktilskudsandel af en pulje på 650 mio. kr. Efter Social- og
Indenrigsministeriets behandling af ansøgningen, er der givet tilsagn om refinansiering for 177 mio. kr.,
hvilket er 28 mio. kr. mindre end bloktilskudsandelen. Det betyder, at regionens samlede likviditetstræk
forøges svarende til de 28 mio. kr. Dette konsekvensrettes vedrørende de finansielle poster i det endelige
budget.
Side 6 af 53
Herudover indarbejder administrationen visse tekniske ændringer og præciseringer på sundhedsområdet.
Ændringerne fremgår af bilag 4.
Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2016 forudsatte på 129
kr. pr. indbygger. Forslaget har været sendt i høring, og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2.
I perioden fra den 7. til den 18. september 2015 har der været høring af hospitalers og virksomheders
MED-udvalg. Der er indkommet høringssvar, der er vedlagt som bilag 3.
Den 11. september 2015 blev der afholdt møde mellem forretningsudvalget og det regionale MED-udvalg
(RMU) om budgetforslaget, og den 23. september 2015 behandlede RMU de indkomne høringssvar.
Der er stillet i alt 107 budgetspørgsmål frem til den 18. september 2015. Alle spørgsmål er besvaret frem
til den 28. september 2015.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der lægges op til andenbehandling af budget 2016-19.
KOMMUNIKATION
Regionsrådets beslutning om budget 2016-19 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats
over for interne såvel som eksterne målgrupper.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
JOURNALNUMMER
15000505
BILAGSFORTEGNELSE
1. Budgetaftale 2016
2. Indkomne høringssvar vedr. udviklingsbidrag
3. Budgetforslag 2016 - høringssvar fra MED-udvalgene
4. Bilag 4. Tekniske korrekturer til budget 2016
5. Afstemningsdagsorden - med beslutninger
Side 7 af 53
3. IMPLEMENTERING AF INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET FRA
SUNDHEDSSTRATEGIEN (TIDLIGERE "JO FØR - JO BEDRE")
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Med den forrige regeringens flerårige sundhedsstrategi ”Jo før - jo bedre”, nu kendt som
sundhedsstrategien, er der i 2015-2018 afsat 1,1 milliard kr. til et løft af kræftindsatsen. Heraf er Region
Hovedstadens andel 59,9 mio. kr. årligt fra 2015. Regionen tilføres yderligere 53,5 mio. kr. årligt fra 2017
(varige driftsmidler).
Det fremgår af udmøntningsplanen, som er indgået mellem Danske Regioner og den forrige regering i
februar 2015 (bilag 1), at midlerne er øremærket en række initiativer og overordnede emner. Med afsæt i
de krav til anvendelsen af midlerne, som er fastlagt i udmøntningsplanen fra februar 2015, har
administrationen udarbejdet forslag til en yderligere konkretiseret af, hvordan midlerne udmøntes i Region
Hovedstaden.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at koncerndirektionen bemyndiges til at udmønte Region Hovedstadens andel af midlerne fra
regeringens sundhedsstrategi til kræftområdet på i alt 59,9 mio. kr. årligt til,
a. initiativer, der understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser og
nyeste viden om
tidlig opsporing og effektive forløb,
b. etablering af rådgivningsfunktion for almen praksis,
c. etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af abdomen
og thorax,
d. etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne efter de beskrevne principper,
e. initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder,
f. etablering af en styrket palliativ indsats for uhelbredeligt syge børn.
POLITISK BEHANDLING
Kræftudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Anbefalet.
Udvalget ønsker, at relevante udvalg fx Sundhedsudvalget forelægges en status for etablering af direkte
adgang til almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af thorax og abdomen i 2. halvår 2016.
Mette Abildgaard (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Flemming Pless (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O). Thomas Bak (V) og
Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers
(A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Regionerne har endnu ikke modtaget endelige oplysninger om, hvordan midlerne afsat til kræftområdet
med sundhedsstrategien, kan og må anvendes i regionerne. Administrationens forslag til anvendelse af
midlerne, som er beskrevet i nærværende sag, forudsætter derfor, at den nuværende regering ikke ændrer
kravene til anvendelsen af midlerne.
Side 8 af 53
Administrationen vurderer dog, at regeringen ikke vil ændre ved de udmøntningskrav, som den forrige
regering har fastlagt i udmøntningsplanen fra februar 2015. Samtidig er det vurderingen, at når regionerne
modtager endeligt tilsagn fra regeringen, så vil der med tilsagnet følge et krav om, at midlerne udmøntes
til konkrete initiativer meget hurtigt. Fx er det i udmøntningsplanen beskrevet, at en række af initiativerne
skal implementeres i 2. halvår 2015. Dette bliver vanskeligt - og for nogle initiativers vedkommende
umuligt at nå, når det endelige tilsagn endnu ikke foreligger, men det indikerer med hvilken hastighed og
indenfor hvilken tidsramme regionerne forventes at igangsætte implementering af initiativerne.
Derfor anbefaler administrationen, at denne sag forelægges Forretningsudvalget samt Regionsrådet nu,
således at administrationen kan igangsætte implementeringen af initiativerne og være forberedt bedst
muligt, når det endelige tilsagn foreligger.
Konkretisering af krav og midler til Region Hovedstaden
Der har i foråret 2015 pågået drøftelser mellem Danske Regioner, regionerne, Sundhedsstyrelsen og
indenfor nogle områder også de faglige selskaber om, hvordan midlerne til kræftområdet fra ”Jo før – jo
bedre” udmøntes mest hensigtsmæssigt samt i overensstemmelse med de krav, der er beskrevet i
udmøntningsplanen fra februar 2015.
Et vigtigt element i drøftelserne har været, at regionerne indenfor rammen af aftalen skal tilstræbe at
implementere tilbud, som understøtter ensartethed på tværs af regionerne. Det er nationalt et ønske, at
kræftpatienter skal sikres de samme vilkår og tilbud om hurtig behandling, uanset, hvor i landet man bor.
Administrationen har været i tæt dialog med både hospitalsdirektioner og fagfolk i Region Hovedstaden,
som har bidraget med forslag til, hvordan midlerne anvendes bedst muligt i Region Hovedstaden.
Nærværende sag beskriver administrationens forslag til, hvordan midlerne, som er afsat fra 2015 (i alt
59,9 mio. kr.), udmøntes i Region Hovedstaden for 2015 og frem. Nærværende sagsfremstilling
adresserer ikke udmøntningen af de ekstra midler, som regionen tilføres fra 2017 og frem. Se tabel 1 for
uddybning af fordelingen af midler til Region Hovedstaden.
Sagsfremstillingen er opdelt i seks underoverskrifter (A-F), som beskriver de initiativer/emner,
administrationen foreslår, midlerne udmøntes til.
A: Initiativer, som understøtter almen praksis kendskab til relevante diagnostiske
undersøgelser og nyeste viden om tidlig opsporing og effektive forløb
Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres bedre redskaber til at opdage kræft. Der
skal således iværksættes initiativer, som giver de praktiserende læger bedre redskaber til at udrede
patienter med uklare symptomer og understøtte de praktiserende læger i at tilegne sig den nyeste viden
om tidlig opsporing af kræft og effektive udredningsforløb.
Region Hovedstaden har de forløbene år gennemført en række uddannelses-/oplysningstilbud for almen
praksis om symptomer på kræft, kendskab til henvisningsprocedurer og diagnostiske muligheder og
diagnostiske enheder. Uddannelsestilbuddene (bl.a. gå-hjem møder) har været velbesøgte, og data viser,
at de har haft en tydelig effekt på antallet af henvisninger til de diagnostiske enheder. Der er allerede
planlagt en række yderligere initiativer indenfor området i 2015 og 2016.
Det er administrationens vurdering, at der fortsat skal etableres initiativer, som understøtter almen praksis
kendskab til relevante diagnostiske undersøgelser. Det er vigtigt at fastholde fokus på området og
vedvarende sikre, at der er tilbud til almen praksis, som understøtter dette.
Det er administrationens vurdering, at det løbende skal vurderes hvilke initiativer, det er mest
hensigtsmæssige at iværksætte. Fx afholder hospitalerne jævnligt møder med repræsentanter fra
praksissektoren i deres optageområder, hvor det kan drøftes.
B: Styrkelse af den faglige specialist rådgivning ved at etablere rådgivnings/sparrings-funktion
indenfor udvalgte organspecifikke kræftsygdomme
Det fremgår af udmøntningsplanen, at den faglige specialistrådgivning fra hospitalerne til almen praksis
Side 9 af 53
skal styrkes, fx ved at almen praksis har let og hurtig adgang til en dialog med hospitalsspecialister om,
hvordan en given patient udredes og behandles bedst muligt.
Region Hovedstaden har de forløbne år arbejdet målrettet med at sikre hurtige og sammenhængende
patientforløb mellem sektorerne. Der har særligt været fokus på overgangen mellem almen praksis og
hospitalerne ved mistanke om kræftsygdom. Der findes i dag mulighed for at kontakte alle regionens
udredende og behandlende afdelinger telefonisk for rådgivning og vejledning. Alle afdelingernes
kontaktnumre er tilgængelig på relevante hjemmesider mv. Men den telefoniske konktakt er ikke
formaliseret, og det er således ikke sikkert, at en praktiserende læge hurtigt får den nødvendige
specialistvejledning og sparring.
Administrationen foreslår, at almen praksis sikres let og hurtig adgang til specialistsparring på
hospitalerne, både for at understøtte sammenhæng i patientforløbene og for at sikre, at patienter med
mistanke om alvorlig sygdom, som kan være kræft, får den relevante udredning hurtigst muligt. Dette
gøres ved at etablere en formaliseret rådgivnings/sparrings-funktion indenfor en række organspecifikke
kræftsygdomme. Rådgivningsfunktionen har ’åbningstid’ (telefonisk kontakttid) alle hverdage kl. 8-16
(fredag kl. 8-15), dvs. i udgangspunktet indenfor det samme tidsrum, som den praktiserende læge har
konsultationstid. Hvis en praktiserende læge kontakter rådgivningstelefonen, skal lægen sikres kontakt til
en relevant specialist indenfor kort tid.
Rådgivnings- og sparrings-funktionen er primært tiltænkt almen praksis, men kan også benyttes af fx
hospitalslæger. Det er forventningen, at etablering af en rådgivningsfunktion af denne art, vil øge dialogen
mellem almen praksis og de erfarne speciallæger på hospitalerne, hvilket både kan sikre øget kendskab til
kræftsymptomer og henvisning til kræftpakkeforløb hos almen praksis, forbedre samarbejdet om
patienterne og samtidig også medfører, at der henvises flere patienter til de rigtige kræftpakker på et
tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet.
Rådgivningsfunktionen forankres på en relevant hospitalsafdeling i overensstemmelse med
opgavevaretagelsen i Hospitalsplan 2020.
Til at implementere initiativer nævnt i ad. A og ad. B er der i udmøntningsplanen afsat ca. 12,6 mio. kr.
årligt til Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere
udvidet adgang til direkte henvisning til diagnostiske undersøgelser på et hospital for almen praksis (jf.
ad. C, som beskrives nedenfor).
C: Etablering af en direkte adgang for almen praksis til billeddiagnostiske undersøgelser af
abdomen og thorax
Det fremgår af udmøntningsplanen, at almen praksis skal sikres udvidet adgang til diagnostiske
undersøgelser på hospitalerne. Adgangen skal særligt samle op på de patienter, som ikke kan henvises til
eksisterende pakkeforløb eller diagnostiske enheder, men hvor praktiserende læge alligevel finder et
behov for en hurtig billeddiagnostisk undersøgelse – i daglig tale har initiativet været omtalt som ”ja/nejklinikker”.
Det har været drøftet nationalt med Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende
Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) hvilke diagnostiske
undersøgelser, der skal sikres direkte adgang til. Det har i den henseende været bragt op, at flere af de
øvrige regioner allerede har etableret direkte adgang til billeddiagnostiske undersøgelser, som eksempelvis
undersøgelser (CT eller ultralyd) af thorax og abdomen (billeddiagnostik af maven og brystkassen).
Erfaringer fra de regioner, som har tilbuddet, viser, at der er en efterspørgsel på tilbuddet fra almen
praksis.
Der er derfor administrativt enighed blandt regionerne om at anbefale, at der etableres direkte adgang til
billeddiagnostiske undersøgelse af thorax og abdomen i alle regioner, og de regioner, som kun har
tilbuddet for dele af regionen, skal sikre fuld implementering af tilbuddet.
Af hensyn til nærhedsprincippet bør dette tilbud etableres i alle planlægningsområder i Region
Hovedstaden. Men det er administrationens vurdering, at den økonomiske ramme og det apparatur, der
Side 10 af 53
er til rådighed, ikke indledningsvist gør det muligt at etablere funktionen i alle planlægningsområder.
Tildeling af midlerne forudsætter, at regionen selv stiller det fornødne apparatur/anlæg til rådighed.
Det anbefales derfor, at tilbuddet etableres på én afdeling (på én matrikel) for hele regionen. Tilbuddet vil
blive etableret på en matrikel, hvor der er det nødvendige apparatur til rådighed.
I forhold til en regional implementering af tilbuddet udestår en endelig afklaring mellem
Sundhedsstyrelsen (SST), Danske Regioner (DR), Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM) om initiativet.
Finansieringen af dette initiativ skal, ifølge udmøntningsaftalen, finansieres af midlerne beskrevet under
ad. B og midlerne beskrevet under ad. D.
D: Etablering af øget diagnostisk kapacitet på hospitalerne
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at understøtte kortere
ventetid til udredning og diagnostik af kræftpatienter ved at udvide kapaciteten på hospitalerne. Den
øgede kapacitet skal ses i sammenhæng med muligheden for direkte henvisning fra almen praksis samt
den styrkede opmærksomhed hos almen praksis på symptomer på kræft (jf. ad A og B).
Monitoreringsdata viser, at Region Hovedstaden indenfor en række kræftpakker har en relativ lav
målopfyldelse. Midlerne som tildeles dette område forventes at kunne gøre en mærkbar (og målbar)
forskel i forhold til at sikre patienterne hurtig udredning, hvilket understøttes af, at hospitalerne har budt
ind med forslag til, hvordan midlerne kan anvendes, for i alt ca. 80. mio. kr., hertil kommer et større
beløb til apparatur og anlæg.
Da der indenfor den økonomiske ramme, som er til rådighed til initiativer indenfor dette område ikke er
mulighed for at imødekomme alle forslag, er der behov for, at der foretages en prioritering. Hertil
kommer, at hvis det skal sikres, at patienter både diagnosticeres hurtigt og herefter modtager hurtig
behandling i overensstemmelse med de nationale pakkeforløbsanbefalinger, så er det også nødvendigt, at
behandlingskapaciteten tilpasses.
I forhold til at prioritere, hvordan midlerne udmøntes i Region Hovedstaden, har Kræftudvalget tidligere
fastlagt følgende principper for udmøntning af midlerne (jf. sag 3, møde den 22. juni 2015):

Der skal sikres en øget målopfyldelse af de fem kræftformer, som Kræftudvalget har særligt fokus
på, dvs. lungekræft, hovedhalskræft, brystkræft, prostatakræft og tarmkræft. Der skal således
udmøntes midler til initiativer, som kan understøtte dette.
Der skal generelt sikres en opnormering af den diagnostiske kapacitet indenfor patologi, diagnostisk
radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt klinisk biokemi. Midler der udmøntes hertil
forventes at understøtte hurtig udredning af kræftpatienter indenfor mange kræftsygdomme, samt
understøtte praktiserende lægers adgang til hurtig diagnostik.
Der skal sikres en øget målopfyldelse af de gynækologiske kræftpakker, tarmkræftmetastaser og
kræft i blære- og nyre. Inden for disse kræftformer har Region Hovedstaden i 2014 og 1. halvår
2015 haft en relativ lav målopfyldelse.
Der udmøntes kun i meget begrænset omfang midler til apparatur.
Der blev i februar 2015 udmøntet 25 mio. kr. til kræftapparatur. Der var på daværende tidspunkt
ikke mulighed for at understøtte apparaturbevillingerne med driftsmidler. Driftsmidler til
kræftapparatur vil derfor blive prioriteret.
Det apparatur, der er til rådighed på regionens hospitaler, skal anvendes bedst muligt, og derfor vil
der i den endelige udmøntning blive prioriteret initiativer, som understøtter øget 'åbningstid' på fx.
CT-skannere og andet kræftapparatur.
Side 11 af 53

Der er udfordringer med at sikre specialiserede læger til at foretage den ofte komplicerede
udredning og behandling af kræftpatienter. Aktuelt er der fx. ikke tilstrækkeligt med speciallæger
inden for urologi (varetager primært udredning og behandling af patienter med kræft i prostata,
blære og nyre). Der prioriteres derfor midler til ansættelse af yderligere personale indenfor de
specialer, hvor der er særligt stort behov for at sikre specialistkompetencerne både nu og
fremadrettet.
Administrationen anbefaler, at de midler, der er til rådighed indenfor dette spor, udmøntes i
overensstemmelse med de skitserede principper. Ved at udmønte midlerne i overensstemmelse hermed
sikres en udvidelse af den diagnostiske kapacitet, som både vil giver hurtig adgang til udredning og
diagnostik ved mistanke om kræft, samt at almen praksis får øget adgang til undersøgelser. Hvis der viser
sig behov for i 2016 og fremadrettet at indkøb relevant apparatur, kan dette anskaffes via regionens
apparaturpulje.'
Til at implementere initiativer i relation til ad. D er der i udmøntningsplanen afsat ca. 34,8 mio. kr. årligt til
Region Hovedstaden. Heraf forudsættes det, at nogle af midlerne også anvendes til at etablere udvidet
adgang til direkte henvisning på hospital for almen praksis (jf. ad. C).
E: Initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme kirurgiske metoder
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at sikre øget anvendelse af
skånsom kirurgi til konkrete behandlingsområder, hvor det er dokumenteret, at nye eller mere skånsomme
operative metoder kan forbedre overlevelsen eller livskvaliteten for patienterne. Det fremgår af
udmøntningsplanen, at initiativer skal konkretiseres i dialog mellem regionerne, Sundhedsstyrelsen og de
faglige miljøer (DMCG’erne).
De tre nævnte parter har i fællesskab udarbejdet et fagligt oplæg, som midlerne skal udmøntes på
baggrund af. Oplægget definerer ikke endeligt, hvilke områder (kræftformer) midlerne skal anvendes
indenfor. Der er derfor indenfor rammerne af oplægget behov for, at der foretages en regional prioritering
af, hvordan midlerne udmøntes.
Implementering af skånsomme operative metoder er ofte omkostningstungt. Både fordi det kræver
oplæring (efteruddannelse) af kirurger, fx sidemandsoplæring eller fokuserede ophold på andre klinikker,
der bruger metoden, men også fordi skånsom kirurgi ofte er mere tidskrævende end fx ’åben’ traditionel
kirurgi.
Derfor er det administrationens vurdering, at midler til området giver mulighed for, at Region
Hovedstaden kan implementere nye skånsomme operative metoder, som det ellers ikke havde været
muligt at implementere indenfor den eksisterende budgetramme. Dette understøttes også af, at
administrationen har modtaget over 20 konkrete forslag til (fra de relevante sundhedsfaglige råd),
hvordan midlerne anvendes bedst muligt.
Med afsæt i det faglige oplæg, en MTV-rapport om robotassisteret kirurgi, der netop er offentliggjort,
samt de nyeste monitoreringsresultater for kræftområdet, er det administrationens vurdering, at midlerne
primært skal anvendes til øget skånsom operativ kapacitet inden for kræft i urinvejene (nyre) og de
gynækologiske kræftformer (livmoder). Det er endvidere også nogle af de kræftformer, hvor regionen
ofte har vanskeligt ved at tilbyde operation (behandling) indenfor de anbefalede forløbstider i
pakkeforløbene, da den nuværende kapacitet er meget sårbar overfor udsving i henvisningsmønstret.
Udover de nævnte kræftformer er der indenfor andre områder, fx kræft i hovedhalsregionen og øvre
mave/tarm området, en forventning om, at øget anvendelse af skånsom operativ behandling har en effekt
på overlevelsesmulighederne, og initiativer indenfor disse områder kan derfor også komme i betragtning
ved udmøntningen.
De nævnte kræftformer behandles alene på Rigshospitalet (Blegdamsvej) samt Herlev og Gentofte
Hospital (Herlev). Det foreslås derfor, at midler til initiativer vedrørende øget anvendelse af skånsomme
kirurgiske metoder udmøntes til hhv. Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.
Til at implementere initiativer i relation til ad. E er der i udmøntningsplanen afsat ca. 7,8 mio. kr. årligt til
Side 12 af 53
Region Hovedstaden.
F: Etablering af en styrket s palliativ (smertelindrende) indsats for uhelbredeligt syge børn
Det fremgår af udmøntningsplanen, at formålet med dette indsatsområde er at forbedre den udgående
indsats til behandling af børn med livstruende sygdom i eget hjem. Indsatsen skal koncentrere sig om at
styrke de udgående palliative teams på hospitalerne, som er specialiseret i børns behov.
Rigshospitalet varetager i dag den specialiserede behandling af alvorligt syge børn for hele regionen samt
for nogle sygdomme også for børn bosiddende i Region Sjælland. Hospitalet har i dag tilbud om
hjemmebehandling af børn med kræft, men hospitalet har ikke et tilbud, som bredt dækker
smertelindrende behandling for uhelbredeligt syge børn.
Det er administrationens vurdering, at et tilbud som styrker den palliative behandling vil medføre et
kvalitetsløft for uhelbredeligt syge børn og samtidig understøtte muligheden for, at uhelbredeligt syge
børn kan fastholde en dagligdag med tilknytning til hjemmet og familien.
Det er administrationens indstilling, at der etableres et team på Rigshospitalet, som skal varetage
opgaven. Teamet skal bestå af specialister indenfor både pædiatri og palliation.
Til at implementere initiativet er der i udmøntningsplanen afsat ca. 4,7 mio. kr. årligt til Region
Hovedstaden.
Den videre proces
Implementering af initiativer for midlerne vil blive koordineret og fulgt tæt af administrationen, idet der for
en række initiativers vedkommende skal sikres ensartethed og en samlet udmelding om, hvornår tilbuddet
træder i kræft, fx skal rådgivningstelefonerne etableres og ’lanceres’ samlet.
Administrationen vil også løbende følge op på implementeringen af de nævnte initiativer for at sikre, at de
har den forventede effekt. Midlerne, som tilføres regionen i 2017, skal anvendes bedst muligt, og et
forslag til udmøntning af disse afventer derfor en vurdering af effekten af midlerne udmøntet i 2015 og
2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Midlerne er udmøntet til Region Hovedstaden som en del af bloktilskuddet i forbindelse med
midtvejsreguleringen for 2015.
Midler udmøntes med delårseffekt for 2015 i 4. økonomirapport 2015.
Region Hovedstaden har endnu ikke modtaget endelige oplysninger fra regeringen om, hvordan pengene
må og skal anvendes. Pengene udmøntes ikke til de beskrevne initiativer, før der foreligger nærmere
oplysninger om de indholdsmæssige krav til anvendelsen af midlerne.
KOMMUNIKATION
Der planlægges ingen særskilte kommunikationsindsatser på nuværende tidspunkt. I takt med, at de
forskellige initiativer implementeres, vil der blive planlagt en kommunikationsindsats overfor relevante
interessenter, særligt over for almen praksis og speciallæge praksis vil der blive planlagt en grundig
informationsindsats om nye initiativer.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Denne sag forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Regionsdirektør Hjalte Aaberg / Koncerndirektør Svend Hartling
JOURNALNUMMER
15002922
BILAGSFORTEGNELSE
Side 13 af 53
1. BIlag 1 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før - jo bedre feb. 2015
Side 14 af 53
4. ETABLERING AF PSYKIATRIHUSE
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune har ønske om i samarbejde at etablere
”Psykiatriens Huse” med inspiration fra Psykiatriens Hus i Silkeborg i Region Midtjylland. Det foreslås,
at der afsættes ressourcer fra midler afsat til understøttelse af sundhedsaftalen og tværsektorielt
samarbejde.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at der bevilges i alt 5,25 mio. kr. i 2016 og 2017 fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen til
fase 1 og 2 om etablering af psykiatrihuse herunder udarbejdelse af projektbeskrivelse.
POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt med den tilføjelse, at udvalget i 2016 ønsker at få forelagt en plan for mulighederne for
etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen.
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt, idet udvalget ønskede at understrege aftalen i budgetforliget om, at "Målet er, at erfaringerne
herfra skal kunne udbredes til et samarbejde med de øvrige kommuner" (Region Hovedstadens
budgetaftale 2016, s. 9)
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget tilsluttede sig Psykiatriudvalgets anbefaling om, at udvalget i 2016
drøfter en plan for etablering af psykiatrihuse eller lignende i hele regionen med henblik på forelæggelse
for regionsrådet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt med bemærkning om, at psykiatriudvalget i 2016 drøfter en plan for etablering af psykiatrihuse
eller lignende i hele regionen med henblik på forelæggelse for regionsrådet.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette
Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Udviklingen på psykiatriområdet skaber øget behov for samarbejde mellem region, kommune og
civilsamfundet om borgernes rehabilitering. For den enkelte borger og dennes pårørende kan det være
svært at navigere rundt i systemerne. Særligt borgere med psykisk sårbarhed eller lidelse har over en
længere periode oftest varierende behov for støtte fra kommunale tilbud og/eller kontakt til regionens
behandlingstilbud. Der er derfor behov for at udvikle nye og bedre samarbejdsmodeller mellem region og
kommune for at skabe bedre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen for sårbare borgere. Derfor ønsker
Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune at etablere et samdriftsprojekt med
samlokalisering, samfinansiering, fælles ledelse og personale fra både region og kommune efter
inspiration fra psykiatriens hus i Silkeborg.
Udviklingen i de regionale og kommunale indsatser gør det i stigende grad muligt for mennesker med
psykiske lidelser at komme sig og have et aktivt og deltagende liv. Indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser skal så vidt muligt ske i nærmiljøet og med mindst mulig indgriben i den enkeltes liv for
Side 15 af 53
at understøtte borgerens recoveryproces. En større tilgængelighed og akutte tilbud fx i form af flere
udgående og opsøgende aktiviteter kan understøtte en tidlig og hurtig behandling og forebygge
indlæggelse og genindlæggelser. Mere støtte i eget hjem kan understøtte, at borgeren opretholder et så
normalt liv som muligt. Recovery tankegangen indebærer også fokus på en høj grad af involvering af
borgeren i eget forløb, støtte til at mestre sygdom og aktiviteter der skal fremme borgerens netværk og
deltagelse i samfundet.
Forslaget om etablering af psykiatrihuse skal ses i lyset af denne udvikling. Psykiatriens
huse ønskes etableret trinvis i tre faser, men tredje fase afventer en evaluering af de to første faser,
jf. vedlagte fælles notat om Fælles Psykiatrihus.
Formålet med de fælles psykiatrihuse er at give borgere med psykiske lidelser let adgang til en bred vifte
af kommunale og regionale tilbud. Samtidig skal psykiatrihusene være en ramme for deltagelse i
aktiviteter og netværk med ligesindede og civilsamfundet. Desuden er det et formål at forebygge
indlæggelser og genindlæggelser, skabe bedre rammer for borgerens recovery, lette adgangen til hjælp
samt sikre en god koordinering af de kommunale og regionale indsatser, så borgeren ikke oplever den
bagvedliggende organisatoriske arbejdsdeling. I figuren nedenfor vises forslag til aktiviteter i et
psykiatrihus.
Fase 1 – Et mindre psykiatriens Hus i Griffenfeldsgade
Første fase starter med etablering af et mindre Psykiatriens Hus som pilotprojekt i Griffenfeldsgade. Her
er der allerede i dag et distriktspsykiatrisk center samt forskellige kommunale funktioner. I huset startes
der op med aktiviteter, der skal understøtte samarbejdet på tværs af faggrupper og sektorer herunder
fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Bruger- og
pårørendeforeninger skal ligeledes have mulighed for at lave aktiviteter i huset.
Fase 2 – Et større Psykiatriens Hus på Nørrebro/Nordvest
Anden fase er omdannelse af pilotprojektet i Griffenfeldtsgade til et større Psykiatriens Hus med
bl.a. akuttelefon og akutpladser, aktivitets- og samværstilbud og inddragelse af civilsamfundet.
Inden fase 2 iværksættes forelægges psykiatriudvalget en sag om den nærmere organisering af
behandlingspsykiatrien i det større psykiatriens hus.
Fase 3 – Tre-fire Psykiatriens Huse i København samt eventuel udbredelse til øvrige kommuner
Fase tre afventer evaluering af fase 1 og 2 i 2017, således at der først tages politisk stilling til fase tre, når
Side 16 af 53
der foreligger en evaluering. I tredje fase planlægges etableret tre til fire Psykiatriens Huse i København,
som dækker hele kommunen og de psykiatriske centre, der behandler borgere i Københavns Kommune.
Projektøkonomi og den videre proces
Der er behov for midler til etablering af en fælles projektorganisering med fælles projektleder, der skal
udarbejde en projektbeskrivelse på baggrund af visionskataloget (vedlagt) herunder etablere huset. Det
skal ske i tæt samarbejde med medarbejdere fra region og kommune samt brugere og pårørende. Der
afsættes midler til forskellige aktiviteter om fælles kompetenceudvikling og udvikling af en fælles
ledelsesstruktur for psykiatrihuset. Der afsættes endvidere midler til at bruger- og pårørendeforeninger
kan lave aktiviteter i psykiatrihuset. Samtidig er der behov for midler til omflytninger i Griffenfeldsgade
samt opgradering af de fysiske rammer og etablering af åben café samt evaluering af pilotprojektet.
Etablering af psykiatriens huse i København skal finansieres ligeligt mellem Region Hovedstaden og
Københavns Kommune med 5,25 mio. kr. til hver i 2016 og 2017 altså i alt 10,5 mio. kr. Københavns
Kommune søger midler til det fælles projekt i budget 2016-2017. Regionen skal ligeledes afsætte
tilsvarende midler i budget 2016-2017 med 4,24 mio. kr. i 2016 og 1 mio. kr. i 2017, såfremt projektet
skal realiseres. Midlerne, som forudsættes tilvejebragt fra midlerne til understøttelse af
sundhedsaftalen, skal anvendes til etablering af en projektorganisation, der skal udarbejde detaljeret
projektbeskrivelse samt midler til, at de fysiske rammer kan tilpasses.
Midlerne dækker fase 1 og 2 samt evaluering heraf.
I forbindelse med evalueringen, skal det efter drøftelser med kommunerne, overvejes om der er grundlag
for at udbrede psykiatrihuse til øvrige kommuner i regionen. Optageområdet skal være af en tilstrækkelig
størrelse og vil formentlig kræve kommunalt samarbejde omkring de distrikspsykiatriske centre som
organisatorisk enhed. Fx er der i Silkeborg et befolkningsunderlag på 95.000 indbyggere. Med
psykiatrihuse organiseres tilbuddet til patient/borger på en ny måde, men der er ikke tale om et udvidet
servicetilbud.
Forslaget om etablering af Psykiatriens Hus ligger inden for rammerne af den vision og de konkrete
indsatser, der er aftalt i sundhedsaftalen. I sundhedsaftalen for 2015 – 2018 er en af de fire bærende
visioner for aftalen således, at der skal udvikles og udbredes nye samarbejdsformer. Konkret er det aftalt,
at der i 2015 skal aftales principper for arbejdet med integrerede organisatoriske modeller med fx fælles
drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren. I forlængelse heraf
skal der i 2016 ud fra den ovennævnte aftale om principper udvælges og afprøves to til tre større
modelprojekter.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
De økonomiske konsekvenser er 5,25 mio. kr. ialt i 2016 og 2017 som søges tilvejebragt via midlerne til
understøttelse af sundhedsaftalen.
KOMMUNIKATION
Der orienteres til interessenter og samarbejdspartnere via hjemmeside.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling
JOURNALNUMMER
15005404
BILAGSFORTEGNELSE
1. Visualiseringsrapport - Fælles Psykiatrihus_Endelig Version_CopyrightVersion
2. Budgetnotat psykiatriens hus_18082015
Side 17 af 53
5. VIDEREFØRELSE AF PSYKIATRISK GADEPLANSTEAM
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I 2012 blev der bevilget midler fra regionens pulje til ”Styrkelse af tværsektorielt samarbejde om udsatte
borgere” til etablering af et treårigt udviklings- og samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstadens
Psykiatri og Københavns Kommune om "Det psykiatriske gadeplansteam". Projektet udløber i 2015, og
der skal tages stilling til, om projektet skal forlænges.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at projekt psykiatrisk gadeplansteam forlænges i 2016, og at der bevilges i alt 6,7 mio. kr. fra midler
til understøttelse af sundhedsaftalen. I forbindelse med budget 2017 tages der stilling til en eventuel
permanentgørelse af projektet.
POLITISK BEHANDLING
Psykiatriudvalgets beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt. Udvalget ønsker evalueringen forelagt, når projektet er afsluttet.
Per Tærsbøl (C) deltog ikke i sagens behandling.
Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Det psykiatriske gadeplansteam er forankret på Psykiatrisk Center Hvidovre. Der er foretaget en
midtvejsevaluering (vedlagt), der er udformet dels som oplysende pjece, dels en status som viser de
foreløbige positive resultater. Når projektet er slut med udgangen af 2015 udarbejdes der en egentlig
evaluering.
Psykiatrisk gadeplansteam
Hjemløses lyst til at lade sig kontakte, undersøge og behandle kan svinge meget, hvilket kan gøre det
svært for dem at bruge det etablerede psykiatriske behandlingstilbud. Hjemløshed er et meget komplekst
problem, som ikke kan løses af regionen eller kommunen hver især, men kræver et tæt og nytænkende
samarbejde på tværs af sektorer og fagområder.
Gadeplansteamet er udgående og sikrer, at hjemløse med psykisk sygdom får tilbudt en løsning, der er
målrettet dem og deres særlige behov. Gadeplansteamet møder de hjemløse dér, hvor de tilbringer deres
dagligdag på herberger, natcaféer og væresteder samt i parker og på gader, hvor de etablerer kontakt og
samarbejde med patienterne med henblik på at vurdere, om de har en psykisk sygdom, der kræver
behandling. Hvis dette er tilfældet, arbejder gadeplansteamet med opstart af behandling og kan bl.a. give
medicin ambulant samt arbejde med indlæggelse, hvis det er påkrævet.
Gadeplansteamet består af 1 daglig leder, 8 sygeplejersker, 1 speciallæge og 1 sekretær.
Side 18 af 53
Gadeplansteamet har set minimum 300 patienter i projektperioden, hvor der er mellem 100 – 120 aktive
patienter ad gangen. De arbejder primært i dagtimerne på hverdage, da det har vist sig, at der er mest
behov for indsatsen på disse tidspunkter, men arbejder fleksibelt i forhold til aftenarbejde og eventuel
tidlig morgen, hvis der er behov for det.
Der er et godt og konstruktivt samarbejde med Hjemløseenheden i Københavns Kommune, men der er
fortsat mulighed for at optimere samarbejdet i forhold til boligvisitering.
Budget
Gadeplansteamet har i perioden 2012 til 2015 været finansieret af midler fra regionens pulje til ”Styrkelse
af tværsektorielt samarbejde om udsatte borgere”. Finansieringen udløber ved udgangen af 2015.
Udover løn til de 11 ansatte har der været afsat budget til etablering (indkøb af to el-biler) og løbende
drift, bl.a. udgifter til medicin.
En videreførsel af gadeplansteamet forudsætter en årlig budgettilførsel på 6,7 mio. kr.
Løn
Drift
I alt
Årsværk
Helårsbudget
5,7
1,0
6,7
11,0
I ovenstående budget er det forudsat, at gadeplansteamet videreføres med den nuværende kapacitet og
personalesammensætning. Driftsbudgettet er genberegnet på baggrund af nuværende forbrug og
indeholder udgifter til medicin og andre lægelige artikler, udgifter til transport ved akutte besøg samt
løbende driftsudgifter herunder løbende vedligeholdelse af to el-biler.
Midlerne forudsættes tilvejebragt fra midler til understøttelse af sundhedsaftalen. Ved drøftelsen af
udmøntning af puljen for 2015 tilkendegav udvalget for tværsektorielt arbejde, at ordet 'varige' midler bør
udgå i forbindelse med allokering af midler til hospitalerne til arbejdet med understøttelse af tidligere
fremsendelse af epikriser. Forretningsudvalget tilsluttede sig anbefalingen om, at der ikke gives varige
bevillinger fra de centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen.
Administrationen foreslår derfor, at projektet forlænges med et år, og at der i forbindelse med budget
2017 tages stilling til en eventuel permanentgørelse af gadeplansprojektet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
De økonomiske konsekvenser til et års forlængelse af gadeplansteamet udgør 6,7 mio. kr. Midlerne
forudsættes tilvejebragt via midlerne til understøttelse af sundhedsaftalen.
KOMMUNIKATION
Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling
JOURNALNUMMER
14012436
BILAGSFORTEGNELSE
1. Psykiatrisk Gadeplanteam_pjece
Side 19 af 53
6. UDMØNTNING AF MIDLER TIL UNDERSTØTTELSE AF
ARBEJDET MED SUNDHEDSAFTALEN I 2016
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier for udmøntning af decentralt
afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem. Det fremgår af Regionsrådets
beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af initiativer, der følger af
Sundhedsaftalen 2015-2018. Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning, at Udvalget for
Tværsektorielt Samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde forslag om udmøntning
af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med henblik på efterfølgende
godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.
Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september
2015. Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen'
udgør 35 mio. kr. i 2016
Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober 2015. Denne mødesag
fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse af Budget 2016.
Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 foreslået, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger
af Sundhedsaftalen' i 2016, udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7 mio. kr. til
videreførelse af gadeplansteam. Forudsat at de to projekter anbefales, resterer der herefter 24 mio. kr. i
puljen.
I denne mødesag beskrives administrationens forslag til puljens anvendelsen i 2016.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes
10,46 mio. kr. til det fortsatte arbejde med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen, som blev
igangsat i 2015, vedrørende:
a. Foranalyser i forhold til indsatser om aktivt samarbejde med borgerne, patientsikkerhed og
fastlæggelse af indikatorer i forløbsprogrammer for kronisk sygdom (indsats 1,3,4,19, 21)
b. Afprøvning af differentierede tilbud til udvalgte sårbare målgrupper (indsats 9)
c. Understøtte aftale og implementering vedr. brug af FMK i tværsektorielle arbejde (indsats
17)
d. Understøtte arbejdet med forankring af telemedicinsk sårvurdering (indsats 27)
e. Udarbejdelse og implementering af kommunikationsaftaler for den tværsektorielle
kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger på akut- samt børneområdet,
inden for psykiatrien og i forhold til det ambulante område (indsats 15,36,47, 51,52 og 54)
f. Understøtte omlægning af arbejdsgange vedr. hurtigere fremsendelse af epikriser (indsats
61)
g. Understøtte implementering af forløbsprogram for kræftrehabilitering (indsats 62)
h. Understøtte arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for børn og unge samt
voksne med erhvervet hjerneskade (indsats 63)
2. at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', i
Side 20 af 53
2016 reserveres 11,6 mio. kr. til arbejdet med understøttelse af indsatser fra sundhedsaftalen,
som skal igangsættes i 2016, vedrørende:
a. Udvælge og afprøve to til tre større modelprojekter om nye samarbejdsformer (indsats 6)
b. Etablering af et mindre antal men større forsknings- og udviklingsprojekter om ulighed i
sundhed (indsats 31)
c. Implementere en tværsektoriel model for systematisk medicingennemgang og
medicinafstemning (indsats 60)
d. Styrket indsats i forhold til mobilisering og genoptræning af ældre medicinske patienter
(indsats 67)
e. Diverse indsatser vedr. tidlig opsporing, patientsikkerhed, forebyggelse og sårbare gravide
( indsats 10, 20, 33, 48 og 55)
3. at udmøntning af disse budgetmidler sker i forbindelse med økonomirapporterne i 2016.
POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejdes møde den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Per Roswall (V) og Morten Dreyer (O) deltog ikke i behandling af sagen.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Regionsrådet godkendte den 19. maj 2015 forslag til overordnede kriterier og proces for udmøntning af
de ikke disponerede centralt afsatte midler til det sammenhængende sundhedsvæsen i 2015 og frem.
Det fremgår af Regionsrådets beslutning, at der i 2015 og frem afsættes en pulje til understøttelse af
initiativer, der følger af sundhedsaftalen 2015-2018. Endvidere fremgår det af Regionsrådets beslutning,
at Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde på udvalgets møde den 29. september skal udarbejde
forslag om udmøntning af budgetmidler til understøttelse af arbejdet med Sundhedsaftalen i 2016 med
henblik på efterfølgende godkendelse i Forretningsudvalget og Regionsrådet.
Forslag til Region Hovedstadens Budget for 2016 blev 1. behandlet i Regionsrådet den 15. september
2015. Heri indgår der foreslag om, at 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen',
udgør 35 mio. kr. i 2016. Budgettet for 2016 skal godkendes på Regionsrådets møde den 9. oktober
2015. Denne mødesag fremlægges derfor med forbehold for Region Hovedstadens endelige vedtagelse
af Budget 2016.
Det er jf. dagsordenens punkt 2 og 3 fremsat foreslag om, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer,
der følger af sundhedsaftalen', i 2016 udmøntes 4,25 mio. kr. til projekt vedr. psykiatriens huse og 6,7
mio. kr. til videreførelse af gadeplansteam.
Forudsat, at de to projekter anbefales resterer der herefter 24 mio. kr. i puljen i 2016.
Side 21 af 53
Administrationens forslag om udmøntning af budget til videreførelse af indsatser fra
Sundhedsaftalen, der er startet i 2015
Sundhedsaftalens implementeringsplan for 2015 består af i alt 34 indsatser. Heraf er arbejdet med 18 ud
af 34 indsatser i 2015 understøttet via midler fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af
Sundhedsaftalen', idet Regionsrådet den 16. juni 2015 udmøntede i alt 10,4 mio. kr. til arbejdet med de
18 indsatser i 2015.
Hovedparten af de 34 indsatser, der blev startet i 2015, skal videreføres i 2016. I forbindelse med
Regionsrådets beslutning om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen i 2015 blev
der angivet et skøn over indsatsernes finansieringsbehov i 2016 og frem. Det fremgik ligeledes af
administrationens oplæg, at der så vidt muligt skulle en ske konkretisering
af indsatserne inden fremlæggelsen af forslag om udmøntning af midler til arbejdet med Sundhedsaftalen
for 2016.
Administrationen har henover sommeren arbejdet med konkretisering af indsatserne. Herunder er der
foretaget en fornyet vurdering af disse indsatsers finansieringsbehov i 2016 og frem. På baggrund heraf
vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 for indsatser, der er startet i 2015, udgør 10,46 mio. kr.
(Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1).
Midlerne skal understøtte det fortsatte arbejdet med nedenstående indsatser.
Forslag om udmøntning af midler til det forsatte arbejde med indsatser fra sundhedsaftalen,
der er startet i 2015:
Side 22 af 53
Indsats
Emne
Understøtte arbejde med
foranalyser
Afprøvning af
differentierede tilbud til
9
udvalgte sårbare
målgrupper
Understøtte aftale og
implementering vedr. brug
17
af FMK i tværsektorielle
arbejde
Understøtte arbejdet med
27
forankring af telemedicinsk
sårvurdering
Understøtte arbejdet med
udarbejdelse og
implementering af
kommunikationsaftaler for
den tværsektorielle
15,36,39,47,51,52
kommunikation i forbindelse
og 54
med indlæggelser og
udskrivninger på akut- samt
børneområdet og inden for
psykiatrien og på det
ambulante område
Understøtte omlægning af
arbejdsgange vedr.
61
hurtigere fremsendelse af
epikriser
Understøtte implementering
af forløbsprogram for
62
kræftrehabilitering (varig
driftsbevilling )
Understøtte arbejdet med
implementering af
63
forløbsprogrammer for børn
og unge samt voksne med
erhvervet hjerneskade
Total
1,3,4,19, 21
Budget
2016
Budget
Mio. kr.
Budget
2017
Budget
2018
0,15
0
0
0,75
0,75
0
0,5
0
0
0,47
0
0
1,19
0
0
2,6
0
0
4,4
4,4
4,4
0,4
0
0
10,46
5,15
4,4
Det skal bemærkes, at budgetmidlerne til indsats 62 " Understøtte implementering af forløbsprogram for
kræftrehabilitering" vedrører varige driftsudgifter. Regionsrådet har den 16. juni 2015 i forbindelse med
godkendelse af udmøntning af budget til arbejdet med sundhedsaftalen i 2015 tilkendegivet, at 'puljen til
understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen', ikke skal anvendes til varig drift.
Administrationen vil derfor afdække muligheder for alternativ finansiering af Forløbsprogram for
kræftrehabilitering fra 2017 og frem.
Administrationens forslag til budget for indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016
Sundhedskoordinationsudvalget forventes at godkende forslag til sundhedsaftalens implementeringsplan
for 2016 på sit møde den 2. oktober 2015.
Implementeringsplanen for 2016 indeholder forslag om igangsætning af 24 indsatser. Administrationen
har gennemgået de enkelte indsatser og foretaget en vurdering af, hvorvidt arbejdet med disse indsatser i
2016 forventes at udløse et behov for finansiering fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af
Sundhedsaftalen', i 2016. (Indsatserne er beskrevet nærmere i bilag 1)
Det vurderes, at der er et finansieringsbehov i 2016 i forhold til 8 ud af de 24 indsatser. Herunder
Side 23 af 53
vurderes, at finansieringsbehovet i 2016 udgør 11,6. mio. kr. Midlerne skal anvendes til foranalyser,
projektafprøvning og implementeringsstøtte inden for nedenstående områder:
Administrationens forslag om budget til indsatser fra Sundhedsaftalen, der skal startes i 2016
Indsats
Emne
Udvælge og afprøve to til
tre større modelprojekter
om nye samarbejdsformer
Etablering af et mindre antal
men større forsknings- og
31
udviklingsprojekter om
ulighed i sundhed
Implementere en
tværsektoriel model for
60
systematisk
medicingennemgang og
medicinafstemning.
Styrket indsats i forhold til
mobilisering og
67
genoptræning af ældre
medicinske patienter.
Diverse indsatser vedr. tidlig
opsporing,
10, 20, 33, 48
patientsikkerhed,
og 55
forebyggelse og sårbare
gravide
Total
6
Budget
2016
Budget
Mio. kr.
Budget
2017
Budget
2018
4
5,5
2
2
3
2
0,75
3
3
3
3
0
1,8
0,6
0
11,6
15,1
7
Vurderingen af finansieringsbehovet i 2016 til de ovenstående indsatser, er foretaget på baggrund af
dialog med repræsenter fra hospitalerne og ud fra erfaringer om omkostningsniveau ved sammenlignelige
indsatser og projekter.
Det skal bemærkes, at det tværsektorielle samarbejde om de indsatser, der indgår i sundhedsaftalens
implementeringsplan for 2016, endnu ikke er igangsat. Indsatserne skal derfor konkretiseres yderligere.
Herunder skal der f.eks. i samarbejde med kommunerne og almen praksis udpeges og udvælges konkrete
forslag til modelprojekter vedr. nye samarbejdsmodeller.
Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udmønte midler vedrørende de
ovennævnte 8 indsatser til de enkelte hospitaler.
Administrationen foreslår derfor, at der i 2016 reserveres 11,6 mio. kr. fra 'puljen til understøttelse af
initiativer, der følger af Sundhedsaftalen' til arbejdet med de ovennævnte 8 indsatser. Endvidere
foreslås, at midlerne til de enkelte indsatser udmøntes via økonomirapporterne i løbet af 2016, når den
nødvendige konkretisering foreligger - herunder afklaring omkring hospitalernes deltagelse i de enkelte
indsatser.
Prioritering af midler til andre indsatser:
Udover finansiering af indsatser, der direkte fremgår af Sundhedsaftalens implementeringsplan, kan der
også være behov for eller ønske om at skaffe finansiering til tværsektorielle indsatser, som ligger inden
for rammerne af Sundhedsaftalen, men som ikke er direkte beskrevet i Sundhedsaftalen.
På nuværende tidspunkt foreligger der blandt andet et ønske fra Sundhedskoordinationsudvalget om at
Side 24 af 53
undersøge mulighederne for at understøtte udbredelse af erfaringer fra et tværsektorielt projekt fra
Planområde Midt vedr. opfølgende hjemmebesøg ved diætist.
Der foreligger ligeledes et forslag fra den Regionale Hygiejnekommitee om ansættelse af to
hygiejnesygeplejersker, der kan understøtte kommunernes og de praktiserende læger indsats i forhold til
bekæmpelse af MRSA. Begrundelsen for forslaget er, at der gennem de seneste år har været en støt
stigning i antallet af borgere, der er smittet med MRSA, hvilket betyder stigende behov for rådgivning,
vejledning og opfølgning på situationen omkring den enkelte smittede borger.
Administrationen foreslår, at ikke disponerede midler (1,95 mio. kr.) i 'puljen til understøttelse af
initiativer, der følger af Sundhedsaftalen` i 2016 anvendes til eksempelvis denne type initiativer og først
udmøntes efter konkret politisk godkendelse i Regionsrådet samt efter forudgående drøftelse i
Udvalget vedr. Tværsektorielt samarbejde.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Ikke disponerede midler i 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af Sundhedsaftalen 2015-2018',
udgør - forudsat at der træffes beslutning om udmøntning af midler til Gadeplanplansteam og
Psykiatriens huse - 24 mio. kr. i 2016
Denne mødesag indebærer, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af sundhedsaftalen
2015-2018', i 2016 udmøntes 10,46 mio. kr. til det forsatte arbejde med de i sagen beskrevede indsatser
fra sundhedsaftalen, der blev igangsat i 2015, jf. sundhedsaftalens implementeringsplan for 2016.
Midlerne fordeles med 7,45 mio. kr. til hospitalerne og 3,01 mio. kr. til regionsadministrationen.
Til de enkelte hospitaler udmøntes som følger:
Mio. kr.
Rigshospitalet og Glostrup Hospital
1,7
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
0,6
Hvidovre og Amager Hospital
Herlev og Gentofte Hospital
Nordsjællands Hospital
0,6
1,8
0,7
Bornholms Hospital
0,2
Region Hovedstadens Psykiatri
1,1
Endnu ikke fordelt på hospitaler (indsats 9)
0,75
I alt
7,45
Budgettet udmøntes i forbindelse med 1. økonomirapport for 2016
Herudover indebærer mødesagen, at der fra 'puljen til understøttelse af initiativer, der følger af
sundhedsaftalen 2015-2018', i 2016 reserveres 11,6 mio. til understøttelse af arbejdet med de i sagen
beskrevede indsatser fra sundhedsaftalen, der igangsættes i 2016. Midlerne fordeles med 9,8 mio. kr. til
hospitalerne og 1,8 mio. kr. til regionsadministrationen. Disse midler udmøntes i forbindelse
med økonomirapporterne i 2016
Der resterer herefter 1,95 mio. kr. ikke disponerede midler i puljen for 2016.
KOMMUNIKATION
Beslutning om udmøntning af midler kommunikeres til hospitalerne.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forventes forelagt for forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og i regionsrådet den 9.
Side 25 af 53
oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Svend Hartling
JOURNALNUMMER
14013967
BILAGSFORTEGNELSE
1. Udmøntning af midler til understøttelse af sundhedaftalen
2. Implementeringsplan sundhedsaftalen 2015
3. Implementeringsplan sundhedsaftalen 2016
Side 26 af 53
7. ETABLERING AF PALLIATIV VAGTORDNING
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I forbindelse med budgetaftalen for 2013 blev det i Region Hovedstaden vedtaget, at der afsættes 2,7
mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt. Det viste sig vanskeligt at rekruttere
tilstrækkeligt mange specialister til etablering af en døgnvagt, og på baggrund af erfaringer fra nogle af de
øvrige regioner har administrationen arbejdet videre med at undersøge mulighederne for etablering af
en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende. Kræftudvalget forelægges hermed forslag til en
overordnet model for organiseringen af en vagtordning.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at der etableres en palliativ vagtordning i Region Hovedstaden i overensstemmelse med den i sagen
beskrevne model for organisering og finansiering og
2. at Region Hovedstaden indgår aftale med FAS om honorering af en palliativ vagtordning ud fra de
beskrevne rammer.
POLITISK BEHANDLING
Kræftudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Anbefalet.
Mette Abildgaard (C) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Bodil Kornbek (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø)
deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth
(F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
I forbindelse med Kræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats for
kræftpatienter samt andre patienter med en livstruende sygdom. Af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for
den palliative indsats fra 2011 fremgår det, at regionerne skal sikre, at det basale palliative niveau har
adgang til rådgivning fra det specialiserede niveau hele døgnet.
På budgetaftale 2013 blev der afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en fælles palliativ døgnvagt i
Region Hovedstaden. Udmøntning af midlerne skal styrke den palliative indsats og er samtidig i tråd med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området. Region Hovedstaden har tidligere arbejdet på at lave en
model for en palliativ vagtordning med døgndækning, men det viste sig vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt
antal læger med specialistkompetence til at indgå i en sådan vagtordning. Administrationen har derfor
arbejdet videre med mulighederne for at etablere en palliativ vagtordning, som ikke er døgndækkende.
Der er i 2013 og 2014 etableret palliative telefonvagtordninger i henholdsvis Region Midtjylland, Region
Syddanmark og Region Sjælland. I udarbejdelsen af nedenstående model for en palliativ vagtordning i
Region Hovedstaden er inddraget erfaringer fra de øvrige regioner vedrørende bl.a. organiseringen og
anvendelsen af de palliative telefonvagtordninger.
Organisering af en palliativ vagtordning
Det foreslås, at vagtordningen skal være en rådgivende ’læge til læge ordning’, hvor enhver læge fra det
basale niveau skal kunne kontakte en specialist vedrørende akutte problemstillinger og palliative indsatser
Side 27 af 53
til konkrete patienter.
Vagtordningen kan anvendes af henholdsvis læger på akuttelefonen 1813, læger ansat på hospitalerne
(basale niveau, vagtbesøg i akutmodtagelsen etc.), praktiserende læger samt praktiserende speciallæger. I
modsætning til flere af de øvrige regioner har de 4 hospices i Region Hovedstaden selv ansat
specialiserede palliative læger, og da formålet med vagtordningen er at sikre det basale niveau bedre
adgang til specialisteret rådgivning, er det vurderingen, at hospice ikke har behov for adgang til vagten.
Erfaringerne fra de øvrige regioner viser, at der generelt er en begrænset anvendelse af de palliative
vagtordninger, samt at disse anvendes mest i weekender og helligdage og mindst i tidsrummet fra kl.
23.00-08.00. En opgørelse fra Region Midjylland viser, at blot 4,8 procent af opkaldene til
vagtordningen blev foretaget i tidsrummet fra kl. 23.00-08.00 (svarende til 35 opkald i hele 2014).
For at udnytte de samlede ressourcer bedst muligt og af hensyn til patienterne, foreslås det derfor, at der
på nuværende tidspunkt ikke laves en døgnvagt, men i stedet en vagtordning, hvor læger har mulighed
for at få palliativ rådgivning på hverdage fra kl. 08.00-23.00 samt i weekender og helligdage fra kl. 08.0020.00.
I dagstid på hverdage fra kl. 08.00-16.00 skal de specialiserede enheder og afsnit varetage den
rådgivende funktion. På hverdage fra kl. 16.00-23.00 (hvor efterspørgslen forventes at være størst) samt i
weekender og helligdage fra kl. 08.00-20.00, vil funktionen blive varetaget af en vagt (læge ansat på en af
de palliative enheder/afsnit). Vagtordning etableres som en frivillig konsulentordning. Der skal være én
specialiseret palliativ læge på vagt, og det vil være regionens egne læger, som varetager vagterne.
Finansiering af vagtordningen og aftale mellem Foreningen af Speciallæger (FAS) og Region
Hovedstaden
De afsatte budgetmidler anvendes til finansiering af den samlede vagtordning. Der skal blandt andet
indgås aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af vagtordningen. Aftalen vil blive
forhandlet ud fra hensyntagen til vagtbelastningen. Derudover skal midlerne bruges til de specialiserede
palliative enheder og afsnit, som skal varetage den rådgivende funktion i dagstid.
Vagtordningen igangsættes snarest muligt og afhænger af forhandlingerne og indgåelse af aftale med
FAS.
Evaluering
I forbindelse med implementeringen af vagtordningen bør der være fokus på at sikre en god
monitorering, således at vagtordningen kan evalueres efter et år. I den forbindelse vil opkaldenes
karakter, relevans og varighed blive evalueret, ligesom der kan laves brugerundersøgelser af de
henvisende lægers vurdering af vagtordningens kvalitet.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der er på budgetaftalen for 2013 afsat 2,7 mio. kr. årligt til finansiering af en palliativ vagtordning. Den
nærmere anvendelse og fordeling af midlerne fastlægges efterfølgende, når der blandt andet er indgået
aftale mellem FAS og Region Hovedstaden om honorering af den palliative vagtordning.
KOMMUNIKATION
Der planlægges en kommunikationsindsats til de potentielle brugere forinden ibrugtagning af
vagtordningen.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Svend Hartling
JOURNALNUMMER
14007924
Side 28 af 53
BILAGSFORTEGNELSE
1. Palliativ vagtordning Region Hovedstaden_august 2015
Side 29 af 53
8. RAMMEAFTALE 2016 FOR DET SPECIALISEREDE
SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNING
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning,
herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for det specialiserede social- og
undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Fristen for
regionens behandling af Rammeaftale 2016 er frem til den 1. oktober 2015. Rammeaftale 2016 skal være
indsendt til ministeriet senest den 15. oktober 2015.
Kommunekontaktrådet (KKR) har på sit møde den 26. juni 2015 behandlet den samlede rammeaftale for
2016 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har
haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at Rammeaftale 2016 for det specialiserede socialområde og specialundervisning tiltrædes.
POLITISK BEHANDLING
Udvalget vedr. tværsektoriel samarbejdes beslutning den 1. september 2015:
Tiltrådt.
Regionshandicaprådets møde den 8. september 2015:
Regionshandicaprådet har haft Rammeaftale 2016 i høring på deres møde den 8. september. Høringssvar
er vedlagt som bilag.
I høringssvaret udtrykker Regionshandicaprådet blandt andet utilfredshed med, at brugerinddragelse ikke
er en del af udviklingsstrategien. Regionshandicaprådet opfordrer endvidere regionsrådet til at bidrage
aktivt og bredt med viden inden for flere af fokusområderne i Rammeaftale 2016. Endelig
ønsker Regionshandicaprådet, at der fokuseres på de problemer, som socialt udsatte borgere oplever i
det tværsektorielle samarbejde.
Psykiatriudvalgets beslutning den 29. september 2015:
Tiltrådt.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og
specialundervisningen, herunder ansvaret for udarbejdelse af de årlige rammeaftaler for området.Området
dækker blandt andet døgntilbud samt dagtilbud til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse eller psykiske lidelser. Endvidere er der blandt andet tilbud inden for kommunikationsområdet,
misbrugsbehandling og specialundervisning. I Regionen Hovedstaden er de 20 tilbud, som drives af Den
Sociale Virksomhed, alle omfattet af rammeaftalen.
Rammeaftalen for 2016 består af to dele. En udviklingsstrategi, der skal sikre og styre den faglige
Side 30 af 53
udvikling af tilbuddene i hovedstadsregionen, så alle driftsherrer til stadighed er i stand til at tilbyde de
rigtige tilbud af høj kvalitet også til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer.
Herudover består rammeaftalen af en styringsaftale, hvis formål er at lægge rammerne for kapacitets- og
prisudvikling for de tilbud i kommunerne og regionen, der er omfattet af rammeaftalen. Fristen for
regionens behandling af Rammeaftale 2016 er frem til den 1. oktober 2015, og den skal være indsendt til
ministeriet senest den 15. oktober 2015.
Kommunekontaktrådet (KKR) har på sit møde den 26. juni 2015 behandlet den samlede rammeaftale for
2016 og efterfølgende udsendt den til godkendelse i kommuner og region. Regionsadministrationen har
haft udkastet til kommentering forud for forelæggelse i KKR. Regionen er bidragsyder til rammeaftalens
udviklingsstrategi på linje med kommunerne i forhold til indberetning af kapacitetsoplysninger.
Udviklingsstrategi for 2016
Den foreliggende udviklingsstrategi peger ikke på akutte problemstillinger i sammenhængen mellem
kommunernes efterspørgsel og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for de
forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde. Der vurderes således ikke aktuelt at være
behov for i 2016 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region
Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af rammeaftalen. Til trods for at
kommunerne ikke oplever akutte problemstillinger, kan der identificeres tendenser, der i nogle tilfælde og
i forskellig grad vanskeliggør kommunernes muligheder for at give det mest hensigtsmæssige tilbud til
pågældende borgere. Således peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at
finde egnede tilbud til voksne med hjerneskade, voksne med øvrige svære sociale problemer, voksne
med multiple og sammensatte vanskeligheder samt ældre borgere med komplekse handicap. På
børneområdet peger en række kommuner på, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at finde egnede
tilbud til børn og unge med psykiske vanskeligheder, børn og unge med multiple og sammensatte
vanskeligheder samt unge med misbrug og hjemløshed.
Disse tendenser har givet anledning til at udvælge fire fokusområder for den fremadrettede koordination.
1. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre
2. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD.
3. Behov for en omstillingsparat tilbudsvifte med stor fleksibilitet i tilbuddene
4. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres.
Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har mulighed for at udmelde særlige
temaer, som skal indgå i udviklingsstrategien. Ministeren har valgt ikke at benytte sig af denne mulighed i
forbindelse med Udviklingsstrategi 2016. Som særligt selvvalgt tema i Udviklingsstrategi 2016 er valgt
udarbejdelse af en strategi for det tværgående specialiserede socialområde i hovedstadsregionen
herunder fastsættelse af målsætninger for området. Formålet med strategien er, i lighed med de fælles
sundhedspolitiske målsætninger, at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående
koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommuner og mellem
kommunerne og regionen.
Styringsaftale 2016
Styringsaftalen for 2016 er en videreførelse af styringsaftalen for 2015 med tilføjelse af en aftale om
takstudvikling for 2016, hvor taksterne i 2016 maksimalt må stige med pris og lønreguleringen fratrukket
en procent i forhold til prisniveauet i 2014. For nærværende har taksterne på Regionens tilbud ingen
problemer med at overholde dette. Hertil kommer en aftale om reduktion af overheadprocent. Denne har
ingen konsekvens for regionens tilbud, da de indirekte omkostninger her er beregnet konkret og holder
sig inden for rammerne på 6 procent.
Styringsaftale for 2016 er endvidere tilpasset i forhold til den nye takstbekendtgørelse af 12. januar 2015.
Der åbnes hermed mulighed for, at:

fastsætte flere takstniveauer for samme tilbud hvor taksten for de forskellige niveauer afspejler
forskellige ydelsesniveauer
anvende alternative finansieringsformer til takstfinansiering såsom forpligtende købsaftaler og delt
finansieringsansvar.
Side 31 af 53
To kommuner har meddelt at de har igangsat proces omkring overtagelse af to regionale tilbud.

Tårnby Kommune har igangsat en proces om overtagelse af det regionale botilbud Pensionat
Kamager (SEL § 108) til voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Helsingør Kommune har igangsat en proces, hvor der overvejes en overtagelse af "Margueritte"
som er den del af det regionale døgntilbud 3-kløveren til børn og unge udviklingshæmmede (SEL
§66, nr. 6), som er beliggende i Helsingør kommune. Den anden del af tilbuddet er beliggende i
Frederikssund Kommune.
Evt. overtagelse vil kunne ske pr 1. januar 2017. Regionen har endnu ikke modtaget en officiel
henvendelse fra de pågældende kommuner, hvilket er en forudsætning for overdragelse. Kommunerne
har frist frem til den 1. januar 2016.
Rudersdal Kommune har, efter udarbejdelse af udkast til styringsaftalen, rettet henvendelse omkring evt
overtagelse af regionsdrevne tilbud i kommunen.
Endelig er der tilføjet et bilag indeholdende en ny visitationsaftale for kommunikationscentrene i
hovedstadsregionen, som er udarbejdet i fællesskab mellem kommunerne og regionen. Principperne i
aftalen er ikke grundliggende ændret.
Administrationens kommentarer til handicaprådes hørringssvar
I høringssvaret udtrykker Regionshandicapråd utilfredshed med at brugerinddragelse ikke er en del af
udviklingsstrategien. Dette forhold vil regionsadministrationen viderebringe til Det Fælleskommunale
Sekretariat, som står for udarbejdelse af rammeaftalerne.
Regionshandicaprådet opfordrer endvidere regionsrådet til at bidrage aktiv og bredt med viden inden for
flere af fokusområderne i Rammeaftale 2016. Det kan oplyses, at der på administrativt niveau allerede i
dag, er stort samarbejde mellem kommunerne og regionen inden for området. Således indgår regionen i
flere af de nedsatte arbejdsgrupper for indeværende rammeaftale og forventer at dette fortsætter for
arbejdsopgaver i forbindelse med Rammeaftale 2016.
Endelig savner Regionshandicaprådet, at der fokuseres på de problemer, som socialt udsatte borgere
oplever i det tværsektorielle samarbejde. Dette område har den netop indgåede Sundhedsaftalen for
perioden 2015-2018 fokus på. I denne er der en politisk vision om, at borgere med både psykisk sygdom
og misbrug sikres en samtidig og koordineret indsats. Endvidere er der aftalt tværsektorielle indsatser
overfor borgere med samtidig psykisk sygdom og et skadelig forbrug af rusmidler, samt særligt udsatte
borgere.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Forslaget til Rammeaftale 2016 - udkast til udviklingsstrategi og styringsaftale for det specialiserede
socialområde og specialundervisning indebærer i sig selv ingen udgifter for regionen. Udgifter og
indtægter ved de regionsdrevne tilbud er indarbejdet i budgetforslaget.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Svend Hartling / Christian Worm
JOURNALNUMMER
14013289
BILAGSFORTEGNELSE
Side 32 af 53
1. Udviklingsstrategi 2016 incl bilag
2. Styringsaftale 2016 incl bilag
3. Opsummering af konklusioner og fokusområder_Udviklingsstrategi 2016
4. Hørringssvar fra Regionhandicaprådet til rammeaftale 2016 150910
Side 33 af 53
9. VEDTAGELSE AF DEN REGIONALE VÆKST- OG
UDVIKLINGSSTRATEGI
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS). Strategien sætter den strategiske retning for regionens fremtidige udvikling. Vækstforum har
bidraget til de vækstrettede dele af ReVUS.
Regionsrådet godkendte den 3. februar 2015 høringsudkast til ReVUS. Herefter har strategien været i
lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd og i offentlig høring fra den 24. april til den 19. juni 2015.
Administrationen har på baggrund af høring og dialogaktiviteter revideret udkastet, som nu forelægges til
endelig vedtagelse. I vedlagte bilag er ændringsforslagene gjort synlige med en anden tekstfarve (bilag
2). Vækstforum anbefalede på sit møde den 24. august, at regionsrådet vedtager ReVUS med de
foreslåede ændringer.
Erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi, mens miljø- og
trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt Grøn og Smart Vækst.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi med de foreslåede ændringer som resultat af
høringen (bilag 1).
POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (1), B (1), C (1), F (1), O (1), V (2), i alt 7.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 8
Indstillingen var herefter anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), C (2), O (1), V (2), i alt 8
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Udlod at stemme: 0
I alt 9.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Marianne Frederik (Ø) ønskede følgende begrundelse for sin stemmeafgivning ført til protokols:
”På trods af rigtig mange gode hensigter og gode ændringsforslag kan ReVUS’en ikke være styrende for
en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Planen går i alle retninger, som f.eks. vækst på alle områder, samtidig med at en grøn og bæredygtig
udvikling omtales som mål på længere sigt.
Der er alt for mange mål og mange tidshorisonter, der gør det vanskeligt, at bruge ReVUS’en som et
planlægnings- eller styringsredskab.
Vi er særligt bekymrede over de vejprojekter i Trafikcharteret, som omtales.
Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP og OPI.”
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (1), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Side 34 af 53
Imod stemte: Ø (1), i alt 1
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen:
”På trods af rigtig mange gode hensigter og gode ændringsforslag kan ReVUS’en ikke være styrende for
en miljømæssig bæredygtig udvikling.
Planen går i alle retninger, som f.eks. vækst på alle områder, samtidig med at en grøn og bæredygtig
udvikling omtales som mål på længere sigt.
Der er alt for mange mål og mange tidshorisonter, der gør det vanskeligt, at bruge ReVUS’en som et
planlægnings- eller styringsredskab.
Vi er særligt bekymrede over de vejprojekter i Trafikcharteret, som omtales.
Vi er særligt modstandere af tankerne om OPP og OPI.”
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om
at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem
fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer.
ReVUS sætter en fælles strategisk retning for hovedstadsregionens udvikling og for, hvordan Region
Hovedstaden sammen med Vækstforum, kommunerne og øvrige centrale aktører vil arbejde for at øge
væksten og livskvaliteten i hovedstadsregionen. ReVUS er strategisk ramme for udmøntning af EUstrukturfondsmidler samt regionens øvrige midler og indsatser inden for regional udvikling.
Det er afgørende for strategiens gennemførsel, at regionens centrale aktører har ejerskab til strategien og
aktivt samarbejder om at udmønte den. Derfor er ReVUS udarbejdet i tæt dialog med kommuner,
virksomheder, organisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Politisk proces
Udkast til ReVUS blev behandlet i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 20.
januar 2015. Forretningsudvalget behandlede udkastet den 27. januar 2015, og den 3. februar 2015 blev
det godkendt i regionsrådet. Herefter blev udkastet sendt i lovmæssig høring i Danmarks Vækstråd den
12. marts 2015.
Danmarks Vækstråd afgav et positivt høringssvar, hvor rådet bl.a. anerkender den fokuserede tilgang i
strategien samt det stærke fokus på den funktionelle metropol Greater Copenhagen (bilag 6).
Danmarks Vækstråd gav endvidere 12 anbefalinger til strategien. Regionsrådet og Vækstforum havde
bemyndiget regionrådsformanden til at godkende forslag til ændringer som følge af høringen i Danmarks
Vækstråd, inden ReVUS blev sendt i offentlig høring den 24. april 2015. Der er på den baggrund
udarbejdet vedlagte redegørelse til Danmarks Vækstråd (bilag 7).
Side 35 af 53
Den offentlige høring og dialogaktiviteter
ReVUS har været i offentlig høring fra den 24. april 2015 til den 19. juni 2015. Region Hovedstaden har
modtaget 72 høringssvar. 23 ud af de 29 kommuner i hovedstadsregionen har svaret. I forbindelse med
den offentlige høring bad erhvervs- og vækstudvalget om, at der blev afholdt to
dialogarrangementer vedrørende strategien; et arrangement rettet mod erhvervslivet, kommuner og
uddannelsesinstitutioner og et arrangement rettet mod borgerne.
Det borgerrettede arrangement blev afholdt på Søfartsmuseet i Helsingør den 12. maj 2015. Her havde
regionens borgere mulighed for at give deres bud på, hvordan hovedstaden kan udvikle sig som et endnu
bedre sted at bo og arbejde. Der deltog omkring 30 borgere, der kom med gode og konstruktive input til
bl.a. forbedret infrastruktur, styrkelse af erhvervslivet, øget samarbejde mellem kommunerne og styrkelse
af uddannelsesinstitutionerne og deres samarbejde med erhvervslivet.
Det erhvervsrettede arrangement blev afholdt i Industriens Hus den 27. maj 2015. Omkring 120
beslutningstagere fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv deltog fordelt på workshops for
de fire væksttemaer i ReVUS: Grøn, Sund, Kreativ og Smart Vækst. På tværs af de fire workshops blev
der peget på behovet for at styrke samarbejdet på tværs af regionen mellem kommuner, erhvervsliv og
videninstitutioner, øge fokus på talentudvikling samt sikre et højt ambitionsniveau. Administrationen
vurderer på baggrund af arrangementet, at der er bred opbakning til at satse på store fælles strategiske
initiativer, hvilket der arbejdes videre med i udmøntningen af handlingsplanen for ReVUS.
Input fra dialogarrangementerne er blevet behandlet som del af den samlede offentlige høring og
implementeres i det videre arbejde i udmøntningen af ReVUS. For en uddybende gennemgang af
dialogarrangementerne se vedlagte opsummeringer (bilag 8 og bilag 9).
Ændringer i udkast til ReVUS
Administrationen har behandlet de 72 høringssvar og input fra dialogarrangementerne i vedlagte hvidbog
for høringen (bilag 4 og bilag 5). Alle anbefalinger er behandlet efter ”følg eller forklar princippet”. Af
hvidbogen fremgår administrationens vurdering og de eventuelle konkrete tekstændringer, som
administrationen foreslår på baggrund af anbefalingen.
På baggrund af høringsaktiviteterne og administrationens dialog med eksterne aktører foreslår
administrationen følgende større indholdsmæssige ændringer i selve ReVUS:

Et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem: Der tilføjes et afsnit om behovet
for at sikre et sammenhængende og fokuseret erhvervsfremmesystem baseret på IRIS Groups
rapport ”Kortlægning af erhvervsfremmesystemet i Copenhagen” fra november 2014.
Godstransport bl.a. via havne: Det tilføjes, at der skal sikres effektiv og bæredygtig
godstransport bl.a. via havne.
Kollektiv transport: Det tilføjes, at regionen årligt anvender omkring en ½ mia. kr. til kollektiv
transport og derigennem understøtter målet om en grøn og innovativ metropol.
Transport for Copenhagen: Der tilføjes et nyt initiativ ”Transport for Copenhagen”. Formålet er,
at Region Hovedstaden sammen med staten, kommuner og trafikselskaber og andre relevante
aktører vil arbejde for, at der etableres én politisk ledelse, der har ansvaret for hele den kollektive
trafik i den danske del af Greater Copenhagen. Det vil sige bus, lokalbaner, metro, S-tog, letbane,
kystbane og øvrige regionale tog.
Nye hospitalsbyggerier: Det tilføjes, at de nye hospitalsbyggerier skal arbejde med mulighederne
for offentlig-privat samarbejde.
Bæredygtigt forbrug: Det tilføjes, at der bør sikres incitamentsstrukturer, der fremmer fokus på
levetidsomkostninger som parameter for at sikre et mere bæredygtig forbrug.
Klimamål: Målet om CO2 ændres, så det har samme ordlyd og årstal som energivisionen for
Side 36 af 53
hovedstadsregionen, som kommuner og region har tilsluttet sig i regi af Energi på Tværs.

Beskæftigelsen inden for Sund Vækst: Der tilføjes et nyt mål for beskæftigelsen inden for Sund
Vækst, som anbefalet af bl.a. Danmarks Vækstråd. Målet er, at beskæftigelsen inden for Sund
Vækst er steget med 10 % i 2025.
Digitale brancher: Udnyttelse af digitale teknologier inden for finansområdet samt styrkelse af
adgangen til finansiering for virksomheder inden for kreative digitale brancher, herunder
computerspilsbranchen, fremhæves som særlige fokusområder.
Analyse af hovedstadsregionens betydning for vækst: Det tilføjes, at der bør udarbejdes en ny
analyse af regional vækst og udvikling for hele den funktionelle metropolregion. Analysen bør have
et internationalt perspektiv.
Fødevarer: Der tilføjes, at der skal investeres i at styrke samspillet mellem primærproducenter og
de offentlige køkkener, restauranter og madevents med henblik på bæredygtig udvikling og
jobskabelse.
Copenhagen Wifi: Det tilføjes, at der skal arbejdes for at etablere et wifi-netværk i Greater
Copenhagen, som opleves mere sammenhængende for både besøgende og borgere senest i 2020.
Den konkrete ordlyd af ændringerne samt de redaktionelle ændringer fremgår af vedlagte oversigt over
tekstændringer (bilag 3). I vedlagte udkast til ReVUS er ændringsforslagene synlige (bilag 2).
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Administrationen vurderer, at der kan skabes mest synlighed omkring strategien ved en lancering
målrettet pressen. Presselanceringen vil ske i samarbejde med øvrige regionale aktører og vil blandt andet
fokusere på de initiativer, som region, kommuner og andre aktører i fællesskab vil igangsætte for at
implementere strategien.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parallelt miljø- og trafikudvalget, for de punkter som falder under miljø- og
trafikudvalgets ressort.
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14003529
BILAGSFORTEGNELSE
1. Revideret regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
2. Revideret ReVUS med synlige rettelser
3. Oversigt over tekstændringer
4. Hvidbog for høring efter tema
5. Hvidbog for høring efter afsender
6. Høringssvar fra Danmarks Vækstråd
7. Region Hovedstadens redegørelse til Danmarks Vækstråd
8. Opsummering af input fra borgermøde
9. Opsummering af input fra vækstmøde
10. Oversigt over modtagne høringssvar
11. Alle høringssvar i fuld længde
12. Referat fra Vækstforummøde den 24. august 2015
Side 37 af 53
13. Præsentation vist på mødet 08-09-2015 - ReVUS
Side 38 af 53
10. VEDTAGELSE AF HANDLINGSPLAN FOR DEN REGIONALE
VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI – REGIONALE LØSNINGER PÅ
REGIONALE UDFORDRINGER
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS). I henhold til Lov om erhvervsfremme skal strategien indeholde en redegørelse for de initiativer,
som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Der er derfor udarbejdet et forslag til en
handlingsplan for 2015-2016.
I handlingsplanen indgår 10 fælles kommunale-regionale initiativer, som det foreslås, at der i første
omgang fokuseres på i implementeringen af ReVUS. Initiativerne er udarbejdet i tæt dialog mellem alle 29
kommuner i regionen og Region Hovedstaden.
Erhvervs- og vækstudvalget har ansvaret for den samlede vækst- og udviklingsstrategi, mens miljø- og
trafikudvalget har særlig faglig interesse i effektiv og bæredygtig mobilitet samt Grøn og Smart Vækst.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at vedtage handlingsplanen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (bilag 1).
POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Anbefalet, for så vidt angår projekterne 1, 6, 9 og 10 i handlingsplanen for den regionale vækst- og
udviklingsstrategi, der ligger under udvalgets ressort.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Anbefalet.
Marianne Stendell (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (3), B (2), C (2), F (1), O (2) og V (3), i alt 12.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 13.
Indstillingen var herefter anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Formanden satte indstillingen under afstemning:
For stemte: A (13), B (3), C (5), F (2), I (1), O (4) og V (8), i alt 36.
Imod stemte: Ø (5), i alt 5.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var herefter godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) skal realiseres gennem fokuserede investeringer
Side 39 af 53
inden for de to rammevilkår; Effektiv og bæredygtig mobilitet samt Kompetent arbejdskraft og
internationalisering og inden for de fire strategiske væksttemaer: Sund, Grøn, Kreativ og Smart Vækst.
Handlingsplanen viser, hvordan strategien realiseres i 2015-2016. Det sker på tre måder, der er
overlappende:

Der sættes en fælles politisk dagsorden mellem kommuner og regioner, om væksttemaerne og
rammevilkårene,
udvikling og innovation integreres i højere grad i driften, og
der igangsættes strategiske udviklingsprojekter.
Hovedfokus i handlingsplanen er store strategiske udviklingsprojekter, der igangsættes sammen med
kommunerne og andre parter.
Fælles udviklingsprojekter på tværs af kommuner og region
Samarbejdet mellem kommunerne og Region Hovedstaden om implementering af ReVUS bygger på et
fælles ønske om at skabe en ny måde at udvikle strategiske initiativer på, hvor begge parter inddrager
hinanden fra begyndelsen og i samarbejde udformer fælles indsatser. Målet er at skabe blivende
forandringer, der skaber værdi for borgere og erhvervsliv.
I dialogen mellem kommunerne og Region Hovedstaden er der blevet udarbejdet forslag til 10 større
fælles initiativer, der i første omgang skal fokuseres på i implementeringen af ReVUS. De 10 forslag til
fælles initiativer, grupperet under de to rammevilkår samt de fire strategiske væksttemaer, er:
Effektiv og bæredygtig mobilitet
1. Grøn mobilitetsplanlægning
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
2. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
3. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Sund vækst
4. Copenhagen Science Region
5. Copenhagen Healthtech Cluster
Grøn vækst
6. Klimatilpasning
Kreativ vækst
7. Flere kinesiske turister til Greater Copenhagen
8. Kommercialisering af de kreative erhverv
Smart vækst
9. Copenhagen Wifi – mobil og bredbåndsdækning i hele regionen
10. Udvikling af fælles data-hub
Initiativerne er beskrevet nærmere i vedlagte udkast til handlingsplan bilag 1.
I den forudgårnde proces har Kommunekontaktråd Hovedstaden og Region Hovedstaden sammen
gennemførte en administrativ høring i alle kommuner med henblik på at udvikle fælles initiativer, der
skulle implementere ReVUS. 18 af de 29 kommuner har afgivet forslag, og der er i alt indkommet 140
forslag til initiativer. Desuden har universiteter og erhvervsorganisationer indsendt forslag. Forslagene er i
samarbejde med kommunaldirektørkredsen kondenseret ned til de 10 ovenstående større strategiske
Side 40 af 53
initiativer.
For at skabe en åben proces i udformningen og implementeringen af initiativerne, har der for hvert
initiativ været nedsat en faglig arbejdsgruppe, der skulle kvalificere beskrivelserne, og hvor alle relevante
parter har haft mulighed for at byde ind. Afslutningsvis er initiativerne blevet drøftet med borgmestrene
for de 29 kommuner på et møde i kommunekontaktudvalget den 20. august 2015. Ved mødet blev der
tilkendegivet støtte til initiativerne.
Initiativerne i handlingsplanen finansieres fra regionens side via den pulje på 40 millioner kroner årligt,
som regionsrådet i budget 2015–2018 har afsat til ReVUS. Regionsrådet vil blive forelagt særskilte
bevillingssager for de enkelte initiativer. I 2015 er der brugt 1 mio. kr. i forbindelse med udviklingen af
ReVUS (anvendt til bl.a. afholdelse af borgeraktiviteter, dialogmøde med kommuner, virksomheder og
organisationer, layout, tryk mv.), og regionsrådet forelægges bevillingssager for de resterende 39
millioner kroner inden årets udgang.
Erhvervs- og vækstudvalget, miljø- og trafikudvlaget, regionsrådet og Vækstforum vil modtage en årlig
status over de fælles initiativer.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Administrationen vurderer, at der kan skabes mest synlighed omkring strategien ved en presseindsats.
Det vil ske i samarbejde med øvrige regionale aktører og vil blandt andet fokusere på de initiativer, som
region, kommuner og andre aktører i fællesskab vil igangsætte for at implementere strategien.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges parallelt i miljø- og trafikudvalget den 8. september 2015, for de punkter som falder
under miljø- og trafikudvalgets ressort. Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober
2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15002333
BILAGSFORTEGNELSE
1. Udkast til handligsplan 2015-2016 for ReVUS
2. Kommunal deltagelse i de 10 fælles fyrtårnsprojekter
Side 41 af 53
11. REALTIDSMODULER PÅ LOKALBANEN
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som et led i den regionale strategi fokus og forenkling, og den politiske målsætning om at skabe en grøn
og innovativ metropol, er der sat et driftsmål om en årlig passagerstigning i lokalbaner og busser på 2,5
% hvert år og frem til metrocityringen åbner i 2019. Movias kundepræferenceundersøgelse viser, at
præcis digital rejseinformation er højt prioritet og efterspurgt hos kunderne. En af mulighederne er at
udstyre stoppesteder og togstationer med såkaldte countdown moduler og skærme, som kan vise
hvornår næste tog og/eller bus afgår.
På denne baggrund ansøgte Movia i samarbejde med Region Hovedstaden den statslige pulje "Pulje for
forbedring af kollektiv trafik i yderområder" om en medfinansiering på 50 % til den samlede omkostning
på i alt 3,8 mio. kr (se bilag 1: Projektbeskrivelse count down moduler), hvor der dog ikke blev givet
tilsagn til projektet. Administrationen vurderer forslag om at opsætte realtidsvisende moduler som
værende værdiskabende i forhold til omkostningerne, og indstiller dermed, at der stadig opsættes det
fulde antal skærme og realtidmoduler, som indgik i ansøgningen, på trods af manglende tilsagn om
tilskud. Det vil indebære en samlet omkostning på 3,8 mio. kr. fra Lokalbanens anlægsmidler (statens
bloktilskud).
Sagsfremstillingen er blevet opdateret i forhold til den sagsfremstilling, der var på dagsordenen til miljøog trafikudvalgets møde den 24. juni 2015, hvor mødet blev aflyst og sagen derfor ikke blev behandlet.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at godkende opsætningen af realtidsmoduler og skærme ved Lokalbanens stationer, og
2. at godkende at regionen yder tilskud på 3,8 mio. kr. til gennemførelse af indsats for
realtidsmoduler på Lokalbanen i 2015, og at tilskuddet finansieres via det investeringstilskud til
lokalbanerne, som regionen modtager fra staten.
POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
1. Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O), Carsten Scheibye (V) og Annie Hagel (Ø)
deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth
(F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Realtidsvisning for de ventende passagerer
Præcis digital realtidsinformation i den kollektive trafik rangordnes højt af passagererne
adspurgt i Movias kundetilfredshedsundersøgelse, i forhold til at vælge kollektiv trafik som
transportmiddel. I en tidligere analyse har Movia spurgt kunderne om deres holdninger til
realtidsinformation via countdown moduler. Resultaterne viser, at hele syv ud af ti oplever en mærkbart
reduceret gene ved ventetiden, når de løbende kan følge med i hvornår bussen kommer. Ventetiden ved
stoppesteder vurderes af kunderne som mere generende end en længere omvej med bussen. Movia
forventer, at realtidsinformation kan give en passagerstigning på op mod 2 %. Efterspørgslen efter
Side 42 af 53
brugbar rejseinformation ved stop og stationer er desuden lige højt prioritet i yderområderne på Sjælland
som i centrum af København. Realtidsmodulene er dog flest i storkøbenhavn, og dermed vil et løft i
yderområderne ved Lokalbanen markant forbedre kundeoplevelsen.
Movia har siden 2010 opsat realtidsvisende skærme og moduler ved stop og stationer. Den næste
generation af realtidsmoduler, der nu er klar, er en moderne skærm, med plads til mange flere
informationer end hidtil (for eksempel visning af kort ved midlertidig omlægning af bussen), automatisk
fejlmelding samt solceller til opladning af batterierne. Lokalbanen får mulighed for registrering af realtid i
løbet af 2015. Til Lokalbanen er der planlagt indkøbt og opsat 14 skærme og 35 designstandere med
realtidsmoduler i 2015.
Ansøgning
I ansøgningen til statens pulje for forbedring af kollektiv trafik, blev der ansøgt om støtte til opsætning af
35 realtidsmoduler (samt designstandere) ved mindre lokalbanestationer, samt 14 skærme på større
lokalbanestationer (bilag 1). De samlede omkostninger til lokalbanens andel af projektansøgningen
udgjorde ca. 3,8 mio. kr., hvor der blev ansøgt om 50 % finansiering fra puljen. I ansøgningen var der
desuden ansøgt om opsætning af realtidsmoduler på busstoppesteder i Region Hovedstaden. I
ansøgningen indgår ligeledes en samlet ansøgning for opsætning af countdown moduler ved
busstoppesteder, i samarbejde med kommuner. Da der ikke er givet tilsagn behandles denne indsats ikke
i nærværende indstilling.
I bilag 2 beskrives de forskellige modul- og skærmløsninger, hvor det ligeledes fremgår at placeringen af
realtidsmodulerne og skærmene er ikke endeligt fastlagt.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en indsats for realtidsvisning ved lokalbanens stoppesteder vil give en
markant forbedret rejseoplevelse for kunderne, og at det vil være medvirkende til en passagerstigning på
lokalbanen. På trods af, at der ikke blev opnået tilsagn om støtte, er det administrationens vurdering, at
det er hensigtsmæssigt at realisere det fulde projekt. På den måde kan projektet omfatte lokalbanestop,
som anvendes af omkring 90 % af det samlede antal passagerer.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Udgiften til realtidsmodulerne på 3,8 mio. kr. afholdes inden for den samlede bevilling i 2015 til kollektiv
trafik, hvorunder investeringstilskuddet fra staten indgår.
KOMMUNIKATION
I forbindelse med lanceringen af realtidsvisende inventar på Lokalbanens stationer planlægges en
kommunikationsindsats med bl.a. en pressemeddelelse om nyheden samt hængeskilte i Lokalbanens tog.
Udgifter til markedsføringen med hængeskilte forudsættes afholdt ved Movia
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14010233
BILAGSFORTEGNELSE
1. Projektbeskrivelse count down moduler
2. Realtidsmoduler og -skærme
Side 43 af 53
12. OMBYGNING AF HILLERØD STATION OG ANLÆG AF
FAVRHOLM ST. (HILLERØD SYD)
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Region Hovedstaden har sammen med Banedanmark og fem nordsjællandske kommuner (Fredensborg,
Gribskov, Halsnæs, Helsingør og Hillerød) gennemført en forundersøgelse af en ombygning af Hillerød
St. og anlæg af Favrholm St. (Hillerød Syd). I forundersøgelsen har Banedanmark vurderet forskellige
tekniske løsninger ved Hillerød St. og Favrholm, som muliggør øget drift og gennemkørende tog med
Lokalbanen over Hillerød til den nye station ved Favrholm. Det primære formål er at kunne betjene det
nye Nordsjællands Hospital med togdrift (både lokalbanetog og S-tog), når dette åbner i år 2020.
I denne sag fremlægges resultater af forundersøgelsen. Sagen fremlægges med henblik på, at der forud
for en politisk stillingtagen udarbejdes en handlingsplan for de kommende investeringer og projekter i
Lokalbanen, herunder angivelse af mulig rækkefølge og finansieringsmuligheder. En egentlig politisk
stillingtagen til investeringer i anlæg bør afvente en afklaring af, hvordan økonomien på
Lokalbaneområdet ser ud efter 2016, hvor den nuværende aftale om statstilskud udløber.
Sagsfremstillingen er blevet opdateret i forhold til den sagsfremstilling, der var på dagsordenen til miljøog trafikudvalgets møde den 24. juni 2015, hvor mødet blev aflyst og sagen derfor ikke blev behandlet.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at godkende at administrationen samarbejder med staten, Hillerød Kommune og Lokaltog A/S
om den indledende projektering, VVM-undersøgelser og økonomivurderinger med henblik på
at tilvejbringe beslutningsgrundlag for anlæg af Favrholm St. og ombygning af Hillerød St, og
2. at godkende at regionen yder tilskud på 0,5 mio. kr. til udarbejdelse af en handlingsplan for de
kommende investeringer og projekter i Lokalbanen, herunder Favrholm St. og Hillerød St., og
at tilskuddet finansieres via det investeringstilskud til lokalbanerne, som regionen modtager fra
staten.
POLITISK BEHANDLING
Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 8. september 2015:
1. Anbefalet.
Bodil Kornbek (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Karin Friis Bach (B), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø)
deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth
(F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Resumé af afrapportering
Et af formålene med at ombygge Hillerød St. er, at muliggøre gennemkørende tog fra de nordlige
lokalbaner til den nye Favrholm station (Hillerød Syd). Dermed er ombygning af Hillerød St.
projektet kædet sammen med anlæg af Favrholm St. i den vedlagte rapport (bilag 1). Forundersøgelsen
har været udført af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Hillerød Kommune, Region Hovedstaden,
Lokalbanen, Movia, DSB, Banedanmark og Transportministeriet. Grontmij har været tilknyttet som
teknisk konsulent på opgaven.
Side 44 af 53
Hillerød Kommune har tidligere fået udarbejdet en analyse med skøn over omkostninger til ombygning af
Hillerød St. Anlægget blev i den første analyse vurderet til at koste ca. 30 mio. kr. Staten har på den
baggrund afsat 15,6 mio. kr. til ombygningen (Aftale per 12. juni 2012 om takstnedsættelser og
investering til forbedring af den kollektive trafik). Den nye analyse viser, at udgifterne til ombygning af
Hillerød St. er væsentligt højere.
Forundersøgelsen omhandler grundlæggende to forskellige løsninger; en lokalbaneløsning og en Stogsløsning. Lokalbaneløsningen indvolverer Region Hovedstaden, da regionen finansierer (via Movia)
driftsunderskuddet hos Lokalbanen A/S, hvorimod S-togsløsningen foregår i statsligt regi. Da regionen
har med lokalbanen at gøre, vil henvisninger mm. til tog i indeværende sag omhandle lokalbanetog.
Udgifterne til stationsprojekterne skal deles mellem stat, region og Hillerød Kommune. Der er ikke
fastlagt en fordelingsnøgle, men som udgangspunkt står Region Hovedstaden for omkostninger tilknyttet
Lokalbanen, mens omkostninger vedrørende S-togsnettet dækkes af staten. Fordelingsnøglen hvad angår
de øvrige projektomkostninger, fx stier til det ny Nordsjællands Hospital, er ikke fastlagt endnu, herunder
spørgsmålet om, hvad der inden for de lovmæssige rammer kan finansieres af de regionale
udviklingsmidler.
Som ved de andre kvalitetsfondsprojekter vil der i den videre projektering af Nyt Hospital Nordsjælland i
samarbejde med Hillerød Kommune og Vejdirektoratet skulle tages stilling til behovet for etablering af
tilkørselsforhold fra hospitalsområdet til Overdrevsvej.
Fra forundersøgelsen fremgår det, at ved lokalbaneløsningen etableres en sporforbindelse mellem
Frederiksværkbanen og de nordlige linjer (til Tisvildeleje, Gilleleje og Helsingør). I bilag 1 opstilles flere
forskellige scenarier som muliggør hel eller delvis gennemkørsel med lokalbanetog mellem Hillerød St. og
Favrholm St., samt et scenarium, hvor der muliggøres at køre med yderligere to tog i timen som defineret
i visionsplanen. I Lokalplanens visionsplan er der defineret et mål om en fordobling af passagertallet i
Lokalbanen frem mod år 2030, og for at muliggøre dette er der identificeret en række tiltag og projekter,
hvor en forøgelse af driftsomfanget er et af disse. Anlægsomkostningerne til Hillerød St. og Favrholm St.
stiger, hvis visionsplanen skal implementeres, grundet den forøgede drift med to lokalbanetog i timen
over Hillerød St. til Favrholm St.
Økonomi samlet for de to stationsprojekter
I bilag 1 findes en samlet oversigt over investeringsbehov for de forskellige projekter i tilknytning til
ombygning af Hillerød St. og anlæg af den nye station ved Favrholm. Oversigten nedenfor viser den
samlede omkostning for de tre parter, Hillerød Kommune, Region Hovedstaden og staten for tre
forskellige scenarier (delvis gennemkørsel, fuld gennemkørsel og visionsplan). Oversigten indeholder
også udgifter til sikringsanlæg, hvor det dog er understreget i afrapporteringen at dette er baseret på
særdeles usikre prisskøn.
Mio kr
(2015-prisniveau)
Samlede
omkostninger
(både lokalbane og
s-tog)
Nuværende trafikomfang
Delvis gennemkørsel
(2 lokalbanetog i
timen)
Billigste
Udvidet
Fuld gennemkørsel
(6 lokalbanetog i
timen)
Billigste
Udvidet
149
230
257
342
Visionsplan
(8 lokalbanetog i
timen)
Billigste
Udvidet
264
374
I scenarierne ovenfor er der vurderet to prisniveauer, som afspejler den billigst mulige tekniske løsning,
og den udvidelse med den største omkostning samlet set. Forskellen mellem de to bud på de samlede
omkostninger rummer variationer i stationsombygninger, sikringsanlæg, sporanlæg samt stisystemer, som
kan ses i bilag 1. Beløbene dækker både S-tog og Lokalbaneløsningerne, og er dermed ikke specifikt
afklaret i forhold til omkostningerne ved lokalbaneløsningen. Der foreligger ikke en vurdering af
størrelsen af de samlede omkostninger, der vil skulle dækkes af Region Hovedstaden. Udover
anlægsomkostninger kommer udgifter til leasing af togmateriel, hvis visionsplanen skal kunne
Side 45 af 53
gennemføres, som estimeres til cirka 10 mio. kr. årligt ekstra, samt øgede driftsudgifter, som ikke er
estimeret. Hertil skal naturligvis fraregnes passagerindtægter, som heller ikke er beregnet.
Administrationens vurdering og det videre forløb
Nordsjællands Hospital bliver et fremtidigt vigtigt regionalt knudepunkt, som tilmed vil være
Nordsjællands største arbejdsplads. En fornuftig kollektiv betjening har dermed høj prioritet.
Gennemkørende tog fra Nordsjælland vil give patienter og pårørende mulighed for at få nedbragt
rejsetiden ved gennemkørende tog fra de nordsjællandske kommuner ligesom de ansatte får bedre
pendlingsmuligheder til deres arbejdsplads.
Etablering af Favrholm st. og ombygningen af Hillerød St. vil muliggøre en fremtidig realisering af
visionsplanens målsætninger om en fordobling af passagerantallet i Lokalbanen frem mod år 2030.
Desuden har det til formål at bringe Lokalbanens tog til Favrholm og dermed muliggøre betjening med Stog og Lokalbanetog når det nye Nordsjællands Hospital åbner i 2021.
Det samlede behov for økonomisk bidrag til ombygning og anlæg af de to stationer er stort, og der
udestår en afklaring af, hvor stor en andel af beløbet der skal dækkes af Region
Hovedstaden. Lokalbanen står desuden overfor en række øvrige, omfattende renoveringer af spor og
udskiftninger af signal- og sikringsanlæg løbende over de næste ti år frem mod 2025. Ligeledes er der
flere større anlægsprojekter i vente på Lokalbanen som kræves, hvis visionsplanens målsætninger skal
gennemføres (behandlet i Movias handlingsplan fra 2014, behandlet af miljø- og trafikudvalget den 30.
september 2014). Fokus ligger på at afstemme tidspunkt for færdiggørelse af ombygning af Hillerød St.
og anlæg af Favrholm St., således at der kan sikres kollektiv transportmulighed med Lokalbanen og Stoget til Favrholm når det ny Nordsjællands Hospital åbner.
Administrationen vurderer, at en politisk beslutning vedrørende ombygning af Hillerød station og anlæg
af Ny Favrholm station bør afvente beslutning omkring fremtidigt statstilskud til Lokalbanens
anlægsudgifter. Det er ligeledes administrationens anbefaling, at der forud for en politisk stillingtagen,
udarbejdes en handlingsplan for de kommende investeringer og projekter i Lokalbanen, herunder
angivelse af mulig rækkefølge og finansieringsmuligheder. Administrationen foreslår, at der til dette
arbejde afsættes 0,5 mio. kr. fra investeringstilskuddet fra staten til lokalbanerne i 2015. Administrationen
forventer på baggrund heraf, at kunne fremlægge en beslutningssag primo 2016 om regionens andel af
finansieringen af Hillerød og Favrholm St, herunder en model for finansiering.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Udgiften til handlingsplanen på 0,5 mio. kr. afholdes inden for den samlede bevilling i 2015 til kollektiv
trafik, hvorunder investeringstilskuddet fra staten indgår.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14010615
BILAGSFORTEGNELSE
1. Opgradering af Hillerød station - Afrapportering
Side 46 af 53
13. MEDFINANSIERING AF PROJEKTER UNDER PULJEN TIL
STORE, INTERNATIONALE KULTUR- OG SPORTSEVENTS
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som en del af midlerne til øvrig regional udvikling, udgør puljen til store, internationale kultur- og
sportsevents i alt 50 mio. kr. i perioden 2015-2019 (10 mio. kr. årligt). Det er en målsætning i ReVUS, at
midlerne i puljen skal benyttes til at tilrække events, som skaber øget omsætning og mere beskæftigelse i
hele servicesektoren.
Den 14. april 2015 har regionsrådet godkendt et eventvurderingsværktøj til at vurdere ansøgninger til
puljen. Eventvurderingsværktøjet har således været benyttet som del af administrationens samlede
vurdering af ansøgningerne i sagen.
Regionsrådet beslutter den 19. maj 2015, at midlerne til puljen ansøges og udmøntes hvert kvartal. Det er
anden gang, at administrationen behandler ansøgninger til puljen.
Administrationen bemærker, at det kun er indstilllingspunkt 1, der behandles i erhvervs- og
vækstudvalget.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

at regionsrådet ikke bevilger midler til Copenhagen World Music Festival 2016-2018.
POLITISK BEHANDLING
Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 8. september 2015:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.
Marianne Stendell (A) deltog ikke i sagens behandling.
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet 2. at punkt udgår, da ”World Cup Copenhagen 2017” har trukket ansøgningen.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt.
Marianne Stendell (A), Karin Friis Bach (B), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø)
deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth
(F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
World Cup Copenhagen 2017 (bilag 1-3)
Projekt: World Cup Copenhagen 2017
Ansøger: JBK Horse Shows (Privat organisation)
Samlet projektbudget: 21,075 mio. kr.
Ansøgt medfinansiering: 2 mio. kr.
Tidsperiode: 9.-12. februar 2017
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra JBK Horse Shows benyttet det af regionsrådet
godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder kriterierne for
puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Konkret vurderes det bl.a., at den turismeøkonomiske omsætning på ca. 55 mio. kr. er høj for et event
Side 47 af 53
med et budget på ca. 21 mio. kr. Den relativt høje omsætning skyldes ikke mindst, at særligt de
udenlandske tilskuere vurderes at have et gennemsnitsforbrug, der er markant højere end den typiske
udenlandske turists forbrug i regionen.
Eventet foregår i den kommende Royal Arena i Ørestaden og vil blive eksponeret til en lang række lande i
verden. Ved EM i dressur og spring i Herning i 2013 blev konkurrencerne set af ca. 91 mio. på
verdensplan. Da nærværende event omhandler World Cup kvalifikation forventer ansøger, at der vil være
ca. 45 mio. seere på verdensplan.
Ansøger planlægger en række eksklusive sideevents, der særligt retter sig mod det købestærke
hestepublikum. Det er i ansøgningen ikke præciseret, hvorledes eventet vil skabe sideevents, som
henvender sig til regionens borgere. Ansøger nævner, at eventet vil øge interessen for ridesporten i
regionen, og at man vil lave sidevents med rideklubber i byen. Indhold i sideevents samt effekt af
disse, fremgår ikke af ansøgningen. Såfremt, at regionsrådet godkender ansøgningnen, vil
administrationen gå i dialog med JBK Horseshows for at få afklaret, hvordan etablering af sideevents skal
komme regionens borgere til gode.
Risikovurdering
En detaljeret risikovurdering for afholdelse af eventet er vedlagt ansøgningen. Derudover vurderer
administrationen, at JBK Horse Shows er en erfaren arrangør af ridesportarrangementer, herunder EM i
Herning 2011. Endvidere samarbejder JBK Horse Shows om eventet med Sport Event Denmark og
Wonderful Copenhagen. Wonderful Copenhagen deltager ikke i afviklingen af selve eventet. Ved denne
type events kan Wonderful Copenhagen indgå i arbejdet med bl.a. etablering af sideevents.
JBK Horse Shows har skriftligt bekræftet, at Region Hovedstaden ikke hæfter i tilfælde af et evt.
budgetunderskud. Dermed er Region Hovedstadens risiko begrænset til det ansøgte støttebeløb på 2
mio. kr.
Det meddeles ansøger, at ansøgninger om supplerende tilskud ikke kan forventes imødekommet i tilfælde
af, at budgetforudsætningerne viser sig ikke at holde.
Det vil fremgå af bevillingsaftalen, at Region Hovedstaden ved bevilling af tilskud ikke har påtaget sig et
økonomisk ansvar for afholdelse af eventet.
Copenhagen World Music Festival 2016-2018 (bilag 4-5)
Projekt: Copenhagen World Music Festival 2016-2018
Ansøger: Copenhagen World Music Festival
Samlet projektbudget: 11,3 mio. kr. i perioden 2016-2018
Ansøgt medfinansiering: 1,415 mio kr. årligt i perioden 2016-2018, i alt 4,245 mio. kr.
Tidsperiode: 2016-2018
Regionsrådet har tidligere tildelt 900.000 kr. fra den nu nedlagte kulturpulje til afvikling af
Copenhagen World Music Festival 2013 og 2014.
Administrationens vurdering
Administrationen har i behandlingen af ansøgningen fra Copenhagen World Music Festival benyttet det
af regionsrådet godkendte eventvurderingsværktøj. Det samlede resultat/score for ansøgningen opfylder
ikke kriterierne for puljen til store, internationale kultur- og sportsevents. Dette skyldes, at ansøgningen
indholder en række afgørende mangler. Konkret indebærer dette fx, at ansøger ikke har sandsynliggjort
antallet af deltagere eller turister til eventet, hvilket bevirker, at det ikke er muligt at benytte
eventvurderingsværktøjet til at lave beregninger over de turismeøkonomiske effekter. Endvidere fremgår
det ikke af ansøgningen, om man vil samarbejde med relevante aktører, fx Visit Denmark. Ligeledes
mangler ansøgningen bl.a. en beskrivelse af, hvor eventet skal afholdes, og hvordan det skal eksponeres i
udlandet.
Ansøgningen har fokus på det kulturelle element i eventet og tager ikke konkret stilling til, hvordan
arrangementet kan være medvirkende til at skabe vækst i regionen.
Side 48 af 53
Ovenstående betragtninger bevirker, at administrationen vurderer, at ansøger ikke bør tildeles tilskud fra
puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Risikovurdering
Ansøgningen indeholder ingen risikovurdering.
Status på puljen
Der er afsat i alt 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019. Der er indtil videre i 2015 bevilget midler til to
ansøgninger på henholdsvis 3 og 5 mio. kr. Såfremt regionsrådet imødekommer administrationens
indstilling, vil samtlige midler til store, internationale kultur- og sportsevents være forbrugt for budgetåret
2015. Der er yderligere én ansøgningsfrist i 2015. Næste ansøgningsrunde vil blive behandlet på erhvervsog vækstudvalgets møde i november 2015. Såfremt puljen er tom til mødet i november, vil
administrationen opfordre evt. ansøgere om at søge puljen i 2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Den forventede støtte på 2 mio. kr. afholdes af puljen til store, internationale kultur- og sportsevents.
Puljen er på 10 mio. kr. årligt i perioden 2015-2019 (i alt 50 mio. kr.). Der er tale om midler fra
bevillingsområdet øvrig regional udvikling. Midlerne tilsagnsbudgetteres, således at hele udgiften, i
henhold til budgetreglerne, bogføres i 2015.
KOMMUNIKATION
Det er aftalt med ansøgerJBK Horse Shows til World Cup Copenhagen 2017, at der indgås en dialog
med administrationen med henblik på at synliggøre Region Hovedstaden i kommunikationen ifbm. med
afholdelse af begivenheden, herunder anvendelse af Region Hovedstadens logo i markedsføring og
omtale af eventen.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober 2015 og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15002662
BILAGSFORTEGNELSE
1. Ansøgning til Region Hovedstaden, World Cup Copenhagen
2. Risikoanalyse, World Cup Copenhagen
3. JBK Horse Shows - kort beskrivelse
4. Ansøgning CPH World Music Festival
5. Budget CPH World Music Festival
Side 49 af 53
14. LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 2015 FOR REGION
HOVEDSTADEN
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Efter ligestillingslovens § 5a, skal hver region hvert andet år udarbejde en ligestillingsredegørelse, som
skal sendes til ministeren for ligestilling.
Formålet med regionernes ligestillingsredegørelser er dels at give borgerne indblik i ligestillingssituationen
i regionen og dels at give indblik i regionsrådets indsats for at fremme ligestilling af kvinder og mænd.
Ligestillingsredegørelserne bidrager også til videndeling og erfaringsudveksling regionerne imellem.
Ligestillingsredegørelsen for 2015 beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2015.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at godkende ligestillingsredegørelsen 2015 for Region Hovedstaden, der indberettes til Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling, og
2. at godkende, at administrationen retter henvendelse til Danske Regioner med henblik på at få
afskaffet fremtidige afrapporteringer af ligestillingsredegørelsen.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 5. oktober 2015:
Anbefalet, idet forretningsudvalget i forbindelse med administrationens henvendelse til Danske Regioner
om muligheden for afskaffelse af fremtidige afrapporteringer med tilfredshed bemærker, at regionen har
særlig fokus på at sikre ligestilling i topledelse, uddannelse af ledere samt øget rekruttering af mænd til
sundhedsuddannelserne.
Enhedslistens medlem oplyste, at gruppen vil tilkendegive sin stillingtagen ved regionsrådets behandling
af sagen.
Karin Friis Bach (B) og Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Godkendt, idet rådet bemærker, at den eksisterende afrapporteringsform ikke giver mulighed for at følge
de indsatsområder regionen arbejder med i forhold til ligestilling i topledelse, uddannelse af ledere samt
øget rekruttering af mænd til sundhedsuddannelserne.
Marianne Stendell (A), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens
behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth (F), Ole Søhøj
Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse skal i henhold til ligestillingsloven indsendes til Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling senest d. 1. november 2015 og redegørelsen skal forud være
godkendt af regionsrådet. Redegørelsen omhandler udelukkende ligestilling mellem mænd og kvinder.
De samlede resultater fra Region Hovedstadens ligestillingsredegørelse 2015 vedlægges som bilag 1.
I Region Hovedstaden er det de enkelte hospitaler, virksomheder og koncerncentre, der har ansvaret for
at medtage ligestillingspolitiske hensyn i forbindelse med den løbende rekruttering af medarbejdere og i
medarbejder- og karriereudvikling.
Resultater fra Ligestillingsredegørelsen
Side 50 af 53

Hovedparten af de ansatte i regionen er kvinder, det gælder både medarbejdere og ledere.
I Region Hovedstaden er der i den nuværende personalepolitik en målsætning, der siger, at
ligestilling er en selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.
Kønsaspektet medtages i regionen særligt i analyser, undersøgelser og i forbindelse med
planlægningsredskaber.
At der på en række områder er et betydeligt fokus på kønsmæssige aspekter af arbejdsforhold på
regionens arbejdspladser, selvom sundhedsvæsnet er - og gennem mange år har været - en del af et
meget kønsopdelt arbejdsmarkedet.
Det overordnede billede af ligestillingen i Region Hovedstaden er i 2015, at kvinderne udgør 76 % og
mændene udgør 24 % af Region Hovedstadens ansatte. Samtidig viser tallene, at der er 72 % kvinder
blandt regionens lidt over 2000 ledere.
Ligestilling i Region Hovedstaden
Region Hovedstaden har i den nuværende personalepolitik (siden 2008) haft en generel målsætning for
ligestilling:
”Vi skal indgå ligeværdigt i menneskelige relationer og arbejde for at styrke den respektfulde dialog. I
forhold til patienterne og brugerne betyder det, at vi skal møde dem medudgangspunkt i deres behov,
ressourcer og situation. Vi har brug for alle faggrupper og en mangfoldig medarbejderskare for at nå
regionens mål. I det daglige samarbejde skal vi give plads til forskellighed. Ligestilling er en
selvfølge, og vi skal arbejde for at finde fælles løsninger.”
Region Hovedstaden har overordnet en lige fordeling af kvinder og mænd i de 9 råd, nævn og udvalg,
som er omfattet af ligestillingslovens § 10 a, stk. 1. Det drejer sig om Videnskabsetisk Komité A-F,
Kommunikationscentret – Region Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Vækstforum
Hovedstaden (observatører).
Regionsrådet har i perioden fra 2013 til 2015 besluttet ikke at lade pladser stå tomme i råd, nævn og
udvalg omfattet af ligestillingsloven.
Politiske udvalg, hvis medlemmer ikke udpeges efter indstilling fra andre organer, er ikke omfattet af
ligestillingsloven.
Der er en bred vifte af tilbagemeldinger fra regionens hospitaler og virksomheder om, hvordan man
medtager kønsmæssige overvejelser.
Overordnet er indtrykket, at det især er vedrørende undersøgelser og analyser af arbejdspladsforhold at
kønsaspektet medtages i regionen. På personaleområdet indgår det eksempelvis i de regionale
lønstatistikker og i den regionale trivselsmåling (TrivselOP), der udarbejdes hvert 3 år. I forhold til
kerneopgaven med patientbehandling indgår køn eksempelvis i Sundhedsprofilen, der fungerer som et
planlægningsredskab og i analyser indenfor uddannelsesområdet.
Der er imidlertid hverken i de personalepolitiske eller arbejdsmiljømæssige udfordringer i regionen særlige
kønspolitiske emner. I regionen er der gennem ”projekt fuld tid” opmærksomhed på og udarbejdet planer
for, at langt flere ansatte (især kvinder, men også mænd) i de sundhedsfaglige professioner ansættes på
fuld tid af både økonomiske og arbejdsmæssige årsager. Lige som der er et arbejde for at forbedre og
øge rekrutteringen af både mænd og kvinder til lederstillinger som en del af arbejdet med indsatsområder
under strategien Fokus og Forenkling, som bl.a. har fokus på sikring af medarbejderressourcer.
Fremtidige afrapporteringer
Det er derfor administrationens opfattelse at udbytte og effekt af at udarbejde den nuværende
ligestillingsredegørelse ikke bidrager til at udvikle eller forbedre ligestillingsmæssige spørgsmål i regionen.
Regionens største udfordring er at rekruttere medarbejdere til sundhedsområdet i fremtiden, og gerne
flere mænd til de sundhedsfaglige områder end tidligere. Tilsvarende er der alt for få ansøgere af begge
køn til lederstillinger i regionen.
Side 51 af 53
Den nuværende form i ministeriets undersøgelse og de spørgsmål, der tages op i den obligatoriske
ligestillingsredegørelse, rummer ikke plads til de aktuelle ligestillingsmæssige udfordringer.
Rapporteringsformen giver ikke mulighed for at indfange regionens aktiviteter og tiltag, og redegørelsen
kan efter administrationens opfattelse derfor ikke anvendes til at registrere eller monitorere
ligestillingsspørgsmål i regionerne. Ligestillingsredegørelsen opremser overordnede tal, der ikke kan
bruges som parametre for styring i regionen. Derfor står formålet med redegørelsen og de administrative
ressourcer, der anvendes til at indhente og bearbejde oplysninger i regionen ikke i et rimeligt forhold til
hinanden.
Kønsaspektet medtages allerede nu i regionen i forbindelser med undersøgelser og analyser af
arbejdspladsforhold. Skal der udarbejdes materiale, der kan bruges til at tage yderligere
ligestillingsmæssige emner op, så skal der anvendes andre opgørelsesmetoder, hvilket vil være yderligere
ressourcekrævende for ansatte på fx hospitaler, som skal opgøre data. Regionen har imidlertid med de
nuværende redskaber, herunder strategien Fokus og Forenkling og driftsmålstyringen gode redskaber til
at følge op på også ligestillingsmæssige problemstillinger.
Administrationen foreslår derfor, at der rettes henvendelse til Danske Regioner for derigennem af drøfte
afviklingen af fremtidige afrapporteringer til ligestillingsredegørelsen med Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling. Begrundelsen er kort fortalt et ønske om afbureaukratisering, og at
redegørelsen vurderes at være et udtryk for unødig dokumentation, registrering og rapportering i
det denne rapportering ikke bidrager til at løse ligestillingsudfordringer i regionen.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Det planlægges ikke en selvstændig formidling af resultaterne for Region Hovedstaden.
Hovedrapporten - som samler bidragene fra stat, regioner og kommuner - offentliggøres af Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling på ministeriets hjemmeside og med en pressemeddelelse i første
kvartal 2016.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 5. oktober og regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Jens Gordon Clausen
JOURNALNUMMER
15013145
BILAGSFORTEGNELSE
1. Bilag 1 Ligestillingsredegørelse 2015 FU RR
Side 52 af 53
15. FORESPØRGSEL FRA REGIONSRÅDSMEDLEM LENE
KASPERSEN (C) OM AKUTHJÆLP 1813
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regioner, kan et medlem af
regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Lene Kaspersen har ved
henvendelse den 29. september 2015 anmodet om at få en sag på regionsrådets dagsorden.
INDSTILLING
Administrationen indstiller over for regionsrådet:

at regionsrådsformanden svarer på spørgsmålet.
POLITISK BEHANDLING
Regionsrådets beslutning den 9. oktober 2015:
Forespørgslen blev besvaret.
Marianne Stendell (A), Mette Abildgaard (C), Lise Müller (F), Henrik Thorup (O) og Annie Hagel (Ø)
deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortrædere deltog Annette Birgitte Reimers (A), Kirsten Sloth
(F), Ole Søhøj Nielsen (O) og Annette Skinhøj (Ø).
SAGSFREMSTILLING
Lene Kaspersen (C) har anmodet om at få en sag om Akuttelefonen 1813 på regionsrådets dagsorden.
"Grunden til at jeg ønsker sagen på, er at der igen bevilges millioner – aktuelt 20 millioner – uden at der
bliver ansat almen praktiserende læger til at tage telefonen, som ville være den bedste løsning.
Sygeplejerskerne forsvinder, det er ganske forståeligt – de er ikke uddannet til telefonisk at ”stille
diagnoser” så det er et stort ansvar man pålægger dem dag efter dag.
Angiveligt er 18 dødsfald sat i forbindelse med 1813 – er det korrekt?
Er der aftale om møder med PLO?"
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsrådet den 9. oktober 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg /Jesper Olsen
JOURNALNUMMER
15003381
Side 53 af 53