Ideoplæg Kloakfornyelse, klimatilpasning og skybrudssikring af Jægerspris Marts 2015 Udarbejdet af Frederikssund Forsyning Sag 13-1213 Birgit Poulsen 1 Indledning Nærværende idéoplæg skal danne grundlag for en beslutning om, hvorledes Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune ønsker, at løse regnvandsbetingende kapacitetsproblemer i afløbssystemet, renovere og klimatilpasse kloaksystemet i Jægerspris. Det nuværende kloaksystems i Jægerspris er fælleskloakeret. Grundlæggende er der to principielt forskellige fremgangsmåder til at løse regnvandsbetingede kapacitetsproblemer i afløbssystemet: 1. At afløbssystemet separeres i et spildevandssystem og et regnvandssystem Det betyder, at der anlægges en regnvandsledning til håndtering af tag og overfladevand fra ejendommene og at vejbrøndene kobles på regnvandssystemet. Regnvandet ledes via rør til regnvandsbassiner, hvor det forsinkes inden det ledes til Roskilde Fjord. Denne traditionelle underjordiske kloakeringsløsning har begrænset fleksibilitet i forhold til de fremtidige klimaudfordringer. Løsningen omtales ikke yderligere i dette notat, idet der er tale om traditionel teknik. 2. At afløbssystemet forbliver fælleskloakeret, men med et separat vejafvandingssystem Vejvandet håndteres helt uden for kloaksystemet fortrinsvis ved at nedsive, forsinke og aflede det på terræn. Dette princip kan betegnes terrænbaseret regnvandshåndtering. Eksisterende vejafvandingssystem i Hovedgaden bibeholdes. Fællessystemet renoveres ved strømpeforing og opdimensioneres, hvor den hydrauliske kapacitet ikke er tilstrækkelig. For at afkoble mest muligt regnvand fra fælleskloakken gennemføres kampagner for at få borgerne til at håndtere overfladevand på egne matrikler. Frederikssund Forsyning tilbagebetaler tilslutningsbidraget for regnvand til de borgere, der ønsker at håndtere regnvandet på egen grund. Tendensen er, at de nye terrænbaserede og grønne løsninger vinder frem, da disse løsninger er mere robuste overfor klimaforandringer og samtidig kan skabe merværdi til området. Der er endnu ikke mange praktiske erfaringer med de terrænbaserede løsninger i Danmark. Idéoplægget belyser nogle konkrete eksempler på de delvist terrænbaserede løsninger og sammenligner de økonomiske konsekvenser forsyning, kommune, borgere og erhverv mellem de to fremgangsmåder. I ideoplægget foreslås nogle arealer til nedsivning af regnvand og etablering regnvandsbassiner. Frederikssund Forsyning har endnu ikke været i dialog med lodsejerne vedrørende arealerhvervelse, da dette afventer skitseprojekteringen. Der er mulighed for at ekspropriere arealerne, når der er vedtaget et tillæg til spildevandsplanen for Jægerspris. Baggrund Det eksisterende fælleskloaksystem i Jægerspris By er nedslidt og underdimensioneret i forhold til gældende servicemål. I fælleskloakerede områder må der ikke ske opstuvninger til terræn oftere end hvert 10. år. Selv ved mindre regnhændelser stiger spildevand op til terræn og der sker overløb af spildevand til Roskilde Fjord. 2 Projektområdet dækker et fælleskloakeret opland med ca. 600 ejendomme. Projektområde markeret med gul Formål Formålet med projektet er: at minimere antallet af opstuvninger af spildevand til terræn at nedbringe antallet af overløb af spildevand til Roskilde Fjord at fremme lokal håndtering af regnvand og dermed bidrage til nye rekreative kvaliteter at optimere driften, således at borgerne betaler den lavest mulige pris. Kloakfornyelse og klimatilpasning i Jægerspris skal være til gavn for borgere i Jægerspris, forsyning og kommune. Terræn basserede regnvandshåndtering Overordnet ønskes det, at vejvand fra både kommunale veje og private fællesveje håndteres i render og ledes til nedsivningsområder. Eksempler på vejvandshåndtering på veje: Birke Allé: I de grønne rabatter langs kørebanen, er det planen, at der etableres vejafvanding i åbne grøfter med mulighed for både nedsivning og transport. Ved indkørsler eller gadekryds rørføres forbindelsen. 3 Birke Allé Askevej: På Askevej er det planen at der etableres grønne vejbede til forsinkelse, nedsivning, fordampning og transport af vejvand. Vejbedene vil samtidig virke som trafikchikaner og vil tvinge bilerne til at sænke hastigheden i boligkvarteret. I forbindelse med kraftige regnhændelser strømmer vandet videre igennem drænrør, der forbinder alle bede til et planlagt nedsivningsområde ved Jægersprislejren (se figur på side 7 – ”oversvømmelsesområde i Jægersprislejren”). Askevej 4 Bakkegårdsvej En smal vej med stærkt fald ned ad bakken. Her kan etableres en bred åben rende til vandtransport, som bilerne kan køre i om nødvendigt. Renden kan designes på mange forskellige måder som sænker vandhastigheden. Vandet ledes til et nedsivningsområde i eksisterende vejareal Eksisterende vejafvandingssystem Bakkegårdsvej Vejafvandingssystem i Hovedgaden Eksisterende vejafvandingssystem i Hovedgaden bibeholdes og opdimensioneres eventuelt. Der skal etableres rensning i form af forsinkelse i et regnvandsbassin ved Smedeengen inden udløb til Roskilde Fjord. Eksisterende vejafvandingssystem i Hovedgaden. Erhverv Der lægges op til at to erhvervsområder med høj befæstelsesgrad skal separatkloakeres. Områderne er beliggende således, at de kan kobles på eksisterende regnvandsledning ved Hovedgaden og ved Møllehegnet. Disse områder vil blive optegnet med særskilt kloakopland i den kommende spildevandsplan. 5 Erhvervsområde ved Hovedgaden/Møllevej Erhvervsområde ved Kastanjevej/Møllevej Private matrikler Frederikssund Spildevand A/S iværksætter kampagner for at få borgere og øvrigt erhverv til at håndtere tag og overfladevand på egne matrikler. Målet er at 25 procent af ejendommene i området udtræder af kloakforsyningen for regnvand. Private fællesveje Der er enkelte private fællesveje i projektområdet. Det er frivilligt for vejejerne om de vil deltage i projektet. Afkobles regnvandet frivilligt fra fællessystemet er det planen, at regnvandet skal nedsives i grøfter langs vejmatriklen. Kommunale matrikler For at den terrænbaserede klimatilpasningen i Jægerspris kan lykkes, er det vigtigt at Frederikssund Kommune, går foran og giver inspiration til byens borgere. Dette kan ske ved at, Frederikssund Kommune etablerer forskellige regnvandsløsninger på fire kommunale matrikler i projektområdet. Gl. Brandstation, Birke Allé 41, 3630 Jægerspris Klub Vestermose, Hovedgaden 48, 3630 Jægerspris Kignæshallen, Smedeengen 4, 3630 Jægerspris Jægerspris Bibliotek, Møllevej 25, 3630 Jægerspris Kloaksystemet Eksisterende fællessystemet renoveres ved opgravningsfrie metoder. Systemet skal eventuelt opdimensioneres, hvor den hydrauliske kapacitet ikke er tilstrækkelig. Frederikssund Forsyning har som servicemål at sikre, at der ikke sker opstuvninger til terræn oftere end hvert 10. år. Skybrudssikring De terrænbaserede løsninger dimensioneres efter, hvad der fysisk er plads til i vejene. I forbindelse med skybrud vil vejene ikke kunne håndtere regnmængden, derfor skal der etableres et kontrolleret oversvømmelsesområde som placeres i Jægersprislejren. Denne ”vandpark” kunne samtidig, via stisystemer, binde kystarealet tættere sammen med byens centrum og dermed få betydning for byens 6 rekreationsmuligheder. På grund af arealets størrelse vil parken have en stor kapacitet. Frederikssund Kommunes klimatilpasningsplan lægger op til tværfaglige klimaprojekter, hvor et projekt bidrager positivt til området. Som eksempel kan nævnes det seneste projekt med regnvandsbassiner i Sillebro Ådal, der kombinerer tekniske anlæg med naturværdier og fritidsinteresser. Såfremt Frederikssund Kommune vælger at skybrudssikre dette område, skal Frederikssund Kommune eje og drive den del af arealet, der skal benyttes til skybrudssikring. Frederikssund Forsyning skal eje og drive den del af arealet /bassinet som svarer til almindelig regnvandsforsinkelse og rensning. Oversvømmelsesområde i Jægersprislejren Planen er, at græsplænen oversvømmes under kraftige regnhændelser. Til dagligt vil græsplænen stadig kunne bruges til byfester, markeder og sportsaktiviteter. Organisation Klimaudfordringerne kræver fælles forståelse og vision, og en politisk vilje til forandring i både kommunalbestyrelsen og i Frederikssund Forsynings bestyrelse. Det er en forudsætning for et vellykket projekt, at relevante fagligheder i forvaltningen og forsyningen sidder med i en projektgruppe fra start. Et godt udgangspunkt for samarbejdet er, at kommune og forsyning sammen definere mål, rammer og organisering af samarbejdet. Hensigten er, at der før projektet igangsættes udarbejdes en hensigtserklæring, som godkendes på politiske niveau i begge organisationer. Terrænbaseret løsninger Det forventes at anlægsarbejderne foregår i perioden 2016 – 2019. I hensigtserklæringen er det planen, at der skal indgå en aftale mellem Frederikssund Forsyning og Frederikssund Kommune om fordelingen af drifts- og anlægsøkonomi. Rammerne for fordelingen vil foregå efter nedenstående principper. Anlæg Frederikssund Forsyning varetager anlægsudgifterne til etablering af terrænbaserede løsninger på de kommunale veje og nedsivningsområder, renovering og opdimensionering af kloaksystem samt arealerhvervelse til regnvandsbassin ved Smedeengen og dele af det nedsivningsområde ved Jægersprislejren. Frederikssund Kommune varetager anlægsudgifter til regnvandsløsning på kommunale ejendomme, trafiksikkerhedsforanstaltninger og arealerhvervelse til skybrudssikring og eventuelle rekreative elementer 7 på matrikel 5ez ved Jægersprislejren. Anlægsudgifterne for etablering af grøfter langs vejmatriklen på private fællesveje varetages af vejejer, såfremt de frivilligt ønsker at indgå i projektet. Drift og vedligehold Frederikssund Forsyning har ansvaret for vedligeholdelse af grøfter og vejbede. Når grøfterne ligger i vejmatriklen vil dette være på gæsteprincippet. Frederikssund Kommune har ansvaret for at fjerne skrald og lign. fra grøfterne i vejmatriklen og drift af ”grønne elementer” i vejbede som f.eks. blomster og træer. Frederikssund Forsyning har ansvaret for drift og vedligeholdelse af nedsivningsområder udenfor vejmatriklen. Drift og vedligeholdelse af grøfter der er etableret i vejmatriklen på de private fællesveje varetages af vejejer. Mål Målet er at mindst 25% af 600 ejendomme ( i alt 125 ejendomme) frivilligt udtræder af kloakforsyningen for regnvand. Forsyningen tilbagebetaler tilslutningsbidraget for regnvand svarende til kr. 25.000,-. Prisen for etablering af faskiner eller regnbede i haverne er afhængig af hvilken løsning man vælger. I gennemsnit regnes med en pris på kr. 35.000,- pr. ejendom. Nettobeløbet pr. ejendom er gennemsnitligt kr. 10.000,-. Separatkloakering af to erhvervsområder. 14 erhvervsejendomme i disse områder kan tilslutte sig regnvandskloakken og skal varetage omkostningerne for tilslutningen på egen grund svarende til en gennemsnitspris på kr. 50.000 kr. pr. ejendom. Anlægsudgifter Forventede anlægsudgifter ved terrænbasseret løsninger: Frederikssund Forsyning: kr. 70.000.000,- Frederikssund Kommune* kr. 5.000.000,- Grundejere i alt 125 ejendomme (frivilligt): kr. 1.250.000,- Erhvervsejendomme, der kan separatkloakeres: kr. 700.000,- Samlet anlægsbudget for de terrænbasserede løsninger: Kr. 76.950.000,- *Specificering af budget for kommunale anlægsudgifter: Arealerhvervelse til skybrudssikring: 25.000 m2 140,00 kr./m2 : Arealbehov: 25.000 m2 Grundværdi Jægersprislejren = 140 kr./m2. Eventuelle rekreative elementer i skybrudsareal F.eks. Borde, bænke, stier, legeplads etc. Vejudstyr og trafiksikkerhedsforanstaltninger Fornyelse af eksisterende vejanlæg i forbindelse af projektet Afkobling af kommunale ejendomme Kr. 100.000 pr. ejendom. Fratrukket tilslutningsbidrag på kr. 25.000,- 8 kr. 3.500.000,kr. 500.000,Kr. 700.000,kr. 300.000,- Frederikssund Forsyning forventer at kunne opnå en driftsbesparelse i Jægerspris i 2019, når projektet er gennemført. Driftsudgifter Frederikssund Kommune må beregne en meromkostning på kr. 250.000,- om året til vedligeholdelse af oversvømmelsesområdet. Økonomi separatkloakering Alternativet til den terrænbasserede løsning er at separatkloakere området. Frederikssund Forsyning etablerer en regnvandskloak med tilhørende regnvandsbassiner. Borgeren påbydes at tilslutte sig regnvandskloakken og skal varetage omkostningerne for tilslutning på egen grund. Beløbet pr. ejendom kan variere meget alt afhængig af ejendommes placering der regnes med en gennemsnitpris på kr. 50.000 pr. ejendom. Frederikssund Forsyning: kr. 118.000.000,- Frederikssund Kommune: vejbrønde og stik Kr. 1.000.000,- Grundejere: 600 ejendomme skal betale for tilslutning på egen grund. Samlet anlægsbudget for separatkloakering Kr. 30.000.000,Kr. 149.000.000,- Frederikssund Forsyning forventer at kunne opnå en driftsbesparelse i Jægerspris i 2019, når separatkloakeringsprojektet er gennemført. Tidsplan TU møde med fastlæggelse af løsningsmodel Jægerspris: april 2015 Etablering af projektorganisation maj 2015 Skitseprojekt udarbejdet august 2015 Hensigtserklæring vedtaget i FF bestyrelse og kommunalbestyrelsen august 2015 Spildevandsplan vedtaget februar 2016 Arealerhvervelser februar 2016 Detailprojekt udarbejdet februar 2016 Udbud, licitation og kontrahering marts 2016 Anlægsfase apr. 2016- 2019 9
© Copyright 2024