Fordybelsesområder – en eksemplarisk opstilling
Vedlagt en på mange måder forbilledlig opstilling af fordybelsesområder, tilknyttede opgivelser og
de valgte prøveoplæg til FSA, prøveform B. Skemaet indgik i de landsdækkende kurser for beskikkede censorer, der blev arrangeret af de to fagkonsulenter, Birgitte Therkildsen og Lise Vogt.
10.-klasse-lærere kan sagtens se med, selvom der er tale om et eksempel fra 9. klasse. For bortset
fra forskellen i antallet af større fiktive værker er kravene til opgivelserne de samme for FSA og
FS10. Til FS10 skal der som bekendt 'kun' opgives én dansk roman og én dansk film, gennemgået i
løbet af skoleåret, mens der til FSA skal opgives tre større fiktive værker, heraf mindst to danske
romaner, gennemgået i 8. eller 9. klasse.
I eksemplet indgår hele tre danske romaner i opgivelserne, kaldet hovedværker, nemlig Hans
Scherfigs Det Forsømte forår (1940), Janne Tellers Intet (2000) og Anders Johansens Stjerneskælv
fra 2008.
Men også hele tre danske spillefilm er repræsenteret: Per Flys Bænken (2000), Niels Arden Oplevs Drømmen (2006) og samme instruktørs To Verdener fra 2007.
Man kan konkludere, at der virkelig er blevet arbejdet igennem i denne 9. klasse i skoleåret
2008/2009 – og i 8. klasse året før!
Oversigten over de tilknyttede opgivelser i 2. søjle kan selvfølgelig ikke erstatte klassens opgivelser, der jo skal kopieres til eleverne.
Det er nemlig karakteristisk for opstillingen, at tekster og andre udtryksformer fra opgivelserne
gentages, fordi de indgår i forskellige fordybelsesområder; fx indgår H.C. Andersens I Danmark er
jeg født både i genrefordybelsesområdet Ældre lyrik – fra før 1920, i forfatterskabsfordybelsesområdet H.C. Andersen, i periodefordybelsesområdet Romantikken – forskellige udtryksformer og endelig også i kvalitetsfordybelsesområdet Tekster af en kanon; og Janne Tellers Intet indgår både i
genrefordybelsesområdet Fiktion fra din egen levetid – skrevne tekster og i temafordybelsesområdet
Ungdom og identitet – overgange.
Men oversigten demonstrerer tydeligt, at antallet af fordybelsesområder "alsidigt dækker det opgivne stof"!
En anden af opstillingens store kvaliteter er, at grupperingen i fordybelsesområderne også alsidigt
dækker forskellige genrer, perioder, forfatterskaber og temaer – i stedet for fx udelukkende at være
koncentreret omkring temaer.
'Smalle', veldefinerede fordybelsesområder – fx Noveller efter 1920 og Andre udtryksformer fra
for ca. 100 år siden – veksler med 'bredere', men lige så veldefinerede – fx Byen og Ungdom og
identitet – overgange. Den lyriske genre, der ofte anses for vanskelig, forbliver synlig.
Det sikrer, at den alsidighed, der er et nøgleord i kravet til opgivelserne, går igen via fordybelsesområdernes titler og dermed i sidste instans i de prøveoplæg, eleverne vælger efter lærerens godkendelse; det store spand af tid – fra 1200-tallets folkevise til Johansens Stjerneskælv fra 2008 – der
præger opgivelserne, går igen i prøveoplæggene. I opstillingen fornemmes overalt lærerens faglige
ansvarlighed og spændvidde.
At opstillingen er forbilledlig, behøver ikke at være ensbetydende med, at sådan skal opstillinger
over fordybelsesområder se ud. Men det kan være en tydelig rettesnor for, hvordan alsidigheden
reelt sikres i prøveform B.
Er der slet ikke noget, der kan kritiseres? Atypisk er der hverken repræsenteret reklamebilleder eller
tv-reklamer i opgivelserne. Det er heller ikke noget krav, men måske er der fokuseret lige lovligt
ensidigt på genren tv-dokumentar i 'kassen' med anden ikke-fiktion end tekster, mens 'kassen' med
Anden fiktion end litteratur er repræsenteret ved genrerne spillefilm, kortfilm og kunstbilledet.
En optælling viser, at der har været 20 elever i 9. klasse i skoleåret 2008/2009. Der er valgt 25 fordybelsesområder, så sidste elev i hvert fald har fire valgmuligheder ved lodtrækningen af fordybelsesområder.
I alt er der 21 forskellige fordybelsesområder, og kun fire fordybelsesområder gentages. Ved lodtrækningen er der ingen elever, der trækker fordybelsesområderne Rap-tekst og Noveller fra for ca.
100 år siden. (Et minus i den pågældende rubrik i søjlen med prøveoplæg markerer, at fordybelsesområdet ikke blev udtrukket].
Af indlysende årsager har de to eneste elever, der trækker det samme fordybelsesområde, Tvdokumentar, ikke valgt det samme prøveoplæg. Først fra i år – 2009-2010 – blev det tilladt, at lodtrækning, forberedelse og udarbejdelsen af synopse kan foregå i "mindre grupper", og at det også er
tilladt at vælge samme prøveoplæg – en tilladelse, der efter min mening kan reducere den faglige
alsidighed, som præger denne forbilledlige opstilling fra sidste skoleår, 2008-2009.
Med venlig hilsen
Henrik Vejen
Skolekonsulent