Slides fra mødet - Brugerklubben i Århus
Oplæg Merudgifter Lov om social service § 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015 Socialfaglig konsulent Lotte Egebak Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i lov om social service: En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. DUKH er en selvejende institution under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold DUKHs målgruppe • Borgere med handicap og pårørende • Handicaporganisationer og vidensmiljøer på handicapområdet Hvad skal DUKH •DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap •Ved at rådgive i sager mellem en borger med handicap og en myndighed •Ved at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet DUKH kan ikke • rådgive om et specifikt handicap • udmåle støtte • varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser • ændre en afgørelse truffet af en myndighed • være bisidder eller advokat for dig Du kan henvende dig, hvis du f.eks. • mangler viden om lovgivning og støttemuligheder? • undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse? • mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre • har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren • oplever at være kastebold mellem forskellige systemer • er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage DUKHs rådgivning • Udgangspunkt telefonisk rådgivning • Rådgivning på 3 ”niveauer” • Hjemmeside (www.dukh.dk) • Lovguides • Praksisnyt • Facebook • Oplæg www.dukh.dk Retssikkerhed • Borgeren får det lovgivningen giver ret til (materiel retssikkerhed) • Sagsbehandlingsreglerne overholdes (processuel retssikkerhed) • Borgeren pålægges ikke andre pligter, end dem lovgivningen muliggør. Retssikkerhed • Betyder kort sagt, at kommunen skal overholde loven • Betyder ikke, at en borger altid får/skal have, det borgeren mener at have ret til • ”Naboen får, jeg er i samme situation, hvorfor får jeg ikke.” (konkret individuel vurdering) Sagsbehandlingsregler • Gennemgang af de sagsbehandlingsregler DUKH oftes møder i rådgivning af borgere. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 7: Stk. 1 En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed. Sagsbehandlingsregler Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 5: Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. (Vejledningsforpligtelsen er skærpet på det sociale område) Sagsbehandlingsregler Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: § 3: Stk 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. Sagsbehandlingsregler Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 10: Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Sagsbehandlingsregler Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område : § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. Borgerinddragelse (Uddrag vejl. RSL pkt. 35) Hvis samarbejdet med sagsbehandler ikke fungerer, og sagen derfor bliver fastlåst: Sagsbehandlerskift, en mulighed – ikke en rettighed. ” Kommunen bør være opmærksom på disse forhold. Myndighederne bør derfor, når det er muligt, og borgerens ønske er velbegrundet, være imødekommende over en anmodning om at få en anden sagsbehandler. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 9 (aktindsigt): Stk. 1. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Uddrag § 16 stk. 2 (aktindsigt): ………….. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 19 (partshøring): Stk. 1. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 19 (partshøring) Vejledning om forvaltningsloven uddrag punkt 106: Ved fastsættelsen af en frist bør der gives den pågældende part rimelig tid til at sætte sig ind i oplysningerne og overveje udtalelsens form og indhold………. ….Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen. ………. Det bør under alle omstændigheder tilkendegives parten, at myndigheden er berettiget til at træffe afgørelse i sagen, hvis fristen overskrides, uden at afvente partens svar. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 23: Stk. 1. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven: § 22: En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. § 24: En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Sagsbehandlingsregler Forvaltningsloven § 25: Stk.1. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 66: Stk.1. Inden en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. …….. Sagsbehandlingsregler Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område Uddrag af § 12 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog § 16, stk. 2. ……… Stk. 3. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. Merudgifter • Overordnet gennemgang af reglerne på området. • Eksempler på afgørelser fra Ankestyrelsen Merudgifter til voksne • Lov om social service (LSS) § 100 • Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, nr 1434 af 23/12/2012 • Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, nr 9246 af 30/04/2014 • Afgørelser fra Ankestyrelsen • (Hotline-svar fra Ankestyrelsen) Merudgifter - personkreds Uddrag af lov om social service (LSS) § 100: •Personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalder •Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne •Førtidspension før januar 2003 – kun hvis samtidig BPA (LSS § 95 og § 96) Merudgifter i forhold til boform og indkomst Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 4. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset personens boform. § 5. Stk. 3. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af indkomst og er ikke skattepligtigt. Merudgifter - Definition Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 5. Stk. 1. Der ydes alene tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Stk. 2. De udgifter til den daglige livsførelse, som personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal afholdes af den pågældende selv. Merudgifter - Definition • Udgifter, skal være en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. • Udgifter som I ikke ville have haft, hvis I ikke havde en nedsat funktionsevne. • Udgifter vurderes i forhold til borgere uden handicap på samme alder og i samme livssituation. Merudgifter Sandsynliggørelse Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 6. Stk. 1.Udmåling af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter. Overslaget over merudgifterne skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. Merudgifter Sandsynliggørelse • Der er, i lovgivningen, ikke krav om dokumentation af merudgifter. • Dette præciseres i Ankestyrelsens afgørelse 98-13 (vedr. LSS § 41) • Ankestyrelsens hotlinesvar - samme princip gælder for LSS § 100 • Det kan være en fordel at dokumentere, hvis det er muligt. Merudgifter Sandsynliggørelse Ankestyrelsens afgørelse 98-13 (LSS § 41) Uddrag af resume: •Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager •Har familien sandsynliggjort en merudgift, kan kommunen ikke kræve dokumentation for afholdelsen af udgiften •Sigtet med ydelsesformen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Merudgifter minimumsgrænse udbetaling Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 7. Stk. 1.Tilskud til nødvendige merudgifter kan efter servicelovens § 100, stk. 3, ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Stk. 2. Tilskuddet ydes som udgangspunkt som en kontantydelse. Visse ydelser kan dog aftales som naturalhjælp, som afregnes direkte af kommunen. Stk. 3. Den kontante del af ydelsen udbetales i månedlige rater. Beløb, som afregnes direkte af kommunen, modregnes i det månedlige tilskud. (2014: 6.108 kr. og 509 kr.) Merudgifter minimumsgrænse • Kan godt være omfattet af personkreds uden at være berettiget til merudgiftsydelse. • Der kan være uenighed mellem borger og kommune om hvilke merudgifter der kan medregnes og størrelsen af de enkelte merudgifter. • Borgere kan derfor opleve at have merudgifter som kommunen ikke medregner. Merudgifter løbende og enkeltudgifter Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 6. Stk. 3. Merudgifterne omfatter såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. § 9. Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at personen allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100. Merudgifter løbende og enkeltudgifter • Enkeltudgift der kendes på beregningstidspunktet – indregnes i det månedlige beløb • Enkeltudgift der opstår uventet i perioden – foretages som en enkeltstående udbetaling. Uddrag af punkt 64 i Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse • Hvis der ved siden af den løbende ydelse opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift…….. • ……Den enkeltstående merudgift skal i disse tilfælde dækkes på det tidspunkt, hvor den opstår, og borgeren skal dermed ikke afvente en eventuel omberegning efter merudgiftsbekendtgørelsens § 8.………. Merudgifter løbende og enkeltudgifter Uddrag af Ankestyrelsens afgørelse 68-13 (kørekortsfornyelse) •Afklaring af om udgiften….skal medtages det år, udgiften falder, som en enkeltudgift, eller skal medregnes som en løbende udgift med en forholdsmæssig udgift hvert år. •Udgiften indgå i beregningen som enkeltudgift og ikke som en løbende udgift. Da udgiften alene bliver afkrævet én gang og på ét bestemt tidspunkt •Hele beløbets størrelse medregnes det år, udgiften falder. Uddrag Ankestyrelsens hotlinesvar (kørekortsfornyelse) •Såfremt behovet for fornyelse af kørekort ikke var kendt ved periodens start og uventet opstår mellem to revurderinger, kan der foretages en enkeltstående udbetaling. Merudgifter omberegning Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 8. Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Merudgifter omberegning • Løbende merudgifter reguleres en gang årligt. • Stigning i løbende merudgifter – selv afholde indtil årlig regulering. • Ved årlig regulering – stigning i merudgifter fastsættes med tilbagevirkende kraft fra tidspunkt for stigning. • Ved årlig regulering – fald i merudgifter - skal ikke tilbagebetales Merudgifter omberegning Uddrag af punkt 63 i Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Ved ændringer kan borgeren rette henvendelse til kommunalbestyrelsen straks eller afvente 1-års periodens udløb. Er der tale om, at merudgifterne skal sættes ned, er det kommunen, der bærer risikoen, indtil den træffer en ny afgørelse med en ny beregning. Her vil kommunen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev konstateret. Opmærksom på § 11 stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område : Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Merudgifter ophør Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Uddrag af § 10. ……… Stk. 2. Hvis betingelserne for tilskud efter servicelovens § 100 ikke længere er opfyldt, eller hvis merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke mindst overstiger 6.000 kr. årligt, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. ……….. Merudgifter nedsættelse ophør • Betingelserne i forhold til personkreds ikke længere opfyldt. • Uddybende begrundelse – ombudsmandsudtalelse (2011-16-1) • Uændret situation (praksis har ændret sig – Ankestyrelsens afgørelse C-21-08) Merudgifter nedsættelse ophør Ankestyrelsens afgørelse C-21-08 Uddrag resume: •Ankestyrelsen udtalte i øvrigt i sagen, at der efter en samlet konkret vurdering var adgang til at frakende en borger retten til at modtage ydelser efter merudgiftsreglerne, selvom borgerens funktionsevne var uændret, når det var i strid med aktuel praksis at lade borgeren være omfattet af personkredsen for merudgifter. Merudgifter - egenbetaling Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 11: Stk. 1. Servicelovens § 100 omfatter ikke hjælp til egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Merudgifter - egenbetaling Uddrag af punkt 51 i Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Dækker ikke f.eks: •hjælp til dækning af egenbetalingen i forbindelse med køb af forbrugsgoder efter servicelovens § 113 •hjælp til dækning af eventuel egenbetaling til hjælpemidler efter servicelovens § 112, •herunder hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med den første årlige udskiftning af dæk og slanger til kørestole, jf. bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven. Merudgifter - egenbetaling Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse § 11: Stk. 2. Servicelovens § 100 omfatter ikke udgifter, der dækkes af Sygeforsikringen Danmark eller andre private forsikringer. Merudgifter - egenbetaling Uddrag af punkt 33 i Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse •Der kan kun ydes tilskud efter servicelovens § 100 til den del af udgiften, som ikke kan dækkes efter f.eks. sundhedsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark eller andre private sygeforsikringer/ ordninger. Merudgifter - subsidiær Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Punkt 49. Hvis borgerens sandsynliggjorte merudgifter kan dækkes efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning, skal disse bestemmelser anvendes, førend det vurderes, om borgeren kan få dækket merudgifterne efter servicelovens § 100. Merudgifter – anden lovgivning Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Punkt 50. Der ydes ikke hjælp til merudgifter efter serviceloven, hvis reglerne inden for andre sektorer udtømmende gør op med kompensationsomfanget. Uddrag punkt 56. Behandlingsudgifter dækkes ikke efter serviceloven, men derimod efter sundhedslovgivningen……. udgifter til særlig tandbehandling, ergoterapi, fysioterapi ………kan der også henvises til lov om aktiv socialpolitik § 82 eller til pensionslovgivningens regler om personligt tillæg og helbredstillæg Uddrag punkt 57. Udgifter til behandlingsredskaber dækkes ikke efter serviceloven, men derimod efter sundhedslovgivningen…….. Merudgifter – anden lovgivning Uddrag af Ankestyrelsens afgørelser: 56-13 Der kan ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling hos fysioterapeut uden for hospital efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven. 53-09 Der kan ikke ydes hjælp til fodpleje C-53-06 Der kan ikke ydes hjælp til akupunktur, kranio-sakral- og fysioterapibehandling Merudgifter - Aktivloven Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Punkt 59. Hvis en borger er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 og opfylder betingelserne for hjælp efter denne bestemmelse, skal en ansøgning behandles efter servicelovens § 100, frem for efter aktivlovens bestemmelser. Merudgifter - Aktivloven Uddrag af Ankestyrelsens afgørelser: C-53-05 aktivlovens regler om henholdsvis enkeltudgifter og flytning var subsidiære i forhold til servicelovens regler om nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. C-14-06 Aktivlovens regel om dækning af sygebehandling, medicin mv. var subsidiær i forhold til servicelovens regel om nødvendige merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der blev lagt vægt på kompensationsprincippet og på, at servicelovens regel om merudgifter i forhold til aktivlovens regel om sygebehandling måtte anses for at være en specialbestemmelse i relation til personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Merudgifter – flytning til ny kommune Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Punkt 74. Hvis en borger, der modtager merudgiftsydelse, flytter til en anden kommune, fortsætter ydelsen, indtil den nye kommune har truffet afgørelse i sagen. Resume - Ankestyrelsens afgørelse 122-09: •En tilflytningskommune var forpligtet til at udbetale de merudgiftsydelser, som fraflytningskommunen havde fastsat, indtil tilflytningskommunen selv havde truffet afgørelse om borgerens merudgifter. •Borgeren skulle ikke tilbagebetale merudgiftsydelser, som han havde modtaget fra sin tidligere opholdskommune efter fraflytningen. . Merudgifter - BPA Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven § 10. Kommunalbestyrelsen skal udmåle et tilskud til dækning af andre direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til hjælp i og udenfor hjemmet, i det omfang kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at borgerens omkostninger hertil ikke dækkes efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Merudgifter - BPA Vejledning om borgerstyret personlig assistance Uddrag af punkt 37: •Hjælperen må i begrænset omfang varetage opgaver, som saltning og snerydning •Der skal være tale om opgaver, der ikke normalt kan planlægges •Der skal være tale om opgaver, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at hjælperen udfører disse opgaver •Udførelse af disse opgaver må ikke hindre, at hjælperen kan varetage de primære hjælpeopgaver •Opmærksom på arbejdsmiljølovgivningen og sikring af hjælperen. Merudgifter - BPA Vejledning om borgerstyret personlig assistance Uddrag af punkt 37: •Større opgaver – hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde og andre større vedligeholdelsesopgaver er ikke omfattet af LSS § 96. •Disse opgaver skal vurderes i henhold til LSS § 100 Merudgifter - BPA Ankestyrelsens afgørelse C-9-07 Uddrag resume: •Mandens hjælpeordning fandtes alene at dække mindre håndsrækninger såsom praktisk hjælp til almindelig rengøring, hjælp til indkøb og indpakning af gaver, hjælp til ledsagelse m.v. Derimod fandtes ordningen ikke at omfatte større håndsrækninger som snerydning, havearbejde, malerarbejde, vinduespudsning m.v. •De udgifter til håndsrækninger, der ikke var omfattet af hjælpeordningen, kunne dækkes efter servicelovens merudgiftsbestemmelse, hvis betingelserne i øvrigt var opfyldt. Merudgifter - Kost Kost og diætpræparater Uddrag af punkt 29 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til diætkost. Det forudsættes, at den kommunale myndighed sørger for, at borgerens behov er tilstrækkelig dokumenteret, f.eks. ved lægeerklæring…… Merudgifter - Medicin Medicinudgifter Uddrag af punkt 32 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter til hjælp til den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler. Det er en betingelse, at den tilskudsberettigede medicin er ordineret som følge af den nedsatte funktionsevne. ………. Der kan endvidere ydes hjælp til udgifter til nødvendig medicin, der ikke er tilskudsberettiget, hvis udgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen. Merudgifter - Kurser Handicaprettede kurser Uddrag af punkt 40 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af borgerens og eventuelle børns eller andre nære pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et liv som ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. ………… De udgifter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusudgifter, kursusmaterialer eller pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Merudgifter – Tøj og sko Beklædning (deformiteter eller ekstraordinært slid) Uddrag af punkt 41 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: …..som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning e.l. har behov for særlig dyrt eller særligt udformet tøj. ….hjælp til beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko. ……. Merudgifter - Forsikring Forsikringer Uddrag af punkt 44 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Udgifter til nødvendige forsikringer eller nødvendige forhøjede forsikringspræmier, som er en følge af borgerens funktionsnedsættelse, kan ydes som en merudgift ved den daglige livsførelse. ……f.eks. udgifter til: •dyrere forsikringer på kassebiler •dyrere husforsikring på grund af et større antal kvadratmeter •dyrere fritids- og ulykkesforsikringer for at opnå samme dækning, som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation, dyrere rejseforsikringer ved udlandsrejser, etc. Merudgifter – boligudgifter Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Indskud i en lejebolig og andre udgifter ved boligskift Uddrag punkt 45 Det er alene merudgiften til betaling af indskud, der vil kunne dækkes efter servicelovens § 100,…… Eventuelle udgifter på grund af et boligskift til en anvist lejebolig skal vurderes i henhold til servicelovens § 100 Forhøjede huslejeudgifter Uddrag punkt 46 Det er alene den huslejeforhøjelse, som skyldes den nedsatte funktionsevne, som kan bevilliges som en merudgift……. Merudgifter - boligudgifter Ankestyrelsens afgørelse 84-13 Uddrag af resume: …….. indskuddet ikke kan dækkes efter anden lovgivning – boligstøtteloven. …….Hvis der efter lov om boligstøtte kan bevilges et lån, der er renteog afdragsfrit i 5 år, kan beboerindskuddet ikke bevilges som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Ved låneoptagelsen er der ingen aktuel merudgift Merudgifter – Håndsrækninger Håndsrækninger Uddrag af punkt 43 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: •kommunen skal vurdere den pågældendes samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til den pågældendes netværk, og det forudsættes, at eventuelle øvrige medlemmer af husstanden deltager i opgaveudførelsen i hjemmet, herunder at skifte el-pærer, pudse vinduer, købe ind, rydde sne mv. •Hvis der er større børn i hjemmet, ….ikke stilles krav, som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn……. •... Det kan ikke forudsættes, at den øvrige familie udfører alle opgaver i hjemmet. Merudgifter – Andre ting Uddrag af punkt 47 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Andre eksempler kan f.eks. Være •fritidsaktiviteter •Ifbm. flytning, herunder eventuelt salær til ejendomsmægler (salgsomkostninger), leje af flyttebil mv. •ekstra varmeudgifter. •udgifter til daglig vask (tøjvask) og hygiejne mv. Merudgifter – befordring Uddrag af punkt 34 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: •Ikke bestemte grænser for, hvor meget støtte, der kan ydes til befordring. – bero på en konkret vurdering af f.eks. afstanden fra hjemmet til behandlingssted, uddannelse, fritidsaktiviteter, venners hjem, mulighederne for almindelig fritidsaktivitet osv. •Kan være øget transportbehov på grund af den nedsatte funktionsevne, f.eks. til hospitalskontrol og fysioterapibehandling. •Udgifter til transport er højere end andre borgeres udgifter på grund af den nedsatte funktionsevne. ( ikke er i stand til at gå, cykle eller tage offentlige transportmidler) •Kan ydes uanset befordringsform, offentlige transportmidler, bil mv. •Berettiget til hjælp til befordring i bil, - normalt udregnes på baggrund af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Merudgifter – befordring Formålsbestemt kørsel: ”Ekstra” kørsel, som I har grundet nedsat funktionsevne f.eks. kørsel til læge, fysioterapi mv •Ville ikke have haft bil – udgifter dækkes fuldt ud •Ville have haft bil – Statens laveste takst – ved kassebil også forskel på kørsel i almindelig bil og kassebil Merudgifter – befordring Ikke formålsbestemt kørsel: Kørsel i øvrigt, som I ville have uanset, om I havde en nedsat funktionsevne eller ej. F.eks. kørsel til indkøb, besøg ved venner/familie eller fritidsaktiviteter •Ville ikke have haft bil – udgifter dækkes fuldt ud – dog evt. fradrag for udgift til offentlig transport. •Ville have haft bil – dækkes ikke i almindelig bil - ved kassebil forskel på kørsel i almindelig bil og kassebil. Behovet for befordring vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. (bek. § 5) Merudgifter – befordring Ankestyrelsens afgørelse 258-10 Uddrag resume: •En svært handicappet kvinde, som var bevilget en kassebil som hjælpemiddelbil, kunne få dækket nødvendige benzinudgifter til fritidskørsel som merudgift. Merudgiften skulle beregnes som forskellen mellem benzinforbruget ved den bevilgede kassebil og benzinforbruget ved en personbil af normal størrelse. Merudgifter – bil Andre driftsudgifter ved befordring i egen bil Uddrag af punkt 36 i vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse: Der kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring i egen bil. hvis det kan sandsynliggøres, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en nedsat funktionsevne, som medførte et særligt kørselsbehov med bil. Hvis borgeren har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil – f.eks. en kassebil/MPV-bil, der er nødvendig som følge af borgerens nedsatte funktionsevne. ….. kan der også ydes hjælp til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv., når merudgiften må anses for at være en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Merudgifter – bil Andre driftsudgifter ved befordring i egen bil •Ville ikke have haft bil – udgifter dækkes fuldt ud •Ville have haft bil – ved kassebil forskel på udgifter til almindelig bil og kassebil Ankestyrelsens afgørelse 258-10 Uddrag resume: •kunne endvidere få dækket sine udgifter til forsikring af kassebilen….Merudgiften skulle beregnes som forskellen på forsikringsudgiften til kassebilen og forsikringsudgiften til en personbil af normal størrelse
© Copyright 2024