Mie Birkebæk Kontaktoplysninger: [email protected], [email protected] Rådgivningens telefontider: Mandage og torsdage kl. 9-15 Signe Hasseriis Socialrådgiver og chef for rådgivningen Tina Linaa Rådgivningskonsulent, cand. Mag i pædagogik, coach og vejleder i positiv psykologi Mie Birkebæk Rådgivningskonsulent, socialrådgiver og stud.cand. jur …Og vi bliver flere! Tjek samtlige rådgivningstilbud på http://www.diabetes.dk/raadgivning.aspx • Rettigheder på det sociale område Mit bud: • Tabt arbejdsfortjeneste • Dækning af nødvendige merudgifter • Hjælpemidler (ketonstrimler, testmateriale mv) Kommunerne: Eksempler: Socialforvaltning: Merudgifter, hjælpemidler (testmaterialer, nåle mv.), tabt arbejdsfortjeneste Skoleforvaltning: støtte til børn med diabetes i skolen Regioner og sygehuse: Eksempler: udredning og behandling, behandlingsredskaber eks. insulinpumpe. Bredt formulerede lovtekster, skønsudøvelse og Ankestyrelsespraksis Eksempel: ”dækning af nødvendige merudgifter” hvem vurderer/definerer, hvad der er nødvendigt for mig? • Forklaring: Det er karakteristisk for regler, der indeholder et eller flere skønsmæssige elementer, at de er udformet på den måde, fordi bestemmelsen skal kunne samle op på situationer, som lovgiver ikke på forhånd har kunnet eller ønsket at beskrive udtømmende. Det er hensigten, at når myndigheden står med de konkrete sager, skal der - efter et konkret skøn - være mulighed for at hjælpe den enkelte og familien. Retssikkerhed: • Du skal inddrages i sagsbehandlingen – princip om dialog • Kommunen skal vejlede dig om dine muligheder • Du skal høres i grundlaget for afgørelsen • Kommunen skal belyse din sag tilstrækkeligt (eks. indhente lægelige oplysninger) • Din sag skal behandles i et helhedsperspektiv og i forhold til alle lovgivningens muligheder • Ankestyrelsen er pr. 1. juli 2013 første og eneste klageinstans i sociale sager • Ankestyrelsen udpeger sager til principiel behandling – principielle afgørelser fungerer som retningslinjer • Kommunerne skal følge Ankestyrelsens praksis • ..og JA, loven er ens for alle kommuner! HUSK klagefristen! • Klagefrist er 4 uger fra du har modtaget afgørelsen fra kommunen • Klagevejledning skal fremgå af kommunens afgørelse • Kompensation til familier med et barn, som har nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse • Kompensation for et dokumenteret indtægtstab • Nødvendigt og hensigtsmæssigt (at det er forældrene, der varetager pasningen) • I familier med børn med diabetes ses behovet ved indlæggelse/diagnosticering og den første tid herefter, hvor både forældre og barnets institution skal oplæres i behandlingen • Behov når barnet skifter institution eks. ved skolestart • Behov når barnet skifter behandling fra pen til pumpe • Løbende behov når barnet skal til behandling/kontrol samt ved barnets sygefravær – eks. febersygdomme • Andet? – evt. kurser • Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse, med mindre andet aftales med forældrene • I ansøgninger efter 1. januar 2011 er beregningen omfattet af et ydelsesloft (2015: 28.870 kr. pr. måned) • Der kan som udgangspunkt kun gives kompensation til den ene forældre (også selv om forældrene er skilt eller lign). Principafgørelse 79-11: • Alle kontroller og behandlinger pga. diabetes tæller med • - de første 3 ture kan ikke fratrækkes! Principafgørelse 29-13: • Sværere at få orlov ved skolestart og institutionsskifte • Ankestyrelsen har fastslået, at forældre til et barn, som for nylig er overgået til pumpebehandling, har ret til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med skolestart • Ankestyrelsen har i samme afgørelse fastslået, at forældre til et barn, som allerede er i pumpebehandling ved skolestart, ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste ved skolestart • Dækning af nødvendige merudgifter, der er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne/indgribende kronisk eller langvarig lidelse • Merudgiften: Differencen mellem den udgift familien har ved forsørgelsen af det kronisk syge barn og forsørgelsesudgiften for et ikke-kronisk sygt barn • Betingelse: De årlige merudgifter udgør mindst 4.596 kr. i 2015 (reguleres årligt) Typiske merudgifter ved diabetes: • Insulin • Glucagonpen • Spritservietter? • Kost (tilskud fastsat efter takster fra ministeriets kostundersøgelse 2007/2008) • Udgifter til juice og eller druesukker • Transportudgifter • Kurser - egenbetaling og transport Beregning: Udgifterne fastsættes på baggrund af dokumentation og sandsynliggørelse Anslåede merudgifter til diabetesmad for børn (≤ 14 år): Energi interval (KJ) Med specialvarer Uden specialvarer ≤ 6.999 176 kr. pr. mdr. 90 kr. pr. mdr. 7.000-8.999 214 kr. pr. mdr. 98 kr. pr. mdr. 9.000-10.999 249 kr. pr. mdr. 105 kr. pr. mdr. 11.000- 299 kr. pr. mdr. 126 kr. pr. mdr. OBS: taksterne ændres, når barnet fylder 15 år Diabeteskost § 41 (principafgørelse nr. 10-14) • Ankestyrelsen har fastslået, at diabeteskost med specialvarer er en nødvendig merudgift • Når forældrene sandsynliggør at der anvendes specialvarer • Får du tilskud fra sygeforsikring Danmark eller lignende private sygeforsikringer skal dette fratrækkes (pr. 1. januar 2015) Beregningen - Lovændring fra 1. januar 2015: • Standardbeløb og 1/8 delesystemet er afskaffet, og der udbetales fremover den faktiske månedlige merudgift rundet op eller ned til nærmeste delelige med 100 Eksempler: Månedlige merudgifter for 417 kr. • Udbetaling pr. måned: 400 kr. eller Månedlige merudgifter 770 kr. • Udbetaling pr. måned: 800 kr. Eksempel på beregning: (den nye metode) • De månedlige merudgifter udgør 480 kr. pr. måned. • I eksemplet rundes der op – da 480 kr. er nærmest 500 kr. • Den månedlige ydelse bliver 500 kr. Beregningen – den gamle metode: • Merudgiften fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb (2014: 3.016 kr.) • Ydelsen udmåles månedligt som en eller flere gange 1/8 af standardbeløbet (2014: 1/8: 377 kr. 2/8: 754 kr.) • Ligger merudgifterne mellem standardbeløbene rundes op eller ned til det nærmeste standard beløb • Udgangspunktet er, at der udbetales et gennemsnitsbeløb som forældrene selv administrerer på årsbasis. Eksempel på beregning: (den gamle metode) • De månedlige merudgifter udgør 480 kr. pr. måned. Beløbet ligger mellem 377 kr. (1/8) og 754 kr. (2/8) • I eksemplet rundes der ned – da 480 kr. er nærmest 377 kr. • Den månedlige ydelse bliver 377 kr. Hvornår kan jeg kræve at få min ydelse omregnet? • Først ret til omregning når der er gået et år fra fastsættelse af merudgifterne (også selv om de stiger i peiroden) • Til gengæld skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt hvor merudgifterne er steget • Hvis udgifterne viser sig at være lavere, skal der ikke ske tilbagebetaling • Hjælpemidler, servicelovens § 112 og hjælpemiddelbekendtgørelsen (§ 9) • Kommunen bevilger hjælpemidler ved insulinkrævende diabetes: teststrimler, nåle, fingerprikkere mv. • Kommunen kan vælge en leverandør • Ønskes et andet produkt/leverandør, er der mulighed for en fritvalgs-ordning • Ketonstrimler (principafgørelse nr. 115-13) • Ankestyrelsen har fastslået, at ketonstrimler kan søges som et hjælpemiddel efter § 112 • En person, der lider af type 1-diabetes og er i insulinbehandling, kan i forbindelse med sygdom have behov for at måle ketoner i blodet for at undgå syreforgiftning. Udgifter til ketonstrimler kan derfor dækkes efter servicelovens § 112. - Insulinpumpe er et behandlingsredskab, og udgiften hertil skal afholdes af sygehusvæsnet. Insulinpumpe er således ikke et hjælpemiddel og kan ikke dækkes af kommunen under § 112. (Principafgørelse c-58-05) - En glukosesensor er et behandlingsredskab og ikke et hjælpemiddel, og kan ikke dækkes af kommunen under § 112. (Principafgørelse 66-10) - Insuflon med dertil hørende nødvendige plastre kan bevilges som hjælpemiddel under § 112 – af kommunen. (Principafgørelse c-30-07) Afhænger af hvordan spritservietterne anvendes: • Afspritning af stikkestedet: hjælpemiddel § 112 • Afspritning af hænder inden der stikkes: merudgift § 41 • Anvendes til begge dele: formentlig hjælpemiddel § 112 • Anvendelse i forbindelse med pumpe: behandlingsredskab som bevilges af sygehuset Kilde: juridisk hotline, ast.dk