Introduktionsprogram for nyansatte på Intensivt Afsnit
Oplæringsprogram for nyansatte sygeplejersker Anæstesiologisk intensiv afdeling V, Intensiv afsnit, OUH Svendborg Sygehus. Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 1.0 Indholdsfortegnelse. 1.0 Indholdsfortegnelse. ............................................................................................................. 1 2.0 Baggrund. ............................................................................................................................. 2 3.0 Introduktion til afdelingen. ................................................................................................... 3 4.0 Mål for den samlede oplæringsperioden. .............................................................................. 5 5.0 Introduktion ......................................................................................................................... 6 6.0 Faglige kompetencer ............................................................................................................ 8 7.0 Kompetencer i uforudsete situationer................................................................................. 24 8.0 Organisatorisk kompetence ................................................................................................ 25 9.0 Social kompetence.............................................................................................................. 26 10.0 Læringskompetence.......................................................................................................... 27 11.0 Fokusområder i oplæringsperioden ................................................................................... 28 12.0 Undervisningsdage. .......................................................................................................... 29 13.0 Bilag 1 – Ugeplan for fokusområder .................................................................................. 30 14.0 Bilag 2 - Samtaler i oplæringen .......................................................................................... 34 15.0 Bilag 3 – Dokumentationsark for nyansat samlet introduktion .......................................... 40 16.0 Bilag 4 - Personalehåndbog ............................................................................................... 41 1 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 2.0 Baggrund. Oplæringsprogrammet for nyansatte på Intensiv Afsnit er udarbejdet, for at tydeliggøre de kompetencer det forventes, at du som nyansat får i oplæringsperioden. Den Danske Kvalitetsmodel (standard 1.4.3) lægger desuden op til, at der på enhedsniveau findes et individuelt introduktionsprogram, som er tilpasset den enkelte nyansatte og med tilbud om samtaler i introduktionsforløbet (IKAS 2013). Oplæringsprogrammet gennemføres på 3 måneder. Perioden er inddelt i en introduktionsperiode, en oplæringsperiode og en selvstændighedsperiode, hvor der vil være en erfaren sygeplejerske som følges med dig/er på samme stue. Der vil være stigende krav til din selvstændighed i forløbet, og din vejleder vil træde mere og mere i baggrunden. Overgangen mellem disse perioder vurderes individuelt, i forhold til den erfaring du har med og erhverver dig i afsnittet. Der er planlagt en samarbejdsaftale med dig, din vejleder og uddannelses- og udviklingssygeplejersken indenfor de første uger, og 2 processamtaler i løbet af de 3 måneder. Der vil være en evalueringssamtale, hvor det præciseres hvilke kompetencer, der skal følges op på. Denne vil danne udgangspunkt for efterfølgende arbejdstilrettelæggelse. Oplæringen er primært til det intensive speciale. Opvågningsspecialet introduceres/oplæres du til efter specialuddannelsen. Oplæringsprogrammet er bygget op i to kolonner, en for hvad du som nyansat sygeplejerske skal kunne inden for forskellige områder, og en for hvordan det kan vise sig i det praktiske arbejde. Hensigten hermed er, at øge bevidstheden om hvilke kompetencer du skal arbejde hen imod, for at kunne varetage sygeplejen hos en intensiv patient i afsnittet. Din oplæring skal således ses som en proces, hvor det bliver synligt for såvel dig som din vejleder, hvilke kompetencer du besidder, hvordan de viser sig i det praktiske arbejde, samt hvilke udfordringer du har behov for, for at øge dine kompetencer (Andersen F.B. 2007). I kan således i samarbejde rette fokus på din nærmeste udviklingszone (Bagger C. og Schultz H. 2009). Oplæringsprogrammet er opdelt i forskellige kompetencer, således er der ikke kun fokus på de faglige kompetencer. Kompetencer i uforudsete situationer og organisatoriske, sociale, og læringsmæssige kompetencer er beskrevet selvstændigt, og bliver herved også mere synlige. Oplæringsprogram er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af intensivsygeplejerske Bente Straarup, intensivsygeplejerske Anette Bruun, forhenværende afdelingssygeplejerske Tine Thomsen og uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl. Litteraturhenvisninger: Andersen, F. B 2007. ”Tegn er noget vi bestemmer” Systime Bagger C. og Schultz H. 2009. ”Vejledning ad fagprofessionelle i klinisk praksis” Munksgaard IKAS 2013. ”Akkrediteringsstandarder for sygehusene” 2. version, 2. udg. DDKM 2 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 3.0 Introduktion til afdelingen. Præsentation af afdeling V Anæstesiologisk Intensiv afdeling. V, OUH Svendborg Sygehus omfatter: Opvågnings- og Intensivafsnit Anæstesiafsnit Operationsafsnit Dagkirurgisk afsnit i Svendborg og Nyborg Præsentation af intensiv – og opvågningsafsnit Intensivt afsnit er normeret til 6 intensive behandlingspladser fordelt på 1- og 2-sengsstuer. I afsnittet modtages voksne patienter fra store dele af Fyn og det er muligt at stifte bekendtskab med det almene intensive speciale. Der modtages såvel medicinske som kirurgiske patienter, der er karakteriseret ved en høj grad af co-morbiditet og primært indlægges med: Respirationsinsufficiens til NIV- og respiratorbehandling Kredsløbsinsufficiens Sepsis Nyreinsufficiens Komplikationer efter større abdominale operationer Mindre traumer Opvågningen i afsnittet råder over 3 – 12 opvågningspladser varierende over døgnet. Her modtages voksne patienter fra gynækologi/obstetrik, otologi, ortopædkirurgi, urologi og abdominalkirurgi og enkelte børn. Du vil komme til at følges med din vejleder en dag i opvågningen, for at få kendskab til denne. Efter specialuddannelsen i intensiv sygepleje vil der være en særskilt oplæring i opvågningen, denne aftales individuel og i den forbindelse udleveres en introduktionsmappe til opvågningsspecialet. Personalenormering Intensivt afsnit har ansat 56 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere Der er fast tilknyttet 3 intensivoverlæger til afsnittet. I øvrigt samarbejdes med plejepersonale og læger fra hele anæstesiologisk afdeling, uddannelses- og udviklingssygeplejersker og kvalitetskoordinator. Arbejdstiden er 8 1/4 time dagligt. Faglig sparring og et godt arbejdsmiljø er vigtige elementer i afsnittet. Uddannelses- og udviklingsmuligheder Der er undervisning for personalet på intensiv hver onsdag og den første mandag i måneden afholdes en sygeplejekonference. En gang om ugen afholdes tværfaglig konference. Der arrangeres undervisning og temadage efter behov. Personalemøde afholdes ca. hver 3. måned. Der afvikles MUS 1 gang om året. I oplæringsperioden arbejdes med bedside undervisning og refleksion. 3 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Efter 2 års erfaring som sygeplejerske er der er mulighed for at tage specialuddannelsens i intensiv sygepleje. På afsnittet uddannes endvidere anæstesisygeplejersker, sygeplejestuderende, læger, Falckreddere og ventilatører. Værdigrundlag 4 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 4.0 Mål for den samlede oplæringsperioden. I introduktionsperioden er målet: At blive kendt i afsnittet (ca. 1 uge) I oplæringsperioden er målet: At opnå rutine og overblik over den grundlæggende sygepleje og observationer af den intensive patient. At få viden om og erfaring med diverse retningslinjer og dokumentation i relation til pleje og behandling af den intensive patient. I selvstændighedsperioden er målet: At kunne varetage helhedsplejen til en intensiv patient selvstændigt (med en erfaren kollega på stuen). Arbejde med selvstændigt ansvar hos 1 pt. med erfaren kollega hos med-pt. på stuen Introduktion, lære afd. og arbejdsgang/rytme at kende incl. overvågningsudstyr og CIS Arbejde med at have overblik over helhedsplejen hos pt´en, med vejleder som ressource Arbejde m. grundlæggende intensiv sygepleje (procedure, instrukser m.m) Arbejde med mere administrative sygeplejeopgaver: dokumentation, medicin, stuegang. 5 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 5.0 Introduktion Introduktion 1. dag Velkomst Velkommen ved Afdelingssygeplejerske/ stedfortræder og sygeplejerske. Præsentation af personale. Uniformer, garderobeforhold Rundvisning i afdelingen Birum Dialyserum. Personaletoilet. Skyllerum rent og urent. Linnedrum. Apparaturrengøring. Apparaturrum incl. hængemapper. Medicinstue Konferencerum Sekretariat. Arbejdsplaner. Udfylde telefonliste. Syge-raskmelding. Orienteringsbog/overarbejde/afspadsering. Nyhedsbakker. Litteratur/udlån. Døgnrytmeplaner Opslagstavle på gangen Arbejdsplan/ugeplan. Meddelelser. Patientkøkken Kaffemaskine. Fryser/køleskab. Kaffestue Mødeaktiviteter. Undervisning. Sociale arrangementer. Kaffe/gavekasse. Personale-postkasser. Taskeskabe. Køleskab. Patientstuer og opvågningsstuer Stuernes indretning. Samarbejdspartnere Pårørenderum Opholdsmuligheder for pårørende. Overnatning og bespisning for pårørende Sikkerhedsregler Brand (senere undervisning af Hans). Akutbakke og intubationsvogn. Hjertestopskald og procedure.. Zollpacer. Alarmer/nærvær på stuerne. Telefoner og telefontavler. 6 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Lægekald. Hygiejne Retningslinjer (intranet). Traumekald. Rundvisning på sygehuset Hente nøgler, parkeringstilladelse og få taget foto. Omklædningsrum. Anæstesi- og operationsafsnit. Klinisk-Kemisk afdeling. Blodbank. Billeddiagnostisk afdeling. Farmaceutisk service. Kantine. kapel Forhal. Rum til aflevering af prøver til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH. Øvrig introduktion Orientering ved afdelingssygeplejerske Gennemgang af afdelingens organisering og politikker. Afsnittets værdigrundlag. Utilsigtede hændelser/ incidensrapportering. Arbejds- og interessegrupper/superbrugere. Arbejdsskader. APV og sikkerhed. Sygemelding/barnets 1. og 2. sygedag Orientering ved stedfortræder Arbejdsplan. Ønskeplan/min tid. Ferieplan. Prioriteringsgrupper IT ansvarlig Etablering af adgang til diverse netværk. Introduktion til CIS Uddannelses- og udviklingssygeplejerske At være ny i afdelingen. Læringskompetencer. Diverse litteratur Specialuddannelsen i intensiv sygepleje. 7 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 6.0 Faglige kompetencer FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Hud, slimhinder og væv: Personlig pleje. - Sengebad og brusebad - Hudpleje - Mund-, øjen- og næsepleje - Forbindsskift/sårpleje - Stomipleje Decubitus profylakse. - Valg af madras - Lejring FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Udfører vask, soignering og hudpleje hos den intensive patient. Vurderer behov for mund-, øjen- og næsepleje og udfører denne. Udfører plaster/ forbindingsskift. Har kendskab til afsnittet´s produkter til stomipleje og kan anvende disse. Observerer patienten for trykspor, og handler relevant på det der observeres. Vurderer trykbelastning fra udstyr (f.eks. saturationsmåler) og ændrer placering. Vurderer om patienten har den rigtige madras ift. trykaflastning. Er opmærksom på at vende patienterne i sengen, evt. skifte stilling på arme, ben og hoved. Kan lejre patienterne,så de ligger godt. Kan bestille og afbestille ”luftmadrasser”. FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Bevægeapparat: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Lejring: Tager ansvar for at sikre, at patienten altid er lejret korrekt for at forebygge decubitus. Kender og anvender Braden-scale til screening for decubitus Kender de forskellige madras-typer, der forefindes i afsnittet. Anvender viden om lejringens betydning for respirationen. Træning og mobilisering: Planlægger træning og mobilisering i forhold patientens behov/ ressourcer og ifølge instruks og mobiliserings- og træningsprotokol. Mobiliserer patienten i samarbejde med fysioterapeut og kolleger. Har kendskab til og anvender diverse hjælpemidler/aktivitetskasse. Kender de særlige forhold, der gør sig gældende ved mobilisering (ansvar for tube, IV katetre, dræn, sonde og blærekateter). Anvender kontrakturprofylaktiske øvelser i sengen og kan mobilisere patienterne fra seng til stol. Kender den anvendte tromboseprofylakse i relation til virkning og bivirkning. Intellektuel stimulation: - Tv / radio - Bøger / blade - Lydbånd - Roll Talk Er bevidst om at tilrettelægge aktiviteter for patienten, både fysisk og intellektuel under hensyntagen til dagens øvrige aktiviteter. Medinddrager patienten i beslutninger og planer, så patientens egne ressourcer udnyttes. Arbejder tværfagligt sammen med ergoterapeuter/ fysioterapeuter. 8 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal HVORDAN viser det sig i praksis medarbejderen kunne) Sedation, Smerter og Abstinenser: Medicinsk sedering Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte medikamenter (Midazolam, Propofol) i afsnittet, og anvender denne viden. Sedations-score Observerer patientens sedationsniveau. Reflekterer over det observerede i fht. plejen. Dokumenterer observationerne ved at anvende RASS. Smertesymptomer Observerer og identificerer patientens smerter. Handler relevant på det observerede, i forhold til ordinationer. Medicinsk smertebehandling Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte medikamenter (Oxynorm, Paracetamol) i afsnittet, og anvender denne viden. Administrerer medicin pr. os, plaster, pr. sonde, intravenøst, samt epiduralt (herunder kunne betjene epiduralpumpen). Smertescore Anvender VAS score ift. smertebehandling Epidural smertebehandling. Kan deltage i anlæggelse af epiduralkatheter. Kan observere indstikssted, skifte forbinding og seponere katheteret. Abstinenser Kan observere og identificere patienter med abstinenser. Er opmærksom på patienter med risiko for at udvikle abstinenser. Har viden om virkning og bivirkninger af de mest anvendte medikamenter (Catapresan, Fenemal, Serenase, Nikotinplaster) mod abstinenser, og anvender denne viden. FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): Søvn og hvile: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Søvnens betydning for mennesket Planlægger plejen, så døgnrytmen så vidt muligt opretholdes. Døgnrytmeplan Arbejder efter døgnrytmeplan, hvor der er taget højde for faste aktiviteter som morgentoilette, stuegang, fysioterapi, mobilisering mm., således at der er plads til søvn/hvileperioder. Ro på stuen Samler aktiviteter og tiltag hos den enkelte patient, og forsøger at skabe ro på hele stuen samtidig. Intensiv delirium Har viden om symptomer på og kan identificere patienter, der er i risikogruppe for at få intensiv delirium. Kan anvende CAM-ICU scoring. pleje og behandle patienter med intensiv delirium, farmakologisk og non-farmakologisk. 9 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Respiration: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Symptomer ved respirationsinsufficiens Anvender viden om observation af respiration: thoraxbevægelser, farver, frekvens, hørlig eller følelig sekret, stridor/bronchospasme, emfysem, saturation og bevidsthed. Reflekterer/reagerer og handler ved respiratoriske afvigelser sammen med erfaren kollega/læge. Psyke Har kendskab til respirationsinsufficiente patienters psykiske tilstand (angst/uro/panik), og hvordan patienterne kan støttes. Lejring Anvender viden om lejringens betydning for respirationen. Rtg. af thorax Kan bestille rtg. af thorax og kan v.h.a. slide assistere ved røntgen. Syre-base Har viden om normalområdet for den enkelte patients syre /basestatus, reagerer og handler relevant på afvigelser. Kan tage A-pkt. fra A-kanyle, og har kendskab til A-pkt. fra arterie radialis (uden A-kanyle). Kan analysere A-pkt. på vores syre-basemaskine på afsnittet. Har kendskab til, hvordan acidose/alkalose kan behandles. Pose-maske system (incl. dag på Dagkirurgisk Operation) Kan samle pose-maske system, og håndventilere patienten på masken. Dræn pigtail/pleuradræn Kan hente bakke til pleuradræn og assistere ved anlæggelse. Kan observere output fra dræn, og at drænet oxilerer og handle i forhold til dette. Kan seponere pigtail/pleuradræn. Generelt: Ikke intuberet patient: Nasal ilt Kan anvende twinkath. til iltaggregat. Venturimaske/ilttelt Kan anvende venturimaske/ ilttelt, har kendskab til iltflow og blandingsaggregat. Pep-fløjte/CPAP maske Kan anvende forskellige metoder til at mobilisere sekret, f.eks. lejringsændringer, mobilisering, pep-fløjte og CPAP maske. Holde frie luftveje Kan anlægge en tungeholder/nasal airway og har kendskab til blindsugning af patienterne. NIV- behandling Kan under vejledning give NIV-behandling via Carina og Evita Infinity 500. Har kendskab til opsætning og indstilling af apparaturet, og kan aflæse relevante værdier på Carina og Evita Infinity 500. 10 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Har kendskab til maskevalg og påsætning af masken. Inhalationer Kan give inhalationer via forstøvermaske og aero neb, på Carina og Evita Infinity 500. Intuberet patient: Assistere ved intubation Informerer patienten sammen med lægen om respiratorbehandling. Har viden om proceduren ved intubation/tracheostomi anlæggelse og udfører delopgaver under vejledning. Har kendskab til den mest anvendte medicin (Thiomebumal, Suxametonium, Rapifen), som gives i forbindelse med intubation, og kan administrere medicinen efter instruks. Har viden om virkning og bivirkning af akutmedicin (Atropin, Efedrin. Metaoxedrin), og anvender denne viden. Tuber Har kendskab til de forskellige tuber, der findes på afsnittet og deres anvendelse. Respiratorbehandling Kan installere og indstille Evita respiratorer efter lægens ordinationer. Sætter relevante alarmgrænser og aflæser respiratoren. Anvender forskellige modi på respiratoren og udfører relevante observationer i forhold til disse. Reflekterer/reagerer og handler, hvis de aflæste værdier ændrer sig. Har kendskab til opsætning af Fisher & Paykel fugter på respiratoren og kan i samarbejde med kollega skifte respiratorslanger. Pleje og observation af endotracheal tube/tracheostomi Inhalationer Flytter endotracheal tube til anden side af munden i samarbejde med sygeplejerske. Observerer tubefixering, tubelejring og kan udføre mundpleje og tandbørstning. Kan udføre tracheostomipleje, skifte inderkanyle og observere huden. Kan måle cufftryk og kan korrigere det. Kan give inhalationer via Evita respirator. 11 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Sugning og ventilation Vurderer om patienten har behov for sugning, og kan udføre denne handling. Kan håndventilere patienten. Kan suge patienterne over cuffen via næsen. Kan ved sugning tage prøve af trachealsekret til dyrkning og resistens/PCR via Carsten Smith og sende prøve til mikrobiologisk afsnit. Non-verbal kommunikation Være opmærksom på patientens psykiske tilstand under intubation og hjælpe patienten med den non-verbale kommunikation. Har kendskab og må gerne kunne anvende Roll-talk. Respiratoraftrapning Følger plan fra stuegang i forhold til udtrapning af respirator. Kan afcuffe tube og har kendskab til brug af talespjæld og svensk næse. Kan assistere ved skift af tracheostomitube. Ekstubation Medvirker ved ekstubation og etablering af anden respiratorisk støtte, f.eks. nasalilt, venturimaske/ilttelt og NIV. Kender relevante observationer efter ekstubation. Kan rengøre afsnittets respiratorer efter brug, og ved hvad der er engangs- og flergangsmateriale. Har kendskab til tjek af respiratorer og opsætning af nye slangesæt. 12 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver(HVAD skal medarbejderen kunne): Cirkulation: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis: Generelle observationer Observerer patientens kredsløb: f.eks. farver, central/perifer temperatur, tør/fugtig hud, fysisk/psykisk uro. EKG Er opmærksom på patientens hjerterytme (sinusrytme, taky- og bradycardi, arytmier; atrieflimmer) ved ankomst og ved vagtens begyndelse. Observerer evt. ændringer i rytme og reagerer relevant på det. Blodtryk Kan anvende og aflæse invasivt og noninvasivt BT. Er opmærksom på parametre, som kan have indflydelse på BT, så som smerter, ændret bevidsthedsniveau, volumenmangel, diureser osv. Forholder sig til, om de aflæste værdier er teknisk korrekte, og sammenholder det med patientens kliniske tilstand. Inotropi Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte inotropica (Dopamin, Noradrenalin, Dobutrex, Adrenalin) og Cordarone, og kan administrere medicinen - vedrørende blanding, dobbelttjek med kollega. Forholder sig kritisk til fordelingen af medicininfusioner i de forskellige iv. adgange (kemisk forligelighed, indløbshastighed/ bolus). Observerer patientens reaktion på medicinen, og handler relevant på det. Væsketerapi: Blodtab, tab af kolloider og substitution af disse Administrerer forskellige væsketyper herunder krystalloider, kolloider og blodprodukter. Syre/base status (arterielle og venøse) Kan tage både arterielle og venøse blodprøver til syre/base- status. Vurderer patientens syre/base-status med hensyn til metabolisk tilstand, EVF, Calcium, Kalium og Lactat under vejledning. Invasive katetre som a-kanyle, CVK, PICCO Kan assistere ved anlæggelse af invasive kathetre. Kan seponere invasive kathetre. Kan klargøre tryksæt og nul-stille A-tryk og CVP. Kan assistere ved kalibrering af picco kateter. Kan observere og vurdere indstikssteder omkring invasive katetre og udføre forbindskift. 13 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): Ernæring: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis: Energibehov Kender til afsnittets beregning af patienternes energi og protein behov. Kan observere, om patienten får dækket energi og proteinbehov. Dokumentation Kan dokumentere patientens energiindtag i COSMIC og CIS. Diverse ernæringsprodukter Køkkenets tilbud, herunder Ønskekost Kender de mest anvendte ernæringsprodukter i afsnittet. Er bekendt med muligheden for at samarbejde med sygehusets diætist og bestilling af ønskekost til den spisende patient. Vitaminer og mineraler Har viden om, hvornår patienten har brug for vitamin og mineral tilskud. Ventrikelsonde, frekasonde, gastrostomisonde, eller fødesonde Kan anvende flowchart og kan opsætte sondekost i de forskellige sondetyper der anvendes på afsnittet. Kan opsætte sondekost efter ordination. Kan anlægge ventrikel- og fødesonde i samarbejde med sygeplejerske. Ved hvordan man undgår komplikationer i form af tilstopning, trykspor/sår, forkert placering. Udfører pleje af sonden. Total Parenteral Ernæring (TPN) Kan blande og opstarte parenteral ernæring efter ordination i samarbejde med sygeplejerske. Blodsukkerregulering Har kendskab til den intensive patients risiko for forhøjet blodsukker, og handler på dette. Har viden om forbindelsen mellem optagelse af næringsstoffer og insulin. Vurderer og handler på NovoRapid-infusions indvirkning på blodsukkerværdier. Evt. pause/reduktion i forbindelse med store aspirater, faste, eller lign. Reflekterer over blodsukkerværdier, og vurderer i samarbejde med sygeplejerske/læge, hvilken behandlingsstrategi der skal følges. 14 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): Udskillelse: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Væske og elektrolytbalance Væsketerapi: Har viden om normalområdet for den enkelte patients væsketal (hgb, EVF, Na, K, Crea, og Carb). Reflekterer over svar på væsketal og elektrolytter fra blodprøve og syre/base, og bruger denne viden i behandlingen i samarbejde med læge. Har viden om administration af elektrolytter, og bruger denne viden i praksis (kalium, natrium, calcium, magnesia, phosfat og zink). Kan følge væskeregnskab på CIS, og som minimum lave delbalance (kl. 14 og 22) og døgnbalance (kl. 6). Overhydrering, dehydrering og dyshydrering Observerer hydreringstilstanden. Arbejder som udgangspunkt efter den ønskede væskebalance, og handler relevant ved problemer i forhold til væsketerapi. Reflekterer over årsager til, at den evt. ikke opnås i samarbejde med læge/sygeplejerske. Diuretisk behandling Kender virkning og bivirkning af diuretika fast/pn., og kan administrere disse. Har kendskab til proceduren for urinopsamling (clearence), og bestilling af nyretal (carbamid, kreatinin,). Udfører bestilling og forsendelse samt kontrollerer svar, og rapporterer til læge ved afvigelser. KAD Anlægger og seponerer KAD. Observerer og plejer patienter med KAD. Kan udføre blærescanning samt foretage engangskaterisation. Ventrikelretention/aspirat Kvalme/opkast Mave-tarm funktion: Observerer om abdomen er meteoristisk/spændt og ændringer i abdomens omfang. Observerer og vurderer ventrikelaspirat m.h.p. ventrikelfunktion, blødningstendens og luft. Kender flow-charts regime m.h.p. ernæring. Har kendskab til ventrikelsonder og kan anlægge disse. Diarre/obstipation Observerer og vurderer afføring. Kender faecalposer og kan påsætte disse. Kender flexi-seal og kriterier for at anlægge dem og kan udføre anlæggelsen. Kender til stomiposer, tømning og skift af disse. Laksantia Vurderer behov for laksantia, og iværksætter behandling efter ordination. Har kendskab til dræn, observerer sekretet og medregner det i Dræn 15 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl væskeregnskab. CRRT Dialyse: (oplæring aftales nærmere med vejleder) Kan varetage plejen af en patient i kontinuerlig dialysebehandling (CRRT). Kontrollerer indstillinger/behandling på Aquarius, samt observerer i CIS. Har kendskab til maskinens værdier (TMP, indløbs- og returtryk, præfiltertryk). Kan dokumentere og reagere på disse i samarbejde med erfaren kollega. Regulerer væsketræk under vejledning. Kan kalde hjælp ved alarmer, og hvis patientens tilstand ændrer sig. Skifter dialyseposer. Har kendskab til elektrolytværdier (specielt kalium), og handler ud fra disse i samarbejde med sygeplejerske eller læge. Reflekterer over APTT værdier og heparintilsætning. Er opsøgende i forhold til opnåelse af større viden/ færdigheder omkring CRRT. Lærer teori og opsøger undervisning på stuerne. Infektioner: Hygiejniske principper Anvender gældende hygiejniske retningslinjer, og kan finde disse på Info-net /intranet. Anvender korrekt håndhygiejne. Har viden om de hygiejniske principper omkring håndtering af intravaskulære katetre, dræn, sår, cikatriser og forbindinger, samt handler derefter. Isolation Kan finde gældende retningslinjer for isolation på Info-net, på intranettet under hygiejne retningslinjer og i afsnittets mappe. Temperaturobservation Infektionsparametre Har viden om almene observationer for infektion. Er bekendt med muligheden for aktiv nedkøling ved temperaturforhøjelse. Har viden om infektionstal, og rapporterer ændringer til læge. Sepsis Har kendskab til hvordan sepsis kan udvikle sig, og anvender dette i observation, pleje og behandling af patienten. Dyrkning og podning Observerer urin / stixer urin ved mistanke om infektion. Tager prøver fra og sender til D + R. - blod - trachealsekret - urin, drænsekret, kateterspids podning fra sår - spinalvæske Kan udskrive og udfylde relevante rekvisitioner, og kan dokumentere prøvetagningen i COSMIC og CIS. Medicinsk behandling Administrerer indgift af antibiotika og steroider, samt kender virkning og bivirkning ved de anvendte præparater. 16 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Undersøgelser: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Bestille blodprøver Kan bestille blodprøver, rutine og akut. Har kendskab til PV1 og PV2. Kan i samarbejde med laboranten udtage blodprøver fra Akanyler. Kender de mest anvendte laboratorieværdier, vurderer afvigelser og reagerer på disse. Laboratorieværdier EKG Bestiller EKG ved akutlaboranten. Rtg. billeder Kan bestille rtg. af thorax. CT-scanning og ultralyd. Er opmærksom på behov for anæstesisygeplejerske/læge, når patienten skal ud af afsnittet. Prøvesvar Er opmærksom på at få svar på diverse prøver/ undersøgelser (f.eks. få set rtg. billeder / tjekket blodprøvesvar). Urinprøver/blodprøver Kan bestille og tage urinprøve fra til clearencebestemmelse. Ved dialyse Har kendskab til rutineblodprøver ved dialysebehandling. Apparatur: IT- håndtering (COSMIC, CIS, Outlook, F-PAS, netlab, elektronisk rekvirering af håndværker/tekniker, IT-support, Infonet) Standardudstyr: Monitor/scop Kan anvende afdelingens IT- systemer. Har viden om og kan anvende scopet ved at vælge menu, indlægge og udskrive patienter, indstille alarmgrænser, opsætte og nulstille ABP og CVP, opsætte temperatur følere, opsætte og aflæse målinger fra picco katheter samt medvirke til kalibrering. Er opmærksom på at data overføres til EOS i CIS. Kan observere funktion og fejlkilder af den tekniske monitorering, og kan reagere relevant på det, evt. i samråd med en kollega. Infusions- og sprøjtepumper Enæringspumper Respiratorer/Carina Øvrigt apparatur: Fugter Blodvarmer Bearhugger Blærescanner Haemocue blodsukker apparat Zoll Pacer. Kan anvende standard udstyr som infusions- og sprøjtepumper, ernæringspumper og Evita respiratorer og Carina. Kan parre pumper og ordinationer. Kan anvende det mest almindeligt brugte apparatur i afdelingen som Fisher Paykel fugter, blodvarmer, Bearhugger, blærescanner. Kan måle patientens blodsukker vha. Haemocue. 17 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Kan anvende Zoll Paceren i forbindelse med hjertestop, i samarbejde med sygeplejerske. Kender afd. instruks ved hjertestop. Arctic Sun. Har kendskab til brugen af Arctic Sun, og principperne for nedkøling af patienter, der har haft hjertestop. Evt. pleje patient som nedkøles/opvarmes i samarbejde med sygeplejerske. Aquarius. Har kendskab til Aquarius og principperne for dialyse. Evt. pleje af dialyse patient i samarbejde med sygeplejerske. GEM 4000. Kan tage blodprøver korrekt, og analysere dem korrekt i GEM 4000. Har viden om de mest almindelige fejl, der kan opstå i forbindelse med analysen. VAC Har kendskab til VAC behandling af sår. Kan betjene og indstille VAC efter ordination. Kan skifte cannister i VAC. Hjælpemidler ( lift, planløfter, vægt, luftmadrasser, mm.) Anvendelse af birum (skyllerum, apparaturrengøring, apparaturdepot, dialysedepot) Har kendskab til hjælpemidler til bariatriske patienter. Kan anvende afd.’s hjælpemidler ved pleje og mobilisering af patienten. Kan finde de mest anvendte ting i skabe og depotrum. Kan sortere og rengøre og kontrollere apparatur efter brug. Anvender COSMIC og CIS, og arbejder bevidst med at systematisere den skriftlige formidling, for at sikre kontinuitet. Identificerer og redegør for problemstillinger, og udarbejder herudfra sygeplejemapper i COSMIC. Dokumentation: COSMIC og CIS Energi og proteinbehov Dialyseskema CIS Har kendskab til og kan anvende diverse skemaer. Rapportgivning Kan anvende rapportark. Kan modtage og anvende den givne rapport til at skabe overblik over patientens tilstand, og derudfra planlægge plejeforløbet Mundtligt videregiver behandling, observationer og sygeplejehandlinger om patienten. Stuegang Videregiver observationer fra plejen til stuegang på systematisk måde, samt udføre givne ordinationer. Patientjournal Kan anvende patientens lægejournal i COSMIC og CIS og finde nødvendige informationer. Diverse rengørings og tjek procedure Opfyldning af procedurebakker. Rengøring og tjek af respirator. Kan orientere sig i CIS og anvende det elektroniske observationsskema og medicinmodulet.. 18 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) CNS: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Bevægemønster Anvender viden om menneskets normale neurologiske reaktionsog bevægemønster, og anvender denne viden i de daglige observationer. Symptomer Reagerer relevant på mere eller mindre abnorme reaktionsmønstre hos den enkelte patient (pupilreaktion, bevidsthedsniveau, bevægemønster, sitren, øget tonus, slaphed, kramper m.m.). Kan anvende Glasgow Coma Skala (GCS). Medicinsk påvirkning Har viden om sederende, smertestillende og relakserende medicins virkning på centralnervesystemet. RASS og CAM- ICU Kender RASS og CAM-ICU score, og beskriver mundtligt og skriftligt de observationer der gøres. Lejringsprincipper Deltager i forebyggelse af komplikationer relateret til cerebrale problemer. Genoptræning Har viden og forståelse for samarbejdet med fysio/ergoterapeuten, og den behandling/stimulation der udføres (passive bevægeøvelser, genoptræning m.m.). Psykisk omsorg: Information - Troværdighed Planlægger fremadrettet sygepleje ud fra relevante problemstillinger, og informerer patient og pårørende om den aktuelle tilstand og det fremtidige forløb. Indsigt i sygdom/ medinddragelse - Privatliv/afskærmning Tilegner sig viden om og forståelse for, hvad det vil sige, at være indlagt på intensiv, og hvilke krav det stiller til planlægningen af plejeforløbet. Kan samarbejde i et team, der udfører en pleje, som imødekommer patientens behov - fysisk, psykisk, åndeligt og socialt. Har kendskab til kontaktsygeplejerskeordningen og viden om hvad det indebærer at være kontaktperson. Vurderer behovet for inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere f. eks. præst, psykolog, og kan evt. sparre med en erfaren kollega. Tillid Er nærværende og rolig omkring patienten m.h.p., at patienten skal føle sig mest mulig tryg. Respekt - Lydhørhed overfor patientens Kommunikerer med patienten på en respektfuld måde tilpasset den enkelte patients behov. 19 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl signaler/vaner/ønsker Prioriterer plejen ud fra en eventuel udarbejdet plejeplan og døgnrytmeplan, samt medinddrager patienten ud fra de aktuelle behov/ønsker. - Tab/trussel om tab Er bevidst om at yde en sygepleje med hensyntagen til patientens eventuelle oplevelse af tab og sorg. - Pårørende Inddrager pårørende i relevant omfang i forhold til patientens behov. Pårørende: Har kendskab til pårørendepjece, og udleverer den til de pårørende. Tillid Tryghed Respekt Troværdighed Omsorg Planlægger plejen, så pårørende får mulighed for at være hos patienten. Skaber og bevarer kontakt med pårørende gennem indlæggelsesforløbet. Støtter pårørende i at få tilstrækkelig søvn, hvile, frisk luft, mad, drikke og social kontakt udenfor sygehuset. Information, herunder samtaler - Medinddragelse - Privatliv/afskærmning - Kommunikation - Mellemmenneskelig kontakt - Hensyn til religion og kultur Informerer pårørende i et forståeligt sprog, og støtter dem i forhold til, at forstå information fra andre faggrupper. Medinddrager kolleger/læger i vanskelige situationer. Støtter pårørende i deres kontakt med patienten, eks. snak om hverdagen. Siger fra på en omsorgsfuld måde, og sætter velbegrundede grænser overfor pårørende, således at såvel patientens som de pårørendes behov tilgodeses. Deltager i lægesamtaler med pårørende - Hygiejne Informerer om hygiejniske retningslinjer for pårørende. 20 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Den døende/døde patient: Behandlingsophør/forventet død FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Samarbejder med kollega m.h.p. at identificere og imødekomme patientens og de pårørendes behov i den sidste tid, så patienten får en værdig død. Reflekterer over egne følelser, og arbejder hen imod at undgå over/under involvering. Palliativ behandling Er bevidst om skiftet fra aktiv til palliativ behandling, og arbejder hen imod at kunne rumme dette skift. Samarbejder med kollega om at sikre den vågne, døende patient mulighed for at udtrykke følelser og behov. Er bekendt med ”tjekliste for sygeplejersker, når det er besluttet at behandlingen ophører”. Hjernedød Kender til afsnittets procedure for organdonation. Pårørende Støtter de pårørende i at være i situationen. Medvirker til at de pårørende kommer i gang med sorgprocessen. Samarbejder med kollega om at rådgive og vejlede pårørende om det videre forløb, herunder informere om muligheden for evt. opfølgende samtale. Børn som pårørende Er opmærksom på inddragelse af børn som pårørende. Dødsfald Har kendskab til procedure i forbindelse med dødsfald i afsnittet, er bekendt med morsmappen, og kan gøre den døde i stand i samarbejde med kollega. Præst/Psykolog Portør Stamafsnit Samarbejder med kollega om at vurdere behov for, at inddrage relevante tværfaglige samarbejdspartnere. 21 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Etik: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Etiske problemstillinger Forholder sig til etiske problemstillinger i udførelsen af sygepleje ud fra en konkret patientsituation (ex. ud fra De Sygeplejeetiske Retningslinier). Omsorg Foretager sygeplejefaglige vurderinger ud fra teoretisk viden, og forståelse for patientens behov i udførelsen af sygepleje til den enkelte patient. Tillid Er informerende, lyttende og nærværende såvel fysisk som mentalt. Arbejder på at skabe et trygt og tillidsfuldt forhold til patienter og pårørende. Respekt Giver patienten mulighed for, til en hver tid, at kunne give udtryk for sine behov. Empati Yder sygepleje og behandling med indlevelsesevne, medmenneskelighed, respekt og engagement. Bestræber sig for at tale til patienten i et forståeligt sprog: Klar og kort information efter den enkeltes behov og kognitive tilstand. Gentager information ved behov. Løbende information om tiltag. Er bevidst om ikke at ´tale hen over´ patienten. Bestræber sig på, at patienten forstår den information, der gives af andre faggrupper (ex. stuegang, fysioterapi). Tavshedspligt Overholder tavshedspligten. Er opmærksom på hvad og hvor meget patienten skal informeres ift. patientens aktuelle kognitive tilstand (ex. grad af sedation, analgesi, delir, og postoperative forløb). Adfærd Er bevidst om egen adfærd og kropssprog, ift. hvordan den påvirker patienter, pårørende og kollegaer. Fleksibilitet Viser respekt for kollegers forskelligheder, og er loyal over for andres arbejde og beslutninger. 22 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl FAGLIG KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne) Modtagelse af patient: FAGLIG KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Planlægning Kendskab til visitation af intensiv patienter. Aftaler hvem der gør hvad ifm. modtagelsen. Indlægge på FPAS og CIS. Klargøring af plads Tjekker standardmonitorering og pladsen. Gør klar til diverse behandlingstiltag iflg. lægeordination. placerer vognen med procedurebakker uden for stuen. Anvender skemaet ”modtagelse af ny patient på intensiv”. Patientidentifikation Kontrollerer patientens id. Rapport Modtager rapport fra stamafdelingens personale (evt. senere efter aftale). Pårørende Vises tilrette i afsnittet, og informeres om at vente i pårørenderummet, indtil patienten er modtaget og installeret. Udskrivelse/ overflytning af patient: Kontakt til sengeafsnit Kan, i samarbejde med en kollega, overflytte patient til sengeafsnit eller andet intensiv afsnit. Går afsluttende stuegang. Rapport Udarbejder sygeplejerapport i COSMIC og overflytte i FPAS. Anvender skemaet ”udskrivelse af patient til stamafsnit” eller ”overflytning af patient til andet sygehus”. Forbereder patient på overflytning, hvis muligt. Monitorering Afmonterer monitoreringsudstyr, og ledsager patienten til sengeafsnit medbringende udskrift af væskeskema og medicinskema fra CIS. Giver relevant og fyldestgørende rapport til sygeplejerske på sengeafsnit. Pårørende Informerer pårørende. Oprydning Samler eventuelle papirer og lægger dem i rummet hos sekretærerne. Rydder op, rengør og opsætter standard udstyr. 23 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 7.0 Kompetencer i uforudsete situationer. Faglige KOMPETENCE I UFORUDSETE SITUATIONER Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): KOMPETENCE I UFORUDSETE SITUATIONER HVORDAN viser det sig i praksis At kunne handle i.f.t. følgende: Vurderer karakteren og konsekvensen af akut opståede problemer/ændringer i patientens tilstand, og kan iværksætte relevante tiltag. Medinddrager erfaren kollega/læge og videregiver observationer, overvejelser og ordinationer. Er bevidst om egen formåen/kompetencer, og uddelegerer/overgiver arbejdsopgaver til erfaren kollega, således at overblikket bevares. Kommunikerer klart og tydeligt. Reflekterer over og evaluerer hændelsen sammen med erfaren kollega for derved at opnå ny læring. Respiratorisk: Respirationsstop Utilsigtet ekstubation Okkluderet tube Uhensigtsmæssig afbrydelse af respiratorisk støtte Kan fremskaffe procedurebakke med intubationsudstyr, tube og laryngoskop, og kan samle og tjekke at laryngoskopet virker. Kan finde bakken med akut medicin, og er bekendt med de forskellige medikamenters virkning, bivirkning og administrationen af disse. Cirkulatorisk: Hjertestop/ livstruende arytmier Utilsigtet afbrydelse af inotropi Ekstrem hypo/hypertension Blødning Anafylaktisk shock Transfusionskomplikationer Kan kalde hjælp ved hjertestop (2222). Har kendskab til overordnede referencer, eksempelvis ”International rekommandationer ved hjertestop”. Kan bringe Zoll Pacer på stuen. Kan hente, blande, opsætte og indgive relevant medicin efter ordination evt. i samråd med kollega. Kan bestille Bac-test, og opsætte blodprodukter. Cerebralt: Ændringer i den cerebrale tilstand Ændringer i motorisk respons Utilsigtet afbrydelse af sedering Eksterne hændelse: Brand, strømnedbrud og apparatur nedbrud Personalerelateret: - Stik- og skæreskader - Fysisk skade på personalet Kendskab til afsnittets brand og beredskabsplan. Kendskab til skemaet for anmeldelse af arbejdsskade. 24 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 8.0 Organisatorisk kompetence ORGANISATORISK KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): ORGANISATORISK KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis OUH, Svendborg Sygehus og Afdeling V’s organisatoriske opbygning Kendskab til ledelsesmæssig struktur og de gældende politikker i afsnittet V. Tværfagligt samarbejde Kende de faggrupper der arbejdes tæt sammen med i dagligdagen: Læger, fysioterapeuter/ergoterapeuter, farmakonom, bioanalytikere, radiografer, sekretærer, piccoline, rengøringsassistent, portører, plejepersonale fra andre afsnit/ afdelinger Forståelse for egen arbejdsindsats i.f.t. egen og samarbejdende afdelinger. Kan medinddrage andre faggruppers arbejdsrytme i planlægning af sygeplejen. Planlægge eget arbejde i forhold til den intensive patient Arbejder med at finde en personlig arbejdsrytme i forhold til at overskue patientplejen. Forståelse for hele patientforløbet Har fokus på planlægning og udførelse af plejen under hensyn til den enkelte patients ønsker, tilstand og sygdomsforløb. Hjælpe kollegaer Tager initiativ til at samarbejde med kollega omkring plejetiltag (f.eks mobilisering, lejring m.v.). Er bevidst om egne kompetencer og inddrager erfaren kollega ved behov. Tilrettelægger plejen under hensynstagen til afholdelse af pauser på tidspunkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten og kollega. Drager omsorg for andre patienter og pårørende (f.eks. ved afløsning og modtagelse af den akutte patient). Kendskab til andres ansvarsområder og etablerede arbejdsgrupper Har kendskab til nøglepersoners funktioner: ansvarshavendefunktion, specialeansvarlige, apparaturansvarlige, hygiejneansvarlig, tillids-og sikkerhedsrepræsentant, patientsikkerhedsansvarlig. Sygeplejefaglig udvikling Har kendskab til den sygeplejefaglige udvikling, som foregår i afsnittet. Er ansvarlig for at holde sig a jour f.eks. via Outlook, nyhedsbog og ugekasse. Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser. Kontakt til samarbejdspartnere Anvender telefonsystem, telefonliste, og kan kalde vagthavende læge (4900 eller 4901). Affaldssortering Håndterer diverse medicinsk affald ud fra de gældende regler. 25 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 9.0 Social kompetence. SOCIAL KOMPETENCE Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): Evnen til at omgås andre og kommunikere SOCIAL KOMPETENCE HVORDAN viser det sig i praksis Handler bevidst positivt og konstruktivt overfor kolleger, samarbejdspartnere m.fl., og anvender en kommunikation der afspejler lydhørhed, åbenhed, anerkendelse, troværdighed og respekt. Udtrykker sig klart og forståeligt i skrift og tale. Lytter, udtrykker anerkendelse og giver konstruktiv kritik. Siger sin mening og bakker beslutninger op, når de er taget. Respekterer og anerkender forskelligheder. Bidrager til god tone og humor. Samarbejde Bidrager til socialt fællesskab og indgå i teamet. Håndterer konflikter på en hensigtsmæssig måde. Indgår i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker, og udviser selvindsigt. Ansvar og ansvarlighed Tager ansvar for opgaver og problemer både i forhold til sig selv og til fællesskabet. Bidrager aktivt til at forbedre egen arbejdssituation, trivsel og udvikling. Reagerer hensigtsmæssigt i forhold til de krav ledere og kolleger stiller. Kan sige til og fra. Har forståelse for egen betydning for afsnittets arbejdsmiljø og image. Stiller frie ressourcer til rådighed for kolleger, og tilbyder at hjælpe med at udføre opgaver. Deltager i det omfang det er muligt i faglige og holdningsmæssige diskussioner, f. eks. ved mundtlig rapport og gruppekonferencer. Socialt fællesskab Har forståelse for betydningen af at indgå i et socialt fællesskab. Viser interesse for kollegers ve og vel. Viser respekt for andres meninger og beslutninger. Er bevidst om egen adfærd, og hvordan den påvirker såvel patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere. 26 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 10.0 Læringskompetence. LÆRINGSKOMPETENCER Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen kunne): LÆRINGSKOMPETENCER HVORDAN viser det sig i praksis Forudsætninger for at lære Opsøger ny viden og er åben for at lære nyt. Arbejder med at få overblik over enkeltheder, hen imod at overskue helheden. Anvender efter behov retningslinjer og instrukser via infonet, håndbøger og andet litteratur i afsnittet. Deler viden med andre Er opsøgende ift. kollegial sparring og feedback Motivation for at lære Tager initiativ til drøftelse af, hvordan nye situationer gøres til læringssituationer, og argumenterer for egne holdninger. Opsøger før-, under- og eftervejledning efter behov. Anvender ny viden og erfaring Opsøger viden om pleje, observationer og behandling gældende hos den intensive patient. Læser relevant teori. Er opmærksom på, samt læser og reflekterer over den viden, der kommer til afsnitt, og deltager i afsnittets tilbud om undervisning og refleksion. Viser engagement ved at opsøge nye opgaver med stigende sværhedsgrad, og reflekterer over disse med vejleder/erfaren kollega. Har viden om egne læringsstrategier Er opmærksom på at gøre sine vejledere bekendt hermed til samarbejds- og processamtaler. 27 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 11.0 Fokusområder i oplæringsperioden Som vejledere oplever vi, at det er til gavn for vores nyansatte at have forskellige fokusområder i forskellige perioder i introperioden. Selvfølgelig afhænger relevansen og rækkefølgen af fokusområderne af den nyansattes specifikke behov, men vi har følgende forslag. Uge 1-2 3 4 5 6 7 8 ……. Emne Fokus på den personlige pleje. Observation af hele patienten. Dokumentation: CIS, COSMIC, forsendelse af prøver. Observation af patient: tjek af plads, patient id, monitorer. Det respiratoriske område med gennemgang af Evita respiratorernes forskellige funktioner, Vision og Carina. Medicinadministration Det cirkulatoriske: lavt blodtryk, hjertestop, bradykardi/takykardi/arytmier. Medicamenter: Atropin, Adrenalin, Efedrin, Metaoxedrin, Cordarone. Kommunikation med patienten. Hvorfor på intensivafsnit, hvad fejler jeg, udskrivning. Hvilken information gives af sygeplejerskerne? Pårørende. Ernæring til den intensive patient: sonder, forskellige ben, flow charge. Afsluttende behandling – fra aktiv til palliativ behandling. Se i øvrigt bilag 1, der kan anvendes efter egne ønsker/behov 28 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 12.0 Undervisningsdage. I løbet af din samlede oplæringsperiode vil du blive tilbudt to undervisningsdage bestående af: 7.00 – 11.00 Undervisning i forflytning, hvor alle i Intensivafsnittet Forflytningsundervisning på tilgængelige forflytningsredskaber demonstreres og øves. afsnittet v/ Ninna Lund og Specielle teknikker: Bariatri. Susanne Hjorslev. 11.30 -15.15 Praktiske øvelser: Træning og mobilisering af Passive øvelser i seng intensiv patienter v/ Ninna Lund Mobilisering fra seng til stol og afdelingens fysioterapeut Aktivitetskassen. Gennemgang af afdelingens instruks omkring mobilisering. Hjertestops kursus Afdelingssygeplejersken giver nærmere information om tid og sted. 12.00 -15.15 Guidet tur i afsnittet med Ninna Lund Gennemgang af forskellige maskiner; bækkenkoger, vaskemaskiner og hvordan tingene skal placeres i dem og hvordan de tjekkes. Affaldssortering i afsnittet. Der kigges i skabene og der gives information om, hvad de forskellige ting skal bruges til. Rundvisning i apparaturrummet og fremvisning af alfabetisk liste. Gennemgang af en standardplads med fokus på hvorfor det er vigtigt at de forskellige ting er, hvor de skal være. Gennemgang af forskellige prøver, hvordan prøverne skal tages og hvor de skal sendes hen m.m. Gennemgang af køkkenet, bestilling m.v. Orientering om de forskellige proteindrikke, og brug af sterilt vand. Snak om pårørende og hvad vi kan tilbyde dem i forhold til mad/overnatning. Oprydning i afsnittet, rengøring på stuerne m.m. Rekvisition af tekniker. Orientering om varebestilling. 29 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 13.0 Bilag 1 – Ugeplan for fokusområder Ugens fokus Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater 30 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Ugens fokus Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater 31 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Ugens fokus Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater 32 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Ugens fokus Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater Ugens fokus Uge Vejleder Notater 33 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 14.0 Bilag 2 - Samtaler i oplæringen Samarbejdsaftalen afvikles ved, at Alle forbereder sig til samtalen I præsenterer jeres erfaringer, gensidige, forventninger og læringsmetoder. Aftaler hvordan disse kan integreres i et samarbejde, hen imod opfyldelse af målene for oplæringen Der laves fælles aftaler, disse skrives ned af nyansatte sygeplejerske og sendes til øvrige deltagere i samtalen PERSONLIGE ERFARINGER (Fx interesser, stærke og svage sider) FAGLIGE ERFARINGER (Fx klinisk og teoretisk) LÆRINGSMÆSSIGE ERFARINGER (Fx hvordan lærer du bedst? Gode eller mindre konstruktive oplevelser med at lære) 34 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl PERSONLIGE FORVENTNINGER (Fx hvordan vil du gerne mødes fagligt og personligt? Hvilke forventninger har din kliniske vejleder til samarbejdet? Hvordan skal feedback gives?) FAGLIGE FORVENTNINGER (Fx hvordan vil du opnå målene? Hvad ønsker du at lære i relation til målene?) FORVENTNINGER TIL VEJLEDNINGEN (Fx hvordan vil du gerne vejledes? Hvilke overvejelser har din kliniske vejleder?) 35 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl BEDSIDE UNDERVISNING (Fx hvordan lærer du bedst bedside? Prøve-fejle metode, få stillet spørgsmål, supervision?) REFLEKSION (Fx planlægning af refleksionstimen. Skal der foreligge materiale forinden?) SKRIFTLIG DIALOG Fx hvordan skal jeres skriftlige dialog etableres? Herunder Mind map 5- minutters skrivning Dagbog Logbog Mail Aftal tidspunkt for en processamtale 36 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Processamtale afvikles med udgangspunkt i samarbejdsaftalen og med fokus på processen. Alle forbereder sig til samtalen Udviklingen af dine kompetencer i forhold til målene og udøvelse af klinisk intensiv praksis afklares. Hvordan kan du og din vejleder bidrage til, at arbejde konstruktivt med udvikling af dine kompetencer, hen imod opfyldelse af målene for oplæringen? Der laves fælles aftaler, disse skrives ned af nyansatte sygeplejerske og sendes til øvrige deltagere i samtalen HAR DU FÅET INDFRIET DINE FORVENTNINGER I DEN KLINISKE UDDANNELSESPERIODE? Hvad har fungeret godt? Hvor langt er du nået i forhold til målene i din uddannelsesperiode? Hvad skal du arbejde videre med for at nå målene? Hvad har fungeret mindre godt? Fx i forhold til fælles arbejdstid svarende til 25 % bedsideundervisning refleksion den skriftlige dialog Hvad er ønskeligt for dig? Hvad forhindrer dig i at få det til at fungere bedre? Hvad skal der til for at få det til at fungere bedre? Aftal tid for en yderligere processamtale eller slutevaluering 37 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Evalueringssamtale er en gensidig evaluering mellem dig, din vejleder og afsnittet: Alle forbereder sig til samtalen Vurdering af dine kompetencer i forhold til målene og udøvelse af klinisk intensiv praksis. Der laves fælles aftaler, disse skrives ned af nyansatte sygeplejerske og sendes til øvrige deltagere i samtalen HVORDAN VURDERER DU DINE KOMPETENCER IFT. TIL MÅLENE FOR OPLÆRINGSPERIODEN? De faglige (incl i uforudsete situationer) kompetencer: De organisatoriske kompetencer: De sociale kompetencer: De læringsmæssige kompetencer: : Er der noget du ikke har været omkring i din oplæringsperiode? Hvordan vil du arbejde videre med dette? 38 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Hvilke overvejelser har du i forhold til at skulle arbejde selvstændigt? Hvordan har oplæringsperioden været? (målene og oplæringsmaterialet) Har du forslag til ændringer? Hvordan befinder du dig i afdelingen? Hvordan kan du forsætte din faglige og personlige udvikling i afdelingen? I perioden umiddelbart efter dit oplæringsforløbet tilstræber vi at planlægge vagter, hvor du kan være på stue sammen med din(e) tidligere vejleder(e). Her kan I få mulighed for opfølgning på dit oplæringsforløb. Efter oplæringsforløbet er du sammen med dine vejledere ansvarlig for, at ajourføre skemaet ”Personale i oplæring - kompetencer” i forhold til varetagelse af 1-2 intensivpatienter og senere opvågningspatienter (det ligger i mappen med arbejdsplanen). 39 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 15.0 Bilag 3 – Dokumentationsark for nyansat samlet introduktion Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH, Svendborg Sygehus Navn: Katrine Hegelund Introperiode: 01.06-14.09 2015 Indhold Dato Introduktion i intensiv afsnit (incl. afdelingssygeplejerske/ stedfortræder) 01.06 2015 v/Helen Warming Introduktion til specialuddannelsen (separat invitation følger) Fælles introduktion afd. V 09.06 2015 kl.12.30-15 F-PAS – Koder EPJ/Cosmic CIS v/ nøgleperson Samtaler: Samarbejdsaftale, 1. processamtale, 2. processamtale, evaluering. 03.06 2015 18.06 2015 kl.14-15 10.08 2015 kl. 14-15 02.09 2015 (dokumentationsarket afleveres) En dag i opvågningen Aftales senere En dag i Dagkirurgisk Operationsafsnit. I juni måned Hjertestopskursus (incl. guidet rundvisning i birum kl 7-9 + 13-15.15) Forflytning incl. træning og mobilisering v/ nøgleperson Efteråret 2015 Aftales senere (indenfor det første år) Introundervisning fælles OUH (intensiv) Dato: Underskrift ansatte: Aftales senere Underskrift leder: 40 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl 16.0 Bilag 4 - Personalehåndbog PERSONALEHÅNDBOG Udgave: 02.01.2014 41 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Kære medarbejder I denne opslagsbog finder du relevante info/svar, der kan hjælpe dig som ny på Intensiv Afsnit. Vi håber, at den kan give dig svar på mange af de spørgsmål som typisk dukker op i begyndelsen af en ansættelse. Du skal dog ikke afholde dig fra at spørge, hvis der er noget du er i tvivl om. Synes du, der mangler nogle oplysninger i håndbogen så sig til. Det er vores mening den skal revideres og justeres efter medarbejdernes ønsker og afsnittets udvikling. Adresseliste På vores adresseliste ajourføres navne og adresseliste løbende, du bedes derfor give besked ved ændringer. Afspadsering Der er mulighed for optjening eller udbetaling af honorering for arbejde på særlige tidspunkter (aften/weekend). Der udfyldes ved ansættelse et skema: Individuelle Lokalaftaler, som sendes i underskrevet tilstand til sekretær Anne Marie Høj. Arbejdsplanen/ ønskeplan Vi har en rulleplan over 24 uger. Når du er oplært, er du i et ”fast weekendrul”, så du hele tiden ved, hvilke weekender du skal arbejde. På 4 uger skal du have 8-9 aften- og/eller nattevagt. Afdelingen anvender ”MIN TID”, hvor du elektronisk har mulighed for at ønske til næste arbejdsplan. Fristen for ønsker er ca. 6 uger før arbejdsplanen udkommer. Arbejdsweekenderne i ”Min Tid” ligger fast, og ønsker du disse fri, skal du bytte med en kollega. På alle hverdage kan du selv ønske, hvordan du gerne vil arbejde og vi vil tage hensyn til dine ønsker i så høj grad, som det er muligt. Du har ret til at ”frede”/ønske 3 fridage på en 4 ugers plan, som du næsten kan være 100% sikker på, at der ikke ændres på. Med mest mulig hensyntagen til dine ønsker udarbejdes arbejdsplanen for 4 uger ad gangen og findes i en sort mappe på kontoret hos sekretærerne senest 4 uger før den træder i kraft. Når planen er gældende skal man selv bytte vagter. Vi fører din arbejdstid i Modul tjenestetid, men udskrifterne for den forgangne uge er placeret på tavlen i kaffestuen og vi forventer, at du selv tjekker, at det vi har indberettet for dig er rigtigt. Ellers må du sige det til enten Bodil eller Tina. Ændring af weekendrul kan ønskes en gang om året og kører for et år af gangen. Arbejdstid Afdelingen er en akut afdeling der er åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. Vagtlængden er som udgangspunkt 8 timer og 15 minutter. De 3 vagttyper i Intensiv er; Dagvagt kl. 07.00 – 15.15 42 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Aftenvagt kl. 15.00 – 23.15 Nattevagt kl. 23.00 – 07.15 Ved hvert vagtskifte møder personalet i personalestuen til en kort briefing af afsnittets indlagte patienter og tyngde. På tavle på gangen findes en ’fordelingsplan’, hvor man kan se hvordan personalet er fordelt på stuerne. Ved hvert vagtskifte er der 15 minutter overlapning til rapport. Arbejdsmiljø politik Det er vores mål at reducere antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede skader. Vi lægger vægt på, at alle ansatte tager ansvaret for sig selv og andre ved positivt at deltage i sikkerheds- og sundhedsarbejdet. APV ”APV” står for ArbejdsPladsVurdering Alle virksomheder med ansatte skal iht. arbejdsmiljølovgivningen udarbejde en APV. Formålet med vores APV er at sikre At evt. arbejdsmiljøproblemer i virksomheden bliver kortlagt At vi arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne Vores APV’er findes på intranettet under arbejdsmiljø og indeholder en kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Vi ajourfører APV’erne efter behov dvs. hvis der fx er ændringer i arbejdet eller nye arbejdsprocesser, der har betydning for arbejdsmiljøet. APV’en ajourføres dog min. hver 3.år, hvor medarbejderne deltager i en ny kortlægning og har så her mulighed for at fremkomme med evt. nye problemer. Alle medarbejdere skal ved besøg af Arbejdstilsynet kunne finde arbejdspladsvurderingerne frem og du vil modtage introduktion fra din sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsleder i dette. Barnets 1.sygedag Frihed ifm. barnets 1. sygedag ydes kun til anden pasningsmulighed er fundet. I afsnittet ringer man til den asnvarshavende og melder barn syg til dagvagt, og kl. 8 ringer man til afdelingssygeplejerske/stedfortræder og aftaler nærmere, og man kan komme senere på dagen. Barnets 2. sygedag skal aftales inden kl. 12 på barnets 1. sygedag med nærmeste leder. Barsel Graviditet skal varsles snarest muligt, senest 3 måneder før forventet fødsel. Fædreorlov skal varsles snarest, dog senest 3 måneder før forventet fødsel. 43 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Brand og beredskab Ved brand, ring 6320 3333. Brandslukningsmateriale findes i begge ender af gangen og midt på gangen ud for apparatur-rummet. Gangen er flugtvej, hvilket er markeret med skilte, og skal derfor være ryddet. Evakueringsplanen hænger midt på gangen på skabet med vandslange. Læs yderligere i Info-net under ”evakueringsplan for afd. V. intensiv afsnit”. Byt af vagter Er der behov for byt af vagter med kollegaer, skal dette aftales med nærmeste leder. Byt er kun muligt, hvis der er aftalt tilbagebytning, det er som udgangspunkt kun muligt at bytte inden for normperiode. Byt skal gøres med en kollega med samme kompetencer, for at sikre alle kompetencer i alle vagt lag. Ferie, feriefridage og helligdage Afdelingen er inddelt i tre grupper, der efter et prioriteringsystem fordeler ferieuger og helligdagsvagter. Ferieønsker uden for højsæsonen markeres på ferieplanen på tavlen i kaffestuen. Deadline for indgivelse af ønsker for ferie og Periode helligdage Sommerferieønsker 1. Januar Fra 1.maj - 30. september samt uge 8 og 42 Sommerferiemøder ved behov. 1. februar Ferieuger i højsæson er fastlagt 1. september 15. september 1. november 1. december Ønsker for ferieuger fra 1. oktober – 31. december (så der kun er 6. ferieuge tilbage til restferie indtil 1. maj). Ønsker for helligdage i jul/nytår (ud fra pointsystem - Julemøder ved behov). Ønsker for helligdage i forår. Restferie frem til 1. maj (max. 6. ferieuge eller tilbage). Garderobeskab Alle ansatte får tildelt et garderobeskab ved ansættelsens påbegyndelse. Nøgle udleveres i Driftsafdelingen. 44 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Gavekassen/kaffekasse Det er muligt at indbetale til en fælles gavekasse og en fælles brødordning. Indbetalingsbeløb og kontonr. oplyses af Gavekassen´s bestyrere, som er Lisbeth Storm. Der betales pr. kvartal dvs. i januar, april, juli og oktober måned. Såfremt man ikke får betalt i de ovennævnte måneder tillægges en bøde på 25 kr. Hygiejne Patienter indlagt på intensiv er pr. definition immunsupprimerede og derfor ekstra modtagelige for infektioner, hygiejne er derfor en vigtig faktor i plejen af den intensive patient. Personlig fremtræden Personale skal fremstå velsoignerede. Skulderlangt og længere hår samles i nakken. Skæg skal være kortklippet. Uniform Uniformen skal skiftes dagligt og når den er forurenet. Ved al patientkontakt bæres korte ærmer (til albuen). Privat tøj må ikke være synligt nedenfor ærmekanten. Kitler/uniform over privat tøj skal holdes knappet. Uniformer må ikke bæres uden for arbejdspladsen. Beklædning med lange ærmer må kun anvendes, når der ikke er krav om, at korrekt håndhygiejne skal kunne udføres. Ringe, armbånd og armbåndsure må ikke bæres Sjælevarmere og termojakker/veste Skal være med korte eller uden ærmer, og skal skiftes dagligt. Vask Alle uniformsgenstande, der anvendes i klinikken, skal vaskes på sygehusvaskeri Plastforklæde Anvendes ved risiko for forurening af uniformen med blod, vævsvæske, sekret samt ved tæt kontakt til patienten f.eks. ved personlig hygiejne og mobilisering Engangshandsker bruges som værnemiddel ved enhver risiko for kontakt med: Blod, sekret og pus, urin, afføring, spyt og opkast Medicin, desinfektionsmidler og cytostatika Ved direkte patientrelaterede opgaver, hvis du har rifter, sår eller eksem på hænderne. Læsionen skal være dækket af plaster eller forbinding Håndhygiejne Generelt om håndhygiejne Armstrømper og håndskinner må ikke bæres Negle skal være synligt rene og kortklippede Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes Huden på hænder og håndled skal holdes hel 45 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Åbne sår skal altid vurderes af kompetent person. Et rent frisk sår skal dækkes med forbinding og handske. Håndhygiejne skal udføres: Før alle rene opgaver - fx: medicingivning, forbindingsskift, håndtering af mad- og drikkevarer, katerisation, iv-katetre, infusion og håndtering af rene artikler Efter alle urene opgaver - fx: som sengeredning, bækkengivning, kontakt med patienter og hjælp til personlig hygiejne osv. Hånddesinfektion anbefales frem for håndvask, når hænderne ikke er våde eller synligt forurenede, www.ssi.dk/haandhygiejne Der udføres audits på håndhygiejne 2 gange årligt. ALLE pårørende bedes desinficere hænder inden besøg på stuen. Outlook/Netværk/Cosmic/CIS/Fpas Alle medarbejdere oprettes til netværksadgang og får en e-mail adresse. Desuden vil du få adgang til Cosmic (den elektroniske patientjournal), til CIS, anæstesimodulet i Fpas, til elektronisk rekvirering af blodprøver og netlab. Du kan tilbydes et 1 dags kursus i den elektriske patientjournal efter behov. HjerteStopKursus Alle medarbejdere i OUH Svendborg Sygehus skal deltage i hjertestopkursus. Afdelingssygeplejersken sørger for tilmelding hertil. Som sygeplejerske på Intensiv afdeling skal du deltage i et niveau 3 kursus af 4 timers varighed. Intranet Når du er oprettet til ”netværksadgang” har du adgang til intranettet. Du vil blive informeret om Net og IT politik på informationsmødet for nyansatte. Lægebesøg (Tand) Det er muligt at få fri, i arbejdstiden, til akutte læge- og tandlægebesøg. Anden aktivitet planlægges på fridage eller efter aftale, men helst umiddelbart før/efter mødetid på arbejdsdagen. Medarbejderudviklingssamtaler – MUS samtaler En gang hvert år vil du blive inviteret til en uformel samtale med afdelingssygeplejersken. Inden samtalen vil du få udleveret et forberedelsesskema, som er en hjælp til at få talt om det, der vedrører dig og dit arbejdsområde. Formålet med samtalerne er: at der bliver struktureret mulighed for feedback medarbejderne og lederen imellem at krav og forventninger til medarbejderne fremadrettet formuleres at behov og mulighed for uddannelse afdækkes 46 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl at medarbejderens ønsker og behov afdækkes. Mentor/ vejledere Alle nyansatte vil blive tilknyttet 2 mentorer i oplæringsperioden, som vil være behjælpelig med de spørgsmål, der nu måtte komme. Gennem oplæringsperioden afholdes 3 samtaler med deltagelse af mentorer og stedfortræder/uddannelses- og udviklingssygeplejerske. I har et fælles ansvar for at oplæringen gennemføres som planlagt. Afdelingssygeplejersken kan også deltage i disse samtaler. Mobiltelefoner / IT-udstyr Din mobiltelefon skal være på lydløs og opbevares i taskeskabet. Den kan checkes i pauserne. PC´er på patientstuerne skal bruges arbejdsrelateret, og derfor ikke til facebook, twitter eller private mails og lignende. Navneskilt/ID-kort Alle medarbejdere bærer synligt ID-kort. Kortet opbevares personligt og giver dig adgang til medicinrummet og kan bruges ved indgangsdøre m.v. Nøgler I servicecenteret får du udleveret relevante nøgler. Ved ophør af arbejdsforholdet skal du selv aflevere nøglerne retur til servicecenteret. Omsorgsdage Såfremt du er berettiget til omsorgsdage vil vi meget gerne, at du får dem afholdt hen over året. Det er besluttet, at der ikke kan afholdes omsorgsdage i december. Overarbejde/afspadsering Såfremt du har overarbejde/afspadsering er du selv ansvarlig for at skrive det i bogen mærket ”overarbejde”. Den findes hos sekretærerne. Pauser i arbejdstiden Medarbejdere er som udgangspunkt berettiget til 29 minutters pause på en vagt. Pauser er betalte og man står derfor til rådighed i sine pauser. Pauserne tidspunkt planlægges i samarbejde med kollegaer og efter arbejdets karakter. Personalemøder Vi planlægger at holde personalemøder ca. 4 gange om året af ca. 2,5 timers varighed. Derudover planlægger vi ind imellem nogle temaeftermiddage med forskellige relevante emner. 47 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Personlig postkasse Alle medarbejder får tildelt en postkasse/brevbakke, til udveksling af breve, papir og dokumenter, som er placeret i kaffestuen. Politikker I Afdeling V er udarbejdet forskellige politikker, som du kan se på infonet. Powernapping For at sikre et godt arbejdsmiljø, er der i nattevagter mulighed for 29 minutters powernapping, hvis der er ro i afsnittet til dette. Samarbejde / Kollegial sparring / feedback / refleksion Vores flersengsstuer på afsnittet giver mulighed for sparring og feedback. Fællesskab, samarbejde og at vise forståelse for hinandens forskellige faglige niveauer prioriteres højt i afsnittet. Det er vigtigt at udvikle sygeplejen hele tiden og der er mange arbejdsgrupper i afsnittet, der har fokus på forskellige tiltag. Der er meget læring der skal tages hensyn til i dagligdagen, da der både er kursister på forskellige niveauer, samt oplæring af nyt personale med meget forskellig baggrund. Samtidig kræver det mange år at blive en dygtig intensivsygeplejerske. Vi har alle et fælles ansvar for hinandens trivsel og arbejdsglæde, og vi må alle bidrage til at skabe og bevare dette FÆLLESSKAB. Sikkerhedsorganisation I henhold til lov om arbejdsmiljø er der etableret en sikkerhedsgruppe bestående af sikkerhedsrepræsentantens og afdelingssygeplejersken. Sikkerhedsrepræsentantens/gruppens opgave er at : Forebygge ulykker, slitage samt råde og vejlede Støtte og hjælpe ved ulykker og uheld Være lydhør overfor kollegers forslag Informere om nye tiltag Sygefravær Ved sygdom meddeles fraværet til ansvarshavende på tlf. 6320 5262 og i dagtid på 6320 2190. 48 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Sygemelding skal ske snarest dog senest: til Dagvagt - senest kl. 6.00 til Aftenvagt - inden kl. 9.00 til Nattevagt helst inden kl. 12.00 på den dag vagten begynder Dette er af hensyn til afdelingens planlægning, da akut udfald af tjenestetidsplanen kræver indkald af anden kollega. Vi beder om, at alle ved sygemelding laver en aftale om, hvornår vi igen snakker sammen, således at vi har en plan at arbejde ud fra. Raskmelding skal ske snarest, om muligt gerne; Til kommende Dagvagt - kl. 12.00 dagen før Til kommende Aftenvagt - kl. 9.00 samme dag Til kommende Nattevagt - kl. 12.00 samme dag Der indkaldes til omsorgssamtaler, hvis man har mere end 5 sygeperioder på 12 måneder. Ved længerevarende fravær eller 3 sygefraværsperioder indenfor 3 måneder vil du altid blive tilbudt en samtale med afdelingssygeplejerske. Den enkeltes sygefraværsstatistik vil årligt blive vurderet og inddrages altid v. MUS-samtaler og APV. Taskeskab Der er taskeskabe i kaffestuen. Man er velkommen til at benytte et, når man er på arbejde, men på grund af det begrænsede antal skabe, skal man lade nøglen sidde til den næste, der møder. Uddannelse I forbindelse med ansættelse i intensiv, forpligter man sig til at indgå i specialuddannelsen. Opstart af dette sker efter aftale med afdelingssygeplejersken. Det påhviler kursist/vejleder at planlægge arbejdstiden, således at de følges min. 25% af arbejdstid, og gerne mere. Arbejdsweekender i uddannelsen, vil i perioder ændres pga. praktik og teori. I forbindelse med praktik påhviler det kursisten at orientere afdelingen om den planlagte arbejdstid, samt ændringer i denne. Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er en 2-årig formaliseret uddannelse for uddannede sygeplejersker. Det kræver 2 års erfaring efter endt sygeplejerskeuddannelse (omregnet til fuld tid), der ydes fuld løn under uddannelsen, som foregår i den kliniske praksis i Svendborg og i alt 18 uger på OUH. Der indgår et teorikursus på 7 uger. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave. Se i øvrigt http://www.regionsyddanmark.dk/wm422357. Det er muligt at tage uddannelsen på deltid. 49 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl Ugebrev Alle vigtige nyheder, ændringer og tiltag samles i et ugebrev, som afdelingssygeplejersken sender via outlook hver fredag. Det forventes at alle medarbejdere får læst dette, for at holde sig ajoúr. Undervisning Vi har forskellige undervisningstiltag i afdelingen. Den første mandag i måneden er der undervisning 2 x ½ time i et emne. Hver onsdag er der 2 x 20 minutters møder, hvor medarbejderne i høj grad underviser hinanden. Derudover har vi løbende undervisning indenfor forskellige aktuelle emner. Mandag, onsdag og fredag fra kl. 13,30 – 14.00 holder vi tværfaglig konference med afsnittets læger og fys/ergo. Som nyansat vil du både deltage i praktisk og teoretisk undervisning indenfor en overskuelig tid. Der vil løbende være undervisning i nyt apparatur/tiltag og hele personalet vil 1 x årligt deltage i relevant undervisning i højrisikoapparatur. Weekendvagter Når man er oplært kommer man til at arbejde i et fast weekendrul, der kører over 12 uger. Der er flere forskellige weekendrul i afdelingen, men du skal minimum have været i afdelingen 6 måneder, før du kan arbejde i 12 timers vagter. Du må bytte med kollega hvis man ønsker fri i sine arbejdsweekender, dog kan du i din sommerferie forvente at have dine weekender fri på begge sider af 14 dages ferie, men du skal dermed påregne at tage en anden weekend i sommeren for dette. Dog gælder det for de, der arbejder hver 2. weekend, at de har ret til en fri weekend i sommerhalvåret og 1 weekend i vinterhalvåret. Weekend-rul typer: - arbejde hver anden weekend - arbejde 5. weekender på 12 uger (8.25 timers vagter) - arbejde hver 3. weekend (12 timers-vagt) - arbejde 4 weekender på 12 uger (12 timers-vagt). ER DU I TVIVL OM NOGET - SPØRG EN KOLLEGA ! 50 Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl
© Copyright 2024