Notat, dagplejeprojekt.

Notat, dagplejeprojekt.
Baggrund
Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal opstilles scenarier for hvorledes, der
fremadrettet sikres økonomisk bæredygtighed og pædagogisk kvalitet i Rebild Kommunes
Dagpleje.
Baggrunden for dette er, at dagplejen gennem de seneste år har været hårdt presset på
kapacitetsstyringen pga. af et vigende børnetal, hvorfor organisationen har opbygget et
akkumuleret merforbrug.
Merforbrug
ekskl.
overførsel
2010
2011
2012
2013
2014
-2.476.346
-1.563.463
-990.735
-71.671
-354.245
Akkumuleret merforbrug til overførsel fra 2014-2015
-3.228.931
Samtidig må det med baggrund i prognoserne for udviklingen i de kommende års børnetal
forventes, at børnetallet fortsat vil være for nedadgående samt at pasningsprocenten i den
kommunale dagpleje potentielt også fortsat vil være faldende. (Dette vil dog kunne undgås
såfremt det besluttes, at lægge et loft over antallet af private dagplejere i kommunen.)
Der er fra Børne- og Ungdomsudvalgets side udtrykt ønske om, at der opstilles to-tre scenarier,
som spænder fra en ændret økonomisk tildelingsmodel til mere vidtgående organisatoriske
ændringer.
Til arbejdet er der nedsat en projektorganisation bestående af styregruppe, arbejdsgruppe og
følgegruppe.
1) Styregruppen består af Direktør Ulrik Andersen, Chef for Center Børn og Unge Torben Rune
og leder af Dagplejen Susanne Damgaard samt personalerepræsentant Helle Pedersen (de tre
sidstnævnte indgår også i arbejdsgruppe og følgegruppe).
2) Arbejdsgruppen består yderligere af de to tillidsrepræsentanter for henholdsvis dagplejere
og dagplejepædagoger, Souschef for Dagplejen, to daginstitutionsledere en økonomikonsulent
samt en konsulent fra Center Børn og Unge.
3) Følgegruppen består ud over arbejdsgruppen af dagplejens forældrebestyrelse og MED
udvalg.
Tretrins løsningsmodel
Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra en løsningsmodel bestående af tre trin, hvor trin 1 er den
mindst omfattende og trin 3 er den mest omfattende.
Overordnet kan modellerne skitseres på følgende måde:
I det følgende en nærmere beskrivelse af enkeltdelene i de tre trin:
Beskrivelse af trin 1:​
Ændret tildelingsmodel
​
Arbejdsgruppen fremlægger 3 måder, hvorpå der kan foretages en teknisk ændring af
dagplejens nuværende økonomiske tildelingsmodel.
Målet med en ny tildelingsmodel er, at give dagplejen et bedre grundlag for styring af
økonomien og skabelse af et bæredygtigt budget - dog uden at der ændres ved tildelingen pr.
barn. Der er således kun tale om en teknisk ændring af budgettildelingen der medfører en
lavere normering pr. dagplejer.
Med henblik på forståelse af dagplejens økonomiske grundlag, er det nødvendigt at se på de to
faktorer, der har størst indflydelse på økonomistyringsproblematikken.
1. Bufferkapacitet: ​
Den nuværende tildelingsmodel indeholder kun i begrænset omfang
bufferkapacitet. Der er således i gennemsnit kun økonomi til 7 uudnyttede pladser, hvilket
svarer til en normering på 3,92 børn pr. dagplejer.
Til sammenligning opererer nabokommunerne med normeringer på 3,75 - 3,71 børn pr.
dagplejer og dermed større bufferkapacitet. Dagplejen har igennem årene gennemsnitlig haft
omkring 20 - 25 uudnyttede pladser når barsel og sygdom er fratrukket. Dette svarer til en
normering/udnyttelsesgrad på omkring 3,73 børn pr. dagplejer.
Ved nedgang i antal indmeldte børn, er det urealistisk at undgå uudnyttet kapacitet, og derfor
har dagplejen også måttet holde meget igen på udgifter til udskiftning af legetøj, barnevogne
og inventar for at finansiere merudgifterne til de tomme pladser. En ny budgetmodel bør derfor
indeholde økonomi til uudnyttet kapacitet på et mere realistisk niveau.
Nedenfor ses sammenligning af tildelingen ift. en række andre kommuner.
Dagpleje
Takst pr. md.
(juli betalingsfri)
Årlig forældrebetaling
Beregnet tilskud *
Beregnet samlet
udgifter**
Rebild
Viborg
V.himmerland
Mariagerfj.
Jammerbugt
Aalborg
2.490 kr.
2.660 kr.
2.513 kr.
2.595 kr.
2.573
2.650 kr.
27.390 kr.
29.260 kr.
27.643 kr.
28.545 kr.
28.303
29.150 kr.
82.170 kr. 87.780 kr.
109.560 kr. 117.040 kr.
82.929 kr.
85.635 kr.
84.909
110.572 kr.
114.180 kr.
113.212
87.450 kr.
116.600
kr.
*Forudsat 25%
forældrebetaling
** Samlede udgifter er udtryk for de budgetterede udgifter der er
medregnet i forældrebetalingen.
Forældrebetalingen til dagplejen svarer til 25% af de budgetterede udgifter. Idet udgifterne til
drift af dagplejen de seneste år har været større end budgetteret, har forældrene ikke i fuldt
omfang været med til at betale den reelle udgift.
2. Økonomistyring: ​
Da man ikke kender tilgangen af nyfødte, betyder et fald i børnetallet, at
der må reduceres i antallet af dagplejere. Denne personaletilpasning kan ikke foretages med
rettidig omhu, da antallet af nyfødte ikke kendes før de reelle tal foreligger. Der er derfor altid
et “efterslæb” ifm. afskedigelser, da der går 7-8 mdr. fra varsling til fratrædelse - denne periode
ofte med tomme pladser hos den enkelte dagplejer.
Endelig har dagplejen i perioden 2011-2014 haft udgifter til feriepenge- og
fratrædelsesgodtgørelser i forbindelse af afskedigelser på samlet 3 mio. kr. Dette beløb svarer
stort set til akkumulerede merforbrug frem til 2013.
Beskrivelse af 3 forskellige økonomimodeller
I forhold til sammensætning af en ny tildelingsmodel til dagplejen, har arbejdsgruppen kigget
på 3 forskellige tildelingsmodeller. Fælles for modellerne er, at de rent teknisk tilfører dagplejen
et større budget uden at ændre ved tildelingen pr. barn.
Model 1 og 2 ændrer ikke ved styringsproblematikkerne. Der er således alene tale om en
“saltvandsindsprøjtning”, der tilfører ekstra midler til budgettet her og nu i form af en lavere
normering pr. dagplejer. Model 3 tilfører også penge her og nu, men bidrager desuden med
bufferkapacitet fremadrettet, idet der kalkuleres med et vist antal uudnyttede pladser.
Model
Nuværende model
1: Viborg model
2: Prognosemodel
3: Pladsmodel
Beskrivelse
Budgettet fastsættes med
udgangspunkt i et
forventet antal børn ud fra
befolkningsprognosen x
senest kendt
pasningsprocent.
Budgettet fastsættes ud
fra det faktiske gns. antal
indmeldte børn for et år
forud for indeværende
budgetår. Dvs. at budget
2016 fastsættes ud fra
børnetallet for perioden
medio 2014- medio 2015.
Budgettet fastsættes med
udgangspunkt i et
forventet antal børn ud
fra befolkningsprognosen
x senest kendt
pasningsprocent.
Budgettet fastsættes med
udgangspunkt i et forventet
antal børn ud fra
befolkningsprognosen x senest
kendt pasningsprocent.
Budgettet reguleres i løbet
af året i forhold til det
Budgettet reguleres ​
ikke​
i
løbet af året, hvilket
adskiller denne model fra
Hertil lægges et vist antal
pladser i uudnyttet kapacitet.
faktiske antal indmeldte
børn.
Ingen regulering af
budgettet i løbet af
budgetåret
den nuværende
tildelingsmodel.
Hvis børnetallet er
faldende vil modellen
give et højere budget i
forhold til den gamle
model, men hvis
børnetallet er uændret
eller stigende vil
budgettet i forhold til den
gamle model være lavere.
Der er fortsat regulering af
budgettet i forhold til det
faktiske antal indmeldte børn.
Den uudnyttede kapacitet
(afhængig af børnetallet)
foreslås som grundtildeling.
Modellen skal ses i
sammenhæng med
overførselsreglerne, idet
der skal spares op til de år
hvor børnetallet stiger.
Arb.gruppens vurdering
Budgettet bygger på en
urealistisk høj
kapacitetsudnyttelse.
Fastlåsning af budgettet
kan både være en fordel
og ulempe.
Tilfører dagplejen penge
her og nu, så længe
antallet af indmeldte
børn er faldende.
Usikkert om modellen på
længere sigt kan sikre
stabilt økonomisk
fundament.
Tvivl om modellen rent
styringsmæssigt gør
tingene lettere.
Usikkerhed om retvisende
befolkningsprognoser.
Fastlåsning af budgettet
kan både være en fordel
og ulempe.
Giver dagplejen et økonomisk
fundament til uudnyttet
kapacitet som vurderes
realistisk.
Tilfører dagplejen penge
her og nu, så længe
antallet af indmeldte børn
er faldende.
Usikkert om modellen på
længere sigt kan sikre
stabilt økonomisk
fundament.
Arbejdsgruppen anbefaler model 3, som giver dagplejen en grundtildeling med baggrund i et
vist antal uudnyttede pladser. Hvis dagplejen eksempelvis tilføres 18 nye uudnyttede pladser vil
dette give en tilførsel svarende til i alt 25 pladser (18 x 92.906 kr). = 1,7 mio. kr. brutto.
Forældrebetalingen kan hermed hæves med 0,4 mio. kr. (fordelt med f.eks. 350 børn svarer det
til en stigning på knap 110 kr. pr. md.). Udgifterne til tilskud til privat pasning og økonomiske
fripladser stiger dog med stort samme beløb som merindtægten fra forældrebetaling, så der vil
fortsat være tale om en nettotilførsel på 1,7 mio. kr.
Med denne tilførsel vil forældrebetalingen i Rebild Kommune komme op på niveau med
Mariagerfjord Kommune og lidt under Viborg og Aalborg Kommuner.
Forslag til finansiering:
Puljen fra finansloven kan blandt andet anvendes til bedre vikardækning (gæstepleje) i
dagplejen. Økonomi til uudnyttet kapacitet kan netop bidrage til bedre vikardækning
(gæstepleje) ved, at der i større grad er pladser til gæstebørn i nærområdet.
Budgetrammen for 2015 og frem er lavet på baggrund af 375 børn og er på 39,8 mio. kr. brutto.
Det forventes pt. at antallet af indmeldte børn i dagplejen vil ligge et godt stykke under 375
børn.
Med et gns. børnetal på 350 indmeldte børn for 2015, vil dagplejens budget skulle reduceres
med omkring 2,3 mio. kr. brutto/1,6 mio. kr. netto i budget år 2015.
Med andre ord er det budget, der ligger nu for 2015 og frem for højt og disse penge kan evt.
bruges til finansiering af ny tildelingsmodel.
Tildelingsmodel (bruttotal):
(Hvis dagplejen ifm. valg af model 2 eller 3 skal opdeles i distrikter/områder forudsætter det en
anden opdeling af grund tildelingen i forhold til ledelse , morgenvagt, TR mv. afhængig af
hvordan opgaverne organiseres)
Beskrivelse af trin 2:​
Ændret tildelingsmodel + decentralisering af kapacitetsstyring
(pladsanvisning og gæstepleje) samt decentralisering af ledelsesopgaven
Dette trin indeholder foruden ændring i tildelingsmodellen også en decentralisering af
kapacitetsstyringen i form af pladsanvisning, gæstepleje samt ledelsen af dagplejerne.
Disse elementer vil efter arbejdsgruppens vurdering bidrage yderligere til bedre
kapacitetsstyring i kraft af, at styringen kommer “tættere på” og dermed bedre vil kunne tage
afsæt i individuelle lokale forhold.
Decentralisering af kapacitetsstyringen
Økonomien splittes op, og styringen lægges ud i det enkelte distrikt under det enkelte
kontraktområde. De to vigtigste dele af kapacitetsstyringen er gæsteplejen og
pladsanvisningen. Begge disse to ting decentraliseres med det formål, at give den decentrale
ledelse flest mulige styringsmæssige knapper at skrue på.
Gæsteplejen
Gæsteplejen lægges ud under den enkelte kontraktholder, der fremadrettet vil skulle tilbyde
gæstepleje i dialog med distriktets forældre. I løsningen af gæsteplejeopgaven, vil man i det
enkelte kontraktområde kunne udnytte hele områdets kapacitet hvilket kan betyde gæstepleje
hos dagplejere eller i institutionen. Decentralisering af gæsteplejen er således et væsentligt
element i muligheden for bedre kapacitetsstyring.
Pladsanvisning
Med baggrund i erfaringer fra forsøg med decentral pladsanvisning til Børnehusene i Skørping
vurderes det, at det det at anvisningen af pladser kommer tættere på, kan være med til at øge
fleksibiliteten i anvisningen og give øget borgertilfredshed. Hovedformålet med den
decentraliserede pladsanvisning er, at opnå en bedre kapacitetsudnyttelse - altså konkret
undgå de omkostningstunge tomme pladser i dagplejen. Decentralisering af pladsanvisningen
er således også et væsentligt element i muligheden for bedre kapacitetsstyring.
Decentraliseret ledelse af dagplejerne
Dagplejerne​
i de enkelte distrikter vil fremadrettet være ansat under den enkelte
kontraktholder, og således ikke længere være ansat centralt. Kontraktholderen får dermed det
fulde personaleansvar i forhold til dagplejerne.
Dagplejepædagogerne​
vil dog fortsat være ansat under en central ledelse på forvaltningen. Der
vil blive holdt fast i kompetenceudvikling og møder for dagplejen i fælles regi, samt den
generelle pædagogiske udvikling af hele 0-3 årsområdet som også fortsat vil være centralt
forankret i dagplejekontoret.
Dagplejerne vil i denne model blive en naturlig del af den decentrale institutions
personalegruppe, og vil således blive kolleger med institutionens øvrige pædagogiske
personale. Der vil med en decentralisering af dagplejens ledelse dermed i højere grad kunne
etableres faglige fællesskaber og et tæt samarbejde omkring alle distriktets børn fra 0 - 6 år.
Organisering af distrikter
I forhold til den faktiske organisering af dagplejen i distrikter er en væsentlig overvejelse,
hvilken størrelse de enkelte områder/distrikter skal have. Der kan være fordele og ulemper ved
henholdsvis stort og småt, disse er gennemgået i det nedenstående.
Små områder​
. Dagplejerne er ansat under kontraktholderen i det område, hvor de er
bosiddende/naturligt hører til (skoledistriktet). Denne model giver umiddelbart god mening og
sammenhæng, men vil dog afføde områder af meget forskellig størrelse fra 4 – 15 dagplejere.
Fordele
● Sammenhæng i pædagogisk tilgang og mulighed for gode overgange
● Stærk tilknytning til nærområdet
● Sammenhæng for den enkelte familie, hvor der er flere børn
● Fælles forældremøder for alle børn i alderen 0-6 år
● Samme lukkedage
● Gæstepleje kan løses i samarbejde med institutionen
● Sammenhæng for personalet ved samme leder i samme område.
● Fleksibilitet i kapacitetsudnyttelsen.
Ulemper
● Ved mindre grupper med 6-7 dagplejere vil der blive en meget stram styring af
gæstepleje ved ferie og anden frihed.
● Sårbar overfor sygdom, barsel.
● Det kan blive svært at opnå korrekt kapacitetsudnyttelse jo mindre gruppen er.
● Det kan blive svært at tilbyde samme service som i dag, da der er et begrænset antal
pladser til rådighed, her tænkes dagplejere med specielle kompetencer: allergi, for
tidligt fødte m.m.
● Det kan blive svært at tilgodese åbningstiden for alle forældre, specielt bliver det sårbart
i ydertimerne. Dem der åbner 6.15 og de dagplejere der lukker 16.45.
Store områder.​
Dagplejerne organiseres i en række større distrikter ud fra geografisk
​
tilhørsforhold, dog stadig med udgangspunkt i deres nærområde. Umiddelbart vurderes det, at
en optimal størrelse, vil være omkring 14-16 dagplejere pr kontraktholder.
Fordele
● Forståelse for at den tværfaglige helhed i distriktet​
.
● Sammenhæng i tvær- institutionelt samarbejde.
● Større mulighed for kapacitetsudnyttelse, da der vil være flere muligheder for
placeringer af det enkelte barn
● Man vil kunne tilgodese forældrenes ønsker i en større udstrækning m.h.t. åbningstider,
kompetencer, pladstilbud til tiden m.m.
● Større økonomisk råderum til kompetenceudvikling ect.
● Mindre sårbar for store udsving i børnetal
● Bedre mulighed for jobgaranti.
● Kontinuitet ved den samme tilsyns pædagog tilknyttet.
● Mulighed for åbent i en institution i distriktet ved lukkedage
● Tværfaglig pasning af alle børn 0-6 år ved lukkedage.
● færre der skal forholde sig til dagplejens udfordringer
● Færre der skal kende til en ny gruppe medarbejdere – overenskomst- lønforhold ansættelsesforhold
Ulemper
● Den enkelte dagplejer skal muligvis forholde sig til to ledere, en i nærområdet og en
anden som ansættende myndighed.
● Det vil ikke være alle kontraktholdere der skal have dagplejere ansat.
Øvrige organisatoriske konsekvenser
Strukturændringen vil naturligt have en række affødte konsekvenser for MED- og
bestyrelsesstruktur. Dette nødvendiggør nedenstående:
● Styrelsesvedtægten ændres, så forældre til børn i dagplejen sikres plads i den enkelte
institutionsbestyrelse.
● Dagplejerne i det enkelte distrikt, sikres repræsentation i de lokale MED udvalg gennem
en ændring i MED strukturen.
Organisering af tilsyn
Tilsynet med dagplejerne vil som hidtil være centralt forankret i dagplejekontoret, men vil
skulle ske i et forpligtende samarbejde med de enkelte kontraktholdere.
Beskrivelse af trin 3:​
​
Ændret tildelingsmodel + decentralisering af økonomistyring og
ledelsesopgaven + ændring af den interne organisering i Center Børn og Unge.
Udover elementerne i trin 1 + 2 omfatter trin 3 en ny intern organisering og samtænkning af
tilsynet og den pædagogiske konsulentvirksomhed inden for hele 0 - 6 årsområdet i tråd med
den fælles politik “Perspektiver på det gode børneliv”
Pædagogisk kvalitet og helhed på 0 - 6 årsområdet
Som en del af trin 3 ligger det, at det pædagogiske tilsyn for henholdsvis dagplejen og
daginstitutionerne nytænkes og samles organisatorisk i en ny enhed der oprettes i
sammenhæng med det nuværende Inklusion/PPR. Den ny afdeling kaldes ​
PPR, udvikling og
tilsyn.
For nuværende varetages tilsynet med den kommunale dagpleje af dagplejens
dagplejepædagoger, mens tilsynet med de private dagplejere, private daginstitutioner samt de
kommunale daginstitutioner varetages af den pædagogiske konsulent i Center Børn og Unge.
En samtænkning af hele center børn og unges tilsynsvirksomhed synes at rumme flere
potentialer. Først og fremmest vil der være bedre mulighed for at skabe helhed og systematisk
konsultativt arbejde, ikke blot i tilsynet, men også i den samlede indsats på 0-6 årsområdet
hvilket ligger i tråd med målsætningerne fra fælles politiken “Det gode børneliv i Rebild
Kommune”, der netop har fokus på tværfaglig sammenhæng og helhed i indsatsen for børn og
unge som omdrejningspunkt.
Konkret vil det således være de samme fagpersoner, der fører tilsyn med - og yder pædagogisk
sparring til - dagplejere, småbørnsgrupper og børnehaver. Herved vil det ikke alene være muligt
at sikre en ensartet kvalitet og kontinuitet i selve tilsynsvirksomheden, men samtidig kan
fagpersonerne virke som brobyggere/ambassadører på tværs af de forskellige tilbud og være
spydspidser i implementeringen af nye fælles indsatser og strategier i et tæt samarbejde med
de øvrige fagpersoner i PPR, udvikling og tilsyn.
Samles tilsynsopgaven i den ny enhed, vil dette bidrage til at understøtte et langt stærkere
tværprofessionelt samarbejde end det er tilfældet pt. De forskellige fagpersoner vil få bedre
sparringsmuligheder i den nye afdeling ved, at der kan komme flere forskellige øjne på
kvaliteten i de kommunale og private tilbud. Dette vil derfor både udvikle og højne kvaliteten i
tilsynet samt styrke mulighederne for et skarpere fokus på den tidlige forebyggende indsats ift.
børn med særlige behov.
Ulemper
En mulig ulempe ved en samling af de forskellige typer tilsyn, kan være, at man mister noget af
det “nære kendskab” og den gode relation, der i den nuværende konstruktion kan være skabt
mellem tilsynsførende og den der føres tilsyn med. Den gode relation kan jo danne grund for
skabelse af en tryghed, der gør, at den der bliver ført tilsyn med eller får pædagogisk sparring
tør åbne op. Omvendt er en af tilsynets væsentligste opgaver jo også, at komme med friske og
objektive øjne på pasningstilbuddet.
Organisering af de pædagogiske tilsyns- og konsulentfunktioner i model 3
Konsekvensen af model 3 vil betyde en nedlæggelse af dagplejekontoret og en intern
omorganisering i Center Børn og Unge.
De nuværende dagplejepædagoger samt øvrige pædagogiske konsulenter i CBU vil overgå til
den nye afdeling “PPR, udvikling og tilsyn”.
Dagplejepædagoger ansættes som pædagogfaglige konsulenter og tilknyttes afdelingens
eksisterende teamstruktur der består af psykologer, tale/hørekonsulenter, læse/sprogvejleder
samt pædagogfaglige konsulenter på 3 - 16 års området.
Ligeledes tilknyttes de nuværende pædagogiske konsulenter på 3-6 års området afdelingen
Den ny afdeling vil således fremadrettet udgøre en samlet organisatorisk enhed, der varetager
alle (pædagogiske) udviklings, rådgivnings og tilsynsopgaver på den almene og specialiserede
område.
1. Pædagogisk, psykologisk rådgivning (Det specialiserede område)
2. Pædagogisk udvikling og implementering af politikker og strategier for hele 0 - 16 års
området i et tæt samarbejde de decentrale kontraktholdere (Almen området)
3. Det lovpligtige tilsyn med såvel private som kommunale institutioner på hele 0 - 6 års
området samt udvikling af kvalitetsstandarder for tilsyn og sikring af den lovpligtige
opfølgning på såvel det private som kommunale område (Kvalitets- og tilsynsområdet)
Skitseret organisationsdiagram for ny organisering
Økonomiske konsekvenser ved trin 2 og 3
En opdeling af dagplejen i distrikter indebærer, at der skal skubbes noget økonomi ud til
kontraktholderne for de nye opgaver, der følger med. Her tænkes bl.a. på udgifter til:
·
·
·
·
·
Ledelse
Tillidsrepræsentanter
Pladsanvisning
Morgenvagt (sygemeldinger, arrangere gæstepleje, give besked til forældre og dagplejere).
Ferieplanlægning
De nævnte opgaver er i dag en del af grundtildelingen til dagplejen, og varetages af
dagplejepædagoger og dagplejeleder. Dette betyder, at der skal laves en ny opdeling af
grundtildelingen, såfremt trin 2 eller 3 besluttes.
Konkret indebærer dette, at tildelingsmodellen fremadrettet skal omstruktureres, så der er en
grundtildeling til de opgaver, der fortsat er centrale og en grundtildeling til opgaverne, som løses ude i
de enkelte distrikter. Derudover skal der tages stilling til, hvad der skal ske med grundtildelingen til
gæstehuset og grundtildelingen til kvalitet i dagplejen (0,8 mio.kr. pr. år, som er tildelt dagplejen fra
puljen til kvalitet i dagtilbuddene). Det foreslås, at grundtildelingen til kvalitet i dagplejen bliver en del
af tildelingen pr. barn.
Ud over ændringen i grundtildelingen, er der en række andre forhold, som vil skulle afdækkes
nærmere:
1. Hvordan finansieres merudgiften til morgenvagt? Nu er der en pædagog, der har
morgenvagten, men hvis dagplejen opdeles skal denne opgave løftes af distrikterne selv.
2. Der skal tages stilling til, om der stadig skal være et centralt depot til barnevogne, klapvogne
og legetøj eller om der skal være noget i de enkelte distrikter.
3. Pladsanvisningen varetages i dag i et samarbejde med dagplejen og en medarbejder i Center
Børn og Unge. Der skal laves en nærmere afgrænsning af pladsanvisningsopgaven - hvad ligger
centralt og hvad ligger decentralt?
Processer ifm. beslutning om model 2 eller 3.
En beslutning om implementering af hhv. model 2 eller 3 vil betyde en stor ændring for mange
medarbejderes hidtidige arbejdsvilkår og rutiner.
Det er derfor afgørende, at der tilrettelægges nogle processer, som kan tage hånd om disse
forandringsprocesser og en kvalitativ implementering af beslutningen.
Det er derfor arbejdsgruppens anbefaling, at der i samarbejde med Personale/HR nedsættes en
række hurtigt arbejdende arbejdsgrupper med repræsentanter for de berørte
personalegrupper, som skal fremkomme med en model for:
1. Hvorledes der tages hånd om dagplejerne, der nu skal til at være en del af de enkelte
decentrale institutioner. Herunder fælles kompetenceudvikling og etablering af nye
faglige fællesskaber og nye kulturer.
2. Opbygningen af den ny afdeling PPR, udvikling og tilsyn.
3. Flytning og allokering af de økonomiske ressourcer
4. De praktiske elementer ift. den ny kontraktholderopgave
5. Drift og organisering af dagplejens gæstehus i Kronhjorten
6. It-understøttelsen af dagplejerne (fremtid for den eksisterende fælles hjemmeside- og
intraløsning)
Forslag til tidsplan
● Beslutning BUU 15.4 og efterfølgende udsendelse i høring.
● Høring frem til primo juni
● Beslutning BUU 10.6 og BY 25.6
● Procesforberedelse i samarbejde med Personale/HR
● Aug - dec. Omstillingsproces, kompetenceudvikling og anden forberedelse.
● Forventet tidspunkt for effektuering - 1.1.16