BORNHOLM HAVMØLLEPARK
Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri PROJEKT Bornholm Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215242785 Version 2 Projekt nr.P024 Dokument nr. P024_02 Version 2 Udarbejdet af CK og MK Kontrolleret af ISA Godkendt af RHO NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 8732 3232 Åboulevarden 80 Postboks 615 Tilsluttet FRI www.niras.dk F: +45 8732 3200 E: [email protected] 8000 Aarhus C INDHOLD 1 Sammenfatning ...................................................................................... 1 2 Indledning............................................................................................... 4 3 Projektbeskrivelse.................................................................................. 5 3.1 Projektområdet........................................................................................ 5 3.1.1 Topografi og sediment ............................................................. 6 3.1.2 Hydrografi ................................................................................ 6 Anlæg på havet....................................................................................... 7 3.2.1 Havmølleparkens layout........................................................... 7 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse............................................. 8 3.2.3 Kabler.....................................................................................11 3.2.4 Afvikling af havmølleparken.....................................................12 3.2 4 Baggrund.............................................................................................. 13 4.1 Metode...................................................................................................13 4.1.1 Landingsdata ..........................................................................13 4.1.2 VMS- og logbogsdata..............................................................14 4.1.3 Feltundersøgelse – interviews af fiskere..................................15 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet ............................................15 4.2.1 Fiskeressourcen .....................................................................16 4.2.2 Fiskeriets udøvelse .................................................................19 Restriktioner over for fiskeri og sejlads ...................................................23 Worst-case scenario...............................................................................23 0-alternativet ..........................................................................................24 Vurderingsmetode..................................................................................24 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5 5.1 5.2 www.niras.dk Eksisterende forhold............................................................................ 27 Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4) .............27 5.1.1 Fiskefartøjer og havne ............................................................27 5.1.2 Landinger................................................................................31 5.1.3 Fiskesæsoner .........................................................................35 5.1.4 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen ...................................37 Fiskeriet i projektområdet .......................................................................43 5.2.1 Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer ..43 5.2.2 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer.44 6 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen........................................ 48 6.1 6.2 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................48 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................49 7 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen ........................................... 50 7.1 7.2 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................50 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................50 Energinet.dk: Bornholm Havmøllepark INDHOLD www.niras.dk 8 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen.................................... 52 8.1 8.2 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................52 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................52 9 Kumulative effekter .............................................................................. 53 10 Afværgeforanstaltninger...................................................................... 54 11 Overvågning ......................................................................................... 55 12 Eventuelle manglende oplysninger..................................................... 56 13 Sammenfattende vurdering ................................................................. 57 14 Referencer ............................................................................................ 58 15 Bilag...................................................................................................... 59 Energinet.dk: Bornholm Havmøllepark 1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. En af disse mølleparker skal etableres på Rønne Banke vest for Bornholm, ca. 5 km fra kysten syd for Rønne. Forundersøgelsesområdet for mølleparken ved Bornholm har et areal på ca. 45 km², Figur 3-1. Det er efterfølgende blevet besluttet at begrænse kapaciteten af mølleparken fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, hvilket svarer til produktionen fra mellem 5 og 16 møller afhængigt af størrelse. Mølleparken vil således kun komme til at optage et areal på ca. 11 km², men forundersøgelsesområdets udstrækning fastholdes i denne rapport. Kablerne fra mølleparken ilandføres til en transformatorstation umiddelbart syd for Rønne. Fiskeriet vil naturligvis blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene – denne effekt er medtaget i den endelige vurdering. Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse. Projektområdet Vanddybden inden for forundersøgelsesområdet varierer mellem 8,7 og 24,3 meter. Havbunden består næsten udelukkende af groft sand og grus med et lavt indhold af organisk materiale. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer under særlige hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i områder med så lave vanddybder, som der her er tale om. Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året varierende inden for intervallet 7,3-8,1 PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december. Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over året – naturligt nok – er markant, varierende fra omkring 3°C i februar-marts til omkring 17°C i august. Beskrivelse af fiskeriet Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMSdata er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. 1 Forundersøgelsesområdet berører 2 fiskeristatistiske områder (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4). Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør omkring 0,6 % af disse rektanglers samlede areal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i farvandsområder, der er langt større end havmølleparkens areal. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis. Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i og uden for forundersøgelsesområdet. VMS data dokumenterer, at der stort set ikke foregår fiskeri med større fiskefartøjer (>12 m fra 2012 og >15 m fra 2005) i forundersøgelsesområdet. De dybere områder henholdsvis nord og syd for projektområdet udgør derimod meget vigtige fiskepladser for trawlfiskeriet efter torsk. Ud fra interviews og elektronisk kortdokumentation kan det konkluderes, at 3-5 mindre (<12 m) krog/garnfartøjer har selve forundersøgelsesområdet som en vigtig fiskeplads, mens 2-3 garnfartøjer periodisk fisker i den nordøstlige del heraf samt i kabelkorridorerne. Torsken er den absolut vigtigste fiskeart for dette fiskeri. Den primære fiskesæson er december-maj. Vurdering af effekt på fiskeriet Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med etablering og afvikling af selve vindmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten: Fisk - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVM-redegørelse for Bornholm Kystnære Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015). Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er der valgt et ”worst-case-scenarie”, hvor ca. en fjerdedel af det oprindelige forundersøgelsesområde samt begge kabelkorridorer vil være lukket for fiskeriet i hele anlægsperioden (1½-2 år). Kun fiskeriet med langline/kroge og med garn vil kunne opleve negative effekter som følge heraf. Forundersøgelsesområdet er et vigtigt fiskeområde for enkelte krogfiskere, mens især kabelkorridorerne er vigtige for enkelte mindre garnfartøjer. Det samlede projektområde er af lille betydning for fiskeriet i øvrigt. På grund af bundforholdene foregår der ikke fiskeri med trawl i området. Effekten på fiskeriet under et vurderes som ”mindre negativ”. De negative effekter på krog- og garnfiskeriet kan reduceres ved en etapevis opbygning af mølleparken. Det kan overvejes at tillade fiskeri under særlige betingelser i 2 de dele af forundersøgelsesområdet, inklusiv kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder. Det forventes, at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i mølleparken og i kabelkorridorerne. De 5-6 pt. berørte fartøjer vil således kunne opretholde deres nuværende fiskeri i området i driftsperioden. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser for mindre krog- og garnfartøjer vurderes derfor som ubetydelig negative. Sammenfattende vurdering Effekten på fiskeriet af havmølleparken på Rønne Banke vurderes som ubetydelig for trawl i alle projektets faser. Effekten på fiskeriet med garn og langliner i anlægsfasen vurderes som mindre betydelig og som ubetydelig i driftsfasen. Et samlet overblik er givet i Tabel 1-1. Tabel 1-1. Sammenfattende tabel over vurderingerne på effekten på fiskeriet ved etablering af en havmøllepark på Rønne Banke. Emne Trawl Garn Langline/kroge Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav 3 Påvirkning Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 - 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28. november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Bornholm, Smålandsfarvandet, Sejerø Bugt, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Energistyrelsen står for udbuddet af de 450 MW på de seks kystnære havmølleområder. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVMredegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri 4 3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015) samt senere korrektioner, hvor den samlede kapacitet af havmølleparken er blevet reduceret fra 200 MW til 50 MW. Kun emner der har relevans for fisk og fiskesamfundene indgår i nærværende beskrivelse. 3.1 Projektområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm ligger på Rønne Banke ca. 5 km fra kysten syd for Rønne, Figur 3-1. Undersøgelsesområdet udgør ca. 45 km² og afgrænses mod nord og vest af arealer udlagt til råstofindvinding, hvor havmøller og kabler derfor ikke kan etableres. Undersøgelsesområdet gennemskæres af rør- og ledningskorridorer, hvor der ikke kan opstilles havmøller. Arealet der reelt er til rådighed til opstilling af havmøllerne udgør således kun ca. 35 km², hvoraf de 516 havmøller (alt efter størrelse), vil blive placeret samlet i et areal på 11 km2. I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra henholdsvis forundersøgelsesområdets østlige og vestlige del og til en transformatorstation på land lige syd for Rønne. Forundersøgelsesområdet er delt nogenlunde ligeligt mellem 2 fiskeristatistiske områder - den sydlige del ligger i ICES 38G4 mens den nordlige del ligger i ICES 39G, Figur 3-1. 5 Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet på Rønne Banke. samt 2 alternative kabelkorridorer. 3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet varierer overordentlig meget fra 8,7 meter i den østlige del af området til 24,3 meter i den nordvestlige del. Havbunden i størstedelen af forundersøgelsesområdet og kabelkorridorerne er karakteriseret ved næsten udelukkende at består af groft sand og grus med et ringe indhold af organisk materiale (<1 %). I det nordvestlige hjørne af forundersøgelsesområdet består overfladesedimenterne overvejende af sand (COWI, 2014). Kun på en enkelt lokalitet i den vestlige kabelkorridor er der registreret et væsentligt højere indhold af organisk materiale (8,3 %). 3.1.2 Hydrografi Højsalint og relativt tungt vand fra Nordsøen presses under visse hydrografiske forhold igennem Kattegat og videre ind i Øresund, Storebælt og i mindre grad Lillebælt, indtil det støder på fysiske barrierer ved henholdsvis Drogden (ca. 7 m dyb) og Darss (ca. 15 m dyb). Når der er stor ophobning af højsalint vand, vil vandet til sidst strømme over Drogden og Darss og fortsætte som en tung bundstrøm videre ind i Østersøen. Udstrømningen fra Østersøen sker som en relativ fersk overfladestrøm. Imellem disse to modsat rettede hovedvandstrømme er der et salinitets-springlag, 6 hvis dybde varierer mellem de forskellige delområder, men som i Arkona-bassinet og Bornholms dybet ligger i en dybde på 40-70 meter. Saliniteten i de overfladenære vandlag i Østersøen er typisk 7-8 PSU, mens det mere salte vand der passerer de danske sunde og bælter har en salinitet på 15-20 PSU. Der er målt vertikale temperatur- og salinitetsprofiler på en station vest for Rønne omkring 5 km nord for projektområdet, (COWI, 2014), vanddybden her er 20-25 meter. Målingerne viser, at lagdeling af vandmasserne kun forekommer under særlige hydrografiske omstændigheder, efter som lagdeling ikke er den typiske tilstand i områder med så lave vanddybder, som der her er tale om. Den vertikale, gennemsnitlige saltholdighed er relativ konstant hen over året 7,3-8,1 PSU. Den højeste salinitet og de største variationer ses i november-december. Temperaturmålingerne udviser ligeledes en ringe vertikal variation, hvorimod variationen i den gennemsnitlige temperatur hen over året – naturligt nok – er markant, varierende fra omkring 3°C i februar-marts til omkring 17°C i august. 3.2 3.2.1 Anlæg på havet Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3 MW og 10 MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for forundersøgelsesområdet (Ferhat et al, 2014), se Figur 3-2. Det er efterfølgende blevet besluttet, (Energinet.dk, 2015) at begrænse kapaciteten af havmølleparken ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW. Undersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten tager udgangspunkt i, at en 50 MW park (5-16 møller) vil optage et areal på ca. 11 km² placeret inden for undersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35 km². Der er udarbejdet et opstillingsmønster for hhv. 3 og 10 MW møller med en samlet kapacitet på 200 MW inden for undersøgelsesområdet, (Ferhat et al, 2014), se Figur 3-2. Det er efterfølgende blevet besluttet, at begrænse kapaciteten af havmølleparken ved Bornholm fra som oprindelig planlagt 200 MW til 50 MW, (Energinet.dk, 2015). Forundersøgelsesområdet udstrækning fastholdes, men vurderingerne af miljøeffekten tager udgangspunkt i, at en 50 MW park vil optage et areal på ca. 11 km² placeret inden for forundersøgelsesområdets samlede disponible areal på ca. 35 km². 7 Figur 3-2. Opstillingsmønstre for henholdsvis 3 MW og 10 MW møller placeret inden for undersøgelsesområde – i alt 200 MW. Bemærk friholdelseszonerne omkring kabler og rør, hvor møller ikke kan opstilles (Energinet.dk, 2015). 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havvindmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante: • Monopælfundament af stål • Gravitationsfundament af beton • Jacketfundament • Bøttefundament 8 For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1. vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper. Men, da det ved jacket-fundamenter ikke er muligt at fiske i mellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af 10 MW møller vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,1-0,2% af det disponible areal på 11 km². Set i forhold til undersøgelsesområdet udgør arealet af fundamenterne kun 0,025-0,05 %. Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 50 MW (16 stk. 3 MW møller, 5 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundment (type og anta)l Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW - Enkelt mølle 1.600 2.100 - Total (50 MW) 25.600 10.500 - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (50 MW) 20.800 13.000 - Enkelt mølle 800 1.700 - Total (50 MW) 12.800 8.500 - Enkelt mølle 1.300 2.600 - Total (50 MW) 20.800 13.000 Monopæl Gravitation Jacket* Bøtte ** *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenterne. Havvindmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. 9 Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde – gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitationsfundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. Anlægsarbejde – Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte ”mudmats” ved bunden af hvert ben. Mudmats er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlerti- 10 digt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse mudmats er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af mudmats afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af ”mudmats” foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament hvor en omvendt bøtte/”spand” trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset – eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder at produktionen bliver ført direkte til land, via 33 kV kabler til en transformatorstation placeret umiddelbart syd for Rønne. Et kabel på 33 kV kan transportere produktionen fra møller med en samlet kapacitet på op til 36 MW, og der vil således være behov for 2 ilandføringskabler. Anvendelse af 60 kV kabler er under overvejelse. Ilandføringskablerne vil blive placeret i en, eller eventuelt i begge de udpegede kabelkorridorer. Hvis de placeres i samme kabelkorridor, vil de blive udlagt med en indbyrdes afstand på ca. 50-100 meter. Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: • Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. 11 • Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. • Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle kabler samt alle strukturer over havbunden at blive fjernet, mens erosionsbeskyttelsen (sten) vil blive efterladt på havbunden. 12 4 4.1 BAGGRUND Metode Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES Subdivision 24 (Vestlige Østersø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet ligger i grænseområdet mellem ICESrektanglerne 38G4 og 39G4, Figur 3-1. 4.1.1 Landingsdata Fangster og landinger fra alle logbogspligtige fiskefartøjer er opgjort pr. ICESrektangel, mens mindre fartøjer, som kun skal udfylde såkaldte farvandserklæringer, kan nøjes med at opgøre deres fangster pr. farvandsområde (eksempelvis Vestlige Østersø - ICES Subdivison 24). I Østersøen har fartøjer med en længde på eller over 8 meter siden 2005 været forpligtet til at føre logbog, tidligere var længdegrænsen 10 meter. I særlige tilfælde er også fartøjer med en længde under 8 meter omfattet af logbogspligten, eksempelvis hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder. Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES Rektangel: Ca. 30x30 sømil, ca. 3.500 km²) sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for havmølleparken ved Bornholm er 45 km²) kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om ”præcise” fangststeder og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene af logbøgerne. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke altid opdateret, hvilket gør at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være behæftet med fejl. Efter som de større fartøjer (≥8/10 m) udfylder logbog, hvori red- 13 skaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant for de mindre fartøjer, som kun står for få procent af det samlede landinger. 4.1.2 VMS- og logbogsdata Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter, har siden 2002 været underlagt et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet – såkaldt VMS registrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med 12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet er der i denne kortlægning af fiskeriet alene anvendt VMS data fra perioden 2005-2013. VMS data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag 2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker. Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, Bilag 2. Fiskeritype Trawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1 – 4,3 knob 0,3 – 3,7 knob 0,3 – 4,3 knob* 0,3 – 3,7 knob * angiver hastighed ved håndtering af redskabet Den relative betydning af forundersøgelsesområdet for de forskellige fiskerityper, kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for hver af disse, henholdsvis i -og uden for forundersøgelsesområdet og i hvert af de berørte ICES Rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den ”mistede” fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr. indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske områder – hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet og at den kun inkludere større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af fiskeriindsatsen og udbyttet. Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativt beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde, inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer (≥8 m efter 2005 og ≥10 meter før 2005), er betydningen af en præcis viden, om de mindre fartøjers fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning. 14 Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse - kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med en vis præcision. Resultaterne heraf fremgår af fiske-rapporten, (Krog & Klaustrup, 2015). 4.1.3 Feltundersøgelse – interviews af fiskere Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden er normalt ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere, primært fra de lokale fiskerihavne på Bornholm. I alt er der gennemført interviews af 5 fiskere, der repræsentere de tre fiskeriformer: Trawl, garn og kroge. Fiskerne er udvalgt ud fra oplysninger fra centrale fiskere på Bornholm, herunder formanden for Bornholms & Christianøs Fiskeriforening. Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne siger kortplotterdata fra det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket. Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer om, hvor der fiskes. Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at præsentere kort fra enkelte fiskere. 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i ressourcegrundlaget (fiskebestandene) som projektet eventuelt afstedkommer, og dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området. Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i fiske-rapporten (Krog & Klaustrup, 2015), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit 6.1. 15 Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle adgangsrestriktioner er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer udøves. 4.2.1 Fiskeressourcen Torsk Torsken er den kommercielt set vigtigste fiskeart i Vestlige Østersø og udgør den absolut vigtigste fangstkomponent i konsumfiskeriet med trawl, garn, kroge og snurrevod. Torskebestanden i vestlige Østersø er biologisk adskilt fra torskebestanden i den østlige Østersø, men især i overgangszonen mellem de to farvande omkring Bornholm, sker der en blanding af de 2 torskestammer. I de senere år ser det ud til at den østlige torskestammes andel af den samlede torskebestand i den vestlige Østersø (ICES underområde 24) har været stigende, (ICES, 2014a). Fiskeriet omkring Bornholm er således afhængigt af tilstanden og udviklingen i begge torskestammer. Som det fremgår af Figur 4-1, har gydebestanden af torsk i ICES omr. 24 (del af vestlige Østersø) igennem de seneste årtier varieret omkring 15.000 tons - med en nuværende størrelse på 10.000 tons. Gydebestanden for hele den vestlige østersøbestand under et, har holdt sig på et relativt stabilt men lavt niveau siden år 2000 (omkring 30.000 tons). Fiskeritrykket har i samme periode ligget over det anbefalede niveau. Rekrutteringen har i de seneste 2 år (2012 og 2013), ligget på et relativt højt niveau men dog fortsat under langtids-gennemsnittet. Gydebestanden i den østlige Østersø nåede omkring 1980 op på et historisk højt niveau, på mere end 300.000 tons, for herefter at falde til det niveau der har været gældende igennem de seneste 10-15 år på omkring 100.000 tons. Det biologiske videngrundlag, for så vidt angår denne bestand, er relativ dårligt. Baseret på CPUE data (fangst pr døgn) vurderes bestanden som nedadgående igennem de senere år, (ICES, 2014a), samtidig med at fiskeritrykket har været lavt. Årsagen til bestandens tilstand tilskrives således primært andre forhold end fiskeriet, herunder hydrologiske forhold (dårlige íltforhold i gydeområderne, ringe indstrømning af saltvand), reduceret fødetilgængelighed m.v. 16 Figur 4-1. Gydebiomassen af torsk i henholdsvis ICES Underområde 24 og østlige Østersø (ICES underområderne 25-32) (ICES, 2014a). En stor del af det danske torskefiskeri Østersøen er koncentreret i de dybere dele af farvandet henholdsvis vest og øst for Bornholm og på begge sider af Rønne Banke, Figur 4-2. Fiskeriet er mest intensivt i 1. og 2. kvartal - i 3. kvartal er der dog også et relativt intensivt fiskeri nordvest for Rønne Banke mens det i 4. kvartal er relativt intensivt syd for banken, (ICES, 2014b). 17 Figur 4-2. VMS data fra det danske trawlfiskeri i Østersøen i 2013 (fartøjer ≥12 m, slæbehastighed: 2-4 knob). Kun data fra fiskeri hvor torskefangsten har udgjort mere end 25%, (ICES, 2014b). 18 Laks Fiskeriet efter laks har undergået store forandringer siden begyndelsen af 1990`erne, både som følge af en række fiskerirestriktioner (forbud mod drivgarnsfiskeri, område- og tidsmæssige begrænsninger m.v.), markedsmæssige restriktioner pga. forhøjede dioxinniveauer, og endelig pga. skader på fangst og redskaber som følge af den voksende bestand af sæler. Lempelser i dioxin restriktionerne, øget markedspris og reducerede muligheder i andet fiskeri har betydet, at laksefiskeriet i de senere år igen har fået en væsentlig betydning især for de mindre fartøjer. Laksen er sammen med torsken målart for fiskeriet med langline/kroge I Østersøen. Fladfisk De vigtigste arter af fladfisk I ICES Underområde 24 er rødspætte og skrubbe – begge bestande har udvist en markant fremgang siden år 2000. I samme periode har fangsterne af begge arter holdt sig på et stabilt, relativt højt niveau, mens fiskeritrykket har været på et lavt niveau, (ICES, 2014a). 4.2.2 Fiskeriets udøvelse De vigtigste fiskeriformer De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, garn og kroge. Fiskeri med snurrevod har en meget begrænset anvendelse omkring Bornholm og fiskeri med not og bomtrawl er ikke tilladt i Østersøen. Trawlfiskeri Karakteristisk for fiskeri med trawl er, at fangstposen spiles ud enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Fiskeri med bomtrawl er som nævnt ikke tilladt i Østersøen. Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn – eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler. De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-3 og Figur 4-4. 19 Figur 4-3. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Trawl - bundkontakt Kæd erup Gummiru p Bobbinsgrej Figur 4-4. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt semipelagiske trawl som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let – dette fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteri- 20 seret ved relativt lange slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over 20-40 km. Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt i vestlige Østersø er 300-500 kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold er det således kun de øverste få centimeter af havbunden som bliver berørt. På de beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet til havmølleparken ved Bornholm, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri berøre havbunden. Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt i vestlige Østersø er 300-500 kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet. Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og trawlets størrelse, men vil i vestlige Østersø typisk være omkring 200 meter. Til sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk være omkring 500 meter. Garnfiskeri Fiskeriet med garn udgør næstefter trawlfiskeriet den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø, som målt i mængde står for en fjerdedel af den samlede landingsmængde, og målt i værdi for mere end en tredjedel af den samlede landingsværdi. Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke, der forankres, Figur 4-5. Hvert garn har typisk en længde på 50-60 meter. Fra hver ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter, som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider. 21 Figur 4-5. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk). Krogfiskeri Fiskeriet med kroge/langline har inden for de senere år fået en større betydning på Bornholm, dels fordi der er udviklet effektive, automatiserede langlineanlæg til mindre fartøjer, og dels fordi det traditionelle fiskeri med drivgarn efter laks er blevet forbudt. Redskabet består af en 3-8 mm tyk hovedline hvor der med 1-3 meters mellemrum er fastgjort såkaldte tavser. De består af en tyndere 30-80 cm lang line monteret med en krog i enden, Figur 4-6. Linefiskeriet efter laks i Østersøen er det endnu ikke lykkedes at automatisere på samme måde som linefiskeriet med torsk som målart. Årsagen er dels at lakselinerne monteres med flåd, og dels at afstanden imellem tavserne skal være meget større end i torskefiskeriet, hvorfor linerne til laksefiskeri ikke kan opbevares i magasiner, som det er muligt at gøre med torskeliner. I Østersøen bruges hovedsagelig sild og tobis som agn. Figur 4-6. Fiskeri med langline, t.v. efter torsk ved bunden og t.h. efter laks som traditionelt fanges oppe i vandet. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). 22 Andre fiskeriformer Andre fiskeriformer med en vis relevans for vestlige Østersø er fiskeri med ruser og snurrevodsfiskeri. Fiskeri med ruser er primært relevant for fritidsfiskeriet og udøves kun helt kystnært og således ikke i forundersøgelsesområdet. Snurrevodsfiskeriet er en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som slæbes over havbunden. En forudsætning for at dette fiskeri kan praktiseres er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Denne fiskeriform kan derfor ikke praktiseres på Rønne Banke Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk. 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart forventes det, at der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på 500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteter og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelser til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området. I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992) vil det ikke være tilladt at opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring alle søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af ustabile bundforhold, være i risiko for at blive ”fanget” af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt 4.4 Worst-case scenario I et ”Worst-case scenario” forudsættes det at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer som har størst mulig påvirkning af fisk og fiskeri. Inden for forundersøgelsesområdet på 45km2, er det ikke muligt at udpege et enkeltområde på 11 km2, som vil have særligt negativ indflydelse på fiskeriet. Vurderingerne omfatter derfor etablering af en 11km2 stor havmøllepark, uanset placering i forundersøgelsesområdet. Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et ”worst-case-scenario”, hvor hele forundersøgelsesområdet og begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år) antages at ville være lukket for fiskeriet. 23 I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. Som et ”worst-case-scenario” antages det, at hele mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og snurrevod) og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne. Set i lyset af at der ikke i andre havmølleparker er udlagt forbud mod fiskeri med garn og kroge, og efter som der ikke i det her omhandlede projekt indgår særlige hensyn som skulle tilsige et behov for at etablere et sådant forbud, indgår forbud mod garn- og krogfiskeri ikke som et worst-case scenario i vurderingsgrundlaget. 4.5 0-alternativet 0-alternativet defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter hvis omfang og betydning der ikke skal tages stilling til her. Fiskeriet og havmiljøet vil i tilfælde af at mølleparken ikke etableres kunne fortsætte som hidtil, idet dog en effekt som følge af klimaændringer (øget havtemperatur) teoretisk set vil kunne forekomme. 4.6 Vurderingsmetode Alle vurderinger af projektets påvirkninger på fiskeriet understøttes af fagligt funderede begrundelser, og der anvendes den samme terminologi i alle vurderinger, Tabel 4-2. Mulige påvirkninger af fiskeriet identificeres og evalueres i tid og rum, og der gennemføres vurderinger af konsekvenserne for fiskeriet i alle faser af havmølleparkens eksistens: Anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Efter som der endnu ikke er truffet beslutning om alle anlægsmæssige forhold, er det valgt at foretage miljøvurderingen ud fra ”worst case” scenarier (se afsnit 4.4). De forskellige grader af påvirkninger, og den valgte terminologi fremgår af, Tabel 4-2. 24 Tabel 4-2. Terminologi anvendt ved vurdering af påvirkning. Påvirk- Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Der forekommer påvirkninger, som har et stort Påvirkning der anses for så alvorlig, at det omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt skal overvejes at ændre projektet eller gen- forekommende eller sandsynlige, og som indebærer en risiko for irreversible skader i nemføre afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning Væsentlig ningsgrad betydeligt omfang. Der forekommer påvirkninger, som enten har Påvirkning af en grad, hvor afværgefor- et relativt stort omfang eller langvarig karakter anstaltninger må overvejes. Påvirkning Neutral / uden påvirkning Påvirkning Mindre Ubetydelig påvirkning og Moderat (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis bevaringsværdig kultur eller natur. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger sandsynligvis ikke vil være nød- ud over helt kortvarige effekter, og som har en vendige. vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer små påvirkninger, som er Påvirkninger der anses for så små, at de ikke lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige er relevante at tage højde for ved implemen- eller uden langtidseffekt og helt uden irrever- tering af projektet. sible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo. Vurderingerne er foretaget med baggrund i en række kriterier, Tabel 4-3. Graden af påvirkning vurderes på baggrund af intensitet af forstyrrelse, vigtighed (f.eks. international interesse), varighed af forstyrrelse samt sandsynlighed for, at forstyrrelsen vil forekomme. Kumulative effekter kan opstå i samspillet med andre udviklinger og anlæg i området og en vurdering heraf vil ske på baggrund af den kombinerede påvirkning fra nærværende projekt og fra andre projekter i det lokale og regionale område. Den kumulative påvirkning vil blive sat i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. 25 Tabel 4-3. Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger. Kriterier Faktor Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser Vigtig i forhold til nationale interesser Vigtig i forhold til regionale interesser Vigtig i forhold til lokale interesser Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning Ubetydelig eller ikke vigtig Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid Midlertidig i > 5 år Midlertidig i 1-5 år Midlertidig i < 1 år Sandsynlighed for at ske Høj (>75 %) Middel (25-75 %) Lav (<25 %) Direkte / indirekte påvirkning Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt effekt af en direkte påvirkning. Kumulativt En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter lokalt eller regionalt. Effekten af havvindmølleparken og søkablerne på fiskebestandene er beskrevet og vurderet ud fra følgende forhold: • Fiskeøkologien i de berørte farvandsområder: Arter, livsstadier, habitatkrav. • Fiskenes reaktion/påvirkelighed over for støj, elektromagnetisme, suspenderet sediment og habitatændringer. Beskrivelsen af de fiskerimæssige konsekvenser af havvindmølleparken og kablerne bygger på en vurdering af følgende forhold: • De kommercielle fiskebestandes tilstand/udvikling, herunder deres reaktion/påvirkelighed af anlæg og drift af havvindmølleparken. • De forskellige fiskeriformers praktiske mulighed for at fiske i et givet område (blokering af vigtige fiskeområder/trawlspor) • De forskellige fiskeriformers lovgivningsmæssige muligheder for, at drive fiskeri i et givet område (fiskeriforbudszoner, adgangsbegrænsninger). 26 5 5.1 EKSISTERENDE FORHOLD Fiskeriet på Rønne Banke/Vestlige Østersø (ICES 38G4/39G4) Som tidligere beskrevet udgør forundersøgelsesområdet for havmølleparken på Rønne Banke kun en ganske lille del (½-1%) af arealet af de 2 fiskeristatistiske ICES-rektanglers areal som undersøgelsesområdet er beliggende indenfor (ICES 38G4/39G4). Det er således ikke umiddelbart muligt, at beskrive fiskeriets omfang og karakter specifikt inden for mølleområdet – fiskeriet her skal ses som en del af fiskeriet i et større geografisk område. Som det vil fremgå af det følgende, er det muligt ved brug af VMS-data samt interviews at gøre beskrivelsen mere områdespecifik. 5.1.1 Fiskefartøjer og havne Som på landsplan har også antallet af fiskefartøjer på Bornholm vist en klar nedadgående tendens igennem de sidste 10 år – fra omkring 150 fartøjer først i 2000-tallet til det nuværende niveau på omkring 80 fartøjer, Figur 5-1. Udover egentlige erhvervsfiskerfartøjer er der også et antal bierhvervs-fiskefartøjer hvis antal ligeledes er reduceret markant i samme periode - fra omkring 30 til nu omkring 20. Denne gruppe består af små fartøjer med relativ ringe aktivitet og deres andel af de samlede landinger udgør derfor kun få procent. Figur 5-1. Udviklingen i antallet af fiskefartøjer (bierhvervs- og erhvervsfiskerfartøjer) i de bornholmske havne (Kilde: NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fiskefartøjerne er fordelt på 14 havne og landingspladser rundt om på Bornholm, Figur 5-2. I 2013 er der dog kun registreret erhvervs-fiskefartøjer i 12 af havnene, hvoraf Nexø er den langt største havn med 34 ud af 86 fartøjer. 27 Figur 5-2. Fiskerihavne på Bornholm og antallet at hjemmehørende fartøjer i 2013, (antallet af fartøjer, erhverv til venstre og bi-erhverv højre), (NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fiskeri med trawl er den vigtigste fiskeriform i den vestlige Østersø og står for 84% af mængden og 75% af værdien af de samlede danske landinger herfra, Figur 5-3. Trawlfiskeriet i vestlige Østersø omfatter følgende 3 vigtige fiskerier: • Fiskeri med demersale og pelagiske trawl efter torsk. • Fiskeri med pelagiske trawl efter konsumsild. • Fiskeri med pelagiske småmaskede trawl efter primært brisling og i mindre omfang tobis til produktion af fiskemel og-olie eller til foderanvendelse. Det er karakteristisk, at trawlfiskeriet er mere dominerende målt i mængde end i værdi, efter som trawlfangsterne omfatter betydelige mængder industrifisk med lav kilopris. 28 De resterende fangster, svarende til 16% i mængde og 25% i værdi, er stort set udelukkende gjort af garn- og krogfartøjer. Figur 5-3. Danske fiskeres landinger fra vestlige Østersø (ICES rektangel 38G4 og 39G4) fordelt på redskabstyper og opgjort i mængde (t.v.) og værdi (t.h.), gennemsnit 2003-2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister). Værdien er beregnet ved anvendelse af månedlige gennemsnitspriser i de pågældende år for landinger fra vestlige Østersø. Mere end 75% af fartøjerne på Bornholm består af fartøjer med en længde på under 15 meter. Større fartøjer består udelukkende af trawlere, mens alle garn- og krogfartøjer er mindre end 12 meter, Tabel 5-1. Tabel 5-1. Antal erhvervsfiskerfartøjer på Bornholm (joller/hjælpefartøjer m.v. ikke medtaget) i henholdsvis 2003 og 2013. Fartøjerne er fordelt på længdegrupper (Kilde: NaturErhvervsstyrelsens fartøjsregister). Fartøjslængde Fartøjstype < 7,99 m 8 - 9,99 m 10 -11,99m 12 -14,99m 15 -23,99m >24m 2003 2013 2003 2013 2003 2013 2003 2013 2003 2013 2003 2013 19 11 32 8 9 5 3 . 1 . . . Garnbåd 5 6 8 4 6 3 . . . . . . Hæktrawler . . . . 2 . 9 7 7 3 1 4 . . . . . 1 2 . 7 6 . . Krogfartøj . 1 . 1 . . . . . . . . Sidetrawler . . . . 1 1 6 3 14 3 . . 24 18 40 13 18 10 20 10 29 12 1 4 Garn/Krogfartøj Kombi.fartøj (hæk/side) I alt Der har igennem de sidste 10 år været en nedgang i det totale antal fartøjer, uanset redskabstype, med aktivitet i vestlige Østersø, Figur 5-4 og Figur 5-5. Næsten 70% af det samlede antal fartøjer med landinger fra de 2 aktuelle ICES-rektangler udgøres af trawlere. Knap to trediedele af fartøjerne er hjemmehørende på Bornholm, specielt skal bemærkes, at en forholdsvis større andel af de aktive bornholmske fartøjer fisker med kroge og garn sammenlignet med ”udenbys” fartøjerne, der næsten udelukkende er trawlere. 29 Figur 5-4. Antal fartøjer fordelt på fiskerityper og hjemhavn med landinger fra ICES-rektangel 38G4 i perioden 2003-2013. Omfatter kun fartøjer over 10 m før 2005, herefter alle fartøjer over 8 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). 30 Figur 5-5. Antal fartøjer fordelt på fiskerityper og hjemhavn med landinger fra ICES-rektangel 39G4 i perioden 2003-2013. Omfatter kun fartøjer over 10 m før 2005, herefter alle fartøjer over 8 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). 5.1.2 Landinger Torsken er den primære målart for fiskeriet i begge de berørte ICES-rektangler, Figur 5-6. Mængdemæssigt er de pelagiske fiskearter sild og brisling de næstvigtigste fiskearter i området. Skrubbe og rødspætte udgør vigtige bifangster i torskefiskeriet. Alle de nævnte arter fanges i markant større mængder i det nordligste af de 2 ICESrektangler (39G4) end i det sydlige område (38G4). Kun tobis fanges i større mængde i det sydlige område. Som det også fremgår af Figur 5-6. fanges omkring to trediedele af torskene, rødspætterne og skrubberne af fartøjer hjemmehørende på Bornholm. Kun bornholmske fartøjer har registreret fangst af laks. Omkring halvdelen af fangstrene af de pelagiske fiskearter (sild, brisling, tobis) gøres derimod af fartøjer der er hjemmehørende i havne uden for Bornholm. 31 Figur 5-6. Danske fiskeres gennemsnitlige årlige landinger (tons) i perioden 2003-2013 fra henholdsvis ICES 38G4 og ICES 39G4. Det skal bemærkes, at opgørelsen kun omfatter logbogspligtige fartøjer (>10 m, fra og med 2005> 8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). Hvis landingerne i de her omhandlede ICES-rektangler sammenlignes med landingerne fra ICES-rektanglerne vest herfor, (Krog & Klaustrup, 2014) kan det konstateres, at ICES 39G4 er det vigtigste område for både torske- og skrubbefiskeriet i den vestlige Østersø. Landingerne af torsk fra ICES 38G4 er kun halvt så store men kan dog, sammenholdt med de øvrige rektangler, karakteriseres som relativt store. Mere end 80% af de samlede fangster af alle arter i de 2 berørte ICES-rektangler gøres med trawl, godt 10% med garn og ca. 5% med kroge, Tabel 5-2. Alle fangster af pelagiske arter (sild, brisling og tobis) gøres med trawl, stort set alle fangster af laks gøres med kroge. 32 Tabel 5-2. Danske fiskeres samlede fangster (tons) i perioden 2003-2013 i de 2 berørte ICESrektangler (38G4 og 39G4) fordelt på redskabstyper. Det skal bemærkes, at opgørelsen kun omfatter logbogspligtige fartøjer (>10 m, fra og med 2005 > 8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). ICES Rektangel Art Torsk Garn redskaber Liner og kroge 979 Trawl 341 8.855 Rødspætte Skrubbe 6 220 0,1 7 0 307 1 49 1 368 7 800 Tobis Torsk Sild 4.012 2.251 14.256 0,1 2 1,3 162 0,2 Rødspætte 678 2 2.275 3 Skrubbe 206 1,5 3.563 1,5 Laks Total 0,3 8.147 10 Tobis Alle 199 6.643 Brisling 39G4 0,5 1.851 Brisling Laks 109 425 Sild 38G4 Øvrige redskaber Vod 5.938 2.979 47.500 321 Logbogspligtige fiskefartøjer har igennem perioden 2003-2013 årligt landet fisk fra de 2 berørte ICES-rektangler til en værdi af ca. 45,7 mio.kr. Torskefangsterne har stået for omkring 83% af den samlede landingsværdi, mens fangsterne af hver af arterne tobis, brisling, laks, skrubbe, sild og rødspætte har udgjort ½-5% heraf, Tabel 5-3. Fartøjer med VMS-pligt (>15 meter) lander hovedparten af de samlede fangster af alle arter på nær laks som overvejende fanges af de mindre krogfartøjer, Tabel 5-3. Særligt markant er det for fartøjer fra havne uden for Bornholm, hvor 84% af fangstene gøres af større fartøjer. 33 3 Tabel 5-3. Gennemsnitlige, årlige landinger (mængde og værdi) fra ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4 gjort af henholdsvis fartøjer hjemmehørende på Bornholm og i andre danske havne inden for perioden 2003-2013 og opdelt på fartøjsstørrelse. Kun logbogspligtige fartøjer (>10m, efter 2005>8 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister). Hjemhavn Fartøjslængde Art Torsk Bornholm Andre havne 8(10) - 15meter Tons pr. år Værdi DKK x 1000 >15 meter Tons pr. år 8(10) – 15 meter Værdi DKK x 1000 Tons pr. år Værdi DKK x 1000 >15 meter Tons pr. år Værdi DKK x 1000 806,65 10821,6 1238,96 17017,3 186,92 2409,3 585,91 17,05 12,5 444,62 423,2 61,55 48,5 385,68 323,8 0,11 0,2 244,31 735,0 2,90 5,8 395,41 1118,8 Skrubbe 47,74 155,3 223,84 709,8 25,20 75,8 84,65 288,5 Rødspætte 59,46 559,7 175,11 1684,1 20,39 182,5 42,44 350,0 Brisling Sild 7671,0 Tobis 0,00 0,0 43,00 52,6 0,00 0,0 30,66 64,2 Laks 22,62 699,0 12,54 306,6 0,13 1,0 0,13 3,3 Sum 953,62 12.248,28 2.382,38 20.928,60 297,08 2.723,00 1.524,88 9.819,56 * Værdien er beregnet ved at gange de artsspecifikke gennemsnitlige månedlige afregningspriser (fra afregningsregisteret) med mængderne registreret i logbøgerne. Ikke-logbogspligtig fartøjer kan nøjes med at opgive i hvilket farvand de fisker – i det aktuelle tilfælde vestlige Østersø (ICES Underområde 24). Efter som de heller ikke er underlagt VMS-pligt er lokaliseringen af deres fiskeriområder således umiddelbart dårligt kendt. Disse fartøjers gennemsnitlige, årlige landinger i perioden 2003-2013 fra vestlige Østersø, Tabel 5-4, udgør kun i størrelsesordenen 5% af værdien af landingerne gjort af de logbogspligtige fartøjer. Værdien af torskelandingerne udgør mere end 90% af den samlede landingsværdi for fartøjerne under 8 meter, Tabel 5-4. 34 Tabel 5-4. Ikke logbogspligtige fartøjers gennemsnitlig årlige landinger (mængde og værdi) fra ICES Underområde 24 (Vestlige Østersø) af de vigtigste arter inden for perioden 2003-2013. Omfatter alene farøjer <10 m, efter 2005< 8 m hjemmehørende dels på Bornholm og dels i andre danske havne. (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister). Havne på Bornholm Art Vægt (tons) Værdi DKK. x 1000 Vægt (tons) Værdi DKK. x 1000 0,2 4,9 0 0,2 12,5 105,5 0,5 5,3 0 0 0,8 2,6 7,6 16 4,6 25,4 Torsk 139,1 1515,6 60,3 821 I alt 159,4 1642 66,2 854,5 Laks Rødspætte Sild Skrubbe 5.1.3 Andre havne Fiskesæsoner Fiskeriets omfang i vestlige Østersø (ICES omr. 24), som inkluderer hele området 38G4 og størstedelen af 39G4, varierer stærkt henover året, Tabel 5-5. De største landinger sker i vinterperioden (oktober – marts), mens der er lavsæson i sommerperioden (april – september). Torsken fanges jævnt igennem året dog med størst fangster i perioden januar-maj, med et dyk i april, hvor fiskeriet er begrænset som følge af en fiskeriregulering, som forbyder større fartøjers fiskeri af torsk og begrænser de mindre fartøjers fiskeri til 5 fiskedage. Fangsten af sild varierer betydeligt hen over året, med størst fangster i årets første måneder samt midt på sommeren. Brislingen fanges overvejende i månederne februar, marts og april. Tobis fanges næsten udelukkende i sommerperioden juniseptember. Fladfiskearterne rødspætte og skrubbe fanges overvejende i vinterperioden oktober-marts. Højsæsonen for laksfiskeriet er januar-marts. 35 Tabel 5-5. Fiskesæsoner for fiskeriet af de vigtigste målarter i ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4 (inddelingen i de 3 sæsoner baseres på danske fartøjers gennemsnitlige månedlige logbogsregistreringer i perioden 2002-2013 kategoriseret som angivet i tabel b). a) Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Torsk Sild Brisling Rødspætte Skrubbe Tobis Laks b) Højsæson Lavsæson ikke sæson Torsk >300 t 100-300 t <100 t Sild >100 t 25-100 t <25 t Brisling >200 t 50-200 t <50 t Rødspætte >20 t 10-20 t <10 t Skrubbe >75 t 20-75 t <20 t Tobis >20 t 10-20 t <10 t Laks >8 t 2-8 t <2 t Baseret på logbogsregistreringer af de månedlige fangster fra de 2 berørte ICESrektangler ses, at de markant største samlede fangster gøres i årets første måneder (januar-april), Figur 5-7. Figur 5-7. Danske fiskeres gennemsnitlige månedlige fangster af alle arter inden for perioden 2003-2013 i ICES kvadraterne 38G4 og 39G4 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). 36 5.1.4 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen Fiskefartøjer med en længde over 15 meter har siden 2005 været satellitovervåget – overvågningen har siden 2012 omfattet fartøjer ned til 12 meter. Disse såkaldte VMS-data kan anvendes til at illustrere de større fiskefartøjers fiskeområder samt til at beregne deres fiskeriindsats. Trawlfiskeriet Trawlfiskeriet er det økonomisk vigtigste fiskeri i vestlige Østersø. VMS registreringerne fra dette fiskeri viser, at fiskeriet er særligt intensivt i afgrænsede områder primært i områder med en vanddybde over 30 meter, Figur 5-8. Der er således en relativ ringe fiskeri-indsats på Rønne Banke, herunder i forundersøgelsesområdet for Bornholm Havmøllepark, hvor bundforholdene (sten, hård ujævn bund) i praksis umuliggør fiskeri med bundslæbende redskaber. Det skal bemærkes, at fiskeri med trawl inden for 3 sømil fra kysten (lavvandslinjen) er underlagt restriktioner, det er således kun tilladt for mindre fartøjer med stormaskede trawl at fiske her. Som det fremgår af Tabel 5-1 har stort set alle registrerede trawlere på Bornholm en længde på over 12 meter. Trawlere fra andre dele af landet som fisker i farvandet omkring Bornholm består også, sejlafstanden taget i betragtning, helt overvejende af fartøjer over 12 meter. Mindre fartøjer er mere afhængige af nærhed til hjemhavn samt af vejr og vind end større fartøjer – det er derfor ikke attraktivt for små fartøjer at fiske i fjerne farvandsområder. På denne baggrund anses den foretagne VMSkortlægning derfor for at være retvisende for det samlede trawlfiskeris udbredelse og intensitet. 37 Figur 5-8. Intensiteten af fiskeriet med trawl i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 20052013 fra fartøjer >15m, dog også alle >12 m i 2012 og 2013. (NaturErhvervstyrelsen). VMS-registreringerne gør det muligt at sæsonopdele fiskerindsatsen, Figur 5-9. Heraf fremgår, at trawlfiskeriet er relativt intensivt igennem hele året men dog med størst intensitet først på året (januar-marts) og mindst i sommerperioden (juliseptember). 38 Figur 5-9. Intensiteten af fiskeriet med trawl pr. kvartal i ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4. Illustreret ved antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013 (NaturErhvervstyrelsen). Garnfiskeriet De større garnfartøjers aktivitet kan ligeledes illustreres ved brug af VMS data. Efter som der kun i de første år med VMS-pligt har været enkelte garnfartøjer >15 meter på Bornholm antages det, at hovedparten af registreringerne hidrører fra garnfartøjer fra andre dele af landet. Kortlægningen kan anvendes som et relativt mål for aktiviteten og til udpegning af vigtige områder for fiskeriet med garn. Det antages, at de mindre garnfartøjer til dels fisker i samme områder, men at deres generelt mere begrænsede aktionsradius gør, at deres fiskeriindsats vil være relativt større i kystnære farvandsområder, herunder på Rønne Banke. Som det fremgår af Figur 5-10 er de større fartøjers fiskeriindsatsen med garn meget ringe på Rønne Banke og stort set ikke forekommende inden for forundersøgelsesområdet. 39 Figur 5-10. Intensiteten af fiskeriet med garn i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil inden for perioden 20052013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). Som for trawlfiskeriet er der en tendens til størst aktivitet med garn er i årets første måneder og mindst i sommerperioden, Figur 5-11. Kun i første halvdel af året er der registreret en, om end meget beskeden, aktivitet af garnfartøjer i forundersøgelsesområdet. 40 Figur 5-11. Intensiteten af fiskeriet med garn opdelt på kvartal i ICES område 24 (ICESrektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil, Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 og 2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). Krogfiskeri og andet fiskeri Det er ikke muligt at illustrere den geografiske udbredelse og fiskeriindsatsen med langline/kroge ved brug af VMS-data efter som stort set alle krogfartøjer på Bornholm igennem hele perioden 2005-2013 har haft en længde på under 12 meter - den eneste undtagelse er en trawler på 19 meter, der periodisk fisker laks med kroge. Her skal således alene præsenteres fiskerindsatsen fra snurrevodsfartøjer og fra ”andre fartøjer” (uspecificerede fangstmetoder), Figur 5-12. Som det fremgår, har der ikke været nogen fiskeriaktivitet i forundersøgelsesområdet. 41 Figur 5-12. Intensiteten af fiskeriet med snurrevod øverst og ”uspecificerede fiskeriformer” nederst i ICES område 24 (ICES-rektanglerne 38G4 og 39G4) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer >15m, >12 m i 2012 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). 42 5.2 5.2.1 Fiskeriet i projektområdet Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at sammenholde antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i - og uden for forundersøgelsesområdet, Tabel 5-6. Det skal understreges, at denne opgørelsesmetode alene omfatter fartøjer over 15 meter (12 meter i 2012 og frem). Ud fra en antagelse om at hovedparten af fartøjerne under 15 meter har samme fiskerimønster som de større fartøjer kan den beregnede procentuelle tilstedeværelse inden for forundersøgelsesområdet ekstrapoleres til at omfatte aktiviteter af samtlige logbogspligtige fartøjer (fartøjer ≥10 m/≥8 m siden 2005). Som det fremgår af Tabel 5-6 er det kun en forsvindende del – størrelsesordenen 0,01% af de større fartøjers fiskeri der foregår inden for forundersøgelsesområdet. Set i forhold til at arealet kun udgør ca. 0,6% af de pågældende ICES-rektanglers samlede areal, Tabel 5-7, må forundersøgelsesområdets relative betydning for de større fartøjer (med VMS registrering) karakteriseres som helt perifer. Tabel 5-6. Fiskeriintensiteten i de berørte ICES-rektangler henholdsvis i - og uden for forundersøgelsesområdet angivet som antal VMS-registreringer for hver enkelt fiskeriform (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). ICES Redskab rektangel Garn Trawl 39G4 Antal VMS punkter Procent af VMS i Uden for forunder- Inden for forunder- I alt i ICES forundersøgelsesomsøgelsesområdet søgelsesområdet rektangel rådet 9.662 0 9.662 0 38G4 8.001 3 8.004 < 0,01 39G4 26.514 13 26.527 < 0,01 38G4 46.466 13 46.479 < 0,01 Vodfiskeri 39G4 192 0 192 0 38G4 369 0 369 0 Øvrigt fiskeri 39G4 792 0 792 < 0,01 38G4 126 0 126 < 0,01 SUM 39G4+38G4 92.122 29 92.151 < 0,01 Tabel 5-7. Forundersøgelsesområdets areal i procent af arealet af de to berørte ICESrektangler. Område 39G4 38G4 Sum Areal forundersøgelsesom2 råde km 23,4 21,6 45 ICES rektangel areal 2 km 3568 3524 7092 43 Procent af forundersøgelsesområde af ICES rektangel 0,7 0,6 0,6 Fartøjer med en længde på 8-12 meter er omfattet af pligten til at føre logbog, men indgår ikke i VMS overvågningen. Denne fartøjsgruppes samlede fangster fra de 2 berørte ICES-rektangler udgør i årene 2012-2013 12,2% af de samlede fangster fra området, Bilag 1. Det er primært fartøjer fra denne gruppe der fisker inden for forundersøgelsesområdet, og som derfor vil blive berørt af mølleprojektet. Fartøjer fra Bornholm med en længde under 12 meter står for omkring 90% af de samlede fangster, gjort af fartøjer inden for denne længdekategori, Tabel 5-8. Tabel 5-8. Sum af fangsterne af de vigtigste arter i 2012-13, fordelt på fartøjslængde mellem 8 og 12 meter, og over 12 meter (NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister). Andre havne Fartøjslængde (m) 8-12 meter Art Tons Torsk 64,62 Bornholm >12 meter Værdi DKK *1000 872,46 Sild Brisling Værdi DKK *1000 1.388,95 18.514,66 528,00 43,00 Tons 781,61 >12 meter Værdi DKK *1000 9849,40 Tons Værdi DKK *1000 3.057,81 39.971,42 1.971,28 1.502,26 4.722,91 112,23 85,00 196,52 Rødspætte 26,38 233,53 155,83 1.000,67 115,44 1005,26 369,23 2.761,55 Skrubbe 13,14 48,93 441,24 1.579,94 28,94 109,11 235,74 829,43 332,30 699,67 1,26 31,73 111,73 3.746,09 Tobis Laks 5.2.2 Tons 8-12 meter 23,50 41,83 25,59 827,48 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer Værdien af landingerne fra ikke-logbogspligtige fartøjer (længde <8 m) udgør mindre end 5% af de større fartøjers landingsværdi, men betydningen af de kystnære farvandsområder, herunder forundersøgelsesområdet, er relativt vigtigere for de mindre end for de større fartøjer. Specifikt i forundersøgelsesområdet foregår der i perioden december-maj et væsentligt fiskeri med langline/kroge med 3-5 fartøjer. Herudover er der 1-2 garnfiskere der periodisk fisker i forundersøgelsesområdets nordøstlige hjørne samt i de 2 kabelkorridorer. VMS-data kan som tidligere nævnt kun give et retvisende og tilstrækkeligt grundlag for en beskrivelse af trawlfiskeriets og de større, primært ”udenbys” snurrevods- og garnfiskeriers udbredelse og intensitet. For de bornholmske garn- og krogfartøjer er det derfor særligt vigtigt på anden vis at få dokumenteret disses aktivitet i og nær forundersøgelsesområdet for den kommende havmøllepark på Bornholm. 44 Der er i den forbindelse fremskaffet udskrifter/fotos fra flere fiskere af deres elektroniske kortlægning af fiskeriområder – herefter kaldet ”plotterdata”. Kortene indeholder oplysninger fra flere fiskere og fra flere år og kan således alene anvendes til at sige noget om de generelle fiskerimønstre og fiskepladser over de seneste ca. 10 år, og ikke om den øjeblikkelige fiskeriaktivitets udbredelse og intensitet. Trawlfiskeriet Der er indhentet plotterdata fra flere mindre trawlere – udskrifterne er stort set ens og der er derfor kun valgt at præsentere en af disse, Figur 5-13. Disse data bekræfter oplysningerne fra VMS-registreringerne, hvoraf det fremgår, at trawlernes hovedaktivitetsområder er henholdsvis nord og syd for Rønne Banke, og at der ikke er nogen aktivitet på selve Rønne Banke, herunder i forundersøgelsesområdet og hen over kabelkorridorerne. Grunden til den manglende aktivitet her er primært den stenede bund, som gør det umuligt/vanskeligt at anvende bundslæbende redskaber. Figur 5-13. Trawl-slæbestreger omkring Rønne Banke. Forundersøgelsesområdet er markeret med rød streg og kablerne til land med blå streg (trawlstreger fra, R219). 45 Garnfiskeriet Plotterdata fra en mindre garnkutter, Figur 5-14, viser at der kun har været placeret garnrækker i det nordøstligste hjørne af forundersøgelsesområdet samt i de 2 kabelkorridorer til land. To-tre lokale fartøjer fisker periodisk med garn i området mellem forundersøgelsesområdet og kysten. Torsk er den primære målart for dette fiskeri, periodisk udgør skrubber og rødspætter bifangst af en vis betydning. Figur 5-14. Garnrækkernes placeringer vest og syd for Bornholm. Forundersøgelsesområdet er markeret med rød streg og kabelkorridorerne med blå streg (data fra R80). Krogfiskeriet Næstefter trawl- og garnfiskeriet er krogfiskeriet efter laks og torsk den vigtigste fiskeriform for fiskerne på Bornholm. Plotterdata fra et af de mindre krogfartøjer, Figur 5-15, dokumenterer at der fiskes med langline/krog inden for forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Krogfiskeriet er dog ikke isoleret til dette område. 46 Den primære fiskesæson for krogfiskeriet efter torsk på Rønne Banke er december – maj. Fiskeriet er stort set ”rent” uden bifangst af andre arter, enkeltfangster af skrubbe, rødspætte og laks kan forekomme. Tre-fem lokale mindre krogfartøjer har Rønne Banke som et vigtigt fiskeområde, et af disse fartøjer fisker udelukkende med kroge, mens de andre kombinerer krogfiskeri med garnfiskeri. Fiskeriet er gået meget tilbage de seneste 2 år – den voksende bestand af sæler tilskrives en del af skylden herfor. Figur 5-15. Placeringen af langliner/krogfiskeri (markeret med grøn streg) inden for forundersøgelsesområdet (markeret med rød streg). Kabelkorridorerne er markeret med blå streg (Data fra R236). 47 6 6.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Effekt på fiskeressourcen I det følgende er der givet en kort beskrivelse af projektets mulige effekter på fiskebestandene - for en nærmere gennemgang heraf henvises til fiske-rapporten, (Krog & Klaustrup, 2015). Etablering af havmølleparker, herunder søkabler og eventuelle transformerstationer, vil medføre sedimentation/habitatændringer, forøgede mængder af suspenderet materiale, støj og elektromagnetisme. Påvirkningernes karaktér og omfang afhænger dels af, hvor og hvordan mølleparken etableres, herunder af antallet og størrelsen af møllerne, samt af fundamenteringen, og dels af ilandføringskablernes placering og type/dimensioner. Den direkte effekt på fisk, kan inddeles i fire kategorier: ændringer af levesteder, fysiologiske effekter, adfærdsændringer og effekter på reproduktion. Indirekte effekter kan forekomme hvor der sker en påvirkning af fødegrundlaget for fisk. Det forhold at projektet er reduceret fra 200 MW til 50 MW har naturligvis en betydning for projektets samlede miljøeffekt og dermed også for vurderingen af effekten på fiskebestandene. Uanset fundamenttype vil etableringen give anledning til undervandsstøj og sedimentspild, som vil kunne have en effekt på fisk. Den største støjpåvirkning vil forekomme ved pælefundering (monopæle), mens sedimentspildet forventes at ville være størst ved etablering af gravitationsfundamenter. Møllernes størrelse – og dermed deres antal og fundamenternes størrelse vil være af betydning for påvirkningens omfang. Støjen i forbindelse med ramning af monopæle vil være meget intens, men kortvarig, og vil kun have en effekt på fisk der opholder sig helt tæt på arbejdsstedet. Projektets relativt ringe omfang kombineret med fiskenes evne til at kunne forflytte sig fra områder med skadelige aktiviteter gør, at effekten vurderes som ubetydelig negativ for fiskebestandene. Sedimentet i området, herunder i kabelkorridorerne, består hovedsageligt af groft sand og grus, som hurtigt vil synke ud/aflejres. Varigheden af perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l, som vil kunne udløse undvigeadfærd hos bl.a. torsk, er beregnet til at blive kortvarig. Der vil ikke forekomme arealer med forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment eller sedimentering uden for forundersøgelsesområdet. Effekten af forøgelsen af suspenderet materiale og sedimentationen vurderes derfor som ubetydelig negativ for fiskebestandene. 48 Fiskeriet i området er koncentreret til forskellige sæsoner i løbet af året. De primære fiskesæsoner ligger i perioden december – maj. En hensynstagen til disse fiskerisæsoner i anlægsarbejdet kan have en betydning for fiskeriet. 6.2 Effekt på fiskeriets udøvelse En forventet lukning af forundersøgelsesområdet samt de 2 kabelkorridorer i den 2årige anlægsperiode vil have en negativ effekt på 5-6 mindre, lokale fartøjers fiskeri med kroge og garn. For 2-3 garnfartøjer vil især den begrænsede adgang til kabelkorridorerne være til gene, mens udelukkelsen fra forundersøgelsesområdet især vil ramme de 3-5 krogfartøjer. Trawlfiskeriet vil ikke blive berørt efter som forundersøgelsesområdet ikke er egnet til denne form for fiskeri pga. sten/klipper. Hertil kommer at fiskeri med trawl nærmere land er underlagt restriktioner mht. fartøjsstørrelse og redskaber. Det skal dog bemærkes at trawlfiskeriet i anlægsfasen indirekte vil kunne påvirkes i form af en længere sejltid/større afstand til fiskepladserne i tilfælde af at havvindmølleparken blokerer den foretrukne sejlrute. Samlet set kan påvirkningen karakteriseres som mindre negativ for langline/krogfiskeriets og garnfiskeriets vedkommende. Effekten på begge fiskerier vil være tidsbegrænset, men relativt langvarig (2 år). Ingen irreversible effekter forventes. 49 7 7.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Effekt på fiskeressourcen I driftsfasen kan havmølleparken, herunder søkablerne, potentielt påvirke fisk gennem støj/vibrationer fra mølletårnene, elektromagnetiske felter omkring kablerne og ved at ændre substratet. I forbindelse med driften af havmølleparken vil der ske en forøgelse af støjniveauet i området. For flere af de fiskearter der er registreret på Rønne Banke forventes støjen fra møllerne at ligge på et for fisk hørbart, men lavt niveau. Støjen vil være langvarig, men meget lokal (inden for 4 meter). Påvirkningen af fisk herfra vurderes derfor at være ubetydelig. Den overordnede vurdering er, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrer et iE-felt og/eller et B-felt, men at effekten på de lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herunder blankål, fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget beskeden. Det elektriske felt omkring de søkabler der forbinder havmøllerne med transformerplatformen vil generere et elektromagnetisk felt som visse fiskearter kan registrere. Effekten heraf vurderes dog generelt som beskeden, dels på grund af det lave niveau og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt ville kunne have en effekt på fisk. Feltets styrke afhænger af den strømmængde kablerne fører. Kablerne fra møllerne vil blive ført ind til en transformerstation i land, og der vil således ikke blive udlagt et HVAC/MVAC-kabel på havbunden, der kan ilandføre mølleparkens samlede strømproduktion. Efter som de interne kabler i mølleparken og videre til land fører en mindre strømmængde end et HVAC-kabel, vil det elektromagnetiske felt og effekten på fiskesamfundet også være mindre. Det vurderes således, at effekten heraf er ubetydelig. Fundamenterne vil udgøre kunstige rev som vil kunne udgøre levesteder for en række fiskearter, herunder torsk. Set i lyset af den yderst beskedne udstrækning disse fundamenter vil have, og det forhold at området i forvejen er domineret af revdannelser og hårdbundsområder, er en effekt på fiskebestandene ikke at forvente. 7.2 Effekt på fiskeriets udøvelse Det forventes at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i mølleparken og i kabelkorridorerne. De 5-6 pt. berørte fartøjer vil således efter anlægsperioden kunne genoptage deres hidtidige fiskeri i området. Fiskeri med bundslæbende redskaber forventes ikke at ville blive tilladt i mølleparken, og muligvis heller ikke hen over kablerne til land, men efter som denne fiskeri- 50 form i praksis alligevel ikke kan praktiseres her, pga. bundforholdene (sten/klipper), vil projektet ikke have nogen effekt på denne fiskeriform. Samlet set vil driften af mølleparken således kun have en marginal effekt på fiskeriet i form af hensyn til møllernes tilstedeværelse ved navigering i området. 51 8 8.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN Effekt på fiskeressourcen Afviklingen af havmølleparken vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse af havbunden, som potentielt vil kunne påvirke fiskesamfundene i området. Påvirkningen vil dog være af væsentlig kortere varighed (størrelsesordenen få timer) end påvirkningen i forbindelse med ramningen af monopæle der forventes at tage op til 6 timer pr. fundament og noget længere inden eventuelle påvirkninger ikke længere er eksisterende. Effekten på fisk i afviklingsfasen vurderes derfor som ubetydelig. 8.2 Effekt på fiskeriets udøvelse Mølleparken forventes at vil have en levealder på 25-30 år, hvorefter den afvikles og møller og kabler fjernes. Erosionsbeskyttelsen efterlades på stedet. Øget skibstrafik i afviklingsperioden samt etablering af midlertidige arbejdszoner med adgangsrestriktioner, kan påføre garn- og krogfiskeriet kortvarige og begrænsede gener. Samlet set vurderes påvirkningen af fiskeriet i afviklingsfasen som ubetydelig negativ. 52 9 KUMULATIVE EFFEKTER Relativt tæt på forundersøgelsesområdet er der flere råstofindvindingsområder samt 3 Natura 2000-områder, Figur 9-1, som potentielt ville kunne være medvirkende til kumulative effekter på fiskeriet i området. Fiskere som i anlægsperioden vil være udelukket fra forundersøgelsesområdet, vil fortsat kunne fiske i hele nærområdet, herunder i råstofindvindingsområderne og Natura-2000-områderne. Der forventes derfor ingen kumulative effekter på fiskeriet, som følge af etableringen af en havmøllepark på Rønne Banke. Figur 9-1. Aktiviteter i nærområdet til forundersøgelsesområdet for havmølleparken på Rønne Banke. 53 10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Det er vurderingen at projektet kun vil have en ubetydelig – eller slet ikke nogen effekt på fiskebestandene, udover kortvarige effekter af mindre betydning i anlægsfasen. På denne baggrund er det ikke fundet nødvendigt at foreslå foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets effekt på fiskebestandene. Nærværende afsnit omhandler derfor alene foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets indvirkning på fiskeriets frie udøvelse. Indledningsvis skal det bemærkes, at det erfaringsvist er konfliktdæmpende, hvis der gennemføres en tidlig og præcis informering af fiskerne om, hvad der skal ske i området - dette gælder både i anlægs, drifts- og afviklingsfasen. Informationen må indeholde oplysninger om tidspunkt og omfang af alle aktiviteter herunder opmåling, udlægning af kabler, sikkerhedszoner, større reparationer/vedligeholdelsesarbejder m.v. Hvorledes den bedst mulige informering af fiskerne skal ske må i givet fald aftales nærmere med fiskeriets organisationer. I henhold til den valgte vurderingsmetode (se afsnit 4.6) må afværgeforanstaltninger overvejes i tilfælde af, at der forventes effekter som vurderes som moderat eller væsentligt negative, hvilket ikke er tilfældet i nærværende projekt. Dette udelukker ikke at det kan være hensigtsmæssigt at overveje, om også mindre negative effekter, som det her er tilfælde for garn-krogfiskeriet i anlægsperioden, kan reduceres ved at tillade en begrænset adgang til forundersøgelsesområdet, hvor fiskeri- og anlægsaktiviteter koordineres. En etapevis opbygning af mølleparken, hvor fortsat fiskeri vil være tilladt i de dele af forundersøgelsesområdet/kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder, vil reducere påvirkningen af især krogfiskeriet. Det forudsættes, at fiskeri med garn og langline/kroge i driftsfasen vil blive tilladt i havmølleparken og i kabelkorridorerne. Der forventes således ingen effekt på fiskeriets udøvelse i driftsperioden og der er derfor ikke behov for afværgeforanstaltninger. 54 11 OVERVÅGNING Effekten fra havmølleparken på krog- og garnfiskeriet på Rønne Banke er vurderet at være mindre. Det vurderes derfor ikke nødvendigt med overvågning. Ønskes en overvågning af fiskeriet i havmølleområdet kan dette kun foretages via interviews af de berørte fiskere, da fiskeriet på Rønne Banke hovedsageligt udgøres af mindre krog- og garnfastøjer, alle under 12 meter og altså ikke VMS pligtige. 55 12 EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER Det faglige grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser er blevet væsentligt forbedret igennem de seneste år – primært pga. udbredt anvendelse af geografiske informationssystemer (VMS), som dog ikke omfatter de mindre fiskefartøjer (< 12 meter), og indførelsen af logbogspligt for fartøjer ned til 8 meter. Der er således fortsat en relativ upræcis viden om, hvor de mindre fartøjer henter sine fangster. 56 13 SAMMENFATTENDE VURDERING Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med anlæg og afvikling af selve havmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til fiskerapporten, (Krog & Klaustrup, 2015). Vurderingen af projektets effekt på fiskeriets udøvelse fremgår af Tabel 13-1. Kun fiskeriet med langline/kroge og med garn, vil kunne opleve mindre negative effekter ved en udelukkelse fra forundersøgelsesområdet og kabelkorridorerne i den 2-årige anlægsperiode. Der foregår ikke fiskeri med trawl i forundersøgelsesområdet eller hen over kabelkorridorerne, hvorfor denne fiskeriform ikke vil opleve negative konsekvenser som følge af projektet. Det forventes at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og langline/kroge i mølleparken og i kabelkorridorerne. De pt. 5-6 berørte fartøjer, vil således kunne opretholde deres hidtidige fiskeri i området i driftsperioden. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser for mindre krog- og garnfartøjer vurderes derfor som ubetydeligt negative. Tabel 13-1. Sammenfattende vurdering af mølleprojektets effekt på fiskeriets udøvelse. Emne Trawl Garn Langline/kroge Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Påvirkning Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Fiskeriet på Rønne Banke/forundersøgelsesområdet vil, selv om havmølleparken ikke realiseres, undergå forandringer som følge af bestandsfluktuationer, fiskerireguleringer m.v. Som tidligere beskrevet vil der kun i anlægsfasen kunne forekomme en negativ påvirkning af fiskeriet, som derfor, i tilfælde af at projektet ikke realiseres, vil kunne undgås. 57 14 REFERENCER COWI. (2014). Bornholm offshore windfarm, Sediments and water quality Background report for EIA-study (prelimirary draft). Energinet.dk. Energinet.dk. (2015). Technical Project Description for Offshore Wind Farms (200MW). Offshore Wind Farms at Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet and Bornholm. Appendix 6: Bornholm Offshore Wind Farm - Technical description, Offshore. Ferhat et al, B. O. (2014). Wind farm layouts for Bornholm. DTU Wind Energy Report-1-023 (EN). ICES. (2014a). ICES Advice 2014, Book 8. ICES. ICES. (2014b). ICES WGBFAS 2014. ICES. Krog, C., & Klaustrup, M. (2014). Forundersøgelse og udarbejdelse af VVMredegørelse for Kriegers Flak Havvindmøllepark. Fredericia: Energinet.dk. Krog, C., & Klaustrup, M. (2015). Fisk - Forundersøgelse og udarbejdelse af VVMredegørelse for Bornholm Kystnære Havvindmøllepark. Niras: Energinet. Søfartsstyrelsen. (27. 11 1992). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=65117. Hentede 22. 07 2014 fra www.retsinformation.dk. www.fiskerforum.dk. (u.d.). www.fiskerforum.dk. 58 15 BILAG Bilag 1. Samlede fangster i 2012-2013. Hjemhavn Andre havne Fartøjelængde Art >12 meter Tons Bornholm Værdi DKK *1000 Aborre 8 - 12meter Værdi DKK Tons *1000 ,00 ,01 >12 meter Tons ,38 Værdi DKK *1000 5,02 ,02 1,32 85,00 196,52 ,05 3,20 Alm. Reje Blanke Ål Brisling ,02 43,00 Havørred ,00 Ising ,02 1,01 ,68 4,21 ,08 Hornfisk Hvilling 1,13 112,23 Gule Ål 29,01 218,85 ,14 ,88 1,21 8,33 ,02 ,11 Jomfruhummer 1,26 31,73 Makrel ,01 ,09 ,22 4,65 20,57 156,72 ,42 3,12 ,02 1,35 ,21 15,88 ,06 ,66 3.746,09 Kuller Laks 8 - 12meter Værdi DKK Tons *1000 ,24 3,18 25,59 827,48 111,73 Mørksej ,00 ,06 1,41 47,28 ,25 7,97 2,00 68,45 1,22 40,47 Rødspætte 155,83 1.000,67 26,38 233,53 369,23 2.761,55 115,44 1.005,26 Sild 528,00 1.971,28 1.502,26 4.722,91 Skrubbe 441,24 1.579,94 235,74 829,43 28,94 109,11 Tobis 332,30 699,67 23,50 41,83 Torsk 1.388,9 5 18.514,66 3.057,81 3.9971,42 781,61 9.849,40 ,03 2,57 Pighvarre Tunge Uspecificeret Art Sum 13,14 48,93 64,62 872,46 ,00 ,06 3,64 187,08 ,01 ,05 ,83 16,74 1,17 75,23 2.925,8 4 24.371,8 105,28 1.170,45 5.323,00 49.603,93 1.041, 28 14.855,68 59 Bilag 2. Histogrammer til udvælgelse af hastighedsintervaller, hvor der fiskes. 60 Bilag 3. Liste over fiskere der er blevet interviewede. David Brozek, R31 Rønne Allan Håkonsson, R80 Rønne. Jesper Lauwersen, R235 Øster Sømarken Peder Poulsen, R219 Nexø Ivar Jensen, R278 Rønne 61
© Copyright 2024