Fiskeri - Naturstyrelsen
Energinet.dk April 2015 VESTERHAV NORD HAVMØLLEPARK VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fiskeri PROJEKT Vesterhav Nord Havmøllepark VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215207814 Version 1 Projekt nr.P024 Dokument nr. P024_02 Version 1 Udarbejdet af CK og MK Kontrolleret af ISA Godkendt af RHO NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 8732 3232 Åboulevarden 80 Postboks 615 Tilsluttet FRI www.niras.dk F: +45 8732 3200 E: [email protected] 8000 Aarhus C INDHOLD 1 Sammenfatning ...................................................................................... 1 Projektområdet.................................................................................................. 1 Beskrivelse af fiskeriet....................................................................................... 1 Vurdering af effekt på fiskeriet ........................................................................... 2 Kumulative effekter ........................................................................................... 3 Sammenfattende vurdering ............................................................................... 3 2 Indledning............................................................................................... 4 3 3.1 3.2 Projektbeskrivelse.................................................................................. 5 Forundersøgelsesområdet ...................................................................... 5 3.1.1 Topografi og sediment ............................................................. 6 3.1.2 Hydrografi ................................................................................ 8 Anlæg på havet....................................................................................... 9 3.2.1 Havmølleparkens layout........................................................... 9 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse............................................10 3.2.3 Kabler.....................................................................................13 3.2.4 Afvikling af havmølleparken.....................................................13 4 Baggrund.............................................................................................. 14 4.1 4.3 4.4 4.5 4.6 Metode...................................................................................................14 4.1.1 Landingsdata ..........................................................................14 4.1.2 VMS- og logbogsdata..............................................................15 4.1.3 Feltundersøgelse – interviews af fiskere..................................16 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet ............................................16 4.2.1 Fiskeressourcen .....................................................................17 4.2.2 Fiskeriets udøvelse .................................................................20 Restriktioner over for fiskeri og sejlads ...................................................24 Worst-case scenario...............................................................................25 0-alternativet ..........................................................................................25 Vurderingsmetode..................................................................................25 5 Eksisterende forhold............................................................................ 28 5.1 Fiskeriet i Vesterhavet (Nordsøen – ICES IVb, rektangel 42F8) ..............28 5.1.1 Fiskefartøjer og havne ............................................................28 5.1.2 Landinger................................................................................32 5.1.3 Fiskesæsoner .........................................................................37 5.1.4 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen ...................................38 Fiskeriet i projektområdet .......................................................................46 5.2.1 Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer ..46 5.2.2 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer.48 5.2.3 Fiskeriet i forundersøgelsesområdet baseret på plotter-data....49 4.2 5.2 www.niras.dk 6 Vurdering af påvirkningerne i anlægsfasen........................................ 51 6.1 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................51 Energinet.dk: Vesterhav Nord Havmøllepark INDHOLD www.niras.dk 6.2 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................51 7 Vurdering af påvirkningerne i driftsfasen ........................................... 53 7.1 7.2 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................53 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................53 8 8.1 8.2 Vurdering af påvirkningerne i afviklingsfasen .................................... 55 Effekt på fiskeressourcen .......................................................................55 Effekt på fiskeriets udøvelse...................................................................55 9 Kumulative effekter .............................................................................. 56 10 Afværgeforanstaltninger...................................................................... 59 11 Eventuelle manglende oplysninger..................................................... 60 12 Sammenfattende vurdering ................................................................. 61 13 Referencer ............................................................................................ 62 14 Bilag...................................................................................................... 64 Energinet.dk: Vesterhav Nord Havmøllepark 1 SAMMENFATNING Den 22. marts 2012 vedtog et bredt politisk flertal i Folketinget etableringen af 6 nye kystnære havmølleparker med en samlet produktion på 450 MW. En af disse mølleparker skal etableres i Vesterhavet syd for Thyborøn (”Vesterhav Nord”). Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af fiskeriet i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord havmølleparken, inklusiv kabelkorridorerne til land, samt en vurdering af projektets effekt på fiskeriets udøvelse. Fiskeriet vil naturligvis også blive påvirket af en eventuel effekt på fiskebestandene – denne effekt er medtaget i den endelige vurdering. For en nærmere gennemgang heraf henvises til fiske-rapporten (Krog & Klaustrup, 2015a). Projektområdet Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleparken ligger i en afstand af 4-8 km fra kysten mellem Bovbjerg og Thyborøn. Forundersøgelsesområdet har et areal på ca. 58,5 km2. Vanddybden i forundersøgelsesområdet er relativt ensartet varierende fra 20 til 25 meter, dog med vanddybder ned til knap 18 meter i områdets nordøstlige del. Projektet omfatter desuden to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra forundersøgelsesområdets østlige afgrænsning, henholdsvis fra den centrale og sydlige del til en transformatorstation på land nord for Bovbjerg. Beskrivelse af fiskeriet Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker, og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger samt VMS-data er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Forundersøgelsesområdet ligger i det fiskeristatistiske område benævnt ICES 42F8. Efter som forundersøgelsesområdet kun udgør ca. 6,9% af dette rektangels vandareal i Vesterhavet, og ca. 3,7% af ICES 42F8 samlede vandareal, kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i forundersøgelsesområdet. Ved at kombinere VMS- og logbogsdata, suppleret med interviews og indhentning af data fra fiskerne, er det forsøgt at gøre fiskeribeskrivelsen mere præcis. Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper, kan beskrives ved at opgøre antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i, og uden for forundersøgelsesområdet. VMS data dokumenterer, at der kun foregår meget lidt fiskeri med større fiskefartøjer (≥12 m fra 2012 og ≥15 m fra 2005) i forundersøgelsesområdet, og at områdets betydning for fiskeriet under et må betegnes som under middel - dog er betydningen for garnfiskeriet noget større end for de øvrige fiskerier, men dog fortsat en smule 1 under middel betydning. Området umiddelbart vest for forundersøgelsesområdet, samt området imellem forundersøgelsesområdets nordlige del og kysten, er derimod vigtige fiskeområder for både trawl- og garnfiskeriet. Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme, i forbindelse med etablering og afvikling af selve havmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten: Vesterhav Nord Havmøllepark, VVM-redegørelse - baggrundsrapport Fisk og fiskesamfund (Krog & Klaustrup, 2015a). Torsk, sild, rødspætte og tunge er særligt vigtige arter for fiskeriet i området. Den primære fiskesæson er november-december for torsk, men ellers er det i perioden marts-juli, at fiskeriet efter de fleste andre arter har højsæson. Vurdering af effekt på fiskeriet Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden, er der valgt et ”worst-case-scenarie”, hvor hele forundersøgelsesområdet anvendes til opsætning af møller, og hvor også de to kabelkorridorer i ”worst case” vil være lukket for fiskeriet i hele anlægsperioden (1½-2 år). Som udgangspunkt antages det, at forbuddet mod anvendelse af bundslæbende redskaber henover kabler, uanset om de er spulet ned i havbunden eller ej, vil blive opretholdt i driftsperioden. I selve havmølleparken forventes det, at fiskeri med garn vil være tilladt i driftsperioden, hvorimod fiskeri med trawl og bomtrawl ikke vil blive tilladt. Der fiskes stort set ikke med bomtrawl i forundersøgelsesområdet, og effekten herpå vurderes derfor som ubetydelig. Omfanget af trawlfiskeriet i området er begrænset, og effekten vurderes derfor som mindre negativ. Derimod vurderes effekten på trawl- og bomtrawlfiskeriet, som følge af etableringen af de 2 kabelkorridorer, som en moderat negativ effekt, hvilket i henhold til den valgte metodik indebærer, at afhjælpende foranstaltninger må overvejes. Problemerne kan reduceres, og eventuelt elimineres, ved at tillade fiskeri med bundslæbende redskaber igennem kabelkorridorerne, og/eller ved at flytte det nordligste af ilandføringskablerne 2-3 km længere mod syd. Ved denne foranstaltning/ændring reduceres effekten fra kablerne på bomtrawl- og trawlfiskeriet til at være mindre negativ. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner som anlægsfasen. De fiskerimæssige konsekvenser vurderes derfor som ubetydelig negative for garn og bomtrawlfiskeriet, men som mindre negativ for trawlfiskeriet, idet det antages, at de efterladte erosionsbeskyttelser, og eventuelt også ændringer i bundforholdene i øvrigt, vil kunne være til gene for anvendelsen af bundslæbende redskaber. 2 Kumulative effekter Gennemførelsen af sandvinding i store områder vest for forundersøgelsesområdet, kystfordring langs med kysten øst for mølleparken, samt tilstedeværelsen af 2 nærtliggende Natura 2000-områder, kan sammen med fiskerirestriktionerne i havmølleparken og kabelkorridorerne betyde, at de fiskerimæssige operationer, primært med trawl og garn, besværliggøres og fiskeriet eventuelt gøres urentabelt i det samlede relativt store område. Det skal bemærkes, at vurderingen blandt andet afhænger af, om der i givet fald, og i hvilket omfang, der vil blive indført restriktioner overfor fiskeriet i Natura 2000-områderne. Sammenfattende vurdering Den samlede effekt af Vesterhav Nord havmølleparken på de forskellige fiskeriformer kan mest hensigtsmæssigt deles op i A. Effekter som følge af kabelkorridorerne og B. Effekter som følge af selve mølleparken, Tabel 1-1 Tabel 1-1. Sammenfattende tabel over vurderingerne på effekten på fiskeriet ved etablering af Vesterhav Nord Havmølleparken. A. Kabelkorridorerne: Emne Trawl Bomtrawl Garn Snurrvod Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Påvirkning Moderat Moderat Ubetydelig Moderat Moderat Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Påvirkning Mindre Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig B. Havmølleparken: Emne Trawl Bomtrawl Garn Snurrvod 3 2 INDLEDNING Den 22. marts 2012 indgik et bredt politisk flertal i Folketinget en energipolitisk aftale for perioden 2012 - 2020. Som et led i opfyldelsen af energiaftalen og omstillingen til en grøn energiforsyning, skal der inden 2020 opstilles 450 MW kystnære havmølleparker i Danmark. Den 28.november 2012 udpegede regeringen og forligskredsen 6 områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres forundersøgelser og udbud for i alt 450 MW produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. Med pålæg fra Energistyrelsen den 29. januar 2013 skal Energinet.dk varetage og kontrahere udarbejdelse af baggrundsrapporter, konsekvensvurderinger, VVM-redegørelser, tilhørende plandokumenter samt udkast til miljørapport for de seks udpegede områder. Arbejdet vil omfatte vurderinger af anlæg og installationer såvel på søterritoriet som på land. De nævnte opgaver blev sendt i udbud opdelt i 2 pakker: Pakke 1: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Bornholm. Pakke 2: Sæby, Sejerø Bugt og Smålandsfarvandet. NIRAS A/S er tildelt opgaven med pakke 1. BioApp og Krog Consult Aps er kontraheret som underleverandører for så vidt angår fisk og fiskeri. Nærværende rapport omhandler fiskeriet i Vesterhav Nord Havmøllepark. 4 3 PROJEKTBESKRIVELSE Projektet er beskrevet med baggrund i den overordnede projektbeskrivelse (Energinet.dk, 2015), samt i layouts for møllernes placering i Vesterhav Nord Havmøllepark (Bingöl, et al, 2014). Der er udpeget et forundersøgelsesområde for en produktion på op til 200MW. I nærværende projektbeskrivelse fokuseres primært på forhold, der har betydning for fiskeri og fiskesamfund. 3.1 Forundersøgelsesområdet Forundersøgelsesområdet for havmølleparken Vesterhav Nord er placeret i Nordsøen 4-8 km fra kysten mellem Bovbjerg og Thyborøn, Figur 3-1, og afgrænses mod vest af områder udlagt til råstofindvinding. Undersøgelsesområdet udgør ca. 58,5 km². I forundersøgelsesområdet indgår to 500 meter brede kabelkorridorer. Kablerne går fra områdets henholdsvis centrale og sydlige del, til en transformatorstation på land nord for Bovbjerg. Forundersøgelsesområdet ligger i det fiskeristatistiske område ICES 42F8, der ud over den kystnære del af Vesterhavet, også omfatter en stor del af den vestlige del af Limfjorden Figur 3-1. Figur 3-1. Placeringen af forundersøgelsesområdet for havmølleprojektet ”Vesterhav Nord” samt 2 alternative kabelkorridorer. Den fiskeristatistisk inddeling af området er markeret med stiplede linjer (angiver grænserne for de såkaldte ICES-rektangler). 5 3.1.1 Topografi og sediment Vanddybden i forundersøgelsesområdet er relativt ensartet varierende fra 20 til 25 meter, dog med vanddybder ned til knap 18 meter i områdets nordøstlige del. Havbunden i området er karakteriseret ved overvejende at bestå af sand og grus, stedvis – især i den nordlige og østlige del - med stor forekomst af sten. Der er kun mindre områder, hvor sedimentet indeholder mere finkornet materiale (silt). Særlig bemærkelsesværdig er forsænkningen i områdets nordvestlige del som er omkring 1 km bred og 4-5 meter dybere end det omkringliggende område Figur 3-2. Strømmen i forsænkningen/”kanalen” er tilsyneladende så stærk, at der kun sker en begrænset sedimentering af fint materiale heri (COWI, 2014). 6 Figur 3-2. Havbundens struktur i forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmøllepark, (COWI, 2014). 7 I kabelkorridorerne mellem forundersøgelsesområdet og land består sedimentet overvejende af sand, men der forekommer også partier med siltblandet sand. Flere områder har indslag af sten, især centralt i den sydlige kabelkorridor. 3.1.2 Hydrografi Der er en halv meters forskel på middelvandstanden ved Thyborøn nær mølleområdet ”Vesterhav Nord” ved henholdsvis lav- og højvande. Ved storme fra sydvest og nordvest kan vandstanden nå et niveau på 1,5 meter over middelvandstanden, mens storme fra nordøst og sydøst kan resultere i vandstande på 1,2 meter under dansk middelvandstand, (COWI, 2014). Vandstrømmen i Vesterhavet domineres af stærke bølge- og tidevands inducerede vandstrømme parallelt med den jyske vestkyst. Den resulterende strømretning bestemmes dels af den bølgegenererede, overvejende sydgående strøm og dels af den nordgående jyske kyststrøm. I projektområdet er der skiftvis nord- og sydgående vandstrømme med hastigheder på strømhastigheder på 0,3-0,6 m/s, mens hastighederne nærmere land (mindre end 3-4 meters vanddybde) er en faktor 10 større som følge af bølgepåvirkningen. Kystzonen langs den jyske vestkyst er et meget dynamisk miljø, hvor sedimenttransporten styres af kraftige tidevands- og bølgeinducerede vandstrømme. I litoralzonen ud til 67 meters vanddybde, dannes der som følge af bølgepåvirkningen sandbanker (revler) parallelt med kystlinjen. Netto-sedimenttransporten er sydgående syd for Bovbjerg, men nordgående nord herfor. På større vanddybder – 15-28 meter – er miljøet langt mindre dynamisk, og sedimenttransporten her følger overvejende den nordgående kyststrøm. Koncentrationen af suspenderet sediment afhænger af årstid og af bølgepåvirkning. I perioder med rolige vindforhold – primært om sommeren - er det målt/beregnet, at den gennemsnitlige koncentration af suspenderet sediment i forundersøgelsesområdet er på 2,9 mg/l (2,1-4,6 mg/l). Beregningerne af den gennemsnitlige overfladesedimentkoncentration i vinterhalvåret, er beregnet til at ligge på omkring 5 mg/l. Lagdelingen af vandmasserne i projektområdet er langt svagere, end i de indre danske farvande og generelt af ringe miljømæssig betydning. Saliniteten i Vesterhavet variere kun meget lidt, og er målt til at ligge mellem 31-34 promille ved bunden. Iltforholdene er gode året igennem og der er ingen tegn til lagdeling – det laveste iltindhold ses i august, men når ikke et så lavt niveau, at en effekt på fisk er at forvente (under 4 mg 02/l). 8 3.2 3.2.1 Anlæg på havet Havmølleparkens layout Der er udarbejdet et opstillingsmønster for 2 scenarier med henholdsvis 3MW og 10 MW (Bingöl, et al, 2014), Figur 3-3. Figur 3-3. Opstillingsmønstre for to forskellige møllestørrelser - henholdsvis 3 MW (t.v.) og 10 MW (t.h.). (Bingöl, et al, 2014). 9 3.2.2 Mølletype og erosionsbeskyttelse Havmøllerne installeres på fundamenter, som står fast på havbunden og som omgives af erosionsbeskyttelse bestående af sten, beton eller andet. Fire fundamenttyper er relevante, (COWI, 2014). • • • • Stål monopil Monopælfundament af stål Gravitationsfundament af beton Jacketfundament Bøttefundament Gravitations fundament Jacket fundament Bøttefundament Figur 3-4. De forskellige fundamenttyper som er under overvejelse (E.ON Energy in (COWI, 2014). For fiskeriet og fiskebestandene er forhold som størrelsen af det areal som beslaglægges samt anlægsarbejdernes omfang og karaktér af betydning for vurderingen af projektets effekt. Som det fremgår af Tabel 3-1, vil jacket-fundamenter optage mindre areal (direkte beslaglæggelse af havbunden), end de øvrige fundamenttyper, men da det ved jacketfundamenter ikke er muligt at fiske imellem funderingspælene, vil arealbeslaglæggelsen i forhold til fiskeriet være mindst ved monopæle. Ved anvendelse af 10 MW møller, vil den samlede arealbeslaglæggelse kun være ca. halv så stor som ved anvendelse af 3 MW møller. Det samlede areal af møllefundamenterne, afhængigt af mølletype, udgør 0,10,2% af det disponible areal på ca. 58,5 km². 10 Tabel 3-1. Fundamenttyper og arealet af den havbund de vil lægge beslag på, dels som enkeltmøller og dels ved installering af i alt 200 MW (66 stk. 3 MW møller, 20 stk. 10 MW møller), (Energinet.dk, 2015). Fundament (type og anta) Monopæl - Enkelt mølle - Total (200 MW) Gravitation - Enkelt mølle - Total (200 MW) Jacket* - Enkelt mølle - Total (200 MW) Bøtte ** - Enkelt mølle - Total (200 MW) Areal af fundament (m²) 3 MW 10 MW 1.600 105.600 2.100 42.000 1.300 85.800 2.600 52.000 800 52.800 1.700 34.000 1.300 85.800 2.600 52.000 *Det for fiskeriet beslaglagte areal forventes at være noget større end fundamentets areal, da det ikke vil være muligt at fiske mellem de enkelte pæle i konstruktionen. **Design af bøttefundamenter er fortsat under udvikling - her antages fundamenterne at have samme omfang som gravitationsfundamenter. Havmøllerne vil sandsynligvis blive installeret ved brug af kraner. Et antal støttefartøjer med teknisk udstyr og mandskab vil også være nødvendige. Det forventes, at der vil blive installeret en mølle hver - eller hver anden dag. Det vil blive planlagt at arbejde 24 timer pr. dag med belysning af arbejdsfartøjerne om natten og besætningen indkvarteret ombord. Installationen er afhængig af vejret, så installationstiden kan forlænges i tilfælde af ustabile vejrforhold. Anlægsarbejde - monopælfundamenter Det forventes ikke, at installation af monopæle kræver meget forarbejde, men fjernelse af forhindringer, som f.eks. større sten på havbunden kan være nødvendig. Der kan udlægges et filterlag før pæleramningen, og efter installation af monopælen kan et andet lag erosionsbeskyttelse lægges oven på filterlaget. Erosionsbeskyttelse af nærliggende kabler kan også være nødvendig. Anlæg af monopæle vil foregå fra enten et jack-up-fartøj eller fra et flydende fartøj, der er udstyret med en-to kraner og rammeudstyr. Andet udstyr, herunder boreudstyr, kan blive anvendt, hvis nedramningen viser sig at være vanskelig. Derudover vil det være nødvendigt med flere hjælpe-fartøjer, bl.a. jack-up-fartøj, støttefartøj, slæbebåd, sikkerhedsfartøj og et fartøj til mandskabsoverførsel. Nedramning af hver enkelt monopæl vil typisk tage 4 til 6 timer. Et skøn er, at installation af en monopæl og fastgørelse af overgangsstykket med injektionsmørtel under gunstige forhold kan gøres på ca. et døgn. Nedramning af en monopæl, vil kræve omkring 200 slag pr. meter monopæl. Da en monopæl kan være omkring 35 meter lang, vil det kræve 11 omkring 7.000 slag, at få pælen ned i havbunden. Fordelt over de 6 timers ramningsaktivitet, giver dette cirka 20 slag pr. minut. Anlægsarbejde – gravitationsfundamenter Et gravitationsfundament er en betonstruktur, der hviler på havbunden ved hjælp af tyngdekraften. Inden et gravitationsfundamentet placeres på havbunden, fjernes det øverste lag sediment og erstattes med sten for at sikre en stabil understøttelse af betonfundamentet, en såkaldt skærvepude. Dybden af udgravningen og størrelsen af skærvepuden afhænger af fundamentets design. Til slut beskyttes gravitationsfundamenterne (og måske nærliggende kabler) mod erosion med et filter lag og armeringssten. En afgravning med en gennemsnitsdybde på 2 m vil kunne udføres på omkring tre dage pr. fundament. Det vil tage yderligere ca. tre dage at genfylde med sten. Gravearbejdet vil typisk foregå med en gravemaskine installeret ombord på en pram. Det afgravede materiale vil blive lastet på splitpramme. Afgravning til ét gravitations-fundament forventes at producere mellem 5 og 10 pramlastninger der forventes klappet på klapplads. Anlægsarbejde – Jacket-fundamenter Jacket-fundamenter er tre- eller firbenede gitter-stålkonstruktioner med en form som et firkantet tårn. Jacketstrukturen støttes af pæle i hvert hjørne af konstruktionen. Ved installation monteres jackets med såkaldte ”mudmats” ved bunden af hvert ben. ”Mudmats” er store konstruktioner, som normalt er lavet af stål. De anvendes midlertidigt for at forebygge, at jacket-fundamentet synker ned i blødt sediment. Den funktionelle levetid af disse ”mudmats” er begrænset, da de i det væsentlige er overflødige efter installation af funderingspælene. Størrelsen af ”mudmats” afhænger af vægten af jackets, havbundens bæreevne samt lokale bølge- og strømforhold samt miljøforhold. Pæleramning og placering af ”mudmats” foregår normalt vha. et jack-up-fartøj. Erosionsbeskyttelse af funderingspæle og kabler afhænger af bundforholdene. På sandbund er erosionsbeskyttelse nødvendig for at forebygge, at konstruktionen undermineres. Erosionsbeskyttelse består af naturlige sorterede sten eller sprængt klippe. Anlægsarbejde - bøttefundament Et bøttefundament er i princippet en kombination af et gravitations- og monopælfundament, hvor en omvendt bøtte/”spand” trykkes eller spules ned i havbunden. I den tekniske projektbeskrivelse antages det, at diameteren af bøttefundamentet vil være den samme som for gravitationsfundamenter. 12 Bøttefundamenterne kan bugseres direkte til anlægsområdet af to slæbebåde, og placeres af en kran på en jack-up. Fundamenterne kan også installeres på jack-up direkte på havnen og transporteres af slæbebåde til anlægsområdet. Installation af bøttefundamenter kræver ikke forudgående klargøring af stedet. Derudover er der kun et begrænset – eller ikke noget behov for at anvende erosionsbeskyttelse på bøttefundamenter. 3.2.3 Kabler Den kystnære placering af havmølleparken betyder, at produktionen vil blive ført direkte til land mellem Bovbjerg og Harboøre. Hvis det besluttes at etablere en møllepark med maksimal kapacitet (200MW), vil det betyde, at der skal udlægges i alt 6 kabler. Kablerne vil blive placeret i en eller begge de 2 udpegede kabelkorridorer, og vil blive udlagt med en indbyrdes afstand på 50-100 meter. Kablerne imellem møllerne, og til land, vil have en kapacitet på 33 kV – anvendelse af 60 kV kabler er under overvejelse (Bingöl et al., 2014). Alle kabler vil blive placeret 1-1½ meter nede i havbunden, den eksakte dybde vil afhænge af udlægningsmetode og havbundens beskaffenhed. Tre udlægningsmetoder er aktuelle: Jetting (spuling med højt vandtryk) - Anvendes hvor havbunden består af sand/finkornet materiale. Bredden af det påvirkede havbundsområde er 0,7-2 meter. Nedpløjning - Kablet pløjes ned - eventuelt i kombination med jetting. Anvendes på homogen blød bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Trenching - Kablet placeres i en forud udgravet grøft. Anvendes hvor der er hård bund. Bredden af det påvirkede havbundsområde vil være 1-2 meter. Havbunden retableres over kablerne enten ved selvfyldning eller ved at kabelgrøften efterfyldes og eventuelt tildækkes med sten. 3.2.4 Afvikling af havmølleparken Havmølleparken forventes at ville have en levetid på 25-30 år. Som udgangspunkt forventes alle kabler samt alle strukturer over havbunden at blive fjernet, mens erosionsbeskyttelsen (sten) vil blive efterladt på havbunden. 13 4 4.1 BAGGRUND Metode Fiskeriets omfang og karakter er beskrevet dels ved brug af data fra de officielle fiskeristatistikker og dels ved interviews af en række fiskere, som fisker i det berørte farvandsområde. Detaljerede fangst-, afregnings- og fartøjsoplysninger, er indhentet fra NaturErhvervstyrelsen. Havmølleprojektet ligger i det fiskeristatistiske underområde benævnt ICES IVb (centrale Nordsø), som igen er opdelt i ICES-rektangler med en omtrentlig størrelse på 30x30 sømil. Forundersøgelsesområdet ligger udelukkende i ICES-rektangel 42F8, Figur 3-1, som mod syd grænser op til 41F7/41F8, hvori den anden planlagte kystnære havmøllepark i Vesterhavet (”Vesterhav Syd”) er beliggende. 4.1.1 Landingsdata I Nordsøen har fartøjer med en længde på eller over 10 meter pligt til at føre logbog, hvori alle fangster skal opføres med angivelse af fangstposition, evt. blot som ICES-rektangel. Fartøjer under 10 meter kan nøjes med at udfylde såkaldte farvandserklæringer, hvor af alene skal fremgå, i hvilket farvandsområde fiskene er fanget, i dette tilfælde Nordsøen ICES IVb. I særlige tilfælde kan dog også fartøjer med en længde under 10 meter være omfattet af logbogspligten, eksempelvis hvis fartøjsejeren også ejer større logbogspligtige fartøjer og i tilfælde, hvor de mindre fartøjer driver fiskeri i flere farvandsområder. Efter som de anvendte fiskeristatistiske områder er relativt store (ICES-rektangel: ca. 30x30 sømil eller ca. 3.500 km²), sammenlignet med mølleparkens udstrækning (forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleparken er 58,5 km²), kan de officielle fiskeridata umiddelbart kun anvendes til at give et overordnet indblik i fiskeriets omfang og karakter i et farvandsområde, som er langt større end forundersøgelsesområdet for havmølleparken. Landingshavne og værdien af landingerne fremgår af NaturErhvervstyrelsens afregningsregister, som omfatter alle landinger uanset fartøjernes størrelse, og altså også landinger gjort af ikke-logbogspligtige fartøjer. Oplysninger om ”præcise” fangststeder, og om eventuelle fangster af ikke-kommercielle arter, fremgår som nævnt alene af logbøgerne. NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister indeholder oplysninger om alle danske fiskefartøjers hjemhavn, tonnage, længde og fiskeriform (redskaber). Desværre er redskabsangivelsen, især for de mindre fartøjers vedkommende, noget upræcis og ikke altid opdateret, hvilket gør, at landingernes fordeling på redskabstyper også vil være behæftet med fejl. Efter som de større fartøjer (≥10 m) udfylder logbog, hvori redskaberne antages at være korrekt angivet, er den nævnte fejlkilde primært relevant for de mindre fartøjer, som imidlertid kun står for få procent af de samlede landinger. 14 4.1.2 VMS- og logbogsdata Fiskefartøjer med en længde på eller over 24 meter har siden 2002 været underlagt et krav om elektronisk satellitbaseret registrering af deres færden på havet – såkaldt VMS registrering (Vessel Monitoring System). Siden 2005 har kravet været gældende for fartøjer på eller over 15 meter og siden 2012 også for fartøjer ned til og med 12 meter. På grund af indkøringsproblemer med systemet, er der i denne kortlægning af fiskeriet alene anvendt VMS data fra perioden 2005-2013. VMS data kan anvendes dels til at lokalisere fartøjernes placering, og dels til at bestemme den hastighed, hvormed de bevæger sig. Ud fra antagelser/viden om, hvilken hastighed fartøjerne normalt bevæger sig med under fiskeri, Tabel 4-1 og bilag 2, kan der gennemføres en kortlægning af, hvor fartøjerne rent faktisk fisker. Tabel 4-1. Fiskefartøjers formodede hastighed i forbindelse med aktivt fiskeri, Bilag 2. Fiskeritype Trawl Bomtrawl Vod Nedgarn Øvrige redskaber Hastighed 1,6 – 4,4 knob 1,6 – 4,2 knob 0,5 – 3,8 knob 0,3 – 4,0 knob 0,4 – 3,0 knob Den relative betydning af forundersøgelsesområdet kan beskrives ved at opgøre antallet af fiskeriaktive VMS-registreringspunkter for hver fiskeritype henholdsvis indenfor og udenfor forundersøgelsesområdet, og i hvert af de berørte ICES-rektangler. Ved anvendelse af dette forholdstal kan den ”mistede” fangst af en given art beregnes i tilfælde af udelukkelse fra forundersøgelsesområdet. Metoden har de svagheder, at den bygger på en antagelse om, at fangsterne pr. indsats (CPUE) er den samme overalt inden for de pågældende fiskeristatistiske områder – hvilket naturligvis kun undtagelsesvis vil være tilfældet, og at den kun inkluderer større fartøjer. Ved anvendelse af en stor mængde data, og ud fra en gennemsnitsbetragtning, vurderes beregningen dog at give et tilnærmet korrekt billede af fiskeriindsatsen og udbyttet. Under antagelse af, at de mindre, ikke VMS-pligtige fartøjers aktionsradius er relativ beskeden, kan der foretages et skøn over fangsternes sammensætning og mængde inden for en vis begrænset radius fra landingshavnen. Det skal bemærkes, at efter som langt størstedelen af fangsterne gøres af de større fartøjer (≥10 meter), er betydningen af en præcis viden om de mindre fartøjers fangster relativt begrænset. For de mindre, lokale havne og landingspladser, kan disse fartøjers aktivitet dog godt have en væsentlig betydning. Ved at kombinere VMS-data med logbogsdata - efter en yderligere sortering/udvælgelse kan fangsten af de enkelte kommercielle fiskearter lokaliseres med en vis præcision. 15 Resultaterne heraf fremgår af rapporten om fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015a). 4.1.3 Feltundersøgelse – interviews af fiskere Fiskerne har naturligvis en stor viden og erfaring om især de kommercielle fiskearters forekomst og om fiskeriets udøvelse i specifikke farvandsområder. Denne viden er normalt ikke nedskrevet og kan således kun fremskaffes ved interviews. I nærværende projekt er der derfor gennemført interviews af en række fiskere fra de lokale fiskerihavne (Thorsminde og Thyborøn). I alt er der gennemført interviews af 7 fiskere, bilag 3, der repræsenterer de for området mest relevante fiskeriformer: Trawl, bomtrawl og garn. Fiskerne er udvalgt ud fra oplysninger fra centrale fiskere på vestkysten. Alle kommercielle fiskefartøjer er forsynet med elektroniske kortplottere baseret på GPS. Herpå registreres fangstlokaliteter, slæbespor, ankerpladser, garnsætninger samt forekomst af sten, vrag m.v. Registreringerne gemmes i et vist omfang af fiskerne, men eftersom data ofte udveksles mellem fiskerne, siger kortplotterdata fra det enkelte fartøj ikke nødvendigvis noget om, hvor det pågældende fartøj har fisket. Med mindre der gennemføres et omfattende udredningsarbejde, kan disse kort/registreringer derfor ikke umiddelbart anvendes til at sige noget om fiskeriintensiteten i et givet område eller år, men kortene giver imidlertid præcise informationer om, hvor der fiskes. Sammenstilles plotterinformationen med viden indhentet fra interviews, opnås et værdifuldt kendskab til, hvor, hvornår og hvad der fiskes. I forbindelse med nærværende projekt er der fremskaffet elektroniske kort fra flere fiskere. Registreringerne på disse kort viser en høj grad af overensstemmelse, og det er derfor tilstrækkeligt at præsentere kort fra enkelte fiskere. 4.2 Projektets potentielle påvirkning af fiskeriet Anlæg, drift og afvikling af havmølleparker med tilhørende søkabler vil uundgåeligt påvirke fiskeriet i det pågældende område. Påvirkningen består dels i de ændringer i ressourcegrundlaget (fiskebestandene) som projektet eventuelt afstedkommer, og dels i indskrænkninger af fiskeriets muligheder for at operere i området. Nærværende kapitel indeholder en kort beskrivelse af de bestands- og fiskerimæssige forhold for de vigtigste kommercielle fiskebestande i projektområdet. Projektets potentielle effekt på fisk er nærmere beskrevet i rapporten om fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark (Krog & Klaustrup, 2015a), men et kort sammendrag for de vigtigste arter i projektområdet er givet i afsnit 6.1. Som grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser af eventuelle adgangsrestriktioner er det beskrevet, hvorledes de mest relevante fiskeriformer udøves. 16 4.2.1 Fiskeressourcen I det følgende er beskrevet bestandsforholdene for de vigtigste kommercielle fiskearter i Nordsøen (ICES område IV). Torsk Torsken er den kommercielt set vigtigste fiskeart i den her omhandlede del af Nordsøen (ICES 42F8). Landingerne af torsk fra Nordsøen har igennem 2000´tallet ligget på et relativt stabilt, lavt niveau svarende til en femtedel af niveauet i perioden 1970-1990. Selv om fiskeritrykket igennem de sidste 10 år har været lavt, befinder bestanden sig fortsat på et kritisk niveau, karakteriseret ved en lille gydebiomasse og en ringe rekruttering. En svag bedring i bestanden og alderssammensætningen (flere ældre torsk) har dog kunnet spores siden 2006, (ICES, 2014a). Der er igennem de seneste mange år set en tendens til at torskefiskeriet ”flytter” mod nord i Nordsøen – og også fra farvandet ud for Holmsland/Ringkøbing Fjord. Årsagen tilskrives ofte klimaændringer, men fænomenet har ikke nødvendigvis alene en sammenhæng hermed, men skyldes sandsynligvis nærmere forskelle i rekruttering hos de forskellige sub-bestande af torsk, (Rijnsdorp, 2011). Den ringe rekruttering og tilbagegangen i bestanden antages desuden at have en sammenhæng med reduceret fødetilgængelighed for torskelarver, og i en øget prædation, bl.a. fra den stærkt forøgede bestand af sæler, (ICES, 2014a) Rødspætte Rødspætten er efter torsken den vigtigste fiskeart for fiskeriet i ”Vesterhavet” (ICES 42F8). Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser med en rekordstor gydebiomasse, stabil rekruttering, et lavt fiskeritryk og et relativt højt fangstniveau, (ICES, 2014b). De vigtigste gydeområder findes i de kystnære dele af den sydlige Nordsø mens de primære fødeområder findes længere mod nord. Der er i de senere år observeret en relativt større forekomst af juvenile rødspætter længere fra kysten på dybere vand end det har været tilfældet tidligere. Dette fænomen kædes sammen med de stedfundne klimaændringer (Engelhard et al., 2011). Tunge Tungen er en vigtig fiskeart for især det kystnære garnfiskeri. 17 Bestanden vurderes som værende inden for sikre biologiske grænser. Gydebiomassen har været stigende siden 2007 og fiskeritrykket har været faldende siden 1995. De årlige landinger har igennem de sidste 10 år ligget relativt konstant, men på et noget lavere niveau end i perioden forud. Nordsøen udgør det nordlige grænseområde for tungens udbredelse, i kolde vintre trækker tungen længere mod syd i Nordsøen til dybere og varmere vand. En forøget dødelighed er observeret i kolde vintre. Rekrutteringen af tunge er karakteriseret ved forekomsten af eksponentielt store årgange, der som oftest forekommer efter særligt hårde vintre, hvilket er en ikke fuldt forstået miljømæssig effekt, (ICES, 2014c) Ising Isingen er en af de mest almindelige fiskearter i Nordsøen og bestanden har siden midt i 1980´erne holdt sig på et stabilt, relativt højt niveau. I øvrigt er de biologiske data om denne bestand mangelfulde og reguleringen af fiskeriet på arten er derfor også baseret på en forsigtighedskvote, som desuden også omfatter skrubbe, (ICES, 2014e). Isingen indgår som en talrig bifangst i andet fiskeri, primært i fiskeriet efter andre, mere værdifulde fladfisk som tunge og rødspætte. En stor del af fangsten smides ud pga. ringe størrelse og lav kilopris. Pighvarre Pighvarre er genstand for et målrettet fiskeri med stormaskede garn, og indgår desuden som en fåtallig, men økonomisk set vigtigt bifangst i andet fiskeri. Pighvarren er til dels en top-prædator der lever af andre - både bundlevende og pelagiske fisk. Den anses for at være relativ stationær, men der er dog undersøgelser der indikerer, at der sker vandringer fra gyde- og opvækstområder i den sydøstlige Nordsø og til fødeområder længere nordpå. Arten har sin nordlige udbredelsesgrænse i Nordsøen og kun voksne individer, der er mindre sårbare overfor lave temperaturer end juvenile fisk, ses i den nordlige Nordsø. Den biologisk viden om bestandsforholdene er mangelfuld, men det nuværende fiskeritryk vurderes som for højt, men på vej ned, mens gydebestanden er på vej op fra et lavt niveau i perioden 2000-2010, (ICES, 2014f). Slethvarre Slethvarre er som pighvarre en art med en høj kilopris, men den fanges i væsentlig mindre mængder. Den er i visse områder en vigtig bifangst i det målrettede pighvarrefiskeri og i andet fiskeri. 18 Slethvarren lever på overvejende sandet bund på relativt lave vanddybder, større fisk registreres dog sjældent tæt på kysten. Slethvarren er som pighvarren til dels en topprædator, der blandet andet spiser yngel af torskefisk. Bestandsforholdene er dårligt kendt, men landingerne har været relativt stabile, og på et højt niveau siden sidst i 1990´erne. Samtidig er der indikationer af, at bestanden har været stigende i samme periode, (ICES, 2014d). Sild Bestanden af sild i Nordsøen består af en række stammer, der kan deles op i 2 grupper efter gydetidspunkt: Efterårsgydere og forårsgydere. Den dominerende sildestamme er den store efterårsgydende sildestamme, der gyder langs den engelske og skotske østkyst, og som vokser op i den østlige del af Nordsøen. Særlig relevant for projektområdet er de forårsgydende sildestammer i de vestjyske fjorde og Limfjorden. Det specifikke kendskab hertil er begrænset. De forskellige sildestammer forvaltes under et, og ud fra rådgivning fra ICES, som således overvejende baseres på den nævnte efterårsgydende sildestamme. Bestanden er relativ stor og har inden for de sidste 10 år befundet sig inden for sikre biologiske rammer. Siden 2002 er der imidlertid konstateret en dårlig rekruttering, primært pga. en rekordlav larve-overlevelse. Årsagen hertil er ikke klarlagt, men klimabetingede ændringer i fødegrundlaget (plankton) kan være en del af forklaringen, en anden kan være menneskabte påvirkninger, herunder råstofindvinding og øvrige forstyrrelser af gydeområderne. ICES anbefaler derfor ud fra en forsigtighedsbetragtning, at der ved planlægning af råstofindvinding, havmølleparker m.v. tages hensyn hertil, (ICES, 2014g). Tobis Tobis er den vigtigste fiskeart for industrifiskeriet. Tobisbestanden i Nordsøen er opdelt i en række subbestande som forvaltes særskilt. Bestanden i farvandet ud for den jyske vestkyst vurderes, ikke at ligge inden for sikre biologiske grænser, og fiskeriet her har i de senere år været holdt på et minimum – primært for at sikre en tilstrækkelig dataindsamling til brug for den biologiske rådgivning. Tobis er en kortlivet fiskeart, og den aktuelle bestandsstørrelse afhænger derfor i udpræget grad, af størrelsen af de indkomne årgange af fisk, (ICES, 2014h). Stenbider (kulso) Stenbideren vandrer pelagisk over store afstande fra dens fødeområder i Nordatlanten til dens lavvandede gydeområder, blandt andet langs de danske kyster, hvortil den ankommer midt på vinteren. Primært hunfisken - af fiskerne ofte kaldt ”kvabsoen” - er genstand for et målrettet fiskeri med garn, primært med mindre fartøjer tæt på kysten, Rognen udgør et erstatningsprodukt for kaviarrogn fra stør. Fangsterne varierer overordentligt meget 19 fra år til år, men den eksisterende viden om bestandsforholdene er ringe, og arten er i øvrigt ikke kvoteret. Hestereje Hesterejen udgør den helt dominerende del af ressourcegrundlaget for fiskeriet med bomtrawl langs den jyske vestkyst. Det primære fiskeområde strækker sig fra den dansktyske grænse og til omkring Søndervig nord for Ringkøbing Fjord. I vinterperioden er der også et væsentligt fiskeri omkring Thyborøn Kanals udløb i Vesterhavet. Rejerne fra fjorden vandrer ud fra det relativt lave og kolde vand i fjorden til dybere og varmere vand i Vesterhavet. De danske landinger af hestereje har inden for de senere år ligget relativt konstant på 4-5.000 tons. Hesterejen er et vigtigt fødeemne for eksempelvis hvilling og torsk, og er i sig selv en vigtig prædator på nyligt metamorfoserede fiskelarver/yngel- og muslingelarver, og antages at have en kontrollerende effekt på rekrutteringen af bl.a. rødspætte, (ICES, 2013). 4.2.2 Fiskeriets udøvelse De vigtigste fiskeriformer De vigtigste fiskeriformer i og omkring projektområdet er fiskeri med trawl, bomtrawl, garn og tidligere også snurrevod. Trawlfiskeri Karakteristisk for fiskeri med trawl er at fangstposen spiles ud, enten ved brug af såkaldte trawlskovle (skovltrawlfiskeri), af en metalramme (bomtrawlfiskeri – se nedenfor) eller ved brug af 2 fartøjer (partrawling/ dobbeltslæb/tvillingslæb). Skovltrawlfiskeri kan eventuelt foregå med 2 eller flere trawl, der er koblet sammen og forsynet med en vægt (oftest en kædeklump) på sammenkoblingspunktet (dobbelttrawl-/flertrawl-fiskeri). Også ved partrawling er trawlens vingespidser/wirer forsynet med vægte. Trawlene kan enten fiskes, så de har bundkontakt (bundtrawl) eller oppe i vandet (pelagisk trawl/flydetrawl). Ved fiskeri på meget ujævn – eventuelt stenet bund anvendes rup (undertælle) med kugler. De forskellige trawltyper og undertæller er illustreret i Figur 4-1 og Figur 4-2. 20 Figur 4-1. Forskellige former for fiskeri med trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Trawl – bundkontakt Kæd erup Gummiru p Bobbinsgrej Figur 4-2. Forskellige typer rup på trawl (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Ved fiskeri efter stimefisk som sild og brisling anvendes flydetrawl eller eventuelt semipelagiske trawl som kan berøre havbunden, men i så fald kun ganske let – dette fiskeri kan således også være afhængigt af, at der ikke er større sten eller andre genstande på havbunden, som trawlet kan få hold i. Endvidere er fiskeriet karakteriseret ved relativt lange 21 slæbetider på 3½-7 timer - med en fart på omkring 3 knob betyder det, at et slæb kan strække sig over 20-40 km. Uanset om der fiskes med flydetrawl eller bundtrawl, anvendes der såkaldte trawlskovle til at spile trawlet. Trawlskovle er stålplader med forskellig form og vægt, vægten afhænger af fartøjets størrelse (typisk vægt 300-500 kg). Fiskerne tilstræber at få en så lille slæbemodstand som overhovedet muligt, og det er derfor vigtigt, at trawlskovlene ikke går hårdt i bunden. Under normale forhold er det således kun de øverste få centimeter af havbunden som bliver berørt. På de relativt beskedne vanddybder, som der er tale om i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne, vil også trawlskovlene ved flydetrawlsfiskeri kunne berøre havbunden. Ved dobbeltslæbs-fiskeri anvendes ikke trawlskovle, men fiskedybden og den vertikale åbning af trawlen reguleres ved brug af kædeklumper (typisk vægt 300-500 kg) på trawlets underspids/wirer. Afhængigt af vanddybden kan disse vægte slæbes hen over havbunden, men igen er det optimale, at reducere slæbemodstanden mest muligt og samtidig bevare den nødvendige fiskedybde og vertikale åbning af trawlet. Afstanden mellem 2 fartøjer, som slæber på samme trawl, afhænger af vanddybe og trawlets størrelse, men vil typisk være omkring 200 meter. Til sammenligning vil afstanden mellem trawlskovlene, når trawlet slæbes af ét fartøj, typisk være omkring 100 meter. Afstanden mellem fartøjet/-erne og trawlet vil typisk være omkring 500 meter. I henhold til ”Trawlbekendtgørelsen” (Fødevareministeriet, 1993), er fiskeri med trawl i princippet forbudt inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst – der er dog en lang række undtagelser, hvoraf de vigtigste tilladte trawlfiskerier for så vidt angår projektområdet er følgende: Trawlfiskeri (enkeltslæbsfiskeri) med max. motorkraft på 175 HK (130,5 kW). Fiskeriet skal foregå om dagen (fra 2 timer før solopgang til 1 time efter solnedgang). Der skal fiskes med maskestørrelser på min. 100 mm. Brisling-skovltrawlfiskeri med maskestørrelser på min. 18 mm (helmaske) og kun i perioden 1. oktober-15. april. Fiskeri med flydetrawl og partrawling (max. fartøjsstørrelse 25 BRT) er kun tilladt uden for 9 meter dybdekurven. Bomtrawlfiskeri Enkelte større fartøjer fra Thyborøn fisker med bomtrawl efter konsumfisk (primært rødspætte), men i det her omhandlede farvandsområde er det primært de lidt mindre fartøjer, der anvender bomtrawl med hesterejer som målart. Dette fiskeri udgør en vigtig del af fiskeriet langs den jyske vestkyst fra den dansk-tyske grænse i syd til Thyborøn i nord. Størst fiskerintensitet ses i den centrale del af farvandet fra Rømø og til Søndervig. En 22 stor del af fiskeriet foregå kystnært helt ind til lavvandslinjen om sommeren, om vinteren foregår fiskeriet på større vanddybder længere til havs (op til 20 sømil fra kysten). Ved fiskeri med bomtrawl slæber kutterne 2 trawl - en i hver side. Trawlet er monteret på en bom som er forsynet med kraftige meder, som dels sikrer at redskabet kan gå relativt let hen over bunden, og dels holder trawlet åbent, Figur 4-3. Rejetrawlets vertikale åbning er kun omkring ½ meter, mens den horisontale åbningsbredde afhænger af bommens længde – i Danmark normalt 9 meter. Bomtrawlfiskeriet er underlagt en lang række regler med hensyn til fangstsammensætning og redskabsudformning, lige som antallet af licenser til denne type fiskeri i Danmark er begrænset til 27. Længden af bommene er begrænset til max. 10 meter, og maskestørrelsen skal mindst være 16 mm - i det danske fiskeri anvendes ikke maskestørrelser under 20 mm. Der skal desuden anvendes sorteringstrawl eller sorteringsrist, som stort set eliminere fangst af fisk over 15-20 cm. Ombord passerer fangsten en sorteringstrommel, hvor fiskene sorteres fra rejefangsten. Hovedparten af fiskene ledes levende tilbage til havet. Normalt landes der således udelukkende hesterejer fra dette fiskeri. Hesterejefiskeriet er undtaget fra det generelle trawlforbud inden for 3 sømil fra den jyske vestkyst. Alle bomtrawlere er hjemmehørende i de vestjyske havne. Figur 4-3. Bomtrawlfiskeri efter hesterejer. T.h. med bommene oppe. (Tegning: Niels Knudsen, Fiskeri - og Søfartsmuseet, Esbjerg). Garnfiskeri Fiskeriet med garn udgør næst efter trawlfiskeriet den vigtigste fiskeriform ud for den jyske vestkyst (ICES 42F7/F8). Der sættes som regel et antal garn sammen, typisk 10-20, som udgør en garnlænke, der forankres, Figur 4-4. Hvert garn har typisk en længde på 50-60 meter. Fra hver ende af garnlænken føres en line op til en bøje. Garnene er nederst monteret med en undertælle med stor vægtfylde, som holder garnene helt nede ved bunden, og for oven med en overtælle/flydeline med opdriftsmiddel. Målarterne er primært arter, som opholder sig på eller nær bunden, såsom fladfisk, torsk og stenbider. 23 Figur 4-4. Grafisk fremstilling af garnfiskeri, (www.fiskerforum.dk). Snurrevodsfiskeri Fiskeri med snurrevod har tidligere været en vigtig fiskeriform i Vesterhavet (østlige del af ICES IVb), men er i de senere år gået voldsomt tilbage. Snurrevodsfiskeriet er en aktiv fiskeriform, hvor fiskene jages hen mod voddet ved brug af lange tove som slæbes over havbunden. En forudsætning for at dette fiskeri kan praktiseres er derfor, at der er adgang til relativt store arealer uden større sten/genstande på havbunden. Primære målarter for snurrevodsfiskeriet er torsk og fladfisk. 4.3 Restriktioner over for fiskeri og sejlads Med henblik på at beskytte fartøjer og besætninger samt tredjepart, forventes det, at der i anlægsfasen vil blive etableret midlertidige sikkerhedszoner med en radius på 500 meter omkring arbejdsfartøjerne, Omfanget af den midlertidige sikkerhedszone vil på alle tidspunkter afhænge af omfanget af aktiviteterne, og kan om nødvendigt omfatte hele anlægsområdet. Søfartsstyrelsen vil blive ansøgt om tilladelse til at indføre midlertidige restriktioner overfor sejlads og fiskeri i området. I henhold til kabelbekendtgørelsen (Søfartsstyrelsen, 1992), vil det ikke være tilladt at opankre eller fiske med bundslæbende redskaber inden for en 200 meter bred beskyttelseszone omkring alle søkabler. Alle kabler vil som tidligere nævnt blive placeret 1-1½ meter under havbunden og vil således kun ved blotlæggelse, som følge af ustabile bundforhold, være i risiko for at blive ”fanget” af fiskeriaktiviteter. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra de generelle regler om fiskeriforbud. I driftsfasen vil der i udgangspunktet blive etableret sikkerhedszoner på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. 24 4.4 Worst-case scenario I et ”Worst-case scenario” forudsættes det, at der anvendes materialer og/eller benyttes metoder og arealer, som har størst mulig påvirkning af fiskeri, enten direkte eller indirekte gennem påvirkning af fiskebestandene. Som udgangspunkt for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser i anlægsperioden er valgt et ”worst-case-scenario”, hvor hele forundersøgelsesområdet og begge kabelkorridorer i hele anlægsperioden (1½-2 år) antages at ville være lukket for fiskeriet. I driftsfasen vil der, i udgangspunktet, blive etableret sikkerhedszoner på 200 meter, på hver side af alle kabler - både interne kabler og eksportkabler - samt på 50 meter omkring møllefundamenterne. Inden for sikkerhedszonerne vil opankring og fiskeri med bundtrawl ikke være tilladt. Som et ”worst-case-scenario” antages det, at hele mølleområdet vil forblive lukket for fiskeri med bundslæbende redskaber (trawl og snurrevod), og at der ikke vil blive søgt om dispensation fra kabelbekendtgørelsens forbud mod fiskeri i kabelbeskyttelseszonerne. Set i lyset af, at der ikke i andre havmølleparker er udlagt forbud mod fiskeri med garn og kroge, og efter som der ikke i det her omhandlede projekt indgår særlige hensyn som skulle tilsige et behov for at etablere et sådant forbud, indgår forbud mod garn- og krogfiskeri ikke som et worst-case scenario i vurderingsgrundlaget. 4.5 0-alternativet 0-alternativet defineres som den situation, hvor havmølleparken ikke etableres. Dette vil have økonomiske og klimamæssige effekter, hvis omfang og betydning der ikke skal tages stilling til her. Fiskeriet i Vesterhavet vil, selv om havmølleparken ikke realiseres, undergå forandringer som følge af bestandsfluktuationer, fiskerireguleringer m.v. Fiskeriet og havmiljøet vil i tilfælde af, at mølleparken ikke etableres kunne fortsætte som hidtil, selvom en effekt som følge af klimaændringer (øget havtemperatur) teoretisk set vil kunne forekomme. En anden mulig effekt kan bestå i at en forventet favorisering af det kystnære garnfiskeri, på bekostning af trawlfiskeriet i givet fald ikke vil effektueres. Dette beror på den antagelse, at der vil blive indført et forbud mod brug af bundslæbende redskaber inden for mølleparken, mens garnfiskeri vil blive tilladt. 4.6 Vurderingsmetode Alle vurderinger af projektets påvirkninger af fiskeriet understøttes af fagligt funderede begrundelser, og der anvendes den samme terminologi i alle vurderinger. 25 Mulige påvirkninger af fiskeriet identificeres og evalueres i tid og rum, og der gennemføres vurderinger af konsekvenserne for fiskeriet i alle faser af havmølleparkens eksistens: Anlægsfasen, driftsfasen og afviklingsfasen. Efter som der endnu ikke er truffet beslutning om alle anlægsmæssige forhold, er det valgt at foretage miljøvurderingen ud fra ”worst case” scenarier (se afsnit 3.4). De forskellige grader af påvirkninger, og den valgte terminologi fremgår af, Tabel 4-2. Tabel 4-2. Terminologi anvendt ved vurdering af påvirkning. Påvirk- Eksempler på dominerende effekter Afværgeforanstaltning Der forekommer påvirkninger, som har et stort Påvirkning der anses for så alvorlig, at det omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og som skal overvejes at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mind- indebærer en risiko for irreversible skader i ske denne påvirkning. Væsentlig påvirkning ningsgrad Moderat påvirkning betydeligt omfang. Der forekommer påvirkninger, som enten har Påvirkning af en grad, hvor afværgefor- et relativt stort omfang eller langvarig karakter anstaltninger må overvejes. (f.eks. i hele anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på eksempelvis Mindre Påvirkning bevaringsværdig kultur eller natur. Der forekommer påvirkninger, som kan have et Påvirkning af en grad, hvor afværgeforan- vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed staltninger sandsynligvis ikke vil være nød- ud over helt kortvarige effekter, og som har en vendige. vis sandsynlighed for at indtræde, men med Ubetydelig påvirkning og Neutral / uden påvirkning stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implemen- eller uden langtidseffekt og helt uden irrever- tering af projektet. sible effekter. Eller der forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo. Vurderingerne er foretaget med baggrund i en række kriterier, Tabel 4-3. Graden af påvirkning vurderes på baggrund af intensitet af forstyrrelse, vigtighed (f.eks. international interesse), varighed af forstyrrelse samt sandsynlighed for, at forstyrrelsen vil forekomme. Kumulative effekter kan opstå i samspillet med andre udviklinger og anlæg i området, og en vurdering heraf vil ske på baggrund af den kombinerede påvirkning fra nærværende 26 projekt og fra andre projekter i det lokale og regionale område. Den kumulative påvirkning vil blive sat i forhold til områdets miljømæssige bæreevne. Tabel 4-3. Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger. Kriterier Faktor Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser Vigtig i forhold til nationale interesser Vigtig i forhold til regionale interesser Vigtig i forhold til lokale interesser Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning Ubetydelig eller ikke vigtig Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid Midlertidig i > 5 år Midlertidig i 1-5 år Midlertidig i < 1 år Sandsynlighed for at ske Høj (>75 %) Middel (25-75 %) Lav (<25 %) Direkte / indirekte påvirkning Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt effekt af en direkte påvirkning. Kumulativt En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter lokalt eller regionalt. Effekten af havmølleparken og søkablerne på fiskebestandene er beskrevet og vurderet ud fra følgende forhold: Fiskeøkologien i de berørte farvandsområder: Arter, livsstadier, habitatkrav. Fiskenes reaktion/påvirkelighed over for støj, elektromagnetisme, suspenderet sediment og habitatændringer. Beskrivelsen af de fiskerimæssige konsekvenser af havmølleparken og kablerne bygger på en vurdering af følgende forhold: De kommercielle fiskebestandes tilstand/udvikling, herunder deres reaktion/påvirkelighed af anlæg og drift af havmølleparken. De forskellige fiskeriformers praktiske mulighed for at fiske i et givet område (blokering af vigtige fiskeområder/trawlspor). De forskellige fiskeriformers lovgivningsmæssige muligheder for, at drive fiskeri i et givet område (fiskeriforbudszoner, adgangsbegrænsninger). 27 5 5.1 EKSISTERENDE FORHOLD Fiskeriet i Vesterhavet (Nordsøen – ICES IVb, rektangel 42F8) Forundersøgelsesområdet for Vesterhav Nord Havmølleprak udgør kun en lille del (knap. 7%) af Vesterhavs-vandarealet i det aktuelle fiskeristatistiske ICES-rektangel (42F8), som undersøgelsesområdet er beliggende indenfor. Det er således ikke umiddelbart muligt, at beskrive fiskeriets omfang og karakter specifikt inden for mølleområdet – fiskeriet her skal ses som en del af fiskeriet i et større geografisk område. Som det vil fremgå af det følgende, er det muligt ved brug af VMS-data samt interviews at gøre beskrivelsen mere områdespecifik. 5.1.1 Fiskefartøjer og havne Som på landsplan har også antallet af fiskefartøjer i havnene på den jyske vestkyst vist en nedadgående tendens igennem de sidste 10 år – i de 3 centrale fiskerihavne i Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm er antallet, inkl. bierhvervs-fiskefartøjer, reduceret fra 324 fartøjer midt i 2000-tallet til det nuværende niveau på ca. 277, Figur 5-1. En del udgøres dog af pramme, hjælpefartøjer m.v. med begrænset fiskeriaktivitet. Udover egentlige erhvervsfiskefartøjer er der som nævnt også et antal bierhvervsfiskefartøjer, hvis antal har udvist en svag stigning i samme periode. Denne gruppe består af små fartøjer med relativ ringe aktivitet, overvejende i fjordene og i kystnære områder, og deres andel af de samlede landinger udgør derfor kun få procent. Figur 5-1. Udviklingen i antallet af samtlige fiskefartøjer med fiskerinummer (bierhvervs- og erhvervsfiskerfartøjer) i Thyborøn, Thorsminde og Hanstholm fra 2003 til 2014 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Hvis fartøjer med begrænset aktivitet (hjælpefartøjer, dambåde, joller m.v.) sorteres fra, er det samlede antal aktive fiskefartøjer i de 3 vestkysthavne i 2013 217 mod 258 i 2003, Figur 5-2. Størst nedgang har der været i antallet af de lidt større garn- og trawlfartøjer 28 med en længde på eller over 15 meter, mens antallet af de helt små fartøjer (<8m) har udvist en betydelig stigning i samme periode. Figur 5-2. Fiskerihavne på den jyske vestkyst og antallet at hjemmehørende erhvervs-fiskefartøjer i henholdsvis 2003 og 2013 – mindre aktive fartøjer som hjælpefartøjer, dambåde, joller m.v. er ikke medtaget (NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fiskeriet med trawl er, målt i både mængde og værdi, den vigtigste fiskeriform i Vesterhavet (42F8) og står for knap 95% af de samlede gennemsnitlige årlige landinger i perioden 2003-2013, Figur 5-3. Målt i værdi er dominansen mindre udtalt, idet en del af fangsten består af arter med relativ lav kilopris (sild, tobis m.v.). Garnfiskeriet lander kun godt 4% af de samlede mængder, men værdien heraf udgør knap 30%, hvilket har en sammenhæng med, at garnfangsterne i højere grad end trawlfangsterne, består af fiskearter med høj kilopris (pighvarre, kulso, tunge m.fl.), Figur 5-3. Landingerne fra de øvrige fiskerityper, primært snurrevod, udgør i mængde kun omkring 1% og i værdi godt 6% af de samlede fangster. Det skal bemærkes, at den relative betydning af snurrevodsfiskeriet har været faldende igennem opgørelsesperioden 2003-2013. 29 Figur 5-3. Danske fiskeres landinger fra Vesterhavet (ICES rektangel 42F8) fordelt på redskabstyper og opgjort i mængde (t.v.) og værdi (t.h.), gennemsnit 2003-2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister). Værdien er beregnet ved anvendelse af månedlige gennemsnitspriser i de pågældende år for landinger fra den centrale Nordsø (ICES 4b). Garnfartøjernes andel af fiskeflåden har været stigende igennem perioden 2003-2013 og udgør nu ca. 64% af det samlede antal fiskefartøjer, mens trawlfartøjernes andel er faldet fra at udgøre ca. 30% til nu kun 20%. Det skal bemærkes at antallet af større garnfartøjer (≥15 meter) er mere end halveret inden for perioden 2003-2013. Antallet af snurrevodsfartøjer er ligeledes mere end halveret inden for perioden 2003-2013 fra 58 til nu kun 28. Antallet af bomtrawlere har holdt sig konstant på 8-9 fartøjer, hvoraf reje-bomtrawlerne nu udgør 6, mens der kun er 2 større bomtrawlere – sidstnævnte fisker udelukkende konsumfisk. Fiskeri med langline/kroge er kun meget lidt udbredt på den jyske vestkyst – der er således kun registreret et fartøj i 2003 og slet ingen i 2013, Tabel 5-1. Tabel 5-1. Antal erhvervsfiskerfartøjer i Thyborøn, Thorsminde og Hanstholm (joller/hjælpefartøjer m.v. ikke medtaget) i henholdsvis 2003 og 2013. Fartøjerne er fordelt på længdegrupper (Kilde: NaturErhvervstyrelsens fartøjsregister). Fartøjslængde Fartøjstype Andre trawlere Bom/Hæktrawler Bomtrawler Garn-/Krogfartøj Garn/Rusefartøj Garn/Trawlfartøj Garnbåd Hæktrawler Kombi.fartøj (hæk/side) Krogfartøj Sidetrawler Snurrevod Snurrevod/Hæktrawler <8m 8 -10m 10 -12m 2003 2013 . . . . . . . . . . . . 12 - 15 m 2003 2013 2003 2013 2003 15 - 24 m >24m 2013 2003 2013 2003 2013 . . . . . 1 . . . . 1 . . . . . . . . . 2 6 6 2 5 5 11 8 5 1 4 . 14 1 . . 1 3 1 . . . . . . . . . 1 7 4 8 3 5 2 5 1 3 . . 32 . 47 . 17 2 23 3 9 . 6 2 13 2 14 2 12 10 9 5 . 35 1 22 . . . . 1 . . 1 1 2 13 3 . . . . . . . . 1 . . . . . . . . . 1 . . . . . 2 . . . 12 25 1 15 3 1 1 . . . . . . . . . 4 . 2 4 30 Fiskeflåden i Thorsminde består, på nær af en enkelt hestereje-bomtrawler, udelukkende af garnfartøjer. To tredjedele af de tilbageværende snurrevodskuttere er hjemmehørende i Thyborøn, hvor også alle bomtrawlere på nær en er hjemmehørende. I både Hanstholm og Thyborøn er antallet af garnfartøjer omkring dobbelt så stort som antallet af trawlere. Antallet af fartøjer, som er registreret med landinger fra Vesterhavet (ICES 42F8) inden for perioden 2003-2013, har varieret meget fra år til år. Det samlede antal fartøjer – både hjemmehørende og ”fremmede” fartøjer – med landinger fra området ligger på samme niveau nu som i begyndelsen af 2000-tallet, Figur 5-4. Garnfartøjernes aktivitet har i perioden 2005-2010 været mere end dobbelt så stor som henholdsvis før og efter den nævnte periode. Fiskeriet med garn og trawl har i hele perioden været de helt dominerende fiskeriformer. De lokale fiskefartøjer, med registreret aktivitet i Vesterhavet (ICES-rektangel 42F8), udgør lidt mere end halvdelen af det samlede antal fartøjer med landinger fra området, Figur 5-4. Figur 5-4. Antal fartøjer (≥10m) fordelt på fiskerityper og hjemhavn med landinger fra ICESrektangel 42F8 i perioden 2003-2013. Kategorien fartøjer med ”øvrige redskaber” antages overvejende at være fartøjer fra Limfjorden. Lokale fartøjer er hjemmehørende i Hanstholm, Thorsminde eller Thyborøn (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). 31 5.1.2 Landinger Mængdemæssigt set er sild den mest betydningsfulde art i ICES-rektangel 42F8, Figur 5-5, men hovedparten heraf må antages at være fisket i Limfjorden og ikke i det, i denne sammenhæng relevante farvandsområde ud for den jyske vestkyst. Ud fra en antagelse om, at de for dette område relevante sildefangster er gjort af fartøjer fra de lokale vestkysthavne, kan fangsten her opgøres til ca. 600 tons, svarende til omkring en fjerdedel af den samlede registrerede sildefangst i ICES 42F8. Arten er således fortsat den målt i mængde mest betydningsfulde art i farvandet – målt i værdi er den af samme betydning som torsken, Figur 5-5. De gennemsnitlige, årlige landinger af rødspætte og tunge er af nogenlunde samme størrelsesorden. Fangsterne af de pelagiske fiskearter (tobis og brisling er målt i mængde omtrent 10 gange større end den samlede fangst af tunge og rødspætte, men værdien er næsten den samme. Fangsterne af hestereje, slethvarre og pighvarre i 42F8 er meget beskedne og væsentligt mindre end i det syd for liggende rektangel (ICES41F8), (Krog & Klaustrup, 2015b). Omvendt forholder det sig med arterne torsk, rødspætte, tunge og kulso (stenbider) som fanges i større mængder i ICES42F8 end længere sydpå. Som det fremgår af Figur 5-5, er fangsterne af de enkelte arter nogenlunde ligeligt fordelt, på fartøjer hjemmehørende, i henholdsvis lokale havne og i andre havne, dog med undtagelse af sild fanget i Limfjorden, som antages udelukkende at være landet af fartøjer hjemmehørende her. 32 Figur 5-5. Danske fiskeres gennemsnitlige årlige landinger (tons) i perioden 2003-2013 fra ICES42F8. Det skal bemærkes, at hovedparten af sildelandingerne i ”andre havne” hidrører fra Limfjorden. Opgørelsen omfatter kun logbogspligtige fartøjer (≥10 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). Som tidligere omtalt udgør trawlfangsterne godt 94% af de samlede landinger fra ICES 42F8, mens resten overvejende består af fangster gjort med garn, Tabel 5-2. Alle fangster af pelagiske arter (sild, brisling og tobis) og af hestereje gøres med trawl, mens hovedparten af fangsterne af torsk, kulso og af fladfiskearterne, på nær rødspætte, overvejende gøres med garn. 33 Tabel 5-2. Danske fiskeres samlede fangster (tons) i perioden 2003-2013 i det berørte ICESrektangel (42F8) fordelt på redskabstyper. Det skal bemærkes, at opgørelsen kun omfatter logbogspligtige fartøjer (≥10 m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). Art Torsk Sild Garnredskaber 650,18 Liner og kroge 27,91 13,44 Brisling Ising Trawl 134,40 Vod/not 78,16 Øvrige redskaber 1,01 27.738,80 ,30 9.156,70 37,00 49,04 ,00 130,23 37,38 Rødspætte 504,78 ,10 558,26 121,23 ,00 Tunge 200,74 ,01 ,16 2,57 ,02 Slethvarre 1,92 ,26 ,03 Pighvarre 12,51 2,50 ,62 Kulso 41,93 ,01 Tobis 3600,80 Hesterejer Total 101,13 1.725,92 28,01 41.428,36 244,05 38,47 Logbogspligtige fiskefartøjer har igennem perioden 2003-2013, årligt i gennemsnit landet fisk til en samlet værdi af ca. 10 mio.kr (excl. værdien af sild fra Limfjorden landet i andre havne) fra det berørte ICES-rektangel. De lokale fartøjer har stået for omkring to tredjedele af de samlede fangster, Tabel 5-3. Fartøjerne med logbogspligt, men uden VMS-overvågning (fartøjsgruppen 10-15 meter) står for godt og vel to tredjedele af den gennemsnitlige, årlige landingsværdi, Figur 5-3. 34 Tabel 5-3. Gennemsnitlige, årlige landinger (mængde og værdi) fra ICES-rektangel 42F8 gjort af henholdsvis fartøjer hjemmehørende i Thyborøn, Thorsminde og Hanstholm og af fartøjer hjemmehørende i andre danske havne inden for perioden 2003-2013. Opgørelserne omfatter kun logbogspligtige fartøjer (≥10m). (Kilde: NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister). Hjemhavn Fartøjslængde Thyborøn, Thorsminde og Hanstholm 10 - 15meter Tons pr. år Værdi DKK x 1000 Torsk 39,21 Sild 420,99 Brisling ≥15 meter Andre havne 10 – 15 meter Tons pr. år Værdi DKK x 1000 1013,13 14,48 395,36 24,94 630,52 2,43 59,85 1374,74 180,09 706,33 1854,88 5352,08 67,00 143,08 271,75 475,77 2,73 4,39 561,31 558,99 Ising 6,09 46,32 4,45 33,06 7,48 55,00 1,68 11,49 Rødspætte 44,75 707,57 19,50 284,62 36,13 539,38 7,29 98,52 Pighvarre 0,69 47,04 ,20 14,49 0,30 21,66 ,24 15,41 Slethvarre 0,02 0,82 ,02 ,72 0,08 3,78 ,09 3,76 Tunge 3,84 312,95 4,13 328,75 6,91 580,50 3,61 295,13 Kulso 2,37 130,05 ,33 37,71 1,11 60,02 Tobis 21,12 37,78 164,18 158,96 63,27 73,95 78,77 136,89 Hesterejer 0,96 12,31 5,45 106,31 0,22 9,13 2,56 53,57 Art Tons pr. år Værdi DKK x 1000 ≥15 meter Tons pr. år Værdi DKK x 1000 Sum 811,79 4158,48 395,56 2070,7 2556,63 7885,01 163,67 817,7 * Værdien er beregnet ved at gange de artsspecifikke gennemsnitlige månedlige afregningspriser i hvert år (fra afregningsregisteret) med mængderne registreret i logbøgerne. Fartøjer med en længde på 10-12 meter er omfattet af pligten til at føre logbog, men indgår ikke i VMS-overvågningen. For at kunne vurdere resultaterne af den efterfølgende VMS-kortlægning, er det vigtigt at kende størrelsen af den andel af de samlede fangster som denne fartøjskategori står for. Fartøjsgruppens samlede fangster fra det berørte ICES-rektangel har i perioden 2012-2013 udgjort omkring halvdelen, målt i både værdi og mængde, af de samlede fangster fra området, Bilag 1, Tabel 5-4. Det skal bemærkes, at der i beregningen ikke indgår landinger af sild fra Limfjorden, som er gjort af fartøjer fra andre havne. 35 Tabel 5-4. Den samlede fangst i ICES 42F8 i 2012-2013 af de vigtigste arter, fordelt på fartøjer med en længde på henholdsvis 10-12 meter, og på eller over 12 meter (NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister). Thyborøn, Thorsminde, Hanstholm Fartøjslængde (m) 10-12 meter Tons Værdi DKK *1000 7,57 183,54 Sild 929,50 Brisling Art Torsk ≥12 meter Tons Værdi DKK *1000 6,28 165,47 4169,14 1246,00 5352,70 Andre havne 10-12 meter ≥12 meter Tons Værdi DKK *1000 Tons Værdi DKK *1000 10,93 282,33 7,08 187,28 0,29 1,78 1258,00 5474,62 1612,50 3535,40 0,00 0,00 0,00 0,00 Ising 3,32 20,75 3,79 25,56 0,82 5,17 4,08 25,11 Rødspætte 23,39 254,00 52,06 585,35 23,37 255,78 64,56 705,69 Pighvarre 0,92 61,90 0,29 23,15 0,56 45,92 0,04 2,95 Slethvarre 0,04 1,83 0,13 5,95 0,07 3,14 0,61 26,89 Tunge 0,99 93,38 0,62 60,32 0,80 69,10 5,90 527,12 Kulso 6,57 760,57 3,59 410,83 1,13 130,54 0,00 0,00 Tobis 86,50 187,47 80,00 166,00 6,00 12,48 696,50 1428,93 4,77 79,92 2,87 33,64 1397,53 6875,25 2039,64 8412,23 Hesterejer Sum 2671,3 9267,98 43,97 806,24 Ikke-logbogspligtig fartøjer kan nøjes med at opgive i hvilket farvand de fisker – i det aktuelle tilfælde den centrale Nordsø (ICES IVb). Eftersom de heller ikke er underlagt VMSpligt er lokaliseringen af deres fiskepladser således umiddelbart dårligt kendt. Den gennemsnitlige, årlige landingsværdi i perioden 2003-2013, fra samtlige danske fartøjer under 10 meter fra ICES IVb (Centrale Nordsø) udgør kun i størrelsesordenen 30% af værdien af landingerne fra de logbogspligtige fartøjer alene i ICES 42F8, Tabel 5-5. Landingerne i Hanstholm, Thorsminde og Thyborøn udgør en tredjedel af de samlede landinger fra ICES IVb, resten landes i andre havne, herunder lokale småhavne/landingspladser. Værdien af de små fartøjers landinger i Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm udgør ca. 10% af værdien af de store fartøjers landinger alene fra ICES 42F8. Torskelandingerne udgør i værdi omkring halvdelen af de mindre fartøjers samlede landingsværdi, mens landingerne af rødspætter og tunge udgør henholdsvis 25% og 15%, Tabel 5-5. 36 Tabel 5-5. Ikke-logbogspligtige fartøjers gennemsnitlige årlige landinger (mængde og værdi) fra ICES IVb (Centrale Nordsø) af de vigtigste arter inden for perioden 2003-2013. Opgørelsen omfatter fartøjer fra hele landet (<10 m), som har landet enten i ThyborønThorsminde-Hanstholm eller i andre danske havne. (Kilde: NaturErhvervstyrelsens afregningsregister). Thyborøn, Thorsminde og Hanstholm Art Torsk Vægt (tons) Andre havne Værdi DKK. Vægt (tons) x 1000 x 1000 24,69 604,33 26,90 726,23 Sild ,75 2,88 8,05 15,98 Ising 2,80 16,36 6,09 33,82 ,86 5,97 5,95 67,96 18,41 224,88 46,73 552,79 2,43 189,64 3,38 271,24 Pighvarre ,44 29,74 ,76 47,43 Slethvarre ,14 7,09 ,22 10,47 1,36 72,35 ,37 32,82 ,49 8,81 51,88 1153,24 1153,24 98,94 Skrubbe Rødspætte Tunge Kulso Hesterejer I alt 5.1.3 Værdi DKK. Fiskesæsoner Fiskeriets omfang i Vesterhavet varierer stærkt henover året, de største mængder landes i forårs-sommermånederne marts-maj, Figur 5-6. Figur 5-6. Danske fiskeres gennemsnitlige månedlige fangster af alle arter inden for perioden 20032013 i ICES-rektangel 42F8 (Kilde: NaturErhvervstyrelsens logbogsregister). Fiskeriet efter de fleste fiskearter er sæsonbestemt, Tabel 5-6. Tunge, pighvarre, slethvarre, ising, rødspætte og tobis fanges i størst mængde i løbet af foråret/sommerenmarts-juli. Hovedparten af silden fanges i marts-april, idet det skal bemærkes, at størstedelen af fangsten gøres i Limfjorden. Fiskeriet efter torsk er mere jævnt fordelt henover året, dog med en højsæson om vinteren, Kulsøer (stenbider) fanges næsten udelukkende 37 i månederne februar, marts og april. Mere end halvdelen af brislingen fanges i oktobernovember. Hovedparten af hesterejerne fanges i vintermånederne december og januar, mens hovedsæsonen tæt på land andre steder er i april-juni, (Krog & Klaustrup, 2015a) Dette har baggrund i at hesterejerne fra Limfjorden i kolde vintre trækker ud af fjorden for at opsøge dybere og varmere vand i Vesterhavet. På denne tid kan der således være et givtigt rejefiskeri omkring Thyborøn Kanals udmunding. Tabel 5-6. Fiskesæsoner for fiskeriet af de vigtigste målarter i ICES-rektangel 42F8 (inddelingen i de 3 sæsoner baseres på danske fartøjers gennemsnitlige månedlige logbogsregistreringer (tons) i perioden 2003-2013, kategoriseret som angivet i tabel b). a) Jan. Feb. Mar. Apr. 7,84 5,85 8,18 7,45 6,62 Sild 153,19 146,83 506,86 1133,71 281,40 Brisling 41,91 48,18 42,73 ,73 9,64 Ising ,43 ,38 ,17 1,71 3,81 3,88 2,33 Rødspætte 2,39 3,72 11,51 22,66 16,90 13,33 Tunge ,01 ,00 ,13 9,76 7,48 2,27 ,99 Torsk Tobis Hesterejer 3,67 ,82 Slethvarre Dec. 4,98 12,28 10,08 26,93 182,03 92,01 52,36 431,93 136,05 72,27 1,29 1,71 1,84 1,38 ,77 9,55 8,44 7,19 8,44 2,38 1,16 ,52 ,10 ,27 ,06 ,00 ,16 ,00 143,62 111,64 62,09 7,73 ,90 ,74 ,07 ,17 ,05 1,77 ,00 ,06 ,12 ,01 ,00 ,00 ,01 ,00 ,53 ,06 ,05 ,03 ,01 Pighvarre ,01 ,02 ,01 ,10 ,56 Kulso ,00 ,68 2,46 ,67 ,00 b) Torsk Højsæson Lavsæson ikke sæson >10 t 5-10 t <5 t Sild >500 t 100-500 t <100 t Brisling >100 t 40-100 t <40 t Ising >5 t 2-5 t <5 t Rødspætte >10 t 5-10 t <5 t Tunge >10 t 5-10 t <5 t Tobis >100 t 10-100 t <10 t Hesterejer >3 t 1-3 t <1 t Slethvarre >100 t 10-100 t <10 t Pighvarre >0,5 t 0,3-0,5 t <0,3 t >2 t 0,5-2 t <0,5 t Kulso 5.1.4 Nov. 0,00 Maj Juni Juli Aug. 6,94 5,09 3,28 Sept. Okt. 2,47 ,05 ,00 Geografisk fordeling af fiskeriindsatsen Fiskefartøjer med en længde på eller over 15 meter har siden 2005 været satellitovervåget (såkaldte VMS-data) – overvågningen har fra 2012 omfattet fartøjer ned til 12 meter. 38 VMS-data kan anvendes til at kortlægge de større fiskefartøjers fiskeområder samt til at beregne deres fiskeriindsats. Fangsterne gjort af fartøjer med en længde på 12-15 meter repræsenterer omkring 20% af de samlede fangster fra området (baseret på logbøger fra 2012-2013 og på farvandserklæringer/afregninger fra de mindre fartøjer i perioden 2003-2013). Det er således væsentligt at være opmærksom på dels, at fiskerikortlægningen i det følgende ikke omfatter data fra de lidt mindre fartøjer (12-15 meter) for perioden 2005-2011, og dels at halvdel af logbogs-fangsterne, som fartøjer på 10-12 meter står for, ikke er omfattet. Det kan dog antages, at denne størrelsesgruppes fiskerimønster ikke adskiller sig væsentligt fra de lidt større fartøjers. Garnfiskeriet De større garnfartøjers aktivitet inden for perioden 2005-2013 fremgår af Figur 5-7. Størst aktivitet ses på Jyske Rev, men der er også en del aktivitet ud for Agger og Harboøre tanger, herunder øst for den nordlige del af forundersøgelsesområdet. Umiddelbart vest herfor er der ligeledes et relativt intensivt garnfiskeri. Figur 5-7. Intensiteten af fiskeriet med garn i ICES-område 4b (ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8) angivet som antal VMS-punkter pr. kvadrat-sømil inden for perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer ≥15m, i 2012 og 2013 også ≥12 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). 39 Garnfiskeriet er mest intensivt i årets første halvdel og især i 2. kvartal, Figur 5-8. Figur 5-8 Intensiteten af fiskeriet med garn opdelt på kvartal i ICES område 4b (ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil, Data fra fartøjer ≥15m i perioden 2005-2011, ≥12 m i 2012 og 2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). Trawlfiskeriet Trawlfiskeriet omfatter dels et fiskeri med stormaskede trawl efter konsumfisk og dels et fiskeri med små masker efter pelagiske fiskearter (”industrifiskearter”: tobis, brisling) og konsumsild. VMS-registreringerne fra det samlede trawlfiskeri viser, at det er særligt intensivt umiddelbart vest for forundersøgelsesområdet og til dels også mellem områdets nordlige del og vestkysten, Figur 5-9. 40 Figur 5-9. Intensiteten af fiskeriet med trawl i ICES IVb (ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8) angivet som antal VMS-punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013 fra fartøjer ≥15m, dog også alle ≥12 m i 2012 og 2013, (NaturErhvervstyrelsen). VMS-registreringerne gør det muligt at sæsonopdele fiskerindsatsen, Figur 5-10. Heraf fremgår, at trawlfiskeriet er relativt intensivt igennem hele året, men dog med størst aktivitet i andet kvartal. 41 Figur 5-10. Intensiteten af fiskeriet med trawl pr. kvartal i ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8. Illustreret ved antal VMS-punkter pr. kvadrat-sømil. Data fra perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer ≥15m, dog også fartøjer ≥12 m i 2012 og 2013 (NaturErhvervstyrelsen). Bomtrawlfiskeriet Fiskeriet med bomtrawl omfatter to forskellige fiskerier: 1) Lidt mindre bomtrawlere (15-24 m), der fisker efter hestereje og 2) Større bomtrawlere (≥24m) som primært fisker efter fladfisk. Som det fremgår af VMS-registreringerne er der en isoleret, stor aktivitet helt tæt på kysten omkring Thyborøn Kanals udmunding i Vesterhavet, som alene kan tilskrives fiskeriet efter hestereje, Figur 5-11. Der er desuden registreret et mere sporadisk/periodisk fiskeri efter hesterejer i området omkring den nordlige kabekorridor, Figur 5-12. Registreringerne længere til havs tilskrives primært fiskeriet efter konsumfisk med de lidt større bomtrawlere. Eftersom der kun findes få af denne type fartøjer (2 i 2013) er den registrerede aktivitet relativt ringe. 42 Figur 5-11. Intensiteten af fiskeriet med Bomtrawl i ICES område IVb (ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8) angivet som antal VMS punkter pr. kvadrat-sømil inden for perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer ≥15m, i 2012 og 2013 også ≥12 m Kilde: NaturErhvervstyrelsen). 43 Figur 5-12. Kortlægning af forekomsten af hesterejer ved brug af VMS-registreringerne, se (Krog & Klaustrup, 2015a) – Bemærk forekomsten af hesterejer og fiskeriaktiviteten dels omkring Thyborøn Kanal, og dels helt tæt på kysten omkring den nordlige kabelkorridor. I henhold til VMS-registreringen er hesterejefiskeriet mest intensivt i 1. kvartal, Figur 5-13, hvilket stemmer overens med fordelingen af landingerne hen over året jf. Tabel 5-6. 44 Figur 5-13. Intensiteten af fiskeriet med Bomtrawl opdelt på kvartal i ICES-område IVb (ICESrektanglerne 42F7 og 42F8) angivet som antal VMS-punkter pr. kvadrat-sømil, Data fra perioden 2003-2013. Omfatter kun fartøjer ≥15m, i 2012 og 2013 også ≥12 m (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). Snurrevodsfiskeriet Fiskeri med snurrevod forudsætter en havbund uden væsentlige hindringer i form af større sten, skibsvrag m.v., og vil derfor langt fra kunne foregå overalt Nordsøen. Som det fremgår af VMS-registreringen er fiskeriaktiviteterne da også temmelig spredte, og i øvrigt ikke særligt omfattende. Dette har en sammenhæng med den store nedgang der har været i antallet af snurrevodskuttere igennem de sidste 10 år. Der er kun få registreringer fra forundersøgelsesområdet – primært i den nordligste del, Figur 5-14. 45 Figur 5-14. . VMS-registreringer fra snurrevodsfiskeriet i ICES-rektanglerne 42F7 og 42F8. Intensiteten er angivet som antal VMS-punkter pr. kvadrat-sømil inden for perioden 2005-2013. Omfatter kun fartøjer ≥15m, dog også ≥12 m i 2012 og 2013 (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). 5.2 5.2.1 Fiskeriet i projektområdet Forundersøgelsesområdets betydning for større fiskefartøjer Forundersøgelsesområdets relative betydning for de forskellige fiskerityper kan beskrives ved at sammenholde antallet af VMS-registreringspunkter henholdsvis i - og uden for forundersøgelsesområdet, Tabel 5-7. Det skal understreges, at denne opgørelsesmetode alene omfatter fartøjer på eller over 15 meter frem til og med 2011, herefter er også fartøjer på eller over 12 meter omfattet. Ud fra en antagelse om, at hovedparten af de mindre fartøjer under 12/15 meter har samme fiskerimønster, som de større fartøjer kan den beregnede procentuelle tilstedeværelse inden for forundersøgelsesområdet ekstrapoleres til at omfatte aktiviteter af samtlige logbogspligtige fartøjer (fartøjer ≥10 m). Som det fremgår af Tabel 5-7 er kun ca. 2% af VMS-punkterne lokaliseret inden for forundersøgelsesområdet. Set i forhold til at arealet af forundersøgelsesområdet udgør ca. 6,9% af det pågældende ICES-rektangels samlede vandareal i Vesterhavet, må forundersøgelsesområdets relative betydning for de større fartøjer under et karakteriseres, som værende af væsentligt under middel. Kun for garnfiskeriet nærmer forundersøgelsesarealets betydning sig den gennemsnitlige betydning pr. arealenhed i ICES rektanglet, Tabel 5-8. 46 Tabel 5-7. Fiskeriintensiteten i det berørte ICES-rektangel (42F8) er henholdsvis i - og uden for forundersøgelsesområdet angivet som antal VMS-registreringer for hver enkelt fiskeriform – VMS-punkter i Limfjorden er ikke inkluderet (Kilde: NaturErhvervstyrelsen). Antal VMS punkter Redskab Uden for forunder- Inden for forunder- søgelsesområdet søgelsesområdet Garn 6.993 304 7.297 4,2 Trawl 4,511 89 4.600 1,9 Bomtrawler 2.956 13 2.969 0,4 Vodfiskeri 5.506 6 5.512 0,1 0 0 0 0,0 15.460 412 20.378 2,0 Øvrigt fiskeri SUM I alt i ICES–rektangel (Andel i Vesterhavet) Procent af VMS i forundersøgelsesområdet Tabel 5-8. Forundersøgelsesområdets areal i procent af vandarealet i det berørte ICES-rektangel Område 42F8 Areal forundersøgelses2 område km 58,5 ICES-rektangel, vand2 areal km I Vesterhavet: 780 Forundersøgelsesområdet andel af ICES-rektangel, % 6,9 42F8 58,5 total: 1596 3,7 Tætheden af VMS-registreringer kan anvendes til at beskrive fiskerintensiteten i forundersøgelsesområdet samt i de 2 kabelkorridorer, Figur 5-15. For alle de 3 relevante fiskeriformer (trawl, bomtrawl, garn) fremgår det tydeligt, at der ikke er en særligt stor fiskeriaktivitet inde i selve forundersøgelsesområdet, mens der er en noget større aktivitet i farvandet mellem specielt forundersøgelsesområdets nordlige del og land. Der foregår desuden noget garnfiskeri videre mod syd i samme farvandsområde. 47 Figur 5-15. VMS-registreringer i forundersøgelsesområdet, samt i kabelkorridorerne for fiskeri med henholdsvis garn, trawl og bomtrawl i perioden 2005-2013. 5.2.2 Forundersøgelsesområdets betydning for mindre fiskefartøjer Værdien af landingerne i Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm fra ikke-logbogspligtige fartøjer (længde <10 m) fra hele den centrale Nordsø (ICES IVb) udgør kun omkring 10% af de større fartøjers fangstværdi alene fra ICES-rektangel 42F8. Målt i mængde udgør de små fartøjers landinger kun omkring 5% af de større fartøjers. Dette har naturligvis en sammenhæng med at de mindre fartøjer udelukkende fisker konsumfisk med en højere afregningspris end industri-fiskearterne, som primært indgår i de større fartøjers fiskeri. Generelt er de kystnære farvandsområder, herunder forundersøgelsesområdet, relativt vigtigere for de mindre end for de større fartøjer, og en væsentlig del af de lokale, små fartøjers landinger må antages at hidrøre fra ICES 42F8, der udgør nærområdet for Thyborøn Havn, og i mindre grad også for de små fartøjer fra Hanstholm og Thorsminde. Reelt udgør de små fartøjers landinger fra ICES 42F8, således kun ganske få procent (skønsmæssigt <5% i værdi) af de samlede landinger herfra. 48 5.2.3 Fiskeriet i forundersøgelsesområdet baseret på plotter-data Der er i forbindelse med projektet fremskaffet udskrifter/fotos fra flere fiskere af deres elektroniske kortlægning af fiskeriområder – herefter kaldet ”plotterdata”. Kortene indeholder oplysninger fra flere fiskere og fra flere år, og kan således alene anvendes til at sige noget om de generelle fiskerimønstre og fiskepladser over de seneste ca. 10 år, og ikke om den øjeblikkelige fiskeriaktivitets udbredelse og intensitet. Der er indhentet plotterdata fra flere trawlere i området – udskrifterne er stort set ens, og det er derfor kun valgt at præsentere en af disse, Figur 5-16. Disse data bekræfter oplysningerne fra VMS-registreringerne, hvoraf det fremgår, at der kun er ringe aktivitet i selve forundersøgelsesområdet – kun i den centrale vestlige del af området er der en vis trawlaktivitet. I den resterende del af området er bundforholdene ikke egnet til denne type fiskeri (pga. sten m.v.). Derimod er der en relativ stor aktivitet ud for den nordøstlige del af forundersøgelsesområdet og ind mod land. De sydligste af disse trawlstreger krydser den nordlige kabelkorridor. Fiskeriet her består dels i et fiskeri med flydetrawl efter konsumsild og dels i et fiskeri med bundtrawl efter konsumfisk (rødspætter m.v.). 49 Figur 5-16. Foto af skærmbillede fra plotter ombord på L217 der viser Vesterhav Nordprojektområdet. Stregerne øst for mølleområdet viser dels, hvor der fiskes efter konsumsild med flydetrawl, og dels hvor der fiskes med bundtrawl efter konsumfisk (rødspætter m.v.). Stregerne der når ind i den centrale, vestlige del af området er ligeledes fra trawlfiskeri efter konsumfisk. 50 6 6.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I ANLÆGSFASEN Effekt på fiskeressourcen I det følgende er der givet en kort beskrivelse af projektets mulige effekt på fiskebestandene - for en nærmere gennemgang heraf henvises til rapporten omhandlende fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015a). Etablering af havmølleparker, herunder søkabler og eventuelle transformerstationer, vil medføre sedimentation/habitatændringer, forøgede mængder af suspenderet materiale, støj og elektromagnetisme. Karakteren og omfanget af effekten på fisk afhænger af, hvor og hvordan mølleparken etableres, herunder af antallet og størrelsen af møllerne, fundamenteringen, og af ilandføringskablernes placering og type/dimensioner. Den direkte effekt på fisk, kan inddeles i fire kategorier: ændringer af levesteder, fysiologiske effekter, adfærdsændringer og effekter på reproduktion. Indirekte effekter kan forekomme, hvor der sker en påvirkning af fødegrundlaget for fisk. Uanset fundamenttype vil etableringen give anledning til undervandsstøj og sedimentspild, som vil kunne have en effekt på fisk. Den største støjpåvirkning vil forekomme ved pælefundering (monopæle), mens sedimentspildet forventes at ville være størst ved etablering af gravitationsfundamenter og kablerne. Møllernes størrelse – og dermed deres antal og fundamenternes størrelse vil være af betydning for påvirkningens omfang. Støjen i forbindelse med ramning af monopæle vil være meget intens, men kortvarig, og vil kun have en effekt på fisk, der opholder sig helt tæt på arbejdsstedet. Projektets relativt ringe omfang, kombineret med fiskenes evne til at kunne forflytte sig fra områder med skadelige aktiviteter gør, at effekten vurderes som mindre negativ for fiskebestandene. Sedimentet i området, herunder i kabelkorridorerne, består hovedsageligt af sand og grus. Perioden med sedimentkoncentrationer over 10 mg/l, som vil kunne udløse undvigeadfærd hos bl.a. torsk, er beregnet til at blive kortvarig. Der vil forekomme arealer med meget forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment både indenfor og udenfor forundersøgelsesområdet, specielt i et kystnært nordgående bånd (COWI, 2014). Da sedimentfanen strækker sig over et stort areal, er den akkumulerede mængde af sedimenteret materiale meget beskeden og hovedsageligt < 2mm. Effekten af forøgelsen af suspenderet materiale og sedimentationen vurderes på baggrund af de høje koncentration og korte tidsrum at være mindre negativ for fiskebestandene. 6.2 Effekt på fiskeriets udøvelse En forventet lukning af forundersøgelsesområdet i den 2-årige anlægsperiode, samt udelukkelsen fra de 2 kabelkorridorer, vil have en negativ effekt på fiskeriet. Det forventes, at påvirkningen af garnfiskeriet vil være begrænset til det relativt korte tidsrum, hvor kabler- 51 ne udlægges, mens effekten på trawl- og bomtrawlfiskeriet vil være af permanent karakter. Der foregår et vigtigt nord-sydgående fiskeri med både bundtrawl og semipelagisk trawl (flydetrawl) langs med kysten, primært øst for den nordlige del af forundersøgelsesområdet og overvejende nord for den nordligste af kabelkorridorerne, men dog også med nogen aktivitet henover den nordlige trawlkorridor. Desuden er der et periodisk vigtigt fiskeri med bomtrawl efter hesterejer i området omkring den nordlige kabelkorridor. En blokering af trawl- og bomtrawlruterne igennem dette kabelområde vil være negativ for fiskeriet, idet det i så fald vil være nødvendigt at afbryde fiskeriet, med deraf følgende reduceret fiskerieffektivitet, eller alternativt at opgive fiskeriet i dette område. Endvidere skal bemærkes, at fiskeriet i anlægsfasen indirekte vil kunne påvirkes i form af en længere sejltid/større afstand til fiskepladserne som følge af at havmølleparken blokerer en af de foretrukne sejlruter mod sydvest fra havnen i Thyborøn, herunder adgangen til det vigtige trawlområde langs med forundersøgelsesområdets afgrænsning mod vest. Effekten på garnfiskeriet forventes at ville være relativ langvarig, både for så vidt angår fiskeriet i forundersøgelsesområdet og i kabelkorridorerne, idet det antages, at alle fiskeriaktiviteter vil være udelukket fra området i den 1½-2-årig anlægsperiode. Den mistede indtjening som følge heraf, vil kun i en vist omfang kunne kompenseres ved at flytte fiskeplads, hvilket imidlertid vil medføre øgede udgifter i form af tid og brændstof. Det skal dog bemærkes, at fiskeriet med garn i selve forundersøgelsesområdet er relativt begrænset, sammenholdt med aktiviteterne i de omkringliggende områder. Fiskeriet med snurrevod er yderst beskedent i området, og er begrænset af de mange sten på havbunden. Fiskeriet i området er koncentreret til forskellige sæsoner i løbet af året. De primære fiskesæsoner ligger i perioderne november-december (primært torsk) og marts-juni. En hensynstagen til disse fiskerisæsoner i anlægsarbejdet kan have en betydning for fiskeriet. Samlet set kan påvirkningen i anlægsfasen, for så vidt angår forundersøgelsesområdet karakteriseres som mindre negativ for fiskeriet med både garn og trawl, og som ubetydelig negativ for fiskeriet med bomtrawl og snurrevod. Effekten af anlægsarbejder i forbindelse med udlægning af ilandføringskablerne vurderes, som moderat negativ for fiskeriet med trawl og bomtrawl, og som ubetydelig negativ for fiskeriet med garn og snurrevod. 52 7 7.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I DRIFTSFASEN Effekt på fiskeressourcen I driftsfasen kan havmølleparken, herunder søkablerne, potentielt påvirke fisk gennem støj/vibrationer fra mølletårnene, elektromagnetiske felter omkring kablerne og ved introduktion af ny habitat. I forbindelse med driften af havmølleparken vil der ske en forøgelse af støjniveauet i området. For flere af de fiskearter der er registreret i Vesterhavet forventes støjen fra møllerne at ligge på et for fisk hørbart, men lavt niveau. Støjen vil være langvarig, men meget lokal (inden for 4 meter). Påvirkningen af fisk herfra vurderes derfor at være ubetydelig. Den overordnede vurdering er, at nogle fisk langs kabelkorridoren i nogen udstrækning vil være i stand til at registrer et iE-felt og/eller et B-felt, men at effekten på de lokale fiskebestande eller vandrende fisk, herunder blankål, fra det elektromagnetiske felt sandsynligvis er meget ringe om nogen. Det elektriske felt omkring ilandføringskablerne vil generere et elektromagnetisk felt, som visse fiskearter kan registrere. Effekten heraf vurderes dog generelt som ringe, dels på grund af det lave niveau og dels pga. den begrænsede rækkevidde af effektniveauer, som eventuelt ville kunne have en effekt på fisk. Feltets styrke afhænger af den strømmængde kablerne fører. Kablerne fra møllerne vil blive ført ind direkte til en transformerstation i land. Efter som de interne kabler i mølleparken og videre til land fører en mindre strømmængde end et HVAC-kabel, som ellers ville kunne transportere den samlede produktion fra mølleparken, vil det elektromagnetiske felt og effekten på fiskesamfundet også være mindre. Det vurderes således, at effekten heraf er ubetydelig. Havbunden i området er relativt varieret og består af en mosaik af forskellige bundtyper. Især i den østlige og nordlige del af området er der relativt mange sten, Figur 3-2. Ved etableringen af havmølleparken vil fundamenterne udgøre kunstige rev, som vil kunne udgøre levesteder for en række fiskearter, herunder torsk. Set i lyset af den yderst beskedne absolutte og relative udstrækning disse fundamenter vil have, vil en effekt på fiskebestandene være meget beskeden og ubetydelig. 7.2 Effekt på fiskeriets udøvelse Det forventes, at det i driftsfasen vil blive tilladt at fiske med garn og andre passive redskaber i mølleparken og i kabelkorridorerne. Mølleparkens og kabelkorridorernes betydningen for dette fiskeri vurderes derfor som ubetydelig. Fiskeri med bundslæbende redskaber forventes ikke at ville blive tilladt i mølleparken, og i udgangspunktet heller ikke hen over kablerne til land. Der foregår kun lidt fiskeri med trawl i forundersøgelsesområdet – kun i den vestlige, centrale del af området er der en betydende aktivitet med konsumtrawl. Der foregår stort set ikke fiskeri med bomtrawl i selve forundersøgelsesområdet. 53 Der foregår et betydende nord-sydgående fiskeri med trawl og bomtrawl langs med kysten øst for forundersøgelsesområdet, mest intensivt i den nordlige del, men også i et vist omfang i området omkring den nordlige kabelkorridor, ud for den centrale del af forundersøgelsesområdet. Samlet set kan påvirkningen i driftsfasen, for så vidt angår forundersøgelsesområdet, karakteriseres som mindre negativ for fiskeriet med trawl, og som ubetydelig negativ for fiskeriet med garn, bomtrawl og snurrevod. Effekten af kabelkorridorerne, primært den nordlige, vurderes som moderat negativ for fiskeriet med trawl og bomtrawl, og som ubetydelig negativ for fiskeriet med garn og snurrevod. 54 8 8.1 VURDERING AF PÅVIRKNINGERNE I AFVIKLINGSFASEN Effekt på fiskeressourcen Afviklingen af havmølleparken vil medføre støj, suspenderet sediment og forstyrrelse af havbunden, som potentielt vil kunne påvirke fiskesamfundene i området. Påvirkningen vil dog være af væsentlig kortere varighed (størrelsesordenen få timer) end påvirkningen i forbindelse med ramningen af monopæle, der forventes at tage op til 6 timer pr. fundament. Effekten på fisk i afviklingsfasen vurderes derfor som ubetydelig. 8.2 Effekt på fiskeriets udøvelse Mølleparken forventes at vil have en levealder på 25-30 år, hvorefter den afvikles og møller og kabler fjernes. Arbejdsprocessen vil være relativt kortvarig sammenlignet med etableringsperioden. Erosionsbeskyttelsen efterlades på stedet. Øget skibstrafik i afviklingsperioden, samt etablering af midlertidige arbejdszoner med adgangsrestriktioner, kan påføre fiskeriet kortvarige og begrænsede gener. Samlet set vurderes påvirkningen af fiskeriet med garn og snurrevod i afviklingsfasen som ubetydelig negativ. Afhængigt af erosionsbeskyttelsens højde/struktur - og af hvordan havbunden i øvrigt efterlades - vil der efter afviklingen kunne forekommer væsentlige hindringer for en eventuel genoptagelse af trawl- og bomtrawlfiskeriet i mølleområdet, idet disse fiskeriformer er afhængige af en relativ ”glat” bund uden større forhindringer på havbunden. ”Worst case” - vurderingen af betydningen for trawlfiskeriet er dog, set i lyset af trawlfiskeriets begrænsede omfang i området, at effekten af afviklingen af mølleparken kan karakteriseres som ubetydelig negativ. Påvirkningen af fiskeriet med snurrevod og bomtrawl vil være ubetydelig, set i lyset af disse fiskeriers yderst begrænsede omfang i forundersøgelsesområdet. Arbejdet med at fjerne ilandføringskablerne vil være kortvarig og vil indebære, at forbuddet mod anvendelse af bundslæbende redskaber i området efterfølgende vil blive ophævet. Effekten på fiskeriet generelt vil derfor kunne karakteriseres som ubetydelig. 55 9 KUMULATIVE EFFEKTER Der er udlagt store områder til sandindvinding umiddelbart vest for forundersøgelsesområdet, Figur 9-1. Et af disse områder benævnt 562-AD, Ferring, ligger helt op til forundersøgelsesområdets afgrænsning mod vest. Kystdirektoratet har sidst i 2013 ansøgt Miljøministeriet om en 10-årig forlængelse og en udvidelse af den nuværende indvindingstilladelse for dette område på op til 12.534.000 m². I forbindelse med ansøgningen er der gennemført en VVM-udredning om de miljømæssige konsekvenser (Orbicon A/S, 2013). Effekten på fiskebestandene i form af sedimentspredning og forstyrrelse af havbunden er heri vurderet som mindre negativ, mens øvrige effekter er vurderet som ubetydelige. Effekten på fiskeriet er i VVM-Redegørelsen generelt vurderet som ubetydelig. Som det fremgår af nærværende beskrivelse af fiskeriet, foregår der imidlertid et intensivt fiskeri med både trawl og garn i netop dette område. I forbindelse med en ny indvinding, benævnt ansøgningsområde 3-2, umiddelbart nord for forundersøgelsesområdet, er konklusionen i VVM`en for projektet (Orbicon A/S, 2012), at påvirkningerne ved sandindvinding er lokale og generelt begrænset til selve indvindingsområdet. Derfor forventes der ikke kumulative effekter mellem eksisterende sandindvindingsområder og det nye indvindingsprojekt. Den kombinerede effekt af råstofindvindingsprojekterne og forbuddet mod fiskeri med trawl i mølleområdet, kan forstærke problemerne for fiskeriet med hensyn til gennemførelse af de fiskerimæssige operationer, Desuden vil der være en effekt på fisk som følge af de kombinerede negative effekter herpå som følge af forstyrrelser og sedimentspredning fra aktiviteterne i området. Betydningen heraf vil være helt afhængig af det tidsmæssige sammenfald. Det skal understreges, at etableringen af mølleparken udgør en påvirkning, der mht. sedimentspredning og habitatændringer er af en helt anden, og mindre størrelsesorden end sandindvindingen. Alene sandindvindingen fra område 562-AD, Ferring omfatter en mængde, der totalt er mere end 100 gange større end den mængde, der skal afgraves/håndteres i forbindelse med etableringen af havmølleparken. Det skal dog understreges at påvirkningen i forbindelse med havmølleparkens opbygning maksimalt vil strække sig over 2 år, mens råstofindvindingen vil være fordelt over en 10-årig periode. Langs hele vestkysten gennemføres årligt store kystsikringsarbejder, der indebærer at der deponeres store mængder havbundsmateriale (primært sand) tæt på kysten. Et tidsmæssigt sammenfald med anlægsaktiviteter i forbindelse med mølleparken kan betyde, at indholdet af suspenderet sediment i kystzonen kan nå niveauer, der udløser flugtadfærd hos fisk og dermed et reduceret fiskeriudbytte. I relativ nærhed til forundersøgelsesområdet er der udpeget 3 Natura 2000-områder: Umiddelbart nordvest for forundersøgelsesområdet er der udlagt et Natura 2000område (nr. 219) benævnt: ”Sandbanker ud for Thyborøn”. Området er udlagt for 56 at beskytte naturtypen: Sandbanke med lavvandet vedvarende dække af havvand, (Miljøministeriet, 2013a). Ud for Thorsminde/Nissum Fjord er der udlagt et Natura 2000-område (nr. 220) benævnt ”Sandbanker ud for Thorsminde”. Området er udpeget for at beskyttet naturtypen: Sandbanke med lavvandet vedvarende dække af havvand, (Miljøministeriet, 2013b). Ca. 10 km vest for den nordlige del af forundersøgelsesområdet er der udlagt et Natura 2000-område (nr. 247) benævnt ”Thyborøn Stenvolde". Området er udpeget for at beskytte naturtypen: Rev, (Miljøministeriet, 2013c). Fælles for basisanalysen af de 3 Natura 2000-områder er, at fiskeri betragtes som en mulig trussel mod områdernes natur. Det er derfor under overvejelse at indføre restriktioner overfor fiskeriet, som i givet fald, sammen med dels restriktioner relateret til havmølleparken, herunder et eventuelt forbud mod fiskeri inde i mølleparken, og dels gener i forbindelse med sandindvinding, vil kunne betyde, at fiskeriet med trawl vil blive udelukket fra et stort sammenhængende område. Hertil kommer, at der i forbindelse med fiskerioperationer i det omkringliggende område muligvis også vil forekomme gener, i form af afbrudte og uhensigtsmæssige trawlruter. Det skal dog understreges at der kun er gennemført meget begrænsede – eller ingen biologiske undersøgelser af de nævnte Natura 2000-områder, samt af råstofindvindingsområderne, og der er derfor et relativt spinkelt grundlag for en vurdering af eventuelle kumulative effekter på fisk og fiskeri. 57 Figur 9-1. Placeringen af marine naturbeskyttelsesområder, råstofindvindingsområder og klappladser ud for den jyske vestkyst. Endvidere er markeret de 2 foreslåede kystnære havmølleparker - henholdsvis ”Vesterhav Syd” og ”Vesterhav Nord”. 58 10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Det er vurderingen, at projektet kun vil have ubetydelige – eller slet ingen effekter på fiskebestandene, udover kortvarige effekter af mindre betydning i anlægsfasen. På denne baggrund er det ikke fundet nødvendigt at foreslå foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets effekt på fiskebestandene. Nærværende afsnit omhandler derfor alene foranstaltninger, som vil kunne reducere projektets indvirkning på fiskeriets frie udøvelse. Indledningsvis skal det bemærkes, at det erfaringsvist er konfliktdæmpende, hvis der gennemføres en tidlig og præcis informering af fiskerne om, hvad der skal ske i området dette gælder både i anlægs, drifts- og afviklingsfasen. Informationen må indeholde oplysninger om tidspunkt og omfang af alle aktiviteter herunder opmåling, udlægning af kabler, sikkerhedszoner, større reparationer/vedligeholdelsesarbejder m.v. Hvorledes den bedst mulige informering af fiskerne skal ske, må i givet fald aftales nærmere med fiskeriets organisationer. I henhold til den valgte vurderingsmetode (se afsnit 4.6) må afværgeforanstaltninger overvejes i tilfælde af, at der forventes effekter som vurderes som moderate eller væsentligt negative. Som det tidligere er fremgået, vil etableringen af selve mølleparken ikke have væsentlige eller moderat negative effekter på nogen af de aktuelle fiskeriformer i hverken anlægs-, drifts- eller afviklingsfasen. Der vil dog være mindre negative effekter på trawlfiskeriet i både anlægs- og driftsfasen som følge af dels udelukkelsen fra anlægsområdet i en op til 2-årig periode, og dels en permanet udelukkelse som følge af et forventet forbud mod brug af bundslæbende redskaber i mølleparken. Den negative effekt kan eventuelt reduceres/elimineres ved at friholde den centrale, vestlige del af forundersøgelsesområdet for møller. Generelt gælder at en etapevis opbygning af mølleparken, hvor fortsat fiskeri vil være tilladt i de dele af forundersøgelsesområdet/kabelkorridorerne, hvor der ikke foregår anlægsarbejder, vil reducere påvirkningen. Etableringen af kabelkorridorer mellem mølleparken og land vil have en moderat negativ effekt på trawl- og bomtrawlfiskeriet i både anlægs- og driftsfasen. Effekten kan elimineres ved at tillade fiskeri med bundslæbende redskaber over kablerne (som er nedgravet/spulet 1-1½ meter). Alternativt vil en anden mere sydlig placering af det nordlige ilandføringskabel kunne reducere/eliminere de negative konsekvenser for trawl- og bomtrawlfiskeriet. 59 11 EVENTUELLE MANGLENDE OPLYSNINGER Det faglige grundlag for vurderingerne af de fiskerimæssige konsekvenser er blevet væsentligt forbedret igennem de seneste år – primært pga. udbredt anvendelse af geografiske informationssystemer og satellitovervågning af fiskefartøjer (VMS), som dog ikke omfatter de mindre fiskefartøjer (<12 meter). Der er således fortsat en relativ upræcis viden om, hvor de mindre fartøjer henter sine fangster. Hertil kommer, at der savnes mere viden om de mulige effekter på fiskeriets ressourcegrundlag (fisk og skaldyr) som følge af menneskeskabte påvirkninger, herunder effekten af støj, elektromagnetisme og suspenderet stof. 60 12 SAMMENFATTENDE VURDERING Der forventes kun ubetydelige påvirkninger af fiskebestandene, dog kan mindre, tidsbegrænsede påvirkninger forekomme i forbindelse med anlæg og afvikling af selve havmølleparken. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til rapporten om fisk og fiskesamfund i Vesterhav Nord Havmøllepark, (Krog & Klaustrup, 2015a). Vurderingen af projektets effekt på fiskeriets udøvelse fremgår af Tabel 12-1, Fiskeriet med trawl og bomtrawl vil blive påvirket i moderat negativ grad i både anlægs- og driftsfasen, dog kun i kabel-ilandføringsområdet. I det omfang at hele forundersøgelsesområdet vil blive lukket for al fiskeriaktivitet i hele den 2-årige anlægsperiode, vil garnfiskeriet blive påvirket i mindre negativ grad. Trawlfiskeriet i forundersøgelsesområdet vil blive påvirket i mindre negativ grad i både anlægs- og driftsfasen som følge af et forventet forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber, Tabel 12-1. Afviklingsfasen vil have en betydelig kortere varighed end anlægsfasen, og forventes desuden ikke at ville kræve tilsvarende, omfattende adgangsrestriktioner, som i anlægsfasen. Der forventes derfor kun ubetydeligt negative konsekvenser heraf på fiskeriet. Afhjælpende foranstaltninger – først og fremmest i form af en tilladelse til at anvende bundslæbende redskaber i områder med kabler, vil kunne afhjælpe de væsentligste negative konsekvenser for fiskeriet som følge af mølleprojektet. Tabel 12-1. Sammenfattende vurdering af mølleprojektets effekt på fiskeriets udøvelse, A. Kabelkorridorerne: Emne Trawl Bomtrawl Garn Snurrvod Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Påvirkning Moderat Moderat Ubetydelig Moderat Moderat Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Fase Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Anlæg Drift Afvikling Forstyrrelse Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Lav Påvirkning Mindre Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig B. Havmølleparken: Emne Trawl Bomtrawl Garn Snurrvod 61 13 REFERENCER Bingöl, et al, F. (2014). Wind farm layouts for Vesterhav Nord. DTU Wind Energy Report1-023 (EN). COWI. (2014). Vesterhav Nord offshore windfarm, Sediments and water quality Background report for EIA-study (prelimirary draft). Energinet.dk. COWI. (2014). Vesterhav Nord offshore windfarm, Sediments and water quality Background report for EIA-study (prelimirary draft). Energinet.dk. Energinet.dk. (2015). Technical Project Description for Offshore Wind Farms (200MW). Offshore Wind Farms at Vesterhav Nord, Vesterhav Syd, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet and Bornholm. Appendix 2: Vesterhav Nord Offshore Wind Farm - Technical description, Offshore. Engelhard et al., G. (2011). Nine decades of North Sea sole and plaice distribution. ICES Journal of Marine Science, s. 68(6)1090-1104. Fødevareministeriet. (1993). Bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 1993 om trawl- og andet vodfiskeri (”Trawlbekendtgørelsen”). . København: Fødevareministeriet. ICES. (2013). ICES WGCRAN REPORT 2013 - Report of the Working Group on Crangon Fisheries and Life History (WGCRAN). København: ICES. ICES. (2014a). ICES Advice - North Sea - COD in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014b). ICES Advice - North Sea - Plaice in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014c). ICES Advice - North Sea - Sole in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014d). ICES Advice - North Sea - Brill in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014e). ICES Advice - North Sea - Dab in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014f). ICES Advice - North Sea - Turbot in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014g). ICES Advice - North Sea - herring in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. ICES. (2014h). ICES Advice - North Sea - Sandeel in Subarea IV (North Sea) and Divisions IIIa (Skagerrak – Kattegat) and VIId,e (English Channel). København: ICES. Krog & Klaustrup. (2015a). Havmølleparken Vesterhav Nord - VVM-redegørelse - Fisk og fiskesamfund. Erritsø: Energinet.dk. Krog & Klaustrup. (2015b). Havmølleparken Vesterhav Syd - VVM-redegørelse - Fiskeri. Erritsø: Energinet.dk. Miljøministeriet. (2013a). Natura 2000 basisanalyse. Sandbanker ud for Thyborøn. Natura 2000-område nr. 219. 62 Miljøministeriet. (2013b). Natura 2000 basisanalyse. Sandbanker ud for Thorsminde. Natura 2000-område 220. Miljøministeriet. (2013c). Natura 2000 basisanalyse. Thyborøn Stenvolde. Natura 2000område nr. 247. Orbicon A/S. (2012). VVM-Redegørelse for indvidning af sand til kystfodring Ansøgningsområde 3-2. Rapport til Kystdirektoratet. Orbicon A/S. (2013). VVM Redegørelse for indvinding af sand til kystfodring. Indvindingsområde 562-AD, Ferring. Rijnsdorp, A. P. (2011). Resolving the effects of climate change on fish populations. , .. ICES Journal of Marine Science, s. 66: 1570–1583. Søfartsstyrelsen. (17. 11 1992). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=65117. Hentede 17. 08 2014 fra Bekendtgørelse om beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger. www.fiskerforum.dk. (u.d.). www.fiskerforum.dk. 63 14 BILAG Bilag 1. Samlet fangst i ICES 42F8 i 2012-2013 af alle arter, fordelt på fartøjer med en længde på henholdsvis 10-12 meter og på eller over 12 meter (NaturErhvervstyrelsens Logbogs – og afregningsregister). Art Aborre Alm. Hummer Brisling Gule Ål Havkat Havtaske Hesterejer Ising Jomfruhummer Knurhane Konksnegl Krabbe Kuller Kulmule Kulso Lange Lyssej Makrel Mørksej Orange Savbug Pighvarre Rød Knurhane Rødspætte Rødtunge Sild Skrubbe Skærising Slethvarre Sperling Stenbider Taskekrabbe Tobis Torsk Tunge Uspecificeret Art Sum Thyborøn, Thorsminde, Hanstholm 10-12m ≥12m Værdi Værdi Tons DKK Tons DKK ,01 ,12 ,30 35,03 ,10 12,32 1381,00 2985,75 3,31 20,67 3,20 70,53 7,79 6,57 102,57 760,57 ,02 ,00 ,03 1,02 ,18 ,01 1,00 68,03 22,46 ,09 688,50 ,04 ,02 ,00 4,77 3,04 ,45 ,17 79,92 20,01 ,08 ,37 ,50 ,07 ,27 3,59 ,03 ,03 13,24 ,80 3,61 410,83 ,56 ,74 ,26 Andre havne 10-12m ≥12m Værdi Værdi Tons DKK Tons DKK 9,16 1122,16 231,50 549,65 ,12 2,02 21,09 ,83 5,26 ,05 ,00 ,14 ,09 13,97 1,14 185,49 131,79 ,01 ,23 ,46 39,79 ,06 1,57 24,30 265,32 ,05 1,62 241,29 1032,09 ,00 ,03 12,57 33,64 30,66 32,03 ,08 ,11 1,81 1,96 1,43 24,03 ,06 ,98 ,07 5,01 774,51 9,11 5474,62 1,59 4,34 26,89 1055,75 193,50 527,12 106,36 ,04 1,83 ,13 5,95 ,07 3,14 70,93 ,32 1258,00 ,09 ,16 ,61 2,80 ,79 8,00 7,49 ,99 2,17 14,23 23,16 17,44 181,18 93,38 34,96 ,07 ,16 270,00 6,02 ,62 ,46 ,26 5,23 539,18 159,25 60,32 7,28 1,66 ,53 84,50 11,01 ,80 1,73 8,92 16,92 182,51 284,69 69,10 26,55 506,50 7,35 5,90 6,94 1582,25 7224,72 2136,62 244,45 45,68 516,54 2,63 ,38 13,91 3138,83 1246,00 5352,70 ,59 ,33 2,87 4,83 ,69 7797,14 2468,22 64 7619,08 3505,92 11592,67 Bilag 2. Histogrammer til udvælgelse af hastighedsintervaller, hvor der fiskes. 65 Bilag 3. Liste over fiskere der er blevet interviewet. Jan Skov, L217, Thorsminde (bomtrawl) Johnny Overgaard, L486, Thyborøn (garn) Simon Hammer Pedersen, SG36, Fåborg (garn) Christian Timmermann Andersen, AS260, Norsminde (garn) J. P. Langer, L920, Thyborøn (trawl) Jon Kromann, SG241 , Thorsminde (garn) Brian Andersen, L12, Thyborøn (trawl) 66
© Copyright 2024