Kvalitetsrapport 2013/2014 skoler og dagtilbud

Kvalitetsrapport 0-18 år
Lyngby-Taarbæk Kommune
2013-2014
1. Indledning ................................................................................................................... 2
2. Sammenfattende helhedsvurdering ........................................................................... 3
3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet ..................................................................... 6
3.1. Rammebetingelser på skoleområdet.................................................................... 6
Samlede antal spor i skolevæsenet ........................................................................................................ 6
Kommunens samlede antal klasser ....................................................................................................... 6
Fravalg..................................................................................................................................................... 7
3.2. Resultater på skoleområdet ............................................................................... 10
Folkeskolens afgangsprøver................................................................................................................. 10
Folkeskolens 10. klasse prøver ............................................................................................................ 16
Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik .......................................... 17
Socioøkonomisk reference af afgangsprøve ........................................................................................ 18
Resultater fra de nationale test i dansk og matematik ....................................................................... 19
Læse- og staveresultater....................................................................................................................... 21
3.3. Personaledata på skoleområdet ......................................................................... 23
Kompetencedækning i undervisningen............................................................................................... 23
Data på personale og ledelse................................................................................................................26
3.4. Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet ....................................... 28
Elevfravær .............................................................................................................................................28
Inklusion ...............................................................................................................................................30
Arbejdet med SAL/AL .......................................................................................................................... 32
3.5. Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse ........................... 34
Søgemønster .........................................................................................................................................34
Overgangsfrekvenser ............................................................................................................................ 35
Profilmodel – 95 procent-målsætningen ............................................................................................ 39
4. Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet............................................................41
4.1. Rammebetingelser på dagtilbudsområdet ..........................................................41
Typer af dagtilbud ................................................................................................................................ 42
4.2. Resultater på dagtilbudsområdet ...................................................................... 44
Sprogvurderinger af 3-årige.................................................................................................................44
4.3. Personaledata på dagtilbudsområdet ................................................................ 45
Data på personale og ledelse................................................................................................................49
Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere ............................................................................... 51
4.4. Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet .............................. 52
Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud ............................................... 52
Arbejdet med SAL og AL ...................................................................................................................... 52
4.5. Data på børns overgange fra dagtilbud til skole ................................................ 55
Udsat undervisningspligt ..................................................................................................................... 55
Tidlige skolestartere ............................................................................................................................. 55
1 
1. Indledning
Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en
systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal
dialog og kvalitetsudvikling. Lovkravene til de kommunale kvalitetsrapporter om folkeskolen er ændret
og forenklet. Fremover er der kun krav om at kommunalbestyrelserne udarbejder en kvalitetsrapport
hver andet år. Dog skal der både udarbejdes en kvalitetsrapport til vedtagelse senest d. 31 marts 2015
og igen en til vedtagelse senest d. 31 marts 2016. Ligeledes er kravet til indholdet på
skolerapporteringen forenklet, således at man nu kun skal rapportere på et mindre antal obligatoriske
indikatorer.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er det politisk besluttet, at kvalitetsrapporter på hhv. skole og
dagtilbudsområdet fra og med skoleåret 2013/14 afrapporteres i en fælles samlet rapport. Nærværende
rapport er den første pilotudgave af den nye fælles rapport og den indeholder alle de obligatoriske
indikatorer på skoleområdet, samt forskellige lokalt udviklede kvalitets- og rammeoplysninger på
dagtilbud og skole. Den fuldt udfoldede fælles kvalitetsrapport bliver udarbejdet for skoleåret 2014/15
og denne rapport kommer, udover de obligatoriske indikatorer, samt de nuværende kvalitets- og
rammeoplysninger, også til at indeholde nye indikatorer for trivsel og læring/kvalitet på både skole- og
dagtilbudsområdet.
Nærværende rapport er bygget op om fire hovedområder, som der afrapporteres på – både for skoleog dagtilbudsområdet. Disse fire områder er: Resultater, personaledata, indikatorer på pædagogisk
kvalitet og overgange. Inden for de fire hovedområder lægges forskellige typer af data frem, som på
forskellig vis belyser det pågældende hovedområde. I tillæg til de fire hovedområder indeholder
kvalitetsrapporten også en række rammeoplysninger på både skole- og dagtilbudsområdet. Endelig
indeholder rapporten også en vurderende sammenfatning, hvor rapportens konklusioner trækkes
frem.
Kvalitetsrapporten 2013-2014 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. Rapporten har
været i høring hos skolebestyrelserne, forældrebestyrelserne på dagtilbuddene, de faglige
organisationer, samt Fælleselevrådet.
2 
2. Sammenfattende helhedsvurdering
I dette afsnit samles de overordnede konklusioner på tværs af skole- og dagtilbudsområdet inden for de
fire temaer - resultater, personaledata, pædagogisk kvalitet og overgange. Overordnet set giver
kvalitetsrapporten et billede af et 0-18-årsområde, som fungerer tilfredsstillende. Rapporten er dog
kendetegnet ved, at langt de fleste data findes på skoleområdet, hvilket betyder, at det er dette område,
som rapporten tegner det mest tydelige billede af.
Resultater
I rapportens afsnit omkring resultater kan man på skoleområdet konstatere, at kommunens
fravalgsprocent har været stabil gennem de sidste tre skoleår. Den varierer dog en del fra skole til
skole.
Karakterer, nationale tests og læseresultater
Rapporten viser, at i 2014 opnåede eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune et gennemsnit på 7,9 i
forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i
2013, men 0,2 karakterpoint højere end i 2012. Kommunens karaktergennemsnit dækker over en stor
variation mellem skolerne, hvor Lundtofte skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0
karakterpoint og Engelsborgskolen har det højeste gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger
dog forsat højere end landsgennemsnittet.
På de to specialskoler har karaktergennemsnittet varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre
afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2.
Karaktergennemsnittet på fra 10. klassecentret på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole er faldet ganske
svagt siden fra afgangsår 2013 til afgangsår 2014, så det i 2014 ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt
kan man se, at landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint i samme periode og ligger således på 5,6 i
2014.
Hvad angår den socioøkonomiske reference viser rapporten, at skolerne i kommunen præsterer
forventeligt henover den treårige periode 2011/12-2013/14. Forskellen mellem skolernes forventelige
karaktergennemsnit og deres faktiske karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul.
Kun for to af skolerne er der tale om, at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra de
forventede. Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end
forventet, samt Virum skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede
hhv. 0,5 og 0,6 karakterpoint bedre end forventet.
Resultaterne fra de nationale tests for Lyngby-Taarbæk kommune viser, at hvad angår læsning, så
opfylder kommunen målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den
treårige periode, der måles på. I forhold til matematik er der henover den treårige periode en svag
tendens til at kommunen underpræsterer, hvad angår indskolingen. Resultaterne viser dog, at ever
resultatmæssigt indhenter målsætningen på mellemtrinnet.
Hvad angår målsætningen om, at flere elever opnår resultatet ’fremragende’ i de nationale tests over
tid, viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv
udvikling. Dette gør sig gældende for både læsning og matematik.
Hvad angår målsætningen om, at færre elevers formåen skal karakteriseres som ’ikke tilstrækkelig’,
viser resultaterne overordnet set, at hvad angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig
udvikling i retningen af færre elever, hvis formåen karakteriseres som ’ikke tilstrækkelig’. Hvad angår
matematik kan det ses, at der er sket et lille fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt.
Det er ikke muligt at drage konklusioner på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale
baggrund, fordi det tilgængelige datamateriale er ufuldstændigt.
3 
Endelig viser rapporten, at kommunens læse- og staveresultater er tilfredsstillende. Kommunens
elever præsterer højt, sammenlignet med landsreferencen. Men der er dog ikke udelukkende tale om
en entydig positiv udvikling over tid. Der er ligeledes en del variation mellem skolerne.
Sprogvurdering på dagtilbud
Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater inden for sprogvurdering på dagtilbud passer med ministeriets
forventning om, at 15 pct. har sproglige resultater, der ligger udenfor den generelle indsats. Dog er der
i Lyngby-Taarbæk Kommune et overtal af 3-årige, der tildeles den særlige indsats, frem for den
fokuserede indsats.
Personaledata
Rapporten viser, at kommunens gennemsnitlige kompetencedækningsgrad på skoleområdet lever op
til de lovmæssige krav, der er på området.
I afsnittet kan det også læses, at der i på skoleområdet i skoleåret 2013/14 var i alt 55 personer i
uddannelse, hvilket er en lille stigning fra året før. På dagtilbudsområdet viser afsnittet, at der er 48
pct. af lederne, der har et eller flere fag i diplom i ledelse. For souschefernes vedkommende er det 55
pct.
Rapporten viser endvidere på dagtilbudsområdet, at der er variation imellem dagtilbuddenes
personaledækning på vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje,
således, at på børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr.
fuldtidsansat pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr.
fuldtidsansat pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger.
Hvad angår tildelingen af ledelsestid på dagtilbudsområdet, viser rapporten at den gennemsnitlige
tildelte ledelsestid pr. institution er 36,4 timer.
Indikatorer på pædagogisk kvalitet
Rapporten viser, at omkring indikatorer på pædagogisk kvalitet, kan man se en svagt større andel
lovligt fravær og sygefravær i LTK end på landsplan, men til gengæld har eleverne i Lyngby-Taarbæk
kommune noget lavere antal ulovlige fraværsdage sammenlignet med landsgennemsnittet.
Heldagsskolen har et markant højere elevfravær end de øvrige skoler i kommunen
Rapporten viser endvidere, at LTK lever op til KL’s aftale med kommunerne om en inklusionsprocent
på 96 procent, ide kommunen har en inklusionsprocent på 96,6. Rapportens data viser endvidere, at
børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres
behov på det givne tidspunkt og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen
rammen om det samlede inkluderende skolevæsen.
Hvad angår kommunens fælles metoder til at arbejde med inklusion og pædagogisk kvalitet, viser
rapporten, at på både dagtilbud og skole angives SAL, som en mere integreret del af den pædagogiske
praksis end Aktionslæring.
Overgange
Rapportens data viser, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk kommune søger ind på en gymnasial
uddannelse efter endt grundskoleforløb. Søgning til erhvervsuddannelser – som i hele perioden 20122014 ligger på et meget lavt niveau – er fortsat faldende henover den treårige periode. Søgningen til
10. klasse er faldet siden sidste år.
Andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som fortsat er i gang med en
ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole har der været svagt faldende i perioden
2010-2012. Fastholdelsesprocenten ligger meget tæt på landsresultatet.
4 
Rapporten viser, at der findes en forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en
ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011 til 2012.
Hvad angår børnenes overgang fra dagtilbud til skole, viser rapporten, at antallet af børn der starter
tidligt eller udsætter skolestart er stabilt i perioden 2012-2014 og jævnt fordelt på skolerne.
Klagesager
Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om klager over
kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Der har i skoleåret 2013/14 været tre klager over
kommunen til Ankenævnet for specialundervisning. Alle tre sager er nu afsluttet.
5 
3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet
3.1. Rammebetingelser på skoleområdet
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der 9 distriktsskoler, der alle har skolefritidsordning (SFO).
Derudover har kommunen en Ungdomsskole og et 10. klassecenter (LTU) samt 2 specialskoler.
Sorgenfriskolen er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for elever med generelle
indlæringsvanskeligheder og for elever med autisme (0.-5. klasse). Heldagsskolen er en specialskole
for børn med socio-emotionelle vanskeligheder.
Herudover har kommunen 2 gruppeordninger. En gruppeordning på Hummeltofteskolen (4 klasser)
for elever med autisme (6.-9. klasse) og en gruppeordning på Lundtofte Skole (2 klasser) for elever
med ADHD.
Alle børn, der indskrives i børnehaveklasse til og med 3. klasse, får tilbudt plads i en
skolefritidsordning (SFO).
Samlede antal spor i skolevæsenet
Skolestrukturen i kommunen i skoleåret 2013/14 er bygget op omkring 25 spor fordelt på de 9
distriktsskoler. Fordelingen ser således ud:
4 spor: Virum Skole og Engelsborgskolen
3 spor: Fuglsanggårdsskolen, Hummeltofteskolen, Kongevejens Skole og Trongårdsskolen
2 – 3 spor: Lindegårdsskolen og Lundtofte Skole
1 spor: Taarbæk Skole
Alle skoler rummer 0. til 9. klassetrin, undtagen Taarbæk Skole som har 0.-6. klassetrin. LTU
varetager undervisningen af 10. klasseelever. Herudover er der specialskolerne Sorgenfriskolen og
Heldagsskolen, der varetager undervisningen af elever med særlige behov
Kommunens samlede antal klasser
Lyngby-Taarbæk kommune havde i skoleåret 2013/2014 i alt 257 normalklasser plus 7 10. klasser. I
figuren nedenfor vises antal klasser. Tabellen viser, at antallet af klasser i skolevæsenet i skoleåret
2013/14 er steget med 4 klasser i forhold til skoleåret 2012/2013. Fordelingen på de enkelte skoler er
således, at på 3 skoler er antallet af klasser uændret i forhold til 2012/13 (Engelsborg, Taarbæk og
Virum). På 5 skoler er antallet af klasser steget med 1 (Fuglsanggård, Hummeltofte, Kongevejen,
Lindegård, Lundtofte) og på Trongårdsskolen er antallet af klasser faldet med 1.
6 
Tabel 1: Klasse- og elevtal. Opgjort for perioden 2011-2013
Status 5.9.2011
Skoleåret
2011/2012
Almenundervisning
Status 5.9.2013
Skoleåret
2013/2014
Elever
Klasser
Elever
26
598
26
562
28
648
1. – 10. klasse
233
5.095
234
5.197
236
5284
I alt
259
5.693
260
5.759
264
5932
Modtagelsesklasser
(og velkomsthold+
LTP)
5
28
6
45
6
52
Tale/læseklasse VI
1
8
1
8
1
7
Læseklasse LI
1
6
1
6
1
6
Bh. Klasse
Klasser
Status 5.9.2012
Skoleåret
2012/2013
Klasser
Elever
Øvrig undervisning
Specialskoler:
Sorgenfriskolen
92
93
96
Heldagsskolen
47
46
45
Gruppeordning HU
26
26
26
Gruppeordning LU
17
15
10
5.917
5998
6174
I alt
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr. 5.9.2011-2013
Fravalg
I dette afsnit beskrives, hvor mange børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune, der enten går i privatskole,
på efterskole, i andre kommuners folkeskoler mv.
Tabel 2: Elever, der går i privatskole, efterskole, andre kommuners folkeskoler eller
lignende. Opgjort på antal og i pct. for perioden 2011-2013
2011/2012
2012/2013
6438
6540
6681
150
126
163
Elever på privatskoler
859
855
837
Elever på frie efterskoler og lign.
138
170
155
Undervisningspligtige elever i
distrikterne
Elever i andre kommuners folkeskoler
2013/2014
Elever der ikke har valgt folkeskolen i
1147
1151
1155
LTK – total
Andel i procent af kommunens
17,8
17,6
17,3
samlede antal elever i
almenundervisning
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr. 5.9.2011-2013
Ovenstående tabel 2 viser, at andelen af børn der har valgt at gå i privatskole, på efterskole eller i en
almindelig folkeskole i en anden kommune ligger stabilt på 17,3- 17,5 pct. i løbet af de tre skoleår.
7 
Tabel 3: LTK elever i udenbys skoler, privatskoler, efterskoler pr. 5/9 2013, fordelt på
skoledistrikter
Distriktselever
EN
FU
HU
KO
LI
LU
TAA
Elever i distriktet
944
738
784
768
700
613
211
(129)
30
8
6
11
20
19
Elever på frie grundskoler
130
34
51
56
226
Elever på frie kostskoler*
19
22
18
19
I alt elever som ikke undervises i
LTK egne almene skoler
179
64
75
Andel af elever på private skoler i
pct.
13,7
4,6
6,5
Elever på udenbys folkeskoler
TRO
VI
I alt
979
944
6681
36
(7)
14
19
163
64
60
(18)
172
44
837
16
18
6
(0)
17
20
155
86
262
101
102
(25)
203
83
1155
7,3
32,3
10,4
28,4
(19,4)
17,6
4,7
12,5
* Frie kostskoler indbefatter efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og ungdomsskoler.
Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr. 5.9.2013
Ovenstående tabel 3 uddyber den gennemsnitlige kommunale fravalgsprocent ved at se på hvor mange
elever fra de enkelte skoledistrikter, der går på andre typer skoler end Lyngby-Taarbæks almene
folkeskoler. Som en del af denne analyse har vi valgt at se på andelen af elever, der vælger at gå i
privatskole frem for distriktsskolen, da denne type af fravalg er det mest forekommende, af de
forskellige typer fravalg eleverne kan gøre.
Som det kan ses i tabellen, er der stor forskel på fravalgsprocenten i de forskellige distrikter. De laveste
fravalgsprocenter
findes
hos
Fuglsanggårdsskolen
(4,6
pct.),
Virum
skole
(4,7
pct.),
Hummeltofteskolen (6,5 pct.) og Kongevejens Skole (7,3 pct.). De højeste fravalgsprocenter findes hos
Taarbæk Skole (28,4 pct./ 19,4 pct.) og Lindegårdsskolen (32,3 pct.)1.
Nedenstående tabel viser antallet af elever i Lyngby-Taarbæk Kommune, der går i en af de fire
privatskoler beliggende i kommunen. Som det ses af tabellen, ligger antallet af elever stabilt omkring
ca. 500 elever i perioden 2011-2013, ud af et samlet elevgrundlag på hhv. 6438, 6540 og 6681 elever.
1
For Taarbæk Skoles vedkommende er der en særlig udfordring, når der udregnes fravalgsprocent, fordi
antallet af undervisningspligtige børn i Taarbæk Skoles distrikt også indbefatter elever på 7.-9. klassetrin. Det vil
sige børn, som ikke kan gå på Taarbæk Skole, fordi denne skole kun har 0.-6. klasse. Der er derfor også
udregnet en fravalgsprocent, som kun gælder for de børn der går i 0.-6. klasse og som hører hjemme i
Taarbæks Skoles distrikt. Det er tallene i parentes i tabel 3.
8 
Tabel 4: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort
for perioden 2011-2013
2011
2012
2013
312
320
323
Lyngby Friskole
40
45
34
Sankt Knud Lavard Skole
94
95
91
Billums Private Skole
43
45
41
489
505
489
Lyngby Private Skole
i alt LTK elever på LTK privatskoler
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr. 5.9.2011-2013
Lindegårdsskolens distrikt har to privatskoler - Lyngby Private Skole og Sankt Knud Lavard, som er de
to største privatskoler i kommunen (jf. nedenstående tabel 5 over antallet af elever i kommunens
privatskoler fordelt på skoledistrikter), hvilket har en betydning for, at Lindegårdsskolens distrikt har
et højere antal elever, der går på en privatskole end andre distrikter i kommunen. De to andre
privatskoler i kommunen – Lyngby Friskole og Billums Private Skole – ligger i Engelsborgskolens
distrikt, som sammen med Trongårdsskolen og Lindegårdsskolen er de skoler, som har det højeste
antal elever på privatskoler beliggende i kommune.
Tabel 5: Antal af Lyngby-Taarbæk Kommunes elever i kommunens privatskoler. Opgjort
på distrikter pr. 5.9.2013
EN
FU
HU
KO
LI
LU
TAA
TRO
VI
I alt
Lyngby Private skole
44
14
8
25
139
26
2
63
2
323
Lyngby Friskole
11
2
2
3
4
0
1
10
1
34
Sankt Knud Lavard Skole
11
3
7
7
20
18
4
17
4
91
Billums Private Skole
11
3
0
0
12
0
1
12
2
41
I alt
77
22
17
35
175
44
8
102
9
489
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af elevtal pr. 5.9.2013
9 
3.2. Resultater på skoleområdet
I dette afsnit om resultater på skoleområdet fremgår de data, som omhandler elevernes faglige
resultater. Afsnittet behandler data om 9. og 10. klasses afgangsprøver, socio-økonomisk reference,
resultater af de nationale test, samt resultater fra kommunens læse- og stavetest.
Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og
resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning,
der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også
retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af
målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader
folkeskolen – herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik – samt at folkeskolen i
højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang
gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (som behandles i afsnit 3.5 omkring elevers overgang til
ungdomsuddannelse).
Folkeskolens afgangsprøver
Alle elever skal på 9. klassetrin aflægge otte bundne prøver, fordelt på dansk (læsning, retskrivning,
skriftlig fremstilling og mundtlig fremstilling), matematik (matematiske færdigheder og matematisk
problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I tillæg til dette skal eleverne
aflægge to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række
frivillige valgfag. Gennemsnittene for prøveresultater i denne kvalitetsrapport er udelukkende
beregnet på baggrund af de bundne afgangsprøver. Gennemsnittene er endvidere beregnet på
baggrund af de elever, der har aflagt mindst fire af de otte bundne afgangsprøver. Der redegøres for
karaktergennemsnittene for almenskolerne og specialskolerne i separate afsnit.
Karaktergennemsnittene, for de elever der går i gruppeordning på Hummeltofteskolen, indgår i
skolens resultater.
Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse – de almene folkeskoler
Karaktergennemsnit ved folkeskolens bundne afgangsprøver
I figuren nedenfor ses det overordnede karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve i 2011 til 2014
på landsplan og i Lyngby-Taarbæk Kommune. Som figur 1 viser, ligger kommunens
karaktergennemsnit i hele perioden et godt stykke over landsgennemsnittet. I 2014 opnåede eleverne i
Lyngby-Taarbæk Kommune således et gennemsnit på 7,9 i forhold til et landsgennemsnit på 6,7. Det
opnåede resultat i 2014 ligger 0,1 karakterpoint lavere end i 2013, men 0,2 karakterpoint højere end i
2012. Der er således ikke tale om en entydig positiv udvikling i karaktergennemsnittet gennem de
sidste tre afgangsår.
10 
Figur 1: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort
for perioden 2012-2014
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de enkelte bundne prøvefag, kan
man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en jævn fordeling af karaktererne i de
enkelte fag. Det laveste gennemsnit findes således i fysik/kemi med 7,5 og det højeste gennemsnit er
på 8,8 i dansk. For alle fire fags vedkommende præsterer eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune højere
end landsgennemsnittene.
Figur 2: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver.
Opgjort for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for perioden 2012-2014
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Opgøres karaktergennemsnittet på de enkelte skoler, som i nedenstående figur 3, kan man se, at
Lyngby-Taarbæk Kommunes karaktergennemsnit dækker over en stor variation mellem skolerne, hvor
Lundtofte Skole i 2014 har det laveste gennemsnit på 7,0 og Engelsborgskolen har det højeste
gennemsnit på 8,7. Alle skoler i kommunen ligger dog forsat højere end landsgennemsnittet.
11 
Figur3: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver, opgjort
pr. skole for afgangsår 2014
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i dansk
Ser man nærmere på karaktergennemsnittet i dansk, kan man se, at opgjort på fagdiscipliner i de
sidste tre skoleår er der sket et fald fra 2012-2014 på 0,2 karakterpoint i læsning. Der er sket en
stigning på 0,5 karakterpoint i mundtlig fremstilling. Der er sket et fald i retskrivning på 0,4
karakterpoint og der er sket en stigning på 0,1 karakterpoint i skriftlig fremstilling.
Figur 4: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i dansk.
Opgjort i fagdiscipliner for perioden 2012-2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
12 
Ser man på det samlede karaktergennemsnit i dansk for skoleåret 2013-2014 opgjort for de enkelte
skoler kan man se, at Engelsborgskolens og Virum Skoles elever har det højeste gennemsnit på hhv.
8,7 og 8,5, mens Lindegårdskolen og Lundtofteskolens elever har de laveste gennemsnit på hhv. 6,7 og
6,8. Alle skoler ligger enten på niveau med, eller over landsgennemsnittet.
Figur 5: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i dansk.
Opgjort pr. skole for afgangsår 2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
13 
Karaktergennemsnit ved de bundne afgangsprøver i matematik
I nedenstående figur 6 kan man se, at karaktergennemsnittet for matematisk problemløsning er faldet
0,3 karakterpoint fra 2012-2014. I fagdisciplinen matematiske færdigheder er der også sket et fald
inden for den pågældende periode på 0,2 karakterpoint.
Figur 6: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøve i
matematik. Opgjort i fagdiscipliner for perioden 2012-2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
I figur 7 kan man se, at Virum Skole og Engelsborgskolen er de skoler, der har de højeste
karaktergennemsnit i matematik på hhv. 8,8 og 8,6. Trongårdsskolen, Lundtofte Skole og
Lindegårdsskolen er de skoler, der har de laveste karaktergennemsnit med hhv. 6,6; 6,7 og 6,9. Alle
skoler ligger over landsgennemsnittet.
Figur 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver i
matematik. Opgjort pr. skole for afgangsår 2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
14 
Folkeskolens afgangsprøver 9. klasse – specialskolerne
Som nævnt indledningsvist under afsnittet om rammebetingelser er der to specialskoler i LyngbyTaarbæk Kommune. Den ene er Sorgenfriskolen, som er Lyngby-Taarbæk Kommunes specialskole for
elever med generelle indlæringsvanskeligheder og for de yngre elever med autisme (LTK’s
afgangselever med autisme går på gruppeordning på Hummeltofteskolen). Den anden specialskole i
kommunen er Heldagsskolen, som er en specialskole for børn med socio-emotionelle vanskeligheder.
Størrelsen på afgangsårgangene og antallet af elever, der har taget mindst 4 ud af de 8 bundne prøver
kan ses af nedenstående tabel 6.
Tabel 6: Antal elever på afgangsårgang og elevernes fordeling i antal aflagte prøver.
Opgjort pr. skole og for perioden 2012-2014
2011/2012 2012/2013
2013/2014
Sorgenfri
Antal elever på afgangsårgangen
15
18
9
Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver 4
5
3
Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver
2
3
1
Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver
0
1
2
Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver
0
0
2
Antal elever, der ikke har taget nogen prøver
9
9
1
Heldagsskolen
Antal elever på afgangsårgangen
Antal elever, der har taget mindst 4 ud af 8 prøver
Antal elever, der har taget 3 ud af 8 prøver
Antal elever, der har taget 2 ud af 8 prøver
Antal elever, der har taget 1 ud af 8 prøver
Antal elever, der ikke har taget nogen prøver
8
3
1
1
1
2
5
4
0
1
0
0
9
8
1
0
0
0
Datakilde: Specialskolernes egne opgørelser
På Sorgenfriskolen har der i perioden 2012-2014 således været hhv. 4, 5 og 3 afgangselever, som
opfylder kravet om at have aflagt mindst fire ud af de otte bundne afgangsprøver ud af en
afgangsårgang på hhv. 15, 18 og 9 elever.
For Heldagsskolen er de tilsvarende tal 3, 4 og 8 elever ud af afgangsårgange på hhv. 8, 5 og 9 elever.
Nedenstående tabel 7 viser det samlede karaktergennemsnit på de to specialskoler.2 Som det ses, har
karaktergennemsnittet på de to specialskoler varieret mellem 3,2 og 4,2 henover de sidste tre
afgangsår, hvoraf karaktergennemsnittet for 2012/13 har været det højeste med 4,2.
2
Her er det vigtigt at nævne, at som ovenstående tabel viser, så dækker procentfordelingerne over et meget
lille antal afgangselever på begge skoler, hvilket betyder, at den enkelte elevs resultater får en stor betydning
for det samlede karaktergennemsnit.
15 
Tabel 7: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver. Opgjort
for specialskoler i perioden 2012-2014
Specialskoler i LTK
2011/2012
3,2
2012/2013
4,2
2013/2014
3,5
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
På de to specialskoler i Lyngby-Taarbæk Kommune har man gennem de senere år arbejdet systematisk
med at få flest mulige elever til at aflægge flest mulige afgangsprøver. Der har været tale om en
ændring i fokus på vigtigheden af, at specialskoleeleverne forlader grundskolen med så mange aflagte
prøver som muligt. Samtidig er man i kommunen også nået langt i bestræbelserne på at inkludere flest
mulige børn i de almene undervisningsmiljøer (jf. afsnittet om inklusion). Det betyder, at der har
været en udvikling i retning af, at eleverne på de to specialskoler har mere komplekse og omfattende
vanskeligheder end tidligere. Tilsammen betyder det, at specialskolernes karaktergennemsnit
naturligvis ligger en hel del under gennemsnittet på de almene skoler i kommunen.
Ser man nærmere på fordelingen af karaktergennemsnittet inden for de bundne prøvefag for skoleåret
2013/2014, kan man se, at det overordnede karaktergennemsnit dækker over en relativt stor
spredning i karakterer i de fire bundne prøvefag. Matematik ligger lavest med en gennemsnitskarakter
på 2,6. I faget dansk er der en gennemsnitskarakter på 3,4 og faget engelsk ligger højest med en
gennemsnitskarakter på 5,8. Figuren viser endvidere, at ingen elever fra specialskolerne i 2014 har
aflagt afgangsprøve i fysik/kemi.
Tabel 8: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 9. klasses bundne afgangsprøver.
Opgjort for specialskoler for fagene dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik for
skoleåret 2013/2014
Fag
Karaktergennemsnit 2013/14
Dansk
3,4
Engelsk
5,8
Matematik
2,6
Fysik/kemi
-
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Folkeskolens 10. klasse prøver
Resultater fra folkeskolens 10. klasse prøver er ikke en lovpligtig indikator i kvalitetsrapporten på
skoleområdet. Indikatoren er alligevel inddraget i kvalitetsafrapporteringen for Lyngby-Taarbæk
Kommune, fordi der de seneste år har været mellem 50-80 elever, der vælger at tage et 10. skoleår på
LTU.
Som nedenstående tabel 9 viser, så er karaktergennemsnittet på Lyngby-Taarbæk Ungdomsskole
faldet ganske svagt siden sidste år, så det i år ligger på 5,5 i stedet for 5,6. Omvendt kan man se, at
landsgennemsnittet er steget 0,2 karakterpoint siden sidste år og ligger således på 5,6.
Tabel 9: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver.
Opgjort for LTK og hele landet. Opgjort for perioden 2012-2014
Skole
LTU
2011/2012
5,3
2012/2013
5,6
Hele landet
5,6
5,4
Datakilde: Undervisningsministeriets databank
2013/2014
5,5
5,6
16 
Opgør man karaktergennemsnittet fra 10. klasse på de forskellige fag, kan man af nedenstående tabel
10 se, at der i det store hele er sket en positiv udvikling fra 2012 til 2014. Eleverne har i hovedparten af
fagene opnået en højere gennemsnitskarakter i 2014 end 2012. Men samtidig fremgår det også af
tabellen, at eleverne i afgangsåret 2013 præsterede de bedste resultater i den treårige periode.
Tabel 10: Karaktergennemsnit ved folkeskolens 10. klasse prøver.
Opgjort pr. fag. Opgjort for perioden 2012-2014
Fag
Dansk
2011/2012
5,5
2012/2013
6,2
2013/2014
5,4
Engelsk
5,9
6,3
6,1
Fysik/kemi
5,0
6,7
6,6
Matematik
4,6
4,2
5,0
Tysk
5,1
5,8
4,9
Fransk
7,0
Datakilde: Undervisningsministeriets databank
7,5
Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik
Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten og beskriver, hvor stor en andel af en 9. klasses årgang
fra et givet skoleår der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens
afgangsprøver.
Som nedenstående figur 8 viser, så havde Lyngby-Taarbæk Kommune i 2012 en andel på 94 pct. af
eleverne, der havde fået mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik. I 2013 og 2014 har andelen
været på hhv. 96,1 og 96,2 pct. De tilsvarende tal på landsplan i perioden er hhv. 89,8, 88,9 og 88,6
pct.
Figur 8: Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik, opgjort
for de almene folkeskoler for perioden 2012-2014
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
17 
I nedenstående figur 9 kan man se de enkelte skolers andel af elever med mindst 2 i både dansk og
matematik for afgangsåret 2014. Som det kan ses, er der tre af kommunens skoler: Virum skole,
Lindegårdsskolen og Kongevejens skole, hvor samtlige elever har fået mindst 2 i både dansk og
matematik. Den laveste andel findes på Lundtofte skole, hvor 91, 7 pct. af eleverne har fået mindst 2 i
både dansk og matematik.
Figur 9: Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, opgjort pr. folkeskole
for afgangsår 2014
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Socioøkonomisk reference af afgangsprøve
Den socioøkonomiske reference er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Referencen er
beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er
dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer
(ekskl. dansk orden).
Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår
faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst
– altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager
højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan
der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau
med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.
I nedenstående tabel 11 er den socioøkonomiske reference beregnet for Lyngby-Taarbæk Kommunes
skoler for de sidste tre skoleår. Hvert skoleår har tre søjler. En søjle for skolens faktiske
karaktergennemsnit, en søjle for det forventede karaktergennemsnit og en søjle for differencen mellem
de to gennemsnit. Denne difference er markeret med en * i de tilfælde, hvor differencen mellem det
faktiske og det forventede karaktergennemsnit er statistisk signifikant.
Overordnet set viser tabellen, at skolerne i kommunen præsterer forventeligt henover den treårige
periode. Forskellen mellem skolernes forventelige karaktergennemsnit og deres faktiske
18 
karaktergennemsnit er for de flestes vedkommende tæt på nul. Kun for to af skolerne er der tale om,
at de faktiske karakterer adskiller sig signifikant fra det forventede. Dette gør sig gældende for
Engelsborgsskolen, hvor eleverne i 2013/2014 præsterede 0,7 karakterpoint bedre end forventet
sammenlignet med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Det gør sig også gældende for
Virum Skole, hvor eleverne i skoleåret 2011/2012 og i skoleåret 2012/2013 præsterede hhv. 0,5 og 0,6
karakterpoint bedre end forventet sammenlignet med elever på landsplan med samme
baggrundsforhold.
Tabel 11: Faktisk karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske
referencer for 9. klasse afgangseksamen. Opgjort pr. skole for perioden 2011/12-2013/14
2011/2012
2012/2013
2013/2014
Gnms.
Ref.
Dif.
Gnms.
Ref.
Dif.
Gnms.
Ref.
Dif.
Engelsborgskolen
8,1
8,0
0,1
7,9
7,8
0,1
8,7
8,0
0,7*
Fuglsanggårdsskolen
7,8
8,0
-0,2
8,1
8,0
0,1
7,9
8,0
-0,1
Hummeltofteskolen
8,5
8,2
0,3
7,9
7,9
0,0
8,0
7,9
0,1
Kongevejens Skole
7,9
7,9
0,0
8,6
8,3
0,3
8,0
7,9
0,1
Lindegårdsskolen
5,5
6,0
-0,5
7,6
7,4
0,2
7,3
7,1
0,2
Lundtofte Skole
6,8
7,2
-0,4
7,1
7,2
-0,1
7,0
7,2
-0,2
Trongårdsskolen
7,7
7,6
0,1
7,5
7,7
-0,2
7,3
7,4
-0,1
Virum Skole
8,8
8,3
0,5*
9,0
8,4
0,6*
8,5
8,2
0,3
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre
Resultater fra de nationale test i dansk og matematik
Som en del af folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
dygtige, de kan, angives der følgende resultatmål:



Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år.
Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social
baggrund skal reduceres år for år.
Oplysninger omkring elevernes resultater fra de nationale test, som kan trækkes til kvalitetsrapporten, er
underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Dog kan man i kvalitetsrapporten angive
oplysninger om kommunens udvikling inden for de nationale tests sammenlignet med sidste år resultater.
Man kan også angive oplysninger om hvorvidt de nationale resultatmål for kommunen er opnået. Der vil
derfor ikke indgå tabeller i følgende gennemgang, men udelukkende en overordnet beskrivelse af,
hvordan kommunens elever har præsteret.
Andel elever med gode resultater i dansk læsning og matematik
Indikatoren ’Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik’ beskriver, hvor stor en andel
af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som
19 
’godt’, ’rigtigt godt’ eller ’fremragende’ på den kriteriebaserede skala.
Resultaterne for Lyngby-Taarbæk kommune, hvad angår læsning, viser, at kommunen opfylder
målsætningen om, at 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse inden for den treårige periode, der
måles på. I matematik er den tilsvarende målsætning ikke opfyldt.
Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik
Indikatoren ’Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning / matematik’ beskriver, hvor stor en andel
af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som
’fremragende’ på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel af elever skal stige år for år.
Her viser resultaterne for kommunen, at det særligt er i de ældste klasser, at der er findes en positiv
udvikling imod, at flere elever opnår resultatet ’fremragende’ i de nationale tests over tid. Dette gør sig
gældende for både læsning og matematik.
Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik
Indikatoren ’Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning / matematik’ beskriver, hvor stor en
andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres
som ’mangelfuld’ eller ’ikke tilstrækkelig’ på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at denne andel
af elever skal falde år for år uanset elevernes sociale baggrund. Overordnet set viser resultaterne, at hvad
angår elevernes læsefærdigheder, er der ikke en entydig udvikling i retningen af færre elever, hvis
formåen karakteriseres som ’ikke tilstrækkelig’. Hvad angår matematik kan det ses, at der er sket et lille
fald i antallet af elever, som ikke præsterer tilstrækkeligt. Faldet er sket fra skoleåret 2011/12 til skoleåret
2012-2013. Ser man på elevernes resultater med udgangspunkt i deres sociale baggrund må man
konstatere, at det ikke er muligt at drage konklusioner ud fra dette datamateriale. Data er ufuldstændige
og man kan ikke uddrage konklusioner af materialet.
20 
Læse- og staveresultater
Siden 1993 er der foretaget regelmæssige læsetest af eleverne på 1., 3. og 7. klassetrin i LyngbyTaarbæk Kommune. Eleverne i 5. klasse testes endvidere for deres stavekompetencer. Det er de
samme tests der anvendes hvert år, og det giver en god mulighed for at følge udviklingen af læse- og
staveundervisningens effekt over tid. Testene som anvendes, er afprøvet på landsbasis og derved kan
resultaterne fra LTK umiddelbart sammenlignes med en landsnorm.
Tabel 12, 13 og 14 viser læse- og staveresultater for perioden 2012-2014. Som det kan ses af tabel 12, er
der sket en positiv udvikling i antallet af sikre læsere i 1. klasse, sådan at der i 2013 var 96,8 pct. sikre
læsere og at der i 2014 er 97,2 pct. af eleverne på kommunens skoler, der kan karakteriseres som sikre
læsere. Dog ligger 2012 højest i perioden med 98,2 pct. sikre læsere. Andelen af sikre læsere i 3. klasse
er uforandret høj gennem alle tre år. Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabel 12 et fald i
læsesikkerhed fra 2012 til 2013, som fastholdes med resultaterne fra 2014. Endelig viser tabellen, at
kommunens læseresultater fra 1. og 3. klassetrin ligger højere end det sammenlignelige landsresultat
fra 2010.
Tabel 12: Udvikling i procentandelen af sikre læsere i LTK.
Opgjort på klassetrin og for perioden 2012-2014
Klassetrin
2012
2013
2014
1. klasse
98,2 pct.
96,8 pct.
97,2 pct.
Landsresultat
2010
89,4 pct.
3. klasse
98,4 pct.
98,0 pct.
98,1 pct.
94,0 pct.
7. klasse
93,4 pct.
91,2 pct.
91,6 pct.
Intet
landsresultat
Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvad angår elevernes stavekompetence kan man i nedenstående tabel 13 se, at andelen af elever med
stavekompetence over gennemsnit er faldet ganske lidt, svarende til godt et halvt procentpoint henover
den treårige periode. Samtidig kan man også se, at Lyngby-Taarbæks elever præsterer højere end
landsgennemsnittet fra 1990.
Tabel 13: Kommunal udvikling i fordelingen af elevernes stavekompetence på
5. klassetrin. Opgjort for perioden 2012-2014
Elevernes
2012
2013
2014
Landsreference
stavekompetence
Over gennemsnit
45,6 pct.
45,5 pct.
44,9 pct.
40 pct.
Gennemsnit
27,4 pct.
26,4 pct.
27,4 pct.
20 pct.
Under gennemsnit
23,0 pct.
24,0 pct.
23,0 pct.
29 pct.
Svage stavere
4,0 pct.
4,1 pct.
4,0 pct.
11 pct.
Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Opgør man på læseresultaterne fra 1., 3. og 7. klasse på skoleniveau, kan man i nedenstående tabel 14
se, at der er stor variation skolerne i mellem. Eleverne på 1.- og 3. klassetrin på de skoler der har den
laveste andel af sikre læsere, præsterer dog stadigvæk højere end landsgennemsnittet. På 1. klassetrin
scorer eleverne fra Taarbæk Skole højest, idet 100 pct. af dem er sikre læsere. Eleverne på
Lindegårdsskolen er dem, der scorer lavest. Her kan 91 pct. af eleverne karakteriseres som sikre
læsere.
21 
I 3. klasse er der også variation i elevernes læsesikkerhed på de forskellige skoler. Taarbæk Skole,
Kongevejens Skole og Trongårdsskolen scorer højest med 100 pct. sikre læsere, mens Lundtofte Skole
scorer lavest med 92 pct. sikre læsere.
Hvad angår læseresultaterne for 7. klasse viser tabellen, at eleverne på Virum Skole scorer højest med
100 pct. sikre læsere og på Lindegårdsskolen finder man kommunens laveste andel af sikre læsere i 7.
klasse. Her er 67 pct. blevet vurderet som sikre læsere.
Tabel 14: Procentandel af sikre læsere i LTK.
Opgjort pr. skole og klassetrin for 2014
Skole
1. klasse
3. klasse
Engelsborgskolen
97 pct.
99 pct.
7. klasse
93 pct.
Fuglsanggårdsskolen
98 pct.
97 pct.
91 pct.
Hummeltofteskolen
98 pct.
99 pct.
92 pct.
Kongevejens Skole
100 pct.
100 pct.
96 pct.
Lindegårdsskolen
91 pct.
96 pct.
67 pct.
Lundtofte Skole
94 pct.
92 pct.
89 pct.
Trongårdsskolen
96 pct.
100 pct.
91 pct.
Taarbæk Skole
100 pct.
100 pct.
-
Virum Skole
98 pct.
99 pct.
100 pct.
Datakilde: Læseundersøgelse 2014 i Lyngby-Taarbæk Kommune
22 
3.3. Personaledata på skoleområdet
I dette afsnit af kvalitetsrapporten redegøres for personaledata på skoleområdet. I afsnittet indgår
således data om kompetencedækningen i undervisningen, dvs. andelen af planlagte
undervisningstimer, der undervises af lærere, der har linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for
faget. Afsnittet inddrager også data om antal medarbejdere i efteruddannelse, og endelig indgår der
data om antallet af medarbejdere pr. leder på kommunens folkeskoler og specialskoler.
Kompetencedækning i undervisningen
Kompetencedækning i undervisning er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten indtil skoleåret
2021/22 og er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer der varetages af
undervisere med ’undervisningskompetence’, hvilket vil sige, at læreren har haft det pågældende fag
som linjefag på læreruddannelsen, eller med ’tilsvarende kompetencer’, hvilket betyder, at læreren har
opnået tilsvarende kompetencer gennem efter- og videreuddannelse.
Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld
kompetencedækning som fastlægger, at der i 2016 skal være 85 pct. kompetencedækning af planlagte
undervisningstimer. I 2018 skal kompetencedækningsandelen være på 90 pct. og i 2020 skal 95 pct. af
de planlagte undervisningstimer være kompetencedækket. Målsætningen om fuld
kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin, men udregnes som et gennemsnit af disse
på kommuneniveau.
Figur 10: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på
landsplan, opgjort for perioden 2012/13-2013/14/
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
I ovenstående figur 10 ses andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning for
Lyngby-Taarbæk Kommunes skoler. Undersøgelsen er afgrænset til folkeskolerne, så kommunens
specialskoler indgår ikke i denne opgørelse. Figur 10 viser endvidere, at kommunen har haft stort set
den samme kompetencedækningsandel i de to sidste skoleår. I skoleåret 2012/13 var
kompetencedækningsandelen på 88,6 pct. og i skoleåret 2013/14var den en smule lavere på 88,2 pct.
Kommunen har således allerede nu opfyldt 2016-målsætningen om en gennemsnitlig
kompetencedækningsgrad på 85 pct.
I nedenstående figur 11 er kompetencedækningsgraden i undervisningen opgjort pr. fag, hvilket giver
et overblik over, hvordan kompetencedækningsgraden er fordelt mellem fagene.
23 
Figur 11: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på
landsplan, opgjort pr. fag for skoleåret 2013-14
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
24 
I nedenstående figur 12 er kompetencedækningsandelen opgjort for klassetrin og her ser man, at i de
ældste klasser har kommunen allerede nu opnået fuld kompetencedækning, mens der for de
resterende klassetrin er en kompetencedækningsandel på mellem 83,6 og 89,2 pct.
Figur 12: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i LTK og på
landsplan, opgjort pr. klassetrin for skoleåret 2013-2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Figur 13 viser, hvordan kompetencedækningen fordeler sig på tværs af kommunens skoler. Som det
kan ses, er der en stor variation skolerne imellem. Taarbæk skole har den laveste
kompetencedækningsgrad, idet 76,5 pct. af skolens planlagte undervisningslektioner læses af en lærer
med linjefagskompetence eller tilsvarende kompetencer. Figuren viser endvidere, at Virum Skole er
den skole, der har den højeste kompetencedækningsgrad, som ligger på 93,7 pct.
Figur 13: Kompetencedækning opgjort pr. skole for skoleåret 2013/2014
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
25 
Data på personale og ledelse
I det følgende fremlægges data på uddannelsesindsatsen på skoleområdet, samt oplysninger om antal
medarbejderårsværk pr. lederårsværk.
Som nedenstående tabel 15 viser, så var der i skoleåret 2013/14 i alt 55 personer i uddannelse, hvilket
er en lille stigning fra året før. Af de 55 personer var de fleste (31) på diplomvejlederuddannelse. Der er
tale om en fortsat stigning gennem de sidste tre år af antallet af personer i diplomvejlederuddannelse,
hvilket afspejler kommunens bevidste prioritering af uddannelse af faglige vejledere, som led i
strategien for fastholdelse og udvikling af det faglige niveau på skolerne.
Tabel 15: Antal medarbejdere og ledere under uddannelse. Opgjort i uddannelsestype og
for perioden 2011/12-2013/14
Linjefag
Diplom
LæseBibliotek
Diplom
Andet I alt
-vejleder
vejleder
- leder
ledelse
Skoleåret
5
26
7
5
7
4
54
2011/12
Skoleåret
10
28
4
2
4
4
52
2012/13
Skoleåret
8
31
7
3
3
3
55
2013/2014
Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune
Antallet af personer under uddannelse i et linjefag i skoleåret 2013/14 er 8 medarbejdere, hvilket er et
fald på to i forhold til sidste skoleårs niveau, men en stigning fra de 5 medarbejdere i uddannelse i
skoleåret 2011/12.
26 
I nedenstående figur 14 vises, opgjort i årsværk, hvor mange ansatte der er på skolen (inkl. SFOmedarbejdere) pr. lederårsværk. Det er den politisk besluttede normering på skoleledelse og
personaleopgørelsen januar 2014 som er lagt til grund for figuren. Gruppeordningerne på
Hummeltofteskolen og Lundtofte Skole er indregnet i skolernes tal.
Figur 14: Antal ansatte pr. leder. Opgjort på skoler for skoleåret 2013-14
Medarbejderårsværk pr. lederårsværk i skoler inkl. SFO
Taarbæk Skole
8,76
Heldagsskolen
12,95
Sorgenfriskolen
14,81
Lindegårdsskolen
20,30
Lundtofte Skole
21,67
Kongevejens Skole
22,84
Trongårdsskolen
22,87
Fuglsanggårdsskolen
25,04
Ungdomsskolen
26,51
Hummeltofteskolen
27,43
Engelsborgskolen
29,22
Virum Skole
0,00
29,64
5,00
10,00
15,00
20,00
25,00
30,00
35,00
Datakilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune
Kriterierne for tildeling af ledelsestid følger den model, som blev godkendt i BUU i august 2011, samt
beslutningen om distriktsledelse i Taarbæk. Hver skole tildeles en skoleleder, viceskoleleder,
kontorleder samt en SFO/klubleder. De 4-sporede skoler får yderligere 0,25 lederårsværk til en
afdelingsleder, ligesom gruppeordningerne tildeles timer til skole og fritidsledelse.
Heldagsskolen adskiller sig fra denne tildeling, ved udelukkende at have skoleleder, viceskoleleder og
kontorleder. Taarbæk Skole adskiller sig ligeledes fra tildelingsmodellen, fordi man på denne skole har
en distriktsledelse.
27 
3.4. Indikatorer på pædagogisk kvalitet på skoleområdet
I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet på kommunens skoler.
Der skelnes i rapporten mellem resultatorienteret data og procesorienteret data ved at placere denne
type af data i to forskellige afsnit i rapporten. I dette afsnit omkring pædagogisk kvalitet finder man
således ikke data, der illustrerer resultatet af skolernes arbejde med pædagogisk kvalitet, som fx
afgangsprøveresultater eller resultater af de nationale test. I dette afsnit kommer man i stedet tættere
på processerne ved at se på data, der kan anskues som pejlemærker for pædagogisk kvalitet.
I afsnittet indgår data om elevfravær under antagelsen af, at et lavt elevfravær er et udtryk for en
gennemgående trivsel hos eleverne og opbakning fra forældrene til det arbejde, der gøres i skolen. Der
indgår også data om inklusion. Denne type data indgår i dette afsnit, fordi data om inklusion kan ses
som et udtryk for, hvor systematisk kommunen arbejder med at skabe almene læringsmiljøer, der er i
stand til at inkludere børn med forskellige behov. Endelig indgår der data, som omhandler skolernes
arbejde med de kommunalt besluttede metoder Systematisk Analyse af Læringsmiljøer (SAL) samt
AktionsLæring (AL), da disse metoder er valgt netop for at højne den pædagogiske kvalitet i arbejdet
med elever og læring på skoleområdet.
Elevfravær
Elevfravær indgår ikke som obligatorisk indikator i kvalitetsafrapporteringen på skoleområdet. I
Lyngby-Taarbæk Kommune er elevfravær - trods dette - medtaget i rapporten, fordi dette kan tolkes
som en indikator på elevernes trivsel og elever og forældres opbakning til skolen.
I figur 15 nedenfor kan man se det gennemsnitlige elevfravær opgjort for perioden 2010/11-2012/13 i
de tre kategorier: lovligt fravær, ulovligt fravær samt sygefravær.3 Fraværsprocenten er beregnet som
forholdet mellem antal skoledage og antal fraværsdage for den gruppe elever, der er registreret fravær
for.
Som figuren viser, er det lovlige fravær på kommunens skoler uændret i perioden på 1,7 pct. Det lovlige
fravær i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger en smule over det lovlige fravær på landsplan, som er på 1,5
pct. Hvad angår sygefraværet, varierer dette i perioden mellem 3,9, 3,3 og 3,6 pct. Også her ligger
Lyngby-Taarbæk lidt højere end de tilsvarende tal på landsplan, som er hhv. 3,7, 3,2. og 3,4 pct. Når
det kommer til det ulovlige fravær, viser figur 15, at eleverne i Lyngby-Taarbæk Kommune har et
meget lavt antal fraværsdage. I perioden 2010/11-2012/13 har eleverne hhv. 0,4, 0,2 og 0,3 pct.
ulovligt fravær. Resultaterne på landsplan viser, at eleverne her har 0,8 pct. ulovligt fravær i hele
perioden.
3
De data på elevfravær, der redegøres for i denne kvalitetsrapport er fra perioden 2010/2011-2012/2013, idet
data fra skoleåret 2013-14 endnu ikke er tilgængelige på Undervisningsministeriets
Ledelsesinformationssystem.
28 
Figur 15: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt
sygefravær. Opgjort for perioden 2010/2011-2012/2013
Datakilde: Styrelsen for It og Læring
Når man opgør det gennemsnitlige fravær for eleverne pr. skole i skoleåret 2012-13, kan man se en
spredning mellem de forskellige skoler i kommunen. I figur 16 nedenfor kan man således se, at Virum
Skole er den skole med det laveste samlede fravær på 4,9 pct. Eleverne på Trongårdsskolen,
Lindegårdsskolen, Kongevejens Skole, Hummeltofteskolen, Fuglsanggårdsskolen og Engelsborgskolen
har mellem 5-6 pct. samlet fravær. Eleverne på Sorgenfriskolen, Lundtofte Skole og Taarbæk Skole har
mellem 6-6,5 pct. samlet fravær, mens Heldagsskolens elever har kommunens højeste fraværsprocent
på 9,5 samlet fravær.
29 
Figur 16: Gennemsnitligt elevfravær. Opgjort i lovligt og ulovligt fravær, samt
sygefravær. Opgjort pr. skole for perioden 2012-13
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Inklusion
I Lyngby-Taarbæk Kommune er specialtilbuddene organiseret ud fra to kategorier, som angiver deres
grad af segregering fra de almene skoler. Der er specialskoler og gruppeordninger. Eleverne er
tilknyttet de forskellige specialtilbud i kortere eller længere perioder med udgangspunkt i deres særlige
behov. Der er således en kontinuerlig bevægelse frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene
skoler. Alle specialtilbud danner tilsammen med almene skoler det samlede inkluderende skolevæsen.
I lighed med de nationale politiske målsætninger har Lyngby-Taarbæk arbejdet kontinuerligt med
inklusion på 0-18-årsområdet gennem de seneste 4-5 år. Med inklusionsstrategien som blev vedtaget i
2011 og de tilhørende handleplaner for hhv. skole- og dagtilbudsområdet, arbejdes der mod at
inkludere flest mulige børn og unge i de almene skoler. De lokale politiske beslutninger ligger tæt op
ad de nationale politiske beslutninger, der træffes inden for samme periode, herunder at man i Aftale
om Kommunernes Økonomi 2013 opstiller en målsætning om, at andelen af elever i almindelig
undervisning forøges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015.
Andelen af elever der modtager undervisning i den almene skole, er en obligatorisk indikator i
kvalitetsrapporten på skoleområdet frem til skoleåret 2019/20. I nedenstående figur 17 kan man se, at
udviklingen i andelen af elever der undervises i den almene skoler, er steget en smule gennem de sidste
tre år, sådan at vi kan konstatere, at Lyngby-Taarbæk Kommune allerede i skoleåret 2012/13 havde
opnået målet, da 96 pct. af alle elever undervises i den almene skole.
30 
Figur 17: Andel af elever med bopæl i LTK, der modtager undervisning i den almene
undervisning, opgjort for perioden 2011/12-2013/14
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Elevbevægelser mellem specialundervisningstilbud og den almene skole Elevbevægelser
mellem specialundervisningstilbud og de almene skoler er ikke en obligatorisk indikator i
kvalitetsrapporten. Men det er imidlertid også interessant at se på, hvordan eleverne i kommunens
skolevæsen bevæger sig frem og tilbage mellem specialtilbud og de almene skoler, for at få en
fornemmelse af, at arbejdet med inklusion er en dynamisk proces.
De fleste indikatorer som indgår i kvalitetsrapporten, strækker sig over tre skoleår. Men i denne
indikator inddrages fem skoleår, fordi den systematiske indsats for at inkludere flest mulige børn for
alvor tog fart for 4-5 år siden. Derfor er det også i den periode, man kan se, at den største ændring i
elevbevægelserne fandt sted (jf. tabel 16).
Som nedenstående tabel viser, så sker der en bevægelse både ind og ud af de specialtilbud, der findes i
kommunen. Særligt hvad angår eleverne med generelle indlæringsvanskeligheder og særligt i
skoleårene 2009-2012 er der tale om en relativt stor andel af elever, der sluses tilbage til
almenskolerne efter et ophold på Sorgenfriskolen. Også for Heldagsskolens elever kan der i samme
periode ses en bevægelse fra Heldagsskolens tilbud og tilbage i almenområdet. Det samme gør sig
gældende for Lundtofteskolens ADHD elever, bare i mindre målestok, ligesom der også er en
bevægelse at spore hos eleverne med autisme, som visiteres til Sorgenfriskolen og Hummeltofteskolen.
Det skal her bemærkes, at elevantallene er så små, så det ikke er muligt at lave håndfaste konklusioner
på datamaterialet, som snarere skal bruges til at lave indledende pejlinger på. Dog kan det konstateres,
at børnene bevæger sig mellem almenområdet og specialtilbudsområdet med udgangspunkt i deres
behov på det givne tidspunkt, og på den måde danner specialtilbuddene og almenområdet tilsammen
rammen om det samlede inkluderende skolevæsen.
31 
Tabel 16: Oversigt over elevbevægelser mellem almenområdet og specialtilbud. Opgjort
for perioden 2009/2010-2013/2014
200920102011201220132010
2011
2012
2013
2014
Heldagsskolen - Elever med
socio-emotionelle
vanskeligheder
Visiteret ind i tilbud fra
13
14
10
6
8
almenområdet
Sluset ud fra tilbud til
6
8
4
1
2
almenområdet
Sorgenfriskolen –
Elever med generelle
indlæringsvanskeligheder
Visiteret ind i tilbud fra
7*
5*
3
5
9*
almenområdet
Sluset ud fra tilbud til
14
18
15
5
4
almenområdet
Sorgenfriskolen og
Hummeltofteskolen - Elever
med autisme
Visiteret ind i tilbud fra
3
3
1
3
5
almenområdet
Sluset ud fra tilbud til
0
2
0
3
0
almenområdet
Lundtofte Skole –
Elever med ADHD
Visiteret ind i tilbud fra
1
4
2
1
4
almenområdet
Sluset ud fra tilbud til
0
1
3
1
2
almenområdet
Kilde: Intern opgørelse, Lyngby-Taarbæk Kommune
Arbejdet med SAL/AL
Skolerne har siden 2009 og som en del af den fælles inklusionsstrategi, arbejdet med SAL (Systemisk
Analyse af Læringsmiljøer). SAL blev iværksat som et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb og blev
evalueret i januar 2013. Der bliver løbende uddannet medarbejdere i metoden. SAL har et systemisk
udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet omkring barnet, for at opnå
læring, forandring og udvikling.
Aktionslæring (AL) blev igangsat som et kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og
skoler i 2012/2013, som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL. Aktionslæring er en metode, som
med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og udvikle den didaktiske og pædagogiske
praksis. Der bliver løbende uddannet AL tovholdere.
Alle skoler har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere, og der bliver arbejdet
systematisk med begge metoder.
Status på SAL og AL
Skolerne er i et spørgeskema blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at SAL og AL er blevet en del af den
pædagogiske praksis. Som det kan ses af nedenstående figurer svarer 9 ud af 12 skoler, at de er enige
eller helt enige i, at SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne angiver, at de er
helt uenige i spørgsmålet, hvilket kan tolkes, som at alle skoler i et eller andet omfang ser SAL som en
del af deres pædagogiske praksis. Billedet omkring AL er et lidt andet, idet kun 3 ud af 12 skoler er
32 
enige i, at AL er blevet en del af den pædagogiske praksis. Ingen af skolerne har erklæret sig helt enige
i, at AL er en integreret del af deres pædagogiske praksis.
Denne forskel skal ses i lyset af, at SAL er blevet brugt som metode på skolerne siden 2009, hvorimod
implementeringen af AL først er startet for alvor med de første uddannede tovholdere primo 2014. Det
vil naturligt tage noget tid, inden skolerne oplever metoden som en del af den pædagogiske praksis.
Metoderne SAL og AL vil fortsat indgå som indikatorer på pædagogisk kvalitet i de fremtidige
kvalitetsrapporter, så det vil være muligt at følge udviklingen i skolernes oplevelse af metodernes
anvendelighed.
Figur 18: Skolernes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den pædagogiske
praksis
SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis på
skolen (antal)
8
6
4
2
0
Helt enig
Helt uenig
Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK
Figur 19: Skolernes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den
pædagogiske praksis
Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske
praksis på skolen (antal)
8
6
4
2
0
Helt enig
Helt uenig
Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra skolelederne i LTK
33 
3.5. Data på elevers overgange fra skole til ungdomsuddannelse
I regeringsgrundlaget fra 2011 fremgår det, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en
ungdomsuddannelse i 2015. I dette afsnit indgår data, som viser hvordan det går for Lyngby-Taarbæk
Kommunes elever i deres bestræbelser på at starte på og færdiggøre en ungdomsuddannelse.
I afsnittet indgår data om de unges søgemønster efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Der indgår også data
om andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9.
klasse. Herudover indgår også data om de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter endt grundskole.
Endelig indgår der data på 95-procentmålsætningen i afsnittet.
Data i dette afsnit kommer både fra UU-Nord og fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik.
UU-Nords opgørelser er de nyeste og dækker afgangsårgang 2014, mens Undervisningsministeriets
opgørelser bygger på data fra Danmarks Statistik, som har indbygget 1-2 års forsinkelse i sig. Disse
data er derfor hhv. fra 2013 og 2012 afhængig af opgørelsens indhold. Det er vigtig at være
opmærksom på denne forskel, når nedenstående opgørelser nærlæses.
Søgemønster
I nedenstående figur 20 fremgår det uddannelsesvalg de unge fra 9. og 10. klasse har truffet ved at
ansøge om plads på en ungdomsuddannelse efter skoleåret 2013-14. Det er ikke en indikator, der er
obligatorisk i kvalitetsrapporteringen, men den er inddraget, fordi det er de første fingerpeg om videre
uddannelsesvalg for de unge fra afgangsårgang 2014.
Kategorien ”EGU/STU” dækker over erhvervsgrunduddannelsen og ungdomsuddannelsen for unge
med særlige behov. ”Andre aktiviteter” dækker over produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC,
udlandsophold, erhvervsarbejde mm.
I figuren fremgår det, at langt de fleste unge i Lyngby-Taarbæk Kommune søger ind på en gymnasial
uddannelse efter endt grundskoleforløb. I 2014 var det således 67 pct. af de unge, som søgte ind på en
gymnasial ungdomsuddannelse. Det fremgår også, at søgningen til de gymnasiale uddannelser er
steget i forhold til sidste år, hvor andelen var på 62 pct. Ligeledes fremgår det, at søgningen til
erhvervsuddannelser – som i hele perioden ligger på et meget lavt niveau – er faldet fra 2013 til 2014
(hhv. 6, 6 og 5 pct.). Endelig viser figuren, at søgningen til 10. klasse er faldet siden sidste år, fra 28
pct. til 24 pct., hvilket peger i retning af, at de unge i Lyngby-Taarbæk Kommune i stigende grad
fravælger 10. klasse til fordel for at gå direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse.
34 
Figur 20: Søgemønster efter endt 9.eller 10. klasse. Opgjort for perioden 2012-2014
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2012
2013
2014
0%
Datakilde: UU-Nords opgørelse af søgemønster 2014
Overgangsfrekvenser
Overgangsfrekvenser 3 måneder efter afsluttet 9. klasse
Figur 21 nedenfor viser andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter
afsluttet 9. klasse fra afgangsårgange 2013,2012 og 2011 og dette er en obligatorisk indikator i
kvalitetsrapporten.
Figuren viser et fald i andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse henover
perioden fra 59,9 pct. i 2011 til 53,5 pct. i 2013. Sammenlignet med landsgennemsnittet er LyngbyTaarbæks elever dog stadigvæk i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse, idet de tilsvarende tal
på landsplan er på hhv. 42,3; 42,3 og 42,8 pct. Det er i øvrigt i denne figur værd at bemærke, at der er
en del af de unge, som ikke vælger en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men fortsætter i 10. klasse.
Disse elever fremgår ikke af nedenstående opgørelse. Som ovenstående figur 20 viste, så har der i 2012
og 2013 været en udvikling i retning af, at flere unge valgte at gå i 10. klasse. Ifølge UU-Nords
opgørelser var det 26 pct. af de unge i 2012 og 28 pct. af de unge i 2013, der valgte at gå i 10. klasse.
Dette stemmer godt overens med opgørelsen i nedenstående figur 21, hvor man også kan se et fald fra
2012 til 2013 i andelen af unge, der er startet i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse.
Forventningen er dog ud fra UU-Nords opgørelser over søgemønstret for afgangsårgang 2014, at
andelen af unge i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse vil være øget, når
Undervisningsministeriet laver deres opgørelse igen til næste år.
35 
Figur 21: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter
afsluttet 9. klasse. Opgjort for perioden 2011-2013
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
I nedenstående figur 22 er andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder
efter afsluttet 9. klasse, opgjort for de enkelte folkeskoler i kommunen.
Som figuren viser, så er det eleverne fra Kongevejens Skole, der i størst omfang er startet på en
ungdomsuddannelse 3 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. 69,8 pct. af eleverne er på det
tidspunkt gået i gang med en ungdomsuddannelse. De elever, der i mindst omfang er startet på en
ungdomsuddannelse, er eleverne fra Fuglsangårdsskolen (41,9 pct.) og eleverne fra Lundtofte Skole
(40,9 pct.). En mulig forklaring på det lave antal elever som er startet på ungdomsuddannelse på
særligt disse to skoler, kan være, hvis der blandt eleverne er en tradition for at tage 10. klasse – enten
på LTU eller på en efterskole.
36 
Figur 22: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter
afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2014 og pr. skole
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Overgangsfrekvenser 15 måneder efter afsluttet 9. klasse
Nedenstående figur 23 viser andelen af unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse og
dette er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten.
I denne figur er der taget højde for, at der er en del af eleverne der vælger 10. klasse, idet opgørelsen
først laves 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Elever der har valgt 10. klasse, vil således have nået at
afslutte denne og starte på en ungdomsuddannelse. Som det kan ses af figuren, er der en klart højere
andel af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse end 3
måneder efter afsluttet 9. klasse. Samtidig viser figuren dog også et fald i andelen af unge, der er i gang
med en ungdomsuddannelse henover perioden fra 94,7 pct. i 2010 til 90,7 pct. i 2012.
37 
Figur 23: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter
afsluttet 9. klasse
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Ser man på, hvordan de enkelte skolers elever fordeler sig, kan man i nedenstående figur 24 se, at der
er en stor spredning blandt skolerne. Eleverne fra Hummeltofteskolen, Virum Skole og Kongevejens
Skole er dem, der i størst omfang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9.
klasse, hvor hhv. 98,4, 95,5 og 95,3 pct. er i ungdomsuddannelse. Eleverne fra Lundtofte Skole er med
68,4 pct. dem der i mindst omfang er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse.
Figur 24: Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter
afsluttet 9. klasse, opgjort pr. skole
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
38 
Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet grundskole
Nedenstående figur 25 viser andelen af de unge, der er startet på en ungdomsuddannelse og som
fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole og dette er en
obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten.
Som det kan ses, har der været en svagt faldende tendens i fastholdelsen i ungdomsuddannelse i løbet
af perioden fra 96,1 pct. 2010 til 95,2 pct. i 2012. Ligeledes viser figuren, at Lyngby-Taarbæk
Kommunes elevers fastholdelsesprocent ligger meget tæt på landsresultatet, som er på hhv. 94,8; 94,4
og 94,1 pct.
Figur 25: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole.
Opgjort for perioden 2010-2012
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
Profilmodel – 95 procent-målsætningen
Indikatoren, som er obligatorisk i kvalitetsrapporten, angiver andelen af elever i 9. klasse, som
forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er
baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, som er en fremskrivning af en
ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau, på baggrund af det uddannelsesmønster der var, da
årgangen gik i 9. klasse.
I nedenstående figur 26 kan man se, hvilke forventninger der er til andelen af unge, der gennemfører
mindst én ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene 2011,2012 og 2013. Figuren viser, at der er en
forventning om en svagt stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse fra afgangsårgangene
2011 til 2012, hvorefter forventningerne er, at færre unge fra årgang 2013 vil tage en
ungdomsuddannelse inden for 6. år efter endt 9. klasse. Modellen angiver en forventning om, at for
årgang 2011 forventes at 85 pct. af årgangen inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse har taget en
ungdomsuddannelse. For årgang 2012 er forventningen, at denne andel er steget til 86,5 pct., mens
forventningen for årgang 2013 er, at andelen er faldet til 84,4 pct. Der er med andre ord ikke en entydig
positiv forventning til Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsens øgede formåen, baseret på den
uddannelsesadfærd tidligere elever fra kommunens skoler har i den samme periode.
39 
Figur 26: Andelen af elever der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse
inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse. Opgjort for afgangsårgang 2011,2012 og 2013
Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre
40 
4. Kvalitetsrapportering på dagtilbudsområdet
I de følgende afsnit afrapporteres der på data fra dagtilbudsområdet. Strukturen i kvalitetsrapporten
for skoleområdet gentages her med fire hovedområder: resultater, personaledata, indikatorer på
pædagogisk kvalitet, samt børns overgange. Herudover indledes afrapporteringen med nogle
rammeoplysninger på dagtilbudsområdet.
4.1. Rammebetingelser på dagtilbudsområdet
Lyngby-Taarbæk Kommune disponerer over 2848 dagtilbudspladser i henholdsvis institutioner og
dagpleje. Pladserne i de private tilbud har kommunen ikke mulighed for at visitere børn til. De private
institutioner beslutter selv, hvilke børn de tilbyder plads, ligesom de ikke er særskilt forpligtet til at
tilbyde pladser til børn fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
Tabel 17: Oversigt over samlede antal dagtilbudspladser. Opgjort pr. 1.9.2013
Samlede antal dagtilbudspladser
1. september 2013
Total antal pladser i LTK i selvejende, pulje og kommunale institutioner
Total antal pladser i private institutioner
Total antal pladser i dagplejen
Fordeling 2013
0-2 år
3-6 år
942
1776
0
113
130
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling.
Dagtilbudspladserne er fordelt i fire distrikter: Lyngby, Virum, Lundtofte/Hjortekær og Taarbæk,
hvoraf Lyngby og Virum udgør de to største distrikter ift. dagtilbudspladser.
Tabel 18: Oversigt over fordelingen af pladser inden for distrikter. Opgjort pr. 2013
Fordelingen af dagtilbudspladser i kommunen den 1. september 2013
Fordeling 2013
Distrikt Lyngby pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner
317
563
52
0
380
771
48
0
Distrikt Lundtofte/Hjortekær pladser i selvejende, pulje og kommunale
institutioner
Dagplejen distrikt Lundtofte
217
404
30
0
Distrikt Taarbæk pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner
28
38
0
0
Dagpleje distrikt Lyngby
Distrikt Virum pladser i selvejende, pulje og kommunale institutioner
Dagpleje distrikt Virum
Dagplejen distrikt Taarbæk
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling.
41 
Typer af dagtilbud
Dagtilbuddene i Lyngby-Taarbæk Kommune omfatter både kommunale, selvejende, pulje- og
privatinstitutioner, samt kommunale dagplejepladser. Nedenstående tabel 19, viser fordelingen
mellem de forskellige typer af institutioner.
Tabel 19: Opgørelse over antal og type institutioner
pr. 1. september 2013
Institutionstype
Antal
Kommunale daginstitutioner
32
Selvejende daginstitutioner
11
Puljeinstitutioner
2
Total
45
Antal kommunale dagplejere pr. 1.9.2013
46 (inkl. faste
vikarer)
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund den kommunale dagpleje og
økonomisk tildeling
Fordelingen af daginstitutioner på vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner, samt
opdelingen i selvejende/pulje og kommunale institutioner tydeliggøres i tabellerne 20 og 21 nedenfor.
Tabel 20: Oversigt over integrerede institutioner som er en del af Lyngby-Taarbæks
dagtilbud pr. januar 2014
Integrerede institutioner: kommunale
Integrerede institutioner: selvejende/pulje
Carlshøj Børnehus
Børnehuset Hjortholm
Børnehuset Stoppestedet
Børnehuset Svanen
Børnehuset Blomsten
Børnehuset Åkanden
Børnehuset Emil Pipersvej Ulrikke/ Børnely
Børnehuset Kastaniehuset
Børnehuset Klokkeblomsten
Børnehuset Gl. Bagsværdvej
Papillon/Andedammen
Børnehuset Trinbrættet
Børnehuset Mælkevejen
Børnehuset Askevænget
Børnehuset Blå
Børnehuset Humlehuset
Børnehuset Pilen Grøftekanten/ Valmuen
Børnehuset Grønnevej
Børnehuset Drivhuset
Børnehuset Lærkereden
Børnehuset Langs Banen
Børnehuset Spurvehuset
Børnehuset Troldebo
Børnehuset Rosenlyst
Børnehuset Lille Ørholm
Børnehuset Bulderby
Børnehuset Vandpytten
42 
Børnehuset Eremitagen
Børnehuset Rævehøjen
Børnehuset Taarbæk
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling og
driftsoverenskomster
Tabel 21: Oversigt over børnehaver, som er en del af Lyngby-Taarbæks dagtilbud pr.
januar 2014
Børnehaver: kommunale
Bondebyens Børnehave
Skovbakkens Børnehave
Børnehaven Bøgely
Børnehaver: selvejende
Lyngby Menighedsbørnehave
Dansk Røde Kors Børnehave/Villa Kastanie
Rudolf Steiner Udebørnehaven Stjernedalen
Brede Børnehave
Rudolf Steiner Børnehaven Enhjørningen
Børnehaven Prinsessehøj
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af økonomisk tildeling og
driftsoverenskomster
Tabel 22: Oversigt over vuggestuer, som er en del af Lyngby-Taarbæks dagtilbud pr.
januar 2014
Vuggestuer: kommunale
Vuggestuer: selvejende
Vuggestuen Firkløveren
Vuggestuen Børnereden
Vuggestuen Villa Furesø
Vuggestuen Kaplegården
Vuggestuen I.H.Mundts Vej 2C
Vuggestuen Garantien
Vuggestuen Chr. X
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund økonomisk tildeling og
driftoverenskomster
De selvejende og kommunale tæller både integrerede institutioner, børnehaver og vuggestuer. Dog er
der en klar overvægt af selvejende børnehaver i forhold til antallet af kommunale børnehaver.
43 
4.2. Resultater på dagtilbudsområdet
Sprogvurderinger af 3-årige
Sprogvurderinger af 3-årige blev i 2008 indført som en del af dagtilbudsloven. Tilbuddet om en
sprogvurdering skulle gælde alle 3-årige børn. I 2010 blev retningslinjerne for sprogvurderinger
ændret, både nationalt og i Børne- og Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune4, således at 3årige børn i dagtilbud kun skal sprogvurderes, hvis der er en formodning om, at barnet har behov for
sprogstimulering. Alle 3-årige børn som ikke er optaget i dagtilbud skal fortsat sprogvurderes.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er der i perioden 1. juni 2013 til 1. juni 2014 sprogvurderet 152 et- og
tosprogede børn. Alt efter barnets resultater skal opfølgningen med barnet have en generel, en
fokuseret eller en særlig indsats.
Ved en generel indsats skal barnet indgå i og modtage dagtilbuddets almene sprogindsats. Det
betyder, at der ikke skal iværksættes noget særligt omkring det enkelte barn, men at det er
tilstrækkeligt, at barnet deltager i den fælles sproglige indsats i dagtilbuddet.
Er barnets resultat en fokuseret indsats, skal der aftales individuel handleplan for det enkelte barn
mellem pædagog og forældre, samt aftales en opfølgning.
Hvis barnets resultater er i kategorien en særlig indsats, skal barnet henvises til tale-hørelærer eller
en tosprogspædagog. Nogle af de børn som er registeret under en særlig indsats, har allerede inden de
har nået 3-årsalderen været i kontakt med en tale-hørelærer eller tosprogspædagog.
Opgørelsen over resultater fra sprogvurderinger er anderledes i denne kvalitetsrapport, end den var i
den første kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet, som blev præsenteret for BUU i januar 2013.
Resultaterne i rapporten fra 2013 indeholdt ikke resultater på tosprogede børn, eller børn der allerede
havde kontakt til en tale-hørelærer inden de var 3 år, derfor indgik de ikke i tabellen under en særlig
indsats i 2013, hvilket de gør i nærværende rapport.
4 Dagtilbudslovens § 11: »§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering
af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre
forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.
44 
Tabel 23: Antal sprogvurderede 3-årige med følgende resultat
Sprogvurderinger: 1. juni 2013 - 1. juni 2014
Antal
børn
Procent/andel af
kommunens 3årige
a) Antal af sprogvurderede 3-årige, ud af
population på 505 etsprogede børn:
6
b) Antal sprogvurderede tosprogede 3-årige,
af population på 160 børn:
5
Generel indsats
39
7 pct.
Fokuseret indsats
15
3 pct.
Særlig indsats
48
10 pct.
Generel indsats
15
9 pct.
Fokuseret indsats
17
11 pct.
Særlig indsats
18
11 pct.
Total antal (a +b) sprogvurderede 3-årige, af
Generel indsats
54
8 pct.
population på 665 børn:
Fokuseret indsats
32
5 pct.
Særlig indsats
66
10 pct.
Datakilde: Dagtilbuddenes registrering og samlede tilbagemelding til CUP.
På landsplan er der en forventning om, at børn testet med ministeriets sprogvurderings materiale
nogenlunde har resultater der fordeler sig med ca. 85 pct. af børnene i den generelle indsats, ca. 10 pct. i
den fokuserede indsats, og ca. 5 pct. i den særlige indsats. Lyngby-Taarbæk Kommunes resultater har
samlet set 85 pct. af børnene inden for den generelle indsats, og 15 pct. af børnene har sproglige
resultater, der ligger udenfor rammerne af den generelle indsats. Men fordelingen mellem andelen af
de 3-årige med en fokuseret og en særlig indsats, viser sig at være lidt afvigende forventet i ministeriets
materiale.
4.3. Personaledata på dagtilbudsområdet
I nedenstående figurer 27 og 28 kan man se personaledækning på hhv. vuggestuepladser og
børnehavepladser. Som figurerne viser, er der variation mellem dagtilbuddenes personaledækning på
vuggestue/dagpleje og på børnehavepladser i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Variationen i personaledækningen på børnehavepladserne er større end i vuggestue og dagpleje. På
børnehavepladserne er variationen fra én daginstitution til en anden næsten 5 børn pr. fuldtidsansat
pædagogisk medarbejder. I vuggestue og dagpleje er variationen næsten 1,5 barn pr. fuldtidsansat
pædagogisk medarbejder, undtaget en enkelt institution som afviger.
5
Ifølge Danmarks Statistik var der i 3. kvartal af 2013 665 3-årige børn i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ifølge
Lyngby-Taarbæk Kommunes egen registrering er 160 af alle 3-årige i 2014 tosprogede. Derfor bruges
populationen 160 børn til at udregne procentsatsen for de tosprogede børn. 505 børn er således populationen,
som vi bruger til at udregne procentsatsen for de forskellige indsatser for etsprogede 3-årige.
6
Antallet af tosprogede beror på en definition af tosprogede børn, der lyder: ” Alle børn, der i deres hverdag
har brug for/ møder flere sprog”.
45 
Børnehuse kan flytte ressourcer mellem vuggestue og børnehave grupper alt efter deres faktiske
sammensætning. Derfor er det muligt at se børnehuse, hvor vuggestuepersonaledækning ligger i den
ene ende af oversigten og børnehavepersonaledækning ligger i den anden.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de dagtilbud som har fastansatte vikarer, længere åbningstid
end normalt, midler til sociale- og integrationsmæssige forhold, skovgrupper eller modtager
kompensation for fysiske forhold, og som bruger disse midler på fast personale, vil have en højere
normering end institutioner, som har løse vikarer, standard åbningstid og ingen særlige puljer får.
Figurerne baserer sig på oplysninger fra dagtilbudslederne 7.
7
Lyngby-Taarbæk Kommune har både kommunale. selvejende og puljetilbud, men har kun adgang til
personaledata på de kommunale dagtilbud. Ved at spørge lederne har det været muligt at tilføje oplysninger,
der skelner mellem vuggestue og børnehave, da dette fx ved ansættelse i Børnehuse ikke fremgår af
kommunens egne oplysninger.
Muligheden for fejl i data er ikke uvæsentlig. Ved at udsende spørgeskemaer med regneeksempler og ved at
drøfte metoden for tilbagemeldinger på et dagtilbudsledermøde for samtlige ledere, har forvaltningen forsøgt
at forbygge store fejl i data. Undervejs som data er komme ind, har forvaltningen, i de tilfælde hvor data har
været afvigende, har forvaltningen taget kontakt til lederne for at sikre, at resultaterne var korrekte.
Data bør ses som indikatorer og ikke endegyldige sandheder. På trods af at forvaltningen har forsøgt at
imødekomme og rette op på mulige fejl, kan der gemme sig specifikke og særlige forhold bag resultaterne.
46 
Figur 27: Antal børn pr. medarbejder med pædagogiske opgaver vuggestuepladser
Vuggestuen Garantien
Børnehuset Carlshøj
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke
Børnehuset Blå
Børnehuset Vandpytten
Vuggestuen Firkløveren
Dagplejen
* Børnehuset Lærkereden
* Børnehuset Åkanden
Børnehuset Trinbrættet
Børnehuset Askevænget
Børnehuset Troldebo
Børnehuset Lille Ørholm
Børnehuset Spurvehuset
Vuggestuen Børnereden
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely
Vuggestuen Kaplegården
* Vuggestuen Chr. X.
Børnehuset Klokkeblomsten
Børnehuset Langs Banen
Børnehuset Hjortholm
Børnehuset Eremitagen
Børnehuset Mælkevejen
Børnehuset Bulderby
Børnehuset Stoppestedet
Børnehuset Kastaniehuset
Børnehuset Rævehøjen
Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.Papillon
Vuggestuen Villa Furesø
Børnehuset Rosenlyst
* Børnehuset Drivhuset
Børnehuset Gl. Bagsværvej afd. Andedammen
* Børnehuset Blomsten
Børnehuset Humlehuset
Vuggestuen I. H. Mundtsvej 2c
* Børnehuset Svanen
Børnehuset Pilen
Taarbæk Børnehus
* Børnehuset Grønnevej
Vuggestue i børnehus
3,15
3,35
3,37
3,42
3,44
3,46
3,52
3,59
3,60
3,61
3,61
3,61
3,63
3,67
3,76
3,77
3,79
3,88
3,91
3,93
3,93
3,93
3,95
3,98
3,99
4,04
4,08
4,08
4,08
4,10
4,10
4,17
4,24
4,28
4,40
4,51
4,52
4,71
6,19
Selvstændig vuggestue
De selvstændige vuggestuers gennemsnitlige personaledækning er 3,75 børn pr. medarbejder.
Vuggestuer i børnehusene har en gennemsnitlig personaledækning på 3,9 børn pr. medarbejder.
De * mærkede institutioner er selvejende.
47 
Figur 28: Antal børn pr. medarbejder med pædagogiske opgaver
- børnehavepladser
Børnehuset Spurvehuset, ressourcegruppe
* Børnehuset Åkanden, ressoucegruppe
Bondebyens Børnehave, ressourcegrupper
Børnehuset Langs Banen
* Børnehuset Grønnevej
* Brede Børnehave
Børnehuset Carlshøj
Bondebyens Børnehave
Børnehuset Spurvehuset
Børnehuset Blå
Taarbæk Børnehus
* Børnehuset Drivhuset
* Rudolf Steiner bh. Stjernedalen
Børnehuset Mælkevejen
* Rudolf Steiner bh. Enhjørningen
Børnehuset Kastaniehuset
Børnehuset Askevænget
Børnehuset Stoppestedet
Børnehuset Trinbrættet
* Børnehuset Svanen
Børnehuset Humlehuset
Børnehuset Åkanden
Børnehuset Eremitagen
Børnehuset Rævehøjen
Børnehuset Vandpytten
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely
Børnehuset Pilen
Børnehuset Lille Ørholm
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke
Børnehuset Klokkeblomsten
* Dansk Røde Kors Børnehave
Skovbakkens Børnehave
* Børnehuset Blomsten
Børnehuset Hjortholm
* Børnehaven Prinsessehøj
* Lyngby Menighedsbørnehave
Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.Papillon
Børnehuset Bulderby
Børnehuset Troldebo
Børnehuset Rosenlyst
* Børnehuset Lærkereden
Børnehaven Bøgely
1,33
1,40
1,48
Børnehave i børnehuse
4,87
5,29
6,44
6,45
6,57
6,59
6,60
6,7
6,80
6,93
6,98
7,00
7,01
7,05
7,16
7,20
7,29
7,31
7,40
7,40
7,42
7,51
7,51
7,53
7,58
7,58
7,63
7,65
7,69
7,84
8,01
8,20
8,26
8,42
8,52
8,56
8,87
9,52
9,71
Selvstændig børnehave
De selvstændige børnehavers gennemsnitlige personaledækning er 6,57 børn pr. medarbejder.
Børnehavegrupper i børnehuse har en gennemsnitlig personaledækning på 6,92 børn pr. medarbejder.
De * mærkede institutioner er selvejende. Ressourcegrupperne er ikke medtaget i
gennemsnitsberegningerne.
48 
Data på personale og ledelse
Tildelingen af ledelsestid på dagtilbud udgøres af en ”trappemodel” på 7 trin. Kriterierne for tildeling
af ledelsestid er institutionernes børnetal (som tæller 1/3) og enhedstal (som tæller 2/3). Det er det
samlede antal point, der afgør ledelsestiden. Derudover gives der 8 ekstra ledelsestimer til
institutioner med 1 eller 2 ressourcegrupper og/eller til institutioner, som er fysisk adskilt i to huse.
Der gives den samme mængde ledelsestid til en institution med én enkelt ressourcegruppe, som til en
institution der har to ressourcegrupper.
I nedenstående figur 29 fremgår antal medarbejderårsværk pr. lederårsvæk, opgjort for alle dagtilbud i
kommunen.




Den gennemsnitlige ledelsestid pr. institution er 36,4 timer
Tre institutioner modtager 8 ledelsestimer for ressourcegrupper
Tre institutioner modtager 8 ledelsestimer for fysisk adskillelse
En enkelt institution med kun 16 børnehavebørn og deltidsåbent afviger i tildelingen.
49 
Medarbejderårsværk pr. lederårsværk
* Rudolf Steiner bh. Enhjørningen
* Lyngby Menighedsbørnehave
* Rudolf Steiner bh. Stjernedalen
* Børnehaven Prinsessehøj
* Dansk Røde Kors Børnehave
Vuggestuen Børnereden
Børnehuset Gl. Bagsværvej afd.Papillon
Børnehuset Troldebo
Vuggestuen Kaplegården
Børnehaven Bøgely
Børnehuset Langs Banen
Børnehuset Lille Ørholm
Vuggestuen I. H. Mundtsvej 2c
* Børnehuset Grønnevej
Børnehuset Bulderby
* Brede Børnehave
Børnehuset Kastaniehuset
Børnehuset Vandpytten
* Børnehuset Svanen
* Børnehuset Lærkereden
Børnehuset Rosenlyst
* Børnehuset Drivhuset
Børnehuset Rævehøjen
Børnehuset Klokkeblomsten
Børnehuset Humlehuset
Vuggestuen Villa Furesø
Børnehuset Hjortholm
Børnehuset Blå
* Vuggestuen Chr. X.
Børnehuset Stoppestedet
Taarbæk Børnehus
* Børnehuset Blomsten
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Ulrikke
Skovbakkens Børnehave
Vuggestuen Firkløveren
Børnehuset Askevænget
Børnehuset Eremitagen
Børnehuset Trinbrættet
Børnehuset Gl. Bagsværvej afd. Andedammen
Børnehuset Pilen
* Børnehuset Åkanden
Børnehuset Emil Pipersvej afd. Børnely
Vuggestuen Garantien
Bondebyens Børnehave
Børnehuset Mælkevejen
Børnehuset Spurvehuset
Børnehuset Carlshøj
Dagplejen
4,93
6,90
7,00
7,45
7,47
7,60
7,66
8,01
8,29
8,38
9,04
9,32
9,75
9,76
9,82
9,98
10,26
10,46
10,54
10,55
10,92
11,00
11,06
11,10
11,22
11,39
11,47
11,56
11,58
11,60
11,73
11,82
12,20
12,24
12,38
13,19
13,34
13,39
13,39
13,49
13,52
13,94
14,06
15,20
15,25
15,81
17,38
42,46
De * mærkede institutioner er selvejende. Ressourcegrupperne er indregnet i de pågældende
institutioner.
50 
Uddannelsesniveau hos ledere og medarbejdere
Alle ledere og souschefer i Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud er pædagogisk uddannede. Tabellen
nedenfor viser det faktiske antal og den procentvise andel af ledere og souschefer, der har eller er i gang
med en lederuddannelse.
Tabel 23: Antal og procentvis andel af ledere og souschefers lederuddannelse (færdig
eller igangværende). Opgjort pr. 1.oktober, 2014
Ledere
pct.
Souschefer
pct.
Fuld lederuddannelse eller lignende
21
46 pct.
4
9 pct.
Ét eller flere moduler i diplom i ledelse
22
48 pct.
23
55 pct.
Ingen eller anden uddannelse som ikke er ledelse
3
6 pct.
15
36 pct.
I alt
46
100 pct.
42
100 pct.
Datakilde: Center for Uddannelse og Pædagogik. Opgørelse på baggrund af ledernes besvarelser
Vi betragter ledere og souschefer som professionelle med en dobbelt faglighed. De har både en
pædagogisk faglighed og en ledelsesmæssig faglighed. I tabellen ovenfor er det udelukkende den
faglighed, der har med ledelsesmæssig kompetenceudvikling at gøre.
Af tabellen ses det, at næsten alle ledere er i gang med eller har en hel lederuddannelse. Blandt
souscheferne er der flere, som har styrket den pædagogiske faglighed med ét modul eller en hel
pædagogisk diplomuddannelse eller med pædagogiske universitetsuddannelser. Disse uddannelser er
placeret i den sidste kategori, da dette kan kvalificere det pædagogiske arbejde, men ikke giver
formelle ledelseskompetencer.
51 
4.4. Indikatorer på pædagogisk kvalitet på dagtilbudsområdet
I dette afsnit indgår data, som giver pejlemærker om den pædagogiske kvalitet i kommunens
dagtilbud. I afsnittet indgår data om antallet af børn, som har fået tilbudt særlige indsatser, eller som
er indskrevet i specialtilbud. I afsnittet indgår også data om dagtilbuddenes arbejde med metoderne
SAL og AL.
Antal børn som har fået tilbudt særlige indsatser eller specialtilbud
Særlige indsatser og specialtilbud
Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud
i gennemsnit for året
Børn med støtte i alment dagtilbud (under
60 hvoraf 16 er oprettede § 32 pladser
dagtilbudsloven § 4, stk. 2 & 3)
Børn i ressourcegrupper (under dagti lbudsloven § 4,
23
stk. 2 & 3)
Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven § 32)
8 i specialinstitutioner uden for kommunen
og 16 i oprettede pladser i eget regi
Datakilde: data indberettet til UVM september 2014
Børn med støtte i alment dagtilbud udgør den gruppe af børn, som har plads i et alment dagtilbud,
men modtager støttetimer. Dagtilbuddet ansøger om, at barnet visiteres til støtte på baggrund af en
SAL analyse. Der visiteres 3 gange årligt. Antallet af timer som tildeles, varierer fra 7 til 16 timer
ugentligt, men kan også erstattes med pædagogisk vejledning, hvis visitationsudvalget skønner at det
vil være mere givtigt.
Lyngby-Taarbæk Kommune har 23 faste ressourcepladser på 3 forskellige daginstitutioner. Hvert barn
har 25 specialpædagogtimer ugentlig. Hvis barnet inkluderes delvist eller helt, følger timerne med, men
kan nedtrappes over tid.
Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejder med Gentofte og Københavns Kommune og køber pt. 8
pladser i deres specialinstitutioner. Herudover har Lyngby-Taarbæk Kommunes dagtilbud inkluderet
15 børn med multiple vanskeligheder, dette er både børn med fx autisme eller børn med somatiske
lidelser. Et enkelt barn passes i hjemmet af en pædagog 30 timer ugentligt.
Arbejdet med SAL og AL
SAL (Systematisk Analyse af Læringsmiljøer) er en metode og en analytisk tilgang som styrker
opmærksomheden hos de professionelle på relationer og kontekster, refleksion, evaluering og
justering. SAL har et systemisk udgangspunkt, hvor medarbejderne ser på sig selv og læringsmiljøet
omkring barnet, for at opnå læring, forandring og udvikling.
Uddannelse af dagtilbudsledere og SAL-tovholdere startede i efteråret 2011. På dette tidspunkt havde
skolerne været i gang med at uddanne og implementere SAL siden 2009.
I efteråret 2013 startede et fælles kompetenceudviklingsforløb for alle dagtilbud, SFO, Klub og skoler i
Aktionslæring (AL). Aktionslæring betragtes som en naturlig forlængelse af arbejdet med SAL.
Aktionslæring er en metode, som med en handlingsorienteret tilgang har fokus på at undersøge og
udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis.
Næsten alle dagtilbud har uddannede SAL og AL tovholdere blandt deres medarbejdere. Både
dagtilbud som mangler tovholdere og dagtilbud som ønsker flere tovholdere, er i gang med at uddanne
52 
nye tovholdere. I et enkelt af kommunens selvejende dagtilbud, som er en Rudolf Steiner børnehave og
et deltidstilbud, benytter man ikke metoderne.
Status på SAL og AL
Dagtilbudslederne er blevet bedt om at svare på udsagn om de mener, at SAL og AL (aktionslæring) er
blevet en del af den pædagogiske praksis. Svarene er forskellige for henholdsvis SAL og AL og kan ses i
nedenstående figurer.
For SAL gælder at 30 ud af 45 dagtilbud svarer, at de enige eller helt enige i at SAL er blevet en del af
den pædagogiske praksis.
Der er ni dagtilbud, som angiver, at de er helt uenige eller uenige i, at SAL er blevet en integreret del af
deres pædagogiske arbejde. I ledernes kommentarer kan vi læse, at der er en sammenhæng mellem
dagtilbud, som ikke oplever at SAL er en integreret del af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet og
dagtilbud, hvor der har været eller aktuelt er ustabilitet omkring SAL-tovholderen, der fx er stoppet og
hvor der endnu ikke er uddannet en ny. Det giver os et billede på betydningen af at have en SALtovholder i dagtilbuddet for implementeringen af metoden.
For AL gælder at 12 ud af 45 dagtilbud er enige eller helt enige i, at AL er blevet en del af den
pædagogiske praksis.
Implementeringen af AL startede i efteråret 2013, med uddannelse af ledelse og tovholdere. De første
uddannede AL-tovholdere er uddannede primo 2014.
Lyngby-Taarbæk Kommune vil fortsat følge dagtilbudsledernes vurdering af anvendelsen af
metoderne SAL og AL i de fremtidige kvalitetsrapporter.
Figur 30: Dagtilbuddenes tilbagemeldinger på om SAL er blevet en del af den
pædagogiske praksis
SAL er blevet en del af den pædagogiske praksis i
dagtilbud(antal)
25
20
15
10
5
0
Helt enig
Helt uenig
Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra dagtilbudslederne i LTK
53 
Figur 31: Dagtilbuddenes tilbagemeldinger på om aktionslæring er blevet en del af den
pædagogiske praksis
Aktionslæring er blevet en del af den pædagogiske
praksis i dagtilbud (antal)
15
10
5
0
Helt enig
Helt uenig
Datakilde: Spørgeskemabesvarelse fra dagtilbudslederne i LTK
54 
4.5. Data på børns overgange fra dagtilbud til skole
I dette afsnit indgår data om antallet af de børn, der får udsat deres undervisningspligt, samt data om
antallet af børn som starter i børnehaveklasse, året før de bliver undervisningspligtige.
Udsat undervisningspligt
Børn bliver undervisningspligtige pr. august måned i det kalenderår, hvor de fylder 6 år. Der kan
bevilges udsættelse af undervisningspligten for et skoleår, når det er begrundet i barnets udviklling.
Således starter barnet først i børnehaveklasse, i det kalenderår, det fylder 7 år. I det år hvor barnet har
udsat undervisningspligt, skal det være indmeldt i daginstitution. Tabellen nedenfor viser fordelingen
af bevilget udsat undervisningspligt fordelt på skoledistrikter og på de sidste tre skoleår.
Antallet af børn med udsat undervisningspligt er jævnt fordelt mellem skolerne og er relativt stabilt.
Taarbæk Skole har rullende skolestart og det er grunden til, at de ikke har børn med udsat
undervisningspligt.
Tabel 24: Antal børn med bevilget udsat undervisningspligt. Opgjort for perioden
2011/12-2013/2014
Bevilget udsat undervisningspligt
Skole
EN
FU
HU
KO
LI
LU
TAA
TRO
VI
Skoleår (fødselsår) og køn
P
D
P
D
P
D
P
D
P
D
P
D
P
D
P
D
P
D
2011/2012 (2005)
2
2
2
3
2
2
0
2
4
2
2
3
0
0
2
4
1
2
I
alt
35
2012/2013 (2006)
1
4
2
3
1
1
0
0
2
4
2
2
0
0
2
2
1
3
30
2013/2014 (2007)
5
8
0
3
3
4
1
1
3
1
0
2
0
0
1
4
3
2
41
Taarbæk Skole har rullende skolestart P=piger/D=drenge
Tidlige skolestartere
Tidlige skolestartere er børn, der starter i børnehaveklasse året før de bliver undervisningspligtige. Et
barn kan optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det
må antages at kunne følge undervisningen. Tabellen nedenfor viser fordelingen af tidlige skolestartere
fordelt på skoledistrikter og på de sidste tre skoleår.
Antallet af tidlige skolestartere er stabilt og udgør en meget lille del af de samlede skolestartere.
Tabel 25: Antal børn, der starter 0. klasse året før de er undervisningspligtige.
Opgjort for perioden 2011/12-2013/2014
Tidlige skolestartere
Skole
EN
FU
HU
KO
LI
LU
TAA TRO
VI
Skoleår (fødselsår) og køn
P D P D P D P D P D P D P D P D P D
I alt
2011/2012 (2006)
1 0 0 1 2 1 0 0 0 0 1 0 0 0 0 0 1 0
7
2012/2013 (2007)
2 0 1 2 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1 2 0
9
2013/2014 (2008)
0 0 2 0 0 0 3 0 1 0 0 0 0 0 0 1 0 0
Taarbæk Skole har rullende skolestart
P=piger/D=drenge
7
55 