1. No category

Bornholms Regionskommune
Analyse af det specialiserede
voksensocialområde
Rapport
April 2015
1
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
1.
Indledning
2.
Nøgletalsanalyse
3.
Tilbudsviften
4.
Borgernes støttebehov og anvendelse af tilbudsviften
5.
Sagsbehandling
6.
Organisering og styring på det specialiserede voksenområde
7.
Samarbejde og snitflader
2
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Sammenfatning
3
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde
For Bornholms Regionskommune har Deloitte foretaget en kortlægning og
analyse af det specialiserede voksenområde med hensyn til udgifter,
tilbudsstruktur, sagsbehandling, styring og snitflader. Analysen kommer
således hele vejen rundt om det specialiserede voksenområde i Bornholms
Regionskommune og beskæftiger sig med samspillet mellem økonomi,
faglighed, styring og organisering.
Årsagen til det samlet set høje udgiftsniveau er, at kommunen med hensyn til
nogle få ydelser har en markant anden tildelingspraksis og omkostningsstruktur end de kommuner, der sammenlignes med. Den primære årsag til
det samlede udgiftspres er således, at der i Bornholms Regionskommune er
relativt mange borgere i de dyre botilbud (§ 108).
Tilbudsviften
Samlet set tegner analysen et billede af et relativt veldrevet voksensocialområde, hvor der allerede er iværksat flere relevante styrings- og
besparelsestiltag. Der er tidligere foretaget analyser af området, og der er
effektueret besparelsespotentialer. Det betyder samtidig, at der ikke er en
række lette potentialer, der umiddelbart kan realiseres med henblik på at
reducere udgifterne på området. Derimod peger Deloittes anbefalinger på
mange mindre tiltag, der alle potentielt kan bidrage til at sikre et endnu mere
veldrevet område og på sigt en reduktion af udgifterne. Rapportens
anbefalinger kan altså bidrage til den fortsatte udvikling af området og en
prioritering af den fremtidige indsats.
Bornholms Regionskommunes samlede tilbudsvifte er kendetegnet ved, at
der generelt ikke købes mange ydelser eksternt, men at kommunen i stedet
bruger sine egne udførere.
Dag- og botilbuddene er primært specialiseret til bestemte målgrupper,
hvilket Deloitte anbefaler at bevare. Analysen har dog vist, at der er stor
spredning i støttebehovene hos borgerne i tilbuddene, og Deloitte anbefaler
derfor, at der udarbejdes en ny budgettildelingsmodel. En sådan model skal
tage højde for den enkeltes behov, hvilket også vil sikre optimal fordeling i
forbindelse med udskiftning af borgere i tilbuddene.
I det følgende uddrages hovedkonklusioner og anbefalinger.
Bornholms Regionskommune har en række åbne aktivitetstilbud, som det
ikke er muligt at måle effekten af, hvilket Deloitte anbefaler, at der bliver sat
fokus på. Dermed vil formålene med tilbuddene blive klarere, og tilbuddene
vil lettere indgå i den samlede prioritering af indsatser.
Udgifter og aktiviteter
Som udgangspunkt for analysen har vi foretaget en sammenligning af socialog sundhedsprofiler, og udover at Bornholms Regionskommune ligger
dårligere end landsgennemsnittet, viser profilerne, at der ikke er dårligere
rammevilkår, der kan forklare udgiftsforskellene i forhold til sammenlignelige
kommuner.
Generelt anbefaler Deloitte, at der i kommunens tilbud bliver sat fokus på mål
med indsatsen og opfyldelsen heraf, så indsatser, der viser sig ikke at være
virkningsfulde, kan justeres eller helt lukkes. Dette skal ses i sammenhæng
med vores øvrige anbefalinger om arbejdet med borgerens handleplansmål.
Bornholms Regionskommune ligger relativt højt i forhold til sammenlignelige
kommuner med hensyn til de overordnede udgifter på området.
Analysen viser, at Bornholms Regionskommune generelt har færre
gennemsnitlige omkostninger per helårsmodtager, og samtidig at kommunen
tildeler ydelser til en lidt mindre del af borgerne end de kommuner, der indgår
i sammenligningen.
4
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde
Sagsbehandling
Samarbejde og snitflader
Samlet set har Bornholms Regionskommune på en række områder en
konsekvent og systematisk sagsbehandlingspraksis. De fleste sager
indeholder en udredning og en opdateret handleplan, og der er generelt fulgt
op i sagerne. Dette betyder, at grundlaget for en hensigtsmæssig tildelingspraksis er til stede.
Psykiatri & Handicap har generelt et godt samarbejde med de øvrige
forvaltninger – beskæftigelsesområdet, ældreområdet, børneområdet og
udførerområdet. Særligt er der et veludviklet og smidigt samarbejde med
jobcentret, som det anbefales at intensivere, hvad angår skabelse af
sammenhængende beskæftigelsestilbud i form af § 103 og STU-forløb.
Analysen viser imidlertid også, at der anvendes en række forskellige
redskaber til udredningen af borgerne, hvilket ikke understøtter en god og
ensartet sagsoplysning. Deloitte anbefaler, at der indføres én fælles praksis
for udredning, der vil hjælpe sagsbehandlerne med at inddrage alle de
relevante perspektiver i udredningen.
I samarbejdet med børneområdet er der dog behov for, at voksenområdet i
højere grad involveres i samarbejdet om overgangen fra barn til voksen, før
den unge fylder 18 år. Dette vil både medvirke til, at den unge og dens
familie oplever overgangen som smidig, og sikre en bedre sammenhæng i
indsatserne.
Hvad angår handleplanerne har sagsgennemgangen vist, at der er en
tendens til at angive generiske formål og mål med indsatserne, hvilket
vanskeliggør systematisk opfølgning på indsatserne og deres effekter.
Deloitte anbefaler derfor, at der arbejdes med at udvikle opstillingen af mål
med indsatserne, der både er individuelt tilpasset borgerens behov og er
tilstrækkelig konkrete til at danne et godt udgangspunkt for opfølgning på, om
indsatsen realiserer målene. Formålet med dette er, at der arbejdes mere
målrettet med, hvornår ydelser igangsættes og afsluttes, fordi det vil sikre
relevante indsatser og dermed også reducere udgifterne til uvirksomme
indsatser.
5
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
1. Indledning
6
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
1.1 Baggrund og fokus for analysen
I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af det specialiserede
voksenområde i Bornholms Regionskommune. Indledningsvis præsenteres
analysens baggrund, fokus og gennemførelse, der samtidig er en skitsering
af analysens opbygning.
Nøgletalsanalysen kontekstualiseres af en analyse af rammevilkår for
Bornholms Regionskommune i forhold til tilsvarende forhold i en række
sammenlignelige kommuner.
•
Baggrund
Der foretages en analyse af Bornholms samlede tilbudsvifte. Analysen
består af en kort beskrivelse af de tilbud, Bornholms Regionskommune har
driftsansvaret for, og efterfølgende analyseres borgernes behov og
funktionsniveau via borgerprofiler. Analysen gennemføres med henblik på
at vurdere muligheder og fokusområder i forhold til den fremtidige tilbudsstruktur.
Bornholms Regionskommune har igennem flere år arbejdet med at målrette
og effektivisere både myndighedssagsbehandlingen og praksis på
udførerområdet. På trods heraf er Bornholm under et fortsat økonomisk
pres, der blandt andet skyldes, at der kommer stadig flere sager fra
børneområdet, og at få dyre enkeltsager påvirker den samlede økonomi.
•
Med baggrund heri er det intentionen med denne analyse at få identificeret,
hvilke håndtag kommunen fortsat kan dreje på, og ikke mindst at få
identificeret, hvilke yderligere greb kommunen har dels i forhold til optimal
anvendelse af de nuværende ressourcer, dels i forhold til at sikre stabilitet
og styring fremover.
For at sikre et solidt grundlag for analysen har sagsbehandlerne foretaget
en systematisk indsamling af informationerne i alle kommunens borgerudredninger, og det har givet et enestående indblik i borgernes profiler og i
forhold til, hvilke ydelser de forskellige profiler modtager.
•
Myndighedsområdets sagsbehandling
Kommunens myndighedsvaretagelse på det specialiserede voksenområde
er belyst ved en gennemgang af en række udvalgte sager med fokus på
kommunens visitationspraksis og sagsbehandlingskvalitet. Derudover er
der foretaget en gennemgang af organisation, samarbejde og styringsgrundlag på det specialiserede voksenområde.
Analysens fokus
Analysen omfatter Center for Psykiatri og Handicaps område, der spænder
over voksne borgere med handicap, sindslidelse og/eller sociale problemer.
Analysen har særligt fokus på følgende forhold:
•
Kortlægning af områdets udgifter og aktiviteter
Samarbejdsstrukturerne og snitflader
Endelig indeholder rapporten en vurdering af det specialiserede voksenområdes primære snitflader til børneområdet, ældreområdet og
beskæftigelsesområdet på baggrund af interview og materialegennemgang.
Aktuelle udgifter og aktivitetsniveauer er kortlagt med afsæt i en databaseret analyse. Udover at gennemgå data fra Bornholm har vi valgt at
sammenligne nøgletal med data fra andre kommuner og derved beskrive
omkostnings- og serviceniveau i forhold til udvalgte kommuner.
Analysen er med afsæt i ovenstående gennemført i perioden februar til april
2015.
7
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
Borgerprofiler
En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af kommunens serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over borgerprofiler,
herunder borgernes problemer, ressourcer og behov.
Tilgangen til analysen er en grundig kortlægning via sammenligning af
nøgletal med andre kommuner, vurdering af sagsbehandlingen og ikke
mindst analyse af anvendelsen af de nuværende tilbud ud fra borgernes
funktionsniveauer og støttebehov. Resultaterne perspektiveres derefter i
forhold til Deloittes erfaringer fra andre kommuner og i forhold til Bornholms
særlige karakteristika. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering af
særlige opmærksomhedspunker samt anbefalinger til konkrete tiltag.
•
Tilbudsvifte og anvendelse af tilbud
© 2015 Deloitte
1.2 Datagrundlag
Analysen tager udgangspunkt i en lang række datakilder:
•
Overordnede økonomi- og socialdata fra Danmarks Statistik.
•
Data fra Bornholms Regionskommune på cpr-niveau om borgere,
indsatser og udgifter på det specialiserede voksenområde.
•
Regnskabsdata fra Bornholms Regionskommune på paragrafniveau.
•
Data fra Deloittes database om aktivitet og omkostninger fra andre
kommuner.
•
Data om funktionsniveau og støttebehov i forhold til alle det specialiserede voksenområdes borgere gennem Voksenudredningsmetoden.
•
Data om sagsbehandlingskvalitet fra Deloittes gennemgang af 35
tilfældigt udvalgte sager på det specialiserede voksenområde.
•
Data om overgangsprocedurer fra barn til voksen fra Deloittes
gennemgang af de 10 seneste overgangssager.
•
Kvalitative interview og fokusgrupper med myndighedsledelsen,
udførerledelsen og sagsbehandlerne på det specialiserede
voksenområde og med ledelsen og andre nøglemedarbejdere fra
børneområdet og jobcentret.
•
Data om kommunens tilbud, herunder normering, målgrupper og salg til
andre kommuner.
•
Baggrundsinformation om strategi, serviceniveauer, organisation,
arbejdsgange mv.
•
Løbende dialog og kvalificering af nøglemedarbejdere i Bornholms
Regionskommune.
8
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2. Nøgletalsanalyse af udgiftsog aktivitetsniveau
9
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.1 Nøgletalsanalysens fokus og grundlag
I dette kapital gennemføres en nøgletalsanalyse af Bornholms Regionskommunes udgifter og aktivitetsniveau på det specialiserede voksenområde.
Formålet med kapitlet er at afdække Bornholms udgiftsfordeling, udgiftsniveau og udviklingen i udgifter og ved hjælp af benchmarkdata at
sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter, enhedsomkostninger
og serviceadgang med andre kommuners, hvilket kan bidrage til identifikation
af mulige fremadrettede tiltag på området.
I analysen skelnes mellem, hvad der benævnes som sammenligningskommuner og benchmarkkommuner.
Udvælgelsen af sammenligningskommunerne er foregået ved hjælp af KL’s
benchmarkværktøj vedrørende sociale udgifter og er konkret foregået ved, at
de mest sammenlignelige kommuner er blevet valgt ud fra data om
rammebetingelser, der vurderes at have betydning for udgifterne på det
specialiserede voksenområde.
Benchmarkkommunerne består derimod af en række anonymiserede
kommuner, der er udvalgt blandt de kommuner, som Deloitte tidligere har
foretaget analyser på voksenområdet for, og hvor det derfor er muligt at
anvende mere detaljerede data, herunder aktiviteter og enhedsomkostninger
på ydelsesniveau.
10
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.2 Udgiftsudvikling: 2012-2014 fordelt på indsatser
I det følgende ses der på, hvordan Bornholms udgifter i 2014 fordeler sig på
forskellige ydelser. Analysen er baseret på Bornholms Regionskommunes
regnskabstal fra 2014 og giver mulighed for at få overblik over det samlede
billede og få identificeret, hvilke foranstaltningstyper der er omkostningstunge, og hvilke der er billige, og om der er særlige tendenser på området.
Andre interessante områder er § 104 aktivitets- og samværstilbud, der udgør
14 procent af udgifterne, og som har haft faldende udgifter de senere år.
De ovennævnte omkostningstunge områder vil være et naturligt fokus for
analysen. En anden interessant vinkel er de områder, hvor Bornholm ligger
lavt udgiftsmæssigt.
Tabellen nedenfor viser, at der har været et samlet fald i udgifterne fra 2012
til 2013, og at der herefter er sket en stigning i 2014. Udviklingen i de enkelte
indsatser har været meget forskellig, hvilket er en kombination af udgifts- og
aktivitetspres på § 85, § 107 og § 108 og gennemførte besparelser på
eksempelvis § 104.
For eksempel er det interessant, at et område som beskyttet beskæftigelse
(§ 103) kun udgør cirka 4 mio. kr. (svarende til 2 procent af de samlede
udgifter), og at ledsageordninger kun udgør 0,8 procent af de samlede
udgifter. Disse områder vil derfor også være i fokus for analysen, og de er
også områder, hvor borgerne ofte modtager en kombination af flere tilbud –
for eksempel både § 85 og § 104.
Ud af et samlet regnskabsresultat på godt 177 mio. kr. udgør botilbudsområdet (§ 108 længerevarende botilbud og § 107 midlertidige botilbud) over
halvdelen (59 procent) af udgifterne. Dette er således et markant område, og
det ses også, at der over de seneste tre år har været en samlet vækst på
dette område.
Udover at vi i analysen gennemgår hele tilbudsviften og styringen heraf, vil vi
se specifikt på de ovennævnte fokusområder, der er defineret af Bornholms
udgiftsfordeling, og hvor Deloitte fra tidligere analyse har erfaring med, at der
kan være effektiviseringsmuligheder.
§ 85-støtte til borgere i eget hjem udgør godt 20 procent af udgifterne, og der
har været en vækst på godt 15 procent siden 2012. Væksten skyldes hovedsagelig tilgang af enkelte meget dyre sager, hvoraf én sag er overført fra § 96
(BPA).
Tabel 2.1 Udvikling i udgifter til enkelte ydelser 2012-2014 og udgiftsfordeling 2014
§ 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem
§ 96: Borgerstyret personlig assistance
§ 97: Ledsageordning
§ 98: Kontaktperson for døvblinde
§ 100: Dækning af nødvendige merudgifter
§ 103: Beskyttet beskæftigelse
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
§ 107: Midlertidige botilbud
§ 108: Længerevarende botilbud
§ 109: Kvindekrisecentre
§ 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer
Voksenområdets ydelser i alt
Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata.
Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks.
Note: Udgiftsfaldet på § 100 skyldes lovgivningsændring i perioden.
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
11
2012
2013
2014
30.431.923
8.287.510
1.807.744
403.927
379.434
4.842.936
28.517.760
27.454.781
74.634.163
496.581
922.440
178.179.198
33.860.277
6.838.493
1.503.788
412.894
245.562
4.310.992
26.280.803
27.261.734
72.198.006
717.283
847.647
174.477.479
34.947.301
6.114.129
1.372.158
415.899
245.687
3.932.713
24.833.406
29.261.032
75.064.912
516.348
952.109
177.655.694
Udvikling
2012-2014
15 %
-26 %
-24 %
3%
-35 %
-19 %
-13 %
7%
1%
4%
3%
-0,3 %
Udgiftsfordeling
2014
20 %
3%
1%
0%
0%
2%
14 %
16 %
42 %
0%
1%
100 %
© 2015 Deloitte
2.2 Udgiftsudvikling: Udvikling i enhedsomkostninger
En analyse af udviklingen i enhedsomkostninger er væsentlig, da enhedsomkostningerne påvirker både udviklingen i de enkelte ydelser og det
overordnede udgiftsniveau og dermed kan bidrage til identifikation af
aktiviteter, hvor der bør være et særligt fokus. I det følgende kommenteres
de relative ændringer i enhedsomkostningerne, der skal ses i sammenhæng
med antallet af modtagere af den enkelte indsats. Enhedsomkostningerne er
udregnet på baggrund af helårsmodtagere, der er defineret som antallet af
borgere, der omregnet er tilknyttet indsatsen i 365 dage.
Botilbudsområdet er kendetegnet ved meget dyre sager, og det kan
konstateres, at der har været en stigning i enhedsomkostningerne, der er en
del af forklaringen på, at de samlede udgifter til botilbuddene er steget, jf.
forrige side.
Områder med faldende enhedsomkostninger
Det mest interessante fald i enhedsomkostninger er på § 85, der er faldet
godt 20 procent. I lyset af at de samlede udgifter er steget i samme periode
(jf. forrige side), indikerer dette fald, at den enkelte borger i gennemsnit
modtager færre timer per uge. Dette hænger blandt andet sammen med, at
nogle borgere er overgået til mentorstøtte.
Få områder med stigning i enhedsomkostninger
Det ses, at enhedsomkostningerne er steget for beskyttet beskæftigelse
(§ 103), aktivitets- og samværstilbud (§ 104), midlertidige botilbud (§ 107) og
længerevarende botilbud (§ 108). For de to dagtilbudsindsatser er dette
interessant, i og med at der har været et samlet udgiftsfald de seneste år, og
der i øvrigt også fra 2015 er vedtaget besparelser på dette område.
Et andet større fald i enhedsomkostningerne er ledsageordningerne, hvor de
samlede omkostninger også er faldet i perioden, hvilket indikerer, at udgiften
til den enkelte modtager er blevet mindre, og at der samtidig er blevet færre
borgere der modtager dette tilbud.
De øvrige stigninger og fald skal ses i lyset af meget få modtagere af
indsatserne, hvorfor enkelte borgere kan påvirke priserne markant.
Tabel 2.2 Enhedsomkostninger på det specialiserede område 2012-2014 (kr.)
§ 85: Praktisk og personlig hjælp – Støtte i eget hjem (§§ 83-86 og § 102)
§ 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Servicelovens § 96)
§ 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (§§ 45 og 97)
§ 98: Kontaktpersonordning for døvblinde (§§ 98)
§ 100: Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne
§ 103: Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap)
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud til personer nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap)
§ 107: Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap)
§ 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne
§ 109: Kvindekrisecentre (§ 109)
§ 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110)
2012
2013
2014
98.700
1.086.605
29.737
79.824
9.464
115.700
145.013
719.907
570.811
430.481
206.707
96.066
1.087.510
24.755
55.491
6.664
116.962
150.389
759.558
568.544
333.612
137.337
78.951
1.083.525
24.057
58.413
7.073
123.287
153.522
731.933
578.686
344.941
230.831
Udvikling
2012-2014
-20,0 %
-0,3 %
-19,1 %
-26,8 %
-25,3 %
6,6 %
5,9 %
1,7 %
1,4 %
-19,9 %
11,7 %
Antal
unikke
modtagere
2014
408
8
60
9
38
22
121
56
147
12
12
Antal
helårsmodtagere
2014
367,6
8,0
57,0
8,8
32,1
22,0
114,6
45,5
137,1
1,3
2,2
Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata.
Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks.
Note: Bemærk, at enhedsomkostningerne er udregnet på basis af aggregerede individdata, mens udviklingen i udgifter er baseret på Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal.
Note: Udviklingen i enhedsomkostninger i forhold til § 97 er opgjort på baggrund af Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal og unikke borgere.
12
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler
I det følgende gennemgås social- og sundhedsprofiler for Bornholms
Regionskommune og sammenligningskommunerne med henblik på at
kortlægge, om der er demografiske eller strukturelle vilkår, der betyder, at
kommunens udgifter på det specialiserede voksenområde kan forventes at
være højere/lavere end udgiften i andre kommuner.
Generelt er Bornholms Regionskommunes vilkår ikke værre end sammenligningskommunernes. Bornholms Regionskommune ligger således godt i
forhold til forventning om gennemført ungdomsuddannelse, færre i specialundervisning, færre på overførselsindkomst og mindre ungdomskriminalitet.
Eneste parameter, der er markant dårligere end gennemsnittet, er andelen af
børn af unge mødre.
I forbindelse med en række nationale projekter på det sociale område har
Deloitte udviklet en model til sammenligning af kommunernes sociale profiler.
Modellen er baseret på en række strategisk udvalgte indikatorer, der
tilsammen tegner et billede af den enkelte kommunes sociale udfordringer.
Når der sammenholdes med Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks,
ses det, at Bornholm ligger nr. 77 af landets kommuner, hvilket er samme
niveau som de sammenlignelige kommuner, men i den tunge ende i forhold
til hele landet.
Store forskelle mellem Bornholm og sammenligningskommunerne kan
dermed potentielt bidrage til at forklare Bornholms overordnede højere
udgiftsniveau sammenlignet med sammenligningskommunerne. Nedenfor
ses de sociale profiler for Bornholm og sammenligningskommunerne.
Kommunens sociale profil indikerer således, at der ikke er grundlag for at
Bornholms Regionskommune skulle have et højere udgiftsbehov end
sammenlignelige kommuner. Den samlede analyse af kommunens
overordnede udgifter skal således ses i dette lys.
Tabel 2.4 Sociale profiler
Uddannelse: Andel af 15-69-årige med grundskoleuddannelse
som højest fuldførte uddannelse
Ungdomskriminalitet: Andel af 15-19-årige med strafferetlige
afgørelser
Overførselsindkomster: Andel af befolkningen i den
erhvervsaktive alder (16-66 år) under offentlig forsørgelse
Specialundervisning: Andelen af skoleelever, der modtager
specialundervisning
Elever med anden etnisk herkomst end dansk: Andelen af
igangværende elever i folkeskolen, der er indvandrere eller
efterkommere
Børn af unge mødre: Andelen af nyfødte, der er født af mødre
under 23 år
Ungdomsuddannelser: Andel, der forventes at opnå en
ungdomsuddannelse
Gennemsnit for
sammenligningskommuner
Hele landet
35,4 %
35,1 %
27,8 %
4,9 %
4,0 %
4,2 %
3,7 %
29,8 %
27,4 %
27,0 %
28,9 %
21,6 %
8,3 %
8,9 %
2,3 %
8,9 %
6,6 %
4,51 %
6,4 %
2,5 %
4,2 %
4,3 %
6,4 %
4,8 %
10,4 %
14,6 %
11,8 %
7,9 %
13,7 %
10,9 %
12,9 %
11,4 %
5,9 %
93,6 %
91,0 %
89,1 %
90,1 %
91,3 %
91,0 %
90,5 %
92,9 %
Bornholm
Guldborgsund
Langeland
Odsherred
Vordingborg Kalundborg
35,3 %
33,8 %
36,2 %
35,6 %
34,4 %
3,2 %
4,5 %
3,0 %
4,6 %
28,6 %
28,4 %
31,9 %
6,2 %
4,7 %
4,0 %
Kilder: Danmarks Statistik (KRHFU1, STRAFNA2, AUK01, U194, U1907, FODIE og FOLK1) og Undervisningsministeriets profilmodel.
Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at
rammebetingelserne er dårligere i Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne.
Note: Med undtagelse af uddannelse og overførselsindkomster, hvor det har været muligt at skaffe 2014-tal, er opgørelserne foretaget på baggrund af 2013-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SUmodtagere. Specialundervisning er opgjort eksklusive efterskoler, men inklusive special-, fri- og privatskoler.
13
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler – fortsat
Af profilerne nedenfor ses, at Bornholm ligger bedre i forhold til sammenligningskommunerne på en række parametre, heriblandt fysisk helbred, færre
overvægtige og mindre alkoholforbrug.
Bornholms Regionskommune har tidligere beskrevet, at der som følge af en
gennemsnitlig dårligere sundhedsprofil er særlige problematikker, der slår
igennem på deres kommunale social- og sundhedsudgifter. På baggrund
heraf har vi identificeret en særlig sundhedsprofil, der består af en række
sundhedsmæssige indikatorer, der er blevet sat op i forhold til sammenligningskommunerne.
Til gengæld er de kommunale sundhedsudgifter per indbygger højere end
gennemsnittet, men de ligger meget tæt på de øvrige kommuners niveau.
Sundhedsprofilerne skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens
selvangivne sundhedsprofil 2013. I den undersøgelse fremstår Bornholm
dårligere end gennemsnittet på en række indikatorer. Når Bornholm
sammenlignes med kommunerne indenfor samme kommunesocialgruppe,
ligger Bornholm dog generelt på samme niveau og på nogle områder bedre.
Kilde: Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013.
Det skal nævnes, at indikatorerne, der viser andel indlagte/ambulante med
sindslidelse, kan have forskellige forklaringsfaktorer. Blandt andet kan få
behandlede betyde, at der er borgere, der ikke får den nødvendige
behandling og derfor i stedet søger hjælp i kommunale tilbud. Fra Region
Hovedstadens sundhedsprofil 2013 fremstår Bornholms borgere imidlertid
med bedre mentalt helbred end gennemsnittet, hvilket umiddelbart afviser
tesen om, at der sker en underbehandling af borgerne.
Forskelle i sundhedsprofilerne kan således indikere, at der vil være øgede
udgifter til socialområdet, for eksempel som følge af at en større del af
befolkningen ikke har mulighed for at opretholde arbejde og sociale
kompetencer.
Den samlede sundhedsprofil for Bornholms Regionskommune viser således,
at Bornholm har nogenlunde samme rammevilkår som og på nogle områder
bedre rammevilkår end de sammenlignelige kommuner, og at der derfor ikke
er indikationer på, at Bornholm skulle være stillet dårligere.
Tabel 2.5 Sundhedsprofiler
Gennemsnit for
sammenligningskommuner
Hele landet
4.733
5.245
4.746
13,9 %
13,3 %
14,1 %
10,1 %
18,4 %
17,1 %
18,0 %
18,4 %
14,1 %
17,3 %
14,4 %
15,0 %
15,4 %
15,2 %
14,6 %
77
46
10
149
124
81
152
16,5 %
12,3 %
18,0 %
12,1 %
10,8 %
11,0 %
12,8 %
10,2 %
0,309 %
0,551 %
0,542 %
0,331 %
0,362 %
0,478 %
0,453 %
0,365 %
Bornholm
Guldborgsund
Langeland
Odsherred
5.366
5.394
5.616
5.327
5.153
Dårligt fysisk helbred: Andel med dårligt fysisk helbred
11,8 %
13,4 %
15,9 %
14,1 %
Svært overvægtige: Andel svært overvægtige
14,6 %
19,3 %
19,2 %
14,4 %
13,7 %
99
Sundhedsudgifter: Kommunale nettodriftsudgifter til
sundhedsydelser per indbygger (kr.)
Alkoholforbrug: Andel, der viser tegn på problematisk
alkoholforbrug
Stofmisbrug: Kommunale nettodriftsudgifter til behandling af
stofmisbrugere per indbygger (kr.)
Livsstilssygdomme: Andel indlagte og/eller ambulant
behandlede med livsstilssygdomme
Sindslidelse: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede over
19 år med psykiske lidelser
Vordingborg Kalundborg
Kilder: Danmarks Statistik (REGK11, REGK31, INDP01 og FOLK1) og Den Nationale Sundhedsprofil.
Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at rammebetingelserne er dårligere i
Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne.
Note: Opgørelserne er foretaget på baggrund af 2013-tal.
Note: Opgørelsen over livsstilssygdomme er beregnet på baggrund af andel indlagte og/eller ambulant behandlede over 19 år med ernærings-/stofskiftesygdomme (herunder sukkersyge) og sygdomme i kredsløbsorganer.
14
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.4 Benchmarkanalyse: Kommunale nøgletal
For at forklare Bornholms Regionskommunes relativt høje udgiftsniveau og
for at identificere potentielle ydelser, hvor Bornholms Regionskommune fra et
styringsmæssigt synspunkt med fordel kan sætte fokus, foretages der i det
følgende afsnit en benchmarkanalyse.
I tabel 2.6 illustreres det, i hvor høj grad de fem benchmarkkommuner minder
om Bornholms Regionskommune med hensyn til centrale nøgletal. For at
fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000, og beregnet udgiftsbehov er
afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner.
Benchmarkanalysen består af en systematisk sammenligning af Bornholms
niveau for enhedsomkostninger og serviceadgang med data fra udvalgte
benchmarkkommuner, og formålet med analysen er således at identificere
de ydelser, hvor der synes at være størst potentiale for at reducere
enhedsomkostningerne og/eller serviceadgangen.
Tabellen viser, at Bornholms Regionskommune ikke adskiller sig betydeligt
fra Kommune 1 og 2. Samtidig noteres det dog også, at Bornholm generelt
har en højere andel borgere under offentlig forsørgelse end benchmarkkommunerne og har en lavere gennemsnitsindkomst og et lavere
indbyggertal. Det noteres, at to af benchmarkkommunerne har et højere
beregnet udgiftsbehov, og at Bornholm på denne parameter ikke placerer sig
langt fra gennemsnittet.
Deloittes tidligere analyser af det kommunale specialiserede voksenområde
giver mulighed for at sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter og
aktiviteter med et datagrundlag, der er både mere nuanceret og bedre
valideret end data fra Danmarks Statistik. Data fra benchmarkkommunerne
er indsamlet af Deloitte i forbindelse med andre analyser. Derfor fremstår
data herfra i anonymiseret form. Der er altså ikke tale om de samme
kommuner, som indgår i udgiftsanalysen ovenfor.
Sammenligningen viser, at der er forskel på de enkelte kommuner, men
samtidig ses ingen systematiske forskelle, der indikerer, at Bornholm bør
have flere eller færre borgere tilknyttet det specialiserede voksenområde,
eller at der vil være højere eller lavere enhedsomkostninger end benchmarkkommunerne i gennemsnit.
Forskellene skal dog tages i betragtning, når der tolkes på resultaterne på de
efterfølgende sider.
Tabel 2.6 Benchmarkkommuners sammenlignelighed med Bornholms Regionskommune
Bornholm
Kommune 1
Kommune 2
Kommune 3
Kommune 4
Kommune 5
Gennemsnit for
benchmarkkommuner
Indbyggertal
39.880
65.000
45.000
45.000
40.000
50.000
50.000
Gennemsnitsindkomst
252.056
270.000
265.000
305.000
385.000
325.000
310.000
Beregnet udgiftsbehov
8.398
7.600
8.800
7.500
8.500
8.100
8.100
28,62 %
25 %
27 %
20 %
16 %
18 %
21 %
Andel af 16-64-årige under
offentlig forsørgelse
Kilder: Statistikbanken (FOLK1, INDKP101 og AUK01) og KL’s benchmarking af kommunale udgifter på voksensocialområdet.
Note: For at fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000 og beregnet
udgiftsbehov er afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner.
Note: Med undtagelse af gennemsnitsindkomst og beregnet udgiftsbehov, hvor det kun har været muligt at skaffe henholdsvis 2013- og 2012-tal, er
opgørelserne foretaget på baggrund af 2014-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SU-modtagere. Indkomst er beregnet som indkomst i alt,
før skat.
15
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.4 Benchmarkanalyse: Udgiftsniveau i 2014 opdelt efter ydelse
Inden enhedsomkostninger og serviceadgang analyseres, er det relevant at
sammenligne Bornholms udgiftsfordeling med benchmarkkommunernes. En
sammenligning af de samlede udgifter fordelt på de enkelte paragraffer giver
mulighed for at identificere, om der er indsatser, der er uforholdsmæssig
dyrere eller billigere end i andre kommuner. Dette vil være med til at udpege
strukturelle muligheder og pege på udgiftsreducerende potentialer for
Bornholms Regionskommune.
I forhold til § 85-støtte i eget hjem ligger Bornholm relativt højt i forhold til de
øvrige kommuner, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om indsatsen bruges
anderledes end i de øvrige kommuner.
På dagtilbudsområdet bruger Bornholm relativt flere udgifter til § 104 end de
øvrige kommuner, men til gengæld færre udgifter til § 103 beskyttet
beskæftigelse. Fordelingen er meget anderledes end i de øvrige kommuner,
hvilket blandt andet hænger sammen med Bornholms brug af åbne aktivitetstilbud. Det er således et område, der bør analyseres yderligere med henblik
på at belyse, om ressourcerne bruges optimalt.
Tabellen nedenfor viser, at Bornholm har relativt flere udgifter til botilbud end
gennemsnittet for benchmarkkommunerne. Bornholms højere udgifter er en
kombination af forholdsvis høje udgifter på § 108 og lave udgifter på § 107,
hvilket tyder på et andet miks i forhold til brugen af botilbuddene. Det er
således et område, der skal fokuseres yderligere på i forhold til at finde
forklaringer på, hvorfor udgifterne er højere.
I det følgende sammenlignes Bornholms enhedsomkostninger og
serviceniveau med benchmarkkommunernes for at identificere de ydelser,
hvor der er størst potentiale for at reducere enhedsomkostningerne og/eller
serviceadgangen og dermed udgifterne på området.
Tabel 2.7 Udgifter opdelt efter ydelser i procent af samlede udgifter i 2014
§ 85: Samlet (socialpædagogisk bistand i eget hjem og botilbudslignende tilbud)
§ 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem
§ 96: Borgerstyret personlig assistance
§ 97: Ledsageordning
§ 98: Kontaktperson for døvblinde
§ 100: Dækning af nødvendige merudgifter
§ 103: Beskyttet beskæftigelse
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
§ 107: Midlertidige botilbud
§ 108: Længerevarende botilbud
§ 109: Kvindekrisecentre
§ 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer
Bornholm
Kommune 1
Kommune 2
Kommune 3
Kommune 4
Kommune 5
19,7 %
3,4 %
0,8 %
0,2 %
0,1 %
2,2 %
14,0 %
16,5 %
42,3 %
0,3 %
0,5 %
38,2 %
0,5 %
0,1 %
0,1 %
0,6 %
1,9 %
14,9 %
21,2 %
21,0 %
0,9 %
0,7 %
26,0 %
2,1 %
0,7 %
0,0 %
9,0 %
7,2 %
11,5 %
40,0 %
0,4 %
3,1 %
9,5 %
1,9 %
0,4 %
0,5 %
10,3 %
7,0 %
24,3 %
44,9 %
1,1 %
N/A
11,1 %
10,8 %
0,9 %
0,1 %
0,8 %
4,4 %
13,3 %
19,3 %
38,7 %
0,2 %
0,4 %
12,6 %
8,3 %
1,2 %
0,0 %
0,7 %
4,0 %
12,9 %
25,8 %
32,5 %
0,2 %
1,7 %
Gennemsnit for
benchmarkkommunerne
14,8 %
4,7 %
0,7 %
0,1 %
0,6 %
5,9 %
11,0 %
20,4 %
35,4 %
0,6 %
1,5 %
Kilder: Bornholms Regionskommunes regnskabstal og data fra Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner.
Note: Udgifter på § 109 og § 110 i kommune 3 er slået sammen.
Note: Udgifter på § 97, § 98 og § 99 i kommune 3 er slået sammen.
Note: Kommune 1 har opgivet udgifter på § 85 samlet, mens disse udgifter i andre kommuner i høj grad er angivet på § 108. Derfor formodes det, at paragraf § 85 (samlet) er overvurderet, mens § 108 er undervurderet. På grund af dette tæller
udgifterne for § 108 i kommune 1 ikke med i gennemsnittet.
Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift.
16
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.4 Benchmarkanalyse: Enhedsomkostninger
En sammenligning af enhedsomkostninger til de enkelte ydelser på det
specialiserede voksenområde kan bidrage til identifikationen af aktiviteter,
hvor det kan være fordelagtigt at have et særligt fokus på styringen af
omkostningerne.
Tabellen nedenfor viser, at enhedsomkostningerne for Bornholm er lavere
end gennemsnittet for benchmarkkommunerne på stort set alle indsatser.
Den ene indsats med høje enhedsomkostninger er § 107, hvor kommunen
har oplyst, at der til borgere med meget omfattende støttebehov p.t. købes
en række meget dyre pladser eksternt, der derved trækker den samlede
enhedsomkostning op. Udgifterne og aktiviteten hertil bør dog ses i sammenhæng med § 108-tilbuddene.
Lave enhedsomkostninger kan således have to forklaringer. Enten at
kommunen er god til at styre priserne, eller at der er relativt (for) mange
modtagere, der har adgang til tilbud.
Som tidligere angivet har Bornholms Regionskommune et samlet udgiftsniveau, der er relativt højt, hvorfor de generelle lave enhedsomkostninger
indikerer, at der er områder, hvor serviceadgangen er høj i forhold til de
øvrige kommuner. Dette undersøges i det efterfølgende.
Tabel 2.8 Enhedsomkostninger (omkostninger i kr. per helårsperson på udvalgte ydelser) opdelt efter kommuner og ydelser
§ 85: Praktisk og personlig hjælp – Støtte i eget hjem (§§ 83-86 og § 102)
§ 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne
Kommune 2
Kommune 3
Kommune 4
Kommune 5
Gennemsnit for
benchmarkkommuner
Bornholm
Kommune 1
78.951
145.523
88.529
N/A
N/A
110.555
114.869
1.083.525
N/A
909.125
1.091.339
1.044.484
1.534.714
1.144.915
§ 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (§§ 45 og 97)
21.817
39.245
28.220
N/A
N/A
N/A
33.733
§ 98: Kontaktpersonordning for døvblinde (§ 98)
58.413
188.524
23.960
N/A
N/A
N/A
106.242
§ 103: Beskyttet beskæftigelse
123.287
78.763
120.666
139.964
155.450
162.056
131.380
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
153.522
252.359
135.511
169.547
111.439
293.442
192.460
§ 107: Midlertidigt botilbud
731.933
797.060
617.740
453.100
439.605
662.892
594.079
§ 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne
578.686
954.482
705.046
803.426
909.897
769.008
828.372
§ 109: Kvindekrisecentre (§ 109)
344.941
N/A
N/A
246.069
N/A
651.493
448.781
§ 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110)
230.831
211.404
N/A
N/A
N/A
279.828
245.616
Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Data fra Bornholms Regionskommune er fra 2014, mens data fra kommune 1 er fra 2013. Data
fra kommune 2 er prisfremskrevet fra 2012 til 2014, mens data fra kommune 3 og 4 er prisfremskrevet fra 2011 til 2014. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks.
Note: Hvis Bornholms Regionskommunes enhedsomkostninger er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis enhedsomkostningerne er lavere end gennemsnittet, er dette
markeret med grøn skrift.
Note: For § 85-støtte kan det ikke lade sig gøre at opgøre helårspersoner, idet ydelsen gives med et stærkt varierende timetal på ugebasis, og fordi der ikke er en fælles maksimalramme for, hvor omfattende ydelsen kan være.
Derfor er enhedsomkostninger i denne forbindelse omregnet per ydelsesmodtager.
Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift.
17
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.4 Benchmarkanalyse: Serviceadgang
Som forklaring på niveauet for enhedsomkostningerne analyseres borgernes
serviceadgang til indsatserne på tværs af kommunerne, og denne
sammenhæng bruges til at konkludere, hvilke indsatser der ud fra en
benchmarktilgang vil være vigtige at fokusere på i den følgende analyse.
For dagtilbudsområdet ses, at serviceadgangen til § 103 er meget lav i
forhold til de øvrige kommuners, og set i sammenhæng med den lavere
enhedsomkostning er det således et område, der fylder mindre end i de
andre kommuner både økonomisk og aktivitetsmæssigt.
Serviceadgangen er defineret som antal modtagere per tusind borgere over
18 år.
For § 104 er der umiddelbart en lav serviceadgang, men dette skal ses i
forhold til, at Bornholm driver i alt seks åbne aktivitets- og samværstilbud, der
ikke indgår i benchmarkdata, da der ikke er valide aktivitetstal til rådighed. I
forhold til de øvrige kommuner ser det derfor ud til, at Bornholm bruger de
samlede ressourcer på dagtilbudsområdet væsentlig anderledes.
Bornholms Regionskommune har i forhold til fire ud af elleve ydelser en
højere serviceadgang end benchmarkkommunerne, og helt konkret skiller
adgangen til § 108 sig ud ved at være meget høj og over dobbelt så høj som
gennemsnittet af de øvrige kommuner.
For § 85-området er serviceadgangen på niveau med de øvrige to
kommuner, hvor der foreligger data, hvilket er interessant, i forhold til at
enhedsomkostningen er markant lavere. Dette indikerer, at de borgere, der
modtager § 85, gennemsnitlig modtager færre timer end i de andre
kommuner.
Ses serviceadgangen til § 108 i sammenhæng med de lavere enhedsomkostninger, der blev identificeret på forrige side, tyder meget på, at
Bornholms Regionskommune i højere grad vælger at visitere til § 108botilbud, og at kommunen potentielt visiterer borgere ind med lavere
støttebehov i forhold til praksis i andre kommuner. Visitationspraksis og
anvendelse af tilbuddene vil derfor være et videre fokusområde i analysen.
Tabel 2.9 Serviceadgang (antal borgere, der modtager en ydelse, per tusind borgere på 18 år eller derover) opdelt efter kommuner og ydelser, 2014
§ 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem
§ 96: Borgerstyret personlig assistance
§ 97: Ledsageordning
§ 98: Kontaktperson for døvblinde
§ 100: Dækning af nødvendige merudgifter
§ 103: Beskyttet beskæftigelse
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
§ 107: Midlertidige botilbud
§ 108: Længerevarende botilbud
§ 109: Kvindekrisecentre
§ 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer
Bornholm
Kommune 1
Kommune 2
Kommune 3
Kommune 4
Kommune 5
12,40
0,24
1,82
0,27
1,16
0,67
3,68
1,70
4,47
0,36
0,36
13,95
0,27
0,83
0,04
2,77
1,44
3,36
1,86
1,33
0,08
1,13
12,30
0,14
1,15
0,05
N/A
4,20
3,52
0,98
2,51
0,30
0,98
N/A
N/A
1,22
N/A
1,34
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
N/A
0,62
2,97
0,07
3,98
1,76
6,78
2,84
2,42
0,31
0,45
N/A
0,24
1,98
N/A
2,06
1,08
1,76
1,81
1,70
0,30
0,65
Gennemsnit for
benchmarkkommuner
13,12
0,32
1,63
0,05
2,53
2,12
3,85
1,87
1,99
0,25
0,80
Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner.
Note: Hvis Bornholms Regionskommunes serviceadgang er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis serviceadgangen er lavere end
gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift.
Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift.
18
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
2.5 Udgifts- og aktivitetsniveau: Konklusion og anbefalinger
Bornholms Regionskommune har oplevet et stigende udgiftspres på det
specialiserede voksenområde. Udgiftspresset er konsekvensen af et
stigende aktivitetsniveau på botilbudsområdet og på § 85-bostøtte i eget
hjem. For at holde udgifterne nede er der sket en reduktion via politisk
besluttet besparelse på blandt andet dagtilbudsområdets §§ 103 og 104.
Analysen har vist, at Bornholms Regionskommune på flere områder adskiller
sig fra de øvrige kommuner:
• § 85 – lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger.
• § 103 – meget lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger.
• § 104 – høj serviceadgang (inklusive åbne aktivitetstilbud) og lave
For at afdække årsagen til aktivitetspresset har vi sammenlignet Bornholms
Regionskommunes social- og sundhedsprofiler med sammenlignelige
kommuner og kan konstatere, at der ikke er objektive rammevilkår, der stiller
Bornholm dårligere end de øvrige kommuner.
enhedsomkostninger.
• § 108 – meget høj serviceadgang, der er den primære årsag til det
samlede udgiftspres.
Den efterfølgende benchmarkanalyse indikerer, at Bornholms Regionskommune generelt har lavere enhedsomkostninger til deres indsatser i
forhold til de øvrige kommuner, og at Bornholm samtidig har relativt lav
serviceadgang. Der er et økonomisk potentiale forbundet med at reducere
den høje serviceadgang til §§ 104 og 108, eller ved at enhedsprisen
reduceres for § 108, men derudover er der få umiddelbare potentialer at
realisere ved at sigte efter de andre kommuners aktivitets- og udgiftsniveau.
Deloitte anbefaler, at Bornholms Regionskommune i det fremadrettede
arbejde med udviklingen af området sætter fokus på netop disse fire
områder. Anbefalingerne i de efterfølgende kapitler skal ses i sammenhæng
hermed.
19
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
3. Tilbudsviften
20
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
3.1 Tilbudsviften
Bornholms Regionskommunes tilbudsvifte er karakteriseret ved, at størstedelen af de benyttede tilbud drives af kommunen selv. Den overordnede
pladsfordeling på hovedområderne fremgår nedenfor. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at alle botilbud er oprettet efter almenboliglovens
§ 105, og derfor gives der principielt § 85-støtte i tilbuddene jævnfør
serviceloven.
Bornholms Regionskommune råder over to § 103-beskæftigelsestilbud med
hver otte pladser. Dette er et område, hvor Bornholm er i gang med at
oprette flere tilbud, og hvor der er et tæt samarbejde med jobcentret i forhold
til visitering og kapacitetsudnyttelse.
For § 104-aktivitets- og samværstilbud er der i alt 119 pladser til visiterede
borgere fordelt på fire tilbud, der er kendetegnet ved at være specialiseret i
forhold til forskellige målgrupper.
Tabel 3.1
Paragraf
§ 85-støtte i eget hjem
§ 96
§ 97
§ 98
§ 103
§ 104
§ 104 (åbne tilbud)
§ 107
§ 108
§ 109
§ 110
Antal egne pladser
Heraf salg
345*
0
54
9
16
119
Cirka 340
15
143
0
0
0
0
0
0
0
7
0
0
9
0
0
Eksterne køb
Antallet af pladser er dog i realiteten langt højere, i og med at der er seks
øvrige tilbud, der tilbyder såvel traditionelle aktivitets- og samværstilbud som
cafeer, mødefora, væresteder og mulighed for at få rådgivning og sparring.
Disse tilbud er frit tilgængelige, og kommunen skønner, at der aktuelt er cirka
340 borgere, der benytter sig af disse tilbud. Pladstallet er dog skønnet og
afspejler, at der i løbet af dagen foregår forskellige aktiviteter. Der kan
således godt være gengangere i pladstallet på det enkelte tilbud og på tværs
af tilbuddene.
22
8
4
0
22
39
0
36
19
1,3
2,2
Formålet med driften af disse åbne tilbud er at sikre, at flere borgere har
mulighed for at finde et sted med ligesindede, og at borgerne kan få lettere
rådgivning og hjælp uden at skulle have en sag i kommunen. Udover at det
er et tilbud til borgerne, er det således også en måde at give et relativt billigt
tilbud til en række borgere, hvor alternativet for eksempel kunne være § 85støtte i eget hjem.
Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data for 2014 omregnet til helårspladser (jan-dec).
* I 2014 var der i alt 408 unikke borgere, der modtog § 85-støtte i eget hjem, og omregnet til
helårspersoner (jan-dec) er der i alt 367, hvoraf de 22 fik hjælp af ekstern leverandør.
Bornholms Regionskommune giver støtte til cirka 700 borgere, hvoraf cirka
350 modtager støtte i eget hjem efter § 85, og langt størstedelen af denne
støtte leveres af kommunens egne udfører. Der arbejdes her med traditionel
bostøtte og som en aktuel tilføjelse også bostøtte i grupper.
Kommunen råder over ét tilbud med i alt 15 pladser, der har karakter af et
§ 107-midlertidigt botilbud. Derudover købes 36 pladser hos eksterne
udbydere, hvoraf der er en række meget komplekse borgere imellem.
For § 108-længerevarende botilbud råder kommunen over 143 pladser
fordelt på syv botilbud, der alle har specialiseret sig i forhold til de forskellige
målgrupper, der er placeret i tilbuddene. Derudover købes 19 pladser hos
eksterne udbydere.
Herudover gives der støtte efter § 96 BPA, § 97 ledsageordning og § 98
kontaktpersoner for døvblinde. Ydelserne efter §§ 97 og 98 gives ofte i
sammenhæng med § 85-støtte i eget hjem og/eller sammen med § 83
hjemmepleje.
Bornholms Regionskommune har driftsoverenskomst med et privat kvindekrisecenter og et privat herberg og har i 2014 betalt for henholdsvis
11 og 12 forskellige borgere, svarende til 1,3 og 2.2 helårsborgere..
Hjemmeplejeydelserne efter § 83 styres af Center for Ældre. Denne analyse
inkluderer ikke aktiviteter og omkostninger til hjemmepleje, men
hjemmeplejens serviceniveau og visitationspraksis kan have indflydelse på
de ydelser, der tildeles af Center for Psykiatri og Handicap. Specielt i forhold
til § 85-støtte i eget hjem er der tale om en vis grad af overlappende ydelser.
21
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
3.1 Tilbudsviften: Dag- og botilbud
Bornholms Regionskommunes dag- og botilbud er differentieret på målgrupper. Nedenfor fremgår det samlede overblik over de tilbud, som
Bornholms Regionskommune selv driver, og i alt er der budgetteret med godt
103 mio. kr. til drift af dag- og botilbud i 2015.
Budgettildelingen til tilbuddene er generelt betinget af den målgruppe, der var
til stede, da det enkelte tilbud blev åbnet, og med en fast gennemsnitstakst.
Bornholm har efterfølgende undersøgt, om det er relevant at nuancere
taksten i forhold til borgernes behov, men fandt, at dette kun ville give
marginale ændringer, hvorfor gennemsnitstaksten blev fastholdt.
For at sikre tilgængelighed for borgerne er dagtilbuddene fordelt geografisk
på øen. Som følge af differentieringen på målgrupper bruges der godt 2 mio.
kr. årlig til transport til og fra dagtilbud. Det er et omkostningselement, som
Bornholm har arbejdet med og er lykkedes med at sænke, men det vurderes,
at det fortsat er en relativt stor udgiftspost.
Det store udbud af åbne § 104-tilbud er specielt for Bornholms Regionskommune. Som det fremgår, bruges der cirka 6,6 mio. kr. på at drive de seks
åbne tilbud, hvilket er relativt billigt, når man ser på, hvor stor en brugerskare
der anslås at deltage. Der foreligger ikke opgørelser over, hvilke borgere der
faktisk bruger tilbuddene, om der er borgere, der bruger flere af tilbuddene,
og om det er den tilsigtede målgruppe, der bruger tilbuddene. Det betyder
derfor også, at det reelt er svært at vurdere, om driften af disse tilbud er
hensigtsmæssig og betyder mindre aktivitet og færre udgifter til kommunens
øvrige tilbud.
I og med at tilbuddene er åbne for alle, er de at betragte som kan-tilbud. Der
er derfor ikke noget lovgivningsmæssigt, der afholder kommunen fra at lukke
disse tilbud. Da det ikke registreres, hvem der konkret benytter sig af
tilbuddene, er det svært at forudsige, hvad konsekvensen vil være, hvis et
eller flere af disse tilbud blev lukket.
Tabel 3.2
Paragraf Navn
Visiteret/åbne (V/Å) Målgruppe
103
Skovhjælperprojekt Klippely
V
Udviklingshæmmede
103
Østergade 54
V
A-diagnoser
104
Sandemandsgården
V
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Strøby/Skovlyst (Klintebo)
V
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Kommunikationscentret (Ressourcevejen)
V
Erhvervet hjerneskade
104
Klintebo – Kridthuset
V
Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade
104
Kulturhuset
Å
Udviklingshæmmede
104
Midtpunktet
Å
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Blæksprutten
Å
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Fontænehuset
Å
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Værestedet Vestergade
Å
Psykisk funktionsnedsættelse
104
Røbø
Å
Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
107
Kommandanthøjen (§ 107)
V
Borgere med sindslidelse
108
Klintebo
V
Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
108
Kridthuset
V
Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
108
Stjernehuset
V
Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
108
Gartnerparken
V
Betydelig psykisk funktionsnedsættelse
108
Stenbanen
V
Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade
108
Bornholms Regionskommune Røbo
V
Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
108
NEXØHUSET
V
Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
108
Kommandanthøjen (§ 108)
V
Borgere med sindslidelse
108
Bofællesskabet Valmuen
V
Udviklingshæmmede
Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2014.
* Antal pladser på de åbne tilbud er skønnet på baggrund af en stikprøveoptælling. Derfor er der ikke
22 udregnet enhedspriser for tilbuddene.
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
Pladser
8
8
62
40
12
6
150*
63*
40*
47*
25*
17*
15
26
5
4
32
24
16
14
10
11
Heraf salg
4
2
4
2
1
1
1
Budget 2015 Enhedspris
729.226
91.153
400.000
50.000
5.770.817
93.078
5.917.137
147.928
1.903.197
158.600
2.500.415
416.736
906.214
Ej opgjort
1.794.804
Ej opgjort
1.005.128
Ej opgjort
951.203
Ej opgjort
707.335
Ej opgjort
1.281.880
Ej opgjort
6.396.046
426.403
16.507.283
634.896
3.405.450
681.090
7.117.500 1.779.375
7.614.009
237.938
10.660.077
444.170
8.270.647
516.915
10.465.965
747.569
4.264.031
426.403
6.217.571
565.234
© 2015 Deloitte
3.1 Tilbudsviften: Dag- og botilbud
Der er således en gruppe af ældre borgere i botilbuddene, hvilket tilsiger, at
tilbuddene i stigende grad skal håndtere mere praktisk og personlig pleje.
Bornholms Regionskommune er kendetegnet ved at have relativt mange
tilbud, der drives af kommunen selv. I forhold til botilbuddene er alle oprettet
efter almenboliglovens § 105, hvorfor borgerne i princippet skal have egen
lejekontrakt med boligselskabet. Det betyder, at det ikke er muligt for
kommunen at flytte rundt med borgerne, efter de er visiteret ind i
botilbuddene, og det stiller krav til, at botilbuddene har fokus på, at borgerne
kan ændre støttebehov igennem årene.
Tabel 3.3 viser aldersfordelingen i de enkelte botilbud. Aldersfordelingen i
tilbuddene viser, at der på Klintebo og Røbo er en stor andel ældre borgere,
og det betyder, at der i disse tilbud forventelig vil ske udskiftninger indenfor
de kommende år. Desuden må det forventes, at en række af de ældre
borgere allerede vil kunne overgå til mere plejecenterlignende ydelser, hvor
personalegruppen som udgangspunkt er billigere rent lønmæssigt.
Imidlertid har man i Bornholms Regionskommune valgt en fast
budgetfordelingsmodel, og det er Deloittes anbefaling, at man fremover
indarbejder borgernes funktionsniveau og støttebehov i en budgetmodel. Det
vil sikre, at ændringer hos den enkelte beboer eller udskiftninger af borgere i
tilbuddene vil afspejles i budgettet.
Tabel 3.3
Botilbud
Kommandanthøjen (§ 107)
Kommandanthøjen (§ 108)
Nexøhuset
Klintebo
Stjernehuset
Kridthuset
Valmuen
Røbo
Stenbanen
Gartnerparken
I alt
Det nuværende valg af en fast budgetfordelingsmodel hænger sammen med,
at der ikke har været stor udskiftning af borgere i botilbuddene. Det fremgår
dog af den nuværende aldersfordeling i botilbuddene, der er angivet
nedenfor, at der er 18 procent borgere over 60 år, hvoraf de 5 procent er
over 70 år.
Figur 3.1
Aldersfordeling i dag- og botilbud (aldersintervaller)
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Mellem Mellem Mellem Mellem
Under 30 30 og 40 40 og 50 50 og 60 60 og 70 Over 70
5
3
4
1
1
4
3
1
1
1
3
9
1
4
9
4
4
3
2
1
1
2
1
1
1
5
1
1
3
1
5
6
4
16
7
2
1
5
11
8
4
31
27
35
31
19
7
I alt
13
10
14
24
4
5
10
16
25
29
150
Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2015.
Note: Valmuen er et privat tilbud med driftsoverenskomst.
Bornholm bør derfor overveje at indføre en ny budgetfordelingsmodel, der
kan tage højde for de kommende ændringer og udskiftninger i tilbuddene.
Botilbud
Samme overvejelser bør foretages for de visiterede dagtilbud, hvor det skal
vurderes, om det fortsat er de rigtige tilbud, borgerne modtager, herunder om
tilbuddene er tilstrækkeligt differentieret i forhold til den store aldersspredning, der jævnfør figuren til venstre også gælder for dagtilbuddene.
Dagtilbud
Under 30 Mellem Mellem Mellem Mellem Over 70
30 og 40 40 og 50 50 og 60 60 og 70
Der er i alt fire visiterede aktivitets- og samværstilbud, og enhedspriserne
varierer fra 91.000 til 500.000 kr. per plads. Enhedspriserne afspejler
målgruppedifferentieringen, men det bør overvejes, om de dyre pladser kan
integreres med øvrige tilbud for på den vis at drive enhedsprisen ned.
Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2015
23
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
3.2 Tilbudsviften: Konklusion og anbefalinger
Bornholms Regionskommunes samlede tilbudsvifte er kendetegnet ved, at
kommunen generelt ikke køber mange ydelser eksternt, men i stedet bruger
sine egne kommunale udførere.
Med udgangspunkt i den gennemførte analyse anbefales det:
• At der også fremadrettet er en klar specialisering af tilbuddene i forhold til
målgrupper.
• At der udvikles en budgetfordelingsmodel, der i højere grad tager højde
for den enkelte borgers støttebehov. Dette skyldes især, at en del af
borgergruppen er ældre og derfor efterspørger andre ydelser, og fordi der
må forventes at ske en udskiftning af borgerne i løbet af de kommende år.
• At der overvejes lettere botilbudsformer, herunder fleksible botilbud med
mulighed for kontakt til en nattevagt og bo-/opgangsfællesskaber.
• At det i forhold til bostøtten overvejes at udvikle nye tilbud, herunder
online, Lync og/eller telefonstøtte til yngre borgere.
• At der i forhold til dagtilbud arbejdes med løbende at definere formål med
tilbuddene, og at budgettildelingen afspejler dette.
• At der i forhold til de åbne dagtilbud implementeres en registrering,
eventuelt via et medlemskab, så det er muligt at analysere, om tilbuddene
har den ønskede effekt – og om der i fremtiden skal være færre eller flere
af denne type tilbud.
I det kommende afsnit analyseres borgerprofilerne i forhold til tilbudsviften,
og konklusionerne derfra vil derfor supplere disse overordnede betragtninger
om tilbuddene.
24
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4. Borgernes støttebehov og
anvendelsen af tilbuddene
25
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.1 Sammenhæng mellem behov og støtte
En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af kommunens
serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over borgernes
målgruppe og profil, herunder problemer, ressourcer og behov. I dette afsnit
analyseres Bornholms Regionskommunes borgerprofil samt matchet mellem
borgernes behov og de indsatser, de tildeles.
Skala for samlet funktionsniveau
0 (A) – Intet problem
1 (B) – Let problem
2 (C) – Moderat problem
3 (D) – Svært problem
4 (E) – Fuldstændigt problem
Til denne delanalyse er der foretaget en systematisk screening af alle
kommunens borgere, der er tilknyttet myndighedsafdelingen, med henblik på
at skabe overblik over Bornholms Regionskommunes borgerprofiler. I alt er
der screenet 691 borgere. Konkret har rådgiverne angivet funktionsniveau,
støttebehov og indsats for alle borgersager i deres egen sagsstamme.
Støttebehovet angiver den støtte som borgeren har behov for, og der er ikke i
alle tilfælde en direkte sammenhæng mellem funktionsniveau og
støttebehov. Derfor er der også foretaget en vurdering af borgerens samlede
støttebehov. Denne vurdering angives på en skala fra 1 til 6, hvor 1 indikerer
meget let støtte, mens 6 indikerer massiv kompenserende støtte.
Sagsscreeningen giver indblik i sagernes kompleksitet og borgernes behov
og anvendes i det nedenstående til at give overblik over borgernes
karakteristika på voksenhandicapområdet, og om der er sammenhæng
mellem borgernes funktionsnedsættelse, støttebehov og indsatser.
Skala til vurdering af støttebehov
1 – Meget let støtte
2 – Let støtte
3 – Moderat støtte
4 – Omfattende støtte
5 – Massiv støtte
6 – Massiv kompenserende støtte
Udgangspunktet for screeningen er Voksenudredningsmetoden. Da metoden
indebærer en systematisk vurdering af borgernes ressourcer og problemer
og en funktionsvurdering af borgeren på 11 dimensioner, danner den et godt
grundlag for at skabe overblik over borgerprofilen i Bornholms Regionskommune.
I det følgende analyseres både funktionsvurderingen på udredningens
dimensioner og vurderingen af det samlede funktionsniveau. Skalaerne for
de to vurderinger er numerisk ens, men det samlede funktionsniveau
betegnes med bogstaver, og vurderingerne på dimensionerne betegnes med
tal, jf. nedenstående.
Fra et styringsperspektiv er det ligeledes interessant at analysere borgernes
profil med hensyn til målgrupper. Særligt i forhold til tilrettelæggelse af
kommunens tilbudsvifte og tilpasningen af kapaciteten og kompetencerne på
udførerområdet er det centralt at kende borgernes målgrupper. Med
udgangspunkt i målgruppeskemaet fra Voksenudredningsmetoden har
rådgiverne derfor ligeledes i screeningen angivet borgerens primære
målgrupper.
Skala for funktionsniveau på udredningens dimensioner
0 – Intet problem
1 – Let problem
2 – Moderat problem
3 – Svært problem
4 – Fuldstændigt problem
Afsnittet starter således med en analyse af kommunens borgerprofiler, og
herefter foretages en mere detaljeret analyse af borgerprofilerne i relation til
kommunens tilbud samt mulighederne for optimering af tilbudsanvendelsen.
26
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.2 Funktionsniveau og støttebehov
I det følgende sammenlignes kommunens borgerprofil på baggrund af
screeningen med andre kommuners borgerprofiler. Denne sammenligning
kan give en indikation af, om screeningmetoden er anvendt korrekt og
dermed giver et validt billede af borgernes problemer og ressourcer.
Bornholms Regionskommune placerer sig nogenlunde på niveau med både
kommune A og B. Der er meget få borgere i kategori A og kun lidt flere i
kategori E, mens tyngden særligt ligger omkring kategorierne C og D.
Det tyder altså på, både at der er en ensartet vurdering af borgerne, og at
der er en sammenlignelig borgerprofil sammenlignet med andre kommuner.
Figur 4.1 viser en sammenligning af funktionsniveaufordelingen af borgerne
i Bornholms Regionskommune med den tilsvarende fordeling i to anonyme
kommuner (kommune A og kommune B), der begge anvender Voksenudredningsmetoden systematisk i sagsbehandlingen.
Figur 4.1. Spredningen af borgere på voksenområdet i samlet funktionsvurdering
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
A
B
Kommune A (N=426)
C
Kommune B (N=571)
D
E
Bornholms Regionskommune (N=691)
Note: De viste VUM-data fra kommune A og B er indsamlet af Deloitte i anden sammenhæng, og kommunerne indgår derfor som anonyme. Der er tale om andre kommuner end dem i benchmarkanalysen.
27
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.2 Funktionsniveau og støttebehov
Tabel 4.1. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse opdelt efter vurdering af samlet
funktionsnedsættelse (N=691)
Borgernes funktionsvurderinger giver et samlet billede af, hvor omfattende
behov kommunens borgere har, og hvilke typer problemstillinger der udgør
de væsentligste udfordringer for borgerne.
I tabellen vises den gennemsnitlige funktionsvurdering på de enkelte temaer
fordelt på skalaen for samlet funktionsvurdering. Tabellen viser først og
fremmest, at en stor del af borgerne vurderes at have moderate eller svære
problemer. 578 borgere svarende til en andel på 84 procent ligger i kategori
C eller D.
Bornholms Regionskommune har som forventelig få borgere med lette eller
ingen problemer (kategori A og B). Tilsammen udgør de omkring 12 procent
af borgerne. Det kan dog være værd at vurdere, om nogle af borgerne med
meget begrænsede problemer har udfordringer af en karakter, der betyder, at
de enten kan klare sig helt uden støtte, eller kan serviceres gennem frivillige
eller ikke-visiterede tilbud. Bornholms Regionskommune peger selv på, at
sammenlignet med andre kommuner har kommunen færre frivillige tilbud og
dårligere adgang til ambulant behandling. Der kan dog også være tale om
borgere, der udelukkende får merudgifter efter §100.
Borgere, der vurderes at have et let problem (kategori B), har især
udfordringer i forhold til det psykiske funktionsniveau, mens de nærmest
ingen udfordringer har med hensyn til mobilitet og egenomsorg.
Borgere, der vurderes at have et svært problem (kategori D), har størst
udfordringer med hensyn til psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem,
men de har også større fysiske problemer sammenlignet med grupperne
med et bedre samlet funktionsniveau.
Borgere, der har et fuldstændigt problem (kategori E), skiller sig ud fra de
andre grupper ved at have markant større problemer med hensyn til den
fysiske funktionsnedsættelse end alle andre grupper. Ikke overraskende har
borgerne i kategori E problemer på alle underdimensionerne.
28
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
Undertemaer
A
B
C
D
E
I alt
Antal borgere
5
78
296
282
30
691
Andel borgere
1%
11 %
43 %
41 %
4%
100 %
Fysisk
funktionsnedsættelse
0,0
0,5
0,7
1,5
3,7
1,1
Psykisk
funktionsnedsættelse
0,0
1,4
2,1
2,7
3,3
2,3
Socialt problem
0,0
0,5
1,3
2,0
3,2
1,6
Praktiske opgaver i
hjemmet
0,2
0,8
1,7
2,7
3,9
2,1
Egenomsorg
0,0
0,3
1,0
2,0
3,8
1,5
Mobilitet
0,0
0,3
0,8
1,7
3,7
1,2
Kommunikation
0,0
0,6
1,4
2,3
3,5
1,7
Samfundsliv
0,0
1,6
2,2
3,0
3,9
2,5
Socialt liv
0,0
1,1
1,8
2,5
3,4
2,1
Sundhed
0,4
0,7
1,4
2,4
3,7
1,8
Støttebehov
1,0
1,9
3,0
4,4
6,0
3,5
© 2015 Deloitte
4.2 Funktionsniveau og støttebehov
I det følgende undersøges sammenhængen mellem de behov, borgerne har,
og den indsats, de modtager.
Ydelsespaletten på det specialiserede voksenområde spænder over tilbud til
borgere med vidt forskellige problemer og behov. Dertil kommer, at
støtteomfang og omkostninger også varierer markant på tværs af ydelser.
Derfor kan det give et værdifuldt indblik i kommunens anvendelse af tilbud og
ydelser at se på borgernes karakteristika, når de grupperes efter de ydelser,
de modtager.
I afsnit 4.3 undersøges Bornholms Regionskommunes anvendelse af
dagtilbud (§ 103, § 104 og STU) med hensyn til funktionsniveau, støttebehov
og målgrupper for de borgere, der modtager ydelserne.
I afsnit 4.4 undersøges sammensætningen af beboerne på kommunens
botilbud (§ 107, § 108 og § 85 i botilbud).
Tabel 4.2 viser borgernes samlede støttebehov fordelt på indsatser. Generelt
bør det være sådan, at en borger med et forholdsvis stort støttebehov
modtager en relativt mere indgribende indsats. Det fremgår da også af
tabellen, at borgere i botilbud generelt har et større støttebehov end borgere,
der er visiteret til § 85-støtte i eget hjem, og borgere, der er bevilget
dagtilbud. Men tabellen viser også, at der indenfor de forskellige ydelsesgrupper og indenfor den samme paragraf er relativt stor spredning i
borgernes støttebehov.
En forholdsvis stor andel af kommunens borgere modtager § 85-støtte i eget
hjem. Denne gruppe beskrives i afsnit 4.5, ligesom der ses på omfanget af
den støtte, der leveres.
Endelig afdækkes i afsnit 4.6 karakteristika hos de borgere, der modtager
§ 96 og § 97.
Tabel 4.2. Gennemsnitligt støttebehov opdelt efter indsatser
Indsatser
Dagtilbud
§ 103
§ 104
STU
Botilbud
§ 107
§ 108
§ 85 i botilbud
Støtte i eget hjem
§ 85-støtte i eget hjem
Andre indsatser
§ 95
§ 96
§ 97
§ 98
§ 99
§ 100
1
2
3
4
5
6
I alt
Antal indsatser
0%
1%
0%
36 %
6%
0%
45 %
23 %
31 %
18 %
30 %
31 %
0%
26 %
25 %
0%
14 %
13 %
100 %
100 %
100 %
11
146
16
0%
0%
0%
0%
0%
0%
14 %
4%
13 %
53 %
28 %
34 %
28 %
36 %
30 %
6%
31 %
23 %
100 %
100 %
100 %
36
67
158
2%
23 %
41 %
27 %
6%
0%
100 %
409
0%
0%
0%
0%
0%
28 %
0%
0%
19 %
0%
0%
16 %
0%
0%
22 %
75 %
0%
20 %
0%
0%
31 %
25 %
100 %
20 %
0%
43 %
22 %
0%
0%
8%
100 %
57 %
6%
0%
0%
8%
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
100 %
3
7
64
8
1
25
Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015.
29
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.3 Anvendelse af dagtilbud: § 103, § 104 og STU
De ydelser, de kan betegnes som det socialiserede voksenområdes
dagtilbud, omfatter beskyttet beskæftigelse (§ 103), aktivitets- og
samværstilbud (§ 104) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU.
Tabellens resultater peger på tydelige forskellige i profilerne for de borgere,
der modtager forskellige typer dagtilbud.
Borgere i beskyttet beskæftigelse er kendetegnet ved ikke at have fysisk
funktionsnedsættelse eller problemer i forhold til mobilitet. Dette kan være
udtryk for, at de eksisterende tilbud om beskyttet beskæftigelse i Bornholms
Regionskommune ikke er målrettet borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Der er dog kun få borgere i denne kategori, og ydelsen
anvendes således begrænset.
Mens Bornholms Regionskommune visiterer forholdsvis få til beskyttet
beskæftigelse, er der en langt større gruppe, der modtager aktivitets- og
samværstilbud. Af screeningmaterialet fremgår det, at der er 11 borgere, der
er i beskyttet beskæftigelse, og 146 borgere, der er i aktivitets- og samværstilbud.
STU er ikke forankret i Center for Psykiatri og Handicap, men varetages og
bevilges af jobcentret. Der er dog overlap mellem målgruppen for STU og
andre ydelser på voksensocialområdet, ligesom modtagere af STU ofte vil
modtage andre af voksenområdets ydelser. Der er screenet 16 borgere, der
er visiteret til STU.
Til sammenligning er borgere i aktivitets- og samværstilbuddene og på STU
kendetegnet ved at have væsentlige udfordringer med hensyn til det fysiske
aspekt og mobilitet. Modtagerne af disse to ydelser har endvidere generelt et
dårligere funktionsniveau, også med hensyn til psykisk funktionsnedsættelse
og socialt problem og har altså samlet set flere udfordringer end borgere i
beskyttet beskæftigelse.
Tabellen nedenfor viser, hvilke typer udfordringer modtagerne af §103, §104
og STU typisk har.
Bornholms Regionskommune har ikke haft tradition for at drive mange
pladser til beskyttet beskæftigelse, men det er et af de områder, der arbejdes
med at forbedre. Der er således sat tiltag i værk sammen med jobcentret, og
nogle af aktiviteterne i samværstilbuddene har allerede karakter af
beskæftigelsestilbud i form af cafedrift mv., hvor det er brugerne, der driver
aktiviteterne.
Tabel 4.3
Undertemaer
§ 103
§ 104
Antal borgere
11
146
STU
16
Fysisk funktionsnedsættelse
0,2
1,8
1,7
Psykisk funktionsnedsættelse
2,1
2,7
2,8
Socialt problem
1,3
1,9
2,0
Praktiske opgaver i hjemmet
1,5
2,5
2,6
Egenomsorg
0,7
2,1
2,1
Mobilitet
0,2
1,6
1,6
Kommunikation
1,7
2,6
2,6
Samfundsliv
2,5
2,9
2,9
Socialt liv
1,5
2,3
2,6
Sundhed
1,5
2,4
2,4
Støttebehov
2,8
4,2
4,2
Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015.
30
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.3 Anvendelse af dagtilbud: § 103, § 104 og STU
Figur 4.2 viser fordelingen på støttebehov, i forhold til hvilket dagtilbud
borgeren modtager.
For nogle målgrupper, fx borgere med A-diagnoser, vil det desuden være en
fordel, at indsatserne kobles tæt, idet målgruppen ofte vil opleve bratte skift
mellem tilbud som udfordrende. Dertil kommer, at det i mange tilfælde vil
være ressourceeffektivt at tænke tilbuddene på tværs og eventuelt
sammenlægge nogle tilbud.
Figur 4.2
Dagtilbud og støttebehov
Modtagerne af aktivitets- og samværstilbud er meget forskellige. Det kan
skyldes, at modtagergruppen er meget stor, men det kan også skyldes, at
der er stor forskel på, hvad tilbuddene indeholder. Det skal understreges, at
der her udelukkende indgår data for de visiterede borgere og ikke for
gruppen, der bruger de åbne aktivitetstilbud.
60%
40%
§ 103
20%
§ 104
STU
0%
1
2
3
4
5
6
Det er bemærkelsesværdigt, at en del af borgerne på STU har et relativt stort
støttebehov (kategori 5 og 6). Fremadrettet kan det derfor med fordel
overvejes, hvordan der ønskes sammenhæng i anvendelsen af beskyttet
beskæftigelse og STU, således at de to tilbud i højere grad har mulighed for
at spille sammen.
Som det er lige nu, er der reelt set meget få, der efter et STU-forløb har
mulighed for at overgå til et beskæftigelsestilbud, fordi de nuværende tilbud
ikke umiddelbart ser ud til at kunne rumme målgruppen af de nuværende
STU-modtagere. Ved i højere grad at tænke § 103 og STU-tilbud sammen vil
borgerne komme tættere på arbejdsmarkedet, hvilket ikke vil ske, hvis de
overgår fra STU til aktivitets- og samværstilbud.
31
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.4 Anvendelse af egne botilbud: § 107, § 108 og § 85-botilbud
Som beskrevet tidligere råder Bornholm over syv § 108-tilbud og ét § 107tilbud, der hver især har specialiseret sig indenfor specifikke målgrupper. For
at analysere, om det også er de korrekte borgerprofiler, der bor i tilbuddene,
har vi sammenholdt profilerne med deres tilknytning til botilbuddene. Som
diagrammet nedenfor viser, er der en klar sammenhæng i forhold til
målgrupperne i de konkrete tilbud, og det ses, at langt de fleste borgere i
botilbuddene har psykisk funktionsnedsættelse som primær årsag til at være
i botilbud.
Tabel 4.4
Botilbud
Kommandanthøjen (§ 107)
Kommandanthøjen (§ 108)
Nexøhuset
Klintebo
Stjernehuset
Kridthuset
Valmuen
Røbo
Stenbanen
Gartnerparken
I alt
Fordeling
Figur 4.3
Målgrupper fordelt på botilbud
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Gennemsnitligt
Enhedspris støttebehov
3
4
5
6
426.990
4,2
2
7
4
426.990
4,0
1
8
1
747.569
6,0
14
650.103
5,1
6
10
8
1.779.375
5,0
1
2
1
681.090
5,4
3
2
565.234
4,5
1
4
4
1
516.915
4,8
1
4
9
2
444.170
4,1
6
12
5
2
237.938
4,0
9
12
8
20
54
46
30
13 % 36 % 31 % 20 %
I alt
13
10
14
24
4
5
10
16
25
29
150
100 %
Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015.
Tabellen viser, at der er en relativt klar sammenhæng mellem støttebehov og
enhedspris. Men det ses også, at der på de enkelte tilbud er relativt stor
forskel på støttebehovet blandt borgerne, hvilket stiller store krav til
fleksibilitet og vagtplanlægning.
Fysisk funktionsnedsættelse
Psykisk funktionsnedsættelse
Sindslidelse
Socialt problem
Bornholms Regionskommune har kun botilbud oprettet efter almenboligloven. Der er derfor ikke mulighed for på kort sigt at ændre på beboersammensætningen i botilbuddene. På længere sigt (ved udskiftninger og ved
eventuel etablering af nye pladser) bør der derfor være en klar opmærksomhed på, hvordan der sikres en optimal beboersammensætning i
botilbuddene.
Graden af specialisering og placeringen af målgrupper er meget tydelig, og
det er en klar fordel både for borgerne og for kommunens drift, at borgerne
får tilbud, der matcher deres målgruppe.
Med de relativt mange egne tilbud, som kommunen råder over, er der
mulighed for at oprette både tilbud med mere fleksible pladser og tilbud med
relativt specialiserede pladser ikke kun i forhold til målgrupper, men også i
forhold til støttebehovene. Det vil give mulighed for faglig specialisering, og
det vil give nogle økonomiske potentialer i forhold til optimering af
vagtplanlægningen ved at samle de meget støttekrævende borgere på
særlige steder, som det er tilfældet med eksempelvis Nexøhuset.
Med udgangspunkt i borgerprofilerne er der foretaget en kobling af borgernes
støttebehov og anvendelsen af Bornholms egne botilbud. Tabel 4.4 viser
botilbuddene, deres enhedspriser, det gennemsnitlige støttebehov for
borgerne samt fordelingen af borgerne på skalaen for støttebehov (1-6).
32
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.5 Anvendelse af § 85-støtte i eget hjem
I tabellen nedenfor ses fordelingen på støttebehov for borgerne på § 85støtte i eget hjem, og hvilken kategori støtte borgerne modtager jævnfør
kvalitetsstandarderne på området.
Nedenfor fremgår indplaceringen af borgerne i timekategorier samt
vurderingen af støttebehovet i forhold til borgerprofilen.
Tabel 4.6
Tabel 4.5
Støttebehov
1
2
3
4
5
Kategori 1: 0-3 timer om ugen
6
60
88
49
9
Kategori 2: 3,5-5 timer om ugen
11
26
21
1
Kategori 3: 5,5-8 timer om ugen
7
17
12
3
39
Kategori 4: 8,5-12 timer om ugen
2
5
8
3
18
2
3
5
138
93
Kategori 5: 12,5+ timer om ugen
I alt
Fordeling
6
2%
80
24 % 41 % 27 %
21
6%
6
I alt
212
1
11
2
340
1
2
3
4
5
Kategori 1: 0-3 timer om ugen
1
32
50
15
4
2
15
6
1
3
5
1
Kategori 2: 3,5-5 timer om ugen
60
1
Støttebehov
Kategori 3: 5,5-8 timer om ugen
6
I alt
102
1
25
9
Kategori 4: 8,5-12 timer om ugen
0
Kategori 5: 12,5+ timer om ugen
I alt
Fordeling
1 % 100 %
2
1
1%
34
68
26
25 % 49 % 19 %
8
6%
2
1
138
1 % 100 %
Note: I alt 152 borgere har modtaget samme antal timer per uge i de seneste tre år. 14 af
disse indgår ikke screeningmaterialet, hvorfor der kun fremgår 138 borgere.
Note: I alt 408 borgere har modtaget § 85 i 2014, men kun 340 af disse indgår i screeningmaterialet.
Tabellen viser, at der også er stor spredning i støttebehovet for dem, der
modtager få timer om ugen – det vil sige kategori 1 og 2. Men det ses også,
at der er borgere med relativt stort støttebehov, der har modtaget samme
timetal hen over årene, og at de i en række tilfælde har modtaget relativt få
timer per uge. Dette kan skyldes, at der er borgere, hvor der ikke sker
ændringer eller sættes spørgsmålstegn ved indsatsens effekt. Samtidig kan
indsatsen for disse borgere have en forebyggende effekt, så de ikke ender
med markant større behov.
Fordelingen på tværs af støttebehovene er som forventet, men fordelingen
på timekategorier er overraskende. Der er således mange borgere i kategori
1, hvoraf en del borgere har relativt stort støttebehov. Og generelt er der
ingen tydelig sammenhæng mellem støttebehov og timekategori.
På den baggrund er det interessant at analysere den gennemsnitlige
varighed af indsatserne, idet bostøtte i praksis ofte gives i meget lange
perioder. Hvis ydelsen gives i længere tid, uden at den ønskede udvikling
finder sted, kan borgeren i stedet være i målgruppen for eksempelvis en
frivillig indsats eller § 83-pleje. Viden om indsatsernes varighed er således et
centralt styringsredskab.
Der er nogle få borgere, der også modtager § 83-hjemmepleje, og dette kan
være et fremtidigt fokusområde, hvor det overvejes, om nogle borgere kan
tilgodeses bedre ved ydelser efter § 83.
Ud af de i alt 340 borgere, der i 2014 modtog § 85-støtte i eget hjem, er der i
alt 138, der har modtaget det samme timetal i årene 2012, 2013 og 2014. Det
er relevant ved opfølgning at se nærmere på, om støtten til disse borgere er
målrettet deres behov.
33
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.6 Anvendelse af § 96 og § 97
§ 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Tabel 4.7
Tabellen viser, at de borgere, der modtager borgerstyret personlig assistance
(§ 96), har størst problemer med hensyn til fysisk funktionsnedsættelse og
stort set ikke har sociale problemer eller problemer med hensyn til psykisk
funktionsnedsættelse. Da BPA-ordningen forudsætter, at borgerne selv kan
fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne, er dette ikke et
atypisk billede.
Undertemaer
§ 96
§ 97
Antal borgere
7
64
Fysisk funktionsnedsættelse
3,3
2,5
Psykisk funktionsnedsættelse
1,1
1,6
Socialt problem
0,9
1,1
I Bornholms Regionskommune modtager kun ganske få borgere BPAordningen, og screeningen indikerer, at modtagergruppen ligger indenfor,
hvad der er en hensigtsmæssig målgruppe for BPA.
Praktiske opgaver i hjemmet
3,7
2,6
Egenomsorg
3,4
2,3
Mobilitet
3,4
2,5
§ 97: Ledsageordning
Kommunikation
1,0
1,5
I ledsageordningen har borgerne primært problemer med fysisk
funktionsnedsættelse, praktiske opgaver i hjemmet og mobilitet. Dette er ikke
overraskende set i lyset af indholdet af § 97, der netop udelukkende er hjælp
til at komme rundt – en menneskelig stok.
Samfundsliv
3,4
2,6
Socialt liv
1,6
1,7
Sundhed
2,1
2,0
Støttebehov
5,6
3,8
Det gennemsnitlige støttebehov for denne målgruppe er 3,8, hvilket er relativt
højt, når ydelsens karakter tages i betragtning. Det kan overvejes, om
gruppen af borgere med et meget højt støttebehov ligger indenfor
målgruppen af § 97.
Bornholms Regionskommune oplyser, at kommunen er blevet mere
opmærksom på ikke at visitere § 97 til borgere i botilbud, da ledsagelse bør
være en del af indsatsen fra botilbuddet. Der er etableret en særskilt pulje
med henblik på at yde støtte til borgere i botilbud, der er blevet frakendt
ledsage-ordningen.
34
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
4.7 Støttebehov og anvendelsen af tilbud: Konklusion og anbefalinger
• At betydningen af spredningen i støttebehovet for borgerne i de forskellige
På baggrund af ovenstående analyser, anbefales det:
botilbud overvejes, herunder at spredningen stiller støtter krav til
fleksibilitet i planlægningen og indsatsen.
• At der arbejdes med at etablere beskæftigelsestilbud særligt målrettet
borgere med fysisk funktionsnedsættelse og til borgere med større
støttebehov, end de nuværende tilbud kan rumme. En del af løsningen
kan være at omdanne dele af de nuværende åbne aktivitets- og
samværstilbud til beskæftigelsestilbud for på den vis at skabe en
sammenhængende indsats og udnytte de nuværende tilbud og faciliteter.
• At det i den fremtidige planlægning og visitering til botilbud overvejes, om
borgere med et moderat støttebehov kan blive i eget hjem med
§ 85-støtte fremfor at blive tilbudt botilbud.
• At udviklingen i målgrupperne og i borgernes støttebehov følges over tid
• At etableringen af beskæftigelsestilbud foregår i et samarbejde mellem
for på den vis at sikre løbende tilpasning af tilbud og indsatser.
jobcentret og Center for Psykiatri og Handicap for at samtænke § 103beskæftigelsestilbud og STU. Det vil kunne skabe nogle sammenhængende forløb for borgerne og sikre, at der er et attraktivt og kendt
tilbud til borgerne efter STU-forløbene.
• At der i forlængelse heraf overvejes andre typer botilbud og bostøtte, jf.
anbefalingerne i kapitel 3.
• At anvendelsen af § 85-støtte i eget hjem målrettes de borgere, der har et
reelt udviklings- eller fastholdelsespotentiale. Dette bør tænkes sammen
med anvendelsen af § 83, samt at der arbejdes med mere operationelle
handleplansmål, der vil hjælpe til at afklare, om borgeren har nytte af
§ 85-støtten.
35
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
5. Sagsbehandling
36
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
5.1 Metode og grundlag for sagsgennemgang
Sagsbehandlingen er et afgørende element i udmøntningen af lovgivningen
og kommunens politikker på det specialiserede voksenområde. Det er i
sagsbehandlingen, den konkrete vurdering af behov og tildeling af hjælp
finder sted, og det er dermed også her, kommunens serviceniveau
udmøntes i praksis.
Deloitte har gennemgået alle tilgængelige akter i sagerne for at opnå et
samlet overblik over sagsbehandlingspraksis på det specialiserede
voksenområde i Bornholms Regionskommune.1
Sagsgennemgangen har dels fokuseret på at afdække lovmedholdelighed,
systematik og kvalitet i kommunens sagsbehandling i de centrale faser i
sagsbehandlingsprocessen, jf. nedenfor, dels undersøgt, om kommunen
har et solidt og hensigtsmæssigt grundlag for at tildele ydelser, fastsætte
mål for indsatsen og følge op på resultaterne.
Deloitte har foretaget en gennemgang af 35 sager fra voksenafdelingen
med henblik på at vurdere, om sagerne sikrer et godt og ensartet grundlag
for tildeling af ydelser og efterfølgende opfølgning.
De 35 sager er udvalgt af Deloitte med henblik på at sikre en god spredning
både i forhold til indsatstype (paragraf) og sagsbehandlere. De gennemgåede sager er fordelt på alle 14 rådgivere i myndigheden, hvor hver
rådgiver er repræsenteret med 2-4 sager, og sagerne repræsenterer
samtidig de primære paragraffer på området, nemlig § 85-støtte i eget
hjem, § 85-støtte i botilbud, §104, §107 og §108. Fordelingen fremgår af
tabel 5.1.
1. Sagsoplysning
2. Vurdering
3. Afgørelse
4. Handleplan
5. Opfølgning
Kapitlet er struktureret, så sagsbehandlingen i Center for Psykiatri og
Handicap analyseres kronologisk ud fra ovenstående faser. Først beskrives
imidlertid de redskaber, der anvendes i sagsbehandlingen i Center for
Psykiatri og Handicap.
Tabel 5.1 Gennemgåede sager fordelt på paragraffer
Indsats
Antal
§ 85: Socialpædagogisk støtte – Dagstakst
6
§ 85: Socialpædagogisk støtte – Timetakst
9
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
8
§ 107: Midlertidigt botilbud
4
§ 108: Længerevarende botilbud
8
1 Deloitte
har anmodet om at få udleveret følgende sagsakter: udredning, faglig vurdering,
indstilling, handleplan, aktuel afgørelse og opfølgning, herunder dato og indhold, og har
gennemgået det tilsendte.
I alt
35
Kilde: Optællingen er baseret på Bornholms Regionskommunes egen liste over interne
sager.
37
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
5.1 Metode og grundlag for sagsgennemgang
Redskaber i sagsbehandlingen
Der anvendes forskellige redskaber til udredning i myndighedens sager
afhængigt af sagstype og rådgiver. Årsagen er, at det nuværende Center
for Psykiatri og Handicap består af en sammenlægning af flere forskellige
virksomheder, der har haft hver deres metode og redskab.
Nogle rådgivere mener, at den metodefrihed, der eksisterer nu, er vigtig, og
at alle redskaberne bør fastholdes, fordi de kan tilgodese forskellige
målgrupper, udfordringer og behov. Andre savner en fælles metode til at
beskrive borgeren til brug for visitation.
I de socialpsykiatriske sager anvendes ICF systematisk til udredning. I
andre sagstyper anvendes ICF indimellem, men udredningen kan her også
være dokumenteret i et visitationsoplæg eller en handleplan eller være en
kombination af flere redskaber. Handleplanerne findes også i flere
forskellige skabeloner.
De forskellige skabeloner giver imidlertid et noget uens billede af
myndighedens udredningspraksis, og det kan ligeledes være vanskeligt at
orientere sig i de oplysninger, der ligger i sagerne, fordi de kan være noteret
mange forskellige steder. Sparring på tværs af rådgiverne og fælles
kvalitetsstandarder vanskeliggøres ligeledes, fordi metoden og grundlaget i
sagerne ikke er ensartet.
Det er vedtaget, at ICF fremadrettet skal implementeres på alle områder –
også på bostederne. Indenfor socialpsykiatrien er det aftalt, at der skal
startes en ICF op i psykiatrien forstået på den måde, at psykiatrien udfylder
lægeoplysninger og medicinforbrug, og hvorfor borgeren søger støtte fra
kommunen, inden ICF’en videregives til myndigheden. Det er rådgivernes
oplevelse, at det er svingende, i hvilket omfang de reelt modtager en ICF,
som de meningsfuldt kan bygge videre på.
Ingen af de eksisterende skabeloner forekommer i tilstrækkelig grad at
understøtte en systematisk udredning og reelt at guide rådgiveren i
vedkommendes udredningsarbejde. Der er for eksempel ikke separate
felter til at angive oplysninger fra borgeren selv, oplysninger fra andre og
oplysninger fra sagsbehandleren. På den måde kan det være vanskeligt at
skelne, hvor de forskellige oplysninger kommer fra, og dermed, hvordan de
bør indgå i vurderingen af den samlede sag.
Rådgiverne oplever, at ICF har den fordel, at den fordrer en grundig
udredning af borgeren, og ofte tydeliggør systematikken i ICF problemer
eller ressourcer hos borgeren, som de ellers ikke ville have haft blik for.
Omvendt kan ICF i nogle sager være et tungt redskab at anvende, og det
kan være skudt over målet i forhold til borgenes problemer, ligesom
redskabet vurderes at være mindre brugbart i forhold til nogle målgrupper.
Denne forskelligartethed fremgår også i de 35 sager, som Deloitte har
gennemgået, hvoraf de fleste er udredt ved hjælp af handleplansskabeloner
og visitationsoplæg, men i flere tilfælde består af en kombination af flere
redskaber.
Visitationsoplægget vurderes omvendt at give et bedre helhedsbillede af
borgeren og skaber mere sammenhæng, ligesom det er mere læsevenligt
end ICF.
38
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
5.2 Sagsoplysning
Sagsoplysningen er kernen i sagsbehandlingen. Her udredes og
dokumenteres borgernes behov for hjælp, og udredningen udgør således
fundamentet i visitationen og grundlaget for tildelingen af ydelserne.
Det er en central forudsætning for en tilstrækkelig sagsoplysning, at der er
indhentet oplysninger og perspektiver fra de relevante parter, herunder
borgeren selv. I 29 procent af sagerne indgår oplysninger fra borgeren selv,
og i yderligere 36 procent indgår de delvist. Det betyder, at borgeren ikke er
tydeligt til stede i godt en tredjedel af udredningerne.
I 3 af de 35 sager er der ikke en udredning i det materiale, der blev sendt til
Deloitte. Dette kan dog skyldes, at udredninger foretaget før 2010 ikke i alle
tilfælde er overført til EKJ i forbindelse med overgangen til nyt it-system og
derfor ikke er umiddelbart tilgængelige for rådgiverne.
Hvad angår oplysninger fra andre end borgeren og sagsbehandleren, indgår
de helt eller delvist i udredningen i under halvdelen af sagerne. Andre parter
kan for eksempel være pårørende, lægen eller udførerleddet, der kan
bidrage til at belyse specifikke perspektiver af borgerens situation, der ellers
ikke ville være kommet til udtryk.
Der er foretaget yderligere fire udredninger i henholdsvis 2007, 2008, 2010
og 2011. De er ikke inkluderet i analysen, da de ikke nødvendigvis vil
afspejle Center for Psykiatri og Handicaps nuværende udredningspraksis og
borgerens aktuelle situation. Udredningerne af borgerne bør opdateres
oftere, end det er tilfældet her – også selvom det er en borger, der har haft
en sag hos myndigheden i mange år. Således undersøges kvaliteten af 28
udredninger i det følgende.
Indgår oplysninger fra borger? (N=28)
29%
Indgår oplysninger fra andre? (N=28)
36%
32%
11%
Indgår oplysninger fra sagsbehandler? (N=28)
57%
86%
0%
20%
Ja
39
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
36%
40%
Delvist
4%
60%
80%
11%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.2 Sagsoplysning
Godt halvdelen (54 procent) af sagerne er vurderet at være tilstrækkeligt og
relevant oplyst. I de sager, hvor dette ikke er tilfældet, skyldes det ofte, enten
at borgerens perspektiv ikke indgår, eller at udredningen på flere relevante
temaer kun er yderst sparsomt belyst og for eksempel kun består af en enkelt
sætning.
De skabeloner, som Bornholms Regionskommune anvender til udredningen,
indeholder ikke separate felter, hvor oplysninger fra de forskellige kilder kan
indsættes. Dermed er det op til den enkelte rådgiver at skabe struktur i
kilderne, hvilket ikke fordrer en systematisk og ensartet kildeangivelse.
Til gengæld er der kun sket overoplysning i to sager, svarende til en andel på
syv procent.
I godt halvdelen af sagerne er både borgerens problemer og ressourcer
afdækket, mens dette delvist er tilfældet i yderligere 32 procent af sagerne. I
denne sammenhæng ses der på, om det er beskrevet, hvilke udfordringer
borgeren har, men også hvilke dele af borgerens liv der fungerer, og hvor
borgeren har ressourcer at trække på. Formålet er at udarbejde en
balanceret udredning.
Er sagen tilstrækkeligt og relevant
oplyst? (N=28)
I de tilfælde hvor borgerens problemer og ressourcer ikke vurderes at være
tilstrækkeligt afdækket, er det ofte fordi, der er et ensidigt fokus på borgerens
problemer, og hvad borgeren ikke er i stand til.
25%
Er der sket en overoplysning af sagen?
7%
(N=28)
Derudover synes det at være en udfordring at sikre, at borgerens eget
perspektiv og ønsker fremgår af udredningen. I 21 procent af de
gennemgåede sager er dette perspektiv ikke repræsenteret i udredningen.
50%
Fremgår borgerens perspektiv og
ønsker af udredningen? (N=28)
21%
Fremgår det, hvem der er kilde til de
forskellige oplysninger? (N=28)
40
32%
29%
36%
0%
Ja
46%
93%
Omfatter udredningen både borgerens
problemer og ressourcer? (N=28)
For at kunne følge den røde tråd og argumenterne i udredningen er det
nødvendigt, at det er angivet, hvem der er kilde til de forskellige oplysninger.
Er det for eksempel borgeren selv, lægen, bostøtten, psykiateren eller
sagsbehandleren, der fremkommer med oplysningerne? I 36 procent af
sagerne fremgår det, hvem der er kilde til de forskellige oplysninger, mens
dette delvist er tilfældet i yderligere 39 procent af sagerne.
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
29%
Delvist
20%
50%
39%
40%
18%
60%
25%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.3 Vurdering
Som opsamling på udredningen skal der indgå en faglig vurdering i sagen,
der samler op på de væsentligste aspekter af borgerens situation, om
borgeren vurderes at være berettiget til hjælp, og hvilke indsatser der kan
være relevante.
De faglige vurderinger er dog meget forskelligartede i både omfang og
indhold. Knap en tredjedel af dem er gode og fremstår som en opsamling på
udredningen, der kan læses selvstændigt og indeholder de nævnte
elementer, jf. figuren nederst til højre.
Dermed er opsamlingen på borgernes situation i den samlede faglige
vurdering det skridt, der skaber koblingen fra udredning til tildeling af
indsatser og grundlaget for vurderingen af, om borgerne er berettiget til –
eller ikke er berettiget til – støtte.
Andre faglige vurderinger består primært af en opremsning af, hvilke opgaver
borgeren bevilges støtte til, og hvad udfører skal levere, og har således ikke
karakter af opsamling og sammenfatning. Det handler simpelthen ofte ikke
om borgeren, men fremstår som en indstilling til støtte, og der kommer derfor
til at mangle en egentlig opsamling, der tager stilling i sagen og danner
grundlaget for afgørelsen.
Som det ses af figuren nedenfor, er der udformet en faglig vurdering i næsten
80 procent af de gennemgåede sager. I de sager, hvor der ikke indgår en
faglig vurdering, er udredningen foretaget i handleplansskabelonen. I nogle
tilfælde er der ganske enkelt ikke skrevet noget i feltet ”sagsbehandlers
samlede vurdering af behov for støtte jf. Serviceloven”, mens feltet i andre
udredninger er udfyldt med punkter, der egentlig ikke er en faglig vurdering,
men nærmere har karakter af mål for den støtte, udfører skal levere til
borgeren.
I denne type faglige vurderinger er det samtidig ofte vanskeligt at se en klar
argumentation for sammenhængen mellem borgerens situation og behov på
den ene side og den anbefalede indsats på den anden side. Når dette ikke er
tilfældet, udgør den faglige vurdering ikke et velegnet grundlag for at træffe
en afgørelse i sagen eller for at opstille mål for indsatsen.
Overskrifterne i skabelonerne understøtter imidlertid heller ikke, at den
faglige vurdering har det indhold, der reelt forventes af en faglig vurdering.
Mere præcise overskrifter og hjælpetekster vil kunne guide rådgiverne til et
bedre resultat.
Den faglige vurdering bør være en syntese af borgerens situation – det sted,
hvor rådgiveren virkelig bringer sin faglighed i spil og samler alle
informationer og perspektiver til en kort, samlet fremstilling af borgerens
situation, støttebehov og indsats.
Er den faglige vurdering selvbærende,
så den kan læses og forstås uafhængigt
af udredningen? (N=22)
Er der en faglig vurdering? (N=28)
79%
0%
20%
Ja
40%
21%
60%
80%
27%
Indeholder den faglige vurdering en
samlet vurdering af borgerens situation,
støttebehov og type indsats? (N=22)
23%
68%
36%
41%
100%
0%
Nej
Ja
41
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
5%
20%
Delvist
40%
60%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.4 Afgørelse
En skriftlig afgørelse, der sendes til borgerne, er vigtig for at sikre borgernes
retssikkerhed, herunder klageadgang. På det specialiserede voksenområde
er der krav om skriftlige afgørelser, hvis borgerne ikke får fuldt medhold i
ansøgningen. Det er dog god forvaltningsskik af meddele alle afgørelser
skriftligt til borgerne. Dette imødekommer endvidere den udfordring, at det
ofte er vanskeligt at vurdere, om der gives fuldt medhold i en sag, da
borgerne ofte henvender sig med et problem snarere end en konkret
ansøgning.
I flertallet af sagerne er begrundelsen også god forstået på den måde, at den
på letforståelig og borgerettet vis forklarer baggrunden for, at kommunen har
taget den givne beslutning om borgerens sag. Der er dog en del af
begrundelserne, der ikke er fuldt ud tilstrækkelige. Dette skyldes ofte, at
begrundelsen er for generisk og ikke beskriver den konkrete problemstilling,
men snarere er en standardformulering om, at borgeren vurderes at være
eller ikke at være i målgruppen for at modtage den hjælp, der tildeles.
I en enkelt afgørelse mangler der klagevejledning.
Sagsgennemgangen har belyst omfanget af aktuelle afgørelser og deres
kvalitet i forhold til indhold og begrundelser.
I omkring halvdelen af sagerne foreligger der en aktuel afgørelse, der er
sendt til borgeren, og i yderligere en række sager er der en afgørelse i
sagen, men en afgørelse, der er flere år gammel.
Er der en aktuel afgørelse (som er sendt
til borger?) (N=35)
46%
Indeholder den en begrundelse (N=16)
54%
56%
0%
Ja
20%
44%
40%
60%
80%
100%
Nej
42
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
5.5 Handleplan: Handleplaner og tilbud om handleplan
Rådgiverne har jævnfør servicelovens bestemmelser (servicelovens § 141)
pligt til at tilbyde borgerne en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til
(1) personer med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til
(2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med
betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for
betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. For
øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at
tilbyde en handleplan.
Der er udarbejdet handleplaner i 31 sager, svarende til en andel på knap 90
procent. I de 3 sager, hvor der ikke er en handleplan, er det korrekt
dokumenteret i sagerne, at borgeren ikke ønsker en handleplan.
I en enkelt sag fremgår det af journalnotatet, at der er udarbejdet en
handleplan, men handleplanen er ikke i det materiale, der er sendt til
Deloitte, og indgår derfor ikke i analysen.
Der foreligger altså en handleplan eller et tilbud om en handleplan i alle de
gennemgåede sager. Der vurderes dermed at være en god og systematisk
praksis for udarbejdelse af handleplaner i Bornholms Regionskommune.
Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt
muligt i samarbejde med borgeren. Hvis borgeren takker nej til en
handleplan, eller hvis rådgiverne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at
tilbyde borgeren en handleplan, skal dette dokumenteres i sagen.
Er der udarbejdet en handleplan for indsatsen? (N=34)
88%
12%
Hvis der ikke foreligger handleplan: Er tilbud om handleplan
dokumenteret? (N=3)
100%
0%
20%
Ja
43
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
40%
60%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.5 Handleplan: Indsatsformål
I handleplanen dokumenteres det overordnede formål med indsatserne og de
konkrete mål for de enkelte indsatser, og hvordan disse forventes opnået.
Både formål og mål skal være individuelle og operationelle, så handleplanen
giver et grundlag for forventningsafstemning med borgeren og med udfører.
Samtidig skal handleplanen udgøre et godt udgangspunkt for at foretage en
systematisk opfølgning på indsatsens resultater.
I de sager, hvor der foreligger en handleplan, er der formuleret et formål med
indsatsen i godt halvdelen af sagerne.
I de 17 sager, hvor der er formuleret et formål med indsatsen, er der
udfordringer forbundet med at formulere formålet på en måde, der sikrer, at
det er operationelt nok til at være anvendeligt. Kun i 2 sager vurderes det, at
det formulerede formål er godt og operationelt, og i yderligere 6 sager
(svarende til 35 procent) er det formulerede formål delvist operationelt og
anvendeligt.
Man arbejder således med begrebet SMARTe mål. Det betyder, at et mål
skal være:
I godt halvdelen af sagerne er formålet for generisk og retter sig ikke mod
den konkrete borger og indsats. Indsatsformålet skal angive, hvordan de
individuelle indsatser samlet set skal tilgodese borgeren, og dette er ikke
tilfældet i disse sager.
I de gennemgåede sager angives det ofte, at formålet med indsatsen er at
fremme borgerens selvstændige tilværelse og udvikling af nye færdigheder
eller at kompensere borgeren for vedkommendes funktionsnedsættelse. Da
alle borgere på det specialiserede voksenområde i et eller andet omfang
kompenseres for deres funktionsnedsættelse, udgør dette formål ikke et
tilstrækkeligt udgangspunkt for en målrettet indsats, ligesom det ikke er et
mål, borgeren kan se sig selv i og blive motiveret af. Dertil kommer, at et så
generisk formål sjældent vil kunne opfyldes fuldt ud, og at indsatserne
dermed på dette grundlag sjældent vil kunne afsluttes.
Er der formuleret et formål med indsatsen? (N=31)
55%
Er formålet godt og operationelt? (N=17)
12%
35%
0%
20%
Ja
44
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
45%
53%
40%
Delvist
60%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.5 Handleplan: Indsatsmål
I sager, hvor der foreligger en handleplan og et indsatsmål, er der for
hovedpartens vedkommende også formuleret konkrete indsatsmål. Det
gælder for 81 procent af sagerne. Ligesom for indsatsmålet er der imidlertid
potentiale for at arbejde med formuleringen af målene, så de i højere grad er
SMARTe.
En anden typisk udfordring i formuleringen af gode mål er at skelne mellem
ydelsen og målet. En bestemt ydelse er sjældent et mål i sig selv, men
derimod midlet til at opnå en bestemt udvikling eller tilstand hos borgeren.
Den nederste figur viser, at denne udfordring også gør sig gældende i
Bornholms Regionskommune. I 92 procent af sagerne er indsatsmålene helt
eller delvist identiske med den tildelte ydelse.
Kun i én sag vurderes målet for indsatsen at være operationelt. Dette er
delvist tilfældet i yderligere fire sager (svarende til 16 procent). Der er
generiske mål i 80 procent af de gennemgåede sager. Målene er for
eksempel formuleret som, at ”borgeren skal have støtte til at opnå struktur i
hverdagen”. Sådanne mål er relevante for stort set alle borgere og forholder
sig således ikke konkret til borgerens situation og problemstilling. I mange
tilfælde følger målene direkte de kvalitetsstandarder, der er opstillet i
ydelsesbeskrivelserne i serviceniveauet for § 85-støtte.
I disse sager gælder det typisk, at selve indsatsen til borgeren formuleres
som målet med indsatsen. For eksempel er målet, at borgeren skal have
støtte til at varetage egen økonomi. Et sådant mål er altså rettet mod det
arbejde, udfører skal levere, og ikke mod den udvikling eller tilstand, som
borgeren skal opnå som resultat af indsatsen. På den måde er mål, der er
formuleret som selve indsatsen, snarere en bestilling end reelle handleplansmål. Ydelsesrettede mål vanskeliggør endvidere opfølgningen og støtter ikke
rådgiveren i at vurdere, om en indsats skal fortsætte, ændres eller afsluttes.
I enkelte sager har målene karakter af en ønskeliste snarere end egentlige
udviklingsmål. For eksempel er målene, at borgeren kommer en tur til
København, får nye møbler og skal på campingferie.
Er der formuleret mål for de enkelte indsatser? (N=31)
Er målene operationelle? (N=25)
81%
4%
16%
80%
Er indsatsmålene koblet direkte til ydelsen? (N=25)
92%
0%
20%
Ja
45
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
19%
40%
Delvist
8%
60%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.6 Opfølgning
Formålet med sagsopfølgning er at følge op på, om de opstillede mål er
opnået, og om borgernes behov er ændret, og der derfor er behov for at
justere indsatsen. Rådgiverne skal dermed følge op på mål, behov og
indsats.
I 2 sager er der fulgt tydeligt op på både mål, behov og indsats. I langt de
fleste sager følges der op på borgerens behov og den indsats, der er
bevilget, mens der kun i 10 procent af sagerne er fulgt op på de mål, der er
opstillet i handleplanen. I 3 sager er det ikke dokumenteret, hvad der er fulgt
op på, men det fremgår blot, at der er foretaget opfølgning.
Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på de enkelte sager for at
sikre, at hjælpen fortsat opfylder formålet, men fastsætter selv opfølgningshyppigheden.
Den manglende opfølgning på handleplansmålene kan hænge sammen med,
at de opstillede mål i udpræget grad er generiske og koblet direkte til
ydelsen, hvorved det er vanskeligt at følge op på, om borgeren reelt har
opnået målene. Konkrete og operationelle mål giver et langt bedre grundlag
for at vurdere, om den indsats, borgeren modtager, bør justeres eller
afsluttes, mens generiske mål og manglende opfølgning nemt kan resultere i,
at indsatser, der ikke er virksomme, fortsættes, fordi der ikke er fokus på
effekter.
Sagsgennemgangen viser, at der er fulgt op i 34 af de 35 sager. I 31 sager
fremgår det tydeligt i sagen, at opfølgningen er foretaget indenfor det sidste
år. I 2 sager fremgår det ikke, hvornår den sidste opfølgning er foretaget, og i
en enkelt sag er der sidst fulgt op på sagen i 2013.
Der er altså i Bornholms Regionskommune en systematisk praksis, der
sikrer, at langt de fleste sager systematisk følges op indenfor et år – og i en
del sager foretages opfølgningen også hyppigere afhængigt af indsatsen og
borgerens behov.
Er der fulgt op på målene? (N=31) 10% 10%
Er der fulgt op på sagen? (N=35)
97%
3%
Er der fulgt op på behovet? (N=30)
Er der fulgt op inden for det seneste år?
(N=33)
94%
77%
20%
Ja
40%
13% 10%
6%
Er der fulgt op på indsatsen? (N=30)
0%
81%
60%
80%
73%
0%
Nej
Ja
46
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
13% 13%
100%
20%
Delvist
40%
60%
80%
100%
Nej
© 2015 Deloitte
5.7 Sagsbehandlingen: Konklusion og anbefalinger
• Undgår anvendelse af generiske formål og mål med indsatserne med
Samlet set har Bornholms Regionskommune på en række områder en
konsekvent og systematisk sagsbehandlingspraksis. De fleste sager
indeholder en udredning og en opdateret handleplan, og der er generelt
fulgt op i sagerne indenfor det seneste år. Grundlaget for en hensigtsmæssig tildelingspraksis er således til stede.
henblik på at sikre målenes anvendelighed i forbindelse med opfølgning.
Arbejdet med målformulering bør understøttes løbende, for eksempel
gennem kompetenceudvikling i SMARTe mål.
• Bevarer fokus på, at handleplanen er borgerens dokument, og at formål
De mange forskellige redskaber til udredning, der anvendes i Center for
Psykiatri og Handicap, understøtter imidlertid ikke en god systematik i
sagsoplysningen og hjælper generelt ikke rådgiverne til at inddrage de
relevante oplysninger og perspektiver i udredningen af borgeren. Hvad
angår handleplanerne har sagsgennemgangen vist, at der er en tendens til
at angive generiske formål og mål med indsatserne, hvilket vanskeliggør
systematisk opfølgning på indsatserne og deres effekter.
og mål derfor ikke skal kobles direkte til ydelsen, hvorved handleplanen i
stedet får karakter af en bestilling til udfører.
• Sikrer, at der ikke udelukkende følges op på borgerens behov og
indsatsen, men også følges op på, om de opstillede mål er nået. Dette vil
øge fokus på, om indsatserne har den tilsigtede effekt, og dermed
kvalificere vurderingen af, om indsatsen skal justeres, afsluttes eller
fastholdes.
På basis af sagsgennemgangen anbefales det således, at Bornholms
Regionskommune:
• Løbende understøtter faglig videndeling mellem rådgivere og ledere for
at sikre, at der etableres et fælles fagligt sprog og fælles praksis, især
med hensyn til udredningens elementer og handleplansmål. En række
tiltag kan bidrage til dette:
• Indfører én fælles praksis for udredning og handleplan. Dette vil styrke
indholdet og understøtte systematikken i sagsoplysningen og arbejdet
med handleplanen.
- Det bør overvejes, om praksis med at vurdere borgere i fællesskab
og drøfte hinandens udredninger skal systematiseres yderligere for at
understøtte udvikling og videndeling i rådgivergruppen.
• Sikrer, at borgerens eget perspektiv kommer selvstændigt og tydeligt til
udtryk i udredningerne.
• Sikrer en balance mellem de anvendte kilder, herunder at oplysninger fra
- Der bør i højere grad foretages systematisk ledelsestilsyn i sagerne
efter en fast proces og sikres, at ledelsestilsynets resultater
omsættes til faglig udvikling i rådgivergruppen. Tilsynet kan for
eksempel tage udgangspunkt i kvalitetssikringsskabelonen, der er
udviklet i forbindelse med Voksenudredningsmetoden.
andre end borgeren selv og sagsbehandleren inddrages i udredningen.
• Styrker udredningen ved at sikre, at den altid afsluttes med en
selvbærende faglig vurdering, der indeholder en syntese af borgerens
situation. Den faglige vurdering skal opsummere de centrale
problemstillinger i sagen som grundlag for vurderingen af, om borgeren
er berettiget til hjælp, samt angive relevante indsatser.
• Målretter begrundelserne i afgørelserne, så de bliver mere konkrete og
individuelle i forhold til den enkelte borgers situation.
47
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6. Organisering og styring
48
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6.1 Organiseringen af det specialiserede voksenområde
Myndighedens evne til at varetage sin centrale placering som portvagt i den
kommunale styringskæde er afgørende. Der foretages derfor en analyse af
myndighedens organisering og styringsgrundlag for at identificere
opmærksomhedspunkter og forbedringspotentiale i relation til den
fremadrettede organisering og styring i myndigheden.
Rådgiverne oplever, at det er en fordel, at de fleste dækker en forholdsvis
bred vifte af områder, fordi det giver bedre mulighed for at sparre på tværs.
Derudover øger det i samtalen med borgeren opmærksomheden på, at
borgeren kan have andre udfordringer end dem, de umiddelbart har
henvendt sig om, og det reducerer den sårbarhed, der er forbundet med at
have viden samlet på få hænder. Omvendt kan den brede målgruppe give
udfordringer for de enkelte rådgivere, fordi de skal forholde sig til mange
forskellige samarbejdspartnere og i den forbindelse arbejdsgange.
Det specialiserede voksenområde er en del af Center for Psykiatri og
Handicap, der foruden myndighedsfunktionen på det specialiserede
voksenområde også består af kommunens bo- og dagtilbud og
socialpsykiatrien.
Indenfor nogle områder, fx hjerneskadeområdet, er en af rådgiverne faglig
specialist eller tovholder, men det gælder ikke alle målgrupperne.
Den nuværende rådgivergruppe er sammensat af medarbejdere, der
kommer fra forskellige virksomheder i den tidligere organisering.
Myndigheden har cirka 800 borgersager, hvilket betyder, at rådgiverne i
gennemsnit har en sagsstamme på knap 60 sager. Dette skal ses i lyset af,
at mange ikke er fuldtidsansat.
Rådgivernes specialiseringer
Myndigheden på det specialiserede voksenområde har tidligere været
organiseret i henholdsvis et handicap- og et psykiatriteam. Nu er rådgiverne
specialiseret i målgruppeområder som for eksempel borgere med fysiske
handicap, udviklingshæmning, hjerneskade, socialpsykiatri, ADHD og
autisme. Rådgiverne har hver 1-2 specialiseringer – de fleste har 3-5
specialer.
Fordeling af sager
Når der kommer nye sager ind i myndigheden, er det myndighedschefen, der
modtager dem. Sagerne bliver herefter sat på en venteliste, som myndighedschefen og centerchefen administrerer.
Sagerne fordeles fra ventelisten på den måde, at sagsbehandlerne
individuelt henvender sig til myndighedschefen, når de mener at have tid til at
tage flere sager ind i deres sagsstamme. De vælger så en sag fra
ventelisten, der passer med deres målgruppeområder og deres øvrige
sagsstamme. Hvis der er hastende sager, skriver myndighedschefen ud til
rådgiverne og spørger hvem, der kan tage sagen med henblik på at sikre en
hurtig fordeling. Rådgiverne oplever ikke, at dette fordelingsprincip giver
udfordringer. Ulempen ved dette frivillighedsprincip kan være, at det lægger
ansvaret for egen arbejdsbelastning over på de enkelte rådgivere.
Tabel 6.1
Målgruppeområder
Antal rådgivere med
denne specialisering
Borgere med fysiske handicap
8
Udviklingshæmning
8
ADHD og autisme
11
Erhvervet hjerneskade
6
Socialpsykiatri
8
49
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6.1 Organiseringen af det specialiserede voksenområde
Visitationsudvalg og drøfteteam
Alle tildelinger besluttes som udgangspunkt af visitationsudvalget, der består
af myndighedschefen i Center for Psykiatri og Handicap og tre rådgivere.
Deltagelsen går på tur mellem rådgiverne. Der er udarbejdet en beskrivelse
af proceduren for visitationen, hvor det er beskrevet, hvad sagsbehandleren
skal have udarbejdet inden visitationen, og hvordan processen forløber.
Fordelen ved en forholdsvis begrænset decentral bevillingskompetence er, at
ensartetheden i tildelingen i højere grad sikres gennem visitationsudvalget.
Ulempen kan være, at visitationsprocessen kan blive ufleksibel, fordi
tildelinger må afvente behandling på visitationsmøderne.
Visitationsudvalget suppleres med tre drøfteteam, der har til formål at sikre
faglig sparring. Disse to fora er opstået som følge af reorganiseringen af
visitationsudvalget.
Rådgiverne har kompetence til at tildele § 85-støtte for en periode på tre
måneder i et såkaldt straksforløb. Ligeledes har de for § 85 kompetence til at
sætte støtten op til næste kategori, jf. kvalitetsstandarden. Skal støtten øges
yderligere, forelægges sagen visitationsudvalget. Sagsbehandleren har
desuden kompetence til at nedsætte eller afslutte § 85-støtte. For § 96 (BPAordningen) har sagsbehandleren kompetence til at op- og nedjustere støtten,
hvor dette ikke har indgribende indflydelse på ordningens karakter. Det er
rådgiverne selv, der bevilger § 97 (ledsageordning), § 99 (støttekontaktperson) efter aftale med myndighedschef og § 100 (merudgifter), der dog for
nye bevillinger skal forelægges visitationsudvalget til drøftelse.
Der er mødepligt for rådgiverne i forhold til at deltage i deres respektive
drøfteteam. Her tager rådgiverne af egen drift sager op, som de mener at
have behov for at drøfte eller er i tvivl om. De læser ikke hinandens sager
inden, men fremlægger sagerne på mødet. Det er oplevelsen blandt
rådgiverne, at de tre team fungerer meget forskelligt. Nogle oplever, at det
faglige udbytte ikke er tilstrækkelig stort, fordi de ikke altid har sager at
drøfte. De mødes dog alligevel.
50
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6.2 Styring og styringsredskaber
Tabel 6.2
Myndighedens kapacitet til at sikre en præcis realisering af de politisk
fastlagte prioriteringer afhænger i høj grad af de styringsmekanismer, der
anvendes på området, herunder hvilke redskaber, informationer og
materialer der er til rådighed for ledelse og medarbejdere.
Nedenfor afdækkes styringsgrundlag og styringsredskaber i myndigheden
med hensyn til serviceniveau, administrationsgrundlag, it-understøttelse og
ledelsesinformation.
Serviceniveau
I Bornholms Regionskommune er der udarbejdet servicestandarder for § 85støtte i eget hjem og for § 96 (BPA).
Kategori
Tildelte timer
Kategori 1
0-3 timer/uge
Kategori 2
3,5-5 timer/uge
Kategori 3
5,5-8 timer/uge
Kategori 4
8,5-12 timer/uge
Kategori 5
12,5+ timer/uge
Den tildelte kategori kommunikeres ikke til borgeren, men er en intern
fordelingsnøgle. Borgeren får at vide, hvad der er bevilget støtte til.
Kvalitetsstandarden for § 85 beskrives med udgangspunkt i blandt andet
principper for visitationspraksis, leverandører, indhold i støtten, vurdering og
visitation samt ydelsesbeskrivelser.
Rådgiverne oplever, at kvalitetsstandarden for § 85-støtte fungerer godt, og
kunne ønske sig, at der blev udarbejdet kvalitetsstandarder for andre
paragraffer også.
Der er beskrevet 11 ydelsesområder, som borgeren kan modtage støtte til.
Det er for eksempel støtte til at strukturere hverdagen og varetage egen
økonomi, kontakt til myndigheder mv., hvor formålet med ydelsen, hvilke
aktiviteter der indgår i ydelsen, og omfang er beskrevet.
Procedurebeskrivelser
Center for Psykiatri og Handicap arbejder ikke efter et decideret
administrationsgrundlag, men der er udarbejdet en række procedurebeskrivelser, der fastlægger arbejdsgangene på flere områder. Det drejer sig
om:
Bostøtten bevilges som kategorier, der er udtryk for et timeinterval.
Kategorierne vurderes på baggrund af udredningen. Kategorierne fremgår af
tabellen. Timerne er udtryk for den reelle tid, der leveres til borgeren.
•
•
•
•
Procedure for tildeling af ekstra ressourcer i bo- og dagtilbud.
Arbejdsgange vedrørende samtykkeerklæringer.
Procedure ved straksvisitation.
Procedure for visitation til bostøtte efter § 85.
• Retningslinjer for prævisitation, der handler om at drøfte konkrete sager,
hvor sagsbehandleren ønsker en afklaring af muligheder, men hvor der
ikke er tale om en egentlig visitation.
51
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6.2 Styring og styringsredskaber
Ledelsestilsyn og kvalitetssikring af sager
Ledelsen i myndigheden gennemfører i dag ikke systematiske ledelsestilsyn,
og der er således ikke etableret et egentligt koncept for ledelsestilsyn, der
sikrer systematisk opfølgning på lovgivningsmæssige og kommunale krav
samt kvaliteten i sagsbehandlingen.
It-understøttelse
I sommeren 2014 indførte myndigheden i Center for Psykiatri og Handicap
sagsbehandlings- og journaliseringssystemet Elektronisk Klient Journal
(EKJ). Der har været flere startvanskeligheder i forbindelse med overgangen
til EKJ, blandt andet at få integreret myndighedens skabeloner til udredning i
systemet.
Rådgiverne efterspørger, at der i højere grad er kvalitetssikring af deres
sager. De savner generelt mulighed for faglig sparring om egne sager, og
ligeledes at deres praksis løbende udfordres af eksempelvis en jurist med
særligt kendskab til området og de relevante paragraffer.
Det opleves som en fordel, at udfører også er overgået til at anvende EKJ.
Men gevinsten kan dog ikke høstes endnu, da samarbejdet og deling af
oplysninger gennem systemet endnu ikke er fuldt implementeret.
Ledelsesinformation
Aktuelt eksisterer der ikke et fast og systematisk koncept for, hvilke
informationer der skal rapporteres på hvilke niveauer og med hvilken
frekvens med henblik på at både styre og udvikle området. Bornholms
Regionskommune har iværksat et projekt (Styringscirklen) med netop dette
formål, der forventes implementeret i løbet af 2015.
Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, hvor jobcentret er
organiseret, anvender et andet it-system, hvorfor der ikke er direkte mulighed
for at udveksle oplysninger.
Sagsakter fra før 2010 er ikke overført til EKJ, men findes i et papirarkiv, der
ikke er umiddelbart tilgængeligt for rådgiverne i hverdagen.
Rådgiverne har selv overblik over deres egen sagsstamme i EKJ, og der
findes ikke en samlet oversigt over myndighedens sager, antal modtagere af
de enkelte indsatser, kadence for opfølgning mv., der er forankret hos
eksempelvis myndighedschefen.
52
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
6.3 Organisering og styring: Konklusioner og anbefalinger
• At der etableres et oveblik både for den enkelte rådgiver og for
Ud fra ovenstående analyser anbefales det:
myndigheden som helhed over sagerne på cpr-niveau som grundlag for
tættere økonomisk og faglig styring. Oversigten bør være en del af
rådgivernes og myndighedschefens daglige arbejde.
• At det overvejes, om den nuværende fordeling af specialer blandt
rådgiverne er hensigtsmæssig i forhold til de skift i målgrupper, der må
forventes i løbet af de kommende år.
• At der udvikles et målrettet koncept for ledelsesinformation til de enkelte
• At der udpeges flere faglige tovholdere, der kan holde sig opdateret om
niveauer (politikere, direktion, fagledelse og medarbejdere), der formidler
de fælles prioriteter i arbejdet og giver alle niveauer mulighed for at styre
og følge op i forhold til konkrete målsætninger. Der kan med fordel
etableres flere typer ledelsesinformation, hvor der er fokus på
henholdsvis den faglige indsats, resultater, økonomi og administration.
nyeste viden og tiltag i forhold til de forskellige målgrupper.
• At det overvejes at ændre det nuværende princip for fordeling af sager
med henblik på at afskaffe ventelisten og flytte ansvaret fra den enkelte
rådgiver til ledelsen i forhold til at fordele arbejdsmængden.
• At der skabes mere kontinuitet i visitationsudvalgets arbejde, for
- Information om den faglige indsats og resultaterne kan indeholde
information om antal modtagere per paragraf/tilbud/ydelse, antal nye
modtagere, opholdslængde i boliger og antal borgere på venteliste.
eksempel ved at rådgiverne sidder i visitationsudvalget for en fast
periode, fx ét kvartal ad gangen, hvorefter der roteres.
• At der udvikles samlede visitationskriterier for indsatserne med henblik
- Information om økonomi kan indeholde information om ressourceforbrug per paragraf/tilbud/ydelser, prognose for ressourceforbrug
i alt/per paragraf/per tilbud, ressourceforbrug og prognose for særlig
dyre enkeltsager og ressourceforbrug for egne og eksterne tilbud.
på at sikre ensartet anvendelse. Disse kriterier kan med fordel tage
udgangspunkt i Visitationskompasset.
• At det overvejes, om udfører bør have en plads i visitationsudvalget med
- Information om administration kan indeholde antallet af nye sager,
der overdrages fra børneområdet, antallet af borgere, der har sager i
både Center for Psykiatri og Handicap og Center for Erhverv,
Uddannelse og Job, antal lukkede sager, antal sager per
sagsbehandler, antal klager, antal gennemførte tilsyn og antal
gennemførte ledelsestilsyn.
henblik på at sikre optimal anvendelse af kapaciteten. Alternativt kan
kapacitetsdrøftelserne ske på samarbejdsmøderne, hvor anvendelse af
tilbud bør indgå som et fast punkt.
• At drøfteteam revitaliseres og bliver et regulært forum for drøftelse af
faglige problemstillinger blandt rådgivere og ledere, for eksempel ved at
der ved hvert møde sættes fokus på et udvalgt tema (mål, borgerperspektiv osv.). På møderne drøftes tilfældigt udvalgte sager.
Drøftelserne kan med fordel tage udgangspunkt i skabelonen til
kvalitetssikring af sager fra Voksenudredningsmetoden og generelle
udviklingspunkter fra ledelsestilsyn.
- Information om kapacitetsudnyttelsen i udførerenheden. Her tænkes
specifikt på § 85, hvor der med fordel kan indføres et kapacitetsværktøj, der sikrer, at ledig kapacitet spottes med henblik på en
optimering heraf.
• At der gennemføres systematiske ledelsestilsyn i sagerne, og at tilsynet
• At det i lyset af udviklingen i borgergrupperne genovervejes at
benyttes til læring blandt rådgiverne ved at være udgangspunkt for faglig
sparring på enkeltsager og generelle udviklingspunkter for rådgivergruppen.
differentiere takster for botilbud med henblik på at styre udgiftsudviklingen tættere.
53
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7. Samarbejde og snitflader
54
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.1 Overgangen fra barn til voksen
Overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet er en udfordring i
mange kommuner. Når de unge fylder 18 år, møder de ofte sårbare unge et
ændret lovgrundlag og serviceniveau, nye ydelser og skift i rådgiver, ligesom
der skal tages stilling til forsørgelsesgrundlag. Alt i alt betyder det, at
overgangen for både de unge og deres pårørende ofte opleves som
dramatisk.
For de børn, hvor det meget tidligt står klart, at de skal overgå til voksenområdet, fx multihandicappede børn, skal børneområdet give besked
allerede ved barnets 14. år.
Det er en del af samarbejdsaftalen mellem børne- og voksenområdet, at der
skal afholdes arbejdsgruppemøder, hvor begge forvaltninger deltager.
Formålet er at drøfte den unges situation, nuværende og fremtidige
indsatser, og hvordan overgangen skal foregå.
En stor del af tilgangen af borgere til det specialiserede voksenområde
kommer fra Center for Børn og Familie. Derfor er samarbejdet mellem
Center for Børn og Familiee og Center for Psykiatri og Handicap en
væsentlig snitflade.
Rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap skal stå til rådighed med råd
og vejledning fra den unge fylder 16 år.
Internt i kommunen betyder overgangen, at der typisk skal foretages en
revurdering af grundlaget for indsatsen, ligesom der skal foretages en
tilpasning til et nyt serviceniveau. For at undgå, at der bliver udfordringer i
forhold til både de interne arbejdsgange og i kommunikationen med
borgerne, er en tidlig og tæt forventningsafstemning afgørende for en
succesfuld overgang og snitflade – både for den unge og for kommunen.
Dette er også beskrevet i lovgrundlaget i forbindelse med Barnets Reform.
På trods af samarbejdsstrukturerne oplever rådgiverne i Center for Psykiatri
og Handicap ikke altid, at de involveres tilstrækkelig tidligt i overgangsforløbet. Mens de for nogle unge er involveret allerede fra det 15. år, bliver
de i andre tilfælde først en del af forløbet, et par måneder før den unge bliver
18 år. Det opleves som frustrerende, fordi det for eksempel kan forsinke
processen med at søge førtidspension til den unge. Rådgiverne oplever dog,
at samarbejdet med den enkelte sagsbehandler i Center for Børn og Familie
forløber smidigt.
Et optimalt samarbejde mellem børneområdet og voksenområdet kræver, at
begge parter har overblik over egen praksis og egne borgere, så der kan
iværksættes tidlig inddragelse og et løbende samarbejde med voksenområdet om den unge.
Det opleves som en udfordring i Center for Børn og Familie, at det ikke
afklares, så snart det er besluttet, at en sag skal overgå til voksenområdet,
hvilken rådgiver fra voksenområdet der skal behandle sagen, og derfor hvem
der skal varetage kontakten.
Samarbejdsprocedurer og overlevering
Som en del af analysen har Deloitte gennemgået de 10 seneste sager, der er
overgået fra børneområdet til voksenområdet med henblik på at vurdere
grundlaget i sagen og samarbejdet i forbindelse med overgangen.
Bornholms Regionskommune har etableret et samarbejdsorgan – det
koordinerende ungeudvalg – der består af repræsentanter fra ungeområdet,
Center for Psykiatri og Handicap, UU, og Ungeporten, der er en del af
beskæftigelsesområdet. Det koordinerende ungeudvalg mødes fast én gang
hvert kvartal, hvor det drøftes, om det er aktuelt med henholdsvis overgang til
voksenområdet eller efterværn for hver af de unge, der fylder 16 år i
indeværende kvartal. Det er en del af samarbejdsproceduren, at der udfyldes
overleveringsskemaer for de unge, hvor det vurderes, om de er relevante for
overgang.
Grundlaget i de 10 sager er meget forskelligt. For en del af sagerne gælder
det, at de unge er meget tyndt beskrevet, herunder foreligger der få § 50undersøgelser i sagerne. Det betyder, at rådgiveren i Center for Psykiatri og
Handicap starter så godt som forfra med at udrede sagen, når den
overtages. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en smidig
overgang for den unge.
Derudover fremgår det af materialet, at Center for Psykiatri og Handicap i en
stor del af sagerne på trods af samarbejdsproceduren ikke inddrages
55
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.1 Overgangen fra barn til voksen
tilstrækkelig tidligt i sagsbehandlingen. I flere sager deltager rådgiveren først
i et møde, få måneder før den unge bliver 18 år. Der bør senest ved den
unges 16. år tages stilling til, om der skal overvejes efterværn eller overgang
til voksenområdet, når den unge fylder 18 år.
Tilgang fra børne- og ungeområdet
Det er centralt for både den kortsigtede og den langsigtede planlægning på
voksenområdet, at det er muligt at danne et overblik over, hvilke unge der
overgår til voksenområdet over den kommende tid, de problemer de unge
har, og hvornår de overgår til voksenområdet.
Der er generelt ikke taget fælles stilling til den unges behov i sagerne, og
hvilken indsats der er relevant.
Deloitte har modtaget data over de unge fra Center for Børn og Familie, der
med sikkerhed vil overgå til Center for Psykiatri og Handicap, og en liste over
de unge, der er vurderet til måske at være relevante for overgang.
Efterværn
Efterværn er en fortsættelse af ydelser på børneområdet til unge mellem 18
og 23 år. Efterværn kan bevilges, når det vurderes, at der er et
udviklingspotentiale forbundet med indsatsen, eller at denne kan lette
overgangen til vokseområdet for den unge.
I alt 37 unge er vurderet til at være relevante for overgang til voksenområdet,
mens 32 er vurderet til måske at skulle overgå. Aldersfordelingen på de unge
i 2015 er vist i tabel 7.1. Det fremgår, at langt de fleste unge, der er evalueret
med henblik på overgang til voksenområdet, er 17-18 år. På trods af at der er
intentioner om at igangsætte en overgang tidligt, er det kun en meget
begrænset andel af de 16-årige unge, hvor der reelt er taget stilling til
overgangen.
Bevillingskompetencen for efterværn er placeret i Center for Børn og Familie.
I bevillingen af efterværn ser børneområdet især på udviklingspotentialet, og
desuden om den unge ønsker at indgå i samarbejde om efterværn.
Generelt peger Center for Børn og Familie på, at antallet af efterværnssager
er faldet over de seneste år. Dette kædes sammen med, at der generelt er
færre anbragte børn og unge, hvorfor færre også overgår til efterværn.
Desuden er der generelt bevidsthed om de budgetmæssige udfordringer,
hvilket betyder, at serviceniveauet er justeret.
Tabel 7.1 Antal sager, der overgår til voksenområdet, og antal sager, der måske overgår til
voksenområdet, opdelt efter de unges alder
Alder
Antal overgår
Antal overgår måske
16
1
1
Rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap har ikke kendskab til klare
kriterier for, hvornår efterværn skal anvendes fremfor ydelser på
voksenområdet, og oplever til tider at være i tvivl om baggrunden for
beslutninger om efterværn. De mener, at der for ofte gives afslag på
efterværn, og således at for mange sager overgår direkte til voksenområdet.
17
9
12
18
17
9
19
6
9
20
2
0
21
1
1
I flere af de sager, Deloitte har gennemgået, er det vanskeligt at finde
grundlag for, at efterværn ikke er vurderet relevant for den unge.
23
1
0
I alt
37
32
56
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.1 Overgangen fra barn til voksen
Den type foranstaltning, som de unge modtager, er med til at give et billede
af de unge, der forventes at overgå til voksenområdet. En del modtager
merudgifter og økonomisk støtte, men ellers er størstedelen af de unge
anbragt.
Bornholms Regionskommunes regnskabstal viser, at der i 2014 var en
samlet udgift på 11,5 mio. kr. til de 32 unge, der vurderes at skulle overgå
fra børneområdet til voksenområdet. Udgiften til de unge, der måske
overgår, er yderligere 5,1 mio. kr.
På det nærvende grundlag kan Deloitte ikke angive, hvilken udgift dette vil
betyde på voksenområdet, da lovgivning, ydelser og serviceniveau er
forskelligt på tværs af de to områder. Men der er naturligvis en risiko for, at
en ung, der modtager en dyr foranstaltning, også vil udgøre en udgift på
voksenområdet, efter den unge er fyldt 18 år. Viden om de unge under 18
år og de unge i efterværn er således nødvendigt for styringen på voksenområdet.
Tabel 7.2 Antal sager, der overgår til voksenområdet, og antal sager, der måske overgår
til voksenområdet, opdelt efter de unges hovedforanstaltninger
Hovedforanstaltning
Overgår
Overgår måske
Aflastningsordning
1
2
Familiebehandling
2
3
Fast kontaktperson
1
0
Praktiktilbud
1
0
Døgninstitution
3
1
Opholdssted
3
1
Plejefamilie
6
8
Eget værelse
0
3
Kost/efterskole
0
1
STU
1
0
Merudgifter
6
3
Økonomisk støtte
3
1
Andet
1
1
Ingen data
7
2
57
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.2 Samarbejde med jobcentret
Overordnet har både Center for Psykiatri og Handicap og jobcentret indtryk
af, at der er et godt og smidigt samarbejde og en god dialog mellem de to
myndigheder.
Mange borgere modtager indsatser i regi af både beskæftigelsesområdet
og det specialiserede voksenområde. Modtager borgeren en beskæftigelsesindsats, kan denne påvirke de indsatser, borgeren modtager på det
specialiserede voksenområde. Derfor er det centralt for borgerne, at der er
sammenhæng mellem indsatserne. Samtidig er der for kommunen meget at
opnå ved at sikre et effektivt og målrettet samarbejde mellem de to
områder.
Forskelle mellem de to lovgivninger, der arbejdes efter på social- og
beskæftigelsesområdet, kan i mange kommuner skabe gnidninger i
samarbejdet mellem de to områder. Jobcentret peger imidlertid på, at
rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap i høj grad har et beskæftigelsesrettet fokus i deres indsats.
Der eksisterer flere formelle fora, hvor jobcentret og Center for Psykiatri og
Handicap samarbejder om borgeren. Det gælder for eksempel
rehabiliteringsteam, der understøtter et bredere samarbejde om borgerens
udfordringer.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er forankret i
jobcentret, men er ofte en ydelse, der anvendes sammen med andre
sociale indsatser, der varetages af Center for Psykiatri og Handicap. Det
betyder, at de borgere, der modtager STU, i mange tilfælde også vil have
en sag i Center for Psykiatri og Handicap.
Center for Psykiatri og Handicap og jobcentret anvender fælles mentorer og
støttekontaktpersoner. Det foregår for eksempel ved, at jobcentret køber
timer hos støttekontaktpersonkorpset, der er tilknyttet Center for Psykiatri
og Handicap. For borgeren betyder dette, at det er den samme person, der
giver bostøtte, som udfylder en mentorrolle, og det betyder samtidig, at
bostøtteindsatsen kan gøres mere beskæftigelsesrettet, end det ellers ville
være tilfældet. En sådan koordineret indsats er en hensigtsmæssig måde at
understøtte de oplagte overlap, der er mellem den beskæftigelsesrettede og
den sociale indsats.
I forhold til i højere grad at samtænke indsatser som for eksempel § 103 og
STU kan det være en udfordring, at indsatserne er forankret i forskellige
myndigheder. Jobcentret ønsker, at aktivitets- og samværstilbuddene
samtænkes med STU-forløbene, og at det beskæftigelsesrettede fokus i
tilbuddene derigennem øges.
I det åbne aktivitets- og samværstilbud Fontænehuset har jobcentret
placeret en jobkonsulent. Her tilbydes afklarings- og ressourceforløb for på
den måde at lægge beskæftigelsesindsatsen tættere på borgere, der ikke er
i job.
Jobcentret er i gang med at oprette et nyt tilbud for de 15-17-årige med Adiagnoser. Det skal fungere som fælles tilbud til en gruppe, der før er blevet
håndteret mere individuelt.
Fremadrettet ønsker jobcentret et øget samarbejde omkring målgruppen af
psykisk syge.
58
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.3 Samarbejde med ældreområdet
Snitfladen til ældreområdet
Også ældreområdet og det specialiserede voksenområde har en del fælles
borgere, og der er et vist målgruppeoverlap mellem nogle af ydelserne på
det specialiserede voksenområde og området for sundhed og pleje. En
typisk snitfladeproblematik drejer sig om samarbejdet i forhold til § 85-støtte
og § 83-ydelser.
Generelt opleves samarbejdet mellem de to afdelinger som velfungerende,
og at det er en stor fordel, at Center for Psykiatri og Handicap og Center for
Ældre fysisk er placeret i samme bygning. Samarbejdet er ikke styret af
faste procedurer eller arbejdsgange, men begge områder er opmærksomme på løbende at involvere hinanden i forhold til fælles borgere.
Der er et delvist overlap mellem ydelserne i § 83 og § 85, idet begge kan
tildeles med det formål at støtte borgeren i praktiske opgaver, og begge kan
gives med både et udviklingsorienteret og et mere fastholdende eller
kompenserende sigte. Der er således risiko for, at borgeren dobbeltkompenseres for en given problematik, eller at indsatserne ikke koordineres
i tilstrækkelig høj grad.
Der er dog udarbejdet en samarbejdsaftale, der angiver en fast procedure
for, hvordan indsatserne koordineres for de borgere, der modtager både
§ 83- og § 85-ydelser.
59
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.4 Samarbejde med udførerområdet
I nogle tilfælde oplever udførerne, at det vil være en fordel, hvis de var
repræsenteret i visitationsudvalget. Generelt oplever udførerne, at
rådgiverne kender kommunens tilbud godt, og at de også ofte ringer til
udførerne for at drøfte ydelses- og tilbudstype, inden der visiteres.
Myndigheden vurderer og visiterer borgerne til indsatser, mens
udmøntningen af den visiterede indsats foretages af udførerområdet. En af
de væsentligste snitflader for myndigheden på det specialiserede
voksenområde er således til udførerområdet og især samarbejdet med de
kommunale leverandører.
I nogle tilfælde vender udførerne tilbage til myndigheden, hvis der er
visiteret nogle meget dyre tilbud, eller hvis de mener, ydelsen kan leveres
på en mere hensigtsmæssig måde. Ligeledes henvender udførerne sig til
rådgiveren, hvis de mener, at det timetal, der er visiteret til i §85-støtte, ikke
afspejler behovet. Det sker ofte, at timetallet justeres på denne baggrund.
Styring og koordinering
Både myndighed og udfører er generelt tilfredse med samarbejdet om
borgerne og opfatter afstanden mellem myndighed og udfører som relativt
kort, samt at der er en god dialog om borgerne og forståelse for hinandens
vilkår.
Der er venteliste for levering af nogle typer ydelser, men rådgiverne oplever
også, at der relativt nemt bliver fundet en løsning på hastesager. Blandt
udførerne kan der være tvivl om, hvordan straksvisiteringer håndteres, og
hvordan disse prioriteres i forhold til borgere på ventelisten.
Koordineringen og videndelingen mellem udfører og myndighed er ikke
formaliseret i nedskrevne samarbejdsprocedurer eller arbejdsgange, men
fungerer i høj grad på en individuel sag-til-sag-basis. Udfører henvender sig
løbende til myndigheden, hvis der er behov for tilpasning af indsatsen.
Fra sommeren 2014 har udførerne også arbejdet med EKJ, men en
egentlig systematisk deling af viden på tværs af myndighed og udfører er
endnu ikke på plads.
Én gang i kvartalet afholdes dog et samarbejdsmøde mellem socialpsykiatrien og myndigheden, hvor der rejses de problemstillinger, der
opleves i samarbejdet mellem myndighed og udfører, for eksempel
kvaliteten af de statusnotater, myndigheden modtager fra botilbuddene. På
de andre områder har der tidligere været samarbejdsmøder, og udfører
håber, at et formaliseret samarbejde kommer op at stå igen.
Handleplanen, der udarbejdes af rådgiverne i myndigheden, udleveres til
udførerne. I de tilfælde, hvor der er udarbejdet en ICF-udredning,
videresendes denne ligeledes. I de sager, Deloitte har gennemgået, har
målene ofte været formuleret som selve den indsats, udførerne skal levere
til borgeren. Udførerne anvender handleplanen til at tale med borgeren om,
hvad der er afsat tid til i bevillingen, men de kan savne, at der indgår mål,
der er rettet mod borgeren selv. Både udfører og rådgiver peger på, at de
borgerrettede mål formuleres i den faglige/pædagogiske plan, som udfører
udarbejder.
På ledelsesniveau foregår den løbende koordinering mere formaliseret ved
månedlig fremsendelse af ledelsesinformation fra udfører til myndighed,
hvor der informeres om det antal timer, der er leveret i § 85-støtte.
Information om øvrige tilbud, for eksempel antal borgere i botilbud,
udarbejdes mere sporadisk.
Sagsgange og redskaber
Udfører sidder ikke med i visitationsudvalget, men ofte sender rådgiverne
en mail til udfører, et par uger før en ydelse visiteres, og orienterer om, at
der er en borger på vej. I andre tilfælde modtager udfører først en
orientering, når ydelsen er tildelt.
60
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
7.5 Samarbejde og snitflader: Konklusioner og anbefalinger
• At det afklares, så snart det er besluttet, at en sag skal overgå til
Voksenområdets samarbejde med beskæftigelsesområdet, ældreområdet
og udførerområdet fremstår relativt uproblematisk, og der er ingen akutte
udfordringer. Som i mange andre kommuner er der udfordringer forbundet
med snitfladen i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Der bliver
ikke tilstrækkelig tidligt taget fælles stilling til, hvad der skal ske med den
unge efter det fyldte 18. år, og der er derfor mere tale om en overdragelse
end en fælles indsats.
voksenområdet, hvem der skal være sagsbehandler i Center for
Psykiatri og Handicap af hensyn til det videre samarbejde om
overgangen.
• At der udvikles et fast format for ledelsesinformation fra børneområdet til
voksenområdet, der kan give voksenområdet overblik over børnenes/de
unges aldersfordeling, behov, indsatser og målgrupper samt tildeling af
efterværn. Målgruppeangivelsen kan med fordel tage udgangspunkt i
klassifikation fra resultatdokumentation på børne- og ungeområdet.
Overblikket bør omfatte børn ned til 12 år.
Med udgangspunkt i den gennemførte analyse anbefales det således:
• At voksenområdet i højere grad involveres i samarbejdet om overgangen
• At der oprettes flere reelle beskæftigelsestilbud (§ 103), der også er
fra barn til voksen. Det kan foregå ved, at der udarbejdes fælles
udredninger og fælles handleplaner på tværs af de to områder, fra den
unge er 16 år. Desuden kan det overvejes at iværksætte fælles indsatser
på tværs af de to områder i forbindelse med støttekontaktperson og
bostøtte, så der kan ske en smidig overgang.
målrettet borgere med mere komplekse problemer.
• At der sikres et samspil mellem anvendelsen af § 83 og § 85. Dette bør
gøres for at sikre en systematisk koordinering og undgå dobbeltarbejde
eller dobbeltkompensation af borgeren.
• At der opstilles klare kriterier for, hvornår der tildeles efterværn, og
• At der etableres et fast samarbejdsmøde mellem alle udførers
hvornår det er relevant at overveje indsatser på voksenområdet.
delområder og myndigheden.
• At der afholdes en fælles temadag for rådgiverne i Center for Børn og
• At der udarbejdes en procedure for udførers rapportering af information
Familie og Center for Psykiatri og Handicap om betingelserne for
efterværn.
til myndigheden, herunder antallet af borgere i botilbud og levering af
andre ydelsestyper.
61
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Bilag
62
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Bilag 1. Sociale profiler og sundhedsprofiler: Indikatorer
Sociale profiler
Sundhedsprofiler
Uddannelse måles som andelen af borgere mellem 15 og 69 år med
grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Opgjort for 2014.
Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1 og FOLK 1.
Sundhedsudgifter måles som de kommunale nettodriftsudgifter til
sundhedsydelser (hovedkonto 4) per indbygger. Opgjort for regnskab 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: REGK11.
Ungdomskriminalitet måles som andel af 14-19-årige med strafferetlige
afgørelser. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: STRAFNA2 og FOLK1.
Dårligt fysisk helbred måles som andelen af danskere, der har dårligt fysisk
helbred. Den Nationale Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, og dermed har de borgere, der har deltaget i undersøgelsen,
selv taget stilling til deres helbreds tilstand. Opgjort for 2013.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen)
(http://www.danskernessundhed.dk/baggrund/).
Overførselsindkomster måles som andelen af befolkningen mellem 16 og 64
år, der er under offentlig forsørgelse. Opgjort for 2014, 3. kvartal.
Kilde: Danmarks Statistik: AUK01 og FOLK1.
Svært overvægtige måles som andelen af danskere, der er svært overvægtige.
Den Nationalr Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, der dermed ligger til grund for målingen af svært overvægtige. Opgjort
for 2013.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen).
Specialundervisning måles som andelen af skoleelever, der modtager
specialundervisning. Specialundervisning er opgjort eksklusive efterskoler, men
inklusive special-, fri- og privatskoler. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: U194.
Elever med anden etnisk herkomst end dansk måles som andelen af
igangværende elever i folkeskolen, der er indvandrere eller efterkommere.
Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: U1907.
Alkoholforbrug måles som andelen af danskere, der viser tegn på et
problematisk alkoholforbrug. Den Nationale Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp
af spørgeskemaundersøgelser, der dermed ligger til grund for vurderingen af
danskernes alkoholforbrug. Opgjort for 2013.
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen).
Børn af unge mødre måles som andelen af nyfødte, der er født af mødre
under 23 år. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: FODIE.
Stofmisbrug måler kommunale nettodriftsudgifter til behandling af
stofmisbrugere per indbygger. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: REGK31 og FOLk1.
Ungdomsuddannelser måles som andelen af en ungdomsårgang, der
forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9.
klasse. Opgjort for den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2013.
Kilde: Profilmodellen (Undervisningsministeriet)
(http://uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargangder-forventes-at-faa-en-uddannelse/Profilfigurer).
Livsstilssygdomme måles som andelen af befolkningen over 19 år, der i 2013
har været indlagt og/eller ambulant behandlet for ernærings- og kredsløbssygdomme. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: INDP01, AMBP02 og FOLK1.
Sindslidelse måles som andelen af befolkningen over 19 år, der i 2013 har
været indlagt og/eller ambulant behandlet for psykiske lidelser. Opgjort for 2013.
Kilde: Danmarks Statistik: INDP01, AMBP02 og FOLK1.
63
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Bilag 2. Metodiske bemærkninger
Enhedsomkostninger
Udvikling i omkostninger
I analysen er enhedsomkostninger på det specialiserede voksenområde
beregnet på basis af Bornholms Regionskommunes udgifts- og
aktivitetsdata på individniveau.
Nedenfor er angivet grundlaget for beregning af enhedsomkostninger og
serviceadgang. Da det kun er aktive sager per marts 2015, der indgår i
grundlaget, har det ikke været muligt at beregne udviklingen i aktiviteterne.
I forhold til udvikling har vi derfor kun brugt de enhedsomkostninger, som
var angivet på individniveau i 2012, 2013 og 2014.
Enhedsomkostninger forstås som omkostninger per helårsborger og er
beregnet ved at dividere aggregerede omkostninger per paragraf med antal
helårspersoner per paragraf. Eneste afvigelse herfra er § 85, hvor der er
brugt unikke modtagere for at matche kommunerne i sammenligningerne.
I forhold til den samlede økonomiske udvikling har vi benyttet os af
regnskabsdata fra 2012, 2013 og 2014, der er fremsendt af Bornholms
Regionskommune.
Helårsmodtagere er beregnet på baggrund af den angivne start- og slutdato
i datagrundlaget. En helårsmodtager er derfor en, der har været visiteret til
indsatsen i 365 dage. Der tages således ikke højde for, om indsatsen kun
gives én gang om ugen eller hver dag.
Oversigt over antal unikke modtagere og antal helårsmodtagere
2012
Paragraf
§ 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem
Antal unikke
modtagere
271
2013
Antal helårsmodtagere
260,1
Antal unikke
modtagere
334
2014
Antal helårsmodtagere
305,5
Antal unikke
modtagere
408
Antal helårsmodtagere
367,6
§ 96: Borgerstyret personlig assistance
10
9,1
9
8,4
8
8,0
§ 97: Ledsageordning
60
60,8
62
60,7
60
57,0
§ 98: Kontaktperson for døvblinde
4
4,0
7
7,0
9
8,8
§ 100: Dækning af nødvendige merudgifter
49
40,3
48
38,8
38
32,1
§ 103: Beskyttet beskæftigelse
25
21,1
24
22,1
22
22,0
§ 104: Aktivitets- og samværstilbud
120
111,4
119
112,1
121
114,6
§ 107: Midlertidige botilbud
72
50,0
61
46,3
56
45,5
§ 108: Længerevarende botilbud
144
135,0
141
133,6
147
137,1
§ 109: Kvindekrisecentre
20
2,1
23
2,5
12
1,3
§ 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer
4
1,4
11
4,5
12
2,2
780
696,4
841
742,7
903
800,7
I alt
Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata på individniveau.
Note: I 2012 og 2013 er det kun modtagere, der i marts 2015 havde en aktiv sag, der er inkluderet.
64
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte
Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske
målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse
miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor
revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med
systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan
være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med
medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest
komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en
separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets
medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
dddd
- 65 -
65
Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune
© 2015 Deloitte