Deloitte Analyse af det specialiserede voksensocialområde i
Bornholms Regionskommune Analyse af det specialiserede voksensocialområde Rapport April 2015 1 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1. Indledning 2. Nøgletalsanalyse 3. Tilbudsviften 4. Borgernes støttebehov og anvendelse af tilbudsviften 5. Sagsbehandling 6. Organisering og styring på det specialiserede voksenområde 7. Samarbejde og snitflader 2 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Sammenfatning 3 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde For Bornholms Regionskommune har Deloitte foretaget en kortlægning og analyse af det specialiserede voksenområde med hensyn til udgifter, tilbudsstruktur, sagsbehandling, styring og snitflader. Analysen kommer således hele vejen rundt om det specialiserede voksenområde i Bornholms Regionskommune og beskæftiger sig med samspillet mellem økonomi, faglighed, styring og organisering. Årsagen til det samlet set høje udgiftsniveau er, at kommunen med hensyn til nogle få ydelser har en markant anden tildelingspraksis og omkostningsstruktur end de kommuner, der sammenlignes med. Den primære årsag til det samlede udgiftspres er således, at der i Bornholms Regionskommune er relativt mange borgere i de dyre botilbud (§ 108). Tilbudsviften Samlet set tegner analysen et billede af et relativt veldrevet voksensocialområde, hvor der allerede er iværksat flere relevante styrings- og besparelsestiltag. Der er tidligere foretaget analyser af området, og der er effektueret besparelsespotentialer. Det betyder samtidig, at der ikke er en række lette potentialer, der umiddelbart kan realiseres med henblik på at reducere udgifterne på området. Derimod peger Deloittes anbefalinger på mange mindre tiltag, der alle potentielt kan bidrage til at sikre et endnu mere veldrevet område og på sigt en reduktion af udgifterne. Rapportens anbefalinger kan altså bidrage til den fortsatte udvikling af området og en prioritering af den fremtidige indsats. Bornholms Regionskommunes samlede tilbudsvifte er kendetegnet ved, at der generelt ikke købes mange ydelser eksternt, men at kommunen i stedet bruger sine egne udførere. Dag- og botilbuddene er primært specialiseret til bestemte målgrupper, hvilket Deloitte anbefaler at bevare. Analysen har dog vist, at der er stor spredning i støttebehovene hos borgerne i tilbuddene, og Deloitte anbefaler derfor, at der udarbejdes en ny budgettildelingsmodel. En sådan model skal tage højde for den enkeltes behov, hvilket også vil sikre optimal fordeling i forbindelse med udskiftning af borgere i tilbuddene. I det følgende uddrages hovedkonklusioner og anbefalinger. Bornholms Regionskommune har en række åbne aktivitetstilbud, som det ikke er muligt at måle effekten af, hvilket Deloitte anbefaler, at der bliver sat fokus på. Dermed vil formålene med tilbuddene blive klarere, og tilbuddene vil lettere indgå i den samlede prioritering af indsatser. Udgifter og aktiviteter Som udgangspunkt for analysen har vi foretaget en sammenligning af socialog sundhedsprofiler, og udover at Bornholms Regionskommune ligger dårligere end landsgennemsnittet, viser profilerne, at der ikke er dårligere rammevilkår, der kan forklare udgiftsforskellene i forhold til sammenlignelige kommuner. Generelt anbefaler Deloitte, at der i kommunens tilbud bliver sat fokus på mål med indsatsen og opfyldelsen heraf, så indsatser, der viser sig ikke at være virkningsfulde, kan justeres eller helt lukkes. Dette skal ses i sammenhæng med vores øvrige anbefalinger om arbejdet med borgerens handleplansmål. Bornholms Regionskommune ligger relativt højt i forhold til sammenlignelige kommuner med hensyn til de overordnede udgifter på området. Analysen viser, at Bornholms Regionskommune generelt har færre gennemsnitlige omkostninger per helårsmodtager, og samtidig at kommunen tildeler ydelser til en lidt mindre del af borgerne end de kommuner, der indgår i sammenligningen. 4 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Sammenfatning af analysen af det specialiserede voksensocialområde Sagsbehandling Samarbejde og snitflader Samlet set har Bornholms Regionskommune på en række områder en konsekvent og systematisk sagsbehandlingspraksis. De fleste sager indeholder en udredning og en opdateret handleplan, og der er generelt fulgt op i sagerne. Dette betyder, at grundlaget for en hensigtsmæssig tildelingspraksis er til stede. Psykiatri & Handicap har generelt et godt samarbejde med de øvrige forvaltninger – beskæftigelsesområdet, ældreområdet, børneområdet og udførerområdet. Særligt er der et veludviklet og smidigt samarbejde med jobcentret, som det anbefales at intensivere, hvad angår skabelse af sammenhængende beskæftigelsestilbud i form af § 103 og STU-forløb. Analysen viser imidlertid også, at der anvendes en række forskellige redskaber til udredningen af borgerne, hvilket ikke understøtter en god og ensartet sagsoplysning. Deloitte anbefaler, at der indføres én fælles praksis for udredning, der vil hjælpe sagsbehandlerne med at inddrage alle de relevante perspektiver i udredningen. I samarbejdet med børneområdet er der dog behov for, at voksenområdet i højere grad involveres i samarbejdet om overgangen fra barn til voksen, før den unge fylder 18 år. Dette vil både medvirke til, at den unge og dens familie oplever overgangen som smidig, og sikre en bedre sammenhæng i indsatserne. Hvad angår handleplanerne har sagsgennemgangen vist, at der er en tendens til at angive generiske formål og mål med indsatserne, hvilket vanskeliggør systematisk opfølgning på indsatserne og deres effekter. Deloitte anbefaler derfor, at der arbejdes med at udvikle opstillingen af mål med indsatserne, der både er individuelt tilpasset borgerens behov og er tilstrækkelig konkrete til at danne et godt udgangspunkt for opfølgning på, om indsatsen realiserer målene. Formålet med dette er, at der arbejdes mere målrettet med, hvornår ydelser igangsættes og afsluttes, fordi det vil sikre relevante indsatser og dermed også reducere udgifterne til uvirksomme indsatser. 5 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 1. Indledning 6 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 1.1 Baggrund og fokus for analysen I denne rapport præsenteres Deloittes analyse af det specialiserede voksenområde i Bornholms Regionskommune. Indledningsvis præsenteres analysens baggrund, fokus og gennemførelse, der samtidig er en skitsering af analysens opbygning. Nøgletalsanalysen kontekstualiseres af en analyse af rammevilkår for Bornholms Regionskommune i forhold til tilsvarende forhold i en række sammenlignelige kommuner. • Baggrund Der foretages en analyse af Bornholms samlede tilbudsvifte. Analysen består af en kort beskrivelse af de tilbud, Bornholms Regionskommune har driftsansvaret for, og efterfølgende analyseres borgernes behov og funktionsniveau via borgerprofiler. Analysen gennemføres med henblik på at vurdere muligheder og fokusområder i forhold til den fremtidige tilbudsstruktur. Bornholms Regionskommune har igennem flere år arbejdet med at målrette og effektivisere både myndighedssagsbehandlingen og praksis på udførerområdet. På trods heraf er Bornholm under et fortsat økonomisk pres, der blandt andet skyldes, at der kommer stadig flere sager fra børneområdet, og at få dyre enkeltsager påvirker den samlede økonomi. • Med baggrund heri er det intentionen med denne analyse at få identificeret, hvilke håndtag kommunen fortsat kan dreje på, og ikke mindst at få identificeret, hvilke yderligere greb kommunen har dels i forhold til optimal anvendelse af de nuværende ressourcer, dels i forhold til at sikre stabilitet og styring fremover. For at sikre et solidt grundlag for analysen har sagsbehandlerne foretaget en systematisk indsamling af informationerne i alle kommunens borgerudredninger, og det har givet et enestående indblik i borgernes profiler og i forhold til, hvilke ydelser de forskellige profiler modtager. • Myndighedsområdets sagsbehandling Kommunens myndighedsvaretagelse på det specialiserede voksenområde er belyst ved en gennemgang af en række udvalgte sager med fokus på kommunens visitationspraksis og sagsbehandlingskvalitet. Derudover er der foretaget en gennemgang af organisation, samarbejde og styringsgrundlag på det specialiserede voksenområde. Analysens fokus Analysen omfatter Center for Psykiatri og Handicaps område, der spænder over voksne borgere med handicap, sindslidelse og/eller sociale problemer. Analysen har særligt fokus på følgende forhold: • Kortlægning af områdets udgifter og aktiviteter Samarbejdsstrukturerne og snitflader Endelig indeholder rapporten en vurdering af det specialiserede voksenområdes primære snitflader til børneområdet, ældreområdet og beskæftigelsesområdet på baggrund af interview og materialegennemgang. Aktuelle udgifter og aktivitetsniveauer er kortlagt med afsæt i en databaseret analyse. Udover at gennemgå data fra Bornholm har vi valgt at sammenligne nøgletal med data fra andre kommuner og derved beskrive omkostnings- og serviceniveau i forhold til udvalgte kommuner. Analysen er med afsæt i ovenstående gennemført i perioden februar til april 2015. 7 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune Borgerprofiler En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af kommunens serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over borgerprofiler, herunder borgernes problemer, ressourcer og behov. Tilgangen til analysen er en grundig kortlægning via sammenligning af nøgletal med andre kommuner, vurdering af sagsbehandlingen og ikke mindst analyse af anvendelsen af de nuværende tilbud ud fra borgernes funktionsniveauer og støttebehov. Resultaterne perspektiveres derefter i forhold til Deloittes erfaringer fra andre kommuner og i forhold til Bornholms særlige karakteristika. Hvert kapitel afsluttes med en opsummering af særlige opmærksomhedspunker samt anbefalinger til konkrete tiltag. • Tilbudsvifte og anvendelse af tilbud © 2015 Deloitte 1.2 Datagrundlag Analysen tager udgangspunkt i en lang række datakilder: • Overordnede økonomi- og socialdata fra Danmarks Statistik. • Data fra Bornholms Regionskommune på cpr-niveau om borgere, indsatser og udgifter på det specialiserede voksenområde. • Regnskabsdata fra Bornholms Regionskommune på paragrafniveau. • Data fra Deloittes database om aktivitet og omkostninger fra andre kommuner. • Data om funktionsniveau og støttebehov i forhold til alle det specialiserede voksenområdes borgere gennem Voksenudredningsmetoden. • Data om sagsbehandlingskvalitet fra Deloittes gennemgang af 35 tilfældigt udvalgte sager på det specialiserede voksenområde. • Data om overgangsprocedurer fra barn til voksen fra Deloittes gennemgang af de 10 seneste overgangssager. • Kvalitative interview og fokusgrupper med myndighedsledelsen, udførerledelsen og sagsbehandlerne på det specialiserede voksenområde og med ledelsen og andre nøglemedarbejdere fra børneområdet og jobcentret. • Data om kommunens tilbud, herunder normering, målgrupper og salg til andre kommuner. • Baggrundsinformation om strategi, serviceniveauer, organisation, arbejdsgange mv. • Løbende dialog og kvalificering af nøglemedarbejdere i Bornholms Regionskommune. 8 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2. Nøgletalsanalyse af udgiftsog aktivitetsniveau 9 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.1 Nøgletalsanalysens fokus og grundlag I dette kapital gennemføres en nøgletalsanalyse af Bornholms Regionskommunes udgifter og aktivitetsniveau på det specialiserede voksenområde. Formålet med kapitlet er at afdække Bornholms udgiftsfordeling, udgiftsniveau og udviklingen i udgifter og ved hjælp af benchmarkdata at sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter, enhedsomkostninger og serviceadgang med andre kommuners, hvilket kan bidrage til identifikation af mulige fremadrettede tiltag på området. I analysen skelnes mellem, hvad der benævnes som sammenligningskommuner og benchmarkkommuner. Udvælgelsen af sammenligningskommunerne er foregået ved hjælp af KL’s benchmarkværktøj vedrørende sociale udgifter og er konkret foregået ved, at de mest sammenlignelige kommuner er blevet valgt ud fra data om rammebetingelser, der vurderes at have betydning for udgifterne på det specialiserede voksenområde. Benchmarkkommunerne består derimod af en række anonymiserede kommuner, der er udvalgt blandt de kommuner, som Deloitte tidligere har foretaget analyser på voksenområdet for, og hvor det derfor er muligt at anvende mere detaljerede data, herunder aktiviteter og enhedsomkostninger på ydelsesniveau. 10 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.2 Udgiftsudvikling: 2012-2014 fordelt på indsatser I det følgende ses der på, hvordan Bornholms udgifter i 2014 fordeler sig på forskellige ydelser. Analysen er baseret på Bornholms Regionskommunes regnskabstal fra 2014 og giver mulighed for at få overblik over det samlede billede og få identificeret, hvilke foranstaltningstyper der er omkostningstunge, og hvilke der er billige, og om der er særlige tendenser på området. Andre interessante områder er § 104 aktivitets- og samværstilbud, der udgør 14 procent af udgifterne, og som har haft faldende udgifter de senere år. De ovennævnte omkostningstunge områder vil være et naturligt fokus for analysen. En anden interessant vinkel er de områder, hvor Bornholm ligger lavt udgiftsmæssigt. Tabellen nedenfor viser, at der har været et samlet fald i udgifterne fra 2012 til 2013, og at der herefter er sket en stigning i 2014. Udviklingen i de enkelte indsatser har været meget forskellig, hvilket er en kombination af udgifts- og aktivitetspres på § 85, § 107 og § 108 og gennemførte besparelser på eksempelvis § 104. For eksempel er det interessant, at et område som beskyttet beskæftigelse (§ 103) kun udgør cirka 4 mio. kr. (svarende til 2 procent af de samlede udgifter), og at ledsageordninger kun udgør 0,8 procent af de samlede udgifter. Disse områder vil derfor også være i fokus for analysen, og de er også områder, hvor borgerne ofte modtager en kombination af flere tilbud – for eksempel både § 85 og § 104. Ud af et samlet regnskabsresultat på godt 177 mio. kr. udgør botilbudsområdet (§ 108 længerevarende botilbud og § 107 midlertidige botilbud) over halvdelen (59 procent) af udgifterne. Dette er således et markant område, og det ses også, at der over de seneste tre år har været en samlet vækst på dette område. Udover at vi i analysen gennemgår hele tilbudsviften og styringen heraf, vil vi se specifikt på de ovennævnte fokusområder, der er defineret af Bornholms udgiftsfordeling, og hvor Deloitte fra tidligere analyse har erfaring med, at der kan være effektiviseringsmuligheder. § 85-støtte til borgere i eget hjem udgør godt 20 procent af udgifterne, og der har været en vækst på godt 15 procent siden 2012. Væksten skyldes hovedsagelig tilgang af enkelte meget dyre sager, hvoraf én sag er overført fra § 96 (BPA). Tabel 2.1 Udvikling i udgifter til enkelte ydelser 2012-2014 og udgiftsfordeling 2014 § 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem § 96: Borgerstyret personlig assistance § 97: Ledsageordning § 98: Kontaktperson for døvblinde § 100: Dækning af nødvendige merudgifter § 103: Beskyttet beskæftigelse § 104: Aktivitets- og samværstilbud § 107: Midlertidige botilbud § 108: Længerevarende botilbud § 109: Kvindekrisecentre § 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer Voksenområdets ydelser i alt Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata. Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks. Note: Udgiftsfaldet på § 100 skyldes lovgivningsændring i perioden. Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 11 2012 2013 2014 30.431.923 8.287.510 1.807.744 403.927 379.434 4.842.936 28.517.760 27.454.781 74.634.163 496.581 922.440 178.179.198 33.860.277 6.838.493 1.503.788 412.894 245.562 4.310.992 26.280.803 27.261.734 72.198.006 717.283 847.647 174.477.479 34.947.301 6.114.129 1.372.158 415.899 245.687 3.932.713 24.833.406 29.261.032 75.064.912 516.348 952.109 177.655.694 Udvikling 2012-2014 15 % -26 % -24 % 3% -35 % -19 % -13 % 7% 1% 4% 3% -0,3 % Udgiftsfordeling 2014 20 % 3% 1% 0% 0% 2% 14 % 16 % 42 % 0% 1% 100 % © 2015 Deloitte 2.2 Udgiftsudvikling: Udvikling i enhedsomkostninger En analyse af udviklingen i enhedsomkostninger er væsentlig, da enhedsomkostningerne påvirker både udviklingen i de enkelte ydelser og det overordnede udgiftsniveau og dermed kan bidrage til identifikation af aktiviteter, hvor der bør være et særligt fokus. I det følgende kommenteres de relative ændringer i enhedsomkostningerne, der skal ses i sammenhæng med antallet af modtagere af den enkelte indsats. Enhedsomkostningerne er udregnet på baggrund af helårsmodtagere, der er defineret som antallet af borgere, der omregnet er tilknyttet indsatsen i 365 dage. Botilbudsområdet er kendetegnet ved meget dyre sager, og det kan konstateres, at der har været en stigning i enhedsomkostningerne, der er en del af forklaringen på, at de samlede udgifter til botilbuddene er steget, jf. forrige side. Områder med faldende enhedsomkostninger Det mest interessante fald i enhedsomkostninger er på § 85, der er faldet godt 20 procent. I lyset af at de samlede udgifter er steget i samme periode (jf. forrige side), indikerer dette fald, at den enkelte borger i gennemsnit modtager færre timer per uge. Dette hænger blandt andet sammen med, at nogle borgere er overgået til mentorstøtte. Få områder med stigning i enhedsomkostninger Det ses, at enhedsomkostningerne er steget for beskyttet beskæftigelse (§ 103), aktivitets- og samværstilbud (§ 104), midlertidige botilbud (§ 107) og længerevarende botilbud (§ 108). For de to dagtilbudsindsatser er dette interessant, i og med at der har været et samlet udgiftsfald de seneste år, og der i øvrigt også fra 2015 er vedtaget besparelser på dette område. Et andet større fald i enhedsomkostningerne er ledsageordningerne, hvor de samlede omkostninger også er faldet i perioden, hvilket indikerer, at udgiften til den enkelte modtager er blevet mindre, og at der samtidig er blevet færre borgere der modtager dette tilbud. De øvrige stigninger og fald skal ses i lyset af meget få modtagere af indsatserne, hvorfor enkelte borgere kan påvirke priserne markant. Tabel 2.2 Enhedsomkostninger på det specialiserede område 2012-2014 (kr.) § 85: Praktisk og personlig hjælp – Støtte i eget hjem (§§ 83-86 og § 102) § 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne (Servicelovens § 96) § 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (§§ 45 og 97) § 98: Kontaktpersonordning for døvblinde (§§ 98) § 100: Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne § 103: Beskyttet beskæftigelse til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) § 104: Aktivitets- og samværstilbud til personer nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) § 107: Midlertidigt botilbud for personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne (handicap) § 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne § 109: Kvindekrisecentre (§ 109) § 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110) 2012 2013 2014 98.700 1.086.605 29.737 79.824 9.464 115.700 145.013 719.907 570.811 430.481 206.707 96.066 1.087.510 24.755 55.491 6.664 116.962 150.389 759.558 568.544 333.612 137.337 78.951 1.083.525 24.057 58.413 7.073 123.287 153.522 731.933 578.686 344.941 230.831 Udvikling 2012-2014 -20,0 % -0,3 % -19,1 % -26,8 % -25,3 % 6,6 % 5,9 % 1,7 % 1,4 % -19,9 % 11,7 % Antal unikke modtagere 2014 408 8 60 9 38 22 121 56 147 12 12 Antal helårsmodtagere 2014 367,6 8,0 57,0 8,8 32,1 22,0 114,6 45,5 137,1 1,3 2,2 Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata. Note: Udgifterne for 2012 og 2013 er fremskrevet til 2014-tal. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks. Note: Bemærk, at enhedsomkostningerne er udregnet på basis af aggregerede individdata, mens udviklingen i udgifter er baseret på Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal. Note: Udviklingen i enhedsomkostninger i forhold til § 97 er opgjort på baggrund af Bornholms Regionskommunes samlede regnskabstal og unikke borgere. 12 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler I det følgende gennemgås social- og sundhedsprofiler for Bornholms Regionskommune og sammenligningskommunerne med henblik på at kortlægge, om der er demografiske eller strukturelle vilkår, der betyder, at kommunens udgifter på det specialiserede voksenområde kan forventes at være højere/lavere end udgiften i andre kommuner. Generelt er Bornholms Regionskommunes vilkår ikke værre end sammenligningskommunernes. Bornholms Regionskommune ligger således godt i forhold til forventning om gennemført ungdomsuddannelse, færre i specialundervisning, færre på overførselsindkomst og mindre ungdomskriminalitet. Eneste parameter, der er markant dårligere end gennemsnittet, er andelen af børn af unge mødre. I forbindelse med en række nationale projekter på det sociale område har Deloitte udviklet en model til sammenligning af kommunernes sociale profiler. Modellen er baseret på en række strategisk udvalgte indikatorer, der tilsammen tegner et billede af den enkelte kommunes sociale udfordringer. Når der sammenholdes med Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, ses det, at Bornholm ligger nr. 77 af landets kommuner, hvilket er samme niveau som de sammenlignelige kommuner, men i den tunge ende i forhold til hele landet. Store forskelle mellem Bornholm og sammenligningskommunerne kan dermed potentielt bidrage til at forklare Bornholms overordnede højere udgiftsniveau sammenlignet med sammenligningskommunerne. Nedenfor ses de sociale profiler for Bornholm og sammenligningskommunerne. Kommunens sociale profil indikerer således, at der ikke er grundlag for at Bornholms Regionskommune skulle have et højere udgiftsbehov end sammenlignelige kommuner. Den samlede analyse af kommunens overordnede udgifter skal således ses i dette lys. Tabel 2.4 Sociale profiler Uddannelse: Andel af 15-69-årige med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse Ungdomskriminalitet: Andel af 15-19-årige med strafferetlige afgørelser Overførselsindkomster: Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) under offentlig forsørgelse Specialundervisning: Andelen af skoleelever, der modtager specialundervisning Elever med anden etnisk herkomst end dansk: Andelen af igangværende elever i folkeskolen, der er indvandrere eller efterkommere Børn af unge mødre: Andelen af nyfødte, der er født af mødre under 23 år Ungdomsuddannelser: Andel, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse Gennemsnit for sammenligningskommuner Hele landet 35,4 % 35,1 % 27,8 % 4,9 % 4,0 % 4,2 % 3,7 % 29,8 % 27,4 % 27,0 % 28,9 % 21,6 % 8,3 % 8,9 % 2,3 % 8,9 % 6,6 % 4,51 % 6,4 % 2,5 % 4,2 % 4,3 % 6,4 % 4,8 % 10,4 % 14,6 % 11,8 % 7,9 % 13,7 % 10,9 % 12,9 % 11,4 % 5,9 % 93,6 % 91,0 % 89,1 % 90,1 % 91,3 % 91,0 % 90,5 % 92,9 % Bornholm Guldborgsund Langeland Odsherred Vordingborg Kalundborg 35,3 % 33,8 % 36,2 % 35,6 % 34,4 % 3,2 % 4,5 % 3,0 % 4,6 % 28,6 % 28,4 % 31,9 % 6,2 % 4,7 % 4,0 % Kilder: Danmarks Statistik (KRHFU1, STRAFNA2, AUK01, U194, U1907, FODIE og FOLK1) og Undervisningsministeriets profilmodel. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at rammebetingelserne er dårligere i Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne. Note: Med undtagelse af uddannelse og overførselsindkomster, hvor det har været muligt at skaffe 2014-tal, er opgørelserne foretaget på baggrund af 2013-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SUmodtagere. Specialundervisning er opgjort eksklusive efterskoler, men inklusive special-, fri- og privatskoler. 13 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.3 Sammenligning af sociale profiler og sundhedsprofiler – fortsat Af profilerne nedenfor ses, at Bornholm ligger bedre i forhold til sammenligningskommunerne på en række parametre, heriblandt fysisk helbred, færre overvægtige og mindre alkoholforbrug. Bornholms Regionskommune har tidligere beskrevet, at der som følge af en gennemsnitlig dårligere sundhedsprofil er særlige problematikker, der slår igennem på deres kommunale social- og sundhedsudgifter. På baggrund heraf har vi identificeret en særlig sundhedsprofil, der består af en række sundhedsmæssige indikatorer, der er blevet sat op i forhold til sammenligningskommunerne. Til gengæld er de kommunale sundhedsudgifter per indbygger højere end gennemsnittet, men de ligger meget tæt på de øvrige kommuners niveau. Sundhedsprofilerne skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens selvangivne sundhedsprofil 2013. I den undersøgelse fremstår Bornholm dårligere end gennemsnittet på en række indikatorer. Når Bornholm sammenlignes med kommunerne indenfor samme kommunesocialgruppe, ligger Bornholm dog generelt på samme niveau og på nogle områder bedre. Kilde: Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013. Det skal nævnes, at indikatorerne, der viser andel indlagte/ambulante med sindslidelse, kan have forskellige forklaringsfaktorer. Blandt andet kan få behandlede betyde, at der er borgere, der ikke får den nødvendige behandling og derfor i stedet søger hjælp i kommunale tilbud. Fra Region Hovedstadens sundhedsprofil 2013 fremstår Bornholms borgere imidlertid med bedre mentalt helbred end gennemsnittet, hvilket umiddelbart afviser tesen om, at der sker en underbehandling af borgerne. Forskelle i sundhedsprofilerne kan således indikere, at der vil være øgede udgifter til socialområdet, for eksempel som følge af at en større del af befolkningen ikke har mulighed for at opretholde arbejde og sociale kompetencer. Den samlede sundhedsprofil for Bornholms Regionskommune viser således, at Bornholm har nogenlunde samme rammevilkår som og på nogle områder bedre rammevilkår end de sammenlignelige kommuner, og at der derfor ikke er indikationer på, at Bornholm skulle være stillet dårligere. Tabel 2.5 Sundhedsprofiler Gennemsnit for sammenligningskommuner Hele landet 4.733 5.245 4.746 13,9 % 13,3 % 14,1 % 10,1 % 18,4 % 17,1 % 18,0 % 18,4 % 14,1 % 17,3 % 14,4 % 15,0 % 15,4 % 15,2 % 14,6 % 77 46 10 149 124 81 152 16,5 % 12,3 % 18,0 % 12,1 % 10,8 % 11,0 % 12,8 % 10,2 % 0,309 % 0,551 % 0,542 % 0,331 % 0,362 % 0,478 % 0,453 % 0,365 % Bornholm Guldborgsund Langeland Odsherred 5.366 5.394 5.616 5.327 5.153 Dårligt fysisk helbred: Andel med dårligt fysisk helbred 11,8 % 13,4 % 15,9 % 14,1 % Svært overvægtige: Andel svært overvægtige 14,6 % 19,3 % 19,2 % 14,4 % 13,7 % 99 Sundhedsudgifter: Kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser per indbygger (kr.) Alkoholforbrug: Andel, der viser tegn på problematisk alkoholforbrug Stofmisbrug: Kommunale nettodriftsudgifter til behandling af stofmisbrugere per indbygger (kr.) Livsstilssygdomme: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede med livsstilssygdomme Sindslidelse: Andel indlagte og/eller ambulant behandlede over 19 år med psykiske lidelser Vordingborg Kalundborg Kilder: Danmarks Statistik (REGK11, REGK31, INDP01 og FOLK1) og Den Nationale Sundhedsprofil. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes tal indikerer mere fordelagtige rammebetingelser end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med grøn skrift, mens rød skrift indikerer, at rammebetingelserne er dårligere i Bornholms Regionskommune end i sammenligningskommunerne. Note: Opgørelserne er foretaget på baggrund af 2013-tal. Note: Opgørelsen over livsstilssygdomme er beregnet på baggrund af andel indlagte og/eller ambulant behandlede over 19 år med ernærings-/stofskiftesygdomme (herunder sukkersyge) og sygdomme i kredsløbsorganer. 14 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.4 Benchmarkanalyse: Kommunale nøgletal For at forklare Bornholms Regionskommunes relativt høje udgiftsniveau og for at identificere potentielle ydelser, hvor Bornholms Regionskommune fra et styringsmæssigt synspunkt med fordel kan sætte fokus, foretages der i det følgende afsnit en benchmarkanalyse. I tabel 2.6 illustreres det, i hvor høj grad de fem benchmarkkommuner minder om Bornholms Regionskommune med hensyn til centrale nøgletal. For at fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000, og beregnet udgiftsbehov er afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner. Benchmarkanalysen består af en systematisk sammenligning af Bornholms niveau for enhedsomkostninger og serviceadgang med data fra udvalgte benchmarkkommuner, og formålet med analysen er således at identificere de ydelser, hvor der synes at være størst potentiale for at reducere enhedsomkostningerne og/eller serviceadgangen. Tabellen viser, at Bornholms Regionskommune ikke adskiller sig betydeligt fra Kommune 1 og 2. Samtidig noteres det dog også, at Bornholm generelt har en højere andel borgere under offentlig forsørgelse end benchmarkkommunerne og har en lavere gennemsnitsindkomst og et lavere indbyggertal. Det noteres, at to af benchmarkkommunerne har et højere beregnet udgiftsbehov, og at Bornholm på denne parameter ikke placerer sig langt fra gennemsnittet. Deloittes tidligere analyser af det kommunale specialiserede voksenområde giver mulighed for at sammenligne Bornholms Regionskommunes udgifter og aktiviteter med et datagrundlag, der er både mere nuanceret og bedre valideret end data fra Danmarks Statistik. Data fra benchmarkkommunerne er indsamlet af Deloitte i forbindelse med andre analyser. Derfor fremstår data herfra i anonymiseret form. Der er altså ikke tale om de samme kommuner, som indgår i udgiftsanalysen ovenfor. Sammenligningen viser, at der er forskel på de enkelte kommuner, men samtidig ses ingen systematiske forskelle, der indikerer, at Bornholm bør have flere eller færre borgere tilknyttet det specialiserede voksenområde, eller at der vil være højere eller lavere enhedsomkostninger end benchmarkkommunerne i gennemsnit. Forskellene skal dog tages i betragtning, når der tolkes på resultaterne på de efterfølgende sider. Tabel 2.6 Benchmarkkommuners sammenlignelighed med Bornholms Regionskommune Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommuner Indbyggertal 39.880 65.000 45.000 45.000 40.000 50.000 50.000 Gennemsnitsindkomst 252.056 270.000 265.000 305.000 385.000 325.000 310.000 Beregnet udgiftsbehov 8.398 7.600 8.800 7.500 8.500 8.100 8.100 28,62 % 25 % 27 % 20 % 16 % 18 % 21 % Andel af 16-64-årige under offentlig forsørgelse Kilder: Statistikbanken (FOLK1, INDKP101 og AUK01) og KL’s benchmarking af kommunale udgifter på voksensocialområdet. Note: For at fastholde benchmarkkommunernes anonymitet er indbyggertal og gennemsnitsindkomst afrundet til nærmeste 5.000 og beregnet udgiftsbehov er afrundet til nærmeste 100 for disse kommuner. Note: Med undtagelse af gennemsnitsindkomst og beregnet udgiftsbehov, hvor det kun har været muligt at skaffe henholdsvis 2013- og 2012-tal, er opgørelserne foretaget på baggrund af 2014-tal. Overførselsindkomster er opgjort eksklusive SU-modtagere. Indkomst er beregnet som indkomst i alt, før skat. 15 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.4 Benchmarkanalyse: Udgiftsniveau i 2014 opdelt efter ydelse Inden enhedsomkostninger og serviceadgang analyseres, er det relevant at sammenligne Bornholms udgiftsfordeling med benchmarkkommunernes. En sammenligning af de samlede udgifter fordelt på de enkelte paragraffer giver mulighed for at identificere, om der er indsatser, der er uforholdsmæssig dyrere eller billigere end i andre kommuner. Dette vil være med til at udpege strukturelle muligheder og pege på udgiftsreducerende potentialer for Bornholms Regionskommune. I forhold til § 85-støtte i eget hjem ligger Bornholm relativt højt i forhold til de øvrige kommuner, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om indsatsen bruges anderledes end i de øvrige kommuner. På dagtilbudsområdet bruger Bornholm relativt flere udgifter til § 104 end de øvrige kommuner, men til gengæld færre udgifter til § 103 beskyttet beskæftigelse. Fordelingen er meget anderledes end i de øvrige kommuner, hvilket blandt andet hænger sammen med Bornholms brug af åbne aktivitetstilbud. Det er således et område, der bør analyseres yderligere med henblik på at belyse, om ressourcerne bruges optimalt. Tabellen nedenfor viser, at Bornholm har relativt flere udgifter til botilbud end gennemsnittet for benchmarkkommunerne. Bornholms højere udgifter er en kombination af forholdsvis høje udgifter på § 108 og lave udgifter på § 107, hvilket tyder på et andet miks i forhold til brugen af botilbuddene. Det er således et område, der skal fokuseres yderligere på i forhold til at finde forklaringer på, hvorfor udgifterne er højere. I det følgende sammenlignes Bornholms enhedsomkostninger og serviceniveau med benchmarkkommunernes for at identificere de ydelser, hvor der er størst potentiale for at reducere enhedsomkostningerne og/eller serviceadgangen og dermed udgifterne på området. Tabel 2.7 Udgifter opdelt efter ydelser i procent af samlede udgifter i 2014 § 85: Samlet (socialpædagogisk bistand i eget hjem og botilbudslignende tilbud) § 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem § 96: Borgerstyret personlig assistance § 97: Ledsageordning § 98: Kontaktperson for døvblinde § 100: Dækning af nødvendige merudgifter § 103: Beskyttet beskæftigelse § 104: Aktivitets- og samværstilbud § 107: Midlertidige botilbud § 108: Længerevarende botilbud § 109: Kvindekrisecentre § 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 19,7 % 3,4 % 0,8 % 0,2 % 0,1 % 2,2 % 14,0 % 16,5 % 42,3 % 0,3 % 0,5 % 38,2 % 0,5 % 0,1 % 0,1 % 0,6 % 1,9 % 14,9 % 21,2 % 21,0 % 0,9 % 0,7 % 26,0 % 2,1 % 0,7 % 0,0 % 9,0 % 7,2 % 11,5 % 40,0 % 0,4 % 3,1 % 9,5 % 1,9 % 0,4 % 0,5 % 10,3 % 7,0 % 24,3 % 44,9 % 1,1 % N/A 11,1 % 10,8 % 0,9 % 0,1 % 0,8 % 4,4 % 13,3 % 19,3 % 38,7 % 0,2 % 0,4 % 12,6 % 8,3 % 1,2 % 0,0 % 0,7 % 4,0 % 12,9 % 25,8 % 32,5 % 0,2 % 1,7 % Gennemsnit for benchmarkkommunerne 14,8 % 4,7 % 0,7 % 0,1 % 0,6 % 5,9 % 11,0 % 20,4 % 35,4 % 0,6 % 1,5 % Kilder: Bornholms Regionskommunes regnskabstal og data fra Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Note: Udgifter på § 109 og § 110 i kommune 3 er slået sammen. Note: Udgifter på § 97, § 98 og § 99 i kommune 3 er slået sammen. Note: Kommune 1 har opgivet udgifter på § 85 samlet, mens disse udgifter i andre kommuner i høj grad er angivet på § 108. Derfor formodes det, at paragraf § 85 (samlet) er overvurderet, mens § 108 er undervurderet. På grund af dette tæller udgifterne for § 108 i kommune 1 ikke med i gennemsnittet. Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 16 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.4 Benchmarkanalyse: Enhedsomkostninger En sammenligning af enhedsomkostninger til de enkelte ydelser på det specialiserede voksenområde kan bidrage til identifikationen af aktiviteter, hvor det kan være fordelagtigt at have et særligt fokus på styringen af omkostningerne. Tabellen nedenfor viser, at enhedsomkostningerne for Bornholm er lavere end gennemsnittet for benchmarkkommunerne på stort set alle indsatser. Den ene indsats med høje enhedsomkostninger er § 107, hvor kommunen har oplyst, at der til borgere med meget omfattende støttebehov p.t. købes en række meget dyre pladser eksternt, der derved trækker den samlede enhedsomkostning op. Udgifterne og aktiviteten hertil bør dog ses i sammenhæng med § 108-tilbuddene. Lave enhedsomkostninger kan således have to forklaringer. Enten at kommunen er god til at styre priserne, eller at der er relativt (for) mange modtagere, der har adgang til tilbud. Som tidligere angivet har Bornholms Regionskommune et samlet udgiftsniveau, der er relativt højt, hvorfor de generelle lave enhedsomkostninger indikerer, at der er områder, hvor serviceadgangen er høj i forhold til de øvrige kommuner. Dette undersøges i det efterfølgende. Tabel 2.8 Enhedsomkostninger (omkostninger i kr. per helårsperson på udvalgte ydelser) opdelt efter kommuner og ydelser § 85: Praktisk og personlig hjælp – Støtte i eget hjem (§§ 83-86 og § 102) § 96: Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 Gennemsnit for benchmarkkommuner Bornholm Kommune 1 78.951 145.523 88.529 N/A N/A 110.555 114.869 1.083.525 N/A 909.125 1.091.339 1.044.484 1.534.714 1.144.915 § 97: Ledsageordning for personer med nedsat funktionsevne (§§ 45 og 97) 21.817 39.245 28.220 N/A N/A N/A 33.733 § 98: Kontaktpersonordning for døvblinde (§ 98) 58.413 188.524 23.960 N/A N/A N/A 106.242 § 103: Beskyttet beskæftigelse 123.287 78.763 120.666 139.964 155.450 162.056 131.380 § 104: Aktivitets- og samværstilbud 153.522 252.359 135.511 169.547 111.439 293.442 192.460 § 107: Midlertidigt botilbud 731.933 797.060 617.740 453.100 439.605 662.892 594.079 § 108: Længerevarende botilbud for personer med nedsat funktionsevne 578.686 954.482 705.046 803.426 909.897 769.008 828.372 § 109: Kvindekrisecentre (§ 109) 344.941 N/A N/A 246.069 N/A 651.493 448.781 § 110: Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110) 230.831 211.404 N/A N/A N/A 279.828 245.616 Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Data fra Bornholms Regionskommune er fra 2014, mens data fra kommune 1 er fra 2013. Data fra kommune 2 er prisfremskrevet fra 2012 til 2014, mens data fra kommune 3 og 4 er prisfremskrevet fra 2011 til 2014. Prisfremskrivningen er foretaget ud fra KL’s pris- og lønindeks. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes enhedsomkostninger er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis enhedsomkostningerne er lavere end gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift. Note: For § 85-støtte kan det ikke lade sig gøre at opgøre helårspersoner, idet ydelsen gives med et stærkt varierende timetal på ugebasis, og fordi der ikke er en fælles maksimalramme for, hvor omfattende ydelsen kan være. Derfor er enhedsomkostninger i denne forbindelse omregnet per ydelsesmodtager. Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 17 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.4 Benchmarkanalyse: Serviceadgang Som forklaring på niveauet for enhedsomkostningerne analyseres borgernes serviceadgang til indsatserne på tværs af kommunerne, og denne sammenhæng bruges til at konkludere, hvilke indsatser der ud fra en benchmarktilgang vil være vigtige at fokusere på i den følgende analyse. For dagtilbudsområdet ses, at serviceadgangen til § 103 er meget lav i forhold til de øvrige kommuners, og set i sammenhæng med den lavere enhedsomkostning er det således et område, der fylder mindre end i de andre kommuner både økonomisk og aktivitetsmæssigt. Serviceadgangen er defineret som antal modtagere per tusind borgere over 18 år. For § 104 er der umiddelbart en lav serviceadgang, men dette skal ses i forhold til, at Bornholm driver i alt seks åbne aktivitets- og samværstilbud, der ikke indgår i benchmarkdata, da der ikke er valide aktivitetstal til rådighed. I forhold til de øvrige kommuner ser det derfor ud til, at Bornholm bruger de samlede ressourcer på dagtilbudsområdet væsentlig anderledes. Bornholms Regionskommune har i forhold til fire ud af elleve ydelser en højere serviceadgang end benchmarkkommunerne, og helt konkret skiller adgangen til § 108 sig ud ved at være meget høj og over dobbelt så høj som gennemsnittet af de øvrige kommuner. For § 85-området er serviceadgangen på niveau med de øvrige to kommuner, hvor der foreligger data, hvilket er interessant, i forhold til at enhedsomkostningen er markant lavere. Dette indikerer, at de borgere, der modtager § 85, gennemsnitlig modtager færre timer end i de andre kommuner. Ses serviceadgangen til § 108 i sammenhæng med de lavere enhedsomkostninger, der blev identificeret på forrige side, tyder meget på, at Bornholms Regionskommune i højere grad vælger at visitere til § 108botilbud, og at kommunen potentielt visiterer borgere ind med lavere støttebehov i forhold til praksis i andre kommuner. Visitationspraksis og anvendelse af tilbuddene vil derfor være et videre fokusområde i analysen. Tabel 2.9 Serviceadgang (antal borgere, der modtager en ydelse, per tusind borgere på 18 år eller derover) opdelt efter kommuner og ydelser, 2014 § 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem § 96: Borgerstyret personlig assistance § 97: Ledsageordning § 98: Kontaktperson for døvblinde § 100: Dækning af nødvendige merudgifter § 103: Beskyttet beskæftigelse § 104: Aktivitets- og samværstilbud § 107: Midlertidige botilbud § 108: Længerevarende botilbud § 109: Kvindekrisecentre § 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer Bornholm Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 Kommune 5 12,40 0,24 1,82 0,27 1,16 0,67 3,68 1,70 4,47 0,36 0,36 13,95 0,27 0,83 0,04 2,77 1,44 3,36 1,86 1,33 0,08 1,13 12,30 0,14 1,15 0,05 N/A 4,20 3,52 0,98 2,51 0,30 0,98 N/A N/A 1,22 N/A 1,34 N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A 0,62 2,97 0,07 3,98 1,76 6,78 2,84 2,42 0,31 0,45 N/A 0,24 1,98 N/A 2,06 1,08 1,76 1,81 1,70 0,30 0,65 Gennemsnit for benchmarkkommuner 13,12 0,32 1,63 0,05 2,53 2,12 3,85 1,87 1,99 0,25 0,80 Kilder: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata og Deloittes tidligere analyser af voksenområdet i andre kommuner. Note: Hvis Bornholms Regionskommunes serviceadgang er højere end gennemsnittet for sammenligningskommunerne, er dette markeret med rød skrift. Hvis serviceadgangen er lavere end gennemsnittet, er dette markeret med grøn skrift. Note: For § 104 indgår kun de visiterede tilbud, både i aktivitet og udgift. 18 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 2.5 Udgifts- og aktivitetsniveau: Konklusion og anbefalinger Bornholms Regionskommune har oplevet et stigende udgiftspres på det specialiserede voksenområde. Udgiftspresset er konsekvensen af et stigende aktivitetsniveau på botilbudsområdet og på § 85-bostøtte i eget hjem. For at holde udgifterne nede er der sket en reduktion via politisk besluttet besparelse på blandt andet dagtilbudsområdets §§ 103 og 104. Analysen har vist, at Bornholms Regionskommune på flere områder adskiller sig fra de øvrige kommuner: • § 85 – lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger. • § 103 – meget lav serviceadgang og lave enhedsomkostninger. • § 104 – høj serviceadgang (inklusive åbne aktivitetstilbud) og lave For at afdække årsagen til aktivitetspresset har vi sammenlignet Bornholms Regionskommunes social- og sundhedsprofiler med sammenlignelige kommuner og kan konstatere, at der ikke er objektive rammevilkår, der stiller Bornholm dårligere end de øvrige kommuner. enhedsomkostninger. • § 108 – meget høj serviceadgang, der er den primære årsag til det samlede udgiftspres. Den efterfølgende benchmarkanalyse indikerer, at Bornholms Regionskommune generelt har lavere enhedsomkostninger til deres indsatser i forhold til de øvrige kommuner, og at Bornholm samtidig har relativt lav serviceadgang. Der er et økonomisk potentiale forbundet med at reducere den høje serviceadgang til §§ 104 og 108, eller ved at enhedsprisen reduceres for § 108, men derudover er der få umiddelbare potentialer at realisere ved at sigte efter de andre kommuners aktivitets- og udgiftsniveau. Deloitte anbefaler, at Bornholms Regionskommune i det fremadrettede arbejde med udviklingen af området sætter fokus på netop disse fire områder. Anbefalingerne i de efterfølgende kapitler skal ses i sammenhæng hermed. 19 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 3. Tilbudsviften 20 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 3.1 Tilbudsviften Bornholms Regionskommunes tilbudsvifte er karakteriseret ved, at størstedelen af de benyttede tilbud drives af kommunen selv. Den overordnede pladsfordeling på hovedområderne fremgår nedenfor. Det skal i den forbindelse bemærkes, at alle botilbud er oprettet efter almenboliglovens § 105, og derfor gives der principielt § 85-støtte i tilbuddene jævnfør serviceloven. Bornholms Regionskommune råder over to § 103-beskæftigelsestilbud med hver otte pladser. Dette er et område, hvor Bornholm er i gang med at oprette flere tilbud, og hvor der er et tæt samarbejde med jobcentret i forhold til visitering og kapacitetsudnyttelse. For § 104-aktivitets- og samværstilbud er der i alt 119 pladser til visiterede borgere fordelt på fire tilbud, der er kendetegnet ved at være specialiseret i forhold til forskellige målgrupper. Tabel 3.1 Paragraf § 85-støtte i eget hjem § 96 § 97 § 98 § 103 § 104 § 104 (åbne tilbud) § 107 § 108 § 109 § 110 Antal egne pladser Heraf salg 345* 0 54 9 16 119 Cirka 340 15 143 0 0 0 0 0 0 0 7 0 0 9 0 0 Eksterne køb Antallet af pladser er dog i realiteten langt højere, i og med at der er seks øvrige tilbud, der tilbyder såvel traditionelle aktivitets- og samværstilbud som cafeer, mødefora, væresteder og mulighed for at få rådgivning og sparring. Disse tilbud er frit tilgængelige, og kommunen skønner, at der aktuelt er cirka 340 borgere, der benytter sig af disse tilbud. Pladstallet er dog skønnet og afspejler, at der i løbet af dagen foregår forskellige aktiviteter. Der kan således godt være gengangere i pladstallet på det enkelte tilbud og på tværs af tilbuddene. 22 8 4 0 22 39 0 36 19 1,3 2,2 Formålet med driften af disse åbne tilbud er at sikre, at flere borgere har mulighed for at finde et sted med ligesindede, og at borgerne kan få lettere rådgivning og hjælp uden at skulle have en sag i kommunen. Udover at det er et tilbud til borgerne, er det således også en måde at give et relativt billigt tilbud til en række borgere, hvor alternativet for eksempel kunne være § 85støtte i eget hjem. Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data for 2014 omregnet til helårspladser (jan-dec). * I 2014 var der i alt 408 unikke borgere, der modtog § 85-støtte i eget hjem, og omregnet til helårspersoner (jan-dec) er der i alt 367, hvoraf de 22 fik hjælp af ekstern leverandør. Bornholms Regionskommune giver støtte til cirka 700 borgere, hvoraf cirka 350 modtager støtte i eget hjem efter § 85, og langt størstedelen af denne støtte leveres af kommunens egne udfører. Der arbejdes her med traditionel bostøtte og som en aktuel tilføjelse også bostøtte i grupper. Kommunen råder over ét tilbud med i alt 15 pladser, der har karakter af et § 107-midlertidigt botilbud. Derudover købes 36 pladser hos eksterne udbydere, hvoraf der er en række meget komplekse borgere imellem. For § 108-længerevarende botilbud råder kommunen over 143 pladser fordelt på syv botilbud, der alle har specialiseret sig i forhold til de forskellige målgrupper, der er placeret i tilbuddene. Derudover købes 19 pladser hos eksterne udbydere. Herudover gives der støtte efter § 96 BPA, § 97 ledsageordning og § 98 kontaktpersoner for døvblinde. Ydelserne efter §§ 97 og 98 gives ofte i sammenhæng med § 85-støtte i eget hjem og/eller sammen med § 83 hjemmepleje. Bornholms Regionskommune har driftsoverenskomst med et privat kvindekrisecenter og et privat herberg og har i 2014 betalt for henholdsvis 11 og 12 forskellige borgere, svarende til 1,3 og 2.2 helårsborgere.. Hjemmeplejeydelserne efter § 83 styres af Center for Ældre. Denne analyse inkluderer ikke aktiviteter og omkostninger til hjemmepleje, men hjemmeplejens serviceniveau og visitationspraksis kan have indflydelse på de ydelser, der tildeles af Center for Psykiatri og Handicap. Specielt i forhold til § 85-støtte i eget hjem er der tale om en vis grad af overlappende ydelser. 21 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 3.1 Tilbudsviften: Dag- og botilbud Bornholms Regionskommunes dag- og botilbud er differentieret på målgrupper. Nedenfor fremgår det samlede overblik over de tilbud, som Bornholms Regionskommune selv driver, og i alt er der budgetteret med godt 103 mio. kr. til drift af dag- og botilbud i 2015. Budgettildelingen til tilbuddene er generelt betinget af den målgruppe, der var til stede, da det enkelte tilbud blev åbnet, og med en fast gennemsnitstakst. Bornholm har efterfølgende undersøgt, om det er relevant at nuancere taksten i forhold til borgernes behov, men fandt, at dette kun ville give marginale ændringer, hvorfor gennemsnitstaksten blev fastholdt. For at sikre tilgængelighed for borgerne er dagtilbuddene fordelt geografisk på øen. Som følge af differentieringen på målgrupper bruges der godt 2 mio. kr. årlig til transport til og fra dagtilbud. Det er et omkostningselement, som Bornholm har arbejdet med og er lykkedes med at sænke, men det vurderes, at det fortsat er en relativt stor udgiftspost. Det store udbud af åbne § 104-tilbud er specielt for Bornholms Regionskommune. Som det fremgår, bruges der cirka 6,6 mio. kr. på at drive de seks åbne tilbud, hvilket er relativt billigt, når man ser på, hvor stor en brugerskare der anslås at deltage. Der foreligger ikke opgørelser over, hvilke borgere der faktisk bruger tilbuddene, om der er borgere, der bruger flere af tilbuddene, og om det er den tilsigtede målgruppe, der bruger tilbuddene. Det betyder derfor også, at det reelt er svært at vurdere, om driften af disse tilbud er hensigtsmæssig og betyder mindre aktivitet og færre udgifter til kommunens øvrige tilbud. I og med at tilbuddene er åbne for alle, er de at betragte som kan-tilbud. Der er derfor ikke noget lovgivningsmæssigt, der afholder kommunen fra at lukke disse tilbud. Da det ikke registreres, hvem der konkret benytter sig af tilbuddene, er det svært at forudsige, hvad konsekvensen vil være, hvis et eller flere af disse tilbud blev lukket. Tabel 3.2 Paragraf Navn Visiteret/åbne (V/Å) Målgruppe 103 Skovhjælperprojekt Klippely V Udviklingshæmmede 103 Østergade 54 V A-diagnoser 104 Sandemandsgården V Psykisk funktionsnedsættelse 104 Strøby/Skovlyst (Klintebo) V Psykisk funktionsnedsættelse 104 Kommunikationscentret (Ressourcevejen) V Erhvervet hjerneskade 104 Klintebo – Kridthuset V Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade 104 Kulturhuset Å Udviklingshæmmede 104 Midtpunktet Å Psykisk funktionsnedsættelse 104 Blæksprutten Å Psykisk funktionsnedsættelse 104 Fontænehuset Å Psykisk funktionsnedsættelse 104 Værestedet Vestergade Å Psykisk funktionsnedsættelse 104 Røbø Å Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 107 Kommandanthøjen (§ 107) V Borgere med sindslidelse 108 Klintebo V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 108 Kridthuset V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 108 Stjernehuset V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 108 Gartnerparken V Betydelig psykisk funktionsnedsættelse 108 Stenbanen V Udviklingshæmmede, autisme og erhvervet hjerneskade 108 Bornholms Regionskommune Røbo V Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 108 NEXØHUSET V Betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse 108 Kommandanthøjen (§ 108) V Borgere med sindslidelse 108 Bofællesskabet Valmuen V Udviklingshæmmede Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2014. * Antal pladser på de åbne tilbud er skønnet på baggrund af en stikprøveoptælling. Derfor er der ikke 22 udregnet enhedspriser for tilbuddene. Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune Pladser 8 8 62 40 12 6 150* 63* 40* 47* 25* 17* 15 26 5 4 32 24 16 14 10 11 Heraf salg 4 2 4 2 1 1 1 Budget 2015 Enhedspris 729.226 91.153 400.000 50.000 5.770.817 93.078 5.917.137 147.928 1.903.197 158.600 2.500.415 416.736 906.214 Ej opgjort 1.794.804 Ej opgjort 1.005.128 Ej opgjort 951.203 Ej opgjort 707.335 Ej opgjort 1.281.880 Ej opgjort 6.396.046 426.403 16.507.283 634.896 3.405.450 681.090 7.117.500 1.779.375 7.614.009 237.938 10.660.077 444.170 8.270.647 516.915 10.465.965 747.569 4.264.031 426.403 6.217.571 565.234 © 2015 Deloitte 3.1 Tilbudsviften: Dag- og botilbud Der er således en gruppe af ældre borgere i botilbuddene, hvilket tilsiger, at tilbuddene i stigende grad skal håndtere mere praktisk og personlig pleje. Bornholms Regionskommune er kendetegnet ved at have relativt mange tilbud, der drives af kommunen selv. I forhold til botilbuddene er alle oprettet efter almenboliglovens § 105, hvorfor borgerne i princippet skal have egen lejekontrakt med boligselskabet. Det betyder, at det ikke er muligt for kommunen at flytte rundt med borgerne, efter de er visiteret ind i botilbuddene, og det stiller krav til, at botilbuddene har fokus på, at borgerne kan ændre støttebehov igennem årene. Tabel 3.3 viser aldersfordelingen i de enkelte botilbud. Aldersfordelingen i tilbuddene viser, at der på Klintebo og Røbo er en stor andel ældre borgere, og det betyder, at der i disse tilbud forventelig vil ske udskiftninger indenfor de kommende år. Desuden må det forventes, at en række af de ældre borgere allerede vil kunne overgå til mere plejecenterlignende ydelser, hvor personalegruppen som udgangspunkt er billigere rent lønmæssigt. Imidlertid har man i Bornholms Regionskommune valgt en fast budgetfordelingsmodel, og det er Deloittes anbefaling, at man fremover indarbejder borgernes funktionsniveau og støttebehov i en budgetmodel. Det vil sikre, at ændringer hos den enkelte beboer eller udskiftninger af borgere i tilbuddene vil afspejles i budgettet. Tabel 3.3 Botilbud Kommandanthøjen (§ 107) Kommandanthøjen (§ 108) Nexøhuset Klintebo Stjernehuset Kridthuset Valmuen Røbo Stenbanen Gartnerparken I alt Det nuværende valg af en fast budgetfordelingsmodel hænger sammen med, at der ikke har været stor udskiftning af borgere i botilbuddene. Det fremgår dog af den nuværende aldersfordeling i botilbuddene, der er angivet nedenfor, at der er 18 procent borgere over 60 år, hvoraf de 5 procent er over 70 år. Figur 3.1 Aldersfordeling i dag- og botilbud (aldersintervaller) 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mellem Mellem Mellem Mellem Under 30 30 og 40 40 og 50 50 og 60 60 og 70 Over 70 5 3 4 1 1 4 3 1 1 1 3 9 1 4 9 4 4 3 2 1 1 2 1 1 1 5 1 1 3 1 5 6 4 16 7 2 1 5 11 8 4 31 27 35 31 19 7 I alt 13 10 14 24 4 5 10 16 25 29 150 Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2015. Note: Valmuen er et privat tilbud med driftsoverenskomst. Bornholm bør derfor overveje at indføre en ny budgetfordelingsmodel, der kan tage højde for de kommende ændringer og udskiftninger i tilbuddene. Botilbud Samme overvejelser bør foretages for de visiterede dagtilbud, hvor det skal vurderes, om det fortsat er de rigtige tilbud, borgerne modtager, herunder om tilbuddene er tilstrækkeligt differentieret i forhold til den store aldersspredning, der jævnfør figuren til venstre også gælder for dagtilbuddene. Dagtilbud Under 30 Mellem Mellem Mellem Mellem Over 70 30 og 40 40 og 50 50 og 60 60 og 70 Der er i alt fire visiterede aktivitets- og samværstilbud, og enhedspriserne varierer fra 91.000 til 500.000 kr. per plads. Enhedspriserne afspejler målgruppedifferentieringen, men det bør overvejes, om de dyre pladser kan integreres med øvrige tilbud for på den vis at drive enhedsprisen ned. Kilde: Bornholms Regionskommunes egne data 2015 23 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 3.2 Tilbudsviften: Konklusion og anbefalinger Bornholms Regionskommunes samlede tilbudsvifte er kendetegnet ved, at kommunen generelt ikke køber mange ydelser eksternt, men i stedet bruger sine egne kommunale udførere. Med udgangspunkt i den gennemførte analyse anbefales det: • At der også fremadrettet er en klar specialisering af tilbuddene i forhold til målgrupper. • At der udvikles en budgetfordelingsmodel, der i højere grad tager højde for den enkelte borgers støttebehov. Dette skyldes især, at en del af borgergruppen er ældre og derfor efterspørger andre ydelser, og fordi der må forventes at ske en udskiftning af borgerne i løbet af de kommende år. • At der overvejes lettere botilbudsformer, herunder fleksible botilbud med mulighed for kontakt til en nattevagt og bo-/opgangsfællesskaber. • At det i forhold til bostøtten overvejes at udvikle nye tilbud, herunder online, Lync og/eller telefonstøtte til yngre borgere. • At der i forhold til dagtilbud arbejdes med løbende at definere formål med tilbuddene, og at budgettildelingen afspejler dette. • At der i forhold til de åbne dagtilbud implementeres en registrering, eventuelt via et medlemskab, så det er muligt at analysere, om tilbuddene har den ønskede effekt – og om der i fremtiden skal være færre eller flere af denne type tilbud. I det kommende afsnit analyseres borgerprofilerne i forhold til tilbudsviften, og konklusionerne derfra vil derfor supplere disse overordnede betragtninger om tilbuddene. 24 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4. Borgernes støttebehov og anvendelsen af tilbuddene 25 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.1 Sammenhæng mellem behov og støtte En forudsætning for velunderbyggede tilpasninger af kommunens serviceniveau, serviceadgang og tilbudsstrategi er et overblik over borgernes målgruppe og profil, herunder problemer, ressourcer og behov. I dette afsnit analyseres Bornholms Regionskommunes borgerprofil samt matchet mellem borgernes behov og de indsatser, de tildeles. Skala for samlet funktionsniveau 0 (A) – Intet problem 1 (B) – Let problem 2 (C) – Moderat problem 3 (D) – Svært problem 4 (E) – Fuldstændigt problem Til denne delanalyse er der foretaget en systematisk screening af alle kommunens borgere, der er tilknyttet myndighedsafdelingen, med henblik på at skabe overblik over Bornholms Regionskommunes borgerprofiler. I alt er der screenet 691 borgere. Konkret har rådgiverne angivet funktionsniveau, støttebehov og indsats for alle borgersager i deres egen sagsstamme. Støttebehovet angiver den støtte som borgeren har behov for, og der er ikke i alle tilfælde en direkte sammenhæng mellem funktionsniveau og støttebehov. Derfor er der også foretaget en vurdering af borgerens samlede støttebehov. Denne vurdering angives på en skala fra 1 til 6, hvor 1 indikerer meget let støtte, mens 6 indikerer massiv kompenserende støtte. Sagsscreeningen giver indblik i sagernes kompleksitet og borgernes behov og anvendes i det nedenstående til at give overblik over borgernes karakteristika på voksenhandicapområdet, og om der er sammenhæng mellem borgernes funktionsnedsættelse, støttebehov og indsatser. Skala til vurdering af støttebehov 1 – Meget let støtte 2 – Let støtte 3 – Moderat støtte 4 – Omfattende støtte 5 – Massiv støtte 6 – Massiv kompenserende støtte Udgangspunktet for screeningen er Voksenudredningsmetoden. Da metoden indebærer en systematisk vurdering af borgernes ressourcer og problemer og en funktionsvurdering af borgeren på 11 dimensioner, danner den et godt grundlag for at skabe overblik over borgerprofilen i Bornholms Regionskommune. I det følgende analyseres både funktionsvurderingen på udredningens dimensioner og vurderingen af det samlede funktionsniveau. Skalaerne for de to vurderinger er numerisk ens, men det samlede funktionsniveau betegnes med bogstaver, og vurderingerne på dimensionerne betegnes med tal, jf. nedenstående. Fra et styringsperspektiv er det ligeledes interessant at analysere borgernes profil med hensyn til målgrupper. Særligt i forhold til tilrettelæggelse af kommunens tilbudsvifte og tilpasningen af kapaciteten og kompetencerne på udførerområdet er det centralt at kende borgernes målgrupper. Med udgangspunkt i målgruppeskemaet fra Voksenudredningsmetoden har rådgiverne derfor ligeledes i screeningen angivet borgerens primære målgrupper. Skala for funktionsniveau på udredningens dimensioner 0 – Intet problem 1 – Let problem 2 – Moderat problem 3 – Svært problem 4 – Fuldstændigt problem Afsnittet starter således med en analyse af kommunens borgerprofiler, og herefter foretages en mere detaljeret analyse af borgerprofilerne i relation til kommunens tilbud samt mulighederne for optimering af tilbudsanvendelsen. 26 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.2 Funktionsniveau og støttebehov I det følgende sammenlignes kommunens borgerprofil på baggrund af screeningen med andre kommuners borgerprofiler. Denne sammenligning kan give en indikation af, om screeningmetoden er anvendt korrekt og dermed giver et validt billede af borgernes problemer og ressourcer. Bornholms Regionskommune placerer sig nogenlunde på niveau med både kommune A og B. Der er meget få borgere i kategori A og kun lidt flere i kategori E, mens tyngden særligt ligger omkring kategorierne C og D. Det tyder altså på, både at der er en ensartet vurdering af borgerne, og at der er en sammenlignelig borgerprofil sammenlignet med andre kommuner. Figur 4.1 viser en sammenligning af funktionsniveaufordelingen af borgerne i Bornholms Regionskommune med den tilsvarende fordeling i to anonyme kommuner (kommune A og kommune B), der begge anvender Voksenudredningsmetoden systematisk i sagsbehandlingen. Figur 4.1. Spredningen af borgere på voksenområdet i samlet funktionsvurdering 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% A B Kommune A (N=426) C Kommune B (N=571) D E Bornholms Regionskommune (N=691) Note: De viste VUM-data fra kommune A og B er indsamlet af Deloitte i anden sammenhæng, og kommunerne indgår derfor som anonyme. Der er tale om andre kommuner end dem i benchmarkanalysen. 27 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.2 Funktionsniveau og støttebehov Tabel 4.1. Gennemsnitlig funktionsnedsættelse opdelt efter vurdering af samlet funktionsnedsættelse (N=691) Borgernes funktionsvurderinger giver et samlet billede af, hvor omfattende behov kommunens borgere har, og hvilke typer problemstillinger der udgør de væsentligste udfordringer for borgerne. I tabellen vises den gennemsnitlige funktionsvurdering på de enkelte temaer fordelt på skalaen for samlet funktionsvurdering. Tabellen viser først og fremmest, at en stor del af borgerne vurderes at have moderate eller svære problemer. 578 borgere svarende til en andel på 84 procent ligger i kategori C eller D. Bornholms Regionskommune har som forventelig få borgere med lette eller ingen problemer (kategori A og B). Tilsammen udgør de omkring 12 procent af borgerne. Det kan dog være værd at vurdere, om nogle af borgerne med meget begrænsede problemer har udfordringer af en karakter, der betyder, at de enten kan klare sig helt uden støtte, eller kan serviceres gennem frivillige eller ikke-visiterede tilbud. Bornholms Regionskommune peger selv på, at sammenlignet med andre kommuner har kommunen færre frivillige tilbud og dårligere adgang til ambulant behandling. Der kan dog også være tale om borgere, der udelukkende får merudgifter efter §100. Borgere, der vurderes at have et let problem (kategori B), har især udfordringer i forhold til det psykiske funktionsniveau, mens de nærmest ingen udfordringer har med hensyn til mobilitet og egenomsorg. Borgere, der vurderes at have et svært problem (kategori D), har størst udfordringer med hensyn til psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem, men de har også større fysiske problemer sammenlignet med grupperne med et bedre samlet funktionsniveau. Borgere, der har et fuldstændigt problem (kategori E), skiller sig ud fra de andre grupper ved at have markant større problemer med hensyn til den fysiske funktionsnedsættelse end alle andre grupper. Ikke overraskende har borgerne i kategori E problemer på alle underdimensionerne. 28 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune Undertemaer A B C D E I alt Antal borgere 5 78 296 282 30 691 Andel borgere 1% 11 % 43 % 41 % 4% 100 % Fysisk funktionsnedsættelse 0,0 0,5 0,7 1,5 3,7 1,1 Psykisk funktionsnedsættelse 0,0 1,4 2,1 2,7 3,3 2,3 Socialt problem 0,0 0,5 1,3 2,0 3,2 1,6 Praktiske opgaver i hjemmet 0,2 0,8 1,7 2,7 3,9 2,1 Egenomsorg 0,0 0,3 1,0 2,0 3,8 1,5 Mobilitet 0,0 0,3 0,8 1,7 3,7 1,2 Kommunikation 0,0 0,6 1,4 2,3 3,5 1,7 Samfundsliv 0,0 1,6 2,2 3,0 3,9 2,5 Socialt liv 0,0 1,1 1,8 2,5 3,4 2,1 Sundhed 0,4 0,7 1,4 2,4 3,7 1,8 Støttebehov 1,0 1,9 3,0 4,4 6,0 3,5 © 2015 Deloitte 4.2 Funktionsniveau og støttebehov I det følgende undersøges sammenhængen mellem de behov, borgerne har, og den indsats, de modtager. Ydelsespaletten på det specialiserede voksenområde spænder over tilbud til borgere med vidt forskellige problemer og behov. Dertil kommer, at støtteomfang og omkostninger også varierer markant på tværs af ydelser. Derfor kan det give et værdifuldt indblik i kommunens anvendelse af tilbud og ydelser at se på borgernes karakteristika, når de grupperes efter de ydelser, de modtager. I afsnit 4.3 undersøges Bornholms Regionskommunes anvendelse af dagtilbud (§ 103, § 104 og STU) med hensyn til funktionsniveau, støttebehov og målgrupper for de borgere, der modtager ydelserne. I afsnit 4.4 undersøges sammensætningen af beboerne på kommunens botilbud (§ 107, § 108 og § 85 i botilbud). Tabel 4.2 viser borgernes samlede støttebehov fordelt på indsatser. Generelt bør det være sådan, at en borger med et forholdsvis stort støttebehov modtager en relativt mere indgribende indsats. Det fremgår da også af tabellen, at borgere i botilbud generelt har et større støttebehov end borgere, der er visiteret til § 85-støtte i eget hjem, og borgere, der er bevilget dagtilbud. Men tabellen viser også, at der indenfor de forskellige ydelsesgrupper og indenfor den samme paragraf er relativt stor spredning i borgernes støttebehov. En forholdsvis stor andel af kommunens borgere modtager § 85-støtte i eget hjem. Denne gruppe beskrives i afsnit 4.5, ligesom der ses på omfanget af den støtte, der leveres. Endelig afdækkes i afsnit 4.6 karakteristika hos de borgere, der modtager § 96 og § 97. Tabel 4.2. Gennemsnitligt støttebehov opdelt efter indsatser Indsatser Dagtilbud § 103 § 104 STU Botilbud § 107 § 108 § 85 i botilbud Støtte i eget hjem § 85-støtte i eget hjem Andre indsatser § 95 § 96 § 97 § 98 § 99 § 100 1 2 3 4 5 6 I alt Antal indsatser 0% 1% 0% 36 % 6% 0% 45 % 23 % 31 % 18 % 30 % 31 % 0% 26 % 25 % 0% 14 % 13 % 100 % 100 % 100 % 11 146 16 0% 0% 0% 0% 0% 0% 14 % 4% 13 % 53 % 28 % 34 % 28 % 36 % 30 % 6% 31 % 23 % 100 % 100 % 100 % 36 67 158 2% 23 % 41 % 27 % 6% 0% 100 % 409 0% 0% 0% 0% 0% 28 % 0% 0% 19 % 0% 0% 16 % 0% 0% 22 % 75 % 0% 20 % 0% 0% 31 % 25 % 100 % 20 % 0% 43 % 22 % 0% 0% 8% 100 % 57 % 6% 0% 0% 8% 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 3 7 64 8 1 25 Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015. 29 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.3 Anvendelse af dagtilbud: § 103, § 104 og STU De ydelser, de kan betegnes som det socialiserede voksenområdes dagtilbud, omfatter beskyttet beskæftigelse (§ 103), aktivitets- og samværstilbud (§ 104) og den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU. Tabellens resultater peger på tydelige forskellige i profilerne for de borgere, der modtager forskellige typer dagtilbud. Borgere i beskyttet beskæftigelse er kendetegnet ved ikke at have fysisk funktionsnedsættelse eller problemer i forhold til mobilitet. Dette kan være udtryk for, at de eksisterende tilbud om beskyttet beskæftigelse i Bornholms Regionskommune ikke er målrettet borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Der er dog kun få borgere i denne kategori, og ydelsen anvendes således begrænset. Mens Bornholms Regionskommune visiterer forholdsvis få til beskyttet beskæftigelse, er der en langt større gruppe, der modtager aktivitets- og samværstilbud. Af screeningmaterialet fremgår det, at der er 11 borgere, der er i beskyttet beskæftigelse, og 146 borgere, der er i aktivitets- og samværstilbud. STU er ikke forankret i Center for Psykiatri og Handicap, men varetages og bevilges af jobcentret. Der er dog overlap mellem målgruppen for STU og andre ydelser på voksensocialområdet, ligesom modtagere af STU ofte vil modtage andre af voksenområdets ydelser. Der er screenet 16 borgere, der er visiteret til STU. Til sammenligning er borgere i aktivitets- og samværstilbuddene og på STU kendetegnet ved at have væsentlige udfordringer med hensyn til det fysiske aspekt og mobilitet. Modtagerne af disse to ydelser har endvidere generelt et dårligere funktionsniveau, også med hensyn til psykisk funktionsnedsættelse og socialt problem og har altså samlet set flere udfordringer end borgere i beskyttet beskæftigelse. Tabellen nedenfor viser, hvilke typer udfordringer modtagerne af §103, §104 og STU typisk har. Bornholms Regionskommune har ikke haft tradition for at drive mange pladser til beskyttet beskæftigelse, men det er et af de områder, der arbejdes med at forbedre. Der er således sat tiltag i værk sammen med jobcentret, og nogle af aktiviteterne i samværstilbuddene har allerede karakter af beskæftigelsestilbud i form af cafedrift mv., hvor det er brugerne, der driver aktiviteterne. Tabel 4.3 Undertemaer § 103 § 104 Antal borgere 11 146 STU 16 Fysisk funktionsnedsættelse 0,2 1,8 1,7 Psykisk funktionsnedsættelse 2,1 2,7 2,8 Socialt problem 1,3 1,9 2,0 Praktiske opgaver i hjemmet 1,5 2,5 2,6 Egenomsorg 0,7 2,1 2,1 Mobilitet 0,2 1,6 1,6 Kommunikation 1,7 2,6 2,6 Samfundsliv 2,5 2,9 2,9 Socialt liv 1,5 2,3 2,6 Sundhed 1,5 2,4 2,4 Støttebehov 2,8 4,2 4,2 Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015. 30 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.3 Anvendelse af dagtilbud: § 103, § 104 og STU Figur 4.2 viser fordelingen på støttebehov, i forhold til hvilket dagtilbud borgeren modtager. For nogle målgrupper, fx borgere med A-diagnoser, vil det desuden være en fordel, at indsatserne kobles tæt, idet målgruppen ofte vil opleve bratte skift mellem tilbud som udfordrende. Dertil kommer, at det i mange tilfælde vil være ressourceeffektivt at tænke tilbuddene på tværs og eventuelt sammenlægge nogle tilbud. Figur 4.2 Dagtilbud og støttebehov Modtagerne af aktivitets- og samværstilbud er meget forskellige. Det kan skyldes, at modtagergruppen er meget stor, men det kan også skyldes, at der er stor forskel på, hvad tilbuddene indeholder. Det skal understreges, at der her udelukkende indgår data for de visiterede borgere og ikke for gruppen, der bruger de åbne aktivitetstilbud. 60% 40% § 103 20% § 104 STU 0% 1 2 3 4 5 6 Det er bemærkelsesværdigt, at en del af borgerne på STU har et relativt stort støttebehov (kategori 5 og 6). Fremadrettet kan det derfor med fordel overvejes, hvordan der ønskes sammenhæng i anvendelsen af beskyttet beskæftigelse og STU, således at de to tilbud i højere grad har mulighed for at spille sammen. Som det er lige nu, er der reelt set meget få, der efter et STU-forløb har mulighed for at overgå til et beskæftigelsestilbud, fordi de nuværende tilbud ikke umiddelbart ser ud til at kunne rumme målgruppen af de nuværende STU-modtagere. Ved i højere grad at tænke § 103 og STU-tilbud sammen vil borgerne komme tættere på arbejdsmarkedet, hvilket ikke vil ske, hvis de overgår fra STU til aktivitets- og samværstilbud. 31 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.4 Anvendelse af egne botilbud: § 107, § 108 og § 85-botilbud Som beskrevet tidligere råder Bornholm over syv § 108-tilbud og ét § 107tilbud, der hver især har specialiseret sig indenfor specifikke målgrupper. For at analysere, om det også er de korrekte borgerprofiler, der bor i tilbuddene, har vi sammenholdt profilerne med deres tilknytning til botilbuddene. Som diagrammet nedenfor viser, er der en klar sammenhæng i forhold til målgrupperne i de konkrete tilbud, og det ses, at langt de fleste borgere i botilbuddene har psykisk funktionsnedsættelse som primær årsag til at være i botilbud. Tabel 4.4 Botilbud Kommandanthøjen (§ 107) Kommandanthøjen (§ 108) Nexøhuset Klintebo Stjernehuset Kridthuset Valmuen Røbo Stenbanen Gartnerparken I alt Fordeling Figur 4.3 Målgrupper fordelt på botilbud 100% 80% 60% 40% 20% 0% Gennemsnitligt Enhedspris støttebehov 3 4 5 6 426.990 4,2 2 7 4 426.990 4,0 1 8 1 747.569 6,0 14 650.103 5,1 6 10 8 1.779.375 5,0 1 2 1 681.090 5,4 3 2 565.234 4,5 1 4 4 1 516.915 4,8 1 4 9 2 444.170 4,1 6 12 5 2 237.938 4,0 9 12 8 20 54 46 30 13 % 36 % 31 % 20 % I alt 13 10 14 24 4 5 10 16 25 29 150 100 % Kilde: Bornholms Regionskommunes screeningdata, marts 2015. Tabellen viser, at der er en relativt klar sammenhæng mellem støttebehov og enhedspris. Men det ses også, at der på de enkelte tilbud er relativt stor forskel på støttebehovet blandt borgerne, hvilket stiller store krav til fleksibilitet og vagtplanlægning. Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Sindslidelse Socialt problem Bornholms Regionskommune har kun botilbud oprettet efter almenboligloven. Der er derfor ikke mulighed for på kort sigt at ændre på beboersammensætningen i botilbuddene. På længere sigt (ved udskiftninger og ved eventuel etablering af nye pladser) bør der derfor være en klar opmærksomhed på, hvordan der sikres en optimal beboersammensætning i botilbuddene. Graden af specialisering og placeringen af målgrupper er meget tydelig, og det er en klar fordel både for borgerne og for kommunens drift, at borgerne får tilbud, der matcher deres målgruppe. Med de relativt mange egne tilbud, som kommunen råder over, er der mulighed for at oprette både tilbud med mere fleksible pladser og tilbud med relativt specialiserede pladser ikke kun i forhold til målgrupper, men også i forhold til støttebehovene. Det vil give mulighed for faglig specialisering, og det vil give nogle økonomiske potentialer i forhold til optimering af vagtplanlægningen ved at samle de meget støttekrævende borgere på særlige steder, som det er tilfældet med eksempelvis Nexøhuset. Med udgangspunkt i borgerprofilerne er der foretaget en kobling af borgernes støttebehov og anvendelsen af Bornholms egne botilbud. Tabel 4.4 viser botilbuddene, deres enhedspriser, det gennemsnitlige støttebehov for borgerne samt fordelingen af borgerne på skalaen for støttebehov (1-6). 32 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.5 Anvendelse af § 85-støtte i eget hjem I tabellen nedenfor ses fordelingen på støttebehov for borgerne på § 85støtte i eget hjem, og hvilken kategori støtte borgerne modtager jævnfør kvalitetsstandarderne på området. Nedenfor fremgår indplaceringen af borgerne i timekategorier samt vurderingen af støttebehovet i forhold til borgerprofilen. Tabel 4.6 Tabel 4.5 Støttebehov 1 2 3 4 5 Kategori 1: 0-3 timer om ugen 6 60 88 49 9 Kategori 2: 3,5-5 timer om ugen 11 26 21 1 Kategori 3: 5,5-8 timer om ugen 7 17 12 3 39 Kategori 4: 8,5-12 timer om ugen 2 5 8 3 18 2 3 5 138 93 Kategori 5: 12,5+ timer om ugen I alt Fordeling 6 2% 80 24 % 41 % 27 % 21 6% 6 I alt 212 1 11 2 340 1 2 3 4 5 Kategori 1: 0-3 timer om ugen 1 32 50 15 4 2 15 6 1 3 5 1 Kategori 2: 3,5-5 timer om ugen 60 1 Støttebehov Kategori 3: 5,5-8 timer om ugen 6 I alt 102 1 25 9 Kategori 4: 8,5-12 timer om ugen 0 Kategori 5: 12,5+ timer om ugen I alt Fordeling 1 % 100 % 2 1 1% 34 68 26 25 % 49 % 19 % 8 6% 2 1 138 1 % 100 % Note: I alt 152 borgere har modtaget samme antal timer per uge i de seneste tre år. 14 af disse indgår ikke screeningmaterialet, hvorfor der kun fremgår 138 borgere. Note: I alt 408 borgere har modtaget § 85 i 2014, men kun 340 af disse indgår i screeningmaterialet. Tabellen viser, at der også er stor spredning i støttebehovet for dem, der modtager få timer om ugen – det vil sige kategori 1 og 2. Men det ses også, at der er borgere med relativt stort støttebehov, der har modtaget samme timetal hen over årene, og at de i en række tilfælde har modtaget relativt få timer per uge. Dette kan skyldes, at der er borgere, hvor der ikke sker ændringer eller sættes spørgsmålstegn ved indsatsens effekt. Samtidig kan indsatsen for disse borgere have en forebyggende effekt, så de ikke ender med markant større behov. Fordelingen på tværs af støttebehovene er som forventet, men fordelingen på timekategorier er overraskende. Der er således mange borgere i kategori 1, hvoraf en del borgere har relativt stort støttebehov. Og generelt er der ingen tydelig sammenhæng mellem støttebehov og timekategori. På den baggrund er det interessant at analysere den gennemsnitlige varighed af indsatserne, idet bostøtte i praksis ofte gives i meget lange perioder. Hvis ydelsen gives i længere tid, uden at den ønskede udvikling finder sted, kan borgeren i stedet være i målgruppen for eksempelvis en frivillig indsats eller § 83-pleje. Viden om indsatsernes varighed er således et centralt styringsredskab. Der er nogle få borgere, der også modtager § 83-hjemmepleje, og dette kan være et fremtidigt fokusområde, hvor det overvejes, om nogle borgere kan tilgodeses bedre ved ydelser efter § 83. Ud af de i alt 340 borgere, der i 2014 modtog § 85-støtte i eget hjem, er der i alt 138, der har modtaget det samme timetal i årene 2012, 2013 og 2014. Det er relevant ved opfølgning at se nærmere på, om støtten til disse borgere er målrettet deres behov. 33 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.6 Anvendelse af § 96 og § 97 § 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA) Tabel 4.7 Tabellen viser, at de borgere, der modtager borgerstyret personlig assistance (§ 96), har størst problemer med hensyn til fysisk funktionsnedsættelse og stort set ikke har sociale problemer eller problemer med hensyn til psykisk funktionsnedsættelse. Da BPA-ordningen forudsætter, at borgerne selv kan fungere som arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne, er dette ikke et atypisk billede. Undertemaer § 96 § 97 Antal borgere 7 64 Fysisk funktionsnedsættelse 3,3 2,5 Psykisk funktionsnedsættelse 1,1 1,6 Socialt problem 0,9 1,1 I Bornholms Regionskommune modtager kun ganske få borgere BPAordningen, og screeningen indikerer, at modtagergruppen ligger indenfor, hvad der er en hensigtsmæssig målgruppe for BPA. Praktiske opgaver i hjemmet 3,7 2,6 Egenomsorg 3,4 2,3 Mobilitet 3,4 2,5 § 97: Ledsageordning Kommunikation 1,0 1,5 I ledsageordningen har borgerne primært problemer med fysisk funktionsnedsættelse, praktiske opgaver i hjemmet og mobilitet. Dette er ikke overraskende set i lyset af indholdet af § 97, der netop udelukkende er hjælp til at komme rundt – en menneskelig stok. Samfundsliv 3,4 2,6 Socialt liv 1,6 1,7 Sundhed 2,1 2,0 Støttebehov 5,6 3,8 Det gennemsnitlige støttebehov for denne målgruppe er 3,8, hvilket er relativt højt, når ydelsens karakter tages i betragtning. Det kan overvejes, om gruppen af borgere med et meget højt støttebehov ligger indenfor målgruppen af § 97. Bornholms Regionskommune oplyser, at kommunen er blevet mere opmærksom på ikke at visitere § 97 til borgere i botilbud, da ledsagelse bør være en del af indsatsen fra botilbuddet. Der er etableret en særskilt pulje med henblik på at yde støtte til borgere i botilbud, der er blevet frakendt ledsage-ordningen. 34 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 4.7 Støttebehov og anvendelsen af tilbud: Konklusion og anbefalinger • At betydningen af spredningen i støttebehovet for borgerne i de forskellige På baggrund af ovenstående analyser, anbefales det: botilbud overvejes, herunder at spredningen stiller støtter krav til fleksibilitet i planlægningen og indsatsen. • At der arbejdes med at etablere beskæftigelsestilbud særligt målrettet borgere med fysisk funktionsnedsættelse og til borgere med større støttebehov, end de nuværende tilbud kan rumme. En del af løsningen kan være at omdanne dele af de nuværende åbne aktivitets- og samværstilbud til beskæftigelsestilbud for på den vis at skabe en sammenhængende indsats og udnytte de nuværende tilbud og faciliteter. • At det i den fremtidige planlægning og visitering til botilbud overvejes, om borgere med et moderat støttebehov kan blive i eget hjem med § 85-støtte fremfor at blive tilbudt botilbud. • At udviklingen i målgrupperne og i borgernes støttebehov følges over tid • At etableringen af beskæftigelsestilbud foregår i et samarbejde mellem for på den vis at sikre løbende tilpasning af tilbud og indsatser. jobcentret og Center for Psykiatri og Handicap for at samtænke § 103beskæftigelsestilbud og STU. Det vil kunne skabe nogle sammenhængende forløb for borgerne og sikre, at der er et attraktivt og kendt tilbud til borgerne efter STU-forløbene. • At der i forlængelse heraf overvejes andre typer botilbud og bostøtte, jf. anbefalingerne i kapitel 3. • At anvendelsen af § 85-støtte i eget hjem målrettes de borgere, der har et reelt udviklings- eller fastholdelsespotentiale. Dette bør tænkes sammen med anvendelsen af § 83, samt at der arbejdes med mere operationelle handleplansmål, der vil hjælpe til at afklare, om borgeren har nytte af § 85-støtten. 35 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 5. Sagsbehandling 36 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 5.1 Metode og grundlag for sagsgennemgang Sagsbehandlingen er et afgørende element i udmøntningen af lovgivningen og kommunens politikker på det specialiserede voksenområde. Det er i sagsbehandlingen, den konkrete vurdering af behov og tildeling af hjælp finder sted, og det er dermed også her, kommunens serviceniveau udmøntes i praksis. Deloitte har gennemgået alle tilgængelige akter i sagerne for at opnå et samlet overblik over sagsbehandlingspraksis på det specialiserede voksenområde i Bornholms Regionskommune.1 Sagsgennemgangen har dels fokuseret på at afdække lovmedholdelighed, systematik og kvalitet i kommunens sagsbehandling i de centrale faser i sagsbehandlingsprocessen, jf. nedenfor, dels undersøgt, om kommunen har et solidt og hensigtsmæssigt grundlag for at tildele ydelser, fastsætte mål for indsatsen og følge op på resultaterne. Deloitte har foretaget en gennemgang af 35 sager fra voksenafdelingen med henblik på at vurdere, om sagerne sikrer et godt og ensartet grundlag for tildeling af ydelser og efterfølgende opfølgning. De 35 sager er udvalgt af Deloitte med henblik på at sikre en god spredning både i forhold til indsatstype (paragraf) og sagsbehandlere. De gennemgåede sager er fordelt på alle 14 rådgivere i myndigheden, hvor hver rådgiver er repræsenteret med 2-4 sager, og sagerne repræsenterer samtidig de primære paragraffer på området, nemlig § 85-støtte i eget hjem, § 85-støtte i botilbud, §104, §107 og §108. Fordelingen fremgår af tabel 5.1. 1. Sagsoplysning 2. Vurdering 3. Afgørelse 4. Handleplan 5. Opfølgning Kapitlet er struktureret, så sagsbehandlingen i Center for Psykiatri og Handicap analyseres kronologisk ud fra ovenstående faser. Først beskrives imidlertid de redskaber, der anvendes i sagsbehandlingen i Center for Psykiatri og Handicap. Tabel 5.1 Gennemgåede sager fordelt på paragraffer Indsats Antal § 85: Socialpædagogisk støtte – Dagstakst 6 § 85: Socialpædagogisk støtte – Timetakst 9 § 104: Aktivitets- og samværstilbud 8 § 107: Midlertidigt botilbud 4 § 108: Længerevarende botilbud 8 1 Deloitte har anmodet om at få udleveret følgende sagsakter: udredning, faglig vurdering, indstilling, handleplan, aktuel afgørelse og opfølgning, herunder dato og indhold, og har gennemgået det tilsendte. I alt 35 Kilde: Optællingen er baseret på Bornholms Regionskommunes egen liste over interne sager. 37 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 5.1 Metode og grundlag for sagsgennemgang Redskaber i sagsbehandlingen Der anvendes forskellige redskaber til udredning i myndighedens sager afhængigt af sagstype og rådgiver. Årsagen er, at det nuværende Center for Psykiatri og Handicap består af en sammenlægning af flere forskellige virksomheder, der har haft hver deres metode og redskab. Nogle rådgivere mener, at den metodefrihed, der eksisterer nu, er vigtig, og at alle redskaberne bør fastholdes, fordi de kan tilgodese forskellige målgrupper, udfordringer og behov. Andre savner en fælles metode til at beskrive borgeren til brug for visitation. I de socialpsykiatriske sager anvendes ICF systematisk til udredning. I andre sagstyper anvendes ICF indimellem, men udredningen kan her også være dokumenteret i et visitationsoplæg eller en handleplan eller være en kombination af flere redskaber. Handleplanerne findes også i flere forskellige skabeloner. De forskellige skabeloner giver imidlertid et noget uens billede af myndighedens udredningspraksis, og det kan ligeledes være vanskeligt at orientere sig i de oplysninger, der ligger i sagerne, fordi de kan være noteret mange forskellige steder. Sparring på tværs af rådgiverne og fælles kvalitetsstandarder vanskeliggøres ligeledes, fordi metoden og grundlaget i sagerne ikke er ensartet. Det er vedtaget, at ICF fremadrettet skal implementeres på alle områder – også på bostederne. Indenfor socialpsykiatrien er det aftalt, at der skal startes en ICF op i psykiatrien forstået på den måde, at psykiatrien udfylder lægeoplysninger og medicinforbrug, og hvorfor borgeren søger støtte fra kommunen, inden ICF’en videregives til myndigheden. Det er rådgivernes oplevelse, at det er svingende, i hvilket omfang de reelt modtager en ICF, som de meningsfuldt kan bygge videre på. Ingen af de eksisterende skabeloner forekommer i tilstrækkelig grad at understøtte en systematisk udredning og reelt at guide rådgiveren i vedkommendes udredningsarbejde. Der er for eksempel ikke separate felter til at angive oplysninger fra borgeren selv, oplysninger fra andre og oplysninger fra sagsbehandleren. På den måde kan det være vanskeligt at skelne, hvor de forskellige oplysninger kommer fra, og dermed, hvordan de bør indgå i vurderingen af den samlede sag. Rådgiverne oplever, at ICF har den fordel, at den fordrer en grundig udredning af borgeren, og ofte tydeliggør systematikken i ICF problemer eller ressourcer hos borgeren, som de ellers ikke ville have haft blik for. Omvendt kan ICF i nogle sager være et tungt redskab at anvende, og det kan være skudt over målet i forhold til borgenes problemer, ligesom redskabet vurderes at være mindre brugbart i forhold til nogle målgrupper. Denne forskelligartethed fremgår også i de 35 sager, som Deloitte har gennemgået, hvoraf de fleste er udredt ved hjælp af handleplansskabeloner og visitationsoplæg, men i flere tilfælde består af en kombination af flere redskaber. Visitationsoplægget vurderes omvendt at give et bedre helhedsbillede af borgeren og skaber mere sammenhæng, ligesom det er mere læsevenligt end ICF. 38 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 5.2 Sagsoplysning Sagsoplysningen er kernen i sagsbehandlingen. Her udredes og dokumenteres borgernes behov for hjælp, og udredningen udgør således fundamentet i visitationen og grundlaget for tildelingen af ydelserne. Det er en central forudsætning for en tilstrækkelig sagsoplysning, at der er indhentet oplysninger og perspektiver fra de relevante parter, herunder borgeren selv. I 29 procent af sagerne indgår oplysninger fra borgeren selv, og i yderligere 36 procent indgår de delvist. Det betyder, at borgeren ikke er tydeligt til stede i godt en tredjedel af udredningerne. I 3 af de 35 sager er der ikke en udredning i det materiale, der blev sendt til Deloitte. Dette kan dog skyldes, at udredninger foretaget før 2010 ikke i alle tilfælde er overført til EKJ i forbindelse med overgangen til nyt it-system og derfor ikke er umiddelbart tilgængelige for rådgiverne. Hvad angår oplysninger fra andre end borgeren og sagsbehandleren, indgår de helt eller delvist i udredningen i under halvdelen af sagerne. Andre parter kan for eksempel være pårørende, lægen eller udførerleddet, der kan bidrage til at belyse specifikke perspektiver af borgerens situation, der ellers ikke ville være kommet til udtryk. Der er foretaget yderligere fire udredninger i henholdsvis 2007, 2008, 2010 og 2011. De er ikke inkluderet i analysen, da de ikke nødvendigvis vil afspejle Center for Psykiatri og Handicaps nuværende udredningspraksis og borgerens aktuelle situation. Udredningerne af borgerne bør opdateres oftere, end det er tilfældet her – også selvom det er en borger, der har haft en sag hos myndigheden i mange år. Således undersøges kvaliteten af 28 udredninger i det følgende. Indgår oplysninger fra borger? (N=28) 29% Indgår oplysninger fra andre? (N=28) 36% 32% 11% Indgår oplysninger fra sagsbehandler? (N=28) 57% 86% 0% 20% Ja 39 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 36% 40% Delvist 4% 60% 80% 11% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.2 Sagsoplysning Godt halvdelen (54 procent) af sagerne er vurderet at være tilstrækkeligt og relevant oplyst. I de sager, hvor dette ikke er tilfældet, skyldes det ofte, enten at borgerens perspektiv ikke indgår, eller at udredningen på flere relevante temaer kun er yderst sparsomt belyst og for eksempel kun består af en enkelt sætning. De skabeloner, som Bornholms Regionskommune anvender til udredningen, indeholder ikke separate felter, hvor oplysninger fra de forskellige kilder kan indsættes. Dermed er det op til den enkelte rådgiver at skabe struktur i kilderne, hvilket ikke fordrer en systematisk og ensartet kildeangivelse. Til gengæld er der kun sket overoplysning i to sager, svarende til en andel på syv procent. I godt halvdelen af sagerne er både borgerens problemer og ressourcer afdækket, mens dette delvist er tilfældet i yderligere 32 procent af sagerne. I denne sammenhæng ses der på, om det er beskrevet, hvilke udfordringer borgeren har, men også hvilke dele af borgerens liv der fungerer, og hvor borgeren har ressourcer at trække på. Formålet er at udarbejde en balanceret udredning. Er sagen tilstrækkeligt og relevant oplyst? (N=28) I de tilfælde hvor borgerens problemer og ressourcer ikke vurderes at være tilstrækkeligt afdækket, er det ofte fordi, der er et ensidigt fokus på borgerens problemer, og hvad borgeren ikke er i stand til. 25% Er der sket en overoplysning af sagen? 7% (N=28) Derudover synes det at være en udfordring at sikre, at borgerens eget perspektiv og ønsker fremgår af udredningen. I 21 procent af de gennemgåede sager er dette perspektiv ikke repræsenteret i udredningen. 50% Fremgår borgerens perspektiv og ønsker af udredningen? (N=28) 21% Fremgår det, hvem der er kilde til de forskellige oplysninger? (N=28) 40 32% 29% 36% 0% Ja 46% 93% Omfatter udredningen både borgerens problemer og ressourcer? (N=28) For at kunne følge den røde tråd og argumenterne i udredningen er det nødvendigt, at det er angivet, hvem der er kilde til de forskellige oplysninger. Er det for eksempel borgeren selv, lægen, bostøtten, psykiateren eller sagsbehandleren, der fremkommer med oplysningerne? I 36 procent af sagerne fremgår det, hvem der er kilde til de forskellige oplysninger, mens dette delvist er tilfældet i yderligere 39 procent af sagerne. Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 29% Delvist 20% 50% 39% 40% 18% 60% 25% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.3 Vurdering Som opsamling på udredningen skal der indgå en faglig vurdering i sagen, der samler op på de væsentligste aspekter af borgerens situation, om borgeren vurderes at være berettiget til hjælp, og hvilke indsatser der kan være relevante. De faglige vurderinger er dog meget forskelligartede i både omfang og indhold. Knap en tredjedel af dem er gode og fremstår som en opsamling på udredningen, der kan læses selvstændigt og indeholder de nævnte elementer, jf. figuren nederst til højre. Dermed er opsamlingen på borgernes situation i den samlede faglige vurdering det skridt, der skaber koblingen fra udredning til tildeling af indsatser og grundlaget for vurderingen af, om borgerne er berettiget til – eller ikke er berettiget til – støtte. Andre faglige vurderinger består primært af en opremsning af, hvilke opgaver borgeren bevilges støtte til, og hvad udfører skal levere, og har således ikke karakter af opsamling og sammenfatning. Det handler simpelthen ofte ikke om borgeren, men fremstår som en indstilling til støtte, og der kommer derfor til at mangle en egentlig opsamling, der tager stilling i sagen og danner grundlaget for afgørelsen. Som det ses af figuren nedenfor, er der udformet en faglig vurdering i næsten 80 procent af de gennemgåede sager. I de sager, hvor der ikke indgår en faglig vurdering, er udredningen foretaget i handleplansskabelonen. I nogle tilfælde er der ganske enkelt ikke skrevet noget i feltet ”sagsbehandlers samlede vurdering af behov for støtte jf. Serviceloven”, mens feltet i andre udredninger er udfyldt med punkter, der egentlig ikke er en faglig vurdering, men nærmere har karakter af mål for den støtte, udfører skal levere til borgeren. I denne type faglige vurderinger er det samtidig ofte vanskeligt at se en klar argumentation for sammenhængen mellem borgerens situation og behov på den ene side og den anbefalede indsats på den anden side. Når dette ikke er tilfældet, udgør den faglige vurdering ikke et velegnet grundlag for at træffe en afgørelse i sagen eller for at opstille mål for indsatsen. Overskrifterne i skabelonerne understøtter imidlertid heller ikke, at den faglige vurdering har det indhold, der reelt forventes af en faglig vurdering. Mere præcise overskrifter og hjælpetekster vil kunne guide rådgiverne til et bedre resultat. Den faglige vurdering bør være en syntese af borgerens situation – det sted, hvor rådgiveren virkelig bringer sin faglighed i spil og samler alle informationer og perspektiver til en kort, samlet fremstilling af borgerens situation, støttebehov og indsats. Er den faglige vurdering selvbærende, så den kan læses og forstås uafhængigt af udredningen? (N=22) Er der en faglig vurdering? (N=28) 79% 0% 20% Ja 40% 21% 60% 80% 27% Indeholder den faglige vurdering en samlet vurdering af borgerens situation, støttebehov og type indsats? (N=22) 23% 68% 36% 41% 100% 0% Nej Ja 41 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 5% 20% Delvist 40% 60% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.4 Afgørelse En skriftlig afgørelse, der sendes til borgerne, er vigtig for at sikre borgernes retssikkerhed, herunder klageadgang. På det specialiserede voksenområde er der krav om skriftlige afgørelser, hvis borgerne ikke får fuldt medhold i ansøgningen. Det er dog god forvaltningsskik af meddele alle afgørelser skriftligt til borgerne. Dette imødekommer endvidere den udfordring, at det ofte er vanskeligt at vurdere, om der gives fuldt medhold i en sag, da borgerne ofte henvender sig med et problem snarere end en konkret ansøgning. I flertallet af sagerne er begrundelsen også god forstået på den måde, at den på letforståelig og borgerettet vis forklarer baggrunden for, at kommunen har taget den givne beslutning om borgerens sag. Der er dog en del af begrundelserne, der ikke er fuldt ud tilstrækkelige. Dette skyldes ofte, at begrundelsen er for generisk og ikke beskriver den konkrete problemstilling, men snarere er en standardformulering om, at borgeren vurderes at være eller ikke at være i målgruppen for at modtage den hjælp, der tildeles. I en enkelt afgørelse mangler der klagevejledning. Sagsgennemgangen har belyst omfanget af aktuelle afgørelser og deres kvalitet i forhold til indhold og begrundelser. I omkring halvdelen af sagerne foreligger der en aktuel afgørelse, der er sendt til borgeren, og i yderligere en række sager er der en afgørelse i sagen, men en afgørelse, der er flere år gammel. Er der en aktuel afgørelse (som er sendt til borger?) (N=35) 46% Indeholder den en begrundelse (N=16) 54% 56% 0% Ja 20% 44% 40% 60% 80% 100% Nej 42 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 5.5 Handleplan: Handleplaner og tilbud om handleplan Rådgiverne har jævnfør servicelovens bestemmelser (servicelovens § 141) pligt til at tilbyde borgerne en handleplan for indsatsen, når der ydes hjælp til (1) personer med betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller til (2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. For øvrige borgere skal kommunen skønne, om det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde en handleplan. Der er udarbejdet handleplaner i 31 sager, svarende til en andel på knap 90 procent. I de 3 sager, hvor der ikke er en handleplan, er det korrekt dokumenteret i sagerne, at borgeren ikke ønsker en handleplan. I en enkelt sag fremgår det af journalnotatet, at der er udarbejdet en handleplan, men handleplanen er ikke i det materiale, der er sendt til Deloitte, og indgår derfor ikke i analysen. Der foreligger altså en handleplan eller et tilbud om en handleplan i alle de gennemgåede sager. Der vurderes dermed at være en god og systematisk praksis for udarbejdelse af handleplaner i Bornholms Regionskommune. Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Hvis borgeren takker nej til en handleplan, eller hvis rådgiverne vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at tilbyde borgeren en handleplan, skal dette dokumenteres i sagen. Er der udarbejdet en handleplan for indsatsen? (N=34) 88% 12% Hvis der ikke foreligger handleplan: Er tilbud om handleplan dokumenteret? (N=3) 100% 0% 20% Ja 43 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 40% 60% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.5 Handleplan: Indsatsformål I handleplanen dokumenteres det overordnede formål med indsatserne og de konkrete mål for de enkelte indsatser, og hvordan disse forventes opnået. Både formål og mål skal være individuelle og operationelle, så handleplanen giver et grundlag for forventningsafstemning med borgeren og med udfører. Samtidig skal handleplanen udgøre et godt udgangspunkt for at foretage en systematisk opfølgning på indsatsens resultater. I de sager, hvor der foreligger en handleplan, er der formuleret et formål med indsatsen i godt halvdelen af sagerne. I de 17 sager, hvor der er formuleret et formål med indsatsen, er der udfordringer forbundet med at formulere formålet på en måde, der sikrer, at det er operationelt nok til at være anvendeligt. Kun i 2 sager vurderes det, at det formulerede formål er godt og operationelt, og i yderligere 6 sager (svarende til 35 procent) er det formulerede formål delvist operationelt og anvendeligt. Man arbejder således med begrebet SMARTe mål. Det betyder, at et mål skal være: I godt halvdelen af sagerne er formålet for generisk og retter sig ikke mod den konkrete borger og indsats. Indsatsformålet skal angive, hvordan de individuelle indsatser samlet set skal tilgodese borgeren, og dette er ikke tilfældet i disse sager. I de gennemgåede sager angives det ofte, at formålet med indsatsen er at fremme borgerens selvstændige tilværelse og udvikling af nye færdigheder eller at kompensere borgeren for vedkommendes funktionsnedsættelse. Da alle borgere på det specialiserede voksenområde i et eller andet omfang kompenseres for deres funktionsnedsættelse, udgør dette formål ikke et tilstrækkeligt udgangspunkt for en målrettet indsats, ligesom det ikke er et mål, borgeren kan se sig selv i og blive motiveret af. Dertil kommer, at et så generisk formål sjældent vil kunne opfyldes fuldt ud, og at indsatserne dermed på dette grundlag sjældent vil kunne afsluttes. Er der formuleret et formål med indsatsen? (N=31) 55% Er formålet godt og operationelt? (N=17) 12% 35% 0% 20% Ja 44 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 45% 53% 40% Delvist 60% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.5 Handleplan: Indsatsmål I sager, hvor der foreligger en handleplan og et indsatsmål, er der for hovedpartens vedkommende også formuleret konkrete indsatsmål. Det gælder for 81 procent af sagerne. Ligesom for indsatsmålet er der imidlertid potentiale for at arbejde med formuleringen af målene, så de i højere grad er SMARTe. En anden typisk udfordring i formuleringen af gode mål er at skelne mellem ydelsen og målet. En bestemt ydelse er sjældent et mål i sig selv, men derimod midlet til at opnå en bestemt udvikling eller tilstand hos borgeren. Den nederste figur viser, at denne udfordring også gør sig gældende i Bornholms Regionskommune. I 92 procent af sagerne er indsatsmålene helt eller delvist identiske med den tildelte ydelse. Kun i én sag vurderes målet for indsatsen at være operationelt. Dette er delvist tilfældet i yderligere fire sager (svarende til 16 procent). Der er generiske mål i 80 procent af de gennemgåede sager. Målene er for eksempel formuleret som, at ”borgeren skal have støtte til at opnå struktur i hverdagen”. Sådanne mål er relevante for stort set alle borgere og forholder sig således ikke konkret til borgerens situation og problemstilling. I mange tilfælde følger målene direkte de kvalitetsstandarder, der er opstillet i ydelsesbeskrivelserne i serviceniveauet for § 85-støtte. I disse sager gælder det typisk, at selve indsatsen til borgeren formuleres som målet med indsatsen. For eksempel er målet, at borgeren skal have støtte til at varetage egen økonomi. Et sådant mål er altså rettet mod det arbejde, udfører skal levere, og ikke mod den udvikling eller tilstand, som borgeren skal opnå som resultat af indsatsen. På den måde er mål, der er formuleret som selve indsatsen, snarere en bestilling end reelle handleplansmål. Ydelsesrettede mål vanskeliggør endvidere opfølgningen og støtter ikke rådgiveren i at vurdere, om en indsats skal fortsætte, ændres eller afsluttes. I enkelte sager har målene karakter af en ønskeliste snarere end egentlige udviklingsmål. For eksempel er målene, at borgeren kommer en tur til København, får nye møbler og skal på campingferie. Er der formuleret mål for de enkelte indsatser? (N=31) Er målene operationelle? (N=25) 81% 4% 16% 80% Er indsatsmålene koblet direkte til ydelsen? (N=25) 92% 0% 20% Ja 45 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 19% 40% Delvist 8% 60% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.6 Opfølgning Formålet med sagsopfølgning er at følge op på, om de opstillede mål er opnået, og om borgernes behov er ændret, og der derfor er behov for at justere indsatsen. Rådgiverne skal dermed følge op på mål, behov og indsats. I 2 sager er der fulgt tydeligt op på både mål, behov og indsats. I langt de fleste sager følges der op på borgerens behov og den indsats, der er bevilget, mens der kun i 10 procent af sagerne er fulgt op på de mål, der er opstillet i handleplanen. I 3 sager er det ikke dokumenteret, hvad der er fulgt op på, men det fremgår blot, at der er foretaget opfølgning. Kommunen er forpligtet til løbende at følge op på de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder formålet, men fastsætter selv opfølgningshyppigheden. Den manglende opfølgning på handleplansmålene kan hænge sammen med, at de opstillede mål i udpræget grad er generiske og koblet direkte til ydelsen, hvorved det er vanskeligt at følge op på, om borgeren reelt har opnået målene. Konkrete og operationelle mål giver et langt bedre grundlag for at vurdere, om den indsats, borgeren modtager, bør justeres eller afsluttes, mens generiske mål og manglende opfølgning nemt kan resultere i, at indsatser, der ikke er virksomme, fortsættes, fordi der ikke er fokus på effekter. Sagsgennemgangen viser, at der er fulgt op i 34 af de 35 sager. I 31 sager fremgår det tydeligt i sagen, at opfølgningen er foretaget indenfor det sidste år. I 2 sager fremgår det ikke, hvornår den sidste opfølgning er foretaget, og i en enkelt sag er der sidst fulgt op på sagen i 2013. Der er altså i Bornholms Regionskommune en systematisk praksis, der sikrer, at langt de fleste sager systematisk følges op indenfor et år – og i en del sager foretages opfølgningen også hyppigere afhængigt af indsatsen og borgerens behov. Er der fulgt op på målene? (N=31) 10% 10% Er der fulgt op på sagen? (N=35) 97% 3% Er der fulgt op på behovet? (N=30) Er der fulgt op inden for det seneste år? (N=33) 94% 77% 20% Ja 40% 13% 10% 6% Er der fulgt op på indsatsen? (N=30) 0% 81% 60% 80% 73% 0% Nej Ja 46 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune 13% 13% 100% 20% Delvist 40% 60% 80% 100% Nej © 2015 Deloitte 5.7 Sagsbehandlingen: Konklusion og anbefalinger • Undgår anvendelse af generiske formål og mål med indsatserne med Samlet set har Bornholms Regionskommune på en række områder en konsekvent og systematisk sagsbehandlingspraksis. De fleste sager indeholder en udredning og en opdateret handleplan, og der er generelt fulgt op i sagerne indenfor det seneste år. Grundlaget for en hensigtsmæssig tildelingspraksis er således til stede. henblik på at sikre målenes anvendelighed i forbindelse med opfølgning. Arbejdet med målformulering bør understøttes løbende, for eksempel gennem kompetenceudvikling i SMARTe mål. • Bevarer fokus på, at handleplanen er borgerens dokument, og at formål De mange forskellige redskaber til udredning, der anvendes i Center for Psykiatri og Handicap, understøtter imidlertid ikke en god systematik i sagsoplysningen og hjælper generelt ikke rådgiverne til at inddrage de relevante oplysninger og perspektiver i udredningen af borgeren. Hvad angår handleplanerne har sagsgennemgangen vist, at der er en tendens til at angive generiske formål og mål med indsatserne, hvilket vanskeliggør systematisk opfølgning på indsatserne og deres effekter. og mål derfor ikke skal kobles direkte til ydelsen, hvorved handleplanen i stedet får karakter af en bestilling til udfører. • Sikrer, at der ikke udelukkende følges op på borgerens behov og indsatsen, men også følges op på, om de opstillede mål er nået. Dette vil øge fokus på, om indsatserne har den tilsigtede effekt, og dermed kvalificere vurderingen af, om indsatsen skal justeres, afsluttes eller fastholdes. På basis af sagsgennemgangen anbefales det således, at Bornholms Regionskommune: • Løbende understøtter faglig videndeling mellem rådgivere og ledere for at sikre, at der etableres et fælles fagligt sprog og fælles praksis, især med hensyn til udredningens elementer og handleplansmål. En række tiltag kan bidrage til dette: • Indfører én fælles praksis for udredning og handleplan. Dette vil styrke indholdet og understøtte systematikken i sagsoplysningen og arbejdet med handleplanen. - Det bør overvejes, om praksis med at vurdere borgere i fællesskab og drøfte hinandens udredninger skal systematiseres yderligere for at understøtte udvikling og videndeling i rådgivergruppen. • Sikrer, at borgerens eget perspektiv kommer selvstændigt og tydeligt til udtryk i udredningerne. • Sikrer en balance mellem de anvendte kilder, herunder at oplysninger fra - Der bør i højere grad foretages systematisk ledelsestilsyn i sagerne efter en fast proces og sikres, at ledelsestilsynets resultater omsættes til faglig udvikling i rådgivergruppen. Tilsynet kan for eksempel tage udgangspunkt i kvalitetssikringsskabelonen, der er udviklet i forbindelse med Voksenudredningsmetoden. andre end borgeren selv og sagsbehandleren inddrages i udredningen. • Styrker udredningen ved at sikre, at den altid afsluttes med en selvbærende faglig vurdering, der indeholder en syntese af borgerens situation. Den faglige vurdering skal opsummere de centrale problemstillinger i sagen som grundlag for vurderingen af, om borgeren er berettiget til hjælp, samt angive relevante indsatser. • Målretter begrundelserne i afgørelserne, så de bliver mere konkrete og individuelle i forhold til den enkelte borgers situation. 47 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6. Organisering og styring 48 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6.1 Organiseringen af det specialiserede voksenområde Myndighedens evne til at varetage sin centrale placering som portvagt i den kommunale styringskæde er afgørende. Der foretages derfor en analyse af myndighedens organisering og styringsgrundlag for at identificere opmærksomhedspunkter og forbedringspotentiale i relation til den fremadrettede organisering og styring i myndigheden. Rådgiverne oplever, at det er en fordel, at de fleste dækker en forholdsvis bred vifte af områder, fordi det giver bedre mulighed for at sparre på tværs. Derudover øger det i samtalen med borgeren opmærksomheden på, at borgeren kan have andre udfordringer end dem, de umiddelbart har henvendt sig om, og det reducerer den sårbarhed, der er forbundet med at have viden samlet på få hænder. Omvendt kan den brede målgruppe give udfordringer for de enkelte rådgivere, fordi de skal forholde sig til mange forskellige samarbejdspartnere og i den forbindelse arbejdsgange. Det specialiserede voksenområde er en del af Center for Psykiatri og Handicap, der foruden myndighedsfunktionen på det specialiserede voksenområde også består af kommunens bo- og dagtilbud og socialpsykiatrien. Indenfor nogle områder, fx hjerneskadeområdet, er en af rådgiverne faglig specialist eller tovholder, men det gælder ikke alle målgrupperne. Den nuværende rådgivergruppe er sammensat af medarbejdere, der kommer fra forskellige virksomheder i den tidligere organisering. Myndigheden har cirka 800 borgersager, hvilket betyder, at rådgiverne i gennemsnit har en sagsstamme på knap 60 sager. Dette skal ses i lyset af, at mange ikke er fuldtidsansat. Rådgivernes specialiseringer Myndigheden på det specialiserede voksenområde har tidligere været organiseret i henholdsvis et handicap- og et psykiatriteam. Nu er rådgiverne specialiseret i målgruppeområder som for eksempel borgere med fysiske handicap, udviklingshæmning, hjerneskade, socialpsykiatri, ADHD og autisme. Rådgiverne har hver 1-2 specialiseringer – de fleste har 3-5 specialer. Fordeling af sager Når der kommer nye sager ind i myndigheden, er det myndighedschefen, der modtager dem. Sagerne bliver herefter sat på en venteliste, som myndighedschefen og centerchefen administrerer. Sagerne fordeles fra ventelisten på den måde, at sagsbehandlerne individuelt henvender sig til myndighedschefen, når de mener at have tid til at tage flere sager ind i deres sagsstamme. De vælger så en sag fra ventelisten, der passer med deres målgruppeområder og deres øvrige sagsstamme. Hvis der er hastende sager, skriver myndighedschefen ud til rådgiverne og spørger hvem, der kan tage sagen med henblik på at sikre en hurtig fordeling. Rådgiverne oplever ikke, at dette fordelingsprincip giver udfordringer. Ulempen ved dette frivillighedsprincip kan være, at det lægger ansvaret for egen arbejdsbelastning over på de enkelte rådgivere. Tabel 6.1 Målgruppeområder Antal rådgivere med denne specialisering Borgere med fysiske handicap 8 Udviklingshæmning 8 ADHD og autisme 11 Erhvervet hjerneskade 6 Socialpsykiatri 8 49 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6.1 Organiseringen af det specialiserede voksenområde Visitationsudvalg og drøfteteam Alle tildelinger besluttes som udgangspunkt af visitationsudvalget, der består af myndighedschefen i Center for Psykiatri og Handicap og tre rådgivere. Deltagelsen går på tur mellem rådgiverne. Der er udarbejdet en beskrivelse af proceduren for visitationen, hvor det er beskrevet, hvad sagsbehandleren skal have udarbejdet inden visitationen, og hvordan processen forløber. Fordelen ved en forholdsvis begrænset decentral bevillingskompetence er, at ensartetheden i tildelingen i højere grad sikres gennem visitationsudvalget. Ulempen kan være, at visitationsprocessen kan blive ufleksibel, fordi tildelinger må afvente behandling på visitationsmøderne. Visitationsudvalget suppleres med tre drøfteteam, der har til formål at sikre faglig sparring. Disse to fora er opstået som følge af reorganiseringen af visitationsudvalget. Rådgiverne har kompetence til at tildele § 85-støtte for en periode på tre måneder i et såkaldt straksforløb. Ligeledes har de for § 85 kompetence til at sætte støtten op til næste kategori, jf. kvalitetsstandarden. Skal støtten øges yderligere, forelægges sagen visitationsudvalget. Sagsbehandleren har desuden kompetence til at nedsætte eller afslutte § 85-støtte. For § 96 (BPAordningen) har sagsbehandleren kompetence til at op- og nedjustere støtten, hvor dette ikke har indgribende indflydelse på ordningens karakter. Det er rådgiverne selv, der bevilger § 97 (ledsageordning), § 99 (støttekontaktperson) efter aftale med myndighedschef og § 100 (merudgifter), der dog for nye bevillinger skal forelægges visitationsudvalget til drøftelse. Der er mødepligt for rådgiverne i forhold til at deltage i deres respektive drøfteteam. Her tager rådgiverne af egen drift sager op, som de mener at have behov for at drøfte eller er i tvivl om. De læser ikke hinandens sager inden, men fremlægger sagerne på mødet. Det er oplevelsen blandt rådgiverne, at de tre team fungerer meget forskelligt. Nogle oplever, at det faglige udbytte ikke er tilstrækkelig stort, fordi de ikke altid har sager at drøfte. De mødes dog alligevel. 50 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6.2 Styring og styringsredskaber Tabel 6.2 Myndighedens kapacitet til at sikre en præcis realisering af de politisk fastlagte prioriteringer afhænger i høj grad af de styringsmekanismer, der anvendes på området, herunder hvilke redskaber, informationer og materialer der er til rådighed for ledelse og medarbejdere. Nedenfor afdækkes styringsgrundlag og styringsredskaber i myndigheden med hensyn til serviceniveau, administrationsgrundlag, it-understøttelse og ledelsesinformation. Serviceniveau I Bornholms Regionskommune er der udarbejdet servicestandarder for § 85støtte i eget hjem og for § 96 (BPA). Kategori Tildelte timer Kategori 1 0-3 timer/uge Kategori 2 3,5-5 timer/uge Kategori 3 5,5-8 timer/uge Kategori 4 8,5-12 timer/uge Kategori 5 12,5+ timer/uge Den tildelte kategori kommunikeres ikke til borgeren, men er en intern fordelingsnøgle. Borgeren får at vide, hvad der er bevilget støtte til. Kvalitetsstandarden for § 85 beskrives med udgangspunkt i blandt andet principper for visitationspraksis, leverandører, indhold i støtten, vurdering og visitation samt ydelsesbeskrivelser. Rådgiverne oplever, at kvalitetsstandarden for § 85-støtte fungerer godt, og kunne ønske sig, at der blev udarbejdet kvalitetsstandarder for andre paragraffer også. Der er beskrevet 11 ydelsesområder, som borgeren kan modtage støtte til. Det er for eksempel støtte til at strukturere hverdagen og varetage egen økonomi, kontakt til myndigheder mv., hvor formålet med ydelsen, hvilke aktiviteter der indgår i ydelsen, og omfang er beskrevet. Procedurebeskrivelser Center for Psykiatri og Handicap arbejder ikke efter et decideret administrationsgrundlag, men der er udarbejdet en række procedurebeskrivelser, der fastlægger arbejdsgangene på flere områder. Det drejer sig om: Bostøtten bevilges som kategorier, der er udtryk for et timeinterval. Kategorierne vurderes på baggrund af udredningen. Kategorierne fremgår af tabellen. Timerne er udtryk for den reelle tid, der leveres til borgeren. • • • • Procedure for tildeling af ekstra ressourcer i bo- og dagtilbud. Arbejdsgange vedrørende samtykkeerklæringer. Procedure ved straksvisitation. Procedure for visitation til bostøtte efter § 85. • Retningslinjer for prævisitation, der handler om at drøfte konkrete sager, hvor sagsbehandleren ønsker en afklaring af muligheder, men hvor der ikke er tale om en egentlig visitation. 51 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6.2 Styring og styringsredskaber Ledelsestilsyn og kvalitetssikring af sager Ledelsen i myndigheden gennemfører i dag ikke systematiske ledelsestilsyn, og der er således ikke etableret et egentligt koncept for ledelsestilsyn, der sikrer systematisk opfølgning på lovgivningsmæssige og kommunale krav samt kvaliteten i sagsbehandlingen. It-understøttelse I sommeren 2014 indførte myndigheden i Center for Psykiatri og Handicap sagsbehandlings- og journaliseringssystemet Elektronisk Klient Journal (EKJ). Der har været flere startvanskeligheder i forbindelse med overgangen til EKJ, blandt andet at få integreret myndighedens skabeloner til udredning i systemet. Rådgiverne efterspørger, at der i højere grad er kvalitetssikring af deres sager. De savner generelt mulighed for faglig sparring om egne sager, og ligeledes at deres praksis løbende udfordres af eksempelvis en jurist med særligt kendskab til området og de relevante paragraffer. Det opleves som en fordel, at udfører også er overgået til at anvende EKJ. Men gevinsten kan dog ikke høstes endnu, da samarbejdet og deling af oplysninger gennem systemet endnu ikke er fuldt implementeret. Ledelsesinformation Aktuelt eksisterer der ikke et fast og systematisk koncept for, hvilke informationer der skal rapporteres på hvilke niveauer og med hvilken frekvens med henblik på at både styre og udvikle området. Bornholms Regionskommune har iværksat et projekt (Styringscirklen) med netop dette formål, der forventes implementeret i løbet af 2015. Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse, hvor jobcentret er organiseret, anvender et andet it-system, hvorfor der ikke er direkte mulighed for at udveksle oplysninger. Sagsakter fra før 2010 er ikke overført til EKJ, men findes i et papirarkiv, der ikke er umiddelbart tilgængeligt for rådgiverne i hverdagen. Rådgiverne har selv overblik over deres egen sagsstamme i EKJ, og der findes ikke en samlet oversigt over myndighedens sager, antal modtagere af de enkelte indsatser, kadence for opfølgning mv., der er forankret hos eksempelvis myndighedschefen. 52 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 6.3 Organisering og styring: Konklusioner og anbefalinger • At der etableres et oveblik både for den enkelte rådgiver og for Ud fra ovenstående analyser anbefales det: myndigheden som helhed over sagerne på cpr-niveau som grundlag for tættere økonomisk og faglig styring. Oversigten bør være en del af rådgivernes og myndighedschefens daglige arbejde. • At det overvejes, om den nuværende fordeling af specialer blandt rådgiverne er hensigtsmæssig i forhold til de skift i målgrupper, der må forventes i løbet af de kommende år. • At der udvikles et målrettet koncept for ledelsesinformation til de enkelte • At der udpeges flere faglige tovholdere, der kan holde sig opdateret om niveauer (politikere, direktion, fagledelse og medarbejdere), der formidler de fælles prioriteter i arbejdet og giver alle niveauer mulighed for at styre og følge op i forhold til konkrete målsætninger. Der kan med fordel etableres flere typer ledelsesinformation, hvor der er fokus på henholdsvis den faglige indsats, resultater, økonomi og administration. nyeste viden og tiltag i forhold til de forskellige målgrupper. • At det overvejes at ændre det nuværende princip for fordeling af sager med henblik på at afskaffe ventelisten og flytte ansvaret fra den enkelte rådgiver til ledelsen i forhold til at fordele arbejdsmængden. • At der skabes mere kontinuitet i visitationsudvalgets arbejde, for - Information om den faglige indsats og resultaterne kan indeholde information om antal modtagere per paragraf/tilbud/ydelse, antal nye modtagere, opholdslængde i boliger og antal borgere på venteliste. eksempel ved at rådgiverne sidder i visitationsudvalget for en fast periode, fx ét kvartal ad gangen, hvorefter der roteres. • At der udvikles samlede visitationskriterier for indsatserne med henblik - Information om økonomi kan indeholde information om ressourceforbrug per paragraf/tilbud/ydelser, prognose for ressourceforbrug i alt/per paragraf/per tilbud, ressourceforbrug og prognose for særlig dyre enkeltsager og ressourceforbrug for egne og eksterne tilbud. på at sikre ensartet anvendelse. Disse kriterier kan med fordel tage udgangspunkt i Visitationskompasset. • At det overvejes, om udfører bør have en plads i visitationsudvalget med - Information om administration kan indeholde antallet af nye sager, der overdrages fra børneområdet, antallet af borgere, der har sager i både Center for Psykiatri og Handicap og Center for Erhverv, Uddannelse og Job, antal lukkede sager, antal sager per sagsbehandler, antal klager, antal gennemførte tilsyn og antal gennemførte ledelsestilsyn. henblik på at sikre optimal anvendelse af kapaciteten. Alternativt kan kapacitetsdrøftelserne ske på samarbejdsmøderne, hvor anvendelse af tilbud bør indgå som et fast punkt. • At drøfteteam revitaliseres og bliver et regulært forum for drøftelse af faglige problemstillinger blandt rådgivere og ledere, for eksempel ved at der ved hvert møde sættes fokus på et udvalgt tema (mål, borgerperspektiv osv.). På møderne drøftes tilfældigt udvalgte sager. Drøftelserne kan med fordel tage udgangspunkt i skabelonen til kvalitetssikring af sager fra Voksenudredningsmetoden og generelle udviklingspunkter fra ledelsestilsyn. - Information om kapacitetsudnyttelsen i udførerenheden. Her tænkes specifikt på § 85, hvor der med fordel kan indføres et kapacitetsværktøj, der sikrer, at ledig kapacitet spottes med henblik på en optimering heraf. • At der gennemføres systematiske ledelsestilsyn i sagerne, og at tilsynet • At det i lyset af udviklingen i borgergrupperne genovervejes at benyttes til læring blandt rådgiverne ved at være udgangspunkt for faglig sparring på enkeltsager og generelle udviklingspunkter for rådgivergruppen. differentiere takster for botilbud med henblik på at styre udgiftsudviklingen tættere. 53 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7. Samarbejde og snitflader 54 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.1 Overgangen fra barn til voksen Overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet er en udfordring i mange kommuner. Når de unge fylder 18 år, møder de ofte sårbare unge et ændret lovgrundlag og serviceniveau, nye ydelser og skift i rådgiver, ligesom der skal tages stilling til forsørgelsesgrundlag. Alt i alt betyder det, at overgangen for både de unge og deres pårørende ofte opleves som dramatisk. For de børn, hvor det meget tidligt står klart, at de skal overgå til voksenområdet, fx multihandicappede børn, skal børneområdet give besked allerede ved barnets 14. år. Det er en del af samarbejdsaftalen mellem børne- og voksenområdet, at der skal afholdes arbejdsgruppemøder, hvor begge forvaltninger deltager. Formålet er at drøfte den unges situation, nuværende og fremtidige indsatser, og hvordan overgangen skal foregå. En stor del af tilgangen af borgere til det specialiserede voksenområde kommer fra Center for Børn og Familie. Derfor er samarbejdet mellem Center for Børn og Familiee og Center for Psykiatri og Handicap en væsentlig snitflade. Rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap skal stå til rådighed med råd og vejledning fra den unge fylder 16 år. Internt i kommunen betyder overgangen, at der typisk skal foretages en revurdering af grundlaget for indsatsen, ligesom der skal foretages en tilpasning til et nyt serviceniveau. For at undgå, at der bliver udfordringer i forhold til både de interne arbejdsgange og i kommunikationen med borgerne, er en tidlig og tæt forventningsafstemning afgørende for en succesfuld overgang og snitflade – både for den unge og for kommunen. Dette er også beskrevet i lovgrundlaget i forbindelse med Barnets Reform. På trods af samarbejdsstrukturerne oplever rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap ikke altid, at de involveres tilstrækkelig tidligt i overgangsforløbet. Mens de for nogle unge er involveret allerede fra det 15. år, bliver de i andre tilfælde først en del af forløbet, et par måneder før den unge bliver 18 år. Det opleves som frustrerende, fordi det for eksempel kan forsinke processen med at søge førtidspension til den unge. Rådgiverne oplever dog, at samarbejdet med den enkelte sagsbehandler i Center for Børn og Familie forløber smidigt. Et optimalt samarbejde mellem børneområdet og voksenområdet kræver, at begge parter har overblik over egen praksis og egne borgere, så der kan iværksættes tidlig inddragelse og et løbende samarbejde med voksenområdet om den unge. Det opleves som en udfordring i Center for Børn og Familie, at det ikke afklares, så snart det er besluttet, at en sag skal overgå til voksenområdet, hvilken rådgiver fra voksenområdet der skal behandle sagen, og derfor hvem der skal varetage kontakten. Samarbejdsprocedurer og overlevering Som en del af analysen har Deloitte gennemgået de 10 seneste sager, der er overgået fra børneområdet til voksenområdet med henblik på at vurdere grundlaget i sagen og samarbejdet i forbindelse med overgangen. Bornholms Regionskommune har etableret et samarbejdsorgan – det koordinerende ungeudvalg – der består af repræsentanter fra ungeområdet, Center for Psykiatri og Handicap, UU, og Ungeporten, der er en del af beskæftigelsesområdet. Det koordinerende ungeudvalg mødes fast én gang hvert kvartal, hvor det drøftes, om det er aktuelt med henholdsvis overgang til voksenområdet eller efterværn for hver af de unge, der fylder 16 år i indeværende kvartal. Det er en del af samarbejdsproceduren, at der udfyldes overleveringsskemaer for de unge, hvor det vurderes, om de er relevante for overgang. Grundlaget i de 10 sager er meget forskelligt. For en del af sagerne gælder det, at de unge er meget tyndt beskrevet, herunder foreligger der få § 50undersøgelser i sagerne. Det betyder, at rådgiveren i Center for Psykiatri og Handicap starter så godt som forfra med at udrede sagen, når den overtages. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en smidig overgang for den unge. Derudover fremgår det af materialet, at Center for Psykiatri og Handicap i en stor del af sagerne på trods af samarbejdsproceduren ikke inddrages 55 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.1 Overgangen fra barn til voksen tilstrækkelig tidligt i sagsbehandlingen. I flere sager deltager rådgiveren først i et møde, få måneder før den unge bliver 18 år. Der bør senest ved den unges 16. år tages stilling til, om der skal overvejes efterværn eller overgang til voksenområdet, når den unge fylder 18 år. Tilgang fra børne- og ungeområdet Det er centralt for både den kortsigtede og den langsigtede planlægning på voksenområdet, at det er muligt at danne et overblik over, hvilke unge der overgår til voksenområdet over den kommende tid, de problemer de unge har, og hvornår de overgår til voksenområdet. Der er generelt ikke taget fælles stilling til den unges behov i sagerne, og hvilken indsats der er relevant. Deloitte har modtaget data over de unge fra Center for Børn og Familie, der med sikkerhed vil overgå til Center for Psykiatri og Handicap, og en liste over de unge, der er vurderet til måske at være relevante for overgang. Efterværn Efterværn er en fortsættelse af ydelser på børneområdet til unge mellem 18 og 23 år. Efterværn kan bevilges, når det vurderes, at der er et udviklingspotentiale forbundet med indsatsen, eller at denne kan lette overgangen til vokseområdet for den unge. I alt 37 unge er vurderet til at være relevante for overgang til voksenområdet, mens 32 er vurderet til måske at skulle overgå. Aldersfordelingen på de unge i 2015 er vist i tabel 7.1. Det fremgår, at langt de fleste unge, der er evalueret med henblik på overgang til voksenområdet, er 17-18 år. På trods af at der er intentioner om at igangsætte en overgang tidligt, er det kun en meget begrænset andel af de 16-årige unge, hvor der reelt er taget stilling til overgangen. Bevillingskompetencen for efterværn er placeret i Center for Børn og Familie. I bevillingen af efterværn ser børneområdet især på udviklingspotentialet, og desuden om den unge ønsker at indgå i samarbejde om efterværn. Generelt peger Center for Børn og Familie på, at antallet af efterværnssager er faldet over de seneste år. Dette kædes sammen med, at der generelt er færre anbragte børn og unge, hvorfor færre også overgår til efterværn. Desuden er der generelt bevidsthed om de budgetmæssige udfordringer, hvilket betyder, at serviceniveauet er justeret. Tabel 7.1 Antal sager, der overgår til voksenområdet, og antal sager, der måske overgår til voksenområdet, opdelt efter de unges alder Alder Antal overgår Antal overgår måske 16 1 1 Rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap har ikke kendskab til klare kriterier for, hvornår efterværn skal anvendes fremfor ydelser på voksenområdet, og oplever til tider at være i tvivl om baggrunden for beslutninger om efterværn. De mener, at der for ofte gives afslag på efterværn, og således at for mange sager overgår direkte til voksenområdet. 17 9 12 18 17 9 19 6 9 20 2 0 21 1 1 I flere af de sager, Deloitte har gennemgået, er det vanskeligt at finde grundlag for, at efterværn ikke er vurderet relevant for den unge. 23 1 0 I alt 37 32 56 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.1 Overgangen fra barn til voksen Den type foranstaltning, som de unge modtager, er med til at give et billede af de unge, der forventes at overgå til voksenområdet. En del modtager merudgifter og økonomisk støtte, men ellers er størstedelen af de unge anbragt. Bornholms Regionskommunes regnskabstal viser, at der i 2014 var en samlet udgift på 11,5 mio. kr. til de 32 unge, der vurderes at skulle overgå fra børneområdet til voksenområdet. Udgiften til de unge, der måske overgår, er yderligere 5,1 mio. kr. På det nærvende grundlag kan Deloitte ikke angive, hvilken udgift dette vil betyde på voksenområdet, da lovgivning, ydelser og serviceniveau er forskelligt på tværs af de to områder. Men der er naturligvis en risiko for, at en ung, der modtager en dyr foranstaltning, også vil udgøre en udgift på voksenområdet, efter den unge er fyldt 18 år. Viden om de unge under 18 år og de unge i efterværn er således nødvendigt for styringen på voksenområdet. Tabel 7.2 Antal sager, der overgår til voksenområdet, og antal sager, der måske overgår til voksenområdet, opdelt efter de unges hovedforanstaltninger Hovedforanstaltning Overgår Overgår måske Aflastningsordning 1 2 Familiebehandling 2 3 Fast kontaktperson 1 0 Praktiktilbud 1 0 Døgninstitution 3 1 Opholdssted 3 1 Plejefamilie 6 8 Eget værelse 0 3 Kost/efterskole 0 1 STU 1 0 Merudgifter 6 3 Økonomisk støtte 3 1 Andet 1 1 Ingen data 7 2 57 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.2 Samarbejde med jobcentret Overordnet har både Center for Psykiatri og Handicap og jobcentret indtryk af, at der er et godt og smidigt samarbejde og en god dialog mellem de to myndigheder. Mange borgere modtager indsatser i regi af både beskæftigelsesområdet og det specialiserede voksenområde. Modtager borgeren en beskæftigelsesindsats, kan denne påvirke de indsatser, borgeren modtager på det specialiserede voksenområde. Derfor er det centralt for borgerne, at der er sammenhæng mellem indsatserne. Samtidig er der for kommunen meget at opnå ved at sikre et effektivt og målrettet samarbejde mellem de to områder. Forskelle mellem de to lovgivninger, der arbejdes efter på social- og beskæftigelsesområdet, kan i mange kommuner skabe gnidninger i samarbejdet mellem de to områder. Jobcentret peger imidlertid på, at rådgiverne i Center for Psykiatri og Handicap i høj grad har et beskæftigelsesrettet fokus i deres indsats. Der eksisterer flere formelle fora, hvor jobcentret og Center for Psykiatri og Handicap samarbejder om borgeren. Det gælder for eksempel rehabiliteringsteam, der understøtter et bredere samarbejde om borgerens udfordringer. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er forankret i jobcentret, men er ofte en ydelse, der anvendes sammen med andre sociale indsatser, der varetages af Center for Psykiatri og Handicap. Det betyder, at de borgere, der modtager STU, i mange tilfælde også vil have en sag i Center for Psykiatri og Handicap. Center for Psykiatri og Handicap og jobcentret anvender fælles mentorer og støttekontaktpersoner. Det foregår for eksempel ved, at jobcentret køber timer hos støttekontaktpersonkorpset, der er tilknyttet Center for Psykiatri og Handicap. For borgeren betyder dette, at det er den samme person, der giver bostøtte, som udfylder en mentorrolle, og det betyder samtidig, at bostøtteindsatsen kan gøres mere beskæftigelsesrettet, end det ellers ville være tilfældet. En sådan koordineret indsats er en hensigtsmæssig måde at understøtte de oplagte overlap, der er mellem den beskæftigelsesrettede og den sociale indsats. I forhold til i højere grad at samtænke indsatser som for eksempel § 103 og STU kan det være en udfordring, at indsatserne er forankret i forskellige myndigheder. Jobcentret ønsker, at aktivitets- og samværstilbuddene samtænkes med STU-forløbene, og at det beskæftigelsesrettede fokus i tilbuddene derigennem øges. I det åbne aktivitets- og samværstilbud Fontænehuset har jobcentret placeret en jobkonsulent. Her tilbydes afklarings- og ressourceforløb for på den måde at lægge beskæftigelsesindsatsen tættere på borgere, der ikke er i job. Jobcentret er i gang med at oprette et nyt tilbud for de 15-17-årige med Adiagnoser. Det skal fungere som fælles tilbud til en gruppe, der før er blevet håndteret mere individuelt. Fremadrettet ønsker jobcentret et øget samarbejde omkring målgruppen af psykisk syge. 58 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.3 Samarbejde med ældreområdet Snitfladen til ældreområdet Også ældreområdet og det specialiserede voksenområde har en del fælles borgere, og der er et vist målgruppeoverlap mellem nogle af ydelserne på det specialiserede voksenområde og området for sundhed og pleje. En typisk snitfladeproblematik drejer sig om samarbejdet i forhold til § 85-støtte og § 83-ydelser. Generelt opleves samarbejdet mellem de to afdelinger som velfungerende, og at det er en stor fordel, at Center for Psykiatri og Handicap og Center for Ældre fysisk er placeret i samme bygning. Samarbejdet er ikke styret af faste procedurer eller arbejdsgange, men begge områder er opmærksomme på løbende at involvere hinanden i forhold til fælles borgere. Der er et delvist overlap mellem ydelserne i § 83 og § 85, idet begge kan tildeles med det formål at støtte borgeren i praktiske opgaver, og begge kan gives med både et udviklingsorienteret og et mere fastholdende eller kompenserende sigte. Der er således risiko for, at borgeren dobbeltkompenseres for en given problematik, eller at indsatserne ikke koordineres i tilstrækkelig høj grad. Der er dog udarbejdet en samarbejdsaftale, der angiver en fast procedure for, hvordan indsatserne koordineres for de borgere, der modtager både § 83- og § 85-ydelser. 59 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.4 Samarbejde med udførerområdet I nogle tilfælde oplever udførerne, at det vil være en fordel, hvis de var repræsenteret i visitationsudvalget. Generelt oplever udførerne, at rådgiverne kender kommunens tilbud godt, og at de også ofte ringer til udførerne for at drøfte ydelses- og tilbudstype, inden der visiteres. Myndigheden vurderer og visiterer borgerne til indsatser, mens udmøntningen af den visiterede indsats foretages af udførerområdet. En af de væsentligste snitflader for myndigheden på det specialiserede voksenområde er således til udførerområdet og især samarbejdet med de kommunale leverandører. I nogle tilfælde vender udførerne tilbage til myndigheden, hvis der er visiteret nogle meget dyre tilbud, eller hvis de mener, ydelsen kan leveres på en mere hensigtsmæssig måde. Ligeledes henvender udførerne sig til rådgiveren, hvis de mener, at det timetal, der er visiteret til i §85-støtte, ikke afspejler behovet. Det sker ofte, at timetallet justeres på denne baggrund. Styring og koordinering Både myndighed og udfører er generelt tilfredse med samarbejdet om borgerne og opfatter afstanden mellem myndighed og udfører som relativt kort, samt at der er en god dialog om borgerne og forståelse for hinandens vilkår. Der er venteliste for levering af nogle typer ydelser, men rådgiverne oplever også, at der relativt nemt bliver fundet en løsning på hastesager. Blandt udførerne kan der være tvivl om, hvordan straksvisiteringer håndteres, og hvordan disse prioriteres i forhold til borgere på ventelisten. Koordineringen og videndelingen mellem udfører og myndighed er ikke formaliseret i nedskrevne samarbejdsprocedurer eller arbejdsgange, men fungerer i høj grad på en individuel sag-til-sag-basis. Udfører henvender sig løbende til myndigheden, hvis der er behov for tilpasning af indsatsen. Fra sommeren 2014 har udførerne også arbejdet med EKJ, men en egentlig systematisk deling af viden på tværs af myndighed og udfører er endnu ikke på plads. Én gang i kvartalet afholdes dog et samarbejdsmøde mellem socialpsykiatrien og myndigheden, hvor der rejses de problemstillinger, der opleves i samarbejdet mellem myndighed og udfører, for eksempel kvaliteten af de statusnotater, myndigheden modtager fra botilbuddene. På de andre områder har der tidligere været samarbejdsmøder, og udfører håber, at et formaliseret samarbejde kommer op at stå igen. Handleplanen, der udarbejdes af rådgiverne i myndigheden, udleveres til udførerne. I de tilfælde, hvor der er udarbejdet en ICF-udredning, videresendes denne ligeledes. I de sager, Deloitte har gennemgået, har målene ofte været formuleret som selve den indsats, udførerne skal levere til borgeren. Udførerne anvender handleplanen til at tale med borgeren om, hvad der er afsat tid til i bevillingen, men de kan savne, at der indgår mål, der er rettet mod borgeren selv. Både udfører og rådgiver peger på, at de borgerrettede mål formuleres i den faglige/pædagogiske plan, som udfører udarbejder. På ledelsesniveau foregår den løbende koordinering mere formaliseret ved månedlig fremsendelse af ledelsesinformation fra udfører til myndighed, hvor der informeres om det antal timer, der er leveret i § 85-støtte. Information om øvrige tilbud, for eksempel antal borgere i botilbud, udarbejdes mere sporadisk. Sagsgange og redskaber Udfører sidder ikke med i visitationsudvalget, men ofte sender rådgiverne en mail til udfører, et par uger før en ydelse visiteres, og orienterer om, at der er en borger på vej. I andre tilfælde modtager udfører først en orientering, når ydelsen er tildelt. 60 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte 7.5 Samarbejde og snitflader: Konklusioner og anbefalinger • At det afklares, så snart det er besluttet, at en sag skal overgå til Voksenområdets samarbejde med beskæftigelsesområdet, ældreområdet og udførerområdet fremstår relativt uproblematisk, og der er ingen akutte udfordringer. Som i mange andre kommuner er der udfordringer forbundet med snitfladen i forbindelse med overgangen fra barn til voksen. Der bliver ikke tilstrækkelig tidligt taget fælles stilling til, hvad der skal ske med den unge efter det fyldte 18. år, og der er derfor mere tale om en overdragelse end en fælles indsats. voksenområdet, hvem der skal være sagsbehandler i Center for Psykiatri og Handicap af hensyn til det videre samarbejde om overgangen. • At der udvikles et fast format for ledelsesinformation fra børneområdet til voksenområdet, der kan give voksenområdet overblik over børnenes/de unges aldersfordeling, behov, indsatser og målgrupper samt tildeling af efterværn. Målgruppeangivelsen kan med fordel tage udgangspunkt i klassifikation fra resultatdokumentation på børne- og ungeområdet. Overblikket bør omfatte børn ned til 12 år. Med udgangspunkt i den gennemførte analyse anbefales det således: • At voksenområdet i højere grad involveres i samarbejdet om overgangen • At der oprettes flere reelle beskæftigelsestilbud (§ 103), der også er fra barn til voksen. Det kan foregå ved, at der udarbejdes fælles udredninger og fælles handleplaner på tværs af de to områder, fra den unge er 16 år. Desuden kan det overvejes at iværksætte fælles indsatser på tværs af de to områder i forbindelse med støttekontaktperson og bostøtte, så der kan ske en smidig overgang. målrettet borgere med mere komplekse problemer. • At der sikres et samspil mellem anvendelsen af § 83 og § 85. Dette bør gøres for at sikre en systematisk koordinering og undgå dobbeltarbejde eller dobbeltkompensation af borgeren. • At der opstilles klare kriterier for, hvornår der tildeles efterværn, og • At der etableres et fast samarbejdsmøde mellem alle udførers hvornår det er relevant at overveje indsatser på voksenområdet. delområder og myndigheden. • At der afholdes en fælles temadag for rådgiverne i Center for Børn og • At der udarbejdes en procedure for udførers rapportering af information Familie og Center for Psykiatri og Handicap om betingelserne for efterværn. til myndigheden, herunder antallet af borgere i botilbud og levering af andre ydelsestyper. 61 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Bilag 62 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Bilag 1. Sociale profiler og sundhedsprofiler: Indikatorer Sociale profiler Sundhedsprofiler Uddannelse måles som andelen af borgere mellem 15 og 69 år med grundskoleuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Opgjort for 2014. Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1 og FOLK 1. Sundhedsudgifter måles som de kommunale nettodriftsudgifter til sundhedsydelser (hovedkonto 4) per indbygger. Opgjort for regnskab 2013. Kilde: Danmarks Statistik: REGK11. Ungdomskriminalitet måles som andel af 14-19-årige med strafferetlige afgørelser. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: STRAFNA2 og FOLK1. Dårligt fysisk helbred måles som andelen af danskere, der har dårligt fysisk helbred. Den Nationale Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, og dermed har de borgere, der har deltaget i undersøgelsen, selv taget stilling til deres helbreds tilstand. Opgjort for 2013. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen) (http://www.danskernessundhed.dk/baggrund/). Overførselsindkomster måles som andelen af befolkningen mellem 16 og 64 år, der er under offentlig forsørgelse. Opgjort for 2014, 3. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik: AUK01 og FOLK1. Svært overvægtige måles som andelen af danskere, der er svært overvægtige. Den Nationalr Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, der dermed ligger til grund for målingen af svært overvægtige. Opgjort for 2013. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen). Specialundervisning måles som andelen af skoleelever, der modtager specialundervisning. Specialundervisning er opgjort eksklusive efterskoler, men inklusive special-, fri- og privatskoler. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: U194. Elever med anden etnisk herkomst end dansk måles som andelen af igangværende elever i folkeskolen, der er indvandrere eller efterkommere. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: U1907. Alkoholforbrug måles som andelen af danskere, der viser tegn på et problematisk alkoholforbrug. Den Nationale Sundhedsprofil er opgjort ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, der dermed ligger til grund for vurderingen af danskernes alkoholforbrug. Opgjort for 2013. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil (Sundhedsstyrelsen). Børn af unge mødre måles som andelen af nyfødte, der er født af mødre under 23 år. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: FODIE. Stofmisbrug måler kommunale nettodriftsudgifter til behandling af stofmisbrugere per indbygger. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: REGK31 og FOLk1. Ungdomsuddannelser måles som andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9. klasse. Opgjort for den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2013. Kilde: Profilmodellen (Undervisningsministeriet) (http://uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargangder-forventes-at-faa-en-uddannelse/Profilfigurer). Livsstilssygdomme måles som andelen af befolkningen over 19 år, der i 2013 har været indlagt og/eller ambulant behandlet for ernærings- og kredsløbssygdomme. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: INDP01, AMBP02 og FOLK1. Sindslidelse måles som andelen af befolkningen over 19 år, der i 2013 har været indlagt og/eller ambulant behandlet for psykiske lidelser. Opgjort for 2013. Kilde: Danmarks Statistik: INDP01, AMBP02 og FOLK1. 63 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Bilag 2. Metodiske bemærkninger Enhedsomkostninger Udvikling i omkostninger I analysen er enhedsomkostninger på det specialiserede voksenområde beregnet på basis af Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata på individniveau. Nedenfor er angivet grundlaget for beregning af enhedsomkostninger og serviceadgang. Da det kun er aktive sager per marts 2015, der indgår i grundlaget, har det ikke været muligt at beregne udviklingen i aktiviteterne. I forhold til udvikling har vi derfor kun brugt de enhedsomkostninger, som var angivet på individniveau i 2012, 2013 og 2014. Enhedsomkostninger forstås som omkostninger per helårsborger og er beregnet ved at dividere aggregerede omkostninger per paragraf med antal helårspersoner per paragraf. Eneste afvigelse herfra er § 85, hvor der er brugt unikke modtagere for at matche kommunerne i sammenligningerne. I forhold til den samlede økonomiske udvikling har vi benyttet os af regnskabsdata fra 2012, 2013 og 2014, der er fremsendt af Bornholms Regionskommune. Helårsmodtagere er beregnet på baggrund af den angivne start- og slutdato i datagrundlaget. En helårsmodtager er derfor en, der har været visiteret til indsatsen i 365 dage. Der tages således ikke højde for, om indsatsen kun gives én gang om ugen eller hver dag. Oversigt over antal unikke modtagere og antal helårsmodtagere 2012 Paragraf § 85: Socialpædagogisk bistand til borgere i eget hjem Antal unikke modtagere 271 2013 Antal helårsmodtagere 260,1 Antal unikke modtagere 334 2014 Antal helårsmodtagere 305,5 Antal unikke modtagere 408 Antal helårsmodtagere 367,6 § 96: Borgerstyret personlig assistance 10 9,1 9 8,4 8 8,0 § 97: Ledsageordning 60 60,8 62 60,7 60 57,0 § 98: Kontaktperson for døvblinde 4 4,0 7 7,0 9 8,8 § 100: Dækning af nødvendige merudgifter 49 40,3 48 38,8 38 32,1 § 103: Beskyttet beskæftigelse 25 21,1 24 22,1 22 22,0 § 104: Aktivitets- og samværstilbud 120 111,4 119 112,1 121 114,6 § 107: Midlertidige botilbud 72 50,0 61 46,3 56 45,5 § 108: Længerevarende botilbud 144 135,0 141 133,6 147 137,1 § 109: Kvindekrisecentre 20 2,1 23 2,5 12 1,3 § 110: Midlertidige botilbud for socialt udsatte personer 4 1,4 11 4,5 12 2,2 780 696,4 841 742,7 903 800,7 I alt Kilde: Bornholms Regionskommunes udgifts- og aktivitetsdata på individniveau. Note: I 2012 og 2013 er det kun modtagere, der i marts 2015 havde en aktiv sag, der er inkluderet. 64 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited. dddd - 65 - 65 Analyse af voksensocialområdet i Bornholms Regionskommune © 2015 Deloitte
© Copyright 2024