1. No category

____________________________________________________________________________________________________________
Nyhedsartikel - Forløbsvejledning
Af Anja Qvist
Godt at vide, før du går i gang
Færdigheds- og vidensmål i forløbet
Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
5.–6. klasse
Tidsforbrug
Omkring 10-12 lektioner.
Mål
Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for nyhedsartiklens genretræk. Når
eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere
en nyhedsartikel og selv at skrive nyhedsartikler, som har en klar disposition og bruger de
genremæssige greb, der knytter sig til såvel nyhedsartiklens indhold som form.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere
ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret.
Analysér
Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved at analysere en eksemplarisk tekst
får indgående kendskab til genrespecifikke træk.
Planlæg
Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
1
____________________________________________________________________________________________________________
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af
egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I processen er der indlagt tre
skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden eller hjemme, da læreren nu er ude af processen.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet.
Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt arbejde to og to. Der er
også lagt opfølgende klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om
eleverne skal arbejde alene eller flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
Dette fremgår både af ikoner på siderne, men også i bunden af siden, hvor en ring rundt om et
bogstav på progressionsbarren indikerer, at læreren med fordel kan diskutere besvarelserne i
fællesskab.
I faserne Planlæg og Skriv arbejder eleverne som udgangspunkt alene, men de kan
samarbejde, hvis læreren foretrækker det.
Faglige mål
Introduktion og målsætning for forløbet
Læreren introducerer nyhedsgenren og de faglige mål.
Mål for forløbet:
 Eleverne skal lære nyhedsgenren at kende ved at læse og undersøge
nyhedsartikler
 Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres egen nyhedsartikel.
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne danskfaglige målsætninger for forløbet.
Målene behøver ikke tage udgangspunkt i den konkrete genre, som eleverne skal gennemgå.


Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
Er der noget du vil arbejde særligt med?
Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en
målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren.
2
____________________________________________________________________________________________________________
1. fase: Hvad ved du?
Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab finde nyhedsartikler i aviser, blade og
på nettet og tale om deres forhåndskendskab til genren.
I Hvad ved du-fasen? aktiveres elevernes forforståelse. Der arbejdes med elevernes kendskab
til genren og deres umiddelbare oplevelser af en nyhedsartikel. Derfor arbejder de ikke
eksplicit med fx genretræk. Det sker først i fasen Analysér.
Side B
Hvad ved I allerede om nyhedsartikler?
Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer
læreren, hvad det skal bruges til, og modellerer hvordan man udfylder det.
VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I
den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre
kolonne (L), skal først udfyldes i næste fase, hvor eleverne skal vurdere, hvad de har lært om
genren.
På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre.
Side D
Hvad er nyheden i artiklen?
Ud fra fotoet i artiklen skal eleverne forsøge at forudsige, hvad nyheden i historien er.
På side E er der mulighed for opsamling i klassen.
Side F og G
Åbn teksten - Læs artiklen
Eleverne skal nu læse nyhedsartiklen Skolebørn skal i skoleuniform. Teksten ligger i skuffen i
Hvad ved du?-fasen. Kig under under Eksempeltekst. Eleverne læser teksten ved computeren,
eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes.
Side H
Tal om nyhedsartiklen Skolebørn skal i skoleuniform
I denne opgave skal eleverne forholde sig til indholdet i nyhedsartiklen, altså til hvad de synes
om, at danske elever skal bære uniform i skolen. Hensigten med opgaven er at huske eleverne
på, at nyhedsartikler og andre tekster vil dem noget, og at få dem til at formulere deres egen
holdning til indholdet i artiklen.
Side I
Tal om nyhedsartikler
I opgaven spørges der generelt til nyhedsartikler – hvem skriver nyhedsartikler, hvem læser
dem – og hvorfor?
På side J lægges der op til en fælles klasseopsamling.
3
____________________________________________________________________________________________________________
2. fase: Analysér
I denne fase skal eleverne arbejde med analyse af en eksempeltekst inden for genren. Læreren
skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres
analyse.
Side A
Side A introducerer eleverne til denne fase.
Side B
Læreroplæg
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er den samme, som
den klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, med undtagelse af at læreroplægget
indeholder påtegninger om artiklens genretræk.
De fremhævede elementer
er dem, som skal have
fokus i foredraget.
Læreren skal under
foredraget introducere
eleverne til det fagsprog,
der knytter sig til
nyhedsartiklen. Eleverne
skal både have kendskab
til formålet med teksten,
til de sproglige træk, til
tekstens opbygning,
indhold og andre
kendetegn.
NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har
læst. Den der er uden påtegninger. Teksten hentes da op på et whiteboard, og læreren
markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse
vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at
gemme oplægget lokalt på computeren bagefter.
Følgende emner bør omtales
Formål
Formålet med en nyhedsartikel er at berette om aktuelle begivenheder, hvor der inddrages
såvel fakta som holdninger til fakta.
Teksten fortæller om noget nyt, der er sket i virkeligheden. Det er en faktatekst, som kan
inddrage holdninger fra de personer, der er involverede.
4
____________________________________________________________________________________________________________
Opbygning
Det vigtigste: I artiklen besvares spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår og evt. hvorfor.
Artikler indledes med det, som journalisten vurderer er det vigtigste, og altså det der skal
være artiklens fokus. Det vil ofte være svar på et af hv-spørgsmålene. De øvrige hv-spørgsmål,
som er mindre vigtige, besvares længere nede i teksten.
Prioriteringen kan illustreres med nyhedstrekanten, som eleverne kan bruge
som skabelon, når de selv skriver nyhedsartikler. Trekanten, der står på hovedet, viser hvordan
journalisten prioriterer tekstens indhold og sætter fokus på en vinkel. For at gøre det mindre
abstrakt for eleverne, bruges her begrebet "det vigtigste" frem for vinkel.
Sprog
Sprog: Teksten er skrevet i nutid for at signalere aktualitet, og der anvendes tidsangivelser for
at understrege aktualiteten, fx ”I går …” eller ”Denne weekend …”. Desuden bruges der
stedsangivelser for at vise, hvor hændelsen har fundet sted.
I rubrikken kan der evt. være bogstavrim eller andre ordspil, som fx udnyttelse af
ordspil i talemåder i rubrikken.
Layout
Layout: Overskriften kaldes en rubrik. Den skal med højst fire ord fortælle, hvad artiklen
handler om. Teksttypen er større end øvrig tekst på siden. Underrubrikkens teksttype er
mindre end rubrikkens, men større end øvrig tekst. Den opsummerer artiklen. Oplysninger,
der kommer frem i underrubrikken, skal uddybes i artiklen. Journalistens navn står i en byline.
Brødteksten sættes i spalter.
Foto: Teksten kan ledsages af et foto, der illustrerer indholdet i artiklen.
Billedtekst: Den er placeret under fotoet og knytter sig til billede og tekst. Billedteksten skal
ikke være en gentagelse af oplysninger, der fremkommer i teksten, men være et supplement.
Eleverne skal lære, at historien kan fortælles med forskellige virkemidler, således at både en
rubrik med få ord og et foto af en situation kan fortælle historien.
Andre kendetegn
Afsender: Nyhedsartikler er skrevet af journalister, som ikke giver egen deres mening til
kende. De er altså objektive.
Modtager: Nyhedsartikler bringes i nyhedsmedier til disses læsere. Læreren kan eventuelt
forklare nyhedskriteriet identifikation, der har indflydelse på, hvilke typer af nyheder, der
bringes i medier til henholdsvis børn/unge og voksne. Eksempelvis vil artikler målrettet børn
og unge handle om jævnaldrende og om begivenheder, der påvirker deres verden i fritid og
skole. De øvrige nyhedskriterier er aktualitet, sensation, konflikt og væsentlighed.
Citater: Der er citater i teksten fra folk, der bliver interviewet af journalisten. Det er deres
holdninger, der kommer frem. Påpeg gerne, at journalisten ikke citerer sig selv (objektivitet).
5
____________________________________________________________________________________________________________
Side D
Hvad synes I om nyhedsartiklen 'Skole forbyder sociale medier'?
I denne opgave skal eleverne forholde sig til indholdet i nyhedsartiklen, altså til hvad de synes
om, at nogle skoler overvejer at forbyde eleverne at være aktive på fx Facebook i skoletiden.
Hensigten med opgaven er at huske eleverne på, at nyhedsartikler og andre tekster vil dem
noget, og at få dem til at formulere deres egen holdning til indholdet i artiklen.
Side E
Få styr på teksten med hv-spørgsmål
I opgaverne får eleverne en række hv-spørgsmål. Spørgsmålene skal bruges til at analysere
artiklen med fokus på indholdet.
Side F
Herefter skal eleverne svare på, hvilket hv-spørgsmål journalisten har valgt som det vigtigste,
og hvordan de kan se det. Eleverne introduceres for nyhedstrekanten, som viser, hvordan
journalisten prioriterer sit stof.
På side G lægges der op til opsamling i klassen. Det er vigtigt at bruge tid på at diskutere
besvarelserne i fællesskab og lægge vægt på at identificere artiklens fokus.
Side H
Hvordan hænger tekstens dele sammen?
Formålet med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om den sammenhæng, der er mellem
rubrik, underrubrik, brødtekst og foto: Rubrikken fortæller med få ord, hvad artiklen handler
om, og underrubrikkens funktion er at opsummere indholdet i artiklen.
Side I
De forskellige holdninger i artiklen
Eleverne har fokus på brugen af citater. Citater skal fortrinsvis bruges til at udtrykke følelser
og holdninger, og elevernes analyse vil vise, hvordan journalisten bruger citaterne til at få
forskellige personers holdninger frem i teksten.
På side j lægges der op til en fælles opsamling i klassen.
Side K
Udsagnsord i nutid
Eleverne skal omskrive teksten fra nutid til datid. Målet er at gøre dem bevidste om, at
nutidsformen signalerer aktualitet og derfor bruges i nyhedsgenren.
Der lægges op til opsamling i klassen på side L.
6
____________________________________________________________________________________________________________
Side M
Sammenlign nyhedsartiklerne
Eleverne skal bruge sammenligningskort i øvelsen, hvor målet er at tydeliggøre de træk, som
går igen i begge nyhedsartikler og samtidig vise, at nyhedsartikler kan være meget forskellige,
da fx antallet af citater og brugen af faktaoplysninger kan variere fra artikel til artikel.
Hensigten er altså at få eleverne til at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til
nyhedsartiklen som genre.
På side N lægges der op til en fælles opsamling i klassen, om hvad der kendetegner genren
nyhedsartikler.
Side O
Eleverne skal nu lave en opsamling på, hvad de nu ved om genren i forhold til, hvad de vidste,
da de begyndte på forløbet. Derfor henter de VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?fasen, diskuterer deres nye viden og skriver den ind i skemaet. Skemaet gemmes derefter i
skuffen til Hvad ved du?
7
____________________________________________________________________________________________________________
3. fase: Planlæg
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen nyhedsartikel med hjælp fra den
interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan
læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på iwb. Eleverne kommer med
input, læreren tænker højt og skriver.
For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i
forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på
planlægningen med de relevante elever.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis
læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en
mulighed.
Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter
hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne.
Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste
konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er
mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen.
Til allersidst, når eleven har skrevet den endelige nyhedsartikel, opfordres der til den fjerde
og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer
fremtidige skriveprojekter.
Planlæg, 1. del
I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal
skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé.
Sådan kan 1. skrivekonference foregå
Genretræk
På baggrund af elevens tankemylder over genren nyhedsartikel, sikrer læreren sig, at eleven
er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren og genretrækkene, fx:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Nyhedsartiklen er en tekst, der fortæller noget, som lige er sket.
Nyhedsartikler handler om virkeligheden.
Journalisten, der skriver teksten, har ofte interviewet forskellige mennesker.
Deres holdninger til nyheden kan man læse om i artiklen.
Der kan være citater.
Journalisten skriver ikke sin egen holdning.
I indledningen kan man læse det vigtigste i artiklen. Det er ofte et svar på et hvspørgsmål.
Teksten er skrevet i nutid. Der er tids- og stedsangivelser.
Artiklen har et særligt layout. Den er ofte sat op i spalter.
8
____________________________________________________________________________________________________________
•
•
Overskriften kaldes en rubrik. Der er også en underrubrik, byline, brødtekst og
billedtekst.
Hvis der er et billede, har det en billedtekst.
Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun
lægger vægt på de ting, hun eller han ved, eleven kan magte.
Modtager
Lærer og elev afklarer formålet med artiklen (klasseavis, skolebladet, højtlæsning,
afleveringsopgave, skriveøvelse).

Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det?
Idé og hv-spørgsmål
Eleverne har inden konferencen truffet valg om begivenhed samt besvaret alle hv-spørgsmål,
der knytter sig til begivenheden. Ofte er det lettest for eleverne at skrive om en dramatisk
begivenhed (nyhedskriteriet = aktualitet, fx brand og flyulykker), men læreren kan stille krav
om, at fagligt stærke elever udfordrer sig selv ved at vælge andre nyhedskriterier, fx
konflikten eller væsentlighed.
I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og
opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få overblik over den fiktive begivenhed.



Hvorfor har du valgt netop denne begivenhed?
Hvad ved du om den slags begivenheder?
Har du oplevet/læst om noget tilsvarende?
Planlæg, 2. del.
I anden del skal eleverne vælge, hvilket hv-spørgsmål der skal i fokus, og hvad der dermed
skal indledes med i artiklen. Når eleven har udvalgt et hv-spørgsmål, skal han/hun prioritere
rækkefølgen af de øvrige oplysninger.
Eleverne kan evt. bruge nyhedstrekanten til at prioritere tekstens indhold. Figuren hjælper
dem med at tage stilling til, hvad der er det vigtigste i artiklen. Tekstens fokus eller vinkel skal
være et af de hv-spørgsmål, der arbejdes med i teksten. Artiklen skal indledes med det
allervigtigste. Derefter skal de mindre vigtige oplysninger følge, og til sidst i artiklen skal
eleven have detaljerne.
Eleverne har nu lavet en disposition for deres tekst. Læreren kan eventuelt lave en opsamling
i klassen med fokus på dispositioner, idet eleverne vil have fordel af at lave dispositioner
inden for alt tekstarbejde. Læreren kan tydeliggøre elevernes arbejde med dispositionen ved
på tavlen at gennemgå de artikler, som eleverne har læst hidtil i forløbet, og have fokus på
vinklingen.
9
____________________________________________________________________________________________________________
Næste udfordring for eleverne bliver at skrive en indledning. Assistenten guider eleven
gennem processen.
Sådan kan 2. skrivekonference foregå
Eleverne præsenterer deres indledning og disposition for læreren. Læreren stiller som
vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge vedkommende til at overveje, om
han/hun har truffet den rigtige beslutning samt sætte ord på årsagen til de enkelte valg. Målet
er at gøre eleverne bevidste om konsekvenserne af deres valg.



Hvorfor vil din læser synes indledningen er interessant?
Kunne man vælge andre indledninger? Hvilke?
Skal alle hv-spørgsmål besvares i teksten? Hvorfor?
Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den
bedste løsning for elevens tekst.
Planlæg, 3. del.
I tredje del træffer eleven beslutning om, hvilke fiktive figurer der skal citeres i teksten.
Eleverne skal opfordres til at inddrage 2-3 personer, da én person giver teksten for lidt fylde,
og flere end tre kan skabe forvirring.
Eleverne skriver derefter både rubrik og underrubrik. Igen kan eleverne med fordel finde
eksempler i aviser og blade.
Den eksemplariske rubrik er på 4 ord, men det kan fraviges. Læreren skal være
opmærksom på, om eleverne skriver spørgsmål i deres rubrik og i det tilfælde sikre, at de
vælger en anden løsning. Det skal tydeliggøres, at nyhedsartikler ikke er bygget op af
spørgsmål og svar, svarende til en vokspop.
Eleverne kan med fordel finde eksempler på rubrikker fra aviser, blade eller nettet, som de
kan lade sig inspirere af. Til sidst skal eleverne finde et billede, der passer til deres
nyhedshistorie og skrive en billedtekst. Udfordringen er at skrive noget, som ikke allerede
står i teksten.
Sådan kan 3. skrivekonference foregå
Eleverne medbringer print af citater, rubrik og underrubrik. Læreren stiller kritiske
spørgsmål til elevens tekst for at bringe eleven videre i processen. Der skal være fokus på
elevens valg af citater. Læreren skal støtte eleven til at beslutte hvornår og hvorfor, hvilke
citater skal bruges i teksten.
Konferencen er først slut, når eleven er klar til at skrive den endelige tekst.





Hvilke hv-spørgsmål bliver besvaret i citaterne?
Hvorfor skal citaterne komme i den rækkefølge, der er valgt?
Hvad fortæller rubrikken?
Hvad fortæller underrubrikken?
Hvad fortæller det billede, du har valgt?
10
____________________________________________________________________________________________________________
Fase 4: Skriv
I fasen Skriv uploader eleverne deres tekst til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan
læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter genne den
kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv via skuffen i
lærerdelen. Eleven finder så den kommenterede tekst i sin egen skuffe.
Evaluér
Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt
skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt
færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt
med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin
arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har
inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan
læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens
vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste
skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference:
 Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
 Er du tilfreds med resultatet?
 Hvad fungerer godt?
 Hvad fungerer mindre godt?
 Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
 Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har
arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
11
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse
mar-15
Forløbet Nyhedsartikel dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
1.
Læsning
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
2.
Eleven kan vurdere
relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
Eleven har viden om
søgerelaterede
læsestrategier
Forberedelse
Eleven kan
orientere sig i
tekstens dele
Eleven kan
sammenholde
Eleven kan gennemføre Eleven har viden om
teknikker til billed- og teksters formål og
billed- og
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
indhold med
læseformål
Eleven har viden
om rubrikker,
billeder,
diagrammer og
grafik
Eleven har viden
om teksters
formål og om
læseformål
Afkodning
Eleven kan læse
ukendte ord ved
umiddelbar
genkendelse af de
mest almindelige
orddele
Eleven kan læse
ukendte ord i
fagtekster
Eleven har viden
om morfemer i
danske ord
Eleven har viden
om stavemåde og
betydning af ord i
fagtekster
Planlægning
1.
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
2.
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse
af litteratur og andre
æstetiske tekster
1.
2.
Forberedelse
Fremstilling
Eleven har viden
Eleverne kan
Eleven kan
Eleven
har
viden
om
Eleven har viden om
om
udarbejde
Eleven kan bruge itkonkretisere ideer
it- og
kommenterende og
tænkeskrivning,
anmeldelser,
og tænkeredskaber tænkeredskaber til
forklarende
gennem
brainstorm og
instruktioner og fremstillingsformer
til at få ideer
ideudvikling
tænkeskrivning
mindmap
fagtekster
Eleven kan
Eleven kan
Eleven har viden
tilrettelægge
Eleven kan
udarbejde
om virkemidler i
processer til
udarbejde
Eleven har viden
forprodukter til
Eleven har viden om
drama og
fremstilling af
dramatiske,
om
synopse, manuskript
dramatiske,
faglige produkter fremstillingsproce
dokumentariske dokumentar på
og storyboard
dokumentariske og
film, i tv og på
alene og i
og interaktive
sser
interaktive
nettet
samarbejde med
produkter
produktioner
andre
Oplevelse og indlevelse
Undersøgelse
Fortolkning
Eleven kan læse
med fordobling
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke
om måder at
Eleven kan undersøge
en æstetisk teksts
udtrykke teksters teksters rum og tid
stemning
stemning på
Kommunikation
1.
Eleven kan påtage
sig roller i
samtalesituationer
2.
Eleven kan tage
forskellige roller i en
styret debat
Eleven kan
anvende
overskrifter og
fremhævede
ord til at skabe
forståelse af
tekster
Eleven kan udlede
dele af ords
betydning fra
konteksten
Eleven har viden om
scenarier og
tidsforståelser
Krop og drama
Eleven kan
sammenfatte sin
fortolkning
Eleven har viden om
motiv og tema
It og kommunikation
Eleven har viden om
ord og udtryk, der
forklarer nyt stof
Eleven har viden om
ordforståelsesstrategier
Respons
Tekstforståelse*
Eleven kan
gengive
hovedindholdet
af fagtekster
Eleven har
viden om
fagteksters
struktur
Eleven kan
anvende
grafiske
Eleven har viden
modeller til at
om grafiske
få overblik over modeller
teksters
struktur og
indhold
Korrektur
Sammenhæng
Eleven kan
vurdere teksters
perspektiv på et
emne
Eleven har viden
om metoder til
sammenligning af
teksters
perspektiver
Eleven kan vurdere
teksters
anvendelighed
Eleven har viden
om kriterier for
teksters
anvendelighed
Præsentation og evaluering
Eleven kan give
Eleven kan
Eleven kan
Eleven har viden om
sætnings- og
og modtage
fremlægge sit Eleven har viden
anvende afsnit og
tekststruktur
Eleven har viden om sætte komma
respons
produkt for andre om modtagerforhold
responsmetoder
Eleven kan
respondere
kriteriebaseret på
virkemidler
Eleven kan
Eleven har viden
revidere sin
Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om
om revision af
bøjningssystemer og arbejdsproces frem
respons ud fra fastlagte
almindelige ord
arbejdsproces og
ords oprindelse
kriterier
sikkert
mod næste
målsætning
produktions-forløb
Vurdering
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven kan anmelde
om at læse på, Eleven kan undersøge Eleven har viden om sin tekstforståelse
metoder til
litteratur og andre
gennem medskabelse
fortællertyper
medskabende
fortællerpositioner
mellem og bag
æstetiske tekster
af teksten
arbejde
linjerne
Dialog
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om
sprogets funktion i
overskuelige formelle og
sociale situationer
Sprogforståelse
Eleven kan vurdere
en tekst i lyset af
tekstens samtid
Perspektivering
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte
teksten i forhold til
andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven har viden om
måder at vurdere
tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det
læste i forhold til
tekstens samtid
Eleven har viden om
udvalgte historiske
og kulturelle
litterære perioder
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven har viden om
Eleven kan bruge
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
Eleven har viden om
muligheder og
Eleven kan indgå i
Eleven kan trække Eleven har viden om
kropssprog og stemme i Eleven har viden om
konsekvensen af
samspillet mellem
frie og formaliserede
sprogligt mangfoldige
faldgruber for
tråde fra et sprog til sprogets historie og
sprog, kultur og sproglig
oplæsning og mundtlig talerens virkemidler
ytringer på
samtaleformer
situationer
kommunikation på
et andet
sprogfamilier
mangfoldighed
fremlæggelse
internettet
internettet
Eleven har viden om
Eleven kan
Eleven har viden om
improvisation,
Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle
Eleven kan iagttage Eleven har viden om
Eleven kan skabe fælles
ligheder og forskelle
Eleven har viden om
og samarbejde via samarbejdsmulighed
situationer med
kommunikationsmanuskript,
en kommunikationsfortællinger sammen
mellem dansk, norsk og
debatroller
internettet
nordmænd og
modeller
koreografi og
er på internettet
situation
med andre
svensk sprog
scenografi
svenskere
Alinea