FORLØBSVEJLEDNING
1/5 FORLØBSVEJLEDNING Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige udtryksformer og særligt de temaer, som bliver behandlet i hans historier. I den forbindelse er målet at eleverne kvalificerer deres fortolkningsevner og øger deres refleksion over, hvad fiktion er og hvordan den virker. Eleverne skal Læse noveller og uddrag fra en roman, som indgår i Bent Hallers forfatterskab. I den forbindelse skal eleverne via indlevelse og refleksion over teksterne formulere oplevelser og vurderinger af betydningen af ✚Fortællerforhold ✚synsvinkel ✚ temaerne identitet, anderledeshed, barndom ✚ repræsentationer af virkeligheden Faglig baggrund Litteratur - om den er opdigtet eller præsenterer virkelige begivenheder - er billeder af virkeligheden, der afspejler særlige verdenssyn. Disse konstruktioner fremstår ikke altid tydeligt på overfladen, men kræver analyse, fortolkning og indlevelse. Tekster er med andre ord mere end det, de umiddelbart fortæller om – de er repræsentationer af tilværelsen. Dette er grundantagelsen i dette kapitel om Bent Hallers forfatterskab. Som forfatter af adskillige romaner, noveller, fortællinger og filmmanuskripter til børn, konstruerer han måder at forstå de virkeligheder, som børn bevæger sig i. Dermed fortæller han perspektiver frem på betydningsfulde følelser og problemer, som kan være en del af børns (og voksnes) liv. Den danske litteraturpædagogiske forsker, Klaus P. Mortensen har beskæftiget sig med litteraturens dannelsespotentiale. Det er hans opfattelse at litteraturen anskueliggør en kompleks verden ved at præsentere læseren for betydningssammenhænge: 2/5 FORLØBSVEJLEDNING ”Litteraturen er en slags orkanens øje, hvor vi for en stund kan blive rykket ud af virkelighedens uoverskuelige mylder og i en komprimeret form blive konfronteret med nogle af de underliggende styrende kræfter og love, som gør sig gældende i menneskers handlinger og fortolkninger.” 1 . (Mortensen, s.165) Læseren får dermed mulighed for at betragte det hverdagslige og umiddelbare fra distance. Dette fænomen kalder han den litterære selvfordobling; en tilstand hvori læseren kan se sig selv og sit liv udefra. Uanset form og indhold vedrører litteraturen altid vores måde at forholde os til virkeligheden på. I kraft af litteraturens øjenåbnende stilisering af det ikke-erkendte eller fremmede, kan den erfaring (en fremmedhedserfaring), som finder sted gennem læsningen føre til, at individet overskrider sin hidtidige forståelse af sig selv, andre og verden. Med litteraturen reflekterer individet så at sige over sin væren i verden. De betydningssammenhænge, som formidles gennem skønlitteraturen, kan af læseren betragtes som eksempler på, hvordan begivenheder tilknyttet forskellige faser i hovedpersonens liv, får en betydning for og bliver en integreret del af hovedpersonens selvdannelse. I litteraturundervisningen kan man derfor oplagt gøre denne selvfordobling, som finder sted i litteraturlæsningen til genstand for undervisning ved på forskellig vis at spørge ind til elevernes forståelse af teksters udsagn om verden. Har eleverne fået (fornyet) indblik i væsentlige tilværelsesforhold? Men undervisningen bør ikke dvæle ved den objektiviserede virkelighed alene. Det er vigtigt også at gøre selve tekstens konstruktion til genstand for undervisningen ved at lade eleverne undersøge betydningen af for eksempel fortæller-og synsvinkelforhold og forholde sig til og diskutere selve udsagnet om verden. Kan eleverne genkende det billede af verden som præsenteres, og kunne man forestille sig en alternativ måde at repræsentere samme problemstilling på? Litteraturundervisningen kan således udvikle elevernes kompetencer på en række områder i tilværelsen. De følgende kompetencer supplerer og overlapper hinanden: Hermeneutisk kompetence Den helt overordnede kompetence til at kunne fortolke på konkrete situationer, som ikke umiddelbart kan afkodes for at kunne opnå en forståelse af disse situationer og løbende kunne justere denne forståelse og handle hensigtsmæssigt. 1 ”Litteratur, dannelse, selvfordobling”, s. 165 3/5 FORLØBSVEJLEDNING Narrativ kompetence Kompetencen til at fortælle sammenhæng ind i eget liv og kompetencen til at kunne fortælle alternative historier om en præsenteret problematik og derved skabe nye sammenhænge og betydninger. Scenariekompetence I relation til den narrative kompetence, at fortælle alternative historier om en gældende problematik, knytter sig evnen til at kunne tænke i alternativer og vurdere konsekvenser. Det er vigtigt, at eleverne udvikler fantasi til at forestille sig at verden kunne tage sig anderledes ud og forholde sig vurderende til betydningen af denne og alternative konstruktioner. Æstetisk kompetence Forudsætningen for at kunne indse hvordan litterære tekster repræsenterer verdensbilleder er, at eleverne formår at opleve de æstetiske udtryk. Det handler om på hermeneutisk vis at kunne leve sig ind i teksten, mærke dens kropslige karakter og blive opmærksom på, hvad den får en til at føle. Litteraturundervisningen kan oplagt tage udgangspunkt i elevernes umiddelbare indtryk. Empatisk kompetence Kompetencen til at indleve sig i andre menneskers opfattelser og følelser og bruge denne indlevelse i vurderinger af situationer og problemstillinger og handle hensigtsmæssigt i lyset af dette. Etisk kompetence Kompetencen til at gøre sig overvejelser og opstille principper for gode og onde handlinger – både forud for handlinger og retrospektivt i konkrete situationer. Den etiske kompetence handler således også om at kunne forholde sig til og diskutere helt overordnede problemstillinger vedrørende vores måder at leve på. Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: fortæller synsvinkel ✚personkarakteristik ✚Berettemodel ✚ ✚ Bent Haller Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning 1. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider 2. Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven har viden om fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden om ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold Eleven har viden om grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed 1. 2. Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Eleven har viden om fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner Eleven har viden om synopse, manuskript og storyboard Undersøgelse Fremstilling Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster Fortolkning Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven har viden om fortællertyper Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten 2. Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge teksters rum og tid Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Eleven kan sammenfatte sin fortolkning 1. Krop og drama Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse Eleven kan tage forskellige roller Eleven kan skabe fælles Eleven har viden om debatroller i en styret debat fortællinger sammen med andre Eleven har viden om kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan udarbejde Eleven har viden om virkemidler dramatiske, dokumentariske og i drama og dokumentar på film, i interaktive produkter tv og på nettet 1. 2. © Alinea 2015, iDansk Mellemtrin Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleven har viden om frie og formaliserede samtaleformer Sammenhæng Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer Tekstforståelse* Eleven har viden om morfemer i danske ord Eleven har viden om it- og tænkeredskaber til ideudvikling Dialog Sprogforståelse Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Forberedelse Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer Afkodning Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer Oplevelse og indlevelse Fortolkning Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan sammenholde Eleven har viden om teknikker til teksters formål og indhold med billed- og fuldtekstsøgning læseformål Planlægning Fremstilling Forberedelse Respons It og kommunikation Eleven har viden om talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven har viden om improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet Eleven har viden om samarbejdsmuligheder på internettet Præsentation og evaluering Eleven kan give og modtage respons Eleven har viden om responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma Eleven har viden om sætningsog tekststruktur Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler Eleven har viden om respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert Eleven har viden om bøjningssystemer og ords oprindelse Perspektivering Vurdering Eleven har viden om metoder til Eleven kan anmelde litteratur og medskabende arbejde andre æstetiske tekster Eleven har viden om motiv og tema Korrektur Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Eleven har viden om anmeldelsesgenrer Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven har viden om intertekstualitet Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Sprog og kultur Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer Eleven har viden om samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan kommunikere i enkle Eleven har viden om ligheder situationer med nordmænd og og forskelle mellem dansk, svenskere norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet Eleven har viden om sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan iagttage en kommunikationssituation Eleven har viden om kommunikationsmodeller Eleven kan fremlægge sit produkt for andre Eleven har viden om modtagerforhold Eleven kan revidere sin Eleven har viden om revision af arbejdsproces frem mod næste arbejdsproces og målsætning produktionsforløb
© Copyright 2024