Visioner for Vandkanten - CIRCD

VISIONER
FOR
VANDKANTEN
ISBN 978-87-93300-06-4
Centre for Interaction Research and
Communication Design
University of Copenhagen
1
2
Visioner for Vandkanten
Rapport af holdet bag Udvikling af Design og Kommunikationsløsninger
v/ Brian Lystgaard Due & Mie Femø Nielsen
Humanistisk Fakultet Forår 2015
Københavns Universitet
3
Indledning
I efteråret 2014 arbejdede kurset Strategisk Kommunikation på Københavns Universitet med at
løse nogle af de udfordringer, som Ringkøbing-Skjern Kommune står over for i dag med branding
og kommunikation af kommunen.
I forlængelse heraf har tre kurser fra Københavns Universitet i foråret 2015 arbejdet videre for
sammen at udvikle innovative løsninger, der videre skal hjælpe Ringkøbing-Skjern Kommune med
at tiltrække flere danskere til surfing og ferie i Vestjylland. De studerende på kurserne har gennem
feltbesøg, studieture og ihærdige indsatser hver især indsamlet og analyseret empiri, innoveret løsninger og designet konferencen ”Visioner for Vandkanten”, der finder sted tirsdag d. 26. maj 2015.
Holdene har blandt andet arbejdet med at optimere forholdene for surfere og udarbejdet kampagner, der kan tiltrække flere feriedanskere til området. I denne rapport vil resultaterne af de
studerendes arbejde og forskellige løsninger blive præsenteret. For at skabe et overblik over udviklingsprocessen vil vi i det følgende kort beskrive, hvad de tre forskellige kurser har arbejdet med
og hvordan.
Kurserne bag
PROCESLEDELSE
Planlægning af konference og facilitering
af workshop
METODE
Indsamling af empiri:
Interviews, fokusgrupper
og surveys
VISIONER FOR
VANDKANTEN
4
DESIGN
Udvikling af løsninger som
kampagner og apps
Metode
Deltagerne på ”Metodekursus for Kommunikation og Medier” har fra februar til april samlet og behandlet data, der omhandler vandsport og Vestjylland som feriedestination. Det indsamlede data
har haft til formål at danne empirisk grundlag for de løsninger, som kurset ”Udvikling af Design og
Kommunikationsløsninger” har udviklet fra starten af april og til slut maj.
Dataet består blandt andet af:
» Interviews og fokusgrupper med surfere og andre vandsportsudøvere.
» Surveys med unge københavnere og familier.
» Interviews og møder med nøglepersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
» Interviews med lokale aktører i Vestjylland.
Design
De studerende på kurset ”Udvikling af Design og Kommunikationsløsninger” har brugt Metodekursets datamateriale til at spore sig ind på hvilke behov og potentialer, der skulle findes løsninger til
– alle for at optimere Vandkantsområdet i Vestjylland. I løbet af to måneder har grupperne på kurset
haft hvert deres fokusområde, som blandt andet består af:
» Overnatningsmuligheder for surfere i Hvide Sande.
» Opmærksomhedskampagne for at lokke danske familier til Vestjylland.
» Optimering af surfingmuligheder i Hvide Sande med en ”Wavegarden”.
Procesledelse
Hvor Metode- og Designkurset har arbejdet direkte sammen, har Procesledelse sideløbende arbejdet med at designe og tilrettelægge rammerne for konferencen d. 26. maj. Procesledelse har
udviklet en workshop, som deltagerne på konferencen skal igennem for at genere ideer til, hvordan
man kan tillokke og beholde gæster og beboere i Vandkantsområderne i Danmark. De studerende
har organiseret alt i forbindelse med konferencen, og på dagen vil en gruppe ligeledes stå i spidsen
for at facilitere workshoppen. De studerende har blandt andet haft ansvar for:
» Invitation, stakeholders og programsætning for konferencen.
» Facilitering og iscenesættelse af dagen.
» Kommunikation og styring af information mellem kurserne.
» Ekstern kommunikation og PR.
Resultaterne af kursernes arbejde det sidste halve år vil i de følgende kapitler blive præsenteret.
5
KAMPAGNE
MÆRK
VESTERHAVET
UDARBEJDET AF
ANNE HØJ, DIANA SKYUM OG BIBI BOSTRÖM BIRCH
6
I Hvide Sande er der nogle helt fantastiske forhold for danske børnefamilier, der har lyst til at holde
ferie i Danmark, og som sætter pris på en aktiv familieferie i naturskønne omgivelser. Kampagnen
har til formål at fortælle de danske børnefamilier om Hvide Sandes særlige muligheder. Det unikke
ved Hvide Sande er, at hele børnefamilien her kan komme til at prøve kræfter med surfing. Dette
skyldes, at Hvide Sandes usædvanlige placering mellem Vesterhavet og det lave vand i Ringkøbing Fjord sikrer optimale forhold for begyndere såvel som mere øvede surfere.
Hvordan får vi fat i danskerne?
Da vi kastede os ud i at undersøge kystturisme i Ringkøbing-Skjern Kommune, stod det hurtigt
klart, at Hvide Sande allerede har gjort meget for at skabe en identitet som feriedestination. Indtil
nu er der i samarbejde med VisitDenmark, sat massivt ind for at nå ud til de tyske turister under
navnet Nordsee, som dækker hele Vestkysten.
» Men hvad med de danske turister?
Løsning: Mor-bloggeren som rejseambassadør
Det er essentielt for kampagnen, at anbefalingen af Hvide Sande som feriedestination har en udefrakommende som afsender.
Vi anbefaler derfor at invitere en gruppe kvindelige mor-bloggere på en pressetur til Hvide Sande i
forbindelse med en større kampagne, der skal øge opmærksomheden omkring feriedestinationen
Hvide Sande og surfing som familieaktivitet.
Vi vurderer, at noget så personligt som en familieferie også skal formidles i uformelle og personlige
toner. Bloggeren er ideel her – også fordi hun rammer den rigtige målgruppe, nemlig forældrene
– og når ud på mange sociale platforme på én gang. Det er nøgleord som troværdighed og identifikation, der er i centrum, når vi vælger bloggeren.
Bloggere er oplagte rejseambassadører, fordi de er eksperter i at producere visuelt indhold med
en personlig vinkel.
Idéen er at invitere bloggeren på ferie sammen med resten af familien. Det giver desuden mulighed
for at producere en kampagnevideo med familieindhold, der præsenterer Hvide Sande – især med
fokus på de unikke muligheder for surfing med familien.
Lidt statistik og fakta
En ny undersøgelse af danskernes ferievaner, foretaget af YouGov, viser at:
(Undersøgelsen er baseret på svar fra 507 respondenter)
66 %
af danskerne planlægger at holde ferie i Danmark i 2015
71 %
af de adspurgte svarer, at det vigtigste på en ferie er smuk natur
58 %
af de adspurgte ønsker frisk luft og rent havvand på deres ferie
40 %
af de adspurgte vil gerne kunne bade i havet på deres ferie
78 %
af kvinder mellem 15 og 40 år i Danmark læser blogs dagligt
7
(Kilde: Mannov)
Undersøgelser viser, at det oftest er kvinden, der bestemmer, hvor ferien går hen.
(Kilde: Analyse Danmark)
En udmelding fra Star Tours går på, at efterspørgslen på aktiv familieferie er så stor, at de har svært
ved at matche brugernes behov. På baggrund af viden fra analyserne vurderer vi, at der netop nu er incitament for at udbrede kendskabet til Hvide Sande, som den oplagte feriedestination for børnefamilien, der er interesseret i
aktiv ferie i naturen. Strategi
De tre faser inden presseturen
Der er tre faser i kommunikationsløsningen. Først modtager bloggerne en invitation.
Invitationen, som bloggeren modtager fra
turistkontoret i Hvide Sande.
(Fotos: Hvidesande.dk & feriepartner.dk)
Kontrakten
Den anden fase er kontrakten, som bloggeren
modtager efter at have accepteret invitationen.
Vi har fastlagt nogle rammer for bloggerne, der
skal på pressetur. De skal producere indhold
til både deres blogs og sociale medier før, under og efter turen med relevante emneord og
hashtags såsom #Hvidesandedk, #Westwind,
#Mærkvesterhavet og #Feriemedbørn.
Desuden er de forpligtiget til at tage på et surfingkursus, fordi en vigtig del af kampagnen netop handler om at udbrede kendskabet til surfing
som familieaktivitet. Bloggeren bestemmer dog
selv, om hele familien skal kaste sig ud i bølgerne.
Forsiden af kontrakten, der er en skriftlig aftale
mellem bloggeren og kommunens turistkontor.
(Foto: hvidesande.dk)
8
Pressekufferten
Den tredje fase i kommunikationsløsningen er pressekufferten. Tre uger inden familien tager afsted
på ferie, modtager de en pressekuffert – man kan også kalde det en velkomstpakke, der indeholder inspiration og praktiske oplysninger om turen og området.
Det er vigtigt at understrege, at indholdet i kufferten både retter sig mod bloggeren og mod børnene. Det er en vigtig del af hele forløbet, at børnene engageres. Turen skal helst føles som en rigtig
familieferie og ikke bare som en tur ”med mor på arbejde”.
For at sætte fokus på de unikke surfing- og vandsportsaktiviteter som Hvide Sande tilbyder, og som
er ideelle for begyndere, er det en del af aftalen, at bloggeren og familien skal på et surfingkursus
i løbet af ferien. For at imødekomme eventuel usikkerhed og utryghed, ligger der i pressekufferten
en surfingpamflet, der beskriver de meget sikre surfingforhold, Hvide Sande tilbyder.
Pamfletten, familien modtager, hvor de kan læse lidt om, hvordan det er at surfe, og hvor sikre
forholdene er.
Til børnene er der finger-surfboards og et puslespil med et farvestrålende surferbillede, så de visuelt og fysisk kan danne sig et indtryk af, hvad der venter, og de kan begynde at glæde sig.
Planlægning
Familien modtager også et program for den uge, de skal være afsted. Men det er vigtigt, at ferien
føles som deres, og at den kan foregå i deres eget tempo med de aktiviteter, de selv har valgt.
Derfor er der kun planlagt en kort velkomstmiddag den første dag, og en kort afskedsmiddag den
sidste aften. I mellemtiden kan de selv planlægge deres tid og besøge de attraktioner og seværdigheder, de har lyst til.
For at give dem et nemt og hurtigt overblik, og for at give dem noget at glæde sig til, indeholder
pressekufferten også en oversigt over udvalgte aktiviteter i området. Der er både udendørs- og
indendørsaktiviteter og en oversigt over de surfingkurser, de kan vælge imellem.
9
Feriens plan og oversigt over mulige aktiviteter.
Basispakke og pluspakke
Presseturen indeholder nogle faste elementer. For at gøre det mere overskueligt, har vi valgt at
illustrere det i en basispakke og en pluspakke.
Basispakken indeholder alt det fornødne for bloggeren og dennes familie: Leje af sommerhus i en
uge, surfingkursus for hele familien samt velkomstpakken.
Pluspakken indeholder, foruden basispakken, velkomst- og afskedsmiddag for børnefamilien på
to lokale restauranter, en uges cykelleje og entrébilletter til to valgfrie attraktioner for hele familien.
Til finansiering af presseturen er det oplagt at lave samarbejdsaftaler med de involverede lokale
aktører. Prisen pr. familie afhænger derfor også af eventuelle samarbejdsaftaler.
B
+
BASISPAKKEN
Leje af sommerhus i en uge ca. 4.000 kr.
PLUSPAKKEN
Basispakke ca. 6.100 kr.
Surfkursus for hele familien ca. 1.500 kr.
Entrebilletter til 2 attraktioner ca. 1.000 kr.
Arbejdstimer for hele forløbet ca. 10 timer
Velkomst- og afskedsmiddag ca. 2.000 kr.
Velkomstpakke ca. 600 kr.
Cykelleje 1 uge ca. 1.240 kr.
i alt 10.340 KR. + 10 TIMER
i alt 6.100 KR. + 10 TIMER
Basis- og pluspakken med angivne budgetter.
Budgettet afhænger selvfølgelig også af, hvor mange bloggere kommunen vælger at sende af sted.
Vi forestiller os, at man sender cirka 4-5 bloggere af sted for at komme bredt ud. Vælger man for få
bloggere, risikerer man at budskabet ikke når ud, men hvis man sender for mange af sted, kan det
også skade kampagnens troværdighed.
10
Kampagnevideo
Vi har indhentet et prisoverslag på en kampagnevideo fra produktionsselskabet Playground Production, der lyder på ca. 25.000 kr. Selvom posten udgør en væsentlig større udgift end selve
presseturen, mener vi, at den er værd at prioritere. Den gør blogger-indsatsen til et led i en større
kampagne, der skal være med til at udbrede kendskabet til Hvide Sande i hele Danmark.
11
SURF
SPOT //
EN APP
UDARBEJDET AF
KRISTINE RUDOLPH, SOFIE HARDER, IDA HEDEGAARD
OG MARIA KOLDING
12
Det unikke ved Vestkysten er den rå og upolerede natur – en natur som blandt andet efterspørges
i den voksende surfingkultur, som søger den ultimative naturoplevelse på vandet og er kompromisløs i jagten på de ultimative bølger.
Kombinationen af fjorden og Vesterhavet giver Ringkøbing-Skjern Kommune noget af Danmarks
bedste surfingvand. Konstellationen af disse to giver helt særlige vindforhold og altså uanede muligheder for at dyrke alle former for surfing. Selvom vinden en dag ikke blæser nok til windsurfing,
kan bølgerne være ideelle til wakeboarding i Kabelparken.
Sammenlignet med skisport har Ringkøbing-Skjern-området alle slags pister – både de sorte og
røde til den professionelle og øvede surfere, samt de blå og grønne til nybegynderne. Alligevel er
området omkring Ringkøbing-Skjern på nuværende tidspunkt, blandt de professionelle surfere,
kendt som ”det ukendte surfingspot”. Det er lige netop dét, vi ønsker at ændre.
Hvorfor en app?
Vores løsning tager afsæt i etnografiske undersøgelser, hvor vi har arbejdet med at få øget indsigt i
brugerens livsverden, værdier og konkrete behov. Vi har gennem talrige fokusgrupper, individuelle
interviews og spørgeskemaundersøgelser kortlagt en række værdibaserede tendenser i denne
turistgruppes adfærd og præferencer. Vores undersøgelser har vist, at brugergruppen er bred og
har mange facetter og derved rummer en række forskellige behov.
En central observation i vores undersøgelser er, at brugergruppen ikke har kendskab til de mange
muligheder, der findes i Ringkøbing-Skjern Kommune. De søger derfor til mere velkendte boardsports-destinationer som fx. Klitmøller.
Vores løsning søger at kombinere ovenstående indsigter. En kortlægning af destinationens muligheder vil skabe en større gennemsigtighed for brugeren. Ved at give dem denne indsigt kombineret
med relevant og målrettet information om praktiske og oplevelsesudvidende forhold, kan vi for alvor
få kommunen synliggjort for brugeren.
For at imødekomme og afdække surfernes behov, har vi ud fra vores etnografiske undersøgelser
fundet frem til fire forskellige typer surfere. Fælles for disse er, at de alle er dedikerede, spontane,
on the go, og at surfing bidrager positivt til deres selvopfattelse og fungerer som et pusterum i en
travl hverdag.
13
Vores app ”Surf Spot” vil kunne lette planlægningsprocessen for surferen både før, under og
efter turen samt styrke kommunens visioner om
at være en destination, der kan rumme både elitesurferen og nybegynderen. Med kommunikation målrettet individuelle behov er informationen let tilgængelig og kan tilgås lige præcis, når
surferen har brug for det. Derfor en app.
1
Vores app er bygget op omkring et interaktivt
kort, der tager udgangspunkt i de surfingspots,
Ringkøbing-Skjern Kommune har udpeget som
de bedste surfingspots omkring fjorden.
Kortet skal både fungere som et almindeligt kort
over området, men med de specialdesignede
drop-down menuer har det også til formål at
give surferen lige præcis den information, vedkommende har brug for ved det ønskede spot.
Surfernes behov er forholdsvis basale og derfor nemme at imødekomme. De har brug for et
varmt bad efter turen i havet, de har brug for
parkeringspladser så tæt på vandet som muligt,
så de ikke behøver at transportere al deres udstyr for langt. Efter 5 timer i vandet, er mad det
eneste, surferne har behov for – og det skal gå
hurtigt, for selvom de er rutinerede og vant til at
surfe på de største bølger, kommer det ofte bag
på dem, at de også skal have noget at spise.
2
Derfor har vi designet funktionen ”Nice To Have”,
der kan give surferne den nødvendige viden om,
hvor i området de kan få stillet de basale behov,
de møder på deres tur. Den indeholder blandt
andet en oversigt over nærmeste toilet og bad,
parkeringsmuligheder, indkøb, spisesteder,
leje af udstyr, surfingskole og meeting-points.
Udover at være en service afspejles områdets
mange muligheder her.
1) Illustration af prototype for app’en. 2) Med app’en kan surferne nemt finde aftensmad, indkøb og andre fornødenheder.
14
Surf Report – vejr og vind
Det ikke muligt at komme uden om den altafgørende rolle, som vejr- og vindforholdene spiller
for surferen. Faktisk er de meteorologiske forhold alfa og omega for, om surfingturen realiseres.
Derfor har vi designet funktionen ”Surf Report”, der fungerer som en vejrstation over Ringkøbing-Skjern-området. Den indeholder information om bølger, tidevand, vindhastighed samt retning,
vand og vandtemperaturer – alt sammen noget der er afgørende for planlægningen og realiseringen af surfingturen.
For at give surferen en hands-on-oplevelse indeholder funktionen ”Surf Report” ligeledes webcams placeret på hvert spot for at give en mere præcis og målrettet prognose over de aktuelle vejr
- og vindforhold. Som bonus fungerer de opsatte web-cams også som en slags tv-pejs for surferen,
så han kan sidde hjemme i sofaen og følge de gode bølger – bogstavligt talt.
Surferne hører til blandt den mest dedikerede elite, når det kommer til deres sport. Og interessen
begrænser sig ikke kun til forholdene på vandet, men også til lokale historiefortællinger. For de kan
nemlig godt lide at læse om deres sport: Om områdets karakteristika og hvordan Kabelparken i
Hvide Sande så dagens lys som den første af sin slags i Danmark. Til dette formål har vi designet
funktionen ”Spot Guide”, der sammenfatter al værdiskabende viden for de udvalgte spots. Det kan
for eksempel være viden om de ekstraordinære inbetween-bølger, slusen i Hvide Sande eller hvor
der er sand- eller stenbund.
Af hensyn til overskuelighed har vi valgt at implementere en ekstra funktion i form af ”?”, og placeret
funktionen nederst i højre hjørne. Her findes symbolforklaring, ordbog over surfingsprog og muligheden for at slå offline-funktion til, så kortet kan anvendes, selvom der ikke er internetadgang.
Økonomi og finansiering
Udviklingen af vores app er en engangsudgift, og vi vurderer, at man med vores løsning får meget
værdi for pengene og desuden skaber værtskab og relationer. Opsætning af web-cams skal naturligvis finansieres, men er ligeledes en engangsinvestering, som kræver minimal vedligeholdelse.
Ved implementering af reklameplads kan løsningen i sidste ende blive selvfinansierende, da reklameindtjeningen kan dække driften. For at kunne tilbyde vores målgruppe den mest optimale
løsning, vurderer vi, at den i første omgang må være gratis, og finansiering kan søges ved interessenter, stakeholders og ved hjælp af reklamer fra lokalsamfundet, der kan understøtte drift og
vedligeholdelse.
Et realistisk prisoverslag på design og programmering lyder på 50.000 kr.
Fremtid
Fordelen ved at designe en app som løsningsforslag er blandt andet den økonomisk favorable
mulighed for udvidelse, eksempelvis til resten af Vandkantsdanmark. Mulighederne er mange og
fordrer blandt andet user shareability, user interaction samt rating-funktioner. Det giver brugerne
mulighed for at skabe et digitalt fællesskab på tværs af platforme med ligesindede, dele deres erfaringer, samt anmelde områdets muligheder.
15
WAVEGARDEN
// WHITE
SAND
SURF
UDARBEJDET AF
SOFIE BAY, NETE MIE SØRENSEN & KARINA BJERGVANG
16
I det følgende præsenteres ”Wavegarden – White Sand Surf” som en af løsningerne til Ringkøbing-Skjern Kommune. En Wavegarden er en kunstig vandpark, hvor der generes bølger, der skaber de bedste betingelser for surfing og andre vandsportsaktiviteter.
Det viser sig, at der er store forskelle på de to danske surfingdestinationer Hvide Sande og Klitmøller. Klitmøller er kendt for deres brand ”Cold Hawaii”, for gode bølger og et stærkt surfingcommunity, hvilket gør stedet til det mest populære surfingsted blandt de danske surfere. Derfor har det
været oplagt at undersøge og finde en løsning på:
» Hvordan kan Hvide Sande brande sig på surfing og blive mere attraktivt for de danske surfere?
Bølger er og bliver det vigtigste for surfere. Derfor bør Ringkøbing-Skjern Kommune sørge for, at
surferne i Hvide Sande altid har perfekte bølger. I det følgende vil det blive beskrevet hvordan og
hvorfor, Ringkøbing-Skjern Kommune bør investere i en Wavegarden.
En Wave-hvad?
Wavegarden er direkte oversat en bølgepark – altså en forlystelsespark for surfere. Den består af
et lukket vandområde med en bølgegenerator, der skaber falske bølger. Med en Wavegarden behøver surfere ikke køre forgæves, for bølgegeneratoren vil altid lave perfekte bølger uanset vejr og
vind. En Wavegarden kan placeres i havet, i en sø, i en flod eller i en kunstig sø, og man kan derfor
vælge at placere den, hvor det er mest hensigtsmæssigt, og hvor man vil få største udbytte af den.
Vi anbefaler at placere ”Wavegarden – White Sand Surf” i havet ved Hvide Sande, hvor der i forvejen er bygget to moler. Fordelen ved denne placering er, at surferne stadig vil få saltvand i håret
og dermed stadig få fornemmelsen af, at det er den ”ægte” natur. Det er i forvejen også mellem
disse moler, at de fleste surfer, så surferne er vant til at komme der. Der ligger også en økonomisk
gevinst i at placere den i havet, da der spares penge og energi på en eventuel udgravning på land.
En illustration af hvordan en Wavegarden kunne se ud. Kilde: Wavegarden.com
17
Ikke kun til surfere
Sportsgrene som paddlesurfing, svømning, kajak og bodyboard vil også få stor glæde af en Wavegarden. Med en Wavegarden i Hvide Sande får området muligheden for at skabe et surfingcommunity med en atmosfære og et fællesskab omkring sporten. Interviews med surfere har vist,
at community-følelsen er vigtige for surferne, da det giver dem et sted at hænge ud og hygge sig
efter en lang dag på bølgerne. Derfor er det afgørende at skabe noget liv omkring surfingspottet.
Dermed er det oplagt at tænke cafeer, overnatningsmuligheder osv. ind i forbindelse med ”Wavegarden – White Sand Surf”, som det for eksempel også er visualiseret på billedet fra firmaet, der
har opfundet konceptet bag Wavegarden.
Wavegarden.com
Et af de parametre, som surferne fremhævede i vores interviews, var deres behov for optimale vejrog vindforhold. Surferne efterspørger stabile og perfekte bølger, når de er ude. Det er umuligt at få
en god surfingtur, hvis vindforholdende ikke er gode. Da det danske vejr er uforudsigeligt, kan det
være svært for surferne at planlægge surfingture – især når man bor langt fra Vestkysten. Derfor
må der findes en løsning, der kan sikre surfing i Vestjylland året rundt uanset vejr og vind.
I Wales i Sydvestengland åbner der en stor Wavegarden midt i det bakkede landskab i juli måned i
år. ”Surf Snowdonia” er allerede blevet kvalificeret til at blive blandt de 50 mest spændende turistattraktioner i verden.
18
Her er de første byggesten ved at blive lagt til Surf Showdonia i Wales.
Kilde: Surfsnowdonia.co.uk
En løsning, der appellerer bredt
En Wavegarden henvender sig både til unge, ældre, professionelle surfere og førstegangsudøvere. Hermed vil surfing blive noget, som er tilgængeligt for alle i Hvide Sande. Desuden er løsningen
endnu ikke set før i Danmark og kun få steder i verden indtil videre. På den måde er løsningen
meget nyskabende og anderledes, hvilket vil få en naturlig tiltrækkende effekt på turister fra Danmark og udland. Vores vision for ”Wavegarden - White Sand Surf” er, at den kommer til at være
Vestjyllands helt store turistattraktion, og en surfers drøm om perfekte bølger i Danmark går hen
og bliver en realitet.
Forretningsmæssige overvejelser
Vi anbefaler, at ”Wavegarden - White Sand Surf” har to åbningsperioder årligt. En sommerperiode
fra 1. april til 30. september og en vinterperiode fra 1. oktober til 30. marts. I sommerhalvåret er det
muligt at holde parken åben fra kl. 8.00-20.00 og i vinterhalvåret fra kl. 9.00-16.00.
Indtægter
Priserne for højsæsonen er taget fra andre lignende projekter, så de er realistiske i forhold til, hvad
folk er villige til at betale for sådan en oplevelse. I lavsæsonen er der 20 % rabat på højsæsonens
priser.
Der kan være mellem 80-120 surfere i bølgerne på samme tid. I vores regnestykke går vi ud fra, at
hver bruger er i bølgerne i cirka to timer og dermed har købt et to-timerskort, og at gennemsnittet af
surfere i bølgerne på samme tid er omkring 100 personer. Det betyder, at hvis ”Wavegarden - White
Sand Surf” er fyldt op med 100 mennesker hver dag i to timer ad gangen, så har de en indtægt
om måneden på omkring kr. 3.780.000, og herudover kommer der også en indtægt fra udlejning
af udstyr.
19
Udgifter
Udgifterne ved en Wavegarden er energien, den bruger. Den bruger gennemsnitligt 270 kWh pr.
time – dog max 670 kWh pr. time.
Vi anbefaler, at Ringkøbing-Skjern Kommune bruger naturenergi til ”Wavegarden - White Sand
Surf”. Det stemmer overens med kommunens vision om, at de i år 2020 gerne vil være 100 procent selvforsynende.
En månedlig udgift på naturenergi bliver kr. 223.560 (denne pris er som privatkunde, så det bliver
lidt billigere som erhvervskunde). Der vil også komme en udgift i form af personale til Wavegarden
plus en udgift til vedligeholdelse af bølgegeneratoren.
Vi vurderer, at indtægterne tilsammen udgør en langt større del end udgifterne, og på sigt vil ”Wavegarden - White Sand Surf” derfor blive en overskudsforretning.
Lokale- og Anlægsfonden er interesserede i projektet
En Wavegarden koster omkring kr. 50.000.000. Vores råd er at søge midler hos fonde til at støtte
projektet langt hen ad vejen. Vi har været i kontakt med Lokale- og Anlægsfonden, som finder projektet meget interessant, og de er bestemt ikke afvisende over for at støtte dette projekt.
Det er også muligt at søge crowdfunding på de sociale medier eller på kickstarter.com. Dette vil
kunne indtjene en god sum til projektet. Der er også gode muligheder for at søge sponsorater hos
forskellige virksomheder som f.eks. Redbull og Carlsberg, eller man kan lave et samarbejde med
lokale virksomheder.
God investering for kommunen
En Wavegarden vil være en profitabel investering for Ringkøbing-Skjern Kommune, da det ikke
kun vil skabe værdi hos brugeren - men også for kommunen generelt. Kommunen vil få en ny miljøvenlig turistattraktion, som vil tiltrække flere surfere og turister. De vil opnå en synlighed, som på
sigt kan være med til at skabe vækst i kommunen. ”Wavegarden - White Sand Surf” vil helt sikkert
også kunne trække vandsportskonkurrencer til byen, da Hvide Sande altid kan tilbyde gode bølger.
Surferne vil samtidigt altid få gode tilpassede bølger uanset vejr og vind.
WAVEGARDEN
- WHITE SAND SURF
– fordi Ringkøbing-Skjern Kommune
ikke har råd til at lade være!
surferspath.com
20
SURF
&
SLEEP
UDARBEJDET AF
MICHELLE SIGVARDT OG MICHELLE ANDERSEN
21
Flere interviews med surfere viste, at mange surfere er begrænsede af, at der mangler billige overnatningsmuligheder i Hvide Sande. Denne designløsning er et bæredygtigt, billigt og alternativt
forsøg på at skabe flere overnatningssteder til Hvide Sandes besøgende surfere.
Gennem interviews er det blevet klart, at surferne, der tager til Vestjylland, i stor udstrækning foretrækker det billige alternativ og ”simple living”. De har generelt et lavt pengeforbrug pr. dag, og vil
samtidigt bo så tæt på surfingspots som muligt. Derfor overnatter surferne ofte i deres biler. Vi vil i
vores designløsning forsøge at imødekomme de forskellige aspekter ved denne livstil. Hvide Sande mangler ifølge surferne en række faciliteter, der kan være med til at gøre området til førstevalget
i jagten på den gode bølge.
Vi vil i det følgende præsentere to alternativer som et bud på at løse problemstillingen:
» Surfinghytter ved stranden i Hvide Sande.
» Tilladelse til overnatning i biler på udvalgte parkeringspladser.
Løsning 1
Surfinghytterne er udarbejdet for at imødekomme surfernes ønske om at bo billigt, tæt på vandet
og ikke mindst enkelt. Hytterne skal placeres så tæt på stranden i Hvide Sande som muligt, men
med respekt for overholdelse af Naturstyrelsens restriktioner i området.
Hytterne skal bestå af en lille boks med udstyrsopbevaring og en lille sovekabine med plads til to
personer. Materialet skal være ekstra holdbart og kunne tåle slitage fra vand og vind. Derfor anbefales det, at de produceres i glasfiber. Selve konstruktionen er bygget på skellettet af en camplet.
Hytterne skal blende ind i naturen enten via farver eller ved at lade mos og græs vokse på taget.
Under hytten skal der placeres et lille rum, hvor det er muligt at opbevare diverse udstyr. Gulvbelægningen i hytten skal være epoxy, da det er nemt at gøre rent og i et forholdsvist blødt materiale,
der er velegnet som gulv.
Med udgangspunkt i vores målgruppe og deres kærlighed til naturen, er det relevant at installere
solceller på taget for dermed at kunne udvinde strøm til hytten på en miljøvenlig og grøn måde.
Hytterne kan selvfølgelig også anvendes af andre vandsportsudøvere. Lejen for en hytte skal ligge
på 149,- pr. nat og skal bookes via hjemmeside eller app.
Løsning 2
Den anden mulige løsning, som Ringkøbing-Skjern Kommune kan vælge, er at gøre overnatning
på parkeringspladser lovligt. Når mange surfere alligevel sover i bilen, hvorfor så ikke lade dette
være en lovlig løsning flere steder?
For at det skal kunne lade sig gøre, skal der på lokalt plan træffes en beslutning om at ændre loven
omkring allemandsretten. Denne løsning skal udformes som et pilotprojekt i Ringkøbing-Skjern
Kommune og efter en testperiode eventuelt udvides og forlænges.
Løsningen imødekommer surfernes ønske om en billig overnatningsmulighed tæt på surfingspots
og er ligeledes en billig løsning for kommunen. For at kommunen skal få dækket udgifter til eventuel ekstra vedligeholdelse af de pågældende parkeringspladser, ville de overnattende skulle opkræves et gebyr på 50,- pr. nat, som skal indbetales via hjemmeside eller en app.
Målgruppen for de to løsninger, surferne, ville med en af disse løsninger få tilgodeset et stort behov
22
og ønske for billige overnatningsmuligheder. De vil få mulighed for at blive længere tid i byen og
dermed være med til at skabe større opmærksomhed i Hvide Sande.
Gevinsten for kommunen ville være at løsningerne bidrager til at udvikle områdets potentiale for
øvede boardsportsudøvere, skabe øget turisme og tilgodese en overset målgruppe, der har stor
indflydelse via deres sociale netværk.
Prototype på surfinghytte
23
DET
UNIKKE
NORDVESTJYLLAND
FOR
UNGE
UDARBEJDET AF
KATRINE ROLIGHED OG ANNE GRØNSKOV
24
Hvorfor fravælger unge københavnere at tage på ferie i Nordvestjylland? Og hvorfor er området
slet ikke med i overvejelserne hos mange af de unge københavnere, når de vælger feriedestination
i Danmark?
Det viser sig, at Nordvestjylland ikke gør en nævneværdig indsats for at få unge storbymennesker
til området. Det viste sig tydeligt i interviews med unge københavnere fra 26-30 år, der alle havde
svagt kendskab til Nordvestjylland. De unge københavneres manglende viden om Vestkysten var
ifølge dem selv manglende markedsføring af området. De unge ville ikke vælge en ferie til Nordvestjylland, fordi de mener, at det er for besværligt med transport, og desuden er det for dyrt.
Pakkerejse kombineret med app
Vores produkt består af en pakkerejse-løsning med en tilhørende app. Hensigten med pakkeløsningen er at gøre en miniferie til Nordvestjylland let tilgængelig og økonomisk overskuelig. Pakkerejserne er udviklet i tre versioner: Eksklusiv, Mellem og Budget. Hver pakke henvender sig til
forskellige typer inden for målgruppen af københavnere på 26-30 år.
Pakkeløsninger
Eksklusiv
Mellem
Budget
Inkluderer
Transport tur/retur
Overnatning
Valgfri aktivitet
Transport tur/retur
Overnatning
Spisning
Transport tur/retur
Overnatning
Den eksklusive pakke inkluderer transport tur/retur, overnatning samt en valgfri aktivitet. Den
henvender sig til den fysisk aktive, som ønsker at bruge sin krop og være social.
Scenarie: Casper har købt den eksklusive pakke. Han skal med tre drengevenner af sted, de vil
gerne være aktive og bruge deres dage i området på udendørsaktiviteter. Caspers forlængede
weekend i området er altså tænkt som en aktivitetsweekend med gode venner. De vil benytte sig
af den unikke mulighed for vandsport, samt spise godt og drikke en øl eller to på en bodega én af
aftenerne. Casper køber pakkerejsen til Nordvestjylland, fordi den unikke mulighed for vandsport
ikke er noget, han kan putte ind i sin dagligdag i København.
Mellem-pakken inkluderer transport tur/retur, overnatning samt spisning på Restaurant Luna.
Mellem-pakken henvender sig til den impulsive og sociale type, som ønsker at trække stikket fra
en travl hverdag i selskab med venner/veninder.
Scenarie: Amalie rejser jævnligt med sine veninder på weekendture til storbyer i Europa, men nu
har de tre unge kvinder besluttet, at de gerne vil prøve noget andet og vil derfor tilbringe en forlænget weekend i Nordvestjylland. De køber mellem-pakken, hvor en middag med vin er inkluderet i
prisen, da det passer bedst til deres behov og lyster. Amalie og hendes veninder vælger Nordvestjylland, da de vil prioritere afslapning og hygge. Gerne lidt kultur, men primært for at trække stikket
fra en travl hverdag i København. Amalie og veninder bruger gerne penge på en god middag, hvilket de også har prioriteret med valg af denne pakke. Det må gerne være friskfanget fisk.
25
Budget-pakken inkluderer transport tur/retur samt overnatning. Den sparsomme pakke giver plads
til ren afslapning langs den jyske vestkyst med mulighed for at planlægge sine dage efter humør og vejr.
Scenarie: Karen og hendes kæreste venter deres første barn om tre måneder. De vil gerne have
en ferie med ro og tid til hinanden samt muligheden for at gå ture i smuk natur. Da Karen er gravid,
ønsker parret ikke at flyve eller skulle på alt for lange rejser. Det skal være en budgetferie, fordi
de begge er på SU, men dog med studiejobs ved siden af, som de supplerer deres økonomi med.
Vores app
Med i pakkerejserne følger en app, som brugeren kan benytte sig af i forbindelse med planlægningen af rejsen. Vi forestiller os, at app’en skal finde inspiration fra det vellykkede website
www.visitnordvestjylland.dk. Den gør det muligt at udforske området hjemmefra og tilegne sig nyttig viden. Desuden er app’en oplagt som guide, når brugeren ankommer til Nordvestjylland, fordi
den i en overskuelig form tilbyder en oversigt over områdets tilbud, praktisk info såsom nærmeste
supermarked, læge og transportmuligheder samt en kalender, der giver overblik over, hvad der
sker hvor og hvornår.
26
Af holdet bag: Udvikling af Design og Kommunikationsløsninger ved Brian Due.
Humanistisk Fakultet
Forår 2015
Københavns Universitet
Redaktion: Julie Svea Ingemann og Nete Green Johannsen
Korrektur: Julie Meyer Ingemansson
Grafik og opsætning: Esben Berg Nielsen
ISBN 978-87-93300-06-4
1. udgave, 1. oplag
2015
Printed in Denmark
Det Humanistiske Fakultet
Københavns Universitet
Søndre Campus
Karen Blixens Vej 4
2300 København S
Tlf. 35 32 80 00 / 35 32 80 01
www.hum.ku.dk
27