1. No category

______________________________________________________________________________________
MRSA-enheden i Region Midtjylland
Årsberetning
2014
______________________________________________________________________________________
Aarhus Universitetshospital
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Infektionshygiejnisk Afsnit
Indholdsfortegnelse
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
MRSA-enheden ............................................................................................................................ 4
Revideret MRSA vejledning ..................................................................................................... 4
Indledende om data ................................................................................................................... 5
Demografiske data ...................................................................................................................... 6
Tabel 1. Incidente MRSA i Region Midt 2009-14 opgjort efter diagnosticerende KMA ............... 6
Figur 1. Køn- og aldersfordeling ............................................................................................... 6
Detektion ...................................................................................................................................... 7
Figur 2. Incidente MRSA i Region Midt 2014 opgjort efter primært detektionssted .................... 7
MRSA typer ................................................................................................................................... 7
Tabel 2. Fordeling af de hyppigste spa-typer samt sammenlignelige tal fra 2013 ...................... 8
Figur 3. Fordeling af personer med MRSA af svinetype, CC398, og personer med andre
typer af MRSA i årene 2009-2014 .................................................................................... 8
Tabel 3. Frekvens af resistens for udvalgte antibiotika i relation til spa-type ............................ 9
Erhvervelse (smittested) af MRSA ....................................................................................... 9
Tabel 4. Definitioner vedrørende klassificering af formodet erhvervelse af MRSA ..................... 9
Tabel 5. Formodet smittested for MRSA .................................................................................. 10
Figur 5. Fordeling af personer med henholdsvis kendte samfundserhvervede og
hospitalserhvervede MRSA ......................................................................................... 10
Specielle MRSA-typer ..............................................................................................................
MRSA-spredning på et plejecenter i den østlige del af Region Midt ..........................
PVL-genet .................................................................................................................................
Familiær ophobning ................................................................................................................
Tabel 6. Familiær ophobning af MRSA i Region Midt 2014 i relation til spa-type ......................
Status pr. 31. december 2014 ...............................................................................................
Tabel 7. Status pr. 31.12.2014 for personer med MRSA fra 2010 - 2012 ................................
Tabel 8. Status pr. 31.12.2014 for nye personer med MRSA i 2013 ........................................
Tabel 9. Status pr. 31.12.2014 for nye personer med MRSA i 2014 ..........................................
Sammenfatning ........................................................................................................................
11
11
12
12
13
14
14
15
15
15
Udarbejdet af Rita Andersen Leth
Ansvarshavende: Koordinationsgruppen
______________________________________________________________________________________
Indholdsfortegnelse
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
Indledning ................................................................................................................................. 16
Den regionale MRSA-enheds arbejdsområder jvnf. kommissoriet .......................... 16
MRSA-indsats ........................................................................................................................... 17
MRSA-enhedens første otte måneder med hygiejnesygeplejersker ................................ 17
Opkald, mails og besøg ........................................................................................................... 17
Figur 6. Telefon- og mailkonsultationer, 2014 ........................................................................ 18
Figur 7. Besøg i institutioner, private hjem, virksomheder og lægepraksis, 2014 ..................... 18
Praktiserende læger ................................................................................................................. 18
Sundhedspersonale med MRSA ............................................................................................ 19
Kommunalt personale/Institutioner ....................................................................................... 19
Stigmatisering og medieopmærksomhed - eksempler på hvordan patienter
behandles i samfundet .......................................................................................................... 19
Medieopmærksomhed og politisk indsats ........................................................................... 20
Konsekvenser af MRSA-vejledning fra 2012 ........................................................................ 21
Undersøttelse af regionens kommuner i etablering og organisering på det
infektionshygiejniske område .............................................................................................. 21
Andre opgaver relateret til MRSA problematikker og generel infektionshygiejne 22
Offentlige tilskud til bærertilstandsbehandling af MRSA i Region Midt ............................. 22
APPlab - applikation om hygiejne .................................................................................................. 22
MRSA spa- type t3702 ....................................................................................................................... 22
Mål og indsatser for 2015 ................................................................................................................ 23
Afslutning ................................................................................................................................................ 23
Udarbejdet af Bodil Forman og Iben Brandenburg
Layout: Jannie Berg Silva
______________________________________________________________________________________
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
MRSA-enheden
Den regionale MRSA-enhed i Region Midt blev etableret pr. 1. januar 2010. Der blev
dannet en fælles database for MRSA oplysninger fra de tre diagnosticerende klinisk
mikrobiologiske afdelinger i Region Midt (Viborg, Herning og Aarhus).
MRSA-enheden udgøres af en koordinationsgruppe, som består af ledende overlæge, professor Svend Ellermann-Eriksen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA), Aarhus Universitetshospital (AUH), afdelingslæge Mona Kjærsgaard, hygiejnesygeplejerske Bodil Forman, hygiejnesygeplejerske Iben Brandenburg og overvågningskoordinator Rita Andersen Leth (dataansvarlig).
Koordinationsgruppen samarbejder med MRSA-følgegruppen som består af:
1 embedslæge (Anne Hempel-Jørgensen)
1 speciallæge i Infektionsmedicin (Eskild Petersen)
1 speciallæge i Klinisk Mikrobiologi, som ikke er tilknyttet KMA, AUH (Steen Lomborg)
1 hygiejnesygeplejerske som ikke er tilknyttet KMA, AUH (Alice Løvendahl Sørensen)
1 praksiskonsulent (Per Olav Eidner)
1 kommunal repræsentant
Desuden samarbejder koordinationsgruppen med MRSA-teams, hvert bestående af
en mikrobiologisk speciallæge samt en hygiejnesygeplejerske fra de enkelte mikrobiologiske afdelinger/kvalitetsafdelinger i regionen.
Grupperne samt medlemmerne i MRSA-teams har sammen haft 2 møder i 2014.
Pr. 1. maj 2014 blev MRSA-enheden udvidet med de to hygiejnesygeplejersker. Hygiejnesygeplejerskerne er valgt med fokus på, at de hver især med deres sæt af
kompetencer formår at understøtte og arbejde med henholdsvis MRSA-området og
det kommunale område. Se Årsberetning, Aktiviteter - Del II side 16.
Revideret MRSA vejledning
I december 2012 udgav Sundhedsstyrelsen en revideret udgave af MRSA retningslinjerne fra 2006. Den nye udgave indeholder væsentlige ændringer set i forhold til
2006-udgaven, hvilket betyder, at det er svært at sammenligne tallene fra og med
2013 med de tidligere MRSA tal.
I den nye udgave af vejledningen har MRSA af svinetype (CC398) fået sit eget afsnit,
og jævnlig direkte og indirekte kontakt med levende svin er nu en risikosituation,
som patienter skal screenes for i forbindelse med indlæggelse (se nedenstående billede). Der har som følge heraf siden 2012 været en betydelig stigning i antallet af
podninger for MRSA fra personer, som har haft direkte eller indirekte kontakt med
levende svin og dermed også forventeligt en stigning i antallet af personer, som findes positive for MRSA af svinetype.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 4
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
"Lommekort" med spørgsmål til brug ved indlæggelse på hospitaler i Region Midt.
Indledende om data
Antallet af nyfundne tilfælde af MRSA i Region Midt er steget væsentlig siden 2012.
Som nævnt ovenfor kræver den nye MRSA vejledning et intensiveret fokus på MRSA
ved indlæggelser på hospitaler. Dette gør det svært at se størrelsen af den reelle
stigning af nye MRSA tilfælde i 2014, da der er inkluderet en ny risikogruppe (svinekontakt).
På KMA i Aarhus blev der i 2014 foretaget dyrkning for MRSA på i alt 3051 personer,
hvilket er væsentlig højere end det tilsvarende antal i 2013 (1795). Heraf var dyrkninger fra henholdsvis 1644 personer (2014) og 865 personer (2013) indsendt fra
praksissektoren. På KMA i Viborg og Herning blev der tilsvarende foretaget dyrkning
for MRSA på i alt 2262 personer i 2014 imod 1573 personer i 2013. Dyrkninger fra
1027 personer blev i 2014 indsendt fra praksissektoren imod dyrkninger fra 712 personer i 2013.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 5
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Demografiske data
I 2014 blev der registreret 759 nye personer med MRSA i Region Midt. Tolv af disse
personer var tidligere fundet MRSA-positive i andre regioner, men blev registreret
første gang i Region Midt i 2014. I forhold til 2013 (437 nye personer med MRSA) er
antallet af nyfundne MRSA cases steget med 74%. Denne voldsomme stigning må
stadig tilskrives den reviderede MRSA vejledning fra december 2012, da antallet af
personer med MRSA af svinetypen CC398 i 2014 er mere end fordoblet (498 personer) i forhold til antallet i 2013 (229 personer), hvorimod antallet af personer med
MRSA, som ikke var af svinetypen, kun er steget med 25% i forhold til 2013.
Tabel 1. Incidente MRSA i Region Midt 2009 - 2014 opgjort efter diagnosticerende KMA
År
Herning
Aarhus
Viborg
I alt
21
44
39
52
136
214
72
82
104
129
207
387
17
23
38
44
94
158
110
149
181
225
437
759
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Heraf mænd
Antal
%
51
90
91
110
218
446
46,4
60,4
50,3
48,9
49,9
58,8
De 759 nye personer med MRSA fordelte sig med 214 personer diagnosticeret på
Herning KMA (80 kvinder, 134 mænd), 158 personer på Viborg KMA (68 kvinder, 90
mænd) og 387 personer på Aarhus KMA (165 kvinder, 222 mænd).
Køn- og aldersfordeling er vist i Figur 1.
Personer med MRSA 2014 fordelt på køn og alder
100
90
80
70
Antal
60
Mænd
50
Kvinder
40
30
20
10
0
0-9
10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90-99
Alder i år
Figur 1. Nye personer med MRSA i Region Midt 2014. Alders- og kønsfordeling
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 6
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Detektion
Figur 2 viser nye MRSA i 2014 fordelt på detektionssted og om rekvirenten er hospitalsafdeling/ambulatorium eller praktiserende læge/speciallæge. I alt blev 234 personer (31%) fundet via hospitalsafdeling/ambulatorium, mens 525 personer (69%)
blev podet hos praktiserende læge eller speciallæge.
Detektionssted for MRSA positive dyrkninger 2014
300
Antal MRSA patienter
250
200
150
100
50
0
KMA Herning
KMA Aarhus
Hospital/Ambulatorium
KMA Viborg
Lægepraksis/Speciallæge
Figur 2. Incidente MRSA i Region Midt 2014 opgjort efter primært detektionssted
De nykonstaterede MRSA tilfælde i 2014 fordelte sig som følgende: 256 personer
(34% ) havde infektion og 503 personer (66%) blev fundet ved screening. De tilsvarende tal for 2013 var 178 personer (41%) med infektion og 259 personer (59%) fundet ved screening.
MRSA typer
I løbet af 2014 blev i alt 89 forskellige spa-typer fundet hos 759 personer. Ni personer
fik påvist to forskellige spa-typer i løbet af 2014. I 2013 blev der fundet 74 forskellige
spa-typer hos 437 personer. Fordelingen af de hyppigste spa-typer er angivet i Tabel 2.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 7
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Tabel 2. Incidente MRSA diagnosticeret i KMA`er i Region Midt 2014. Fordeling af de
hyppigste spa-typer samt tilsvarende tal fra 2013
spa-type /CC type
Herning
120
28
6
10
7
4
1
2
t034/CC398
t011/CC398
t002/CC5
t008/CC8
t127/CC1
t019/CC30
t223/CC22
t571/CC398
Aarhus
198
21
34
19
4
7
12
4
Viborg
93
11
11
2
6
3
0
6
I alt 2014
411
60
51
31
17
14
13
12
I alt 2013
197
20
44
13
8
17
5
4
Der er set en væsentlig stigning i 2014 indenfor for spa-typerne t034/CC398 og
t011/CC398 i forhold til 2013. CC398 er den MRSA-type som almindeligvis bliver opfattet som svine-MRSA. Udover de tre beskrevne CC398-typer i Tabel 2 har vi i 2014
også set andre MRSA spa-typer associerede til svin: t1255/CC398 (4 personer),
t12313/CC398 (4 personer) og t1793/CC398 (1 person), t3423/CC398 (1 person),
t2123/CC398 (3 personer), t4652/CC398 (3 personer), t10485/CC398 (1 person) og
t13885/CC398 (1 person), t1928/CC398 (1 person), t2011/CC398 (1 person) og
t3275/CC398 (1 person). Dermed udgør svinerelaterede MRSA-typer 66,4% af alle
incidente MRSA diagnosticeret i Region Midt i 2014.
Der blev desuden fundet femten personer med MRSA af en type, som er positiv overfor mecAlga251 (mecC) og mecA negativ. Alle af typen CC130. Denne type antages at
være relateret til kvæg.
Nyfundne MRSA i Region Midt
800
700
600
Antal
500
400
300
200
100
0
2009
2010
2011
2012
År
2013
2014
CC398
Øvrige MRSA
Figur 3. Fordeling af personer med MRSA af svinetype, CC398, og personer med andre typer af MRSA i årene 2009-2014
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 8
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Resistensmønstret varierer noget i forhold til de forskellige MRSA typer (Tabel 3).
Tabel 3. Incidente MRSA 2014 i Region Midt. Frekvens af resistens for udvalgte antibiotika i relation til spa-type
Antibiotikum
Makrolid
Clindamycin
Rifampicin
Fucidin
Gentamycin
Moxifloxacin
Mupirocin
Tetracyclin
I alt
CC398
(%)
215/498
(43%)
461/498
(93%)
1/498 (0,2%)
8/498
(2%)
14/498
(3%)
84/498
(17%)
0/498
(0%)
498/498 (100%)
498
t002/CC5 (%)
14/51
(27%)
14/51
(27%)
0/51
(0%)
8/51
(16%)
1/51
(2%)
1/51
(2%)
0/51
(0%)
0/51
(0%)
51
t008/CC8 (%)
19/31
(61%)
1/31
(3%)
0/31
(0%)
0/31
(0%)
0/31
(0%)
17/31
(55%)
0/31
(0%)
0/31
(0%)
31
t127/CC1 (%)
13/17
(76%)
12/17
(71%)
0/17
(0%)
2/17
(12%)
0/17
(0%)
0/17
(0%)
0/17
(0%)
12/17
(71%)
17
Andre (%)
37/166
(22%)
33/166
(20%)
1/165
(0,6%)
14/165
(8%)
17/164
(10%)
28/164
(17%)
2/164
(1%)
38/164
(23%)
166
Det skal bemærkes, at enkelte personer har flere MRSA-typer.
Mupirocin næsesalve er en hjørnesten i behandlingen af bærertilstand. Resistens for
mupirocin ses heldigvis kun yderst sjældent, og er således kun set i enkelte tilfælde i
Region Midt i 2014.
Alle MRSA af svinetypen CC398 er helt resistente overfor tetracyclin, hvorimod dette
kun gælder for 19% af de øvrige stammer. Derudover er 93% af CC398 resistente
overfor clindamycin, hvilket gør resistens overfor tetracyclin og clindamycin til en
god markør for CC398 (Positiv prædiktiv værdi på 94,7%).
Erhvervelse (smittested) af MRSA
Kriterierne for klassificering af formodet erhvervelse (smittested) af MRSA er angivet i Tabel 4. Kriterierne er modificeret efter de af Statens Serum Institut benyttede
kriterier. I de tilfælde, hvor flere kriterier er opfyldt, er patienten klassificeret efter
den risikofaktor som betragtes som den mest betydningsfulde (angivet ved rækkefølgen i tabellen), med mindre andet er klarlagt. Klassificeringen er foretaget ud fra
de journalførte oplysninger.
Tabel 4. Definitioner vedrørende klassificering af formodet erhvervelse af MRSA
Udenlandsk hospital
Indlagt eller arbejdet på udenlandsk hospital, klinik eller flygtningelejr
inden for 12 mdr.
Dansk hospital
Er indlagt på dansk hospital eller har været indlagt inden for 2 dage
HACO (Health Care Associated
Community-onset)
Detektion i praksis, men har været indlagt, behandlet eller
arbejdet på dansk hospital inden for 12 mdr.
Ferie uden for Skandinavien
Har været på ferie eller haft bopæl uden for Skandinavien inden for
12 mdr.
Samfundserhvervet med
kendt eksposition
Detektion i praksis eller på skadestue, og opfylder mindst én af følgende ekspositioner: 1) er en del af husstand med MRSA; 2) eller har
kontakt med svinebesætninger
Samfundserhvervet uden
kendt eksposition
Detektion i praksis eller på skadestue, og er ikke en del af husstand
med MRSA; og har ingen kontakt med svinebesætninger
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 9
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Tabel 5. Incidente MRSA i Region Midt, 2014 og 2013. Formodet smittested for MRSA
Total
2014
Heraf med infektion
Antal
%
Total
2013
Heraf med infektion
Antal
%
Udenlandsk hospital
16
2
12,5
13
2
15,4
Dansk hospital
11
10
90,9
12
12
100,0
HACO (Health Care Associated
Community-onset)
30
29
96,7
29
22
75,9
Ferie uden for Skandinavien
35
28
80,0
20
17
85,0
536
102
19,0
269
52
19,3
21
14
66,7
19
18
94,7
Uoplyst
110
71
64,5
75
55
73,3
Total
759
256
33,7
437
178
40,7
Samfundserhvervet med kendt
eksposition
Samfundserhvervet uden kendt
eksposition
Hovedparten betragtes som smittet uden for sundhedsvæsenet. Den store stigning
ses i forhold til personer med kendt MRSA eksposition. En af årsagerne er screening
af husstandsmedlemmer i forbindelse med familieudbrud. Hovedårsagen er dog det
øgede fokus på risikosituationen "direkte eller indirekte kontakt med svin" i forbindelse med indlæggelse.
I 2014 blev der registreret ti tilfælde af bakteriæmi forårsaget af MRSA.
700
Antal patienter
600
500
Indlagt på udenlandsk Hospital
Indlagt på dansk Hospital
Samfundserhvervet CC398
Samfundserhvervet ikke CC398
400
300
200
100
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
År
Figur 5. Fordeling af personer med henholdsvis kendte samfundserhvervede og hospitalserhvervede MRSA
Sundhedspersonale (f.eks. læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter/hjælpere, plejeassistenter/hjælpere eller medicinstuderende) med MRSA udgjorde i 2014 30 kendte
tilfælde, heraf 19 påvist ved KMA Aarhus, 9 fra KMA Herning og 2 fra KMA Viborg.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 10
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
I 2013 var der i alt registreret 26 tilfælde. Af disse 26 MRSA positive sundhedspersonaler fra 2013 er 13 fundet MRSA negative ved dyrkning ½ år efter formodet behandling. Seks af de 26 sundhedspersonaler mangler en negativ dyrkning ½ år efter
formodet behandling. Hos to sundhedspersonaler har der ikke været nogen opfølgning overhovedet, mens fem stadig havde positive dyrkninger i 2014.
Specielle MRSA-typer
I Årsberetninger for MRSA 2012 og 2013 skrev vi (kursiv):
Der har været registreret en ophobning af en anden sjælden MRSA-type (t3702/CC5)
i Vestjylland. I 2010 blev nævnte MRSA-type fundet hos to personer (en far som fortsat var positiv med samme stamme i 2012) og dennes søn. I 2011 blev stammen fundet hos tre personer, heraf en mor og datter; og i 2012 blev stammen fundet hos
yderligere to personer. Stammen er i alt kun registreret hos disse syv patienter i Statens Serum Instituts Nationale MRSA-database og er altså tilsyneladende en Region
Midt klon. Der har ikke kunnet påvises nogen sammenhæng mellem episoderne,
bortset fra at flere af patienterne har haft kontakt til plejehjemssektoren i Vestjylland. Denne problemstilling er konfereret med embedslægeinstitutionen.
Som opfølgning til denne beretning skal nævnes at omtalte MRSA type t3702/CC5 i
2013 blev fundet hos to personer, begge fra samme by i Vestjylland. Den ene person
havde bopæl på et plejehjem, hvor også en af personerne med denne MRSA type fra
tidligere år boede.
I 2014 blev ovennævnte MRSA-type t3702/CC5 fundet hos yderligere tre personer.
Første gang var hos en handicappet ung mand, der bliver passet i hjemmet af dels
familie og dels af skiftende plejepersonale. Han har også jævnlige indlæggelser på
hospital. Anden gang var hos en plejehjemsbeboer, som bor på et helt tredje plejehjem end de tidligere berørte. Endelig i december måned blev MRSA-stammen fundet hos en patient på Regionshospital Randers.
MRSA-enheden har herefter besluttet at iværksætte et projekt, for eventuelt at finde en sammenhæng mellem de enkelte cases. Stammen er stadigvæk ikke set i resten af landet.
MRSA-spredning på et plejecenter i den østlige del af
Region Midt
En beboer på et plejecenter fik konstateret MRSA i en absces. Beboeren havde et
permanent urinvejskateter og MRSA i urinen, hvorfor det ikke var muligt at behandle
bærertilstanden. Fire måneder senere blev en anden beboer i afsnittet fundet med
samme type MRSA i et sår. Der var således tale om en spredning. Efter aftale med
embedslægen blev der iværksat podning af afsnittets øvrige 13 beboere, efter at informeret samtykke var indhentet fra hver enkelt beboer. Personalet blev informeret,
rådgivet og undervist af hygiejnesygeplejersker fra MRSA-enheden.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 11
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Ved podning af de øvrige beboere blev yderligere én fundet MRSA-positiv, og det viste sig at være den samme type, som de to øvrige beboere var bærere af. Ved gennemgang af journalmateriale blev det klarlagt, at denne beboer havde haft MRSA i
sår på benene under ophold på hospital to år tidligere. Beboeren blev indlagt på hospital fra eget hjem og fra hospital overflyttet til en korttidsplads på et plejehjem og
derfra videre til permanent plejebolig. I forløbet fra korttidsplads til permanent plejebolig gik informationerne om MRSA tabt.
Denne beboer er formodentligt indexpersonen, og derfor blev der ikke iværksat personalepodninger. Det har ikke været muligt at cleare indexpersonen pga. kroniske
bensår. Borgeren med urinvejskateter kunne, som tidligere nævnt, heller ikke cleares, mens den tredje borger afventer 6 mdrs. kontrol forår 2015.
PVL-genet
Panton-Velentine leucocidin (PVL-genet), som findes i visse S. aureus-stammer, koder for et enzym, der ødelægger menneskets hvide blodlegemer, hvorfor S. aureusstammer, der er positive for dette gen forventes at være mere virulente end PVLnegative stammer. Patienter med PVL-positive MRSA er således ofte plaget af gentagne bylder. På KMA i Aarhus er nye MRSA-stammer rutinemæssigt undersøgt for
PVL-genet i 2014. Der blev undersøgt i alt 363 stammer, heraf blev 64 fundet positive
for PVL. Enkelte MRSA-typer er fundet homogene i forhold til om stammerne er PVLpositive eller PVL-negative. Således er de undersøgte stammer af typerne
t019/CC30, t363/CC30, t852/CC22 og t044/CC80 alle fundet at være PVL-positive. Ligeledes er de undersøgte stammer af typerne t223/CC22, t267/CC97, t250/CC7,
t127/CC1, t941/CC25, t843/CC130 samt alle (undtagen én) af svinetypen CC398 fundet at være PVL-negative. Èn stamme af typen t034/CC398 blev fundet at være positiv for PVL-genet. Denne MRSA var formentlig erhvervet under et ophold i Asien, da
sådanne stammer er kendte i Asien. Følgende stammer blev fundet at kunne være
både positive og negative for PVL-genet: t002/CC5, t008/CC8 og t437/CC59. Her er
kun beskrevet typer, hvoraf der er fundet mere end to tilfælde.
Familiær ophobning
Der blev i 2014 registreret 91 familieudbrud, heraf 12 i KMA Viborg, 21 i KMA Herning
og 54 i KMA Aarhus. Desuden fire udbrud der gik på tværs i regionen (se Tabel 6).
Familieudbruddene har i alt omfattet 212 personer fra Region Midt i 2014. Personerne fordelte sig med følgende spa-type og Clonal-Complex:
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 12
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Tabel 6. Familiær ophobning af MRSA i Region Midt i 2014; relation til spa-type
Diagnosticerende KMA
Viborg
spa-type
t034
Clonal Complex
CC398
Herning
t002
t127
t13634
t437
t306
t019
t034
CC5
CC1
CC88
CC59
CC5
CC30
CC398
Aarhus
t011
t008
t852
t528
t019
t3524
t034+t011
t-negativ
t034
CC398
CC8
CC22
CC130
CC30
CCukendt
CC398
CC-ingen
CC398
Aarhus/Viborg
Aarhus/Viborg
Aarhus/Herning
Aarhus/Herning
t002
t008
t223
t267
t370
t941
t250
t019
t1081
t843
t437
t005
t2123
t034+t011
t034+t571
t034+t3275
tt363/t304
t034
t127
t011
t12313
CC5
CC8
CC22
CC97
CC45
CC25
CC7
CC30
CC45
CC130
CC59
CC22
CC398
CC398
CC398
CC398
CC30/CC8
CC398
CC1
CC398
CC398
Antal personer pr. udbrud
3 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. +
2 pers.
4 pers.
3pers.
2 pers.
2 pers.
2.pers.
2.pers.
3 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. +
2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers.
3 pers. + 2 pers. + 2 pers.
3 pers. + 3 pers.
2 pers.
2 pers.
3 pers.
2 pers.
3 pers.
2 pers.
4 pers. + 4 pers. + 3 pers. + 3 pers. + 3 pers.
+ 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2. pers.
+ 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2. pers.
+ 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2. pers.
+ 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2. pers.
+ 2 pers. + 2 pers.
4 pers. + 4 pers. + 3 pers. + 2 pers. + 2 pers.
3 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers. + 2 pers.
3 pers. + 2 pers. + 2 pers.
3 pers.
3 pers.
3 pers.
3 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
2 pers.
4.pers.
2 pers. (1 Aar, 1 Vib)
2 pers. (1 Aar, 1 Vib)
2 pers. (1 Aar, 1 Her)
2 pers. (1 Aar, 1 Her)
Desuden havde ni personer relationer til personer med MRSA fra tidligere år.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 13
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Antallet af registrerede familiære ophobninger er stærkt afhængig af, dels hvorvidt
husstandsmedlemmer bliver podet, og dels hvilke oplysninger der er tilgængelige.
Ifølge 2. udgave af Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning skal husstandsmedlemmer
ikke undersøges initialt, men gennemgå bærertilstandsbehandling sammen med index-personen og undersøges for MRSA en måned efter endt behandling. Dette gælder dog ikke personer med CC398. Her anbefales at pode familiemedlemmer inden
behandling og derefter kun behandle de personer der har MRSA CC398. Undtaget
herfra er personer, der arbejder med levende svin. Sådanne skal kun gennemgå behandling af bærertilstanden, hvis ekspositionen fra svin ophører.
Forekomsten af t002 er stadig et iøjnefaldende problem i Region Midt, men på det
foreliggende er der ikke grund til at tro, at der er en direkte sammenhæng imellem
tilfældene. MRSA t002 betragtes overvejende som en type, der er relateret til Sydøstasien.
Status pr. 31. december 2014
Som det ses i Tabel 7 var der pr. 31. december 2014 henholdsvis 17% og 25% af personer med MRSA fra 2010 og 2011, hvor sidste dyrkning var positiv eller hvor der
overhovedet ikke havde været opfølgning på behandling. Én person positiv for MRSA
i 2010 var positiv igen i 2014. Af MRSA-positive personer fra 2011 var otte positive i
2014. For 2012 var det tilsvarende tal 21 personer. I MRSA-vejledningen fra 2006 blev
personer med tre sæt negative kontroldyrkninger betragtet som værende MRSA fri.
Sådanne patienter er inkluderet i tallene for "Sidste dyrkning negativ - mangler dyrkning efter ½ år." I 2012 begyndte den nye MRSA-vejledning fra Sundhedsstyrelsen at
få indflydelse, således at personer med kontakt til levende svin ikke længere anbefaledes at forsøge bærertilstandsbehandling. Dette er formentlig årsagen til den store
andel af personer fra 2012 uden kontroldyrkning eller som har sidste dyrkning positiv. Ligeledes kan særlige forhold gøre sig gældende, således at nogle personer ikke
forsøges behandlet f.eks. på grund af permanente katetre eller sonder. Disse personer vil ofte vedblive at have sidste dyrkning positiv. Børn mindre end 2 år forsøges
ligeledes ikke behandlet.
Tabel 7. Status pr. 31.12.2014 for personer med MRSA fra 2010 - 2012
År
2010
2011
2012
Antal
149
181
225
Flyttet fra
regionen
eller død
34 (22,8%)
41 (22,7%)
38 (16,9%)
Negativ
dyrkning
efter ½ år
29 (19,5%)
31 (17,1%)
44 (19,6%)
Sidste dyrkning
negativ - mangler
dyrkning efter ½ år
60 (40,3%)
63 (34,8%)
71 (31,6%)
Sidste dyrkning
positiv
10(6,7%)
16 (8,8%)
37 (16,4 %)
Ingen kontroldyrkning
16 (10,7 %)
30 (16,6 %)
35 (15,6 %)
(heraf 17 CC398)
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 14
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Tabel 8. Status pr. 31.12.2014 for nye personer med MRSA i 2013
MRSA
Type
CC398
Andre MRSA
Antal
229
208
Flyttet fra
regionen
eller død
11
12
Negativ
dyrkning
efter ½ år
29
56
Sidste dyrkning
negativ - mangler
dyrkning efter ½ år
38
63
Sidste
dyrkning
positiv
55
48
Ingen kontroldyrkning
96*
29**
* Heraf 4 børn <2 år
** Heraf 1 barn <2 år
Tabel 9. Status pr. 31.12.2014 for nye personer med MRSA i 2014
MRSA
Type
CC398
Andre MRSA
Antal
498
261
Flyttet fra
regionen
eller død
7
16
Negativ
dyrkning
efter ½ år
10
14
Sidste dyrkning
negativ - mangler
dyrkning efter ½ år
66
93
Sidste
dyrkning
positiv
68
59
Ingen kontroldyrkning
347*
79**
* Heraf 44 positive 1. gang i dec. 2014 samt 10 børn <2 år
** Heraf 23 positive 1. gang i dec. 2014 samt 5 børn <2 år
I forhold til status for nye MRSA positive personer fra 2014 er det væsentligt at bemærke at hovedparten af personerne med MRSA blev detekteret i sidste halvdel af
året (61%). Disse vil derfor stadig være under udredning pr. 31.12.2014.
Ovenstående data er givet ud fra den viden MRSA-enheden har været i besiddelse af
ved rapportens udarbejdelse.
Sammenfatning
MRSA findes fortsat i stigende grad uden for hospitaler og er således i højere grad
end tidligere et problem i primærsektoren.
Der ses et problem med personer, der ikke får fulgt op på deres MRSA-bærer-status.
Ligeledes ses en stigning i antallet af personer ansat i sundhedsvæsenet, som får
påvist MRSA. For nogle af disse personer synes der at være ufuldstændig eller ingen
opfølgning.
Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning fra 2012 med en ekstra risikogruppe og et øget
fokus på MRSA-risikosituationer hos patienter i forbindelse med indlæggelse har været medvirkende til, at antallet af personer, der får påvist MRSA, er steget. Det stigende antal MRSA-positive personer, der er påvist i 2014, skønnes at stamme fra en reelt
stigende hyppighed af MRSA kombineret med en forbedret screening og overvågning,
således at flere detekteres. Til trods for dette er der ikke i 2014 set nogen kendt smitteoverførsel af MRSA på hospitalerne i Region Midt. Den dominerende smitteoverførsel foregår fortsat ude i samfundet, hvorfor den fremtidige indsats overfor MRSA i højere grad bør tage udgangspunkt i forholdene uden for hospitalerne.
______________________________________________________________________________________
Status - Del l
| 15
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter
Indledning
MRSA-enheden blev 1. maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker. Formålet
med udvidelsen skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om
forebyggelse af spredning af MRSA”, hvori det anbefales at etablere MRSA-enheder
med ansættelse af hygiejnesygeplejersker i hver af de fem regioner.
Lokalt er der udarbejdet et kommissorium for Region Midt's MRSA-enhed 1 , som beskriver hvilke opgaver hygiejnesygeplejerskerne skal løse, samt at der som dokumentation skal foreligge en årlig afrapportering af deres arbejde.
Den regionale MRSA-enheds arbejdsområder jvnf.
kommissoriet
Hygiejnesygeplejerskerne er ansat med hvert deres sæt af kompetencer med det
formål at arbejde indenfor MRSA-området samt at understøtte det generelle infektionshygiejniske område i det kommunale regi.
I kommissoriet præciseres de opgaver, som man forventer hygiejnesygeplejerskerne løser. I Sundhedsaftalen for 2015-2018 præciseres også forventningerne til
denne opgaveløsning 2 .
Kvalitetsmålene for MRSA er, at
• alle personer, der får påvist MRSA følger Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning i forhold
•
•
•
til bærertilstandsbehandling og overvågnings- og kontrolpodning,
praktiserende læger understøttes i vejledning af MRSA-positive personer og i at kontrolpodningerne udføres korrekt og rettidigt,
hygiejnesygeplejerskerne i MRSA-enheden understøtter det kommunale personale og
praktiserende læger i arbejdet med specifikke MRSA-positive personer,
i særligt komplicerede forhold vejleder hygiejnesygeplejerskerne i MRSA-enheden direkte MRSA-bærere, deres pårørende og familier.
Kvalitetsmålene for den generelle infektionshygiejne er, at
• samtlige regionens kommuner understøttes i etablering og organisering på infektions•
hygiejneområdet,
regionens 19 kommuner tilbydes undervisning i infektionshygiejne.
1
MRSA kommisorum
2
http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/files/Sundhed/Sundhedsaftaler/Nyt%20site/sundhedsaftale.pdf
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 16
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
MRSA-indsats
MRSA-enhedens første otte måneder med hygiejnesygeplejersker
Det daglige arbejde i MRSA-enheden varetages af overvågningskoordinatoren, en
afdelingslæge og de to hygiejnesygeplejersker. Én gang om måneden mødes MRSAenheden med den ledende overlæge i Klinisk Mikrobiologisk afdeling for at diskutere
de overordnede linjer og driften af MRSA-enheden.
Der er gennem netværk med de øvrige regioners MRSA-enheder søgt viden og sparring på MRSA-området, og gennem opsøgende virksomhed også søgt viden om, hvor
langt de 19 kommuner er i etablering og organisering på det generelle infektionshygiejniske område.
I snitflader til regionens øvrige hygiejnesygeplejersker og de infektionshygiejniske
enheder er der en løbende dialog både i konkrete borgersager og i mere generel henseende.
Endelig drøftes MRSA-enhedens arbejde i den nedsatte følgegruppe. Formålet med
følgegruppen er ud fra kommissoriet at sørge for at overordnede problemstillinger
drøftes, at regionale retningslinjer implementeres og endelig at være med til at sikre, at der er sammenhæng i indsatsen.
For hurtigt at være i stand til at give kvalificeret rådgivning og vejledning til samarbejdspartnere f. eks praktiserende læger og kommunale institutioner har hygiejnesygeplejerskerne prioriteret fra opstarten at få et grundigt kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA.
I de følgende afsnit beskrives, dels med grafik og dels med tekst, de opgaver, der indenfor de sidste 8 måneder er arbejdet med.
Opkald, mails og besøg
For at følge udviklingen er der blevet foretaget månedlige registreringer på opkald,
mails og besøg for perioden 1. maj til 31. december 2014. Det tidsmæssige forbrug
skal ses i sammenhæng med forberedelse af undervisningsseancer, drøftelse af de
konkrete MRSA-situationer med mikrobiolog eller hygiejnesygeplejersker, opslag og
dokumentation i database og endelig transport til og fra undervisningssteder i hele
regionen.
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 17
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Figur 6. Telefon- og mailkonsultationer foretaget af MRSA-enheden, 2014
56
52
48
44
40
36
32
28
24
20
16
Kommuner
Prakt. Læger
Private
Sundhedspersoner
Andre kategorier
Hosp.
Total/mdr
12
8
4
0
Maj
Juni
Juli
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
Figur 7. Besøg af MRSA-enheden i institutioner, private hjem, virksomheder
og lægepraksis, 2014
3
Plejeboliger
2
Hjemmeplejen
Social institution
Børnehave
Private
1
Praktiserende læge
0
Jan
Feb
Mar
Apr.
Maj
Juni
Juli
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Praktiserende læger
Jævnfør MRSA-vejledningen er det de praktiserende læger, der afklarer risikosituationer for MRSA og poder for MRSA forud for planlagt indlæggelse. Ved fund af MRSA i
praksis udfylder og videresender den praktiserende læge MRSA-anmeldelsen til Statens Serum Institut. Endvidere varetager den praktiserende læge behandlingen og
sikrer opfølgning med kontrolpodning.
Det er en opgave med mange udfordringer, idet MRSA-vejledningen er omfattende
at sætte sig ind i, og der altid er individuelle problemstillinger at tage hensyn til hos
MRSA-patienterne. Det er et stort arbejde at informere patienten og at følge op på
kontrolpodninger. I flere praksis er denne opgave delegeret til konsultationssygeplejerskerne.
Jævnfør "Opgørelse over henvendelser" er vejledning til de praktiserende læger /
konsultationssygeplejerskerne den opgave, der har fyldt mest for hygiejnesygeplejerskerne i MRSA-enheden. Vejledningen er primært foregået pr. telefon, men der er
mulighed for, i komplicerede patientsituationer, at deltage i konsultationer hos den
praktiserende læge.
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 18
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Sundhedspersonale med MRSA
MRSA-enheden er ansvarlig for at MRSA-positive sundhedspersoner bliver instrueret i infektionshygiejniske forholdsregler. MRSA-enheden følger op på, at sundhedspersoner med MRSA bliver kontrolpodet. Podning foregår hos praktiserende læge.
Det er sundhedspersonens eget ansvar at få foretaget kontrolpodninger.
Kommunalt personale/institutioner
MRSA hos beboere på plejecentre er en stor udfordring for personalet. MRSAenheden har i forbindelse med spredning af MRSA på et plejecenter besøgt centret
for at afdække spredningen og for at se på de fysiske forhold. Der er i flere omgange
arrangeret undervisning for det berørte personale om MRSA og infektionshygiejniske forholdsregler.
Ligeledes har MRSA-enheden med udgangspunkt i konkrete MRSA-cases afholdt
undervisning for personale på forskellige lokalcentre/plejecentre i regionen samt
været på besøg i ét privat hjem og på én specialinstitution.
MRSA-enheden har besøgt en børnehave med et MRSA-positivt barn. Besøget udsprang af en henvendelse fra barnets praktiserende læge, der undrede sig over børnehavens meget restriktive infektionshygiejniske forholdsregler i forhold til barnet.
Forud for kontakten til børnehaven indhentede MRSA-enheden samtykke fra barnets forældre til at gå ind i opgaven. Da det ligger i sundhedsplejerskernes regi at
yde daginstitutionerne infektionshygiejnisk rådgivning, har MRSA-enheden haft
kontakt til de lokale sundhedsplejersker i det pågældende område med henblik på at
hjælpe dem med udarbejdelse af infektionshygiejniske vejledninger.
Stigmatisering og medieopmærksomhed - eksempler på hvordan patienter
behandles i samfundet
I formål og overordnede principper i MRSA-vejledningen slås fast, at de grundlæggende regler for personer med MRSA er, at de:
- har krav på samme sundhedsydelser som alle andre,
- kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling,
- kan deltage som ellers i sociale aktiviteter, genoptræning med videre, hvis
de bor i plejebolig eller modtager pleje i primærsektoren,
- kan komme i skoler, daginstitutioner.
Manglende viden om MRSA er årsag til, at disse grundlæggende regler jævnligt tilsidesættes. Det betyder, at patienten/borgeren med MRSA får en dårligere behandling eller helt afvises, ikke blot i sundhedsvæsenet, men også i andre sammenhænge
i det offentlige, på arbejdspladsen og i privatlivet.
En vigtig opgave for MRSA-enheden er i konkrete situationer at afhjælpe denne
stigmatisering ved at formidle viden, så angsten for MRSA mindskes, og personer
med MRSA kan blive hjulpet til at fungere på normal vis i deres hverdag.
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 19
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
MRSA-enheden er flere gange blevet kontaktet af personer, der har oplevet at blive
stigmatiserede. Et eksempel er en mand, der havde fortalt sine kolleger, at han var
bærer af MRSA. Det bevirkede, at kollegerne ikke ville give hånd, ikke ville have, at
han opbevarede sin madpakke i deres fælles køleskab og i øvrigt var bekymrede for
at sidde for tæt på ham i frokoststuen. MRSA-enheden tilbød at komme ud på arbejdspladsen og formidle viden om MRSA. Der var stor interesse og mange relevante
spørgsmål fra kollegerne. Da MRSA-enheden senere kontaktede den berørte person
for at høre, hvordan det gik, kunne han fortælle, at besøget havde haft god effekt.
Myterne var manet i jorden, madpakken lå nu i køleskabet sammen med de øvrige
madpakker, og han sad ikke alene ved bordet i frokoststuen.
Et andet eksempel er en rygopereret borger, der var i et genoptræningsforløb i et
privat træningscenter. Han var mandsopdækket med en hjælper, der fulgte ham og
desinficerede alt, hvad han umiddelbart havde rørt ved i centeret. Selv ved toiletbesøg "deltog" hjælperen. Borgeren fremførte to problemstillinger - for det første at
han følte sig udstillet blandt de øvrige borgere i træningscentret, og for det andet at
træningscentret i løbet af nogle måneder ikke længere kunne stille hjælperen til rådighed, hvorfor de fremover ikke kunne modtage borgeren til træning. MRSAenheden kontaktede træningscenteret med tilbud om undervisning om MRSA og infektionshygiejniske retningslinier.
Stigmatisering har forskellige "ansigter". En løbeseddel blev af ukendte personer lagt
på offentlige steder og delt ud i sensommeren 2014 i den sydøstlige del af Region
Midtjylland. Området har en stor forekomst af svinefarme. Løbesedlen rådede bl.a.
borgerne i området til ikke at omgås personer med tilknytning til svinebedrifter, for
at undgå smitte med MRSA. Løbesedlen, samt en skarp debat i medierne, fik den pågældende kommune til i samarbejde med den lokale landboforening at arrangere et
borgermøde for netop at fastslå fup og fakta om MRSA. KMA's ledende overlæge,
Svend Ellermann-Eriksen bidrog med et indlæg om de lokale forhold og deltog i ekspertpanelet. Cirka 300 borgere deltog i mødet, der blev afholdt under stor national
mediebevågenhed.
Medieopmærksomhed og politisk indsats
Det er ikke alene reaktioner fra de nære omgivelser, der rammer personer med
MRSA. MRSA-enheden oplever, at personer, der er bærere af MRSA, er meget bekymrede for at overføre bakterierne til andre. Bekymringen opstår bl.a. på baggrund
af manglende reel og faktuel viden. Personerne påvirkes af det, de kan læse i dagspressen, høre og se på TV eller finde på nettet. De får en viden, der ofte er ubalanceret og baseret på sensation og angst. De bliver endnu mere påvirkede og får nemt
opfattelsen af at være farlige og isolerer sig i varierende grader fra omgivelserne.
MRSA-enheden, og i særdeleshed afdelingens ledende overlæge professor, dr. med.
Svend Ellermann-Eriksen, har året igennem deltaget aktivt i debatten gennem interviews til dagspressen. Desuden har Svend Ellermann-Eriksen deltaget i et dialogforum på initiativ af dyrlægeforeningen med deltagelse af landbrugets interesseorganisationer, lægeforeningen, sundheds- og veterinærområdets ministerier og styrel______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 20
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
ser og andre interessenter. Dette arbejde mundede ud i en fælles forståelse, der
dannede afsættet til en anbefaling fra en arbejdsgruppe under fødevarestyrelsen,
hvor Svend Ellermann-Eriksen også deltog. Anbefalingen fra arbejdsgruppen dannede baggrund for Folketingets politiske forlig om en veterinær MRSA-indsats. Desuden har Svend Ellermann-Eriksen deltaget i et møde om husdyr-MRSA i Folketingets
Fødevare- og Sundhedsudvalg.
Konsekvenser af MRSA-vejledning fra 2012
Med en øget forekomst af husdyr-MRSA (svinetype / MRSA CC398) er dagligt arbejde
i svinestald eller tilsvarende daglig kontakt med levende svin, i 2012 vejledningen
tilføjet de almene risikosituationer, der skal afklares i forbindelse med indlæggelse
på hospital.
Der gælder andre regler for podning, kontrolpodning og behandling af husstanden i
forbindelse med husdyr-MRSA end for øvrige typer af MRSA. Dette har medført
mange henvendelser fra både hospitalspersonale og praktiserende læger.
Endvidere er der i MRSA vejledningen fra 2012 tilføjet et afsnit om MRSA hos nyfødte. Dette afsnit er også en kilde til hyppige spørgsmål. Det kan være vanskeligt at forstå (og forklare), hvorfor familier med MRSA-positive børn under 2 år ikke skal behandles, men "blot" anbefales podning 1-2 gange årligt, indtil barnet er fyldt 2 år. Er
barn/familie stadig MRSA-positive, når barnet er fyldt 2 år, tages der stilling til behandling.
Afsnittet i vejledningen om "MRSA og sundhedspersonale" har også været årsag til
mange spørgsmål. Sundhedsstyrelsen udarbejdede derfor i december 2013 et dokument, der uddyber afsnittet i vejledningen. Dette har været en hjælp, men det kan
stadig være en udfordring at rådgive om problemstillingen.
Et eksempel på den komplicerede virkelighed: En MRSA CC398 positiv sundhedsmedarbejder, der er gift med en svineavler, skal begynde på arbejde efter endt barsel. Barnet under to år (spædbarnet) er MRSA CC398 positiv. Sundhedsmedarbejderen hjælper af og til med arbejdet i stalden. Der er to børn af tidligere ægteskab, som
er en del af husstanden hver anden uge. Det ene af børnene, der dagligt hjælper i
stalden, er også MRSA CC398 positiv.
Understøttelse af regionens kommuner i etablering og
organisering på det infektionshygiejniske område
På initiativ fra Region Midts Nære Sundhedstilbud om en organisering af det infektionshygiejniske område er processen igangsat i samarbejde med kommunerne. I
MRSA-enhedens kommissorium er ligeledes beskrevet forpligtelsen til at understøtte
regionens 19 kommuner i etablering og organisering på det infektionshygiejniske område. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med det formål at komme med forslag til
et udkast til en samarbejdsaftale på det infektionshygiejniske område. Der er repræsentation fra de fem klynger1 samt delt formandskab mellem kommune og region.
1
Region Midt's 19 kommuner er opdelt i 5 klynger (Midt-, Vest-, Horsens-, Randers- og Aarhusklynge).
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 21
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Der har med årets udgang været holdt to arbejdsgruppemøder. Det første møde
havde fokus på at indsamle viden om, hvor langt de enkelte kommuner er i deres
hygiejneorganisering, og de erfaringer der har været gjort med de arbejdsprocesser, som kommunerne har været i. Det andet møde havde fokus på at afdække arbejdsgruppens holdninger til hvilke faktorer, der vil have indflydelse på en succesfuld implementering af en hygiejnestrategi/politik i en given kommune. Arbejdsgruppen har arbejdet casebaseret med udgangspunkt i de infektionshygiejniske
problemstillinger, som kommunerne reelt står i.
Konklusionen fra arbejdsgruppemødet i december var, at formandskabet fik mandat til at arbejde videre med to modeller. 1) Formulering af en rammeaftale for en
prøvehandling i en kommune, hvor man allerede er organiseret på hygiejneområdet. 2) "Rejsehold" forstået som et team af fagpersoner, der i en tidsafgrænset periode kan rykke ind i en kommune og organisere og opbygge det infektionshygiejniske område under kommunens ledelse.
Andre opgaver relateret til MRSA problematikker og generel infektionshygiejne
Offentlige tilskud til bærertilstandsbehandling af MRSA i Region Midt
MRSA-enheden har anmodet regionen om stillingtagen til vederlagsfri bærertilstandsbehandling til borgere med MRSA. Behandlingen består af helkropsvask med
Klorhexidinsæbe 4 % og behandling af næseslimhinden med Bactroban Nasal 2 %. I
de øvrige fire regioner i Danmark fungerer det med vederlagsfri behandling, og der
er evidens for øget compliance i to af regionerne på den baggrund. Det er en dyr
behandling for den enkelte; et behandlingsforløb kan let andrage 1000 kr. for en
familie på fire personer. I skrivende stund er der truffet beslutning i Administrativt
Sundhedsledelsesforum i regionen om en fremadrettet regional betaling af bærertilstandsbehandling.
APPlab – applikation om hygiejne
I august/september opstod ideen om udvikling af en applikation til smart phones
om infektionshygiejne i primærsektoren, fordi der ved MRSA-enhedens besøg i
kommunerne observeres et behov for løft af den generelle infektionshygiejne. Status er, at der har været afholdt indledende møder med APPlab og lavet feltstudier,
og i slutningen af april 2015 er der indkaldt til en workshop med en kommunal partner, som har vist interesse i projektet.
MRSA spa-type t3702
For at få mulighed for at gå mere i dybden med nogle forløb med MRSA af typen
t3702, blev det besluttet at initiere en undersøgelse af denne type, som meget sjældent er set i Danmark. MRSA spa-type t3702 har over en periode på 5 år spredt sig
inden for et bestemt geografisk område.
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 22
Årsberetning 2014
______________________________________________________________________________________
Mål og indsatser for 2015
Gennem drøftelser og diskussioner, der sideløbende med de øvrige daglige opgaver
har fundet sted i organisationen i 2014, er retningen for MRSA-enheden blevet mere
klar.
Drøftelserne har fundet sted på ledelsesniveau, med hygiejnesygeplejersker og kolleger, der arbejder i hospitalsregi, lægegruppen i Klinisk Mikrobiologisk afdeling både
på Aarhus Universitetshospital og Mikrobiologisk afdeling Midt-Vest.
Nedenstående punkter indgår i det arbejde, der i 2015 ligger foran MRSA-enhedens
hygiejnesygeplejersker:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Beskrive snitflader i forhold til samarbejdspartnere på hospitaler og i kommuner.
Fortsætte arbejdet med at beskrive snitflader internt i MRSA-enheden.
Udarbejde dokumenter, der understøtter MRSA-enhedens rådgivnings- og
vejledningsopgaver.
Fortsætte tværsektorielt samarbejde om hygiejneorganisering.
Afslutte sag om vederlagsfri bærertilstandsbehandling.
Afslutte projekt t3702.
Udvikle prototype på applikation om infektionshygiejne.
Deltagelse i revision af MRSA-vejledning i regi af Sundhedsstyrelsen.
Forsat søge ny viden nationalt og internationalt samt vedligeholde etablerede
netværk.
Afslutning
Hygiejnesygeplejerskerne har i de første otte måneder i MRSA-enheden arbejdet
med at finde rammer, retning, relationer og råderum. Det har været en spændende
proces, der i sammenhæng med dagligdagens konkrete opgaveløsninger fortsat giver anledning til udviklingsmuligheder.
MRSA-enheden har fået meget positive tilbagemeldinger på den hjælp, der er ydet
det personale, der er i kontakt med borgere med MRSA, og hjælpen til de borgere,
der er bærere af MRSA.
Disse udtalelser understøtter MRSA-enhedens egen opfattelse af at yde en meningsfuld arbejdsindsats.
______________________________________________________________________________________
Aktiviteter - Del ll
| 23