1. No category

TÆTHEDSKRAVET
Nu bliver det fortid med nye utætte byggerier,
når tæthedskravet strammes i BR15!
VIA University College, Campus Aarhus N
Forfatter: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Titel:
Tæthedskravet i 2015
Opgavetype:
7. semester speciale
Uddannelse:
Bygningskonstruktør
Vejleder:
Bo Sørensen (BOS)
Dato:
27/03-2015
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
TITELBLAD
RAPPORT TITEL:
Tæthedskravet i 2015
VEJLEDER:
Bo Sørensen
FORFATTER:
Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
DATO/UNDERSKRIFT: _________________________________________
STUDIENUMMER:
179804
OPLAG:
1 eksemplar er uploadet på WISEflow
1 eksemplar er uploadet på UC-viden
SIDETAL (à 2400 anslag): 30
GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives
uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt
ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!
2
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Forord
Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med mit afsluttende 7. semester og er en del af
mit afgangsprojekt. I mit speciale har jeg som overordnet emne valgt ”tæthedskravet i
2015”, idet jeg finder emnet højaktuelt og meget relevant i forbindelse med min uddannelse
til bygningskonstruktør.
I forbindelse med udarbejdelse af rapporten har jeg hovedsagligt benyttet mig af
informationssøgning på internettet, ligesom jeg har anvendt relevant faglitteratur.
Derudover har jeg haft kontakt med Finn Smith, fra Aarhus arkitekterne, som også arbejder
for byggeskadefonden. Han har været behjælpelig med at svare på mine spørgsmål omkring
projekteringen af tæthed. Ligeledes har jeg interviewet Jakob Michael Christensen, fra
Jakobs Tømrerfirma A/S, som har svaret på mine spørgsmål omkring udførelsen af tæthed.
3
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Abstract
The subject of this thesis is the future airtightness demands for buildings in 2015.
The need for new buildings to meet up with the airtightness requirement by law and also the
problematic factors, that come into play in relation to this are explained. Likewise, the need
to comply these airtightness requirements in the construction industry is also described. By
both a constructing architect's side of view and the executing contractor side of view.
Success stories of homes, which proves, it can be done building airtight constructions and
stories, where it didn’t work out that well.
It is concluded, that it is necessary to build airtight homes, to optimize the use of energy
spend warming up the houses and for making healthier homes to the people, who live in
them.
The keyword is focus. The goal for making this work in future homes is to keep focus on the
airtightness in the constructions and likewise, focus on the construction quality.
4
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Indholdsfortegnelse
1. Indledning med problemformulering ..................................................................................... 7
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne ......................................................... 7
1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ................................................................. 7
1.3 Problemformulerings spørgsmål ................................................................................... 8
1.4 Afgrænsning .................................................................................................................. 8
1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder............................................................................... 8
1.6 Valg af metode og empiri .............................................................................................. 9
1.7 Rapportens struktur og argumentation ........................................................................ 9
2. Hovedafsnit .......................................................................................................................... 10
2.1 Tæthedskravet og energiforbruget ............................................................................. 10
2.1.1 Tæthedskravet................................................................................................... 10
2.1.2 Energiforbruget ................................................................................................. 11
2.1.3 Delkonklusion .................................................................................................... 13
2.2 Indeklimaet og skaderne ............................................................................................. 13
2.2.1 Indklimaet.......................................................................................................... 14
2.2.2 Skaderne ............................................................................................................ 17
2.2.3 Delkonklusion .................................................................................................... 19
2.3 Bygbarhed og dokumentation, byggeteknik og materialer ........................................ 20
2.3.1 Bygbarhed og dokumentation........................................................................... 21
2.3.2 Byggeteknik og materialer ................................................................................ 27
2.3.3 Delkonklusion .................................................................................................... 31
2.4 Den lufttætte bolig ...................................................................................................... 32
2.4.1 Erfaringerne ....................................................................................................... 32
2.4.2 Fordele og ulemperne ....................................................................................... 33
2.4.3 Delkonklusion .................................................................................................... 34
3. Konklusion ............................................................................................................................ 35
4. Kildeliste ............................................................................................................................... 37
4.1 Publikation ................................................................................................................... 37
4.2 Bøger............................................................................................................................ 37
4.3 Internetsider ................................................................................................................ 37
5
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
4.4 Billedliste ..................................................................................................................... 39
5. Bilag ...................................................................................................................................... 40
Billedliste
Forside
Tæthedskravet strammes! ............................................................................... 1
Figur 1
Det utætte hus................................................................................................ 12
Figur 2
Det tætte hus .................................................................................................. 12
Figur 3
Luftskifte / Energibehov ................................................................................. 12
Figur 4
Principper for naturlig ventilation .................................................................. 14
Figur 5
Eksempel på, hvordan solafskærmning virker ............................................... 15
Figur 6
Vanddampstabel............................................................................................. 17
Figur 7
Udbredt skimmelvækst på loft ....................................................................... 17
Figur 8
Ægte hussvamp ............................................................................................... 18
Figur 9
Byggesjusk ...................................................................................................... 19
Figur 10
Membran-erfa.dk logo ................................................................................... 22
Figur 11
Bygning klar til tidlig test ................................................................................ 23
Figur 12
Verdens tætteste hus i Lindeballe, okt. 2008 ................................................. 24
Figur 13
Blower-door test i gang .................................................................................. 25
Figur 14
Termografering af et loft med træk ............................................................... 26
Figur 15
Z-værdier fra SBi 224, Fugt i bygninger .......................................................... 27
Figur 16
Papiruld blæst ind over loft ............................................................................ 29
Figur 17
Styrkeprøvning af tape ................................................................................... 30
Figur 18
Konvektion ved tapesamling .......................................................................... 30
6
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
1. Indledning med problemformulering
1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne
I mit 7. semester, har jeg fået stillet til opgave at skrive mit afsluttende speciale over et
valgfrit emne, som er fagrelevant for bygningskonstruktøruddannelsen. I den forbindelse har
jeg valgt, at skrive om et skærpet emne i det kommende bygningsreglement BR15. Her vil jeg
tage udgangspunkt i tæthedskravet. Tæthedskravet har været og er stadig, et problembarn
for mange aktører i byggebranchen. Derfor har jeg valgt at undersøge blandt andet, hvorfor
det er nødvendigt, fordelene og ulemperne ved det, samt hvordan vi efterlever det og ikke
mindst, hvordan vi lever i det.
1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål
Det faglige formål med undersøgelsen er at belyse emnet ”tæthed”, som er højaktuelt i
forbindelse med det kommende bygningsreglement, hvilket udkommer medio, 2015. I BR15
og igen i BR20 skærpes kravene til lufttætheden væsentligt, samt til fuld dokumentationen af
disse ved alle nybyggerier, i forhold til de nuværende 5 % ved stikprøvekontroller.
Jeg er faldet over en undersøgelse1, som viser at mindst 10 % af alle nybyggerier ikke
opfylder det nuværende krav. Faktisk anslås det i samme undersøgelse, at tallet i praksis kan
være langt større og helt oppe på 20-30 %. Så det bliver angiveligt en meget alvorlig
udfordring for branchen, når de nye stramninger træder i kraft.
Foruden ovenstående faglige begrundelser for mit emnevalg, har jeg i forbindelse med mit
praktikophold på en stor tegnestue, læst i deres interne magasin2, at der bliver sat
spørgsmålstegn ved, om boligerne kan blive for tætte og lukkede. Manglen på viden omkring
tætheden, lever såvel også i den drevne projekterende del af byggebranchen. Ligeledes
hører jeg stadig i almen tale, at nye boliger omtales som, at leve i en ”plastik pose”. Deraf
også inspirationen til forside illustrationen. Jeg håber at kunne bruge specialet til, at afdække
og udvide min viden og forståelse for den lufttætte bolig i både teori og praksis.
1
2
http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565
http://issuu.com/arkitema/docs/arkmag-17
7
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
1.3 Problemformulerings spørgsmål
Med de kommende tæthedskrav i bygningsreglementet, vil der fremover ligge et langt større
fokus på tæthedsplanets3 egenskaber og udfordringer i byggebranchen, end der antageligt
gør den dag i dag. Både for den udførende part, men bestemt også for den projekterende
part.
Til at belyse emnet tæthed, vil jeg i specialet tage udgangspunkt i nedestående
problemformulering og tilhørende underspørgsmål:
Hvorfor er det nødvendigt, at nye huse skal leve op til et tæthedskrav, som gør dem
næsten helt lufttætte, som beskrevet i bygningsreglementet?
Hvilke problematiske elementer er knyttet til lufttætheden i et nybyggeri?
Hvad kan byggebranchen gøre for, at efterleve de kommende skærpede krav til tætheden i
forbindelse med henholdsvis BR15 og BR20?
Hvordan er det at leve i en lufttæt bolig?
1.4 Afgrænsning
Tæthed rummer mange underemner, som for eksempel radonsikring, jord opfugtning,
vådrums- og den ydre klimaskærms tæthed. For at afgrænse rapporten vil jeg begrænse
emnet ”tæthed”, til kun at omhandle lufttætheden i relation til tæthedsplanet som for
eksempel dampspærresystemer og lignende i boliger, der overholder kravene til enten BR15
eller BR20. Ligeledes vil jeg i rapporten ikke komme yderligere ind over transmissionstabet
end her, da det handler om den varmemængde, som flyttes via temperaturforskelle i
rummet eller på bygningsdelenes overflader. Det handler på den måde mere om
isoleringsevnen end tæthedsplanets tæthed. Jeg vil heller ikke gå ind i økonomien omkring
udførelsen af et tæthedsplan for en bolig, da det i forvejen allerede er noget der mere eller
mindre er et obligatorisk element i byggeriet, som en fugtteknisk foranstaltning. Dermed
handler det ikke om et økonomisk aspekt for det korrekte tæthedsplan, men om den
korrekte projektering og ikke mindst udførelsen af denne.
1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder
Til at komme omkring emnet vil jeg benytte mig af relevant faglitteratur,
informationssøgning på nettet, heraf blandt andet ved at gøre brug af de fagligt anerkendte
erfarings databaser, som er tilgængelige igennem studiet for at indsamle min teori.
Størstedelen af informationer med svar til denne rapport, forventer jeg at kunne finde på
denne måde.
3
SBi 214 Klima skærmens lufttæthed, Tæthedsplanet, s10
8
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
1.6 Valg af metode og empiri
Empiriske data vil jeg finde i rapporter, artikler og informationssøgning på internettet. Til
understøtning af specialet vil jeg stille relevante spørgsmål til en projekterende arkitekt
virksomhed og en udførende tømrer virksomhed for at stille skarpt på, hvordan vi kan
efterleve de nye krav.
1.7 Rapportens struktur og argumentation
Rapportens struktur er opbygget som rapportguiden for bygningskonstruktøruddannelsen
forskriver, med en overordnet 3-delt struktur som lettest ses opbygget i
indholdsfortegnelsen. Jeg har i min problemformulering opstillet nogle spørgsmål, som jeg
med dette speciale ønsker at undersøge indenfor emnet ”tæthedskravet i 2015”. I specialets
første afsnit ønsker jeg at redegøre for, hvorfor er det nødvendigt, at nye huse skal leve op
til et tæthedskrav, som gør dem næsten helt lufttætte, som beskrevet i
bygningsreglementet. Derefter vil jeg undersøge og redegør for nogle af de problemer, som
er knyttet til tæthedsplanet. Efterfølgende vil jeg undersøge, hvordan vi kan efterleve de
kommende tæthedskrav. Her med fokus på bygbarheden og materialerne, som har relation
hertil. Afslutningsvis vil jeg finde ud af, hvordan det er at leve i en såkaldt ”lufttæt” bolig og
diskutere, om det er den rette vej at gå for det fremtidige byggeri.
9
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
2. Hovedafsnit
2.1 Tæthedskravet og energiforbruget
Klimaskærmens lufttæthed, betegnes som tæthedsplanet. I dette afsnit vil jeg kort komme
ind over bevægegrunden for tæthedskravets opstående, samt se på hvilke egenskaber
tæthedsplanet besidder. Derudover vil jeg se på tæthedskravets tekniske specifikationer for
at give et billede af, hvor vi er på vej hen rent lovgivningsmæssigt.
2.1.1 Tæthedskravet
For at forstå, hvad tæthedskravet er for et begreb, er man nødt til at kigge tilbage i tiden. Vi
skal tilbage til energikrisen i 1970’erne, hvor det blev attraktivt, at få efterisoleret sin bolig
for at holde på varmen, da oliepriserne steg voldsomt. Denne isolerings tendens af boligerne
havde desværre en uheldig kondenserende sidegevinst, da den varme fugtige indeluft ikke
længere blot kunne forsvinde med ventileringen i de åbne konstruktioner. Det betød, at den
fugtige inde luft blev holdt tilbage i isoleringen og trækonstruktionerne, hvor den kunne
kondensere, med skimmel, råd- og svampeangreb som følgevirkning heraf. Løsningen var at
forhindre indeluften i, at komme ud i isoleringen og træet, ved at opsætte en såkaldt
dampspærre på den varme side af konstruktionen. Det var med denne proces, at
begyndelsen på tæthedskravet og tæthedsplanet startede. Vi skal helt op i midten af
80’erne, før dampspærren blev almindelig i brug, da der herskede en stor skepsis omkring, at
skulle bo i en såkaldt ”plastik pose”.4 Talemåden om ”plastik posen” kan stadig i dag høres
fra nutidens skeptikere af de lufttætte huse.
I dag stilles der på denne måde krav til kondensfugt ved, at der i bygningsreglementet (BR10)
er krav om, at bygninger skal sikres mod blandt andet skadelig kondenseringsfugt og dermed
kan man ikke, i en eller anden form komme udenom en dampspærre i et fugtteknisk øjemed.
Udover en afværgende egenskab i form af at fugt sikre husenes organiske konstruktioner,
har dampspærren i sin funktion også vist en energimæssig egenskab, som specielt har været
i fokus siden kampen gik ind for at nedskære verdens samlede CO2 udledning omkring
årtusindskiftet. Faktisk har der siden d. 1. januar 2006 i bygningsreglementet været indført
krav til lufttætheden i en bygning jf. daværende kap. 8.2.1, stk. 4, om energirammer for nye
bygninger. Grunden hertil var følgerne af et EU-direktiv 2002/91 om bygningers
energimæssige ydeevne, samt internationale aftaler som Kyoto-protokollen der satte
grænseværdier for CO2 udslip. Danmarks forpligtelser overfor disse, fik sat sit aftryk i det
daværende bygningsreglement, da man her anså besparelsespotentialet i opvarmning af
bygninger for meget højt.5 I februar 2008 blev der fra statens side yderligere handlet, da
erfaringer viste, at et typisk parcelhus mistede 33 % af varmen ud igennem utætheder. Nu
4
5
http://www.bvb.dk/SiteCollectionDocuments/Dampsp%C3%A6rre.pdf
SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007, side 7
10
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
skulle det være slut med utætte huse og Erhvervs- og Byggestyrelsen pålagde derfor
kommunerne at lave stikprøvekontroller på 5 % af alle nye byggesager.6 Når BR15 træder i
kraft i løbet 2015 vil der for alle nye byggesager bliver opkrævet dokumentation for, at
tæthedsplanet overholder det gældende tæthedskrav.
Tæthedskravet betyder, at der siden 2006 har været opsat en maks. gennemstrømning af
luftskiftet igennem tæthedsplanet for en bygning. Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2
opvarmet etageareal ved en trykprøvning på 50 pa. Trykprøvningen består af en
gennemsnits måling af både et overtryk og et undertryk i bygningen. Dertil er der opsat et
særligt beregnings forhold ved bygninger med høje rum. Det gælder, hvor klimaskærmens
overflade divideret med det opvarmede etageareal er større end tallet 3. Her må luftskiftet
ikke overstige 0,5 l/s pr. m2 ved 50 pa.
Efterfølgende har man med udgivelsen af BR10 inklusiv ændringer dertil, så opstillet nogle
fremtidige tæthedskrav for en lavenergibygning klasse 2015 på 1,0 l/s pr. m2 ved 50 pa og en
bygningsklasse 2020 på 0,5 l/s pr. m2 ved 50 pa. Hertil er der ligeledes opsat et særligt
beregnings forhold for bygninger med høje rum. Forudsætningen er den samme som for
BR10, men her må luftskiftet ikke overstige 0,3 l/s pr. m2 ved 50 pa. Disse fremtidige krav
skal indtil da, fungere som en frivillig ordning for bygherrerne. Ordningen skal herefter
bruges til, både at indhente erfaringer ved disse typer byggerier (læs mere om det i afsnit
2.4.1, Erfaringerne), men ligeledes forberede byggebranchen på, hvor vi er på vej hen med
det fremtidige byggeri.7
2.1.2 Energiforbruget
Det lufttætte hus har bestemt nogle gode teoretiske argumenter, som gør det meget
attraktivt at kigge på lufttætheden i et byggeri. For jo mere lufttæt et hus kan blive, jo
mindre energimæssig spild vil der være. Indeluftens varme kan genanvendes med et
varmegenvindings ventilationsanlæg og de kan anskaffes med en virkningsgrad på normalt
omkring 90 %. Det der sker energimæssigt, når der er utætheder i tæthedsplanet på et hus
er, at kold luft kan trænge ind gennem disse og skabe et unødvendigt behov for ekstra
opvarmning af denne kolde luft med trækgener til følge. Derudover presses den allerede
opvarmede luft ud igennem den modsatte utætte side og huset mister dermed værdifuld
varm luft uden om varmegenvindingsanlægget. Når det sker, er ventilationen i boligen
ukontrollerbar.
6
7
http://boligejer.dk/isoleringsskader
SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 4, s251
11
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Herunder ses 2 eksempler, hvor den første figur 1, viser det utætte hus med nogle af de
typer negative infiltrationer, som kan opstå. Figur 2, viser det tætte hus, hvor indeluften er
under kontrol og dermed giver optimale forhold for at genanvende energien.8
Figur 1 - Det utætte hus
Figur 2 - Det tætte hus
I bygningsreglementets eksempelsamling, har de opstillet en case9 med et hus på ca. 150 m2
efter bygningsklasse 2020. Derefter laver de en sammenligning af de forskellige tæthedskrav
for henholdsvis BR10, det kommende BR15 og bygningsklasse 2020, for at kunne illustrere
energibehovet alene baseret på tæthedsproblematikken i de tre scenarier. De kom frem til
følgende resultat, som vises bedst med figur 3.
BR10 kravet på 1,5 l/s
BR15 kravet på 1,0 l/s
BR20 kravet på 0,5 l/s
Figur 3 - Luftskifte / Energibehov (egen tilvirkning)
Der er altså en årlig besparelse på energibehovet, imellem 2020 kravet og det nuværende
krav fra BR10 på 4,4 kWh/m2 hvilket svarer til ca. 10 % energiforbedring alene på
tæthedsplanet.10
8
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
10
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
9
12
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
2.1.3 Delkonklusion
Tæthedsplanet (dampspærren) har altså som beskrevet herover to primære formål. Det ene
formål er at forhindre utilsigtet transport af fugtig luft, som kan kondensere og dermed
skabe en risiko for mug, skimmel- og svampeangreb på organiske materialer til følge.
Det andet formål er det skal forhindre et ukontrolleret luftskifte i boligen, der kan medfører
unødvendigt varmetab. Så giver det god mening, at bygningsreglementet skærper kravene til
tætheden, når gevinsten er direkte målbar som vist i ovenstående eksempel i figur 3.
Men netop det eksempel er holdt indenfor rammerne af de opsatte tæthedskrav. Hvad med
den undersøgelse, som i afsnit 1.2 påpeger, at et anslået antal nybyggerier, fra perioden
2006 – 2012, på mellem 20-30 procent ligger helt udenfor de opsatte tæthedskrav. Her må vi
virkelig gå glip af en massiv energibesparelse og CO2 reduktion, fordi der i denne periode
kun er lavet stikprøve kontroller af tæthedsplanet ved nybyggeri. Min undren ved mit
hovedspørgsmål i problemformuleringen om, hvorfor det er nødvendigt at leve op til et
tæthedskrav med fuld dokumentation heraf begynder at give mening.
I år bliver ordningen for BR15, så obligatorisk og det interessante, bliver at se om branchen
har fået tilpasset sig til de nye krav i deres virksomhedskultur. Førnævnte undersøgelse, viser
desværre et uheldigt billede af tendensen og det kan få økonomiske konsekvenser for de
virksomheder, som ikke kan leve op til kravene i første omgang, da kravet skal efterleves på
lige fod med andre krav fra bygningsreglementet. Så er det i håndværkersprogets ånd ”en
ommer”.
2.2 Indeklima problematikker og skader
Når vi nu har kigget på tæthedsplanets positive egenskaber i ovenstående afsnit, er vi også
nødt til at forholde os til de negative konsekvenser, der kan opstå i forbindelse med både et
utilstrækkeligt, men også korrekt udført lufttæt tæthedsplan. For det har vist sig, at
tæthedsplanet er en af de helt store syndere i forhold til nye dårlige boliger. Ifølge
boligejer.dk, som hører til under ministeriet for by, bolig og landdistrikter, er dampspærren
det ubetinget største problem i nye huse.11 Og det kan der være mange årsager til.
Når vi bygger nyt lavenergihus, er der en tendens til kun at regne på energiforbruget, så vi
kan spare en masse penge på driften af vores nye hjem. I den prioritet bliver indeklimaet
nemt glemt.12 Og så er det, der kan opstå problemer, som kunne være løst allerede inden
huset blev bygget.
I dette afsnit vil jeg se nærmere på de indeklimaproblematikker som med relation til
tæthedsplanet, kan være til gene eller være direkte sundhedsskadelige for os. Derudover vil
jeg se på nogle af de problemer, som kan påføre bygningen skade.
11
12
http://boligejer.dk/isoleringsskader
http://www.bolius.dk/taenk-paa-indeklimaet-foer-du-bygger-nyt-lavenergihus-13050/
13
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
2.2.1 Indeklimaet
For at vi har det godt i vores nye boliger, er det vigtigt med et sundt og godt indeklima, som
også omfatter komfort og velvære. Men før vi kommer dertil er det vigtigt at se på, hvilken
type indeklima problematikker, som har en relation til tæthedsplanet, så der kan findes
løsninger til dem. De typiske problemer er kritiske fugtforhold, trækgener, overophedning,
utilstrækkelig opvarmning, forkert eller manglende mulighed for regulering af både vinduer
og de tekniske installationer. Disse problematikker vil blive gennemgået her, ligesom der vil
blive redegjort for fordele og ulemper ved de enkelte løsninger.
Ventilation. I forhold til de kritiske fugtforhold, så må vi konstatere, at vi i teorien med vores
nye lavenergi byggerier bor inde i en ”plastik pose”, som mange kritikere af dampspærren
har udtalt sig om igennem årene. Det er et helt korrekt synspunkt, at husene kan blive for
tætte i forhold til blandt andet frisk luft og fugtbelastningen. Luften i vores boliger bliver
hver dag udsat for forurening i form af afgasninger, radon, CO2 og fugt som følge af en helt
almindelig hverdag med blandt andet madlavning, stearinlysrøg, bad, vanding af planter,
tøjvask og tørring. Faktisk afgiver en person omkring 3 liter væske i døgnet blandt andet
igennem huden og udåndingsluften. Indeluften kan komme til at føles tung og klam, hvilket
kan resultere i blandt andet hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Et højt fugt-niveau
øger ligeledes risikoen for skimmelsvampe, som kan medføre alvorlige allergiske
reaktioner.13 Det er derfor rigtig vigtigt, at der bliver taget stilling til ventilationen i huset.
Bygningsreglementet kræver, at der skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m2
opvarmet etageareal i beboelsesbygninger. Så er spørgsmålet om der er behov for naturlig,
mekanisk eller en hybrid ventilation. Hybrid, er en kombination af både naturlig og mekanisk
ventilation. Uanset typen er det vigtigt, at ventilationen sker tilfredsstillende for hele
boligen, også når der er spidssituationer, ellers opstår der indeklimaproblemer. Vælges der
naturlig ventilation, bør der ses på, hvordan det skabes på den bedst mulige måde for det
enkelte hus.
Ensidet ventilation
Tværventilation
Opdriftsventilation
Figur 4 - Principper for naturlig ventilation
Der bør være gode muligheder for at skabe gennemtræk på tværs af huset uanset, hvordan
vinden vender og drejer. Er der flere etager er det ligeledes vigtigt, at der kan skabes et godt
såkaldt ”skorstenstræk”, opdriftsventilation op igennem etagerne, så luften kan komme ud.
13
http://www.bolius.dk/fugt-i-sovevaerelset-16485/
14
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Ulempen ved naturlig ventilation er, at det for det meste er brugeradfærd styret. Det
betyder, at medmindre brugeren har en rigtig god vane for at lufte ud eller god fornemmelse
for det, så bliver udluftningen af boligen mere eller mindre tilfældig/utilstrækkelig og det kan
være problematisk i forhold til ovenstående. Yderligere er naturlig ventilation afhængig af
vejr- og vindforhold, samt at der kan opstå problemer med træk og kulde, hvis
ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt.14 Ifølge byg-erfa blad om bygningers
tæthed, bør der erfaringsmæssigt anvendes mekanisk balanceret ventilationsanlæg ved
værdier på tæthedsplanet på under 0,8 l/s pr. m2.15
Vælges der et mekanisk ventilationsanlæg, skal der ligeledes tages stilling til udformningen
af det. Det kan være et varmegenvindingssystem, med eller uden behovs- og strategistyring i
form af forskellige censorer, som kan tænde og slukke alt efter brugeradfærd,
luftfugtigheden, CO2 niveauet eller nogle helt andre parametre. Mulighederne og de
korrekte løsninger for mekanisk ventilation virker som mange, der endnu ikke kan anses for
at være helt udforsket. Dertil giver den teknologiske udvikling også hele tiden nye metoder
og systemer. Indhentede erfaringer fra allerede ibrugtagne modeller, må i sidste ende
analyseres og dermed afgøre, hvad der vil være den optimale model i vores kommende
lavenergi bolig.16 Hovedsagen er, at det rigtige mekaniske ventilation system, giver en
brugeradfærds frihed og man derfor ikke længere, konstant skal være på vagt overfor
indeklimaet med de fugt og luft problematikker, som kan opstå. Det mekaniske anlæg er dog
ikke uden ulemper, specielt hvis tæthedsplanet er utilstrækkelig. Så kan der opstå
infiltrationer, som kan medføre trækgener, øget energi- og kapacitetsforbrug. I forhold til
naturlig ventilation, er det en dyr løsning med støj, drift og vedligehold.
Til sidst er der også muligheden for at bruge en hybrid model, ved at kombinere både den
naturlige og mekaniske ventilation. Det vil give mulighed for at kombinere de bedste
egenskaber fra hvert system til at supplere hinanden hen over hele året.
Overophedning. Med lavenergibyggerierne har
man skabt rammerne for en meget positiv drift
økonomi og en reduktion i de mest kendte
indeklimaproblematikker som for eksempel
kolde vægge, kuldenedfald med fugt og
kondens som følge heraf. Lavenergibyggeriernes styrke, er desværre også deres
svaghed. Overophedning er ikke et nyt problem,
men med opførelsen af lavenergibyggerierne
Figur 13 – Eksempel på, hvordan solafskærmning virker
med tykke isoleringslag, den helt tætte
klimaskærm (herunder tæthedsplanet) og udnyttelse af det passive solindfald, er problemet
14
http://www.bolius.dk/udluftning-og-naturlig-ventilation-19721/
Bygningers lufttæthed, Byg-erfa blad 99-131229
16
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36
15
15
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
blevet tydeligere end det har været før. En af de store udfordringer er overophedning af
boligerne i visse perioder om sommeren. Boligerne er hurtige til at blive opvarmet og med
de typiske store sydvendte vinduespartier, som har været tendensen i disse typer
boligbyggerier. Uden en egentlig solafskærmning, kan temperaturene blive ubehageligt høje.
Bort-ventileringen af varm luft har i mange tilfælde, enten ikke været mulig eller været
utilstrækkelig. Nogle får installeret afkølingsanlæg for at afhjælpe dette, men så bliver
lavenergihuset, knap så energi-venligt, da køleanlæg bruger en meget stor mængde energi
og derfor er dyre i drift. Prisen for at forhindre overophedningen enten ved køling eller ved
eftermontering af solafskærmning, kan efterfølgende vise sig at blive rigtig høj. Den rette vej
er, at få projekteret huset rigtigt i designfasen med de parametre, som erfaringer har vist
nødvendige, for at få et godt indeklima. En computer-simulering eller beregning af
overophedning, er allerede en mulighed og vil sandsynligvis, være at finde som en standard i
fremtidens projektering af lavenergibyggerierne. Med de kommende BR15 og BR20 vil der
være opsat krav til kontrol og dokumentation af overophedning i kritiske rum. 17
Opvarmning. Det virker besynderligt, at der kan være problemer med opvarmning i
lavenergibyggeriet, da der ikke skal bruges særligt meget energi til det. Men faktisk kan den
manglende opvarmning skyldes, at der er en utilstrækkelig varmekapacitet i boligens
varmeanlæg. Varmeanlæg i nye huse beregnes som regel ud fra den projekterendes
energiberegning. Men ligeså snart de aktuelle vejr- og rumtemperaturer afviger fra de
opstillede i energiberegningen, kan anlæggets kapacitet være underdimensioneret i forhold
til husets reelle behov. Ligeledes kan der opstå problemer, hvis tæthedsplanet ikke er så tæt,
som de var opsat i beregningsforudsætningerne. Så vil der igen være risiko for et
underdimensioneret anlæg, med utilstrækkelig varmekapacitet som følge heraf.18
Adfærd. Ligeledes spiller brugernes adfærd som tidligere nævnt også en rolle, hvad angår
det termiske indeklima. For eksempel om vinteren vil en manuel udluftning igennem vinduer
og døre give et energitab og flere vil være tilbøjelige til ikke, at få luftet tilstrækkeligt ud.
Specielt, hvis der i forvejen kan være problemer, med at opvarme huset som beskrevet
herover. Om vinteren bør man derfor gøre brug af et varmegenvindingsanlæg, som mange
nye husejere får installeret, så energien fra huset kan genanvendes og huset på den måde
hele tiden tilføres ny frisk opvarmet luft. Men selvom disse billige varmegenvindingsanlæg, i
forhold til et vandbåren opvarmningsanlæg, i de fleste tilfælde kan stå alene for
opvarmningen i det nye hus, viser undersøgelser, at luftopvarmningssystem kan give et
dårligt termisk indeklima. Den både besværliggør den individuelle rumregulering af varmen,
samt giver risiko for ikke at nå varmemæssigt ud i alle rummenes hjørner, hvilket kan være
17
18
SBi-anvisning 230, 2. udgave, 7.2.1 stk. 13, Overophedning, s255
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 31
16
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
til gene for komforten i boligen.19
2.2.2 Skaderne
Svampeangreb. Problemet med den utætte
eller manglende dampspærre, som er kort
beskrevet i det indledende afsnit 2.1.1, er
at den varme fugtige indeluft kan komme
ud i bygningens organiske konstruktioner,
herunder trækonstruktionerne. Og det er
ikke ligegyldigt med få utætheder. Der er
med den varme indeluft, som regel et lille
overtryk inde i boligen i forhold til det
udvendige atmosfæriske tryk. De fysiske love Figur 5 - Vanddampstabel
vil helt naturligt forsøge at udligne dette. Derfor finder den varme luft helt automatisk
adgang i utæthederne og presser sig ud igennem. Også selvom disse kan være ganske små.
Det der sker når indeluften kommer igennem utæthederne i dampspærren er, at den i
isoleringen bliver bremset og møder den kolde udeluft. Der bliver dermed skabt et
dugpunkt. Dugpunktet er der, hvor vanddampen opnår sine maksimale 100 % i forhold til
den relative luftfugtighed (RF) og dermed bliver til dug/vand. I figur 5 ses, hvornår RF bliver
til vand ved afkøling og hvor meget vand luften kan indeholde pr. m3. Vandet er nu fanget i
isoleringen, da den ikke kan blive ventileret væk. Når vandmængden er stor nok, vil den
begynde at vandre, til den finder et materiale, hvori den kan optages. Det er her
problemerne opstår, for nu er der grobund for en deformation af materialet, skimmel, råd
og svampeangreb i det organiske materiale, som har optaget vandet. Og det er som regel på
nogle utilgængelige steder i byggeriet, hvor skaden kan nå, at blive meget omfangsrig på
grund af en langtidsfaktor, inden den bliver opdaget.20
Skimmelsvamp er en samlebetegnelse for en
type svampe i mikrobiologien, som har
indflydelse på mennesker på grund af deres
levevis i bestemte miljøer. Skimmelsvampen kan
være til stor gene og ulempe for beboernes
helbred, men er mest kendt som en overfladisk
svamp på materialerne.21 Skimmelsvampe er i
sig selv ikke farlig for bygningen, men et tegn på
at der igennem længere tid har været fugtigt i
boligen. Det er dermed også et tegn på, at der er
Figur 6 – Udbredt skimmelvækst på et loft
19
Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36
SBi 224, Fugt i bygninger, kap. 2 og 4
21
http://da.wikipedia.org/wiki/Skimmelsvamp
20
17
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
vækst betingelser for andre typer svampe som kan
være ødelæggende for bygningen.22 I 2011 kunne
et studie fra DTU rapporter, at der huserer 50
forskellige slags skimmelsvampe i vores boliger
med præferencer til forskellige byggematerialer.
Råd og svampeangreb er basalt set det samme.
Men hvor råd er fortolket som en langsom
mørning af træet ved vedvarende svampeangreb,
er svampeangreb tolket som en akut nedbrydning
af organiske materiale. Af nogle forskellige
svampeangrebs typer er, lille hussvamp, gul
tømmersvamp, hvid tømmersvamp, viftesvamp,
Figur 7 – Ægte hussvamp
tømmerkorkhat med flere. Den farligste er dog
ægte hussvamp, fordi den modsat de fleste andre svampe, ikke har behov for en særlig stor
fugtighed for at kunne vokse og leve. Når den først har fået et godt tag i en
bygningskomponent kan den være rigtig svær at komme af med igen. Svampe har generelt
de bedste vækstbetingelser imellem 20 og 35 grader, samtidigt med et fugtigt og
næringsfyldt miljø, som typisk vil være i isoleringen omkring trækonstruktionerne, hvis der
er utætheder i dampspærren. Ved lave temperaturer gøres svampene blot inaktive, men de
dræbes ikke. Omkostningerne til svampebekæmpelsen når skaden er sket, kan derfor blive
meget omfangsrig.23 Ifølge netværket af danske bygningssagkyndige er der eksempler på, at
hele bygninger er blevet nedrevet på grund af alvorlige svampeangreb.24
22
23
24
http://www.skimmel.dk/Generel%20information%20og%20gode%20r%c3%a5d/Om%20skimmel/Hvorfor%20skal%20skimmel%20v%c3%a6k.aspx
Byggeriets materialer, Svampe, s49
http://www.danske-bygningssagkyndige.dk/skimmelsvamp/
18
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Sagerne. Udover skaderne af svampeangreb, kan
det utætte tæthedsplan også medføre andre
omkostningsfulde situationer. I 2007 fik et
ægtepar fra Auning bygget et helt nyt
arkitekttegnet drømmehus, efter deres gamle hus
var brændt helt ned. Men det, som skulle have
været en god oplevelse med et nyt hus, endte
med at blive endnu et mareridt. Det nye hus viste
sig, at have massive problemer med blandt andet
tæthedsplanet. ”Vindens retning bestemte,
Figur 8 – Byggesjusk
hvilket værelse, vi kunne bo i” fortalte Mona Zaremba. Derudover var der vinduer, som ikke
kunne åbnes og det gav samtidigt problemer med fugt i boligen. I 2009 bestilte Mona så en
tæthedsundersøgelse som viste, at huset var utæt og ikke overholdt tæthedskravene til et
nybyggeri. Forløbet mellem ægteparret og entreprenøren gik i hårdknude og endte med et
juridisk opgør, som i maj 2012, næsten 4 år senere endnu ikke var kommet til enighed.
Entreprenøren mente, at udbedringen ville koste kr. 120.000. Ægteparret havde fået
vurderet omkostningerne af både en synsmand, som anslog at det ville koste omkring kr.
400.000 at få udbedret utæthederne og derefter en tømrermester, som vurderede det til at
koste det dobbelte, altså kr. 800.000. Pointen i denne triste historie er, at der kan være
virkelig store både økonomiske, komfortmæssige, sundhedsmæssige og juridiske
konsekvenser, som kan vare i årevis, uden at der kan ændres ved det. Fordi noget så
elementært som tæthedskravet ikke er blevet efterlevet.25 Sagen er ærgerlig for både
ægteparret, men også for entreprenøren. Hos Dansk Byggeri er de godt klar over
problematikken omkring tæthedskravet. De udførende entreprenører skal vænne sig til, at
der skal være mere fokus på tætheden i nybyggerierne. Ellers kan de komme ud i nogle
situationer, hvor det kan ende med nogle dyre juridiske lærepenge, som skal betales i
erstatning til deres kunder. Og sagerne kan tage årevis, fordi det kan være svært at finde ud
af, hvor ansvaret skal placeres. Forskellige kendte faktorer, som kan spille ind i en retssag er
blandt andet om beboerne selv har skabt utæthederne efterfølgende, forældelsesfrister for
ansvaret, ansvarsplacering ved underentreprenører og så videre. Tilbage i maj, 2012 havde
Ing.dk kendskab til 10 retssager, hvor vurderingen af den værste udbedringssum kom helt op
i kr. 1.7 millioner.26
2.2.3 Delkonklusion
Jeg må konkludere, at tætheden i tæthedsplanet spiller mange roller for at skabe det
optimale lavenergibyggeri. Og med ovenstående afsnit kan jeg kun understrege vigtigheden
af, at sikre sig en så god tæthed i tæthedsplanet, som det overhovedet kan lade sig gøre.
25
26
http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574
http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565
19
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Hvor tæthedskravet bør ses som værende det minimumskrav det er. Der er simpelthen for
mange alvorlige negative konsekvenser forbundet med utæthederne.
Den optimale løsning for udluftning/ventilering af lavenergiboliger må antages at bestå af en
hybrid løsning, hvor der i sommerperioden bør være mulighed for at lave en naturlig ”gratis”
gennemtræks udluftning for, at få den varme luft ventileret ud af boligen. I vinterperioden vil
et mekanisk varmegenvindingsanlæg være det bedste for at genbruge varme i boligen til at
opvarme den friske ind luft. Ved overgangsperioderne mellem sommer og vinter, vil en
kombination af både en naturlig og en mekanisk fugt/CO2 styret udluftning være optimal for
at skabe det bedste termiske indeklima.
Der er også flere grunde til, at ens varmeanlægs kapacitet ikke bør ligge lige på grænsen til,
hvad boligens energiberegning foreskriver. Der kan nemlig være flere forskellige faktorer,
som kan spille negativt ind i det reelle varmeregnskab og dermed kan skabe en utilstrækkelig
varmekapacitet i forhold til boligens behov.
Varmegenvindingsanlægget bør ikke stå alene for opvarmningen af lavenergiboligen. Den
bør være kombineret med for eksempel en radiatorløsning, da den giver en hurtigere
opvarmnings regulering i rummene end en eventuelt traditionel gulvvarmeløsning vil kunne
gøre og dermed hurtigere kan øge den termiske komfort.
For at komme svampeangrebene og dermed trænedbrydningen til livs, inden de
overhovedet opstår, er første skridt igen, at sikre sig et absolut minimum i utæthederne på
klimaskærmens tæthedsplan. Derefter kan der forbygges med en god kontrollerbar
udluftning, som tidligere er beskrevet, både for bygningens og beboernes helbred.
Alt andet lige kan det blive en trist, usund, omstændig, tidskrævende og meget dyr affære,
at have en utæt bolig for både bygherre, beboer, entreprenøren og den projekterende.
Specielt hvis det ender i et juridisk opgør, hvor der mentalt ikke vil være nogen vindere.
Ovenstående eksempel med en, ikke afsluttet 4 årig retssag er et ulykkeligt billede af, hvor
galt det kan gå. Forhåbentligt kan de kommende regler med fuld dokumentation af
tætheden, forhindre fremtidige retssager vedrørende emnet tæthed.
2.3 Bygbarhed og dokumentation, byggeteknik og materialer
Når vi skal se på hvordan vi som byggebranche kommer til at efterleve de kommende
skærpede krav til tætheden i forbindelse med henholdsvis BR15 og BR20, spiller
bygbarheden og dokumentationen en kæmpe stor rolle, på linje med byggeteknikken og
materialernes egenskaber.
Ansvaret for bygbarheden ligger primært i hænderne på de projekterende, her blandt andet
arkitekten, bygningskonstruktøren og ingeniøren. For det er jo helt elementært, at det der
20
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
tegnes, også skal kunne bygges. Og igen er det vigtigt, at de udførende bygger det, som
bliver tegnet og ikke går på kompromis med deres faglighed ved for eksempel at sjuske eller
i yderste tilfælde, indgår i et svindelnummer med dokumentationen. Der vil fremover være
en stor økonomisk risiko i form af efterreparationer for entreprenørerne, hvis de ikke kan
leve op til tæthedskravene. Udover byggeriet i praksis, er det også vigtigt, at uddannelserne
har evnen til, at uddanne næste generation af håndværkere/byggefaglige personer med den
faglige ærekærhed og dygtighed der skal til, for at bygge med kvaliteten i centrum. Der skal
sættes stor fokus på vigtigheden af tæthed i byggerierne. Ikke kun for de direkte involverede
uddannelser som eksempelvis tømreruddannelsen, der bearbejder tætheden i forbindelse
med trækonstruktioner på byggepladsen, men også de andre relevante håndværkerfag som,
el og vvs, som har tæthedsproblematikken tæt på. De er i mange tilfælde i risikozonen, for at
ende som den skyldige part i et brud på tæthedsplanet. Dette kan ske, når de fører deres rør
og kabler, ved uheldige omstændigheder, sjusk eller måske på grund af en uhensigtsmæssig
planlægning.
Derudover er der et kæmpe udvalg af både traditionelle og alternative byggematerialer med
relation til tæthedsplanet. Desværre kan sammensætningen af nogle materialer være
problematisk, med en dårlig holdbarhed som følge heraf. Derfor bør man se efter de
klassifikations- og certificeringsordninger, som er iværksat for at skabe bedre byggerier. I de
fleste passivhuse, som er kendt for deres utrolige tæthed, anvendes der som regel
alternative materialer for netop, at opnå de gode byggetekniske egenskaber.
Derfor vil jeg med dette afsnit kigge på både projekterings- og udførelsesfasen, for at give
klarhed om, hvordan de kan efterleve kravet. Dertil kommer jeg ind over nogle
succeshistorier som kan bekræfte, at det kan lade sig gøre at bygge tæt.
Dokumentationsformerne for tæthedskravet, inklusiv de problemstillinger, som desværre er
fulgt med dem. Til sidst vil jeg gennemgå den byggetekniske side og materialerne, som har
en relation til tætheden i byggerierne.
2.3.1 Bygbarhed og dokumentation
Projekteringsfasen. For at komme utæthederne til livs i tæthedsplanet, bør vi starte med at
kigge på byggepladstegningerne. For det skal jo først og fremmes kunne lade sig gøre, at
bygge det, der bliver tegnet. Mange af de problemer, der sker med byggeriet på
byggepladsen kan blandt andet skyldes et mangelfuldt projekterings-materiale. Ifølge Dansk
Byggeri ved man godt, at uvidenhed hos håndværkeren har en del af skylden for, at
byggeriet ikke kan leve op til tæthedskravet. Men de mener også, at det mange gange
skyldes, at boligens design og udformning umuliggør kravet. Ligeledes bliver
detaljeløsningerne tit overladt til håndværkeren selv, at skulle finde en passende løsning
på.27 Til at kommentere på det, har projektleder, Finn Smith, fra Aarhus arkitekterne, givet
sit bud på, hvad der ligger til grund for dette. Han bekræfter, at tætheden starter ved de
27
http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571
21
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
projekterende, ”Kan vi ikke tegne noget der kan lade sig gøre, hvordan skal håndværkerne så
udføre det!” – Finn Smith, se bilag 4. Hos Aarhus arkitekterne har de en stor fokus på
dampspærreproblematikken, men erkender også, at det desværre ikke er nok. Det viser sig
gang på gang, at det er en svær nød at knække, at få udført en god løsning på tegnebrættet,
der er både nem at udføre og slutter tæt. Som projektleder ved han, at det kan være svært
at nå KS, kvalitetssikring, på alt tegningsmaterialet i projekterne. Dette har de senere kunne
konstatere i en voldgift-sag og dem har de desværre haft nogle stykker af, fortæller han. I
byggebranchen har der været en tendens til, at tage noget af projekteringshonoraret, hvilket
giver et tidspres på projekteringen, og budgettere det over til et muligt efterfølgende
sagsanlæg for henholdsvis de projekterende og entreprenøren. Med andre ord, som han
siger:
”..mindre tid til ren faktisk at tegne og bygge, mere tid på at slås
efterfølgende… hvilke kun kan give nogle dårlige projekter fremover!” – Finn
Smith, Aarhus Arkitekterne, se bilag 4.
I mit spørgsmål om, hvorvidt de stiller krav i deres udbudsmateriale til de virksomheder, som
udfører tæthedsmålinger på deres projekter er certificerede til det, fortæller han. At såfremt
en blower-door test er et krav i det pågældende projekt, så skal det udføres af et certificeret
firma. I det efterfølgende spørgsmål blev han spurgt, om de stillede krav om at
dampspærresystemerne i deres udbudsmateriale skulle være klassificeret efter Duko’s nye
klassificeringsordning. Her svarede han, at det havde han personligt ikke gjort til og med
dags dato, da ordningen var forholdsvis ny. Men det ville han formentlig gøre i en meget nær
fremtid. Ifølge ham og hans erfaring, som også inkluderer arbejde for byggeskadefonden, er
det dog ikke kvaliteten af dampspærrerne, som udgør et problem, men udelukkende
udførelsen af den. Både certificerings- og klassificeringsordningen er beskrevet yderligere
senere i dette afsnit, samt i afsnit 2.3.2 - Byggeteknik og materialer.
Udover certificering- og
klassificeringsordninger, er der også kommet
andre nye redskaber til, at understøtte
fokusset på tæthed i byggebranchen. Som et
nyt initiativ har Byg-erfa.dk, med økonomisk Figur 9 – Membran-erfa.dk logo
støtte fra grundejernes investeringsfond i efteråret 2013, opstartet en ny gratis
membranportal. Formålet med membran-erfa.dk er, at styrke bygbarhed og viden om
anvendelsen af membraner i byggeriet. Membran-erfa har publiceret nogle rigtig gode
byggeteknisk forståelige, anvisninger, vejledninger, publikationer, websider, videoer og
nogle billedserier i 3D-modeller, som giver alle med en lille byggeteknisk indsigt og forståelse
en mulighed for at være med. Derudover afholder de fagrelevante arrangementer, for
22
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
eksempel seminarer med forskellige temadage, som har til formål at skabe debat og
udveksling af praktiske erfaringer.28
Et andet tiltag, som faktisk går tilbage til apr. 2006, er tætheds-checklister. Ingeniørfirmaet
Isolink, som også senere er nævnt blandt andet i forbindelse med verdens tætteste hus, har i
en lang årrække beskæftiget sig med tæthedsproblematikken og har et indgående kendskab
hertil. På deres hjemmeside har de udfærdiget to tilgængelige checklister til henholdsvis
projektering og udførsel. Checklisterne er blandt andet skabt, for undgå de hyppigst
forekommende problemer med tæthed. De er dog ikke nogen garanti for, at en bygning kan
overholde tæthedskravene i en tæthedsundersøgelse, men de er endnu et skridt i den rigtige
retning. Det har ikke været muligt for dem, at lave en komplet liste, da ingen projekter er
ens. Men de er også mere tænkt som en hjælpende hånd til den, projekterende eller
udførende, som gerne vil i gang med, at tænke tæthed ind i sine byggerier. 29
Det er tiltag som disse, som kan være med til at løfte niveauet, i forhold til tæthedsproblematikken, for både projektering og udførelsen af byggeriet i Danmark, samt sætte
fokus på behovet og nødvendigheden af tæthed.
Udførelsesfasen. Når vi kommer ud på
byggepladsen og ser bort fra en mulig mangelfuld
projektering, så opstår fejlene primært på grund af
sjusk og uvidenhed. Uvidenheden kan skyldes
mange ting. For eksempel har visse materialer
svært ved, at kunne sammensættes og det kan
resultere i en dårlig holdbarhed på
konstruktionerne.30 Ligeledes kan uvidenhed
skyldes mangel på basal generel
Figur 21 – Bygning klar til tidlig test
håndværkeruddannelse, dette må antages at
kunne ske ved for eksempel ufaglærte
gæstearbejdere fra andre lande eller også sker det, som mangel på efteruddannelse og
kurser. ”Der findes ikke et hus fra før 2010, der har en tæt dampspærre eller hvor
dampspærren er lavet korrekt!” – Jakob Christensen, se bilag 3. Sådan udtaler Jakob Michael
Christensen, fra Jakobs Tømrerfirma A/S i Aarhus. Han har fulgt med i, hvordan udviklingen
er gået for tømrerfaget. Han fortæller, at der tidligere ikke var nogen rådgivere, som han
havde kendskab til, der ville gå ind og fortælle direkte, at det skulle gøres på den her måde.
Heller ikke Byg-erfa eller lignende var med. Derfor var kulturen, som han udtaler her:
”så lavede vi jo dampspærren og probbede den op på loftet og man vidste bare,
den skulle være der. Men helt præcis hvorfor, det vidste man ikke. Og hvis man
28
SBi 224, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73
http://www.isolink.dk/index.php?page=31
30
http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571
29
23
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
gad, kunne man klistre den lidt rundt, og i øvrigt, skruede man i den med
gipsskruer en million steder!” – Jakob Michael Christensen, Jakobs Tømrerfirma
A/S, se bilag 3.
Han har set, hvad der sker med husene, når de ikke bliver lavet ordenligt. I dag har hans
firma et stort fokus på tæthed i deres byggerier. De udfører altid nye byggerier med en
forsænket dampspærre på minimum 45 mm, så er der plads til el og vvs arbejder, uden den
behøves at blive brudt. Derefter bliver der altid lavet, en tæthedsundersøgelse, før
beklædningen bliver monteret. På den måde ved de, at den overholder tæthedskravet og de
kan dokumentere det overfor bygherren. Hvad bygherren efterfølgende får monteret, er
hans egen udfordring. Jakob ved, at det måske er mere, end hvad de fleste andre
tømrerfirmaer gør. Men han ved også, at denne løsningsform er langt billigere, end at skulle
ud og efterreparere på en dampspærre. For det kan blive rigtigt dyrt, som de tidligere
nævnte skadesager også gav nogle klare eksempler på.
Jeg spurgte også Jakob om, hvordan han oplever, at uddannelserne udruster hans lærlinge
med viden om tæthed og tæthedskravet. Hans holdning til det var, at med det kendskab,
han havde til skolerne, så havde de oppet sig på det seneste også omkring dampspærrerne.
Men samtidigt understregede han, at ingen af hans lærlinge ville få lov til at stå for ansvaret
af en dampspærre, uden at der stod en svend ved siden af til at godkende arbejdet. Skal man
have det store forkromede overblik, så skal man på et regulært dampspærrekursus, udtaler
han. Her er det dog vigtigt at huske, at dem som afholder kurset, typisk er producenter som
gerne vil have solgt deres produkt. Faktuelle informationer bliver præsenteret, men ikke
nødvendigvis i en helt objektiv udlægning, fortæller han. Til sidst spurgte jeg ham, om han
kunne genkende Dansk Byggeris påstand om at projekteringen tit var utilstrækkelig i forhold
til dampspærre. Her kunne han kun bekræfte, at det var et stort problem og ikke kun for
dampspærreproblematikken. Læs hele interviewet med Jakob Christensen fra Jakobs
Tømrerfirma i bilag 3.
Succeshistorierne. Det kan lade sig gøre,
som Jakob Tømrerfirma A/S også er inde
på. En Grønlandsk boligblok med 12
lejligheder har i februar 2014 sat en ny
rekord (ifølge ing.dk) i tæthedsplanet for,
hvor tæt der kan bygges. Faktisk er en
dansk tæthedsekspert, formanden Vivi
Gilsager, fra foreningen Klimaskærm, som
Figur 8 – Verdens tætteste hus i Lindeballe, okt. 2008
samler Danmarks tæthedsmålere,
forundret over, at lufttætheden er kommet helt ned på 0,17 l/s m2, hvor det danske krav
med BR10 foreskriver 1,5 l/s m2. ”Det er meget, meget lavt”- Vivi Gilsager, men er samtidigt
også lidt fristet til, at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt. Store
24
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
bygninger er svære at måle ordentligt og der er mange muligheder for at opsætte og bruge
måleudstyret forkert.31 Ikke desto mindre ses de lave værdier i flere tilfælde også i dansk
byggeri. Allerede i feb. 2008 kunne hjemmesiden byggecentrum.dk præsentere et
lavenergihus i Sønderjylland på 240 m2 med et luftskifte, der var 10 gange bedre end
tæthedskravet forskrev i BR08 (det samme som i BR10). Boligen blev målt af Ingeniørfirmaet
Isolink til en lufttæthedsværdi på kun 0,15 l/s pr. m2.32 Den grønlandske rekord må altså se
sig slået for nogle år tilbage, dog som et villa-projekt. Men faktisk blev det sønderjyske hus
efterfølgende samme år overhalet, som værende den tætteste bolig i Danmark. Et ambitiøst
samarbejde imellem førnævnte firma, Isolink og Harresø Byggeforretning udmundede i
opførelsen af verdens tætteste hus. Det tyske videns center for lavenergi, Energie und
Umweltcentrum fastslog, at passivhuset i Lindeballe ved Vejle er verdens tætteste med en
lufttæthedsværdi 4 gange bedre end kravet til et passivhus og hele 25 gange bedre end til
BR10 tæthedskravet. Huset blev målt til 0,06 l/s pr. m2.33 Siden dengang har et dansk
byggefirma kaldet Future House, angiveligt opført et passivhus med en blower-door test på
0,03 l/s m2 i 2011. Det faktum har jeg dog ikke kunne finde yderligere bekræftelse på,
udover Future Houses egen hjemmeside og deres samarbejdspartneres hjemmesider. Med
nedenstående problemstilling omkring tæthedsundersøgelserne, har sådan nogle egne data
svært ved at stå alene, som verificering for ægtheden. Ikke desto mindre er der masser af
succeshistorier om specielt passivhuse, som har rigtig mange lighedspunkter med
bygningsklasse 2020. De får nogle ekstremt lave utæthedsværdier på tæthedsplanet. Og det
faktum som går igen, for alle de ovenstående beretninger om tætte byggerier er, at der har
været et særligt stort fokus på byggekvaliteten og tæthedskvaliteten i de enkelte byggerier.
Dokumentationen. Fra og med BR15 skal alle nybyggerier kunne dokumentere, at de kan
overholde tæthedskravet. Enten i form af en såkaldt blower-door test eller som en del af
byggefirmaets KS materiale.
Udtrykket ”Blower-door test” kommer fra den metode, der bruges til at lave en trykprøvning
af en bolig. Trykprøvningen fungerer på den måde, at der monteres en
systemventilator/blæser i en af husets udvendige døre. Systemet bliver styret af en
computer, som kan måle trykforskellen imellem ude og inde. Ved at styre hastigheden på
ventilatoren, kan computeren skabe både et over- og undertryk i boligen. Når ventilatoren
har opnået det ønskede trykniveau i boligen, kan den så aflæse hvor meget luft, der kommer
igennem ved utætheder i boligens tæthedsplan og på den måde se, om boligen overholder
tæthedskravet. Samtidigt giver det mulighed for at lokalisere utæthederne med røg,
vindmåler eller termografering. Derfor er det også mest optimalt, at udføre trykprøvningen,
imens tæthedsplanet stadigt er synligt og dermed nemmere kan reparer de eventuelt
31
http://ing.dk/artikel/groenlandsk-hus-saetter-rekord-hold-op-det-er-taet-166027
http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/danmarks-taetteste-hus/
33
http://www.isolink.dk/index.php?page=85
32
25
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
lokaliserede utætheder. Trykprøvningen skal foregå efter DS/EN 13829 om bygningers
termiske ydeevne.34
Der er desværre et stort problem
med blower-door testen. Ikke
rent teknisk, men med kontrollen
af den. Der findes nemlig ingen
styring (dog en frivillig
certificeringsordning) af de
virksomheder eller personer, som
udfører trykprøvningstestene. Der
Figur 12 – Blower-door test i gang
er ingen uddannelseskrav og det
er normalt entreprenørerne selv, som bestiller testen direkte hos testudbyderen. Dermed er
der risiko for, at der bliver lavet snyd og fusk med testene. Ifølge direktøren for Dansk
Infrarød Inspektion A/S, som udfører tæthedsundersøgelser, Bent Bagge Nøhr, har han
oplevet at udføre test på et hus af flere omgange, som ikke kunne bestå. Derefter fik
entreprenøren et andet firma til at trykprøve huset og så bestod det pludselig testen. Med
200 årlige tætheds-undersøgelser bag sig, har han tit oplevet at kollegaers faglige
kompetence var utilstrækkelig. Nogle entreprenører er på den måde selv skyld i et muligt
juridisk efterspil med kunderne, fordi de bruger uprofessionelle testvirksomheder der
tillader fusk. Andre er kommet uretmæssigt dyrt i klemme, fordi kvaliteten af deres bestilte
tæthedsmålinger, har vist sig at være ukorrekte.35 Ud over det manglende uddannelseskrav,
er der altså også en dårlig moral hos visse aktører i branchen. Der bliver direkte snydt med
testene for at få arbejdet i hus, fortæller medlemmer i brancheforeningen Klimaskærm til
ing.dk. Kommunerne som varetager tæthedskravet i forbindelse med byggetilladelsen, har
ingen chance for at afgøre, om der er blevet snydt med tæthedsmålingerne. Der er nemlig
ikke nogen stikprøve kontrol instans, som der for eksempel ses ved energimærkeordningen,
hvor 0,25 % af alle energimærkninger bliver efterkontrolleret af energistyrelsen.
Energistyrelsen som har overtaget ansvaret fra Byggestyrelsen, bekræfter at der ikke er
nogen kontrolinstans og er opmærksom på problemet. De holder løbende øje med
udviklingen. Det er dog en politisk beslutning i sidste ende, om reglerne skal ændres.36
I 2013 blev der etableret en frivillig certificeringsordning til virksomheder der udfører
tæthedsmålinger under et samarbejde mellem foreningen Klimaskærm og Byggeriets
kvalitetskontrol, som bygger på danske standarder (DS). Certificeringen stiller blandt andet
krav om uvildighed hos testvirksomheden og de involverede målingspersoner, samt opstiller
et mindre uddannelsesmæssigt krav til testpersonen.37 Ordningen havde på seneste opgjorte
34
http://www.isolink.dk/index.php?page=28
http://bygtek.dk/artikel/byggeri/forkerte-taethedsproever-koster-dyrt
36
http://ing.dk/artikel/frit-spil-snyd-med-taethedsundersogelser-129766
35
37
http://www.byggekvalitet.dk/files/byggekvalitet/2014%20-%20Hjemmeside/T%C3%A6thedsm%C3%A5ling%20-%202014/Notat%20BK-SVC-13829%20g%C3%A6ldende%20fra%2020.11.2013.pdf
26
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
liste fra okt. 2014, 10 certificerede virksomheder. Søger man på tæthedstest i degulesider.dk
finder man de første 30 virksomheder, som udfører tæthedsmålinger. Dansk byggeri hilser
certificeringsordningen velkommen og opfordrer deres medlemmer til at benytte de
virksomheder, som er certificerede, fordi alt andet kan blive rigtig dyrt. Samtidigt håber de
med ordningen, at den får så stor succes, at den forhåbentlig kan fjerne useriøse og
uprofessionelle aktører.38 I forbindelse med mit interview med Jakobs Tømrerfirma A/S, var
Jakob ikke klar over, om deres testvirksomhed var certificeret i tæthedsmålinger. Men det
gik han stærkt ud fra, at de var. ”Vi vil jo ikke kontrollere os selv. Vi vil have nogen til at
kontrollere os” – Jakob Michael Christensen, Jakobs Tømrerfirma A/S, se bilag 3.
I forlængelse af dokumentationen, er det også
vigtig, at få klarlagt begreberne omkring røg,
vindmåler og termografi. Det var de 3
målemetoder, som man med fordel kunne bruge
til at lokalisere utæthederne i dampspærren,
mens blower-door testen står på. I figur 14 ses
tydeligt luftstrømmene markeret som blå zoner
under en tæthedsmåling. Denne metode gør det
relativt nemt, at lokalisere utætte områder, når
Figur 14 – Termografering af et loft med træk
bygningen har stået med et undertryk i 10 – 15
minutter. Så er alle utætte områder blevet nedkølet og er derfor meget synlige på
termografikameraet. Med vindmåleren, kan man derefter vurdere, om det er en acceptabelt
luftstrømning eller om, der bør iværksættes en udbedring af utætheden. Røgens effekt kan
angive luftstrømmens retning og om det kan medføre en risiko for trækgener i beboelsen.39
2.3.2 Byggeteknik og materialer
De byggematerialer vi traditionelt
bruger som dampspærresystem i vores
byggerier, kan være banevare, faste
plader eller kan blive påført i flydende
form. Dampspærren skal have de
nødvendige egenskaber og de skal være
dokumenteret med en CE-mærkning. I
SBi 224, Fugt i bygninger, sættes et af
disse krav som diffusions-modstanden
(Z) til en værdi på mindst 50 GPa s m2/kg. Figur 10 – Z-værdier fra SBi 224, Fugt i bygninger
I vådrum er Z sat til mindst 100 GPa s m2/kg. Z-værdien anvendes i Danmark og er det
drivende tryk (spændingen), vanddampens partialtryk i Pa. Jo højere Z-værdi, jo tættere et
materiale. Z-værdien kan være lavere end 50, men så er der tale om en såkaldt dampbremse
38
39
http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565
http://isolink.dk/index.php?page=61
27
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
og ikke en dampspærre. I det tilfælde, bør den kun anvendes i samråd med leverandøren
eller i konstruktioner, hvor der er foretaget en fugtteknisk vurdering, som siger det er
forsvarligt. En tommelfingerregel for bygningskonstruktioner er, at Z-værdien på indersiden
skal være 10 gange større end på ydersiden af den samlede isolering. På denne måde sikres,
at fugtophobning undgås, da ydersiden er mere diffusionsåben end indersiden. I praksis er
konvektion, som er luftstrømninger igennem revner og huller, dog vigtigere end diffusion,
som er molekylebevægelser igennem materialet. Fugt- og lufttransporten ved konvektion er
normalt langt større end ved diffusion. Bygningens fugtforhold er tit meget afhængig af
dampspærrens funktion. Derfor bør bestandigheden af dampspærren og dens tilhørende
hjælpematerialer, som for eksempel tape, manchetter og fugemasse være dokumenteret.
Den bedste måde at gøre det på er, at anvende et dampspærresystem, hvor leverandøren
markedsfører tilbehør som passer til den valgte dampspærre.40 Hertil er Byg-Erfa, som også
står bag førnævnte membran-erfa.dk, administrator for DUKO.dk. Duko står for
dampspærre- og undertagsklassifikationsordning. Bag Duko står Byggeskadefonden, BvB og
Dansk Byggeri. Duko blev oprettet i 2004, som en frivillig klassifikationsordning for
undertage. Det interessante ved Duko i denne sammenhæng er, at de i 2014 udvidede med
en uvildig klassifikationsordning for dampspærresystemer. Formålet med ordningen er, at
gøre det lettere for bygherrerne, de projekterende og udførende, at vælge det rigtige
dampspærresystem. De første dampspærrer klassifikationer forventes klar i første kvartal i
2015 og der er derfor ikke i skrivende stund offentliggjort nogen endnu.41 Ordningen deler
dampspærresystemerne op i 3 hovedkomponent typer som er, dampspærre, dampbremse
og en fugtadaptiv dampspærre. Herunder er der redegjort for de enkelte typer, samt
beskrevet nogle af de forskellige alternative løsninger på en dampspærre.
Plastdampspærren. Oftest er det en foliemembran af Polyethylen (plast – PE-folie), som
bliver brugt i vores byggerier. Den har en god spærrende effekt på fugttransport, dels på
grund af en høj diffusionsmodstand og dels på grund af konvektion. De kan anskaffes i
forskellige tykkelser med eller uden armering. Dette er afhængigt af, hvilke krav man har til
diffusionsmodstand og styrke. Normalt anbefales det, at der bruges dampspærre med en
tykkelse på mindst 0,2 mm, for at opnå en tilfredsstillende styrke. Her i forhold til de
påvirkninger, den bliver udsat for under håndtering og montering på byggepladsen. Zværdien for en 0,2 mm PE-folie er ca. 450-500.25 Dampbremsen er tidligere blevet beskrevet
som værende en folie, hvor Z-værdien er lavere end 50.42
Fugtadaptive dampspærrer (FD). Disse specialfolier er kendetegnet ved, at
diffusionsmodstanden er afhængig af omgivelsernes RF (Se RF forklaring i afsnit 2.2.2). Ved
en lav RF fungerer de som en egentlig dampspærre og modsat, ved en høj RF, så tillader de
40
SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73
http://duko.dk/userfiles/Dampspaerre_folder_080514_low.pdf
42
SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73
41
28
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
at fugt kan passere i gennem sig. I en test mellem PE-folier og FD-folier kunne FD-folierne
opnå et bedre tæthedsplan, fordi både tape og klæbemasse bandt bedre på disse produkter.
FD-folier har en god egenskab i for eksempel uventilerede konstruktioner, som kan have
svært ved at komme af med den fugt, der kan have ophobet sig i konstruktionen. På den
måde, kan den medvirke til, at fjerne fugt i uventilerede konstruktioner, ved at føre fugten
igennem FD og videre ind i boligen. Her kan fugten så blive ventileret væk med boligens
normale udluftning. Dette forudsætter dog, at RF i den uventileret konstruktion kan blive så
høj, at FD’s funktion bliver aktiv. Af samme grund bør den kun anvendes i konstruktioner,
hvor der er foretaget en fugtteknisk vurdering som beskriver det, som værende forsvarligt.
FD har specielt under navnet Hygrodiode været kendt for nogle alvorlige fugtskader. Derfor
valgte Byg-erfa også i 2005, at oprette et særligt byg-erfa blad til netop Hygrodioden, for at
gøre opmærksom på de byggetekniske forudsætninger, som skal være opfyldt før en FD kan
bruges. Z-værdien for en FD-folie er ca. 20 – 200 alt afhængig af RF.43
Af andre typer dampspærreløsninger, som ikke er plastbaseret kan nævnes: Alu-baserede
dampspærrer. De er lavet af et tyndt aluminiumslag, bygget på et bærelag, som kan være af
forskellig art, for eksempel kraftigt papir i den simple udgave. Den har en
diffusionsbremsende virkning, men er sårbar i visse miljøer, som blandt andet stalde med et
højt basisk miljø og svømmehaller med klor dampe. Ubeskyttet aluminium kan nedbrydes
eller korrodere ved disse forudsætninger. Derudover bliver den nemt revet over og kan ikke
tåle ret meget. Til gengæld er diffusionsmodstanden høj. Z-værdien for en alufolie er over
500.44
Bitumenbaserede membraner. Bedre kendt som tagpap, anvendes typisk, hvor der er et stort
behov for tæthed ved for eksempel store fugtbelastninger eller lufttæthed. Faktisk er det
denne type, der er brugt som dampspærre i verdens tætteste hus i Lindeballe ved Vejle, som
tidligere er beskrevet i afsnit 2.3.1, under succeshistorierne. Tagpap kan blive helt lufttæt
ved at svejse eller klæbe samlingerne. Tagpap er dog ikke nemt at arbejde med og det kan
være svært, at få lukket tæt omkring gennembrydninger. Z-værdien for en bitumenbaseret
membran er over 500.45
43
SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73
SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre
45
SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre
44
29
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Alternativ ”dampspærre”. Her er der et alternativt
”dampspærre” produkt, som har vist sig at kunne
leve op til 2020 tæthedskravene, helt uden brug
af en traditionel plastdampspærre. I en byggesag
hvor der skulle opføres 3 træhuse til et
feriecenter, gav tæthedsmålingerne i alle 3
tilfælde et resultat, som kunne overholde 2020
tæthedskravet som max. er 0,5 l/s m2. Faktisk
endte et af husene helt nede på 0,248 l/s m2.
Figur 13 – Papiruld blæst in over loft
Fordelen med papiruld er, at den bliver blæst ind i
de åbne konstruktioner og på den måde, så bliver den fordelt godt og grundigt. Samtidigt
omslutter den rør o.l. helt tæt. Den lukker alle revner og huller langt mere effektivt end
traditionelle glasuld og stenulds batts kan gøre det. Dette produkt kan altså på en gang
eliminere mange af de kendte plastdampspærre problematikker for eksempel ved utætte
samlinger og samtidigt være en nemmere håndværksmæssig løsning.46 Mange har deraf
spurgt om der så ikke var et fugtmæssigt problem, når plastdampspærren mangler. I en
pressemeddelelse fra okt. 2013, glæder producenten, Papiruld Danmark A/S, sig over det
undersøgelsesresultat, som de selv har haft erfaringer med og kendt til i 25 år. Teknologisk
institut har i et udviklingsprojekt igennem en længere periode undersøgt 10 boliger, som var
op til 10 år gamle. Alle var isoleret med dansk produceret papiruld og i ingen af de 10
boliger, blev der fundet tegn eller spor af skimmelsvamp, råd eller kondensdannelser.
Seniorkonsulent Jens Chr. Sørensen fra Teknologisk Instituts, Center for Energieffektivisering
og Ventilation bekræfter, at fugtteknisk vurderes papiruld, at have egenskaber, der fuldt ud
berettiger produktet til at indgå i bygningskonstruktioner på lige fod med andre
isoleringsmaterialer. Det som giver denne funktionalitet er, at papirisolering er hygroskopisk.
Det samme er blandt andet træfiberisolering og hørisolering. Det vil sige, at de kan ophobe en
vis mængde fugt og afgive den igen, hvorved en eventuel dampspærre kan undværes i de
konstruktioner, hvor det ellers ville være nødvendigt.47
Tidligere kunne også pudsede lofter gå for, at udgøre dampspærren som værende en lufttæt
flade. I dag anbefales det ikke, hverken ved nybyg eller renovering.
Konvektion. Dårligt sammensættelige materialer
kan være skyld i konvektion. En af grundene til, at
klassifikation af dampspærresystemer er
nødvendigt, skyldes blandt andet at
sammensætningen af dampspærrematerialer kan
være rigtig problematisk. PE-folier kan for
46
47
Figur 15 – Styrkeprøvning af tape
http://bygtek.dk/artikel/isolering/opfylder-2020-krav-uden-dampspaerre
http://www.papiruld.dk/presse/pressemeddelelser/ingen-fugtproblemer-ved-isolering-med-papiruld.aspx
30
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
eksempel have svært ved, at arbejde sammen med forskellige typer tape løsninger. I en test
situation, hvor man havde anskaffet forskellige tape produkter for, at teste dem i en prøve,
viste resultatet, at der var en stor styrkeforskel. I figur 15 ses hvordan PE-folierne er blevet
hængt op i et tværgående bræt, hvor de forskellige tapetyper skulle holde det sammen med
et andet stykke PE-folie. Det nederste PE-folie fik så tilføjet en vægtbelastning på 5 kg, for at
undersøge styrken af tapetyperne. Nogle kunne slet ikke klare at blive belastet, før de brød
sammen. Andre holdt i over 7 døgn med den 5 kg store belastning. Alle tapetyperne i den
omtalte test, bliver markedsført som dampspærretape, på trods af den store kvalitets
forskel. Derudover er der i nogle byggerier observeret, at der har været anvendt brun
papkassetape og alm. gennemsigtig papirtape til dampspærresamlinger og
gennembrydninger. Dette er helt uacceptabelt, da deres effekt og holdbarhed er
forsvindende lille. Formålet med at lave et tæt hus er, at det skal blive ved med at være tæt.
Derfor er bestandigheden af materialerne også et yderst vigtigt parameter i
klassificeringsordningen.48
Praktiske dampspærreerfaringer. I dag skal alle
samlinger tapes eller klæbes med mindst 50 mm
overlæg, samt holdes så plant som muligt.
Ligeledes skal de planlægges så modhold er
muligt, specielt ved PE-folier, for at sikre en tæt
tapesamling. Hertil skal alle tapesamlinger
Figur 14 – Konvektion ved tapesamling
trykkes med passende værktøj for eksempel en
nylonrulle, så luftplamager, som vist i figur 14, under tapen kan elimineres. Dette er også
gældende, hvis der anvendes butylbånd til sammenklæbningen. Tidligere var klemte
samlinger accepterede og beskrevet sådan i basisbeskrivelserne fra Bips, men erfaringen har
vist, at de ikke forbliver tætte og de vil med sikkerhed dumpe en blower-door test. Under
opsætningen af dampspærren bør der bruges en regulerbar trykluftpistol, så klammerne ikke
bryder dugen. Tidligere håndholdte klamme slag/hæfte redskaber bør af samme grund ikke
anvendes. Klammer sættes i en lige linje med ca. 100 mm afstand og ikke forskudt, da det
øger styrken og dermed holdbarheden. Mindre gennembrydninger udføres bedst med
passende tætnings manchetter.49
2.3.3 Delkonklusion
Både den projekterende arkitektvirksomhed og den udførende tømrervirksomhed, som jeg
var i kontakt med, erkendte, at der var problemer med tæthedsplanet i byggebranchen.
Også hos dem selv var der problemer eller også havde der været det. Begge parter var dog
enige om, at det kræver et stort fokus på tætheden og byggekvaliteten, for at få udført
opgaverne tilfredsstillende. Hos tømrer virksomheden havde de allerede udrullet en plan for,
48
49
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
31
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
hvordan de skulle takle tæthedsproblematikken i deres firma. Her blev der ikke overladt
noget til tilfældighederne og alle deres byggerier fik også allerede udført
tæthedsundersøgelser. Svende kom i efteruddannelse på dampspærrekurser og ligeledes fik
ingen lærlinge, alene ansvaret for en dampspærre. Hos arkitektfirmaet blev der også
erkendt, en trist og kedelig tendens i branchen. I stedet for at være på forkant med
projekteringen, budgetterede man en procentdel af honoraret til de mulige stridigheder og
voldgiftsager, der efterfølgende kunne opstå. Dette betød, at der var færre penge til
projekteringen og heraf en ringere kvalitet i produktet. En ond cirkel, der bør brydes, da det
vil give mere økonomi og tid til projekteringen og dermed nogle bedre projekter.
Hos begge parter ville man gøre brug af den nye certificerings-ordning, som opsætter krav til
tæthedsundersøgelserne og til de personer, som udfører dem. Ligeledes gav begge udtryk
for, at de kendte til den helt nye klassificeringsordning fra duko.dk og at de havde i sinde at
gøre brug af den, når den først gik i luften i 1. kvartal, 2015. Specielt, fordi der er en kæmpe
stor kvalitetsforskel på de forskellige godkendte dampspærre produkter. Nøgleordet for god
tæthed var dog ved begge parter, fokus. Fokus på tætheden og fokus på byggekvalitet.
Så med en frivillig klassificeringsordning fra 2015, for korrekt sammensætning af
traditionelle plast dampspærresystemer. En frivillig certificeringsordning fra 2014, i blowerdoor tests, for at komme af med inkompetente tæthedsmålings aktører, samt en særlig
membran-erfa hjemmeside fra 2013, der giver nogle meget overskuelige redskaber til at
udføre et dampspærresystem korrekt, er der en god mulighed for, at vi vil kunne efterleve
de kommende tæthedskrav. Både dem, som kommer i år med BR15 og dem som formodeligt
kommer i 2020.
Derudover kunne vejen frem også være, at tænke i alternative byggematerialer. Et af disse
er papirisolering, som i hvert fald har bevist, at kunne klare de helt stramme 2020
tæthedskrav, helt uden brug af en plastdampspærre. Dermed også, med alle de
håndværksmæssige problemstillinger, der er med sådan en. Måske med et billigere,
hurtigere og mere tæthedssikkert byggeri som følge heraf.
2.4 Den lufttætte bolig
For at beskrive, hvordan det er at leve i en lufttæt bolig, giver det god mening, at få fat i de
mennesker, som allerede har oplevet og fået erfaringer med at leve i en lavenergibolig. Til
det har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i maj 2014, lavet en storstilet evaluering af
energiklasserne 2015 og 2020. Dette gjorde de for at indsamle erfaringer fra de to frivillige
ordninger med lavenergi byggerier, med henblik på at videreudvikle klasserne til de
fremtidige bygningsreglementer, som jeg også beskrev i min indledende tekst om
tæthedskravet, afsnit 2.1.1, Tæthedskravet.
32
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Til at afrunde specialet, vil jeg sidst i afsnittet se på de fordele og ulemper, der er ved at bo i
et lufttæt hus, som er lig med et hus i lavenergiklasse 2015 og 2020. Påstandene er godt
beskrevet på firmahjemmesiden greenmatch.dk. Hjemmesiden er en pris- og kvalitetsportal
for grønne energikilder. Selvom de er en virksomhed og dermed ikke nødvendigvis er helt
objektive, så har de listet nogle fordele og ulemper rigtigt godt. Det er stort set, de samme
argumenter omkring fordele og ulemper, jeg er faldet over i diverse forums under min
research til specialet, hvor tæthedsproblematikken har været diskuteret.
2.4.1 Erfaringerne
SBi evalueringen. De fik identificeret 885 lavenergi boliger, som var opført i årene 2010 –
2013, ud fra boligejernes indberettede energimærker pr. sep. 2013. Alle blev herefter
inviteret til, at deltage i en spørgeskemaundersøgelse omkring deres tilfredshed med at leve
i et lavenergihus. Ud af de 885 husejere, svarede 370, hvilket giver en svarprocent på 43 %.
Husene er opført af ca. 130 forskellige aktører og de havde et gennemsnitligt boligareal på
186 m2. Til opvarmning havde 94 % gulvvarme og 67 % havde ventilationsanlæg med
varmegenvinding.50
Overordnet var husejerne positive ved at indflytte og bo i deres nye lavenergihus. Faktisk
kunne 93 % af de deltagende husejere anbefale andre, at bo i et lavenergihus primært på
grund af et godt indeklima og lave energi- og driftsomkostninger.
Som beskrevet i afsnit 2.2.1 Indeklimaet, har nogle af husejerne i undersøgelsen oplevet
samme problematikker med en hel eller delvis relation til tæthedsplanet.
4 % fandt temperaturforholdende utilfredsstillende om vinteren. 12 % fandt
temperaturforholdende utilfredsstillende om sommeren. Det er den samme problemstilling,
som tidligere er nævnt. Om sommeren var det de store sydvendte vinduer uden
solafskærmning, der var et problem og om vinteren var gulvvarmesystemet nævnt som
værende for langsomt til, at reagere og regulere. Derfor var det svært at bruge.
3 % havde trækproblemer om vinteren, 2 % om sommeren. 4 % fandt luftkvaliteten
utilfredsstillende om vinteren, 3 % om sommeren. 9 % havde oplevet store problemer med
boligens tekniske installationer om vinteren, 6 % om sommeren. 7 % havde oplevet, at
energiforbruget ikke var så lavt, som de havde forventet inden de flyttede ind.51
Noget tyder på, at de resterende 7 %, som ikke kunne anbefale en lavenergibolig til andre,
har problemer med deres tæthedsplan m.v.. Dette er et relativt højt tal i forhold til, at der
burde have været en særlig fokus på blandt andet tætheden i netop disse typer byggerier.
Men når det så er sagt, er det da fantastisk, at hele 93 %, er så begejstret for at leve i deres
50
http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10
51
http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10
33
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
lavenergibolig, at de vil kunne anbefale det til andre.
2.4.2 Fordele og ulemperne
Fordelene ved en lufttæt lavenergi bolig er:
1.
De har nogle meget lave udgifter til varme
2.
De giver dig glæden ved at gøre noget godt for miljøet og samtidigt reducere dit
eget CO2 udslip
3.
De behøver mindre energi, så eventuelle tilslutningspligter til fjernvarme eller
naturgas forsvinder
4.
De har et sundere indeklima (hvis de er lavet rigtigt)
5.
Ventilationssystemet klarer selv udluftningen
6.
Meromkostningen til anlægssummen, er hurtigt tjent hjem igen i driftsbesparelser
Dertil kommer et overordnet markant lavere energiforbrug. Et lavenergi byggeri i klasse
2015, forbruger 43 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Et lavenergi byggeri i klasse
2020, forbruger 62 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Et passivhus byggeri,
forbruger 75 % mindre energi i forhold til et BR10 byggeri. Tallene er baseret på kravene til
energirammen for de enkelte typer byggerier. Derudover forventes regeringens 2050
målsætning at være, en boligomstilling til 100 % grøn energi. Husene må derfor kun anvende
vedvarende energikilder og der må ikke være noget energiudslip overhovedet. Det kommer
til at kræve meget tætte huse.
Ulemperne kan til gengæld være:
1.
Anlægsudgiften for dem, er som udgangspunkt lidt højere end et BR10 hus
2.
Byggeriet kræver ekstra fokus på tæthed og byggekvalitet under opførelsen. Tal
statistikken kan tolkes sådan, at der stadig er for mange håndværkere, som ikke
har den fornødne ekspertise til denne type byggerier
3.
Indeklimaet kan føles tæt
4.
Hvis huset ikke er lavet korrekt, kan der opstå forskellige indeklimaproblematikker
5.
Mangel på regulering af husets tekniske installationer52
2.4.3 Delkonklusion
Det ovenstående udsnit af statistiske procenter under erfaringerne, var kun de problemer,
som havde en direkte eller indirekte relation til tæthedsplanet. Der er altså ikke taget højde
for de øvrige indeklimaproblemer som for eksempel lys og lyd. Men der kunne godt tegne sig
et billede af, at visse boliger i undersøgelsen, måske de 7 % som ikke vil anbefale en
lavenergi bolig til andre, havde problemer med deres boligs tæthedsplan. Her er der tale om
lavenergiboliger som, skulle og burde leve op til tæthedskravene for 2015 og 2020 med fuld
dokumentation af tætheden. I det indledende afsnit opstiller jeg resultatet af en
52
http://www.greenmatch.dk/baeredygtigt-byggeri
34
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
undersøgelse som beskriver, at 10 % af den tæthedsmålte boligmassen fra 2011 – 2012 var
utæt. Hvis man kan antage, at boligmassen med lavenergi husene har en andel på 7 % der
har utætheder. Så er forskellen ikke ret stor til den samlede boligmasse, som er blevet
tæthedsmålt. Det er et ærgerligt og problematisk resultat, at der kun er en forbedring på 3 %
i dette regnestykke, som dog er en personlig analyse af den tilgængelige fremskaffede
statistik. Måske har fokus på tætheden og byggekvaliteten, ikke været så god, som den
burde i disse tilfælde.
Når den analyse så er overstået er der et langt mere alt overskyggende billede af den tætte
bolig. Hele 93 % af boligejerne i denne boligtype, vil anbefale andre at bo ligesom dem.
Hvordan de lufttætte boliger er at leve i, giver ovenstående afsnit et rigtig godt billede af.
Selvom afsnittet pegede på de negative elementer ved at bo i en lufttæt bolig, fortalte de
negative 1 cifrede procenttal historien om, at langt størstedelen af disse 370 boligejere trives
og har det godt i deres boliger. Man kan vel ikke give nogen ting, en større anerkendelse,
end ved at anbefale det til andre. Jeg synes, SBi’s rapport, Evaluering af energiklasserne 2015
og 2020 i BR10 oplevelser blandt ejere af nye lavenergi-enfamiliehuse og erfaringer blandt
aktører i byggebranchen, giver en rigtig godt overordnet billede af, at det er den rigtige vej
at gå med en lufttæt bolig. Fordelene opvejer langt ulemperne, hvor flere faktorer kun var til
stede, hvis boligen ikke var bygget korrekt.
3. Konklusion
Der er to primære formål med tæthedsplanet. Det første er, at forhindre utilsigtet transport
af fugtig luft, som kan kondensere og dermed skabe risiko for mug, skimmel- og
svampeangreb på organiske materialer til følge. Derudover skal det forhindre et
ukontrolleret luftskifte i boligen, der kan medføre unødvendigt varmetab. Forudsætningen
for tæthedskravet var i første omgang en politisk forpligtelse overfor nogle indgåede
miljøaftaler på et internationalt plan. Men gevinsten af tæthedskravet, både det energi- og
miljømæssige, er direkte målbart og derfor ikke til at tage fejl af. Nødvendigheden af et
tæthedskrav er efter min opfattelse klart til alles fordel, både på et nært plan, men også i det
store overordnede perspektiv. Fremtiden er uden tvivl, at bygge lufttætte byggerier og
BR15/BR20 sætter minimumskravene til det.
Tætheden i tæthedsplanet spiller mange roller for, at skabe det optimale lavenergibyggeri.
Der er mange problematikker forbundet med både, det helt tætte og det utætte
tæthedsplan. Dem skal der tages hånd om i først projekteringen og siden hen i udførelsen
for at sikre, at de ikke bliver til et problem. Hvis dette ikke sker, kan det have meget alvorlige
konsekvenser for alle parter i byggeriet. Forhåbentligt kan kommende regler med fuld
dokumentation af tætheden, forhindre fremtidige retssager vedrørende emnet, tæthed.
Der er i løbet af de seneste 2 år kommet nogle fine tiltag i branchen til at hæve
kvalitetsniveauet for tætheden i vores byggerier blandt andet i form af en
klassifikationsordning, en certificeringsordning og en membran erfarings portal. Dette er
35
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
nogle vigtige redskaber i evnen til, at kunne efterleve de kommende stramninger.
Succeshistorierne fortæller et klart budskab, om at det kan lade sig gøre at bygge tæt, hvis
bare der er fokus på det. Hos den udførende tømrervirksomhed jeg var i kontakt med, havde
man allerede skabt en tæthedskultur i virksomheden og var på den måde, allerede klar til de
kommende stramninger i tæthedskravet. Anderledes var det dog hos den projekterende
arkitekt virksomhed, jeg var i kontakt med. Her fortalte man, at der var opstået en dårlig
tendens i branchen, som gav mindre økonomi og dermed tid til projekteringen, fordi man
forberedte en procentdel af honoraret til efterfølgende mulige sagsanlæg. De havde skabt
en ond cirkel, som det var svært at komme ud af igen. En tendens, som bør ændres igen, så
kvaliteten af projekteringsmaterialet vil have nemmere ved at efterleve de kommende
stramninger. Helt enige med succeshistorierne var dog både den projekterende og
udførende i, at nøgleordet for god tæthed var fokus. Fokus på tætheden og fokus på
byggekvaliteten.
En meget omfattende evaluering på basis af en spørgeundersøgelse fra SBi tilkendegiver, at
hele 93 % af de medvirkende, ville anbefale et lavenergi byggeri, hermed også den lufttætte
bolig, til andre. I de negative besvarelser var det kun en, et cifret procentdel, som beklagede
sig over problemer med indeklimaet. Problemerne indikerede, at enten var tæthedsplanet
formentlig ikke tæt eller også var der andre elementer som for eksempel ventilation, som
var projekteret eller udført forkert eller utilstrækkeligt. Fordelene ved det lufttætte byggeri
opvejer i hvert fald langt over ulemperne, hvor flere af ulempernes faktorer kun var til stede,
hvis boligen ikke var bygget eller projekteret korrekt og lufttæt.
Hold fokus!
36
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
4. Kildeliste
Kildelisten er opdelt med 4 underpunkter: Publikationer, bøger, internetsider og billedliste.
4.1 Publikationer
15 Bygningers lufttæthed, Byg-erfa blad 99-131229, 2013
18 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 31, Tine Steen
Larsen, 2011
16+19 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Erhvervs- og byggestyrelsen, side 36, Tine Steen
Larsen, 2011
Byggeriets kvalitetskontrol, Notat, Certificeringsordning, nov. 2013, set d. 26 mar. 2015
37 http://www.byggekvalitet.dk/files/byggekvalitet/2014%20%20Hjemmeside/T%C3%A6thedsm%C3%A5ling%20-%202014/Notat%20BK-SVC13829%20g%C3%A6ldende%20fra%2020.11.2013.pdf
SBi, Evalueringsrapport af 2015 og 2020 klasserne, aug. 2014, set d. 26 mar. 2015
50+51 http://sbi.dk/miljo-og-energi/lavenergibyggeri/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-ibr10/evaluering-af-energiklasserne-2015-og-2020-i-br10
4.2 Bøger
3 SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007, s10
5 SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed, juni 2007
7 SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 4, s251
17 SBi-anvisning 230, 2. udgave, 2011, 7.2 Energirammer for nye bygninger, 7.2.1 stk. 13, Overophedning, s255
20+28 SBi 224, Fugt i bygninger, kap. 2 og 4
23 Byggeriets materialer, Svampe, s49
40+42+43+44+45 SBi 224, 1. udg. 2009, Fugt i bygninger, 4.6 Dampspærre, s73
4.3 Internetsider
Ingeniøren, artikel, Hver tiende bolig er utæt, set d. 26 mar. 2015
1 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565
Arkitema magasinet nr. 17, side 6, set d. 26 mar. 2015
2 http://issuu.com/arkitema/docs/arkmag-17
Byggeskadefondens dampspærreguide, april 2009, set d. 26 mar. 2015
4 http://www.bvb.dk/SiteCollectionDocuments/Dampsp%C3%A6rre.pdf
Politiken, artikel, Staten: Slut med utætte nye huse, feb. 2008, set d. 26 mar. 2015
6 http://boligejer.dk/isoleringsskader
37
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Bygningsreglementets eksempelsamling, fokus på tæthed, set d. 26 mar. 2015
8+9+10 http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
Boligejer, artikel, isoleringsskader, sep. 2013, set d. 26 mar. 2015
11 http://boligejer.dk/isoleringsskader
Bolius, artikel, Tænk på indeklimaet, før du bygger nyt lavenergihus, feb. 2012, set d. 26 mar. 2015
12 http://www.bolius.dk/taenk-paa-indeklimaet-foer-du-bygger-nyt-lavenergihus-13050/
Bolius, artikel, Fugt i soveværelset, dec. 2012, set d. 26 mar. 2015
13 http://www.bolius.dk/fugt-i-sovevaerelset-16485/
Bolius, artikel, Udluftning og naturlig ventilation, maj. 2014, set d. 26 mar. 2015
14 http://www.bolius.dk/udluftning-og-naturlig-ventilation-19721/
Wikipedia, Skimmelsvamp, jul. 2014, set d. 26 mar. 2015
21 http://da.wikipedia.org/wiki/Skimmelsvamp
Skimmel.dk, Landsbyggefonden, Grundejernes Inv.fond og Statens Byggeforskningsinstitut, set d. 26 mar. 2015
22 http://www.skimmel.dk/Generel%20information%20og%20gode%20r%c3%a5d/Om%20skimmel/Hvorfor%20skal%20skimmel%20v%c3%a6k.aspx
24 Danske bygningssagkyndige, set d. 26 mar. 2015
http://www.danske-bygningssagkyndige.dk/skimmelsvamp/
Ingeniøren, artikel, ”Vinden bestemte, hvilket værelse vi kunne bo i”, maj. 2012, set d. 26 mar. 2015
25 http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574
Ingeniøren, artikel, Hver tiende nye bolig er utæt, maj. 2012, set d. 26 mar. 2015
26+38 http://ing.dk/artikel/opgorelse-fra-ingenioren-afslorer-hver-tiende-nye-bolig-er-utaet-129565
Ingeniøren, artikel, Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk, set d. 26 mar. 2015
27+30 http://ing.dk/artikel/utaetheder-skyldes-uvidenhed-og-byggesjusk-129571
Isolink, Checklister, set d. 26 mar. 2015
29 http://isolink.dk/index.php?page=61
Ingeniøren, artikel, Grønlandsk hus sætter rekord, feb. 2014, set d. 26 mar. 2015
31 http://ing.dk/artikel/groenlandsk-hus-saetter-rekord-hold-op-det-er-taet-166027
Byggecentrum, artikel, Danmarks tætteste huse, feb. 2008, set d. 26 mar. 2015
32 http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/danmarks-taetteste-hus/
Isolink, pressemeddelelse, Verdens tætteste, okt. 2008, set d. 26 mar. 2015
33 http://www.isolink.dk/index.php?page=85
Isolink, Blower door test, set d. 26 mar. 2015
34 http://www.isolink.dk/index.php?page=28
Bygtek.dk, artikel, forkerte tæthedsprøver koster dyrt, okt. 2014, set d. 26 mar. 2015
35 http://bygtek.dk/artikel/byggeri/forkerte-taethedsproever-koster-dyrt
Ingeniøren, artikel, Frit spil for snyd med tæthedsundersøgelser, jun. 2012, set d. 26 mar. 2015
36 http://ing.dk/artikel/frit-spil-snyd-med-taethedsundersogelser-129766
38
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Isolink, Termografering, set d. 26 mar. 2015
39 http://isolink.dk/index.php?page=61
Duko.dk, folder, Klassifikation af dampspærresystemer, okt. 2014, set d. 26 mar. 2015
41 http://duko.dk/userfiles/Dampspaerre_folder_080514_low.pdf
Bygtek.dk, artikel, opfylder 2020 krav uden dampspærre, jun. 2014, set d. 26 mar. 2015
46 http://bygtek.dk/artikel/isolering/opfylder-2020-krav-uden-dampspaerre
Papiruld Danmark, pressemeddelelse, Ingen fugt ved isolering med papiruld, okt. 2013, set d. 26 mar. 2015
47 http://www.papiruld.dk/presse/pressemeddelelser/ingen-fugtproblemer-ved-isolering-med-papiruld.aspx
Byggeskadefonden, Dampspærre oplæg af Lars Due fra Isolink, set d. 26 mar. 2015
48+49 http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
Greenmatch.dk, pris portal, set d. 26 mar. 2015
52 http://www.greenmatch.dk/baeredygtigt-byggeri
4.4 Billedliste
Forside
Billedmanipulation af Henrik F.M. Rasmussen
Figur 1
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
Figur 2
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
Figur 3
http://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/fokus_taethed/0/56
Figur 4
http://vbn.aau.dk/files/45541977/Vurdering_af_indeklimaet_i_hidtidigt_lavenergibyggeri.pdf
Figur 5
http://vbn.aau.dk/files/45541977/Vurdering_af_indeklimaet_i_hidtidigt_lavenergibyggeri.pdf
Figur 6
SBi 224, Fugt i byggeri, s20
Figur 7
http://www.skimmel.dk/Information/Om%20skimmel.dk.aspx#Billeder_af_skimmel
Figur 8
http://www.dba.as/Nyheder-og-pressestof.aspx?ID=33&PID=8&NewsID=10
Figur 9
http://ing.dk/artikel/beboere-i-nybyggede-utaette-huse-vinden-bestemte-hvilket-vaerelse-vi-kunne-bo-i-129574
Figur 10
http://membran-erfa.dk/
Figur 11
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
Figur 12
http://www.klimaskaerm.dk/trykpr%c3%b8vning+og+termografi
Figur 13
http://www.papiruld.dk/billeder/Isolering%20af%20loft.jpg
Figur 14
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
Figur 15
SBi 224. Fugt I bygninger, s243
Figur 16
http://www.papiruld.dk/presse/billedearkiv.aspx
39
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Figur 17
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
Figur 18
http://bsf.dk/media/1216/isolink-lars-due.pdf
5. Bilag
Bilag 1 – Skærmbillede af min e-mail til Jakob Tømrerfirma A/S
Bilag 2 – Skærmbillede af Jakob Tømrerfirma A/S e-mail til mig.
Bilag 3 – Transskription af telefoninterview med Jakob Tømrerfirma A/S
Bilag 4 – Skærmbillede af Aarhus arkitekternes e-mail til mig.
40
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Bilag 1 - Skærmbillede af min e-mail til Jakob Tømrerfirma A/S
41
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Bilag 2 – Skærmbillede af Jakob Tømrerfirma A/S e-mail til mig
42
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Bilag 3 – Transskription af telefoninterview med Jakob Tømrerfirma A/S
Telefoninterview med Jakob Christensen fra Jakob Tømrerfirma A/S
- Transskription heraf.
Det er Jakob.
Hej Jakob, det er Henrik. Vi har skrevet sammen omkring mit speciale. Du tilbød, at jeg kunne ringe og få en
uddybning.
Ja. Det er jo fordi, det er lidt omfattende for mig at skulle skrive og så var det jo ikke sikkert at det var det som
du gerne ville høre. Der var meget i vejen, jo.
Ja, det er jo det.
Ja, så hvis du vil spørge om noget, så skal du bare spørge!
Jamen det vil jeg gerne. Du skriver I har stor fokus på tæthed og at I blowdoor tester alle Jeres byggerier. Er
det Jer selv der udfører blower door testene?
Nej, det er det ikke. Det har vi ekstern til.
Det har I ekstern til, siger du.
Ja. Vi vil ikke kontrollere os selv. Vi vil have nogen til at kontrollere os.
Ved du så, om de der tester er certificerede til at lave tæthedsmålinger?
Ja. Det må jeg så indrømme, at det går jeg stærkt ud fra… Det er ikke lige mig, der sidder og bestiller sådan
noget ind. Og nu er det ikke lige fordi, jeg skal sidde og lyde vigtig. Men det er det ikke.
Nej, nej. Men det er jo også en frivillig ordning.
Det er jo det. Ej, men jeg har det bare sådan, at jeg har set hvad der sker med… Jeg ved jo næsten ikke hvor jeg
skal starte. Du har jo heldigvis forstand på det… så det jeg kan sige, det er. Folk har jo ekstrem fokus på,
indeklima og efterisolering og økonomi og alt det økonomi som ligger deromkring. Når du så topper det op med
en fradragsordning, som gør at folk kan få efterisoleret deres hus samtidigt med at de kan få fradrag, så gør du
noget godt for miljøet og du gør noget godt for økonomien og så får du selv noget ud af det. Så begynder folk
på det. Folk har jo bare misforstået det fuldstændig. Det her med, at du kan ikke bare efterisolere dit gamle hus
i vilden skab og bare forvente at det bare bliver rigtig godt. For du løser et problem med noget varmetab, men
du får bare et problem med noget kondens. Og jeg plejer jo at sige til dem, når jeg er ude at kigge på hus og
sådan noget. Der findes ikke et hus fra før 2010, der har en tæt dampspærre eller hvor dampspærren er lavet
korrekt. Og det skyldes simpelt hen, at før 2010 der var der faktisk ikke nogen rådgivere, i hvert fald ikke som vi
havde kendskab til og i øvrigt heller ikke byg-erfa og nogen andre, som ville gå direkte ind og sige at det er
sådan her man gør. Og det er jo klart at at… at så lavede vi jo dampspærren og probede den op på luftet og
man vidste bare den skulle være der, men helt præcis hvorfor, det vidste man ikke. Og hvis man gad kunne man
klistre den lidt rundt og i øvrigt skruede man i den med gipsskruer en million steder. Og det har jeg jo bare set
nu, heldigvis ikke på mine egne byggerier, hvordan husene kom til at se ud, når sådan noget sker. Derfor laver vi
på alt nybyggeri, der laver vi jo forsænket dampspærre min. 45 mm, så du kan levere den ubrudt og dernæst
inden vi begynder at skrue beklædning på, så tager vi lige og laver en blower door test, sådan så vi ved at
dampspærren den er tæt. Og det vil sige at vi kan dokumentere overfor bygherren, at da vi forlod huset da var
dampspærren tæt. Hvis han så går i gang med at hænge spots op og lege byggemandbob, så har han jo bare
selv en udfordring. Så det var jo egentlig bare derfor, også kan man sige, om det er meget at gøre ud af det…
Det kan også godt ske, at det er langt mere end de fleste andre gør. Men i forhold til at skulle ud og rykke alt
beklædningen af et hus for og tætne dampspærren. Så er det jo ingenting.
Nej, nej. Det kan blive ret dyrt ellers.
Ja, det må man sige. Det må man sige.
Jeg har ellers…
Det var egentlig der det starter.
43
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Så fra 2010 og fremefter, så bliver det godt.
Fra 2010 og fremefter, bliver det godt, hvis man kan finde ud af at lave det rigtigt. Og det vil jeg sige, det er der
stadig masser, der ikke kan. Der er vi jo så heldige, at det også er en måde at få noget arbejde på. Vi går og
laver utroligt meget om efter andre. Og det gør vi også lige for tiden. Og vi har for øvrigt også et sted, hvor vi
skal ud og skrabe alt beklædning af, for at lave en dampspærre der er tæt. Det er slet ikke unormalt, heller ikke i
dag.
Hvad så, når I skal anskaffe jeres dampspærre systemer, bruger I så Duko’s klassificeringsordning til det?
Ja, vi bruger også deres gennemføringer og alt det her.
Okay. Ja. Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I har mange lærlinge igennem.
Det er korrekt.
Oplever du, at uddannelserne udruster lærlingene godt nok med viden om tæthed og tæthedskrav?
Ved du hvad. Jeg må faktisk ærligt tilstå, at… Det er ikke fordi, jeg ikke stoler på Aarhus Tech og de andre
uddannelsesinstitutioner. Men der er ikke nogen lærlinge her, der får lov til at stå for ansvaret med en
dampspærre uden der står en svend ved siden af. Så jeg tror egentlig at det kommer som en helt naturlig
proces. Når det så er sagt, det kendskab jeg har til skolerne, så har de faktisk oppet sig på det sidste og det
håber jeg og regner jeg med de også har omkring dampspærren. Men skal du have det forkromet overblik, så
tror jeg at du skal tage et regulært dampspærre kursus, som i øvrigt en af mine formænd var på i sidste uge. Det
er sgu efterhånden blevet lidt specifikt… Men man skal også bare huske, at når… når nogen der holder et
dampspærre kursus, så er det dem som gerne vil sælge en dampspærre. Selvfølgelig får du fakta, men du får
ikke nødvendigvis et helt objektivt udlægning af det, tror jeg. Det er jo ligesom, når der kommer et nyt
bygningsreglement 2010, hvor der skulle meget mere isolering i igen end det skulle fra 10 og før. Så var det jo
pudsigt nok Isover og Rockwool, der holdt alle kurserne. Sådan er det jo.
Ja. Okay, men så har jeg lige et sidste spørgsmål. På byggepladserne. Oplever I tit, at jeres arbejdstegninger
fra de projekterende er utilstrækkelige og I derfor selv må finde løsninger på samlinger og så videre.?
Ja. Det gør vi… det gør vi. Det er selvfølgelig også et problem og jeg vil jo også sige, at vi er i vores gode ret til at
bygge det som rådgiverne har tegnet til os. Men når vi godt kan se, åbenlys kan se, at det ikke er optimalt, så
plejer vi da lige at sige noget. Ikke også. Så.. ja, det er sgu et problem, det der. Men det er det jo i alle sammen,
det gælder jo ikke kun dampspærre. Der er jo masser af rådgivere, der slipper lidt for nemt om ved det. Men der
kan I jo revolutionere nu, hvor I stadig er under uddannelse.
Ja, det er jo det, vi kan. Ja, men det er godt. Jeg tror, jeg har fået svar på det, jeg gerne ville.
Har du noget som helst, så ringer du bare.
Det lyder godt. Mange tak for det.
Det er godt. Hej.
Hej.
44
Speciale skrevet af: Henrik Falkenberg Milvertz Rasmussen
Dato 27/03-2015
Bilag 4 – Skærmbillede af Aarhus arkitekternes e-mail til mig:
45