FORSKELLEN MELLEM MÅLT OG BEREGNET FORBRUG – FORSTÅELSER AF BRUGERNES BETYDNING? I D A G Å - H J E M - M Ø D E : B R AN C H E N H AR B R U G F O R REELLE ENERGIBEREGNINGER P R O F. K I R S T E N G R A M - H A N S S E N TIRSDAG D. 10 NOVEMBER ÅRHUS Hvad er problemet… Fra mødeoplægget: • ”Bygges husene forkert? Kan vi lægge skylden hos håndværkerne? Performer byggematerialerne som de er forventet til?” • ”Eller er det blot beboernes adfærd som er det afgørende problem?” SBi – 17.11.2015 2 Hvad jeg vil sige…. • Det er ikke blot, men i høj grad, beboernes adfærd som er årsagen, men ikke nødvendigvis ”problemet” • Beboernes adfærd hænger også sammen med den måde vi bygger vores boliger på SBi – 17.11.2015 3 Teoretiske og faktiske energiforbrug til opvarmning Energimærker og faktisk forbrug for 200.000 boliger i Holland Fra: Majcen, Itard, Visscher (2013). Delft University 4 SBi – 17.11.2015 …. og de tilsvarende tal for danske boliger Baseret på 230.000 parcelhuse med energimærke. Tallene er endnu ikke publiceret, og dermed ikke endeligt valideret. SBi – 17.11.2015 5 Energiforbrug ved nybyggeri og renovering Rebound effekt: Prebound effect: International og DK forskning viser, at ved energi renovering bliver ca. 20% af den potentielle energibesparelse af beboerne omsat til øget komfort. International forskning viser, at beboerne i dårligt isolerede bygninger har lavere forbrug end beregnet og den potentielle besparelse derfor ikke kan blive så høj som beregnet Effektiv teknologi påvirker vores adfærd – den ”forkerte” vej SBi – 17.11.2015 7 Varmepumper: en effektiv teknologi Skift fra el-panel til varmepumpe: • I helårsbeboelser blev 20% af besparelsen omsat til øget komfort • I sommerhuse var der i gennemsnit ingen besparelse – men meget komfort • Ny teknologi fører til ændret adfærd – teknologi er ikke besparende i sig selv (Gram-Hanssen, Christensen, Petersen, 2012) Kampagne for varmepumpe Salgs-annonce i kunde-magasin God komfort og godt indeklima • Er subjektivt og varierer over tid og kulturer • Opstår i et samspil mellem teknologi og brugerpraksis • Hænger sammen med energiforbrug og –effektivitet • Men er ikke bare individuel adfærd SBi – 17.11.2015 10 Nyt lavenergibyggeri og udvikling af ny teknologi • Nyt lavenergibyggeri kan blive teknisk meget kompliceret • Indregulering, oplæring og drift? • Robust og brugervenligt? • Viden om brugere tænkt ind i teknologiudviklingen • UserTEC forskningsprojekt SBi – 17.11.2015 11 Energi effektive bygninger • Fremtidens parcelhus i Køge: Bruger reelt ca. halvt så meget energi som gennemsnitlige parcelhuse • ” Te k n o l o g i ” b e t yd e r e n faktor 2 i forskel for energiforbrug SBi – 17.11.2015 12 Ens huse – forskelligt forbrug 37 33 MWh pr. 100m2 29 25 21 17 13 9 5 1 0 10 20 30 40 50 Antal huse Faktor 2-3 i forskel mellem varmeforbrug afhængig af brugerpraksis Forskellige familier– forskellige praksisser “Type” Varme (kWh/år) Familie 1 “Varmt, hyggeligt og nemt” 14600 Familie 2 “Frisk luft og nyde livet” 14000 Familie 3 “Opmærksom, men det er ikke så nemt” 10300 Familie 4 “Ønsker at spare og ved hvordan” 4900 Familie 5 “Bare vaner og lidt omtanke” 4000 Hvad var formålet med energiberegningerne, og hvad bruger vi dem til? • Sammenligne huse, uafhængigt af hvordan de bruges og hvem der bor der • D r i v e i n n o v a t i o n i n yb yg g e r i • Forudsige reelle energiforbrug? • Afgøre om renoveringer er økonomisk rentable? • Dimensionere v a r m e f o r s yn i n g e r ? SBi – 17.11.2015 15 Hvordan kan vi bruge denne type viden? • Branchen har brug for reelle energiberegninger – men måske forskellige til forskellige formål ? • Hvordan kan det tænkes ind i renoveringer? • Hvordan kan det bruges i forhold til nybyggeri?