publikationen
/ P R I VAT B L A D E T Nº 9 2015 FIND DIT FAG HK/PRIVAT LANCERER 13 FAGOMRÅDER FOR AT GIVE DIG BEDRE FAGLIGE TILBUD Ansvarshavende redaktør Aage Lundgaard (DJ) Telefon: 33 30 47 24 [email protected] Redaktionssekretær Dorthe Nerving (DJ) Telefon: 33 30 47 35 [email protected] Journalister Anders Høj Eggers (DJ) Telefon: 33 30 41 03 [email protected] Emma Rose Haas (DJ) Telefon: 33 30 44 85 [email protected] Jesper Pedersen (DJ) Telefon: 33 30 47 40 [email protected] Tryk Colorprint HK Danmark Medlemskommunikation & Markedsføring Lone Søe (DJ) Telefon: 33 30 48 73 [email protected] Administration/distribution Anitta Winther Mikkelsen Telefon: 33 30 47 23 anitta.winther.mikkelsen@ hk.dk Grafisk tilrettelægning Pernille Kleinert Telefon: 33 30 44 76 [email protected] KLAR TIL AT SPRINGE UD I FREMTIDEN Ambitionerne og optimismen fejler ikke noget hos de unge studerende selv om de godt er klar over, at der er udfordringer inden for deres metier. Mød Frederikke Amalie Gudmand, der er tredjeårselev på mediegrafikeruddannelsen, og tre andre unge HK’ere på vej. /26 / LÆS NYT FRA Forside Lisbeth Holten Oplag 95.700 Dette blad omdeles med Post Danmark 23.-24. oktober. Næste nummer udkommer 4. december 2015. Indlæg til dette nummer skal være redaktionen i hænde 3. november 2015. Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. SE MIDTERSIDERNE 2 / Foto Lisbeth Holten Udgiver HK/Privatbladet udgives af HK/Privat ved sektorformand Simon Tøgern i samarbejde med HK Danmark Weidekampsgade 8 2300 København S Telefon: 70 11 45 45 redaktionen-privat@hk.dk / Illustration Morten Voigt INDHOLD /18 HK’ERNE STÅR FORAN EN MERE CENTRAL PLACERING De administrative HK’ere står foran en hel bane af nye opgaver. Det er imidlertid ikke et valg, om de vil tage dem. 10 / FAGOMRÅDE ADMINISTRATION 14 / FAGOMRÅDE LABORATORIE- & MILJØARBEJDE 16 / FAGOMRÅDE GRAFISK 22 / FAGOMRÅDE HR /8 VI BINDER DANMARK SAMMEN HK/Privat holder kongres 1.-3. november. Her skal de delegerede blandt andet diskutere en fagstrategi, hvor alle medlemmer er blevet delt op i fagområder. 36 / FAGOMRÅDE LOGISTIK & SPEDITION 40 / FAGOMRÅDE KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING 44 / FAGOMRÅDE SALG & INDKØB 46 / FAGOMRÅDE IT 52 / FAGOMRÅDE KUNDESERVICE 54 / FAGOMRÅDE RÅDGIVNING, VEJLEDNING & SAGSBEHANDLING 58 / FAGOMRÅDE SUNDHED 60 / FAGOMRÅDE ØKONOMI 62 / FAGOMRÅDE LEDELSE I HVERT NUMMER KORT NYT / 4 + 6 ⁄⁄ Uden HK’ere ville LEDER + STRIBE / 5 MÅNEDENS GREJ / 34 KRYDSORD + SUDOKU / 35 BREVKASSE / 56 KORT & GODT / 50 DET SKER I DIN AFDELING / 64 KIMS KLUMME / 67 /31 virksomheden ikke fungere i praksis. HK’erne varetager nogle basisopgaver, som er helt nødvendige, for at vi kan fungere i hverdagen. Peter Bro-Jørgensen, ressourcechef i Forbrugerrådet TÆNK HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 3 / KORT NYT OM KONGRESSEN FIND OS PÅ HK.DK/PRIVAT MÅLPROGRAM FOR HK/PRIVATS FAGLIGE OG POLITISKE INDSATS 2015-2019 HK/Privats kongres skal behandle og derefter vedtage et målprogram for, hvad man skal arbejde med i kongresperioden, der varer fire år. Her får du programmet i listeform: 1. Flere medlemmer 2. Flere medlemmer omfattet af overenskomsterne 3. Flere tillidsrepræsentanter 4. Flere arbejdsmiljørepræsentanter 5. Overenskomsterne er omdrejningspunkt for det faglige arbejde 6. Fokus på fagligheden 7. Økonomi - påholdenhed 8. Kommunikation - nærværende og troværdig 9. Tværfagligt samarbejde 10. Holde øje med nye tendenser på arbejdsmarkedet 11. Politisk arbejde 12. Internationalt arbejde 13. HK/Privat - en organiserende fagforening Læs hele målprogrammet på HK/PRIVAT HOLDER KONGRES SANG TIL HK/PRIVATS KONGRES I KOLDING HOTEL COMWELL KOLDING danner ramme for HK/Pri- ⁄⁄ Workin’ 9 to vats kongres, der finder sted fra 1. til 3. november 2015. Sloganet for kongressen er ”Vi binder Danmark sammen”. Det refererer til den unikke position, som HK’erne har på det danske arbejdsmarked. For uanset om en arbejdsplads er stor eller lille, hvilken branche der er tale om, eller hvor i landet den ligger, så er der HK’ere ansat. HK’erne sørger for, at både virksomhedens ”infrastruktur” og kontakten udadtil fungerer. At i It-systemerne kører, økonomien stemmer, telefonerne bliver taget, kunderne bliver betjent, varer bliver sendt osv. Og så dækker sloganet over en ambition om at styrke HK’ernes faglighed og image. Derfor er andendagen af kongressen afsat til en temadebat om HK’ernes fag. Dagen forventes at munde ud i en egentlig fagstrategi, som bliver en del af målsætningen for HK/Privats arbejde i den kommende kongresperiode. Kongressen er HK/Privats øverste myndighed, hvor delegerede fra alle led i HK/Privat udstikker kursen for den kommende kongresperiode. Og hvor formand og næstformand er på valg. af HK/Privats medlemmer har en overenskomst 4 / They just use your mind and they never give you credit It’s enough to drive you crazy if you let it Dolly Parton Telefonnumre til HK Du kan følge med i, hvad der foregår på kongressen, på Hovednummer 70 11 45 45 bit.ly/hkprivatkongres2015 Desuden opdaterer vi jævnligt på vores Facebookside, facebook.com/hkprivat K O N G R E S 67,5 % Barely gettin’ by, it’s all takin’ and no givin’ Læs mere side 8-9 HK’s a-kasse 70 10 67 89 Direkte numre: bit.ly/hkprivatmålprogram15-19 H K / P R I V A T 5, what a way to make a livin’ HK Hovedstaden It, medie & industri 33 30 29 45 imihk@dk www.imi.hk.dk 2 0 1 5 HK Hovedstaden Service 33 30 29 55 [email protected] www.hkservice.dk Bornholm 56 95 06 08 FLERE SKAL HAVE OVERENSKOMST ⁄ HK/Privat vil også fremover arbejde målrettet for at sikre flere medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold, og det gør man bedst ved at tegne overenskomst. To ud af tre medlemmer har i dag en overenskomst, der fx giver ret til 6. ferieuge og pensionsordning. Derfor står der i målprogrammet, som kongressen skal vedtage, at HK/Privat skal fortsætte med at få flere medlemmer overenskomstdækket. HK Trafik & Jernbane 33 30 43 00 Husk at rette dine oplysninger på MitHK, hvis du flytter, får nyt job, arbejdsplads, mailadresse eller telefonnummer. Det gør du ved at gå på hk.dk og logge ind på MitHK. Derefter går du i ”Min profil” og opdaterer der. / LEDER AF S I M O N TØ G E R N , FORMAND FOR H K / P R IVAT Foto Lisbeth Holten VI BINDER DANMARK SAMMEN - HVER DAG I dette udvidede kongresnummer af HK/Privatbladet kan du læse 13 portrætter af 13 dygtige HK/Privat-kolleger. De 13 repræsenterer samtidig de 13 fagområder, som HK/Privat fremefter vil udbyde sine fagrettede aktiviteter gennem. Og det bliver med udgangspunkt i de samme 13 områder, at HK/Privat-kongressen i de første dage af november skal diskutere og udvikle fagpolitikken for alle HK/Privats medlemmer. Samtidig repræsenterer de 13 fagområder bredden i HK/Privats medlemsskare. Bortset fra egentlige handelsvirksomheder (detail og engros), så er HK/Privats store organisationsområde repræsenteret i næsten alle private danske virksomheder. Der er praktisk taget ikke et led eller funktion i nogen virksomhed, hvor der ikke er - eller burde være - et medlem af HK/Privat ind over. Dermed har HK/Privats medlemmer en helt central rolle, når det gælder om at udvikle og styrke virksomhedernes produktivitet. Det handler ikke om, at de eller deres kolleger skal knokle livet af sig. Det handler derimod om, at de ved at dygtiggøre sig kan bidrage til at udvikle såvel deres egen som hele virksomhedens produktivitet. Ingenting kommer af ingenting - kun lommeuld! For at HK/Privat-medlemmerne kan udfylde denne rolle, kræver det, at de får reel adgang til efter- og videreuddannelse, og at virksomhederne er klare og præcise i deres udmeldinger om, hvad de forventer af medarbejderne - i morgen, i næste uge og næste år. Og det kræver, at den faglige organisation kan inspirere og understøtte medlemmerne i deres søgen efter relevant efter- og videreuddannelse. Endelig forudsætter denne udvikling, at de overenskomstbaserede uddannelsesrettigheder udvikles. Forventningen er, at HK/Privat-kongressen kan tage et stort skridt i at bringe os videre i den retning. facebook.com/simontoegern @simontoegern [email protected] HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 5 / KORT NYT OM KONGRESSEN FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/HKPRIVAT FIRES FORVENTNINGER TIL KONGRESSEN Hvad håber du, at du som delegeret får mulighed for at diskutere på HK/Privats kongres? MORTEN SKOVHOLM Kvalitetsansvarlig og tillidsrepræsentant ved Falck A/S og bestyrelsesmedlem i Branchesektion Privat Service - Jeg mener, at noget af det vigtigste for HK/Privat er at finde ud af, hvordan man skræddersyer et medlemskab, som er tilpasset det enkelte medlems behov og ønsker. Derfor er det også helt oplagt, at vi bruger en hel temadag på at diskutere den nye fagstrategi, som netop tilbyder de enkelte medlemmer noget konkret og brugbart. Så mener jeg også, at det er vigtigt at få debatteret, hvordan HK/Privat bliver mere synlige og får udbredt vigtigheden af at stå sammen. DINA MERETE BØLLING ANDRESEN Lægesekretær ved Midtjyske Øjenklinik og bestyrelsesmedlem i Danske Lægesekretærer i HK - Jeg glæder mig rigtig meget til at diskutere fagligheden og har tårnhøje forventninger til temadagen omkring HK’ernes faglighed. Vi har brug for at tale vores fag op og få endnu større fokus på muligheden for efter- og videreuddannelse. Inden for mit eget område er det sådan, at vi lægesekretærer ikke bliver set på som en del af det sundhedsfaglige personale, fordi vi ikke er læger eller sygeplejersker. Men det kan vi komme til, hvis vi kommer op på et endnu højere fagligt niveau. MICHA JENSEN BETINA L. SMED Passagerassistent og tillidsrepræsentant ved Aviator Airport Services DK A/S og bestyrelsesmedlem i Branchesektion HK Luftfart - Jeg håber, at vi på kongressen får nogle gode diskussioner, som både er direkte nærværende for medlemmerne, men også relevante i en større samfundsmæssig sammenhæng. Nu kommer jeg fra luftfartsbranchen, og det er ikke nogen hemmelighed, at vi er presset af social dumping - som vi senest så med Ryanair - så det er meget nærværende for mig og mine kolleger. Derudover håber jeg på en diskussion af de ændrede krav til HK’erne på det fremtidige arbejdsmarked og de udfordringer, der følger med. Driftsassistent og tillidsrepræsentant i Boligselskabet Sjælland - Jeg ser frem til, at der kommer en dybdegående gennemgang af målprogrammet, og at vi får diskuteret, hvordan det kan være med til at gøre en forandring for medlemmerne. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi får fokuseret på, hvordan medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår bliver forbedret, idet det har stået meget stille de sidste mange år, blandt andet på grund af krisen. Og så skal vi kigge på, hvordan vi udvikler den enkelte medarbejders kompetencer. 326 delegerede mødes til HK/Privats kongres i Kolding 1.-3. november 6 / ALLE I HK/PRIVAT ER REPRÆSENTERET PÅ KONGRESSEN ⁄ Et bredt udvalg af de fagligt aktive i HK/ Privat mødes til kongressen i Kolding. I alt er der 326 delegerede, som skal drøfte - og stemme om - hvad HK/Privat skal arbejde for på medlemmernes vegne. Der er repræsentanter fra alle de demokratiske forsamlinger i HK/ Privat: lokalafdelingerne, branchesektionerne, de tværgående landsforeninger samt brancheafdeling Trafik & Jernbane. KONGRESSEN KORT FORSLAG OM EN SLANKERE BESTYRELSE HK/Privat Midt stiller på kongressen forslag om, at HK/Privats politisk valgte bestyrelse, sektorbestyrelsen, bliver reduceret til det halve. Det synes et flertal i sektorbestyrelsen er en dårlig ide og opfordrer derfor forslagsstilleren til at trække forslaget. I stedet foreslår sektorbestyrelsen, at man kan spare penge ved kun at holde seks sektorbestyrelsesmøder om året. LABORANTER VIL GEN OPLIVE ULTIMATIVT KRAV Dansk Laborant-Forening vedtog på sin generalforsamling i marts, at ”Hvis ikke 50 %-reglen bliver afskaffet, bør HK/Privat ikke anbefale et ja til overenskomsten”. Sektorbestyrelsen opfordrer laboranterne til at droppe sit forslag. Blandt andet fordi sektorbestyrelsen forhandlingstaktisk ikke har gode erfaringer med at møde op til OK-forhandlinger med ultimative krav. TO-I-EN-OVERENSKOMST HK Service Hovedstaden stiller forslag om, at man på kongressen vedtager at arbejde på at få de to overenskomster på industriens område slået sammen. HK/Privats sektorbestyrelse opfordrer HK Service Hovedstaden til at trække forslaget med to begrundelser: Dels vil en vedtagelse afmontere den demokratiske proces op til en overenskomstfornyelse, dels er det uhensigtsmæssigt at møde op med ufravigelige krav til en overenskomstforhandling. 2.558 K A T E G N GA 2.558 kolleger fortjener at blive Danmarks Bedste Kollega Så mange er nemlig nomineret til prisen, som uddeles den 17. november i Cirkusbygningen i København, hvor også Great Place to Work kårer Danmarks bedste arbejdspladser. Juryen er i fuld gang med at finde vinderen. Mød finalisterne på HK.DK. Tak til alle, der har nomineret en kollega Det er god KollegaKarma 8 / A F J E S P E R P E D E RSEN 13 FAGOMRÅDER I ÉN FAGFORENING HK/Privat holder kongres 1.-3. november. Her skal de delegerede blandt andet diskutere en fagstrategi, der skal styrke fagligheden og give flere og bedre tilbud til det enkelte medlem. Som det første er alle medlemmer delt op i fagområder Én kalder sig selv for talnørd og finder det allermest udfordrende at lave årsbudget. Én finder frem til enzymers pH-værdi. Én trives med stort set aldrig at vide, hvad dagen bringer af personalejuridiske udfordringer. Og én skal indimellem træffe og formidle så ubehagelige beslutninger, at det risikerer at gå ud over folks familieliv. De privatansatte HK’ere har vidt forskellige daglige arbejdsopgaver og udfordringer. I dette nummer af HK/Privatbladet belyser vi HK’ernes fagligheder på forskellig vis. Blandt andet kan du møde en repræsentant for hvert af de 13 fagområder. Ud over helt konkret at fortælle om deres eget arbejdsliv repræsenterer de samtidig hver især de 13 fagområder, som HK/ Privat efter et meget grundigt analysearbejde har inddelt alle sine medlemmer i. Fagområderne danner grundlag for fagstrategien, som de delegerede på kongressen skal arbejde med. Formålet er at styrke medlemmernes faglighed i årene, der kommer. - Sat på spidsen handler det om, at medlemmerne også har et job om et år og om fire år og om otte år, forklarer Marianne Vind, der er næstformand i HK/Privat. - Der er ikke nogen tvivl om, at HK’erne har brug for at blive endnu mere bevidste om, hvad det er, de kan - og hvad de ikke kan, men har brug for at kunne i fremtiden. Det skal vores nye fagstrategi give medlemmerne en masse viden om, sådan at alle bliver bedre til at sætte ord på deres kompetencer og får viden om, hvor og hvordan de får de nye kompetencer. Inden for hvert eneste af de 13 fagområder kommer HK/Privat fremover til at tilbyde viden, kurser og andre aktiviteter til medlemmerne, som handler om faget, fortæller Marianne Vind. Det er ambitionen, at det enkelte medlem skal kunne finde sig selv i den viden, som vi løbende kommer til at give omkring hvert af de 13 fagområder: Hvad er det, der er behov for, at jeg kan i fremtiden? Ligesom vi kontinuerligt rundt om i hele landet vil tilbyde fagspecifikke kurser på et højt fagligt niveau inden for alle fagområderne, siger Marianne Vind. ⁄⁄ VI HAR TALT MED MARIANNE VIND, næstformand i HK/Privat DE 13 FAGOMRÅDER Efter et meget omfattende analysearbejde er HK/Privats medlemmer blevet delt ind i 13 fagområder. Find dig selv, og læs mere i resten af bladet. / KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING / KUNDESERVICE / ADMINISTRATION / HR / ØKONOMI / SALG & INDKØB / LOGISTIK & SPEDITION / RÅDGIVNING, VEJLEDNING & SAGSBEHANDLING / SUNDHED / GRAFISK / LABORATORIE& MILJØARBEJDE / IT / LEDELSE / ANDET HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 1,0 % 9,9 % 31,0 % 1,4 % 10,8 % 4,1 % 3,7 % 6,0 % 5,2 % 4,4 % 5,5 % 5,6 % 1,6 % 9,8 % ⁄ 9 INGER FOG JENSEN 51 år Sekretær i Viborg Håndbold Klub A/S HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 11 FAGOMRÅDE ADMINISTRATION 31 % ⁄ 31,0 % af HK/Privats medlemmer arbejder inden for feltet administration. De står for koordinering, bestillinger, mødebooking, men kan også sidde med lean-projekter, kvalitetssikring med mere. Deres titler er eksempelvis sekretær, advokatsekretær, kontorassistent, koordinator eller lignende. Læs mere om fagprofilen Administration på Hk.dk/fag_administration 12 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN ⁄⁄ Der er mange deadlines hele tiden, fordi der hele tiden er en kamp eller et andet arrangement, vi arbejder hen imod. Inger Fog Jensen, sekretær i Viborg Håndbold Klub A/S - JEG HAR FINGRENE nede i mere eller mindre alt her i klubben. Der er selvfølgelig en del almindeligt kontorarbejde som at åbne post og have daglig korrespondance med kunder. Det er også mig, der har korrespondancen med de forskellige håndboldforbund; står for at planlægge rejser, når holdet skal spille i udlandet; lave halbookinger for skoler og foreninger, og i det hele taget masser af koordinering med blandt andet frivillige officials. - DER ER MANGE deadlines hele tiden, fordi der hele tiden er en kamp eller et andet arrangement, vi arbejder hen imod. Hvis kampen spilles søndag, så er der selvfølgelig mange ting, som er for sent at gøre mandag. Så jeg skal være god til at bevare roen, have overblik og formå at skabe en form for struktur i den travle hverdag. - MINE ARBEJDSOPGAVER har været meget omskiftelige. Da jeg blev ansat i 1999, var vi kun to medarbejdere på kontoret. Da det gik bedst, var vi oppe på 20 ansatte, og opgaverne var meget mere specialiseret ud. Efter den økonomiske krise er vi nu nede på otte-ni stykker, og jeg har skullet tilbage og lave en del opgaver, som ellers var ude af mit hoved. Blandt andet skriver jeg også nogle tekster til kampprogrammet, da vi ikke har en kommunikationsmedarbejder længere. - JEG HAR MEGET kontakt med kunderne. Vi har 700-800 sæson- kortholdere, som skal fodres med info. De er superengagerede og kommer også ofte forbi og skal høre om næste kamp, og om en spiller stadig er skadet. Det er vigtigt for mig at have en rigtig god kontakt med dem. - JEG TROR, AT DER er en helt særlig stemning i en sportsklub. Folk brænder for det på en anden måde. Selv om det går godt sportsligt, er det ikke ensbetydende med, at det går godt økonomisk. Men folk knokler virkelig for at få det til at hænge sammen, og jeg lægger også selv en del frivillige timer - uden at der er pres på én for, at man skal gøre det. - DA JEG BLEV ANSAT, vidste jeg ikke ret meget om håndbold. Kort tid efter ringede en mand og præsenterede sig og sagde, at han skulle have to fribilletter til en kamp. Jeg spurgte selvfølgelig hvorfor. ”Jamen jeg er jo landstræner!” svarede han. Det var så Jan Pytlick (landstræner for kvindelandshold 1998-2006 og 2007-2014, red.). I dag har jeg betydeligt bedre styr på håndbold. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 13 FAGOMRÅDE LABORATORIE- OG MILJØARBEJDE 5,5 % ⁄ 5,5 % af HK/Privats medlemmer tilhører dette fagområde. De er typisk laboranter, miljømedarbejdere eller miljøteknikere og arbejder fx med kvalitetssikring - enten administrativt eller forskningsbaseret. Læs mere om fagprofilen Laboratorie- og Miljøarbejde på Hk.dk/fag_laboratorium SAID DAHMANI 47 år Laborant hos Novozymes A/S - JEG ARBEJDER i enzymafdelingen. Min primære op- gave er at lave enzymaktivitetsanalyser på Novozymes’ produkter. Populært sagt handler det om at lave en vurdering af, om vores enzymprodukter holder præcis de specifikationer, som vi har lovet vores kunder. - PRODUKTIONEN SENDER løbende prøver af vores pro- dukter til test. Forenklet består min opgave i at opløse enzymerne ved at blande dem sammen med en række buffere og derved sikre deres pH-værdi. Herefter tilsættes et substrat, der så danner en farvereaktion, som vi måler styrken af. Så sender jeg resultaterne videre gennem vores elektroniske system til produktionen, som vurderer, om en justering er nødvendig. I sidste ende vurderer kvalitetsafdelingen, om produktet overholder specifikationerne og derved kan sælges. 14 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN ⁄⁄ I princippet behøver jeg ikke at vide noget særligt om selve produktet, men jeg skal have fuldstændig styr på den metode, som skal bruges. Said Dahmani, laborant hos Novozymes A/S - I PRINCIPPET behøver jeg ikke at vide noget særligt om selve produktet, men jeg skal have fuldstændig styr på den metode, som skal bruges. Der er vidt forskellige krav til, hvad produkterne kan tåle og så videre. Vi har selvfølgelig en masse standardforskrifter på de enkelte metoder, som vi følger. - EN AF DE STORE UDFORDRINGER i mit arbejde er, at der hele tiden kommer mere og mere igennem produktionsapparatet i Novozymes - og dermed også flere analyser. Så der er en øget kompleksitet og øget krav om effektivitet. Jeg skal selvfølgelig hele tiden følge med i alle de nye metoder, som skal bruges til at analysere de nye produkter. Så det kræver, at man er omstillingsparat, men det er også i høj grad én selv, som sætter grænser for, hvilke analyser man kan lave. - VI HAR EN MEGET åben atmosfære, hvor man selv by- der ind på, hvad man mener, at man er kompetent til. Så jeg har også en del kontakt med kunder og andre kontakter, hvor jeg måske ringer og fortæller om, når jeg har oplevet noget spændende eller håbløst ved nogle analyseresultater. På samme måde er jeg også med i videokonferencer med vores kolleger i fx USA, Brasilien og Kina omkring vores analyser. Vi jagter jo hele tiden forbedringer af metoderne. - JEG HAR ALTID HAFT flair for teknik og apparater. Så lige så snart vi får et nyt apparat, vil jeg meget gerne have fingrene i det og være med til at implementere det. Det er altid skæggest at være pioner. Jeg er også - sammen med fem andre - superbruger på vores maskiner. Det betyder, at jeg har ansvar for at kontrollere, at de virker, samt at mine kolleger kan henvende sig til mig, hvis de oplever problemer. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 15 FAGOMRÅDE GRAFISK 4,4 % ⁄ 4,4 % af HK/Privats medlemmer tilhører dette fagområde. Medlemmerne arbejder som trykkere, grafikere, illustratorer, mediedesignere, grafiske designere og lignende. Læs mere om fagprofilen Grafisk på Hk.dk/fag_grafisk - JEG LAVER PRIMÆRT annoncer til syv lo- kalaviser, som udkommer i 10 udgivelser om ugen. Men derudover laver jeg også plakater, onlinebannere, internt salgsmateriale og ombryder journalistisk tekst til særaviser, eller når det lige skal være lidt mere lækkert og kreativt end det, journalisterne selv kan layoute. - NÅR SALGSKONSULENTERNE har solgt en annonce, bliver den lagt ind i et bookingsystem med specifikationer omkring antal spalter og størrelse. Nogle konsulenter kan godt lide at aftale layout med kunderne, men det er som regel os grafikere, som selv bestemmer layoutet. Det er selvfølgelig sjovest, når man selv skal være kreativ og udvikle det fra idé til tryk. Andre gange er det altså også meget rart, at der bare ligger et opdrag. - ALT HAR ÆNDRET SIG, siden jeg blev ud- lært i 1997. Det er helt andre programmer, vi bruger i dag. Så det handler om at være omstillingsparat, og der er en del learning by doing undervejs. Men de nye programmer kan selvfølgelig også meget mere, så man nemmere og hurtigere kan komme frem til et flot resultat. Det betyder også, at det ikke går ud over min faglige stolthed, selv om vi skal nå mere og løbe stærkere. ⁄⁄ Alt har ændret sig, siden jeg blev udlært i 1997. Det er helt andre programmer, vi bruger i dag . Så det handler om at være omstillingsparat, og der er en del learning by doing undervejs. Rikke Zinck Fischer, grafiker hos Politiken Lokalaviser 16 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN - JEG HAR MERE og mere direkte kunde- kontakt, fordi det er tanken, at salgskonsulenterne i højere grad skal koncentrere sig om at sælge. Jeg skal da nogle gange sluge en kamel, i forhold til hvad en kunde vil have, hvis jeg ikke synes, det er pænt. Men som regel lytter kunderne til et godt argument og bliver også glade, hvis jeg foreslår noget, som er pænere. Så er der også en sjælden gang imellem nogle, som vil have noget, som ikke kan lade sig gøre. Jeg har én gang oplevet en kunde, som ville have sin annonce til at blinke i avisen. - I 2014 BLEV HALVDELEN af den grafiske afdeling skåret væk, og en del arbejde blev outsourcet. I dag bestemmer vi selv, hvilke arbejdsopgaver vi vil outsource. Det betyder selvfølgelig, at vi selv kan tage de mere kreative opgaver og sende de tungere opgaver til vores eksterne leverandører. - WEBANNONCER KOMMER TIL at fylde mere og mere. Jeg synes lidt, at der ryger noget kreativt ved at lave web i forhold til avis, som det ser ud i dag. Men jeg må jo bare følge med og lære webdesignet endnu mere. Det er jeg slet ikke bekymret for. ⁄⁄ RIKKE ZINCK FISCHER 38 år Grafiker hos Politiken Lokalaviser HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 17 HK’ERNE STÅR FORAN EN MERE CENTRAL PLACERING De administrative HK’ere står foran en hel bane af nye opgaver. Det er imidlertid ikke et valg, om de vil tage dem. Det er et krav, at de tager dem, efterhånden som mere rene administrative opgaver falder fra. HK/Privatbladet har talt med tre eksperter om HK’ernes faglige udfordringer her og nu og i fremtiden D e nye opgaver er der allerede. Og de bliver flere. Men HK’erne skal selv række ud efter dem. Samtidig med at de holder fast i at være dygtige, produktive og stabile i forhold til de opgaver, de allerede sidder med. Det, der i forskerjargon hedder fordoblede kompetencekrav. Det er imidlertid ikke et valg. Det er et krav. Arbejdsgiverne forventer det af HK’erne. - Hvis, eller nærmere når, de mere rene administrative opgaver i stigende omfang forsvinder, og en gruppe ikke formår at udnytte de nye muligheder til at være værdiskabende for en virksomhed, så er der selvfølgelig en risiko for, at den gruppe ikke kommer med, siger Andreas Nikolajsen, partner i Deloitte Consulting, der arbejder med at analysere værdiskabelse i det administrative arbejde. Det lyder så negativt og nærmest på kanten af dommedag for de administrative HK’ere i private virksomheder. Men faktisk ser Andreas Nikolajsen en lysende fremtid for HK’erne. - For hvis man omvendt formår at udnytte de nye muligheder - og det er også et generationsspørgsmål - så placerer det HK’erne i en langt mere central og vigtig rolle i forhold til de forretningsmæssige dele af virksomheden, end man hidtil har set deres rolle som. ⁄⁄ HK’ERNE HAR FINGRENE DYBT NEDE I DEJEN OG VED, HVORDAN VIRKSOMHEDEN HÆNGER SAMMEN PÅ DET HELT PRAKTISKE NIVEAU. Claus Agø Hansen, uddannelsespolitisk HK’ERNE STÅR PÅ SPRING TIL ANALYTISKE OPGAVER Men hvad er det for nogle opgaver og muligheder? Digitaliseringen har i en årrække overfaldet os. Det bliver den ved med. Opgaver, der handler om at dokumentere, bliver automatiseret. Kundeservice bliver i meget høj grad erstattet af selvbetjening. Alt bliver integreret i it-systemer kun et par klik væk. Alt sammen kalder på nogle kompetencer, man måske ikke sætter i forbindelse med den klassiske administrative HK’er. - Den information, som bliver genereret, er langt større end tidligere og ikke mindst nemmere tilgængelig. Den skal analyseres i forhold til at skabe værdi for virksomheden. Her har HK’eren mulig- 18 / A F J E S P E R P E D E RSEN / IL LUST R ATIO N M O RTEN VOIGT sekretær i HK/Privat HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 19 ⁄⁄ HK’ERNE SKAL SE AT FÅ SIG NOGET MERE UDDANNELSE - MERITGIVENDE UDDANNELSE VEL AT MÆRKE. Helle Mylund Jacobsen, chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol heden for at rykke langt mere ind på analysedelen. Det stiller selvfølgelig krav om nogle analytiske kompetencer, men også en større forretningsforståelse af virksomheden, som måske ikke tidligere var så nødvendig, hvor man i højere grad sad med sit eget område, siger Andreas Nikolajsen. At det netop er HK’erne, som skal træde til og fylde det rum ud, er Claus Agø Hansen, der er uddannelsespolitisk sekretær i HK/Privat, helt enig i. - Fordi HK’erne har fingrene dybt nede i dejen og ved, hvordan virksomheden hænger sammen på det helt praktiske niveau. Akademikere kommer med nogle stærke metodiske og analytiske kompetencer og kan forstå nogle helheder, men de mangler ofte den helt grundlæggende forståelse for, hvad der kan lade sig gøre lavpraktisk i den enkelte virksomhed, siger Claus Agø Hansen. - Det er måske den allerstørste kompetence, HK’erne besidder. De ved, hvordan systemerne spiller sammen; hvordan arbejdsgangene - som mange steder er blevet usynlige, på grund af at der er it i alt - hænger sammen. Det er kun, hvis man dagligt sidder og arbejder med systemerne, at man for alvor forstår kompleksiteten i dem og har blik for, hvordan de kan blive mere effektive eller give kunderne en bedre oplevelse. Og så kan man være innovativ og skabe værdi. RUTINEOPGAVER ER OGSÅ VIGTIGE Men omvendt nytter det heller ikke noget udelukkende at fokusere på at gribe ud efter udviklingsopgaver. HK’erne skal også holde fast i og være stolte af de20 / res administrative grundfaglighed. Det mener Helle Mylund Jacobsen, der er chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol og arbejder med forskning og udvikling inden for administration, forvaltning og ledelse. - Der er ikke nogen tvivl om, at det er finere at have udviklingsopgaver end rutineopgaver. Ordet rutineopgave er blevet yt. Men de er altså sindssygt vigtige. Rytmen, præcisionen og fokus på det tilbagevendende, som er HK’ernes varemærke, er helt klart oversete kompetencer. Og uanset om nogle opgaver skulle forsvinde, så vil der også altid være rutineopgaver, for en virksomhed kan ikke eksistere uden den kontinuitet, siger Helle Mylund Jacobsen, der mener, at ethvert job bør indeholde elementer af rutine og udvikling. Men HK’erne risikerer at gå glip af udviklingsopgaverne, hvis de ikke tager alvorligt - og rykker på - at uddannelsesniveauet i Danmark er steget markant gennem årene. - HK’erne skal se at få sig noget mere uddannelse - meritgivende uddannelse vel at mærke. Jeg vil mene, at alle HK’ere bør have et niveau, der svarer til en merkonomuddannelse. Ellers er der en risiko for, at udviklingsopgaverne bliver taget af bedre uddannede. Det kan godt være, at du er knivskarp til dit specialområde, men efteruddannelse giver dig kompetencer til at identificere problemstillinger, forstå arbejdsprocesser, udvikle metoder og at kommunikere din viden, fastslår Helle Mylund Jacobsen. ARBEJDSGIVERNE FORVENTER KRITISKE SPØRGSMÅL At HK’erne også skal holde fast i deres klassiske fagligheder, er HK/Privats uddannelsespolitiske sekretær Claus Agø Hansen enig i: - For der er helt klart en forventning fra arbejdsgiverne, når de ansætter en HK’er, at han/hun er produktive og værdiskabende fra dag ét. Hvorimod det er forudsat, at en akademiker er noget, man investerer i og lærer op. VI HAR TALT MED ANDREAS NIKOLAJSEN, partner i Deloitte Consulting CLAUS AGØ HANSEN, uddannelsespolitisk sekretær i HK/Privat HELLE MYLUND JACOBSEN, chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Han mener, at faguddannelsen stadig er helt på omgangshøjde med virkeligheden og stadig den bedste vej ind i en administrativ stilling. Den er netop blevet reformeret, niveauet er hævet, og oven i de praktiske opgaver er der lagt endnu flere analytiske og metodiske kompetencer ind. Det hævede niveau skal ifølge Claus Agø Hansen også klæde HK’erne på til et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne har fået anderledes forventninger. - Der er brug for et nyt mindset og en ændret rolle. HK’erne skal ikke kun være servicerende, men i højere grad konsulterende. Det er de fleste steder ikke nok at være driftssikker og tillidsvækkende. Du skal også være kreativ, risikovillig, proaktiv og problemløsende. Ting skal gå hurtigere i dag, der er ikke tid til hierarkiske beslutningsgange. Så arbejdsgiverne forventer, at du er selvledende og medledende og tør stille kritiske spørgsmål til, hvorfor man gør, som man gør, siger Claus Agø Hansen. - Det kræver både en viden om dit arbejdsområde og virksomheden som helhed at stille de kritiske spørgsmål. Ellers er du bare en brokkerøv. ⁄⁄ DANSKERNE OM HK’ERE + Arbejdsomme og pålidelige + Dygtige og effektive, når det gælder drift og operationelle opgaver. + Dygtige, veluddannede medarbejdere, der udfylder vigtige funktioner på såvel private som offentlige arbejdspladser. + En hårdtarbejdende gruppe mennesker, der som olie og fedt får maskinen Danmark til at virke. Danmark kan ikke fungere uden HK’ere. + En meget stor og mangefacetteret gruppe. Mange undergrupper af fagligt stærke specialister. + Engagerede, troværdige. + Er fremme i skoene. + Et vigtigt led i landets arbejdsstyrke. + Fornuftige mennesker, der er medlem af den overenskomstbærende fagforening. + Gode til at systematisere. + HK’ere sørger for, at offentlige og private virksomheders administration fungerer. + Jeg arbejder dagligt sammen med nogle dejlige kollegaer, som er HK’ere. De er hjælpsomme, arbejdsomme, engagerede. + Kloge og hårdtarbejdende. + Kompetente. + Kontoransatte kollegaer, der løser mindre komplicerede opgaver godt og ofte. Gode at snakke med. + Kontor/butiksuddannet. Lidt mere lønarbejdere end AC’ere. Men dem, der får maskinen til at køre. Vi kan ikke undvære dem. + Stabile medarbejdere. + Uddannet inden for handel og kontor, en bred uddannelse der kan bruges i mange typer job. + Venlige, arbejdsomme, solidariske. + Vigtige kollegaer i forhold til at få dagligdagen til at køre. Beskriv HK’ere, som du oplever dem. Sådan lød det åbne spørgsmål til 892 repræsentativt udvalgte danskere, der ikke selv er medlemmer af HK. 337 tog udfordringen op, og her får du nogle af udsagnene – Borgerlige, præsentable, ser- vicemindede, fokus på at være ordentlige samfundsborgere. – De er som alle andre mennesker. – De fleste meget kompetente og omhyggelige og husmoderlige og hjælpsomme. Enkelte har komplekser grænsende til det invaliderende. – Det er nogle praktiske udførere af kontorarbejde, der gerne vil have faste rammer og en stærk chef. – Flittige, men ureflekterede. – Jeg er gift med en, så de er gode nok. – Jeg sidder i afdeling med tre HK’ere, som alle er meget forskellige - så 1, type af hk’ere vil være: kassetænkende, traditionel, administrativ dygtig, mindre modtagelig overfor nye ting og udvikling. Type 2: iderig, med på noderne, udviklingsorienteret, administrativt dygtig. – Kontor, administration, kvinde og over 40 år. – Nødvendige mennesker med en ikke for høj løn. – Typisk kontorpersonale, 9-16 jobs, stor variation i dedikation; nogle er rigtig dygtige, andre er bare lønslaver. ÷Emsige kontorfolk. ÷ Firkantede. ÷ Flipproletarer. ÷ Folk med ringe uddannelse. ÷ Kontoransatte, mest inden for det offentlige. ÷ Regner 6 timer for en hel arbejdsdag. ÷ Kontorfolk, der går meget op i regler. At tingene skal foregå på deres måde. ÷ Kontormus m/k. ÷ Pertentlige nikkedukker. ÷ Skrivebordsdiktatorer. ÷ Stramme tanter. Kilde: Epinion for HK/Privat HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 21 NICOLINE NICKELSEN 27 år HR-konsulent hos Frode Laursen A/S HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 23 FAGOMRÅDE HR 1,4 % ⁄ 1,4 % af HK/Privats medlemmer arbejder med HR. Fx med personaleudvikling, fraværs- og personalestatistik, HR og/eller løn. Deres titler kan være HR-konsulent, HR-koordinator eller lønarbejder. Læs mere om fagprofilen HR på Hk.dk/fag_hr 24 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN ⁄⁄ Vi har også en del udenlandske medarbejdere, så der er en del EUdirektiver, jeg skal kende. Nicoline Nickelsen, HR-konsulent hos Frode Laursen A/S - JEG ER FØRSTE instans, når vi rekrutterer nye elever. Det er mig, som udarbejder stillingsopslaget og står for den første screening og bestemmer, hvem der skal sendes videre. Selvfølgelig er der nogle generelle uddannelseskrav, som skal være opfyldt, men derudover beslutter jeg, hvem der kommer igennem til den videre ansættelsesproces. - JEG SYNES, AT DET ER meget fascinerende - VI SIDDER TRE medarbejdere i HR-afdelin- gen, og vi skal dække cirka 2.000 medarbejdere i virksomheden. Så det er en meget bred vifte af HR-opgaver, som jeg arbejder med, blandt andet rekruttering og udvikling. Jeg har blandt andet det primære ansvar for vores knap 45 kontorelever og 29 lærlinge og håndterer administrationen af vores timelønnede medarbejdere. - I GENNEMSNIT FÅR jeg måske fem daglige henvendelser om overenskomstspørgsmål og personalepolitik. Det kan være alt lige fra reglerne for at blive kaldt på arbejde en søndag, til hvordan man skal forholde sig til 1. maj, eller varslingsreglerne, hvis man vil sige op. HR-afdelingen er i høj grad en ad hoc-afdeling, hvor man ikke kan forudsige, hvad der vil ske i løbet af dagen, og hvor jeg ofte skal reagere hurtigt. Det trives jeg virkelig godt med. - DER ER ELEVANSVARLIGE på de enkelte adres- ser, men når der er tale om større ting i deres uddannelsesforløb, så er jeg ansvarlig. Jeg vejleder og rådgiver dem blandt andet om valgfag i deres uddannelse og håndterer deres generelle skoleophold, arbejder med deres uddannelsesmål og sikrer, at vi som virksomhed også lever op til kravene. Jeg holder dem så at sige i hånden i de to år, de er her. at arbejde med mennesker. Det skal man selvfølgelig også synes om, når man arbejder med HR. Men det kan også være hårdt.I mit job oplever jeg også svære samtaler og situationer, hvor medarbejderen, eller kandidaten, man sidder med, bliver meget berørt. Det kan være alt fra økonomien i en familie, der bliver presset, til en kandidat, der er ved at gå i opløsning af nervøsitet og faktisk ikke kan svare på et eneste spørgsmål. Så det er vigtigt, at jeg er god til at lytte, og besidder empati. - HVERT ÅR ER jeg på jobmesse på Aarhus Bu- siness College, som de kalder Jobdating. Det kan bedst sammenlignes med speeddating. Over en hel dag har jeg op til 30 korte ansættelsessamtaler med potentielle elever, der på forhånd har søgt ud til os. Derudover tager jeg også ud på skoler og dels holder oplæg i forbindelse med HR-valgfag,dels oplæg om, hvad vi som virksomhed kan tilbyde vores kommende elever. - JEG SKAL SELVFØLGELIG også have styr på vores overenskomst og personalepolitik. Vi har også en del udenlandske medarbejdere, så der er også EU-direktiver, jeg skal kende. Jeg begyndte oprindeligt at læse HA(jur.), så jeg har stor interesse for personalejura. Det er indimellem nødvendigt hurtigt at kunne sætte sig ind i kompliceret stof. Det mener jeg også, at jeg er god til. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 25 FAG FREMTID FORVENTNING Ambitionerne og optimismen fejler ikke noget hos de unge studerende – selv om de godt er klar over, at der er udfordringer inden for deres metier QH vorfor skulle du på serviceøkonomuddannelsen? Q Hvilke faglige udfordringer ser du for fremtiden? AD et er en investering i mig selv. I marts 2014 blev jeg A J eg kan frygte, at der ikke er mange stillinger. Flere Q Hvad håber du på at kunne bruge uddannelsen til? Q Hvordan forbereder du dig på det? A J eg drømmer om en ledelsesstilling inden for service. A B landt andet ved at tage mere uddannelse nu, hvor uddannet trafikassistent, også kaldet passenger service coordinator, hos SAS, hvor jeg stadig arbejder. Jeg ville rigtig gerne have noget mere teoretisk viden bag al den praktiske erfaring, jeg allerede havde, og derfor måtte jeg tage noget mere uddannelse. Og så blev det serviceøkonom, fordi man på uddannelsen lærer, hvad god service og ledelse er, i en blanding af teori og praksis. Det kunne være som concierge på et hotel. Det spændende ved sådan en stilling er muligheden for at give ekstra service. Men det er også udfordringen. For den gode service - og ledelse - er individuel. Det vigtigste i sådan en stilling er, at jeg bliver vist tiltro og får ansvar. Jeg vil gerne have et arbejde, hvor jeg er glad for at tage af sted hver dag. Og jeg er gladest, når jeg får ansvar, når der er fart på, og når jeg får lov til at træffe beslutningerne. 26 / A F E M M A R OS E H A A S / FOTO L ISB ET H HO LTEN og flere går efter pris, når de skal købe noget. Og skal hotel- og flybranchen sænke prisen, er service noget af det, der ryger først. Servicestillinger er jo ikke livsnødvendige, og så vil der blive færre stillinger. På den anden side vil behovet for eksempelvis en concierge sikkert stadig være der, bare mindre. Så det handler om at blive den bedste. jeg har tid og mulighed. Så holder jeg mig opdateret og bliver bedre. På den måde bliver jeg jo så god, at de ikke har lyst til at undvære mig, selv om de måske godt kunne. Det er en af måderne at komme ud over det: at blive så god, at man ikke kan undværes. Og måske bliver jeg nødt til at tage mere uddannelse i fremtiden for at holde mig opdateret. For jeg går ikke ud fra, at alt, hvad jeg lærer nu, kan bruges, når jeg bliver 50 år. Morten Plougman, 26 år / 3.-semesterstuderende på serviceøkonomstudiet, Copenhagen Business Academy / Praktikant i guest relations-afdelingen på hotel Park Inn by Radisson, Copenhagen Airport HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 27 Frederikke Amalie Gudmand, 22 år / 3.-årselev på mediegrafikeruddannelsen, Københavns Tekniske Skole / Elev hos DIBS Payment Services Q Hvorfor valgte du netop din uddannelse? A J eg har aldrig været god til at gå i skole. Jeg har meget hellere villet arbejde, være omgivet af voksne mennesker og have en struktureret hverdag. Hele mit liv har jeg rigtig godt kunnet lide at være kreativ, og det var på højskole, jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være mediegrafiker. Det var en rigtig god kombination af flere ting, hvor der vigtigst af alt var praktiktid. QH vilke opgaver har du på din praktikplads? A J eg er rigtig glad for min praktikplads, fordi jeg får lov til at prøve forskellige ting af. Jeg har blandt andet været med til at lave grafikken til DIBS’ årlige rapport om e-handel. Vi er kun to grafikere i en virksomhed med 110 medarbejdere, så der bliver virkelig lagt mærke til det, vi laver. Q Hvad er dit drømmejob? AA rt director i en lille grafisk afdeling i en større virksomhed. Jeg vil rigtig gerne arbejde i en lille gruppe, fordi folk på den måde lægger mere mærke til, hvad man gør. Det er vigtigt for mig at blive anerkendt for det arbejde, jeg laver. Men jeg vil også gerne være i en mindre gruppe, fordi jeg så forhåbentlig ikke skal lave det samme hver dag. Jeg synes, det giver flere muligheder at være et lille grafisk team, så jeg kan få lov til at lave lidt af hvert. For at få sådan en stilling tror jeg, man skal have prøvet lidt af det hele; altså 28 / have en relevant baggrund. Også derfor tænker jeg at ville læse videre, forhåbentlig, på visuel kommunikation på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). Det er vigtigt at have papir på det, man kan. QH vilke udfordringer tror du, dit fag får i fremtiden? AM eget i den grafiske verden er selvlære. Så rigtig mange bliver bedre til eller lærer nye programmer ved at prøve sig frem eller se tutorials på internettet. Og det bliver de nødt til, for faget er jo i konstant udvikling. Jeg tror, det kan blive svært at holde sig opdateret. Og så tror jeg, det kan blive virkelig hårdt at skulle være kreativ hele tiden. Der er stor ledighed inden for mit fag, så selvfølgelig er jeg da bange for ikke at kunne få et job. Der bliver outsourcet så meget. Det hele ændrer sig jo konstant. Q Hvorfor valgte du kontoruddannelsen? A J eg valgte blandt andet kontoruddannel- sen, fordi der var en elevplads at få. Først troede jeg, jeg ville være eventkoordinator, men det var virkelig svært at få en elevplads. Jeg kan godt lide at nusse med noget administrativt og kunne få en rigtig god elevplads som kontorassistent med speciale i administration. Og derfor gik det i stedet i den retning. QH vad er det, du godt kan lide ved din elevplads? A J eg kan godt lide, at vi kun er syv i virksomhe- den, så jeg får noget ansvar. Jeg sørger blandt andet for at søge kandidater, annoncere, fakturere og har også fået lov til at være med til at sende løn ud til vikarerne. Og ud over det har vi et rigtig godt fællesskab med masser af sociale arrangementer. Jeg kan generelt godt lide elevtiden. Blandt andet fordi det er et almindeligt arbejde, men med et særligt formål, og med skoleophold, der giver et afbræk. Jeg er ikke så vild med at gå i skole og bare sidde, lytte og tage noter. Jeg vil hellere have fingrene ned i det og gøre noget selv. Q Hvad er vigtigt at kunne i dit fag? A J eg tror, det er vigtigt at kunne have mange bolde i luften på én gang. Der kan jo komme mange opkald og hasteopgaver oven i hinanden. Så skal man kunne lægge det, man er i gang med, men stadig vende fornuftigt tilbage, når man har løst det presserende. Og så skal man kunne fordybe sig i en opgave, så man ikke sjusker. Det er rigtig dumt at lave fejl, for så kommer det tilbage i hovedet på en selv. Og særligt i rekrutteringsbranchen: Finder vi den forkerte kandidat til en kunde, så går kunden jo til et andet rekrutteringsbureau næste gang. Q Hvad håber du på at lave i fremtiden? A J eg håber på at kunne få et job med mere økonomi. Jeg kan rigtig godt lide matematik og er god til det. Men for at få sådan et job bliver jeg nok nødt til at få lidt mere erfaring med tal, så jeg ikke bliver begrænset af det. Jeg tror dog ikke, det bliver nødvendigt at tage meget mere uddannelse. Jeg tror i stedet, det handler om at have den rette erfaring. Maja Badino Brunshøj, 24 år / I gang med sit andet år i uddannelsen til kontorassistent med speciale i administration, CPH West / Elev hos vikar- og rekrutteringsvirksomheden ScanPeople HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 29 Luna Rohrberg Fokdal, 23 år / I gang med sit andet år i eventkoordinatoruddannelsen, CPH West / Elev hos Dansk Boldspil Union, DBU QH vorfor valgte du eventkoordinator uddannelsen? A S elv om jeg i lang tid troede, jeg skulle være fysioterapeut, kom jeg på andre tanker på højskole. Jeg kom til at have med projektstyring at gøre og tog derfor det merkantile grundforløb med henblik på at blive eventkoordinator. I første omgang kunne jeg bare desværre ikke finde en praktikplads. Det var rigtig vigtigt for mig, at jeg kunne komme i praktik efter uddannelsen. Og så syntes jeg, at jeg som 22-årig stadig var for ung til arbejdsmarkedet. Da jeg ikke kunne finde en praktikplads som eventkoordinator, valgte jeg at prøve serviceøkonomuddannelsen. Jeg gennemførte tre semestre, før jeg fik tilbudt en elevplads som eventkoordinator hos DBU, som jeg havde haft et fritidsjob hos. Jeg valgte at springe på, da jeg fik muligheden for at blive det, jeg oprindeligt havde tænkt. Q Hvad synes du om din praktikplads? A J eg er vild med det. Det er det, jeg er god til. Der er meget arbejde under pres og store events, der skal holdes styr på. Men jeg kan godt lide at se et event kulminere, når man har været med fra den spæde start til afholdelse. Jeg har blandt andet været med til at stå for DBU Tour; en karavane af fodboldevents, der sidst besøgte ni danske byer over hele landet og fik mere end 100.000 besøgende. Q Hvilket job drømmer du om? A J eg vil gerne være projektleder i en kreativ virksomhed. Jeg har tænkt lidt på Red Barnet, fordi jeg synes, det er spændende at skulle motivere folk, der arbejder frivilligt. 30 / Der må gerne både være noget ledelse og projektstyring - og udfordringer. Og det tror jeg, jeg ville få sådan et sted. Men der er virkelig mange om buddet, når det kommer til projektlederstillinger. Der er efterhånden mange uddannelser, der leder hen mod det samme mål, og så bliver det selvfølgelig ikke nemt. Og samtidig kan jeg ikke forestille mig, det er et særligt stabilt job at have. Mange projektledere er jo ansat i tidsbegrænsede stillinger. QH vilke egenskaber skal man have som projektleder? AA t være projektleder kræver selvfølgelig, at man kan lede, fordele og strukturere. Og jeg har fundet ud af, at jeg er virkelig god til at styre processer. Man skal kunne holde overblikket i pressede situationer, lide at have ansvaret og tage beslutninger og have tiltro til, at ens kolleger kan løfte den tildelte opgave. CHEFERNE OM HK’ERNE HK’erne er værdsatte på de danske virksomheder og betegnes ofte som limen, der får det hele til at hænge sammen. Det peger en række ledere, der har HK-ansatte, på. I fremtiden får HK’erne dog brug for at være endnu mere fleksible og åbne over for nye opgaver. Belønningen bliver et mere selvstændigt og spændende arbejde PETER BRO-JØRGENSEN, RESSOURCECHEF I FORBRUGERRÅDET TÆNK Forbrugerrådet TÆNK, som er forbrugernes interesseorganisation i Danmark, har 10 HK’ere ansat. De arbejder som henholdsvis sekretærer, bogholdere og kundeservicemedarbejdere. / Uden HK’ere ville virksomheden ikke fungere i praksis. HK’erne varetager nogle basisopgaver, som er helt nødvendige for, at vi kan fungere i hverdagen. / Den del af de HK-ansattes faglighed, jeg sætter størst pris på er svær at sætte ord på. For jeg synes, de personlige kvalifikationer er meget vigtigere. Jeg ser efter fleksibilitet og villighed til at påtage sig et større ansvar end det, HK’ere måske traditionelt har haft. For rollerne er i høj grad under forandring. En række af de traditionelle HK-job falder væk med automatiseringen og digitaliseringen. Der er ikke længere brug for sekretærer i samme grad som tidligere, men der er derimod større behov for medarbejdere, der kan indgå i arbejdsfællesskaber på et højere niveau. Jeg har i flere sammenhænge set behovet for at sætte gang i udviklingsprocesser omkring HK’erne. De skal fx til at sagsbehandle mere, selv udvide deres roller og påtage sig nye opgaver. For eksempel skal HK’eren, der tidligere har siddet som sekretær i rekrutteringsafdelingen, nu også selv til at rekruttere. Og HK’eren, som har siddet som lønbogholder, skal nu til at vide mere om det arbejdsretlige. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de faglige kvalifikationer, jeg især efterspørger, en grundlæggende villighed til at påtage sig større ansvar og nye opgaver. Har man en baggrund som almindelig lønbogholder, skal man fx være klar til at tage på arbejdsretskursus for også at kunne svare på medarbejdernes spørgsmål til barselsloven eller deres overenskomstmæssige rettigheder. I øvrigt handler efteruddannelse ikke bare om kurser. Det handler også om at skubbe lidt til folk og støtte dem i udviklingsprocessen med at træde nye stier. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de personlige egenskaber, jeg leder efter fleksibilitet og mod til at påtage sig mere ansvar og nye opgaver. / Mit bedste råd til HK’ere, der gerne vil have et godt arbejdsliv, er at være åben og gå med udviklingen. Motivationen i det er, at de får et større råderum og et mere selvstændigt arbejde. AF KIRSTEN M ARIE JUEL JENSEN HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 31 JAN E. PEDERSEN, ØKONOMIDIREKTØR I RYNKEBY FOODS A/S Rynkeby Foods A/S, som har produceret juice og saft siden 1935, har 10 HK’ere ansat. De arbejder inden for økonomi, planlægning og kundeservice. / Uden HK’ere ville virksomheden være svagt besat på væsentlige arbejdsopgaver. Den del af mine HK-ansattes faglighed, jeg sætter størst pris på, er deres faglige kompetence. Vi er så heldige i Rynkeby at have mange medarbejdere, der har været her i mange år. De kender virksomheden og deres arbejdsopgaver utrolig godt, og de er meget servicemindede. Dermed er de på mange måder back bone i virksomheden. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de faglige kvalifikationer, jeg især efterspørger, uddannelsesmæssig bagrund og erfaring fra tidligere beskæftigelse. Det kommer selvfølgelig altid an på, hvad jobfunktionen er, men erfaring fra tidligere job tæller generelt meget. Jeg vil dog sige, at det allervigtigste faktisk er de personlige egenskaber. For det handler altid om at finde en, der passer ind i det team, der er i forvejen. SUSANNE HOVMAND-SIMONSEN, EJER AF KNUTHENLUND Knuthenlund, som driver økologisk landbrugs- og fødevareproduktion og samtidig gårdbutik og møde- og konferencelokaler, har en HK’er ansat, som sidder både med administration, bogføring, løn og kundeservice. 32 / A F K IRST E N M A R I E J UEL J EN SEN / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de personlige egenskaber, jeg leder efter, evnen til at samarbejde og være fleksibel. I dag er der meget få opgaver, der er individuelle. Du er altid en del af et større team og skal kunne indgå i samarbejdet med de andre. Derfor betyder de personlige egenskaber så meget. / Mit bedste råd til HK’ere, der gerne vil have et godt arbejdsliv, er at de skal være fleksible, positive og parate til ændringer. Vi lever i en meget dynamisk verden, hvor der konstant sker ændringer, og det skal man kunne gå ind til med åbne øjne og åbent sind. Det kan jo gælde alt fra nye procedurer, nye opgaver eller nye IT-systemer, man skal lære at arbejde med. Vi oplever, at folk der har meget erfaring, har rigtig meget at bibringe til de her ændringsprocesser. Men det handler om ikke at være bange for ændringerne. Vi skal som virksomhed sørge for, at de er uddannet til det, de skal kunne, og sende dem på kursus i det, ændringer nu skulle føre med sig. Så den vigtigste egenskab man skal have som medarbejder er altså paratheden til ændringer. Fordi det, man oprindeligt er ansat til, kan udvikle sig til noget helt andet. Men det åbner jo nye muligheder og kan give personlig udvikling, hvis man er indstillet på det. / Uden HK’ere ville jeg slet ikke kunne få tingene til at hænge sammen. Vores HK’er er min højre hånd og helt uvurderlig. Hun fungerer som blæksprutte og er hende, der samler alle trådene og koordinerer på tværs. / Den del af min HK-ansattes faglighed, jeg sætter størst pris på, er hendes alsidighed og fleksibilitet. Hun siger aldrig: ”Det er ikke mit bord”. Hun har både styr på alle overenskomster og lønregler og står for administration, økonomi og bogføring. Samtidig går hun ikke af vejen for at lave kaffe og servere frokost eller luge ukrudt, hvis det er det, der er behov for. Og så er hun ekstremt serviceminded PETER SØRENSEN, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I DYRUP A/S Dyrup A/S, som producerer maling, har 21 HK’ere ansat. De arbejder både inden for salg, lønbogholderi og it og som laboranter. / Uden HK’ere ville virksomheden stå med en masse grundlæggende funktioner, som ikke fungerede. HK’erne er jo mange gange dem, der får flowet til at fungere og tingene til at køre. Den del af mine HK-ansattes faglighed, jeg sætter størst pris på, er, at de er dygtige specialister inden for de områder, de er ansatte til. De kører med et meget højt fagligt niveau, og det er meget værdsat. De dækker mange gange nogle af de blinde vinkler, som vi andre kan have. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de faglige kvalifikationer, jeg især efterspørger, dem, der passer til det job, de skal varetage. En laborant skal være en, der har sit speciale inden for det. En salgssekretær skal være en, der er dygtig til at skrive. Og en til lønbogholderiet skal have fuldstændig styr på penalhuset. Grundlæggende søger vi altid nogle, der er strukturerede og fagligt dygtige. og kundeorienteret. Det er utrolig vigtigt for os, fordi det er kunderne, vi lever af. Og vi skal sørge for, de får en god oplevelse, både i telefonen og når de kommer her hos os. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de faglige kvalifikationer, jeg især efterspørger en åben indstilling. Jeg tager for givet, at en, der søger en bogholderistilling eller en administrationsstilling, har de faglige kvalifikationer, der skal til. Så det er i langt højere grad de personlige egenskaber, jeg kigger efter. I en lille organisation som vores er det utrolig vigtigt, at man er klar til at påtage sig nye opgaver - også andre end dem, der måske oprindeligt står i ens stillingsbeskrivelse. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de personlige egenskaber, jeg leder efter en god personlighed og viljen til at være med. Man skal have et positivt og smittende sind. Ofte sidder HK’ere nogle centrale steder i organisationen, og derfor har de en afgørende betydning for, om der er en god eller dårlig stemning på arbejdspladsen. De er limen og bliver ofte omdrejningspunkt på nogle ting, og det er vigtigt at have en personlighed, der afspejler den rolle. / Mit bedste råd til HK’ere, der gerne vil have et godt arbejdsliv, er at de ikke skal se sig selv som HK’ere og som en isoleret gruppe. De skal i stedet se sig selv som en del af et team og en sammenhæng. Hvis man skal have et godt arbejdsliv i dag, skal man være en del af den virksomhed, man er i og leve og ånde med det. De fleste virksomheder er seriøse og vil deres medarbejdere det godt, så når løn- og arbejdsforhold er på plads, skal man melde sig fuldt ind og føle ejerskab til at være med til at skabe gode resultater. Så er det sjovt at stå op hver morgen og gå på arbejde. Det kan vi se med al tydelighed her. Dem, der går op i deres job med liv og sjæl og hele tiden er parat til at prøve nogle nye opgaver, er meget værdsat af deres kollegaer. Dem, der hænger sig i faggrænser, har det hårdere. Og så tror jeg også, der er rigtig mange HK’ere, der skal sige til sig selv: Jeg kan mere, end jeg tror. Jeg har i min karriere oplevet gang på gang, at når HK’ere skal tage en ny opgave eller ny udfordring, så siger de: Det kan jeg da ikke. Men mange gange viser de sig at være de bedste. Så de kan sagtens brede sig mere ud og tage større ansvar og nye opgaver. / Når jeg skal ansætte HK’ere, er de personlige egenskaber, jeg leder efter fleksibilitet og servicemindedhed. / Mit bedste råd til HK’ere, der gerne vil have et godt arbejdsliv, er, at de skal have en åben indstilling over for forskellige opgaver. HK’ere er ofte centralt placeret, og hvis de er fleksible og klar til at løfte lidt bredere, kan de udnytte det som en fordel til at få et spændende arbejdsliv. For de er meget tæt på beslutningsprocesserne og får informationer, andre ikke får. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 33 / MÅNEDENS GREJ CV'ET / Der var engang, hvor man ikke brugte cv’er. Det var dengang, man fik job med sit gode navn og ry i lokalsamfundet. I dag rejser man på tværs af landegrænser for at få et job, og det er således ofte mere end dit gode omdømme, der giver dig jobbet. Cv’et kom for alvor på banen i 1930’erne og har siden udviklet sig i både indhold og form. Og som vi bevæger os længere ind i den digitale tidsalder, bliver cv’erne mere kreative. Nu findes de i videoformat og ligger klar på LinkedIn. Da Vinci skrev verdens første cv Leonardo da Vinci var ikke kun opfinder, kunstner, billedhugger, ingeniør og arkitekt; man siger også populært, at han var manden bag det allerførste cv. Han skrev sit cv tilbage i 1482 til hertugen af Milano, Ludovico il Moro, da han forsøgte at overbevise om, at han var den rette mand til at hjælpe med innovative midler til krigsførelse. ⁄⁄ Man bør udarbejde sit cv lige så omhyggeligt, som når en advokat forbereder en sag, der skal for domstolen. Napoleon Hill (1883-1970), forfatter til den første omtale af, hvordan man skriver et cv, i sin bog ”Think and Grow Rich” (1937). FUSK MED FAGLIGHED OVERVÆLDENDE OVERDREVET OVERORDENTLIG MEGET INFO / Pyyyyh! Har du for nylig googlet lidt tips og tricks til cv’et? Så vil du også have bemærket de overvældende mængder information, der bombarderer dig ved den simpleste søgning. Søgningen ”Hvordan skriver man et cv” giver alene 207.000 resultater! Spørger man på engelsk, er der knap 75 millioner resultater. 149.236 aktive cv’er ligger i skrivende stund på Jobnet.dk. Det sker indimellem. Man pynter lidt på sin stillingsbetegnelse, så man ikke kun var sekretær, men også havde ledelsesansvar. Eller man skriver en kandidatgrad på sit cv, som man aldrig har taget. I Norge er der lavet undersøgelser, der viser, at hvert fjerde cv indeholder fejl, og eksperter i Danmark vurderer, at problemet er lige så stort her. DER DIGITALISERES! Vi lever i den digitale tidsalder. Og det kan også mærkes på måden, Cv’er og jobansøgninger bliver leveret på. I år 2000 i USA blev 22 procent af alle cv’er afleveret på e-mail eller lagt på nettet. Sidste år var det over 90 procent! Der er desværre ikke lavet nogen opgørelser i Danmark – men det er helt sikkert en stor del! LATINSKE GLOSER Cv er som bekendt en forkortelse af curriculum vitae, som betyder livets løb. Curriculum er en afledning af currere, altså at løbe, og vitae betyder liv. /// CV'ETS HISTORIE ////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// 1482 Leonardo da Vinci skriver, hvad der senere er kaldt verdens første cv, til Ludovico il Moro, hertugen af Milano. 1937 Den første ”Sådan skriver du et cv” trykkes som et afsnit i Napoleon Hills bog ”Think and Grow Rich”. 3 4 / A F E M M A R OS E H A A S 1940’ERNE Cv’er er meget formelle og indeholder fakta om vægt, alder, højde, civilstatus og religiøs overbevisning. 1950’ERNE Hvor cv før ikke har været helt almindeligt, begynder det nu at blive et krav ved jobsøgning. 1960’ERNE Med tilføjelsen af hobby og fritidsaktiviteter bliver cv’et efterhånden bredere og mere personligt. 2003 LinkedIn, det digitale cv, bliver lanceret i USA. I dag har sitet mere end 300 millioner brugere. I DAG Cv’et kan blandt andet lægges ind på diverse job portaler, YouTube, LinkedIn, Twitter og Facebook. metropolen bløddyr stilling religion vej buhet / KRYDSORD & SUDOKU DEN LETTE norske piger Find løsningen på www.hk.dk/privat HVAD BLIVER GOD GAMMELDAGS KUNDESERVICE AFLØST AF I DISSE ÅR? golfudstyr _ ilt bindevæv rest billeder bageingrediens findes stedord fordringen ujævn indskriver Malta fugl kvittering giver lyd (kæledyr) elitesoldat to ens Belgien Østrig vælte ned dovne arvemateriale hunderace DEN SVÆRE Sværhedsgrad: middel let forsvindenen ego pige liter plante styre smykker frirum tilbringe _ _ _ _ _ _ _ holm i byen måler sang sløvsind pigenavn påhit gnier beskidt Udfyld de tomme felter, således at alle tallene 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af de ni kvadrater også indeholde tallene 1-9. Sværhedsgrad: svær venlige talord skue efter Q tin husdyr sidste tone spids misundelig lydbølge Send krydsordsløsningen til HK/Privatbladet Weidekampsgade 8, 0900 København C Mærk kuverten ”krydsord”, eller send en mail til [email protected]. Mailen skal være forsynet med løsningen samt navn og adresse. Løsningen skal senest være os i hænde 3. november 2015. VINDERE AF KRYDS NUMMER 8, 2015 LØSNING AF KRYDS NUMMER 9, 2015 Gavekort på 200 kroner til Matas: Kirsten Sølvberg, Ellen Grubbes Vej 10, 5700 Svendborg Kodeordet: Gavekort på 150 kroner til Matas: Ingrid Steen Dybdahl, Slåenvej 1, 9330 Dronninglund Gavekort på 100 kroner til Matas: Jan Blomkvist, A.D. Jørgensensvej 24, 2., 2000 Frederiksberg Fornavn: Efternavn: Adresse: Postnr.: By: Telefon: KODEORDET I KRYDS NR. 8 VAR: SUNDHEDSMINISTERIET HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 35 CAMILLA KARMARK 27 år Trafikansvarlig i Aalborg Lufthavns passagerhandling 36 / HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 37 FAGOMRÅDE LOGISTIK & SPEDITION ⁄⁄ Det handler om at have radiokontakt til piloterne, tage imod passagererne ved gaten og afstemme, at der er det antal mennesker, som skal med. Camilla Karmark, trafikansvarlig i Aalborg Lufthavns passagerhandling 3,7 % ⁄ 3,7 % af HK/Privats medlemmer arbejder på dette fagområde. De kan fx have med logistikopgaver, spedition og/eller distribution at gøre. De arbejder typisk i en virksomhed, der beskæftiger sig med transport, distribution og produktion eller arbejder i en lufthavn eller havn. De er eksempelvis logistikkonsulenter, supervisorer, lean-konsulenter, lagerassistenter, sekretærer eller planlæggere. Læs mere om fagprofilen Logistik & Spedition på Hk.dk/fag_logistik - MIT JOB ER i store træk at lede, koordi- nere og sørge for, at dagen bliver afviklet helt efter planen i Aalborg Lufthavn. - NÅR JEG MØDER ind om morgenen, er det første, jeg gør, at tjekke en mappe. Her står, hvem som er på arbejde, og hvilke særlige opgaver, der er. Er der noget mistet baggage, vi skal have tjekket op på? Er der børn, der rejser alene? Er der ældre med gangbesvær, som skal have hjælp? Jeg løser ikke så meget opgaverne selv, men sørger for, at der er nogle andre, der gør det. At folk er på deres pladser, så det i hvert fald ikke er vores skyld, hvis et fly bliver forsinket. - JEG HAR OGSÅ selv opgaven med at sende fly af sted. Der er gerne fire-seks fly, alt efter hvor lang min vagt er, og det tager en times tid pr. styk. Det handler om at have radiokontakt til piloterne, tage imod passagererne ved gaten og afstemme, at der er det antal mennesker, som skal med. - DER ER VIRKELIG mange regler og proce- durer i en lufthavn. Og hvert flyselskab har deres eget system, så lige nu har vi fem forskellige systemer, vi skal kunne. - MAN KAN SIGE, at min opgave er at vare- tage afdelingslederens interesser i dennes fravær. Det betyder, at jeg skal tage et ansvar, hvis der er tvivlsspørgsmål eller ting, som skal gøres anderledes. Vi er mange forskellige mennesker, og der er mange forskellige typer mennesker, så det handler om at vide, hvordan man skal gribe de forskellige kolleger an. Men langt de fleste gange får vi en god snak om tingene, hvis der er noget, som skal gøres anderledes. - DET ER RIGTIG fedt at arbejde så tæt sam- men med mange forskellige kolleger. Jeg 3 8 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN er selvfølgelig meget afhængig af, at de har styr på deres ting. Men jeg skal også være god til at kommunikere - og bevare det store overblik. Jeg tror, at man skal have lidt OCD for at have det her job, for der skal virkelig være styr på det hele ned til mindste detalje, hvis ikke det skal skride. - JEG HAR ARBEJDET i Aalborg Lufthavn i fem år og har vist været igennem det meste. Det sidder på rygraden. Men det er faktisk mest udfordrende, når der sker noget uforudset, og det hele ikke bare kører på skinner. Så gælder det om at være fleksibel og løsningsorienteret, og det er en udfordring, jeg godt kan lide. - NOGET AF DET SVÆRESTE ved mit job er utilfredse kunder. Selv om jeg umuligt kan gøre for, at et fly måske er aflyst, så kan jeg sagtens forstå deres frustrationer. Der er ikke så meget andet at gøre end at lytte til, hvad passagererne siger, og bare påtage sig rollen at være hende i uniformen, som får skældud. I sidste ende kan jeg dog ikke gøre andet end at sende dem videre til kundeservice ved det pågældende flyselskab. - MAN KAN GODT MÆRKE, at det er vores lufthavn. Der er en meget nordjysk stemning, hvor det hele ikke skal forløbe så hurtigt og upersonligt. Det kan jeg rigtig godt lide. Om morgenen har vi rigtig mange pendlere til København, så der er rigtig mange kendte ansigter, som man får et forhold til, når man er trafikansvarlig. Vi er en lille lufthavn, så vi har måske nemmere ved at strække os i forhold til at få alle passagerer med. Men vi har selvfølgelig også en grænse, hvor gaten bare skal lukke, og den er vi nødt til at acceptere for ikke at forsinke flyet. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 39 FAGOMRÅDE KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING 1% ⁄ 1 % af HK/Privats medlemmer tilhører dette fagområde. Medlemmerne arbejder typisk med sprog, kommunikation og/eller marketing. De er eksempelvis korrespondenter, markedsføringsøkonomer eller tolke. Læs mere om fagprofilen Kommunikation & Markedsføring på Hk.dk/fag_kommunikation PIA MØRK NIELSEN 49 år Salgskoordinator og korrespondent hos Nilpeter A/S 4 0 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN - JEG ER SPARRINGSPARTNER med sælgerne og bindeled til agenter, datterselskab og kunder. Vi er tre korrespondenter i salgsafdelingen og har hvert vores geografiske område. Jeg dækker først og fremmest Vesteuropa og står for meget af det praktiske: renskriver og oversætter breve, e-mails, tilbud og ordrer og håndterer den interne kommunikation i forbindelse med de enkelte ordrer. - NOGLE GANGE ER det en helt færdigs- krevet ordre, som jeg ”bare” skal sætte i gang internt. Andre gange er det en krøllet kladde med lidt streger på, hvor jeg i højere grad selv skal skrive indholdet. Jeg kan sagtens være inde over 10-15 projekter i løbet af en dag. - PROJEKTERNE ER BLEVET mere speci- fikke, og kunderne stiller større krav. Det er ikke sådan, at jeg selv har en kæmpe teknisk indsigt i de trykmaskiner, vi sælger her hos Nilpeter, men der kræves mere og mere tekniske forklaringer og større og mere specialiserede oversættelser. i blandt andet teknisk afdeling og udvikling kommer ind over, så det hele går op i en højere enhed. - JEG HAR OGSÅ en koordinerende rolle, når vi har kunder op til demonstrationer i vores teknologicenter. Jeg står for at lave deres besøgsprogram, og hvis de beslutter sig for at købe noget, kan det også være mig, der skriver tilbuddet med de præcise specifikationer på den maskine, de ønsker. - SELV INDEN FOR Vesteuropa er der store kulturforskelle, som eksempelvis er afgørende for, hvordan jeg formulerer mine mails. Til en tysker skal det som regel være kort og kontant, men ydmygt, mens man skal være lidt mere indfølende over for en italiener. - NILPETER ER MED på messer, og jeg er med hvert andet år i Bruxelles, fordi det er inden for mit område i Vesteuropa. Her står jeg i receptionen på vores stand og tager imod kunderne og får dem sendt videre til de rigtige specialister. Jeg sidder også og skriver ordrer undervejs på messen. Det er også her, at jeg møder og får snakket med vores agenter, hvilket også er gavnligt i det daglige arbejde. ⁄⁄ ⁄⁄ Selv inden for Vesteuropa er der store kulturforskelle, som eksempelvis er afgørende for, hvordan jeg formulerer mine mails. Pia Mørk Nielsen, salgskoordinator og korrespondent hos Nilpeter A/S - JEG HAR MEGET MERE direkte kontakt med kunder og agenter løbende, så jeg får talt rigtig meget engelsk og tysk, hvilket er superfedt. Men samtidig kan jeg også rigtig godt lide at sidde og nørde med en lang oversættelse. På den måde holder jeg også mit skriftlige engelske og tyske ved lige. Jeg assisterer også andre afdelinger med oversættelser af og til. - DER ER MERE og mere projektstyring i mit arbejde, hvor jeg selv skal koordinere og have styr på det hele over flere måneder. Det kan jeg rigtig godt lide. Her skal jeg sørge for, at alle de rigtige mennesker HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 41 AT BINDE SAMMEN Direkte betydning: at ”få ting til at hænge sammen ved at binde med snor, reb eller lignende”. Overført betydning: at ”skabe eller styrke en forbindelse, forbinde” og at ”sætte i indbyrdes (på enighed, vedtægt, aftale beroende) forbindelse; forbinde; forene”. ] Lille fyr, stor bygherre / Er der nogle, som er skrappe til at binde ting sammen, så er det edderkopper. Især arten Darwin, hvis byggeprojekter ved flodbredderne på den afrikanske ø Madagaskar, edderkoppeforskere er ganske betaget af. De er stødt på spindelvæv med op til 25 meter lange tråde og med et spind så stærkt, at det menes at have samme brudstyrke som legeret stål af høj kvalitet. FOTO GALLIASM [ SAMMENBINDE ”Vi binder Danmark sammen”. Med det slogan sætter HK/Privat fokus på HK’ernes vigtige rolle i de enkelte virksomheder og i samfundet generelt. Men det er ikke kun HK’erne, som binder ting og sager sammen. Hele verden er bundet sammen på forskellig vis. Vi har her samlet en række andre ting, som binder sig selv, andre eller noget helt tredje sammen SÅDAN ER DU BUNDET SAMMEN BINDINGSVÆRK / I gamle dage bandt man rammer af træ sammen til et hus - deraf navnet bindingsværkshus. Det ældste bindingsværkshus – i hvert fald af dem, vi kender alderen på - ligger i Kirkestræde 20 i Køge og er opført helt tilbage i 1527. Dét er dog ikke huset på billedet. 42 / / Er du et gennemsnitligt menneske, så er du bundet sammen af omkring 206 knogler, 600 muskler, over 100 led, 90.000 kilometer blodårer (fordelt på vener, arterier og kapillærer) og godt 13 milliarder nerveceller. Alt sammen pakket ind i cirka 1 ,8 kvadratmeter hud. 74.472 ⁄⁄ Yeah man, it really tied the room together! kilometer offentlig vej var Danmark pr. 1. januar bundet sammen af. Lagt ud på ækvator svarer det til, at du kan nå knap to gange rundt om Jorden. Vind fire biografbilletter: Hvilken film kommer citatet fra? / Det er et - nu ødelagt - tæppe, som fornemt binder rummet sammen. Derudover er der en dvask bowler, en overgearet Vietnamveteran og en række nihilistiske bøller. Men hvilken kultfilm stammer citatet fra? Send dit svar på mail [email protected] senest 4. november og deltag i konkurrencen om fire biografbilletter plus medfølgende guf. 911 KIRSEBÆRKNUDER FOTO PRAMODJAYSWAL PÅ EN TIME DEN GORDISKE KNUDE ENDELIG HÆNGER ØERNE SAMMEN / En så kompliceret knude, som forbandt en vognstang med en vogn i byen Gordion i Lilleasien, at man sagde, at den, som kunne løse knuden, ville blive Asiens næste hersker. Ingen kunne. Indtil feltherren Alexander den Store indtog byen og løste knuden ved at hugge den over med sit sværd. I dag bruges udtrykket en gordisk knude om et nærmest uløseligt problem. / Det har været en lang proces at få bundet Fyn og Sjælland sammen over eller under - Storebælt. Allerede i 1858 foreslog krigsminister A.F. Tscherning en tunnel. Det var dog helt urealistisk. Men en bro skulle der komme. Projektet blev endeligt besluttet i 1986; trafikminister Knud Østergaard (C) var glad for, at københavnerne nu kunne få frisk mælk fra Jylland (sic!), og i 1998 åbnede broen officielt. VERDENS LÆNGSTE MENNESKEKÆDE / Mere end én million mennesker forbandt sig hånd i hånd tidligere på måneden i Nepal i verdens længste menneskekæde 1.155 kilometer. Menneskekæden var en protest imod den nepalesiske regering og den nye forfatning. Amerikanske Al Gliniecki ejer flere rekorder i Guinness Rekordbog, når det gælder at binde knuder på kirsebærstilke med tungen. 14 styk på ét minut og 911 stilke på en time har han præsteret. 42 % af Jordens befolkning kan skabe forbindelse til andre mennesker via internet adgang. Omkring 20 procent gør det via Facebook ved at bruge denne side mindst én gang om måneden. 28.331 par blev i 2014 bundet sammen ved ægteskab i Danmark. Det er cirka 25 procent færre end 10 år tidligere. Næsten 6 ud af 10 af ægteskaberne er indgået på et rådhus, men hvert tredje par er blevet sammenføjet i kirken. HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 43 FAGOMRÅDE SALG & INDKØB 4,1 % ⁄ 4,1 % af HK/Privats medlemmer er beskæftiget inden for Salg & Indkøb. De står eksempelvis for bestillinger, koordinering, logistik og rapportering. De er blandt andet salgskoordinatorer, indkøbere, plannere, sælgere eller lignende. Læs mere om fagprofilen Salg & Indkøb på HK.dk/fag_salg_indkoeb - JEG MODTAGER HENVENDELSER fra vores agenter ude i verden. De vil gerne have oplæg på tæppeløsninger til eksempelvis hoteller. Min opgave er så at følge projektet fra designoplæg over produktion til levering af tæpperne i samarbejde med blandt andet designere, produktionsfolk og speditører. spørge. Hvem er det, som har ekspertisen inden for de forskellige områder? Det gælder om at kunne kommunikere og arbejde sammen med mange forskellige faggrupper og sørge for, at alle kommer ind over til kundens fordel. Det er noget af det, jeg allerbedst kan lide ved mit arbejde. - JEG HAR MANGE forskellige salgsprojek- - JEG HAR ORDRER fra hele verden. Jeg ta- ter kørende på en gang. Nogle selvfølgelig helt i den indledende fase, mens andre er mere konkrete. Så i løbet af en arbejdsdag har jeg måske fingrene i 50-70 forskellige sager. Hvis ikke jeg skal blive helt forvirret og gråhåret, så gælder det om at have et system, hvor jeg lynhurtigt kan finde frem til en kundes præcise ønsker. Selv om det måske er to måneder siden, jeg sidst har haft kontakt med vedkommende. - EFTER 15 ÅR i branchen ved jeg selvfølge- lig noget om tæpper, men jeg er ikke ekspert. Så min vigtigste kvalifikation er, at jeg hele tiden skal vide, hvor jeg skal ⁄⁄ Hvis jeg skal sælge tæpper til 200 værelser til et hotel i Nairobi, så skal jeg være meget varsom med ikke at træde en stolt kenyaner over tæerne. Marianne Petersen, projektkoordinator i Hammer Tæpper 4 4 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN ler og skriver oftest engelsk med kunderne, men også tysk. Det kræver en kulturforståelse i bredeste forstand, når jeg har kunder fra hele verden. Hvis jeg skal sælge tæpper til 200 værelser til et hotel i Nairobi, så skal jeg være meget varsom med ikke at træde en stolt kenyaner over tæerne. Det er noget, jeg især skal være opmærksom på, fordi jeg er kvinde. - MIT ARBEJDE HANDLER i meget høj grad om at bevare overblikket, holde struktur i kaos og slukke de ildebrande, som opstår. Det er ofte projekter med arabere, som er de mest udfordrende. Det er bare en helt anden kultur. De stiller rigtig mange spørgsmål og har deres helt egne krav om eksempelvis uafhængige bureauer, som skal tjekke, at tæpperne er, som de ønsker. De har heller ikke altid forståelse for produktionstiden. Det kan være, at sheikens datter skal giftes i næste uge men at de har glemt at bestille tæpperne til festen. Eller at der pludselig kommer krav fra de lokale toldmyndigheder, efter at tæpperne allerede er lagt i containerne og sendt mod Saudi-Arabien. - JEG ER RIGTIG GLAD for at have med udenlandske kunder at gøre. Det er som at komme ind i en helt anden verden, når jeg taler med de lokale agenter. Der er også en verden til forskel på tonen i forhold til danske kunder. ⁄⁄ MARIANNE PETERSEN 52 år Projektkoordinator i Hammer Tæpper HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 45 STIG LYKKE JAKOBSEN 47 år Edb-medarbejder hos Dagbladet Information HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 47 FAGOMRÅDE IT ⁄⁄ Onlineprodukter fylder også mere og mere, så jeg er også med til at udvikle en masse digitale modeller. Stig Lykke Jakobsen, edb-medarbejder hos Dagbladet 5,6 % ⁄ 5,6 % af HK/Privats medlemmer arbejder inden for it. De arbejder med drift, udvikling eller implementering og kan fungere in house og som konsulenter. De er eksempelvis it-teknikere, supportere eller it-konsulenter. Læs mere om fagprofilen It på Hk.dk/fag_it 4 8 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN Information - INFORMATION ER EN lille butik, så jeg skal kunne lidt af det hele og være fortrolig med de systemer, vi bruger. I dagligdagen handler det om at tage sig af alle de it-problemer, der opstår. Jeg bliver vel kontaktet 12-15 gange i løbet af dagen. Printere, der ikke virker; mails, der ikke kan åbnes; virus på en computer; hjemmesiden modtager fx ikke telegrammer; redigeringsprogrammet, som driller. Den slags. Jeg har også en supportfunktion i forhold til vores kunder, som bruger vores online-avis. - DER LIGGER ET kæmpe avisproduktionssystem bagved, som selvfølgelig skal holdes ved lige og udvikles. Onlineprodukter fylder også mere og mere, så vi er også med til at udvikle en masse digitale modeller. Vi har en større og større integration mellem alle vores systemer. Hele den transformation fra print til digitale løsninger er super spændende. - JEG HAR AFTENVAGT et par gange om ugen. Så er al fokus på avisproduktion, og så foregår det meste af mit arbejde på redaktionen, hvor jeg har det sidste ansvar for, at den bliver sendt korrekt til trykkeriet. Journalister har en tendens til at smelte sammen, når deadline nærmer sig, og teknikken ikke virker. Så der gælder det om at holde hovedet koldt. - IT-SIKKERHED betyder meget for os. Vi har løbende fortrolige pa- pirer liggende. Vi er et lille sted, så vi har ikke ressourcer til at lave vores eget system, men den stabile hyldevare, vi har, er jeg selvfølgelig med til at vedligeholde. Så er der helt særlige situationer, som da vi som de eneste i Danmark sad med Snowden-papirerne. The Guardian var blevet ransaget i England, og det kunne vi også risikere at blive. Så der måtte vi improvisere. - VI SKAL HAVE et produkt på gaden hver dag. Den dynamik, der er i et bladhus, kan jeg rigtig godt lide. Det er en faglig udfordring, når der opstår problemer. Nu har vi sendt en avis på gaden hver dag siden 1945, og jeg vil da nødig være den, der er skyld i, at det misser en dag. - IT ER i langt højere grad en del af folks privatsfære, i forhold til dengang jeg startede med at arbejde med it på fuldtid i 1997. Derfor har de også meget større kendskab til det, og det stiller større krav til mig. Når der eksempelvis kommer unge journalistpraktikanter ind, så er de ofte meget ferme til it og har meget specialiserede ønsker og krav til, hvad programmerne skal kunne. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 49 / KORT & GODT ET JOB, ALLE KAN BESTRIDE / Husmødrenes årbog ”Kvindens hvem, hvad, hvor” gav i 1965-udgaven et par eksempler på arbejde, kvinder uden særlig skolemæssig eller faglig baggrund kunne beskæftige sig med. Herunder var kontorarbejde som blandt andet kontordame, bogholderske, kassererske, stenograf, telefondame og hulledame. Også i starten af 1900-tallet var kravene til uddannelse ikkeeksisterende. De unge mænd – for dengang var det kun mænd - begyndte som oftest som volontører for en lille løn eller slet ingen og kunne med tid og erfaring stige i grader og løn. Kontorassistenterne er ikke længere ufaglærte, og kontorarbejde er ikke ukompliceret. I dag tager det adskillige år at blive kontoruddannet. MANGE FAGLIGHEDER / HK’erne organiserede sig i tidernes morgen om et fagligt fællesskab for at kunne kæmpe for bedre arbejdsvilkår. Sidenhen er HK vokset i takt med, at der er kommet flere fagligheder til. Landsforeninger er kommet og gået, men her får du nogle historiske nedslag i HK’s udvikling i faggrupper. 1899 Forbundet er opdelt i tre branchegrupper for kolonial-, kontor- og manufakturmedhjælpere 1916FDB-ansatte danner butiksklub under HK 1922HK’s personale på slagterierne danner landsklub 1929Dansk Dommer- og Politikontorfunktionærforening under HK etableres 1952Den danske Boghandlermedhjælper-Forening (1883) tilsluttes HK 1961Dansk Laborant-Forening etableres som landsforening under HK 1965Tandklinikassistenterne organiseres i HK 1971Dansk Lægesekretærforening oprettes som landsforening i HK 1972HK etablerer landsklubben Sam-Data for edb-folk 1974Under HK etableres Foreningen af Internationale Luftfarts- og Rejsebureauledere 1978Advokatansattes Landsforening oprettet 1998HK får ny brancheafdeling i Post Danmark 2000Grafisk Forbund og deres ca. 18.000 medlemmer bliver en del af HK Kilde: ”Fra flipproletar til lønarbejder”, Jonna Duch Christensen og Søren Federspiel 9 UD AF 10 50 / EN PASSENDE LÆNGDE / Konsulenthuset Ballisagers har spurgt 754 offentlige og private virksomheder, hvad en passende varighed i en ansættelse er, når de vurderer et CV. 59 % 25 % 12 % 3 % 1 % 3-5 år 1-3 år 5-8 år Op til et år Mere end 8 år Svarene er stof til eftertanke – for 57 procent af HK/Privats medlemmer har været i deres nuværende job i syv år eller mere, viser en undersøgelse fra Epinion. Dame -stenografer / Det amerikanskbaserede multinationale olieselskab Vacum Oil Company oprettede filial og kontor i København i år 1896. Fire år efter beskrev avisen Børsen dette nymoderne kontor som ”et efter typisk amerikansk mønster udrustet Lokale med Skrivemaskiner og Dame-stenografer, indbyrdes telefoner, amerikanske rulleskriveborde, brevordnere, rullekopimaskiner etc…” Kilde: ”Fra flipproletar til lønarbejder”, Jonna Duch Christensen og Søren Federspiel HK/PRIVATMEDLEMMER BRUGER DAGLIGT EN COMPUTER I DERES ARBEJDE (Kilde: Webbaseret undersøgelse blandt 822 abonnenter på HK/Privats nyhedsbrev DET' SMART KOMPETENCE KOMPASSET / HK’s kompetencekompas hjælper dig med at få ret kurs på din karriere, så du ikke blot er en attraktiv medarbejder i dag, men også i morgen. Du får blandt andet indblik i, hvordan dine kompetencer matcher arbejdsmarkedets forventninger – og en uddannelsesanbefaling. ⁄⁄ Vi må anerkende FRA SKRIVEMASKINE TIL COMPUTER / Omkring 1960’erne og fremefter skete der noget på arbejdspladserne rundt omkring i landet. Hvor der før havde været skrivemaskiner, der skulle bruges med karbonpapir, og interne postbude, der delte posten ud flere gange dagligt, kom computeren. Man begyndte at skrive direkte på computeren og kunne kommunikere med kollegerne derigennem. Det var dengang, it hed edb, og datamatikerlærlinge dukkede op. Det stillede nye krav til HK’erne, der skulle bruge de nye værktøjer som nogle af de første. Nogle virksomheder sørgede for oplæring i edb-brug, mens andre overlod det til medarbejderne selv. Derfor havde HK i perioden 1986-1998 efter- og videreuddannelsestilbuddet ModulData, hvor medlemmerne kunne få en systematisk edb-uddannelse. STARTEDE SOM ET MANDEFAG / Handels- og kontormedhjælpere var mænd, indtil industrialiseringen for alvor satte ind i 1890’erne og kvinderne langsomt kom på banen. I 1900 var man således bekymret for, hvad det ville betyde for mændene. Selvom der var mange bekymrede røster, var der også flere positive. I det daværende HK-magasin spørger en anonym bladlæser kaldet ”Avanti”: ”Vil nogen for alvor hævde, at Kvindeligheden med dens særegne Væsen og Ejendommeligheder i nogen Måde undergraves ved, at man giver hende en Pen i Hånden i stedet for en Kaffekande?” I 1936 udgjorde kvinderne en fjerdedel i hele HK. I dag er blot hver fjerde af HK/Privats medlemmer mænd. Kvindernes ret til at trænge ind på Arbejdsmarkedet som vore Konkurrenter, men vi kan forlange, at hun ikke underbyder os og derved fremkalder Smudskonkurrence. Senere forbundsformand for HK, Axel Gundel, i år 1900 i det daværende HK-magasin ”Vort Blad” 55% ⁄ AF HK/PRIVATS MEDLEMMER TALTE EFTERUDDANNELSE TIL DERES MUS-SAMTALE (Kilde: SurveyMonkey) HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 51 FAGOMRÅDE KUNDESERVICE 9,9 % ⁄ 9,9 % af HK/Privats medlemmer arbejder med service rettet mod virksomhedens kunder som eksempelvis i receptionen, kundeservice, callcenter eller lignende. Læs mere om fagprofilen Kundeservice på Hk.dk/fag_kundeservice ALICE CHRISTY BRÆDSTRUPHOLM 64 år Receptionist hos Vestas Wind Systems A/S 52 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN ⁄⁄ Det er en kæmpe virksomhed, hvor der hele tiden sker ændringer i forhold til nye medarbejdere og afdelinger, som bliver lavet om. Alice Christy Brædstrup-Holm, receptionist hos Vestas Wind Systems A/S - JEG ER EN DEL af et vagtteam i Vestas’ reception, som står for hovedomstillingen. Så noget af min arbejdsdag går med at tage telefonen og besvare mails. Telefonen ringer stort set hele tiden, så der er ikke tid til at lave så meget andet, når man har vagten. Men blandt meget andet jeg laver, tager jeg også imod gæster, laver adgangskort, indkøber kontorartikler og står for post- og kurerforsendelser. - JEG STARTEDE I receptionen hos Vestas for 13 år siden, så jeg har efterhånden så meget erfaring, at jeg kan svare på rigtig mange spørgsmål, uden at sende dem videre. Det kan fx være jobansøgere eller skolebørn, som ringer og hører, hvad en vindmølle koster. - DET ER EN KÆMPE virksomhed, hvor der hele tiden sker æn- dringer i forhold til nye medarbejdere og afdelinger, som bliver lavet om. Jeg har selvfølgelig gennem årene opbygget et utroligt stort overordnet kendskab til virksomhedens struktur, men jeg skal holde mig ajour med, hvem der sidder med de specifikke opgaver i virksomheden. Vi videndeler selvfølgelig internt i gruppen. - KOMMUNIKATIONEN FOREGÅR på dansk, engelsk, tysk, fransk og polsk. Jeg taler flydende tysk, svensk og engelsk og kan gøre mig forståelig på andre sprog. Jeg har kontakt med mennesker fra mange forskellige kulturer, så jeg er sikker på, at det er en fordel, at jeg er vokset op i et internationalt cirkus hvor mine forældre var artister. Dels med hensyn til sprogene, dels i forhold til min åbenhed og forståelse for andre kulturer. - DER ER IKKE TO DAGE, som er ens. Jeg ved selvfølgelig, hvor- når jeg har vagt i omstillingen, men ellers er det alle mulige ad hoc-opgaver. Så det er meget afvekslende. Det er ofte vigtigt, at jeg kan holde mange bolde i luften og tage en hurtig beslutning. Fx finde alternativer, hvis der kommer en gæst, og vedkommende, han skal tale med, er forhindret eller forsinket. Det er sjovt og udfordrende, når der sker noget uventet. Jeg er god til ikke at blive stresset og tage det med et smil. - JEG ER OGSÅ REDAKTØR på vores lokale intranet, hvor det er min opgave blandt andet at skrive beskeder ud til kollegerne. Det kan være alt, lige fra at der er nyansættelser, til at der er en, der har glemt at slukke lyset på sin bil, eller at der er stegeben i kantinen i dag. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 53 ⁄⁄ Jeg skal kunne læse bekendtgørelser FAGOMRÅDE RÅDGIVNING, VEJLEDNING & SAGSBEHANDLING og vejledninger og selv kunne tolke og kende lovens baggrund, når jeg fx skal vurdere, hvilken ret en ledig har til dagpenge. Georg Miksa, sagsbehandler i Teknikernes A-kasse 6% ⁄ 6 % af HK/Privats medlemmer arbejder inden for dette felt. Medlemmerne arbejder med sagsbehandling, vejledning eller coaching i eksempelvis en a-kasse, en faglig, velgørende eller medlemsorganisation som fx sagsbehandler eller rådgiver. Læs mere om fagprofilen Rådgivning, Vejledning & Sagsbehandling på Hk.dk/fag_raadgivning - MIN ARBEJDSTID er tilrettelagt sådan, at jeg hver anden dag sidder med telefonsupport og hver anden dag har vejledningssamtaler på kontoret. Vi har ikke noget callcenter, så når man ringer ind, får man direkte kontakt til en sagsbehandler, som kan rådgive om det hele. - NÅR JEG HAR vejledningssamtaler, har jeg fem-seks stykker om dagen. Man kan simpelthen ikke rumme mere. Det handler om at fortælle den ledige om systemet, hvad de har ret til af dagpenge og efteruddannelse, og hvad de må og ikke må. Vi snakker også om deres baggrund og får udarbejdet et cv og finder ud af, om vedkommende mangler nogle kompetencer. - VI HAR EN PRIORITERING her, som hed- der penge til tiden først og fremmest. Det er tragisk, hvis folk ikke får deres penge til tiden. Men der er ingen tvivl om, at det er samtale- og vejledningsdelen, som jeg finder mest interessant og fagligt udfordrende. - OVEN I 23 ÅRS ERFARING som a-kasse-sags- behandler har jeg læst NLP (neurolingvistisk Programmering, red.) og har en akademiuddannelse i coaching. Og de ledige bliver tilbudt coaching. Hvis man har gået langtidsledig, så glemmer man gerne sin power, og så er coaching et godt værktøj til at synliggøre de stærke sider. - LEDIGHEDEN ER FALDET på vores område, men vi har alligevel fået mere travlt. Ikke mindst på grund af at vi oven på dagpengereformen er begyndt på fællessamtaler med jobcentrene. Det er i stedet for den meningsløse aktivering og de få kurser. Det er supervigtigt at være med som den lediges advokat, og vi prioriterer det meget højt. Men det er også enormt tidskrævende. - JEG SKAL KUNNE læse bekendtgørelser og vejledninger og selv kunne tolke og kende lovens baggrund, når jeg fx skal vurdere, hvilken ret en ledig har til dagpenge. I langt de fleste tilfælde lægger jeg selv et skøn, men ellers sparrer jeg også meget med mine kolleger. - NOGET AF DET SVÆRESTE ved mit job er at træffe ubehagelige beslutninger - som fx at skulle give afslag på dagpenge - og have de svære samtaler. Jeg møder mange tragedier, hvor folk må gå fra hus og hjem, børnene måske skal skifte skole og nogle, som bliver skilt på grund af det. Det bliver man altså følelsesmæssigt berørt af. Mængden af de skæbner har aldrig før været så stor, som den har været i de her år. Så det er vigtigt, at jeg er lyttende, medfølende og trøstende - og giver mig god tid til den enkelte. ⁄⁄ 5 4 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN GEORG MIKSA 60 år Sagsbehandler i Teknikernes A-kasse HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 55 / BREVKASSE SYGDOM UNDER FAST SOMMERFERIELUKNING JEG HAR NETOP læst jeres svar i sidste nummer vedrørende sygdom i sommerferien. Jeg er på en arbejdsplads, hvor vi har fast ferielukket to uger i sommerferien og mellem jul og nytår og den indeklemte fredag ved Kristi himmelfartsdag. Hvad hvis man bliver syg inden ferien hos os? Gælder der så samme regler med, at vi ikke har afholdt vores ferie, som du beskriver i svaret til Xenia i nr. 8? Vil lige tilføje, at vi ikke er tilknyttet nogen overenskomster. Venlig hilsen Jenny KÆRE JENNY Tak for dit spørgsmål. Hvis du er varslet til at holde ferie, der hvor din arbejdsgiver holder ferielukket, men bliver syg inden ferien, kan du ikke påbegynde din ferie. Du har dermed ret til at holde den på et andet tidspunkt. Du skal naturligvis melde dig syg, som du normalt ville gøre det. Du behøver ikke at melde dig syg på ny, når ferien starter, hvis du er blevet syg forud for ferien og altså har orienteret din arbejdsgiver, som du plejer. Hvis du bliver rask i løbet af den periode, hvor du skulle have holdt ferie, kan du selv vælge, om du vil møde på arbejde og holde hele ferien på et andet tidspunkt, eller om du vil holde den resterende del af ferien. Vælger du at møde på arbejde, fordi du vil holde din ferie i sammenhæng på et senere tidspunkt, så gælder der de helt sædvanlige regler for varsling. Du vælger altså ikke selv, nøjagtig hvornår du så skal holde erstatningsferien, men skal aftale det med din arbejdsgiver. Det betyder også, at din arbejdsgiver som udgangspunkt kan varsle ferien til afholdelse på ny med enten 3 eller 1 måneds varsel. Længden af varslet afhænger af, om det er dine 3 ugers sommerferie, du har været forhindret i at afvikle, eller om det er den øvrige ferie. Er det dine 3 ugers sommerferie, der skal varsles på ny, vil din arbejdsgiver kunne varsle det til afvikling med 3 måneders varsel. Der gælder dog en særlig undtagelse, som betyder, at varslet kan forkortes, hvis det er muligt at afvikle ferien inden 30. september med det forkortede varsel. Det forudsætter dog, at din arbejdsgiver varsler erstatningsferien til afvikling i umiddelbar tilknytning til din raskmelding - ellers kan han ikke gøre brug af denne undtagelsesmulighed. Mange hilsner Kim Jung Olsen JEG LÆRER INTET PÅ MIN PRAKTIKPLADS JEG ER I LÆRE som administrationselev i et mindre privat firma. Jeg er rigtig ked af at være der, fordi jeg sidder meget alene og synes, de bare har brugt mig som billig arbejdskraft, siden der kom en ny chef for fire måneder siden. Hver gang jeg prøver at tale om det, siger chefen, at så kan de bare smide mig ud, og at jeg bare skal holde mund og passe mit arbejde. Kan HK rejse en sag for mig, og hvad betyder det så konkret? Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver smider mig ud, inden jeg er færdig med uddannelsen? Mvh. Tina 56 / KÆRE TINA Jeg vil anbefale, at du hurtigst muligt tager kontakt til din HK-afdeling. Din situation lyder ikke til at være holdbar, og det er vigtigt, at du får hjælp, inden du fx bliver nedbrudt af dine problematiske arbejdsforhold. HK vil så tage et møde med din arbejdsgiver og forklare ham, dels hvordan du har det, dels hvilke forpligtelser han skal leve op til, når du er elev i virksomheden. I alle tilfælde vil du kunne færdiggøre din uddannelse i skolepraktik, hvis det er arbejdsgiveren, der ensidigt ophæver din uddannelsesaftale uden gyldig grund. Du vil dog modtage skolepraktikydelse, som er væsentligt lavere end elevlønnen. Du kan også forsøge at finde en ny praktikplads til det resterende forløb. Skulle der ske det, at din arbejdsgiver opsiger dig uden gyldig grund, vil HK kunne hjælpe dig med en erstatning. Din sag vil først blive indbragt for et fagligt udvalg, som vil forsøge at finde et forlig mellem jer. Er det ikke muligt, kan sagen føres videre af HK til Tvistighedsnævnet, hvor det er landsdommere, der afgør sagen. HK sørger mange gange årligt for, at elever får erstatning for uberettigede ophævelser. Med venlig hilsen Claus Agø Hansen SÅDAN SKAL DIN MIN KOLLEGA BLANDER SIG I ALT HJEMMEARBEJDSPLADS INDRETTES I VORES TEAM har vi en kollega, som altid føler sig kaldet til at give sit besyv med. Han er rigtig flink, men blander sig i alle samtaler, hvad enten de er faglige eller har privat karakter. Det er dødirriterende, men han forstår ikke et vink med en vognstang om, at han skal drible udenom en gang imellem. Det bliver noget belastende for alle os andre - skal vi forsøge at tale med ham enkeltvis eller som gruppe? Og hvordan betoner vi, at det ikke er et forsøg på at lukke ham ude af fællesskabet? Hej fra team A KÆRE TEAM A Det er en rigtig interessant problemstilling, I står med her. Håndteringen af den kommer til at kræve noget af jer, i og med at I har forsøgt jer med at tale med og til ham, men uden held. Når han ikke forstår et vink med en vognstang, nytter det nok ikke så meget at tale mere om det. Mit bedste råd er handling, handling og handling. Gentagne gange af det samme. Og her kommer kravene til jer som kolleger. I er nødt til at være i stand til at ”sætte ham på plads”, så I kan være der uden hans evindelige afbrydelser og indblandinger, og herefter fortsætte samspillet - også med ham - uden at blive fortrydelige og irriterede: ”Hvorfor kan han dog ikke forstå det?” Det har I jo et uendeligt antal af beviser for, at han netop ikke kan. Sådan har nogle mennesker det, og så har de brug for lidt hjælp - for ikke at blive lukket ude af fællesskabet. Jeres fællesskab er jo ikke selvvalgt, så I kan ikke bare smide ham ud. Spørgsmålet er også, om det er slemt nok til at smide nogen ud. Det er vel bare regulært irriterende! Men hvis han nu mangler situationsfornemmelse og indføling, så er han jo lettere handicappet i forhold til almindeligt samspil. Jeg taler ikke om diagnoser her, men om mennesker, som ikke har udviklet den side af sig selv - i hvert fald ikke så meget, så det gør noget. Så bare kom i gang. Brug kropssprog: Vend ryggen lidt til, når han bryder ind i noget, der er i gang. Undgå øjenkontakt, når han gør det. Se ham i øjnene igen, når det er o.k. OG lad være med at overgøre det. Hvis det skal virke, så skal det gøres helt afslappet og uden vrede. Det bliver jeres udfordring. Sprogligt kan I vælge vendinger som: ”Vent lidt, vi er lige midt i noget,” eller: ”Lige to sekunder, vi skal lige afslutte det her.” Held og lykke med opgaven. Bedste hilsner Kitty Dencker JEG HAR FÅET mulighed for at arbejde hjemme en gang om ugen. Er der egentlig nogen krav til, hvordan hjemmearbejdspladsen skal indrettes? Vh Camilla KÆRE CAMILLA Både din kontorarbejdsplads derhjemme og i den virksomhed, hvor du arbejder, skal leve op til arbejdsmiljøloven. Her er et udpluk af de forhold, du skal være opmærksom på begge steder: ⁄ Hvis du arbejder mere end 2 timer ved en computer, skal din skærm og dit tastatur være adskilt ⁄ Der skal være tilstrækkelig med plads på dit skrivebord til, at du kan hvile armene, når du skriver ⁄ Der skal være tilstrækkeligt med plads under dit bord, så du kan bevæge benene frit ⁄ Lysforholdene skal være tilpasset arbejdet Du vil kunne læse meget mere på BAR Kontors hjemmeside: www.barkontor.dk Og i Arbejdstilsynets Vejledning A.1.15 om arbejdspladsens indretning på: bit.ly/At-vejledning-om-arbejdspladsen Bedste hilsner June Halvorsen HK/ Privats brevkassepanel svarer på FLEMMING FISCHER alle spørgskonsulent i a-kassen mål, men kan ikke gå i dybden med mere specielle forhold. KIM JUNG OLSEN Svarene kan derfor faglig chef ikke altid være helt fyldestgørende. Er du i tvivl om, hvorvidt et KITTY DENCKER svar også gælder dine arbejdspsykolog arbejdsvilkår, bør du kontakte din HK-afdeling. Hvis der mangler spørgsCLAUS AGØ HANSEN mål fra læserne, udarbejder uddannelsespolitisk redaktionen brevkasseindlæg sekretær om relevante emner i samarbejde med eksperterne. Har du spørgsmål til panelet, så MORTEN SKOV mail til: [email protected] konsulent på pensionsområdet JUNE HALVORSEN arbejdsmiljøkonsulent HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 57 FAGOMRÅDE SUNDHED 5,2 % ⁄ 5,2 % af HK/Privats medlemmer er beskæftiget på dette fagområde. Medlemmerne arbejder oftest på klinik, praksis og er tandklinik assistenter, lægesekretærer, klinikassistenter eller fitness instruktører. Læs mere om fagprofilen Sundhed på HK.dk/fag_sundhed - JEG BRUGER DET MESTE af min arbejdstid på at assistere tandlæ- gerne ved behandlinger. Vi er to tandlæger, to klinikassistenter og en elev. Vi har en rotationsordning, hvor vi bytter rundt midt på dagen, så alle kan arbejde sammen og kender hinandens rutiner. Derudover laver jeg blandt meget andet også lagerstyring, rengøring og sterilisering af instrumenter, egenkontrol og udstøbninger i gips. - DET ER PRIMÆRT ved de større behandlinger, især operatio- ner, at jeg er meget inde over. Dér, hvor det så at sige er et firehændigt arbejde. Min opgave er selvfølgelig at gøre tandlægens arbejde nemmere. Det er alt lige fra at sørge for, at der er det rigtige lys, håndtere sug, klippe tråden over ved operationer og sørge for, at det næste instrument i rækken ligger klar. - JEG KAN ALLERBEDST LIDE kirurgien. Der er endnu større ud- ⁄⁄ Mit arbejde kræver selvfølgelig, at jeg har viden om de behandlinger, vi laver. Derudover skal jeg have en rigtig god portion tålmodighed og empati for patienterne. Lotte Berger Hansen, tandklinikassistent hos tandlæge Stine Elkjær, København fordringer til præcision, fordi alt skal være sterilt, og man derfor ikke lige kan improvisere - selv om man selvfølgelig altid kan kalde på assistance fra en anden på klinikken. - ÉN DAG OM UGEN har jeg mine egne patienter, hvor jeg laver tandrensninger, tandblegninger og andre forebyggende behandlinger. Det er alt sammen noget, jeg har taget efteruddannelse i. Jeg er enormt glad for, at der er den udvikling i vores fag, også inden for vores felt (siden 2007 har tandlæger haft lov at uddelegere så mange opgaver, de vil - de har dog det fulde ansvar, red.). - MIT ARBEJDE KRÆVER selvfølgelig, at jeg har viden om de be- handlinger, vi laver. Derudover skal jeg have en rigtig god portion tålmodighed og empati for patienterne. Vi havde godt nok psykologi på skolen, da jeg blev udlært for 20 år siden, men hele den personlige omsorg for patienterne fylder mere og mere. Det er meget individuelt, hvad patienterne har brug for. Jeg er gerne den ”ufarlige person” i forhold til tandlægen, så jeg står meget for den ”nede på jorden”-vejledning og rådgivning. - ARBEJDET KRÆVER MERE og mere almen viden i forhold til pa- tienters generelle helbredstilstand, efterhånden som der er kommet mere viden og større forståelse for, at tændernes tilstand hænger sammen med en lang række andre sygdomme. Det er selvfølgelig først og fremmest tandlægens opgave, men når jeg som klinikassistent skal rådgive patienterne, er det også vigtigt for mig at have styr på. ⁄⁄ 5 8 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN LOTTE BERGER HANSEN 46 år Tandklinikassistent hos tandlæge Stine Elkjær, København HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 59 FAGOMRÅDE ØKONOMI ⁄⁄ Jeg skal kende overenskomsten i forhold til løn og reglerne omkring, hvad vi kan få statsstøtte og tilskud til, og hvad vi ikke kan. Janni Thyssen, skolesekretær på Gram Efterskole 10,8 % ⁄ 10,8 % af HK/Privats medlemmer tilhører dette fagområde. De arbejder med økonomi, controlling, regnskab og/eller bogholderi. De er fx bogholdere, controllere eller lignende. Læs mere om fagprofilen Økonomi på Hk.dk/fag_oekonomi JANNI THYSSEN 37 år Skolesekretær på Gram Efterskole 6 0 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN - JEG STÅR FOR alle former for skoleøkonomi, og tingene sker meget på bestemte tidspunkter af året. Det gælder blandt andet at lave budget og følge op på det, lave løbende regnskab, stå for lønnen og betale regninger hver dag. Derudover er jeg også sekretær og tager telefonen. - ÉN GANG OM MÅNEDEN laver jeg løn. Vi har selvføl- - DET MEST SPÆNDENDE og udfordrende ved mit ar- - MIT ARBEJDE KRÆVER selvfølgelig, at jeg ved en del bejde er at lave budget. Det var ikke i første omgang en del af mit job, men det er det blevet. Jeg har ikke en økonomisk baggrund, men kommer fra offentlig administration, så jeg har måttet lære det hen ad vejen. Jeg kan virkelig godt lide det ansvar, der ligger i at få det hele til at passe. Jeg er en faglig talnørd. Det er mig, der fører musen og tastaturet, men det sker selvfølgelig i samarbejde med ledelsen. - JEG KIGGER PÅ regnskabet månedsvis - om det sta- dig hænger sammen i forhold til budgettet. Er der nogle indkøb, som overskrider budgettet? Har vi det antal elever, som budgettet er regnet ud fra? Og så videre. Hvis det ikke hænger sammen, er det selvfølgelig op til forstanderen, hvad der skal ske. gelig et fast lønsystem, så det er standardiseret. Men det tager alligevel noget tid. Jeg skal se på, om vi har fået nye ansatte, om der er nogle, som har holdt ferie, om nogen skal have kørsel betalt, og så har vi en række timelønnede, hvor lønnen skal regnes ud. om økonomi. Jeg skal kende overenskomsten i forhold til løn og reglerne omkring, hvad vi kan få statsstøtte og tilskud til, og hvad vi ikke kan. Der skal laves indberetninger til Undervisningsministeriet og opkræves skolepenge fra forældrene. - DER ER NOGET SÆRLIGT ved at arbejde på en efter- skole. Man får et særligt forhold til eleverne. Så jeg skal helt klart også have gode sociale kompetencer og nogle gange agere ekstramor, når eleverne kommer op på kontoret. Nogle få får også deres lommepenge af mig på kontoret. ⁄⁄ HK⁄PRIVATBL AD ET N º 9 2 01 5 ⁄ 61 FAGOMRÅDE LEDELSE 1,6 % ⁄ 1,6 % af HK/Privats medlemmer er i denne gruppe. De har ledelsesopgaver, især i forbindelse med driften af virksomheden. Nogle har også budget- og/eller personaleansvar. De er eksempelvis afdelingsledere, managere eller teamansvarlige. Læs mere om fagprofilen Ledelse på Hk.dk/fag_ledelse - JEG ER DEN OVERORDNEDE ansvarlige for et frivillighedscen- ter, som har til formål at styrke det frivillige arbejde i Svendborg Kommune. Det betyder, at jeg er personaleansvarlig for syv personer plus en række frivillige og har ansvar for et årsbudget på 1,4 millioner kroner. Jeg og mine kolleger har i meget høj grad en formidlende rolle og skal skabe kontakt mellem borgere og foreninger. - FRIVILLIGHED LEVER AF lyst og dør af pligt, så det er meget an- derledes at lede frivillige i forhold til almindelige lønmodtagere. Jeg skal selvfølgelig sørge for at fordele arbejdsopgaverne, hvor det er nødvendigt, men derudover betyder personaleansvar rigtig meget for mig at skabe et godt arbejdsklima. Der kommer mange forskellige foreninger her med mange forskellige kulturer, så her skal være meget rummeligt. - MIT ARBEJDE HANDLER selvfølgelig rigtig meget om den dag- ⁄⁄ Frivillighed lever af lyst og dør af pligt, så det er meget anderledes at lede frivillige i forhold til almindelige lønmodtagere. Susanne Aasholm, daglig leder af Kontakt mellem mennesker i Svendborg lige drift med alt, hvad det indebærer. Jeg skal sammen med regnskabsmedarbejderen sørge for, at budgettet holder, og vurdere, om der eksempelvis er råd til mere undervisning. Ved alle større ting inddrager jeg gerne bestyrelsesformanden, men ikke i den daglige drift. Vi driver også en genbrugsbutik, og hvis der er konflikter eller andre større ting, så er det også noget, jeg skal tage fat i. - JEG HAR ANSVAR FOR, at der bliver søgt midler, blandt andet i Socialministeriet, kommunen og Trygfonden. Jeg skriver ansøgningerne i tæt samarbejde med en kollega. Der er hele tiden nye udfordringer forbundet med at skrive ansøgninger, for der kommer flere og flere krav om at være specifikke med formål, forventninger og mål med de penge, vi søger. - SAMARBEJDET MED kommunen er meget vigtigt. I kommunens plan indgår samarbejdet med de frivillige foreninger, så det at holde fast i det frivillige arbejdes værdier er nødvendigt. Og derefter samarbejde med kommunen omkring det. Det er et spændende grænsefelt, hvad der er en kommunal opgave, og hvad der skal være frivilligt. Vi mødes med socialchefen et par gange om året. I år er rehabilitering et af de vigtigste emner. - DET SVÆRESTE VED at være leder er at skulle fyre ansatte - men det sker heldigvis også meget sjældent. Det vigtigste ved mit arbejde er sammen med de øvrige medarbejdere, frivillige og bestyrelsen at skabe et positivt, kreativt arbejdsklima, som modtager borgerne på en god måde, og hvor vi tør tænke nyt. ⁄⁄ 62 / A F J E S P E R P E D E RSEN / FOTO L ISB ET H HO LTEN SUSANNE AASHOLM 63 år Daglig leder af Kontakt mellem mennesker i Svendborg HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 63 / DET SKER I DIN AFDELING • Skagen Du kan altid ringe til HK på 70 11 45 45 • Hjørring • Frederikshavn HK Nordjylland • Nykøbing Bornholm • Rønne • Hobro • Viborg • Holstebro • Randers HK Østjylland HK MidtVest grønland • Nuuk • Grenaa • Hillerød HK Hovedstaden • roskilde • Esbjerg • fredericia • kolding HK Sydjylland • Rødekro • københavn HK Sjælland • ODENSE Kom til HK KvikStart-møde Sæt turbo på jobsøgningen, og få tjek på reglerne. TID: Tirsdag 3. november kl. 17-19 STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, 7800 Skive TILMELDINGSFRIST: En uge før ⁄ TEGN DIN ARBEJDSPLADS – OG FORSTÅ DEN • Silkeborg • aarhus • herning Se flere arrangementer i HK MidtVest og tilmeld dig på: hk.dk/kalender ⁄ OPSAGT FOR NYLIG? • Aalborg • Thisted • Skive ⁄ HK MIDTVEST • slagelse HK Midt • Svendborg • nykøbing falster Lær tegneteknik. og hvordan det at sætte billeder på hverdagen på jobbet kan skabe større fælles forståelse og produktivitet. TID: Tirsdag 10. november kl. 19-21.30 STED: HK-huset, Boyesgade 3, 8800 Viborg TILMELDINGSFRIST: 3. november ⁄ SÆT DIG ET MÅL OG NÅ DET Få redskaber til at finde ud af, hvem du er, tænke positivt og fokusere på det, du gerne vil. TID: Tirsdag 17. november kl. 19-21.30 STED: Fagforeningshuset, Jægervej 12, 7800 Skive TILMELDINGSFRIST: 10. november ⁄ SÆT GANG I KARRIEREDRØMME MED EFTERUDDANNELSE Bestil en personlig samtale med en uddannelsesvejleder. TID: Mandag 30. november 2015 kl. 13 - 16. STED: HK MidtVest i Holstebro, Herning, Viborg og Skive TILMELDINGSFRIST: 23. november ⁄ HK NORDJYLLAND ⁄ HK ØSTJYLLAND ⁄ KVIKSTART FOR NYOPSAGTE ⁄ UDDANNELSESVEJLEDNING Se flere arrangementer i HK Nordjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Kend dine rettigheder og muligheder i opsigelsesperioden, og få tjek på a-kasseregler og jobsøgning. TID: Mandag 9. november kl. 16-19 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV TILMELDINGSFRIST: 4. november. HKTILMELD.DK/47 ⁄ CAFÉAFTEN: ROCK OG RUL SOM I 50’ERNE The Shakers lyder og ser ud som i de gode gamle dage, når trioen spiller hits fra rockens guldalder i 50’erne. TID: Onsdag 18. november kl. 19-21 STED: Theater Restauranten, Theatertorvet 1, Hobro MÅLGRUPPE: HK-medlemmer med ledsagere PRIS: 50 kr. TILMELDINGSFRIST: 12. november. HKTILMELD.DK/367 TID: Torsdag 19. november kl. 19-21 STED: Vandværksvej 30 (3F), Hjørring MÅLGRUPPE: HK-medlemmer med ledsagere PRIS: 50 kr. TILMELDINGSFRIST: 12. november. HKTILMELD.DK/370 TID: Torsdag 26. november kl. 19-21 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV MÅLGRUPPE: HK-medlemmer med ledsagere PRIS: 50 kr. TILMELDINGSFRIST: 19. november. HKTILMELD.DK/372 ⁄ GUDSKELOV, DET SNART ER MANDAG Foredrag om arbejdsglæde. TID: Onsdag 25. november kl. 19-21.30 STED: HK Nordjylland, Gartnervej 30, Aalborg SV TILMELDINGSFRIST: 20. november. HKTILMELD.DK/207 6 4/ Se flere arrangementer i HK Østjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Er du i tvivl om, hvilken uddannelse der er brug for, når din karriere skal udvikles? Vejledere fra lokale uddannelsesinstitutioner sidder på skift hos HK for at tilbyde dig personlig uddannelsesvejledning. Book en tid til samtale på Mit HK. ⁄ PERSONLIG BRANDING Vil du gerne blive bedre til at fortælle, hvem du er, og hvad du står for? Kurset er for elever og studerende. TID: Mandag 23. november kl. 17-21 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 22. november TID: Onsdag 25. november kl. 17-21 STED: HK Østjylland, Østervold 18, 2, Randers TILMELDINGSFRIST: 24. november ⁄ PSYKOPATER I JAKKESÆT Foredrag med Susanne Udsen. Psykopati er den eneste lidelse, hvor det ikke er patienten, men omgivelserne, der lider. En del eksperter mener, at der blandt chefer er en større andel af psykopater. TID: Tirsdag 19. januar kl. 17-19 STED: HK Østjylland, Sødalsparken 22, Brabrand TILMELDINGSFRIST: 9. januar ⁄ HK SYDJYLLAND ⁄ HK SJÆLLAND ⁄ HVORDAN BLIVER JEG DYGTIGERE? ⁄ HURTIGT VIDERE MED HK KVIKSTART Se flere arrangementer i HK Sydjylland og tilmeld dig på: hk.dk/kalender 30-45 minutters individuel vejledning om efteruddannelse: Få hjælp til at skabe overblik over mulighederne for at dygtiggøre dig. TID: Torsdag 29. oktober mellem kl. 9 og 12 STED: HK Sydjylland, Brunde Øst 16, Rødekro (eller online) TILMELDINGSFRIST: 26. oktober ⁄ KOM GODT I GANG SOM ELEV En aften for dig, der er ny elev, så du kan få det bedste ud af din uddannelse. TID: Onsdag 4. november kl. 17-19 STED: HK Sydjylland, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 2. november ⁄ GÅ GLADERE HJEM FRA ARBEJDE Svesken kommer på disken, når Freddy Meyer med højt tempo og forløsende humor taler om det gode arbejdsliv. Vær med til at skabe arbejdsglæde, du også kan tage med hjem. TID: Mandag 16. november kl. 19-21 STED: HK Sydjylland, Jupitervej 1, Kolding TILMELDINGSFRIST: 13. november ⁄ SKAL DU SNART PÅ EFTERLØN? Orientering om efterlønsbeviset, hvordan efterlønsordningen fungerer, den skattefrie præmie og meget mere. TID: Mandag 16. november STED: HK Sydjylland, Borgergade 2-4, Esbjerg TILMELDINGSFRIST: 15. november Se flere arrangementer i HK Sjælland, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Nyopsagt? Få inspiration og tips til, hvordan du kommer hurtigt i job igen. Vi gennemgår også dine muligheder for kompetenceudvikling. TID: Mandag 9. november kl. 17-19 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 5. november ⁄ COACHING SOM REDSKAB I HVERDAGEN For tillidsvalgte. Lær, hvordan du coacher dig selv og andre til at få mere ud af livet. TID: Tirsdag 10. november kl. 8.30-15 STED: Hotel Scandic, Nørretorv 57, Ringsted TILMELDINGSFRIST: 2. november ⁄ JOBSØGNINGSKURSUS Få et nyt job - med sproget som værktøj. Her får du masser af fif til, hvordan du skriver en god ansøgning, der bliver læst til ende. TID: Tirsdag 17. november kl. 8.30-16 STED: HK Sjælland, Guldborgsundcentret 6, Nykøbing F. TILMELDINGSFRIST: 9. november ⁄ INFORMATION OM EFTERLØN Er du 60-65 år og overvejer efterløn? Så kom og bliv klogere på dine muligheder, og få svar på spørgsmål. TID: Onsdag 25. november kl. 17-19 STED: HK Sjælland, Valbyvej 65, Slagelse TILMELDINGSFRIST: 17. november ⁄ HK MIDT ⁄ HK HOVEDSTADEN ⁄ KULTURTUR TIL FRISTADEN CHRISTIANIA ⁄ INFORMATIONSMØDE HK KVIKSTART Se flere arrangementer i HK Midt og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Med hjemtur over andelsbyen Nyvang. TID: Lørdag 31. oktober kl. 8-18 STED: Afgang fra HK Midt, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 27. oktober ⁄ SKRIV FAGPRØVE - ODENSE Kurset henvender sig til elever i praktisk uddannelse. TID: Mandag 9. november kl. 17-21 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 8. november ⁄ UNDGÅ 20 ÅR PÅ ”VOKSEN-SU” Hør mere om pension og opsparing. TID: Mandag 9. november kl. 17-20 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 30. oktober ⁄ INTERKULTUREL KOMMUNIKATION Lær at kommunikere på tværs af kulturskel. TID: Tirsdag 10. november kl. 17-20 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 29. oktober ⁄ FRA UDDANNELSE TIL JOB For handelsskole- og gymnasieelever og elever i praktisk uddannelse. TID: Onsdag 11. november kl. 17-21 STED: HK Midt, Mødecenter Fabrikken, Lumbyvej 11, Odense TILMELDINGSFRIST: 10. november Se flere arrangementer i HK Hovedstaden, og tilmeld dig på: hk.dk/kalender Til dig, der er sagt op og er i en opsigelsesperiode. På mødet vil du blandt andet få viden om mulighederne for beskæftigelse i dit lokalområde, svar på faglige spørgsmål, oplysning om muligheder for uddannelse og opkvalificering i opsigelsesperioden efter funktionærloven og overenskomster. TID: 27. oktober kl. 17- 20 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S TILMELDINGSFRIST: Ingen ⁄ NETVÆRK FOR SERVICE DESK-MEDARBEJDERE Arbejder du i en service desk, og kunne du tænke dig at møde andre kolleger i samme stilling med samme udfordringer? Så kom og vær med i netværket for service desk-medarbejdere, hvor dit fag er i fokus. TID: 29. oktober kl. 17.30-20 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S TILMELDINGSFRIST: 28. oktober ⁄ HK CLASSIC - FREMTIDENS ARBEJDSMARKED Fremtidens arbejdsmarked v. fremtidsforsker Claus Kjeldsen. Hør, hvordan acceleration og kompleksitet ændrer fremtidens arbejdsmarked. TID: 18. november kl. 17-20 STED: HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11, København S TILMELDINGSFRIST: ingen TILMELDING OG FLERE TILBUD Du tilmelder dig arrangementerne og kan se endnu flere tilbud på hk.dk/kalender HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 65 To af livets mysterier 1 2 Danmark vandt EM i 1992 Der er stadig HK-medlemmer, som ikke sparer op til 40% på indboforsikringen SÅDAN LØSER DU MYSTERIET Som HK-medlem får du Alkas nye indboforsikring med rabat. Faktisk sparer du op til 40% på markedets måske bedste indboforsikring. Sådan gør du: 1: Bestil et forsikringstjek på alka.dk/mysterie. Så kan du samtidig vinde en rejse til pyramiderne i Kairo, som jo også er lidt af et mysterium! 2: Det var alt. Så snart du har bestilt Alkas Forbunds Indboforsikring, tager vi os af resten. Vind en rejse til pyramiderne i Kairo / KIMS KLUMME FREMTIDENS JOB OG VÆKST LIGGER I SERVICEDANMARK ansatte i servicebranchen hele tiden må være i bevægelse og udvikling for at følge med. Som fagforbund er vores fornemmeste opgave at sørge for, at HK’s medlemmer følger med udviklingen og aldrig bliver ofre for den. Når forandringer betyder krav til nye og mere specialiserede kompetencer, så skal vi sætte ind med uddannelse nu. Vores holdning er, at medarbejdere skal uddanne og dygtiggøre sig hele livet - derfor må det ikke være for dyrt, det må ikke være for besværligt at finde den rette uddannelse, og det skal være muligt for den enkelte at finde tid til det, selv om han eller hun er i arbejde. Og for at vide præcis i hvilken retning servicebranchen bevæger sig, så er der også brug for mere forskning på området. Hvis vi sætter ind på de områder, hvis vi går i gang med det samme og gør det i samarbejde, politikere og arbejdsmarkedet parter, så er jeg ikke urolig for HK’s medlemmer i fremtiden. For hvor der er rivende teknologisk udvikling, har HK’s medlemmer altid stået i forreste linje. Hvis én gruppe på arbejdsmarkedet er vant til forandringer, så er det HK’erne. Sådan var det, da computerne overflødiggjorde skrivemaskinen, da e-mails overtog brevveksling og nu, hvor internethandel æder sig ind på de fysiske butikkers marked. Og HK’erne er her endnu. Det vil vi også være i fremtiden. Foto Lisbeth Holten Servicebranchen er i rivende digital udvikling. Din butik er flyttet på nettet, du bruger NemID, når du søger boligstøtte, og du kan leje film fra sofaen. Bare for at nævne et par eksempler. Mange jobfunktioner bliver overtaget af computere eller robotter. Faktisk vil 730.000 danske arbejdspladser forsvinde i løbet af de næste 10-15 år - alene på HK’s områder er 130.000 job truet, viser beregninger fra Kraka og HK. Det lyder som en dommedagsprofeti for alle, der arbejder som butiksassistenter, kontorassistenter, lægesekretærer og andre, der tilsammen udgør ServiceDanmark. Men det er det ikke. Eller det behøver det ikke at være. Ikke, hvis vi handler i tide. Derfor afholdt HK en større konference om Job og Vækst i ServiceDanmark i starten af oktober. Det gjorde vi i samarbejde med Dansk Erhverv, og på konferencen fik vi kloge og gode input fra ledere i dansk erhvervsliv, politikere, forskere og tænketanke til, hvordan vi kan sikre, at kvalifikationerne hos fremtidens ansatte matcher efterspørgslen hos fremtidens virksomheder. Virksomheder, der som Novo og Microsoft kunne fortælle, at ansatte hér ikke længere kun har én jobfunktion. Alle har mindst fem. Og langt de fleste kræver indgående og specialiseret kendskab til it. Med stadig større fart vil vi se store forandringer i krav til medarbejdere og i den måde, arbejdsmarkedet er skruet sammen på, fortalte de. Og det betyder, at laboranter, butiksansatte, kontorassistenter og andre AF KI M S I M ONS E N, F ORM AND FOR HK DANM AR K HK⁄PRIVATBL AD ET Nº 9 2 01 5 ⁄ 67 NU KAN DU SENDE DINE LØNTAL TIL HK’S STATISTIK ⁄ Det koster dig kun et par minutter af din tid. Og er meget værd ved din næste lønforhandling. Gå på HK.DK/OPLYSLOEN Vi trækker lod om en iPad Air 2 og 5 x 2 biografbilletter blandt alle, der bidrager til lønstatistikken.
© Copyright 2024