1. No category

Erhvervsmæssig træklatring
KOMPENDIUM
Bjarne Christensen
i n s t i t u t f o r g e o v i d e n s k a b o g n a t u r f o r va l t n i n g
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
August 2013
Titel
Erhvervsmæssig træklatring
Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: 3681-1
Grundlæggende træklatring og 3905-3 Udvidet træklatring.
Forfatter
Bjarne Christensen
Serietitel
Kompendium – Februar 2013
Enkelte ændringer i marts 2014
Enkelte ændringer i april 2015
DTP
Jette Alsing Larsen
Billeder
Bjarne Christensen
Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr
Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen.
Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med
angivelse af denne tekst:
”Dette materiale indeholder en gennembearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelserne: 3681-1 Grundlæggende
træklatring og 3905-3 Udvidet træklatring, december 2012 for Ministeriet for Børn og Undervisning af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Bjarne Christensen, Ole Sejr Jakobsen og Henning Johansen, Skov & Landskab, Skovskolen.”
Copyright © december 2012 Ministeriet for Børn og Undervisning.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse3
Indledning4
1 Arbejdsmetoder og klatreteknik
5
1.1 Valg af arbejdsmetode
5
1.2 Klatreteknik
7
2 Klargøring og sikkerhed
20
2.1 Kommunikation og samarbejde
20
2.2 Fysisk og psykisk opvarmning
21
2.3 Hensyn til Installationer i omgivelserne
23
2.4 Redning af nødstedt klatrer
24
2.5 Arbejdsmiljøloven og anden lovgivning
27
2.6 Afspærring
28
3 Udstyr til klatring og beskæring
29
3.1 Arbejdsselen
30
3.2 Klatrereb, slynger og kambiumbeskyttere
30
3.3 Karabiner
32
3.4 Mastegjorde, mekaniske rebbremser og hjul
33
3.5 Ascendere
35
3.6 Kastepose, kasteline og linekurv
35
3.7 Klatresporer
35
3.8 Håndsav og motorsav
38
3.9 Personlig sikkerhedsudrustning og anden påklædning
39
3.10 Transport og opbevaring af udstyr
41
3.11 Kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af udstyr
42
4 Knob og stik
4.1 Oversigt over knob og stik
5 Skæreteknik
45
46
50
5.1 Valg af snit
50
5.2 Træarters styrke
52
6 Beskæring og træbiologi
54
6.1 Træets opbygning og vækst
54
6.2 Beskæringstidspunkt
56
6.3 Beskæringsformer
57
7 Simpel nedfiring
59
7.1 Udstyr til simpel nedfiring
59
7.2 Nedfiringsteknik i træet
60
7.3 Nedfiringsteknik på jorden
62
7.4 Snatching (nedfiring af top)
64
8 Ansvar, erstatning og forsikring
8.1 Ni typiske cases
65
66
9 Litteratur og Links
71
10 Bilag
73
3
Indledning
I skovene, i landskabet samt i parker og haver beskæres eller fældes store
træer ofte under vanskellige forhold. De skovarbejdere, gartnere, elværksmedarbejdere m.fl., der udfører arbejdet, skal beherske arbejdsmetoderne og
have det rigtige udstyr for at kunne udføre arbejdet forsvarligt. Endvidere
skal viden om træpleje, træbiologi og interesse for æstetik bidrage til, at de
beskårne træer fortsat er vitale og udvikler sig harmonisk.
Beskærings- og fældearbejde er farligt. Arbejdstilsynet har bestemt, at arbejde med motorsav i træer og fældning fra toppen kun må udføres af ansatte, der har gennemgået et kursus i udvidet træklatring eller tilsvarende
oplæring. Skovskolen holder løbende kurser i træpleje, grundlæggende og
udvidet træklatring samt nedfiring.
Dette kompendium vil blive brugt i undervisningen i de nævnte kurser,
men det kan også fungere som opslagsbog for kursisterne i hverdagen efter
kurset. Du kan kun arbejde effektivt og sikkert, hvis du er uddannet af kyndige vejledere, har respekt for arbejdet, konstant træner og er i god fysisk
form, kender nødvendigheden af opvarmning og kender dine begrænsninger. Metoderne kan selvsagt ikke læres ved læsning alene – praksis er det
afgørende. Træpleje og fældning ved klatring er risikabelt arbejde. Et hovedmål med kompendiet er derfor at fremme sikkerheden. Vi gennemgår både
sikkerhed under de enkelte metoder og i et generelt kapitel.
Kompendiet indeholder definitioner af knob og stik samt specifikationer på
tovværk og andet udstyr.
Vi ønsker at udfordre holdningen til træbeskæring. Selv om kompendiet
primært fokuserer på teknik og sikkerhed, omtaler vi derfor kort biologiske
og æstetiske spilleregler for beskæring. Samtidig opfordrer vi læserne til
at forbedre træbeskæringens omdømme ved at arbejde bevidst og kritisk.
Ofte er en fældning af hele træet en bedre løsning end en forkert beskæring.
Mange beskæringsopgaver foregår nær veje, bygninger eller ledninger. Derfor behandler vi sidst i kompendiet ansvars-, erstatnings- og forsikringsspørgsmål ud fra en række cases.
Vi ønsker, at kompendiet bliver brugt flittigt og kritisk. Der er ikke mange
endelige sandheder indenfor området. Såvel metoder som udstyr udvikles
løbende. Vi modtager derfor gerne kritik og forslag til forbedringer af kompendiet, de beskrevne metoder og udstyr.
Vi planlægger efter behov at revidere kompendiet, så det til stadighed giver
en præcis og korrekt gennemgang af de fremherskende metoder indenfor
træbeskæring.
I kompendiet bruges en række engelske navne for forskelligt udstyr, da
disse typisk anvendes i fagsproget.
4
1 Arbejdsmetoder og klatreteknik
1.1 Valg af arbejdsmetode
Klatring og især klatring med en motorsav er risikobetonet arbejde. Det er
derfor vigtigt at overholde nogle sikkerhedsmæssige og praktiske spilleregler.
Er klatring den bedste løsning?
Ved al træklatring gælder, at den personlige sikkerhed kommer først. Derefter kommer hensynet til træet og omgivelserne. Det betyder, at du ved hver
ny opgave nøje skal overveje, om klatring er den sikreste eller eneste mulige
metode til netop den opgave. Overvej, om der er tekniske hjælpemidler, der
vil forbedre sikkerheden.
F.eks. kunne det være, at opgaven kan løses mere sikkert fra en lift. I så
fald bør du vælge lift til opgaven. Eller at en stige ville give en hurtigere og
mere sikker adgangsvej til træet.
Kompendium dækker kun klatremetoder og vil kun i mindre omfang
komme ind på andre tekniske hjælpemidler. Alligevel er vurdering ovenfor
vigtig i en sikkerhedsmæssig sammenhæng.
Er din klatremæssige oplæring og viden tilstrækkelig?
Klatremetoderne beskrevet i det følgende er kun sikre, hvis den nødvendige
oplæring har fundet sted. Klatreteknik og praktisk erfaring kan ikke læres
ved at læse i en bog. Professionel vejledning og praktisk undervisning er
vigtig hvis du vil have glæde af træklatring.
Egne eksperimenter og afprøvning af nyt grej og teknikker sker sikrest i
meget lav højde!
To-punkts reglen!
For alle arbejdsopgaver gælder, at når du skal til at arbejde med håndsav eller motorsav oppe i træet, så skal du være fastgjort med 2 punkter. Det ene
punkt skal være et funktionsdygtigt klatrereb. Det andet punkt kan være en
mastegjord, den anden ende af klatrerebet eller et andet klatrereb. Årsagen
til, at du skal have et funktionsdygtigt klatrereb monteret, er, at det er din
eneste chance for med én hånd hurtigt at kunne fire dig selv til jorden, hvis
noget uventet sker.
To-personer reglen!
Ved al træklatring hvor der arbejdes med håndsav eller motorsav, skal der
være 2 personer og 2 sæt klatregrej til stede. Begge skal kunne klatre. De
udgør et team, så der undgås fejltagelser. Jordmanden skal have adgang
til et sæt klatregrej, således at han kan udføre en redning af en nødstedt
klatrer. Det kan i nogle tilfælde – især i store træer – være formålstjenligt
allerede fra starten af arbejdet at etablere et ekstra klatrereb i træet som redningsline.
5
Hvad er arbejdsopgavens karakter og omfang helt præcist?
For at vælge den metode, der egner sig bedst, må du tænke på arbejdets
karakter. Skal træet fældes, beskæres eller er det blot nogle grene, der skal
fjernes? Er det et løvtræ eller et nåletræ? Er grenene stærke eller svage? Er
træet sygt eller i god vækst? Er træet let at klatre i eller er det vanskeligt? Er
der god plads omkring træet? Eller er der andre forhindringer rund omkring eller i jorden?
Hvis træet skal fældes:
Skal træet fældes (topkappes) kan du tillade dig at bruge klatresporer. De
fleste klatrere vil have fordel af og større sikkerhed ved at anvende klatresporer under arbejdet. Det gælder især ved klatring ud af store grene på løvtræer, hvor det er noget nemmere at finde fodfæste med sporer end uden. Se
afsnittet om Klatreteknik med klatresporer.
Hvis træet skal beskæres:
Skal træet beskæres, eller skal der fjernes nogle få grene, må du ikke bruge
klatresporer. Sporerne laver sår på træet, som er indfaldsveje for svampe og
bakterier.
Klatretekniske udfordringer?
De fleste opgaver med træklatring vil stille klatreren overfor følgende klatretekniske udfordringer:
•
•
•
•
Hvordan får jeg adgang til træets grene/krone?
Hvordan vælger jeg og etablerer et godt ankerpunkt til mit klatrereb?
Hvordan kommer jeg rundt i kronen og ud på grenene?
Hvordan får jeg udstyret ned igen?
Disse spørgsmål bliver forhåbentlig besvaret i beskrivelserne af de forskellige teknikker senere i denne bog.
Eksempel på et basis sæt udstyr til træklatring for 1 person:
• Hjelm med hagerem visir og høreværn.
•Klatresele.
• Klatrereb/klatrereb (1 stk. a 45m længde) + rebpose.
•Kambiumbeskytter.
• Prusikslynge (1 eller 2 stk. af 80cm længde).
• Karabiner (8 stk. med 3-vejslås).
• Mastegjorde med justeringssystem (1 eller 2 stk. af 3 m’s længde).
• Kasteline, kastepose og linekurv.
•Rednings-ottetal.
•Håndsav.
•Grejtaske/-kasse.
• Førstehjælpskasse, kompresforbinding og nødvendigt sikkerhedsbeklædning, hvis der skal arbejdes med motorsav.
Alt det udstyr, der anvendes til erhvervsmæssig træklatring, skal være CE
mærket og godkendt til personløft og arbejde i højden. Eftersyn og vedli-
6
gehold af udstyr skal foregå i overensstemmelse med Arbejdstilsynets regler
for anvendelse af personlige værnemidler.
1.2 Klatreteknik
1.2.1 Adgang til træet
Afhængig af træets størrelse og især af, hvor langt der er op til den første
gren, er der forskellige teknikker at vælge mellem, når du skal i gang med
at klatre. Her beskæftiger vi os udelukkende med klatring uden sporer. For
klatreteknik med sporer se afsnittet om klatresporer.
Alle de omtalt teknikker i dette afsnit hører under begrebet DobbeltRebsTeknik (DdRT efter den engelske forkortelse Doubled Rope Technique,
som faktisk burde oversættes med ”fordoblet rebteknik”).
Klatring i træer fra jorden ved skift mellem to mastegjorde
Den nemmeste situation er, hvor træet har tilpas mange grene helt ned til
jorden. Du kan her klatre op gennem træet ved at skifte mellem 2 mastegjorde eller ved hjælp af skift mellem en mastegjord og en ende af klatrerebet brugt som mastegjord (monteret med karabiner, prusikslynge, glideknude og indbindingsknob).
Husk at fastgøre dit klatrereb, prusikslynge og hovedkarabin bag på selen,
inden du klatrer op. Så er du klar til at etablere dit ankerpunkt, når du når
toppen.
Mastegjordene justeres undervejs, så du kan bevæge dig frit under klatringen. Husk på sikkerheden. Vær bevidst om hele tiden at reducere risikoen
for et fald i et statisk system.
Mastegjorden skal hvile på en gren. Du må ikke klatre højere, end at mastegjorden stadig er vandret. Herefter må der skiftes. Det sker ved at den anden mastegjord placeres over en gren højere oppe. Først når mastegjorden
er gjort fast, og du har tjekket, at den holder, og karabinen er lukket, løsnes
den underste. Du kan herefter klatre videre til næste gren, hvor du skifter
på samme måde igen.
Planlæg din rute op gennem træet. Planlæg placeringen af mastegjordene
således, at det giver mindst muligt bøvl, og så du kan bevæge dig så frit som
muligt opad.
Etablering af klatrereb over en gren vha af kast med kastebundt
(Stroppemetoden)
Teknikken kan bruges, hvis de første grene er uden for rækkevidde af dine
arme, men ikke så langt oppe at du ikke kan kaste til dem med et kastebundt lavet med enden af klatrerebet. I den situation kan en stige jo også
ofte anvendes (se afsnittet om stiger).
Teknikken kan også bruges ved sikring af klatringen op igennem kronen, i
7
stedet for at bruge mastegjorde. Teknikken bruges især, hvis der er en vanskelig passage på vejen, hvor du ikke umiddelbart kan nå den næste gren
ved hjælp af almindelig klatreteknik dvs. med hænder og fødder.
Du skal helst kunne kaste til 2. eller 3. nederste gren, da det ellers kan blive
for fysisk krævende at komme videre i træet. Med andre ord: der skal helst
være noget at stå på, når du når op til den gren, som klatrerebet ligger på.
Du udser dig nu en gren, som er stærk nok til sikringspunkt og en rute i
træet. Klatrerebet trækkes igennem glideknuden, så du har så meget reb,
at du kan kaste enden op over den valgte gren. Lav et lille kompakt kastebundt, så det er mere præcist at kaste med og således, at bundtet lettere folder sig ud efter at have passeret grenen.
Derefter binder du dit indbindingsknob (eller bruger det syede øje) og sætter klatrerebet i den samme karabin som Prusikslyngen sidder i dvs. i hovedkarabinen i selens indbindingspunkt.
Du har nu lavet en løkke med klatrerebet omkring grenen.
Ved at hive dig op i rebet og flytte glideknuden opad bliver løkken mindre,
og du flytter dig op. Det kræver en del øvelse at bevæge sig op. Hvis du
støtter med benene mod stammer og grene og læner dig tilbage, så du ligger næsten vandret, bliver det lettere at bevæge hoften opad og dermed at
kunne flytte glideknuden opad.
BEMÆRK! Ved denne teknik (DdRT) vil klatrerebet komme til at slide på
oversiden af grenen. Det er ikke godt for grenen og træet. Det er heller ikke
godt for rebet. Derfor skal du kun bruge denne teknik over korte afstande
og ikke i meget følsomme træer, som f.eks. tyndbarkede træer i saftstigningsperioden, hvor barken er meget løs. Den øgede friktion mod rebet vil
også betyde, at du skal bruge relativt flere kræfter på at komme op i træet
i sammenligning med anvendelse af en Kambiumbeskytter.
Skift ved gren: Når du er kommet op til grenen, du hænger i, er der forhåbentligt en gren at stå på, således at du kan fastgøre dig med en mastegjord.
Der er forhåbentlig så mange grene, at du kan klatre videre op igennem
kronen ved hjælp af skift med mastegjorde.
Alternativt kan du lave et tilsvarende system med den anden ende af klatrerebet og placere dette system omkring en gren højere oppe, flytte din vægt
over i det nye system inden du fjerner det første! Således arbejder du dig op
gennem kronen til der, hvor du skal etablere dit ankerpunkt/topsikring.
Etablering af kambiumbeskytter og klatrerebet i træet vha kasteline og
kastepose
Hvis der er langt op til den først egnede gren i et træ, er det svært at kaste
selve klatrerebet derop. Ved at bruge en kasteline med en kastepose som
lod, kan du med nødvendig øvelse og teknik etablere et ankerpunkt meget
højt oppe i træet. Måske dér, hvor du skal være for at kunne starte på arbejdet i træet!
8
En dygtige klatrere kan nemt kaste 30 meter i højden, hvilket skulle være
nok til de fleste træer i Danmark. Andre måder er at skyde en line op. Det
kan være formålstjenlig i mange situationer. Her skal kun nævnes ”den store
slangebøsse” (Bigshot). Fordelen ved den er, at man kan stå på en meget
trang plads og ramme ret præcist højt oppe over hovedet. Og så er den hurtig at lære at bruge.
Fremgangsmåde ved opsætning af kambiumbeskytter fra jorden:
1. Træk kasteposen igennem den store ring på kambiumbeskytteren (”fra
udvendig side på kambiumbeskytteren og ind”).
2. Kast posen op over den gren/grenkløft du vil bruge. Grenen må ikke
være større end at kambiumbeskytteren nemt kan nå rundt om den.
3. Fir posen ned. Sørg for, at den kommer ned samme vej, som den kom
op (kastelinen må kun ligge op omkring den gren, du skal bruge som
ankerpunkt).
4. Bind posen af og træk kastelinen igennem det lille øje på kambiumbeskytteren (”indefra og ud”) og bind kasteposen på kastelinen igen på den
anden (ydre) side af den lille ring.
5. Træk i kastelinen på den udvendige side af den store ring i kambiumbeskytteren. Træk i kastelinen indtil kambiumbeskytteren letter fra jorden
og sørg for at kambiumbeskytteren vender rigtigt, og at der ingen grene
er mellem linerne fra kambiumbeskytteren og op til ankergrenen.
6. Træk kambiumbeskytteren op til grenen. Med et lille hurtigt nøk trækkes den lille ring (og kasteposen) gennem grenkløften/over grenen, således at kambiumbeskytterens ringe slår sammen under grenen. Der skal
lyde et hørligt ”kling”.
7. Fir posen til jorden - stadig uden at der er grene mellem linerne.
8. Bind kasteposen af og bind klatrerebet på kastelinen i stedet.
9. Træk klatrerebet op gennem ringenen og tilbage til jorden. Klatrerebet
er klar til indbinding i selen.
Nu kan man komme op i træet ved hjælp af stroppemetoden. Men i nogle
tilfælde er der meget langt til de første grene. Derfor kan stroppemetoden
være meget fysisk krævende og give en uhensigtsmæssig belastning af kroppen. Derfor skal der beskrive enkelte hjælpemetoder.
Næsten alle de beskrevne hjælpemetoder udnytter benene i højere grad. Det
er fornuftigt, idet benenes muskelgrupper er større end armenes. Fysiologisk er det derfor altid bedst at udnytte benene så meget som muligt.
Hjælpemetode 1: Brug af en ekstra prusikstrop (prusikklatring)
En meget simpel metode til at flytte belastningen over på benene er at montere en fodslynge på klatrerebet under glideknuden. Fodslyngen (eller den
ekstra prusikslynge) bindes på med en glideknude. Man kan da træde op
og stå i fodslyngen, imedens man flytter den øverste glideknude. Når den
øverste glideknude er flyttet, så højt man kan nå, belaster man den, imedens man flytter fodslyngen opad - og så fremdeles. Metoden er selvfølgelig
langsommere, fordi man skiftevis skal flytte 2 glideknuder, men ikke nær så
fysisk belastende som stroppemetoden.
9
Hjælpemetode 2: Brug af en fodascender
I handelen findes ascendere, der kan spændes på fødderne (kan købes både
til venstre og højre fod). Ved at montere en fodascender kan klatreren udnytte benenes muskler på samme måde som ved den ekstra prusikslynge.
Metoden er hurtigere, fordi man kan koncentrere sig om at bruge hænderne
til at flytte glideknuden med.
Hjælpemetode 3: Brug af footlockteknik
I stedet for en ekstra prusikslynge eller fodascender kan Footlockteknik
anvendes på rebet under glideknuden. Teknikken kræver en del træning, se
afsnittet om Footlockteknik.
Hjælpemetode 4: Brug af et lille hjul til at skubbe glideknuden med
Ved stroppemetoden bruges først begge arme til at trække ned i klatrerebet
med. Dernæst fastholdes positionen med den ene hånd, imedens man med
den anden flytter glideknuden op af rebet. Det er en anstrengende statisk
belastning af den arm/skulder, der skal holde vægten, imedens man skubber
glideknuden opad. Belastning kan afhjælpes ved at montere et lille hjul under glideknude. Herefter kan man bruge begge arme til at trække i rebet, og
hjulet vil automatisk skubbe glideknuden med opad.
Adgang til træet ved hjælp af enkeltrebsteknik (SRT)
Se afsnittet om SRT.
Adgang til træet ved hjælp af fodlåseteknik (Footlock)
Se afsnittet om Footlock.
1.2.2 Etablering af topsikring (ankerpunkt)
Ankerpunktets styrke
Hvad enten du etablerer ankerpunktet fra jorden eller klatrer op og placerer
det, skal du sikre dig, at det er stærkt nok til at bærer din vægt - også ved et
evt. lille styrt. Det skal også kunne holde til et betydeligt sidetræk, hvis du
skal ud at arbejde langt ude på en sidegren. Et ankerpunkt skal i følge normen kunne tage en belastning på 10kN (1000 kg).
Grenen eller stammen, som du sikrer dig til, skal som tommelfingerregel
have en diameter på mindst 10 cm og være frisk. Ved svage trætyper som
f.eks. lærk, pil, hestekastanje skal du sikre dig til tykkere stammer/grene (1215 cm).
Valg af topsikringens placering
Topsikringen bør være sat så højt oppe i træet som muligt eller så nær lodret
over det sted, hvor du skal arbejde. Det vil give dig den bedste støtte i klatrerebet.
Vælg en vid grenkløft og undgå spidstveger. Spidstveger er svagere og kan
give problemer, hvis din topsikring skal kunne nedtages igen fra jorden.
Hvis det er muligt, så læg altid topsikringen rund om den stærkeste part.
Det er oftest selve stammen.
10
Etablering og indbinding i selen
Topsikringen etableres oftest med en kambiumbeskytter, men kan også bare
være klatrerebet, der ligger i en grenkløft.
Når kambiumbeskytteren er placeret – med den store ring til venstre og den
lille ring til højre – trækkes klatrerebet gennem de to ringe. Det sker først
fra højre gennem den lille ring og ud gennem den store. Dernæst fastgøres
det med en karabin (hovedkarabinen) i selens indbindingspunkt. Fastgøringen i indbindingspunktet kan være et bundet fast øje (f.eks. dobbelt ottetal
eller pælestik med lås). Rebet kan også være født med et færdigsyet øje.
Med Prusikslyngen bindes et glideknude. Oftest bruges en prusik - dobbelt
slyngstik omkring den lange ende af klatrerebet. Mange andre glideknuder
kan under kyndig vejledning anvendes.
Prusikslyngen monteres ligeledes i hovedkarabinen i selens indbindingspunkt.
Når der er etableret ankerpunkt og indbinding i selen, skal du teste/tjekke
forskellige ting:
• At glideknude og indbinding kan holder dig. Stram glideknuden op og
slæk mastegjord så meget, at du kommer ud og hænge i ankerpunktet.
• At klatrerebet hænger ned gennem træet den vej, du vil fire dig ned.
• At klatrerebet kan nå dobbelt til jorden.
• At der er bundet et stopknob i den anden ende af klatrerebet.
De sidste tre punkter tjekkes ved at hale den lange ende af klatrerebet op til
dig. Når du sidder med den anden ende af rebet i hånden, kan du eller din
jordmand se, om rebet når dobbelt til jorden. Hvis ikke, må du flytte ankerpunktet længere ned eller etablere endnu et klatrereb længere nede. Du kan
også få et længere klatrereb op. Herefter bindes stopknob på enden af rebet,
og det kastes ned den vej, du vil ned igennem træet.
Glideknuden virker som lås. Du trækker i den, når du skal nedad. Derved
bliver løkken omkring sikringspunktet større, og du bevæger dig nedad.
Når du slipper glideknuden, bremser den og låser. Du skal kontrollere nedfiringen ved at holde igen på den lange ende af klatrerebet under glideknuden med den anden hånd.
Når du skal opad, trækker du i den døde ende af klatrerebet med begge
hænder under glideknuden. Samtidig skyder du hofterne opad, holder herefter positionen med en ene hånd, medens du samtidig skyder glideknuden
opad med den anden hånd etc. etc. Det kræver ”lidt” øvelse!
1.2.3 Klatring ud på grene og rundt i trækronen
Når du har etableret ankerpunktet/topsikringen, er du klar til at bevæge dig
ud på grenene og rundt i træets krone.
Planlægning af klatringen rundt i træet
Det er vigtigt at prøve at planlægge rækkefølgen af arbejdsopgaver bedst
11
muligt. Derved undgår du at skulle bevæge dig unødigt meget rundt i træet.
Som regel er det hensigtsmæssigt at starte med de nederste grene og i den
side, hvor der er plads til at de kan falde. Nogle gange, især ved beskæringsopgaver, vil det være hensigtsmæssigt at starte fra toppen for bedre at
kunne se, hvordan træet skal komme til at se ud, når beskæringen er færdig
(træets form). Andre gange er det vigtigt at overveje - inden du fjerner den!
- om en bestemt gren eller top skal anvendes senere i arbejdsprocessen til
et ankerpunkt/topsikring eller som støttepunkt for arbejde ude på en gren.
Tænk på, at dit klatrereb hele tiden skal kunne støtte dig bedst muligt. Derfor skal klatrerebet kunne bevæge sig så frit som muligt mellem dig, dér,
hvor du skal arbejde, og ankerpunktet oppe i toppen af træet.
Sikkerhed
Det er vigtigt, at du hele tiden bruger dit klatrereb til at tage så meget af din
vægt som muligt og til at holde balancen med. Tænk også på, hvordan du
kan undgå skader fra et eventuelt fald. Hold klatrerebet mest muligt strammet op hele tiden, så et seriøst lodret styrt undgås. Brug mastegjorde til at
sikre dig med ude på grenene, så et pendul styrt undgås. Selvom et pendulstyrt ikke i sig selv er problematisk, så kan mødet med stammen være ”ubehagelig”!
Ved beskæringsopgaver kan det blive nødvendigt at bevæge sig op over sit
ankerpunkt. Dette skal begrænses mest muligt, da risikoen for skader ved et
styrt er stor i denne situation. Sørg også her for at bruge mastegjorde til at
fastgøre dig med.
Husk ved brug af dobbeltrebsteknik er det et ”dobbelt statisk” system, du
hænger i. Selv et lille styrt i dette system vil virke ubehageligt på grund af
den hurtige opbremsning (højt fangryk).
Positionering
Hvis den stamme/gren, som du vil bruge til at fastgøre dig med mastegjorden i, er meget glat dvs. uden grene eller har en vinkel, så mastegjorden
ikke kan blive i den position, du gerne vil have, så kan mastegjorden lægges
dobbelt omkring stammen/grenen. Du opnår derved, at den låser omkring
stammen/grenen. Derved forhindrer den dig i at skride ned af stammen
eller ind af grenen.
Udnyt placeringen af ankerpunktet i forhold til dit balancepunkt, når du
skal stå på en gren.
Ved at positionere dig på den side af grenen, hvor klatrerebet er, trækker det
dig ind mod grenen i stedet for væk fra denne.
Hvis ankerpunktet er placeret for langt væk, og klatrerebet ikke yder nok
støtte dér, hvor du skal arbejde, kan du etablere et ekstra ankerpunkt med et
ekstra klatrereb. Du kan også sikre et ekstra støtte ankerpunkt (redirect).
Et ekstra ankerpunkt kan laves med den anden ende af klatrerebet eller ved
at medbringe et ekstra klatrereb. Du har nu to dynamiske støttepunkter, og
12
så er det meget nemmere at holde balancen. Du kan også bevæge dig sidelæns i kronen ved at vælge sikringspunkter ved siden af hinanden og gynge
fra det ene punkt til det andet.
Klatrerebet, der hænger dobbelt bag og under dig, skal hele tiden hives
med, så det ikke hænger fast. Da du hele tiden er sikret i to punkter, kan du
bruge saven, når det passer.
Jo højere dit sikringspunkt er i forhold til dig selv, jo lettere kan du bevæge
dig ud på sidegrene og stadig holde balancen og hænge i klatrerebet. Bevæger du dig vandret ud fra dit sikringspunkt, har du ikke den samme støtte
som ved et højt sikringspunkt. Samtidig falder eller gynger du i længere tid,
inden klatrerebet bremser dig.
Et støtteankerpunkt (redirect) etableres ved at placere en slynge med en
karabin omkring en gren dér, hvor du vil have støtte-ankerpunktet, og
”clippe” dit klatrereb ind i karabinen. Herved har du flyttet dit ankerpunkt
og har opnået bedre støtte for dit arbejde.
Sikring ved nedtagning af stammestykker
Når du arbejder med nedtagning af stammestykker, hvor det ikke er muligt
at sikre dig over snitstedet (i luften), må du sikre dig på stammen under
snitstedet. Du bruger enten en justerbar kambiumbeskytter, eller du har efterladt tilstrækkeligt mange stabbe på træet, som kambiumbeskytteren eller
klatrerebet direkte kan hvile på.
Kambiumbeskytteren lægges rundt om stammen ½ meter under mastegjorden og holdes så stram som muligt. Også prusikslyngen kortes ind således,
at et evt. fald hurtigst muligt fanges af klatrerebet. Hvis det bliver nødvendigt – pga. et ildebefindende, savskade, o.l. – kan du fire dig hurtigt ned
ad klatrerebet. Selv hvis mastegjorden saves igennem, er du stadig sikret af
klatrerebet.
Nåletræer
Du har et nåletræ med en meget tæt grensætning. Det kan også være overgroet med en slyngplante. Du er nødt til at fælde det ved topkapning. Arbejdet kan lettes meget, hvis du fjerner grene på vejen op. Brug de samme
sikringsmetoder, som er nævnt ovenfor, når du skal nedtage stammestykker.
Det gælder både, når du fjerner grene og ved nedtagning af stammen.
1.2.4 Nedtagning af udstyr fra træet
Det er ikke god klatreetik at lade udstyr falde frit ned fra et træ. Du må
under arbejdet heller ikke tabe udstyr. Det er derfor en grundregel, at alt
udstyr skal medbringes hængende i selen eller nedtages på en måde, så det
ikke falder frit. Ingen regler uden undtagelser: ”Rene” reb og kasteliner må
gerne (under kontrol) dumpes fra træet.
Nedtagning af kambiumbeskytter
Inden du forlader træet, skal du kontrollere:
• Kig efter, at kambiumbeskytteren ligger på en måde, så den kan trækkes
13
ned fra jorden, og uden at den store ring kiler sig fast i en spidstvege.
• Kontroller også, hvilken side den store ring er på? Den bør befinde sig
på samme side som dit indbindingsknob/syede øje på klatrerebet. Det
får betydning, når du står nede på jorden og skal trække kambiumbeskytteren ud af træet. Det er ikke sikkert, at du nede fra jorden kan se,
hvordan kambiumbeskytteren vender.
• Kig efter, at du ikke har efterladt andre ”dimser” hængende i træet.
• Sørg så vidt muligt at fire dig ned i en lige linje og i den retning, hvor
ringene i kambiumbeskytteren peger. Benyt helst et sted i træet, der er
mest fri for grene, for det letter arbejdet med at nedtage kambiumbeskytteren.
• Undlad så vidt muligt at fire dig ned gennem grenkløfter langt ude fra
stammen. Detvil vanskeliggøre nedtagningen af kambiumbeskytteren.
På jorden:
• Fjern udstyr fra klatrerebet og bind knuderne op.
• Bind et overhåndsknob 20 cm inde på den ende af klatrerebet, der går
op igennem den store ring. Det burde være den ende, hvor indbindingsknobet har siddet. Forhåbentlig kan du huske, hvilken ende det er?
Overhåndsknobet skal kunne trækkes igennem den store ring, men ikke
igennem den lille. Derved kan kambiumbeskytteren trækkes ud af træet.
Der findes mange andre metoder og dimser, der kan bruges i denne
sammenhæng: Følg producentens anvisninger.
• Bind kastelinen på tampen med dobbelt halsstik eller tømmerstik efterfulgt af mulestik. Stram knuderne godt til. Ideen er, at kastelinen forhindrer kambiumbeskytteren i at falde til jorden med et drøn. Samtidig har
du en mulighed for at trække klatrerebet tilbage, hvis processen ikke gik
som den skulle!
• Træk overhåndsknobet og kastelinen op mod kambiumbeskytteren ved
at trække i den anden ende af klatrerebet. Hold imod i kastelinen, så det
ikke går for stærkt, når knobet nærmer sig den store ring i kambiumbeskytteren.
• Lirk overhåndsknobet igennem den store ring ved at slå frem og tilbage
med klatrerebet i samme plan som kambiumbeskytteren. Hold hele tiden
også fat i kastelinen, uden dog at trække kontra.
• Når knobet er igennem den store ring, trækkes hårdt og hurtigt. Derved
trækkes den store ring op gennem kløften.
• Herefter kan du langsomt og under kontrol trække kambiumbeskytteren
ned ved at trække i klatrerebet og fire på kastelinen.
• Kastelinen (afhængig af længde) kan hurtigt slippe op, fordi der bruges
4 x højden af kastelinen. Det er dog ikke et problem: Når enden af kastelinen nærmer sig, bindes knuder og andre ting af kastelinen - hvis noget
er bundet på den - og du slipper enden. Herefter vil kambiumbeskytteren falde langsomt ned på grund af den friktion, der er i kastelinen.
Nogle gange kan friktionen i kastelinen drille og sætte sig fast, så du
ikke kan trække kambiumbeskytteren længere. Prøv at løsne ved at lave
nogle bølgebevægelser og flitsbuetræk op gennem rebet og linen.
Nedtagning af reb og liner
Reb og liner, der hænger over grenkløfter og lignende, kan hives ned efter,
14
at alle knuder på dem er bundet op, og alt andet udstyr er fjernet fra dem.
Kig alligevel efter en ekstra gang, hvad det er, udstyret falder ned på!! Har
du fjerne motorsave og andre skarpe genstande? Står der en rosenbusk eller
berberis der, hvor rebet falder?
Læg så vidt muligt reb og liner ned i deres opbevaringsbeholdere, efterhånden som de trækkes ned. Klatrerebet fodres fra en ende af ned i rebposen
og kastelinen i linekurven.
Vær altid opmærksom på at tjekke reb og liner for skader og fejl samtidig
med at de håndteres.
1.2.5 Footlock
Hvis du skal op og ned flere gange i et træ, eller der er langt at stroppe sig
op, så kan foot-lock være et alternativ til at komme op. Ved denne metode
bruges benmusklerne til at lave den opadgående bevægelse. Metoden er
derfor fysiologisk mere skånsom for din krop og tillige hurtigere at etablere.
Hvis den rette træning og teknik mestres, er du også hurtigere oppe i træet.
Ekstra Udstyr: Lang prusikslynge eller dobbeltascender med slynge. Begge
dele tilpasset til din højde og teknik.
Ved hjælp af kasteline og kastepose trækkes et klatrereb op i træet så højt
som muligt. Det skal helst hænge lidt fri af stammen, og så den hænger
dobbelt til jorden. Sikringspunktet kan testes ved, at flere personer hænger
i rebet samtidig. Sikringspunktet behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af
én gren – men det er en fordel, hvis det gør. En anden fordel er, at det ikke
er nødvendigt at etablere en Kambiumbeskytter, idet klatrerebet ikke kommer til at glide på grenen under belastning, som ved stroppemetoden.
På det dobbelte klatrereb monteres en lang prusikslynge med en glideknude
(tredobbelt slyngstik, klemheist m.fl.) rundt om begge reb. Alternativt kan
anvendes en dobbeltascender med sikkerhedslås og slynge. Slyngen sættes
fast til siddeselens hovedkarabin. Slyngen justeres, så klatreren lige akkurat
ikke kan nå glideknuden, når han hænger i slyngen. Hvis der bruges dobbeltascender, må den dog gerne lige kunne nås.
Fordelene ved ascenderen er, at den er nem at flytte opad – også efter at
klatreren har hængt og hvilet i slyngen.
Teknikken med fodlås er:
• Grib om dobbeltrebet så højt som muligt lige under glideknuden (eller i
ascenderens håndtag).
• Venstre ben løftes så højt som muligt, idet dobbeltrebet hænger ned på
ydersiden af venstre fod.
• Hængende i rebet løftes højre ben. Med højre fod ”fiskes” dobbeltrebet
ud under venstre støvle og op oven på venstre støvle. Her trædes der med
højre fod ned oven på dobbeltrebet og dermed oven på venstre støvle.
Den friktion, som rebet skaber rundt om venstre støvle, og ved at der
trædes og klemmes ned på det med højre fod, bevirker, at rebet låses fast.
15
Herved kan du rejse dig op og ”stå” på rebet.
• Når du retter benene ud, flyttes glideknuden/ascenderen opad med den
ene hånd, og benene bøjes igen osv. Teknikken kan selvfølgelig også laves spejlvendt med venstre fod øverst i stedet for. De fleste har nok en
favoritside!
• Når du er kommet op og kan træde over på en gren, skifter du til klatring på mastegjorde eller til dit normale arbejdssystem med etablering af
et ankerpunkt, der kan arbejdes på med f.eks. DRT teknik.
Hvis du ikke skal videre i træet, men skal ned af dobbeltrebet igen (nedfiring/abseil), monteres et redningsottetal på dobbeltrebet under glideknuden
og med en karabin i selens indbindingspunkt. Ottetallet låses med simpel
lås. Træd op i et footlock og træk glideknuden nedad, så den fungere som
backup under nedfiring på ottetallet.
Hvis du har anvendt dobbeltascender, er nedfiringen lidt mere omstændelig.
Dobbeltascenderen kan nemlig ikke flyttes nedad på samme måde som en
glideknude. Ottetallet etableres som ovenfor. Desuden etableres en prusikslynge med glideknude (tredobbelt slyngstik) omkring dobbeltrebet oven
over ottetallet. Slyngen skal fungere som backup under nedfiringen. Nu kan
du træde op og løsne dobbeltascenderen og fjerne den fra rebet. Herefter
nedfires i ottetallet med glideknuden som backup.
1.2.6 Dobbeltrebsteknik (DdRT) eller Enkeltrebsteknik (SRT)?
Dobbeltrebsteknik: DdRT (Doubled Rope Technique)
Den indtil nu mest anvendte klatreteknik for arborister er DdRT (Doubled
Rope Technique). Her deles belastningen i form af din vægt af to ”strenge”,
f.eks. når klatrerebet går op igennem en kambiumbeskytter(eller over en
gren) og tilbage til selen igen.
Fordele og ulemper ved DdRT.
Fordele
Ulemper
Udvekslingen (2:1) gør, at det er noget nemmere
at hive sig op i træet og ind udefra grenene.
Udvekslingen gør, at man skal hive 2 meter gennem rebbremsen/glideknuden for at hæve sig 1
meter.
DdRT Systemet er stærkere (større brudstyrke) og
mere statisk, hvilket bevirker, at du hænger mere
stabilt i positionen, når der skal arbejdes
Det mere statiske system gør, at det er farligere
at tage et styrt i et DdRT system på grund af den
hurtigere opbremsning (større fangryk). Risikoen
for styrt skal altid minimeres!
Glideknuden/rebbremsen skal kun tage knap ½
delen af friktionen. Det gør det nemmere at justere hastighed og position og mindsker risikoen
for smeltning af glideknuden.
Topsikringen/ankerpunktet bliver kun belastet
med din vægt (som selvfølgelig kan vokse drastisk ved et evt. styrt).
Vanskeligere at etablere en topsikring nedefra
jorden og at tage den ned igen ved beskæringsopgaver (hvor der jo skal placeres en kambiumbeskytter).
Ved redningsaktioner er DdRT mere stabilt ved
belastninger med 2 personer.
Ved redningsaktioner har jordmanden ingen
mulighed for at fire den tilskadekomne klatrer
ned fra sin position på jorden.
Topsikring/Ankerpunkt med en kambiumbeskytter er stabilt og flytter sig ikke under bevægelse
rundt i træet.
Det er vanskeligt at flytte ankerpunkt samt at
bevæge sig rundt i kronen, uden at klatrerebet
går i kludder.
16
I DdRT fastholdes din vægt altså af begge ender af klatrerebet. Den ene
ende med et indbindingsknob eller et fast ”syet” øje, den anden ende via en
glideknude eller en rebbremse.
Når du bevæger dig opad eller nedad i træet ved at flytte glideknuden eller
rebremsen, så bevæger klatrerebet sig også igennem kambiumbeskytterens
ringe eller slider på oversiden af grenen.
Enkeltrebsteknik: SRT (Single Rope Technique)
SRT er, som navnet siger, en klatreteknik, hvor der klatres på et reb! Mere
korrekt er det en teknik, hvor hele belastningen ligger på én ”streng”.
Teknikken har altid været anvendt i næsten alle andre former for klatring:
Klippeklatring, vægklatring, ropeaccess, is- og bjergklatring. Derfor er det
nærliggende at overføre denne teknik til træklatring.
Standard setup: Klatreren hænger i den ene ende af klatrerebet via en rebbremse/glideknude samt en eller anden form for friktionsskabende bremse.
Klatrerebet går op over en gren eller grenkløft i toppen af træet (ankerpunkt/topsikring) og ned til jorden igen: Der etableres her en bundsikring
- som regel med slynger rundt om stammen ved træets fod. Bundsikringen
laves som et nedsænkbart system, hvor mindst 1/3 af klatrerebet ligger på
den passive side. Klatrerebet til SRT skal derfor have en længde på 3 gange
den højde, som topsikringen har.
Fordele og ulemper ved SRT.
Fordele
Ulemper
Ingen udveksling(1:1) gør, at du bevæger dig 1
meter op af rebet, når du trækker 1 meter gennem rebbremsen/glideknuden.
Klatringen opad kræver god teknik og fysik eller
brug af en fodascender/fodslynge.
SRT systemet er mere dynamisk/elastisk, idet du
har mere reb ude mellem dig og bundsikringen.
Et evt. styrt vil derfor blive opfanget af rebets
dynamik (mindre fangryk).
Dynamikken kan i nogle arbejdssituationer være
en ulempe. F.eks. hvor man i en position er afhængig af meget støtte fra klatrerebet.
Glideknude/rebbremse og friktionsgiver skal
dimensioneres til at tage al friktion.
Etablering af topsikring/ankerpunkt er nemt fra
jorden. Det er nemt at pille systemet ned fra
træet igen.
Topsikringen/ankerpunktet bliver belastet med
1½ - 2 gange din vægt (drastisk stigende ved et
styrt). Der er derfor større krav til valg af et sikkert ankerpunkt.
Ved redningsaktioner har jordmanden den ekstra mulighed at sænke den tilskadekommende
klatrer ned fra sin position på jorden - hvis han
ikke samtidig er fæstet til træet med en mastegjord.
Klatrerebet skal være længere ved SRT, hvis det
skal kunne lade sig gøre at lave nedsænkbare
systemer.
Flytning af topsikring/ankerpunkt er nemt og
bevægelse rundt i kronen er nemmere. Især er
man ikke er afhængig af, at rebet skal kunne
bevæge sig op igennem en kambiumbeskytter
eller over en gren.
Fordi topsikringen/ankerpunktet er klatrerebet,
der ligger over en grenkløft, så er der en risiko
for et seriøst styrt ved klatring over ankerpunktet.
1.2.7 Brug af Klatresporer
Brug af klatresporer er kun aktuelle, hvis hele træet skal fældes. Eller i en
nødsituation hvor det skønnes, at det er det sikreste og hurtigste at bruge
i en eventuel redningsaktion. Anskaf derfor eventuelt klatresporer udover
basissættet.
17
Inden klatringen skal du hver gang sikkerhedstjekke alt dit udstyr. Du skal
sikre dig, at du har alt, hvad du skal bruge, og at det er placeret de rigtige
steder.
Klatrerebet skal være så langt, at det ikke klumper sammen, når du klatrer
op. Længden skal være lidt længere end 2 gange den højde, du klatrer op
til. Skal du f.eks. klatre 15 m op, skal klatrerebet være over 30 m lang. Hvis
klatrerebet ikke skal monteres fra jorden, hægtes det (+ prusikslynge og
kambiumbeskytter) bag på selen klar til at blive monteret, så snart du når op
til toppen.
Mastegjorde skal være monteret på klatreselens D-ring i den ene side, dvs. i
den side, der passer dig bedst. Normalt sidder mastegjordene fast monteret i
den modsatte side af håndsav og motorsav. Mastegjordene skal være justeret
til en længde, der kan nå rundt om stammen og fastgøres til D-ringen i den
anden side af klatreselen, mens du står ca. 30-45 cm fra stammen.
Sporerne skal vende rigtigt dvs. piggene indad og venstre sporer på venstre
ben. Sporernes parerplade, der er den hårde del af støtten for oven, skal
vende fremad og altså hvile på skinnebenet. Den nederste fastspænding
skal være relativ hårdt strammet hen over vristen. Det øverste spænde skal
”bare” sidde fast til.
Metoder ved klatring med sporer:
Når du arbejder med træfældning og brug af sporer, er der 2 mulige metoder: (Husk 2- punktsreglen):
1. Metode 1: Du starter med at klatre op og sætte dit klatrereb og ankerpunkt i toppen af træet. Derefter firer du dig ned til dér, hvor du skal
begynde at skære grene af.
2. Metode 2: Du monterer klatrerebet med det samme og starter herefter
med at skære grene af. Efterhånden som du arbejder dig op af stammen,
flyttes klatrerebet og ankerpunktet med opad.
Metode 1 har flere fordele:
• Du kan hele tiden hænge afslappet i dit klatrereb og koncentrere dig om
at arbejde. Skulle du miste fodfæste, så griber klatrerebet dig med det
samme.
• Hvis det bliver nødvendigt, kan du svinge dig ud på/gå ud på grenene
og skære dem af i mindre stykker.
• Det høje ankerpunkt gør, at du nemmere kan bevæge dig omkring i
træet.
• Metode 1 vil være mest anvendelig i løvtræer og store gamle nåletræer,
hvor chancen for, at du bliver nødt til at bevæge dig ud af en gren og
skære den ned i mindre stykker, er stor.
Metode 2 har den fordel, at du ikke behøver at starte med at klatre op igennem kronen og placere et ankerpunkt, men du kan starte arbejdet med det
samme. Denne metode er fordelagtig ved tætte nåletræer.
18
Klatreteknik med sporer.
• Når du skal klatre op, løfter du mastegjorden 20-40 cm op.
• Dernæst sætter du den ene klatrespore fast i træet 20-40 cm oppe, træder op og træder den anden klatrespore fast. Så flytter du igen mastegjorden 20-40 cm og træder op igen.
• På den måde fortsætter du, indtil du når den første gren.
• Mastegjorden justeres undervejs, så du er ca. 30-45 cm fra stammen (en
underarmslængde).
• Mastegjorden må i retning væk fra dig ikke komme til at pege nedad, da
den så ikke fanger dig hurtigt ved et evt. fald.
• Skift ved grene:
• Ved den første gren træder du klatresporerne godt fast.
• Den løse mastegjord (eller klatrerebende) lægges rundt om stammen og
over grenen og fastgøres på klatreselen.
• Først når mastegjorden er gjort fast, og når du har tjekket, at den holder,
og karabinen er lukket, løsnes den underste. Dernæst kan du klatre videre til den næste gren. Her skifter du på samme måde igen.
1.2.8 Stiger
Du skal huske, at stigen er en adgangsvej. Det er ikke en arbejdsplads. Du
skal altid sikre dig til træet, inden du begynder at skære. Hvor det er muligt,
kan det være en stor lettelse at bruge en stige til at komme op i træerne.
Mens du klatrer op ad stigen, skal jordmanden støtte stigen, da den let drejer rundt på stammen/grene. En stigefod hjælper meget, men kan være til
besvær, hvis stigen skal flyttes rundt i tæt bevoksning.
AT-meddelelse om brug af stiger redegør om reglerne.
Valg af stige
For at gøre brugen af en stige til en hjælp skal du let kunne flytte stigen
rundt også i tæt bevoksning.
Til større træer er en lang stige god. Til de mindre træer bruges en kort
stige.
Der findes 3-delte stiger med en samlet længde på 4-16 m. De mindre (op
til 9 m samlet længde) kan bruges kombineret som enkeltstige, wienerstige
og skydestige (2 og 3 led). En 12 m 2-delt skydestige vejer ca. 40 kg.
Rørstiger
Rørstiger er udviklet til brug for frøplukkere, der skal op i skovtræer uden
grene på det nederste stykke på 6-15 m. Rørstigerne sættes sammen i sektioner på ca. 3 m ovenpå hinanden efterhånden, som du kravler op. Hvert
stigeled bindes med en strop rundt om stammen.
Når du klatrer op ad en rørstige, skal du sikre dig med en mastegjord rundt
om træet. Rørstiger har sin største berettigelse ved beskæring eller fældning
af tynde træer, hvor rørstigen stiver stammen af.
19
2 Klargøring og sikkerhed
For at kunne arbejde sikkert er det nødvendigt med overblik, træning og
rutine i at udføre fældning fra toppen og beskæring. Det er vigtigt at arbejde efter et system, som er indarbejdet mellem jordmand og klatrer. Rutine i
træklatring opnås kun ved, at du klatrer jævnligt.
Din evne til at arbejde sikkert skal opbygges ved at starte med mindre opgaver, og så efterhånden øge sværhedsgraden. Det kræver flere års erfaring,
inden du kan arbejde med f.eks. komplicerede nedfiringsopgaver.
I starten bør du anvende motorsaven med stor forsigtighed. Brug håndsav,
hvor det kan lade sig gøre. Du bør ikke nedskære større stykker, end du kan
løfte, og du bør ikke udfører savearbejde i usikre positioner. På den måde
bliver de farlige situationer lettere at overskue.
Træklatrer og jordmand skal udgøre et team, så fejltagelser og misforståelser undgås. Teamet bør træne redningsøvelser jævnligt, så der opnås en vis
form for rutine.
Klargøring inden arbejdets start
Arbejdspladsvurderingen/risikovurderingen skal være udarbejdet, og arbejdets udførsel skal være planlagt inden arbejdet påbegyndes. Inden selve
arbejdet startes, skal alt udstyr være klart og lagt frem, så det er let at få fat
i. Det gælder også jordmandens redningssæt. Husk, at klatregrej skal tjekkes
igennem af klatreren før brug. Arbejdspladsvurderingen bør være placeret,
så den er tilgængelig for alle, der er på arbejdspladsen.
2.1 Kommunikation og samarbejde
For at samarbejdet mellem klatreren og jordmanden skal fungere optimalt,
er det nødvendigt, at de er vant til at arbejde sammen. I skal udgøre et team
med en fælles forståelse af arbejdsopgavens omfang og rytme dvs. rækkefølgen af arbejdsoperationerne.
Tegngivning
Da det ofte er svært at høre hinanden på grund af motorlarm, vind, afstand
osv. må I bruge tegn, der ikke kan misforstås. Det er vigtigt, at jordmanden
kan overskue, hvad klatreren vil gøre, så han er forberedt. Ved komplicerede operationer må man give sig den tid, der er nødvendig for at undgå
fejltagelser.
Radioudstyr
Det kan være en nødvendighed med radiokommunikation mellem jordmanden og træklatreren. Der findes flere anvendelige modeller, der kan placeres
og bruges uden at være til gene.
20
Hvem bestemmer?
Et godt samarbejde afhænger af tillid til hinanden, men der er situationer,
hvor den ene skal tage en beslutning. For arbejdet på jorden er det jordmanden, der bestemmer. I træet er det klatreren, men husk samarbejdet.
2.2 Fysisk og psykisk opvarmning
Inden du starter et arbejde, er det vigtigt, at du er motiveret. Du skal kunne
overskue, hvordan du vil udføre hele opgaven. For at være godt forberedt
skal du være i god fysisk form. Det er ikke nødvendigt at være Tarzan, men
din krop skal kunne klare de situationer, du byder den uden at blive overbelastet.
Væske og kost
Det er vigtigt at opretholde væske- og sukkerbalance under arbejdets udførsel. Indtag derfor en energirigtig kost f.eks. rosiner, bananer, rugbrød
mm., hvor sukkerindholdet frigøres langsomt. Indtag væske løbende under
arbejdet, mindst 2-3 l. Få gerne sendt en vanddunk op i træet. Symptomer
på manglende væske eller for lavt blodsukker er svimmelhed og svigtende
koncentrations evne.
Træning
Det er en god idé at træne din krop udover det, som arbejdet giver. Træn
ikke kun styrke, men i høj grad også smidighed og balance, som du også
skal bruge for at blive en god klatrer.
Opvarmning
Før du går i gang med et belastende arbejde, skal du varme dine muskler
op samt strække dine sener, Et opvarmningsprogram skal hæve muskelog kropstemperaturen, så kroppens kemiske reaktioner foregår hurtigere.
Nervesystemet fungerer bedre (hurtigere), bevægeligheden i led og muskler
forøges, og risikoen for skader falder.
Programmet skal derfor arbejde med store og mellemstore muskel-grupper
(benmusklerne og mave, arme, ryg) og bruge såkaldte totalbevægelser (f.eks.
ben og arme samtidig). Sørg også for at lave øvelser, der bringer leddene tæt
på yderstillinger. Tid ca. 10 min.
Programmet kan evt. sammensættes således:
1. Let løb (pulsen stiger hurtigt) ca. 2 min.
2. Svingende øvelser (opvarmning af led) ca. 2 min.
3. Fjedrende øvelser (mellemstore muskler) ca. 2 min.
4. Hop (yderligere pulsstigning) ca. 2 min.
5. Strækkeøvelser (først nu tåler musklerne stræk) ca. 3 min.
Se figur næste side med inspiration til øvelser.
21
Fysisk overbelastning
Under arbejdet kan du opleve, at arm- og benmuskler begynder at dirre
ukontrollabelt. Tilstanden kan uden yderligere varsel gå over i krampe.
Krampe er dels smertefuld, dels kan du stort set ikke bevæge dig. Krampe
kan afhjælpes ved udstrækning af de belastede muskler. Krampe er en advarsel om, at din krop ikke kan tåle flere belastninger. Du må derfor ikke
genoptage arbejdet før efter flere timers hvile - og helst først dagen derpå.
Årsagen til krampe er en ophobning af affaldsstoffer i muskelvævet kombineret med mangel på ilt. Ved strækøvelserne tilføres ilt og affaldsstofferne
fjernes.
Påklædning
Mens du arbejder, har det stor betydning, at du kan holde varmen. Det er tit
koldere oppe i træet end på jorden, og du skal ofte holde pauser, mens der
bliver ryddet op på jorden. En ordentlig påklædning med svedtransporterende undertøj er vigtig.
Psykisk ballast
For bedre at kunne klare de enkelte opgaver og situationer er det nødvendigt med en god rutine og erfaring.
Erfaring og rutine må du opbygge gradvist:
• Start med opgaver, du umiddelbart kan overskue. Når du er blevet dygtigere, kan du påtage dig større og mere komplicerede opgaver.
• Det er altid tilladt at sige nej til opgaver, du ikke mener at kunne klare.
• Vedligehold dine færdigheder.
• Udover din basisuddannelse skal du hele tiden være opmærksom på nye
metoder og udstyr, som kan højne din effektivitet og sikkerhed.
• Der er altid noget nyt, du kan lære.
22
2.3 Hensyn til Installationer i omgivelserne
El-ledninger i luften
Hvis du arbejder nær el-ledninger, gælder særlige regler. Kontakt el-selskabet for at høre deres råd og vejledning. Spørg dem om de evt. kan hjælpe
med at fjerne grene, slukke for strømmen eller fjerne ledningerne, imedens
du arbejder. Elselskabets assistance kan være dyr, så husk at spørge til prisen. Hvis du er heldig, så gør de det gratis.
Husk det er dyrt at rive en el-ledninger ned – og meget upopulært blandt
naboer. Rør aldrig ved el-ledningerne og lad være med at arbejde i nærheden af el-ledninger med værktøj af metal f.eks. en stangsav!
Højspændingsledninger
Ved arbejde nær højspændingsledninger skal du altid kontakte el-selskabet
for at få nærmere anvisninger og assistance. Høj spændingsledninger er livsfarlige.
S-tog – køreledninger
Arbejde nær køreledninger, f.eks. ved S-tog, er ligeså farligt som ved højspænding. Kontakt altid DSB eller lignende.
Installationer i jorden
Der findes en del installationer i jorden, som ikke altid umiddelbart kan ses
f. eks.:
• El-ledninger.
• Vandrør og stophaner.
• Kloakrør og kloakbrønde med dæksler.
•Naturgas.
• Telefon.
•Kommunikationskabler.
Hvis du skal skære store grene af eller fælde resten af stammen ned på jorden, skal du være opmærksom på, hvilke installationer, der er i jorden. Ingen installationer kan holde til at få fældet et træ oven på sig. Især ikke, hvis
der stadig sidder grenstabbe tilbage, som bliver trykket ned i jorden.
For at forhindre uheld skal du finde ud af, hvor el-ledninger, rør m.m. findes. Hvis grenen eller stammen vil ramme en installation, skal du skære
træet ned i mindre stykker.
Afhjælpning
Hvis du er i tvivl eller er nødt til at skære store stykker ned, kan du afbøde
skaden ved at lægge noget på jorden: en grenbunke, stammestykker, træplader, plastikkørerplader eller jernplader (hvis det er voldsomt) hjælper meget.
Det kan altid betale sig at være forsigtig.
Oplysninger
Du kan altid spørge grundejeren, kommunen, el-selskabet, telefonselskabet,
naturgasselskabet osv., hvor deres installationer findes på en ejendom. Installationerne findes ikke altid de mest logiske steder.
23
2.4 Redning af nødstedt klatrer
Hvis træklatreren kommer til skade i træet og ikke selv kan fire sig ned, skal
jordmanden hurtigt kunne komme til undsætning. Jordmanden skal både
kunne klatre og kunne vælge den redningsmetode, der er bedst i den enkelte situation.
Det vil oftest være afgørende at få klatreren ned fra træet så sikkert og hurtigt som muligt, således at mere professionelle folk har mulighed for at tage
over.
Den mest elementære førstehjælp skal kunne anvendes. Selvom du skal op
og redde din makker, må du ikke tage chancer. Arbejd dig roligt og sikkert
op, så der ikke sker yderligere uheld.
Udstyr til redning
Jordmanden skal have et komplet klatresæt til rådighed inkl. et klatrereb
(der er langt nok), et ottetal, klatresporer, en enhåndsbetjent kniv, enhåndsbetjent kompresforbinding og en førstehjælpskasse.
På hvilken måde kommer du hurtigst op til den der skal reddes?
Hvilken metode, du vælger for at komme op til den tilskadekomne, afhænger af den enkelte situation. De almindelige regler for god klatring skal følges, så dobbeltuheld forebygges.
Ved mindre træer kan en stige være nok. Når uheld sker i et større træ, kan
stiger være en hjælp til det første stykke. Oftest er det hurtigst at bruge klatresporerne til at komme op til et egnet ankerpunkt. Men er træet tykt eller
har mange grene, må du benytte andre metoder. Husk: Tag det roligt, gør
det sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det skal være sikkert for dig som redningsmand, for to tilskadekomne i træet hjælper ingen.
HUSK: Brug ikke klatrerens reb til at klatre op på!! Det kan gøre situationen værre, og du kan ikke se, om det er beskadiget, om ankerpunktet er for
svagt eller om klemmer omkring den nødstedte f.eks. hænger forkert.
Etablering af ekstra klatrereb som redningsline
Ved store eller specielle træer er det en god ide at etablere et ekstra klatrereb som redningsline, inden fældningen/beskæringen starter. Rebet
placeres højere i træet end der, hvor klatreren er dvs. mindst 2 meter over
arbejdshøjden. Som oftest kan rebet ligeså godt placeres samtidig med, at
man etablerer sit ankerpunkt. Redningsrebet skal selvfølgelig have et solidt
ankerpunkt og skal hænge ned langs stammen. Redningslinen skal være så
lang, at den kan hænge dobbelt og nå jorden. Redningslinen monteres med
et klatresystem, så den er klar til at blive brugt.
Når du er kommet op til den tilskadekomne.
Etabler et stærkt ankerpunkt højere oppe i træet end der, hvor den nødstedte klatrer befinder sig. Fir dig ned til en position på højde med den nødstedte eller en anelse højere. Vurder situationen og beslut dig for en rednings-/
nedfirings metode:
24
• Er den nødstedte klatres reb OK? Kan det umiddelbart bruges til at fire
ham ned på?
• Kan den nødstedte klatrers reb ikke bruges - eller havde han slet ikke et
klatrereb med op i træet? Bliver du så nødt til at fire jer begge ned i dit
reb?
• Sidder den nødstedte fast på en måde, så det er nødvendigt at løfte ham
op først for at kunne få ham firet ned? Er etablering af talje-træk nødvendigt?
• Er der flere erfarne klatrere tilstede på jorden? Nedfiring styret fra jorden.
• Er der ingen grene, men kun en glat stamme at redde fra? Er etablering
af ankerpunkt på glat stamme nødvendig?
Rednings metode 1: Nødstedtes klatrereb er intakt:
1. Når du har placeret dig rigtigt siddende i klatreselen og klatrerebet, skal
du gøre den skadede fast til din egen sele med en slynge, låsekarabin eller anden sikker sammenkobling. Den tilskadekomne skal være så tæt på
dig som muligt.
2. Frigør den tilskadekomne fra evt. mastegjord(e) han måtte sidde fast i.
Om nødvendigt med en kniv eller håndsaven.
3. Brug en mastegjord til at stabilisere den nødstedte klatrer med under
nedfiringen. Stabiliseringen kan udføres ved at føre en mastegjord fra
din ene sides D-ring ind under nødstedtes ene armhule og bag om ryggen op over modsatte skulder tilbage i din anden sides D-ring.
4. Under nedfiringen holder du den skadede fast mellem benene, så han
ikke risikerer at slå mod stamme og grene. Samtidig har du hænderne fri
til sikkert og roligt at fire jer ned.
5. Fir af i begge reb samtidig i et roligt og støt tempo.
Rednings metode 2: Nødstedte har ingen klatrereb, eller det fungerer
ikke:
1. Når du har placeret dig rigtigt siddende i klatreselen og klatrerebet,
monteres ottetallet på rebet under din glideknude og fastgøres med en
karabin i indbindingspunktet på din sele.
2. Ottetallet strammes op og låses af med simpel lås. Glideknuden slækkes
lidt, så du kun hænger i ottetallet.
3. Den skadede gøres fast til din egen sele med en slynge, låsekarabin eller
anden sikker sammenkobling, så den tilskadekomne er så tæt på dig som
muligt.
4. Frigør den tilskadekomne fra evt. mastegjord(e), som han måtte sidde
fast i. Om nødvendigt med en kniv eller håndsaven.
5. Brug en mastegjord til at stabilisere den nødstedte klatrer med under
nedfiringen. Stabiliseringen kan udføres ved at føre en mastegjord fra
din ene sides D-ring ind under nødstedtes ene armhule og bag om ryggen op over modsatte skulder tilbage i din anden sides D-ring. Under
nedfiringen holder du den skadede fast mellem benene, så han ikke risikerer at slå mod stamme og grene. Samtidig har du hænderne fri til sikkert og roligt at fire jer ned.
6. Lås ottetallet op. Fir af med den ene hånd, samtidig med at du trækker
den løse glideknude med ned, med den anden hånd (backup) i et roligt
25
og støt tempo.
7. Belastningen skal hele tiden holdes på 8­tallet, da glideknuden kan blive
meget stram, hvis den skal bære 2 personer. Glideknuden skal fungere
som sikkerhed, hvis det er nødvendigt at slippe klatrerebet/8-tallet.
Rednings metode 3: Etablering af taljetræk):
I kombination med metode 1 eller 2 kan man komme ud for, at den tilskadekomne skal løftes fri af f.eks. en grenkløft. I dette tilfælde kan det blive
nødvendigt at etablere en talje, så rederen kan løfte den tilskadekomne fri.
Afhængig af situationen kan det kræve mere eller mindre komplicerede
opsætninger. En simpel 1:3 talje kan etableres med et par karabiner en prusikslynge og den frie ende af klatrerebet. Hvis der ikke er et ankerpunkt i
passende højde over den tilskadekomne, kan det evt. blive nødvendigt at
etablere et kunstigt ankerpunkt f.eks. med en slynge eller en mastegjord
omkring stamme eller gren.
Rednings metode 4: Nedfiring styret fra jorden):
Hvis der er flere erfarne klatrere til stede, er en anden mulighed at hejse den
tilskadekomne ned i en klatrereb for sig, mens redderen firer sig ned parallelt med den skadede. Det ekstra klatrereb sættes igennem en sikkerhedskarabin i ankerpunktet over den tilskadekomne. Med et dobbelt ottetal klippes
det i en låsekarabin i indbindingspunktet på den tilskadekomne. Nedfiringens hastighed styres fra jorden, hvor nedfiringsrebet kører gennem en rebbremse, der stopper klatrerebet, hvis den slippes.
Rednings metode 5: Redning fra glat stamme:
Hvis der sker et uheld under nedtagning af den ”nøgne” stamme, bliver
redningen noget vanskeligere, da det kan være svært at få sig placeret ordentligt. Det kan være nødvendigt at lave et kunstigt sikringspunkt ved
hjælp af en slynge/strop omkring stammen. Oftest er den skadedes klatrereb/sikringspunkt ikke beskadiget. Du kan så etablere dit eget og fire den
skadede ned i sit eget klatrereb, men med en strop over til din sele.
Efter nedfiringen
Når den skadede er kommet til jorden, frigøres klatrerebet m.m., så der kan
ydes førstehjælp til personen, der evt. kan lægges i aflåst sideleje eller flyttes.
2.4.1 Hængetrauma (Suspension trauma)
Hængetrauma eller Suspension trauma (Lægeligt: Ortostatisk intolerance) er
en livstruende tilstand. Den rammer klatrere, der hænger stille i en sele for
længe (f.eks. som følge af bevidstløshed). Det må understreges, at der er set
meget få alvorlige tilfælde af hængetrauma. Som ´klatrer bør man alligevel
være bevidst om risikoen og vide, hvad man kan gøre for at forebygge, at
det sker.
I korthed skyldes tilstanden, at blodårer afsnøres. Dermed nedsættes cirkulationen af blod, som så medfører ophobning af affaldsstoffer og nedsat
iltindhold i blodet.
Mennesker har meget forskellig tolerance over for at udvikle denne tilstand,
26
men den vil indfinde sig efter at have hængt stille i fra 5-60 min.
Symptomer (i aftagende rækkefølge): Uklarhed, kvalme, følelse af rødme,
prikken og/eller følelsesløshed i arme/ben, sløvhed, synsforstyrrelse og
angst i enkelte tilfælde. Herefter bevidstløshed.
Forebyggelse af hængetrauma:
• Sørg for at vælge en sele der er perfekt tilpasset dig. Den skal føles god
at hænge i. Vælg evt. en sele, der er lavet til at modvirke hængetrauma (i
skrivende stund er det meget få der findes).
• Hvis du skal hænge stille samme sted frit i længere tid, så husk at bevæge
benene jævnligt. Løft evt. benene til vandret eller højere en gang imellem.
• Aflaste presset på selen ved at stille sig op i en benløkke.
Forebyggelse ved redning af nødstedt klatrer:
• Få en tilskadekommen person ned af træet så hurtigt som muligt. Begynd almindelig førstehjælpsprocedure. Ved mistanke om hængetrauma
anbefaler nogle, at vedkommende lejres siddende, men der er uenighed
på området.
• Hvis nødstedte er ved bevidsthed, når han hænger oppe i træet, så prøv
at få vedkommende til at bevæge sig og løfte benene. Evt. kan benene
aflastes med en strop.
• Ved den mindste mistanke om hængetrauma (se symptomer) skal nødstedte på sygehuset, også selv om han tilsyneladende er frisk efter at have
været på jorden i nogen tid.
2.5 Arbejdsmiljøloven og anden lovgivning
Lov -> Bekendtgørelser -> AT-vejledninger -> Branchevejledninger ->
”Dig”
Vores love er rammelove. Det vil sige, at der udarbejdes bekendtgørelser
ud fra lovene for at uddybe og klargøre, hvad der er gældende lov. Her
medtages også EU-direktiver. Ud fra love og bekendtgørelser laves der vejledninger, der bedre er kendt som AT-vejledninger - udarbejdet af ArbejdsTilsynet. Disse vejledninger er endnu mere præcise og specifikke i deres uddybelse af, hvad der opfattes som gældende standard/norm. Hvis man som
arbejdsgiver og arbejdstager overholder vejledningerne, vil der som regel
ikke opstå ubehagelige overraskelser. Branchevejledningerne er de enkelte
branchers bud på, hvad gældende norm er indenfor de enkelte branchers
fagområder.
For en klatrer vil det derfor som hovedregel være tilstrækkeligt at sætte sig
ind i, hvad AT-vejledninger og Branchevejledninger siger om dit arbejdsmiljø. Vær dog opmærksom på at træklatring er et meget lille og specifikt område. Der kan derfor meget vel være faglige normer og standarder, som ikke
direkte fremgår af vejledningerne. Hvis det er tilfældet, vil de alligevel blive
lagt til grund for retslige afgørelser, hvis de altså er almindeligt accepterede
27
normer i miljøet. Husk også, at ingen ved, hvordan love, bekendtgørelser,
vejledninger eller normer vil blive tolket, og hvordan de vil påvirke afgørelsen i en konkret sag. Kun hvis der er en retspraksis på området, dvs. mange
afgjorte sager, kan der siges noget om udfaldet af en retssag.
Hensigten med arbejdsmiljøloven er at beskytte mod og forebygge arbejdsulykker og helbredsskadelige forhold. Det er primært din arbejdsgivers
ansvar, at du har mulighed for at arbejde under sikre forhold. Du skal altid
gøre opmærksom på, hvis du mener, at der er noget galt ved en arbejdssituation. Nedenfor er angivet de vigtigste sætninger i arbejdsmiljøloven:
§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til
enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i
samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerhedsog sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer
og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
§ 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
§ 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
Nogle eksempler
1. Du skal fælde et træ og skal bruge klatreudstyr m.m. for at udføre arbejdet, men du har fået et ukomplet og misligholdt sæt klatregrej med.
a. Reaktion: Du skal sørge for, at du får et ordentligt sæt klatreudstyr med, inden du går i gang. Du kan nægte at lave arbejdet, indtil det er i orden.
2. Du skal fælde et træ med rådne og svækkede gren. Det er nødvendigt at
fælde træet fra toppen. Du bliver bedt om at udføre arbejdet ved at klatre op i træet. Men du mener, at det er uforsvarligt p.g.a. svækkede grene,
som ikke vil kunne bruges som ankerpunkter.
a. Reaktion: Du skal vælge en anden løsning, f.eks. at udføre arbejdet fra lift.
3. Du skal fælde et træ ved klatring. Dit udstyr er i orden, men du mener
ikke, at du har den nødvendige erfaring og rutine til at lave arbejdet.
a. Reaktion: Du skal sige fra og bede om hjælp til at få løst opgaven.
Sørg for, at du får mulighed for at uddanne dig og træne med
mindre opgaver.
2.6 Afspærring
Ved al træfældning og beskæring er det dit ansvar (entreprenørens) at sørge
for, at de nødvendige afspærringsregler overholdes. Kontakt altid de lokale
myndigheder ved arbejde, der kan kræve afspærring af offentlig vej. 28
3 Udstyr til klatring og beskæring
Før du begynder at klatre og save, skal udstyret være i orden. For at færdes
sikkert i træet, skal du have det rette udstyr - og det skal være i god stand!
Al udstyr skal være godkendt efter arbejdstilsynets regler om brug, anvendelse og vedligeholdelse af personlige værnemidler til faldsikring. Udstyret
og metoden, der anvendes til erhvervsmæssig træklatring, er ”Arbejdspositionsbestemt arbejde”. Det betyder bl.a., at der ikke må forekomme et frit
fald på mere en 50 cm på noget tidspunkt under klatringen.
Til træklatring og beskæring i trækroner anbefales følgende udstyr pr. team (2 klatrere).
Udstyr
Antal
Hjelm med
høreværn og visir
2
Status Bemærkninger
Sikkerhedsstøvler
2 par
Sikkerhedsskærebukser
2 par
Klatrereb
2
Karabiner (3 vejs)
14
Sele
2
Mastegjorde
4(2)
Prusikslynger
2(4)
Håndsav
2
Kompresforbinding
(enhåndsbetjent)
2
Kambiumbeskytter
1
F.eks. 120-150 cm lang og med stålringe. Kun strengt nødvendigt
ved beskæringsopgaver, men vil være en fordel ved alle andre typer
af opgaver også.
Motorsav
1
Lille stabil sav tophåndteret eller med baghåndtag.
Motorsavsstrop
1
Kasteline
1
Kastepose
1(2)
Linekurv
1
Rebpose
2
Taske/kasse til
udstyret
1
Klatresporer
1 par
Ascender til
dobbeltreb
1
Kun nødvendig hvis man skal klatrer op af dobbeltreb.
Ottetal
1
Afhænger af valgte redningsstrategi, men et ottetal kan også
anvendes til mange andre situationer end redninger.
Førstehjælpskasse
1
Håndkile eller lille
fældejern til
klatring
1
Kort firingsreb 2030 m
1
Redningsudstyr
Andet udstyr
Nødvendigt Personligt sikkerhedsudstyr
Hjelm med hagerem til klatring.
2 pr. mastegjord, 1 til indbindingspunkt, 1 til håndsaven, 1 til
motorsavsstrop, 1 i reserve. Afhængig af strategi er det 6-8 safe-lock
karabiner pr. klatrer + evt. et par almindelige udstyrskarabiner.
Mange klatrer med 2 mastegjorde. Afhængig af strategi kan man
også nøjes med 1 mastegjord pr. mand. Til brug ved afgrening af
nåletræer vil det være fornuftigt med 1 mastegjord med stålkerne.
Det kan være fornuftigt at have flere prusikslynger til rådighed. Også
almindelige syede webbingslynger 120-180cm lange kan være rare at
have.
Håndsav er sikkerhedsudstyr og skal altid medbringes. + evt. en
enhåndsbetjent kniv.
Det kan være fornuftigt at have 2 kasteposer; man kan nemt komme
til at smide en væk eller sætte den fast.
Specielt
udstyr
Til afløftning af store stammestykker.
Halereb til situationer, hvor en gren/top skal trækkes i bestemt
retning. Det kan erstattes af et alm. Nedfiringsreb.
29
3.1 Arbejdsselen
Arbejdsselen kan være af kunststof eller læder. Begge materialer er udmærkede, men læder kræver meget mere vedligeholdelse. F. eks. tåler nylon
bedre at blive vådt, hvorimod læder nemt vil mugne og miste sin styrke.
Uanset materiale skal følgende krav opfyldes:
Konstruktion:
• Selen skal mindst være konstrueret som en såkaldt siddesele, som har
både justerbar hoftebælte og justerbare lårstropper/sæde integreret. Selen
kan også være en såkaldt helkropssele forsynet med brystsele eller skulderstropper.
• Selen skal have et tydeligt indbindingspunkt i form af enten en bro eller
en ring evt. en kombination af flere ringe.
• Selen skal være forsynet med en stor og nemt tilgængelige D-ring i begge sider. D-ringene er enten formet som et „D”, O eller som en trekant.
De skal være tilpas store og rummelige, så det er nemt at klikke karabiner ind i ringenen. Der skal kunne kobles mindst to karabiner ind i hver
D-ring.
• Selen skal være forsynet med rigeligt af nemt tilgængelige værktøjsløkker/ringe. De skal tydeligt adskille sig fra D-ringene og må kun anvendes til transport af værktøj, motorsav, håndsav, ekstra reb, ekstra karabiner, vandflaske og lignende. Værktøjsløkkerne må under ingen omstændigheder anvendes til personsikring.
Komfort:
• For at selen skal være behagelig at have på, skal den være godt polstret,
også bag D-ringene.
• Den skal være nem at justere og tage af og på, også med handsker. Visse
fabrikater leveres med et stift siddestykke, så selen er komfortabel at
have på.
• Nogle seler er konstrueret med henblik på at minimere risikoen for hængetrauma. Under alle omstændigheder er det yderst vigtigt at få en sele,
som passer optimalt.
3.2 Klatrereb, slynger og kambiumbeskyttere
Vær kritisk i dit valg af klatrereb. Vælg altid et reb der er godkendt efter den
semi-statiske standard (EN 1891 type A) til arborister.
Klatrerebet har flere funktioner:
• Den tjener som faldsikring
• Den skal støtte dig i positioneringen når du skal arbejde
• Den bruges til ophaling af motorsav, spilwire m.v.
• Den bruges som adgangsvej til træets krone
• Den skal have gode knobegenskaber
Vær også kritisk overfor, hvad du bruger klatrereb til. Rebet må ikke udsæt30
tes for unødig belastning eller slid. Brug f. eks. aldrig rebet til nedfiring eller til at hale en bil op af grøften med!
Egenskaber for materialet, reb, slynger m.v. er lavet af
Materiale og dynamiske egenskaber
Klatrereb fremstilles typisk af nylon 6.6 (polyamid) eller polyester. Ofte er
det en blanding af materialer, hvor også nyere højmolekylære materialer som
f.eks. Aramid og HMPE kan indgå, især i slynger. Nylon giver en klatrereb
med stor elasticitet og relativt højt smeltepunkt. Således har nylontovværk
en udvidelseskoefficient på 150, hvilket betyder, at rebet strækker sig til 1,5
gange sin oprindelige længde før et brud. Polyester derimod udvider sig kun
lidt før brud (ca. 20 %). De højmolekylære materialer er endnu mere statiske. Klatrerebet skal helst være relativt statisk, fordi du skal kunne hænge
stabilt i det og arbejde, og du skal kunne klatre opad og fire dig ned uden
alt for stor elastik-effekt. Samtidig er det en fordel, at det har lidt dynamik.
Hvis du skulle være uheldig at tage et lille fald i klatrerebet, er det godt ikke
at blive bremset alt for hårdt op.
Varmebestandighed
Materialernes smeltepunkt kan variere en del fra ca. 140°C (HMPE) over
250°C (Nylon 6.6. og Polyester) til 450°C (Aramid). Yderligere kan rebet
behandles med kemikalier, der hæver smeltepunktet. For nogle prusikslyngers vedkommende op til 900°C. Varmebestandigheden i rebets kappe og
især i prusikslyngerne betyder meget for at mindske risikoen for oversmeltning og smelteskader på klatrerebet.
Kemikalieresistens
Nylon og polyester rådner ikke, suger kun lidt vand og tåler de fleste kemikalier. Det svækkes ved direkte kontakt med benzin og stærke syrer. Som al
anden plastik og farver nedbrydes det af sollyset.
Konstruktion og dimension
Klatrereb er af typen krydsflettet (12, 16, 24 eller 48 garn), hvor kerne og
kappe er ca. lige ”tykke”. I kernmantelreb er kappen (strømpen) væsentlig
tyndere end kernen. På krydsflettede liner kan det lade sig gøre at lære at
splejse øjer. Af sikkerhedsmæssige grunde skal det stærkt anbefales at lade
professionelle foretage dette arbejde. Diameteren på de fleste klatrereb ligger på ½” (ca. 13 mm) med en tendens til at de bliver tyndere (12 mm), især
til konkurrence brug. Tykkelsen, men også konstruktionen og materialet
samt coatningen, betyder meget for, hvordan grebet om rebet er. Alt andet
lige vil det være nemmere at gribe om et tykkere reb. Også vægten betyder
noget i nogle sammenhænge (f.eks. ved footlock). Her er det selvfølgelig en
fordel med et tyndt reb.
Brudstyrke på klatrereb
Et klatrereb har typisk brudstyrker på ca. 27-30 kN (2700 - 3000 kg). Reb,
slynger, kambiumbeskytter, karabiner mm. skal alle have brudstyrker på
mindst 22kN for at overholde standarden.
31
Længde
Standardlængder på klatrereb er ca. 45 m (150’ =45,72 m). 45 meter er en
god længde, for langt de fleste træer i Danmark kan klatres uden problemer
med den længde. Klatrereb skal være så lange, at du altid kan fire dig til jorden uden at skulle bruge to hænder. Med dobbeltrebsteknik vil det sige, at
du kan klatre træer på op til ca. 30 meters højde. Med Enkeltrebsteknik kan
klatres træer på op til 20 meters højde. Det kan derfor være rart at have
flere forskellige længder af klatrereb, så man i lave træer ikke skal trække
rundt med et meget langt reb. Et reb på halv standardlængde (23 m) vil således med DdRT teknik kunne bruges i træer på op til ca. 18 meters højde.
Det dækker rigtigt mange af de træer, man som klatrer kommer ud for i
folks haver.
Prusikslynger kan bindes af ca. 2,5 m 8-10 mm i diameter, prusikreb, hvis
du selv binder dem. Du kan også købe færdiglavede slynger med syede øjer.
Tapeslynger
Syede tapeslynger kan købes i mange længder f.eks. 60, 80, 120, 180 og 240
cm længder. Mest anvendt er længder 60-120 cm.
Kambiumbeskyttere
Kambiumbeskyttere er egentlig bare en stump reb/tapeslynge med en ring
eller karabin i hver ende. Ideen er, at klatrerebet går igennem ringen i stedet
for at ligge op over grenen. Dermed undgås ”skam” filing af træet. Friktionen i rebet mindskes, hvilket betyder lettere klatring. Avancerede udgaver
har endda et lille hjul, som rebet ligger i. Her er friktionen næsten helt væk.
Kambiumbeskyttere kan alle tages ned fra jorden, men kun nogle af dem
(dem med ringe i hver ende) kan let sættes op fra jorden. Har man kun én
kambiumbeskytter, kan det betale sig at købe en med god længde 120-150
cm. Længden gør, at den har flest anvendelsesmuligheder. Aluminiumsringe
er lette, men sårbare overfor slid af rebet. Det mest holdbare i længden er
stålringe.
3.3 Karabiner
De karabiner, der ifølge arbejdstilsynets regler om personlige værnemidler
til faldsikring må anvendes, skal være CE-godkendte og af typen safe-lock,
selvlukkende, mindst 3-vejs betjente og med en minimum brudstyrke på 22
kN. Karabiner, der udelukkende bliver brugt til værktøj, kan være af andre
typer.
Karabiner kan være konstrueret af aluminium (det mest almindelige) eller af
stål. De skal være præget med CE-mærke og serienummer.
Anvendelse
Karabiner til træklatring deles op i to anvendelseskategorier:
1. Fastgørelse af faldsikringsudstyr som klatrereb, rebslynger og mastegjoder og andet, der har med personsikring at gøre.
2. Montering af værktøj.
32
Kravene til sikkerhed er vidt forskellige inden for de to kategorier. Derfor
er det vigtigt ikke at sammenblande dem. Du må gerne anvende karabiner
beregnet på faldsikring til værktøjsformål, men aldrig omvendt.
Undlad at bruge kasserede faldsikrings-karabiner til værktøjsfastgørelse,
fordi det ved forveksling kan føre til alvorlige uheld!
Vedligehold
Karabiner skal altid anvendes, efterses og vedligeholdes efter producentens
og arbejdstilsynets regler og anbefalinger. Det er vigtigt at sørge for altid at
holde karabinerne rene og at sikre sig, at deres lukkemekanisme fungerer.
Tabes en karabin fra stor højde, eller udsættes den på tilsvarende måde for
slag, skal karabinen kasseres. Kasserede karabiner skal mærkes eller bortskaffes på en sådan måde, at de ikke ved en fejltagelse kan blive taget i brug
til personlig sikring.
Udformning
Karabiner fås i forskellige udformninger (pæreform, D-form, O-form). Det
er vigtigt at vælge en type, hvor der er god plads til det udstyr, man ønsker
at anvende. Visse typer af mekanisk udstyr kræver en bestemt udformning
af karabinen. F.eks. kræver et Petzl tandem-pulley en oval formet karabin.
Størrelsen skal passe, så du nemt med din egne håndstørrelse kan betjene
karabinerne. Udformningen af lukkemekanismen kan også betyde noget
for, hvor nemt det er at bruge karabinen. Den type, der kaldes keylock, har
ikke tilbøjelighed til at hænge fast, når karabinen skal fjernes fra slynger,
reb og sele. Jo mere karabinen kan åbne, jo nemmere er det at placere den
og fjerne den igen.
3.4 Mastegjorde, mekaniske rebbremser og hjul
Mastegjorde
Mastegjorde er reb/wire, som går fra d-ringen i den ene side af klatrebæltet
bag om træet og over til D-ringen i den anden side, evt. rundt om en gren.
Mastegjordene er fastgjort til bæltets D-ringe med karabiner, en karabin i
den ene ende af gjorden og med en længdejusteringsmulighed i form af en
glideknude eller en mekanisk rebbremse i den anden ”ende”. Et lille hjul
anbragt bag glideknuden kan hjælpe med at skubbe på glideknuden, så justeringen af mastegjorden kan foretages med én hånd.
Sikkerhed
Mastegjorde skal - ligesom andet klatregrej til personsikring - være lavet af
godkendte materialer. Karabinerne skal være mindst 3-vejs sikkerhedskarabiner (safe-lock). Glideknuden eller rebbremsen må ikke kunne trækkes ud
over enden af mastegjorden. Derfor skal der være et stopknob eller anden
form for afslutning på mastegjorden, som forhindrer dette.
Anvendelse
Mastegjordene bruges til at sikre dig med, når du klatrer op gennem træets
krone og ud på grenene. Mastegjorden bruges også til at positionere sig
33
med, når der skal arbejdes i træet.
Det er ofte nødvendigt at klatre uden om større grene og tveger. Derfor
skal du have mulighed for at skifte mellem 2 sikringer. Det kan gøres med
enden af klatrerebet og en mastegjord. Mange anvender 2 mastegjorde ved
skift under klatringen, fordi det er hurtigere og fordi en ekstra mastegjord
betyder flere muligheder for at positionere sig i træet.
Materiale
Mastegjorde kan fint være lavet af et klatrereb. Når der arbejdes med motorsav eller håndsav tæt på mastegjorde, f.eks. ved afgrening af nåletræer, anbefales det at anvende en mastegjord med wire for at mindske risikoen for
en gennemskæring, hvis uheldet er ude, og man får et motorsavskast eller
saven smutter.
Længde
Mastegjorde skal være lange nok til opgaven. Hvis opgaven f.eks. er at klatre med sporer i et træ med en diameter i brysthøjde på 1,2 m, kræver det en
mastegjord på minimum 4 m. Til de fleste opgaver vil en mastegjord på 3 m
være passende.
Tip
Kommer du ud for et meget tykt træ, kan du lave en mastegjord af dit klatrereb. Denne monteres ved hjælp af en rebslynge med en glideknude, som
kortes op med et 8-tals-knob. Derved kan du nå glideknuden. Som sikring
mod utilsigtet forlængelse af ”klatrereb-mastegjorden” bindes et dobbelt
8-­talsknob umiddelbart efter glideknuden som backup.
Det kan være svært at flytte/løfte ”klatrereb-mastegjorden” af ved træer
med stor diameter. Her er det bedre med lidt stivere wiremastegjorde.
Hjul(trisser)
Små hjul er meget nyttige mange steder i klatreteknikken f.eks. ved talje
træk, redninger, ophaling af grej og som hjælp til at skubbe på glideknuder
på klatrereb eller mastegjorde. Små hjul findes i mange variationer og med
stor spredning i prisklasser. Nogle er godkendt til personsikring, andre er
ikke. Her skal man være meget bevidst om, hvad de kan og skal anvendes
til, samt hvilken belastning de er godkendt til.
Mekaniske rebbremser
Mekaniske rebbremser kan fås i et utal af variationer. De kan erstatte en
bundet glideknude både i mastegjorde og på klatrerebet. Mange af de mekaniske rebbremser er dog ikke særligt velegnede til at fire på under belastning. Hvis man f.eks. hænger i et klatrereb og skal fire sig nedad, så skal
der være en rebbremse, der er godkendt og beregnet til dette brug. Mekaniske rebbremser til at erstatte glideknuden på klatrerebet er generelt meget
dyre og ikke altid lige så fleksible i anvendelse som en glideknude. Mekaniske rebbremser til mastegjorde er mere rimelige i pris og mere anvendelige.
Det gælder især, hvis der klatres i træer med meget harpiks. Harpiks vil ofte
få glideknuder til at sætte sig uhjælpeligt fast.
34
3.5 Ascendere
Ascendere med og uden håndtag er mekaniske bremser, der kun kan flyttes
opad. I funktioner, hvor det primært er et spørgsmål om at komme op af et
eller to reb som f.eks. i footlock teknik, så kan ascendere erstatte en glideknude. Fordelen er, at der er et håndtag at holde i, og at ascender’en er nem
at løsne igen efter, at der har været belastning på den.
3.6 Kastepose, kasteline og linekurv
Kasteposer
Kasteposer fås i forskellige former og størrelser (8-16 oz). Normalt vil en
pose på 10-12 oz (280-340 g) være passende. Jo tykkere kasteline, des tungere kastepose. Det skader ikke at have nogle stykker til rådighed, hvis noget skulle gå galt under kasteøvelserne. Det kan til tider være en fordel med
en pose i begge ender af kastelinen. Der kan også fås ”kastebolde” i handlen. Kastebolde er gode til at præcisionskaste med oppe i træerne - selv om
det er ret sjældent, at dette behov opstår.
Kasteliner
Kasteliner kan fås i mange tykkelser og materialer med forskellige egenskaber. Diameteren varierer fra ca. 1,5 mm til 3,2 mm. En line omkring de 2
mm er passende for de fleste. De materialer, som linerne er lavet af, gør, at
linerne kan være stive eller helt bløde. De helt bløde liner er meget stærke.
De kan dog være vanskelige at ”styre”, fordi de nemt kinker og binder knuder på sig selv, hvis man ikke er meget påpasselig med håndteringen. De
stive liner (Polyethylen) er lidt nemmere at håndtere, men skal så strækkes
jævnligt for ikke at blive uhåndterlige (mange knæk). En længde på ca. 60 m
vil være pasende for danske forhold.
Linekurve
Linekurv er helt uundværlig, hvis man vil have glæde af sin kastepose og
kasteline, Linekurven skal på samme tid være stabil med stor åbning og
kunne foldes sammen til ingenting.
Bigshot
Det er en stor, kraftig slangebøsse til lodret præcisionsplacering af kasteposen. Et dyrt, tungt og voluminøst stykke værktøj, der kan undværes. På den
anden side er den rigtig rar at have i nogle situationer, hvor det er vanskeligt
at komme til at svinge en kastepose, eller hvis ”talentet” for kasteposekast
ikke rækker.
3.7 Klatresporer
Klatresporerne består af to stykker vinkelformet metal, en til hver fod. På
disse metalvinkler er der nær fodsålen monteret en pig, som trædes ind i
træet ved opstigning. Sporerne spændes med remme eller velcrolås til foden
og underbenet.
35
På sporer af god kvalitet er metalvinklerne helstøbt, enten i stål, aluminium,
kulfiber eller titanium. Det er også muligt at få sporer fremstillet i galvaniseret fladjern, som så er tilpasset svangen på støvlerne.
Prismæssigt ligger titanium og aluminiums-sporerne i den dyre ende, fordi
de er fremstillet af en meget stærk letmetallegering. Sporerne af galvaniseret
jern hører til de billigere.
A: Titaniumsporer uden padding
og remme
B: Traditionel stålsporer med læderpadding og læderrem
C: Kulfibersporer (ultra let) med
velcrolukke
D: Udskiftningsspidser (lange spidser af amerikansk type)
E: Velcropaddings kan tilkøbes som
udskiftning af de gamle læderpaddings
Uanset typen af klatresporer er det vigtigt, at du bærer rigtigt fodtøj. Bedst
er et par langskaftede snørestøvler af læder med skæreindlæg, hvis du skal
arbejde med motorsav i træet. De almindelige skov­g ummistøvler er ikke
velegnede, da de ikke sidder ret godt fast på benene.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at støvlerne har en rimelig høj
hælkant fortil, da sporerne ellers kan glide bag ad foden.
Ved valg af sporer skal du stille flg. minimumkrav:
• Det skal være muligt at indstille sporerne i højden.
• Sporerne skal være godt polstret. (Velcro paddings).
• Piggene skal være tilpas aggressive (Amerikansk type).
• Piggene skal kunne udskiftes.
Indstilling
Det er vigtigt, at sporerne kan indstilles i højden. Det foregår oftest ved, at
den øverste del af sporen med polstring er udført som en glideskinne, der
passer ned over den resterende del af sporen. Sporen er gjort fast med et par
gennemgående bolte. Herved kan du flytte glidedelen op og ned. Efter justeringen skal boltene spændes godt fast, da sporens to dele ellers kan gå fra
hinanden efter et stykke tid. Dette er ubehageligt, men som regel ufarligt.
Polstring (Padding)
For at undgå alvorlige gnavsår er det vigtigt, at sporerne er polstret på det
stykke, som hviler mod skinnebenet.
Denne polstring kan bestå af et vinkelformet stykke læder, som er fyldt
med kapok eller lignende. Læderstykket spændes fast mellem sporen og
benet. Denne form for polstring er som regel nok, hvis du ikke bruger dine
sporer så ofte. Når du monterer polstringen, skal den sidde, så den beskytter
skinnebenet og ikke lægmuskelen.
Bruger du sporerne daglig, er det en fordel, at montere dem med en fast
polstring, som enten er lavet af aluminium med indvendig polstring eller
en metalbøjle, som er betrukket med læder og kraftig filt. Denne type polstring eller støtte skal også vende fremad mod skinnebenet. Det nyeste er
en velcropolstring, der omfatter benet, og som er væsentlig mere behagelige
end noget af de tidligere paddings.
Pigge
Piggene kan være fast monteret på sporerne, eller de kan være udskiftelige.
Under alle omstændigheder skal piggene være filet korrekt (se Vedligehol-
36
delse) så de ikke skrider, når du går op ad stammen. Har du mulighed for at
vælge pigge på sporerne, kan du bruge den korte pig til de fleste træarter i
Danmark.
Mange træarter bliver dog som ældre mere grove i barken. Dette gælder især
for træarterne eg, elm, lærk og rødgran. Desuden har mange mere eksotiske havetræer, det samme problem (bl.a. robinie). Dette gør den korte pig
vanskelig at bruge. Problemerne skyldes, at piggen har svært ved at ”bide”,
hvorved du glider, eller der falder barkflager af. Du kan da vælge at sætte
længere pigge på sporerne, da de er i stand til at trænge igennem barken og
ind i veddet. Dog – ingen roser uden torne: De lange pigge er vanskelige
at bruge i hårde, tyndbarkede træer. Risikoen for at du kan såre dig selv er
større, hvis de lange pigge smutter. Derfor skal du vurdere, hvilket behov
der er størst.
Udskiftning af pigge
På sporer med udskiftelige pigge er boltene til disse ofte sikret fra fabrikkens side med et klæbemiddel, som regel af mærket ”Locktite”. Det gør, at
boltene ikke løsner sig i utide, men det gør det samtidig svært at få boltene
ud første gang. Ofte bøjer den medfølgende unbrakonøgle, som følger med
de udskiftelige pigge. Den ”Locktite”, som anvendes til sporerne, er af en
type, som slipper ved ca. 200°. Løsningen på problemet er at varme området omkring boltene forsigtigt op med en lille gasbrænder eller lignende.
Pas på ikke at komme for tæt på spidsen af piggen, da den nemt bliver blå
(hærdningen er derved ødelagt). Det er svært at sige, hvor meget varme
boltene skal have, før de løsner sig. Prøv derfor med jævne mellemrum om
boltene er til at dreje.
De nye pigge spændes godt fast, dog uden ”Locktite”. Kontroller med mellemrum, om de sidder godt fast.
Vedligeholdelse
Hvis sporerne er af jern kan du smøre metallet ind i en smule syrefri olie
som beskytter mod rust. Er remmene af læder, har de ingen skade af lidt
læderfedt.
Er piggene blevet duppede eller beskadiget, skal de slibes. Dette gøres bedst
med en lille fladfil. Undgå slibestenen da den hurtigt brænder spidsen blå.
Normalt slibes piggene kun på indersiden, men slibning på ydersiden kan
også være relevant. Det vigtige er, at du ved slibningen af piggene er meget
opmærksom på at bevarer den vinkel, som piggene havde som nye.
En øvet klatrer kan dog godt arbejde med sløve sporer. Træet skal være
meget hårdt, før piggene ikke bider sig fast. Slib derfor ikke piggene mere
end absolut nødvendigt. Du bør behandle dine sporer ordentligt. Tag dem
først på ved foden af træet, når du er klar til at klatre. Tag dem af, så snart
du er kommer ned fra træet igen. Undgår at gå rundt med sporer monteret.
Overholdes disse få regler, vil der meget sjældent være behov for slibning af
piggene.
37
Transport og Opbevaring
Brug pig-beskytter til sporerne. Disse kan evt. laves af et par stykker gammel haveslange, kork eller lignende.
3.8 Håndsav og motorsav
Motorsaven
Motorsav til brug i træer skal være så lette som muligt og fylde så lidt som
muligt. Samtidigt skal de være meget driftssikre. I handelen findes motorsave med tophåndtering. Det gør dem noget kortere og dermed lettere at
manøvrere rundt med i træet. Samtidig bliver de dog vanskeligere at holde i
tilfælde af et kast.
I Danmark er motorsave med tophåndtering godkendt til at anvende ved
klatring i et træ. De må dog ikke bruges på jorden, i en lift, eller af håndværkere på et tag. Hvis du derfor også gerne vil bruge din klatresav på jorden, skal du anskaffe en sav med baghåndtag.
Motorsaven tankes og varmes op af jordmanden, der monterer den med
savstrop.
Når klatreren er i position og skal bruge motorsaven første gang, hægter
jordmanden saven på klatrerebet, så den kan hejses op til klatreren.
Sikkerhed:
• Motorsaven skal overholde Arbejdstilsynets regler.
• Kæde skal være filet optimalt, og saven skal være justeret i tomgang.
• Saven fastgøres i en motorsavsstrop, der har en indbygget sikkerhedsudløser ved et træk over 150 kg.
• Motorsavsstroppen skal give mulighed for, at saven kan hænges op tæt
på hoften. Derved skal den ikke hales 1 meter op hver gang, den skal
bruges, der gør den fysisk belastning af arm og skulder mindre.
• Kædebremsen aktiveres straks efter brug.
• Saven slukkes hver gang, du skal flytte dig – også ved længere pauser.
• 2-punktsreglen: Ved arbejde med motorsav og håndsav skal man altid
være sikret med 2 punkter. Det ene skal være et funktionsdygtigt klatrereb eller mastegjord, der giver mulighed for hurtig nedfiring til jorden i
nødstilfælde.
Håndsaven
Håndsaven er sikkerhedsudstyr og skal derfor altid medbringes ved klatring.
Håndsave lavet til træpleje er med knivfortanding og findes i mange udformninger og længder. De fleste vil have glæde af en sav med krum klinge
i en længde omkring 30-40 cm. Håndsaven er konstrueret, så den skærer,
når du trækker i håndtaget. Det betyder, at det er væsentligt nemmere at
holde balancen i vanskelige arbejdsstillinger. Klingen er filet, så tænderne
på grund af klingens store smidighed bøjer en smule ud til siden ved trækbelastning. Ved skub bøjer de ind igen. Derved bliver savsporet meget smalt
(godt 1 mm), hvilket gør saven let at trække selv i meget vådt træ. Harpiks i
38
fyr og lærk kan dog få saven til at klemme. Derfor bør den straks renses af,
da den ellers let brækker. Håndsaven er mere præcis at bruge til beskæring
end motorsaven. Den er desuden nemmere at styre, når du hænger i kritiske
stillinger på en gren. Håndsaven giver især bedre kontrol til afskæring af
lange grenspidser.
Krav til en god håndsav:
• Håndsavens hylster skal kunne holde saven i alle situationer.
• Det skal være nemt at trække saven og stoppe den tilbage i hylsteret igen.
• Hylsteret skal kunne tåle at blive tabt.
• Håndsave kan i praksis ikke files, men det skal være muligt at købe ekstra blade.
• Håndtaget på saven skal passe til din hånd og give en fornemmelse af, at
du har et optimalt greb om saven.
I stedet for at have håndsaven hængende løst ved siden kan man købe et
spænde til at gøre saven fast på underbenet. Derved er den i mange situationer lettere at trække og returnere igen.
Sikkerhed: Ved brug af håndsav gælder samme sikkerhedsforskrifter som
ved brug af motorsaven. Håndsaven er meget skarp og kan nemt skære
klatrerebet over i et enkelt træk. Ved arbejde med håndsav og motorsav skal
man altid være sikret med klatrereb og mindst en mastegjord (2-punktsreglen). Hold ikke den passive hånd i nærheden af, hvor du saver. Vent med at
tage fat i grenen til du med håndsaven har lavet et dybt snit i grenen. Så er
risikoen for at saven smutter minimeret.
3.9 Personlig sikkerhedsudrustning og anden
påklædning
Ved brug af motorsav skal du som ved almindelig træfældning være iført
sikkerhedsudstyr som beskrevet af Arbejdstilsynet.
Det drejer sig om:
•Hjelm
• Høreværn
•Visir/briller
•Sikkerhedsbukser
• Nødforbinding
• Støvler
•Handsker
Hjelmen
Hjelmen skal være af godkendt type til klatring med hagerem.
Høreværn
Ved topkapning arbejder du ofte med saven tættere på hovedet end på jorden. Derfor er hørelsen mere udsat for skader her, så det er ekstra vigtigt, at
høreværnet er i orden. Høreværn kan enten være monteret på hjelmen eller
39
være ørepropper. Vælger du hjelmmonterede høreværn, skal disse være i orden, både hvad angår den indvendige dæmpning og tætningsringene.
Visir/briller
Ved arbejde med hånd- eller motorsav havner spånerne tit de mærkeligste
steder. Det skyldes bl.a., at det ofte lufter mere, når du kommer fri af den
underliggende bevoksning. Øjnene er et kedeligt sted at få spåner ind. De
fleste har erfaring for, at der ikke skal ret meget til, før situationen er uudholdelig. Visiret kan afhjælpe det meste, men har du vinden i øjnene, er det
en fordel at bruge tætsiddende briller. De kan enten være af typen ”Jockeybriller”, som er et tætsiddende trådnet (også kaldet „flueøjne”), eller det kan
være helsluttende slibebriller af plastik. De sidste kan give dugproblemer.
Det kan afhjælpes ved, at du inden start gnider en dråbe opvaskemiddel på
indersiden af hvert brilleglas.
Sikkerhedsbukser
Sikkerhedsbukserne skal være af godkendt type gerne med sidelomme. Det
er en smagssag om du vælger bukser med eller uden ”smæk”. Bukser med
smæk er mere behagelige at have på om vinteren, da man ikke så let skiller på ryggen. Vælger du bukser uden smæk, skal du bruge seler, som kan
knappes på. Seler med clips går uvægerligt fra hinanden på de mest ubelejlige tidspunkter. Lad være med at bruge livrem i bukserne samtidig med
arbejdsselen, da det kan give gnavesår. Bukserne skal helst sidde lidt tæt.
Samtidig skal de være smidige, så de ikke hænger i alt muligt.
Nødforbinding
Du skal altid have din nødforbinding på dig. Det skal helst være én, som
du kan betjene med én hånd. Det bedste sted er i højre baglomme eller i
sidelommen, så du kan nå den. Et supplement til nødforbindingen er en
pose med plaster, sårrens, vatpinde, kompresforbinding samt et spejl af plastic. Et spejl kan være en god investering, se afsnittet om visir/briller.
Støvler
Støvlerne skal have stålnæse, samt skærehæmmende indlæg ned over foden.
Det er muligt at få både læderstøvler og gummistøvler, som opfylder disse
krav. Det må anbefales at bruge snørestøvler af læder til træklatring. Denne
støvle sidder bedre fast til foden og støtter også anklen bedre end gummistøvlen. Specielle klatrestøvler kan købes, og især er nogle velegnede til
footlock teknik.
Handsker
Handsker er ikke noget sikkerhedsmæssigt krav, men de er en fornuftig
foranstaltning mod rivskader og lignende. Hvis du ikke har investeret i
specielle tætsiddende friktionshandsker med håndledslås til klatring, kan
almindelige strikkede handsker med gummidupper, som passer godt på
hånden, bruges. Hav altid et par læderhandsker liggende, hvis du kommer
ud for at skulle arbejde i tjørn eller lignende, eller hvis du skal arbejde med
stålwire i forbindelse med indtrækning. Handsker fås i flere størrelser. Vælg
en størrelse, som passer perfekt.
40
Anden påklædning
Der er næsten lige så mange holdninger til påklædningen, som der er træklatrere. Diskussionen går ofte på, om man skal have kunststof på eller ej. En
grundregel er, at du skal have det behageligt i dit tøj.
Inderst skal der være en undertrøje, som er i stand til at transportere sveden væk fra kroppen, uden at det føles ubehageligt, når du holder en pause.
Over den kan du vælge at bære en fiberpels eller en skjorte. Fordelen ved
fiberpelsen er, at den nemmere transporterer sveden væk; den kan desuden
rystes rimelig tør. Vælger du at bruge skjorte eller lignende, er det vigtigt, at
du har noget tørt at tage på, når du kommer ned, da du ellers let får nedkølet kroppen. Det kan medføre både forkølelse og hold i ryg eller nakke.
Ud over kan du have en jakke eller busseronne som vindbrydende lag. Den
kan evt. tages af, når du har arbejdet dig varm. Tøjet må ikke skille ved
bukselinningen af hensyn til kulde på kroppen, og fordi tøjet vil hænge
uden på klatreselens D-ringe, beslag, øjer m.v. Lad være med at fylde bukselommerne med bilnøgler, møtrikker, skruetrækkere m.v., for de er til gene
under klatringen. Arbejdsselen sidder desuden ofte ned over lommen, så du
ikke kan komme ned i den. Nødvendigt værktøj, lommekniv m.v. opbevares
bedst i en lille pose spændt på klatreselen.
3.10 Transport og opbevaring af udstyr
Foruden den løbende vedligeholdelse er det vigtigt, at udstyret transporteres og opbevares forsvarligt. Formålet med disse anvisninger er at opnå den
maximale arbejdssikkerhed. Producentens og Arbejdstilsynets regler skal
altid følges. Reglerne er udtryk for god praksis. Se desuden nærmere om
transport og opbevaring under de enkelte udstyrsdele.
Det er gennem korrekt transport og opbevaring, du har størst mulighed for
at forlænge udstyrets levetid. Det meste klatreudstyr er af nylon, som er et
oliebaseret kunstprodukt. Det er derfor følsomt over for benzin, fortynder,
mineralsk kædeolie, og er især følsomt overfor kemikalier og sollys. Klatreudstyret skal derfor holdes langt væk fra de nævnte påvirkninger. Lad f. eks.
være med at lægge klatreudstyret i en bunke bag i bilen, hvor du har stillet
motorsaven og benzindunken ovenpå.
Udstyret må ikke komme i nærheden af skærende værktøj som motorsav,
håndsav, økse eller piggene på sporerne.
Alt for ofte ses klatrere, der slæber reb og mastegjorde med karabiner gennem grus og mudder. Det er ødelæggende for udstyret og for fornøjelsen af
at anvende velfungerende udstyr. Klatregrej er personligt sikkerhedsudstyr;
derfor har behandlingen af det direkte indflydelse på din sikkerhed!
Husk derfor:
• Transporter og opbevar altid klatregrejet i kasser/tasker og poser beregnet til kun at have klatregrej i. Reb i rebposen, kasteline i linekurven,
41
håndsaven i hylsteret etc. etc.
• Løft og bær dit klatregrej rundt fra opgave til opgave - lad det ikke slæbe
hen ad jorden.
• Hold benzin, olie og andre kemikalier adskilt fra udstyret.
• Brug klatregrej til klatringen! Ikke som hammer, skruetrækker, ølåbner,
bugsertov, nedfiringsreb eller andet, som belaster udstyret.
• Brug altid pigbeskyttere på sporerne, sværdhylster på motorsavene og
håndsaven i hylster, når disse transporteres sammen med klatregrejet.
• Opbevar altid klatregrej tørt og mørkt.
3.11 Kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af udstyr
Se også under de enkelte udstyrskomponenter ovenfor.
Vedligeholdelse af klatregrej
For alt klatregrej gælder, at det skal hænges til tørre på et tørt/lunt mørkt
sted, hvis det er det mindste fugtigt. Heller en gang for meget end en gang
for lidt. Jordslået og svampebefængt og stinkende klatregrej er ikke hensigtsmæssigt at arbejde med!
Alt klatregrej kan trænge til at blive vasket med jævne mellemrum. Fremgangsmåden for det meste grej er håndvask i lunkent vand med ganske lidt
sæbe og grundig tørring bagefter. Se dog specielt under de enkelte dele nedenfor og i afsnittet om de enkelte udstyrskomponenter ovenfor.
Klatrereb
En god måde at kvejle rebet op på, så der kan komme luft til det og få det
til at tørre hurtigt, er at lægge det 4 dobbelt og bruge hækle metoden. Hvis
rebet er snavset, kan det kommes i en vaskepose og vaskes i en vaskemaskine ved 30-40 grader. Brug kun lidt sæbe.
Karabiner
Har man været så uheldig at komme til at slæbe karabinerne igennem jord
eller grus, kan det blive nødvendigt at vaske dem. Lukkemekanismen skal
efterfølgende smøres med lidt grafit spray. Undgå dog så vidt muligt at smøre karabinerne, idet de derved hurtigt bliver træge i lukkemekanismen igen,
fordi der sætter sig støvpartikler i smøremidlet.
Kontrol og eftersyn af klatregrej
Det er brugerens lovpligtige ansvar, at alt udstyr efterses hver gang inden
brug og hver gang efter brug. Det er arbejdsgiverens ansvar, at udstyret bliver efterset af en dertil godkendt og kompetent person. Der skal udstedes
en eftersynsrapport mindst 1 gang om året eller oftere, hvis producenten
har angivet det i brugsanvisningen.
Vær omhyggelig med eftersyn og kontrol. Fejl eller skader i klatreudstyret
kan have fatale følger.
42
Levetid for sikkerhedsudstyr til klatring
Det er vanskeligt at angive en præcis levetid for klatregrej, der bliver brugt
til meget forskelligt og af mange forskellige typer mennesker. Hvis producenten ikke angiver retningslinjer, kan det følgende være gældende:
Alt ”blødt” grej dvs. grej lavet af stof, nylon, plastik, f.eks. reb, slynger og
sele, har en maksimal levetid på 10 år. Alt klatregrej lavet af metal, f.eks.
karabiner, har i princippet ingen maksimal levetid. Det skal understreges,
at meget kan ske med klatregrejet, så det skal kasseres længe før udløbet af
den maksimale levetid.
Nyt udstyr
Alt nyanskaffet eller repareret udstyr skal grundigt efterses, inden det tages
i brug, for man ved aldrig!
Dagligt eftersyn
Alt udstyr skal efterses inden brug for at sikre, at småskavanker og begyndende nedslidning opdages i tide.
Det daglige eftersyn omfatter følgende:
Arbejdsselen:
• Syningerne efterses sammen med selve selen for brud, trevler, revner og
snit.
• D-ringene i siden og deres befæstelser undersøges for brud, revner, rust
og overdrevent slid.
• Spændet skal fungere uden at klemme.
• Vær især opmærksom på siddeselens indbindingspunkter (D-ringe, bro
eller O-ringe) idet syninger og befæstelserne her slides hurtigt!
• Kontroller for smelteskader og spor efter maling, kemikalier og lignende.
Mastegjordene:
• Gjorde med wire efterses specielt for brud på wiretråde og wiresamlingerne.
• Bruger du mastegjorde af tovværk, kontrolleres de på samme måde som
klatrerebet.
Klatrerebet:
• Evt. øjesplejsninger efterses. Ingen syninger må være slidt over.
• Rebet undersøges for bristede kordeller, garn og tråde.
• Rebet passeres glidende gennem hænderne for at føle, om der er ujævnheder, tynde steder eller knuder skjult i rebet. Bemærk samtidig, om
rebet har smelteskader, krystalliseringer og stive områder. Efter nogen
brug bliver klatrerebet lodden og tykkere at se på. Det opstår ved, at de
yderste tråde slides over og trevler op. Normalt betyder det intet for styrken.
• Kontroller om rebet har markering i begge ender med serienummer eller
logbogsnummer, dato for sidste kontrol eller produktionsdato og længde
i meter.
43
• Kontroller at rebet ikke har maling, olie eller andre kemikalieskader.
Karabinerne:
• Det kontrolleres, at låseanordningerne kan arbejde frit og uden blokeringer. Safe-lock karabiner skal kunne lukke sig selv.
• Metallet undersøges for revner og slidtage. Der må ikke være revner, og
slidtagen må ikke overstige 1 mm.
• Karabinerne må ikke være forurenet med maling eller andre kemikalier.
• Serienummer, produktionsdato og godkendelser skal kunne ses.
Sporerne
• Piggene kontrolleres for skarphed, og om de sidder fast.
• Remmene og deres fastgørelse undersøges for brud og revner.
Div. slynger, kambiumbeskyttere m.m.:
• Undersøges på samme måde som reb og seler m.m.
Mekaniske rebbremser og ascendere:
• Undersøges på samme måde som karabiner.
• Kontroller specielt for slør i lukkemekanismer og slidtage på kritiske steder i bremserne.
Defekt udstyr
For alt udstyr gælder, at såfremt noget er i stykker eller slidt på en måde, så
det kan betyde en risiko at bruge det, skal det udskiftes på brugerens udsagn. Det betyder, at udstyret skal kasseres eller repareres, inden det igen
tages i brug. Alt defekt eller kasseret udstyr skal bortskaffes/destrueres for
at sikre, det ikke kan tages i brug ved en fejltagelse.
Føring af logbog
Sørg for at føre en logbog over udstyret, så du altid kan bevise, at de lovpligtige inspektioner er overholdt. Derved har du selv styr på, hvornår grejet skal kasseres, efterses mm. Du bestemmer selv, hvordan logbogen skal
se ud, og om den skal være elektronisk eller på papir. Husk også at gemme
producentens brugsanvisninger sammen med logbogen.
Aflæsning af karabinens brudstyrke
Aflæsning af serienummer og godkendelser på en karabin.
44
4 Knob og stik
Når du arbejder med klatring og træbeskæring, er det vigtigt, at du kan
binde rigtige knuder (knob og stik), som holder. De knob og stik, som er
illustreret i det følgende, er valgt ud fra, at de er nemme og sikre at binde
og nemme at løse op igen. Fælles for alle knob og stik er, at de skal læres og
derefter bruges - TIT! Ellers glemmes de, og du fristes til at slå ubestemmelige knuder, som enten går op eller er umulige at løsne.
Ved binding af knob og stik er det vigtig at huske ”Tie, Dress and Set”. Det
betyder:
1. Bind knuden (Tie)
2. Ordne knudenm, så den ligger rigtigt og ser rigtigt ud (Dress)
3. Stram knuden til (Set)
Knob er knuder, der kan holde ”i sig selv”. Knob falder ikke umiddelbart
fra hinanden. Et godt eksempel her er ottetalsknobet og overhåndsknobet.
Tabel ?: Oversigt over knob og stik.
Knob/stik
Anvendelse
Dobbelt Fiskerknob
(engelsk knob)
Sammenbinding af rebender f.eks. prusikstroppen (rebslyngen) eller
sammenbinding af 2 klatrereb for at få et dobbelt så langt reb.
Dobbelt halvstik
Fastgøring til andet reb eller emne. F.eks. binding af kastelinen på
klatrerebet, fastgøring af stammestykker ved nedfiring.
Dobbelt slyngstik (prusik)
Glideknude (prusik), f.eks. til klatring på reb.
Overhåndsknob (Enkelt
knob)
Stopknob, f.eks. til binding på tampen efter et pælestik, bind på
klatrereb, når kambiumbeskytter skal trækkes ned.
Dobbelt overhåndsknob
(fiskerknob)
Stopknob. f.eks. til enden af klatrerebet.
Flagknob
Sammenbinding af 2 liner. f.eks. ved ophaling af ekstra reb.
Ottetalsknob (Flamsk knob)
Stopknob, f.eks. binding på tampen efter et pælestik, stopknob på
ende af klatrereb og binding af kastelinen til kasteposen.
Dobbelt ottetalsknob
Fast øje, f.eks. til indbinding af klatrerebet i selens indbindingspunkt.
Mulestik (halvstik)
Fastgøring, f.eks. bindes sammen med dobbelt halvstik i forbindelse
med fastgøring af kastelinen på klatrerebet. Bruges til fordeling af
trækket i krantovet ved nedfiring.
Pælestik
"Fast" øje, f.eks. til brug hvor der er et konstant træk. Let at løsne selv
efter meget hård belastning.
Pælestik med lås (Yosemite
tie off)
Fast øje, f.eks. indbinding af klatrerebet i selens indbindingspunkt.
Slipstik
Løbende øje/fastgøring, f.eks. til at binde på kastelinen så man ikke
mister grebet om den, når posen kastes. Den bindes på klatrerebet ved
ophaling af håndsav eller motorsav, og på kasteline til at "fiske" f.eks.
tabt kambiumbeskytter ned med.
Tømmerstik
Fastgøring/Løbende øje, f.eks. til nedfiring af grene. Den er let at få op
igen selv efter hård belastning.
Sommerfugl
Fast øje midt på en trækkende line. f.eks. til etablering af simpelt
taljetræk.
Distel
Glideknude, f.eks. på mastegjorden i stedet for en Prusik eller mekanisk
rebbremse.
Kastebundt
Kvejl, f.eks. til kast med klatrerebet.
Hækling
Kvejl, f.eks. til klatrerebet, når det skal hænges til tørre og til slynger,
når de hænger i selens udstyrsløkker.
45
Stik er knuder, der kræver, at de bindes rundt om noget. Hvis de ikke bindes rundt om noget, falder de fra hinanden (løber op). Et godt eksempel her
er dobbelt halvstik. Et pælestik kan dog til en vis grad godt holde formen i
sig selv, men pælestikket er trods alt et stik, og det løsner sig selv meget let
ved lidt bevægelse.
4.1 Oversigt over knob og stik
4.1.1 Distel
Distel knuden er en glideknude, der lidt lettere løsner, når den skubbes i den
ene retning, men som strammer til, når den trækkes i den anden retning.
Kan anvendes på mastegjorde eller som glideknude på klatrerebet.
4.1.2 Dobbelt fiskerknob
Til sikker sammenbinding af to rebender. Bruges til at binde prusikslyngen
med.
4.1.3 Dobbelt halvstik
Et godt, anvendeligt stik, som anvendes til fastgøring, hvor trækket ændrer
sig. Må ikke bruges på for store grene, da stikket da kan gå op. Kan bruges
til at binde kastelinen på klatrerebet og til nedfiringsformål.
4.1.4 Dobbelt ottetalsknob
Dobbelt ottetalsknob (Flamsk knob på en bugt) er let og meget hurtigt at
slå. Det bindes på samme måde som ottetalsknobet, bare med en bugt i
stedet for en tamp. Bruges til indbinding i selen og er et sikkert og meget
stærkt knob, der ikke går op. Knobet er lidt sværere at løsne end f.eks. pælestik.
4.1.5 Syet dobbelt ottetalsknob
Er det samme knob som dobbelt ottetalsknob, men bundet igennem et øje
eller igennem en sele. Det er den eneste tilladte indbindingsmetode ved
rekreativ træklatring og klippeklatring. Start med at binde et enkelt ottetalsknob på en lang tamp, stik tampen igennem øjet/selen og følg langtovet
tilbage igennem knobet med tampen, således at resultatet bliver et dobbelt
ottetalsknob.
4.1.6 Dobbelt overhåndsknob (fiskerknob)
Dobbelt overhåndsknob eller fiskerknob. Som stopknob er det endnu mere
pålidelig end ottetalsknobet. Godt at anvende som stopknob i enden af
klatrerebet.
4.1.7 Enkeltknob/overhåndsknob
Overhåndsknobet er det simpleste knob og nemt at slå. Det kan gøres større, idet der slås et antal ekstra tørn om den faste part, inden tampen stikkes
gennem øjet.
46
4.1.8 Flagknob
Især til sammenbinding af to reb af forskellig tykkelse. Læg en bugt med
den tykkeste tamp, stik den anden ende gennem bugten rundt om begge
tykke parter, og ind under sig selv. Flagknobet kan laves dobbelt (mere sikkert) ved at slå en tørn mere med den tynde tamp. Det kan gøres lettere at
binde op ved at lave en bugt med det tynde reb og lade bugten passere ind
under sig selv.
4.1.9 Halvstik (mulestik)
Halvstik bruges til fastgøring i kombination med andre stik f.eks. tømmerstik og dobbelt halvstik (to halvstik i rækkefølge, der når de skubbes sammen danner et dobbelt halvstik). Stikket bruges bl.a. ved sammenbinding af
kasteline og klatrereb, samt ved nedfiringsopgaver.
4.1.10 Hæklebundt
Opkvejling af reb/slynger, når det skal være nemmere at transportere,
hænge til tørre eller fylde mindre, når slynger hænger i selen. Teknikken er
at lægge lange reb /slynger dobbelt eller 4 dobbelt, dernæst starte med et
slipstik og dernæst bruge slipstikkets øje til endnu et slipstik osv. Til sidst
trækkes enden (enderne) igennem øjet og låser dermed bundtet. Når det skal
ud igen startes med at låse op og herefter blot trække slipstikkene ud med et
langt træk.
4.1.11 Kastebundt
Kastebundt er meget anvendeligt til at kaste klatrerebet op over en gren,
som man ellers ikke kan nå.
Teknik:
1. Start med at lægge 5-7 korte (40 cm) kvejl i din ene hånd.
2. Dernæst lægges to rundtørn om bundtet, og en bugt stikkes gennem
bundtets øje.
3. Hold fast i bugten og langtovet (låser bundtet), når der kastes med bundtet.
4. Læg 3-4 lange kvejl løst i den anden hånd under kastet.
5. Kast.
Ideen er, at kastebundtet er så kompakt, at det er nemt at kaste med, og
at det skal holde sig samlet, indtil det er igennem grenkløften. Når det så
bremses op af den lange ende af rebet, folder det sig ud, og enden af rebet
dumper ned til klatreren.
4.1.12 Ottetalsknob
Ottetalsknob er let og meget hurtigt at slå. Må foretrækkes frem for overhåndsknobet. Kan bruges som stopknob på klatrerebet og ved på-binding
af kasteline til kastepose.
4.1.13 Prusik
Prusik knuden (dobbelt slyngstik) er et nemt og pålideligt glideknude til en
rebbremse. Bruges i standard setup med en slynge (Prusikslyngen) bundet
af et reb med en mindre diameter end klatrerebet (ca. 2-3 mm mindre).
47
Klatrereb og prusikslynge skal testes sammen, således at man er sikker på,
at Prusik ’en låser uden at låse for meget - eller endnu værre: låser for lidt!
Prusik ‘en kan også anvendes i mange andre situationer, hvor der er behov
for en glideknude, der både kan låse pålideligt, og som skal kunne justeres.
Nogle binder den med en ekstra tørn (tredobbelt slyngstik) for at øge friktionen.
4.1.14 Pælestik
Pælestikket er lidt vanskeligere at lære end det dobbelte ottetal. Det er lidt
mindre pålideligt, hvilket hænger sammen med, at det er meget nemt at løsne igen. Derfor er det et godt, fast øje at anvende, hvis der skal trækkes med
meget stor styrke i rebet, idet det vil være nemt at løsne bagefter.
Teknik:
Der er mange måder at lære et pælestik på. Nogle (spejdere) kender sikkert
historien om dragen, der kommer op af søen, snupper prinsessen og flyver
rundt om træet og ned i søen igen! Søen er en hel tørn med en diameter på
ca. to gange rebets tykkelse, dannet af et passende stykke fra tampenden.
Dragen er tampenden, og træet er langtovet over heltørnen. Prinsessen må
man tænke sig til.
1. Lav et lille øje (tørn med diameter 2xrebets diameter) et godt stykke inde
på rebet.
2. Før tampen ud igennem øjet (som hvis man skulle binde et overhåndsknob, uden at stramme til).
3. Fortsæt tampen rundt om langtovet og ind igennem øjet igen. Det skal
ligge parallelt med det, der kom ud af øjet, og danne en bugt omkring
langtovet.
4. Stram til ved at hive i ”bugtens” to ben dvs. tampen og det ben af løkken, der går rundt om langtovet.
Ved bindingen af pælestikket skal du være opmærksom på, at tampen skal
vende ind mod løkken (indersiden). Det må ikke bruges som indbindingsknob i selen uden en sikker lås. En lås kunne f.eks. være Yosemite Tie off.
Yosemite Tie off: En elegant mulighed for at låse pælestikket. Bind pælestikket med en ekstra lang tamp og følg tampen tilbage langs langtovet og
ud parallelt med dette.
4.1.15 Slipstik
Anvendes ved på-binding af lette ting, der skal hejses op til klatreren i træet
og til at holde i ved kast med kasteposen + flere andre anvendelsesmuligheder.
4.1.16 Sommerfugl
Sommerfugl (Alpine Butterfly knot) er et nemt og sikkert knob til at lave et
fast øje på en line. Det kan bruges til at lave et talje system eller bare som
fast øje til en karabin.
48
4.1.17 Tømmerstik
Der laves en enkelt tørn om langtovet, hvorefter tampen føres mindst tre
gange rundt om sig selv. Er fortrinligt til fastgørelse, hvor der er konstant
træk på linen, men aldrig til emner, hvor linens træk ændrer sig. 49
5 Skæreteknik
For at vælge mellem de mange snittyper er det nødvendigt med god erfaring om de enkelte træarters karakterer. Det er endvidere vigtigt, om træet
er friskt eller svækket: er der råd, krøllet ved og lignende, der ændrer styrken eller veddets sejhed?
Årstiden har ligeledes indflydelse på veddets egenskaber. Det hænger sammen med vandindholdet, der varierer efter årstiden. Vægten af grene vil
variere meget afhængig af art og årstid/vandindhold, blade eller ikke blade.
Vægten har stor betydning for, hvordan grene og stammer reagerer, når du
begynder at skære i dem. Hvis du er det mindste i tvivl, så vær ekstra forsigtig.
Start altid med at prøve nogle snit i træet et sted, hvor der ikke kan ske noget. Derved kan du fornemme, hvordan træet reagerer.
5.1 Valg af snit
Her er sikkerhedsovervejelser før du skærer:
• Er der plads til, at grenen kan falde væk uden at ramme dig?
• Er der plads/frit på jorden til, at grenen kan falde? En gren/stammestykke kan i nogle situationer springe langt, når den rammer jorden!
• Er der frit i grenens faldbane mod jorden? Hvis grenen rammer noget
undervejs i faldet, f.eks. øvrige grene og andre træer, som den kan hænge fast, kan den derved skabe farlige situationer?
• Kan du bære grenen med en hånd? Hvis ikke er den i en højere fareklasse. Vær ekstra påpasselig.
Hvis du ikke kan svare positivt på ovenstående, må du skære grenen i mindre stykker, hejse den ned, flytte dig eller på anden måde sikre dig.
Den enkelte situation afgør, hvilket snit der er rigtigt at vælge.
• Kan grenen/stammen falde frit?
• Skal grenen drejes?
• Er grenen/stammestykket meget tung – fare for flæk?
• Skal grenen/stammen hejses ned?
• Træets videre liv. Er der tale om en fælde – eller beskæringsopgave?
I det følgende er beskrevet nogle snittyper, og hvor de typisk kan bruges.
5.1.1 Oversnit/hængselsnit
Bruges mest ved mindre grene og på træer, der alligevel skal fældes.
Det nemmeste er at save en gren fra oven. Hvis du saver hurtigt, falder grenen frit - måske med en tendens til, at spidsen tipper nedad. Hvis du saver
50
langsomt, flækker grenen af eller bliver hængende i splintveddet, trækker
måske en lang flig af bark af på stammen under grenen afhængig af, hvilken
træart det er.
En variant af dette snit kan nogle gange bruges til bevidst at få grenene
til at hænge lodret ned langs stammen i en bark-/splint-flig uden at falde
af. Skær fra oven i grenkraven og skråt nedad gennem grenen og lidt ind
i splinten på stammen under grenen. Med lidt øvelse kan dette lykkes på
mange nåletræer og løvtræer.
5.1.2 Tryk-/Træk-snit
Bruges, hvis grenen ikke må flække af. Snittet bruges til mindre og større
grene, der enten kan falde frit, eller skal fires ned.
1. snit føres nedefra (fra tryksiden) så dybt ind, at grenen er lige ved at klemme saven.
2. + 3. snit er små sidesnit fra begge sider i plan med 1. snit for at undgå
flæk eller for stor modstand, når grenen skal knække af. Hvis grenen/stammen er lille, eller træarten er af de mere ”skøre” typer, kan sidesnit udelades.
4. snit (2. snit i nogle situationer) saves fra oven lige over det 1. snit.
Vil man gerne have grenen til så vidt muligt at dale vandret til jorden, kan
man lave 4. (2.) snit en savsporsbredde længere ud af grenen. Pas på her:
hvis snittet laves længere ud af grenen, risikerer du, at saven bliver revet
med ned, når grenen knækker af.
Du skal foretage snittet modsat, hvis du gerne vil have grenen til at vippe
spidsen nedad i faldet, idet du her kan placere 4.(2.) snit lidt længere inde på
grenen i forhold til 1. snit.
5.1.3 Forhugsnit
Bruges, hvis grenen skal drejes, eller hvis enden af grenen skal dykke med
kontrol så længe som muligt, inden grenen falder. I nogle specielle situationer ved nedfiring, hvor grenens spids kan trækkes opad, laves forhugget, så
det peger opad.
Først laves forhugget, så det peger i den retning, man vil have grenen til at
falde. Forhugget skal i de fleste situationer være meget åbent - gerne 90° og dybden sådan, at den stærkest mulige fældekam kan laves, uden at saven
klemmer.
Sidesnit laves, hvis det er meget tykke grene eller stammestykker eller seje
træarter.
Herefter skæres fældesnitte.
Der er meget stor forskel på, hvor meget du kan dreje en gren på denne
måde. Det afhænger f.eks. af træart. En birkegren kan som regel drejes
51
næsten vandret uden at knække af, men en gren på en hestekastanje næsten
ikke drejes, før den knækker af.
5.1.4 Holde-/knæk-snit
Hvis mindre stykker stamme eller grene skal holdes, bruges „holde-/knæksnittet”.
1. snit godt ½ igennem.
2. snit i ”passende” afstand (dvs. 2-10 cm længere inde af grenen afhængig
af træart og moment) og dernæst godt halvt igennem. Det er vigtigt, at de 2
snit går forbi hinanden, således at alle fibre er skåret over.
Herefter kan saven hænges på plads, og stykket knækkes af i overlapningen.
Hvis det er tykke lodrette stammestykker, kan 1. snit laves 3/4 ind, og afstanden mindskes for at gøre det nemmere at knække stykket af.
5.1.5 Beskæringssnit
Ved beskæring må man under ingen omstændigheder lave flæk eller trække
barkflager af stammen under snittet. Man skal altid lave biologisk korrekte
snit. Ved beskæring må man derfor først bruge tryk-/træk-snit et lille stykke
ude på grenen og dernæst skære ”stumpen” af med et biologisk korrekt snit.
Når du skal skære en gren af, skal du skære så tæt på stammens del af grenkraven som muligt uden at beskadige denne. Du må ikke efterlade stabbe,
da de virker som væger, der kan trække fugt ind i den resterende del af
grenen og fremme råd. Træet har også meget vanskeligt ved at overvokse
stabbe og dermed lukke såret. Råd’et kan evt. gennembryde de dannede forsvarszoner, så træet skal bruge energi på at danne nye forsvarszoner. Hvis
zonerne vedbliver med at blive gennembrudt, bliver træet svækket, hvorefter det lettere knækker eller evt. går helt ud.
5.2 Træarters styrke
For at afgøre hvilke grene du kan bruge til sikrings- og kranpunkter, skal
du tage hensyn til de enkelte træarters karakter. Jo lavere styrke et træ har,
jo mere påpasselig skal du være med dit valg. Hvis du undervurderer styrken, kan det betyde, at dit sikringspunkt/ ankerpunkt bryder sammen, og
du falder ned. Eller at dit kranpunkt brister, og de afskårne grene forårsager
skader.
De enkelte træarters sejhed har størst betydning ved selve beskæringsarbejdet. Hvis fibrene ikke holder så meget, som du regnede med, kan du f.eks.
ved sidestillet forhug ikke få grenene styret hen, hvor du vil.
Styrke og sejhed defineres på denne måde:
Styrke
Hvor meget kan en gren belastes, inden den knækker eller flækker i sam-
52
menvoksningen mellem stamme og gren.
Sejhed
Hvor meget kan en gren drejes ved et sidestillet forhug, inden fibrene knækker.
Værdierne svinger med årstiden og træets sundhedstilstand. Svækkede træer
har lavere styrke og sejhed. Lav en prøve på grene, som ikke kan lave skade,
inden du starter det egentlige arbejde.
Nåletræ.
Træart
Styrke
Sejhed
Cypres
Mellem
Mellem
Douglas
Lav
Lav
Lærk
Lav
Mellem/lav
Omorika
Mellem
Mellem
Rødgran
Mellem
Mellem
Skovfyr
Høj
Høj
Østrigsk Fyr
Høj
Høj
Thuja
Lav
Mellem
Silkefyr
Lav
Lav
Sitka
Mellem
Mellem
Træart
Styrke
Sejhed
Ahorn
Høj
Mellem
Akacie
Høj
Mellem
Ask
Høj
Høj
Birk
Mellem
Høj
Bøg
Høj
Mellem
Eg
Høj/mellem
Høj
El
Mellem
Mellem
Elm
Mellem
Høj
Løvtræ.
Kastanie
Lav
Lav
Kirsebær
Mellem
Mellem
Lind
Mellem
Mellem
Pil/Poppel
Lav
Lav
Platan
Høj
Mellem
Røn
Mellem
Høj
Valnød
Høj
Mellem
Æble/Pære
Høj
Mellem
53
6 Beskæring og træbiologi
Forudsætninger for at kunne udføre et ordentligt beskæringsarbejde er at
have kendskab til træernes måde at vokse og reagere på. I dette afsnit gennemgår vi derfor nogle helt grundlæggende træk af træbiologien i sammenhæng med beskæring.
6.1 Træets opbygning og vækst
Et træ kan inddeles i:
• Roden: til at opsuge næringssalte/vand og fastholde træet
• Stammen: til at holde træet oprejst
• Grene: til at bære blad- og frugtmassen
• Knopper: til at øge væksten/produktionsapparatet (bladene)
• Blade og frugter: til fotosyntese og reproduktion
Et træ består af celler, som dannes i:
• Dannelsesvævet i skud-og rodspidser (længdevækst)
• Kambiet mellem bark og yderste vedlag (tykkelsesvækst & sekundær
længdevækst)
En celle kan være:
• Levende, væske-og næringstransport (ca. de 5-7 yderste lag/årringe er
levende)
• Død (kerne), så fyldes cellen efterhånden med:
- et afstivende stof lignin (træstof)
- beskyttelsesstoffer fenoler (imprægnering)
Celler består af vægge af cellulose, der udgøres af:
• Vårved, tyndvægget
• Høstved, tykvægget
• Marvstråler (cellebånd, der går fra si-karrene i vækstlaget og ud til, hvor
de nu bIev dannet), der fungerer som næringslager (stivelse) og transportvej indad
Træet lever af:
• Sukkerstoffer, som træet får fra bladene (fotosyntese) og fører med gennem si-karrene i vækstlaget
• Næringssalte, som træet henter op fra roden sammen med vandet, idet
det transporteres rund i vedkarrene
• Der er ingen transport af sukkerstoffer fra grenene og opad (der er ingen
forbindelse)
6.1.1 Væksten
Væksten sker som en ”træ på trævækst” (årringe/”årkegler”). Lidt som russiske dukker dvs. starter i grenene (knopperne) og spreder sig nedad i træet.
Dette betyder: Først vokser grenen i tykkelsen på siden af stammen. På
54
denne måde hæftes/låses grenen fast til stammen. Der er dårlig fastlåsning
ved træer med spidse grenvinkler, hvilket er genetisk bestemt. Hvis en gren
ikke vokser i tykkelsen som følge af bortskygning, ”angreb”, nedsat eller
ingen produktion fra bladmassen, opstår der en grenkrave. I kraven oplagres fenoler, der er klar til at imprægnere cellerne, når grene forsvinder. Alle
”rigtige” grene vokser ud fra marven (midten af stammen) som sideknopper
(god vedhæftning). Vandris vokser ud fra sovende øjne på barken og har en
dårlig vedhæftning.
6.1.2 ”Sårheling”/forsvar
Et træ heler ikke - det indkapsler.
Cellerne i et træ kan ikke - som menneskets celler -gendanne sig selv, men
må ”udbedre skaden” gennem nydannelse af celler uden på. Hvis et træ såres, forsvarer det sig ved at begrænse sårringen/angrebet.
Et sår kan opstå ved vandalisme, vejrets påvirkning og beskæring. Træet
reagerer på følgende måde ved angreb/sårring:
1. Det registrerer, at der er et angreb,
2. hvor angrebet er, og
3. at noget må gøres.
Rent faktisk sender træet en målbar elektrisk impuls op og nedad - på
samme måde og med samme hastighed (ca. 1200 km/t) som vores nerveimpulser. Træet er altså i stand at sætte et målrettet forsvar ind, som begrænser
sig til det sårede sted, så træet ikke behøver at opgive flere celler end nødvendigt.
Angreb på celleniveau klares ved at væbne de omliggende celler med eksempelvis øget sukker indhold (meldug-angreb). Ved angreb på større cellegrupper forsvarer træet sig ved at imprægnere de årringe og marvstråler,
de grænser op til, med lignin og bakterie- og svampedræbende midler (f.eks.
fenoler).
Store skader/angreb klares ved at afbryde forbindelsen op og nedad i vedkarrene.
Angrebet ved opgives og indkapsles. Det sker først gennem tylle-dannelse
(ballonagtige udposninger), som afbryder væske transporten. Dernæst gennem opfyldning af cellerne med lignin og tjærestoffer (fenoler, terpener,
Iatexer eller kinoner afhængig af træart).
Der oprettes forsvarszoner i:
• Top og bund bestående af vedkar,
• indad dannes en årring væg, og
• til siderne marvstrålerne.
Nogle træarter danner herefter en barrierezone (den stærkeste forsvarszone)
af den første nye årring.
55
Disse forsvarszoner må ikke brydes, fordi det vil betyde en ny skade og
yderligere stress af træet.
6.2 Beskæringstidspunkt
På vore breddegrader vokser træerne med forskellig hastighed i løbet af
året, således at der dannes årringe. Efter løvspring begynder træerne at vokse ved hjælp af fotosyntesen i form af vand- og næringsstoffer fra jorden. I
løbet af sommeren vokser træerne sig større samtidig med, at de lagrer næringsreserver i træet for at have energi til næste års udspring. Om efteråret
smider løvtræerne bladene, når de ikke er til nytte mere. Om vinteren står
træerne i ”dvale”. Næste forår bruger træerne den oplagrede energi til et nyt
udspring. Træets energireserver over året har betydning for, hvornår træerne tåler beskæring bedst. Det er den, når energireserverne er størst.
Det har tidligere været god latin at foretage beskæring om vinteren. Det
skyldes måske dels, at det er nemmere at se grensætningen, når der ingen
blade er på træerne, dels at man som gartner om vinteren har en stille periode med hensyn til beskæftigelsen. Endvidere har mange den opfattelse,
at man bør undgå de perioder, hvor træet bløder.
En række nye undersøgelser viser imidlertid, at sommerperioden, hvor
træerne især bløder, er det bedste tidspunkt at beskære, da træet her har et
større overskud af sukkerstof og derfor har nemmere ved at hele sårene.
Der er 2 perioder, hvor vi helst skal holde os fra træerne - lige før og under
udspring og lige før træerne går i dvale. Ved udspring har træet brugt sine
reserver til bladene. Ved starten af dvalen er systemet ved at lukke ned, så
træet hverken kan aktivere energireserverne eller nå at bygge nye op.
56
Ved overvejelserne om beskæringstidspunkt og beskæring i øvrigt, kan man
tænke på følgende:
• Undgå så vidt muligt ar såre træerne, dvs. undgå at beskære.
• Hvis du skal beskære, så skær længst muligt væk fra stammen.
• Hvis du er nødsaget til at skære ved stammen, så skær udenfor grenkraven, i grenved.
• Hvis der ikke findes en grenkrave, konstruér så en linje, der svarer til
kravelinjen, og start der.
• Undgå at lave stabbe; fjern alle døde og syge grenstumper.
• Undgå beskæring i udspringsperioden og ved afmodning af knopper.
• Vælg bedste periode for beskæring dvs. juli-august.
6.3 Beskæringsformer
Ved alle former for beskæring gælder, at jo yngre træerne er, jo bedre tåler
de at blive beskåret. Gamle træer har ikke de samme relative ressourcer til
at overleve en beskæring som yngre træer. På helt gamle træer bør du højst
fjerne døde og svækkede grene. Hvis du bliver nødt til at fjerne en stor gren
(over 10 cm i diameter), starter du en svækkelse (træets død) af træet.
Der er stor forskel på, hvor kraftig en beskæring, de enkelte træarter kan
tåle. Vær opmærksom på, at en kraftig genvækst ikke betyder, at hele træet
trives godt. Genvæksten viser blot, at der er liv i den yderste årring, men
ikke hvordan det indre af træet har det.
6.3.1 Beskæringsmetode
Beskæringstyper
• Etablerings beskæring: Her formes træet. Konkurre-rende topskud og
medløbere fjernes/ begrænses. Træet forberedes til opstamning eller opstammes.
• Pleje/formnings beskæring: Her følges op på den valgte form (evt. styning, kasse-træer m.m.), samt fjernelse af døde grene.
• Forberedende beskæring:
-Styning
-Kantelaber
-Stævning
- Knude beskæring
Skæremetode
•
•
•
•
•
”Tæt Snit”
Kravesnit (biologisk korrekt snit)
Forberedelse til kravesnit
Kunstigt beregnet kravesnit
Tæt-snit er den gamle måde at skære en gren af på. Man fjerner grenen
helt inde ved basis (i flugt med stammen). Det bevirker desværre også, at
man fjerner kalusvedet, som skal lukke såret. Derved gøres skaden meget større end nødvendigt. Samtidigt får man et ovalt sår, som træet har
meget svært ved at lukke. Derfor må denne skæreform ikke bruges.
57
Kravesnit: Her fjernes grenen lige udenfor grenkraven. Man skærer altså
kun i grenens ved - ikke i stammens ved. Herved bevares også de celler, der
allerede er imprægneret med fenoler. Snittet vil tilnærmelsesvis være rundt,
og derfor har såret lettere ved at lukkes.
Forberedelse til kravesnit/Forberedelsesbeskæring: Denne metode kan
kun anvendes, hvor der er sikkerhed for, at vi kommer igen senere (2-3 år)
for et følge op på plejen. Man reducerer grenens tykkelsesvækst ved et fjerne en hel del sidegrene i god afstand til stamme. Herefter vil stammen blive
dominerende og danne grenkrave. Der findes dog træarter, der er dårligt
egnede til denne form for forberedelsesbeskæring.
Stumpning: Stumpning er kraftig tilbageskæring af stort træ. Det er et
hårdt indgreb, da det er svært for træet at hele store sår/snit. Ved stumpning
er der derfor stor risiko for indløb af råd - nyvækst afhængig af træart. Ikke
alle træer kan stumpes, og der er en øget risiko for at hele træet eller dele af
det går ud.
Styning: Styning er planlagt tilbageskæring af træet til en bestemt højde
(som regel 3-6 meter). Styning udføres ved mange små snit, der let heler.
Træet reagerer med mange nye skud.
Stævning: Stævning er nedskæring af træer/buske til 5-10 cm over jorden,
med intervaller på 5-60 år. Stævningsdrift er en gammel driftsform og foretages med pleje af fredede ellesumpe og stævningsskove for øje.
Kronebeskæring: Man må ikke foretage større snit end ca. 10 cm i diameter, så træet kan lukke/hele sårene. Skær over en sidegren, der er mindst 1/3
af hovedstammens diameter. Skær skråt, og følg barksporet uden at komme
ned i sidegrenens ved. 58
7 Simpel nedfiring
Nedfiring anvendes, hvor du ikke kan lade de kappede grene falde frit til
jorden. Det kan være på grund af huse, hegn, bevoksning eller lignende. Du
binder da et reb i grenen, inden den kappes, og firer den ned. Udstyr og metoder til simpel nedfiring gennemgås i det følgende. Her gennemgås alene
simpel nedfiring. Hvis grene eller stammestykker, der skal nedtages, kommer over ca. 150 kg, er det ikke simpel nedfiring.
Det kræver en særlig teknik og udstyr, der kan læres på kurset Nedfiring.
7.1 Udstyr til simpel nedfiring
Udstyr til nedfiring skal tydeligt kunne adskilles fra det sikkerhedsudstyr,
du bruger til klatringen. Køb reb i andre farver og brug kun stål karabiner
og stål ottetal til nedfiringsopgaver. Hold det udstyr, du bruger til nedfiring,
adskilt fra det øvrige klatregrej.
Sørg for, at dit udstyr til nedfiring passer sammen i brudstyrker og diameter. Her kan begrebet WLL (Working Load Limit) bruges til at sammenligne med og i sidste ende fastsætte SWL-værdien (Safe Working Load dvs.
”sikker arbejdsbelastning” af hele systemet efter kompetent vurdering).
WLL værdien er producentens angivelse af, hvad rebet, karabinen eller ottetallet maksimalt må belastes med i en arbejdssituation. Som regel er WLLværdien fundet ved at dividere brudstyrken med 5. Altså en sikkerhedsfaktor på 5, når det drejer sig om nedfiringsgrej/rigging grej. I andre sammenhænge kan sikkerhedsfaktoren være 7, 10 eller 15 f.eks. til personsikring.
Alternativt kan MBS-værdien bruges (Minnimum Breaking Strength). MBS
er den garanterede mindste brudstyrke en komponent har. Den faktiske
brudstyrke vil derfor for det meste være højere. For at få WLL skal MBS
derfor divideres med 5 (sikkerhedsfaktoren).
Eksempel på beregning af SWL værdi:
Som det ses af eksemplet, er det stålkarabinen og rebet, der er det svageste led med WLL på
700 kg. Hvis karabinen bruges i firingsankeret oppe i træet, kan det risikere en belastning på
op til 2 X vægten af det, der fires ned. Du kan derfor fastslå, at et system med de angivne
komponenter ikke må belastes med mere end 700/2 = 350 kg, hvis vi skal holde os indenfor
WLL. De 350 kg kaldes derfor SWL- (Safe Working Load = sikker arbejdsbelastning) værdien
for opsætningen:
• Stålkarabin med MBS = 35kN. Det giver WLL = 700 kg.
• Syet slynge med brudstyrke (ikke angivet, om det er minimum eller gennemsnitlig brudstyrke) på 88kN. Det skulle give ca. WLL på 1.700kg.
• Nedfiringsreb 3-slået 13mm med WLL direkte angivet til 630lbs, der omregnet er =286kg.
Men, men, men: Når man kigger på brudstyrken, så er den angivet til 7.000 lbs (3.777 kg).
Altså en sikkerhedsfaktor på over 10, hvilket vi ikke behøver i rigging sammenhæng, så vi
kan beregne WLL til 3.777/5 = 755 kg.
• Stålottetal med brudstyrke på 50kN. Det giver WLL= 1000 kg.
59
7.1.1 Reb til simpel nedfiring
Til simpel nedfiring kan man langt hen af vejen klare sig med et billigt treslået PP (PolyPropylen) reb af passende dimension (14-16 mm) og længde
(40-60 m). I forhold til den belastning, som rebet udsættes for, er det overdimensioneret. Det har den positive effekt, at det er slidstærkt, meget statisk
og nemt at gribe om (stor diameter). Samtidig er der ingen fare for at forveksle det med klatrerebet!
Hører man til dem, der altid bruger karabiner hjul (blokke) og ottetal til
nedfiringen, bør man investere i et decideret nedfiringsreb (12-14 mm). I
handlen findes mange typer. Sørg for at købe ét, der tydeligt afviger i farve
fra de andre reb i træet.
7.1.2 Karabiner til simpel nedfiring
Det er fornuftigt at anskaffe solide stålkarabiner med trevejs lukkemekanisme (safe-lock) til nedfiringsopgaver. De er dels nemme at skille ud fra det
øvrige sikkerhedsudstyr, dels er de udsat for flere slag og belastninger, end
andre karabiner i udstyret.
7.1.3 Nedfiringsblok/hjul til simpel nedfiring
Du kan skåne barken på et blivende træ eller mindske friktionen i nedfiringssystemet, hvis du anvender en lille kasteblok (hjul) fastgjort i en rundsling eller lignende som firingsankerpunkt i toppen af træet. Vær sikker på
at blokken (og ankerpunktet) kan tåle belastningen, jf. beregninger af SWL
ovenfor. Karabiner til nedfiring må ikke senere anvendes som sikkerhedsudstyr, da de måske har været belastet til meget nær deres brudgrænse, uden
at det kan ses. Vær opmærksom på, at når friktionen mindskes i systemet,
skal rebbremsen tage større belastning. Hvis det kun er jordmanden, der er
”bremsen”, så kan han ikke klare så store grene eller stammestykker, som
hvis firingsrebet ligger direkte i en grengaffel.
7.1.4 Nedfiringsbremse/stål ottetal til simpel nedfiring
Der kan anvendes en bremse (stål ottetal), som spændes fast på træet ved
jordoverfladen med en nylongjord og karabin. Rebbremsen gør det nemmere at styre nedfiringen, da bremsevirkningen er konstant i modsætning
til bark, hvor friktionen ændrer sig, efterhånden som rebet gnaver sig indad
i træet.
7.2 Nedfiringsteknik i træet
I forårsmånederne er barken meget løsere og derfor vil du nemmere kunne
lave skader på barken på den årstid. Det skal du være opmærksom på ved
etablering af firingsankre, slynger og rebbremser i træer, der skal blive stående. Skal træet fældes, kan man selvfølgelig være ligeglad med det.
7.2.1 Valg af kranpunkt/firingsankerpunkt
Kranpunktet vælges ud fra den vægt, det skal belastes med. I de fleste tilfælde vælges kranpunktet over klatrerebets sikringspunkt. Årsagen er, at hvis
kranpunktet overbelastes og knækker, tager det ikke klatrerebet med. Ved
60
simpel nedfiring af mindre grene og stammestykker (som du kan løfte selv),
kan du dog se bort fra dette.
Kranrebet lægges i en tvege eller over en stor gren og rundt om stammen
ud fra samme kriterier, som ved valg af sikringspunkt. Hvis kranpunktet
etableres med en slynge og en karabin/hjul, kan det placeres hvor som helst.
Stærkest bliver det, hvis det placeres rundt om stammen. Læg ikke kranrebet for tæt op ad klatrerebet, så dette kommer i bekneb og bliver beskadiget. Eventuelt kan kranrebet føres gennem en grenkløft et stykke ude på en
lavere siddende gren, således at den afskårne gren føres væk fra stammen,
hvor du ofte selv sidder. Kranpunktet kan også vælges i forhold til landingspladsen for nedfiringen, således at kranpunktets placering trækker de firede
grene/stammestykker hen, hvor de skal lande på jorden.
På samme måde, som du vurderer træart og tilstand ved valg af sikringspunkt, er det vigtigt at vurdere kranpunktet, så det kan holde til de belastninger, det udsættes for. Da belastningerne tit kommer i ryk, bør der ikke
være større døde grene over arbejdsstedet, som kan brække af og ramme dig
eller de, der står nedenunder!
Bemærk at friktionen i kranpunktet varierer afhængigt af, om kranrebet ligger direkte i en grenkløft (mest friktion), går igennem en karabin (mindre
friktion) eller ligger i en kasteblok/hjul (mindst friktion).
7.2.2 Indbinding/anhugning
Når kranpunktet er valgt, skal nedfiringsrebet bindes fast til grenen. Det
kaldes i daglig tale for indbinding eller anhugning. Den udføres i praksis
som bundbinding, topbinding eller en kombination af begge (balancebinding).
7.2.3 Bundbinding
Bundbinding bruges ved opgaver, hvor du er så højt oppe, at grenen ikke
rammer noget, selv om den hænger lodret ned. Rebet bindes med et tømmerstik fast til grenen. Det skal være 15-20 cm længere ude, end du har
planlagt at kappe grenen. Er du i tvivl om, hvorvidt tømmerstikket holder,
kan du yderligere slå et halvstik (et såkaldt mulestik) mellem snittet og tømmerstikket. Hvis mange firinger med lille belastning skal laves, kan man
med fordel binde en stålkarabin i enden af firingsrebet og bruge den til indbindingen ved at snore rebet to gange rundt om grenen og klippe karabinen
på rebet. Metoden er langt hurtigere end at skulle binde et tømmerstik hver
gang.
Snittet kan evt. udføres med drejet forhug, således at grenen drejer skråt til
siden og nedad. Dette mindsker risikoen for, at saven rammer nedfiringsrebet. Det er desuden med til at styre grenens fald i en bestemt ønsket retning.
Er du i tvivl om, hvorvidt grenen rammer noget nedenunder, kan jordmanden korte en pind af, så den holdt ud i strakt arm dækker nedfiringsgrenen.
Pinden drejes nedad med drejepunkt i snittet. Du har derved en retnings-
61
linje for, hvor langt grenen når ud og når ned, når den er kappet. Læg ca. 10
% til for elasticiteten i rebet.
7.2.4 Topbinding
Er der risiko for, at grenen undervejs vil ramme noget, eller er du bare ikke
er højt nok oppe i træet, har du mulighed for at anvende en topbinding.
Topbindingen anbringes i den yderste del af grenen, igen med et tømmerstik, evt. med aflastning. Vær sikker på, at du er over grenens balancepunkt,
da resultatet ellers er uforudsigeligt. Balancepunktet ligger længere ude, end
de fleste regner med. Det betyder, at du skal langt ud på grenen. Vær også
her opmærksom på, at grenen, når den bryder, kan slå mod stammen med
stor kraft; vær derfor forberedt på at skulle flytte dig!
7.2.5 Balancebinding med et eller to reb
Er du nødt til at fire grenen ned i vandret stilling, er ”balancen” at foretrække. Den kræver to fastgørelsespunkter, et på hver side af grenens tyngdepunkt. Jo længere du kommer på hver side af punktet, jo mere stabil bliver „balancen”. Vær også her opmærksom på, at grenen kan slå imod træet
med stor kraft. Metoden, hvor du prøver at vurdere grenens vippepunkt,
og så kun gør øjet fast med rebets ene ende i nærheden af dette, bør absolut
undgås: Resultatet er helt uforudsigeligt.
Balancen med to reb kan være en fordel, hvis grenen er stor, eller hvis det
er nødvendigt. Hvis grenen ikke giver sig, kan du anvende to reb til nedfiringen. De fastgøres som henholdsvis top- og bundbinding, ledes over hver
sit kranpunkt, men kan evt. sikres i samme ankertræ. Brug gerne reb med
forskellig farve eller udseende. Det gør det nemmere at håndtere situationer,
hvor linerne skal fires en ad gangen.
7.3 Nedfiringsteknik på jorden
På jorden er det jordmanden, der bestemmer og styrer nedfiringen. Ofte er
der ikke meget plads at gøre godt med – for så var det jo ikke nødvendigt at
fire. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvor store grene, der kan håndteres af
gangen. Nogle gange er klatreren lidt for ”frisk” og binder 2 eller flere grene
på den samme firing. Det bliver ofte en umulig udfordring for jordmanden
at styre flere grene, når de kommer ned på jorden og peger i hver sin retning. Det viser sig faktisk ofte, at det havde været hurtigere at fire hver gren
for sig. Ved simpel nedfiring, hvor firingsrebet ligger i en grenkløft (høj
friktion), vil det meste kunne holdes under 50 kg. Derfor kan jordmanden
umiddelbart holde firingsrebet i hænderne uden at have brug for en rebbremse. Metoden er langt den hurtigste, da jordmanden meget hurtigt kan
fire den afskårne gren ned, håndtere den og lægge den der, hvor den skal
være. Herefter kan han frigøre firingsrebet og hale det op til klatreren igen,
til en ny firing... I nogle situationer kan en topbinding af en (ikke for stor)
gren også betyde, at jordmanden er i stand til at ”rejse” grenen op og dermed fire ned med den tykke ende først.
Hvis du bruger karabiner, slynger og firingsblokke mv., skal der ofte også
62
etableres en rebbremse (ottetal). Kunsten eller erfaringen er at skab lige
netop den mængde friktion, der er nødvendig for at kunne håndtere den afskårne gren/stammestykke: Hverken mere eller mindre. For meget friktion
betyder måske, at grenen slet ikke kan fires ned. For lidt friktion betyder, at
jordmanden ikke kan holde grenen og dermed mister kontrollen. Det sidste
er ubehageligt! Den nødvendige friktion skal skabes ved kombinationen af
karabiner, hjul og trådningen af ottetallet. Det er kun hyppig øvelse, der
hjælper her!
7.3.1 Valg af bundankerpunkt/rebbremsepunkt
Som bundanker ved simpel nedfiring anvendes mest jordmanden selv. Det
er hurtigst og mest effektivt at begrænse firingen til grene og stammestykker, som jordmanden umiddelbart kan bremse med hænderne. Skal tungere
stykker fires, anvendes altid et ankerpunkt med slynger omkring stammebasis på det træ, der arbejdes i. Fordelen er, at firingsrebet altid bevæger
sig lodret op igennem træet tæt ved stammen. Det kommer derved ikke i
karambolage med svingningen af de firede grene. Samtidig vil belastningen
i kranrebet og dermed belastningen på kranpunktet udløses lodret. Det er
netop i den retning, hvor stammen er stærkest.
Bemærk også her, at friktionen i kranrebet afhængig af bremsetype:
• Kun jordmand (ingen friktion)
• Karabin (lidt friktion)
• Ottetal halvt trådet (mere friktion)
• Ottetal fuldt trådet (mest friktion)
Fra bundankerpunktet føres firingsrebet vandret væk fra træet, således at
jordmanden kan stå i sikkerhed i passende afstand fra træet og styre firingen. Jordmanden kan, hvis det skønnes nødvendigt, etablere et ekstra bundankerpunkt på et helt andet træ i nærheden.
Husk, at om foråret er barken løs, især på nåletræ. Der er derfor her stor
risiko for at lave en blivende skade på et træ, som ellers ønskes bevaret.
Sikkerhed for jordmanden:
• Arbejd kun under træet, når klatreren er opmærksom på det.
• Kontroller reb, karabiner, slynger ottetal mm. grundigt forud for hver
firing.
• Hold firingsrebet i hænderne. Sno det ikke omkring håndled eller krop.
Vær parat til at slippe, det hvis du ikke kan holde grenen.
• Læg ikke den døde ende af firingsrebet i en bunke foran dig. Du risikerer at blive fanget af firingsrebet, hvis en for stor gren forsøges firet, og
du mister kontrollen.
• Stå ikke under træet under firingen. Hold god afstand til træet.
• Løb ikke med firingsrebet, hvis det viser sig, at du ikke kan holde grenen. Du løber jo direkte ind under det, der kommer ned oppefra!
• Brug altid gode læderhandsker ved firingsarbejde.
63
7.4 Snatching (nedfiring af top)
Skal træet fældes, og er der for lidt plads, kan det blive aktuelt at fire stammen ned i mindre dele. Du får her brug for at have kranpunktet i umiddelbar nærhed af savsnittet; metoden kaldes for snatching.
Snatching kan udføres enten ved at bruge stammen og en tilbageværende
grenstab som anker. Du kan også anvende en såkaldt topstrop(slynge). Vælger du at anvende en grenstab, skal den være i stand til at bære vægten. I
modsat fald er der stor risiko for, at nedfirings-rebet med belastning havner
enten på armene eller nede på fødderne. Begge dele er risikable.
7.4.1 Indbinding/anhugning
Ofte vælger man at skære forhugget, inden man fastgør nedfiringsrebet.
Som ved de andre typer nedfiring anvendes tømmerstikket. Her er det dog
klogt altid at bruge det sammen med mulestikket. Er du i tvivl om, hvorvidt
du kan tippe stykket over, kan du gøre en tynd nedhalerline fast i toppen af
klodsen. Du kan også bruge et lille fældejern.
7.4.2 Snittene
Forhug bør bruges ved snatching, da det letter arbejdet med at tippe klodsen/toppen over. Husk også sidesnit, især ved store klodser, hvor der er
risiko for flæk ned i stammen. Af samme årsag kan du gøre din mastegjord
fast i siddeselens indbindingspunkt. Så bliver du ikke klemt, hvis der alligevel sker et flæk i stammen.
7.4.3 Topstrop/slynge
Er stammen helt glat, eller stoler du ikke på stabbene, kan du anvende
en topstrop eller en slynge med en stålkarabin. Topstroppen skal have en
længde, så den kan bindes rundt om stammen. Du kan selv fremstille en
god topstrop ved at tage et 3 m stykke treslået reb og splejse et øje i den ene
(eller begge) ender og evt. sætte en kovs i den ene øjesplejsning for at forstærke det.
Topstroppen/slyngen gøres fast umiddelbart under savsnittet. Du skal
binde det, så firingspunktet er så højt oppe ved savsnittet som muligt, fordi
det modvirker et lodret fald. Nedfiringslinen føres igennem stålkarabinen,
hjulet eller igennem kovsen og bindes fast til klodsen på sædvanlig vis. Vær
opmærksom på, at jo længere topstroppen hænger ned, jo mere rykker det i
træet, når stammestykket/toppen falder.
For at mindske friktionen og skåne firingsrebet kan et hjul/kasteblok sættes
i karabinen. Du skal sikre dig, at hjulet kan klare belastningen - se beregning af SWL-værdi. 64
8 Ansvar, erstatning og forsikring
Når der sker et uheld i trafikken, på arbejdet eller i hjemmet, er det ofte
„en eller andens skyld”. Den, som er skyld i et uheld, er i lovens forstand
ansvarlig for det. Der skelnes i den forbindelse skarpt mellem det moralske
ansvar, der afhænger af folks holdninger, og det juridiske ansvar. Her beskæftiger vi os alene med det juridiske ansvar.
Hovedreglen i dansk erstatningsret er culpareglen. Efter culpareglen bliver
du som skadevolder ansvarlig, hvis du både har handlet uforsvarligt og
forsætligt eller uagtsomt. At handlingen er forsætlig betyder, at du vidste,
at handlingen ville medføre skade (f.eks. hvis du ødelægger en bom for at
komme ind i skoven med din bil). At en handling er uagtsom betyder, at
du ikke havde indset, men burde have indset risikoen for skaden (du fælder
et træ, hvis grene er vokset ind mellem nogle el-ledninger, der derfor rives
med i faldet). For at afgøre om en skadevolder har handlet uagtsomt sammenlignes med, hvad et tilsvarende, fornuftigt menneske (den gode familiefar, der altid gør det rigtige) ville have gjort.
Kort sagt bliver du ansvarlig for en skade, hvis du kan „gøre for”, at den
er sket - og samtidig burde have indset risikoen for, at det kunne ske. Kan
man ikke „gøre for det” (er uden skyld), er man ikke ansvarlig for skaden. I
så fald må den, det er gået ud over, selv bære tabet.
De økonomiske følger af et juridisk ansvar er det langt hen ad vejen muligt
at forsikre sig imod ved hjælp af en erhvervsansvarsforsikring.
Skal du udføre en arbejdsopgave, og beder du nogen om at hjælpe dig, betragtes du ifølge loven (lov om følger af arbejdsskade) som arbejdsgiver. Af
samme lov fremgår det også, at den som beskæftiger andre, har pligt til at
tegne en arbejdsskadeforsikring.
Det gælder uanset, om hjælperen får penge for arbejdet, eller om det drejer
sig om en ulønnet vennetjeneste. Det er også uden betydning, om det tager
lang eller kort tid. Kun for medhjælp i en private husholdning er der ikke
krav om arbejdsskadeforsikring, hvis medhjælpen er på under 400 timer pr.
år. I erhvervsarbejde er der ingen bagatelgrænse.
Reglen gælder dog ikke for staten og kommunerne, da de er selvforsikrede.
Hvis hjælperen kommer til skade under arbejdet, kan han eller hun ifølge
Lov om følger af arbejdsskade få dækket udgifter til sygebehandling, genoptræning og hjælpemidler (f.eks. ødelagte briller).
Desuden giver loven ret til erstatning for:
•
Varigt men
•
Erhvervsevnetab
•
Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald
•
Tab af forsørger
65
Arbejdsskadeforsikringen er altså en lovpligtig forsikring, som skal tegnes,
hvis du har nogen til at hjælpe dig.
Derudover kan en erhvervsansvarsforsikring komme på tale. Forsikring er
ikke lovpligtig, men nedenstående eksempler vil vise, at den kan være nok
så god at have.
Erhvervsansvarsforsikringen virker på to måder. Dels betaler forsikringen
erstatning til den skadelidte, når du er juridisk ansvarlig for en skade. Dels
kan den medvirke til at afvise uberettigede krav mod dig. Erhvervsansvarsforsikringen dækker både det selvstændige ansvar, som du kan pådrage
dig under arbejdets udførelse, og det ansvar du idømmes, hvis din medarbejder laver skader på andre, mens han arbejder for dig. Medarbejderen
ville jo ikke have lavet skaden, hvis du selv udførte arbejdet. Kun i meget
særlige situationer vil arbejdsgiveren (eller dennes forsikring) kunne rette
erstatningskravet videre til medarbejderen (såkaldt regres). Endelig dækker
erhvervsansvarsforsikringen også medarbejderens selvstændige ansvar. Han
kan nemlig ikke få dækket sit ansvar på sin egen privatansvarsforsikring,
når han udfører arbejde for andre. Princippet om „arbejdsgiveransvar” er
meget gammelt og hviler på den Danske Lov fra 1683.
Vil du vide mere om forsikringsforhold i forbindelse med dit arbejde, kan
du kontakte Forsikringsoplysningen http://www.forsikringsoplysningen.dk
8.1 Ni typiske cases
Ofte er vi i undervisningen blevet spurgt om, hvad der sker, når noget går
galt. Som regel er det vanskeligt at svare konkret. Derfor har vi valgt at lade
en række spørgsmål, beskrevet som „cases” eller situationer, gå videre til
Forsikringsoplysningen, der meget velvilligt har svaret.
Bemærk, at der i det følgende er tale om generelle betragtninger, idet den
egentlige afgørelse i høj grad afhænger af det konkrete forløb i forbindelse
med skaden. Sagerne kan derfor ikke bruges som juridisk reference ved en
evt. erstatningssag.
Begrebet entreprenør dækker i denne forbindelse en person, som efter aftale med kunden udfører et stykke arbejde mod betaling.
Situation 1
En entreprenør fælder et træ hos en kunde: Forarbejdet er korrekt, men
grundet råd i stammen går træet baglæns og ender i kundens hus. Hvis husejeren har tegnet bygnings­forsikring, som omfatter ”anden pludselig skade”,
vil denne dække skaden på huset.
Hvorvidt forsikringen herefter kan kræve erstatningen tilbagebetalt vil
afhænge af, om det er muligt at bevise enten, at entreprenøren burde have
vidst, at træet var råddent eller, at entreprenøren efter omstændighederne
ikke havde sikret træet godt nok. Kan det bevises, så er entreprenøren an-
66
svarlig og skal betale erstatning til husejeren eller dennes bygningsforsikring (såkaldt regres). Dette ansvar kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring, som kan tegnes af entreprenøren.
Situation 2
Som situation 1, men i dette tilfælde ender træet hos naboen og beskadiger
dennes garage.
Her vil svaret være som i situation 1.
Situation 3
En gren over en udestue af glas skal fires ned. Kunden instrueres af entreprenøren i, hvordan nedfiringsrebet skal fastgøres til ankertræet. Kunden
misforstår dette, og grenen falder ned i udestuen, som totalskades.
I denne situation er der flere afgørende punkter. Har entreprenøren på
nogen måde kontrolleret, at hans instruktion er udført korrekt? Hvilke forudsætninger har kunden for at følge den givne instruktion? Hvorfor holder
nedfiringsrebet ikke?
Som hovedregel kan der næppe pålægges kunden et ansvar for ikke at have
udført sin del af opgaven korrekt. Dette afhænger selvfølgelig af kundens
forudsætninger og vilje til at følge den givne instruktion.
Kan det bevises, at entreprenøren ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre
sig, at instruktionen er fulgt korrekt, vil entreprenøren ifalde et instruktionsansvar.
Dette kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring.
Hovedreglen er dog stadig, at såfremt kunden har en bygningsforsikring,
som dækker skaden, skal denne i første omgang erstatte. Herefter kan denne kræve erstatningen refunderet af entreprenøren eller dennes erhvervsansvarsforsikring, hvis entreprenøren er ansvarlig for skaden.
Er entreprenøren ikke ansvarlig, har kunden kun mulighed for at fa betalt
skaden af sin bygningsforsikring. Har han ikke en sådan, må han selv bære
tabet.
Situation 4
Samme oplæg som case 3, men entreprenøren har overvurderet tovets styrke; det knækker, og grenen falder ned i udestuen.
I denne situation er der ikke tvivl om, at entreprenøren pådrager sig et
ansvar for skaderne. Som fagmand kan han helt klart bebrejdes, når han
overvurderer rebets styrke, særligt da der formentlig er tale om et arbejdsredskab, han selv medbringer.
Ansvaret kan dækkes af en erhvervsansvarsforsikring, men skal først anmeldes til kundens bygningsforsikring, hvis denne dækker skaden.
67
Situation 5
Under beskæring af et stort træ har man taget alle forholdsregler både med
nedfiring og afspærring. Arbejdet og bevægelserne i træet gør, at en tør gren
af betragtelig størrelse alligevel løsnes og falder ned på kundens terrasse.
Her beskadiger den flisebelægningen. Ingen havde forestillet sig, at grenen
ville falde ned.
Som situationen er beskrevet, vil der næppe i dette tilfælde kunne pålægges
et ansvar hos nogen af parterne. Man har gjort, hvad der var muligt for at
undgå skader. Derfor kan ingen bebrejdes, at skaden er sket; kunden kan
altså ikke kræve erstatning af entreprenøren.
Skader på fliser dækkes ikke i de fleste selskabers bygningsforsikringsbetingelser; kunden må altså selv bære tabet.
Situation 6
Under beskæring af et stort træ er fortov og halvdelen af kørebanen spærret af hensyn til nedfaldne grene. Der er posteret en mand på jorden (kaldet
jordmanden), der skal lede fodgængere uden om arbejdspladsen.
Under en pause i skærearbejdet går jordmanden hen for at tanke sin motorsav; i mellemtiden arbejder entreprenøren med at få et fastklemt stykke træ
på ca. 50 kg fri mellem to grene.
Umiddelbart før træstykket falder ned, opdager entreprenøren en kvinde
med barnevogn og et tre-årigt barn i hånden, som er i gang med at løfte afspærringen (som er udført efter politiets anvisninger), fordi det er nemmere
end at gå uden om.
Her stopper den virkelige hændelse heldigvis; men lad os gøre den færdig
i tanken: Kvinden og barnevognen rammes af dette stykke træ, og barnet i
barnevognen dør.
Da kvinden af egen vilje forcerer det afspærrede område, accepterer hun
risikoen. Derved vil en evt. ansvarspådragende adfærd hos entreprenøren
ofte kun medføre et nedsat ansvar.
Som situationen er beskrevet, er afspærringen foretaget korrekt efter politiets anvisninger. Jordmandens opgaver er bl.a. at tilse, at ingen bevæger sig
inden for det afspærrede område, særligt mens der arbejdes i træet. Da jordmanden forlader sin post, mens der arbejdes i træet, vil han sandsynligvis
blive gjort ansvarlig for skaden.
Dette ansvar vil antagelig nedsættes til 2/3 på grund af den skadelidtes accept af risikoen. Entreprenøren vil som arbejdsgiver i øvrigt komme til at
hæfte for jordmandens ansvar.
Meget afhænger dog af de konkrete forhold. F.eks. vil det have betydning,
hvorledes oversigtsforholdene er på stedet, hvor langt væk jordmanden befinder sig, da kvinden går ind under afspærringen, hvor længe jordmanden
har forladt sin post, og om det er sket tidligere.
68
Situation 7
Et træ beskæres ind til stammen, som herefter fældes. 14 dage efter viser
det sig, at der hvor stammen landede, er byens hovedkloakledning knækket
med udsivning af spildevand til følge.
I denne situation vil spørgsmålet om ansvar hos entreprenøren være stærkt
afhængig af skadelidtes evne til at bevise såvel, at skaden er en påregnelig
følge for entreprenøren (altså at han burde vide, at det kunne ske) samt sammenhængen mellem træfældningen og bruddet på ledningen (altså at det
virkelig er træets fald, der har ødelagt ledningen). Kan disse sammenhænge
ikke bevises, kan entreprenøren ikke gøres ansvarlig for skaden.
Modsat vil entreprenøren som hovedregel blive gjort ansvarlig for skaden,
idet det må forudsættes, at han som fagmand har mulighed for at vurdere
risikoen for skader. Da træets størrelse er kendt, vil det være forventeligt, at
entreprenøren kan skønne vægten og dermed den effekt, træet vil ramme
jorden med og de skader, der kan opstå som følge af dette.
Muligheden for at undgå skader må samtidig siges at være nærliggende, da
træet jo kunne nedtages i mindre stykker.
Situation 8
I forbindelse med en af ovennævnte opgaver - der er frit valg – konstaterer
entreprenøren, at hans forsikring løb ud den 31. Desværre skete skaden den
1. i måneden efter.
„Lov om forsikringsaftaler” indeholder regler for præmiebetaling og forsikringsdækningens bortfald ved manglende betaling. Loven skelner mellem
præmie i forbindelse med oprettelse af en forsikring og præmie ved fornyelse af en bestående forsikring.
Ved fornyelse af en bestående forsikring må selskabet tidligst fremsende
opkrævningen en uge før forfaldsdatoen. Denne regel er ufravigelig.
Hvis selskabet sender opkrævningen før, er det ikke en lovlig opkrævning,
og den første rykker fra selskabet vil derfor blive betragtet som første lovlige opkrævning. Reglerne for betalingsfrist efter loven er meget stramme. I
praksis følger flertallet af selskaberne minimum de regler, som Assurandørsocietetet har henstillet til. Disse regler bestemmer, at første rykkerskrivelse
fra selskabet først sendes 14 dage efter første lovlige opkrævning. I denne
rykker skal selskabet gøre opmærksom på, at såfremt præmien ikke betales
inden 14 dage, bortfalder forsikringsdækningen.
Det betyder altså, at forsikringen tidligst bortfalder den 21. i den måned,
hvor forsikringen forfalder den 1. I den beskrevne situation vil den manglende indbetaling altså ikke få nogen konsekvens.
Situation 9
I forbindelse med en indtrækningsopgave, hvor man har sikret træet mod at
falde den forkerte vej med en stålwire, knækker denne på grund af indven-
69
dig rust. Træet rammer først en udendørs lampe hos kunden, hvorefter det
fortsætter over til naboen, hvor det totalskader hans bil.
I denne sag vil entreprenøren helt klart blive gjort ansvarlig for skaderne.
Entreprenøren er fagmand. Han vil som sådan blive bedømt strengt af
domstolene, når han anvender værktøj og materialer, som ikke er forsvarlige.
Stadig skal skaderne dog i første omgang anmeldes til de skadelidtes evt.
egne forsikringer. Er der tegnet kaskoforsikring for bilen, vil denne erstatte
skaden, og derefter kræve det udlagte beløb refunderet af entreprenøren.
Har husejeren tegnet bygningsforsikring, som dækker den skete skade, vil
denne reagere som bilkaskoforsikringen.
Såfremt de skadelidte ikke selv er forsikret, må de rette deres krav direkte
mod entreprenøren som et civilt søgsmål. Har entreprenøren tegnet en erhvervsansvarsforsikring, vil denne træde i entreprenørens sted og udbetale
erstatningerne.
Man må dog være opmærksom på, at erhvervsansvarsforsikringen blandt
andet undtager ansvaret for skader, der skyldes grov uagtsom ledelse af en
virksomhed eller grov utilbørlig tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltninger.
Det skal igen understreges, at de ovennævnte situationer er generelle. Således vil en konkret sag blive afgjort ud fra de specielle forhold, som skaden
er sket under. Forhold, som i sig selv virker som mindre detaljer, kan således have stor indflydelse på sagens udfald. 70
9 Litteratur og Links
9.1 Litteratur
Seddon, Paul:
HSE contract research report nr. 451, 2002, Harness suspension: review
and evaluation of existing information Prepared by Paul Seddon for the
Health and Safety Executive.
Detter, Andreas et.al.:
HSE Research Report RR668: Evaluation of current rigging and dismantling practices used in arboriculture. Prepared by Treevolution and
Brudi & Partner TreeConsult for the Health and Safety Executive and
the Forestry Commission 2008.
Jepson, Jeff:
The Tree Climbers Companion, 2nd edition 2000. ISBN: 0-615-11290-0.
Jessen, Ulf J.:
Træets fældning Skovskolen, 1983,Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg.
Shigo, Alex L.:
A New Tree Biology: Facts, photos and philosophies on trees and their
problems and proper care.
Shigo & Trees, Associates, 1989, 4 Denbow Road, Durham, New Hampshire, 03824.
Shigo, Alex L.:
Modern Aboriculture Shigo and Trees Ass., 1991, P.O. Box 769 Durham
N.H. 03824-0769 USA.
Shigo, Alex L.; Vollbrecht, Klaus og Hvass, Niels:
Træbiologi og træpleje: en fotoguide. SITAS Skovvej 56, 2750 Ballerup.
Div. bjergbestigningskataloger og deres hjemmesider: Sherril, PETZL, Beal,
MAMMUT, m. fl.
Følgende AT-Vejledninger har interesse og kan understøtte dit valg af redskaber, udstyr og metoder:
D.1.1 Arbejdspladsvurdering.
B.3.1.1 Brug af transportable stiger.
B.5.1.1 Arbejde med motorkædesave.
D.2.8 Fælde- og skovningsarbejde.
D.5.5 Faldsikring.
71
9.2 Links
Arbejdstilsynet:
www.at.dk
AT vejledninger.
www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger-mv.aspx
EU regler PPE:
www.arbejdstilsynet.dk/da/regler/eu-regler/produktdirektiver/personlige-vaernemidler.aspx
Arbejdsplads-vurdering:
www.arbejdstilsynet.dk/da/arbejdspladsvurdering.aspx
Knob og Stik: Animated knots: God hjemmeside. med visning af hvordan hver
enkelt knude bindes. Også splejsning og download af app’s til Android og
iPhone.
www.animatedknots.com
HSE (Health & Safty Executive England):
www.hse.gov.uk/treework/index.htm
Seddon, Paul: HSE contract research repport nr. 451, 2002, Harness suspension: review and evaluation of existing information Prepared by Paul Seddon
for the Health and Safety Executive:
www.hse.gov.uk/research/crr_htm/2002/crr02451.htm
Detter, Andreas et.al.: HSE Research Report RR668: Evaluation of current
rigging and dismantling practices used in arboriculture. Prepared by Treevolution and Brudi & Partner TreeConsult for the Health and Safety Executive
and the Forestry Commission 2008.:
www.hse.gov.uk/research/rrhtm/rr668.htm
Guideline til EU direktiv 89/686/EEC om PPE (Personlige Værnemidler) teksten er på engelsk.
http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/mechanical/files/ppe/ppe_guidelines_en.pdf
ISA (International Society of Arboriculture)
www.isa-arbor.com
En rigtig god samling af Undervisningsvideoklip (podcasts):
www.youtube.com/user/arborpod?feature=watch
Dansk Træplejeforening
www.dansk-traeplejeforening.dk
72
10 Bilag
10.1 Opsætning af kambiumbeskytter fra jorden
Hvordan man sætter en Kambiumbeskytter op, nede fra jorden:
1. Kastelinen føres igennem det store øje udefra og ind. Kasteposen bindes
på.
2. Kasteposen kastes over den ønskede gren.
3. Posen bindes af og linien føres igennem det lille øje,
indefra og ud. Kasteposen bindes på igen.
4. Kambiumbeskytteren trækkes på plads, og posen fires ned til jorden.
5. Posen bindes af og klatrerebet bindes på. Klatrerebet trækkes op igennem ringene og er klar til brug.
HUSK: Ved nedtagning at binde et enkeltknob på klatrerebet og at binde
kastelinen på tampen således at der kan trækkes kontra, hvis den sætter sig
fast.
10.2 Flytning af reb over gren(loop)
Hvis det er svært at få klatrerebet ned til, hvor du hænger, kan du ”loope”
den ned.
”Looping” foregår ved at få en løkke-loop til at rulle oven på linen ved at
slå med linen. Loopet – løkken skal være ca. 30 – 40 cm i diameter.
Når loopet kommer op til grenen, falder loopet over, hvorefter linen dumper længere ned. En kombination af de nævnte metoder bruges for det meste.
Friklatring er uansvarligt, men klatring i grene kan benyttes, hvis du husker
at sikre dig med mastegjorde.
73
KOMPENDIUM
Skov & Landskab
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Fredriksberg C
Tel. 3533 1500
[email protected]
www.sl.life.ku.dk
August 2013
Nationalt center for
forskning, uddannelse og
rådgivning i skov
og skovprodukter,
landskabsarkitektur og
landskabsforvaltning,
byplanlægning og bydesign