2007-2014 2007CB163PO057 Årsrapport 2014

Årsrapport 2014
2007-2014
2007CB163PO057
Årsrapport 2014
1
Årsrapport 2014
Indholdsfortegnelse
1
Generelle data................................................................................................................................ 4
1.1 De strategiske mål for programmet ........................................................................................................ 5
2
Oversigt over gennemførelsen af det Operationelle Program ..................................................... 10
2.1 Resultater og fremskridtsanalyse .......................................................................................................... 10
2.1.1 Oplysninger om status for afvikling af det Operationelle Program
10
2.1.2 Oplysninger om brugen af fondsmidler
17
2.1.3 Støtte inddelt efter målgrupper
17
2.1.4 Tilbagebetalt eller genanvendt støtte
17
2.1.5 Kvalitativ analyse
17
2.2 Oplysninger om foreneligheden med fællesskabsretten ....................................................................... 18
2.3 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse ......................................... 18
2.4 Ændringer i konteksten omkring det Operationelle Programs gennemførelse ..................................... 19
2.5 Eventuel væsentlig ændring i henhold til artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006 ......................... 20
2.6 Komplementaritet med andre instrumenter .......................................................................................... 20
2.7 Tilsynsforanstaltninger ......................................................................................................................... 21
2.8 Eventuelle nationale valutareserver (kun for den årlige gennemførelsesrapport 2010) ....................... 25
3
Gennemførelse af den enkelte prioritetsakse............................................................................... 26
3.1 Prioritetsakse 1 ”Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling & miljø” ............................................... 26
3.1.1 Resultater og fremskridtsanalyse
26
3.1.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
26
3.1.3 Kvalitativ analyse
54
3.1.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
55
3.2 Prioritetsakse 2 ”Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer” ................................ 55
3.2.1 Resultater og fremskridtsanalyse
55
3.2.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
56
3.2.3 Kvalitativ analyse
87
3.2.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
88
3.3 Prioritetsakse 3 ”Teknisk bistand” ....................................................................................................... 88
2
Årsrapport 2014
3.3.1 Resultater og fremskridtsanalyse
88
3.3.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
89
3.3.3 Kvalitativ analyse
90
3.3.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
91
4
Teknisk bistand ........................................................................................................................... 91
5
Information og PR-arbejde .......................................................................................................... 91
5.1 Kvalitativ analyse ............................................................................................................................... 101
5.2 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afhjælpning af disse ..................................... 102
Bilagsoversigt:
Bilag 1 Projektindikatorer
Bilag 2 Finansielle oplysninger
Bilag 3 Kumuleret fordeling af tildelinger fra Fællesskabets bidrag efter kategori
Bilag 4 Prioritetsindikatorer / Prioritet 1
Bilag 5 Prioritetsindikatorer / Prioritet 2
Bilag 6 Prioritetsindikatorer / Prioritet 3
Bilag 7 Teknisk bistand
Bilag 8 Ensidig sammenfatning
3
Årsrapport 2014
1 Generelle data
Operationelt
Program
Mål
Grænseoverskridende samarbejde
Støtteområde
Tidsrum
for
planlægningen
Programmets
nummer
(CCI-Code)
Årsrapport
Europæisk territorialt samarbejde,
Region Sjælland (DK02), Kreis Ostholstein (DEF08),
Kreisfreie Stadt Lübeck (DEF03), Kreis Plön
(DEF0A)
program- 2007-2013
reference- 2007CB163PO057
Programmets navn
Fehmarnbeltregion
Årsrapport
2014
Dato for godkendelse af 02.06.2015
rapporten i INTERREGudvalget
INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion” blev godkendt af Europa-Kommissionen den 21. december 2007 ved beslutning nr. K(2007)6600.
I henhold til artikel 67 i Rådets generelle forordning nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 skal Forvaltningsmyndigheden for EU-strukturfondsprogrammerne hvert år indsende en årsrapport om programmet til EuropaKommissionen. Årsrapporten skal inden fremsendelse til Europa-Kommissionen godkendes af INTERREGudvalget. Dette skete den 02.06.2015.
Årsrapporten fokuserer på implementeringen af programmet, herunder især informationstiltag om programmet, arbejdet i udvalget, rådgivning til godkendte projekter og nye projektideer, godkendelse af nye projekter, udarbejdelse af strategiske foranstaltninger med henblik på at implementere det Operationelle Program
samt opdatering af de grundlæggende programdokumenter.
4
Årsrapport 2014
1.1 De strategiske mål for programmet
De operationelle rammer for INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion” er EU-forordningerne for
strukturfondsperioden 2007-20131 samt fællesskabets strategiske retningslinjer for denne periode. Det Operationelle Program er et supplement hertil. De valgte prioriteter er afledt af disse overordnede strategier.
Lissabon-strategien, som indeholder elementer fra Göteborg-erklæringen, danner grundlag for de strategiske
retningslinjer og for anvendelse af ressourcerne fra EU-strukturfondene. Det nye mål for det ”Europæiske
territoriale samarbejde” er at fremme integrationen inden for fællesskabet i alle aspekter, som det fremgår af
artikel 6 i forordningen 1080/2006.
De nævnte overordnede rammer for udviklingen af programmets regionale strategi danner sammen med de
nationale og regionale udviklingsstrategier de strategiske mål for INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion”:
1. Regionens erhvervsmæssige og økonomiske positionering langs aksen Hamburg-København/Malmö
2. Forbedring af Fehmarnbeltregionens attraktivitet
3. Mere information og viden til befolkningen i regionen
4. Fremme af integrationen
Dertil kommer de horisontale kriterier, som generelt sigter på:
- beskyttelse og forbedring af miljøet samt bæredygtig udvikling
- integration og forebyggelse af diskriminering
- ligestilling af mænd og kvinder
i alle programmets faser, dvs. både ved valg af prioriteterne og fokustemaerne og også ved gennemførelse af
programmet og projekterne. Samtidig udgør de væsentlige kriterier for de nationale, regionale og lokale politikker i regionen.
Programmets strategiske mål implementeres ved hjælp af to prioriteter:
1. Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling og miljø
2. Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer
1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling i den til
enhver tid gældende version.
5
Årsrapport 2014
De specifikke mål for de enkelte prioriteter skal nås gennem de enkelte foranstaltningsområder. Her er de
støtteberettigede foranstaltninger og projekter placeret, som afspejler programmets tilstræbte output.
Ved evalueringen af programmet i 2011 blev de specifikke programmål i forbindelse med prioriteterne samt
de enkelte indsatsområder (fokustemaer) vurderet med hensyn til, om de rent faktisk kan opnås, og om de
efter udløb af de første programår stadig er relevante eller skal tilpasses. Som resultat af evalueringen foreslås at fokusere kraftigere på en styrkelse af attraktiviteten langs aksen Hamburg-København samt en styrkelse af området som turistmål. Desuden har evaluatorerne foreslået en kraftigere fokusering på bestemte
relevante emner. Forslagene skal ses i snæver sammenhæng med etableringen af den faste forbindelse over
Femern Bælt, som vil muliggøre en øget indsats på de nævnte områder. Programmets overvågningsudvalg
har på sit sidste møde i 2011 besluttet at undersøge disse emner nærmere med henblik på den forestående ex
ante-evaluering og implementering i næste støtteperiode.
Østersøstrategien
INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion” understøtter derudover den fælles strategi og handlingsplan for Østersøregionen EUSBSR (European Union Strategy for the Baltic Sea Region), som EU’s
stats- og regeringschefer vedtog i oktober 2009. Formålet er at sikre en mere effektiv koordinering af EU’s
politikker og programmer i Østersøregionen. I 2012 blev Østersøstrategien på den måde revideret, at den nu
kan stå i en bedre sammenhæng med målene for Europa 2020 og de forskellige EUfinansieringsinstrumenter.
Oprindeligt indeholdt strategien fire hovedtemaer:
- En miljømæssigt bæredygtig region
- En velstående region
- En tilgængelig og attraktiv region
- En sikker region.
I den reviderede version, som blev offentliggjort i starten af 2013, blev der foretaget en koncentrering af det
strategiske arbejde på tre mål:
1. Sikre Østersøen (Save the sea)
2. Forbinde regionen (Connect the region)
3. Øge velstanden (Increase prosperity)
Gennemførelsen af Østersøstrategien i programmet er beskrevet i kapitel 2.1.1 Oplysninger om status for
afviklingen af 3.1.2/3.2.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen og 3.1.3/3.2.3 Kvalitativ ana6
Årsrapport 2014
lyse. Implementeringens beskrivelse relateres i denne årsrapport dog stadig på den oprindelige aktionsplan
for Østersøstrategien.
Partnerskabsprincippet
I INTERREG IVA-programmet ”Fehmarnbeltregion” bygger partnerskabsprincippet på historiske samt nyetablerede kontakter mellem tyske og danske aktører hen over bæltet. I begyndelsen var der primært tale om
venskabelige forbindelser mellem det daværende Storstrøms Amt (pr. 01.01.2007 en del af den nye Region
Sjælland) og Kreis Ostholstein.
Udgangspunktet for et mere intensivt samarbejde mellem Storstrøms Amt og Kreis Ostholstein var i 1989
frygten for, at den faste forbindelse over Storebælt kunne medføre, at Fugleflugtslinjen over Femernbælt
ville kunne miste sin betydning som økonomisk livsåre for dette område. Situationen foranledigede den
16.03.1989 de to amter til i en fælles resolution at kræve en udbygning og styrkelse af Fugleflugtslinjen.
Derudover dannede man en arbejdsgruppe, der senere blev til Overvågningsudvalget, som er kernen i det
dansk-tyske samarbejde. I 1991 bevilgede EU-kommissionen de to partnere, hvis støtteområde nu også omfattede Lübeck, støtte til det grænseoverskridende samarbejde af midler fra fællesskabsinitiativet INTERREG. Dette samarbejde kunne fortsættes takket være støtte fra INTERREG II A og INTERREG III A.
På basis af partnerskaber fra de tidligere perioder sikrer det nye program INTERREG IVA fortsættelsen og
især videreudviklingen af det grænseoverskridende samarbejde. På grund af udvidelsen af det danske støtteområde i forbindelse med kommunalreformen og inkluderingen af Kreis Plön, fik samarbejdet nye impulser
og inddrog partnerskaber.
Udformningen af programmet har fundet sted under ledelse af en arbejdsgruppe, som bestod af medarbejdere
fra det hidtidige INTERREG-sekretariat og af repræsentanter fra forvaltningen. Den blev overvåget af en
styregruppe, som bestod af repræsentanter for de berørte amter/kommuner og af repræsentanter fra erhvervslivet og fra arbejdsmarkedets parter. Derudover har yderligere partnere fra forskellige interesseorganisationer
deltaget i processen med programudviklingen i form af workshops og høringer (se det Operationelle Program
2007-2013, s. 5-7). Den 19.02.2007 blev programmet udsendt til 620 modtagere som led i en offentlig høringsproces.
Samvirke med andre programmer, planer og strategier
Den operationelle ramme for programmet er EU-forordningerne for strukturfondsperioden 2007-2013 samt
Fællesskabets Strategiske Retningslinjer for samme periode og strategien for bæredygtig udvikling. Det Operationelle Program udgør et supplement hertil og understøtter samtidig strategier.
En ny dimension for det dansk-tyske samarbejde, også i forhold til Fehmarnbeltprogrammet, opnås gennem
den såkaldte ”Danmarks-strategi”, som blev iværksat i november 2011 og som indeholder delstatsregeringen
Schleswig-Holstens konceptionelle overvejelser om begge landes samarbejde frem til 2020.
7
Årsrapport 2014
Når det gælder implementeringen af programmet spiller regionale aktører en vigtig rolle. Med de regionale
„vækstfora“ er der skabt en stærk platform for regionale og lokale foranstaltninger inden for den økonomiske
udvikling, som er medfinansieret af EU’s strukturfonde. Den Regionale Udviklingsstrategi og Erhvervsudviklingsstrategien for Region Sjælland samt det danske EU-program for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, er andre eksempler på betydningsfulde strategier, som også omfatter den danske del af programområdet.
Delstatsregeringen i Schleswig-Holstein samler med ”Zukunftsprogramm Wirtschaft” (Fremtidsprogram
Økonomi) de vigtigste økonomi- og regionalpolitiske støttetiltag i delstaten. Desuden er de såkaldte Regionalkontorer i de enkelte støtteregioner, som vejleder projekterne frem til den formelle ansøgning, placeret i
samme institution som INTERREG-sekretariatet. Her foregår et tæt samarbejde, afstemning og afgrænsning,
som har fundet sted i flere støtteperioder. Delstatsregeringen i Schleswig-Holstein har også opstillet ”Zukunftsprogramm Arbeit” (Fremtidsprogram Arbejde) for at styrke menneskenes konkurrenceevne på arbejdsmarkedet med midler fra den Europæiske Socialfond. Gennem en tæt afstemning før bevillingen af
operationer sikres det, at der kun støttes aktiviteter, som ikke støttes af ”Zukunftsprogramm Arbeit”.
Udvalgsbehandlingen af Mål 2 ansøgninger er i Danmark henlagt til de regionale vækstfora. I Region Sjælland foregår den administrative behandling af ansøgningerne i Vækstforumsekretariatet, der er placeret i
umiddelbar sammenhæng med Forvaltningsmyndigheden. Dette sikrer et tæt samarbejde vedrørende afgrænsning af programmerne og forhindrer eventuelle overlap.
Region Sjælland er desuden støtteområde i det grænseoverskridende program: Øresund-Kattegat-Skagerrak,
samt tilstødende område (20 % område) i det grænseoverskridende program South Baltic.
Samlet set findes der en mangfoldighed af programmer i støtteregionen, som overlapper geografisk og har
lignende prioriteter. I sammenligning med de øvrige støtteprogrammer forfølger det løbende INTERREGprogram dog målsætningen om det grænseoverskridende samarbejde. Erfaringen viser indtil videre, at afgrænsningen til de øvrige programmer er uproblematisk.
I 2009 indledte Forvaltningsmyndigheden nye samarbejder i tilknytning til vedtagelsen af EU’s Østersøstrategi. Disse nye samarbejder involverer både regionale og nationale myndigheder samt interregionale netværk. Formålet med disse nye partnerskaber er at sikre, at programmet ”Fehmarnbeltregion” kan understøtte
Østersøstrategien bedst muligt.
Programgennemførelse
Til sikring af en effektiv programgennemførelse og etablering af en fælles forvaltningsstruktur har alle fire
programpartnere Region Sjælland, Kreis Ostholstein, Kreis Plön og Hansestadt Lübeck, indgået en aftale. I
henhold til artikel 14, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1080/2006 har de medlemsstater, der deltager i , udpeget en
fælles Forvaltningsmyndighed, der ligger hos Region Sjælland, Sorø. Efter høring af de i programområdet
repræsenterede medlemsstater oprettede Forvaltningsmyndigheden et fælles Teknisk Sekretariat, som ligger
hos Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH, Eutin.
8
Årsrapport 2014
I henhold til artikel 61 i forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.07.06 er programmets Attesteringsmyndighed
ved Region Sjælland, Sorø. I henhold til artikel 62 i forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.07.06 er programmets Revisionsmyndighed ved Erhvervsstyrelsen, København Ø.
I medfør af artikel 63 i forordning (EF) Nr. 1083/2006 har medlemsstaterne nedsat et fælles Overvågningsudvalg efter aftale med Forvaltningsmyndigheden. Som resultat af programevalueringen i 2011 blev det af
hensyn til en slankere programstruktur besluttet at sammenlægge Overvågnings- og Styringsudvalget til ét
udvalg.
Udvalget er sammensat af repræsentanter fra følgende institutioner:
- nationale myndigheder (repræsentanter fra medlemsstaten)
- regionale forvaltninger (repræsentanter fra Region Sjælland, Kreis Ostholstein, Kreis Plön, Hansestadt
Lübeck),
- politiske repræsentanter fra Region Sjælland, Kreis Ostholstein, Kreis Plön, Hansestadt Lübeck,
- kommunale sammenslutninger og kommuner,
- arbejdsmarkedsmyndigheder,
- erhvervsfremmeaktører/Vækstforum,
- fagforeninger,
- højere læreanstalter,
- ligestillingsrepræsentanter,
- miljørepræsentanter eller miljøorganisationer.
En repræsentant for Kommissionen deltager på Kommissionens eget initiativ eller efter anmodning fra INTERREG-udvalget med rådgivende funktion i udvalgets arbejde. INTERREG-udvalget påtager sig også at
udvælge operationerne.
Ovenstående afsnit illustrerer, at partnerskabsprincippet implementeres i INTERREG IVA-programmet
”Fehmarnbeltregion” i flere henseender. Under udviklingen, planlægningen, og gennemførelsen af programmet inddrages et bredt spektrum af relevante aktører på nationalt og regionalt plan. Et tydeligt eksempel
på partnerskabsprincippet er, at ansvaret for programmet er fordelt på både regionale og nationale myndigheder, i og med at Forvaltningsmyndigheden og Attesteringsmyndigheden er placeret hos Region Sjælland,
medens Revisionsmyndigheden er placeret hos Erhvervsstyrelsen. Endvidere er et stort antal af forskellige
myndigheder og interesseorganisationer blevet inddraget i udviklingen og godkendelsen af programmet.
Tilsvarende repræsenterer INTERREG-udvalget mange forskellige interessegrupper, som er med til at overvåge og vejlede programgennemførelsen.
9
Årsrapport 2014
2
Oversigt over gennemførelsen af det Operationelle Program
2.1 Resultater og fremskridtsanalyse
2.1.1 Oplysninger om status for afvikling af det Operationelle Program
Programmet blev godkendt den 21. december 2007, således at de første projekter kunne godkendes i løbet af
2008. Frem til udgangen af 2013 blev der i alt bevilget 37 projekter, som der blev ydet bistand til i gennemførelsesåret 2014, såfremt de ikke allerede var afsluttet i de tidligere år (15 projekter allerede fra 2008 til
2013). I 2014 blev yderligere tre projekter afsluttet. Fem netværksprojekter (var godkendt i 2013) samt fem
tillægsansøgninger kom til.
I 2014 indkom der ingen nye projektansøgninger, kun ansøgninger om forlængelse og tillægsansøgninger til
eksisterende projekter. Også i 2014 havde vejledningen af de eksisterende projekter og akkvisitionen af netværksprojekter og tillægsansøgninger højeste prioritet.
Både ved den generelle præsentation af INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion” og ved rådgivning af de enkelte potentielle projektpartnere blev det især understreget:
- at projekterne skal indeholde elementer, som bidrager til forbedring af regionens muligheder som del
af aksen Hamburg-København/Malmö,
- at projekterne øger regionens attraktivitet både for borgerne og besøgende,
- at projekterne er grænseoverskridende og bidrager til, at forskelle opfattes som en styrke og som udgangspunkt for en fornyet dynamik i regionen,
- at ansøgningerne skal indeholde et nyt element, som repræsenterer forberedelsen til den nye støtteperiode Interreg 5a. Det kan være ved at specialisere emnerne eller udvide PR-arbejdet eller ved at øge
antallet af projektaktører resp. deltagere fra den fremtidige nye støtteregion.
De modtagne ansøgninger blev behandlet på grundlag af kvantitative og kvalitative udvælgelseskriterier.
Herunder blev det vurderet, om projekterne kunne bidrage til opnåelse af programmålene. Desuden blev
projektansøgningerne gennemgået for at kunne vurdere, om kriterierne for ligestilling mellem mænd og
kvinder, bæredygtig udvikling og additionalitet er opfyldt, og om støttemodtagerne varetager deres informationspligt i forhold til støtten fra EU på tilfredsstillende måde.
Fordelingen på prioriteterne for alle godkendte projektansøgninger frem til udgangen af 2014 var som følger:
18 projekter hører til prioritet 1, og 19 projekter til prioritet 2. Programmets i alt 37 projekter dækker alle 10
fokustemaer:
10
Årsrapport 2014
Prioritet 1
Prioritet 2
FT 1 Erhvervsmæssige initiativer (5 projekter)
FT 7 Uddannelse, kvalificering & integration (5
projekter)
FT 2 Forskning & teknologi (1 projekt)
FT 3 Sundhed (4 projekter)
FT 4 Maritime erhverv (2 projekter)
FT 8 Arbejdsmarked, socialområde & lige muligheder (2 projekter)
FT 5 Turisme & kultur (2 projekter)
FT 9 Generel strukturforbedring (9 projekter inkl.
netværksprojekter)
FT 6 Miljø, energi & naturbeskyttelse (4 projekter)
FT 10 Regional identitet (3 projekter)
I alt 18 projekter
I alt 19 projekter
Selv om antallet af godkendte projekter afviger fra det for hele programperioden forventede tal, viser en foreløbig evaluering af programmets indholdsindikatorer, at de godkendte projekter samlet set opfylder de fleste
af de kvantitative mål og således også de dermed sammenhængende kvalitative programmål. Se tabel i bilag
1 med hensyn til kvantificerbare indikatorer, som nævnes i det Operationelle Program, og som viser de realiserede målsætninger. De finansielle oplysninger om det Operationelle Program ses i tabellen i bilag 2. Det
lavere antal godkendte projekter kunne føre til den antagelse, at programmet ville få vanskeligheder med
hensyn til at opfylde n+2 rammerne. På grund af nogle projekters relativt store volumen og en målrettet indsats fra INTERREG-administrationen kunne n+2 målet opnås i 2014, såvel som programmets forecast viser,
at n+2 forventes at kunne blive indfriet for den resterende programperiode. Det planlagte samlede antal projekter er ifølge det Operationelle Program 50 projekter for hele programperioden. Dette mål kom programmet med nu i alt 37 bevillinger noget nærmere. Alt i alt vil det planlagte antal på 50 projekter dog ikke kunne
nås, hvilket imidlertid ikke medfører kvalitetsforringelser af programmet.
Geografisk analyse
Til at illustrere den materielle gennemførelse af det Operationelle Program i et geografisk perspektiv blev der
udarbejdet følgende oversigtskort:
Kort 1 viser den geografiske fordeling af de projektansvarlige (leadpartner og projektpartnere) for de bevilgede og gennemførte projekter i hele programperioden. Af kortet fremgår det, hvor i regionen hovedaktørerne for INTERREG IVA-programmet Fehmarnbeltregion er placeret. Det samlede antal projektansvarlige i de
enkelte partnerbyer varierer betydeligt i regionen. De projektansvarlige for de i alt 37 projekter er fordelt på
37 partnerbyer. Hansestadt Lübeck er med 26 projektansvarlige (herunder ni leadpartnere og 17 projektpartnere) den største aktør i regionen på tysk side, mens byen Nykøbing Falster med 18 projektansvarlige (herunder seks leadpartnere og 12 projektpartnere) ligger i toppen på dansk side. Kortet viser ligeledes en tiltagende geografisk udligning af de projektansvarlige. Nye projektpartnere påtager sig rollen som leadpartner
og dermed et større ansvar. Dette vurderes som særdeles positivt, især med henblik på INTERREG’s fremtid
i et nyt program og en ny større geografi, som også kræver større engagement og gennemslagskraft hos aktørerne i Femern Bælt-regionen.
11
Årsrapport 2014
Kort 2 viser kun den geografiske fordeling af de projektansvarlige for de i 2014 påbegyndte projekter (fem
netværksprojekter). To nye projektbyer (Toreby L. og Blekendorf) er kommet til med hensyn til fordelingen
af projektansvarlige på hele støtteregionen.
Kort 3 er et forsøg på at visualisere intensiteten af samarbejdet mellem partnerbyerne gennem deres antal af
projektrelationer i Fehmarnbeltprogrammet. Kortet viser et vidt forgrenet net af samarbejdsrelationer, hvor
følgende byer udmærker sig som de mest aktive centre i regionen: Lübeck, Nykøbing Falster, Eutin, Næstved, Oldenburg, Holeby, Fehmarn/Burg og Roskilde.
12
Årsrapport 2014
Kort 1:
13
Årsrapport 2014
Kort 2:
14
Årsrapport 2014
Kort 3:
15
Årsrapport 2014
Udvidet programstrategi
Siden slutningen af 2009 har Overvågningsudvalget/INTERREG-udvalget hvert år gennemført en evaluering
og tilpasning af programstrategien. Hensigten med de forskellige strategiske tiltag i de tidligere år var at
sikre et større antal projekter, at forebygge en overbudgettering i projekterne samt at sikre projekter i alle
fokustemaer.
Da det stod klart, at der gennem ”tilbageløbsmidler” fra aktuelle projekter er midler til rådighed, blev det på
udvalgsmødet den 4. juni 2014 besluttet at tillade tillægsansøgninger fra eksisterende projekter. Disse tillægsansøgninger kan som regel højst ansøge om tilskud på 15.000 euro. Det blev besluttet, at INTERREG-administrationen – i tilfælde af ringe efterspørgsel, og såfremt der er tilstrækkeligt med midler til
rådighed – kan godkende en forhøjelse af støtten op til 25.000 euro.
Ansøgninger om yderligere midler blev indkaldt i tre runder. I første runde var det kun regulære projekter, som ikke tidligere havde fået supplerende midler, der kunne indsende en ansøgning. I anden og tredje runde kunne så alle løbende projekter, herunder også netværksprojekter, ansøge om midler. Med dette
tiltag skulle det sikres, at de resterende midler anvendes hensigtsmæssigt. Tillægsansøgningerne skal
indholdsmæssigt vedrøre udvidelse/netværksdannelse i den fremtidige støtteregion og/eller omfatte
yderligere aktiviteter inden for PR-arbejde.
Ansøgningsfristerne var den 01.09.2014 og den 01.12.2014 samt en sidste åben runde frem til 30.04.2015.
Frem til udgangen af 2014 blev der indsendt i alt fem tillægsansøgninger.
Østersøstrategi (EUSBSR)
Femern Bælt programmets søger at bidrage positivt til understøttelse af Østersøstrategien/EUSBSR, hvor det
er relevant i forhold til programmets egne overordnede strategiske målsætninger.
På mødet i det dansk-tyske Overvågningsudvalg for Femern Bælt programmet den 1. juni 2010 blev programmets tilpasninger til Østersøstrategien behandlet. Alle nye projekter skal forholde sig aktivt til strategien, men ikke nødvendigvis bidrage aktivt til den. Til dette formål er der lavet et nyt punkt i ansøgningsformularens punkt 8.10 ”Understøttelse af Østersøstrategiens prioriterede områder“, som skal udfyldes af ansøgerne. Dermed udbredes kendskabet til strategien også blandt Femern Bælt-regionens aktører.
I forbindelse med Overvågningsudvalgets beslutning om at understøtte Østersøstrategien blev der allerede i
2010 foretaget ændringer i de relevante dokumenter som for eksempel ansøgningsskemaet til nye projekter,
vurderingsskemaet med hensyn til den indholdsmæssige vurdering af nye projektansøgninger og i årsrapporten/ afslutningsrapporten med hensyn til de kvalitative resultater. Tilpasningen af det Operationelle Program
er blevet foretaget i forbindelse med flere ændringer i 2012. Østersøstrategien er dermed blevet en officiel
del af Fehmarnbeltprogrammet og dens implementering spiller en aktiv rolle.
Desuden blev programmets hjemmeside og håndbog allerede i 2010 opdateret med information om Østersøstrategien (samt måden hvorpå ansøgere skal forholde sig til den). Ved alle informationsmøder for potentielle
ansøgere og godkendte projektpartnere bliver der grundigt informeret om strategien og håndteringen af den16
Årsrapport 2014
ne. Fehmarnbeltprogrammets projekter, der understøtter Østersøstrategien, bliver samtidig markeret i programmets liste over godkendte projekter på programmets hjemmeside
Programadministrationen fremhæver Østersøstrategien og programmets indsats for implementering af strategien i de samarbejdsfora, programmet indgår i. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af Region Sjællands
prioriteringer, hvor Region Sjællands Internationale handlingsplan 2012-2013 såvel som øvrige strategier
understreger, at regionen har fokus på Østersøregionen. Tilsvarende har Østersøstrategien en vigtig strategisk
indflydelse på de tyske programpartneres regionale strategier og handlingsplaner.
De nye krav til projekterne i forhold til Østersøstrategien medfører øget behov for vejledning af projektansøgerne, og det er Administrationens oplevelse, at det kan være en udfordrende øvelse for projektansøgerne at
forholde sig til Østersøstrategiens store geografiske område, såvel som mange prioriteter, flagskibsprojekter
mv.
Programmets administration holder sig løbende informeret i forhold til Østersøstrategien, herunder via den
officielle hjemmeside http://www.balticsea-region-strategy.eu.
2.1.2 Oplysninger om brugen af fondsmidler
Detaljerede oplysninger om brugen af strukturfondsmidlerne – oplysninger i henhold til koder, i henhold til
del C bilag II i forordning (EF) nr. 1828/2006, fremgår af tabellen i bilag 3.
2.1.3 Støtte inddelt efter målgrupper
Oplysninger om indikatorerne findes i bilag 4, 5 og 6 opdelt efter prioriteterne 1, 2 og 3.
2.1.4 Tilbagebetalt eller genanvendt støtte
Der er i 2014 ingen projekter som er blevet pålagt tilbagebetaling af støtte.
På grund af forsinkelser i revisionsmyndigheden er rapporter for second level control i 2014 først tilgået
forvaltningsmyndigheden i 2015. Derfor medtages disse først i den afsluttende rapport.
2.1.5 Kvalitativ analyse
I 2014 lå hovedvægten for INTERREG-administrationens arbejde på rådgivning og behandling af indsendte
tillægsansøgninger og ansøgninger om forlængelse samt bistand til løbende og afsluttende projekter.
På basis af disse tiltag, men også som resultat af andre opgaver, blev der opnået følgende vigtige fremskridt:
- en relativ stor samlet bevilling på 99,72% af programmets støttemidler;
- godkendelse af i alt 37 projekter (32 regulære og fem netværksprojekter) i det dansk-tyske INTERREG-udvalg i hele programperioden;
- opfyldelse af målsætningen med hensyn til n+2;
- evaluering og implementering af den udvidede programstrategi;
17
Årsrapport 2014
- rådgivning til projekterne med hensyn til den til enhver tid gældende programstrategi for bedre at kunne opfylde indsatsområderne og målene i det Operationelle Program;
- implementering af Østersøstrategien;
- den videre implementering af programevalueringen;
- et stort antal informationsarrangementer og netværksmøder med det formål at reklamere for programmet samt rådgive projekter effektivt og dele relevant viden og erfaringer med ligesindede aktører (jf.
kap. 5 Information og PR-arbejde).
Med hensyn til programudvalgenes arbejde kan det sammenfattende konstateres, at det dansk-tyske INTERREG-udvalg i 2014 igen spillede en central og aktiv rolle, idet udvalget tog vigtige beslutninger især med
hensyn til evaluering og implementering af programstrategien.
For frem for alt at sikre modtagelse af projektansøgninger af bedre kvalitet og samtidig at optimere samarbejdet mellem det Tekniske Sekretariat og Forvaltningsmyndigheden har medarbejderne i løbet af 2014 igen
gjort flere arbejdsgange mere effektive gennem konkrete aftaler og en målrettet arbejdsplanlægning. Sammenfattende kan det slås fast, at medarbejderne i det Tekniske Sekretariat og i Forvaltningsmyndigheden via
deres fælles engagement har forbedret programmets administration og vejledningen af projektansvarlige
samt potentielle ansøgere.
For alle indtil nu bevilgede projekter kan det bekræftes, at de enkelte projektansøgninger blev bearbejdet på
basis af kvalitative og kvantitative udvælgelseskriterier. Derfor kan det forventes, at disse projekter i høj grad
kommer til at yde et væsentligt bidrag til at opfylde det Operationelle Programs mål.
Med de i alt fem netværksprojekter, som blev påbegyndt i 2014, blev der også rekrutteret nye projektansvarlige til programmet samt inddraget partnere fra den nye programgeografi. INTERREG-administrationen ønsker, at denne positive tendens videreføres, især i forbindelse med de i kapitel 5 beskrevne informations- og
PR-tiltag, med henblik på at rekruttere nye interessegrupper og aktører til INTERREG, blandt andet gennem
målrettede informationsarrangementer. Dette gælder især også i forbindelse med forberedelsen til den nye
støtteperiode Interreg 5a, hvor der i betragtning af den større programgeografi må regnes med en stigende
kvalitetskonkurrence. Det skal alligevel nævnes, at erfarne INTERREG-aktører i stigende grad indgår i nye
partnerskaber og i projekter med nye partnere med succes agerer som værdifulde ”lokomotiver” og arbejder
eksemplarisk for vigtige udviklingsmuligheder for regionen gennem INTERREG (jf. også kortene 1-3, kap.
2.1.1).
2.2 Oplysninger om foreneligheden med fællesskabsretten
Der forekom ingen væsentlige problemer med hensyn til forenelighed med fællesskabsretten.
2.3 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
INTERREG-administrationens bestræbelser gik ud på målrettet at henvende sig til projektansvarlige i de nye
geografiske områder inden for Interreg 5a. Resultatet af disse målrettede informationstiltag var i 2014 særligt
positivt, idet mange nye projektaktiviteter også dækkede de nye geografiske områder.
18
Årsrapport 2014
På kort 2 (kap. 2.1.1) er samtlige projektaktørers hjemsted (både leadpartner og projektpartnere) tegnet ind,
som har påbegyndt deres aktiviteter i 2014. Her drejer det sig om de bevilgede netværksprojekter. Ud over en
ret ligelig fordeling af projekter og midler i de to prioriteter og de 10 fokustemaer i programmet blev der
ligeledes – som det fremgår – opnået en ret bred geografisk spredning af INTERREG-aktiviteterne.
Ligesom i de foregående år udførte INTERREG-administrationen også i 2014 i høj grad projektrelateret arbejde, som hovedsageligt var rettet mod de løbende og mangfoldige projekter. I den forbindelse viste det sig
at være nødvendigt med en yderligere tilpasning af de tekniske forudsætninger til program- og især projektadministrationen, som medførte følgende opgaver:
- stadig bedre organisering af samarbejdet mellem det Tekniske Sekretariat og Forvaltningsmyndigheden, fx gennem yderligere tilpasning af milepælene i ansøgningsprocessen i relation til netværksprojekterne,
- stadig bedre organisering af samarbejdet mellem Forvaltningsmyndigheden og Attesteringsmyndigheden.
Med hensyn til projekterne skal det nævnes, at der på trods af den planmæssige gennemførelse af de fleste
projekter ikke kunne afkaldes alle i henhold til leadpartneraftalen bundne støttemidler. Årsagen var hovedsageligt de for en dels vedkommende for højt budgetterede projektansøgninger hhv. anderledes realiserede
projektaktiviteter. Ved projekter med mere end to projektpartnere observeredes gentagne gange, at Leadpartneren overtog projektets budgettering for alle projektpartnere i ansøgningsfasen, hvilket således viste sig i
den konkrete projektimplementering som ikke realistisk og derfor måtte tilpasses individuelt. Dette førte
imidlertid ikke til negative effekter for n+2-reglen. Alligevel har INTERREG-administrationen gennem den
graduerede støtteprocent, som er et resultat af evalueringen af programstrategien fra 2011, udarbejdet en
forholdsregel, som kan modvirke tendensen til at overbudgettere i projektansøgningerne fra de første programår. Denne ændrede programstrategi har straks efter vedtagelsen i Overvågningsudvalget vist sig at være
effektiv.
En anden vigtig erfaring i programmet, som også har vist sig i tidligere år, er, at fremsendelsen af projektansøgninger af høj kvalitet forudsætter relativt store personelle og tidsressourcer. Ved hjælp af milepælprincippet, som forløber i tre trin, kunne INTERREG-administrationen yde værdifuld bistand ved projektudvikling
og udarbejdelse af ansøgninger, som stadig blev modtaget af de forskellige aktører med taknemmelighed og
var en succes.
2.4 Ændringer i konteksten omkring det Operationelle Programs gennemførelse
Beslutningen om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt har ført til, at Regionerne begynder at
indstille sig på den nye situation, når forbindelsen realiseres i 2021. Dette kan aflæses på mange af de modtagne ansøgninger og henvendelser om indholdet af mulige fremtidige projekter.
Som allerede nævnt har det dansk-tyske INTERREG-udvalg i 2014 opretholdt og implementeret den ændrede og udvidede programstrategi med det formål at kunne udnytte resterende midler og tilbagebetalinger til
programmet i de resterende år mere fleksibelt og at kunne opfylde bestemte fokustemaer mere målrettet (især
19
Årsrapport 2014
fokustema 9 Generel strukturforbedring), bedre at kunne styre projekternes omfang, at øge det samlede antal
projekter og dermed bedre at kunne opfylde det Operationelle Programs mål (jf. 2.1.1 Oplysninger om status
for afvikling af det Operationelle Program) og til syvende og sidst at forberede aktørerne i regionen til den
nye programgeografi under Interreg 5a.
2.5 Eventuel væsentlig ændring i henhold til artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006
I henhold til artikel 57, stk. 2 skal Forvaltningsmyndigheden meddele, at der ikke er indtrådt ændringer i
henhold til artikel 57, stk. 1.
2.6 Komplementaritet med andre instrumenter
Samlet set er der talrige programmer i støtteregionen, som overlapper hinanden geografisk, og som har lignende prioriteter. Dette har imidlertid heller ikke medført problemer i rapporteringsåret 2014. Sammenlignet
med de øvrige støtteprogrammer har INTERREG-programmet det grænseoverskridende samarbejde som
overordnet mål. Erfaringerne fra tidligere støtteperioder har vist, at afgrænsningen over for de øvrige programmer er uproblematisk. En ny situation i denne programperiode er, at Region Sjælland samtidig er programregion for både INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion”, ”South Baltic Programme” og
”Øresund-Kattegat-Skagerak”. Forvaltningsmyndigheden i Sorø har derfor i løbet af 2014 fortsat samarbejdet med kontaktpunktet for Interreg A programmerne South Baltic og Øresund-Kattegat-Skagerrak i Region
Sjælland, for bedre at koordinere indkomne projektforslag. På projekt- og programniveau tages der højde for
afgrænsninger og kooperationsmuligheder til de andre programmer, således at Fehmarnbeltprogrammets
projekter og mål kan realiseres optimalt og under hensyntagen til den regionale udvikling i programområdet.
Det Operationelle Program for INTERREG IV A ”Fehmarnbeltregion” samvirker derfor med og styrker de
for programområdet gældende lokale, regionale og statslige strategier og udviklingsplaner. Programmets
regionale virkning er størst, når det bidrager til de eksisterende regionalpolitiske udviklingsplaner og er i
overensstemmelse med dem.
Medarbejderne i det Tekniske Sekretariat og Forvaltningsmyndigheden har regelmæssigt kontakt til medarbejdere i de andre støtteprogrammer og drøfter de konkrete tiltag og støtten af projekter i de relevante støtteområder for at konstatere potentielle synergier og samtidig forebygge risiko for dobbeltfinansiering. I 2014
forekom der ikke noget tilfælde, hvor risikoen for en overlapning skulle undersøges nærmere. Såfremt det
fremover måtte vise sig at være nødvendigt, bliver oplysninger om konkrete ansøgninger, aktiviteter og aktører udvekslet med andre programmer. Såfremt der indtræder en overlapning med andre programmer, foretager Forvaltningsmyndigheden og det Tekniske Sekretariat samt udvalgene i samarbejde med de andre programforvaltninger en afgrænsning for at forhindre en overlapning. Dette vedrører også afgrænsningen til
INTERREG IV B-programmet ”Baltic Sea Region Programme”.
I ansøgningen erklærer projektdeltagerne ved deres underskrift, at de ikke har ansøgt om eller modtager andre EU-støttemidler til de samme aktiviteter.
Derudover deltager INTERREG-administrationen regelmæssigt i seminarer og netværksmøder med det formål at udveksle erfaringer med naboprogrammer samt at dele og indhente relevante informationer om operationerne i de pågældende støtteprogrammer (jf. kap. 5 Information og PR-arbejde).
20
Årsrapport 2014
Desuden blev der i 2014 gennemført en række informationsarrangementer om programmet. Disse blev koordineret og målrettet sammen med andre programadministrationer, bl.a. også for at formidle afgrænsningen af
programmerne udadtil.
Der er ingen økonomisk overlapning i forhold til især følgende programmer:
Aktiviteterne på den tyske side i forhold til LEADER (EU-tilskud til udvikling af landdistrikter) gennemføres i to områder, som også er del af Fehmarnbeltregionen. Indtil videre er der dog ikke blevet gennemført
nogle transnationale projekter. Da de støttede projekter i sammenligning med INTERREG også er af en mere
investeringsmæssig karakter, kan enhver form for overlapning udelukkes. Skulle transnationale aktiviteter
komme på tale, vil de programansvarlige aftale det videre forløb. Heller ikke på LEADER-programmets
danske side (specielt LAG) er der indtil videre gennemført transnationale projekter i forhold til Fehmarnbeltregionen. Skulle der opstå overlapninger, vil begge programforvaltninger aftale det videre forløb.
Under ”Zukunftsprogramm Wirtschaft” støttedes i 2014 projektet ”Regionalmanagement – Regionales Entwicklungskonzept A1”. Dette projekt gennemføres for en dels vedkommende i samme region som Fehmarnbeltprogrammet og vedrører også samarbejdet med Danmark med hensyn til den planlagte Faste Forbindelse.
Imidlertid er det transnationale arbejde kun et mindre element, og støtten gives også til investeringsforanstaltninger, som ikke kan støttes under INTERREG. Derfor er der ingen fare for overlapning. For at forhindre overlapninger koordinerer INTERREG-administrationen med de ansvarlige administrationer i de andre
programmer.
INTERREG-administrationen arbejder til hver en tid på at sikre, at projekterne ikke bliver støttet af flere EUprogrammer på samme tid.
2.7 Tilsynsforanstaltninger
Som der allerede er redegjort for ovenfor, har det dansk-tyske INTERREG-udvalg i 2014 overvåget og støttet gennemførelsen af det Operationelle Program i forskellige henseender. Især har INTERREG-udvalget ved
gennemgang og justering af den eksisterende programstrategi i løbet af 2014 bidraget til, at en målrettet indsats i højere grad understøtter en succesrig gennemførelse af programmet. INTERREG-udvalget skal også på
fremtidige møder regelmæssigt vurdere denne målrettede indsats.
For at støtte INTERREG-udvalgets opgaver formidler INTERREG-administrationen regelmæssigt relevante
informationer om programdokumenter til udvalget, som udvalget har godkendt i løbet af programperioden,
og som er af betydning for den strategiske gennemførelse af det Operationelle Program:
- forretningsorden for INTERREG-udvalget
- forretningsorden og forvaltningsstruktur for Forvaltningsmyndigheden og det Tekniske Sekretariat til
- udvælgelses- og vurderingskriterier for projektansøgninger
- kommunikationsplan
- budget for Teknisk bistand
- håndbog
21
Årsrapport 2014
- leadpartnerkontrakt og partnerskabsaftaler
- artikel 71
First level control: On-the-spot control
På dansk side:
Forvaltningsmyndigheden, Region Sjælland, skal på dansk område efter bekendtgørelse nr. 358 af 18. april
2007 om ansvar og kompetencefordeling mv. sikre korrekthed af det arbejde, der udføres af projektpartnerens godkendte tilsynsførende.
Dette gøres i henhold til Kommissionens retningslinjer for første niveau-kontrol ved, at Forvaltningsmyndigheden i samarbejde med Attesteringsmyndigheden på dansk side gennemfører en begrænset stikprøvekontrol
hos udvalgte projektpartnere. Formålet med tilsynsbesøget er både at kontrollere de tilsynsførendes arbejde
og ved egenkontrol at konstatere at:
- projektet er i fremdrift,
- EU-regler og nationale regler overholdes/er overholdt,
- der er skabt betryggende rammer for administrationen af projektet, herunder:
- at der er etableret de nødvendige kontrolsystemer af administrativ og revisionsmæssig karakter,
- at indkøbte og udviklede aktiver og genstande er til stede.
Projekter, der underkastes en on-the-spot control, udvælges på følgende måde:
- der udvælges fire projekter årligt,
- to projekter vælges i forhold til en beregnet risikofaktor,
- to projekter vælges tilfældigt ved lodtrækning mellem de resterende projekter,
- de udvalgte/udtrukne projekter skal udgøre en budgetramme på 5% af programmet.
Udvalgte projekter i 2014:
KultKom
- Projektpartner CELF den 30. september 2014
iEnergy Regio
- Projektpartner CELF den 30. september 2014
- Projektpartner EUC Sjælland den 9. oktober 2014
- Projektpartner Erhvervsakademi den 9. oktober 2014
22
Årsrapport 2014
Undine
- Projektpartner Vordingborg Udviklingsselskab A/S den 8. september 2014
- Projektpartner GeoCenter Møn den 8. september 2014
- Projektpartner Avnø Naturcenter den 10. september 2014
Poseidon
- Projektpartner Fremtidslinjen den 1. oktober 2014
Besøgene hos projekterne har i alle tilfælde været gennemført efter en fast skabelon.
1. Orientering af projektpartner om grundlaget for on-the-spot besøget.
2. Gennemgang af programmets autoriserede on-the-spot skema – udfyldt af projektets revisor
3. Efterprøvning af projektets generelle mål og metoder
4. Efterprøvning af bilag og regnskab
5. Afslutning: afrapportering af on-the-spot besøget og eventuelle tilrettelser
Resultater af on-the-spot kontrollerne
Alle i 2014 gennemførte kontrolbesøg var generelt tilfredsstillende. Kontrollerne har vist, at projekterne afvikles i overensstemmelse med de mål og hensigter, der har været grundlaget for ansøgninger til programmet
og den efterfølgende bevilling fra programmet.
Ved bilagskontroller er der ikke konstateret systematisk optrædende fejl, men udelukkende fejl, der kan henføres til enkeltstående forhold. Det er pålagt projektpartneren at afhjælpe sådanne fejl, og der er i hvert enkelt
tilfælde aftalt en procedure herfor.
På tysk side:
Parallelt med on-the-spot kontroller på dansk side blev der ved de nævnte projekter gennemført kontroller af
de tilsvarende tyske projektpartnere gennem INTERREG-sekretariatet.
De i 2013 udvalgte projekter BEST, LUTS, Beltlogistics og TIM kunne på grund af forsinkelserne i projekterne for en dels vedkommende først besøges i 2014, eller også fandt afslutningen af on-the-spot kontrollerne
inklusive de bilag, der skulle indgives efterfølgende, og de endelige rapporter først sted i 2014.
Med hensyn til 2014 blev der udvalgt og besøgt følgende projekter:
Kult.Kom
- Leadpartner Berufliche Schule Eutin, kontrol den 25.11.2014
23
Årsrapport 2014
- Projektpartner BBZ Plön / afdeling Preetz den 28.11.2014
- Projektpartner Inselschule Fehmarn og Warderschule Heiligenhafen den 04.12.2014
- Projektpartner Berufliche Schule i Oldenburg / afdeling Lensahn den 05.12.2014
i-Energy
- Leadpartner WAK Lübeck den 29.10.2014
- Projektpartner Stadtwerke Eutin den 08.10.2014
Undine
- Projektansvarlig Christian Albrechts Universität den 12.12.2014
- Leadpartner Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland den 15.12.2014
- Projektpartner Tourismusservice Scharbeutz den 17.12.2014
Poseidon
- Leadpartner JAW Plön-Koppelsberg den 9.12.2014
Resultaterne af kontrolbesøgene hhv. afslutningsrapporterne for de i 2014 udvalgte projekter forelå endnu
ikke ved udgangen af 2014. Forefundne mangler er delvist allerede blevet afhjulpet efter aftale med INTERREG-sekretariatet resp. befinder sig stadig under bearbejdning. Resultaterne bliver så i 2015 videresendt til
Forvaltnings- og Attesteringsmyndigheden til videre behandling.
Second level control:
I 2014 blev der gennemført følgende second level controls:
På dansk side:
- Projekt KFFB, Leadpartner Sygehus Syd Næstved
- Projekt Destination Fehmarnbelt, LP: Leadpartner Fonden Østdansk Turisme
- Projekt: ProNet, Projektpartner Multicenter Syd
- TIM (Tourism Innovation Management Fehmarnbelt), Projektpartner Østdansk Turisme
På tysk side:
- Projekt ProNet, Leadpartner Berufsausbildungs und Qualifizierungsagentur Lübeck
- Projekt TIM (Tourism Innovation Management Fehmarnbelt) Leadpartner Ostsee-Holstein-Tourismus
e.V.
- Projekt Destination Fehmarnbelt, Projektpartner Ostsee-Holstein-Tourismus e.V.
24
Årsrapport 2014
- Projekt KFFB, Projektpartner Universität zu Lübeck
På grund af forsinkelser i revisionsmyndigheden er rapporter for second level control i 2014 først tilgået
forvaltningsmyndigheden i 2015. Derfor medtages disse først i den afsluttende rapport.
2.8 Eventuelle nationale valutareserver (kun for den årlige gennemførelsesrapport 2010)
Dette punkt er ikke relevant for årsrapporten 2014.
25
Årsrapport 2014
3 Gennemførelse af den enkelte prioritetsakse
INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion” opererede i 2014 igen med ansøgningsfrister, som var
baseret på milepælsprincippet, som administrationen har udviklet med henblik på en mere effektiv behandling af ansøgningerne.
Det eneste møde i det dansk-tyske INTERREG-udvalg fandt sted den 04.06.2014 i Burg auf Fehmarn. Der
blev ikke godkendt nye projekter, derimod fik løbende projekter mulighed for at gennemføre yderligere aktiviteter med yderligere midler på basis af en tillægsansøgning. I 2014 kunne der allerede godkendes fem sådanne tillægsansøgninger.
3.1 Prioritetsakse 1 ”Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling & miljø”
3.1.1 Resultater og fremskridtsanalyse
I 2014 blev der ikke godkendt nye projekter. Af de i alt 18 projekter på denne prioritetsakse var ni fortsat i
gang. Af disse igen blev to afsluttet i 2014, de sidste syv afsluttes i 2015. INTERREG-Administrationen
varetager fortsat disse, herunder naturligvis også afviklingen – aflæggelse af rapport og afregning – af de
afsluttede projekter. Indikatorerne for alle projekterne i denne prioritet er omfattet af bilag 4.
I forhold til prioritet 1 er det værd at bemærke, at de grænseoverskridende aktiviteter gennem de senere år
har ændret sig tematisk. I begyndelsen var områderne Maritimt erhverv samt Turisme & kultur stærkt efterspurgte. Mod slutningen af programperioden ses derimod i regionen en større interesse for områderne Sundhed samt Miljø, energi & naturbeskyttelse. Dog har området erhvervsmæssige initiativer gennem hele programperioden været et efterspurgt aktivitetsfelt. Samtidig bør det dog nævnes, at en del projekter dækker
flere aktivitetsområder, men kun er registreret på et fokustema. Som eksempel kan nævnes, at de højere læreanstalter i regionen er involverede i flere projekter med forskningsaktiviteter, fx i projektet Tourism Innovation Management (TIM, i erhvervsprojektet BeltLogistics eller i det kulturelt- kunstneriske RegioSKILL. Et
rendyrket projekt med de højere læreanstalter er dog inden for programmet kun at finde i BeltScience. Det
ses som en styrke ved projekterne, at man gennem involvering af universiteterne indgår i Triple-helixsamarbejder og angriber problemstillingerne videnskabeligt-praktisk. Derigennem opnås en bedre forankring
og mere langsigtet holdbarhed af aktiviteter og resultater, til gavn for regionen.
Derudover bemærkes det, at projekterne også indholdsmæssigt har udviklet sig set i forhold til projekterne
fra programmets første faser. Her var det ofte traditionelle aktiviteter som ren erfaringsudveksling, der var
centrale i de grænseoverskridende aktiviteter. Erfaringsudveksling er fortsat en relevant og givtig aktivitet,
som dog i de nyere projekter bliver kombineret med konkrete og problemorienterede opgaver og dermed
bliver endnu mere nyttig.
3.1.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
De 18 projekter i prioritet 1: Erhvervsliv, innovation, maritim udvikling & miljø beskrives i det følgende delt
op efter de seks fokustemaer. Oversigten over de enkelte projekter bibeholdes, da den i forhold til hjemmesiden og programmets projektbrochure, som kun indeholder korte beskrivelser af de enkelte projekter, også
26
Årsrapport 2014
gengiver den aktuelle status, de opnåede fremskridt samt projekternes resultater. Det er målet at give et detaljeret og interessant overblik over projekternes udvikling.
Projekter under fokustema 1: BeltFood, BeltTrade, BeltLogistics, Masterplan: Dansk-Tysk FødevareKompetenceCenter, Branding Femernbelt Region
De fem projekter inden for dette fokustema arbejder alle med opfyldelsen af målsætningerne i dette aktivitetsområde, især styrkelsen af SMV’er i regionen. Særlig fokus for de projekter, der var aktive i 2014, var
erhvervsklyngerne logistik (BeltLogistics) og fødevarer (Masterplan FødevareKompetenceCenter). Med
Branding Femernbelt Region har et projekt for første gang taget brancheoverskridende og målrettede markedsføringstiltag til positionering af regionen i en europæisk kontekst op, således at det opfylder yderligere
et mål i dette fokustema.
BeltFood – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 1: Erhvervsmæssige initiativer
Leadpartner
Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
Projektpartner
Fonden Grønt Center
Projektperiode
01.01.2010 - 30.06.2013 (forlænget med 6 mdr.)
Tilskud
581.366,13 € (reduceret med ca. 85.000 €: mindre forbrug og sygdomsrelateret fravær)
Projektbeskrivelse:
På baggrund af den forventede økonomiske integration af Femern Bælt-regionen, som den Faste Femern
Bælt-forbindelse forventes at medføre, er det målet at forberede levnedsmiddelindustrien på denne udvikling. Derved skal virksomhederne sættes i stand til bedst muligt at udnytte de muligheder, der byder sig.
Til dette formål vil man gennemføre følgende aktiviteter:
- Opbygning af et samarbejde af de eksisterende regionale ernæringsklynger
- Opbygning af et netværk mellem levnedsmiddelindustriens virksomheder, udbydere inden for uddannelse, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsinstitutioner
- Fælles kompetenceudvikling for virksomheder inden for levnedsmiddelindustrien
- Forbedring af et Triple Helix-samarbejde mellem virksomheder i levnedsmiddelbranchen, udbydere
inden for uddannelse, efter- og videreuddannelser, forsknings- og udviklingsinstitutioner samt andre offentlige institutioner.
Aktiviteter:
Projektet blev forlænget med et halvt år og således først afsluttet 30.06.2013. I 2013 (første halvår) afhold27
Årsrapport 2014
tes der følgende arrangementer med i alt 45 deltagere:
- Arbejdspakke ”BeltFood Business”: Konference om emnet ”Forbrugertendenser på det danske
marked”
- Arbejdspakke ”BeltFood Region”: Workshop ”Place branding” sammen med INTERREG IVAprojektet ”Belt Trade”.
- Alt i alt har BeltFood, hvad angår indholdet af de fire arbejdspakker, opnået sine mål:
- BeltFood Business: Interregionale aktiviteter, som henvender sig direkte til virksomheder, fx capacity workshops, markedsundersøgelsesrejser og brochurer med ”succesopskrifter” for adgang til det
danske (resp. tyske) marked.
- BeltFood Region: Undersøgelse og analyse af levnedsmiddelbranchens erhvervsstruktur i Femern
Bælt-regionen, indledende arbejder med hensyn til en brancherelateret place branding
- BeltFood Science: Netværksdannelse med uddannelsesinstitutioner
- BeltFood Future: Den planlagte udarbejdelse af en business plan til en organisation af en hvilken
som helst type kunne ikke realiseres.
PR-arbejde:
BeltFood har en tresproget (dansk, tysk, engelsk) hjemmeside www.beltfood.org, som indeholder talrige
informationer om branchen, arrangementer og et internt område for medlemmer, der også står til rådighed
efter projektets afslutning. I 2013 blev der udsendt to pressemeddelelser, to brochurer og et nyhedsbrev.
Desuden blev projektet præsenteret som dansk-tysk branchenetværk på messen BioFach i Nürnberg. Alt i
alt blev PR-arbejdet gennemført i henhold til planen.
Projektets fremskridt:
BeltFood blev afsluttet den 30.06.2013. Projektet forløb – bortset fra visse tidsmæssige forskydninger –
næsten planmæssigt. Den planlagte ”business plan” kunne som følge af sygdomsrelateret fravær ikke udarbejdes. Branchenetværket ”foodRegio“ er fortsat aktivt, BeltFood’s hjemmeside står stadig til rådighed,
og med ”Masterplan: Dansk-tysk FødevareKompetenceCenter” er der et opfølgende INTERREG IVAprojekt.
BeltTrade – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 1: Erhvervsmæssige initiativer
Leadpartner
Fonden Femern Belt Development
Projektpartnere
DI – Organisation for erhvervslivet, Industrie- und Handelskammer
zu Lübeck, Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
Projektperiode
01.01.2010 - 31.08.2013 (forlænget med 8 måneder)
28
Årsrapport 2014
Tilskud
664.933,15 €
Projektbeskrivelse:
Baggrunden for projektet er de store udviklingschancer for erhvervslivet, som udløses i regionen gennem
etablering af den faste forbindelse over Femernbælt. Formålet med projektet er at give virksomhederne i
Femernbælt-regionen gennem kvalificering de bedst mulige forudsætninger for at deltage i bygningen af
forbindelsen og lignende internationale projekter. Projektet ønsker at opnå, at så mange bygnings- og serviceordrer som muligt bliver i regionen og kommer virksomhederne og borgerne i regionen til gode og
således på kort og mellemlang sigt fører til beskæftigelse og vækst i regionen.
Aktiviteter:
Formålet med det dansk-tyske projekt BeltTrade har været at udnytte de muligheder, som den faste forbindelse fører med sig, og skabe øget vækst i hele Femern Bælt-regionen. BeltTrade er et af flere EUprojekter, som har til formål at styrke samarbejdet i Femern Bælt-regionen: Region Sjælland, Kreis Plön,
Kreis-Ostholstein og Hansestadt Lübeck.
Projektet har:
- Afholdt 11 kickoffmøder i 2010 og 2011 for at informere både danske og tyske virksomheder om
projektets tilbud og om selve byggefasen af den Faste Forbindelse.
- Afholdt otte seminarer fra 2011 - 2013 om relevante emner for at forberede de små og mellemstore
virksomheder til udbudsfasen ved den faste forbindelse.
- Afholdt seks branchemøder fra 2010 - 2013 for at styrke brancherne i Femern Bælt-regionen igennem bedre netværk.
- Udarbejdet tre analyser, der viser hvilke styrker Femern Bælt-regionen har på erhvervsområdet,
samt hvordan man øger opmærksomheden på regionens udviklingspotentiale.
BeltTrade-arrangementerne har givet danske og tyske virksomheder mulighed for netværke og på den
måde skabt kontakt på tværs af grænsen.
PR-arbejde:
Projektet har afholdt et afsluttende seminar, og to matchmaking konferencer og offentliggjort to analyser i
2013. Alle fem arrangementer har været omtalt i pressen. Projektet har udsendt syv nyhedsbreve i løbet af
2013. Der er udarbejdet 2 afslutningsrapporter: en for seminarer og matchmaking konferencer samt en der
samler op på analyserne i projektet. Afslutningsrapporterne vil blive distribueret til deltagere samt andre
interessenter til projektet.
Projektets fremskridt:
Forsinkelserne, der indtrådte i starten af projektet, kunne i løbet af projektets samlede tidsramme indhentes. De sidste dele af seminarrækken blev dog flyttet til de 6 måneders forlængelse af projektet sammen
med foranstaltninger til offentliggørelse af de forskellige projektresultater. Projektet blev i 2013 afsluttet
med succes. Hjemmesiden fortsætter videre, da den har etableret sig som en platform for regionens virk29
Årsrapport 2014
somheder. Samtidig muliggør den en aktiv fortsættelse af udvekslingen og netværksarbejdet.
BeltLogistics
Foranstaltningsområde
Fokustema 1: Erhvervsmæssige initiativer
Leadpartner
Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
Projektpartner
Roskilde Universitet
Projektperiode
01.10.2012 - 31.07.2015
Tilskud
223.388,82 €
Projektbeskrivelse:
Realiseringen af den Faste Femern Bælt-forbindelse vil i de kommende år især give nye og supplerende
udfordringer for virksomheder i logistikbranchen – vognmandsforretninger, speditører, rederier og transitfirmaer. Her tager projektet BeltLogistics sit udgangspunkt. Projektet har som formål at opbygge et netværk på tværs af grænsen i selve Femern Bælt-regionen (Region Sjælland, Lübeck og Kreis Ostholstein)
mellem de p.t. aktive logistiknetværk på dansk og tysk side Femern Belt Logistics Platform (Roskilde
Universitet), brancheinitiativet logRegion (Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH) samt lokalt/regionalt
arbejdende logistikbrancheorganisationer, vidensinstitutioner og relevante logistikbrancheinstitutioner i
den offentlige forvaltning.
På den baggrund skal der opbygges kontakter på tværs af grænsen mellem de danske og tyske aktører i de
ovennævnte organisationer og identificeres varige og effektive samarbejdsområder.
Aktiviteter:
Der afholdtes to workshops med i alt 26 deltagere, hvor temaet var logistik i Femern Bælt-regionen.
Workshoppen i april 2014 omhandlede uddannelsesmuligheder på logistikområdet i Femern Bæltregionen. Der var inviteret repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og logistikbranchen for at præsentere uddannelserne og deres faciliteter. Der var i alt 13 deltagere fra Danmark og Tyskland.
Workshoppen i juni 2014 havde fokus på at konkretisere kravene til uddannelserne på logistikområdet og
sammenligne dem med de eksisterende muligheder i uddannelsessektoren. Repræsentanter for erhvervslivet beskrev de nødvendige krav til medarbejdere. Der var i alt 13 deltagere fra Danmark og Tyskland.
BeltLogistics klyngeanalysen blev færdiggjort og præsenteret for offentligheden som led i BeltLogistic
Forum på 4.logRegio-Logistikforum den 9. september 2014 i Lübeck. Der skal med analysen skabes et
bæredygtigt samarbejde mellem klyngeorganisationer på logistikområdet.
PR-arbejde:
- Under Fehmarnbelt Days blev projektet præsenteret i ’Network Village’ på Roskilde Universitets
stand.
30
Årsrapport 2014
- Websiden www.beltlogistics.dk blev løbende opdateret og giver informationer om projektet og de
gennemførte arrangementer.
- Projektet blev flere gange omtalt i pressen.
Projektets fremskridt:
Projektet følger tidsplanen.
Masterplan: Dansk-Tysk Fødevare Kompetence Center
Foranstaltningsområde
Fokustema 1: Erhvervsmæssige initiativer
Leadpartner
Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
Projektpartner
Fonden Grønt Center
Samarbejdspartnere
Fachhochschule Lübeck - Kompetenzbereich für internationale
Markt- und Branchenanalysen (Kimba), Fraunhofer Institut EMB
Lübeck
Projektperiode
01.07.2013 - 30.06.2015 (rykket et halvt år)
Tilskud
223.536,95 €
Projektbeskrivelse:
Tysk-danske handelsforbindelser bliver på grund af den kommende Femern Bælt-tunnel i stigende grad et
centralt anliggende for fødevareindustrien i Femern Bælt-regionen.
På denne baggrund undersøges i projektet "Dansk-tysk Kompetencecenter for Fødevareindustrien" muligheden for i Femern Bælt-regionen at etablere et netværk af markedsforskningseksperter, der arbejder på
tværs af grænserne, inden for området iagttagelse af forbrugeradfærd og produkttests. I forbindelse hermed
er målet at lukke et hul i den regionale vidensinfrastruktur for at give fødevareindustrien nye muligheder
for på tværs af grænsen at undersøge, i hvilket omfang deres produkter kan afsættes på nabomarkedet på
den anden side. Gennem denne nye og innovative tilgang skal de hidtil eksisterende usikkerheder og risici
i forbindelse med internationaliseringen reduceres navnlig for små og mellemstore virksomheder og innovationsevnen i fødevareindustrien i regionen øges.
Aktiviteter:
Arbejdspakken ”Udvikling af grænseoverskridende koncepter og metoder”:
- Workshops ”Innovative metoder til interregionalt samarbejde inden for produkttests”, del I og II, på
8. Trendtag der Norddeutschen Ernährungswirtschaft (der var planlagt to workshops, men de blev
gennemført som en workshop).
- Konceptet ”Metoder til interregionalt markedsforskningstilbud til fødevareindustrien” fås nu også
på dansk. Det planlagte kursus ”Innovative metoder til markedsforskning – større sikkerhed i pro31
Årsrapport 2014
duktudviklingsprocessen” blev på grund af personaleproblemer på dansk side udskudt til 2015.
Arbejdspakke ”Procesorienterede tests”:
- Workshops ”Testgennemgang af rådgivningstilbuddet”, del I med tyske, del II med danske produkter” (der var planlagt to workshops, men de blev gennemført som en workshop).
- Dokumentet ”Best practices og udfordringer ved gennemførelsen af dansk-tyske produkttests og
forbrugerundersøgelser” blev publiceret.
PR-arbejde:
Projektet Masterplan præsenteres på det tidligere projekt BeltFood's hjemmeside (www.beltfood.de hhv.
www.beltfood.dk), da denne hjemmeside allerede er etableret og kendt. Der blev udarbejdet to pressemeddelelser.
Projektets fremskridt:
Projektet har dels sammenlagt og dels tilpasset sine arrangementer på grund af manglende efterspørgsel
hhv. personaleproblemer og har desuden udskudt dem. Det tilstræbes at opnå de planlagte resultater på
anden måde.
Branding Fehmarnbelt-Region – afsluttet i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 1: Erhvervsmæssige initiativer
Leadpartner
Fonden Femern Belt Development
Projektpartnere
Entwicklungsgesellschaft Ostholstein, Wirtschaftsförderungsagentur Kreis Plön, Wirtschaftsförderung Lübeck GmbH
Projektperiode
12.03.2013 - 31.08.2014 (forlænget med 3 måneder)
Tilskud
213.660,51 €
Projektbeskrivelse:
Etableringen af den faste Femern Bælt-forbindelse vil i fremtiden rette international opmærksomhed mod
regionen Sjælland, Ostholstein, Lübeck og Plön. Formålet med place branding af regionen er at positionere regionen over for talenter, investorer og andre og dermed udløse en positiv udvikling for det regionale
erhvervsliv.
Projektet skal undersøge de fremtidige fælles markedsføringsmuligheder inden for det klart afgrænsede
område place branding. Dette skal afklares ved hjælp af en undersøgelse, en workshop med regionale interessenter samt en faglig konference med brandingeksperter. Såfremt resultatet af undersøgelsen i 2013/14
er positivt, vil de eksterne konsulenter, der gennemfører den, på basis af deres konklusioner af undersøgelsen, workshoppen og konferencen fremlægge en brandingstrategi og en handlingsplan.
Et treårigt opfølgningsprojekt kan sikre implementeringen af en langsigtet national og international mar32
Årsrapport 2014
kedsføring af regionen. Kun på denne måde kan regionen profilere sig mellem metropolerne Hamburg og
København og positionere sig tematisk inden for metropolregionerne. I projektperioden skal der opbygges
et bedre kendskab mellem projektpartnerne med henblik på at lette et bæredygtigt samarbejde i forbindelse
med fælles markedsføring.
Aktiviteter:
Projektpartnerne afholdt fire arbejdsgruppemøder og et styregruppemøde.
På arbejdsgruppemøderne diskuteredes især projektets analyse samt samarbejdet med Euricur og projektpartnerne indbyrdes, hvor resultatet var tilfredsstillende. Undersøgelsen blev gennemført, og Euricur har
udarbejdet følgende rapporter:
- Benchmarking med forskellige internationale place brands ”Review of transnational and interregional place branding in Europe”
- En brand-bog for Femern Bælt-regionen ”Feasibility Study and Activity Plan: Branding of the
Fehmarnbelt Region”
De to rapporter foreligger på engelsk, men projektet har udgivet et sammendrag af brand-bogen på dansk
og tysk. I løbet af undersøgelsen viste det sig, at der er stor forskel på antallet af eksisterende brandingaktiviteter i Danmark og Tyskland, og dette gav anledning til en opfølgningsdialog med Euricur med henblik
på at inddrage alle aktiviteter i analysen.
På projektets sidste styregruppemøde besluttede partnerne på basis af analysens konklusioner, at der skal
arbejdes videre med at etablere et grundlag for en brandingorganisation for Femern Bælt-regionen. I løbet
af efteråret vil projektpartnerne bl.a. invitere Femern A/S til et møde, hvor man skal diskutere den fremtidige brandingorganisation.
PR-arbejde:
- Der blev løbende lagt nyheder fra projektet og rapporter ud på nettet på www.femern.info og
www.belttrade.dk/de.
- Konference om Interregional place branding den 3. marts 2014 i Lübeck. Inden konferencen var der
en ”call for papers”, og der indkom 10 bidrag / præsentationer fra forskerne om underemnerne ”Interregionale place branding-koncepter”, ”Best practices” og ”White spots”. Med i alt 40 deltagere
fra Europa diskuterede forskerne efter præsentationerne muligheden for at opbygge grænseoverskridende ”place brands”. Præsentationerne kan ses på www.belttrade.de. Der blev udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med konferencen.
- Forankringsseminar/-workshop om emnet interregional place branding den 2. april 2014 i Kreishaus i Kreis Ostholstein i Eutin/Tyskland. Formålet med denne workshop var at inddrage kommunalpolitikere og dermed de budgetansvarlige for en fælles place branding i projektets udviklingsproces. Der deltog 30 repræsentanter for erhvervsfremmeorganisationerne, fra det politiske område
og deltagere fra foreninger, organisationer og regionale banker. Resultaterne fra workshoppen er
indarbejdet i undersøgelsens resultatrapport.
33
Årsrapport 2014
- Projektets afsluttende konference blev afholdt på færgen Deutschland. Der deltog 42 personer, 15
fra dansk og 27 fra tysk side. På konferencen blev resultaterne af analysen præsenteret, og der var
en god dialog om mulighederne for branding af Femern Bælt-regionen. I forbindelse hermed blev
der udsendt en pressemeddelelse.
Projektets fremskridt:
Forankringsseminaret for kommunerne i Region Sjælland måtte aflyses på grund af for lav deltagelse.
Projektet modtog dog senere input fra kommunerne til analysen på baggrund af interviews med kommunale udviklingsdirektører. Ud over dette forløb projektet planmæssigt.
Projekter under fokustema 2: BeltScience
Med kun et projekt BeltScience er fokustemaet Forskning & teknologi kvantitativt stærkt underrepræsenteret.
De opstillede mål for dette område kunne således ikke alle sammen opfyldes. Alligevel blev der givet et succesfuldt startskud til samarbejdet mellem de højere læreanstalter i regionen, som der kan bygges videre på i
den nye programperiode. Derudover opnås mål inden for dette foranstaltningsområde også via projekter inden for andre fokustemaer, som de højere læreanstalter deltager i.
BeltScience – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 2: Forskning & teknologi
Leadpartner
Fachhochschule Lübeck
Projektpartner
Roskilde Universitet
Projektperiode
01.03.2011 - 28.02.2013 (Tillægsansøgning)
Tilskud
410.468,94 €
Projektbeskrivelse:
Med projektet ”BeltScience” skal der skabes et grænseoverskridende netværk mellem Fachhochschule
Lübeck (FHL) og Roskilde Universitet (RUC), som skal udnytte chancerne i forbindelse med den bedre
tilgængelighed gennem en fast forbindelse over Femern Bælt på universitetsområdet og de forskellige
fagområder og derved fremme integrationen af grænseregionerne og især af de højere læreanstalter samt
de involverede (lærere og studerende) inden for de tre udvalgte nøgleområder. Det forventes, at uddannelsestilbuddene ved de højere læreanstalter i regionen udvides gennem BeltScience, og at forskningsaktiviteterne styrkes gennem samarbejdet og dermed bedre kan tilpasses regionens behov. Ved samarbejdet kombineres de to institutioners komplementære målsætninger på en ideel måde til et fælles uddannelsestilbud.
Aktiviteter:
Møder – Projektsekretariatet holdt møde i Roskilde. Hovedemnerne på mødet var udarbejdelse af årsrapporten, forberedelse af Closing Event, en sammenfatning af resultaterne fra alle arbejdspakker, forberedel34
Årsrapport 2014
ser til det sidste nyhedsbrev, en diskussion af en varig fortsættelse af samarbejdet. Februar 2013: officiel
Closing Event af projektet BeltScience i Lübeck med deltagelse af alle arbejdspakker.
Netværksdannelse – netværksdannelse med klyngemanagementet MedComm (Regionalmanagement Gesundheit Südholstein) som led i et BeltTrade arrangement. FH Lübeck er del af projektet Casemaker med
Copenhagen Business School som leadpartner. Siden januar 2013 har FH Lübeck desuden været medlem
af projektet ISDEP under Association of Chief Police Officers (Terrorism & Allied Matters) i Storbritannien.
Roskilde Universitet åbner en filial ved Humboldt-Universität i Berlin med det første fokuseemne ”Humanistic Basic Studies”. Regelmæssig udveksling med Marie Kold fra Roskilde Sygehus især om internationalt samarbejde i projekter. Samarbejde og udveksling med transportanalytiker Sten Hansen fra Region
Skåne og STRING-Korridor.
Arbejdsgruppe Public Health – Sammenfatning af resultaterne i arbejdspakken og diskussion af et varigt
samarbejde. • Arbejdsgruppen Public Health er initiator og facilitator af et Letter of Intent om vedvarende
samarbejde mellem de to partnere efter udløb af INTERREG-støtten.
Arbejdsgruppe Transport & logistik – Sammenfatning af resultaterne i arbejdspakken og diskussion af et
bæredygtigt samarbejde.
Arbejdsgruppe Interkulturel forståelse & sprog – Sammenfatning af resultaterne i arbejdspakken og diskussion af et bæredygtigt samarbejde.
Projektsekretariat – Organisering af projektets afsluttende arrangement med efterfølgende dokumentation;
udarbejdelse af projektets afslutningsrapport samt regnskab for sidste projektperiode. Udkast til og implementering af et sidste nyhedsbrev; tiltag for at videreføre projektet på forskellige niveauer, både inden for
de to højere læreanstalter og hos forskellige potentielle sponsorer.
PR-arbejde
Der udarbejdes en omfattende rapport på dansk og tysk om projektet efter dets afslutning. Rapporten stilles ikke kun til rådighed for de projektansvarlige, men offentliggøres også på projektets hjemmeside. Projektets hjemmeside (www.beltscience.eu) blev herimod slutningen af projektet endnu en gang opdateret og
suppleret. Ved afslutningen af projektet blev der udarbejdet og udsendt yderligere et nyhedsbrev, som
informerer om forløbet af de sidste projektmåneder og giver et bud på en mulig fortsættelse af samarbejdet.
På basis af de studerendes arbejde i projekter med Femern Bælt som kontekst på FHL og RUC udarbejdes
en Book on Demand, som stiller de fundne resultater til rådighed også ud over regionens grænser.
Til tidsskriftet ImpulsE, som rapporterer om forskning og undervisning ved FH Lübeck, blev der udarbejdet en artikel om projektet.
Projektets fremskridt:
Målet om opbygningen af et tematisk, strukturelt og varigt netværk kunne helt klart opfyldes ved hjælp af
projektets aktiviteter. Samlet set er netværket endda blevet væsentligt større end planlagt før projektets
start. Arbejdspakkernes omfangsrige aktiviteter kunne også bidrage til en væsentlig forbedret forankring af
35
Årsrapport 2014
universiteterne i regionen.
Et af projektets mål var at undersøge, på hvilke områder de komplementære universiteter supplerer hinanden. Selve undersøgelsen og den efterfølgende formulering af en kooperationsstrategi har været ressourcekrævende, men målet blev opfyldt. Et væsentligt projektmål var opbygningen af undervisningstilbud, der
tager udgangspunkt i de forhåndenværende behov, i aftale med relevante Clusterorganisationer: Ved siden
af arbejdspakkernes aktiviteter om dette emne, kan især Femarnbelt Update! nævnes som målopfyldende.
Målet om fælles forskningsaktiviteter i arbejdsgrupperne Public Health, Logistik & transport og Interkulturel forståelse og sprog blev opnået i forskellige grader og udformninger, men det blev opfyldt på alle tre
områder. Frembringelsen af videns- og teknologitransferprocesser fra universiteterne til regionen var et
yderligere projektmål: Dette mål blev ikke kun opnået gennem de enkelte arbejdspakkers aktiviteter med
deres specialområder, men de blev med Fehmarnbelt Update også opnået for et bredere publikum.
Projekter under fokustema 3: KFFB, KoDiF, SRRF, LUTS
Målet med det Operationelle Program, med foranstaltninger på dette område, er at styrke sundhedssektoren
generelt. Sundhedssektoren har talrige facetter med hensyn til et grænseoverskridende samarbejde. Dette
illustreres ved de fire meget forskelligartede projekter, som alle beskæftiger sig med klare problemstillinger
og tager udfordringerne med hensyn til sundhedssituationen for regionens befolkning op i fællesskab. Især
projektet KFFB om emnet kræftforskning, der blev afsluttet i begyndelsen af 2014, tiltrak sig i høj grad offentlighedens opmærksomhed.
Kræftforskning Fehmarnbelt (KFFB) – afsluttet i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 3 Sundhed
Leadpartner
Sygehus Syd Næstved
Projektpartner
Universitätsklinikum Schleswig-Holstein
Klinik für Strahlentherapie
Projektperiode
01.07.2011 - 31.01.2014 (forlænget med 1 måned)
Tilskud
958.295,52 €
Projektbeskrivelse:
Projektpartnerne er hver især de største hospitaler i regionen, der er specialiseret i kræftbehandling. Til
trods herfor findes der praktisk talt ikke noget grænseoverskridende samarbejde hverken inden for sygdomsbehandling eller inden for klinisk forskning. Organiseringen af sygdomsbehandling og uddannelse af
lægepersonale og andre sundhedsfaglige grupper er forskellig i de to regioner.
Inden for rammerne af samarbejdet vil der blive afprøvet nye behandlingsforløb i forhold til de hyppigst
forekommende kræftsygdomme (på baggrund af samarbejde i klinisk kontrollerede studier og en fælles
36
Årsrapport 2014
forskningsenhed), som hurtigt og effektivt kan overføres til den daglige behandling.
Samarbejdspartnerne er overbevist om, at de kan inspirere og lære af hinanden i forhold til videreudvikling
af den medicinske behandling ("best common practice"), og at de respektive fordele i behandlingen i den
anden region kan overtages.
På lang sigt skal via samarbejdet opbygningen af et dynamisk grænseoverskridende marked for sundhedsydelser fremmes, hvor innovationer hurtigt og effektivt kan indføres i den kliniske behandling og vurderes
med hensyn til effektivitet.
Aktiviteter:
Projektet har afsluttet alle arbejdspakker og opfyldt alle sine mål. Der er afprøvet nye behandlinger i klinisk kontrollerede studier, gennemførelsen af de fælles kliniske studier i AP1 blev dog forsinket på grund
af forskellige administrative krav i Danmark og Tyskland med hensyn til sundhedsmyndighedernes godkendelse.
De driftsmæssige organisationsprocesser i kræftbehandlingen blev analyseret, og forskelligartetheden blev
udnyttet til gensidigt forbedringspotentiale.
Projektsamarbejdet var i høj grad udgangspunkt for udvikling af et godt, konstruktivt og fremadrettet samarbejde, som fortsættes efter afslutningen af projektet.
Projektsamarbejdet førte til en formel samarbejdsaftale mellem Region Sjælland, Universität zu Lübeck og
Københavns Universitet, med udgangspunkt i fælles kræftforskning. Prof. Jürgen Dunst blev udnævnt til
adjungeret professor ved Københavns Universitet med tilknytning til onkologisk afdeling, Næstved Sygehus. Projektsamarbejdet medførte også, at en tysk medicinstuderende fra Lübeck gennemførte et praktikophold ved onkologisk afdeling i Næstved (Famulatur).
Der blev etableret et samarbejde med hensyn til fælles dansk-tyske anbefalinger til forebyggelse og behandling af bivirkninger ved strålebehandling, og det første resultat for hudreaktioner blev præsenteret på
KFFB-konferencen.
Som resultat af projektsamarbejdet blev et partnernetværk også udvidet til andre områder og institutioner
(fx Næstved til UKE Hamburg, prof. Dirk Arnold Uni Freiburg og FBO Initiative Lübeck; Lübeck til Københavns Universitet, prof. Aage og prof. Nielsen). Odense Universitetshospital er interesseret i et fremtidigt samarbejde, og prof. Dunsts nye stilling i Kiel åbner nye muligheder for samarbejdet, også med hensyn til Interreg 5a. SCOT-studiet (AP1) er indtrådt i et konsortium med IDEA, og dermed nærmer sig det
tidspunkt, hvor dataene skal offentliggøres. Det forventes, at dataene medfører et verdensomspændende
resultat (’practice changing result’). Partnernes personale har fået indblik i forskellige arbejdsmåder og
kulturer på sygehusene i de to regioner.
Der er med succes påbegyndt et yderligere netværksprojekt med henblik på at udbygge samarbejdet i det
dansk-tyske grænseområde.
PR-arbejde
Forskningsresultaterne blev præsenteret på Næstved Sygehus’ forskningsdage i september.
37
Årsrapport 2014
For at formidle projektets resultater til den brede offentlighed inviterede partnerne den 10.10.2013 til en
KFFB-konference i Musik- und Konferenzhalle i Lübeck. Deltagerne kom fra forskellige områder: Politik,
interregional administration, sundhedsvæsen, universiteter, sygehuspersonale, pressen og andre interesserede.
På konferencen præsenteredes projektets resultater i indlæg og ved en posterudstilling. Samtidig dannede
konferencen rammerne for underskrivelse af et ’Letter of Intent for Future Cooperation (LOI)’ mellem
Region Sjælland (onkologisk afdeling, Næstved Sygehus), Universität Lübeck og Københavns Universitet
med udgangspunkt i kræftbehandling. KFFB-konferencen blev omtalt i flere indlæg i pressen. Præsentationerne ligger på projektets hjemmeside www.kffb.eu
Projektets fremskridt:
De planlagte opgaver og aktiviteter i projektet blev i hele projektperioden implementeret med succes,
hvilket er udførligt dokumenteret i de enkelte årsrapporter. Dertil hørte:
- Anvendelse og kontrol af nye behandlingsmetoder i to kliniske studier (SCOT & studie om strålebehandling)
- Grænseoverskridende dokumentation af behandlingsresultater samt forslag til optimering af behandlingen
- Fælles uddannelses- og videreuddannelsesprogrammer og erfaringsudveksling for medicinsk personale og hjælpepersonale
LUTS – lower urinary tract symtpoms
Foranstaltningsområde
Fokustema 3: Sundhed
Leadpartner
Roskilde Universitets Hospital (RUH)
Projektpartner
Institut für klinische Epidemiologie (IKE) des UKSH in Lübeck;
Klinik Preetz
Projektperiode
01.01.2012 - 28.02.2015 (forlænget med 3 måned)
Tilskud
582.800,44 €
Projektbeskrivelse:
Projektet LUTS – Lower Urinary Tract Symptoms – beskæftiger sig i et grænseoverskridende samarbejde
med behandling af kvinder med urininkontinens og forøgelse af kvaliteten af diagnostik og behandling af
disse kvinder i den primære behandling (praktiserende læger). Hovedeffekterne af projektet, der løber over
tre år, skal være aftabuisering af emnet samt forøgelse af de berørte kvinders sundhed og livskvalitet i
Femern Bælt-regionen.
I første omgang skal der udvikles nye, fælles spørgeskemaer om patienternes og de praktiserende lægers
38
Årsrapport 2014
forventninger til behandlingen af inkontinens og derefter indsamles relevante data. Sådanne undersøgelser
har hidtil ikke været gennemført i Femern Bælt-regionen. Projektet LUTS kommer til at skabe ny viden på
dette område, som skal inkorporeres i nye grænseoverskridende retningslinjer. Der skal udarbejdes konkrete anbefalinger.
Til den målrettede distribution af den indsamlede viden blev der gennemført dels informationskampagner
(fx information af befolkningen i Femern Bælt-regionen) og dels grænseoverskridende fælles workshops
for læger.
Aktiviteter:
To spørgeskemaer, som var udviklet forinden, blev udsendt til målgrupperne, dvs. til 8.000 kvinder (alder
18+) og 800 læger i regionen. Til dette formål blev der desuden udviklet en database, som gør det muligt
at få adgang til resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.
Der blev returneret 44% af spørgeskemaerne fra de praktiserende læger og 56% fra kvinderne, hvilket er et
tilfredsstillende resultat. Dataene er analyseret og videreformidlet til diverse videnskabelige fora samt
kurser for læger.
Arrangementer:
- Workshop for praktiserende læger i Hamburg om emnet ”urininkontinens hos kvinder som tema inden for almen medicin – hvad er problemet?”
- Deltagelse i et arrangement for praktiserende læger i Ulm med en posterpræsentation.
- Deltagelse i en urogynækologisk kongres, ICS i Rio de Janeiro. Blandt flere tusinde ansøgninger
blev et sammendrag (Abstract) af projektet udvalgt til en mundtlig præsentation. Den internationale
interesse for projektet var særdeles stor.
- En formidlingskampagne i forbindelse med et møde med borgerne blev gennemført på færgen Rødby-Puttgarden for dér at få kvinder i tale.
- Der blev afholdt to møder med læger.
Planlagte møder mellem partnerne blev afholdt på færgen. Derudover var der fire skypekonferencer samt
ugentlig telefonisk koordinering.
Der blev udviklet informationsblokke til lægepraksis, som skal udsendes i 2015. Desuden blev der udviklet kommunikationsark til arbejdet med patienten. Der blev udarbejdet en plakat og en video til deltagelsen
i kongresser og arrangementer.
PR-arbejde
- Hjemmesiden opdateres løbende.
- På færgen Rødby-Puttgarden blev der i oktober 2014 afholdt et dagsinformationsarrangement for
kvinder. Interesserede kunne deltage i en quiz, der blev uddelt informationsmateriale, der var tilbud
om samtaler, og der blev serveret forfriskninger. Arrangementet blev bistået af danske og tyske fysioterapeuter, sygeplejersker og speciallæger i gynækologi med erfaring inden for urininkontinens.
39
Årsrapport 2014
Der blev uddelt mere end 1.000 informationsbrochurer og pebermyntebolsjer, og ca. 400 borgere
blev vejledt af eksperterne.
- På tysk side blev der informeret om projektet i Deutsches Ärzteblatt.
- Projektets resultater er blevet distribueret ved faglige arrangementer for læger.
Projektets fremskridt:
Projektet forløber som planlagt. Der er ansøgt om en forlængelse af projektet med to måneder med henblik
på at afslutte projektaktiviteterne i 2015.
SRRF - Strategier for at reducere rusmiddelforbruget i Femern Bælt-regionen
Foranstaltningsområde
Fokustema 3: Sundhed
Leadpartner
Slagelse Kommunes Misbrugscenter (MCS)
Projektpartner
Ambulante und Teilstationäre Suchthilfe (ATS), Bad Segeberg
Projektperiode
01.04.2012 - 31.3.2015
Tilskud
354.090,40 €
Projektbeskrivelse:
”SRRF” er et projekt til forebyggelse af misbrug, som med anvendelse af den ”sociale spejlingsmetode”
skal reducere den faktiske risikoadfærd hos unge mellem 15 og 18 år. Der foreligger nemlig overdrevne
forestillinger (sociale overdrivelser) om alkohol-, tobaks- og narkoforbrug hos andre unge, som skal udlignes. Projektet sigter i alt væsentligt på fire mål:
1. En komparativ analyse, som kan afdække ligheder og forskelle i omfanget af sociale overdrivelser
og forbrugsmønstre blandt unge i Femern Bælt-regionen (FBR).
2. At udvikle og afprøve, om en forebyggende kampagne, der er fokuseret på sociale overdrivelser,
kan påvirke de unges risikoadfærd, herunder om virkningen er forskellig i Femern Bælt-regionen,
og i givet fald hvorfor.
3. En analyse af effekten på unges risikoadfærd, herunder grænseoverskridende forskelle og ligheder,
efter gennemførelsen af kampagnen.
4. En grænseoverskridende formidling og præsentation af projektets metoder og resultater i europæisk
regi.
Som undersøgelsesmetode anvendes en ”Klicker”-undersøgelse, hvor de unge leverer individuelle informationer anonymt ved at aktivere udvalgte knapper (Klicker).
Aktiviteter:
De forudsete forebyggelsestiltag blev gennemført planmæssigt i begyndelsen af 2014 i Danmark og Tyskland. I den forbindelse blev der anvendt både klassiske forebyggelsestiltag og nye metoder i form af social
spejling og klickermetoden. For at kunne måle resultaterne af forebyggelsestiltagene var der kontrolklas40
Årsrapport 2014
ser, som ikke modtog nogen forebyggelsestiltag, men kun skulle udfylde et spørgeskema. For at kunne
måle den langsigtede effekt af forebyggelsestiltagene blev der igen efter tre måneder gennemført rundspørger i de deltagende klasser. Alt i alt deltog der 2195 elever i Danmark og Tyskland i rundspørgerne og
forebyggelsestiltagene.
Midt på året blev resultaterne af spørgeskemaerne analyseret manuelt og videregivet til samarbejdspartneren LSSH i Kiel med henblik på en statistisk analyse. Analysen af tiltagene var færdig i oktober, og der
blev udarbejdet en rapport om effekten af tiltagene, som blev oversat, således at den forelå i november i
begge lande. Denne rapport blev så diskuteret af projektpartnerne, og man nåede frem til det resultat, at de
klassiske forebyggelsestiltag havde haft den største effekt. Projektresultaterne blev derefter i henhold til
planen yderligere distribueret.
PR-arbejde:
Projektets hjemmeside blev løbende opdateret.
Under forebyggelsestiltagene var PR-strategien meget konservativ for ikke at påvirke resultaterne af tiltagene. Efter afslutningen af tiltagene er PR-arbejdet som planlagt blevet øget.
I september 2014 deltog projektet i uddannelses- og karrierefestivalen (SUK-Festival) i Slagelse med en
stand. På denne stand kunne unge deltage i en quiz om social spejling og om resultaterne af projektet på
skolerne. Standen blev også besøgt af lærere og uddannelsesvejledere på skolerne:
http://sukfestival.slagelse.dk/
I oktober gennemførte projektet et arrangement på Solbakken Efterskole om emnet social spejling. Eleverne kunne deltage i et forebyggelsestiltag, som var lig det, der var gennemført i projektforløbet, og kunne
efterfølgende diskutere resultaterne af metoderne: http://efterskolensolbakken.dk/
Den 3. november deltog projektet i et netværkssamarbejde hos Headspace i København. Her blev projektets resultater præsenteret for de deltagende partnere Headspace, Ungeprojektet Roskilde, Psykiatrifonden,
Center for Ludomani, Perron 3 samt netstof.dk, som alle arbejder med unge og afhængighedsproblemer:
www.headspace.dk
Den 14. november deltog projektet i Good Life Messe ved Selandia i Slagelse. Indholdet var det samme
som på SUK-festivalen i september: https://www.youtube.com/watch?v=QkGbX6mpYSQ
http://www.sceu.dk/good-life
Projektets fremskridt:
Projektet skrider frem som planlagt.
KoDiF - kompetent demensbehandling i Femern Bælt-regionen
Foranstaltningsområde
Fokustema 3: Sundhed
Leadpartner
AWO Bildungszentrum Preetz
41
Årsrapport 2014
Projektpartnere
Haus am Klostergarten, Preetz (Gesundheits- und Pflegeeinrichtungen des Kreises Plön gGmbH), Diakonie amb. Pflegedienst,
Diakonie Haus am Kirchsee, DOA Deutsche Ordens Altenhilfe, St.
Anna, Diakonie Tabea Pflegeheim, AWO Haus am Mühlenteich,
Johanniter Haus Lübeck, Pflegestützpunkt im Kreis Plön, Diakonie
Sozialstation Eutin und Malente, Slagelse Kommune – Center for
Sundhed og Omsorg
Projektperiode
01.04.2013 - 30.06.2015
Tilskud
432.264,55 €
Projektbeskrivelse:
Danmark og Tyskland står over for den store udfordring at tilrettelægge omsorg og pleje af demenssyge på
en tidssvarende måde. Formålet med KoDiF-projektet er at tage ved lære af hinanden med hensyn til hvilke strukturelle tiltag, der indtil videre er iværksat, for at gøre situationen og lydhørheden over for demenssyge nemmere. Et andet formål er at sammenligne, hvilke metoder der anvendes. Igennem faglig og personlig udveksling og gensidig oplæring kan gode ideer overføres og umiddelbart integreres og anvendes i
praksis. Herudover undersøges igennem interview af plejepersonale og rådgivere, hvilke kompetencer
disse mangler i deres arbejde med de berørte. Særligt tilrettelagte uddannelsesmoduler skal være med til at
lette pleje og rådgivning i hverdagen og dermed øge kvaliteten af arbejdet for de demenssyge. Læring ved
hjælp af best practice-modeller er ressourcebesparende i begge lande og giver mulighed for udveksling af
viden om pleje, rådgivning og strukturel indsigt i partnerregionerne.
Aktiviteter:
Som led i styregruppemødet blev udkastet til det tredje spørgeskema i begyndelsen af 2014 revideret og
færdiggjort ved hjælp af den videnskabelige medarbejder. Spørgeskemaet undersøgte uddannelsesbehovet
hos medarbejderne med hensyn til pleje af mennesker med en demenssygdom (i alt 100 spørgeskemaer).
På basis af denne undersøgelse blev medarbejderkurset, som var planlagt som arbejdspakke 6, gennemført
i slutningen af 2014.
Som led i arbejdspakke 4 gennemførtes den planlagte dansk-tyske medarbejderudveksling mellem de deltagende plejeinstitutioner. Inden udvekslingen afholdtes der i de to lande kurser med henblik på at genopfriske sine sprogkundskaber. I alt deltog 15 tyske og 18 danske medarbejdere i udvekslingen af en uges
varighed. Formålet med udvekslingen var at lære de forskellige arbejdsmåder og -metoder i det andet land
at kende. Derudover besøgte en medarbejder i to dage en social- og sundhedsskole i Danmark og kunne
således sammenligne indholdet af de respektive uddannelser inden for ældrepleje. Desuden fik deltagerne i
udvekslingen i de forskellige partnerinstitutioner besøg af deres ledelse, således at også ledelsen kunne få
et indblik i de særlige arbejdsmåder og -metoder i det andet land.
De tyske udvekslingsdeltagere besøgte i Danmark en modelinstitution for plejekrævende og demenssyge i
Slagelse, og de danske udvekslingsdeltagere besøgte en modellejlighed for demenssyge i Norderstedt.
Efter udvekslingen blev spørgeskemaerne 2 og 3 udfyldt og derefter sendt til den eksterne videnskabelige
medarbejder med henblik på analyse.
42
Årsrapport 2014
I Danmark blev en computerstyret sæl ved navn PARO samt to terapidukker, Emil og Ida, med stor succes
anvendt hos demenssyge, hvor det ikke er muligt at få besøg af dyr. Også på tysk side har man anskaffet
sig disse dukker, og sælen bliver leaset. Alle tyske partnerinstitutioner har anvendt og testet dukkerne og
sælen med stor succes.
Planlagte styregruppemøder samt møder i delprojektgrupperne afholdtes som planlagt, kun et møde måtte
udskydes på grund af sygdom.
I arbejdspakke 5 blev medarbejdernes erfaringer fra praksisudvekslingerne og resultaterne fra spørgeskemaerne sammenfattet og danner grundlag for de gennemførte demenskurser i arbejdspakke 6. Ligeledes
blev der fundet frem til best practice-modeller, som anvendtes til udvikling af demensundervisningsmoduler og curricula. Disse undervisningsmoduler omfatter i alt fem undervisningsgange med hver seks undervisningstimer. Hver af de fem undervisningsmoduler blev tilbudt tre gange på forskellige dage og steder
for hver gang 120 danske og tyske deltagere. Der var planlagt i alt 300 deltagere.
En undervisningsgang kunne ikke finde sted på grund af sygdom og er planlagt til april 2015. I 2014 deltog i alt 273 medarbejdere i et undervisningsmodul, og de resterende 27 deltagere forventes at deltage i
den sidste undervisningsgang. Disse undervisningsmoduler tjener til at kvalificere medarbejderne og understøtter en bedre, fremtidssikret pleje af mennesker med en demenssygdom.
PR-arbejde:
Via partnernes og samarbejdspartnernes netværk blev projektets resultater løbende distribueret ved hjælp
af tre nyhedsbreve og PowerPoint-præsentationer. Resultaterne kan fortsat ses på følgende websider:
http://www.ausbildung-altenpflege.org/index.php/bz-preetz/projekte/kodif
http://www.slagelse.dk/om-kommunen/projekter/aeldreomraadet/demensprojekt-kodif
Projektet har desuden lagt alle materialer på Ilias-platformen.
AWO Bildungszentrum Preetz har opstillet et udstillingsskab med projektets resultater, således at 220
elever og ca. 1200 personer fra social- og sundhedsvæsenet løbende kan få informationer om projektet.
På tysk side har der været tre presseomtaler. Desuden blev projektets resultater præsenteret ved talrige
arrangementer.
Projektets fremskridt:
Udviklingen af det tredje spørgeskema kunne ikke gennemføres i 2013, men dette blev færdiggjort i 2014.
Alle planlagte aktiviteter fandt sted i 2014, kun en undervisningsgang i demens måtte på grund af sygdom
udskydes til begyndelsen af 2015. Samlet set vil projektet opnå alle målene.
Projekter under fokustema 4: Cruising Fehmarn Belt, BalticSailing 2
De to projekter under dette fokustema har med stort engagement og en imponerende deltagelse af befolkningen arbejdet på at styrke den maritime regions attraktivitet. Således har de to projekter ydet et vigtigt bidrag
til at opfylde det Operationelle Programs målsætninger. Andre maritime aktiviteter, som ikke kun dækker det
43
Årsrapport 2014
sportslige, turistmæssige og kulturelle område, kunne desværre ikke rekrutteres til programmet. Hertil hører
eksempelvis aktiviteter med hensyn til den maritime transport, sikkerhed og fiskeri.
Cruising Fehmarn Belt – afsluttet i 2011
Foranstaltningsområde
Fokustema 4: Maritime erhverv/økonomi
Leadpartner
Vordingborg Udviklingsselskab
Projektpartner
Stadt Fehmarn, Umweltrat
Projektperiode
01.06.2008 - 31.12.2011 (forlænget med 7 måneder på grund af
den forsinkede start)
Tilskud
445.363,25 €
Projektbeskrivelse:
Cruising Fehmarn Belt er et målrettet udviklingsprojekt inden for det dansk-tyske samarbejde af foreninger og drivkræfter i de små havne i Femernbælt-regionen. Gennem udveksling og det nye grænseoverskridende samarbejde af de aktivt deltagende foreninger, klubber og organisationer i havnene, skal der skabes
nyt liv og fremtidsperspektiver i de små havne.
Aktiviteter:
Cruising Fehmarn Belt er et bredt anlagt projekt, som tager sig af vidt forskellige behov i de små havne.
Cruising Fehmarn Belt har 18 danske og 15 tyske medlemmer resp. deltagende partnere. Det drejer sig om
havne, sejlklubber samt enkelte virksomheder. Derudover serviceredes der yderligere ca. 20 ikkemedlemmer, herunder fx andre havneforeninger og interesseorganisationer. I starten lå hovedvægten på at
formidle informationer og lære hinanden at kende gennem fælles aktiviteter. I det videre forløb var det på
dette grundlag muligt at etablere faste samarbejder og fastlægge konkrete hovedpunkter. I 2011 var der
følgende aktiviteter:
- Videreførelse og udvikling af det grænseoverskridende samarbejde inden for ungdomsarbejdet: Der
blev gennemført 4 grænseoverskridende ungdomssejlercamps, som ca. 100 børn og unge deltog i.
- Havnepartnerskaber og udvikling af lokalt baserede kapsejladser: 2 eksisterende ”venskabshavnepartnerskaber” (mellem to havne resp. foreninger) blev plejet gennem udveksling af erfaringer,
planlægning af fælles udviklingsprojekter samt deltagelse i fælles arrangementer eller kapsejladser.
- Transnational kapsejlads ”Cruise Port to Port” og historier fra lystsejlere: ”Cruise Port to Port” er
en konkurrence, hvor sejlere henter et stempel fra så mange deltagende havne som muligt på tværs
af Femern Bælt. En sejlerfamilies dagbogsoptegnelser blev offentliggjort.
- Forbindelse land-vand-turisme gennem PR-arbejde omkring den ”maritime Femern Bælt-region”:
Udgivelse af den tosprogede brochure ”Sejlerkyst Femern Bælt”.
Projektet blev afsluttet 31.12.2011. Det forventes, at mange aktiviteter vil blive videreført også efter pro44
Årsrapport 2014
jektets afslutning, ikke mindst fordi der er opstået mange venskaber. Der foreligger konkrete planer for:
-
Ungdomsarbejde: En ungdomssejlercamp, ungdomsstævner og gennemførelse af fælles arrangementer.
-
Samarbejde omkring historiske skibe: Gennemførelse af skibstræf, planlægning af kapsejladser for
historiske skibe.
-
Venskabshavne og sejlerudveksling: Videreførelse af gastbørsen på cfbelt.eu samt gennemførelse af
fælles flådesejladser.
PR-arbejde:
Projektet vedligeholder en omfattende hjemmeside, www.cfbelt.eu, både på dansk og tysk, som fortsætter
ud over projektets afslutning. I 2011 fik hjemmesiden tilføjet de nye funktioner ”Sejlerforum” og ”Gastbørs”.
PR-arbejdet indeholdt i 2011 desuden:
-
29 publicitetstiltag (nyhedsmails og pressemeddelelser)
-
5 nyhedsbreve (”cfbNews”)
-
Udgivelse af den tosprogede brochure ”Sejlerkyst Femern Bælt”
-
Udgivelse af ”Cruise Port to Port” stempelhæfte
Der blev registreret 13 presseindlæg i den regionale presse og fagpresse.
Projektet blev i 2010 nomineret til den danske ”Østdansk Turisme Award”, fordi det har ”skabt et fælles
kommunikations- og formidlingsunivers for en række havne og interessenter”.
Projektets fremskridt:
Cruising Fehmarn Belt begyndte med en forsinkelse på ca. 7 måneder og blev derfor forlænget med et
halvt år. Herefter kørte projektet tidsmæssigt og finansielt efter planen.
Den tilstræbte markante forøgelse af medlemstallet især på tysk side blev ikke opnået. Også på denne baggrund ville et øget samarbejde med det andet dansk-tyske sejlerprojekt ”Baltic Sailing 2” have været en
god ide.
Projektet blev som planlagt afsluttet den 31.12.2011.
BalticSailing 2 – afsluttet i 2012
Foranstaltningsområde
Fokustema 4: Maritime erhverv/økonomi
Leadpartner
Arbeitsgemeinschaft der Sportboothäfen Ostholstein Lübeck
e.V.
Projektpartnere
Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, Business Lol45
Årsrapport 2014
land-Falster (tidligere Visit Guldborgsund), Fonden Turist Lolland (den 31.05.2010 ophørte organisationen)
Projektperiode
01.04.2009 - 30.06.2012
Tilskud
1.190.920,42 € (reduceret pga. uforbrugte midler)
Projektbeskrivelse:
Formålet med projektet er udvikling og styrkelse samt markedsføring af kystturismen i Femernbæltregionen under særlig hensyntagen til lystbådehavnene. Det drejer sig i særdeleshed om at integrere den
maritime turisme og landturismen i regionen, og på det grundlag at udvikle nye turistiske produkter.
Aktiviteter:
Projektet har videreført sit arbejde i arbejdsgrupperne. Der er afholdt flere møder og workshops. Den 3.
Friendship-Cup blev gennemført. I juni blev der på færgen gennemført et stort afslutningsarrangement,
hvor projektets resultater blev præsenteret.
PR-arbejde:
Flere messer blev besøgt, en opdateret vand & land havneguide blev udarbejdet, og der blev designet nye
foldere. Der blev udført et intenst pressearbejde, og nyhedsbrevet blev fortsat udsendt. Hjemmeside:
www.balticsailing.de (.dk und.com)
Projektets fremskridt:
Projektet kunne efterhånden udvide sine produkter mere og mere og dermed også professionalisere sine
strukturer, hvilket også er et godt grundlag for projektet efter udløb af støtteperioden, således at aktiviteterne kan køre videre. Aktørerne planlægger at fortsætte samarbejdet også efter afslutning af projektet.
Projekter under fokustema 5: BalticBridge II, Destination Fehmarnbelt
De to projekter har bidraget væsentligt til at styrke Fehmarnbeltregionen som turistmål. Med Destination
Fehmarnbelt blev der udarbejdet omfattende markedsføringstiltag for regionen. Med henblik på en endnu
stærkere, bæredygtig og fælles turistmæssig managementstruktur med deltagelse af mange turismeaktører i
regionen startede i 2013 projektet Tourism Innovation Management (TIM), som på grund af sin strukturskabende karakter blev placeret under fokustema 9 Generelle strukturforbedringer.
Baltic Bridge II – afsluttet i 2011
Foranstaltningsområde
Fokustema 5: Turisme & Kultur
Leadpartner
Forsøgscenter f. Historisk Teknologi / Middelaldercentret
Projektpartnere
Stadt Oldenburg in Holstein
Stiftung Oldenburger Wall e.V.
46
Årsrapport 2014
Samarbejdspartnere
Wallmuseum Ostholstein gemeinnützige Betreibergesellschaft
mbH
KulTour GmbH Oldenburg i.H. GmbH
Projektperiode
01.07.2008 - 30.06.2011 (forlænget til 31.07.2011)
Tilskud
831.565,25 € (tilskudsbeløb reduceret)
Projektbeskrivelse:
Projektet sigter på gensidig inspiration og den bilaterale udveksling mellem de to deltagende museer:
Middelaldercentret i Nykøbing F, Danmark og Wallmuseum i Oldenburg, Tyskland. Hovedvægten ligger
på de maritime kontakter i fortid og nutid. Begge museers konceptarbejde bliver forbedret, og begges turistiske potentiale styrkes.
Aktiviteter:
Der blev udarbejdet foldere til målgruppen, gennemført mailaktioner, og internetsiderne blev udbygget.
Der blev gennemført udstillinger og arrangementer, som blev udarbejdet i fællesskab (se PR-arbejde), i
museerne. På tematiske workshopper kunne deltagerne lære håndværksmæssige færdigheder fra den tidlige middelalder. For at samle flere erfaringer blev der gennemført studierejser, og de nye erfaringer blev
offentliggjort i en publikation, analyseret og er for en dels vedkommende allerede implementeret i museet.
Der blev udviklet nye tilbud til skolerne samt udarbejdet og gennemført arrangementer af en eller flere
dages varighed for børn. Der fandt udveksling sted om landbruget i middelalderen samt nyanlæggelse af
korndemonstrationsarealer og en kålgård.
PR-arbejde:
Flere foldere blev udarbejdet og distribueret, der blev optaget en reklamefilm (dvd), internettet blev udnyttet, og der blev gennemført pressearbejde. Arrangementer og workshopper blev offentliggjort i pressen og
i annoncer.
Der blev gennemført følgende workshopper:
D-DK Kunsthåndværkermarked, teater, Oplev middelalderen ”Om både og knuder”, Sankt Hans Aften,
Oplev middelalderen ”Fiskeri og jagt”, Oplev middelalderen ”Grød, brød og øl”, Slavisk uge, Slaverdage,
Kanonfestival, Oplev middelalderen ”Får og uld”.
Projektets fremskridt:
Projektet blev afsluttet den 31.07.2011. De planlagte mål, at gøre museerne mere levende og attraktive
samt styrke dem som turistmål, er blevet opnået. Desuden blev der gennem den dansk-tyske udveksling på
tysk side vakt en større interesse for Danmark, som førte til oprettelse af et danskkursus ved en grundskole. Det fælles arbejde med den historiske fortid og udveksling mellem kulturerne har medført, at der er
opstået en stærk kulturel samhørighedsfølelse hos projektets deltagere.
Samarbejdet mellem de to museer fortsættes også efter projektets afslutning. Fælles aktioner er allerede
47
Årsrapport 2014
planlagt for 2012. Især den fælles reklame, udveksling af erfaringer og også udveksling af personalet skal
videreføres.
Destination Fehmarnbelt – afsluttet i 2012
Foranstaltningsområde
Fokustema 5: Turisme & kultur
Leadpartner
Fonden Østdansk Turisme
Projektpartner
Ostsee-Holstein-Tourismus e.V.
Projektperiode
01.05.2009 - 30.06.2012
Tilskud
2.059.958,73 € (tilskudsbeløb reduceret)
Projektbeskrivelse:
Projektet skal udvikle en fælles grænseoverskridende Destination Fehmarnbelt med det formål at styrke
Fehmarnbeltregionens attraktivitet som rejsemål. Projektet gennemfører undersøgelser og analyser af det
fælles markedspotentiale, af den fælles identitet og fælles styrker. På basis af de deraf resulterende erfaringer udarbejdes der en strategi til udvikling og organisering af den videre fremgangsmåde. Samtidig
sikres det fælles arbejde og vision gennem et bredt anlagt PR-arbejde sammen med relevante aktører på
begge sider af grænsen, herunder regioner, kommuner og turismeorganisationer. Derudover udvikler projektet nye kommunikationsplatforme og gennemfører konkrete markedsføringsinitiativer, som rykker den
nye Destination Fehmarnbelt ind i offentlighedens bevidsthed. Der lægges bl.a. særlig vægt på anvendelse
af online-medier og teknologiske formidlingsmuligheder.
Aktiviteter:
Konceptet ”Recharge/Auftanken” (”Genopladning”) blev udviklet som fælles koncept, der ikke kun henvender sig til projektpartnerne, men gør det muligt, at alle udbydere i Femern Bælt-regionen kan deltage.
Under denne overskrift blev der defineret tre tematiske klynger, som indeholder relevante markedsføringsaktiviteter (online og offline): Open House, Specialitetsfestivaler, Adventure Race for aktive familier.
PR-arbejde:
Ud over pressearbejdet deltog projektet i turistmesser, udsendte nyhedsbreve, gennemførte workshops og
infoarrangementer samt videreudviklede projektets og partnernes internetpræsentationer, for så vidt de
vedrører projektet. Projektet gennemførte et afslutningsarrangement, hvor også evalueringen blev udførligt
forklaret.
Hjemmeside projekt: http://www.destination-fehmarnbelt.com
Projektets fremskridt:
Projektet blev afsluttet efter planen.
Projektpartnerne har set bort fra målet om at etablere en fælles Destination Fehmarnbelt, således at dette
mål ikke blev opnået. Den fælles udvikling af et grænseoverskridende markedsføringskoncept, som blev
48
Årsrapport 2014
gennemført i stedet for, bliver imidlertid af de lokale partnere og projektpartnere vurderet meget positivt.
Projektet har i hvert fald udviklet en tematisk destination og dermed bidraget til skabelse af en mulig identitet fremover. Det betragtes som et positivt resultat, at to mål blev opnået særdeles godt: Synliggørelse af
regionens potentiale (via forskningsundersøgelser) og udvikling af fælles markedsføringsplatforme. Alt i
alt ligger de implementerede markedsføringsforanstaltninger på linje med den principielle strategi og udviser en høj standard med hensyn til målgruppeorientering og professionalitet. Størstedelen af de planlagte
foranstaltninger blev gennemført med kun ganske få undtagelser som for eksempel den mobile service og
salgsaktionerne. På den anden side blev der klart fokuseret på markedsføringsforanstaltningerne.
Projekter under fokustema 6: Wildtiermanagement, Baltic Flyways, Undine, intelligentEnergyRegion
Projekterne Vildtforvaltning, Baltic Flyway og Undine yder et værdifuldt bidrag til naturbeskyttelse og dermed også den biologiske diversitet i Femern Bælt-regionen Med intelligentEnergyRegion blev der i 2013 for
første gang startet et projekt, der arbejder for øget energieffektivitet. Begge temaer er klare mål inden for
fokustemaet i det Operationelle Program.
Vildtforvaltning- Wildtiermanagement – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 6: Miljø, energi & naturbeskyttelse
Leadpartner
Danmarks Jægerforbund
Projektpartner
Landesjagdverband Schlesig-Holstein e.V.. Christian-AlbrechtsUniversität Kiel (LfNR)
Projektperiode
02.11.2010 – forlænget inklusive supplerende ansøgning frem til
31.08.2013
Tilskud:
€ 445.577,44
Projektbeskrivelse:
Opbygning af et fælles system til vildtovervågning med henblik på at kortlægge habitatsituationen, størrelsen af bestandene og udnyttelsen af levestederne. Projektet vil arbejde med agerhønen som eksempel på
fælles grænseoverskridende strategier (vildtforvaltning) med henblik på beskyttelse, regulering og bæredygtig udnyttelse af vilde arter og deres levesteder i Fehmarnbeltregionen. Desuden blev der udarbejdet
koncepter for en feasibility-undersøgelse om emnerne økologiske og økonomiske forudsætninger, organisationsmuligheder for den nødvendige rådgivning, implementeringsmuligheder.
Aktiviteter:
I sidste gennemførelsesår blev projektet evalueret ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, som blev
udsendt til alle deltagere i projektet samt alle jægere i projektområdet. Desuden blev der ved flere arrangementer gennemført erfaringsudveksling og planlægning af, hvordan projektet resp. dets resultater frem49
Årsrapport 2014
over kan anvendes. Udvikling og afprøvning af vildtplanteblandinger og den dermed forbundne forøgelse
af agerhønepopulationen har været succesfuld.
PR-arbejde:
Der blev informeret om projektet i flere aviser og også i dansk fjernsyn. Desuden blev der udviklet en
vandreudstilling om projektet. Der afholdtes flere informationsarrangementer om projektets resultater samt
en afsluttende konference i Knuthenlund.
Hjemmeside: www.wildtiermanagement.eu og www.vildtforvaltning.eu
Projektets fremskridt:
Projektet blev afsluttet med succes. Den afsluttende evaluering viste tydeligt, hvordan projektet kan forankres, og hvilke foranstaltninger er nødvendige. Projektet har implementeret viden om robuste optællingsmetoder, hvis data kan anvendes videnskabeligt, og har videreudviklet disse metoder. Projektet kunne med
succes formidle nødvendigheden af et ”agerhønevenligt” landbrug til regionens landmænd.
Baltic Flyway – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 6: Miljø, energi & naturbeskyttelse
Leadpartner
Naturstyrelsen Storstrøm
Projektpartnere
Vordingborg Udviklingsselskab, Fugleværnsfonden, Landschaftspflegeverein Dummersdorfer Ufer, Wasservogelreservat Wallnau
(NABU), Umweltrat Fehmarn
Projektperiode
01.08.2010 - 31.07.2013
Tilskud:
504.380,31 €
Projektbeskrivelse:
Projektets overordnede mål er:
At sikre naturbeskyttelsen og naturens økologiske mangfoldighed langs fugleflugtslinjen – herunder aktiv
formidling af trækfuglenes biologi og fugletrækruten.
Dette mål skal opnås gennem tre fokustemaer:
1. Grænseoverskridende samarbejde mellem fuglestationer og reservater langs fugleflugtslinjen
2. Naturbeskyttelsesinitiativer for at fremme biologiske særtræk, herunder især trækfuglenes livsbetingelser
3. Fremme af oplevelsesmuligheder med fokus på trækfuglene langs Baltic Flyway
Kystområderne langs Østersøen på begge sider af Femern Bælt, både i Danmark og i Nordtyskland, hører
til de vigtigste områder for det såkaldte ”Baltic Flyway”. De opsøges hvert år af store flokke af træk- og
ynglefugle. Trækfuglenes foretrukne naturområder er meget følsomme og værdifulde kystlandskaber, som
50
Årsrapport 2014
skal bevares og plejes som refugier for dyre- og plantelivet.
Aktiviteter:
Styregruppen mødtes flere gange, især for at forberede det afsluttende seminar. Der blev gennemført et
todagesarrangement på øen Nyord og i naturreservatet Ulvshale. Programmet omfattede en præsentation
og diskussion af alle projektets arbejdspakker – transnationalt samarbejde, naturbeskyttelse og oplevelser/formidling. Dette blev konkretiseret ved hjælp af præsentationer, fremvisninger og diskussioner af
følgende emner: Skole i det fri, Naturforvaltning på Nyord og Ulvshale på basis af forvaltningsplanerne
samt lokal produktion. I ”Skolen i det fri” deltog to skoleklasser, som blev undervist i det fri, og trækfuglespillet blev opført af FVF.
De sidste forvaltningsplaner blev færdiggjort, og konceptet med henblik på markedsføring af den lokale
produktion blev yderligere forbedret.
PR-arbejde:
Der blev gennemført flere arrangementer, ”Fugledage”, udstillinger og ekspeditioner i forbindelse med
emnet ”Skole i det fri”.
Hjemmesiden blev løbende videreudviklet: www.balticflyway.de /dk
Projektets fremskridt:
Projektet blev afsluttet med succes, og resultaterne anvendes og videreføres i aktørernes daglige arbejde.
Undine
Foranstaltningsområde
Fokustema 6: Miljø, energi & naturbeskyttelse
Leadpartner
BUND Landesverband Schleswig-Holstein / Umwelthaus Neustädter Bucht
Projektpartnere
Tourismusagentur Lübecker Bucht, Christian-Albrechts-Universität
Kiel (LfNR), Vordingborg Udviklingsselskab, Fonden GeoCenter
Møns Klint, Avnø Naturcenter
Projektperiode
01.07.2012 - 30.06.2015
Tilskud:
424.792,30 €
Projektbeskrivelse:
BUND i forbundslandet Slesvig Holstein ønsker, sammen med sine erfarne danske og tyske partnere indenfor ”miljøundervisning”, naturbeskyttelse og turisme at gå på grund i Østersøen. Projekt UNDINEs
mål er at udforske Østersøens fascinerende undervandsverden og at synliggøre den for turister, herunder
sejlere og dykkere samt borgere.
For at opnå dette formål vil der blive fremstillet attraktive og informative korte film omkring de forskelli51
Årsrapport 2014
ge undervands naturrum og naturbeskyttelsesområder, som vil blive markedsført i form af DVD’er og
CD-rom’er samt på nettet. Disse medier vil blive anvendt i forbindelse med forskellige undervisningsaktiviteter, som fx ”undervandsnaturstier” med tilhørende informationsmateriale. På den måde vil der blive
fokuseret på undervandsnaturen som særlig kvalitet for Femern Bælt-regionen og som ny turismeattraktion. Samtidig vil offentlighedens bevidsthed om disse særlige naturområders sårbarhed øges.
Aktiviteter:
Der blev produceret flere kortfilm med forskellige hovedemner, fx ”Tangskov”, ”Muslingebanker”,
”Åbent vand”. Filmene findes hver især i en længere version på 10-15 minutter og en kort version på ca.
5-8 minutter. Der blev sammensat en lang film af de bedste scener på knap en time med tyske og danske
undertekster. Desuden blev der udarbejdet en UNDINE-trailer, som blev vist ved forskellige arrangementer. Dykkerne, som medvirkede i projektet, optog yderligere billeder og film, som anvendes i det videre
arbejde.
Der blev udviklet en bingospilleplade, som drejer sig om dyrene i Østersøen. Der blev udviklet postkort,
billeder, habitatsbeskrivelser og beskrivelser af de deltagende partnere, som kan fås som apps og på
hjemmesiden. Der blev udviklet undervisningsstier under vandet, som skal etableres i 2015. Til dykkerne
blev der udviklet informationstavler, der gør opmærksom på særligt dejlige dykkersteder og giver informationer om undervandsverdenen. Der var stor søgning til snorkelkurserne, og disse vil blive yderligere udvidet i 2015. Der deltog i alt ca. 380 personer i snorkelkurserne i 2014.
PR-arbejde:
Projektet gennemførte ca. 45 PR-tiltag, udgav flere pressemeddelelser og præsenterede sig ved talrige
arrangementer med anslået ca. 1400 deltagere.
Hjemmesiden blev udbygget. www.undine-baltic.eu.
Projektets fremskridt:
Projektet skrider frem som planlagt.
intelligentEnergy Region
Foranstaltningsområde
Fokustema 6: Miljø, energi & naturbeskyttelse
Leadpartner
Wirtschaftsakademie Schleswig-Holstein
Projektpartnere
CELF, EASJ, EUC Sjælland, Stadtwerke Eutin
Projektperiode
01.05.2013 - 30.06.2015
Tilskud:
443.676,86 €
Projektbeskrivelse:
Formålet med projektet intelligentEnergyRegion er at tilvejebringe en forbedring af energiudnyttelsen hos
private og offentlige skoler, virksomheder og organisationer i Femern Bælt-regionen. I forbindelse hermed
52
Årsrapport 2014
benyttes en tværnational udveksling af information og viden, som skal udmøntes i konkrete samarbejdsprojekter mellem initiativpartnerne. På det overordnede plan stræbes der mod at positionere Femern Bæltregionen som en ”intelligentEnergyRegion”. Projektet baseres på tværnational inddragelse af intelligentEnergyRegion initiativpartnere. Disse udsender medarbejdere, der efter gennemførelse af et certificeret ”intelligentEnergy-coach”-kursus bliver initiatorer og multiplikatorer med den opgave at tilskynde, planlægge
og udføre konkrete projekter til forbedring af energiudnyttelsen i deres initiativpartnerorganisationer. Med gennemførelsen af de konkrete initiativpartner-projekter kvalificerer de sig til at deltage i konkurrencen om den årlige ”Fehmarnbelt-Energy-Award” (FEA), som finansieres med sponsormidler.
Aktiviteter:
- Ved Wirtschaftsakademie var der i 2014 to personaleudskiftninger i projektledelsen. I januar 2014
overtog Volker Nadolni som projektleder ledelsen af projektet, idet Ola Flathus ikke længere stod
til rådighed for projektet. Da Volker Nadolni desværre blev sygemeldt for en længere periode, overtog Daniela Rummert pr. juli 2014 projektledelsen.
- Den grænseoverskridende rekruttering af 25 tilstræbte initiativpartnerskaber blev opfyldt med i alt
27 initiativpartnerskaber.
- Curriculum om ”intelligentEnergyRegion-Coach” blev udviklet af partnerne i fællesskab og anvendt. Kvalificeringskoncepterne for de supplerende kvalifikationer inden for rammerne af skole/erhvervsuddannelsen er i gang (og vil som forventet være færdige ved afslutning af projektet).
- Uddelingen af tutorcertifikater skete den 10.01.2014. Den af SWE og WAK i fællesskab udviklede
tutoruddannelse blev implementeret med succes. Der blev uddannet 13 energitutorer, som også blev
certificeret.
- Tillægsmodulet energioptimering blev i perioden 01.02.-30.06.2014 planlagt og gennemført af
EUC og CELF i Danmark.
- ”intelligentEnergyRegion”-coach uddannelse: De i gennemsnit fire kvalificeringer om året fandt
sted som planlagt i 2014 (maj, juni, juli, oktober).
- Organisering og gennemførelse af ”intelligentEnergy-CTMs” (come together-møder) fandt sted i
maj, oktober og november 2014.
- Gennemførelse af FEA-konkurrencen (Fehmarnbelt-Energy-Award) blev af organisatoriske grunde
udskudt til afslutningen af projektet.
PR-arbejde:
- I første halvår af 2014 var den fælles udformning og udarbejdelse af et banner til standen med henblik på PR-arbejdet i fokus.
- Uarbejdelse af koncept, koordinering og placering af standen til Fehmarnbelt Days den 01.10.2014 i
København.
- Udvikling og tilpasning af websidens visuelle udformning.
53
Årsrapport 2014
- Udvikling og implementering af energiatlasset på websiden.
- Etablering af projektmapperne på hjemmesiden på dansk og tysk.
- Udvikling af en reklamevideo til projektet, som anvendes på messer og lignende.
- Optagelser og video cutting fx af reklamevideoen.
- Billed- og videodokumentation af projektet, eksempelvis ved Fehmarnbelt Days (januar 2014),
Energiolympiaden (november 2014), come together-møde (se ovenfor) osv.
Projektets fremskridt:
Projektet har gjort gode fremskridt, selv om der indtrådte nogle mindre forsinkelser på grund af personaleudskiftninger. Alt i alt er forløbet tilfredsstillende, og der forventes kun en tidsforsinkelse i forhold til gennemførelsen af kvalificeringstiltagene til Energy Coach.
3.1.3 Kvalitativ analyse
Med 18 af de i alt 37 bevilgede projekter i programmet blev der i prioritet 1 antalsmæssigt opnået næsten
præcis halvdelen. I et finansielt perspektiv bliver rammen for prioritet 1, som ifølge det Operationelle Program er planlagt til at udgøre 10.763.000 euro, efter de nyeste tal overskredet med ca. 241.000 euro. Dette
svarer til et merforbrug på ca. 2,2%. Der kan imidlertid regnes med et vist underforbrug hos nogle projekter,
der løber frem til 2015, således at prioritet 1 sandsynligvis vil tilnærme sig den finansielle ramme meget
godt.
En analyse af projektaktiviteterne og indikatorerne (se bilag 4) for 2014 viser, at der stadig kun er nogle få
områder, hvor de opstillede mål for programmet ikke er fuldstændig opfyldt, men resultaterne viser også
mange andre områder, som svarer til forventningerne eller endda har overgået forventningerne. De ikke opfyldte mål relateres stadigvæk til det generelle antal støttede projekter og antallet af projekter i de enkelte
fokustemaer. Det skal bemærkes, at de relativt få projekter har en stor økonomisk ramme og dermed samtidig gennemfører omfattende arrangementer, som i særdeleshed også støttes ved det store antal deltagende
projektpartnere. Det kan eksempelvis nævnes, at antallet af gennemførte møder, seminarer og arrangementer,
antallet af deltagere heri eller antallet af deltagende partnere fra forvaltninger, fra andre offentlige områder
og fra videnskab alene i 2014 har været langt højere end det planlagte antal for hele støtteperioden.
I år skal projektet BrandingFemernbelt Region fremhæves, som formåede at inddrage mange partnere fra
politisk hold og forskningen. Særlig stolt er Interreg-administrationen over den enormt brede virkning, som
sundhedsprojekterne KFFB, LUTS og SRRF samt miljøprojektet Undine med tre- eller firecifrede deltagertal
opnåede. I alt blev der af de ni stadig aktive projekter i denne prioritet gennemført 74 arrangementer, hvoraf
nogle på trods af et måske lavere deltagertal alligevel opnåde en betragtelig virkning udadtil på grund af
deres PR-arbejde: det blev til 94 PR-aktiviteter.
En succes i 2014 er også en yderligere stigning i antallet af koncepter, strategier og studier. Især projekterne,
som var ved at være afsluttet, har produceret sådanne slutprodukter, som er offentligt tilgængelige og udgør
en væsentlig faktor for arbejdet med nye projekter og strategier. Her skal særligt fremhæves de succesrige
analyser i projekterne KoDiF, Masterplan og intelligentEnergyRegion.
54
Årsrapport 2014
Alt i alt skal det nævnes, at mange kvantitative indikatorer for prioritet 1, som var nævnt i det Operationelle
Program, blev sat for lavt ved planlægningen. Dette skete ud fra den forsigtige forventning om ligesom i den
forrige programperiode at støtte lignende og dermed relativt små projekter i den løbende programperiode.
Implementering af Østersøstrategien
Flertallet af de godkendte projekter i INTERREG IVA-programmet ”Fehmarnbeltregion” yder nævneværdige bidrag til Østersøstrategien i og med, at programmets geografi og mål naturligt sætter fokus på at finde
fælles løsninger til problemstillinger hen over Femern Bælt som en del af Østersøen. Som nævnt ovenfor
skal programmets projekter forholde sig aktivt til Østersøstrategien, hvilket projekterne også har beskrevet i
deres årsrapporter. De enkelte projekter kan hver især indplaceres under de tre mål og underliggende delmål i
strategien.
3.1.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
Forsinkelserne af projekterne, som de første programår var præget af, er i 2014 ikke længere noget væsentligt problem.
3.2 Prioritetsakse 2 ”Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer”
3.2.1 Resultater og fremskridtsanalyse
Også i prioritet 2 blev der i 2014 ikke godkendt nye projekter. Under denne prioritetsakse er der i alt 19 projekter: seks er allerede afsluttet i de foregående år, to er afsluttet i 2014, og 11 fortsætter ind i 2015.
Blandt de 11 stadig aktive projekter er der også de fem netværksprojekter, som alle sammen først er påbegyndt i 2014. De blev godkendt på INTERREG-udvalgsmødet i december 2013 med forbehold for, at der var
midler til rådighed, og har i alt en løbetid på maks. 15 måneder og et tilskud på maks. 75.000 euro.
INTERREG-administrationen tager sig fortsat af de løbende projekter samt afviklingen af de afsluttede. Indikatorerne for alle projekter i denne prioritet fremgår af bilag 5.
I prioritet 2 er engagementet for alle fire fokustemaer forblevet det samme. Uddannelses- og kvalificeringstiltag, især for unge borgere i regionen, er stadig i centrum og findes frem for alt i fokustema 7: Uddannelse,
kvalificering & integration, men også i de tre andre fokustemaer. For de nye uddannelsesprojekter er det
magtpåliggende at gå ud over deres egne institutioner og finde støtte i erhvervslivet, blandt politikerne og
inden for forskning for at kunne opnå mere bæredygtige effekter. Konkret definerede people-to-people projekter spiller ikke nogen særlig stor rolle, men derimod er der mange aktiviteter, som inddrager borgernes
engagement i form af frivilligt arbejde og tit gør det til grundlag for det grænseoverskridende samarbejde ved
løsningen af konkrete problemstillinger. I overensstemmelse hermed realiseres people-to-people tanken via
forskellige projekter.
Andre multieffekter skaber især projekterne under fokustema 9 ”Generelle strukturforbedringer”, som yder
en indsats på meget forskelligartede temaområder, fx Turisme og Sundhed. Især de fem netværksprojekter
dækker her også nye temaområder. INTERREG-administrationen glæder sig frem for alt over, at der hen
55
Årsrapport 2014
imod slutningen af programmet tages fat på emnerne museumsnetværk, familieidræt og bioenergi. Disse
kortere projekter fokuserer på netværksdannelse, specielt med henblik på det fremtidige samarbejde i den
større Interreg 5a region, således at overgangen til næste støtteperiode lettes.
3.2.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
De 19 projekter i prioritet 2: Grænseoverskridende strukturer og menneskelige ressourcer opdeles i det følgende efter de fire fokustemaer. Som det allerede er tilfældet for prioritet 1, bibeholdes den detaljerede oversigt over de enkelte projekter og deres udvikling.
Projekter under fokustema 7: ArTeMa, REGIO-NET, VET Qualification System, Futura Maritima,
Poseidon
Hovedformålet med dette fokustema er at styrke det internationale aspekt i uddannelsen og desuden at videreudvikle uddannelsesniveauet for bestemte befolkningsgrupper. Antallet af projekter viser, at regionens
uddannelsesinstitutioner er meget interesseret i grænseoverskridende samarbejde, især de tekniske skoler og
produktionsskolerne. Projekterne Futura Maritima og Poseidon, som stadig er aktive i 2014, har forskellige
marginaliserede grupper som målgrupper og yder et vigtigt bidrag til social inklusion og integration på arbejdsmarkedet.
ArTeMa – afsluttet i 2010
Foranstaltningsområde
Fokustema 7: Uddannelse, kvalificering og integration
Leadpartner
CELF – Center for Erhvervsuddannelser Lolland-Falster
Projektpartner
Handwerkskammer Lübeck
Samarbejdspartner
Slagteriskolen i Roskilde
Projektperiode
01.09.2008 - 31.12.2010
Tilskud
362.234,78 €
Projektbeskrivelse:
I projektet ArTeMa arbejder virksomheder, lærerkræfter, lærlinge/elever og kunstnere sammen i grænseoverskridende workshops. I forskellige værksteder (fx metal og bageri) videreudvikles produkter, og der
skabes fx nye produkter eller kunstgenstande. Formålet er at skabe et bredt samarbejde på tværs af faggrupper og håndværk, og at skabe en interkulturel forståelse, såvel som at forbedre de sproglige kompetencer på begge sider af bæltet.
Aktiviteter:
Projektet blev planmæssigt afsluttet pr. 31.12.2010. Ud over det oprindelige indhold har det været muligt
at gennemføre en vandreudstilling på Københavns Hovedbanegård. Udstillingen var en 8 m lang, 3,5 m
56
Årsrapport 2014
høj og 1 m bred bro, som symboliserede det regionale samarbejde på tværs af Femern Bælt. Udstillingen
har været vist mange steder i både Danmark og Tyskland.
Derudover blev der etableret forløb med kunstnere i undervisningen med henblik på at fremme undervisningens kreative side. Projektet havde ingen nævneværdige afvigelser. Takket være sin art og udformning
kan det anses for at være et enestående projekt med stor succes, også set udefra. Pressedækningen i medierne og over for INTERREG-administrationen var udmærket.
Særligt skal projektets ”nærhed til borgerne” fremhæves. Ved dialogmøder og workshopper har der især
været sociale aftenarrangementer, som formidlede deltagerne en følelse af fællesskab, og som påvirkede
det øvrige arbejde i projektet særdeles positivt. Ud fra det voksede følelsen af en regional identitet frem.
Selv om projektet ikke kunne opfylde alle kvantitative indikatorer i fuldt omfang, kan det konstateres, at
der er blevet skabt kendskab til projektet og dets formål i hele Femern Bælt-regionen, og derved blev alle
af projektets indholdsmål fuldt ud opfyldte.
Undervisningen fik i vidt omfang tilført nye aspekter, som fremover kommer til at spille en rolle, især for
skolepraktikelever. Alle opnåede et større kendskab til kulturen på den anden side af Femern Bælt, og der
opstod talrige relationer blandt deltagerne.
Målene er stadig relevante. Innovative elementer skal også fremover løbende inddrages i undervisningen,
ligesom samarbejdet på tværs af bæltet skal fremmes, så det også fremover sikres, at Femern Bæltregionen er en attraktiv og dynamisk region.
Bæredygtighed
Netværkene, som blev skabt blandt kunstnerne og projektpartnerne, arbejder videre.
En ændring af undervisningsvaner og en gennemgribende skærpelse af opmærksomheden hos elever/studerende/lærlinge med hensyn til muligheder på den anden side af bæltet, kan ikke opnås gennem et
enkelt projekt, men forudsætter en længerevarende proces, så det er nødvendigt med både videreførelse af
projektets formål og supplerende projekter med lignende fokuspunkter.
Erfaringer og anbefalinger
Ved projekter, som skal formidle deltagerne forståelse for kulturelle og sociale forskelle, skal deltagerne
have indflydelse på indhold og processer. Tidsmæssigt skal der mindst afsættes en arbejdsuge til forløbet,
og deltagerne skal opleve problemstillinger, hvis løsninger inddrager det til enhver tid eksisterende system, fordi de kulturelle forskelle netop derigennem bliver synlige.
Man skal løbende være opmærksom på alle aspekter af offentlig interesse og eventuelt engagere professionel hjælp for at sikre, at det rigtige budskab altid når frem til de relevante aktører og medier.
REGIO-NET – afsluttet i 2012
Foranstaltningsområde
Fokustema 7: Uddannelse, kvalificering og integration
Leadpartner
Berufliche Schule des Kreises Ostholstein in Eutin
57
Årsrapport 2014
Projektpartnere
CELF – Center for Erhvervsuddannelser Lolland-Falster, Middelaldercentret, Berufsschule der Handwerkskammer Lübeck,
Fachverband Bau Ostholstein e.V., Regionales Bildungszentrum
Plön, Berufliche Schule des Kreises Ostholstein in Oldenburg
Projektperiode
11.05.2009 - 10.05.2012
Tilskud:
999.747,59 € (Tilskudsbeløb reduceret)
Projektbeskrivelse:
Gennem dette projekt skal de allerede eksisterende gode kontakter benyttes for at planlægge og gennemføre så mange fælles dansk/tyske aktiviteter som muligt inden for erhvervsuddannelserne. På denne måde
bliver erhvervsuddannelsen suppleret med en international komponent. Et vigtigt princip i denne forbindelse er, at danske og tyske lærlinge henholdsvis elever i fællesskab fremstiller noget, som dels fremstår
som et indlæringsresultat i deres uddannelse, og dels udvider deres horisont for herigennem at styrke den
europæiske bevidsthed.
På den anden side skal der etableres så mange nye kontakter som muligt, her især mellem lærerkræfter,
elever og lærlinge. Mangeårige værdifulde erfaringer inden for det dansk-tyske samarbejde, som nogle af
de deltagende lærere og læremestre allerede har, skal bruges aktivt og videreføres i fremtiden.
Aktiviteter: Projektet sluttede den 10.05.2012. Også i 2012 gennemførtes der fem indbyrdes udvekslinger
med lærlinge samt et stort afslutningsarrangement med 150 deltagere.
PR-arbejde: Virkningen udadtil i forbindelse med aktiviteterne i projektet REGIO-NET, der var rettet
mod befolkningen, var meget høj. Den regionale presse havde flere indlæg om dansk-tyske udvekslinger
og om følgende arrangementer: Præsentation af projektideen på færgen i marts 2009, workshop på færgen
i november 2009, dansk-tysk uddannelseskongres i Media Docks i Lübeck i november 2010, udveksling af
partnerskabsdokumenter i Eutin i februar 2011, stort afslutningsmøde i Eutin i april 2012.
Projektets fremskridt: Projektet startede med forsinkelse, da sommerferien i Danmark og Tyskland lå i
forlængelse af hinanden, men kunne frem til afslutningen i 2012 indhente alle planlagte aktiviteter. Projektmålene blev opnået uden undtagelse. Der kunne inddrages nye aktører, som blev optaget i det etablerede netværk af uddannelsesinstitutioner.
REGIO-NET er et projekt med meget stor virkning i offentligheden, idet mere end 1.400 unge deltog direkte. Den regionale identitet samt Europa-tanken blev således fremmet i særlig grad.
Alle deltagende partnere ønsker at opretholde kontakterne i netværket og om muligt også fremover organisere indbyrdes udvekslinger. Uden offentlige støttemidler vil det dog kun være muligt i begrænset omfang.
VET Qualifikation System – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 7: Uddannelse, kvalificering og integration
Leadpartner
CELF
58
Årsrapport 2014
Projektpartnere
Handwerkskammer Lübeck, Jobcenter Lolland, Jobcenter Guldborgsund, Industrie- und Handelskammer zu Lübeck, Agentur für
Arbeit Lübeck, (Kooperationspartner: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, EUC Nordvestsjælland)
Projektperiode
01.01.2010 – forlænget inklusive tillægsansøgning frem til
31.05.2013
Tilskud:
650.519,71 €
Projektbeskrivelse:
Projektets overordnede mål er etableringen af et udviklingsfællesskab. Det skal ske mellem danske og
tyske erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører. Formålet er at gennemføre en registrering, udvikling og realisering af anerkendte metoder og systemer til en grænseoverskridende akkreditering af erhvervskvalifikationer i Femernbælt-regionen.
Dertil skal der udvikles nye grænseoverskridende internationale uddannelser eller uddannelsestilbud gennem netværket af danske og tyske uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsaktører. Tyske og danske
lærlinge skal have mulighed for at gennemføre dele af deres uddannelse i det andet land.
Aktiviteter:
Fase 1: Statusopgørelse og analyse af de eksisterende erfaringer på europæisk niveau med hensyn til akkreditering og anerkendelse af erhvervskvalifikationer/kompetencer.
I denne fase blev fundamentet for projektet lagt, og grundlaget for det fælles samarbejde blev skabt. Der
blev dannet en styregruppe, og potentielle partnere blev inviteret til nogle udviklingssamtaler, hvor resultaterne blev præsenteret, og deltagerne kunne komme med tilføjelser
Fase 2: Erfaringsudveksling mellem lærere og uddannelsesvejledere ved erhvervsuddannelsesinstitutionerne i Femern Bælt-regionen med udgangspunkt i konkrete og relevante uddannelser.
Fase 3: Etablering af et dansk-tysk udviklingsfællesskab i form af en ekspertgruppe og en task force med
repræsentanter for uddannelses- og arbejdsmarkedsaktører.
Faserne 2 og 3 forløb som planlagt.
Fase 4: Systematisk afprøvning og validering af de fælles metoder til anerkendelse af erhvervede kvalifikationer ved forskellige erhvervsuddannelser.
Denne fase var mere eller mindre uden betydning, da en generel akkreditering af erhvervsuddannelserne
ikke var mulig. Aktiviteterne havde i stedet fokus på at gennemføre en sammenligning af uddannelsesforordningerne.
Fase 5: Udvikling af en række fælles dansk-tyske – tosprogede eller flersprogede – erhvervsuddannelsestilbud med mulighed for studie- eller praktikophold i nabolandet.
Der blev arbejdet på forskellige modeller, hvor eleverne i kortere eller længere tid var i praktik på tværs af
59
Årsrapport 2014
Femern Bælt. I de erhverv, hvor sprog er et vigtigt værktøj i det praktiske arbejde (fx i detailhandelen),
skal sprogkompetencen inden udvekslingen være på et passende niveau. Projektet blev udvidet til at omfatte 5 uddannelser. På baggrund af projektet har deltagerne aftalt inden for hotel- og restaurantbranchen
samt elektrikerbranchen, at kokke og elektrikere bliver udvekslet efter projektets ophør. Projektpartnerne
har indgået en samarbejdsaftale om samarbejde til forøgelse af antallet af folk i grænseoverskridende praktik- og arbejdsforhold.
Fase 6: Intensivering af den grænseoverskridende arbejdsformidling med praktikophold i nabolandet og
interkulturel undervisning.
Efter gennemgang af opbygningen af de to landes jobcentre som begge er landsdækkende, var konklusionen at det ikke ville være muligt at få ændret jobbørserne, så der blev lavet en fælles jobbørs. Derimod var
det muligt at udvikle samarbejdet gennem opbygning af netværk og aftale samarbejdsrutiner mellem parterne.
Sammenfatning:
Et par af de opstillede mål har måttet revideres undervejs i projektet, men overordnet har projektet opnået
de opstillede mål, og der er opbygget et godt og nyttigt netværk mellem parterne. Projektets resultater vil
blive videreført af parterne i forbindelse med samarbejdsaftaler og konkrete tiltag.
PR-arbejde:
Der har været bragt minimum 10 artikler i tidsskrifter og regionale aviser. Der har været bragt information
om projektet i regional radio, og der er udarbejdet video, som er lagt på YouTube. Link til filmen er:
http://www.youtube.com/watch?v=qe17Ti24aUo
Projektets resultater er blevet fremhævet på adskillige konferencer, således var det en del af flere indlægsholderes oplæg på konferencen arrangeret af de danske ministerier by, bolig og landdistrikt og transportministeriet d. 16. maj og gengivet i flere medier efterfølgende.
Afslutningsvis er der udarbejdet en bog som beskriver projektets resultater og som er fordelt ud til relevante interessenter heriblandt de to undervisningsministerier.
Projektets fremskridt:
Det har ved gennemførelse af projektet vist sig at et par af de opstillede mål ikke var mulige at realisere i
deres oprindelige udformning (generel akkreditering af erhvervsuddannelser var ikke muligt og det var
ikke muligt at etablere en fælles jobbørs). Målene er blevet revideret i forhold til hvad der reelt kunne
gennemføres og der er sket en sammenligning af uddannelser og der er etableret et samarbejde mellem
jobcentrene på tværs af Femern Bælt. De reviderede og øvrige oprindelige mål er opnået. Antal nye koncepter, strategier og studier. Der var ved projektansøgningen lagt op til, at der skulle være fire koncepter
for generel anerkendelse af uddannelserne (en pr. uddannelse). Da der ikke kunne udvikles koncept for
generel akkreditering af uddannelserne faldt fire koncepter fra. Til gengæld er der udviklet koncepter for
udveksling af lærlinge og udarbejdet en model for samarbejde mellem jobcentrene.
Samlet set var der flere partnere som deltog end først forventet. Flere virksomheder end først antaget har
taget del i projektet. Der har været langt flere fælles møder mellem deltagerne og dette på trods af en me60
Årsrapport 2014
get stor del af kommunikationen foregik pr. mail.
Der er mellem flere af parterne aftalt at videreføre samarbejdet efter projektets afslutning. Specifikt er der
overordnet lavet aftale mellem partnerne om at samarbejde med henblik på at skabe et mere fleksibelt
arbejdsmarked med fokus på at minimere flaskehalse og støtte de unge i at få mulighed for at få arbejde på
tværs af Femern Bælt.
Futura Maritima - Innovative grænseoverskridende uddannelsesveje, kompetenceudvikling og maritime muligheder i et regionalt perspektiv
Foranstaltningsområde
Fokustema 7: Uddannelse, kvalificering og integration
Leadpartner
Korsør ProduktionsHøjskole
Projektpartnere
CJD Eutin, Jugendaufbauwerk Koppelsberg, Kalungborgegnens
Produktionsskole
Projektperiode
01.04.2013 - 30.06.2015
Tilskud
753.167,01 €
Projektbeskrivelse:
Futura Maritima vil skabe maritime kvalificeringstilbud til unge uden uddannelse eller plads på arbejdsmarkedet. De unge skal kobles på regionale vækstdrivere og kunne bidrage til regionens vækststrategi og
dermed finde deres egen plads i fremtidens regionale maritime arbejdsmarked – heraf øget inklusion, integration og øget beskæftigelse. Ønskede kompetencer og faglige færdigheder defineres i samarbejde med
parter fra de maritime erhverv og uddannelser, så kvalificeringen passer til erhvervslivets behov.
Aktiviteter:
- I april 2014 gennemførtes der et todages sejlarrangement (Rigging-Days), hvor veteranskibet ”Zuversicht” blev rigget til. 14 unge deltog i arrangementet. Desuden afholdtes der i juni et todages
kvalificeringskursus ”Østersøens økologi”, som i alt 10 unge deltog i.
- I august 2014 blev der gennemført et ottedages kursus ”Internationale historiske kapsejladser” med
11 unge, som sluttede med deltagelse i en kapsejlads.
- Bådebyggerworkshoppene blev igen gennemført, og alt i alt kunne der afslutningsvis søsættes tre
joller.
- Der blev aflagt besøg på flere bådebyggerværksteder og værfter.
- Prototypen til et tørsejladsspil for børn blev udviklet og afprøvet og skal videreudvikles frem til afslutning af projektet.
- Der afholdtes en vikingerskibsbyggerworkshop, og i den forbindelse blev der udarbejdet ideer til,
hvordan skibet kan anvendes yderligere, og hvor dets fremtidige liggeplads skal være. Der blev udarbejdet og gennemført en ”vikingerolympiade” for børn.
61
Årsrapport 2014
- Deltagerne i projektet fik tilbud om engelskundervisning, da engelsk i vid udstrækning er kommunikationssprog i de grænseoverskridende fælles workshops. Efter workshoppene blev der udarbejdet kompetencecertifikater til deltagerne på de erhvervede færdigheder, som også kan ses på hjemmesiden. Disse kompetencecertifikater viser, hvorvidt den enkelte deltager har samlet erfaringer på
de enkelte områder og har kunnet implementere disse efter workshoppene.
PR-arbejde:
- Projektpartnernes og projektets Facebook-sider.
- Opdatering af projektets hjemmeside www.futuramaritima.eu.
- Projektets deltagelse i 10 større arrangementer (fx Tissø Vikingemarked, Fehmarnbelt Days København, Maritime Kulturdage i Korsør, Weihnachtsmarkt (Julemarked) Malente)
- Pressemeddelelser om de førnævnte større arrangementer
Projektets fremskridt:
Projektet startede planmæssigt og gennemfører de planlagte aktiviteter med succes.
POSEIDON - Innovative og grænseoverskridende strategier og metoder til integration i samfundet af unge med generelle indlæringsvanskeligheder i samfundet i Femern Bælt-regionen
Foranstaltningsområde
Fokustema 7: Uddannelse, kvalificering og integration
Leadpartner
Evangelisch-Lutherische Kirche in Norddeutschland Jugendaufbauwerk (JAW) Plön Koppelsberg
Projektpartner
Ungdommens UddannelsesVejledning (UUV) Køge Bugt
Projektperiode
01.01.2013 - 31.01.2015 (forlænget med 1 måneder)
Tilskud
440.077,76 €
Projektbeskrivelse:
"POSEIDON"s formål er at udvikle og omstille innovative strategier og metoder til at overvinde problemer for unge med generelle indlæringsvanskeligheder i Femern Bælt-regionen. Målet er at integrere de
unge på arbejdsmarkedet og i samfundet for at forbedre deres livskvalitet og på lang sigt bidrage til at gøre
dem selvforsørgende og undgå fattigdom.
De planlagte kvalificeringsuger yder også et væsentligt bidrag til nedbrydning af fordomme og den fremmedfjendskhed, der kan være resultatet af dette. Derudover udfordres målgruppens interkulturelle kompetencer, og projektet kan være med til at overvinde sprogbarrierer. Det skal efterprøves, om forenklede
sprogkurser såvel som anvendelse af sprog-apps er egnede redskaber hertil. Gennem målrettet PR-arbejde
62
Årsrapport 2014
skal der foregå en bevidstgørelse af offentligheden for at opnå integration på arbejdsmarkedet for denne
specielle målgruppe.
Aktiviteter:
I marts afholdtes POSEIDON konferencen ”Breaking down barriers” i Køge (Danmark). Her blev ca. 100
repræsentanter for det politiske område, erhvervslivet, forskning og administration informeret om projektets resultater og interesser og behov hos målgruppen, som er socialt udsatte unge med indlæringsvanskeligheder.
Parallelt med konferencen afholdtes der en kvalificeringsuge med en elevudveksling af tyske unge i Danmark. Disse elever medvirkede ligeledes i konferencen.
I april gennemførtes en deltagerudveksling af danske unge samt deres vejledere i JAW Koppelsberg
(Tyskland). Som led i disse kvalificeringsuger lærte de unge forskellige arbejdsområder, dvs. køkken, IT,
medier og Goldbergmaskinen, at kende.
I regi af et styregruppemøde blev der i april arbejdet videre med udvikling af kompetenceanalyserne. Desuden blev det besluttet at udvikle en egen sprog-app, da kravene på grund af målgruppen er meget specielle og afviger fra gængse produkter på markedet. Der kunne præsenteres en prototype på afslutningskonferencen i december.
”Teamdagene” i september havde fokus på at afprøve og videreudvikle kompetencetavlerne for erhvervsmæssige og sociale færdigheder.
I oktober blev der gennemført yderligere en kvalificeringsuge for danske elever fra ’Fremtidslinjen’ i Plön.
Indholdet var interkulturel udveksling og fælles arbejde inden for projektområderne: medier, køkken/gastronomi og træværksted.
Den sidste elevudveksling var med elever fra JAW Plön-Koppelsberg og gik til Køge. Eleverne beviste, at
de ikke kun er i stand til at overvinde kulturelle og sproglige barrierer, men også at anvende de udviklede
kompetenceværktøjer og tilhørende metoder til at overvinde deres sociale handicaps og indlæringsvanskeligheder.
Afslutningskonferencen afholdtes den 1. december i Plön på Koppelsberg. Ca. 80 deltagere kunne overbevise sig om nødvendigheden og betydningen af mobilitet for målgruppen.
PR-arbejde
- Løbende opdatering af projektets hjemmeside
- Projektfoldere blev opdateret og uddelt ved arrangementer. Endvidere blev der produceret projektstickere og postere. Produktion af reklameartikler, som var påtrykt projektets logo: præsentationsmapper, kuglepenne, navneskilte, USB-stik, T-shirts, paraplyer
- Projektets nyhedsbrev informerer om projektets aktiviteter og forløb på hjemmesiden
- Projektpræsentationer ved kommunale og regionale arrangementer
- Projektvideo på hjemmeside og YouTube
63
Årsrapport 2014
- Der blev udarbejdet en billeddatabase
- Konference i Køge og i Plön
- Pressemeddelelse på hjemmesiden
Projektets fremskridt:
Projektet har opnået alle mål i rapporteringsåret og skrider frem som planlagt.
Projekter under fokustema 8: Come on, girls – get technical, ProNet
Inden for dette indsatsområde skal der i henhold til det Operationelle Program nedbrydes barrierer med hensyn til det grænseoverskridende arbejdsmarked. Der er eksempelvis markante forskelle i kønsrollerne i nogle
erhvervsgrupper og i uddannelsesstrukturen for marginaliserede befolkningsgrupper. De to sider lærte ved de
gennemførte foranstaltninger af hinanden og opbyggede ud fra dette velegnede strukturer som fx en enestående international association af produktionsskoler. De to projekter under dette tema var afsluttet i 2014.
Come on, girls – get technical – afsluttet i 2011
Foranstaltningsområde
Fokustema 8: Arbejdsmarked, socialområde & lige muligheder
Leadpartner
Forum für berufliche Bildung und Qualifizierung GmbH
Projektpartnere
CELF – Center for Erhvervsuddannelser Lolland-Falster
Kreishandwerkerschaft Lübeck
Samarbejdspartner
Agentur für Arbeit
Projektperiode
01.09.2008 - 30.09.2011
Tilskud
745.121,32 €
Projektbeskrivelse:
Når unge kvinder vælger et erhverv, er det stadigvæk de klassiske kvindeerhverv, der oftest bliver valgt.
Projektet sigter på at præsentere spændvidden af erhvervsmulighederne for kvindelige lærlinge i den
grænseoverskridende Fehmarnbeltregion og at skabe større interesse for håndværksmæssige og tekniske
erhverv.
Aktiviteter:
I 2011 blev der gennemført 7 værksteds- og projektdage på skolerne. Derudover gennemførtes forskellige
informationsarrangementer, som 454 kvindelige elever deltog i.
130 kvindelige deltagere blev i projektet støttet gennem målrettet coaching samt vejledning.
På de fælles værkstedsdage, som fandt sted i Danmark og Tyskland, fremstillede deltagerne tekniske ob64
Årsrapport 2014
jekter. De respektive gæster viste stor interesse for partnerlandets skolesystem og fandt i fællesskab forskellene inden for uddannelsessystemet.
På begge sider blev der formidlet praktikophold, uddannelses- og studiepladser. Der eksisterer et godt
netværk med virksomhederne i regionen, som åbner sig mere og mere for emnet og nedbryder deres forbehold over for piger i mandsdominerede erhverv. Disse kan igen virke som multiplikatorer.
PR-arbejde:
Projektet blev gentagne gange gennem artikler i pressen og beskrivelser i forskellige brochurer præsenteret
for offentligheden. Internetsiden omfatter alle væsentlige projektinformationer.
Hjemmeside: www.girls-get-technical.de
Projektets fremskridt:
Projektet er nu afsluttet, og resonansen med hensyn til de gennemførte aktiviteter er hos alle deltagere og
netværkspartnere positiv. Emnet er fortsat relevant, og der skal til stadighed arbejdes videre med det. Projektet har skabt gode forudsætninger for det. Især netværket, der blev etableret under projektet, har et ønske om at fortsætte og blive udvidet.
Pro-Net – afsluttet i 2013
Foranstaltningsområde
Fokustema 8: Arbejdsmarked, socialområde & lige muligheder
Leadpartner
Berufsausbildungs- und Qualifizierungsagentur Lübeck (BQL) GmbH
Projektpartnere
CJD Eutin, inab-Unternehmen für Bildung – Das LernWerk Lübeck, MultiCenter Syd, Korsør Produktionsskole, Kalundborgegnens Produktionsskole, Produktionsskoleforeningen Korsør, Projekt ”Maritime Wirtschaft”,
ARGE Plön
Projektperiode
01.01.2010 - 31.03.2013 (forlænget med 3 måneder)
Tilskud
2.653.133,18 €
Projektbeskrivelse:
Målet med projektet er opbygningen af et dansk-tysk produktionsskole- og uddannelsesnetværk i samarbejde med den offentlige forvaltning, virksomheder i det private erhvervsliv, skoler og erhvervsorganisationer. Derved skal der ydes et bidrag til videreudvikling af det eksisterende erhvervsuddannelsestilbud for
unge mennesker med dårlige integrationschancer på arbejdsmarkedet ved at forbedre de 15-25-åriges
kompetencer ved hjælp af kvalificeringsforanstaltninger i form af sprogundervisning og praktikophold i
udlandet. Inden for rammerne af netværksarbejdet planlægger aktørerne bl.a. en grænseoverskridende
udveksling af ”knowhow”, videreudvikling af eksisterende uddannelseskoncepter, gennemførelse af transnationale kvalificeringskurser, fremme og forankring af en dansk-tysk skoleform (produktionsskole) samt
opbygning af et dansk-tysk maritimt erhvervstræningsområde. Derved vil projektet vedvarende sikre at
forbedre udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i det samlede støtteområde, idet der tages særligt hensyn til
65
Årsrapport 2014
regionens styrker som maritimt erhvervs- og fritidsområde.
Aktiviteter:
Dansk-tysk erfaringsudveksling og videreudvikling af konceptet for produktionsskoleideen samt koncepterne for andre uddannelsesinstitutioner og uddannelsestilbud
- I henhold til milepælene blev alle opstillede mål opnået. Møderne i arbejdsgrupperne anvendtes hovedsageligt til at forberede konferencerne. Alle partnerne gennemførte de planlagte medarbejderudvekslinger.
Forankring af produktionsskolerne i erhvervsuddannelsessystemet
- Takket være projektet viser også regionale politiske aktører igen og igen deres interesse i produktionsskoler. Således har flere medlemmer af Landdagen samt medlemmer af Forbundsdagen fået oplysninger om projektet og produktionsskolernes situation i regionen.
Udvikling af dansk-tyske indlæringselementer på det maritime erhvervsområde
- På grundlag af det hidtidige arbejde, de nye styrkede strukturer samt den nye samarbejdsplatform
kunne der påbegyndes yderligere et interregionalt projekt for målgruppen i april 2013: FUTURA
MARITIMA, som to danske og to tyske partnere fra projektet ProNet deltager i.
Uddannelses-, inspirations- og kulturudveksling – gennemførelse af grænseoverskridende praktikuger
samt kulturelle aktiviteter med deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne.
- Alt i alt blev der i løbet af de 3 år gennemført flere arrangementer end planlagt. Det er blevet klart
for de projektansvarlige, at kulturelle aktiviteter har en stor indflydelse på den gensidige forståelse
og mødet mellem deltagere og medarbejdere. Aktiviteterne i arbejdspakke 4 bidrog til, at det etablerede dansk-tyske produktions- og uddannelsesnetværk også vil bestå fremover og udgør et bæredygtigt grundlag for partnernes samarbejde med hensyn til støtte til marginaliserede unge i Femern
Bælt-regionen.
PR-arbejde:
- Produktionshøjskolen Korsør er i denne arbejdspakke ansvarlig for det samlede projekt, partner er
BQL.
- I IT-værkstedet ”IT Tryk & Teknik” har produktionsskolen fra projektets start udviklet IT-designet
og webpræsentationen for ProNet og varetager den kontinuerlige opdatering af hjemmesiden
www.pro-net-projekt.eu.
- Der blev regelmæssigt udarbejdet PR-materiale for events som Belt and Bike
- Hidtil er internetsiden hovedsageligt blevet anvendt som intern arbejdsplatform. Henimod slutningen af projektet blev den omdannet til en ”historisk side” og har siden da været anvendt til dokumentation og præsentation af projektets aktiviteter og resultater.
- Siden vil også efter projektets afslutning stå til rådighed for interesserede som informationskilde.
Der blev opretholdt en kontinuerlig kontakt til radiostationen ”Offener Kanal Lübeck”, i november
66
Årsrapport 2014
havde Offener Kanal live et indlæg om ProNet afslutningsarrangementet i Lübeck.
- Pressen blev regelmæssigt informeret om aktiviteter og arrangementer.
- Alle arbejdsgrupper under ProNet projektet deltog aktivt i PR-arbejdet.
Projektets fremskridt:
Projektet ”ProNet” har opnået alle forudsatte mål og implementeret alle arbejdspakker i henhold til kontrakterne
Styregruppen har implementeret en effektiv overvågningsstrategi med regelmæssige møder og dokumenteret alle beslutninger i referatform.
Der blev gennemført uddannelses-, inspirations- og kulturudvekslinger, grænseoverskridende praktikuger
og kulturelle aktiviteter med deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne. Der fandt flere arrangementer sted
end oprindeligt planlagt, og der deltog langt flere elever end oprindeligt forventet.
ProNet har skabt et fundament, opbygget en bæredygtig ramme på begge sider af Bæltet og sikret en bæredygtig struktur i institutionerne, således at skolerne fremover er i stand til at tilføre arbejdet med de unge
mennesker et regionalt og maritimt perspektiv.
Den eksisterende samarbejdsplatform muliggør yderligere interregionale aktiviteter og opfølgningsprojekter, hvor der fokuseres på de unge mennesker, udvikling af deres kompetencer og deres adgang til det regionale arbejdsmarked med en fælles Femern Bælt-identitet.
Arrangementer der skal særligt fremhæves
- Stiftelse af en international produktionsskoleforening (IPSO)
- ProNet ydede bistand ved udviklingen af en ny lov for produktionsskoler i det tyske system. Forbundspolitikerne tager os alvorligt.
- Kompetencetavlen blev importeret og implementeret i Tyskland.
Ideen om det grænseoverskridende ”alternative universitet” for medarbejdere som en metode til videreuddannelse samt til refleksion af det daglige arbejde i en udvidet kreds af fagkolleger blev implementeret.
Projekter under fokustema 9: Regionalmanagement, Beltsamariter, TIM, BEST samt fem netværksprojekter: MusBelt, BioBusINet, Vital Sign, ProFuture og Familieidræt
En bedre integration med styrkelse af samarbejdsstrukturerne og opbygning af nye samarbejdsområder er
overskrifterne i dette fokustema. Det allerede i 2011 afsluttede projekt Regionalmanagement har bidraget til
en bæredygtig internationalisering af det grænseoverskridende samarbejde gennem etablering af Femern
Bælt Komiteen samt det stadig eksisterende Femern Bælt kontor. Projekterne Beltsamariter, TIM og BEST
har ligeledes fundet velegnede og relevante temaer og snitflader, som dels bidrager til at nedbryde barrierer i
den grænseoverskridende region og dels arbejder henimod fælles strukturer, som skal styrke den gensidige
integration på vidt forskellige områder. Også de fem endnu nye og alt i alt korte netværksprojekter yder et
67
Årsrapport 2014
stort bidrag i den forbindelse. INTERREG-administrationen håber med disse projekter på et kraftigt skub
med hensyn til overgangen til næste programperiode i den større programgeografi.
Derimod er det ikke lykkedes at rekruttere specielle projekter mellem danske og tyske forvaltninger eller
foranstaltninger til en langsigtet strategi for Femern Bælt-regionen eller til bedre overfartsbetingelser for at
gøre det lettere at pendle for borgerne på begge sider af den nationale søgrænse. De her nævnte projekter kan
imidlertid være et godt grundlag for sådanne indsatsområder, der skal videreudvikles i den nye programperiode.
Regionalmanagement Fehmarnbeltregion – afsluttet i 2011
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Kreis Ostholstein
Projektpartner
Fonden Femern Bælt Forum
Projektperiode
01.05.2008 - 30.04.2011 (forlænget til 31.05.2011)
Tilskud
470.458,62 € (tilskudsbeløb reduceret)
Projektbeskrivelse:
Projektets mål er at etablere et ”Regionskontor” på dansk og tysk side, som tjener som rådgivnings- og
informationsorgan for virksomheder, pendlere og borgere samt andre interessenter, og som derudover
igangsætter og bearbejder forskellige emner, som har vist sig at være barrierer på vejen til en grænseoverskridende Femern Bælt-region, eller som har et specielt potentiale for samarbejdet. Også en grænseoverskridende Femern Bælt Komité efter Øresundskomiteens forbillede bliver udviklet.
Aktiviteter:
Hovedformålet var etablering af et regionskontor ved navn Femern Bælt Kontoret, der fungerer som sekretariat for Femern Bælt Komiteen og som informations- og rådgivningskontor for grænsependlere, virksomheder, borgere og andre interesserede. Dette blev gennemført med succes og vil fortsætte også efter
projektets afslutning.
Som forberedelse til opbygningen af kontoret blev der gennemført undersøgelser på arbejdsmarkedet og i
forbindelse med faglige ekskursioner forskellige arbejdssamtaler med grænsependlerrådgivningen i Padborg. Ud over rådgivningssamtaler blev der afholdt flere informationsarrangementer om emner som skatteforhold, arbejde i Danmark. Alle indsamlede erfaringer og viden blev sammenfattet i et rådgivningskatalog og løbende opdateret.
I løbet af projektet blev der etableret et vigtigt og velfungerende netværk med eksperter. Femern Bælt
Kontoret har gode kontakter til Infocenter Grænse i Padborg, arbejdsformidlingerne i Danmark og Tyskland og til det danske skattevæsen. Sammen med Scandlines kunne der aftales specielle konditioner for
pendlere.
I begyndelsen af projektet grundlagdes ud fra de to nationale Femern Bælt fora Femern Bælt Komiteen,
68
Årsrapport 2014
som bistås af et forretningsudvalg. Formandskabet ligger skiftevis for et år ad gangen hos den danske og
den tyske formand. Komiteen beskæftiger sig med emner som arbejdsmarked, erhvervsliv, turisme, uddannelse og miljø/natur. Mange emner har direkte forbindelse til etableringen af den faste forbindelse.
Komiteen har som led i ekskursioner også beskæftiget sig med andre forbindelser i Europa og deres regionale økonomiske effekter.
Som velkomstportal for Femern Bælt-regionen blev der etableret en ny hjemmeside www.fehmarnbeltportal.de resp. dk, som henvender sig til flere målgrupper (borgere, regionale aktører og tyskere, der er
interesserede i det danske arbejdsmarked,) med forskellige emner. Derfor findes der også en fagportal og
et mediatek.
Kontorets medarbejdere har regelmæssigt deltaget i sprogkurser.
PR-arbejde:
Der blev etableret og iværksat følgende tiltag med henblik på gennemførelse af PR-arbejdet:
- Hjemmeside
- Indlæg i pressen, især FehmarnBELT DIREKT
- Pressearbejde
- Pressemeddelelser
- Nyhedsbrev ”Femern Bælt Nyt”
- Informationsarrangementer samt indledende arbejde til etablering af en hjemmeside
- Foldere
- Annoncer i pressen
- Poster til indgangsområderne på færgerne
- Annoncer i pressen
- Plakater til færgernes landgangsområder
Projektets fremskridt:
Projektet har opnået næsten alle sine mål. Projektet har været en succes, hvilket bl.a. er et resultat af det
gode netværksarbejde, det omfattende pressearbejde, det gode grænseoverskridende samarbejde og især
også det politiske lobbyarbejde af den nystiftede Femern Bælt Komité samt grænsependlerrådgivning.
Derved ydes der en aktiv indsats til nedbrydningen af barrieren i form af den dansk-tyske grænse, som
øger Femern Bælt-regionens attraktivitet som fælles arbejdsmarked. De projektansvarlige arbejder vedvarende videre med aktiviteterne, da videreførelsen af arbejdet er af stor vigtighed og aktualitet.
69
Årsrapport 2014
Beltsamariter
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Arbeiter-Samariter-Bund Landesverband Schleswig-Holstein
Projektpartner
Dansk Folkehjælp
Projektperiode
01.04.2012 - 31.03.2015
Tilskud
359.523,01 €
Projektbeskrivelse:
Projektet ”Beltsamariter” skal fremme udbygningen og samtidig uddybe samarbejdet mellem de implicerede forbund og de mennesker, som er aktive i Femern Bælt-regionen. Partnerne – i Danmark ”Dansk
Folkehjælp” (DF) og i Tyskland ”Arbeiter-Samariter-Bund” (ASB) har dermed lagt fundamentet for et
langsigtet og intensivt, grænseoverskridende samarbejde.
Grundlaget herfor er fælles rekruttering, uddannelse og benyttelse af frivillige inden for indsatsområderne
”Samarittervagter” og ”Besøgstjeneste for ældre” efter fælles udarbejdede normer samt det dertil binationale offentlighedsarbejde.
Ved hjælp af en støttekreds skal de opbyggede strukturer bibeholdes, også efter støtteperioden er ophørt,
og gøre sig gældende i Femern Bælt-regionen.
Aktiviteter:
Anden kursusrunde i faguddannelsen sprog/kultur/samarittertjeneste blev afsluttet i maj.
På det dansk-tyske sprogkursus har alle deltagere opnået sprogniveau A2.
Den udarbejdede fagordbog er i den redaktionelle fase, dvs. at alle begreber er samlet og efter koordinering med projektet ”INTERREG 112” fra naboregionen suppleres med de der udviklede piktogrammer og
medicinske begreber. Færdiggørelsen er planlagt til foråret 2015.
Der blev gennemført to kulturmøder for deltagerne i de to afsluttede faguddannelser, som fandt sted på
Fehmarn i august 2014 og i Nykøbing i oktober 2014. På disse møder blev det også diskuteret, hvordan
samarbejdet skal videreføres efter afslutningen af projektet.
I november blev der på færgen arrangeret en dansk-tysk senioreftermiddag, hvor projektet serverede kaffe
og kage og arrangerede et bingospil.
Samaritterne deltog i flere arrangementer i nabolandet: Inselkarneval Fehmarn, Jazzfestival Femø, Fisherman Triathlon Heiligenhafen, Triple Ultra Triathlon Lensahn.
Der blev knyttet de første kontakter til virksomheder med henblik på at etablere den planlagte støttekreds
til at understøtte aktiviteterne efter projektperioden.
PR-arbejde:
- Der blev udviklet en hjemmeside (www.beltsamariter.de), hvor projektet præsenteres, og hvor der
70
Årsrapport 2014
er mulighed for at tilmelde sig direkte til at deltage i kurser. I 2014 modtog projektet i alt 43 henvendelser om konkrete informationer om projektet via hjemmesiden.
- Informationspakker blev sammensat og fremsendt til interesserede.
- Der blev etableret en Facebook-gruppe (projekt Beltsamariter EU).
- Der blev udøvet et aktivt pressearbejde, og projektet blev præsenteret ved et stort antal arrangementer.
Projektets fremskridt:
Projektet er startet planmæssigt og gennemfører alle aktiviteter i henhold til tidsplanen. Projektet har imidlertid på grund af yderligere aktiviteter ansøgt om og fået godkendt en forlængelse frem til 30.06.2015.
TIM - Tourism Innovation Management Fehmarnbelt
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Ostsee-Holstein-Tourismus e.V.
Projektpartnere
Østdansk Turisme, Vordingborg Udviklingsselskab A/S, Business
Lolland-Falster, Hohwachter Bucht Touristik GmbH, Tourismus
Agentur Lübecker Bucht, Stadt Fehmarn/ Umweltrat, VisitVestsjælland, Visit Odsherred, Roskilde Universitet/ Institut ENSPAC
Samarbejdspartnere
HORESTA Sjælland, DEHOGA Plön, DEHOGA Ostholstein,
DEHOGA Kreisverband Lübeck, Femern A/S, Tourismus-Service
Fehmarn
Projektperiode
01.04.2013 - 30.06.2015
Tilskud
583.971,96 €
Projektbeskrivelse:
I projektet Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM Fehmarnbelt) skal der etableres en grænseoverskridende regionalmanagementstruktur. Målet med projektet er gennem opbygningen af et partnernetværk at inspirere turismeaktører til udvikling af forretningsideer og samarbejder for at styrke Femern
Bælt-regionen i konkurrencen med andre destinationer. Ved at finde frem til behovene hos turismeerhvervet og turisterne i regionen og ved hjælp af fælles aktiviteter omkring fire fokustemaer udbygges deres
viden om hinanden, og dermed fremmes samarbejdet i turismen i Femern Bælt-regionen. PR-arbejde og
kommunikation er en del af projektarbejdet, der skal sikre informationsstrømmen internt og udadtil. Derudover udgør projektet et bindeled til metropolregionerne Hamburg og København, således at Femern
Bælt-regionens image som rekreativ baghave mellem metropolerne bliver forankret.
Aktiviteter:
- Der afholdtes talrige projektmøder, hvor man diskuterede udviklingen af en regionalmanagement
og også det fremtidige samarbejde efter afslutningen af projektet.
71
Årsrapport 2014
- Interviews i forbindelse med udarbejdelse af analysen blev afsluttet, og RUC præsenterede de første
resultater for de andre projektpartnere.
- Kildemarked-analysen blev færdiggjort. Ved hjælp af rejse-analysen ”SINUS” blev der udviklet
seks ”Personas”, som skal gengive typiske rejsende i regionen.
- Der blev gennemført tre workshops om partnernes interkulturelle kompetence.
- Der var flere studieture i regionen til de enkelte partnere for at udarbejde muligheder for at videreudvikle tilbuddene.
- Til emnet ”kulinariske oplevelser” blev der udviklet et kulinarisk kort over regionen samt en flyer
om ”verdensfiskespisedag” og gennemført seminarer.
- Til emnet ”Aktiviteter omkring vandet” blev der udarbejdet en fiskebrochure og gennemført flere
aktiviteter hos partnerne, fx makrel-festival, workshop vandturisme eller camping-havnekombinationsarrangementer.
PR-arbejde:
- Der var tre annoncekampagner i landsdækkende tidsskrifter. I efteråret blev der gennemført en tredages rejse for pressen med regionale pressefolk for at gøre opmærksom på de turistmæssige tilbud.
- Der er en fælles arbejdsgruppe, som koordinerer kommunikationen inden for turisme i Femern
Bælt-regionen. Der arbejdes på at udvikle et fælles kommunikationskoncept.
- Ved Fehmarnbelt Days i København var projektet repræsenteret med en stand og ved et større arrangement i centrum af København.
- På projektpartnernes hjemmesider fortælles om projektet, fx:http://www.ostsee-schleswigholstein.de/de/tim-fehmarnbelt.
Projektets fremskridt:
Projektet forløber planmæssigt.
BEST - Styrkelse af aktivt medborgerskab
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Diakonisches Werk des Kirchenkreises Plön-Segeberg GmbH
Projektpartnere
Gemeinde Wankendorf, Kreis Plön, Amt für Jugend und Sport/
Gleichstellungsstelle, Kreisfeuerwehrverband Plön, Sorø Kommune, Frivilligt Forum Sorø
Projektperiode
01.04.2013 - 30.06.2015
Tilskud
501.030,90 €
72
Årsrapport 2014
Projektbeskrivelse:
Aktivt medborgerskab er uundværligt for samfundets sammenhold og videreførelse, fordi det styrker fællesskabet, demokratiet og udviklingen af velfærdssamfundet. Projekt BEST fremmer det aktive medborgerskab i Sorø Kommune og i kreds Plön. Vi ser 3 væsentlige udfordringer:
1. Frivilligt arbejde: Vi vil aktivt fremme den frivillige indsats og derved opnå, at flere mennesker tager ansvar i udviklingen af velfærdssamfundet.
2. Netværk: I Sorø Kommune og i kreds Plön vil vi opbygge et netværk for frivillige og etablere et
frivilligt centrum. Derved vil vi opnå et frivilligt fællesskab, der er velinformeret, står stærkt i den
demokratiske proces og kan byde ind med præcise kompetencer i de mange velfærdsopgaver.
3. Samarbejde: Vi vil videreudvikle samarbejdet mellem de frivillige organisationer og det offentlige
og derved opnå en sammenhængende fælles indsats.
Vi ser i fællesskab på tværs af grænsen på de samfundsrelaterede udfordringer og vil derved både lære af
hinanden og give nye impulser til hele Femern Bælt-regionen.
Aktiviteter:
Spørgeskemaundersøgelsen om emnet frivilligt arbejde blev gennemført med stor succes. På dansk side
blev der rettet henvendelse til 225 frivillige foreninger og 772 borgere i Sorø Kommune. Projektet modtog
320 svar. I Tyskland blev spørgeskemaet offentliggjort på hjemmesiden www.projekt-best.eu samt udsendt til ca. 3.000 frivillige i foreninger og andre almennyttige organisationer. Der blev udfyldt 529 spørgeskemaer, som gav vigtige oplysninger om forbedringsmuligheder. Disse forbedringsmuligheder er fx
praktikforløb/”snusekurser”, mentoring, fadderskaber og en frivilligbørs samt tiltag for at øge tilfredsheden med frivilligt arbejde.
Derudover blev der gennemført fokusgruppeinterviews med deltagere fra frivillige foreninger, frivillige
sociale organisationer, kulturforeninger, en spejdertrup, menighedsråd og et museum med henblik på at
etablere netværk og udbrede informationer. Et vigtigt fokusområde var i denne forbindelse også spørgsmålet om frivilligt arbejde med børn og unge.
I forbindelse med rundspørgen blev de adspurgte tilbudt en udvekslingsrejse til Sorø eller til Kreis Plön.
23 personer benyttede sig af denne mulighed for at lære den anden region at kende. Det overordnede mål
var at give mulighed for og etablere grænseoverskridende personlige kontakter mellem frivillige i Danmark og Tyskland. Desuden gjorde denne udveksling det muligt at få et indblik i arbejdet hos meget forskellige organisationer. Resultaterne af disse udvekslingsrejser blev evalueret, og der afholdtes opfølgningsmøder i begge lande.
Projektets rådgivende organ, dvs. seks danske og fire tyske repræsentanter for offentlige institutioner og
frivillige foreninger, mødtes til workshops for at diskutere evalueringsresultaterne og handlingsanbefalinger. I den forbindelse blev der udviklet forskellige fælles handlingskoncepter.
Den danske styregruppe har udviklet et koncept til at gennemføre en frivilligbørs i maj 2015.
På tysk side var fokus i 2014 på etablering af et frivilligcenter i Kreis Plön. Til dette formål blev der ud73
Årsrapport 2014
viklet en hjemmeside www.freiwillig-im-kreis-ploen.de og en database. Der var stor medieinteresse for
indvielsen af institutionen og talrige deltagere fra foreninger og andre frivillige organisationer i Kreis Plön
og Danmark. Med hensyn til rådgivning i frivilligcentret blev der etableret et team med fem frivillige og
indsat en koordinator for frivilligcentret. Derudover er der et meget tæt samarbejde med Frivilligcenter
Sorø.
Frivilligcenter Sorø organiserede den 26. september den nationale frivilligdag med en bustur for politikere
til fire forskellige institutioner.
I samarbejde med regeringsprogrammet Projekt Frivillig ved Sorø Akademi og Frivilligcenter Sorø bistod
projektet BEST ved planlægningen og gennemførelsen af en lærings-/messedag for de frivillige foreninger
på Sorø Akademi den 11.11.2014. Som resultat heraf erklærede otte unge elever fra akademiet sig villige
til at deltage i det fælles frivillige arbejde. Ligeledes var der en god resonans blandt eleverne, bl.a. indkom
der 165 interessetilkendegivelser. Frivillige unge er et vigtigt fokusområde for projektet, og forskellige
unge har allerede meldt sig som frivillige ambassadører. Dette arbejde skal videreføres som skoleprojekt
”Socialt ansvar” på andre skoler i Sorø og i Kreis Plön. Dertil skal der anvendes et reklamespot, storyboard levende billeder, i sociale netværk, på YouTube og på foreningernes og initiativernes samt byernes
og kommunernes hjemmesider som reklamemedium for frivilligt arbejde.
PR-arbejde:
Projektet har oprettet sin egen hjemmeside: www.projekt-best.eu.
PR-arbejdet var ret omfattende med arrangementer, pressekonferencer og pressemeddelelser. Der blev
publiceret i alt 40 avisartikler i Danmark og i Tyskland.
Projektet blev også præsenteret ved Ehrenamt Forum i Kreis Plön med en workshop og en infostand. Heri
deltog 50 frivillige fra i alt 30 foreninger.
Projektet og frivilligbørsen blev præsenteret i et foredrag i Rotary Sorø. Her deltog 31 virksomhedsledere
fra regionen.
I Sorø Kommune blev projektet præsenteret på skolerne.
Projektets fremskridt:
Projektet skrider frem som planlagt.
MusBelt – Samarbejde mellem museer – påbegyndt i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Lolland Museum
Projektpartnere
Fuglsang Kunstmuseum, Roskilde Universitet – Institut for kultur
og identitet, Kulturstiftung Hansestadt Lübeck, Die Lübecker Museen, Fachhochschule Lübeck, Oldenburger Wallmuseum
74
Årsrapport 2014
Projektperiode
01.02.2014 - 30.04.2015
Tilskud
90.000 €
Projektbeskrivelse:
MusBelt skal opbygge et nyt netværk af aktører i hele Femern Bælt-regionen. Målet er at forbinde museerne og videnskabelige forskningsinstitutioner på tværs af grænsen med hinanden. MusBelt er et åbent
netværk, som forudses at blive et varigt netværk, som har sat sig det mål at gøre Femern Bælt-regionen
mere attraktiv og formidle den aktivt til besøgende i regionen.
Projektet sigter på en grænseoverskridende synliggørelse af Femern Bælt-regionens egne kulturelle værdier. Første skridt er at sørge for, at aktørerne lærer hinanden at kende med henblik på at forberede stiftelsen
af et dansk-tysk museumssamarbejde. I følgeprojekter skal det så gøres muligt at opleve den regionale
identitet, og borgerne skal inspireres til grænseoverskridende aktiviteter for regionen.
Aktiviteter:
I arbejdspakke 1 blev arbejdsstrukturerne (administration og bogføring hos leadpartneren) opbygget, og
der blev ansat en projektleder. Alle projektpartnere udpegede en koordinator, og der blev etableret en styregruppe.
I april 2014 afholdtes en telefonkonference med styregruppemedlemmerne. I maj mødtes styregruppen i
Fuglsang Kunstmuseum. Mellem møderne foregik kommunikationen og koordineringen pr. telefon og email.
I arbejdspakke 3 forberedtes etableringen af et dansk-tysk museumssamarbejde. Der blev arbejdet aktivt
på at opbygge et grænseoverskridende netværk af museer og forskningsinstitutioner i Femern Bæltregionen. Fundamentet blev lagt til at oprette en grænseoverskridende informations- og kontaktdatabase
med oplysninger. I den forbindelse besluttede partnerne, at de ikke ville opbygge en ny separat database,
men gennem data mining ville anvende eksisterende data til projektet.
Museernes venneforeninger blev inddraget i arbejdet med at udvikle konceptet for museumssamarbejdet
på sommerworkshoppen i 2014. På basis af diskussionerne i styregruppen udarbejdede projektet et udkast
til vedtægter for MusBelt.
Målet med arbejdspakke 4 er at forberede samarbejdet mellem museer, universiteter og højere læreanstalter inden for rammerne af det dansk-tyske museumssamarbejde.
Projektet har drøftet indhold, funktion, organisationsformer og struktur med hensyn til det akademiske
samarbejde. I den forbindelse blev der afholdt flere møder. Det er endnu ikke besluttet, hvordan udformningen af det Akademiske Råd helt konkret skal se ud, men det forventes, at samarbejdets indhold udarbejdes i god tid inden indsendelse af en Interreg 5a ansøgning.
Der opbygges løbende nye kontakter til eventuelle medlemmer og samarbejdspartnere.
I august gennemførte projektet en sommerworkshop i Lübeck i ZKFL, hvor man diskuterede spørgsmål i
forbindelse med museumssamarbejdet samt pilotprojekter. Disse pilotprojekter er udformet som grænse75
Årsrapport 2014
overskridende fællesskabsprojekter inden for rammerne af Interreg 5a.
PR-arbejde
Projektet har etableret en hjemmeside (www.musbelt.net) og udarbejdet et grafisk design til PR-arbejde
(logo, brevhoved, visitkort, hjemmeside).
Projektet har et nyhedsbrev, rundsender mails og har udgivet to pressemeddelelser.
Projektets fremskridt:
Projektet har gjort gode fremskridt og overholder tidsplanen.
BioBusINet - BioBusinessInnovationNetwork – påbegyndt i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Fonden Grønt Center
Projektpartnere
Guldborgsund Kommune,
Lehr- und Versuchszentrum Futterkamo,
Wirtschafts-Förderungs-Agentur Kreis Plön, Ministerium für Energiewende, Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räum des Landes Schleswig-Holstein,
Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des
Landes Schleswig-Holstein
Projektperiode
01.01.2014 - 31.03.2015
Tilskud
89.959,14 €
Projektbeskrivelse:
Femern Bælt-regionen har en omfattende landbrugssektor. På trods af lignende geografi, naturlige ressourcer, biodiversitet og infrastruktur er der store forskelle på partnerregionerne med hensyn til den anvendte
landbrugsteknologi og metoder i forbindelse med biomasse- og biogasproduktion. P.t. har regionen ikke
noget interdisciplinært og grænseoverskridende dansk-tysk netværk i sektorerne landbrug, vandadministration og bioenergi, som arbejder med biomasseproduktion. Landbrug, natur, bioenergi og vandadministration har fælles udfordringer med hensyn til tab af næringsstoffer, fremtidige begrænsninger af gødning og
efterspørgsel efter biomasse. Denne udfordring kan medføre, at der på sigt kan skabes nye produkter og
industri i regionen.
BioBusINet Netværk skal bidrage til at åbne op for dialog og at påpege ressourcer og behov i regionen. En
ny vision for innovative initiativer skal gennem erfaringsudveksling af de tekniske og faglige kompetencer
hos deltagerne danne basis for en fælles bæredygtig og strategisk erhvervsudvikling ved hjælp af bioenergi
i regionen.
76
Årsrapport 2014
Det er netværkets hensigt med inddragelse af projektpartnerne i den nuværende INTERREG IV A-region
Fehmarnbelt og samarbejdspartnerne i den kommende Interreg 5a-region at formulere et eller flere projektudkast. Disse skal danne grundlag for en fælles ansøgning i det kommende program.
Aktiviteter:
Der er afholdt flere projektmøder og fælles workshops i løbet af året. Projektpartnerne har lært hinanden at
kende og præsenteret deres institutioner og arbejdsmåder.
Ved erfaringsudvekslingen kunne man identificere de første mulige fælles ideer til et samarbejde. Desuden
diskuteredes de første ideer til et fælles Interreg 5a-projekt, og man har allerede påbegyndt udviklingen af
konkrete projektideer.
Opbygningen af en database med relevante partnere og institutioner inden for projekttemaområdet Bioenergi blev indledt.
PR-arbejde:
Der blev udarbejdet pressemeddelelser. Projektet har dannet en interessegruppe på platformen LinkedIn og
har allerede udsendt flere pressemeddelelser til regionale aviser for at informere om projektet.
Projektets fremskridt:
Projektet er startet planmæssigt, og gennemførelsen følger tidsplanen. Der blev fremsendt en tillægsansøgning inklusive om en forlængelse, som blev bevilget for 2015.
Vital Sign Monitoring Netzwerk – Digital patientovervågning – påbegyndt i
2014 og afsluttet i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Næstved Sygehus
Projektpartnere
Sundheds Innovation Sjælland, Universitätsklinikum SchleswigHolstein
Projektperiode
01.03.2014 - 30.10.2014
Tilskud
68.965,17 €
Projektbeskrivelse:
Netværksprojektets overordnede mål er at opbygge et relevant netværk og udvikle en projektidé til et
grænseoverskridende dansk-tysk Vital Sign Monitoring projekt.
Det planlagte senere Vital Sign Monitoring projekt sigter på ved hjælp af mobil eHealth-teknologi at bidrage til større patientsikkerhed og forenklede og mere produktive arbejdsgange. Dette skal være muligt
77
Årsrapport 2014
både på sygehusene og hjemme hos patienterne.
Projektideen for Vital Sign Monitoring, der skal udvikles, skal danne grundlag for en fremtidig Interreg
5a-ansøgning i 2015.
Aktiviteter:
Til netværksdannelsen søger projektpartnerne relevante samarbejdspartnere til et Vital Sign-Monitoring
netværk.
For at koordinere de forskellige ideer og fremgangsmåden, når man skal finde samarbejdspartnere til en ny
fælles projektidé, har partnerne efter projektets start afholdt flere møder i styregruppen.
For at komme i kontakt med det størst mulige antal potentielle partnere og vække interesse for et samarbejde afholdt projektet den 13. juni 2014 en Vital Sign konference i Næstved. Der blev inviteret interesserede offentlige sundhedsinstitutioner og innovative eHealth- og IT-virksomheder fra Sjælland og Schleswig-Holstein (69 deltagere, heraf mere end halvdelen fra eHealth-virksomheder).
Efter konferencen aftalte projektpartnerne separate samtaler med virksomheder og offentlige aktører, som
blev gennemført i oktober og november 2014. Ved disse samtaler fik man mulighed for at præsentere sig
individuelt og at diskutere et eventuelt projektsamarbejde inden for rammerne af Interreg 5a.
På møderne i styregruppen og blandt netværkspartnerne samt på Vital Sign-konferencen den 13. juni 2014
blev behovet for Vital Sign-teknologi diskuteret, og sammenfattende blev det klart:
- EHealth-løsninger har brug for videnskabelige resultater.
- Forskning i nye metoder til kræftbehandling gør det lettere hurtigt at indføre målrettede og skånsomme kræftbehandlingsmetoder.
- Grænseoverskridende dokumentation af kvaliteten af kræftbehandlingen vil fremme en yderligere
forbedring af kræftbehandlingen og behandlingsforløbet.
På en temadag den 20. juni 2014 om forskningen på onkologisk afdeling diskuterede ledelsesteamet yderligere emner, som ligeledes kan være en del af Vital Sign Monitoring projekt-ideen.
Der blev udvalgt otte partnere til det fremtidige arbejde, så som forskning, undervisning, SMV, design,
dokumentation og universitetsområdet.
Samarbejdet er nu så fremskredet, at der efter afslutningen af projektet kunne indsendes en fælles projektansøgning til Interreg 5a-programmet med betegnelsen InnoCan i slutningen af februar 2015.
PR-arbejde
- Start up-arrangement
- Udbygning af SIS’ hjemmeside (http://sundhedsinnovationsjaelland.dk/projekter/vital-signs
- Vital Sign-konference 13. juni 2014 i Næstved (Danmark)
- Pressen blev informeret om projektet og Vital Sign-konferencen. Begge dele blev offentligt omtalt
blandt andet i tidsskriftet Der Ingenieur og på forsiden af Region Sjællands webside.
78
Årsrapport 2014
- Projektet blev desuden præsenteret ved forskellige arbejdsrelaterede og politiske møder og arrangementer (fx på mødet i regionens administration med afdelingen produktion, innovation og forskning).
Projektets fremskridt:
Samarbejdet både mellem projektpartnerne og med samarbejdspartnerne udviklede sig særdeles godt og
forløb engageret og konstruktivt.
ProFuture – påbegyndt i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Berufsausbildung- und Qualifizierungsagentur Lübeck
Projektpartnere
MultiCenter Syd,
Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård
Projektperiode
01.02.2014 - 30.04.2015
Tilskud
74.996,56 €
Projektbeskrivelse:
”ProFuture” har som mål at finde frem til nye partnere i regionerne Femern Bælt og SyddanmarkSchleswig-K.E.R.N. og i fællesskab udvikle og forberede et projektkoncept til støtteperioden 2014-2020
inden for rammerne af Interreg 5a.
I planlægningsfasen på et år vil projektet skabe et fundament for projektsamarbejdet og dermed muliggøre,
at et INTERREG-projekt 2014-2020 får en gnidningsløs start, og at Femern Bælt-regionen og Region
Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. vokser sammen.
Projektsamarbejdet er helt bevidst sammensat af allerede eksisterende INTERREG-partnere og uddannelsesinstitutioner uden erfaring med INTERREG for at sammenkæde knowhow fra det eksisterende netværk
med noget nyt og innovativt.
Resultaterne af netværksprojektet er et bæredygtigt samarbejde mellem projektpartnere og et koncept til
vurdering af et fremtidigt Interreg 5a-projekt, som sigter på at integrere udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Aktiviteter:
Med hensyn til optagelse af kontakt til universiteter og højere læreanstalter og arbejdsmarkedets parter har
projektet gennemført følgende møder/workshops:
- Møde med projektpartnere og Universität Flensburg for at lære hinanden at kende den 17.02.2014 i
Nykøbing
- Workshop på Universität Flensburg (18 deltagere: MCS, BQL, Køge, Sønderborg, Niebüll, Uni FL,
RUC, Kreishandwerkerschaft Flensburg, Offener Kanal SH ) den 27.03.2014 i Flensburg.
79
Årsrapport 2014
- To dansk-tyske arbejdsmøder/styremøder i Niebüll og Sønderborg (deltagere: MCS, BQL, Køge,
Sønderborg, Niebüll, Universität Flensburg, Kreishandwerkerschaft Nordfriesland Nord (kun i Niebüll)
- Repræsentanter for Roskilde Universitet (RUC) deltager i workshoppen på Universität Flensburg.
- Møde mellem projektpartnere og medarbejdere ved Roskilde Universitet for at lære hinanden at
kende den 01.07.2014 i Nykøbing.
Herudover gennemføres der vejledningssamtaler med relevante uddannelsesinstitutioner, fx tidligere ProNet partnere, Campus Køge, Jugendwerkstatt Felsberg, WAK Lübeck.
PR-arbejde:
- Udviklingen af et projektlogo og udarbejdelse af en hjemmeside til den officielle projektstart i Nykøbing den 10.03.2014 (http://www.profuture-projekt.eu) samt løbende opdatering og publikation
af aktiviteter på denne hjemmeside.
- Projektet har til projektstart udgivet presserapporter og pressemeddelelser.
- Præsentation af projektet ved arrangementer, fx møder med håndværkere, Fehmarn-BeltArbeitskreis, INTERREG-sekretariatet i Kruså og kommunikation med relevante regionale og nationale aktører indgår også i PR-arbejdet.
Projektets fremskridt:
Der er bæredygtige kommunikationsstrukturer mellem projektpartnerne, samarbejdspartnerne og universiteterne Universität Flensburg og Roskilde Universitet. Kontakterne til repræsentanter for lønmodtagerne
skal intensiveres. Der er udviklet fire arbejdsområder. P.t. bliver der på disse workshops samlet og udviklet indhold. I øvrigt skrider projektet frem som planlagt.
Grænseoverskridende familiesport – påbegyndt i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 9: Generel strukturforbedring
Leadpartner
Fonden Femern Belt Development (FBD)
Projektpartnere
Landessportverband (LSV) Schleswig-Holstein e.V.
Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)
Samarbejdspartnere
Business Lolland-Falster, Sportjugend Schleswig-Holstein, Volkshochschule der Stadt Eutin
Projektperiode
01.05.2014 - 30.06.2015 (forlænget med 2 måneder)
Tilskud
68.708,58 €
Projektbeskrivelse:
Det er projektets mål i fællesskab at udbygge og fremme et allerede eksisterende netværk for danske og
80
Årsrapport 2014
tyske aktører, som beskæftiger sig med familieidræt, eller som er interesseret i familieidræt. Dette samarbejde skal udvikle fremtidige grænseoverskridende familieidrætsaktiviteter.
I løbet af det etårige netværksprojekt skal der opbygges et solidt fundament af aktører, som er kernen i den
fremtidige udbygning, og som skal styrke samarbejdet mellem de to Interreg-regioner Femern Bælt og
Syddanmark-Schleswig-KERN. Netværket består allerede af aktører fra disse to regioner. Samarbejdet
skal munde ud i et projektforslag til det nye Interreg 5a-program.
Resultatet af netværksprojektet er dels at opbygge et bæredygtigt, levedygtigt netværk med projektpartnere
og dels at udvikle realiserbare koncepter til flere succesfulde familieidrætstilbud i den nye Interreg-region.
Aktiviteter:
I projektets første otte måneder afholdtes et arbejdsgruppemøde og to bilaterale møder mellem de to idrætsorganisationer LSV og DGI. I september blev der afholdt en kickoffworkshop med 35 deltagere. Der
blev truffet beslutninger om indholdet af de videre workshops.
PR-arbejde:
En væsentlig opgave for projektet er det generelle PR-arbejde samt forbedring af kommunikationen mellem de to store organisationer og de mange enkelte idrætsforeninger. Dette skete i 2014 ved følgende foranstaltninger:
- LSV: to artikler i ”Sportforum”, distribution via hjemmesiden www.lsv-sh.de
- DGI: en pressemeddelelse
- FBD: en pressemeddelelse, distribution via hjemmesiden www.fermern.info samt Facebook-siden,
to nyhedsbreve (omtale).
Projektets fremskridt:
Projektet familieidræt blev forsinket i starten på grund af en projektmedarbejders længerevarende sygdom
og den deraf følgende omorganisering. Arrangementerne kunne dog gennemføres til sidst. Det har allerede
vist sig, at det kræver en særlig indsats at rekruttere de mange frivillige medarbejdere i idrætsforeningerne
til workshoppene, da disse i forvejen er meget engageret i og ofrer meget af deres fritid på foreningsarbejde. Der afprøves derfor mere fleksible kommunikationsveje for at reducere tidsforbruget og alligevel opnå
de ønskede resultater.
Projekter under fokustema 10: KulturLink, RegioSKILL, Kult.kom
I dette sidste fokustema skal foranstaltninger til understøttelse af integrationsprocessen blandt regionens
borgere fremmes. Det ønskede store antal people-to-people aktiviteter blev ikke opnået, derimod blev projektet KulturLINK etableret som nøglefigur for det kulturelle samarbejde i den dansk-tyske region. Med sine
(for en dels vedkommende kunstneriske) aktiviteter og produkter reklamerer projektet RegioSKILL målrettet
for, at borgerne opfatter regionen som en fælles region. Med Kult.kom bliver for første gang de yngste befolkningsgrupper i regionen gjort interesseret i gensidig forståelse. Der er særligt fokus på betydningen af
nabosproget i uddannelsen i skolerne.
81
Årsrapport 2014
KulturLink – afsluttet i 2014
Foranstaltningsområde
Fokustema 10: Regional identitet
Leadpartner
Industrie- und Handelskammer zu Lübeck
Projektpartnere
Kreis Ostholstein, Hansestadt Lübeck, Aktiv-Region Wagrien
Fehmarn e.V., KulTour GmbH Oldenburg i.H., Næstved Kommune
Projektperiode
01.09.2010 - 31.08.2014 (forlænget inklusive supplerende ansøgning)
Tilskud
686.700,13 €
Projektbeskrivelse:
At leve, tænke, handle og arbejde genspejles i kulturen. Derfor prøver projektet KulturLINK Fehmarn-Belt
gennem styrkelse af det kulturelle samarbejde i Fehmarnbeltregionen at skabe en tilgang til det. Specifikke
aktiviteter inden for kulturområdet bliver iværksat, støttet, fremmet og sat i forbindelse med hinanden.
Regionens borgere og kulturlivet skal generelt sættes i stand til at etablere grænseoverskridende kulturprojekter, som fremmer den interkulturelle dialog og skaber sammenhold på tværs af landegrænser og nationale tilhørsforhold.
Gennem arbejdet inden for projektet kulturLINK Fehmarnbelt-Region skal borgerne i Femern Bæltregionen føres sammen, så der gennem kontakterne etableres en regional identitet og de mentale barrierer
nedbrydes.
Aktiviteter:
Indtil nu er der i alt bevilget 19 mikroprojekter (fx ”Bæltbilleder”, samarbejde mellem fotoklubber i Lübeck og Maribo; ”Brandværnsmusik i Femern Bælt-regionen”, samarbejde mellem Nakskov Brandværnsorkester og Feuerwehrorchester Grömitz; ”Hr. Larsen & Fr. Müller”, samarbejde mellem Holbæk Teater
og Theater Combinale Lübeck).
Der blev gennemført workshops, som har ført til yderligere partnerskaber og samarbejder i regionen. Ved
flere grænseoverskridende møder blev opbygningen af et netværk fortsat, det virale netværk på Facebook
blev udvidet.
Der blev gennemført fire ambassadørprojekter inden for temaområderne film/medier, musik, kulturarv og
litteratur.
- Inden for musik var der ”Samarbejde Kreismusikschule i Eutin med Musikskolen Guldborgsund”,
hvor der gennemførtes både en lærer- og en elevudveksling.
- Inden for temaområdet kulturarv arbejdede Wallmuseum i Oldenburg og Middelaldercentret i Nykøbing i fællesskab på en familieorienteret museumsguide.
- Inden for litteratur arbejdede bibliotekerne i Ostholstein sammen med biblioteket i Vordingborg på
82
Årsrapport 2014
et koncept til en fortællerfestival, som blev gennemført i marts 2014.
Ambassadørprojektet for området film var Nordische Filmtage i Lübeck. De to bevilgede people-to-people
(P2P) projekter blev allerede i 2012 og 2013 afsluttet med succes. Det drejede sig her om to projekter fra
området musik: ”BalticHeartBeat” (Drumcircle i Lübeck) og ”Musik-Clip Fehmarnbeltregion”.
Der er opstået et bredt netværk af kulturaktører, som også vil fortsætte efter projektets afslutning.
PR-arbejde:
Ud over PR-arbejdet via projektets internetside (www.kulturlink.org), Facebook-siden kulturLINK og
pressemeddelelser gennemførte projektet den 28. august 2014 et stort afslutningsarrangement med ca. 100
deltagere. Desuden blev der lavet en vandreudstilling, som viste projektets resultater 13 forskellige steder.
Projektets fremskridt:
Projektet blev gennemført og afsluttet planmæssigt.
RegioSKILL
Foranstaltningsområde
Fokustema 10: Regional identitet
Leadpartner
Handwerkskammer Lübeck
Projektpartnere
Roskilde Universitet, CELF, Østdansk Turisme, Vordingborg
Kommune
Projektperiode
01.01.2012 - 30.04.2015 (forlænget med 6 måned)
Tilskud
444.042,68 €
Projektbeskrivelse:
Projektet RegioSKILL anskueliggør den grænseoverskridende identitet og de korte geografiske afstande i
Femern Bælt-regionen på praktisk niveau. Projektet fremmer en dialog om emnet ”regional identitet” mellem kunstnere, lærlinge/elever, studerende/universitetslærere, undervisere/lærere, repræsentanter fra
kommuner/byer samt institutioner.
Projektets hovedvægt ligger i en fælles realisering af en række mindre, kreative/kunstneriske modelprojekter, der anskueliggør ”integrations”-processen i praksis.
At omsætte idéer om regional identitet til kunstværker, til et kunstnerisk geografisk kort samt til små gratis
gaver fremmer og symboliserer bevidstheden omkring en fælles integration og gør denne håndgribelig og
attraktiv – for såvel indbyggerne som for turister.
Projektforløbene skal følges på videnskabeligt niveau af universitetslærere og studerende fra Roskilde
Universitet.
83
Årsrapport 2014
Aktiviteter:
Følgende aktiviteter blev gennemført i projektet:
- Der blev som planlagt afholdt fire møder i styregruppen og rådgivningsorganet.
- Den videnskabelige bistand til det samlede projekt fra lærere og studerende ved RUC blev gennemført som planlagt.
- Et åbent seminar ”Kunst betyder at gøre det dårligt på en god måde” blev ligeledes gennemført.
- Gennemførelse af 3. Regio-Skill konference og indvielse af kunstværket ”Samspil”, deltagerantal
12
- Gennemførelse af den planlagte workshop resp. det åbne kunstnernetværksmøde med 11 deltagere
(rapport 2014)
- Færdiggørelse af de trykte materialer ”Gebäckschachtel” (kagedåse)“ til Femern Bælt-bagværk,
som blev delt ud ved Fehmarnbelt Days i København.
- Udførelse af kunstværkerne og fremlæggelse af de trykte materialer samt kage-/konfektprototyper,
som bearbejdede aspekter inden for temaet ”regional identitet” på en kunstnerisk-kreativ måde (50
deltagere).
- Diverse arbejdsmøder og værkstedsbesøg med lærerne (D&DK) og kunsterne fandt sted i Travemünde og Nakskov i april 2014 og i maj 2014.
- 3. RegioSKILL konference (44 deltagere) blev som planlagt gennemført i Eutin (27.10.2014) i tilknytning til indvielsen af kunstværket ”Zusammenspiel” (Samspil) af Traute Ohlenbusch.
PR-arbejde:
Alt i alt forløb presse- og PR-arbejdet vældig godt.
- Der blev opstillet yderligere to forbindende kunstværker, et i Kellersee og et i svømmehallen i Nakskov.
- Der blev udgivet to pressemeddelelser. Ni artikler blev offentliggjort: 1x LN, 2x Folketidende, 2x
Vestlolland Redaktionen, 2x OH-Anzeiger samt 2x Nordhandwerk.
- Der blev uddelt flyere og infofoldere ved arrangementer, konferencer og workshops.
- Hjemmesiden blev opdateret
RegioSKILL.313.0.html).
efter
behov
(http://www.internationaleprojekte.de/Home-
- Der blev designet en lille kagedåse til Femern Bælt-kagen, som blev uddelt ved Fehmarnbelt Days.
Projektets fremskridt:
Alle aktiviteter er blevet gennemført som planlagt. Projektet skrider frem som planlagt.
84
Årsrapport 2014
Kult.kom - Kultur & Kommunikation
Foranstaltningsområde
Fokustema 10: Regional identitet
Leadpartner
Berufliche Schule des Kreises Ostholstein in Eutin
Projektpartnere
CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster,
Berufliche Schule des Kreises Ostholstein in Oldenburg, Berufsbildungszentrum Plön, Inselschule Fehmarn, Regionalschule Heiligenhafen
Samarbejdspartnere
Ministerium für Bildung und Kultur des Landes SchleswigHolstein, Undervisningsministeriet København, Maribo Gymnasium
Projektperiode
01.08.2012 - 31.07.2015
Tilskud
409.552,79 €
Projektbeskrivelse:
Det er projektets mål at udvikle en grænseoverskridende sprog- og videnoffensiv til skolerne i Femern
Bælt-regionen.
På basis af en undersøgelse skal lærerkræfter sammen med elever undersøge, hvad der findes af eksisterende undervisningsmaterialer til grænseoverskridende regionsundervisning, som kan indgå i undervisningen i form af ”Østersøkundskab” af modelkarakter.
Et andet fokus for projektet er Fremme af det danske og tyske sprog i nabolandet. På grundlag af en undersøgelse af de faktiske forhold på skolerne i regionen skal det sammen med undervisningsministrene diskuteres, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at kunne tilbyde resp. udvide undervisningen i fagene
dansk hhv. tysk i Femern Bælt-regionen.
For at etablere en platform, hvor aktørerne kan udveksle erfaringer og diskutere resultater, skal der for
projektdeltagerne hvert år organiseres en dansk-tysk skolekonference, så vidt muligt af eleverne. Eleverne
skal også i undervisningen producere en grænseoverskridende online-elevavis eller skrive indlæg til den.
Projektledelsen og alle partnere vil i deres bestræbelser virke ”smittende” på andre institutioner. Derfor
skal det undersøges, hvilken skole, hvilken børnehave, hvilket museum osv. der kan overbevises om projektideen, og i hvilken form det er muligt at arbejde med i projektet. Disse bestræbelser vil have deres
tyngdepunkt i den danske del af Femern Bælt-regionen for at udbygge de tyske partneres kontaktmuligheder endnu mere.
Aktiviteter:
I 2014 har Kult.kom gennemført 19 møder og udvekslinger samt et stort arrangement med i alt 400 deltagere:
Arbejdspakke ”Østersøkundskab”
85
Årsrapport 2014
Der afholdtes grænseoverskridende studierejser for elever samt lærere under uddannelse med praktisk
arbejde inden for områderne turisme, politik, økologi, historie og gastronomi. De unge mennesker boede
for det meste hos værtsfamilier. Østersøkundskab vil, hvilket afviger fra det planlagte, ikke kunne udvikles
til et selvstændigt undervisningsmodul, idet den ansvarlige lærerkandidat er blevet færdig, og der ikke
kunne findes en erstatning for denne person.
Arbejdspakke ”Sprogoffensiv”
- Analysen af de faktiske forhold i Femern Bælt-regionen blev afsluttet allerede i 2013. Der er stadig
mangel på lærerkræfter og lærebøger til dansk i Schleswig-Holstein.
- Praktisk sproganvendelse: Elevudvekslinger og studierejser, udbygning af skolepartnerskaber, fælles sommercamp, akkvisition af nye skoler, sprogkurser
- Tosproget i børnehaven: Praktisk indførelse af det eget udarbejdede vuggestuemateriale (Kult.komsprogkuffert) af ”sprogambassadører” på tysk side (dansk side planlagt til 2015)
Arbejdspakke dansk-tysk skolekonference
Skolekonferencen med foredrag, guidede ture og 12 forskellige workshops fandt sted i november 2014
med ca. 180 danske og tyske elever ved Inselschule Fehmarn.
Arbejdspakke dansk-tysk elevblad
- April 2014: Møde mellem lærerne med henblik på at koordinere indholdet og de tekniske forudsætninger
- November 2014: Møde mellem to skoleklasser for at udfylde bloggen kultkom.eu
Yderligere effekter:
- Marts 2014: Diskussionsarrangement på Fehmarn med elever med ministerpræsident Torsten Albig
og udviklingsminister Mogens Jensen (finansieret af delstaten Schleswig-Holstein)
- Videreuddannelse af lærere inden for emnet den Faste Femern Bælt-forbindelse ved Berufliche
Schule i Eutin
- Nyt samarbejde mellem Berufliche Schule i Eutin og Zealand Business College (ZBC) i Vordingborg: Der er allerede gennemført to udvekslinger samt indgået konkrete aftaler om praktikophold af
en uges varighed i virksomheder i nabolandet.
PR-arbejde:
Den offentlige interesse for Kult.kom er stadig stor. Aktiviteterne er særdeles afvekslende, fordelt over
hele regionen og har mange deltagere. Derfor bliver der tit fortalt om Kult.kom i den lokale presse. Der
udkom i alt 14 presseartikler om syv forskellige arrangementer. Under Fehmarnbelt Days 2014 i København vakte Kult.kom-sprogkufferten med demonstrationsmaterialet, som man må røre ved, til vuggestuer
stor opmærksomhed. Skolernes hjemmesider samt onlinebloggen kultkom.eu er andre kanaler rettet mod
offentligheden.
86
Årsrapport 2014
Projektets fremskridt:
Projektet udmærker sig stadig ved det store antal aktiviteter med rigtig mange deltagere. Der skal tit reageres fleksibelt, fordi personer eller skoler på grund af ændrede rammebetingelser ikke længere kan deltage
som planlagt, hvor der så på den anden side åbnes nye muligheder for samarbejder. Som forventet er leadpartneren Berufliche Schule Eutin samt CELF drivkræfterne, som gør det muligt for andre skoler at deltage.
3.2.3 Kvalitativ analyse
Med 19 af i alt 37 bevilgede projekter i programmet blev der i prioritet 2 antalsmæssigt opnået næsten halvdelen. I et økonomisk perspektiv blev rammen for prioritet 2, som ifølge det Operationelle Program var planlagt til at udgøre 10.763.000 euro, i henhold til de nyeste tal underskredet med ca. 305.000 euro. Dette svarer
til et mindreforbrug på ca. 2,8%.
De bevilgede projekter i prioritet 2 udmærker sig alle sammen ved, at de hver på sin måde yder et betydeligt
bidrag til forbedring af den grænseoverskridende struktur og de menneskelige ressourcer. Dette genspejler
indikatorerne (bilag 5). For netværksprojekterne er indikatorerne kun undersøgt for et projekt, da der kun er
et projekt der er afsluttet. De andre fire netværksprojekters afrapportering blev ikke afsluttet i 2014.
Projekterne er af så forskellig art, at de henvender sig til mangfoldige og mangesidige emner, partnere og
aktører, som bidrager til implementering af programmålene i righoldig og afvekslende grad. Sammenlignet
med prioritet 1 er der som forventet mange partnere fra administrationen samt fra det offentlige område i
øvrigt, herunder først og fremmest uddannelsesinstitutioner, repræsenteret bl.a. ved de forskellige uddannelsesprojekter (fx RegioSKILL og Poseidon) og frivilligprojektet BEST. Desuden blev der inddraget mange
virksomheder, især naturligvis i uddannelsesprojektet Futura Maritima og turismeprojektet TIM.
Derudover kan flertallet af projekterne fremhæves på den måde, at deres implementering og forankring spiller en stor rolle i offentligheden. Dette dokumenteres af 154 publicitetstiltag samt trecifrede deltagerantal ved
næsten alle projekter. Som følge heraf har denne prioritet både med hensyn til partnerstrukturen og med hensyn til den offentlige bevågenhed en stor rækkevidde.
Ved kvalificeringstiltagene – en indikator, som kun undersøges for prioritet 2 – er det ganske naturligt uddannelsesprojekterne, der udmærker sig ved et stærkt engagement. I alt blev mere end 400 hovedsageligt
unge mennesker opkvalificeret, fordelt næsten ligeligt på mænd og kvinder.
Resultatindikatorerne for 2014 viser desuden, at de relativt få støttede projekter har opfyldt alle de satte mål.
På nogle områder er målene blevet langt overgået. Kun det ønskede antal projekter på 24 inden for denne
prioritet er ikke opnået i indeværende støtteperiode. Dette misforhold mellem det lave antal projekter på den
ene side og de meget positive kvalitative og kvantitative resultater på den anden side forklares dog ved, at de
oprindeligt mindre projekter, som var tiltænkt i den tidligere støtteperiode, ville have været mere passende
for navnlig de etablerede indikatorer. Det kan bemærkes, at de få, men omfangsrige projekter med mange
partnere også kan opnå større resultater og samtidig nå længere ud.
Endnu engang skal de fem netværksprojekter, der startede i 2014, fremhæves. De opfylder også formålet,
målrettet at rekruttere nye aktører uden erfaring med INTERREG fra temaområder, der indtil nu for en dels
87
Årsrapport 2014
vedkommende har været ukendte for INTERREG, med henblik på at forberede den nye og større programgeografi. At det lykkes, vil fremgå af den afsluttende rapporten. Erfarne ansøgere er villige til at optage nye
projektpartnere for at kunne agere endnu stærkere og opnå større effekt.
Implementering af Østersøstrategien (EUSBSR)
Som det er beskrevet i kapitel 3.1.3 bidrager langt de fleste projekter, der er støttet af INTERREG IV Aprogrammet ”Fehmarnbeltregion” til implementeringen af Østersøstrategien på grund af placeringen i den
sydvestlige del af Østersøen. Dette gælder også de indholdsmæssige målsætninger i forhold til det grænseoverskridende, dvs. Femern Bælt-overskridende samarbejde og dermed Østersø-overskridende samarbejde.
Alle de igangværende projekter under INTERREG IV A-Programmet ”Fehmarnbeltregion” blev resp. bliver
opfordret til at tage aktiv stilling til Østersøstrategien og at beskrive dette i deres årsrapporter. De enkelte
projekter kan hver især indplaceres under de tre mål og strategiens underliggende delmål.
3.2.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
Forsinkelserne af projekterne, som de første programår var præget af, var generelt ikke længere relevant for
2014. Enkelte opstartproblemer hos de fem nye netværksprojekter kunne alle sammen overvindes.
3.3 Prioritetsakse 3 ”Teknisk bistand”
3.3.1 Resultater og fremskridtsanalyse
Samlede omkostninger
2.748.000 €
Samlet tilskud EFRU
1.374.000 €
Midlerne til Teknisk Bistand er ligesom i de foregående år også i 2014 blevet anvendt til at sikre en effektiv
og virkningsfuld administration og gennemførelse af det Operationelle Program, herunder rådgivning af projektansvarlige samt PR-arbejdet i regionen.
Vigtigt for omsætningen af programmet er det fælles Tekniske Sekretariat, som er placeret hos Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH i Eutin (Tyskland), og Forvaltningsmyndigheden, som ligger hos Region
Sjælland i Sorø (Danmark). Personalet til det Tekniske Sekretariat stilles til rådighed af Kreis Ostholsteins,
Kreis Plöns og Hansestadt Lübecks Wirtschaftsfördergesellschaften (5 medarbejdere med 2,75 stillinger,
reduceret i forhold til tidligere 3,25 stillinger på grund af programmets udløb). Personalet til Forvaltningsmyndigheden stilles til rådighed af Regional Udvikling, Region Sjælland (i alt en normering på 1,5 årsværk,
reduceret i forhold til tidligere 3,0 stillinger). Derudover er der afsat 0,5 fuldtidsstilling i Attesteringsmyndigheden, som også stilles til rådighed af Region Sjælland, men de indgår ikke i udgifterne til Teknisk bistand af programmet.
Samarbejdet mellem Forvaltningsmyndigheden og Sekretariatet fungerer fortsat meget godt. I 2014 blev der
afholdt månedlige administrative møder, enten personligt på færgen Rødby/Puttgarden eller virtuelt. Disse
møder yder et vigtigt bidrag til samarbejdet, gør det lettere at afhjælpe forekommende problemer af meget
forskellig art og sikrer frem for alt et effektivt og gnidningsløst programforløb. På grund af disse positive
88
Årsrapport 2014
effekter er disse møder højt prioriteret. Derudover fungerer samarbejdet ved hyppig, dvs. daglig emailkorrespondance og telefonsamtaler.
Forvaltningsmyndigheden er i tæt kontakt med Attesteringsmyndigheden hos Region Sjælland. Desuden er
der også møder samt mundtlig og skriftlig kontakt mellem administrationen og Attesteringsmyndigheden.
3.3.2 Materielle og finansielle fremskridt i prioritetsaksen
Med understøttelse fra Europa-Kommissionen udbygges fælles strukturer i Regionen, som på optimal måde
understøtter realiseringen og gennemførelsen af INTERREG-programmet i Femern Bælt-regionen. De kvantificerbare indikatorer, som er nævnt i det Operationelle Program, kan anses for at være udgangspunktet for
de i 2014 realiserede målsætninger. Dette gælder for initiativer inden for arrangementer samt optimering af
deltagerantallet og samtidig også for omfanget af de gennemførte rådgivninger samt omfanget af PRarrangementer og informationsaktiviteter. I den forbindelse er det en vedvarende opgave stadig at optimere
programmets formelle ramme for at gøre det attraktivt og effektivt for de løbende projekter.
Det betyder, at der i 2014 blev anvendt ressourcer til fortsatte forbedringer af programmet, herunder i særdeleshed til servicering af udvalgene, implementering af informationsinitiativer, gennemførelse af kommunikationsplanen og til forberedelse af den nye programperiode.
I 2014 blev der gennemført et fælles INTERREG-udvalgsmøde, som blev afholdt i Burg auf Fehmarn. Det
dansk-tyske INTERREG-udvalg blev desuden aktivt inddraget i forberedelserne til det nye Interreg 5aprogram.
Desuden har der været adskillige interne møder i programadministrationen. Her skal især nævnes de regelmæssige møder mellem Forvaltningsmyndigheden og Sekretariatet med henblik på gensidig erfaringsudveksling, aftaler og generelle forhold for at sikre et stadig bedre samarbejde.
Forvaltningsmyndigheden og INTERREG-sekretariatet har deltaget i kurser, konferencer og seminarer hos
INTERACT og EU-Kommissionen med henblik på erfaringsudveksling og informationer om de nye foranstaltninger for grænseoverskridende INTERREG IV A-programmer. En udførlig beskrivelse findes i kapitel
5 Information og PR-arbejde.
Konkrete målbare aktiviteter som gennemførte arrangementer, direkte skabte arbejdspladser, gennemført
rådgivning og PR-tiltag fremgår af tabellen i bilag 6.
Til at styre arbejdet i det Tekniske Sekretariat og i Forvaltningsmyndigheden er forretningsordenen med en
arbejdsfordelingsplan et effektivt værktøj. Dette sikrer en optimal udnyttelse af de personalemæssige ressourcer. Fordelingsplanen gennemgås årligt og kan justeres, hvis det er nødvendigt.
Størstedelen af det projektrelaterede arbejde for Fehmarnbeltprogrammet varetages af det Tekniske Sekretariat. Herunder kan nævnes fx:
-
Modtagelse af projektideer
Assistance til partnersøgning
Rådgivning til potentielle projektansvarlige (ved møder, telefonisk og via e-mail)
Støtte til de projektansvarlige ved udviklingen af ansøgninger
Gennemgang af ansøgninger og projektideer, hvor det er relevant
89
Årsrapport 2014
-
Anvendelse af yderligere interne eller eksterne eksperter
Gennemgang af betalingsanmodninger
Status- og årsrapporter samt betingelser for udbetaling til projektansøgerne
Møder og drøftelser med projektansøgerne for at gennemgå fremskridt i projekterne.
Forvaltningsmyndigheden er aktivt understøttende i dette ovennævnte arbejde.
Som supplerende hjælp blev der den 04.11.2014 igen gennemført en workshop for løbende og især for nystartede projekter. Formålet med denne workshop er at yde bistand til den teknisk-administrative implementering af de enkelte projekter samt at give mulighed for indbyrdes erfaringsudveksling. Forvaltningsmyndigheden og sekretariatet har yderligere intensiveret denne form for bistand gennem officielle individuelle servicebesøg hos nybevilligede projekter i støtteområdet. Ved både workshops og servicearrangementer blev
der diskuteret generelle spørgsmål og uklarheder i forbindelse med projekternes gennemførelse i forhold til
programmets retningslinjer (fx spørgsmål om støtteberettigede udgifter og udbudsregler, udfærdigelse af
udbetalingsanmodninger og gennemførelsesrapporter, om den grænseoverskridende implementering af additionaliteten, om sparsommelig forvaltning, om informationsforpligtelsen og om forbrug af støttemidler ved
forsinkede projekter). De projektansvarlige modtog disse initiativer særdeles positivt.
3.3.3 Kvalitativ analyse
Udfordringerne for Administrationen lå i 2014 frem for alt i på en god måde at planlægge og implementere
anvendelsen af de sidste frie midler i programmet. I første halvdel af året kunne der efterhånden frigives
midler til de fem bevilgede netværksprojekter, som konkret er afpasset til en kortere løbetid og er mindre
med hensyn til finansielt omfang (maks. 75.000 euro tilskud), således at de kan gennemføres effektivt i projektets sidste fase. Der sigtes på gennem dette initiativ at rekruttere endnu flere aktører fra regionen uden
INTERREG-erfaring til programmet, at gøre dem fortrolige med den grænseoverskridende tankegang og
med hensyn til den nye programperiode at opbygge relevante samarbejder i støtteområdet for at opnå en effektiv og målrettet start i forbindelse med større foranstaltninger.
Hen imod slutningen af året aftegnede der sig et mindre forbrug hos nogle løbende projekter, således at alle
projekter igen fik tilbud om at få yderligere midler på basis af en tillægsansøgning. Midlerne skulle anvendes
til nye aktiviteter inden for netværksdannelse med henblik på fremtidige Interreg 5a-projekter og/eller PRarbejde.
Der lægges endvidere stor vægt på at tilpasse programmet til EU’s Østersøstrategi og informere projektpartnerne herom. Det var tilfældet ved samtlige rådgivningsarrangementer og workshops. Desuden indtænkes i
programmets forskellige PR- og informationsinitiativer udbredelsen af Østersøstrategiens mål.
Endelig skal der som et yderligere fokuspunkt i programadministrationens arbejde i 2014 nævnes støtteopgaver med henblik på den nye programperiode. Efter at alle myndigheder i de to dansk-tyske INTERREGprogrammer "Fehmarnbeltregion" og "Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N." i 2012 har godkendt at stræbe efter
et fremtidigt fælles program, blev processen især i de første måneder af 2014 stadig kraftigt støttet af den
eksisterende INTERREG-administration. Ved etableringen af den nye Interreg 5a-forvaltningsmyndighed i
Kiel samt det nye Interreg-sekretariat i Kruså blev opgaverne mindre, men kontakten er stadig meget tæt og
regelmæssig, for at man kan lære og profitere af hinanden og gøre overgangen så gnidningsløs som muligt.
90
Årsrapport 2014
3.3.4 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afværgelse af disse
Det er karakteristisk for INTERREG, at der stadig er et stort behov for meget intens og grundig rådgivning
til projektpartnere på grund af de omfattende og for en dels vedkommende nationalt forskellige støtteretningslinjer. Der blev derfor rettet stor opmærksomhed mod servicebesøgene og on-the-spot kontrollerne. Det
er tidskrævende, men samtidig særdeles meningsfyldt at fastlægge de rigtige procedurer, at opstille gode
kontrolforanstaltninger og effektive og resultatorienterede aktiviteter, som sikrer et godt og velgennemført
INTERREG-program.
Der har været anledning til igen at justere håndbogen og udforme forskellige andre ansøgnings- og gennemførelsesdokumenter samt -procedurer mere effektivt.
4 Teknisk bistand
For teknisk bistand er der afsat 6 % af strukturfondsmidlerne i det Operationelle Program.
I 2014 blev midlerne til teknisk bistand hovedsageligt anvendt til lønninger, rejseomkostninger, deltagelse i
kurser/arrangementer samt til gennemførelse af udvalgsmøder og INTERREG-arrangementer.
Andre midler blev i 2014 anvendt til ex-ante evalueringen af den nye programperiode.
Samtidig blev der anvendt midler til information af offentligheden, herunder mulige støttemodtagere, udvalg
og andre interessenter bl.a. i form af merchandise som projektbrochurer og i form af diverse arrangementer.
Der blev indkøbt flere merchandise-artikler, da Fehmarnbeltprogrammets store informationsindsat i 2014 var
deltagelse i Fehmarnbelt Days. Der blev samtidig indkøbt merchandise-artikler til den planlagte afslutningskonferencen i 2015.
Endelig har der været omkostninger til revision og oversættelse. (Se bilag 7)
5 Information og PR-arbejde
Med det mål at gøre INTERREG-projekterne til ambassadører for udviklingen i EU, tilstræber INTERREGadministrationen at fremme en generel bevidsthed i befolkningen om aktiviteterne. Aktiviteterne og resultaterne af INTERREG IVA-programmet ”Fehmarnbeltregion” skal formidles til borgerne for at tydeliggøre
anvendelsen af offentlige midler og effekterne af regionalpolitikken, som bidrager til Europas økonomiske
og politiske integration.
Hovedmålgrupperne for kommunikationsarbejdet er eksisterende støttemodtagere, potentielle støttemodtagere, borgere i regionen samt den brede offentlighed. Som allerede i programperioderne INTERREG I, II og
IIIA informeres de potentielle projektdeltagere om mulighederne inden for rammerne af INTERREG IVA og
det grænseoverskridende samarbejde samt den rolle, Europa-Kommissionen og de myndigheder, der administrerer programmet, spiller. Samtidig er informations- og PR-tiltagene rettet mod arbejdsmarkedets parter,
erhvervslivets interesseorganisationer, organisationer, der fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder,
miljøforeninger og andre relevante organisationer.
91
Årsrapport 2014
Kommunikationsplan
Kommunikationsplanen for programmet blev godkendt på Overvågningsudvalgets møde den 11.12.2008.
Kommunikationsplanens hovedformål er at fastlægge informations- og PR-tiltag for at opfylde målene for
informations- og PR-arbejdet, samt at formidle fællesskabets rolle med hensyn til finansieringen af programmet over for borgerne. Planens formål er også at øge opmærksomheden på merværdien som følge af
EU’s grænseoverskridende programmer. Hertil hører også, at de nødvendige dokumenter offentliggøres og
stilles til rådighed for offentligheden. Det gælder bl.a. for det Operationelle Program og de dermed forbundne mål og strategier, som stilles til rådighed for offentligheden som informationer til alle potentielle støttemodtagere. Især de informationer, der er nødvendige for potentielle projektpartnere, som fx støttebetingelser,
støtteforudsætninger og ansøgningsprocedure i forhold til at få tilskud, fremstilles klart og tydeligt.
For at formidle og opnå disse mål er der i kommunikationsplanen som hovedpunkter fastlagt følgende værktøjer og tiltag: Hjemmeside, mediearbejde, workshops, publikationer, informationsarrangementer, projektvejledning og flagning.
Af nedenstående tabel fremgår tiltag i 2014, og i sidste kolonne nævnes, hvorvidt disse tiltag er blevet opfyldt eller kun utilstrækkeligt opfyldt. I teksten nedenfor forklares de enkelte tiltag nærmere. Den samlede
tidsplan for gennemførelsen af informations- og PR-tiltagene står i Kommunikationsplan for det Operationelle Program INTERREG IVA ”Fehmarnbeltregion” 2007-2013”, side 13, pkt. 5.1.
Tiltag
2014
Internetside
www.fehmarnbeltregion.net
Pressemeddelelser/
info
Større
infoarrangementer
Mailaktioner
Løbende opdatering og
modernisering
5
1
Opfyldt
Opfyldt
Udsendt efter udvalgsmøder og events
Fehmarnbelt Days 2014
Opfyldt
Afsendt i forb. med arrangementer
Infofolder
5
5 x nyheder på hjemmesiden
3 x artikel i ”Femern Bælt Nyt”
Opdatering
Workshops/seminarer
Personlig vejledning
2
Løbende
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Hjemmeside
Programmets hjemmeside var etableret allerede ved programperiodens start. Den blev løbende forbedret og
moderniseret i slutningen af 2008. Hjemmesiden blev hele tiden opdateret og udbygget med nye informationer, og opdaterede dokumenter kunne downloades.
På hjemmesiden kan alle programrelevante dokumenter samt gældende forordninger, nationale bestemmelser
og retningslinjer, skemaer, vejledninger samt informationer om ansøgninger, implementering og afvikling af
92
Årsrapport 2014
projekterne downloades. Derudover indeholder hjemmesiden aktuelle nyheder, ansøgningsfrister og tidspunkter for arrangementer. Hjemmesiden informerer også om EU’s Østersøstrategi inklusive handlingsplan.
Under punktet ”Projekter” er der en aktuel oversigt over støttemodtagere samt deres projekter. Alle nye projekter bliver straks efter deres godkendelse i INTERREG-udvalget offentliggjort på hjemmesiden. Man kan
finde de enkelte projekter ved at klikke på en af de to prioriteter, der ses foroven, og derefter på de enkelte
fokustemaer i programmet. Oversigten omfatter følgende oplysninger for hvert projekt: projektets navn, de
støtteberettigede projektpartneres navne, det bevilgede EFRU-tilskud, tidsplanen samt en kort præsentation
af projektet og et link til projektets egen webside, såfremt den findes. Listen over støttemodtagerne omfatter
også et link til projekter, som har modtaget støtte i den sidste programperiode under INTERREG IIIA. Under
punktet ”Projekter/liste over projekter INTERREG IV” er der desuden en aktuel brochure med alle støttede
projekter.
Listen med støttemodtagere og oplysninger om EFRU-tilskuddet er delt op efter de enkelte prioriteter og
fokustemaer. Indsatsområder og programmål med hensyn til de forskellige prioriteter og fokustemaer beskrives nærmere under andre punkter på hjemmesiden – især under ”Støttemuligheder”, hvor man også får udførlige forklaringer om den nye programstrategi. Således kan borgere, myndigheder og potentielle nye projektpartnere altid informere sig om programmets indhold, støttemuligheder og anvendelsen af offentlige midler.
Siden sommeren 2012 har man på hjemmesiden også kunnet finde den nyeste udvikling med hensyn til Interreg 5a-programmet og siden slutningen af 2014 et link til programmet Deutschland-Danmarks egen nye
hjemmeside http://interreg5a.de/wm447486.
Den fælles hjemmeside foreligger i en tysk og en dansk udgave under: www.fehmarnbeltregion.net
Hits i 2014: 224.533
Derudover gøres der opmærksom på programmet og vores hjemmeside på andre regionale websider, eksempelvis:
www.zealanddenmark.eu
www.regionsjaelland.dk
www.ib-sh.de
www.schleswig-holstein.de
Desuden er mange af programmets projekter beskrevet på hjemmesiden: http://fehmarnbeltprojects.com/,
som er en uvildig hjemmeside lavet af Fehmarn Belt Weekly.
Presse og medier
93
Årsrapport 2014
INTERREG-administrationen bestræber sig på regelmæssigt at udsende pressemeddelelser efter udvalgsmøderne. Samlet set har de bevilgede INTERREG-projekter optrådt ret bredt i medierne, især i pressen, men
også i den regionale radio og i de sociale medier. Mange projekter har ud over deres egen hjemmeside også
en Facebook-side og lægger filmklip på nettet på YouTube.
INTERREG-administrationens pressemeddelelser er også tilgængelige på programmets hjemmeside.
INTERREG-administrationen benytter endvidere ofte de interne medier i Region Sjælland til at markedsføre
og promovere nyheder og kommende events vedrørende programmet. Region Sjælland har, som den største
danske regionale aktør med mange eksperter og specialister inden for regional udvikling, sygehus og sundhed, mulighed for at distribuere nyt om programmet i deres interne og eksterne netværk, og derved informere
potentielle projektaktører om vigtige deadlines mv. til et bredt publikum i hele regionen. De tre deltagende
tyske myndigheder (Hansestadt Lübeck, Kreise Ostholstein og Plön) råder hver især over et stort pressedistributionsnetværk, og dette betyder, at pressemeddelelser fra INTERREG-administrationen når ud til en
stor målgruppe.
INTERREG-administrationen bidrager løbende til nyhedsbrevet ”Femern Bælt Nyt”, som udgives af Femern
Bælt Komiteen. Nyhedsbrevet udkommer fire gange årligt.
Større informationsarrangementer
Med det formål at gøre programmet kendt i hele Femern Bælt-regionen og især for at rekruttere nye projektpartnere fra regionen har INTERREG-administrationen haft til hensigt at arrangere et årligt stort informationsarrangement. På grund af uforbrugte projektmidler besluttede INTERREG-administrationen igen i 2014
at skærpe indsatsen over for projektaktører og potentielle projektansvarlige og derfor supplere det større informationsarrangement med to workshops for projektaktører. De to workshops er beskrevet under ”Workshops og seminarer”.
I 2014 deltog Administrationen i et stort arrangement for at gøre opmærksom på programmet.
94
Årsrapport 2014
”Fehmarnbelt Days” fandt sted fra 30.09.-02.10.2014 i København og var arrangeret af Fehmarnbelt Business Council (FBBC). Formålet var at informere politikere og gæster på konferencen om INTERREG Femern Bælt-regionen. Femern Bælt-programmet var repræsenteret med en stand og roll-ups samt reklameartikler i ”Networking Village”. På standen blev der ud over generel information om programmet også præsenteret projektresultater. Sammen med flyere, små film og reklameartikler om projekterne præsenterede man
også de i projekterne udviklede produkter som fx en dansk-tysk sprogkuffert, en dansk-tysk bagebog og egne
designede plakater og postkort. Der deltog ca. 700 personer i konferencen.
Desuden gennemførte arrangørerne af Fehmarnbelt Days et interview med medarbejderne fra INTERREG
IVA- og Interreg 5a-administrationerne. Der ligger en film med interviewet på deres hjemmeside.
http://www.fehmarnbeltdays.com/de/video/interreg-programmes-where-taking-part-fehmarnbelt-daysnetworking-village-0
95
Årsrapport 2014
Administrationen finder det vigtigt at bruge ressourcer på at deltage i de arrangementer, som projekterne
arrangerer som en del af deres projektforløb. Dette gøres ikke mindst for at støtte op omkring projekternes
egne informationsarrangementer, men også i lige så høj grad for at informere og vejlede eksisterende og
potentielle nye projektpartnere.
INTERREG-administrationen deltog desuden i flere andre arrangementer og benyttede sig af muligheden for
at reklamere for INTERREG IVA-programmet ”Fehmarnbeltregion”.
Eksempelvis blev der rapporteret udførligt om programmet i forskellige faglige udvalg og politiske organer i
regionen. På regelmæssige netværksmøder, fx med medarbejdere fra andre støtteprogrammer, blev der knyttet kontakter og udvekslet informationer om regionen og de enkelte støtteprogrammer og eventuelle samarbejdsmuligheder. Ved forskellige arrangementer i de enkelte støttede projekter udnyttede man desuden muligheden for at rapportere om programmet og dets resultater, eksempelvis på en workshop i projektet ”BioBusINet” den 18.03.2014 og ved afslutningsarrangementet i ”Poseidon” den 01.12.2014.
På denne måde nåede man ved 97 arrangementer ca. 1.700 deltagere.
Mailaktioner
Administration benytter primært e-mail til at nå ud til målgruppen i programområdet. Mailaktioner er derfor
et nyttigt værktøj til at komme hurtigt ud med vigtige informationer, nyheder, arrangementer, frister m.m.
Mailaktioner benyttes også til at invitere aktører og eksisterende projektdeltagere til workshops og møder.
I 2014 blev der i forbindelse med planlægningen af de to workshops samt Fehmarnbelt Days gennemført
flere mailaktioner. Der blev rettet henvendelse til samtlige aktører i programmets geografi, institutioner,
kommuner og forskellige interesseorganisationer i Femern Bælt-regionen. Der blev pr. mail udsendt invitationer til i alt ca. 500 modtagere. Derudover blev der sendt mails ud i forbindelse med afholdelse af møder
med internationale koordinatorer.
96
Årsrapport 2014
Informationsbrochure / folder
Folderen, som blev udarbejdet i 2008 som PR-materiale (foldet A4-ark, 6 sider/afsnit), fortæller kort om
programmets geografi og giver svar på følgende spørgsmål: hvad er INTERREG IV A; hvad er Femern
Bælt-regionen; hvilke prioriteter og fokustemaer indeholder programmet, hvem kan være projektpartner;
hvad er et projekt; hvordan formulerer man en ansøgning; hvem godkender ansøgningen; hvordan finder jeg
projektpartnere? m.m. Folderen er stadig et vigtigt redskab til at oplyse og informere om programmet og
mulighederne heri på en overskuelig måde. Derfor anvendes folderen fortsat og tilpasses efter behov.
Brochure ”Projekter”
Projektbrochuren, der blev udarbejdet for første gang i 2011, blev opdateret, sådan at nu alle projekter i programmet er med.
Brochuren indeholder en kort beskrivelse af projekterne, den findes i en henholdsvis dansk og en tysk version og kan let opdateres, så den kan bruges ved kommende informationsarrangementer og udvalgsmøder.
Brochuren blev stadig godt modtaget især af udvalgets medlemmer. Den kan downloades fra programmets
hjemmeside.
Workshops og seminarer
Den 4. november 2014 gennemførte INTERREG-administrationen en workshop for projektaktører fra alle
løbende projekter på færgen Rødby-Puttgarden.
Der var her repræsenteret 14 projekter med ca. 25 danske og tyske deltagere. Workshoppen blev positivt
modtaget og omfattede ud over indlæg fra INTERREG-administrationen om udarbejdelse af årsrapporter,
udbetalingsanmodninger m.m. en præsentationsdel fra de enkelte projekter om deres fremskridt og resultater
frem til da.
Desuden blev der på workshoppen informeret om den nye støtteperiode Interreg 5a, og en medarbejder fra
det nye Interreg 5a-sekretariat præsenterede den aktuelle status for programudviklingen.
97
Årsrapport 2014
Yderligere et informationsarrangement fandt sted den 28. oktober 2014 i Oldenburg i Holstein, hvor der blev
informeret om det aktuelle støtteprogram, det nye Interreg 5a-program og andre støttemuligheder for regionen. Der deltog 40 personer i arrangementet.
Individuel rådgivning
Med det formål at omsætte projektideer til konkrete projektansøgninger blev der i 2014 gennemført et stort
antal møder med potentielle projektpartnere på dansk og tysk side. Det drejer sig både om større fællesarrangementer og om individuelle drøftelser med enkelte projektpartnere. Det er et væsentligt anliggende for Administrationen at få kvalificerede og godt forberedte projektansøgninger. Rådgivningen af projektansøgerne
finder derfor sted individuelt og varierer fra sag til sag, bl.a. på baggrund af tidligere projekter. Hvis de pågældende projektpartnere allerede har erfaring fra tidligere INTERREG-projekter, er behovet for en indgående rådgivning i forhold til deres ansøgninger/ideer ofte mindre. Der vil også fremover være et stort behov
for at modtage rådgivning ved gennemførelsen af projekterne. Det gælder både for erfarne og uerfarne projektpartnere.
De individuelle drøftelser med projektpartnerne tjente i 2014 især til at rådgive og hjælpe med hensyn til
gennemførelse af projekterne. Tilsvarende stod især medarbejderne fra Administrationen klar til at hjælpe
allerede godkendte projekter og vejlede om afregning, rapportering og gennemførelse af projektaktiviteter.
De såkaldte servicebesøg, som gennemføres for hver enkel projektpartner i programmet, har her vist sig at
være yderst effektive og positive Desuden har INTERREG-administrationen i løbet af året besøgt flere projektarrangementer, hvor der var lejlighed til at drøfte spørgsmål omkring projektaktiviteter.
Ved den individuelle rådgivning lægges der altid vægt på at informere projektpartnerne om deres pligter i
forbindelse med deres PR-arbejde for at sikre, at de projektansvarlige på rimelig måde tilstræber projektets
publicitet og gør opmærksom på fællesskabets rolle. Leadpartnerkontrakten og Håndbogen gør endvidere
opmærksom på disse ting.
Netværksarbejde
I tilknytning til informations- og PR-arbejdet lægger Administrationen stor vægt på det aktive netværksarbejde for også at markedsføre programmet i andre relevante fora, platforme og arbejdsgrupper, for at etablere
nye kontakter og især for at udnytte erfaringsudvekslingen og ny viden til udvikling og succesrig gennemførelse af programmet.
Til dette formål deltog Administrationen i følgende netværksarrangementer:
Medarbejdere fra Administrationen deltog i alt i 24 arrangementer med henblik på erfaringsudveksling. Det
drejede sig her om erfa-møder med den danske revisionsmyndighed, administrationer i INTERREGnaboprogrammer, INTERACT, EU-Kommissionen samt administrationer i andre EU-programmer. Ved disse
møder blev der diskuteret specifikke emner med relation til administration og gennemførelse af programmerne, fx aktuelle informationer fra Europakommissionen, nye nationale regler og forordninger, informationer om udarbejdelsen af relevante programdokumenter, N+2, udvælgelseskriterier for nye projekter samt
98
Årsrapport 2014
drøftelser om fremtidens Interreg 5a. Der var en meget succesfuld udveksling med hensyn til samarbejdet
ved projekter og gennemførelsen af programmerne.
De tyske programpartnere deltog i to regionale ”netværksmøder arbejde”, hvor der især blev udvekslet informationer om aktuelle udviklinger i forbindelse med Danmark i og uden for INTERREG. Netværksmøderne blev iværksat af det tyske Bundesagentur für Arbeit i samarbejde med den danske arbejdsmarkedsforvaltning.
Administrationen vil fremover fortsat deltage i relevante arrangementer, møder og seminarer, der kan tjene
til en udbredelse af INTERREG-programmet, støttemuligheder og krav. Det er stadig meget vigtigt at formidle information og viden om eksisterende projekter såvel som information til potentielle nye ansøgere og
partnere.
EU-Kommissionens arrangementer
INTERREG-administrationen deltog i det årlige møde mellem EU-Kommissionen og forvaltningsmyndighederne for programmerne inden for det territoriale samarbejde i Bruxelles. Emnet var gennemførelse af de
aktuelle programmer samt programmeringen for 2014-2020.
Fælles layout
INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion”s fælles logo, som blev udviklet i 2008, blev i 2014
fortsat anvendt på vores brevpapir og samtlige informationsdokumenter:
Det samme gælder for det fælles slogan, der sammen med EU-flaget anvendes i markedsføringen af programmet: ”Grænseløst samarbejde – Fehmarnbeltregion – Grenzenlose Zusammenarbeit”.
Både logo og slogan er tilgængelige på hjemmesiden.
Trykte informationsmaterialer og reklameartikler
De tidligere indkøbte reklameartikler anvendes fortsat som en del af informationsmaterialet:
99
Årsrapport 2014
Post-It blokke, kuglepenne samt A5-blokke. Derudover har de i 2011 fremstillede roll-ups været brugt flittigt
ved alle relevante lejligheder.
Vestene, der blev indkøbt i 2012, bliver fortsat anvendt på workshops, møder, ved deltagelsen i informationsarrangementer og ved Fehmarnbelt Days 2014. Logoet på brystet sikrer genkendelighed og bidrager til at
rette opmærksomheden på programmet. Desuden blev der til Fehmarnbelt Days anskaffet flere reklameartikler. Interesserede besøgende kunne så gennem INTERREG-administrationen få ”Femern Bælt-poser” med
informationsmateriale og give-aways på standen. Poserne indeholdt ud over flyere også luftballoner, køleskabsmagneter, chokolade, bolsjer og for en dels vedkommende farveblyanter. Alle give-aways var forsynet
med Femern Bælt-logoet og EU-logoet.
Flagning med EU-flag
Der blev flaget med Den Europæiske Unions flag under Den europæiske uge i maj hos de respektive programpartnere.
100
Årsrapport 2014
5.1 Kvalitativ analyse
Sammenlignet med de forventede mål, som er fastlagt i det Operationelle Program og kommunikationsplanen for INTERREG IV A-programmet ”Fehmarnbeltregion”, blev der i 2014 gennem informations- og
kommunikationsarbejdet opnået positive resultater. Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. I særdeleshed blev der opnået positive resultater på følgende områder:
- Hjemmeside: I 2014 blev hjemmesiden udbygget med nye informationer og løbende opdateret. Selvom antallet af hits på hjemmesiden er faldet i forhold til sidste år har INTERREG-administrationen erfaret, at især projektpartnere og repræsentanter for pressen og medier ofte gør brug af hjemmesiden for
at få nyttige informationer. INTERREG-administrationen vurderer derfor, at hjemmesiden er et meget
nyttigt og vigtigt redskab til at opfylde forpligtelsen i forbindelse med informations- og PR-arbejdet.
Det dokumenterer anvendelsen af offentlige midler og offentligjorte projekter godkendt under INTERREG IVA-programmet ”Fehmarnbeltregion”. Derfor vil INTERREG-administrationen også
fremover have fokus på at opdatere, modernisere og forbedre hjemmesiden.
- Større tiltag: Som led i EC-dagen præsenterede programmet sig på Fehmarnbelt Days i København.
Standen med de mange informationer henvendte sig til den brede offentlighed og fik også besøg af
Schleswig-Holsteins ministerpræsident Torsten Albig, som roste det succesrige program.
- Workshops: Beslutningen om at afholde to forskellige workshops blev modtaget godt af aktørerne i
regionen. Dialogen med projektansvarlige og projektaktører og ikke mindst med pressen er blevet intensiveret. Dette har betydet mere målrettet projektrådgivning og en tættere dialog med projekterne
samt en mere uformel og direkte kontakt med pressen. På sigt giver dette øget fokus på programmets
muligheder for støtte til projekter i Femern Bælt-regionen.
101
Årsrapport 2014
- Personlig rådgivning: Administrationen har ligesom i de forgangne år også i 2014 tilbudt ansøgerne en
meget intens rådgivning for at hjælpe dem med at udforme en ansøgning, der har størst mulig udsigt til
succes. Ligeledes har Administrationen også formidlet de nødvendige informationer til eksisterende
projektpartnere – især leadpartnerne). De ny bevilgede projekter har fået detaljeret støtte igennem de
individuelle servicebesøg hos hver enkel projektpartner. Denne form for informationsformidling og
udveksling skal opretholdes også for 2015.
- Netværksarbejde: I 2014 har INTERREG-administrationen deltaget i flere vigtige seminarer og møder,
hvor der blev samlet mange værdifulde informationer til programmet. Informationerne og kontakterne,
som programmet erhvervede ved disse netværksarrangementer, var og vil også fremover være meget
værdifulde for at støtte en succesrig gennemførelse af programmet. Derudover gav mange af disse
netværksarrangementer også gode muligheder for at markedsføre programmet.
5.2 Væsentlige opståede problemer og foranstaltninger til afhjælpning af disse
Da programmet på grund af sin størrelse ikke råder over omfattende personaleressourcer, skal arbejdsbyrden
ved de enkelte arrangementer altid afvejes. Administrationen anvender derfor en stor del af deres arbejde til
information om programmets virke og mål over for mulige støttemodtagere samt for udvalgene, eksisterende
støttemodtagere og andre interessenter.
102