1. No category

Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015
Del 2 Fremtidige Scenarier
Sundheds- og Kulturforvaltningen
Rapport
Fremtidens
Plejeboligkapacitet
Del 2 Scenarier
Offentliggjort den 6.
august 2015
Foto på forsiden
Borgermøde den
27. maj 2015
Side 2
Indholdsfortegnelse
Indledning til scenarier og tilbagekøbspakker ....................................................................... 4
Scenarie 0 – Konsekvenser ved lukning ............................................................................. 10
Scenarie 1 - Tilpasning til landsgennemsnittet .................................................................... 13
Scenarie 2 - Tilpasning til landsgennemsnittet .................................................................... 17
Scenarie 3 - Tilpasning til regionsgennemsnittet ................................................................. 21
Scenarie 4 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet ................................................... 24
Scenarie 5 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet ................................................... 27
A Tilbagekøb og udvidelse ................................................................................................ 30
B1 Tilbagekøb ................................................................................................................. 31
B2.1 Tilbagekøb og udvidelse ........................................................................................... 32
B2.2 Tilbagekøb og udvidelse ........................................................................................... 34
C1 Tilbagekøb ................................................................................................................. 35
C2.1 Tilbagekøb/udvidelse ............................................................................................... 36
C2.2 Tilbagekøb .............................................................................................................. 37
D1 Tilbagekøb ................................................................................................................ 38
D2 Tilbagekøb ................................................................................................................ 39
E Tilbagekøb................................................................................................................... 41
F Tilkøb af særlige tiltag................................................................................................... 42
G Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 43
H Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 44
I Tilkøb af særlige tiltag ................................................................................................... 45
J Tilkøb af særlige tiltag ................................................................................................... 47
K Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 48
Side 3
Indledning til scenarier og tilbagekøbspakker
På baggrund af Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse opstilles her en række
scenarier, der skal imødekomme de udfordringer og ønsker, der er for fremtidens
plejeboligbehov.
Der er indsat referencer i teksten, som forefindes nederst på siden, og er direkte henvisninger til
Del 1 Analysen med angivelse af hovedafsnit, underafsnit og det sidetal, der direkte henvises til.
Scenarierne opfylder målsætningerne opstillet i kommissoriet 1, som er yderligere belyst og
kvalificeret i analysen.
For at identificere på hvilke områder kommunen afviger fra lands- og regionsgennemsnit, er der i
analysen genereret en række data, som er vores udgangspunkt for at drage sammenligninger
(benchmarking). De data, der anvendes til benchmarking opsummeres enkeltvis i afsnittenes
sammenfatninger2. De relevante data er:
Benchmarking
Vesthimmerland
Regionsgennemsnit
Landsgennemsnit
Nettodriftsudgift pr. borger
+80 år
193.164 kr.
172.777 kr.
173.402 kr.
Antal +80 årige pr. plads incl.
Friplejeboliger
4,13
4,72
5,15
Gennemsnitsalder ved
indflytning i plejebolig
82,6 år
84 år
Gennemsnitlig opholdstid
34,11 måneder
29,9 måneder
Kilde: Data stammer fra egne udregninger
De foreslåede scenarier vil påvirke benchmarking dataene direkte.
Målsætning med scenarier
I kommissoriet er det målsætningen, at der skal udvikles scenarier, hvor udgiftsniveauet bliver
holdt i ro til 2020 og antallet af plejeboliger skal tilpasses landsgennemsnittet3.
Analysen har vist, at der er overkapacitet af plejeboliger i Vesthimmerlands Kommune, svarende
til 91 hvis man sammenligner med landsgennemsnittet4, og 57 hvis antallet skal matche Region
Nordjylland5.
Der er i scenarierne opstillet mulighed for tre alternativer – opnået på forskellig vis:
Processen, Kommissoriet s. 19
Sammenfatninger, s. 44, s. 59
3 Processen, Projektmål s. 20
4 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 38
5 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 40
1
2
Side 4
Antal plejeboliger pr. borger over 80 år skal reduceres til:
a) Landsgennemsnittet, hvilket ifølge analysen vil sige en nedlæggelse af 91 boliger6
b) Alternativt reduceres til regionsgennemsnittet, hvilket vil sige nedlæggelse af 57 boliger7
c) Alternativt – ingen reduktion eller reduktion af færre eller flere end oven for nævnte
Der er valgmuligheder i form af ”tilbagekøbs- /tilkøbspakker”, som gentænker den ændrede
anvendelse af den nedjusterede kapacitet med henblik på at imødekomme de ændrede behov,
som fremgår af analysen.
Plejeboligernes fremtidige placering i scenarierne matcher retningslinjerne i Kommuneplan 2009,
så der opretholdes plejeboliger i8:


Egnshovedbyen Aars
Områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup
Opbygning af scenarier
I scenarierne 1 – 3 er der peget på lukninger af navngivne plejecentre. De er udvalgt ud fra
følgende kriterier:




Der skal som minimum være plejecentre i de udpegede områdebyer og hovedbyen jf.
Kommuneplanen (Aars, Farsø, Aalestrup, Løgstør) 8
Flyttemønstre i kommunen8
Det lokale optagegrundlag (antal 80+ årige i lokalområdet i forhold til antal plejeboliger)
Venteliste – Der er meget lav eller ingen søgning10
9
I scenarierne 4 og 5 er alle plejecentre bevaret ud fra kriteriet

Der skal bevares aktiviteter på alle eksisterende plejecentre, (men antal boliger reduceres
efter målsætningen)
Endelig er der scenarie 0, hvor ingen plejecentre er fredet, og det er gjort muligt at lukke alle
plejecentre for at opnå målsætningen om reduktion til lands/regionsgennemsnit eller hvilket som
helst andet politisk bestemt antal, ud fra kriteriet:

Størst mulig fleksibilitet - Ingen plejecentre er fredet, alle er i spil
Opbygning af tilbagekøbspakker/tilkøb/udvidelser
Ikke alle tilbagekøb/tilkøb/udvidelser kan anvendes til alle scenarier. Det fremgår af hvert enkelt
scenarie, hvilke tilbagekøb/tilkøb/udvidelse der kan kobles. Se også matrix på næste side.
Scenarie 0 er ikke med i matrixen, da tilbagekøbene er bundet op på plejecentrenes
specialfunktioner.
Beskrivelse af plejeboligområdet – centrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 39
Beskrivelse af plejeboligområdet – centrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 40
8 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
9 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 57
10 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50
6
7
Side 5
Matrix
Tilbagekøb / Udvidelser
A Tilbagekøb
Rehabiliterings- og
afklaringshus Kærbo
B1 Tilbagekøb
8 Rehabiliterings
pladser på Højgården
B2.1 Tilbagekøb/udvidelse
14 Rehabiliterings og
afklaringstilbud på Højgården
B2.2 Tilbagekøb/udvidelse
7-9 Rehabiliterings- og
afklaringspladser Kærbo
C1 Tilbagekøb
9 demenspladser Åglimt
C2.1 Tilbagekøb/udvidelse
16-17 demenspladser Åglimt /
Østermarken
C2.2 Tilbagekøb
7-9 demenspladser Kærbo /
Åglimt
D1 Tilbagekøb
3 aflastningspladser hvor der i
forvejen er aflastningspladser
D2 Tilbagekøb
4 aflastningspladser hvor der i
forvejen er aflastningspladser
E Tilbagekøb
6 heldagspladser i daghjem
F Tilkøb
Etablering af senior
bofællesskab
G Tilkøb
Styrket sundhedsfremme
indsats
H Tilkøb
Styrket rådgivning
I Tilkøb
Etablering af ældreboliger
J Tilkøb
Efteruddannelse af
medarbejdere
K Tilkøb
Kompetenceudvikling af
afskedigede medarbejdere
Scenarie 1
Lukning af
Kærbo,
Søndervang og
Ulstruplund
√
Scenarie 2
Lukning af
Søndervang,
Ulstruplund og
Røde Kors
Scenarier
Scenarie 3
Lukning af
Søndervang og
Ulstruplund
Scenarie 4
Lukning af
enkeltstående
somatiske
pladser
Scenarie 5
Lukning af
somatiske
boenheder
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
√
Principper for tilbagekøb, tilkøb og udvidelser
For hvert af de fem scenarier er der opstillet, hvilke konsekvenser scenariet har på specialpladser
og hvilke skønnede økonomiske konsekvenser, der er forbundet med scenariet (herunder
indregnet merforbrug i hjemmeplejen).
Der er opstillet forskellige muligheder for tilbagekøb, tilkøb og udvidelser. Der er til disse
foretaget beregninger på, hvad de vil koste i kroner og på personalenormeringen.
Side 6
Mulighed for tilbagekøb og udvidelser - specialfunktioner
Ved scenarie 1 – 3 lukkes hele centre, og dermed lukkes også specialfunktioner (rehabilitering,
demens, aflastning, daghjem). Efter faglig vurdering og udtalelser fra borgerne på
borgermøderne11, er det et kriterie for opstilling af tilbagekøb/udvidelser, at


Antal specialpladser som minimum skal bevares.
Der også opstilles tilkøb om udvidelse af specialpladser
Tilkøb B (rehabiliteringspladser), C (demenspladser), D (aflastningspladser) og E (Daghjem) er
udarbejdet ud fra følgende kriterier




Omdannelse af almindelige somatiske plejeboliger til specialpladser sker på navngivne
plejecentre ud fra et kriterie om, at den faglige kapacitet i forvejen skal være til stede på
centret
Antal rehabiliterings- og demenspladser er beregnet ud fra, at hele afdelinger skal kunne
omdannes (dette gælder ikke for aflastningspladser)
Omdannelse af almindelige somatiske pladser til aflastningspladser for at opretholde den
nuværende kapacitet
Oprettelse af Daghjem for demente eller dagcentre kræver detaljerede udvidelses- eller
ombygningsplaner, og der er ikke foretaget økonomiske beregninger for disse
Tilkøb – udvidelse af indsatser
Ud fra borgernes ønsker9 og faglig viden om bedst practice er der opstillet en række tilkøb vedr.
indsatser i forhold til de ældste borgere og deres ønske om at blive i eget hjem længst muligt 12.
Disse er uafhængige af hvilke scenarier, der vælges.
Disse






tilkøb er:
F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab
G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
I Tilkøb Etablering af ældreboliger
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Særligt tilbagekøb (A) – omdannelse af hele plejecenter Kærbo til Rehabiliteringshus og
Afklaringspladser
Som et særligt tilkøb/udvidelse er valgt muligheden for at omdanne hele Plejecenter Kærbo i
Ranum til rehabiliteringshus med afklaringspladser selvom det skulle blive lukket i et scenarie.
Grunden til, at det kun er Kærbo, der er udarbejdet et særligt genåbningsscenarie for, er, at der
netop her er opbygget et helt særligt miljø og nogle fysiske rammer, der er krumtappen i
rehabiliteringsindsatsen i Vesthimmerlands kommune. Kærbo rummer både et plejecenter og
Rehabiliteringshus Vesthimmerland, og i dette særlige tilkøb nedlægges plejecenterdelen, og hele
matriklen kommer til at fungere som Rehabiliteringshus Vesthimmerland. Rehabiliteringshuset vil
kunne benyttes til
11
12
Fokusgruppe- og Borgermøde, hele afsnittet s. 77
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 78
Side 7


Særlige afklaringsforløb for borgere, hvor der er potentiale for en flytning tilbage til eget
hjem
Både før og efter indlæggelse på sygehus
Fælles for alle scenarier og tilkøb
For alle scenarier ligger der følgende betragtninger bag:
Merforbrug i hjemmeplejen
En nedlæggelse af plejeboliger betyder ikke et fald i antal ældre, der har brug for praktisk og
personlig hjælp. Det kommer bare i højere grad til at ske via plejen i eget hjem. Derfor vil en
nedlæggelse af plejeboliger betyde et merforbrug i hjemmeplejen.

I hvert scenarie er der beregnet på baggrund af skøn, hvor meget lukning af pladser vil
betyde økonomisk og medarbejdermæssigt i hjemmeplejen
Ændrede visitationskriterier
Der er vedtaget en ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen ved beslutning i
Sundhedsudvalget den 2. juni 2015 og i Byrådet den 18. juni 201513. Kvalitetsstandarden
forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland som
i andre kommuner.
Tidshorisont – fra beslutning til lukning af plejecenter eller afdeling
Alle nuværende beboere på plejecentrene vil bibeholde deres ret til plejebolig. Reduktionen i
antal plejeboliger og i antal beboere i disse sker i takt med, at boligerne bliver ledige. De nye
visitationskriterier11 og effekterne af Sund Aldring14 betyder, at boligerne kan lukkes, uden at der
opstår nævneværdig venteliste.
Det betyder, at lukning af plejeboliger eller lukning af hele plejecentre vil ske over en vis
tidshorisont. Ingen kan tvinges til at flytte, men al erfaring viser, at mange beboere på centre,
der er under nedlukning, selv aktivt søger flytning til andre plejeboliger. De økonomiske
beregninger indeholder visse engangsudgifter (udbetaling af feriekort, flytteudgifter), der falder i
de(t) første år af lukningen. Beregningerne af den fulde effekt af et tomt plejecenter har ikke et
fast tidsperspektiv.
Personale
Ændrede arbejdsgange og faglige omlægninger kan få personalemæssige konsekvenser. I disse
tilfælde tilstræbes ordentlighed overfor det berørte personale i forståelse for, at det er rigtig
svært for den enkelte medarbejder, som mister sit arbejde. Regler og forhold samt tilhørende
processer er beskrevet i analysen15.
Brug af bygningerne til andet formål
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Praksis og vilkår, s. 42
Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre, s. 72
15 Det fremtidige plejeboligbehov - Medarbejderforhold, regler ved ændringer, s. 63
13
14
Side 8
Der er udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat af advokatfirmaet Kromann Reumert 16, som
redegør for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk i forbindelse med 3 mulige scenarier:



Ved nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven
Ved omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter
almenboligloven
Og/eller ved omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige
pladser/aflastningspladser17.
Notatet konkluderer indledningsvist, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan træffe
afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede boliger, herunder plejecentrene. Plejecentrene
kan anvendes til almene ældreboliger (uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som
almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Notatet er vedlagt i sin helhed som bilag 8.
God læselyst.
16
17
Hovedkonklusion s. 11, Det fremtidige plejeboligbehov, Regler omkring anden anvendelse, s. 74 – samt bilag 8
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85
Side 9
Scenarie 0 – Konsekvenser ved lukning
Konsekvenser ved lukning af hvert enkelt plejecenter
De enkelte plejecentre har forskellig kapacitet, forskellige specialpladser, driftsudgifter og
restgæld. Derfor vil det have forskellige konsekvenser at lukke hvert enkelt center.
I scenarie 0 synliggør vi de umiddelbare konsekvenser, der vil være forbundet med en
nedlæggelse af hvert enkelt center i kommunen.
Udgifter, der ikke er medregnet i scenariet:

Specialpladser: Et tilbagekøb af specialpladser vil kræve nogle anlægsudgifter, der vil
være afhængig af, hvor erstatningspladserne tænkes placeret. Det kan derfor ikke
indregnes i scenariet, hvor store udgifterne til anlægsudgifter vil være.

Dagcenter og daghjem: Tilbagekøb af dagcentre (visiteret tilbud om aktiviteter og
samvær) og daghjem (for demente til aflastning af rask ægtefælle) vil kræve større
anlægsudgifter, og er ikke medtaget i beregningerne.

Merforbrug i hjemmeplejen. En nedlæggelse af plejeboliger betyder ikke et fald i antal
ældre, der har brug for praktisk og personlig hjælp. Det kommer bare i højere grad til at
ske via plejen i eget hjem. Derfor vil en nedlæggelse af plejeboliger betyde et merforbrug
i hjemmeplejen.
Lukning af Solvang, Aars
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering ved lukning
Budget
Huslejeindtægter
49,1 mio. kr.
63
6 aflastningspladser
55,3 fuldtidsstillinger
22,1 mio. kr.
4,1 mio. kr.
Lukning af Østermarken, Aars
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering ved lukning
Budget
Huslejeindtægter
37,4 mio. kr.
59
20 demenspladser
Daghjem for demente
57,75 fuldtidsstillinger
22,6 mio. kr.
4 mio. kr.
Side 10
Lukning af Ulstruplund, Hornum
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering ved lukning
Budget
Huslejeindtægter
23,2 mio. kr.
30
Ingen
28,67 fuldtidsstillinger
11,3 mio. kr.
2 mio. kr.
Lukning af Bøgely, Løgstør
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering ved lukning
Budget
Huslejeindtægter
46,69 mio. kr.
52
4 aflastningspladser
1 Dagcenter
46,62 fuldtidsstillinger
18,8 mio. kr.
3,7 mio. kr.
Lukning af Røde Kors Hjemmet, Løgstør
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering ved lukning
Budget
Huslejeindtægter
25,17 mio. kr.
38
1 aflastningsplads
38,33 fuldtidsstillinger
15,0 mio. kr.
2,348 mio. kr.
Lukning af Kærbo, Ranum
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering
Budget
Huslejeindtægter
35,2 mio. kr.
24 plus 8 rehabiliteringspladser
8 rehabiliteringspladser
8 demenspladser
Daghjem for demente
23,92 fuldtidsstillinger
9,8 mio. kr.
2,7 mio. kr.
Side 11
Lukning af Højgaarden, Farsø
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering
Budget
Huslejeindtægter
49,5 mio. kr.
84
14 demenspladser
10 senhjerneskadepladser
1 aflastningsplads
1 dagcenter
80 fuldtidsstillinger
31,5 mio. kr.
4,5 mio. kr.
Lukning af Åglimt, Aalestrup
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering
Budget
Huslejeindtægter
43,9 mio. kr.
53
11 demenspladser
2 aflastningspladser
1 dagcenter
50,27 fuldtidsstillinger
20 mio. kr.
3,3 mio. kr.
Lukning af Søndervang, Gedsted
Restgæld
Antal pladser i alt
Specialfunktioner
Normering
Budget
Huslejeindtægter
13,3 mio. kr.
27 pladser
3 aflastningspladser
23,9 fuldtidsstillinger
9,6 mio. kr.
1,4 mio. kr.
Side 12
Scenarie 1 - Tilpasning til landsgennemsnittet
Lukning af Kærbo, Søndervang og Ulstruplund
Handling



Lukning af Kærbo i Ranum (inkl. Rehabiliteringshuset), 32 pladser 18
Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser19
Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser20
Konsekvenser for specialpladser




8 rehabiliteringspladser
Daghjem for demente
8 demenspladser
3 aflastningspladser
Konsekvenser overordnet



Antal færre pladser i alt: 89
Færre fuldtidsstillinger: 87
Merforbrug i hjemmeplejen
Beskrivelse
Ved lukning af Kærbo (32 boliger), Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger)
nedlægges i alt 89 plejeboliger, hvilket er 2 færre end en reducering til landsgennemsnittet
(nedlæggelse af 91 boliger).
Lukningen inkluderer:
 Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Ranum (8 pladser)
 Demensafsnittet på Kærbo, Ranum (8 pladser)
 Daghjem for demente på Kærbo, Ranum (6 heldagspladser)
 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted
De tre plejecentre er kommunens mindste, og ved lukningen videreføres driften af de største
plejecentre i kommunens fire store byer21:
 Højgården (Farsø)
 Østermarken og Solvang (Aars)
 Bøgely og Røde Kors Hjemmet (Løgstør)
 Åglimt (Aalestrup)
Pladserne på Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund indgår i den samlede plejeboligkapacitet.
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 32
20 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28
21 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
18
19
Side 13
Begrundelse
Baggrunden for at pege på lukning af netop de tre små centre er et faldende antal ansøgninger
om plejebolig i Vesthimmerland – og særligt på de små centre22. Da der sker en intern flytning
fra land til by i Vesthimmerlands Kommune forventes denne tendens forstærket i tiden
fremover23.
På Borgermødet blev det højt prioriteret, at der på plejecentrene var et højt fagligt niveau med
løbende efteruddannelse. Specialiseret pleje24 blev prioriteret højere end nærhed til
lokalsamfundet – ”Pleje er vigtigere end mursten”.
Der ER høj faglig kvalitet på alle kommunens plejecentre – store som små. Der er dog større
udfordringer ved at fastholde og sikre den høje kvalitet på de mindre centre med færre ansatte.
Udfordringer der kan blive større fremover, når det forventes at flere borgere på plejecenter vil
være ramt af kronisk sygdom og/eller demens, og at der skal løses flere opgaver i forbindelse
med hurtig udskrivning fra sygehus.
Det kan ikke forventes, at den enkelte medarbejder besidder faglig viden ud over fælles
basisviden via deres respektive uddannelser på demens, misbrug, psykiatri og rehabilitering m.v.
De enkelte medarbejdere har forskellige efteruddannelser og formelle kompetencer. 25
På mindre plejecentre med færre medarbejdere er der ikke samme antal medarbejdere med
særlige faglige kompetencer som på de større plejecentre, og der kan være risiko for mangel på
specifikke kompetencer ved eks. ferie og sygdom. Det kan også være vanskeligt at etablere et
fagligt fællesskab på specialområder med gensidig sparring og udvikling.
Større plejecentre har øget mulighed for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse med flere
ansatte, og vil derved kunne tilbyde mere specialiserede og individuelt tilpassede tilbud til
beboerne. Større plejecentre vil desuden have bedre muligheder for at tilbyde forskelligartede
aktiviteter, idet flere beboere giver mulighed for sammensætning af flere mindre grupper med
samme interesser, samtidig giver det en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Fordele




Lukningen af 3 hele enheder rammer meget tæt på målsætningen om reduktion af
pladser med henblik på tilpasning til landsgennemsnittet
Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer
på de enkelte matrikler
Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af
specialer m.v. ved lukning af de mindre centre
Der er lille søgning til de tre plejecentre. Pr. 1.8.15 er der ingen på venteliste til
Søndervang og Ulstruplund. Der er 2 på venteliste til Kærbo26
Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50
Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
24 Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 87
25 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene, s. 36
26 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50
22
23
Side 14
Ulemper





Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne (se
juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8)
Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder 27
Der er ingen kommunale plejeboliger uden for de store byer 28
Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere 29
Der er etableret et fagligt stærkt miljø og en god søgning og brugertilfredshed omkring
Rehabiliteringshuset i tilknytning til Kærbo30.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3 – 4.3.4
Skønnede økonomiske konsekvenser
Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 13,9 mio. kr.
Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning) af borgere m.v.). Kun første år.
4,1 mio. kr.
Konsekvens for normering


87 fuldtidsstillinger mindre på Plejecentre
40 fuldtidsstillinger mere i plejen
Årlig driftsbesparelse
Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt Plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl.
engangsudgifter første år:
15,6 mio. kr.
Mulige tilbagekøb/udvidelser af specialpladser












A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo
B1 Tilbagekøb 8 Rehabiliteringspladser på Højgården
B2.1 Tilbagekøb/udvidelse 14 Rehabiliterings og afklaringstilbud på Højgården
C1 Tilbagekøb 9 demenspladser Åglimt
C2.1 Tilbagekøb/udvidelse 16-17 demenspladser Åglimt / Østermarken
D1 Tilbagekøb 3 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser
E Tilbagekøb 6 heldagspladser i daghjem
F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab
G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Et plejecenters betydning for lokalområdet, s. 37
Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
29 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejderforhold – regler ved ændring, s. 63
30 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28
27
28
Side 15
Erstatning 1:1
Specialpladser
Udvidelse af
Specialpladser
Tilkøb
Særlige Tiltag
Figur A: Oversigt over Scenarie 1 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2)
Side 16
Scenarie 2 - Tilpasning til landsgennemsnittet
Lukning af Søndervang, Ulstruplund og Røde Kors
Handling



Opsigelse af overenskomst med Røde Kors Plejecentret i Løgstør, 38 pladser 31
Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser32
Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser33
Konsekvenser for specialpladser


1 aflastningsplads
3 aflastningspladser
Konsekvenser overordnet



Antal færre pladser: 95
Færre fuldtidsstillinger målt i normering: 91
Merforbrug i hjemmeplejen
Beskrivelse
Ved lukning af Røde Kors (38 boliger), Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger)
nedlægges i alt 95 plejeboliger, hvilket er 4 flere end en reducering til landsgennemsnittet
(nedlæggelse af 91 boliger).
Lukningen inkluderer:
 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted
 1 aflastningsplads på Røde Kors Hjemmet, Løgstør
De tre centre er blandt kommunens mindste. Ved lukningen videreføres driften af de største
plejecentre i kommunens fire store byer samt Plejecenter Kærbo med tilhørende
rehabiliteringsafdeling.
Begrundelse
Baggrunden for at pege på lukning af netop disse tre små centre og bevare Kærbo i Ranum er
den samme som ved scenarie 134.
Der er dog den forskel, at der lægges vægt på at bibeholde Kærbo som et rehabiliteringshus med
det veletablerede faglige miljø, der er tilknyttet.
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene s. 34
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene s. 32
33 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28
34 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
31
32
Side 17
Røde Kors Hjemmet - forhold vedr. opsigelse af driftsoverenskomst
Røde Kors Hjemmet er foreningsejet, og der er indgået en driftsoverenskomst mellem
kommunen og hjemmet, jf. bilag 10. I overenskomstens § 11.2 står: ”Driftsoverenskomsten kan
opsiges af begge parter med et års varsel til den 1. i en måned.”, og i § 4.4: ” Kommunen
afholder udgiften til manglende belægning af pladser.”
En opsigelse kan igangsættes af Byrådet.
Fordele





Lukningen af 3 hele enheder rammer meget tæt på målsætningen om reduktion af
pladser med henblik på tilpasning til landsgennemsnittet
Der er ikke behov for store kompenserende foranstaltninger, da der kun skal ny-etableres
4 aflastningsplaser
Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer
på de enkelte matrikler
Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af
specialer m.v. ved lukning af de mindre centre
Der er lille søgning til de tre plejecentre pr. 14.6.2015 er der ingen på venteliste til
Søndervang og Ulstruplund. Der er 2 på venteliste til Røde Kors35
Ulemper





Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne (se
juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8)
Der vil være færre private alternativer til en plejebolig i kommunen
Røde Kors Hjemmet er en veletableret privat institution med bestyrelse m.v. der ville
have lettere ved at etablere et friplejehjem og dermed udvide den samlede kapacitet af
plejeboliger i kommunen
Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder
Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3-4.3.4.
Skønnede økonomiske konsekvenser
Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 14,9 mio. kr.
Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning af borgere m.v.). Kun første år.
4,3 mio. kr.
Konsekvens for normering


35
91 fuldtidsstillinger på plejecentrene
43 fuldtidsstillinger i hjemmeplejen
Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51
Side 18
Årlig driftsbesparelse
Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt Plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl.
engangsudgifter første år:
15,3 mio. kr.
Mulige tilbagekøbspakker









A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo
B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo
C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt
D2 Tilbagekøb 4 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser
F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab
G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Side 19
Udvidelse
Specialpladser
Erstatning 1:1
Specialpladser
Tilkøb
Særlige Tiltag
Figur B: Oversigt over Scenarie 2 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2)
Side 20
Scenarie 3 - Tilpasning til regionsgennemsnittet
Lukning af Søndervang og Ulstruplund
Handling


Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser36
Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser37
Konsekvenser for specialpladser

3 aflastningspladser
Konsekvenser overordnet



Antal færre pladser: 57
Færre fuldtidsstillinger: 52,5
Merforbrug i hjemmeplejen
Beskrivelse
Ved lukning af Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger) nedlægges i alt 57
plejeboliger, hvilket er præcis den reduktion, der skal til, for at følge regionsgennemsnittet.
Lukningen inkluderer:
 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted
De to centre er blandt kommunens mindste. Ved lukningen videreføres driften af de største
plejecentre i kommunens fire store byer38 samt plejecenter Kærbo med tilhørende
rehabiliteringsafdeling i Ranum.
Begrundelse
Baggrunden for at pege på lukning af netop disse to små centre og bevare Kærbo i Ranum er
som ved scenarie 239. Der er dog den forskel, at Røde Kors Hjemmet ikke berøres.
Fordele



Lukningen af 2 hele enheder rammer præcis målsætningen om reduktion af pladser til
regionsniveau
Der er ikke behov for store kompenserende foranstaltninger, da der kun skal nyetableres
3 aflastningsplaser
Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer
på de enkelte matrikler
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 32
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28
38 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54
39 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51
36
37
Side 21


Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af
specialer m.v. ved lukning af de mindre centre
Der er lille søgning til de to plejecentre og der er ingen ventelister pr. 1.8.201540
Ulemper



Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne, se
juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8
Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder41
Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere 42
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3-4.3.4
Skønnede økonomiske konsekvenser
Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 8,9 mio. kr.
Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning af borgere m.v.). Kun første år.
2,5 mio. kr.
Konsekvens for normering
52,5 fuldtidsstillinger mindre på plejecentre
25,5 fuldtidsstillinger mere i hjemmeplejen
Årlig driftsbesparelse
Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl.
engangsudgifter første år:
8,5 mio. kr.
Mulige tilbagekøb/udvidelser af specialpladser









A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo
B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo
C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt
D1 Tilbagekøb 3 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser
F Tilbagekøb Etablering af senior bofællesskab
G Tilbagekøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Et plejecenters betydning for lokalområdet, s. 37
42 Beskrivelse af plejeboligområdet – Medarbejderforhold – regler ved ændring, s. 63
40
41
Side 22
Erstatning 1:1
Specialpladser
Udvidelse
Specialpladser
Tilkøb
Særlige Tiltag
Figur C: Oversigt over Scenarie 3 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2)
Side 23
Scenarie 4 - Tilpasning til regions- og
landsgennemsnittet
Lukning af enkeltstående somatiske plejeboliger i takt med at de
bliver tomme
Handling

Lukning af somatiske pladser i takt med ophør af lejemål
Konsekvenser for specialpladser

Ingen
Konsekvenser overordnet



Antal skønnede tomme somatiske pladser på et år ved ophør af lejemål: 103
Færre medarbejdere
Stort merforbrug i hjemmeplejen
Beskrivelse
Den eksisterende kapacitet reduceres til lands- eller regionsgennemsnittet i takt med at
somatiske plejeboliger bliver tomme. Lukning af plejeboliger vil ske som de bliver ledige på
tværs af kommunens plejecentre inkl. Røde Kors Hjemmet. Der lukkes kun somatiske
plejeboliger, da behovet for specialpladser og midlertidige tilbud forventes at være stigende de
kommende år.
Begrundelse
En reduktion ved bortfald af lejemål er let at administrere. Der vil ikke ske en flytning af borgere
som ved lukning af hele plejecentre. Kapaciteten tilpasses løbende, og tilpasning af
plejecentrenes budgetter vil ske i takt med, at plejeboligerne lukkes.
Der vil være tomgangshusleje og driftsudgifter. En drypvis nedlukning vil resultere i, at der
opstår så små afdelinger eller plejecentre, at de forholdsmæssige driftsudgifter pr. beboer bliver
meget høje, idet der vil skulle opretholdes en minimums vagtdækning.
Fordele


Der sker ingen flytning af borgere i plejeboliger
Administrativt let at gennemføre
Side 24
Ulemper


Lukning af spredte boliger på tværs af centre og afdelinger giver uhensigtsmæssigheder i
forhold til vagtplanlægning, servicefunktioner m.v. Med stor og spredt tomgangshusleje er
en spredt lukning forholdsvis meget dyrere end at lukke hele centre eller hele afdelinger
For alle centre – men mest kritisk for de små centre med lav søgning - vil spredt lukning
af pladser resultere i, at centrene kommer under en kritisk minimumsgrænse for, hvornår
de er fagligt og økonomisk bæredygtige.
Minimumsbemanding
Ved beslutning om gennemførelse af scenariet er det nødvendigt, at træffe beslutning om
minimumsbemanding på de respektive plejecentre. Der skal tages højde for, at
arbejdstidstilrettelæggelse er muligt samtidig med overholdelse af overenskomst.
Hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcer vil blive udfordret ved spredt lukning af
plejeboliger.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 3
Skønnede økonomiske konsekvenser
Hjemmepleje: 16,1 mio. kr.
Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet.
Årlig driftsbesparelse
Baseret på nettodriftsbesparelse fra år 1 ekskl. mérudgift til hjemmepleje
3,5 mio. kr.
Mulige tilbagekøbspakker







A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo
B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo
C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt
G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Side 25
Udvidelser
Specialpladser
Tilkøb
Særlige tiltag
Figur D: Oversigt over Scenarie 4 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2)
Side 26
Scenarie 5 - Tilpasning til regions- og
landsgennemsnittet
Lukning af somatiske bo-enheder i takt med at de bliver tomme
Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet
Handling

Lukning af somatiske pladser på de på forhånd udpegede somatiske afdelinger i takt
med ophør af lejemål.
Konsekvenser for specialpladser

Ingen
Konsekvenser overordnet



Antal færre pladser på et år ved ophør af lejemål: landsgennemsnit 91,
regionalgennemsnit 57
Færre medarbejdere
Merforbrug i hjemmeplejen
Beskrivelse
Scenariet og begrundelsen er som ovenstående scenarie 4 med den forskel, at der på forhånd
udpeges, hvilke afdelinger, der skal lukkes ned. Således kan der ske en vis omflytning internt på
plejecentrene, så perioden med høje driftsudgifter og uhensigtsmæssig vagtplanlægning kan
minimeres.
Begrundelse
En reduktion ved bortfald af lejemål er let at administrere. Der vil ikke ske en flytning af borgere
som ved lukning af hele plejecentre. Kapaciteten tilpasses løbende, og tilpasning af
plejecentrenes budgetter vil ske i takt med, at plejeboligerne lukkes.
Der vil dog stadig være tomgangshusleje og driftsudgifter.
Fordele


Alle plejecentre bevares (der udpeges afdelinger ud fra, at hvert enkelt center stadig skal
være bæredygtigt)
Det er driftsmæssigt (økonomisk og personalemæssigt) en bedre løsning end scenarie 4
(lukning af enkeltstående pladser)
Side 27
Ulemper


Der vil være tomgangshusleje på mange (evt. alle) plejecentre
Hvis der lukkes bo-enheder, bliver de mindste plejecentre endnu mindre
Minimumsbemanding
Ved beslutning om gennemførelse af scenariet er det nødvendigt, at træffe beslutning om
minimumsbemanding på de respektive plejecentre. Der skal tages højde for, at
arbejdstidstilrettelæggelse er muligt samtidig med overholdelse af overenskomst.
Hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcer vil blive udfordret ved spredt lukning af
plejeboliger.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 3.4
Skønnede økonomiske konsekvenser ved landsgennemsnit
Hjemmepleje 14,2 mio. kr.
Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet
Ingen behov for tilbagekøb af specialpladser
Årlig driftsbesparelse ved landsgennemsnit
Nettodriftsbesparelse ekskl. merudgift til hjemmepleje 15,3 mio. kr.
Skønnede økonomiske konsekvenser ved regionsgennemsnit
Hjemmepleje 8,9 mio. kr.
Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet
Ingen behov for tilbagekøb af specialpladser
Årlig driftsbesparelse ved regionsgennemsnit
Nettodriftsbesparelse ekskl. merudgift til hjemmepleje 9,5 mio. kr.
Mulige tilbagekøbspakker








A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo
B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo
C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt
G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats
H Tilkøb Styrket rådgivning
I Tilkøb Etablering af ældreboliger
J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere
K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Side 28
Udvidelser
Specialpladser
Tilkøb
Særlige tiltag
Figur E: Oversigt over Scenarie 5 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2)
Side 29
A Tilbagekøb og udvidelse
Etablering af udvidet Rehabiliterings- og afklaringshus43 i Kærbo,
Ranum
Byrådet har muligheden for uafhængigt af scenarierne at træffe selvstændig beslutning om at
omdanne hele Plejecenter Kærbo til et selvstændigt rehabiliterings- og afklaringshus.
Afhængig af hvilket scenarie der ønskes, vil der skulle udarbejdes konkrete beregninger.
Handling


Det nuværende rehabiliteringshus (8 pladser) bibeholdes
De 24 øvrige pladser (16 somatiske og 8 demenspladser) omdannes til afklaringspladser
Begrundelse


Det fagligt stærke rehabiliterende miljø bevares
Bygningerne i Ranum beholdes
Beskrivelse
Dette tilkøb er begrundet som en væsentlig større udvidelse også indeholdende
afklaringspladser.
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter m.v., før
en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til et rehabiliterings- og afklaringscenter.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til
tilknytning af ergo- og fysioterapeuter.
Forskellen i forhold til tilbagekøb B2.2 er, at Kærbo i Ranum i sin helhed bliver Rehabiliteringsog afklaringscenter Vesthimmerland.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne et plejecenter til rehabiliteringspladser m.v.
Konsekvens for normering
Ikke beregnet.
Økonomi
Mérudgift på 4 mio. kr.
43
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85
Side 30
B1 Tilbagekøb
8 rehabiliteringspladser44 til erstatning af nedlagte pladser på Kærbo,
Ranum (scenarie 1)
Handling
Oprettelse af 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Højgaarden i Farsø.
Begrundelse
Rehabiliteringsindsatsen fastholdes trods lukning af matriklen Kærbo i Ranum.
Etableringen på Højgården i Farsø begrundes i, at der her er et beslægtet fagligt miljø i form af
hjerneskadepladser. Samtidig er en placering tæt på Sygehuset – og evt. et kommende
Sundhedens Hus i Farsø - en fordel.
Beskrivelse
På Kærbo er kommunens rehabiliteringspladser samlet i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland.
Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og på plejecentrene er et højt prioriteret område, og
en lukning af rehabiliteringspladserne vil tilbagerulle indsatsen og derfor ikke være
hensigtsmæssig.
Dette tilkøb er en ren 1:1 erstatning for de 8 pladser, der nedlægges på Kærbo, hvis Scenarie 1
gennemføres.
Der kan også være forhold, der taler for at udvide indsatsen. Disse beskrives som tilkøb B2.1 og
B2.2.
Nærværende begrundelse dækker over alle tre tilkøb/udvidelser (B1, B2.1, B2.2).
Borgerne i Vesthimmerland ønsker at kunne forblive i egen bolig længst muligt45. På
Borgermødet blev det prioriteret, at der var gode tilbud om rehabilitering, ”hvor der er intensiv
træning og pleje med henblik på at genvinde sine færdigheder … og kunne blive i sit eget
hjem”46.
Samtidig blev der efterlyst længerevarende, midlertidige afklaringstilbud med samme indhold, så
borgere, der har fald i funktionsniveau,47 ”kan flytte hjem igen, hvis de kan genvinde sine
færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål”.
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 79
46 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 81
47 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 82
44
45
Side 31
Analysen viser også, at der er tegn på, at der historisk er visiteret hurtigere til plejeboligplads i
Vesthimmerland end i landet som helhed. Der gives færre timer hjemmehjælp før indflytning og
der er højere dækningsgrad (boliger pr. borger) end i resten af landet48.
Alt dette gør det relevant at udvide og satse endnu mere på den rehabiliterende indsats. Konkret
kan der være behov for at kunne give et længere tilbud end de 4 ugers rehabiliteringsforløb, som
det hidtil har været muligt. En del borgere, vil med fordel kunne visiteres til en afklaringsplads,
der er et rehabiliterende tilbud af op til tre måneders varighed. En sådan indsats vil kræve en
kapacitetsudvidelse.
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter mv. før
en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til rehabiliterings- og afklaringspladser.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til
tilknytning af ergo- og fysioterapeuter.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne et plejecenter til rehabiliteringspladser m.v.
Konsekvens for normering
5,9 fuldtidsstillinger
Økonomi
Årlig driftsudgift 2,1 mio. kr.
B2.1 Tilbagekøb og udvidelse
Et udvidet rehabiliterings- og afklaringstilbud49 (scenarie 1)
Handling
Oprettelse af 14 rehabiliterings- og afklaringspladser af længere varighed på Plejecenter
Højgården i Farsø. Antal pladser skal stemme overens med placering og størrelse af eksisterende
afdelinger, da en omlægning kun bør foretages med hele afdeling(er).
48
49
Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne, Beboerne på plejecenter, s. 52 og 53
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 86, s. 87
Side 32
Begrundelse
Der gives et udvidet og længerevarende rehabiliterings- og afklaringstilbud trods lukning af
rehabiliteringshuset Kærbo i Ranum.
Et længerevarende tilbud kan sikre, at borgere kan vende tilbage til egen bolig, hvis
funktionsniveauet er til det efter en intensiv og målrettet rehabiliteringsindsats.
Etableringen på Højgården i Farsø begrundes i, at der her er et eksisterende fagligt miljø i form
af hjerneskadepladser. Samtidig er en placering tæt på Sygehuset – og evt. et kommende
Sundhedens Hus i Farsø - en fordel.
Beskrivelse
En nærmere begrundelse findes i tilkøb B.1.
Det opstillede tilkøb er et eksempel, og antallet af pladser kan yderligere udvides. Dog skal der
tages hensyn til den fysiske indretning af plejecentrene. Det giver bedst mening at oprette
tilbud, der kan omfatte en hel afdeling. Afdelingerne på de forskellige plejecentre er af forskellig
størrelse (fra 7 til 15 boliger).
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter mv. før
en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til rehabiliterings- og afklaringspladser.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til
tilknytning af ergo- og fysioterapeuter.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne et plejecenter til rehabiliterings- og afklaringstilbud m.v.
Konsekvens for normering
11,9 fuldtidsstillinger.
Økonomi
Årlig driftsudgift 4,1 mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet).
Side 33
B2.2 Tilbagekøb og udvidelse
En udvidet rehabiliterings- og aflastningsindsats50 ved bibeholdelse af
Kærbo i Ranum (scenarie 2, 3, 4, 5)
Handling
Oprettelse af 7 – 9 ekstra rehabiliteringspladser på Kærbo i Ranum.
Begrundelse
Der gives et udvidet og længerevarende rehabiliterings- og afklaringstilbud på Kærbo i Ranum.
En afdeling (7 – 9 boliger) udvikles til rehabiliterings- og afklaringsafdeling der knyttes til det
eksisterende tilbud på Rehabiliteringshuset Vesthimmerland.
Beskrivelse
Dette tilkøb er begrundet som ovenfor B.1 og B2.1.
Forskellen i forhold til B2.1 er, at det forudsætter, at Kærbo i Ranum bibeholdes.
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter m.v. før
en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til en rehabiliterings- og afklaringsafdeling.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til
tilknytning af ergo- og fysioterapeuter.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne et plejecenter til rehabiliterings- og afklaringspladser m.v.
Konsekvens for normering
6,5 – 8,7 fuldtidsstillinger.
Økonomi
Årlig driftsudgift 2,3 til 3,0 mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet).
50
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85
Side 34
C1 Tilbagekøb
9 demenspladser51 til erstatning for nedlagte pladser på Kærbo i
Ranum (scenarie 1)
Handling
Oprettelse af 9 demenspladser på Åglimt i Aalestrup (en afdeling i umiddelbar tilknytning til de
nuværende demenspladser)
Begrundelse


Der bibeholdes det nuværende antal demenspladser + 1
9 pladser placeres på Åglimt, der i forvejen har et demensafsnit med plads til 11 borgere.
Ved en udvidelse er der to store, fagligt velfungerende demenstilbud i Vesthimmerland;
Østermarken i Aars og Åglimt i Aalestrup med hver 20 pladser
Beskrivelse
Der forventes flere demente også i Vesthimmerland i årene fremover 52. Allerede nu opleves der
pres på kommunens demenspladser på plejecentrene.
På borgermødet udtrykte borgerne en forventning om, at der vil være tilstrækkeligt med
specialiserede demenstilbud53 med uddannet personale på plejecentrene fremover.
Ved tilkøb C1 bevares det nuværende antal specialiserede demenspladser 1:1 ved lukning af
Plejecenter Kærbo, der har en afdeling med 8 demenspladser. På grund af den fysiske indretning
oprettes der 9 i stedet for 8 pladser på Plejecenter Åglimt i Aalestrup, der vurderes at være den
bedste som erstatning.
Ved tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser.
En etablering – eller en udvidelse – af demenspladser bør ske på de centre, der i forvejen har
specialiserede demensafsnit, da det er vigtigt med et stærkt fagligt miljø.
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer før en almindelig
somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88
Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre, s. 70
53 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 87
51
52
Side 35
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne et plejecenter til demenspladser m.v.
Konsekvens for normering
2,8 fuldtidsstillinger
Økonomi
Årlig driftsudgift - 1mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet)
C2.1 Tilbagekøb/udvidelse
Udvidelse af demenspladser54 ved nedlæggelse af Kærbo i Ranum
(scenarie 1)
Handling
Oprettelse af 16 eller 17 demenspladser
 enten 16 på Åglimt i Aalestrup (to afdelinger á 8 pladser)
 eller 17 pladser – 9 på Åglimt i Aalestrup og 8 på Østermarken i Aars
Begrundelse


Antal demenspladser udvides og koncentreres på tre plejecentre (ovenstående samt
eksisterende demenspladser på Højgården i Farsø)
Det faglige miljø omkring demens styrkes, da gruppen af specialister bliver større på de
enkelte enheder
Beskrivelse
Se beskrivelse af C1.
Ved tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser.
Forudsætning for gennemførelse
Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer før en almindelig
somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling.
Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale
Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre s. 70,
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88
54
Side 36
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne plejeboliger til demenspladser.
Konsekvens for normering
5 fuldtidsstillinger mere.
Økonomi
Årlig driftsudgift 1,71 mio. kr.
Hertil kommer engangs- og anlægsudgifter ved ombygning af boliger
C2.2 Tilbagekøb
Udvidelse af demenspladser55 ved opretholdelse af Kærbo i Ranum
(scenarie 2, 3, 4, 5)
Handling
Oprettelse af 7 - 9 demenspladser
 Enten på Kærbo i Ranum (en afdeling på 7 eller en afdeling på 9)
 Eller 9 pladser på Åglimt i Aalestrup
Begrundelse


Antal demenspladser udvides
Ved udvidelse af Kærbo – det faglige miljø styrkes her, da demensafdelingen bliver større
Beskrivelse
Se beskrivelse af C1.
Som tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser.
Forudsætning for gennemførelse
Forudsætningen er, at Plejecenter Kærbo med et demensafsnit på 8 pladser bevares.
Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer, før en
almindelig somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling.
Desuden vil det kræve efteruddannelse af plejepersonale.56
55
56
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 87
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene s. 35
Side 37
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne
plejeboliger til demenspladser.
Konsekvens for normering
2,2 – 2,8 fuldtidsstillinger mere
Økonomi
Årlig driftsudgift 0,75 – 1 mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet)
D1 Tilbagekøb
Erstatning af nedlagte aflastningspladser ved nedlæggelse af
Søndervang i Gedsted (scenarie 1, 3)
Handling
Oprettelse af 3 aflastningspladser
Oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har aflastningspladser (Solvang, Aars; Bøgely,
Løgstør; Åglimt, Aalestrup; Højgården, Farsø)
Begrundelse
Antal aflastningspladser bør bevares for at sikre både den raske ægtefælle og den svækkede
borger, der ved denne indsats og efter eget ønske kan blive længst muligt i eget hjem
Beskrivelse
Der blev ved borgermødet ytret ønske om aflastningspladser57 – gerne i nærheden. Der er dog et
sprogligt overlap imellem aflastningspladser og midlertidige (rehabiliterende) pladser, og det er
ikke ganske klart, om der er eksplicit efterspørgsel efter pladser til aflastning af rask ægtefælle.
Der er dog god evidens for, at aflastning af rask ægtefælle ved brug af aflastningspladser giver
mulighed for at blive længst muligt i eget hjem uden at nedslide den raske ægtefælle.
Aflastningspladser kan også benyttes til lettere demente borgere.
Der er i alt 18 aflastningspladser/stillestuer i kommunen, og en nedlæggelse af 3 – 4 pladser er
en forholdsmæssig stor nedgang. De aflastningspladser, der måtte nedlægges ved nedlæggelse
af Søndervang (scenarie 1 og 3) erstattes i dette tilkøb.
57
Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 86
Side 38
Forudsætning
En aflastningsplads kræver ingen fysisk forandring. Den kan indrettes som en del af en ”normal”
somatisk afdeling, og der kræves ikke en efteruddannelse af personale.
Dog er de i tilkøbet placeret, hvor der i forvejen er aflastningspladser
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne plejeboliger til aflastningspladser.
Konsekvens for normering
0,3 fuldtidsstillinger.
Økonomi
Årlig driftsudgift 0,1 mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet).
D2 Tilbagekøb
Erstatning af nedlagte aflastningspladser ved
nedlæggelse af Søndervang i Gedsted og Røde Kors i Løgstør
(scenarie 2)
Handling


Oprettelse af 4 aflastningspladser
Oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har aflastningspladser (Solvang, Aars;
Bøgely, Løgstør; Åglimt, Aalestrup; Højgården, Farsø)
Begrundelse
Antal aflastningspladser bør bevares for at sikre både den raske ægtefælle og den svækkede
borger, der ved denne indsats og efter eget ønske kan blive længst muligt i eget hjem.
Beskrivelse
Der blev ved borgermødet ytret ønske om aflastningspladser58 – gerne i nærheden. Det er dog et
sprogligt overlap imellem aflastningspladser og midlertidige (rehabiliterende) pladser, og det er
ikke ganske klart, om der er eksplicit efterspørgsel efter pladser til aflastning af rask ægtefælle.
58
Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 86
Side 39
Der er dog god evidens for, at aflastning af rask ægtefælle ved brug af aflastningspladser giver
mulighed for at blive længst muligt i eget hjem uden at nedslide den raske ægtefælle.
Aflastningspladser kan også benyttes til lettere demente borgere.
Der er i alt 18 aflastningspladser i kommunen, og en nedlæggelse af 3 – 4 pladser er en
forholdsmæssig stor nedgang. De aflastningspladser, der måtte nedlægges ved nedlæggelse af
Søndervang/Røde Kors (scenarie 2), erstattes i dette tilkøb.
Forudsætning
En aflastningsplads kræver ingen fysisk forandring. Den kan indrettes som en del af en ”normal”
somatisk afdeling, og der kræves ikke en efteruddannelse af personale.
Dog er de i tilkøbet placeret, hvor der i forvejen er aflastningspladser
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at
omdanne plejeboliger til aflastningspladser.
Konsekvens for normering
0,3 fuldtidsstillinger.
Økonomi
Årlig driftsudgift - personale 0,13 mio. kr.
Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet).
Side 40
E Tilbagekøb
Erstatning af daghjem ved nedlæggelse af Kærbo i Ranum
(scenarie 1)
Handling
Oprettelse af 6 heldagspladser i daghjem for demente.
Begrundelse
Bibeholdelse af den nuværende kapacitet på demensområdet.
Beskrivelse
På Borgermødet var der ønsket om en stærk og faglig demensindsats 59. Der blev dog ikke
eksplicit nævnt tilbud om daghjem.
Der er dog gode erfaringer med og faglig evidens for, at daghjemspladser aflaster de raske
ægtefæller og giver borgerne mulighed for at blive længst muligt i eget hjem.
En nedlæggelse af daghjemmet vil betyde en halvering af daghjem, da Kærbo huser et af kun to
(det andet er på Østermarken i Aars). For at bibeholde kapaciteten skal der reetableres 6
heldagspladser.
Forudsætninger
Et daghjem skal oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har demensafsnit (Åglimt,
Aalestrup og Østermarken i Aars). På grund af en ligelig geografisk spredning, vil det være bedst
at oprette et daghjem for demente på Østermarken i Aars, da en koncentration af pladser sydligt
i Aalestrup vil være uhensigtsmæssig.
Der er for nuværende ikke fysiske rammer til oprettelse af daghjem for demente – hverken i
Aars eller Aalestrup.
En oprettelse af et dagcenter for demente på Østermarken, Åglimt eller andetsteds vil kræve en
tilbundsgående bygningsmæssig analyse.
Konsekvens for normering
Ikke beregnet.
Økonomi
Ikke beregnet.
59
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88
Side 41
F Tilkøb af særlige tiltag
Etablering af Seniorbofællesskab (Oldekolle) i nedlagt plejecenter
(scenarie 1, 2, 3)
Handling
Omdannelse og ombygning af et plejecenter til seniorbofællesskab.
Begrundelse
Efterspørgsel fra borgerne om seniorbofællesskaber.
Anvendelse af tomme bygninger inden for samme lovgivning.
Beskrivelse
På Borgermødet var der efterspørgsel efter seniorbofællesskaber60 som en mulighed for at leve i
et trygt miljø med mulighed for socialt fællesskab og tæt dækning af hjemmeplejen, hvis det
bliver nødvendigt.
Ved nedlæggelse af Plejecentre, vil der være tomme bygninger med juridiske bindinger,
restgæld, tomgangshusleje og driftsomkostninger.
Plejeboliger og seniorbofællesskab (juridisk opført som ældreboliger) kan opføres under samme
lovgivning, hvorfor omdannelsen er uproblematisk juridisk.
Forudsætninger
Det skal dog sikres, at de bygningsmæssige og fysiske krav, der juridisk stilles til en ældrebolig
kan opfyldes ved en ombygning af de enkelte plejecentre.
En dybdegående behovsanalyse og analyse af flyttemønstre skal afdække, om den geografiske
placering af et seniorbofællesskab i en eller flere af de nedlagte plejecentre matcher borgernes
ønsker.
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.3, 2.4. Det er muligt at omdanne et
plejecenter til fritliggende ældreboliger.
Konsekvens for normering
Ikke beregnet.
Økonomi
Ikke beregnet.
60
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 86
Side 42
G Tilkøb af særlige tiltag
Styrket sundhedsfremmeindsats
– herunder tryghed og ensomhed
Handling
Sundhedsfremmeindsatsen udvides og målrettes endnu mere de ældre borgere. Indsatser, der
har fokus på det brede sundhedsbegreb, hvor forebyggelse af fysisk og mental sygdom suppleres
med et fokus på netværk og egenmestring.
Ansættelse af en eller flere medarbejdere, der arbejder på tværs med ældres sundhed og trivsel
Begrundelse
Sund Aldring61 har en positiv effekt på borgerens livskvalitet, det forventes at gøre borgeren
mere selvhjulpen i længere tid og udsætter derfor borgernes behov for pleje(bolig). Tryghed og
socialt netværk har samme effekt.
Beskrivelse
De fremmødte borgere på Borgermødet havde stærkt ønske om at holde sig fysisk og mentalt
friske. Der var enighed om, at socialt netværk og tryghed er afgørende for at kunne være så
selvhjulpne som muligt længst muligt i egen bolig.
Der var også et ønske om, at ”klare sig selv” og klare sig i eget netværk eller i frivillige
foreninger, men der var også ønske om en kommunal indsats for at støtte op om
sundhedsfremme – herunder tryghed og ensomhed – for svage ældre, der er i fare for at miste
netværk og blive fysisk inaktive.
Der er flere velfungerende sundhedsfremmeindsatser i kommunen. Der foreslås en yderligere
indsats rettet mod bl.a. disse områder:



Øget risikoadfærd i alle aldre
Kroniske sygdomme
Ensomhed hos ældre borgere
Konsekvens for normering
1-2 fuldtidsstillinger.
Økonomi
Ikke beregnet.
61
Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre s. 68 hele afsnittet
Side 43
H Tilkøb af særlige tiltag
Styrket rådgivning vedr. det gode seniorliv for ”unge ældre” (fra 65
år) – rådgivning om flytning, indretning m.v.
Handling
Udvikling af en ”seniorlivskonsulentordning” og ressourcer til at foretage rådgivning af ældre, der
gerne vil have hjælp til at planlægge deres seniorliv.
Begrundelse
En planlægning af det gode seniorliv, mens man har et godt helbred, kognitive og personlige
ressourcer giver et godt udgangspunkt for et godt seniorliv i egen bolig.
Beskrivelse
Mange af de (ressourcestærke) ældre, der deltog i Borgermødet, havde stor gavn af at
planlægge det gode seniorliv i god tid62. Det var et råd, de gerne ville give videre.
Det kræver dog overskud og ressourcer at planlægge sit seniorliv, og mange vil derfor have brug
for en hjælpende hånd enten fra frivillige og/eller understøttet af et professionelt tilbud.
Der er et lovbundet kommunalt tilbud om forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år, som
praktiseres i dag.
For at sikre en forebyggende og tidligere indsats, skal målgruppen udvides til at omhandle
borgere +65 år.
Ældrerådgiverne vil kunne efteruddannes i at tilbyde et ”Seniorlivskonsulentbesøg” til raske
ældre over 65 år eller at være tovholder for et korps af frivillige, der kunne tilbyde det samme.
Konsekvens for normering
1 fuldtidsstilling.
Økonomi
Ikke beregnet.
62
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 83
Side 44
I Tilkøb af særlige tiltag
Etablering af ældreboliger/seniorbofællesskab på nedlagte afdelinger
på plejecentrene
Handling
Oprettelse og ombygning af afdelinger på plejecentrene til ældreboliger.
Begrundelse
”Raske” ældre kan bo med tryghed og socialt fællesskab og god tilgængelighed.
Der undgås tomgangshusleje ved lukning af plejeboliger.
Beskrivelse
På Borgermødet var der efterspørgsel efter seniorbofællesskaber 63 som en mulighed for at leve i
et trygt miljø med mulighed for socialt fællesskab og tæt dækning af hjemmeplejen, hvis det
bliver nødvendigt.
De boliger, der bliver frigjort på plejecentrene, kan indrettes til ældreboliger – alternativt en form
for seniorbofællesskaber. Dermed undgås tomgangshusleje og driftsomkostningerne vil blive
mindre med færre tomme boliger.
Der er mulighed for en styrkelse af det frivillige arbejde mellem de ”unge, raske ældre” i
ældreboligerne og de plejekrævende ældre i plejeboligerne, der bor side om side i de forskellige
afdelinger i de samme bygninger.
Plejeboliger og seniorbofællesskab (juridisk opført som ældreboliger) kan opføres under samme
lovgivning, hvorfor omdannelsen er uproblematisk juridisk.
Forudsætninger
Det skal dog sikres, at de bygningsmæssige og fysiske krav, der juridisk stilles til en ældrebolig
kan opfyldes ved en ombygning af de enkelte plejecentre.
Det skal sikres, at ældreboligerne på plejecentrene har den størrelse og de faciliteter og
bekvemmeligheder, som fremtidens seniorer efterspørger.
Der skal iværksættes nærmere undersøgelser om forslaget, herunder skal den reelle forespørgsel
undersøges nærmere, bl.a. vedr. ønsker om geografiske placering og hele ideen om at bo i
samme bygning som plejekrævende ældre.
Samtidig skal der forventningsafklares, om – eller hvor meget – personalet kan hjælpe de
”raske” borgere på samme matrikel, der ikke er visiteret til hjælp. Dette for at sikre at forskellen
mellem de ”raske” og plejekrævende borgere ikke udviskes over tid.
63
Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 86
Side 45
Juridiske opmærksomhedspunkter
Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.3, 2.4. Det er muligt at omdanne et
plejecenter til fritliggende ældreboliger.
Konsekvens for normering
Ikke beregnet.
Økonomi
Der kan ikke på forhånd opstilles skønnede økonomiske konsekvenser for scenarierne, da det vil
være meget forskelligt, hvordan de enkelte plejecentres afdelinger kan omdannes til
ældreboliger.
Side 46
J Tilkøb af særlige tiltag
Generel efteruddannelse af medarbejdere på Plejecentre og i
Hjemmeplejen
Handling
Uddannelse af medarbejdere inden for demens, kronisk sygdom og rehabilitering
Generelt kompetenceløft for demens, kronisk sygdom, rehabilitering.
Begrundelse
Borgere, der udskrives tidligt fra sygehus, flere demente og kronisk syge kræver flere
kompetencer i plejen64.
Beskrivelse
Begrundet i den hurtige udskrivning fra sygehus, den øgede fokus på rehabilitering og
forventningen om en stigning i antallet af kronisk syge og demente, afsættes der midler til
efteruddannelse af plejepersonale på plejecentre og i hjemmeplejen.
Forudsætninger
Et generelt kompetenceløft forudsætter en udrulningsplan og vikardækning.
Konsekvens for normering
Ikke beregnet.
Økonomi
Ikke beregnet.
64
Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene s. 36
Side 47
K Tilkøb af særlige tiltag
Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere
Handling
Der afsættes en pulje til kompetenceudvikling og opkvalificering for medarbejdere, der
afskediges65 på plejecentrene.
Begrundelse
Sikring af, at afskedigede medarbejdere får nyt job hurtigst muligt.
Beskrivelse
Som vist i analysen vil der være behov for øgede kompetencer i plejen både i Vesthimmerland og
på landsplan i årene fremover. Det sikres, at de afskedigede medarbejdere får kompetenceløft,
så deres muligheder for hurtigt at få nyt job øges mest muligt.
Forudsætninger
Kompetenceudviklingen skal ske med udgangspunkt i de kvalifikationer, der bliver behov for
inden for plejen nu og i fremtiden. Opgaven skal ske i samarbejde med HR og evt. det lokale
beskæftigelsesråd.
Konsekvens for normering
Ikke relevant.
Økonomi
Ikke beregnet.
65
Det fremtidige plejeboligbehov, Medarbejderforhold regler ved ændringer s. 63
Side 48
Side 49
Sundhedsudvalget
Vesthimmerlands Kommune
Frederik IX’s Plads
9640 Farsø
Telefon: 99 66 70 00
www.vesthimmerland.dk
[email protected]
Side 50