Scenarier - Vesthimmerlands Kommune
Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 2 Fremtidige Scenarier Sundheds- og Kulturforvaltningen Rapport Fremtidens Plejeboligkapacitet Del 2 Scenarier Offentliggjort den 6. august 2015 Foto på forsiden Borgermøde den 27. maj 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning til scenarier og tilbagekøbspakker ....................................................................... 4 Scenarie 0 – Konsekvenser ved lukning ............................................................................. 10 Scenarie 1 - Tilpasning til landsgennemsnittet .................................................................... 13 Scenarie 2 - Tilpasning til landsgennemsnittet .................................................................... 17 Scenarie 3 - Tilpasning til regionsgennemsnittet ................................................................. 21 Scenarie 4 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet ................................................... 24 Scenarie 5 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet ................................................... 27 A Tilbagekøb og udvidelse ................................................................................................ 30 B1 Tilbagekøb ................................................................................................................. 31 B2.1 Tilbagekøb og udvidelse ........................................................................................... 32 B2.2 Tilbagekøb og udvidelse ........................................................................................... 34 C1 Tilbagekøb ................................................................................................................. 35 C2.1 Tilbagekøb/udvidelse ............................................................................................... 36 C2.2 Tilbagekøb .............................................................................................................. 37 D1 Tilbagekøb ................................................................................................................ 38 D2 Tilbagekøb ................................................................................................................ 39 E Tilbagekøb................................................................................................................... 41 F Tilkøb af særlige tiltag................................................................................................... 42 G Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 43 H Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 44 I Tilkøb af særlige tiltag ................................................................................................... 45 J Tilkøb af særlige tiltag ................................................................................................... 47 K Tilkøb af særlige tiltag .................................................................................................. 48 Side 3 Indledning til scenarier og tilbagekøbspakker På baggrund af Fremtidens Plejeboligkapacitet 2015 Del 1 Analyse opstilles her en række scenarier, der skal imødekomme de udfordringer og ønsker, der er for fremtidens plejeboligbehov. Der er indsat referencer i teksten, som forefindes nederst på siden, og er direkte henvisninger til Del 1 Analysen med angivelse af hovedafsnit, underafsnit og det sidetal, der direkte henvises til. Scenarierne opfylder målsætningerne opstillet i kommissoriet 1, som er yderligere belyst og kvalificeret i analysen. For at identificere på hvilke områder kommunen afviger fra lands- og regionsgennemsnit, er der i analysen genereret en række data, som er vores udgangspunkt for at drage sammenligninger (benchmarking). De data, der anvendes til benchmarking opsummeres enkeltvis i afsnittenes sammenfatninger2. De relevante data er: Benchmarking Vesthimmerland Regionsgennemsnit Landsgennemsnit Nettodriftsudgift pr. borger +80 år 193.164 kr. 172.777 kr. 173.402 kr. Antal +80 årige pr. plads incl. Friplejeboliger 4,13 4,72 5,15 Gennemsnitsalder ved indflytning i plejebolig 82,6 år 84 år Gennemsnitlig opholdstid 34,11 måneder 29,9 måneder Kilde: Data stammer fra egne udregninger De foreslåede scenarier vil påvirke benchmarking dataene direkte. Målsætning med scenarier I kommissoriet er det målsætningen, at der skal udvikles scenarier, hvor udgiftsniveauet bliver holdt i ro til 2020 og antallet af plejeboliger skal tilpasses landsgennemsnittet3. Analysen har vist, at der er overkapacitet af plejeboliger i Vesthimmerlands Kommune, svarende til 91 hvis man sammenligner med landsgennemsnittet4, og 57 hvis antallet skal matche Region Nordjylland5. Der er i scenarierne opstillet mulighed for tre alternativer – opnået på forskellig vis: Processen, Kommissoriet s. 19 Sammenfatninger, s. 44, s. 59 3 Processen, Projektmål s. 20 4 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 38 5 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 40 1 2 Side 4 Antal plejeboliger pr. borger over 80 år skal reduceres til: a) Landsgennemsnittet, hvilket ifølge analysen vil sige en nedlæggelse af 91 boliger6 b) Alternativt reduceres til regionsgennemsnittet, hvilket vil sige nedlæggelse af 57 boliger7 c) Alternativt – ingen reduktion eller reduktion af færre eller flere end oven for nævnte Der er valgmuligheder i form af ”tilbagekøbs- /tilkøbspakker”, som gentænker den ændrede anvendelse af den nedjusterede kapacitet med henblik på at imødekomme de ændrede behov, som fremgår af analysen. Plejeboligernes fremtidige placering i scenarierne matcher retningslinjerne i Kommuneplan 2009, så der opretholdes plejeboliger i8: Egnshovedbyen Aars Områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup Opbygning af scenarier I scenarierne 1 – 3 er der peget på lukninger af navngivne plejecentre. De er udvalgt ud fra følgende kriterier: Der skal som minimum være plejecentre i de udpegede områdebyer og hovedbyen jf. Kommuneplanen (Aars, Farsø, Aalestrup, Løgstør) 8 Flyttemønstre i kommunen8 Det lokale optagegrundlag (antal 80+ årige i lokalområdet i forhold til antal plejeboliger) Venteliste – Der er meget lav eller ingen søgning10 9 I scenarierne 4 og 5 er alle plejecentre bevaret ud fra kriteriet Der skal bevares aktiviteter på alle eksisterende plejecentre, (men antal boliger reduceres efter målsætningen) Endelig er der scenarie 0, hvor ingen plejecentre er fredet, og det er gjort muligt at lukke alle plejecentre for at opnå målsætningen om reduktion til lands/regionsgennemsnit eller hvilket som helst andet politisk bestemt antal, ud fra kriteriet: Størst mulig fleksibilitet - Ingen plejecentre er fredet, alle er i spil Opbygning af tilbagekøbspakker/tilkøb/udvidelser Ikke alle tilbagekøb/tilkøb/udvidelser kan anvendes til alle scenarier. Det fremgår af hvert enkelt scenarie, hvilke tilbagekøb/tilkøb/udvidelse der kan kobles. Se også matrix på næste side. Scenarie 0 er ikke med i matrixen, da tilbagekøbene er bundet op på plejecentrenes specialfunktioner. Beskrivelse af plejeboligområdet – centrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 39 Beskrivelse af plejeboligområdet – centrene, Pladsbehovet i kommunen, s. 40 8 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 9 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 57 10 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50 6 7 Side 5 Matrix Tilbagekøb / Udvidelser A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B1 Tilbagekøb 8 Rehabiliterings pladser på Højgården B2.1 Tilbagekøb/udvidelse 14 Rehabiliterings og afklaringstilbud på Højgården B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo C1 Tilbagekøb 9 demenspladser Åglimt C2.1 Tilbagekøb/udvidelse 16-17 demenspladser Åglimt / Østermarken C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt D1 Tilbagekøb 3 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser D2 Tilbagekøb 4 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser E Tilbagekøb 6 heldagspladser i daghjem F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning I Tilkøb Etablering af ældreboliger J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Scenarie 1 Lukning af Kærbo, Søndervang og Ulstruplund √ Scenarie 2 Lukning af Søndervang, Ulstruplund og Røde Kors Scenarier Scenarie 3 Lukning af Søndervang og Ulstruplund Scenarie 4 Lukning af enkeltstående somatiske pladser Scenarie 5 Lukning af somatiske boenheder √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ √ Principper for tilbagekøb, tilkøb og udvidelser For hvert af de fem scenarier er der opstillet, hvilke konsekvenser scenariet har på specialpladser og hvilke skønnede økonomiske konsekvenser, der er forbundet med scenariet (herunder indregnet merforbrug i hjemmeplejen). Der er opstillet forskellige muligheder for tilbagekøb, tilkøb og udvidelser. Der er til disse foretaget beregninger på, hvad de vil koste i kroner og på personalenormeringen. Side 6 Mulighed for tilbagekøb og udvidelser - specialfunktioner Ved scenarie 1 – 3 lukkes hele centre, og dermed lukkes også specialfunktioner (rehabilitering, demens, aflastning, daghjem). Efter faglig vurdering og udtalelser fra borgerne på borgermøderne11, er det et kriterie for opstilling af tilbagekøb/udvidelser, at Antal specialpladser som minimum skal bevares. Der også opstilles tilkøb om udvidelse af specialpladser Tilkøb B (rehabiliteringspladser), C (demenspladser), D (aflastningspladser) og E (Daghjem) er udarbejdet ud fra følgende kriterier Omdannelse af almindelige somatiske plejeboliger til specialpladser sker på navngivne plejecentre ud fra et kriterie om, at den faglige kapacitet i forvejen skal være til stede på centret Antal rehabiliterings- og demenspladser er beregnet ud fra, at hele afdelinger skal kunne omdannes (dette gælder ikke for aflastningspladser) Omdannelse af almindelige somatiske pladser til aflastningspladser for at opretholde den nuværende kapacitet Oprettelse af Daghjem for demente eller dagcentre kræver detaljerede udvidelses- eller ombygningsplaner, og der er ikke foretaget økonomiske beregninger for disse Tilkøb – udvidelse af indsatser Ud fra borgernes ønsker9 og faglig viden om bedst practice er der opstillet en række tilkøb vedr. indsatser i forhold til de ældste borgere og deres ønske om at blive i eget hjem længst muligt 12. Disse er uafhængige af hvilke scenarier, der vælges. Disse tilkøb er: F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning I Tilkøb Etablering af ældreboliger J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Særligt tilbagekøb (A) – omdannelse af hele plejecenter Kærbo til Rehabiliteringshus og Afklaringspladser Som et særligt tilkøb/udvidelse er valgt muligheden for at omdanne hele Plejecenter Kærbo i Ranum til rehabiliteringshus med afklaringspladser selvom det skulle blive lukket i et scenarie. Grunden til, at det kun er Kærbo, der er udarbejdet et særligt genåbningsscenarie for, er, at der netop her er opbygget et helt særligt miljø og nogle fysiske rammer, der er krumtappen i rehabiliteringsindsatsen i Vesthimmerlands kommune. Kærbo rummer både et plejecenter og Rehabiliteringshus Vesthimmerland, og i dette særlige tilkøb nedlægges plejecenterdelen, og hele matriklen kommer til at fungere som Rehabiliteringshus Vesthimmerland. Rehabiliteringshuset vil kunne benyttes til 11 12 Fokusgruppe- og Borgermøde, hele afsnittet s. 77 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 78 Side 7 Særlige afklaringsforløb for borgere, hvor der er potentiale for en flytning tilbage til eget hjem Både før og efter indlæggelse på sygehus Fælles for alle scenarier og tilkøb For alle scenarier ligger der følgende betragtninger bag: Merforbrug i hjemmeplejen En nedlæggelse af plejeboliger betyder ikke et fald i antal ældre, der har brug for praktisk og personlig hjælp. Det kommer bare i højere grad til at ske via plejen i eget hjem. Derfor vil en nedlæggelse af plejeboliger betyde et merforbrug i hjemmeplejen. I hvert scenarie er der beregnet på baggrund af skøn, hvor meget lukning af pladser vil betyde økonomisk og medarbejdermæssigt i hjemmeplejen Ændrede visitationskriterier Der er vedtaget en ny kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger i kommunen ved beslutning i Sundhedsudvalget den 2. juni 2015 og i Byrådet den 18. juni 201513. Kvalitetsstandarden forventes at nedbringe antallet af borgere, der visiteres til plejebolig såvel i Vesthimmerland som i andre kommuner. Tidshorisont – fra beslutning til lukning af plejecenter eller afdeling Alle nuværende beboere på plejecentrene vil bibeholde deres ret til plejebolig. Reduktionen i antal plejeboliger og i antal beboere i disse sker i takt med, at boligerne bliver ledige. De nye visitationskriterier11 og effekterne af Sund Aldring14 betyder, at boligerne kan lukkes, uden at der opstår nævneværdig venteliste. Det betyder, at lukning af plejeboliger eller lukning af hele plejecentre vil ske over en vis tidshorisont. Ingen kan tvinges til at flytte, men al erfaring viser, at mange beboere på centre, der er under nedlukning, selv aktivt søger flytning til andre plejeboliger. De økonomiske beregninger indeholder visse engangsudgifter (udbetaling af feriekort, flytteudgifter), der falder i de(t) første år af lukningen. Beregningerne af den fulde effekt af et tomt plejecenter har ikke et fast tidsperspektiv. Personale Ændrede arbejdsgange og faglige omlægninger kan få personalemæssige konsekvenser. I disse tilfælde tilstræbes ordentlighed overfor det berørte personale i forståelse for, at det er rigtig svært for den enkelte medarbejder, som mister sit arbejde. Regler og forhold samt tilhørende processer er beskrevet i analysen15. Brug af bygningerne til andet formål Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Praksis og vilkår, s. 42 Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre, s. 72 15 Det fremtidige plejeboligbehov - Medarbejderforhold, regler ved ændringer, s. 63 13 14 Side 8 Der er udfærdiget et fyldestgørende juridisk notat af advokatfirmaet Kromann Reumert 16, som redegør for kommunens retsstilling juridisk og økonomisk i forbindelse med 3 mulige scenarier: Ved nedlæggelse af hele eller dele af et plejecenter opført efter Almenboligloven Ved omlægning af et plejecenter til almindelig fritliggende ældreboliger efter almenboligloven Og/eller ved omdannelse af boligerne til afklaringspladser/midlertidige pladser/aflastningspladser17. Notatet konkluderer indledningsvist, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan træffe afgørelse om nedlæggelse af kommunalt ejede boliger, herunder plejecentrene. Plejecentrene kan anvendes til almene ældreboliger (uden serviceareal), til aflastningsboliger, nedlægges som almene boliger og/eller sælges til tredjemand. Notatet er vedlagt i sin helhed som bilag 8. God læselyst. 16 17 Hovedkonklusion s. 11, Det fremtidige plejeboligbehov, Regler omkring anden anvendelse, s. 74 – samt bilag 8 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85 Side 9 Scenarie 0 – Konsekvenser ved lukning Konsekvenser ved lukning af hvert enkelt plejecenter De enkelte plejecentre har forskellig kapacitet, forskellige specialpladser, driftsudgifter og restgæld. Derfor vil det have forskellige konsekvenser at lukke hvert enkelt center. I scenarie 0 synliggør vi de umiddelbare konsekvenser, der vil være forbundet med en nedlæggelse af hvert enkelt center i kommunen. Udgifter, der ikke er medregnet i scenariet: Specialpladser: Et tilbagekøb af specialpladser vil kræve nogle anlægsudgifter, der vil være afhængig af, hvor erstatningspladserne tænkes placeret. Det kan derfor ikke indregnes i scenariet, hvor store udgifterne til anlægsudgifter vil være. Dagcenter og daghjem: Tilbagekøb af dagcentre (visiteret tilbud om aktiviteter og samvær) og daghjem (for demente til aflastning af rask ægtefælle) vil kræve større anlægsudgifter, og er ikke medtaget i beregningerne. Merforbrug i hjemmeplejen. En nedlæggelse af plejeboliger betyder ikke et fald i antal ældre, der har brug for praktisk og personlig hjælp. Det kommer bare i højere grad til at ske via plejen i eget hjem. Derfor vil en nedlæggelse af plejeboliger betyde et merforbrug i hjemmeplejen. Lukning af Solvang, Aars Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering ved lukning Budget Huslejeindtægter 49,1 mio. kr. 63 6 aflastningspladser 55,3 fuldtidsstillinger 22,1 mio. kr. 4,1 mio. kr. Lukning af Østermarken, Aars Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering ved lukning Budget Huslejeindtægter 37,4 mio. kr. 59 20 demenspladser Daghjem for demente 57,75 fuldtidsstillinger 22,6 mio. kr. 4 mio. kr. Side 10 Lukning af Ulstruplund, Hornum Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering ved lukning Budget Huslejeindtægter 23,2 mio. kr. 30 Ingen 28,67 fuldtidsstillinger 11,3 mio. kr. 2 mio. kr. Lukning af Bøgely, Løgstør Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering ved lukning Budget Huslejeindtægter 46,69 mio. kr. 52 4 aflastningspladser 1 Dagcenter 46,62 fuldtidsstillinger 18,8 mio. kr. 3,7 mio. kr. Lukning af Røde Kors Hjemmet, Løgstør Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering ved lukning Budget Huslejeindtægter 25,17 mio. kr. 38 1 aflastningsplads 38,33 fuldtidsstillinger 15,0 mio. kr. 2,348 mio. kr. Lukning af Kærbo, Ranum Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering Budget Huslejeindtægter 35,2 mio. kr. 24 plus 8 rehabiliteringspladser 8 rehabiliteringspladser 8 demenspladser Daghjem for demente 23,92 fuldtidsstillinger 9,8 mio. kr. 2,7 mio. kr. Side 11 Lukning af Højgaarden, Farsø Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering Budget Huslejeindtægter 49,5 mio. kr. 84 14 demenspladser 10 senhjerneskadepladser 1 aflastningsplads 1 dagcenter 80 fuldtidsstillinger 31,5 mio. kr. 4,5 mio. kr. Lukning af Åglimt, Aalestrup Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering Budget Huslejeindtægter 43,9 mio. kr. 53 11 demenspladser 2 aflastningspladser 1 dagcenter 50,27 fuldtidsstillinger 20 mio. kr. 3,3 mio. kr. Lukning af Søndervang, Gedsted Restgæld Antal pladser i alt Specialfunktioner Normering Budget Huslejeindtægter 13,3 mio. kr. 27 pladser 3 aflastningspladser 23,9 fuldtidsstillinger 9,6 mio. kr. 1,4 mio. kr. Side 12 Scenarie 1 - Tilpasning til landsgennemsnittet Lukning af Kærbo, Søndervang og Ulstruplund Handling Lukning af Kærbo i Ranum (inkl. Rehabiliteringshuset), 32 pladser 18 Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser19 Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser20 Konsekvenser for specialpladser 8 rehabiliteringspladser Daghjem for demente 8 demenspladser 3 aflastningspladser Konsekvenser overordnet Antal færre pladser i alt: 89 Færre fuldtidsstillinger: 87 Merforbrug i hjemmeplejen Beskrivelse Ved lukning af Kærbo (32 boliger), Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger) nedlægges i alt 89 plejeboliger, hvilket er 2 færre end en reducering til landsgennemsnittet (nedlæggelse af 91 boliger). Lukningen inkluderer: Rehabiliteringshuset Vesthimmerland, Ranum (8 pladser) Demensafsnittet på Kærbo, Ranum (8 pladser) Daghjem for demente på Kærbo, Ranum (6 heldagspladser) 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted De tre plejecentre er kommunens mindste, og ved lukningen videreføres driften af de største plejecentre i kommunens fire store byer21: Højgården (Farsø) Østermarken og Solvang (Aars) Bøgely og Røde Kors Hjemmet (Løgstør) Åglimt (Aalestrup) Pladserne på Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund indgår i den samlede plejeboligkapacitet. Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 32 20 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28 21 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 18 19 Side 13 Begrundelse Baggrunden for at pege på lukning af netop de tre små centre er et faldende antal ansøgninger om plejebolig i Vesthimmerland – og særligt på de små centre22. Da der sker en intern flytning fra land til by i Vesthimmerlands Kommune forventes denne tendens forstærket i tiden fremover23. På Borgermødet blev det højt prioriteret, at der på plejecentrene var et højt fagligt niveau med løbende efteruddannelse. Specialiseret pleje24 blev prioriteret højere end nærhed til lokalsamfundet – ”Pleje er vigtigere end mursten”. Der ER høj faglig kvalitet på alle kommunens plejecentre – store som små. Der er dog større udfordringer ved at fastholde og sikre den høje kvalitet på de mindre centre med færre ansatte. Udfordringer der kan blive større fremover, når det forventes at flere borgere på plejecenter vil være ramt af kronisk sygdom og/eller demens, og at der skal løses flere opgaver i forbindelse med hurtig udskrivning fra sygehus. Det kan ikke forventes, at den enkelte medarbejder besidder faglig viden ud over fælles basisviden via deres respektive uddannelser på demens, misbrug, psykiatri og rehabilitering m.v. De enkelte medarbejdere har forskellige efteruddannelser og formelle kompetencer. 25 På mindre plejecentre med færre medarbejdere er der ikke samme antal medarbejdere med særlige faglige kompetencer som på de større plejecentre, og der kan være risiko for mangel på specifikke kompetencer ved eks. ferie og sygdom. Det kan også være vanskeligt at etablere et fagligt fællesskab på specialområder med gensidig sparring og udvikling. Større plejecentre har øget mulighed for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse med flere ansatte, og vil derved kunne tilbyde mere specialiserede og individuelt tilpassede tilbud til beboerne. Større plejecentre vil desuden have bedre muligheder for at tilbyde forskelligartede aktiviteter, idet flere beboere giver mulighed for sammensætning af flere mindre grupper med samme interesser, samtidig giver det en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Fordele Lukningen af 3 hele enheder rammer meget tæt på målsætningen om reduktion af pladser med henblik på tilpasning til landsgennemsnittet Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer på de enkelte matrikler Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af specialer m.v. ved lukning af de mindre centre Der er lille søgning til de tre plejecentre. Pr. 1.8.15 er der ingen på venteliste til Søndervang og Ulstruplund. Der er 2 på venteliste til Kærbo26 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 24 Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 87 25 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene, s. 36 26 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 50 22 23 Side 14 Ulemper Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne (se juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8) Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder 27 Der er ingen kommunale plejeboliger uden for de store byer 28 Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere 29 Der er etableret et fagligt stærkt miljø og en god søgning og brugertilfredshed omkring Rehabiliteringshuset i tilknytning til Kærbo30. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3 – 4.3.4 Skønnede økonomiske konsekvenser Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 13,9 mio. kr. Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning) af borgere m.v.). Kun første år. 4,1 mio. kr. Konsekvens for normering 87 fuldtidsstillinger mindre på Plejecentre 40 fuldtidsstillinger mere i plejen Årlig driftsbesparelse Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt Plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl. engangsudgifter første år: 15,6 mio. kr. Mulige tilbagekøb/udvidelser af specialpladser A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B1 Tilbagekøb 8 Rehabiliteringspladser på Højgården B2.1 Tilbagekøb/udvidelse 14 Rehabiliterings og afklaringstilbud på Højgården C1 Tilbagekøb 9 demenspladser Åglimt C2.1 Tilbagekøb/udvidelse 16-17 demenspladser Åglimt / Østermarken D1 Tilbagekøb 3 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser E Tilbagekøb 6 heldagspladser i daghjem F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Et plejecenters betydning for lokalområdet, s. 37 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 29 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejderforhold – regler ved ændring, s. 63 30 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28 27 28 Side 15 Erstatning 1:1 Specialpladser Udvidelse af Specialpladser Tilkøb Særlige Tiltag Figur A: Oversigt over Scenarie 1 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2) Side 16 Scenarie 2 - Tilpasning til landsgennemsnittet Lukning af Søndervang, Ulstruplund og Røde Kors Handling Opsigelse af overenskomst med Røde Kors Plejecentret i Løgstør, 38 pladser 31 Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser32 Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser33 Konsekvenser for specialpladser 1 aflastningsplads 3 aflastningspladser Konsekvenser overordnet Antal færre pladser: 95 Færre fuldtidsstillinger målt i normering: 91 Merforbrug i hjemmeplejen Beskrivelse Ved lukning af Røde Kors (38 boliger), Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger) nedlægges i alt 95 plejeboliger, hvilket er 4 flere end en reducering til landsgennemsnittet (nedlæggelse af 91 boliger). Lukningen inkluderer: 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted 1 aflastningsplads på Røde Kors Hjemmet, Løgstør De tre centre er blandt kommunens mindste. Ved lukningen videreføres driften af de største plejecentre i kommunens fire store byer samt Plejecenter Kærbo med tilhørende rehabiliteringsafdeling. Begrundelse Baggrunden for at pege på lukning af netop disse tre små centre og bevare Kærbo i Ranum er den samme som ved scenarie 134. Der er dog den forskel, at der lægges vægt på at bibeholde Kærbo som et rehabiliteringshus med det veletablerede faglige miljø, der er tilknyttet. Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene s. 34 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene s. 32 33 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28 34 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 31 32 Side 17 Røde Kors Hjemmet - forhold vedr. opsigelse af driftsoverenskomst Røde Kors Hjemmet er foreningsejet, og der er indgået en driftsoverenskomst mellem kommunen og hjemmet, jf. bilag 10. I overenskomstens § 11.2 står: ”Driftsoverenskomsten kan opsiges af begge parter med et års varsel til den 1. i en måned.”, og i § 4.4: ” Kommunen afholder udgiften til manglende belægning af pladser.” En opsigelse kan igangsættes af Byrådet. Fordele Lukningen af 3 hele enheder rammer meget tæt på målsætningen om reduktion af pladser med henblik på tilpasning til landsgennemsnittet Der er ikke behov for store kompenserende foranstaltninger, da der kun skal ny-etableres 4 aflastningsplaser Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer på de enkelte matrikler Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af specialer m.v. ved lukning af de mindre centre Der er lille søgning til de tre plejecentre pr. 14.6.2015 er der ingen på venteliste til Søndervang og Ulstruplund. Der er 2 på venteliste til Røde Kors35 Ulemper Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne (se juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8) Der vil være færre private alternativer til en plejebolig i kommunen Røde Kors Hjemmet er en veletableret privat institution med bestyrelse m.v. der ville have lettere ved at etablere et friplejehjem og dermed udvide den samlede kapacitet af plejeboliger i kommunen Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3-4.3.4. Skønnede økonomiske konsekvenser Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 14,9 mio. kr. Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning af borgere m.v.). Kun første år. 4,3 mio. kr. Konsekvens for normering 35 91 fuldtidsstillinger på plejecentrene 43 fuldtidsstillinger i hjemmeplejen Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51 Side 18 Årlig driftsbesparelse Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt Plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl. engangsudgifter første år: 15,3 mio. kr. Mulige tilbagekøbspakker A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt D2 Tilbagekøb 4 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser F Tilkøb Etablering af senior bofællesskab G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Side 19 Udvidelse Specialpladser Erstatning 1:1 Specialpladser Tilkøb Særlige Tiltag Figur B: Oversigt over Scenarie 2 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2) Side 20 Scenarie 3 - Tilpasning til regionsgennemsnittet Lukning af Søndervang og Ulstruplund Handling Lukning af Søndervang i Gedsted, 27 pladser36 Lukning af Ulstruplund i Hornum, 30 pladser37 Konsekvenser for specialpladser 3 aflastningspladser Konsekvenser overordnet Antal færre pladser: 57 Færre fuldtidsstillinger: 52,5 Merforbrug i hjemmeplejen Beskrivelse Ved lukning af Søndervang (27 boliger) og Ulstruplund (30 boliger) nedlægges i alt 57 plejeboliger, hvilket er præcis den reduktion, der skal til, for at følge regionsgennemsnittet. Lukningen inkluderer: 3 aflastningspladser på Søndervang, Gedsted De to centre er blandt kommunens mindste. Ved lukningen videreføres driften af de største plejecentre i kommunens fire store byer38 samt plejecenter Kærbo med tilhørende rehabiliteringsafdeling i Ranum. Begrundelse Baggrunden for at pege på lukning af netop disse to små centre og bevare Kærbo i Ranum er som ved scenarie 239. Der er dog den forskel, at Røde Kors Hjemmet ikke berøres. Fordele Lukningen af 2 hele enheder rammer præcis målsætningen om reduktion af pladser til regionsniveau Der er ikke behov for store kompenserende foranstaltninger, da der kun skal nyetableres 3 aflastningsplaser Lukning af de mindre plejecentre giver mindre sårbarhed i forhold til specialkompetencer på de enkelte matrikler Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 32 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Beskrivelse af plejecentrene, s. 28 38 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Flyttemønster/Urbanisering, s. 54 39 Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51 36 37 Side 21 Driftsmæssige fordele i forhold til ferieafvikling, afløsning, uddannelse, dækning af specialer m.v. ved lukning af de mindre centre Der er lille søgning til de to plejecentre og der er ingen ventelister pr. 1.8.201540 Ulemper Der er omkostninger og udfordringer ved at finde anden anvendelse af bygningerne, se juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8 Markante institutioner med historie i lokalsamfundet forsvinder41 Der sker en reduktion og omplacering af medarbejdere 42 Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12, 2.5, 2.6, 4.3.3-4.3.4 Skønnede økonomiske konsekvenser Hjemmepleje: Årlige merudgifter i hjemmeplejen ved fuld lukning: 8,9 mio. kr. Engangsudgifter: Ved lukning (udbetaling af feriekort, flytning af borgere m.v.). Kun første år. 2,5 mio. kr. Konsekvens for normering 52,5 fuldtidsstillinger mindre på plejecentre 25,5 fuldtidsstillinger mere i hjemmeplejen Årlig driftsbesparelse Årlig driftsbesparelse fra år 2 (tomt plejecenter), inkl. årlig merudgift til hjemmepleje, ekskl. engangsudgifter første år: 8,5 mio. kr. Mulige tilbagekøb/udvidelser af specialpladser A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt D1 Tilbagekøb 3 aflastningspladser hvor der i forvejen er aflastningspladser F Tilbagekøb Etablering af senior bofællesskab G Tilbagekøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Beskrivelse af plejeboligområdet – beboerne, Det nuværende plejecenterområde, s. 51 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Et plejecenters betydning for lokalområdet, s. 37 42 Beskrivelse af plejeboligområdet – Medarbejderforhold – regler ved ændring, s. 63 40 41 Side 22 Erstatning 1:1 Specialpladser Udvidelse Specialpladser Tilkøb Særlige Tiltag Figur C: Oversigt over Scenarie 3 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2) Side 23 Scenarie 4 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet Lukning af enkeltstående somatiske plejeboliger i takt med at de bliver tomme Handling Lukning af somatiske pladser i takt med ophør af lejemål Konsekvenser for specialpladser Ingen Konsekvenser overordnet Antal skønnede tomme somatiske pladser på et år ved ophør af lejemål: 103 Færre medarbejdere Stort merforbrug i hjemmeplejen Beskrivelse Den eksisterende kapacitet reduceres til lands- eller regionsgennemsnittet i takt med at somatiske plejeboliger bliver tomme. Lukning af plejeboliger vil ske som de bliver ledige på tværs af kommunens plejecentre inkl. Røde Kors Hjemmet. Der lukkes kun somatiske plejeboliger, da behovet for specialpladser og midlertidige tilbud forventes at være stigende de kommende år. Begrundelse En reduktion ved bortfald af lejemål er let at administrere. Der vil ikke ske en flytning af borgere som ved lukning af hele plejecentre. Kapaciteten tilpasses løbende, og tilpasning af plejecentrenes budgetter vil ske i takt med, at plejeboligerne lukkes. Der vil være tomgangshusleje og driftsudgifter. En drypvis nedlukning vil resultere i, at der opstår så små afdelinger eller plejecentre, at de forholdsmæssige driftsudgifter pr. beboer bliver meget høje, idet der vil skulle opretholdes en minimums vagtdækning. Fordele Der sker ingen flytning af borgere i plejeboliger Administrativt let at gennemføre Side 24 Ulemper Lukning af spredte boliger på tværs af centre og afdelinger giver uhensigtsmæssigheder i forhold til vagtplanlægning, servicefunktioner m.v. Med stor og spredt tomgangshusleje er en spredt lukning forholdsvis meget dyrere end at lukke hele centre eller hele afdelinger For alle centre – men mest kritisk for de små centre med lav søgning - vil spredt lukning af pladser resultere i, at centrene kommer under en kritisk minimumsgrænse for, hvornår de er fagligt og økonomisk bæredygtige. Minimumsbemanding Ved beslutning om gennemførelse af scenariet er det nødvendigt, at træffe beslutning om minimumsbemanding på de respektive plejecentre. Der skal tages højde for, at arbejdstidstilrettelæggelse er muligt samtidig med overholdelse af overenskomst. Hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcer vil blive udfordret ved spredt lukning af plejeboliger. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 3 Skønnede økonomiske konsekvenser Hjemmepleje: 16,1 mio. kr. Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet. Årlig driftsbesparelse Baseret på nettodriftsbesparelse fra år 1 ekskl. mérudgift til hjemmepleje 3,5 mio. kr. Mulige tilbagekøbspakker A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Side 25 Udvidelser Specialpladser Tilkøb Særlige tiltag Figur D: Oversigt over Scenarie 4 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2) Side 26 Scenarie 5 - Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet Lukning af somatiske bo-enheder i takt med at de bliver tomme Tilpasning til regions- og landsgennemsnittet Handling Lukning af somatiske pladser på de på forhånd udpegede somatiske afdelinger i takt med ophør af lejemål. Konsekvenser for specialpladser Ingen Konsekvenser overordnet Antal færre pladser på et år ved ophør af lejemål: landsgennemsnit 91, regionalgennemsnit 57 Færre medarbejdere Merforbrug i hjemmeplejen Beskrivelse Scenariet og begrundelsen er som ovenstående scenarie 4 med den forskel, at der på forhånd udpeges, hvilke afdelinger, der skal lukkes ned. Således kan der ske en vis omflytning internt på plejecentrene, så perioden med høje driftsudgifter og uhensigtsmæssig vagtplanlægning kan minimeres. Begrundelse En reduktion ved bortfald af lejemål er let at administrere. Der vil ikke ske en flytning af borgere som ved lukning af hele plejecentre. Kapaciteten tilpasses løbende, og tilpasning af plejecentrenes budgetter vil ske i takt med, at plejeboligerne lukkes. Der vil dog stadig være tomgangshusleje og driftsudgifter. Fordele Alle plejecentre bevares (der udpeges afdelinger ud fra, at hvert enkelt center stadig skal være bæredygtigt) Det er driftsmæssigt (økonomisk og personalemæssigt) en bedre løsning end scenarie 4 (lukning af enkeltstående pladser) Side 27 Ulemper Der vil være tomgangshusleje på mange (evt. alle) plejecentre Hvis der lukkes bo-enheder, bliver de mindste plejecentre endnu mindre Minimumsbemanding Ved beslutning om gennemførelse af scenariet er det nødvendigt, at træffe beslutning om minimumsbemanding på de respektive plejecentre. Der skal tages højde for, at arbejdstidstilrettelæggelse er muligt samtidig med overholdelse af overenskomst. Hensigtsmæssig udnyttelse af medarbejderressourcer vil blive udfordret ved spredt lukning af plejeboliger. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 3.4 Skønnede økonomiske konsekvenser ved landsgennemsnit Hjemmepleje 14,2 mio. kr. Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet Ingen behov for tilbagekøb af specialpladser Årlig driftsbesparelse ved landsgennemsnit Nettodriftsbesparelse ekskl. merudgift til hjemmepleje 15,3 mio. kr. Skønnede økonomiske konsekvenser ved regionsgennemsnit Hjemmepleje 8,9 mio. kr. Engangsudgifter: (udbetaling af feriekort). Ikke beregnet Ingen behov for tilbagekøb af specialpladser Årlig driftsbesparelse ved regionsgennemsnit Nettodriftsbesparelse ekskl. merudgift til hjemmepleje 9,5 mio. kr. Mulige tilbagekøbspakker A Tilbagekøb Rehabiliterings- og afklaringshus Kærbo B2.2 Tilbagekøb/udvidelse 7-9 Rehabiliterings- og afklaringspladser Kærbo C2.2 Tilbagekøb 7-9 demenspladser Kærbo / Åglimt G Tilkøb Styrket sundhedsfremme indsats H Tilkøb Styrket rådgivning I Tilkøb Etablering af ældreboliger J Tilkøb Efteruddannelse af medarbejdere K Tilkøb Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Side 28 Udvidelser Specialpladser Tilkøb Særlige tiltag Figur E: Oversigt over Scenarie 5 med tilkøbspakker (årlig driftsbesparelse gældende fra år 2) Side 29 A Tilbagekøb og udvidelse Etablering af udvidet Rehabiliterings- og afklaringshus43 i Kærbo, Ranum Byrådet har muligheden for uafhængigt af scenarierne at træffe selvstændig beslutning om at omdanne hele Plejecenter Kærbo til et selvstændigt rehabiliterings- og afklaringshus. Afhængig af hvilket scenarie der ønskes, vil der skulle udarbejdes konkrete beregninger. Handling Det nuværende rehabiliteringshus (8 pladser) bibeholdes De 24 øvrige pladser (16 somatiske og 8 demenspladser) omdannes til afklaringspladser Begrundelse Det fagligt stærke rehabiliterende miljø bevares Bygningerne i Ranum beholdes Beskrivelse Dette tilkøb er begrundet som en væsentlig større udvidelse også indeholdende afklaringspladser. Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter m.v., før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til et rehabiliterings- og afklaringscenter. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til tilknytning af ergo- og fysioterapeuter. Forskellen i forhold til tilbagekøb B2.2 er, at Kærbo i Ranum i sin helhed bliver Rehabiliteringsog afklaringscenter Vesthimmerland. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne et plejecenter til rehabiliteringspladser m.v. Konsekvens for normering Ikke beregnet. Økonomi Mérudgift på 4 mio. kr. 43 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85 Side 30 B1 Tilbagekøb 8 rehabiliteringspladser44 til erstatning af nedlagte pladser på Kærbo, Ranum (scenarie 1) Handling Oprettelse af 8 rehabiliteringspladser på Plejecenter Højgaarden i Farsø. Begrundelse Rehabiliteringsindsatsen fastholdes trods lukning af matriklen Kærbo i Ranum. Etableringen på Højgården i Farsø begrundes i, at der her er et beslægtet fagligt miljø i form af hjerneskadepladser. Samtidig er en placering tæt på Sygehuset – og evt. et kommende Sundhedens Hus i Farsø - en fordel. Beskrivelse På Kærbo er kommunens rehabiliteringspladser samlet i Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen og på plejecentrene er et højt prioriteret område, og en lukning af rehabiliteringspladserne vil tilbagerulle indsatsen og derfor ikke være hensigtsmæssig. Dette tilkøb er en ren 1:1 erstatning for de 8 pladser, der nedlægges på Kærbo, hvis Scenarie 1 gennemføres. Der kan også være forhold, der taler for at udvide indsatsen. Disse beskrives som tilkøb B2.1 og B2.2. Nærværende begrundelse dækker over alle tre tilkøb/udvidelser (B1, B2.1, B2.2). Borgerne i Vesthimmerland ønsker at kunne forblive i egen bolig længst muligt45. På Borgermødet blev det prioriteret, at der var gode tilbud om rehabilitering, ”hvor der er intensiv træning og pleje med henblik på at genvinde sine færdigheder … og kunne blive i sit eget hjem”46. Samtidig blev der efterlyst længerevarende, midlertidige afklaringstilbud med samme indhold, så borgere, der har fald i funktionsniveau,47 ”kan flytte hjem igen, hvis de kan genvinde sine færdigheder til selv at kunne klare almindelige dagligdags gøremål”. Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 79 46 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 81 47 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen, s. 82 44 45 Side 31 Analysen viser også, at der er tegn på, at der historisk er visiteret hurtigere til plejeboligplads i Vesthimmerland end i landet som helhed. Der gives færre timer hjemmehjælp før indflytning og der er højere dækningsgrad (boliger pr. borger) end i resten af landet48. Alt dette gør det relevant at udvide og satse endnu mere på den rehabiliterende indsats. Konkret kan der være behov for at kunne give et længere tilbud end de 4 ugers rehabiliteringsforløb, som det hidtil har været muligt. En del borgere, vil med fordel kunne visiteres til en afklaringsplads, der er et rehabiliterende tilbud af op til tre måneders varighed. En sådan indsats vil kræve en kapacitetsudvidelse. Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter mv. før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til rehabiliterings- og afklaringspladser. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til tilknytning af ergo- og fysioterapeuter. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne et plejecenter til rehabiliteringspladser m.v. Konsekvens for normering 5,9 fuldtidsstillinger Økonomi Årlig driftsudgift 2,1 mio. kr. B2.1 Tilbagekøb og udvidelse Et udvidet rehabiliterings- og afklaringstilbud49 (scenarie 1) Handling Oprettelse af 14 rehabiliterings- og afklaringspladser af længere varighed på Plejecenter Højgården i Farsø. Antal pladser skal stemme overens med placering og størrelse af eksisterende afdelinger, da en omlægning kun bør foretages med hele afdeling(er). 48 49 Beskrivelse af plejeboligområdet - beboerne, Beboerne på plejecenter, s. 52 og 53 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 86, s. 87 Side 32 Begrundelse Der gives et udvidet og længerevarende rehabiliterings- og afklaringstilbud trods lukning af rehabiliteringshuset Kærbo i Ranum. Et længerevarende tilbud kan sikre, at borgere kan vende tilbage til egen bolig, hvis funktionsniveauet er til det efter en intensiv og målrettet rehabiliteringsindsats. Etableringen på Højgården i Farsø begrundes i, at der her er et eksisterende fagligt miljø i form af hjerneskadepladser. Samtidig er en placering tæt på Sygehuset – og evt. et kommende Sundhedens Hus i Farsø - en fordel. Beskrivelse En nærmere begrundelse findes i tilkøb B.1. Det opstillede tilkøb er et eksempel, og antallet af pladser kan yderligere udvides. Dog skal der tages hensyn til den fysiske indretning af plejecentrene. Det giver bedst mening at oprette tilbud, der kan omfatte en hel afdeling. Afdelingerne på de forskellige plejecentre er af forskellig størrelse (fra 7 til 15 boliger). Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter mv. før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til rehabiliterings- og afklaringspladser. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til tilknytning af ergo- og fysioterapeuter. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne et plejecenter til rehabiliterings- og afklaringstilbud m.v. Konsekvens for normering 11,9 fuldtidsstillinger. Økonomi Årlig driftsudgift 4,1 mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet). Side 33 B2.2 Tilbagekøb og udvidelse En udvidet rehabiliterings- og aflastningsindsats50 ved bibeholdelse af Kærbo i Ranum (scenarie 2, 3, 4, 5) Handling Oprettelse af 7 – 9 ekstra rehabiliteringspladser på Kærbo i Ranum. Begrundelse Der gives et udvidet og længerevarende rehabiliterings- og afklaringstilbud på Kærbo i Ranum. En afdeling (7 – 9 boliger) udvikles til rehabiliterings- og afklaringsafdeling der knyttes til det eksisterende tilbud på Rehabiliteringshuset Vesthimmerland. Beskrivelse Dette tilkøb er begrundet som ovenfor B.1 og B2.1. Forskellen i forhold til B2.1 er, at det forudsætter, at Kærbo i Ranum bibeholdes. Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske små ombygninger og modificeringer af boliger, træningsfaciliteter m.v. før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til en rehabiliterings- og afklaringsafdeling. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale og en ny normering i forhold til tilknytning af ergo- og fysioterapeuter. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne et plejecenter til rehabiliterings- og afklaringspladser m.v. Konsekvens for normering 6,5 – 8,7 fuldtidsstillinger. Økonomi Årlig driftsudgift 2,3 til 3,0 mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet). 50 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 81, Borgermødet s. 85 Side 34 C1 Tilbagekøb 9 demenspladser51 til erstatning for nedlagte pladser på Kærbo i Ranum (scenarie 1) Handling Oprettelse af 9 demenspladser på Åglimt i Aalestrup (en afdeling i umiddelbar tilknytning til de nuværende demenspladser) Begrundelse Der bibeholdes det nuværende antal demenspladser + 1 9 pladser placeres på Åglimt, der i forvejen har et demensafsnit med plads til 11 borgere. Ved en udvidelse er der to store, fagligt velfungerende demenstilbud i Vesthimmerland; Østermarken i Aars og Åglimt i Aalestrup med hver 20 pladser Beskrivelse Der forventes flere demente også i Vesthimmerland i årene fremover 52. Allerede nu opleves der pres på kommunens demenspladser på plejecentrene. På borgermødet udtrykte borgerne en forventning om, at der vil være tilstrækkeligt med specialiserede demenstilbud53 med uddannet personale på plejecentrene fremover. Ved tilkøb C1 bevares det nuværende antal specialiserede demenspladser 1:1 ved lukning af Plejecenter Kærbo, der har en afdeling med 8 demenspladser. På grund af den fysiske indretning oprettes der 9 i stedet for 8 pladser på Plejecenter Åglimt i Aalestrup, der vurderes at være den bedste som erstatning. Ved tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser. En etablering – eller en udvidelse – af demenspladser bør ske på de centre, der i forvejen har specialiserede demensafsnit, da det er vigtigt med et stærkt fagligt miljø. Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88 Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre, s. 70 53 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 87 51 52 Side 35 Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne et plejecenter til demenspladser m.v. Konsekvens for normering 2,8 fuldtidsstillinger Økonomi Årlig driftsudgift - 1mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet) C2.1 Tilbagekøb/udvidelse Udvidelse af demenspladser54 ved nedlæggelse af Kærbo i Ranum (scenarie 1) Handling Oprettelse af 16 eller 17 demenspladser enten 16 på Åglimt i Aalestrup (to afdelinger á 8 pladser) eller 17 pladser – 9 på Åglimt i Aalestrup og 8 på Østermarken i Aars Begrundelse Antal demenspladser udvides og koncentreres på tre plejecentre (ovenstående samt eksisterende demenspladser på Højgården i Farsø) Det faglige miljø omkring demens styrkes, da gruppen af specialister bliver større på de enkelte enheder Beskrivelse Se beskrivelse af C1. Ved tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser. Forudsætning for gennemførelse Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling. Desuden vil det kræve en vis efteruddannelse af plejepersonale Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre s. 70, Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88 54 Side 36 Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne plejeboliger til demenspladser. Konsekvens for normering 5 fuldtidsstillinger mere. Økonomi Årlig driftsudgift 1,71 mio. kr. Hertil kommer engangs- og anlægsudgifter ved ombygning af boliger C2.2 Tilbagekøb Udvidelse af demenspladser55 ved opretholdelse af Kærbo i Ranum (scenarie 2, 3, 4, 5) Handling Oprettelse af 7 - 9 demenspladser Enten på Kærbo i Ranum (en afdeling på 7 eller en afdeling på 9) Eller 9 pladser på Åglimt i Aalestrup Begrundelse Antal demenspladser udvides Ved udvidelse af Kærbo – det faglige miljø styrkes her, da demensafdelingen bliver større Beskrivelse Se beskrivelse af C1. Som tilkøb/udvidelse C2.1 og C2.2 udvides antallet af demenspladser. Forudsætning for gennemførelse Forudsætningen er, at Plejecenter Kærbo med et demensafsnit på 8 pladser bevares. Der skal muligvis ske ombygninger og modificeringer af boliger og fællesarealer, før en almindelig somatisk afdeling kan omdannes til skærmet demensafdeling. Desuden vil det kræve efteruddannelse af plejepersonale.56 55 56 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 82, Borgermødet s. 87 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene s. 35 Side 37 Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne plejeboliger til demenspladser. Konsekvens for normering 2,2 – 2,8 fuldtidsstillinger mere Økonomi Årlig driftsudgift 0,75 – 1 mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet) D1 Tilbagekøb Erstatning af nedlagte aflastningspladser ved nedlæggelse af Søndervang i Gedsted (scenarie 1, 3) Handling Oprettelse af 3 aflastningspladser Oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har aflastningspladser (Solvang, Aars; Bøgely, Løgstør; Åglimt, Aalestrup; Højgården, Farsø) Begrundelse Antal aflastningspladser bør bevares for at sikre både den raske ægtefælle og den svækkede borger, der ved denne indsats og efter eget ønske kan blive længst muligt i eget hjem Beskrivelse Der blev ved borgermødet ytret ønske om aflastningspladser57 – gerne i nærheden. Der er dog et sprogligt overlap imellem aflastningspladser og midlertidige (rehabiliterende) pladser, og det er ikke ganske klart, om der er eksplicit efterspørgsel efter pladser til aflastning af rask ægtefælle. Der er dog god evidens for, at aflastning af rask ægtefælle ved brug af aflastningspladser giver mulighed for at blive længst muligt i eget hjem uden at nedslide den raske ægtefælle. Aflastningspladser kan også benyttes til lettere demente borgere. Der er i alt 18 aflastningspladser/stillestuer i kommunen, og en nedlæggelse af 3 – 4 pladser er en forholdsmæssig stor nedgang. De aflastningspladser, der måtte nedlægges ved nedlæggelse af Søndervang (scenarie 1 og 3) erstattes i dette tilkøb. 57 Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 86 Side 38 Forudsætning En aflastningsplads kræver ingen fysisk forandring. Den kan indrettes som en del af en ”normal” somatisk afdeling, og der kræves ikke en efteruddannelse af personale. Dog er de i tilkøbet placeret, hvor der i forvejen er aflastningspladser Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne plejeboliger til aflastningspladser. Konsekvens for normering 0,3 fuldtidsstillinger. Økonomi Årlig driftsudgift 0,1 mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet). D2 Tilbagekøb Erstatning af nedlagte aflastningspladser ved nedlæggelse af Søndervang i Gedsted og Røde Kors i Løgstør (scenarie 2) Handling Oprettelse af 4 aflastningspladser Oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har aflastningspladser (Solvang, Aars; Bøgely, Løgstør; Åglimt, Aalestrup; Højgården, Farsø) Begrundelse Antal aflastningspladser bør bevares for at sikre både den raske ægtefælle og den svækkede borger, der ved denne indsats og efter eget ønske kan blive længst muligt i eget hjem. Beskrivelse Der blev ved borgermødet ytret ønske om aflastningspladser58 – gerne i nærheden. Det er dog et sprogligt overlap imellem aflastningspladser og midlertidige (rehabiliterende) pladser, og det er ikke ganske klart, om der er eksplicit efterspørgsel efter pladser til aflastning af rask ægtefælle. 58 Fokusgruppe- og Borgermøde, Borgermødet, s. 86 Side 39 Der er dog god evidens for, at aflastning af rask ægtefælle ved brug af aflastningspladser giver mulighed for at blive længst muligt i eget hjem uden at nedslide den raske ægtefælle. Aflastningspladser kan også benyttes til lettere demente borgere. Der er i alt 18 aflastningspladser i kommunen, og en nedlæggelse af 3 – 4 pladser er en forholdsmæssig stor nedgang. De aflastningspladser, der måtte nedlægges ved nedlæggelse af Søndervang/Røde Kors (scenarie 2), erstattes i dette tilkøb. Forudsætning En aflastningsplads kræver ingen fysisk forandring. Den kan indrettes som en del af en ”normal” somatisk afdeling, og der kræves ikke en efteruddannelse af personale. Dog er de i tilkøbet placeret, hvor der i forvejen er aflastningspladser Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.2, 2.7, 4.1.11-4.1.12. Det er muligt at omdanne plejeboliger til aflastningspladser. Konsekvens for normering 0,3 fuldtidsstillinger. Økonomi Årlig driftsudgift - personale 0,13 mio. kr. Hertil kommer engangs- anlægsudgifter ved ombygning af boliger (ikke beregnet). Side 40 E Tilbagekøb Erstatning af daghjem ved nedlæggelse af Kærbo i Ranum (scenarie 1) Handling Oprettelse af 6 heldagspladser i daghjem for demente. Begrundelse Bibeholdelse af den nuværende kapacitet på demensområdet. Beskrivelse På Borgermødet var der ønsket om en stærk og faglig demensindsats 59. Der blev dog ikke eksplicit nævnt tilbud om daghjem. Der er dog gode erfaringer med og faglig evidens for, at daghjemspladser aflaster de raske ægtefæller og giver borgerne mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. En nedlæggelse af daghjemmet vil betyde en halvering af daghjem, da Kærbo huser et af kun to (det andet er på Østermarken i Aars). For at bibeholde kapaciteten skal der reetableres 6 heldagspladser. Forudsætninger Et daghjem skal oprettes i tilknytning til plejecentre, der i forvejen har demensafsnit (Åglimt, Aalestrup og Østermarken i Aars). På grund af en ligelig geografisk spredning, vil det være bedst at oprette et daghjem for demente på Østermarken i Aars, da en koncentration af pladser sydligt i Aalestrup vil være uhensigtsmæssig. Der er for nuværende ikke fysiske rammer til oprettelse af daghjem for demente – hverken i Aars eller Aalestrup. En oprettelse af et dagcenter for demente på Østermarken, Åglimt eller andetsteds vil kræve en tilbundsgående bygningsmæssig analyse. Konsekvens for normering Ikke beregnet. Økonomi Ikke beregnet. 59 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 83, Borgermødet s. 88 Side 41 F Tilkøb af særlige tiltag Etablering af Seniorbofællesskab (Oldekolle) i nedlagt plejecenter (scenarie 1, 2, 3) Handling Omdannelse og ombygning af et plejecenter til seniorbofællesskab. Begrundelse Efterspørgsel fra borgerne om seniorbofællesskaber. Anvendelse af tomme bygninger inden for samme lovgivning. Beskrivelse På Borgermødet var der efterspørgsel efter seniorbofællesskaber60 som en mulighed for at leve i et trygt miljø med mulighed for socialt fællesskab og tæt dækning af hjemmeplejen, hvis det bliver nødvendigt. Ved nedlæggelse af Plejecentre, vil der være tomme bygninger med juridiske bindinger, restgæld, tomgangshusleje og driftsomkostninger. Plejeboliger og seniorbofællesskab (juridisk opført som ældreboliger) kan opføres under samme lovgivning, hvorfor omdannelsen er uproblematisk juridisk. Forudsætninger Det skal dog sikres, at de bygningsmæssige og fysiske krav, der juridisk stilles til en ældrebolig kan opfyldes ved en ombygning af de enkelte plejecentre. En dybdegående behovsanalyse og analyse af flyttemønstre skal afdække, om den geografiske placering af et seniorbofællesskab i en eller flere af de nedlagte plejecentre matcher borgernes ønsker. Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.3, 2.4. Det er muligt at omdanne et plejecenter til fritliggende ældreboliger. Konsekvens for normering Ikke beregnet. Økonomi Ikke beregnet. 60 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 86 Side 42 G Tilkøb af særlige tiltag Styrket sundhedsfremmeindsats – herunder tryghed og ensomhed Handling Sundhedsfremmeindsatsen udvides og målrettes endnu mere de ældre borgere. Indsatser, der har fokus på det brede sundhedsbegreb, hvor forebyggelse af fysisk og mental sygdom suppleres med et fokus på netværk og egenmestring. Ansættelse af en eller flere medarbejdere, der arbejder på tværs med ældres sundhed og trivsel Begrundelse Sund Aldring61 har en positiv effekt på borgerens livskvalitet, det forventes at gøre borgeren mere selvhjulpen i længere tid og udsætter derfor borgernes behov for pleje(bolig). Tryghed og socialt netværk har samme effekt. Beskrivelse De fremmødte borgere på Borgermødet havde stærkt ønske om at holde sig fysisk og mentalt friske. Der var enighed om, at socialt netværk og tryghed er afgørende for at kunne være så selvhjulpne som muligt længst muligt i egen bolig. Der var også et ønske om, at ”klare sig selv” og klare sig i eget netværk eller i frivillige foreninger, men der var også ønske om en kommunal indsats for at støtte op om sundhedsfremme – herunder tryghed og ensomhed – for svage ældre, der er i fare for at miste netværk og blive fysisk inaktive. Der er flere velfungerende sundhedsfremmeindsatser i kommunen. Der foreslås en yderligere indsats rettet mod bl.a. disse områder: Øget risikoadfærd i alle aldre Kroniske sygdomme Ensomhed hos ældre borgere Konsekvens for normering 1-2 fuldtidsstillinger. Økonomi Ikke beregnet. 61 Det fremtidige plejeboligbehov, Sundere ældre s. 68 hele afsnittet Side 43 H Tilkøb af særlige tiltag Styrket rådgivning vedr. det gode seniorliv for ”unge ældre” (fra 65 år) – rådgivning om flytning, indretning m.v. Handling Udvikling af en ”seniorlivskonsulentordning” og ressourcer til at foretage rådgivning af ældre, der gerne vil have hjælp til at planlægge deres seniorliv. Begrundelse En planlægning af det gode seniorliv, mens man har et godt helbred, kognitive og personlige ressourcer giver et godt udgangspunkt for et godt seniorliv i egen bolig. Beskrivelse Mange af de (ressourcestærke) ældre, der deltog i Borgermødet, havde stor gavn af at planlægge det gode seniorliv i god tid62. Det var et råd, de gerne ville give videre. Det kræver dog overskud og ressourcer at planlægge sit seniorliv, og mange vil derfor have brug for en hjælpende hånd enten fra frivillige og/eller understøttet af et professionelt tilbud. Der er et lovbundet kommunalt tilbud om forebyggende hjemmebesøg for ældre over 75 år, som praktiseres i dag. For at sikre en forebyggende og tidligere indsats, skal målgruppen udvides til at omhandle borgere +65 år. Ældrerådgiverne vil kunne efteruddannes i at tilbyde et ”Seniorlivskonsulentbesøg” til raske ældre over 65 år eller at være tovholder for et korps af frivillige, der kunne tilbyde det samme. Konsekvens for normering 1 fuldtidsstilling. Økonomi Ikke beregnet. 62 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 83 Side 44 I Tilkøb af særlige tiltag Etablering af ældreboliger/seniorbofællesskab på nedlagte afdelinger på plejecentrene Handling Oprettelse og ombygning af afdelinger på plejecentrene til ældreboliger. Begrundelse ”Raske” ældre kan bo med tryghed og socialt fællesskab og god tilgængelighed. Der undgås tomgangshusleje ved lukning af plejeboliger. Beskrivelse På Borgermødet var der efterspørgsel efter seniorbofællesskaber 63 som en mulighed for at leve i et trygt miljø med mulighed for socialt fællesskab og tæt dækning af hjemmeplejen, hvis det bliver nødvendigt. De boliger, der bliver frigjort på plejecentrene, kan indrettes til ældreboliger – alternativt en form for seniorbofællesskaber. Dermed undgås tomgangshusleje og driftsomkostningerne vil blive mindre med færre tomme boliger. Der er mulighed for en styrkelse af det frivillige arbejde mellem de ”unge, raske ældre” i ældreboligerne og de plejekrævende ældre i plejeboligerne, der bor side om side i de forskellige afdelinger i de samme bygninger. Plejeboliger og seniorbofællesskab (juridisk opført som ældreboliger) kan opføres under samme lovgivning, hvorfor omdannelsen er uproblematisk juridisk. Forudsætninger Det skal dog sikres, at de bygningsmæssige og fysiske krav, der juridisk stilles til en ældrebolig kan opfyldes ved en ombygning af de enkelte plejecentre. Det skal sikres, at ældreboligerne på plejecentrene har den størrelse og de faciliteter og bekvemmeligheder, som fremtidens seniorer efterspørger. Der skal iværksættes nærmere undersøgelser om forslaget, herunder skal den reelle forespørgsel undersøges nærmere, bl.a. vedr. ønsker om geografiske placering og hele ideen om at bo i samme bygning som plejekrævende ældre. Samtidig skal der forventningsafklares, om – eller hvor meget – personalet kan hjælpe de ”raske” borgere på samme matrikel, der ikke er visiteret til hjælp. Dette for at sikre at forskellen mellem de ”raske” og plejekrævende borgere ikke udviskes over tid. 63 Fokusgruppe- og Borgermøde, Fokusgruppen s. 79, Borgermødet s. 86 Side 45 Juridiske opmærksomhedspunkter Jf. juridisk notat fra Kromann/Reumert, bilag 8: 2.3, 2.4. Det er muligt at omdanne et plejecenter til fritliggende ældreboliger. Konsekvens for normering Ikke beregnet. Økonomi Der kan ikke på forhånd opstilles skønnede økonomiske konsekvenser for scenarierne, da det vil være meget forskelligt, hvordan de enkelte plejecentres afdelinger kan omdannes til ældreboliger. Side 46 J Tilkøb af særlige tiltag Generel efteruddannelse af medarbejdere på Plejecentre og i Hjemmeplejen Handling Uddannelse af medarbejdere inden for demens, kronisk sygdom og rehabilitering Generelt kompetenceløft for demens, kronisk sygdom, rehabilitering. Begrundelse Borgere, der udskrives tidligt fra sygehus, flere demente og kronisk syge kræver flere kompetencer i plejen64. Beskrivelse Begrundet i den hurtige udskrivning fra sygehus, den øgede fokus på rehabilitering og forventningen om en stigning i antallet af kronisk syge og demente, afsættes der midler til efteruddannelse af plejepersonale på plejecentre og i hjemmeplejen. Forudsætninger Et generelt kompetenceløft forudsætter en udrulningsplan og vikardækning. Konsekvens for normering Ikke beregnet. Økonomi Ikke beregnet. 64 Beskrivelse af plejeboligområdet – plejecentrene, Medarbejdere på plejecentrene s. 36 Side 47 K Tilkøb af særlige tiltag Kompetenceudvikling af afskedigede medarbejdere Handling Der afsættes en pulje til kompetenceudvikling og opkvalificering for medarbejdere, der afskediges65 på plejecentrene. Begrundelse Sikring af, at afskedigede medarbejdere får nyt job hurtigst muligt. Beskrivelse Som vist i analysen vil der være behov for øgede kompetencer i plejen både i Vesthimmerland og på landsplan i årene fremover. Det sikres, at de afskedigede medarbejdere får kompetenceløft, så deres muligheder for hurtigt at få nyt job øges mest muligt. Forudsætninger Kompetenceudviklingen skal ske med udgangspunkt i de kvalifikationer, der bliver behov for inden for plejen nu og i fremtiden. Opgaven skal ske i samarbejde med HR og evt. det lokale beskæftigelsesråd. Konsekvens for normering Ikke relevant. Økonomi Ikke beregnet. 65 Det fremtidige plejeboligbehov, Medarbejderforhold regler ved ændringer s. 63 Side 48 Side 49 Sundhedsudvalget Vesthimmerlands Kommune Frederik IX’s Plads 9640 Farsø Telefon: 99 66 70 00 www.vesthimmerland.dk [email protected] Side 50
© Copyright 2024