Referat fra temagruppen ”Involvering af frivillige og andre på plejecentre og bosteder” den 30. september 2015 Tema Uddybende kommentarer Værdier for kommunens samarbejde med frivillige         Idéer fra dialogen og væggen Byg ikke frivilligheden som en del af plejen. Frivillige skal kun bruges, hvor der ikke er medarbejdere. Frivillige må aldrig erstatte medarbejdere. De frivilliges rum skal plejes, ellers stopper de – de skal mærke at de værdsættes, ellers stopper de. Og husk den årlige frivillig fredag, hvor de frivillige fejres. Frivillig af lyst – hvad kunne vi selv tænke at gøre, hvis man selv skulle være frivillig? Det skal være frivilligt at være frivillig. Målene for ens arbejde som frivillig skal stå klart Det frivillige arbejde skal organiseres Undersøge hvad der findes andre steder i landet, så vi ikke skal opfinde den dybe tallerken flere gange Buddie-ordningen  I LEV har vi en model, der hedder best-buddies. Læs mere på: http://www.lev.dk/medlemsservice/materialer/pjecer/best-buddies-venskaber-paa-tvaers/  Arbejde med buddie-ordningen. At skabe kontakt mellem unge og ældre/handicappede Unge og børn  Lommepengeprojektet, hvor unge fra Agervang udfører mindre opgaver for lommepenge, kan måske sættes i spil. Kan være med til at bryde nogle myter på området.  Deleviden: Ældre der kan fortælle om deres barndom/ungdom til børn i skolen og de unge kan hjælpe de ældre med it  Ønske om mere samarbejde mellem de ældre og skole og daginstitutionerne (f.eks. musikskolen)  Brug de unge som it-support på plejecentrene og lav åben hus på plejecentrene  Unge under uddannelse kan komme på botilbuddet og hjælpe med IT  Kan de unge ikke hjælpe med IT? Både på plejecentrene og på botilbuddene.    Hvis de unge også kunne have et værksted til it på plejecentret eller botilbuddet, kunne de unge også komme og lave deres ting der Elever skal som en del af skoledagen være frivillige for de ældre – handle for de ældre, spille med dem Ældre fortæller om deres ungdom på skolerne. Skabe større kendskab og aflive myter  Rekruttér via kultur og højtider  Jeg tror, at de frivillige findes bedst i lokalsamfundet.  Åbent hus på plejecentre og botilbud – her kunne man komme ind og få aflivet myter.  Inspirationshæfte eller billeder, som kan inspirerer den frivillige eller den pårørende, som kommer på det pågældende sted til, hvilke aktiviteter man kan lave med beboerne.  Husk at profilere de gode ideer for at skabe åbenhed og tillid.  Nogen skal have åbnet øjnene for, hvor sjovt det er at være frivillig. Lad de kommunalt ansatte være frivillig for en dag  Se Ældre Sagen, der er et hav af muligheder for frivillige. Man får også støtte og hjælp til sit virke som frivillig.  Ældre Sagen mangler hænder – vi ringer til ældre hver morgen for at høre, hvordan det går. Kommunens sundhedskoordinator er også en kæmpe hjælp  Vi skal have foreningerne i kommunen på banen. Man kunne forvente, at de foreninger som får tilskud af kommunen også bidrager på det frivillige område.  Enkeltarrangementer, som en måde at gøre de frivillige opmærksomme på de ældre/handicappede Dyrke og pleje de frivillige  Afsæt tid til at tage imod de nye frivillige på plejecentret og brug tid til at få dem ind på plejecentret.  Årsfest for frivillige – tak for i år  Afsætte tid til at pleje de frivillige Udviklingshæmmede som målgruppe  En måde at bringe de udviklingshæmmede og de unge flygtninge sammen er en fodboldkamp eller et mad-fællesskab.    Denne idé kan også overføres til andre steder: flygtninge som laver mad eller kage til de ældre. Samarbejde mellem bosteder og ældrecentre. Samarbejde om de praktiske ting. Samværstilbud båret af frivillige a la Kirkens korshær Ensomhed og fællesskab / ældre som målgruppe  Ensomme hjemmeboende skal findes og tages med i fællesskabet på plejecentrene, hjemmeplejen kender dem  Unge-ældre-familie-dag med idræt. Lad os samle os sammen i stedet for at gøre det hver for sig.  Et samværstilbud, der er båret af frivillige kræfter a la Kirkens korshær.  Madgrupper – spise sammen (spisefællesskaber ’Jeg laver mad og du kommer og spiser’)  Dans og musik – kvartalsvis dans med levende musik for alle plejecentre og bosteder. Med hjælp fra pårørende, personaler og frivillige. Det vil skabe livskvalitet.  Pårørendemøder på plejecentret – det skal være meget lokalt forankret  Man kan tilbyde folk at tage dem med på cafe eller i biografen  Hvordan får vi fat i de ældre med demens i eget hjem – vi har tilbud i Ældre Sagen, men vi ved ikke, hvordan vi skal få fat i dem.  Der sidder ældre borgere i egen bolig som får hjemmehjælp, som også kunne have gavn af en frivillig indsats. Konkrete Forslag til aktiviteter  Vi kunne starte et projektmed titlen: ’Når jeg bliver gammel - da jeg var ung’  STOMP som fælles aktivitet mellem beboere og børn  Projekt: Fra jord til bord. Ønske om at inddrage tidligere landmænd.  For 6 år siden blev der holdt et lille arrangement på kommunen med kaffe og kage for at fortælle om sundhedstilbuddene i kommunen. (Karen: vi overvejer at starte det op igen men med et andet fokus: hvordan kan du holde dig aktiv.(idéen kan overgå til ’Hjemmeplejens serviceniveau))  Olympiade, hvor frivillige eller andre kan stå for de arrangementer som skal være på dagen.  Nogle foreninger kan godt holde arrangementer på plejecentre  Tværfagligt samarbejde med teater mellem plejecentrene og bostederne og Fair Play. Det skulle ske på Fair Play – livskvalitet.  Vær opmærksom på at…                 Der er forskel på borgere på handicapområdet og ældreområdet – borgere på bosteder flytter ofte ind, når de er unge og har derfor andre behov end ældre. En cykeltur stimulerer en masse sanser og giver en masse input. De ældre på plejecentre har behov for lidt liv på plejecentrene i de år de har tilbage Der har været mere åbenhed på plejecentre. Der er på botilbud en anden kultur – de erfaringer, som man har gjort sig på ældreområdet, kan vi lære af på handicapområdet. Det vigtigste er at se på mennesket – hvad er godt for dette menneske og denne gruppe? Det er vigtigt ikke at sætte folk i bås. Vi skal se dem som mennesker med ressourcer og det er dem, som vi skal finde frem I dag er man langt ældre når man kommer på plejecenter end tidligere Det er vigtigt at der foregår nogle ting for beboerne på plejecentret. Og det er vigtigt at man kan mødes som pårørende på plejecentrene og tale sammen om, hvordan man kan hjælpe/inspirere hinanden. Det er vigtigt at få dem, som sidder derhjemme, aktiveret. Dem som får hjælp i eget hjem. De sidder meget ensomme herhjemme. o Men spørgsmålet er, hvem der henvender sig til disse borgere? o Pårørenderåd holder arrangementer som de hjemmeboende gerne må komme med til Fest er en god ting på De Aktive Centre (officielt hedder vi et ’brugerråd’, men vi kalder os selv et ’festudvalg’). Det er synd, at der ikke dufter af mad på plejecentrene mere. Madduften betyder SÅ meget. Det at gøre tingene smartere kan også være med til at give en lille smule mere velfærd for borgeren. Hvis man skal byde ind med gode ideer på botilbuddene, skal man kende mere til dette område. Vi skal huske at 80 % af de beboere, der bor på plejecentrene er demente. Vi ved, at rigtig mange af de beboere, som bor på plejecentrene, deltager i de muligheder som tilbydes. Hvis unge skal ind og være frivillige på dette område, er det vigtigt at de ved lidt mere om området. Kunne man lave frivilligt arbejde som en del af folkeskolens lange skoledag? En time eller to om ugen o Vi skal lige huske, hvor mange nye tiltag skolerne i dag er i gang med at implementere. Vi kvæler dem, hvis vi kommer med flere krav. Der er en forskel på at være pårørende og være frivillig – ’jeg er ikke frivillig overfor min gamle far   Kamilla fra Tåstrup Stræde fortæller om situationen på bostederne      Hvad skal administrationen undersøge til næste gang?      eller min søn, der er jeg pårørende’. o Det er ikke nødvendigvis enten eller – jeg kender folk, som blander rollerne. Hvis man ikke kender hinanden, har man mange myter om hinanden. De unge skal også vide, hvad det vil sige at være gammel. I Holbæk kommune arbejder vi med livsmestring, så vi går fra service til livsmestring. Vi har fokus på it og den digitale verden – lige nu er det personalet som står for denne træning, men det ville være interessant at undersøge, om der er andre muligheder/andre der kan hjælpe. Botilbuddene er meget forskelligt sammensat – nogen har brug for meget hjælp og andre mindre. Projekt fra Vejle viser, at selv borgere med massivt støttebehov har god gavn af frivillige (Sytter fortæller dette). Tanke: På Danhøj bor der unge uledsagede flygtninge på 1. og 2. etage og der ligger botilbud i stuen. I dag har de to målgrupper intet med hinanden at gøre, men måske kunne vi få noget ud af det. Vi har en stor opgave i at få afmystificeret handicapområdet. På Taastrup Stræde har vi en Facebook side – der kan man læse mere om borgerne. Se mere på: https://www.facebook.com/Tåstrup-Stræde-1552447665009581/timeline/ Der er oprettet Holbæk By Lokalforum – hvad er det? De forebyggende hjemmebesøg og demenskoordinator – hvordan fungerer det? De borgere, som bor i egen bolig – skal de være en del af dette emne? o Vi kan fortælle om de undersøgelser der ligger på landsplan ift. ensomhed o Men vi skal nok også kende til Holbæk konteksten Hvordan er sammensætningen af beboere på plejecentre? o Det er 80-85% af beboerne, som har demens, men vi ser oftere og oftere blanding hvor beboeren også har en depression, en psykisk lidelse eller andet De tomme kommunale ejendomme – hvad er planerne og ideerne for disse? o Svar: mange af dem skal sælges. o Bliver der slet ikke noget tilbage? o Holbækhus og Hesseløvej er ved at blive undersøgt som midlertidig flygtningebolig