1. No category

Årsregnskab 2014
Indholdsfortegnelse
Side
Kommuneoplysninger og forord
2
Ledelsespåtegning
3
Beretning
 Generelt
4
 Byråd og administration
7
 Teknik- og Miljøudvalget
9
 Kultur- og Fritidsudvalget
14
 Børne- og Uddannelsesudvalget
16
 Sundhedsudvalget
20
 Socialudvalget
22
 Arbejdsmarkedsudvalget
27
Anvendt regnskabspraksis
28
Resultatopgørelse
30
Finansieringsoversigt
31
Balance
32
Noter
33
Udførelse af opgaver for andre myndigheder
42
Nøgletal
43
1
Kommuneoplysninger
Struer Kommune
Byråd
Østergade 11-15
Mads Jakobsen (V), borgmester
Martin Hulgaard (C), viceborgmester
Rådhuset
7600 Struer
CVR-nr.: 29 18 99 51
Telefon: 96 84 84 84
Telefax: 96 84 81 09
Internet: www.struer.dk
E-mail: [email protected]
Borgmester
Mads Jakobsen
Direktion
Kommunaldirektør Claus Damgaard
Direktør Kjeld Berthelsen
Direktør Jørgen Jensen
Niels Viggo Lynghøj (A)
Steen Jakobsen (V)
Karin Houmann (A)
Lene Houe (V)
John Christoffersen (A)
Per Jakobsen (V)
Flemming T. Sørensen (A)
Anna Marie Brix Poulsen (O)
Ann Møller Nielsen (A)
Marianne Bredal (V)
Grethe Hestbech (F)
Rolf Sørensen (V)
Arne Thorgaard (A)
Conni L. Kristensen (V)
Kjeld Graversgård (C)
Revision
Lars Møller Pedersen (A)
Claus H. Hansen (V)
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Flemming Odde (A)
Hans Østergaard (V)
Forord
Struer Kommune er kommet ud af 2014 med et tilfredsstillende resultat for regnskabet. Struer Byråd har gennem 2014 fortsat
haft stærkt fokus på stram styring af serviceudgifterne. Indtægtssiden har været præget af, at vi har færre indbyggere og de rmed færre skatteindtægter. Kombinationen af færre indtægter og en ændret befolkningssammensætning, hvor der bliver flere
ældre og færre børn, har medført at Byrådet har kigget på strukturelle løsninger, for fortsat at kunne fastholde en god økon omistyring og imødekomme kravene til levering af en god kvalitet af service overfor borgerne i årene der kommer.
Peronskatten er 24,9 %, mens grundskylden er 22,9 promille.
I 2014 startede arbejdet med byrådets store satsning på Struer som Lydens By/City of Sound med fokus på Branding, Bosæ tning og Beskæftigelse. Projekt Lydens By skal kulminere i 2017, hvor Struer By har 100 års købstadsjubilæum og hvor ko mmunen samtidig bidrager lokalt til markeringen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad.
Byrådet har haft fokus på den ny folkeskolereform, der trådte i kraft i august 2014. Det har været en stor pædagogisk omsti lling, der stillede store krav til skolerne i Struer, men som også fik økonomisk betydning, da flere undervisningstimer og fær re
SFO-timer har gjort driften af det samlede skolevæsen dyrere. Samtidig valgte byrådet en massiv satsning på opgradering af
IT i folkeskolen. Hver elev er nu udstyret med iPad eller bærbar PC , og vi er alene nået så langt på grund af en massiv investering fra byrådets side og en stram central styring.
I forbindelse med folkeskolereformen og i konsekvens af et faldende børnetal var det samtidig anledning til at se på stru kturen
for fremtidens folkeskole i Struer Kommune. Det betyder, at oplandskolerne fremadrettet kun har 0. – 6. årgang, og at eleverne fra 7. kl. flyttes til overbygningsskolerne, samt at Østre Skole lukkes.
Der arbejdes aktuelt med de fremtidige fysiske rammer for folkeskolerne. En forældregruppe ser sammen med Struer Ko mmune på mulighederne for at bygge en ny ”Lydens By skole” til erstatning for Gimsing og Struer Østre skoler.
På ældreområdet har Byrådet ligeledes haft en proces om tilrettelæggelse og dimensionering af fremtidens plejeboliger. Der
er således truffet beslutning om, at vi over de kommende år vil lukke de 4 små plejehjem i Uglev, Hjerm, Humlum og Asp.
Den kommunale beskæftigelsesindsats har generelt været rigtig god. Struer Kommune har oplevet, at finanskrisen var hård
ved vores kommune med et stort tab af arbejdspladser. I løbet af 2014 er det lykkedes at få mange borgere i arbejd e og uddannelse. Der er nu 500 færre borgere på offentlig forsørgelse end for blot 4 år siden! Det er en god situation for mange bo rgere, men også for den kommunale økonomi. Det vidner samtidig om, at virksomhederne i vores område er b egyndt at tro på
fremtiden og igen tør udvide arbejdsstyrken.
Der er anledning til at takke ledere og medarbejdere for den udviste mådeholdenhed og budgetdisciplin, der sikrer, at Struer
Kommune er stærkt rustet i forhold til fremtidens udfordringer, samtidig med at der er leveret en god og gedigen service overfor borgerne.
Mads Jakob sen
Borgmester
2
Ledelsespåtegning
Vi har dags dato aflagt årsregnskabet for 2014 for Struer kommune med tilhørende bilag.
Årsregnskabet indeholder kommunens resultatopgørelse udarbejdet efter udgiftsbaserede regnsk absprincipper, mens balancen er udarbejdet efter omkostningsbaserede regnskabspri ncipper.
Det udgiftsbaserede regnskab er baseret på de samme principper som hidtil.
Den omkostningsbaserede balance er udarbejdet efter de regler, som kommunen har valgt. Diss e regler er beskrevet under afsnittet om anvendt regns kabspraksis - og principperne er uændret i forhold til tidligere år.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet med tilhørende bilag er udarbejdet i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabss ystem for kommuner.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for aflæggelse af kommunens årsregnskab som værende hensigtsmæssig sål edes,
at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver, finansielle stilling pr . 31. december 2014 samt
resultatet af kommunens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014.
Endvidere anser vi de transaktioner, der er afspejlet i årsregnskabet som værende i overensstemmelse med de love og
regler, som kommunen er underlagt, ligesom de underliggende dispositioner er gennemført under skyldig økonomisk he nsyntagen.
Årsregnskabet indstilles til Byrådets godkendelse.
Struer Kommune, den 21. april 2015.
Økonomi- og Arbejdsmarkedsudvalget
Mads Jakobsen
Borgmester
Direktion
Claus Damgaard
Kommunaldirektør
Kjeld Berthelsen
Direktør
Jørgen Jensen
Direktør
Struer Byråd
Årsregnskabet er forelagt i Struer Byråd den 28. april 2015 og overgives til Revisionen.
Mads Jakobsen
Borgmester
Claus Damgaard
Kommunaldirektør
3
Beretning, generelt
I Struer Kommune har der været – og vil fortsat
være stor fokus på økonomistyringen og på optimering af ressourceanvendelsen.
Som i 2013 blev regnskabsresultatet for 2014 bedre end ventet ved budgetlægningen.

0,7 mio. kr.
Større skatteindtægter

Mindre generelle tilskud
-5,6 mio. kr.

Mindre driftsudgifter
34,8 mio. kr.

Mindre netto renteudgifter
1,5 mio. kr.
Alle har taget ansvaret for den stramme økonomistyring på sig – og været med til at sikre det gode
resultat. I organisationen hersker der en høj grad
af forsigtighed i forhold til disponering af budgettet.
Det skal bl.a. ses i lyset af de statslige sanktioner,
der kan komme i brug – individuelt og kollektivt –
såvel i budgetsituationen som efter regnskabsaflæggelsen.
Resultatet af det skattefinansierede område i alt
viser et underskud på 4,9 mio. kr. Heri er indregnet anlægsudgifter, udgifter til jordforsyning og udgifter til kommunale ældreboliger på i alt 44,9 mio.
kr. I forhold til det oprindeligt vedtagne budget,
hvor der var regnet med et underskud på 33,4 mio.
kr., er resultatet således blevet 28,5 mio. kr. bedre
end ventet. Dette kan henføres til:
Det gode resultat i 2014 er opnået trods det, at afdelinger og institutioner har forbrugt 12,2 mio. kr. af
de opsparede midler fra tidligere år.

Større driftsoverskud

Mindre anlægsudgifter

Større udgifter til ældreboliger
-0,8 mio. kr.
Til gengæld er der til social sikring samt aktivering
og beskæftigelse brugt 28,4 mio. kr. mindre end
afsat i det oprindelige budget for 2014. Det er der
flere årsager til. Blandt andet har lovændringer og
bedre konjekturer givet store besparelser på overførselsudgifterne på beskæftigelsesområdet.

Større udgifter til jordforsyning
-4,3 mio. kr.
Fra Byrådets side er der fortsat et ønske om større
sammenhæng mellem budget og regnskab. Betragtelige afvigelser skal nøje vurderes med henblik på, om der er leveret den forventede service
og der fortsat er behov for midler fremadrettet, eller
om den samme service vil kunne leveres mere effektivt.
Med budgetaftalen for 2015-2018 blev der fastlagt
en række strukturelle ændringer på plejehjemsområdet. Aktuelt arbejdes der med den fremtidige
skolestruktur – herunder om det er muligt at skaffe
finansiering til en ny skole i Struer by - og dermed
også strukturen på børnepasningsområdet. Sideløbende hermed arbejdes der på alle planer med
effektivisering af kommunens drift.
Der har i årene 2012 og 2013 været et uforholdsmæssigt stort fald i kommunens indbyggertal. Efter
udgangen af 2014 tegner det til, at der er sket en
opbremsning af denne tendens.
31,4 mio. kr.
2,2 mio. kr.
Brugerfinansieret virksomhed, drift og anlæg,
som omfatter affaldshåndtering - renovation og
genbrug - har givet et overskud på 1,6 mio. kr.
Overskuddet er 0,7 mio. kr. større end det oprindeligt vedtagne budget. Det fordeler sig således:

Genbrug mv., netto
0,0 mio. kr.

Renovation mv.
0,7 mio. kr.
Det samlede regnskabsmæssige resultat, for
både skattefinansieret og brugerfinansieret virksomhed, udviser et underskud på 3,3 mio. kr. i
2014.
Fordelingen mellem skattefinansieret og brugerfinansieret virksomhed fremgår af følgende tabel:
Resultatopgørelse
Opr.
budget
2014
Rev.
budget
2014
Regnskab
2014
Skattefinansieret virksomhed
-33,4
-44,6
-4,9
Brugerfinansieret virksomhed
1,0
1,0
1,6
-32,4
-43,6
-3,3
7.1
11,8
5,8
-11,1
-11,1
-10,8
0,6
-8,2
10,6
-35,8
-51,1
2,3
Mio. kr.
Resultat i alt
Optagne lån
Afdrag på lån
Regnskabsresultatet
Den ordinære skattefinansierede driftsvirksomhed viser et overskud på 40,0 mio. kr., hvilket
er 31,4 mio. kr. mere end det oprindeligt vedtagne
budget og 39,5 mio. kr. større end det reviderede
budget (korrigeret budget og genbevillinger).
Det større overskud, set i forhold til det vedtagne
budget, skyldes følgende:
4
Øvrige balanceforskydninger
Netto kasseforøgelse
Positivt beløb er kasseforøgelse.
Beretning, generelt
Driftsbevillingerne omfatter både skatte- og brugerfinansierede aktiviteter. Bevillingerne tildeles udvalgene i
form af én bevilling til hvert udvalg. Nedenfor vises, hvordan de enkelte udvalg har overholdt den samlede
bevilling - i forhold til det reviderede budget.
Driftsbevilling pr. udvalg
Mio. kr.
Opr. budget
2014
Rev. budget
2014
Regnskab
2014
Forskel
148.992
150.529
145.695
4.834
Økonomi- og Arbejdsmarkedsudvalget:
Administration mv.
- heraf udgør lønpuljer, trepartsmidler mv.
6.987
5.603
-151
11.395
295.739
292.356
263.941
28.415
5.776
10.313
10.944
-631
48.639
45.106
42.188
2.918
292.700
289.009
286.445
2.564
37.030
39.691
38.680
1.011
Børne- og Uddannelsesudvalget
329.602
341.488
338.921
2.567
Sundhedsudvalget
114.744
112.756
110.750
2.006
1.273.222
1.281.248
1.237.564
43.684
Arbejdsmarkedsområdet
Erhvervs- og Turismeudvalget
Teknik- og Miljøudvalget
Socialudvalget
Kultur- og Fritidsudvalget
I alt
Positiv forskel er mindre forbrug. Negativ forskel er merforbrug.
Revideret budget består af det korrigerede budget - fratrukket de uforbrugte bevillinger i 2014, som er genbevilget i 2015.
Likvide aktiver
Restancerne
Ved udgangen af 2014 udgjorde Struer Kommunes
likvide aktiver (kassebeholdning) 132,5 mio. kr.
Dertil skal lægges Struer Kommunes tilgodehavende hos de kommunale forsyningsvirksomheder
på 2,1 mio. kr. Det skattefinansierede område havde ved udgangen af 2014 således en kassebeholdning på 134,6 mio. kr.
Deponeringen udgjorde ved udgangen af 2014 i alt
12,2 mio. kr. vedrørende salg af gadelys og deponering vedrørende huslejeaftale.
Beløbet medregnes ikke i de likvide aktiver. Såfremt deponeringen var medregnet i kassebeholdningen ville den ved årets udgang have udgjort
146,8 mio. kr.
En del af kassebeholdningen kan henføres til uforbrugte 2014-bevillinger:
Målet er, og har været at få så mange som muligt
til at betale til tiden, så Borgerservice ikke behøver
at oversende krav til inddrivelse via SKATs Inddrivelsesmyndighed.
Der har været en generel stigning hvert år siden
SKAT overtog inddrivelsen fra november 2005.
Stigningen skønnes at kunne henføres til den ændrede organisering af inddrivelsen og Skats inddrivelsesstrategi. Struer Kommune rykker normalt
kun to gange for et krav, før det overgår til Inddrivelsesmyndigheden hos SKAT. Siden 2005 har
SKAT arbejdet på at indføre et fælles inddrivelsessystem (EFI), som først er implementeret i efteråret
2013, og fortsat ikke er fuldt ud indfaset.
Nedenstående tabel viser konsekvensen af den
ændrede struktur og strategi.
Tallene for 2005 er for både Struer og Thyholm og
de efterfølgende år for den sammenlagte kommune.
Genbevillinger i 2015
Mio. kr.
Anlæg, lån mv.
Drift, løn og selvforvaltning
37,7
I alt
87,7
50,0
Ultimo
2005
Ultimo
2013
Ultimo
2014
Kontanthjælp
3,1
5,2
5,4
Boligindskudslån
1,4
2,0
2,0
Boligsikring /-ydelse
0,6
0,8
0,7
Daginstitutioner
0,4
0,7
0,8
Øvrige tilgodehavender
3,5
7,4
5,4
Restancer i alt
9,0
16,1
14,3
Restancer, mio. kr.
5
Beretning, generelt
 Nordvestjysk Renovationsfælleskab I/S (NVRaffald)
Personale
Det samlede personaleforbrug i kommunen var i
2014 på 1.660 fuldtidsstillinger. De kommunale
lønudgifter var i 2014 på i alt 657,7 mio. kr.
Personaleforbrugets fordeling samt udvikling fra
2013 til 2014 ser således ud:
Fuldtidsstillinger
drift
 Varmetransmissionsselskabet Holstebro-Struer
I/S
 Skoleskibet Marilyn Anne
2013
2014
Byudvikling, bolig- og miljøområdet
20
7
Forsyningsvirksomhed, kollektiv trafik, havne mv.
6
6
Trafik og infrastruktur
48
45
Undervisning og kultur
381
407
48
51
Sociale opgaver og beskæftigelse
878
885
Administration
205
205
1.586
1.606
Sundhedsområdet
I alt, ekskl. arbejdsmarkedsforanstaltninger
Arbejdsmarkedsforanstaltninger
74
54
I alt
1.660
1.660
Samlet lønsum mio. kr.
631,3
657,7
 Center for Tandregulering Nordvestjylland I/S
Herudover ejer Struer Kommune 100% af Struer
Forsyning Holding A/S, der er ejer af:
 Struer Forsyning Elnet A/S
 Struer Forsyning Energi A/S
 Struer Forsyning Service A/S
 Struer Forsyning Fjernvarme A/S
 Struer Forsyning Vand A/S
 Struer Forsyning Spildevand A/S
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet i Struer Kommune faldt i 2014 fra
21.533 pr. 1. januar til 21.439 ved årets udgang.
BEFOLKNINGSPROGNOSEN FOR STRUER KOMMUNE
FORVENTER FREM TIL ÅR 2018:








Kommunale fællesskaber
Struer Kommune deltager i flere kommunale fællesskaber, bl.a.:
 Holstebro-Struer Havn
Færre 0-5-årige
Færre 6-12-årige
Færre 13-17-årige
Flere 18-25-årige
Færre i den erhvervsaktive alder
Færre antal 60-66 årige
Flere 67-79-årige
Flere over 80-årige
 Det fælleskommunale affaldsselskab Nomi I/S
Personer
Fordelingen mellem aldersklasserne ventes at se således ud i henholdvis 2015 og 2025 i Struer
kommune:
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2015
2025
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
Fem-års aldersklasser
Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose 2014-2025
6
65
70
75
80
85
90
95
Byråd og administration
Byrådet og Administrationen
Byrådet
2014 var første år i det ny byråd og med ny borgmester og nye udvalgsformænd. Byrådet er i årets
løb trukket i arbejdstøjet.
Nyskabelsen i denne valgperiode er et erhvervsog turismeudvalg, der har fået ansvaret for koordinering af den kommunale indsats på området
samtidig med en prioritering af dialogen med det
lokale erhvervsliv.
Byrådet mødtes i foråret til en temadag til formulering af en vision for Struer Kommune.
I maj var der valg til EU parlamentet samt folkeafstemning om patentdomstolen.
Organisation & Udvikling
Organisation og Udvikling består af seks fagenheder: Sekretariat, Jura, Kommunikation, HR og
Organisation, Projekt og Udvikling samt IT og Digitalisering.
IT og Digitalisering
I august samlede vi alle skoler i et fælles ITnetværk, hvor alle elever blev udstyret med en
iPad eller en bærbar PC. Det har givet et gevaldigt løft til undervisningen i kommunens folkeskoler.
2014 var også året, hvor al kommunikation med
borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder overgik til digital kommunikation. Det har
haft indflydelse på mange arbejdsgange internt i
organisationen. Borgerne har nu fået mulighed for
at ”betjene sig selv” på alle tider af døgnet.
bejdsglæde, socialkapital og psykisk arbejdsmiljø,
generel medarbejder- og organisationsudvikling,
uddannelse og kompetenceudvikling, rekruttering
samt rådgivning af ledere om overenskomsttolkning, langvarig sygdom og afsked, coaching af ledere og på deres foranledning ligeledes medarbejdere.
Implementeringen af en ny strategi for formelle
ledernetværk på tværs af organisationen har sat
fokus på ledelsesopgaven relateret til organisationens overordnede mål og strategier. Den enkelte
leders personlige læring og understøttelse af den
fælles kultur er sat positivt i spil og vil på sigt give
gevinster på flere niveauer.
Lydens By
Byrådet besluttede i 2012, at Lydens By skulle
være Struer Kommunes særlige strategiske indsatsområde de kommende år. Lydens By handler
overordnet om at fastholde og bygge videre på
områdets dna og de kompetencer, der er i området.
Målet er at sætte en dagsorden for, hvordan Struer kan sætte yderligere fokus på at skabe beskæftigelse, bosætning og branding. Det er ambitionen, at Lydens By skal skabe national og international opmærksomhed om, at ”lytte til Struer”.
I 2014 tiltrådte projektlederen for Lydens By, og
der blev etableret en organisation med en koordineringsgruppe og en styregruppe. Endvidere
blev der udpeget et advisory-board (eksperter
med rådgivende/vejledende funktion).
Der er etableret et strategisk grundlag med tre
lydspor: Erhverv, Velfærdsinnovation og Kultur &
Turisme. Der er udpeget og igangsat 36 indsatser
der skal udvikle Struer til Lydens By frem mod
2017.
Endelig var 2014 også året, hvor konsolideringen
af IT-driften på en stabil platform endeligt kom i
egne rammer.
I 2017 har Struer 100 års købstadsjubilæum samtidig bliver Aarhus europæisk kulturhovedstad.
HR og Organisation
Byrådet har afsat 1,5 mio. kr. årligt til projektledelse, aktiviteter og markedsføring af Lydens By og
der er opnået tilskud udefra for mere end det dobbelte af dette beløb.
I HR strategien for 2014 – 2015 er der med afsæt
i kommunens ledelsesgrundlag og værdier sat fokus på at levere ydelser af høj kvalitet, der understøtter tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling af medarbejdere og ledere i Struer Kommune.
HR har bistået det nye byråd i udformningen af en
ny vision for Struer Kommune, og dokumentationen af visionens tilblivelse blev efterfølgende udstillet for offentligheden på biblioteket. Efterfølgende har alle dele af HR arbejdet med underlæggende strategier ud fra behov i afdelinger og
institutioner.
HR og Arbejdsmiljø har ageret på områderne ledelse og samarbejde, rekruttering og afsked, ar-
7
Byråd og administration
Infocenter Struer
Digital Post
lnfocenter Struer der rummer Bibliotek, Borgerservice, Turistbureau, Skolebibliotek og Europe
Direct Struer, er den primære indgang for borgere,
erhverv, foreninger, turister og tilflyttere - både digitalt, pr. telefon og post samt ved personligt
fremmøde.
Pr. november 2014 blev Digital Post obligatorisk
for alle borgere over 15 år. I Struer Kommune har
17.864 borgere en Digital Postkasse. Det betyder,
at skriftlig korrespondance med det offentlige foregår via Digital Post. Det er muligt at søge fritagelse for Digital Post ud fra fastsatte kriterier.
Henvendelse om Digital Postkasse kan ske i Infocenter Struer.
Borgerservice
Selvbetjening og digital medbetjening prioriteres
højt. Det betyder, at personalet løbende forsøger
at flytte borgernes henvendelser fra personlige
ekspeditioner til selvbetjening eller medbetjening.
Hvis borgerne ikke har Nem ID, er personalet i Infocenter Struer behjælpelig med at få udstedt
denne i forbindelse med deres henvendelse.
Ultimo 2014 har 88,67% af borgerne i Struer
Kommune over 15 år en Nem ID.
Flere områder er i løbet af 2014 blevet digitaliseret. Fra december er følgende områder obligatoriske, når det gælder digitale selvbetjeningsløsninger:
 Affaldshåndtering fra borgere
 Affaldshåndtering fra virksomheder
 Anmeldelse om byggearbejde
 Ansøgning om byggetilladelse
 Ansøgning om lån til beboerindskud
 Registrering i CPR (bopælsattester og folkeregistermeddelelser)
 Serviceydelser på vej og trafikområdet (ansøgning om ‘råden over vej’)
 Anmeldelse om opgravnings- og ledningsarbejder
 Logiværtserklæringer
 Ansøgning om betalingslicenser og afgifter i
forbindelse med parkering.
8
Teknik- og Miljøudvalget
Boliger og byudvikling
Landsbypuljen
Kommuneplanlægning
Struer Kommune har modtaget midler fra den
særlige statslige Landsbypulje, som har til formål
at styrke bosætningen i landsbyer og landdistrikter
ved at forbedre det fysiske miljø.
I efteråret 2014 er der startet op på arbejdet med
Kommuneplanstrategien, hvor der er lagt vægt på
at den bliver formidlet til borgerne gennem lyd og
billeder. Arbejdet forventes afsluttet sidst i 2015.
Der er søgt penge i projektet ”Yderområdet på
Forkant” – Projektet skal understøtte at Struer er
et attraktivt sted at bo, både for os der bor i Struer
og dem der vil flytte til. Klimatilpasningsplanen var
i første offentlige høring i sommeren 2014. Arbejdet med planen forventes færdigt i løbet af 2015
Indsatsen kan anvendes til nedrivning eller istandsættelse af forfaldne bygninger, til opkøb af ejendomme med henblik på nedrivning og til oprydning på private ejendomme.
Puljen er en fortsættelse af den hidtidige indsatspulje, men til forskel fra tidligere bygger indsatsen udelukkende på frivillige aftaler. Indsatsen
er fokuseret på nedrivning af nedslidte boliger
samt istandsættelse af forsamlingshuse i kommunens landsbyer.
Varmeplanlægning
Energi og Bæredygtighed
Byggesagsbehandling
Der er arbejdet med den Strategiske Energiplan
for Region Midt som skal være afsluttet i 2015.
Sammen med det pågående arbejde med at revidere varmeplanen for Struer Kommune skal det
resultere i en ny varmeplan for Struer Kommune i
løbet af 2017
Struer Kommune har modtaget 320 ansøgninger
om byggetilladelse/anmeldelser af byggearbejde i
2014. Der er meddelt 295 byggetilladelser/ godkendelser af anmeldelse i 2014.
De første indberetninger til Klimakommune samarbejdet for basisåret 2013 er foretaget. Arbejdet
med at lave en Energi- og Bære-dygtighedsplan
er startet og forventes afsluttet i løbet af foråret
2015.
Lokalplanlægning
I 2014 er der vedtaget to lokalplaner:
Lokalplan nr. 328 for et område til offentlige formål
på Venø med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1.
Lokalplanen muliggør en udvidelse af Venø Efterskole ved halbyggeri og anlæg af boldbane øst og
sydøst for eksisterende skolebygninger.
Lokalplan nr. 329 for et område til etageboliger og
tæt-lav byggeri ved Ølbyvej og Voldgade i Struer.
Lokalplanen muliggør realisering af vinderforslag i
arkitektkonkurrence. Med den nye bebyggelse reduceres antallet af almene boliger i bebyggelsen
med 50 boliger.
Bygningsforbedringsudvalget
Bygningsforbedringsudvalget har i 2014 behandlet
ni ansøgninger om støtte til renovering af bevaringsværdige bygninger. Der er meddelt tilsagn
om støtte til syv af disse ejendomme. Støttebeløbene har udgjort mellem 10.000 kr. og 70.000 kr.
og gives som kontante tilskud.
Siden 1. december 2014 har det været obligatorisk at bruge den digitale løsning ”BYG &
MILJØ” ved ansøgning om byggetilladelse/anmeldelse af byggearbejde.
Vindmøller
Der blev givet tilladelse til opstilling af seks husstandsvindmøller og meddelt afslag på en ansøgning. Sidst på året blev der udsendt et debatoplæg om vindmølleplanlægning på Thyholm. Den
direkte anledning var tre konkrete ansøgninger
om opstilling af store møller ved henholdsvis
Lyngs, Hindsels og Stokhøjvej.
Veje, stier og grønne områder
P-plads Lystbådehavnen
Efter en meget våd vinter blev arbejdet sat i gang
med etablering af den nye p-plads på Lystbådehavnen. Slidlag og opstribning blev udført i juni
måned.
Fortove
Efter Struer Forsynings renovering af kloakker i
Hvidbjerg har Park og Vej i løbet af året renoveret
fortovet langs Kirkegade, Enghavevej og Skolegade på Thyholm.
9
Teknik- og Miljøudvalget
Bremdal Strand
Beredskab
I samarbejde med Bremdal Borger- og Grundejerforening blev projektet med badebro, stisystemer, bord-bænkesæt, grill-holdere, bruser og
træningsribbe afsluttet.
Strande over hele landet får i disse år et grønt
skilt med et unikt nummer, der skal oplyses, når
du ringer 1-1-2. Ved en nødsituation, kan ambulance og redningskøretøjer dermed nå hurtigere
frem, da de så ved præcist, hvor du er. Beredskabet fik i 2014 opsat redningsnumre ved strande og
pladser langs kysten i Struer Kommune. Der blev
opsat skilte i alt 43 steder.
I beredskabsområdet har der i 2014 været i alt
120 udrykninger, der fordeler sig med: Struer 102
og Hvidbjerg 18.
Der er foretaget brandteknisk byggesagsbehandling af nybyggeri og ombygningsprojekter
samt brandsyn af institutioner, forsamlingslokaler
og brandfarlige bygninger. Samtlige brandsyn blev
gået som foreskrevet, og alt blev elektronisk registreret i kommunernes nye brandsynssystem
FRIDA. Der er foretaget 130 brandsyn.
Kollektiv trafik
Busdrift
Busdriften administreres af Midttrafik og Struer
Kommune i samarbejde. Der er én bybus i Struer
by, seks rabatruter, som fortrinsvis bringer skolebørn til og fra skole samt fem lokalruter, som betjener borgerne i kommunen.
Færgedrift
Venø Færgefart drives og ejes af Struer Kommune. Venø Færgefart har to færger, Venø Færgen,
som besejler ruten hele året rundt og den noget
mindre og ældre færge Venøsund, som er nødfærge og passes til dagligt af Venøsund færgelaug.
Venø Færgefart er kommet ud af 2014 med et
mindre underskud, som skyldes almindelige forskydninger i balancen mellem udgifter og indtægter.
10
Beredskabet gennemførte igen i 2014 en brandforebyggelseskampagne for børnehaver og børnehaveklasser i Struer Kommune. 12 børnehaver
og børnehaveklasser deltog i kampagneugen.
Teknik- og Miljøudvalget
Natur og miljø
Natur
Struer Kommune har i 2014 igangsat en række
naturplejetiltag for at bevare og forbedre kommunens værdifulde naturområder.
Der er igangsat forsøg med bekæmpelse af rynket
rose på Venø. For at sikre at værdifulde naturarealer plejes i form af afgræsning, er der opsat hegn
og udført hegnsvedligeholdelse. Der er investeret
i et læskur til kommunens Galloway køer. Kommunen har etableret en sø i en tidligere råstofgrav
med henblik på at etablere natur. Endelig har eksterne konsulenter bistået kommunen med at udarbejde forslag til natur-genopretningsprojekter og
plejeplaner.
Vådområdet i Bjørndal Kær er under realisering.
Der er udarbejdet tekniske forundersøgelser for et
vådområde ved Kallerup Kær. De tekniske forundersøgelser for vådområdet i Resenkær er tæt på
at være afsluttet. Det blev besluttet, at stoppe realiseringen af Serup Kær, da Staten ikke havde afsat tilstrækkeligt med midler til jordopkøb/ jordfordeling, samtidig med, at der var en lang række
tekniske udfordringer.
Formidling af vores naturværdier er også en vigtig
opgave når vi i Struer Kommune markedsfører os
overfor potentielle turister og tilflyttere. Der er afholdt guidede naturture og krible-krable arrangementer som skal hjælpe borgere og turister til oplevelser og indsigt i de lokale naturværdier.
Struer Kommune har i 2014 fortsat den systematiske indsamling af viden om kommunens naturområder. Omkring 20 naturarealer er blevet undersøgt af kommunen med henblik på at opnå et opdateret vidensgrundlag. Dette vidensgrundlag
indgår i sagsbehandlingen når der eksempelvis
skal træffes afgørelser om godkendelser på landbrug og adgang til naturen
I Kilen analyseres der fortsat vandprøver på tre
stationer for at holde øje med miljøtilstanden.
Sluserne ved udløbet til fjorden bliver reguleret
således, at der holdes en forholdsvis lav saltkoncentration i Kilen. Derved opnås en nogenlunde
stabil biologisk tilstand.
Vandløb
Kommunen forestår vedligeholdelse af de offentlige vandløb. I 2014 har kommunens åmænd vedligeholdt de målsatte vandløb med såkaldt miljøvenlig grødeskæring med håndredskaber. Enkelte
andre vandløb er vedligeholdt med mejekurv.
Sandfang i Kvistrup Møllebæk og Resen Bæk er
oprenset. Kraftige regnskyl og store nedbørsmængder er en af årsagerne til den megen sandtilførsel til vandløbene.
Igen i år har storme og forhøjet vandstand i Limfjorden, påvirket udløbet af enkelte vandløb og sat
digerne tilknyttet pumpelagene i Resenkær og Serup kær under pres.
I 2014 er der gjort forberedelser til at sende opgaven ved vandløbsvedligeholdelsen i udbud.
Der er som en del af vandplanindsatsen i vandløbene lavet og afsluttet tekniske forundersøgelser
på 12 restaureringsprojekter fordelt på Barslev
Bæk, Borregård Bæk, Serup å, Hjerm Bæk, Kjærgaard Bæk og Hummelmose å . Heraf vurderes
det, at tre af indsatserne kan realiseres. Indsatserne omfatter fjernelse af faunaspærringer, genåbning af rørlagte vandløb og udlægning af
sten/grus.
Spildevandsanlæg
I Hvidbjerg fortsætter processen med at ændre fra
fælleskloak til separatkloak, og der er tilsluttet ca.
110 ejendomme i 2014. Det praktiske arbejde
med at lægge stik ind på de enkelte grunde er tilendebragt, der mangles dog fortsat tilladelse til
etablering af et regnvandsbassin.
Da mange vandløb i Struer Kommune er påvirket
af forurening med organisk stof, kvælstof og fosfor, skal der stilles krav om forbedret spildevandsrensning til de ejendomme i det åbne land,
der leder urenset spildevandet til dræn/vandløb eller har utætte/defekte bundfældningstanke.
Ny lovgivning har betydet, at der er indført en
særbidragsordning for særligt forurenet spildevand, der afledes fra virksomheder. Samtidig er
trappemodellen ændret. Denne ordning giver en
lettelse i vandafledningsbidraget til virksomheder
med et stort vandforbrug. Struer Forsyning har
derfor udarbejdet en ny betalingsvedtægt,som er
godkendt af Struer Kommune i 2014.
Forslag til spildevandsplan 2015-2018 er sendt i
offentlig høring, og planen forventes vedtaget i
foråret 2015. Der er lagt op til spildevands11
Teknik- og Miljøudvalget
kloakering af Lyngs Torpe sommerhusområde, ligesom der er lagt op til at ejendomme, der ligger
tæt på byer, hvor der er kloakeret eller som ligger
i en samlet bebyggelse, bliver kloakeret, således
at kloakoplandene fremstår som fuldstændigt færdige og samlede områder. Spildevandsplanen er
udarbejdet i samarbejde med Struer Forsyning
Spildevand A/S.
Genbrug/Affald
Affaldsplan 2015-2024 er i løbet af 2014 blevet
færdiggjort med henblik på udsendelse i otte
ugers offentlig høring i foråret 2015. Affaldsplanen
er udarbejdet i fællesskab med Holstebro, Lemvig
og Skive kommuner og med affaldsselskabet
Nomi4s i/s i en koordinerende rolle. Planforslaget
bygger på en kortlægning af affaldsområdet i de 4
kommuner samt Regeringens ”Ressourcestrategi
for affaldshåndtering”.
Der har desuden i 2014 været fokus på håndtering af bygge- og anlægsaffald i forbindelse med
nedrivningsprojekter samt været behandlet 80 ansøgninger om fritagelse for betaling af administrationsgebyr for erhverv.
Grundvand / Vandforsyning
Der er i 2014 udarbejdet en beredskabsplan for
drikkevandsforsyningen i akutte situationer. Den
kommunale beredskabsplan skal sammen med de
enkelte vandværkers beredskabsplaner være med
til at sikre, at der handles hurtigt, målrettet og koordineret, når en indsats er nødvendig i forbindelse med forureninger eller lignende.
Indsatsplan Vejrum-Struer for beskyttelse af
grundvand, som dækker vandværkerne Kobbelhøje, Struer, Hjerm og Livbjerggård er blevet endelig vedtaget i 2014.
Et forslag til Indsatsplan Thyholm, som dækker alle vandværker på Thyholm og Jegindø, er sendt i
høring i slutningen af 2014 og forventes endelig
vedtaget i foråret 2015.
Der er i 2014 desuden meddelt en lang række
fornyelser af tilladelser til indvinding af grundvand
i kommunen, som har været administrativ forlænget i forbindelse med Vandplan 2010-2015.
Landbrug
Der er i 2014 meddelt otte miljøtilladelser/godkendelser af husdyrbrug og et tillæg til allerede
miljøgodkendt husdyrbrug. Desuden har tre landbrug fået en arealgodkendelse til at kunne modtage husdyrgødning fra miljøgodkendte brug til udbringning på ejendommenes landbrugsarealer.
Ved udgangen af 2014 er der i alt 45 husdyrbrug,
som har en miljøtilladelse eller en miljøgod-
12
kendelse, og i alt 19 landbrug har en arealgodkendelse. Herudover er der i Kommunen 14 husdyrbrug, der er miljøgodkendt efter Miljøbeskyttelsesloven. Godkendelser der er meddelt før Husdyrgodkendelsesloven trådte i kraft i 2007.
Igen i 2014 har der været en del aktivitet med
hensyn til anmeldeordning for husdyrbrug, som
blev indført i 2011. Der er truffet 11 afgørelser i
anmeldesager, hvor det ansøgte kan bringes til
udførelse uden at det udløser krav om miljøtilladelse eller miljøgodkendelse.
I 2014 er der gennemført i alt 94 miljøtilsyn på
husdyrbrug og arealgodkendte landbrug i kommunen. Heraf har de 16 været såkaldte kampagnetilsyn. Med de udførte tilsyn lever kommunen
op til omfanget af tilsyn, jævnfør den nye miljøtilsynsbekendtgørelse der trådte i kraft medio 2014.
Virksomheder
På virksomhedssiden arbejdes med tre virksomhedstyper: Listevirksomheder der reguleres ved
miljøgodkendelser, autoværksteder ved en branchebekendtgørelse, mens henstillinger og påbud
er med til at forebygge forureninger fra mindre
virksomheder.
Ved udgangen af 2014 havde kommunen 21 listevirksomheder, der alle er miljøgodkendte, 79 virksomheder reguleret via en brugerbetalingsbekendtgørelse (”bilag 1-virksomheder”) og 31 autoværksteder.
Miljøforholdene reguleres ved en håndhævelse af
vilkår i miljøgodkendelser eller de anførte bekendtgørelser. Håndhævelser sker primært igennem miljøtilsynene på virksomhederne. De mange
virksomhedstyper fordrer forskellige krav til forebyggelse af forureninger. De mest dominerende
forhold der må afhjælpes er problemer med hensyn til oplag af olie og kemikalier, lugt– og luftforurenende stoffer, støj, affald og spildevand.
I 2014 blev der afholdt 39 almindelige miljøtilsyn
og kampagnetilsyn med ni virksomheder. De almindelige tilsyn blev fordelt imellem 11 listevirksomheder, 29 ”bilag 1-virksomheder” og ni autoværksteder. Tilsynene er tidligere gennemført
efter aftale mellem Kommunernes Landsforening
og Miljøstyrelsen. I 2014 blev alle tilsyn foretaget
efter en ny miljøtilsynsbekendtgørelse af 22. maj
2013.
Bekentgørelsen har implementeret nye regler for
tilsyn, bl.a. mulighed for prioriterede tilsyn, der enten supplerer de samlede tilsyn (basistilsyn) eller
har fokus på særligt forurenende miljøforhold. Der
er endvidere krav om to årlige kampagner. I 2014
blev iværksat ni tilsyn i en kampagne omkring opbevaring af olier og kemikalier på virksomhedsområdet. Det andet kampagnetilsyn blev gennemført
på landbrugsområdet.
Teknik- og Miljøudvalget
Klagesager vedrørende støj, lugt– og luftforurenende stoffer, affald og hønsehold mv. medfører
også løbende tilsyns- og håndhævelsessager.
Jordforureninger
Inden for jordforureningsområdet skal to særlige
sager nævnes. Sagerne er interessante, fordi de
begge ligger i kategorien af kraftige forureninger,
og derfor har stor betydning for miljøbeskyttelsen.
Den ene sag er en fortsættelse af den kampagne,
der blev gennemført på Struer Havn i 2013. Resultatet af kampagnen er, at en forureningskilde er
fjernet, og efter ca. et års monitering kan det konkluderes, at forureningsfjernelsen har bevirket, at
der ikke længere tilløber olie til regnvandsledningen, og dermed til Limfjorden.
Den anden sag omfatter oprydning efter uheld i
forbindelse med overfyldning af en større olietank,
også på havnearealet. Overfyldningen og forureningen skete på en grund, der i forvejen var kraftigt forurenet af de tidligere aktiviteter.
Virksomheden, der lejede grunden, gennemførte i
forbindelse med fraflytning en oprydning på frivillig
basis, og oprydningen blev gennemført så godt, at
arealet efterfølgende stort set kunne kategoriseres som forureningsfrit. Virksomheden fik således ryddet op efter sig selv, og de tidligere virksomheder. Resultatet var igen, at yderligere udslip
blev stoppet, og at miljøbeskyttelsen blev forbedret.
13
Kultur- og Fritidsudvalget
Kultur og Fritid
en længere skoledag og deraf kortere tid til fritidsaktiviteter.
Infocenter Struer
Året igennem arrangeredes koncerter ikke bare af
Musikskolen, men også Musikskolens Venner, Musik & Ungdom, Musiksamrådet samt Struer går
Live med sine månedlige torsdagskoncerter. Disse
mangeartede koncerter var med til at fastholde fokus på Musikskolen, som stedet med det alsidige
og pulserende musikliv.
I bygningen på Smedegade rummer Infocenter
Struer mange forskellige funktioner og har ca.
160.000 årlige besøgende til bl.a. Struer Bibliotek,
Borgerservice, Turistbureau, Europe Direct Struer,
Skolebiblioteket, Sekretariat for Struer Handelsstandsforening og Struer Egnens Turistforening,
Sekretariat for Struer Kommunes Kunstudvalg, Advokaternes Resthjælp, Limfjordsprojektet Enjoy
Limfjorden, Netværkstedet, Studiecafé og ITundervisning for borgere mv.
Struer Bibliotek
Struer Bibliotek er en af kulturinstitutionerne i Struer Kommune - og er omdrejningspunkt for mange
forskellige funktioner, der har borgernes bevågenhed og interesse.
Der er afholdt en række teaterforestillinger og andre børneaktiviteter i forbindelse med efterårs- og
vinterferierne. Biblioteket benyttes ofte af daginstitutioner og skoleklasser. Børnene tager jævnligt
deres forældre og bedsteforældre med - og her er
plads til højtlæsning, tid til hjælp omkring valg af de
rigtige bøger eller andre materialer. I forbindelse
med sommerferien pakkes hundredvis af ferietasker, så de skolefriuger også kan benyttes til at
dygtiggøre sig.
Borgerne i Struer Kommune er flittige brugere af
Biblioteket – det sker både i form af lokalerne, lån
af materialer og brug af de digitale biblioteksløsninger, som også i 2014 har været i vækst.
Bogbilen har fundet en ny god rytme på de ugentlige ture rundt i Iandsbyerne og på øerne.
LæsesaIens mange tidsskrifter og aviser benyttes
dagligt af mange trofaste biblioteksbrugere.
Mere end 50 arrangementer er blevet afholdt i
2014 og der fortsættes ad samme spor i 2015.
I uge 40 afviklede vi Litteratur- og Multimediefestival, hvor mere end 600 borgere deltog i ugens syv
forfatterforedrag. Gimsing Skole arbejdede hele
ugen med at gøre litteraturen levende i lyd og billeder i samarbejde med professionelle fortællere
og filmproducenter. Igen i 2015 afvikler vi Litteraturfestival i uge 40 med temaet ’BANEBYEN’.
Musikskole
2014 blev et godt og virksomt år præget af den
daglige undervisning afvekslende med elevkoncerter, lørdagscafeer og ”ud af huset” arrangementer.
Det samlede elevtal i 2014 lå på ca. 750, hvoraf
over 200 er fyldt 25 år, altså en mindre tilbagegang
af elever under 25 år i forhold til året før. Forklaringen skal søges i den nye folkeskolestruktur med
14
I januar afholdt Musikskolens Venner en vellykket
nytårskoncert med Struer Jernbaneorkester og
Gimsingers. Den tidligere musikskoleelev og nu
færdiguddannede skuespiller og sanger Ashok
Pramanik var solist.
Tema for årets ”temauge” i starten af marts var
”nordisk musik”. Målet med ugen var at skabe fællesskab og samarbejde på tværs samt fordybelse i
musikken.
Musikdagen den tredje søndag i marts afholdt på
Musikskolen og Folkets Hus blev en flot manifestation på bredden og kvaliteten i Struer Kommunes
amatørmusikliv. Hele 25 kor og orkestre, deraf otte
unge musikskolebands optrådte. Borgmester Mads
Jakobsen holdt åbningstalen.
I april måned var senior koret ”Syng dig glad” på
en vellykket tur til Dybbøl Banke og Sønderborg,
hvor der var rundvisning og en flot koncertoplevelse med Sønderjyllands Symfoniorkester.
I maj var 34 elever fra Bremdal Blæserklasser i Tivoli til Musikskolernes Dag. Eleverne fik en stor oplevelse både musikalsk og socialt. De spillede med
blæserklasserne fra Herning i Tivolis Koncertsal.
I juni afholdt vi ”Rock i Mejeriet”, hvor vore unge
bands optrådte for hinanden.
Efter sommerferien indledte Musikskolen et tættere
samarbejde med seks af kommunens folkeskoler,
hvilket indebar mere musikundervisning ude på
skolerne varetaget af musikskolelærere.
I uge 41 var der ”Jamlink” kursus for regionens
musikskolelærere her i Struer. Niels Lund Windfeld
og Synthia Payne fra USA var kursusledere. Målet
var at forbinde musikskolerne med hinanden og
spille sammen via internettet. Kurset var en stor
succes.
Spil dansk dagen den 30 .oktober blev markeret
med en ekstra indsats dette år ledet af Musikskolen. Der var omkring 25 forskellige musikarrangementer dagen igennem over hele kommunen. Her
på Musikskolen ledede Erik Sommer fællessang
om formiddagen, og der var korkoncert med Good
Vibrations og Gimsingers om aftenen.
På traditionelt og smukkeste vis blev året rundet af
den 3. søndag i Advent i Struer Kirke med en flot
julekoncert udført af Musikskolens dygtige elever.
Kultur- og Fritidsudvalget
Folkeoplysning generelt
Der er nu tradition for en årligt Nytårskur i Folkets
Hus med deltagelse af ca. 500 frivillige fra folkeoplysningsområdet, det frivillige sociale område, ældreområdet, handicapområdet og kulturområdet. En
aften med nytårstale, underholdning med Peter
Mygind og uddeling af en række priser, og herunder Årets Idrætsnavn som blev racerkøreren Morten Dons.
Kulturområdet er også repræsenteret ved Nytårskuren for frivillige, hvor Struer Kommunes Kulturfond uddelte Kulturprisen til to initiativer ”Støtteforeningen for Struer Jernbanemuseum” og ”Ausumgårds kulturelle tiltag”.
Der blev ydet ekstraordinært driftstilskud til Resen
Beboerforenings drift af ”Resen Sognegård” og
nødvendigt forhøjelse af det fremadrettede årlige
driftstilskud, ligesom der fremover bliver støttet
økonomisk op omkring Linde Medborgerhus.
Langhøjskolen har opsagt selvforvaltningsaftalen
omkring drift af Langhøj Sognegård, hvorfor der
arbejdes på en ny driftsform for videreførelse af
faciliteterne.
Der givet støtte til udarbejdelse af skitseforslag til
udbygning og istandsættelse af Struer Jernbanemuseums faciliteter i den gamle godsterminal.
Asger Jorns 100 års fødselsdag blev fejret på forskellig vis og herunder ved Asger Jorn Fodbold
Cup, udstilling på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter samt aktiviteter på Struer Museum.
Der blev indviet to nye og spændende projekter
”projekt sundhed og livsgælde for alle” i Asp og
”projekt bevægelsesanlæg Hvidbjerg Stadion” i
Hvidbjerg. To store og spændende bevægelsesanlæg som er meget tidsvarende moderne anlæg,
som giver muligheder for selvorganiseret leg og
aktivitet.
Vi har gennem en årrække støttet op omkring
Kraftcenter Vest, der organiserer elitetræning for
kajaksporten i Vestjylland. Et samarbejde mellem
Struer Kajakklub, Kajakklubben Pagaj i Holstebro
og Dansk Kano- og Kajakforbund. Tidligere aftale
om støtte er blevet forlænget til perioden 2014 –
2017. Der er økonomisk støttet op omkring Struer
Cykelklubs DCU Cykelløb med start og målområde
i Struer, Struer Firmaidræts renovering af fitnesscentret, renovering af Lindtorp Faldskærmsklubs
klubfaciliteter og støtte til Struer Golfklubs projekt
juniorgolf mv.
Der blev støttet op omkring forskellige nye tiltag på
kulturområdet, herunder arrangement med Café
Hacks sommerudsendelse fra Venø, arrangement
med Thomas Blachman og Rock Dag i Folkets
Hus.
Retningslinjerne for Struer Kommunes Musiksamråd blev revideret og herunder ændringer af opgaver, støttemuligheder og bestyrelsens sammensætning.
Endvidere er der fortsat ydet støtte til koncertrækker, kunstudstillinger og teatervirksomhed.
Kulturpolitik generelt
Der er udarbejdet ny kulturstrategi for 2015–2018,
som er Kultur- og Fritidsudvalgets styringsværktøj i
den fortsatte fremdrift af Struer Kommunes samlede kulturtilbud. Kulturlederne koordinerer og sikrer
at kulturstrategien får liv.
15
Børne- og Uddannelsesudvalget
Skole og dagtilbud
Thyholms udviklingsprojekt om en længere og mere varieret skoledag
Udviklingsprojekt for dagtilbudsområdet
I foråret 2014 gennemførte 34 kommuner og 75
skoler en række udviklingsprojekter om længere og
mere varierede skoledage.
Humlum Dagtilbud åbnede officielt deres nye institution den 1. august 2014 og anden etape af udbygningen/renoveringen i Gimsing Dagtilbud er
påbegyndt og forventes at stå færdig medio 2015,
hvor lejemålet ”Bangsbo” er opsagt.
Ledelse og organisering af skole- og dagtilbud
I efteråret 2014 blev der udarbejdet et høringsmateriale i forbindelse med ledelse og organisering af
skole- og dagtilbudsområdet. Høringsfristen udløb
ultimo januar 2015.
Projekt ILD
Projekt ILD (IT, Læring og Dialog) er et udviklingsprojekt for alle Struer Kommunes dagplejere.
Struer Kommune har fået bevilget 3,6 mio. kr. fra
Forebyggelsesfonden til projektet, som går ud på
at tage udgangspunkt i de særlige arbejdsvilkår,
dagplejerne har med enearbejde i eget hjem.
Gennem kursusaktivitet omhandlende bl.a. kommunikation, konflikthåndtering, kollegial sparring,
opbyggelse af social kapital samt brug af IT som
dialogforum, er det hensigten at forbedre dagplejernes psykiske arbejdsmiljø, mindske generne ved
enearbejdet og derved løfte det faglige niveau. IT
vil blive taget i anvendelse ved, at samtlige dagplejere i projektperioden får stillet en iPad til rådighed.
Projektet blev afsluttet den 28. april 2014.
Børnetal
For tredje år i træk har antallet af fødsler i Struer
Kommune været under 200. Der blev i 2014 kun
født 143 børn, hvilket er det laveste nogensinde.
Skolerne vil over de næste 10 år opleve et fald på
60-80 elever pr. år.
CEPOS (center for politiske studier)
Struer Kommune havde i den forgangne periode
den glæde, at Parkskolen ifølge CEPOS opgørelse
præsterede ud over det sædvanlige. Parkskolen er
med distance landets bedste skole, målt på, hvor
god skolerne er til at lære eleverne mest. Parkskolen har gennem alle de 14 år, hvor der er lavet
sammenlignelige data for undervisningseffekten,
været placeret i top ti på landsplan. Et flot resultat.
Thyholm Skole og Sfo har deltaget i projektet ”Gør
en god indskoling endnu bedre”. Projektet har givet
mulighed for læring i et fællesskab mellem pædagoger og lærere i et realistisk pædagogisk set up,
der samtidig er et praktisk og indholdsmæssigt
møde med de nye udfordringer, som skolereformen indeholder.
Tilskud til privat pasning
Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede, at der
nu skal gives tilskud fra barnet er 24 uger og indtil
det er 2 år og 11. måneder. Beslutningen har betydet, at der nu er startet to private børnepassere op
i Struer Kommune.
Folkeskolereformen
Arbejdsgrupper
15 arbejdsgrupper bestående af elever, forældre,
ledere og medarbejdere samt øvrige samarbejdspartnere ved folkeskolerne i Struer Kommune har
arbejdet med Folkeskolereformens forskellige delområder.
På baggrund af arbejdsgruppernes indstilling har
byrådet besluttet følgende:
 at elevernes nuværende 40 skoleuger fortsætter uforandret.
 at styringskæden for Børne- og Uddannelsesområdet godkendes. Ordet "forvaltning" ændres til "administration".
 at pædagogisk råd nedlægges fra 1. august
2014.
 at der udarbejdes faste rammer for systematisk evaluering i dansk, matematik og elevtrivsel på kommune- og skoleniveau.
 at beslutninger vedrørende ledelsesstruktur
udsættes og medtages senere under behandling af "Fremtidens Skole i Struer Kommune"
(Deloitte - rapport).
 at regelforenkling i forhold til moderniseringsaftalens afsnit om kvalitetsrapport, fag, fagrækker og timetal indarbejdes i Struer Kommunes administrative praksis. Den politiske
ambition er at man overalt i administrationen
forenkler opgaverne.
 at byrådet pålægger administrationen at udarbejde en samlet strategi for arbejdet med ro i
klassen - herunder fokus på forældreansvaret,
16
Børne- og Uddannelsesudvalget
og at skolerne lokalt udarbejder handleplaner
på baggrund af strategien.
I Struer har vi regnet med 772 timer til fagdelt undervisning.
 at klasselærerfunktionen afskaffes og erstattes med indførelse af en kontaktpersonordning. Funktionen beskrives lokalt.
I praksis betyder det, at en lærer i Struer Kommune til den fagdelte og understøttende undervisning
har ca. 807 timer sammen med børnene.
 at administrationen udsender en tydelig beskrivelse af personalesammensætningen.
Pædagogiske ombygninger
 at skolelederens ansættelseskompetence understøttes af en tydelig økonomisk ressourcetildelingsmodel der spejler intensioner i folkeskolereformen.
 at administrationen i samarbejde med aftaleholderne skal udarbejde en digital strategi,
samt en implementeringsplan for arbejdet
med digital dannelse 0-18 år.
Der er over en fire årig periode afsat 40 mio. kr. til
pædagogiske ombygninger af kommunens folkeskoler.
IT i folkeskolen
Elever i 0. – 2. kl. har fået stillet en iPad til rådighed.
 at administrationen pålægges at koordinere
arbejdet med en sammenhængende børneog ungepolitik.
Elever i 3. – 10. kl. samt det pædagogiske og administrative personale på skolen har fået stillet en
PC til rådighed.
 at der udarbejdes kulturpas for alle børn i 2. 5. klasse i henhold til arbejdsgruppens anbefalinger og at kulturpasset fremadrettet videreudvikles.
Herudover er der opsat AV-udstyr, indført ny printløsning mv.
 at effektmål for idræt, motion og bevægelse
ikke indføres nu, men at administrationen pålægges at arbejde videre med dette område til
fremlæggelse på et senere Børne- og Uddannelsesudvalgsmøde.
 at der udarbejdes en tydeligere beskrivelse af
ansvars- og kompetencefordeling centralt og
decentralt i lyset af folkeskolereformen
Det præciseres endvidere, at lærerne principielt er
til stede på arbejdspladsen i hele arbejdstiden med
mindre andet er aftalt med skolelederen.
Administrative arbejdspladser
Skolerne fik tildelt ressourcer, så der kunne etableres arbejdspladser til undervisere, der skal forberede og tilrettelægge undervisningen samtidig. Ud
over inventar til arbejdspladser blev der afsat midler til belysning, akustikregulering, mindre anlægsudgifter mv.
Der blev indgået aftale med rådgivningsfirmaet
Bascon om et inspirationsoplæg på den enkelte
skole.
Undervisningstimetal
Byrådet besluttede den 28. januar 2014 og den 29.
april 2014, at man vil følge KL's anbefaling på
1.019 timer som beregningsgrundlag for den understøttende undervisning, samt at lærerne skal
være 80 timer mere sammen med børnene sammenlignet med skoleåret 2013/2014 i den fagdelte
undervisning.
Sammenhængende børn- og unge politik
Som en del af arbejdet med folkeskolereformen
blev der igangsat en proces, hvor de eksisterende
politikker på børne- og ungeområdet skulle erstattes af en sammenhængende børne- og unge politik. Byrådet godkendte i efteråret 2014 en ny sammenhængende børne- og unge politik.
Aktionslærings projekt (AL)
I efteråret 2014 blev der igangsat et aktionslærings
projekt, hvor de pædagogiske medarbejdere på
tværs af faggrænser og funktioner arbejder med at
styrke elevernes trivsel og læring såvel i fællesskabet som for den enkelte gennem praksisnær
kompetenceudvikling og et stærkt refleksivt teamsamarbejde.
17
Børne- og Uddannelsesudvalget
Mål i projektet er:
 at en AL netværksgruppe af pædagogiske
medarbejdere får rollen som AL vejledere og
løbende gennem aktioner i praksis udvikler
nye samarbejder omkring opgaveløsning og
indsatser, der støtter barnets trivsel og læring.
 at udvikle fælles strategier for tydelig klasseledelse gennem læring i praksis i forhold til
forskellige gruppedannelser på tværs af årgange.
 at skabe et fælles sprog omkring værdierne i
kommunens inklusionsmindset.
Analyse af fremtidig skolestruktur
I slutningen af 2013 blev der igangsat en analyse
af skolevæsenet i Struer Kommune, som blev færdig primo 2014.
På baggrund af rapporten fra Deloitte blev der lavet en politisk aftale, hvor bl.a. Struer Østre skole
lukkes, Langhøjskolens udskoling flyttes ind til
Parkskolen, 7. klasserne flyttes til overbygningsskolerne, udarbejdelse af masterplan for pædagogiske ombygninger, udarbejdelse af høringsforslag
til ændret organisering og ledelse af skole og dagtilbud såvel centralt som decentralt. I marts 2015
igangsættes en involverende proces med ledere,
medarbejdere og forældre ved specialklasserne på
Struer Østre Skole i forhold til fremtidig placering
og organisering.
Børne- og Familiecentret
Beredskabsplan
I foråret 2014 udarbejdede vi i samarbejde med
skole- og dagtilbudsområdet og SISO (Videns
Center for sociale indsatser for vold og seksuelle
overgreb mod børn) en ny og lovpligtig beredskabsplan inklusiv en handleplan for, hvordan man
som professionel skal agere ved bekymring, mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb
mod børn og unge.
I Struer Kommune gik vi grundigt til værks og prioriterede, at alle i Børne- og Familiecentret, alle lærere og pædagoger i skoler og dagtilbud + inviterede fra børnetandplejen og vores specialinstitutioner
på temadage med konsulenter SISO. Her fik alle
undervisning i hvilke tegn og symptomer, man skal
være særligt opmærksom på, så alle ansatte på
børneområdet nu er i stand til at håndtere bekymringer eller viden om overgreb.
Forældrekurser – alment kursus for forældre, der ønsker ”opdragelses–redskaber”
Vi kører fortsat - og med meget positiv feedback
fra mødre og fædre, der allerede har deltaget i et
forløb - forældrekurset DUÅ-basic (De Utrolige År) i
samarbejde med Boligselskabet Ådalen/Engen.
Kurset er henvendt til alle forældre med børn i alderen tre år til 3. klasse, der oplever at de har brug
for at tilegne sig nye redskaber i samspillet med og
opdragelsen af deres børn. Forældrene henvender
sig direkte til kursuslederne – der er tale om en forebyggende indsats og ingen registreres som ”en
sag” i kommunen.
Familieafsnittet
Modtagelsen blev etableret 1. oktober 2013 og vi
har altså kunnet gøre status efter dens første succesfulde leveår. Modtagelsen sikrer en let tilgængelighed til socialrådgivning for alle nye henvendelser for både borgere og samarbejdspartere.
Modtagelsen kan sætte hurtigt ind og give forskellige tilbud om hjælp uden en forudgående børnefaglig undersøgelse, når problemtyngden er af lettere karakter.
Alle underretninger går gennem modtagelsen.
Den hurtige indsats har betydet at blot 15% af de
”sager”, der har været til Modtagelsesteamet har
haft behov for en grundigere undersøgelse og mere indgribende og længerevarende hjælp i Familieafsnittet. Alle andre familier oplever altså at få en
hurtig og effektiv hjælp uden at blive unødigt undersøgt i vores sociale system.
18
Børne- og Uddannelsesudvalget
Generelt arbejdes der i afsnittet med at sikre kvaliteten i familiearbejdet og med tidlig inddragelse af
barnet/den unge og deres familie og netværk, så
deres egne forslag og ressourcer tænkes ind i de
løsninger, der sættes i værk for at barnet/den unge
udvikles og trives i hverdagslivet.
Vi har fortsat stor succes med at tilbyde vores
småbørnskonsulent, der er uddannet autisme-pilot,
som vejledende og praktisk hjælp hjemme hos familier, der har børn med nedsat funktion, autisme
mv.
Småbørnsvejlederen er nu også tilknyttet PPR og
kommer på den måde tidligere på banen i det
tværfaglige samarbejde, uden der nødvendigvis er
tale om et visiteret tilbud. Den udvidede funktion
skaber en større sammenhæng i indsatsen for
barnet samt bidrager til, at flere børn trives i de almene skoler og dagtilbud.
Behandlingsafsnittet/Familiehuset
I Familiehuset tilbydes både forebyggende, udredende og behandlende tilbud - enten individuelt eller som gruppetilbud. Det er også her vores åbne
og anonyme rådgivning er etableret. Personalet er
pædagoger, terapeuter og behandlingspsykologer.
Der findes sorggrupper, skilsmissegrupper og
grupper for søskende til handicappede børn.
Familier kan få samtaleforløb eller konsulentbistand i hjemmet med henblik på vejledning og
sparring til netop de vanskeligheder, den enkelte
familie tumler med i deres hverdagsliv. Der kan
også ydes støtte til samvær eller overvåget samvær, hvor dette er barnets behov.
Anbringelsesteamet sørger for vejledning, supervision og efteruddannelse af vores plejefamilier og
for at matche barnet/den unge, der ikke kan bo i
egen familie, til et ny hjem eller opholdssted.
Foruden vores meget erfarne anbringelseskonsulent er indsatsen opprioriteret med ansættelse
af en psykolog, så vi fremover også kan tilbyde
psykologfaglig supervision i de plejefamilier, der
har behovet. Alt sammen med henblik på at understøtte det gode arbejde i plejefamilierne, så selv
vanskelige opgaver kan takles, og børnene ikke
oplever at skulle skifte anbringelsessted, men i
stedet sikres en tryg og kontinuerlig opvækst i deres nye familie.
PPR
PPR arbejder fortsat i et tæt samarbejde med skoler og dagtilbud. Hovedformålet er at kvalificere og
bistå personalet dér med at tilrettelægge og evt.
ændre på den pædagogiske praksis og undervisning, for at så mange børn som muligt kan udvikle
sig, trives og indgå i de almindelige fællesskaber –
sammen med deres venner og kammerater i lokalmiljøet.
PPR rykker ud som proceskonsulenter, arrangerer
workshops på skoler og kan deltage i forældremøder – alt sammen for at fremme forældres og professionelles forståelse for og samarbejde omkring
inklusion.
Sundhedsplejen
Samarbejdet med Lemvig Kommune omkring det
tidlige barselsbesøg på 4. eller 5. dagen og som
falder i weekenden er nu fast forankret fra det blev
etableret i oktober 2013.
Skolesundhedstjenesten har fortsat i 2014 samarbejdet med Sundhedscenteret om projekterne:
 "Sunde skridt i indskolingen", der kører i
Hjerm og Bremdal skoler.
 "Mad, myrer og motion", der er forankret på
Thyholm.
Begge projekter sætter fokus på den daglige kost
og motion, og både børn og forældre, der deltager
er engageret i projekterne.
Der er stort fokus på alle børns trivsel i hverdagen,
og sundhedsplejen står altid klar til at vejlede børn,
familier og samarbejdspartnere om sundhed og
trivsel.
Endnu et team har til huse i Familiehuset. Det er
integrations-familiekonsulenterne, der har til opgave at lette integrationen for de flygtningefamilier,
der i deres 3-årige integrationsperiode bor i Struer
Kommune. Familiekonsulentteamet yder praktisk
og pædagogisk støtte i det omfang børnefamilien
har behov for denne hjælp til at forstå og begå sig i
det danske samfund.
19
Sundhedsudvalget
Sundhedsområdet
Forandringerne i sundhedsvæsenet i det seneste
årti kan nærmest betegnes som et paradigmeskifte. Rollefordelingen i opgavevaretagelsen er forandret, og kommunerne og de praktiserende læger vil
få en langt mere central rolle i driften af det samlede sundhedsvæsen. Med en kommende hospitalsstruktur, hvor der for mange borgere bliver langt
mellem hjemmet og sygehuset, giver dette god
fornuft, og der er store potentialer i at videreudvikle
det nære sundhedsvæsen. Det kan blandt andet
bidrage til, at sundhed i højere grad skabes i et
samarbejde med borgerne, at indsatser integreres
på tværs, og at vi får mere sundhed for pengene.
Derfor – og set i lyset af de tendenser, der ses i en
række andre lande - vil kommunerne med fordel
kunne spille en endnu mere markant rolle i forhold
til at løfte den samlede sundhedsopgave.
Sundhedsområdet er kendetegnet ved en række
udfordringer, som berører os alle. For eksempel er
den gennemsnitlige levetid i Danmark lavere end i
de øvrige nordiske lande. Uligheden i sundhed er
stor. Sygdomsmønstre udvikler sig i nye retningersom betyder blandt andet, at flere for behov for opfølgende og vedligeholdende indsatser. For eksempel overlever flere en kræftsygdom, men skal
samtidig leve med eventuelle eftervirkninger af
sygdommen. Både forventninger og efterspørgslen
på sundhedsydelser er stigende. Udfordringerne er
ikke nye, men understreger nødvendigheden af, at
vi sætter fokus på, hvordan vi fremmer en hensigtsmæssig udvikling på sundhedsområdet – fagligt, organisatorisk og økonomisk. Her er der et potentiale i at videreudvikle det nære sundhedsvæsen.
Det er i det daglige - i hjemmet og de nære fællesskaber - at livet leves og sundhed fremmes. Sundhedsløsninger tæt på borgeren kan i høj grad
fremme, at sundhed i højere grad skabes i et samarbejde med borgeren. For når behandling for eksempel foregår i borgerens eget hjem, vil borgeren
også i højere grad kunne blive en aktiv medspiller,
der sætter retning og bidrager til indsatsen. Samtidig er det nære sundhedsvæsen forbundet med
nye muligheder for at etablere mere omkostningseffektive tilbud og for at integrere indsatser på
tværs af social -, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
På denne baggrund gennemfører Struer Kommunes Sundheds- og Ældreområde en række ændringer i prioritering af opgaver, struktur samt organisering – alle med det formål at understøtte
ovenstående udvikling.
Projektet omkring Sundhedscenter Thyholm udløb
i oktober 2014. Der har været afholdt borgerinvolverede møder med henblik på, at skabe et grundlag for det videre omkring sundhedsindsatsen på
Thyholm.
20
Et stort ønske var at fortsætte trivselscafeen, hvilket er imødekommet med åbningstid et par gange
om ugen, hvor der er planlagt forskellige sundhedsfremmende tiltag, som giver mening i lokalsamfundet på Thyholm.
Organisatorisk hører Sundhedscenter Thyholm og
Sundhedscenter Struer til under samme ledelse og
borgerne skal kunne frekventere de samme tilbud.
Der er patientuddannelser og forløb som altid, hvor
borgeren i samarbejde med en Sundhedskonsulent
i Sundhedscenteret planlægger et forløb.
Kommunal Tandpleje
Tilbud til vederlagsfri tandpleje blev i 2014 givet til
4.475 børn og unge under 18 år bosiddende i
Struer Kommune. Samlet modtog 99,6 % af de 015 årige tilbuddet på de kommunale klinikker. Den
tilsvarende procent for de 16-17 årige er 94,6 %.
135 plejehjems/plejeboligbeboere samt fysisk eller
psykisk handicappede hjemmeboende med særligt
behov modtog kommunens omsorgstandplejetilbud. Der opkræves brugerbetaling i Struer.
Tandregulering
Tandreguleringsprocenten for årgang 1999 er
27%.
Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN),
der er et fælleskommunalt center som står for
tandregulering af alle børn og unge fra Skive,
Lemvig, Thisted og Struer. Centret er beliggende
på havnefronten i Struer. Der var i starten af 2014
en venteliste på opstart af tandreguleringsbehandling. Der er i efteråret ansat ekstra personale til at
klare dette.
Tandsundhed
Der foreligger en specifik sundhedsplan for tandplejen. Børn og unge er delt op i følgende 3 grupper; 0-5 år, 6-12 år og 13-18 år. For hver af disse
grupper er der opstillet mål for:

hvad vi ønsker, at forældrene/de unge ved
og kender til

hvad vi forventer af forældrene/de unge

hvad vi i tandplejen tilbyder
I sundhedsplanen er der opstillet delmål for tandsundheden frem mod 2016, hvilke der arbejdes
frem mod. På mange områder ligger Struer fint på
niveau med lands- og regionsgennemsnittet. Det
gælder bl.a. andelen af 12 og 15 årige helt uden
huller.
Sundhedsudvalget
Klinikker
Specialtandpleje
Størstedelen af kommunens børn og unge er tilknyttet Centralklinikken på Gimsinghovedvej. Der
er filialklinikker i Langhøj, Park og på Thyholm. Her
foretages undersøgelser, forebyggelse og nogle
behandlinger. Filialklinikken i Humlum blev lukket
ved afslutningen af skoleåret 2013/2014 da bygningerne, som klinikken lå i skulle fjernes.
Efter loven skal der gives et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende og fysisk- og psykisk udviklingshæmmede, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Struer Kommunale Tandpleje arbejder med at, uddelegere opgaver til de personalegrupper der kan
varetage dem. Det betyder at vores tandplejer laver en stor del af undersøgelserne både på Centralklinikken og på nogle af filialerne. En del af
tandplejens klinikassistenter udfører ekstra tandsundhedstjek på de børn og unge, der har behov
for det.
IT
Regionen har en forsyningsforpligtelse. Der blev
for 2014 indgået en aftale med regionen om benyttelse af 50 regelmæssige undersøgelses- og behandlingspladser, samt 9 pladser til behandling i
narkose af børn og voksne tilhørende målgruppen.
Der opkræves brugerbetaling i Struer.
Den Kommunale Tandpleje er ansvarlig for det opsøgende arbejde, samt for visitation af borgere tilhørende målgruppen. Der visiteres mellem tandplejetilbud i omsorgstandpleje, specialtandpleje eller almindelig sygesikringstandpleje. Der er udarbejdet kvalitetsstandard for området.
Alle former for journaler og røntgenoptagelser er
digitaliseret.
21
Socialudvalget
Ældre og handicappede
bejdet med Region Midtjylland, aflaste sygehusene
og forbedre vilkårene for borgerne.
Hjemmeplejen
Fra 1. januar 2014 er hele hjemmeplejen i Struer
Kommune, hvilket vil sige de udekørende socialog sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker samlet i et hus, nemlig
på Gimsinglundvej 3 i Struer. Det vil give en bedre
mulighed for at kunne højne fagligheden og skabe
et bedre samarbejde omkring borgerne.
En af disse målsætninger omhandler forebyggelse
af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, hvilket kan gøres ved for eksempel skabe
mulighed for at:
Adressen rummer samtidig tre konsulenter, som
dækker hele sundheds- og ældreområdet inden for
udvikling omkring teknologi, pleje, patientsikkerhed
og uddannelse.
 udvalgte medarbejderne i plejesektoren har
kompetencer på en række specificerede områder (respirationssvigt, hjertesvigt, IV, neurologi
og ernæring).
I sommeren 2012 fik hjemmeplejen og sygeplejen
seks el-cykler. Hjælperne har gennem et stykke tid,
ønsket flere cykler. Derfor valgte det lokale MEDudvalg at være medvirkende til at afskaffe kørselsgodtgørelse ved transport i egen bil, mod i stedet
at få en el-cykel stillet til rådighed. Der blev indkøbt
18 cykler mere, så fra 1. april 2014 er der nu 18
kommunale biler og 24 el-cykler til de udekørende
social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker.
 implementere særlig indsats i forhold til faldforebyggelse inden udgangen af 2013, og alle
kommuner har indsatsen i drift i 2014.
Døgnafsnit / akutafsnit og akutindsats
Det Nære Sundhedsvæsen skal imødekomme muligheder og udfordringer på sundhedsområdet,
hvor de ældre årgange bliver større, hospitalerne
bliver mere specialiserede og indlæggelserne kortere. Derfor bliver kommunernes opgaver flere og
mere komplekse. Dette stiller nye krav til kommunerne.
I 2010 var der 78.000 genindlæggelser på landsplan. Dette svarer til, at næsten 7% af alle indlæggelser er efterfulgt af en genindlæggelse inden for
30 dage. 9% af indlagte borgere over 65 år blev
genindlagt, og 10% af de ældste aldersgrupper oplevede en genindlæggelse.
Samme år forekom 161.000 akutte, medicinske
korttidsindlæggelser i Danmark. Dette svarer til
20% af alle akutte indlæggelser. Hyppigheden af
korttidsindlæggelser er generelt højest blandt personer på 65 år eller derover. Samtidig forekommer
indlæggelsestypen stort set ikke blandt børn og
unge under 18 år.
Dette sundhedsøkonomiske potentiale i at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser medfører, at det er et fokusområde i KLs
strategi, Det Nære Sundhedsvæsen, der blev lanceret i 2012.
Som opfølgning på denne strategi har Kommunernes Kontaktråd i Region Midtjylland (KKR) udarbejdet fælles målsætninger for indsatsen på sundhedsområdet. Disse fælles mål skal styrke samar22
 implementere særlige indsatser, der sikrer tidlig
opsporing og handling, sikre at problemer fanges i tide.
 alle kommuner etablerer i 2013 midlertidige
døgnpladser med adgang til sygeplejefaglig
kompetence døgnet rundt for borgere med risiko for indlæggelse og borgere, der har behov
for intensiv pleje efter indlæggelse. De midlertidige pladser lever alle op til et fælles grundindhold, således at det står klart for borgere og sygehuset, hvad kommunerne som minimum løfter.
 kommunerne forpligter sig til i samarbejde med
almen praksis at gennemføre besøg som opfølgning efter udskrivelse til ældre patienter,
jævnfør handlingsplanen for den ældre medicinske patient.
Det anbefales ligeledes, at kommunerne i fællesskab bliver enige om at kalde de midlertidige
døgnpladser for ”akutte pladser eller akutafsnit”.
Derfor vil Døgnafsnittet fra 2015 hedde Struer
Kommunes Akutafsnit.
I et samarbejde med hjemmesygeplejen og Akutafsnittet planlægges der fra april 2015 at kunne
starte et 2 årigt projekt op omkring en akutindsats,
som ligeledes skal arbejde på at hindre genindlæggelser og skabe tryghed i en akut opstået situation i borgerens hjem.
Socialudvalget
At de fire mindre og utidssvarende plejecentre nedlægges efter følgende plan:
 Demensafsnit Regnbuen, med 8 plejeboliger på
Solvang, ændres til somatiske plejeboliger i
2015.
 Uglev Ældrecenter nedlægges senest den 30.
juni 2015.
 Plejehjemmet Solglimt nedlægges senest 30.
juni 2016.
 Plejehjemmet Rosengården og Asp Plejecenter
nedlægges sommeren 2017.
Aktivitetsområdet
Igen i 2014 er det lykkes i tæt samarbejde mellem
ansatte og frivillige at få rigtig mange aktiviteter
stablet på benene, både på Vest Center Kilen, Aktiviteternes hus i Skolegade og rundt på alle plejecentre i hele kommunen.
Specielt et projekt omkring udeliv har fået en god
start, hvor mange borgere har vist interesse.
Bolighandlingsplan for plejeboligområdet
I foråret 2014 udarbejdes der en ”Status på bolighandlingsplan for Ældreområdet 2008–2014”, som
beskriver den aktuelle boligkapacitet og en analyse
af et fremtidigt behov for boliger i Struer Kommune.
Den demografiske udvikling viser, at der bliver flere
ældre borgere i Struer Kommune. I 2030 vil gruppen af over 80 årige være næsten fordoblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig
godt højt op i alderen. Med høj alder følger også risikofaktor for demenssygdom.
I følge Nationalt Videncenter for Demens vil der på
landsplan årligt være en tilgang på 15.000 borgere
med demenssygdom.
En undersøgelse fra februar 2014 viser, at 74,8%
af beboerne på Struer Kommunes plejecentre, har
en diagnosticeret demenssygdom. Det kræver, at
der er velegnede botilbud til disse mennesker, når
demensen udvikler sig fra let til moderat eller svær
demens.
Boligselskaberne renoverer i stor stil, således at de
almene boliger bliver ældreegnede, og der bygges
ældreegnede ejerlejligheder. Det spiller ind på et
fremtidigt behov for plejeboliger.
Den aktuelle dækningsgrad af plejeboliger for borgere i aldersgruppen 80–99 årige var i 2013
22,2%.
I forbindelse med budget 2015, har forligspartierne
bag budgettet truffet beslutning om, at dækningsgraden i plejeboliger nedsættes fra 22,2 % til 17%,
som er landsgennemsnittet.
 At der udarbejdes oplæg til omdannelse af 48
boliger i Baunekrogen til 48 plejeboliger med
fælles- og servicearealer til indflytning sommeren 2017.
I august 2014 besøgte Socialudvalget en demenslandsby – De Hogeweyk i Amsterdam i Holland med henblik på at søge inspiration til nyt byggeri/renovering.
I august 2014 blev der afholdt borgermøder i
Hjerm, Asp, Humlum og Uglev med orientering om
nedlæggelse af plejehjemmene, og der gives politisk tilsagn om, at der efterfølgende vil blive indkaldt til lokale borgermøder med henblik på nærmere undersøgelse af, hvad bygningerne kan anvendes til efter nedlæggelse.
Lukning af Uglev Ældrecenter
I løbet af efteråret 2014, blev der igangsat samtaler
med beboere og pårørende med henblik på at
imødekomme beboernes ønsker om flytning til tilsvarende bolig i et andet plejecenter. Beboernes
ønsker er prioriteret højt ved overtagelse af ledige
boliger på andre plejecentre.
De 5 plejeboliger udenfor Uglev Ældrecenter ændres ved lukning til ældreboliger og serviceres af
hjemmeplejen.
Tilsyn
Det kommunale tilsyn har været på uanmeldt besøg på alle plejecentre og har i beskrivelsen givet
udtryk for, at alle plejecentre er velfungerende, at
medarbejderne er engagerede, har fokus på udvikling og rehabilitering. Borgerne på plejecentrene
føler sig godt behandlet, og der er en god omgangstone.
Embedslægetilsyn: Fem plejecentre var fritaget for
tilsyn i 2014, da de har levet op til Sundhedsstyrelsens lovgivning og krav. Kun tre plejecentre har
haft besøg af embedslægeinstitutionen i 2014. Af
disse tre blev to plejecentre fritaget for tilsyn i
2015. Der har ikke været tale om alvorlige fejl og
mangler ved tilsynene.
23
Socialudvalget
Der skal minimum foretages tilsyn hvert andet år.
Det betyder, at der er fem plejecentre, der skal have tilsyn i 2015 efter Uglev Ældrecenters lukning.
”Ældremilliard”
Regeringen har i 2014 bevilget 1 milliard kroner til
løft af ældreområdet i hele landet. For Struer
Kommunes vedkommende kunne der søges om
4,5 mio. kr.
Der blev i den anledning afholdt en temadag, med
deltagelse af Ældreråd, medarbejderrepræsentanter og ledere, som i fællesskab skulle fremkomme
med forslag til, hvilke områder der skulle styrkes
ved tilførelse af midlerne.
Der blev ansøgt og bevilget 3 mio. kr. til plejeboligerne, som primært skulle målrettes ydertimerne –
altså aftenvagterne.
Socialudvalget bevilgede yderligere 1 mio. kr., hvilket gav mulighed for, at alle otte plejeenheder
kunne tilføre ca. seks medarbejdertimer til aftenvagten alle årets dage.
Kostområdet
Fokus på borgere med specifikke ernæringsmæssige behov
Kostområdet har i 2014 fortsat haft meget fokus på
den samlede indsats overfor borgere med konkrete
ernæringsmæssige behov såsom energitætte måltider, kost med modificeret konsistens og diabetes/hjertevenlig kost. I 2014 er der udviklet nye
specialtilpassede og fleksible måltidsløsninger tilpasset den enkelte borger. Borgere med synkebesvær har været et særligt fokusområde, hvor særligt aftens- og mellemmåltider er blevet videreudviklet med et større sortiment som f.eks. gelesmørrebrød.
pjecer har været med til at synliggøre de enkelte
kostydelser for både beboere på plejecentre og
hjemmeboende borgere tillknyttet madservice samt
deres pårørende. De enkelte pakkers indhold og
priser for f.eks. beboere på plejecentre er blevet
mere tydeliggjort og præciseret i det nye materiale.
Samtidig er kostpakkernes indhold blevet udvidet
med bl.a. julefrokost, festmåltider i forbindelse med
højtider og kongelige begivenheder.
Handicap, social og psykiatri
E-learning om medicin øger sundheden på
tværs i Struer Kommune
I specialområdet - handicap, social og psykiatri og
sundhed- og ældreområdet har alt personale, som
deltager i medicingivning været på e-læringskursus
om medicin.
Alle dokumenter i kurset er tilpasset til Struer
Kommune. Programmet er blevet udarbejdet i
samarbejde mellem ældreområdet og specialområdet for både børn, unge og voksne i Struer
Kommune. Kurset bliver opdateret løbende.Tiltaget
er unikt, fordi vi har udviklet en fælles læringsplatform, som betyder, at uanset om du arbejder
med ældre børn, unge eller voksne med særlige
behov, har du samme tilgang og forståelse for
håndtering af medicin.
Kurset tager 2–3 timer og kan gennemføres enten
på arbejdspladsen eller hjemmefra. Alternativt til
denne form for læring har medarbejderne tidligere
deltaget på kursus på Social- og Sundhedsskolen i
Herning. Der er hermed tale om en stor besparelse
i tid og kørsel, ligesom tiltaget betyder, at alle
ansatte på området løbende opdateres på
håndtering af medicin.
Med dette tiltag er vi sikre på, at alle ansatte, der i
deres daglige arbejde har med medicin at gøre,
har den samme basisviden på området, ligesom
forståelsen for og indsigten i vigtigheden af korekt
håndtering af medicin øges betydeligt. Vi er
overbeviste om, at vi ved denne opkvalificering af
alle medarbejdere vil vi få en langt mere sikker og
fejlfri medicingivning og medicindosering i kommunens botilbud for ældre og handicappede
borgere.
Åben Rådgivning i Socialpsykiatrien
Nyt informationsmateriale
I 2014 er Kostområdets nye informationsmateriale
blevet færdigudviklet og implementeret. De nye
24
Struer Kommune etablerede den 1. november
2014 den Åbne Rådgivning til borgere med psykiske lidelser. Den Åbne Rådgivning fungerer som
en integreret del af den socialpædagogiske støtte,
der tilbydes de borgere, der har behov for at modtage et socialt tilbud, og hvor støtten ikke nødvendigvis behøver at foregå i borgerens eget hjem.
Den Åbne Rådgivning er fysisk placeret i Center
for psykiatri på Anlægsvej 8.
Socialudvalget
I den Åbne Rådgivning er det muligt at tilbyde individuelle forløb og gruppeforløb. Borgerne kan få
støtte til bl.a. struktur i hverdagen, vejledning og
guidning i hverdagsproblemer, jeg–støttende samtaler, kognitiv terapi, life-sencekursus, NADAbehandling, psykoedukation, læring i sund kost og
motion, mindfullness, relationsbehandling, massage. Mulighederne er mange, og tilbuddene foregår
altid i en tæt dialog med borgeren og ud fra dennes behov og særlige forudsætninger. Den Åbne
Rådgivning er bemandet med professionelt personale i tidsrummet kl. 9.00-15.00 på alle hverdage.
Tilbuddet forudsætter visitation i myndighed Handicap, Social og Psykiatri.
Rødkælken – et sanse-oplevelseshus
I special-botilbuddet Fønixgården indvidede socialudvalget i okotober 2014 multiaktivitetshuset
Rødkælken. Rødkælken er en slags sanseoplevelseshus, specielt designet til at aktivere og
dæmpe sanser for borgere med fysiske og psykiske handicap, som i deres hverdag har svært ved
at opnå tilstrækkelige sanseoplevelser på grund af
deres handicap. Tilbuddet har givet langt mere ro
og struktur for de beboere, som er særligt sensitive
og som har store problemer med at rumme de
mange stimuli i hverdagen. Det at kunne finde ro,
balance og tryghed ved musik, lys, vand, vibration
og andre sansestimuli har for disse beboere gjort
det væsentligt nemmere at rumme og være i et
socialt samvær med deres medbeboere. Efter
individuel aftale med Fønixgården kan multiaktivitetshuset benyttes af kommunes øvrige tilbud
til svært handicappedde borgere.
Sundhedsskolen for udviklingshæmmede
Det er et faktum, at udviklingshæmmede er mere
udsatte i forhold til livsstilssygdomme. De er bl.a.
mere overvægtige end gennemsnittet, ligesom de
dyrker langt mindre motion. Samtidig udgør udviklingshæmmede en særlig risikogruppe i forbindelse
med misbrug, alkohol og rygning. Udviklingshæmmede har på grund af deres handicap svært ved at
forstå sundhedsdebatten, som den formildes i almenbefolkningen og i medierne.
Med baggrund i denne viden godkendte socialudvalget og sundhedsudvalget i november 2014 oprettelsen af en ny Sundhedsskole, som er målrettet
udviklingshæmmede og andre borgere med særlige behov. Skolen er murstensløs og har til hovedformål at skabe mere synlighed og opmærksomhed på sundhed og trivsel for de svageste borgere
i Struer Kommune. Det skal være skolens primære
opgave at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse, herunder varetage den overvejende del
af oplysnings– og formidlingsarbejdet, den faglige
undervisning samt familie- og pårørendearbejde,
når vi taler om sundhed for de svageste borgere.
Sundhedsskolen skal endvidere bidrage til etablering af netværksgrupper for pårørende og brugergrupper, ligesom kommunens sundhedsguider er
tilknyttet skolen, hvor de gennem deres egne erfaringer skal bidrage til udbredelse af viden og forståelse om bedre sundhed i deres eget netværk.
Skolen er forankret i Handicap, Social og Psykiatri.
Der er nedsat en bestyrelse bestående af brugere,
pårørende, professionelle og et medlem fra Sundhedsudvalget. Den officielle indvielse af skolen
sker i marts 2015.
Frivillige netværksfamilier er nøglen til
bedre integration
I oktober 2014 inviterede socialområdet i Struer
Kommune i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Frivilligcenter Struer til infomøde om at
blive netværksfamilier for ny-tilkomne flygtninge i
Struer. Det blev startskuddet til oprettelsen af et
korps af 10 frivillige netværksfamilier. Netværket
har base på Frivilligcenter Struer og er organiseret
inden for rammerne af Frivillignet gennem Dansk
Flygtningehjælp. Netværksfamilierne støtter de nye
flygtninge praktisk og socialt i hverdagen. De fungerer ofte som en slags ”gode naboer”, der udover
social kontakt, oplyser de nye borgere om forskellige forhold i det danske samfund og i Struer
Kommune. Det kan være foreningslivet, uddannelsesmuligheder, myndigheder, arbejdsmarked og
det mere praktiske i hverdagen. Familierne bestemmer selv, hvor tit de vil mødes med flygtningefamilien, men som udgangspunkt mindst to gange
pr. måned eller oftere.
Alle, der har lyst til selv at blive frivillignetværksfamilie eller blot høre mere om ordningen, kan kontakte Frivillighedscenter Struer, som kan formidle
kontakt til frivillignetværk.
Udsattestrategien 2014
Regeringen udgav i september 2013 rapporten "Alle skal med". Rapporten beskriver regeringens mål
for de mest socialt udsatte borgere frem til år 2020.
Regeringen har med 2020-målene sat meget præ-
25
Socialudvalget
cise mål for den indsats, der forventes gennemført
i kommunerne.
På baggrund heraf besluttede socialudvalget at
nedsætte en styregruppe med det formål at udarbejde en fremtidig strategi og handleplan, der anviser på hvilken måde organisation og servicetilbud
skal tilrettelægges for de mest udsatte borgere i
Struer Kommune.
I projektperiodens to år har der været gennemført
en række initiativer med deltagelse af politikere,
embedssystem, samarbejdspartnere og udsatte
borgere med det formål at tilegne sig mest mulig
viden om de eksisterende tilbud, brugernes behov
og best-practice på området.
De mange initiativer har tilsammen biddraget med
ny viden, som har skabt fundamentet til den service og de nye initiativer, der fremadrettet skal tilbydes de mest udsatte borgere i kommunen. I udsattestrategien udfordres vanetænkningen, der
brydes med den klassiske silo-tænkning, og der er
fokus på de muligheder, der er i samspillet i mellem de tværfaglige indsatser, der er i spil allerede i
dag, når vi taler om mennesker, der skal udvikles
26
og trænes, så de atter kan komme tilbage til et
meningsfyldt liv og måske få fodfæste på arbejdsmarkedet igen.
I december 2014 tiltrådte byrådet en række nye initiativer, her kan nævnes: at Housing First skal indføres som et bærende princip, at der iværksættes
økonomiske strategier for at hindre udsættelse, at
der etableres et formaliseret samarbejde med boligforeningerne, at der ansættes sociale viceværter, at de opsøgende gademedarbejdere skal være
mobile og opsøgende i hele kommunen, at de
mest udsatte tilbydes støtte i eget hjem, at der oprettes en ny social virksomhed, hvor vi stiller en
”træningsbane” til rådighed med det formål, at der
tages hånd om at motivere, uddanne og træne de
mest udsatte borgere til at blive mere arbejdsduelige og giver dem en reel mulighed for at komme i
gang med job eller uddannelse.
Det betyder en række nye initiativer, der skal imødekomme de nye sociale målsætninger fra regeringen, og som har til formål at skabe bedre vilkår,
for udsatte mennesker.
Arbejdsmarkedsområdet
Social sikring, aktivering og beskæftigelse
Arbejdsmarkedsområdet
Det overordnede formål med beskæftigelsesindsatserne er at støtte kommunens borgere i at få
eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet samt
sikre, at virksomhederne i og uden for kommunen
kan få den ønskede arbejdskraft.
Struer Kommune har udarbejdet en langsigtet
strategi for beskæftigelsesindsatsen i kommunen
for at bedst muligt at imødegå de udfordringer,
man står overfor på arbejdsmarkedet.
Som led i strategiarbejdet har kommunen formuleret følgende vision for de kommende års beskæftigelsesindsats:
• Beskæftigelsesindsatsen skal imødekomme
virksomhedernes ønsker til og behov for
service, og Jobcenter Struer skal være en
attraktiv samarbejdspartner for virksomhederne i Struer og nabokommunerne.
• Beskæftigelsesindsatsen skal sikre, at ledige job i Struer og nabokommunerne er synlige, at de ledige aktivt og effektivt søger
job, og at de ledige formidles til jobs.
• Indsatsen skal medvirke til, at ufaglærte
opkvalificeres, så de i videst mulig omfang
modsvarer fremtidens krav til kvalifikationer
og kompetencer på arbejdsmarkedet.
• Indsatsen skal medvirke til, at flest mulig
unge gennemfører en uddannelse.
Ud over arbejdet med den langsigtede strategi på
beskæftigelsesområdet har der i 2014 været særlig fokus på implementeringen af de reformer, der
er trådt i kraft i løbet af 2013 og 2014.
I forhold til reformen på førtidspension og fleksjobområdet, der trådte i kraft i 2013, har der været
stor fokus på arbejdet i kommunens rehabiliteringsteam, hvor der har været fokus på at de mest
udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til
at komme videre i livet. Der er således etableret
51 ressourceforløb i Struer kommune ved udgangen af 2014.
Fra 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i
kraft. Med kontanthjælpsreformen afskaffedes
kontanthjælpen for alle unge under 30 år uden
uddannelse. I stedet modtager unge uddannelseshjælp med det mål, at de kommer i gang med
en uddannelse. Jobcentret har igennem 2014 haft
stor fokus på at få etableret elementer i reformen,
således at flest mulige unge ledes over i uddannelsessystemet.
På sygedagpengeområdet er der fra sommeren
2014 gennemført en reform, der bl.a. indebærer,
at sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesreglerne, får tilbud
om et jobafklaringsforløb, hvor de modtager en
ydelse uden tidsbegrænsning. Ved udgangen af
2014 er der 50 personer i Struer Kommune på afklaringsforløb.
Udviklingstendenser
Der har igennem 2014 generelt været en positiv
udvikling i forhold til de ydelsesgrupper der hører
under arbejdsmarkedsområdet. Sammenlignet
med kommuner med samme rammevilkår har der
således været en bedre udvikling for såvel arbejdsløshedsdagpenge som kontanthjælpsområdet, mens det på sygedagpengeområdet er lykkedes at fastholde et niveau med en lavere andel
sygemeldte end i sammenligningskommunerne.
Målene for indsatsen i 2014
Der er opstillet følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i Struer i 2014:
Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse.
Jobcentret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende
uddannelse
Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension.
Jobcentret skal forebygge at så mange personer
førtidspensioneres.
Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes.
Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige
personer begrænses mest muligt.
Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med
de lokale virksomheder.
Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen
Der foreligger endnu ikke endelige opgørelser for
alle områder. Men på baggrund af de offentliggjorte data kan det konstateres at de opstillede mål
for 2014 blev nået.
 Antallet af offentligt forsørgede unge faldt
med 69 personer i perioden (målet var et
fald for året).
 Tilgangen til førtidspension blev reduceret
til 19 i 2014 (måltallet var 43).
 Antallet af langtidsledige blev begrænset til
91 i november 2014 (måltallet var 152).
Jobcentret udarbejder hvert år en resultatrevision,
hvor der kommenteres på såvel målopfyldelsen
som de generelle udviklingstendenser for de enkelte ydelsestyper. Resultatrevisionen vil være tilgængelig på jobcentrets hjemmeside senest den
1. juli.
27
Regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis
Balancen
Struer Kommunes regnskab aflægges i henhold til
gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der
er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i
Budget- og Regnskabssystem for kommuner.
Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis primo regnskabsåret og ultimo regnskabsåret, idet der ved
passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.
Årsregnskabet indeholder udgiftsbaserede regnskabstal.
Hovedreglen for det udgiftsbaserede regnskab er,
at udgifter og indtægter registreres på det tidspunkt hvor udgifterne afholdes eller indtægterne
indbetales.
Regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere
år.
Totalregnskab
Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og
kapitalposter. Regnskabet indeholder udgifter og
indtægter samt aktiver og passiver for selvejende
institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med i henhold til lov om social service.
Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger
Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel i
det regnskabsår, hvor de leveres uden hensyntagen til, hvornår de betales eller forbruges. Skatter
og tilskud driftsføres dog først på det tidpunkt, hvor
de afregnes.
I det udgiftsbaserede regnskab udgiftsføres anlægsudgifter i regnskabsopgørelsen - og optages
dermed ikke til afskrivning i balancen.
Udgiftsregnskabet
Præsentation af kommunens årsregnskab tager
udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.
Årsregnskabet indeholder en afrapportering af
kommunens resultater og præsentation af kommunens væsentlige faglige resultater og aktivitetsniveau.
28
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt – med mindre de er undtaget herfra (eksempelvis rekreative arealer, kunst, infrastruktur mv.).
Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en
retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt – med mindre de er undtaget herfra (eksempelvis hensættelser til imødegåelse af visse krav,
f.eks. feriepenge, pension, arbejdsskader mv.).
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser
til kostpris. Måling efter første indregning sker som
beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.
For en række aktiver og forpligtelser er indregning
dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående
kriterier. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke
medtaget i regnskabet.
Regnskabspraksis
Materielle anlægsaktiver
Varebeholdninger
Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar
med en anskaffelsessum på over 100.000 kr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. skal
indregnes. Varebeholdninger under 1 mio. kr. skal
indregnes såfremt der er væsentlige forskydninger
i lagerets størrelse fra år til år, og hvis varelageret
overstiger bagatelgrænsen på 100.000 kr.
Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv.
samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt,
hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
Såvel materielle som immaterielle aktiver skal som
hovedregel måles til kostprisen, som består af
købspris inkl. told og andre afgifter i forbindelse
med købet, omkostninger direkte forbundet med
ibrugtagelsen af aktiver mv. – dog som hovedregel
ekskl. moms.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af
forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende
vurdering af aktivernes forventede brugstider:




Grunde, afskrives ikke
Bygninger, 10-50 år
Tekniske anlæg, maskiner mv., 5-100 år
Inventar, it-udstyr mv., 3-10 år
Anlæg under udførelse optages i anlægskartoteket
og balancen - men afskrives ikke.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver omfatter software
værdisat til kostpris fratrukket afskrivninger. Aktiverne afskrives over højst 5 år.
Struer Kommune har aktuelt ingen varebeholdninger indregnet.
Grunde og bygninger udbudt til salg
Grunde og bygninger til videresalg optages i balancen til kostpris. Såfremt der afholdes omkostninger til forbedringer - herunder omkostninger til
byggemodning - tillægges disse kostprisen.
Såfremt kostprisen er højere end den fastsatte
salgspris, nedskrives værdien til salgprisen.
Der afskrives ikke på grunde og bygninger til videresalg.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører
efterfølgnede regnskabsår.
Finansielle gældsforpligtigelser
Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre
kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet.
Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i
balancen som en gældsforpligtigelse.
Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til
leverandører, andre myndigheder samt anden
gæld, måles til nominel værdi.
Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.
Finansielle anlægsaktiver
Noterede aktier optages til kursværdien ultimo
regnskabsåret. For ikke noterede aktier og andre
kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser mv.)
foretages indregningen efter den indre værdis metode.
Tilgodehavender hos Landsbyggefonden måles til
dagsværdien, der er sat lig 0 kr., da indskuddet er
rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til tjenestemandspensionsforpligtelser, der
ikke er forsikringsafdækket samt forpligtelser til arbejdsskader vedrørende afgjorte sager.
Andre forpligtelser noteoplyses.
Andre langfristede tilgodehavender måles til kursværdien pr. statusdagen.
29
Resultatopgørelse
Alle beløb i hele 1.000 kr.
Regnskabsopgørelse, udgiftsbaseret
Note
Budget
Revideret
budget
Regnskab
Regnskab
2014
2014
2014
2013
862.945
862.945
863.666
856.638
-2.701
-2.701
-2.700
-2.724
438.849
438.735
433.307
424.518
1.299.093
1.298.979
1.294.273
1.278.432
A. Skattefinansieret virksomhed
Indtægter:
1
Skatter
2
Betaling til Regionen
2
Generelle tilskud mv.
Indtægter i alt
Driftsudgifter:
3
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
-19.343
-17.510
-16.186
-21.754
4
Transport og infrastruktur
-36.317
-36.152
-34.397
-37.111
5
Undervisning og kultur
-248.003
-262.388
-263.251
-241.541
6
Sundhedsområdet
-107.377
-105.348
-103.561
-106.976
7
Sociale opgaver og beskæftigelse
-720.870
-712.984
-678.649
-668.059
8
Administration
-154.779
-160.332
-155.877
-147.323
-1.286.689
-1.294.714
-1.251.921
-1.222.764
12.404
4.265
42.352
55.668
Renter
-3.863
-3.828
-2.372
-3.403
Resultat af ordinær
driftsvirksomhed
8.541
437
39.980
52.265
Driftsudgifter i alt
Driftsresultat før finansiering
9
Anlægsudgifter:
Byudvikling, bolig- og
miljøforanstaltninger
-4.939
-5.689
-2.659
-6.396
Transport og infrastruktur
-18.988
-8.913
-7.406
-10.203
Undervisning og kultur
-13.750
-16.981
-16.841
-926
0
0
0
0
-5.528
-12.868
-14.086
-7.655
0
-34
-34
-19
-43.205
-44.485
-41.026
-25.199
1.184
1.184
381
9.139
82
-1.731
-4.221
259
-33.398
-44.595
-4.886
36.464
Drift
Anlæg
954
0
954
0
1.635
0
363
0
Resultat af brugerfinansieret
virksomhed
954
954
1.635
363
-32.444
-43.641
-3.251
36.827
Sundhedsområdet
Sociale opgaver og beskæftigelse
Administration
10
Anlægsudgifter i alt
Kommunale ældreboliger
Jordforsyning
Resultat af skattefinansieret
virksomhed
B. Brugerfinansieret virksomhed
11
C. Samlet resultat (A+B)
Revideret budget er inkl. merbevillinger og overførsler
30
Positive tal angiver indtægt
Negative tal angiver udgift
Finansieringsoversigt
Finansieringsoversigt, udgiftsbaseret
Alle beløb i hele 1.000 kr.
Budget 2014
Revideret
budget 2014
Regnskab 2014
Regnskab 2013
109.228
130.222
130.222
127.097
-32.444
-43.641
-3.251
36.827
7.089
11.867
5.800
11.300
-11.099
-11.099
-10.815
-14.397
595
-8.238
10.544
-30.605
-35.859
-51.111
2.278
3.125
73.369
79.111
132.500
130.222
Tilgang og anvendelse af likvide aktiver
Likvid beholdning ved årets start
Årets resultat
Låneoptagelse mv.
Afdrag på lån
Øvrige balanceforskydninger
I alt ændring af likvide aktiver
Likvid beholdning ved årets udgang
31
Balance
Balance pr. 31.12.2014
Note
Aktiver
Alle beløb i hele 1.000 kr.
Primo 2014
Ultimo 2014
704.945
681.893
Tekniske anlæg mv.
68.443
65.700
Inventar
16.182
13.367
8.460
32.393
798.030
793.353
56
28
711.304
718.179
36.529
38.047
3.024
956
750.857
757.182
1.548.943
1.550.563
Anlægsaktiver
12
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Anlæg under udførelse
I alt
Immaterielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
13
Aktier og andelsbeviser
14
Langfristede tilgodehavender
15
Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (gæld/tilgodehavende)
I alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
16
Grunde og ejendomme udbudt til salg
44.631
44.331
17
Tilgodehavender
52.808
33.845
18
Værdipapirer
1.764
6.348
19
Likvide beholdninger
130.222
132.500
229.425
217.024
1.778.368
1.767.587
2.617
2.407
I alt
Aktiver i alt
Note
20
Passiver
Egenkapital
Modpost for takstfinansierede aktiver
Modpost for selvejende institutioners aktiver
Modpost for skattefinansierede aktiver
Balancekonto
24.965
810.340
98.664
152.107
I alt
941.381
989.819
21
Hensatte forpligtelser
190.296
145.917
22
Langfristede gældsforpligtelser
455.327
440.875
5.678
5.403
185.686
185.573
1.778.368
1.767.587
Nettogæld vedrørende fonds, legater, deposita mv.
23
Kortfristede gældsforpligtelser
Passiver i alt
Øvrige noter : 24 – 27.
32
26.323
813.777
Noter
1.
Skatter
Hele 1.000 kr.
2014
2013
Ændr.
807.591
804.804
2.787
-48
-60
12
4.426
704
50.993
4.221
819
46.854
205
-115
4.139
863.666
856.638
7.028
Kommunal indkomstskat:

Forskud
 Afregning vedr. det skrå skatteloft
Selskabsskatter
Anden skat på visse indkomster, dødsboer mv.
Ejendomsskatter
I alt
Positive beløb er indtægter, negative er udgifter.
Struer Kommune har hvert år siden 2009 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Hos kommuner,
der har valgt statsgaranti gennem de senere år, slår det faldende indkomstgrundlag først igennem med tre
års forsinkelse. Indkomståret 2011 er grundlaget for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2014.
2.
Generelle tilskud mv.
Hele 1.000 kr.
Udligning og generelle tilskud, i alt, som består af:
2014
2013
Ændr.
382.296
373.248
9.048
315.744
312.144
3.600
58.032
54.948
3.084

Kommunal udligning

Statstilskud til kommuner

Efterreguleringer
1.344
-360
1.704
Udligning af selskabsskat
7.176
6.516
660
Udligning og tilskud vedr. udlændinge
-5.832
-5.376
-456
Kommunale udviklingsbidrag til regionerne
-2.700
-2.724
24
Særlige tilskud, i alt, som består af:
56.626
3.468
56.785
2.436
-159
1.032
7.824
-7.824


Tilskud til ”Ø-kommuner”

Tilskud fra kvalitetsfonden

Beskæftigelsestilskud
43.092
42.060
1.032

Beskæftigelsestilskud, kompensation/efterreg.
-1.308
-4.380
3.072

Det særlige ældretilskud (generelt løft)
3.048
3.000
48

Det særlige ældretilskud (styrket kvalitet)
4.092
4.020
72

Tilskud til bedre dagtilbud
1.728
1.800
-72

Tilskud til omstilling af folkeskolen
2.256

Fleksjobbonus – komm. arbejdsgiver
250
25
225
217
-139
356
430.607
421.794
8.813
Tilbagebetaling af købsmoms
I alt
2.256
Positive beløb er indtægter, negative er udgifter.
Tilskud fra kvalitetsfonden indgår fra 2014 i udligning og generelle tilskud.
Det forventes, at der skal tilbagebetales ca. 5 mio. kr. af det i 2014 modtagne beskæftigelsestilskud. Det skal
ses i sammenhæng med mindre udgifter på driften.
33
Noter
Skattefinansierede driftsudgifter
Omfatter den del af kommunens driftsvirksomhed, som finansieres ved udskrivning af skatter, ved tilskud og
refusioner fra staten samt ved diverse driftsindtægter - f.eks. forældrebetalinger på daginstitutionsområdet.
Der udarbejdes et udgiftsbaseret regnskab, som indeholder samtlige udgifter/investeringer og indtægter afholdt i regnskabsåret.
Efterfølgende vises med udgangspunkt i resultatopgørelsen – regnskabstallene for 2014 og 2013 – i løbende
priser.
3.
Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Faste ejendomme
Svømme- og idrætshaller mv.
Naturbeskyttelse
Vandløb
Miljøbeskyttelse mv.
Redningsberedskab
I alt
Regnskab 2014
-1.608
-7.046
-562
-723
-459
-5.788
-16.186
Regnskab 2013
-8.080
-6.202
-464
-796
-527
-5.685
-21.754
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
Den høje udgift i 2013 til faste ejendomme relaterer sig hovedsagelig til den problematiske udlicitering af
rengøring i kommunale bygninger – som i 2013 endte med at opgaven blev hjemtaget til kommunal drift.
Rengøringsdriften er nu normaliseret igen.
4.
Transport og infrastruktur
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Kollektiv trafik
Havne
Vej- og parkvæsen
I alt
Regnskab 2014
-10.964
-155
-23.278
-34.397
Regnskab 2013
-10.276
-42
-26.793
-37.111
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
5.
Undervisning og kultur
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Folkeskoler
Skolepsykolog
Skolefritidsordninger
Befordring af elever i grundskolen
Specialundervisning i regionale tilbud
Kommunale specialskoler
Efter- og videreuddannelse i folkeskolen
Bidrag til statslige og private skoler
Efterskoler og ungdomskostskoler
Ungdommens uddannelsesvejledning
Specialpædagogisk bistand til voksne
Ungdomsuddannelser
Folkebiblioteker
Kulturel virksomhed, museer, musikskole mv.
Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.
Ungdomsskolevirksomhed
I alt
Regnskab 2014
-151.233
-7.228
-16.853
-2.040
-235
-25.464
120
-7.228
-7.937
-2.422
-128
-2.683
-9.834
-14.008
-8.789
-7.289
-263.251
Regnskab 2013
-130.681
-6.566
-18.610
-2.265
-375
-24.082
-7.096
-7.445
-2.458
-199
-2.732
-9.497
-13.875
-8.616
-7.044
-241.541
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
Den store stigning på folkeskoleområdet skyldes dels merudgifter som følge af folkeskolereformen og dels
det at skolerne har forbrugt en del af deres opsparede midler.
34
Noter
6.
Sundhedsområdet
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Aktivitetsbestemt medfinansiering
Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning
Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut
Kommunal tandpleje
Sundhedsfremme og forebyggelse
Kommunal sundhedstjeneste
Andre sundhedsudgifter
I alt
Regnskab 2014
-76.131
-5.542
-6.596
-8.593
-2.887
-2.374
-1.438
-103.561
Regnskab 2013
-77.690
-5.185
-6.699
-10.170
-3.368
-2.198
-1.666
-106.976
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
7.
Sociale opgaver og beskæftigelse
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Central refusionsordning
Dagtilbud til børn og unge
Døgninstitutioner, opholdssteder mv. for børn og unge
Plejehjem/-centre, hjælpemidler mv. til ældre og handicappede
Rådgivning
Tilbud til voksne med særlige behov
Tilbud til udlændinge
Førtidspensioner og personlige tillæg
Kontante ydelser
Revalidering
Arbejdsmarkedsforanstaltninger
Støtte til frivilligt socialt arbejde
I alt
Regnskab 2014
3.347
-72.768
-39.433
-206.225
Regnskab 2013
3.233
-70.881
-33.598
-198.742
-4.480
-75.589
-4.544
-95.554
-125.454
-32.782
-24.230
-937
-678.649
-3.894
-68.300
-2.484
-97.395
-143.616
-30.931
-20.474
-977
-668.059
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
8.
Administration mv.
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Politisk organisation - byråd, valg mv.
Administrationsbygninger
Sekretariat og forvaltninger
Fælles IT og telefoni
Administration vedr. jobcenter
Administration vedr. naturbeskyttele
Administration vedr. miljøbeskyttelse
Byggesagsbehandling
Voksen-, ældre- og handicapområdet
Det specialiserede børneområde
Administrationsbidrag til UdbetalingDanmark
Erhvervsfremme og turisme
Lønpuljer, tjenestemandspension, forsikringspulje mv.
I alt
Regnskab 2014
-8.125
-6.990
-47.654
-23.163
-21.560
-1.683
-4.711
-1.080
-10.143
-5.504
-3.035
-9.877
-12.352
-155.877
Regnskab 2013
-6.780
-5.003
-47.463
-24.833
-21.524
-1.524
-4.352
-1.022
-9.976
-5.690
-3.085
-4.799
-11.275
-147.324
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
35
Noter
9.
Renter
Hele 1.000 kr.
Renter af likvide aktiver
Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt
Renter af langfristede tilgodehavender
Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomhed
Renter af kortfristet gæld
Renter af langfristet gæld, kurstab/-gevinst, garantiprovision
mv.
I alt
2014
757
45
710
100
-54
-3.930
2013
325
-15
405
555
-463
-4.210
Ændr.
432
60
305
-455
409
280
-2.372
-3.403
1.031
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
10. Skattefinansierede anlægsudgifter
Anlægsudgifterne beløber sig i 2014 til netto 41,0 mio. kr. Af større anlægsprojekter kan nævnes:
Energistyring i kommunale bygninger
Gimsing Skole, nyt tag og efterisolering
Parkeringspladser ved hjemmeplejen på Gimsinglundvej 3
Indsatspulje 2011 - nedrivning af ejendomme mv.
”Langhøj i bevægelse”, tilskud 300.000 kr., kommunal udgift
Bevægelsesanlæg på Hvidbjerg Stadiom, tilskud 250.000 kr., kommunal udgift
Forbindelse by/havn mv.
Slidlag
Smedegade ved Anlægstorvet samt
Anlægstorvet, færdiggørelse af bystien
Øvrige vejanlæg
IT i folkeskolerne
Kurbad Limfjorden, tilskud 2.000.000 kr., kommunal udgift
Daginstitutionen Baunegården udbygget
Daginstitutionen Humlegården – nye bygninger til børnehave og vuggestue
36
Hele 1.000 kr.
4.171
667
291
315
249
208
1.935
3.768
279
1.331
86
14.547
1.660
5.520
7.846
Noter
11. Brugerfinansieret virksomhed
De brugerfinansierede virksomheder skal økonomisk hvile i sig selv, og det enkelte års overskud eller underskud opsamles på en særlig udlægskonto i den finansielle status. Der er altså ”vandtætte skotter” til den
skattefinansierede økonomi.
Driftsudgifter, hele 1.000 kr.
Renovation
Genanvendelse
I alt
Regnskab 2014
1.088
547
1.635
Regnskab 2013
-104
467
363
Negative beløb er udgifter, positive er indtægter.
12. Anlægsoversigt
Grunde og
bygninger
Tekniske
anlæg
mv.
Inventar
mv.
Materielle
anlægsaktiver
under
udførelse
Immaterielle
anlægsaktiver
I alt
974.898
105.005
44.379
8.460
1.737
1.134.479
Tilgang
3.535
4.303
2.611
36.442
46.891
Afgang
-8.637
-3.660
-63
-12.360
Overført
11.483
254
709
-12.446
Kostpris pr. 31. december
2014
981.279
105.902
47.699
32.393
1.737
1.169.010
Ned- og afskrivninger pr.
1. januar 2014
-269.953
-36.563
-28.197
0
-1.681
-336.394
-35.608
-6.428
-6.135
-28
-48.199
6.175
2.789
Ned- og afskrivninger pr.
31. december 2014
-299.386
-40.202
-34.332
0
-1.709
-375.629
Regnskabsmæssig værdi
pr. 31. december 2014
681.893
65.700
13.367
32.393
28
793.382
30 år
15 år
10 år
Hele 1.000 kr.
Kostpris pr. 1. januar
2014
Årets afskrivninger
Ned- og afskrivninger,
afhændede aktiver
Afskrives over
8.964
5 år
Grunde afskrives ikke.
Den offentlige ejendomsværdi af grunde og bygninger tilhørende kommunen udgør 752,5 mio. kr. pr. 31. december 2014.
37
Noter
13. Aktier og andelsbeviser
Hele 1.000 kr.
Skoleskibet Marilyn Anne
Nomi I/S
Tarco A/S
Venø Havn
Messecenter Herning
Sampension
Naturgas Midt/Nord I/S
Apollon Struer A/S
Karup Lufthavn
Struer Forsyning Holding A/S
I alt
Primo 2014
208
5.419
27
1.623
541
48.906
11.748
249
1.410
641.173
711.304
Ultimo 2014
380
6.227
28
1.566
574
59.125
12.596
255
1.526
635.902
718.179
Forskel
172
808
1
-57
33
10.219
848
6
116
-5.271
6.875
Noterede aktier optages til kursværdien ultimo regnskabsåret. For ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser mv.) foretages indregningen efter den indre værdis metode.
14. Langfristede tilgodehavender
Hele 1.000 kr.
Tilgodehavende hos grundejere
Udlån til beboerindskud
Indskud i Landsbyggefonden mv.
Andre langfristede udlån og tilgodehavender
Korrektion vedrørende mellemværender med eksterne
virksomheder som kommunen er regnskabsførende for
Deponering af overskudslikviditet, salgsindtægt for gadelys mv.
I alt
Primo 2014
145
4.431
”-”
7.548
11.483
Ultimo 2014
135
4.687
”-”
7.483
13.526
Forskel
-10
256
12.922
12.216
-706
36.529
38.047
1.518
-65
2.043
Som følge af de meget gunstige lånevilkår, med bl.a. rentefrihed og betydelig afdragsfrihed, der ydes vedrørende indskud i landsbyggefonden mv., skal saldoen ultimo regnskabsåret markeres med ”-” i regnskabet.
Andre langfristede udlån og tilgodehavender er optaget i regnskabet til nominel værdi.
Ændrede bogføringsprincipper vedrørende kommunens mellemværender med eksterne virksomheder betyder, at der i det trykte regnskab korrigeres for disse mellemværender under dels Langfristede tilgodehavender og dels under Likviditeten. Ellers vil beløbet komme til at figurere som kommunal gæld – og modsat en
større kassebeholdning end kommunen reelt har.
15. Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder
Hele 1.000 kr.
Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt
Genanvendelsesordninger
Renovation mv.
I alt
Primo 2014
2.841
743
-560
3.024
Ultimo 2014
2.408
196
-1.648
956
Forskel
-433
-547
-1.088
-2.068
Kommunen har således ved årets udgang et netto tilgodehavende hos forsyningsvirksomhederne på
956.000 kr.
Spildevand er overgået til drift i et aktieselskab under Struer Forsyning. Kommunens tilgodehavende ved
overflytningen afvikles over 10 år.
38
Noter
16. Grunde og ejendomme udbudt til salg
Hele 1.000 kr.
Grunde og ejendomme udbudt til salg, værdi primo 2014
- grunde solgt i 2014
- byggemodningsudgifter afholdt i 2014, optaget til kostpris
Grunde og ejendomme udbudt til salg, værdi ultimo 2014
44.631
-473
173
44.331
17. Tilgodehavender
Hele 1.000 kr.
Tilgodehavender hos staten
Tilgodehavender i betalingskontrol
Andre tilgodehavender
Forudbetalte udgifter
Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår
I alt
Primo 2014
12.503
51.254
1.281
39
-12.269
52.808
Ultimo 2014
12.762
12.922
1
39
8.121
33.845
Forskel
259
-38.332
-1.280
0
20.390
-18.963
Kontering af ”Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår” er ændret i starten af 2014. Fra
tidspunktet for ændringen skal mellemregninger mellem årene konteres på ”Tilgodehavender i betalingskontrol”. De to forskelle skal derfor ses i sammenhæng.
18. Værdipapirer
Hele 1.000 kr.
Pantebreve
Primo 2014
Ultimo 2014
Forskel
1.764
6.348
4.584
Forskellen stammer fra salg af del af bygning på Skrænten 4 (tidligere Aalkjærsminde), hvor en del af finansieringen udgør et pantebrev fra køber til kommunen.
19. Likvide beholdninger
Hele 1.000 kr.
Primo 2014
Ultimo 2014
Forskel
Bogført beholdning
141.705
146.026
4.321
Korrektion vedrørende mellemværender med eksterne
virksomheder som kommunen er regnskabsførende for
I alt
-11.483
-13.526
-2.043
130.222
132.500
2.278
Se forklaring i note 14.
39
Noter
20. Egenkapitalopgørelse
Udvikling i egenkapital
Hele 1.000 kr.
Egenkapital pr. 1. januar 2014
941.381
Resultat iflg. regnskabsopgørelsen, udgiftsbaseret
-3.251
Ældreboliger, regulering vedrørende låneoptagelse og afdrag
6.776
Aktier og indskud i selskaber, op- og nedskrivning (jf. note 13)
6.596
Afskrivning af restancer og andre tilgodehavender, herunder indbetaling af afskrevne beløb
-90
Andre statuskorrektioner
-1.645
Regulering af hensættelser
42.509
Regulering af leasingforpligtelser (jf. note 22)
1.237
Kursreguleringer mv. på udlandslån, indekslån og ældreboliglån
1.423
Kursregulering af obligationsbeholdning
-27
Landsbyggefonden, årets udlån optages med nul
-85
Udvikling i modposter til anlægsaktiver
-5.005
Egenkapital pr. 31. december 2014
989.819
21. Hensatte forpligtelser
Hele 1.000 kr.
Pensionsforpligtelser
Arbejdsskadeforpligtelser
Primo 2014
-186.934
-3.362
-190.296
Ultimo 2014
-141.485
-4.432
-145.917
Forskel
45.449
-1.070
44.379
Negative tal er gæld.
Sampension har beregnet de samlede kapitalværdier af pensionsforpligtelser til tjenestemænd m.fl. Det store
fald i pensionsforpligtelsen skyldes, at Struer Kommune pr. 1. marts 2014 er overgået til en forbedret investeringsstrategi.
22. Langfristede gældsforpligtelser
Hele 1.000 kr.
Selvejende institutioner med overenskomst
Ældreboliger
Finansielt leasede aktiver
Øvrig gæld
Primo 2014
-231
-243.903
-7.196
-203.997
-455.327
Ultimo 2014
-217
-235.765
-5.959
-198.934
-440.875
Forskel
14
8.138
1.237
5.063
14.452
Negative tal er gæld.
Der er ikke foretaget lånekonverteringer i 2014.
Det kan oplyses, at andelen af den langfristede gæld, der er eksponeret i anden valuta end danske kroner,
udgør i alt 29,7 mio. kr. - optaget i EUR.
40
Noter
23.
Kortfristede gældsforpligtelser
Hele 1.000 kr.
Kortfristet gæld til staten
Feriepengeforpligtelse
Anden kortfristet gæld
I alt
Primo 2014
-2.553
-88.093
-95.040
-185.686
Ultimo 2014
-2.849
-88.265
-94.459
-185.573
Forskel
-296
-172
581
113
Negative tal er gæld.
24. Garantiforpligtelser
Garantiforpligtelserne omfattede ved udgangen af
2014 i alt 295,2 mio. kr., som i hovedtræk er sammensat således:
Herudover hæfter Struer Kommune for følgende
lån med solidarisk hæftelse:
Lån med solidarisk hæftelse
Formål, hele 1.000 kr.
Idrætsformål
Boligforanstaltninger mv.
Andre garantier
I alt
Restgæld
ultimo 2014
118
216.658
78.412
295.188
En oversigt over garantier findes i regnskabets bilagshæfte.
hele
1.000 kr.
Måbjergværket A/S: Struer Kommune
hæfter sammen med Holstebro Kommune for Måbjergværkets forpligtelser
på i alt
28.796
I/S NOMI: Struer Kommune hæfter
sammen med Holstebro og Herning
kommuner for NOMI’s forpligtelser på i
alt
21.667
Måbjerg BioEnergy : Struer Kommune
hæfter sammen med Holstebro Kommune for Måbjerg BioEnergys forpligtelser på i alt
NVRaffald I/S: Struer Kommune hæfter
sammen med Holstebro og Lemvig
kommuner for NVRaffalds forpligtelser
på i alt
Udbetaling Danmark: Kommunerne
hæfter solidarisk jævnfør Lov om Udbetaling Danmark §32, stk. 5
Midttrafik: Kommunerne hæfter solidarisk for gæld vedrørende investering til
anskaffelse af rejsekortet
312.757
10.983
573.798
152.118
41
Noter
25. Leasingforpligtelser
27. Eventualrettigheder
Der er ved udgangen af 2014 leasingforpligtelser
for i alt 6,0 mio. kr., som kan specificeres således:
Der er ved udgangen af 2014 eventualrettigheder
for i alt 70,8 mio. kr, som kan specificeres således:
Leasingforpligtelser
hele 1.000 kr.
IT-udstyr mv.
Flygel, Musikskolen
Beredskabsbil
Hjemmeplejen,18 biler
Teknisk Service, 1 bil
I alt
Restgæld
ultimo 2014
3.557
298
261
1.798
45
5.959
Eventualrettigheder
hele 1.000 kr.
Indskud i Landsbyggefond
Struer Museum
Thyholm Egnsmuseum
Venø Efterskole
Struer Skolehjem
I alt
Restgæld
ultimo 2014
52.008
12.000
380
2.750
3.661
70.799
26. Arbejdsskader, selvforsikring
Øvrige oplysninger
Struer Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet. Alle årets udgifter til skader mv. afholdes
på driften, under konto 6.74 Forsikringer.
Der er udarbejdet et bilagshæfte, hvor der findes
diverse specificerede oversigter til regnskabet for
2014.
Ved regnskabsafslutningen sammenholdes resultatet med budgettet, og overskud/underskud overføres til konto 9.47 Henlagt til arbejdsskader. Samtidig indsættes/hæves det tilsvarende beløb på en
særskilt bankkonto, der registreres i regnskabet på
konto 9.43 Indestående i bank vedrørende arbejdsskader. Hensættelsen har ingen indflydelse
på størrelsen af kommunens likvide aktiver.
Bilagshæftet kan rekvireres i Økonomi og Løn.
Hensættelse
Hensat/indsat på særskilt bankkonto pr. 31. december 2013
Rente af det hensatte beløb
Overskud forsikringskontoen
2014
Hensat på særskilt bankkonto
pr. 31. december 2014
Hele 1.000 kr.
9.357
20
2.917
12.294
Det hensatte beløb skal ses i sammenhæng med
fremtidige erstatningsforpligtigelser.
Nedenfor vises de fremtidige forpligtigelser vedrørende afgjorte sager:
Fremtidige forpligtelser
Nutidsværdi af fremtidige udbetalinger:
Sag nr. 1
Sag nr. 2
Sag nr. 3
Sag nr. 4
I alt pr. 31. december 2014
Se også note 21.
42
Hele 1.000 kr.
687
679
2.480
586
4.432
Udførelse af opgaver for andre myndigheder
I henhold til bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni
1995 med senere ændringer skal kommunen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen give en regnskabsmæssig redegørelse for opgaver, der udføres for andre myndigheder.
Struer Kommune har ikke udført opgaver for andre
myndigheder i 2014.
Nøgletal
2011
Befolkningsudvikling
2012
2013
2014
Tallene er ultimo året
0-2 årige
666
613
560
507
3-5 årige
760
714
676
656
6-16 årige
3.195
3.097
3.061
3.021
17-25 årige
1.927
1.989
1.922
1.967
26-66 årige
11.899
11.575
11.287
11.120
67-79 årige
2.657
2.841
2.981
3.120
994
1.017
1.046
1.048
22.098
21.846
21.533
21.439
121,3
115,1
151,5
184,2
91,9
127,5
130,2
132,5
4.159
5.836
6.047
6.180
Kortfristet formue/gæld (mio. kr.)
-175,3
-171,8
-132,9
-151,7
Pr. indbygger (kr.)
-7.933
-7.864
-6.172
-7.076
423,0
439,6
455,3
440,9
19.142
20.123
21.144
20.565
1.462
1.381
1.401
6,69
6,41
6,53
206
205
205
0,94
0,95
0,96
Over 80-årige
I alt ved årets udgang
Likvide aktiver
Gennemsnitlige likviditet i året (mio. kr.)
Likvide aktiver (mio. kr.)
Pr. indbygger (kr.)
Feriepengeforpligtigelsen på 88,3 mio. kr. er medregnet i kortfristet formue/gæld.
Langfristet gæld, inkl. forsyningsvirksomhedernes gæld
Langfristet gæld (mio. kr.)
Pr. indbygger (kr.)
Personale
Personaleforbrug ekskl. arbejdsmarkedsforanstaltninger og administrationspersonale
Pr. 100 indbyggere
Er ikke
udarbejdet for
2011
Administrationspersonale
Pr. 100 indbyggere
Sammendrag af resultatopgørelse (mio. kr., i årets priser)
Ordinær driftsvirksomhed
Anlægsvirksomhed
Opgørelse af kommunale ældreboliger
49,7
79,1
52,3
40,0
-38,5
-29,9
-25,2
-41,0
4,1
-4,7
9,1
0,4
-3,9
-5,6
0,3
-4,2
11,4
38,9
36,5
-4,8
-1,2
-0,5
0,4
1,6
Resultat i alt
10,2
38,4
36,9
-3,2
Ændring af kassebeholdning
21,8
35,7
3,1
2,3
Jordforsyning
Resultat af skattefinansieret område
Resultat forsyningsvirksomhed
43