1. No category

2015
Pædagogiske læreplaner
Børnehuset Lilletoften
Ballerup Kommune
Indholdsfortegnelse
Forord
3
Dagtilbudsloven § 7, 8, 9 og 10
5
Retning
8
Ballerup Kommunes sammenhængende indsats 0-25 år
8
Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel
8
Visionen Dagtilbud med Mening
8
Faktuelle forhold
10
Værdigrundlag
11
Samarbejdet med forældrebestyrelsen
13
Pædagogiske principper og værdier
13
Forældresamarbejde
14
Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær
14
Digitaliseringsstrategi
15
Dannelse
15
Trivsel, udvikling og læring
16
Sundhed
16
Inklusion
17
Dokumentation
18
Didaktik i dagtilbud
18
Evaluering
19
Børns leg
19
Innovation
19
De seks læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sproglig udvikling
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
21
21
24
26
29
31
33
Bilag 1: SMTTE-modellen
35
Bilag 2: Har I bare leget i dag?
37
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 2
Forord
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder
noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber
eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står
til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.”
(K.E. Løgstrup: Den etiske fordring)
Ovenstående citat sammenfatter kernen i Løgstrups etiske tænkning, nemlig at
man i det konstante møde med andre mennesker får tildelt et ansvar.
I Børnehuset Lilletoften er vi konstant bevidste omkring det store ansvar samt
den tillid, som forældre lægger i vores hænder, i og med at de overlader deres
børn i vores varetægt. Det er vores fornemste opgave som pædagogisk
dagtilbud, at børnene oplever en tryg hverdag fyldt med trivsel, udvikling og
læring.
Vores pædagogiske læreplaner er bygget op således, at vi har indledt med
lovgrundlaget, dvs. Dagtilbudslovens § 7, 8, 9 og 10, som netop omhandler
arbejdet med de pædagogiske læreplaner, herunder godkendelsesproceduren.
Derefter følger afsnittene ”Retning”, ”Ballerup Kommunes sammenhængende
indsats 0-25 år”, ”Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel” samt
”Visionen Dagtilbud med Mening” – dette for at tydeliggøre, hvad Ballerup
Kommune særligt lægger vægt på i forhold til udarbejdelsen af den
pædagogiske læreplan i dagtilbud, herunder særlige indsatsområder.
Næste afsnit er ”Faktuelle forhold”, som bl.a. er en beskrivelse af de fysiske
rammer, beliggenhed samt børnegruppens og personalets sammensætning og
kompetencer.
Herefter følger Børnehuset Lilletoftens værdigrundlag, som bl.a. beskriver de
grundlæggende værdier, den etiske tilgang, de pædagogiske overvejelser samt
det menneskesyn, som medarbejderne møder børnene med.
De næste afsnit ”Samarbejdet med forældrebestyrelsen”, ”Pædagogiske
principper og værdier” og ”Forældresamarbejde” er alle afsnit, som omhandler
samarbejdet mellem personale og forældre.
I afsnittet ”Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær”, som er et af tre
indsatsområder for 2015/2016 i Ballerup Kommune, har vi beskrevet elementer
af den planlægning og struktur, vi har iværksat for at sikre mest mulig tid til
nærvær med børnene i forhold til kerneopgaven.
I afsnittene ”Digitaliseringsstrategi”, ”Dannelse”, ”Trivsel, udvikling og læring”,
”Sundhed”, ”Inklusion”, ”Dokumentation”, ”Didaktik i dagtilbud”, ”Evaluering”,
”Børns leg” og ”Innovation” har vi beskrevet, hvordan vi forholder os til disse
vigtige begreber, som alle på hver deres måde er relevante i forhold til
pædagogisk (læreplans)arbejde. Da afsnittet vedr. digitaliseringsstrategi også
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 3
er et indsatsområde for 2015/2016 har vi opstillet mål for brugen af digitale
medier i dette afsnit.
Hernæst følger afsnittet ”De seks læreplanstemaer”, som er inddelt i seks
forskellige underafsnit – et for hvert af temaerne.
Under hvert tema har vi lavet to tekstbokse – den første er en beskrivelse af
temaet fra Dagtilbudsvejledningen, som er det lovgrundlag, der danner
rammen for temaet. Den anden er det overordnede princip, som
forældrebestyrelsen har udarbejdet til hvert af temaerne.
Hvert tema er herefter inddelt i læringsmål, handling, eksempler på praksis
samt hvorledes vi evaluerer vores pædagogiske praksis indenfor temaet.
Da sprogarbejdet og udvikling af det sproglige læringsmiljø er et indsatsområde
ift. Dagtilbud med Mening, har vi udarbejdet konkrete og målbare milepæle for
børns sproglige udvikling for 2015/2016 – disse står under læreplanstemaet
”Sproglig udvikling”.
Til sidst har vi vedhæftet to bilag; nemlig ”SMTTE-modellen”, som er det
evalueringsværktøj, vi i Børnehuset Lilletoften har valgt primært at evaluere
vores pædagogiske læreplansarbejde med samt bilaget ”Har I bare leget i
dag?”, som knytter sig an til afsnittet om børns leg.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 4
Dagtilbudsloven § 7, 8, 9 og 10
Dagtilbudslovens kapitel 2: Formål, pædagogisk læreplan, børnemiljøvurdering
Formål for dagtilbud
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som
fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og
understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at
børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer
gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn
mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for
demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns
selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed
med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til
skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at
lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende
overgang til skole og fritidstilbud.
Pædagogisk læreplan
§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for
børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling
af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der
tages hensyn til børnegruppens sammensætning.
Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes
læring inden for følgende temaer:
1) Alsidig personlig udvikling.
2) Sociale kompetencer.
3) Sproglig udvikling.
4) Krop og bevægelse.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 5
5) Naturen og naturfænomener.
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske
metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan
læreplanen evalueres.
Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante
pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og
iværksættes for børn med særlige behov.
Stk. 5. . Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan,
hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del
af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv,
og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til
børnenes alder og modenhed.
Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle
dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje.
§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den
pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige
ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette.
Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter § 10, stk. 2,
tilsiger dette.
Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan
evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at
dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3
og 4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål
inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan
dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.
Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i
udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne
af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på
baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til
yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 6
Godekendelsesprocedure
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til dagtilbudsloven godkende de
pædagogiske læreplaner. I Ballerup Kommune varetages dette af Børne- og
Skoleudvalget.
Når læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt, skal læreplanen
godkendes på ny. Som minimum skal den pædagogiske læreplan revurderes
hvert andet år, når der er foretaget en evaluering.
Ved godkendelse af den pædagogiske læreplan lægges der vægt på:








at der i den pædagogiske læreplan er sammenhæng mellem værdier,
pædagogiske principper, læringsforståelse, læringsmål, metoder og
aktiviteter.
at det fremgår, hvorledes der arbejdes med læring, udvikling, trivsel og
fællesskaber til gavn for alle børn.
at der er konkretiseret målbare mål for Ballerup Kommunes tre
indsatsområder.
at der er opstillet mål i relation til alle seks temaer.
at valget af dagtilbuddets særlige indsatsområder beskrives og
begrundes.
at der er taget stilling til, hvilke metoder der anvendes til dokumentation
og evaluering.
at der er udarbejdet en plan for evaluering af de pædagogiske
læreplaner.
at forældrebestyrelsen er inddraget i udarbejdelsen, evalueringen og
opfølgningen af den pædagogiske læreplan.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 7
Retning
Dagtilbuddene er en del af samfundet. Dette faktum indebærer, at arbejdet i
dagtilbuddene er forankret i de grundlæggende værdier, vores samfund og
kultur er funderet i. Derfor skal de lokale pædagogiske målsætninger referere
til og afspejle de værdier, visioner og mål, der formuleres i Dagtilbudsloven og i
Ballerup Kommunes visioner, mål og indsatser på området. Visioner, mål og
indsatser skal udmøntes i praksis, således at der opstår synergi og
sammenhængskraft mellem visioner og mål på den ene side og handlinger og
indsatser på den anden.
Følgende visioner, strategier, mål og indsatser har relation til
læreplansarbejdet:
Ballerup Kommunes sammenhængende indsats 0-25 år
Dagtilbuddene er en del af den tværgående indsats ”Et sammenhængende
udviklingsforløb for 0-25 år”.
Det sammenhængende udviklingsforløb består af følgende delelementer:
 Dagtilbud med Mening
 Skole med Vilje
 Klub for Alle
 Vision for Læring, Trivsel og Udvikling
Der skal opleves en rød tråd i arbejdet med børn, unge og deres familier. Den
røde tråd skal forpligte alle involverede medarbejdere og ledere. Det betyder,
at de forskellige institutioner skal tage afsæt i, at de alle har en rolle i børn og
unges hele liv, og at der i langt højere grad end tidligere bindes sløjfer mellem
de mange professionelle.
Målet er:
 at alle børn og unge i Ballerup Kommune vokser op og får de nødvendige
kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve et godt,
selvstændigt og udviklende liv hele livet.
 at ledere og medarbejdere skal forholde sig til, hvordan arbejdet kan
gøres på nye og bedre måder, så langt flere børn kan inkluderes,
gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv.
Vision for alle børns læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel har sit opdrag i den
sammenhængende indsats 0-25 år.
Læring, udvikling og trivsel er hinandens forudsætninger for børn og unges
deltagelse i forskellige sammenhænge gennem deres livsforløb og i høj grad
afhængig af muligheder i hjemmemiljøet, samarbejde mellem hjem og
professionelle og et trygt og udviklende pædagogisk miljø.
Visionen Dagtilbud med Mening
Ballerup Kommunes vision ’Dagtilbud med mening’ sætter retning for
dagtilbudsområdet i de kommende år. På baggrund af visionen er der fastsat
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 8
tre kommunale indsatsområder gældende for 2015 og 2016. Indsatsområderne
er udvalgt, så de tilsammen retter sig mod visionens overordnede intentioner
samtidig med, at de knytter an til igangværende tiltag i forhold til sprog,
ledelse af kerneopgaven og digitalisering.
De tre indsatsområder er:
1. Dagtilbuddet skal arbejde med at udvikle læringsmiljøet, så
sprogarbejdet bliver en integreret del af al pædagogiske praksis og kan
følges op fx via sprogvurderinger på særlige alderstrin.
2. Ledelse af kerneopgaven handler om, at ledere og pædagoger skal
tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så der sikres mest muligt tid til
nærvær med børnene.
3. Dagtilbuddet skal på baggrund af ’Digitaliseringsstrategien 0-18 år’
udarbejde og igangsætte en handleplan for, hvordan digitale medier
indgår i arbejdet omkring den pædagogiske praksis.
Ud fra disse overskrifter skal den enkelte institution fastsætte lokale mål, som
kobles til arbejdet med den pædagogiske læreplan.
Den nationale lovgivning og de kommunale visioner, strategier og indsatser
sætter retning for det pædagogiske arbejde, - og dermed også på arbejdet med
den pædagogiske læreplan.
Figuren herunder viser de elementer, der skal indgå i arbejdet med at udforme
dagtilbuddets pædagogiske læreplan – som et samlende dokument for
beskrivelse af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 9
Faktuelle forhold
Børnehuset Lilletoften
Lilletoften 21-23
2740 Skovlunde
Telefon: 44 77 16 18
Fysiske rammer
Børnehuset Lilletoften består af to afdelinger; en børnehaveafdeling og en
vuggestueafdeling. Børnehuset er sammenbygget og renoveret i 2013.
Vuggestueafdelingen er stueopdelt, hvilket tilgodeser de små børns behov for
tryghed. Der er fire stuer i alt, og der er etableret døre mellem nogle af
stuerne, således at stuerne to og to fungerer som teamstuer.
Børnehaveafdelingen er inddelt i funktionsrum/læringsrum, hvilket tilgodeser
børnehavebørnenes behov for relationsdannelse og understøtter læringsmålene
i de pædagogiske læreplaner.
Vi er beliggende midt i et boligkompleks og modtager børn fra såvel
etagebyggeri som villakvartererne.
Børnehuset blev etableret i 1970.
Børnegruppens sammensætning
Vi er normeret til i alt 148 enheder, dvs. 44 vuggestuebørn og 60
børnehavebørn. På grund af flexnormering kan børneantallet variere på
forskellige tidspunkter af året.
Belægningen af flersprogede børn er pt. ca. 24 %.
Personalegruppens sammensætning og kompetencer
Personalegruppen er fordelt på 1 børnehusleder, 1 pædagogisk leder, 12
pædagoger, 9 pædagogmedhjælpere, 1 økonoma og 2 rengøringsassistenter. Vi
har desuden studerende i praktik; pædagogstuderende og PAU-praktikanter.
Personalesammensætningen er ret differentieret med hensyn til alder, køn,
kulturel baggrund og etnicitet, hvilket ifølge vores opfattelse medvirker til det
bredeste spektrum af kompetencer.
Vi har i personalegruppen en sprogpædagog, som varetager opgaven i henhold
til § 11. Vi samarbejder desuden med Center for Børne- og Ungerådgivningen
(C-BUR), hvor der er tilknyttet audiologopæd, psykolog, pædagogisk vejleder
og fysioterapeut.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 10
Værdigrundlag
Børnehusets værdigrundlag er udarbejdet af den samlede personalegruppe i
maj 2015.
Børnehusets værdigrundlag bygger på et anerkendende og inkluderende
menneskesyn, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte
medarbejder, og hvor tolerance og mangfoldighed ses som en styrke.
Dette menneskesyn kommer til udtryk ved en pædagogisk dagligdag, hvor vi
ser, lytter til og giver plads til det enkelte barn ift. alder, udvikling og
kompetencer.
Medarbejderne i Børnehuset Lilletoften er autentiske og tydelige rollemodeller,
som børnene kan spejle sig i. Det er vigtigt, at vi er ærlige, reflekterende og
bevidste om egne kompetencer i mødet med børnene. Vi arbejder derfor på at
fastholde og videreudvikle en høj social kapital, hvilket afspejler sig i et godt
børne- og arbejdsmiljø.
Et godt børnemiljø skaber grobund for et godt selvværd, hvilket er
betydningsfuldt ift. at kunne trives med sig selv og andre mennesker.
Barnet skal opleve sig som værende værdifuldt, føle sig respekteret, værdsat
og blive i stand til at kunne vælge samt sige til og fra.
For at skabe en tillidsfuld og tryg hverdag for børnene og deres forældre, er det
vigtigt, at barnet får den omsorg, der er nødvendig for hele barnets trivsel og
udvikling. Barnets basale behov i forhold til alder skal dækkes, og barnets skal
stimuleres i form af forskellige oplevelser og aktiviteter. Hverdagen skal være
overskuelig og genkendelig med medarbejdere, som udviser nærvær og
empati. Børnemiljøet skal være præget af en god omgangstone og gensidig
respekt, hvor det er ok at være forskellige. Vi har særlig fokus på aktivt at
forebygge mobbekultur. Empati og indlevelse er vigtig for at kunne begå sig
sammen med andre. Vi vil derfor arbejde for at støtte og opmuntre børnene til
at udvise forståelse og respekt for hinanden. Børnene lærer at kunne rumme og
respektere andres følelser, styrker og svagheder, og de kan efter alder hjælpe
hinanden.
Barnet udvikler selvstændighed og modenhed ved, at der stilles relevante
udfordringer og forventninger. Der skal være tid og tålmodighed, så barnet får
succesoplevelser og troen på selv at kunne.
Personalet har fokus på, at legen ikke er en modsætning til læringen, som
finder sted i børnehuset. Legen er barnets foretrukne aktivitet, og legen har
stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring.
Medarbejderne har særlig fokus på sproget i dagligdagens rutiner, i
strukturerede aktiviteter og i børnenes frie leg.
Gennem didaktisk arbejde med læringsmål, aktiviteter og evaluering befinder
børnene sig i et pædagogisk miljø, hvor trivsel, udvikling, læring, leg og omsorg
er i højsædet.
Det er vigtigt for os som professionelle fagpersoner at være opmærksomme på
barnets to verdener – hjemmet og institutionen – så vi har størst mulig viden til
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 11
at kunne udvikle børnenes færdigheder og tilgodese deres aktuelle behov.
Derfor prioriterer vi en åben og ærlig kommunikation/dialog med forældrene
om barnets trivsel og udvikling hjemme og i børnehuset.
Personalegruppen har et tæt samarbejde om den pædagogiske kerneopgave,
og vi er ansvarlige for et kontinuerligt, trygt og konstruktivt udviklings- og
læringsmiljø.
Glæde, spontanitet og humor er alle faktorer, der skaber glæde og overskud,
og som derved medvirker til et godt arbejdsmiljø.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 12
Samarbejdet med forældrebestyrelsen
Børnehuset Lilletoften har en forældrebestyrelse bestående af en formand, en
næstformand samt fem øvrige forældrevalgte medlemmer. I bestyrelsen er der
desuden to personalerepræsentanter samt børnehuslederen og den
pædagogiske leder. Bestyrelsen holder ca. 8 årlige møder og er bl.a. med til at
planlægge den årlige sommerfest samt et årligt forældremøde.
Pædagogiske principper og værdier
De pædagogiske principper er en beskrivelse af de grundlæggende
retningslinjer for det enkelte dagtilbuds pædagogiske arbejde.
De pædagogiske principper skal tage udgangspunkt i Dagtilbudsloven, de
grundlæggende værdier og mål samt barnesynet, der er beskrevet i Ballerup
Kommunes fælles børnepolitiske værdier. De pædagogiske principper
udarbejdes i dialog med forældrebestyrelsen og er en ramme, der giver
mulighed for flere forskellige handlinger i tilrettelæggelsen og udførelsen af
arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Et princip
 udtrykker grundlæggende værdier, holdninger og kvaliteter
 er rummeligt og giver plads til ledelse
 er en overordnet ramme der giver mulighed for forskellige pædagogiske
handlinger
 udtrykker ikke konkret, hvordan og hvornår der skal handles i den
pædagogiske praksis
Eksempler på principper kan være:
 at børn får medindflydelse og medbestemmelse
 at børn får viden om sundhed og sund kost
at børn sikres erfaring og oplevelser med naturen
Forældrebestyrelsen i Børnehuset Lilletoften har udfærdiget nedenstående
principper - et princip til hvert af temaerne fra den pædagogiske læreplan.
Barnets alsidige personlige udvikling:
Børn skal støttes og udfordres i at udvikle deres selvtillid og selvværd i
anerkendende og værdsættende læringsmiljøer ud fra det enkelte barns normer
og værdier.
Sociale kompetencer:
Børn skal gennem succesoplevelser bevidstgøres om egne sociale kompetencer,
således at de kan bringe disse kompetencer i spil i et fællesskab.
Sprog:
Børn skal introduceres til forskellige sprog- og kommunikationsformer,
herunder verbalt og nonverbalt sprog.
Krop og bevægelse:
Børn skal have mulighed for at opleve glæde gennem forskellige fysiske
aktiviteter – uanset deres kropslige kompetence.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 13
Natur og naturfænomener:
Børn skal opleve og have respekt for naturen og dens ressourcer.
Kulturelle udtryksformer og værdier:
Børn skal have viden om, at mennesker er forskellige, og de skal derigennem
opnå tolerance og respekt for andres kulturer og værdier.
Forældresamarbejde
”Barnets trivsel, læring og udvikling er et samspil mellem barnet og de vigtigste
relationer i barnets liv. Derfor er der også sammenhæng mellem barnets
oplevelse og udbytte af børne- og læringsmiljøerne i dagtilbuddet og det
pædagogiske personales og forældrenes samarbejdsrelationer.
I et læringsperspektiv og i barnets interesse skal der i forældresamarbejdet
fokuseres på, at samarbejdet mellem børns voksne foregår i dialog og
samarbejde omkring det at skabe trivsel, læring og udvikling for barnet”. (fra
”Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
Ledelse af kerneopgaven ift. nærvær
I Børnehuset Lilletoften definerer vi ikke kerneopgaven som ”det vi
gør”, men som ”den forskel vi gør”.
I forhold til ledelse af kerneopgaven med henblik på at sikre mest
mulig tid til nærvær med børnene, gør vi følgende:









Vi holder samling hver dag med alle børn. I dette tidsrum har
vi bedt forældrene om ikke at aflevere deres børn, således at
der skabes mindst mulig forstyrrelse.
Vi laver aktionslæringsforløb både på legepladsen og indenfor,
hvor medarbejderne i disse tidsrum ikke må tale indbyrdes.
Vi opdeler børnene i mindre grupper, fx en lille gruppe børn til
en medarbejder, da der er evidens for, at dette automatisk
skaber mere nærvær.
Vi har indrettet børnehuset med legekroge, så der sikres ro til
fordybelse og nærvær.
Vi laver så vidt mulig dokumentation med børnene, så
medarbejderne på den måde går mindre fra til andre opgaver.
Vi opdeler børnene i børnehaven i lille-, mellem- og
storegruppen, så aktiviteter og pædagogik kan målrettes efter
alder og udviklingstrin, hvilket skaber mere tid og ro til at ”se”
det enkelte barn.
Vi strukturerer og planlægger hverdagen, således at
medarbejderne er mest mulig tid sammen med børnene, dvs.
at andet arbejde så vidt muligt lægges i tidsrum, hvor det
påvirker arbejdet med kerneopgaven mindst muligt.
Vi sørger for at give alle børn en god start på dagen ved at
være anerkendende og nærværende, fx vinke til mor og far, få
et kram, sidde på skødet mv.
Vi ”uddanner” nye medarbejdere og kollegaer i at være
nærværende med børnene.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 14
Digitaliseringsstrategi
I Børnehuset Lilletoften bruger vi iPads, fordi vi mener, det er vigtigt, at
børnene lærer at mestre nutidens medier, således at de ved skolestart er mere
lige. ”Vi forudsætter, at digitale medier med tiden vil fylde mere i vores
hverdag. I vores bestræbelse på at skabe kompetente borgere er digital
dannelse en kompetence, der er nødvendig for at begå sig i samfundet” (fra
”Digitaliseringsstrategi 0-18 år for Ballerup Kommune”).
De voksne bruger fx iPads til dokumentation, bl.a. små, korte film og billeder,
som kan danne udgangspunkt for dialog med børnene. Disse kan også lægges
på BørneIntra, således at forældrene har mulighed for at se eksempler på, hvad
børnene foretager sig, mens de er i daginstitution. Dette kan også hjælpe til at
integrere barnets to verdener – hjemmet og institutionen.
”IT kan ved velovervejet brug være støttende i børns kreativitet, leg og læring”
(fra ”Digitaliseringsstrategi 0-18 år for Ballerup Kommune”). Hele
personalegruppen har i 2015 været på kursus vedr. IT og iPads – og har
derigennem fået kendskab til hvilke apps, der er hensigtsmæssige at benytte til
udvikling af børns læring. Vi har i personalegruppen en klar holdning til, at der i
brugen af iPads skal være læringsværdi, social værdi og
kompetenceudviklingsværdi – og vi har derfor i personalegruppen udpeget en
superbruger, som sørger for at holde sig selv og den resterende
personalegruppe ajour med, hvilke apps der med ovenstående for øje kan
benyttes.
Da digitalisering og brugen af digitale medier er indsatsområde ift.
Dagtilbud med Mening har vi udarbejdet nedenstående mål herfor:
 Alle børn har min. en forælder, som benytter BørneIntra
regelmæssigt.
 Alle børn skal introduceres til og have kendskab til brugen af
iPads.
Dannelse
”Arbejdet med barnets og børnegruppernes læring og dannelse skal ske, så
barnet tilegner sig viden, erfaringer, og identitet og handlekompetencer til at
leve i en foranderlig verden. Den pædagogiske opgave er at grundlægge og
forankre de værdier, som vores samfund bygger på. Det vil sige individets
frihed og selvstændighed under ansvar for andre, ligestilling mellem kønnene,
solidaritet med de svageste og udsatte, samt etnisk ligestilling. Børnene skal
udvikle bevidsthed og kompetencer, der kan bidrage til et bæredygtigt miljø.
Børnene skal blive fortrolige med demokratiske processer, og de skal kunne
handle til fordel for egne og andres trivsel og livsvilkår og kunne bidrage til
samfundets udvikling” (fra ”Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup
Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
Børns dannelse sker bl.a. gennem oplevelser og erfaringer, og vi mener, at der
skal være et jævnbyrdigt samspil mellem leg og læring. Vi ved, at legen har
stor betydning for barnets trivsel, læring og udvikling – og det er gennem
legen, at børn har mulighed for at bearbejde deres oplevelser og erfaringer, så
de derigennem tilegner sig ny viden og bedre forståelse. På denne baggrund
mener vi, at den frie leg i et dannelsesmæssigt perspektiv har ligeså stor
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 15
betydning og værdi som de strukturerede, voksenstyrede aktiviteter. Vi er som
professionelt, pædagogisk personale rollemodeller for børnene, og det er os,
der skaber de læringsmiljøer i daginstitutionen, som børnene skal navigere i.
Forældre og andre vigtige relationer i barnets liv har også et ansvar for barnets
dannelse, og det er derfor vigtigt, at der er en åben dialog omkring barnet
mellem familie og institution (se punktet ”Forældresamarbejde”).
Trivsel, udvikling og læring
”Børnenes udvikling tilrettelægges med blik for det enkelte barns behov og
interesser” (fra ”Dagtilbud med Mening”).
”Børne- og læringsmiljøer skal etableres, så de på en naturlig, inspirerende og
sjov måde skaber optimale udviklingsrammer for børn” (fra ”Guide til
pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
I Børnehuset Lilletoften har vi anvendt læreplanens temaer samt erfaringer fra
personalegruppens fælles studietur til Italiens Reggio Emilia-institutioner, som
baggrund for etableringen og indretningen af den renoverede og
sammenbyggede institution. Vuggestueafdelingen er etableret med en
teamstruktur, hvor 0-2 års stuerne to og to har et forpligtende samarbejde. Det
fysiske læringsmiljø lægger her op til, at børn kan få tryghed og tilbydes
legemiljøer, som er stimulerende for aldersgruppen af børn.
I børnehaveafdelingen er børnene inddelt i basisgrupper, der holder samling
mv. i fællesskab. Men ellers er afdelingen indrettet som et læringsmiljø, der er
inddelt i forskellige legezoner og temaværksteder, der fremtræder med en
visuel tydelighed i forhold til, hvad barnet kan foretage sig. Det er vigtigt, at
den fysiske indretning understøtter den pædagogik, som finder sted, ligesom
det er vigtigt, at læringsmiljøet er æstetisk. Vuggestuens og børnehavens
indretning giver bedre mulighed for at danne legerelationer og venskaber.
Netop disse venskaber er essentielt i forhold til barnets trivsel (se punktet
”Sundhed”).
Sundhed
”Sunde mad- og måltidsvaner har i samspil med bl.a. fysisk aktivitet stor
betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge
overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme”.
(fra ”Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke - Mad og måltider”)
I Børnehuset Lilletoften tilbydes en veltillavet ernæringsrigtig kost, som er med
til at introducere børnene for sunde kostvaner og varierede mad- og
smagsoplevelser.
Institutionskosten er baseret på økologiske råvarer, og vi tilstræber at opnå en
økologi på minimum 75 %.
Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til antal gram af de
forskellige kostkomponenter børnene tilbydes for dermed at opnå en sufficient
kost.
Vi vil her i børnehuset gerne være med til at minimere børns sukkerindtag.
Vi er bevidste omkring, hvor stor betydning sukker har i forhold til børns
sundhed, og derfor er det kun ved særlige lejligheder, at det bliver tilbudt.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 16
På den måde er vi med til at udvikle børnenes forhold til mad generelt og give
dem nogle sunde kostvaner.
I Børnehuset Lilletoften har vi rammer, der optimerer børnenes
udfoldelsesmuligheder både ude og inde. Her får de rig mulighed for at bruge
deres krop, udvikle sig motorisk og herved fremme deres fysiske sundhed.
For at give børn de bedste muligheder for udvikling og læring har søvnen en
væsentlig rolle, og vi tilstræber, at børnene får dækket deres individuelle
søvnbehov i forhold til deres alder.
I forhold til trivsel og mental sundhed er det vigtigt at skabe fællesskaber, hvor
alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne,
udviklingsmuligheder, og hvor der ikke forekommer mobning. Vi arbejder derfor
målrettet på at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling.
Inklusion
”Inklusion i Ballerup kommune indebærer, at børn lærer at forholde sig til,
håndtere og værdsætte forskellighed i fællesskaberne, og at kunne bruge
læringsfællesskabernes forskelligheder på konstruktive og berigende måder”
(fra ”Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
Vi er meget opmærksomme på den inkluderende pædagogiske praksis.
I dagligdagen opstiller vi forskellige rammer og læringsmiljøer med
udgangspunkt i det inkluderende fællesskab.
Inklusion er værdifuldt for alle børn – og ikke kun for børn med særlige behov.
Det indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det,
som er anderledes end dem selv. Børn er forskellige og børnegruppen i
dagtilbud er mangfoldig. Børn har dermed forskellige styrkepotentialer, som vi
som pædagogisk, fagligt uddannet personale skal have fokus på og fremme,
således at børnene udvikler sig til robuste individer. Denne robusthed hjælper
fx også børnene til bedre at kunne håndtere de forskellige overgange i deres
liv, såsom overgangen mellem vuggestue og børnehave samt overgangen til
BFO/skole.
Fællesskabet og de gode sociale relationer mellem børn, forældre og
medarbejdere er afgørende og nødvendige for børnenes trivsel, udvikling og
læring.
Vi har som daginstitution en vigtig opgave i forhold til at inddrage forældrene
som samarbejdspartnere i arbejdet med de inkluderende fællesskaber. Dette
gælder både i forhold til inklusionsarbejdet, som finder sted i institutionen, og
det handler i høj grad også om at forsøge at inddrage forældrene i at
understøtte arbejdet fx ved at etablere legegrupper, hvor børnene kan lege
sammen i fritiden, eller ved at afholde spiseaftener, sommerfester og andre
forældrearrangementer, hvor forældrene får mulighed for at lære hinanden at
kende.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 17
Vi samarbejder med Center for Børne- og Ungerådgivningen (C-BUR) i forhold
til inklusionsarbejdet, hvor vi har mulighed for tværfaglig sparring og
rådgivning.
Netop dette samarbejde er vigtigt i forhold til den tidlige indsats i forhold til
børn med særlige behov jf. inklusionsstrategien for Ballerup Kommune.
Dokumentation
”Dokumentation handler i pædagogisk sammenhæng om at indsamle materiale,
der kan belyse og skabe faglige begrundelser og argumenter for bestemte
forståelser, handlinger, aktiviteter og beslutninger i det pædagogiske arbejde
med børns trivsel, udvikling og læring” (fra ”Guide til pædagogiske læreplaner i
Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
Dokumentation består af en bred vifte af forskellige metoder. Vi gør brug af
BørneIntra, hvor vi beskriver og evaluerer det pædagogiske arbejde i
hverdagen i forhold til hvilket tema, vi arbejder med. Ligeledes dokumenterer vi
vores pædagogiske arbejde ved hjælp af billeddokumentation på BørneIntra.
I børnehuset har vi løbende udstillinger, hvor børnenes kreative udfoldelser
vises, og vi dokumenterer også digitalt ved at bruge særlige apps på vores
Ipads.
Didaktik i dagtilbud
”Didaktik er den del af pædagogikken, der beskæftiger sig med planlægning,
gennemførelse af og refleksion over læreprocesser, herunder mål for,
begrundelse for og dokumentation og evaluering af læring. Didaktik er ikke
kun, hvad der skal læres, eller hvordan det skal læres, men også hvorfor noget
skal læres. Didaktikken har altså både en teknisk dimension, dvs. formulering
af mål og midler og planer for at føre dem ud i livet, og en filosofisk/etisk
dimension, dvs. begrundelse for de angivne mål og midler.
I dagtilbudsdidaktikken i Ballerup lægges der stor vægt på den pædagogiske
medarbejders og personalegruppens ansvar, intentioner og opfølgning. Dvs.
stor vægt på vekselvirkning mellem pædagogiske værdier og mål for det
pædagogiske arbejde på den ene side og på den anden side selvkritisk
undersøgelse og opfølgning på den pædagogiske praksis” (fra ”Guide til
pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
I Børnehuset Lilletoften arbejder vi på at skabe større sammenhæng mellem
vuggestue- og børnehaveafdelingen i det didaktiske arbejde. Vi ønsker en
overskuelig sammenhæng mellem planlægning, gennemførsel og refleksion
over mål, metoder og aktiviteter, således at det fremover bliver mere tydeligt,
hvad der fx skal læres/udvikles, hvordan det skal læres/udvikles og hvorfor
noget skal læres/udvikles.
Læreplanens temaer er strukturerede efter et årshjul, hvor hvert
læreplanstema kører i to måneder ad gangen, således at der arbejdes med alle
seks temaer i løbet af et år. Vi arbejder primært med læreplanstemaer i
projekter, hvor vi arbejder med fælles temaer og emner i begge afdelinger på
tværs af aldersgrupper.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 18
Evaluering
”Evaluering er en faglig vurdering af arbejdet. Det er en del af pædagogisk
arbejde, som forholder sig refleksivt til mål, proces og resultat, gerne med
henblik på at kvalificere dette” (fra ”Guide til pædagogiske læreplaner i Ballerup
Kommunes dagtilbud 0-5 år”).
I børnehuset evaluerer vi både i et bredt perspektiv, fx i forhold til
læreplanstemaer og de enkelte emner gennem brug af SMTTE-modellen
(se bilag 1: ”SMTTE-modellen”) samt narrativer og aktionslæring mv.
Evaluering med børnene sker typisk gennem børneinterviews og i samlinger,
hvor børnene får mulighed for at fortælle om deres oplevelse af eksempelvis
aktiviteter.
På den digitale front arbejder vi på at integrere brugen af fotos, film og
konkrete apps i forhold til at evaluere med børnene, således at
barneperspektivet og barnets stemme jf. demokrati, medbestemmelse og
medansvar bliver mere synligt.
Herudover laver vi individuelle evalueringer på det enkelte barn, fx
sprogvurderinger og TRAS i forhold til sprog samt evalueringer inden
børnehave- og skolestart.
Børns leg
Leg er ikke en modsætning til læring. Legen er barnets foretrukne aktivitet, og
legen har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring.
I legen åbner der sig særlige muligheder for, at barnet lærer sig nye
kompetencer (se bilag 2: ”Har I bare leget i dag?”).
Det skyldes, at legen er barnets aktivitet, som udspiller sig på grundlag af
barnets aktuelle interesser og behov. Dertil kommer, at legen foregår i
fantasiens verden, hvor alt, som ikke lader sig gøre i det virkelige liv, er muligt.
Endelig bearbejder barnet sine oplevelser og erfaringer i legen, og det tilegner
sig ny viden og en bedre forståelse. Derfor er legen vigtig for barnets
erkendelsesmæssige udvikling, ligesom barnet gennem legen tilegner sig de
kulturelle regler og lærer de sociale spilleregler at kende. Barnet lærer at løse
problemer og at samarbejde. Derudover tilegner barnet sig kompetencer
indenfor alle udviklingsområderne.
Medarbejderne har særlig fokus på sproget i dagligdagens rutiner, i
strukturerede aktiviteter og i børnenes frie leg.
Innovation
Den gængse opfattelse og forståelse af begrebet innovation er typisk baseret
på smartere løsninger indenfor eksempelvis teknik. Innovation på
dagtilbudsområdet kaldes bl.a. velfærdsinnovation, hvilket afspejler
løsningsmodeller af innovativ, eksperimenterende og/eller nytænkende art, der
kan være med til at kvalificere den pædagogiske praksis. Det handler om at
gøre tingene smartere, bedre og gerne billigere eller omkostningsfrit indenfor
de givne rammer.
I Børnehuset Lilletoften har vi eksempelvis indrettet børnehaveafdelingen med
funktionsopdelte læringsrum i stedet for den mere traditionelle stueopdeling.
Formålet med dette tiltag har været at sikre en større synlighed omkring
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 19
fagligheden både udadtil og indadtil i organisationen, at sikre at der arbejdes
systematisk, struktureret og synligt med mål og rammer i den pædagogiske
praksis, at fordele og udnytte kompetencerne bedre til gavn for børnenes
trivsel, udvikling og læring samt at skabe bedre rammer for videndeling mellem
personalet om pædagogik og børnenes trivsel.
Indsatsen har været medvirkende til, at læreplansarbejdet er blevet udviklet i
en mere systematisk retning, og det har ligeledes været medskabende i forhold
til en mere faglig evalueringskultur.
For børnene har denne strukturændring betydet, at der har været flere
valgmuligheder i forhold til aktiviteter og lege indenfor læreplanstemaerne.
Børnene har haft større mulighed for at vælge, hvilke børn og voksne de ønsker
at være sammen med – og på denne måde har de fået en bedre ramme for at
kunne danne relationer på tværs af afdelingen.
For pædagogerne betyder strukturændringen for det første, at indretning og
pædagogik understøtter hinanden, således at der på denne måde bedre sikres
en kvalificering af kerneopgaven. Det har herudover givet øgede muligheder for
at fordybe sig med en mindre gruppe af børn, bedre rammer for
kompetencefordeling, større mulighed for at se børnene i flere sammenhænge,
aktiviteter og relationer samt en ny og kvalificeret måde at samarbejde med
kollegaer på.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 20
De seks læreplanstemaer
Alsidig personlig udvikling
Dagtilbudsvejledningen:
Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og
medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve
sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et
fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de
konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal støttes og udfordres i at udvikle deres selvtillid og selvværd i
anerkendende og værdsættende læringsmiljøer ud fra det enkelte
barns normer og værdier.
1. læringsmål
At det enkelte barn udvikler selvværd og selvtillid, lærer at sige til og fra samt
lærer at udtrykke følelser, behov og meninger.
Handling
Vi møder barnet anerkendende i et trygt miljø ved at vise nærvær og
opmærksomhed.
Vi styrker det enkelte barns kognitive udvikling ved at øve barnet i fordybelse,
koncentration og opmærksomhed.
Vi støtter børnene i at sætte ord på oplevelser og støtter dem i at sige til og fra.
Vi fokuserer på barnets styrkesider, hvorved det får succesoplevelser.
Eksempler på praksis
Vi holder samling, hvor børnene støttes i at være i centrum og vente på tur
afhængig af aldersgruppen. Børnene vælger sange/lege på skift og udtrykker
sig på skift. Børn, der har svært ved at deltage (evt. børn med særlige behov)
sidder hos en voksen.
Når et barn fx har tegnet en tegning, giver vi ros for barnets evne til at tegne
for at styrke barnets selvværd.
2. læringsmål
At børn trives og oplever sig som værdifulde deltagere i et socialt og
inkluderende fællesskab og derved føler sig betydningsfulde og værdsatte.
Handling
At vi skaber rammer og rum for aktiviteter og lege, der styrker fællesskaber og
venskaber, eksempelvis for at undgå mobning.
Indretning og de bygningsmæssige, arkitektoniske forhold understøtter den
produktion og pædagogik, der finder sted, hvilket styrker det enkelte barns
mulighed for relationsdannelse.
Eksempler på praksis
Rollelege inde og ude på legepladsen, hvor de voksne støtter alle børn i at være
med i en leg. Dette gælder også børn med særlige behov.
Vi modtager hvert enkelt barn om morgenen ved at sige godmorgen, sige
barnets navn og snakke med det. Barnet bliver set og hørt og får
opmærksomhed.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 21
Knus og kram er en vigtig del af hverdagen i Børnehuset Lilletoften – både
barn/barn og barn/voksen.
3. læringsmål
At børn lærer at kunne mærke egne og andres følelser og derved udvikler
empati, respekt og forståelse for forskelligheder.
Handling
Vi støtter børn i at løse konflikter.
Vi snakker om følelser og laver aktiviteter og lege med fokus på følelser i
dagligdagen.
De pædagogiske medarbejdere har forståelse for og accept af forskellige måder
at udtrykke følelser på.
Eksempler på praksis
Vi støtter børnene i at have en dialog – eller en anden løsningsform – i
forbindelse med en konflikt og sammen finde en løsning og blive gode venner
igen.
4. læringsmål
At vi støtter barnets udvikling mod åbenhed, nysgerrighed og initiativ.
Handling
Medarbejderne er engagerede og nysgerrige sammen med børnene.
Medarbejderne viser børnene muligheder og giver dem oplevelser og
udfordringer.
Vi følger barnets spor indenfor de givne rammer, således at det enkelte barn
oplever at være medbestemmende aktører i et demokratisk samfund.
Eksempler på praksis
Vi bruger naturen og legepladsen og udforsker de muligheder, der findes her. Vi
finder snegle og andre dyr/insekter, som vi undersøger og snakker om.
Ture i nærmiljøet og til bl.a. skov, strand og museer.
Vi præsenterer børnene for forskellige aktiviteter.
Vi laver fortællinger med børnene på iPads fx ved at bruge apps som
BookCreator og Puppet Pals.
5. læringsmål
At barnet udvikler selvhjulpenhed og selvstændighed.
Handling
Vi stiller relevante udfordringer og forventninger til barnet. Der skal være tid og
tålmodighed, så barnet får en succesoplevelse og troen på selv at kunne.
Eksempler på praksis
Ved toiletbesøg og bleskift hjælper barnet selv til i den udstrækning, det lader
sig gøre.
Skiftes til at dække bord til frokost.
Støttes i at tage tøj af og på.
6. læringsmål
At børn udvikler humor og en positiv tilgang til livet.
Handling
At medarbejderne både verbalt og nonverbalt skaber et miljø præget af humor,
glæde og positivitet. Humor og fjolleri tilpasses barnets udvikling.
Eksempler på praksis
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 22
Medarbejderne griner sammen med børnene, fx siger barnet ”Tag min jakke
på!”. Medarbejderen prøver selv at tage jakken på, og vi griner sammen.
Medarbejderne fjoller med hinanden og børnene, fx tager medarbejderne også
hagesmække på ved måltider i vuggestueafdelingen, og vi griner sammen.
Evalueringsmetoder
Narrativer.
Matrixmodellen (for at se det enkelte barns relationer i forhold til gruppen og
medarbejderne).
Forældresamtaler, stuemøder og personalemøder (samt ved overlevering til
børnehaveafdeling og skole), hvor vi ved brug af skema evaluerer på det
enkelte barns trivsel og udvikling.
Dokumentation i dagligdagen, fx digitalt på BørneIntra gennem fotos,
billedcollager, tekst og filmklip.
Børneinterviews, hvor barnets stemme kommer til udtryk.
SMTTE-modellen ift. aktiviteter/projekter, sprogvurderingsmateriale ift. sprog
og TRAS ift. sprog (og sociale kompetencer).
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 23
Sociale kompetencer
Dagtilbudsvejledningen:
Sociale kompetencer handler blandt andet om at kunne indgå positivt
med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige
situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil
med hinanden og andre voksne.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal gennem succesoplevelser bevidstgøres om egne sociale
kompetencer, således at de kan bringe disse kompetencer i spil i et
fællesskab.
1. læringsmål
At det enkelte barn udvikler sine sociale kompetencer gennem det inkluderende
fællesskab med andre børn og voksne i et miljø præget af læring, trivsel og
udvikling.
Handling
Vi deler børnene op i mindre grupper efter alder og udvikling.
Vi skaber fællesskaber, hvor børnene lærer at lytte, forstå og tage hensyn til
hinanden, hvilket er med til at styrke barnets sociale kompetencer og oplevelse
af at være en del af fællesskabet.
Eksempler på praksis
Vi tager på ture på tværs af stuer/grupper og afdelinger.
Vi holder samling i basisgrupper/stuer/aldersopdelte grupper, hvor børnene
skiftes til at vælge sange, ytre sig, lytte, tage hensyn og vente på tur.
2. læringsmål
At barnet kan danne venskaber og legerelationer og kan tage initiativer til at
løse konflikter. At barnet bliver bevidst om egne og andres følelser og lærer at
tage afstand fra drillerier og mobning.
Handling
Barnet lærer at indgå i mange forskellige relationer med andre børn med
mulighed for at fastholde og videreudvikle de sociale relationer til den øvrige
børnegruppe.
Børnene lærer at udvikle social forståelse, tolerance og empati for andre.
Vi guider børnene i forskellige legerelationer til at etablere venskaber og løse
konflikter.
Eksempler på praksis
Vi viser børnene, hvordan man kommer ind i en leg.
Vi viser børnene, hvordan man fastholder en leg.
Vi støtter børnene i at løse konflikter, bl.a. ved at de kan se, hvordan de har
det.
3. læringsmål
Børn skal have mulighed for at udtrykke deres individuelle personlighed og
opleve at have medbestemmelse, medansvar for forståelse for demokrati.
Handling
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 24
At respektere barnet som den person de er og give plads til forskellighed. At
børn deltager aktivt i deres hverdag og bidrager med egne oplevelser,
erfaringer og viden. Vise interesse og lytte til hvad andre siger. Barnet lærer, at
alle ikke kan få lov på samme tid, og at de skal vente på tur.
Børnene støttes i deres initiativer og valg.
Børnene får medindflydelse og medbestemmelse under hensyntagen til det
enkelte barns alder og udvikling.
Børnene lærer sammenhængen mellem handling og konsekvens.
Eksempler på praksis
4. læringsmål
At skabe en hverdag præget af tryghed, omsorg og tillid.
Handling
Nærværende medarbejdere, der udviser respekt og anerkendelse af barnet.
Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre
børn.
Der skabes tryghed gennem tilrettelagte aktiviteter med tid til nærvær og
fordybelse.
Børnene skal have knus og kram, så de føler sig betydningsfulde, holdt af og
værdsat.
Eksempler på praksis
Evalueringsmetoder
Narrativer.
Matrixmodellen (for at se det enkelte barns relationer i forhold til gruppen og
medarbejderne).
Forældresamtaler, stuemøder og personalemøder (samt ved overlevering til
børnehaveafdeling og skole), hvor vi ved brug af skema evaluerer på det
enkelte barns trivsel, læring, sociale kompetencer og udvikling.
Dokumentation i dagligdagen, fx digitalt på BørneIntra gennem fotos,
billedcollager, tekst og filmklip.
Børneinterviews, hvor barnets stemme kommer til udtryk.
SMTTE-modellen ift. aktiviteter/projekter, sprogvurderingsmateriale ift. sprog
og TRAS ift. sprog og sociale kompetencer.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 25
Sproglig udvikling
Dagtilbudsvejledningen:
En tidlig stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og
regler, der gælder for det talte sprog, er en vigtig del af
dagtilbuddenes opgave. Med sproglig udvikling menes både talesprog,
skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
Arbejdet med børns sproglige udvikling kan tage afsæt i den
sprogvurdering, som et barn eventuelt har fået foretaget efter
dagtilbudslovens § 11.
Med afsæt i sprogvurderingen kan der ske en yderligere
konkretisering af det pædagogiske arbejde med sproget i
dagtilbuddet. Sprogvurderingens funktion er at give pædagogerne
indblik i et barns sproglige udvikling. En sprogvurdering af denne
karakter kan bruges som grundlag for overvejelser om, hvilke
pædagogiske handlinger der kan iværksættes. Disse overvejelser kan
indgå i arbejdet med den pædagogiske læreplan.
Sprogvurderingen og den pædagogiske læreplan skal således supplere
hinanden, så de samlet danner grundlag for tilrettelæggelsen af den
pædagogiske indsats i forhold til både børnegruppen og det enkelte
barn.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal introduceres til forskellige sprog/kommunikationsformer,
herunder verbalt og nonverbalt.
1. læringsmål
At udvikle børns individuelle sprog, herunder kropssprog, talesprog, dialog og
billedsprog med udgangspunkt i det enkelte barns baggrund og kompetencer.
Handling
Vi har fokus på sproget og dialogen i barnets daglige aktiviteter og rutiner for at
styrke barnets sproglige udvikling og sprogforståelse og evne til at indgå i
dialog samt udtrykke sig i billeder, skrift og tegn.
Børnene skal have kendskab til tekst og billedsprog.
Eksempler på praksis
Målrettet sproglig indsats i daglige rutiner, eksempelvis i garderoben,
morgensamling, borddækning, spisesituationer, oprydning, skiftesituationer.
På tur/opdagelsestur med fokus på sprog og dialog.
Personlige historier/dialoger med udgangspunkt i barnets eget liv og oplevelser.
Vi synger med børnene, evt. med brug af sangkuffert bestående af konkreter
(fx flyvemaskine, mariehøne, bus mv.), hvor vi bruger fagter og gentagelser.
Vi gør brug af konkreter/piktogrammer, fx figurer, tegninger, billeder mv.
Vi taler med børnene i mindre grupper om fx temaer, oplevelser mv.
Vi bruger dialogisk oplæsning til at gøre bøgerne levende og mere
håndgribelige.
Spil og rollelege med fokus på sproget.
Vi bestræber os på at undgå for mange testspørgsmål.
Vi opfører bordteater og lader børnene opføre dem eller leger med dem.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 26
Børnene udtrykker sig narrativt, mens de tegner billeder.
2. læringsmål
At lære børnene at sætte ord på deres følelser og behov samt at lære børnene
at løse konflikter og forskellige former for samarbejde.
Handling
Medarbejderne støtter børnene i at sætte ord på følelser og give udtryk for
følelsen.
Medarbejderne støtter børnene i at lære at sige til og fra.
Eksempler på praksis
Vi laver temaarbejde med de forskellige følelser.
Vi taler om, hvordan vi ser ud, når vi er glade, sure, vrede, kede af det mv.
Vi taler om konflikter og hvordan vi løser dem, helst i nuet.
3. læringsmål
At børnene lærer at udtrykke sig ved brug af digitale medier.
Handling
Brug af iPads til at fortælle historier, søge ny viden, understøtte dialog gennem
brugen af udvalgte apps med fokus på sprog og læring.
Eksempler på praksis
Børnene får selv lov at bruge iPads til at tage billeder, fx af deres bedste ven,
det bedste legetøj mv. og derefter fortælle om deres billeder.
Vi bruger BookCreator, Puppet Pals og diverse sprogstimulerende apps.
4. læringsmål
At flersprogede børn skal støttes og introduceres til det danske sprog samt
understøttes og udvikles i deres dialog og sprogforståelse.
Handling
Vi har fokus på børn med særlige sproglige udfordringer, herunder
udtalevanskeligheder, manglende sprogforståelse etc.
Eksempler på praksis
Samarbejde med audiologopæd (talepædagog).
§ 11 sprogpædagogisk arbejde med de flersprogede.
Daglig opmærksomhed på de understøttende sprogstrategier.
Vi foretager løbende sprogscreening.
Dialog, fokus og støtte i hverdagen.
Evalueringsmetoder
TRAS/sprogscreening.
SMTTE-modellen.
Aktionslæring via ”Sprogspark”, rutiner og aktiviteter.
Sprogvurdering.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 27
Da sprogarbejdet og udvikling af det sproglige læringsmiljø er et
indsatsområde ift. Dagtilbud med Mening, har vi udarbejdet
nedenstående konkrete og målbare milepæle for børns sproglige
udvikling for 2015/2016:
 Alle børn får foretaget en sprogvurdering, inden de fylder 3 år
og starter i børnehaven. Målet er, at min. 80 % af disse børn
befinder sig kategori A ”En generel indsats”, dvs. at de har
alderssvarende kompetencer indenfor alle sproglige områder.
 Minimum 80 % af børnehavebørnene skal inden skolestart
være i stand til at føre en 5-punktssamtale, dvs. enten V-B-VB-V eller B-V-B-V-B.
 Minimum 80 % af børnehavebørnene skal inden skolestart
være i stand til at fortælle en historie med opbygningen ”startmidte-slutning”.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 28
Krop og bevægelse
Dagtilbudsvejledningen:
Dagtilbuddene skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske
færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og
dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og
udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger
udvikles børnenes færdigheder og vaner.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal have mulighed for at opleve glæde gennem forskellige
fysiske aktiviteter – uanset deres kropslige kompetence.
1. læringsmål
At udvikle og udfordre børnenes grov- og finmotorik samt give dem krops- og
sanseforståelse.
Handling
Vi støtter børnene i at være selvhjulpne og skaber rammerne for grov- og
finmotorisk udfoldelse og udfordringer tilpasset det enkelte barns udvikling.
Eksempler på praksis
Vi bruger vores fysiske rammer til rytmik, og vi gynger, kravler, løber, hopper
mv.
Vi tager ud i naturen og løber på bakker og leger på nye legepladser.
Vi tager på ture til skov og strand.
Vi bruger vores 5 sanser; mærker, føler, ser, smager og lugter/dufter til
hverdagen.
Vi tegner os selv og ser os i spejlet.
Vi giver børnene mulighed for at tegne, klippe, klistre, lege med ler, puslespil,
klodser mv.
Vi lærer at lyne lynlåsen, bruge bestik, tage tøj på mv.
2. læringsmål
Børnene skal have kendskab til sund kost og personlig hygiejne.
Handling
Børnene i vuggestueafdelingen tilbydes sund og varieret kost (minimum 75 %
økologisk) efter Ballerup Kommunes gældende kostpolitik og de 8 kostråd.
I børnehaveafdelingen samarbejder vi med forældrene om, hvad den gode
madpakke er, og eftermiddagsmåltidet består af hjemmebagt brød og frisk
frugt.
Vi hjælper børnene med deres personlige hygiejne.
Eksempler på praksis
Vaske hænder før måltider og efter toiletbesøg.
Tøj- og bleskift, tørre næser
Vi smager frugt og nye, sunde pålæg.
Vi lærer om sunde ting.
Vi ser i spejlet, om vi er snavsede.
Vi skifter vores våde tøj.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 29
3. læringsmål
Børn skal dagligt have mulighed for kropslig bevægelse gennem leg og fysisk
aktivitet samt opleve glæden ved at bevæge sig sammen med andre.
Handling
Vi skaber rammer for bevægelse og leg.
Motivationsskabende medarbejdere.
Eksempler på praksis
Vi leger sanglege, rytmik, motion og holdsport med boldspil.
Vi tager på oplevelsesture i bypark, legeplads, skov og stranden.
Vi laver vandkamp.
Løb på ujævnt terræn.
Vi cykler.
Vi klatrer i træer.
Vi bygger forhindringsbaner.
Vi gynger højt og stimulerer den vestibulære sans.
Evalueringsmetoder
SMTTE-modellen.
Iagttagelser.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 30
Natur og naturfænomener
Dagtilbudsvejledningen:
Dagtilbuddene skal medvirke til at styrke børns viden om, erfaring med og
forståelse for naturen og naturfænomener. Naturen giver rum for oplevelser
og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at
gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og
vejr.
At arbejde med naturfænomener handler om at skabe muligheder for at
børnene kan arbejde med tidlige matematikområder og natursammenhænge
og om, at børnene gør sig erfaringer med sammenhænge i deres omverden.
Børns naturlige nysgerrighed og undren kan være grundlaget for at
eksperimentere og undersøge og få erfaringer med mængder, tal og
kategorier mv. Ved at udfordre barnet, der hvor det er i forhold til
naturfænomener, skabes mulighed for, at børnene kan forstå, systematisere
og få begreber for deres omverden. F.eks. begrebspar som stor-lille eller lettung og begreber som tal, mængder, mønstre, rækkefølger, tyngdekraft og
relativitet, f.eks. tid.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal opleve og have respekt for naturen og dens ressourcer.
1. læringsmål
At børnene tilegner sig viden, viser nysgerrighed, respekt for og glæde ved
naturen, og at de bruger naturen som leg og fantasi.
Handlinger
Vi giver børnene mulighed for at bruge alle sanser i kontakten med naturen.
Vi præsenterer børnene for de fire elementer; jord, luft, ild og vand.
Vi bruger dagligt den natur, som findes på vores legeplads.
Eksempler på praksis
Vi er ude i al slags vejr og på alle årstider, så børnene oplever sol, sne, regn,
vind og årstidernes skiften.
Jord:
Samler pinde, insekter og går på sneglejagt. Planter og plukker blomster, bær
og svampe.
Vi planter frø i potter og ser, hvordan et frø kan blive til en blomst.
Vi graver i jorden og finder dyr og insekter.
Vi føler på jorden og laver mudder.
Vi følger et træ, bl.a. at man skal passe på træerne, fordi de er vigtige for vores
miljø.
Luft:
Vi mærker vinden i håret, laver og flyver med drager, vindmøller og blæser
med sæbebobler.
Vi mærker, hvordan årstiderne skifter i form af varme/kulde.
Vi samler sommerfuglelarver og følger udviklingen fra larve til sommerfugl.
Ild:
Vi samles omkring bålpladsen og laver forskellige aktiviteter, hvor ild indgår, fx
Skt. Hans, sommerfest, Halloween
Vi snakker og/læser bøger om solen, som den livgivende varmekilde.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 31
Vand:
Vi leger i vandpytter og samler vand i spande.
Vi undersøger, hvad der lever i søerne, og vi fanger fx haletudser og ser
udviklingen fra haletudse til frø.
Vi tager til stranden og samler ting fra havet.
Vi går til gadekæret og kigger på ænder.
Vi laver aktiviteter med frossent vand/is.
Vi laver eksperimenter med vand og sne.
2. læringsmål
Da vi lever i og af naturen, vil vi gerne give børnene en viden om naturens
økosystem og dens begrænsede ressourcer og anvendelsesmuligheder.
Handling
Medarbejderne gør børnene opmærksomme på naturens begrænsede
ressourcer, og at man skal begrænse det daglige forbrug.
Eksempler på praksis
Vi lærer børnene at slukke for vand og lys.
Børnene lærer at forbruge med omtanke (papir og andre materialer), og vi
hjælper børnene til at blive bevidste om, hvor forskellige materialer kommer
fra.
Vi lærer børnene at samle skrald og affald op, og vi opfordrer børnene til at
samle ting op, der ikke hører til naturen.
3. Læringsmål
Børnene tilegner sig begrebsviden og erfaringer indenfor de forskellige
naturfænomener.
Handlinger
Medarbejderne præsenterer børnene for brugen af tal, mængder og mønstre.
Vi introducerer børnene for forskellige begreber, begrebspar, sammenhænge og
kategorier, som de skal lære at forholde sig til og forstå i deres omverden.
Eksempler fra praksis
Vi tæller ”1-2-3” sammen med børnene, inden vi synger sange, og børnene
tæller fx hvor mange piger og drenge, der er i gruppen.
Vi klipper trekanter, cirkler og firkanter sammen med børnene, og vi
farvelægger geometriske mønstre fx ved brug af Mandalas.
Børnene i børnehaven inddeles i lille-, mellem- og storegruppen ved
læreplansarbejde.
Børnene lærer om over- og underbegreber, fx at kniv, gaffel og ske er bestik,
at pærer, æbler og bananer er frugt, og at forår, sommer, efterår og vinter er
årstider.
Evalueringsmetoder
SMTTE-modellen.
Dokumentation – både digitalt gennem fotos/tekst på BørneIntra og ved
udstillinger i institutionen.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 32
Kulturelle udtryksformer og værdier
Dagtilbudsvejledningen:
Dagtilbud skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for
selv at udtrykke sig æstetisk. Temaet omhandler udtryksformer som
børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, it, billeder med mere. Et
understøttende børnemiljø kan derfor lægge vægt på deltagelse i
kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i
lokalsamfundet og andet, der kan bidrage til børns kulturelle
kendskab.
Forældrebestyrelsens princip:
Børn skal have viden om, at mennesker er forskellige, og de skal
derigennem opnå tolerance og respekt for andres kulturer og værdier.
1. læringsmål
Børnene skal have tilgang til et stimulerende miljø med plads til kreativ og
kulturel udvikling og læring.
Handling
Vi tilbyder børnene mulighed for at udtrykke sig kreativt.
Børnene er aktive medskabere af kulturen i børnehuset.
Eksempler på praksis
Vi bruger bl.a. musik, kunst, teater, leg, sang, digitale medier og bevægelse
som kulturel udtryksform i dagligdagen.
2. læringsmål
At børnene får kendskab til de kulturelle tilbud i nærmiljø og omegn.
Handlinger
Vi gør brug af de forskellige kulturelle tilbud, som forefindes i nærmiljø og
omegn.
Vi strukturerer og planlægger diverse kulturelle oplevelser med udgangspunkt i
de pædagogiske læreplaner samt de emner, vi beskæftiger os med.
Eksempler på praksis
Vi går på biblioteket.
Vi besøger det lokale plejehjem.
Vi går på byggelegepladsen.
Vi tager til Pederstrup og ser fårene blive klippet eller kører hestevognstur.
3. Læringsmål
Børn skal have kendskab til kulturelle begivenheder, værdier og traditioner i
børnehuset såvel som i det samfund, vi er en del af.
Handling
Vi tilstræber, at personalesammensætningen er bredt sammensat i forhold til
køn, alder, kulturel baggrund og etnicitet, således at vi afspejler det
samfund/nærmiljø, som vi er beliggende i.
I børnehuset har vi faste traditioner af kulturel karakter.
Vi følger de danske traditioner og fejrer de danske højtider, naturligvis under
hensynstagen til andre kulturelle og religiøse overbevisninger.
Eksempler på praksis
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 33
Vi tager på tur og ser juleudstillinger.
Vi tager i kirken og ser krybespil til jul, hvor børnene er klædt ud som Josef,
Maria, engle og de tre visemænd.
Vi holder fastelavn.
Vi laver påskehareløb.
Evalueringsmetoder
SMTTE-modellen.
BørneIntra, herunder fotos/tekst.
Personalemøder (Den 5. provins) og stuemøder.
Narrativer.
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 34
Bilag 1: SMTTE-modellen
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 35
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 36
Bilag 2: Har I bare leget i dag?
Pædagogiske læreplaner – Børnehuset Lilletoften
Side 37