Tilbudskoordinator

Tilbudskoordinator
Har du lyst til at være med til at udforme og understøtte arbejdet med tilbudsgivning hos
Aarsleff Rail? Er du en stærk skriftlig formidler? Vil du være en nøgleperson i udarbejdelsen af
gode og velskrevne tilbud?
Vores projekter vindes i udbud i skarp konkurrence med vores konkurrenter. Det er derfor vigtigt, at vores tilbud altid er fyldestgørende, velskrevne og fremstår tilgængelige og indbydende
over for udbyder.
Aarsleff Rail arbejder konstant med at udvikle vores kompetencer inden for tilbudsgivning, og vi
søger derfor en tilbudskoordinator til en nyoprettet stilling.
Hvem er vi?
Som den største danske aktør på baneområdet har vi kompetencerne til at gennemføre en
bred vifte af banearbejder både i egenproduktion og i samarbejde med andre internationale
specialister.
•
•
•
•
•
Vi er en del af Aarsleff-koncernen
Vi udfører alle slags entrepriser, der har relation til baneanlæg
Vi har kompetencer inden for konstruktion og vedligeholdelse af jernbaner
Vi er en organisation med højt til loftet, og vi favner bredt
Vi arbejder i hele landet, og størstedelen af vores arbejde udføres i egenproduktion.
Jobbet
Aarsleff Rail er en landsdækkende virksomhed med faste kontorer i Aarhus, Fredericia og
Hvidovre, og vores tilbud håndteres decentralt i de enkelte lokale afdelinger ud fra geografi og
tekniske kompetencer.
Du vil være tilknyttet vores kontor i Hvidovre, men der vil være projektopgaver udenbys, og du
skal derfor være fleksibel med hensyn til arbejdstid og arbejdssted.
Med direkte reference til kontrakt- og tilbudschefen får du en hverdag med afvekslende opgaver. Dine opgaver vil spænde bredt og blandt andet indebære, at du:
• er katalysator på tilbudsgivningen i opstartsfasen
• medvirker ved udarbejdelsen af skriftlige dokumenter i forbindelse med større tilbud, prækvalifikationer, brochurematerialer osv.
• bidrager til strukturering og skrivning af ”de bløde værdier” i tilbuddet
• giver sparring til formuleringer vedrørende tekniske beskrivelser
• medvirker til opgradering, udvikling og vedligeholdelse af virksomhedens tilbudsprocesser
og -værktøjer
• assisterer ved håndtering af online registreringer (TransQ, Byggeweb, Lambrecht mv.)
• deltager i diverse relevante ad-hoc opgaver på tværs af organisationen.
Vi forventer, at du
• er en stærk skriftlig kommunikator med flair for at sætte dig i modtagerens/kundens sted
• har flair for layout og grafisk præsentation
• har forståelse for det tekniske område og gerne kendskab til bygge- og anlægsbranchen
• arbejder målrettet og hurtigt kan gennemlæse og forstå tekster – både på dansk og engelsk
• arbejder selvstændigt, men også bidrager positivt til samarbejdet i teamet
• arbejder systematisk med sans for detaljerne
• kan skabe dig et overblik på trods af mange igangværende aktiviteter og deadlines
• gerne har kendskab til tilbudsgivning.
Vi tilbyder
• en ansvarsfuld stilling, hvor du kommer til at arbejde med spændende og varierende projekter
• en stilling med en bred kontaktflade til kolleger, samarbejdspartnere og kunder
• en nyoprettet stilling med gode muligheder for at være med til at præge stillingens endelige
udformning
• gode muligheder for personlig og faglig udvikling
• en uformel organisation med frihed under ansvar.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte kontrakt- og tilbudschef Kim Bruun på [email protected]
eller 2949 7456 for at få yderligere oplysninger.
Send venligst din ansøgning mærket ”Tilbudskoordinator” til [email protected]
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 18. november 2015.
www.aarsleffrail.com
Aarsleff Rail A/S Vest · Lokesvej 15 · DK-8230 Åbyhøj · Tlf. +45 8734 3000
Aarsleff Rail A/S Øst · Industriholmen 2 · DK-2650 Hvidovre · Tlf. +45 3634 4640