Årsrapport 2014 - Søfartsstyrelsen
Årsrapport 2014 -1- Søfartsstyrelsens årsrapport 2014 Søfartsstyrelsen 2014, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby Telefon 72 19 60 00 Fax 72 19 60 01 www.sofartsstyrelsen.dk [email protected] Indholdet i denne publikation må gengives, men kun med tydelig angivelse af kilde. -2- Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab .............................................................................................. 3 2. Beretning ......................................................................................................................................... 4 2.1 Præsentation af Søfartsstyrelsen ................................................................................................ 4 2.2 Virksomhedens omfang ............................................................................................................. 5 2.3 Årets faglige resultater ............................................................................................................... 5 2.4 Årets økonomiske resultat .......................................................................................................... 7 2.5 Opgaver og ressourcer ............................................................................................................... 8 2.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt ........................................................................ 8 2.6. Målrapportering ...................................................................................................................... 10 2.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt ...................................................................... 10 2.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger ........................................... 17 2.7 Redegørelse for reservation ..................................................................................................... 21 2.8 Forventninger til det kommende år .......................................................................................... 21 3. Regnskab ....................................................................................................................................... 22 3.1 Anvendte regnskabspraksis ...................................................................................................... 22 3.2 Resultatopgørelse mv. .............................................................................................................. 22 3.2.1 Resultatopgørelse .............................................................................................................. 22 3.2.2 Resultatdisponering ........................................................................................................... 24 3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser ............................................................................. 24 3.3 Balancen ................................................................................................................................... 24 3.4 Egenkapitalforklaring............................................................................................................... 26 3.5 Opfølgning på låneramme ........................................................................................................ 26 3.6 Opfølgning på lønsumsloft....................................................................................................... 26 3.7 Bevillingsregnskabet ................................................................................................................ 27 3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti ..................................................................................................... 27 4. Bilag til årsrapporten................................................................................................................... 29 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance ...................................................................................... 29 4.1.1 Noter til resultatopgørelsen ............................................................................................... 29 4.1.2 Noter til balance ................................................................................................................ 29 4.2 Indtægtsdækket virksomhed .................................................................................................... 33 4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ................................................................................................... 34 4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter ............................................................................................... 34 4.5 Forelagte investeringer ............................................................................................................. 34 -3- 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Søfartsstyrelsen (CVR-nummer 29 83 16 10) er ansvarlig for: §08.71.01 Søfartsstyrelsen §08.71.03 Registreringsafgift for skibe §08.71.11 Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv. §08.71.15 Forskellige tilskud herunder de tilhørende regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2014. Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. -4- 2. Beretning 2.1 Præsentation af Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. I nærværende årsrapport redegøres der i store træk for styrelsens økonomiske og faglige resultater i 2014. Med udgangspunkt i Erhvervs- og Vækstministeriets mission og vision – at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi samt at opnå Europas bedste vækstvilkår – har Søfartsstyrelsen fokuseret på at opfylde følgende mission og vision: Søfartsstyrelsens mission At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse. Søfartsstyrelsens vision Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart. Søfartsstyrelsen har følgende fire kerneopgaver, som er i overensstemmelse med styrelsens hovedformål på finansloven: Sikre skibe, sundhed og miljø Sikre farvande, afmærkning og navigation Sociale forhold, søfarende og fiskere Rammebetingelser, konkurrence og vækst Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti: Hovedkonto 08.71.01 08.71.03 08.71.11 08.71.15 Navn Søfartsstyrelsen Registreringsafgift for skibe Velfærdsforanstaltninger, forsikring m.v. Forskellige tilskud Bevillingstype Driftsbevilling Anden bevilling Lovbunden bevilling Anden bevilling -5- 2.2 Virksomhedens omfang Hovedvægten af Søfartsstyrelsens aktiviteter ligger inden for styrelsens driftsbevilling. Derudover administrerer Søfartsstyrelsen to mindre bevillinger, henholdsvis en lovbunden bevilling til velfærdsforanstaltninger for søfarende og en tilskudsbevilling. Endelig omfatter virksomheden en indtægtsbevilling i forbindelse opkrævningen af den årlige registreringsafgift for skibe. Tabel 1. Virksomhedens samlede aktivitet Bevillingstype Hovedkonto Mio. kr. Bevilling Udgifter Driftsbevilling 08.71.01 Indtægter Indtægtsført bevilling Administrerede ordninger (Lovbunden og anden bevilling) Anden bevilling Regnskab 318,8 314,9 57,7 54,3 - -1,2 08.71.11 Udgifter 2,3 1,3 08.71.15 Udgifter 5,2 5,1 08.71.03 *) Indtægter 3,0 0,8 *) Indgår i statens indtægtsbudget. 2.3 Årets faglige resultater I 2014 begyndte effekten af indsatserne efter vækstplanen for Det Blå Danmark for alvor at slå igennem. Bruttotonnagen i de danske skibsregistre slog igen rekord med en bruttotonnage på 14,9 millioner i 2014 sammenlignet med lige under 13 millioner i 2013. Den danske handelsflåde er således større end nogensinde, og Danmark var i 2014 den flagstat i verden, der relativt voksede mest, nemlig med 14 pct., hvor verdenstonnagen voksede ca. 3,5 pct. Det understreger, at 2014 også var et år, hvor Danmark igen markerede sig som en international maritim nation med en stærk maritim klynge. I oktober 2014 løb arrangementet Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum af stablen, hvor mere end 200 repræsentanter på højt niveau fra 37 forskellige lande gæstede Danmark for at drøfte skibsfartens fremtidige muligheder og udfordringer. I løbet af de fem dage i oktober, som Danish Maritime Days varede, var der over 50 maritime events rundt omkring i hele Danmark, herunder udstillingsmessen Danish Maritime Fair, hvor mere end 150 maritime virksomheder var repræsenterede. Søfartsstyrelsen arbejdede målrettet med at sikre kundeservice i verdensklasse og nedbringe sagsbehandlingstider i 2014. Gode rammebetingelser kombineret med en sikker drift med fokus på god service for de søfarende og erhvervet er vigtige elementer i forhold til at gøre det attraktivt at sejle under dansk flag. Endvidere etablerede et antal udenlandske maritime virksomheder sig i Danmark. Søfartsstyrelsen nåede herudover en række vigtige milepæle i 2014: Revision af lodsloven Lovændringer på lodsområdet, der åbner for konkurrence og skal få flere til at tage lods på længere strækninger, blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014 og vil betyde en modernisering af lodsmarkedet. -6- Dansk indflydelse internationalt En vigtig milepæl blev nået, da Polarkoden – for så vidt angår den tekniske del – blev vedtaget i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, i efteråret 2014. Polarkoden er internationale bindende regler, der skal styrke sikkerheden ved sejlads i polare farvande. En anden vigtig begivenhed på den internationale scene var indgåelsen af en samarbejdsaftale om grøn skibsfart mellem Danmark og Kina. Aftalen blev indgået i forbindelse med Dronningens besøg i Kina i april 2014. Fortsat eksekvering af vækstplanen for Det Blå Danmark Eksekveringen af vækstplanen for Det Blå Danmark fortsatte med uformindsket styrke i 2014, hvor gennemførelse af arrangementet Danish Maritime Days var et vigtigt led i markedsføringen af Det Blå Danmark. Desuden var der fokus på initiativerne vedrørende den maritime offshorebranche, og modernisering af skibsregistreringsreglerne. Kvalitetsskibsfart og sikkerhed til søs Styrelsen arbejder konstant for at forbedre sikkerheden på danske skibe. 2014 var et godt år, når der ses på antallet af tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Til gengæld fik flere danske skibe end tidligere konstateret fejl og mangler i Tokyo-MoU, ligesom flere års fald i hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs udeblev i 2014. Dette er vigtige opmærksomhedspunkter, som styrelsen vil sætte yderligere ind overfor i 2015. 2014 var også det første hele år efter, at Maritime Labour Convention, 2006, trådte i kraft. Maritime Labour Convention er en milepæl i sikringen af de søfarendes arbejdsforhold, og tilsyn hermed er nu en integreret del af flagstats- og havnestatskontrollen. Indre linjer På de indre linjer var 2014 det første almindelige år for styrelsen efter de tidligere års ressortomlægninger og fysiske omplacering af styrelsens afdelinger i København. Med flytningen til Valby har styrelsen nedbragt huslejeomkostningerne, og dermed er en af fusionsgevinsterne høstet i forbindelse med udmøntningen af regeringens initiativ om effektiv administration i staten, jf. finansloven for 2012. Et andet element heri var tilpasning og effektivisering af fyrtårnsdriften. I den forbindelse solgte Søfartsstyrelsen i 2014 Skagen Fyr. Fyret vil fremover danne ramme for en moderne naturformidling på en af Danmarks mest besøgte turistdestinationer samtidig med, at fyrtårnet bevarer sin funktion som et vigtigt sømærke. Konklusion Søfartsstyrelsens samlede resultatskabelse i et år med mange opgaver og udfordringer vurderes at være tilfredsstillende. Den fornuftige resultatskabelse afspejler sig eksempelvis i den samlede score i styrelsens resultatkontrakt for 2014, som var på 90,75 ud af 100, hvilket styrelsen betragter som et godt resultat. -7- 2.4 Årets økonomiske resultat Søfartsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal for 2014 for styrelsens driftsbevilling er vist i tabel 2. Tabel 2. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (for § 08.71.01) Hovedtal (mio. kr.) 2012 2013 2014 Ordinære driftsindtægter -311,7 -316,2 -298,2 - Heraf indtægtsført bevilling -263,5 Resultatopgørelse -48,2 -259,9 -56,3 -262,3 - Heraf eksterne indtægter Ordinære driftsomkostninger 326,0 323,9 302,1 - Heraf løn 162,9 163,6 164,1 -35,9 - Heraf af- og nedskrivninger 24,9 15,6 13,2 - Heraf øvrige omkostninger 138,1 144,7 124,8 14,3 7,7 3,9 Resultat af ordinær drift Resultat før finansielle poster Årets resultat (-/overskud, +/underskud) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver *) Egenkapital Langfristet gæld 7,4 -2,0 -9,2 16,9 6,0 -1,7 165,4 154,5 35,7 34,7 -20,5 -14,5 15,5149,1 34,3 88 -16,2 -183,5 -158,0 -150,6 Kortfristet gæld *) -52,9 -46,5 -42,0 Lånerammen 248,2 248,2 248,2 Træk på lånerammen Finansielle nøgletal 161,7 151,1 146,0 65,2 60,9 2,3 1,3 Overskudsgrad i % -5,4 -1,9 6 58,8 42,7 9,9 1,6 0,6 Bevillingsandel i % Personaleoplysninger 84,5 82,2 88,0 Antal årsværk 316 314 306 Årsværkspris 1.000 kr.**) 502 508 515 Udnyttelsesgrad af lånerammen i % Negativ udsvingsrate Lønomkostningsandel i % 50,9 50,5 52,8 Lønsumsloft 169,4 165,2 163,0 Lønforbrug under lønsumsloft 153,2 151,8 152,2 Lønforbrug i alt (inkl. IV og TFA) 158,7 159,6 157,4 *) Beløbene vedr. Omsætningsaktiver og Kortfristet gæld er justeret i forhold til SKS-tallene, idet styrelsen har et skyldigt beløb hos debitorer på 0,1 mio. kr. og et tilgodehavende hos kreditorer på 0,4 mio. kr. **) Ved opgørelse af årsværksprisen er der set bort fra en lønudgift til specialattachéer på 415 t.kr. i 2012, 283 t.kr. i 2013 og 626 t.kr. i 2014, da disse ikke indgår i antal årsværk. Styrelsens ordinære driftsindtægter inklusiv bevilling faldt med 18,1 mio. kr. fra 2013 til 2014. Det skyldes dels færre indtægter i forbindelse med EU-projekter og færre indtægter ved skibssyn i 2014. På omkostningssiden var der også et fald i 2014 i forhold til 2013. Det skyldes, at der i 2013 blev afholdt flere udgifter bl.a. i forbindelse med styrelsens flytning til Carl Jacobsens Vej. -8- Resultatet for 2014 blev et overskud på 1,7 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a., at der er indtægtsført 1,2 mio. kr. i forbindelse med regulering af feriepengehensættelsen. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Søfartsstyrelsen havde en ganske god præcision i forhold til grundbudget og prognoser i 2014. Nettoafvigelsen ultimo 2014 i forhold til prognose 2, som udarbejdes på grundlag af regnskabet for 1. halvår, udgjorde således kun 1,2 pct. af bevillingen for de hovedkonti, som Søfartsstyrelsen er ansvarlig for. Søfartsstyrelsen vil tilstræbe også i fremtiden at opnå en god prognosepræcision. Nødvendigheden heraf understreges af at få de faldende bevillinger til at slå til. Kommentarer til finansielle nøgletal Negativ udsvingsrate Søfartsstyrelsens egenkapital udgør 16,1 mio. kr. Heraf udgør det akkumulerede overskud 10,0 mio. kr. og startkapitalen udgør 6,2 mio. kr. Hermed har styrelsen en udsvingsrate på 1,6, og der er således en pæn margin i forhold til udsvingsgrænsen for et akkumuleret underskud. Udsvingsraten er steget i 2014 pga. årets overskud på 1,7 mio. kr. Overskudsgrad Søfartsstyrelsens overskudsgrad blev i 2014 på 0,6 pct. Det er en direkte følge af årets positive resultat på 1,7 mio. kr. Styrelsen har ultimo 2014 et akkumuleret overskud på 10,0 mio. kr. Bevillingsandel Søfartsstyrelsens bevilling har i de senere år udgjort en meget stabil andel af de samlede indtægter på 82-85 pct. I 2014 stege den dog med 6 pct. i forhold til 2013. Hovedparten af styrelsens aktiviteter er således finansieret af finanslovsbevillingen, og styrelsen er kun i et vist omfang afhængig af andre finansieringskilder. 2.5 Opgaver og ressourcer 2.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 3 viser Søfartsstyrelsens indtægter og omkostninger fordelt på de hovedformål, der var budgetteret på i Finanslov 2014. I 2014 anvendte Søfartsstyrelsen 88,4 mio. kr. på ’generel ledelse og administration’ svarende til 28 pct. af de samlede omkostninger. På dette område indgår betaling til Statens IT, som i 2014 var på samlet set 17,3 mio. kr. Under opgaven ’sikre skibe, sundhed og miljø’ udgjorde omkostningerne 69,5 mio. kr. i 2014. Det svarede til 22 pct. af de samlede omkostninger. Dette område er relativt løntungt, imens udgifterne til øvrige driftsomkostninger er begrænsede og kun udgør 14,5 mio. kr. Den største del af styrelsens indtægter kommer fra dette område og består af gebyrer for syn af skibe samt udstedelse af certifikater. Opgaven ’sikre farvande, afmærkning og navigation’ var (og er) styrelsens største faglige område med omkostninger til bl.a. søafmærkning og fyrdrift for 125,7 mio. kr. svarende til 40 pct. af styrelsens samlede omkostninger. Det er primært områdets øvrige driftsomkostninger, der med 76,2 mio. kr. fylder mest. Der er indtægter på området for 16,6 mio. kr., bl.a. fra afmærkningskontrakter. -9- Under opgaven ’sociale forhold, søfarende og fiskere’ udgjorde dagpenge mv. til søfarende 4,2 mio. kr. af både omkostninger og øvrige indtægter. Styrelsen administrerer ordningen på vegne af Beskæftigelsesministeriet, idet styrelsen forestår sagsbehandlingen og afholder udgiften, som efterfølgende refunderes som en intern statslig overførselsindtægt. På fagområdet ’rammebetingelser, konkurrence og vækst’ var der samlede omkostninger på 22,4 mio. kr. i 2014, heraf var de 17,0 mio. kr. lønomkostninger. Af indtægterne på området, kom 6,0 mio. kr. fra årsafgift for skibe, der er optaget i de danske skibsregistre. Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver 2014 Opgave (mio. kr.) Generel ledelse og administration Indtægtsført bevilling -85,3 Sikre skibe, sundhed og miljø Øvrige Indtægter Omkostninger* Andel af årets resultat -0,6 88,4 2,5 -23,3 69,5 3,8 -16,6 125,7 -2,7 -5,4 8,8 -5,0 -8,4 22,4 -0,4 -54,3 314,9 -1,7 -42,4 Sikre farvande, afmærkning og navigation Sociale forhold, søfarende og fiskere -111,8 -8,4 Rammebetingelser, konkurrence og vækst -14,4 I alt -262,3 *) Styrelsens samlede lønomkostninger er fordelt relativt på grundlag af registreret timeforbrug. Fordelingen af øvrige omkostninger udover løn er baseret på registreringen på de ydelser, der vedrører hovedopgaven . - 10 - 2.6. Målrapportering Målrapporteringen er opdelt i to dele. En skematisk oversigt over alle resultatmål i resultatkontrakten fremgår af afsnit 2.6.1. Derefter følger en uddybende analyse af udvalgte resultatmål i afsnit 2.6.2. 2.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt Tabel 4. Årets resultatopfyldelse Opgave Resultatkrav 1. International regulering af CO2udledning Der igangsættes yderligere initiativer, som effektivt medvirker til at reducere den globale CO2-udledning. Vægt: 3 % 2. Besætningskompetencer i offshorebranchen Vægt: 3 % 3. Fremme af kvalitetsskibsfart Der skal fortsat ske færre arbejdsulykker om bord på danske skibe og færre tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Vægt: 15 % 1 Opnåede resultater Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø 1.1 Der skal være introduce- Opfyldt ret et forslag i FN’s interna- Danmark introducerede sammen med tionale maritime organisation en række like-mindede lande et for(IMO) om et internationalt slag om at fortsætte arbejdet for et system til dataindsamling dataindsamlingssystem på MEPC 67 vedr. skibes energieffektivi- (oktober 2014). tet. På blandt andet dansk foranledning vedtog MEPC 67 efterfølgende at fortsætte arbejdet med et internationalt system for struktureret overvågning og rapportering af skibes brændstofforbrug (dataindsamling). Budget/ regnskab1 Målopfyldelse 0,4 / 0,4 1/1 Score: 3 Akk.: 3 2.1 I 1. halvår af 2014 indføres ændrede krav til besætningskompetencer på offshoreskibe, der fremmer beskæftigelsen af danske søfarende i offshoresektoren. Opfyldt Som opfølgning på vækstplanens pkt. 19 blev kravene til visse besætningsfastsættelser ændret for at øge rederiernes konkurrenceevne igennem fleksibilitet i forhold operationsmønstre og operationsområder. Desuden blev der indført eksplicitte muligheder for erfarne fiskeskippere til at opnå beskæftigelse i offshorespecialskibe. 0,1 / 0,1 3.1 Danmark fastholder sin status som ’Qualship 21 nation’ ved USCG. Opfyldt Danmark blev pr. 31. maj 2014 igen udnævnt til QUALSHIP21 nation. 23,6 / 23,1 3.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU: - Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. - Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i TokyoMoU skal falde minimum 1 procentpoint for perioden 2012-2014 i forhold til perioden 2010-2012. Delvist opfyldt Danmark blev nr. 28 på White listen i Tokyo-MoU. Andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl og mangler ved PSC i Tokyo-MoU steg med 2 procentpoint: 2010-2012: 47,7 % 2012-2014: 49,7 % Budget og regnskab er opgjort i mio. kr., og angives ekskl. fællesomkostninger. 1/1 Score: 3 Akk. score: 6 7/9 Score: 15 Akk. score: 21 - 11 - Opgave Resultatkrav Opnåede resultater 3.3 PSC-syn af danske skibe i Paris-MoU: - Danmark er på White listen i Paris-MoU. - Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og mangler ved PSC i ParisMoU skal falde minimum 1 procentpoint for perioden 2012-2014 i forhold til perioden 2010-2012. Opfyldt Danmark blev nr. 4 på White listen i Paris-MoU. Andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl og mangler ved PSC i Paris-MoU faldt med 2,9 procentpoint: 2010-2012: 44,4 % 2012-2014: 41,5 % 3.4 Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af danskregistrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo-MoU og USCG i 2014. Opfyldt Der var i alt fem tilbageholdelser i 2014: Paris-MoU: 3 Tokyo-MoU: 2 USCG: 0 3.5 Der gennemføres 30 flagstatssyn i udlandet. Opfyldt Der gennemførtes 41 flagstatssyn i udlandet i 2014. Omfanget af alvorlige arbejdsulykker skal fortsat være faldende i 2014. 3.6 Hyppigheden af alvorlige Ikke opfyldt arbejdsulykker på alle skibs- Hyppigheden af alvorlige arbejdstyper skal falde 1 % i perio- ulykker aldt med 0,2 %. den 2010-2014 i forhold til perioden 2009-2013.2 Øget omfang af stikprøve- og kontrolsyn af skibe med henblik på at styrke sikkerheden 3.7 Der gennemføres 30 stikprøvesyn af skolers overholdelse af reglerne for sejlads med passagerer i mindre fartøjer med henblik på at forebygge ulykker. Opfyldt Der gennemførtes 38 syn på skolers overholdelse af reglerne. 3.8 Der gennemføres kontrolsyn af alle krydstogtskibe med anløb i dansk havn og som besejler eller agter at besejle farvandene ved Grønland, og som ikke er synet i 2013. Opfyldt Søfartsstyrelsen gennemførte i 2014 kontrolsyn af samtlige 12 krydstogtsskibe (med destination Grønland), som anløb danske havne. Styrelsen gennemførte ligeledes i 2014 kontrolsyn med yderligere 3 krydstogtsskibe i grønlandske havne. Af de i alt 15 krydstogtsskibe, som således blev udsat for kontrolsyn i 2014, blev de 8 også udsat for kontrolsyn i 2013. Under styrelsens kontrolsyn blev der ikke konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige fejl eller mangler. 2 Opgørelsen er pr. 1000 besætningsmedlemmer, og resultatkravet opgøres 1. februar 2015 Budget/ regnskab1 Målopfyldelse - 12 - Opgave Resultatkrav Implementering af 3.9 Der gennemføres en risikobaseret tilsyn på interessentanalyse af de nye passagerskibe passagerskibssyn. Målet er, at mindst 75 % af de adspurgte passagerskibsrederier oplever større sikkerhedsmæssigt udbytte af de nye syn. Opnåede resultater 5.1 Med henblik på effektivisering og forenkling af lodsområdet eksekveres lodsanalysens øvrige anbefalinger, der ligger ud over lovforslaget. Opfyldt Bekendtgørelser blev udarbejdet for: - Indfasning af fri konkurrence på gennemsejlingsområde - Placering og antal af lodspåsætningssteder. Mht. krav til uddannelse og opretholdelse af certifikater for lodser besluttede Erhvervs- og Vækstministeriet, at bekendtgørelserne ikke ændres på nuværende tidspunkt. Endelig gennemførtes der i november en undersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning, som Søfartsstyrelsen følger op på i 2015. 6.1 Funktionstider for fyr i danske farvande skal mindst være på 99,8 pct. 6.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal mindst være på 99,0 pct. Opfyldt 99,93 % Vægt: 4 % 6. Afmærkning og advarsler For at fastholde et højt niveau af sejladssikkerhed sikres effektiv afmærkning og velfungerende syste- Målopfyldelse 0,5 / 0,5 1/2 Opfyldt Analysen blev gennemført i forbindelse med et rederiseminar den 2. december 2014. Fem rederier deltog i evalueringen af de passagersyn, som blev gennemført på den nye måde i 2014. Overordnet var der stor tilfredshed med de nye syn. På spørgsmålet: ”I hvilken grad oplever du samlet set, at det nye harmoniserede fornyelsessyn giver et større sikkerhedsmæssigt udbytte?” svarede 3 ud af 5 rederier ”i høj grad”, mens de sidste 2 rederier svarede ”i nogen grad”. Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation 4. Sejladssikkerhed i 4.1 Polarkoden godkendes i Opfyldt IMO, og de danske mærkeDen tekniske del af Polarkoden blev Arktis sager om sikker sejlads i vedtaget i efteråret 2014. Miljødelen Vægt: 6 % grønlandske farvande indgår. af Polarkoden blev godkendt i efteråret 2014 og forventes vedtaget i foråret 2015. Det er generelt lykkedes at få danske sejladssikkerhedsmæssige mærkesager skrevet ind i Polarkoden. 4.2 I samarbejde med det Ikke opfyldt grønlandske selvstyre udste- Bekendtgørelserne var klar, men des bekendtgørelser, som Grønlands Selvstyre behandlede ikke udmønter bestemmelser i lov de kongelige anordninger, der skulle nr. 618, der vedrører sejlads- sætte loven i kraft for Grønland. Dersikkerhed i farvandene ved for kunne bekendtgørelserne ikke Grønland. udstedes. 5. Effektivisering af lodsområdet Der følges op på anbefalingerne i regeringens analyse af lodsmarkedet med henblik på en effektivisering af lodsområdet. Budget/ regnskab1 Score: 3 Akk. score: 24 0,7 / 0,8 1/1 Score: 4 Akk. score: 28 56,6 / 56,9 5/5 Score: 12 Opfyldt 99,87 % Akk. score: 40 - 13 - Opgave Resultatkrav mer for udsendelse af advarsler og information til skibstrafikken og havets øvrige brugere. 6.3 Funktionstider for fyr på Opfyldt Færøerne skal mindst være 99,98 % på 99,5 pct. 6.4 Funktionstider for fyr i Opfyldt Grønland skal mindst være 99,40 % på 99,0 pct. 6.5 Udsendelse af navigatiOpfyldt onsadvarsler. Der blev udsendt 13 IMPORTANT Alle navigationsadvarsler advarsler. Alle inden for 1 time. udsendt af Søfartsstyrelsen med prioritet IMPORTANT skal være udsendt til skibsfarten inden for 1 time. Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere 7.1 Der udvikles og lanceres Ikke opfyldt en ny hjemmeside. Hjemme- Opfyldtes ikke, da projektet blev forsiden tager højde for, at sinket. præsentationen også understøttes på mobile enheder samt forberedes til at kunne understøtte et extranet. 7.2 Der tilbydes en service, Opfyldt hvor søfarende og fiskere via Adviseringsløsningen blev færdigudsms eller e-mail adviseres viklet i december 2014. For at kunne om udløb på deres sønætilbyde fejlretning og support i forbinrings- og kvalifikationsbevi- delse med lanceringen, blev løsningen ser. sat i drift første arbejdsdag efter nytår, den 5. januar 2015. 7.3 Der udvikles en mobil Ikke opfyldt løsning, der giver søfarende Opfyldtes ikke, da projektet blev forog fiskere adgang til og sinket. overblik over egne sønærings- og kvalifikationsbeviser. 8.1 Der indarbejdes et syOpfyldt stematisk syn i henhold til Systematisk syn af MLC indførtes for konventionen om søfarendes skibe omfattet heraf under 500 BRT. arbejdsforhold (MLC) på heraf omfattede danske skibe med bruttotonnage under 500 i det eksisterende tilsyn. Vægt: 12 % 7. Digitalisering Vægt: 7 % 8. Implementering af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) Vægt: 3 % 9. Modernisering af skibsregistreringsreglerne Vægt: 3 % Opnåede resultater Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst 9.1 Der gennemføres en Opfyldt undersøgelse af effekten af Der blev foretaget en gennemgang af de ændrede regler, samt om registreringer, hvor de nye regler er der er yderligere behov for anvendt, og der blev i samarbejde med ændret regulering. Danmarks Rederiforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse i rederierne om rederiernes viden om de ændrede regler og ønsker til ændrede regler. Søfartsstyrelsen følger op på undersøgelsen i 2015. Budget/ regnskab1 Målopfyldelse 7,1 / 2,0 1/3 Score: 1,75 Akk. score: 41,75 0,1 / 0,1 1/1 Score: 3 Akk. score: 44,75 0,1 / 0,1 1/1 Score: 3 Akk. score: 47,75 - 14 - Opgave Resultatkrav Opnåede resultater 10. EU’s maritime statsstøtteretningslinjer skal understøtte vækst 10.1 I første kvartal 2014 er der udarbejdet et beslutningsoplæg til regeringen om, hvordan der kan skabes øget adgang til at inkludere specialskibe i tonnageskatteordningen inden for rammerne af de nuværende statsstøtte-retningslinjer samt ikraftsættelse af 2007ændringerne af tonnageskatteloven om forholdet mellem ejet og lejet tonnage. Opfyldt Regeringen besluttede i foråret 2014, at en række specialskibe i offshoresektoren skal omfattes af tonnageskatteordningen. I forlængelse heraf indgik initiativet i Vækstudspil 2014 ”Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst. Skatteministeren har ultimo januar 2015 fremsat lovforslag, som, hvis det vedtages, skal godkendes af Kommissionen. Der var/er enighed blandt de berørte ministerier om i den forbindelse at bringe forholdet mellem ejet og lejet tonnage op over for Kommissionen på ny. Vægt: 7 % 11. Ændring af lods- 11.1 Der udarbejdes lovforslag om revision af lodsloven og forskellige loven med videre for at: andre love på sø- Skabe et mere effektivt fartsområdet Revision af lodslolodsmarked med skarpere ven, skærpelse af priser. strafniveauet for - Skærpe strafniveauet for forvoldelse af søforvoldelse af søulykke. ulykke og indførelse - Sikre, at dykkerulykker af mulighed for, at kan undersøges af Den Havarikommissionen Maritime Havarikommiskan undersøge dyksion. kerulykker. Lovforslaget udmøntes i en Vægt: 6 % eller flere bekendtgørelser. Opfyldt Der udarbejdedes et lovforslag om ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget 11. juni 2014. Loven indeholder bl.a.: - Modernisering af lodsmarkedet, så der åbnes for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser. - Skærpelse af strafniveauet ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v. - Styrkelse af sikkerheden til søs ved sikring af, at dykkerulykker kan undersøges af Den Maritime Havarikommission. Lovforslaget er udmøntet i følgende bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning. - Bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter. - Bekendtgørelse om lodspåsætning, afsætning og -afløsning. 11.2 Arbejdet med lovforsla- Opfyldt get under resultatkrav 11.1 Lovforslaget fulgte kravene til lovproskal gennemføres tilfredsstil- ces og lovteknik, var i ekstern høring lende i forhold til lovteknik med 30 dages høringsfrist og blev bl.a. og lovproces, herunder godkendt af Finansministeriet, - godkendelse af Finansmi- Justitsministeriet og regeringens ordnisteriet og Justitsministe- førere. riet, - godkendelse af regeringens ordførere og - overholdelse af 30 dages høringsfrist. Budget/ regnskab1 0,1 / 0,1 Målopfyldelse 1/1 Score: 7 Akk. score: 54,75 0,2 / 0,2 2/2 Score: 6 Akk. score: 60,75 - 15 - Opgave Resultatkrav Opnåede resultater 12. Styrket markedsføring af Det Blå Danmark Der gennemføres en styrket markedsføringsindsats af Det Blå Danmark i overensstemmelse med den markedsføringsstrategi og -plan, som blev færdiggjort i 2013. 12.1 Ved udgangen af 2014 har mindst en ny udenlandsk maritim virksomhed etableret sig i Danmark. Opfyldt Søfartsstyrelsen har kendskab til fem udenlandske maritime virksomheder, der etablerede sig i Danmark i 2014. Budget/ regnskab1 1,0 / 0,8 Målopfyldelse 1/1 Score: 5 Akk. score: 65,75 Vægt: 5 % 13. Værdiskabende administration (Lean Ship of the Future) Skibsfartserhvervets administrative byrder skal reduceres. 13.1 Der gennemføres konsultation med 5 virksomheder om administrative byrder. Vægt: 5 % 14. International maritim konference om grøn skibsfart Vægt: 7 % 13.2 I samarbejde med Søværnets Operative Kommando (SafeSeaNet), SKAT (BlueBelt) og Danske Havne udarbejdes en handlingsplan for optimering og harmonisering af processer og procedurer i forbindelse med havneoperationer. 14.1 Der afholdes i samarbejde med erhvervet en international maritim begivenhed, der markedsfører Danmark som kernen i det maritime Europa. Som led i den maritime begivenhed afholdes en highlevel konference, som samler mindst 200 deltagere på højt niveau. 14.2 Under Danish Maritime Days afholder maritime aktører mindst 10 arrangementer, der bidrager til at markedsføre danske maritime løsninger. 14.3 Danish Maritime Days omtales i større artikler i minimum 6 medier i Asien, Nordamerika og Sydamerika. Opfyldt Søfartsstyrelsen gennemførte konsultation med Norden, DFDS, Esvagt, Royal Arctic Line og Færgen. Der blev på den baggrund identificeret en række administrative byrder, som blev beskrevet i en skriftlig afrapportering, og som SFS i muligt omfang vil reducere i 2015. Opfyldt Opgaven ændrede karakter, siden resultatkravet blev formuleret, i forbindelse med lanceringen af EUtiltaget National Single Window. Søfartsstyrelsen deltog aktivt i dette arbejde. 1,0 / 0,9 Opfyldt Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum blev afholdt oktober 2014. Der deltog 223 højniveau deltagere fra 37 forskellige lande i forbindelse med Danish Maritime Forum. 0,7 / 0,8 Opfyldt Der blev afholdt mere end 60 faglige og sociale arrangementer i forbindelse med Danish Maritime Days. Arrangementerne bidrog til at skabe et udstillingsvindue for danske maritime løsninger. Opfyldt Der var mere end 160 internationale omtaler af Danish Maritime Days i 42 forskellige internationale maritime medier. 2/2 Score: 5 Akk. score: 70,75 3/3 Score: 7 Akk. score: 77,75 - 16 - Opgave Resultatkrav Opnåede resultater 15. Samarbejdsaftale om grøn skibsfart med Kina 15.1 Der indgås en samarbejdsaftale om grøn skibsfart mellem Danmark og Kina, som blandt andet skal fremme den danske maritime udstyrsindustris muligheder for at levere grønne løsninger til kinesiske værfter. 16.1 Der udarbejdes en analyse af vækstmulighederne for små og mellemstore maritime virksomheder, der relaterer sig til den nordiske offshoreindustri. Opfyldt Aftalen blev indgået i forbindelse med Dronningens besøg i Kina i april 2014. Vægt: 4 % 16. Nordisk Ministerråds vækstprojekt Nordisk platform for vækst i små og mellemstore maritime virksomheder relateret til offshoreindustrien. Budget/ regnskab1 0,2 / 0,2 Målopfyldelse 1/1 Score: 4 Akk. score: 81,75 Opfyldt Analysen blev offentliggjort den 18. december 2014. 0,2 / 0,4 1/1 Score: 3 Akk. score: 84,75 Vægt: 4 % 17. Bedre økonomistyring Der stilles krav til en fortsat prioritering og effektivisering af ressourceudnyttelsen i ministeriet Vægt: 3 % 18. Sygefravær Der stilles krav til fokus på sygefravær Vægt: 3 % Koncernfælles resultatmål 17.1 Budgettering og regnOpfyldt skabsregistrering foretages i Budgettering og kontering blev fore2014 i en ny koncernfælles taget i ny registreringsramme i Søregistreringsramme med fartsstyrelsen i 2014. henblik på at understøtte den tværgående prioritering af ministeriets råderum. 17.2 Det opgjorte nettoforOpfyldt brug ved årsafslutningen på Det samlede budgetterede nettoforde hovedkonti, som styrelsen brug for de hovedkonti, som Søfartshar ansvar for, overstiger styrelsen er ansvarlig for, var 270,1 ikke det prognosticerede mio. kr. ved 2. udgiftsopfølgning, og forbrug for hele året ved 2. det realiserede nettoforbrug var 266,9 udgiftsopfølgning og må mio. kr. ved årsafslutningen. ikke være mere end 6,6 mio. kr. (svarende til 2,5 procent) under det prognosticerede forbrug, medmindre det er godkendt. 18.1 Styrelsen igangsætter målrettede initiativer med henblik på, at styrelsens samlede gennemsnitlige sygefravær nedbringes med 0,4 dage i 2014 ift. 2013. Opfyldt Søfartsstyrelsen igangsatte flere målrettede initiativer med henblik på at nedbringe sygefraværet i 2014, bl.a. en ny sygefraværspolitik. Der var 7,7 sygefraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder i 2014 imod 9,2 sygefraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder i 2013, jf. ISOLA. 0,1 / 0,1 2/2 Score: 3 Akk. score: 87,75 0,1 / 0,1 1/1 Score: 3 Akk. score: 90,75 Søfartsstyrelsen vurderer samlet set, at en målopfyldelse på 90,75 ud af 100 er tilfredsstillende. Vurderingen skal ses i lyset af, at alle styrelsens strategisk vigtige mål blev opfyldt, samtidig med at kontraktens ambitionsniveau var højt. - 17 - 2.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger Nedenfor følger analyser og vurderinger af udvalgte resultatmål i Søfartsstyrelsens resultatkontrakt for 2014. Målene er enten valgt, fordi de er strategisk vigtige, eller fordi de ikke er opfyldt: Resultatmål 3 – Fremme af kvalitetsskibsfart. Resultatmålet var et strategisk vigtigt mål for styrelsen med særligt fokus på det forebyggende arbejde vedr. arbejdsulykker på danske skibe samt tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Resultatmålet blev opfyldt med 7 af 9 resultatkrav opfyldt. Resultatmål 7 – Digitalisering, herunder udvikling af en ny hjemmeside for styrelsen. Resultatmålet blev kun delvist opfyldt, og der gives derfor en uddybende afrapportering på målet. Resultatmål 11 – Ændring af lodsloven og forskellige andre love på søfartsområdet. Resultatmålet var et strategisk vigtigt mål for styrelsen i 2014. Resultatmålet blev opfyldt. Resultatmål 14 – International maritim konference om grøn skibsfart. Målet var et strategisk vigtigt mål, som var med til at sætte Danmark på verdenskortet i 2014. Målet blev opfyldt. Resultatmål 3. Fremme af kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsens mission og vision om at fremme sikkerhed og kvalitetsskibsfart er afspejlet i en række centrale effektmål. Målene er pejlemærker for styrelsens ambitiøse nationale og internationale arbejde for at styrke den danske position som kvalitetsskibsfartsnation. Resultatkravene 3.1-3.5 vedrører bl.a. danske skibes placering i de tre mest toneangivende havnestatskontrolsystemer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, blev 2014 et godt år med hensyn til antallet af tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne, og resultatkrav 3.4 blev således opfyldt. Resultatkravene om havnestatskontrol i USCG3 (resultatkrav 3.1) og Paris-MoU4 (resultatkrav 3.3) blev ligeledes opfyldt. Danske skibe tilbageholdt i udenlandske havne 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Paris-MoU 8 12 3 5 6 5 3 7 5 3 Tokyo-MoU 1 0 0 2 3 1 3 7 6 2 USCG 1 2 0 0 1 1 0 1 1 0 I alt 10 14 3 7 10 7 6 15 12 5 Desværre blev resultatkrav 3.2 om havnestatskontrol af danske skibe i Tokyo-MoU5 kun delvist opfyldt i 2014. Danmark er fortsat på hvidlisten i Tokyo-MoU, men andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl og mangler i forbindelse med havnestatskontrollen i Tokyo-MoU, steg med 2 procentpoint i stedet for at falde, som resultatkravet lød på. En vigtig årsag hertil var formentlig indførelsen af et nyt inspektionsregime (New Inspection Regime) fra den 1. januar 2013, hvilket medførte en intensivering af havnestatskontrollen i Asien. Søfartsstyrelsen reagerede herpå ved at styrke flagstatskontrollen og udsende en skibsinspektør til Singapore og derved syne flere danske skibe i området. Der blev nærmere bestemt gennemført i alt 41 flagstatssyn i udlandet i 2014. Desuden afholdte Søfartsstyrelsen seminarer om havnestatskontrol for rederierne for at informere og gå i dialog om, hvilke krav der stilles til skibene. 3 USCG er en forkortelse for United States Coast Guard. Paris-MoU er en forkortelse for Paris Memorandum of Understanding on Port State Control. 5 Tokyo-MoU er en forkortelse for Memorandum of Understanding on Port State Control in the Asia-Pacific Region. 4 - 18 - Søfartsstyrelsen har i en årrække arbejdet med forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker. På trods heraf blev resultatkrav 3.6 vedrørende hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs ikke opfyldt i 2014. Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker var stort set uændret i perioden 2010-2014 i forhold til 2009-2013, men målet var et fald på 1 pct. Søfartsstyrelsen arbejder fortsat efter strategien ”Sikkerhed, Sundhed og Miljø i Fremtidens Kvalitetsskibsfart” fra 2010, hvor der i samarbejde med erhvervet arbejdes på at fremme en sikkerhedskultur båret af sikkerhedsledelse og kommunikation. Området vil have skærpet fokus det kommende år. Indsatsen over for skoler og institutioner i forhold til at efterleve de regler, som blev revideret på baggrund af Præstøulykken i februar 2011, blev videreført i 2014 (resultatkrav 3.7), og der blev gennemført 38 stikprøvekontroller af skolers overholdelse af reglerne. Kontrollen fokuserede på, om de sikkerhedsmæssige bestemmelser var overholdt, og kontrollen viste generelt, at der arbejdes seriøst med sikkerheden på skolerne. I forhold til syn af passagerskibe havde Søfartsstyrelsen både fokus på krydstogtskibe i de arktiske farvande omkring Grønland og på passagerskibssyn generelt. Søfartsstyrelsen gennemførte i 2014 kontrolsyn af samtlige 12 krydstogtsskibe med destination Grønland, som anløb danske havne i 2014 (resultatkrav 3.8). Formålet med den intensive indsats på området var at bidrage til skærpet opmærksomhed omkring de særlige risici, der er forbundet med sejlads i arktiske farvande. Under styrelsens kontrolsyn blev der ikke konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige fejl eller mangler. Desuden gennemførte styrelsen i december 2014 en analyse af passagerskibsrederiernes oplevelse med de nye passagerskibssyn (resultatkrav 3.9). Alle rederier, der deltog i analysen var således enig i, at de nye passagerskibssyn har givet et større sikkerhedsmæssigt udbytte. Ressourceforbruget lå tæt på det budgetterede for hele resultatmålet. Samlet set blev resultatmål 3 om fremme af kvalitetsskibsfart opfyldt, og målopfyldelsen vurderes således at være tilfredsstillende. Fremover skal der sættes yderligere ind i forhold til danske skibes fejl og mangler ved havnestatskontrollen i Tokyo-MoU og på at nedbringe hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs. Resultatmål 7. Digitalisering Resultatmålet omfattede, at Søfartsstyrelsen udvikler og lancerer en ny hjemmeside, at der udvikles en adviseringsløsning, hvor søfarende og fiskere via sms eller e-mail får besked om udløb på deres sønærings- og kvalifikationsbeviser, samt at der udvikles en mobil løsning, der giver søfarende og fiskere adgang til og overblik over egne sønærings- og kvalifikationsbeviser. Søfartsstyrelsens nye hjemmeside skal præsentere alt relevant indhold, så det giver størst mulig mening for brugerne. Indholdet på hjemmesiden rummer både informationer, services og elektroniske selvbetjeningsløsninger. Formålet hermed er, at hjemmesiden fremstår som ét samlet websted for en moderne maritim styrelse med fokus på kundeservice og en hurtig og smidig sagsbehandling. Det lykkedes desværre ikke at færdiggøre hjemmesiden til tiden. Forsinkelsen skyldtes primært udfordringer med leverandøren, som ikke var i stand til at holde den lovede udviklingshastighed gennem hele projektet. Søfartsstyrelsen evaluerede forløbet undervejs og udskiftede leverandøren, bl.a. som konsekvens af den lave udviklingshastighed. Samtidig er hjemmesideprojektet det første store IT-projekt, som styrelsen har iværksat med den agile projektmetode. Fremover vil styrelsen arbejde med at blive bedre til at håndtere samarbejdet med leverandøren i agile udviklingsprojekter, fx ved at optimere kontraktformen med leverandøren. Adviseringsløsningen blev færdigudviklet i 2014 og sat i drift den 5. januar 2015. Løsningen adviserer de søfarende om kommende udløb af sønærings- eller kvalifikationsbeviser. Hvis et bevis udløber inden for 2 - 19 - eller 6 måneder, modtager den søfarende et dokument i sin digitale postkasse (e-Boks) med beskrivelse af, hvilke beviser der er ved at udløbe. Hvis den søfarende er tilmeldt Nem SMS, modtager han/hun også en SMS med tilsvarende besked. Udvikling af en mobilløsning til søfarende og fiskere om adgang til egne oplysninger vedrørendesønæringsog kvalifikationsbeviser, blev desværre heller ikke opfyldt. Løsningen skal via NemLogin give brugerne adgang til et ekstranet med overblik over egne data, og løsningen understøtter dermed styrelsens fokus på brugerservice. Årsagen til, at målet ikke blev opfyldt, var, at den leverandør, der var hyret til udviklingen, ikke var i stand til at løse udfordringer med at give brugerne adgang via NemLogin, og projektet blev derfor forsinket. Søfartsstyrelsen har efterfølgende valgt at afbryde samarbejdet med leverandøren. Ressourceforbruget var samlet set relativt lavt i forhold til det budgetterede for dette resultatmål. Udgifter til eksterne konsulenter var dog højere end forventet på trods af det mangelfulde resultat. Samlet set vurderes det, at målopfyldelsen ikke var tilfredsstillende, og Søfartsstyrelsen vil derfor sætte ind på de punkter, der er nævnt ovenfor. Resultatmål 11. Ændring af lodsloven og forskellige andre love på søfartsområdet Resultatmålet omfattede, at Søfartsstyrelsen skulle udarbejde et lovforslag om revision af lodsloven, som skulle udmøntes i en eller flere bekendtgørelser, og at kvaliteten i forhold til lovteknik og lovproces gennemførtes tilfredsstillende. Formålet hermed var at opnå en effektivisering af lodsmarkedet ved implementering af anbefalingerne i regeringens analyse af lodsmarkedet. Effektiviseringen skal overordnet bidrage til øget konkurrence på lodsområdet og til at skabe et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser. Sejladssikkerheden er det bærende hensyn på lodsområdet, og effektiviseringen skal derfor ske under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. Moderniseringen indebærer blandt andet, at der åbnes op for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser - samtidig med, at det høje niveau for sejladssikkerhed og miljøsikkerhed fastholdes. Det sker bl.a. med henblik på, at flere skibe kan tage lods om bord på længere strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt. Den nye lodslov følger regeringens målsætning om konkurrence overalt i Det Blå Danmark, herunder på lodsmarkedet, samtidig med, at interessenternes væsentligste ønsker blev søgt imødekommet. De væsentligste aktiviteter i forbindelse med lovændringen var: Lovforslaget om en ny lodslov blev godkendt af Finansministeriet og Justitsministeriet samt regeringens ordførere, var i høring med 30 dages frist og blev fremsat for Folketinget den 2. april 2014. Erhvervs- og Vækstministeren deltog i et åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om lovforslaget den 19. maj 2104. En række henvendelser fra pressen, interesseorganisationer, politikere og borgere om lovforslaget blev håndteret og besvaret i forbindelse med folketingsbehandlingen. Der blev besvaret 48 spørgsmål til lovforslaget stillet at Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Der blev udarbejdet ændringsforslag til lovforslaget som opfølgning på bl.a. et ønske fra Danske Havne. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014. Lovændringen udmøntedes i fem reviderede bekendtgørelser om lodsning. De reviderede bekendtgørelser indebærer en væsentlig forenkling af reguleringen på lodsområdet og flere administrative lettelser for lodse- - 20 - rier og rederier. Målet er at skabe større fleksibilitet og bedre rammevilkår for søfartserhvervet samtidig med, at det høje niveau for sejlads- og miljøsikkerhed i danske farvande opretholdes. Konkret betyder det: En mere fleksibel ordning for lodspåsætning Lempelse af lodseriernes indberetningsforpligtelser i forhold til bl.a. egenkontrol og udstyr Ophævelse af reglerne om lodsbestilling Indførelse af en ny tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning De reviderede bekendtgørelser om lodsning blev offentliggjort på Søfartsstyrelsens hjemmeside den 16. december 2014. Ressourceforbruget på resultatmålet lå tæt på det budgetterede, og samlet set vurderes opfyldelsen af resultatmålet som værende tilfredsstillende. Resultatmål 14. International maritim konference om grøn skibsfart Som opfølgning på Vækstplanen for Det Blå Danmarks initiativ om at afholde en international maritim konference om grøn skibsfart blev der i samarbejde med erhvervet i oktober 2014 afholdt en stor international maritim begivenhed under overskriften Danish Maritime Days (DMD). DMD afholdes i første omgang hvert år til og med 2016 og gennemføres af Foreningen Danish Maritime Days, som er et offentlig-privat partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet ved Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. Den statslige medfinansiering er afsat via aktstykke og dækker perioden 2014-2016. DMD har til formål at udbrede kendskabet til Det Blå Danmark som en maritim klynge med særlig fokus på grøn skibsfart og grønne maritime løsninger, men også i bredere forstand for kvalitetsskibsfart, maritim teknisk knowhow og maritimt købmandskab. Derfor skal selve resultatmålet ses som et led i den bredere markedsføringsindsats for Det Blå Danmark, der skal bidrage til at opfylde styrelsens mission om at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og øge beskæftigelsen. I 2014 samlede DMD over 60 selvstændige maritime arrangementer og selve flagskibsarrangementet Danish Maritime Forum tiltrak over 200 beslutningstagere fra 37 lande. DMD opnåede desuden 246 omtaler i nationale medier og branchemedier samt mere end 160 omtaler i internationale branchemedier, blandt andet i Lloyds List, TradeWinds med flere. Søfartsstyrelsen deltog i forberedelsen og afviklingen af DMD 2014, blandt andet igennem foreningsarbejdet, hvor der løbende blev koordineret mellem de tre medlemmer af foreningen og forberedt bestyrelsesmøder og lignende. Søfartsstyrelsen stod også for at gennemføre selve ministersporet under Danish Maritime Forum, både i forhold til den danske ministerdeltagelse og de udenlandske deltagere på minister- og viceministerniveau. DMD indsatsen er tæt forbundet med den generelle markedsføringsindsats, og Søfartsstyrelsen var derfor i 2014 også arrangør/medarrangør af en række aktiviteter, som bidrog til markedsføring af danske maritime løsninger, heriblandt en konference med fokus på grøn skibsfart, stand på Danish Maritime Fair, Offshorekonference i Esbjerg med videre. Samlet set blev der på DMD indsatsen og markedsføringsindsatsen anvendt den forventede mængde ressourcer. Målopfyldelsen af resultatmål 14 vurderes som værende meget tilfredsstillende. - 21 - 2.7 Redegørelse for reservation I 2013 blev der reserveret 1,2 mio. kr. vedrørende kystsikringsarbejde ved Gammel Pøl Fyr. Kystsikringsarbejdet ved Gammel Pøl Fyr blev gennemført i 2014. Tabel 5. Reservation, hovedkonto 08.71.01 Opgave (beløb i mio. kr.) Reserveret år Reservation, primo Forbrug i året Reservation, ultimo Forventet afslutning Sikre farvande, afmærkning og navigation: Kystsikring, Gammel Pøl Fyr 2013 I alt 1,2 1,2 0,0 1,2 1,2 0,0 2014 Søfartsstyrelsen har ingen nye reservationer for 2015. 2.8 Forventninger til det kommende år Blandt de vigtigste forventninger til det kommende år kan nævnes: Maritim nødradio Søfartsstyrelsen har fra 2015 overtaget en ny stor opgave i forhold til ansvaret for driften af maritim nødradio i Danmark. De radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester er radiotjenester, der gør det muligt for skibe at tilkalde assistance fra land via kystradiostationer og fra andre skibe i nærheden, hvis de kommer i vanskeligheder eller i nød til søs. Det er derfor en vigtig opgave, som Søfartsstyrelsen overtager ansvaret for, og det vil være højt prioriteret for styrelsen i 2015. Lodsområdet Efter revisionen af lodsloven i 2014 kommer der i 2015 fokus på at implementere de nye regler. Blandt andet iværksætter styrelsen en tilladelsesordning, så private lodserier kan få mulighed for at udføre gennemsejlingslodsninger fra 2016. Samtidig vil der være fokus på at styrke kontrolindsatsen over for lodserierne. Sagsbehandlingstider og kundeservice i verdensklasse Søfartsstyrelsen vil i 2015 videreføre det skarpe fokus på kundeservice og sagsbehandlingstider. Således indgår for eksempel fire konkrete resultatkrav om sagsbehandlingstider i Søfartsstyrelsens resultatkontrakt for 2015, og der skal arbejdes løbende med at optimere arbejdsgange og systemunderstøttelse, så målene nås. Fortsat eksekvering af vækstplanen for Det Blå Danmark Der er flere interessante initiativer på tapetet i forhold til at videreføre vækstplanen for Det Blå Danmark i 2015. Arbejdet med vækstplanen går i 2015 ind i sit tredje år, og det er vigtigt for styrelsen at fortsætte arbejdet med at føre vækstinitiativerne ud i livet med uformindsket styrke. Et vigtigt initiativ, som realiseres i 2015, er udsendelsen af maritime vækstrådgivere til de danske ambassader i Kina og Ghana. Opfølgning på Danish Maritime Days I 2015 skal der følges op på succesen i 2014, når Danmark igen er vært for Danish Maritime Days. Arrangementet er et vigtigt led i strategien om at fastholde dansk skibsfart som et stærkt kvalitetsbrand. Søfartssty- - 22 - relsen vil igen i 2015 være tæt involveret i planlægningen og afviklingen af arrangementet og de enkelte aktiviteter i forbindelse med dagene. Økonomi Fra 2016 vil der blive indført en ny model for mål- og resultatstyring i hele Erhvervs- og Vækstministeriets koncern. Søfartsstyrelsen vil i 2015 deltage aktivt i både udviklingen og implementeringen af den nye model. Samtidig vil der fortsat være fokus på, hvordan styrelsen kan tilpasse sig de faldende bevillinger. 3. Regnskab 3.1 Anvendte regnskabspraksis Søfartsstyrelsen aflægger såvel omkostningsbaseret som udgiftsbaseret regnskab. Regnskabsaflæggelsen sker i henhold til den gældende Regnskabsbekendtgørelse og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV). Det omkostningsbaserede regnskab aflægges for styrelsens driftsbevilling, som i 2014 indgik i statsregnskabet under § 08.71.01. Der aflægges udgiftsbaserede regnskaber for øvrige paragraffer, som Søfartsstyrelsen er ansvarlig for under § 08.71. Driftsbevillingen omfatter almindelig virksomhed, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter, Lodstilsynet samt vedligehold af fyr mv. De øvrige paragraffer vedrører styrelsens tilskudsordninger samt registreringsafgift for skibe, der henregnes til statens indtægtsbudget. Data til udarbejdelse af regnskabet stammer fra Navision Stat og er afstemt med Statens Koncern System (SKS). 3.2 Resultatopgørelse mv. 3.2.1 Resultatopgørelse Tabel 6 viser Søfartsstyrelsens resultatopgørelse for 2014. Årets resultat blev et overskud på 1,7 mio. kr. Overskuddet kan bl.a. henføres til, at Søfartsstyrelsen indtægtsførte 1,2 mio. kr. i forbindelse med regulering af feriepengehensættelsen. Reguleringen skyldes, at der i 2014 var en nedgang i antallet af ansatte i forhold til 2013 og fokus på at nedbringe antallet af restferiedage. Søfartsstyrelsen forventer at udnytte hele bevillingen i 2015, da der bibeholdes den samme driftsaktivitet, selvom bevillingen er faldende. Styrelsen har overtaget en ny stor opgave vedrørende driften af maritim nødradio og forventes i den forbindelse at bruge hele bevillingen på 17,6 mio. kr. hertil i 2015. De beløb, der er angivet for budget 2015, tager udgangspunkt i styrelsens grundbudget, som er indlæst i SKS. - 23 - Tabel 6. Resultatopgørelse Note Mio. kr. 2013 2014 Budget 2015 Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -261,1 -261,1 -261,4 Anvendt af tidl. års res. bevillinger 0,0 -1,2 0,0 Reserveret af indeværende års bevilling 1,2 0,0 0,0 -259,9 -262,3 -261,4 Salg af vare- og tjenesteydelser -25,2 -16,3 -18,0 Tilskud til egen drift -15,8 -4,0 -4,0 Gebyrer -15,3 -15,6 -15,6 -316,2 -298,2 -299,0 0,5 -0,1 0,5 11,2 10,6 10,6 11,7 10,5 11,1 145,2 143,8 143,8 2,7 6,8 6,8 Pension 22,0 21,6 21,6 Lønrefusion -6,3 -8,1 -6,0 163,6 164,1 166,2 Indtægtsført bevilling i alt Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje Forbrugsomkostninger i alt Personaleomkostninger Lønninger Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt 1 Af- og nedskrivninger 15,6 13,2 15,2 133,0 114,3 112,7 323,9 302,1 305,2 7,7 3,9 6,2 -14,3 -18,4 -19,0 4,6 5,3 5,0 -2,0 -9,2 -7,8 Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 8,0 7,5 7,8 6,0 -1,7 0,0 - - - 6,0 -1,7 0,0 Andre ordinære driftsomkostninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat af ordinær drift Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat - 24 - 3.2.2 Resultatdisponering Årets resultat er disponeret til overført overskud, som hermed øges til 10,0 mio. kr. Tabel 7. Resultatdisponering 2014 mio. kr. Disponeret til bortfald 0,0 Disponeret til overført overskud 1,7 3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser Søfartsstyrelsen tilbageførte i 2014 hensættelser for i alt 4,8 mio. kr. Heraf vedrørte 1,8 mio. kr. en hensættelse vedrørende reetablering af sejlrenden ved Drogden Fyr, som Søfartsstyrelsen tilbageførte efter Rigsrevisionens anbefaling. Tabel 8. Tilbageførte hensættelser 2014 2014 mio. kr. Tab ved salg af Nordhavnsvej 10 0,2 Reetablering af sejlrende ved Drogden Fyr 1,8 Ventepenge afskediget tjenestemænd 0,7 Ventepenge afskedigede tjenestemænd EU-dom 1,8 Ispatruljen 2010 0,2 Ispatruljen 2011 0,2 Tilbageført hensættelse i alt 4,8 3.3 Balancen Tabel 9 viser Søfartsstyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december 2014. Balancen udgjorde 214,8 mio. kr. mod 228,1 mio. kr. ultimo 2013. Ændringen på aktivsiden kan især henføres til et fald i anlægsaktiverne på 5,3 mio. kr. og et fald i de likvide beholdninger. Saldoen på styrelsens FF7-konto faldt med 6,8 mio. kr. som følge af færre indtægter. På passivsiden faldt hensatte forpligtelser netto med 3,1 mio. kr., saldoen på FF4-kontoen (langfristet gæld) faldt med 7 mio. kr., mens periodeafgrænsningsposter steg med 5,4 mio. kr., af dette beløb vedrørte 4,6 mio. kr. en periodiseringspost vedrørende betaling til Statens It. - 25 - Tabel 9. Balance Note 3 Aktiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver 2014 Note Passiver (mio. kr.) Egenkapital Reguleret egenkapital (Startkapital) 2013 2014 6,2 6,2 Færdiggjorte udviklingsprojekter 4,9 8,8 Opskrivninger - - Erhv. koncessioner, patenter m.v. 0,7 0,4 Reserveret egenkapital - - Udvikl.projekter under opførelse 5,4 1,7 Bortfald af årets resultat - - 11,0 10,9 Udbytte til staten - - Overført overskud 8,3 10,0 Egenkapital i alt 14,5 16,2 9,1 6,0 154,6 147,6 3,4 3,0 Prioritets gæld - - Anden langfristet gæld - - Langfristet gæld i alt 158,0 150,6 17,3 14,3 6,8 2,6 Immaterielle anlægsaktiver i alt 4 2013 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger 21,6 21,9 Infrastruktur 5 Transportmateriel 77,6 72,9 Produktionsanlæg og maskiner 43,5 42,2 Inventar og IT-udstyr 0,5 0,3 Igangv. arbejder for egen regning 0,3 0,9 143,5 138,2 Materielle anlægsaktiver i alt Langfristede gældsposter 6 Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 6,2 6,2 6,2 6,2 160,7 155,3 Varebeholdninger 7,4 7,5 Tilgodehavender *) 27,3 26,1 Anlægsaktiver i alt FF4 Langfristet gæld Donationer Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Hensatte forpligtelser Omsætningsaktiver 2 Periodeafgrænsningsposter 6 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tj.ydelser *) 0,6 Anden kortfristet gæld *) Værdipapirer Skyldige feriepenge 20,0 18,7 Likvide beholdninger Reserveret bevilling 1,2 0,0 Igangv. arb. for fremmed regning 1,2 1,0 Periodeafgrænsningsposter 0,0 5,4 46,5 42,0 FF5 Uforrentet konto 21,6 20,8 FF7 Finansieringskonto 11,0 4,2 0,1 0,3 Likvide beholdninger i alt 32,7 25,3 Kortfristet gæld i alt Omsætningsaktiver i alt 67,4 59,5 Gæld i alt 204,5 192,6 228,1 214,8 Passiver i alt 228,1 214,8 Eventualforpligtelser 103,3 105,2 Andre likvider Aktiver i alt 7 *) Beløbene vedr. Tilgodehavender og Anden kortfristet gæld er justeret i forhold til SKS-tallene, idet styrelsen har et skyldigt beløb hos debitorer på 0,1 mio. kr. og et tilgodehavende hos kreditorer på 0,5 mio. kr. - 26 - 3.4 Egenkapitalforklaring Søfartsstyrelsens egenkapital ultimo 2014 fremgår af tabel 10. Egenkapitalen udgør i alt 16,2 mio. kr. og består af statsforskrivning på 6,2 mio. kr. og overført overskud på 10,0 mio. kr. Tabel 10. Egenkapitalforklaring 2013 2014 Reguleret egenkapital primo 6,2 6,2 Ændring i reguleret egenkapital 0,0 Reguleret egenkapital ultimo 6,2 6,2 14,3 8,3 -6,0 1,7 Overført overskud ultimo 8,3 10,0 Egenkapital ultimo 2014 14,5 16,2 Egenkapital primo R-året (mio. kr.) + Overført overskud primo + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse + Overført fra årets resultat 3.5 Opfølgning på låneramme Søfartsstyrelsens låneramme udgjorde 248,2 mio. kr. på Finanslov 2014. Den bogførte værdi af Søfartsstyrelsens anlægsaktiver udgjorde 149,1 mio. kr. ultimo 2014. Heraf finansieredes 3,0 mio. kr. af donationer. Trækket på lånerammen udgjorde således 146,1 mio. kr. svarende til 58,8 pct. pr. 31. december 2014. Tabel 11. Udnyttelse af låneramme 2014 Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver (mio. kr.) 146,1 Låneramme på FL-2014 (mio. kr.) 248,2 Udnyttelsesgrad i pct. 58,8 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Søfartsstyrelsens lønsumsloft udgjorde 163,1 mio. kr. på finansloven for 2014, hvilket blev nedjusteret til 163,0 mio. kr. som følge af en tillægsbevilling på -0,1 mio. kr., da Den Maritime Havarikommission overtog ansvaret for undersøgelse af dykkerulykker. Søfartsstyrelsens samlede personaleomkostninger udgjorde 164,1 mio. kr. i 2014. Heraf vedrørte 6,7 mio. kr. ”Tilskud til personer”, som ikke falder under lønsumsloftet samt 5,2 mio. kr. i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Søfartsstyrelsens lønudgifter under lønsumsloftet udgjorde i 2014 152,2 mio. kr., og der var således et mindreforbrug af lønsum i forhold til lønsumsloftet på 10,8 mio. kr. i 2014. Mindreforbruget blev i stedet anvendt på øvrig drift. Det akkumulerede mindreforbrug af løn under lønsumsloftet var 19,1 mio. kr. ultimo 2014, som det fremgår af tabellen herunder. - 27 - Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft 08.71.01, mio.kr. Hovedkonto Lønsumsloft FL 163,1 Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker 163,0 Lønforbrug under lønsumsloft 152,2 Difference (mindreforbrug) -10,8 Akk. mindreforbrug under lønsumsloftet ultimo 2013 8,3 Akk. mindreforbrug under lønsumsloftet ultimo 2014 19,1 3.7 Bevillingsregnskabet Søfartsstyrelsens bevillingsregnskab for 2014 viste et overskud på 1,7 mio. kr., som bl.a. skyldes, at Søfartsstyrelsen indtægtsførte 1,2 mio. kr. i forbindelse med regulering af feriepengehensættelsen. Tabel 13. Bevillingsregnskab § 08.71.01 Mio. kr. 2014 2013 Regnskab Nettoudgiftsbevilling Bevilling TB Regnskab Difference 2015 Bevilling 261,1 263,5 -2,4 261,1 Nettoforbrug af reservation -1,2 0,0 0,0 1,2 -1,2 0,0 Indtægter 70,6 54,0 3,7 54,3 3,4 50,8 336,6 317,5 1,3 314,9 3,9 327,0 -6,0 0,0 4,8 1,7 6,1 0,0 Udgifter Årets resultat 276,2 3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti Søfartsstyrelsen administrerede to udgiftsbaserede hovedkonti i 2014 og én hovedkonto, der henregnes til statens indtægtsbudget. Tabel 14. Søfartsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter Hovedkonto og navn 08.71.11. Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv. 08.71.15. Forskellige tilskud 08.71.03. Registreringsafgift for skibe Bevillingstype Bevilling (mio. kr.) Regnskab (mio. kr.) Lovbunden Udgifter 2,3 1,3 Anden Udgifter 5,2 5,1 Anden Indtægter 3,0 0,8 Der var samlet set et mindreforbrug på hovedkonto 08.71.11. Velfærdsforanstaltninger, forsikringer mv. på 1,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug dækker over varierende regnskabsresultater på de underliggende ordninger. Der blev betalt færre tilskud til hjemrejse til søfarende, og der blev kun ydet to tilskud til dækning af udgifter til efterladte søfarende. Til gengæld ydede styrelsen flere tilskud end budgetteret til dækning af - 28 - betaling for lægeundersøgelser til studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner. Søfartsstyrelsen dækker denne udgift, når de studerende står uden uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Mindreforbruget på hovedkonto 08.71.15. Forskellige tilskud skyldes, at en mindre del af et afgivet tilsagn under Grønne Maritime løsninger blev annulleret. Mindreindtægten på hovedkonto 08.71.03 Registreringsafgift for skibe skyldtes den årlige afgift for registrering i de danske skibsregistre, som er opkrævet fra 2013, hvor budgetteringen stadig er forbundet med usikkerhed. Det skyldes bl.a., at det har vist sig, at der i de danske skibsregistre har stået flere skibe end forventet, som ikke længere findes, og som ikke er blevet afmeldt af ejeren. - 29 - 4. Bilag til årsrapporten 4.1 Noter til resultatopgørelse og balance 4.1.1 Noter til resultatopgørelsen Note 1. Nedskrivninger Søfartsstyrelsen nedskrev i 2014 anlægsaktiver for 0,1 mio. kr. Nedskrivningen vedrører kun ét aktiv. Anlæg 1.000 kr. Racon Tideland S/N 6174 70 Nedskrivninger 2014 i alt 70 RACONs er radar transpondere, som aktiveres af skibenes radarimpulser, og viser sig som et stregformet eller morsekodet ekko på radarskærmen. Tideland RACON S/N 6174 er nedskrevet ifm., at den blev kasseret, fordi den var beskadiget. 4.1.2 Noter til balance Note 2. Varebeholdninger Søfartsstyrelsen har varelagre i Driftscenter Korsør og Driftscenter Grenaa. Lagerført materiel er afmærkningsmateriel som fx maling, zinkanoder, polykarbonatkupler, kæder, sjækler og reservedele til sømærker. Der gennemføres en total optælling af de to varelagre én gang årligt. Ved udgangen af 2014 udgjorde værdien heraf i alt 7,5 mio.kr. Der var en nettotilgang til det samlede varelager på 0,1 mio. kr. i 2014 Vedrørende bogføringen af årets forbrug af lagervarer bemærkes det, at Søfartsstyrelsen har brugt finanskonto 603501, som modkonto til 151501. Styrelsen er bekendt med, at det regnskabsteknisk ikke er helt korrekt, da konto 603501 kun bør bruges via lagermodulet i Navision Stat. Vi har imidlertid valgt at bruge samme konti som i 2012 og 2013-regnskabet. Da Søfartsstyrelsen i den nærmeste fremtid forventer at tage lagermodulet i brug, fandt vi det ikke hensigtsmæssigt at ændre praksis. - 30 - Note 3. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Mio. kr. Kostpris primo 2014 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. I alt 36,0 1,9 37,9 0,0 0,0 0,0 6,3 0,3 6,6 -30,4 -0,4 -30,8 Kostpris pr. 31.12.2014 11,9 1,8 13,7 Akkumulerede afskrivninger -4,4 -1,5 -5,9 1,4 0,0 1,4 Akkum. af- og nedskrivn. pr. 31.12.2014 -3,1 -1,5 -4,6 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014 8,8 0,4 9,2 Årets afskrivninger *) 26,1 -0,2 25,9 Årets nedskrivninger 1,9 0,0 1,9 28,0 -0,2 27,8 3 - 8 år 3 år Tilgang Afgang *) Akkumulerede nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivningsperiode/år *) Der er i 2014 foretaget oprydning i anlægsregistret, hvor anlæg med en bogført værdi på 0,00 som burde have været afhændet/kasseret, er blevet rettet. Dette har medført, at der er tilbageført anskaffelser og afskrivninger. Mio. kr. Udviklingsprojekter under udførelse Primosaldo pr. 1. januar 2014 5,9 Tilgang 2,7 Nedskrivninger 0,4 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris pr. 31.12.2014 -6,3 1,7 - 31 - Note 4. Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger Kostpris primo 2014 Primokorrektion og flytning mellem bogføringskredse Tilgang Afgang *) Kostpris pr. 31.12.2014 Akkumulerede afskrivninger Akkumulerede nedskrivninger Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Inventar og IT-udstyr i øvrigt I alt 39,4 129,3 135,3 29,1 333,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 3,0 0,3 0,1 5,7 -5,0 -0,4 -0,7 -3,6 -9,7 36,7 131,9 134,9 25,6 329,1 -14,8 -89,7 -62,0 -25,3 -191,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkum. af- og nedskrivn. pr. 31.12.2014 -14,8 -89,7 -62,0 -25,3 -191,8 Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014 21,9 42,2 72,9 0,3 137,3 Årets afskrivninger *) 3,0 -3,9 -4,3 3,3 -1,9 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets af- og nedskrivninger 3,0 -3,9 -4,3 3,3 -1,9 10-50 år 3 år 5 år 3 år Afskrivningsperiode/år *) Der er i 2014 foretaget oprydning i anlægsregistret, hvor anlæg med en bogført værdi på 0,00 som burde have været afhændet/kasseret, er blevet rettet. Dette har medført, at der er tilbageført anskaffelser og afskrivninger. Mio. kr. Igangværende arbejder for egen regning Primosaldo pr. 1. januar 2014 0,3 Tilgang 2,6 Nedskrivninger 0,0 Overført til færdiggjorte anlæg Kostpris pr. 31.12.2014 -2,0 0,9 - 32 - Note 5. Vedrørende hensatte forpligtelser Ultimo 2014 havde Søfartsstyrelsen hensatte forpligtelser for i alt 6,0 mio. kr. I nedenstående tabel ses en specifikation af beløbet. Der blev i 2014 tilbageført en hensættelse på 1,8 mio.kr. vedrørende retablering af sejlrenden ved Drogden Fyr efter Rigsrevisionens anbefaling. Hensættelse til: Mio. kr. Ispatruljen *) 2,8 Retablering vedrørende nyt lejemål **) 2,3 Ventepenge til afskedigede tjenestemænd (to medarbejdere, som blev afskediget medio 2012) 0,5 EU-dom, hensatte ventepenge til afskedigede tj.mænd (sendt på pension) 0,5 I alt pr. 31.12.2014 6,0 *) Hensættelsen vedrører forventede betalinger til den nordatlantiske ispatrulje. Den nordatlantiske ispatrulje er en servicetjeneste, som U.S. Coast Guard stiller til rådighed for skibsfarten i Nordatlanten i vinterperioden. Søfartsstyrelsen modtog i 2014 faktura for årene 2011-13, men mangler på trods af flere henvendelser i sagen at modtage faktura for tidligere år. Styrelsen valgte at hensætte 0,2 mio.kr. vedrørende 2014. **) Søfartsstyrelsen flyttede i januar 2013 fra Vermundsgade, Østerbro, til Carl Jacobsens Vej (CJV), Valby. I den forbindelse har styrelsen påbegyndt hensættelser til retablering af CJV, hvor det over en årrække er målet at få dannet en samlet hensættelse på ca. 7,5 mio. kr. Note 6. Opfølgning på likviditetsordning Søfartsstyrelsen fulgte i løbet af 2014 op på saldoen på FF4-kontoen og foretog kvartalsvis de relevante likviditetsflytninger mellem FF4-kontoen og FF7-finansieringskontoen. I den forbindelse bemærkes det, at Søfartsstyrelsen har to anlægsaktiver, som er finansieret af donationer. Ultimo 2014 udgjorde donationen 3,0 mio. kr. Da afskrivninger på styrelsens anlægsaktiver vedr. 4. kvartal først blev foretaget i slutningen af periode 13.1, kunne FF4-kontoen ikke afstemmes, og likviditetsflytningen kunne ikke bogføres pr. 31. december 2014. Flytninger vedrørende bevægelser i anlægsaktiverne i 4. kvartal 2014 blev foretaget i januar 2015. Den uforrentede konto FF5 blev afstemt efter regnskabsårets afslutning. Saldoen på FF5-kontoen ultimo 2014 skulle udgøre 13,5 mio. kr. Efter likviditetsflytningen vedr. opgørelsen af FF5-kontoen ultimo 2013 var saldoen 20,8 mio. kr. Der skulle derfor overføres 7,4 mio. kr. fra FF5-kontoen til FF7-kontoen i starten af 2015. Likviditeten blev flyttet den 11. februar 2015. Note 7. Eventualforpligtelser Søfartsstyrelsen har samlet set eventualforpligtelser for 106,9 mio. kr. Heraf vedrører hovedparten, 104,3 mio. kr., en række eventualforpligtelser vedrørende retablering af lejede arealer mv. Fra 2013 har styrelsen eventualforpligtelser vedr. fratrædelsesbeløb til medarbejdere, der er ansat på åremålskontrakt. Disse beløb indgik tidligere som hensættelser i regnskabet. På Erhvervs- og Vækstministeriets område har åremålskontrakterne ændret karakter i de senere år, og hermed er sandsynligheden for, at fratrædelsesbeløbet kommer til udbetaling blevet væsentligt reduceret, og den udgør under 50 pct. Forpligtelsen - 33 - optages derfor som en eventualforpligtelse i Søfartsstyrelsens regnskab. Eventualforpligtelsen til fratrædelsesbeløb udgjorde 2,6 mio. kr. ultimo 2014. Mio. kr. Fyr på land 5,8 Fyr på søen 67,5 Aktiver Færøerne 3,6 Fyr i Grønland 15,8 Vagerdepot 1,0 Driftscentre 10,6 Åremålskontrakter, fratrædelsesbeløb 2,6 Eventualforpligtelser i alt 106,9 4.2 Indtægtsdækket virksomhed Søfartsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter den del af det maritime område, som falder uden for styrelsens myndighedsansvar, men som er en naturlig udløber af institutionens almindelige virksomhed. Som indtægtsdækket virksomhed udføres bl.a. konsulentsyn på skibe og havanlæg, service til dansk opererede skibe under fremmed flag mv., farvandsafmærkning i danske farvande samt salg af AIS-data og andre data efter Søfartsstyrelsens datapolitik. Endvidere udføres efteruddannelsesvirksomhed, eksport af viden samt konsulentydelser i øvrigt inden for offshore industri og på det maritime område. Endelig omfatter den indtægtsdækkede virksomhed opgaver på områder, der er et grønlandsk eller færøsk særanliggende. Den indtægtsdækkede virksomhed gav i 2014 et underskud på 1,5 mio. kr., hvilket primært skyldes færre indtægter fra afmærkningskontrakter. Tabel 15. Akkumuleret resultat (overskud) for indtægtsdækket virksomhed Årets resultat (1.000 kr.) Maritim sundhed Synsvirksomhed m.v. 2011 2013 2014 I alt -1.131 -2.077 -284 -515 -4.007 -616 -542 -175 -19 -1.352 -138 -131 -376 -645 -1.627 -195 2.443 621 -4.384 -785 1.533 -5.382 Salg af AIS-data m.v. Sejladssikkerhed og afmærkning I alt 2012 -1.746 - 34 - 4.3 Gebyrfinansieret virksomhed Tabel 16. Gebyrordninger6 Årets resultat 2011 Ordning (1.000 kr.) Syn af skibe Øvrige gebyrer 2012 2013 2014 I alt 3.208 658 1.910 1.277 7.054 117 -759 953 -108 203 Ovenstående tabel viser det akkumulerede underskud, som Søfartsstyrelsen har haft på gebyrordningerne i perioden 2011 til 2014. Hele gebyrområdet blev gennemgået i 2014, og der er lavet en ny og mere retvisende omkostningsfordelingsmodel. På baggrund af denne er styrelsen i gang med at ændre prisfastsættelsen af gebyrerne med henblik på at skabe økonomisk balance for styrelsens gebyrordninger med forventet virkning fra 2015. 4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter Søfartsstyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter EU-projekter og lignende, hvor styrelsen bidrager med en del af projektudgiften. Der afholdtes i 2014 udgifter for 3,5 mio. kr., mens der bogførtes indtægter for 1,8 mio. kr. Underskuddet i 2014 skyldes to EU-projekter, hvor indtægten først kan opgøres i forbindelse med projekternes formelle afslutning i 2015. Tabel 17. Tilskudsfinansierede aktiviteter (1.000 kr.) Overført overskud fra tidligere år Tilskud 2014 Udgifter 2014 Resultat 2014 Til videreførelse EU-projekter -1.519 1.839 3.466 1.627 108 I alt -1.519 1.839 3.466 1.627 108 4.5 Forelagte investeringer Søfartsstyrelsen havde i 2014 ingen igangværende projekter af en sådan størrelse, at de enkeltvis blev forelagt Folketingets finansudvalg. 6 I forbindelse med Søfartsstyrelsens gennemgang af gebyrordningerne er det konstateret, at der har været medregnet for få omkostninger i perioden 2011-2013. Desuden har der været medregnet omkostninger til sønæringsbevis i 2012, til trods for at betaling for sønæringsbeviser først blev indført i 2013. Resultaterne for perioden er derfor korrigeret i tabel 15, således at den viser det korrekte akkumulerede resultat.
© Copyright 2024