1. No category

Årsrapport
2014
-1-
Søfartsstyrelsens årsrapport 2014
Søfartsstyrelsen 2014, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby
Telefon 72 19 60 00
Fax 72 19 60 01
www.sofartsstyrelsen.dk
[email protected]
Indholdet i denne publikation må gengives,
men kun med tydelig angivelse af kilde.
-2-
Indhold
1. Påtegning af det samlede regnskab .............................................................................................. 3
2. Beretning ......................................................................................................................................... 4
2.1 Præsentation af Søfartsstyrelsen ................................................................................................ 4
2.2 Virksomhedens omfang ............................................................................................................. 5
2.3 Årets faglige resultater ............................................................................................................... 5
2.4 Årets økonomiske resultat .......................................................................................................... 7
2.5 Opgaver og ressourcer ............................................................................................................... 8
2.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt ........................................................................ 8
2.6. Målrapportering ...................................................................................................................... 10
2.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt ...................................................................... 10
2.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger ........................................... 17
2.7 Redegørelse for reservation ..................................................................................................... 21
2.8 Forventninger til det kommende år .......................................................................................... 21
3. Regnskab ....................................................................................................................................... 22
3.1 Anvendte regnskabspraksis ...................................................................................................... 22
3.2 Resultatopgørelse mv. .............................................................................................................. 22
3.2.1 Resultatopgørelse .............................................................................................................. 22
3.2.2 Resultatdisponering ........................................................................................................... 24
3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser ............................................................................. 24
3.3 Balancen ................................................................................................................................... 24
3.4 Egenkapitalforklaring............................................................................................................... 26
3.5 Opfølgning på låneramme ........................................................................................................ 26
3.6 Opfølgning på lønsumsloft....................................................................................................... 26
3.7 Bevillingsregnskabet ................................................................................................................ 27
3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti ..................................................................................................... 27
4. Bilag til årsrapporten................................................................................................................... 29
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance ...................................................................................... 29
4.1.1 Noter til resultatopgørelsen ............................................................................................... 29
4.1.2 Noter til balance ................................................................................................................ 29
4.2 Indtægtsdækket virksomhed .................................................................................................... 33
4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ................................................................................................... 34
4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter ............................................................................................... 34
4.5 Forelagte investeringer ............................................................................................................. 34
-3-
1. Påtegning af det samlede regnskab
Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Søfartsstyrelsen (CVR-nummer 29 83 16 10) er
ansvarlig for:




§08.71.01 Søfartsstyrelsen
§08.71.03 Registreringsafgift for skibe
§08.71.11 Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv.
§08.71.15 Forskellige tilskud
herunder de tilhørende regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2014.
Påtegning
Det tilkendegives hermed:
1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler
og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
-4-
2. Beretning
2.1 Præsentation af Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. I nærværende årsrapport redegøres der i
store træk for styrelsens økonomiske og faglige resultater i 2014.
Med udgangspunkt i Erhvervs- og Vækstministeriets mission og vision – at skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi samt at opnå Europas bedste vækstvilkår – har Søfartsstyrelsen fokuseret på at opfylde følgende mission og vision:
Søfartsstyrelsens mission
At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og beskæftigelse.
Søfartsstyrelsens vision
Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart.
Søfartsstyrelsen har følgende fire kerneopgaver, som er i overensstemmelse med styrelsens hovedformål på
finansloven:




Sikre skibe, sundhed og miljø
Sikre farvande, afmærkning og navigation
Sociale forhold, søfarende og fiskere
Rammebetingelser, konkurrence og vækst
Årsrapporten aflægges for følgende hovedkonti:
Hovedkonto
08.71.01
08.71.03
08.71.11
08.71.15
Navn
Søfartsstyrelsen
Registreringsafgift for skibe
Velfærdsforanstaltninger, forsikring m.v.
Forskellige tilskud
Bevillingstype
Driftsbevilling
Anden bevilling
Lovbunden bevilling
Anden bevilling
-5-
2.2 Virksomhedens omfang
Hovedvægten af Søfartsstyrelsens aktiviteter ligger inden for styrelsens driftsbevilling. Derudover administrerer Søfartsstyrelsen to mindre bevillinger, henholdsvis en lovbunden bevilling til velfærdsforanstaltninger
for søfarende og en tilskudsbevilling. Endelig omfatter virksomheden en indtægtsbevilling i forbindelse opkrævningen af den årlige registreringsafgift for skibe.
Tabel 1. Virksomhedens samlede aktivitet
Bevillingstype
Hovedkonto
Mio. kr.
Bevilling
Udgifter
Driftsbevilling
08.71.01
Indtægter
Indtægtsført
bevilling
Administrerede ordninger
(Lovbunden og anden bevilling)
Anden bevilling
Regnskab
318,8
314,9
57,7
54,3
-
-1,2
08.71.11
Udgifter
2,3
1,3
08.71.15
Udgifter
5,2
5,1
08.71.03 *)
Indtægter
3,0
0,8
*) Indgår i statens indtægtsbudget.
2.3 Årets faglige resultater
I 2014 begyndte effekten af indsatserne efter vækstplanen for Det Blå Danmark for alvor at slå igennem.
Bruttotonnagen i de danske skibsregistre slog igen rekord med en bruttotonnage på 14,9 millioner i 2014
sammenlignet med lige under 13 millioner i 2013. Den danske handelsflåde er således større end nogensinde,
og Danmark var i 2014 den flagstat i verden, der relativt voksede mest, nemlig med 14 pct., hvor verdenstonnagen voksede ca. 3,5 pct. Det understreger, at 2014 også var et år, hvor Danmark igen markerede sig
som en international maritim nation med en stærk maritim klynge. I oktober 2014 løb arrangementet Danish
Maritime Days og Danish Maritime Forum af stablen, hvor mere end 200 repræsentanter på højt niveau fra
37 forskellige lande gæstede Danmark for at drøfte skibsfartens fremtidige muligheder og udfordringer. I
løbet af de fem dage i oktober, som Danish Maritime Days varede, var der over 50 maritime events rundt
omkring i hele Danmark, herunder udstillingsmessen Danish Maritime Fair, hvor mere end 150 maritime
virksomheder var repræsenterede.
Søfartsstyrelsen arbejdede målrettet med at sikre kundeservice i verdensklasse og nedbringe sagsbehandlingstider i 2014. Gode rammebetingelser kombineret med en sikker drift med fokus på god service for de
søfarende og erhvervet er vigtige elementer i forhold til at gøre det attraktivt at sejle under dansk flag. Endvidere etablerede et antal udenlandske maritime virksomheder sig i Danmark.
Søfartsstyrelsen nåede herudover en række vigtige milepæle i 2014:
Revision af lodsloven
Lovændringer på lodsområdet, der åbner for konkurrence og skal få flere til at tage lods på længere strækninger, blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014 og vil betyde en modernisering af lodsmarkedet.
-6-
Dansk indflydelse internationalt
En vigtig milepæl blev nået, da Polarkoden – for så vidt angår den tekniske del – blev vedtaget i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, i efteråret 2014. Polarkoden er internationale bindende regler, der skal
styrke sikkerheden ved sejlads i polare farvande. En anden vigtig begivenhed på den internationale scene var
indgåelsen af en samarbejdsaftale om grøn skibsfart mellem Danmark og Kina. Aftalen blev indgået i forbindelse med Dronningens besøg i Kina i april 2014.
Fortsat eksekvering af vækstplanen for Det Blå Danmark
Eksekveringen af vækstplanen for Det Blå Danmark fortsatte med uformindsket styrke i 2014, hvor gennemførelse af arrangementet Danish Maritime Days var et vigtigt led i markedsføringen af Det Blå Danmark.
Desuden var der fokus på initiativerne vedrørende den maritime offshorebranche, og modernisering af skibsregistreringsreglerne.
Kvalitetsskibsfart og sikkerhed til søs
Styrelsen arbejder konstant for at forbedre sikkerheden på danske skibe. 2014 var et godt år, når der ses på
antallet af tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Til gengæld fik flere danske skibe end tidligere konstateret fejl og mangler i Tokyo-MoU, ligesom flere års fald i hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs udeblev i 2014. Dette er vigtige opmærksomhedspunkter, som styrelsen vil sætte yderligere ind
overfor i 2015.
2014 var også det første hele år efter, at Maritime Labour Convention, 2006, trådte i kraft. Maritime Labour
Convention er en milepæl i sikringen af de søfarendes arbejdsforhold, og tilsyn hermed er nu en integreret
del af flagstats- og havnestatskontrollen.
Indre linjer
På de indre linjer var 2014 det første almindelige år for styrelsen efter de tidligere års ressortomlægninger og
fysiske omplacering af styrelsens afdelinger i København. Med flytningen til Valby har styrelsen nedbragt
huslejeomkostningerne, og dermed er en af fusionsgevinsterne høstet i forbindelse med udmøntningen af
regeringens initiativ om effektiv administration i staten, jf. finansloven for 2012. Et andet element heri var
tilpasning og effektivisering af fyrtårnsdriften. I den forbindelse solgte Søfartsstyrelsen i 2014 Skagen Fyr.
Fyret vil fremover danne ramme for en moderne naturformidling på en af Danmarks mest besøgte turistdestinationer samtidig med, at fyrtårnet bevarer sin funktion som et vigtigt sømærke.
Konklusion
Søfartsstyrelsens samlede resultatskabelse i et år med mange opgaver og udfordringer vurderes at være tilfredsstillende. Den fornuftige resultatskabelse afspejler sig eksempelvis i den samlede score i styrelsens resultatkontrakt for 2014, som var på 90,75 ud af 100, hvilket styrelsen betragter som et godt resultat.
-7-
2.4 Årets økonomiske resultat
Søfartsstyrelsens økonomiske hoved- og nøgletal for 2014 for styrelsens driftsbevilling er vist i tabel 2.
Tabel 2. Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal (for § 08.71.01)
Hovedtal (mio. kr.)
2012
2013
2014
Ordinære driftsindtægter
-311,7
-316,2
-298,2
- Heraf indtægtsført bevilling
-263,5
Resultatopgørelse
-48,2
-259,9
-56,3
-262,3
- Heraf eksterne indtægter
Ordinære driftsomkostninger
326,0
323,9
302,1
- Heraf løn
162,9
163,6
164,1
-35,9
- Heraf af- og nedskrivninger
24,9
15,6
13,2
- Heraf øvrige omkostninger
138,1
144,7
124,8
14,3
7,7
3,9
Resultat af ordinær drift
Resultat før finansielle poster
Årets resultat (-/overskud, +/underskud)
Balance
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver *)
Egenkapital
Langfristet gæld
7,4
-2,0
-9,2
16,9
6,0
-1,7
165,4
154,5
35,7
34,7
-20,5
-14,5
15,5149,1
34,3
88
-16,2
-183,5
-158,0
-150,6
Kortfristet gæld *)
-52,9
-46,5
-42,0
Lånerammen
248,2
248,2
248,2
Træk på lånerammen
Finansielle nøgletal
161,7
151,1
146,0
65,2
60,9
2,3
1,3
Overskudsgrad i %
-5,4
-1,9
6 58,8
42,7
9,9 1,6
0,6
Bevillingsandel i %
Personaleoplysninger
84,5
82,2
88,0
Antal årsværk
316
314
306
Årsværkspris 1.000 kr.**)
502
508
515
Udnyttelsesgrad af lånerammen i %
Negativ udsvingsrate
Lønomkostningsandel i %
50,9
50,5
52,8
Lønsumsloft
169,4
165,2
163,0
Lønforbrug under lønsumsloft
153,2
151,8
152,2
Lønforbrug i alt (inkl. IV og TFA)
158,7
159,6
157,4
*) Beløbene vedr. Omsætningsaktiver og Kortfristet gæld er justeret i forhold til SKS-tallene, idet styrelsen har et
skyldigt beløb hos debitorer på 0,1 mio. kr. og et tilgodehavende hos kreditorer på 0,4 mio. kr.
**) Ved opgørelse af årsværksprisen er der set bort fra en lønudgift til specialattachéer på 415 t.kr. i 2012, 283 t.kr. i
2013 og 626 t.kr. i 2014, da disse ikke indgår i antal årsværk.
Styrelsens ordinære driftsindtægter inklusiv bevilling faldt med 18,1 mio. kr. fra 2013 til 2014. Det skyldes
dels færre indtægter i forbindelse med EU-projekter og færre indtægter ved skibssyn i 2014. På omkostningssiden var der også et fald i 2014 i forhold til 2013. Det skyldes, at der i 2013 blev afholdt flere udgifter
bl.a. i forbindelse med styrelsens flytning til Carl Jacobsens Vej.
-8-
Resultatet for 2014 blev et overskud på 1,7 mio. kr. Overskuddet skyldes bl.a., at der er indtægtsført 1,2 mio.
kr. i forbindelse med regulering af feriepengehensættelsen.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at Søfartsstyrelsen havde en ganske god præcision i forhold til grundbudget
og prognoser i 2014. Nettoafvigelsen ultimo 2014 i forhold til prognose 2, som udarbejdes på grundlag af
regnskabet for 1. halvår, udgjorde således kun 1,2 pct. af bevillingen for de hovedkonti, som Søfartsstyrelsen
er ansvarlig for.
Søfartsstyrelsen vil tilstræbe også i fremtiden at opnå en god prognosepræcision. Nødvendigheden heraf
understreges af at få de faldende bevillinger til at slå til.
Kommentarer til finansielle nøgletal
Negativ udsvingsrate
Søfartsstyrelsens egenkapital udgør 16,1 mio. kr. Heraf udgør det akkumulerede overskud 10,0 mio. kr. og
startkapitalen udgør 6,2 mio. kr. Hermed har styrelsen en udsvingsrate på 1,6, og der er således en pæn margin i forhold til udsvingsgrænsen for et akkumuleret underskud. Udsvingsraten er steget i 2014 pga. årets
overskud på 1,7 mio. kr.
Overskudsgrad
Søfartsstyrelsens overskudsgrad blev i 2014 på 0,6 pct. Det er en direkte følge af årets positive resultat på 1,7
mio. kr. Styrelsen har ultimo 2014 et akkumuleret overskud på 10,0 mio. kr.
Bevillingsandel
Søfartsstyrelsens bevilling har i de senere år udgjort en meget stabil andel af de samlede indtægter på 82-85
pct. I 2014 stege den dog med 6 pct. i forhold til 2013. Hovedparten af styrelsens aktiviteter er således finansieret af finanslovsbevillingen, og styrelsen er kun i et vist omfang afhængig af andre finansieringskilder.
2.5 Opgaver og ressourcer
2.5.1 Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt
Tabel 3 viser Søfartsstyrelsens indtægter og omkostninger fordelt på de hovedformål, der var budgetteret på i
Finanslov 2014. I 2014 anvendte Søfartsstyrelsen 88,4 mio. kr. på ’generel ledelse og administration’ svarende til 28 pct. af de samlede omkostninger. På dette område indgår betaling til Statens IT, som i 2014 var
på samlet set 17,3 mio. kr.
Under opgaven ’sikre skibe, sundhed og miljø’ udgjorde omkostningerne 69,5 mio. kr. i 2014. Det svarede til
22 pct. af de samlede omkostninger. Dette område er relativt løntungt, imens udgifterne til øvrige driftsomkostninger er begrænsede og kun udgør 14,5 mio. kr. Den største del af styrelsens indtægter kommer fra
dette område og består af gebyrer for syn af skibe samt udstedelse af certifikater.
Opgaven ’sikre farvande, afmærkning og navigation’ var (og er) styrelsens største faglige område med omkostninger til bl.a. søafmærkning og fyrdrift for 125,7 mio. kr. svarende til 40 pct. af styrelsens samlede omkostninger. Det er primært områdets øvrige driftsomkostninger, der med 76,2 mio. kr. fylder mest. Der er
indtægter på området for 16,6 mio. kr., bl.a. fra afmærkningskontrakter.
-9-
Under opgaven ’sociale forhold, søfarende og fiskere’ udgjorde dagpenge mv. til søfarende 4,2 mio. kr. af
både omkostninger og øvrige indtægter. Styrelsen administrerer ordningen på vegne af Beskæftigelsesministeriet, idet styrelsen forestår sagsbehandlingen og afholder udgiften, som efterfølgende refunderes som en
intern statslig overførselsindtægt.
På fagområdet ’rammebetingelser, konkurrence og vækst’ var der samlede omkostninger på 22,4 mio. kr. i
2014, heraf var de 17,0 mio. kr. lønomkostninger. Af indtægterne på området, kom 6,0 mio. kr. fra årsafgift
for skibe, der er optaget i de danske skibsregistre.
Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver 2014
Opgave (mio. kr.)
Generel ledelse og administration
Indtægtsført
bevilling
-85,3
Sikre skibe, sundhed og miljø
Øvrige
Indtægter
Omkostninger*
Andel af årets
resultat
-0,6
88,4
2,5
-23,3
69,5
3,8
-16,6
125,7
-2,7
-5,4
8,8
-5,0
-8,4
22,4
-0,4
-54,3
314,9
-1,7
-42,4
Sikre farvande, afmærkning og navigation
Sociale forhold, søfarende og fiskere
-111,8
-8,4
Rammebetingelser, konkurrence og vækst
-14,4
I alt
-262,3
*) Styrelsens samlede lønomkostninger er fordelt relativt på grundlag af registreret timeforbrug. Fordelingen af øvrige
omkostninger udover løn er baseret på registreringen på de ydelser, der vedrører hovedopgaven .
- 10 -
2.6. Målrapportering
Målrapporteringen er opdelt i to dele. En skematisk oversigt over alle resultatmål i resultatkontrakten fremgår af afsnit 2.6.1. Derefter følger en uddybende analyse af udvalgte resultatmål i afsnit 2.6.2.
2.6.1 Målrapportering 1. del: Skematisk oversigt
Tabel 4. Årets resultatopfyldelse
Opgave
Resultatkrav
1. International
regulering af CO2udledning
Der igangsættes yderligere initiativer, som
effektivt medvirker til
at reducere den globale CO2-udledning.
Vægt: 3 %
2. Besætningskompetencer i offshorebranchen
Vægt: 3 %
3. Fremme af kvalitetsskibsfart
Der skal fortsat ske
færre arbejdsulykker
om bord på danske
skibe og færre tilbageholdelser af danske
skibe i udenlandske
havne.
Vægt: 15 %
1
Opnåede resultater
Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø
1.1 Der skal være introduce- Opfyldt
ret et forslag i FN’s interna- Danmark introducerede sammen med
tionale maritime organisation en række like-mindede lande et for(IMO) om et internationalt
slag om at fortsætte arbejdet for et
system til dataindsamling
dataindsamlingssystem på MEPC 67
vedr. skibes energieffektivi- (oktober 2014).
tet.
På blandt andet dansk foranledning
vedtog MEPC 67 efterfølgende at
fortsætte arbejdet med et internationalt
system for struktureret overvågning og
rapportering af skibes brændstofforbrug (dataindsamling).
Budget/
regnskab1
Målopfyldelse
0,4 / 0,4
1/1
Score: 3
Akk.: 3
2.1 I 1. halvår af 2014 indføres ændrede krav til besætningskompetencer på offshoreskibe, der fremmer beskæftigelsen af danske søfarende
i offshoresektoren.
Opfyldt
Som opfølgning på vækstplanens pkt.
19 blev kravene til visse besætningsfastsættelser ændret for at øge rederiernes konkurrenceevne igennem fleksibilitet i forhold operationsmønstre
og operationsområder.
Desuden blev der indført eksplicitte
muligheder for erfarne fiskeskippere
til at opnå beskæftigelse i offshorespecialskibe.
0,1 / 0,1
3.1 Danmark fastholder sin
status som ’Qualship 21
nation’ ved USCG.
Opfyldt
Danmark blev pr. 31. maj 2014 igen
udnævnt til QUALSHIP21 nation.
23,6 / 23,1
3.2 PSC-syn af danske skibe
i Tokyo-MoU:
- Danmark er på White listen i Tokyo-MoU.
- Andelen af danske skibe,
der får konstateret fejl og
mangler ved PSC i TokyoMoU skal falde minimum
1 procentpoint for perioden 2012-2014 i forhold til
perioden 2010-2012.
Delvist opfyldt
Danmark blev nr. 28 på White listen i
Tokyo-MoU.
Andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl og mangler ved PSC i
Tokyo-MoU steg med 2 procentpoint:
2010-2012: 47,7 %
2012-2014: 49,7 %
Budget og regnskab er opgjort i mio. kr., og angives ekskl. fællesomkostninger.
1/1
Score: 3
Akk.
score: 6
7/9
Score: 15
Akk.
score: 21
- 11 -
Opgave
Resultatkrav
Opnåede resultater
3.3 PSC-syn af danske skibe
i Paris-MoU:
- Danmark er på White listen i Paris-MoU.
- Andelen af danske skibe,
der får konstateret fejl og
mangler ved PSC i ParisMoU skal falde minimum
1 procentpoint for perioden 2012-2014 i forhold til
perioden 2010-2012.
Opfyldt
Danmark blev nr. 4 på White listen i
Paris-MoU.
Andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl og mangler ved PSC i
Paris-MoU faldt med 2,9 procentpoint:
2010-2012: 44,4 %
2012-2014: 41,5 %
3.4 Der må tilsammen være
højst 9 tilbageholdelser af
danskregistrerede skibe i
regionerne Paris-MoU, Tokyo-MoU og USCG i 2014.
Opfyldt
Der var i alt fem tilbageholdelser i
2014:
Paris-MoU: 3
Tokyo-MoU: 2
USCG: 0
3.5 Der gennemføres 30
flagstatssyn i udlandet.
Opfyldt
Der gennemførtes 41 flagstatssyn i
udlandet i 2014.
Omfanget af alvorlige
arbejdsulykker skal
fortsat være faldende
i 2014.
3.6 Hyppigheden af alvorlige Ikke opfyldt
arbejdsulykker på alle skibs- Hyppigheden af alvorlige arbejdstyper skal falde 1 % i perio- ulykker aldt med 0,2 %.
den 2010-2014 i forhold til
perioden 2009-2013.2
Øget omfang af stikprøve- og kontrolsyn
af skibe med henblik
på at styrke sikkerheden
3.7 Der gennemføres 30
stikprøvesyn af skolers overholdelse af reglerne for sejlads med passagerer i mindre
fartøjer med henblik på at
forebygge ulykker.
Opfyldt
Der gennemførtes 38 syn på skolers
overholdelse af reglerne.
3.8 Der gennemføres kontrolsyn af alle krydstogtskibe
med anløb i dansk havn og
som besejler eller agter at
besejle farvandene ved
Grønland, og som ikke er
synet i 2013.
Opfyldt
Søfartsstyrelsen gennemførte i 2014
kontrolsyn af samtlige 12 krydstogtsskibe (med destination Grønland),
som anløb danske havne. Styrelsen
gennemførte ligeledes i 2014 kontrolsyn med yderligere 3 krydstogtsskibe i
grønlandske havne. Af de i alt 15
krydstogtsskibe, som således blev
udsat for kontrolsyn i 2014, blev de 8
også udsat for kontrolsyn i 2013.
Under styrelsens kontrolsyn blev der
ikke konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige fejl eller mangler.
2
Opgørelsen er pr. 1000 besætningsmedlemmer, og resultatkravet opgøres 1. februar 2015
Budget/
regnskab1
Målopfyldelse
- 12 -
Opgave
Resultatkrav
Implementering af
3.9 Der gennemføres en
risikobaseret tilsyn på interessentanalyse af de nye
passagerskibe
passagerskibssyn. Målet er,
at mindst 75 % af de adspurgte passagerskibsrederier oplever større sikkerhedsmæssigt udbytte af de
nye syn.
Opnåede resultater
5.1 Med henblik på effektivisering og forenkling af
lodsområdet eksekveres
lodsanalysens øvrige anbefalinger, der ligger ud over
lovforslaget.
Opfyldt
Bekendtgørelser blev udarbejdet for:
- Indfasning af fri konkurrence på
gennemsejlingsområde
- Placering og antal af lodspåsætningssteder.
Mht. krav til uddannelse og opretholdelse af certifikater for lodser besluttede Erhvervs- og Vækstministeriet, at
bekendtgørelserne ikke ændres på
nuværende tidspunkt.
Endelig gennemførtes der i november
en undersøgelse af mulighederne for
landbaseret lodsning, som Søfartsstyrelsen følger op på i 2015.
6.1 Funktionstider for fyr i
danske farvande skal mindst
være på 99,8 pct.
6.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal
mindst være på 99,0 pct.
Opfyldt
99,93 %
Vægt: 4 %
6. Afmærkning og
advarsler
For at fastholde et
højt niveau af sejladssikkerhed sikres effektiv afmærkning og
velfungerende syste-
Målopfyldelse
0,5 / 0,5
1/2
Opfyldt
Analysen blev gennemført i forbindelse med et rederiseminar den 2. december 2014. Fem rederier deltog i
evalueringen af de passagersyn, som
blev gennemført på den nye måde i
2014. Overordnet var der stor tilfredshed med de nye syn. På spørgsmålet:
”I hvilken grad oplever du samlet set,
at det nye harmoniserede fornyelsessyn giver et større sikkerhedsmæssigt
udbytte?” svarede 3 ud af 5 rederier ”i
høj grad”, mens de sidste 2 rederier
svarede ”i nogen grad”.
Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation
4. Sejladssikkerhed i 4.1 Polarkoden godkendes i
Opfyldt
IMO, og de danske mærkeDen tekniske del af Polarkoden blev
Arktis
sager om sikker sejlads i
vedtaget i efteråret 2014. Miljødelen
Vægt: 6 %
grønlandske farvande indgår. af Polarkoden blev godkendt i efteråret 2014 og forventes vedtaget i foråret 2015. Det er generelt lykkedes at
få danske sejladssikkerhedsmæssige
mærkesager skrevet ind i Polarkoden.
4.2 I samarbejde med det
Ikke opfyldt
grønlandske selvstyre udste- Bekendtgørelserne var klar, men
des bekendtgørelser, som
Grønlands Selvstyre behandlede ikke
udmønter bestemmelser i lov de kongelige anordninger, der skulle
nr. 618, der vedrører sejlads- sætte loven i kraft for Grønland. Dersikkerhed i farvandene ved
for kunne bekendtgørelserne ikke
Grønland.
udstedes.
5. Effektivisering af
lodsområdet
Der følges op på
anbefalingerne i regeringens analyse af
lodsmarkedet med
henblik på en effektivisering af lodsområdet.
Budget/
regnskab1
Score: 3
Akk.
score: 24
0,7 / 0,8
1/1
Score: 4
Akk.
score: 28
56,6 / 56,9
5/5
Score: 12
Opfyldt
99,87 %
Akk.
score: 40
- 13 -
Opgave
Resultatkrav
mer for udsendelse af
advarsler og information til skibstrafikken
og havets øvrige
brugere.
6.3 Funktionstider for fyr på Opfyldt
Færøerne skal mindst være
99,98 %
på 99,5 pct.
6.4 Funktionstider for fyr i
Opfyldt
Grønland skal mindst være
99,40 %
på 99,0 pct.
6.5 Udsendelse af navigatiOpfyldt
onsadvarsler.
Der blev udsendt 13 IMPORTANT
Alle navigationsadvarsler
advarsler. Alle inden for 1 time.
udsendt af Søfartsstyrelsen
med prioritet IMPORTANT
skal være udsendt til skibsfarten inden for 1 time.
Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere
7.1 Der udvikles og lanceres Ikke opfyldt
en ny hjemmeside. Hjemme- Opfyldtes ikke, da projektet blev forsiden tager højde for, at
sinket.
præsentationen også understøttes på mobile enheder
samt forberedes til at kunne
understøtte et extranet.
7.2 Der tilbydes en service,
Opfyldt
hvor søfarende og fiskere via Adviseringsløsningen blev færdigudsms eller e-mail adviseres
viklet i december 2014. For at kunne
om udløb på deres sønætilbyde fejlretning og support i forbinrings- og kvalifikationsbevi- delse med lanceringen, blev løsningen
ser.
sat i drift første arbejdsdag efter nytår,
den 5. januar 2015.
7.3 Der udvikles en mobil
Ikke opfyldt
løsning, der giver søfarende
Opfyldtes ikke, da projektet blev forog fiskere adgang til og
sinket.
overblik over egne sønærings- og kvalifikationsbeviser.
8.1 Der indarbejdes et syOpfyldt
stematisk syn i henhold til
Systematisk syn af MLC indførtes for
konventionen om søfarendes skibe omfattet heraf under 500 BRT.
arbejdsforhold (MLC) på
heraf omfattede danske skibe
med bruttotonnage under
500 i det eksisterende tilsyn.
Vægt: 12 %
7. Digitalisering
Vægt: 7 %
8. Implementering
af ILO’s konvention
om søfarendes arbejdsforhold (MLC)
Vægt: 3 %
9. Modernisering af
skibsregistreringsreglerne
Vægt: 3 %
Opnåede resultater
Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst
9.1 Der gennemføres en
Opfyldt
undersøgelse af effekten af
Der blev foretaget en gennemgang af
de ændrede regler, samt om
registreringer, hvor de nye regler er
der er yderligere behov for
anvendt, og der blev i samarbejde med
ændret regulering.
Danmarks Rederiforening gennemført
en spørgeskemaundersøgelse i rederierne om rederiernes viden om de ændrede regler og ønsker til ændrede
regler. Søfartsstyrelsen følger op på
undersøgelsen i 2015.
Budget/
regnskab1
Målopfyldelse
7,1 / 2,0
1/3
Score:
1,75
Akk.
score:
41,75
0,1 / 0,1
1/1
Score: 3
Akk.
score:
44,75
0,1 / 0,1
1/1
Score: 3
Akk.
score:
47,75
- 14 -
Opgave
Resultatkrav
Opnåede resultater
10. EU’s maritime
statsstøtteretningslinjer skal understøtte vækst
10.1 I første kvartal 2014 er
der udarbejdet et beslutningsoplæg til regeringen
om, hvordan der kan skabes
øget adgang til at inkludere
specialskibe i tonnageskatteordningen inden for rammerne af de nuværende statsstøtte-retningslinjer samt
ikraftsættelse af 2007ændringerne af tonnageskatteloven om forholdet mellem
ejet og lejet tonnage.
Opfyldt
Regeringen besluttede i foråret 2014,
at en række specialskibe i offshoresektoren skal omfattes af tonnageskatteordningen. I forlængelse heraf indgik
initiativet i Vækstudspil 2014 ”Danmark helt ud af krisen – Virksomheder i vækst. Skatteministeren
har ultimo januar 2015 fremsat lovforslag, som, hvis det vedtages, skal
godkendes af Kommissionen. Der
var/er enighed blandt de berørte ministerier om i den forbindelse at bringe
forholdet mellem ejet og lejet tonnage
op over for Kommissionen på ny.
Vægt: 7 %
11. Ændring af lods- 11.1 Der udarbejdes lovforslag om revision af lodsloven og forskellige
loven med videre for at:
andre love på sø- Skabe et mere effektivt
fartsområdet
Revision af lodslolodsmarked med skarpere
ven, skærpelse af
priser.
strafniveauet for
- Skærpe strafniveauet for
forvoldelse af søforvoldelse af søulykke.
ulykke og indførelse
- Sikre, at dykkerulykker
af mulighed for, at
kan undersøges af Den
Havarikommissionen
Maritime Havarikommiskan undersøge dyksion.
kerulykker.
Lovforslaget udmøntes i en
Vægt: 6 %
eller flere bekendtgørelser.
Opfyldt
Der udarbejdedes et lovforslag om
ændring af lodsloven, lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love.
Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget 11. juni 2014. Loven indeholder
bl.a.:
- Modernisering af lodsmarkedet, så
der åbnes for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser.
- Skærpelse af strafniveauet ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i
strid med godt sømandskab m.v.
- Styrkelse af sikkerheden til søs ved
sikring af, at dykkerulykker kan undersøges af Den Maritime Havarikommission.
Lovforslaget er udmøntet i følgende
bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse om tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning.
- Bekendtgørelse om lodseriers virksomhed og lodsers pligter.
- Bekendtgørelse om lodspåsætning, afsætning og -afløsning.
11.2 Arbejdet med lovforsla- Opfyldt
get under resultatkrav 11.1
Lovforslaget fulgte kravene til lovproskal gennemføres tilfredsstil- ces og lovteknik, var i ekstern høring
lende i forhold til lovteknik
med 30 dages høringsfrist og blev bl.a.
og lovproces, herunder
godkendt af Finansministeriet,
- godkendelse af Finansmi- Justitsministeriet og regeringens ordnisteriet og Justitsministe- førere.
riet,
- godkendelse af regeringens ordførere og
- overholdelse af 30 dages
høringsfrist.
Budget/
regnskab1
0,1 / 0,1
Målopfyldelse
1/1
Score: 7
Akk.
score:
54,75
0,2 / 0,2
2/2
Score: 6
Akk.
score:
60,75
- 15 -
Opgave
Resultatkrav
Opnåede resultater
12. Styrket markedsføring af Det
Blå Danmark
Der gennemføres en
styrket markedsføringsindsats af Det
Blå Danmark i overensstemmelse med
den markedsføringsstrategi og -plan, som
blev færdiggjort i
2013.
12.1 Ved udgangen af 2014
har mindst en ny udenlandsk
maritim virksomhed etableret sig i Danmark.
Opfyldt
Søfartsstyrelsen har kendskab til fem
udenlandske maritime virksomheder,
der etablerede sig i Danmark i 2014.
Budget/
regnskab1
1,0 / 0,8
Målopfyldelse
1/1
Score: 5
Akk.
score:
65,75
Vægt: 5 %
13. Værdiskabende
administration
(Lean Ship of the
Future)
Skibsfartserhvervets
administrative byrder
skal reduceres.
13.1 Der gennemføres konsultation med 5 virksomheder om administrative byrder.
Vægt: 5 %
14. International
maritim konference
om grøn skibsfart
Vægt: 7 %
13.2 I samarbejde med Søværnets Operative Kommando (SafeSeaNet), SKAT
(BlueBelt) og Danske Havne
udarbejdes en handlingsplan
for optimering og harmonisering af processer og procedurer i forbindelse med havneoperationer.
14.1 Der afholdes i samarbejde med erhvervet en international maritim begivenhed, der markedsfører Danmark som kernen i det maritime Europa. Som led i den
maritime begivenhed afholdes en highlevel konference,
som samler mindst 200 deltagere på højt niveau.
14.2 Under Danish Maritime
Days afholder maritime
aktører mindst 10 arrangementer, der bidrager til at
markedsføre danske maritime løsninger.
14.3 Danish Maritime Days
omtales i større artikler i
minimum 6 medier i Asien,
Nordamerika og Sydamerika.
Opfyldt
Søfartsstyrelsen gennemførte konsultation med Norden, DFDS, Esvagt,
Royal Arctic Line og Færgen. Der
blev på den baggrund identificeret en
række administrative byrder, som blev
beskrevet i en skriftlig afrapportering,
og som SFS i muligt omfang vil reducere i 2015.
Opfyldt
Opgaven ændrede karakter, siden
resultatkravet blev formuleret, i forbindelse med lanceringen af EUtiltaget National Single Window.
Søfartsstyrelsen deltog aktivt i dette
arbejde.
1,0 / 0,9
Opfyldt
Danish Maritime Days og Danish
Maritime Forum blev afholdt oktober
2014. Der deltog 223 højniveau deltagere fra 37 forskellige lande i forbindelse med Danish Maritime Forum.
0,7 / 0,8
Opfyldt
Der blev afholdt mere end 60 faglige
og sociale arrangementer i forbindelse
med Danish Maritime Days. Arrangementerne bidrog til at skabe et udstillingsvindue for danske maritime
løsninger.
Opfyldt
Der var mere end 160 internationale
omtaler af Danish Maritime Days i 42
forskellige internationale maritime
medier.
2/2
Score: 5
Akk.
score:
70,75
3/3
Score: 7
Akk.
score:
77,75
- 16 -
Opgave
Resultatkrav
Opnåede resultater
15. Samarbejdsaftale om grøn skibsfart
med Kina
15.1 Der indgås en samarbejdsaftale om grøn skibsfart
mellem Danmark og Kina,
som blandt andet skal fremme den danske maritime
udstyrsindustris muligheder
for at levere grønne løsninger til kinesiske værfter.
16.1 Der udarbejdes en analyse af vækstmulighederne
for små og mellemstore
maritime virksomheder, der
relaterer sig til den nordiske
offshoreindustri.
Opfyldt
Aftalen blev indgået i forbindelse med
Dronningens besøg i Kina i april
2014.
Vægt: 4 %
16. Nordisk Ministerråds vækstprojekt
Nordisk platform for
vækst i små og mellemstore maritime
virksomheder relateret til offshoreindustrien.
Budget/
regnskab1
0,2 / 0,2
Målopfyldelse
1/1
Score: 4
Akk.
score:
81,75
Opfyldt
Analysen blev offentliggjort den 18.
december 2014.
0,2 / 0,4
1/1
Score: 3
Akk.
score:
84,75
Vægt: 4 %
17. Bedre økonomistyring
Der stilles krav til en
fortsat prioritering og
effektivisering af
ressourceudnyttelsen
i ministeriet
Vægt: 3 %
18. Sygefravær
Der stilles krav til
fokus på sygefravær
Vægt: 3 %
Koncernfælles resultatmål
17.1 Budgettering og regnOpfyldt
skabsregistrering foretages i Budgettering og kontering blev fore2014 i en ny koncernfælles
taget i ny registreringsramme i Søregistreringsramme med
fartsstyrelsen i 2014.
henblik på at understøtte den
tværgående prioritering af
ministeriets råderum.
17.2 Det opgjorte nettoforOpfyldt
brug ved årsafslutningen på
Det samlede budgetterede nettoforde hovedkonti, som styrelsen brug for de hovedkonti, som Søfartshar ansvar for, overstiger
styrelsen er ansvarlig for, var 270,1
ikke det prognosticerede
mio. kr. ved 2. udgiftsopfølgning, og
forbrug for hele året ved 2.
det realiserede nettoforbrug var 266,9
udgiftsopfølgning og må
mio. kr. ved årsafslutningen.
ikke være mere end 6,6 mio.
kr. (svarende til 2,5 procent)
under det prognosticerede
forbrug, medmindre det er
godkendt.
18.1 Styrelsen igangsætter
målrettede initiativer med
henblik på, at styrelsens
samlede gennemsnitlige
sygefravær nedbringes med
0,4 dage i 2014 ift. 2013.
Opfyldt
Søfartsstyrelsen igangsatte flere målrettede initiativer med henblik på at
nedbringe sygefraværet i 2014, bl.a.
en ny sygefraværspolitik. Der var 7,7
sygefraværsdage i gennemsnit pr.
medarbejder i 2014 imod 9,2 sygefraværsdage i gennemsnit pr. medarbejder i 2013, jf. ISOLA.
0,1 / 0,1
2/2
Score: 3
Akk.
score:
87,75
0,1 / 0,1
1/1
Score: 3
Akk.
score:
90,75
Søfartsstyrelsen vurderer samlet set, at en målopfyldelse på 90,75 ud af 100 er tilfredsstillende. Vurderingen
skal ses i lyset af, at alle styrelsens strategisk vigtige mål blev opfyldt, samtidig med at kontraktens ambitionsniveau var højt.
- 17 -
2.6.2 Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger
Nedenfor følger analyser og vurderinger af udvalgte resultatmål i Søfartsstyrelsens resultatkontrakt for 2014.
Målene er enten valgt, fordi de er strategisk vigtige, eller fordi de ikke er opfyldt:




Resultatmål 3 – Fremme af kvalitetsskibsfart. Resultatmålet var et strategisk vigtigt mål for styrelsen
med særligt fokus på det forebyggende arbejde vedr. arbejdsulykker på danske skibe samt tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne. Resultatmålet blev opfyldt med 7 af 9 resultatkrav opfyldt.
Resultatmål 7 – Digitalisering, herunder udvikling af en ny hjemmeside for styrelsen. Resultatmålet
blev kun delvist opfyldt, og der gives derfor en uddybende afrapportering på målet.
Resultatmål 11 – Ændring af lodsloven og forskellige andre love på søfartsområdet. Resultatmålet var
et strategisk vigtigt mål for styrelsen i 2014. Resultatmålet blev opfyldt.
Resultatmål 14 – International maritim konference om grøn skibsfart. Målet var et strategisk vigtigt
mål, som var med til at sætte Danmark på verdenskortet i 2014. Målet blev opfyldt.
Resultatmål 3. Fremme af kvalitetsskibsfart
Søfartsstyrelsens mission og vision om at fremme sikkerhed og kvalitetsskibsfart er afspejlet i en række centrale effektmål. Målene er pejlemærker for styrelsens ambitiøse nationale og internationale arbejde for at
styrke den danske position som kvalitetsskibsfartsnation.
Resultatkravene 3.1-3.5 vedrører bl.a. danske skibes placering i de tre mest toneangivende havnestatskontrolsystemer. Som det fremgår af tabellen nedenfor, blev 2014 et godt år med hensyn til antallet af tilbageholdelser af danske skibe i udenlandske havne, og resultatkrav 3.4 blev således opfyldt. Resultatkravene om
havnestatskontrol i USCG3 (resultatkrav 3.1) og Paris-MoU4 (resultatkrav 3.3) blev ligeledes opfyldt.
Danske skibe tilbageholdt i udenlandske havne
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Paris-MoU
8
12
3
5
6
5
3
7
5
3
Tokyo-MoU
1
0
0
2
3
1
3
7
6
2
USCG
1
2
0
0
1
1
0
1
1
0
I alt
10
14
3
7
10
7
6
15
12
5
Desværre blev resultatkrav 3.2 om havnestatskontrol af danske skibe i Tokyo-MoU5 kun delvist opfyldt i
2014. Danmark er fortsat på hvidlisten i Tokyo-MoU, men andelen af danske skibe, der fik konstateret fejl
og mangler i forbindelse med havnestatskontrollen i Tokyo-MoU, steg med 2 procentpoint i stedet for at
falde, som resultatkravet lød på. En vigtig årsag hertil var formentlig indførelsen af et nyt inspektionsregime
(New Inspection Regime) fra den 1. januar 2013, hvilket medførte en intensivering af havnestatskontrollen i
Asien.
Søfartsstyrelsen reagerede herpå ved at styrke flagstatskontrollen og udsende en skibsinspektør til Singapore
og derved syne flere danske skibe i området. Der blev nærmere bestemt gennemført i alt 41 flagstatssyn i
udlandet i 2014. Desuden afholdte Søfartsstyrelsen seminarer om havnestatskontrol for rederierne for at informere og gå i dialog om, hvilke krav der stilles til skibene.
3
USCG er en forkortelse for United States Coast Guard.
Paris-MoU er en forkortelse for Paris Memorandum of Understanding on Port State Control.
5
Tokyo-MoU er en forkortelse for Memorandum of Understanding on Port State Control in the Asia-Pacific Region.
4
- 18 -
Søfartsstyrelsen har i en årrække arbejdet med forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker. På trods heraf blev
resultatkrav 3.6 vedrørende hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs ikke opfyldt i 2014. Hyppigheden
af alvorlige arbejdsulykker var stort set uændret i perioden 2010-2014 i forhold til 2009-2013, men målet var
et fald på 1 pct. Søfartsstyrelsen arbejder fortsat efter strategien ”Sikkerhed, Sundhed og Miljø i Fremtidens
Kvalitetsskibsfart” fra 2010, hvor der i samarbejde med erhvervet arbejdes på at fremme en sikkerhedskultur
båret af sikkerhedsledelse og kommunikation. Området vil have skærpet fokus det kommende år.
Indsatsen over for skoler og institutioner i forhold til at efterleve de regler, som blev revideret på baggrund af
Præstøulykken i februar 2011, blev videreført i 2014 (resultatkrav 3.7), og der blev gennemført 38 stikprøvekontroller af skolers overholdelse af reglerne. Kontrollen fokuserede på, om de sikkerhedsmæssige bestemmelser var overholdt, og kontrollen viste generelt, at der arbejdes seriøst med sikkerheden på skolerne.
I forhold til syn af passagerskibe havde Søfartsstyrelsen både fokus på krydstogtskibe i de arktiske farvande
omkring Grønland og på passagerskibssyn generelt. Søfartsstyrelsen gennemførte i 2014 kontrolsyn af samtlige 12 krydstogtsskibe med destination Grønland, som anløb danske havne i 2014 (resultatkrav 3.8). Formålet med den intensive indsats på området var at bidrage til skærpet opmærksomhed omkring de særlige risici,
der er forbundet med sejlads i arktiske farvande. Under styrelsens kontrolsyn blev der ikke konstateret væsentlige sikkerhedsmæssige fejl eller mangler. Desuden gennemførte styrelsen i december 2014 en analyse af
passagerskibsrederiernes oplevelse med de nye passagerskibssyn (resultatkrav 3.9). Alle rederier, der deltog i
analysen var således enig i, at de nye passagerskibssyn har givet et større sikkerhedsmæssigt udbytte.
Ressourceforbruget lå tæt på det budgetterede for hele resultatmålet. Samlet set blev resultatmål 3 om fremme af kvalitetsskibsfart opfyldt, og målopfyldelsen vurderes således at være tilfredsstillende. Fremover skal
der sættes yderligere ind i forhold til danske skibes fejl og mangler ved havnestatskontrollen i Tokyo-MoU
og på at nedbringe hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker til søs.
Resultatmål 7. Digitalisering
Resultatmålet omfattede, at Søfartsstyrelsen udvikler og lancerer en ny hjemmeside, at der udvikles en adviseringsløsning, hvor søfarende og fiskere via sms eller e-mail får besked om udløb på deres sønærings- og
kvalifikationsbeviser, samt at der udvikles en mobil løsning, der giver søfarende og fiskere adgang til og
overblik over egne sønærings- og kvalifikationsbeviser.
Søfartsstyrelsens nye hjemmeside skal præsentere alt relevant indhold, så det giver størst mulig mening for
brugerne. Indholdet på hjemmesiden rummer både informationer, services og elektroniske selvbetjeningsløsninger. Formålet hermed er, at hjemmesiden fremstår som ét samlet websted for en moderne maritim styrelse
med fokus på kundeservice og en hurtig og smidig sagsbehandling.
Det lykkedes desværre ikke at færdiggøre hjemmesiden til tiden. Forsinkelsen skyldtes primært udfordringer
med leverandøren, som ikke var i stand til at holde den lovede udviklingshastighed gennem hele projektet.
Søfartsstyrelsen evaluerede forløbet undervejs og udskiftede leverandøren, bl.a. som konsekvens af den lave
udviklingshastighed. Samtidig er hjemmesideprojektet det første store IT-projekt, som styrelsen har iværksat
med den agile projektmetode. Fremover vil styrelsen arbejde med at blive bedre til at håndtere samarbejdet
med leverandøren i agile udviklingsprojekter, fx ved at optimere kontraktformen med leverandøren.
Adviseringsløsningen blev færdigudviklet i 2014 og sat i drift den 5. januar 2015. Løsningen adviserer de
søfarende om kommende udløb af sønærings- eller kvalifikationsbeviser. Hvis et bevis udløber inden for 2
- 19 -
eller 6 måneder, modtager den søfarende et dokument i sin digitale postkasse (e-Boks) med beskrivelse af,
hvilke beviser der er ved at udløbe. Hvis den søfarende er tilmeldt Nem SMS, modtager han/hun også en
SMS med tilsvarende besked.
Udvikling af en mobilløsning til søfarende og fiskere om adgang til egne oplysninger vedrørendesønæringsog kvalifikationsbeviser, blev desværre heller ikke opfyldt. Løsningen skal via NemLogin give brugerne
adgang til et ekstranet med overblik over egne data, og løsningen understøtter dermed styrelsens fokus på
brugerservice. Årsagen til, at målet ikke blev opfyldt, var, at den leverandør, der var hyret til udviklingen,
ikke var i stand til at løse udfordringer med at give brugerne adgang via NemLogin, og projektet blev derfor
forsinket. Søfartsstyrelsen har efterfølgende valgt at afbryde samarbejdet med leverandøren.
Ressourceforbruget var samlet set relativt lavt i forhold til det budgetterede for dette resultatmål. Udgifter til
eksterne konsulenter var dog højere end forventet på trods af det mangelfulde resultat.
Samlet set vurderes det, at målopfyldelsen ikke var tilfredsstillende, og Søfartsstyrelsen vil derfor sætte ind
på de punkter, der er nævnt ovenfor.
Resultatmål 11. Ændring af lodsloven og forskellige andre love på søfartsområdet
Resultatmålet omfattede, at Søfartsstyrelsen skulle udarbejde et lovforslag om revision af lodsloven, som
skulle udmøntes i en eller flere bekendtgørelser, og at kvaliteten i forhold til lovteknik og lovproces gennemførtes tilfredsstillende. Formålet hermed var at opnå en effektivisering af lodsmarkedet ved implementering af anbefalingerne i regeringens analyse af lodsmarkedet. Effektiviseringen skal overordnet bidrage til
øget konkurrence på lodsområdet og til at skabe et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser. Sejladssikkerheden er det bærende hensyn på lodsområdet, og effektiviseringen skal derfor ske under hensyntagen
til sejlads- og forsyningssikkerheden.
Moderniseringen indebærer blandt andet, at der åbnes op for mere konkurrence, lavere priser på gennemsejlingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser - samtidig med, at det høje niveau for sejladssikkerhed og
miljøsikkerhed fastholdes. Det sker bl.a. med henblik på, at flere skibe kan tage lods om bord på længere
strækninger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves lodspligt.
Den nye lodslov følger regeringens målsætning om konkurrence overalt i Det Blå Danmark, herunder på
lodsmarkedet, samtidig med, at interessenternes væsentligste ønsker blev søgt imødekommet.
De væsentligste aktiviteter i forbindelse med lovændringen var:






Lovforslaget om en ny lodslov blev godkendt af Finansministeriet og Justitsministeriet samt regeringens
ordførere, var i høring med 30 dages frist og blev fremsat for Folketinget den 2. april 2014.
Erhvervs- og Vækstministeren deltog i et åbent samråd i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om lovforslaget den 19. maj 2104.
En række henvendelser fra pressen, interesseorganisationer, politikere og borgere om lovforslaget blev
håndteret og besvaret i forbindelse med folketingsbehandlingen.
Der blev besvaret 48 spørgsmål til lovforslaget stillet at Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Der blev udarbejdet ændringsforslag til lovforslaget som opfølgning på bl.a. et ønske fra Danske Havne.
Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014.
Lovændringen udmøntedes i fem reviderede bekendtgørelser om lodsning. De reviderede bekendtgørelser
indebærer en væsentlig forenkling af reguleringen på lodsområdet og flere administrative lettelser for lodse-
- 20 -
rier og rederier. Målet er at skabe større fleksibilitet og bedre rammevilkår for søfartserhvervet samtidig med,
at det høje niveau for sejlads- og miljøsikkerhed i danske farvande opretholdes. Konkret betyder det:




En mere fleksibel ordning for lodspåsætning
Lempelse af lodseriernes indberetningsforpligtelser i forhold til bl.a. egenkontrol og udstyr
Ophævelse af reglerne om lodsbestilling
Indførelse af en ny tilladelsesordning for gennemsejlingslodsning
De reviderede bekendtgørelser om lodsning blev offentliggjort på Søfartsstyrelsens hjemmeside den 16. december 2014.
Ressourceforbruget på resultatmålet lå tæt på det budgetterede, og samlet set vurderes opfyldelsen af resultatmålet som værende tilfredsstillende.
Resultatmål 14. International maritim konference om grøn skibsfart
Som opfølgning på Vækstplanen for Det Blå Danmarks initiativ om at afholde en international maritim konference om grøn skibsfart blev der i samarbejde med erhvervet i oktober 2014 afholdt en stor international
maritim begivenhed under overskriften Danish Maritime Days (DMD). DMD afholdes i første omgang hvert
år til og med 2016 og gennemføres af Foreningen Danish Maritime Days, som er et offentlig-privat partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet ved Søfartsstyrelsen, Danmarks Rederiforening og Danske Maritime. Den statslige medfinansiering er afsat via aktstykke og dækker perioden 2014-2016.
DMD har til formål at udbrede kendskabet til Det Blå Danmark som en maritim klynge med særlig fokus på
grøn skibsfart og grønne maritime løsninger, men også i bredere forstand for kvalitetsskibsfart, maritim teknisk knowhow og maritimt købmandskab. Derfor skal selve resultatmålet ses som et led i den bredere markedsføringsindsats for Det Blå Danmark, der skal bidrage til at opfylde styrelsens mission om at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne og øge beskæftigelsen.
I 2014 samlede DMD over 60 selvstændige maritime arrangementer og selve flagskibsarrangementet Danish
Maritime Forum tiltrak over 200 beslutningstagere fra 37 lande. DMD opnåede desuden 246 omtaler i nationale medier og branchemedier samt mere end 160 omtaler i internationale branchemedier, blandt andet i
Lloyds List, TradeWinds med flere.
Søfartsstyrelsen deltog i forberedelsen og afviklingen af DMD 2014, blandt andet igennem foreningsarbejdet, hvor der løbende blev koordineret mellem de tre medlemmer af foreningen og forberedt bestyrelsesmøder og lignende. Søfartsstyrelsen stod også for at gennemføre selve ministersporet under Danish Maritime
Forum, både i forhold til den danske ministerdeltagelse og de udenlandske deltagere på minister- og viceministerniveau.
DMD indsatsen er tæt forbundet med den generelle markedsføringsindsats, og Søfartsstyrelsen var derfor i
2014 også arrangør/medarrangør af en række aktiviteter, som bidrog til markedsføring af danske maritime
løsninger, heriblandt en konference med fokus på grøn skibsfart, stand på Danish Maritime Fair, Offshorekonference i Esbjerg med videre. Samlet set blev der på DMD indsatsen og markedsføringsindsatsen anvendt
den forventede mængde ressourcer.
Målopfyldelsen af resultatmål 14 vurderes som værende meget tilfredsstillende.
- 21 -
2.7 Redegørelse for reservation
I 2013 blev der reserveret 1,2 mio. kr. vedrørende kystsikringsarbejde ved Gammel Pøl Fyr. Kystsikringsarbejdet ved Gammel Pøl Fyr blev gennemført i 2014.
Tabel 5. Reservation, hovedkonto 08.71.01
Opgave
(beløb i mio. kr.)
Reserveret
år
Reservation,
primo
Forbrug
i året
Reservation,
ultimo
Forventet
afslutning
Sikre farvande, afmærkning og
navigation:
Kystsikring, Gammel Pøl Fyr
2013
I alt
1,2
1,2
0,0
1,2
1,2
0,0
2014
Søfartsstyrelsen har ingen nye reservationer for 2015.
2.8 Forventninger til det kommende år
Blandt de vigtigste forventninger til det kommende år kan nævnes:
Maritim nødradio
Søfartsstyrelsen har fra 2015 overtaget en ny stor opgave i forhold til ansvaret for driften af maritim nødradio
i Danmark. De radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester er radiotjenester, der gør det muligt for
skibe at tilkalde assistance fra land via kystradiostationer og fra andre skibe i nærheden, hvis de kommer i
vanskeligheder eller i nød til søs. Det er derfor en vigtig opgave, som Søfartsstyrelsen overtager ansvaret for,
og det vil være højt prioriteret for styrelsen i 2015.
Lodsområdet
Efter revisionen af lodsloven i 2014 kommer der i 2015 fokus på at implementere de nye regler. Blandt andet
iværksætter styrelsen en tilladelsesordning, så private lodserier kan få mulighed for at udføre gennemsejlingslodsninger fra 2016. Samtidig vil der være fokus på at styrke kontrolindsatsen over for lodserierne.
Sagsbehandlingstider og kundeservice i verdensklasse
Søfartsstyrelsen vil i 2015 videreføre det skarpe fokus på kundeservice og sagsbehandlingstider. Således
indgår for eksempel fire konkrete resultatkrav om sagsbehandlingstider i Søfartsstyrelsens resultatkontrakt
for 2015, og der skal arbejdes løbende med at optimere arbejdsgange og systemunderstøttelse, så målene nås.
Fortsat eksekvering af vækstplanen for Det Blå Danmark
Der er flere interessante initiativer på tapetet i forhold til at videreføre vækstplanen for Det Blå Danmark i
2015. Arbejdet med vækstplanen går i 2015 ind i sit tredje år, og det er vigtigt for styrelsen at fortsætte arbejdet med at føre vækstinitiativerne ud i livet med uformindsket styrke. Et vigtigt initiativ, som realiseres i
2015, er udsendelsen af maritime vækstrådgivere til de danske ambassader i Kina og Ghana.
Opfølgning på Danish Maritime Days
I 2015 skal der følges op på succesen i 2014, når Danmark igen er vært for Danish Maritime Days. Arrangementet er et vigtigt led i strategien om at fastholde dansk skibsfart som et stærkt kvalitetsbrand. Søfartssty-
- 22 -
relsen vil igen i 2015 være tæt involveret i planlægningen og afviklingen af arrangementet og de enkelte
aktiviteter i forbindelse med dagene.
Økonomi
Fra 2016 vil der blive indført en ny model for mål- og resultatstyring i hele Erhvervs- og Vækstministeriets
koncern. Søfartsstyrelsen vil i 2015 deltage aktivt i både udviklingen og implementeringen af den nye model.
Samtidig vil der fortsat være fokus på, hvordan styrelsen kan tilpasse sig de faldende bevillinger.
3. Regnskab
3.1 Anvendte regnskabspraksis
Søfartsstyrelsen aflægger såvel omkostningsbaseret som udgiftsbaseret regnskab. Regnskabsaflæggelsen sker
i henhold til den gældende Regnskabsbekendtgørelse og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk
Administrative Vejledning (ØAV).
Det omkostningsbaserede regnskab aflægges for styrelsens driftsbevilling, som i 2014 indgik i statsregnskabet under § 08.71.01. Der aflægges udgiftsbaserede regnskaber for øvrige paragraffer, som Søfartsstyrelsen
er ansvarlig for under § 08.71.
Driftsbevillingen omfatter almindelig virksomhed, indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansierede aktiviteter, Lodstilsynet samt vedligehold af fyr mv. De øvrige paragraffer vedrører styrelsens tilskudsordninger
samt registreringsafgift for skibe, der henregnes til statens indtægtsbudget.
Data til udarbejdelse af regnskabet stammer fra Navision Stat og er afstemt med Statens Koncern System
(SKS).
3.2 Resultatopgørelse mv.
3.2.1 Resultatopgørelse
Tabel 6 viser Søfartsstyrelsens resultatopgørelse for 2014. Årets resultat blev et overskud på 1,7 mio. kr.
Overskuddet kan bl.a. henføres til, at Søfartsstyrelsen indtægtsførte 1,2 mio. kr. i forbindelse med regulering
af feriepengehensættelsen. Reguleringen skyldes, at der i 2014 var en nedgang i antallet af ansatte i forhold
til 2013 og fokus på at nedbringe antallet af restferiedage.
Søfartsstyrelsen forventer at udnytte hele bevillingen i 2015, da der bibeholdes den samme driftsaktivitet,
selvom bevillingen er faldende. Styrelsen har overtaget en ny stor opgave vedrørende driften af maritim nødradio og forventes i den forbindelse at bruge hele bevillingen på 17,6 mio. kr. hertil i 2015.
De beløb, der er angivet for budget 2015, tager udgangspunkt i styrelsens grundbudget, som er indlæst i
SKS.
- 23 -
Tabel 6. Resultatopgørelse
Note
Mio. kr.
2013
2014
Budget 2015
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling
Bevilling
-261,1
-261,1
-261,4
Anvendt af tidl. års res. bevillinger
0,0
-1,2
0,0
Reserveret af indeværende års bevilling
1,2
0,0
0,0
-259,9
-262,3
-261,4
Salg af vare- og tjenesteydelser
-25,2
-16,3
-18,0
Tilskud til egen drift
-15,8
-4,0
-4,0
Gebyrer
-15,3
-15,6
-15,6
-316,2
-298,2
-299,0
0,5
-0,1
0,5
11,2
10,6
10,6
11,7
10,5
11,1
145,2
143,8
143,8
2,7
6,8
6,8
Pension
22,0
21,6
21,6
Lønrefusion
-6,3
-8,1
-6,0
163,6
164,1
166,2
Indtægtsført bevilling i alt
Ordinære driftsindtægter i alt
Ordinære driftsomkostninger
Ændring i lagre
Forbrugsomkostninger
Husleje
Forbrugsomkostninger i alt
Personaleomkostninger
Lønninger
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger i alt
1
Af- og nedskrivninger
15,6
13,2
15,2
133,0
114,3
112,7
323,9
302,1
305,2
7,7
3,9
6,2
-14,3
-18,4
-19,0
4,6
5,3
5,0
-2,0
-9,2
-7,8
Finansielle indtægter
0,0
0,0
0,0
Finansielle omkostninger
8,0
7,5
7,8
6,0
-1,7
0,0
-
-
-
6,0
-1,7
0,0
Andre ordinære driftsomkostninger
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Resultat før ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster
Årets resultat
- 24 -
3.2.2 Resultatdisponering
Årets resultat er disponeret til overført overskud, som hermed øges til 10,0 mio. kr.
Tabel 7. Resultatdisponering 2014
mio. kr.
Disponeret til bortfald
0,0
Disponeret til overført overskud
1,7
3.2.3 Forklaring af tilbageførte hensættelser
Søfartsstyrelsen tilbageførte i 2014 hensættelser for i alt 4,8 mio. kr. Heraf vedrørte 1,8 mio. kr. en hensættelse vedrørende reetablering af sejlrenden ved Drogden Fyr, som Søfartsstyrelsen tilbageførte efter Rigsrevisionens anbefaling.
Tabel 8. Tilbageførte hensættelser 2014
2014
mio. kr.
Tab ved salg af Nordhavnsvej 10
0,2
Reetablering af sejlrende ved Drogden Fyr
1,8
Ventepenge afskediget tjenestemænd
0,7
Ventepenge afskedigede tjenestemænd EU-dom
1,8
Ispatruljen 2010
0,2
Ispatruljen 2011
0,2
Tilbageført hensættelse i alt
4,8
3.3 Balancen
Tabel 9 viser Søfartsstyrelsens aktiver og passiver pr. 31. december 2014. Balancen udgjorde 214,8 mio. kr.
mod 228,1 mio. kr. ultimo 2013.
Ændringen på aktivsiden kan især henføres til et fald i anlægsaktiverne på 5,3 mio. kr. og et fald i de likvide
beholdninger. Saldoen på styrelsens FF7-konto faldt med 6,8 mio. kr. som følge af færre indtægter.
På passivsiden faldt hensatte forpligtelser netto med 3,1 mio. kr., saldoen på FF4-kontoen (langfristet gæld)
faldt med 7 mio. kr., mens periodeafgrænsningsposter steg med 5,4 mio. kr., af dette beløb vedrørte 4,6 mio.
kr. en periodiseringspost vedrørende betaling til Statens It.
- 25 -
Tabel 9. Balance
Note
3
Aktiver (mio. kr.)
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
2014
Note
Passiver (mio. kr.)
Egenkapital
Reguleret egenkapital (Startkapital)
2013
2014
6,2
6,2
Færdiggjorte udviklingsprojekter
4,9
8,8
Opskrivninger
-
-
Erhv. koncessioner, patenter m.v.
0,7
0,4
Reserveret egenkapital
-
-
Udvikl.projekter under opførelse
5,4
1,7
Bortfald af årets resultat
-
-
11,0
10,9
Udbytte til staten
-
-
Overført overskud
8,3
10,0
Egenkapital i alt
14,5
16,2
9,1
6,0
154,6
147,6
3,4
3,0
Prioritets gæld
-
-
Anden langfristet gæld
-
-
Langfristet gæld i alt
158,0
150,6
17,3
14,3
6,8
2,6
Immaterielle anlægsaktiver i alt
4
2013
Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
21,6
21,9
Infrastruktur
5
Transportmateriel
77,6
72,9
Produktionsanlæg og maskiner
43,5
42,2
Inventar og IT-udstyr
0,5
0,3
Igangv. arbejder for egen regning
0,3
0,9
143,5
138,2
Materielle anlægsaktiver i alt
Langfristede gældsposter
6
Finansielle anlægsaktiver
Statsforskrivning
6,2
6,2
6,2
6,2
160,7
155,3
Varebeholdninger
7,4
7,5
Tilgodehavender *)
27,3
26,1
Anlægsaktiver i alt
FF4 Langfristet gæld
Donationer
Øvrige finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver i alt
Hensatte forpligtelser
Omsætningsaktiver
2
Periodeafgrænsningsposter
6
Kortfristede gældsposter
Leverandører af varer og tj.ydelser
*)
0,6
Anden kortfristet gæld *)
Værdipapirer
Skyldige feriepenge
20,0
18,7
Likvide beholdninger
Reserveret bevilling
1,2
0,0
Igangv. arb. for fremmed regning
1,2
1,0
Periodeafgrænsningsposter
0,0
5,4
46,5
42,0
FF5 Uforrentet konto
21,6
20,8
FF7 Finansieringskonto
11,0
4,2
0,1
0,3
Likvide beholdninger i alt
32,7
25,3
Kortfristet gæld i alt
Omsætningsaktiver i alt
67,4
59,5
Gæld i alt
204,5
192,6
228,1
214,8
Passiver i alt
228,1
214,8
Eventualforpligtelser
103,3
105,2
Andre likvider
Aktiver i alt
7
*) Beløbene vedr. Tilgodehavender og Anden kortfristet gæld er justeret i forhold til SKS-tallene, idet styrelsen har et skyldigt beløb hos debitorer på
0,1 mio. kr. og et tilgodehavende hos kreditorer på 0,5 mio. kr.
- 26 -
3.4 Egenkapitalforklaring
Søfartsstyrelsens egenkapital ultimo 2014 fremgår af tabel 10. Egenkapitalen udgør i alt 16,2 mio. kr. og
består af statsforskrivning på 6,2 mio. kr. og overført overskud på 10,0 mio. kr.
Tabel 10. Egenkapitalforklaring
2013
2014
Reguleret egenkapital primo
6,2
6,2
Ændring i reguleret egenkapital
0,0
Reguleret egenkapital ultimo
6,2
6,2
14,3
8,3
-6,0
1,7
Overført overskud ultimo
8,3
10,0
Egenkapital ultimo 2014
14,5
16,2
Egenkapital primo R-året (mio. kr.)
+
Overført overskud primo
+
Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse
+
Overført fra årets resultat
3.5 Opfølgning på låneramme
Søfartsstyrelsens låneramme udgjorde 248,2 mio. kr. på Finanslov 2014.
Den bogførte værdi af Søfartsstyrelsens anlægsaktiver udgjorde 149,1 mio. kr. ultimo 2014. Heraf finansieredes 3,0 mio. kr. af donationer. Trækket på lånerammen udgjorde således 146,1 mio. kr. svarende til 58,8
pct. pr. 31. december 2014.
Tabel 11. Udnyttelse af låneramme
2014
Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver (mio. kr.)
146,1
Låneramme på FL-2014 (mio. kr.)
248,2
Udnyttelsesgrad i pct.
58,8
3.6 Opfølgning på lønsumsloft
Søfartsstyrelsens lønsumsloft udgjorde 163,1 mio. kr. på finansloven for 2014, hvilket blev nedjusteret til
163,0 mio. kr. som følge af en tillægsbevilling på -0,1 mio. kr., da Den Maritime Havarikommission overtog
ansvaret for undersøgelse af dykkerulykker.
Søfartsstyrelsens samlede personaleomkostninger udgjorde 164,1 mio. kr. i 2014. Heraf vedrørte 6,7 mio. kr.
”Tilskud til personer”, som ikke falder under lønsumsloftet samt 5,2 mio. kr. i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Søfartsstyrelsens lønudgifter under lønsumsloftet udgjorde i 2014 152,2 mio. kr., og der var således et mindreforbrug af lønsum i forhold til lønsumsloftet på 10,8
mio. kr. i 2014. Mindreforbruget blev i stedet anvendt på øvrig drift. Det akkumulerede mindreforbrug af løn
under lønsumsloftet var 19,1 mio. kr. ultimo 2014, som det fremgår af tabellen herunder.
- 27 -
Tabel 12: Opfølgning på lønsumsloft
08.71.01,
mio.kr.
Hovedkonto
Lønsumsloft FL
163,1
Lønsumsloft inkl. TB/aktstykker
163,0
Lønforbrug under lønsumsloft
152,2
Difference (mindreforbrug)
-10,8
Akk. mindreforbrug under lønsumsloftet ultimo 2013
8,3
Akk. mindreforbrug under lønsumsloftet ultimo 2014
19,1
3.7 Bevillingsregnskabet
Søfartsstyrelsens bevillingsregnskab for 2014 viste et overskud på 1,7 mio. kr., som bl.a. skyldes, at Søfartsstyrelsen indtægtsførte 1,2 mio. kr. i forbindelse med regulering af feriepengehensættelsen.
Tabel 13. Bevillingsregnskab § 08.71.01
Mio. kr.
2014
2013
Regnskab
Nettoudgiftsbevilling
Bevilling
TB
Regnskab
Difference
2015
Bevilling
261,1
263,5
-2,4
261,1
Nettoforbrug af reservation
-1,2
0,0
0,0
1,2
-1,2
0,0
Indtægter
70,6
54,0
3,7
54,3
3,4
50,8
336,6
317,5
1,3
314,9
3,9
327,0
-6,0
0,0
4,8
1,7
6,1
0,0
Udgifter
Årets resultat
276,2
3.8 Udgiftsbaserede hovedkonti
Søfartsstyrelsen administrerede to udgiftsbaserede hovedkonti i 2014 og én hovedkonto, der henregnes til
statens indtægtsbudget.
Tabel 14. Søfartsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter
Hovedkonto og navn
08.71.11.
Velfærdsforanstaltninger, forsikring mv.
08.71.15.
Forskellige tilskud
08.71.03.
Registreringsafgift for skibe
Bevillingstype
Bevilling
(mio. kr.)
Regnskab
(mio. kr.)
Lovbunden
Udgifter
2,3
1,3
Anden
Udgifter
5,2
5,1
Anden
Indtægter
3,0
0,8
Der var samlet set et mindreforbrug på hovedkonto 08.71.11. Velfærdsforanstaltninger, forsikringer mv. på
1,0 mio. kr. Det samlede mindreforbrug dækker over varierende regnskabsresultater på de underliggende
ordninger. Der blev betalt færre tilskud til hjemrejse til søfarende, og der blev kun ydet to tilskud til dækning
af udgifter til efterladte søfarende. Til gengæld ydede styrelsen flere tilskud end budgetteret til dækning af
- 28 -
betaling for lægeundersøgelser til studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner. Søfartsstyrelsen dækker denne udgift, når de studerende står uden uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.
Mindreforbruget på hovedkonto 08.71.15. Forskellige tilskud skyldes, at en mindre del af et afgivet tilsagn
under Grønne Maritime løsninger blev annulleret.
Mindreindtægten på hovedkonto 08.71.03 Registreringsafgift for skibe skyldtes den årlige afgift for registrering i de danske skibsregistre, som er opkrævet fra 2013, hvor budgetteringen stadig er forbundet med usikkerhed. Det skyldes bl.a., at det har vist sig, at der i de danske skibsregistre har stået flere skibe end forventet, som ikke længere findes, og som ikke er blevet afmeldt af ejeren.
- 29 -
4. Bilag til årsrapporten
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance
4.1.1 Noter til resultatopgørelsen
Note 1. Nedskrivninger
Søfartsstyrelsen nedskrev i 2014 anlægsaktiver for 0,1 mio. kr. Nedskrivningen vedrører kun ét aktiv.
Anlæg
1.000 kr.
Racon Tideland S/N 6174
70
Nedskrivninger 2014 i alt
70
RACONs er radar transpondere, som aktiveres af skibenes radarimpulser, og viser sig som et stregformet
eller morsekodet ekko på radarskærmen. Tideland RACON S/N 6174 er nedskrevet ifm., at den blev kasseret, fordi den var beskadiget.
4.1.2 Noter til balance
Note 2. Varebeholdninger
Søfartsstyrelsen har varelagre i Driftscenter Korsør og Driftscenter Grenaa. Lagerført materiel er afmærkningsmateriel som fx maling, zinkanoder, polykarbonatkupler, kæder, sjækler og reservedele til sømærker.
Der gennemføres en total optælling af de to varelagre én gang årligt. Ved udgangen af 2014 udgjorde værdien heraf i alt 7,5 mio.kr. Der var en nettotilgang til det samlede varelager på 0,1 mio. kr. i 2014
Vedrørende bogføringen af årets forbrug af lagervarer bemærkes det, at Søfartsstyrelsen har brugt finanskonto 603501, som modkonto til 151501. Styrelsen er bekendt med, at det regnskabsteknisk ikke er helt korrekt,
da konto 603501 kun bør bruges via lagermodulet i Navision Stat. Vi har imidlertid valgt at bruge samme
konti som i 2012 og 2013-regnskabet. Da Søfartsstyrelsen i den nærmeste fremtid forventer at tage lagermodulet i brug, fandt vi det ikke hensigtsmæssigt at ændre praksis.
- 30 -
Note 3. Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte
udviklingsprojekter
Mio. kr.
Kostpris primo 2014
Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse
Erhvervede
koncessioner,
patenter,
licenser m.v.
I alt
36,0
1,9
37,9
0,0
0,0
0,0
6,3
0,3
6,6
-30,4
-0,4
-30,8
Kostpris pr. 31.12.2014
11,9
1,8
13,7
Akkumulerede afskrivninger
-4,4
-1,5
-5,9
1,4
0,0
1,4
Akkum. af- og nedskrivn. pr. 31.12.2014
-3,1
-1,5
-4,6
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014
8,8
0,4
9,2
Årets afskrivninger *)
26,1
-0,2
25,9
Årets nedskrivninger
1,9
0,0
1,9
28,0
-0,2
27,8
3 - 8 år
3 år
Tilgang
Afgang *)
Akkumulerede nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Afskrivningsperiode/år
*) Der er i 2014 foretaget oprydning i anlægsregistret, hvor anlæg med en bogført værdi på 0,00 som burde have været afhændet/kasseret, er blevet rettet. Dette har medført, at der er tilbageført anskaffelser og afskrivninger.
Mio. kr.
Udviklingsprojekter under
udførelse
Primosaldo pr. 1. januar 2014
5,9
Tilgang
2,7
Nedskrivninger
0,4
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
Kostpris pr. 31.12.2014
-6,3
1,7
- 31 -
Note 4. Materielle anlægsaktiver
Grunde,
arealer og
bygninger
Kostpris primo 2014
Primokorrektion og flytning mellem bogføringskredse
Tilgang
Afgang *)
Kostpris pr. 31.12.2014
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Produktionsanlæg og
maskiner
Transportmateriel
Inventar
og
IT-udstyr
i øvrigt
I alt
39,4
129,3
135,3
29,1
333,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2,3
3,0
0,3
0,1
5,7
-5,0
-0,4
-0,7
-3,6
-9,7
36,7
131,9
134,9
25,6
329,1
-14,8
-89,7
-62,0
-25,3
-191,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Akkum. af- og nedskrivn. pr. 31.12.2014
-14,8
-89,7
-62,0
-25,3
-191,8
Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2014
21,9
42,2
72,9
0,3
137,3
Årets afskrivninger *)
3,0
-3,9
-4,3
3,3
-1,9
Årets nedskrivninger
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Årets af- og nedskrivninger
3,0
-3,9
-4,3
3,3
-1,9
10-50 år
3 år
5 år
3 år
Afskrivningsperiode/år
*) Der er i 2014 foretaget oprydning i anlægsregistret, hvor anlæg med en bogført værdi på 0,00 som burde have været afhændet/kasseret, er blevet rettet. Dette har medført, at der er tilbageført anskaffelser og afskrivninger.
Mio. kr.
Igangværende
arbejder for
egen regning
Primosaldo pr. 1. januar 2014
0,3
Tilgang
2,6
Nedskrivninger
0,0
Overført til færdiggjorte anlæg
Kostpris pr. 31.12.2014
-2,0
0,9
- 32 -
Note 5. Vedrørende hensatte forpligtelser
Ultimo 2014 havde Søfartsstyrelsen hensatte forpligtelser for i alt 6,0 mio. kr. I nedenstående tabel ses en
specifikation af beløbet.
Der blev i 2014 tilbageført en hensættelse på 1,8 mio.kr. vedrørende retablering af sejlrenden ved Drogden
Fyr efter Rigsrevisionens anbefaling.
Hensættelse til:
Mio. kr.
Ispatruljen *)
2,8
Retablering vedrørende nyt lejemål **)
2,3
Ventepenge til afskedigede tjenestemænd (to medarbejdere, som blev afskediget medio 2012)
0,5
EU-dom, hensatte ventepenge til afskedigede tj.mænd (sendt på pension)
0,5
I alt pr. 31.12.2014
6,0
*) Hensættelsen vedrører forventede betalinger til den nordatlantiske ispatrulje. Den nordatlantiske ispatrulje er en servicetjeneste, som U.S. Coast Guard stiller til rådighed for skibsfarten i Nordatlanten i vinterperioden. Søfartsstyrelsen
modtog i 2014 faktura for årene 2011-13, men mangler på trods af flere henvendelser i sagen at modtage faktura for
tidligere år. Styrelsen valgte at hensætte 0,2 mio.kr. vedrørende 2014.
**) Søfartsstyrelsen flyttede i januar 2013 fra Vermundsgade, Østerbro, til Carl Jacobsens Vej (CJV), Valby.
I den forbindelse har styrelsen påbegyndt hensættelser til retablering af CJV, hvor det over en årrække er målet at få
dannet en samlet hensættelse på ca. 7,5 mio. kr.
Note 6. Opfølgning på likviditetsordning
Søfartsstyrelsen fulgte i løbet af 2014 op på saldoen på FF4-kontoen og foretog kvartalsvis de relevante likviditetsflytninger mellem FF4-kontoen og FF7-finansieringskontoen. I den forbindelse bemærkes det, at
Søfartsstyrelsen har to anlægsaktiver, som er finansieret af donationer. Ultimo 2014 udgjorde donationen 3,0
mio. kr.
Da afskrivninger på styrelsens anlægsaktiver vedr. 4. kvartal først blev foretaget i slutningen af periode 13.1,
kunne FF4-kontoen ikke afstemmes, og likviditetsflytningen kunne ikke bogføres pr. 31. december 2014.
Flytninger vedrørende bevægelser i anlægsaktiverne i 4. kvartal 2014 blev foretaget i januar 2015.
Den uforrentede konto FF5 blev afstemt efter regnskabsårets afslutning. Saldoen på FF5-kontoen ultimo
2014 skulle udgøre 13,5 mio. kr. Efter likviditetsflytningen vedr. opgørelsen af FF5-kontoen ultimo 2013 var
saldoen 20,8 mio. kr. Der skulle derfor overføres 7,4 mio. kr. fra FF5-kontoen til FF7-kontoen i starten af
2015. Likviditeten blev flyttet den 11. februar 2015.
Note 7. Eventualforpligtelser
Søfartsstyrelsen har samlet set eventualforpligtelser for 106,9 mio. kr. Heraf vedrører hovedparten, 104,3
mio. kr., en række eventualforpligtelser vedrørende retablering af lejede arealer mv.
Fra 2013 har styrelsen eventualforpligtelser vedr. fratrædelsesbeløb til medarbejdere, der er ansat på åremålskontrakt. Disse beløb indgik tidligere som hensættelser i regnskabet. På Erhvervs- og Vækstministeriets
område har åremålskontrakterne ændret karakter i de senere år, og hermed er sandsynligheden for, at fratrædelsesbeløbet kommer til udbetaling blevet væsentligt reduceret, og den udgør under 50 pct. Forpligtelsen
- 33 -
optages derfor som en eventualforpligtelse i Søfartsstyrelsens regnskab. Eventualforpligtelsen til fratrædelsesbeløb udgjorde 2,6 mio. kr. ultimo 2014.
Mio. kr.
Fyr på land
5,8
Fyr på søen
67,5
Aktiver Færøerne
3,6
Fyr i Grønland
15,8
Vagerdepot
1,0
Driftscentre
10,6
Åremålskontrakter, fratrædelsesbeløb
2,6
Eventualforpligtelser i alt
106,9
4.2 Indtægtsdækket virksomhed
Søfartsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter den del af det maritime område, som falder uden for
styrelsens myndighedsansvar, men som er en naturlig udløber af institutionens almindelige virksomhed. Som
indtægtsdækket virksomhed udføres bl.a. konsulentsyn på skibe og havanlæg, service til dansk opererede
skibe under fremmed flag mv., farvandsafmærkning i danske farvande samt salg af AIS-data og andre data
efter Søfartsstyrelsens datapolitik. Endvidere udføres efteruddannelsesvirksomhed, eksport af viden samt
konsulentydelser i øvrigt inden for offshore industri og på det maritime område. Endelig omfatter den indtægtsdækkede virksomhed opgaver på områder, der er et grønlandsk eller færøsk særanliggende.
Den indtægtsdækkede virksomhed gav i 2014 et underskud på 1,5 mio. kr., hvilket primært skyldes færre
indtægter fra afmærkningskontrakter.
Tabel 15. Akkumuleret resultat (overskud) for indtægtsdækket virksomhed
Årets resultat
(1.000 kr.)
Maritim sundhed
Synsvirksomhed m.v.
2011
2013
2014
I alt
-1.131
-2.077
-284
-515
-4.007
-616
-542
-175
-19
-1.352
-138
-131
-376
-645
-1.627
-195
2.443
621
-4.384
-785
1.533
-5.382
Salg af AIS-data m.v.
Sejladssikkerhed og afmærkning
I alt
2012
-1.746
- 34 -
4.3 Gebyrfinansieret virksomhed
Tabel 16. Gebyrordninger6
Årets resultat
2011
Ordning (1.000 kr.)
Syn af skibe
Øvrige gebyrer
2012
2013
2014
I alt
3.208
658
1.910
1.277
7.054
117
-759
953
-108
203
Ovenstående tabel viser det akkumulerede underskud, som Søfartsstyrelsen har haft på gebyrordningerne i
perioden 2011 til 2014.
Hele gebyrområdet blev gennemgået i 2014, og der er lavet en ny og mere retvisende omkostningsfordelingsmodel. På baggrund af denne er styrelsen i gang med at ændre prisfastsættelsen af gebyrerne med henblik på at skabe økonomisk balance for styrelsens gebyrordninger med forventet virkning fra 2015.
4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter
Søfartsstyrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter omfatter EU-projekter og lignende, hvor styrelsen bidrager
med en del af projektudgiften.
Der afholdtes i 2014 udgifter for 3,5 mio. kr., mens der bogførtes indtægter for 1,8 mio. kr. Underskuddet i
2014 skyldes to EU-projekter, hvor indtægten først kan opgøres i forbindelse med projekternes formelle afslutning i 2015.
Tabel 17. Tilskudsfinansierede aktiviteter
(1.000 kr.)
Overført overskud
fra tidligere år
Tilskud
2014
Udgifter
2014
Resultat
2014
Til videreførelse
EU-projekter
-1.519
1.839
3.466
1.627
108
I alt
-1.519
1.839
3.466
1.627
108
4.5 Forelagte investeringer
Søfartsstyrelsen havde i 2014 ingen igangværende projekter af en sådan størrelse, at de enkeltvis blev forelagt Folketingets finansudvalg.
6
I forbindelse med Søfartsstyrelsens gennemgang af gebyrordningerne er det konstateret, at der har været medregnet for
få omkostninger i perioden 2011-2013. Desuden har der været medregnet omkostninger til sønæringsbevis i 2012, til
trods for at betaling for sønæringsbeviser først blev indført i 2013. Resultaterne for perioden er derfor korrigeret i tabel
15, således at den viser det korrekte akkumulerede resultat.