Deltagere - Dansk Sygeplejeråd

SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Deltagere
SLS-Bestyrelsen
Sanne Fuglsang Nyquist, formand
Morten Lendal Petersen, næstformand
Anne Møller Christoffersen, FU
Martin Locht Pedersen, FU
Rune Bruun Brodersen, FU
SLS-DST Marie Kofoed Hutters
SLS-Esbjerg Chanette Vogelius Hertz
SLS-Hillerød Line Holm Nielsen
SLS-Hjørring Kristina Bendix Johnsen
SLS-Holstebro Frederik Justesen
SLS-Horsens Cecilie Hollesen (deltog kun lørdag)
SLS-København Liselotte Straarup Larsen
SLS-Næstved Camilla Engelstoft Hess
SLS-Odense Julie Vo
SLS-Roskilde Heidi Maria Wiuff
SLS-Svendborg Mette Bertelsen
SLS-Sønderborg Emil Gjerløv Nielsen
SLS-Slagelse Stine Brink Christensen
SLS-Thisted Nadja Storm
SLS-Viborg Rikke Holm (deltog kun søndag)
SLS-Aarhus Philip Brix Juel Pedersen
SLS-Aalborg Marie Mørch Mølgaard
Bestyrelsessuppleanter
Pernille Louise Fast, SLS-Nykøbing F.
Øvrige deltagere
Andreas Sotelo Gregersen, SLS-Esbjerg
Alex Bülow, SLS-Hillerød
Mikkel Gungaard, SLS-Hillerød
Anders Ringsager, SLS-Hillerød
Helene Heltoft, SLS-Hjørring
Marie Yde Sloth Poulsen, SLS-Hjørring
Hilda Sørensen, SLS-Hjørring
Camilla Juul Christensen, SLS-Horsens
Karen Blum-Skriver, SLS-Horsens
Rasmus Dedenroth, SLS-København
Helle Storm, SLS-København
Rasmus Ringsing Nielsen, SLS-Nykøbing F.
Irene Andersen, SLS-Slagelse
Charlotte Lauritzen, SLS-Slagelse
Linea Pedersen, SLS-Thisted
Maria Nielsen, SLS-Thisted
Sine B. Day, SLS-Thisted
Michelle Overbeck Christensen, SLS-Thisted
Lone Gylling Ditlevsen, SLS-Aaalborg
Melissa Kristensen, SLS-Aalborg
Mathilde Møller Pedersen, SLS-Aalborg
Peter-Michael Holdgaard Halvorsen, SLS-Aalborg
Mette Westergaard-Hansen, SLS-Aarhus
1
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Mette Schøne Nielsen, SLS-Aarhus
Cecilie Østlund, SLS-Aarhus
Camilla Bro Lund, SLS-Aarhus
Stine Rossen Møller, SLS-Aarhus
2
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Referat af bestyrelsesmøde 22. - 23. november 2014
1. Velkomst og praktiske oplysninger v. formanden ............................................................... 4
2. Åbning af mødet v. mødeleder .......................................................................................... 4
3. Opfølgning fra sidste mødes evaluering v. mødeleder ....................................................... 4
4. Godkendelse og prioritering af dagsorden ......................................................................... 4
5. Orientering ........................................................................................................................ 4
5.1 Lokalbestyrelser ........................................................................................................... 4
5.2 Arbejdsgrupper ............................................................................................................ 9
5.3 Forretningsudvalg ........................................................................................................ 9
5.4 Sekretariat ..................................................................................................................12
5.5 Næstformand ..............................................................................................................13
5.6 Formand .....................................................................................................................13
6. Sager til beslutning ...........................................................................................................13
6.1 Det fremtidige arbejde i SLS .......................................................................................13
7. Sager til drøftelse .............................................................................................................14
7.1 DM i sygepleje skills ....................................................................................................14
7.2 Introduktioner for nye sygeplejestuderende.................................................................14
7.3 E-learning på sygeplejerskeuddannelsen ....................................................................14
7.4 Lokale handleplaner for indsatsområderne .................................................................15
7.5 Årsmøde 2015 ............................................................................................................15
7.6 Fremsynsprocessen....................................................................................................15
7.7 Evaluering af finanslovskampagne og demonstration 09-10-2014 ..............................16
8. Sager til orientering ..........................................................................................................16
8.2 SLS-Camps ................................................................................................................17
8.3 Ramme- og detailbudget for 2015 ...............................................................................17
8.4 Fælles omklædning.....................................................................................................17
8.5 Årets kliniksted 2014 ...................................................................................................17
9. Eventuelt ..........................................................................................................................18
10. Evaluering af mødet .......................................................................................................18
11. Næste møde...................................................................................................................18
12. Afslutning af mødet v. mødeleder ...................................................................................18
3
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
1. Velkomst og praktiske oplysninger v. formanden
Intet til referat
2. Åbning af mødet v. mødeleder
Intet til referat
3. Opfølgning fra sidste mødes evaluering v. mødeleder
Der skal være bedre styring af pauser.
4. Godkendelse og prioritering af dagsorden
Behandling af punkt 6.1 flyttes til efter behandling af punkt 7.5.
Behandling af punkt. 7.6 forlænges til 30 minutter.
5. Orientering
5.1 Lokalbestyrelser
5.1.1. SLS-Bornholm
Intet til referat.
5.1.2 SLS-DST
 Vi har i samarbejde med Metropol og Hillerød afholdt et sexologi-foredrag, hvor der
var over 100 deltagere. Det var et spændende foredrag med masser af relevant viden
og satte for alvor gang i debatten om, hvorfor sexologi ikke er en del af den fastlagte
undervisning på vores uddannelse.

Vi har på skolen afholdt en studiecafé for de nye studerende. Studiecaféen er et sted,
hvor de ældre studerende i første omgang kommer for at hjælpe de nye med
spørgsmål angående undervisning, eksamen eller klinik, og hvor de ældre studerende på den måde kan få genopfrisket deres viden om f.eks. om anatomi og fysiologi.
o Studiecaféen kan både være et sted, hvor man kan sidde og lave sine lektier,
snakke i grupper om sine oplevelset i klinik og høre om andres erfaringer og
på den måde skabe relationer på tværs af modulerne. Vi arbejder i øjeblikket
på at afholde mange flere.

Vi har lige nu en studiemiljøundersøgelse i gang på skolen i form af et spørgeskema,
som vi har arbejdet på at få op og køre i meget lang tid. Undersøgelsen er under Metropol, og spørgsmålene er derfor ikke helt tilpasset vores skole. Vi har derfor nedsat
en arbejdsgruppe, der er ved at undersøge muligheden for at supplere undersøgelsen med mere dybdegående interviews af to studerende fra hvert modul. Derudover
skal vi afholde et møde med ledelsen, hvor vi evaluerer på resultaterne og finder ud
af, hvad der skal handles på.
4
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
5.1.3 SLS-Esbjerg
Ekstraordinær generalforsamling
SLS-Esbjerg har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor Elisabeth blev valgt som ny
nætformand, og der desuden blev valgt tre nye aktive, der er på tidligere moduler, ind i bestyrelsen.
Regional arbejdsdag i Odense
Vi var desværre kun 2 fra SLS-Esbjerg, som kunne deltage, men denne dag var alligevel en
succes, da vi var flere lokalbestyrelser fra Region Syddanmark, som fik udarbejdet en Tip en
13´er, tilpasset før-klinikoplæg, og hver lokalbestyrelse fik udarbejdet en handleplan.
Klinikpjeceuddeling som rundstykkeevent
Der blev en fredag morgen, hvor der var flest på skolen, delt smurte rundstykker ud sammen
med klinikpjecen. Dog havde vi overskud af rundstykker, men heldigvis ønskede flere, som
ikke ville have rundstykker, sig klinikpjecen. Facebook var benyttet til at reklamere for vores
lille synlighedsarrangement.
5.1.4 SLS-Hillerød
Intet til referat.
5.1.5 SLS-Hjørring
Intet til referat
5.1.6 SLS-Holstebro
Foredraget med Christian Kummerfeldt var en stor succes. 80 mennesker var dukket op. Der
var sygeplejestuderende, sygeplejersker og undervisere. Vi modtog ros og gode ord for arrangementet. Arrangementet var omtalt i Holstebro Dagblad.
Vi har valgt ”Verdens bedste uddannelse” som indsatsområde. Vi har valgt at have fokus på
arrangementer som ”bliv skarp til eksamen” og ”karrieredag”. SLS Holstebro vil forsøge at
komme med i udvalget mellem sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro og uddannelseslederne i klinikken eller forsøge at skabe en netværksgruppe mellem de kliniske vejledere, uddannelsen og de studerende. Derudover skal vi i lokalbestyrelsen holde et synlighedsarrangement den 4. december med æbleskiver, klinikpjecen og vores SLS-folder.
På det seneste er vi blevet kontaktet af TV Midtvest på baggrund af happening i Thisted om
medicinregning. Vores næstformand er blevet kontaktet telefonisk og har besvaret spørgsmål, mens formanden har deltaget i et interview.
5.1.7 SLS-Horsens
I SlS-Horsens arbejder vi for tiden med punktet rekruttering og fastholdelse.
Vi afholder café-aftener for at skabe synlighed og give medlemmerne fordele. Førstkommende arrangement er sårpleje med en sårsygeplejerske fra Coloplast.
Vi vil gerne afholde bamsehospital, hvor aktive i SlS vil invitere de lokale daginstitutioner, så
børnene bliver mere dus med sundhedspersonale i kitler.
Vi arbejder ud fra en tanke om, at aktive arbejder med det, de gerne vil i SLS. Derfor laver vi
udvalg i vores lokalbestyrelse, som arbejder med bla. praktikoplevelser (gode og dårlige) og
bedre kontakt skole og klinikvejleder.
Vi har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor Louise Tandrup, modul 2, blev valgt til
ny næstformand.
Vi har afholdt "styrk dig til eksamen" men super opbakning og stor tilfredshed.
5
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
5.1.8 SLS-København

Afholdt sexologiarrangement – SLS-DST, SLS-Hillerød og SLS-København.

Møder med styregruppe (tværfagligt modul) – Fokus på studenter inddragelse, temabeskrivelser.

Valgmøde30/10-2014. Næstformandsvalg DSR.

Lokalbestyrelsesmøde d. 19/11 2014. NB, Konstituering af ny fungerende formand.

Ekstraordinær generalforsamling d. 03/12-2014.

Eksamenskursus den 9/12.

Samarbejde i Studierådet om Sygeplejestuderendes Råds fremtid.

Møde med Anni og Sidsel mhp modul introduktioner 1-4.

Møde med modulkoordinator modul 1-4 mhp intro nye modul 1 studerende.

Planlagt introduktioner for modul 7 og 10.
5.1.9 SLS-Nykøbing
I Nykøbing Falster er vi i den sidste del af planlægningen til karrieredagen d. 26.11. Vi har
arbejdet meget med lancering og reklamering for karrieredagen, og der er nu over 50 tilmeldte. Vi benytter lejligheden ved slutningen af karrieredagen til at hverve nye medlemmer og
potentielt nye aktive. Vi oplever, at vi ikke får noget information om de forskellige specialer
og altså muligheden for at retningsbestemme sit fremtidige job.
Efter karrieredagen påbegynder vi planlægningen af vores filmaften-koncept med 1 film om
ugen i 4 uger. Filmene skal være af sygeplejefaglig retning bl.a. De urørlige, Patch Adams og
Amour. Arrangementet vil være nemt at planlægge samt billigt at aflyse.
I mellemtiden har vi deltaget i kredsmøde med DSR omkring udarbejdelsen af en samarbejdskontrakt. Det er meningen, at vi skal underskrive den på næste møde 16. december. Til
næste lokalbestyrelsesmøde påbegynder vi de praktiske overvejelser omkring det nationale
bestyrelsesmøde i februar.
5.1.10 SLS-Næstved
Intet til referat.
5.1.11 SLS-Odense
Siden sidste nationale møde i oktober har vi:
- Fået 2 nye aktive.
- Afholdt lokaltbestyrelsesmøde og møde med sygeplejerskeuddannelsens uddannelseschef
- Haft regionalt møde med FU-Anne og de andre lokalbestyrelser fra Region Syddanmark,
hvor der blev udarbejdet lokale handleplaner samt udarbejdet PowerPoint til vores førklinikoplæg, som afholdes i januar.
- Holdt møde med DSR Region Syddanmark, FU-Anne og de andre lokalbestyrelser i regionen.
Derudover er vi godt i gang med de sidste forberedelser til den store julefrokost i december.
6
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
5.1.12 SLS-Roskilde
Karrieredag
Vi har karrieredag den 3. december. Det er vores første arrangement. Vi har været ude i
klasserne for at synliggøre arrangementet samt delt flyers ud. Disse vil også blive delt ud 1.
og 2. december.
Vi har i den forbindelse prøvet at synliggøre vores facebook, så folk kan følge med i kommende arrangementer, og inden synligheden startede havde vi 60 medlemmer, efter steg vi
til 116.
Klinikpjecerne vil vi have med på karrieredagen.
Grundkursus
Da kun 2 medlemmer deltog i Grundkurset den 31. september, blev vi enige om, at vi skal
have et kursus lokalt Ikke mindst pga nye medlemmer.
Oplæg
I forbindelse med at synliggøre os vil vi rigtig gerne til at lave nogle flere lokale oplæg bl.a.. sexologioplæg, Christian Kummerfelt, eksamensforberedelse.
5.1.13 SLS-Silkeborg
Intet til referat.
5.1.14 SLS-Slagelse
Vi har nu 3 nye meget potentielle aktive. De har alle deltaget i lokalbestyrelsesmøder, og vi
vil snart få afklaret, om de vil være en del af bestyrelsen.
Planen var tidligere at få afholdt et foredrag inden det nye år, men da alle kræfter har været
på rekruttering af nye aktive, er dette mål ikke nået.
Vi planlægger nu 2 foredrag. Et i januar og et i marts/april måned. Lige nu indhentes tilbud
på forplejning og pris på foredragene. Søgepuljeansøgning er under udarbejdelse.
Vores uddannelsesleder har fundet nyt arbejde, og dermed er Dorte Gulling blevet midlertidig
uddannelsesansvarlig. Vi har haft møde med hende med henblik på at få et godt samarbejde
og få skaffet bedre forhold for SLS på skolen – bl.a. mulighed for at gøre os synlige samt et
lokale til SLS.
Ydermere er der blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor Ann Kristensen blev
valgt som ny næstformand.
5.1.15 SLS-Svendborg
Intet til referat.
5.1.16 SLS-Sønderborg
Vi har i SLS-Sønderborg afholdt ekstraordinær generalforsamling og fået valgt nyt formandskab, bestående af formand Emil Gjerløv Nielsen, næstformand Mette Schlaikjer og kasserer
Kristina Fastrup.
Vi har arbejdet med nye handleplaner for bestyrelsen, hvilket har givet et klart overblik over
de mål, vi har til fælles, og hvordan vi vil opnå dem.
Handleplanerne har også været taget op på en teambuilder-dag med Anne fra FU og SLS’
projektmedarbejder Sidsel. Dette har klargjort, hvordan vi aktivt kan bruge dem som en ressource, samt været en hjælp til at udfylde dem korrekt.
7
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Vi har deltaget i regionalt møde i Odense, hvor vi har arbejdet videre med vores handleplaner og delt ideer samt fået indsigt i, hvad de andre lokalbestyrelser i regionen arbejder med.
Vi har haft en samtale med vores uddannelsesansvarlige Edel for at informere om, hvad vi
gerne vil opnå inden for en overskuelig fremtid, samt hvordan vi kan samarbejde omkring
det.
Så har vi haft kontakt til en journalist fra Jyske-Vestkysten, som gerne ville høre om SLS’
holdning til tilstedeværelsespligten på de 30 timer i klinik, hvor man ikke må have noget fravær i Sønderborg. Der er udkommet en artikel omkring dette.
5.1.17 SLS-Thisted
Siden sidste nationale møde har seks af bestyrelsesmedlemmerne fra Thisted været på bestyrelseskursus hos Dansk Sygeplejeråd i oktober. Derudover har vi arbejdet med de lokale
handleplaner, som vi fik på det nationale bestyrelsesmøde i september. Vi har afholdt en
”pillehappening” for at sætte fokus på, at vi ikke får nok undervisning i medicinregning, samt
at vi ikke har nogen egentlig eksamen i det. Det blev dækket af Nordjyske og Tv MIdtVest.
En uge efter blev jeg interviewet af Tv MIdtVest, da de ville lave mere om det, hvor Frederik,
formand i Holstebro, og Helle Kanstrup også blev interviewet. Det har fået rigtig meget omtale, også mere end vi turde håbe på. Vores uddannelsesleder har nu endelig indvilget i at se
på, om noget kan ændres, så vi får mere undervisning og en evt. eksamen.
Derudover har vi afholdt temaeftermiddag for de kliniske vejledere. Der mødte kun 6 op af de
8 tilmeldte, men det var en rigtig god oplevelse. Vejlederne gav også meget feedback omkring arrangementet, og det er godt, at vi kommer i dialog, så vi kan tale mere målrettet med
de studerende, når vi er inde og forberede dem på praktik i modul 3. De fik den nye klinikpjece. Selvom jeg havde været rundt med den overalt, var der nogle, der ikke havde fået den.
Et arrangement, der tænkes, at vi gentager om et år.
VI har afholdt ekstraordinær generalforsamling, hvor jeg blev genvalgt til formand indtil februar, hvor jeg stopper. Ny næstformand blev Sally Olesen, og det er også hende, der konstitueres som formand, når jeg går ud til februar og indtil den ordinære generalforsamling i
marts.
Lige nu forbereder vi afholdelse af det nationale bestyrelsesmøde i Thisted til januar. Samtidig er vi tre, der går ud af bestyrelsen, da vi meget gerne skulle blive sygeplejersker i løbet af
januar. Kredsen skal derfor være obs på ”ny” bestyrelse efter januar, og den nye bestyrelse
skal lige finde sine ben.
5.1.18 SLS-Vejle
Intet til referat.
5.1.19 SLS-Viborg
Intet til referat.
5.1.20 SLS-Aalborg
I Aalborg har vi i samarbejde med Kreds-Nordjylland, SLS-Thisted og SLS-Hjørring arbejdet
på at lave en SLS-Camp. Desværre var der ikke nok tilmeldte, og vi måtte aflyse. Det var
virkelig ærgerligt, da programmet var rigtig godt.
Vi har dog også opnået nogle ting. Vi har holdt vores første introduktion for modul 1, og i
forbindelse med det har vi fået 7 nye aktive lokalbestyrelsesmedlemmer. Så det går fremad i
Aalborg.
8
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Næstformand Lone og kasserer Carina og formand Marie har været på grundkursus afholdt
af DSR på Vilvorde kursuscenter, og vi lærte mange ting, som vi helt sikkert vil bruge i vores
arbejde fremover.
I forbindelse med en temadag for kliniske vejledere i Aalborg den 10/11 holdt formand Marie
et oplæg omkring et godt studieforløb. Her blev kriterierne for årets kliniksted samt individuelle meninger fremlagt. Vi delte også den lille klinikfolder ud, hvilket de var meget glade for. Alt
i alt var det en god oplevelse.
Vi har fremstillet en handleplan med indsatsområdet rekruttering og fastholdelse, som er
sendt til SLS’ formand, og med de nye medlemmer er der rig mulighed for at kunne opnå den
og måske mere til.
Vi har haft kredsmøde/julefrokost med Kreds Nordjylland, dog uden at kredsen mødte op
pga. sygdom.
5.1.21 SLS-Aarhus
I Aarhus har vi netop afholdt foredrag med hospitalsklovnen Petunia.
Derudover har vi holdt frokost med Marco, vores papfigur. Vi har været ude på toiletterne og
hænge plakater op for MVU-demonstrationen, hospitalsklovnforedraget og SLS generelt - det
er nyt for vores skole at reklamere på denne måde!
Vi har lavet en SLS-stander og er i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få mere plads at
reklamere på.
Så har der været introduktion for de nye studerende. Desværre var der to klasser, som ikke
kom, da de ikke havde timer på denne dag. Vi har derfor også været ude i disse klasser for
at sikre introduktion til dem.
Vi har planer for nye arrangementer. Vi vil afholde et foredrag efter nytår om budgetlægning i
samarbejde med Lån & Spar Bank. Derudover vil vi undersøge mulighederne for at afholde
en camp i samarbejde med Region Nordjylland.
5.2 Arbejdsgrupper
Intet til referat.
5.3 Forretningsudvalg
5.3.1 Forretningsudvalgsmedlem Anne Møller Christoffersen
Siden sidste nationale bestyrelsesmøde har jeg overordnet lavet:
22/9 + 23/9
Introduktion til SLS for nye studerende i Odense
4/10
Det fynske folkemøde
6/10
Intro for potentielt aktive i Svendborg; Sag om studerende i Esbjerg; Talt
med potentielt nye aktive i Sønderborg
9/10
Demonstration i København #UngeKræverHandling #FairFinansiering
14/10
FU-skypemøde
16/10
Teambuilderdag i Sønderborg
18/10
SLS-arbejdsdag i Region Syddanmark (udarbejdelse af handleplaner for
lokalbestyrelserne, udarbejdelse af tip en 13., udarbejdelse af før-klinikoplæg + drejebog m.m.)
9
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
20/10
22/10
25/10
27/10
11/11
12/11
13/11
14/11
17/11
18/11
Godkendt referat
Møde med FU og Franziska Juul-Andersen i Kvæsthuset
Introduktion til SLS for nye studerende på e-learning-hold i Slagelse
Danmarks bedste Studiemiljø
Kredsmøde mellem SLS og DSR
Partnerskabsaftale mellem DSR og University College Lillebælt og
University College Syd
Interview med EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) om evaluering af sygeplejerskeuddannelsen
Deltaget i SLS-Odenses lokalbestyrelsesmøde
FU-møde
Deltaget i SLS-Esbjergs møde angående planlægning af rustur til nye sygeplejestuderende i februar 2015
Præsentationsmøde af praktikportalen for UCL Blangstedgårdsvej og Vejle;
Undersøgt lokaler til afholdelse af årsmødet.
5.3.2 Forretningsudvalgsmedlem Martin Locht Pedersen
Det er et par måneder siden, vi har set hinanden sidst. Det første stykke tid stod rigtig meget
på MVU kampagne. Både Kære Sofie kampagnen, hvor det er fedt at se, at så mange har
villet være med. Demonstrationen, hvor der var flot fremmøde, og folk havde lavet bannere
og var klar på at vise regeringen, at vi vil en anden vej, hvis vi skal have den bedste uddannede generation nogen sinde. Og hele UngeKræverHandling og FairFinansering kampagnerne, både lokalt og nationalt. Der har i denne forbindelse være meget arbejde på tværs af
MVU, hvor kampagner er blevet koordineret og hvor vi har hjulpet hinanden på tværs. Dette
være sig læserbreve til VIA rektor, bannerdrop, postkortkampagne og meget mere. Tidligere
har det været sådan, at demonstrationen er kulminationen på dette arbejde, men jeg håber,
at vi kan lave om på dette i det nye år, så demonstrationen bare er et element af mange,
som vi arbejder med i MVU, sammen.
Der er blevet lavet lokale handleplaner på tværs af regionen, og af dem jeg har set, så ser
det ud til at kunne blive et rigtig godt videre arbejde. Der er i hvert fald en masse ideer, der
kan arbejdes videre med, og jeg glæder mig til at hjælpe, og som altid så siger I bare til!
Lokale bestyrelsesmøder har der selvfølgelig også været nogle stykker af, og når det ikke
har kunnet lade sig gøre, altid at komme til dem jeg er blevet inviteret til, så klarer vi den over
telefonen, Skype eller I er gode til at fortælle mig bagefter, hvis I har diskuteret noget, som
jeg bør vide. Det skal I have tak for. På samme møde har der også været flere møder i FU
end normalt, både fordi der har været meget, vi gerne vil ændre, men der har også været
presserende sager, der ikke har kunnet vente.
Ud over det ovenstående vil jeg blandt meget andet nævne:
-
Forberedelse af aktiv-opkvalificeringsdag i Midt
Møder med interessenter
SDS årsmøde
Politikerkontakt, bl.a. omkring flere mænd i sygeplejen
Debatindlæg og læserbreve
Plakatarrangementer
Introduktioner
Hospitalsklovnekampagnen
Medlemssager
Skriftligt arbejde til støtte af formandskabet herunder søgepuljeansøgninger, høringssvar, notater omkring emner osv.
10
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
5.3.3 Forretningsudvalgsmedlem Rune Bruun Brodersen
Onsdag d. 24/09/2014 - MVU møde styregruppen i København
- Planlægning af demoen og aktiviteter op til.
Lørdag d. 4/10/2014 - MVU “Kære Sofie” store pakkedag af postkort
- Vi pakkede de 15.000 postkort, som vi fik lavet, og sendte dem ud til os selv og vores
samarbejdspartnere i MVU.
Tirsdag d. 6/10/2014 - MVU Banner workshop
- Vi fik lavet to flotte bannere til SLS, som skulle anvendes ved finanslovsdemonstrationen
Torsdag d. 9/10/2014 - Finanslovsdemonstration
- Den store dag, hvor vi fik demonstreret i store dele af Københavns indre by.
Tirsdag d. 14/10/2014 - Forretningsudvalgs Skype-møde
- Møde om arbejdet i SLS og igangværende aktiviteter.
Torsdag d. 16/10/2014 - Regionalt møde i SLS Region Hovedstaden - ved
sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød
- Møde, hvor regionens lokalbestyrelser deltog, og forhåbentlig startskuddet på et bedre
samarbejde i Region Hovedstaden. SLS-Bornholm kunne desværre ikke deltage, men
sendte en orientering.
Mandag d. 20/10/2014 - SLS Forretningsudvalgs forventningssamtale
- Møde om Forretningsudvalgets forventninger og evaluering på de første måneder af samarbejdet.
Tirsdag d. 28/10/2014 - Generalforsamling DSR Kreds Hovedstaden
- SLS havde en stand, hvor vi fik uddelt en masse merchandise og gjort opmærksom på at
SLS i Region Hovedstaden. Generalforsamlingen lå dog i den sidste uge af eksamensperioden, hvilket fik konsekvenser for fremmødet af SLS-aktive. Vi var dog 5 aktive og et par
gamle SLS’ere.
Torsdag d. 30/10/2014 - DSR - Næstformands valgmøde – Metropol
- Møde, hvor sygeplejestuderende kunne møde næstformandskandidaterne. Dette møde lå
dog også i eksamensperioden, hvilket havde konsekvenser for fremmødet af studerende.
Onsdag d. 5/11/2014 - Evaluering af “Unge Kræver Handling”
Onsdag d. 12/11/2014 - Regionalt møde i SLS Region Hovedstaden - ved Metropol
sygeplejerskeuddannelse
- Andet regionale møde i SLS 2014, hvor regionens lokalbestyrelser deltog. Samarbejdet i
regionen er kommet i gang, og planlægningen af årets arrangementer, her iblandt karrieredagen har fået sit første spadestik. SLS-Bornholm og SLS-Hillerød kunne desværre ikke
deltage, men sendte en orientering.
Det er blevet besluttet, at vi arbejder på at afholde en Temadag / Konference i april, som
skal omhandle emnet “Den moderne patient”. Jeg arbejder videre med en præsentation /
Invitation til organisationer / foredragsholdere, som kunne tænke sig at byde ind med indslag, som kunne være relevante for sygeplejestuderende, nyuddannede og erfarne sygeplejersker.
11
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Torsdag d. 13/11/2014 - Repræsentation af SLS ved Dansk Studiefond
- Undertegnede er indstillet og godkendt til at varetage SLS’ repræsentation ved Dansk
Studiefond til og med 31/12/2014. Det har tidligere været Mette Guldal Stefansen,
Torsdag d. 13/11/2014 - Repræsentation af SLS ved Danmarks Evalueringsinstitut
- Undertegnede er indstillet og godkendt til at varetage SLS’ repræsentation ved Danmark
Evalueringsinstitut.
Torsdag d. 13/11/2014 - Deltagelse ved SLS-DST’s lokalbestyrelsesmøde
- Lokalbestyrelsesmøde, SLS-DST havde besøg af Sidsel, vores projektmedarbejder, samt
UC Diakonissestiftelsens rektor Kim.
Fredag d. 14/11/2014 - Synlighedsdag på Hillerød Sygeplejerskeuddannelse
- SLS-Hillerød, Formand Sanne og undertegnede tilbragte hele dagen på
sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød for at promovere SLS og skaffe nye medlemmer og
aktive.
Fredag d. 14/11/2014 - Forretningsudvalgsmøde i Odense
- Møde om arbejdet i SLS og igangværende aktiviteter.
Søndag d. 16/11/2014 - Udarbejdelse af samarbejdsaftale for SLS Region Hovedstaden
- Det regionale samarbejde i Region Hovedstaden skal styrkes. Der skal derfor underskrives
en samarbejdsaftale, så der er klare retningslinjer for samarbejdet i regionen.
Tirsdag d. 18/11/2014 - Videre udarbejdelse af SLS Konference 2015 - Den moderne patient
- Præsentation og invitation af arrangementet for organisationer og foredragsholdere. Denne skal sendes ud, for at se om nogle kunne have interesse i at komme ud og fortælle.
Onsdag d. 19/11/2014 - SLS-Hillerød lokalbestyrelsesmøde
- Planlægning af fremtidigt SLS arbejde og samarbejde.
Fredag d. 21-23/11/2014 - Nationalt bestyrelsesmøde i Hjørring
5.4 Sekretariat
Introduktioner F15
Arbejdet med at lave aftaler med skolerne omkring introduktioner til SLS og DSR for modul
1-studerende i forbindelse med studiestart februar 2015 starter op nu.
Vi vil forsøge at få lagt introduktionerne, så de fortrinsvis afholdes i løbet af uge 7, 8 og 9
2015, men der vil sandsynligvis også blive afholdt enkelte introduktioner i løbet af marts.
Forretningsudvalg og lokalbestyrelser bliver løbende orienteret om datoer for introduktionerne.
Intromateriale (intromapper og goodibags) bliver sendt ud til lokalbestyrelserne i starten af
uge 6 2015.
Mail til sekretariatet
Husk, at alle mail til sekretariatet vedrørende generalforsamlinger (indkaldelser, referater,
forretningsordener, spørgsmål vedrørende generalforsamlinger m.m.), info om valg, indsupplering og fratræden af lokalbestyrelsesmedlemmer, info til hjemmesiden om arrangementer,
bestilling af materiale m.m. skal sendes til [email protected]. Så har alle i sekretariatet adgang til at
se, hvad der er kommet ind, og vi kan fordele mailene internt i sekretariatet.
Se mere detaljeret information side 24-26 i Aktiv i SLS 2014-2015.
12
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
5.5 Næstformand
- Udarbejdet SLS’ Nyhedsbrev
- Deltaget i FTF-møde
- Deltaget i netværksmøder i MVU
- Deltaget i netværksmøder og organiseringsmøder i Elev- og Studenterbevægelsen
- Arbejdet med tiltag omkring uddannelsesmiljølov i samarbejde med MVU-netværket
- Arbejdet med tiltag omkring ny struktur i MVU-netværket
- Deltaget og medvirket til planlægning af demonstration d. 09-10-2014 – Unge kræver
-
handling
Arbejdet med tiltag omkring SLS’ fremtidige struktur
Deltaget i Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Sygeplejeråd
Deltaget i Uddannelsesudvalgsmøde i HB
Forberedelse af nationalt bestyrelsesmøde i november, herunder dagsorden og regnskab
Afholdt introduktion i Slagelse for E-learning studerende
Deltaget i FU-møder
Deltaget i European Nursing Students Associations annual general meeting i Dublin.
Haft GRUS-samtaler med FU
Arbejdet med forhøjelse af SLS’ rammebevilling
Arbejdet med tilskud til studenterrådene fra ministeriet
Deltaget i møde med Danske Professionshøjskolers uddannelsespolitiske udvalg
omkring dimensionering af uddannelserne og studiemiljø.
Arbejdet med SLS’ Årsmøde 2015
5.6 Formand
Se selvstændig fil med orienteringer.
6. Sager til beslutning
6.1 Det fremtidige arbejde i SLS
(Lukket dagsordenpunkt)
Sagsresumé fremlægges på mødet i forbindelse med behandlingen af punktet.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen beslutter, hvordan det fremtidige arbejde i SLS skal foregå.
Beslutning
(Lukket dagsordenpunkt)
13
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
7. Sager til drøftelse
7.1 DM i sygepleje skills
Der bliver afholdt DM i skills i andre faggrupper, fx for håndværkere og SOSU-elever. Det
kunne være spændende at afholde DM i sygepleje skills i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter, hvordan DM i sygepleje skills kan arrangeres, og
kommer med idéer til, hvad eventen skal indeholde.
Drøftelse
SLS-Bestyrelsen drøftede indstillingen.
Martin fra forretningsudvalget skriver et notat på baggrund af drøftelsen, som SLS’ formand
kan tage med til DSR’s Hovedbestyrelse.
7.2 Introduktioner for nye sygeplejestuderende
To gange om året starter nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen, og det er det vigtigste tidspunkt for SLS, for det er her, vi får vores medlemmer i forbindelse med vores introduktioner til SLS og DSR for modul 1-studerende. På mange skoler er introduktionerne skemalagt og afholdes i samarbejde mellem forretningsudvalget, Dansk Sygeplejeråd og lokalbestyrelserne.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter, hvordan samarbejdet med FU og DSR var under
introduktionerne, og hvordan PowerPoint-præsentationen fungerede.
Drøftelse
SLS-Bestyrelsen drøftede indstillingen.
SLS’ formand tog notater til det videre arbejde af introduktionerne og måden, hvorpå de organiseres og fungerer.
7.3 E-learning på sygeplejerskeuddannelsen
Der bliver oprettet flere og flere e-learning hold på sygeplejerskeuddannelsen.
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra august 2014 om e-learning på
lærer- og sygeplejerskeuddannelsen viser bl.a., at e-learning uddannelser er eftertragtet
blandt ældre og mere etablerede studerende. Dette er bl.a. grundet, at e-learning uddannelse giver mulighed for at have et fleksibelt studieliv i kombination med at have familie og arbejde eller bopæl langt fra uddannelsesinstitutionen.
Dette stiller også krav til studievejledningen og underviseres it og didaktiske kompetencer på
professionshøjskolerne. Bl.a. peger EVAs undersøgelse på, at e-learning uddannelserne
nedprioriteres på professionshøjskolerne.
Derudover kan det godt være problematisk for e-learning studerende at blive hørt, fordi der
som sådan ikke er noget udvalg/netværk, der varetager deres rettigheder og vilkår.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter, om SLS skal have en holdning til e-learning på
sygeplejerskeuddannelsen, samt om SLS-lokalbestyrelserne også skal varetage e-learning
studerendes rettigheder og vilkår og fordele og ulemper herved.
14
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Drøftelse
SLS-Bestyrelsens drøftede indstillingen:
 Der kunne være en e-learning-repræsentant i lokalbestyrelsen.
 Der er store udfordringer på dette punkt, og vi skal have skrevet et politikpapir, der
arbejder frem i mod at blive vedtaget på årsmødet.
 En af FU’erne bliver ’specialist’ på området, men dette kan også være et for stort arbejde, hvis én FU’er skal have ’hele landet’.
 Vi skal besøge E-learningsskolerne og undersøge, hvad vi kan hjælpe dem med.
 Det kan godt være for meget, hvis det kun er lokalbestyrelserne, der skal stå for det.
7.4 Lokale handleplaner for indsatsområderne
I forhold til den nye struktur i SLS er lokalbestyrelserne blevet bedt om at udforme handleplaner for indsatsområderne. Lokalbestyrelserne har valgt et eller flere indsatsområder, hvortil der skulle laves handleplaner, som skulle indsendes til SLS’ formand senest 1. november
2014.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om, hvordan de lokale handleplaner ser ud, og
at der holdes regionale workshops under mødet, hvor lokalbestyrelserne udveksler idéer
med hinanden.
Drøftelse
SLS-Bestyrelsen drøftede de lokale handleplaner i grupper baseret på regioner. Efterfølgende blev pointerne vendt i plenum.
7.5 Årsmøde 2015
Årsmødet tager lang tid at planlægge, da der er mange komponenter, der skal være på
plads. Vi har derfor i forretningsudvalget været tidligt ude, og vi er nu nået et godt stykke
med planlægningen af årsmødet 2015.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om planlægningen af årsmødet 2015 og drøfter
rammerne for aktivistdeltagelse.
Drøftelse
SLS-Bestyrelsen drøftede indstillingen. FU har fået bemyndigelse til at gå videre og tage en
beslutning om, hvor mange aktivister der er nødvendige.
7.6 Fremsynsprocessen
Fremsynsprocessen er igangsat fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet. Ministeriet udgiver en rapport. Datoen er ikke fastsat endnu. For at ministeriets rapport ikke skulle være toneangivende alene overfor revideringen af sygeplejerskeuddannelsen, har Sundhedskartellet
også udgivet en rapport ”Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle”. Det er
vigtigt, at vi i SLS er skarpe på, hvilke ønsker vi har til en fremtidig sygeplejerskeuddannelse.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter, hvad der evt. kan være mere af og mindre af i sygeplejerskeuddannelsen.
15
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Drøftelse
 Farmakologi, m5, e-learning.
 Det kan være farligt med al teori først, som rygtet siger.
 AF igennem hele studiet, også når vi kommer til M10.
 Mere klinisk, analyse og forskningsniveau.
 Tværfaglighed.
 Vi skal undervises i at skrive en akademisk opgave. Hvis vi skal være mere forskende
undersøgende, analyserende, så skal vi også lære det, så det bliver ordentligt.
 Instruktorordning.
 Sexologiundervisning.
 Mere feedback.
 Førstehjælp!
 Caseundervisning.
 Instruktorordning, så ældre studerende underviser yngre i stof, de allerede har lært, fx
så man får opfrisket AF senere hen i uddannelsen, hvor man godt kan glemme det,
man har lært i starten.
 Tværfaglighed senere i uddannelses fx omkring m10.
 Mere maskuline / handlingsorienterede teorier, der bliver praksisnære.
 Fagrelevant engelsk litteratur.
 M8 skal være, som det er.
 Engelsk kan være svært for SOSU-assistenter, da de ikke har de krav om engelsk på
deres uddannelse, hvilket der skal tages højde for.
7.7 Evaluering af finanslovskampagne og demonstration 09-10-2014
Efter demonstrationen 09-10-2014 og det fortløbende finanslovsarbejde ønsker SLS’ forretningsudvalg at drøfte og evaluere arbejdet med finanslovskampagnen og samarbejdet med
de andre MVU-organisationer.
Indstilling
Der indstilles, at SLS-Bestyrelsen drøfter og evaluerer på arbejdet med finanslovskampagnen samt samarbejdet med MVU-organisationerne.
Drøftelse
SLS-Bestyrelsen drøftede indstillingen.
Der var nogle problematikker med DGS. En samarbejdsaftale kunne være en mulighed, så
man havde klare linjer – både til demo og til det daglige arbejde.
Demonstration skal ikke være endemålet, men en del af det daglige arbejde.
Man bliver nødt til at møde op til møderne, hvis man skal vide, hvad samarbejdet går ud på,
men det skal også planlægges i god tid.
8. Sager til orientering
8.1 European Nursing Student Association (ENSA)
SLS samarbejder internationalt med Nordiske Sykepleier Studenters Kontaktforum (NSSK)
og European Nursing Student Association (ENSA). Fra den 21. oktober til den 25. oktober
2014 blev der i Dublin afholdt generalforsamling for ENSA.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om, hvad der skete på ENSAs generalforsamling, og hvad SLS’ videre arbejde er med ENSA.
16
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Orientering
SLS’ formand orienterede om ENSA.
8.2 SLS-Camps
For år tilbage afholdt SLS én gang om året et landskursus, som var for alle SLS-medlemmer
i Danmark. Desværre kom der ikke ret mange studerende til dette kursus, og det resulterede
i, at man måtte aflyse et kursus. Derfor besluttede SLS at nytænke konceptet, og det blev til
SLS-Camps, som startede i Region Midtjylland i oktober 2013. Siden har der været afholdt
SLS-Camps i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om SLS-Camp Nordjylland og det fremtidige
arbejde med SLS-Camps.
Orientering
SLS’ formand orienterede om SLS-Camps
8.3 Ramme- og detailbudget for 2015
På Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Sygeplejeråd 5.–6. november 2014 vedtages SLS’ rammebudget for 2015. SLS’ formandskab orienterer derfor SLS-Bestyrelsen om, hvordan SLS’
økonomiske rammer ser ud for 2015.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om den fremtidige økonomiske situation.
Orientering
SLS’næstformand orienterede om ramme- og detailbudget for 2015
8.4 Fælles omklædning
Der er en problematik på Rigshospitalet ift., at mænd og kvinder klæder om sammen.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om, hvordan sagen er håndteret.
Orientering
SLS’ formand orienterede om problematikken med fælles omklædning.
8.5 Årets kliniksted 2014
Siden 2012 har SLS kåret årets kliniksted. Formålet med dette er, at vi som studerende også
anerkender, når der er et kliniksted, som fungerer rigtig godt. Årets kliniksted bliver kåret ud
fra følgende parametre:




God klinisk vejledning
Godt studiemiljø
Fokus på uddannelse
Gode læringsmuligheder
17
SLS-Bestyrelsesmøde
22. – 23. november 2014
Godkendt referat
Konkurrencen bliver delt på facebook og alle medlemmer af SLS bliver orienteret om konkurrencen på mail.
Indstilling
Det indstilles, at SLS-Bestyrelsen orienteres om, hvordan kåringen af årets kliniksted kommer til at forløbe.
Orientering
SLS’ formand orienterede om processen omkring kåringen af Årets Kliniksted 2014.
9. Eventuelt
- Uddannelsesmiljøarbejdsgruppen
- Kongresforslag 2014
10. Evaluering af mødet








Det har været et godt møde, med en god tone.
God mødeledelse.
Godt arrangeret fra Hjørring, sjove lege, og se skolen.
Gode til at komme til tiden.
Dårlig akustik.
Fantastisk fremmøde.
Vi skal finde en måde hvorpå vi ’kommer tættere på hinanden’ når vi er så mange.
Vi fik godt sammenhold gennem bla legene.
11. Næste møde
Næste møde afholdes i Thisted 10.-11. januar 2015.
12. Afslutning af mødet v. mødeleder
Intet til referat.
18