Faktaark til jobrotation - Masterpiece .dk masterpiece.dk

Jobrotation
1
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Brug jobrotation
- få efteruddannet medarbejdere og brug ledige som vikarer
Hvem har ikke brug for efteruddannelse?
Prøv en gang at se på jeres virksomhed i et uddannelsesperspektiv. Hvornår har I sidst
efteruddannet medarbejdere? Hvor er de oplagte "huller", som I aldrig får gjort noget
ved? Og hvilke kompetencer får I brug for i fremtiden?
Efteruddannelse, vikarservice og rekruttering i samme ordning
Med jobrotationsordningen kan virksomheden sende en eller flere medarbejdere på
efteruddannelse og erstatte de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden.
På den måde får I opkvalificeret medarbejdere uden den store nedgang i produktionen
og med et fordelagtigt økonomisk tilskud. Samtidig styrker I virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da mange af vikarerne efterfølgende vil være velkvalificeret arbejdskraft.
Det første skridt...
Jobrotation kan sammensættes og anvendes på mange forskellige måder, og som
virksomhed kan det være svært at finde ud af, hvad det første skridt skal være. Derfor
har vi lavet denne mappe, som med fakta og gode eksempler kan give overblik og ikke
mindst blod på tanden til at starte jeres egne jobrotationsprojekter.
Første skridt er dog altid at kontakte jeres lokale jobcenter eller VEU-center.
Vi er parate til at skræddersy netop det jobrotationsprojekt, der får jeres medarbejdere klar til fremtidens krav.
Venlig hilsen
Dit jobcenter
VEU-centret - din vej til uddannelse
Faktaark - oversigt
Brug jobrotation
1
Jobrotationsydelse
2
Forløb og økonomi (eksempler)
3
Brug VEU-centret
4
Case: ISS Facility Services A/S
5
Case: Park og Vej, Lolland Kommune
6
Opkvalificering af vikarer
7
Mentorordning
8
Kontakt os
VEU-centret og jobcentret samarbejder om at efteruddanne jeres medarbejdere via jobrotationsordningen.
VEU-centret hjælper med at afdække medarbejdernes behov for efteruddannelse og med at finde og
sammensætte relevante uddannelsesforløb.
Jobcentret hjælper med at finde egnede vikarer og
med at håndtere det administrative.
Kontakt os og fortæl, at I er interesserede i jobrotation. Så tager vi initiativ til et fælles møde.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
2
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Jobrotationsydelse
- få et samlet tilskud til vikarlønnen og udgifterne til efteruddannelse
Når virksomheden ansætter en ledig vikar til at erstatte den eller de medarbejdere,
der er på efteruddannelse, kan I søge om jobrotationsydelse. Jobrotationsydelsen udbetales af jobcentret og er et tilskud til vikarens løn og udgifterne til medarbejderens
efteruddannelse.
Tilskudssatsen
· Virksomheden modtager 176,20 kr. pr. time den ansatte er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Betingelser
For at modtage jobrotationsydelsen skal en række betingelser være opfyldt:
· Den ansatte skal modtage sædvanlig løn i uddannelsesperioden.
· Den ansatte må højst have en uddannelse, der i niveau svarer til en erhvervsuddannelse. Den ansatte kan dog godt have en videregående uddannelse, hvis den ikke har
været anvendt i de sidste 5 år.
· Der er oprettet en særlig pulje til ansatte med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser - se afsnit til højre.
· Vikaren skal som minimum være ansat i 10 timer om ugen i maksimalt 12 måneder.
· Vikaren skal være ansat på almindelige vilkår til overenskomstmæssig løn eller den
løn, der gælder for tilsvarende arbejde.
· Vikaren skal have været ledig i minimum 3 måneder forud for ansættelsen.
· Virksomheden betaler den ansattes eventuelle efteruddannelsesudgifter.
· Virksomheden ansøger jobcentret om jobrotationsydelse, når lønudgiften til den
ansatte er afholdt. Jobcentret skal godkende projektet først.
· Virksomheden må ikke samtidig med jobrotationsydelsen modtage
VEU-godtgørelse, SVU eller løntilskud til den ansatte.
Blanketter
Hent blanket AB 522 til ansøgning om jobrotationsydelse på www.jobnet.dk/blanketter eller ansøg
direkte på www.virk.dk
Selve lovgrundlaget for jobrotationsordningen findes på blanket AB 522L.
Særlig pulje for ansatte med kort,
mellemlang og lang uddannelser
Hvis medarbejderen har en kort, mellemlang eller
lang videregående uddannelse, som anvendes i
det nuværende arbejde, kan der søges midler til
jobrotation fra en særlig pulje, som administreres
af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
efter først til mølle princippet. Muligheden for
at få godkendt projekter for ansatte med en lang
videregående uddannelse bortfalder 31. december
2014.
Kontakt jobcentret og hør mere om muligheden.
Kom videre
Kontakt jobcentret, hvis I har brug for hjælp
til at udfylde ansøgningsblanketten, eller
hvis I har brug for yderligere vejledning om
jobrotationsordningen.
I kan også finde mere information på
www.jobnet.dk.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
3
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Eksempler på forløb og økonomi
Eksempel · detailhandel
Oktober
November
Butiksmedarbejdere i jobrotation
Uge 41 Uge 42 Uge 43 Uge 44 Uge 45 Uge 46 Uge 47 Uge 48
En mindre skobutik ønsker at efteruddanne sine to
fuldtidsansatte medarbejdere i salg og kundeservice.
Vikar i virksomhedspraktik
Jobrotationsvikariat
Efteruddannelse ansat A
I samarbejde med VEU-centret finder og tilmelder
butikken medarbejderne det rigtige uddannelsestilbud, som de på skift deltager i.
Efteruddannelse ansat B
Vikar i juleassistance
Økonomi
Indtægter
Jobrotationsydelse 176,20 kr./time x 2 uger x 37 timer/uge x 2 medarbejdere
26.077,60
Udgifter
Deltagergebyr, 2 ugers efteruddannelse ca. 1.440 kr. x 2 medarbejdere
2.880,00
Løn til vikar, 4 uger vikariat 129 kr./time x 4 uger x 37 timer/uge
19.092,00
Udgifter i alt 2.880 kr. + 19.092 kr.
21.972,00
Samlet balance (Indtægter 26.077,60 - udgifter 21.972,00)
+ 4.105,60
(Overenskomstmæssig løn til vikar: 129 kr. (112,14 kr./time + ca. 15% for ferie, ATP, forsikring). Der er tale om ordinær ansættelse for
vikaren på samme vilkår som andre ansatte i virksomheden. Vikarløn kan variere efter personlige tillæg, aften tillæg, pension mv.)
Jobcentret har forinden fundet en egnet vikar, som
tidligere har stået i butik og kan dække for begge
medarbejderes uddannelsesperiode. For at sikre en
god opstart bliver vikaren introduceret til butikken og arbejdet i en indledende virksomhedspraktik
uden lønudgift.
Da vikaren efter halvanden måned i butikken er godt
inde i arbejdet, tilbyder butikken efterfølgende vikaren job som salgsassistent op til jul.
Eksempel · produktion
Januar
Februar
Marts
Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12
5 jobrotationsvikarer
5 ansatte på kursus
Økonomi
Indtægter
Jobrotationsydelse 176,20 kr./time x 12 uger x 37 timer/uge x 5 medarbejdere
391.164,00
Udgifter
Deltagergebyr og kursusmaterialer ca. 8.900 kr. x 5 medarbejdere
44.500,00
Løn til 5 vikarer, 12 uger vikariat 155,25 kr./time x 12 uger x 37 timer/uge
344.655,00
Udgifter i alt 44.500 kr. + 344.655 kr.
389.155,00
Samlet balance (Indtægter 391.164,00 - udgifter 389.155,00)
+ 2.009,00
(Overenskomstmæssig løn til vikarer: 155,25 kr. (135 kr./time + ca. 15% for ferie, ATP, forsikring). Der er tale om ordinær ansættelse for vikaren på samme vilkår som andre ansatte i virksomheden. Vikarløn kan variere efter personlige tillæg, aften tillæg, pension mv.)
Specialarbejdere i jobrotation
En produktionsvirksomhed ser muligheder i at udvide med to nye produkter til det kinesiske marked.
Udvidelsen kræver nye faglige kompetencer, og
virksomheden kontakter derfor VEU-centret, som
hjælper med at sammensætte et 12 ugers fagligt
kursus på teknisk skole for fem medarbejdere.
Da en lignende produktionsvirksomhed i området er
lukket året forinden, finder jobcentret hurtigt egnede vikarer for de ansatte, der skal på kursus.
Såfremt de nye produkter slår igennem, og vikarerne klarer arbejdet tilfredsstillende, er virksomheden
indstillet på, at vikarerne efterfølgende ansættes
på ordinære vilkår.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
4
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Brug VEU-centret
- og få én samlet indgang til hele efteruddannelsesområdet
I forbindelse med jobrotation bestemmer I selv, hvilken efteruddannelse medarbejderne
skal deltage i, men ofte kan det være svært at overskue og sammensætte de helt rigtige
forløb.
I VEU-centret (Voksen- og EfterUddannelses-centret) får I én samlet indgang til hele
efteruddannelsesområdet. VEU-centret tilbyder uforpligtende rådgivning og sparring, når I ønsker at efteruddanne medarbejdere og ledelse i forhold til virksomhedens behov. Brug VEU-centret både ved strategiske uddannelsesopgaver og mere
kortsigtede løsninger. Er jeres virksomhed fx under omstilling og har brug for nye
kompetencer, kan VEU-centret skræddersy løsninger - både individuelt og for hele
virksomheden.
Hos VEU-centret får I:
· Rådgivning og sparring om efteruddannelse, der er tilpasset jeres specifikke behov.
· Mulighed for at inddrage VEU-centret, når det passer jer.
· Præcist overblik over, hvordan I tilegner jer de nye kompetencer (fx i form af individuelle uddannelsesplaner for medarbejdere og ledelse).
VEU-centret deltager også gerne uforpligtende på møder i virksomheden, hvor fokus
er på opkvalificering af medarbejdere. Brug tilbuddet til at få inspiration, vejledning
og indsigt i, hvad I kan bruge VEU-centret til.
Større virksomheder med mange lokalafdelinger kan også bruge VEU-centret til at
koordinere efteruddannelse på tværs af landet. Derved får jeres medarbejdere en
ensartet efteruddannelse, hvad angår indhold, kvalitet og kursusafvikling.
Samarbejde om efteruddannelse
VEU-centret og jobcentret samarbejder om at efteruddanne jeres medarbejdere via
jobrotationsordningen. Kort sagt står VEU-centret for at finde og sammensætte relevante uddannelsesforløb, mens jobcentret finder egnede vikarer og hjælper med at
håndtere papirarbejdet og det administrative.
Kontakt VEU-centret og fortæl, at I er interesseret i jobrotation - også selv om I ikke
er 100% afklarede. Så tager vi initiativ til et fælles møde, som kan give jer indsigt i
alle mulighederne.
VEU-centret tilbyder
Anlægsgartneri
Dansk
Håndværksfag (certificeringer)
It og regnskab
Kommunikation og samarbejde
Køkken og restauration
Landbrug
Ledelse
Logistik, kran og transport
Matematik
Produktion og proces
Psykiatri
Pædagogik
Rengøring og hygiejne
Salg og markedsføring
Serviceområdet
Social- og sundhedsområdet
Sprog
Mere information
www.veu-center.dk
Find dit lokale VEU-center og få mere information om
VEU-centrenes service
www.ug.dk og www.ug.dk/evejledning
Komplet oversigt over alle uddannelser og mulighed for online vejledning om uddannelse
www.efteruddannelse.dk
Find selv relevante kurser og tilmeld medarbejdere direkte.
www.minkompetencemappe.dk
Under menuen "Efteruddannelse af medarbejdere" kan I kortlægge medarbejdernes kompetenceniveauer og der ud fra planlægge
relevant efteruddannelse.
Kom videre
Kontakt VEU-centret i dag og kom i gang med at
løfte virksomhedens kompetencer.
Ring på tlf. 70 10 10 75 eller brug www.veu-center.dk
til at finde dit lokale VEU-center.
VEU-centrets rådgivning og vejledning er altid
gratis og uforpligtende.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
5
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Gør som ISS Facility Services A/S
- bedre danskkundskaber og flere kvalificerede rengøringsmedarbejdere
ISS Facility Services A/S har altid haft stort fokus på efteruddannelse. Så da muligheden for at afprøve jobrotationsmodellen bød sig, slog virksomheden til. I samarbejde
med Jobcenter Ringsted gennemfører ISS således et jobrotationsprojekt, som opkvalificerer en række rengøringsmedarbejdere i dansk og erhvervsrengøring, mens ledige
vikarierer for de ansatte, der er på kursus.
Målsætningen med projektet er:
• At primært ufaglærte rengøringsmedarbejdere i ISS får tilbud om undervisning i
dansk, da mange af medarbejderne har dansk som andet sprog.
• At medarbejderne får mulighed for at få en rengøringsfaglig opkvalificering gennem
kurser i erhvervsrengøring.
• At forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere - med eller uden erfaring fra rengøringsbranchen - får mulighed for at gennemgå et forløb, der kvalificerer dem til at
kunne arbejde med erhvervsrengøring fremadrettet.
Rekruttering af vikarer
Jobcenter Ringsted har fundet mulige vikarer blandt ledige i Ringsted Kommune, og
de interesserede har både fået mulighed for at høre mere om projektet og ISS på et
informationsmøde samt fået tilbud om en jobsamtale med ISS.
Dorthe Pedersen, som er Contract Manager i ISS, fortæller, at ISS har været meget
åbne for også at bruge vikarer, som ikke har erfaring med rengøring fra tidligere job.
Hun forklarer videre, at efteruddannelse altid har høj prioritet i ISS, og at jobrotationsordningen derfor var en mulighed, der skulle afprøves: ”Medarbejderne skal have
en chance for at udvikle og dygtiggøre sig”, som Dorthe udtrykker det. "Som arbejdsgiver kræver det selvfølgelig lidt at sætte sig ind i ordningen og få alt på plads i projektet, men vi har fået god hjælp af jobcentret til det administrative", siger Dorthe
Pedersen. Økonomien i projektet har jobcentret også hjulpet med at anskueliggøre,
men som Dorthe Pedersen pointerer, så er det ikke økonomien, der har været motivationen – det har været efteruddannelse af medarbejderne: ”Som virksomhed skal man
selvfølgelig prøve de muligheder af, der er for at efteruddanne sine medarbejdere, og
jobrotation er en af de muligheder, hvor investeringen er givet godt ud”, siger Dorthe
Pedersen, som gerne vil gøre brug af ordningen igen.
Fakta om projektet
De ledige udgør et vikarkorps, som erstatter medarbejderne i ISS, der gør rent på skoler og institutioner i Ringsted Kommune. Alle ledige vikarer har
været i virksomhedspraktik i en uge, hvor de har
fulgt ISS’ medarbejdere. De vikarer, som ikke har
erfaring fra rengøringsbranchen, har fået et kursus
i erhvervsrengøring.
Mellem 1 og 5 ISS medarbejdere er af sted på uddannelse ad gangen. Medarbejderne er delt op på 3
hold alt afhængig af deres danskkundskaber og er
af sted mellem 8 og 14 uger. Medarbejderne erstattes af mellem 1 og 5 vikarer i 37 timer/ugen.
Projektet ledes af en styregruppe, hvor både 3F,
EUC Sjælland, VUC, Sprogcenter Næstved, Jobcenter Ringsted, ISS og Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er repræsenteret.
Fakta om ISS
ISS leverer services i hele Danmark inden for rengøring, catering, facility management, security,
ejendomsservice og support service.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
6
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Gør som Park og Vej på Lolland
- få et generelt kompetenceløft uden at dagligdagen går i stå
På bordene i kantinen i Park og Vejs afdelinger i Lolland Kommune ligger der en kalender, hvor medarbejderne kan se, hvornår der er mulighed for at komme på efteruddannelse. Park og Vej har nemlig besluttet at give medarbejderne i flere afdelinger en
generel opkvalificering via jobrotationsordningen.
Løfter både faglige og boglige kompetencer
Indtil videre har der kørt 2 uddannelsesforløb for medarbejdere, hvor ledige har været
vikarer. Forløbene varer 4-10 uger. Forude ligger endnu 2 lignende forløb. Medarbejderne fra Park og Vej har bl.a. været på kursus i belægning, kloak og grønne områder.
Desuden har flere modtaget undervisning i dansk og matematik, og den undervisning
har mange medarbejdere været rigtig glade for. Driftsleder for Park og Vej, Kjeld Jensen forklarer: ”Der er gode muligheder for at give medarbejdere et generelt kompetenceløft, uden at dagligdagen går i stå, for der er mange rigtig gode ledige, som kan
gøre et godt stykke arbejde som vikarer”.
Flot fagligt niveau hos vikarer
Vikarerne er både ufaglærte og faglærte ledige, nogle med erfaring fra branchen.
Jobcenter Lolland har sammen med Kjeld Jensen kigget på nogle af de uopfordrede
ansøgninger, han havde i skuffen, for at finde ledige med interesse for arbejdet i afdelingerne. Andre ledige har jobcentret fundet, og de interesserede har været til informationsmøde. Vikarerne har ikke modtaget indledende opkvalificering, men er
sprunget lige ud i det, og deres faglige niveau har været rigtig godt. ”Allerede den
første dag til frokost var der positive tilkendegivelser fra medarbejderne om, at vikarerne klarede det rigtig godt”, siger Kjeld Jensen og forklarer videre: ”Flere vikarer er
brugt på tværs af afdelingerne og har dækket flere medarbejdere, og det har været en
rigtig positiv oplevelse”. For vikarerne er der mulighed for at fortsætte i de kommende forløb, og Kjeld Jensen overvejer at lave flere tilsvarende rotationsforløb til foråret
fx inden for grønne områder.
Fakta om projektet
Sammen med Jobcenter Lolland og uddannelsesstederne CELF og VUC, har Park og Vej i Lolland
Kommune i 2012 sat et større tværfagligt jobrotationsprojekt i gang.
Der er planlagt i alt 4 uddannelsesforløb af 4-10
uger, hvor de ansatte bliver uddannet i belægning,
kloak, grønne områder, dansk og matematik, mens
ledige fungerer som vikarer.
Projektet styres i samarbejde mellem Lolland Kommune, jobcentret, CELF og VUC.
Samarbejdet mellem jobcenter, arbejdsgiver og uddannelsessteder har fungeret rigtig
godt i projektet. Jobcentret har hjulpet med det administrative, og Kjeld Jensen oplever jobrotation som en rigtig god ordning, som alle vinder på at bruge. Til andre virksomheder, der overvejer jobrotation kan Kjeld Jensen kun sige ”Det skal prøves. Man
kan kun vinde med det”.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
7
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Opkvalificering af ledige vikarer
- brug virksomhedspraktik eller kurser til at gøre ledige klar til jobrotation
Jobrotation har primært til formål at opkvalificere ufaglærte eller kortuddannede
medarbejdere. Derfor vil ledige med en kort introduktion til arbejdet oftest kunne
fungere som fuldgode vikarer for de medarbejdere, der er på efteruddannelse.
Brug indledende praktik og sidemandsoplæring
Hvis arbejdet er baseret på specielle rutiner og arbejdsgange, vil en indledende praktikperiode uden lønudgift (typisk 1-2 uger), hvor de(n) ledige følger en medarbejder
og lærer virksomheden at kende, ofte være tilstrækkelig til at komme op på niveau.
Hør jobcentret om muligheden for virksomhedspraktik.
Kræver I branchekendskab, it-kundskaber etc.?
Hvis arbejdet kræver særlige forudsætninger, branchekendskab, it-kundskaber etc.,
kan I sammen med jobcentret og VEU-centret sammensætte et kortere kursus eller
uddannelsesforløb, så de ledige er helt klar til at erstatte de ansatte, når de starter i
jobrotationsvikariatet. Uddannelsen af de ledige vikarer er uden omkostning for
virksomheden.
I kan også erstatte faglærte medarbejdere*
Hvis vikariatet kræver specielle kompetencer - fx ved faglærte arbejdsfunktioner
(sygeplejersker, tømrere etc.) - vil jobcentret i første omgang forsøge at finde ledige,
der har tilsvarende uddannelse. Alternativt vil jobcentret søge efter ledige med lignende kompetencer i beslægtede brancher, som med kortere opkvalificering kan varetage de aktuelle arbejdsfunktioner.
Næsten alle funktioner kan "jobroteres"!
Måske afskriver I jobrotation som en mulighed for at opkvalificere, fordi I føler, at arbejdsfunktionerne er for specifikke eller krævende? Lad det komme an på en prøve.
Lige nu er der ledige inden for stort set alle brancher, og I får altid mulighed for at få
de relevante kandidater til samtale, så I selv kan vurdere potentialet. Kontakt jobcentret og lad os tage udfordringen op.
Blanketter
Blanket til indgåelse af aftale om
virksomhedspraktik (AB 131) kan hentes på
www.jobnet.dk/blanketter.
Hent blanket AB 522 til ansøgning om jobrotationsydelse på www.jobnet.dk/blanketter eller ansøg
direkte på www.virk.dk
VEU-centret tilbyder
Anlægsgartneri
Bager og slagter
Bygge-anlæg, entreprenør
CNC
Dansk
Håndværksfag – herunder
certificeringer
It og regnskab
Kommunikation og samarbejde
Køkken, kantiner og
restauration
Landbrug
LEAN
Ledelse
Logistik, kran og
godstransport
Matematik
Personbefordring
Produktion og proces
Psykiatri
Pædagogik
Rengøring og hygiejne
Salg og markedsføring
Serviceområdet
Social- og sundhedsområdet
Sprog
Svejsning
Teknisk Design
Læs mere på www.veu-center.dk
Kom videre
Kontakt jobcentret eller VEU-centret og hør nærmere
om muligheden for at opkvalificere ledige til jobrotation i jeres virksomhed.
* B emærk at jobrotationsprojekter for personer med kortere, mellemlange eller lange videregående uddannelser foregår via
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings særlige pulje. Se faktaark om jobrotationsydelse.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
8
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Mentorordning
- mulighed for at støtte ledige vikarer i jobrotationsforløb
Godt begyndt er - som bekendt - halvt fuldendt. Derfor sætter jobcentret fokus på at
afstemme forventningerne og sikre, at de ledige vikarer får så god en start i virksomheden som muligt.
Hvis der fx er særlige behov, eller hvis mange vikarer starter på samme tid, kan
jobcentret tilbyde støtte (frikøb af timer) til en mentor. En mentor der sørger for introduktion og oplæring af vikarerne og får jobrotationsforløbet til at køre ved at
håndtere alle de små daglige og evt. personlige udfordringer.
Mentoruddannelse
Når mentor er en intern medarbejder, kan der ud
over lønomkostninger bevilges tilskud til mentoruddannelse.
Blanketter
Typisk kan mentoren med fordel være en erfaren medarbejder i jeres virksomhed,
men det kan også være en ekstern konsulent.
Blanket (AB 401) til ansøgning om tilskud til
mentorfunktion og evt. dækning af udgift til
mentoruddannelse kan hentes på
www.jobnet.dk/blanketter.
Betingelser, varighed og økonomi
Hent blanket AB 522 til ansøgning om jobrotationsydelse på www.jobnet.dk/blanketter eller ansøg
direkte på www.virk.dk
Jobcentret kan bevilge mentorstøtte i forbindelse med alle jobrotationsforløb, når
mentoren blot er afgørende for, at den ledige falder godt til som vikar i virksomheden.
Kompensationen beregnes ud fra timelønnen for den, der er mentor, eller den eksterne konsulent, samt en individuel vurdering af den ledige vikars støttebehov.
Ved frikøb af en medarbejder til mentorfunktionen er det en betingelse, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende
fungerer som mentor. Ved tilskud til køb af mentoruddannelse skal der medsendes
dokumentation for udgiften i forbindelse med anmodning om udbetaling.
Kom videre
Kontakt jobcentret og hør nærmere om muligheden
for mentorstøtte for unge.
Version 26.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Akademikere i jobrotation
Vil I gerne styrke trivsel og arbejdsglæde blandt jeres medarbejder? Vil I gerne sikre
jer, at jeres medarbejdere løser opgaverne bedst muligt? Vil I undgå, at opgaverne hober sig op, mens medarbejderne er på kursus? Med jobrotationsordningen har I mulighed for at holde jeres medarbejdere kompetente og dynamiske. Medarbejdere, som
har en akademisk uddannelse, kan få efteruddannelse, mens en ledig vikar erstatter
den ansatte.
Tilskudssatsen
Efteruddannelse, vikarservice og rekruttering i samme ordning
Med jobrotationsordningen får I opkvalificeret jeres medarbejdere med et fordelagtigt økonomisk tilskud. Samtidig styrker I virksomhedens fremtidige rekrutteringsgrundlag, da mange vikarer efterfølgende vil være velkvalificeret arbejdskraft. Vikarerne behøver ikke have den samme uddannelsesbaggrund som medarbejderne, og de
kan også løse andre opgaver, end medarbejderne normalt arbejder med.
Blanketter
Eksempel på jobrotation
En virksomhed sender 7 akademiske medarbejdere på en projektlederuddannelse.
Mens virksomheden investerer i at give en gruppe medarbejdere et kompetenceløft,
får en ledig chancen for at få foden indenfor i virksomheden og arbejde med relevante opgaver. Virksomheden modtager et væsentligt tilskud og får opkvalificeret
medarbejderne samtidig med, at opgaverne bliver løst hjemme på kontoret. Vikaren
får brugt sine kompetencer i et relevant job på samme vilkår som de øvrige ansatte i
virksomheden.
Jobrotationsydelsen udgør 176,20 kr. for hver time,
en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er
ansat en vikar.
Hent blanket AB 522 til ansøgning om jobrotationsydelse på www.jobnet.dk/blanketter eller
ansøg direkte på www.virk.dk.
Lovgrundlaget for jobrotationsordningen findes på
blanket AB 522L
Kom videre
Kontakt jobcentret, hvis I har brug for vejledning
omkring jobrotationsordningen. I kan også finde
mere information på www.jobnet.dk
Fordele
· I vælger selv hvilken vikar, der skal ansættes
· Vikaren kan opkvalificeres uden omkostninger
· Vikaren kan være ansat i helt op til 12 måneder
· I kan søge om mentorstøtte
· I kan vælge blandt tusindvis af offentlige og privat udbudte uddannelser
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Hovedstadens Jobrotationsservice
– samarbejde om jobrotation til gavn for virksomheder og ledige
Det er blevet lettere at være en virksomhed, der vil etablere jobrotation. 16 jobcentre
i Hovedstadsområdet og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland er gået sammen for at få flere jobrotationsprojekter i storkøbenhavnske virksomheder. Formålet
med samarbejdet er at sikre virksomhederne bedst mulig service før, under og efter
jobrotationsprojekter.
Hovedstadens Jobrotationsservice tilbyder virksomhederne en professionel og effektiv service og rådgivning om, hvordan de kan etablere jobrotation. Hovedstadens Jobrotationsservice sikrer også, at vikarer til jobrotationsprojekter smidigt kan rekrutteres på tværs af kommunegrænser. Virksomheden får således hele Københavnsområdet
som rekrutteringsområde for velkvalificerede vikarer til et jobrotationsprojekt.
Kontakt Hovedstadens
Jobrotationsservice
Hovedmail: [email protected]
Trine Bolwijn, Jobrotationskoordinator
[email protected] eller tlf.: 28105446
Jobrotation er et godt middel til både at få efteruddannet medarbejdere på arbejdspladserne og samtidig give de ledige en mulighed for at få en fod inden for på en arbejdsplads gennem et vikariat.
Hovedstadens Jobrotationsservice tilbyder
-
-
-
-
-
Rådgivning og vejledning om jobrotationsordningen
At finde den rette vikar til din virksomhed
At opsøge relevante samarbejdspartnere som fx uddannelsessteder
At være tovholdere på jeres jobrotationsprojekt
God service, så dit jobrotationsprojekt bliver en succes
Hovedstadens Jobrotationsservice består af jobcentrene:
Lyngby-Taarbæk, Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Tårnby, Høje-Taastrup, Vallensbæk,
Gentofte, Rødovre, København, Albertslund, Herlev, Frederiksberg, Gladsaxe, Ballerup
og Furesø.
Hovedstadens Rotationsservice fortsætter frem til udgangen af 2014.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Bliv vikar i jobrotation
Styrk dine kompetencer og få foden indenfor i en virksomhed
Jobrotation betyder, at en virksomhed kan sende en eller flere medarbejdere på efteruddannelse, og at du som ledig kan blive vikar for medarbejderne i uddannelsesperioden.
Ved at være vikar i et jobrotationsforløb får du bl.a.:
• Almindelig overenskomstmæssig løn.
• Sat din dagpengeperiode på stand-by, så du skubber din (ud)faldsdato.
• Nye joberfaringer og færdigheder, som øger din "markedsværdi".
• Chance for at vise dit værd og "bide dig fast" i virksomheden i et ordinært job.
• Udvidet dit netværk og dermed styrket chancerne i din jobsøgning.
Forløb og forberedelse
Et vikariat i et jobrotationsforløb kan vare fra få uger og helt op til 12 måneder.
Typisk vil du få en indledende jobsamtale i virksomheden, hvor du kan høre mere om
arbejdet, og hvor virksomheden kan vurdere, om I er et godt match. Herefter begynder de fleste forløb med en kort introduktion til arbejdspladsen og de konkrete arbejdsopgaver.
Hvis arbejdet er baseret på specielle rutiner og arbejdsgange, kan det være hensigtsmæssigt at starte med en indledende ulønnet praktikperiode (typisk 1-2 uger), hvor
du fx følger en medarbejder og lærer virksomheden og arbejdsgangene at kende. Og
hvis arbejdet kræver særlige forudsætninger, branchekendskab, it-kundskaber etc.,
er der mulighed for at deltage i kortere kurser eller uddannelsesforløb, inden du starter i jobrotationsvikariatet.
Betingelser
Jobrotationsvikariater
Jobrotation er ikke kun for ufaglærte. Ofte kræver
vikariaterne specielle kompetencer - fx ved faglærte arbejdsfunktioner (folkeskolelærere, tømrere, akademikere etc.) Så selv om du er faglært eller
har en videregående uddannelse, kan jobrotation
også være en trædesten for dig til at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen.
Brug jobrotation i din jobsøgning
Brug jobrotationsmuligheden aktivt i din jobsøgning. Opsøg selv virksomheder, hvor du gerne vil
arbejde, og fortæl dem, at de kan uddanne deres
medarbejdere og bruge dig som vikar i uddannelsesperioden. Husk at forklare, at det stort set er
uden udgift for dem.
Tag fat i jobcentret, når du har vakt interessen hos
en virksomhed.
Kom videre
Fortæl din jobkonsulent i jobcentret, at du er interesseret i at blive vikar i jobrotationsforløb og hold
dig opdateret omkring de jobrotationsprojekter og
informationsmøder, der er i dit jobcenter.
Det er et krav, at du har været ledig i mindst 3 måneder, inden du starter som vikar.
Som vikar får du en almindelig overenskomstmæssig løn (eller hvad der gælder for tilsvarende arbejde), men du optjener ikke timer til dagpengesystemet (for medlemmer
af en a-kasse). Vikaransættelsen betragtes dog som en "død periode" i dagpengesystemet og skubber derfor din (ud)faldsdato.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Guide til virksomhedsmøde
Hvad kan du med fordel spørge virksomheden om ved den første henvendelse?
Basisoplysninger om virksomheden (branche, størrelse m.v.)
• Hvilke grupper af ansatte skal kompetenceudvikles – og hvor mange?
• Hvor langt er virksomheden i afdækningen af behov for kompetenceudvikling?
• Har virksomheden været i dialog med andre – f.eks. uddannelsesinstitutioner –
om projektidéen?
Hvad vil virksomheden typisk spørge om ved første henvendelse:
• Hvad er økonomien i jobrotation?
• Hvor meget administration kræver det?
• Har jobcentret ledige, der matcher virksomhedens behov?
Hvad er formålet med det første møde?
• Afdække virksomhedens konkrete ønsker og behov. Hvorfor har virksomheden
henvendt sig?
• Præsentere muligheder og gevinster i forhold til jobrotation for virksomheden og
de ansatte.
• Præsentere de forskellige økonomiske muligheder i jobrotation.
• Præsentere den service og indsats, jobcentret, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer kan tilbyde.
• Præsentere modeller for jobrotation.
Hvad skal I afdække på mødet?
• Første overordnede billede af ønsker til og behov for efteruddannelse af de ansatte.
• Første overordnede billede af ønsker og krav til vikarer (antal og kvalifikationer).
• Virksomhedsspecifikke ønsker/krav til jobrotationsforløb.
Gevinster for virksomheden 
Virksomheden får en målrettet og tilpasset
opkvalificering af medarbejderne
Virksomheden får opkvalificeret medarbejderne
uden stor nedgang i produktionen
Virksomheden reducerer udgifterne til /
omkostninger ved efteruddannelse
Virksomheden styrker sit rekrutteringsgrundlag
(erstatningsarbejdskraften)
V irksomheden får en målrettet service fra jobcenter og uddannelsesinstitutioner
Gevinster for de ansatte 
Virksomheden får en målrettet og tilpasset
opkvalificering af medarbejderne
Virksomheden får opkvalificeret medarbejderne
uden stor nedgang i produktionen
Virksomheden reducerer udgifterne til /
omkostninger ved efteruddannelse
Virksomheden styrker sit rekrutteringsgrundlag
(erstatningsarbejdskraften)
V irksomheden får en målrettet service fra jobcenter og uddannelsesinstitutioner
Gevinster for de ledige 
De ledige får nye joberfaringer og færdigheder og
øger deres "markedsværdi"
De ledige får chancen for at vise deres værd
og dermed "bide sig fast" i virksomheden i et
ordinært job
De ledige får udvidet deres netværk og styrket
chancerne i deres jobsøgning
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Faglært på rekordtid
Ved at kombinere jobrotationsordningen med en Grundlæggende VoksenUddannelse
(GVU) bliver ufaglærte medarbejdere faglærte på rekordtid, mens vikarer passer
arbejdet hjemme i virksomheden. På den måde bliver virksomhedens kompetencer og
konkurrenceevne styrket, uden at det koster for meget tid og for mange penge.
Rengøringsvirksomheden i Halsnæs Kommune har succes
”Rengøring er et håndværk, og det at få et fagligt bevis betyder, at medarbejderne
får mere selvtillid. Kunden oplever samtidig en forbedring i serviceniveauet”, siger
Hanne Mosdal. Halsnæs Kommune samarbejder med Jobcentret og Erhvervsskolen
Nordsjælland om at opkvalificere rengøringsassistenter til rengøringsteknikere via GVU
og jobrotation.
Kort om GVU
Rigtig mange erhvervsuddannelser kan gennemføres som GVU. Det gælder for eksempel
udannelsen til kontorassistent, social - og sundhedshjælper, kok eller tømrer. For at
tage en GVU skal man:
· minimum være fyldt 25 år for at søge optagelse
· have mindst 2 års relevant erfaring som ufaglært
Jobrotationsydelsen
Jobrotationsydelse er på 176,20 kr. i timen.
Det er ikke muligt at modtage andre tilskud
fra staten som fx VEU eller SVU sammen med
jobrotationsydelsen.
Næste skridt
Vil du vide mere om optagelseskrav, uddannelsens
opbygning og økonomi, kan du læse om Grunduddannelsen for voksne på www.uffa.dk.
Kontakt det lokale jobcenter eller VEU-center og hør
mere om dine muligheder. læs mere på www.jobnet.dk
og www.veu-center.dk.
Med en GVU kan en erhvervsuddannelse, der normalt tager to-fire år, tages på helt ned
til 10-20 uger. Det kan lade sig gøre, fordi medarbejderne har relevant erfaring fra
deres arbejde og derfor kan få merit på uddannelsen. Når medarbejderne er tilbage
fra skolebænken, er de faglærte, og virksomheden får på den måde ny viden og mere
kvalificeret arbejdskraft.
Vikarer løser opgaverne, mens medarbejderne uddanner sig
Mens medarbejderne er på skolebænken, kan virksomheden gøre brug af
jobrotationsordningen og dermed få et væsentligt tilskud med jobrotationsydelsen.
Jobrotationsydelsen bruges til at ansætte en eller flere vikarer, som kan løse opgaverne
i virksomheden.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Kombinér egu-eleven med jobrotation
Det betaler sig at tage et ansvar
Mens jeres erhvervsgrunduddannelseselev er i praktik, kan I få en jobrotationsvikar
ansat i jeres virksomhed. For hver time virksomhedens egu-elev er i praktik, og I samtidig har en vikar ansat, kan I modtage 176,20 kr. pr. time i jobrotationsydelse. På den
måde får I løst opgaverne i virksomheden og giver samtidig et ungt menneske chancen for at få en uddannelse. Oven i det får den ledige chancen for at få noget mere
erhvervserfaring.
Hvad er egu?
Egu er en 2-årig ungdomsuddannelse for unge under 30 år. Egu består af en 2-årig
fleksibel plan med mest praktik og kortere skoleperioder. Mange egu-elever har svært
ved at læse, skrive og regne. Egu-eleven kan komme i praktik og i skole flere forskellige steder under uddannelsen, men fælles for egu-elevene er, at de har mod på at starte
en praktisk uddannelse. Praktikforløbene kan være delt op i to perioder på fx syv og
fire måneder.
20
16
20
15
Ja
n
Fe
b
Ma
r
Ap
r
Ma
j
Ju
ni
Ju
li
Au
g
Se
p
Ok
t
No
v
De
c
Ja
n
Fe
b
Ma
r
Ap
r
Ma
j
Ju
ni
Ju
li
Au
g
Se
p
Ok
t
No
v
De
c
Ja
n
Eksempel på et egu-forløb
20
14
Sammen med en egu-vejleder og praktikeleven kan egu-forløbet skræddersys, så det
passer til jeres virksomhed. Eleven, egu-vejlederen og virksomheden laver i fællesskab en praktikaftale, som beskriver arbejdsområder og funktioner. Egu-vejlederen
følger den unge under hele forløbet og står samtidig til rådighed for virksomheden.
Det er i øvrigt værd at vide, at:
• Det ikke kræver en EUD-godkendt læreplads at ansætte en egu-elev
• En egu-elev som udgangspunkt arbejder 37 timer om ugen
• Egu-eleven skal ikke have løn i skoleperioderne, men får i stedet skoleydelse
fra kommunen
• Inden man ansættes som egu-elev, skal man være ansat ordinært en måned
min. 30 t/ugen.
Ordinær ansættelse
Elev - egu forløb inkl. skole
Elev - mentorforløb
Jobrotationsvikar 1
Jobrotationsvikar 2
Fordele ved jobrotationsordningen
• Det lokale jobcenter kan hjælpe med at finde
egnede vikarer
• I vælger selv hvilken vikar, I vil have ansat
(vedkommende skal blot have været ledig i
3 mdr.)
• Vikaren kan opkvalificeres uden omkostninger
• Vikaren kan være ansat i jobrotation helt op til
12 mdr.
• I kan søge om mentorstøtte
• Både jobrotation og egu kan skræddersys, så det
passer jeres virksomhed
Jobrotationsydelsen
Jobrotationsydelsen er på 176,20 kr. i timen.
Det er ikke muligt at modtage andre tilskud fra
staten samtidig med jobrotationsydelsen.
Næste skridt
Vil I vide mere om, hvordan I kan få en eguelev i jeres virksomhed, kan I læse om
Erhvervsgrunduddannelsen på www.egu.dk
Kontakt det lokale jobcenter, hvis I vil vide mere
om jobrotationsordningen.
Læs mere på www.jobnet.dk.
Skole
Praktik
Skole
JR JR JR JR JR JR JR JR JR
JR JR JR JR JR JR JR JR JR JR
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
TR – skab succes med jobrotation
Som tillidsrepræsentant gør du en forskel ved at sætte efteruddannelse og jobrotation
på dagsordenen. Med jobrotationsordningen kan virksomheden sende en eller flere
medarbejdere på efteruddannelse og erstatte medarbejderne med ledige vikarer
i uddannelsesperioden. Du kan være med til at sikre kvaliteten af rotationen, så
medarbejderne får den rigtige uddannelse, men også sikre at de nye kvalifikationer
bliver brugt bagefter.
Gevinster for medarbejderne
Kompetenceudvikling kan bidrage til, at faste medarbejdere øger deres muligheder for
at fastholde jobbet. Samtidig kan det give den enkelte medarbejder større arbejdsglæde
og selvtillid. Fordelen ved at kombinere efteruddannelse med jobrotation er, at der ikke
venter medarbejderne en stor arbejdsbyrde, når de kommer tilbage på arbejdspladsen.
Samtidig bliver kollegerne ikke overbebyrdet, når medarbejdere er på skole.
Med jobrotation kan I målrette efteruddannelse af medarbejderne alt efter behov. Fx:
• Faglig opkvalificering inden for jeres forretningsområde
• Grundlæggende opkvalificering som fx dansk, læsning, skrivning og matematik
• Nedbringelse af sygefravær fx ved at sætte fokus på trivsel og sundhed
Gevinster for virksomheden
Det er ikke kun medarbejderne, der får gevinst af jobrotation. Der er også en række
gevinster for virksomheden:
• Virksomheden skærper konkurrenceevnen og bliver rustet til fremtiden gennem en
målrettet og tilpasset opkvalificering af medarbejderne
• Jobrotation bidrager til at fremme fagligheden og uddannelsesniveauet blandt
medarbejderne, og virksomheden reducerer udgifterne til efteruddannelse
• Medarbejderne opkvalificeres uden stor nedgang i produktionen
Fakta om jobrotation
• Virksomheden kan vælge mellem tusindvis af offentligt eller privat udbudte
uddannelser (elever, lærlinge og voksenlærlinge kan dog ikke erstattes af
jobrotationsvikarer)
• Virksomheden betaler evt. udgifter eller deltagerbetaling til kurserne
• Vikaren skal ansættes i mindst ti timer pr. uge i op til 12 måneder
• Vikaren skal ansættes på almindelige vilkår
• Vikaren skal have overenskomstmæssig løn eller tilsvarende
Kom videre med jobrotation
For hver time, en medarbejder er på uddannelse,
og der samtidig er ansat en ledig vikar, kan man få
jobrotationsydelse.
Medarbejderne skal have sædvanlig løn under
uddannelsen.
Ydelsen udbetales af jobcentret og er et tilskud
til vikarens løn og udgifterne til medarbejderens
efteruddannelse.
Økonomi
Virksomheden modtager 176,20 kr. pr. time, den ansatte
er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar.
Det er ikke muligt at modtage VEU, SVU eller andre
statslige tilskud sammen med jobrotationsydelsen.
Det er dog muligt at få midler fra visse kompetenceudviklingsfonde, hvis arbejdsgiver udbetaler løn til
medarbejderen under uddannelsen.
Det første skridt…
Jobrotation kan sammensættes og bruges på mange
forskellige måder. Første skridt er at kontakte det
lokale jobcenter eller VEU-center, som kan hjælpe med
at skræddersy dit jobrotationsprojekt.
Du kan hente blanket AB522 til ansøgning om
jobrotation på www.jobnet.dk/blanketter eller ansøge
direkte på www.virk.dk.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Faglært med jobrotation:
Dygtige medarbejdere gir’ bedre service
I Rengøringsvirksomheden i Halsnæs Kommune har man gode erfaringer med at opkvalificere medarbejdere til rengøringsteknikere via Grundlæggende Voksen Udannelse (GVU). Indtil videre er 32 medarbejdere blevet faglærte og virksomheden fortsætter med at sende medarbejdere på efteruddannelse i den kommende tid. I alt skal
104 medarbejdere på uddannelse. Mens medarbejderne er på skole, passer vikarer
jobbet med at gøre rent i kommunens bygninger.
Rengøring er et håndværk præcis som andre fag
”Medarbejderne er vendt tilbage fra uddannelse med et fagligt bevis, en styrket selvtillid og med større arbejdsglæde. Det kommer kunderne til gode, da de får en bedre
og mere effektiv service”, siger Hanne Mosdal, daglig leder af rengøringsvirksomheden i Halsnæs Kommune.
Hanne Mosdal havde hørt om jobrotation i medierne og kontaktede selv jobcenter og
uddannelsessted, for at høre nærmere om mulighederne. Det blev til et samarbejde
mellem Jobcenter Halsnæs, Erhvervsskolen Nordsjælland og Rengøringsvirksomheden
i Halsnæs. Skolen tilrettelagde uddannelsesforløbet og kompetenceafklarede medarbejderne, mens jobcentret fandt ledige jobrotationsvikarer. Flere af vikarerne var ved
at falde ud af dagpengesystemet, og for dem var jobrotationsvikariat en rigtig god
mulighed.
Genvej til rekruttering
Vikarerne har været glade for at få chancen og Rengøringsvirksomheden har ansat
flere vikarer i faste stillinger. På den måde har jobrotation sparet virksomheden for at
bruge tid på at rekruttere nye medarbejdere.
Fakta om GVU
Med GVU kan man blive faglært på rekordtid. En
erhvervsuddannelse der normalt tager to-fire år,
kan tages helt ned til 10-20 uger på GVU, fordi
medarbejderne har relevant erfaring fra deres
arbejde og derfor kan få merit. For at tage en GVU
skal man være fyldt 25 år, og have minimum 2 års
relevant erhvervserfaring.
Faglært på rekordtid:
Rigtig mange erhvervsuddannelser kan
gennemføres som GVU. Det gælder bl.a. inden for
områder som det merkantile, sundhed og omsorg
og produktion og udvikling.
Fakta om jobrotation
For hver time en medarbejder er på uddannelse og
der samtidig er ansat en vikar, kan virksomheden
få jobrotationsydelse. Ydelsen er på 176,20 kr. pr.
time.
”Vi har taget et socialt ansvar og fået dygtigere og gladere medarbejdere uden at vi
har haft de store udgifter”, siger Hanne Mosdal. Samtidig kan Hanne Mosdal konstatere at sygefraværet er faldet blandt medarbejderne.
Hvis I gerne vil vide mere om GVU og jobrotation, kan I kontakte VEU-centrene på
www.veu-center.dk eller det lokale jobcenter. Læs mere på www.jobnet.dk.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND
Jobrotation
Efteruddannelse · Vikarservice · Rekruttering
Gør som Beskæftigelsesregionen
Akademikerne tager på kursus, mens en vikar var med til at udvikle og opdatere hjemmesiden
I Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) har de akademiske medarbejdere været på kursus for at udvikle kompetencer til nye arbejdsopgaver. Kursusdagene var samlet sammen og dannede grundlag for jobrotation, hvor en vikar løste en
afgrænset opgave.
Kompetenceudvikling af de fastansatte
30 medarbejdere var på kursus i 5 dage fordelt over ca. 4 måneder. Sammenlagt blev
det til 150 efteruddannelsesdage, hvilket har gjort det muligt at ansætte en vikar i tre
måneder med opstart i forbindelse med, at medarbejderne tog af sted på første kursusdag.
Arbejdsopgaverne har for en stor del af de ansatte akademikere ændret sig til at
handle om udadvendt daglig kontakt og møder med jobcentrene om forbedringsmuligheder, nye indsatsområder, overførsel af viden fra andre jobcentre mv. Disse ændringer stiller krav til nye kompetencer bl.a. især inden for mødeledelse, coaching,
procesfacilitering, som var indholdet i kurset.
Vikaren opdaterer hjemmesiden
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har længe haft behov for at udvikle
deres hjemmeside. BRHS ansatte derfor en ledig akademiker med kommunikationsbaggrund i tre måneder til at tage sig af denne opgave.
Vikaren har erfaring fra tidligere med styresystemet Sitecore, som er en del af den
tekniske platform. Han ryddede op på hjemmesiden, opdaterede med aktuelle oplysninger om bl.a. ny lovgivning samt informationer om beskæftigelsesplaner, indsats
og resultater i jobcentrene.
Udover at arbejde med både intern og ekstern kommunikation fik vikaren en mulighed
for at sætte sig ind i et nyt fagområde, nemlig beskæftigelsesområdet. Det gav indblik i Beskæftigelsesregionens opgaver med at overholde ministermål og følge op på
arbejdet ude i jobcentrene samt i at planlægge en fremadrettet kommunikationsstrategi for BRHS.
Beskæftigelsesregionerne
Beskæftigelsesregionerne hører under Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering og har til
opgave at følge op på resultaterne af jobcentrenes
indsats samt understøtte jobcentrene i at
opnå gode resultater. Der findes i alt fire
beskæftigelsesregioner i landet.
Akademikere i jobrotation
Siden oktober 2012 har også ansatte med en
længerevarende videregående uddannelse
kunnet kombinere deres efteruddannelse med
jobrotation. Der er afsat en særlig pulje til ansatte
med videregående uddannelser, som jobcentrene
skal søge i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Tilskud til vikaren
Arbejdspladsen kan ansætte en vikar til f.eks.
at løse en afgrænset opgave. Vikaren skal have
overenskomstmæssig løn.
Virksomheden modtager 176,20 kr. pr. time den
ansatte er i uddannelse, og der samtidig er ansat
en vikar.
Version 21.08.2014
BESKÆFTIGELSESREGION
HOVEDSTADEN & SJÆLLAND