1. No category

Referat
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
mandag den 2. februar 2015
Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø
Indholdsfortegnelse
1.
JA - Godkendelse af dagsorden.......................................................................1
2.
JA - Orienteringssager ....................................................................................2
3.
JA - Dialogtema beskæftigelsesrettet integrationsindsats ..............................4
4.
JA - Fokus 2014 - 15 - Årsplan for 2015 .........................................................6
5.
JA - Særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015...................................9
6.
JA - Visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse ....................................................................................11
7.
JA - Tildeling af Virksomhedspris 2014 .........................................................14
8.
JA - Proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016 .............................16
9.
JA- Procedure for fordeling af flygtning i 2015 .............................................18
10. JA - Eventuelt ...............................................................................................20
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
1.
02-02-2015
JA - Godkendelse af dagsorden
Sagsnr.:
Resumé:
Indstilling:
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Godkendt
Sagsfremstilling:
Administrationens vurdering:
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Side 1
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
2.
02-02-2015
Side 2
JA - Orienteringssager
Sagsnr.: 14/20130
Resumé:
Opkvalificering af koordinerende sagsbehandlere
Marselisborg har på vegne af Lejre, Fredensborg, Ringsted, Gribskov, Kalundborg, Sorø,
Køge, Ringkøbing-Skjern, Syd-djurs, Nord-djurs, Lemvig, Morsø, Struer, Nyborg, og
Allerød kommuner udarbejdet ansøgning om puljemidler hos Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering til opkvalificering af de koordinerende sagsbehandlere.
Marselisborg vil udarbejde et undervisningsforløb til kommunerne.
Opkvalificeringsforløbet indeholder samtaleteknikker, oplæring i at arbejde med delmål,
lovgivningen på området samt læring i at arbejde med koordination. Det vil blandt andet
ske gennem praksis-nære øvelser og supervision.
Formålet med undervisningen er at opkvalificere alle 11 rådgivere i Center for Job &
Social, som arbejder som koordinerende sagsbehandlere. Kompetenceudviklingen
finansieres fuldt ud af puljemidlerne.
Der henvises til Bilag: JA – Bilag puljeansøgning.
Ny Beskæftigelsesreform
Folketinget har den 18. december 2014 vedtaget L 58, som udmønter forlig om reform af
beskæftigelsesindsatsen.
Der er seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om:
1. Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første del af
ledighedsperioden
2. En særlig indsats sidst i dagpengeperioden
3. En tidligere indsats med målrettede tilbud
4. Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige
5. En styrket virksomhedsrettet service
6. Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i jobcentre og akasser.
Der henvises til Bilag: JA – Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform 2014.
Svarbrev fra minister for Børn, Ligestilling, Integration og Socialt arbejde Manu
Sareen vedrørende seniorførtidspension og fleksjob.
Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked tog til
efterretning på møderne i november 2014, at Borgmesteren ville rette henvendelse til
ministeren med henblik på at få ensrettet lovgivning på førtidspensionsområdet.
Førtidspensions og fleksjobreformen trådte i kraft før seniorførtidspensionsloven, som i
praksis har bevirket, at meget få har fået bevilget førtidspension efter ansøgning om
seniorførtidspension. Dette grundet, at mange over 60 år med helbredsgener vil kunne
udføre arbejde på skånevilkår ifølge regler om fleksjob.
Ministeren har nu fremsendt svar.
Af svaret fremgår, at det helt grundlæggende er udgangspunktet, at der ikke kan
tilkendes førtidspension – heller ikke efter reglerne om seniorførtidspension – hvis
borgeren er i stand til at arbejde i et fleksjob på blot få timer om ugen.
Ministeren pointerer, at borgere, der visiteres til fleksjob få timer om ugen, skal have et
udviklingsperspektiv. Dette skal medinddrages i den individuelle vurdering i selve
visiteringen.
Ministerens specifikke svar vil blive inddraget i den nuværende proces angående
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 3
udarbejdelse af visitationsramme for førtidspension.
Der henvises til bilag. Svarbrev fra minister Manu Sareen
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1)
At udvalget for Job & Arbejdsmarked tager orienteringerne til efterretning.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling:
Udtalelser:
Ingen.
Administrationens vurdering:
Ingen.
Handicappolitik:
Handicapgrupper er omfattet af disse målgrupper på lige fod med ikke handicappede.
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job og Arbejdsmarked.
Bilag:
1. JA - Bilag puljeansøgning
2. JA - Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform 2014
3. Svar fra minister Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob - img113103326-0001.pdf
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
3.
02-02-2015
Side 4
JA - Dialogtema beskæftigelsesrettet integrationsindsats
Sagsnr.: 15/529
Resumé:
Lejre Kommune har igennem flere år modtaget en forholdsmæssig stor kvote flygtninge
samt familiesammenførte til flygtningene, som Jobcentret skal yde differentieret støtte
til. Blandt andet støtte til, at flygtninge hurtigt gennemfører dansk sproguddannelse samt
kommer i arbejde.
Udvalget vil på mødet blive præsenteret for den beskæftigelsesrettede indsats, der
udmøntes i Jobcentret med henblik på politisk dialog omkring de forskellige indsatser.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter den
beskæftigelsesrettede integrationsindsats.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Udvalget drøftede den beskæftigelsesrettede integrationsindsats med afsæt i oplæg fra
administrationen.
Sagsfremstilling:
Integration af flygtninge og familiesammenførte, er blevet en stor opgave for kommuner,
grundet stigningen af antal igennem de senere år. Lejre har igennem de senere år
modtaget en stor andel set i forhold til indbyggertal. Således skal Lejre Kommune
modtage 91 i 2015. Flere af flygtningene får familiesammenført ægtefæller og børn. I
2014 modtog Lejre Kommune 53 flygtninge og en stor del af disse har søgt
familiesammenføringer med ægtefælle og børn, der vil blive modtaget i løbet af 2015.
Antallet af integrationssager i Jobcentret er således steget markant i gennem de seneste
år.
Jobcentret har en forpligtelse til at visitere til danskundervisning inden 4 uger samt
udarbejde jobplan og integrationsprogram med henblik på, at integrationsborgeren
hurtigst muligt gennemfører danskundervisning og arbejde.
På dialogmødet vil udvalget blive præsenteret for indsatser, der fremmer
integrationsborgerens muligheder for at kunne gennemføre en uddannelse eller opnå
arbejde.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at opgaven i forhold til at sikre flygtninge og
familiesammenførte i at komme i uddannelse eller i arbejde, fylder meget i den samlede
opgaveportefølje i Jobcentret samt det nye Center for Job & Social. Dette grundet at
denne målgruppe er blevet større og ofte har andre problemer end ledigled samt har
kulturelle og sprogmæssige forudsætninger, der medfører stort behov for støtte og
vejledning. Tolkebistand er en nødvendighed og bevirker at sagsbehandlingsprocesserne
er ressourcekrævende.
Administrationen vurderer, at en væsentlig faktor for at flygtninge får gennemført en
dansk sproguddannelse samt kan deltage i sprogpraktik og senere uddannelse og arbejde
er, at flygtninge hurtigst muligt får en permanent bolig. Når flygtningene har fået en
bolig og børn en indskrevet i dagtilbud og skoler, bliver fokus langt større på integration i
det danske samfund – herunder uddannelse og arbejde. Det har meget stor betydning for
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 5
integrationen, at flygtninge hurtigst muligt indgår i en dansk arbejdskultur og omgås
etnisk danskere.
Handicappolitik:
Blandt flygtninge er også handicappede, hvor handicappolitikken drages i anvendelse og
indgår i en tværfaglig indsats.
Økonomi og finansiering:
Kommunens udgifter til forsørgelse og integrationsprogram er stigende og budgettet er
under pres i 2015.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
4.
02-02-2015
Side 6
JA - Fokus 2014 - 15 - Årsplan for 2015
Sagsnr.: 15/528
Resumé:
I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og
indsatser, som udvalget - og administrationen - skal arbejde med i 2015.
Formålet er at synliggøre de mål og indsatser, som er vedtaget med budgetaftalen for
2015-18, samt skabe et indblik i øvrige tiltag der forventeligt skal prioriteres i 2015,
f.eks. som følge af nationale reformer.
Oversigten har karakter af en slags årsplan for udvalget for 2015. Årsplanen vil være et
fælles grundlag for prioritering mellem politisk udvalg og administration i løbet af året, og
for opfølgning.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget drøfter årsplan for udvalgets område
2. at udvalget med givne kommentarer godkender planen for
eget fagudvalg
3. at udvalget drøfter udvalgets arbejdsformer og vigtige
samarbejdspartnere for udvalget i 2015.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Indstillingerne tiltrådt.
Sagsfremstilling:
Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med
i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:
-
Budgetaftale 2015-18
Lovgivning eller nationale mål
Implementering af tiltag som er iværksat i 2014 eller tidligere.
Mange af målene og tiltagene er beskrevet nærmere i bagvedliggende projektplaner m.v.
Hvis administrationen har vurderet, at det er nødvendigt og relevant er der henvist til
dem og de er bilagt sagen. Det er fremhævet, hvis udvalget i særlig grad har behov for
at samarbejde med andre fagudvalg eller parter for at nå målet.
Årsplanen er dynamisk – der vil komme nye politiske tiltag til og det forudsætter, at
andre tiltag prioritereres ned. Årsplanen skal anvendes af det politiske udvalg og
administrationen til en mere aktiv prioritering og forventningsafstemning.
Direktionen har ansvar for, at de forskellige mål og indsatser får et sikkert organisatorisk
ophæng.
Årsplan for Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bedre økonomistyring og effektivisering:
Overordnet mål for bedre økonomistyring og effektivisering:
Sagsbehandlingsprocesserne skal kvalificeres omkring hver enkelt borger, der skal
fastholdes på arbejdsmarkedet/uddannelse eller skal ind på arbejdsmarkedet/ i
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 7
uddannelse. Dette med fokus på progression, effekter af indsatser samt resultater af
indsatser.
Følgende effektiviseringsprojekter gennemføres i 2015:
·
Fastholde unge i uddannelse med frivillig mentor
·
Forsikrede ledige visiteres ikke til anden aktør
·
Tidlig screening og visitation af sygemeldte
·
Førtidspensionister motiveres til at overgå til fleksjob
·
Screening og fleksibel indsats for forsikrede ledige
·
Øgning af antallet af sprogpraktikker
·
Særlig indsats for at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengemodtagere.
Ved gennemførelse af de konkrete effektiviseringsprojekter vil det kunne forventes, at
antallet af sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige
nedbringes. Således forventes styringen af beskæftigelsesindsatsen at blive ændret og
gearet til kommende ny statsrefusionsreform, hvor kommunerne får mindre i
statsrefusion.
Integration:
Landets kommuner, og herunder også Lejre, er udfordret af, at der i løbet af 2014 er
kommet mange nye flygtninge til landet – en tendens der forventes at fortsætte i 2015.
Dette stiller store krav til vores integrationsindsatser.
Der skal i 2015 etableres en tværgående integrationsorganisation (projektorganisation) i
Lejre Kommune. I organisationen vil der indgå tværfaglige integrationsteams og der skal
udvikles samarbejdsflader og forretningsgange.
Integrationsarbejdet understøttes af projekt ”Samfundet bygger bro”, som er et
samarbejdsprojekt, hvor kommunen igennem partnerskaber med civilsamfundet styrker
integrationsarbejdet, herunder det frivillige netværk.
Implementering af beskæftigelsesplanens mål for 2015:
Der skal udarbejdes en indsatsplan for implementering af beskæftigelsesplanens mål for
2015 samt elementer angående beskæftigelse i budgetaftalen.
Der skal udarbejdes plan for opnåelse af følgende mål:




Antallet af borgere på overførselsindkomst skal reduceres
Ungeledigheden skal bekæmpes
Langtidsledigheden skal bekæmpes. Dette blandt andet ved
hjælp at øget tværfaglig indsats
Der skal opnås en tættere og styrket dialog med
virksomhederne.
Ungeindsatser:
Der blev vedtaget en tværpolitisk ungestrategi i 2014, som skal implementeres ¨på
tværs af Center for Børn, Unge & Familie, Center for Social, Sundhed & Ældre, Center for
Job & Social samt Ungedommens uddannelsesvejledning.
Overgangen fra ung til voksen skal kvalificeres, således at unge med behov for støtte og
særlige indsatser spottes rettidigt og der bliver lagt en koordineret plan for overgangen.
Planer for de unge skal lægges ud fra inklusionsparadigmet, hvorfor samarbejdet med
uddannelsesinstitutioner og deres støtteordninger skal udvikles.
Lokal virksomhedsservice:
Udvikling af den lokale virksomhedsservice skal udvikles og ligeledes virksomhedsservice
på tværs af jobcentre som følge af beskæftigelsesreformen.
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 8
Jobcentret skal understøtte, at virksomhederne får deres arbejdskraftbehov dækket.
Virksomhedskonsulenterne skal have implementeret helhedsorienteret
virksomhedsservice i Lejre Kommune ved tæt samarbejde med andre medarbejdere i
kommunen, der har virksomhedskontakt. Kompetenceudviklingen i 2014 skal
implementeres i 2015.
Civilsamfundet i beskæftigelsesindsatsen:
Beskæftigelsesindsatsen skal udvikles ved inddragelse af civilsamfundet. Herunder
frivillige borgere, foreninger samt erhvervslivet.
Samarbejdskontrakter er indgået med aktører, der administrerer frivillige mentorer,
herunder erhvervsmentorer - ”Gadespejlene” og ”Dygtige unge”.
Dette samarbejde skal udvikles og indgå, som en støtteform i det tværfaglige
samarbejde på tværs af Center for skoler, Center for Børn, Unge & Familier samt Social,
Sundhed & Ældre.
Organisationsudvikling og tværfagligt samarbejde:
Nyt Center for Job & Social skal organisationsudvikles og strukturtilpasses som følge af
ny organisering i Lejre Kommune.
Der skal skabes synergi og effektivitet ved at sammentænke processer for arbejdet
omkring borgere, der har andre problemer end ledighed.
Implementering af nye reformer:
Også i 2015 skal organisationen og arbejdsprocesser tilpasses nye reformer:
Beskæftigelsesreformen, sygedagpengereformen, kontanthjælpsreformen, ny
integrationslov samt fortsat implementering af førtidspensionsreform og fleksjobreform.
Særligt beskæftigelsesreformen kræver store ændringer.
Administrationens vurdering:
Ingen
Handicappolitik:
I årsaftalen og planer indgår handicappolitikken inden for relevante områder.
Økonomi og finansiering:
Ingen
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bilag:
1. UJA-Årsplan 2015 - 4411-15_v1_Bilag til Fokus 2014+.DOC.DOC
2. Bilag til Fokus 2014+.DOC
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
5.
02-02-2015
Side 9
JA - Særlige arbejdsmarkedspolitiske projekter i 2015
Sagsnr.: 14/20058
Resumé:
I forbindelse med budgetaftale 2015-2018 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der
afsættes 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag. F.eks.
tiltag med henblik på, at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de borgere,
der som følge af reformen, mister retten til dagpenge.
Udvalget blev på møde i januar præsenteret for et tema omkring aktiviteter der har og
kan medvirke til at nedbringe ledigheden i Lejre Kommune.
Med baggrund i temadrøftelsen forelægges konkrete projekter for Udvalget for Job &
Arbejdsmarked
Der henvises til medsendte bilag med forslag til projekter.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget godkender, at projekt ”lægesamarbejdsmøde”
igangsættes og der frigives 15.000 kr. af den afsatte pulje til
projektet
2. at udvalget godkender, at projekt ”fokus på særskilt støtte til
ledige, der stå til rådighed for deltidsjob eller i forhold
begrænset arbejdsmarked”, igangsættes og 150.000 kr.
frigives af den afsatte pulje til projektet
3. at udvalget godkender, at projekt ”gældsrådgivning”
igangsættes og der frigives 150.000 kr. af den afsatte pulje til
projektet
4. at udvalget godkender, at projekt ”fastholdelse i uddannelse”
igangsættes og der frigives 50.000 kr. til projektet
5. at projekt ” unge enlige forsørgere” igangsættes og oplæg til
aktiviteter forelægges udvalget august 2015
6. at projekt ”forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed”
igangsættes og oplæg til aktiviteter for denne målgruppe
forelægges udvalget august 2015.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Indstillingerne tiltrådt.
Sagsfremstilling:
I forbindelse med budgetaftale 2015-2018 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Lejre
Kommune formulerede en overordnet strategi for indsatsen i forhold til ledige og syge
borgere.
Strategien har som målsætning:



at identificere målgrupper uanset alder med risikoproblemer,
der skønnes at kunne føre til langvarigt forløb på offentlige
ydelser
at iværksætte en tidlig indsats for disse målgrupper
at sikre hyppig kontakt og tidlig iværksættelse af individuelt
tilrettelagte indsatser.
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 10
I 2013 og 2014 var der fokus på, at ingen unge skulle overgå til offentlig forsørgelse,
men komme i uddannelse. Målsætningen blev udmøntet i særlige prioriteringer og
indsatser, der medvirkede til at ungeledigheden blev reduceret kraftigt.
Med budget 2015–2018 udvides målet til at vedrøre alle grupper. Målet er fuld
beskæftigelse ved at skabe de bedste forudsætninger for, at ledige kommer hurtigere i
arbejde, uanset baggrund og forudsætninger.
Derfor er der afsat 0,50 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag.
F.eks. tiltag med henblik på at afbøde konsekvenserne af dagpengereformen for de
borgere, der som følge af reformen, mister retten til dagpenge.
Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på mødet i januar forskellige fokusområder.
Herunder projekter, der forebygger længere ledighed samt fastholdelse af unge i
uddannelse samt differentierede mestringsforløb for udsatte grupper.
Administrationen har udarbejdet forslag til projekter der forebygger langtidsledighed
samt frafald fra uddannelse.
Der henvises til medsendte bilag, hvori nedenstående projekter er beskrevet:

Lægesamarbejdsmøde (forebyggelse):

Fokus på særskilt støtte til ledige, der står til rådighed for
deltidsjob eller i forhold til begrænset arbejdsmarked, grundet
helbredsgener

Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning

Unge fastholdes i uddannelse

Unge enlige forsørgere

Forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at projektforslagene vil give en målrettet indsats overfor
borgere, der har brug for særlig opmærksomhed og støtte og derved medvirke til, at
flere kommer hurtigere i uddannelse eller i job.
Handicappolitik:
Gruppen af handicappede vil være omfattet af projekterne og derved handicappolitikken.
Økonomi og finansiering:
Projekterne forventes at blive finansieret af den afsatte 0,5 mio. kr. pulje i budget 2015
kombineret med aktiveringsmidler indenfor det vedtagne budgets ramme.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bilag:
1. Særlige arbejdsmarkedspolitiske projektforslag i 2015
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
6.
02-02-2015
Side 11
JA - Visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse
Sagsnr.: 14/20112
Resumé:
I 2011 vedtog Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme og
leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som blev evalueret på
udvalgets møde i januar 2015.
Alle unge med særlige behov fik i 2007 et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt
3-årig ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge under 25 år, som ikke vil kunne
gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte.
31 unge er p.t. i gang med en STU-uddannelse og 21 unge har gennemført siden 2007.
På baggrund af evalueringen forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked forslag til
visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget drøfter forslag til visitationsramme og leverandørstrategi for Særligt
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
2. at udvalget beslutter, at sende forslag til visitationsramme og
leverandørstrategi for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i høring i
Handicaprådet, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Børn &
Ungdom.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Indstillingerne tiltrådt med bemærkning om, at forslaget ligeledes sendes i høring hos
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Sagsfremstilling:
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse blev indført ved særskilt lov under
Undervisningsministeriet i sommeren 2007.
Uddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og unge med andre særlige
behov. Eksempelvis unge med kroniske, fysiske eller psykiske handicaps, der ikke kan
gennemføre en ungdomsuddannelse på almindelige vilkår med specialstøtte.
Målgruppen er unge mellem 16 og 24 år.
Ungdommens Uddannelsesvejledning har indstillingsforpligtelse og der er krav om
forældreinddragelse. Det er kommunalbestyrelsen i kommunerne der har
beslutningskompetencen.
I Lejre Kommune blev der nedsat et tværgående visitationsudvalg med repræsentation af
leder fra socialområdet, børn og unge området, Jobcentret og senere blev leder af PPR
repræsenteret i visitationsudvalget.
I 2011 besluttede Udvalget for Job & Arbejdsmarked en visitationsramme. Denne bestod
dels af visitationskriterier og leverandørstrategi.
Visitationskriterierne har været en styringsramme, som har sikret en individuel
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 12
kvalificeret visitation inden for den til enhver tid gældende lovramme for Særligt
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
Der er sket store ændringer siden 2011. Lejre Kommune har startet et
inklusionsprogram, som omfatter både børn og voksne. Flere unge skal inkluderes på de
ordinære uddannelser og på arbejdsmarkedet. Dette understøtter den nye
førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar 2013. Meget få unge skal overgå til
førtidspension og skal i stedet tilbydes et ressourceforløb samt en tværfaglig
rehabiliterende indsats.
1. juli 2013 trådte en revideret lov i kraft omkring Særlig Tilrettelagt
Ungdomsuddannelse. Det nye, som blev indført var, at Ungdommens
Uddannelsesvejledning først skal indstille til målgruppeafklaring. Hvis dette godkendes så efterfølgende indstille til et uddannelsestilbud, der er relevant i forhold til den unges
behov for særlig støtte.
Nuværende visitationsramme:
Kriterier:
Der skal indhentes relevant vurderingsgrundlag, som skal understøtte
visitationsprocessen. Der skal sættes fokus på eventuelle udviklingsmuligheder, der kan
modne en ung til at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, herunder
erhvervsgrunduddannelse. Der skal sikres tværfaglig indsats, som er sammenhængende.
Eksempelvis døgnanbringelse skal være forenelig med uddannelsen.
Leverandør:
Der skal altid indstilles et alternativ til et tilbud.
Tilbuddet skal kunne harmonere med den socialpædagogiske handlingsplan og bidrage til
opnåelse af kompetencer, der gør den unge selvhjulpen eller minimere behovet for støtte
i voksenlivet.
Tilbuddet søges i nærmiljøet, såfremt døgntilbud ikke er relevant
Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse behandles i den kommune, hvor den unge bor.
Således behandler Lejre Kommune flere unge borgere, der er anbragt i døgninstitutioner
af andre kommuner og andre kommuner behandler unge, som Lejre Kommune har
døgnanbragt uden for kommunen. Antallet af godkendte STU-forløb er således ikke
direkte i overensstemmelse med den samlede udgift for Lejre Kommune.
Visiteringer:
2012 blev 10 godkendt
2013 blev 7 godkendt
2014 blev 9 godkendt og i alt er 31 unge, som bor i kommunen i gang med en Særligt
Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
21 unge har gennemført STU siden 2007.
Leverandørtilbud vælges ud fra den unges og forældrenes ønsker i et tilbud i nærområdet
som harmonerer med den unges udviklingspotentiale og særlige udfordringer.
De tidligere specialundervisningsinstitutioner, der har alsidige tilbud, vælges ofte, da de
unge ønsker at følge kammerater samt ligesindede. Flere visiteres til tilbud i kombination
med døgnforanstaltninger i henhold til serviceloven.
Udvalget for Job & Arbejdsmarked evaluerede visitationsrammen på møde i januar 2015
og besluttede, at forslag til ny visitationsramme indeholdende lovændringer og
præciseringer skulle forelægges de involverede fagudvalg.
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 13
Administrationen har udarbejdet nyt forslag til visitationsramme, som er medsendt i
bilag.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at en ny revideret visitationsramme samt leverandørstrategi
vil give en godt styringsredskab i behandlingen af ansøgninger for STU.
Handicappolitik:
Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse omfatter blandt andet en gruppe af unge
handicappede, der ellers ikke ville få mulighed for at kunne gennemføre en
ungdomsuddannelse.
Økonomi og finansiering:
Ifølge Notat fra KL har man i finansieringsaftalen regnet med, at udgifterne til en STUelev blev på max ca. 207.000 kr. årlig, hvilket blev niveauet for kommunernes
kompensation over bloktilskud.
Lejre Kommune valgte ikke at afsætte særlige midler til ungdomsuddannelsen.
Udgifterne finansieres af de budgetter, som de unge blev tilbudt undervisning eller
aktivitetstilbud efter, før lovgivning om særlig tilrettelagt uddannelse trådte i kraft.
Udgiftsniveau til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
I 2014 forventer Lejre Kommune at have en udgift på 6,5 mio. kr. til STU-uddannelser.
Tilbuddenes pris er mellem 160.000 kr. årligt til ca. 450.000 kr. årligt. En
gennemsnitspris på omkring 200.000 kr. årligt.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bilag:
1. Forslag visitationsramme for STU 2015
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
7.
02-02-2015
Side 14
JA - Tildeling af Virksomhedspris 2014
Sagsnr.: 14/16206
Resumé:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttede på sit møde den 1. december 2014 kriterier
for tildelingen af Virksomhedspris 2014.
Prisen tildeles en offentlig eller privat virksomhed der har iværksat
initiativer og løsninger, der er med til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.
Fristen for indstilling af virksomheder til virksomhedspris 2014 er nu udløbet.
Der er indstillet 3 virksomheder.
Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal derfor træffe beslutning om hvilken virksomhed
der skal tildeles virksomhedspris 2014 eller om fristen for indstillinger skal udvides med
henblik på at få flere indstillinger.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter de indkomne
indstillinger og træffer beslutning om hvilken virksomhed der
skal modtage virksomhedspris 2014, herunder form og dato
for prisuddelingen, eller
2. at udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter at udvide fristen
for indstillinger med henblik på at få flere indstillinger.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Punkt 2 blev tiltrådt.
Sagsfremstilling:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked i Lejre Kommune ønsker med en virksomhedspris, at
synliggøre innovative og ekspansive virksomheder som med gode initiativer og løsninger,
medvirker til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.
Udvalget ønsker hvert år at uddele en pris til en privat/offentlig virksomhed i Lejre
Kommune.
Prisen er på 10.000 kr. til fælles aktiviteter for virksomhedens ansatte samt til kunst fra
en lokal kunstner. Den samlede udgift til prisen, kunstværkerne og arrangementet i
forbindelse med prisoverrækkelsen anslås at andrage 20.000 kr.
Hvem kan få prisen
Virksomhedsprisen uddeles til en privat/offentlig virksomhed, der har bidraget til
udvikling af arbejdspladser i Lejre Kommune og samtidig har gjort en indsats for at
fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet.
Kriterier for virksomhedspris 2014
Ved tildelingen af Virksomhedspris 2014 vil Udvalget for Job & Arbejdsmarked overordnet
lægge vægt på følgende kriterier:
1. virksomheden har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen i
Lejre Kommune
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 15
2. at virksomheden har medvirket til at fastholde medarbejdere
som ellers var i fare for at miste jobbet
3. at virksomheden integrerer personer, der ellers har svært ved
at komme ind på arbejdsmarkedet
4. at virksomheden har oprettet uddannelsesplads(er) for unge
bosiddende i Lejre Kommune
5. at virksomheden ansætter medarbejdere i job på særlige
vilkår.
Det behøver ikke at være store projekter. Det vigtigste er, at indsatsen har bidraget til at
en eller flere personer er fastholdt eller integreret i ansættelsesforhold, der har gjort de
pågældende helt eller delvist selvforsørgende.
Der er ved fristen for indstilling af Virksomhedspris 2014 indkommet 4 indstillinger
omfattende 3 virksomheder.
Udvalget skal nu drøfte indstillingerne og træffe beslutning om hvilken virksomhed,
der skal modtage Virksomhedspris 2014 eller beslutte at udvide indstillingsfristen med
henblik på at få flere indstillinger.
Indstillingerne til Virksomhedspris 2014 er vedlagt som bilag.
Administrationens vurdering:
Tildelingen af en virksomhedspris til en lokal virksomhed vil medvirke til at synliggøre
aspekterne omkring rummelighed og hermed socialt engagement blandt virksomheder i
Lejre.
Handicappolitik:
Ingen umiddelbare handicappolitiske konsekvenser.
Økonomi og finansiering:
Administrationen foreslår følgende budget for virksomhedsprisen:
Kunstværk af lokal kunstner 5.000 kr.
Gave til fælles aktiviteter for virksomhedens medarbejdere 5.000 kr.
Annoncering 5.000 kr.
Traktement 5.000 kr.
I alt 20.000 kr.
Udgiften kan afholdes under § 7 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats. Udgiften konteres
på konto: 5 98 010. Der er jf. § 117 i Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats. Der er ingen
refusion på denne udgift.
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bilag:
1. JA-Bilag indstillinger til virksomhedspris endelig
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
8.
02-02-2015
Side 16
JA - Proces for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016
Sagsnr.: 15/530
Resumé:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked præsenteres på dette møde for administrationens
forslag til proces for udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2016.
Der henvises til medsendte bilag: Årshjul for beskæftigelsesplan 2016 og plan for
udvalgsmøder i forbindelse med beskæftigelsesplan 2016.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at udvalget for Job & Arbejdsmarked godkender proces- og
mødeplan for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016
2. at udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter, at der afholdes
en minikonference den 26. marts 2015 omkring
Beskæftigelsesplan 2016.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Indstillingerne tiltrådt. Minikonference den 26. marts 2015 bliver afholdt fra kl. 15-17.
Sagsfremstilling:
Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Lov nr. 1482
af 23/12/2014) fremgår det af § 2, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen.
Det fremgår videre af § 4, at Kommunalbestyrelsen hvert år senest den 31. december,
med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af
beskæftigelsesministeren, skal vedtage en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en
resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret
i det forudgående år. Kommunalbestyrelsen skal umiddelbart efter vedtagelsen sende
beskæftigelsesplanen til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering.
I modsætning til tidligere år er der ingen formelle proceskrav til udarbejdelsen af
beskæftigelsesplanen og heller ikke indskrevet høringsparter i forbindelse med
udarbejdelsen af Beskæftigelsesplanen.
Administrationen foreslår, at der den 26. marts 2015 afholdes en minikonference med
henblik på at tage afsæt for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at det er vigtigt at involvere relevante interessenter i
processen for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2016.
Handicappolitik:
Beskæftigelsesplanen, med dens mål og resultatkrav, omfatter også borgere med
forskellige former for handicap, som enten skal fastholdes på arbejdsmarkedet,
integreres i uddannelse eller på arbejdsmarkedet.
Økonomi og finansiering:
Indsatser kan afholdes inden for udvalgets ramme.
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Beslutningskompetence:
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Bilag:
1. JA - Bilag Årshjul beskæftigelsesplan 2016.
2. JA - Bilag Udvalgsmøder i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2016
Side 17
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
9.
02-02-2015
Side 18
JA- Procedure for fordeling af flygtning i 2015
Sagsnr.: 15/1424
Resumé:
Udlændingestyrelsen udmeldte i december 2014, at antallet af flygtninge vil stige fra det
først antaget tal på 4.000 til 12.000 flygtninge i 2015. Dette har stor betydning for
kommunerne, som vil skulle modtage et langt større antal flygtninge end først udmeldt.
Lejre Kommune havde fået meddelelse om at skulle modtage en kvote på 34 flygtninge i
2015 og nu har Lejre Kommune fået tildelt en kvote på 91 flygtninge.
Den store stigning har bevirket, at Regeringen og KL har aftalt, at den sædvanlige
fordelingsproces via KKR fraviges. KL fremsender derfor tilskyndelse til kommunerne om
at modtage flere flygtninge frivilligt end den senest udmeldte kvote. Kommunerne vil
derfor have en mulighed for at tilbagemelde til KL inden 1. marts om man ønsker flere
flygtninge frivilligt.
Efter indmeldingen vil der på ny blive beregnet kvoter til kommunerne og udmeldt inden
1. april 2015.
Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til modtagelse af flere flygtninge end
udmeldt i år 2015. Det vil sige flere end nuværende udmeldt kvote på 91 flygtninge.
Indstilling:
Koncerndirektionen indstiller:
1. at det tages til efterretning, at Lejre Kommune kan forvente at
modtage 91 flygtninge i 2015
2. at Lejre Kommune ikke melder ind til KL, at kommunen
frivilligt ønsker at modtage flere flygtninge end efter den
beregnede kvote, som nu er udmeldt til 91 flygtninge.
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Indstillingerne tiltrådt.
Sagsfremstilling:
Kommunernes Landsforening (KL) udsendte den 23. januar 2015 brev til kommunerne
vedrørende KL og regeringens aftale om, hvordan processen for fordeling af flygtninge til
kommunerne i 2015 skal være.
Fastlæggelse af kommunekvoter for 2015 vil ske efter en proces, hvor kommuner
frivilligt kan ønske at modtage flere flygtninge end de har fået tildelt efter den foreløbige
udmeldte kvote.
Lejre Kommune havde i 2014 fået udmeldt en kvote på modtagelse af 34 flygtninge i
2015. I december 2014 udmeldte Udlændingestyrelsen, at antallet af flygtninge, der skal
boligplaceres, vil stige fra 4.000 til 12.000. Lejre Kommune vil efter denne udmelding
skulle modtage 91 flygtninge i 2015.
KL og regeringen har et ønske om at tilskynde kommuner til frivilligt at modtage flere
flygtninge end det beregnede antal. Den sædvanlige procedure har hidtil været, at det
har været i KKR-regi, der har været indgået frivillige aftaler.
De nuværende kommunekvoter er beregnet og fordelt ud fra en matematisk model, hvor
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
Side 19
der tages hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge samt antal
familiesammenførte.
Kommuner vil kunne melde ind til KL inden 1. marts 2015, såfremt de ønsker at modtage
et højere antal end det tildelte.
Såfremt kommuner melder ind, at de ønsker flere flygtninge, vil der blive beregnet nye
kvotefordelingstal.
Hvis landstallet viser sig at blive større end det nu antaget antal på 12.000 flygtninge, vil
de kommuner, som har modtaget flere end de skulle, få modregnet dette antal i den nye
fordelingsnøgle.
Kommunerne vil få det endelige tal udmeldt senest den 1. april 2015.
Administrationens vurdering:
Administrationen vurderer, at det kræver stor kapacitet på mange fronter, at skulle
modtage 91 flygtninge. I 2014 modtog Lejre Kommune 53 flygtninge og mange af disse
har søgt familiesammenføring. Lejre Kommune forventer derfor at modtage et større
antal familiesammenføringer samtidig med modtagelse af de 91 flygtninge.
Administrationen vurderer det meget væsentligt, at flygtningene og de
familiesammenførte får så god en start på integrationen som muligt. Et større antal
flygtninge vil påvirke kvaliteten i indsatsen og der vil gå længere tid før, at flygtningene
får en permanent bolig i kommunen.
Handicappolitik:
Handicappede vil indgå i gruppen af flygtninge og familiesammenførte og vil være
omfattet af handicappolitikken.
Økonomi og finansiering:
I forbindelse med stigning i antallet af flygtninge udmønter regeringen 125 mio. kr. til
investeringer i kommunerne samt et ekstraordinært tilskud på 200 mio. kr. i 2015.
De 125 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af den andel af flygtninge, som den enkelte
kommune modtager ud over først udmeldte kvote.
Tilskuddet på 200 mio. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskud for
flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges antal personer, der indgår i den
fastsatte kommunekvote pr. 1. april 2015.
Beslutningskompetence:
Kommunalbestyrelsen
Bilag:
1. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 - Foreløbige
kommunekvoter 2015.pdf
2. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015 Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015.pdf
Lejre Kommune
Udvalget for Job & Arbejdsmarked
02-02-2015
10. JA - Eventuelt
Sagsnr.:
Resumé:
Indstilling:
Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 02-02-2015:
Der var ikke noget under punktet.
Sagsfremstilling:
Administrationens vurdering:
Handicappolitik:
Økonomi og finansiering:
Beslutningskompetence:
Side 20
Bilag: 2.1. JA - Bilag puljeansøgning
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 1955/15
ANSØGNINGSSKEMA
Mrk.: Ansøgning om projektstøtte til opkvalificering af koordinerende sagsbehandler.
1. Projektets navn og projektperiode
Projektets navn:
Projektperiode
Starttidspunkt:
Sluttidspunkt:
Styrket faglighed i koordinations- og
sagsbehandlingsarbejdet – et tværkommunalt
kompetenceforløb
12.01.2015
01.09.2015
2. Ansøger
CVR-/ SE-/ CPR-nummer:
Navn:
Adresse:
Telefon:
Fax:
Mobiltelefon:
E-mail:
www-adresse:
Projektets adresse:
Projektansvarlig:
Regnskabsansvarlig:
Kontaktperson:
(navn, titel, adresse, telefon, evt.
telefax og E-mail)
Ejerforhold:
(privat, kommunal, statslig eller anden
virksomhed)
Girokonto:
(som et evt. tilskud skal overføres til)
Pengeinstitut:
(som et evt. tilskud skal overføres til)
(navn, adresse, regnr. og
kontonummer)
3. Samarbejdspartnere i det ansøgte projekt, herunder evt. eksterne konsulenter
(Bilag 1. Erklæring om samarbejde)
Firma, kommune organisation mv.:
Marselisborg – Center for Udvikling,
Kompetence og Viden
P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A
8000 Aarhus C
53387220
Adresse:
Telefon:
Telefax:
E-mail:
[email protected]
Firma, kommune organisation mv.:
Adresse:
Telefon:
Telefax:
E-mail:
4. Økonomi
Samlet budget for projektet:
Det ansøgte tilskud:
Ansøger skal supplere ansøgningsskemaet med et detaljeret budget, hvoraf samtlige udgifter og
eventuelle indtægter skal fremgå. Budgettet skal være opdelt på kalenderår.
5. Andre tilskud
Har ansøger søgt anden offentligt tilskud til gennemførelsen af projektet?
Nationale tilskud:
nej
EU-tilskud:
nej
Hvis ja, hvilke:
6. Projektbeskrivelse
Baggrund for
projektet:
De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har betydet et markant fokus på
individuelt tilrettelagte indsatser, med et tydeligt tværgående sigte og en
helhedsorienteret tilgang til borgerne.
Selvom der i beskæftigelsesindsatsen har været en klar forståelse af, at udsatte
borgeres problemstillinger er mange-facetterede og dermed ikke kan løses uden
inddragelse af flere forskellige fagligheder, er der med reformerne skabt et
formaliseret grundlag. Det er således ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt den
enkelte sagsbehandler ønsker eller vurderer et tværfagligt samarbejde som
nødvendigt og meningsfyldt, det er i stedet blevet et krav, at sagsbehandlingen
sammentænkes, afstemmes og koordineres med øvrige indsatser, samt at der altid
foretages konkrete og individuelle vurderinger af borgerens behov for og udbytte af
en tværfaglig indsats.
På mange måder er formaliseringen og kravet til et øget tværfagligt samarbejde et
kærkomment initiativ, som de fleste sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet
bifalder. Udfordringen består imidlertid i, at det grundlæggende
koordinationsarbejde med borgeren i centrum i nogen grad er ukendt territorie for
mange sagsbehandlere, og der opleves en bred efterspørgsel på opkvalificering i
alle de ansøgende jobcentre.
For nuværende er det den samlede ansøgerkreds’ vurdering, at de koordinerende
sagsbehandlere er udfordrede kompetencemæssigt i forhold til:

Forståelse af de lovgivningsmæssige rammer for de øvrige forvaltningsområder
i kommunen (særligt i forhold til service- og sundhedsloven)

Indsigt i og forståelse for, hvordan der arbejdes i de øvrige forvaltninger –
herunder bestiller/udfører relationer uden for beskæftigelsesområdet

Klarhed om hvilke krav og pligter, der følger med den koordinerende funktion

Forståelse for den koordinerende sagsbehandlers rolle og funktion i forhold til
iværksættelse af, opfølgning på og facilitering af fælles indsatser og tilbud

Det koordinerende arbejde med borgeren i centrum, herunder bemyndigende
inddragelse af borgeren og systematisk planlægning af indsatsen

Klarhed om dokumentationskrav og behov i forhold til gennemførelse af
indsatser initieret i andre lovgivninger

Sikring af reel progression og fokus på ressourcer og mestring frem for
hovedsagligt kompenserende ydelser
Det er imidlertid ansøgerkredsens oplevelse og erfaring, at en ny rolle og funktion
ikke indfases ved alene at gennemføre kursusdage med fokus på undervisning,
oplysning og caseøvelser. Der er i lige så høj grad behov for, at opkvalificeringen
indtænkes og indarbejdes i den daglige praksis, under vejledning, sparring og
supervision, og at det koordinerende arbejde rammesættes og implementeres i den
lokale kommunale kontekst, den skal fungere i. Derfor har ansøgerkredsen valgt at
indgå samarbejde med Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden
for at gennemføre et integreret kompetenceudviklingsforløb indeholdende
grundlæggende opkvalificering efterfulgt af konkrete sparrings- og
supervisionsforløb med de koordinerende sagsbehandlere, samt støtte til
rammesætning af det koordinerende arbejde lokalt.
Målgruppen:
Primær målgruppe
De koordinerende sagsbehandlere, som enten har borgere i ressourceforløb eller har
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er psykisk sårbare. Hertil kommer
fagkonsulenter og team-/afdelingsledere.
Sekundære målgrupper
Projektet har flere sekundære målgrupper:
1) De øvrige koordinerende sagsbehandlere i jobcentret
2) De koordinerende sagsbehandleres samarbejdspartnere inden for social- og
sundhedsområderne, endvidere kan Familieafdelingerne tænkes ind. Denne
sekundære målgruppe inddrages i de lokale aktiviteter (se under Projektets plan)
3) De borgere, som er slutbrugere af den helhedsorienterede indsats
Fordelingen på medarbejdere angives nedenfor:
KSB
Fagkonsulent
Teamleder
Syddjurs
Morsø
Struer
Ringkøbing-Skjern
Lemvig
Ringsted
Halsnæs
Køge
Kalundborg
Gribskov
Allerød
Sorø
Nyborg
Projektets
organisering
(styregruppe,
projektledelse,
interessenter mv.):
De ansøgende jobcentre ønsker at etablere et fælles forum for kvalitetssikring
bestående af jobcentercheferne, som mødes til et indledende Kick Off og drøfter de
konkrete behov og deler deres viden og erfaringer. Således vil undervisningen
tilstræbes tilpasset og jobcentrene kobles herefter sammen i undervisningen
afhængigt af behov og udfordringer.
Deltagerne mødes igen i forbindelse med afslutningen af projektet og bidrager til
indholdet i evalueringen.
Hvert jobcenter etablerer desuden en tværgående styregruppe, som ud over
jobcentrets relevante ledere kan bestå af ledere fra henholdsvis social- og
sundhedsområdet samt familieafdelingen. Styregruppens ansvar og opgave er at
fastsætte rammer for, hvordan det tværgående samarbejde om de fælles borgere kan
udmøntes i praksis. Det kan eksempelvis være koordinationsmodeller og –metoder,
beslutninger om fælles mål eller aftaler om ressourcetræk hos medarbejderne.
Den tværgående styregruppes medlemmer sikrer således allokering af ressourcer og
er desuden ansvarlige for, at erfaringer og viden fra projektet tilflyder de relevante
parter i egen organisation.
Hvert jobcenter udpeger en kontaktperson, som forestår den interne booking af
datoer, indkaldelse af medarbejdere, reservation af lokaler mv.
Projektets mål:
a. Hvad er
målgruppens
udbytte og
projektets
samlede
resultat?
b. Hvilke
resultater og
hvilken læring
forventer
projektet kan
overdrages til
andre?
Marselisborg forestår den overordnede projektledelse og sikrer, at de anførte
aktiviteter gennemføres.
a. Målgruppens udbytte og projektets samlede resultat:
De koordinerende sagsbehandlere er efter deltagelse i projektet klædt fagligt bedre
på til at varetage opgaven og den koordinerende funktion. De har desuden fået en
række nye understøttende redskaber til at sikre implementeringen i praksis.
Det overordnede mål er således:

At x antal koordinerende sagsbehandlere er opkvalificeret og bedre rustet til at
håndtere udfordringerne med de udsatte ledige og hjælpe dem i processen med
at opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet
Således er udbyttet et smidigere og mere systematisk samarbejde om de fælles
borgere. Færre usikkerheder og større kontinuitet for såvel borgere som
professionelle.
Projektets resultatmål:
At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har fået
styrket deres kompetencer i relation til at arbejde med borgerinddragelse og
bemyndigelse i det koordinerende arbejde
At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har et
styrket kendskab til lovgivning, visitationskriterier og praksis på de kommunale
forvaltningsområder, som de skal samarbejde med
At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere oplever, at de har fået
styrket deres kompetencer ift. til varetagelse af den koordinerende rolle og funktion,
herunder opnået øgede kompetencer ift. relationel koordinering
At 75 pct. af de deltagende koordinerende sagsbehandlere anvender tillærte
teknikker og redskaber i deres
Projektets samlede resultat er på kort sigt en mere velfungerende organisation samt
borgere, der oplever en reel helhedsorienteret og koordineret indsats.
På længere sigt vil resultatet af projektet kunne bidrage til kortere varighed i
borgernes forløb, idet indsatser kan igangsættes hurtigere og mere træfsikkert.
b. Resultater og læring, der kan overdrages til andre
Resultater i form af produkter og redskaber fra de deltagende jobcentre samles og
videreformidles sammen med den konkrete læring, som projektet har skabt.
Således vil projektet munde ud i en trin-for-guide til bedre koordination og
samarbejde om de udsatte borgere. Guiden indeholder læring og erfaringer fra
jobcentre med forskellige organiseringer, prioriteringer og rammevilkår, og vil
således kunne anvendes bredt over hele landet.
Trin-for-trin guiden præsenterer de udviklede redskabers formål, udbytte og
anvendelse og er klar til ibrugtagning.
Operationalisering af
projektets
målsætninger
a. Hvordan kan
projektets
målsætninger
måles?
Projektets plan:
a. aktiviteter
b. tidsplan
Projektet indledes med en baseline måling af de deltagende kommuners oplevelse
af deres tværgående samarbejde. Målingen sættes op som et online spørgeskema,
der undersøger medarbejdere og lederes holdninger, tilgange samt kompetencer i
forhold til følgende tre kategorier:
- De udsatte borgere
- Øvrige fagområder og samarbejdspartnere
- Koordination i praksis
Ved afslutningen på projektet gennemføres målingen igen med henblik på at
godtgøre, at ledere og medarbejdere har oplevet en reel forandring og
opkvalificering, og at målsætningerne om et smidigere og mere træfsikkert
samarbejde om borgerne indfries.
Ansøgningen omfatter dels fælles kompetenceudvikling for de koordinerende
sagsbehandlere i ansøgerkredsen, og dels lokal ’oversættelse’ af
kompetenceudviklingen med henblik på at understøtte implementeringen af den nye
rolle og funktion i praksis.
Forløbet er vist i modellen nedenfor, hvorefter aktiviteterne beskrives hver for sig.
Fælles
MODUL 1
MODUL 2
MODUL 3
Borgerinddragelse og
progression:
• Bemyndigende
samtaleteknikker
• Sagsbehandler skridt
• Arbejdet med ”Min
Plan”
• Dokumentations arbejde i en
tværgående
indsats
Lovgivning og
forvaltningspraksis
• Lovgivning (§SEL,
§LAS, LAB, SUL)
• Introduktion til
forvaltnings forståelse og
sammenhænge
på tværs
• Dokumentations forpligtelser,
visitation
Koordinationsmetoder
og -teknikker
Koordinations teknikker og forståelse:
• Relationel
koordinering
• Fælles mål
• Værdien af de
forskellige
fagligheder
• Koordination i
praksis (roller,
ansvar og metode)
”Hjemmeopgave”
Screening af lokale
udfordringer og behov
– baseret på survey fra
Marselisborg
Lokalt
Lokal rammesætning
og oversættelse
Lokal tilpasning og
implementering
2 supervisionsdage
Læringsmøde
Rammesættende
møde med det
enkelte jobcenter,
hvor tilrettelæggelse
af det øvrige forløb
sammensættes med
afsæt i lokale behov
• Behov
• Udfordringer
• Strategi
Koordination i lokal
praksis – fokus med
afsæt i lokale behov,
f.eks.
• ‘Mapping’
• Koordinations hierarkier
• Koordinations modeller
• Serviceniveauer
Medarbejderne
modtager 2 x
supervision med fokus
på anvendelse af
samtaleteknikker og
de udviklede
redskaber
Afslutningsvis afholdes
læringsmøde med
kredsen af
koordinerende
sagsbehandlere og
samarbejdspartnere
•
Redskabsudvikling
FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING
Undervisningsdagene sammensættes og tilrettelægges, så de koordinerende
sagsbehandlere opkvalificeres i deres rolle på flere niveauer:
I arbejdet med inddragelsen af borgeren og skabelsen af empowerment og
progression i borgerens forløb
2. Konkret i sagsbehandlingen i forhold til at skabe overblik samt sikre opfølgning
og dokumentation på tværgående indsatser
3. I forhold til koordinationsmetoder og samarbejde på tværs af organisationen
1.
Modul 1: Rollen som koordinerende sagsbehandler i forhold til borgerne
Rollen som koordinerende sagsbehandler for de mest udsatte borgere i
ressourceforløb er andet og mere end blot en uddelegering af opgaver til andre
fagprofessionelle. Den koordinerende sagsbehandler skal via samtalerne evne at
bemyndige og motivere borgerne til gradvist at tage større ejerskab i eget forløb.
Der skal skabes sammenhæng og overskuelig i borgerens forløb, og indsatsen skal
afstemmes og tilpasses til den enkelte borgers behov for koordination. Derfor
introduceres deltagerne til evidensbaserede samtaleteknikker, som understøtter en
borgerinddragende tilgang, der både synliggør den enkelte borgers ressourcer og
samtidig understreger personens autonomi og frie valg.
Konkret undervises der i:
Samtaleteknikker, som på én gang bemyndiger og motiverer borgerne:
 Anerkendende aktiv lytning (nøgleord, spejling, åbne spørgsmål)
 Bemyndigende samtalestyring (Gamemastery)
Samtaleteknikker og metoder, der understøtter sagsbehandleren i at sætte mål og
delmål sammen med borgeren:
 Kaptajn-spørgsmål
 SMART-mål

’Min Plan’
For at sikre en optimal læring på dagen, sammensættes undervisningen af oplæg,
som suppleres af praksisnære caseøvelser, hvor sagsbehandlerne får lejlighed til at
afprøve teknikkerne på hinanden.
Modul 2: Lovgivning, forvaltningsforståelse og god koordinerende
sagsbehandling
Den koordinerende sagsbehandling er afhængig af, at sagsbehandleren har et godt
indblik i både egen og de øvrige fagområders lovgivning og visitationspraksis. Jo
bedre sagsbehandlerne er til at navigere i den kommunale forvaltningspraksis, jo
mere kvalificeret vil sagsbehandlingen blive.
Konkret undervises der i:
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:
I LAB-lovs regi drejer undervisningen sig særligt om målgrupperne for den
koordinerende sagsbehandling (LAB § 2,3, § 2,13 samt § 68a), tilbud og aktiviteter
(kapitel 9B-12), samt den grundlæggende intention med den koordinerende
funktion (§ 18 a og § 68a).
Serviceloven
Inden for Serviceloven vil der primært være foranstaltninger og indsatser, som
typisk anvendes over for de fælles borgere. Eksempelvis bostøtte/SKP (§ 85) og
den opsøgende variant (§ 99). Hertil kommer botilbud (§§ 107-108), beskyttet
beskæftigelse (§§ 103-104) og endelig for de unges vedkommende efterværn (§
76). Hertil kommer handleplaner (§ 140).
I Sundhedsloven drejer det sig om behandling af misbrug (§§ 141-142) samt
psykologbehandling (§ 69 og §72) og til de fysiske skavanker vil det være
genoptræning og fysioterapi (§ 140-140a).
Forvaltningsforståelse
Forståelsen for og evnen til at kunne navigere på tværs af de kommunale siloer
hænger tæt sammen med om de koordinerende sagsbehandlere har viden om:

BUM-organisering og finansieringsmodeller

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder

De forskellige kompetenceprofiler
Dagen sammensættes af undervisning i lovgivning og endvidere i praksisnære
dilemmaer og cases, som deltagerne skal arbejde med at komme med
løsningsforslag til.
Modul 3: Koordination
Den sidste undervisningsdag omhandler koordination i praksis. Med afsæt i
lovgivningens intentioner, defineres og afgrænses ’koordination’ indledningsvist
som begreb og metode i en kommunal kontekst – således at alle deltagere har en
fælles forståelse for, hvordan koordination anvendes her.
Koordination og forskelle på tværs
Som koordinerende sagsbehandler skal man i koordinationen have blik for de
forskellige retningslinjer ikke altid passer ind under LAB-lovens forholdsvise
strenge opfølgnings- og dokumentationskrav. Undervisningen stiller som skarpt på,
hvor sagsbehandlerne skal være opmærksomme og eventuelt indgå særaftaler med
samarbejdspartnere ift. at overholde lovgivningens dokumentationskrav:

Ret og pligt vedrørende opfølgning på tilbud og indsatser – forskelle mellem
LAB og andre lovgivninger

Ret og pligt i forhold til dokumentation af tilbud og indsatser på tværs af
lovgivningerne
Endelig vil der være (lokale) forskelle på, hvilke procedurer og arbejdsgange der er
i forhold til at iværksætte og bestille aktiviteter i de forskellige
forvaltningsområder, ligesom deltagelse i koordinationsmøder vægtes og prioriteres
forskelligt fra område til område.
Til at håndtere koordinationen introduceres ’Relationel koordinering’ som konkret
metode til det tværgående samarbejde om de fælles borgere. Metoden anvendes
optimalt:
- når parterne oplever en gensidig afhængighed af hinandens opgaveløsning,
- når der er en høj grad af uforudsigelighed i forløbet og
- når der er tidspres
’Relationel koordination’ er en evidensbaseret metode, som fremhæver 7
væsentlige egenskaber ved vellykket og effektiv koordination, som samtidig øger
arbejdsglæden i organisationer:

Fælles mål frem for isolerede målsætninger

Fælles viden om hvordan ’krydsende’ opgaveløsninger påvirker hinanden

Gensidig respekt og forståelse for, at ’min’ opgaveløsning er en del af en
helhed

Problemløsende kommunikation frem for placering af ansvar

Hyppig og afpasset kommunikation

Rettidig kommunikation

Korrekte informationer
Undervisningen sammensættes af vekslen mellem begrebsliggørelse og
introduktion af metoder, som medarbejderne efterfølgende arbejder med at omsætte
til en skærpelse af deres funktion og rolle som koordinerende sagsbehandler.
LOKAL IMPLEMENTERING OG FORANKRING
En af de største udfordringer der har været med diverse
kompetenceudviklingsforløb og kurser er, at sagsbehandlerne har svært ved at
omsætte den tillærte viden, fra kursusdagene til konkret praksis. Sagt med andre
ord, så kan de erfaringer man gør sig på skolebænken og ved caseløsninger være
abstrakte og svære, når virkeligheden melder sig, og en væsentlig mere kompleks
verden viser sig.
Grundforløbet giver et stærkt fundament og en klar referenceramme for
sagsbehandlerne i det daglige arbejde. Den læring og de teknikker, som
sagsbehandlerne opnår via et grundforløb, skal dog indlæres og indarbejdes i den
konkrete praksis. Det betyder, at der er behov for primært tre tiltag, hvis
opkvalificeringen også skal slå igennem i hverdagen:

Tilpasning til lokal kontekst

Lokal ”brush-up” eller uddybning

On-the-job-training
Tilpasning til lokal kontekst
Sagsbehandlerne får et kompetenceløft i forhold til hvordan de kan navigere
mellem forskellige myndigheder, indsatser og aktører, men i de enkelte kommuner
findes der dog strukturelle ”knaster”, der vanskeliggør et smidigt
koordinationsarbejde. Nogle steder er der uklare kommunikationsveje i forhold til
adgangen til de øvrige afdelinger og sagsbehandlere, andre steder er det uklart,
hvordan der lavpraktisk kan bestilles ydelser i andre centre, endelig er det nogle
steder et spørgsmål om at tydeliggøre hvilke fælles retningslinjer der er for
opfølgning og dokumentation af indsatser, samt muligheder for at mødes på tværs.
I projektforløbet lægges der op til, at hvert enkelt jobcenter i samarbejde med
konsulenterne, der gennemfører kompetenceudviklingsforløbet sætter fokus på:

Hvilke forudsætninger, der skal være tilstede lokalt for at styrke muligheden for
koordination på tværs

Hvilke umiddelbare udfordringer, der findes i den enkelte kommune

Hvilke tiltag og indsatser, der skal gennemføres for at give sagsbehandlerne
handlemulighed
På baggrund af den afklarende dialog kan der eksempelvis udarbejdes
arbejdsgange, gennemføres tværsektorielle aftaler for møder,
koordinationsmodeller- og hierarkier (herunder stratificeringer) m.v. samt
udarbejdelse af organisationsdiagram til smidig kontakt.
Lokal ”brush-up” eller uddybning
Mens det grundlæggende opkvalificeringsforløb giver sagsbehandlerne de
fundamentale redskaber, metoder og kvalifikationer til at arbejde som
koordinerende sagsbehandlere, vil opkvalificeringsbehovet være forskelligt fra
jobcenter til jobcenter, derfor gennemføres der en ”lokal” undervisningsdag, hvor
der enten er mulighed for generel brush-up eller uddybning af emner og temaer,
som jobcentret vurderer der vil være yderligere behov for.
Den lokale dag planlægges og koordineres med ledelsen i det enkelte jobcenter,
mens programmet, redskaber m.v. sendes ud som samlede pakker til de øvrige
deltagende jobcentre.
On-the-job-training
Der hvor opkvalificeringen virkelig skal stå sin prøve er via individuelle sparringsog supervisionsforløb. Ændringen fra en arbejdsmetode- og tilgang til en ny kræver,
at sagsbehandlerne får mulighed for at få konkret og direkte rådgivning, vejledning
og observation på deres sagsarbejde, og hvor den gennemførte undervisning
herunder teknikker, metoder og redskaber bringes direkte i anvendelse, og hvor
sagsbehandlerne får mulighed for at drøfte forskellige sagsforløb med underviserne
og socialfaglige eksperter. Derfor gennemføres der i forbindelse med dette projekt
individuel sagssparring og supervision på samtlige deltagende koordinerende
sagsbehandlere. Sparringen og supervisionen gennemføres over minimum tre dage
hvor medarbejderne får minimum én times sparring pr. gang.
Forud for sagssparringen tager sagsbehandleren stilling til hvad de har brug for
rådgivning på:

Samtaleteknik

Sagsflow – herunder næste sagsbehandlingsskridt

Tværgående koordination

Dokumentation
Sagsbehandleren gør således en liste af sager klar, som underviser og socialfaglig
ekspert gennemgår og giver rådgivning, vejledning og sparring på.
Sparringsseancerne gennemføres ud fra følgende skabelon:

Sagsbehandler præsenterer sagerne, borgerens case, hvilke forudgående skridt
samt hvilke forventninger der er til kommende skridt.

Sparringspartner giver feedback med udgangspunkt i undervisningsmateriale og
coachende metode for at sikre kobling mellem det tillærte fra
undervisningsdagene

Sparringspartner opstiller sammen med sagsbehandler tre temaer, som
sagsbehandler skal arbejde med til næste sparringsseance
Projektets metoder:
Opkvalificeringen af de koordinerende sagsbehandlere vil tilføre den enkelte såvel
faglige som processuelle kompetencer, der er nødvendige for at kunne navigere på
tværs i organisationen og udfylde rollen som koordinerende sagsbehandler.
Opkvalificeringen gennemføres ved anvendelsen af flere forskellige metoder, som
tilsammen sikrer, at medarbejderne dels tillærer ny viden, og dels indlærer en ny
praksis. Endelig, at der som led i opkvalificeringsprocessen etableres en refleksiv
praksis, hvor alle samarbejdspartnere bliver bevidste om de indbyrdes (faglige)
relationer og den delmængde, som egen indsats udgør i den samlede indsats for og
med borgerne.
Kombinationen af metoder ses i flowet nedenfor, og finder sin inspiration i blandt
andet aktionslæring og ’in situ læring’.
Undervisning
Lokal
Implementering
Afprøvning
Supervision
og
feedback
Afprøvning
Lærings møde
Justering
og
forankring
Undervisning med praksisnære øvelser
Undervisning i empowerment-orienterede samtaleteknikker, lovgivning og
forvaltningspraksis samt relationel koordinering m.v.
Undervisningen består af teoretiske oplæg samt praksisnære øvelser, som giver den
enkelte kursusdeltager erfaring med anvendelsen af teknikkerne. Derudover er
undervisningen dialogbaseret, og deltagerne inviteres løbende ind i forhold til at
dele viden og erfaringer fra egne organisationer med kollegaer fra andre kommuner.
Tilpasningsaktiviteter
Ejerskabet og prioriteringen af det tværgående samarbejde skabes i tværfaglige
fora, hvor koordinationsmodeller og –metoder aftales og flow samt opgave og
ansvarsfordeling kortlægges. Der tages konkret afsæt i den evidensbaserede metode
”Relationel koordinering”.
Redskaber
Erfaringsmæssigt kan praksisnære redskaber gøre forskellen på, om en ny praksis
forankres eller langsomt fortoner sig, hvorefter man er tilbage ved udgangspunktet.
Derfor indeholder projektet udvikling af redskaber, som kan understøtte det
tværfaglige samarbejde dér, hvor kortlægningen peger på et konkret behov.
Supervision
Som et væsentligt led i implementeringen af den nye praksis samt forankringen af
læringen hos de koordinerende sagsbehandlere anvendes supervision som metode.
De koordinerende sagsbehandlere modtager således individuel sparring på deres
praksis, herunder samtale med borgere, dokumentationen samt anvendelsen af
redskaber til koordination i praksis.
Ansøgers kompetence
i forhold til
målgruppen og
projektmålet:
Forankring:
a. Hvordan
bliver
metoder,
erfaringer og
resultater
dokumenteret
?
b. Er der indgået
aftale med
andre om
overdragelse
af projektets
resultater og
erfaringer?
c. Hvordan
sikres at
projektets
resultater og
erfaringer, i
øvrigt, kan
genanvendes
efter
projektets
afslutning?
Antal deltagere i
projektet:
Læringsmøde
På baggrund af supervisionen afholdes et læringsmøde, som med involvering af
sagsbehandlerne foretager eventuelle justeringer og kvalificerer praksis.
Ansøgerfeltet består af 13 jobcentre på tværs af størrelse, geografi og
socioøkonomiske forhold, men med det til fælles, at vi alle arbejder struktureret
med at videreudvikle den koordinerende sagsbehandlerfunktion og rolle, samt at vi
alle har stor erfaring med at anvende opkvalificering som direkte redskab til at
blive; bedre koordinerende, mere helhedsorienterede i sagsbehandlingen, få, større
kendskab til beslægtede lovgivninger m.m. jf. det ovenstående beskrevne
projektetmål. Vi har valgt Marselisborg til at varetage opkvalificeringen grundet:

At Marselisborg har en mangeårig erfaring i at gennemføre opkvalificering og
konkret kompetenceudvikling i jobcentrene

At Marselisborg har udviklet implementeringsgrundlag samt
kompetenceudvikling målrettet de koordinerende sagsbehandlere gennem
projekter i 28 kommuner vedr. indfasningen af Førtidspensionsreformen og
Kontanthjælpsreformen,

At Marselisborg har konsulenter, der kan gennemføre undervisning på højt
teoretisk og fagligt niveau og dels har konsulenter, som kender praksis, selv
arbejder koordinerende i Marselisborgs Rehabiliteringscentre, og som derfor vil
kunne ”oversætte” kompetenceudviklingen til lokal drift gennem supervision
At Marselisborg har kompetencer til at udvikle redskaber og produkter, her guide,
der direkte vil kunne sprede erfaringer til øvrige jobcentre
Resultater i form af produkter og redskaber fra de deltagende jobcentre samles og
videreformidles sammen med den konkrete læring, som projektet har skabt.
Således vil projektet munde ud i en trin-for-guide til bedre koordination og
samarbejde om de udsatte borgere. Trin-for-trin guiden indeholder erfaringer fra
jobcentre med forskellige organiseringer, prioriteringer og rammevilkår, og vil
således kunne anvendes bredt over hele landet.
Trin-for-trin guiden præsenterer de udviklede redskabers formål, udbytte og
anvendelse og er klar til ibrugtagning.
Resumé (Maks. ½ side):
7. Underskrift
Undertegnede ansøger erklærer, at ovennævnte oplysninger og oplysningerne i diverse bilag er
rigtige
Dato:
Underskrift:
Bilag 1. Erklæring om samarbejde, se pkt. 3
Samarbejdspartnerens navn og adresse:
bekræfter herved at have indgået aftale om samarbejde med tilskudsmodtager om
projektets navn:
Samarbejdets form og indhold:
Dato og underskrift:
Bilag: 2.2. JA - Bilag Pjece om Beskæftigelsesreform 2014
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 2431/15
Reform af beskæftigelsesindsatsen
- fra ord til handling
››MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER
Forord
En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på
trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen
af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere, hvor de første dele træder i kraft 1. januar 2015,
og stort set resten af reformen træder i kraft i sommeren 2015.
Med beskæftigelsesreformen får vi en helt ny
beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt
i den enkelte ledige og har fokus på den kortest
mulige vej til varig beskæftigelse.
For regeringen har det været afgørende at få erstattet meningsløs aktivering og bureaukrati med en
individuel og jobrettet indsats samt en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige.
Ledige skal fremover møde et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster
dem bedre til job og varig beskæftigelse. For særligt
ufaglærte ledige har vi lagt vægt på, at de fremover
får helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig.
Lovgivningen skal gerne falde på plads inden
jul, så vi kan gå på juleferie med udsigt til en ny
beskæftigelsesindsats efter nytår. Men vi ved alle,
at verden ikke forandres fra Christiansborg via love
og bekendtgørelser. Vi landspolitikere kan skabe
rammer for forandring, mens varige forandringer
sker blandt jer, der er tæt på virkeligheden. Blandt
ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser,
der hver eneste dag skal finde løsninger, der virker i virkeligheden og gør en forskel for det enkelte
menneske.
2
Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesreformen
kommer til at stille store krav til, hvordan I organiserer og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen
fremadrettet. Reformen bygger blandt andet på, at
jobcentre og a-kasser i langt højere grad skal samarbejde om indsatsen for ledige. Det indebærer
en række fælles samtaler med de ledige. En af de
udfordringer, som I står overfor, er at få planlagt
samtalerne, også de fælles, så de får et kvalitetsfyldt indhold. De skal ikke holdes for samtalernes
skyld, men for at give råd og vejledning til den
enkelte ledige.
Jeg anerkender, at det er en stor opgave at implementere store reformer, der er kommet i et raskt
tempo de seneste år. Og jeg anerkender, at forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden.
Men jeg håber, at I alle igen vil tage godt imod en
ny og vigtig reform på beskæftigelsesområdet.
Henrik Dam Kristensen
Indledning
Denne pjece giver et indblik i de politiske intentioner bag reformen af beskæftigelsesindsatsen og
skitserer, hvilke overvejelser I med fordel kan gøre
jer i jobcentre og a-kasser allerede nu for at sikre
en god implementering.
i det, og at der er ledige, der har brug for hjælp
og vejledning til at komme i gang med jobsøgning.
Endelig er der en gruppe ledige, der har behov for
at tilegne sig grundlæggende kompetencer, og det
skal indsatsen også tage højde for.
Reformen indebærer nye ansvarsområder, opgaver
og arbejdsgange for jer i både kommuner og a-kasser. Alle medarbejdere spiller derfor en helt central
rolle, når reformen skal virkeliggøres og integreres
i jeres daglige arbejde.
Samtidig bygger den fremtidige beskæftigelsesindsats på et tæt og styrket samarbejde mellem
jobcentret og a-kassen. Det tætte samarbejde skal
sikre, at ledige får den rette hjælp til hurtigst muligt
at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesreformen har til formål at give ledige en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats,
der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse
og forebygge langtidsledighed. Samtidig er der et
klart mål om at forbedre samarbejdet med og styrke servicen til landets virksomheder, så de kan få
den arbejdskraft, de har behov for, og så lediges
kompetencer matches relevante jobåbninger.
I pjecen gennemgås intentionerne bag seks centrale elementer i reformen. Det drejer sig om:
Beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges, så der
både tages højde for, at langt de fleste ledige finder
job på egen hånd, og at systemet skal støtte dem
*Et intensivt og fælles kontaktforløb i den første
del af ledighedsperioden.
*En særlig indsats sidst i dagpengeperioden.
*En tidligere indsats med målrettede tilbud.
*Uddannelsesløft målrettet ufaglærte ledige.
*En styrket virksomhedsrettet service.
*Kompetenceløft til ledere og medarbejdere i
jobcentre og a-kasser.
Hovedmål med beskæftigelsesreformen
››Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.
››Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.
››Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.
››Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel
efter arbejdskraft.
››Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de har behov for.
››Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på
resultater i stedet for processer.
fra forligsteksten om reform af beskæftigelsesindsatsen (18. juni 2014).
3
Det intensiverede og fælles kontaktforløb
Medarbejdere i jobcentre og a-kasser skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den
ledige, indholdet i samtalerne og brugen af den
aktive beskæftigelsespolitik. På den måde bidrager
jobcentre og a-kasser med hver deres særlige kompetencer, og den ledige oplever at være i centrum
for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den
enkeltes behov.
Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende
og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet,
der kan hjælpe den ledige hurtigst muligt tilbage til
arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse.
4
Samarbejdet i starten af ledighedsperioden
Reformen ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at det er jobcentrene, der har myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at det er a-kasserne, der holder den indledende CV-samtale og
de løbende rådighedssamtaler med den ledige.
Reformen indeholder derimod nye, fælles samtaler
og øget samarbejde mellem jobcentre og a-kasser.
Både jobcentre og a-kasser skal bringe deres kompetencer i spil og samarbejde, så samtalerne bliver
givtige og meningsfulde for den ledige og sikrer, at
den ledige får den bedst mulige hjælp til at komme
i arbejde.
Oversigt over det intensiverede og fælles kontaktforløb
Måned
Jobcenter
½
A-kasse
CV-samtale
1
2
3
4
5
6
Fælles samtale: Personlig
plan
Samtale
Samtale
Samtale
Samtale
Samtale
Fælles samtale: Personlig
plan
Rådighedssamtale
A-kasse
(rådighedssamtaler)
Samtalerne er det centrale og gennemgående redskab i det intensive kontaktforløb, som ledige skal
have det første halve år. Baggrunden er, at samtaler vurderes at være udbytterige for ledige og et
effektivt instrument til at forkorte ledighedsperioden.
Det intensive kontaktforløb bygger på erfaringer
og viden om, at en tæt dialog og hyppige samtaler
med rådgivning i starten af ledighedsforløbet har
positive effekter i forhold til at få ledige hurtigere
tilbage på arbejdsmarkedet.
De nye, fælles samtaler supplerer de samtaler, som
ledige skal have med henholdsvis jobcentret og
a-kassen. Ved samtalerne bliver den lediges situation løbende vurderet, og relevante indsatser drøftes og aftales. Samtalernes omdrejningspunkt er
den enkelte lediges behov for hjælp og støtte til at
opnå varig beskæftigelse hurtigst muligt.
Konkret indebærer det tætte samarbejde mellem
a-kasser og jobcentre, at:
*Der skal tilrettelægges fælles samtaler i de første
seks måneder af ledighedsforløbet mellem den
ledige, jobcentret og a-kassen.
*Der skal samarbejdes om at udarbejde den lediges personlige plan, “Min plan”.
A-kassen deltager i en samtale
i 5./6. måned
Rådighedssamtale
*Der skal samarbejdes om den lediges jobsøgning,
og hvilke tilbud der kan være relevante og understøttende for den ledige.
*Jobcentret og a-kassen skal samarbejde om en
koordineret indsats gennem afklarings- og dialogværktøjet samt jobloggen.
Kontaktforløbet starter i a-kassen med en CV-samtale. Jobcentret afholder derefter seks samtaler i
løbet af de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale holdes sammen med
a-kassen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige
vurderer, at der er behov for det. Samtalen i den
5./6. ledighedsmåned holdes altid sammen med
a-kassen, medmindre den ledige frabeder sig det.
Sammenlignet med i dag skal jobcentret dermed
holde fire ekstra samtaler med den ledige i løbet af
det første halve år.
Den ledige får selv ansvaret for at booke samtalerne med jobcentret og a-kassen og for at melde sig
til relevante jobsøgningsaktiviteter i den første del
af ledighedsperioden. Det er dog jobcentret, der
skal indkalde til de fælles samtaler, så tidspunkterne bliver koordineret med a-kassen.
A-kassen har fortsat ansvaret for at rådighedsvurdere den enkelte ledige. Det inkluderer to
5
rådighedssamtaler, som a-kassen holder med den
ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden.
De fælles samtaler indfases gradvist, så der bliver
bedre tid til at planlægge dem. Det betyder, at det
først er fra 1. juli 2016, at a-kassen begynder at
deltage i den første samtale – og det er kun i de
tilfælde, hvor a-kassen, den ledige eller jobcentret
vurderer, at der er behov for det.
Samarbejdet mellem jobcentret og a-kassen
understøttes ved, at begge parter medvirker til
at udarbejde den lediges personlige plan. Samtidig kan a-kassen og jobcentret samarbejde om en
koordineret indsats til den ledige via jobloggen og
dialogværktøjet. Det er to nye redskaber, der kan
understøtte dialogen mellem medarbejderne på
tværs af jobcentre og a-kasser om indsatsen for
den enkelte ledige.
Særlig indsats sidst i dagpengeperioden
Ledige med mellem 16 og 22 måneders ledighed
skal fremover have en særlig intensiveret og aktiv
indsats. Målet er, at en håndholdt og forstærket
indsats sidst i dagpengeperioden kan medvirke til
at bringe den ledige tættere på beskæftigelse.
Hovedlinjerne i indsatsen er, at:
*Ledige senest efter 16 måneders sammenlagt
ledighed indkaldes til en supplerende samtale i
jobcentret, hvor der sker en revurdering af indsatsen målrettet den ledige.
*A-kassen deltager i samtalen, medmindre den
enkelte ledige ikke ønsker det.
*Jobcentret tilbyder ledige en intensiveret indsats,
som giver mulighed for, at den ledige kan få tildelt en personlig jobformidler, der kan yde en
personlig, individuel og håndholdt indsats. Den
intensiverede indsats kan også omfatte et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Overblik: Tæt, fælles kontakt med ledige
››Inden for de første to ugers ledighed skal ledige møde til den første samtale i a-kassen, hvor
deres CV godkendes. A-kassen introducerer og påbegynder arbejdet med den lediges personlige
plan. Konklusioner fra CV-samtalen skal bruges fremadrettet i den lediges kontakt til jobcentret og a-kassen.
››Inden tre til seks ugers ledighed skal ledige til en samtale i jobcentret, hvor a-kassen medvirker, hvis den ledige, jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for det. Ved samtalen
fastlægges den lediges personlige plan, og samtalen bygger videre på CV-samtalen, herunder de
indsamlede oplysninger om den ledige.
››Herefter deltager ledige i yderligere fem samtaler i jobcentret inden for det første halve år af
ledighedsforløbet. A-kassen deltager i samtalen i 5./6. måned.
››A-kassen holder som i dag to rådighedssamtaler med den ledige inden for de første seks måneder.
››Jobcentret beslutter i dialog med den ledige, hvilket tilbud der skal iværksættes.
››Ledige kan, præcis som i dag, have en bisidder med til alle samtaler i jobcentret, fx en repræsentant fra a-kassen. Ledige har også ret til at frabede sig, at a-kassen deltager i de fælles samtaler
i jobcentret.
››Den særlige indsats sidst i dagpengeperioden – efter 16 måneders ledighed – inkluderer blandt
andet en samtale i jobcentret, hvor den hidtidige indsats revurderes, og den fremadrettede indsats aftales. A-kassen deltager i samtalen, medmindre den ledige ikke ønsker det.
6
Individuel og tidlig indsats
Centralt i reformen er også, at ledige skal have en
individuel og tidlig indsats, som er meningsfuld,
effektiv og tager udgangspunkt i den enkeltes konkrete behov for hjælp til at komme hurtigst muligt
i job.
Den enkelte ledige skal sættes i centrum, og indsatsen skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem
den ledige, jobcentret og a-kassen.
Det er også baggrunden for, at driftsrefusionen for
øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes. Det er
dog fortsat muligt for jobcentret at give tilbud om
øvrig vejledning og opkvalificering, hvis jobcentret
vurderer, at det er det bedste redskab til at øge den
lediges jobchancer. Disse tilbud kan dermed fortsat
anvendes i de tilfælde, hvor det giver mening for
den enkelte ledige.
Ledige får ret og pligt til at deltage i ét tilbud, som
fastlægges på baggrund af en tæt dialog med den
ledige. Kommunerne kan derudover give tilbud,
hvis det vurderes nødvendigt. Kravet om gentagen
aktivering bliver samtidig afskaffet.
Udover afskaffelsen af kravet om gentagen aktivering skal indsatsen sættes i værk tidligere, end det
er tilfældet i dag. En tidlig indsats skal understøtte, at ledige får den nødvendige støtte til hurtigst
muligt at komme i job. Den tidlige indsats skal også
medvirke til at forbygge langtidsledighed.
Den samlede redskabsvifte bliver der ikke ændret
på, men der kommer nye muligheder for uddannelsestilbud, og flere af de nuværende tilbud justeres og målrettes, så de prioriteres anderledes end
i dag og i højere grad til de ledige, der har størst
behov for tilbuddene.
Jobcentret kan frit anvende de forskellige tilbud,
også eksempelvis ordinær uddannelse, der vurderes mest relevante for den enkelte ledige. Der
skal dog være særligt fokus på virksomhedsrettede
tilbud, da de bedste beskæftigelseseffekter opnås,
når ledige er tilknyttet en arbejdsplads.
Overblik: Den enkelte ledige i centrum
››Ledige deltager i den første del af ledighedsperioden i et intensivt kontaktforløb, hvor både
jobcentret og a-kassen bidrager med deres særlige kompetencer for at hjælpe den ledige hurtigt
i beskæftigelse.
››Ledige får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Ledige mellem 30 og 49 år skal have tilbuddet efter
senest seks måneders sammenlagt ledighed. Øvrige ledige skal have tilbuddet senest efter tre
måneder. Kravet om gentagen aktivering afskaffes.
››Jobcentret kan fortsat give ekstra tilbud udover ret og pligt-tilbuddet efter en konkret vurdering.
››Alle tilbud i den eksisterende redskabsvifte, bortset fra læse-, skrive- og regnekurser, kan frit
anvendes til ret og pligt-tilbuddet, der som i dag skal vare mindst to uger. Der skal dog være
særligt fokus på virksomhedsrettede tilbud, og for ledige med færrest kompetencer skal der
være ekstra fokus på uddannelse.
7
Styrket uddannelsesindsats
Uddannelsesindsatsen har en central plads i
beskæftigelsesreformen. Næsten hver tredje ledige er ufaglært, og samtidig er der en stor gruppe
ledige, hvis uddannelsesmæssige forudsætninger
er blevet overhalet af udviklingen i samfundet.
Uddannelsesindsatsen bliver samtidig målrettet
virksomhedernes behov, så ledige i højere grad får
de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
Udgangspunktet er, at uddannelse, kompetenceudvikling og flere færdigheder for mange ledige
kan være afgørende for, at de kan komme tilbage
på arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse.
Mulighed for uddannelsesløft
Reformen giver derfor ledige nye uddannelsesmuligheder og målretter eksisterende uddannelsestilbud. Først og fremmest bliver uddannelsesindsatsen målrettet ledige dagpengemodtagere med
størst behov, som fremover får mulighed for at få
reel opkvalificering.
8
Nye uddannelsestilbud giver jobcentret og ledige
mulighed for at bruge uddannelse på en ny måde
i beskæftigelsesindsatsen. Ufaglærte ledige får
blandt andet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af dagpengesatsen via
en pulje til uddannelsesløft – med mulighed for at
låne op til den hidtidige dagpengesats.
Puljen til uddannelsesløft målrettes ledige, der er
fyldt 30 år og enten er ufaglærte eller faglærte
med en forældet uddannelse. De kan starte på en
erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden under forudsætning af, at hele uddannelsen kan gennemføres inden for dagpengeperioden
på to år.
positivlister. Kommunerne kan få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede
uddannelsesforløb, der er med på den regionale
positivliste.
Det er jobcentret, der sammen med den enkelte
ledige beslutter, om uddannelsesløftet skal sættes
i gang. Ledige har ikke pligt til at tage imod et tilbud
om uddannelsesløft. Medarbejderne spiller derfor
en afgørende rolle i forhold til at motivere ledige
til at vælge et uddannelsesløft, da det for nogen
kan være en stor udfordring at komme tilbage på
skolebænken.
En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse
erstatter den nuværende ordning med seks ugers
selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige samt ledige, der både har
en erhvervsfaglig og en kort videregående uddannelse. Disse grupper får fra første ledighedsdag ret
til seks ugers jobrettet uddannelse. I samarbejde
med arbejdsmarkedets parter bliver der opstillet en landsdækkende positivliste med jobrettede
uddannelser, der kan vælges inden for ordningen.
Nye muligheder for jobrettet uddannelse
Der bliver oprettet regionale uddannelsespuljer,
som målrettes korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb. Det sker særligt inden for fagområder,
hvor arbejdsmarkedets parter forventer, at der
bliver skabt nye job inden for de kommende seks
måneder.
Det betyder, at der fremover er afsat midler til, at
jobcentrene fleksibelt kan tilbyde alle grupper af
ledige – uanset uddannelsesbaggrund – jobrettede uddannelsesforløb i hele ledighedsperioden, hvis uddannelserne fremgår af de regionale
Voksenlærlingeordningen styrkes og målrettes
ledige og ufaglærte beskæftigede. Det skal ses i
lyset af, at voksenlærlingeordningen først og fremmest har positive beskæftigelseseffekter for ledige.
Derudover får ledige uden uddannelse styrkede
muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, og
ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få
en realkompetencevurdering, som kan give dem
papirer på uformelle kvalifikationer, de har opnået
via erhvervsdeltagelse.
Overblik: Mere uddannelse – og mere jobrettet uddannelse
››Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
››Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet konkrete jobåbninger.
››Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft. Ufaglærte får mulighed for at tage en
erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats.
››Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed. Øvrige ledige
skal vente til efter 12 måneders ledighed.
››Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser.
››Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering.
9
Virksomhedsservice og jobformidling styrkes
Samarbejdet med virksomhederne skal opprioriteres og systematiseres, så der i højere grad er fokus
på virksomhedernes ønsker og behov for kvalificerede medarbejdere.
Målet er at skabe et bedre match mellem konkrete jobåbninger og de lediges kompetencer. Virksomhedskontakten og jobformidlingen skal derfor
være en kerneopgave for jobcentrene, som også
skal have fokus på at opkvalificere ledige, så de har
de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
Et tættere samarbejde med virksomheder er samtidig afgørende for, at jobcentrene kan finde relevante, virksomhedsrettede tilbud til ledige.
Centralt i beskæftigelsesreformen er derfor et nyt
servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med
virksomhederne inden for tre servicespor: Rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. De tre servicespor understøttes af nye digitale
løsninger.
Det er vigtigt, at jobcentre og a-kasser har tæt
kontakt til virksomhederne og har indsigt i virksomhedernes behov. Derfor udvikles der også nye
overvågningsværktøjer, der kan understøtte, at
jobcentre og a-kasser hurtigt og effektivt kan identificere, hvor der eksempelvis er høj eller stigende jobomsætning eller mangelområder til brug for
den opsøgende virksomhedsindsats.
Reformen har også et mål om at skabe en bedre
kontakt mellem jobcentre og virksomheder på
tværs af kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet altid kan tilbyde virksomheder
den bedst mulige kandidat – uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter de henvender sig til.
Derfor stilles der krav til kommunerne om at samarbejde og koordinere på tværs, samtidig med at
der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store,
landsdækkende virksomheder og virksomheder
med et stort rekrutteringsbehov – både i forhold til
støttet og ordinær beskæftigelse.
Overblik: Styrket fokus på virksomhederne
››Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder inden for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Der udvikles nye landsdækkende it-værktøjer, der skal understøtte jobcentrenes arbejde
indenfor de tre servicespor og på tværs af kommunegrænser.
››Koordineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. Der udvikles overvågningsværktøjer, der skal understøtte jobcentrenes koordinerede virksomhedskontakt.
››Nationalt kontaktpunkt for store virksomheder.
10
Kompetenceløft til ledere og medarbejdere
Beskæftigelsesreformen kræver omstilling af kommunernes og a-kassernes indsatser, og arbejdet
skal tilrettelægges og gennemføres på nye måder
for at kunne løfte de nye opgaver.
Meget handler om ledelse, planlægning og prioriteringer i den enkelte kommune og i det enkelte
jobcenter. Men medarbejderne spiller også en helt
afgørende rolle, da det er dem, der har den tætte
kontakt med både ledige og virksomheder i hverdagen.
Det er baggrunden for, at det med reformen er
blevet prioriteret at afsætte ressourcer til at efteruddanne og kompetenceudvikle ledere og medarbejdere i jobcentre og a-kasser for på den måde at
understøtte arbejdet.
lægger op til. Alligevel kan det være gavnligt for de
fleste at få mulighed for at videreuddanne sig og få
styrket kompetencerne.
Kompetenceudviklingen skal understøtte et mere
professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten i løsningen af de nye opgaver, som følger med
reformen.
Medarbejdere i jobcentre og a-kasser får også
mulighed for at blive uddannet til og certificeret i
at bruge det nye digitale afklarings- og dialogværktøj, som kan understøtte den faglige viden og ekspertise i forhold til at give den enkelte ledige en
individuel og koordineret indsats.
Medarbejdere i jobcentre og a-kasser har allerede i dag mange af de kompetencer, som reformen
11
Kom godt i gang
Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med
få undtagelser i kraft i løbet af 2015. De to vigtige
datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige
elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort
set resten af reformen træder i kraft.
Overvejelser om uddannelse til ledige
For at I kan komme godt i gang med reformen, kan
det derfor være en god idé, at I allerede nu overvejer en række forhold, så I kommer godt i gang med
reformen.
*Hvornår og i hvilke sammenhænge vurderer I, at
korte, erhvervsrettede uddannelser via den regionale uddannelsespulje kan være relevante?
Overvejelser om det nye fælles kontaktforløb
*Hvordan kan I rent praktisk håndtere de mange
flere samtaler, som I skal holde med de ledige i
de første seks måneder af ledighedsperioden, og
hvordan kan I sikre kapacitet til det?
*Hvordan kan I planlægge det tættere samarbejde
og de fælles samtaler mellem jobcentre og a-kasser?
*Hvordan kan I understøtte, at alle samtaler får et
kvalitetsfyldt indhold, så den ledige oplever kontinuitet, sammenhæng og fremskridt i samtaleforløbet?
Overvejelser om en individuel indsats
*Hvordan kan I sikre en individuel indsats til ledige,
hvor ressourcerne bruges klogere og på en indsats, der virker?
*Hvordan kan I bruge redskabsviften, så ledige
fremadrettet får det eller de tilbud, der er effektivt og giver mening i forhold til den enkelte?
*Hvordan sikres den ledige en individuel indsats,
når både offentligt løntilskud og tilbud om øvrig
vejledning og opkvalificering fremover betyder, at
kommunerne skal investere mere i disse tilbud?
12
*Hvordan kan I bedst muligt understøtte, at ledige,
som har mest brug for det, får et reelt uddannelsesløft?
*Hvordan kan I arbejde med at motivere ledige til
uddannelse?
Overvejelser om en styrket virksomhedsservice
*Hvordan kan I understøtte jobformidling som en
del af jobcentrets kerneopgaver? Både i forhold
til den opsøgende virksomhedskontakt og hjælp
til at matche ledige med virksomhedernes rekrutteringsbehov?
*Hvordan kan I understøtte et samarbejde om en
koordineret virksomhedskontakt med jobcentre
og a-kasser på tværs af kommunegrænser?
*Hvordan kan I gennem strategisk arbejde understøtte den virksomhedsrettede indsats, og hvilke
planer har I for samarbejdet med virksomhederne?
Hvornår træder reformen i kraft?
Ikrafttræden 1. januar 2015
››Afskaffelse af gentagen aktivering
››Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
››Redskabsviften på aktive tilbud
››Omlægning af driftsrefusion
››Målretning af offentligt og privat løntilskud
››Målretning af jobrotationsordningerne
››Regional pulje
››Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet
uddannelse
››Målrettet voksenlærlingeordning
››Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser
››Virksomhedsindsats og trainee-indsats
››Kompetenceudvikling for medarbejdere
››Bedre organisering og styrket partsinddragelse
››Arbejdsprocesser afbureaukratiseres
››Afskaffelse af G-dage for korttidsansættelser
››Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for
langtidsledighed
››Koordineret virksomhedskontakt på tværs af
kommuner *
››Nyt og styrket servicekoncept for
virksomheder *
*De konkrete overvågningsredskaber, der udvikles for at understøtte konceptet, udvikles først til 1. juli 2015.
Ikrafttræden 1. juli 2015
››Tidspunkt for første ret og pligt-tilbud
››Kontaktforløbet i a-kassen og jobcentret
(første fælles samtale 1. juli 2016)
››Rådighed og sanktioner
››Pulje til uddannelsesløft
››Ret til realkompetencevurdering
››Nationalt kontaktpunkt for store
virksomheder
Trinvis ikrafttræden efter juli 2015
››Digitalisering af voksenlærlingeordningen –
træder i kraft medio 2016
››Joblog for ledige – implementeres trinvis med
fuld indfasning primo 2016
››Selvbooking – træder fuldt i kraft primo 2016
››Afklarings- og dialogværktøjet – implementeres trinvist. Første version vil være klar medio
2015, og sidste trin vil være fuldt indfaset 1.
januar 2017
13
Udgivet af:
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Billeder: Colourbox.com
November 2014
14
Bilag: 2.3. Svar fra minister Manu Sareen vedr. seniorførtidspension og fleksjob
- img-113103326-0001.pdf
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 5735/15
Bilag: 4.1. UJA-Årsplan 2015 - 4411-15_v1_Bilag til Fokus 2014+.DOC.DOC
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 7912/15
Fokus 2014 - 15
Fælles forståelse af det som skal være i fokus
I 2014+ godkendte Økonomiudvalget Fokus 2014+, som har siden sat retningen for udviklingen af den
kommunale organisation. Fokus 2014+ blev til gennem drøftelser i Koncernledelsen og direktionen hen
over efterår og vinter 2013. Det blev drøftet i Hovedudvalget i januar 2014 og herefter godkendt af
Økonomiudvalget i februar .
Fokus 2014+ beskriver hvad den kommunale organisation skal kunne mere af i fremtiden, for at løfte
Kommunalbestyrelsens målsætninger for Lejre Kommune og indfri de krav, som følger af nationale
reformer.
Ultimo 2014 har vi i koncerndirektion og - ledelse og i Hovedudvalget gjort status på Fokus 2014+. Vi er på
den baggrund nået frem til, at vi ikke for 2015 vil tegne nye fokuseringer op i et nyt Fokus notat. Der er
bred enighed om, at der er behov for kontinuitet - for en rød tråd i udviklingsarbejdet frem mod
resultater. I 2014 skabte vi med Fokus 2014+ et fælles grundlag og vi lagde planer på en række vigtige
områder. I 2015 skal vi gennemføre planerne og skabe resultater, sammen.
Hele den kommunale organisation skal i 2015 arbejde med fire fokuseringer, som videreføres fra 2014:
 Mere nærvær – mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med
gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at
sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i
2016.
 Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i
hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer
der bygger på tillid og retfærdighed.
 Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet
med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores
telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider
samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren.
 Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i
økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi
skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så
centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser.
Der er inden for alle fire områder i 2014 udarbejdet planer for, hvordan vi vil virkeliggøre målene. I 2015
sætter vi fokus på implementering - altså på at gennemføre de tiltag vi har besluttet i 2014; med hver
vores roller, i hver vores lokale kontekst og med samarbejde, tillid og retfærdighed som gennemgribende
værdier.
Fokus 2014-15+ skal være genkendelig i hverdagen
Der er enighed i Hovedudvalget og direktionen om, at vi ikke i 2014 er lykkedes bredt i organisationen med
at skabe forståelse for, hvad der står i Fokus 2014+ og hvorfor.
Forventningen i 2014 var, at ”alle ledere aktivt forholder sig til de 10 indsatsområder og – i samarbejde
med sit ledelsesteam og center- eller lokaludvalg - drøfter: Hvad betyder det for os? ”
I 2015 skal vi gøre alvor af den ambition; vi skal lykkes med den i højere grad end vi gjorde i 2014. Det
kræver en aktiv kommunikationsindsats af ledere i hele organisationen og en prioritering af at arbejde
aktivt med Fokus 2014-15 i lederteams og MED udvalg og på personalemøder. Det er et ledelsesansvar at
sikre, at dét sker i 2015.
Som bilag til Fokus 2014-15+ vil blive vedlagt en årsplan, hvor de politisk besluttede indsatser fra især
budgetaftalen er beskrevet under hvert fagudvalg som udvalgets - og dermed administrationens - årsplan
for 2015. Herudover beskriver årsplanen de tværgående mål og indsatser, som alle arbejdspladser skal
arbejde med i 2015, jf. de fire fælles fokuseringer beskrevet i afsnit 1. Årsplanen besluttes af fagudvalgene
i februar.
I en politisk ledet organisation som vores, og i en foranderlig verden i øvrigt, vil der ske ændringer i
planerne i løbet af året. Der vil komme nye indsatser til, og de allerede besluttede vil blive konkretiseret i
projekt- og arbejdsplaner. Planen er derfor dynamisk, og den er også et aktivt prioriteringsredskab. Lejre
Kommunes kommunale organisation har – lige alle andre organisationer – begrænsede ressourcer til
rådighed. Aktiv prioritering og forventningsafstemning mellem den politiske og den administrative ledelse,
mellem ledelse og medarbejdere, mellem de dele af organisationen der skal samarbejde på tværs og
mellem borgere og kommune er derfor afgørende.
Det politiske afsæt
Fokus 2014-15 har sit afsæt i Budgetaftalen for 2015-18 og Lejre Strategien, samt de øvrige politikker og
strategier som Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har godkendt.
I budgetaftalen for 2014-17 vedtog Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et arbejde med en ny brandingog udviklingsstrategi, som har arbejdstitlen LEJRE for LIVET. Strategien forventes vedtaget i foråret 2015, og
den vil sætte kursen på en række områder for fremtiden. I 2015 skal strategien først og fremmest vedtages
og omsættes i delstrategier der sikrer, at Lejre Kommune indadtil ”lever” strategien og udadtil bliver kendt
for at gøre det. LEJRE for lIVET vil komme til at påvirke de ting vi gør og måden vi gør dem på.
Det langsigtede udviklingsperspektiv for Lejre Kommune beror på tre pejlemærker, jf. Budgetaftalen som
alle partier i Kommunalbestyrelsen står bag, for 2015-18:
Robust Økonomi
Lejre Kommune skal have en sund
og robust økonomi, hvor vi – trods
store demografiske ændringer –
skaber et voksende økonomisk
råderum til at investere i
udviklingen af vores kommune.
En økonomisk politik, en langsigtet
effektiviseringsstrategi, retvisende
budgetter og en sikker
økonomistyring skal skabe
råderum og tryghed ved den
økonomiske styring.
Fokus i 2015 er på at konsolidere
kommunens økonomi, så de gode
økonomiske udsigter, der tegner
sig for 2016 og frem, bliver til
virkelighed.
Økonomisk ansvarlighed er et
fælles anliggende i hverdagen, der
forpligter såvel ansatte som
politikere og borgere i kommunen.
Bæredygtig vækst og udvikling
Lejre Kommune har mange
kvaliteter: en smuk natur, rent
drikkevand, kulturelle og historiske
seværdigheder som tiltrækker
mange besøgende hvert år, mange
lokalsamfund og fællesskaber,
nærhed til København og en god
infrastruktur.
Vi har også – som en af de få
kommuner uden for hovedstaden –
en nettotilvækst af indbyggere. Vi
vil bevare alt dette og samtidig
være et eksempel for omverden på,
hvordan vækst og miljø er
hinandens forudsætninger, ikke
modsætninger.
Brandingstrategien LEJREforLIVET
skal være løftestang til at synliggøre
Lejre Kommunes særlige kvaliteter
og skabe en fælles dagsorden for en
bæredygtig udvikling af Lejre
Kommune.
Velfærd og livskvalitet
Velfærd og livskvalitet gennem
dialog, indflydelse og
fællesskaber:
Vi vil udvikle vores kommune
sammen med borgere og
virksomheder og andre
samarbejdspartnere - i eller uden
for kommunen.
Dét er en politisk ambition, som
skal kunne ses i budgettet og
mærkes i praksis i alle
sammenhænge.
Ambitionen forpligter alle parter,
for indflydelse og ansvar går hånd
i hånd, og det gode samarbejde
forudsætter, at vi lytter til
hinanden og indgår i dialog, også
når det er svært.
Dét skal den kommunale organisation kunne mere af i fremtiden
Fokus 2014-15 beskriver hvad vi som kommunal organisation skal kunne mere af i fremtiden for at
gennemføre de politske intentioner og mål? Eller mere mundret: hvad skal vi blive blive hammer gode til?
”Vi” refererer til alle os der er ansat i Lejre Kommune, men det er selvsagt et direktions og ledelsesansvar
at sikre, at det sker med MED organisationen som tæt samarbejdspartner. I det hele taget står samarbejde
og fællesskaber centralt i Fokus 2014-15.
De ti indsatsområder er:
Politik og praksis
Proaktiv – vi skaber fremtiden i dag
Politisk ledet organisation – vi fører de politiske mål ud i livet
Samarbejde og deltagelse
Velfærd – er noget vi skaber sammen
Sikkerhed i myndighedsudøvelse – vi træffer korrekte afgørelser og
kommunikerer på en forståelig måde
Sammenhængende hjælp – vi er til for borgeren og virksomheden
Effektivisering og effekt
Investeringer – vi skaber selv det økonomiske råderum
Realkapitalen – vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og har brug for i
fremtiden
Bedre økonomistyring – og korrekt budgettering
Ledelse og arbejdsmiljø
Vi sætter mål – og realiserer dem
Kvalitet - hele vejen rundt
Politik i praksis
Proaktiv – vi skaber fremtiden i dag. Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner. Det er
ambitioner som vi ikke kan realisere alene, men som vil kræve samarbejde med mange andre parter i og
udenfor Lejre Kommune. Vi skal finde effektive veje til at samarbejde med andre kommuner om opgaver,
som Lejre Kommune er for lille til selv at løse på en fagligt bæredygtig måde. Vi skal gøre kommunens
dagsorden gældende ved at være proaktiv og til stede, såvel i regionale som nationale samarbejdsfora. Vi
skal sætte handling bag de store ambitioner om være en kommune, hvor mennesker gerne vil bosætte og
virksomheder gerne vil etablere sig.
Politisk ledet organisation - vi fører de politiske mål ud i livet. Vi er en politisk ledet organisation og det er
vores opgave er at føre de politisk besluttede mål og intentioner ud i livet, samt at rådgive
Kommunalbestyrelsen på en nuanceret og fagligt velfunderet måde. Vi er ikke bange for at italesætte de
dilemmaer og den kompleksitet, som er en del af virkeligheden. Vi tilstræber at håndtere dilemmaerne ved
at afdække politiske valgmuligheder og belyse fakta gennem brug af nøgletal og benchmarking samt ved på
en åben måde at analysere mulige fordele og ulemper. Det gør vi bl.a. ved at inddrage den viden der findes
i og uden for organisationen, herunder gennem høringer af MED organisationen, bestyrelser m.v. Vi
forholder os kritisk til vores egen praksis og arbejder målrettet med at afdække forbedringsmuligheder.
Samarbejde og deltagelse
Velfærd - er noget vi skaber sammen. Mange borgere er aktive, involverede og engagerede i hinanden, og
foreningslivet er stærkt i Lejre Kommune. Som kommunal organisation skal vi gøre det nemt at være en by,
der gerne vil udvikle sig – drevet af lokale kræfter. Vi skal støtte op om engagerede borgere, virksomheder
og foreninger, der ønsker at gøre en forskel ved at løse nogle opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Vi skal
bidrage med det, vi er bedst til – det kan være at støtte en udviklingsproces, vejlede om gældende regler
eller bidrage med et lokale. Det kræver noget særligt at samarbejde med kræfter i civilsamfundet, og at
understøtte den politiske ambition om et lokaldemokrati i overhalingssporet.
Sikker myndighedsudøvelse – med blik for at understøtte borgernes egne ideer og muligheder for at skabe
et godt liv. Borgerne og virksomhederne skal føle sig trygge ved at være i kontakt med Lejre Kommune. De
skal opleve, at vi efterspørger og inddrager deres ideer og synspunkter. Borgerne og virksomhederne –
samt vores samarbejdspartnere i øvrigt, skal føle sig mødt på en højlig og venlig måde - af kompetente
ledere og medarbejdere. Afgørelser skal være korrekte, men vi udfordrer gerne lovgivningen, hvis det
tjener borgernes og kommunens interesse. Vi forholder os således ikke bare til, om det er muligt eller
umuligt – men vurderer aktivt, hvad der skal til, for at det bliver muligt og hvad konsekvenserne vil være. Vi
kommunikerer afgørelser på en forståelig måde og med fornøden klagevejledning. Når vi får en klage ser
vi den som værdifuld information om noget, der måske kan forbedres. Også selv om afgørelsen var korrekt.
Sammenhængende hjælp - vi er til for borgeren og virksomheden. Borgerne og virksomhederne skal opleve
gode serviceforløb, også når forløbet er komplekst, fordi det krydser lovgivningsmæssige, faglige eller
organisatoriske skel. Vi er fælles om borgeren eller virksomheden, og slipper ikke opgaven, før vi ved, at
den er modtaget sikkert et andet sted i organisationen. Når der er brug for det, arbejder vi på tværs i
opgaveteams og netværk og sørger for, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der er kontaktperson. Vi
har fordelene ved at være en lille organisation, hvor medarbejderne har mulighed for at kende hinanden på
tværs, og hvor der ikke er lang vej fra ide til beslutning og handling. Det skal vi benytte os af – til gavn for
borgere og medarbejdere.
Effektivisering og effekt
Investeringer - vi skaber selv det økonomiske råderum til udvikling. Vi kan ikke forvente at få flere penge
de kommende år - tværtimod. Vi skal selv skabe råderummet gennem mere effektive hverdagsløsninger
såsom hverdagsrehabilitering og anvendelse af velfærdsteknologi, og gennem mere effektive
arbejdsprocesser, herunder digitalisering og investeringer i anlæg m.h.p. driftseffektiviseringer på sigt. Vi
vil være innovative i at skabe råderum – bl.a. ved at indgå i partnerskaber med andre. Vi skal desuden
holde op med selv at skabe bureaukrati, og vænne os selv og borgerne til at fokusere mere på effekt, altså
på om det vi gør virker. Traditionelt har den offentlige sektor haft fokus på input. De kommende år vil vi
fokusere mere på, om det virker – altså lærer barnet mere og får den ledige en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet
Realkapitalen – vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og hvad vi får brug for i fremtiden. Lejre
Kommune er ”storejer” af realkapital, d.v.s. bygninger, fællesarealer, jord, anlæg, baner, veje, stier og
broer. Realkapitalen skal vedligeholdes, så brugsværdien fastholdes og gerne forbedres - eller afvikles.
Derfor skal vi have et godt indblik i hvad vi ejer og lejer, og hvordan vi får mest muligt for de penge, der er
bundet i realkapital. Også set i lyset af fremtidens behov; hvor og hvordan ønsker f.eks. fremtidens seniorer
og ældre at bo og leve?
Korrekt budgettering – og sikker økonomistyring. Lejre Kommunes budgetter og styringsgrundlag skal
være retvisende, så det udgør et sikkert grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger og prioriteringer.
Vi vil forbedre vores daglige styringspraksis ved i højere grad at koble faglig styring og økonomisk styring.
Data om mængder og priser skal omsættes til relevant styringsinformation og til mere klare
budgetforudsætninger. Staten rammestyrer kommunerne og den økonomiske ramme ligger fast for de
kommende år. Det betyder, at merforbrug ét sted i sidste ende skal finansieres af besparelser et andet
sted, og at evt. økonomiske råderum bør synliggøres m.h.p. at kunne indgå i politiske prioriteringer for
fremtiden.
Ledelse og arbejdsmiljø
Ledelse – vi sætter mål og realiserer dem. Vi er tydelige i, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan
forvente af ledere på de forskellige ledelsesniveauer. Fra direktør til afdelingsleder. Vi delegerer
beslutningskraft og ansvar til de medarbejdere, som er tæt på borgeren/virksomheden/opgaven, og sørger
for, at medarbejderne har gode rammer for at løse opgaven. Vi insisterer på delegation og på ansvar, men
vi overlader ikke – hverken som leder eller kollega – en medarbejder alene med en opgave, hun ikke kan
løse og vi sikrer, at der er en god sammenhæng mellem mål og ressourcer. Vi fremmer teamsamarbejde på
alle niveauer, fordi vi kan mere sammen end hver for sig.
Kvalitet – hele vejen rundt. I Lejre Kommune forstår vi kvalitet ud fra tre dimensioner: Som oplevet kvalitet,
altså kvalitet i mødet med borgere og virksomheder. Som faglig kvalitet, d.v.s evnen til at tage stilling og
handle kompetent på grundlag af faglig indsigt. Og som organisatorisk kvalitet, d.v.s. klare mål, retfærdig og
effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer mellem kolleger m.v. Virkelig og varig høj kvalitet fordrer
god kvalitet på alle tre dimensioner. Med andre ord – nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i
længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. Og hvis borgeren ikke synes hun
mødes med respekt, så nytter det ikke at vi selv synes det og i øvrigt er fagligt meget dygtige. Vi vil i 2014
sætte fokus på alle tre dimensioner af kvalitet i samarbejde med Borgerrådgiveren og ved at arbejde aktivt
med arbejdsmiljø og social kapital i regi af MED organisationen. Det skal være godt og hot at arbejde i Lejre
Kommune – tilfredse medarbejdere skaber også mere tilfredse borgere og bedre resultater.
Bilag: 4.2. Bilag til Fokus 2014+.DOC
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 4411/15
Fokus 2014 - 15
Fælles forståelse af det som skal være i fokus
I 2014+ godkendte Økonomiudvalget Fokus 2014+, som har siden sat retningen for udviklingen af den
kommunale organisation. Fokus 2014+ blev til gennem drøftelser i Koncernledelsen og direktionen hen
over efterår og vinter 2013. Det blev drøftet i Hovedudvalget i januar 2014 og herefter godkendt af
Økonomiudvalget i februar .
Fokus 2014+ beskriver hvad den kommunale organisation skal kunne mere af i fremtiden, for at løfte
Kommunalbestyrelsens målsætninger for Lejre Kommune og indfri de krav, som følger af nationale
reformer.
Ultimo 2014 har vi i koncerndirektion og - ledelse og i Hovedudvalget gjort status på Fokus 2014+. Vi er på
den baggrund nået frem til, at vi ikke for 2015 vil tegne nye fokuseringer op i et nyt Fokus notat. Der er
bred enighed om, at der er behov for kontinuitet - for en rød tråd i udviklingsarbejdet frem mod
resultater. I 2014 skabte vi med Fokus 2014+ et fælles grundlag og vi lagde planer på en række vigtige
områder. I 2015 skal vi gennemføre planerne og skabe resultater, sammen.
Hele den kommunale organisation skal i 2015 arbejde med fire fokuseringer, som videreføres fra 2014:
 Mere nærvær – mindre sygefravær. Målet er at bringe sygefraværet ned på niveau med
gennemsnittet i regionen, og i 2016 skal vi være på niveau med landsgennemsnittet. Det kræver, at
sygefraværet i 2015 reduceres med 0,8 sygedage og med yderligere 0,8 sygedage pr. medarbejder i
2016.
 Udvikling af social kapital. Målet er at sætte fokus på dét der skaber arbejdsglæde og trivsel i
hverdagen, nemlig vores evne til at samarbejde om at løse kerneopgaverne og på gode relationer
der bygger på tillid og retfærdighed.
 Kvalitet i borgerbetjening. Målet er at forbedre borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet
med den kommunale organisation ved at øge tilgængeligheden og kvaliteten i vores
telefonbetjening, forbedre vores evne til at skrive, så det er til at forstå og overholde svartider
samt styrke samarbejdet med hinanden og borgeren.
 Bedre økonomistyring og budgetoverholdelse. Målet er at forbedre træfsikkerheden i
økonomistyringen i alle dele af organisationen og høste gevinsterne af effektiviseringstiltagene. Vi
skal vide hvad vi brugerne pengene til, og hvis der sker skred i budgetterne skal vi vide det i tide, så
centeret eller virksomheden kan nå at finde kompenserede effektiviseringer eller besparelser.
Der er inden for alle fire områder i 2014 udarbejdet planer for, hvordan vi vil virkeliggøre målene. I 2015
sætter vi fokus på implementering - altså på at gennemføre de tiltag vi har besluttet i 2014; med hver
vores roller, i hver vores lokale kontekst og med samarbejde, tillid og retfærdighed som gennemgribende
værdier.
Fokus 2014-15+ skal være genkendelig i hverdagen
Der er enighed i Hovedudvalget og direktionen om, at vi ikke i 2014 er lykkedes bredt i organisationen med
at skabe forståelse for, hvad der står i Fokus 2014+ og hvorfor.
Forventningen i 2014 var, at ”alle ledere aktivt forholder sig til de 10 indsatsområder og – i samarbejde
med sit ledelsesteam og center- eller lokaludvalg - drøfter: Hvad betyder det for os? ”
I 2015 skal vi gøre alvor af den ambition; vi skal lykkes med den i højere grad end vi gjorde i 2014. Det
kræver en aktiv kommunikationsindsats af ledere i hele organisationen og en prioritering af at arbejde
aktivt med Fokus 2014-15 i lederteams og MED udvalg og på personalemøder. Det er et ledelsesansvar at
sikre, at dét sker i 2015.
Som bilag til Fokus 2014-15+ vil blive vedlagt en årsplan, hvor de politisk besluttede indsatser fra især
budgetaftalen er beskrevet under hvert fagudvalg som udvalgets - og dermed administrationens - årsplan
for 2015. Herudover beskriver årsplanen de tværgående mål og indsatser, som alle arbejdspladser skal
arbejde med i 2015, jf. de fire fælles fokuseringer beskrevet i afsnit 1. Årsplanen besluttes af fagudvalgene
i februar.
I en politisk ledet organisation som vores, og i en foranderlig verden i øvrigt, vil der ske ændringer i
planerne i løbet af året. Der vil komme nye indsatser til, og de allerede besluttede vil blive konkretiseret i
projekt- og arbejdsplaner. Planen er derfor dynamisk, og den er også et aktivt prioriteringsredskab. Lejre
Kommunes kommunale organisation har – lige alle andre organisationer – begrænsede ressourcer til
rådighed. Aktiv prioritering og forventningsafstemning mellem den politiske og den administrative ledelse,
mellem ledelse og medarbejdere, mellem de dele af organisationen der skal samarbejde på tværs og
mellem borgere og kommune er derfor afgørende.
Det politiske afsæt
Fokus 2014-15 har sit afsæt i Budgetaftalen for 2015-18 og Lejre Strategien, samt de øvrige politikker og
strategier som Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har godkendt.
I budgetaftalen for 2014-17 vedtog Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et arbejde med en ny brandingog udviklingsstrategi, som har arbejdstitlen LEJRE for LIVET. Strategien forventes vedtaget i foråret 2015, og
den vil sætte kursen på en række områder for fremtiden. I 2015 skal strategien først og fremmest vedtages
og omsættes i delstrategier der sikrer, at Lejre Kommune indadtil ”lever” strategien og udadtil bliver kendt
for at gøre det. LEJRE for lIVET vil komme til at påvirke de ting vi gør og måden vi gør dem på.
Det langsigtede udviklingsperspektiv for Lejre Kommune beror på tre pejlemærker, jf. Budgetaftalen som
alle partier i Kommunalbestyrelsen står bag, for 2015-18:
Robust Økonomi
Lejre Kommune skal have en sund
og robust økonomi, hvor vi – trods
store demografiske ændringer –
skaber et voksende økonomisk
råderum til at investere i
udviklingen af vores kommune.
En økonomisk politik, en langsigtet
effektiviseringsstrategi, retvisende
budgetter og en sikker
økonomistyring skal skabe
råderum og tryghed ved den
økonomiske styring.
Fokus i 2015 er på at konsolidere
kommunens økonomi, så de gode
økonomiske udsigter, der tegner
sig for 2016 og frem, bliver til
virkelighed.
Økonomisk ansvarlighed er et
fælles anliggende i hverdagen, der
forpligter såvel ansatte som
politikere og borgere i kommunen.
Bæredygtig vækst og udvikling
Lejre Kommune har mange
kvaliteter: en smuk natur, rent
drikkevand, kulturelle og historiske
seværdigheder som tiltrækker
mange besøgende hvert år, mange
lokalsamfund og fællesskaber,
nærhed til København og en god
infrastruktur.
Vi har også – som en af de få
kommuner uden for hovedstaden –
en nettotilvækst af indbyggere. Vi
vil bevare alt dette og samtidig
være et eksempel for omverden på,
hvordan vækst og miljø er
hinandens forudsætninger, ikke
modsætninger.
Brandingstrategien LEJREforLIVET
skal være løftestang til at synliggøre
Lejre Kommunes særlige kvaliteter
og skabe en fælles dagsorden for en
bæredygtig udvikling af Lejre
Kommune.
Velfærd og livskvalitet
Velfærd og livskvalitet gennem
dialog, indflydelse og
fællesskaber:
Vi vil udvikle vores kommune
sammen med borgere og
virksomheder og andre
samarbejdspartnere - i eller uden
for kommunen.
Dét er en politisk ambition, som
skal kunne ses i budgettet og
mærkes i praksis i alle
sammenhænge.
Ambitionen forpligter alle parter,
for indflydelse og ansvar går hånd
i hånd, og det gode samarbejde
forudsætter, at vi lytter til
hinanden og indgår i dialog, også
når det er svært.
Dét skal den kommunale organisation kunne mere af i fremtiden
Fokus 2014-15 beskriver hvad vi som kommunal organisation skal kunne mere af i fremtiden for at
gennemføre de politske intentioner og mål? Eller mere mundret: hvad skal vi blive blive hammer gode til?
”Vi” refererer til alle os der er ansat i Lejre Kommune, men det er selvsagt et direktions og ledelsesansvar
at sikre, at det sker med MED organisationen som tæt samarbejdspartner. I det hele taget står samarbejde
og fællesskaber centralt i Fokus 2014-15.
De ti indsatsområder er:
Politik og praksis
Proaktiv – vi skaber fremtiden i dag
Politisk ledet organisation – vi fører de politiske mål ud i livet
Samarbejde og deltagelse
Velfærd – er noget vi skaber sammen
Sikkerhed i myndighedsudøvelse – vi træffer korrekte afgørelser og
kommunikerer på en forståelig måde
Sammenhængende hjælp – vi er til for borgeren og virksomheden
Effektivisering og effekt
Investeringer – vi skaber selv det økonomiske råderum
Realkapitalen – vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og har brug for i
fremtiden
Bedre økonomistyring – og korrekt budgettering
Ledelse og arbejdsmiljø
Vi sætter mål – og realiserer dem
Kvalitet - hele vejen rundt
Politik i praksis
Proaktiv – vi skaber fremtiden i dag. Lejre Kommune er en lille kommune med store ambitioner. Det er
ambitioner som vi ikke kan realisere alene, men som vil kræve samarbejde med mange andre parter i og
udenfor Lejre Kommune. Vi skal finde effektive veje til at samarbejde med andre kommuner om opgaver,
som Lejre Kommune er for lille til selv at løse på en fagligt bæredygtig måde. Vi skal gøre kommunens
dagsorden gældende ved at være proaktiv og til stede, såvel i regionale som nationale samarbejdsfora. Vi
skal sætte handling bag de store ambitioner om være en kommune, hvor mennesker gerne vil bosætte og
virksomheder gerne vil etablere sig.
Politisk ledet organisation - vi fører de politiske mål ud i livet. Vi er en politisk ledet organisation og det er
vores opgave er at føre de politisk besluttede mål og intentioner ud i livet, samt at rådgive
Kommunalbestyrelsen på en nuanceret og fagligt velfunderet måde. Vi er ikke bange for at italesætte de
dilemmaer og den kompleksitet, som er en del af virkeligheden. Vi tilstræber at håndtere dilemmaerne ved
at afdække politiske valgmuligheder og belyse fakta gennem brug af nøgletal og benchmarking samt ved på
en åben måde at analysere mulige fordele og ulemper. Det gør vi bl.a. ved at inddrage den viden der findes
i og uden for organisationen, herunder gennem høringer af MED organisationen, bestyrelser m.v. Vi
forholder os kritisk til vores egen praksis og arbejder målrettet med at afdække forbedringsmuligheder.
Samarbejde og deltagelse
Velfærd - er noget vi skaber sammen. Mange borgere er aktive, involverede og engagerede i hinanden, og
foreningslivet er stærkt i Lejre Kommune. Som kommunal organisation skal vi gøre det nemt at være en by,
der gerne vil udvikle sig – drevet af lokale kræfter. Vi skal støtte op om engagerede borgere, virksomheder
og foreninger, der ønsker at gøre en forskel ved at løse nogle opgaver, der ellers ikke vil blive løst. Vi skal
bidrage med det, vi er bedst til – det kan være at støtte en udviklingsproces, vejlede om gældende regler
eller bidrage med et lokale. Det kræver noget særligt at samarbejde med kræfter i civilsamfundet, og at
understøtte den politiske ambition om et lokaldemokrati i overhalingssporet.
Sikker myndighedsudøvelse – med blik for at understøtte borgernes egne ideer og muligheder for at skabe
et godt liv. Borgerne og virksomhederne skal føle sig trygge ved at være i kontakt med Lejre Kommune. De
skal opleve, at vi efterspørger og inddrager deres ideer og synspunkter. Borgerne og virksomhederne –
samt vores samarbejdspartnere i øvrigt, skal føle sig mødt på en højlig og venlig måde - af kompetente
ledere og medarbejdere. Afgørelser skal være korrekte, men vi udfordrer gerne lovgivningen, hvis det
tjener borgernes og kommunens interesse. Vi forholder os således ikke bare til, om det er muligt eller
umuligt – men vurderer aktivt, hvad der skal til, for at det bliver muligt og hvad konsekvenserne vil være. Vi
kommunikerer afgørelser på en forståelig måde og med fornøden klagevejledning. Når vi får en klage ser
vi den som værdifuld information om noget, der måske kan forbedres. Også selv om afgørelsen var korrekt.
Sammenhængende hjælp - vi er til for borgeren og virksomheden. Borgerne og virksomhederne skal opleve
gode serviceforløb, også når forløbet er komplekst, fordi det krydser lovgivningsmæssige, faglige eller
organisatoriske skel. Vi er fælles om borgeren eller virksomheden, og slipper ikke opgaven, før vi ved, at
den er modtaget sikkert et andet sted i organisationen. Når der er brug for det, arbejder vi på tværs i
opgaveteams og netværk og sørger for, at borgeren eller virksomheden ved, hvem der er kontaktperson. Vi
har fordelene ved at være en lille organisation, hvor medarbejderne har mulighed for at kende hinanden på
tværs, og hvor der ikke er lang vej fra ide til beslutning og handling. Det skal vi benytte os af – til gavn for
borgere og medarbejdere.
Effektivisering og effekt
Investeringer - vi skaber selv det økonomiske råderum til udvikling. Vi kan ikke forvente at få flere penge
de kommende år - tværtimod. Vi skal selv skabe råderummet gennem mere effektive hverdagsløsninger
såsom hverdagsrehabilitering og anvendelse af velfærdsteknologi, og gennem mere effektive
arbejdsprocesser, herunder digitalisering og investeringer i anlæg m.h.p. driftseffektiviseringer på sigt. Vi
vil være innovative i at skabe råderum – bl.a. ved at indgå i partnerskaber med andre. Vi skal desuden
holde op med selv at skabe bureaukrati, og vænne os selv og borgerne til at fokusere mere på effekt, altså
på om det vi gør virker. Traditionelt har den offentlige sektor haft fokus på input. De kommende år vil vi
fokusere mere på, om det virker – altså lærer barnet mere og får den ledige en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet
Realkapitalen – vi har et godt overblik over hvad vi ejer, lejer og hvad vi får brug for i fremtiden. Lejre
Kommune er ”storejer” af realkapital, d.v.s. bygninger, fællesarealer, jord, anlæg, baner, veje, stier og
broer. Realkapitalen skal vedligeholdes, så brugsværdien fastholdes og gerne forbedres - eller afvikles.
Derfor skal vi have et godt indblik i hvad vi ejer og lejer, og hvordan vi får mest muligt for de penge, der er
bundet i realkapital. Også set i lyset af fremtidens behov; hvor og hvordan ønsker f.eks. fremtidens seniorer
og ældre at bo og leve?
Korrekt budgettering – og sikker økonomistyring. Lejre Kommunes budgetter og styringsgrundlag skal
være retvisende, så det udgør et sikkert grundlag for Kommunalbestyrelsens beslutninger og prioriteringer.
Vi vil forbedre vores daglige styringspraksis ved i højere grad at koble faglig styring og økonomisk styring.
Data om mængder og priser skal omsættes til relevant styringsinformation og til mere klare
budgetforudsætninger. Staten rammestyrer kommunerne og den økonomiske ramme ligger fast for de
kommende år. Det betyder, at merforbrug ét sted i sidste ende skal finansieres af besparelser et andet
sted, og at evt. økonomiske råderum bør synliggøres m.h.p. at kunne indgå i politiske prioriteringer for
fremtiden.
Ledelse og arbejdsmiljø
Ledelse – vi sætter mål og realiserer dem. Vi er tydelige i, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan
forvente af ledere på de forskellige ledelsesniveauer. Fra direktør til afdelingsleder. Vi delegerer
beslutningskraft og ansvar til de medarbejdere, som er tæt på borgeren/virksomheden/opgaven, og sørger
for, at medarbejderne har gode rammer for at løse opgaven. Vi insisterer på delegation og på ansvar, men
vi overlader ikke – hverken som leder eller kollega – en medarbejder alene med en opgave, hun ikke kan
løse og vi sikrer, at der er en god sammenhæng mellem mål og ressourcer. Vi fremmer teamsamarbejde på
alle niveauer, fordi vi kan mere sammen end hver for sig.
Kvalitet – hele vejen rundt. I Lejre Kommune forstår vi kvalitet ud fra tre dimensioner: Som oplevet kvalitet,
altså kvalitet i mødet med borgere og virksomheder. Som faglig kvalitet, d.v.s evnen til at tage stilling og
handle kompetent på grundlag af faglig indsigt. Og som organisatorisk kvalitet, d.v.s. klare mål, retfærdig og
effektiv arbejdstilrettelæggelse, gode relationer mellem kolleger m.v. Virkelig og varig høj kvalitet fordrer
god kvalitet på alle tre dimensioner. Med andre ord – nok så fagligt dygtige medarbejdere kan ikke i
længden lykkes, hvis der er dårlig ledelse og ineffektive arbejdsprocesser. Og hvis borgeren ikke synes hun
mødes med respekt, så nytter det ikke at vi selv synes det og i øvrigt er fagligt meget dygtige. Vi vil i 2014
sætte fokus på alle tre dimensioner af kvalitet i samarbejde med Borgerrådgiveren og ved at arbejde aktivt
med arbejdsmiljø og social kapital i regi af MED organisationen. Det skal være godt og hot at arbejde i Lejre
Kommune – tilfredse medarbejdere skaber også mere tilfredse borgere og bedre resultater.
Bilag: 5.1. Særlige arbejdsmarkedspolitiske projektforslag i 2015
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8408/15
Center for Job & Social
Lejre kommune
26. januar 2015
Projekter, der fremmer uddannelse og selvforsørgelse.
Baggrund:
I forbindelse med budgetaftalen for 2015 – 18 i Lejre kommune besluttede Kommunalbestyrelsen,
at der afsættes 0,5 mio. kr. årlig i 2015 – 2016 til arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der understøtter, at
borgerne hurtigt bliver selvforsørgende.
Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på møde i januar 2015 mulige ekstraordinære indsatser
og aktiviteter, der kan medvirke til, at flere ledige kommer i selvforsørgelse eller i uddannelse.
Endvidere indsatser, der støtter unge i at gennemføre uddannelse.
Ud fra udvalgets tilbagemeldinger foreslås igangsættelse af følgende projekter.
Projektbeskrivelser:

Lægesamarbejdsmøde ( forebyggelse):
Et væsentligt element for borgere, der er sygemeldte er, at tværfagligt samarbejde mellem
læger og rådgivere i Center for Job og Social fungerer godt og fremmer raskmelding. Det
Lokale Beskæftigelsesråde finansierede tidligere år et årligt samarbejdsmøde, der har haft
stor positiv effekt på samarbejdet og der er stort ønske fra parterne om, at dette ene møde
årligt vil kunne fortsætte.
Aktivitet:
Samarbejdsmøde arrangeres og holdes i november 2015
Ressourcer:
15.000 kr. afsættes til henholdsvis honorar til lægerne samt arrangementet.
Evalueres i december 2015,

Fokus på særskilt støtte til ledige, der står til rådighed for deltidsjob eller i forhold til
begrænset arbejdsmarked, grundet helbredsgener.
Målgruppen for ledige, der ikke står til rådighed for det fulde arbejdsmarked eller kun kan
klare deltidsarbejde, kræver ekstra støtte og opbakning i jobsøgningen.
Aktivitet:
Målgruppens særlige behov afdækkes og markedet for leverandører undersøges.
15. februar – 30. april 2015
fra 15. maj 2015 – 31. december 2015 tilkøbes enkeltforløb på ca. 8- 12 uger til at støtte
målgruppen ekstraordinært i processen for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Igen.
Ressourcer:
150.000 kr.
Evalueres 1. januar – februar 2016
1
Center for Job & Social
Lejre kommune
26. januar 2015

Gældsrådgivning og økonomisk rådgivning
Mange ledige og syge har økonomiske udfordringer og flere unge har stor gæld, der blokerer
for færdiggørelse af uddannelse.
En mulighed for en dyberegående økonomisk rådgivning vil medvirke til, at flere kan
overskue at søge job til lavere løn, overgå til SU eller komme ud af en fastlåst økonomisk
situation. Økonomisk rådgivning vil forebygge længerevarende ledighed.
Aktivitet:
Der indgås aftale om økonomisk rådgivning med konsulent eller der ansættes økonomisk
rådgiver deltids og tidsbegrænset fra 1. april 2015 – 31. december 2015
Ressourcer:
150.000 kr.
Evalueres januar – februar 2016

Unge fastholdes i uddannelse
Et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner, hvor der er stort frafald, skal
oparbejdes.
Aktivitet
Konsulenttimer tilkøbes evt. via Ungdommens Uddannelsesvejledning til at følge
ekstraordinært op på unge, der starter i uddannelse. Samtidig etableres 1. indgang for
uddannelsesinstitutionerne i Centret.
Projektperiode 1. maj 2015 – 31. december 2015
Ressourcer:
50.000 kr.
Evalueres januar – februar 2016

Unge enlige forsørgere
Unge arbejdsledige enlige forsørgere er i risiko for langtidsledighed samt ikke at få
gennemført en ungdomsuddannelse.
Aktivitet
Målgruppen afdækkes i perioden 1. marts 2015 – 30. juni 2015 og nærmere
projektbeskrivelse udarbejdes.
Forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked 2015 august 2015

Forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed
Center for Job & Social startede effektiviseringsprojekt op 1. januar 2015 ved at screene
ledige i forhold til hvem der er i risiko for længerevarende ledighed. Dette men henblik på at
iværksætte særlig støttende og rådgivende samtaler for målgruppen.
I løbet af foråret 2015 vil det blive nærmere analyseret, hvilken form for særlig støtte, der ud
over tæt rådgivning vil kunne fremme deres vej til selvforsørgelse.
Flere af de ledige er overvægtige, har svært ved at mestre deres liv og
2
Center for Job & Social
Lejre kommune
26. januar 2015
arbejdsløshedssituation, døgnrytmen ændres og bliver en hæmning, selvtilliden mindskes og
ligeså selvværd.
Aktivitet
Målgruppen screenes i perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 og nærmere
projektbeskrivelse udarbejdes.
Forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked 2015 august 2015
3
Bilag: 6.1. Forslag visitationsramme for STU 2015
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 7918/15
Forslag.
Visitationsramme og leverandørstrategi for
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
I Lejre Kommune
Særlig tilrettelagt uddannelse STU.
Indhold








Indledning
Formål
Målgruppe
Uddannelsens indhold
Visitation - herunder leverandørstrategi
Klageadgang
Økonomi
Flytning til ny kommune
Indledning
Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig
ungdomsuddannelse (STU). "Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" er et led i
indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Lovens overordnede mål er, at den unge
opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en voksentilværelse, der er så selvstændig som
muligt, og at den unge om muligt kommer videre i uddannelse og beskæftigelse.
Visitationsrammen skal ses som en styringsramme, der skal sikre individuel kvalificeret visitation
indenfor den til enhver tid gældende lovramme for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Endvidere at Lejre kommunes inklusionsprogram indgår som element i visiteringen.
Lovgrundlag:
Jf. .lov nr. 564 af 6. juni 2007 med de ændringer, som følger af lov nr. 4768 af 29. maj 2012 og lov
nr. 612 af 12 juni 2013
1
Formål
Loven om STU har som formål, at unge med særlige behov får mulighed for at gennemføre en
ungdomsuddannelse på særlige vilkår. Uddannelsen skal give den unge kompetencer af personlig,
social og faglig karakter. Loven fokuserer på den unges udvikling og progression som målbare
størrelser. Målsætningerne i den unges uddannelsesplan skal være så konkrete, at det er muligt at
vurdere, om der sker den planlagte udvikling og opnåelse af målsætningen.
Målgruppe
STU er målrettet unge udviklingshæmmede og andre unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke
kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse; for eksempel en erhvervsuddannelse ( EGU).
Der skal foretages en individuel vurdering af, om den unges funktionsnedsættelse er til hindring for,
at den unge kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse; selv med specialpædagogisk støtte.
Aldersgruppe
Den unge skal have afsluttet grundskolen før start på STU-uddannelsen. Ifølge loven er STUuddannelsen for unge i alderen fra 16 til 25 år; dog kan uddannelsen påbegyndes fra det 15. år,
såfremt grunduddannelsen er afsluttet på dette tidspunkt.
Aldersgrænsen på 25 år betyder, at den unge skal have indgået en aftale om en uddannelsesplan
inden 25 års fødselsdagen.
.
Den unges retskrav
Hvis den unge er omfattet af STU-uddannelsens målgruppe, har den unge et såkaldt retskrav på en
3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset den unges særlige forudsætninger og behov, og med en
aktivitet der svarer til fuldtidsundervisning.
Uddannelsens indhold
STU-uddannelsen skal omfatte både undervisning og praktiske aktiviteter. Formålene skal være at
fremme den unges personlige, sociale samt uddannelses- og/eller beskæftigelsesmæssige udvikling.
Det er lovens tanke, at der skal være en bredere tilgang til udvikling af den unges kompetencer end
lige det snævert uddannelsesmæssige. I mange sammenhænge er STU en uddannelse til at klare og
begå sig i livet.
2
Opbygning af uddannelsen
STU-uddannelsen for den enkelte unge opbygges af 3 dele:
- En almendannende del, som tilgodeser den unges personlige og sociale udvikling samt
samfundsfag.
- En specifikt målrettet del, som afspejler den unges interesser, evner og særlige færdigheder.
- Praktik i virksomheder og på institutioner. Formålet med praktik er at give den unge erfaringer og
indsigt i arbejdsliv og samarbejde.
En STU-uddannelse er ikke et bestemt forud fastlagt undervisningstilbud, men et uddannelsesforløb
beskrevet i en individuel uddannelsesplan.
Undervisningstimetallet / Omfang
STU er defineret som en 3-årig uddannelse på fuld tid. Det er fastlagt, at fuld tid betyder mindst 840
timer årligt (klokketimer). De 840 timer er et minimum for uddannelsens omfang.
Indgår et højere antal timer til uddannelsen, end der stilles krav om i lovgivningen, skal
nødvendigheden af dette fremgå af indstillingen.
Visitation
Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der indstiller til Lejre Kommune, om den unge
er omfattet af målgruppen til STU-uddannelse.
Vedrørende målgruppeafklaringen:
Det skal kunne godtgøres, at der ikke forefindes udviklingsmuligheder, som vil kunne medvirke til,
at den unge med overvejende sandsynlighed vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse evt. med
mentorstøtte, handicap hjælp og specialpædagogisk støtte. Herunder Erhvervsgrunduddannelsen.
Denne vurdering skal bygge på de erfaringer og resultater, der er opnået hidtil i forbindelse med
skolegang og evt. anden beskæftigelse eller uddannelse.
Såfremt der forefindes udviklingsmuligheder iværksættes særlige aktiverings eller
forrevalideringsforløb. Skønnes den unge at have brug for en tværfaglig indsats forberedes borgeren
til at møde kommunes rehabiliteringsteam med henblik på visitering til ressourceforløb.
Til grundlaget for målgruppeafklaringen inddrages tværfaglige vurderinger eller undersøgelser fra
eksempelvis PPR, psykiater, læge, kontaktpersoner, lærere, psykologer, døgninstitution og
sagsbehandlere.
3
Vedrørende uddannelsestilbud
Efter den unge er blevet godkendt til at tilhøre målgruppen for STU, fremsender Ungdommens
Uddannelsesvejledning et udkast til en individuel uddannelsesplan, der er udarbejdet i samarbejde
mellem UU, den unge og forældrene; (sidstnævnte såfremt den unge er under 18 år.)



Tilbuddet skal være i overensstemmelse med en socialpædagogisk handleplan jf.
Serviceloven, såfrem denne findes eller skal etableres i forbindelse med iværksættelse af
STU-uddannelsen. Dette med henblik på, at STU-planen og den Socialpædagosiske plan i
forening understøtter udviklingen af den ugen.
Det skal tydeliggøres, at indsatserne bidrager til opnåelse af kompetencer, der gør den unge
selvhjulpen på forskellige områder eller minimerer behovet for støtte i voksentilværelsen.
En kommende fraflytning fra barndomshjemmet skal kunne harmoniere med STU-planen.
Leverandørstrategi:
Tilbuddet søges som udgangspunkt i Lejre Kommune og nabokommunerne. Eksempelvis på de
særlige specialundervisningsinstitutioner for STU i Holbæk og Roskilde kommuner.
I forhold til døgnanbragte søges leverandører nær opholdsstedet. Ofte vil STU-tilbuddet være
integreret i døgntilbuddet.
Hvis visitationsudvalget vurderer, at institutioner i nærområdet i lige så høj grad som det tilbud der
indstilles, kan opfylde målene i den unges uddannelsesplan, så vil der som udgangspunkt blive
truffet afgørelse om, at den unges STU-uddannelse skal foregå på uddannelsessteder i Lejre
Kommune eller nabo kommunerne.
Visitationsudvalg for Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse i Lejre.
Udvalgets beslutningskomtepence.


at træffe afgørelse i forhold til, om den unge er omfattet af målgruppen til STUuddannelsen.
at godkende UUs udkast til uddannelsesplan og give den unge et endeligt tilbud om
STU-uddannelse.
Visitationsudvalget har ikke pligt til at følge udkastet fra UU; herunder forslag til
bestemte uddannelsessteder eller elementer i uddannelsesforløbet. – Men udvalget har
efter loven pligt til at lægge betydelig vægt på den unges ønsker med hensyn til den
nærmere tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet.
4
Visitationsudvalgets afgørelse formidles skriftligt til den unge senest 4 uger efter datoen for
udvalgets møde, hvor sagen blev behandlet.
Tilrettelæggelse af uddannelsen
Loven om STU lægger vægt på at uddannelsen skal være et planlagt og koordineret forløb.
Uddannelsesplanen skal sørge for, at der er progression i forløbet, og der skal fokuseres på den
unges potentialer i forhold til eventuel yderligere uddannelse og/eller beskæftigelse.
STU-uddannelsen skal indeholde bo-undervisning som obligatorisk element. Derfor kan det være en
mulighed, at den unge bor på skolen under uddannelsesforløbet.
Evaluering / opfølgning
Når visitationsudvalget bevilger en STU-uddannelse, så er det visitationisudvalgets klare
forventning, at den unge følger uddannelsesplanen med de løbende justeringer, der måtte være til
denne; planen evalueres/justeres minimum 1 gang årligt og ellers efter behov.
Hvis den unge ikke aktivt følger sit uddannelsesforløb, så kan visitationsudvalget efter indstilling
fra UU-vejledningen – træffe afgørelse om afbrydelse af den unges STU-uddannelse. Til brug for
afgørelsen, vil der blive lagt vægt på den unges grad af mødestabilitet, engagement og evne til at
fastholde egen deltagelse i STU-uddannelsen; dette set i forhold til rammerne for uddannelsen og de
konkrete tiltag for at målrette uddannelsen til den unges behov.
Afbrydelse og genoptagelse af STU-uddannelsen
Hvis den unge af en eller anden grund har afbrudt uddannelsen, kan den unge anmode om at måtte
genoptage uddannelsen. Grundene til at afbryde kan være sygdom eller andet, der griber voldsomt
ind i tilværelsen, men det kan også være efter eget ønske.
Den unge har ikke automatisk ret til at genoptage uddannelsen. Det skal afgøres ved ny indstilling
til visitationsudvalget.
Den unge skal anmode om genoptagelse af uddannelsen inden sin 25 års fødselsdag. Kun i særlige
tilfælde kan dette alderskrav fraviges; for eksempel hvis afbrydelsen skyldes barsel eller langvarig
sygdom.
Det samlede forløb af STU-uddannelsen må ikke komme over 5 år fra første startdato til sidste
slutdato.
5
Klageadgang
Den unge kan klage til Klagenævnet for specialundervisning i to vigtige spørgsmål:
- Lejre Kommunes afgørelse af, om den unge falder indenfor målgruppen for STU-uddannelsen.
- Lejre Kommunes afgørelse om indholdet af uddannelsen.
Klagenævnet for specialundervisning er en uafhængig klageinstans. Der er ingen bestemt tidsfrist
for at bruge klagenævnet i forbindelse med STU. En afgørelse fra Klagenævnet kan ikke klages
videre til andre instanser.
Økonomi
STU-uddannelsen er gratis for den unge. Alle de aktiviteter der indgår i uddannelsen, skal betales af
kommunen. Kommunen afholder også udgifter til befordring efter de gældende regler i forbindelse
med den unges STU-uddannelse.
EN STU-uddannelse berettiger ikke den unge til at søge SU.
Flytning til ny kommune
Den unge kan fortsætte sin ungdomsuddannelse ved flytning til en ny kommune, forudsat det er
muligt at opretholde uddannelsen i den nye kommune, som den er beskrevet i uddannelsesplanen.
Hvis det ikke er muligt, skal uddannelsesplanen justeres sammen med UU-vejlederen i den nye
kommune. Den unge kan ikke forvente eller kræve at få et tilbud, som er helt identisk med den
oprindelige plan.
STU-uddannelsen er altid et tilbud på i alt højest 3 år. Den unge kan altså ikke ”starte forfra” ved
flytning til en ny kommune.
6
Bilag: 7.1. JA-Bilag indstillinger til virksomhedspris endelig
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 9137/15
Indstilling til virksomhedsprisen 2014 i Lejre kommune
Herved indstilles Superbrugsen Hvalsø ved Nanna Maach Rasmussen til
Virksomhedsprisen 2014 i Lejre kommune.
Baggrund for indstillingen:
Superbrugsen Hvalsø har biddraget til udviklingen af beskæftigelsen i Lejre kommune
og i høj grad medvirket til fremme af rummeligheden på arbejdsmarkedet fordi:







de er gode og rummelige til at indsluse og motivere integranter og
kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet på virksomheden
de interagerer støttende- og medvirkende til, at de svage ledige gennemgår en
progressiv forandringsproces, som har stor betydning for den enkeltes
livskvalitet
de er gode til at arbejde med tro, håb og drømme og gøre det til virkelighed- at
det er muligt at blive en del af arbejdsmarkedet
de er medvirkende til, at de svage ledige kommer styrket ud af processen samt
opnår redskaber til fastholdelse på arbejdsmarkedet.
de udviser forståelse og tålmodighed i indsatsen og er gode til at se det enkelte
menneske som værdifuld og en del af helheden.
dee gode til at tilsidesætte egen travlhed og imødekommende overfor enhver.
det, som anses for helt unikt hos Superbrugsen Hvalsø v. Nanna Maach
Rasmussen, er den særlige- og næstekærlige omgangsform , som udvises i
forhold til indsatsen med den/de svage ledige.
Indstillet den 23. januar 2015 af:
Virksomhedskonsulent Bettina Pedersen, Jobcenter Lejre, Team Job & Kompetence,
e-mail: [email protected], tlf. 51 20 87 51
23-01-2015
Vedhæftet medsender vi indstilling til Virksomhedsprisen 2014 på vores chef Tina
Sørensen ejer af Proces Konsulenterne, Ringstedvej 125, 1.sal, 4000 Roskilde
Vi vil gerne indstille Tina Sørensen til Virksomhedsprisen. Og det vil vi fordi Tina har
udvist stor rummelighed og givet os som fleksjobbere en ny chance på
arbejdsmarkedet og har lært os op i nye funktioner.
Vi oplever Tina som en inspirator, en leder der er god til at lytte og altid hjælpsom i
en hverdag med stor rummelighed og den personalepolitik der er udarbejdet i
samarbejde med personalet, ikke blot er tomme ord, det der står, det er vores
hverdag som fleksjobbere.
Tina har ud over os også valgt, at tage endnu en fleksjobber ind i jobpraktik, Heidi,
som starter den 01.02.15.
Hanne:
Jeg har personligt oplevet, at jeg er ”kommet op at stå ” igen arbejdsmæssigt.
Oplever at man bliver bakket op både når der er noget der ikke går så godt og når det
går godt. At de fejl man kommer til at lave bliver betragtet som udfordringer som vi
sammen gør noget ved. På den personlige plan er min familie blevet ramt af sygdom i
året 2014, den opbakning der har været fra Tina har været af største betydning for, at
jeg har kunne få min hverdag til af hænge sammen.
Julie:
Jeg er døv og Tina har været fantastisk i forhold til mit handicap og udvist stor
tålmodighed i forhold til at sørge for, at jeg er blevet oplært inden for regnskab og nu
er i stand til at varetage et job med bogføring…… Jeg vil sige, at hun er god som
mentor, god til forklare forskellige området i regnskaber selvom jeg ingen uddannelse
har inden for det område og det gå rigtig godt frem ad for hver måned. Hun er en
varm person og har stor respekt som personer så vel som personale.
Indstilling til virksomhedsprisen 2014.
Tina Sørensen
Proces Konsulenterne Aps
Hyllingeparken 32
4070 Kirke Hyllinge
[email protected]
40620444
Jeg vil rigtig gerne indstille Tina Sørensen og hendes medarbejdere til
virksomhedsprisen 2014.
Tina Sørensen har udvist stor åbenhed og engagement i forhold til at åbne sin
virksomhed op for ledighedsydelsesmodtagere og være med til en udvikling af den
enkelte borger og indgå aftaler om forløb, hvor den enkelte borgere har fået udviklet
sine kompetencer og dermed er blevet i stand til at kunne varetage nye opgaver og
dermed også fået mulighed for ansættelse.
Konkret har Tina Sørensen undervist og oplært en døv borger indenfor regnskab og
bogføring. Vedkommende var visiteret til fleksjob og havde problemer af fysisk
karakter og kunne ikke varetage et arbejde, hvor der skulle bruges megen fysik.
Borger havde ingen uddannelse og har svært ved at kommunikere skrifteligt grundet
sit handicap som døv. Borger hvad flair for tal og det var oplagt at forsøge med
uddannelse indenfor dette område. Der blev forsøgt med kurser på Handelsskole, men
dette kunne ikke lade sig gøre grundet den støj og uro der var – støj kan opfattes af
borger i nogen grad. Der har været tilknyttet døvetolk til undervisningsforløbet, men
Tina og borger kommunikere nu også ved at skrive til hinanden og dette fungerer fint.
Der er ikke megen brug for tolk længere og det er hensigten af alle medarbejdere i
virksomheden og Tina Sørensen selv skal deltage i et tegnsprogskursus. Borger er
efterfølgende blevet ansat i virksomheden i fleksjob og har fået tilknyttet egne kunder
som hun kommunikerer med via mails. Hun har også været ude og afholde
kundebesøg hos en borger – her deltog tolk dog også :-)-
En anden borger som også var ledighedsydelsesmodtager er ligeledes blevet
opkvalificeret indenfor regnskab og bogføring og er også efterfølgende blevet ansat i
virksomheden. Vedkommende havde haft en mindre heldig oplevelse på
arbejdsmarkedet og havde brug for at få en positiv oplevelse og få tro på egne evner
igen.
Her 1.2.2015 starter en 3. borger i virksomheden i praktik og hvis det lykkes for Tina
Sørensen af få flere opgaver og kunder er det også hensigten at denne borger skal
ansættes i virksomheden.
I forbindelse med ovenstående ”projekter” lejede Tina Sørensen i første omgang et
kontorlokale i et kontorfællesskab, hvor borgeren kunne have sin arbejdsplads og da
der så kom yderligere en medarbejder lejede Tina Sørensen et større kontor og har nu
lejet sig ind på en endnu større lokalitet og hensigten er klart at blive ved med at give
ledige fleksjobbere en mulighed på arbejdsmarkedet.
Mange hilsner
Lone Glerup
Virksomhedskonsulent
Jobcenter Lejre
51362435
Jeg vil gerne indstille Jan Pedersen, afdelingsleder af Pedel service på Kr. Såby Skole.
Jan stiller altid op når vi har henvendelser omkring placering i virksomhedspraktikker
og andet.
Han har ligeledes haft rigtig mange ansat med løntilskud, og dette har efterfølgende
vist sig at være frugtbart for de ledige, da flere efterfølgende har afbrudt ansættelsen
til fordel for et ordinært job i det private.
Jan har en socialpædagogisk tilgang til vores borgere, og har ligeledes samarbejdet
ift. afklaring af borgere, hvor det har vist sig – efter at de var startet – der var andre
problemer end ledighed.
Et eksempel på samarbejde, er en borger der kommer fra dagpengesystemet, og efter
tre dage kontakter Jan mig, og meddeler at det slet ikke går.
Jan og Jeg bliver dog enige om at lade det komme an på en prøve, og fremadrettet
arbejder jeg med borger og Jan, som om der var tale om en arbejdsprøvning.
Det vil sige at jeg laver mere intens opfølgning, end vanligt.
Efterfølgende bliver borger om- matchet, og Jan har indvilliget i at beholde borger,
bla. fordi Jan er bekymret for borgers reaktion, hvis han flyttes lige nu.
Så derfor er borger nu overgået til team TUB, og en ny virksomhedskonsulent er
tilknyttet sagen og samarbejder nu med Jan
Kort sagt så er Jan en meget rummelig arbejdsgiver, der gerne støtter op omkring
vores borgere, og ikke mindst vores arbejde.
Derfor denne indstilling
Venlig hilsen
Eva Klixbüll
Virksomhedskonsulent
Afdeling for Job & Virksomhedsservice
LEJRE KOMMUNE | Center for Job & Social
Hvalsø Rådhus
Møllebjergvej 4 | 4330 Hvalsø
T: 46 46 46 46 | M: 21 24 00 46
E: [email protected] | www.lejre.dk
Bilag: 8.1. JA - Bilag Årshjul beskæftigelsesplan 2016.
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 2430/15
Årshjul for udarbejdelse af
Beskæftigelsesplan 2016
Endelig beskæftigelsesplan inkl.
endelige mål og resultatkrav
offentliggøres senest den 31.
januar 2016
Senest 31. december sendes
beskæftigelsesplan 2016 som
orientering til Det regionale
Arbejdsmarkedsråd
Ultimo marts: Ministeren udmelder
vejledende beskæftigelsespolitiske
mål for 2016
Januar
Februar
December
Data til resultatrevision, som indgår som
baggrundsmateriale i
Beskæftigelsesplanen trækkes
Marts
Senest 15. oktober godkender
kommunen på møde i
kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen for 2016 (incl.
Budget for indsatsen i 2016)
November
April
Oktober
Maj
September
August
Juni
Juli
Udvalget for Job &
arbejdsmarked behandler
endeligt udkast ( incl.
høringssvar) Beskæftigelsesplan
2016. Udkast sendes til endelig
godkendelse i
Kommunalbesyrelsen
Udkast til
Beskæftigelsesplan 2016
sendes til høring i
Handicaprådet og udvalget
for Erhverv & Turisme
Primo april – juli:
Kommunen arbejder på
udformning af
beskæftigelsesplanen 2014 Med
primær drøftelser i Udvalget for
Job & Arbejdsmarked. Men
også
Udkast til Beskæftigelsesplan 2016
behandles på udvalgsmøde i
udvalget for Job & Arbejdsmarked
på juni møde
Bilag: 8.2. JA - Bilag Udvalgsmøder i forbindelse med Beskæftigelsesplan 2016
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 8070/15
Udvalgsmøder ifm. beskæftigelsesplan 2016
Mødetidspunkt
Marts møde
26. marts 2015. kl. 16.00 til
18.00
Maj møde
Juni møde
September møde
Emne
Opsamling resultater 2014 og
oplæg om
arbejdsmarkedspolitiske
udfordringer i 2016
Minikonference om
Beskæftigelsesplan 2016
Udvalg, arbejdsmarkedsparter
erhvervsinteressenter mv.
1. udkast til
beskæftigelsesplan
2016
2. udkast til
beskæftigelsesplan
2016.
Sendes til høring i
Handicapråd, UET og MEDudvalg CJS
Endelig beskæftigelsesplan
2016 med høringssvar.
Videre til ØU og KB
Ansvar
Jens Boe
Jens Boe
Jens Boe
Jens Boe
Jens Boe
Bilag: 9.1. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015
- Foreløbige kommunekvoter 2015.pdf
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 7915/15
Beregnede kommunekvoter
2015
Region Hovedstaden
101 København
147 Frederiksberg
151 Ballerup
153 Brøndby
155 Dragør
0
160
31
0
38
157 Gentofte
104
159 Gladsaxe
18
161 Glostrup
17
163 Herlev
165 Albertslund
167 Hvidovre
169 Høje-Taastrup
7
0
22
0
173 Lyngby-Taarbæk
97
175 Rødovre
10
183 Ishøj
185 Tårnby
187 Vallensbæk
0
99
0
190 Furesø
73
201 Allerød
74
210 Fredensborg
64
217 Helsingør
134
219 Hillerød
107
223 Hørsholm
69
230 Rudersdal
126
240 Egedal
134
250 Frederikssund
129
260 Halsnæs
77
270 Gribskov
119
400 Bornholm
Region Hovedstaden i alt
144
1853
Region Sjælland
253 Greve
102
259 Køge
131
265 Roskilde
202
269 Solrød
50
306 Odsherred
114
316 Holbæk
182
320 Faxe
111
326 Kalundborg
146
Side 2 af 3
329 Ringsted
61
330 Slagelse
167
336 Stevns
71
340 Sorø
100
350 Lejre
91
360 Lolland
106
370 Næstved
225
376 Guldborgsund
172
390 Vordingborg
136
Region Sjælland i alt
2167
Region Syddanmark
410 Middelfart
120
420 Assens
153
430 Faaborg-Midtfyn
178
440 Kerteminde
69
450 Nyborg
101
461 Odense
335
479 Svendborg
160
480 Nordfyns
101
482 Langeland
45
492 Ærø
25
510 Haderslev
530 Billund
148
67
540 Sønderborg
168
550 Tønder
120
561 Esbjerg
257
563 Fanø
9
573 Varde
151
575 Vejen
119
580 Aabenraa
150
607 Fredericia
84
621 Kolding
215
630 Vejle
229
Region Syddanmark i alt
3004
Region Midtjylland
615 Horsens
161
657 Herning
196
661 Holstebro
171
665 Lemvig
70
671 Struer
61
706 Syddjurs
142
Side 3 af 3
707 Norddjurs
113
710 Favrskov
162
727 Odder
73
730 Randers
246
740 Silkeborg
266
741 Samsø
18
746 Skanderborg
201
751 Århus
516
756 Ikast-Brande
89
760 Ringkøbing-Skjern
168
766 Hedensted
161
779 Skive
166
791 Viborg
232
Region Midtjylland i alt
3212
Region Nordjylland
773 Morsø
71
787 Thisted
128
810 Brønderslev
114
813 Frederikshavn
204
820 Vesthimmerland
108
825 Læsø
840 Rebild
8
98
846 Mariagerfjord
134
849 Jammerbugt
111
851 Aalborg
587
860 Hjørring
Region Nordjylland i alt
Danmark i alt
201
1764
12000
Bilag: 9.2. VS: Borgmesterbrev vedr. procedure for fordeling af flygtninge i 2015
- Borgmesterbrev af 23. jan vedr. procedure for fordeling af
flygtninge i 2015.pdf
Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked
Mødedato: 02. februar 2015 - Kl. 16:00
Adgang: Åben
Bilagsnr: 7914/15
Til borgmesteren
Procedure for fordeling af flygtninge i 2015
KL’s bestyrelse har på sit møde den 22. januar 2015 behandlet den forståelse, som KL og regeringen indgik den 8. januar 2015 om integrationsindsatsen. Der er mellem KL og regeringen enighed om, hvordan processen for
fordelingen af flygtninge i 2015 skal være.
Den 23. januar 2015
Sags ID: SAG-2014-06998
Dok.ID: 1965042
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
Fastsættelse af kommunekvoter for 2015 sker efter en proces, hvor kommuner, der ønsker at tage ekstra flygtninge udover den matematiske kvote,
melder dette ind til KL senest den 1. marts 2015. Herefter vil de foreløbigt
beregnede kommunekvoter for de kommuner, der ikke ønsker at tage ekstra
flygtninge blive genberegnet og meldt ud senest 1. april 2015.
Baggrunden er, at Udlændingestyrelsen i december 2014 udmeldte en forhøjelse af landstallet fra 4.000 til 12.000 flygtninge, der skal modtages og b oligplaceres i kommunerne i 2015.
Normalt er det KKR, der tager stilling til, om der skal indgås en frivillig
aftale om fordeling mellem kommunerne inden for regionen. Hvis ikke der
indgås en frivillig aftale inden for regionen, fastsættes kommunekvoterne af
Udlændingestyrelsen på baggrund af en matematisk model, hvor der tages
hensyn til antal indbyggere i kommunen, antal udlændinge i kommunen
samt antal familiesammenførte i kalenderåret forud.
./.
I forståelsen mellem KL og regeringen er der et ønske om at tilskynde
kommuner til at modtage flygtninge ud over den beregnede kvote, jf. den
vedlagte foreløbige tekniske fordeling fra Udlændingestyrelsen for 2015.
Derfor er det besluttet, at KL beder de kommuner, der ønsker at modtage
et større antal flygtninge, end de er forpligtet til efter den matematiske fordelingsmodel, om at melde dette ind til KL inden den 1. marts 2015. Ved at
benytte dette link www.kl.dk/flygtninge2015 er der mulighed for at melde
ind, hvor mange ekstra flygtninge, udover den beregnede kommunekvote,
kommunen ønsker at modtage.
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
På baggrund af de indmeldte tal vil KL og Udlændingestyrelsen trække de
samlede ekstra flygtninge fra landstallet, hvorefter der beregnes nye kommunekvoter for de kommuner, der ikke har indmeldt et ønske om et forhøjet antal flygtninge. Udlændingestyrelsen vil på den baggrund fastsætte de
endelige kommunekvoter senest den 1. april 2015.
Som nævnt er landstallet i 2015 fastsat til 12.000 flygtninge. Hvis landstallet
viser sig at blive større, og der skal fastsættes nye kommunekvoter, vil
kommuner, der har taget flere flygtninge end den matematiske fordeling
tilsiger i første omgang, kunne modregne det antal flygtninge, de allerede
har taget ekstra, i de nye kvoter.
Beslutningen om en særlig proces for fastsættelse af kommunekvoter vedrører alene 2015. Fordeling af flygtninge i 2016 på regions- og kommuneniveau vil således følge den sædvanlige procedure, hvor det er KKR, der drøfter indgåelse af eventuelle frivillige aftaler.
Økonomisk håndsrækning ved at tage flere flygtninge
I forståelsen mellem regeringen og KL er der enighed om, at regeringen vil
udmønte 125 mio. kr. til investeringer i kommunerne, og at regeringen vil
søge tilslutning til, at der herudover ydes et ekstraordinært integrationstilskud på 200 mio. kr. i 2015.
Tilskuddet på 125 mio. kr. fordeles på baggrund af den andel af flygtninge,
som den enkelte kommune modtager ud over den fordeling af flygtninge på
4.000, som allerede er fordelt på kommuner. Fordelingen vil således tage
højde for, at de kommuner, der modtager flest af de ekstraordinært tilkomne flygtninge, får en økonomisk håndsrækning.
Tilskuddet på 200 mio. kr. vil blive fordelt på baggrund af oplysninger om
grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte i 2014 som tillægges
antal personer, der indgår i de fastsatte kommunekvoter pr. 1. april 2015.
Tilskuddet vil være en håndsrækning til kommuner, som i 2015 oplever udfordringer med udgifter til både flygtninge og familiesammenførte.
./.
Af det vedlagte bilag fremgår en kort beskrivelse af økonomien på
integrationsområdet.
Med venlig hilsen
Martin Damm
Kristian Wendelboe
2