INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN KØBENHAVNS UNIVERSITET Møde med de koordinerende professorer og lektorer MØDEREFERAT Forum Møde med de koordinerende professorer og lektorer Møde afholdt: 6. oktober 2014 kl. 15.30 til 18.00 Sted: Faculty Club 7. OKTOBER 2014 MOB 2364 8805 [email protected] Til stede (punkt 1-3; ved punkt 4 udvidedes mødekredsen jvnf referatet nedenfor): Lars Bo Nielsen, Bo Feldt-Rasmussen, Peter Garred, Birger Thorsteinsson, Søren Jacobsen, Jesper Hastrup Svendsen, Michael Kjær, Gunhild Waldemar, Erik Simonsen, Lone Skov, Lars Vedel Kessing, Anders Juul, Peter Bytzer, Christian von Buchwald, Flemming Bendtsen Eve Frisenborg, Cecilie Skaarup, Dorte Lundsager, Mette Kilsgaard Ikke til stede: Sven Olaf Skouby, Peter Schwartz, Lise Grupe Larsen, Jørgen Sander Koch, Hans Ibsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt og Lars Bo Nielsen bød velkommen. Instituttet har modtaget opsigelser fra koordinerende forskningslektor Hans Ibsen (Holbæk), fra koordinerende lektor Lise Grupe Larsen (Næstved og Slagelse) samt fra koordinerende professor Jørgen Berg Dahl (HovedOrtocentret). REF: MEKR Professor Christian von Buchwald er ansat som koordinerende professor ved HovedOrtoCentret. 2. Orientering om procedure ved ansøgning til kliniske lektorater (afdelingens godkendelse) Ansøgningsformularen til kliniske lektorater vil blive ændret, så det fremgår at afdelingsledelsen er informeret om ansøgningen. Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsog forskningsmæssige kvalifikationer, det vil sige ph.d.-grad eller doktorgrad (eller tilsvarende kvalifikationer)samt forskningsaktivitet (der tolkes som videnskabelig publikation inden for de sidste 3 år). Kvalifikationskravet for den kliniske studielektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektorniveau. En klinisk lektor, der forlænger/genansøger sit lektorat skal opfylde kravene både undervisnings- og forskningsmæssigt. Er de forskningsmæssige krav ikke opfyldt, vil han/hun kunne ansættes som studielektor. 3. GRUS - Opsamling på GRUS 2013/2014 (vedhæftet) samt tema for de kommende GRUS Alle har afholdt GRUS, en enkelt dog MUS i stedet for GRUS. Nogen steder med deltagelse af kliniske professorer, enkelte steder ligeledes med deltagelse af kliniske lektorer. Nogen møder har været af mere konstituerende karakter, mens andre områder allerede har afholdt flere møder. Den koordinerende professor skal fortsat tilbyde GRUS til alle professorer og forskningslektorer som er ansat i IKM. Næste runde GRUS runde skal være afsluttet i marts 2015. Som en del af de kommende GRUS, bør det afklares hvor mange professorer der har adgang til en halv TAP stilling, som de, i henhold til professoraftalen, er berettiget til. Den halve TAP stilling kan udmøntes forskelligt afhængigt af de lokale forhold som fx hjælp fra sekretærer, forskningssygeplejerske, bioanalytikere etc. De enkelte geografiers kendskab til refusionsmidlerne fra IKM blev diskuteret. Pengene formidles meget forskelligt fra hospital til hospital. I forbindelse med udsendelsen af refusionsopgørelsen for efteråret 2014 til hospitaler og sygehuse vil den koordinerende professor modtage kopi af de relevante opgørelser. SIDE 2 AF 4 Skabelon til GRUS er efterfølgende sendt til alle koordinerende professorer. 4. Orientering - Studentertallet Studenterantallet i efteråret 2014 har været ordinært højt på 3. KA. Fra efteråret 2014 er der indført adgangsbegrænsning på kandidatdelen. Studentertallene på de kliniske semestre er svære at forudsige, da de studerende kan vælge at tage til udlandet, holde forskningsår eller orlov med kort varsel før semester start. - Sammenlægning af hospitaler Da antal koordinerende professorer og lektorer skal afspejle den eksisterende hospitalsstruktur vil sammenlægningen af Rigshospitalet og Glostrup samt Herlev og Gentofte formentlig påvirke antallet af koordinerende professorer og lektorer. En del kliniske professorater er ikke blev genopslået, så en række specialer er i øjeblikket ikke dækket. IKM håber på økonomisk balance i 2017 og vil derefter støtte en overordnet ramme hvor der er to lærestols professorater per fagsøjle, ét på Rigshospitalet/Glostrup og ét på andet hospital. Køreplan for ansættelser af eksternt finansierede professorer er efterfølgende sendt til alle koordinerende professorer - Ønsker til dagsorden til næste møde mandag den 23. marts 2015. Ingen ønsker på nuværende tidspunkt. Kl. 16.45 – 18.00 Møde med de koordinerende professorer/ lektorer og de ny udpegede kliniske ph.d. – koordinatorer IKM havde i fælleskab med ph.d. skolen inviteret de nye ph.d.- koordinatorer. Skoleleder Nils Billestrup gennemgik de væsentligste punkter i funktionsbeskrivelsen for ph.d. koordinatorerne. Ph.d. koordinatoren skal bl.a. iværksætte tiltag der udvikler og forbedrer de overordnede sociale og faglige rammer og miljøer, være tilgængelig for ph.d.-studerende, og planlægge og gennemføre sociale og/eller faglige arrangementer. Det er tanken at disse tiltag sker i samarbejde med de koordinerende professorer. SIDE 3 AF 4 Funktionsbeskrivelsen vil blive uddybet om et års tid, når der er større klarhed over, hvad de ph.d.-studerende efterspørger. Prodekan Birthe Høgh gjorde deltagerne opmærksomme på at alle ph.d. hovedvejledere senest 1. januar 2016 skal havde gennemført kurset Responsible Conduct of Research Der findes en kort beskrivelse af kurset under de enkelte datoer på denne side: https://phdcourses.ku.dk/Kursusliste.aspx?sitepath=rcr&TermId=344&KatI d=54&OCatID=4300126 Ph.d. skolen har efterfølgende sendt opfølgende materiale til de koordinerende professorer/lektorer. SIDE 4 AF 4
© Copyright 2024