1. No category

Beskæftigelsesplanen 2015
Jobcenter Albertslund
Albertslund Kommune
1
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Beskæftigelsespolitiske mål for 2015
3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer
4. Strategier og mål i beskæftigelsesindsasten
5. Oversigt over de politiske mål i 2015
6. Budget for beskæftigelsesindsasten i 2015
2
1. Indledning
Siden finanskrisen i 2008 skabte tilbagegang og stagnation, er der nu klare tegn på at økonomien er i bedring, og der
forventes i de kommende år en forbedring af den økonomiske vækst, beskæftigelsen samt et fald i ledigheden.
På landsplan var der iflg. Danmarks Statistik omkring 148.000 ledige i december 2013. I takt med, at konjunktursituationen forbedres, forventes ledigheden at falde med 28.000 personer til omkring 130.000 personer i december 2015 i
flg. regeringens Økonomisk Redegørelse fra maj 2014. Den faldende ledighed skyldes, at flere kommer i beskæftigelse
og mange forlader arbejdsmarkedet midlertidigt eller permanent. Albertslund Kommune har ligeledes oplevet en
positiv udvikling med faldende ledighed fra 8,7 pct. i december 2012 til 8,2 pct. i december 2013. På baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose beregner Beskæftigelsesregion Hovedstaden et yderligere ledighedsfald til
7,2 pct. i slutningen af 2015.
Det er et lovkrav, at kommunerne hvert år udarbejder en beskæftigelsesplan. Formålet med Beskæftigelsesplanen er
at afstikke retningen for den samlede beskæftigelsesindsats i Albertslund. Beskæftigelsesplanen 2015 tager afsæt i
kortlægningen af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Albertslund - på kort og lang sigt. Der tages afsæt i beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder og inddrager samtidig de udfordringer og anbefalinger, der fremgår af
beskæftigelsesregionens analyser og prognoser for beskæftigelse og ledighed. Ud fra disse udfordringer formuleres
politiske mål, og disse mål er omdrejningspunktet for beskæftigelsesindsatsen i Albertslund Kommune i 2015.
Beskæftigelsesplanen er også udarbejdet på baggrund af en løbende dialog imellem Beskæftigelsesudvalget og Det
Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), og de vedtagne mål og indsatsområder er et produkt af det nære samarbejde imellem
Beskæftigelsesudvalget og arbejdsmarkedets parter. Dialogen med jobcentret har bidraget til at kvalificere det samlede arbejde omkring beskæftigelsesplanen og optimere mulighederne for at udmønte de vedtagne mål og indsatsområder i den daglige drift i Jobcenter Albertslund.
På baggrund af de beskæftigelsespolitiske mål og udfordringer er der udarbejdet en lokal strategi for den borgerettede og virksomhedsrettede indsats. Jobcentrets indsats bygger på pligter og rettigheder og tager udgangspunkt i den
enkelte borger og sikrer den korteste vej til varig beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte de ledige i at finde nyt job
med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Borgere med færrest kompetencer
skal tilbydes relevant kompetenceløft, og der skal tages særligt hånd om dem, der risikerer at blive langtidsledige.
Flere unge skal starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse, flere unge skal gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse, ligesom flere unge skal hurtigere i varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet i 2015.
Samtidig vil Jobcenter Albertslund sikre et proaktivt og effektivt samspil med virksomhederne, som understøtter virksomhedernes rekrutteringsbehov med hurtig og kvalificeret arbejdskraft. Her skal beskæftigelsesplanen også ses i
sammenhæng med kommunens erhvervsstrategi. Målet med denne er bl.a. at etablere 2.000 nye arbejdspladser i
kommunen. Jobcentret skal i indsatsen understøtte målene i kommunens erhvervsstrategi.
Albertslund står fortsat overfor en række udfordringer. Ledighedskurven er endnu ikke for alvor knækket, og det er
samtidig en stor udfordring, at nogle grupper har svært ved at drage fordel af den positive udvikling. Det omhandler
udsatte og marginaliserede kontanthjælpsmodtagere, nyuddannede ledige, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og langvarigt sygemeldte borgere. Samtidig har mange unge ledige komplekse og sammensatte problemer. De unge skal gøres uddannelsesparate og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Jobcentret arbejder med at understøtte implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Første del af sygedagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2014, mens
anden del træder i kraft den 1. januar 2015. Regeringens intention er at skabe økonomisk sikkerhed i sygefraværsperioden samt nedbringe det langvarige sygefravær gennem en bedre og tidligere indsats. Sygemeldte borgere med livstruende og alvorlig sygdom kan få forlænget udbetaling af sygedagpenge, mens sygemeldte, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, modtager et nyt jobafklaringsforløb på ny ressourceforløbsydelse i op til 2 år.
Beskæftigelsesplanen 2015 skal styrke det koordinerende samarbejde for at sikre et velfungerede lokalt og regionalt
arbejdsmarked. Her forudsætter implementeringen af beskæftigelsesplanen et bredt samarbejde med alle relevante
aktører for at kunne nå planens politiske mål. Det gælder ikke mindst arbejdsmarkedets parter, a-kasser, uddannelses-
3
institutionerne, relevante kommunale afdelinger, virksomheder m.fl. Udgangspunktet for beskæftigelsesplanen er
fortsat, at beskæftigelsesindsatsen i sig selv ikke kan skabe helt nye job, men kan opkvalificere ledige, hjælpe ledige ud
i ubesatte stillinger, og medvirke til at fastholde sygemeldte borgere i deres job.
Regeringen og forligspartier har endvidere vedtaget en ny omfattende beskæftigelsesreform, der skal træde i kraft
den 1. januar 2015. Beskæftigelsesreformen omhandler de forsikrede ledige, der dels tilbydes et uddannelseskompetenceløft på 80 pct. af a-dagpengesatsen, såfremt de er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, og dels en
fremrykket beskæftigelsesindsats med aktivt tilbud inden for seks måneders ledighed. Der vil også skulle være et øget
samarbejde mellem jobcentret og de lediges a-kasser i form af f.eks. fælles samtaler. De forsikrede ledige har kun krav
på et aktiveringstilbud, mens gentagen aktivering ophører. Derudover nedlægges de 94 lokale Beskæftigelsesråd
(LBR) og de 4 Beskæftigelsesregioner, og i stedet oprettes 8 regionale Arbejdsmarkedsråd med repræsentanter fra
arbejdsmarkedets parter, der kan yde råd og vejledning til de kommunale jobcentre.
Beskæftigelsesreformen indbefatter et nyt grundlæggende refusionssystem, som medfører refusionsomlægninger til
dels ens refusioner på tværs af alle forsørgelsesydelser, og dels refusioner som aftager over tid. Hensigten er, at afbureaukratisere beskæftigelsessystemet gennem større kommunalpolitisk råderum og større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesreformen vil således influere på Jobcenter Albertslund fremtidige beskæftigelsesindsats ikke kun over for de forsikrede ledige, men også øvrige ydelsesgrupper. Når beskæftigelsesreformen bliver vedtaget, vil det skulle overvejes, hvilke strategier, indsatser og mål, der skal ændres i beskæftigelsesplanen som følge af ny lovgivning.
4
2. De beskæftigelsespolitiske mål
Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et antal mål for beskæftigelsesindsatsen. Disse mål skal lægges til grund,
når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen. Der skal derfor i
planlægningen af det kommende års beskæftigelsesindsats tages højde for Beskæftigelsesministerens udmeldte mål.
Ministermål for 2015 er en videreførelse af målene for 2014. De nuværende mål sætter fokus på områder, hvor der
også i 2015 er et særligt behov for en styrket beskæftigelsesindsats. Endvidere vil de beskæftigelsespolitiske mål understøtte implementeringen af reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet.
Som noget nyt bliver dele af beskæftigelsesplanerne afbureaukratiseret, og der vil derfor ikke indgå kvantitative målsætninger i de regionale kontrakter, og der stilles ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i beskæftigelsesplaner baseret på prognoser på ledighed, beskæftigelse mv. Albertslund Jobcenter har valgt at opstille kvantitative mål i
Beskæftigelsesplanen med udgangspunkt i de 4 ministermål og de 3 lokalpolitiske mål. Det vil medvirke til at understøtte jobcentrets løbende opfølgning på strategier, mål og resultater af beskæftigelsesindsatsen i kommunen. I forhold til mål 2 har Jobcenter Albertslund valgt at koncentrere sig om langvarige kontanthjælpsmodtagere, idet der er
lokale mål for sygedagpenge, ressourceforløb og ledighedsydelsesmodtagere.
Her følger tabel med oversigt over de 4 ministermål udmeldt af Beskæftigelsesminisiteren og de 3 lokalpolitiske mål
udmeldt af Albertslund Kommunalbestyrelse. De første 4 mål er ministermål, mens de 3 næste mål er lokalpolitiske
mål.
Tabel 1. De politiske mål i beskæftigelsesplanen 2015:
De beskæftigelsespolitiske mål i 2015
Mål 1. Flere unge skal i uddannelse
Mål 2. Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte
på en større tilknytning til arbejdsmarkedet
Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne
Mål 5. Færre borgere på sygedagpenge
Mål 6. Aktive indsatser til borgere på ledighedsydelse og fastholdelse af borgere i fleksjob
Mål 7. Flere borgere i sammenhængende ressourceforløb
5
3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer
I dette afsnit præsenteres arbejdsmarkedet i Østdanmark og Albertslund Kommune med henblik på at redegøre for
de betingelser og rammer, der er gældende for beskæftigelsesindsatsen på det lokale og regionale arbejdsmarked.
Det skyldes, at arbejdskraftudviklingen i Albertslund er under kraftig indflydelse af både den lokale og regionale udvikling, hvorfor de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Albertslund skal ses både i et lokalt og regionalt perspektiv.
3.1. Konjunkturer og arbejdsmarkedsudvikling i Østdanmark
Beskæftigelsesplanens mål baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets forventninger til den økonomiske udvikling og de lokale beregninger, som Beskæftigelsesregionen udarbejder på den baggrund. De beskæftigelsespolitiske
udfordringer udgør således det centrale afsæt for tilrettelæggelsen af den samlede beskæftigelsesindsats, og Albertslund Kommune står – i lighed med størstedelen af landets kommuner – overfor store udfordringer.
Arbejdsstyrken og beskæftigelsen udvikler sig forskelligt i Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden 2012 til
2013. Mens arbejdsstyrken og beskæftigelsen stiger svagt i de fleste brancher i Region Hovedstaden, og kun den offentlige har været vigende, er der forsat faldende beskæftigelse i Region Sjælland. Der er samlet en positiv udvikling,
hvor det tidligere markante fald i beskæftigelsen er blevet erstattet af en stigende beskæftigelse i Østdanmark.
Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer, at beskæftigelsen vil stige med næsten 30.000 personer på landsplan fra
4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015. Ledigheden forventes at falde med omkring 15.000 på landsplan i samme periode.
Når ledighedsfaldet ikke er så kraftigt som beskæftigelsesstigningen, skyldes det bl.a., at arbejdsstyrken forventes at
stige i samme periode, jvf. nedenstående tabel 1.
Tabel 1: Fremskrivning af beskæftigelse, arbejdsstyrke og ledighed i Østdanmark
Personer
140.000
Mio. pers.
1,34
1,32
1,30
Arbejdsstyrken (venstre akse)
1,28
1,26
1,20
100.000
80.000
Ledighed (højre akse)
1,24
1,22
120.000
60.000
40.000
Beskæftigelse (venstre akse)
20.000
0
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet prognose og egne beregninger. Tabel udarbejdet af Beskæftigelsesregion Hovedstaden
&Sjælland
I Østdanmark ventes beskæftigelsen i 2014 at stige med lidt over 7.000 personer, så der i 4. kvartal 2014 er omkring
1.236.150 beskæftigede. I 2015 forventes en yderligere stigning, så beskæftigelsen samlet set stiger med 1,3 % i perioden 4. kvartal 2013 -4. kvartal 2015 i Østdanmark, svarende til en stigning på 15.700 personer. I nedenstående tabel
beskrives ledighedsudviklingen i antal og procent i både Østdanmark og Albertslund i perioden 2013 – 2015.
6
Tabel 2: Arbejdskraftbalancen i Østdanmark og Albertslund ultimo 13 til ultimo 15.
Område
Østdanmark
I slutningen af året
2013
2014
2015
Albertslund
2013
2014
2015
Beskæftigede
1.166.885
1.177.420
1.186.422
11.552
11.498
11.506
Ledighed
71.948
65.788
62.072
1.027
939
886
Arbejdsstyrke
1.238.833
1.243.208
1.248.514
12.579
12.438
12.393
Udenfor arbejdsstyrken
398.303
402.159
404.085
4.964
5.068
5.069
Beskæftigelsesfrekvens
71%
72%
72%
66%
66%
66%
Ledighedsprocent
5,8%
5,3%
5,0%
8,2%
7,6%
7,2%
Kilde: Notat om arbejdskraftbalance fra Beskæftigelsesregionen, maj 2014. Alle tal er ultimo i gældende år.
Samlet set forventes i Østdanmark et fald i ledigheden på 0,8 procentpoint i perioden 2013 – 2015. Ledighedsudviklingen er stort set den samme i Albertslund Kommune, hvor ledighedsprocenten forventes at falde fra 8,2 pct. i 2013 til
7,2 pct. i 2015, svarende til et ledighedsfald på 1 pct-point. Antallet af borgere i beskæftigelse i Albertslund forventes
at falde fra 11.552 til 11.506 i beskæftigelse, svarende til 46 færre borgere i beskæftigelse. Endvidere forventes arbejdstyrken i Albertslund Kommune at falde fra 12.579 til 12.393, svarende til 186 færre borgere i arbejdsstyrken.
Albertslund har haft det største fald i beskæftigelsen fra 2012 til 2013 i forhold til vestegnskommunerne,
men ledighedsudviklingen i Albertslund forventes at være den samme som vestegnskommunerne, jvf. tabel 3.
Tabel 3: Den aktuelle og forventede udvikling i beskæftigelsen
År
2012
2013
2015
Albertslund
11.700
11.500
11.600
Udvikling
2012-2013
-1,7%
Glostrup
10.300
10.300
10.400
0,2%
1,4%
Ballerup
20.800
20.700
20.900
-0,4%
1,2%
Høje Taastrup
21.500
21.600
21.900
0,2%
1,4%
Vallensbæk
7.000
7.000
7.100
0,6%
1,4%
Ishøj
9.000
9.100
9.200
0,9%
1,4%
Hvidovre
23.700
23.800
24.200
0,4%
1,4%
Rødovre
17.000
16.900
17.200
-0,1%
1,4%
Brøndby
14.400
14.200
14.400
-1,1%
1,4%
1.163.000
1.160.000
1.174.000
-0,3%
1,3%
Østdanmark
Udvikling
2013-2015
1,4%
Kilde. Beskæftigelsesregionen, Beskæftigelsespolitisk udfordringer i netværk 2, april 2014, tal fra slutningen af året.
7
Den stigende beskæftigelse i Region Hovedstaden sker på det private arbejdsmarked. I løbet af det seneste år er beskæftigelsen bl.a. steget inden for byggeri (2 pct.) og i den private servicesektor (1 pct.). Industrisektoren er imidlertid
aftagende, og det skyldes både effektivisering, men også at arbejdspladser outsources til lande med billigere produktionsomkostninger. Nedenstående tabel 4 viser den forventede udvikling fremover.
Tabel 4: Den forventede beskæftigelsesudvikling i Østdanmark i 2014 og 2015, branchefordelt
Personer
14.000
14.000
12.090
12.000
Personer
12.000
10.000
10.000
8.000
8.000
6.000
6.000
4.000
3.294
2.653
2.000
0
-2.000
4.000
2.000
0
-102
-2.000
-2.231
-4.000
Landbrug
mv.
Industri
-4.000
Bygge og
anlæg
Privat
service
Offentlig
service
Anm.: Opgjort ultimo året. Kilde Økonomi- og Indenrigsministerriet og Beskæftigelsesregionens beregninger. Analyserapport 2015, Beskæftigelsesregionen.
Stigningerne i den private sektor hænger også sammen med statens massive investeringer i offentlige anlægsprojekter
som gennemføres over de kommende 10 år. Den samlede anlægssum udgør ca. 200 mia. kr. i Danmark, heraf ca. 145
mia. kr. i Østdanmark. I Østdanmark gælder det investeringer i sygehuse, Femern Bælt forbindelsen, Storstrømsbroen,
jernbaner, metro og letbane, motorvejsbyggeri og havvindmølleparker.
De største projekter i Hovedstaden er:
Metroen (21 mia.)
Jernbane København-Køge-Ringsted (10,4 mia.)
Hospitalsbyggeri: Bispebjerg, Nordsjælland, Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet (i alt 9,5 mia.)
Letbane Storkøbenhavn (3,9 mia.)
Panum, Niels Bohr Bygningen, Nyt Naturhistorisk Museum, KUA, Transportministeriets styrelser (6 mia.).
Økonomi- og Indenrigsministeriet vurderer, at de direkte beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved byggeriet omfatter ca. 8.700 fuldtidsstillinger i gennemsnit over perioden på landsplan, mens der i hovedstadsregionen forventes ca.
2.400 fuldtidsstillinger, heraf ca. 30 pct. til ufaglærte. Efterspørgslen topper i Hovedstaden i 2014 med knap 5.000
stillinger, hvor et vigtigt mål er, at Jobcenter Albertslund dels opkvalificerer og dels leverer arbejdskraft til de store
anlægsprojekter.
3.2. De lokale beskæftigelsesudfordringer
I dette afsnit beskrives antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Albertslund og dernæst ledighedsudviklingen på
alle forsørgelsesgrupper i perioden februar 2013 til februar 2014. Herefter beskrives kort de beskæftigelsespolitiske
udfordringer i Albertslund i forhold til de 4 ministermål fra Beskæftigelsesministeren, samt de 3 lokalpolitiske mål
udmeldt af kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune.
Albertslund har flere borgere på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i Østdanmark. I 2013 var andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse 31,9% mod 25,5% i Østdanmark. Det udgør en lokal udfordring, og størstedelen udgø-
8
res af personer på førtidspension og kontanthjælp. Borgere på førtidspension udgør den største forsørgelsesgruppe,
men med reformen af førtidspension og fleksjob har Albertslund Jobcenter halveret tilgangen til førtidspension i 2013.
I nedenstående tabel 5 beskrives ledighedsudviklingen i perioden februar 2013 til februar 2014. I februar måned 2013
var der 2064 på a-dagpenge og kontanthjælp, mens der i februar måned 2014 er 1913, svarende til et fald på 7,3 pct.
Antallet af forsikrede ledige (a-dagpenge og uddannelsesydelse) har været faldende det seneste år, ligesom antallet af
personer på ledighedsydelse og førtidspension har oplevet et fald. Omvendt er antallet af personer i fleksjob, revalidering og ressourceforløb steget i Albertslund Kommune i det sidste år.
Regeringen har vedtaget en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til de forsikrede ledige, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelsen erstatter den midlertidige uddannelsesydelse, der ophører medio
2014. Regeringen har også vedtaget en ny uddannelseshjælp til unge ledige uden uddannelse med virkning fra 1. januar 2014. Uddannelseshjælp skal motivere unge til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende
uddannelse, idet ydelsen er sat markant ned og er på samme niveau som SU (Statens Uddannelsesstøtte).
Tabel 5: Fordelingen på ydelsesgrupper i Albertslund. Tal er fra februar måned 2013 og 2014.
Ydelsesgrupper
2013
2014
Udvikling i procent
A-dagpenge
Uddannelsesydelse*
Kontanthjælp
Uddannelseshjælp**
Sygedagpenge
Forrevalidering
Revalidering
Ledighedsydelse
Fleksjob
Førtidspension
Ressourceforløb
I alt
845
35
1.184
(ikke indført endnu)
699
20
53
57
214
1.190
0
4.297
658
113
798
344
592
21
63
46
244
1.120
30
4.029
Samlet: -12,3%
Samlet: -3,5
-15,3
5,0
18,9
-19,3
14,0
-5,9
-6,2%
Kilde: jobindsats.dk. Tal er trukket i februar måned i hvert år.
*Borgere på a-dagpenge og uddannelsesydelse er forsikrede ledige. Data på den nye arbejdsmarkedsydelse kan ikke trækkes endnu.
**Kontanthjælpsreformen betyder, at mange unge nu modtager uddannelseshjælp fremfor kontanthjælp.
I de nedenstående afsnit beskrives de beskæftigelsespolitiske udfordringer i forhold til de politiske mål i Beskæftigelsesplanen 2015. Først beskrives ministermål, og dernæst de lokalpolitiske mål fra Kommunalbestyrelsen i Albertslund.
3.2.1 Ministermål - flere unge i uddannelse
Albertslund Kommune har 375 ledige unge på offentlig forsørgelse i februar måned 2014, jvf. tabel 6. Det svarer til et
fald i ungeledigheden på 17,5% i forhold til sidste år. Det markante fald er også udtryk for, at kontanthjælpsreformen
virker, idet jobcentrets uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende indsatser har en positiv uddannelsesog jobeffekt, ligesom den lavere uddannelseshjælpsydelse også øger motivationen for at starte på uddannelse.
9
Tabel 6. Modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp under 30 år i Albertslund. Tal trukket i februar måned.
År
2014
Uddannelseshjælp
Kontanthjælp
Uddannelsesparat
Åbenlys uddannelsesparat
Aktivitetsparat
Jobparat
Aktivitetsparat
127
30
185
25
8
375
I alt
Kilde: jobindsats.dk
Det er imidlertid en udfordring, at mange unge frafalder uddannelse, jvf. nedenstående tabel 7. I 2012 faldt 44 pct. af
de unge ledige, der var startet uddannelse fra offentlig forsørgelse i Østdanmark, fra uddannelsen i løbet af det første
år. 14 pct. vendte tilbage på offentlig forsørgelse. Det er jobcentrets vurdering, at frafaldet fra de erhvervskompetencegivende uddannelser nogenlunde matcher udviklingen i Albertslund Kommune, hvorfor en af hovedudfordringerne i
ungeindsatsen er at minimere frafaldet fra erhvervskompetencegivende uddannelser i 2015.
Tabel 7: Andel af offentligt forsørgede i Østdanmark, der frafalder deres uddannelse inden for 1 år.
Procent
60
50
40
Procent
60
51
15
49
19
46
44
16
14
30
20
50
40
30
36
10
20
30
30
30
Tilbagefald til offentlig forsørgelse
2012
2011
2010
0
2009
0
10
Afmeldt uddannelsen
Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice (uddannelsesregistre og DREAM) og egne beregninger
Anm.: Årstallene måletidspunktet et år efter uddannelsesstart. Årsperioderne går fra oktober til september. ”Afmeldt uddannelse” er uddannelsesinstitutionernes oplysninger om afbrydelse af uddannelse. Tilbagefald til offentlig forsørgelse er mindst 4 ugers sammenhængende offentlig forsørgelse. Afmeldt uddannelse tæller før offentlig forsørgelse – hvert frafald er således kun registeret én gang. Frafald indeholder også omvalg af
uddannelse.
For de unge, der har gennemført en uddannelse, bør vejen til varig beskæftigelse være lettere. Der er imidlertid en
udfordring med dimittendledighed, jvf. tabel 8. Ledigheden for nyuddannede i Østdanmark steg kraftigt med lavkonjunkturen og har i 2010-12 ligger på ca. 20 pct., der ikke er i arbejde et år efter fuldført uddannelse. Det er væsentligt,
at jobcentret iværksætter en målrettet ungeindsats, der får flere unge i beskæftigelse og forebygger langtidsledighed.
10
Tabel 8: Nyuddannede i Østdanmark 2007/08 – 2011/12, fordelt på forsørgelse 1 år efter fuldførelse af uddannelsen
Personer
35.000
30.000
25.000
29.317
29.905
30.014
30.576
4.154
6.076
6.749
7.293
Procent
25
31.279
20
7.458
15
20.000
15.000
10.000
24.983
23.829
23.283
23.265
10
23.820
5
5.000
0
0
2008
Job, udd mv.
2009
2010
offentlig forsørgelse
2011
2012
Ledighedsprocent (højre akse)
Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og Beskæftigelsesregionens beregninger
Anm.: Omfatter personer over 18 år, som har gennemført en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, ekskl. universitetsbachelorer.
Antallet af nyuddannede i 2012 er opjusteret ift. kildedata, fordi nyeste kildedata er foreløbige. Årsperioderne går fra august til juli.
Antallet af 18-års-debutanter steg kraftigt, da lavkonjunkturen satte ind, jvf. nedenstående tabel 9. Da antallet af 18årige i den østdanske befolkning er steget i samme periode, har andelen af 18-års debutanter dog været nogenlunde
konstant på ca. 10-12 pct. hen over lavkonjunkturen. Det gælder også Albertslund, som har 10 pct. af 18-årige, der
debuterer på kontanthjælp, inden de fylder 19 år.
18-årsdebutanterne i kontanthjælpssystemet har en særlig problemstilling, fordi de ofte har personlige og sociale
problemer og får langvarige forløb i kontanthjælpssystemet. I Østdanmark modtager 44 pct. af 18-årsdebutanterne
offentlig forsørgelse fem år efter deres debut. Til sammenligning gælder det kun 10 pct. af de unge, der ikke debuterer
tidligt på kontanthjælp. Albertslund ligger i den lavere ende i regionen med 38 pct. som får kontanthjælp efter 5 år.
Tallene siger ikke noget om varigheden af det aktuelle kontanthjælpsforløb. Ungeindsatsen skal være mere forebyggende og tværfaglig i forhold til at minimere tilgangen af 18-årsdebutanter gennem indsatser for de 15-17 årige i tæt
samarbejde med UU Vestegnen.
Tabel 9: Andel af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp og udvikling i deres forsørgelse.
Andel 1818- års debutanter 5 år efter
Ikke debutanter 5 år efter
års debutanter
Job
Uddannelse
Albertslund
10%
30%
32%
Offentlig
forsørgelse
38%
Østdanmark
10%
32%
25%
44%
Job
Uddannelse
40%
49%
40%
50%
Offentlig
forsørgelse
10%
10%
Kilde: Dream og Beskæftigelsesregionens beregninger. Tal for 18-årige i 2008 og deres forsørgelsesstatus i uge 26, 2013. Analyserapport 2015,
Beskæftigelsesregionen.
3.3. Ministermål - langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig indsats
Med reformen af førtidspension og fleksjob indførtes en række tværfaglige og sammenhængende indsatser for at
udvikle udsatte gruppers funktions- og arbejdsevne, genskabe deres arbejdsidentitet og øge deres tilknytning til arbejdsmarkedet og fællesskabet. Antallet af nye førtidspensioner var allerede svagt faldende i 2010, men er faldet
kraftigt siden reformen i januar 2013 i Østdanmark, jvf. nedenstående tabel 10.
11
Tabel 10: Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i Østdanmark, januar 2010 – september 2013
Personer
Personer
8.000
8.000
7.000
7.000
6.000
6.000
5.000
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
1.000
jul-13
apr-13
jan-13
okt-12
jul-12
apr-12
jan-12
okt-11
jul-11
apr-11
jan-11
okt-10
jul-10
apr-10
0
jan-10
0
Kilde: jobindsats.dk
Den samme udvikling gælder i Albertslund Kommune, jvf. nedenstående tabel 11. I april måned 2012 var tilgangen 90
personer, mens tilgangen var 65 personer i april 2013 og faldet til 27 personer i april måned 2014.
Tabel 11: Tilgang til førtidspension i Albertslund, samlet tilgang 12 mdr. tilbage fra den nævnte måned.
År
2012
2013
Tilgangen af personer til førtidspension
90
65
2014
27
Kilde: jobindsats.dk . Tal er trukket i april måned i hvert år.
3.4. Ministermål - langtidsledigheden skal bekæmpes
I løbet af det seneste år har langtidsledigheden i Østdanmark været svagt faldende, jvf. nedenstående tabel 12. I december 2012 var andelen af langtidsledige i Østdanmark 28 pct., og i Albertslund 36 pct. Faldet skyldes alene et fald
blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i samme periode er steget.
En del af faldet blandt dagpengemodtagerne skyldes, at nogle dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge.
En del af disse er overgået til kontanthjælp eller uddannelsesydelse, som også tæller med i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Albertslund har dog færre langtidsledige kontanthjælpsmodtagere end tallet på landsplan og til
gengæld flere langtidsledige dagpengemodtagere.
12
Tabel 12: Antal og andel langtidsledige personer (ledige mere end 80% af året) samt bruttoledige personer
Antal langAntal
Andel langtidsledige personer ift.
tidsledige
bruttolebruttoledige personer
personer
dige per(ministersoner
mål)
AlbertsYdelsesgrupper i alt
2013
371
1.056
35,1
lund
A-dagpenge
2013
137
535
25,6
Kontanthjælp
2013
234
521
44,9
(jobklar)
Hele lanYdelsesgrupper i alt
2013
43.543
153.595
28,3
det
A-dagpenge
2013
21.096
105.055
20,1
Kontanthjælp
2013
22.447
48.540
46,2
(jobklar)
Kilde. Beskæftigelsesregionen. Data for 2013 er trukket i december måned 2013.
Tal fra Beskæftigelsesregionen viser, at nyuddannede og personer med anden etnisk baggrund har størst fare for langtidsledighed, jvf. nedenstående tabel 13. I Albertslund ses, at ledige dagpengemodtagere med ikke-vestlig baggrund
har mindre andel langtidsledige end personer med dansk oprindelse, hvorimod andelen blandt kontanthjælpsmodtagere er større. Tal for dimittendledighed er det ikke muligt at trække i jobindsats.dk.
Tabel 13: Andel langtidsledige personer af samtlige bruttoledige personer i forhold til herkomst.
2013
Andel langtidsledige
Personer med dansk oprindelse
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Ydelsesgrupper i alt
31,6
A-dagpenge
26,1
Kontanthjælp (jobklar)
37,8
Ydelsesgrupper i alt
42,2
A-dagpenge
23,8
Kontanthjælp (jobklar)
58,4
Kilde: Beskæftigelsesregionen. Data for 2013 er trukket i december måned 2013.
3.5. Ministermål - en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne
Både i Albertslund og de øvrige Vestegnskommuner ligger der store erhvervsområder. Der er mange lokale virksomheder i umiddelbar nærhed af Albertslund. Jobcenter Albertslund har et tæt og systematisk samarbejde med mange
lokale og regionale virksomheder, både i forhold til virksomhedsservice og virksomhedsaktivering.
I Albertslund Kommune er der 650 virksomheder med over 2 ansatte jf. nedenstående tabel 14. Heraf er der 64 virksomheder med over 50 ansatte. I den umiddelbare nærhed er der et betydeligt antal virksomheder. I Albertslund,
Glostrup, Høje-Taastrup, Brøndby og Ballerup kommuner er der 3.932 virksomheder med over 2 ansatte.
Tabel 14: Tabel over antal virksomheder i Albertslund og omegn
Albertslund
Glostrup
2 – 49 ansatte
586
417
Over 50 ansatte
64
72
I alt
650
489
Brøndby
709
89
798
Høje Tåstrup
969
104
1073
Ballerup
795
127
922
13
Det er væsentligt, at de ledige får adgang til jobåbninger. Hvert år genbesættes gennemsnitligt hver tredje stilling i de
østdanske virksomheder med nye medarbejdere. Det giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, og det er derfor
helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen styrker samarbejdet med virksomhederne om at besætte de løbende jobåbninger. En løbende og tæt dialog med de private virksomheder vil øge mulighederne for, at jobåbningerne synliggøres
på arbejdsmarkedet og bringes i åbent spil og fair konkurrence over for de ledige og de langtidsledige, ligesom dialogen vil skabe plads til de mere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Finanskrisen indebar et markant dyk i antal synlige jobåbninger i 2008, mens der siden 2011 har der været en positiv stigning i synlige jobåbninger, jvf. nedenstående
tabel 15.
Tabel 15: Udvikling i jobsynlighed (jobåbninger/jobopslag)
Procent
Procent
35
35
30
30
25
25
20
20
15
15
10
10
5
5
0
0
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og Jobindsats.dk
Anm.: Nyopslåede stillinger ift. antal jobåbninger i året. Jobåbninger 2008 er opgjort i perioden fra januar 2008 til januar 2009, i de øvrige årsperioder er opgørelsen fra september til september. Der ses alene på antallet af nye jobåbninger på jobnet.dk
Jobcentret har gennem flere år haft fokus på at bruge virksomhedsrettet aktivering. Målet i 2014 er, at mindst 55 pct.
af alle aktiveringstilbud er virksomhedsrettede tilbud. Andelen har i flere år ligget lige under 50 pct., men forventningen er, at Jobcenter Albertslund øger de virksomhedsrettede tilbud til at udgøre mindst 55 pct. af alle aktiveringstilbud i 2015 jf. nedenstående tabel 16.
Tabel 16: Virksomhedsaktivering af alle ydelsesmodtagere i helårspersoner.
2012
År
Antal fuldtidspersoner
2013
Antal fuldtidspersoner
Tilbud i alt
530
456
Ansættelse med løntilskud
143
122
Virksomhedspraktik
109
99
47,5%
48,5%
Virksomhedsrettede forløbs andel af alle
Virksomhedsaktivering har den bedste jobeffekt, og på arbejdsmarkedet bliver borgernes faglige og sociale kompetencer vedligeholdt og opkvalificeret, ligesom de ledige får et værdifuldt branchenetværk, der kan føre til varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Endvidere giver virksomhedsaktivering høj refusion på ydelsen. Det er derfor afgørende i beskæftigelsesindsatsen, at borgerne placeres i virksomheder med det rette match mellem virksomhedens
behov og borgerens sociale og faglige kompetencer i 2015 og årene frem.
3.6. Lokalpolitisk mål - færre på sygedagpenge
Andelen af borgere på sygedagpenge er faldet med knap 15 pct. i perioden februar måned 2013 til februar måned
2014. Jobcentret har en tæt dialog med virksomhederne, og hovedparten af de sygemeldte borgere vender tilbage til
varig beskæftigelse eller ledighed, mens andre sygemeldte borgere får revalidering, fleksjob eller førtidspension.
14
I nedenstående tabel 17. fremgår deres status før modtagelse af sygedagpenge i perioden 2008 – 2013. Omkring 60
pct. kommer fra beskæftigelse i 2013, hvilket er faldet med omkring 10 pct. siden 2008 som følge af finans- og vækstkrisen. Omvendt er tilgangen fra forsikrede ledige steget med omkring 10 pct. til knap 20 pct. i samme periode, mens
de selvstændige og borgere i fleksjob ligger nogenlunde stabilt i perioden.
Tabel 17: Udviklingen i fordelingen mellem modtagere af sygedagpenge i procent af alle. Status før modtagelse af
sygedagpenge.
Kilde: jobindsats.dk
Folketingets nye reform af sygedagpenge betyder, at borgernes funktions- og arbejdsevne skal afklares og vurderes
inden for 5 måneder i forhold til forlængelse af sygedagpenge. Såfremt de sygemeldte borgere ikke får forlænget
deres sygedagpenge, skal de modtage et jobafklaringsforløb på ny ressourceforløbsydelse i op til 2 år.
På den baggrund er det fremover interessant, hvor mange borgere som får sygedagpenge over og under 22 uger,
ligesom det er væsentligt, hvor mange sygemeldte borgere, som modtager et jobafklaringsforløb i 2015. Det er imidlertid ikke muligt at trække data fra jobindsat.dk på antal sager over og under 22 uger, men det forventes på sigt. Som
det fremgår af nedenstående tabel 18, har antallet af sygemeldte borgere over 26 uger ligget nogenlunde stabilt i
perioden februar 2012 til februar 2014, mens der har været et stort fald i sager under 26 uger fra 2013 til 2014. Samlet har der været et markant fald i antallet af sygedagpengemodtagere i Albertslund.
Tabel 18. Antal forløb med over og under 26 ugers varighed i Albertslund, ultimo måned
År
2012
2013
2014
Sygedagpengesager over 26 uger
121
132
126
Sygedagpengesager under 26 uger
332
302
224
Kilde: jobindsats.dk. Data er trukket i februar måned for hvert år.
3.7. Lokalpolitisk mål - Aktive indsatser til borgere på ledighedsydelse og fastholdelse af borgere i fleksjob
15
Efter førtidspensionsreformen får flere tilkendt ledighedsydelse og flere kommer i fleksjob. Det giver en udfordring
med at finde jobåbninger, hvor fleksjobbere helt ned til 2 timer om ugen kan få et fleksjob på arbejdsmarkedet. Tal for
Østdanmark viser, at tilgangen til nye fleksjob er faldet efter førtidspensionsreformen, jvf. tabel 19.
Tabel 19: Udviklingen i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse i Østdanmark
Antal
Antal
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Fleksjob
Ledighedsydelse
Fleksjob el. ledighedsydelse
Kilde: DREAM og beskæftigelsesregionens beregninger
Anm.: Omfatter personer, som er skiftet til fleksjob og ledighedsydelse fra anden forsørgelse. ’Fleksjob el. ledighedsydelse’ omfatter tilgang til
fleksjob/ledighedsydelse fra anden forsørgelse end fleksjob/ledighedsydelse.
Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse og i fleksjob kan ikke genkendes i Albertslund, hvor der er en positiv
stigning i personer på fleksjob og et positivt fald i ledighedsydelsen. Dette kan imidlertid skyldes, at data fra Albertslund er nyere, så den indsats, der er gjort af bl.a. fleksjobambassadører, har haft en positiv effekt. Antallet af fleksjob
er også steget i Østdanmark fra 2013 til 2014, dog ikke så meget som i Albertslund, jvf. nedenstående tabel 20.
Tabel 20: Antal på ledighedsydelse og i fleksjob
År
2013
2014
Udvikling i %
Ledighedsydelse
57
46
-19,3
Fleksjob
214
244
14,0
Kilde: jobindsats.dk. Tal trukket i februar måned.
3.8. Lokalpolitisk mål - flere borgere i sammenhængende ressourceforløb
Beskæftigelsesministeren har bemærket, at tilgangen af personer til ressourceforløb i landets jobcentre er lav og har
henstillet til, at kommunerne øger tilgangen af personen til ressourceforløb. Den lave tilgang af personer til ressourceforløb skyldes, at reformen af førtidspension og fleksjob skulle implementeres i kommunerne. Der er også kommet
øget tilgang i tilkendelserne til ressourceforløbsydelse i landets Rehabiliteringsteam, jvf. tabel 21. fra Østdanmark.
16
Tabel 21: Udviklingen i antallet af personer i ressourceforløb i Østdanmark
Kilde: DREAM og egne beregninger
Jobcenter Albertslund har ligeledes skullet implementere reformen af førtidspension og fleksjob, og der behandles
omkring 5-6 sager om ugen i gennemsnit i Albertslunds rehabiliteringsteam. Jobcenter Albertlund forventer, at tilgangen af personer til ressourceforløb både over og under 40 år stiger kraftigt i løbet af 2014 og 2015.
Tabel 22: Antal i ressourceforløb i Albertslund
År
2013
Ressourceforløb
14
2014
31
Kilde: jobindsats.dk. Tal i 2013 er fra december, mens tal for 2014 er fra maj.
17
4. Mål og strategier i beskæftigelsesindsatsen
Først i dette afsnit beskrives den overordnede beskæftigelsesstrategi for den borgerrettede og den virksomhedsrettede indsats. Dernæst beskrives et udvalg af de strategier og indsatser, der vil blive igangsat (eller videreført) for at indfri
målsætninger relateret til de fire ministermål og de tre lokalpolitiske mål. Niveauerne for målene bygger på vurdering
af hidtidig udvikling og indsats, vurdering af fremtidig udvikling på målgrupper samt Beskæftigelsesregionens prognoser for regionen og Albertslund Kommune.
4.1. Den overordnede beskæftigelsesstrategi
For de fleste mennesker er det vigtigt at kunne bidrage til det samfund, som de er en del af. Målet for den borgerrettede indsats er, at der skal fokuseres på ressourcerne og mulighederne for den enkelte borger, og målet er at få flest
mulige i ordinært arbejde, uddannelse eller alternativt for nogle et fleksjob.
Inddragelse og ansvarliggørelse er et væsentligt element i samspillet mellem jobcenter og borger. Det er vigtigt, at
borgerne er i centrum for indsatsen og får mulighed for selv at tage et større ansvar og stå for løsningen af de konkrete udfordringer. Helhed og koordinering er også et væsentligt område i den borgerettede indsats. Jobcentret skal
fortsat udvikle samarbejde og koordination på tværs af faggrupper, afdelinger, sundhedssektor og øvrige samarbejdspartnere. Erfaringen er, at inddragelse af flere fagligheder bidrager til at løfte det generelle niveau i indsatsen.
Jobcenter Albertslund har opbygget meget erfaring med samarbejde med virksomheder. Virksomhedsindsatsen bygger på to spor: ét, der handler om servicering af virksomhederne med udgangspunkt i deres aktuelle behov og ét, der
fokuserer på lediges muligheder for at blive afklaret eller få opkvalificeret deres kompetencer på virksomhederne.
Samarbejdet med de lokale virksomheder er derfor højt prioriteret og strategien skal dække de to hovedspor 1) virksomhedsservice og 2) virksomhedsaktivering.
I forhold til virksomhedsservice vil jobcentret have fokus på at sikre, at virksomheder hurtigt kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft samt hjælpe virksomheder med at fastholde deres medarbejdere i beskæftigelse. I forhold til virksomhedsaktivering vil jobcentret placere ledige i virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation, idet det har bedste
job- og uddannelseseffekt. Det skyldes, at virksomhedsaktivering ikke fastholder i ledighed, og de lediges kompetencer opkvalificeres samt at de ledige etablerer branchenetværk.
Bekæmpelse af ungeledighed og den høje langtidsledighed samt et proaktivt og systematisk samarbejde med de lokale virksomheder har den højeste prioritet i beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Albertlund i 2015. Jobcentret har i
2014 etableret en ny ungeenhed fysisk adskilt fra jobcentret med uddannelsesafklarende og uddannelsesunderstøttende aktiviteter, så flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, og flere unge kommer i
beskæftigelse.
For alle grupper af ledige gælder, at aktiveringsindsatsen så vidt muligt skal målrettes de redskaber, der erfaringsmæssigt giver den højeste job- og uddannelseseffekt. Et af de mest effektive redskaber er samtaler med jobcentrets
konsulenter om jobmuligheder og jobsøgningsstrategier. Herudover er løntilskud og virksomhedspraktik det væsentligt aktiveringsredskab, og målet er, at minimim 55 pct. af alle aktiveringstilbud er virksomhedsaktivering – eventuelt
kombineret med brug af mentorordningen. Samarbejde med private virksomheder vil have høj prioritet i 2015. Det
gælder både rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, arbejdspladsfastholdelse og placering af ledige i virksomheder.
Der vil også gives afklarings- og vejledningsforløb, især for ledige med sammensatte og komplekse problemer. Voksne
uden erhvervskompetencegivende uddannelse vil blive tilbudt forløb på erhvervsuddannelserne om afklaring af kompetencer og vurdering af ordinære uddannelsesmuligheder gennem GVU, voksenlærlingeforløb og jobrotationer.
Derudover vil Jobcentret tilbyde kortere opkvalificeringsforløb inden for områder med mangel på arbejdskraft og
mange jobåbninger, eller hvor det umiddelbart er muligt at komme i beskæftigelse. Opkvalificeringsindsatsen skal
også sammentænkes med de massive anlægsprojekter i regionen. Jobcentret vil endvidere have fokus på borgernes
helbredsforholds betydning for selvforsørgelse og samarbejde med den øvrige kommunale forvaltning og Region Hovedstaden om muligheder for at forbedre beskæftigelsesmuligheder, forebygge helbredsproblemer og igangsættelse
af behandlingstilbud. Jobcentret vil desuden have fokus på grupper, som er i særlig risiko for at bliver marginaliserede,
herunder ledige indvandrere og efterkommere samt ledige borgere med funktions- og arbejdsevnenedsættelse.
18
4.2. Ministermål
4.2.1. Ministermål - flere unge i uddannelse
Ministermål 1:
Flere unge skal i uddannelse – Jobcentre skal have maximalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt
at unge med komplekse problemer af faglig,- social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikre, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarkedet.
Effektmål – resultater som skal opnås
Etablering af en ungeenhed med placering i Kongsholmscentret.
Antallet af unge på kontanthjælp og
uddannelseshjælp skal falde fra 426 i
december 2013 til højst 341 i december 2015, svarende til et fald på 20
pct. fra december 2013 til december
2015.
I Ungeenheden indledes samarbejde med UU og uddannelsesinstitutioner om at rådgive og vejlede unge om uddannelse.
Andelen af unge som får en ungdomsuddannelse skal stige fra 89 pct. i
profilmodellen 2012 til 91 pct. i 2015.
Nyt uddannelsesrettet kombinationsforløb til de 15-17 årige i Ungeenheden for at reducere tilgangen af nye 18-årige ledige.
Ny visitationsmodel med samtaler inden for 48 timer.
Hyppigere kontakt med de unge, idet de møder den samme vejleder / jobkonsulent hver gang, de er i kontakt med Ungeenheden.
De unge tilbydes økonomisk rådgivning ved samarbejde med lokal
bank
Anvendelse af nytteindsats til åbenlyst uddannelsesparate.
Screening og tidlig indsats for at bekæmpe langtidsledighed.
Tidlig og øget virksomhedsaktivering over for nyuddannede.
De jobklare mødes med krav om bred jobsøgning og brancheskift.
Udvikle standardiserede tilbud for særligt udsatte målgrupper.
Implementering af en mentor- og efterværnsstrategi.
Frikøb af UU vejleder for at øge den tidlige uddannelsesvejledning.
Samarbejdsaftaler med relevante uddannelsesinstitutioner, så flere unge fastholdes og gennemfører ordinære uddannelser.
Flere unge i virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv.
Jobkonsulenter anvender motivations- og progressionsstyring i
samtaler med unge ledige borgere.
Sikre at de unges faglige forudsætninger er tilstede gennem FVUtest, FVU-forløb mv., og dermed hindre uddannelsesfrafald.
Flere unge i brobygningsforløb med direkte opstart i uddannelse.
19
En ny Ungeenhed for unge uden uddannelse
Bekæmpelse af ungeledigheden er højt politisk prioriteret i Albertslund. På den baggrund implementeres en ny Ungeenhed i august 2014 i Kongsholmcentret fysisk adskilt fra jobcentret. Målet for unge uden uddannelse er nu, at de
skal i uddannelse, mens unge med uddannelse skal i job. Ungeenheden varetager indsatsen for unge uden uddannelse, mens unge med uddannelse, på revalidering eller ressourceforløbsydelse stadig modtager en målrettet beskæftigelsesindsats i jobcentret på Bytorvet.
Den nye Ungeenhed forventes at få et tæt samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der indgår i CAMPUS Alberts1
lund , samt med UU Vestegnen og Jobhuset, der i forvejen er placeret i Kongsholmscentret. Ungeenheden vil skabe et
tværfagligt ungemiljø, så flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og flere unge hurtigt kommer i
beskæftigelse inden uddannelsesstart. Desuden skal Ungeenheden bidrage til den nationale målsætning om, at 95 pct.
af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. En opfyldelse af den målsætning ses som et væsentligt forebyggen2
de element i bestræbelserne på at understøtte en udvikling, hvor flere unge gennemfører en uddannelse .
Figur 1. : Aktører i Unge-enheden.
I Ungeenheden samarbejder og koordineres CAMPUS Albertslund, UU Vestegnen, Jobhuset og Jobcentret. Herudover
skal Ungeenheden også samarbejde med en række øvrige samarbejdspartnere såsom afdelingen Social & Familie og
afdelingen Skoler & Uddannelse. Den fælles ungeindsats på tværs af afdelinger vil skabe rammerne for et inddragende
tværfagligt samarbejde i forhold til at minimere tilgangen af unge til forsørgelsesydelser. Ungeenheden vil især skærpe og forbedre samarbejdet med familieafsnittet for at sikre, at overgangen fra ung til voksen sker systematisk, og at
der arbejdes videre med den viden, som rådgivere i familieafsnittet har fået gennem deres indsats.
Målgrupper og mål
Ungeindsatsen sker ved hjælp af en række forskellige strategier og redskaber i beskæftigelsesindsatsen. De unge ledige opdeles i 4 målgrupper; 1) de jobklare og 2) de åbenlyst uddannelsesparate og 3) de uddannelsesparate og 4) de
aktivitetsparate. De unge har således meget forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i
uddannelse eller beskæftigelse. Det er derfor nødvendigt med en differentieret beskæftigelsesindsats, der retter sig
mod de specifikke ressourcer og behov, de forskellige grupper af unge har.
1
I CAMPUS Albertslund deltager Kongsholm Gymnasium, Københavns Tekniske Skole, VUC Vestegnen, Ungecenter, Glostrup/Albertslund Produktionsskole m.fl.
2
Ifølge kommunens seneste ungestrategi fra 2012 er målet 85 pct., men dette mål er allerede er opfyldt. Udregningsmetoden på den nationale
målsætning om 95 pct. er, at opsætte en profilmodel, der fremskriver hvor stor den del af en ungdomsårgang, der vil have afsluttet mindst en
ungdomsuddannelse om 25 år.
20
Her følger de væsentligste mål i ungeindsatsen for de forskellige målgrupper:
at flere jobklare kommer hurtigst muligt i varig beskæftigelse
at flere unge uden uddannelse starter på en kompetencegivende uddannelse
at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse
at færre unge fra offentlig ydelse frafalder en kompetencegivende uddannelse
at unge oplever respekt, inddragelse og tager ansvar for deres vej mod job eller uddannelse
at unge får uddannelsesafklarende og understøttende indsatser
at unge oplever en sammenhængende og koordinerende sagsbehandling i kommunen
Ungeindsatsen skal sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse og dermed får styrket deres muligheder for ordinært job på et fleksibelt arbejdsmarked med stigende kvalifikationskrav. Unge med en uddannelse klare sig bedre på
arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Unge, der vurderes til at kunne
gennemføre en uddannelse indenfor et år, betegnes uddannelsesparate, mens unge, der vurderes at have barrierer
overfor at kunne starte på en uddannelse, betegnes aktivitetsparate. De åbenlyst uddannelsesparate skal i nytteindsatser eller i job indtil uddannelsesstart, mens de jobklare skal mødes med krav om jobfokus og varig beskæftigelse.
De åbenlyst uddannelsesparate skal placeres i nytteindsatser på Albertslunds kommunale arbejdspladser. Loftet for
antallet af nytteindsatspladser på de enkelte arbejdspladser er styret af forholdstalskravet, og nytteindsats indgår i
forholdstallet på lige fod med virksomhedspraktik og løntilskud. Jobcentret har i først halvdel af 2014 etableret ca. 40
nytteindsatspladser og forventer at øge antallet til ca. 60 pladser i 2015. Jobcentret valgte i januar 2014 at fokusere på
at tilbyde nytteindsats til de unge åbenlyst uddannelsesparate. Dette valg blev taget på baggrund af en forventning
om, at der ved begyndelsen af januar 2014 ville være ca. 100 ledige i målgruppen. Antallet af unge i målgruppen er
siden januar faldet og ved udgangen af maj findes 17 i målgruppen unge åbenlyst uddannelsesparate, der alle er placeret i nytteindsatser.
I 2015 vil Jobcentret benytte tilbuddet nytteindsats til de grupper af ledige, der skal være i aktivitet, og hvor der ikke
er krav om særlig opkvalificering eller anden form for oplæring/uddannelse. Målgrupperne der kan komme i nytteindsats er alle unge under 30 og de jobparate borgere over 30.
Der gennemføres screening af alle unges kompetencer i læsning, skrivning, regning. Unge med behov for opkvalificering modtager herefter forberedende voksenundervisning, der sikrer deres grundlæggende kompetencer til fagligt at
kunne gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Endvidere er det rette uddannelsesvalg væsentligt, hvorfor
der iværksættes uddannelsesafklarende aktiviteter i tæt samarbejde med UU.
De uddannelsesparate og aktivitetsparate
Unge uden uddannelse, som henvender sig i Jobcentret for at søge uddannelseshjælp, bliver booket til første visitationssamtale indenfor 48 timer. Samtalen varetages af en socialrådgiver eller en ungevejleder. I Ungeenheden vil de
unge mødes med uddannelsespålæg, og som led i uddannelsespålægget iværksættes uddannelsesunderstøttende og
uddannelsesafklarende aktiviteter. Jobcentret har derfor frikøbt en UU vejleder til ekstraordinær vejledning til unge
uden uddannelse. UU vejlederen deltager i alle visitationssamtaler. Formålet med at have en UU vejleder med til den
første samtale er et ønske om at skærpe fokus på uddannelse og møde de unge med et uddannelseskrav fra dag et.
UU vejlederen har også samtaler med unge, som er uafklaret i forhold til uddannelsesvalg.
Unge, som vurderes uddannelsesparate eller aktivitetsparate ved første visitationssamtale, henvises direkte til vejledningsforløb i Ungeenheden, hvor de skal være tilknyttet, indtil de starter i uddannelse. Indholdet i vejledningsforløbet
har udelukkende sigte på uddannelse. UU vejlederen har en ugentlig undervisningsdag på vejledningsforløbet for at
informere og vejlede de unge om uddannelsesmuligheder.
De uddannelsesparate unge vil blive mødt med tidlig uddannelsesrettede aktiviteter og nytteindsats eller virksomhedspraktik. Her vil være et intensivt og koordinerende samarbejde med UU. De aktivitetsparate unge modtager en
tværfaglig indsats med koordinerende sagsbehandler og uddannelsesrettet mentorstøtte. De aktivitetsparate unge
har sammensatte og komplekse problemer og vil derfor modtage en tværgående og sammenhængende indsats i tæt
samarbejde med Social- og familieafdelingen. Den tværfaglige indsats tager udgangspunkt i, at knap halvdelen af de
21
unge har psykiske problemer, at en fjerdedel af de unge har socialt belastet opvækst, mens hver fjerde af de ledige
unge har et hashmisbrug i Albertslund Kommune.
Campus-institutionerne og øvrige erhvervsskoler, bl.a. Københavns e skole og Social- og Sundhedsskolen i Brøndby,
indbydes til samarbejde i Ungeenheden med faglærere og vejledere, som kan yde uddannelsesvejledning, ligesom
uddannelsesvejledere fra UU Vestegnen vil tilbyde bred uddannelsesvejledning. Jobhuset, der i forvejen ligger i
Kongsholmscentret, vil tilbyde jobsøgningskurser og udvikle nye målrettede vejledningsforløb. Jobcentret vil etablere
virksomhedspraktik med uddannelsesperspektiv samt placere jobklare og uddannelsesparate i virksomhedsaktivering
og nytteindsats.
Hver tiende ung på offentlig forsørgelse i Albertslund Kommune har ikke opnået folkeskolens afgangseksamen. Det
er nødvendigt med en målrettet indsats for denne målgruppe, da afgangseksamen er afgørende for at starte på en
uddannelse. Ungeenheden vil derfor samarbejde med Ungecenter og VUC om at gennemføre forberedende undervisning til folkeskolens afgangsprøve. Endvidere vil Ungeenheden sammen med Campus udvikle projekter for aktivitetsparate unge. Projekterne skal være målrettede unge, som ikke kan gennemføre en uddannelse på ordinær basis, men
som skal gøres uddannelsesklar via EGU forløb, flex uddannelse eller brobygningsforløb på Erhvervsskolerne.
3
På baggrund af COWI rapporten vil Ungeenheden udvikle og implementere standardiserede procedurer og standardiserende pakketilbud til særligt udsatte aktivitetsparate unge. Her er udpeget fire målgrupper, som har behov for
særligt uddannelsesunderstøttende aktiviteter for kunne påbegynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse; 1) kvinder med børn, 2) unge uden afgangseksamen, 3) unge med ADHD og 4) unge med socialt belastet opvækst.
En af årsagerne til, at mange af de 18-29-årige kontanthjælpsmodtagere ikke vurderes uddannelsesparate, er, at de
har psykiske problemer. Omkring halvdelen af de unge ikke-uddannelsesparate i Albertslund Kommune har psykisk
sygdom med diagnose. Der er et langsigtet uddannelsesfokus for denne udsatte gruppe samtidigt med, at der parallelt
med den uddannelsesrettede indsats skal iværksættes hjælp til sociale og/eller helbredsmæssige problemer. Den
koordinerende sagsbehandler i Ungeenheden vil derfor visitere denne målgruppe til særlige rehabiliterende og uddannelsesunderstøttende tilbud hos private aktører, ligesom det også kræver et helhedsorienteret samarbejde med
socialafdelingen. Ungeenheden vil tage initiativ til at etablere tværgående samarbejde omkring denne målgruppe.
Ungeenheden samarbejder allerede med leverandører, som har særlige forløb for unge med misbrug. Det er nødvendigt med fokus på motivationsarbejde for denne målgruppe, da indsatsen kun kan lykkes, hvis de unge anerkender at
de har et misbrugsproblem. Ungeenheden vil øge samarbejdet med andre afdelinger i kommunen, da problemstillingen omkring misbrug ofte opstår, før de unge bliver 18 år. Der er behov for at arbejde med forebyggelse samt skabe
en helhedsorienteret indsats for de 18-årige. Der er desuden behov for oplysning om misbrug overfor for unge med
misbrug, eller som er i risiko for at få et misbrug, for at skabe motivation til at arbejde med problemet. Ungeenheden
vil indgå aftaler med eksterne misbrugskonsulenter, som kan undervise om konsekvenserne på vejledningsforløbet.
Unge, der er blevet forældre tidligt, har en særlig udfordring med at få overskud og økonomi til at tage en uddannelse. Ungeenheden vil have særlig fokus på vejledning til denne målgruppe, herunder sikre vejledning allerede inden
barsel ophører og have kontakt til sundhedspleje og familieafsnit om familiens samlede trivsel.
Jobcentret vil udarbejde en ny mentorstrategi og etablere et nyt mentorkorps i Jobhuset med dels faste visitationskriterier, dels krav om at opstille aktiviteter i forhold til delmål og dels krav til opfølgning på igangsatte aktiviteter og mål.
For udsatte unge kan vejen til arbejdsmarked eller uddannelse være lang og behovet for støtte stort. En mentor kan
yde en stor hjælp og støtte – fx til at finde motivation og til at give støtte til deltagelse i de tilbud, kommunen giver for
at knytte den unge til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Mentorerne spiller en stor rolle i forhold til at
være borgernes bindeled til et liv med job eller uddannelse. De støtter de mest udsatte borgere i at træne sociale
færdigheder. Andre borgere kan have brug for at få overblik over deres økonomiske forhold. Der er mange i målgruppen af unge med komplekse problemer og meget alvorlig psykisk diagnose eller et massivt misbrug.
3
Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Jobcenter Albertslund har samfinansieret en ungerapport af konsulentvirksomheden COWI.
Rapporten kortlægger jobcentrets ungeindsats og anbefaler samtidig en række nye tiltag i ungeindsatsen.
22
Fastholdelse af unge i uddannelse
Samtidig, med at der i Albertslund er mange ydelsesmodtagere, som starter på en ungdomsuddannelse, er der også
mange, som falder fra uddannelse. Knap 50 % af alle unge ledige frafaldt deres uddannelse fra offentlig ydelse indenfor et år i 2013 i Østdanmark, hvoraf 14 pct. fik ny ydelse. Det er vurderingen, at det nogenlunde matcher Albertslund.
Blandt andet på den baggrund implementerer jobcentret en ny mentor- og efterværnstrategi med fast visitationskriterier, opfølgningskrav på aktiviteter og delmål. Jobcentret vil øge mentorindsatsen og udvikle samarbejdsaftaler og
samarbejdsstrukturer med relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner. I et samarbejde mellem jobcenter, UU og
ungdomsuddannelser skal unge garanteres en uddannelse og fastholdelse i uddannelse. Mentorer skal hjælpe til fastholdelse i uddannelse, mens jobcentret hjælper med at finde praktikpladser gennem tæt dialog med virksomheder.
Flere jobparate i job
I dialogen med de jobklare ledige, der både består af de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, er der fokus på
formidling af ordinære job, vikarjob, karrierådgivning, bred jobsøgning samt visitation til jobsøgningskurser. Jobsøgningskurserne differentieres, så de målrettes det uddannelsesniveau og det jobmarked, som de unge ledige har bedst
potentiale for. Jobsøgningskurser skelner således mellem ledige med videregående uddannelse og ledige med erhvervsuddannelser eller kortere uddannelse eller ingen uddannelse.
Et af de væsentligste redskaber er placering i virksomhedspraktik og løntilskud. Det er afgørende, at der er det rette
match mellem borgerens kvalifikationer og virksomhedens behov. Virksomhedsaktivering har den højeste jobeffekt,
og det er på arbejdsmarkedet at borgerne vedligeholder og udvikler faglige kompetencer, samt opbygger et branchenetværk og netværksdannelse med øgede muligheder for at blive rekrutteret til et midlertidigt eller varigt job.
Jobcentret vil gennemføre tidlige samtaler med nyledige jobparate for at rådgive og vejlede til hurtig tilbagevenden til
arbejde. Jobcentret vil foretage en screening ved samtalerne for at vurdere, hvem der har behov for en særlig intensiv
indsats. Her er særligt fokus på at etablere virksomhedsaktivering med jobudsigt og jobåbninger på arbejdsmarkedet.
Samtidig vil der være en særlig indsats over for nyuddannede som er i risiko for blive langtidsledige eller er langtidsledige. Jobcentret vil hjemtage jobordrer til de nyuddannede, ligesom de nyuddannede vil blive mødt med målrettede
jobsamtaler indtil placering i offentlig eller privat løntilskud, hvor de unge får opbygget faglige kompetencer og skaber
et branchenetværk som er væsentligt på et konkurrencepræget arbejdsmarked. Her vil kommunen som noget nyt
etablere partnerskabsaftaler med kommunens virksomheder med et beredskab af offentlige løntilskudspladser til
nyuddannede, der hurtigt tilbydes rekrutterings- og træningspraktik i virksomheder.
Som led i det individuelle kontaktforløb vil jobcentret følge op på de jobklares jobsøgning og foretage rådighedsvurdering (for ikke-forsikrede ledige) og rådighedsafprøvning (for forsikrede ledige) med henblik på konstant at fastholde
den unge i aktiv og bred jobsøgning. De unge skal møde forberedt til jobsamtaler gennem anvendelse af digital profilværktøjet på Jobnet, og de unge motiveres til at tage ansvar for deres vej mod varig beskæftigelse. De unge jobklare
vil endvidere blive visiteret i individuelle tilbud, herunder jobsøgningskurser, nytteindsats, virksomhedsaktivering.
Uddannnelsesrettede indsatser til de 15-17 årige
De fleste unge tilmeldes en ungdomsuddannelse, men mange laver omvalg eller afbryder. På den baggrund etableres
et nyt uddannelsesrettet kombinationsforløb til de 15-17 årige for dels at reducere tilgangen af nye uddannelseshjælpsmodtagere og dels at hjælpe de unge til at foretager det rigtige uddannelsesvalg første gang. Forløbene afvikles
i Ungeenheden sammen med UU og Jobhuset som et 2 ugers vejledningsforløb med virksomhedspraktik.
23
Ministermål 2:
Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte
på en større tilknytning til arbejdsmarkedet – det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og
at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommuner understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive
hjulet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en bedre
og tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i jobs, ligesom målet vil understøtte integrationsindsats,
idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.
Ministerens mål taler om langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, men Albertslund Jobcenter har valgt at koncentrere sig om langvarige kontanthjælpsmodtagere, idet der er fastsat selvstændige lokale mål i forhold til sygedagpengemodtagere, ressourceforløb og ledighedsydelse.
Effektmål – resultater som skal opnås
Tilgangen af personer til førtidspension skal i december 2015 højst udgøre
50 personer, svarende til forventningen om tilgangen af personer til førtidspension i 2014.
Antallet af langvarige kontanthjælpssager, som har modtaget kontanthjælp i over et år skal falde fra 402 i
december 2013 til højst 362 i december 2015, svarende til et fald på 10
pct. fra december 2013 til december
2015.
Øget mentorindsats for borgere, som ikke kan deltage i tilbud,
herunder at borgere primært kun har en mentor i kommunen.
Hyppigere jobsamtaler, social- og sundhedsfaglige tilbud samt vejledingstilbud med efterfølgende praktik til udvalgte målgrupper.
Effektiv sanktions- og rådighedspolitik for borgere, som udebliver
fra jobsamtaler eller aktivering, og som skal rådighedsvurderes.
Øget virksomhedsaktivering til alle relevante målgrupper.
Implementere progressionsmålingsredskab i jobsamtaler.
Bedre tværfagligt samarbejde i komplekse kontanthjælpssager,
herunder krav til opfølgning på aktiviteter og mål.
Visitation til private aktører med evidensbaseret gode resultater i
aktiveringsindsatsen, herunder godt virksomhedsnetværk.
Anvendelse af færre vejledningstilbud og øge virksomhedsaktivering.
Videreudvikle det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet.
Rehabiliteringsteamet og førtidspension
Tilgangen til førtidspension er kraftigt påvirket af den førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft den 1.
januar 2013. Målet er at begrænse antallet af borgere på permanente forsørgelsesudgifter. I 2011 var tilgangen 82
personer, mens tilgangen i 2013 var 36 personer. I 2014 er målet en tilgang på 50 personer til førtidspension, og tilgangen på 50 personer er også målet i 2015.
Der er to hovedkilder til førtidspension: borgere på kontanthjælp og borgere på sygedagpenge. Det kan imidlertid
forventes, at tilgangen af borgere fra fleksjob og ledighedsydelse vil stige i årene frem. Indsatsen for at begrænse
tilgangen til førtidspension anskuer jobcentret fra to vinkler: 1) at den primære forebyggelse ligger i en tidlig tværfaglig og helhedsorienteret indsats på sygedagpenge og kontanthjælpsområdet. Derved forebygges, at borgere overhovedet kommer i målgruppen for førtidspension og 2) at indsatsen i rehabiliteringsteamet og ressourceforløb derudover sikrer, at flest mulige kommer i arbejde og færrest muligt i varig passiv forsørgelse.
24
Albertslund Kommune har etableret et velfungerende tværfagligt samarbejde og koordination i rehabliteringsteamet.
Her er repræsentanter fra jobcentret, afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg, afdelingen for Social & Familie og en
sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Rehabiliteringsteamet skal sammen med borgeren foretage en tværfaglig vurdering af sagen og indstille til hvilke indsatser, der skal iværksættes fra jobcentret, andre kommunale afdelinger og offentlige myndigheder. Der udarbejdes en indsatsplan og borgeren påbegynder herefter en rehabiliterendeog beskæftigelsesfremmende indsats, der på sigt skal skabe en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har således
haft en stor effekt, at alle sager først skal behandles i rehabiliteringsteamet før, der kan indstilles til førtidspension.
Færre sygedagpengemodtagere på førtidspension
Sygedagpengemodtagere vil modtage en tidlig og socialfaglig udredning og vurdering af deres funktions- og arbejdsevne for hurtigst muligt at iværksætte beskæftigelsesfremmende indsatser, så den sygemeldte ikke ender i langvarig
sygefravær og på førtidspension. De alvorligt og langvarigt sygemeldte vil modtage forskellige sundheds- og beskæftigelsesfremmende tilbud, der sigter på, at den sygemeldte kan vende tilbage til beskæftigelse evt. i en branche, der
tager højde for borgernes helbredsforhold og generelle situation. Her anvendes hjælpemidler og sociale kapitler for at
fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Endvidere skal jobcentret implementere en ny sygedagpengereform, hvor alle alvorligt og langvarigt sygemeldte borgere skal visiteres til rehabiliteringsteamet inden for 4 uger, ligesom alle sygemeldte borgere, som ikke får deres sygedagpenge forlænget efter 5 måneder skal visiteres til rehabiliteringsteamet. Et forsigtigt skøn er, at omkring 220 sager
i 2015 skal forelægges Rehabiliteringsteamet, og her skal der bl.a. iværksættes jobafklaringsforløb, der skal genskabe
sygemeldtes arbejdsidentitet og funktions- og arbejdsevne med henblik på at vende tilbage til beskæftigelse.
De langvarige kontanthjælpssager
Kontanthjælpsmodtagere med sammensatte og komplekse problemer skal modtage forebyggende og beskæftigelsesfremmende udviklingstilbud, som kan forbedre deres tilknytning til arbejdsmarkedet og hindre tilgangen til førtidspension. De langvarige kontanthjælpsmodtagere, heriblandt ikke-vestlige borgere, får enten udarbejdet en individuel
indsatsplan i Rehabiliteringsteamet eller en individuel jobplan af deres koordinerende sagsbehandler. I tæt dialog med
borgeren opstarter ofte et længerevarende udviklings- eller ressourceforløb, hvor der iværksættes meningsfulde tilbud med henblik på at udvikle deres arbejdsidentitet og ressourcer. Helhedstænkning af den koordinerende sagsbehandler betyder, at der er fokus på tiltag, der genvinder arbejdsevnen, og her er vejledning, mentorstøtte og revalidering en vej til varig beskæftigelse. Det er også væsentligt, at kontanthjælpsmodtagerne bliver virksomhedsparate, idet
placering i virksomhedsaktivering øger deres faglige kompetencer, og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Jobcentret vil også implementere et mentorkorps, der udover de unge skal anvendes til udsatte borgere på kontanthjælp over 30 år. Udsatte kontanthjælpsmodtagere kan have behov for målrettet mentorindsats, hvor der opstilles
konkrete aktiviteter for delmål, som den koordinerede sagsbehandler skal følge op på gennem hyppige jobsamtaler
samt tværgående dialog med andre afdelinger i kommunen. Flere af de udsatte kontanthjælpsmodtagere har langvarig forsørgelseshistorik, sporadisk erhvervserfaring, alvorlig psykiske diagnose eller et massivt misbrug. Mentorindsatsen spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe progression og motivation til selvansvar for deres vej mod uddannelse eller beskæftigelse, hvilet er et helt afgørende element i mentormetoden.
Der skal implementeres et motivations- og progressionsredskab i samtaler med borgeren med komplekse og sammensatte problemer i jobcentret. Målet er, at borgeren opnår et større selvansvar på deres vej mod selvforsørgelse, at der
arbejdes målrettet med borgerens motivation og arbejdsidentitet, at der følges konsekvent op på aktiviteter og delmål
i tæt dialog med borgeren. Endvidere vil der fortsat være et effektivt og målrettet samarbejde med de praktiserende
læger og det øvrige sundhedsvæsen. Derved forebygges langvarige forløb på offentlige ydelser.
25
Ministermål 3:
Langtidsledigheden skal bekæmpes – Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på at bekæmpelse langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene
har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige,
således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Effektmål – resultater som skal opnås
Antallet af langtidsledige forsikrede
ledige skal falde fra 142 i december
2013 til højst 110 i 2015, svarende til
et fald på 22,5 pct. fra december 2013
til december 2015.
Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere skal falde fra 242 i
december 2013 til højst 217 i december 2015, svarende til et fald på 10,3
pct. fra december 2013 til december
2015.
Screening af ledige som er i risiko for langtidsledighed, hvorefter
der iværksættes et individuelt og målrettet tilbud til de ledige.
Et tæt forebyggende samarbejde med a-kasser om ledige som er i
risiko for miste dagpengeretten.
Målrettede opkvalificeringstilbud for især ufaglærte ledige.
Implementering af offentlig beredskab af løntilskudspladser til nyuddannede ledige.
Samarbejde med vikarbureauer så der kan rekrutteres arbejdskraft.
Øget anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, da effekten
ofte er bedre end jobsøgning/afklaring.
Anvende digital profils værktøjet på Jobnet så jobkonsulenter er
bedre forberedt til den enkelte jobsamtale.
Afholde brancherettede informationsmøder, sammen med virksomhedsteam og arbejdsgivere, som mangler arbejdskraft.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal tilbydes virksomhedsaktivering inden for områder med mange jobåbninger.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere henvises til nytteindsats, ved
tre måneders ledighed.
Målrettede jobsøgningskurser i Jobhuset med krav om bred jobsøgning og motivationsindsats i forhold til brancheskift.
Visitation til private aktører som har evidens for gode jobeffekter
af aktiveringsindsatser, herunder stort virksomhedsnetværk.
Hyppige og tidlige jobsamtaler til ledige, der er i risiko for langtidsledighed, herunder rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedet.
Placering af ledige i jobrotationsprojekter, som skaber både netværk, opkvalificering og jobåbninger.
Visitation af ledige på arbejdsmarkedsydelse til nytteindsatser og
virksomhedsaktivering.
De jobparate ledige vil blive tilbudt nytteindsats, når der ikke er
krav om særlig opkvalificering eller anden form for oplæring/uddannelse.
26
Udsigt til ny beskæftigelsesreform
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået forlig om en reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen indeholder en række ændringer især for dagpengemodtagerne og jobcentrets arbejde med
disse. I forslaget tilbydes de ufaglærte forsikrede ledige f.eks. et uddannelseskompetenceløft med jobfokus på 80 pct.
af a-dagpengesatsen. Der skal iværksættes et mere intensivt kontaktforløb med de nyledige, og der vil være fokus på
virksomhedsrettede tilbud. De forsikrede ledige får kun ret og pligt til et aktiveringstilbud og gentagen aktivering afskaffes, men jobcentret kan igangsætte tilbud som de forsikrede ledige skal deltage i. Med forliget bliver kvotesystemet for offentlige løntilskud afskaffet, og satserne ændres. Forliget skal omsættes i lovarbejde, og det forventes at
træde i kraft 1. januar 2015.
Det har ikke været muligt at lade alle elementerne i beskæftigelsesreformen indgå i arbejdet med udkast til beskæftigelsesplan 2015. Der vil derfor skulle ske ændringer i planen efterhånden som der bliver klarhed over konsekvenserne
og mulighederne i reformen.
Faldende langtidsledighed
Antallet af langtidsledige er faldet i 2013 med 10 pct. i Albertslund. Det svarer til udviklingen i de sammenlignelige
kommuner, men dækker over meget store forskydninger mellem a-dagpenge og kontanthjælp. Tal fra jobindsats.dk
viser, at der har været en stor stigning på ca. 54 pct. langtidsledige på kontanthjælp fra december 12 til december 13,
mens der har været et stort fald på ca. 48 pct. på a-dagpenge, men det skyldes bl.a. forkortelse af dagpengeperioden,
hvor mange langtidsledige er faldet ud af dagpengesystemet. Samlet set er antallet af langtidsledige faldet med 44
personer fra december 12 til december 13. Albertslund har i december 2013 384 langtidsledige, heraf 142 på dagpenge og 242 på kontanthjælp.
Samlet set er over en tredjedel af de ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere
langtidsledige i Albertslund, hvilket betyder, at de har været ledige mere end 80% af året. Udviklingen i langtidsledige
påvirkes i 2015 af den generelle ledighedsudvikling. Her beregner Beskæftigelsesregionen på baggrund af Økonomiog Indenrigsministeriets prognose en reduktion på 13,7% i ledighed i Albertslund. Beskæftigelsesregionen har i deres
målfastsættelse vurderet, at langtidsledigheden vil følge faldet i ledigheden.
Målgrupper i risiko for langtidsledighed
Nyuddannede, ufaglærte og ledige over 50 år er i størst risiko for at ende i længerevarende ledighed. Disse målgrupper indkaldes til første job-/screeningssamtale ved 5 uges ledighed. Her foretager jobcentret en screening for at få
afdækket borgerens muligheder og ressourcer og i tæt dialog med borgeren iværksættes et individuelt tilbud med
henblik på uddannelse eller varig beskæftigelse. De nyuddannede vil hurtigst muligt blive placeret i offentlige eller
private løntilskud, og dermed kan de hurtigt få anvendt deres faglige kompetencer, opbygge et branchenetværk mv.
De ufaglærte skal opkvalificeres inden for brancher med jobåbninger, ligesom de skal motiveres til brancheskift samt
faglig og geografisk mobilitet. Afhængigt af borgerens muligheder og ressourcer vil indsatsen bl.a. være realkompetencevurdering ift. målrettede opkvalificeringskurser, jobformidling, nytteindsats, virksomhedsaktivering mv.
På baggrund af beskæftigelsesreformen tilbydes de forsikrede ledige et uddannelseskompetenceløft på 80 pct. af adagpengesatsen, såfremt de er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse. Jobcenter Albertslund vil her i tæt
samarbejde med a-kasser og borgerne sikre uddannelsesløft inden for brancher med jobåbninger samt i brancher med
massive offentlige anlægsinvesteringer de kommende 10 år i Østdanmark.
Jobcentret giver de nyledige over 55 år en tidlig indsats for dermed at mindske risikoen for, at den enkelte får et langt
ledighedsforløb og måske ender med at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, eller kommunen bliver forpligtet til at etablere et seniorjob. Målgruppen indkaldes til første jobsamtale efter 5 ugers ledighed. I lighed med de øvrige målgrupper foretages en screeningssamtale, som danner grundlag for det videre forløb. Jobcentret vil have fokus
på at iværksætte coachingforløb samt etablering af virksomhedskontakt. Ved begge forløb er der fokus på at skabe
ansvar for og ejerskab til egen jobsøgning og at åbne mulighederne for nye arbejdsområder.
Den tidlige indsats
27
Jobcentret vil i indsatsen for at forebygge langtidsledighed gennemføre screening af de ledige dagpengemodtagere og
jobparate kontanthjælpsmodtagere tidligt i ledighedsforløbet, således at den tidlige indsats tilrettelægges individuelt
og målrettet. Den tidlige indsats skal kombinere hyppige jobsamtaler med målrettede tilbud om hjælp til jobsøgning,
coaching, uddannelsesafklaring og virksomhedsrettede forløb. Ved alle jobsamtaler vil der blive drøftet muligheder for
søgning af konkrete job med udgangspunkt i jobnet.dk og viden om det lokale arbejdsmarked.
Der skal også arbejdes med at afdække og identificere fastlåsningsproblemer og målrette den tidlige indsats for den
enkelte borger. Der vil desuden være fokus på vejledning og borgernes ejerskab og ansvaret for komme i varig beskæftigelse. Jobcentret vil have fokus på brug af sammenhængende kombinationsforløb – f.eks. kombination af nytteindsats, praktik, løntilskud og målrettet opkvalificering, ligesom der vil være systematisk opfølgning på, hvad der er
kommet ud af tidlige jobsamtale for at få input til den fremadrettede plan og indsats.
De faglærte ledige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, indkaldes til jobsamtale ved 5 ugers ledighed.
Jobsamtalen anvendes til at afdække den lediges ressourcer, mulige barriere, samt behov for hyppige samtaler i jobcentret. Der vil være mulighed for at gennemføre jobsamtaler hver uge, hver 14. dag eller en gang om måneden frem
til 13 ugers ledighed. Hyppigheden af antal jobsamtaler afgøres af borgerens behov og jobkonsulentens vurdering. Her
tilbydes hjælp til jobsøgning, visitation til jobsøgningskurser, korte coachingforløb, nytteindsats eller virksomhedsaktivering.
Ledige uden en ungdomsuddannelse har ret til læse-, skrive- og regnekurser, såfremt en læse-, skrive-, regnetest viser
et behov herfor. For denne gruppe kan dette tilbud træde i stedet for det virksomhedsrettede tilbud. Ledige ufaglærte
og faglærte med en forældet uddannelse på arbejdsmarkedsydelsen har ret til 8 ugers uddannelse efter afslutningen
af ret og pligt indsatsen. Valget af uddannelse aftales med jobcentret.
I Jobhuset vil jobsøgningskurser indeholde målrettet motivationsarbejde med krav til både bred jobsøgning og brancheskift, idet det ofte er en vej til varig beskæftigelse. Her vil også være fokus på samarbejde med vikarbureauer, idet
vikarområdet er en voksende rekrutteringsvej for ledige, som kommer i midlertidig beskæftigelse og herigennem åbnes op for fremtidig varig beskæftigelse. Jobhusets jobsøgningskurserne differentieres, så de målrettes det uddannelsesniveau og det jobmarked, som de ledige har bedst potentiale for. Jobsøgningskurser skelner således mellem ledige
med videregående uddannelse og ledige med erhvervsuddannelser eller kortere uddannelse eller ingen uddannelse.
Som følge af forkortelse af dagpengeperioden til en 2-årig periode vedtog Folketinget en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til forsikrede ledige, der har mistet dagpengeretten. Arbejdsmarkedsydelse træder i kraft den 1. januar
2014 og udfases i 2016. De ledige har ret og pligt til et virksomhedsrettet tilbud senest inden for en måned på den
midlertidige ydelse, og tilbuddet skal have en varighed af mindst 13 uger af mindst 20 timer om ugen. Det virksomhedsrettede tilbud omfatter privat løntilskud, offentligt løntilskud, virksomhedspraktik, nytteindsats og jobrotation.
Jobcentret vil også benytte tilbuddet nytteindsats til de grupper af ledige, der skal være i aktivitet, og hvor der ikke er
krav om særlig opkvalificering eller anden form for oplæring/uddannelse. Udover de unge uddannelsesparate vil
grupper af jobparate således også blive visiteret i nytteindsatser, når det samtidig vurderes at have en beskæftigelsesrettet effekt, og det bidrager til at bringe de jobparate ledige hurtigere i beskæftigelse.
28
Ministermål 4:
En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne – der er behov for et styrket fokus på virksomhedsarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse, opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygdom.
Effektmål – resultater som skal opnås
Jobcentret tager kontakt til alle kommunens 650 virksomheder med mere
end to ansatte i 2015.
Andelen af borgere i virksomhedsaktivering ift. andre aktiveringstilbud skal
stige fra 48,5 pct. af fuldtidspersoner i
2013 til mindst 55 pct. i 2015, svarende til en stigning på 6,5 pct-point fra
2013 til 2015.
Antallet af sociale partnerskabsaftaler
med private virksomheder skal stige
fra 37 i december 2013 til 60 i december 2015, svarende til et stigning på
62 pct. fra december 2013 til december 2015.
Jobcentret skal hjemtage mindst 100
ordinære jobs fra virksomheder.
Antallet af borgere i private løntilskud
skal stige fra 45 fuldtidspersoner i
2013 til mindst 67 fuldtidspersoner i
2015, svarende til en stigning på 50
pct. fra december 2013 til december
2015.
Antallet af ledige i jobrotation skal
stige fra 3 fuldtidspersoner i 2013 til
15 fuldtidspersoner i 2015.
Virksomhedsindsatsen skal medvirke til at opnå kommunes strategi ”Forstad på forkant”s mål om etablering af 2.000 nye jobs.
Anvendelse af én indgang for virksomheder i Jobcentret med svartider på servicehenvendelser på højst 24 timer.
Hurtig rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til virksomheder, og
her først udsøge kvalificeret arbejdskraft i Albertlund Kommune.
Strategisk virksomhedskontakt med fokus på at hjemtage ordinære
jobs og elevpladser fra virksomheder med jobåbninger.
Øget anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, da effekten
ofte er bedre end jobsøgning/afklaring.
Motivere lokale virksomheder til at synliggøre flest mulige ledige
stillinger i jobnet.dk
Særligt fokus på jobklare kontanthjælpsmodtagere, der skal tilbydes virksomhedsaktivering inden for områder med jobåbninger.
Målrettede informations- og besøgskampagner over for virksomheder om bl.a. fleksjobordningen, jobrotation m.v.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i øget omfang henvises til
nytteindsats ved tre måneders ledighed.
Øge antallet af ledige i jobrotationsprojekter, som skaber både
netværk, opkvalificering og jobåbninger.
Visitation af forsikrede ledige på arbejdsmarkedsydelse til nytteindsatser og private løntilskud med jobudsigt.
Etablering af flere partnerskabsaftaler med de private virksomheder, samt opfølgning på etablerede partnerskabsaftaler .
Job- og uddannelseseffekten af virksomhedsaktivering skal øges
gennem bedre match mellem borger og virksomhed.
Jobcentret skal etablere et beredskab af offentlige løntilskudspladser via aftaler med kommunens virksomheder.
Iværksætte nye initiativer i forhold til brobygning mellem erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik i Albertslund Kommune.
29
Den strategiske virksomhedsservice
Samarbejdet med virksomheder er et højt politisk prioriteret område og virksomhedsstrategien dækker de to hovedspor: 1) den strategiske virksomhedsservice og 2) den målrettede virksomhedsaktivering. Jobcentrets virksomhedsindsats skal også medvirke til at opnå kommunens strategi ”Forstad på forkant”s mål om etablering af 2.000 nye arbejdspladser i kommunen. Her skabes brobygning mellem beskæftigelsespolitik og erhvervspolitik. Jobcentret har som mål
at yde sit bidrag til, at Albertslund er en vækstkommune. Det kræver et samspil mellem beskæftigelsespolitik, uddannelsespolitik, erhvervspolitik og socialpolitik. Der skal hele tiden være fokus på at tænke på tværs af sektorer.
Samarbejdet mellem Jobcentret og Erhvervs- og udviklingscentret er centralt i forhold til at koordinere indsatsen for
virksomhederne, samt at udveksle informationer om de områder, hvor der er særlige udviklingsperspektiver. Jobcentret kan ikke skabe nye arbejdspladser, men en effektiv rådgivning af ledige og virksomheder, kombineret med en
effektiv jobformidling understøtter jobvæksten på det lokale og regionale arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende om socialt ansvar og den generelle virksomhedsindsatsen i 2012, som
stadig er gældende for jobcentrets virksomhedsaktivering og virksomhedsservice i 2015:
at jobcentret skal have kontakt til alle lokale virksomheder i kommunen med mere end to ansatte
at opfordre virksomheder til at indgå samarbejdsaftaler med jobcentret
at opfordre virksomheder til at formulere målsætninger om socialt ansvar i samarbejde med jobcentret
at jobcentret har en proaktiv og systematisk virksomhedskontakt
at opfordre virksomheder til brug af Jobnet og tilbyde hjælp til udvælgelse af kandidater
at målet med virksomhedsaktivering er at få ledige i varig beskæftigelse
ansat flere borgere fra Albertslund i ordinær ansættelse
at øge antallet af personer i privat løntilskud
Den strategiske virksomhedsservice
Et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen er den strategiske virksomhedskontakt. Jobcentret har etableret én
indgang til virksomhederne med et serviceberedskab, hvor alle virksomheder kan få hjælp til rekruttering af arbejdskraft, fastholdelse af sygemeldte, etablering af virksomhedsrettede forløb mv. Jobcentret vil fortsat iværksætte kampagner overfor kommunens private virksomheder. I kampagnen benyttes breve, mail, annoncer, telefoniske henvendelser, personlige kontakter osv. Der er også etableret et IT-system, hvor virksomhederne modtager mails med informationer om voksenlærlingeordningen, jobrotationer, arbejdsfastholdelse, løntilskudsordninger, handicapordninger
mv.
I Albertslund Kommune er der 650 virksomheder med over 2 ansatte. Heraf er der 64 virksomheder med over 50 ansatte. I den umiddelbare nærhed er der et betydeligt antal virksomheder. I Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup,
Brøndby og Ballerup kommuner er der 3.932 virksomheder med over 2 ansatte.
Gennem kontakten med virksomhederne opnår jobcentret viden om efterspørgslen på det lokale arbejdsmarkedet
samtidig med at virksomhederne bliver præsenteret for udbuddet af lokal arbejdskraft. Virksomhederne skal anvende
Jobcentret i forhold til fortsat rekruttering af ledige med relevante kvalifikationer og kompetencer. Jobcentret vil målrettet arbejde med at hjemtage jobordrer fra de lokale virksomheder med ordinære jobs og elevpladser og herefter
udsøge de meste egnede kandidater i jobcentret. Jobcentret vil støtte virksomhederne i at synliggøre og annoncere
efter arbejdskraft på Jobnet.dk. Det er ofte den bedste og hurtigste vej til kvalificeret arbejdskraft. På de områder,
hvor der er ønske og behov, vil jobcentret medvirke til konkret formidling af arbejdskraft.
Jobcentret vil tilbyde hjælp til virksomheder med varslinger af afskedigelser eller nedgang i beskæftigelsen. Her handler det om hjælp til at finde nyt job, men også motivation til brancheskift, hvor der er jobåbninger. Jobcentret har
fokus på fastholdelse af medarbejdere med handicap på arbejdsmarkedet og vil medvirke til at sikre beskæftigelsesmuligheder for borgere med handicap. Dette vil ske ved målrettet kontakt med virksomhederne. Den øgede fokus og
viden hos arbejdsgivere kan bidrage til, at borgere med handicap kan fastholdes i deres nuværende stilling ved brug af
personlig assistance og hjælpemidler. Dette giver borgere muligheder for at udfolde sig som borgere uden handicap.
Endvidere vil der være samarbejde med de øvrige jobcentre i Hovedstadsområdet og særligt på Vestegnen, om den
virksomhedsrettede indsats for at sikre det bredest mulige perspektiv på arbejdsmarkedet. Virksomhedskontakten vil
30
derfor generelt bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor de lokale og regionale virksomhederne får hurtig og
kvalificeret arbejdskraft, mens de ledige kommer hurtigere i job og færrest muligt ender i langvarig ledighed.
Den målrettede virksomhedsaktivering
Jobcentret vil strategisk udvælge samarbejde med private virksomheder for at indgå partnerskabsaftaler om socialt
ansvar med etablering af løntilskud, virksomhedspraktikpladser og fleksjob. Virksomhederne skal opfordres til at være
en rummelig arbejdsplads, som også har plads til medarbejdere, der på grund af manglende faglige, personlige og
sociale kvalifikationer og kompetencer har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på normale vilkår eller har behov for
et indslusningsforløb, før de kan ansættes på ordinære vilkår.
Det er højt prioriteret at placere ledige i virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation, idet det har den bedste job- og
uddannelseseffekt. Det skyldes, at virksomhedsaktivering ikke fastholder i ledighed, at de lediges faglige og sociale
kompetencer opkvalificeres, samt de ledige får etableret et branchenetværk. Endvidere får kommunen høj refusion på
ydelsen, når borgere er i virksomhedsaktivering. På denne baggrund skal virksomhedsaktivering udgøre mindst 55 pct.
af alle aktiveringstilbud til borgerne i Jobcentret i 2015.
Virksomhedsaktivering skal medvirke til at sikre integration af jobklare ledige og de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Det gælder alle ydelsesgrupper lige fra nyuddannede forsikrede ledige til psykisk syge borgere på ledighedsydelse med væsentligt nedsat funktions- og arbejdsevne. Jobcentret vil derfor anvende forskellige former for
virksomhedsaktivering: offentlige og private løntilskud, genoptræningspraktik, afklaringspraktik, opkvalificeringspraktik og rekrutteringspraktik. Der foretages en grundig matchning inden placering i virksomhedsaktivering; - her tages
tager højde for 1) borgerens ressourcer og muligheder 2) formålet med forløbet 3) konkrete aftaler om opfølgning 4)
eventuel mentorstøtte 5) jobåbninger. Jobcentret vil have fokus på at sikre det rette match mellem virksomhedens
behov og de lediges sociale og faglige kompetencer, så borgere bliver selvforsørgende eller gjort arbejdsmarkedsparate.
Jobcentret vil forsat have fokus på anvendelsen af voksenlærlingeordningen og jobrotation som redskaber til at afhjælpe flaskehalse på arbejdsmarkedet og til at få ledige hurtigst muligt i arbejde. Her vil jobcentret indgå i samarbejde med hovedstadskommunerne om etablering af jobrotationsprojekter, også fordi det kan være nødvendigt at hente
arbejdskraft i andre jobcentre i forhold til specifikke krav til de faglige kompetencer og kvalifikationer.
31
Lokalpolitisk mål 5:
Bedre og tidligere indsats på sygedagpenge – Det er væsentligt, at jobcentret har fokus på bekæmpelse af det langvarige sygefravær ikke mindst set i lyset af den nye sygedagpengereform, hvor første del træder i kraft den 1. juli
2014 og den anden del den 1. januar 2015. Jobcentret skal have fokus på at sikre, at de sygemeldte borgere, som ikke
kan forlænges på sygedagpenge tilbydes et individuelt jobafklaringsforløb. Det er derfor vigtigt, at Albertslund Kommune understøtter implementeringen af reformen af sygedagpenge, og kommunen prioriterer en tværfaglig og
sammenhængende indsats, så flere sygemeldte genskaber arbejdsevnen og får fodfæste på arbejdsmarkedet.
Effektmål – resultater som skal opnås
Jobcentret skal implementere den nye sygedagpengereform og sikre en struktur, som understøtter sygedagpengeopfølgningen.
Antallet af borgere på sygedagpenge
under 26 uger skal falde fra 254 i december 2013 til 240 i december 2015,
svarende til et fald på 5 pct. i december 2013 til december 2015.
Hyppige målrettede opfølgningssamtaler mindst hver 4. uge med
hver enkelt sygemeldt borger i kommunen.
Antallet af borgere på sygedagpenge
over 26 uger skal falde fra 127 i december 2013 til 120 i december 2015,
svarende til et fald på 5 pct. i december 2013 til december 2015.
Fokus på sygemeldte ledige fra a-kasser, hvor der bl.a. iværksættes
virksomhedspraktik med henblik på omskoling og brancheskift.
Ugentlige møder med gennemgang af sygedagpengesager med
kommunens lægekonsulent, der yder lægelig rådgivning i sager.
Tæt samarbejde med kommunens praktiserende læger og sikre relevant lægelig dokumentation i sygedagpengesager.
Rådgiverne skal kunne foretage en tidlig socialfaglig revurdering af
arbejds- og funktionsevnen inden for 5 måneder i sager.
Der skal etableres nye effektive jobafklaringsforløb til personer
som ikke forlænges efter 5 måneder på sygedagpenge.
Jobcentret skal implementere en ny opfølgningsmodel som skal
øge den tidlige indsats i sygedagpengesager.
Der skal implementeres en ”fast-track” model som inddrager virksomhederne mest muligt omkring deres sygemeldte ansatte.
Jobcentret skal målrettet den nye forlængelsesregel mod kun sygemeldte med alvorlig og livstruende sygdom.
Sygemeldte med behov for tværgående indsats (kat 3) og sygemeldte, som ikke får forlænget deres sygedagpenge efter 5 måneder skal hurtigst muligt visiteres til Rehabiliteringsteamet.
Rehabiliteringsteamet skal fortsat fungere effektivt trods massivt
antal øgede sygedagpengesager grundet sygedagpengereformen.
Tidlig og løbende rekvirering af statusattest eller speciallægeerklæringer, så sager hurtigst muligt kan lægeligt afklares og vurderes.
Øget samarbejde med virksomheder om arbejdsfastholdelse af
ansatte, som er i risiko for at miste deres job i virksomheder.
32
Rådgiverne har fokus på muligheden for delvis raskmelding.
Sygemeldte visiteres til sundhedsfremmende tilbud, smertemestringsforløb, tilbud til psykisk lidelser, ergo- og fysioterapeut mv.
Rådgivere visiterer sygemeldte til afklaringsforløb, genoptræningspraktik, afklaringspraktik mv. hos private aktører.
Den individuelle sygedagpengeindsats
Sygedagpengemodtagere kommer enten fra beskæftigelse, fra ledighed via medlemskab af a-kasser, fra selvstændig
virksomhed eller fra fleksjob. De fleste kommer fra beskæftigelse (60 pct.), mens omkring 20 pct. kommer fra ledighed, mens omkring 20 pct. kommer fra selvstændig virksomhed eller fleksjob. Jobcentret skal have fokus på at sikre en
bedre og tidligere indsats med henblik på at vurdere deres funktions- og arbejdsevne og iværksætte individuelle tilbud, som genskaber arbejdsevnen og tilknytningen til arbejdsmarkedet.
For de meget forskellige målgrupper og sygdomme gælder, at den individuelle indsats så vidt muligt skal målrettes de
sundheds- og beskæftigelsesmæssige tiltag, der erfaringsmæssigt giver den bedste effekt i forhold til, at borgerne
genvinder fuld arbejdsevne hurtigst muligt. Nogle sygemeldte har alvorlige og kroniske psykiske lidelser med gentagne
sygemeldinger gennem årene, mens andre sygemeldte oplever alvorlig fysisk sygdom, der er akut opstået.
Jobcentret iværksætter individuelle indsatser, der også tager hensyn til borgerens sygdom og generelle situation,
ligesom de sygemeldte borgere modtager intensiv opfølgning med opfølgningssamtaler mindst hver 4 uge. De sygemeldte modtager en tidlig og aktiv indsats, der tager højde for deres ressourcer og muligheder med henblik på at
vende tilbage til hidtidig beskæftigelse eller brancheskift med skånehensyn. Rådgiverne i Jobcentret samarbejder og
koordinerer endvidere indsatsen med virksomheder, sundhedsvæsenet, de aktive beskæftigelsestilbud m.v. Jobcenteret har også et tæt ugentligt samarbejde med kommunens lægekonsulent, ligesom der tidligt og løbende samarbejdes og rekvireres lægelig dokumentation fra de praktiserende læger i de konkrete sygedagpengesager.
Rådgiverne i jobcentret vil have fokus på at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med de sygemeldte borgere i centrum for indsatsen. Rådgiverne vil afholde tidlige rundbordssamtaler med henblik på at fastholde
sygemeldte på arbejdspladsen, og her samarbejde med virksomhederne om arbejdsfastholdelse og eksempelvis anvende hjælpemidler og appellere til virksomhedernes rummelighed til fastholdelse af medarbejdere med skånebehov.
Langt hovedparten af de sygemeldte borgere vender tilbage til hidtidig beskæftigelse eller raskmeldes til ordinær
beskæftigelse, mens andre sygemeldte borgere vil modtage revalidering, fleksjob eller pension – og som noget nyt et
jobafklaringsforløb som følge af ny omfattende sygedagpengereform.
Den nye sygedagpengereform
Folketinget har vedtaget en sygedagpengereform, hvor første del træder i kraft den 1. januar 2014, mens den anden
del træder i kraft den 1. januar 2015. Regeringens intention er, at jobcentre gennem en bedre og tidligere indsats kan
reducere det langvarige sygefravær, samt at alle sygemeldte har økonomisk sikkerhed i sygefraværsperioden.
Her beskrives de væsentligste ændringer i sygedagpengereformen:
alle sygemeldte borgere får økonomisk sikkerhed i sygefraværsperioden med en ny forlængelsesregel, som
sikrer udbetaling af sygedagpenge til borgere med alvorlig og livstruende sygdom.
alle sygemeldte borgere som ikke får forlænget sygedagpenge efter 5 måneder skal forelægges rehabiliteringsteamet og tilbydes jobafklaringsforløb i op til 2 år på ny ressourceforløbsydelse.
alle sygemeldte borgere med alvorlig lidelse skal forelægges rehabiliteringsteamet inden for 4 uger.
at jobcentret inddrager virksomhederne mest muligt i fastholdelsessager med deres sygemeldte ansatte.
at der er fokus på at øge virksomhedspraktik i sygedagpengesager.
at jobcentre implementerer nye modeller til opfølgning og ”fast-track” (tidlig indsats).
33
at borgere ikke kan raskmeldes, hvis de ikke ønsker at følge lægelig behandling.
I den nye sygedagpengereform skal Jobcentret have fokus på at sikre en bedre og tidligere indsats og dermed nedbringe det langvarige sygefravær og reducere sygedagpengeudgifter. Virksomhederne skal inddrages mest muligt i
forhold til at fastholde deres syge medarbejdere i ordinær beskæftigelse, ligesom flere sygemeldte skal i målrettede
virksomhedspraktikker for at fastholde et arbejdsmarkedsperspektiv. Samarbejdet mellem de medarbejdere, der
arbejder med de forsikrede ledige, og de, der arbejder med sygedagpengemodtagere, skal yderligere intensiveres, idet
indsatsen i de første 8 uger skal ligge hos medarbejdere med ansvar for de forsikrede ledige.
Den nye forlængelsesregel sikrer udbetaling af sygedagpenge til borgere med alvorlig og livstruende sygdom, ligesom
sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpenge efter 5 måneder visiteres til Rehabiliteringsteamet, hvor de
tilbydes et jobafklaringsforløb på ny ressourceforløbsydelse i op til 2 år. Jobcentrene skal iværksætte nye jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere på ny ressourceforløbsydelse, som tager højde for borgerens sygdom og opbygger
deres arbejdsidentitet og genskaber deres funktions- og arbejdsevne. Hovedparten af borgerne i jobafklaringsforløb vil
blive mødt med krav om deltagelse i smertemestringsforløb, tilbud til psykiske lidelser, ergo- og fysioterapeut tilbud,
virksomhedsaktivering og sundhedsfremmende tilbud. Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler, og borgerne vil primært blive visiteret i aktive og individuelle tilbud hos private aktører.
Alle ny-sygemeldte borgere som skal have en tværgående indsats (kategori 3), og alle borgere, som ikke får forlænget
deres sygedagpenge efter 5 måneder, skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Et forsigtigt skøn er, at Jobcentret
som følge af sygedagpengereformen skal visitere mindst 150 nye sager til rehabliteringsteamet i 2015, svarende til en
stigning fra ca. 50 sager i 2013 til mindst 150 sager i 2015. Ifølge KL medfører sygedagpengereformen et massivt øget
ressourcepres på udarbejdelse af indstillinger til rehabiliteringsteamet samt til løbende drift af rehabiliteringsteamet.
34
Lokalpolitisk mål 6:
Aktive indsatser til borgere på ledighedsydelse og fastholdelse af borgere i fleksjob – Jobcentret skal have højt
fokus på at få flere borgere i fleksjob og dermed reducere antallet af ledige på ledighedsydelse. Borgerne skal have
den nødvendige hjælp og støtte gennem en aktiv virksomhedsrettet indsats, så flere kommer i varig beskæftigelse,
mens borgere i fleksjob skal modtage en proaktiv fastholdelsesindsats med mest mulig inddragelse af virksomhederne.
Effektmål – resultater som skal opnås
Antallet af borgere på ledighedsydelse
i december 2013 skal fastholdes til
samme niveau i december 2015, svarende til højst 46 borgere på ledighedsydelse i perioden december 2013
til december 2015.
Antallet af borgere i fleksjob i december 2013 skal fastholdes til samme
niveau i december 2015, svarende til
mindst 246 borgere på fleksjob i perioden december 2013 til december
2015.
Målrettede jobsamtaler med fokus på jobåbninger, jobsøgning,
motivation og arbejdsidentitet.
Kampagner og løbende information til virksomheder om tilskudsmuligheder og hjælpemidler til borgere i fleksjob.
Øget samarbejde med virksomheder om arbejdsfastholdelse af sygemeldte ansatte i virksomheder.
Placere de ledige i målrettet virksomhedspraktik med jobåbninger
samt at øge deres branchenetværk.
Øget virksomhedspraktik med henblik på at opkvalificere de lediges faglige og sociale kompetencer og kvalifikationer.
Møder med kommunens lægekonsulent, der yder lægelig rådgivning og sparring i komplekse ledighedsydelses- og fleksjobsager.
Tæt samarbejde med kommunens praktiserende læger som sikrer
relevant lægelig dokumentation i de komplekse sager.
Tidlig og løbende rekvisition af statusattest eller speciallægeerklæringer i ledighedsydelses- og fleksjobsager.
Målrettet anvendelse af hjælpemidler og de sociale kapitler i forhold til arbejdsfastholdelse af borgere i fleksjob.
Visitation til sundhedsfremmende tilbud, smertemestringsforløb,
tilbud til psykiske lidelser, ergo- og fysioterapeut tilbud mv.
Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at hjemtage
jobordrer til udsatte og sårbare ledige.
Etablere sociale partnerskabsaftaler med lokale virksomheder.
Foretage revurderinger af arbejdsevnen i ledighedsydelsessager for
at vurdere om de står til rådighed for fleksjob.
Sager forelægges Rehabliteringsteamet med henblik på indstilling
til førtidspension grundet varig ubetydelig restarbejdsevne.
35
Den faglige indsats
De ledige borgere på ledighedsydelse modtager målrettede jobsamtaler med fokus på jobåbninger, jobsøgning, motivation og arbejdsidentitet. De ledige skal også selv tage ansvar for deres vej mod job, ligesom der er opfølgning på
bred jobsøgning, rådighed og brancheskift. De ledige placeres ofte i målrettet virksomhedspraktik med jobåbninger,
der øger deres netværksdannelse og branchekendskab, ligesom de også opnår selvtillid og bliver fagligt opkvalificeret.
Borgerne har psykiske eller fysiske lidelser, som kræver udredning og vurdering af deres funktions- og arbejdsevne.
Her er et tæt samarbejde med kommunens lægekonsulent, der yder lægelig rådgivning og sparring i komplekse ledighedsydelses- og fleksjobsager. Der er også tæt samarbejde med kommunens praktiserende læger, som sikrer relevant
lægelig dokumentation i de komplekse sager. For at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet visiteres borgere også til sundhedsfremmende tilbud, smertemestringsforløb, tilbud til psykiske lidelser, ergo- og fysioterapeut
tilbud.
Virksomhedsindsatsen er afgørende i forhold til at etablere flere fleksjob og få de ledige ud af passiv forsørgelse og i
varig beskæftigelse, der tager hensyn til deres skånebehov. Jobcentret vil fortsat have væsentligt fokus på at få flere
borgere i fleksjob og anvende de sociale partnerskabsaftaler og en proaktiv virksomhedskontakt til de lokale og regionale virksomheder. Her er løbende dialog og informationskampagner et vigtigt redskab i virksomhedskontakten. Virksomhederne får viden om hjælpemidler, de økonomiske tilskudsordninger, hjælp til blanketadministration af fleksjobordningen og ikke mindst viden om psykiske sygdomme, skånehensyn og mentorordninger.
Jobcentret har en opsøgende virksomhedsservice på arbejdsfastholdelse af borgere i fleksjob. Fordi de ledige kan
visiteres til fleksjob helt ned på 2 timer om ugen, er der flere i fleksjob med alvorlige kroniske lidelser og lav funktionsog arbejdsevne. Det kræver mere råd og vejleding til virksomhederne. Det kræver en social og rummelig arbejdsplads
og en professionel arbejdsfastholdelsesindsats af jobcentret. Virksomhedskonsulenterne har en løbende og tæt dialog
og medvirker aktivt til at fastholde borgere i fleksjob, ligesom de også hjemtager mange ordinære fleksjob. Herefter
udsøges egnede kandidater, hvor det er væsentligt at have fokus på at sikre det rette match mellem virksomhedens
behov og de lediges faglige kompetence og skånehensyn.
36
Lokalpolitisk mål 7:
Flere borgere i sammenhængende ressourceforløb – Jobcentret skal øge antallet af borgere i ressourceforløb, så
flere udsatte grupper over og under 30 år modtager rehabiliterende og beskæftigelsesfremmende indsatser. Flere
unge kontanthjælpsmodtagere skal i sammenhængende udviklingsforløb med uddannelsesperspektiv, ligesom flere
borgere over 30 år skal genskabe arbejdsevnen og arbejdsidentiteten og på sigt få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Effektmål – resultater som skal opnås
Antallet af borgere i ressourceforløb
under 40 år skal stige fra 11 i december 2013 til 110 i december 2015.
Antallet af borgere i ressourceforløb
over 40 år skal stige fra 3 i december
2013 til 40 i december 2015.
Øge antallet af kontanthjælpssager til Rehabiliteringsteamet, hvor
borgerne har komplekse og sammensatte problemer, der kræver
tværfaglige og længerevarende indsatser.
Tæt samarbejde med kommunens praktiserende læger som sikrer
relevant lægelig dokumentation i sager til Rehabliteringsteamet.
Øget visitation til smertemestringsforløb, tilbud til psykiske lidelser, misbrugstilbud, ergo- og fysioterapeut tilbud mv.
Flere i virksomhedspraktik med henblik på at afklare og træne deres sociale færdigheder og opbygge deres faglige kompetencer.
Øget mentorstøtte for at skabe større selvansvar, øge deres motivation til job og uddannelse, håndtere deres sygdom mv.
Hyppigere samtaler med den koordinerende sagsbehandler, der
sikrer styring af den tværfaglige indsats med borgeren i centrum.
Effektiv sanktions- og rådighedspolitik for borgere som udebliver
fra samtaler eller sammenhængende udviklingstilbud.
Visitation af borgere til private aktører med evidensbaseret gode
resultater i aktiveringsindsatsen.
Videreudvikle det tværfaglige samarbejde i rehabiliteringsteamet.
Jobsamtaler med fokus på at øge borgernes ansvar for egen progression og vejen mod uddannelse eller varig beskæftigelse.
Rehabiliteringsteamet
Albertslund Kommune har etableret et velfungerende rehabiliteringsteam. Her er repræsentanter fra jobcentret, afdelingen for Sundhed, Pleje & Omsorg, afdelingen for Social & Familie og en sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Rehabiliteringsteamet skal sammen med borgeren foretage en tværfaglig vurdering, og herefter udarbejde en
indsatsplan, hvor der igangsættes en rehabiliterende- og beskæftigelsesfremmende indsatser.
Antallet af langvarige kontanthjælpssager til rehabiliteringsteamet skal massivt øges i 2015. I april måned 2013 var
antallet af borgere i ressourceforløb ca. 30, og målet er at have mindst 150 borgere i ressourceforløb ultimo 2015.
Den øgede tilgang til ressourceforløb omhandler unge under 40 år og ledige over 40 år, der har så sammensatte og
komplekse problemer, at der er behov for at iværksætte sammenhængende udviklingsforløb. Målet er, at borgerne på
ressourceforløb dels opbygger deres sociale og faglige færdigheder, får øget deres arbejdsidentitet, og tager ansvar
for deres egen progression og dels på sigt at kan gennemføre uddannelse eller komme i varig beskæftigelse.
Tværfaglige og sammenhængende udviklingsforløb
37
Sygemeldte borgere på sygedagpenge og de langvarige kontanthjælpsmodtagere får udarbejdet en individuel indsatsplan i rehabiliteringsteamet, hvorefter borgeren opstarter et ofte længerevarende forløb, hvor der iværksættes meningsfulde tilbud som skal udvikle deres ressourcer, arbejdsidentitet mv. Borgerne er langt fra det ordinære arbejdsmarked, og den koordinerende sagsbehandler holder skarpt fokus på igangsatte aktiviteter og opsatte delmål og slutmål, ligesom borgeren skal tage større ansvar for sin egen progression gennem motivationsfremmende indsatser.
De sammenhængende udviklingsforløb består af en kombination af forskellige indsatser, såsom:
Virksomhedspraktik
Vejledningsforløb
Hyppige jobsamtaler
Social mentorstøtte, der omhandler at træne sociale færdigheder
Beskæftigelsesmentor, der har fokus på uddannelse eller arbejdsmarkedet
Sundhedsfremmende tilbud
Smertemestringsforløb
Tilbud til psykisk lidelser
Ergo- og fysioterapeut tilbud
Yderligere lægelig udredning
De marginaliserede og udsatte borgere på kontanthjælp har ofte langvarig forsørgelseshistorik, sporadisk erhvervserfaring, alvorlig psykiske diagnoser, fysiske lidelser, adfærdsproblemer, massivt misbrug mv. Ressourceforløb består
ofte af sundheds- og behandlingstilbud, men flere skal også gøres virksomhedsparate, idet placering i virksomhedsaktivering øger deres sociale og faglige kompetencer, og herigennem øger deres arbejdsidentitet.
Flere unge, både 18-årsdebutanter og unge som har modtaget kontanthjælp i en længere årrække, har så komplekse
og sammensatte problemer, at det kræver et tværfagligt ressourceforløb. Det kan ofte tage lang tid med intensive
behandlingsforløb, forberedende voksenundervisning, mentorstøtte mv, før de unge kan gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse med efterværnsstøtte fra jobcentret og uddannelsesinstitutionen.
Jobcentret vil implementere et mentorkorps i Jobhuset, der også skal anvendes til borgere i ressourceforløb. De udsatte borgere har ofte behov for en målrettet mentorindsats, hvor der opstilles helt konkrete aktiviteter under delmål,
som den koordinerede sagsbehandler skal følge op på gennem hyppige jobsamtaler samt tværgående dialog med
andre afdelinger i kommunen og øvrige samarbejdspartnere. Mentorindsatsen har en væsentlig rolle i forhold til at
skabe progression og motivation til selvansvar for borgerens ofte lange vej mod ordinær uddannelse eller beskæftigelse.
38
5. Oversigt over de politiske mål i 2015
Mål 1. Flere unge skal i uddannelse
Jobcentrene skal sikre, at flere unge starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, at flere unge gennemfører en uddannelse, at færre unge frafalder uddannelse, og flere unge kommer i varig beskæftigelse.
Antallet af unge på kontanthjælp og uddannelseshjælp skal falde fra 426 i december 2013 til højst 341 i
december 2015, svarende til et fald på 20 pct. fra december 2013 til december 2015.
Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse skal stige fra 22,4 pct. i december 2013 til minimum 26,4
pct. i december 2015, svarende til en stigning på 4 procentpoint fra december 2013 til december 2015.
Andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse skal stige fra 89 pct. i profilmodellen 2012 til 91 pct. i
2015.
Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der
har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres, samt der igangsættes forebyggende og
tværfaglige ressourceforløb til borgere på kontanthjælp med komplekse og sammensatte problemer.
Tilgangen af personer til førtidspension skal i december 2015 højst udgøre 50 personer, svarende til forventningen om tilgangen af personer til førtidspension i 2014.
Antallet af langvarige kontanthjælpssager, som har modtaget kontanthjælp i over et år skal falde fra 402
i december 2013 til højst 362 i december 2015, svarende til et fald på 10 pct. fra december 2013 til december 2015.
Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.
Antallet af langtidsledige forsikrede ledige skal falde fra 137 i december 2013 til højst 110 i 2015, svarende til et fald på 20 pct. fra december 2013 til december 2015.
Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne
Jobcentret skal have en proaktiv og systematisk kontakt til virksomheder, og yde hjælp til rekruttering af arbejdskraft til virksomheder samt placere ledige i virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotationer.
Jobcentret tager kontakt til alle kommunens 650 virksomheder med mere end to ansatte i 2015.
Andelen af borgere i virksomhedsaktivering ift. andre aktiveringstilbud skal stige fra 48,5 pct. af fuldtidspersoner i 2013 til mindst 55 pct. i 2015, svarende til en stigning på 6,5 pct-point fra 2013 til 2015.
Antallet af sociale partnerskabsaftaler med private virksomheder skal stige fra 37 i december 2013 til 60
i december 2015, svarende til et stigning på 62 pct. fra december 2013 til december 2015.
Jobcentret skal hjemtage mindst 100 ordinære jobs fra virksomheder.
39
Antallet af borgere i private løntilskud skal stige fra 45 fuldtidspersoner i 2013 til mindst 67 fuldtidspersoner i 2015, svarende til en stigning på 50 pct. fra december 2013 til december 2015.
Antallet af ledige i jobrotation skal stige fra 3 fuldtidspersoner i 2013 til 15 fuldtidspersoner i 2015.
Mål 5. Færre borgere på sygedagpenge
Antallet af borgere på sygedagpenge under 26 uger skal falde fra 254 i december 2013 til 240 i december
2015, svarende til et fald på 5 pct. i december 2013 til december 2015.
Antallet af borgere på sygedagpenge over 26 uger skal falde fra 127 i december 2013 til 120 i december
2015, svarende til et fald på 5 pct. i december 2013 til december 2015.
Mål 6. Færre borgere på ledighedsydelse og flere borgere i fleksjob
Antallet af borgere på ledighedsydelse i december 2013 skal fastholdes til samme niveau i december
2015, svarende til højst 46 borgere på ledighedsydelse i perioden december 2013 til december 2015.
Antallet af borgere i fleksjob i december 2013 skal fastholdes til samme niveau i december 2015, svarende til 246 borgere på fleksjob i perioden december 2013 til december 2015.
Mål 7. Flere borgere i sammenhængende ressourceforløb
Antallet af borgere i ressourceforløb under 40 år skal stige fra 11 i december 2013 til 110 i december
2015.
Antallet af borgere i ressourceforløb over 40 år skal stige fra 3 i december 2013 til 40 i december 2015.
40
6. Budget for beskæftigelsesindsasten i 2015
(budgettet tilrettes efter vedtagelse i Kommunalbestyrelsen)
Den aktive beskæftigelsesindsats 2015
2014
2015
Budget
2014
mio. kr.
*
Budget
2015
mio. kr.
*
Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001010)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
38,3
36,9
-
-
Udgifter (konto 5.58.82.003-005 plus
mentorgruppering vedr. ressourceforløb)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
0,3
0,4
-
-
Udgifter (konto 5.57.79.003 )
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
3,9
-
2
-
Udgifter (konto 5.57.73 samt 5.57.74 og
5.46.61 )
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
57,6
104
Udgifter (konto 5.57.75)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
80,6
-
43,4
Udgifter (konto 5.58.82 minus driftsudgifter ved aktivering og mentorudgifter)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
14,2
21,9
111
127.928
142
154.225
Udgifter (konto 5.58.80)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
11,6
56
189.286
14,8
73
202.740
Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen
Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper
Driftsudgifter ved aktivering i alt på 5.68.90.
Driftsudgifter ved ressourceforløb (inkl. mentor)
Driftsudgifter vedr. modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
Ikke-forsikrede ledige m.v.
Kontanthjælp i alt
-
Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl.
forrevalidering)
Ressourceforløb (minus driftsudgifter ved
aktivering og mentorudgifter)
Revalidering
41
Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i
målgr. 2, nr. 6, jf. LAB (tidl. skånejobs)
Udgifter (konto 5.58.81)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
54,9
-
61,7
70,1
332
211.145
66,3
300
221.333
8,8
9,0
3,4
-
2,5
-
1,7
-
2,1
-
49,7
-
56,4
-
0
0
10,3
14,8
-
-
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102105)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
5,3
4,4
-
-
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
13,8
-
9,1
-
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-
0,7
0,7
Sygedagpenge (eksl. Regresindtægter)
Udgifter (konto 5.57.71)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Mentorordning for alle målgrupper (minus ved ressourceforløb)
Udgifter (konto 5.68.98.012 og 017)
Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige
Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.006)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Dagpenge i aktive perioder og under selvvalgt uddannelse, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.007)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag **
Udgifter (konto 5.57.78.008)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige, 50 pct. kommunalt bidrag **
Driftsudgifter (konto 5.57.78, gruppering
005)
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse i alt **
Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 010
og 011)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Forsikrede ledige m.v.
Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og
private arbejdsgivere
Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere
Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge)
42
014)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
-
Jobrotation
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016
+ tilsagn)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede
Driftsudgifter (konto 5.68.91, gruppering
006)
Personlig assistance til handicappede
Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007008)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Særlig uddannelsesydelse
Udgifter (konto 5.57.79, gruppering 001002)
Antal helårspersoner
Enhedsomkostning
Hovedkonto 6. Administration mv.
9,2
9,3
40
229.075
40
233.200
0,1
1,6
1,6
-
-
3
0
24
125.000
-
Budget
2014
mio. kr.
*
Budget
2015
mio. kr.
*
28,4
29,3
Administrationsudgifter vedrørende jobcentre
Udgifter (konto 6.43.53)
LAB: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
* Opgørelsen skal omfatte udgifter og indtægter (dranst 1), men skal være før refusion (dranst 2).
Fx hvis en kommune budgetterer at afholde udgifter for 2 mio. kr. og at have indtægter for 0,1 mio. kr.
på en ordning, hvor der gives 50 pct. i refusion. Da oplyses ovenfor et budget på 1,9 mio. kr.
** For dagpenge og befordringsgodtgørelse er det således alene kommunens medfinansieringsbidrag, der skal
fremgå, og ikke a-kassens/statens bruttoudgift.
43