Beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplan 2016 beskriver mål, midler tendenser og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Lemvig på kort- og mellemlangt sigt. I forhold til tidligere år, er nærværende beskæftigelsesplan gjort mere beskrivende omkring tilbudsdelen. Det er ønsket, at sammenhængen mellem kontrakten, som Kommunalbestyrelsen og jobcenteret indgår hvert forår, jf dialog- og aftalestyring i Lemvig Kommune gøres tydeligere, således at kontrakten beskriver lokale mål, med udgangspunktet i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen er udført i perioden august til november 2015. Fremlagt for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget i november og godkendt i kommunalbestyrelsen i december. Reformer på beskæftigelsesområdet Den efterhånden lange række af reformer på det beskæftigelsespolitiske område de senere år har ændret fokus på, hvilken støtte og indsats som jobcentrene skal udmønte. Kerneydelsen, er uændret: at medvirke til, at borgerens arbejdsmarkedstilknytning øges gennem en vifte af tilbud via jobcenteret. Jobcenterets aktive indsats er forstærket via tværfaglige indsatser, tidlig opfølgning og indsats, samt målrettet mod uddannelse og virksomrettede initiativer. Nye ydelser Forsørgelsesgrundlaget er udvidet med nye ydelsestyper: arbejdsmarkedsydelse, ressourceforløb, og senest kontantydelse. Ydelser hvis formål er, at afklare og/eller målrette vejen til en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bibringe værdi for såvel borger som samfund, ved at skabe plads på arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Jobcenterets vision er, at gennem en klar strategi at gøre borgeren arbejdsmarkedsparat på så højt selvforsørgelsesgrundlag som muligt. For at opfylde visionen kræves høj grad af helhedsorienteret tilgang og samarbejde mellem forskellige kommunale enheder. Emner, som tidligere beskæftigelsesplaner har argumenteret for er nødvendigt og et indsatsområde. Om end til stadighed, har kommunens metodeudviklingen medført resultater, som beskrives i beskæftigelsesplan 2016. Jobcenterets resultater Resultatet af den beskæftigelsesmæssige indsats ligger generelt stadig godt i Lemvig Kommune. Med en forsørgelsesandel på 16,31%1 er Lemvig 3. bedst blandt 94 jobcentre i forhold til rammevilkårene for jobcenteret.2 Især lav ledighed blandt forsikrede ledige (a-dagpengemodtagere) samt kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere påvirker forsørgelsesandelen gunstigt. 1 Det vil sige, at 16,31% af befolkningen mellem 16 og 66 år forsørges af det offentlige ekskl. SU og efterløn Beregnet ud fra en række socioøkonomiske faktorer ville forsørgelsesandelen alt andet lige udgøre 18,47% i Lemvig Kommune. Det vil sige, at offentligt forsørgede er 11,7% mindre i Lemvig, end hvad rammevilkårene tilsiger. Kun 2 1 Jobcenteret har derfor et godt afsæt til at fortsætte den gode indsats. Figur 1: Forsørgelsesandel aktuelt i forhold til rammevilkår for perioden 2. kvt. 2014 – 1. kvt. 2015 Aktuel forsørgelsesandel i forhold til rammevilkår 20% 15% 10% 5% -15% Kilde: jobindsats.dk Helsingør (12,6%) og Tårnby/Dragør (12,3%) har relativt færre offentligt forsørgede i forhold til rammevilkår. Datamateriale findes i www.jobindsats.dk, besparelsespotentiale for perioden 2. kvt. 2014 – 1. kvt. 2015. 2 Nyborg Albertslund Ikast-Brande Høje-Tåstrup Glostrup Faaborg-Midtfyn Nordfyns Odsherred Hillerød Horsens Favrskov Vordingborg Hedensted Randers Kalundborg Haderslev Ringkøbing-Skjern Viborg Guldborgsund Stevns Mariagerfjord Ringsted Næstved Hvidovre Morsø Samsø Middelfart Herlev Allerød Gribskov Vejle Kolding Holstebro Fredensborg Frederiksberg Skive Greve Holbæk Silkeborg Slagelse Gentofte Tønder Aalborg Lemvig Esbjerg/Fanø -10% Rudersdal -5% Helsingør 0% Ministermålene Beskrivelse af målene I lighed med tidligere år udmelder beskæftigelsesministeren mål for kommunernes beskæftigelsesplaner. ”Målene skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene og opstille indikatorer på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter”.3 Igen i 2016 er 4 ministermål formuleret. Målene bygger i høj grad videre på målene for 2015, hvor beskæftigelsesministeren ser et særligt behov for en styrket indsats. Målene understøtter samtidigt implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet.4 De fire ministermål for 2016 er udtrykt som følger: 1. Flere unge skal have en uddannelse Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats. Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen for på sigt at få et ordinært job. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal også ses i lyset af den to-årige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsat. 3 4 Fra udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016, maj 2015 Delvis gengivet efter udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016, maj 2015 3 Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet. Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på deres arbejdsplads. Lokale politiske målsætninger for 2016 Beskæftigelsesplanen vil under ministermålene beskrive en række indsatser, der skal bidrage til at offentlig forsørgelse erstattes af selvforsørgelse. Men et helt centralt tema for jobcenteret i 2016, bliver vurdering af eksisterende indsatser, og hvilke nye muligheder der kan tilføre de enkelte indsatser større effekt. Vi spørger: - Hvordan får vi de bedste resultater på Jobværkstedet? Hvordan kan vi optimere samarbejdet med andre jobcentre, lokalt koordinerende samarbejde mv? Hvilke uddannelsesinstitutioner kan vi lave nye tilbud sammen med? Hvordan skal vi lykkes med det tværfaglige arbejde? Hvilke tilbud har mindre relevans nu, som følge af reformer? og meget andet… De mange reformer og nu også refusionsomlægninger, samt målgruppernes ændrede karakteristika vil medføre et andet behov for indsatser. Eksempler herpå er sygedagpengeområdet, hvor flere borgere sygemeldes med stress, angst og depression; på kontant- og uddannelseshjælpsområdet ses flere borgere med misbrugsrelaterede problemstillinger, og på a-dagpengeområdet, forventes flere højtuddannede ledige i forbindelse med massefyringer på FMC. Behov for nye indsatser diskuteres i ledelsesgruppen og ved medarbejderinddragelse på personalemøder. Indsatserne er italesat i 2015 og forventes gradvist udviklet gennem 2016. Tilbud skal tilpasses det tilstedeværende behov. De gode resultater skal fortsat understøttes af jobcenterets overordnede strategi, og hvor den beskæftigelsesfremmende indsats udmøntes gennem medarbejdernes dygtighed og vilje til at gøre en forskel. På områder som a-dagpengeledigheden, hvor udfordringen til tider mere drejer sig om at finde medarbejdere til ledige stillinger, end at finde jobåbninger til ledige borgere, gælder det om, at gå nye veje, eksempelvis samarbejde med andre jobcentre, der har ledige borgere med relevante kompetencer. Andre områder, hvor jobcenteret skal være opmærksom på mulige udfordringer er områder kendetegnet ved: 4 1. Lemvig ligger resultatmæssigt efter sammenlignelige kommer (klyngen/naboer) 2. der opleves et pres på ydelsen (stigende udgifter) 3. forventning om at interne sagsgange kan optimeres. Ad 1) jf besparelsespotentialeberegninger, har Lemvig lidt større udgifter på sygedagpengeområdet end rammevilkår tilsiger. Alene af den grund, er det interessant at analysere området nærmere med henblik på optimering af processer herunder indsatser. Sygedagpenge har gennem en række år bølget omkring 0 i besparelsespotentiale, og sygedagpengereformen giver en række ændrede lovgivningsmæssige sagsbehandlingsopgaver som jobcenteret skal udnytte til gavn for borgeren og for jobcenteret. Også ledighedsydelsesmodtagere har været overrepræsenteret i jobcenter Lemvig gennem en længere periode. Nedbringelsen af ledighedsydelsesmodtagere har været fokuspunkt, og ikke mindst førtids- og fleksjobreformen samt den specifikke rolle fleksjobambassadørerne har spillet har været gavnlig for udplacering i fleksjobs. Ad 2) Særligt kontanthjælp til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet er øget markant som følge af at kommunen har modtaget signifikant flere flygtninge end tilfældet i tidligere år. Integration har været ministermål i 2013, hvor beskæftigelses- og integrationsindsatsen ikke har fået samme opmærksomhed i Lemvig, idet beskæftigelsesfrekvens mv. stort set har været på linie for indvandrere fra ikke-vestlige lande som for etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande. Det er ændret gennem 2014 og fremefter. Ad 3) De mange reformer har givet udfordringer for den kommunale sagsbehandling og ikke mindst den koordinerende indsats mellem kommunale forvaltningsenheder. Jobcentrene har over en kam skulle forholde sig til koordinerende sagsbehandlerfunktioner, sundhedskoordinator fra kliniks funktion med videre. Vi har med hjælp fra eksempelvis støttede ordninger som ”brug for alle”, ”etablering af rehabiliteringsteams”, ”fleksjobambassadører”, ”den proaktive jobkonsulent”, ”virksomhedskonsulent”, ”styrket mentorindsats”, ”progression/fastsættelse af mål”, ”projekt ’arbejdsgange’” og så videre, fået ændret og tilpasset mange måder at møde borgeren på. Jobcentrene, og naturligvis også vores eget skal dels høste erfaringerne fra de støttede ordninger, dels tilrette de sags- og beslutningsgange, som skal sørge for at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet i et tværsektorialt regi, hvad enten indsatsen sker gennem kontant/uddannelseshjælp, ressourceforløb, jobafklaring eller andet. Vi skal i højere grad tænke helhed, og vide hvordan vi bruger vores kollegaers erfaringer og viden i andre kommunale enheder. Kræver den rette indsats eksempelvis et tilbud fra sundhedsafdelingen eller handicap & psykiatri, bør afdelingerne medinddrages i tilbudsgivningen. Indsatser, snitflader og fokus på optimalt samarbejde og koordinering bliver et tema i 2016. 5 Ministermål 1 – unge skal have en uddannelse Uddannelse fylder meget i tilbudsgivningen i jobcenteret. Ikke kun for unge på uddannelseshjælp, som ministermålet relaterer til, men også for a-dagpengemodtagere, revalidender, kontanthjælpsmodtagere mv. Og, ydermere må uddannelse ikke kun tænkes i relation til de unge, hvilket eksempelvis jobrotation5 og realkompetenceafklaring er gode eksempler på. Det har gennem de senere år været kendetegnende for de unge, at en del har rigtigt svært ved at komme i gang med enten uddannelse eller job. Jobcenterets opgave er at bidrage til at den unge ser muligheder fremfor begrænsninger – begrænsninger der sagtens kan fylde meget og som ofte er et resultat af familiære relationer, oplevelser i skolegangen og social omgangskreds. Jobcenteret arbejder med motivation og progression for de unge, en vej der for nogle er længere end for andre. I Lemvig Kommune er forholdsvis få unge på kontanthjælp – mellem 2 og 5 personer siden januar 2014. Det er ledige unge, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og derfor ikke modtager uddannelseshjælp. Hvis ikke de allerede opnåede kompetencer bringer den ledige på arbejdsmarkedet skal borger, med hjælp fra jobcenteret, overveje om nye kompetencer skal tilegnes eksempelvis ved brancheskift. Figur 1a: Antal unge på kontanthjælp (ekskl. unge omfattet af integrationsprogrammet). Antal unge på kontanthjælp ex. personer omfattet af Integrationsprogrammet 6 5 4 3 2 1 0 Kilde: jobindsats.dk 5 Jobrotation er i denne forbindelse indirekte således, at jobcenteret gør virksomhederne opmærksom på muligheder ved at ansætte vikar mens faste medarbejdere opkvalificeres. På denne måde fås både en bedre uddannet fast stab i virksomheden, mens den ledige opnår nye kompetencer under vikariatet. Ved jobrotation, har mange virksomheder i øvrigt fundet det attraktivt at fastansætte vikaren efterfølgende. 6 Figur 1b: Antal unge på uddannelseshjælp. Antal unge på uddannelseshjælp 120 100 80 60 40 20 Jul 2015 Jun 2015 Maj 2015 Apr 2015 Mar 2015 Feb 2015 Jan 2015 Dec 2014 Nov 2014 Okt 2014 Sep 2014 Aug 2014 Jul 2014 Jun 2014 Maj 2014 Apr 2014 Mar 2014 Feb 2014 Jan 2014 0 Kilde: jobindsats.dk Som det fremgår af ovenstående figurer, er antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ikke faldende henover perioden januar 2014 til juli 2015. Tværtimod, ses en mindre stigning i volumen af uddannelseshjælpsmodtagere. Kategoriseringen af uddannelseshjælpsmodtagerne viser en udvikling, hvor antallet af aktivitetsparate stiger gennem næsten hele perioden. Gennem 2. halvår 2014, falder antallet af uddannelsesparate. Enkelte borgere er omkategoriseret, ved individuel vurdering. Mange nye sager er komplekse, og arbejdet med at gøre borgeren uddannelsesparat er tidskrævende, for borgere der visiteres til STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), borgere med psykiske diagnoser o.l. I alt påbegyndte 41 borgere fra kontant- og uddannelseshjælp uddannelse gennem 2014. I de første 3 kvartaler af 2015 er antallet 33 7 Figur 2: Kategorisering af uddannelseshjælpsmodtagere Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat 70 60 50 40 30 20 10 Jul 2015 Jun 2015 Maj 2015 Apr 2015 Mar 2015 Feb 2015 Jan 2015 Dec 2014 Nov 2014 Okt 2014 Sep 2014 Aug 2014 Jul 2014 Jun 2014 Maj 2014 Apr 2014 Mar 2014 Feb 2014 Jan 2014 0 Kilde: jobindsats.dk Andelen af aktivitetsparate er således i perioden januar 2014 – juli 2015 steget fra 39% til 62%. Sammenlignet med midt- og vestjyske jobcentre ligger Lemvig lidt over gennemsnittet. Figur 3: Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere blandt alle uddannelseshjælpsmodtagere 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Som det fremgår af figur 4, er der dog relativt få uddannelseshjælpsmodtagere i kommunen. Lemvig er fortsat kommunen i Midt- og Vestjylland med færrest uddannelseshjælpsmodtagere, på trods af lettere stigning i Lemvig, og fald i de øvrige kommuner. 8 Figur 4: Uddannelseshjælpsmodtagere som % af arbejdsstyrken 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Status for Jobcenter Lemvig er altså, lavt niveau for antal uddannelseshjælpsmodtagere, men stigende, og tendens til flere aktivitetsparate unge. Jobcenteret, vil som myndighed, søge at sagsbehandlings- og indsatsmæssige tilbud i videst omfang hjælper den unge på vej til uddannelse eller i beskæftigelse. Overordnet set, koncentreres jobcenterets fokus på den tidlige indsats, herunder afdækning af ressourcer, kompetencer og begrænsninger (fysiske, psykiske og personlighedsmæssige). Mål for borger skal afklares med henblik på iværksættelse af relevant indsats – og prioritering heraf, hvor der er behov for flere indsatser. Tidlig indsats betyder, at den ledige, eller den sygemeldte hurtigst muligt kommer i aktivt tilbud, at den ledige eller sygemeldte hurtigst muligt afklares i forhold til relevante problemstillinger, og at den ledige eller sygemeldte hurtigst muligt motiveres til uddannelse eller anden opkvalificering. Jobcenteret ønsker at uddannelse fremmes i højest mulig udstrækning. Uddannelse øger chance for selvforsørgelse, hvad enten der er tale om uddannelse på ordinære vilkår, realkompetenceafklaring eller kortvarende opkvalificeringer. Det er derfor vigtigt, at når jobcenteret møder borger de første gange, at samtalen er målrettet, og at tilbuddet er passende. Tidlig indsats er derfor central i forhold til alle ydelsesgrupper, men indsatsen tilpasses den enkelte. Jo længere man er fra arbejdsmarkedet, jo flere indsatser er ofte nødvendigt, men jo tidligere indsatsen kan startes, jo mindre risiko er for marginalisering. Tidlig indsats betyder således, at passive perioder reduceres mest muligt! Sagsbehandlingsmæssigt, søges i vid udstrækning samarbejde mellem jobcentermedarbejdere og til andre kommunale enheder. For at borger skal opleve en velbeskrevet procesplan (ift. progression), er det vigtigt, at koordination internt i jobcenteret er opnået i forhold til borgeren. Virksomhedsrettede tilbud vurderes relevante for langt hovedparten. Jobcenteret oplever, at lokale virksomheder gerne stiller praktikpladser til rådighed, også for de unge med ringe arbejdsmarkedstilknytning og med mindre grad af motivation. Projekt virksomhed i virksomheden ved 9 FMC6 er vokset, og rummer nu 10 aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. De der forlader projektet har betydeligt bedre arbejdsmarkedstilknytning. Flere har fået ansættelse, er blevet voksenlærling eller er gået i gang med uddannelse. Jobcenteret ønsker at udvide konceptet, og planlægger nu udformningen heraf. Antal af virksomhedscentre er ligeledes stigende, udgør nu 11,7 og erfaringen begge projekter er gode, hvor flere er kommet i gang med job eller uddannelse hurtigere end ellers forventet. Åbenlyst uddannelsesparat vurderes borgere, der ingen barriere har for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De bør straks gå i gang med at finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Indtil uddannelsen starter, skal de finde et arbejde eller tilbydes eksempelvis nyttejob eller aktivering. Det oftest benyttede tilbud er ’snusepraktikker’ af kortere varighed. De åbenlyst uddannelsesparate kobles tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Således har UU vejledningsansvaret for den unge, og det er naturligt, da UU er bedst orienterede og mest kompetente i forhold til vejledningsopgaven omkring uddannelsesmuligheder – i forhold til ønsker og kvalifikationer. Med kvalifikationer indgår afvejning af hvor realistisk den unges uddannelsesønske er, idet forudsætningen for uddannelsesforløb må bero på konkret vurdering af at forventet ambitionsniveau er realiserbart. Et værktøj, som for mange unge har givet god mening, er såkaldte ’snusepraktikker’, hvor den unge er i praktik i en virksomhed i 4 uger. Praktikken er i princippet identisk med virksomhedspraktik, men forskellen er, at den unge i snusepraktikken er der for at undersøge, om det er foreneligt med egne ønsker samt realistisk at uddanne sig indenfor faget. Der tages samtidigt hensyn til udsigt til beskæftigelse indenfor området. Uddannelsesplan udarbejdes i fællesskab af den unge og UU. I samtaler med sagsbehandler følges løbende op på uddannelsesplanens mål. Uddannelsesparat vurderes borgere, der vurderes at kunne begynde en uddannelse inden for et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Det vil sige, at den enkelte har begrænsninger der gør, at et uddannelsesforløb ikke umiddelbart vurderes at kunne gennemføres. For denne gruppe, arbejdes der individuelt med en række forskellige redskaber, hvis hensigt er, at kunne give borgeren de kompetencer som muliggør uddannelse (på ordinære vilkår). Indsatser, der i sagens natur er mangeartede. Vi har her at gøre med unge, der vil, men ikke kan, og borgere der kan, men ikke vil. Alle uddannelsesparate får uddannelsespålæg. For førstnævnte gruppe, arbejdes på det mentale plan især med at få opbygget selvværd, at få tilegnet manglende kompetencer indenfor sociale relationer, få opbygget netværk, få styr på misbrug, økonomisk overblik og at uddannelse er en reel mulighed. På det faglige område, arbejdes konkret med at udfylde huller i faglige områder, eksempelvis dansk og matematik. Enkeltfagsundervisning er i mange henseender en god måde at dels komme tilbage til uddannelsesmiljøet, dels at få sig tillært viden/redskaber og udfylde videnshuller. Gruppen er forholdsvis stor og spænder i variation fra næsten åbenlyst uddannelsesparate til næsten aktivitetsparate, hvorfor revurdering fra uddannelsesparat til aktivitetsparat sker når der sker ændringer som bevirker at vurderingen af visitationsgruppe efterfølgende ændres. Aktivitetsparat vurderes unge, der er kendetegnet ved ikke umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse inden for et år. Det kan skyldes faglige, sociale og helbredsmæssige problemer. 6 Tidligere Cheminova Jobcenteret har haft en godt samarbejde med virksomhederne i Lemvig, og der udvikles stadig flere virksomhedscentre 7 10 Derudover har mange et lavt niveau af omstillingsparathed, og mange dagligdags opgaver giver væsentlige udfordringer. Mange har et anstrengt forhold til skole ligesom relationelle og netværksmæssige inputs er ressourcesvagt. Gruppen er, jf. figur 2, støt stigende siden kontanthjælpsreformens implementering. Jobcenterets indsats for gruppen baseres i høj grad på definition af mål for den enkelte og trinvis opfyldelse heraf. Jobcenteret arbejder som sådan ikke efter opstilling af progressionsmål, men i kraft af nærheden mellem jobværkstedet og sagsbehandlere grundet jobcenterets størrelse, er det relevant via den løbende kontakt, at være tydelig omkring borgerens situation, dvs. hvad er den enkelte i stand til nu, og hvor skal nye mål sættes. Da mange er ude i praktikker og lignende, fx: - STU Pligtmentor virksomhed-i-virksomheden virksomhedscentre mv., er det vigtigt at der løbende følges op herpå, og reageres på forløbet, hvad enten borger er klar til nye mål, eller når borgers tilbud viser sig at være uhensigtsmæssigt. Tværfagligt samarbejde Samarbejdsmæssigt, er medarbejdere i Jobcenteret og kommunens øvrige samarbejdspartnere solidt forankret gennem kontanthjælpsreformens krav om eksempelvis koordinerende sagsbehandler, for borgere med andre problemstillinger end ledighed. Funktionen varetages oftest af myndighedssagsbehandleren i jobcenteret, hvorfra koordineres med blandt sociale tilbud, børnefamiliecenteret, sundhedsområdet samt handicap og psykiatri. Andre kommunale medarbejdere kan også være koordinerende sagsbehandler. Det opleves, at det kan give ro for den enkelte borger, ikke at skulle forholde sig til mange enheder på én gang, selvom flere myndigheder allerede er part i sagen. For den enkelte er det vigtigt, at der opstilles få og klare mål, for hvad borgeren skal kunne opnå i den beskæftigelsesfremmende indsats. Den beskæftigelsesfremmende indsats kan derfor være en koordinerende indsats, hvor elementer af - vægtreduktion motion misbrug økonomi psykologhjælp mv., planlægges, det vil sige områder som ligger på kanten af, hvad jobcenteret alene, tidligere har kunnet hjælpe omkring. Det er vigtigt for borgeren at vide, hvilken af stenene på vejen der skal fjernes først, og ikke at alle sten skal fjernes på en gang – det er vigtigt for borgeren at forstå hvor han/hun er på vej hen, og det er vigtigt for andre kommunale instanser at vide hvorfor en (særlig) indsats er nødvendig. At inddrage borgeren i forløbet giver ejerskab og større chance for tilegnelse af kompetencer. Aktiveringen er således ikke et mål i sig selv. Tilbudsgivningen ses individuelt tilpasset borgeren og forsøges mere fleksibelt udformet end tidligere. Kommunen anvender BUM-modellen, hvor myndighedssagsbehandler Bestiller tilbud, og virksomhedsservice Udfører bestillingen i form af målrettet 11 virksomhedstilbud (ved kommunale tilbud visiteres borger dog direkte). Borgeren er i tilbud for at tilegne sig kompetencer, der bringer vedkommende tættere på arbejdsmarkedet i form af tilegnelse af kompetencer. I 2015, er jobværkstedet flyttet organisatorisk fra arbejdsmarkedsafdelingen til jobcenteret. Således refererer leder af jobværkstedet nu til Job- og Borgerservicechefen. Ændringen betyder, at udførerenheden kobles tættere på bestiller-funktionen. Jobcenteret gør brug af tilbud der ligger i andre forvaltningsenheder med henblik på et samlet resultat, der kan bringe borgeren nærmere uddannelse- og arbejdsmarkedet, med henblik på selvforsørgelse via uddannelse. Hvis det skønnes relevant, og når sagsbehandler vurderer at borger har læsemæssige begrænsninger i forhold til uddannelse, testes for VLV (Vejledende Læsetest for Voksne) og eventuelt også for ordblindhed. Lovgivningsmæssigt, skal uddannelsesinstitutionerne nu stille visse karakterkrav på ungdomsuddannelser, hvorfor det er nødvendigt at kunne opnå en tilstrækkelig karakter i enkelte fag. Af faglige tilbud anvendes især enkeltfag (FVU). Jobværkstedet – det kommunale aktiveringstilbud Af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalgets vedtagne handleplan for Jobværkstedet, fremgår at formålet er: at give ledige og syge borgere, herunder især kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere kompetencer, der kan bidrage til selvforsørgelse via uddannelse eller beskæftigelse. En del af det motivationsfremmende arbejde med aktiverede borgere på Jobværkstedet vil varetages af medarbejderne på Jobværkstedet i forbindelse med samtaler og lignende. Det kan være elementer af mindfulness, psykologi og mestring af eget liv. Konkrete tilbud overvejes jf planlægning af indsatser for 2016. Konkret arbejdes med holdundervisning i enkeltfag, idet omfanget nu skønnes bæredygtigt i forhold til gruppen. For øvrige kommende projekter, værksteder mv. under udarbejdelse overvejes: • • • • • Tilbud om økonomisk rådgivning i samarbejde med Dansk Folkehjælp Åbent værksted mhp. boglige problemstillinger Jobcafé (jobcafé og CV-skrivning) Formaliseret samarbejde med misbrugskonsulent og SKP-medarbejder Formaliseret samarbejde med Sundhedafdelingen Sådanne tilbud kan udbydes på Jobværkstedet – men selve afholdelsen foretages dog ikke af medarbejderstaben, men af andre samarbejdspartnere. Desuden bibeholdes eksisterende tilbud/projekter ved Jobværkstedet. Jobværkstedets vision er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. • Milepælen o Særligt tilbud til sårbare unge (18-30 år) med diagnose(r). Tilbuddet er normeret til ca. 20 unge uddannelseshjælpsmodtagere med markante problemer udover ledighed. ’Milepælen’ har fungeret i en årrække og tilbuddet gives til de unge, der har markante problemer udover ledighed. Problemerne kan f.eks. omfatte psykiske problemstillinger, manglende motivation, spinkelt eller ikke eksisterende netværk og misbrugsproblemer. 12 ’Milepælen’ arbejder med en særlig håndholdt indsats med individuelle samtaler i et struktureret, isoleret og trygt miljø med klare retningslinjer, samt et tæt samarbejde med f.eks. beskæftigelsessagsbehandler og misbrugskonsulent m.fl. med henblik på at udvikle de unges færdigheder, således at de kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse med henblik på at opnå beskæftigelse. Milepælen har indledt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen med henblik på besøg i skoven med naturvejleder • • • • Kvindeprojekt o Kvindeprojektet startede i 2008 som et støttet projekt og er efterfølgende fortsat med tilretninger. Visiterede er aktivitetsparate, med typisk psykiatriske problemstillinger, med mange nederlag i bagagen, og langt fra arbejdsmarkedet. I projektet arbejder borgeren med at opstille mål og realisere dem, herunder forberede virksomhedspraktik, snusepraktik, tilegne sociale kompetencer og indgå i relationer. Uddannelse er målet for mange, ikke kun de unge. En del borgere med flygtningestatus visiteres til projektet. Borgerne opholder sig ofte i længere tid i projektet, og virksomhedspraktik forsøges kombineret ind i tilbuddet i kvindeprojektet. Udehold o Udeholdet udfører en række praktiske opgaver, eksempelvis strandrensning for Teknik og Miljøområdet. Her opfriskes faglige kvalifikationer med maskiner, og der arbejdes desuden med sociale kompetencer, eksempelvis vigtigheden af omgangstonen på arbejdspladser, præsentation, imødekommenhed og motivation. Træværksted o Træværkstedet som Udeholdet. Desuden aktiveres mange borgere med flygtningestatus. Køkken o Køkkenet leverer frokost til alle med daglig gang på Jobværkstedet. Projektet er henvendt til de der ønsker at gå ernæringsvejen og fungerer som sådan som snusepraktik. Muligheden for erhvervelse af hygiejnebevis i projektet betyder at borgeren allerede her får mulighed for at opkvalificere sit CV, hvilket kan virke motiverende for videre uddannelsesforløb. Desuden påtænkes at etablere ”åbent værksted” med boglig tilgang. Tilbuddet kan således også fungere som ”snusepraktik” for 9./10. klasses niveau i dansk, engelsk og matematik. En række initiativer er desuden startet op i 2015: - Opdatering af undervisningslokale/jobcafé med blandt andet active board, som gør undervisning mere pædagogisk Netcafé i kantinen til jobsøgning (tænkes i brug når undervisningslokalet er optaget) Lektiehjælp til sprogskoleelever (herunder i samarbejde med Integrationsforeningen) Ordblindeundervisning Bedre muligheder for undervisning i jobværkstedets motionsrum Som beskrevet i tidligere beskæftigelsesplaner, er det jobcenterets hensigt, gennem workshops, temadage og lignende at sætte fokus på aktuelle beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Med hjælp og støtte fra 5 13 lokale uddannelsesinstitutioner8 har Jobcenter Lemvig d. 21. oktober 2015 afholdt temadag om uddannelse, hvor fokus rettes mod uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder inden for brancher med gode beskæftigelsesmuligheder nu – og i den nærmeste fremtid. 95 ledige deltog9 i uddannelsesdagen og umiddelbart blev 41 aftaler indgået. Temadag om uddannelse vil blive gentaget i 2016. 8 Herningsholm Erhvervsskole, Skive Tekniske Skole, TUC DEKRA, Uddannelsescenter Holstebro og Social- og Sundhedsskolen afdeling Holstebro 9 Heraf 75 forsikrede ledige og øvrige kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Temadagen var pligttilbud for ikkeforsikrede, samt for ledige med mere end 6 måneders ledighed for forsikrede. 14 Ministermål 2 – Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Ministermål 2 samler de seneste års store beskæftigelsespolitiske reformer i nyere tid: fleksjob- og førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen. I parentes også dagpengereformen. I bemærkningerne til målet, beskriver beskæftigelsesministeren, at kommunerne skal prioritere en forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Ressourceforløb (for borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats10), og jobafklaringsforløb (kun sygedagpengemodtagere uden forlængelsesmulighed) er blevet forløb som borgere kan visiteres til, foruden flere midlertidige ydelser affødt af dagpengereformen. Særligt, lægges der vægt på, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk (gen)indtræder på arbejdsmarkedet. Når borgere kommer på kanten af arbejdsmarkedet vil det som regel være som følge af: 1. økonomiske, markeds- eller samfundsmæssige problemer der rammer brancher 2. personlige problematikker, forårsaget af fysiske, psykiske eller social problemer Det vil sige, en eller flere sociale begivenheder, eller en proces over lang tid, der både har rod i fysiske og i mentale problemstillinger. Dette er almindeligvis en indbyrdes selvforstærkende virkning, hvor fysiske mén afstedkommer dårligere psykisk tilstand og vice versa. Derfor, skal jobcentrene bidrage til at løsningen ikke bliver bevilling af førtidspension. Og hvordan løser Lemvig Kommune den opgave? Sygedagpenge Sygedagpengereformen har dog gjort en tidlig indsats nemmere at implementere. 1. del af reformen implementeredes 1. juli 2014, omhandler nye forlængelsesmuligheder, og muligheden for jobafklaringsforløb. Anden del implementeredes 5. januar 2015 omhandler ny opfølgningsmodel, hvor blandt andet borger og virksomhed for mulighed for at iværksætte ekstraordinær tidlig indsats allerede inden 8 ugers sygemelding. Reformens anden del omhandler desuden ny visitation, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ressourcerne skal først og fremmest bruges på sygemeldte der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere stilles centrale lovkrav til hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb. Første del af visitationen finder sted når kommunen modtager oplysningsskemaet fra den sygemeldte, hvor sygdommens længde vurderes. 10 Fra beskæftigelsesministeriets hjemmeside 15 - Kategori 1: sygemeldingen forventes at vare under 8 uger Kategori 2: sygedommen vurderes at vare over 8 uger, men kommunen vurderer ikke, at der er behov for en tværfaglig indsats Kategori 3: sygemeldingen vurderes at vare over 8 uger, og kommunen vurderer at der er behov for en tværfaglig indsats Der stilles krav om 1. personlige samtale inden 8 uger, og i Jobcenter Lemvig hænder dette reelt efter 4-5 uger. Nye sager ekspederes hurtigt videre fra ydelseskontor, og LÆ28511 kommer som regel hurtigt fra lægerne (8-10 dage). Reformen har lagt vægt på, at jobcenteret skal prioritere en hurtig og tidlig kontakt til sygemeldtes arbejdsplads med henblik på drøftelse af mulighederne for at genoptage arbejdet. Sygedagpengeteamet screener nye sager med henblik på at få kategoriseret sager efter sygdombillede således at indsats og opfølgning sker så hurtigt i forløbet som muligt. Loven stiller krav om at borgeren på sygedagpenge skal være udredt efter 22 uger12 (revurderingstidspunktet) mod tidligere 52 uger (forlængelsesmulighed). Jobcenterets mulighed er enten forlængelse efter de 8 undtagelser (livstruende sygdom), stop af sag eller jobafklaringsforløb. Dvs. sager der ikke kan forlænges skal enten stoppes eller forelægges rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet indstiller til indsats for borgerens videre forløb. Der er med andre ord tale om en ny foranstaltning, og der bevilges ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Jobafklaringsforløbet sikrer sygedagpengemodtagere uden forlængelsesmuligheder et alternativ til kontanthjælp. Jobafklaringsforløbet kan bevilges i op til 2 x 2 år. Jobafklaringsforløbet tilrettelægges individuelt og kan indeholde eksempelvis vejlednings- og opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik, løntilskudsjob, mentorstøtte (eksempelvis ved start af virksomhedspraktik), eller andre indsatser der forbedrer den fysiske, psykiske eller sociale situation. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og formue/ægtefælle afhængig. Det er således jobcenterets rolle at medvirke til, at indsatsen bliver så målrettet, beskæftigelsesrettet og kort som muligt for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Antallet af sygedagpenge har ikke helt været reduceret på samme niveau som ses i andre kommuner. Siden januar 2014 til august 2015, er antallet af helårspersoner på sygedagpenge faldet med 24% i Lemvig kommune og 28% i klyngen (40 sammenligelige kommuner). For sygedagpengemodtagere med varighed over 26 uger er faldet i Lemvig Kommune 10%, mens faldet er 14% i klyngen som det ses af nedenstående figurer. 11 attest vedrørende sygedagpengeopfølgning. LÆ 285 er en pligtattest, når sygefravær forventes at vare mere end 8 uger. 12 22 uger indenfor seneste 9 måneder 16 Figur 5: Indexeret udvikling i antal helårspersoner på sygedagpenge og indexeret udvikling i sager med varighed over 26 uger Arbejdsmarkedsmæssigt, er Lemvig Kommune er kendetegnet ved brancher, der primært beskæftiger indenfor ufaglærte, faglærte eller korterevarende uddannelser. Vi har derfor også haft en overvægt i forhold bevægeapparatslidelser mv. i forhold til andre kommuner. På sygdagpengeområdet ses et ændret sygdomsbillede i forhold til tidligere fra fysiske skavanker (fx nedslidning, ryg/skulder lidelser) til psykiske problemstillinger (fx stress, depression). Med tidlig indsats, er det vigtigt at få borger udredt hurtigst muligt. Sygedagpengeområdet har et godt samarbejde med lægerne, der prioriterer besvarelse af LÆ285, og indkaldelse til 1. sygesamtale ligger gerne fra 5. uge. Sygedagpengeteamet arbejder systematisk med udredning om hvorfor borger er sygemeldt, og hvad perspektiverne er for hel eller delvis genoptagelse af arbejde. Hvis dette ikke er realistisk, skal der hurtigt tages stilling til og afgøres hvorledes borger hurtigst muligt kan raskmeldes. Jobcenteret anvender motionog fysioterapitilbuddet for borgere der er motiveret herfor, og som vurderes at kunne raskmeldes ved indsatsen i motionscenteret. For borgere med moderat til svær grad af angst, stress og depression, anvendes andre og mere målrettede tilbud. Figur 6: Andel af borgere på sygedagpenge blandt midt- og vestjyske kommuner. Juli 2015. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 17 Andelen af sygemeldte borgere ligger sammen med Viborg og Ringkøbing-Skjern blandt de højeste i det Midt- og vestjyske område. Af nedenstående figur ses også, at udviklingen i Lemvig ikke har været på niveau med nabokommunerne. Lemvig har reduceret med 7%, mens Holstebro har reduceret med 34% og landet som helhed med 15%. Figur 7: Udvikling i antal sygedagpengesager blandt Midt- og vestjyske kommuner Udvikling i antal sdp sager juli 2014-juli 2015 0% -5% -10% -15% -20% -25% -30% -35% -40% For at nuancere figur 6 og figur 7 dannes figur 8 ved at sammenlægge andele af sygedagpenge, ressourceydelse og jobafklaringsforløb Figur 8: Andel af arbejdsstyrken der modtager sygedagpenge, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Juli 2015 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 18 Jobcentrene ligger forholdsvis ens,13 og med Lemvig placeret lidt under gennemsnittet er resultatet alene fra sygedagpengeområdet i nogen grad misvisende. Derudover har Jobcenter Lemvig valgt at holde sygemeldte på enten sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i forbindelse med sygedagpengereformen. Ressourceforløbene er næsten udelukkende visiteret fra kontanthjælp og ledighedsydelse, kun undtagelsesvist borgere fra sygedagpenge i 2014/2015. Det er ikke muligt at trække data fra jobindsats på ressourceforløbenes tidligere ydelse. Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb forventes at blive tilkendt til omkring 50 borgere pr. år. Ydelsen er relativt ny, erfaringer vil blive samlet op løbende. Pr. august 2015 ses overordentlig stor varians i hvor meget jobcentrene bruger muligheden: fra 0,1% af arbejdsstyrken til 0,8% af arbejdsstyrken. Et forløb kan bevilges i op til 2 års varighed med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år.14 Som udgangspunkt vil der i et jobafklaringsforløb være fokus på tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, omplacering med skånehensyn, omskoling og opkvalificering jf. beskæftigelseslovgivningens muligheder. Jobcenterets bevillinger af jobafklaringsforløb har i sammenligning med nabokommuner15 været begrænset til ca. halvdelen af gennemsnittet blandt Midt- og vestjyske jobcentre. Jobcenter Lemvig anslår at det årlige bevillingsniveau vil ligge mellem 40 og 50 sager, med en gennemsnitlig varighed på 6 måneder16, svarende til ca. 23 helårspersoner. Pr. november 2015 var ca. 40 borgere på ydelsen. Figur 9: Borgere på Jobafklaringsforløb og Ressourceforløb pr. juli 2015 i % af arbejdsstyrken Ressourceforløb Jobafklaringsydelse 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 13 Der foreligger ikke tal for Jobcenter Herning for jobafklaring i skrivende stund. Indgår som 0,0% I reformens forudsætninger anslås et forløb at løbe over 6 måneder gennemsnitligt 15 Der foreligger ikke tal for Jobcenter Herning for jobafklaring i skrivende stund 16 I betænkningen til loven er gennemsnitsforløbet anslået til 6 måneder. Jobcenteret forventer at den gennemsnitlige længde bliver bliver længere end 6 måneder 14 19 Ressourceforløb Ressourceforløb kan bevilges til borgere, hvis funktionsevne er nedsat i en grad, hvor der er stor risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb kan sammensættes således at det dækker en periode på op til17 5 år. Jobcenter Lemvig bevilger ikke ressourceforløb på under 2 år, da problemkompleksiteten kræver en langvarig og tværfaglig indsats. Såvel ressource- som afklaringsforløb indstilles på møde i rehabiliteringsteamet og forudsætter en koordineret tværfaglig og tværsektorial indsats – med tildeling af koordinerende sagsbehandler. Ressourceforløb i Lemvig iværksættes hovedsageligt til borgere med en dokumenteret varig nedsættelse af arbejdsevnen, fx fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, der ikke kan jobplaceres, og hvor beskæftigelseslovgivningens tilbud ikke har ført til fleksjobansættelse eller rådighed for fleksjob. Herudover er målgruppen langvarige ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere – og i enkelte tilfælde sygedagpengemodtagere der ikke har ressourcer til at jobafklaringsforløb. Ressourceforløbsydelsen er den samme som den sidst modtagne offentlige forsørgelsesydelse, dvs. den ydelse man kommer fra.18 Fælles for nævnte to tilbud er, at jobcenteret i forening med borger er forpligtet til at søge mod arbejdsmarkedstilknytning.19 De enkelte indsatser i tilbuddene kan være ensartede, men på forskellige præmisser. For jobafklaring er det således påtænkt at hurtigere indsats (efter 22 uger) vil sikre bedre langsigtet arbejdsmarkedstilknytning, mens ressourceforløb snarere skal medvirke til, at nogen grad af arbejdsmarkedstilknytning fastholdes (på nuværende niveau eller bedre). Således er ressourceforløb ikke omfattet af tidlig indsats, men ses som en tværfaglig indsats for at bevare/fastholde arbejdsmarkedstilknytningen. Det kan være tilbud om håndtering af: - Angst Misbrug rådgivning/støtte fra psykolog/terapeut mentorstøtte (eksempelvis ved opstart på virksomhedspraktik) kost & motion uddannelsesrådgivning støtte at være forældre mestringstilbud støtte-/kontaktperson Ansvaret for den tidlige indsats for denne gruppe ligger i den tidligere / de tidligere forsørgelsesgrundlag. 17 Det anbefales at man ikke tilrettelægger ressourceforløb på under 12 måneder Dog gælder reglen om at såfremt borger var sygeberettiget på bevillingstidspunktet, bortfaldet denne ret efter 52 uger og erstattes af ydelse på kontanthjælpsniveau. 19 Uddannelsestilbud kan også være relevant under forudsætning af opnåede kompetencer vil øge sandsynligheden for ansættelsesforhold. 18 20 Kontant- og uddannelseshjælp Borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer ofte fra kontant- og uddannelseshjælp. Indsats for de unge er beskrevet under ministermål 1. I Beskæftigelsesplan 2015 fremgik det, at 215 borgere havde forsørgelseshistorik på 3 år eller mere, hvor godt halvdelen var på kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere er matchet i følgende kategorier: Figur 10: Matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere20 i Midt- og vestjyske kommuner i forhold til arbejdsstyrken, august 2015. 4,0 Jobparat Aktivitetsparat 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Figur 11: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere21 fordelt på alder og køn. August 2015. Mænd Kvinder 15 10 5 0 16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 år år år år år år år år år år 20 21 Inklusive kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet Eksklusive kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet 21 I alt er 104 borgere pr. august 2015 visiteret til kontanthjælp22 og kategoriseret aktivitetsparat. Omtrent 1/3 er kvinder og 2/3 er mænd. Aldersmæssigt er grupperne nogenlunde jævnt fordelt indenfor 5 års intervaller, dog med færrest 55+ årige. Næsten alle 104 personer har lang forsørgelseshistorik bag og med lille eller næsten ingen arbejdsmarkedstilknytning. At arbejdsmarkedstilknytningen er yderst beskeden er ikke ensbetydende med ingen arbejdsevne. Og arbejdsevne hænger sammen med mange ting, fx: psykisk- og fysisk tilstand, begavelse, samarbejdsevner og motivation. Fælles for gruppen er, at begrænsninger ikke er stationære, hvorfor fleksjobvisitering ikke er berettiget, om end en del på et tidspunkt vil blive visiteret til fleksjob. Arbejdet med gruppen hænger allermest sammen med motivation, opbygning af selvværd samt at få styr på / at kunne kontrollere de negative selvforstærkende faktorer som gør hverdagen svær at håndtere. Under overskriften ’motivation’, vil jobcenteret på jobværkstedet udvikle projekter, der fokuserer på hvad den enkelte borger kan og må gøre for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet. Tilbudsviften vil i 2016 blive udvidet med nye projekter, der skal forløbe i tilpassede omgivelser og i tilpassede mængder under bedst mulig hensyntagen til de mange barrierer som opleves af borgeren. Tilbud som i en vis udstrækning udbydes af den kommunale aktiveringsenhed, jobværkstedet, i nogen grad i samarbejde med nabokommuner og eksterne leverandører. Coaching vil kunne blive tilbudt. Nye tilbud vil målrettes motivationsarbejdet, og andre kommunale enheder, eksempelvis sundhedsafdelingen vil blive koblet på, således at de samarbejder der er opstået som følge af primært kontanthjælpsreform og sygedagpengereformen videreudvikles. Processen skal føre til, at efterfølgende virksomhedspraktikker opleves motiverende i forhold til det at være i beskæftigelse. Motivationsarbejdet tager udgangspunkt i borgerens styrker og behov. Gennem samtale identificeres indikatorer, som den enkelte borger skal arbejde videre med. Uddannelse vil indgå som tilbud, fortrinsvis på 9. og 10. klasses niveau. Myndighedssagsbehandleren samarbejder med Jobværkstedets medarbejdere, som har den hyppige kontakt til de aktiverede borgere med henblik på at koordinere det rette tilbud og de rette indsatser, således at for mange bolde ikke sættes i gang på en gang. En praksis der især sættes i værk for at beskytte de der gerne vil, men ikke magter for mange tiltag ad gangen. Kommunens tilbud om motion og fysioterapi i Tangsøcenteret fortsætter gennem 2016. Lemvig Kommune råder over 30 pladser, der visiteres til sygedagpengemodtagere og kontant/uddannelseshjælpsmodtagere. Formålet er at få de enkelte borgere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet og undgå langtidssygemelding. Dette skal ske ved målrettet træning af den enkelte med det mål, at vedkommende får det bedre fysisk og får en positiv oplevelse. 22 Eksklusive kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Borgere under integrationsprogrammet behandles i separat afsnit, idet disse borgere modtager andre tilbud og har en anden historik. 22 Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet Antal af modtagne flygtninge er steget væsentligt over seneste 2 år i Lemvig Kommune. Ca. hver tredje kontanthjælpsmodtager er omfattet af integrationsloven. Figur 12: Antal kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund, samt antal og andel med ikke-vestlig baggrund. 250 35% 30% 200 25% 150 100 20% antal ikke vestlige borgere 15% antal borgere med dansk oprindelse 10% andel ikke-vestlige borgere (%) 50 5% 0 0% Jul 2012 Jul 2013 Jul 2014 Jul 2015 Integrationsområdet nævnes specifikt i ministerens bemærkninger til målet. I landet som helhed er forsørgelsesgraden blandt borgere med indvandrerbaggrund markant højere. Lemvig Kommune har indtil for nyligt været begunstiget af rigtig god erhvervsfrekvens blandt ikke danske statsborgere, og samtidigt har kommunens flygtningekvote ligget FAKTA-box: flygtningekvote: relativt lavt i I 2012 var kvoten på 20 personer og vi modtog 18. sammenligning med I 2013 var kvoten på 17 men vi sluttede med at modtage 29 andre kommuner. I 2014 var kvoten oprindelig på 19 men blev hævet til 27 og vi endte med at Forskellen mellem modtage 34. I 2015 er kvoten for Lemvig på 69 personer. danske og ikke-vestlige borgere har været Og familiesammenføringer: relativt beskeden, Vi har i 2013 modtaget 2 familiesammenførte voksne og 2 børn hvorfor særlige tilbud I 2014 har vi modtaget 5 voksne og 12 børn og ikke har været vurderet I 2015 har vi modtaget – indtil aug. – 6 familiesammenførte voksne og 12 børn relevant, dels fordi Pr. juli 2015 er 115 voksne borgere omfattet af integrationsprogrammet volumen i givet fald ville være meget lav, og dels fordi særlige projekter skal være tydelige i forhold til særlige udfordringer, hvilket ikke været skønnet tilfældet. 23 Med de mange nye borgere i kommunen med indvandrer-baggrund stiller vi krav om at indsatsen med at få denne gruppe godt integreret i samfundet – og på arbejdsmarkedet lykkes. Tidligt i 2016 vil jobcenteret initiere et fastholdelsesprojekt for flygtninge. Projektet forankres i integrationsafdelingen, men involverer en række øvrige kommunale områder såsom: sundhedsafdelingen, skole- og daginstitutionsområdet, familie- og kultursekretariatet, børnefamiliecenteret, byplanlægning og selvfølgelig jobcenteret. Flygtninge, der kommer hertil besidder en række af de kompetencer som vores lokale arbejdsmarked efterspørger, eller kan i mange tilfælde hurtigt opkvalificeres til at kunne imødekomme kravene. Kommunen har en vision om, at nettofraflytningen fra kommunen i nogen grad kan reduceres ved at fastholde flygtning ud over 3 års program-perioden til gavn for bosætning, offentlige institutioner og arbejdsmarked. Grundet den nye volumen, er tilbud på kommunens aktiveringsenhed allerede intensiveret medio 2015 (tilbud udover sprogskole). Jobcafé 2 gangen ugentligt tilbydes i samarbejde med Integrationsforeningen23 jobcaféen er målrettet udenlandske borgere, Ledighedsydelse Lemvig kommune har haft markant flere ledige fleksjobvisiterede end blandt nabokommunerne, herunder borgere med lang historik på ydelsen. I forbindelse med ansættelse af fleksjobambassadører og omlægningen af indsatsen i jobcenteret, blev særligt antallet af ledighedsydelsesmodtagere nedbragt. Gennem klar prioritering af området, herunder ekstraordinære personalemæssige ressourcer, er andelen nu på niveau med nabokommunerne. Fleksjobambassadørerne har organisatorisk været tilknyttet virksomhedskonsulentgruppen, og jobcenterets kampagner mod de lokale virksomheder har været godt modtaget for især ledighedsydelsesmodtagere, hvor mange fleksjobs er oprettet blandt virksomheder som ellers ikke har haft udstrakt samarbejde med jobcenteret. Som det fremgår af figur 12, er andelen af arbejdsstyrken mærkbart reduceret i forhold til nabokommunerne. Figur 13: Ledighedsydelsesmodtagere som % af arbejdsstyrken i Lemvig og nabokommunerne Ledighedsydelsesmodtagere i % af arbejdsstyrken 1,4 1,2 1,0 0,8 Holstebro 0,6 Lemvig 0,4 Ringkøbing-Skjern 0,2 Struer Jan 2013 Mar 2013 Maj 2013 Jul 2013 Sep 2013 Nov 2013 Jan 2014 Mar 2014 Maj 2014 Jul 2014 Sep 2014 Nov 2014 Jan 2015 Mar 2015 Maj 2015 Jul 2015 0,0 23 Frivillig forening som skaber kontakt mellem flygtninge og danskere i Lemvig-sammenhæng. Se mere på www.integrationsforeningenlemvig.dk 24 Den gruppe af ledighedsydelsesmodtagere, der ikke har været placérbare i aktivt tilbud gennem længere tid, overgår sagsbehandlingsmæssigt til sygedagpengeteamet og tilbydes en særlig intensiv indsats. Der tilknyttes koordinerende sagsbehandler. Mange henvises til anden aktør, eller andre særlige projekter også udover beskæftigelseslovgivningen. Ledighedsydelsesmodtagerne har fortsat høj prioritet, og jobcenteret har en målsætning om, at de fleste kommer i virksomhedspraktik inden for 1-2 måneder. 1. prioritet er udover fleksjobansættelse opstart i virksomhedspraktik, sekundært aktiv deltagelse i jobklub, CV- og jobansøgning mv. Endelig vil nogle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling til ressourceforløb. 25 Ministermål 3 – Langtidsledigheden skal bekæmpes Med nedgangen i ledigheden, er også langtidsledigheden faldet mærkbart over de senere år. Nedgangen har været indenfor alle brancher, men der er stadig en restgruppe som har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet. 26 borgere på a-dagpenge og 20 borgere på kontanthjælp, har været ledige i mindst 80% af de seneste 12 måneder pr. august 2015. Figur 14: Udviklingen i langtidsledigheden i Lemvig Kommune Ydelsesgrupper i alt A-dagpenge Kontanthjælp Aug 2015 Jul 2015 Jun 2015 Maj 2015 Apr 2015 Mar 2015 Jan 2015 Feb 2015 Dec 2014 Nov 2014 Okt 2014 Sep 2014 Aug 2014 Jul 2014 Jun 2014 Maj 2014 Apr 2014 Mar 2014 Feb 2014 Jan 2014 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 I figur 15 ses hvilke a-kasser (kun a-dagpenge) der har medlemmer med registreret langtidsledighed.24 Kommunens største a-kasse, 3F, er langtidsledigheden således faldet i samme takt som det generelle fald. 24 I de enkelte a-kasser ses kun medlemmer med mere end 2,5 personer i henhold til www.jobindsats.dk regler for anonymitet 26 Figur 15: Langtidsledighed blandt forsikrede ledige fordelt på a-kasser. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Aug 2013 Aug 2014 Aug 2015 Samtidigt er det positivt, at andelen af alle forsikrede ledige der er langtidsledige er faldet fra 22,4% i august 2013, til 13,2% i august 2015, hvilket betyder, at det kun er de der i forvejen er tættest på arbejdsmarkedet der kommer i arbejde – tværtimod. Den kønsmæssige fordeling er nogenlunde ensartet – antal kvinder er i samme periode faldet fra 59 til 24 helårspersoner og antal mænd er faldet fra 48 til 22 (både a-dagpenge og kontanthjælp). Kun aldersfordelingsmæssigt ses en forskel, hvor 60+ årige samt 50-54 årige ikke har udvist samme fald. Forsikrede ledige Tabel 1: Aldersmæssig fordeling af langtidsledige Lemvig Antal langtidsledige personer (ministermål) Alder i alt 16-19 år Aug 2013 107 . Aug 2014 66 . Aug 2015 46 . 20-24 år 25-29 år 4 5 . 30-34 år 12 4 3 35-39 år 8 6 5 40-44 år 19 9 10 45-49 år 15 7 4 50-54 år 18 9 4 55-59 år 12 9 11 60-64 år 14 7 3 65+ år 5 10 5 . . . Tidlig indsats er omdrejningspunktet for jobcenterets initiativer for at undgå at borgere ender i langvarige ledighedsforløb. Ved vedtagelsen af arbejdsmarkedsreformen blev en stor del af ret og pligtaktiveringen afskaffet, således at der nu kun er krav om et enkelt ret og pligtaktiveringstilbud, efter enten 3 mdrs. ledighed eller 6 mdrs. ledighed, hvilket betyder en større frihed til at gennemføre aktiveringsindsats målrettet de ledige, der samtidig vurderes at have størst udbytte af et sådant tilbud. Samtidig er der blevet givet væsentligt bedre mulighed for opkvalificering og uddannelse, specielt for ufaglærte og faglærte ledige. Strategien for arbejdet i 2015/2016 med ledige borgere i A-dagpengegruppen er derfor som følgende: De første 6 måneder følger reformens tiltag med hyppige samtaler og konkrete planer for ledighedsforløbet gennem ”Min plan” (”Min plan” afløser den tidligere ”Jobplan”, og skal fremover ajourføres med aftaler efter hver samtale med den ledige borger. ”Min plan” vil blive brugt både af Jobcentret og A-kassen, og vil således fungere som en fælles platform for udveksling af oplysninger om arbejdet med den ledige borger), hvor der specielt lægges fokus på følgende: 27 1. Søgegrundlaget når der rekvireres ledige af virksomhederne er af stor betydning, derfor vil den lediges CV på Jobnet være et centralt punkt i starten af ledigheden og forsøges optimeres, således at de til enhver tid er et udtryk for den lediges tidligere beskæftigelse og den lediges kvalifikationer ned til mindste detalje. Dette gøres især ved at arbejde videre på de CV, der udarbejdes af den ledige sammen med A-kassen ved første samtale. Jobcenteret vil samtidig i samarbejde med Jobværkstedet på forsøge at etablere nogle korte tilbud til borgerne om hjælp til udfyldelse af et korrekt og mere fyldestgørende CV. 2. Kompetenceafklaring / individuel kompetenceafklaring af den ledige, primært i samarbejde med erhvervsskolerne. Jobcenteret vil samtidig i samarbejde med Jobværkstedet forsøge at etablere korte tilbud om kompetenceafklaring, primært gennem brug af ”Min kompetencemappe”, der er et gratis internetbaseret værktøj udgivet af undervisningsministeriet. Redskabet er et personligt redskab til alle, som ønsker at få overblik over, hvad de kan, og hvad de har lært, og bruges til at dokumentere realkompetencer. 3. Øget brug af 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor den ledige tilbydes korte, arbejdsmarkedsrettede uddannelsesforløb der retter sig mod brancher, hvor der er eller forventes gode beskæftigelsesmuligheder. Det øgede fokus indsættes tidligt i ledigheden, idet retten erhverves fra første ledighedsdag og skal være afholdt indenfor en referenceperiode på 9 mdrs. ledighed for personer over 25 år og 6 måneder for personer under 25 år. Forløbene vil ofte blive knyttet op på individuel kompetenceafklaring. 4. Uddannelsesløft. Der vil blive sat meget fokus på at motivere ledige, ufaglærte borgere til at udnytte mulighederne i den afsatte pulje til uddannelsesløft, der giver ledige ufaglærte og faglærte (med en forældet uddannelse) over 30 år muligheden for at tilegne sig en erhvervsuddannelse. Da uddannel-sen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år, og vil derfor alene omfatte: - Erhvervsuddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne) Erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik (spor 2 i den nye erhvervsuddannelse). Da uddannelser under puljen for uddannelsesløft skal kunne gennemføres indenfor dagpengeperioden, er det meget vigtigt, at Jobcenteret i dialog med den ledige fokuserer på denne mulighed i starten af ledighedsforløbet. 5. Tæt samarbejde med lokale virksomheder om mulighederne for opkvalificering af ledige til at klare de opgaver og funktioner, som arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft til. – Bl.a. med udgangspunkt i de erfaringer, som Jobcenteret har gjort ved samarbejdet med virksomheden Plastix, omkring opkvalificering af ledige til at opnå de kvalifikationer der blev efterspurgt til en ny produktion i virksomheden. 28 6. Brug af virksomhedsrettede tilbud/virksomhedspraktik, hvor indsatsen primært vil være rettet mod den private sektor som der er evidens for giver størst mulighed for efterfølgende beskæftigelse. Men også tilbud/virksomhedspraktik i den offentlige sektor, når dette vurderes at kunne medvirke til gennemførsel af den lediges fastsatte plan i arbejdet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Praktikkerne etableres primært i forbindelse med afprøvning af ønsker om jobskifte, eller efter længere varende fravær fra borgerens branche, og som et tilbud efter uddannelsesaktivitet, således at de nye tilegnede færdigheder kan blive afprøvet. Qua det gunstige samarbejde med virksomhederne lykkes det i høj grad at skabe virksomhedspraktikker for den ledige. I mange tilfælde fører det til ordinær beskæftigelse, eventuelt i kombination med korterevarende uddannelsesforløb, som jobcenteret bevilger. Det er erfaringen, at netop denne kombination skaber jobs. Jobrotationsordningen har været medvirkende til, at virksomhederne tør ansætte, mens egne medarbejder opkvalificeres, ansættelser der gøres ordinære efter vikariatets udløb. Jobcenteret har haft fokus på brancheskift (sporskifte) for borgere med nogen ledighed. Her er virksomhedspraktikken også motiverende, og mange oplever at allerede opnåede kompetencer kan anvendes andre steder. I den forbindelse kan tilbud om voksenlærling træffes. Jobcenteret intensiverer i 2016 kampagne for voksenlærlinge primært rettet mod smede og elektrikere. Jobcenteret arbejder på at komme i dialog med virksomhederne omkring hvilke jobs der formentlig efterspørges i 2016, med henblik på at opkvalificere de der pt. står uden for arbejdsmarkedet. I oktober 2015 afholdtes uddannelseskonference med 95 deltagere heraf ca. 80% a-dagpengemodtagere og 20% kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, hvor ledige fik mulighed for at spørge ind til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder blandt repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret ser frem til opfølgning og evaluering af dagen – med henblik på lignende arrangementer i 2016 / 2017. Forsikrede ledige med mellem 6 og 16 måneders ledighed tilbydes indsats efter vurdering af den ledige, og dennes ledighedsforløb. En vurdering som blandt andet vil tage udgangspunkt i følgende: - Den lediges hidtidige jobsøgning (med hensyn til branche, hyppighed m.m.) og grad af aktiv deltagelse i dette. Den lediges egen aktive deltagelse i muligheden for at tilegne sig kvalifikationer, der matcher arbejdsmarkedet. Den lediges sociale og personlige kompetencer Indsatsen vil efterfølgende give anledning til følgende dispositioner i jobcenteret: 1. for ledige, der vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet, vil ledighedsforløbet fortsætte i det normale kontaktforløb. Det vil sige samtaler hver 3. måned, evt. med korte, opkvalificerende kursusforløb i forbindelse med konkret jobtilbud. Evt. bruges virksomhedsrettede tilbud som løftestang for ansættelser (løntilskudsjob/virksomhedspraktik), samt om muligt ansættelse i jobrotationsvikariater. 2. for ledige der vurderes at have behov for en hyppigere hjælp af Jobcenteret/A-kassen for igen at komme tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Denne gruppe af ledige vil blive tilbudt et 29 kontaktforløb med hyppigere samtaler end det ”normale” forløb, afbrudt primært af virksomhedsrettede tilbud, særligt med brug af løntilskudsordninger, primært i den private sektor, men også i den offentlige sektor, hvis dette vurderes at kunne fremme jobmulighederne. De virksomhedsrettede tilbud bruges for herigennem at optræne faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål (brancheskift). Desuden bruges naturligvis muligheden for ansættelse i jobrotationsvikariater. 3. for ledige med andre problemer ud over ledighed, hvor det vurderes som værende et reelt problem og en barriere mod den enkeltes beskæftigelsesmæssige perspektiver. F.eks. personlige og sociale kompetencer, misbrugsproblemer, eget syn på arbejdsmarkedet, egne evner m.m. Der forsøges udarbejdet specielle individuelle tilbud til ledige i denne gruppe, evt. i tæt samarbejde med kommunens misbrugskonsulent, Sundhedsafdelingen, Familiecenteret samt brug af Jobværkstedets tilbud. Der arbejdes målrettet med CV skrivning, præsentationsteknik, holdning, attitude og fremtoning. Når en ledig borger er til samtale ved jobkonsulent, gælder samme regler som når en borger er til jobsamtale ved en potentiel arbejdsgiver. Man skal være præsentabel og vise interessere. Emnet har været belyst på kontanthjælpsområdet, men der er behov for også på adagpengeområdet at gøre en indsats. Problematikken vil også blive rejst i forbindelse med dialogmøder med a-kasser, som rådighedsvurderer den ledige borger. Når eventuelle problemer er blevet forbedret, bliver personen overført til gruppe 2 og indsatsen der gælder for denne gruppe af ledige. Bliver Jobcenteret opmærksom på problemer hos den ledige, som kræver indsatser efter gruppe 3, så vil det selvfølgelig ikke afvente en ledighed på 6 måneder, men straks forsøget iværksat. For forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed tilbydes enten et hyppigere kontaktforløb eller en personlig jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen. Målet vil være, at ingen ledige falder ud af forsørgelsen gennem dagpengesystemet. Beskæftigelsessagsbehandleren vælger, i samarbejde med A-kassen, i forbindelse med fællessamtale ved 16 måneders ledighed, hvilken af de i arbejdsmarkedsreformen værende redskaber, der stilles til rådighed for borgeren: 1. Personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden 2. Kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud. Det tværfaglige samarbejde i Jobcenteret / Jobværkstedet Virksomhedsservice: 1. Personlig Jobformidler. Der samarbejdes omkring den personlige jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen. Den ledige tildeles en personlige jobformidler udpeget mellem virksomhedskonsulenterne. Jobformidleren bidrager, gennem håndholdt indsats som kendt fra ”akutpakken”, til at bane den korteste mulige vej mellem den ledige og jobmarkedet, bl.a. ved at skabe jobåbninger gennem direkte opsøgende 30 kontakt til virksomheder, afgrænse samt oversætte den jobsøgendes kompetencer til aktuelle jobmuligheder. Jobformidleren kan desuden bruges til researcharbejde i forbindelse med ansættelse i, eller oprettelse af jobrotationsvikariater, løntilskuds- og praktikstillinger. 2. Virksomhedsrettede tilbud At der forsøges indgået aftaler med efterspørgselsorienterede virksomheder i vækstbrancher om faste målrettede virksomhedspraktikpladser under hensyntagen til formålet med virksomhedspraktik (opkvalificering af personlige og faglige kompetencer, kendskab til ny branche og del af et kombinationsforløb med kurser m.m.). Praktikpladser vil primært være ”øremærket” ledige med op til 6 mdrs. ledighed. 3. Kommunikation Kommunikation og vidensdeling mellem A-dagpengegruppen og Virksomhedsservice bliver mere og mere vigtig, hvorfor der igangsættes hyppigere fællesmøder med deling af viden, her tænkes f.eks. på: - Hvilke vækstbrancher findes i lokalområdet - Profil på de ledige (kompetencer og deres ønsker til fremtidige job) - Hvilke tiltag sker der på opkvalificeringsområdet (efteruddannelsesmuligheder m.m.) - Snitflader og problemer - Aktuelt (ny lovgivning, edb m.m.) 4. Voksenlærlingeordning Et vigtigt aspekt i arbejdsmarkedsreformen er den målrettede og styrkede voksenlærlingeordning. Ordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Der er i forbindelse med reformen indført forskellige forbedringer af ordningen, primært for elever/lærlinge der kommer fra ledighed. Tilskuddet til borgere der kommer fra denne gruppe, er således forhøjet fra 30 kr. til 40 kr. i timen. Samtidig er tilskudsperioden udvidet, således at der kan udbetales tilskud i hele uddannelsesforløbet, og ikke kun 2 år, som det er tilfældet i dag. Samtlige virksomheder – uanset branche – får fremover mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. I løbet af 2. halvår 2015 vil jobcenteret gennemføre en informationskampagne, rettet mod de lokale virksomheder for at øge virksomhedernes viden om mulighederne, og dermed forsøge øge brugen af voksenlærlingeordningen. Jobværkstedet 1. Borgere med personlige og sociale problemer Blandt borgere på A-dagpenge er der en mindre gruppe, for hvem ledigheden ikke alene beror på manglende faglige kvalifikationer, men i højre grad skyldes forskellige personlige og sociale problemer. P.t. køber jobcenteret forsøgsvis et vejledningsforløb tilrettet borgere med forskellige former for personlige problemer hos ekstern udbyder. Det vil arbejdes frem mod, i samarbejde med Jobværkstedet, at kunne gøre et sådant vejledningsforløb til et mere permanent lokalt tilbud. Samarbejdet kunne evt. udvides til et 31 samarbejde omkring vejledning af denne gruppe borgere på tværs af A-dagpengegruppen, kontanthjælpegruppen og sygedagpengegruppen. 2. CV og jobnet Med det stigende antal forespørgsler på arbejdskraft fra kommunens virksomheder, bliver et korrekt og fyldestgørende CV af større og større betydning. Desuden bliver de udvidede digitale muligheder på Jobnet mere og mere komplekse, og det bliver også mere og mere nødvendigt at vore ledige borgere behersker brugen af dette. Derfor vil der i samarbejde med Jobværkstedet arbejdes frem mod etablering af kortere introduktionsdage, hvor borgerene får mulighed for at optimere deres CV, og samtidig blive ”dus” med brugen af det digitale Jobnet. I visse tilfælde vil der desuden blive brug for konkrete jobsøgningskurser. Denne aktivitet kan etableres i samarbejde med kontanthjælpsgruppen og sygedagpengegruppen. 3. VLV/VMV (Vejledende læse- og matematiktest for voksne) VLV/VMV testen skal på sigt overtages af Jobværkstedet, idet denne mere retmæssigt hører til her. Testen, som tidligere blev købt eksternt hos VUC, bliver i dag udført af A-dagpengegruppen, både for borgere på Adagpenge samt kontanthjælpemodtagere. Ud over det tværfaglige samarbejde i jobcentret/Jobværkstedet, vil der være stor fokus på det tværfaglige samarbejde generelt i kommunen. Herunder med henblik på at A-dagpengesagsbehandlerne bliver bevidst om de eksisterende sundhedstilbud i kommunen f.eks. KOL, rygestopkurser, vægtstopkurser, sundhedsvejledning generelt, således at dette kan bruges aktivt i dialogen med de ledige, for at øge deres muligheder for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 32 Ministermål 4 – Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Jobcenterets kerneopgave er, at bidrage til at få borgerene i Lemvig Kommune i job eller uddannelse og dermed sikre at færrest muligt borgere forsørges af det offentlige. Som beskrevet i beskæftigelsesreformen: ”virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Nævnte indsatser under ministermål 1-3, skal afstedkomme at ministermål 4 lykkes. Ministermålet er i forhold til tidligere, nuanceret fra en mere generel tilgang omkring ”en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne” til bedre match mellem virksomhed og borger. Den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, har været prioriteret i Jobcenter Lemvig, også før effekten fik stor opmærksomhed. Den af jobcenteret vedtagne strategi er fulgt, jobcenteret udvider fortsat samarbejdet med lokale virksomheder, med nye kontakter, og udvidelse af samarbejdet med allerede kendte virksomheder. Jobcenteret er respekteret og anerkendt blandt samarbejdspartnere. Relevante kampagnebesøg undersøges, og forventes udført i 2016. Der har indenfor de seneste 8 år været 3 kraftige konjunkturudsving, og det har stillet store krav til jobcenterets måde at servicere virksomhederne med ordinær arbejdskraft. Samtidigt, har virksomhederne i kommunen vist vilje til at medvirke som partner i forbindelse med at finde praktikker, løntilskud mv. Ordinær jobformidling Jobcenteret har tidligere defineret målsætning om, at vi vil være lokale virksomheders foretrukne samarbejdspartner omkring besættelse af stillinger. Jobcenteret har bestræbt sig på, synliggørelse af primært virksomhedsservice overfor virksomhederne, og det er den generelle opfattelse at virksomhederne føler sig trygge ved virksomhedsservice og jobcenteret. Såvel gennem virksomhedskontakten, som samarbejdet med faglige organisationer giver jobcenteret gode vilkår omkring rekruttering af ordinære jobs. Jobcenteret er afhængig af inputs for at løse opgaven – på kort og mellemlangt sigt. Jobformidlingen er ikke kun inden for kommunens grænser, men naturligvis primært indenfor kommunens grænser. Hvis vi kan formidle jobs i andre kommuner gør vi gerne det, og forventer at andre jobcentre har samme indstilling. Jobrekruttering har fyldt meget i 2015, og forventningen er at niveauet ikke bliver mindre i 2016. Vi sender gerne ledige på uddannelse, kurser og opkvalificering. Som følge af den lave ledighed i kommunen, skrev jobcenteret til alle kommunens virksomheder med mere end 5 ansatte, og opfordrede til, at man tog kontakt til jobcenteret, hvis man overvejede at ansætte medarbejdere nu eller senere. Især, hvis efterspurgte kompetencer er mangelvare, vil jobcenteret meget gerne hjælpe med opkvalificering af en ledig borger. Dette er også et udtryk for den proaktive rolle, som jobcenteret ønsker at spille overfor de lokale virksomheder. 33 Kommunens hotline blev startet op som regional ordning i 2014, hvor virksomhederne har mulighed for hurtigt at komme i kontakt med jobcenteret med henblik på akut mangel på arbejdskraft. Alle henvendelser er blevet besvaret samme dag – eller indenfor 24 timer. Bedre match mellem borger og virksomhed Virksomhedsservice udplacerer ledige og sygemeldte, der skal i virksomhedsrettet tilbud. Myndighedssagsbehandleren bestiller en praktik til borger ved at udfylde bestillingsseddel. Herefter skal en af konsulenterne i virksomhedsservice inden for 14 indgå aftale med en virksomhed om praktik på baggrund af oplysninger som myndighedssagsbehandleren skriver på bestillingssedlen jf. BUM-modellen.25 På bestillingssedlen angives formålet med praktik/løntilskud, fx afdække eller optræne kompetencer eller beskæftigelsesmål. Hvor mange timer pr. uge og hvor lang perioden skal være. Derudover angives øvrige relevante oplysninger med henblik at matche borger med den rette virksomhed. I og med at samarbejde og fortrolighed er opbygget gennem en længere periode mellem jobcenter og virksomheder, bliver match mellem borger og virksomhed mindre kompliceret, og flere ledige finder job gennem praktikken. For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere anvises gerne til virksomhedscentre eller virksomhed i virksomheden som beskrevet under ministermål 1. Voksenlærlinge Det forventes, at der er en vis risiko for mangel på faglærte. Jobcenteret vil samarbejde med de faglige organisationer om at sprede information omkring voksenlærlinge indenfor de områder, hvor virksomhederne i Lemvig Kommune har mange beskæftigede. Ledige kan gennem praktik eller snusepraktik stifte bekendtskab med branchen, og jobcenteret opfordrer ledige til at overveje mulighederne for karriereskift til brancher med mangel på arbejdskraft. Ændrede regler på området betyder at ordningen bliver mere attraktiv for virksomhederne, og det er vigtigt at formidle dette videre til virksomhederne, se i øvrigt under ministermål 3 (voksenlærlingeordningen). Lokalt Koordineret Samarbejde (LKS) Jobcenteret deltager i et lokalt koordineret samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs-, og beskæftigelsesområderne i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner. Formålet er, at små- og mellemstore virksomheder (SMV), skal kunne drage bedre nytte af offentlige services, med henblik på vækst og produktudvikling. Derfor må systemerne indenfor de 3 grene: erhvervsservice, beskæftigelses- og uddannelsesområderne bringes tættere sammen.26 Projektet er støttet af EU, og sekretariatet har defineret følgende mål: 1. Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomhederne at benytte sig af de services og programmer som de tre systemer tilbyder 2. Den virksomhedsopsøgende indsats sker koordineret, hvilket betyder at virksomhederne gennem LKS Holstebro, Lemvig, Struer har én indgang til den offentlige virksomhedsservice 25 26 Se også under ministermål 2 Carsten Koch udvalget skriver om koordination af tværgående problemstillinger, og løsning af specialopgaver 34 3. De samlede kompetencer i LKS Holstebro, Lemvig, Struer inddrages i den konkrete opgaveløsning for områdets små og mellemstore virksomheder 4. Lokale indsatser og kampagner i regi af de tre systemer koordineres på det udførende niveau i LKS Holstebro, Lemvig, Struer Deltagerne i de tre grene er: - Jobcentrene i Holstebro, Lemvig og Struer VEU-Center MidtVest VUC Holstebro-Lemvig-Struer Social & Sundhedsskolen, Herning Erhverv og Udvikling i Holstebro, Lemvig og Struer Væksthus Midtjylland Startvækst i Holstebro, Lemvig og Struer Projektet fortsætter til medio 2016, og udover at virksomhederne får bedre kendskab til hvilke og hvor services findes, vil jobcentrene få større viden om virksomhedernes behov, og uddannelsesinstitutionernes muligheder. Integration Mange nye borgere omfattet af integrationsprogrammet er kommet til kommunen. I virksomhedsservice er en konsulent fast tilknyttet kommunens flygtninge, men henblik på udplacering i virksomhedsspraktik og virksomhedsbesøg. Mange nye flygtninge er syrere, og mange har ikke papirer med på uddannelse eller erfaring. Jobcenteret/Borgerservice arbejder på at få klarlagt dels borgernes kompetencer og dels hvilke muligheder der er for den enkelte. Lemvig Kommune ønsker at flygtningene kan integreres godt og hurtigt, og har indgået aftale med sprogcenter Holstebro, således at en del af undervisningen foregår på Lemvig Gymnasium. Tilegnelse af sprog er væsentligt i integrationen, og den virksomhedsrettede indsats løftes. Flygtningene aktiveres på Jobværkstedet (de dage der ikke er undervisning, og de ikke er i praktik), hvor også integrationscafé er indrettet med blandt hjælp fra Integrationsforeningen. Virksomhedskonsulenten hjælper med praktiske gøremål i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats, eksempelvis brancheafklaring og CV skrivning. Jobformidler – langtidsledige For ledige med mere end 16 måneders ledighed tilbydes personlig jobformidler til den resterende del af dagpengeperioden. Jobformidlerens rolle er i samarbejde med den ledige at opsøge relevante virksomheder og finde konkrete jobs. Det kan være vikariat, voksenlærlingeplads og et job med løntilskud. Jobformidleren skal hjælpe den ledige med at se egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge, brede sin jobsøgning ud, finde relevante jobs, skrive ansøgninger, søge uopfordret, etablere netværk og forberede jobsamtale. 35
© Copyright 2024