1. No category

 Temaer for dette nyhedsbrev • Kort om teoretisk pædagogikum • Sammenhænge mellem teoretisk og praktisk pædagogikum • Programmer, materialer med mere til teoretisk pædagogikum • Almendidaktik 1 Kort om teoretisk pædagogikum For nogle vejledere vil pædagogikumordningen være velkendt. For andre er ordningen ny og ukendt. Derfor vil jeg i det følgende kort gennemgå ordningen, herunder og især med vægt på teoretisk pædagogikum. Pædagogikum er en vekseluddannelse. 2/3 af kandidatens tid i indeværende skoleår anvendes på praktisk pædagogikum. 1/3 anvendes på teoretisk pædagogikum. Det er kursuslederen på skolen, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af det praktiske pædagogikum. Ansvaret for teoretisk pædagogikum er i perioden 2014-­‐2018 placeret hos et konsortium bestående af Aalborg, Aarhus, Roskilde og Syddansk Universitet. Som i enhver anden vekseluddannelse er det målet, at teori og praksis befrugter og drager nytte af hinanden. Hvor praktisk pædagogikum (primært) består af undervisning i egen og vejlederes klasser samt forskelige former for skoleaktiviteter i øvrigt, består teoretisk pædagogikum af en række moduler. En kandidat i ordinært pædagogikum skal således på 8 almendidaktiske samt et antal fagdidaktiske moduler svarende til det antal fag, skolens leder har tildelt kandidaten faglig kompetence i. Er kandidaten således tildelt faglig kompetence i 2 fag, skal kandidaten på 10 teoretiske moduler i det kommende år (8 almendidaktiske og 2 fagdidaktiske). Det svarer til 20 kursusdage ud af huset. De almendidaktiske moduler består af følgende aktiviteter: Almendidaktik 1 (AD1), workshop 1-­‐5, modulet ’fagenes samspil’ og endeligt almendidaktik 2 (AD2). I løbet af året vil jeg gennemgå de enkelte modulers mål og midler, så vejlederen er klædt på til at møde kandidaten dér, hvor kandidaten er i forhold til den teoretiske progression. Vi har i år gjort forsøg med -­‐ på et overordnet plan -­‐ at beskrive den didaktik, kandidaterne vil møde på de almendidaktiske moduler på teoretisk pædagogikum. Didaktikken nævnes her, idet det er oplagt, at vejlederen om muligt spiller med på og op ad de opgaver, kandidaterne arbejder med og på i forhold til de teoretiske moduler: • Teoretisk didaktik: Hvor der er fokus på tilegnelse af teorier, modeller og begreber, således at kandidaten bliver i stand til at analysere sin praksis med den afstand, teorier giver. •
•
Casedidaktik. Hvor der er fokus på dels at kunne iagttage og beskrive egen virkelighed (kandidatproducerede cases) og dels at kunne analysere præfabrikerede cases, fx forskeres observationer i forbindelse med indsamling af empiri til forskningsprojekter. Aktionslæringsdidaktik: Hvor der er fokus på at give kandidaterne en metodik til at håndtere de komplekse og vekslende krav til gymnasielærergerningen. Aktionslæring handler om at udpege en konkret handling, afprøve denne og reflektere og diskutere virkeligheden med andre. Vejlederen kan med fordel understøtte kandidaten i forhold til alle tre perspektiver, og hvor det er muligt. ’Tekster til Pædagogikum’, der beskriver didaktikken i de almendidaktiske moduler, ligger frit tilgængeligt på nettet og kan downloades og læses som inspiration hertil. Se i øvrigt næste punkt i nyhedsbrevet. Sammenhænge mellem teoretisk og praktisk pædagogikum For første gang i mange år er gjort et forsøg på at eksplicitere og nedfælde sammenhænge i teoretisk (og praktisk) pædagogikum. Lektor, ph.d. Steen Beck har således forfattet en tæt og kortfattet tekst, som kandidaterne møder allerede på AD1 i disse dage. Teksten tematiserer pædagogikumuddannelsen, herunder centrale temaer for og didaktik i de almendidaktiske moduler. Det er en yderst central tekst, der kan hjælpe kandidaterne til at forstå progressionen i og tankerne bag det, de møder i den teoretiske del af uddannelsen, mere præcist i de almendidaktiske moduler. Teksten er udgivet i tidsskriftserien ’Gymnasiepædagogik’. Abonnenter modtager i disse dage derfor teksten. For ikke-­‐abonnenter kan jeg oplyse, at det også er muligt at hente teksten som PDF-­‐
fil herfra: http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ikv/Formidling/Tidsskrifter/Gymnasiepeadagogik/U
dgaver. Som vejleder vil især kapitel 1 og 2 være interessante og relevante at orientere sig i. Programmer, materialer med mere til teoretisk pædagogikum Fra og med dette skoleår anvender vi Lectio som studieadministrativ platform på teoretisk pædagogikum. Nogle oplysninger på Lectio er tilgængelig for alle uden login, herunder datoer for moduler, programmer med mere. Som vejledere kan I altså følge med i kandidaternes teoretiske moduler via vores Lectio-­‐skole: http://www.lectio.dk/lectio/500/default.aspx. Klik herefter på ’Elev’. Her findes navnene på årets pædagogikumkandidater. Find egen/egne kandidater. Når en kandidat er fundet, kan I klikke jer igennem vedkommendes skema og se hvilke aktiviteter, kandidaten er tilknyttet og så fremdeles. Programmer, men ikke litteratur, vil også være offentligt tilgængelige på denne måde. Det gælder dog for flere af de fagdidaktiske moduler, at vi mangler at sætte programmet til ”offentlig”. Vi arbejder på det for tiden. Til almen orientering er vores holdbetegnelser på Lectio sammensat ud fra oplysninger om det år, holdet påbegyndes + modulets navn + et eventuel holdnavn ved flere ens hold. Fx tp15ad1a1 = tp15 (holdstart) + ad1 (modulets navn) + a1 (holdets navn) eller tp15religion2 = tp15 (holdstart) + religion (modulets navn) + 1 (holdes navn). Program og litteraturlister kan også hentes fra vores hjemmeside: www.sdu.dk/paedagogikum Almendidaktik 1 I disse dage og uger er årets kandidater på det første teoretiske modul, almendidaktik 1. Modulet tematiserer elever, læring og læreprocesser, fag i gymnasieskolen og i skoleformerne, kommunikation, motivation, evaluering med mere. Med andre ord er der på det første modul fokus på temaer og begreber tæt knyttet til undervisningen såvel som at introducere kandidaterne til mange af de teorikomplekser, der vil blive refereret og vendt tilbage til løbende i teoretisk pædagogikum. Dele af modulet vægter den teoretiske didaktik, hvor der er fokus på tilegnelsen af et sprog, teorier og modeller til at forstå og analysere undervisning ud fra. Undervejs vil kandidaterne også møde casedidaktik, hvor kandidaterne skal opstille konkrete handlemuligheder for underviseren, idet det er målet med dette perspektiv, at kandidaterne anvender den tilegnede teori (og eventuelt konstruerer ny teori) samt at kandidaterne får lejlighed til at diskutere forskelle og ligheder på henholdsvis at beskrive og vurdere hændelser i undervisning. Sidstnævnte er selvsagt relevant i forhold til samarbejdet mellem vejleder og kandidat i dette skoleår. AD1 slutter med, at kandidaterne inddeles i mindre grupper. Hver gruppe beslutter sig for en aktion, gruppen ønsker at afprøve i praksis og vælger én kandidat, der afprøver denne. Jeg håber derfor, at I som vejledere vil tage godt i mod den opgave, nogle kandidater tager med hjem, såvel som at understøtte kandidaterne i empiriindsamlingen. På workshop 1 (om en måneds tid) foretages en didaktisk samtale ud fra den empiri, kandidaten har med. Det er derfor centralt, at afprøvningen af handlingen og dermed empiriindsamlingen reelt har fundet sted. Flere skoler er mere eller mindre systematisk begyndt at arbejde med synlig læring. Begrebet kobles teoretisk til John Hattie, der via omfattende metastudier peger på elementer i undervisningen, der giver større effekt end andet i forhold til elevernes læring. På almendidaktik modul 1 har vi i flere år – og med reference til litteraturen på uddannelsen – tilbudt FIMME som en model for undervisningstilrettelæggelse. Modellen matcher fint de krav, synlig læring afstedkommer, ligesom FIMME er tilpasset de krav, der er til undervisningsbeskrivelser. Behovet for synlig læring eller systematisk undervisningstilrettelæggelse er nemlig present og relevant. Forskningen i adfærds-­‐ og læringsledelse peger på, at klare og eksplicit formulerede mål (F) samt tilhørende og synlige kriterier for målopfyldelse (E) suppleret med tydelige veje derhen (IMM) virker motiverende og er nødvendige for elevers læreprocesser. Det er derfor oplagt, at vejledningen kan tage sit udgangspunkt her og altså i forhold til formål, indhold, metode, materiale og evaluering, herunder hvordan kandidaten arbejder med at omsætte de forskningsfunderede ”gode råd” i forhold til elevernes og kursisternes læring. Til almen orientering indsættes nedenfor de mål, der er for og arbejdes med på almendidaktik 1 jf. studieordningen: Målet med modulet er at præsentere kandidaten for gymnasiet i et aktuelt og historisk perspektiv. Endvidere skal modulet give kandidaten en viden, der gør kandidaten i stand til at overveje og diskutere praktisk tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning samt reflektere over sammenhænge mellem undervisningspraksis og pædagogisk-­‐didaktiske grundholdninger. Kandidaten skal kunne: • formulere typer af mål med undervisningen og argumentere for stofvalg, bl.a. i forhold til progression • diskutere forskellige typer undervisningsorganiseringer og arbejdsformer • diskutere forskellige evalueringsformer • forholde sig til klasseledelse, lærerroller, elevforudsætninger og kommunikation i undervisningen • diskutere ovennævnte forhold i relation til særfaglige udgangspunkter og faggruppers forskellige repræsentationsformer • have kendskab til de fire gymnasiale uddannelsers særlige profil og dennes betydning for fagstruktur, undervisningsorganisering og arbejdsformer • have kendskab til relationen mellem almendidaktik og fagdidaktik – herunder et alment fagdidaktisk begrebsapparat Følgende perspektiver inddrages i undervisningen: • didaktiske principper • undervisningens praksisformer (arbejdsformer, differentiering, evaluering) • elevforudsætninger (social baggrund og ungdomskultur) • elevernes læreprocesser • motivation • de aktuelle gymnasiale uddannelser i historisk perspektiv • skoletypespecifikke uddannelsesmål og elevforudsætninger • kompetenceudvikling og dannelse • introduktion til arbejdet med netmedieret kommunikation og IT-­‐baseret undervisning.