Endovaskulær Terapi

Endovaskulær Terapi
Tillæg til årsrapport
2014
Dansk Apopleksiregister
Endelig udgave
Hvorfra udgår rapporten
Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og
Biostatistik (KCEB-) Nord. Rapporten vil blive klinisk auditeret i samarbejde med styregruppen for Dansk
Apopleksiregister.
Formandskabet for Dansk Apopleksiregister udgøres af Jesper Gyllenborg, ledende overlæge, Neurologisk
afdeling, Roskilde Sygehus og klinisk oversygeplejerske, MHSc (N) Susanne Zielke, Neurologisk afdeling,
Bispebjerg Hospital.
Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i KCEB-Nord er forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen,
Olof Palmes Allé 43-45, 8200 Århus N, Tlf.: 8716 8115. E-mail: [email protected].
Kontaktperson for Dansk Apopleksiregister i Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP),
Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik (KCKS-) Vest er kvalitetskonsulent,
cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, Tlf.: 7841 3986 og e-mail:
[email protected]
2
Indholdsfortegnelse
1.
SAMMENFATNING ............................................................................................................ 4
2.
INDLEDNING ..................................................................................................................... 5
3.
DEMOGRAFI ..................................................................................................................... 6
4.
KAR/PROCEDURE ............................................................................................................ 9
5.
LOGISTIK ....................................................................................................................... 10
6.
KOMPLIKATIONER UNDER PROCEDURE ........................................................................ 12
7.
SAFETY/OUTCOME ......................................................................................................... 14
8.
STYREGRUPPEN FOR DANSK APOPLEKSIREGISTER ..................................................... 16
REFERENCER ....................................................................................................................... 17
1. Sammenfatning
Endovaskulær terapi (EVT) kan tilbydes patienter med akut iskæmisk stroke (AIS). EVT er en af
Sundhedsstyrelsen defineret udviklingsfunktion, der løbende overvåges. Overvågningen sker i regi af Dansk
Apopleksiregister og den aktuelle opgørelse af aktivitet, resultater og sikkerhed af EVT udført i 2014 er således
et tillæg til årsrapporten fra Dansk Apopleksiregister.
OBS: TILLÆGSRAPPORTEN OMFATTER ALLE PATIENTER MED INDBERETTET EVT BEHANDLING,
UANSET OM DISSE PATIENTER OGSÅ HAR FÅET INDBERETTET ET BASISSKEMA.
Følgende kan konkluderes vedr. EVT i Danmark i 2014:





Infrastrukturen er udbygget, og der er fungerende vagthold og beredskab på de tre centre, der
behandler et sammenligneligt antal patienter i forhold til optageområdet. Antallet af EVT procedurer
blandt patienter indberettet til DAP var på niveau med de foregående år. De vigtigste risikofaktorer,
nemlig alder og apopleksisværhedsgrad (målt i NIHSS) er sammenlignelige.
Behandlingen udføres til tiden og med lav komplikationsrate. Patienterne kommer generelt under
behandling indenfor det foreslåede tidsvindue på seks timer. Andelen af patienter med favorabelt
resultat er i Danmark umiddelbart på linje med internationale resultater (5). Der er dog fortsat problemer
med at sikre komplet indberetning af data vedr. follow-up i forhold til funktionsniveau, primært af
patienter behandlet på Rigshospitalet. Der kan derfor aktuelt ikke drages nogen konklusioner
vedrørende patienternes funktionsniveau efter 3 måneder. Udfaldet af EVT og herunder overlevelsen
var dog generelt bedre end forventet i forhold til tilsvarende tidligere ikke EVT behandlede AIS patienter
med storkarsokklusion.
Fokus må rettes på i fremtiden yderligere at mindske tiden, der går fra symptomdebut til EVT
proceduren. Arbejdsgruppen vedr. EVT anbefaler yderligere erfaringsudveksling centrene i mellem
blandt alle de specialer, der er involveret: neurologer, neuroradiologer og anæstesilæger.
Der er behov for en bedre og mere tidstro registrerings- og rapporteringspraksis. Det er i den forbindelse
vigtigt at få sikret at patienter behandlet med EVT også får indberettet de øvrige skemaer som anvendes
i Dansk Apopleksiregister, herunder basis-, trombolyse- og 3 mdrs. follow-up skema, da disse skemaer
indeholder centrale data i forhold til også at vurdere kvaliteten af EVT behandlingen. Ansvaret for at de
nødvendige data indberettes er således ikke alene et ansvar for EVT centrene, men omfatter også de
afdelinger, som evt. er i kontakt med patienten tidligere eller senere i behandlingsforløbet.
Arbejdsgruppen har revideret de anvendte EVT registreringsskemaer med effekt fra 1. januar 2015,
således at de i højere grad understøtter en hensigtsmæssig registreringspraksis.
EVT må i lyset af det betydelige antal patienter som nu er blevet behandlet med denne metode samt
den fremkomne videnskabelige evidens betragtes som en etableret behandlingsform og arbejdsgruppen
anbefaler derfor at det eksisterende kvalitetsindikatorsæt for Dansk Apopleksiregister udvides, således
at det også i fremtiden vil omfatte én eller flere specifikke kvalitetsindikatorer for EVT.
Marts 2015
Ledende overlæge, Jesper Gyllenborg
Overlæge, dr.med.
Formandskab for styregruppen for Dansk Apopleksiregister
Susanne Zielke
Klinisk oversygeplejerske
4
2. Indledning
Hermed foreligger rapport vedrørende aktivitet, resultater og sikkerhed af endovaskulær terapi (EVT) udført i
Danmark i året 2014. EVT udføres på tre centre (Aarhus, Odense og København) i henhold til den tidligere
udarbejdede redegørelse for EVT ved akut iskæmisk stroke (AIS) (1), som der henvises til hvad angår
indikationer, udvælgelse af patienter og baggrunden for denne behandling.
Evidensen for effekten af EVT ved AIS har hidtil været sparsom (2), men i praksis har behandlingen været tilbudt
gennem flere år i både ind- og udland. Der blev i 2013 publiceret tre randomiserede studier, hvor man
undersøgte EVT overfor en standard behandling uden at det var muligt at påvise en effekt i de individuelle
studier (3-5). Studierne har efterfølgende modtaget en del metodologisk kritik og de har derfor kun haft mindre
implikationer for den kliniske praksis. Siden nov 2014 er der dog blevet præsenteret resultater fra 5 randomiserede
studier trials (7-8), som entydigt viser en markant EVT effekt som add on til IVT med et number needed to treat på
3,2-7. Det største af studierne er et nationalt studie fra Holland, som ikke var behæftet med de samme
metodologiske svagheder som de tidligere studier (6). Studiet viste et forbedret funktionsniveau for patienter
behandlet med EVT sammenlignet med patienter behandlet med vanlig medicinsk behandling.
Skæringsdatoen for indberetning af patienter til den aktuelle opgørelse var 21. januar 2015.
5
3. Demografi
Der foretages EVT behandling for AIS på tre centre i Danmark: Rigshospitalet (RH), Odense Universitetshospital
(OUH) og Aarhus Universitetshospital (AUH). I 2014 blev der i alt foretaget EVT på 207 AIS patienter, som blev
indberettet til DAP. Dette antal omfatter både patienter med tromber i det anteriore og det posteriore kredsløb.
Patienter med tromber i det posteriore kredsløb har ofte en konstellation af symtomer fra hjernestammen og
occipitallapperne. Billedet ligner oftest ikke en almindelig apoleksi fra det forreste gebet og erkendes derfor ofte
initialt ikke. Dette kan medvirke til at forlænge tiden til korrekt diagnose og patienterne er p.g.a. disse
udfordringer heller ikke altid medtaget i internationale opgørelser. Antallet af behandlede patienter var på niveau
med 2013 og 2012. Aktiviteten i forhold til antal patienter med AIS fordelt på de respektive optageområder var i
Aarhus, København og Odense henholdsvis 2,2%, 2,3% og 1,8%. Andelen af AIS patienter, der modtog
trombolyse og som blev udvalgt til EVT var i Aarhus, København og Odense henholdsvis 12,9%, 15,7% og
17,0%. Patientgrundlaget med hensyn til køn, alder og NIHSS (apopleksiens sværhedsgrad) ved debut var
sammenlignelig mellem centrene. Der henvises til tabellerne.
2014
2013
2012
2011
I alt
Antal trombektomerede patienter
Antal
Danmark
Aarhus Universitetshospital
Rigshospitalet
Odense Universitetshospital
Andel af patienter med iskæmisk
apopleksi i optageområdet, som
trombektomeres
%
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
207
100
209
100
206
100
129
100
757
69
33
80
38
85
41
65
50
301
101
49
96
46
92
45
36
28
328
37
18
33
16
29
14
28
22
128
Andel
%
Aarhus Universitetshospital*
69/3170
2,2
Rigshospitalet**
101/4313
2,3
Odense Universitetshospital***
37/2008
1,8
Landsresultat
207/9529
2,2
*Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland
**Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland
***Optageområde: Region Syddanmark
Andel af patienter med iskæmisk apopleksi og
trombolyse i optageområdet, som
trombektomeres
Andel
%
Aarhus Universitetshospital*
69/536
12,9
Rigshospitalet**
101/645
15,7
Odense Universitetshospital***
37/218
17,0
207/1403
14,8
Landsresultat
*Optageområde: Region Midtjylland, Region Nordjylland
**Optageområde: Region Hovedstaden, Region Sjælland
***Optageområde: Region Syddanmark
6
Kvinde
I alt
Mand
Køn
2014
2013
2012
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
84
41
123
59
207
Aarhus Universitetshospital
24
35
45
65
69
Odense Universitetshospital
18
49
19
51
37
Rigshospitalet
42
42
59
58
101
Danmark
94
45
115
55
209
Aarhus Universitetshospital
36
45
44
55
80
Odense Universitetshospital
15
45
18
55
33
Rigshospitalet
43
45
53
55
96
Danmark
74
36
132
64
206
Aarhus Universitetshospital
31
36
54
64
85
Odense Universitetshospital
13
45
16
55
29
Rigshospitalet
30
33
62
67
92
Alder
2014
2013
2012
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
67
13
70
19
93
0
207
Aarhus Universitetshospital
67
11
68
19
83
0
69
Odense Universitetshospital
66
15
69
39
93
0
37
Rigshospitalet
68
13
70
27
89
0
101
Danmark
66
14
68
18
94
0
209
Aarhus Universitetshospital
65
15
66
18
92
0
80
Odense Universitetshospital
70
13
74
37
89
0
33
Rigshospitalet
66
14
71
33
94
0
96
Danmark
68
13
69
35
93
0
206
Aarhus Universitetshospital
68
12
70
35
91
0
85
Odense Universitetshospital
69
15
71
36
93
0
29
Rigshospitalet
66
12
68
36
92
0
92
7
NHISS før
2014
2013
2012
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
15
6
16
0
36
60
147
Aarhus Universitetshospital
16
6
17
4
36
2
67
Odense Universitetshospital
15
8
16
0
28
5
32
Rigshospitalet
14
6
15
0
24
53
48
Danmark
16
6
16
0
36
51
158
Aarhus Universitetshospital
16
7
17
3
36
2
78
Odense Universitetshospital
16
7
16
0
27
8
25
Rigshospitalet
16
5
17
1
26
41
55
Danmark
16
6
17
0
36
54
152
Aarhus Universitetshospital
16
6
17
0
36
1
84
Odense Universitetshospital
16
5
17
3
23
17
12
Rigshospitalet
15
5
16
3
23
36
56
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
8
8
6
0
36
70
137
Aarhus Universitetshospital
10
8
8
0
36
4
65
Odense Universitetshospital
8
8
8
0
25
8
29
Rigshospitalet
4
7
0
0
23
58
43
Danmark
8
8
5
0
36
49
160
Aarhus Universitetshospital
11
9
10
0
36
2
78
Odense Universitetshospital
6
7
4
0
23
8
25
Rigshospitalet
4
6
0
0
25
39
57
Danmark
7
8
5
0
27
52
154
Aarhus Universitetshospital
11
8
10
0
27
1
84
Odense Universitetshospital
6
7
0
0
19
17
12
Rigshospitalet
2
5
0
0
18
34
58
NHISS efter 24 timer
2014
2013
2012
8
4. Kar/Procedure
EVT udføres kun, hvis der er en aflukning af et stort kar. Alvorligst er aflukning af arteria basilaris (basilar artery
= BA) og arteria carotis interna (internal carotid artery = ICA) specielt toppen af ICA, der aflukker både arteria
cerebri anterior (ACA) og arteria cerebri media (MCA), den såkaldte ICA-T okklusion.
Den vigtigste prædiktor for patientens prognose er, om der ved EVT opnås rekanalisering. Graden af denne
udtrykkes ved hjælp af TICI skalaen, der inddeler rekanalisering i grad 0, 1, 2a, 2b og 3. Succesfuld
rekanalisering defineres som TICI 2b og 3. Rekanaliseringsraten på AUH, RH og OUH var henholdsvis 77%,
70% og 71%.
PCA/
Tromber konstateret i
2014
CCA
ICA
ICA-T
MCA 1
MCA 2
ACA
VA
BA
N
Uoplyst
%
N
%
N
%
N
%
N
%
N
%
N
%
N
%
N
%
Danmark
1
0
41
14
112
38
38
13
9
3
11
4
32
11 33 11 12
4
7
2 296
Aarhus Universitetshospital
1
1
21
21
45
44
10
10
2
2
3
3
7
7
9
3
3
1
1 102
Rigshospitalet
0
0
16
11
50
34
21
14
4
3
6
4
19
13 22 15
8
5
1
1 147
0
0
4
9
17
36
7
15
3
6
2
4
6
13
4
1
2
5
1
1
Danmark
3
1
39
14
127
45
33
12
6
2
8
3
27
10 28 10
5
2
8
3 284
Aarhus Universitetshospital
1
1
22
21
47
45
8
8
1
1
3
3
13
12
6
6
3
3
1
1 105
Rigshospitalet
2
1
16
11
59
41
21
15
3
2
5
3
12
8
21 15
2
1
2
1 143
0
0
1
3
21
58
4
11
2
6
0
0
2
6
1
3
0
0
5
1
4
Danmark
0
0
47
18
107
42
39
15
4
2
6
2
18
7
25 10
6
2
4
2 256
Aarhus Universitetshospital
0
0
20
22
39
43
15
16
0
0
1
1
4
4
8
9
2
2
2
2
Rigshospitalet
0
0
20
15
50
38
21
16
4
3
4
3
11
8
16 12
4
3
0
0 130
Odense Universitetshospital
0
0
7
20
18
51
3
9
0
0
1
3
3
9
1
0
0
2
6
Odense Universitetshospital
2013
2
Odense Universitetshospital
2012
I alt
N
9
%
Andet
Ja
Nej
3
N
47
36
91
35
I alt
Uoplyst
Succesfuld rekanalisering
2014
2013
2012
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
151
73
44
21
12
6
207
Aarhus Universitetshospital
53
77
16
23
.
.
69
Odense Universitetshospital
26
70
4
11
7
19
37
Rigshospitalet
72
71
24
24
5
5
101
Danmark
166
79
33
16
10
5
209
Aarhus Universitetshospital
64
80
16
20
.
.
80
Odense Universitetshospital
24
73
4
12
5
15
33
Rigshospitalet
78
81
13
14
5
5
96
Danmark
151
73
47
23
8
4
206
Aarhus Universitetshospital
59
69
26
31
.
.
85
Odense Universitetshospital
14
48
7
24
8
28
29
Rigshospitalet
78
85
14
15
.
.
92
2
Test for forskel mellem afdelinger: p< 0,41 (Chi )
9
5. Logistik
Hurtig reetablering af blodforsyning, det vil sige rekanalisering i forhold til AIS debut er afgørende for prognosen.
Derfor er der fokus på de mulige forsinkelser (”delays”) i patientforløbet. Den tid, der samlet udtrykker
forsinkelsen til EVT start, er tiden fra symptom debut til lyske (arterie) punktur. Inden da skal apopleksien
erkendes, patienten indlægges, scannes, behandles med intravenøs trombolyse, og ofte skal patienten dernæst
transporteres til et EVT center. Det er vigtigt at erkende, hvor det største delay ligger. Her har vi indtil videre
samlet set kun ufuldstændige data. For de patienter som blev rekanaliserede (TICI ≥2b), blev dette på alle 3
centre med en median tid på ca. 300 minutter (=5,0 timer).
Delayet, der dækker tiden fra ankomst på angiostuen til lyskepunktur, svarer til forberedelsen og bedøvelse af
patienterne forud for EVT. Disse tider var i median henholdsvis 20 minutter for AUH, 27 minutter for RH og 40
minutter for OUH.
Tid fra symptomdebut til ankomst 1.
hospital (min)
2014
2013
2012
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
155
191
89
0
1332
14
193
Aarhus Universitetshospital
143
158
92
0
665
2
67
Odense Universitetshospital
103
116
82
25
630
1
36
Rigshospitalet
183
229
100
0
1332
11
90
Danmark
128
148
93
0
1345
24
185
Aarhus Universitetshospital
121
122
93
0
729
4
76
Odense Universitetshospital
149
229
86
20
1345
1
32
Rigshospitalet
127
129
96
0
1005
19
77
Danmark
142
168
93
0
1354
24
182
Aarhus Universitetshospital
107
102
77
0
549
3
82
Odense Universitetshospital
218
198
138
45
872
4
25
Rigshospitalet
154
203
101
0
1354
17
75
Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst
angiorum (min)
2014
2013
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
155
184
119
0
1427
24
183
Aarhus Universitetshospital
158
209
99
0
1325
2
67
Odense Universitetshospital
147
105
115
28
574
2
35
Rigshospitalet
157
191
122
0
1427
20
81
Danmark
138
163
90
0
1275
32
177
Aarhus Universitetshospital
124
74
94
25
347
4
76
Odense Universitetshospital
108
69
82
27
290
7
26
Rigshospitalet
163
234
105
0
1275
21
75
10
Tid fra ankomst 1. hospital til ankomst
angiorum (min)
2012
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
142
165
104
0
1424
31
175
Aarhus Universitetshospital
137
123
102
8
980
4
81
Odense Universitetshospital
154
147
95
0
539
10
19
Rigshospitalet
146
205
114
0
1424
17
75
Hvis succesfuld rekanalisering (TCI score ≥2b)
Tid fra lyskepunktur til rekanalisering (min)
2014
2013
2012
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
46
46
32
0
406
15
136
Aarhus Universitetshospital
41
23
36
0
115
2
51
Odense Universitetshospital
75
66
53
15
253
12
14
Rigshospitalet
44
51
29
4
406
1
71
Danmark
49
33
40
0
187
11
155
Aarhus Universitetshospital
60
39
54
0
187
3
61
Odense Universitetshospital
48
19
44
25
92
4
20
Rigshospitalet
40
28
34
0
141
4
74
Danmark
58
45
40
5
296
1
150
Aarhus Universitetshospital
69
56
50
5
296
0
59
Odense Universitetshospital
66
46
51
27
170
0
14
Rigshospitalet
49
30
36
5
159
1
77
Gennemsnit
Spredning
Median
Minimum
Maximum
Uoplyst
Antal
Danmark
349
208
300
88
1315
23
128
Aarhus Universitetshospital
339
205
289
88
1225
3
50
Odense Universitetshospital
376
163
315
182
845
12
14
Rigshospitalet
352
222
300
142
1315
8
64
Danmark
312
137
277
145
1035
29
137
Aarhus Universitetshospital
320
118
294
145
691
6
58
Odense Universitetshospital
296
81
284
169
450
4
20
Rigshospitalet
309
167
254
161
1035
19
59
Danmark
330
145
300
47
1030
22
129
Aarhus Universitetshospital
322
132
299
81
879
3
56
Odense Universitetshospital
365
168
335
160
868
1
13
Rigshospitalet
330
153
300
47
1030
18
60
Tid fra symptomdebut til rekanalisering
(min)
2014
2013
2012
11
6. Komplikationer under procedure
Ja
Nej
I alt
Uoplyst
Ny emboli/okklusion
2014
2013
2012
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
13
6
184
89
10
5
207
Aarhus Universitetshospital
4
6
65
94
.
.
69
Odense Universitetshospital
2
5
31
84
4
11
37
Rigshospitalet
7
7
88
87
6
6
101
Danmark
13
6
186
89
10
5
209
Aarhus Universitetshospital
7
9
73
91
.
.
80
Odense Universitetshospital
1
3
25
76
7
21
33
Rigshospitalet
5
5
88
92
3
3
96
Danmark
11
5
192
93
3
1
206
Aarhus Universitetshospital
4
5
81
95
.
.
85
Odense Universitetshospital
1
3
25
86
3
10
29
Rigshospitalet
6
7
86
93
.
.
92
I den tidlige litteratur beskrives en procedure relateret symptomatisk blødningsfrekvens på ca. 10% i denne
patient population, mens der i 2014 kun var 3% af patienterne der oplevede dette i Danmark. Disse
komplikationer er acceptable i forhold til indgrebets karakter.
Ja
Nej
I alt
Uoplyst
Perforation af kar
2014
2013
2012
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
6
3
192
93
9
4
207
Aarhus Universitetshospital
2
3
67
97
.
.
69
Odense Universitetshospital
.
.
33
89
4
11
37
Rigshospitalet
4
4
92
91
5
5
101
Danmark
8
4
193
92
8
4
209
Aarhus Universitetshospital
.
.
80
100
.
.
80
Odense Universitetshospital
2
6
26
79
5
15
33
Rigshospitalet
6
6
87
91
3
3
96
Danmark
4
2
199
97
3
1
206
Aarhus Universitetshospital
4
5
81
95
.
.
85
Odense Universitetshospital
.
.
26
90
3
10
29
Rigshospitalet
.
.
92
100
.
.
92
12
Blandt patienterne med perforation af kar, er det specificeret om der var tale om intracerebral hæmorrhagi eller
subarachnoidal hæmorrhagi:
Ja
Intracerebral hæmorrhagi
2014
Danmark
Nej
I alt
Uoplyst
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
2
33
4
67
.
0
6
Aarhus Universitetshospital
2013
<3
Odense Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Rigshospitalet
.
.
4
100
.
.
4
Danmark
2
25
5
63
1
13
8
Aarhus Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Odense Universitetshospital
2012
<3
Rigshospitalet
2
33
4
67
.
.
6
Danmark
.
.
4
100
.
0
4
Aarhus Universitetshospital
.
.
4
100
.
.
4
Odense Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Rigshospitalet
.
.
.
.
.
.
.
Ja
Nej
I alt
Uoplyst
Subarchnoidal hæmorrhagi
2014
Danmark
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
4
67
2
33
.
0
6
Aarhus Universitetshospital
2013
<3
Odense Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Rigshospitalet
3
75
1
25
.
.
4
Danmark
4
50
3
38
1
13
8
Aarhus Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Odense Universitetshospital
2012
<3
Rigshospitalet
3
50
3
50
.
.
6
Danmark
2
50
2
50
.
0
4
Aarhus Universitetshospital
2
50
2
50
.
.
4
Odense Universitetshospital
.
.
.
.
.
.
.
Rigshospitalet
.
.
.
.
.
.
.
13
7. Safety/outcome
De følgende resultater er baseret på oplysninger fra 3 mdrs. opfølgningsskema.
Bemærk at data kun er opgjort hos patienter behandlet senest d. 30/9 2014, d.v.s. hos patienter, hvor det har
været muligt at gennemføre og indberette 3 mdrs. kontrol inden skæringsdatoen for indberetning af data til den
aktuelle rapport.
Det vigtigste effektmål i de fleste apopleksiundersøgelser er en klinisk vurdering af patientens funktionsniveau
tre måneder efter apopleksien. Som parameter bruges modified Rankin score (mRS) som går fra 0 (ingen
symptomer) til 6 (død). Generelt anses en mRS 0-2 som et godt resultat efter EVT og ensbetydende med, at
patienten er selvhjulpen trods eventuelle mindre deficit. En mRS≤2 opnåedes på AUH, RH og OUH hos 43%,
20% og 31% af patienterne. Der bemærkes dog en høj andel af patienter uden oplysninger om mRS ved 3 mdr.
(34%), primært blandt patienter behandlet på Rigshospitalet. Dette bør give anledning til betydelig forsigtighed i
tolkningen af de gode resultater. Dette understreges af at dødeligheden efter 3 mdr. er væsentlig højere når der
anvendes oplysninger fra CPR registeret, som er komplette for alle med dansk bopæl, sammenlignet med de
indberettede oplysninger om dødelighed via mRS. Dødelighed indenfor tre måneder efter EVT var for
henholdsvis AUH, RH og OUH 20%, 23% og 14% når CPR registeret blev anvendt.
I det største af de randomiserede studier havde man ca. 40% med godt resultat (mRS 0-2) og 20% døde ved 3
måneders opfølgning.
Ja
Nej
I alt
Uoplyst
3 måneders outcome (mRS<3)
2014
2013
2012
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
44
30
52
36
50
34
146
Aarhus Universitetshospital
22
43
25
49
4
8
51
Odense Universitetshospital
9
31
11
38
9
31
29
Rigshospitalet
13
20
16
24
37
56
66
Danmark
76
36
69
33
64
31
209
Aarhus Universitetshospital
40
50
38
48
2
3
80
Odense Universitetshospital
7
21
10
30
16
48
33
Rigshospitalet
29
30
21
22
46
48
96
Danmark
72
35
75
36
59
29
206
Aarhus Universitetshospital
41
48
41
48
3
4
85
Odense Universitetshospital
3
10
5
17
21
72
29
Rigshospitalet
28
30
29
32
35
38
92
Test for forskel mellem afdelinger: p= <0,001 (Chi 2)
14
Død inden 90 dage fra indlæggelsesdato i henhold til CPR
registeret
2014
2013
2012
Ja
Nej
Ukendt status
I alt
Antal
%
Antal
%
Antal
%
Antal
Danmark
29
20
112
77
5
3
146
Aarhus Universitetshospital
10
20
38
75
3
6
51
Odense Universitetshospital
4
14
24
83
1
3
29
Rigshospitalet
15
23
50
76
1
2
66
Danmark
32
15
175
84
2
1
209
Aarhus Universitetshospital
7
9
72
90
1
1
80
Odense Universitetshospital
4
12
28
85
1
3
33
Rigshospitalet
21
22
75
78
.
.
96
Danmark
37
18
166
81
3
1
206
Aarhus Universitetshospital
9
11
74
87
2
2
85
Odense Universitetshospital
5
17
23
79
1
3
29
Rigshospitalet
23
25
69
75
.
.
92
15
8. Styregruppen for Dansk Apopleksiregister
Formandskab
Ledende overlæge, Jesper Gyllenborg, Roskilde Sygehus
Klinisk sygeplejespecialist MHSc (N) Susanne Zielke Schaarup, Bispebjerg Hospital
Øvrige medlemmer
Klinisk sygeplejespecialist, ph.d.- stud. Birgitte Blicher Pedersen, Aarhus Universitetshospital
Overlæge Karsten Vestergaard, Aalborg Universitetshospital
Udviklingsergoterapeut Peter Vögele, Rigshospitalet, Glostrup
Overlæge, ph.d., dr.med. Peter Krogh Brynningsen, Aarhus Universitetshospital
Overlæge, ph.d. Søren Bak, Odense Universitetshospital
Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Axel Brandes, Odense Universitetshospital
Afdelingslæge, ph.d. Dorte Damgaard, Aarhus Universitetshospital
Overlæge, dr.med. Vagn Eskesen, Rigshospitalet
Udviklingsfysioterapeut, MR, Ulla Milther Sørensen
Specialeansvarlig fysioterapeut Maria Jeppesen, Næstved Sygehus
Kontorchef Elin Kallestrup, Region Midtjylland
Overlæge, professor, dr.med. Hanne Christensen, Bispebjerg Hospital
Arbejdsgruppe vedr. Endovaskulær terapi
Overlæge, dr.med. Klaus Hansen, Rigshospitalet
Overlæge Aase Wagner, Rigshospitalet
1. reservelæge Charlotte Madsen, Odense Universitetshospital
Overlæge Peter Andersen, Odense Universitetshospital
Afdelingslæge, ph.d. Claus Z. Simonsen, Aarhus Universitetshospital
Overlæge Leif Sørensen, Aarhus Universitetshospital
Dokumentalist & klinisk epidemiolog
Forskningsoverlæge, ph.d. Søren Paaske Johnsen, Aarhus Universitetshospital
Dataanalyse
Biostatistiker, cand.scient, ph.d. Heidi Hundborg, Aarhus Universitetshospital
Sekretariatsfunktion
Kvalitetskonsulent, cand.scient.san., ph.d. Annette Ingeman, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og
Sundhedsinformatik (Vest)
16
Referencer
1. National retningslinie for trombektomi/ endovaskulær behandling ved akut iskæmisk stroke: baggrund,
selektion, behandling og opfølgning. 20.12.2010 udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af: Dansk
Neurologisk Selskab og Dansk Neuroradiologisk Selskab
2. Percutaneous vascular interventions for acute ischemic stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2010 Oct
6;(10):CD007574
3. Ciccone A, Valvassori L, Nichelatti M, Sgoifo A, Ponzio M, Sterzi R et al. Endovascular Treatment for
Acute Ischemic Stroke. N Engl J Med 2013;368:904-913.
4. Kidwell CS, Jahan R, Gombein J, Alger JR, Nenov V, Ajani Z et al. A trial of imaging selection and
endovascular treatment for ischemic stroke. N Engl J Med 2013;368:914-923.
5. Broderick JP, Palesch YY, Demchuck AM, Yeatts SD, Khatri P, Hill MD et al. Endovascular Therapy
after Intravenous t-PA versus t-PA Alone for Stroke. N Engl J Med 2013;368:893-903.
6. Berkhemer OA, Fransen PS, Beumer D, van den Berg LA, Lingsma HF, Yoo AJ et al. A randomized trial
of intraarterial treatment for acute ischemic stroke. N Engl J Med. 2015;372:11-20.
7. Goyal M, Demchuk AM, Menon BK, Eesa M, Rempel JL, Thornton J et al. Randomized Assessment of
Rapid Endovascular Treatment of Ischemic Stroke.N Engl J Med. 2015 Feb 11. [Epub ahead of print]
8. Campbell BC, Mitchell PJ, Kleinig TJ, Dewey HM, Churilov L, Yassi N et al. Endovascular Therapy for
Ischemic Stroke with Perfusion-Imaging Selection. N Engl J Med. 2015 Feb 11
17