læse mere om de to projekter i

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT
Dato: 27 maj 2015
Sagsnummer:
14/19174
Sæby Å. Projekt 4, SAMLERAPPORT FOR 4
INDSATSER
Forfatter:
Niels Otto Haldrup
Emne:
Forundersøgelse for Sæby Å
Indhold
1.
Redegørelse for vandplanindsatser ..........................................................................2
1.1 Introduktion ............................................................................................................2
1.2 Udpegning af indsatserne ......................................................................................3
1.3 Beskrivelse af indsatserne .....................................................................................4
1.3.1 AAL-128, Vejlbæk ............................................................................................4
1.3.2 AAL-653, Risgård Bæk ....................................................................................4
1.3.3 Ref.nr. 642, Riskær Bæk .................................................................................5
1.3.4 Ref.nr. 652, Straden Bæk ................................................................................6
1.4 Biologiske og naturmæssige forhold ......................................................................7
1.4.1 Biologisk tilstand ..............................................................................................7
1.4.2 Fisk ..................................................................................................................7
1.4.3 Beskyttet natur .................................................................................................8
1.4.4 Natura 2000 .....................................................................................................8
1.4.5 Bilag IV-arter og rødlistearter...........................................................................9
1.5 Planforhold .............................................................................................................9
1.6 Tekniske anlæg ......................................................................................................9
2.
Redegørelse for anlægstekniske muligheder ...........................................................9
2.1 AAL-128, Vejlbæk ..................................................................................................9
2.2 AAL-653, Risgård Bæk ..........................................................................................9
2.3 Ref.nr. 642, Riskær Bæk ......................................................................................10
2.4 Ref.nr. 652, Straden Bæk ....................................................................................12
3.
Konsekvenser for vandløbets biologiske forhold ....................................................12
3.1 Vandføringsevne og afvandingsforhold ................................................................12
3.2 Vandløbsfauna .....................................................................................................13
3.3 Beskyttet natur .....................................................................................................13
4.
Konsekvenser for Natura 2000 og/eller beskyttede arter .......................................14
projekt 4
4.1 Natura 2000 .........................................................................................................14
4.2 Bilag IV arter og rødlistearter ...............................................................................14
5.
Oversigt over berørte lodsejere og deres holdning.................................................14
5.1 Potentielt berørte ejendomme og lodsejere .........................................................15
5.2 Lodsejernes holdning til projektet .........................................................................16
6.
Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger .................................................16
7.
Budget for indsatserne og det samlede projekt ......................................................17
7.1 Budgetoverslag og referenceværdier ...................................................................17
7.2 Vurdering af projekterne gennemførlighed ...........................................................17
8.
Bilag og referencer .................................................................................................18
8.1 Bilagsoversigt .......................................................................................................18
8.2 Referencer ...........................................................................................................19
1. Redegørelse for vandplanindsatser
1.1 Introduktion
Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Grontmij A/S gennemført
forundersøgelser på 4 indsatser, der alle ligger i Sæby Å’s vandløbssystem og er
omfattet af Vandplan 2010-2015 for hovedopland 1.1: Det Nordlige Kattegat og
Skagerrak. Det drejer sig om indsatserne: AAL-128, Vejlbæk, AAL-653, Risgård Bæk,
Ref.nr. 642, Riskær Bæk og Ref.nr. 652, Straden Bæk.
Frederikshavn Kommune har valgt at samle de fire indsatser i samme forundersøgelse,
da de hører til samme vandsystem og vurderes at kunne gennemføres på samme tid.
De fire indsatser afrapporteres som et samlet projekt.
Relaterede vandplanindsatser: Der er i vandplanen 2009-2015 udpeget følgende
relaterede indsatser i tilløb til Sæby Å:
Nedstrøms indsatserne AAL-128, AAL-653 og Ref.nr. 642 er udpeget indsatserne:
 AAL-346 Sæby Vandmølle, hvor Frederikshavn kommune fortsat arbejder med
udarbejdelse af detailprojekt, og
 AAL-347, Sæbygård Dambrug, hvor Frederikshavn kommune har afsluttet
teknisk forundersøgelse og udarbejdelse af detailprojekt.
Henholdsvis nedstrøms og opstrøms for Straden Bæks udløb i Hørby Å er indsatserne
AAL-649 og AAL-640, hvor Frederikshavn kommune har afsluttet teknisk
forundersøgelse og udarbejdelse af detailprojekt. Der er indsendt ansøgning om tilskud
til gennemførelse af indsatserne.
Side2/19
Forundersøgelsesrapporten består af en sammenfatning med bilag, hvortil der
henvises for yderlige information. Sammenfatningen opsummerer indsatsernes
baggrund, de vigtigste givne forhold, de valgte tekniske løsninger, forhold til natur og
lodsejere, samt økonomien. Indsatserne beskrives under rapportens syv hovedafsnit.
Konsulentfirmaet Grontmij´s forundersøgelsesrapporter med skitseprojekt og
detailprojekt samt naturvurdering udarbejdet af Frederikshavn kommune er bilag til
beskrivelsen af indsatserne. Se oversigt over bilag i afsnit 8.1.
Vandløbene er opmålt af Rambøll i 2013. Data fra opmålingen er beregningsgrundlag
for skitse og detailprojektering. Udvalgte profiler er vist i detail- og skitseprojekter.
1.2 Udpegning af indsatserne
Indsatserne fremgår af nedenstående tabel og kort.
Indsats
Vandløb
Indsatstype
AAL-128
Vejlbæk
Spærring
Bemærkninger
Åbner for 16,999 km målsatte
vandløb.
AAL-653
Risgård Bæk
Spærring
Rørlægning angivet til 194 meter.
Åbner for 2,356 km målsatte
vandløb.
Ref.nr.
642
Riskær Bæk
Restaurering
Indsatsstrækningen er 3508 m. Der
er ikke målsat opstrøms strækning.
Ref.nr.
652
Straden Bæk
Restaurering
Indsatsstrækningen er 1950 m. Der
er ikke målsat opstrøms strækning.
Ikke målfast oversigtskort med indsatserne i Sæby Å projekt 4.
Side3/19
1.3 Beskrivelse af indsatserne
Dette afsnit beskriver kort de enkelte indsatser og basisoplysninger om miljø,
lovgivning, m.v. Der henvises til efterfølgende afsnit samt bilag 1 afsnit 1 for yderligere
oplysninger.
Del af Vejlbæk og hele Straden Bæk er målt op i dagene henholdsvis 20. november
og 19.-20. november 2014. I Vejlbæk blev der opmålt 215 m og i Straden Bæk ca.
1930 m. De opmålte strækninger fremgår af oversigtskortene nedenfor.
Riskær Bæk og Risgård Bæk er målt op ved en tidligere lejlighed i 2013.
Resultatet af opmålingerne fremgår af vedlagte længdeprofiler, bilag 6-9 til bilag 1.
1.3.1 AAL-128, Vejlbæk
Spærringen består af et mindre stenstyrt nedstrøms en bro. Styrtet er på ca. 15 cm. Få
meter længere nedstrøms ligger der et endnu mindre og mere diffust stenstyrt, som
skønnes passabelt. Det registrerede styrt må i dag betegnes som en selektiv spærring
hvor ørred fint kan passere, især ved de lidt større afstrømninger, men f.eks.
bæklampret og visse vandløbsinvertebrater vil have problemer med passage. Se
beskrivelse i bilag 1, afsnit 1.3.1.
Ikke målfast oversigtskort med opmålt strækning Indsats AAL-128, Vejlbæk.
1.3.2 AAL-653, Risgård Bæk
Spærringen består i en rørlægning på 194 m. Rørledningen har et knækpunkt med en
brønd og slutter som en vejunderføring. Risgård Bæk er et relativt smalt vandløb på
strækningen, hvor rørledningen ligger. Bunden er blød sandbund opstrøms og fast
sandbund nedstrøms. Den rørlagte strækning ligger i en lille flad vandløbsdal markant
afgrænset af lave skråninger. Se beskrivelse i bilag 1, afsnit 1.3.2.
Side4/19
Side5/19
Ikke målfast oversigtskort med Rørlagt strækning af AAL_653, Risgård bæk.
1.3.3 Ref.nr. 642, Riskær Bæk
Riskær Bæk er udpeget til at skulle restaureres på en strækning af 3508 m fra øvre
ende til udløb i Risgård Bæk.
Riskær Bæk er et reguleret vandløb med ensformig skikkelse. På den øverste
strækning er bækken smal, har godt fald og grus i bunden. Herefter følger en strækning
indtil Riskærvej med ringere fald og blød sandbund med organiske aflejringer.
Nedstrøms Riskærvej løber bækken gennem omgivelser af afgræssede enge, hvor den
ligger relativ højt i terræn. Vandløbet er noget tilgroet, og bunden er blød sandbund.
Den nederste strækning inden Aalborgvej, ca. 200 m, er på sydsiden afgrænset af en
lille lund med store grantræer, som skygger over vandløbet, så det her er uden grøde.
Umiddelbart nedstrøms Aalborgvej er bækken groet til i tagrør, ca. 150 m. På den
følgende strækning til sammenløb med Risgård Bæk, hvor omgivelserne overvejende
er afgræsset eng, er vandløbet relativ smalt og vanddybden tilsvarende stor på grund
af underskårne brinker og udhængende bredvegetation.
Generelt bærer vandløbet præg af en betydelig sandvandring. Se beskrivelse i bilag 1,
afsnit 1.3.3.
Side6/19
Ikke målfast oversigtskort indsats Ref.nr.642, Riskær Bæk.
1.3.4 Ref.nr. 652, Straden Bæk
Straden Bæk er udpeget til at skulle restaureres på en strækning af 1950 m fra øvre
ende til udløb i Krogens Møllebæk.
Den øvre strækning indtil rørlægningen opstrøms Rosenlundvej har karakter af grøft
med en beskeden vandføring. Ifølge lodsejerne er grøften næsten udtørret om
sommeren. Bækken vurderes ikke egnet som habitat for ørred.
På den følgende strækning nedstrøms Rosenlundvej til overkørslen ved st. 850 er
bækken smal og tilgroet, og som følge heraf er bunden blød og slamholdig.
Efter overkørslen er bækken fortsat tilgroet, men der optræder partier i bunden med
sten og grus i bunden, hvilket bliver yderligere udtalt efter svinget i st. 1100 (hvor der
er et lille tilløb fra højre), så der her er sammenhængende grusbund.
Nedstrøms Kirkholtvej er der observeret spor efter gydning to steder. De sidste 200 m
inden udløb i Krogens Møllebæk, hvor vandløbet er omgivet af rørskov, bliver bunden
atter mere blød.
Se beskrivelse i bilag 1, afsnit 1.3.4.
Side7/19
Ikke målfast oversigtskort indsats Ref.nr.652, Straden Bæk.
1.4 Biologiske og naturmæssige forhold
1.4.1 Biologisk tilstand
Vejlbæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 6.
Målsætningen er opfyldt og forventes opfyldt i 2015.
Risgård Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5.
Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4 og målsætningen er således ikke opfyldt og
forventes ikke opfyldt i 2015.
Riskær Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5.
Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4 og målsætningen er således ikke opfyldt og
forventes ikke opfyldt i 2015. Riskær Bæk modtager et mindre tilløb fra syd ca. midt på
indsatsstrækningen. Tilløbet opnår faunaklasse 6 og forventes at opnå samme
faunaklasse ved udgangen af 1 planperiode.
Straden Bæk er målsat til at opnå god økologisk tilstand, svarende til faunaklasse 5.
Vandløbet opnår pt. faunaklasse 4. Målsætningen er således ikke opfyldt og forventes
ikke opfyldt i 2015.
Se bilag 1, afsnit 2.1.
1.4.2 Fisk
Vejlbæk: I gældende udsætningsplan fra DTU Aqua fra 2013 /2/ er Vejlbæk omtalt jfr.
nedenstående:
” Mindre vandløb med udspring ved Understed. Den øvre del er uden fiskerimæssig
interesse. Ved Understedvej og nedstrøms har vandløbet udmærkede fysiske forhold,
men bunden er meget sandet. Vandløbet er generelt noget sammengroet. Nederst i
vandløbet findes en lille, naturlig ørredbestand, der til trods for supplerende
udsætninger er gået tilbage siden 1998. Det skønnes nødvendigt med fortsatte
udsætninger. Evt. udlægning af mindre mængder gydegrus nedstrøms Understedvej og
opstrøms Vejl Bro, vil formentlig fremme den naturlige reproduktion. ”
Jfr. DTU Aqua udsættes 3000 stk. yngel i Vejlbæk.
Risgård Bæk er ikke omtalt i udsætningsplanen. Vandløbet er formentlig vurderet
som ”ikke ørredvand” grundet den beskedne størrelse.
Riskær Bæk er omtalt:
”Mindre vandløb, der i hele forløbet er reguleret, med jævn strøm, blød-sandet bund,
og få skjul. Øverst er vandløbet for lille til at have fiskerimæssig interesse, og generelt
er de fysiske forhold for dårlige for ørred. Til trods for udsætninger nederst i vandløbet,
blev der heller ikke fundet ørred ved denne undersøgelse.”
Riskær Bæk betegnes som: ”Ikke ørredvand”
Straden Bæk er omtalt:
”Lille vandløb med jævn strøm og sandet bund. Vandløbet er muligvis
sommerudtørrende og rummer kun få skjul. Fisketomt ved undersøgelsen. Vandløbet
og tilløb fra de omgivende marker bærer præg af stor sand-transport. Ingen ørred trods
tidligere udsætninger. Vurderes som uegnet som opvækstvand. Sandtransporten bør
reduceres betydeligt, da den også er til skade for den nedstrøms liggende Krogens
Møllebæk.” Straden Bæk betegnes som: ”Ikke ørredvand”.
Se bilag 1, afsnit 2.2.
1.4.3 Beskyttet natur
Vejlbæk: Arealerne nord for Vejlbæk er udlagt som § 3 beskyttet overdrev.
Risgård Bæk: Der er registreret § 3 beskyttet eng og overdrev langs den rørlagte del af
Risgård Bæk. Selve bækken er § 3 beskyttet op- og nedstrøms rørlægningen.
Riskær Bæk: Langs Riskær Bæk er udpeget eng, mose og overdrevs arealer beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3. Overdrevsarealerne er beliggende på dalskrænterne.
Den øvre del af Riskær Bæk er ikke § 3 beskyttet.
Straden Bæk: Langs Straden Bæk er udpeget eng og mosearealer beskyttet efter
naturbeskyttelseslovens § 3. Ved de øvre og midterste dele af vandløbet er udpeget
beskyttede engarealer og inden udløb i Krogens Møllebæk er udpeget § 3 beskyttet
mose.
Se bilag 1, afsnit 2.3.
1.4.4 Natura 2000
Ingen af projektområderne ligger i eller i nærheden af Natura 2000 område. Se bilag 1,
afsnit 2.4.
Side8/19
1.4.5 Bilag IV-arter og rødlistearter
Der er ikke registreret arter beskyttet efter habitat direktivets bilag IV i nogle af
projektområderne. Se bilag 1, afsnit 2.5.
1.5 Planforhold
Vejlbæk: Sæby Å afkaster åbeskyttelseslinie. Denne rækker ind over hele forløbet af
Vejlbæk nedstrøms Ousenvej. Der er ikke registreret øvrige planmæssige bindinger i
området.
Risgård Bæk: Der er registreret et beskyttet jord eller stendige ca. 150 m sydvest for
det rørlagte vandløb. Der er ikke registreret øvrige planmæssige bindinger i området.
Riskær Bæk: Der er ikke registreret åbeskyttelseslinie, fredninger, fortidsminder eller
andre planmæssige bindinger langs Riskær Bæk.
Straden Bæk: Der er ikke registreret åbeskyttelseslinie, fredninger, fortidsminder eller
andre planmæssige bindinger langs Straden Bæk.
Se bilag 1, afsnit 3.
1.6 Tekniske anlæg
Der er indhentet LER oplysninger. Der er ingen af ledningsanlæggene, som berøres af
de foreslåede anlægstekniske tiltag. Se bilag 1, afsnit 4.
2. Redegørelse for anlægstekniske muligheder
2.1 AAL-128, Vejlbæk
Der er to muligheder for at udjævne styrtet nedstrøms broen. Den ene er at fjerne
stenene i styrtet og på den måde sænke vandspejlet opstrøms. Den anden er at hæve
vandspejlet nedstrøms styrtet.
Fjernelse af stenene indebærer risiko for at destabilisere brofundamentet.
Det vælges derfor at udjævne faldet over styrtene ved udlægning af gydebanker. Der
vælges tre gydebanker på hver 25 m’s længde. Vandløbets bredde er her ca. 5 m og
tykkelsen af gydebankerne kan som gennemsnit sættes til 30 cm.
Se bilag 1, afsnit 5.1.
2.2 AAL-653, Risgård Bæk
Rørledningen sløjfes og erstattes af et nyt åbent vandløb, som lægges i et let slynget
forløb. I nedstrøms ende føres vandløbet ind i eksisterende brounderløb, idet broen
fortsat bruges som overgang og ønskes bevaret af lodsejerne.
Af hensyn til arealets arrondering er det valgt at placere det åbnede vandløb i
nordsiden af dalen. Placering af vandløbsstrækningen har ikke den
store betydning for vandløbets dybde, idet vandløbsdalen er næsten plan inden for
Side9/19
skrænterne, som afgrænser dalen.
Ikke målfast oversigtskort over projekteret åbnet vandløb Risgård Bæk. Se i finere
opløsning i bilag 2 til bilag 2: Tegning 110.
Den ny vandløbsstrækning får en længde på ca. 224 m. Med udgangspunkt i
regulativmæssig bundkote bliver faldet i gennemsnit 2,6 ‰. Profilet etableres med
bundbredde 0,5 m og anlæg 1:2. I henhold til regulativet er bundbredden 0,5 m
opstrøms rørlægningen og 0,7 m nedstrøms.
Se bilag 1, afsnit 5.2.
2.3 Ref.nr. 642, Riskær Bæk
Den tekniske udformning har været drøftet og er blevet betydeligt justeret fra
skitseprojekt til detailprojekt. Ideen i skitseprojektet var at omlægge bækken i et slynget
forløb på delstrækninger med en mere åben profil end såvel det nuværende som det
regulativmæssige. Et slynget forløb blev foreslået med udgangspunkt i vandløbets
oprindelige tracé fra før, det blev reguleret; som indikeret af de gamle matrikelskel. Se
bilag 3 og 4 til bilag 1.
Der viste sig det problem, at løsningen ikke var areal-neutral, således at slyngningerne
ville afskære/tillægge mere areal fra nogle lodsejere end fra andre. Det blev besluttet af
Frederikshavn kommune, at projektet ikke skal omfatte matrikulære forandringer med
arealoverførsler mellem de berørte lodsejere.
Da en arealneutral udformning viste sig vanskelig i det givne terræn, blev det besluttet
at give vandløbet fysisk variation ved at afrette brinker skiftevis på hver side og
udlægge det afgravede materiale på modstående bred og erosionssikre med sten.
Side10/19
Herved fastholdes vandløbet i dets eksisterende trace. Der tilstræbes en bundbredde
på minimum 0,5 m. Brinker afrettes til anlæg 1:1,5, hvilket er mere fladt end det
eksisterende og regulativt bestemte anlæg på ca 1:1. Herefter udlægges grusbanker.
Således fastholdes vandløbets eksisterende trace. Se beskrivelse af anlægsarbejde i
bilag 2 afsnit 2.1.3 og 2.4.2, 2.6.1 og 2.6.2.
Skitse over afgravning og påfyldning af brinker. Se i finere opløsning i bilag 5 til bilag 2:
Tegning 211. For hver 10 meter er der en påfyldning af sten til erosionssikring efterfulgt
af 5 m med udlagt grus.
Afretning af brinker foretages på strækningerne st.1400 – st 2000 og strækning st.
2500 til 3150, se oversigtskort i Bilag 3 til bilag 2: Tegning , 111 og Bilag 4 til bilag 2:
Tegning 112.
På strækningerne st. 1400 til st 1650 og strækning st 2800 til st 3000 er der
tilstrækkeligt fald til gydebanker, se længdeprofil med opmålt bund i bilag 10 til bilag 1.
Over denne samlede strækning på 450 m udlægges i alt 450/10 = 45 stk 5 m lange
grusbanker i tykkelse 30 cm. Der medgår hertil ekstra 23 kbm grus. Udlagt grus i alt
således 57 kbm.
Da der er betydelig sandvandring i vandløbet er etablering af grus/gydebanker koblet
til etablering af tre sandfang. Sandfangenes placering fremgår af ovennævnte tegninger
og udformningen af bilag 2 afsnit 2.5.
Træfældning: På de nederste ca. 200 m strækning inden Aalborgvej er Riskær Bæk på
sydsiden afgrænset af en lille lund med store grantræer, som skygger over vandløbet,
så det her er uden grøde og også er meget bredt med meget sand i bunden. For at
opnå et lysåbent vandløb, anbefales det, at fælde grantræerne i en bræmme af ca. 20
m. Se bilag 1 afsnit 1.3.3 og 5.3.4,
Side11/19
2.4 Ref.nr. 652, Straden Bæk
Det er vurderingen i skitseprojekteringen, at der ikke synes at være grundlag for en
videre restaureringsindsats i Straden Bæk. Det bedste, der kan gøres ved bækken, er
at lade kreaturerne æde af kantvegetationen, så vandet får et mere frit løb, hvorved
vandløbet bliver mere selvrensende, og bundsubstratet bliver skyllet rent for slam.
Genslyngning af vandløbet har også været overvejet, men det er ikke så oplagt her
som i Riskær Bæk, da Straden Bæk på det meste af løbet er omgivet af en smal dal
med relativt stejle sider. Det væsentligste restaureringsforslag er at etablere et
sandfang, som med lodsejeren er aftalt at kunne ligge ca. 130 m nedstrøms Kirkholtvej
i højre side af vandløbet, hvor der er en lavning i terrænet. Det anbefales endvidere at
udlægge grus på de nederste 200 m af bækken. Se overvejelserne i bilag 1 afsnit 5.3.1
og 5.4 og instruks for sandfang og udlægning af grus i bilag 2 afsnit 2.5 og 2.6.1.
Ikke målfast oversigtskort over projekteret sandfang og udlægning af grus i Straden
Bæk. Se i finere opløsning i bilag 6 til bilag 2: Tegning 113.
3. Konsekvenser for vandløbets biologiske forhold
3.1 Vandføringsevne og afvandingsforhold
AAL-128, Vejlbæk: Realisering af indsatsen er så beskeden, at den ingen
konsekvenser får for vandløbets vandføringsevne og afvandingsforholdene. Dels ligger
terrænet syd for meget højt, dels afvandes terrænet nord via en grøft til Sæby Å.
Side12/19
AAL-653, Risgård Bæk: Da den strækning, som åbnes, får samme begyndelses- og
endepunkt som eksisterende rørledning, hvorved vandspejlsforholdene ikke ændrer
sig, forventes ingen ændringer i afvandingsforholdene for de tilstødende arealer.
Ref.nr. 642, Riskær Bæk: Den valgte anlægstekniske løsning, der begrænser sig til
forbedring af fysisk variation ved afretning af brinker ændrer ikke aflednings- og
afvandingsevnen, og udlægning af grus hæver ikke vandspejlet generelt. Ved afretning
af brink til fladere anlæg end det nuværende øges kapacitet til at rumme større
vandføringer. Se instruks om udlægning af grus i bilag 2 afsnit 2.6.1.
Ref.nr. 652, Straden Bæk: Der ændres ikke på Straden Bæks fysiske skikkelse og
dermed vandføringsevne.
Se bilag 1 afsnit 6.1.
3.2 Vandløbsfauna
Projekterne vil medføre forbedrede passagemuligheder for både fisk og
vandløbsinvertebrater. Desuden skabes forbedrede gyde- og opvækstforhold for
ørreder og en væsentlig udvidelse af levesteder for smådyrsfaunaen i Riskær Bæk og i
et vist omfang også i Vejlbæk (gydebanker) og Risgård Bæk (åben strækning). I
Straden Bæk forventes sandfanget at forbedre grus- og stenbund på den nedstrøms
strækning, hvilket sammen med de udlagte gydebanker nedstrøms sandfanget
forbedrer gyde- og opvækstforhold for ørreder og repræsenterer en udvidelse af
levesteder for smådyrsfaunaen.
Se bilag 1 afsnit 6.2.
3.3 Beskyttet natur
AAL-128, Vejlbæk: Det § 3 beskyttede overdrev på arealet nord for Vejlbæk vurderes
ikke at påvirkes negativt af den beskedne vandspejlshævning på 10-30 cm, da
grundvandet på arealet ikke er i hydraulisk kontakt med vandspejlet i Vejlbæk.
AAL-653, Risgård Bæk: Det nye åbne forløb af Risgård Bæk anlægges i beskyttede
engarealer. Frederikshavn kommune vurderer, at der kan dispenseres til
gennemførelse af projektet. Se bilag 1 afsnit 6.3.2 og bilag 3.
Ref.nr. 642, Riskær Bæk: Da den valgte løsning med afretning af brinker er mindre
indgribende end den oprindeligt foreslåede genslyngning af vandløbet, vil der være
mindre påvirkning af § 3 beskyttede eng- og mosearealer. Påvirkningen af beskyttet
natur holder sig således inden for de tiltag, som Frederikshavn kommune vurderer, at
der kan dispenseres til. Se bilag 1 afsnit 6.3.3 og bilag 4.
Ref.nr. 652, Straden Bæk: De udpegede eng og mosearealer ved Straden Bæk
påvirkes ikke, da der ikke udføres anlægsarbejder i disse eller ændres på vandløbets
forløb. Frederikshavn kommune vurderer, at der kan dispenseres til gennemførelse af
projektet. Se bilag 1 afsnit 6.3.4 og bilag 5.
Side13/19
4. Konsekvenser for Natura 2000 og/eller beskyttede arter
4.1 Natura 2000
På grund af de begrænsede anlægsmæssige tiltag vurderes projekterne
ikke at medføre negativ påvirkning af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget
for hverken Habitatområde H 4, ”Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb”
eller habitatområde H 216 ”Bangsbo Ådal og omliggende overdrevsområder”.
4.2 Bilag IV arter og rødlistearter
Der er kortlagt en række Bilag IV-arter i omegnen af projekterne. Det vurderes dog
generelt, at projektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af disse arters yngleog rasteområder.
Odder: Projekterne vurderes ikke at påvirke odder negativt. Projekttiltagene i Vejlbæk
medfører forbedrede forhold for ørred gennem forbedret passagemulighed og vurderes
dermed at forbedre forholdene for Odder.
Flagermus: Det anbefales, at der inden en fældning af granbevoksningen udføres en
eftersøgning af mulige overnatnings-/overvintringspladser for flagermus i eventuelt hule
træer, under løsthængende bark eller lignende skjul.
Markfirbens foretrukne naturarealer påvirkes ikke af projekterne.
Padder: En evt. bestand af padder vurderes ikke at påvirkes negativt, da projekterne
ikke påvirker vandhuller eller mindre søer.
Samlet vurderes, at projekterne kan gennemføres uden negative påvirkninger af Bilag
IV-arter.
Se bilag1 afsnit 6.5.
5. Oversigt over berørte lodsejere og deres holdning
Dette afsnit redegør for lodsejere til vandløbene, det omfang de berøres, deres
holdning til projektet, og hvorvidt der er indgået projektaftale.
Side14/19
5.1 Potentielt berørte ejendomme og lodsejere
AAL-128, Vejlbæk
Lodsejere opstrøms Oustrupvej er ikke taget med i oversigten, da de ikke bliver berørt
af projektet.
AAL-653, Risgård Bæk
Ref.nr. 642, Riskær Bæk
De berørte ejendomme og ejere for Riskær Bæk er vist på oversigtskort sammen med
det oprindelige skitseprojekt i bilag 6.
Side15/19
Ref.nr. 652, Straden Bæk:
Idet sandfanget placeres ensidigt på sydøst siden af vandløbet berøres kun Bo
Christensen.
5.2 Lodsejernes holdning til projektet
AAL-128, Vejlbæk
De to lodsejere er ganske indforstået med det begrænsede tiltag, og ser det ikke
nødvendigt at indgå skriftlig aftale.
AAL-653, Risgård Bæk
Projektets detaljer og udkast til projektaftale er drøftet med ejer, som imidlertid endnu
ikke er indstillet på at indgå aftale.
Ref.nr. 642, Riskær Bæk
Projektets udformning herunder placering af sandfang er drøftet med lodsejerne. Der er
almindelig forståelse med projektets formål og de konkrete tiltag. Det er imidlertid ikke
alle berørte lodsejere, der er indstillet på at indgå projektaftale. Da projektet forudsætter
samtidige projektaftaler med alle berørte ejere, er der ikke indgået projektaftale med
nogle af dem.
Ref.nr. 652, Straden Bæk
Idet sandfanget placeres ensidigt på sydøst siden af vandløbet berøres kun Bo
Christensen, som har indgået projektaftale, hvori også indgår, at der via ejendommen
udlægges grus på de i detailprojektet viste steder. Se projektaftale i bilag 7. Lodsejer
på modsat bred er indforstået med, at der udlægges grus i vandløbet, og at der ikke er
behov for at indgå skriftlig projektaftale herom.
6. Beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger
Der er ikke i de fire indsatser særlige afværgeforanstaltninger.
Side16/19
7. Budget for indsatserne og det samlede projekt
7.1 Budgetoverslag og referenceværdier
Indsats
AAL-128. Vejlbæk
AAL-653, Risgård Bæk
Ref. nr.-642, Riskær Bæk
Ref. nr. 652, Straden Bæk
Type
Spærring
Spærring
Restaurering
Restaurering
Ref_værdi kr/ Opstrøms
opstrøms km strækning Ref_værdi kr
Budgetoverslag kr
21.000
16,999
356979
47.500
30.000
2,356
70680
51.100
16.000
3,508
56128
301.050
16.000
1,950
31200
32.800
Budgetoverslagene fremkommer i tilbudslisten for hver af indsatserne; se bilag 7-10 til
bilag 2, ark 3. Det ses, at indsatserne Vejbæk, Risgård Bæk og Straden Bæk er
omkostningseffektive. Risgård bæk overskrider referenceværdien med faktor 5,4 . Den
lave referenceværdi skyldes, at der ikke er nogen referencestrækning opstrøms
indsatsstrækningen. Alligevel vurderer Frederikshavn kommune, at der er i projektets
vandløbsmæssige forbedring er begrundelse for at gennemføre projektet.
For alle indsatserne gælder, at den endelige anlægspris vil blive bestemt via udbud.
7.2 Vurdering af projekterne gennemførlighed
Foruden spørgsmålet om omkostningseffektivitet afhænger projekternes
gennemførlighed af, om der kan indgås aftaler med de berørte lodsejere.
De berørte lodsejere ved Vejlbæk og Straden Bæk er alle indforstået med projekternes
gennemførelse.
I indsatserne Risgård Bæk og Riskær Bæk er ikke alle berørte lodsejere (foråret 2015)
indstillet på at indgå projektaftale. Disse to indsatser er derfor ikke umiddelbart
gennemførlige.
Side17/19
8. Bilag og referencer
8.1 Bilagsoversigt
Bilag 1: Teknisk forundersøgelse, Sæby Å projekt 4, Indsats AAL-128, AAL-653, Ref.nr.
642 og Ref.nr. 652, Grontmij, marts 2015. Teknisk forundersøgelse med skitseprojekt
har følgende bilag:
Bilag 1 til bilag 1: Tegning 009 Projektplan for indsats AAL-128, mål 1:1000
Bilag 2 til bilag 1: Tegning 010 Projektplan for indsats AAL-653, mål 1:1000
Bilag 3 til bilag 1: Tegning 011 Projektplan for indsats Ref.nr. 642, mål 1:2000
Bilag 4 til bilag 1: Tegning 012 Projektplan for indsats Ref.nr. 642, mål 1:2000
Bilag 5 til bilag 1: Tegning 013 Projektplan for indsats Ref. nr. 652, mål 1:2000
Bilag 6 til bilag 1: Længdeprofil af Vejlbæk
Bilag 7 til bilag 1: Længdeprofil af Risgård Bæk
Bilag 8 til bilag 1: Længdeprofil af Riskær Bæk
Bilag 9 til bilag 1: Længdeprofil af Straden Bæk
Bilag 10 til bilag 1: Vandføringsevne i Riskær Bæk
Bilag 2: Sæby Å projekt 4, Entreprisebeskrivelse, Særlig ArbejdsBeskrivelse (SAB),
Tilbuds- og AfregningsGrundlag (TAG), Udbudskontrolplan (UKP). Grontmij, april 2015.
Entreprise beskrivelse med detailprojekt har følgende bilag:
Bilag 1 til bilag 2: Tegning 009, Projektplan for Vejlbæk
Bilag 2 til bilag 2: Tegning 110, Projektplan for Risgård Bæk
Bilag 3 til bilag 2: Tegning , 111 Projektplan for Riskær Bæk, nedre løb
Bilag 4 til bilag 2: Tegning 112, Projektplan for Riskær Bæk, øvre løb
Bilag 5 til bilag 2: Tegning 211, Restaurering i Riskær Bæk
Bilag 6 til bilag 2: Tegning 113, Projektplan for Straden Bæk
Bilag 7 til bilag 2: Tilbudsliste, Vejlbæk.
Bilag 8 til bilag 2: Tilbudsliste, Risgård Bæk.
Bilag 9 til bilag 2: Tilbudsliste Riskær Bæk.
Bilag 10 til bilag 2: Tilbudsliste Straden Bæk.
Bilag 3: Naturudtalelse Risgård Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og
Miljø.
Bilag 4: Naturudtalelse Riskær Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og
Miljø.
Bilag 5: Naturudtalelse Straden Bæk, Frederikshavn kommune, Center for Teknik og
Miljø.
Bilag 6: Oversigtskort Riskær Bæk_Skitseprojekt med lodsejere.
Bilag 7. Projektaftale Straden Bæk_ B. Christensen.
Side18/19
Side19/19
8.2 Referencer
Ref 1
Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
BEK nr. 1019 af 29/10/2012
Ref 2
Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedr.
vandløbsrestaurering. BEK nr. 1022 af 30/10/2012
Ref 3
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-nst
Ref 4
Miljø og Vandpleje 2013. ABC i vandløbsrestaurering. DTU Aquas
fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. 28. marts 2013
Ref 5
Vandplan 2013. Forslag til vandplan 2010-2015 for Hovedopland 1.1: Det Nordlige
Kattegat og Skagerak.
Ref 6
Vejledning om tilskud til kommunale projekter om vandløbsrestaurering, oktober 2013.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervsstyrelsen, Miljøministeriet,
Naturstyrelsen.
Ref 7
Plan for fiskepleje i Bangsbo Å, Lerbæk og Elling Å, Peter Geertz-Hansen, Faglig
rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri
og –økologi, nr. 18-2012.
Ref 8
Faunapassageudvalget, Samlerapport, Sammenfatning af delrapport 1 til 4, Februar
2004, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks
Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Ref 9
Faunapassageløsninger – en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde, Jan
Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og
økologi, 26. marts 2010.
Ref 10
Miljøportalen. Overvågningsdata.