Udsatte unge
Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning .................................................................................................................................................... 3 1.1 Problemformulering ................................................................................................................................ 4 2.0 Emneafgrænsning ........................................................................................................................................ 5 2.1 Målgruppeafgrænsning ........................................................................................................................... 6 3.0 Metodeovervejelser .................................................................................................................................... 6 3.1 Videnskabsteori ....................................................................................................................................... 7 3.2 Interview .................................................................................................................................................. 8 3.3 Case ......................................................................................................................................................... 9 3.4 Empiri....................................................................................................................................................... 9 3.4.1 Fritidspas .......................................................................................................................................... 9 3.4.2 KKP .................................................................................................................................................. 10 4.0 Begrebsafklaring ........................................................................................................................................ 11 4.1 Unge....................................................................................................................................................... 11 4.2 Tidlig indsats .......................................................................................................................................... 13 5.0 Teoribehandling......................................................................................................................................... 13 5.1 Udsathed ............................................................................................................................................... 13 5.1.1 Organiseringsmodel........................................................................................................................ 15 5.2 Anerkendelse – Berit Bae ...................................................................................................................... 16 5.3 Anerkendelse – Alex Honneth ............................................................................................................... 18 5.3.1 Berit Bae vs Axel Honneth .............................................................................................................. 19 5.4 Tilknytning ............................................................................................................................................. 20 5.5 Relationer .............................................................................................................................................. 21 5.6 Trivsel og udvikling ................................................................................................................................ 22 6.0 Case Janus.................................................................................................................................................. 24 7.0 Analyse Janus............................................................................................................................................. 25 8.0. Case Julie .................................................................................................................................................. 29 9.0 Analyse Julie .............................................................................................................................................. 30 10.0. Diskussionsafsnit .................................................................................................................................... 33 10.1 Anerkendelse i praksis ......................................................................................................................... 33 11.0 Konklusion ............................................................................................................................................... 34 12.0 Perspektivering ........................................................................................................................................ 35 1 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 13.0 Litteraturliste ........................................................................................................................................... 36 13.1 Bøger.................................................................................................................................................... 36 13.2 Hjemmesider ....................................................................................................................................... 36 13.3 Artikler ................................................................................................................................................. 37 13.4 Forskningsprojekt ................................................................................................................................ 37 13.5 Dokumenter......................................................................................................................................... 37 Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 38 Interview med Fritidspas ............................................................................................................................. 38 Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 40 Interview med KKP ...................................................................................................................................... 40 2 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 1.0 Indledning Der er ikke nogen bestemt definition på, hvornår man er udsat, da mange ting i familien kan spille ind. Faktorer som skilsmisse, arbejdsløshed eller dødsfald kan påvirke familiens trivsel, og derfor kan alle på et tidspunkt i deres liv komme ind under begrebet ”udsatte unge”(www.kolding.dk). Dog er der også børn, som af automatik kommer ind i statistikken ved fødslen, hvis f.eks. forældrene har en psykisk sygdom, eller andre familiære påvirkninger. Da serviceloven kom i år 1998 begyndte kommunerne at arbejde med de tre niveauer, som forekommer deri. Dette betød bl.a., at kommunerne skulle begynde at give udsatte unge forskellige støttetilbud. Disse tilbud skulle give den enkelte unge mulighed for, at klare sig bedre i samfundet fremadrettet. Som f.eks. tidlig indsats, særlige dag- eller klubtilbud samt anbringelser uden for hjemmet. Mange børn kommer igennem livet uden forskellige mén af, at have været udsat barn. Det er dem, som vi i dag kalder for ”mælkebøtte” børn. Dog er der også de børn, som ikke formår at kæmpe sig uden om den sociale arv. Der er i slutningen af år 2013 16.102 børn mellem 0-17år, som får forbyggende støtte fra kommunerne(www.sm.dk). Kommunerne skal i forhold i § 11 give unge og deres familier forbyggende tilbud, som gavner den unges fremadrettede trivsel, samt give den unge samme muligheder som andre jævnaldrene (www.retsinformation.dk). Derudover er det også en del af lovgivningen, at pædagoger i henhold til serviceloven § 46, skal yde særlig støtte til unge, som har et særligt behov, for at sikre at disse unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende har mulighed for(www.retsinformation.dk). Vi har altså som professionelle et stort og vigtigt ansvar for at hjælpe disse unge mennesker. Da vi begge gennem vores uddannelse har specialiseret os inde for ”mennesker med sociale problemer”, interesserer vi os meget for dette område. I vores fremtidige arbejde tror vi ikke, at man kan undgå at møde unge mennesker, som er udsatte, og vi mener derfor, det er vigtigt at vi er godt uddannet og forberedt på at arbejde med disse unge mennesker. Vi har derfor i denne rapport valgt at lægge fokus på udsatte unge, da vi som pædagoger mener, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i normalitet og afvigelser, og derved nå at hjælpe den udsatte unge så tidligt som overhovedet muligt. Vi har valgt at kigge på pædagogens rolle i forhold den tidlige indsats til den udsatte unge og hvilken betydning, det vil have for den unge, hvis man iværksætter en tidlig indsats. Ud fra vores interesse og disse spørgsmål kommer vi frem til følgende problemformulering. 3 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 1.1 Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger i praksis arbejde med en anerkendende tilgang i forhold til udsatte unge, og hvilken betydning har en tidlig indsats for den unges trivsel og udvikling? 4 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 2.0 Emneafgrænsning Vi har begge stor interesse for mennesker med sociale problemer, og derfor faldt vores interesse på udsatte unge, da der har været meget i medierne om det, samt vi har hørt forskellige foredrag af Lisbeth Zornig. Det gjorde, at vores interesse for hvad tidlig indsats kan gøre for unge, steg rigtig meget, og det kunne være spændende at se hvordan man som pædagog kan arbejde med tidlig indsats. Ved tidlig indsats vil vi se på hvilke indsats der bruges i kommunerne. Vi har her valgt afgrænse det til 2 kommuner, da det ville blive alt for omfattende, hvis vi skulle igennem hele landets kommuner. Vi kigger på Fredericia og Kolding Kommune. Derudover vil vi se, hvilken betydning indsatsen har for den unges udvikling samt trivsel. Gør det en forskel for den unge med tidlig indsats, og hvis ja, hvilken betydning har det så? Vores første tanke var, at når man er udsat, så er man også omsorgssvigtet. Disse 2 begreber hænger sandsynligvis ikke sammen, og man kan derfor godt være udsat uden at have nogen form for omsorgssvigt. Da vi synes arbejdet med udsatte unge er meget spændende, vil vi her også gerne se på hvilke tilbud kommunerne kommer med. Vi har igennem vores søgning fundet nogle forskellige tilbud, og vi har her valgt at tage udgangspunkt i Fredericia kommune. De tilbyder hjælp til skolerne med KKP, som hjælper unge, familier osv. gennem problemerne, samt vi kigger Fritidspas, som er et projekt der kører i Fredericia. Vi har valgt vores emne ud fra hvad vi synes kunne være spænende at arbejde med, og at der er så stor fokus på hvad man kan gøre for de udsatte unge. Vi har begge gennem vores speciale ”Mennesker med sociale problemer”, fået øjnene op for, hvad vi som pædagoger kan hjælpe med i samarbejde med andre professioner. Derfor har vi valgt at se hvad pædagogerne gør i arbejdet med udsatte unge, som vi håber at kunne få mere opklaring på gennem interviews med de forskellige tilbud fra kommunen. 5 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 2.1 Målgruppeafgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores målgruppe til 14-17år. Vi ønsker at gå i dybden med de forskellige tilbud, omkring skoleregiet, fritidslivet samt ungdomskonsulent arbejdet. Samtidig mener vi, at der er stor forskel på hvilket pædagogisk arbejde, man laver i de tilbud, der er til yngre og ældre børn og unge. Dette er pga. den udvikling, som den enkelte er i. Om det er et barn på 6 år eller en ung på 17 år, er der stor forskel, på hvordan barnet skal ses på, og derfor skal de have hver deres form for støtte, så det rammer den enkeltes behov. Hvis vi både skulle se på et barn på 6 år og en på 17 år, vil det blive en alt for bred målgruppe, og da vi allerede tidligere har beskæftiget med børn på 6 år, synes vi det kunne være interessant, at hæve aldersniveauet og se det på udsatte unge i stedet. Samt i vores 3. praktik, arbejdede vi begge med unge mennesker, og der steg vores interesse for dem, og hvordan vi kan arbejde med dem i forhold til de yngre børn, vi tidligere har arbejdet med. 3.0 Metodeovervejelser Vi har skrevet vores metodeovervejelser ud fra bogen ”Metodebogen”, hvor vi er blevet inspireret til, hvordan vores opgave skal bygges op, så derved tager vi som sådan udgangspunkt i bogen(Jensen, 2010). Derudover har vi gjort det lidt mere overskueligt i denne model herunder, hvor vi viser, hvad det er, vi kommer igennem i vores opgave. Indledning Perspektivering Teori Udsatte unge Konklusion Case Diskussion Analyse 6 Figur 1 - Opgaveopsætning Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding I vores teori har vi gennem de forskellige tilbud kigget, på hvad de arbejder med, og derved kommet frem til, at de arbejder med tidlig indsats og anerkendende tilgang. Vi vil derfor kigge på Berit Bae og Axel Honneth, som beskriver hvad anerkendelse er, og hvordan man kan arbejde med det i samfundet. Da Berit Bae kun har skrevet få danske artikler, tager vi udgangspunkt i disse(Bae, 1996), (Bae, 2003). Derudover bruger vi bogen Sociologiske tænkere, hvor Axel Honneth beskriver sin del omkring anerkendelse(Honneth, 2009). Vi laver herefter en sammenligning af disse to teoretikers begreb, hvor det vil blive brugt til vores analysedel sammen med casenene. Yderligere beskriver vi også hvad udsathed er, hvor vi anvender Kirsten Elisa Petersen, som forklarer omkring hvad vi egentlig ved omkring udsatte børn/unge(Petersen, 2011). Under begrebet unge, anvender vi også Arne Poulsen, som forklarer ungdommen, og hvad der gør, at man betragtes som ung(Poulsen, 2010). Derudover anvender vi også Helle Schjellerup Nielsen, da hun forklarer omkring barnets arenaer, som også anvendes på de lidt ældre unge i vores målgruppe. Hun forklarer, hvad de gør for de unge, og hvordan de får skabt disse arenaer(Nielsen, 2011). Igennem deres arbejde med udsatte unge, og tidlig indsats, kommer de også indover at arbejde med tilknytning og relation. Ved tidlig indsats, har vi valgt at anvende socialstyrelsens hjemmeside, hvor de beskriver hvad tidlig indsats er, samt i forhold til lovgivningen(www.socialstyrelsen.dk), (www.retsinformation.dk). Ved tilknytning vil vi her anvende Bowlby som vores teoretiker, da vi også har anvendt ham gennem vores uddannelse, vi anvender bogen Tilknytningsteori som Anders Broberg m.fl. har skrevet og forklaret Bowlbys teori(Broberg, 2008). Ved relation vil vi anvende Flemming Andersen teori, hvor vi ser på det individuelle narrativ og hvad relationen gør ved unge mennesker(Andersen, 2010). Til slut i vores opgave, vil vi kort forklare omkring de unges trivsel og udvikling, hvilket vi gør gennem John Clausen og Sonja Overbye. Som giver deres bud på en udvikling af Marslows pyramide, som de kalder barndomspyramiden(Clausen, 2005). 3.1 Videnskabsteori I vores arbejde anvender vi den fænomenologiske videnskabsteori, da den omhandler human- og samfundsvidenskaberne, som oftest anvendes i undersøgelser af mennesket hverdagsfænomener bl.a. gennem interviews og andre metoder. Vi vil så vidt muligt, holde os inden for de 3 tommelfingerregler, som er parentesreglen, hvor der sættes parentes omkring den viden, 7 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding man har for undersøgelsen, for at være bedst muligt fordomsfri. Beskrivelsesreglen er, hvor man ikke skal forklare, men i stedet beskrive det man erfarer, som man senere fortolker på. Ligeværdighedsreglen her skal man ikke vurdere de iagttagelser og erfaringer, man beskriver, men i stedet skal de behandles ligeværdigt(Jacobsen, 1999, s. 162-164). Men som de beskriver i fænomenologien, er det svært ikke at fortolke og være fordomsfri, specielt når vi har en teoretisk baggrund for projektet. Vi anvender det videnskabsteoretiske fænomenologiske afsæt, hvor vi er bevidste om vores egen forforståelse, afgrænsethed og indflydelse på andre mennesker i forhold til projektet teori og empiri. 3.2 Interview Vi tager ud og snakker fritidspas og KKP, hvor vi laver et interview/samtale med pædagogerne, her hører vi omkring deres arbejde, hvordan de arbejder med udsatte unge, tidlig indsats, og om de oplever nogen forskel fra før den unge startede. Ved vores interview har vi valgt, at kigge på Steinar Kvale som forklarer, hvordan forskellige interviews er, og her har vi anvendt interview som forskning, hvor han beskriver videre omkring, at man som interviewer er en minearbejder eller rejsende(Kvale, 2004). Vi ser os selv som rejsende, da vi gerne vil høre og snakke omkring pædagogernes opfattelse og arbejde i forhold til Fritidspas og KKP. Vi stiller nogle spørgsmål, som er meget åbne, så de selv kan fortælle deres historier omkring området og arbejdet. Det som kommer ud af interviewene, vil vi anvende til vores cases, hvor vi analysere deres arbejde ud fra casen og hvad de har fortalt. Derved bliver vores interview mere som en slags samtale, da vi både stiller dem nogle spørgsmål, men også snakker med dem og fører en samtale. Steiner Kvale forklarer dette i sin bog – Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview(Kvale, 2004). Vi har efterfølgende fundet ud af vigtigheden i at optage interviewene når det bliver til en samtale. Både for dokumentationen skyld, men også for at huske alle detaljerne, da noter bliver besværlige at huske med tiden. I forhold til vores erfaringer, blev interviewet til en samtale, hvilket vi mener, var det rigtige. Samtalen giver netop et åbent forum, hvor vi ikke afbryder informanten med spørgsmål, men i stedet lader dem tale ud omkring deres erfaringer med jobbet. På denne måde får vi også nogle informationer, som vi ikke havde tænkt på med vores spørgsmål. Dette mener vi, er den mest naturlige måde at interviewe på, hvilket ses i resultatet på svarene. 8 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 3.3 Case Som vores empiri i vores opgave har vi valgt at gøre det lidt anerledes, og vi har derfor besluttet, at vi vil konstruere en case. Denne case vil være en opdigtet case, som vi laver ud fra egne erfaringer og teorier, som vi har læst gennem opgaven. Vi vil prøve at konstruere 2 forskellige cases, hvor vi herefter vil analysere disse cases med baggrund fra vores teori, samt ud fra pædagogernes arbejde på et fritidstilbud, og et tilbud fra kommunen KKP. Her vil vi se, hvordan pædagogerne arbejder med den tidligere indsats, samt hvordan den anerkendende tilgang til den udsatte er. Vi konstruerer en case, hvor den udsatte endnu ikke er blevet en sag, men kun lige er blevet opdaget af skolen, og hvor den anden er en udsat, som har brug for hjælp gennem fritidspas. 3.4 Empiri Da vi har valgt et emne, som vi synes er rigtig spænende, ville vi også gerne se på det pædagogiske arbejde i praksis. Vi har hørt omkring fritidspas og KKP, som er i Fredericia Kommune og har derfor valgt at indsamle vores empiri fra dem gennem interview. I forhold til begge tilbud, bruger de en organiseringsmodel, som viser den unges placering i forhold til det kommunale(Ibsen, 2015). 3.4.1 Fritidspas Fritidspas er et 4 årigt projekt i Fredericia Kommune, der har til formål at støtte og hjælpe udsatte og stærkt udsatte børn og unge mellem 6 og 18 år, til at komme i gang med en fritidsaktivitet. Det kan være alle mulige forskellige aktiviteter lige fra idræt til musik, til noget kreativt(www.fredericia.dk). Målgruppen er børn og unge, som ikke har mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet/tilbud på lige fod med sine jævnaldrende. Det kan være børn og unge, som lever under økonomiske og/eller kulturelle samt sociale forhold som gør, at de ikke har mulighed for at deltage i en fritidsaktivitet/tilbud. Dette kan evt. være en fritidsaktivitet eller en form for klub. Kommer man ind i dette fritidspas, vil man få støtte i fritidsvejledning, og udover dette kan man få støtte til sin aktivitet ved hjælp af en ungeambassadør. Denne ungeambassadør vil hjælpe deltageren med at deltage i aktiviteten, følge deltageren til og fra aktiviteten, samt være der under selve 9 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding aktiviteten. Derudover kan man også få økonomisk støtte til aktiviteten ved form af tilskud til f.eks. kontingent, transport, udstyr, stævne osv. Fritidspas arbejder ud fra fire forskellige tilbud som er1: Tilbud 1: Fritidsvejledning Tilbud 2: Fritidsvejledning og social støtte Tilbud 3: Fritidsvejledning og økonomisk støtte Tilbud 4: Fritidsvejledning, social- og økonomisk støtte Målet med selve fritidspasset er, at få integreret børn og unge i de forskellige fritidstilbud. Man snakker med deltageren om, hvad der interessere en og derefter finder ud af, hvad der findes af tilbud, hvor meget det koster, og hvor meget fritidspasset kan hjælpe familien økonomisk. Dette foregår over en samtale hjemme hos familien, hvor barnet eller den unge deltager. Herefter snakker man omkring familiens situation, og om der er brug for en ungeambassadør til deltageren, og hvor meget familien selv kan gøre, inden fritidspasset selv fortæller hvad de kan tilbyde i forhold til. Derved er projektets kerneopgave blevet formuleret således2: at arbejde metodisk med at hjælpe og støtte udsatte og stærkt udsatte børn i alderen 6-17 år ud i det organiserede fritidsliv. 3.4.2 KKP KKP er en forkortelse af Koordinerede Kontakt Person, og arbejder med udsatte børn og unge i Fredericia Kommune og er organiseret i familie og børnesundhed under Børn- og Familiechefen. De arbejder i princippet meget selvstændigt, men de primære arbejdsgivere er skoler, klubber, daginstitutioner osv. Der er 4 medarbejdere i KKP, 3 af dem arbejder i hver deres skoledistrikt, og den sidste arbejder som rådgiver for familier med handicappede børn(Socialstyrelsen, 2012). KKP’erne er dem man ringer til hvis skolen og AKT’erne mener at det er noget, de ikke selv kan klare. Det kan f.eks. være hvis man ser et barn eller en ung person med f.eks. adfærdsproblemer, eller en ung person som har sociale problemer osv. Herefter er KKP’erne med til den ”vanskelige” samtale med forældre til den unge, som man mener, der er bekymring for, og laver et forebyggende forløb for den unge og familien(Socialstyrelsen, 2012). Derudover kan 1 2 Disse 4 tilbud er blevet oplyst efter interview med Min Guldberg Hansen, Projektleder af Fritidspas Dette er blevet oplyst efter interview med Min Guldberg Hansen, Projektleder af Fritidspas 10 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding KKP’erne også arbejde selvstændigt uden skolen, klubben osv. De kan både lave et individuelt forløb med den unge, så familien ikke er indover, samt et forløb, som gælder for hele familien. KKP’erne arbejder kun i den forebyggende fase, for at hjælpe problemerne på et tidligt tidspunkt, så problematikkerne ikke når at udvikle sig, således det på længere sigt bliver nødvendigt at oprette en sag i Familie og Børnesundhed. Derfor når KKP’erne aldrig at arbejde med unge, som bliver en sag eller som skulle være en sag(Socialstyrelsen, 2012). Dette kan de f.eks. lade gå videre til fritidspas, som arbejder med unge, der også har en sag. De arbejder meget sammen med fritidspas, da mange af de unge, som man er bekymret for, har brug for en fritidsaktivitet eller noget at blive støttet op om, og det kan fritidspas hjælpe med. Men så snart den unge bliver en sag, overtager fritidspas den unge, og KKP har ikke mere med den unge at gøre. 4.0 Begrebsafklaring 4.1 Unge Når vi snakker om unge har vi alle forskellige associationer for hvad en ung og ungdom er. Hvad er det egentlig der gør, at man betragtes som ung, ud over alderen? I Elkinds3 teori omkring ungdomsegocentri bruger hun to begreber Imaginært publikum4 og personlig fortælling5 hvor i hun opsætter dem i forhold til personernes alder(Poulsen, 2010). Hendes undersøgelser og teori, viser at disse to begreber bliver en større del af han/hun når de rammer den unge alder. Alt dette bliver dog modbevidst i nyere teori, som viser, at begreber ikke har noget specielt med ungdommen at gøre, men at begreberene hele tiden er i en udviklingsproces fra barnsben og op til voksenalderen (30års alderen). Dette fortæller os altså, at de to begreber ikke er aldersbestemte, men snarer et personligheds– og situationsfænomen der finder sted, fordi man i en højere aldere oftere kommer ud for situationer, hvor man kan blive påvirket af ens generthed eller social usikkerhed(Poulsen, 2010). At være ung er et forhold mellem det at være barn til at blive voksen, hvor der sker en masse ting i ens liv. Man bliver opmærksomme på forskellige ting, såsom andres meninger om en selv, og derved kan der opstå forskellige tilpasningsproblemer, hvis ikke man som ung eller den 3 David Elkind, børne psykolog Imæginært publikum betyder at den unge har en antagelse om at andre lægger mærker til ham/hende 5 Personlig fortælling er delt op i tre dele – usårlighed (at det ikke er farligt for den unge), omnipotens (den uge er bedre end de fleste til en ting) og følelsen af at være specielt og unik 4 11 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding unges familie følger de normer, som der er sat i samfundet eller blandt de andre unge, som man møder i forskellige arenaer. Man har som regel været i forskellige arenaer hele livet, men jo ældre man bliver, nu mere begynder man at få eget ansvar for de arenaer man er i. Som barn er det altså ofte forældrene, der har valgt ens arenaer, og i de arenaer har man som ofte også forældrenes beskyttelse med sig. Når man bliver ældre vælges der selv flere af arenaerne, som f.eks. fritidsaktiviteter osv., hvori man selv er ansvarlig. Dette gør at den unge bliver mere udsat. Samtidig gør de forskellige kommunikationsformer, som gennem internettet og mobiler, at unge har en større frihed til at gøre eller sige forskellige ting uden forældrenes tilstedeværelse og uden deres beskyttelse. Hvornår man betragtes som ung er altså både på personens alder, men også på personens personlighed. I unges hverdagsliv er der en del arenaer, som påvirker det sociale og udviklingen for den unge. Hverdagslivet er opdelt i mange forskellige sociale arenaer, og dette gør, at unge har mange forskellige relationer, og derved kommer til at færdes på flere forskellige arenaer(Nielsen, 2011). Eksempler på sociale arenaer kan f.eks. være, kammerater, fritidsaktiviteter, familie, skolen osv. Disse arenaer er vigtige og betydningsfulde for socialisering og netværksdannelse i flere forskellige sammenhænge. Arenaerne kan ses i figuren ”arenaperspektivet”(Nielsen, 2011, s.130), hvor der er vist eksempler på, hvad arenaer kan være for den unge. Disse arenaer er vigtige, da de er med til at udvikle den unges sociale og kulturelle fællesskaber, og der bliver derved sat fokus på de forskellige sammenhænge arenaer Figur 2 - Arenaperspektivet har for den unge. Arenaperspektivet er et slags samlet livsbetingelse, da den betragter den unges liv som en helhedsorientering. Dette ses også ud fra, at unge ikke kun socialiseres med deres familie, men derimod socialiserer de sig også til mange andre sociale relationer(Nielsen, 2011). Der er bevægelse i arenaperspektivet, hvilket vil sige, at det bevæger sig på tværs af de sociale arenaer men samtidig viser den et komplekst helhedssyn på børns livsomstændigheder. Men de arenaer som er vist på figuren, kan der både være flere eller færre arenaer omkring den unge, da nogle har større betydning end andre i den unges tidspunkt i livet. Hvor der menes, at i livet har de forskellige 12 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding arenaer forskellige betydninger, alt efter hvad den unge interessere sig mest for, og laver på det tidspunkt i livet, man ser på arenaerne(Nielsen, 2011). Arenaerne overlapper hinanden, hvilket vil sige, at der skabes relationer, som også kan anvende i en af de andre arenaer. F.eks. skolelivet, hvor man har en relation til nogen, som også kan køre over i en fritidsinstitution og derved overlapper de hinanden(Nielsen, 2011). Men hvis nogle af disse arenaer bliver svage, kan det også gå udover nogle af de andre arenaer og på den måde kan det sætte en ”kædereaktion” i gang. Det kan gøre, at man som ung kan blive udsat i nogle af arenaerne, da man ikke får det sociale derfra(Nielsen, 2011). 4.2 Tidlig indsats Tidlig indsats er, når en kommune, fagpersoner osv. hjælper en ung person, før det kommer ud i en anbringelse. Man vil helst undgå at den unge skal komme ud i en anbringelse og derfor er der brug for tidlig indsats i forhold dertil. Det er en del af lovgivningen, at kommunerne skal arbejde med tidlig indsats i form af forbyggelse for børn og unge samt deres familier, hvis det er nødvendigt. I oktober 2014 blev § 11 opdateret, så det blev helt tydeligt og konkret, hvad de forskellige kommuner var forpligtet til at gøre og tilbyde børn, unge samt familier. Der beskrives i § 11 stk. 2-9 hvilke forskellige muligheder som kommuner har af tilbud både i de forskellige institutioner samt i familiernes private hjem(www.socialstyrelsen.dk). Alle tilbuddene er gratis for familierne at deltage i. Tilbuddene kan f.eks. være rådgivning, økonomisk støtte til forskellige ting f.eks. fritidsaktiviteter, samt psykiske og fysiske undersøgelser. Derudover er flere kommunale og frivillige organisationer, som giver børnene og de unge forskellige muligheder for støttede indsats. F.eks. daginstitutioner, De utrolige år, Funktionel familieterapi, Fritidspas, Psykiatrifonden, Ungdommens røde kors osv.(www.socialstyrelsen.dk). 5.0 Teoribehandling 5.1 Udsathed Udsathed er et vidt begreb, da udsat kan betyde mange forskellige ting, og alt efter hvordan folk mener, at man er udsat, og hvornår man er så udsat og at man har brug for hjælp. Negativ social arv er desværre en meget stor del for udsathed. Negativ social arv, er et begreb som 13 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding omhandler, at der forekommer overførsel af f.eks. sociale problemer fra forældrene til deres børn(Petersen, 2011). Ved negativ social arv kan der defineres forskellige tilgange til, hvad der menes med det, og hvorfor man kalder det negativ social arv. Det er noget som kommer fra ens baggrund og overføres videre til de børn man får, hvis ikke der kommer hjælp i tide til at få nedbrudt den negative sociale arv. Hovedbetydningerne for begrebet negativ social arv kan identificeres på følgende måder(Petersen, 2011, s. 23): 1. Overførsel af sociale problemer, 2. risikofaktorer i barndommen og 3. strukturel betinget chancemulighed med hensyn til at opnå uddannelse og attraktive jobs. Negativ social arv kan altså ses på forskellige måder, og det er vigtigt, at man kan se forskel på hvilken form for negativ social arv man kigger på, om det er inden for uddannelsessystemet, eller om det er børn som arver forældrenes sociale problemer. Derudover kan man også se på en anden slags udsathed for unge, som også er kaldet den individuelle forklaringsramme. Ved at se på denne form for udsathed, kommer vi mere indover den enkelte unge, dens udvikling, vanskeligheder og ikke mindst adfærd. Igen kan man se på forklaringen for denne ramme, og som deles op i 3 psykologiske hovedområder: Sociale og emotionelle-, læringsmæssige - og interaktionelle tegn(Petersen, 2011). Ved sociale og emotionelle tegn kigger man på den unges adfærd og selvværd. Om den unge har en aggressiv adfærd og et meget lavt selvværd(Petersen, 2011). Ved de læringsmæssige tegn kigger man på, om den unge har forsinket sprogudvikling og problemer med sin skolegang, som så kan gøre, at den unge ikke kan komme ind på det studie, som ønskes(Petersen, 2011). Når man kigger på interaktionelle tegn ser man på forholdet mellem den unge og forældrene, og kigger på hvordan den unge tilknytter sig til andre mennesker udover forældrene. Hvis forældrenes økonomi og sociale status er meget dårlig, kan dette også gøre at den unge kommer i vanskeligheder, og kan derved have en stor betydning for den unges videre udvikling og sociale status(Petersen, 2011). Derudover kan man også være en udsat ung selvom man har et godt forhold med sine forældre, men at forældrene dog bare har en meget dårlig økonomi og derfor måske har hverken tid eller råd til at give den unge, hvad det gerne vil. Dette kan f.eks. betyde, at den unge ikke har nogen fritidsinteresser, da forældrene ikke kan betale for det. Derved får den unge ikke opfyldt denne 14 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding arena, om at være social med sine jævnaldrende, og ikke at have noget at gå op i. Derved kalder man disse unge for udsatte unge, da de er udsatte på den sociale del, og ikke kan snakke med når ens jævnaldrende snakker omkring deres fritidsaktivitet, dermed ikke er en del af fællesskabet. Derudover kan man som ung også være meget ensom, hvis ens forældre ikke har tid til en og man derved står med hele ansvaret selv, og ikke har nogen at snakke med. Så begynder man at lukke sig inde og bliver meget ensom. 5.1.1 Organiseringsmodel Denne model bliver anvendt på udsatte unge mht. hvordan og hvorledes de skal placeres, alt efter hvor langt de er og hvordan deres situation ser ud(Ibsen m.fl. 2015 s. 17). Vi har dog valgt at ændre den en "Normalområdet" smule, og gjort sådan, at den passer til vores målgruppe og de tilbud vi arbejder ud fra, Fritidspas og KKP. Dem Fritidspas & KKP som man mener, har brug for hjælp, kommer ind ved modtagelse, som er blå, og her ser man på årsagen til SSP modtagelsen af den unge, hvor den unge er på vej hen, og hvad der kan gøres for at hjælpe den unge. MODTAGELSEN Nogle er ikke blevet til en sag endnu, og er derved lidt nemmere at hjælpe, end dem med en sag. Men det der Foreby. Foranstalt. er det bedste er, at ligge i den yderste ring, som er normalområdet, hvor den unge kan være uden nogen form Anbringelse for hjælp eller er udsat. Derefter kommer KKP og fritidspas, som tager den unge ind, og ser på hvad problemet er, og hjælper herved den unge videre Figur 3 - Organisering sammen med familien. Fritidspas må godt tage unge, som har en sag, hvorimod KKP ikke arbejder med unge, som har en sag. Under de forskellige ringe er der også andre muligheder for at hjælpe den unge såsom psykolog osv. Det man helst skal gøre er, at hjælpe den unge så meget at han/hun kan forblive i den anden yderste ring og efter noget tid kan komme ud i den yderste og selv stå for det hele og uden hjælp udefra. Men nogen gange kan dette ikke lade sig gøre, da den unge måske er mere udsat, end hvad man regnede med eller det går helt galt i familien, og det fører til at den unge bliver mere og mere udsat trods hjælpen fra KKP og fritidspas, og derved rykker den unge sig i forhold til figuren med ringene, og begynder nu at bevæge sig den forkerte vej nedad til de rødlige 15 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding farvede ringe. Dette skulle helst undgås, da det er her man helst ikke ser de unge, da det giver anledning til en anbringelse, og man ville jo helst have hjulpet den unge og familien inden det kommer til en anbringelse. Fritidspas og KKP arbejder lidt sammen, da de har med de samme unge at gøre, og begge prøver at få hjulpet den udsatte unge inden, det kommer til en anbringelse. Ved hjælp af figuren kan man se, hvordan og hvorledes det hele passer sammen og styres. 5.2 Anerkendelse – Berit Bae6 Berit Bae beskriver vigtigheden i den anerkendende relation, hvor hun refererer til Schibbyes teori omkring den didaktiske relation, som tager udgangspunkt i Hegels princip omkring anerkendelsens didaktik (Bae, 1996). I et voksent forhold med den unge i forskellige sammenhæng, vil der altid være et magtforhold, som man skal være opmærksom på som voksen. Magtforholdet kan gå ind at hjælpe den unge med at få selvrespektet og selvtillid, men det kan samtidig også underminimere den unge. Specielt fordi den unge er afhængig af den voksne i mange af disse sammenhænge. Når der snakkes om at anerkende et andet menneske, betyder det at det er nødvendigt, at der er ligeværd mellem de to. Der kan ikke være anerkendelse i et forhold, hvis den ene føler sig under den anden. Vigtigt er det at forstå, at anerkendelse ikke er en metode, som man kan bruge, men at målet i sig selv er, at være anerkendende. For derved at skabe selvrespekt, selvtillid, tolerance osv. Hvis man bruger anerkendelse som en metode bliver den voksne kontrolerne i relationer med den unge, da man nu bruger begrebet for at nå et mål, som den unge ikke er bevidst om. Anerkendelse er derfor ikke en metode, men ens personlige tilgang, som man vælger at have overfor andre mennesker. Som hun selv skriver: ”Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætninger for hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætninger for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig” (Bae, 1999, s. 11). 6 Berit Bae er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationen mellem barn og voksen, samt forsker og professor ved Høgskolen i Oslo 16 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Berit Bae har fire punkter, som hun bruger til at beskrive hvordan, man i praksis kan arbejde med en anerkendende tilgang. Forståelse og indlevelse At forstå den unges oplevelsesverden kan være vanskeligt, da man skal være åben og kunne indleve sig i den unges tanker. Vi har det med ofte at høre det vi gerne vil høre, og derved ikke være lydhør over for den unge. Det gør samtidig, at man ofte ikke får observeret den metakommunikation7, som den unge bruger samtidig med. Metakommunikationer fortæller også, hvad den unge forventer af sig selv og dig. Forståelse og indlevelse er derfor være at være åben og lydhør overfor den unges intentioner, også selvom vi ikke altid selv forstår meningen med dem (Bae, 1996). Bekræftelse Man bekræftiger den unge ved f.eks. at gentage eller spejle det den unge siger, i stedet for at rose eller kommenterende det. Når man roser vurderer man samtidig den unge, og derved bruger magtpositionen, som den voksne har ved at underminere den unge. Ved at stille spørgsmål til den unge som er vurderende, åbne og accepterende, giver du den unge mulighed for at reflektere over hans/hendes udsagn. Bekræftende kommunikation består derfor i at være lyttende og forstående overfor den unge, og ikke nødvendigvis at være enig. Men at man igen tænker på, at den unges mening og udsagn er på ligeværd med dit samt alle andres, og derfor behøves bekræftelse. (Bae, 1996) Åbenhed – at kunne opgive kontrollen Ved at være åben overfor den unge, betyder det samtidig at man skal være opmærksom på, at man ikke ved hvad den anden vil sige og acceptere, at man ikke skal gøre noget ved tingene. Åbenhed er altså netop, hvor man slipper helt af med kontrollen ved ikke at skulle kommentere og derved vurdere den anden. ”Kontrol skaber forudsætninger for at den anden ikke føler sig forstået ud fra egne præmisser og lukker af for den videre kommunikation” (Bae, 1996, s. 13) Når man er åbent overfor et andet mennesker og samtidig slipper kontrollen, kan den unge komme meget tæt ind på voksne. Og dette kræver meget af den voksne. 7 Metakommunikation er en nonverbal kommunikationsform, der observeres gennem f.eks. stemmeleje og kropsholdning (Bae, 1996) 17 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Det kan være en god idé for den voksne at reflektere over, hvordan man stiller åbne spørgsmål, og samtidig prøve at bryde den kontrol, som mange af os har i os (Bae, 1996) Selvrefleksion og afgrænsethed Som oftes har den voksne en intension med de ting han/hun laver med den unge, så betydningen med at være afgrænset er, at man som den voksne kan acceptere, at ikke alle unge når det mål som der er blevet sat. Ved at den unge person laver noget som han/hun godt kan lide eller ønsker at lave, anerkender man den unge og det gør samtidig at den unge ofte får en større tryghed ved den voksne, samt at den unge er mere åben overfor den voksnes næste intention. Når den voksne holder egne meninger igen og i stedet læser det den unge siger, både verbalt og nonverbalt, er han/hun dermed afgrænset. Det er samtidig vigtigt, når den voksne skal forstå den unges oplevelsesverden, at han/hun er selvreflekterende, så han/hun hele tiden overvejer, hvad der er den unges egen intention, og hvad der er den voksnes(Bae, 1996). 5.3 Anerkendelse – Alex Honneth8 Alex Honneth arbejde bygger videre på Habermas kritiske teori, hvis teoris formål var at finde frigørelse for mennesket. Dog kritiserer han Habermass teori for ikke at gå dybt nok i forhold til de intersubjektive forhold, som der er i det moderne samfund. Honneth mener, at svaret på menneskets frigørelse i det moderne samfund er anerkendelse, hvilket han forklarer gennem tre sfærer. I de tre sfærer bør, ifølge Honneth, den unge møde anerkendelse for at den han/hun skal udvikle sig på en sund måde, hvilket her menes at den unge udvikler selvrespekt, selvtillid og selvværd. Den unge har ikke mulighed for at udvikle sin identitet uden anerkendelse(Honneth, 2009). Den private sfære Den private sfære omhandler det nære følelsemæssige niveau, altså kærligheden blandt familie og venner. Dette er den primære sfære og afgørende, da den unge vil have svært ved at udvikle sig i samfundet uden forståelsen for kærlighed og nære følelser. Denne sfære er den, som giver den unge selvtillid. Hvis ikke den unge mødes kærlighed, men i stedet bliver skadet fysisk eller psykisk f.eks. gennem vold og mistillid, vil han/hun ikke udvikle sig sundt og ofte ikke få den 8 Alex Honneth er tysk filisof og studeret filosofi og sociologi i Bonn og Bochum. Han har været assistent hos filosoffen Jürgen Harbermas i flere år før han overtog jobbet på Johann Wolfgang Goethe-Universitet efter Harbermas 18 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding selvtillid, som han/hun har brug for i de mange forskellige arenaer, som han/hun fremadrettet vil møde(Honneth, 2009). Den retslige sfære Den retslige sfære findes i sær sted på de bevidstes tankers niveau. Anerkendelsen her kommer ved, at man bliver anerkendt som et ligeværdigt individ i fællesskabet. Altså at dine meninger og handlinger har samme betydning som alle andres. Den unge får først sin indentitet som social accepteret individ, når den unge formår at holder sig indenfor de normer, som der er i samfundet og samtidig anerkendes for det af andre. Når dette sker, udvikler den unge selvrespekt eller selvagtelse. Hvis den unge i stedet skades fordi dets rettigheder bliver ignoreret eller diskrimineret, udvikles hans/hendes selvrespekt ikke, men bliver i stedet til en skamfølelse. Honneth mener, at det er en meget vigtig del af det moderne samfund at blive accpeteret(Honneth, 2009). Den solidariske sfære Den solidariske sfære ligger grundlaget for den unges selvværd, eller som Honneth også kalder det selvværdsættelse. Denne sfære findes sted i både det følelsesmæssige samt det bevidste tankemæssige niveau. Selvværdsættelsen kommer bl.a. fra, det arbejdsmæssige og politiske fællesskab, hvor den unge anerkendes for hans/hendes særegenhed, altså det som gør den unge til en unikt individ. Den følelsesmæssige tillid til at den unges præsentationer bliver godtaget for værdifulde er de andre medlemmer i samfundet, har stor betydning for den unges udvikling og trivsel i det moderne samfund. Hvis ikke den unge bliver anerkendt i denne sfære, skades den unges udvikling af selvværd, dette kan betyde at den unge får en følelse af afmagt(Honneth, 2009). De tre sfærer hænger sammen og skal alle sammen anerkendes for at den unge bliver fuldintegreret i samdfundet. 5.3.1 Berit Bae vs Axel Honneth Anerkendelse kan forstås ud fra forskellige måder og metoder. Honneth og Bae mener, at anerkendelse ikke er en metode, men en personlig holdning til et andet menneske. Men alligevel laver Bae 4 punkter, som man kan arbejde ud fra i praksis. De 4 punkter forklarer, hvordan den unge reagerer i forhold til den voksnes fremgangsmåde, hvilket gør, at det nærmer sig en slags 19 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding metode. Honneth forklarer overordnet om 3 sfære, hvori den unge skal mødes med anerkendelse for at kunne udvikle sig på en sund måde. I forhold til Honneths sfære arbejder Bae primært under den private sfære, da hun snakker meget omkring tilknytning og relation til den voksne. Det forklarer Honneth i den private sfære som kærlighed og nære følelser til andre mennesker. Derudover har Honneth også den retslige og solidariske sfære som gør at hans teori også bliver samfundsrelateret, og derved kan denne teori anvendes på længere sigt, da jo ældre den unge bliver jo mere bliver anerkendelse en stor del af deres liv i samfundet og arbejdsmæssige relationer. I forhold til de to anerkendelses teorier, skal man kigge på den unges udvikling og trivsel i hverdagen. F.eks. hvis vi arbejder med en ung person, som har store sociale problematikker, kan Baes teori anvendes som en start da hun arbejder med voksen – ung relation, som de begge siger, er et primær punkt, før man kan inddrage den unge i andre sammenhænge. Der skal altid vurderes fra person til person, hvilken situation den unge står i, og hvad der kan hjælpes gennem anerkendelse. 5.4 Tilknytning Tilknytning er noget som allerede begynder, når et barn bliver født. Her knytter spædbarnet sig til moren og faren, da det er de omsorgsgivere, som er tættest på og tager sig af barnet. Alle har brug for tilknytning, når de bliver født, da de skal have nogle at kunne støtte sig op af, og som vil være der for en. Når man er spæd er tilknytningen ekstra stor, da det er der hele udviklingen starter. Anders Broberg m.fl. beskriver John Bowlbys teori omkring tilknytning. John Bowlby beskriver rigtig godt hvad tilknytning er, og hvordan den opbygges, samt hvordan tilknytning foregår ved spædbørn, børn, unge og voksne mennesker. Han er derved alle aldre igennem og forklarer, hvordan tilknytningen er ved de forskellige, og hvordan man ændre sig op igennem livet. Tilknytning sker, når man viser, at man er der for den unge, og gerne vil den unge. Herefter begynder den unge at knytte sig til omsorgsgiveren, da den unge finder tryghed og stabilitet hos omsorgsgiveren. Man har brug for tilknytning, lige meget hvor gammel man er. Op igennem barndommen og teenageårene er det forældrene, som er øverst i tilknytningshierarkiet, men i de sene teenageår og voksenlivet kommer kærlighedspartneren ind i livet(Broberg, 2008). 20 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Et tilknytningssystem er altid sat sammen med stærke følelser, som f.eks. frygt, vrede osv. For nogle teenager sker der desværre det, at de kan gå i baglås, når de skal til at stå på egne ben og bliver herefter meget utrygge. Nogle af de konflikter, man havde med sine forældre i de tidligere skoleår, begynder igen nu at blusse op, og dette kan blive et problem for den unge. Andre unge, som har en tryg tilknytning fra sine forældre, vil kunne klare tingene selv og ved, at de altid kan gå tilbage til deres forældre. Lige meget hvad der sker, vil de kunne takle situationen. Men når der på et tidspunkt kommer en dramatisk situation, vil den trygge unge pludselig blive meget usikker, og derved søge tilbage til relationen til sine forældre(Broberg, 2008). Derudover kan tilknytningen til forældrene begynde at forsvinde, hvis der sker noget pludseligt i familien. Der kan komme en skilsmisse, dødsfald osv., som kan gøre at tilknytningen bliver dårligere mellem forældre og den unge, og derved kan den unge føle sig mere udsat. Dette sker da den sikre trygge base, som den unge altid havde, pludselig bliver meget usikker og utryg, og den unge føler sig ikke tæt knyttet med de nære omsorgsgivere, altså mor og far(Broberg, 2008). Tilknytningen til ens forældre kan også blive svagere, hvis familiens økonomi pludseligt begynder at blive ringere, og den unge, som før kunne en del i fritiden, gå til sport osv., ikke kan gå til det længere pga. pengene. Dette kan gøre, at både tilknytningen og relationen til ens forældre bliver ringere eller forsvinder helt. Tilknytningen, som er en vigtig del for den unge gennem hele livet, passer sammen med relation. En god relation kan man ikke have, hvis man ikke har en tilknytning til omsorgsgiveren, forældrene, kammerater osv.(Broberg, 2008). 5.5 Relationer Relationer er noget, som allerede sker inden man overhovedet er født endnu. Når man bliver født, har man udviklet en relation. Ens relation foregår over 2 gange. Først igennem det relationelle niveau, hvor relationen sker mellem folk, også kaldet interpersonelt. Derefter er det, det individuelle niveau, altså det er inde i personen og kaldes derved intrapersonelt(Andersen, 2010). Mennesker er født, opvokset og udviklet i et netværk af relationer, som er sociale. Det er gennem relationer, at vi udvikler vores følelser, sprog og handlinger. Hvilket også gør, at vi starter vores liv i relationer, men senere begynder vi at kunne ”italesætte” os selv, som en uafhængig person. Her er det det individuelle, som spiller ind, og bliver gennem alderen udfoldet til en individuel karakter. Man udvikler først det individuelle når man har set sig selv mange gange i andres blikke og hørt historier om sig selv i andres historier. Nogle gange er det, det kritiske blik og andre gange er det 21 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding anerkendende som vi møder på vejen. Hvilket også er her, vi begynder at træde i karakter, og vælger hvem vi vil være, og tør være(Andersen, 2010). Den personlighed som bliver dannet, har udgangspunkt i de relationer, man har til andre mennesker, og ikke kun med relationer til særlige betydningsfylde såsom, forældre, søskende og pædagoger, men også personer hvor vi kan se os selv med en andens øjne. Derved er relationen mellem den unge og voksne meget vigtige for den unges personlighedsdannelse, men desværre kan der komme fejl i dette, hvis den primære voksen f.eks. overstimulerer eller understimulerer den unge(Andersen, 2010). Relationer kan også ses som former, og de mest typiske relationsformer er, den asymmetriske relation, den symmetriske relation, den konfluente eller symbiotiske relation og den komplementære relation(Andersen, 2010). Den asymmetriske relation er den mest almindelige i det hierarkiske samfund og betyder, at den ene person er overordnet og har magt og ret til at bestemme over den underordnet i relationen. Ved den symmetriske relation er der en gensidig uafhængighed mellem personer i relationen. Altså er personer besat af, at der skal være lighed mellem parterne. Hvilket f.eks. kan være en konkurrerende del imellem søskende og kollegaer. Den konfluente og symbiotiske relation er, når personerne har en mental og praktisk samvirken hvilket gør, at de har vanskeligt ved at afgrænse sig fra hinanden. Det ender med personerne flyder sammen og kan ikke fungere uden hinanden(Andersen, 2010). Den komplementære relation betyder at man skal anerkende hinandens oplevelser og synspunkter samt med en forståelse for at man ikke ser verden på samme måde, og derved har man en ligeværdighed i relationen. 5.6 Trivsel og udvikling Sonja Overbye9 og John Clausen10 har i bogen, Børns trivsel, arbejdet ud fra Abraham Marslow11 behovspyramide også kaldt Motivernes pyramide, hvor Marslow forsøgte at finde ud af, hvorfor mennesker handler, som de gør(Clausen, 2005). Det gjorde han ved at kigge på menneskets handlinger ud fra de ønsker, som de havde for at få deres egne behov opfyldt. Denne pyramide foregik på den måde, at menneskets behov blev opdelt i fire forskellige lag, opdelt efter hvilke behov, der var mest fundamentale. Hvilket vil sige, at de nederste lag i pyramiden var de behov, som mennesket var nødsaget til at have for at kunne få de behov, som var højere oppe i pyramiden. 9 Dansk psykolog Dansk psykolog 11 Amerikansk psykolog, som i 1954 lavede Behovspyramiden 10 22 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding I inspiration fra Marslows pyramide lavede Overby og Clausen deres egen, som de kaldte for Barndommens pyramide(Clausen, 2005). Den synes vi personligt er rigtig god og relevant, som forklaring på den unges behov og trivsel. Denne pyramide var ment som en videre bygning på Marslows, da de mente at Trivsel Figur 4 – Barndommens pyramide Udvikling & indlæring Sociale kompetencer Sproglige kompetencer forskellen på voksne unge, var at unge altid er i vækst. De mente altså, at de unge er afhængige af Basal behov behovene fra Marslow pyramide, men at der derudover er forskellige faktorer, som er styret i deres liv. Disse faktorer er specielt omkring de unges udvikling. Barndommens pyramide er sat op på samme måde som Marslows, med de nederste behov som de mest fundamentale behov(Clausen, 2005). Basal behov Det basale behov er det, som skaber tryghed i blandt andet hjemmet. Det er her den unge i sin barndoms år lærer og erfarer den første omsorg. Hvis denne tryghed trues eller føles usikker, vil det påvirke den unges mulighed for at udvikle sig, da han/hun vil bruge meget af sin energi på at håndterer problemet. Dette punkt at altså ikke kun noget, der nødvendigvis er i barndommen, men også noget som er gældende hele vejen op gennem hans/hendes ungdoms år (Clausen, 2005). Sproglige kompetencer Det er vigtigt for den unge at være sprogligt på niveau med jævnaldrene, kan det ellers skabe kommunikations problemer mellem den unge og andre, hvilket samtidig kan give sociale problemmer. For at den unge i sin barndom har kunnet udvikle sine sproglige kompetencer, skulle de basale behov være til stede. Hvis den unges sproglige kompetencer er på niveau med jævnaldrene, giver det altså den unge større mulighed for at udvikle sig i samfundet(Clausen, 2005). Sociale kompetencer De sociale kompetencer betyder, at kunne fungere hænsigtmæssigt i samspillet med andre i forskellige arenaer. Det er en vigtig og stor del af mennesket hele livet igennem, ”fordi vi 23 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding ikke kan trives i et socialt tomrum”(Clausen, 2005, side 192). Uden de sproglige og sociale kompetencer vil den unge samtidig have sværere ved at lære i uddannelsesmæssige sammenhæng(Clausen, 2005). Udvikling og indlæring Udvikling og indlæring beskriver de personlige og samfundsbestemte ting, som indgår helt naturligt i den unges udvikling. Det er her den unge lærer om hans/hendes ansvarlighed og hvor han/hun får udviklet sin personlige identitet. Mennesker opdeler hurtigt folk i kasser, alt efter hvad de har formået eller har uddannet sig til. Derfor lærer den unge automatisk, at man bliver vurderet ud fra hvad man kan og ikke kan. Den unges selvopfattelse bliver i høj grad påvirket af andre, og den unges personlige udvikling hæmmes nemt, hvis han/hun ikke føler sig accepteret og ”god nok”(Clausen, 2005). Trivsel Når den unge er i trivsel betyder det at han/hun har det godt. Han/hun tør at sige til og fra, føler sig tilfreds og tør vise ægte følelser. Den unge har, som beskrevet ved de tidligere punkter, ikke mulighed for at være i trivsel, hvis ikke de andre er positivt i spil. Den unge, som er i trivsel, har en større mulighed for at udvikle sig i takt med alderen og de stigende krav(Clausen, 2005). 6.0 Case Janus12 Vi har lavet en opdigtet case, om en dreng på 14 år, som vil få hjælp fra KKP. Janus er en dreng på 14år. Han bor i et pænt kvarter med sin mor og far, som er selvstændige med eget firma. Grundet firmaet er far ofte ude at rejse, gerne to uger af gangen. Mor arbejder meget i firmaet og kommer derfor primært sent hjemme. Dette vil sige, at Janus er meget alene hjemme, og sørger ofte selv for middags- og aftensmad. Han bruger meget at sin tid på computeren, hvor han spiller forskellige online spil. Han får sjældent lavet lektier og andet skolearbejde. Janus går på en almindelig skole hvor karakterer og orden spiller en stor rolle. I skolen er han meget asocial og kommer ofte ind i uheldige situationer med de andre klassekammerater. 12 Ifølge straffeloven § 152, har vi valgt et anonymt navn til drengen i casen 24 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Skolelærerne mener, at Janus har alt for meget fravær, og grundet dette, vil han komme alt for langt bagud skolemæssigt. Det påvirker ham og hans sociale relationer til hans klassekammerater. De har ved flere lejligheder nævnt Janus problematikker til forældrene, men de er ikke enige med skolen og er ikke villige til at samarbejde med skolen omkring dette. Skolen har gennem de seneste måneder set en kraftig forværring af Janus’ trivsel, og de er derfor meget bekymret for Janus og hans familie- samt sociale situation. Skolelærerne har nu i samråd med skolelederen og skolepsykologen besluttet at tilkalde KKP, inden Janus’ situation ender ud i en sag. 7.0 Analyse Janus Janus er en ung dreng på 14, som ikke går særlig meget op i skolen og har meget fravær, hvilket også gør, at han tit kommer i uheldige situationer med klassekammeraterne, og derved bliver meget asocial. Han spiller meget computer og gerne online spil, hvor han spiller med andre unge, som også bruger det meste af tiden på computeren. Dette gør, at han nogle gange har svært ved at tilpasse sig sine jævnaldrende, hvilket også gør, at hans familie ikke ”følger” de sociale normer i samfundet ved ikke, at være sammen som familie. Altså bare lader Janus spille hele tiden, og er ikke sammen med ham, da deres arbejde tager alt tiden, hvor i mod de kunne prøve at være lidt mere sammen med ham i hverdagene, f.eks. under aftensmaden osv. Dette går udover Janus’ sociale kompetencer, da han ikke i familien har nogen at spejle sig i. Det manglende familiesamvær gør, at Janus selv skal tage mange valg og meget selvstændig på områder, som mange jævnaldrende ikke står selv med endnu. Han skal selv sørge for måltiderne, ingen hjælp til lektier, evt. noget fritidsaktivitet. Kigger man på Arne Poulsen, som beskriver Elkinds teori omkring ungdomsegocentri, hvor Elkind f.eks. beskriver om begreberne imaginært publikum og personlig fortælling(Poulsen, 2010), som Janus’ jævnaldrende med stor sandsynlighed allerede er i gang med at udvikle, hvor Janus ikke har samme behov endnu. Det ligger en distance mellem ham og hans jævnaldrende, da begreberne fylder meget i de fleste unges liv og udvikling. Når man er ung, er man tvunget ind i mange forskellige arenaer. Disse arenaer kan ses på figur 2 – arenaperspektiver, side 12, hvor de er beskrevet. Som ung skal alle disse arenaer gerne være i spil, for at blive anerkendt af samfundet. Hvilket Axel Honneth også beskriver i den solidariske sfære, at man udvikler selvværd gennem arenaerne. Hvis ikke disse arenaer er i spil, udvikler man afmagt i stedet for selvværd(Honneth, 2009). Hvilket kan ses i Janus’ situation, hvor han ikke føler selvværd og ligeværd med de andre, og derved trækker sig, primært fordi han er 25 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding blevet bevidst omkring sin egen og andres familiesituationer. Kigger man på Janus’ arenaer i forhold til figuren – arenaperspektivet, har han hverken et ståsted i skolen, venner, fritidsinstitution/fritidsaktiviteter eller familie hvilket gør, at han er meget selv. I og med han ikke selv magter denne selvstændighed som han bliver tvunget ud i, bliver han og hans situation dermed set som udsat af lærerne(Nielsen, 2011). I forhold til Petersens hovedbetydninger for negativ social arv, overfører forældrene, Janus forskellige risikofaktorer i barndommen. Ved dette menes, at grundet forældrenes travlhed på jobbet giver de ham meget ansvar og gør ham meget selvstændig i forhold til sin unge alder. Derudover kan man også se at han er udsat i forhold til Petersens andre former for udsathed, som f.eks. sociale- og emotionelle udvikling, som går udover hans adfærd og selvværd. Samtidig tænker Janus ikke over sin fremtid, hvilket går udover de læringsmæssige tegn, som kommer til udtryk i skolen, hvor han ikke følger med hensyn til lektier, samt hans alt for store fraværsprocent. Udover disse 3 tegn er der til sidst det interaktionelle tegn, hvor der snakkes omkring den unges tilknytning til andre mennesker udover forældrene(Petersen, 2011). Som udefra seende, ses det umiddelbart ikke, at Janus knytter sig til andre mennesker, men at han derved kører et meget selvstændigt løb. Det selvstændige liv gør det nemt ikke at skulle tilknytte sig andre mennesker. Samtidig bliver relationen mellem Janus og hans forældre påvirket grundet forældrenes fravær fra hjemmet. Dog kan Janus godt have en positiv tilknytning og relation til sine forældre, men bliver påvirket af den manglende tid, som er imellem dem. Selvom tilknytning kan have været positiv i Janus’ barndom, er det vigtigt at forstå, at tilknytning sker igennem hele livet. Man kan blive skadet selv i en sen alder(Broberg, 2008). Teenagealderen er i øvrigt en vigtig del af tilknytningen, da det er her man begynder at skabe stærke relationer til andre end nær familie. Hvis ikke disse tilknytninger og relationer bliver stærke, kan dette gå udover Janus’ udvikling og trivsel, specielt på længere sigt. Anders Broberg skriver gennem Bowlbys teori at hvis tilknytningsgrundlaget begynder at blive usikker, vil den unge søge tilbage til relationen til sine forældre(Broberg, 2008), hvilket Janus ikke har mulighed for, og derfor må trække på sig selv og sine egne kompetencer. I og med at Janus’ basale behov ikke bliver holdt af et stærkt grundlag, er det ifølge barndommens pyramide, lavet af Sonja Overbye og John Clausen(2005), ikke en mulighed for Janus at rykke op til de sproglige og sociale kompetencer i pyramiden. Da Janus er vant til at klare tingene selv, kan dette muligvis gå udover hans sproglige kompetencer i den forstand, at han ikke har forståelse for begrundelsen for kommunikation med de andre jævnaldrende. Det kan være i 26 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding opsøgningen til andre samt forståelsen for den gensidige interesse for andre(Clausen, 2005). Ved at Janus ikke viser den gensidige interesse for andre, går det udover det sociale samvær. Dette påvirker hans udvikling og indlæring, som sammen skaber han selvopfattelse, og kan umiddelbart give ham spørgsmål omkring, om han er ”god nok” gennem sin kunnen. Med mangel på disse fire punkter, går det derved udover Janus trivsel og hans mulighed for udvikling(Clausen, 2005). I den efterfølgende del, vil vi her tage udgangspunkt i, hvad vi mener, og hvor vi inkluderer teorien samt vores interview med pædagog Gitte Jakobsen, som arbejder som KKP’er. Vi har stillet få spørgsmål til hende, hvor hun selv fortalte en masse omkring sit arbejde med de unge, og gav os eksempler på hvilke unge, det drejer sig om. Hun fortale også om nogle modeller, som vil blive anvendt, de er også beskrevet i teorien. Gittes syn på en udsat ung, var når den unge havde nogle problemer, som han/hun ikke selv kunne klare, og derved havde brug for lidt hjælp til at komme på rette vej. I forhold til KKP’s arbejde er Janus et eksempel på, hvornår KKP kunne blive tilkaldt, hvilket skolen også har gjort. Janus’ situation kan hurtigt briste, hvis ikke der kommer forebyggende hjælp til, hvilket KKP’erne kan. Da de i forhold til figur 3 – organisations modellen har mulighed for at arbejde med unge, før de bliver til en sag, og arbejde dem hen mod det grønne område som er ”normalområdet”. KKP’erne har en anerkendende tilgang og kan f.eks. igennem Berit Bae’ og Axel Honneths teorier, forebygge Janus situation. Vi ville i praksis også kigge meget anerkendende, da vi igennem forståelse og bekræftelse, åbenhed og selvrefleksion mener, at Berit Bae har en god tilgang til det praktiske inden for det anerkendende område. Janus har ikke brug for at blive bekræftet eller belært i sin familie situation, men i stedet blive mødt med et åbent syn og en forståelse for hans oplevelsesverden. Selvom vi som voksne og ikke mindst professionelle har en magtposition som er vigtig at huske på, er det samtidig vigtigt at kigge og efter på baggrund af vores personlige tilgang, at han er ligeværdig i forhold til os. Fordi ”det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv…” som Berit Bae skriver i forhold til forståelse for hendes anerkendelses teori(Bae, 1999, s. 11). Samtidig mener vi også, at Axel Honneths teori er god til at tænke fremadrettet for Janus, da det gode forebyggelses arbejde for os også giver mening for Janus og hans fremtid. Honneth’ private sfære kan minde om Berit Baes fire punkter, men i forhold til at arbejde med Janus’ fremtid, er det vigtigt, at få arbejdet med den retslige og solidariske sfære. Det er dem som går ind og arbejder med hans fællesskab, både med de jævnaldrende, men også samfundsmæssigt. Hvilket i 27 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding forhold til Honneth samtidig vil give ham større selvrespekt og selvværd. Med disse punkter i spil, vil Janus også kunne rykke højere op i forhold til barndommens pyramide(Clausen, 2005), og derved komme i bedre trivsel. Det er vigtigt som fagperson/pædagog, at arbejde med Janus’ problemstillinger så tidlig som overhovedet muligt, og ifølge § 11 vil dette kunne være muligt, i det kommunerne er forpligtet til at arbejde med tidlig indsats i forhold til forebyggelse, som er nødvendigt i Janus’ situation, for at det ikke brister. Vi har rig mulighed for at hjælpe ham op i barndomspyramiden, hvis vi reagerer hurtigt nok. I vores interview med KKP, har vi gennemgået Janus’ situation med KKP’erne, og de mener, at det er det rigtige tidpunkt at bringe dem i spil. Dette kan derved have betydning for Janus’ fremadrettet trivsel, i og med at han rykker op i barndoms pyramiden, samtidig vil dette påvirke han trivsel i de forskellige arenaer som Helle Schjellerup Nielsen nævner(Nielsen, 2011). Vi synes, det er relevant med KKP’erne, selvom de i princippet kun har 5 samtaler, 5 til den unge og 5 til familien. Hvilket ikke altid bliver overholdt, da sagerne er forskellige og nogle gange har de behov for mere støtte. Det synes vi, er den rigtige tilgang, fordi arbejdet bliver mere personligt, individuelt og begynder at blive meningsfuld for den enkelte families behov. Derfor er det også vigtigt for KKP’erne, at de er professionelle til at skabe relation og tilknytning til en familie meget hurtigt, selvom familien måske er dømmende og lukket på forhånd. Dette gør det vigtigt at arbejde ud fra den komplementære relation, hvor vi acceptere deres synspunkt og derved får en forståelse for deres familiesituation gennem deres oplevelse(Andersen, 2010). Dermed bliver tillid et primært pædagogisk redskab for samarbejdet. I lyset af dette mener vi, at KKP’ernes arbejde er meget relevant i Janus’ situation. Da det måske ikke kun handler om Janus, men også om selve familiedynamikken. Vi mener, at i forhold til at dette skal fungere på længere sigt, skal både Janus’ og forældrenes ansvarlighed over for Janus komme til udtryk. Hvis det skal være professionelt arbejde, nytter det ikke noget, hvis vi ikke anerkender forældres arbejdssituation, og møder deres syn på Janus’ skolesituation. KKP’erne har samtidig mulighed for efterfølgende at finde muligheder for Janus, i f.eks. fritidspas, eller andre tilbud, som kan hjælpe Janus og familien i et længere forløb. Betydningen af den tidlige indsats kan fremadrettet styrke Janus’ selvrespekt, selvtillid samt selvværd og når man selv har dem, er det nemmere at give videre til andre mennesker. Derved skal Janus lære at anerkende sig selv, før han kan anerkende andre. Derfor 28 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding bliver hans nuværende og fremadrettede arenaer også styrket, hvilket måske kan gøre, at hans fraværsprocent vil falde. Derudover vil Janus få bedre mulighed for at tilpasse sig i de samfundsmæssige normer. 8.0. Case Julie13 Vi har lavet en opdigtet case, om en pige på 16 år, der vil få hjælp fra Fritidspas. Julie er en pige på 16 år, som går i 9 klasse. Julies forældre er skilt, og faren er flyttet til udlandet, så Julie bor kun med sin mor. Julies mor Hanne er i gang med at tage uddannelsen til kontorassistent, da der ikke var noget arbejde i hjemmehjælper jobbet. Dette gør at hun kun er på SU, og har derfor kun råd til en lille 2 værelseslejlighed, hvor Julie har sit eget værelse og moren sover i stuen. Julie klarer sig godt i skolen, men snakker ikke rigtig med de andre i klassen og sidder meget for sig selv. Når hun har fri, går hun direkte hjem og sidder foran fjernsynet. Da Julies mor er på SU, har hun ikke råd til at kunne betale for nogen fritidsaktiviteter for Julie. Julie er begyndt at tage en del på, da hun hver dag sidder foran fjernsynet og ikke kommer ud og er social sammen med de andre jævnaldrende. Julie interesserer sig meget for fodbold, og ved godt, hvilke hold som er de gode og dårlige. Julie har givet udtryk for i skolen, at hun godt kunne tænke sig at spille fodbold sammen med nogle af klassens piger. Julies mor er tit sent hjemme, da hun arbejder på kontor og de først lukker kl 17, og derefter har hun en times kørsel hjem med offentlig transport. Der kunne ikke findes noget tættere på, og derfor måtte Hanne tage det hun kunne få, og bruge lang tid på transport, vil ikke flytte pga. at Julie klarer sig så godt i skolen. Hanne er træt, når hun kommer hjem, og gider derfor tit ikke lave sund mad til hende og Julie, og derved bliver det tit noget hurtigt og ofte usundt mad. Og da Julie heller ikke laver noget, går det desværre udover hendes vægt. Skolen har lagt mærke til Julie adfærd, at hun er stille og ikke siger noget, medmindre hun bliver spurgt af de andre eller læren. Hun har ikke madpakke med og hun bliver kraftigere og kraftigere. Det har gjort, at skolen er bekymret for Julie, og de har derfor valgt at søge hjælp ved kommunen, som har anbefalet fritidspas at komme indover. 13 Ifølge straffeloven § 152, har vi valgt et anonymt navn til pigen i casen 29 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 9.0 Analyse Julie Julie er 16 år og klarer sig godt i skolen, men har desværre ikke noget socialt med hverken pigerne eller drengene fra klassen, og er derved meget stille. Hendes mor er selv studerende og arbejder meget som kontorelev. Julie interessere sig meget for fodbold, men har ikke mulighed for at gå til en fritidsaktivitet pga. de økonomiske omkostninger. Julie er en ung person, med få problemer, men de problemer hun har, er dog også store, da det handler om det sociale, som er en vigtig del af de unges udvikling. Kigger man på figuren nr. 2 – arenaperspektiver, kan man se hvilke arenaer som Julie har og hvilke hun mangler(Nielsen, 2011). Hvor hun har en arena med skolen, men kun den faglige del men ikke den sociale. Derudover er der familie arenaen, som hun har positivt med sin mor. I og med at hun har den positive arena med sin mor, føler hun ikke, at det er negativt, at hun ikke snakker med sine jævnaldrende. Dette samt manglende fritidsinteresse går udover arenaen med vennerne, da det påvirker fællesskabet. Derudover mangler hun også arenaen for fritidsinstitution/fritidsaktivitet, igen pga. den dårlige økonomi i familien. Dette gør, at Julie kommer ind under kategorien udsathed. Grundet familiens økonomi, Julies stigende overvægt samt hendes ændrende adfærd, ses hendes situation som forværret og udsat. Kirsten Petersen forklarer under de interaktionelle tegn, at forældrenes økonomi og sociale status har stor betydning for den unges udvikling og trivsel(Petersen, 2011). Dette kan også gå udover den unges tilknytning til andre mennesker, specielt hvis den unge ikke føler sig ligeværdig med de andre i fællesskabet. Julies sociale- og emotionelle tegn, ses ved hendes stigende vægt og mindre sociale adfærd, tegn på lavt selvværd, og ændrende adfærd til at være mere asocial og indelukket. Hvis vi tager og kigger på barndommens pyramide(Clausen, 2005), kan vi ud fra Julies situation vurdere, at de basale og sproglige kompetencer bliver opfyldt gennem morens nærvær og skolens arbejde. Derved er det først hendes sociale kompetencer, der begynder at være skadet. Rent socialt bliver skolen hendes tomrum, hvilket John Clausen og Sonja Overbye udtaler, at man ikke kan, hvis man skal være i trivsel(Clausen, 2005). I den hjemlige arena, fungerer Julie godt socialt, men i samspillet med andre i forskellige arenaer, fungerer det ikke hensigtsmæssigt, hvilket går udover hendes udvikling og læring, og i forhold til modellen, kan hun på længere sigt have sværere ved komme i positiv trivsel. 30 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Det sociale går samtidig udover hendes tilknytninger og relationer til andre jævnaldrende. Julie kunne på længere sigt have brug for andre tilknytningspersoner end sin mor, da man ofte har brug for flere nære relationer også uden for familien. Specielt set i forhold til, hvis der med tiden skulle komme nogle problematikker mellem Julie og hendes mor, hvor Julie så ikke har andre at støtte sig til(Broberg, 2008). I den efterfølgende del vil vi her tage udgangspunkt i, hvad vi mener som pædagoger, og hvor vi inkluderer teorien samt vores interviewpersoner, som er pædagog og projektleder for Fritidspas, Min Guldberg Hansen, og Gitte Kring som ikke er pædagog, men har en universitetsgrad i idræt. Vi har stillet få spørgsmål til dem, hvor de selv fortalte en del omkring deres arbejde med unge, og gav os eksempler på hvilke unge det drejer sig om, samt hvordan de definerer ordene udsatte unge. De har efterfølgende sendt os yderligere informationer omkring deres arbejdsmetoder, hvilke modeller, de anvender både før de begynder at arbejde med den unge og imens. I forhold til fritidspas’ arbejdsgange vil anerkendelse være et primært begreb, specielt i starten af forløbet, da det handler om at finde en fælles vej for Julie og hendes mor. Hvor Min og Gitte fortæller vigtigheden i at møde dem med bekræftelse og forståelse for deres økonomi og samtidig være afgrænset og selvreflekterende i forhold til deres levestil. Det er vigtigt i relationen, at de ikke føler, at vi kommer med en asymmetrisk relation, og viser magt samt ret til at bestemme, ved at komme med en løftet pegefinger. Men i stedet komme med en komplementær relation hvor vi med ligeværdighed og ønske om et positivt samarbejde, som kan hjælpe Julie og familien(Andersen, 2010). For uden en gensidig anerkendelse af hinandens oplevelsesverden, kan en god relation være svær at skabe. Det er det fritidspas bl.a. gør, ved at tage den første indledende samtale i familiens hjem, da i og med at fritidspas er frivilligt, har familiens tryghed og fritidspassets relation til familien stor betydning for samarbejdet. Det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er den unge men hele familien, man arbejder med, da det er det, Min og Gitte har bedst erfaring med, at det vil gavne det fremadrettede arbejde. Uden forældrenes opbakning, kan den unge have nemmere ved at falde tilbage, og evt. falde i en social arv grundet påvirkning fra forældrenes side. Det vigtigste for Julie er, at hun får nogle positive oplevelser med jævnaldrende, som samtidig kan styrke hendes selvværdsættelse og accept af hende, som et samfundsmæssigt individ i fællesskabet. Gennem fritidspas vil vi mene, at vi kunne støtte Julies relationer og tilknytning gennem aktiviteter i fritiden som f.eks. fodbold, som er en stor del af pigernes liv i klassen, eller en 31 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding anden aktivitet, som Julie finder interessant. Vi vil kunne støtte morens økonomiske situation ved at, f.eks. betaling af kontingent, samt andre udgifter til aktiviteten. Hvis Julie vælger fodbold som sin aktivitet, ville dette kunne ændre hendes arena i skolen, angående de jævnaldrende. Vælger Julie en anden aktivitet, vil dette i stedet styrke en fritidsarena, som kan kompenseres for skolearenaen. Det kan have ligeså stor betydning for Julies trivsel, fordi det styrker hendes selvværd og selvrespekt, som gør at det skolemæssige bliver styrket. I interviewet med Min og Gitte, lagde de stor vægt på, at dette kan have stor betydning for Julies trivsel. Vi mener, at ved at Julie får en fritidsaktivitet, vil det kunne styrke hendes sociale kompetencer, som derefter kan hjælpe hendes udvikling og derved trivsel. Derfor synes vi at det er positivt, at skolen har fået kontakt med fritidspas, da det i vores øjne fremtidsmæssigt ellers kunne blive til en underretning. I forhold til organisationen modellen(Ibsen, 2015, s. 14), kom Julie automatisk i Modtagelsen, rubrik blå, da skolen kontaktede kommunen. Og socialrådgiverne der, valgte at Fritidspas, rubrik lilla, ville være en passende start for forebyggende indsats. Ved at vi allerede tager fat i problemet nu, kan vi forebygge det, så det ikke ender ud i en underretning eller andet. I forhold til serviceloven § 11 stk. 6(www.retsinformation.dk), er det kommunens pligt at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktivitet til børn og unge, som har behov for særlig støtte. Hvilket det må siges at være i Julies sted, da det vil støtte hendes sociale kompetencer, som påvirker hendes trivsel og udvikling på nuværende tidpunkt, men desværre er der ikke penge til det. I forhold til Julies overvægt kan vi hjælpe med aktiviteter og evt. sende den videre i forhold til noget sundhedssamtaler med sundhedsplejersken på skolen, som kunne give moren støtte/inspiration til en sundere hverdag. Derudover er det også en del af § 11, at tilbyde gratis rådgivning hvilket igen kan være relevant, da vi mener, at fritidspas ikke er nok, da den er meget indskrænket på Julies fritid. Vi tænker, at der også er andre punkter, som kan styrkes og støttes i deres familie, for at de får det optimale udbytte. Dette kan f.eks. være KKP, men også andre foranstaltninger såsom rådgivere. Under begge interview fortæller både fritidspas og KKP at de arbejder en del sammen, hvilket de var enige om kunne være relevant i Julies situation. I og med at Julie har noget af den private sfære gennem sin mor, vil vi mene at hun har en okay selvtillid, og derfor lægge mere vægt på hendes selvrespekt og selvværd. Det er dem, som vi synes at hun mangler at opbygge i forhold til, at hun skal føle sig som et ligeværdigt individ 32 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding i samfundet og evt. fremtidig arbejdsrelateret situationer. Derfor mener vi, at det har stor betydning for hendes trivsel og udvikling, da det er vigtige elementer for menneskets selvopfattelse. Da vi har erfaringer med, at den individuelle trivsel ikke handler om normens mening, altså om hvordan andre ser en og mener at trivsel skal være, men ens egen personlige følelser til sig selv. Dette vil få betydning for Julies arenaer, og opbyggelse af disse. 10.0. Diskussionsafsnit Vi vil i vores diskussionsafsnit komme indover den anvendte teori, hvor vi vil sammenligne det med vores empiri indsamling fra vores interview med KKP og Fritidspas. Derudover kommer vi kort ind på vores egen mening i forhold til de to ovennævnte. 10.1 Anerkendelse i praksis Berit Bae siger, at vigtigheden i anerkendelse er, at det ikke bliver en metode, men en personlig tilgang(Bae, 1996). Dette mener vi kan være svært, da både Berit Bae og Axel Honneth sætter det op i punkter, som hurtigt kan føles som en ”opskrift”, når vi som professionelle skal opnå et anerkendende samvær med den unge. Vi er begge helt enige i, at anerkendelse handler om personlig tilgang, men sætter derved spørgsmålstegn ved, om alle så ikke kan være anerkendende, og om anerkendelse er noget som kan læres? Berit Bae’s teori om anerkendelse kan være brugbar til den efterfølgende analyse, da man med en anerkendende tilgang ofte kommer indover flere af punkterne. Men man skal dog være påpasselig med, ikke at få læst hendes teori som en metode man skal igennem med den unge, men derimod kan være en støtte til forståelsen af det forhold, man udvikler med den unge og dens familie. Efter interviewet med KKP og Fritidspas er de også enige om at anerkendelse ligger på rygraden og kunne derfor ikke nævne nogen bestemt teoretiker, som de gik efter. Men de vidste godt, hvilke teoretikere der skrev om anerkendelse, men brugte dem ikke i arbejdet, da de mere brugte den personlige tilgang til den unge. 33 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 11.0 Konklusion Så hvordan kan vi som pædagoger i praksis arbejde med en anerkendende tilgang i forhold til udsatte unge? Det kan vi ved, at vi går ind med en positiv og anerkendende tilgang, til den unge og familiens oplevelsesverden. Dette ser vi f.eks. gennem KKP og fritidspas arbejde, hvor de ikke kan undgå at anvende den anerkendende tilgang, da vigtigheden i deres arbejde er, at møde den unge med åbenhed, forståelse osv. For at de unge ønsker vores hjælp, bliver vi nød til at skabe en god tilknytning og relation, så den unge føler tillid og tryghed. Denne arbejdsmetode tager tid, men gavner meget i længden, da den unge er positiv med i processen, og derved åbner op, da man viser, at man vil dem og ikke giver op. Vigtigheden i relationen og tilknytning er igen at bruge den anerkendende tilgang, da en relation hurtigere kan brydes, end den kan skabes. Så ved at vi arbejder ud fra den komplementære relation, og er tålmodige, kan vi på længere sigt skabe en stærkere tilknytning. Hvilket vil gavne hvis der sker nedture eller andet for den unge gennem processen. Det er selvfølgelig vigtigt at huske på den professionelle relation. Og hvilken betydning har så denne tidlige indsats for den unges trivsel og udvikling? Den har en stor del, for jo hurtigere vi får fat i den unge, jo nemmere er det at få den unges problematikker vendt. Vi har sjældent mulighed for at fjerne udsatheden for den unge, men vi har mulighed for at hjælpe og samtidig give nogle arbejdsredskaber, som kan støtte den unge gennem sin udsathed. Tidlig indsats er selvfølgelig bedst, hvis man reagerer på problemerne allerede i barndommen. Men tidlig indsats er aldrig for sent, hverken om man er 2 år eller 16 år, da problemerne kan opstå tidligt og først komme til udtryk senere hen. Det er vigtigt at se, at det ikke kun er et arbejde omkring den unge, men et arbejde omkring hele familien, grundet påvirkningen fra familien, som har stor betydning for den unges trivsel og udvikling. Og denne trivsel har stor betydning for den unge fremadrettet, da det påvirker anerkendelsen i det samfundsmæssige. Det er vigtigt at huske, at pædagogen ikke kan håndtere en unges udsathed alene. Men i samarbejde med andre professioner, får den unge større og hurtigere mulighed for hjælp. Vi er som pædagoger gode i praksis, men f.eks. socialrådgiveren kan hjælpe med den mere lovgivningsmæssige del. Hvis den unge får en dårlig oplevelse med en anden profession som f.eks. politi eller socialrådgiveren, har pædagogen nemmere mulighed for at samle den unge op og give 34 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding forståelsen for den unges situation gennem en anerkendende tilgang. I og med at pædagogen er på den unges side i praksis, vil vi derfor nemmere blive den tryghedsperson, som den unge kan støtte sig op af. 12.0 Perspektivering Ville man kunne undgå tidlig indsats og mindske antallet af udsatte, hvis forældrene løbende fik mulighed for kurser, som passede til den unges alder og udviklingstrin? Forældre ved jo lige så lidt om at få teenagebørn, som de unge ved hvordan, det er at blive teenager, da teenagerne også udvikler sig forskelligt både personligt men også samfundsmæssigt. Speciel kommunikation kan skabe barriere, og hvis forældrene, måske i samarbejde med børnene fik gratis rådgivning til at håndtere dette, ville man evt. kunne undgå det høje tal af udsathed. Mange er udsatte med ting som starter i det små, som f.eks. skilsmisse osv. Hvis man tog mere fat i det, også selvom man ikke kunne se nogen umiddelbare reaktion hos den unge, ville man kunne gribe ind noget før. Og dermed at mindske problematikkerne hurtigere. 35 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding 13.0 Litteraturliste 13.1 Bøger - Andersen, Flemming (2010): Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ; I bogen: Ritchie, Tom(Red.): Relationer i teori og praksis – perspektiver på pædagogisk tænkning, Billesø & Baltzer, 3 udgave - Broberg, Anders m.fl.(2008): Tilknytningsteori – betydningen af at nære følelsesmæssige relationer, Hans Reitzels Forlag - Clausen, John og Overbye, Sonja (2005): Børns trivsel, Gyldendahls bogklubber - Honneth, Axel (2009): Axel Honneth; I bogen: Jerlang, Esben(Red.): Sociologiske tænkere, Gyldendals bogklubber - Jacobsen, Bo m.fl. (1999): Videnskabsteori, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 2 udgave - Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen – pædagogstuderende mellem profession og akademisering, Hans Reitzels Forlag, 2 udgave - Kvale, Steiner(2004): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag - Nielsen, Helle Schjellerup (2011): Udsatte børn i skolelivet og på andre sociale arenaer; I bogen: Bo, Karen-Asta, Guldager, Jens & Zeeberg, Birgitte(Red.): Udsatte børn – et helhedsperspektiv, Akademisk forlag, 2. udgave - Petersen, Kirsten Elisa (2011): Hvad ved vi egentlig om de udsatte børn?; I bogen: Villumsen, Anne Marie(Red.): Ude af Sammenhæng om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner, VIASystime, ScandinavianBook A/S - Poulsen, Arne(2010): Ungdom i udviklingspsykologien; I bogen: Psyke og Logos, årgang 31, nr. 1: Ungdom, og de unges liv, Dansk psykologisk forlag 13.2 Hjemmesider - http://www.fredericia.dk/Fritid/Sider/Fritidspas/Fritidspas.aspx, Fredericia Kommune, Projekt Fritidspas, set 08.05.15 - https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167849, Retsinformation, Serviceloven § 46, set 04.05.2015. § 11, set 25.05.2015 36 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 - Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding http://sm.dk/arbejdsomrader/udsatte-born-og-unge/tal-og-fakta-om-udsatte-born-og-unge, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tal og statistik om udsatte børn og unge, set 03.05.2015 - www.socialstyrelsen.dk/boern-og-unge/tidlig-indsats-livslang-effekt, Socialstyrelsen, tidlig indsats – livslang effekt, set 12.05.2015 13.3 Artikler - Bae, Berit (1996): Voksens definitionsmagt og børns selvoplevelse, Social Kritik 47/96, Dag Skram Oslo - Bae, Berit & Waastad, Jan Erik (Red.),(1999): Erkjennelse og anerkjennelse. Perspektiv på relasjoner, Oslo: Universitetsforlaget 13.4 Forskningsprojekt - Ibsen, Bjarne m.fl. (2015): Evaluering af Projekt Fritidspas i Fredericia Kommune, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Print & Sign Odense - Socialstyrelsen, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2012): Modeller for tværfagligt samarbejde i forhold til børn og unge med særlige behov, delrapport 2, casestudier 13.5 Dokumenter - http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Familie_boern/Boern_med_saerlige_beh ov/Underretningspligt/Udsatte_b%C3%B8rn_digitalversion.pdf, Kolding, set 13.05.15 37 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Bilag 1 Vi havde forberedt en del spørgsmål til interviewet, men under samtalen blev de fleste besvaret, og derfor kun de få spørgsmål skrevet op. Interview med Fritidspas Interviewer: Hvad er fritidspas og hvad er jeres arbejde? Informant: Samtaler i hjemmet Hjælp til fritidsaktivitet Langvarigt arbejde – indtil der ikke er flere muligheder Samarbejde med andre professioner / instanser KKP Økonomisk o Foreninger Anerkendende arbejde – åbenhed, fokus på barnet og dens ressourcer(dialog) o Tillid – Relationer – vigtigt for arbejdet o Ligger på rygraden (minus teori) Tilgang til hverdagsliv – forskellige arenaer o Kammeratgruppen (Vigtig i de unges liv) o Ung mere voksen – mere ansvar o Kvalificeret selvbestemmelse Interviewer: Hvad er betydningen for tidlig indsats? Informant: Forebyggende i stedet for tidlig indsats o Mener at tidlig indsats kunne være kommet meget tidligere Nå de unge inden det bliver en sag Mindre ender i en sag end før i tiden bl.a. § 11 Interviewer: Hvordan ser i på udsathed? 38 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Informant: De arbejder med socialudsathed, ved de unges minus deltagelse, og når de deltager kan falder man ud Dobbelt socialisering Familiens udsathed / familiens deltagelse og interesse ved den unges aktiviteter Foreningslivet Interviewer: Kan i mærke en forskel på de unges udvikling og trivsel? Informant: Gode fritidsarenaer kan kompenseres for dårlige skolearenaer Åbenhed, selvrespekt og selvtillid 39 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Bilag 2 Vi havde forberedt en del spørgsmål til interviewet, men under samtalen blev de fleste besvaret, og derfor kun de få spørgsmål skrevet op. Interview med KKP Interview med KKP Fredericia Kommune – notater Interviewer: Hvad er KKP og hvad er jeres arbejde? Informant: 5 samtaler med de unge – 5 samtaler med familien (ca.) o Fortrolighed Øvelser for forældre og den unge Evt. skaffe en ungdomsmedarbejder til den unge Samarbejder med Fritidspas Anerkende problematikkerne og finde løsninger inden det bliver en sag o Ligger på rygraden (minus teori) Arbejder ikke med den unge, hvis det er blevet til en sag Tillid § 11 stk. 3 Ser hele vejen rundt om den unge familie, venner, fritid osv. Vigtigheden i at arbejde med hele familien Andre instanser til længere varigt arbejde med den unge Har hver deres skole at være på Fokus på arbejde f.eks. o Fravær, teenageforventninger, skilsmisse, osv. Interviewer: Hvad er betydningen for tidlig indsats? Informant: 400 familier om året – 86 til hver medarbejder 5-6 videre til sag ud af 86 Tager dem inden det bliver til en sag at finde muligheder § 11, stor betydning 40 Lina Larsen PK11R14A Louise Andsager PK11R2610 Udsatte Unge Bachelor - Pædagog 04.06.2015 Campus Kolding Interviewer: Hvordan ser i på udsathed? Informant: Mest skolerelateret – o Fravær o Uheldige situationer o Ensomhed o Medier Interviewer: Kan i mærke en forskel på de unges udvikling og trivsel? Informant: Når ikke at mærke så stor udvikling, da de ikke har dem så længe, men hører senere hen, at det har gjort en forskel at de fanger dem så tidligt Større selvtillid Både familie og den unge ringer igen hvis de har problemer 41
© Copyright 2024