1. Kvalitetsrapport og Mål & midler for det
Indhold Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Læsevejledning ............................................................................................... 2 Sammenfatning ............................................................................................... 4 Status på fokusområder 2014 ....................................................................... 6 Skole og klub ............................................................................................... 6 Ungdomsskole............................................................................................. 7 Status på effektmål ......................................................................................... 8 Skole og klub ............................................................................................... 8 Ungdomsskole............................................................................................. 9 Mål og midler 2015-18 ................................................................................. 10 Skole og klub ............................................................................................. 10 Ungdomsskole........................................................................................... 21 Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i ”Mål og midler”. Den overordnede kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen i Viborg Kommune kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: Sammenfatning af skolernes fokusområder for 2015: ........................ 29 De enkelte skolers hovedfokus for 2015 ............................................... 29 Dialogbaserede aftaler ................................................................................. 29 Kvalitetsrapport (Nationale mål for skoleåret 2013/14) ........................... 40 Karaktergennemsnit ................................................................................. 40 Resultater af nationale test ................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Elevernes uddannelsesstatus og overgang til ungdomsuddannelser51 Kompetencedækning ............................................................................... 60 Inklusion ..................................................................................................... 63 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning................................... 65 En kort sammenfatning Status på Viborg Kommunes fokusområder og effektmål for 2014 ”Mål og Midler” jf. budget 2015-18 En sammenfatning af de vigtigste temaer fra de dialogbaserede aftaler, med henblik på kompetenceudvikling. Viborg Kommunes resultater på og kommentarer til de nationale mål for skoleåret 2013/14 for det samlede skolevæsen jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014. Baggrund I lovbekendtgørelse nr. 665 af 20-06-2014 fremgår det, at kvalitetsrapporten for Viborg Kommunes samlede skolevæsen fremover skal indeholde følgende: Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Klager til Klagenævnet for specialundervisning Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i den kvalitetsrapport, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i den kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022) Andelen af folkeskoleelever i Kommunen der undervises i den almene undervisning (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Sammenfatning Viborg Kommunes styringsmodel, herunder ”Mål og midler” og dialogbaserede aftaler. Opsamlingen på fokusområder og effektmål i 2014 viser at det samlede skolevæsen i Viborg Kommune er nået langt med at opfylde de mål, som Byrådet godkendte i forbindelse med budget 2014-17. Sammenholder vi ”Mål og midler 2015-18” med de dialogbaserede aftaler, der er indgået for 2015, ses det også, at de enkelte skoler er langt i forhold til, hvordan de vil omsætte de politiske fastsatte fokusområder og effektmål til praksis. For at understøtte de enkelte skolers arbejde, vil der i 2015 blive iværksat efteruddannelse på skoleområdet, der tager udgangspunkt i hovedtemaerne fra de dialogbaserede aftaler. Hovedtemaerne er: Den digitale skole, it i skolen Lærer- pædagogsamarbejde, teamsamarbejde Anden organisering af undervisningen, holddeling, fleksibel skole Internationalisering, globalt udsyn og samarbejde udad Kommunikation Læring – læringsbegrebet, læringsmål i undervisningen, læringsmålsstyret undervisning Klasserumsledelse Andre måder at tænke forberedelse på Relations arbejde Bevægelse Styrkelse af udskolingen Kvalitetsrapport for Viborg Kommunes samlede skolevæsen ”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan” og når vi kigger på karaktergennemsnit i dansk og bundne prøver har dette været stigende over de sidste 3 skoleår, både i Viborg Kommune og på landsplan. I forhold til matematik har karaktergennemsnittet været faldende, men generelt ligger Viborg Kommunes karaktergennemsnit højere end landsgennemsnittet på alle parametre. I forhold til de nye krav om at opnå en karakter på mindst 2 i dansk og matematik ligger Viborg Kommune med 89,6 % en smule over landsgennemsnittet på 87,5 %. I Viborg, som i hele landet har andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik over de sidste 3 skoleår været faldende. ”Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater”, men hvis baggrundsfaktorer som køn, herkomst samt forældres uddannelsesniveau og indkomst har stadig betydning for karaktergennemsnittet. Kigger vi på et gennemsnit over de sidste 3 skoleår har kun få skoler formået at bryde mønsteret. Kun en enkelt skole får dårligere karakterer end de sociale referencer tilskriver. ”Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test”. I skoleåret 2013/14 lå resultatet I Viborg Kommune for 8. klasse i dansk på 79,3 % mod et landsgennemsnit på 76,5 % - Altså meget tæt på målsætningen om 80 % gode læsere. I matematik i 6. klasse lå Viborg på 74,4 % mod 69,2 % på landsplan. ”Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år” og det har de været i Viborg Kommune, som også her ligger over landsgennemsnittet i både dansk og matematik. ”Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år” og det er de blevet i Viborg Kommune, som her ligger under landsgennemsnittet. ”95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse”. Her kan vi se at de unge i Viborg er lidt længere tid om at komme i gang med en ungdomsuddannelse en i resten af landet når det gælder de gymnasiale uddannelser, men når man kigger på hvor mange unge der efter 15 måneder har påbegyndt en ungdomsuddannelse og hvor mange der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse ligger Viborg Kommune over landsgennemsnittet på alle parametre. Der er dog stadig et stykke vej til målet om de 95 %. Forventningerne til hvor mange der fuldfører en ungdomsuddannelse ligger nemlig for Viborgs vedkommende på 82. ”Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis”. Et af de steder der her sættes ind er i forhold til kompetencedækning. Kompetencedækningsgraden har generelt været stigende over de seneste 3 skoleår og gennemsnittet ligger på ca. 80 %. Der er særlig høj kompetencedækning på Dansk, Engelsk, Tysk, Sløjd og Fysik/kemi, mens det er særlig lav på Kristendom, historie, Samfundsfag og natur/teknik. Områder der sættes særligt ind på i 2015. ”Inklusion”. 96 % af eleverne i Viborg Kommune undervises i den almene undervisning mod 95,2 % på landsplan og trods den høje inklusionsgrad har der ikke været nogle klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14. Status på fokusområder 2014 Skole og klub Kompetenceudvikling Der er i 2014 udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der sætter fokus på videreudvikling af lærernes undervisningskompetencer i fagene tidlig sprogstart, matematikvejledning og inkluderende praksis. Specialstruktur Strukturen på specialområdet har gennemgået den sidste tilpasning, som følge af det faldende elevtal i specialundervisningen, i 2014. Der er desuden etableret flere læringscentrer med forskellige fokusområder med det formål at give lærerene og pædagogerne de nødvendige kompetencer til at skabe læring for alle børn i skolen. Der arbejdes på en videreudvikling af læringscentrene, så de skaber sammenhængskraft på hele 0-18 års området. Struktur klubber Der har været arbejdet med klubstrukturen og klubområdet forventes nu at have en struktur, der kan være med til at fremtidssikre området. Tildelingsmodel Tildelingsmodellen, hvor den enkelte skoleleder har budgetansvaret, er blevet tilpasset specialstrukturen og evalueres løbende. Skolereform Skolereformen er blevet implementeret, og de afledte ændringer for SFO og klub har ikke medført et nævneværdigt fald i børnetal i hverken SFO eller klub. Anlæg Der er i 2012/2013 blevet gennemført et analysearbejde. Analysearbejdet har i 2014 medført, at der er blevet udarbejdet en plan over kommende anlægsarbejder, som prioriteres i den udmeldte økonomi for anlæg. Ungdomsklubberne Ungdomsklubbernes fokus på den forebyggende og dannende indsats udvikles kontinuerligt. Bl.a. er der i forbindelse med skolereformen etableret et tæt samarbejde mellem skoler og klubber i forhold til den understøttende undervisning. Trivsel Der måles jf. effektmålene årligt på elevtrivsel både på skolerne og i klubberne. Der er endvidere blevet udarbejdet en fraværsstrategi, som sætter fokus på, at antallet af elever med bekymrende fravær skal minimeres. Strategien indeholder konkrete handleanvisninger på, hvordan bekymrende eller ulovligt fravær skal håndteres. Pædagogik I forhold til udviklingen af den pædagogiske praksis i forlængelse af folkeskolereformens intentioner, så indgår pædagogerne i klubberne også i kompetenceudviklingsplanen sammen med lærerne. Forældresamarbejdet Forældresamarbejdet er et af fokusområderne i skolernes og klubbernes kvalitetsrapporter og desuden måles der på forældrenes oplevelse af samarbejdet jf. effektmålene. Faglig progression Faglig progression i læsning og matematik er et af fokusområderne i kvalitetsrapporterne og evalueres årligt jf. effektmålene. Målet ændres dog i forbindelse med ændringer i de nationale mål – læs mere herom under effektmålene. Ungdomsskole Skolereform Med skolereformen skiftede fokus fra undervisning til læring, og for at gøre det mere spændende at gå i skole har der i 2014 været fokus på nye læringsmiljøer. Der indrettet faglokaler til dansk, engelsk og matematik, hvor klasserummet er helt anderledes med bl.a. stå-op-borde, og hvor der er plads til oplæg, gruppearbejde og fordybelse. Desuden har der været fokus på IT-didaktik og målet har været at nytænke fælles mål fagdidaktisk i en særlig 10CV-ITdidaktik 2.0, der har været med til at sikre højere faglige slutresultater for eleverne. Processen er blevet gennemført, og den nye didaktik sætter i højere grad fokus på læringsmål og elevernes aktiviteter i undervisningen. Alle lærere har fået uddannelse og et ejerskab til 10CV- ITdidaktik 2.0. Specialstruktur Ungdomsskolen har oprettet et heltidsundervisningstilbud for 8.-10. klasse elever, der ikke kommer stabilt i folkeskolen. Der har været fokus på at motivere eleverne til læring gennem tydelige og strukturerede læringsforløb, så de bliver i stand til at gennemføre folkeskolens afgangsprøver og kvalificere og samtidig motivere dem til videre uddannelse. Heltidsundervisningstilbuddet er udadgående, opsøgende og dialogskabende, når eleverne ikke kommer regelmæssigt i skole eller er kommet hjem fra efterskole i utide. Der laves en stor indsats for at eleverne får gode sociale og personlige oplevelser ved at aktivere dem i ungdomsklubber, fritidstilbud og fritidsjob. Eleverne bliver vejledt i overgangen til almen 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. 10CV 10CV har løbende fokus på udvikling af tilbuddet i forhold de unges behov. Det har bl.a. medført udvikling af nye studieretninger og uddannelsesfag, der i højere grad opleves som nærværende af de unge, idet der fokuseres på fysiske aktiviteter og et indhold, de unge kan relatere sig til. Der er fokus på at udvikle de rette kompetencer til opstart af den valgte ungdomsuddannelse for dels at udvide de unges faglige kompetencer til at starte på den valgte ungdomsuddannelse og dels at styrke det rette mindset til at påtage sig rollen som den gode elev på ungdomsuddannelsen Der har i 2014 desuden været fokus på at fastholde eleverne i et studiemiljø. Det er vigtigt, idet flere elever ikke har læringsmotivation eller et uddannelsesmål. Indsatserne har spændt over didaktisk variation, mentor virksomhed, tydelige forventninger/udviklingsmål og tydelige studiekrav. Lærerne har fået uddannelse inden for motivation af unge, klasseledelse og analysering af elevernes sociale og personlige kompetencer. Fritidsundervisning Fritidsundervisningen er involveret i de nye muligheder, der åbnede sig for ungdomsskolen i forhold til skolereformen. Ungdomsskolen valgte i 2014 at fokusere på understøttende undervisning med teamtræningstilbud til 7. klasserne og valgfag som et supplement til folkeskolernes valgfag. Der har også været fokus på at skabe motivation og fællesskab for ungegrupper, der har særlige behov. F.eks. er ”Fighterne” startet op, et tilbud til overvægtige unge, der ønsker en forandring af livskvaliteten. Derudover er ”Brandkadetter” opstartet, som har fokus på brandmandsuddannelse og udvikling af personlige og sociale kompetencer. Endelig kan ”Juniorhjælper” nævnes. Her er der fokus på pædagogisk uddannelse og fritidsjob. De to sidstnævnte er startet op i samarbejde med ”Social Boligindsats”. Status på effektmål Skole og klub Effektmål TOPI – Tidlig opsporing og indsats Mål i 2014 2% Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejde og inddragelse i klubben Forældre, der har en positiv oplevelse af skolehjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel i skolen og i klubben stiger. Der måles med værktøjet ”Klassetrivsel.dk”, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. Faglig progression i læsning i de nationale test Klart under middel falder med ½ %. I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Tekstforståelse”. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”klart under middel” og ”under middel” falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Under middel falder med 2 %. Faglig progression i matematik i de nationale test Klart under middel falder med ½ %. I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Matematik i anvendelse”. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”klart under middel” og ”under middel” falder. Under middel falder med 2 %. Resultat Den første TOPI-undersøgelse er blevet iværksat i januar 2015 og vil fungere som baslinemåling. TOPI er blevet afprøvet i indskolingen på hovedparten af skolerne i oktober 2014, mens enkelte skoler også har valgt at afprøve det i mellemtrinnet og udskolingen. Der er ansat i TOPI-konsulent, som skal understøtte den forsatte implementering af TOPI på hele børn- og ungeområdet. Den første undersøgelse af forældrenes oplevelse af både skolehjemsamarbejdet og samarbejdet med klubberne blev gennemført i marts 2014. Der var 2515 besvarelser i alt og hovedresultatet fra undersøgelsen er, at forældrene i overvejende grad oplever både skole-hjemsamarbejdet og klubhjemsamarbejdet som godt Den første undersøgelse af elevernes i trivsel på skolerne og i klubberne er blevet gennemført i foråret 2014. 6810 elever har besvaret det udsendte spørgeskema. Ca. 96 % af eleverne i skolen er enten meget glade eller glade for at gå i skole. Det samme gælder for henholdsvis ca. 97 % og 99 % af de børn og unge, som går i SFO-klub eller klub. De nationale tests er blevet ændret, og det er derfor ikke muligt at måle, hvorvidt færre elever klare sig dårligt i delmålet ”Tekstforståelse”. Effektmålet tilpasses fremadrettet til de tre nationale resultatmål: Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år De tre nationale resultatmål for skoleåret 2013/2014 vil fungere som en baselinemåling. Jævnfør ovenstående er de nationale tests blevet ændret, og det er derfor ikke muligt at måle, hvorvidt færre elever klare sig dårligt i delmålet ”Matematik i anvendelse”. Effektmålet tilpasses til de tre nationale resultatmål (se ovenstående) og de nationale resultatmål for skoleåret 2013/2014 vil fungere som en baselinemåling Ungdomsskole Effektmål TOPI – Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2013. Forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet på 10 CV Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet, stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Elevtrivsel på ungdomsskolen (uden fritidsdelen) Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet ”Klassetrivsel.dk”, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud Andelen af unge fra og med 7. klasse til det fyldte 18. år, der benytter ungdomsskolens fritidstilbud, stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013 Mål i 2014 TOPI implementer es på overbygninge n i 2016 Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres . Tilpasning af værktøj og gennemførse l af første måling 1% Resultat Lærergruppen har i 2014 gennemført et uddannelsesforløb i TOPI og har fået kendskab til trivselsskemaet. Uddannelsesforløbet fortsætter ind i 2015. Der er i skoleåret 2014-2015 lavet pilottests på enkelte klasser og første måling for hele årgangen gennemføres i efteråret 2015. Der blev i 2014 udsendt et spørgeskema til forældrene omkring deres oplevelse af skole-hjemsamarbejdet. Desværre svarede kun ganske få forældre på det udsendte spørgeskema, så det er blevet besluttet, at effektmålet udgår fremadrettet. Den første undersøgelse af elevernes trivsel på Ungdomsskolen er blevet gennemført i foråret 2014. 496 elever har besvaret det udsendte spørgeskema. Ca. 92 % af eleverne i Ungdomsskolen er enten meget glade eller glade for at gå på Ungdomsskolen. Den oplevede elevtrivsel på Ungdomsskolen er meget opløftende, når elevernes udgangspunkt tages i betragtning. En del af eleverne kommer på baggrund af f.eks. skoletræthed, negative erfaringer omkring skolen eller personlige eller familiemæssige forhold, der gør, at de ikke har kunnet profitere af undervisningen i folkeskolen. Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud er stadig et indsatsområde, idet det er ungdomsskolens kerneopgave, og den er udfordret i forhold til, at de unge ikke binder sig til en aktivitet. Andelen af unge, der benytter sig af fritidstilbuddet har i 2014 været status quo i forhold til 2013. Derfor arbejdes der med udvikling af nye PR-aktiviteter, nye undervisningstilbud og nye rammer/strukturer således, at effektmålet kan indfries fremadrettet. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Mål og midler 2015-18 Mål og midler vedtages i forbindelse med budgettet og danner udgangspunkt for de dialogbaserede aftaler med de enkelte skoler og klubber. Skole og klub Fokusområder i 2015 Skolereform Den ny skolereform, der træder i kraft efter sommerferien 2014 har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Derfor vil der på skoleområdet i 2015 være særlig fokus på initiativer, der understøtter ovenstående mål. Disse initiativer beskrives herunder. Pædagogik Der vil være et særligt fokus på de pædagogiske konsekvenser, som en folkeskolereform vil medføre. I det kommende år, vil der iværksættes initiativer, der undersøger skolernes ”best practice” på de pædagogiske indsatser. Et særligt fokus vil der være på samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre i den udvidede skoledag, understøttende undervisning og tidligere sprogstart. Trivsel Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel i skole og fritid. Folkeskolereformen sætter nye rammer og vilkår i dagligdagen for såvel børn som medarbejdere, og der vil derfor blive gennemført trivselsundersøgelser, der skal analysere og perspektivere den generelle trivsel i skolerne. Der vil fortsat være opmærksomhed på elevfravær, der skyldes dårlig trivsel. Faglig Progression Et fundament i skolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige de kan. Der er derfor fokus på, at Budget 2015-2018 skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Med afsæt i nationale test og afgangsprøverne måles på, hvorvidt skolerne formår at skabe faglig progression målt på egen skole. Der ud over vil der være et særligt fokus på den svageste del af eleverne målt på resultaterne i nationale test, og et særligt fokus på skolernes progression i scoren ”Tekstforståelse” og ”Matematik i anvendelse” i nationale test. Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger, så dygtige de kan blive, så skolen skaber læring for de børn vi har. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til sunde fællesskaber fortsat have høj prioritet. Der planlægges derfor et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere med fokus på at skabe et ”Fælleskommunalt mindset”. Forældresamarbejdet I relation til ”Lys i øjnene” sættes der fokus på forældresamarbejdet. Her vil der være fokus på progression i forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skolehjemsamarbejdet – og skolernes erfaringer i dette skal videndeles, så alle skoler optimerer samarbejdsrelationer med forældre. Der bliver desuden igangsat uddannelsestilbud i forhold til matematikvejledning, begynder engelsk og tidlig sprogstart, ligesom der sættes fokus på linjefag og linjefagslignende kompetencer. Der etableres skolenetværk, der med udgangspunkt i ledelsesnetværk også vil rumme netværk af lærere og pædagogisk personale, med det formål at sikre videndeling og professionsfokus. Fritidstilbud Klubber og SFO’er vil afprøve nye tilbud i forbindelse med den længere skoledag, der er en konsekvens af folkeskolereformen og på baggrund heraf tilpasse strukturen. Specialstruktur Med ændringen af lov om specialundervisning, er en stor gruppe børn en del af almenområdet. Den nye struktur med læringscentre skal udvikles i det kommende år, så de enkelte skoler støttes bedst muligt i opgaven med, at sikre stærke fællesskaber for alle børn. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne vil, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Kompetenceudvikling Anlæg I foråret 2014, er der gennemført en analyse af de kommende års anlægsopgaver på skoleområdet. Denne analyse er mundet ud i en omfattende helhedsplan for skolerne i Viborg kommune. I 2015 og overslagsårene vil der derfor blive stort fokus på gennemførsel af de nye anlægsopgaver. Her gengives mål/indsatser fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatser, der vedtages i forbindelse budgettet. Målsætninger og indsatsområder Viborg Kommunes Børneog Ungdomspolitik ”Lys i Øjnene” indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser, som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet på forsiden for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Skoler og klubber, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde - at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj - at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Indsatser Det gør vi ved: at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund Indsatser Det gør vi ved: at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet – dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Indsatser Det gør vi ved: at skolen, SFO’en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmål i 2015-2018 2015 2016 2017 2 % i forhold til 2014 5 % i forhold til 2014 Fastholdelse af niveau. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejde og inddragelse i klubben Den positive oplevelse stiger med 2 % svarende til: Der er en fortsat positiv udvikling. Forældre, der generelt har en positiv oplevelse af skolehjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor forældrene er blevet spurgt om følgende Skoler: 7,41 Klubber: 6,66 TOPI – Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra oktober 2014. For de skoler der har tilknyttet en SFO-klub vil der blive indberettet en fælles måling. ”På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole/klub generelt?” (Gennemsnitlig oplevelse af samarbejdet) Baseline: Skoler: 7,26 Klubber: 6,53 Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel i skolen og i klubben stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor børnene er spurgt om følgende Hvor glad er du for at gå i skole/klub? (Andelen der har svaret, at de er kede af eller meget kede af at gå i skole/klub) Baseline: Skoler: 3,55 % (236/6649 børn) Klubber:0,9% (9/990 børn) Faglig progression i læsning i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Tekstforståelse”. Andelen af elever med resultater i de to laveste Andelen af de børn der er kede af at gå i skole falder med 2 % svarende til: Skoler: 3,48 % (231 børn) Klubber:0,89 %(9 børn) Kategorien ”Klart under middel” fastholdes som minimum på: 3,46 % Kategorien ”Klart under middel” fastholdes som minimum på:3,46 % Kategorien ”Klart under middel” fastholdes som minimum på: 3,46 % 2018 kategorier ”klart under middel” og ”under middel” falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: Kategorien ”Under middel” falder med 3 % svarende til:15,23 % Kategorien ”Under middel” falder med 4 % svarende til: 14,23 % Kategorien ”Undermiddel” fastholdes som minimum på: 14,23 % Kategorien ”Klart under middel” falder med 1 % svarende til: 3,5 % Kategorien ”Klart under middel” falder med 1½ % svarende til: 3 % Kategorien ”Klart under middel” fastholdes som minimum 3 % Kategorien ”Under middel” falder med 4 % svarende til: 13,05 % Kategorien ”Under middel” falder med 6 % svarende til: 11,05 % Kategorien ”Under middel” fastholdes som minimum på: 11,05% ”Klart under middel”: 3,96 % ”Under middel”: 18,23 % Faglig progression i matematik i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om ”Matematik i anvendelse”. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier ”klart under middel” og ”under middel” falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: ”Klart under middel”: 4,5 % ”Under middel”: 17,05 % Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2015-priser Resultat 2013 Folkeskoler 539.458 Skolefritidsordninger 52.931 Befordring af elever i grundskolen -44.854 Kommunale specialskoler 157.541 Bidrag til statslige og private skoler 57.786 Efterskoler og ungdomsskoler 20.695 Klubber 36.345 Øvrige 677 I alt 820.579 Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt Budget 2014 567.960 56.734 23.066 91.459 57.628 20.831 35.037 2.365 855.079 Budget 2015 600.994 63.147 21.264 86.345 59.599 19.171 32.448 1.226 884.194 Budget 2016 595.353 63.146 20.443 86.344 59.599 19.171 32.455 1.226 877.737 Budget 2017 585.437 63.144 20.437 84.246 59.863 19.171 32.455 1.226 865.979 Budget 2018 581.875 66.624 20.437 82.639 59.863 19.171 32.455 1.226 864.290 Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2015 P/L) Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) 1.200.000 2% 0% 1.000.000 4% 7% 800.000 10% 600.000 2% 7% 400.000 68% 200.000 - Folkeskoler 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Bemærkning: 2009-2013 er realiseret forbrug. 2014-2018 er det oprindelige budget Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Som følge af stram styring på skoleområdet har der siden 2009 været et faldende udgiftsniveau. Fra 2014 stiger budgettet ca. 36 mio. kr. idet politikområde klubber fra 2014 er slået sammen med skoler. Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2015 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Regnskab 2013 Budget 2014 Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Budget 2015 Regnskab 2013 (Pris pr. elev/barn) Budget 2014 Budget 2015 Regnskab 2013 Budget 2014 Budget 2015 (Antal elever/børn) Skole Folkeskoler Specialklasser Skolebibliotek Skolefritidsordninger Fripladser Søskenderabat Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler/SFO Specialundervisningstilbud i anden kommune/SFO Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler 45.143 119.609 385 5.768 3.700 4.109 -22.873 370.532 44.157 166.182 396 7.989 3.369 3.800 11.762 387.459 46.928 163.281 354 6.309 2.858 3.223 10.843 380.661 10.673 306 10.673 3.980 3.980 3.980 1.961 158 10.402 295 10.697 3.789 3.789 3.789 1.961 152 10.552 299 10.552 3.740 3.740 3.740 1.961 121 481.816 36.610 4.109 22.958 14.727 16.354 -44.854 58.544 459.325 49.024 4.235 30.272 12.764 14.398 23.066 58.894 495.188 48.821 3.736 23.595 10.689 12.053 21.264 46.060 267.904 36.971 34.263 270.885 36.870 34.604 256.850 35.838 33.457 80 1.563 604 80 1.563 602 60 1.663 573 21.432 57.786 20.695 21.671 57.628 20.831 15.411 59.599 19.171 28.503 11.841 28.254 11.738 24.868 8.905 1.264 540 1.271 533 1.265 560 36.039 6.389 35.910 6.257 31.458 4.987 - - - - - 87.973 820.579 60.804 855.079 92.162 884.194 Klub Fritidsklubber SFO-klubber Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2013 2014 2015 01 Folkeskoler - centrale konti 16.922 55.376 70.645 05 Skolefritidsordninger -1.107 -700 -586 07 Specialundervisning i regionale tilbud 1.373 1.698 560 08 Kommunale specialskoler - centrale konti 77.565 10.894 24.874 16 Klubber -6.083 -7.130 -3.997 18 Idrætsfaciliteter for børn og unge 562 1.730 1.729 51 Sekretariat og forvaltninger 89 101 102 62 Teatre 218 211 211 96 Servicejob -154 0 0 I alt 87.973 60.804 92.162 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Ressourcetildelingsmodel Skoler Forudsætninger og principper for ressource-tildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfær-dighed Dækkende både almen- og special-området Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring – ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle inte-ressenter Overordnet princip for ressourcetildelings-modellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gen-nemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsæt-tes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførsels-adgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i triv-selsteamet at der fastlægges takster for de en-kelte specialtilbud Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de 13 – 18 årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfær-dighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-14 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling – børnetakst - til SFO- og Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i ”egne huse”. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Ungdomsskole Fokusområder i 2015 Ungdomsskolen har et stort ønske om til stadighed at være en aktiv medspiller i dels udviklingen af Viborg Kommunes ungetilbud og dels i forhold til de unges dannelse og uddannelse. Brobygningsuddannelsen for tosprogede De unge tosprogede skal have en oplevelse af at tilhøre et større fællesskab, hvori de trives og bidrager til. De unge er deltagende i 10CVs almindelige liv og modtager læring i mangfoldige fælleskaber på tværs af afdelingerne. Fokusområder er indsigt i dansk skolekultur og uddannelsessystem, og disses betydning for, hvorledes de unge aktivt kan forme deres identitet og tænke deres fremtid i DK. Forskolen og EGU Forskolen og EGU skal være med til at sikre, at målgruppens overgang til uddannelse/arbejde bliver en succes, og dermed sættes fokus på elevernes oplevede faglige og sociale trivsel samt det tværfaglige samarbejde. Den store opmærksomhed på inklusion vil desuden kræve fokus på de didaktiske muligheder og specielt i forhold til den del af målgruppen, der ikke har kompetencerne til at gennemføre deres uddannelsesforløb – EGUViborg er netop tovholder for et større forskningsprojekt om EGU-didaktik. Fritidsundervisning/Ungdomsklubber Ungdomsskolens fritidsundervisning/ungdomsklubber er for alle 13-18 årige - nogle tilbud er dog rettet mod specifikke målgrupper, som f.eks. overvægtige, unge der ikke trives i folkeskolen, unge med specielle talenter og lign. De unges fællesskaber og behov for læring ændres til stadighed, og der arbejdes derfor kontinuerligt med at tilpasse fritidsundervisningen, således at den giver et meningsfuldt bidrag til de unges alsidige udvikling - også set i lyset af, at flere unge skal bryde den sociale arv. I forhold til skolereformen arbejdes med ”Den bidragende Ungdomsskole”, der bidrager til valgfagstilbuddet i folkeskolen med fag, der kan give de unge nye muligheder for fordybelse og for at forfølge interesser. Heltidsundervisningen (HU) Heltidsundervisningen startede 2013, og det har vist sig, at der er et behov i forhold til unge, der kan have gavn af et alternativt tilbud med henblik på at komme igennem en livsopgave, der står i vejen for skolegang og læring. Fokus er på udvikling af klasseledelse, relationsarbejdet, undervisningsmiljøet og overgange til ungdomsuddannelserne. 10CV Karakteren af de unge, der søger 10CV ændrer sig, flere kommer med større faglige og personlige udfordringer. Dette betyder strukturen, pædagogikken, didaktikken og undervisningsmiljøerne på 10CV er under forandring. Strukturen hen over skoleåret er ændret, så den understøttende undervisning, der ligger i fagtilbuddet spredes ud over hele året og målrettes gennem studieretningsfag. Der til kommer, at der er lagt understøttende undervisning ind i de obligatoriske fag på 10CV. Desuden understøttes overgangen til ungdomsuddannelserne fremover med et forforståelsesfag i den valgte ungdomsuddannelse. Til dette er der etableret tæt kontakt til ungdomsuddannelserne. En større kontakt til forældrene og mere tydelighed omkring forventninger til forældrenes rolle i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse etableres bl.a. gennem TOPI og forældrekursus for at sikre fastholdelse i uddannelse. Til at sikre processerne i dette er der et mentorteam og inklusionsvejleder. Undervisningsmiljøer i faglokaler, der inspirerer til de nye kompetencemål i dansk, engelsk og matematik og udfordrer pædagogikken er under etablering. Didaktikken udvikles omkring WEB 2.0 kompetencer og Flip Classroom og der arbejdes med at ramme elevernes ZNU gennem øget elevdifferentiering på tværs af hold og undervisningsdifferentiering gennem anvendelse af IT-programmer og APS. EUD10 EUD 10 er beskrevet i den nye erhvervsuddannelsesreform og bliver et lovkrav fra skoleår 15/16. På 10CV afprøver 21 vi EUD10 i et samarbejde med Mercantec i skoleåret 14/15. På EUD10 foregår undervisningen dels på EUD (30%) og på 10CV (70%), og er for afklarede unge, der dermed får en god introduktion til deres erhvervsuddannelse. 22 Målsætninger og indsatsområder Viborg Kommunes Børneog Ungdomspolitik ”Lys i Øjnene” indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Ungdomsskoler indgår på skoleområdet, hvorfor målsætninger og indsatsområder for skoleområdet fremgår nedenfor: Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Indsatser Det gør vi ved: at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund 23 Indsatser Det gør vi ved: at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet – dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen Indsatser Det gør vi ved: at skolen, SFO’en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel 24 Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmål i 2015-2018 2015 TOPI – Tidlig opsporing og indsats TOPI implementeres på overbygningen Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2016. Elevtrivsel på ungdomsskolen (uden fritidsdel) Den oplevede sociale trivsel i ungdomsskolen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor de unge er spurgt om følgende Hvor glad er du for at gå i skole? (Andelen der har svaret, at de er kede af eller meget kede af at gå i skole/klub) 2016 2017 2 % i forhold til 2016 2018 5 % i forhold til 2016 Andelen af de børn der er kede af at gå i skole falder med 2 % svarende til: 8,52 % (14 børn) Baseline: Ungdomsskole: 8,70 % (14/161 børn) Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud 1% 1% Andelen af unge fra og med 7. klasse til det fyldte 18. år, der benytter ungdomsskolens fritidstilbud, stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013 Baseline: 43,4% 25 Budgetramme Budgetramme fordelt på hovedområder Beløb i 1000. kr. og i 2015-priser Resultat 2013 Fællesformål 0 Ungdomsskolevirksomhed 17.416 I alt 17.416 Budget 2014 0 15.582 15.582 Budget 2015 0 16.369 16.369 Budget 2016 0 15.128 15.128 Budget 2017 0 16.371 16.371 Budget 2018 0 15.134 15.134 Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 15.500 15.000 14.500 14.000 13.500 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Bemærkning: 2009-2013 er realiseret forbrug. 2014-2018 er det oprindelige budget Udsvingene mellem skyldes hovedsagelig, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen. 26 Budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2015 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Regnskab Budget Budget 2013 2014 2015 Regnskab 2013 (pris pr. elev) Ungdomsskolevirksomhed 2.236 1.950 Øvrige nettoudgifter I alt Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2013 2014 2015 Budget 2015 (Antal elever) 1.900 4.795 (pris pr. elev) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud Mængde Budget 2014 5.400 5.300 10.721 10.532 10.071 (Antal elever) 6.588 6.151 5.988 781 730 750 5.145 4.491 4.491 - - - - - - 1.550 17.416 559 15.582 1.807 16.369 Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2013 2014 2015 76 Musicaltalentskole 1.550 559 1.807 I alt 1.550 559 1.807 27 Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Prisen vedrørende ungdomsskolevirksom-hed er beregnet på baggrund af antal hold-elever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold, tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Ungdomsskolen tilbyder fremover dels større valgfagspakker, der kan erstatte elevernes valgfag i folkeskolen, og dels større indsatser over for sårbare unge, og begge indsatser vil kunne give en højere nettoudgift pr. elev. Væsentlige ændringer i budgettet Budgetrammen er blevet løn- og prisfrem-skrevet samt korrigeret for vedtagene bud-getkorrektioner. 28 Dialogbaserede aftaler De dialogbaserede aftaler mellem skolechefen og den enkelte skole er udarbejdet på baggrund af ”Mål og midler 2015-18”. I de dialogbaserede aftaler har skoleledelsen sammen med bestyrelsen og lokal MED og i dialog med skolechefen besluttet, hvilke fokusområder skolen vil arbejde med i 2015. Herunder findes en sammenfatning af de fokusområder, som, skolerne mener, kommer til at fylde mest i 2015 og som dermed kommer til at lægge til grund for den kompetenceudvikling, der sættes i gang i 2015. Sammenfatning af skolernes fokusområder for 2015: Følgende hovedtemaer er trukket ud af nedenstående sammenfatning af de enkelte skolers dialogbaserede aftaler: Den digitale skole, it i skolen Lærer- pædagogsamarbejde, teamsamarbejde Anden organisering af undervisningen, holddeling, fleksibel skole Internationalisering, globalt udsyn og samarbejde udad Kommunikation Læring – læringsbegrebet, læringsmål i undervisningen, læringsmålsstyret undervisning Klasserumsledelse Andre måder at tænke forberedelse på Relations arbejde Bevægelse Styrkelse af udskolingen De enkelte skolers hovedfokus for 2015 1. Brattingborg Man ønsker at fortsætte arbejdet med TOPI, forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet og elevtrivsel i 2015 a) samarbejdet mellem pædagoger og lærere b) skoledagens organisering c) kommunikation skole/hjem internationalt samarbejde: Opsøger organisationer der kan hjælpe med at skabe forbindelse til en eller flere udenlandske skoler. F.eks. Erasmus. En anden organisering af undervisningen: Opsøge, besøge og vurdere andre undervisningsformer. 29 2. Bøgeskov Man ønsker at fortsætte arbejdet med TOPI, forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet, faglig progression i læsning og matematik i nationale tests, elevtrivsel og Smidige overgange… i 2015 Den digitale skole: Der kompetenceudvikles med fokus på digitale læremidler og anvendelse af digitale enheder i undervisningen. Faglig ledelse med fokus på matematikfaget: Vi har ansøgt om at deltage i et pilotprojekt om forenklede fælles mål i matematik i foråret 2015 og deltager i KL’s udviklingsprojekt om faglig ledelse. 3. Egeskov Man ønsker at fortsætte arbejdet med TOPI, forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet og elevtrivsel i 2015 Det forpligtende samarbejde - skoler/SFO og det omgivende samfund: NNS samarbejdet videreudvikles. Der er et forpligtende samarbejde i gang med Bjerringbro Gymnasium, Bøgeskovskolen og Egeskovskolen. Rødkærsbro Skole skal med i dette samarbejde. Samarbejde ud af huset tager tid. Øgede vikaromkostninger må umiddelbart påtænkes. Lærer/pædagog-tid IT i undervisningen: PLC er indtænkt som en væsentlig aktør i den samlede IT-strategi samt implementeringen af De Forenklede Mål som er en del af en længerevarende plan på Egeskovskolen som Den Fleksible Skole. Kompetenceudvikling. 4. Finderuphøj Man arbejder videre med såvel TOPI, som elevtrivsel i 2015 Kommunikation: Fælles opkvalificering - hvad er god kommunikation? Fokus på den skriftlige kommunikation og kommunikationen ved skole-hjem-samtaler og forældremøder. 1) Kompetenceløft af personalet. Øget faglighed for alle elever i både almen og special: Vi ønsker at afsætte midler for at sikre implementering af de nye Fælles Mål - og dermed sikre kvalificeringen af læringsmål for de enkelte fag på Finderuphøj Skole. 5. Frederiks skole Man arbejder videre med forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet og større fokus på anvendelse af it i undervisningen i 2015 Læringsgrundlag: fokus på, hvad det ændrede fokus fra undervisning til læring betyder for den didaktiske praksis. Proces blandt medarbejderne hvor der arbejdes med læringsgrundlaget Synlige læringsmål: I første omgang handler fokusområdet om at vi får skabt en læringskultur, hvor man arbejder med lærinsmål som en naturlig måde at planlægge læringsforløb. Didaktisk fokus blandt skolens medarbejdere, når undervisning/læringsaktiviterer planlægges, så læringsmål medtænkes. Linjer i udskolingen: Frederiks Skole ønsker at tilrettelægge en skolehverdag, der tilpasser læringen til eleverne, slår dørene op til verden og giver plads til praksis, kreativitet og innovation. 6. Hald Ege Man arbejder videre med TOPI og Kontaktforældre i alle klasser. Kommunikation og Intra: Pædagogisk udvalg laver udkast til en plan som fremlægges for MED og skolebestyrelsen Værdifællesskab: Arrangementer på tværs af de tre afdelinger. Skoleåret skal markeres af transperente kulturmarkører (det fællesskab som Hald Ege Skole står for, og som vi kan være stolte af). Læring via elevformidling: Vi ønsker at udvikle og udbygge den allerede eksisterende praksis, fra primært at have en social vinkel, til også at blive anvendt til faglig formidling. 30 I skoleåret 15 / 16 skal arbejdsformen omfatte mindst et fag pr klassetrin. I skoleåret 17 / 18 skal arbejdsformen være en del af alle fag på alle klassetrin. Dynamisk holddeling: Holddeling prioriteres i arbejdsfordelingen og i skemalægningen 7. Hammershøj Skole Man arbejder videre med såvel TOPI som elevtrivsel i 2015 "Ugeskemarevolutionen" implementeres tilfredsstillende i skolens klasser til og med 5.klasse. Skolens pædagogiske medarbejdere deltager i et fælles kursus af 4 timers varighed med opfinderen af Ugeskemarevolutionen Karina Winther. Karina Winther kommer desuden på skolen gennem tre hele dage i skoleåret 14-15 for at give supervision til de af skolens medarbejdere der er involveret i arbejdet med "Ugeskemarevolutionen." Ledelsesmæssigt har vi fokus på udviklingen af en kultur, hvor medarbejderne deler erfaringer med hinanden omkring arbejdet med "Ugeskemarevolutionen. Der afsættes ca. 50.000 kr. til ekstern konsulentstøtte samt indkøb af bøger ift. og omkring "Ugeskemarevolutionen." 8. Houlkærskolen 9. Karup Skole Autentiske læringsforløb for skolens ældste elever Implementering af rullende skolestart med tilhørende struktur med faglige hold og aldersblandede klasser. Man fortsætter arbejdet med TOPI, elevtrivsel, faglig progression i læsning og matematik i nationale tests i 2015 Klasserumsledelse: Kollegial sparring hvor god didaktik udveksles Udvikling af koncept, så læringsmålene bliver visuelt tydelige for eleverne. Houlkærskolen vil udvikle en elevplansskabelon, som bliver et godt redskab til eleven. Dette kan indirekte bidrage til god klasserumsledelse da inddragelse af eleverne omkring deres egen læring ses som gunstigt for klasserumsledelse. Udvikling af god praksis og materialer i forhold til undervisning fx ved hjælp af elevevalueing, cooperative learning, mindsetstrategier, aktionslæring, materialebank/læringsbank, IT-udvikling (fx flipped classroom og bedre IT-introduktion internt på skolen) etc. Der vil blive arbejdet med ovenstående i større eller mindre grad rundt på skolen. Deling af viden, god praksis og materialer i forhold til undervisning og lærerforberedelse: Vi vil eksperimentere med fx skematekniske løsninger, kolleial sparring og udbygning af materialebank. Endvidere vil vi arbejde med en bredere IT-introduktion rundt på skolen. Vi vil udvikle gode elektroniske skabeloner for elevplaner og TOPI. Inklusion af Sprogbørn Håndtering af Ungdommens Uddannelsesvejledning: Lærere kommer på kursus omkring de nye rammer og skoleleder samt en lærer fa overbyningen strukturerer forløbet på skolen. Man arbejder videre med TOPI Nye forenklede mål: På de fleste årgange arbejdes, der som et led i skolereformen med individuelle læringsmål. Ydermere er skolen optaget i undervisningsministeriets projekt i forhold til at implementere de nye forenklede fælles mål. Vi har en tro på at dette arbejde med egen læring også vil kunne øge elevernes trivsel. Målstyret undervisning: Ledelse og udvalgt personale deltager i ministeriets workshops. Læringsvejlederen fungerer i samarbejde med den pædagogiske leder som tovholder på projektet og udarbejder projektbeskrivelse mm. 31 10. Løgstrup Skole Man arbejder videre i 2015 med TOPI, Inklusion og den fortsatte udvikling heraf, Klare standarder for god læring og undervisning og klasseledelse. Relationsarbejde: Hele skolen har fokus på fællesforløbet ”Klare standarder for god undervisning og læring.” Fællespædagogisk dag omkring forståelsen af relationsarbejde. Fællespædagogisk dag, hvor arbejdsformen med ydre input og udvikling fra egen praksis (aktionslæring) blev beskrevet. Hver afdeling arbejder konkret med området relationsarbejde. To gange med ekstern sparring til hver afdeling, hvor lokal praksis kædes sammen med udviklingspunktet og resultater af forskning. Udvidet PU som tovholdere. Tidsforbrug samt økonomi til ekstern konsulent. Klare standarder for god undervisning og læring - afprøvninger og udviklinger af synlige læringsmål: Fokusområdet er del af en flerårig strategi for udvikling af kernestof, og det er fælles for hele skolen (skole, SFO og klub). Udvikling via eksisterende praksis, venligt vedholdende og konkret. Ekstern konsulent tilknyttet med sparring til afdelingerne - se i øvrigt ovenstående. Tid til personale og penge til ekstern konsulent. Skolereform: Konkrete / lokale udmøntninger af væsentlige reformelementer - længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, variation i undervisningen, åben skole, skolens venner. Øvrige indsatser, der centrerer sig omkring læring og læringsforståelse - se afsnit omkring øvrige / igangværende fokusområder. Vi kommer i både det og de kommende år til at foretage ændringer og justeringer for at skabe de bedst mulige vilkår. Omfattende og krævende - der ydes en stor og kompleks indsats fra hele personalet. En noget længere skoledag for eleverne kombineret med øget udvikling og opgavemængde sætter et pres på systemet. Udviklings- og uddannelsesressourcer bliver væsentlige i de kommende år. 11. Møldrup Skole Man arbejder videre i 2015 med indsatserne Forældres oplevelse af skole-hjem-samarbejdet, elevtrivsel, faglig progression i læsning, faglig progression i matematik i de nationale test, fleksibel klassedannelse, udeskole IT/faglig læring: Planen udarbejdes indenfor skolens egne økonomiske ramme. Indholdet og de videre perspektiver i planen drøftes med B& U´s IT-konsulenter og med den øvrige skoleledelse 12. Møllehøj 13. Mønsted Man arbejder vider i 2015 med Elevtrivsel, Faglig progression i læsning i de nationale test, Faglig progression i matematik i de nationale test, Forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet: Vi bruger en kvalitativ spørgeundersøgelse til at afdække, hvor vi evt. skal have et større fokus og forbedre os i forhold til skole-hjem samarbejdet. Vi udarbejder principper for skolehjemsamarbejde i skolebestyrelsen. Inden for skolens egen økonomiske ramme. Man arbejder videre i 2015 med indsatserne: Topi, Forældrenes oplevelse af skole-hjem-samarbejdet, Elevtrivsel, Faglig progression i læsning i de nationale test Forældresparring: 32 • • • • • Princip for fokusering af forældremøder/-samtaler. Gøre elevens kort og langsigtede mål synlige for forældre. FB/ledelses orienteringer. Arrangere foredrag om forældresparring (elementær coaching”) Arbejdsgruppe for at inddrage den forældregruppe, som normalt ikke deltager. Foredrag Centrale midler Bevægelse: ( forslag – lærerne skal jo egentlig selv tænke med for at det bliver godt) Struktueret bevægelse i timerne. Krav om daglig powerbreak /bevægelse i undervisningen. Ex. APP ( 7 min muskel træning ) Lektiecafe: Princip for fokusering af lektiecafe. Øvrige indsatser udledes heraf. Økonomi og ressourcer fastlægges i processen. Globalt udsyn: • Princip for faglige ekskursioner, inkl. forpligtelse for elever som ikke har råd. • FB/ledelses beslutninger om ressourcer ved tildeling af timetal, ansættelse af personale, fokus på fremmedsprog. • Undervisningsteams implementering af visionen. Økonomi og ressourcer. Foredrag, kompetenceudvikling Centrale midler? Andre ressourcer? Gå sammen med andre skoler om f.eks. tilbyde Spansk som tilvalgsfag? IT-baseret læring i sprog – til ældre elever. 14. Nordre Skole Der arbejdes i 2015 videre med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af skole-hjem-samarbejdet, Elevens liv i klassen, Faglig progression i læsning i de nationale test Styrkelse af skolebestyrelsen og ledelsen: Synliggørelse af skolebestyrelsen gennem arrangementer, hvor forældrene kan møde skolebestyrelsen. (Skolefester, julemarked, det nye åbne hus arrangement. Bestyrelsen skriver efter hvert bestyrelsesmøde om et aktuelt emne på skolens hjemmeside. Der afsættes midler til et åbent hus arrangement. Inddragelse af erhvervsliv og synliggørelse af erhvervsuddannelserne for eleverne og forældrene: Samarbejde med Mercantec og erhverslivet i højere grad. Erhvervdirektør henrik Hansen er indbudt til et indledende møde mede skolebestyrelsen i februar 2015. Der er endnu ikke afsat midler til arbejdet. Fra undervisning til Læringsmål: Pædagogiske dage med læringskonsulenter, aktualisere dette gennem MUS og TUS. Der er sat en proces i gang: og der afsættes tid og andre ressourcer hertil. 15. Overlund Skole Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Forældrenes oplevelse af skole-hjem-samarbejdet, Elevtrivsel i skolen, 33 Nedbringelse af ulovligt elevfravær Løbende evaluering og kommunikation om skolereformens indsatsområder: Læringskonsulenterne fra undervisningministeriet forsøges inddraget i designet. Indsatsen dækkes af egen økonomi. Holddeling i dansk, engelsk og matematik på alle årgange fra 1. til 9. klasse: Kursus for alle pædagogiske medarbejdere i målstyret læring. Kurserne dækkes af egen økonomi Inddragelse af forældres viden og kundskaber ind i børnenes skoledag: Skolen kommer med en generel opfordring til forældrene, derudover vil det pædagogiske personale opfordre forældrene til at melde sig i forbindelse med det løbende skole-hjemsamrbejde. Egen økonomi Styrkelse af udskolingen gennem samarbejde med Houlkærskolen: Houlkærskolen og Overlund Skole kan med fordel udnytte den georafiske nærhed til at styrke udskolingen i f.eks valgfagsudbuddet i samarbejde med viborg Gymnasiet, Mercantec og Viborg Katedralskole. I skrivende stund er der oprettet en positiv kontakt bestyrelserne imellem. Der afholdes møder med de relevante institutioner for at aftale mulighederne. Egen økonomi. 16. Rosenvænget Der arbejdes videre i 2015 med indsatsen Implementering af nye elevplaner. Ny skole på Vinkelvej 20: Mål/ effektmål: 1: At øge og styrke kvaliteten i undervisningen på Rosenvængets Skole. 2: At skabe dialog og synlighed om begrebet handicap. 3: At bevare forældreindflydelsen på Rosenvængets Skole. 4: At bevare skolebestyrelsen og ledelsens indflydelse på skolens økonomi. 5: At bevare en selvstændig ledelse. 6: At etablere de bedst mulige fysiske rammer i forhold til målgruppen Der udfærdiges en procesplan for gennemførelsen og etablering af ny skole. Rammesætningen tydeliggøres med henblik på frisættelse af ressourcer for det forestående arbejde.MUS GRUS MED udvalget og skolebestyrelsen er væsentlige fora i udviklingen af en sådan. Ad. 1: Vidensdeling de to personalegrupper imellem. Fælles teoretiske oplæg for alle. Udnyttelse af viden fra de 2 skolers kompetencecentre. Ad.2: Udnyttelse af de to skolers fysiske rammer giver synlighed (at færdes i miljøet for børn ). Etablere situationsbestemte dialoger om begrebet handicap. Etablere caféforløb, fælles emneuger, venskabsklasser eller andet. Ad 3: Skolebestyrelsen på Rosenvængets Skole bevares som en selvstændig skolebestyrelse. Der er repræsentation i bestyrelsen med en forældre fra Overlund og fra erhvervslivet ( f.eks Grundfoss TREPAS andre). Forældrerepræsentant fra Rosenvængets Skole kan indgå i Overlund Skoles skolebestyrelse. 34 Ad 4: Rosenvængets skole bevarer selvstændig økonomi med udgangspunkt i en ressourcetildeling fra central pulje. Ad 5: Ledelsens på Rosenvængets Skole bevares som en selvstændig ledelse. Der udfærdiges et beskrevet samarbejdsnotat på, hvordan de to ledelser på Rosenvængets Skole og Overlund skole kan indgå i et virksomt samarbejde med henblik på trivsel og læring for alle børn/ unge personale og forældre. I samarbejdsnotatet skal der være fokus på personaledelen herunder kompetenceudvikling samt fokus på specialpædagogik. Ad 6: De fysiske rammer skal tilgodese børn med fysiske og kognitive vanskeligheder såvel i forhold til det pædagogisk/ faglige som ergonomiske miljø. 17. Rødkærsbro Man fortsætter arbejdet med TOPI, elevtrivsel, faglig progression i læsning og matematik i nationale tests i 2015 Styrkelse af udskolingen: Rødkærsbro Skole vil - i fællesskab med Bøgeskovskolen og Egeskovskolen - give bud på et forpligtende samarbejde mellem vore skoler, og der er allerede kommunikation på ledelses- og bestyrelsesplan omkring udarbejdelse af procesplan, der kan sikre, at vi fra august 2015 retter et særligt sigte mod vore respektive udkolinger, som kan udvide det i forvejen tætte og konstruktive samarbejde, der i årevis har været dyrket omkring eksempelvis naturfagligt netværk med Naturvidenskabernes Hus som et væsentligt omdrejningspunkt. . Økonomi/ressourcer: • Logistiske ressourcer knyttet til samarbejde på tværs af skoler, valgfagspakker uden for skolen samt skoleerhvervssamarbejde. • Ressourcer til udvikling af skole-erhvervssamarbejde og valgfagspakker - herunder evt. kompetenceudvikling af lærere. Bus til transport - måske medfinanseret af erhvervslivet. 18. Skals/Ulbjerg Fra undervisning til læringsmålstyret undervisning og læring: "Bevægelsen" fra undervisning til læringsmålstyret undervisning/læring kræver grundig forberedelse i hele personalegruppen, blandt eleverne og ikke mindst i samarbejdet med forældrene. Nye begreber skal begribes og omsættes til pædagogisk praksis. I professionelt regi er det fortløbende temasat i PU (Pædagogisk Udvalg), som skal agere katalysator og omdrejningspunkt for fagudvalgsarbejdet samt pædagog- og lærermøderne, som i høj grad vil have karakter af læringsmøder. Der er heraf afledt øget fokus på fagudvalgsmøder, som i indeværende skoleår har frekvens hver 14. dag. Vi vil naturligvis opsøge inspiration hos andre skoler og på ledelsesniveau sparre med andre ledelsesteam i regi af de nyetablerede skolenetværk. På længere sigt vil vi ligeledes dyrke muligheden for at etablere lærernetværk på tvæs af skolerne mhp. videndeling. Økonomi/ressourcer 12 timers konsulentbistand til kursus i coaching og relationelle kompetencer. Desuden bistand fra to af ministeriets læringskonsulenter i foråret 2015. Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Færre fravalg af udskolingen på Skals Skole til fordel for fri- og efterskoler, Elevtrivsel, Fag lig progression i læsning i de nationale test. 35 Belægningsgraden i SFO, begge skoler: Nogle af indsatserne går på indholdsdelen – hvilke rammer tilbyder pædagogerne i fritidsdelen, herunder en forventnings-afstemning i forhold til fritidstilbuddenes start- og sluttidspunkter? Pejlemærker for indsatsen vil være relationsdannelse, forældre-inddragelse – herunder aktive Forældreråd, intensivt samarbejde mellem pædagoger og lærere, aktiviteterne indarbejdes i et årshjul, værksteds- og bevægelsesaktiviteter forsøges øget, muligheder for ture og længerevarende aktiviteter i samarbejde med skolen og på tværs af Skolefællesskabet – samt brug af børnemøder i forhold til medindflydelse og demokratisk dannelse. Andre indsatser går på udefra kommende parametre. Vigtige parametre vil være ændrede bustider, tidligere start og slutning på skoledelen, øget samspil med skoledelen, forældretilfredshedsundersøgelse samt optimering af økonomi og normering. Økonomi/ressourcer Der arbejdes med fokusområdet inden for vore skolers almindelige ressourcetildelinger. 19. Sparkær 20. Stoholm Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af Skole-hjem-samarbejdet, elevtrivsel og Faglig progression i læsning i de nationale test. Se i øvrigt Mønsted Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af Skole-hjem-samarbejdet, Elevtrivsel og Faglig progression i læsning og i matematik i de nationale test. Skolens organisering i selvstyrende årgangsteam: Ledelsen har planlagt team ud fra fålærer-princippet således, at antallet af lærere/pædagoger omkring en klasse mindskes. Der er skabt rammer for, at teamets lærere/pædagoger ikke er afhængige af skemablokeringer i andre årgange, så der skulle være frirum til at arrangere anderledes og opbrudt undervisning både på og uden for skolens område. Faglighedens betydning er i forsøget nedtonet i indskolingen og på mellemtrinnet, med henblik på at få hele teamets kompetencer i spil i forbindelse med opnåelse af læringsmålene. Økonomi/ressourcer: Der er afsat ekstra økonomi til indkøb af materialer og mulighed for at arrangere ture ud af huset. Skolereformens indflydelse på elevernes hverdag: En anderledes og mere varieret skoledag understøttes af, at skolens ledelse har levnet økonomisk råderum, så det er muligt for lærerene at tilrettelægge undervisningen andre steder og uafhængigt af skolens lokaler. Ligeledes skal teamopdelingen på skolen give et mere fleksibelt rum til at planlægge uafhængigt og selvstændigt i forhold til at sammensætte en anderledes skoledag for eleverne. Et vigtigt redskab til at bakke op om bedre læring er, at der arbejdes læringsmålsstyret med undervisningen og med elevernes læring. Økonomi/ressourcer: Der afsættes økonomi til en bevægelsesvejleder i 6 lektioner ugentligt og til transport ved undervisning uden for skolens område. Arbejdstidsreglernes indflydelse på skole-hjemsamarbejdet. Der er opstillet klare rammer for skole-hjemsamarbejdet, både i forhold til forældrenes kontakt til lærerne og i forhold til lærernes responstid på henvendelser. 36 Det er besluttet, at ét årligt forældremøde afholdes i tidsummet efter kl. 17.00, men at det resterende skolehjemsamarbejde skal afholdes mellem kl. 7.00 og 17.00. Økonomi/ressourcer: Der er afsat økonomiske resurser til tillæg i forbindelse med afholdelse af forældremøder efter kl. 17.00, samt til arrangementer - så som gallafest og dimissionsfest EUD reformen (Eleverne skal have 02 i dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse): Lærerne skal i deres hverdag være eksta opmærksomme på at få italesat de timeløse fag - her job og uddannelse - i den fagfaglige undervisning, således at elevernes borger-, uddannelses- , samfunds- og fremtidsbevidsthed øges. Økonomi og ressourcer: Udgifter i forbindelse med ledere, læreres og elevers deltagelse i kurser. 21. Sødalskolen 22. Søndre 23. Vestervang Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af Skole-hjem-samarbejdet, Elevtrivsel og Faglig progression i læsning og i matematik i de nationale test samt Læselyst i mellemgruppen Teamsamarbejde: Målet er at få teams til at holde fokus på fagligheden. Der skal være en øget bevidsthed om tre grundlæggende temaer i den faglige drøftelse på teammøderne 1. Relationer mellem lærer/pædagog og elev. Relation mellem elever. 2. Klasseledelse 3. Didaktiske samtaler Ledelsen skal have øget bevågenhed på teammøderne De administrative opgaver i teams skal minimeres og afhjælpes fra kontoret Man arbejder videre med implementering af TOPI i hele skoleforløbet i 2015 Elevfravær: Det udarbejdes en fast procedure, som følges når der er fravær ( Udgangspunkt er Viborg Kommunes handle guide) Økonomi/ressourcer: Personalet anvender ressoucen proaktivt i forhold til eleven Elevernes trivsel: Fokus på klassens og det enkelte barns trivsel blandt andet ved hjæp af " klassetrivsel" og TOPI Kompetenceudvikling: De nuværende kvalifikationer registreres Skoelns behov i de enkelte fag analyseres Efter eldelsens konkrete vurdering opkvalificeres medarbejderne Økonomi/ressourcer: Der afsætte øremærkede midler i budgettet til formålet. Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af Skole-hjem-samarbejdet, Elevtrivsel og Faglig progression i læsning og i matematik i de nationale test samt fremme af et inkluderende læringsmiljø i indskolingen. Styrke skoleledelserne: Ansættelse af ekstra PÆD. leder. Uddannelse af ledelse på PD niveau. Samarbejde med skolebestyrelsen om videre udvikling og opbakning til skolens ledelse. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger: Pædagoger som en del af overbygninges valgfag. Pædagoger som 37 frikvartesguides. Trivselspædagoger som støtte i undervisningen på mellemtrinnet. Øget samarbejde med den lokale Klub. Økonomi/ressourcer: Skolen afsætter de nødvendige resurser til aflønning af pædagogerne Intern vidensdeling: En faglig rød tråd gennem afdelingerne, men det mål at øge den faglige progession i de enkelte fag. Strukturerede fagteammøder for delt over året på tværs af alle afdelinger. Økonomi/ressourcer: Den nødvendige tid afsættes 24. Vestfjends Der arbejdes videre i 2015 med indsatserne Topi, Forældrenes oplevelse af Skole-hjem-samarbejdet og Elevtrivsel LÆRING OG UNDERVISNING I PRAKSIS: - Læring og læringsbegrebet bliver centralt i den pædagogiske udvikling og debat i 2015 - Efteruddannelse - et fælles kompetenceløft - Deling af praksis og viden internt Økonomi/ressourcer: Opmærksomhed omkring ressourcer til et fælles kompetenceløft. AFGANGSKARAKTERER OG UPV: Fastholdelse og udbygning af den positive læringskultur på hele skolen i forhold til elever og forældre - men også et fokus på lærere og ledelsens rolle og ansvar heri. I forhold til UPV'en iværksættes handleplaner allerede fra 6. klasse for elever der vurderes som udsatte i TOPI, og fra 8. klasse for elever der ikke vurderes som uddannelsesparat, eller som der blot er tvivl om. Økonomi/ressourcer: Ingen 25. Vestre Man arbejder videre med TOPI og faglig progression i læsning i de nationale test Indskrivning: Løbende samarbejde med børnehusene i distriktet. Forældreinformation om skolen. Tydelige indsatser og mål. Større synlighed i lokalområdet - med fokus på den gode fortælling om skolen. Økonomi/ressourcer: inden for den eksisterende ramme CEPOS: Fokus på faglige mål og forventninger til eleverne Økonomi/ressourcer: inde for den eksisterende ramme Gennemført ungdomsuddannelse: Fokus på at vores elever kan træffe kvallificerede og kompetente valg af ungdomsuddannelse. Økonomi/ressourcer: Inden for den bevilgede ramme og i samarbejde med UU 26. Ungdomsskolen Der arbejdes i 2015 videre med Faglig progression gennem en særlig 10CV 2.0 it-didaktik samt øget deltagerantal og elevtrivsel i Ungdomsskolens Fritidsafdeling Øget deltagerantal (fritid): Vi tilbyder kortere kurser til foråret, laver 2-3 kurser/event for den ældre målgruppe. Udvider og optimerer samarbejdet med folkeskolen ang. understøttende undervisning og valgfagstilbuddet til efteråret. Økonomi/ressourcer: Inden for den eksisterende ramme. Demokratiske læringsprocesser (Ungdomsklub): Klubmedarbejderne får redskaber til at inddrage de unge. Der 38 afsættes øremærkede ressourcer til involverings-projekter. Økonomi/ressourcer: Inden for den nuværende ramme Forskolen - fastholdelse i uddannelse: Praktikforløb m. hyppig evaluering Samtaler/ relations arbejde med anerkendende tilgang Holddeling, med fokus på ”gruppens udfordringer” Fast ramme med hensyn til forskellighed. Forældrerådgivning og forældresamarbejde udvides Støtte til fritidsaktiviteter Økonomi/ressourcer: Inden for den nuværende ramme EGU – uddannelsesmuligheder: Effektivisering i forbruget af undervisningstimer i forhold til flere fag-faglige undervisningsdage og ”turbo-forløb” Videre udvikling af samarbejdet med andre institutioner (VUC, AOF, LOF, Sprogskolen), der kan bidrage til udvikling af de unges kompetencer. Øget samarbejde med interne ressource-personer. Fokus på udvikling af de unges ”studiekompetencer” og på de unges egen lyst og motivation for uddannelse Økonomi/ressourcer: Inden for den nuværende ramme 27. Ørum Skole Der arbejdes i 2015 videre med UMV- læringsdelen, Fokus på bekymrende fravær, Fokus på svage læsere og læsning i fagene, 39 Kvalitetsrapport (Nationale mål for skoleåret 2013/14) Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport er, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Herunder kan man se de obligatoriske måltal for det samlede skolevæsen i Viborg Kommune. Måltal for de enkelte skoler kan findes i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 40 Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver – bundne prøvefag Viborg Kommune Landsgennemsnit 41 Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver – Dansk Viborg Kommune Landsgennemsnit 42 Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver – Matematik Viborg Kommune Landsgennemsnit 43 Socioøkonomisk reference Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau – uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler undtaget specialskoler, som havde 9. kl. prøvekarakterer for mindst 5 elever. Elever i specialklasser og privatister indgår ikke. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst - altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/SocRefGrundskoleKar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 44 Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske referencer 45 46 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse 47 48 Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ”Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik”, beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 49 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Viborg Kommune Landsgennemsnit 50 Elevernes uddannelsesstatus og overgang til ungdomsuddannelser Overgang til ungdomsuddannelse (3 måneder) Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 - 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 - 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 51 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Viborg Kommune Hele landet 52 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse -også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 - 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/2012 - 30/9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 53 Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Viborg Kommune Hele landet 54 Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført ”mindst en ungdomsuddannelse” vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført ”mindst en ungdomsuddannelse” vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerskeog pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel. 55 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Viborg Kommune Landsgennemsnit 56 Ungdomsuddannelsesstatus (9 måneder) Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 - 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/2011 30/9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 57 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Viborg Kommune Landsgennemsnit 58 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Viborg Kommune Landsgennemsnit 59 Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med ”undervisningskompetence” eller ”tilsvarende kompetencer”. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 60 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Viborg Kommune Landsgennemsnit 61 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Viborg Kommune Landsgennemsnit 62 Inklusion Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren ”Inklusionsgrad” beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Formål Indikatoren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. 63 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Viborg Kommune (Bopælskommune) Landsgennemsnit 64 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14. 65
© Copyright 2024