EUD10 Tillægsaftale til overenskomst med SSG

25.02.2015
Tillæg til Overenskomst
Tillæg til overenskomsten mellem Struer Kommune og Struer Statsgymnasium
(herefter benævnt SSG) om varetagelse af 10. klasse undervisning.
En linje i 10. klasse tilbydes som en EUD10, der foruden almen 10. klasse også består af mindst 6
ugers brobygning til både tekniske og merkantile erhvervsuddannelser. Målgruppen er primært
unge, der ikke har de basale færdigheder eller karakterer ved folkeskolens prøver i dansk og
matematik til at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Eud10 vil derfor være tilrettelagt, så
det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i
dansk og matematik, og introducerer de unge til de fire nye hovedområder på
erhvervsuddannelserne.
Den obligatoriske del vil grundlæggende svare til indholdet i den almindelige 10. klasse, men
med væsentlig betoning mod erhvervsuddannelserne. Det gælder den obligatoriske brobygning,
der skal være til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og den selvvalgte opgave. Hele den
valgfrie del er specifikt introducerende til erhvervsuddannelserne med fag og elementer, der
introducerer til de fire nye hovedområder. Derforuden vil der indgå 6 ugers obligatorisk
brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Dermed bliver taxametertilskuddet fra
Struer Kommune reduceret med 126 timer. Taxametertilskuddet for EUD10 svarer derfor til 85%
af nuværende aftalebeløb.
Ordningen er gældende fra 1. august 2015.
Dato _____________
Dato: _____________
For Struer Kommune:
For Struer Statsgymnasium:
____________________________________
__________________________________
Baggrund for det nye udbud:
Aftaletekst ”Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 24. februar 2014”
Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10)
Aftalepartierne er enige om, at der skal oprettes en ny linje i 10. klasse (EUD10), der forbereder
eleverne til erhvervsuddannelserne og gør dem klar til at opfylde adgangskravene. Forløbet er
målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder
adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg.
Forløbet skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed,
herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og skal introducere de unge til de fire nye
hovedområder på erhvervsuddannelserne.
For unge, der ikke mindst havde karakteren 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik
ved start på EUD10, bliver det obligatorisk at aflægge prøve i dansk og matematik ved
afslutningen af 10. klasse.
Den enkelte elev bestemmer selv, om pågældende ønsker at søge EUD10 eller et andet 10.
klasseforløb.
Indhold
Ligesom for almen 10. klasse skal indholdet i EUD10 bestå af en obligatorisk del og en valgfri del,
dog således, at en del af den valgfri del vil bestå af obligatoriske elementer. EUD10 varer 1
skoleår.
Den obligatoriske del vil grundlæggende være tilsvarende indholdet af almen 10. klasse, men
med en toning mod erhvervsuddannelserne, fx i forhold til den selvvalgte opgave. Den valgfrie
del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne, med obligatorisk brobygning samt fag
og elementer, der introducerer til de fire nye hovedområder.
Der fastsættes et samlet minimumskrav om samarbejde med en erhvervsskole på 30 pct. af
undervisningstiden. Det vil være muligt at samarbejde yderligere, fx i op til 50 pct. af
undervisningstiden – i alt 20 uger – svarende til hele den valgfri del på 14 uger, som skal
introducere til erhvervsuddannelserne, og 6 ugers obligatorisk brobygning samt den
obligatoriske opgave. Endvidere kan der ske en betoning mod erhvervsuddannelserne i den
obligatoriske del.
Udbud og vejledning
Alle kommuner forpligtes til at udbyde EUD10. Det skal ske som led i kommunernes gældende
forpligtigelse til at tilbyde 10. klasse til unge under 18 år. Organiseringen af de forskellige 10.
klassetilbud er inden for rammerne af lovgivningen op til den enkelte kommune.
Kommunalbestyrelsen fastsætter kapaciteten i EUD10, men det skal tilstræbes, at der tilbydes
pladser nok til at alle, der tilhører den primære målgruppe, kan optages. Det følges løbende, om
kommunerne opretter EUD10 tilbud i tilstrækkeligt omgang.
Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om
varetagelse af 10. klasseundervisningen, herunder EUD10 – så længe kravene til indhold,
varighed m.v. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt.
Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om samarbejdet i EUD10.
Eleverne vil modtage vejledning om 10. klasse, herunder EUD10, jf. de almindelige regler om
vejledning. Processen med afklaring af, hvad der skal ske efter 9. klasse, vil bl.a. blive
understøttet af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse og styrkelse af undervisningen i
det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Side 2 af 2