fu-dagsorden 28-09-2015
Dagsorden: FU møde 28.9.2015 Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: 28.9.2015, kl. 19.00- 22.00 Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg Forretningsudvalg: Beboerhuset: Aftenskolen: Finn Krogslund Jensen Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Henning Bramsen Karsten Stær Sussie Olafsson Susanne Juul Jakobsen - Afbud: - Referent: - Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg c/o Brian Jonassen Hasselvangen 30 8355 Solbjerg Cvr-nr. 18837846 Reg. nr. Konto nr. Dagsorden: E-post: [email protected] 1. Godkendelse af mødereferat af 31.8.2015 2. Orientering Solbjerg Aftenskole Aftenskolens organisation 3. Orientering Solbjerg Fritidscenter (JSJ) Ansøgning om hulmurs- og loftisolering 4. Orientering Solbjerg NU og Hjemmesiden 5. Gensidig orientering siden sidst - Status på indkøb af trailer til flagallé (JSJ-FKJ-HB) - Solbjerg IF, møde med Børn og Unge Rådmand Bünyamin Simsek angående idrætsforeningens rolle i en eventuel bibliotekssammenlægning. Onsdag d. 23. september 2015 - Aarhus Kommune, Fællesrådene møde med Teknik og Miljø Jette Bøjesen, Sekretær for stadsarkitekten Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø Aarhus Kommune Mandag d. 19. oktober 2015, kl. 19.00-22.00 (adresse følger) Hjemmeside: www.Solbjergnu.dk Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg - Aarhus Kommune, Fællesrådsmøde B&U, Område Oddervej Karen Marie Schytter, Områdechef Oddervej Børn og unge, Grøndalsvej 2, lokale 1128, kl. 15.00 – 16.30 Mødedato mangler bekræftelse, 26.10.2015 - Aarhus Kommune, Børn og Unge – Høringssvar (Bilag 1.0) Rikke Slot Johansen, Konsulent Høringsfrist 22. oktober 2015, fremsendt til [email protected] - Vedvarende energianlæg fra sol og vind i Aarhus Kommune Anders Boiand Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (Bilag2.0) - SOS-Cykelsti, Bevilling på 5 mio. i budgetforhandling for 2016, Indstillet af Vestres gruppe, Aarhus Kommune - Aarhus Kommune, Teknik og Miljø (Bilag 3.x) Else Torp, Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø, Svar på Fællesrådets brev angående bybusser i Sobjerg - Aarhus Kommune, Center for byens anvendelse (Bilag 4.0) Trine Buus Karlsen, Chef for anlæg, Teknik og Miljø Invitation, Konferencen ”Smukkere vejarbejder” 22.10.2015 Tilmeldingsfrist 1. oktober 2015, Lone Godsk – [email protected] - Aarhus Kommune, Børn og Unge (Bilag 5.x) Pædagogik og Integration Høring vedr. indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Høringsfrist, 26. oktober 2015 – [email protected] - Aarhus Kommune, Center for byudvikling og mobilitet (Bilag 6.x) Hanne Holm Andersen, Teknik og Miljø Anlægsprogram for trafikal infrastruktur 2016 Møde d. 28.9.2015 kl. 15.00-16.30 Kalkværksvej 10 6. Solbjerg Søbad? Henvendelse fra borger, Jakob Bundgaard, Hovedgaden 7. Repræsentantskabsmødet 4. november 2015, Indhold? 8. Evt. Med venlig hilsen Brian Jonassen Referent: Side 2 af 2 - 17. september 2015 Til høringsparterne Høring af forslag til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Baggrund En ny børne- og ungepolitik skal bidrage til at skabe et fælles fundament for Aarhus Kommunes arbejde med børn og unge, og for de rammer og muligheder, Aarhus tilbyder børnene og de unge. Politikken er samtidig en invitation til bysamfundet og de mange parter, der også har stor betydning for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Derfor har vi valgt at sende politikken i høring i en bred kreds. Alle kommuner skal ifølge Serviceloven have en sammenhængende børne- og ungepolitik, der understøtter helhedstænkningen i alle indsatser for børn, unge og deres familier. Byrådet vedtog i 2008 den første børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune. Det nye forslag til børne- og ungepolitik, der her sendes i høring, bygger på den, men sætter særligt fokus på fire centrale områder: Tidlig indsats og på de beskyttende faktorer, som skal styrkes for alle børn og unge Det enkelte barn og den enkelte unges udvikling – mere viden om hvad der virker Udgangspunkt i forældrene som de vigtigste voksne i barnets liv og et forældresamarbejde med gensidig respekt, gensidig synlighed om forventninger og krav, og alles ressourcer i spil Børne- og ungepolitikken som et fælles grundlag for alle, både dem der arbejder med børn og unge, og dem, der gør en forskel for børn og unge på andre måder. Politikken er ikke en færdig opskrift, men den overordnede værdimæssige ramme. Den skal give en tydelig ramme for og opbakning til medarbejderne, og den skal inspirere til en dialog om, hvordan vi fortsat udvikler fælles værdier, mål og indsatser. Det er i hverdagen, at børne- og ungepolitikkens vision og værdier skal realiseres. Lokalt ejerskab og lokale drøftelser er afgørende for at politikken omsættes. Forslaget til politik er blevet til efter en længere inddragelsesproces, hvor byrådet gennem en række drøftelser og inddragelse af repræsentanter for de faglige foreninger, lederforeninger, Børn og Ungebyrådet, forældreorganisationer, fritids- og foreningsliv, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, og andre samarbejdspartnere har videreudviklet og kvalificeret udkastet. Formålet med høringen Formålet med høringen er at give alle involverede parter mulighed for at udtale sig om forslaget til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune. Oversigt over høringsparter er indsat nedenfor. Det forventes, at byrådet behandler indstillingen i december måned 2015. Tidsplan for høringen Den officielle høringsperiode er fra d. 17. september – 22. oktober 2015. 17. september 2015 Høringssvar sendes til via mail til [email protected]. Fristen for at indsende høringssvar er torsdag d. 22. oktober 2015 kl. 12.00. Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte konsulent Rikke Slot, [email protected] mobil: 4185 7667. Med venlig hilsen Bünyamin Simsek rådmand / Nils Petersen direktør 17. september 2015 Høringsparter til ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Internt i Børn og Unge Internt i Aarhus Kommune Faglige organisationer Internt i Børn og Unge Skoler (MED-udvalg, skolebestyrelser mv.) Skolebestyrelserne Alle dagtilbud (MED-udvalg, forældrebestyrelser mv.), inkl. de selvejende dagtilbud Alle FU-tilbud (MED-udvalg, forældrebestyrelser mv.) HMU HRKT-MED Pædagogisk Afdelings-MED De enkelte område-MED Administrativt-MED Sygehusundervisningen MED HU-Flex Stensagerskolen Langagerskolen Specialbørnehaven Skovbrynet Klubberne Holme Søndergaard Åbne ungdomsskoleklubber Internt i Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Borgmesterens Afdeling Faglige organisationer 3F Aarhus Lærerforening BUPL Aarhus FOA Aarhus Uddannelsesforbundet, sektionen for ungdomsskolelærere og beskæftigelsesmedarbejdere Dansk Magisterforening Dansk Metal Dansk Psykologforening Dansk Journalistforbund Speciallægeforeningen Foreningen af Praktiserende læger Konstruktørforeningen Tandlægeforeningen De Offentlige tandlæger Dansk Tandplejerforening Socialpædagogernes Landsforening Kost & Ernæringsforbundet Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Dansk Socialrådgiverforening 17. september 2015 Lederforeninger Forældre, børn og unge Råd, bolig, fritid Handicaporganisationer Erhvervsliv Dansk Sygeplejeråd Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker DJØF Ingeniørforbundet (IDA) HK Kommunal Østjylland Lederforeninger Aarhus Skolelederforening Aarhus SFO-lederforening FU-lederne i Aarhus (LFÅ) Lederforeningen for de administrative ledere Dagtilbudslederforeningen i Aarhus Lederforeningen for sociale klubber (LSK) Lederforeningen for legepladserne Foreningen af Selvejende Dagtilbudsledere i Aarhus Kommune (SDL Aarhus) Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) Foreninger, organisationer og råd Foreningen af skolebestyrelser i Aarhus Skole og Forældre i Aarhus Forældrenævnet i Aarhus Aarhus Forældreorganisation Ungdomsringens lokalkreds Danske skoleelever Børn og Unge-byrådet Aarhus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) Børn og Unge-rådet Handicaprådet Aarhus lokalkreds Fællesrådene Ungdomsskoleforeningen Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningssamvirket Idrætssamvirket DGI Østjylland Foreningernes Hus Boligforeningerne i Aarhus Det Boligsociale Fællessekretariat Danske Handicaporganisationer Ordblinde/Dysleksiforeningen i Østjylland ADHD foreningen, Midt-Østjylland Landsforeningen for Autisme i Østjylland Høreforeningen, afdeling Aarhus Spastikerforeningen Østjylland ABA-foreningen i Østjylland LO - Aarhus Dansk Byggeri Østjylland Dansk Industri Østjylland Aarhus Håndværkerforening Erhverv Aarhus Det regionale arbejdsmarkedsråd 17. september 2015 Uddannelse Frivillige mv. Private institutioner og skoler Øvrige Dansk Arbejdsgiverforening Aarhus Uddannelsesråd VIA Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus Business College Aarhus Tech SOSU Aarhus Langkær Gymnasium Egå Gymnasium Marselisborg Gymnasium Risskov Gymnasium Viby Gymnasium Århus Katedralskole Århus Statsgymnasium Aarhus Akademi VUC Aarhus Erhvervsakademi Aarhus Aarhus Produktionsskole Frivillighuset Frivilligcenter Aarhus Dansk Flygtningehjælp Ungdommens Røde Kors Red Barnet Ungdom Foreningsbutikken - seniorfrivilligcenter Natteravnene Private institutioner og skoler Privatskolerne i Aarhus De frie grundskoler Private daginstitutioner FO-klubber Den private klub Liffen Øvrige Østjylland Politi 17. september 2015 T S A K UD K I T I L O P E G N U BØRNE- OG e n u m m o K s u h r a A Børne- og ungepolitik Side 2 T S A K UD Børne- og ungepolitik Side 3 Forord Vi er glade for her at præsentere en ny udgave af hele Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Vi har i byrådet vedtaget en politik, som er for alle børn og unge i Aarhus Kommune – både dem, der går let gennem tilværelsen og dem, der af den ene eller anden grund møder større bump på vejen. Byrådet vedtog den første børne- og ungepolitik i november 2008. Denne nye børne- og ungepolitik bygger på den, men skaber samtidig forandring på fire helt centrale områder: Det er derfor intentionen og vores forventning, at børneog ungepolitikken ikke blot sætter rammen for arbejdet med børnene og de unge i Aarhus Kommune på tværs af magistratsafdelingerne. Den skal inspirere hele byen og alle de personer, foreninger, og institutioner, der også har stor indflydelse på vores børn og unges trivsel, læring og udvikling. Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge T S A K UD For det første er der et særligt fokus på forebyggelse, tidlig indsats og på de beskyttende faktorer, som skal styrkes for alle børn og unge – og fokus på, hvordan hele byen som et fællesskab har betydning for børn og unges opvækst. Uanset hvilket hjem, man er vokset op i, skal man have mulighed for at klare sig godt. Børn og Unge-udvalget Maria Sloth, formand Peder Udengaard, næstformand Jan Ravn Christensen Marc Perera Christensen Lars Boje Mathiesen Lisbeth Lauersen Anne Nygaard For det andet er der et skærpet fokus på det enkelte barn og den enkelte unges udvikling. Vi skal sikre trivsel, høj kvalitet og faglighed, have mere og bedre viden om, hvad der virker, og vi skal være bedre til at følge op og handle ud fra den viden. For det tredje er forældrene et særligt omdrejningspunkt. Vi kan ikke realisere vores vision for byens børn og unge uden forældrene. Det er afgørende, at Aarhus Kommune arbejder tæt sammen med forældrene, skaber relationer og sætter alles ressourcer i spil. Vi har – både hver for sig og sammen – et ansvar for at nå målene for børnene og de unge. For det fjerde er det ambitionen, at børne- og ungepolitikken skal være et fælles grundlag for at indfri de mål for børnene og de unge, der sættes både lokalt og nationalt. Grundlaget skal være for alle, både dem der arbejder med børn og unge, og dem, der gør en forskel for børn og unge på andre måder. FN’s Børnekonvention Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik bygger på FN’s Børnekonventions grundlæggende principper: •Sundhed • Sikring af barnets interesser • Retten til at udtrykke meninger •Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination • Social sikkerhed • Hvile og fritid Se www.boerneraadet.dk for mere information om Børnekonventionen Børne- og ungepolitik Side 4 Indledning Dette er Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Den er det fælles værdigrundlag og grundlaget for en sammenhængende indsats for alle børn og unge i Aarhus. I Aarhus tænker vi i helheder. Børne- og ungepolitikken skal således bidrage til at skabe et fælles fundament for Aarhus Kommunes arbejde med børn og unge, og for de rammer og muligheder, Aarhus tilbyder børnene og de unge. Politikken er ikke en færdig opskrift, men den overordnede værdimæssige ramme. Den skal derfor også inspirere til en dialog om, hvordan vi fortsat udvikler fælles værdier, mål og indsatser. vægt på, og de forventninger byrådet har til samarbejdet om børn og unge i Aarhus Kommune. • For medarbejderne i Aarhus Kommune er politikken retningsanvisende og forpligtende. Den skal skabe en tydelig ramme for og opbakning til arbejdet med børnene og de unge. • For bysamfundet og de andre vigtige aktører i børnene og de unges liv er børne- og ungepolitikken byrådets invitation til samarbejdet om i fællesskab at skabe et godt børne- og ungdomsliv i Aarhus. T S A K UD Det er desuden den byrådsbeslutning, der skal understøtte helhedstænkningen i alle indsatser for børn, unge og deres familier i Aarhus Kommune. Børne- og ungepolitikken skal altså bidrage til, at sammenhængen mellem almene tilbud og tilbud for børn og unge med særlige behov styrkes. Den skal også bidrage til, at børnene og de unge tænkes med, hver gang vi udarbejder politikker, strategier og handleplaner i hele kommunen. Børnenes og de unges perspektiv skal inddrages i for eksempel kulturpolitik, byplanlægning og sundhedspolitik. Politikken skal også bidrage til, at vi sammen arbejder for at fjerne eventuelle barrierer, der måtte hindre et tæt samarbejde om børnene og de unge på tværs i kommunen, og i samarbejde med aktører i bysamfundet. Det vil vi som byråd stå på mål for. Samtidig ønsker byrådet med børne- og ungepolitikken at sende en invitation til bysamfundet og dermed til alle de vigtige aktører i børnenes og de unges liv: Jeres bidrag er afgørende for at realisere visionen for børn og unge i Aarhus Kommune. Vi håber, at børne- og ungepolitikken kan være med til at synliggøre, hvordan alle parter indgår, og hvor vi i fællesskab kan flytte os hen sammen med børnene, de unge og deres familier. Børne- og ungepolitikken henvender sig til alle kommunens børn, unge og deres familier samt medarbejdere og bysamfundet. •For børn, unge og forældre kan politikken bruges til at få indblik i de værdier og principper, byrådet lægger Aarhus Byråd Forebyggelse og helhedsperspektiv Børne- og ungepolitikken bygger på forebyggelse som den grundlæggende tilgang til at håndtere både kendte og nye udfordringer for børnene og de unge i Aarhus Kommune. Det betyder, at vi i Aarhus Kommune til enhver tid i barnets opvækst bestræber os på at styrke de beskyttende faktorer omkring barnet, så som uddannelse, familie, venskaber og medborgerskab. Samtidig skal vi minimere risikofaktorer som faglige vanskeligheder eller negative sociale forhold. Det kræver, at relevante indsatser sættes i værk tidligt – forstået både som tidligt i barnets liv og som en hurtig reaktion, når vi uanset alder ser de første tegn på manglende trivsel. Med til den forebyggende tilgang hører, at vi har et helhedsperspektiv på barnets og den unges trivsel, læring og udvikling. En udfordring for et barn eller en ung kan have mange bagvedliggende forklaringer, og vi skal have blik for, hvad årsagen til for eksempel fravær eller mistrivsel er. Samtidig skal vi have blik for, om der skal sættes ind i forhold til barnet og den unge selv, til de fællesskaber han eller hun indgår i, eller i forhold til familien. Vi skal også se på, om de rammer, som dagtilbud, skole og fritidstilbud giver, matcher barnets og den unges behov. Børne- og ungepolitik Side 5 Fortællingen om Aarhus Visionen for Aarhus er: Aarhus – en god by for alle, Aarhus – en by i bevægelse og Aarhus – en by med handlekraft og fællesskab. Byrådet har skabt en fortælling om Aarhus, der sætter et fælles billede på byen. Sammen med visionen udtrykker den, hvad vi sætter pris på, hvad vi gerne vil bevare og hvad vi gerne vil udvikle. T S A K UD Aarhus er en by, hvor der skal være åbenhed, social sammenhængskraft, plads til forskellighed og et internationalt udsyn. En by, hvor der skal være plads til alle og brug for alle, og hvor man kan føle sig hjemme. Den fortælling bliver nu også fortalt i et børne- og ungeperspektiv. Børne- og ungepolitik Side 6 Fortællingen om børnenes og de unges Aarhus Børn og unge i Aarhus er en del af byens nutid og fremtid. Byen byder på udfordringer, hverdagsliv og rammer, som påvirker deres dagligdag og verdensopfattelse. Samtidig påvirker børn og unge byen, mens de vokser op, og de er med til at skabe det Aarhus, der skal være en god by for alle. Børnelivet er også et liv i sig selv. I Aarhus skal vi derfor stå sammen om at skabe en by, hvor det er godt at være barn og ung. Aarhus skal også være en by, som det falder børnefamilier naturligt at søge til og bosætte sig i. Det betyder, at børnenes, de unges og deres forældres perspektiv skal tænkes ind, ikke bare når det handler om børns sundhed, dagtilbud og skoler, men i alt lige fra udviklingen af byens rum til viften af kulturtilbud og mulighederne for udfoldelse i vores skove og parker. heder for både den enkelte og for fællesskabet alle de steder, hvor børn og unge møder hinanden og resten af byen i al dens mangfoldighed. Børnene og de unge skal lære at indgå i forskellige former for fællesskaber, og det skal være tydeligt for dem, at de bidrager til deres egen, til kammeraternes og til byens udvikling. Det kræver ansvar og inddragelse på måder, der er relevante både for alderstrin og situation. T S A K UD Aarhus er en stærk videns- og produktionsby, og alle byens ressourcer skal sættes i spil for at ruste børn og unge til at møde fremtidens udfordringer – og ruste byen til fortsat vækst, fremgang og velfærd. Forældre Aarhus Kommune tager udgangspunkt i, at forældre er de vigtigste voksne i barnets liv. Derfor samarbejder kommunen med alle forældre om barnets udvikling, og vi støtter aktivt familier, der har brug for hjælp til at sætte egne ressourcer i spil for at understøtte deres børn bedst muligt. Netværk og relationer Alle børn og unge skal udvikle tillid til sig selv og andre og mødes med tillid og positive forventninger. Enhver voksen i netværket omkring barnet og den unge, fx i den lokale forening eller virksomhed, kan være den voksne, der er med til at gøre en afgørende forskel for barnet og den unges motivation, trivsel og læring. De voksne skal beskytte, støtte og udfordre, så alle børn kan vokse op med mod på tilværelsen. Fællesskaber og inddragelse Aarhus skal være en by, hvor alle hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Der skal være udfoldelsesmulig- Læring og trivsel Høj faglighed og kvalitet i de kommunale tilbud skal give alle børn og unge gode muligheder for at trives, for at udvikle sig og for at lære bedst muligt og mest muligt. De skal føle sig på sikker grund, og samtidig udfordres, så de får mulighed for at folde deres potentialer ud uanset baggrund – og uanset om de har særlige talenter eller behov for en hjælpende hånd. Medborgerskab Demokrati og aktiv deltagelse i demokratiet kommer ikke af sig selv. Det udvikles gennem indflydelse på eget liv og inddragelse på måder, der passer til alderen. Derfor har hele byen et medansvar for at bidrage til den dannelsesproces, der udvikler børnenes og de unges demokratiske medborgerskab. Alle børn og unge kan bidrage til for eksempel bæredygtighed og til sammenhængskraft på tværs af byen, på tværs af kulturelle forskelle og på tværs af generationer. Den tilgang skal være med til at give børnene og de unge et globalt perspektiv og en bevidsthed om det medansvar, de har for det samfund, de lever i, så de er godt rustede både på hjemmebane og ude i verden. Børne- og ungepolitik Side 7 Visionen for vores børne- og ungepolitik Med afsæt i fortællingen om børn og unges Aarhus sætter børne- og ungepolitikken rammen for det, vi som by i fællesskab skal opnå for og med børnene og de unge. Visionen er det, vi sammen skal stå på tæer og række ud efter. I Aarhus Kommune arbejder vi for, at alle børn og unge udvikler sig til: T S A K UD d selvværd g unge me o rn ø b e d n su , e d • Gla tive børn og a re k g o e g li e u sd e, liv •Personligt robust og er rusten a k e d m so , e g ti dyg unge, der bliver så s udfordringer n e d ti m e fr e d ø m t de til a rgerskab og bruo b d e m r e v le p o r •Børn og unge, de ger det derer hinanden lu k in g o i r e g a lt e rd •Børn og unge, de i fællesskaber kal indsigt. lo g o n sy d u lt a b ed glo •Børn og unge m Børne- og ungepolitik Side 8 Muligheder og udfordringer Børnene og de unge i Aarhus lever i et samfund med uendelig mange muligheder. Set i et historisk og et globalt perspektiv er velstanden enestående. Synet på børn og unge er positivt og anerkendende, og langt de fleste børn og unge har gode opvækstbetingelser, hvor forældrene har et stort fokus på barnets trivsel og udvikling. Mulighederne for at lade sig udfordre af verden, og for at udforske den, har aldrig været større. Udfordringer Alle børn og unge vokser op i deres egen unikke tilværelse. Potentialer skabes og udvikles i takt med de muligheder, der gives, men personlige udfordringer eller andre vilkår kan begrænse den enkeltes muligheder for trivsel, læring og udvikling. Børn og unge kan – af vidt forskellige årsager og i kortere eller længere tid – have brug for særlig støtte og opmærksomhed. T S A K UD Alle børn og unge, der vokser op i Aarhus, skal have mulighed for at realisere deres personlige, sociale og faglige potentialer. For at kunne navigere i en foranderlig verden, skal man som ung have de grundlæggende forudsætninger for at kunne fungere som menneske blandt andre. Man skal kunne indgå og tage ansvar i samværs- og samarbejdsrelationer og have en personlig robusthed, så man kan håndtere den succes og den modgang, man måtte møde. Samtidig skal man udvikle selvværd og en grundlæggende tillid til sine omgivelser. Et højt fagligt engagement giver de bedste muligheder for at begå sig i uddannelsesog arbejdslivet. Færdigheder, viden og evnen til refleksion er desuden vigtige forudsætninger for at kunne tage aktivt del i samfundet. Endelig betyder en verden, hvor digitalisering og globalisering er grundvilkår, at man skal kunne gribe de mange muligheder, der ligger i at hele verden er tilgængelig med få klik. Man skal samtidig udvikle robusthed for at kunne navigere i informationsstrømmen og for at kunne sige til og fra i det digitale liv, for eksempel i forhold til cybermobning. For langt de fleste børn og unge i Aarhus går det godt. De trives, har et højt – og stigende – fagligt niveau, de deltager i flere forskellige fællesskaber og går videre i uddannelse, voksen- og arbejdsliv. For nogle børn kan skærpede krav og mål, eller et højt pres hjemmefra, gøre tilværelsen svær, mens det for andre er manglende opbakning, der giver udfordringer. Ensomhed eller manglende robusthed kan slå nogle børn og unge ud af kurs, ligesom sociale og økonomiske omstændigheder kan skabe udfordringer, som der er behov Børne- og ungepolitik Side 9 for at tage hånd om. Det samme kan sundhedsmæssige udfordringer og alvorlige handicaps. For en gruppe af børn og unge kan et sammenfald af forskellige faktorer betyde, at deres opvækst præges af utryghed, eller mangel på stabilitet og kontinuitet, og dermed en øget risiko for marginalisering. Vi skal tage hånd om det, der er svært for børnene, de unge og deres forældre, for at sikre gode muligheder for alle. T S A K UD Fælles muligheder for at handle Som byråd mener vi, at Aarhus Kommune skal blive endnu bedre til at give det enkelte barn eller ung, hvad netop han eller hun har brug for. Heldigvis er der både viden om og erfaringer med, hvad der virker. Alle – både forældre, professionelle og bysamfund – har et ansvar for sammen at sætte den viden i spil. Det er afgørende, at vi i fællesskab gør det, der virker – at vi har fokus på samarbejde, forebyggelse, tidlig indsats og den enkeltes udvikling og deltagelsesmuligheder. Vi skal være vedholdende og handle, så børnene og de unge bliver på sporet, eller kommer tilbage på sporet. Samtidig skal der følges op på, om kommunens tilbud reelt er for alle, og på om vi lykkes med indsatserne. Samarbejde Familier kan se ud på mange måder, og forældre eller andre, der er det enkelte barns vigtigste voksne, er afgørende for barnets udvikling. Alle forældre skal føle sig mødt, set, hørt og respekteret, og alle har noget at bidrage med i samarbejdet. Vi skal blive bedre til gensidigt at afstemme forventninger, og til at tydeliggøre roller og ansvar – både forældrenes, de professionelles og det fælles ansvar. Samtidig skal vi blive bedre til at mobilisere alle forældres ressourcer og bedre til at støtte forældre, der har brug for hjælp, for at kunne støtte deres barn. Alle de gode praksiserfaringer og viden om, hvad der skal til, skal i spil. Samarbejdet om den fælles opgave skal foregå både på tværs af magistratsafdelingerne, mellem de relevante fagligheder, og i tæt dialog med forældrene. Det er en vigtig forudsætning for at imødekomme alle børn og unges behov. Forebyggelse For alle børn og unge gælder det, at vi i fællesskab skal styrke de beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorerne under opvæksten og derved forebygge mistrivsel og risikoadfærd. Forebyggelsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger, og indsatserne skal rettes mod den enkelte, mod fællesskabet og mod rammerne omkring barnets og den unges opvækst. Tidlig indsats En vigtig nøgle i arbejdet med at give alle børn og unge i Aarhus muligheder for et godt liv, er en tidlig, rettidig indsats allerede ved den første bekymring om risiko for Børne- og ungepolitik Side 10 T S A K UD mistrivsel. Tidlige indsatser er en gevinst både for den enkelte, der får bedre opvækstvilkår, og for samfundet. Den enkeltes udvikling Et andet vigtigt aspekt er den enkeltes personlige udvikling og dannelse. Egenskaber som ihærdighed, vedholdenhed, behovsudsættelse og robusthed spiller en meget væsentlig rolle – også i forhold til, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og arbejdslivet. Sideløbende med et stærkt fokus på faglig fremgang skal vi derfor dyrke og styrke disse egenskaber hos børnene og de unge. Samtidig skal vi have blik for børnenes og de unges egne bidrag til og perspektiver på egen udvikling. Deltagelsesmuligheder Sammenhængskraft og udviklingskraft kræver, at kommunens tilbud reelt er for alle, og at de særlige behov er tænkt med i de almene ydelser. De samlede kommunale indsatser skal afspejle, at vi også investerer i dem, der har svært ved selv at finde frem til og bruge de tilbud, vi har. Viden om, hvad der virker Aarhus Kommune skal også fortsat arbejde målrettet for at udvikle og forbedre kvaliteten for børnene og de unge. Vi måler og følger op for bedre at kunne give det enkelte barn og den enkelte unge, hvad netop han eller hun har brug for, og for at give medarbejderne redskaber til at understøtte disse behov. Derfor følger vi op på, om den enkelte oplever en positiv udvikling – og på hvor godt de enkelte dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og Aarhus som samlet kommune lykkes med at nå vores mål for børnene og de unge. Når vi måler, er det for at skabe viden og udvikling. Vi kombinerer objektive tegn på børns trivsel, læring og fællesskaber og på deres udvikling fra 0 til 18 år med udsagn fra børn, forældre, medarbejdere og ledere om, hvordan det går børnene og de unge. Vi skal have et endnu skarpere fokus på viden om, hvad der virker, og på at den viden bliver omsat til praksis. Det er afgørende, at vores indsatser bygger på både forskning og praksiserfaringer, og at de mål, vi arbejder efter, når hele vejen rundt om den gode barndom og ungdom Børne- og ungepolitik Side 11 Læring & udvikling, fællesskaber og sundhed & trivsel Det grundlæggende i Aarhus Kommunes arbejde med børnene er: Læring & udvikling, fællesskaber og sundhed & trivsel. På mange måder er de hinandens forudsætninger – det er svært at forestille sig læring uden trivsel, trivsel uden fællesskaber og fællesskaber uden udvikling. For at nå målene for børnene og de unge skal vi som kommune gå nye veje med afsæt i det, der virker. Vi skal blive bedre til at engagere og rådgive forældrene, til at inddrage det omgivende samfund og bruge ressourcerne på nye og bedre måder. Samtidig skal vi sikre, at de nødvendige kompetencer til at løfte opgaverne er til stede i organisationen. Vi skal derfor både fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. T S A K UD Byrådet lægger vægt på, at alle ansatte i arbejdet med børnene og de unge har en fælles tilgang til arbejdet: •Et forældresamarbejde med gensidig respekt, gensidig synlighed om forventninger og krav, hvor alles ressourcer kommer i spil • Faglighed, tværfaglighed og samarbejde på tværs af magistratsafdelinger • Et fokus på forebyggelse og rettidige, tidlige indsatser, og på at gribe til handling ved bekymring • En understøttelse af at børnene og de unge får både de personlige, faglige og sociale forudsætninger, for at klare sig videre i uddannelses- og arbejdslivet • En høj prioritering af viden, dokumentation og kvalitetsudvikling • Aarhus Kommunes TRE-værdier: Troværdighed, Respekt og Engagement. Næste afsnit går et spadestik dybere og beskriver, hvad udfordringerne og mulighederne betyder for arbejdet. Fakta: ”I Aarhus Kommune lykkes vi med inklusion, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte”. (Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge – fælles definition af inklusion) Børne- og ungepolitik Side 12 Læring og udvikling De forventninger, børn og unge mødes med, er afgørende. Høje ambitioner på alle børn og unges vegne bidrager til, at de bliver så dygtige, som de kan. Alle ressourcer skal bringes i spil, og forældrene er afgørende som samarbejdspartnere for børn og unges læring og udvikling fra 0 til 18 år. Det sker i samarbejde med alt fra kommunale læringstilbud til fritids- og kulturtilbud, det lokale forenings-, uddannelses- og erhvervsliv. T S A K UD Fra børnene er helt små, skal enhver, der arbejder med børn og unge, have fokus på at stimulere nysgerrigheden, gribe den enkeltes initiativ og hjælpe barnet på vej til succesoplevelser. Motivation og passende udfordringer gennem leg og læring har betydning for at lære og udvikle sig – både som individ og som del af et fællesskab. Lysten til at lære og til at skabe skal bevares og stimuleres gennem hele opvæksten. Børn og unge har forskellige forudsætninger og lærer på forskellige måder. Derfor skal alle børn og unge målrettet understøttes og udfordres. Det gælder også børn og unge med særlige behov eller med særlige talenter. Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle og udfolde egne potentialer optimalt, og betydningen af negativ social arv skal mindskes. Derfor skal alle, der arbejder med børn og unge, arbejde systematisk og vidensbaseret og følge op på det enkelte barns læring og udvikling. Samtidig skal børn og unge være aktive i egen læring og udvikling. I deres opvækst indgår børn og unge i en dannelsesproces. Hver alder har sit eget synlige livsperspektiv, samtidig med at den peger frem mod voksenlivet. I takt med at den unge nærmer sig overgangen til ungdomsuddannelse, skal uddannelses- og erhvervsperspektivet blive tydeligt, viften af jobmuligheder skal være synlig og vejene dertil klare for den unge og forældrene. Både faglige kompetencer og personlige kompetencer lægger et solidt fundament for læring og udvikling. Børn og unge skal udvikle faglige kompetencer, samtidig med at de udvikler ihærdighed, vedholdenhed og evner til at samarbejde og indgå i fællesskaber. Et godt fundament er også, at alle tidligt udvikler grundlæggende sproglige og talmæssige færdigheder. Samlet set skal den unge både have dannelse og kompetencer med i bagagen til et godt voksenliv. Børne- og ungepolitik Side 13 Fællesskaber Fællesskaber udgøres af dem vi er, og det, vi laver sammen. Det gælder både de frivillige og de forudbestemte fællesskaber. gistratsafdelingerne, både på øverste strategiske niveau samt i lokaldistrikterne. Dels at medarbejderne har den nødvendige faglighed. Alle børn og unge skal være en værdsat del af et fællesskab, og fællesskaberne skal have noget at byde på for alle børn. Det gælder i dag- og fritidstilbuddet, i skolen samt i fritiden. Dynamikken i fællesskaber drives af mangfoldighed. Derfor skal børn og unge lære værdien af forskellighed, og de skal selv bidrage til at skabe de gode fællesskaber. Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge udvikler sig til robuste, demokratiske borgere, der trives i mangfoldige fællesskaber. Derfor skal Aarhus Kommune styrke samarbejdet med forældrene om at skabe inkluderende fællesskaber, også med fokus på forældrene som medansvarlige for de børnefællesskaber, som deres barn indgår i. Aarhus Kommune vil sætte tidligt og målrettet ind, så børn og unge sikres en plads i fællesskabet, også når det er vanskeligt. Derfor skal medarbejderne have fokus på at se begyndende vanskeligheder tidligt. Det klare fokus på fællesskaber bidrager samtidig til at modvirke social ulighed på længere sigt. I arbejdet med at udvikle fremtidens demokratiske medborgere er det vigtigt at huske, at demokrati ikke kommer af sig selv. Børn og unge skal forstå sig selv som en del af en lokal og global verden. Ligeledes skal praksis afspejle, at dannelsen af demokratiske medborgere starter helt fra børnene er små med praktiske, positive erfaringer. Vi skal sammen yde en særlig indsats for at sikre, at børn og unge med særlige behov tager aktiv del i et fællesskab. Det kræver dels et tæt samarbejde på tværs af ma- Aarhus Kommune har fokus på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at understøtte udviklende fællesskaber for børn og unge. T S A K UD Børne- og ungepolitik Side 14 Sundhed og trivsel T S A K UD Kernen i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Aarhus er at fremme børn og unges trivsel og udvikling samt reducere ulighed i sundhed. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om levekår, livskvalitet og livsstil, der grundlægges tidligt i livet, og som er afgørende for et godt børne- og ungdomsliv. I Aarhus Kommune arbejder vi for sundhed for alle og på at reducere den sociale ulighed i sundhed. Derfor har vi fokus på den tidlige, trivselsfremmende indsats med særlig opmærksomhed på barnets tryghed og tilknytning helt fra dets start på livet. En god start er en forudsætning for den enkeltes læring og udvikling senere i livet. Sunde vaner skal være en naturlig del af hverdagen, hvor gode børne- og ungemiljøer understøtter trivsel, robusthed og bevægelsesglæde, samt giver gode rammer for mad og måltider. Det sunde valg skal gøres muligt og attraktivt både i familien og i fællesskaber med børn og unge. Forældrene er helt afgørende for, at børn og unge vokser op som sunde børn, der trives, lærer og udvikler sig. Derfor skal samarbejdet med forældrene styrkes og skabe grundlaget for, at børn og unge udvikler sig hver for sig og i fællesskaber, så de kan tage stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed og trivsel. Børn og unge skal opleve at være værdifulde for fællesskabet og samtidig være bevidste om deres eget bidrag til det. Sundhedsarbejdet i Aarhus udvikles i et tværfagligt og tværgående samarbejde, hvor børn og unge og deres forældre er de centrale aktører. Vi har i kommunen fokus på det sundhedsfremmende, forebyggende og foregribende perspektiv, og vi arbejder sammen om sundhed hele livet. Et styrket samarbejde med regionen, andre kommuner, de praktiserende læger og øvrige aktører er afgørende. Kun ved en fælles, tværgående sundhedsindsats kan vi lykkes med at reducere ulighed i sundhed. Børne- og ungepolitik Side 15 Børne- og ungepolitikken i praksis - fra ord til handling Vi skaber de bedste rammer for børn og unge, når vi løfter i flok. For at realisere værdierne i fortællingen om børn og unges Aarhus og visionen for alle børn og unge, er der brug for en bred vifte af indsatser og mangfoldige fællesskaber. Børne- og ungepolitikken skaber rammer for, at vi kan løfte i fællesskab. Derfor skal den også ses som en invitation til, at samarbejdsfora på kryds og tværs af byen vedligeholdes og udfoldes yderligere. Hvis nogen aktører i bysamfundet oplever uudnyttede potentialer, så er politikken en åben invitation til at melde sig på banen. T S A K UD Det er også byrådets ambition, at børne- og ungepolitikkens værdigrundlag afspejles i alle indsatser, handleplaner og strategier, der vedrører børn og unge i Aarhus Kommune. Derfor skal vi omsætte og forankre politikken og samtidig styrke opfølgningen på, at vi i Aarhus Kommune faktisk arbejder på måder, som bedst muligt understøtter, at vi når tættere på målene og visionen for børnene og de unge. For alle børn og unge har vi de samme overordnede effektmål som pejlemærke for kvaliteten. En gang årligt følger vi via regnskabet op på, hvor godt vi samlet set lykkes med disse mål. Hvert andet år ser vi med kvalitetsrapporterne nærmere på, hvordan det går i det enkelte dagtilbud, den enkelte skole og det enkelte fritids- og ungdomstilbud. På den måde fremmer vi en lokal dialog om udvikling af kvalitet, gensidig læring og udveksling af erfaringer med, hvad der virker. Lokalt ejerskab er afgørende, og som byråd forventer vi, at man lokalt, sammen med de relevante parter, drøfter og forholder sig til, hvordan man vil omsætte politikken. Værdierne skal udleves i hverdagen blandt børn, unge og voksne, og visionen er det fælles pejlemærke, når kursen sættes for at skabe muligheder for et godt liv med sammenhæng for alle børn og unge. I Aarhus tænker vi i helheder. Foto: Sveigaard A/S VEDVARENDE ENERGI FRA SOL OG VIND Anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune fra lokale netværk. November 2014 Indledning Netværksgrupper formulerer anbefalinger om energi fra sol og vind i Aarhus Lokale netværk har i efteråret 2014 formuleret anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune Aarhus Kommune arbejder med en netværksdrevet tilgang til en plan om vedvarende energi fra store solenergianlæg og fra store vindmøller. I starten af september blev der afholdt to workshops, hvor borgere, lodsejere og developere med flere kom med input til vigtige temaer i processen om vedvarende energi i Aarhus Kommune. På de to workshops blev der nedsat i alt 8 netværk, som har arbejdet med følgende temaer: A. Lokalt forankrede vedvarende energianlæg, hvordan? B. Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? C. Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? D. Solcellepotentialet/Alternativ til vind E. Hvilke alternative muligheder for vedvarende energi kan vi få, hvis vi tænker ud af boxen? F. Hvordan fordeles penge fra den grønne ordning, når der opstilles vindmøller? G.1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? G.3 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværksarbejdet er mundet ud i konkrete anbefalinger til politikerne i Aarhus Kommune og er samlet i dette hæfte. På en fælles bustur, med både netværk og politikere, kigger vi på forskellige placeringshensyn, besøger nogle store vindmøller i Randers og taler med nogle naboer. Anbefalingerne skal være med til at give politikerne et mere nuanceret fundament, for den kommende planproces. Primo 2015 skal byrådet forventeligt tage stilling til indholdet i en første offentlighedsfase om en plan for vedvarende energi fra store vindmøller solenergianlæg. Hvis du vil vide mere om det kommende planarbejde, så tag kontakt til projektleder Christina Friis-Hasché ([email protected]) eller gå ind på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet - se nedenstående link: www.aarhus.dk/vedvarende_energianlæg 4 6 10 12 14 16 18 20 22 Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværk c Fakta om vindmøller og solenergianlæg - hvordan fokuserer vi debatten? Netværk d Solcellepotentialet som alternativ til vind Netværk e TÆNK UD AF BOXEN – Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 Netværk f Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? Netværk g 1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? Netværk g 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune noter Netværk A Lokalt forankrede vedvarende energianlæg Illustrationen viser vigtigheden af, at samarbejdet mellem de forskellige parter. Hvis det ene tandhjul går i står, så går de andre tandhjul også i stå. Politiske mål og vilje baggrund Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune Der mangler i dag klarhed om, hvorvidt et ja til CO2-neutralitet, også er et ja til vedvarende energianlæg i Aarhus Kommune. Byrådet bør derfor følge beslutningen om CO2-neutralitet op med en handlingsplan, der indeholder konkrete mål for vindmøller, solceller, solvarme, biogas osv. i kommunen. Det sender et klart signal til borgerne om, at lokale initiativer vil blive positivt modtaget i forvaltningen og det motiverer. Uden politiske mål er borgerne i tvivl om hvilken modtagelse deres projektidéer vil få. Netværk a - deltagere Kristian SejersbølLemvig Landboforening Thomas LundBeboer/entrepreneur Lyngby Allan BredalBeboer i Lyngby (Ingeniør) Etekamba Okon WillieBeboer i Kasted (Vestas) Søren VestergaardBeboer i Kasted (energigruppen) Niels Aage ArveBeboer i Haarup/Mejlby (Lodsejer) Poul Hakon PedersenMåslet Fællesråd (Arkitekt) Gitte VintherLodsejer Hårup/Mejlby Borgerholdninger anbefaling Lokalt initiativ Det er et faktum, at der større lokal opbakning og markant mindre modstand til vindmølleprojekter, som er startet på lokalt initiativ og som har et stort ejerskab af lokale i nærområdet. Det samme gælder sandsynligvis også andre vedvarende energianlæg. Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune kan fremme lokale initiativer til vedvarende energianlæg på følgende måder: »»Sæt et politisk mål for vedvarende energi i Aarhus Kommune »»Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter »»Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide »»Kommunikér en fælles fortælling 4 Øg kendskabet til hvordan starter man lokale energiprojekter Kommunen øger kendskabet til, hvordan man starter et lokalt initiativ. Den vigtigste målgruppe er borgere i landzone. Indsatsen kan bestå af: Husstandsomdelt informationsbrev i landzone, mødekampagne med lokalt foreningsliv og fællesråd, ture til opstillede vindmøller i og uden for kommunen, hvor man også møder lodsejer og naboer. Alfred BorgDN Favrskov Christian BundgårdDN Syddjurs Kresten Kjær SørensenVedvarende Energi Jens BuurPolitiker, Odder Kommune (Enhedslisten) Hjælp lokale vindmølleprojekter med en guide Kommunen udarbejder en guide til folk med et vindmølleprojekt i maven, der beskriver hvilke skridt man skal igennem. Den indeholder bl.a. eksempler på hvordan vedvarende energianlæg kan samtænkes med anden lokal udvikling. Guiden skal henvise til en kontaktperson i kommunen, der kan henvise folk videre til ressourcepersoner fx fra netværkene. Det er vigtigt, at der gøres en særlig indsats for at udbrede kendskabet til guiden allerede i 1. offentlighedsfase, hvor kommunen indkalder til forslag og idéer til det videre arbejde. Kommunikér en fælles fortælling De steder i Danmark, hvor der er størst lokalt ejerskab til vindmøller – også blandt borgere, der ikke ejer andele – er dér, hvor der er en stærk fælles fortælling om vindmøllerne – for eksempel på Samsø. Kommunen og de lokale initiativtagere har et fælles ansvar for, at en sådan fortælling kommunikeres i alt hvad der gøres. 5 Netværk b Hvad skal målet være for andelen af vedvarende energi i Aarhus Kommune? Netværksgruppens formål er at se på, hvordan vindmøller og solceller kan bidrage til at opfylde Aarhus Kommunens mål om CO2-neutralitet i 2030, og søge at perspektivere behovet gennem forskellige målscenarier. Statement 1 Såfremt Aarhus Kommune ønsker at bidrage til opfyldelse af målsætningen i regeringens energiforlig 2012 vedrørende opsætning af landvindmøller i kommunerne, skal kommunen medvirke til, at der etableres en landvindmøllekapacitet på 500 MW inden 2020. Alt efter om man vælger at beregne kommunens pligtige andel efter areal, befolkning eller energiforbrug, vil det svare til 3-14 stk. 125 meter vindmøller1. Samtidig skal der bibeholdes en produktion svarende til den fra vindmøller i kommunen i dag. Dette giver et samlet behov for 6-17 stk. 125 meter vindmøller inden 2020. Set i forhold til målet om at opnå CO2-neutralitet i 2030 er dette ikke ambitiøst, og der vil være behov for at opstille langt flere vindmøller (jf. Figur 1). Umiddelbart anses det for urealistisk, at Aarhus kommune kan løse en stor del af CO2 problemet ved at opsætte landvindmøller samt solceller inden for kommunen. Det bør overvejes, hvorvidt der skal samarbejdes med andre kommuner, energiforsyninger m.fl., der hvor befolkningstætheden en mindre og hvor vindforholdene er ideelle. Statement 2 FAKTABOKS: »»I 2013 var der i Aarhus Kommune opstillet 24 landvindmøller der producerede ca. 20.000 MWh pr. år. »»Med udskiftning til nye møller vil den eksisterende produktion fra de 24 gamle møller kunne klares med 4 stk. 125 meter møller. Med opstilling af f.eks. 4 stk. 150 meter vindmøller på Aarhus Havn, der er udlagt som per-spektivområde for vindmøller, vil der årligt blive produceret 44.000 MWh, hvilket er det dobbelte af produktionen i kommunen i dag. »»En 125 meter landvindmølle producerer ca. 6.800 MWh om året og en 150 meter vindmølle ca. 11.000 MWh. En havvindmølle kan producere ca. det dobbelte i forhold til en landvindmølle. »»I Aarhus Kommune var der medio 2014 installeret ca. 17 MW solceller der producerer ca. 15.000 MWh pr. år. Aarhus Kommunens samlede areal er 470 km2, svarende til 47.000 hektar. »»En hektar1 solceller producerer ca. 475 MWh om året. Opsætning af 1 ha solceller kræver cirka det dobbelte areal i grundareal. 1 En hektar (ha) svarer til 10.000 m2 eller 0,01 km2 Nedenfor: Tabel 1. Foreslået målscenarie sammenlignet med to alternative målscenarier. Vind (MWh) Sol (MWh) Aarhus Kommunens andel af vindmøller jf. energiforlig 2012 40.000116.000 I tabel 1 er vist 2 alternative målscenarier for vindmøller og solceller for at perspektivere ovenstående mål. Aarhus Kommunens Energi og CO2fremskrivning 1 Antallet afhænger af om andelen er i forhold til kommunens areal, samlede elforbrug eller antal indbyggere. 2 En fordeling på 80 % elproduktion fra vind og 20 % elproduktion fra solceller sikrer en stabil, samlet el-produktion. Hele Aarhus Kommunes brutto-energiforbrug i 2030 baseret på 100 % vind og solceller Aarhus Kommunes mål for solceller bør være at stile imod en fordeling mellem elproduktion fra vindmøller og solceller på 80 % og 20 %2 . Solcellerne bør søges etableret inden for kommunen. Med udgangspunkt i ovenstående mål for vindmøller vil dette medføre et mål om 21 – 48 hek-tar solceller. Etablering af dette vil kræve et grundareal på cirka det dobbelte, svarende til 0,04 – 0,1 % af Aarhus Kommunens samlede areal. Større solcelleanlæg kan med fordel placeres på virksomhedstage ol., hvilket kan reducere behovet for at bruge arealer i åbent land. 6 baggrund Målscenarier Antal 125 m vindmøller Antal hektar solceller %-del af kommunens areal til solceller 10.00023.000 6 - 17 21 - 48 0,04 – 0,1 % 1.500.000 87.000 220 183 0,4 % 6.800.000 1.700.000 995 35.790 76 % 7 Netværk b - fortsættelse baggrund Nedenfor er de tre målscenarier beskrevet. De to alternative scenarier er udelukkede konstrue-ret for at perspektivere, hvor der for sammenlignelighedens skyld er lavet antagelser der ikke er realistiske, f.eks. at der kun regnes med 125 meter landbaseret vindmøller. netværk B deltagere Jens Schou Rønnow Pedersen Tinning Hede Møllelaug I/S - Midtbyen Mogens Grejsen BEBOER i Herskind Søren HøjagerDanmarks Naturfredningsforening, Aarhus Målscenarie ”Regeringens Energiforlig 2012” Jf. regeringens Energiforlig 2012 skal der: »»etableres 1800 MW vindmøller på land, heraf erstatning af 1300 MW gamle møller »»etableres 1.500 MW vindkapacitet på havet omkring Danmark. Figur 1. Aarhus Kommunens bruttoenergiforbrug fordelt på energikilder Målet for opfyldelse af regeringens energiforlig, svarer til 3-14 stk. 125 meter vindmøller inden 2020. Disse vil have en produktion på mellem 20.000 – 96.000 MWh. Samtidig skal den nuvæ-rende produktion fra vindmøller i kommunen på ca. 20.000 MWH bibeholdes, så den samlede produktion vil blive på 40.000-116.000 MWh i 2020. Dette vil kunne dækkes af 3 nye vindmøller, så det samlede behov bliver 6-17 stk. 125 meter vindmøller. Dermed opstiller Aarhus Kommune sin andel af nye vindmøller baseret enten på antal indbyg-gere, elforbrug eller areal. Målet for solceller sættes efter en fordeling på 80% og 20% af el-produktionen fra hhv. vind og sol. Den fremskrivning viser, at Aarhus Kommune i 2030 har et bruttoenergiforbrug på 8.509.000 MWh (Se figur 1), og en CO2-udledning på ca. 960.000 ton (se figur 2). Dette betyder at Aarhus Kommune p.t. kun kan se godt halvdelen af vejen til opfyldelse af målet om CO2-neutralitet i 2030. Fremskrivningen er baseret på nationale prognoser og fremskrivninger, samt specifikke tal for Aarhus omkring tilvæksten i indbyggere og erhverv, udviklingen i vejgående transport, omstilling i fjernvarmeproduktionen m.m. Målscenarie ”Hele kommunens bruttoenergi 100 % på vind og sol” Udgangspunktet er igen kommunens Energi- og CO2fremskrivning. I dette målscenarie antages at hele kommunens bruttoenergiforbrug til el, varme og transport kommer fra vind og sol, med den anbefalede fordeling på 80 % vind og 20 % sol, hvorved Aarhus Kommune er CO2-neutrali uden brug af biomasse. Målscenarie ”Energi- og CO2 fremskrivning” Målscenariet viser behovet for vindmøller og solceller hvis det skal matche mængden i 2030 jf. kommunens energi- og CO2-fremskrivning. Der er i dette målscenarie ikke en 80% / 20 % fordeling mellem vind og sol, da Energistyrelsen regner med en anden fordeling i elproduktionen i 2030. 8 Figur 2. CO2-udledning Aarhus Kommune fordelt på kilder 9 Netværk C Fakta om vindmøller og solenergianlæg hvordan fokuserer vi debatten? anbefaling STATEMENT A »»Byrådet skal etablere og synliggøre klart defineret mål for planlægning af VE-anlæg, herunder VE fra andre kilder end vind. Fordelingen af målene skal defineres henholdsvis inden for - og uden for kommunens grænser. »»Byrådet skal skabe troværdighed og tillid til, at målene for CO2-neutral i 2030 fastholdes ved at give konsekvent og synlige opbakning til målene STATEMENT B »»Kommunen skal synliggøre de krav og muligheder de ønsker at stille til et kommende projekt, fx støjmåling ved idriftsættelse af en møllepark. Kommunen kan/bør støtte lokale borgere ved at levere juridisk assistance til at indgå privatretlige aftaler mellem udvikler og naboer/interessenter. »»Kommunen skal få en troværdig tredjepart til at udarbejde en oplysningsfolder med fakta om lovgivning og muligheder, herunder eksempler på privat retslige aftaler imellem nabo og ejer af VE-anlæg. 10 baggrund netværk c - deltagere: Jens LaursenTranbjerg Fællesråd Carsten HøjmoseSolbjerggruppen Introduktion af VE er en stor forandring og der bør derfor være fokus på visionen for forandringen samt troværdigheden omkring mål, planer og konsekvenser. Fakta kan anvendes aktivt hertil som begrundelse for, at kommunen har valgt en meningsfyldt og rationel vej – dvs. det bedst mulige for de fleste borgere. Faktuel korrekt oplysning om muligheder og rettigheder for de borgere, som kan forvente at blive naboer til VE anlæg, er afgørende for forventningsafstemning og modtagelse af initiativer – dvs. opnåelse af det bedst mulige for de få direkte berørte borgere. Uklarheden om, hvilke mål Aarhus Kommune faktisk arbejder efter, gør det meget svært for potentielle naboer, at finde mening i at blive naboer til et nyt VE anlæg og denne uklarhed giver anledning til alvorlig usikkerhed og modstand. Michael KristensenDirektør Lyngbygaard GolfkluB Bo SchølerProjektudvikler Jens S.R. PedersenTinning Hede Møllelaug I/S Alfred Borg DN Favrskov Foto: EUROWIND Planen for implementering af VE skal faseopdeles, hvor hver fase har konkrete mål og planer. Første fase skal være så konkret og sandsynlig, at det klart demonstreres at planen kan lade sig gøre og at slutmålet er realistisk. Fasen skal være fri for symbolpolitiske handlinger, eks. opstilling af et par vindmøller, hvilket ingen reel forskel gør i den rigtige verden. Det er vigtigt at synliggøre de forskellige VE-alternativer inden for elektricitet og varme. Hertil udarbejdes en oversigt over typer af VE, deres fordele og ulemper samt økonomi og effektivitet. Hvis man gerne vil fremme en bestemt type af VE-anlæg fx sol eller vind, er det vigtigt at vise med fakta, hvorfor disse er bedre end andre former fx på grund af effektivitet eller pladskrav. 11 Netværk D Solcellepotentialet som alternativ til vind anbefaling Netværket anbefaler, at Aarhus Kommune bringer følgende problemstillinger om solcelleanlæg ind i Kommunernes Landsforening, med henblik på en samlet indstilling fra landets kommuner til staten: »»Statens selskabskrav og tilbagebetaling af overskuddet for kommunale bygninger skal fjernes. Netværk d - deltagere »»Selvejende institutioner (handelsskoler, friskoler, gymnasier mm) kan undgå selskabsdannelser. Hans GravsholtHerskind »»Folk (private personer) som køber solcelle anlæg nedsætter også strømforbruget med 10%. Visualisering af strømforbruget på institutioner kan derfor være en god idé. Som eksempel har Viborg Kommune sat målere op, så man kan følge med i elforbruget (Skalsskole, Møldrupskole og nogle børnehaver). Osted fri- og efterskole - undervisningsmateriale til at downloade Torben AnkjærøSportsfiskerforbundet »»Der er på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssige krav om hegning omkring større solcelleanlæg. Dyrelivet trives fint sammen med solceller. Poul Jakob BønløkkeLodsejer i Lyngby Michael SimonsenLodsejer i Kasted Rita LambrechtHertha Levefællesskab Anne Mette HjortshøjBorger i Hørslevbol Henrik SimonsenLodsejer i Kasted »»Kun 3% af solcellerne reflekteres. På grund af solens vinkel er generne primært fra nordvendte anlæg. »»Der skal skabes tillid omkring lovgivningen og tilskudstariffer, samt varighed af disse. »»Danmarks Naturfredningsforening mener, at solenergi skal spille en mere central rolle i fremtidens energiforsyning. Det gælder både solceller til at levere strøm og solvarme til at levere varme. »»Ved fællesanlæg skal der gives mulighed for salg af strøm ud over den nuværende 2km’s radius. Netværket anbefaler i øvrigt, at Aarhus Kommune gør følgende: »»Gennemfører et pilotprojekt centralt i Aarhus, hvor elforbruget visualiseres. baggrund Foto: Sveigaard A/S »»Bringer vedvarende energi ind i undervisningen (ex.”Energiens dag”) og lader CO2-netral2030 mål blive til et ”fælles mål”, frem for ”kommunens mål”. »»Planlægger store solcelleanlæg inden for kommunens grænser. »»Ved udvælgelse af licitationer anvendes Københavns Kommunes fremgangsmåde, hvor man både ser på pris og kvalitet. »»Giver Landbysamfund mulighed for at etablere fælles solenergianlæg som markanlæg. Landsbymiljøet kan på den måde i højere grad friholdes for individuelle anlæg. »»Udarbejder beregninger for de enkelte landsbysamfund for at synliggøre rentabiliteten i fælles co2-neutrale anlæg. 12 13 Netværk E TÆNK UD AF BOXEN - Alternative tilgange til at opnå CO2 neutralitet i Aarhus kommune inden 2030 baggrund Hvorfor og hvordan? Ca. 80% af indbyggerne i kommunen bor i Aarhus By. Målet om at blive CO2-neutral i 2030 er afhængigt af, at kommunens borgere bakker op – og det vil især sige de mange, der bor i byen. Det er vigtigt, at vedvarende energi og andre miljøtiltag er synlige i midtbyen og i forstæderne. Solceller kan placeres på alle byens bygninger og gøre den vedvarende energi meget synlig for byboerne. Ud af ca. 650 projekter, der integrerer solceller i kommunale bygninger, er kun 30 indtil videre ved at blive realiseret til på grund af benspænd fra lovgivningen. Netværksgruppen anbefaler byrådet at arbejde for en ændret lovgivning så de sidste 620 projekter kan igangsættes! Netværksgruppen anbefaler, at byrådet arbejde med alle typer af energiproducerende anlæg, som kan integreres og fungere i den bymæssige kontekst. Solceller, mini- og micromøller findes på markedet, og der er masser af muligheder for at tænke dem ind som en synlig del af byens bygninger, vej- og parkrum. Foto: Blues Solar (Forum Horsens) anbefaling »»Solceller på byens tage, på bygningsflader og i byens rum »»Placering af vindmøller og solcelleanlæg langs motorvejene og i havet »»Placering af vindmøller og biogasanlæg i industri- og erhvervsområder »»Bymøller (mikromøller) og solceller som en del af bybilledet i Aarhus »»Jordvarme som en indtænkt, integreret del af byggeri på bar mark og i byfornyelsesområder. »»Udvinding af biogas fra byens husholdningsaffald. »»Krav i lokalplaner om 0-energi i bolig- kontor- butiks- og administrationsbyggeri. 14 Foto: Blues Solar (Forum Horsens) Solceller og mikromøller kan levere energi til nære, omkringliggende installationer – f. eks. belysning af parker og sportsanlæg, opvarmning af svømmebassiner. Energianlæg i byen skal gøre byboerne bevidste om, hvor energien kommer fra og de skal være i funktion, for at blive taget alvorlige. Anlæggene skal derfor placeres med omtanke. Minimøller skal stå, hvor der er stabile, gode vindforhold, f. eks på havneområderne, hvor grøn energi kan blive en synlig del af de nye byområder. Større vindmøller kan placeres synligt i Aarhus Bugt. netværk e - deltagere Minna RasmussenBeboer i Syddjurs Kommune Lars MadsenBorum-Lyngby Fællesråd Christian Schmidt-MøllerEnergi.konsortiet Thomas Larsen WesselBorger og UngEnergi Finn IngemanOrion Energy Bjørn IversenBluesSolar Christian AchermannLandskabsarkitekt mere om grøn energiproduktion. Herudover kan projektudviklerne foreslås, at investere i sociale, fællesskabsprojekter. Et af kommunens store potentielle energiaktiver er byens affald. De enorme mængder husholdningsaffald kan udnyttes i små lokale minianlæg eller i store, centrale enheder Affaldet kan kværnes og pumpes rundt i byens rørsystemer. Her har Aarhus en mulighed for at være visionær og tænke længere end andre har gjort. Kravet om 0-energi, og gerne plus-energi, kan med fordel indarbejdes i lokalplanen for godsbanearealet. Energiforsyningen i området skal være ambitiøst nok til at byen kan være stolt over det og bruge det i sin markedsføring. Lokalplanen kan undtage kravet om parkeringspladser mod et tilbud om delebilsordning. Kommunen skal til bunds i mulighederne for at placere vindmøller omkring teknikanlæg (uden nabobeboelser). Hvis der opføres nye anlæg i landområder, skal beboere og lokalsamfund have mere ud af at blive nabo til dem. Det drejer sig ikke kun naboernes privatøkonomi (at man kan blive medejer og tjene penge), men også om, at projektudviklerne investerer i, at nye energiprojekter, indpasses i landskabet som åbne energianlæg, med stisystemer og fri adgang gennem områderne, hvor naboer og besøgende kan komme helt tæt på teknikanlæggene og lære 15 Netværk F Hvordan fordeles penge fra den grønne fond, når der opstilles vindmøller? anbefaling Eksempler på projekter støttet af grøn ordning Nedenfor er oplistet eksempler på projekter der har fået tilsagn om midler fra den grønne ordning: »»Anlæg af sti og bord/bænke-sæt ved stier (Holbæk) »»Energikonsulent til fremme af vedvarende energi (Holbæk) »»Der ved ansøgning om midler fra grøn ordning nedsættes en arbejdsgruppe med borgere fra lokalområdet, som kommer med forslag til anvendelsen af midlerne fra den grønne ordning. Forslagene fremsendes til godkendelse af Rådmanden for Teknik og Miljø. »»Renovering af hjemmeside og etablering af digitalt landsbytorv og touchskærme (Mariagerfjord) Vi forestiller os, at der sættes en tidsfrist, således at der skal søges om penge til projekter senest 2 år efter vindmøllerne er rejst. Hvis det ikke sker, træffer Rådmanden for Teknik og Miljø beslutning om anvendelse af midlerne indenfor lokalområdet. Det samme gør sig gældende, hvis det mod forventning ikke lykkes, at fremsende forslag, der kan godkendes af Rådmanden for Teknik og Miljø. Vi ser også gerne, at der i forhold til senere konkrete processer indledes et samarbejde mellem henholdsvis aktører i lokalsamfund og banker/sparekasser for at se på mulighederne for, at lokalsamfund kan låne penge til vindmølleinvesteringer, der kan finansiere anlæg eller drift af lokale tiltag. Jørn Ejvind HansenLodsejer Jan Ravn Christensen Politiker (SF) / Teknisk Udvalg Ole B. VintherTidligere medlem af det grønne råd »» (Energirigtig) renovering af klub- og fælleshuse (bl.a. Viborg og Mariagerfjord) »»Etablering af multibaner og kunststofbaner (Ringkøbing-Skjern og Kalundborg) »» Vi foreslår, at penge fra grøn ordning bliver ubeskåret i lokalsamfundene, fordi det er her man oplever generne, og her man for alvor kan få noget ud af pengene. Borgere i nabokommunerne skal have lige ret som borgerne i Aarhus Kommune, fordi de i ligeså stor grad kan opleve gener. netværk f - deltagere »»Undervisningsmateriale til den lokale folkeskole (Jammerbugt) »»Den grønne ordning går ubeskåret til lokalsamfundene, hvor der rejses vindmøller. (Indsættes som note: Lokalsamfund defineres som beboere, foreninger med mere indenfor en radius af 4,5 km fra vindmøllerne). »»Teknik og Miljø sikrer, at der informeres bredt ud i de lokale samfund, hvor der kommer konkrete udpegninger, om processen vedr. den grønne ordning og om anvendelsen af midlerne. 16 baggrund »»Etablering af gydebanker i bæk (Brønderslev) »»Etablering af byport og flagallé (Holstebro) Projekterne har fået tilsagn om mellem 20.000 og 3.775.200 kroner. Der er mulighed for at pulje ansøgninger som det blev gjort i Ramme-Dybe (Lemvig Kommune), hvor der blev søgt samlet til sportshallen, jagtforeningen, borgerforeningen, spejderne og flere. Man behøver ikke nøjes med kun at søge midler fra den grønne ordning, hvis man har et godt projekt. Drøn-gruppen i Saltum fik rejst 1 mio. kroner til et multiområde, ved at søge mange forskellige steder: Nordea, DBU, Lions Club, Landdistriktsmidler samtidig med, at de selv stod for sponsorløb, solgte kage til arrangementer og meget mere. De nåede aldrig at få tilsagn om midler fra Grøn ordning, da de var gået i gang med projektet. Ved Grøn Ordning skal man søge inden projektet igangsættes. Læs mere om Drøn-gruppen på facebook 17 med at bo i nærheden af vindmøllerne? 60% Netværk G 1+2 Hvilke placeringshensyn er vigtigst i planlægning for sol og vind? 50% 40% 30% 35% 23% 20% 10% 18% 0% 501-750m 12% 6% 9% 751-1000m 1001-1500m I nogen grad I hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet med at bo i nærheden af vindmøllerne? 30% 25% 15% 23% 20% 10% 18% 0% 501-750m Først ved en afstand på over 1000m falder generne til et niveau, som normalt accepteres for naboer til veje, jernbaner og øvrig industri. 12% 751-1000m 1001-1500m 2% 3% 1501-2000m 15% 5% 7% 0% 501-750m I høj grad 751-1000m 1001-1500m Respondenter der svarer ”ja” anbefaling Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? 35% 30% I den nye kommuneplan for vedvarende energi bør områder for vindkraftanlæg placeres efter fælgende principper: 25% 15%»»Nær få generede naboer 29% relation til tekniske anlæg eller større infrastruktur 10% »»Beskyttelse af eksisterende landskabs- og naturværdier 15% 5% 0%»»Beskyttelse af 501-750m Christian BuhlBeboer i Solbjerg, Læge Andrew du PlessisHørslevgruppen Annie MygindHørslevgruppen Peter EkmanStorkesig ApS John EngelbrechtsenMårslet Fællesråd Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM)2 og Ålborg Universitet3, anbefaler ligeledes begge, at støjgrænsen skærpes til 35dBA. 29% 10% 6% 9% I nogen grad 20%»»Meget De nuværende minimumskrav for vindmøller (støjgrænse: 44dBA & afstandskrav: 4x møllehøjde) giver ofte en utilstrækkelig beskyttelse af naboen. VidenOmVind og Jysk Analyse viste i 2012, at 53% af naboerne indenfor 750m føler sig generet, og at 29% oplever søvnpåvirkninger1. 20% 35% 30% I høj grad 35% 50% 40% 1501-2000m netværk g 1+2 - deltagere Kristian D. FrischeDanmarks Vindmølleforening 2% 3% Oplever du, at din søvn påvirkes af vindmøllerne? 60% baggrund 7% landsbyernes særlige kvaliteter 751-1000m 1001-1500m 2% 1501-2000m Ved udarbejdelsen af den nye kommuneplan bør man: 2% 1501-2000m I en tætbebygget kommune som Århus kan vindmøller placeret “med skohorn” have stor betydning for mange mennesker. Det er derfor endnu vigtigere at planlægge efter, at minimumskravene ofte er utilstrækkelige. Afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet fastslår, at kommunen har fuld ret til at afvise et projekt, der overholder lovens minimumskrav - under hensynet til naboerne (J.nr.: NMK-33-01196). I kommunens mindre landsbyer og yderområder har mange valgt at bo mindre centralt, fordi de har tilvalgt natur og stilhed. De åbne landskaber og naturområderne bruges i vidt omfang til rekreation og friluftsliv. Derfor skal ikke bare naturområderne, men også deres nærhed beskyttes, modsat kommuneplan 2009, hvor adskillige udpegede mølleområder lå klods op af disse. Ligeledes skal landsbyernes særlige kvaliteter, såsom rolige omgivelser og bebyggelse i begrænsede skalaer, beskyttes. Inden endelig udpegning af vindmølleområder skal nærmeste naboer inddrages, så holdninger til opstilling af vindmøller i deres nærhed afklares. Ligeledes skal vindmølleprojekter allerede I opstartsfasen inddrage naboerne, for derved at finde den optimal placering af vindmøller i området. Desuden kan Aarhus Kommune anbefale frivillige købsaftaler med bekymrede naboer for at sikre, at afstanden mellem vindmøller og omkringboende naboer er mindst 1000 meter. Opførelse af vindmøller på vegne af Aarhus Kommune i andre kommuner og under samme hensyn til naboerne kunne muligvis drøftes og aftales via Kommunernes Landsforening. Lokalt medejerskab kan sikres gennem et kommunalt forsyningsselskab eller evt. gennem et nyt forbrugerejet selskab. Respondenter der svarer ”ja” »»Inddrage naboerne tidligt og direkte i en konstruktiv dialog inden »»endelig udpegning af vindmølleområder »»Undersøge alternative og nabovenlige placeringer i andre kommuner med bedre plads og mere vind »»Undersøge mulighed for kommunal andel af Mejlflak Havmøllepark eller tilsvarende 18 1 http://www.videnomvind.dk/media/239469/supplerende_bilagsmateriale_til_hovedrapport_vedr_rende_landsd_kkende_analyse.pdf 2 http://dasam.dk/?q=node/7 3 http://www.es.aau.dk/sections/acoustics/aco-news/artikel/ svar-paa-hoering-om-ny-bekendtgoerelse-om-stoej-fra-vindmoeller/ 19 Netværk G 3 Prioritering af hensyn ved placering af vindkraftanlæg i Aarhus Kommune anbefaling Statement 1: Når man skal placere vindkraftanlæg, er der en del forhold/grænseværdier i lovgivningen, som man skal forholde sig til. »»Som udgangspunkt skal alle områder - hvor afstande til beboelser, grænseværdier for støj og skyggekast ved nabobeboelser, samlede bebyggelser, institutioner osv., er overholdt - indgå som mulige vindmølleområder. »»Andre ufravigelige arealbindinger, så som EF-Habitats- og Ramsar områder, statsskove, fredede arealer som hede, klitfredninger og strandenge, foruden kirkebyggelinjer og Exner fredninger, skal selvfølgelig også respekteres. Statement 2: »»Vi mener, at der eksisterer arealbindinger, som Kommunen er herre over, og derfor kan og bør tage op til revision i kommuneplanen med henblik på at opfylde målene i kommunens klimaplan: S t a t e m e n t 3 - Herregårde: Man taler om at bevare herregårdenes værdifulde kulturmiljø. »»Vi mener at vindmøller er en vigtig del af det moderne danske kulturlandskab og kan indgå i et naturligt samspil i herregårdenes landskabsrum, på linje med andre af herregårdenes andre tekniske anlæg og bygninger. baggrund netværk g3 - deltagere Kristian Knuth Vosnæs Gods Adam KnuthVosnæs Gods Allan Dahl LarsenEcopartner Når man som kommune vedtager en målsætning om, at omstille hele eller dele af sin energiforsyning til mere vedvarende/ miljørigtige energiformer, kommer det til at handle om prioritering. En stor del af omstillingen i Aarhus Kommune kommer til at omfatte opstilling af nye store vindmøller. Steen LukDLBR Energi Invest Peter Hegner Bonfils Politiker (EL) / Teknisk Udvalg Lise NørgaardCirkel Energi Baggrund for statement 3 - Herregårde: Danmarks slotte og herregårde har til alle tider været steder, hvor effektivisering og tidssvarende, effektiv drift har været nøgleord. I dag er det mere afgørende end nogensinde for gårdenes fremtid, at det offentlige Danmark ikke ligger unødige hindringer for gårdenes udviklingsmuligheder. Herregårdene er kendetegnet ved at indeholde store sammenhængende markstykker, og dermed store afstande til nærmeste nabobeboelser. Præcis derfor er de så velegnede til vindmølledrift. S t a t e m e n t 4 - Kystnærhedszonen: »»Vi mener, at kommuneplanens formuleringer omkring placering af tekniske anlæg indenfor kystnærhedszonen, bør blødes op, så de ikke længere hindrer planlægning for vindmøller, da antallet af mulige vindmølleområder er begrænset. S t a t e m e n t 5 - Proces: »»Vi mener at, Aarhus Kommune bør indgå i en dialog med det nære lokalsamfund i forbindelse med udpegning af de enkelte vindmølleområder og i det hele taget gå langt, for at inddrage lokalsamfundene i beslutningsprocessen på meget tidligt tidspunkt. 20 21 noter 22 noter 23 noter 24 Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C Solbjerg Fællesråd Att.: Brian Jonassen Hasselvangen 30 8355 Solbjerg 4. september 2015 Side 1 af 1 Busbetjening Solbjerg Tak for Fællesrådets henvendelse om buslinje 20, hvor I beskriver følelsen af at være fanget i en ’ond spiral’ i forhold til den kollektive busbetjening efter de omlægninger, der sket over de seneste år. I beskriver jeres ønsker og forventninger til en forbedring af bustrafikken til Solbjerg. Generelt tilrettelægges buskørsel i kommunens lokalområder med udgangspunkt i passagerunderlag, reelt potentiale og den faktiske brug af busser. Aarhus Kommune prioriterer ressourcerne i den kollektive trafik anvendt, så de største rejsestrømme og de største potentialer i kommunen gives de bedste kørselstilbud med hyppig og direkte kørsel, mens mindre rejsestrømme ikke prioriteres i nær samme grad. Denne prioritering af ressourcerne er en konsekvens af byrådets vedtagelse af den kollektive trafikplan i 2010. Denne trafikplan betød samtidig en samlet nedskæring af antal busser og bustimer, hvorfor en række områder ved iværksættelsen af planen i 2011 oplevede en servicenedgang i forhold til ’det gamle busnet’. Denne ændrede prioritering har bl.a. været mærkbar i Solbjerg. I forhold til jeres konkrete ønsker og forventninger til busbetjeningen af Solbjerg henvises til de mere trafikfaglige begrundelser i vedlagte notat. Vi anerkender jeres opfattelse af, at busbetjeningen af Solbjerg ikke harmonerer med jeres ønsker. Set i forhold til indbyggertal, pendlertal, beboersammensætning mv. er det imidlertid vores opfattelse, at Solbjerg har et serviceniveau, der er afpasset passagerunderlaget og som svarer til serviceniveauet i sammenlignelige dele af kommunen. Ud fra de politisk vedtagne prioriteringer og valgte serviceniveau og inden for de afsatte ressourcer på området er der desværre ikke mulighed for at imødekomme jeres ønsker og forventninger. Med venlig hilsen Kristian Würtz Rådmand Teknik og Miljø / Bente Lykke Sørensen Chef Center for Byudvikling og Mobilitet TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Rådhuspladsen 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 E-mail: [email protected] www.aarhus.dk Sag: 15/023646-2 Notat Busbetjening Solbjerg Teknik og Miljø har vedrørende busbetjening af Solbjerg modtaget en underskiftsindsamling med klager over den nuværende betjening samt ønsker og forventninger til en forbedret busbetjening. Endvidere er modtaget en henvendelse fra Fællesrådet i Solbjerg, som understøtter underskriftsindsamlingen. Side 1 af 3 TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Hermed forvaltningens bemærkninger til de fremsatte ønsker og forventninger. Omlægning af linje 20 Baggrunden for omlægningen af buslinje 20 i den nuværende køreplan er, at der i forbindelse med evalueringen af den kollektive trafikplan i 2014 var en stor efterspørgsel efter en busforbindelse mellem Tranbjerg og det centrale Holme og fra det centrale Holme via Strandvejen og Frederiksbjerg til Centrum. Samtidig kunne konstateres dels en meget begrænset brug af 20’erens stoppesteder langs Chr. X’s Vej, og dels at kapaciteten på linje 20 ikke var udfordret. Omlægning af bybuslinje 20 skete efter vedtagelse i byrådets budgetforlig sidste år. Mobilitet Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Direkte telefon: 29 20 89 46 E-mail: [email protected] Direkte e-mail: [email protected] www.aarhus.dk Direkte linjeføring Der ønskes en mere direkte buslinje fra Solbjerg til Aarhus. En direkte buslinje ville ikke kunne ’fyldes op’ alene af det relativt begrænsede antal passagerer fra Solbjerg. For at udnytte kapaciteten bedre er bybuslinjen fra Solbjerg med sin linjeføring nødt til også at betjene områder ’på vejen’ mellem Solbjerg og Aarhus C., selvom linjen dermed bliver mindre direkte for Solbjerg-borgerne. Samlet set giver denne form for linjeføring en bedre udnyttelse af ressourcerne, og det giver samtidig grundlag for opretholdelsen af den nuværende frekvens. Den nye linjeføring af linje 20 har således til formål at udnytte kapaciteten på linje 20 bedre ved at lade bussen udfylde et transportbehov på sin nye vej via Holme og Frederiksbjerg. Omstigning Der efterlyses bedre muligheder for omstigning. Der er i dag mange muligheder for omstigning til/fra linje 20, herunder følgende muligheder: I Tranbjerg-Slet kan (uændret) stiges om til linje 4A (og 202). Det giver gode forbindelser til bl.a. Viby Torv, Skanderborgvej og Harald Jensens Plads. Der kan fortsat stiges om mellem linje 20 og 5A, som giver forbindelse til øvrige byområder ad Ringgaden. Omstigning foregår blot nu Sag: 15/023646-4 Sagsbehandler: Rigmor Korsgaard ved Dalgas Avenue, hvor man tidligere steg om til linje 5A ved Harald Jensens Plads. Ved Ringvej Syd kan (uændret) stiges om til linje 6A, som også passerer Viby Torv og har forbindelse til øvrige byområder ad Ringvejen. Omstigning til alle øvrige bybuslinjer kan ske i Park Allé, herunder linjerne 1A, 2A, 4A, 11, 14, 17 og 200, som man tidligere også kunne stige om ved Harald Jensens Plads. Herudover er der opstået nye muligheder for omstigning i Holme / Frederiksbjerg til linjerne 2A, 16, 18, 19 og 100. Natbusbetjening Der ønskes mere natbusbetjening til Solbjerg. Tilsvarende den øvrige bustrafik foretages der en vurdering af passagerunderlag og potentiale for natbusbetjening. Underlaget i Solbjerg vurderes at være for spinkelt til en udvidelse af den nuværende natbusbetjening. Til orientering viser tællinger på den eksisterende natbustur på linje 41 til Solbjerg, at der typisk kun er 8-9 afstigende passagerer på hele strækningen syd for Tranbjerg. Dette giver ikke grundlag for øget betjening. Buslinjens endemål Der ønskes en buslinje med endestation i Aarhus C. i stedet for at bussen kører videre gennem byen. Bybuslinjerne er generelt tilrettelagt som såkaldt dobbelt-radiale linjer, hvor de kører mellem ét lokalområde og gennem Aarhus til et andet lokalområde. De dobbelt-radiale linjer sikrer, at der tilbydes mange forskellige forbindelser uden omstigning gennem Aarhus. En ændring af busnettet til enkelt-radialer med endestation i Centrum er ikke hensigtsmæssig, da det ville give langt dårligere forbindelser på tværs af byen og kommunen. Køretid Der ønskes kortere køretid. I den nye køreplan er køretiden på linje 20 mellem Solbjerg og Aarhus ændret, hvor køretiden primært i myldretiden er øget, mens køretiden på andre tidspunkter er stort set uændret. Køretidsforøgelsen svinger mellem 0 og op til 11 minutter pr. tur. En del af årsagen til den øgede køretid er naturligt nok den ændrede og lidt længere linjeføring via Holme og Frederiksbjerg. En 2 km længere rute vil således i udgangspunktet udløse en mer-køretid på 4-5 minutter/tur. Køretidsændringerne herudover (+/-) skyldes, at køretiden på hele linje 20 er blevet justeret i forhold til GPS-målinger af den reelt anvendte køretid. Der er bl.a. generelt lagt 2-3 minutters ekstra køretid ind på strækningen mellem 2. september 2015 Side 2 af 3 Solbjerg og Ringvej Syd, hvor linjeføringen er uændret. Endvidere er især i myldretiden lagt noget ekstra køretid ind på relevante delstrækninger, mens køretiden på andre tidspunkter og strækninger er skåret ned. Formålet med disse køretidsjusteringer har været at øge rettidigheden på linje 20. Køretidsændringerne i den nye køreplan skyldes således ikke alene den ændrede linjeføring. Køretiden mellem Solbjerg og Park Allé (mellem 34 og 48 minutter) er i øvrigt sammenlignelig med køretiden fra tilsvarende lokalområder i kommunen som f.eks. Hjortshøj (36-48 minutter) eller Trige (40-51 minutter). 2. september 2015 Side 3 af 3 SAMSKABELSESKONFERENCEN ”SMUKKERE VEJARBEJDER” Hvordan kan vi gøre byens anlægsarbejder til attraktive byrum mens de står på? Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, inviterer til en samskabelseskonference. Vi inviterer til en sjov og anderledes dag, hvor vi sammen gentænker, hvordan vi i fællesskab kan sørge for, at byen er et levende, indtagende og midlertidigt byrum, som giver naboer og besøgende en by, der er skøn at bo og være i - også mens den forandres. Tid: Torsdag d. 22. oktober 2015, kl.8.30-16.00 Sted: Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C Emnet for dagen er en på alle måder optimeret udførelse af anlægsarbejder til fordel for alle, som bor, lever og besøger byen. Byen forandrer sig, mens den bruges. Anlægsarbejder udspringer af projekter, der skal skabe bedre byer, men ofte lider byens borgere, kunder og erhvervsliv under dårlige infrastrukturforhold, blokerede byrum og uskønne byggepladsafskærmninger mens arbejdet står på. Dagen vil derfor handle om at udveksle erfaringer og idéer omkring, hvordan vi får byens rum til at være attraktive, mens anlægsarbejder står på. Fokus vil være på flere indsatser, bl.a. færre gener, byggepladshegn, kommunikation på skiltning samt det æstetiske. Programmet byder på både spændende oplæg, idégenering, inspirerende procesindslag samt konkret tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Kommune, entreprenører, rådgivere og en lang række andre interessenter. Så velkommen til en dag, hvor vi trækker i arbejdstøjet og sammen finder ud af hvordan vi kan lykkes. Tilmelding skal ske via mail til [email protected] Frist for tilmelding er 1. oktober 2015. Vend kortet for at se PROGRAM PROGRAM 8.30 - 9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 - 9.30 Velkomst og rammesætning v/ Claus Pederesen, chef for CBA og Trine Buus Karlsen, chef for Anlæg 9.30 - 11.30 4 inspirationsoplæg (inkl. kaffepause) • Skønheden og Asfaltuhyret, v/Bente Steffensen, Direktør, Erhverv Aarhus • Vi taler til hjertet!, v/Sune Bové, Kommunikationschef, Teknik og Miljø • Æstetisk gade-entreprenørmateriel, v/ Jakob Lange, Foreningen Hovedstadens Forskønnelse • Gå direkte på adfærden, v/Simon Bentholm, KL.7 11.30 - 12.15 Grimt eller smukt? Dialog om konkrete eksempler 12.15 - 13.00 Frokost 13.00 - 14.00 Tværfagligt arbejde indenfor emnerne • Bedre kommunikation ved skiltning • Spændende byggepladshegn • Æstetik – pænt og ryddeligt • Gener ved vejarbejder 14.00 - 14.15 Kaffe 14.15 - 15.45 Vanebryderne vinder! Oplæg og proces v/ Thomas VovemoD 15.45 - 16.00 Opsamling og afslutning: De videre samarbejder Høring - Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Kære høringsparter 25. september 2015 Side 1 af 1 Aarhus Byråd skal træffe beslutning om, hvorvidt erhvervsrettet linje i 10. klasse (eud10) skal drives af erhvervsskolerne i Aarhus eller fortsat tilbydes i et samarbejde mellem erhvervsskolerne og de kommunale 10. klassecentre i Aarhus. BØRN OG UNGE Børn og Unge indstiller til Byrådet, at en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om eud10 ses som første trin i afprøvningen af en ny vision for kommunal 10. klasse i Aarhus. 10. klasse skal give bedre effekt for de unge ved bedre at matche de unges behov og have et mere målrettet fokus på at kvalificere og motivere dem til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. I visionen lægges op til, at Børn og Unge undersøger mulighederne for at indgå driftsaftaler på flere områder indenfor 10. klasse. Der vil afsøges muligheder med forskellige aktører på uddannelses-, skole- samt fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus. Der er vedlagt byrådsindstilling inkl. bilag, samt oplæg til eud10 fra erhvervsuddannelserne i Aarhus. Vi ser frem til jeres kommentarer og input, der fremlægges for Børn og Unge-udvalget og indgår i byrådets behandling af indstillingen. Frist for fremsendelse af høringssvar er den 26. oktober 2015. Høringssvar sendes til: [email protected]. Spørgsmål vedrørende materialet eller høringsprocessen kan rettes til Jesper Callesen på mail: [email protected], telefon: 40 12 44 59 Med venlig hilsen Bünyamin Simsek Rådmand / Nils Petersen direktør Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 6 - 18-årsområdet Grøndalsvej 2 8260 Viby J Telefon: 40 12 44 59 Direkte e-mail: [email protected] Sag: 15/001919-13 Sagsbehandler: Jesper Callesen Indstilling (udkast) Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede 10. klassetilbud i Aarhus. Beslutningen kan ses som første trin i en ny vision for driften af det kommunale 10. klassetilbud i Aarhus. 1. Resume Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt den erhvervsrettede linje i 10. klasse (eud10) skal drives af erhvervsskolerne indenfor rammerne af en driftsoverenskomst med Børn og Unge – eller fortsat skal tilbydes i et samarbejde mellem erhvervsskolerne og de kommunale 10. klasse centre i Aarhus. En driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om eud10, kan ses som første trin i afprøvningen af en ny vision for 10. klasse. Pejlemærket for visionen er, at 10. klasse skal give bedre effekt ved at matche de unges behov og have målrettet fokus på at kvalificere og motivere de unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ved indgåelse af driftsoverenskomster med aktører på uddannelses-, skole- og fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus, lægger visionen op til øget fleksibilitet i organiseringen af 10. klasse. Målet er at tilpasse indholdet af 10. klasse bedre til de unges behov. Bilag 2. viser en række nøgletal om 10. klasse, der er baggrund for indstillingen. UDKAST side 1 af 8 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet tiltræder, at rådmanden for Børn og Unge, inden for rammerne af denne indstilling, udarbejder og indgår en driftsoverenskomst om driften af eud10 fra skoleåret 2016/17 med en eller flere af erhvervsskolerne i Aarhus. At 2) Byrådet tiltræder ny vision for 10. klasse i Aarhus Kommune jf. indstillingen. At 2) Byrådet tiltræder, at Børn og Unge med afsæt i ny vision for 10. klasse, undersøger mulighederne for at udbyde 10. klasse bredt og indgå driftsoverenskomster indenfor 10. klasse med flere aktører på uddannelses-, skole- samt fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune. 3. Baggrund Erhvervsrettet 10. klasse (eud10) Med ændring af Lov om Erhvervsskoler juni 2014 er kommunerne forpligtet til at tilbyde et erhvervsrettet 10. klassetilbud (eud10) efter Folkeskolelovens bestemmelser (§19 j). Eud10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil. Målgruppen er også elever, der er usikre på om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Formålet med eud10 er at understøtte opfyldelsen af de nationale mål for, at en større andel af en ungdomsårgang skal optages på en erhvervsuddannelse (25 % i 2020 og 30 % i 2025) mod ca. 15 % i Aarhus Kommune i R2013. Eud10 indeholder derfor en tæt kobling til undervisningen og miljøet på en erhvervsuddannelse. Eud10 kan drives af en eller flere erhvervsskoler indenfor rammerne af en driftsoverenskomst. Her vil Aarhus Kommune have en tilsynsforpligtelse i henhold til kontraktgrundlaget. UDKAST side 2 af 8 Eud10 kan alternativt drives i et samarbejde mellem det kommunale 10. klassetilbud og erhvervsskolerne, hvor eleverne er indskrevet i 10. klasse, men skiftevis modtager undervisning begge steder. Lovkravet er, at minimum 30 % af undervisningen foregår på en erhvervsskole. I indeværende skoleår 2015/16 har Aarhus Kommune tilbudt eud10 i et samarbejde mellem 10. klasse i Aarhus Kommune og Aarhus Tech. Det betyder, at eleverne både har modtaget undervisningsforløb på Aarhus Tech og i 10. klasse (Center 10). Aarhus Tech, Social og Sundhedsskolen, Aarhus Business College samt Jordbrugets Uddannelsescenter har i fællesskab udtrykt ønske om at få det fulde driftsansvar for eud10. Børn og Unge har derfor været i en dialog med erhvervsskolerne om rammerne for et sådant samarbejde. Erhvervsskolerne har i fællesskab formuleret forslag til rammer og indhold for eud10 forankret på erhvervsskolerne (se bilag 1.). De kommunale 10. klassecentre, der gerne ser et samarbejde om driften af eud10, har ligeledes været inddraget i drøftelserne vedr. forankringen af eud10. Desuden har en bred række af aktører indenfor ungeområdet bestående af blandt andre skoler, UU, gymnasier og faglige organisationer været inddraget i en drøftelse omkring 10. klassetilbuddet i Aarhus Kommune. Endelig har byrådsindstillingen været i høring (høringssvar vedlægges som bilag 3 efter høring). Ny vision for 10. klasse De unge, der vælger 10. klasse, er karakteriseret ved at være en differentieret gruppe af unge, der skal styrkes på forskellige områder for at blive parat til at tage en ungdomsuddannelse. De unge har generelt brug for et fagligt løft, men med forskelligt uddannelsesfokus afhængig af deres uddannelsesønsker efter 10. klasse. En stor gruppe af de unge har samtidig brug for at udvikle de personlige og sociale kompetencer. En gruppe af de unge i 10. klasse har behov for individuelt tilrettelagte forløb. UDKAST side 3 af 8 I den nye vision for 10. klasse, lægges op til at målrette tilbuddet mere i retning af at gøre de unge parate til en ungdomsuddannelse. Derfor skal 10. klasse i højere grad end i dag, orientere sig mod og være en integreret del af en ungdomsuddannelse. Derfor lægges op til, at flere aktører på uddannelsesområdet, skoleområdet eller fritids- og ungdomsskoleområdet skal kunne løse opgaver i 10. klasse. Resultaterne i forhold til de unge vil være afgørende for, hvem der får til opgave at drive tilbuddene i 10. klasse. Indgåelse af en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om eud10, kan således ses som første trin i en ny vision for 10. klasse i Aarhus. Ny vision for 10. klasse i Aarhus Kommune 10. klasse i Aarhus Kommune giver et vigtigt bidrag til opfyldelsen af målsætningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse (95 % målsætningen). 10. klasse i Aarhus Kommune er et helhedsorienteret tilbud, der udfordrer og styrker de unges faglige, personlige og sociale udvikling. Der lægges vægt på, at eleverne i 10. klasse har sunde, robuste ungemiljøer, der indvirker positivt på elevernes sociale liv, trivsel samt læring og udvikling. Organiseringen af 10. klasse skal være fleksibel for at sikre, at tilbuddet løbende kan tilpasses og videreudvikles med fokus på effekten for de unge. 4. Effekt Målene for effekten af 10. klasse og herunder Eud10 er fastlagt i de overordnede nationale mål for folkeskolen, de nye Fælles Mål for 10 klasse, målene i loven for erhvervsskoler, samt Aarhus Kommunes mål på skoleområdet. Herunder: UDKAST side 4 af 8 o o o o o o o Alle elever skal lære mere: Alle elever har faglig progression fra 9 kl. Elever får mindst 2 i dansk og matematik. Eleverne skal have lavere fravær i 10. klasse end i 9. klasse. Eleverne bliver uddannelsesparate Flere elever påbegynder en erhvervsuddannelse (25 % i 2020 og 30 % i 2025) mod ca. 15 % i Aarhus Kommune i R2013) Flere gennemfører en erhvervsuddannelse Eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse (95% målsætningen) Forventningerne til effekten af eud10 skal indgå i driftsoverenskomsten med erhvervsskolerne. Det samme vil være gældende ved indgåelse af evt. fremtidige driftsoverenskomster med andre aktører. 4. Ydelse Lovgivningen for 10. klasse sætter de nationale rammer for indholdet af 10 klasse. Med afsæt i målgruppen for 10. klasse opstilles følgende pejlemærker for indholdet af 10. klasse i Aarhus Kommune. I henhold til visionen, vil der blive indgået driftsaftaler med de aktører, der kan tilbyder de mest overbevisende forløb for de unge. Der vil løbende skulle følges op på effekten Udvikling af de unges faglige kompetencer 10. klasse i Aarhus er målrettet elever, der har brug for yderligere faglig kvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle elever i 10. klasse skal opleve faglig progression. Udvikling af de unges sociale kompetencer Trivslen for elever i 10. klasse er vigtig for de unges faglige og personlige udvikling. Attraktive ungemiljøer i 10. klasse virker inspirerende og motiverende for de unges faglige læring. De sunde, inkluderende og sociale fællesskaber skal være i fokus og danne rammen for 10. klasse. Eleverne i 10. klasse er på vej mod en ungdomsuddannelse. Derfor arbejdes der målrettet med at gøre de unge uddannelsesparate og inkludere de unge i sociale fællesska- UDKAST side 5 af 8 ber, der retter sig mod en kommende ungdomsuddannelse. Udvikling af de unges personlige kompetencer 10. klasses tilbuddet er målrettet elever, der har brug for yderligere afklaring af uddannelsesvalg. Derfor skal der i 10. klasse rettes særlig opmærksomhed på, at de unge udvikler motivation, robusthed og vedholdenhed, så de er rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 5. Organisering Det kommunale 10. klassetilbud i Aarhus er i dag organiseret som fire selvstændige 10. klasse centre beliggende på Vestergaardsskolen, Rundhøjskolen, Tranbjerg Skole og Center 10. Indgåelse af en driftsoverenskomst om eud10, hvor den erhvervsrettede linje på 10. klasse drives af erhvervsskolerne, har alt andet end lige betydning for elevgrundlaget i 10. klasse. Det forventes, at elevgrundlaget for kommunal 10. klasse reduceres med ca. 80-100 elever. Hvis Byrådet træffer beslutning om, at eud10 skal drives af erhvervsskolerne, skal der udarbejdes en driftsoverenskomst. I henhold til beslutningspunkt 1), delegeres det til rådmanden for Børn og Unge at indgå driftsoverenskomsten med en eller erhvervsskoler inden for rammerne af denne indstilling. Der vil årligt fremlægges en status til Børn og Unge Udvalget om den eksterne drift indenfor 10. klasse. I en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne (eller med andre aktører) skal bl.a. konkretiseres forhold vedr. krav til undervisningsmiljøerne, kapacitet, aftaler vedr. håndtering af frafald samt økonomi. Der skal også indgås aftale om udveksling af oplysninger om elevernes progression, fravær, trivsel mv., der skal indgå i den løbende kvalitetsopfølgning i Aarhus Kommune. UDKAST side 6 af 8 En overdragelse af driftsansvaret for eud10 til anden aktør og en mere generel anvendelse af denne model indenfor 10. klasse, betyder at opgaver flyttes væk fra de fire kommunale 10. klassecentre. Dette kan give behov for en justering af organiseringen indenfor 10. klasse i Aarhus Kommune. Det betyder desuden, at planlægnings-, opfølgnings- og tilsynsopgaver flyttes til Fællesfunktionerne i Børn og Unge. Disse opgaver varetages i dag af 10. klassecentrene og via ledelseslinjen i Børn og Unge. 6. Ressourcer Budgettildelingsmodellen for 10. klasse svarer til budgetmodellen for de øvrige klassetrin på skoleområdet i Aarhus Kommune. Center 10 får grundbeløbet som selvstændig 10. klasse skole, mens de øvrige skoler, der har 10. klasser, får budgettet til 10. klasse udmeldt som en del af skolens samlede budget. En flytning af opgaver væk fra de kommunale 10. klassecentre, kan medføre behov for en kapacitetstilpasning. Børn og Unge vil i den forbindelse undersøge om 10. klasse kan bidrage til opfyldelse af effektiviseringskravet til Magistratsafdelingen for Børn og Unge. I forbindelse med indgåelse af driftsoverenskomster er Børn og Unge opmærksom på, at effektiviseringskrav til de kommunale 10. klassetilbud slår igennem i forhold til alle aktører, der løser opgaver ind i 10. klasse. Serviceniveauet bør således udvikle sig ensartet på tværs af de forskellige 10. klasses tilbud. Driftsoverenskomst om eud10: Hensigten med indgåelse af aftale med erhvervsuddannelserne vedr. eud10 er ikke et større 10. klasse tilbud i Aarhus Kommune, men et bedre tilbud for de unge. Indskrivningen vil løbende følges. UDKAST side 7 af 8 Afregningen for eud10 skal aftales mellem Aarhus Kommune (Børn og Unge) og erhvervsskolerne i henhold til de udmeldte retningslinjer fra KL. Udgangspunktet for afregningen for eud10 er kommunens udgiftsniveau til det eksisterende 10. klassetilbud. Bilag Bilag 1: Oplæg vedr. eud10 fra erhvervsskolerne i Aarhus Bilag 2: Baggrundsnotat om søgemønstre og elevsammensætning Bilag 3: Høringssvar (vedlægges efter uge 43) Med venlig hilsen Bünyamin Simsek / Nils Petersen Sagsnummer: 15/001919-11 Lix: 33 Pædagogisk afdeling Sagsbehandler: Jesper Callesen Tlf.: 29 20 99 44 Tlf.: 40 12 44 59 E-post: [email protected] UDKAST side 8 af 8 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Forslag om EUD10 Aarhus Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016 placeres og drives på erhvervsskolerne i Aarhus under fællesbetegnelsen EUD10 Aarhus. 1. Baggrund Den brede politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (EUD-reformen), som folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik den 24. februar 2014, rummer fire klare målsætninger: • • • • Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 % af en årgang i 2020 og 30 % af en årgang i 2025). Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025). Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Det er entydige målsætninger, som erhvervsskolerne i samarbejde med kommunerne, lokale og regionale institutioner og regioner skal nå. Et fortsat tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervsskolerne og Aarhus kommune er derfor en nødvendig betingelse. Målsætningerne skal nås ved en lang række ændringer af erhvervsuddannelserne, hvor øgede muligheder for videreuddannelse, talentspor (undervisning på højere niveauer m.v.) og øgede krav spiller en central rolle. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste ændringer vil være en styrkelse for de dygtige unge med gode faglige forudsætninger, målrettet fokus og evner til at tilegne sig ny viden i praksisnære undervisningsmiljøer. For nogle grupper af de mindre ressourcestærke unge eksisterer der derimod en betydelig risiko for, at de bliver stillet dårligere end før reformen. Adgangskravene skærpes, de afsluttende niveauer hæves betydeligt, og på nogle erhvervsuddannelser skal eleverne nå målene på kortere tid end tidligere. Den såkaldte fokuserede vejledning trækker reelt vejledningsressourcer og –muligheder væk fra den personlige vejledning over til i højere grad at fokusere på ”selv-vejledning” via nettet og lærerne i udskolingen. Det er 1 kendt viden, at netop de mindre ressourcestærke elever har et betydeligt behov for vejledning og støtte i overgangen til ungdomsuddannelse. Af samme årsager indeholder erhvervsuddannelsesreformen (samt folkeskolereformen) derfor en række tiltag, der skal imødegå disse risici – herunder en ny erhvervsrettet 10. klasse - EUD10. EUD10 lægger sig idémæssigt op ad endnu en central målsætning – at 95 procent af en ungdomsårgang mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. EUD10 kan blive et vigtigt redskab i bestræbelserne på at indfri 95 procent målsætningen, og realiseres erhvervsskolernes forslag, kan det yde et vigtigt bidrag til netop dette - at sikre overgangen for flere unge fra folkeskolen til ungdoms- og erhvervsuddannelserne, end det er tilfældet i dag. Det fremgår af forligsteksten, at EUD10 skal målrettes de elever, der er motiverede for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Med andre ord skal EUD10 kompensere for nogle elevers manglende adgangsforudsætninger, mens det for andre primært skal medvirke til uddannelsesafklaring ved at introducere til de fire nye hovedområder i erhvervsuddannelserne. Den 1. maj 2014 rettede direktørerne fra de fire erhvervsskoler i Aarhus henvendelse til rådmanden for Børn og Unge med anbefaling om at placere og drive EUD10 på de lokale erhvervsskoler. På den baggrund besluttede rådmanden at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fire erhvervsskoler, Børn og Unge/Pædagogisk Afdeling, de kommunale 10. klassecentre og repræsentanter fra relevante faglige organisationer. Børn og Unge/Pædagogisk Afdeling har i indeværende år igangsat en indsats, der skal belyse modeller for det fremadrettede 10. klassetilbud i Aarhus Kommune. Intentionen er at tydeliggøre, hvem der skal gå i 10. klasse, hvad der sker med elevernes udvikling undervejs, og hvordan resultaterne er. Implementering af EUD10 er således både en delmængde under arbejdet med det samlede 10. klassetilbud, der varetages af Børn og Unge/Pædagogisk Afdeling og en delmængde af erhvervsskolernes og kommunens og andres arbejde med at indfri EUD-reformens målsætninger. 2. Lovgivning – mål og rammer EUD10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD10 skal tilrettelægges, så det retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i dansk og matematik, og den skal introducere de unge til de fire nye hovedområder på erhvervsuddannelserne. EUD10 har derfor et bredt formål. EUD10 skal bestå af en obligatorisk del og en valgfri del og varigheden er et skoleår. Den obligatoriske del skal grundlæggende til svare indholdet i almen 10. klasse, men med en toning mod erhvervsuddannelserne – fx i forhold til den selvvalgte opgave. Den valgfrie del skal specifikt introducere til erhvervsuddannelserne med obligatorisk brobygning samt fag og elementer, der introducerer til de fire hovedområder. En aftale mellem EUD10 Aarhus og Aarhus kommune har hjemmel i bek. 1251 af 27.11 2014 10. klassebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, 2 der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. -klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. 3. Forslag til EUD10 på erhvervsskolerne EUD10 Aarhus er betegnelsen for et formaliseret samarbejde bestående af Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Aarhus Tech, Århus Købmandsskole og Århus Social- og Sundhedsskole. EUD10 Aarhus varetager på vegne af Aarhus Byråd undervisningen af elever, der har valgt EUD10. EUD10 Aarhus hviler på en samarbejdsaftale mellem de fire erhvervsskoler i Aarhus, og den udmøntes på grundlag af indholdet i dette forslag. Endvidere danner aftalen mellem de fire erhvervsskoler grundlaget for, at en af skolerne på vegne af de fire skoler indgår den formelle aftale om at drive EUD10 på vegne af Aarhus Byråd (se afsnit 3.6 for uddybning). De fire erhvervsskoler dækker til sammen de fire erhvervsfaglige hovedområder - indgangene til erhvervsuddannelserne. Med henblik på at betone EUD10 i retning af de respektive hovedområder er det målet, at der ved skoleårets start i august måned etableres EUD10-linjer på: o o o o Aarhus Tech - EUD10 Teknologi, byggeri og transport Jordbrugets UddannelsesCenter Århus - EUD10 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Århus Købmandsskole - EUD10 Kontor, handel og forretningsservice Århus Social- og Sundhedsskole - EUD10 Omsorg, sundhed og pædagogik EUD10 Aarhus garanterer, at der etableres pladser til alle elever inden for målgruppen, som vælger EUD10. EUD10 Aarhus vil i videst muligt omfang prioritere at imødekomme elevens ønske til valg af EUD10-linje. Der kan dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt at samle eleverne på færre erhvervsskoler og dermed på tværs af EUD10-linjerne. Dette vil altid ske inden for rammerne af EUD10 Aarhus samarbejdet med henblik på at sikre, at den enkelte elevs erhvervsfaglige ønsker og interesser tilgodeses. For nogle elever inden for målgruppen kan EUD10 Aarhus blive en relativ hurtig overstået mellemstation, hvor skiftet til et erhvervsfagligt grundforløb sker midt i skoleåret. Eleven som har ønsket, interessen, potentialet og muligheden for at gå i gang med sit erhvervsuddannelsesforløb, inden EUD10 er afsluttet, skal kunne vejledes til dette. 3.1 Mission EUD10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en uddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD10 Aarhus’ mission er, at eleverne bliver uddannelsesparate – herunder fagligt, socialt og personligt afklarede og motiverede for at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse, der kvalificerer dem til at varetage et faglært arbejdsområde. EUD10 skal derfor også være et vigtigt bidrag til, at 10 – 15 procentpoint flere elever end i dag vælger en erhvervsuddannelse, færdiggør en erhvervsuddannelse og opnår beskæftigelse. 3 3.2 Vision EUD10 Aarhus En succesfuld udgang fra grundskolen skal være ensbetydende med en succesfuld indgang til erhvervsuddannelserne for den unge, der vælger EUD10 Aarhus – en sømløs overgang! Indfrielsen af denne vision kræver indsatser på flere planer. På det mere generelle plan forudsætter det et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne, kommunen og andre interessenter med sigte på at skabe gode rammer for at indfri EUD-reformens målsætninger. På det mere konkrete plan handler det om et tæt og koordineret samarbejde om den enkelte elev ud fra princippet - eleven i centrum – med afsæt i at EUD10 Aarhus er en del af kommunens samlede 10. klasse tilbud. Indhold og parter m.v. i dette samarbejde skal naturligvis beskrives og udmøntes i en driftsoverenskomst. Samlet set skal det bidrage til, at EUD10 Aarhus lokalt • Supplerer og kompletterer Aarhus Kommunes vifte af 10. klasse-linjer. • Integrerer den enkelte elev i et attraktivt ungdoms- og studiemiljø. • Er et kvalitetstilbud for de unge – et positivt tilvalg for de unge og deres forældre – der resulterer i at flere vælger EUD10 som første etape på vejen mod en erhvervsuddannelse. EUD10 Aarhus bidrager til de centrale mål om at • Flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse (25 % af en årgang i 2020 og 30 % af en årgang i 2025). • Flere fuldfører en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 % i 2020 og 67 % i 2025) • Erhvervsuddannelserne udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne styrkes. • 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. • Høj beskæftigelse og dermed selvforsørgelse. 3.3 Værdier EUD10 Aarhus skal bygge på følgende værdier: Et attraktivt studiemiljø med afsæt i at EUD10-eleven: • • 4 Møder praksisnær undervisning – det du lærer i dansk/matematik, får du brug for i dit fag! Undervisningsmiljøet og pædagogikken skal skabe den tætte sammenhæng og synergi mellem de obligatoriske fag – især dansk og matematik - og den erhvervsrettede del af EUD10. ”Læring i praksis” betyder, at EUD10-eleven kan se nødvendigheden af lære dansk og matematik, og det fremmer både motivation og indlæring. Modtager vejledning over høvlebænken! Eleven lærer, arbejder og bliver vejledt på samme tid! Eleven vil løbende modtage fokuseret vejledning som en integreret del af hendes/hans EUD10forløb. Det vil endvidere skabe et nyt grundlag for et godt samarbejde og en naturlig arbejdsdeling mellem udskoling, UU og erhvervsskolerne. • • Finder den rette uddannelse! Det stiller ligeledes krav om, at erhvervsskolerne samarbejder tæt om vejledningsopgaven med afsæt i, at eleven altid skal vejledes til det rette uddannelsesforløb på den rette uddannelsesinstitution. Oplever sammenhæng mellem fritid og uddannelse! I kraft af de tætte samarbejder med erhvervslivet (offentligt og privat) udnytte mulighederne og traditionerne for at lave en fuld integration af elevernes fritidsjob i en læringsmæssig og uddannelsesmæssig kontekst – her tænkes især på de grupper af elever, hvor et erhvervsrettet fritidsjob er den indsats, der lige præcis betyder, at de fuldfører deres erhvervsuddannelse. Et attraktivt ungdomsmiljø, med afsæt i at EUD10-eleven: • • • Bliver en del af et tæt og forpligtende holdfællesskab, som skaber den trygge base og samtidig er tæt på de ældre elever på erhvervsuddannelserne! EUD10-eleverne skal opleve alle de positive aspekter af både at være en del af en selvstændigt trygt holdfællesskab og samtidig være i et kompenserende miljø, hvor de ældre elever på erhvervsuddannelserne fungerer som naturlige ”rollemodeller”. Møder frem hver dag! Vi tror på, at elevens egen-motivation og forpligtelsen over for fællesskabet kan bære rigtig langt. For nogle EUD10-elever vil det imidlertid være en udfordring at møde hver dag og at møde til tiden. Fravær fører ofte til frafald – derfor er modsvaret til dette en tidlig indsats. På erhvervsskolerne fører vi elektronisk time-til-time-registrering af eleverne, som gør det muligt relativt hurtigt at konstatere øget fravær, fraværsmønstre m.v. EUD10-eleverne og deres forældre vil derfor opleve, at vi på skolerne sætter tidligt ind for at afklare, hvad der ”skygger for elevens fremmøde” og dermed forebygge og forhindre en uheldig udvikling. Oplever kontinuitet og arbejdsro! Overgangen fra grundskole til ungdoms- og erhvervsuddannelse sker i et tilpas tempo, der både styrker elevens sociale relationer, forbedrer det faglige udbytte og dermed bidrager til at fastholde eleven i forløbet. Med EUD10 på erhvervsskolerne, vil de fleste elever kun opleve et institutionsskifte, og overgangen til selve erhvervsuddannelsen kan ske i et tilpas tempo. Ikke mindst fordi, der skabes mulighed for at arbejde med at udvikle de unge med disse behov i en længere periode, inden de påbegynder et hovedforløb. Forældrene som vigtige medspillere • I EUD10 Aarhus skal forældrene være vigtige medspillere. Der sker ved, at forældrene fra første færd bliver grundigt informeret om deres barns uddannelsesforløb. Dette følges op med arrangementer og samtaler i løbet skoleåret. Ambitionen er, at forældrene får et godt indblik i den unges første færd ind i erhvervsuddannelsessystemet, og at de er rustet til at yde støtte og opbakning til ham/hende senere i forløbet. 3.4 Effekter Værdierne (jf. afsnit 3.3.) skal kunne aflæses i effekterne af, at EUD10 Aarhus drives på erhvervsskolerne. Det betyder, at 5 • • • • • • • • • • • Alle elever, som ligger indenfor EUD10-målgruppen, tilbydes et tilpasset EUD10-forløb Alle elever skal udvikle sig fagligt. Alle elever har gennemgået en faglig progression fra afgangsprøven i 9. klasse. Andelen af unge, der opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse efter at have gennemført EUD10, skal stige hvert år. Andelen af unge, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter at have gennemført EUD10, skal stige hvert år. EUD10 Aarhus bidrager i særlig grad til, at Aarhus Kommune opfylder 95 procent målsætningen. Elevernes samlede fravær skal være under seks procent. Opgjort som elevgruppens gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev som andel af skoleårets samlede længde. Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året. Andelen af elever, der ikke eller sommetider keder sig i skolen er over 90 procent. Andelen af elever, der oplever at blive anerkendt i skolen er over 90 procent. 90 procent af eleverne tilkendegiver høj trivsel. 80 procent af forældrene er tilfredse med samarbejdet. Som en del af det samlede 10. klassestilbud i Aarhus Kommune, vil EUD10 Aarhus naturligvis bestræbe sig på at møde de til enhver tid gældende evaluerings- og effektkrav, der er omfattet af Børn og Unges kvalitetsarbejde samt Børn og Unges budget- og regnskabsopfølgning til Byrådet. 3.5 Ydelser Værdierne beskrevet i afsnit 3.3 skal omsættes i konkrete ydelser i form af aktiviteter og handlinger, der både sikrer og udvikler kvaliteten af indholdet af ydelsen EUD10 – nemlig 6 • Undervisning: Minimum 840 timers undervisning fordelt på: o 420 timer obgl. dansk, matematik og engelsk - betoning o 126 timer brobygning o 294 timer valgfrie del erhvervsuddannelsernes fire hovedområder → fag/elementer fælles mål (vælge fra fagrækken) - skal afklares Mulighed for undervisning i ekstra dansk, ekstra matematik, ekstra engelsk – skal afklares Mulighed for at tilbyde undervisning i fysik/kemi – skal afklares • Vejledning: o Foruden vejledning over høvlebænken afsættes der i gennemsnit to timer til individuel vejledning pr elev. • Forældresamarbejde o Der afholdes forældrearrangementer og forældresamarbejde i det omfang, det er nødvendigt, for at forældrene kan understøtte deres barn i overgangen til erhvervsuddannelse. • Håndholdte indsatser o Individuelle, målrettede, koordinerede og tidsafgrænsede indsatser for særligt udsatte elever, hvis fastholdelse i uddannelse afhænger af denne indsats. Behovet for håndholdte indsatser vurderes ud fra den enkelte elevs behov og elevgrundlaget. • Eksternt samarbejde o Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere – herunder folkeskoler, UU, Børn og Unge samt private og offentlige virksomheder mv. omkring drift, målopfyldelse og udvikling af EUD10 Aarhus. • Administration og internt samarbejde mellem erhvervsskolerne o Elevadministration – administrativt samarbejde med Børn og Unge, UU med flere. o Koordineret vejledningsindsats omkring den enkelte unge. o Koordineret ledelsesmæssig indsats, der sikrer kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af EUD10 Aarhus med afsæt i den brugeroplevede kvalitet, den faglige kvalitet og organisatoriske kvalitet. 3.6 Organisation EUD10 Aarhus hviler på en samarbejdsaftale mellem de fire erhvervsskoler i Aarhus, og den udmøntes på grundlag af indholdet i dette forslag. Endvidere danner aftalen mellem de fire erhvervsskoler grundlaget for, at en af skolerne på vegne af de fire skoler indgår den formelle aftale med Aarhus Kommune om at drive EUD10 Aarhus på vegne af Aarhus Byråd. EUD10 Aarhus udgør sammen med den enkelte erhvervsskole den organisatoriske ramme, der understøtter de under afsnit 3.5 beskrevne ydelser. I det følgende er den overordnede organisatoriske opgave- og ansvarsfordeling mellem EUD10 og den enkelte erhvervsskole skitseret. Der etableres en EUD10 Aarhus organisation som løser følgende hovedopgaver og ansvarsområder: • • • En elevadministrations-funktion En vejledningsfunktion En overordnet ledelsesfunktion, der sikrer samarbejde og koordination mellem drift, målopfyldelse og kvalitetssikring og -udvikling af EUD10 Aarhus – herunder også et tæt samarbejde med Børn- og Unge, UU m.fl. Erhvervsskolerne er hver især ansvarlig for den daglige drift – undervisningsopgaven - og udvikling EUD10linjerne i henhold til deres respektive hovedområder: • • • • 7 Aarhus Tech - EUD10 Teknologi, byggeri og transport Jordbrugets UddannelsesCenter Århus - EUD10 Fødevarer, jordbrug og oplevelser Århus Købmandsskole - EUD10 Kontor, handel og forretningsservice Århus Social- og Sundhedsskole - EUD10 Omsorg, sundhed og pædagogik 3.7 Ressourcer På erhvervsskolerne i Aarhus har vi erfaring og ekspertise i at arbejde med de helt unge elever, som netop har afsluttet folkeskolen eller deltager i brobygningsforløb m.v. Vi har på det pædagogiske og undervisningsmæssige område gennemgået en udvikling, der betyder, at vores lærere har de personlige, faglige og undervisningspædagogiske kompetencer på plads. Dette underbygges især af to forhold. Lovgivningen sikrer, at alle erhvervsskolelærere, som minimum erhverver sig, hvad der svarer til en pædagogisk diplomuddannelse, og der er tillige krav om, at man som erhvervsskolelærer vedligeholder og udvikler sin faglige og pædagogiske viden. Endvidere er alle erhvervsskoler i Danmark forpligtet på at udvikle og vedligeholde et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag for hver skole. Der er derfor et stort og vedvarende fokus på netop lærernes pædagogiske kompetencer og på skolernes pædagogiske læringsmiljø. Dertil kan lægges vores korps af professionelle vejledere, mentorer og specialister inden for specialpædagogisk undervisningsbistand, som både støtter op om klasserums-/undervisningsmiljøet og den enkelte elev efter behov. Samlet set består ressourcerne derfor af: • • • • • 8 Kompetente undervisere, vejledere, mentorer og specialister inden for specialpædagogisk undervisningsbistand (fx IT-rygsæk, ordblinde, dansk som andet-sprog, diagnoser). Bygninger, faciliteter og apparatur Daglige ledelser, som er klar til at påtage sig ansvaret for at drive og udvikle EUD10-linjerne Erhvervsskolernes ledelser, som ser frem til at påtage sig det overordnede ansvar for drift og udvikling af EUD10 Aarhus Økonomiske rammer Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt 26. august 2015 Side 1 af 10 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: • Udviklingen i søgningen til 10. klasse generelt, herunder til de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med ud- BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune viklingen på landsplan. • Udviklingen i elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med de øvrige elever, som ikke gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. • Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud målt på udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes fravær, afgangsprøvekarakterer i dansk og matematik og uddannelsesparathed. Tabel 1 viser udviklingen i tilmeldingerne til 10. klasse pr. 15. marts i afgangsåret. Tallene omfatter alle typer 10. klasses tilbud, herunder kommunale 10. klasses tilbud, friskoler/private grundskoler, efterskoler og andre 10. klasses tilbud. Tabel 1. Søgning til 10. klasse i Aarhus Kommune 2011 2012 2013 2014 2015 1764 1587 1565 1610 1612 52,6 % 51,0 % 50,3 % 51,2 % 50,2 % Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune. Det fremgår af tabellen, at antallet af elever i 10. klasse har ligget nogenlunde stabilt omkring 1.600 elever de seneste fem skoleår. Det svarer til, at omkring halvdelen af en 9. klasses årgang vælger at fortsætte i 10. klasse året efter. Andelen af elever, der vælger at gå videre i 10. klasse, ligger på niveau med andelen på landsplan, hvor 49-50 % af en 9. klasses årgang de seneste år har valgt at gå videre i 10. klasse (kilde: UNI-C). 1 Telefon: 29 20 99 44 Direkte telefon: 40 12 44 59 Direkte e-mail: [email protected] 1. Søgemønstre til 10. klasse i Aarhus Kommune Antal tilmeldinger til 10. klasse Andel tilmeldinger til 10. klasse ud af alle 9. klasses elever 6 - 18-årsområdet Grøndalsvej 2 8260 Viby J Sag: 15/001919-8 Sagsbehandler: Bjørn Bjorholm Jesper Callesen I figur 1 er vist udviklingen i søgningen til 10. klasse opdelt på de forskellige typer af 10. klasses tilbud. Figur 1. Andel elever fordelt på typer af 10. klasses tilbud Andel tilmeldinger 60% 50,1% 50,7% 51,5% 33,5% 31,7% 55,6% 57,0% 27,1% 25,3% 50% 40% 35,4% 30% 20% 10% 0% 13,2% 14,8% 15,7% 16,0% 15,8% 1,2% 1,1% 1,2% 1,3% 1,9% 2011 2012 2013 2014 2015 Kommunale 10. klasses tilbud Efterskoler Friskoler og private grundskoler Andre 10. klasses tilbud* Note: Ungdomsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler mv. Kilde: UU Aarhus. Digitale tilmeldinger i optagelse.dk pr. 15. marts 2015 for alle elever i 9. klasse med bopæl i Aarhus Kommune. Det fremgår af figuren, at flest elever vælger at tage 10. klasse på en efterskole (50-57 %), at næstflest vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud (25-35 %), og at færrest vælger at tage 10. klasse på en friskole/privatskole (13-16 %). Der har dog været en tendens i retning af, at flere vælger at tage 10. klasse på en efterskole eller på en friskole/privatskole, mens færre elever vælger at tage 10. klasse i et kommunalt 10. klasses tilbud. Samme tendens findes på landsplan, hvor andelen der tilmelder sig et kommunalt 10. klasses tilbud er faldet fra 38,3 % i 2009 til 33,2 % i 2014 (UNI-C). 2 26. august 2015 Side 2 af 10 Tabel 2 viser elevsøgningen til de fire 10. klasse centre i Aarhus Kommune. I forlængelse af elevsøgningen foretages en omfordeling mellem centrene, så alle centre får et passende antal elever. Der melder sig derudover elever til 10. klasse senere end 15.marts (erfaringsmæssigt cirka 100). Tabellen er dermed udtryk for, hvilke centre der er attraktive set med elevernes øjne. Det ses, at særligt Center 10 og Tranbjerg har oplevet faldende elevsøgning. 26. august 2015 Side 3 af 10 Tabel 2. Elevsøgningen til kommunal 10. klasse pr. 15 marts (antal elever) 10. kl. Center Center 10 Vestergaard Rundhøj Tranbjerg I alt Udvikling 2015 2012-2015 125 -46 % 96 35 % 83 1% 35 -52 % 2012 231 71 82 73 2013 229 70 98 46 2014 229 102 84 40 585 515 455 339 - 12 % -12 % -25 % Udvikling ift. Foregående år Kilde: UU Aarhus. 2. Elevsammensætning i de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit beskrives elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud ud fra elevernes køn og herkomst samt deres fravær i 9. klasse og deres karakterer ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 9. klasse. I figur 2 er vist kønsfordelingen i de kommunale 10. klasses tilbud, sammenlignet med kønsfordelingen blandt de øvrige elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 3 -42 % Figur 2. Elevsammensætning: Køn 26. august 2015 Side 4 af 10 Andel drenge 100% 80% 60% 40% 52,4% 48,7% 50,6% 49,9% 2010/11 2011/12 55,5% 49,8% 53,5% 50,4% 48,7% 50,1% 2012/13 2013/14 2014/15 20% 0% Skoleår for 10. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Det fremgår af figuren, at der stort set er lige mange piger og drenge, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, og at kønsfordelingen ikke afviger nævneværdigt fra kønsfordelingen blandt de elever, som ikke vælger at gå videre i et 10. klasses tilbud. I figur 3 er vist andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. Figur 3. Elevsammensætning: Herkomst Andel elever med anden etnisk herkomst end dansk 100% 80% 60% 46,3% 49,8% 52,9% 18,3% 21,5% 18,3% 15,4% 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 42,7% 41,0% 19,5% 2010/11 40% 20% 0% Skoleår for 10. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Det fremgår af figuren, at elever med anden etnisk herkomst end dansk udgør en større andel blandt de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, end blandt de øvrige elever, og at denne andel har været stigende over tid. 4 I figur 4 er vist det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. elev for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i 10. klasse. Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse Figur 4. Elevsammensætning: Fravær i 9. klasse 20 16,7 15,8 16,6 17,5 11,8 12,1 11,2 2011/12 2012/13 2013/14 16,3 15 10 14,9 12,1 5 0 2010/11 2014/15 Skoleår for 10. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at elever, der vælger et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har flere fraværsdage end elever, der ikke vælger 10. klasse. Figuren viser også, at forskellen over tid er blevet større mellem de to grupper i forhold til fravær. I figur 5 er vist karaktergennemsnittet i dansk ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke valgte at gå videre i et 10. klasses tilbud. 5 26. august 2015 Side 5 af 10 Karaktergennemsnit i dansk i 9. klasse Figur 5. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i dansk ved FSA i 9. klasse 12 10 8 6 7,25 7,56 7,45 7,96 7,58 4,60 4,62 4,64 4,29 4,34 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 4 2 0 Skoleår for 10. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Følgende fire prøver i dansk indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning og Dansk skriftlig. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, generelt har et lavere karaktergennemsnit i dansk end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel er blevet større over tid. I figur 6 er vist karaktergennemsnittet i matematik ved Folkeskolens Afgangsprøver (FSA) i 9. klasse for de elever, som valgte at gå videre i et kommunalt 10. klasses tilbud, sammenlignet med de elever, som ikke gik videre i et 10. klasses tilbud. 6 26. august 2015 Side 6 af 10 Karaktergennemsnit i matematik i 9. klasse Figur 6. Elevsammensætning: Karaktergennemsnit i matematik ved FSA i 9. klasse 12 10 8 6 7,96 4,92 4 7,54 7,53 7,94 7,62 3,88 4,26 4,09 3,67 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2 0 2010/11 Skoleår for 10. klasse Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at de elever, der går videre i et kommunalt 10. klasses tilbud generelt har et lavere karaktergennemsnit i matematik end de øvrige elever. Figuren viser også, at denne forskel er blevet større over tid. Figur 7 viser fordelingen af elevernes samlede karaktergennemsnit i dansk og matematik for de elever, der gik videre i 10. klasse, sammenlignet med de elever, der ikke gjorde. Figur 7. Elevsammensætning: Karakterfordeling i dansk og matematik ved FSA i 9. klasse. Andel elever 50% 40% 27% 30% 20% 10% 0% 44% 40% 37% 20% 15% 3% 0 - 1,9 8% 7% 1% 2 - 3,9 4 - 6,9 7 - 9,9 10 - 12 Karaktergns. dansk og matematik 9. klasse (10. klasse 2014/15) Elever, der gik i et kommunalt 10. klasses tilbud det efterfølgende skoleår Elever, der ikke gik i 10. klasse det efterfølgende skoleår Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. 7 26. august 2015 Side 7 af 10 Det fremgår af figuren, at karaktergennemsnittet generelt er højere hos elever, der ikke går i 10. klasse. Over halvdelen (52 %) af de elever, der gik videre i 10. klasse, havde således et gennemsnit i de to fag ved afgangsprøverne i 9. klasse på under 4. Til sammenligning var det 10 % af de elever, som ikke gik videre i 10. klasse, der havde et gennemsnit på under 4. 3. Effekten af de kommunale 10. klasses tilbud I dette afsnit analyseres effekten af de kommunale 10. klasses tilbud, hvor en positiv effekt er defineret som: • Et fald i elevernes fravær fra 9. til 10. klasse. • En stigning i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse (FSA) til 10. klasse (samme eller højere karakter ved FS10 eller højere karakter ved FSA). • En høj andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld vurderes uddannelsesparate efter 10. klasse. I figur 8 er vist udviklingen i antallet af fraværsdage fra 9. til 10. klasse for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Gennemsnitligt antal fraværsdage Figur 8. Udvikling i elevfravær fra 9. til 10. klasse 20 15 16,7 12,5 15,8 13,8 16,6 2011/12 2012/13 18,017,3 16,615,9 13,0 10 5 0 2010/11 2013/14 2014/15 Skoleår for 10. klasse Gennemsnitligt antal fraværsdage i 9. klasse Gennemsnitligt antal fraværsdage i 10. klasse Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at der for alle skoleår har været et fald i den enkelte elevs gennemsnitlige fravær fra 9. til 10. klasse. Yderligere analyser viser, at dette fald ikke er koncentreret på nogle få 8 26. august 2015 Side 8 af 10 elever, men at faldet derimod er udtryk for en bred tendens blandt eleverne. Altså tyder det på, at de kommunale 10. klasses tilbud har haft en positiv effekt i forhold til nedbringelse af elevfraværet. Figur 9 viser udviklingen fra 9. til 10. klasse i elevernes faglige niveau i dansk og matematik for de elever, som gik videre i et kommunalt 10. klasses tilbud. Figur 9. Udvikling i elevernes faglige niveau i dansk og matematik fra 9. klasse til 10. klasse Andel elever 100% 80% 44,6% (190) 46,7% (199) 55,4% (236) 53,3% (227) Dansk* Matematik** 60% 40% 20% 0% Elever, der har forbedret deres faglige niveau Elever, der ikke har forbedret deres faglige niveau Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Skoleår for 10. klasse: 2012/13. * Elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i Dansk mundtlig ved FSA eller FS10 i 10. klasse. En højere karakter ved FSA i 10. klasse eller samme eller højere karakter ved FS10 i 10. klasse tolkes som en forbedring i elevens faglige niveau. ** Elevens karakter i Matematisk problemløsning ved FSA i 9. klasse sammenlignes med elevens karakter i 10. klasse i Matematisk problemløsning ved FSA eller Matematik skriftlig ved FS10. Samme definition på forbedring i elevens faglige niveau som for dansk. Det fremgår af figuren, at 55,4 % af eleverne har forbedret deres faglige niveau i dansk fra 9. til 10. klasse, mens 53,3 % har forbedret deres faglige niveau i matematik, dvs. at de i 10. klasse har opnået samme eller højere karaktergennemsnit ved FS10 eller højere karaktergennemsnit ved FSA. Omvendt har hhv. 44,6 % og 46,7 % ikke forbedret deres faglige niveau i dansk og matematik, dvs. at de i 10. klasse har fået et lavere karaktergennemsnit ved FS10 eller samme eller lavere karaktergennemsnit ved FSA. 9 26. august 2015 Side 9 af 10 I figur 10 er vist andelen af elever i de kommunale 10. klasses tilbud, som ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse. Figur 10. Andel elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate efter 9. klasse, men som til gengæld blev det efter 10. klasse Andel elever 100% 80% 27,8% (10) 29,7% (11) 72,2% (26) 70,3% (26) 60% 40% 20% 0% 15,8% (6) 84,2% (32) 10. klasse 2011/12 10. klasse 2012/13 10. klasse 2013/14 Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som vurderes uddannelsesparate i 10. klasse Elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, som heller ikke vurderes uddannelsesparate i 10. klasse Note: Der findes kun data for de elever, som gik i 9. klasse i en aarhusiansk folkeskole. Det fremgår af figuren, at mellem 70 % og 84 %, dvs. langt hovedparten, af de elever, der ikke blev vurderet uddannelsesparate i 9. klasse, til gengæld blev vurderet uddannelsesparate efter 10. klasse. 10 26. august 2015 Side 10 af 10 Fra: Til: Cc: Emne: Start: Afslutning: Placering: Hanne Holm Andersen Beder-Malling-Ajstrup; Birgit Larsen Kronborg; Steffen Arnbo Nielsen; Helle Frederiksen; Birte Nielsen; Tranbjerg; Bente Døvling; Mårslet; Hans Vilhelm Tausen; Kolt-Hasselager; Solbjerg; Carsten Thomsen Jens / Helle Houlberg Thomsen; Lars Munk; Carsten Bedsted Pedersen Invitation til møde om anlægsprogrammet for 2016 - gruppe 1 29. september 2015 15:00:00 29. september 2015 17:00:00 Kalkværksvej 10 lokale 0.302(Lokation\MTM\Kalkværksvej_10) Invitation til møde - anlægsprogram for trafikal infrastruktur. Kære fællesråd Teknik og Miljø er i færd med at forberede en indstilling til byrådet om anlægsprogrammet for 2016. I den forbindelse vil vi gerne invitere Jer til et møde, hvor der vil være lejlighed til at drøfte projekter og anlægsønsker i relation til veje, stier mv. i lokalområdet. Møderne afholdes som sædvanlig i efteråret, og I inviteres til at komme Tirsdag den 29. september 2015 kl. 15:00-17:00 Mødet afholdes på Kalkværksvej 10. Mødelokale, 0.302 i stueetagen. I uge 39 forventer vi at fremsende lister med kommende projekter, og de projektønsker vi har kendskab til i lokalområdet. Efter møderne gøres anlægsprogrammet færdigt til fremsendelse til byrådet. Når indstilling og anlægsprogram er behandlet af Magistraten vil det være offentligt tilgængeligt. Fællesrådene får en orientering, når indstillingen er nået så langt, og kan søge indflydelse på den politiske behandling. Fællesrådene opfordres til at udarbejde et kort notat, gerne indenfor en A4-side, om de emner, de mener byrådet særligt bør interessere sig for i deres respektive områder. Det kan evt. ske med baggrund i mødet. Notatet vil blive vedlagt Teknik og Miljø’s indstilling til byrådet. Det bør være os i hænde senest mandag den 12. oktober 2015. Der sigtes efter, at anlægsprogrammet kan være vedtaget af byrådet i marts måned 2016. Arbejdet med anlægsprogrammet for den trafikale infrastruktur er som hidtil. Det betyder, at processen og hermed samarbejdet med fællesrådene, er som tidligere. Da vi holdt møder om sidste års anlægsprogram var der netop gennemført en større ændring af Teknik og Miljø’s organisation. Som følge heraf ligger ansvaret for anlægsprogrammet nu i Center for Byudvikling og Mobilitet. Gennemførelse af projekterne og driften ligger i Center for Byens Anvendelse. De to centre arbejder sammen om anlægsprogrammet. Der er ikke umiddelbart lagt op til at ændre samarbejdet med fællesrådene herom. Men der kan være behov for at justere på det, og vi hører gerne hvis der er synspunkter på det. På mødet forventer vi at give en kort orientering om status for organisationsændringerne, og svarer gerne på spørgsmål herom. Arbejdet med anlægsprogrammet varetages af: Center for Byudvikling og Mobilitet (CBM) - Hans V. Tausen, tlf.: 21359049, mail: [email protected]<mailto:[email protected]> - Hanne Holm Andersen, tlf.: 41855763, mail: [email protected]<mailto:[email protected]> Såfremt I ikke har mulighed for at deltage, vil vi alligevel gerne høre, om I har kommentarer til projekterne på de lister, der som nævnt ovenfor udsendes i uge 39. Af hensyn til det praktiske arrangement vil jeg gerne have besked senest en uge før, om hvor mange personer i kommer, dog højst 2. For disse bedes oplyst navn og mailadresse af hensyn til efterfølgende udsendelse af mødelokale, projektliste mv. Oplysningerne bedes fremsendt til undertegnede. Med venlig hilsen Hanne Holm Andersen CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET | Teknik og Miljø | Aarhus Kommune Kalkværksvej 10 | 8000 Aarhus C Tlf. 4185 5763 Mail [email protected]<mailto:[email protected]> Officielle henvendelser pr. e-mail skal sendes til hovedpostkassen: [email protected]<mailto:[email protected]> Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Beder‐Malling‐Ajstrup Fællesråd Lokalområde: Beder‐Malling Projektnr: 21 Ajstrup Strandvej, cykelsti fra Elmosevej (rundkørsel) til Ørnevænget Kort beskrivelse: Cykelbaner langs Ajstrup Strandvej.Prisen er baseret på 1,5m brede cykelbaner. Lokalt ønske om sikring af cyklisterne. Fællesrådets prioritering: 1 Projektnr: 296 Byagervej, fartdæmpning Kort beskrivelse: Etablering af fartdæmpning på strækningen i byzone i Beder. Alternativt sikring af de svage trafikanters krydsning. Fællesrådets prioritering: Projektnr: 418 Beder Landevej, byport og svingbane Kort beskrivelse: Byport og svingbane ved indkørsel til nyt lokalplanområde nr. 776/986 samt lukning af Tværskiftet. Afventer byggemodning syd for Højvænget. Budget Anlægsprogram Budget Budget Anlægsprogram Projektnr: 558 Tværgade, fortov Budget Kort beskrivelse: Fortov fra Starupvej til første sidevej. Afventer byggemodning ml. banen og Starupvej. Skal ses i sammenhæng med kommende lokalplanlægning vest for Starupvej. Udtræksdato: 22. september 2015 kr. 360.000 Anlægsprogram Fællesrådets prioritering: Fællesrådets prioritering: kr. 5.100.000 kr. 700.000 kr. 50.000 Anlægsprogram Side 1 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 600 Kirkebakken, stianlæg Kort beskrivelse: Stianlæg fra eksisterende sti langs Kirkebakken til Fløjstrup. Indgår i skolevejsanalyse 2010 ‐ Beder Skole ‐ projekt 15.7. Fællesrådets prioritering: 2 Projektnr: 638 Bækvej, sti gennem tunnelrør ved Odderbanen Kort beskrivelse: Afventer udvilingen af området.Skolevejsanalyse 2010 ‐ Malling Skole ‐ projekt 19.4. Afventer 2. etape i 2015. Fællesrådets prioritering: Mellem Projektnr: 890 Norsmindevej, dobbeltrettet cykelsti ml. Storenor og Norsminde Kort beskrivelse: Skolevejsanalyse 2010 ‐ Malling Skole ‐ projekt 19.6 Fællesrådets prioritering: 3 Projektnr: 895 Fuldenvej, cykelsti Kort beskrivelse: Skolevejsanalyse 2010 ‐ Beder Skole ‐ projekt 15.6 Fællesrådets prioritering: Projektnr: 912 Holmskovvej, fortov Kort beskrivelse: Fortov inkl. afvanding og flytning af træer fra sti i kommende lokalplan 923 til Bredgade. Afventer lokalplanens udbygning. Fællesrådets prioritering: Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 3.300.000 Anlægsprogram Budget Anlægsprogram Budget kr. 800.000 2015 kr. 4.800.000 Anlægsprogram Budget kr. 2.700.000 Anlægsprogram Budget kr. 200.000 Anlægsprogram Side 2 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 914 Byagervej, buslomme Kort beskrivelse: Buslomme i sydsiden ved udmunding af Kristiansgårdsvej for at sikre sammenhæng i to buslinier. Projektet udføres i 2015. Fællesrådets prioritering: 5 Projektnr: 936 Oddervej/Bredgade, rundkørsel Kort beskrivelse: På baggrund af en uheldsanalyse ønskes en sikring af krydset Oddervej/Bredgade. Igangværende. Fællesrådets prioritering: Budget kr. 300.000 Anlægsprogram Budget Anlægsprogram kr. 6.000.000 2014 Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Kolt‐Hasselager Fællesråd Lokalområde: Hasselager‐Kolt Projektnr: 87 Hasselager Centervej, forlængelse til Lemmingvej ‐ tunnel under Genvejen og ramper Kort beskrivelse: Etablering af en vejforbindelse direkte mellem Hasselager Centervej og Genvej. Forventes finansieret af byggemodningen. Fællesrådets prioritering: Lav Projektnr: 135 Kolt Østervej, forbindelse til Genvejen. Kort beskrivelse: Forbindelsesvej mellem Kolt Østerparken og Genvejen incl. hankanlæg til Genvejen. Betinget af byggemodning. Fællesrådets prioritering: Lav Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 4.200.000 Anlægsprogram Budget kr. 10.500.000 Anlægsprogram Side 3 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 232 Sønderholmvej, ny vejforbindelse til Torshøjvænget Kort beskrivelse: Ny forbindelsesvej mellem Torshøjvænget og Svanlevvej. Evt. incl. lukning af Torshøjvænget mod Skanderborgvej. Afventer Bering‐Beder Vejen. Fællesrådets prioritering: Lav Projektnr: 485 Sønderholmvej ‐ Gungdyvej, stiforbindelse Kort beskrivelse: Cykelsti for eksisterende stisystem i Kolt. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 535 Skanderborgvej / Kolt Kirkevej, nyt signalanlæg Kort beskrivelse: Etablering af signalanlæg. Afventer Bering‐Beder Vejen. Budget Anlægsprogram Budget Budget Anlægsprogram Projektnr: 540 Skanderborgvej / Koltvej, krydsombygning Budget Kort beskrivelse: Ombygning af kryds ‐ uheldsbelastet sted. Høj Projektnr: 632 Vangsbovej, fortov fra busstoppested til Hasseltoften Kort beskrivelse: Fortov på strækningen kombineres med området ved Vangsbovej 17. Udføres i 2015 Fællesrådets prioritering: Lav Udtræksdato: 22. september 2015 kr. 5.100.000 Anlægsprogram Fællesrådets prioritering: Fællesrådets prioritering: kr. 480.000 kr. 1.100.000 kr. 1.100.000 Anlægsprogram Budget kr. 300.000 Anlægsprogram Side 4 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 858 Kolt Skovvej, sti Vangsbovej til Lemmingvej Kort beskrivelse: Sti Vangsbovej til Lemmingvej i sydsiden Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 915 Genvejen, Møllebakken‐E45 Kort beskrivelse: Genvejen udbygges til 4 spor på strækningen fra Møllebakken (Skanderborgvej) til E45. Trafik i Aarhus 2030. Er et projekt i MOVE. Budget kr. 625.000 Anlægsprogram Budget kr. 130.000.000 Fællesrådets prioritering: Anlægsprogram Projektnr: 963 Hasselagerskole, centerområde, opstramning af sti Budget Kort beskrivelse: Skoleveje, sikring ‐ Baunehøjskole ‐ projekt 8.6. Forventes i 2015 sammen med projekt nr. 953. Fællesrådets prioritering: Anlægsprogram Projektnr: 1010 Torshøjvej – Hovedvejen, Kapacitetsforbedring. Budget Kort beskrivelse: Krydset mellem Hovedvejen og Torshøjvej forslås udbygget med svingbaner mv. som forudsat i forbindelse med projektet for Beder Bering‐vejen. Projekt herfor og anlægsoverslag er under udarbejdelse. Fællesrådets prioritering: kr. 500.000 Anlægsprogram Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Mårslet Fællesråd Lokalområde: Mårslet Udtræksdato: 22. september 2015 Side 5 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 154 Mårslet, sti langs banen og stitunnel Kort beskrivelse: Videreførelse af sti fra Tranbjerg ‐ Mårslet samt ny tunnel. Fællesrådets prioritering: 6 Projektnr: 478 Jelshøjvej, helle Kort beskrivelse: Helle og fortov. Medtaget som økonomisk konsekvens i lp678. Fortov på vestside. Stikryds ved rundkørsel. Fællesrådets prioritering: kr. 6.600.000 Anlægsprogram Budget kr. 300.000 Anlægsprogram Projektnr: 625 Bering‐Beder vejen, anlæg Kort beskrivelse: Etablering af vej fra Skanderborgvej til Oddervej syd om Tranbjerg og Mårslet. VVM‐undersøgelse i gang. (Trafik i Aarhus 2030) med tilvalg. Fællesrådets prioritering: Budget 4 Projektnr: 859 Nymarks Allé, sti til eksisterende stisystem Kort beskrivelse: Sti fra Nymarks Allé til eksisterende stisystem øst for Tandervej. (Gennem grønt område). Projektet ønskes drøftet med fællesrådet for nærmere afklaring. Fællesrådets prioritering: Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 640.000.000 Anlægsprogram Budget Anlægsprogram kr. 1.400.000 2015 Side 6 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 881 Obstrupvej, forlængelse af sti fra Mølleparken station Kort beskrivelse: Stien fra Mølleparken Station forlænges med belægning og belysning til det stisystem som krydser banen samt fører til Mårslet Skole. Del af projekt 154. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.2. Fællesrådets prioritering: 2 Projektnr: 883 Langballevej, cykelsti Kort beskrivelse: Etablering af 500 m cykelsti. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.7 Fællesrådets prioritering: 5 Projektnr: 885 Hørretvej, cykelsti Kort beskrivelse: Etablering af cykelsti fra Obstrupvej til Hørretløkken. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Mårslet Skole ‐ projekt 2.6 Fællesrådets prioritering: Budget kr. 1.000.000 Anlægsprogram Budget kr. 2.000.000 Anlægsprogram Budget kr. 3.200.000 Anlægsprogram Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Solbjerg Fællesråd Lokalområde: Solbjerg Projektnr: 254 Østergårdsvej, dobbeltrettet cykelsti fra Astrup til Ask Kort beskrivelse: Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.6 Fællesrådets prioritering: Høj Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 7.500.000 Anlægsprogram Side 7 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 841 Solbjerg Hovedgade, dobbeltrettet cykelsti til Onsted Kort beskrivelse: Etablering af dobbeltrettet cykelsti på Solbjerg Hovedgade mellem Solbjerg og Onstedvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.3. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 897 Gammel Horsensvej, dobbeltrettet cykelsti Kort beskrivelse: Etablering af cykelsti mellem Landevejen og Ravnholtvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.7. Afventer Bering‐Beder Vejen. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 901 Onstedvej, dobbeltrettet cykelsti Kort beskrivelse: Etablering af stier fra Onsted til Hvilsted. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.4 Fællesrådets prioritering: Projektnr: 903 Drammelstrupvej/Løjenkærvej, dobbeltrettet cykelsti Kort beskrivelse: Dobbeltrettet cykelsti langs vejene ‐ Drammelstrup og Løjenkærvej. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.5 Fællesrådets prioritering: Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 2.550.000 Anlægsprogram Budget kr. 4.350.000 Anlægsprogram Budget kr. 9.450.000 Anlægsprogram Budget kr. 9.000.000 Anlægsprogram Side 8 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 904 Skovgårdsvej, dobbeltrettet cykelsti Kort beskrivelse: Dobbeltrettet cykelsti mellem Landevejen og Overballe. Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.8 Budget Fællesrådets prioritering: Anlægsprogram Projektnr: 905 Ravnholtvej, dobbeltrettet cykelsti Budget Kort beskrivelse: Skolevejsanalyse 2010 ‐ Solbjergskolen ‐ projekt 23.9. Fællesrådets prioritering: Anlægsprogram Projektnr: 917 Parkvangen, hastighedsdæmpende foranstaltninger Budget Kort beskrivelse: Parkvangen, ned mod Østergårdsvej ønskes hastighedsdæmpende foranstaltninger af fællesrådet. Fællesrådets prioritering: kr. 6.600.000 kr. 7.500.000 kr. 0 Anlægsprogram Gruppenr: 1 Fællesrådsområde: Tranbjerg Fællesråd Lokalområde: Tranbjerg Projektnr: 447 Tingskov Allé – Sti Tingskov Allé 3 – Østerby Allé Kort beskrivelse: Evt. etapeopdeles. Fællesrådets prioritering: Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 750.000 Anlægsprogram Side 9 af 10 Anlægsarbejder i Anlægsprogram samt ønsker om større og mindre vej‐ og stianlæg Projektnr: 448 Orholt Allé, sti fra Jegstrupvænget til Orholt Allé 10 Kort beskrivelse: Dobbeltrettet sti i nordsiden. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 449 Orholt Allé, sti Jegstrupvænget ‐ Landevejen Kort beskrivelse: Etablering af stier enkeltrettet stier i begge sider af Orholt Allé fra Landevejen til Jegstrupvænget. På nordsiden er der i dag et fortov. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 452 Østerby Allé, tunnel syd for skolen Kort beskrivelse: Det skal undersøges om trappen på vestsiden af tunnellen kan ændres til en rampe. Fællesrådets prioritering: Høj Projektnr: 818 Tranbjerg Stationsvej, belysning på sti Kort beskrivelse: Belysning på sti langs med Odderbanen. Fællesrådets prioritering: Udtræksdato: 22. september 2015 Budget kr. 400.000 Anlægsprogram Budget kr. 360.000 Anlægsprogram Budget kr. 1.700.000 Anlægsprogram Budget kr. 0 Anlægsprogram Side 10 af 10
© Copyright 2024