2. udgave, 2015 1
2. udgave, 2015 1 Velkommen til Campus Bornholm Med denne håndbog vil vi byde dig velkommen som ny eller nuværende medarbejder på Campus Bornholm og gøre det let og overskueligt for dig at finde retningslinjer og praktiske oplysninger, som har betydning for dit arbejde i hverdagen. Campus Bornholm er kendetegnet ved at have mange forskelligartede uddannelser og mange forskellige medarbejdergrupper. Der ligger en særlig udfordring i at skabe rammer, hvor mangfoldigheden kan udfolde sig med respekt for det særegne. Denne håndbog samler procedurer og retningslinjer, som er ledelsens udmøntning af skolens politikker. Medarbejderhåndbogen beskriver Campus Bornholms forventninger, krav og forpligtelser overfor dig som medarbejder, ligesom den beskriver dine rettigheder, og hvad du kan forvente af skolen. Medarbejderhåndbogen er tænkt som et opslagsværk og indeholder information, procedurer og regler på Campus Bornholms forskellige områder og afdelinger. Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet, er du altid velkommen til at kontakte din nærmeste leder, så vi fortsat kan udvikle medarbejderhåndbogen som et værktøj i det daglige arbejde på Campus Bornholm. Med venlig hilsen Mads Kofod Direktør 2. udgave, 2015 2 Index 60 årsreglen; 74 adresser; 100 afdelinger; 100 afskedigelse; 64 afspadsering; 76 afspadsering EUD; 71 afspadsering GYM; 68 afspadsering TAP; 76 alkohol; 43 annoncer; 34 ansættelse; 60; 66 ansættelsesbrev; 61 arbejdsmiljøorganisation - AMO; 13 arbejdsmiljøpolitik; 53 arbejdspladsvurdering; 14 arbejdstid EUD; 71 arbejdstid GYM; 68 arbejdsulykke; 56 barns 1. sygedag; 48 befordringsgodtgørelse; 86 begravelse; 52 benchmarking; 98 bestyrelse; 11 bibliotek; 19 bijob; 76 bornholmerkort; 83 brochurer; 34 budget; 80 budgetprognose; 81 bygningsleder; 24 bygningspolitik; 92 censorrejser; 83 computer; 39 CPHS IT Bornholm; 37 dataindsamling; 98 deltid; 61 designmanual; 31; 92 dialog og møder; 32 direktør; 16 dødsfald; 50 ekstern kommunikation; 32 elevklager; 99 elevtilfredshedsundersøgelse - ETU; 95; 97 e-mail; 34 faktura; 90 fakturaflow; 91 fakturahåndtering; 90 ferie; 49 ferie og feriefridage EUD; 72 flytning; 52 2. udgave, 2015 forkortelser; 100 forsikring; 56; 58 fratrædelse; 63 fratrædelsessamtale; 66 fyringssæson; 93 graviditet og fødsel; 49 grupperejser; 85 hjemmeside; 33 hovedsamarbejdsudvalg - HSU; 13; 14; 63 hærværk; 56 indkøbspolitik; 88 indkøbsvejledning; 89 indsatsområder; 29 intern kommunikation; 31 interne nyhedsbreve; 32 intranet; 32 it; 37 journalisering; 35 kalender; 35 kantine; 26; 42 klager; 99 kommunikation; 31 kommunikationsteam; 26 kompetenceudviklingsfonden; 62 kompetenceudviklingspolitik; 62 kopicenter; 27 krisehjælp; 54 kvalitets- og kommunikationsleder; 23 kvalitetsafdeling; 25 kvalitetssystematik; 94 kørsel; 82 kørsel i egen bil; 86 kørsel i skolens biler; 87 lager; 26 ledelse; 11 login-konto; 38 lokallønsforhandlinger; 79 lokalt samarbejdsudvalg - LSU; 13; 63 LUU - lokale uddannelsesudvalg; 15 lægebesøg; 46 løn; 79 lønafdeling; 25 lønpolitik; 30 låsning; 92 mail; 37 materialelager; 26 medarbejderblad; 32 medarbejderplan; 62 medarbejdertilfredshedsundersøgelse - MTU; 53; 94; 97 3 medarbejderudviklingssamtale - MUS; 62 medier; 33 merarbejde; 76 merarbejde EUD; 71 merarbejde GYM; 69 mission; 28 mobiltelefon; 40 motion; 42 mærkedage; 52 netværk; 37 netværksdrev; 38 nyhedsbreve; 32 nøgler; 93 omlagt tid EUD; 72 områdemøder; 16 omsorgsdage; 49 opgørelse af tid EUD; 75 organisation; 9 overarbejde EUD; 73 personaleforening; 51 personalegoder; 52 personalekort; 66 personalepolitik; 30 personalepolitikudvalg; 30 post; 35 prescriba; 45; 54 presse; 33; 34 printere; 37 prøvetid; 61 psykisk arbejdsmiljø; 43 psykisk beredskabsplan; 54 psykolog; 54 pædagogikum; 63 pædagogisk diplomuddannelse; 63 pædagogisk råd; 16 raskmelding; 47 rejseafregning; 83; 86 rejsebestilling; 83 rejsekort; 83 rejser; 82 rejsetid; 85 rekruttering; 60 rummelighedspolitik; 61 rusmidler; 43 rygning; 42 rådgivning; 54 rådgivning ved personlig krise; 45 samarbejdsudvalg; 15 2. udgave, 2015 seniorpolitik; 61 serviceleder; 24 skærmbrille; 53 sne; 76; 77 sociale medier; 33 software; 39 sps; 76 stabsenhed; 22 straffeattest; 60 strategi; 28 stress; 44 studie- og ordensregler; 106 studierejser; 84 studierejsetelefon; 86 sundhed og trivsel; 42 support; 40 sygdom; 48 sygefravær; 47 sygefraværsblanket; 47 sygemelding; 46 sygepolitik; 45 systemer; 37 tavshedspligt; 33 telefon; 36 telefoni; 40 tidsregistrering EUD; 71 tidsregistrering GYM; 68 tillidsrepræsentant - TR; 15 tjenestelig samtale; 65 tjenesterejse; 57; 82 tjenesterejseforsikring; 57 transport; 84 uddannelseschef; 18 uddannelsesleder; 18; 21 uddannelsesområder; 17 udligning EUD; 75 udviklingsfunktion; 25 undervisningslokaler; 92 varemodtagelse; 90 videokonference; 31 virsomhedstilfredshedsundersøgelse - VTU; 97 virtuel undervisning, sne; 77 vold; 45 værdier; 28 ytringsfrihed; 33 økonomi; 80 økonomi- og administrationschef; 23 økonomifunktion; 25 4 Indhold Velkommen til Campus Bornholm .............................................................................................................................. 2 Index .......................................................................................................................................................................... 3 Læsevejledning ........................................................................................................................................................... 8 ORGANISATION............................................................................................................................................ 9 Campus Bornholms uddannelser ................................................................................................................................ 9 Campus Bornholms adresser .....................................................................................................................................10 Bestyrelsen ................................................................................................................................................................11 Den øverste ledelse ...................................................................................................................................................11 Samarbejdsstruktur ...................................................................................................................................................13 Direktørens ansvarsområder .....................................................................................................................................16 Uddannelsesområderne ............................................................................................................................................17 Stabsenheden ............................................................................................................................................................22 STRATEGI .................................................................................................................................................... 28 Mission ......................................................................................................................................................................28 Vision ........................................................................................................................................................................28 Værdier .....................................................................................................................................................................28 POLITIKKER ............................................................................................................................................... 30 Om skolens politikker ................................................................................................................................................30 KOMMUNIKATION ................................................................................................................................... 31 IT .................................................................................................................................................................... 37 SUNDHED OG TRIVSEL ........................................................................................................................... 42 ARBEJDSMILJØ .......................................................................................................................................... 53 Skærmbrille-politik ....................................................................................................................................................53 2. udgave, 2015 5 Aftale med Prescriba .................................................................................................................................................54 FORSIKRING ............................................................................................................................................... 56 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE ................................................................ 60 Rekruttering og ansættelse ........................................................................................................................................60 Fratrædelse ...............................................................................................................................................................63 ARBEJDSTID ............................................................................................................................................... 68 Merarbejde, afspadsering og tidsregistrering GYM....................................................................................................68 Merarbejde, overtid, afspadsering og tidsregistrering EUD, DU, AVU ........................................................................71 Merarbejde og afspadsering for administrative medarbejdere .................................................................................76 SPS-arbejde ...............................................................................................................................................................76 Retningslinjer ved bijob .............................................................................................................................................76 Procedurer ved sne....................................................................................................................................................77 Virtuel undervisning ved snestorm ...........................................................................................................................77 LØN................................................................................................................................................................ 79 Lønpolitik ..................................................................................................................................................................79 Ny Løn/Lokallønsforhandlinger .................................................................................................................................79 ØKONOMISTYRING .................................................................................................................................. 80 REJSER OG KØRSEL .................................................................................................................................. 82 INDKØB........................................................................................................................................................ 88 BYGNINGER ................................................................................................................................................ 92 KVALITETSSYSTEMATIK ....................................................................................................................... 94 Procedure ved elevklager ..........................................................................................................................................99 ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER ............................................................................. 100 BILAG A: LINKS TIL BEKENDTGØRELSER, GYM ........................................................................... 103 2. udgave, 2015 6 BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD VEDRØRENDE ELEVER OG KURSISTER ........................ 104 BILAG C: CAMPUS BORNHOLMS STUDIE- OG ORDENSREGLER FOR ELEVER OG KURSISTER ............................................................................................................................................... 106 Formålet med regelsættet .......................................................................................................................................106 Almindelige ordensregler ........................................................................................................................................106 Regler for deltagelse i undervisningen .....................................................................................................................108 Sanktioner ...............................................................................................................................................................109 Om Studie- og ordensreglementet...........................................................................................................................109 2. udgave, 2015 7 Læsevejledning Medarbejderhåndbogen er ledelsens udmøntning af skolens samlede personalepolitik og beskriver de underliggende procedurer og retningslinjer på en lang række områder, som man som medarbejder kan støde på i det daglige arbejde. Du kan læse skolens personalepolitik på Campus Bornholms hjemmeside: campusbornholm.dk/politikker Håndbogen er opbygget således: Først beskrives skolens organisationsstruktur, ledelsens ansvarsområder og skolens strategi. Herefter beskrives skolens procedurer og retningslinjer inden for områderne: o Kommunikation o it o sundhed og trivsel o arbejdsmiljø o forsikring o rekruttering, fastholdelse og fratrædelse o arbejdstid o løn o økonomistyring o rejser og kørsel o indkøb o bygninger o kvalitetssystematik Skolens forsikringsforhold for elever er indsat som bilag til orientering sidst i håndbogen. Du kan bruge indekset på side 3 til at finde information om specifikke emner. Medarbejderhåndbogen opdateres løbende og revideres gennemgående hvert andet år. Alle væsentlige ændringer meddeles løbende i medarbejdernyhedsbrevet. 2. udgave, 2015 8 ORGANISATION Campus Bornholms uddannelser Campus Bornholm udbyder gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Erhvervsuddannelser (EUD) Hovedområde: Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser o Fagretning: Mad med oplevelser Uddannelse: Gastronom Uddannelse: Ernæringsassistent Hovedområde: Kontor, Handel og Forretning o Fagretning: Business, Web og Økonomi Uddannelse: Kontor med Specialer Uddannelse: Handel med Specialer Uddannelse: Detail med Specialer Uddannelse: Merkantil Student Hovedområde: Teknologi, Byggeri og Transport o Fagretning: Metalræs Uddannelse: Personvognsmekaniker Uddannelse: Smed o Fagretning: Den smarte Dome Uddannelse: Tømrer Herunder kommer en række uddannelser, hvor skolen udbyder grundforløb 2. Gymnasieuddannelser (GYM) Højere forberedelseseksamen (HF) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Alment gymnasium (STX) Voksen- og efteruddannelser mv. Almen voksenuddannelse (AVU) Forberedende voksenundervisning (FVU) Ordblindeundervisning (OBU) HF enkeltfag Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU og VEU) Danskuddannelser (Sprogskole) Herudover udvikler skolen efteruddannelsesforløb til virksomheder. 2. udgave, 2015 9 ORGANISATION Campus Bornholms adresser Campus Bornholms hovedadresse er Minervavej 1, 3700 Rønne – også under ombygningen i forbindelse med det nye campusbyggeri. Uddannelser og administration er fordelt på skolens 8 adresser i Rønne: Krystalgade 9 VUC-uddannelserne: Almen Voksen Uddannelse (AVU), Forberedende Voksen Undervisning (FVU) samt Ordblindeundervisning (OBU) Gymnasieuddannelserne: HF, 2-årig og enkeltfag Storegade 36 Direktion, Økonomi- og administrationsledelse, Løn og bogholderi, Bygningsledelse, Kvalitet og Kommunikation, Udvikling, Elevadministration for EUD, HHX og HTX. Minervavej 2 Erhvervsuddannelser (BYG, AUTO, STRØM-IT, METAL) Voksen- og efteruddannelseskurser Lager CPHS IT Bornholm Derudover udlejes lokaler til BornPro (tidl. Produktionsskolen) og Jobcenteret projekt Uddannelsesporten Merkurvej 10 Gymnasieuddannelser: HHX og HTX Kursuscenter Campus Bornholm Virksomhedsservice Derudover udlejes lokaler til Jobcenterets UngePorten samt Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordre Kystvej 32 Hoffmann Kollegium Sandemandsvej 11 Køkken og kantine, Erhvervsuddannelserne: MAD og KONTOR-HANDEL. Voksen- og efteruddannelseskurser Søborgstræde 2 Gymnasieuddannelsen: STX Kopicenter Ved Lunden 3 Praktikcenter Voksen- og efteruddannelseskurser (Transportkurser) Serviceassistentuddannelsen Vestermarievej 16 Danskuddannelserne 2. udgave, 2015 10 ORGANISATION Bestyrelsen Campus Bornholm er en selvejende uddannelsesinstitution, der ledes af en bestyrelse udpeget i overensstemmelse med Undervisningsministeriets "bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse". Bestyrelsen udgør den overordnede ledelse af Campus Bornholm. Efter indstilling fra direktøren fastlægger bestyrelsen årligt skolens målsætning og strategi. Bestyrelsen godkender endvidere budget og regnskab. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål og kan inden for dette formål disponere frit over anvendelsen af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét. Bestyrelsen er overfor undervisningsministeren ansvarlig for skolens drift herunder forvaltningen af de statslige tilskud. Campus Bornholms bestyrelse består af medlemmer udpeget af organisationer med interesse i skolens arbejde samt medlemmer valgt blandt ansatte og elever. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme skolens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for uddannelse. Campus Bornholms bestyrelse 19-09-2014 Den øverste ledelse Den øverste ledelse på Campus Bornholm består af skolens direktør og to uddannelseschefer; en uddannelseschef for erhvervs, voksen- og efteruddannelserne (EUD/VEU) og en uddannelseschef for de gymnasiale uddannelser (GYM). Direktøren har dertil en stabsenhed under ledelse af økonomi- og administrationschefen og en projektleder i forbindelse med det nye campusbyggeri. Direktøren har den daglige ledelse af skolen og er ansvarlig overfor bestyrelsen. 2. udgave, 2015 11 ORGANISATION Direktør Mads Kofod Campus byggeprojekt projektleder Bolette Marott Økonomi og administration Økonomi- og adm.chef Signe Saabye Ottosen Uddannelsesområde GYM Uddannelseschef Klaus Kristiansen Uddannelsesområde EUD/VEU Uddannelseschef Lars Vesløv I praksis er den daglige drift uddelegeret til chefer og ledere. Direktøren leder dermed på det strategiske og overordnede skoleniveau, mens cheferne har ansvaret for den strategiske ledelse på deres områder. Lederne refererer til cheferne og udgør skolens operative ledelse med ansvaret for den daglige drift. Direktøren er ligeledes chef for stabsfunktionen Økonomi og Administration samt Udviklingsfunktionen. Det betyder, at direktøren udstikker skolens overordnede kurs og sikrer implementeringen af bestyrelsens strategi. Direktøren indgår endvidere som en samlende figur i skolens liv, ligesom han er skolens ansigt udadtil i diverse sammenhænge. Direktøren leder gennem sine chefer, og som almindelig medarbejder på skolen vil man således ikke have nogen konkret arbejdsmæssig relation til direktøren. I direktørens fravær overgår det overordnede ansvar for skolen til økonomi- og administrationschefen. Direktøren og de to uddannelseschefer udgør tilsammen chefgruppen, som træffer de overordnede, strategiske beslutninger på skolen indenfor de af bestyrelsen udstukne rammer. Chefgruppen mødes på ugebasis med deltagelse af stabschefen for økonomi- og administration. Referater fra chefmøderne kan findes på Fronter/Lectio. 2. udgave, 2015 12 ORGANISATION Samarbejdsstruktur Samarbejdet mellem skolens ledelse og skolens medarbejdere diskuteres og justeres i en række formelle organer, der tilsammen udgør Campus Bornholms samarbejdsstruktur. Disse organer er: Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) De lokale samarbejdsudvalg (LSU): o o o LSU GYM – Gymnasieområdet LSU EUD/VEU - Erhvervsuddannelserne og Voksen-og efteruddannelsesområdet LSU TAP - Økonomi- og administrationsområdet Tillidsrepræsentantstrukturen (TR) Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) Direktøren er formand for HSU. Cheferne er formænd i de respektive lokale samarbejdsudvalg og derudover er der både medarbejder- og lederrepræsentanter som medlemmer af samarbejdsudvalgene. Fra medarbejdersiden er det tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Retningslinjer for beføjelser og arbejdet i HSU & LSU følger statens ”Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner”. Retningslinjer for TR-arbejdet følger ”Cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten”. Retningslinjer for AMO følger ”Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed”. Hovedsamarbejdsudvalg/Lokalt samarbejdsudvalg Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og Lokale Samarbejdsudvalg (LSU) er det naturlige forum for drøftelser mellem ledelse og medarbejdere om Campus Bornholms udvikling og fremtid. En lang række af de problemstillinger og spørgsmål, der vedrører organisering, arbejdsforhold og personalepolitik, er formelt henlagt til Lokale Samarbejdsudvalg (LSU) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Skolens målsætning, strategier, kompetenceudvikling og sammenhængen til personalepolitikken er kernen i de drøftelser, som skal føres i samarbejdsudvalgene. Samarbejdsudvalgene skal endvidere have fokus på medarbejdernes trivsel og følge op på målinger, evalueringer, indsatsområder og handlingsplaner. For at sikre en effektiv kommunikationsvej gennem systemet lægges LSU-møderne i kalenderen umiddelbart forud for HSU-møderne, så at relevante sager fra LSU kan blive bragt hurtigt videre til HSU. Arbejdsmiljøorganisation (AMO) Arbejdsmiljøorganisationen består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra uddannelses-, tekniske og administrative områder. Skolens direktør er formand for arbejdsmiljøorganisationen, og skolens daglige arbejdsmiljøleder er sekretær og forestår den daglige sparring med arbejdsmiljøorganisationen, myndigheder og skolens ledelse. AMO består af seks arbejdsmiljøgrupper med i alt ni arbejdsmiljørepræsentanter. 2. udgave, 2015 13 ORGANISATION Repræsentanter fra de seks grupper samarbejder i arbejdsmiljøudvalget. Det består af: Formand Mads Kofod Daglig sikkerhedsleder Lars-Ole Andersen Ledelsesrepræsentant Pia Holm-Hansen Arbejdsmiljørepræsentant TAP Anette Vejborg Arbejdsmiljørepræsentant GYM Claus Steenberg Arbejdsmiljørepræsentant VEU/ EUD Bo Steen Jensen AMO-struktur: MAD, Køkkener & Rengøring Teknisk Service Administration, mv. Arbejdsmiljøudvalg EUD Håndværk, Industri og Transport GYM VEU EUD KONTOR Arbejdsmiljøorganisationen skal til enhver tid arbejde på at opretholde et sikkert og sundt arbejdsog undervisningsmiljø gennem en forebyggende indsats og efterlevelse af gældende arbejdsmiljøregler. Formålet er, at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning, ved at bekæmpe de påvirkninger i arbejdet som virker fysisk eller psykisk skadelige, således at de ansattes sikkerhed og sundhed fremmes. Arbejdsmiljøorganisationen arbejder efter en årsrytme som arbejdsmiljøudvalget har fastsat, og har gennem arbejdsmiljøpolitikken nye fokusområder hvert år. Campus Bornholm gennemfører regelmæssige arbejdspladsvurderinger samt medarbejdertrivselsundersøgelser med det formål at afdække eventuelle problemer i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Med udgangspunkt i disse undersøgelser drøfter ledelse og HSU generelle og konkrete muligheder for at forebygge stress og mistrivsel. Overtrædelser af virksomhedens sikkerhedsregler og sikkerhedsprocedurer betragtes som en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Hvis du er i tvivl om en sikkerhedsprocedure eller har observeret overtrædelser af vores sikkerhedsregler, har du pligt til at henvende dig til din lokale sikkerhedsrepræsentant eller nærmeste leder. Yderligere information om arbejdsmiljøorganisationen kan findes på Fronter/Lectio, hvor organisationens opbygning, procedurer, indsatsområder, mm., er beskrevet. Læs om skolens arbejdsmiljøpolitik andetsteds i medarbejderhåndbogen. 2. udgave, 2015 14 ORGANISATION LUU (De lokale uddannelsesudvalg) De lokale uddannelsesudvalgs vigtigste opgave er, i samarbejde med skolen, at fastlægge undervisningens nærmere indhold for de enkelte grunduddannelser, samt følge behovet og komme med forslag til fornyelse af disse. En oversigt over de lokale uddannelsesudvalg kan til enhver tid findes på Campus Bornholms hjemmeside her: http://www.campusbornholm.dk/lokale-uddannelsesudvalg Tillidsrepræsentanter Campus Bornholm lægger vægt på et godt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter (TR). Samarbejdet er funderet på gensidig tillid og med respekt for, at såvel ledelse som medarbejdere arbejder for skolens bedste. TR arbejder inden for aftaleområdet mellem TR og skolens ledelse. Det er f.eks. arbejdstidsaftale, aftale om Ny Løn og lønforhold. Skolens ledelse og tillidsrepræsentanter spiller en meget vigtig rolle i arbejdet med at udbrede en anerkendende kultur på skolen. Alle tillidsrepræsentanter er repræsenteret i ét af skolens lokale samarbejdsudvalg som medarbejderrepræsentanter. Arbejdet med de ansattes trivsel er forankret i samarbejdsudvalgene. Tillidsrepræsentanterne spiller således også en vigtig rolle i arbejdet med at skabe trivsel på skolen i et tæt samarbejde med skolens ledelsesrepræsentanter. Diagram over samarbejdsudvalg: HSU Ledelse: Direktør, 3 chefer, 1 leder Medarbejdere: 1 TR STX, 1 TR HHX og HTX, 1 TR VEU, 1 TR Tekn.pers. 1 TR adm.pers. LSU GYM Ledelse: Uddannelseschef 3 udd.ledere Medarbejdere: 1 TR DJØF HHX og HTX 1 TR GL HHX og HTX LSU TAP LSU EUD/VEU Ledelse: Ledelse: Uddannelseschef EUD/VEU Økonomi- og adm.chef 4 udd.ledere 3 TAP ledere Medarbejdere: 2 TR UDF.EUD Medarbejdere: 3 TR TAP 1 TR UDF. VEU 1 TR STX 1 AMR STX 3 AMR TAP 3 AMR 1 Adm. pers. 1 TR HF 1 Adm. pers. TR-Kontaktudvalg 2. udgave, 2015 15 ORGANISATION Pædagogisk Råd På Campus Bornholm er der nedsat tre pædagogiske råd (PR), hvoraf det ene dækker STX og det andet VUC. VUC PR består af AVU og HF-undervisere, og derudover findes et HF PR. De pædagogiske råd består af relevante uddannelsesledere, relevant uddannelseschef samt samtlige undervisere på uddannelsen. Formålet med det pædagogiske råd er at være rådgivende for ledelsen i pædagogiske spørgsmål, og det er uddannelseschefen, der beslutter hvilke spørgsmål, der skal forelægges for det pædagogiske råd, samt hvilke ressourcer der skal afsættes til rådets møder og øvrige arbejde. Der nedsættes et formandskab, der varetager den praktiske afvikling af møderne. Områdemøder På HHX/HTX, AVU, Danskuddannelserne, Håndværkerafdelingen og KONTOR-HANDEL afholdes områdemøder for samtlige undervisere på uddannelserne og øvrige tilknyttede medarbejdere. Formålet med områdemøderne er gensidig information mellem ledelse og ansatte samt efter behov høringer og beslutninger om fælles anliggender. Dagsorden udarbejdes af uddannelseslederen. Direktørens ansvarsområder Ansvarlig for den daglige og strategiske ledelse af skolen Ansvarlig for implementeringen af bestyrelsens strategiske indsatsområder, herunder: o Sikre kvalitet i alle uddannelser og processer o Øverste chef for økonomi, administration samt udviklingsfunktionerne o Tilvejebringe fundamentet for opfyldelse af 95 %, 60 % og 25 % -målsætningen o Realiseringen af et fælles campusbyggeri o Videreudviklingen og styrkelsen af Campus Bornholms organisatoriske fællesskab o Sikre en sund økonomi o Integrere, understøtte og videreudvikle visionen om Bright Green Island i skolens uddannelsesarbejde Skal overfor bestyrelsen afgive skriftlig beretning om skolens virksomhed i det forløbne år, forslag for det kommende års budget og planlægningen af skolens uddannelser og tilknyttede aktiviteter Ansvarlig for udvikling af kokkeuddannelsen på MAD som et særligt strategisk udviklingsområde. 2. udgave, 2015 16 ORGANISATION Uddannelsesområderne Uddannelsescheferne er strategiske ledere på deres respektive område. De har hver et antal uddannelsesledere under sig, som de mødes regelmæssigt med til ledermøder, hvor den daglige drift af uddannelserne drøftes og planlægges. GYM Uddannelseschef Klaus Kristiansen HHX og HTX Udd.leder Ann Due HF Udd.leder Pia Koefoed Nielsen STX Udd.leder Anne Birgitte Nielsen STX Udd.leder Torben Lassen STX Udd.leder Kurt Rønne EUD/VEU Uddannelseschef Lars Vesløv Virksomhedsservice og Praktikcenter Håndværkerafdelingen Udd.leder Jens Peter Koefoed KONTOR-HANDEL og Service, AVU, FVU OBU Udd.leder Stig Vestergaard Thomsen MAD, udd.leder Kirsten Munch Danskuddannelser Udd.leder Lene Dahn Winther Uddannelsescheferne er ansvarlige for kvaliteten og udviklingen af uddannelserne, både fagligt og pædagogisk. I praksis er driften af uddannelserne uddelegeret til de enkelte uddannelsesledere. Uddannelsescheferne kan frit disponere over deres indtægter indenfor godkendte budgetter. 2. udgave, 2015 17 ORGANISATION Ansvarsområder under uddannelseschefen for de gymnasiale uddannelser Uddannelseschefen skal sikre, at alle elever og kursister i GYM-området oplever kvalitet i uddannelserne og at der altid er et undervisningstilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Overordnet ledelse af og ansvar for de gymnasiale uddannelser samt drift og udvikling af disse, herunder: Pædagogisk ansvar i forhold til gældende lovgivning. Implementering af nye love og bekendtgørelser Udvikling af uddannelserne, herunder evt. nye uddannelser, nye studieretninger, nye præsentationskurser Samarbejde: Overordnet ansvar for samarbejde med alle eksterne partnere lokalt, nationalt og internationalt indenfor det gymnasiale område Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med skoler og institutioner Økonomi: Overordnet ansvar for økonomien på de tre afdelinger: HF, HHX/HTX og STX samt de tværgymnasiale undervisningsomkostninger. Sikre at der sker en økonomistyring i uddannelsesområdet og at de enkelte organisatoriske enheder har fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse Sikre at det samlede driftsområde for GYM er balanceret under hensyntagen til grundlag, økonomi og helhed således at udsving i de enkelte uddannelser kan justeres internt Sikre at der sker en løbende opfølgning af lønsomheden på de enkelte uddannelser Sikre honorering af bestyrelsens resultatkrav Personale: Overordnet personaleansvarlig for de tre afdelinger: HF, HHX/HTX og STX. Overordnet ansvarlig for rekruttering på områderne Overordnet ansvarlig for kompetenceudvikling på områderne Overordnet ansvarlig for fratrædelse på områderne Overordnet ansvarlig for medarbejderudvikling og -trivsel på områderne Uddannelsesprojekter: Overvågning af puljer Udarbejdelse af ansøgninger Projektledelse på uddannelsesprojekter Ansvarlig for projektopfølgning i fht. donor Ansvarlig for evaluering af projekter og endelig projektafrapportering GYM-uddannelsesledernes funktion Klasserne: Kontakt til teams, studieplaner, toning, store opgaver (som ikke er eksamensopgaver), AT. Eleverne: kontakt til studievejledere og elevkoordinator. Årgangen følges gennem de tre år. 2. udgave, 2015 18 ORGANISATION Lærerne: Opfølgning på årsplaner og tidsregistrering, MUS, efteruddannelse, elevklager. Læreren refererer til sin uddannelsesleder. Øvrige ansvarsområder: Bibliotek og bogkælder Budget og fagkonti på afdelingen Eksamen De store opgaver: SRP, DHO, AT, SSO, DIO m.m. Juleafslutning Lektiecafeer Optagelsesprøver Semesterplaner Studieretningsudbud Teknik og service Pædagogiske dage Pædagogisk udvikling Kommende elever: o Brobygning o Præsentationskurser o Informationsmøder o BUM-messe/UU-kontakt Medlem af LSU-gym Talentarbejde Elevaktiviteter – afdelingsvis o Idrætsdag o Skolebal o Elevråd o Fri-aktiviteter o Fællesmøder o Fester Daglige skemaændringer Opgavefordeling Biblioteker Campus Bornholm har tre uddannelsesbiblioteker, som er målrettet elever og medarbejdere. De tre biblioteker er placeret i den gymnasiale søjle med uddannelseschefen som leder. Der er ansat to bibliotekarer, hvoraf den ene varetager biblioteksbetjeningen for HHX/HTX og EUD. Den anden bibliotekar er ansvarlig for betjeningen på STX og HF. De tre biblioteker er fysisk placeret i Krystalgade 9, på Merkurvej 10 og i Søborgstræde 2. Bibliotekerne fungerer som professionelle biblioteker, der trækker på et bredt netværk af både forsknings- og folkebiblioteker. Bibliotekarerne underviser i informationssøgning og står for indkøb af bøger og licenser (e-bøger og databaser) til de enkelte uddannelser. Derudover foretages research til opgaver og projekter. 2. udgave, 2015 19 ORGANISATION Ansvarsområder under uddannelseschefen for erhvervs-, voksenog efteruddannelse Uddannelseschefen skal sikre, at alle elever og kursister i hhv. EUD og VEU området oplever kvalitet i uddannelserne, og at der altid er et tilbud om differentieret undervisning, der er rettet mod den enkelte. Overordnet ledelse af og ansvar for uddannelsesledelse og udvikling af uddannelse: Gældende lovgivning Pædagogik Virksomhedskontakt Nye love og bekendtgørelser Nye uddannelser, nye moduler, nye præsentationskurser Nye kurser Overordnet ledelse af og ansvar for salg af AMU enkelt kurser og kursuspakker i områderne: Gældende lovgivning Virksomhedskontakt og virksomhedssamarbejde LOP-koordinator (Lære Og Praktikplads) og øvrige LOP-opgaver og LOP-lovgivning Samarbejde med øvrige institutioner og instanser Samarbejde: Overordnet ansvar for samarbejde med alle eksterne partnere lokalt, nationalt og internationalt Udarbejdelse af samarbejdsaftaler med skoler og institutioner Økonomi: Overordnet ansvar for økonomien på EUD og VEU samt de tværgående undervisningsomkostninger for områderne: Sikre at der sker en økonomistyring i uddannelsesområdet og at de enkelte organisatoriske enheder har fokus på tid og ressourceudnyttelse samt deres løbende målopfyldelse Sikre at det samlede driftsområde for EUD og VEU er balanceret under hensyntagen til grundlag, økonomi og helhed således at udsving i de enkelte uddannelser kan justeres internt Sikre at der sker en løbende opfølgning af lønsomheden på de enkelte uddannelser Sikre honorering af bestyrelsens resultatkrav Personale: Overordnet personaleansvarlig for EUD og VEU. Overordnet ansvarlig for rekruttering på områderne Overordnet ansvarlig for kompetenceudvikling på områderne Overordnet ansvarlig for fratrædelse på områderne Overordnet ansvarlig for medarbejderudvikling og -trivsel på områderne Uddannelsesprojekter: Overvågning af puljer Udarbejdelse af ansøgninger Projektledelse på uddannelsesprojekter Ansvarlig for projektopfølgning i fht. donor Ansvarlig for evaluering af projekter og endelig projektafrapportering 2. udgave, 2015 20 ORGANISATION EUD-uddannelsesledernes funktion Uddannelseslederne skal sikre, at alle elever og kursister oplever kvalitet i uddannelserne, og at der altid er et tilbud om differentieret undervisning, der er rettet mod den enkelte. Uddannelseslederne skal i hovedtræk: Motivere den enkelte underviser således at kompetencerne hos underviseren kommer bedst muligt i spil – herunder være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer og talenter. Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere, samarbejde med teamene om et godt arbejdsmiljø og aktivt forebygge og løse konflikter. Varetage opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik, prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd m.v.) Indgå i team med skolens øvrige uddannelsesledere med henblik på deling af viden og pædagogisk udvikling, samt udnyttelse af lærerkræfter og øvrige ressourcer. Planlægge, gennemføre og justere pædagogikken, økonomien og strategien i området i samarbejde med chefgruppen. Pædagogisk ledelse Ansvarlig for at teamene tilrettelægger undervisningen i området således at der er differentierede tilbud til alle elever og kursister Har ansvaret for at kvalitetsmålingerne i området følges op og at der udarbejdelse en handlingsplan både for den enkelte lærer, teamet og afdelingen. Ansvarlig for at studie- og ordensreglement overholdes i tæt samarbejde med teamene. Ansvarlig for afdelingens, teamets og hver enkelt lærers pædagogiske udvikling på kort og lang sigt. Ansvarlig for at al gældende lovgivning på områder er formidlet ud til alle medarbejdere i afdelingen og at det er forstået og implementeret. Administration Ansvar for grovplanlægningen af læringsaktiviteter i området. Opgøre kapacitet og aktivitet i området inden fagfordeling. Ansvar for gennemførelse af fagfordeling. Ansvarlig for områdets økonomi i tæt samarbejde med teamene og administrationen. Skal sikre at lokalerne /faciliteterne udnyttes optimalt. Skal sikre at fraværsregistreringen virker i tæt samarbejde med teamene og administrationen. Skal sikre at teamene har et højt informationsniveau om områdets økonomi ved et tæt samarbejde med administrationen. Udvikling Ansvarlig for at udvikle uddannelserne i området og foretage tiltag i samarbejde med Uddannelseschefen, teamene og kommunikationsteamet. Ansvarlig for at opfange og bearbejde signaler indenfor brancherne og udmønte dem i undervisningen. Ansvarlig for at etablere, vedligeholde et godt samarbejde samt skabe netværk med de eksterne samarbejdspartnere/virksomheder/klynger. Ansvarlig for at etablere nationale og internationale netværk for elev og lærerudveksling. Markedsføring I samarbejde med uddannelseschefen og kommunikationsteamet ansvarlig for at afdelingens informationer på skolens hjemmeside altid er tidssvarende. 2. udgave, 2015 21 ORGANISATION I samarbejde med uddannelseschefen og kommunikationsteamet ansvarlig for information og markedsføring af relevante tiltag i afdelingen. Stabsenheden Direktøren har en stabsenhed under daglig ledelse af økonomi- og administrationschefen. Denne stabsenhed samler skolens støttefunktioner, herunder løn & bogholderi, lager & kopi, IT, direktionssekretariat, udvikling, kommunikation og kvalitet, elevadministration for erhvervsrettede uddannelser og AMU, intern og teknisk service samt bygnings- og kantinedrift. Stabsenheden Økonomi- og administrationschef Signe Saabye Ottosen Direktionssekretariat Udvikling Koordinator for Løn & bogholderi Koordinator for Lager & kopi, IT Teknisk Service Bygningsl eder Dennis Falk Kommunikation, kvalitet og elevadministration EUD/HHX/HTX Intern Service serviceleder Kirsten Munch Kvalitets- og komm.leder Pia Holm Hansen Under økonomi- og administrationschefen er der tre ledere med budget- og personaleansvar, nemlig en bygningsleder, kommunikations- og kvalitetsleder samt en kantine- og intern serviceleder. Funktionerne lager og kopi samt bogholderi har hver især en teamkoordinator, der er ansvarlig for den daglige drift med reference til økonomi- og administrationschefen. Medarbejderne i direktionssekretariat, udviklingsfunktionen samt lønafdelingen refererer direkte til økonomi- og administrationschefen. IT-funktionen løftes i et administrativt fællesskab, som CPH West/CPH Service Center er værtsinstitution for. Økonomi- og administrationschefen deltager i chefmøderne som referent. 2. udgave, 2015 22 ORGANISATION Ansvarsområder under økonomi- og administrationschefen ØA-chefen er ansvarlig for skolens tværgående funktioner: Udarbejdelse af forslag til skolens budget og regnskab i samarbejde med chef- og ledergruppen Udarbejdelse af forslag til udvikling og drift af tværgående effektiviseringer og ressourceanvendelse Udarbejdelse af forslag til skolens politikker og procedurer Udarbejdelse af forslag til strategi og handlingsplaner Løbende budgetopfølgning Økonomien på fællesområdet Skolens IT-udvikling og drift Skolens indkøb Den tværgående udviklingsindsats samt særlige strategiske udviklingsområder Overordnet drift og vedligehold af skolens samlede bygningsmasse Overordnet kantinedrift Overordnet kommunikations- og kvalitetsarbejde Personaleansvarlig for underordnede ledere, medarbejdere i bogholderi-, løn-, indkøbs-, udviklings og sekretærfunktioner, samt overordnet personaleansvarlig for skolens øvrige tekniske- og administrative personale Rekruttering, kompetenceudvikling, medarbejderudvikling og trivsel, tjenestelige samtaler, sygesamtaler og afskedigelser indenfor fællesområdet og de tværgående undervisningsfunktioner på skoleniveau Deltagelse i klagesager, tjenestelige samtaler, sygesamtaler, mm. i organisationen generelt i henhold til gældende procedurer. Kvalitets- og kommunikationslederens funktion Daglig ledelse, planlægning, information og opfølgning af kvalitets- og kommunikationsarbejdet Personaleledelse: o Motivere den enkelte medarbejder således at kompetencerne hos medarbejderen kommer bedst muligt i spil. Være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer og talenter. o Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere. o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø. o Opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik, prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd m.v.) o Aktivt forebygge og løse konflikter. Opfølgning på iværksatte initiativer indenfor områderne Tovholder på andre relaterede projekter Ansvarlig for facilitering af alle evalueringer, herunder udvikling, koordinering, oprettelse og distribution Superbruger på evalueringssystemerne ESEV og Vis Kvalitet Ansvarlig for rapportering af kvalitetsparametre til Undervisningsministeriet og andre instanser 2. udgave, 2015 23 ORGANISATION Ansvarlig for markedsføring, herunder strategi og markedsføringsplan Sparringspartner for ledergruppen i forbindelse af kvalitetsudvikling og markedsføring af uddannelser Ansvarlig for vedligeholdelse af og opfølgning på skolens kvalitetsmanualer, herunder svejse-certificering og SKS-system. Bygningslederens funktion Personaleledelse o Motivere den enkelte underviser således at kompetencerne hos underviseren kommer bedst muligt i spil. Være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer og talenter. o Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere. o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø. Opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik, prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd m.v.) o Aktivt forebygge og løse konflikter. Daglig drift og prioritering i forhold til ressourcer Udkast til nye tiltag (tegninger) Beregninger Projektering Byggestyring og -tilsyn Undervisningsopgaver kan forekomme Servicelederens funktion Servicelederen er ansvarlig for Campus Bornholms kantiner og udsalgssteder samt rengøring, herunder: Personaleledelse o Motivere den enkelte medarbejder således at kompetencerne hos medarbejderen kommer bedst muligt i spil. Være opmærksom på og understøtte mulige ressourcer og talenter. o Sikre en god dialog mellem alle medarbejdere. o Samarbejde med medarbejderne om et godt arbejdsmiljø. o Opfølgning på personale (MUS, undervisere i virksomhedspraktik, prøvetidsopfølgning, opfølgning på adfærd m.v.) o Aktivt forebygge og løse konflikter. Sortiment og prisfastsættelse Indkøb Rengøringsstandard Ansvar for indkøb til områderne Ansvarlig for Hoffmann Kollegiet, herunder: o Udlejning og lejekontrakter o Samtaler og opsigelse af lejekontrakter o God ro og orden o Økonomi 2. udgave, 2015 24 ORGANISATION Lønafdelingen Lønafdelingen består af to medarbejdere, som refererer til økonomi- og administrationschefen. Lønafdelingen skal dels sikre, at skolen overholder gældende lovgivning og aftaleret i diverse ansættelsesforhold herunder i forbindelse med rekruttering, fratrædelse, sygefravær, klagesager, mm., og dels sikre en ensartet behandling af HR-forhold i henhold til skolens generelle personalepolitik samt underliggende politikker og procedurer. Lønafdelingen har en dobbeltfunktion i forhold til skolens personaleansvarlige. På den ene side er der tale om en rådgivende og vejledende funktion i forhold til de personelansvarlige og på den anden side er der tale om en kontrolfunktion i forhold til selvsamme med henblik på at sikre overholdelse af gældende lovgivning og aftaleret. Lønafdelingen er ansvarlig for lønudbetaling, ferieplanlægning, registrering af sygefravær, udarbejdelse af ansættelseskontrakter, sindetskrivelser, opsigelser, mm., samt opdatering af personalearkiv. Økonomifunktionen Økonomifunktionen består af to controllere, der refererer til økonomi- og administrationschefen. Økonomifunktionens har en dobbeltfunktion i forhold til skolens budgetansvarlige. På den ene side er der tale om en rådgivende og vejledende funktion i forhold til de budgetansvarlige med henblik på at sikre en overholdelse af eksisterende budgetter, og på den anden side er der tale om en kontrolfunktion i forhold til sidstnævnte, så økonomiske udfordringer bliver adresseret rettidigt. Økonomifunktionen er meget afhængig af et tæt samarbejde med de budgetansvarlige, da det kun er på baggrund af dialog med og input fra disse, der kan skabes et troværdigt billede af skolens økonomiske udvikling og udfordringer. Økonomifunktionen er derfor organiseret således, at den ene medarbejder er ansvarlig for budgetopfølgningen på EUD/VEU, mens den anden medarbejder er ansvarlig for budgetopfølgningen på GYM. Økonomifunktionens ansvarsopgaver inkluderer udarbejdelse af måneds, kvartals og årsregnskab samt regelmæssig budgetopfølgning med udarbejdelse af kvartalsvise budgetprognoser. Udviklingsfunktionen Udviklingsfunktionen består af en enkelt medarbejder, der som udgangspunkt har to funktioner; dels at igangsætte, koordinere og følge op på tværgående udviklingstiltag dels at igangsætte, koordinere og følge op på udvalgte strategiske udviklingsindsatser. Udviklingsmedarbejderen skaber og vedligeholder netværk og samarbejder med eksterne interessenter med henblik på at realisere skolens udviklingsstrategier. Funktionen følger dermed løbende bestyrelsens strategiske prioriteringer. I disse år arbejder udviklingsenheden i særlig grad med realiseringen af et nyt fælles campusbyggeri som den største tværgående strategiske udviklingsindsats. Kvalitetsafdelingen Kvalitets- og kommunikationslederen har det daglige ansvar og den praktiske koordinering af kvalitetssystemets opbygning, anvendelse og vedligeholdelse. Kvalitetslederen samarbejder tværorganisatorisk med de øvrige ledere om tilvejebringelse af kvalitetsdokumentationen og opfølgningen af kvalitetsmålinger. Kvalitets- og kommunikationslederen er sammen med den daglige sikkerhedsleder ansvarlig for, at der regelmæssigt gennemføres arbejdspladsvurderinger, undervisningsmiljøvurderinger mv. 2. udgave, 2015 25 ORGANISATION Se endvidere særskilt afsnit om kvalitetssystematik andetsteds i medarbejderhåndbogen. Kommunikationsteamet Kommunikationsfunktionen består af kvalitets- og kommunikationslederen samt tre medarbejdere. Kommunikationsteamet rådgiver ledere og medarbejdere i forhold til intern og ekstern kommunikation. Teamet har desuden ansvaret for at bringe diverse nyheder i relevante fora, såsom hjemmesiden, Facebook, nyhedsbreve og/eller pressemeddelelser. Derudover varetager teamet produktion af skolens informationsmateriale såsom uddannelsesbrochurer, årsskrift, elevhåndbøger, informationsfoldere, nyhedsbreve m.m. Kantiner På adresserne Merkurvej, Søborgstræde, Krystalgade og Sandemandsvej findes kantiner, hvor medarbejderne og elever kan købe mad, drikkevarer og snacks. Maden produceres i det store køkken på afdelingen MAD på Sandemandsvej og leveres til kantinen. Som medarbejder kan du købe klippekort og opnå rabat på frokostretter. Kantinen kan også levere take-away på bestilling. Materialelager Skolen har et materialelager, hvor du kan bestille/hente undervisningsmaterialer, kontorartikler samt materiale til servicearbejde. Lageret er beliggende på Minervavej 2 og er normalt bemandet mandag-fredag kl. 7.00 til 15.00 Såfremt du har nøglekort til adressen, har du adgang til lageret alle døgnets timer og kan benytte dig af selvbetjeningssystemet. Du har også mulighed for at afgive din bestilling pr.: Telefon: (88 42 18 40) 30 65 02 00 Mailgruppe: CB_TAP_Lager-Kopi_Lager Mailadresse: [email protected] Online http://lager.cabh.dk/ De bestilte varer vil blive sendt med intern post på den rute, der køres hver formiddag, medmindre andet er aftalt. Varerne bliver stillet på det sted, hvor den interne post bliver afleveret. Pakken mærkes med bestillerens initialer og afdeling. Materialer, som ikke er på lager, skaffes hjem, eller lageret kan anvise, hvor det skal købes. Lageret er bemandet med: Tom Nygård Petersen: [email protected] / tel. tel. 30 65 02 00 Thorkild Holm: [email protected] / tel. 6012 1841 I forbindelse med lageret findes en butik, hvor elever kan købe rekvisitter mm. Ekspeditionstiderne i butikken er: Mandag-fredag kl. 7.45 - 14.00 (Fredag kl. 8.00-11.30) 2. udgave, 2015 26 ORGANISATION Kopicenter Skolen har et centralt kopicenter, hvor du som underviser eller administrativt personale kan få printet, kopieret og indbundet materiale, kopieret CD/DVD, indscannet tekster etc. Kopicenteret er beliggende Søborgstræde 2. Åbningstiderne er: Mandag-torsdag kl. 8.00-14.00 Fredag kl. 8.00-12.00 Du kan henvende dig personligt i kopicenteret og afgive din printordre der, eller du kan afgive din printordre pr. mail til: [email protected] For større printopgaver skal kopicenteret have opgaven min. 1 dag forud for, du skal have materialet i hænde. For mindre printopgaver kan du kontakte kopicenteret samme dag, som materialet ønskes parat til afhentning. Hvis du arbejder på en anden adresse end Søborgstræde 2, kan materialet leveres med intern post til den adresse, hvor du arbejder. Udbringning sker hver formiddag, og materialet afleveres på samme sted som den interne post. Materialet mærkes med bestillerens initialer og afdeling. Kopicenteret er bemandet med: Jens E. Holm: [email protected] tlf. 3065 0201 2. udgave, 2015 27 STRATEGI Bestyrelsen fastlægger hvert år skolens strategi for en 5-årig periode. Hvert år reviderer bestyrelsen strategien på baggrund af en strategiproces på skolen. Når strategien er fastlagt udarbejder skolens ledelse handleplaner for, hvordan de strategiske mål nås. Skolens direktør, chefer og ledere forpligtes på handleplanerne, da succeskriterierne bliver indskrevet i ledelsens resultatkontrakter. Resultatkontrakterne bliver dermed også et opfølgningsdokument på Campus Bornholms strategi. Herunder finder du sammenfatningen af mission, vision og værdier ligesom de strategiske indsatsområder 2014-2018 er beskrevet i overskriftsform. Den gældende strategi finder du på skolens hjemmeside: http://www.campusbornholm.dk/strategi Mission Campus Bornholm udbyder ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser af høj kvalitet i et inspirerende, dynamisk og udviklende læringsmiljø, der skaber værdi for mennesker og samfund. Vi skaber rammerne for, at unge og voksne på Bornholm får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelser med høj faglig kvalitet. Vision Vi vil med vores undervisning inspirere, motivere og løfte såvel unge som voksne til at yde deres bedste i et udviklende læringsmiljø præget af høj faglighed, hvor der er udfordringer til alle. Vi vil have et så bredt udbud af ungdoms- og voksenuddannelser på øen som muligt med henblik på at unge og voksne på Bornholm har de bedste uddannelsesmuligheder. Vi vil i vores uddannelser og drift skærpe og udvikle vores grønne profil og gøre vores elever og kursister til aktive samfundsborgere, der står i spidsen for en bæredygtig samfundsudvikling – på både det miljømæssige, økonomiske og sociale plan. Værdier Ansvar Som hovedudbyder af ungdoms-, og voksen- og efteruddannelser har Campus Bornholm et særligt ansvar for, at vores uddannelser, undervisning og høje faglighed gør vores elever parate til fremtiden. Vi har et ansvar for at skabe varige løsninger, arbejdspladser, vækst og værdi, og medvirke til, at alle unge tager en uddannelse. Vi leverer et højt fagligt niveau og en målrettet pædagogisk indsats, og vi tager ansvar for opgavernes udførsel og kvalitet. Vi vil skabe rammerne for, at skolens medarbejdere kan yde deres bedste. Uanset om man er underviser, vejleder, administrativ medarbejder, elev, kursist, leder eller bestyrelsesmedlem har vi alle et medansvar for at bidrage til et mangfoldigt og inspirerende læringsmiljø. 2. udgave, 2015 28 STRATEGI Netværk Campus Bornholm er indgangsportalen til uddannelse og efteruddannelse for alle uddannelsessøgende på øen. Når man indgår i Campus Bornholm som ansat, elev eller samarbejdspartner, indgår man i netværket, og man stiller sit netværk og sin faglighed til rådighed for alle. Vi prioriterer nærheden og relationerne til vores samarbejdspartnere. Vi vil etablere og udvikle netværk internt i organisationen såvel som på lokalt, nationalt og internationalt niveau for at styrke videndeling på tværs og udvikle de bornholmske ungdomsuddannelser. Kun sammen kan vi løfte de fælles ambitioner. Nytænkning På Campus Bornholm arbejder vi med nye måder at gøre tingene på, ser anderledes kombinationer og forsøger hele tiden at inddrage det omkringliggende samfund i vores indsats. Vi afprøver nye muligheder og udfordrer og gentænker etablerede rutiner og strukturer. Vi udfordrer og løfter hinanden til at yde det bedste, og vi er åbne over for impulser og ideer til, hvad der skal til for at skabe nye, bæredygtige løsninger. Ambition Vores uddannelser er blandt de bedste inden for deres felt, og vi skaber rammerne for inspirerende, dynamiske og bæredygtige dannelses- og uddannelsesmiljøer. Vi udbyder uddannelser af høj kvalitet som den direkte vej til videre uddannelse og job. Indsatsområder Campus Bornholms bestyrelse har fastlagt 4 strategiske indsatsområder for Strategi 2014-2018. Indsatsområderne skal hver især og i sammenhæng ses i lyset af, at Campus Bornholms grundlag og formål er at virke til gavn for elever, studerende og kursister. Det er deres læringsudbytte, der er det centrale. De 4 strategiske indsatsområder er følgende: 1. 2. 3. 4. Kvalitet igennem pædagogisk udvikling Organisatorisk og bygningsmæssigt fællesskab Fælles bæredygtig profil Sund økonomi Du kan læse mere uddybende om indsatsområderne i strategien på skolens hjemmeside. 2. udgave, 2015 29 POLITIKKER Om skolens politikker Campus Bornholm har en overordnet personalepolitik, som formulerer skolens personalepolitiske visioner og grundprincipper, og fastlægger rammerne for det daglige arbejde for alle ansatte. Personalepolitikken indeholder en række underliggende politikker så som madpolitik, rygepolitik, stresspolitik mv. Hvor personalepolitikken beskriver skolens hensigtserklæringer og målsætninger, er Medarbejderhåndbogen en samling af de faktiske regler og procedurer og mindre politikker (så som indkøbspolitik og rejsepolitik), der danner de praktiske rammer for dit daglige arbejdsliv. Personalepolitik Personalepolitikken skal støtte og fremme den pædagogiske vision om at levere kvalitet i uddannelserne uanset niveau og målgruppe. Personalepolitikken skal endvidere give den enkelte mulighed for faglig og personlig udvikling og derigennem bidrage til Campus Bornholms fortsatte udvikling. Det er politikkens målsætning at forbedre løsningen af den fælles opgave gennem de tre indsatsområder: Identitet og fællesskab Kommunikation og samarbejde Kompetente og engagerede medarbejdere. Personalepolitikken og underliggende politikker er revideret i efteråret 2014 og drøftet i HSU den 26. marts 2015. Politikken evalueres løbende og skal minimum hvert andet år drøftes i HSU. Lønpolitik Lønpolitikken skal skabe grundlag for en målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte Campus Bornholms mål og strategier i sammenhæng med skolens personalepolitik. Lønpolitikken er udarbejdet af HSU og revideres hvert andet år i lige år og evalueres senest efter to år i HSI. Du kan læse politikken i sin fulde længde på hjemmesiden. Du kan læse personalepolitikken og lønpolitikken i deres fulde længde på skolens hjemmeside. Du kan læse mere om løn andetsteds i Medarbejderhåndbogen. Personalepolitikudvalg Personalepolitikudvalget er nedsat af skolens hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og består af Stig Vestergaard Thomsen (LSU EUD/VEU), Jytte Møller (LSU ADM), Morten Frost (LSU GYM), Klaus Kristiansen (uddannelseschef for de gymnasiale uddannelser), Lars Vesløv (uddannelseschef for erhvervs-, voksen- og efteruddannelse), Signe Saabye Ottosen (ØA-chef), samt Mads Kofod (direktør). 2. udgave, 2015 30 KOMMUNIKATION Skolens interne kommunikationskanaler Skolen har følgende etablerede kommunikationskanaler for intern kommunikation: Fællesdrevet, hvor diverse referater fra skolens interne samarbejdsorganer er tilgængelige. Nyhedsbrev fra ledelsen som bliver sendt per mail til alle medarbejdere regelmæssigt. Hjemmesiden, hvor de seneste officielle nyheder bliver lagt ind. Her forefindes også referater fra skolens bestyrelsesmøder. Medarbejderbladet, som er en intern avis, der udgives regelmæssigt. Regelmæssige informations- og dialogmøder i relevante fora, f.eks. teammøder, områdemøder, mv. Semesterfoldere og månedsfoldere, hvor der gives rammer for årsplan og månedens aktiviteter. Herudover findes en række lokale kommunikationskanaler, der knytter sig til opgavevaretagelsen på de enkelte adresser, som eksempelvis Lectio og Fronter samt lokale nyhedsbreve. Genkendelighed i formsprog og design En vigtig del af kommunikationen er vores visuelle identitet. En stærk visuel identitet signalerer professionalisme, sammenhængskraft og samhørighed på tværs af skolens afdelinger. Campus Bornholm har en designmanual, som er tilgængelig på fællesdrevet, V:\Fælles Kommunikationsmateriale. Skolens logo skal anvendes korrekt i alle eksterne sammenhænge og i overensstemmelse med designmanualen. Er du i tvivl om, hvordan du skal bruge skolens logo, eller har du brug for grafisk materiale til eksterne sammenhænge, skal du kontakte kommunikationsteamet, som kan vejlede dig og udarbejde materiale. De enkelte afdelinger og den lokale ledelse har ansvar for at sikre, at dokumenter (eksempelvis informationsbreve, brochurer, invitationer mm.) produceres i henhold til skolens designmanual. Grøn kommunikation Campus Bornholm understøtter visionen om Bright Green Island, og det betyder blandt andet, at vi i vores interne og eksterne kommunikation gør os overvejelser om, hvordan vi kan kommunikere på en grøn måde. Undgå unødvendigt papirbrug ved kun at printe og kopiere dokumenter, når det er påkrævet. Brug de elektroniske formularer i videst muligt omfang for at minimere papirbrug. Skolen stiller et mobilt videokonference/Skypesystem til rådighed med henblik på, at du som medarbejder kan deltage i møder udenøs via digital og dermed mere ressourceøkonomisk tilstedeværelse. Hvorvidt et givet møde kan afvikles ved digital tilstedeværelse eller ej vurderes af din nærmeste leder i forbindelse med godkendelsen af aktiviteten som en tjenesterejse. 2. udgave, 2015 31 KOMMUNIKATION De interne kommunikationsplatforme Dialog og møder Den direkte daglige formelle kommunikation mellem medarbejdere og mellem medarbejdere og ledelse finder sted på områdemøder, teammøder og møder i udvalg og demokratiske organer. Ved dialog på møder har alle parter informations- og initiativpligt. Ved møder i alle relevante udvalg og fora skrives referat, som gøres tilgængeligt for deltagerne og relevante medarbejdere. Intranet Fronter og Lectio anvendes pt. som intranet, hvorfra alle relevante dokumenter kan tilgås. Dette er en midlertidig løsning, da ikke alle medarbejdergrupper bruger Fronter og Lectio i hverdagen. Der arbejdes derfor på at etablere et fælles intranet som på let og overskuelig vis giver adgang til relevant information for alle medarbejdere på Campus Bornholm. Alle trykte materialer, vejledninger mm. skal i videst muligt omfang være tilgængelige på Fronter/Lectio eller på hjemmesiden. Interne nyhedsbreve Mindst en gang om måneden udsendes et medarbejdernyhedsbrev med informationer fra chefgruppen, som vedrører alle ansatte på Campus Bornholm, såsom organisationsændringer, økonomi, byggeproces, nye tiltag med videre. Skolens afdelinger kan også udsende nyhedsbreve. Disse nyhedsbreve indeholder information, som kun vedrører ansatte i den pågældende afdeling. Sådanne nyhedsbreve tilgår altid kommunikationsteamet, som efter aftale med lederne, kan videreformidle relevant stof. Det er til enhver tid ledelsen af afdelingen, der udgiver lokale nyhedsbreve. Medarbejderblad 6 gange om året udgives et medarbejderblad til alle ansatte på Campus Bornholm. Formålet med bladet er at skabe indblik, forståelse og debat på tværs af skolens mange afdelinger og ansatte. Medarbejderbladet indeholder artikler om medarbejdere og emner fra skolens liv, nyhedsindslag, personaleforeningsaktiviteter, læserbreve, debatter, køb/salg/bytte og i øvrigt emner, der er relevante for alle skolens ansatte. Materiale til bladet udarbejdes af kommunikationsteamet, og der optages gerne artikler, skrevet af medarbejdere og ledere. Medarbejderbladet omdeles i trykt format til alle ansatte samt skolens bestyrelse. De eksterne kommunikationsplatforme Eksternt nyhedsbrev En gang om måneden udsendes et nyhedsbrev fra Campus Bornholm, hvis formål er at skabe opmærksomhed omkring skolen ved at præsentere læserne for de mange aktiviteter og positive historier, der er i og omkring Campus Bornholm. Samtidig er formålet at informere om den løbende byggeproces, så der skabes åbenhed og interesse herfor. Alle ansatte modtager nyhedsbrevet, da det er vigtigt, at du som medarbejder har mulighed for at følge med i nyheder fra skolen rettet mod offentligheden. 2. udgave, 2015 32 KOMMUNIKATION Hjemmeside Skolens hjemmeside, www.campusbornholm.dk indeholder informationer om Campus Bornholm som uddannelsesinstitution og skolens uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne og kursusudbud inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Hjemmesiden indeholder endvidere en kursusoversigt, hvor virksomheder og kursister kan tilmelde sig online. Lederne er ansvarlige for, at hjemmesiden på deres område til en hver tid er opdateret og korrekt. Kommunikationsteamet sørger for opdatering af hjemmesiden i samarbejde med lederne. Sociale medier Campus Bornholm har profiler på facebook (www.facebook.com/CampusBornholm), YouTube (www.youtube.com/kanalcampusbornholm) og Flickr (http://www.flickr.com/photos/25472357@N08/) Kommunikationsteamet er administrator af facebook-siden og poster nyheder flere gange om ugen (dog ikke i skolens ferier) samt reagerer på eventuelle spørgsmål og henvendelser, der stilles på siden. Uddannelseslederne er ansvarlige for, at kommunikationsteamet kender til emner, der kan være relevante på Facebook. I det omfang ansatte gør brug af facebook, opfordres de til udelukkende at have kontakt til elever og kursister via en dertil oprettet professionel profil, så at personlige relationer ikke kan få indvirkning i forhold til den professionelle relation til elever og kursister. Presse/medier Det er til enhver tid skolens direktør, der på institutionens vegne udtaler sig om de generelle organisatoriske og uddannelsespolitiske forhold, mens uddannelseschefer udtaler sig om organisatoriske og uddannelsespolitiske forhold inden for deres respektive ansvarsområder. Direktør og chefer kan i enkeltsager uddelegere medie-kontakten til relevante ledere eller medarbejdere. Hvis du udtaler dig på institutionens vegne til pressen, skal du altid gøre det i forudgående samråd med din nærmeste leder eller chef. Dette er bl.a. for at sikre, at der ikke sker flere, evt. modsatrettede, henvendelser til pressen. Har du kontakt med pressen på institutionens vegne, skal du informere kommunikationsteamet. På denne måde sikres, at nyheder og information bringes i de relevante fora. Ansattes ret til at ytre sig Som offentligt ansat har du ret til at ytre din mening i det offentlige rum, når du udtaler dig som privatperson, også selv om udtalelserne vedrører Campus Bornholm, så længe, du udtaler dig på egne vegne. Det er en del af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed. Hvis der er risiko for, at dine udtalelser kan blive opfattet som et udtryk for arbejdspladsens synspunkt, har du pligt til at gøre opmærksom på, at du udtaler dig på egne vegne, og dine udtalelser udtrykker din personlige holdning. Dette er relevant, hvis du anvender din arbejdstitel, oplyser arbejdssted, eller bliver kontaktet på skolen. Som offentligt ansat må man ikke ytre sig i urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger, ligesom man som offentlig ansat er forpligtet til at overholde reglerne omkring tavshedspligt. Tavshedspligten gælder både i og uden for arbejdstiden, og også efter du evt. er fratrådt din stilling på skolen. Derudover kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at udvise 2. udgave, 2015 33 KOMMUNIKATION tilbageholdenhed med hensyn til ytringer om forhold, der vedrører dit arbejdsområde. Det kan være af hensyn til skolens interne beslutningsprocesser og funktionsevne. Pressemeddelelser Pressemeddelelser udsendes af kommunikationsteamet og arkiveres på fællesdrevet her: V:\BHES fællesdrev\Kommunikationsafdelingen\KommAfd\Pressemeddelelser Hvis du ønsker at udsende en pressemeddelelse, kan du kontakte din nærmeste leder eller kommunikationsteamet, som kan hjælpe med tekstproduktion. Pressemeddelelser, der er relevante for alle ansatte, såsom organisationsændringer, fundraisingog byggerinyheder, udviklingstiltag mv. sendes til medarbejderne til orientering, inden pressemeddelelsen sendes til medierne. Hvis ikke andet aftales, sendes pressemeddelelser til Bornholms Tidende, TV2 Bornholm, Danmarks Radio Bornholm og Bornholm.nu. Annoncer, brochurer, plakater Hvis du har brug for udarbejdelse af annoncer, brochurer eller plakater, skal du kontakte din nærmeste leder eller kommunikationsleder Pia Holm Hansen ([email protected]). Kommunikationsteamet er ansvarlig for udarbejdelsen af materiale til publicering samt overholdelse af budgettet for annoncering og tryk. Materialet udarbejdes i samarbejde med de enkelte afdelinger. Kommunikationsteamet varetager den endelige godkendelse af materialet bl.a. for at sikre, at det overholder skolens designmanual. Generelle procedurer for e-mail og post E-mail Det primære elektroniske kommunikationsmiddel er skolens Outlook/Exchange e-mailsystem. Alle ansatte har en mailkonto, og du har pligt til jævnligt at læse og besvare dine mails i arbejdstiden. Der forefindes email i Lectio og Fronter, men til officiel og almindelig brug anvendes Outlook. Når du sender e-mails via skolens mailsystem, betragtes det altid som en officiel henvendelse fra skolen. Derfor skal alle e-mails forsynes med mail-signatur med navn, adresse m.v. Du finder en guide til oprettelse af e-mailsignatur til Outlook her: http://itinfo.cabh.dk/outlook_signatur.asp Autosvar (ikke tilstede) benyttes altid, hvis du ikke har adgang til mail mere end 2 dage. Autosvaret skal indeholde oplysning om, hvornår du er tilbage, samt hvem der kan rettes henvendelse til, såfremt der er tale om en hastesag. Endvidere skal du oplyse om, at den modtagne mail ikke automatisk videresendes. For at undgå, at medarbejdere føler sig spammet eller overinformeret, skal brugen af den overordnede mailgruppe ”CB_ansatte_CABH” begrænses til at omhandle nyhedsbreve og specifik eller generel information fra ledelsen og personaleforening. Hvis du har behov for at udsende en orientering eller meddelelse til alle ansatte, skal det godkendes af din nærmeste leder inden udsendelsen. E-mail skal ikke anvendes til f.eks. salg eller udlejning. Her kan du med fordel benytte Medarbejderbladet. Læs om Medarbejderbladet andetsteds i denne håndbog. Af respekt for skolens øvrige ansatte må du ikke videreformidle mails, der skal behandles fortroligt. 2. udgave, 2015 34 KOMMUNIKATION Adgang til ansattes mailkonto I den ekstraordinære situation, hvor der er begrundet mistanke om, at en ansat har videresendt interne informationer via mail til tredjepart, eller en begrundet mistanke om, at en ansat på anden vis har misbrugt skolens mail, så har ledelsen ret til at indlede en undersøgelse, der involverer en gennemgang af pågældende ansattes mailkonto. Den fratrædende medarbejders mail lukkes på den sidste arbejdsdag, hvis ikke andet er aftalt. Det skal understreges, at det ikke er tilladt for en medarbejder uden forudgående aftale med sin leder at formatere sin harddisk, tilintetgøre elektronisk eller skriftligt materiale eller foretage andre ændringer i udleverede effekter og lignende, inden vedkommende fratræder. Post Indkommende post Al indkommende brevpost til Campus Bornholm sendes til Minervavej 1, 3700 Rønne. Posten åbnes i receptionen og journaliseres efter skolens gældende procedure. Det er alene post til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt post, der er sendt ”Rekommanderet”, der fordeles UÅBNET. Eksamensopgaver, mm., kan sendes til medarbejderes privatadresse. Post til skolens forskellige adresser omdeles med intern transport i løbet af formiddagen. Udgående post Når du sender post fra skolens adresser i arbejdsøjemed, skal du sørge for, at posten bliver journaliseret efter skolens gældende procedure. Dette gøres ved at sende en kopi til skolens reception eller at sørge for, at de postansvarlige på de pågældende adresser tager sig af det. Alle breve skal udfærdiges på skolens brevskabeloner og sendes i skolens officielle kuverter med logo. Journalisering Al korrespondance, der på en eller anden måde er en form for aftale, skal journaliseres. Al skriftligt og mundtligt materiale, der giver anledning til sagsbehandling eller som på anden måde dokumenterer skolens virksomhed, herunder alle former for kontrakter og bindende aftaler, skal journaliseres digitalt. Journaliseringsmateriale kan afleveres i fysisk form eller e-mailes til direktionssekretariatet, som administrerer skolens journalplan, og som vil sørge for at dokumentet journaliseres. Du kan læse mere om journalisering og eksempler på dokumenter, som opfylder kravet om journalisering i skolens kommunikationspolitik på skolens hjemmeside her: http://www.campusbornholm.dk/politikker Kalender Campus Bornholm bruger kalendersystemet fra Microsoft Outlook. Der er til enhver tid åbenhed om hvilke aktiviteter medarbejdere og ledere er involveret i på Campus Bornholm, samt hvornår hvem er til stede. Alle ansatte på Campus Bornholm har derfor åben kalender og registrerer møder, fravær og lign. i denne. Kalenderaftaler af privat karakter eller aftaler omfattet af tavshedspligt, kan låses med ”Privat” og er således ikke offentlige. 2. udgave, 2015 35 KOMMUNIKATION Telefon Åbningstider og telefonnumre til de forskellige afdelinger er beskrevet på hjemmesiden. Telefonsvarer skal slås til uden for åbningstid og informere om åbningstiderne for den pågældende afdeling. 2. udgave, 2015 36 IT Campus Bornholms IT-funktioner varetages af CPH Servicecenter (CPHS IT Bornholm), som hører under CPH West. Netværk Alle elever, kursister og ansatte gives adgang til Campus Bornholms netværk og ressourcer heri. Alle har adgang til netværksdrev og printere. Alle er velkomne til at medbringe eget computerudstyr – dog kun bærbart. CPHS IT Bornholm vil være behjælpelig med opkobling til trådløst netværk, mail o.a. For adgang til trådløst netværk, anvendes udleverede login. Fysisk netværk Routere, switche og accesspunkter administreres lokalt af CPHS IT Bornholm. Opsatte enheder må ikke frakobles eller slukkes. Fordi det kan forstyrre netværkets drift, må der ikke medbringes og opstilles nogen form for netværksudstyr (trådløse routere o.l.), og smart-phones må ikke sættes op til internetdeling. Systemer På http://start.cabh.dk findes links til de mest benyttede systemer. På http://itinfo.cabh.dk findes vejledninger, policies og downloads. Printere Alle ansatte og elever har adgang til de fleste campus-printere. For campus-ejede computere, tildeles de automatisk, afhængig af afdeling. For brugere, der anvender eget udstyr, opnås der printeradgang for Windows- og Mac-computere jf. følgende vejledning: http://itinfo.cabh.dk/printer.asp Mail Alle med loginkonto har egen mailboks. Mailboksen er beregnet til arbejdsrelaterede formål. Når man ikke længere er ansat eller elev, lukkes mailboksen. Der kan med fordel sættes autosvar på i den sidste tid af ens ansættelse om, at man stopper, og at mail fremover kan sendes til nærmere anførte modtager(e). Der kan opstå situationer hvor en mailboks må åbnes og gennemses eller viderestilles fra centralt hold. Det sker kun på ordre fra direktør/chef. Ansatte o Mailadresse = <brugernavn>@cabh.dk (brugernavn skal være uden .cb) o Ansatte tilgår deres mailboks med Outlook eller OWA (Outlook Web Access) på http://mail.cabh.dk Elever o Mailadresse = <brugernavn>@stud.cabh.dk 2. udgave, 2015 37 IT Elever tilgår deres mailboks med web på http://stud.cabh.dk Netværksdrev Ansatte og elever gives adgang til fælles og personligt netværksdrev, som automatisk tildeles på campus-ejede computere. Udefra kan disse drev tilgås via http://uportal.cphs.dk Med brug af eget login, er der også adgang til Microsofts SkyDrive, der kan tilgås overalt af: Windows-computere Mac-computere Mobile enheder o iPads og iPhones o Android o Windows Phone Der logges på (ligesom for e-mail): Ansatte: <brugernavn>@cabh.dk (brugernavn skal være uden .cb) Elever: <brugernavn>@stud.cabh.dk Login-konto UMS Alle brugere oprettes, ajourføres og nedlægges automatisk, ud fra oplysningerne i EASY og Lectio. Dette styres af UMS (User Management System). UMS stiller en administrations-webside til rådighed, til hvilken alle ansatte har adgang. Her kan brugeres login slås op, og adgangskoder nulstilles. LØN og elevadministratorerne har udvidet adgang. Ansatte og elever Ansatte oprettes af LØN og elever af deres respektive elevadministrationer. Efter oprettelse udskrives et velkomstbrev, der indeholder alle relevante oplysninger. Velkomstbrevet fremsendes med alm. post eller udleveres. Adgangskode skal skiftes 1 gang årligt. Gæstebrugere Til brug for gæster (enkeltpersoner), kan der oprettes gæstelogin, som sættes til at udløbe på specifik dato. Gæstelogin’s levetid er max. 90 dage. Gæstebrugere oprettes af LØN og kursus/elevadministrationerne samt CPHS IT Bornholm i UMS. Massebrugere Anvendes fx til hold på IDV-kurser, hvor kursisterne ikke er oprettet som kursist i EASY. Login’s til massebrugere har max. levetid på 1 år. Massebrugere oprettes primært af CPHS IT Bornholm, men kan også foretages af elevadministrationerne og kursusadministrationen i UMS. Administrative brugere Oprettes i samarbejde med LØN og CPHS IT Bornholm på ordre fra relevante chef/leder. Adgangskode skal skiftes hver 90. dag. Login syntax Ansatte oprettes med <initialer>.cb og elever med UNI-login. 2. udgave, 2015 38 IT Software Campus’ Microsoft-licens giver tilladelse til at køre med sidste nye Windows- og Office-version. Det tilstræbes at køre på sidste nye version. Ansatte og elever kan frit downloade og installere nyeste Office fra http://itinfo.cabh.dk/brugere/office.asp på egne computere, der anvendes i campus regi. Licensnøgle indtastes af CPHS IT Bornholm. Al software indkøbes og administreres af CPHS IT Bornholm. Computere Indkøb Al indkøb af computere, iPads, tablets og. lign. samt tilbehør foretages af CPHS IT Bornholm. Større indkøb foretages gennem indkøbsorganisation (vi benytter IFIRS) eller Finansministeriet. Leveringstiden er ca. 3 uger eller mere. Indkøb, der ikke forhandles af indkøbsorganisationen, handles gennem andre leverandører, under afvejning af pris/kvalitet/leverancepålidelighed. Indkøb skal godkendes af nærmeste leder. Modeludvalg Udvalget af de forskellige computere, er stærkt begrænset, da det giver meget lavere priser. Til gengæld er bestykningen helt i top. Der kan i det store og hele kun vælges blandt følgende: Underviser-/Elevbærbar med 15” skærm Underviserbærbar med 12” skærm Underviser Multimedie-/AutoCadbærbar med 15” skærm Stationær PC Registrering Alle computere registreres med tilhørsforhold og brugere. Personligt udleveret udstyr udleveres af CPHS IT Bornholm mod kvittering. Personligt udleveret udstyr må ikke overdrages til andre, men skal afleveres til CPHS IT Bornholm. Efter ansættelsens ophør skal udstyret afleveres. CPHS IT Bornholm flytter faste installationer. CPHS IT Bornholm skal oplyses om omplacering af bærbare – bl.a. fordi installerede printere skal omdefineres. Tildeling Chefer/ledere: Tildeles bærbar computer i dockingstation, og iPad. Fastansatte undervisere: Tildeles ny bærbar computer. Årsvikarer og timelærere: Tildeles nyere brugt bærbar Øvrige ansatte: Efter aftale Levetid For fastansatte medarbejdere udskiftes bærbare computere efter 4 år. Vurdering foretages i hvert enkelt tilfælde. 2. udgave, 2015 39 IT Telefoni Fastnet Fastnettelefoner er IP-telefoner, og opsættes kun på administrative kontorer og enkelte fællesområder. Mobiltelefoner For alle medarbejdere med udleveret mobiltelefon eller SIM-kort, må der – mellem skolen og brugeren – herske et tillidsforhold, hvorunder fornuftig brug efterleves. Brugeren skal drage omsorg for, at beskytte telefonen mod fysisk overlast og mod at den mistes (ved tab eller tyveri). Opkald og samtale mellem skolens mobiltelefonbrugere er gratis, og der er ingen restriktioner forbundet her med. Skolen accepterer private samtaler i mindre omfang. Telefonen er personlig, og må ikke udleveres eller udlånes til andre. Indkøb, reparation og udlån sker gennem CPHS IT Bornholm. Kategorier og begreber Kategori Telefon Bæringspligt Gruppe 1 Udleveret Altid Ansatte, med funktioner hvortil kontakt er påkrævet uden for normal arbejdstid, og/eller ansatte, der rejser meget. Chefer Ledere 2 Udleveret Altid Ansatte, der skal kunne læse email på farten. Pedeller Arbejdssikkerhedsleder Lærere TUC 2 Udleveret På arbejde Ansatte, hvortil der ønskes at kunne opnå telefonkontakt til inden for kort tid. Alle øvrige med udleveret telefon. 3 Udlån Når Ansatte eller gæster, for hvem det udleveret er vigtigt at kunne etablere kontakt til under visse forhold. Udlån efter behov. Eksamensvagter Lærere under rejser Andet Fri mobiltelefon skal beskattes. Type iPhone SmartPhone Almindelig - Hjælp og support Der ydes support som aftalt i servicekataloget: http://cphs.dk/da/it/servicecentret/servicekatalog/Pages/default.aspx Support rekvireres i følgende prioriterede orden: 2. udgave, 2015 40 IT 1. 2. 3. 4. Servicedesk: http://servicedesk.cphwest.dk/helpdesk (hvor status i sag også kan ses) Email: [email protected] Telefon: 3388 0842 Direkte henvendelse a. CPHS IT Bornholm, M1, lokale 234 b. CPHS IT Bornholm, S2, lokale 8 2. udgave, 2015 41 SUNDHED OG TRIVSEL Kantinesortimentet Som udgangspunkt skal kantines sortiment følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd, som kan læses på styrelsens hjemmeside her: http://www.altomkost.dk/Anbefalinger/De_officielle_kostraad/Kostraad.htm Sortimentet skal leve op til de rammer, der er stillet for fedtprocenter og fibre i brødet. Brød, boller og kager produceres i skolens eget køkken. Der sælges sundt ”slik”, såsom nødder, frugt, fedtfattige bars m.m. samt light produkter. I skolens kantiner arbejder man på at have et så stort udvalg af lokale økologiske produkter som muligt, og som minimum skal det sikres, at basisprodukterne i madproduktionen og færdigvaresortimentet er økologiske. Ved møder og lign. kan der bestilles anretninger, som forefindes på tilbudslisten over mødeanretninger. Motion Skolen har et trim-rum i Søborgstræde over pigeidrætssalen med adgang fra Rosenhaven. I perioden fra 1. september til 1. maj er det åbent for alle medarbejdere på skoledage indtil kl. 22, hvor pedellerne lukker. Brug af trim-rummet forudsætter et introkursus hos en af STX’ idrætslærerne, så vi undgår ulykker og fejlbrug af maskinerne. Ønsker du at bruge trim-rummet, skal du kontakte idrætslærer Ole Nisbeth, [email protected]. Rygepolitik Campus Bornholm er en røgfri skole og dermed en røgfri arbejdsplads for alle ansatte. Med rygning forstås alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter. Det er håbet, at skolen som en røgfri arbejdsplads vil bidrage til, at færre medarbejdere vælger at ryge samt, at de, der ryger, vælger at ryge mindre. Rygeforbuddet omfatter alle indendørs lokaliteter på skolen samt alle udendørs områder på skolens matrikler. Den eneste undtagelse fra dette generelle rygeforbud er skolens kollegieværelser, hvor de logerende forsat har ret til selv at træffe beslutning om, hvorvidt der må ryges på værelset. Rygeforbuddet gælder for alle medarbejdere og kan ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder. Det er ikke tilladt for ansatte at ryge i betalte pauser. Formålet hermed er at undgå, at ansatte forlader skolens matrikler i betalte pauser for at ryge og dermed danner dårlige rollemodeller for elever og kursister. Formålet er ligeledes at undgå eventuelle gener for naboer til Campus Bornholms matrikler. Der henstilles til, at eventuelle rygere betænker skolens image og ansvar og ryger i behørig afstand fra skolens ind-og udgange. Med røgfri betalte pauser håber skolen endvidere at forbedre kulturen og det sociale samvær på arbejdspladsen. 2. udgave, 2015 42 SUNDHED OG TRIVSEL Det er en fælles opgave at hjælpe hinanden til at indfri løftet om en røgfri skole og dermed en røgfri arbejdsplads. En overtrædelse af rygeforbuddet er en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan medføre en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Skolen tilbyder at betale rygestopkursus for interesserede medarbejdere. Alkohol- og øvrige rusmidler Skolen forventer, at alle, der har deres gang på Campus, viser omsorg og griber ind i tilfælde af problemer med rusmidler eller får kendskab til, at andre har problemer med rusmidler. Brug af ulovlige rusmidler er ikke accepteret, og det er ikke accepteret at møde påvirket eller at indtage rusmidler på Campus. Hvis du har kendskab til en kollega med et rusmiddelproblem, kan du: Tale med vedkommende Tage kontakt til din nærmeste leder Opfordre den pågældende til at tage kontakt til en ansat, som vedkommende har tillid til Alle arrangementer i arbejdstiden er alkoholfri, og det er ikke tilladt at indtage eller være påvirket af alkohol i arbejdstiden. Det gælder også uden for skolens område i arbejdstiden. Uden for arbejdstiden kan der lejlighedsvis forekomme Campus-arrangementer, hvor der serveres alkohol. Ved disse arrangementer skal der altid tilbydes alkoholfri drikke. I forbindelse med arrangementer som involverer skolens elever, opfordres alle ansatte til at være sig deres ansvar som rollemodel bevidst og justere deres adfærd derefter. Overtrædelse af alkoholreglerne betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan medføre en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Enhver form for besiddelse eller indtagelse af euforiserende stoffer i arbejdstiden vil få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Overtrædelse af alkoholreglerne betragtes ligeledes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der kan medføre en skriftlig advarsel, og som i gentagelsestilfælde efter omstændighederne kan få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Se endvidere Campus Bornholms personalepolitik på www.campusbornholm.dk/politikker. Det psykiske arbejdsmiljø På Campus Bornholm ønsker vi at fremme en positiv, anerkendende og udviklende kultur, hvor den enkelte, teamet og lederen tager ansvar og medansvar for hinanden. Vi forventer, at alle – medarbejdere som ledere – tager ansvar for og er opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø. Lederen skal tage medansvar for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø ved at: skabe klarhed om roller og ansvar skabe balance mellem krav og ressourcer 2. udgave, 2015 43 SUNDHED OG TRIVSEL give medarbejderne feedback sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog, information og inddragelse være klar og realistisk i forventningerne til medarbejderne ift. mål, opgaver, ansvar og samarbejde prioritere opgaverne i tvivlstilfælde være lyttende og handlende ift. medarbejderproblematikker både i forhold til arbejdspladsen og privatlivet Medarbejdergruppen skal tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at: skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen arbejde på en konstruktiv dialog og videndeling om succeser og problematikker i dagligdagen indgå i en løbende dialog om forventninger til hinanden bidrage til, at der sikres en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet for gruppen og for den enkelte udfærdige præcise handlereferater ved alle møder aktivt opsøge relevant information Den enkelte medarbejder skal tage medansvar for det psykiske arbejdsmiljø ved at: sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og nærmeste leder melde uklarheder og konflikter ud i tide deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde være klar i forventninger til kolleger mht. samarbejde og kommunikation sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af eget arbejde aktivt opsøge relevant information Stress På Campus Bornholm ønsker vi en arbejdsplads, hvor vi er gode til at forebygge stress. Nedenfor beskrives hovedtrækkene fra skolens underliggende procedurer, hvis en medarbejder rammes af stress Se endvidere skolens personalepolitik (www.campusbornholm.dk/politikker) om håndtering af stress og ledelsens ansvar og opgaver i den forbindelse. En god tommelfingerregel er, at ændret adfærd hos dig selv eller andre kræver opmærksomhed og dialog. Hvis en leder bliver opmærksom på stress hos medarbejdere i andres afdelinger, tages der kontakt til den pågældendes chef. Det er ØA-chefens/personaleafdelingens ansvar at være sparringspartner for ledelsen i dialogen med medarbejderen. Men personaleansvaret er lederens, og det er lederen, der er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet en handlingsplan. Det er tillidsrepræsentantens ansvar at være til rådighed som fortrolig samtalepartner for medarbejdere, som har observeret tegn på stress hos sig selv eller andre. Det er ikke tillidsrepræsentantens rolle at indgå i et egentligt coaching eller rådgivningsforløb med den pågældende medarbejder eller aktivt at bidrage til problemløsning. Det er en medarbejders ansvar at interessere sig for sine kolleger og reagere på tidlige tegn på stress. 2. udgave, 2015 44 SUNDHED OG TRIVSEL Hvis du bliver sygemeldt med stress, vil du blive kontaktet af din nærmeste leder og en medarbejder fra lønafdelingen i sygefraværsperioden. Se endvidere skolens stresspolitik og politik mod vold og trusler i personalepolitikken på Campus Bornholms hjemmeside. Rådgivning ved personlig krise Campus Bornholm har indgået aftale med Prescriba, hvor alle ansatte anonymt kan få psykologisk, juridisk eller økonomisk rådgivning ved personlige kriser. Prescriba tilbyder problemafdækkende og visiterende bistand og råder over et netværk af psykologer, misbrugskonsulenter, socialrådgivere, revisorer og jurister. Du kan ringe døgnet rundt til Prescriba for vejledning og bistand på telefon 70 22 12 66. Se nærmere beskrivelse af aftalen i afsnittet ”Aftale med Prescriba” andetsteds i håndbogen. Hvis du oplever vold og trusler Hvis du bliver udsat for trusler pr. telefon, mail, sms, eller andet så tal med din nærmeste overordnet eller tillidsrepræsentant derom. Hvis volden er sket eller hvis den truende ikke kan tales til fornuft så kontakt politiet på tlf. 5690 1448 eller 1-1-4. Det er en politiopgave og altså ikke Campus Bornholms medarbejderes opgave at effektuere fjernelse af truende og voldelige personer. Straks efter episoden tages kontakt til din nærmeste overordnede og/eller din tillidsrepræsentant / arbejdsmiljørepræsentant, der har pligt til at sørge for at hændelsen bliver bearbejdet af den enkelte arbejdsmiljøgruppe. Efter episoden udfyldes en intern undersøgelse af arbejdsulykken sammen med arbejdsmiljørepræsentanten. Denne sendes efterfølgende til skolens arbejdsmiljøleder. Skolen stiller psykologbistand til rådighed via en aftale med Prescriba. Det anbefales, at gøre brug af tilbuddet om psykologbistand. Hvis der finder vold eller trusler sted kollegaer imellem, så er det ledelsens opgave at vurdere eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser heraf. Herunder skal det vurderes, om der skal iværksættes tjenstlige undersøgelser, gives advarsler, eller lign. Sygepolitik Retningslinjerne for sygefravær er gældende for alle medarbejdere på Campus Bornholm. Retningslinjerne skal sikre opfølgning og forebyggelse af sygefraværet, samt sikre at den enkelte medarbejder forsøges fastholdt i jobbet i forbindelse med sygdom. Uanset sygefraværets årsag og omfang følger Campus Bornholm altid centralt fastlagte regler og procedurer på området. Du kan læse mere udførligt om skolens sygepolitik i skolens personalepolitik på hjemmesiden her: http://www.campusbornholm.dk/politikker Campus Bornholm er forpligtet til at registrere sygdom for alle medarbejdere, der: er fraværende pga. egen sygdom er fraværende pga. barns første og anden sygedag er delvist sygemeldt i form af nedsat tid er delvist sygemeldt i form af fritagelse for særlige opgaver 2. udgave, 2015 45 SUNDHED OG TRIVSEL Sygemelding Det er et krav fra Moderniseringsstyrelsen, at skolen skal indrapportere både sygedage og sygetimer. Hvis du bliver syg, skal du give skolen besked på den første fraværsdag inden normal arbejdstids begyndelse. Hvis du bliver syg, efter du er mødt på arbejde, skal du oplyse dine sygetimer. Du kan kun registrere 7,4 timer i alt pr. dag som fuldtidsansat. Hvis du bliver kaldt hjem til et sygt barn i løbet af en arbejdsdag, vil dette være barnets første sygedag. De første fem arbejdsdage, du er syg, har du pligt til at ringe ind hver dag, med mindre andet er aftalt. Du skal melde fravær til nærmeste leder eller til kontoret på den adresse, hvor du har den primære tilknytning. Som underviser skal du melde fravær på kontoret på den adresse, hvor din første lektion læses. Den, som modtager din sygemelding (din nærmeste leder eller kontoret), skal udfylde en sygemeldingsblanket, som straks sendes til lønkontoret. Har du ikke modtaget en blanket, har du selv pligt til at udfylde blanketten. Blanketten findes på Fronter, Lectio og på http://start.cabh.dk/ under ’Formularer’. Ved en sygdomsperiode op mod en ferieperiode skal du kontakte din nærmeste leder eller kontoret og oplyse om ferien afholdes. Manglende rettidig meddelelse om sygdom kan medføre bortfald af retten til løn eller kompensation i perioden indtil korrekt meddelelse er givet, jævnfør centralt bestemte regler på området. Manglende meddelelse om sygdom eller andet fravær kan endvidere betragtes som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Du bør som udgangspunkt afvikle alle rutinemæssige eller enkeltstående lægebesøg, tandlægebesøg og fysioterapeutbesøg m.m. udenfor arbejdstiden – og som underviser uden for undervisningstiden. Dog kan der være tilfælde i forbindelse med undersøgelser, der indgår i et længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb hos praktiserende læge, speciallæge eller lignende, hvor fraværet kan betragtes som sygefravær. Hvis du er i regelmæssig ambulant behandling, betragtes dette dog ikke som sygefravær. Du kan finde telefonnumre på nærmeste leder og primære kontor nedenfor: Afdeling HF+HFe KONTORHANDEL & Service, AVU, FVU, OBU HHX/HTX Håndværkerafd.+ TUC MAD STX DU Komm., elevadm. Teknisk Service 2. udgave, 2015 Leder Pia Koefoed Nielsen Stig Vestergaard Thomsen Tlf. leder 30650288 23611051 Kontor/kontakt Tlf. kontor Kontor, K9 56901830 Kontor, S11 56901830 Ann Due Jens Peter Koefoed 60121802 30650293 Kontor, M10 Kontor, M1 30650242 56959700 Kirsten Munch Torben Lassen Kurt Rønne Anne Birgitte Nielsen Lene D. Winther Pia Holm Hansen Dennis Gullmann Falk 60121805 29382880 60121831 60121832 60121808 60121854 60121835 Kontor, S11 Kontor, S2 56959700 56950628 Kontor, K9 Kontor, M1 Kontor, M1 56901830 56959700 56959700 46 SUNDHED OG TRIVSEL Raskmelding Når du genoptager arbejdet efter sygdom, skal du udfylde en sygeerklæring. Den findes på den nederste del af sygemeldingsblanketten. Sygeerklæringen skal indsendes til lønkontoret straks efter genoptagelse af arbejdet. Blanketten findes på Fronter, Lectio og på http://start.cabh.dk/ under ’Formularer’. Dokumentation Som medarbejder har du pligt til under sygdom at medvirke til kommunens opfølgning og efterleve pligter i Sygedagpengeloven. Såfremt dine forhold eller undladelser medfører, at skolen mister retten til refusion af dagpenge, modregnes et beløb svarende til den manglende refusion i din løn, med mindre skolen er skyld i forholdene. Manglende efterlevelse af pligter i henhold til Sygedagpengeloven betragtes endvidere som en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet. Den som modtager din sygemelding udfylder en sygefraværsblanket. Du har pligt til selv at hente og udfylde en sygefraværsblanket, så snart at du er tilbage på arbejde, såfremt du ikke allerede har modtaget en blanket. Blanketten kan hentes i administrationen på den lokale afdeling. Du har pligt til at notere datoen for din sidste fraværsdag på sygefraværsblanketten samt underskrive den og aflevere den til kontoret, som sørger for, at den sendes til lønkontoret, som registrerer din sygdom i systemet. Du bekræfter din uarbejdsdygtighed med din underskrift på sygefraværsblanketten. Ved længerevarende sygdom – det vil sige mere end 1 uge – kan Campus Borholm anmode om lægelig friattest eller mulighedserklæring. Campus Bornholm afholder udgiften til denne. Sygefraværssamtaler Campus Bornholm er lovmæssigt forpligtet til at afholde en samtale med en sygemeldt medarbejder senest fire uger efter den første sygedag. Nærmeste leder vil normalt kontakte dig på 4. fraværsdag for at følge op på, om der er tiltag, der kan tages, som vil lette din tilbagevenden til arbejdet. Formålet med samtalen er at drage omsorg for medarbejderen, at afdække eventuelle arbejdsmiljømæssige årsager til fraværet samt at afdække, hvornår den sygemeldte medarbejder forventes at kunne vende tilbage på arbejde. Den sygemeldte medarbejder er ikke forpligtiget til at oplyse om sygdommens art, og arbejdsgiver må ikke under samtalen stille spørgsmål til sygdommens art, medmindre den sygemeldte medarbejder selv bringer det på banen. Du kan blive indkaldt til en sygefraværssamtale, hvis du har 3 fraværsperioder på grund af eget sygefravær indenfor 6 sammenhængende måneder (en fraværsperiode defineres som et sammenhængende sygefravær på 1 dag eller mere) Du vil blive indkaldt til en sygefraværssamtale, hvis du er sygemeldt i mere end 3 uger. Det er din leder, der har ansvaret for med rimelig varsel at indkalde til samtalen, som du har pligt til at deltage i. Evt. udeblivelse fra samtalen, uden at der foreligger lægelig dokumentation herfor, kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Samtalerne finder sted for at sikre, at du hurtigst muligt kommer tilbage i arbejde under hensyntagen til din sygdom – uanset om der er tale om flere kortere sygefraværsperioder eller en langtidssygemelding. Gennemførslen af sygfraværssamtalerne skal resultere i en fastholdelse-/handleplan, som giver dig og din leder mulighed for at komme i dialog, afstemme forventninger og skabe tryghed omkring din fremtid på Campus Bornholm. 2. udgave, 2015 47 SUNDHED OG TRIVSEL I samtalen deltager medarbejderen, nærmeste leder og eventuelt chefen for området og i særlige tilfælde ØA-chefen. Medarbejderen kan vælge at medbringe tillidsrepræsentanten eller anden bisidder. Lederen tager referat af samtalen, som afleveres til lønkontoret, der lægger den i personalemappen. Ved langtidssygdom skal medarbejderen deltage i sygefraværssamtaler hver fjerde uge. Hvis du har mere end 20 sammenhængende sygedage, skal du og din nærmeste leder udfylde en mulighedserklæring. Formålet med mulighedserklæring er, at man bedst muligt kan fastholde en sygemeldt på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at din nærmeste leder konstaterer, hvad grunden kan være til et forhøjet fravær og drøfter med den pågældende, om arbejdspladsen kan bidrage til at bedre situationen, så fraværet igen kan nedbringes. Sygefravær kan medføre: skriftlig henstilling skriftlig advarsel afsked Barns 1. sygedag og barns 2. sygedag Der er hel/delvis mulighed for tjenestefri med løn på barns 1. og 2. sygedag, hvis hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt forholdene på tjenestestedet tillader det barnet er under 18 år barnet er hjemmeboende Sygemelding i forbindelse med barnets 1. og 2. sygedag skal godkendes af nærmeste leder. Barnets 2. sygedag skal ligge i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, hvilket betyder, at der kan holdes barns sygedag for eksempel mandag og tirsdag. Derimod kan der ikke holdes barns 1. og 2. sygedag fredag og mandag, da disse to dage ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden. Er begge forældre omfattet af reglerne om tjenestefrihed i forbindelse med barn syg, kan de dele de 2 dage mellem sig – dagene kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. ansatte kan holde barnets 2. sygedag, selv om 1. sygedag ikke er anvendt. Såfremt man er forhindret i at møde på arbejdet på grund af barn syg, meddeles det efter samme procedure som ved almindelig sygdom. Hvis man bliver kaldt hjem til et sygt barn i løbet af en arbejdsdag, vil dette være den første sygedag. Ellers er det den dag, hvor man om morgenen første gang konstaterer barnets sygdom. Alvorlig sygdom og ulykke i familien Som ansat har du ret til tjenestefrihed uden løn, hvis tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien, kræver din tilstedeværelse. Endvidere har du ret til tjenestefrihed uden løn, hvis du er ansat af kommunen efter bestemmelserne i lov om social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Hvis du ønsker at udnytte retten til fravær ved pasning af en nærtstående, skal du senest seks uger før ansættelsen ved kommunen give skolen meddelelse om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf. Som forælder til børn under 14 år har du ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til fem arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden følgende måneder ved barnets 2. udgave, 2015 48 SUNDHED OG TRIVSEL hospitalsindlæggelse, herunder hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet. Hvis begge forældre er omfattet af aftalen, udgør den samlede tjenestefrihed maksimalt 5 dage for forældrene tilsammen. Som forælder til alvorligt syge børn under 18 år, har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter paragraf 26 i barselsloven er opfyldt. Denne ret til tjenestefrihed med løn er dog begrænset til maksimalt en måned pr. år pr. barn. Der kan herudover med nærmeste leder aftales yderligere tjenestefrihed uden løn. Du kan læse barselsloven her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152510 Omsorgsdage Begge forældre har ret til to omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år., dvs. i alt 16 dage i barnets 8 første leveår. Retten til omsorgsdage gælder uanset, hvornår i kalenderåret den ansatte er blevet ansat. Omsorgsdage er fraværsdage med løn. Omsorgsdage kan ikke opspares, og dagene bortfalder som udgangspunkt ved kalenderårets udløb. Dog er der mulighed for at overføre ubrugte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født til det efterfølgende, hvis den ansatte har været forhindret i at afholde dem, fordi pågældende holder barsels-, adoptions- eller børnepasningsorlov i et helt kalenderår. Omsorgsdage skal varsles så tidligt som muligt, og der skal ved afholdelsen tages hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og afvikling. Omsorgsdage kan afholdes som hele eller halve dage. Hvis du har ret til omsorgsdage, efter den nye ordning fra oktober 2005, skal disse være afholdt inden den pålagte juleferie påbegyndes. Campus Bornholm holder lukket i mellem jul og nytår og har derved planlagt feriedage for dig. Feriedagene kan derfor ikke ombyttes til omsorgsdage, men skal forblive som feriedage. Ferie Du har som ansat på Campus Bornholm mulighed for at afholde 5 ugers ferie og 1 uges særlig feriedage, i perioden 1. maj til 30.april. Ferie skal som udgangspunkt afvikles i elevfri perioder. Ved aflevering af ferieseddel bedes du have planlagt alle 6 uger. Sker der ændringer, og du ikke får afholdt de planlagte feriedage, bedes du inden den 1. marts i ferieåret planlægge den ikke afholdte ferie med din nærmeste leder. Sker dette ikke har ledelsen mulighed for at pålægge dig at afholde feriedagene, da det på Campus Bornholm principielt ikke er muligt at overføre ferie fra et ferieår til et andet ferieår. Er du underviser på STX og/eller HF, bliver den 6. ferieuge lagt i vinterferien, hvis du ikke har afholdt ferieugen, eller aftalt at den afholdes på et andet tidspunkt. Graviditet og fødsel Der skelnes i barselsaftalen mellem graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov. Planlægningen af orlov aftales indbyrdes mellem dig og din nærmeste leder, som har ansvar for, at det aftalte skriftliggøres og underretning af lønkontoret. Graviditetsorlov: Moderen har ret til graviditetsorlov med løn fra op til 6. uge før forventet fødsel. Moderen skal senest tre måneder før det forventede fødselstidspunkt underrette nærmeste leder om tidspunktet for den forventede fødsel samt om, i hvilket omfang hun vil afholde graviditetsorlov. 2. udgave, 2015 49 SUNDHED OG TRIVSEL Barselsorlov: Moderen har ret til barselsorlov med løn i op til 14 uger efter fødslen. Med mindre andet aftales, skal moderen inden otte uger efter fødslen underrette sin nærmeste leder om, hvornår hun ønsker at genoptage arbejdet. Fædreorlov: Faderen har ret til at holde to ugers fædreorlov med løn i tilknytning til fødslen eller barnets hjemkomst. Efter skriftlig aftale med nærmeste leder kan faderen vælge at afholde fædreorloven på et andet tidspunkt indenfor de første 14 uger efter fødslen. Fædreorloven skal afholdes i sammenhæng, men det kan efter skriftlig aftale med nærmeste leder planlægges at genoptage arbejdet delvis i orlovsperioden med tilsvarende forlængelse af orlovsperioden til følge. Afholdelse af fædreorloven skal varsles af den ansatte seneste 4 uger før orlovens forventede begyndelse. Forældreorlov: Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene ret til 32 ugers forældreorlov med ret til at udstrække de 32 uger til enten 40 eller 46 uger. Af denne forældreorlov har den ansatte ret til 12 ugers lønnet fravær, dog med den undtagelse, at hvis begge forældre er underlagt barselsaftalen, har de tilsammen kun ret til i alt 18 ugers lønnet forældreorlov. Dagpengeretten er på i alt 32 uger uafhængigt af, om forældreorloven udstrækkes. En udstrækning af forældreorloven medfører således, at dagpengene i den resterende del af perioden nedsættes forholdsmæssigt. En ansat der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov skal inden otte uger efter fødslen underrette sin nærmeste leder om tidpunktet for orlovens begyndelse samt om længden heraf. Er du gravid, har du ret til fravær fra din arbejdsplads til at få foretaget graviditetsundersøgelse, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. Fravær på grund af behandling for barnløshed betragtes som almindeligt sygefravær, og der udbetales sædvanlig løn. Modtager din partner fertilitetsbehandling, har du ikke ret til fravær i den anledning, men må bruge ferie, afspadsering eller lignende. Skolen vil søge at fjerne eventuelle påvirkninger af fysisk, kemisk eller biologisk art, som efter en konkret vurdering indebærer en fare for en ansats graviditet. Er det ikke muligt at fjerne disse påvirkninger ved hjælp af arbejdsmiljøforanstaltninger eller ved at flytte den gravide til andet passende arbejde, har den gravide ret til fravær med løn på grund af arbejdets særlige karakter. De gældende regler vedrørende graviditet og barsel er komplicerede. Ønsker du yderliggere information om reglernes indhold og fleksibilitet, kan du henvende dig til lønafdelingen, som efter aftale vil gennemgå reglerne med dig og hjælpe dig med at planlægge dit orlovsforløb. Dødsfald Hvis institutionen mister en medarbejder I den ulykkelige situation, hvor institutionen mister en medarbejder, skal ledelsen hurtigst muligt orientere skolens ansatte. De berørte ansatte skal have mulighed for at samles og tale sammen, og dette kan indebære at elever må sendes hjem fra skole. Der skal drages omsorg for eventuelt berørte klasser. Dette kan gøres i form af en omsorgstime med klassen, en aftale om fælles deltagelse i begravelse, eller lignende. Sker et dødsfald i en ferie kontaktes kollegaerne så vidt muligt, så de har lejlighed til at deltage i begravelsen. Institutionens elever orienteres, når institutionen starter igen. Ved begravelsen sørger institutionens ledelse for blomster, ligesom ledelsen er repræsenteret ved begravelsen. På dagen for dødsfaldet samt på dagen for begravelsen flager skolen på halv. 2. udgave, 2015 50 SUNDHED OG TRIVSEL Det er vigtigt, at alle i tiden efter dødsfaldet er opmærksomme på berørte kollegaers og elevers trivsel. Det værste for en sørgende kan være, at alle andre blot lader som ingenting. Hvis en medarbejder mister en pårørende Ved en pårørendes dødsfald orienteres nærmeste leder. Det er vigtigt, at alle kollegaer i tiden efter tager hånd om den berørte medarbejder og er opmærksomme på, hvorvidt medarbejderen trives. Det værste for en sørgende kan være, at alle andre blot lader som ingenting. Det er nærmeste leders opgave at tale med den berørte medarbejder i forbindelse med dødsfaldet, herunder orientere den berørte medarbejder om den krisehjælp, som skolen tilbyder. En medarbejder har ret til en fridag i forbindelse med et dødsfald blandt de nærmeste pårørende. Nærmeste pårørende er defineret som bedsteforældre, forældre, børn, børnebørn, ægtefælle, samlever, bonusbørn, svigersøn og svigerdatter. I de særligt ulykkelige tilfælde, hvor en medarbejder mister et barn, barnebarn eller ægtefælle/samlever, skal der fra ledelsens side udvises særskilt opmærksomhed på og hensyntagen til medarbejderens situation. I disse tilfælde er ledelsen forpligtet til at udvise fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Eksempler kan være: at aftale at ændre på arbejdstilrettelæggelsen og/eller arbejdstiden køb af ekstra frihed mulighed for ændret jobfunktion midlertidig orlov eller reduceret arbejdstid uden løn Pasning af døende i hjemmet Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til paragraf 119 i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Skolen er i henhold til lov om social service berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn. Ønsker du at udnytte retten til tjenestefrihed med løn i forbindelse med pasning af døende i hjemmet, skal du senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunen give skolen meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og så vidt muligt om den forventede varighed af plejeorloven. Personaleforeningen Personaleforeningen er en medarbejderforening med det formål at iværksætte aktiviteter, som kan virke inspirerende, adspredende og samlende og dermed underbygge det sociale miljø via andre samværsformer, end den normale jobsituation byder på. Personaleforeningen er frivillig og uafhængig af skolen og skolens ledelse, men får tilskud til aktiviteter fra skolen – i form af en fordobling af medlemmernes kontingent + et nærmere aftalt beløb til sportsaktiviteter. Det er en demokratisk forening med en bestyrelse og repræsentanter fra alle afdelinger på Campus Bornholm. 2. udgave, 2015 51 SUNDHED OG TRIVSEL Som medlem af personaleforeningen får du i løbet af året en lang række tilbud om at deltage i aktiviteter og arrangementer på tværs af Campus: sport, kultur og oplevelser. Tilbuddene bliver sendt ud på mail til samtlige ansatte, og du vil kunne læse om dem i medarbejderbladet. Det koster 25 kr. om måneden at være medlem af personaleforeningen. Pengene trækkes over lønnen, og skolen betaler et tilsvarende beløb. Hvis du vil være medlem, skal du henvende dig til Susanne Marcher [email protected] eller til et af bestyrelsesmedlemmerne. Du kan se i Medarbejderbladet, hvem der pt. sidder i bestyrelsen. Personalegoder Campus Bornholm tilbyder alle medarbejdere: medlemskab af Personaleforeningen til en fordelagtig pris. Medlemskabet giver mulighed for deltagelse i en lang række arrangementer til særpris/med rabat. adgang til gratis kaffe og te gratis frugtordning, hvor der stilles et frugtfad ud på hver afdeling. fri adgang til motionsrum (trim-rum) i Søborgstræde mulighed for at købe varer, som er på lager på Materialelageret til kostpris. årlig julefrokost for alle skolens medarbejdere mulighed for at købe ”take-away”-måltider fra kantinen Mærkedage Alle offentligt ansatte har ret til en fridag med løn i forbindelse med deres 25, 40, og 50 års jubilæum. Endvidere modtager man i henhold til gældende centrale regler et gratiale, som automatisk bliver udbetalt over lønnen. Ved 25 års og 40 års jubilæum afholder skolen reception, og medarbejderen modtager en gave. Skolen forærer også medarbejderen en gave ved 50, 60 og 70 års fødselsdage og sender blomster ved bryllup. Udlærte elever modtager en gave fra skolen. Alle medarbejdere på Campus Bornholm har som udgangspunkt ret til at afspadsere en dag i forbindelse med egen flytning, eget bryllup og begravelse af nært familiemedlem. 2. udgave, 2015 52 ARBEJDSMILJØ Campus Bornholm har en arbejdsmiljøpolitik, som du kan finde på skolens hjemmeside i personalepolitikken http://www.campusbornholm.dk/politikker Formålet med arbejdsmiljøpolitikken er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning, ved at bekæmpe de påvirkninger i arbejdet som virker fysisk eller psykisk skadelige, således medarbejdernes sikkerhed og sundhed fremmes. Politikken arbejder med forskellige fokusområder fra år til år. Der udarbejdes ArbejdsPladsVurdering (APV) hvert 2. år med dialogmøde/handlingsplan mellem det enkelte team og sikkerhedsgruppe. Der udarbejdes Medarbejdertilfredshedsundersøgelse (MTU) hvert 2. år med efterfølgende prioriteret indsatser i en dertil udarbejdet handlingsplan. Der gennemføres medarbejdertrivselsundersøgelser i samarbejde med ESB-netværket og et analysefirma hvert andet år i ulige år. Skolen har valgt at tage udgangspunkt i MTU’ens samlede målinger over arbejdsglæde, som omfatter: det daglige arbejde, arbejdsopgaver og indholdet af arbejdet, fysisk arbejdsmiljø, arbejdspresset, image, overordnet lederskab, nærmeste leder, samarbejde, løn og ansættelsesforhold, faglig og personlig udvikling. Inden trivselsundersøgelserne gennemføres, suppleres evt. med ekstra spørgsmål, således at det sikres, at der er specifikke spørgsmål omkring kost, motion og psykisk arbejdsmiljø. Du kan læse mere om MTU og APV i afsnittet om kvalitetssystematik andetsteds i medarbejderhåndbogen. Skærmbrille-politik Det fremgår af Arbejdstilsynets At-vejledning Arbejdes udførelse d. 23 juni 2009 om skærmbriller, at ansatte, der i en ikke ubetydelig del af arbejdstiden arbejder ved en skærm, har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn. Øjengener ved skærmarbejdet kan skyldes en uhensigtsmæssigt indrettet skærmarbejdsplads og/eller dårlig belysning. Arbejdsbord, arbejdsstol og belysning skal derfor være indstillet, så den ansatte kan indtage hensigtsmæssige arbejdsstillinger med hensigtsmæssige belysningsforhold. Den ansatte skal have udleveret briller, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan bruges og hvis en synsundersøgelse viser, at det er nødvendigt Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge. Undersøgelsen betales af arbejdsgiveren og skal så vidt muligt foregå udenfor for normal arbejdstid. Der gives normalt ikke støtte til skærmbrille til skolens undervisere. Procedure ved behov for Skærmbriller Hvis du synsproblemer i forbindelse med skærmarbejde skal du gøre følgende: 1. Kontakt den daglige sikkerhedsleder for vurdering af din arbejdsplads. 2. Arbejdspladsen vurderes med henblik på en konstatering af, om den er hensigtsmæssigt indrettet og om belysningen er god. Eventuelle fejl rettes. 2. udgave, 2015 53 ARBEJDSMILJØ 3. Er der stadig synsproblemer efter, at arbejdspladsen er justeret, udfyldes en rekvisition med henblik på en synsundersøgelse. Campus Bornholm har indgået aftale med optikerkæden Louis Nielsen, som foretager synsundersøgelsen. Der skal tages stilling til, om du har behov for at se til arbejdssituation 1, 2 eller 3. Rekvisitionen underskrives af økonomichefen. 4... Du tilbydes det billigste stel. Ønsker du et dyrere stel, skal du selv betale differencen ved afhentning af brillen.. 5. Den sagkyndige optiker afgør efter en konkret vurdering, om du har behov for en skærmbrille, eller alene en justering af egne briller eller kontaktlinser. Aftale med Prescriba Psykisk beredskabsplan Campus Bornholm har indgået aftale med Prescriba, hvor alle ansatte anonymt kan få psykologisk, juridisk eller økonomisk rådgivning ved personlige kriser. I aftalen indgår også, at der ved voldsomme hændelser eller ulykker på arbejdspladsen ydes bistand til den ramte ledelse i forbindelse med krisestyring, samt akut krisehjælp til de implicerede medarbejdere. Alle medarbejderne dækkes i tilfælde af: Ulykker Vold og trusler om vold, herunder røveri og røveriforsøg Psykiske/følelsesmæssige problemer Depression, angst Stress og udbrændthed Mobning og chikane Omstrukturering og fyring Skilsmisse samt andre samlivs- og familerelationsproblemer Sociale problemer Misbrug (alkohol, medicin og ludomani) Juridiske og økonomiske problemer Hvad skal du gøre? Når du ønsker bistand, skal du oplyse: Dit fulde navn Hvor du arbejder (navn på afdeling/ institution) Hvad er problemet/behovet Navn, opholdssted og telefonnummer de næste 12 timer Man kan ringe døgnet rundt til Prescriba for vejledning og bistand på telefon: 70 22 12 66 Hvad sker der, når du har bedt om hjælp? Drejer det sig om akut telefonisk døgnrådgivning, bliver du senest en time efter henvendelsen ringet op af vagthavende psykolog. Drejer det sig om psykologsamtaler, kontakter rådgivningscentret snarest Prescribas nærmeste disponible specialuddannede psykolog, som kontakter dig. Ved ulykkestilfælde og pludselige dødsfald tilbydes en tid til samtale indenfor de næste 24 timer. 2. udgave, 2015 54 ARBEJDSMILJØ Hvis du føler, at kemien mellem dig og psykologen ikke er god, er der mulighed for at bede om en anden psykolog Ved første møde skal du medbringe kopi af seneste lønseddel, alene for at sikre at henvendelsen kommer fra en ansat på Campus Bornholm Alle henvendelser er anonyme, men indgår i anonyme halvårlige rapporter, hvor antal henvendelser samt hvilke slags ydelser der er rekvireret fremgår. 2. udgave, 2015 55 FORSIKRING Nedenfor kan du læse, hvad du som ansat ved Campus Bornholm bør vide om forsikring. Forsikringsforhold vedrørende elever/kursister er indsat som bilag i medarbejderhåndbogen til orientering. Personskade af ansatte Ansatte, der kommer til skade i arbejdstiden kan søge erstatning. Hvad gør du når en skade er opstået? Har du været ude for en arbejdsulykke, er det vigtigt, at der bliver foretaget en ”Intern undersøgelse af ulykke”. Det er din arbejdsmiljørepræsentant, der skal foretage den sammen med dig. Hvis ulykken er forbundet med mere end én fraværsdag, skal ulykken anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Statens Selvforsikring. Dette gøres af sikkerhedslederen, og du vil modtage en kopi af anmeldelsen. Det kan godt være, at en skade ikke er erstatningspligtig nu, men en skade kan måske efter nogle år give mén, og derfor er det vigtigt, at alle ulykker store som små, bliver registreret. Hvis du har været på skadestue i forbindelse med en skade, skal du bede om at få en journaludskrift med hjem. En kopi af denne skal afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten, som du har udfyldt blanketten ”Intern undersøgelse af ulykke” med. Tingskade Private løsøre, der bortkommer eller ødelægges på institutionen: Ansattes private genstande, der bortkommer eller ødelægges ved hændelige begivenheder på institutionen, eksempelvis tyveri eller brand, er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning. Ansattes genstande vil afhængig af de konkrete omstændigheder kunne være omfattet af de pågældendes private indboforsikringer. Hvis man som ansat kommer til at ødelægge en elevs ejendele, dækkes dette af skolen. Skolefester Der kan i forbindelse med fester og lignende være foranstaltet garderobe til opbevaring af overtøj mv. Hvis der kræves betaling for opbevaringen i garderoben, vil der efter omstændighederne, kunne kræves erstatning af institutionen, hvis overtøjet bortkommer fra garderoben. Undervisningsministeriet fraråder således institutionerne at arrangere betalingsgarderober. Hvis sådanne arrangeres af eksempelvis foreninger i forbindelse med fester og lignende, bør institutionen gøre det klart, at et eventuelt erstatningskrav må rettes mod foreningen. Hærværk Udgifter i forbindelse med hærværk i form af eksempelvis rudeknusning og ødelæggelse af inventar er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning, og skal alene dækkes af gerningsmand. Episoder som hærværk vil blive politianmeldt. 2. udgave, 2015 56 FORSIKRING Brilleskade/linser Der kan søges erstatning af briller eller linser, der ødelægges eller beskadiges i forbindelse med arbejdets udførelse. Hvad gør du når en skade er opstået? Du kontakter daglig sikkerhedsleder, som anmelder skaden. HUSK at medbringe kvittering for købet af de nu ødelagte briller samt kvittering for reparation eller køb af nye briller. Kørsel i skolens biler/ egen bil Hvis føreren er ansat ved institutionen, og personskade opstår i forbindelse med tjenstlig kørsel, vil personskaden kunne anmeldes som en arbejdsskade. Elever der er passagerer i institutionens køretøj er omfattet af forsikring, og kan søge erstatning. Særligt om brug af ansattes motorkøretøjer til tjenstlige formål I det omfang de ansatte bruger egne motorkøretøjer til tjenstlige formål, er det den ansattes motorkøretøjsforsikring, der skal betale for eventuelle skader. Den ansattes eventuelle selvrisiko eller bonustab er institutionen uvedkommende. Tjenesterejser Finansministeriet, Personalestyrelsen og Europæiske Rejseforsikring har indgået en aftale om administration af en tjenesterejseforsikring. Cirkulæret ligger i www.retsinformation.dk og hedder CIR nr. 9769 af 12/12/2005. Forsikringen dækker kun de ansatte på skolen. Dvs. at skolens elever ikke er dækket. Eleverne skal selv have en rejseforsikring. Skolen må gerne være behjælpelig med at finde den bedste forsikring – fx gruppeforsikring, men det skal være eleverne selv der betaler forsikringen. Hvis uheldet er ude, skal den skadelidte kontakte Europæiske Rejseforsikring, som vil være behjælpelig med administration. Ekskursioner og studieture I forbindelse med ekskursioner og studieture som led i undervisningen har de deltagende lærere sædvanligvis tilsynspligt med eleverne. Hvis der opstår skader, der kan tilskrives tilsidesættelse af tilsynspligten vil institutionen efter omstændighederne kunne ifalde et erstatningsansvar. Hvis der er tale om en ”privat” ekskursion, der ikke er arrangeret af institutionen, men eksempelvis af en personaleforening eller lignende, vil institutionen dog næppe kunne ifalde erstatningsansvar. I forbindelse med udlandsrejser bør institutionen sikre sig, at eleverne er omfattet af den offentlige sygesikring - rejsesygesikring, eller at der er tegnet en syge- og hjemtransportforsikring. Fra 2008 dækker den offentlige sygesikring ikke hjemtransport. Læs mere om Rejsesygesikring og EUsygesikringskort på nedenstående link: https://www.borger.dk/Emner/sundhed-og-sygdom/sygesikring-og-laegevalg/Sider/default.aspx Institutionen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, tilbyde eleverne at formidle tegningen af en kollektiv rejseforsikring, som eleverne selv skal betale som en del af udgifterne til udlandsrejsen. Institutionen må ikke selv forsikre eleverne. Hvis eleven er under 18 år, og familien har en årsrejseforsikring, vil denne som udgangspunkt dække. Årsrejseforsikringen er i mange tilfælde 2. udgave, 2015 57 FORSIKRING indeholdt i familieforsikringen. Ved tvivlspørgsmål kontaktes forsikringsselskabet, hvor de private forsikringer er tegnet. Instruktion og tilsyn ved elevers brug af maskiner Som led i uddannelserne på tekniske skoler og AMU-centrene modtager eleverne ofte undervisning under arbejdspladslignende forhold i værksteder og lignende. I forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold er elevernes manglende rutine og overblik et særligt risikomoment, der kan medføre farlige situationer. Lærerne skal derfor være opmærksomme på eleverne og gribe ind, inden der eventuelt opstår en farlig situation. Det er yderligere vigtigt, at de anvendte lokaler og udstyret er i orden, samt at den sikkerhedsmæssige tilrettelæggelse er korrekt. Hvis der opstår en skade og et af disse forhold svigtede, vil institutionen kunne blive pålagt et erstatningsansvar. Ansvar for elevernes adfærd Eleverne er i forbindelse med deres modtagelse af undervisning ikke i institutionens tjeneste, og omfattes således ikke af arbejdsgiveransvaret. Således er eleverne erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser. Det gælder også de tilfælde, hvor de volder skade på andre elever, hvad enten det sker i frikvarterer eller i undervisningstiden. Hvis skaden skyldes svigtende tilsyn eller manglende instruktion fra institutionens side, vil institutionen efter omstændighederne kunne drages til ansvar. Forsikring af elever i praktik (VFU, SKP-udlån) Dele af skoleundervisningen foregå i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder. Der er i disse tilfælde tale om ”virksomhedsforlagt undervisning”, der foregår i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr, men undervisningen gennemføres på institutionens vegne og dens ansvar. Statens erstatningsordning sikrer, at elever der deltager i praktik, får samme erstatningsmæssige vilkår som de egentlige arbejdstagere i en praktikvirksomhed, med hvem den enkelte praktikant ofte skal samarbejde og dele vilkår. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering omfatter også tingskader på ting forvoldt af praktikanten. Når der indtræffer en skade for en deltager i praktisk erhvervsorientering (praktik), er det skolens arbejdsmiljøleder der skal indberette skaden. Særligt ved virksomhedsforlagt undervisning I lovbemærkningerne nævnes som eksempler på virksomhedsforlagt undervisning: orienterende virksomhedsbesøg, undervisning i virksomhedslokaler med anvendelse af virksomhedens udstyr, og korterevarende praktikarrangementer under skolens ansvar. 2. udgave, 2015 58 FORSIKRING Skolen skal føre tilsyn med den virksomhedsforlagte undervisning, typisk flere gange om ugen. Telefoniske henvendelser til virksomheden om undervisningen vil normalt ikke kunne opfylde tilsynspligten. Hvis eleven under virksomhedsforlagt undervisning forvolder en materiel skade på praktikstedet, er eleven som udgangspunkt selv erstatningsansvarlig. Virksomheden vil dog sædvanligvis have en tingsskadeforsikring, der dækker, hvis skaden er sket ved udvisning af simpel uagtsomhed. Er dette ikke tilfældet, dækker statens selvforsikring skaden i samme omfang, som hvis der var tegnet tingsforsikring. Eleverne er erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser for så vidt angår personskade på andre. Elever kan gøres ansvarlige for deres skadevoldende handlinger eller undladelser, hvis der er tale om forsæt eller uagtsomhed, men ikke ved hændelige skader. Med hensyn til elevens eventuelle egen personskade vil det bero på de konkrete omstændigheder, om institutionen kan ifalde ansvar. Såfremt skaden er sket under arbejdspladslignende forhold, vil eleven være direkte forsikret. Ved virksomhedsforlagt undervisning skal skolen i den lokale undervisningsplan beskrive nærmere, hvordan den virksomhedsforlagte undervisning bidrager til at opfylde delmål og læringsaktiviteter i den relevante del af undervisningen. Skolen skal i bedømmelsesplanen have procedurer for vurdering af, om eleven har nået målene for den virksomhedsforlagte undervisning. Endeligt skal den virksomhedsforlagte undervisning fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. 2. udgave, 2015 59 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Campus Bornholm ønsker at fastholde kompetente og motiverede medarbejdere og ledere og tiltrække ansøgere med de rette kompetencer uafhængigt af alder, køn, seksuel observans, etnisk oprindelse, religion eller politisk orientering. Målet er en attraktiv og rummelig arbejdsplads, der tiltrækker, udvikler og fastholder medarbejdere og ledere med de bedste faglige og personlige kompetencer. Rekruttering og ansættelse Annoncering Ledige stillinger skal normalt besættes efter offentligt opslag. I praksis kan opslag undlades ved kortvarige vikariater, ferieafløsning eller tilsvarende kortvarig beskæftigelse. Alle stillingsopslag skal godkendes af lønafdelingen/ØA-chefen før de offentligøres. Dette sker for at sikre, at stillingsopslaget overholder gældende lovgivning og aftaleret. Ledige stillinger opslås altid på skolens hjemmeside, ”Om Campus Bornholm/ledige stillinger”, via Medarbejderplan samt Jobnet. Den ansættende leder kan derudover vælge at annoncere i den lokale og nationale dagspresse, i relevante fagblade m.m. Der henvises til skolens hjemmeside i alle stillingsopslag. Ansøgningsfristen i stillingsopslaget må ikke være mindre end 14 dage. I jobannoncen kan der opfordres til at alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, fysisk formåen, religiøs og etnisk baggrund søger stillingen. Mangfoldighed handler bl.a. om faglige kompetencer, uddannelse, alder, køn, fysisk formåen samt etnisk baggrund, hvor vi i så vid udstrækning som muligt ønsker at have en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Straffeattest / børneattest Skolen forbeholder sig ret til at kræve en straffeattest i forbindelse med en ansættelse; det kan være i form af straffeattest til offentligt brug eller i form af en børneattest. En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger om, hvorvidt en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. Endvidere gælder der ikke forældelsesregler for børneattester, og det betyder, at evt. domme vil fremgå af attesten uanset, hvornår de er afgivet. Straffeattesterne kan kun udleveres af politiet til skolen efter samtykke fra ansøgeren. Oplysninger om strafbare forhold er fortrolige, og skolen må således kun bede om en straffeattest / børneattest, hvis det er sagligt og nødvendigt. I ansættelser, hvor der kræves en straffeattest / børneattest, skal dette fremgå at stillingsopslaget, ligesom det skal nævnes under ansættelsessamtalerne. 2. udgave, 2015 60 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Det er ikke lovligt, på forhånd at udelukke en tidligere straffet fra en stilling, og der skal således altid foretages en konkret vurdering af, hvorvidt en evt. lovovertrædelse er til hinder for en ansættelse. Det er den ansættende chef / leders ansvar, at al korrespondance med Rigspolitiet og stillingsansøgere i forbindelse straffeattester / børneattester journaliseres. Ansættelsesbrev Der gælder forskellige regler for, hvem der er forhandlingsberettiget ved en given stilling. Såfremt du er tvivl eller har brug for afklaring, kan du kontakte lønafdelingen. Ansættelsesbrevet skal være underskrevet før ansættelsen er endeligt aftalt. For fastansatte gælder, at ansættelsesbrevet skal være udfærdiget og underskrevet senest dagen inden, at stillingen planlægges tiltrådt. Alle ansættelseskontrakter udarbejdes af lønafdelingen og skal underskrives af skolens direktør. Der kan efter lov om tidsbegrænset ansættelse højst ske 2 forlængelser af en tidsbegrænset ansættelse. Herefter har du som medarbejder krav på fastansættelse. Prøvetid For alle ansættelser gælder, at skolen anvender de til enhver tid gældende regler for prøvetid jvf. funktionærloven samt ansættelsesbekendtgørelsen. For ansatte med 3 måneders prøvetid skal der senest 1 måned før prøvetidens udløb foretages en skriftlig bedømmelse af den nyansatte af nærmeste leder. For ansatte med 2 års prøvetid skal der senest et 1/2 år før prøvetidens udløb foretages en skriftlig bedømmelse af den nyansatte af nærmeste leder. Der er ved fravær mulighed for at forlænge prøvetiden. Deltidsansættelse Under ansættelsen har medarbejder og arbejdsgiver ret til at indgå aftale om deltidsbeskæftigelse. Forud for indgåelse af aftalen rettes en ansøgning til nærmeste leder. Som minimum skal aftalen indeholde oplysninger om eventuelle nye vilkår for arbejds- og mødetid, samt fra hvilket tidspunkt aftalen er gældende. Nærmeste leder og chef skal sikre, at der tilgår lønafdelingen besked om enten tiltrædelse eller afslag på ansøgningen. Aftale om deltid skal være skriftlig. Rummelighedspolitik Skolen har en rummelighedspolitik med et mål at sikre at mindst 3,5 % af årsværkene er ansat på særlige vilkår. Du kan læse politikken i skolens personalepolitik hjemmesiden, http://www.campusbornholm.dk/politikker Seniorpolitik Skolen har en seniorpolitik, som er beskrevet i personalepolitikken, som findes på skolens hjemmeside. Seniorpolitikken giver den enkelte medarbejder mulighed for i samarbejde med ledelsen at planlægge tiden inden og efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed skabe en positiv overgang fra arbejdsliv til pension. 2. udgave, 2015 61 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Kompetenceudviklingspolitik Campus Bornholm har en kompetenceudviklingspolitik, som du finder i skolens personalepolitik på hjemmesiden, http://www.campusbornholm.dk/politikker Kompetenceudviklingspolitikken fastlægger skolens principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudviklingsindsats. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Personlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) afholdes hvert år i begyndelsen af skoleåret og ikke senere end efterårsferien med det formål, at du som medarbejder sammen med din nærmeste leder kan have en dialog om trivsel, arbejdsindsats og faglige resultater og generel indsats, herunder ønsker om efteruddannelse og udvikling i såvel arbejdsområder som kompetencer. Medarbejderudviklingssamtalen er en fortrolig, forberedt, struktureret og fremadrettet samtale. Samtalen er ikke en lønsamtale eller en forhandling. På baggrund af skolens generelle målsætninger, strategi og pædagogiske indsatsområder samt medarbejdernes ønsker til faglige, pædagogiske og personlige kompetencer, aftales en målrettet efteruddannelse, der kan øge både den enkelte medarbejders og den samlede medarbejdergruppes kvalifikationer og kompetencer. Det er lederens ansvar, at alle særlige kompetenceudviklingsaftaler budgetteres. På Campus Bornholm afholdes MUS-samtalerne efter det såkaldte kaskadeprincip. Det vil sige, at direktøren først afholder MUS med cheferne, cheferne holder MUS med lederne og medarbejdere. Efter at lederne selv har været til MUS, afholder de samtaler med deres medarbejdere Før, under og efter samtalen En MUS-samtale varer ½-1 time. Du indkaldes til MUS af din nærmeste leder via det administrative system, Medarbejderplan. Du kan få adgang til Medarbejderplan via startsiden start.cabh.dk (klik på feltet Medarbejderplan). Hvis du vil på Medarbejderplan hjemmefra eller andetsteds uden for skolens netværk, skal du logge ind via linket http://mplan.cabh.dk/. Her skal dit windowslogin bruges. Husk at skrive udd\ foran dit brugernavn og afslut med .cb Hvis du har spørgsmål eller problemer vedr. Medarbejderplan, kan du skrive til Kvalitets- og kommunikationsleder Pia Holm Hansen ([email protected]) eller administrativ medarbejder Lene Jensen [email protected],der er administratorer på systemet. Sammen med indkaldelsen modtager du et MUS-forberedelsesskema. Forberedelsesskemaet er et hjælpeværktøj, du kan bruge dels til forberedelse, og dels under selve samtalen. Skemaet er personligt og skal ikke afleveres til nogen. Emner, der ikke er berørt i forberedelsesskemaet, men som er relevant ved MUS-samtalen kan naturligvis også drøftes. Kompetenceudviklingsfonden En gang årligt (dog to gange årligt i overenskomstår) er der mulighed for at søge om tilskud til kompetenceudvikling fra Kompetenceudviklingsfonden, som støtter kompetenceudvikling i staten. Midlerne fra Kompetenceudviklingsfonden kan bruges til betaling af kursus- og uddannelsesafgifter, vikarlønninger, undervisningsmaterialer og honorarer til eksterne undervisere. Midlerne kan ikke anvendes til at dække lønudgifter i forbindelse med kompetenceudviklingsforløb. Midlerne fra Kompetenceudviklingsfonden er endvidere alene at betragte som et supplement til de midler, som Campus Bornholm allerede anvender til kompetenceudvikling. 2. udgave, 2015 62 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Både LSU og HSU skal som en del af udvalgenes årlige kordinerede arbejdsrytme drøfte, hvordan skolen vil gøre brug af Kompetenceudviklingsfonden, herunder hvilke indsatsområder, der skal prioriteres i kompetenceudviklingsarbejdet. PD i erhvervspædagogik for EUD og AMU Lærere skal som hovedregel erhverve sig en Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i erhvervspædagogik. I særlige tilfælde kan kravet om en diplomuddannelses nedsættes til en videregående voksenuddannelse (VVU) i pædagogik med en erhvervspædagogisk toning. Campus Bornholm samarbejder med professionshøjskolen Metropol - Nationalt Center for Erhvervspædagogik om at gennemføre uddannelsen på Bornholm med virtuel undervisning. Der er tilknyttet en underviser fra Metropol, der dels er til stede ved undervisningsdage på Bornholm og dels sørger for den virtuelle undervisning. Desuden er der en pædagogisk praktisk vejleder fra Campus Bornholm, der varetager vejledningen i de enkelte moduler. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik består af tre obligatoriske moduler, valgmoduler og et afgangsprojekt. Uddannelsen skal være påbegyndt inden et år og afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er blevet ansat. Pædagogikum for GYM Når en lærer fastansættes på de gymnasiale uddannelser, kræver det at vedkommende har faglig kompetence i et eller flere gymnasiale fag. Ansættelsen vil normalt være betinget af, at pædagogikum bestås inden for de to første ansættelsesår. Formålet med pædagogikum er, at pædagogikumkandidaterne opnår pædagogisk kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser. Kandidaterne skal opnå undervisningsfærdighed, viden om de gymnasiale uddannelsers skoleformer og skolen som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund. Bekendtgørelsen om pædagogikum kan læses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117748 Fratrædelse På Campus Bornholm vil vi arbejde ud fra princippet om at sikre den enkelte medarbejder størst mulig tryghed i ansættelsen. Ved uansøgt fratrædelse er det skolens ønske at medarbejderen / lederen skal opleve klarhed omkring grundlaget for afskedigelsen og forlade Campus Bornholm på en ordentlig måde. Ansøgt fratrædelse Ønsker du at fratræde din stilling, skal du meddele dette skriftligt med det varsel, der fremgår af ansættelsesbrevet eller overenskomsten. Opsigelsen sendes til nærmeste leder, som orienterer relevante parter. 2. udgave, 2015 63 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Afskedigelse I forbindelse med en uansøgt fratrædelse - dvs. en afskedigelse - tages der udgangspunkt i forvaltningslovens bestemmelser. Af forvaltningsloven følger det blandt andet, at forvaltningsakter, der er negative for den berørte person, skal begrundes. Det er vigtigt, at begrundelsen er dækkende og informativ. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler en sagsfremstilling en redegørelse for hovedhensynene i skønsmæssige afgørelser En stillingtagen til partsanbringender. Generelt om afskedigelser Afskedigelser skal altid være sagligt begrundet. En afskedigelse kan være rimeligt begrundet i: institutionens forhold medarbejderens egne forhold 1) Afskedigelser begrundet i institutionens forhold vil som oftest være afskedigelser på grund af fx økonomi eller nedgang i antallet af elever. En sådan begrundelse kaldes normalt for aktivitetsnedgang. 2) Afskedigelser begrundet i den ansattes egne forhold er typisk sygdom, samarbejdsproblemer og lignende. Afskedigelse begrundet i institutionens forhold Nedskæringer i taxametre, opgaveomlægninger og tilsvarende er saglige begrundelser for afskedigelse begrundet i institutionens forhold. Når der afskediges på baggrund af institutionens forhold, skal det altid først afdækkes, at der ikke er alternative måder, at håndtere situationen. Skal lønomkostningerne nedbringes, vil skolen således før der skrides til afskedigelser afdække, om det er muligt at nedbringe lønudgifterne ad anden vej. Det kan være gennem naturlig afgang, seniorog frivillige fratrædelsesordninger, deltidsbeskæftigelse, reduktion af over- og merarbejde, genplacering/omplacering. I nogle tilfælde vil uansøgt afskedigelse ikke kunne undgås. Det er et udslag af ledelsesretten, at ledelsen bestemmer, hvem der i en konkret situation skal afskediges. Ledelsen vil i sådanne situationer foretage en konkret individuel vurdering af medarbejderstaben med henblik på at vurdere, hvem der under de givne omstændigheder bedst kan undværes. Tillidsrepræsentantens rolle Den berørte tillidsrepræsentant har ikke formelt ansvar i sådanne afskedigelsessager, men det forudsættes, at tillidsrepræsentanten som led i tillidsrepræsentantens almindelige ansvar og som led i virksomhedskulturen på Campus Bornholm yder et aktivt og konstruktivt medspil til en fornuftig og rimelig proces i sådanne meget vanskelige sager. Tillidsrepræsentantens rolle – udover at gøre opmærksom på eventuelle procedurefejl eller manglende informationer – er også at orientere om tilbud, som de faglige organisationer eller andre stiller til rådighed i disse situationer. I henhold til de generelle regler for samarbejde i staten, skal samarbejdsudvalget orienteres om institutionens økonomiske situation. Denne orientering er specielt vigtig, hvis konsekvensen af den økonomiske situation kan være personalereduktioner. Da afskedigelsessager som tidligere nævnt er belastende for alle, er det vigtigt, at procedurerne gennemføres uden unødvendige forsinkelser – dog uden at procedurerne af tidsmæssige grunde sammenpresses. 2. udgave, 2015 64 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Afskedigelse begrundet i medarbejderens egne forhold Såfremt medarbejderen ikke lever op til kvalifikationskravene i stillingen, har alvorlige samarbejdsproblemer, begår disciplinære forseelser eller af andre årsager er uegnet til at varetage stillingen, skal lederen så hurtigt som muligt gøre vedkommende bekendt med problemerne og herefter i samarbejde med medarbejderen søge at finde en løsning herpå. Det er i den forbindelse vigtigt, at lederen gør det klart for medarbejderen, hvilke konsekvenser det vil få, hvis medarbejderen ikke efterkommer de påpegede forhold. Sager om arbejdsmæssige eller disciplinære forhold kan ende med afskedigelse af medarbejderen, men ofte kan sagerne løses ved mindre indgribende sanktioner, eksempelvis en mundtlig henstilling eller en skriftlig advarsel. I alle tilfælde har den ansvarlige leder pligt til at oplyse medarbejderen om mulighederne for inddragelse af tillidsrepræsentanten. Ønsker medarbejderen ikke tillidsrepræsentanten inddraget, skal lederen orientere denne. I tilfælde af grov misligholdelse af ansættelsesforholdet kan bortvisning af medarbejderen forekomme. Afskedigelse grundet sygdom Campus Bornholm vil gøre en aktiv indsats for at hindre, at sygdom medfører afskedigelse. Denne indsats kan blandt andet ydes gennem omsorgssamtaler, ligesom mulighederne for nedsat tjenestetid, omplacering, orlov m.v. kan overvejes. Sygdom kan dog blive så alvorlig, langvarig eller hyppig, at det kan blive nødvendigt at tage den pågældendes fortsatte ansættelse ved Campus Bornholm op til overvejelse. Det skal understreges, at Campus Bornholm som arbejdsgiver ønsker at gå så langt, som det er praktisk muligt i forhold til at sikre medarbejderens fortsatte ansættelse. Bliver en medarbejder syg i prøvetiden, og det viser sig, at der ikke er udsigt til, at vedkommende kommer tilbage på arbejde inden for overskuelig tid, kan det blive nødvendigt at overveje afskedigelse på et tidligere tidspunkt end under andre omstændigheder. I sager om afskedigelse som følge af sygdom orienteres tillidsrepræsentanten ved afskedigelsessagens påbegyndelse. Såfremt medarbejderen ønsker tillidsrepræsentanten inddraget, skal den ansvarlige leder inddrage denne. Før Campus Bornholm når frem til at overveje afskedigelse af en ansat, vil den daglige leder have holdt en eller flere tjenestelige samtaler med medarbejderen. Lederne har dertil ret til at holde uformelle samtaler med deres medarbejdere uden inddragelse af tillidsrepræsentanten. Sådanne uformelle samtaler kan ikke munde ud i en skriftlig advarsel. Når en skriftlig advarsel afgives, skal dette ske med en sådan tydelighed, at modtageren ikke er i tvivl om, at der er afgivet en skriftlig advarsel. Yderligere skal tillidsrepræsentanten orienteres. En skriftlig advarsel er desuden underlagt bestemmelserne i forvaltningsloven. Tjenestelig samtale En tjenstlig samtale er en samtale, som ledelsen kan indkalde en medarbejder til, hvis den ønsker at drøfte eller præcisere nogle forhold om medarbejderens udførelse af arbejde eller andre forhold i medarbejderens adfærd. Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til samtalen, ligesom den pågældende har ret som forberedelse til samtalen på forhånd at få at vide, hvad samtalen skal dreje sig om. Bisidderen er normalt tillidsrepræsentanten, men medarbejderen kan også vælge en anden bisidder. Ledelsen laver et referat af samtalen, som de beder medarbejderen om at underskrive. Underskrift af referatet er ikke et udtryk for, at medarbejderen eller bisidderen er enig i, hvad ledelsen har sagt. Med underskriften bekræfter medarbejderen blot, hvad der er blevet sagt under samtalen. Lederen har ansvaret for, at referatet sendes til lønafdelingen, der sikrer, at det bliver lagt i medarbejderens personalemappe. 2. udgave, 2015 65 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Medarbejderen har ret til at blive hørt, dvs. fremlægge sin egen version af det, der bliver påtalt. Medarbejderen kan opleve ikke at føle sig hørt under samtalen. Medarbejderen kan efterfølgende lave sine egne skriftlige kommentarer til de forhold, som er blevet rejst. Både TR og medarbejder kan bede om at få lagt bemærkningerne i personalemappen sammen med referatet. Før Campus Bornholm når frem til at overveje afskedigelse af en ansat, vil den daglige leder have holdt en eller flere tjenestelige samtaler med medarbejderen. Det er vigtigt at bemærke, at lederne dertil har ret til at holde uformelle samtaler med deres medarbejdere uden inddragelse af tillidsrepræsentanten. Sådanne uformelle samtaler kan ikke munde ud i en skriftlig advarsel. Når en skriftlig advarsel afgives, skal dette ske med en sådan tydelighed, at modtageren ikke er i tvivl om, at der er afgivet en skriftlig advarsel. Yderligere skal tillidsrepræsentanten orienteres. En skriftlig advarsel er desuden underlagt bestemmelserne i forvaltningsloven. Ændringer i ansættelsesforholdet Der sondres mellem væsentlige og mindre væsentlige ændringer i et ansættelsesforhold. Alle væsentlige vilkårsændringer skal som udgangspunkt sidestilles med en opsigelse og dermed varsles med det individuelle opsigelsesvarsel. Ved vilkårsændringer som f.eks. nedsat tid, hvor medarbejderen selv har ansøgt om det, og fået det bevilget, skal nærmeste leder meddele ændringen skriftligt til medarbejderen hurtigst muligt. Det kan gøres ved brev til medarbejderen som et tillæg til ansættelsesbrevet. Fratrædelsesgodtgørelse En medarbejder med mindst 12 års ansættelse får udover det almindelige opsigelsesvarsel også en såkaldt fratrædelsesgodtgørelse. ved ansættelse i 12 år modtager medarbejder en godtgørelse svarende til en månedsløn ved ansættelse i 15 år svarende til 2 måneders løn og endelig efter 18 år svarende til 3 måneders løn. Godtgørelsen bliver udbetalt ved fratrædelsen. TR informeres om opsigelsesvarslet er korrekt, og herunder om medarbejderen har krav på fratrædelsesgodtgørelse. Det er en forudsætning for udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, at der er tale om ubrudt ansættelse. "Huller" i ansættelsen, der alene skyldes ferieperioder, kan efter konkret vurdering betragtes som ubrudt ansættelse. Fratrædelsessamtaler I forbindelse med en medarbejders fratrædelse fra Campus Bornholm skal den pågældende medarbejder tilbydes, at der afholdes en fratrædelsessamtale med den daglige leder. Formålet med en fratrædelsessamtale er først og fremmest at give medarbejderen mulighed for at fortælle om sin opfattelse af ansættelsesforholdet. I forbindelse med en fratrædelsessamtale vil det ligeledes være muligt at få klarlagt, hvorvidt der har været overensstemmelse mellem medarbejderens henholdsvis ledelsens forventninger. Samtalen er tænkt som en åben og uformel dialog, og deltagelse i en fratrædelsessamtale er frivillig. Personalekort, nøgler og IT-udstyr Ved fratrædelse skal personalekort/nøgler/nøglekort afleveres til nærmeste leder sidste arbejdsdag, som herefter sørger for at effekterne afleveres til teknisk service. Den fratrædende medarbejders mail lukkes på den sidste arbejdsdag. 2. udgave, 2015 66 REKRUTTERING, FASTHOLDELSE OG FRATRÆDELSE Det er ikke er tilladt uden forudgående aftale med din leder at formatere din harddisk, tilintetgøre elektronisk eller skriftligt materiale eller foretage andre ændringer i udleverede effekter og lignende, inden du fratræder. I tilfælde af bortvisninger vil CPHS IT Bornholm blive orienteret tidligst muligt i forbindelse med blokering af adgang til netværk, e-mail og telefon. Dette gøres for at sikre, at den bortviste medarbejder ikke har mulighed for at anrette skade på fællesdrev og informationsmaterialer. 2. udgave, 2015 67 ARBEJDSTID Nedenfor følger specifikke retningslinjer for GYM, EUD/VEU og TAP i forbindelse med merarbejde, afspadsering og tidsregistrering. Merarbejde, afspadsering og tidsregistrering GYM Hvorfor tidsregistrering? Campus Bornholm er i henhold til den nye overenskomst (OK13) forpligtet til at indføre et tidsregistreringssystem På Campus Bornholm har vi valgt at denne tidsregistrering skal foregå i Lectio. Vi ser tidsregistreringen som et værktøj, til at understøtte dialogen mellem lærer og ledelse om den løbende prioritering af arbejdsopgaverne. Derudover er tidsregistrering en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og derved danne grundlag for at opgøre eventuelt merarbejde. Hvordan tidsregistreres? Vi forvalter tidsregistreringen som følger: Underviserne registrerer deres faktiske arbejdstid. Underviserne tidsregistrerer alle arbejdsdage. Det betyder, at du også skal tidsregistrere i de undervisningsfri perioder, hvis der arbejdes i disse perioder (f.eks. skemafri dage, weekender, ferier). Tidsregistreringen bør ajourføres dagligt. Lønafdelingen lægger ferie, feriefridage, omsorgsdage, frikøb og sygdom ind i tidsregistreringssystemet i Lectio. Disse dage registreres med 7,4 timer for fuldtidsansatte. Der skal også meldes sygdom på skemafri dage og undervisningsfri perioder. Rejsetid registreres af den ansatte som en del af arbejdstiden. Bliver man syg i løbet af en arbejdsdag, melder man sig syg på kontoret inden man går hjem. Dagen registreres som en delvis sygedag med fx 3,7 timers arbejde og 3,7 timers sygdom alt efter hvornår man går hjem, således at summen bliver 7,4 timer. Derfor angives tidspunktet på en sådan sygemelding. Tidsregistreringen af både sygdom og arbejde foretages i disse tilfælde af lønafdelingen. Uddannelseslederen vil på månedsbasis kontrollere tidsregistreringen. Hvis der er for store afvigelser fra det forventede, indkalder uddannelseslederen medarbejderen til en samtale Den månedlige godkendelse af tidsregisteringen, er alene en godkendelse af registreringen af tidsforbruget. Der er således ikke taget stilling til, hvorvidt der er timer, der honoreres efter merarbejdsreglerne, men alle registrerede timer vil blive honoreret, med mindre andet er aftalt (planlagt med potentielt merarbejde). 2. udgave, 2015 68 ARBEJDSTID Hvad skal tidsregistreres? Undervisningen skal selvfølgelig planlægges, gennemføres og evalueres, så målene for uddannelserne og for de enkelte fag opfyldes, og der skal tidsregistreres, når ens arbejde er rettet imod dette. Det er først i det øjeblik der er tale om, at en aktivitet anvendes i en arbejdssituation, at der skal tidsregistreres. Lærernes ansvar Den enkelte underviser er i udgangspunktet selv – indenfor de givne rammer - ansvarlig for prioriteringen af sin tid. Opstår der problemer med at få tid og opgaver til at hænge sammen skal det meddeles til ledelsen. Dette kan være relevant i tilfælde af både for høj eller for lav arbejdsbelastning. På dette grundlag drøfter underviser og uddannelsesleder situationen, så der kan udarbejdes en plan for arbejdets tilrettelæggelse, herunder eventuelt en ændret årsplan. Uddannelsesledernes ansvar Det er uddannelsesledernes ansvar løbende at vurdere, om den enkelte lærer har en passende arbejdsbelastning. Lærernes tidsregistrering er et vigtigt redskab til at foretage denne vurdering. Det er også uddannelsesledernes ansvar at sikre en løbende opfølgning på opgavevaretagelsen og tidsregistreringen, så der ikke utilsigtet udløses merarbejde. Undervisere, der underviser på flere adresser For undervisere der underviser på flere uddannelsesområder, gælder det, at uddannelseslederen på det område, hvor underviseren har sit primære ansættelsesforhold, er ansvarlig for den løbende dialog med underviseren om opgaverne samt godkendelse af tidsregistreringen. Merarbejde De nye arbejdstidsregler indeholder ikke regler om overtidsbetaling. Derimod er der regler om godtgørelse for merarbejde. Merarbejde adskiller sig fra overtid ved, at skolens ledelse har mulighed for at vurdere merarbejdet omfang. Ledelsen er derfor ikke forpligtet til at godtgøre merarbejdet automatisk, som det er tilfældet med overtid. Godtgørelse ydes for merarbejde hvis der er tale om: Arbejde der er pålagt den enkelte underviser Arbejde der er nødvendigt for at varetage arbejdsopgaverne ansvarligt Merarbejde skal altid aftales forlods med nærmeste leder. Medarbejderen skal altid gå i dialog med lederen, så vidt muligt inden der påbegyndes og efterfølgende registreres tid for en opgave, hvor det forventede tidsforbrug betyder, at den samlede arbejdstid vil afvige markant fra en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge på årsbasis. Ændringer i årsplanen indskrives på lærernes årsplan af uddannelseschefen eller uddannelseslederne i løbet af en uge efter at ændringen er aftalt. Det angives hvilke ændringer der er foretaget og datoen for ændringen. Pålæggelse af arbejdsopgaver vil udløse mertid hvis det har været forudset i den estimerede årsplan, og den endelige opgørelse af lærerens arbejdstid overskrider 1924 timer inkl. ferier og helligdage. Studierejser, ekskursioner og andre ture Rejsetid registreres efter de gældende regler (max. 13 timer pr. døgn). Derefter registreres arbejdstid i den programlagte tid (inklusive diverse forsinkelser mv.). 2. udgave, 2015 69 ARBEJDSTID Der planlægges med gennemsnitligt 8 timers arbejdstid pr. dag på destinationen. Der afvikles typisk også almindelig undervisning i fagene på studieture (for STX i størrelsesordenen 14 moduler i alt for en 5 dages tur). På ekskursioner afvikles 3-4 lektioner pr. dag. Forberedelsen af studieture mv. indgår i den almindelige tidsregistrering hjemmefra. Hændelser der udløser, at lærerne skal på arbejde udenfor den programsatte tid, registreres som arbejdstid. Hytteture med overnatning Der planlægges normalt med program op til 15 timer den ene dag og 6 timer den anden dag. Der afvikles undervisning på hytteturen svarende til 9 moduler. Tidsregistreringen følger programmets afvikling med oprydning. Mindst en lærer er hele tiden til rådighed for eleverne. Hændelser der udløser at lærerne udenfor den programsatte tid skal stå til rådighed registreres som arbejdstid. Øvrigt om tidsregistrering Vi henviser derudover til nogle svar fra GL’s sekretariat i ”Gymnasieskolen #8 2013”: ”Er det arbejde, når jeg som samfundsfagslærer ser nyheder eller læser avis? Udgangspunktet er, at man skal registrere sin arbejdstid, men det indebærer ikke, at alt, der har en forbindelse til arbejdet, kan registreres. For at man kan kategorisere noget som registrerbart arbejde, skal aktiviteten have en direkte tilknytning til arbejdet. At holde sig opdateret på et mere generelt plan kan ikke siges at være egentligt arbejde. Skal jeg registrere min frokostpause? Arbejdstiden skal som udgangspunkt planlægges i sammenhæng. Det indebærer, at de pauser, der holdes i løbet af dagen, er en del af arbejdstiden. I pauserne står man til rådighed for arbejdsgiveren. Når jeg er syg eller har barn syg og arbejder om aftenen, skal jeg så tidsregistrere det arbejde ud over den tid, jeg får lagt ind som følge af sygefraværet? Når man som gymnasielærer er uarbejdsdygtig grundet sygdom/barns sygdom, så har man ret til fravær, og man får løn under fraværet ved, at der tidsregistreres timer svarende til en dags arbejde. Fuld løn under sygdom er betinget af, at man også er uarbejdsdygtig, så i det omfang man under sygdommen er i stand til at arbejde, skal man gøre det. Har man således arbejdet, fordi det – trods sygdom – var muligt, skal der altså kun registreres arbejdstid, hvis man rent faktisk har arbejdet mere end sin dagsnorm.” 2. udgave, 2015 70 ARBEJDSTID Merarbejde, overtid, afspadsering og tidsregistrering EUD, DU, AVU På hele EUD, DU og AVU-området arbejder vi med skoleår som normperiode. Det vil sige fra 1/8 i et år til 31/7 i det efterfølgende år. Arbejdstid (komme- og gå-hjem-tid) Lærerne er som udgangspunkt på skolen i arbejdstiden gennemsnitligt 37 timer om ugen for en fuldtidsmedarbejder. Uddannelseslederen kan aftale med den enkelte medarbejder og teamet, at en mindre del af arbejdstiden foregår hjemme. Der arbejdes med hjemmeforberedelse, når det giver mening. Det skal være konkrete arbejdsopgaver. Hjemmeforberedelse skal indføres i Outlook. Vejledende komme- og gå-hjem-tid: Område Mandag-torsdag STRØM-IT, METAL, BYG, Mødetid 7.50 eller8.10 AUTO Gå hjem 15.20 eller 15.40 AVU/DU (dagundervisning) Mødetid 8.15‐8.30 Gå hjem 15.45-16.00 AVU/DU (aftenundervisning) Kl. 11.45‐19.15 KONTOR-HANDEL 8.00‐15.30 MAD Mødetid 7.30 eller 8.00 Gå hjem 15.00 eller 15.30 Fredag Mødetid 7.50 eller 8.10 Gå hjem 14.50 eller 15.10 Mødetid 8.15‐8.30 Gå hjem 15.15‐15.30 8.00-15.00 Mødetid 7.30 eller 8.00 Gå hjem 14.30 eller 15.00 Herudover kan der ligge der 14,8 timer over skoleåret til møder uden for ovenstående arbejdstid. Uddannelseslederen fastlægger møderne på en mødeplan inden skoleårets start. Disse timer tæller derfor med i tjenesteplanens komme- og gå‐hjem-tid. Se i øvrigt afsnit om udligning. Belastning over året Der tilstræbes en jævn belastning over året. Det er lederens ansvar at tilrettelægge arbejdet for den enkelte underviser i dialog med denne, så der opstår en rimelig belastning set over en periode. Ulempegodtgørelse Der kan forekomme arrangementer udenfor 7‐17: aftenundervisning, aftenarrangementer og arrangementer om lørdagen. I disse tilfælde ydes læreren et tillæg på 25 % af timebetalingen ift. Tjenestemændenes arbejdstidsaftale § 13. I weekender og på søgnehelligdage (dvs. mistede fridage) gives derudover overtidshonorering – timerne afregnes særskilt og indgår ikke i den almindelige arbejdstidsopgørelse. Delt tjeneste: der ydes tillæg pr. time ud over 11 timer + tillæg pr. dag for evt. 3 delt tjeneste. 2. udgave, 2015 71 ARBEJDSTID Årsnormen Vi arbejder i skoleår. Årsnormen beregnes som Antallet af kalenderdage Minus 2 fridage om ugen og minus søgne-helligdage, der er skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, St. bededag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag, 2. juledag og nytårsdag. Ganget med 7,4 timer. Ferie og fridage Følgende dage indgår som ferie og feriefridage: 4 uger i sommerferien (uge 28, 29, 30 og enten 27 eller 31) 1 uge i juleferien (I 2015 er det 22/12 – 23/12, 28/12 – 29/12 – 30/12. Den 24/12 og 31/12 er arbejdsdage). sammen med uddannelseslederen fastlægger medarbejderen de 5 særlige feriedage. Medarbejderens ønske om placering af særlige feriedage skal så vidt muligt imødekommes. Det er dog en forudsætning, at afholdelsen er forenelig med arbejdet. Hvis der ikke aftales noget varsler lederen efter den 1. januar i ferieåret dagene til afholdelse i ferieåret med et varsel på én måned. På nogle af uddannelserne kan lærerne være i undervisning i de nævnte uger. Så holder de ferie på andre tidspunkter. I tilfælde af dette varsles de pågældende af uddannelseslederen. Undtagelser fra disse retningslinjer skal godkendes af uddannelseschefen med henblik på at sikre ensartethed. Omlagt tid, hvor aktiviteter kan udføres på et andet tidspunkt Skolen omlægger arbejdstiden i nedenstående perioder: 2. udgave, 2015 72 ARBEJDSTID Skolernes efterårsferie i uge 42 (37 timer) Påskedage (22,2 timer mandag-onsdag) Fredag efter Kristi himmelfartsdag (7,4 timer). I alt 9 arbejdsdage (66,6 timer), hvor der ikke er undervisning. • Heraf omlægges 14,8 timer til møder i løbet af skoleåret. I forbindelse med skoleårets planlægning fremlægger uddannelseslederen en plan for hvornår disse timer afvikles. Det kan være teammøder eller andre aktiviteter der er udenfor normal arbejdstid. Det betyder at der i enkelte uger er tale om mere end 37 timers arbejdsuge. Lægges der et møde på 1,5 time ind af denne omlagte tid er arbejdstiden i den pågældende uge således 38,5 timer. • Resten af timerne (51,8 timer) kan du frit disponere over, således at du forbereder dig på skolen eller hjemme eller forbereder dig i løbet af skoleåret på andre tidspunkter. • Hvis der er planlagt undervisning på de pågældende tidspunkter, aftaler du med din uddannelsesleder, hvornår den omlagte tid så skal lægges. Lektionstal På EUD og DU læses der lektioner i 40 uger. På AVU læses der lektioner i 33 uger. Der er 7 uger med eksamen. Her afholder underviseren bl.a. eksamen og censorater og forbereder undervisning. Det vejledende max. tal for antal lektioner pr. år for en fuldtidslærer er 1000 lektioner, svarende til 750 timer. Pauser Pauser er indeholdt i arbejdsdagen. Læreren står til rådighed i hele arbejdstiden. Den præsterede arbejdstid Hvad tæller med i arbejdstidsopgørelsen? • • • • • De præsterede timer og pauser Fraværsdage med løn Rejsetid – dog max. 13 timer i døgnet Rådighedstjeneste – 3/4 på arbejdsstedet ellers 1/3) (Tilkald – min. 3 timer) Overarbejde • • • • • • Vi har en målsætning om, at der ikke skal være overarbejde i området. Der kan dog være særlige omstændigheder, hvor uddannelseschefen kan godkende overarbejde. Gøres op ved normperiodens udløb Beordret eller nødvendigt for forsvarlig varetagelse af tjenesten 50 % tillæg som enten afspadsering eller timeløn (ledelsen afgør) Afspadsering skal ske i den efterfølgende normperiode (skoleår). Ledelsen fastsætter afviklingstidspunktet – varsel 80 timer Sker afspadsering ikke, har medarbejderen ret til konvertering til omsorgstimer eller udbetaling 2. udgave, 2015 73 ARBEJDSTID • Ledelsen kan – også inden for den efterfølgende normperiode – konvertere afspadsering til betaling Udfasning af den særlige 60 årsregel Lærere, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 57 år, er omfattet af 60 årsreglen, som vi kender den i dag. Som kompensation for bortfald af 60 årsreglen ydes et tillæg på 3.000 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) til alle lærere omfattet af overenskomsten Ret til nedsat arbejdstid for ansatte, der er fyldt 50 år: • Ansatte, der pr. 31. juli 2013 er fyldt 50 år, men ikke 57 år, har – når de fylder 60 år – ret til nedsat arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang. Ansatte med nedsat arbejdstid efter denne ordning optjener fortsat fuld pensionsret I forhold til aldersreduktion, så kan læreren frit disponere over, hvad timerne skal bruges til. Lærerne kan således vælge at bruge timerne på arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter. Derimod er det ledelsen, der afgør, hvornår timerne afvikles. Skolen kan således vælge at fratrække timetallet i årsnormen eller bede læreren afvikle timerne på udvalgte tidspunkter. Ved planlægningen af skoleåret fastlægger uddannelseslederen og medarbejderen på et møde, hvordan den nedsatte arbejdstid skal planlægges. Uddannelseslederen meddeler medarbejderen skriftligt, hvordan den nedsatte tid tænkes planlagt. Kun ved særlige omstændigheder (f.eks. sygdom i teamet) ændres planlægningen. Det kan eksempelvis være en ugentlig personlig dag, som kan finde sted på skolen eller hjemme uden lektioner. Det kan være en periode, hvor der ikke lægges lektioner eller det kan være dage, hvor medarbejderen møder senere eller går tidligere hjem. Andre modeller, som passer medarbejderen i samarbejde med teamet og uddannelseslederen kan anvendes. Uddannelseschefen skal altid orienteres skriftligt om planlægningen af timer. Værnsregler Arbejdet tilrettelægges normalt fra mandag til fredag i dagtimerne. Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet. Forud for hver normperiode udarbejder ledelsen en opgaveoversigt. Dette skal ske i dialog med læreren. Hvis der er behov for at ændre væsentligt på indhold eller omfang af arbejdsopgaver, drøftes dette med læreren. Studieture Studieture er en arbejdsopgave, som alle andre arbejdsopgaver. De nye arbejdsregler angiver alene den overordnede ramme, som skal udfyldes lokalt på skolen. Det gælder også i forbindelse med studieture. En studietur kan have meget forskellige karakter, med hensyn til fx varighed, destination, begivenhedsforløb og om eleverne er over eller under 18 år. Ledelsen har mulighed for at tilrettelægge arbejdet på studieture efter de faktiske forhold. Dermed skal der tages stilling til, hvornår læreren er på arbejde, hvornår læreren står til rådighed, samt hvornår læreren har fri. Studieture adskiller sig således ikke fra andre opgaver. Udvalgte bestemmelser der videreføres på de forskellige områder EUD: Tillæg for undervisning udover 70,5 timer i en periode på tre sammenhængende uger opretholdes 2. udgave, 2015 74 ARBEJDSTID AVU: Godtgørelse for undervisning udover 750 timer opretholdes Opgørelse af tid Da arbejdsugen er på gennemsnitligt 37 timer skal der ikke registreres tid. Der er dog undtagelser: • • • • • projekter og lignende, hvor der er et overordnet krav om tidsregistrering, f.eks. i forbindelse med medfinansiering. (registrering aftales med lederen og administrationen) fravær og sygdom rejsetid eksamen og censorater Udligning af tid ud over 5 timer/uge Vi bruger OUTLOOK som kalenderværktøj og værktøj til dialog mellem leder og medarbejder omkring tid til opgaverne. Virtuel forberedelsestid, aftalt med uddannelseslederen, skal anføres i OUTLOOK som ”Hjemmeforberedelse”, så teamet kan se hvor læreren er. Der skal ikke afleveres ugesedler. Det præsterede timetal er gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Tid til udligning placeres af uddannelseslederen i dialog med medarbejderen Hjemmeforberedelsestid, aftalt med uddannelseslederen, skal anføres i OUTLOOK som ”Hjemmeforberedelse”, så teamet kan se hvor læreren er. Administrationen holder regnskab med timetallet for den enkelte lærer på ugebasis, så der kan ske eventuel udligning ved afvigelse fra den normale 37 timers arbejdsuge. Udligning Der skelnes mellem to former for udligning af tid. Udligning indenfor en bagatelgrænse på 5 timer/uge. Uddannelseslederen har mulighed for at lade et team administrere en bagatelgrænse på op til 5 timer på en uge. Der er som hovedregel tale om mindre udsving under 1 time ad gangen, som medarbejderen selv administrerer. Der kan ikke samles op af tid over flere uger. Som hovedregel kan bagatelgrænsen anvendes uden for tidsrummet 9--‐15. Uddannelseslederen afgør om underviserne skal indføre udligningstiden i Outlook. Udligning af mere end 5 timer/uge. Hvis der er tale om mere end 5 timer på en uge skal udligningstiden aftales mellem underviseren og uddannelseslederen og der skal ske en registrering. Udligning kan ske over skoleåret. Medarbejderen har mulighed for at få indflydelse på, hvornår udligningen skal ske. Der udarbejdes en ny forenklet blanket, der skal benyttes ved udligning. Mulighed for forberedelse Alle lærere har egen arbejdsplads og en computer, således skolen. Det er uddannelseslederens ansvar at have dialog omkring dennes arbejdsplads, så forholdene er i orden. Dette hæve--‐/sænkebord til enkelte undervisere og mulighed for at underviser i miljøer, der også anvendes til andre formål. 2. udgave, 2015 at forberedelse kan foregå på med den enkelte medarbejder indebærer f.eks. tilbud om lille aflåse et skab for den enkelte 75 ARBEJDSTID Overtid En lærer kan ikke have overtid. Kun i helt særlige tilfælde kan der aftales overtid. Uddannelseschefen skal altid godkende en aftale om overtid. Merarbejde og afspadsering for administrative medarbejdere Merarbejde og afspadsering skal registreres på en dertilhørende afspadseringsblanket, som kan findes på Fronter/Lectio. Blanketten udfyldes med tidspunktet for eventuelt merarbejde samt beskrivelse af den arbejdsopgave, man har udført. Timerne, som man påfører blanketten, bliver betragtet som merarbejde 1:1. Hvis man i særlige situationer bliver beordret arbejde fra chefer/ledere afregnes timerne som overtid 1:1,5. I disse tilfælde skal timerne godkendes skriftligt af chef / leder forud for arbejdets påbegyndelse. Din afspadseringssaldo skal så vidt muligt ikke overskride 37 timer. Hvis din afspadseringstid når 37 timer, skal du skal du tage kontakt til din leder med henblik på en drøftelse af dine arbejdsopgaver. Timer som du optjener ved rejsetid, skal afspadseres indenfor 14 dage. Det er muligt at afspadsere i forbindelse med julen. Det er tilladt at have op til 20 timer i undertid. Alle administrative medarbejdere skal som udgangspunkt have afspadseret alt merarbejde inden finansårets udgang. Der udbetales som udgangspunkt ikke afspadseringstimer ved udgangen af året. Vedrørende fratrædelse skal timerne afspadseres. SPS-arbejde Specialpædagogisk Støtte (SPS) er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Hvis du har udført studiestøttetimer under støtteordningen Specialpædagogisk Støtte (SPS), skal du hver måned udfylde blanketten ”Indmelding af SPS timer”. Her skal du registrere de aktiviteter og de timer, du har anvendt som SPS-mentor. Blanketten kan findes på Fronter/Lectio eller hentes i bogholderiet. Den udfyldte blanket skal hver måned underskrives af din uddannelsesleder og derefter afleveres til bogholderiet. Det er vigtigt, at du registrerer dine SPS-timer, da det er skolens dokumentation for, at eleven i praksis får den SPS-støtte, som skolen har ansøgt om midler til. Retningslinjer ved bijob Som medarbejder har du pligt til at meddele skolen, hvis du har et bijob. Til dette formål har skolen en blanket, som kan findes på Fronter/Lectio. Blanketten skal underskrives af din nærmeste leder, som vurderer, hvorvidt den oplyste bi-ansættelse er forenelig med din ansættelse på Campus Bornholm. Beroende af de konkrete omstændigheder kan der således være tilfælde, hvor lederen vurderer, at en given bi-ansættelse ikke er forenelig med medarbejderens ansættelse på skolen. 2. udgave, 2015 76 ARBEJDSTID Procedurer ved sne Følgende procedurer er gældende ved snestorm: 1. Hvis politiet fraråder al udkørsel, omlægges undervisningen. Undervisere på gymnasieafdelingen skal således levere undervisningen på et andet tidspunkt. For øvrige ansatte gælder det, at man kan tage en feriedag, afspadsere eller blive trukket i løn. Hvis arbejdet egner sig herfor, kan det aftales med nærmeste leder, at arbejdsdagen afvikles som en hjemmearbejdsdag. 2. Hvis politiet fraråder al unødig udkørsel (at tage på arbejde er jo som sådan ikke unødigt!), så gennemføres undervisningen. Alle skemalagte undervisere skal således møde på arbejde. Kan dette ikke lade sig gøre, kan underviseren vælge at tage en feriedag eller blive trukket i løn. For øvrige ansatte gælder det, at man, såfremt man ikke kan komme på arbejde, kan tage en feriefridag, afspadsere eller blive trukket i løn. Hvis arbejdet egner sig herfor, kan det aftales med nærmeste leder, at arbejdsdagen afvikles som en hjemmearbejdsdag. 3. Hvis myndighederne meddeler, at snerydning indstilles i løbet af arbejdsdagen, omlægges undervisningen. Undervisere skal således levere undervisningen på et andet tidspunkt. For øvrige ansatte gælder det, at de kan tage feriefritimer, afspadsere eller blive trukket i løn. Ved omlægning af undervisningen melder uddannelsescheferne ud internt for deres respektive område og informerer hertil kommunikationslederen, som melder ud eksternt. Virtuel undervisning ved snestorm Disse retningslinjer gælder, når øen er lukket af længerevarende snestorm, som vi fx oplevede i 2010. Princippet er, at skolen aldrig lukker, og at (det meste af) undervisningen gennemføres virtuelt, hvis vejret gør det umuligt at nå frem til skolen. Formål: At få afviklet mest muligt undervisning selv om mange ikke kan komme frem til skolen pga. vejret. At høste erfaringer med virtuel undervisning. Hvornår: Ledelsen beslutter senest dagen før kl. 16 om næste dags undervisning skal afvikles virtuelt. Der meldes fælles ud for de gymnasiale uddannelser. Man bør tænke den virtuelle mulighed ind i sin planlægning, når undervisningen forberedes, og vejrudsigten ser truende ud. Man skal gøre det, man alligevel havde tænkt sig – bare virtuelt. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i alle tilfælde, men i de fleste tilfælde vil det være den praktiske tilrettelæggelse – ikke forberedelsen – som skal ændres. Hvordan: Det er selvfølgelig vigtigt, at elever og lærer er online samtidig – altså mens lektionen foregår. Ved virtuel undervisning kræves som minimum et sted, hvor man kan dele filer, og en mulighed for at kommunikere rimeligt hurtigt (real time, som i chat rooms, eller med lidt forsinkelse som i konferencesystemer, fx Lectios besked-værktøj). Andre platforme kan også anvendes. Hvordan informeres eleverne? Eleverne informeres via Lectio om, at undervisningen den pågældende dag afvikles virtuelt. Læreren informerer i Lectio på lektionen om, hvad de skal foretage sig for at deltage i undervisningen. 2. udgave, 2015 77 ARBEJDSTID Fravær? Hvis en elev ikke er der, er vedkommende fraværende. Også ved virtuel undervisning. Men hvordan ved man det? Fx hvis eleven ikke leverer et produkt som er forudsat, eller ikke giver sig til kende i en diskussion eller et gruppearbejde? Også her må vi høste erfaringer. Der vil sikkert være mange forklaringer om, at computeren er gået ned eller lignende. Det er ikke så afgørende om en enkelt elev ikke bliver registreret fraværende – fokus bør være på dem som er med. Men fravær registreres altså i Lectio som normalt. Hvad hvis man ikke kan? Der kan være enkelte lektioner, som af den ene eller anden årsag ikke kan afvikles virtuelt. Det meddeles til kontoret, som aflyser lektionen. Lektionen læses så på et senere tidspunkt. Adgang til computere på skolen? Skolen vil i langt de fleste tilfælde være åben, så det vil være muligt for elever som evt. ikke har adgang til computere at benytte skolens studiemiljø. 2. udgave, 2015 78 LØN Lønpolitik Lønpolitikken omfatter alle medarbejdere på Campus Bornholm og skal skabe grundlag for en målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte Campus Bornholms mål og strategier i sammenhæng med skolens personalepolitik. Lønpolitikken skal være med til at sikre, at ledelsen informerer medarbejderne om, hvordan og hvornår lønforhandlinger foregår, og hvilke kvalifikationer, indsatser og resultater der honoreres på skolen. En lønpolitik beskriver de overordnede retningslinjer for, hvordan løn anvendes. Lønpolitik er ikke en aftale om den konkrete udmøntning af løn. Der udarbejdes lønaftaler på de enkelte overenskomstområder efterfølgende. Disse udarbejdes efter forhandling mellem ledelse og de enkelte tillidsrepræsentanter. Du kan læse lønpolitikken på skolens hjemmeside. Ny Løn/Lokallønsforhandlinger Det er ledelsen, der prioriterer og beslutter, hvor mange midler der inden for institutionens økonomiske rammer kan udmøntes i de årlige lokallønsforhandlinger. Ledelsen skal hverken forhandle eller aftale en pulje til lokale tillæg. Men ledelsen kan vælge at orientere tillidsrepræsentanterne om, hvilke midler der omtrentligt er til rådighed til forhandlingerne. Ny løns-puljen er opdelt på de 3 områder, nemlig: EUD/VEU GYM TAP Puljerne administreres af de pågældende chefer. På arbejdsgiversiden indstiller lederne relevante medarbejdere til tillæg. På lønmodtagersiden indstiller tillidsrepræsentanterne. Derefter forhandler chefen og tillidsrepræsentanterne på området. Forhandlingerne påbegyndes i august og afsluttes hurtigst muligt derefter og senest i september. Cheferne afgør i dialog med TR, hvorvidt at løntillæg og de dertil hørende begrundelser skal offentliggøres i de pågældende medarbejdergrupper. Disse medarbejdergrupper er ikke nødvendigvis sammenfaldende med chefens ledelsesområde. Det er derfor chefernes ansvar at sikre, at de ledere, hvis medarbejdere er berørte af forhandlingerne, bliver grundigt orienteret om forhandlingsresultatet og begrundelserne herfor. Det er derefter nærmeste leders ansvar at tage en snak med de relevante medarbejdere og oplyse om et evt. løntillæg, herunder at begrunde løntillægget og gøre dette loyalt i forhold til forhandlingsresultatet. Nærmeste leder skal således sikre, at der finder en god dialog sted med relevante medarbejdere, så at intentionerne med et givet løntillæg formidles. Lederen skal i denne dialog formidle sammenhængen til institutionens strategi, udviklingsbehov og lønpolitik samt til medarbejderens nuværende opgaveløsning og resultater. 2. udgave, 2015 79 ØKONOMISTYRING Budget Et budget er udtryk for ledelsens økonomiske forventninger og planer for det kommende år. Arbejdet med det kommende års budget begynder i august, hvor regeringens forslag til finansloven bliver fremlagt. Udarbejdelsen af budgettet for det kommende år bliver indledt med et chefmøde, hvor de overordnede rammer og principper blev fastlagt. I første omgang er der behov for at indhente en lang række informationer, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af budgettet. Så afholdes en budgetdag - hvor chef, leder og økonomifunktion deltager. Der foretages en lang række af valg af forudsætninger som: Forventninger til aktiviteter og elevtal Uddannelsesønsker af personale som pædagogikum / eller længere varende kursusforløb Behov for småanskaffelser, som IT-udstyr, kopimaskiner, inventar Udstyr med en kostpris på kr. 50.000 eller derover Tilsvarende valg af forudsætninger på fællesomkostninger. Delbudgetterne blev samlet i et første budgetudkast, som herefter bliver behandlet i chefgruppen. Udkastet bliver drøftet i november på et møde mellem tillidsfolk og ledelse. HSU bliver herefter orienteret og har her mulighed for at drøfte 2. udkast af budget. Budgettet behandles og godkendes på bestyrelsesmøde primo december. Der anvendes en opstillingsform for budgettet, hvor indtægter og omkostninger af samme art er samlet i en række poster. Der udarbejdes et budget for følgende uddannelsesområder: Maskin- og teknikklyngen Byggeklyngen MAD KONTOR-HANDEL AVU, FVU, OBU og danskuddannelserne HF STX HHX/HTX Der udarbejdes desuden et budget for fællesområdet, der indeholder omkostninger til markedsføring, institutionsledelse, administration og bygnings- og kantinedrift. Budgettet benyttes gennem året som et styringsværktøj. Budgetopfølgning Der udarbejdes perioderegnskaber med en budgetopfølgning hver måned med undtagelse af månederne januar, juli og august. Dette er et tilbageblik på, hvordan det så gik, og omfatter en løbende aktivitetsopfølgning og opfølgning på i forhold forbruget på de enkelte budgetposter. En kvartalsopfølgning behandles skolens bestyrelse, i HSU og LSU. På HSU behandles budgettet / regnskabet på skoleniveau, mens det på LSU behandles på søjle- og uddannelsesniveau. Det betyder, at de spørgsmål, der er blevet rejst på PR (pædagogisk Råd) burde have været 2. udgave, 2015 80 ØKONOMISTYRING adresseret i det lokale samarbejdsudvalg. Dertil har man altid mulighed for at gå til sin nærmeste leder, hvis man har spørgsmål. Budgetprognose Der udarbejdes en budgetprognose 3 gange årligt efter 1. kvartal, 2. kvartal og 3. kvartal. Disse budgetprognoser er et estimat på det forventede årsresultat. De budgetansvarlige blive inddraget i arbejdet med budgetprognoserne ved de opfølgningsmøder, der vil blive afholdt efter udsendelsen af kvartalsregnskaberne eller ved individuelle møder. Aktivitetsændringer I budgetprognosen indarbejdes de aktivitetsændringer, der har været i det forgangne kvartal, i forhold til de budgetterede aktiviteter. Kendte aktivitets-ændringer, der har betydningen for kommende kvartaler indarbejdes ligeledes i budgetprognosen. Øvrige budgetændringer Væsentlige budgetændringer indarbejdes i budgetprognosen på grundlag af input fra de budgetansvarlige. Der er tale om ændringer i form af omkostninger, der ikke længere er relevante og derfor kan tages ud af budgetprognosen. Udsendelse af budgetprognoser P1: medio maj måned P2: medio august måned P3: medio november 2. udgave, 2015 81 REJSER OG KØRSEL Hvad er en tjenesterejse? En tjenesterejse er defineret som en rejse, der er et nødvendigt led i dit arbejde. Rejsens formål kan være egentligt arbejde f.eks. studieture og censorrejser eller møder, kurser, konferencer, rejser i forbindelse med projekter m.m. Alle tjenesterejser er omfattet af finansministeriets ”Personale Administrativ Vejledning PAV kap. 21” og ”Cirkulære om Tjenesterejseaftalen” samt ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”. Tjenesterejser gennemføres i overensstemmelse med de i dette dokument skitserede procedurer. I tilfælde, hvor du har et ønske om at deltage i et møde, seminar eller lignende, der ikke har direkte relevans for medarbejderes arbejdsfunktion, kan du tage kontakt til din nærmeste leder som vil vurdere, om rejsen kan have en indirekte eller potentiel relevans for dit arbejde. Såfremt det kan passes ind med arbejdsgangen generelt, er der mulighed for at lave en særaftale for rejsens gennemførelse, hvor din arbejdstid flyttes rundt, så du har mulighed for at deltage i mødet/seminaret ulønnet. I sådanne tilfælde vil der hverken blive betalt arbejdstid eller rejsetid, og øvrige vilkår vil skulle aftales individuelt. Se endvidere særskilt afsnit om forsikring på tjenesterejser. Principper for gennemførelsen af tjenesterejser Campus Bornholm har et rejsesekretariat, der planlægger og bestiller institutionens tjenesterejser. Rejsesekretariatet bestiller under hensyntagen til transporttid og forberedelsesmuligheder i transporttiden den billigste offentlige transport samt billigste rimelige overnatningsmulighed indenfor statsaftalen så tæt på det midlertidige tjenestested som muligt. Rejsen tilrettelægges på en sådan måde, at de til tjenesterejsens forbundne merudgifter, herunder din optjening af transporttid som arbejdstid, begrænses mest muligt. Rejsen planlægges under hensyntagen til at der skal disponeres mindst muligt med den ansattes fritid. Rejsesekretariatet kan ikke bestille overnatning, som er dyrere end den sats, som er angivet i det til enhver tid gældende Satscirkulære, med mindre alle overnatningsmuligheder indenfor aftalen er booket. Såfremt du ønsker, er du velkommen til at vælge en dyrere transportform og / eller en dyrere overnatningsmulighed under den forudsætning, at du betaler differencen mellem udgiften til den transport og / eller den overnatningsmulighed, som rejsesekretariatet har anvist. Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle kurser og møder, der kan betragtes som et nødvendigt led i dit arbejde, og derfor ikke kan betragtes som en tjenesterejse, og som derfor ikke giver krav på godtgørelse. Det skal i sådanne tilfælde, aftales individuelt på hvilke betingelser du rejser, og dette skal fremgå af din rejsebestilling. Tilrettelæggelse Når du skal rejse, skal du udfylde en rejsebestilling, som du finder via start.cabh.dk (under ’Formularer’). Her står alle de oplysninger, som Rejsesekretariatet har brug for til rejsebestillingen. På rejsebestillingen kan du skrive, om du har særlige ønsker til rejseform (fly, færge) og ønsker til afgange. Rejsebestillingen kan sendes til din leder på mail, som sender den videre til Rejsesekretariatet og dermed bekræfter din rejse. 2. udgave, 2015 82 REJSER OG KØRSEL Hvis du rejser ofte, kan du bestille et rejsekort hos DSB på hjemmesiden her. Der skelnes mellem følgende rejsetyper: (pga. time/dagpengereglerne) Tjenesterejser under 24 timer Tjenesterejser på 24 timer eller derover Der findes 2 blanketter, du skal bruge i forbindelse med din tjenesterejse: Rejsebestilling Rejseafregning Begge blanketter finder du på skolens startside under ’formularer’; http://start.cabh.dk/ Rejsesekretariatet bestiller din rejse på baggrund af de informationer, du oplyser på rejsebestillingsblanketten. Det er derfor vigtigt, at blanketten indeholder alle oplysninger, der kan have relevans i forhold til tilrettelæggelsen af rejsen. Det vil normalt ikke være muligt at ændre din rejse, når rejsebestillingen er foretaget. Husk således altid at påføre eventuelle særlige forhold der måtte gøre sig gældende. Bestillingsblanketten skal være rejsesekretariatet i hænde senest 10 hverdage før afrejse. Campus Bornholm påtager sig ikke at betale for transport eller overnatninger, som ikke er bestilt gennem rejsesekretariatet. Hvis der opstår behov for en tjenesterejse mindre end 10 dage før forventet afrejse, kontaktes rejsesekretariatet hurtigst muligt. I disse tilfælde skal bestillingsblanketten vedhæftes skriftlig dokumentation, underskrevet af nærmeste leder, hvoraf det fremgår, hvorfor det ikke har været muligt at bestille tjenesterejsen indenfor gældende frister. Ved aflysninger af bestilte færge- eller flyrejser kontaktes rejsesekretariatet. Udenfor sekretariatet åbningstid kan du i sådanne situationer arrangere ud- eller hjemrejse inden for et rimeligt omkostningsniveau. I sådanne tilfælde skal nærmeste leder kontaktes. Hvis du rejser mere end 2 gange om året betaler skolen gerne dit Bornholmerkort. Du skal henvende dig i Rejsesekretariatet, som kan give dig vejledning i forbindelse med bestilling og betaling af dit Bornholmerkort. Særligt ved censorrejser Ved censorrejser er det ikke nødvendigt at udfylde en rejsebestilling. I stedet skal du, når du modtager en bekræftelse fra den uddannelsesinstitution, som du skal være censor på, videresende denne mail direkte til Rejsesekretariatet ([email protected]) med en følgemail med dine supplerende oplysninger. I følgemailen skal du oplyse følgende: Dit kontaktnummer Oplysninger om ønsket legitimation i forbindelse med billetbestilling hos DSB (dvs. de 4 sidste cifre på enten dit kørekort eller dit dankort). Evt. Bornholmerkortnummer og kode Evt. behov for overnatning (evt. præferencer indenfor Statsaftalen kan ønskes). Evt. præferencer i forhold til Bornholmerbus eller tog til / fra Ystad. Hvis der er særlige forhold der gør sig gældende. Rejsesekretariatet bestiller din rejse på baggrund af de informationer, der fremgår af ovenstående mail og det er derfor vigtigt, at mailen indeholder alle oplysninger, der kan have relevans i forhold til tilrettelæggelsen af rejsen. Det vil normalt ikke være muligt at ændre din rejse, når rejsebestillingen er foretaget. Det er vigtigt at du videresender bekræftelsen fra værtsinstitutionen, så snart at du modtager denne, så at Rejsesekretariatet har tid til at bestille din rejse. 2. udgave, 2015 83 REJSER OG KØRSEL Rejser under 24 timer Når din rejse er under 24 timer kan du få godtgjort rimelige udgifter til måltider. Du skal altid vedlægge dokumentation for din udgift. Campus Bornholm kan ikke godtgøre udgifter, der ikke kan dokumenteres med kvittering eller bon. Vær opmærksom på, at en Dankortbon ikke er tilstrækkelig dokumentation, da det af denne ikke fremgår, hvad der er købt, om der er hævet penge i forbindelse med købet m.m. Godtgørelsen kan ikke overstige satserne for måltider angivet på Rejseafregningsblanketten. Satserne er bestemt af ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”. Rejser på 24 timer eller derover Når din rejse er på 24 timer eller derover, har du ret til time- og dagpenge. Satser vil fremgå af rejseafregningen, og er bestemt af ”Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser”. Time- og dagpengene skal dække de merudgifter, som du har til måltider, småfornødenheder, transport på bestemmelsesstedet, mm. Du skal på din rejseafregning fratrække værdien af tilbudte måltider, f.eks. morgenmad på hotellet, censorfrokoster mm. Af time-og dagpengene er 15% afsat til morgenmad, 30 % til frokost og 30 % til aftensmad mens de resterende 25% skal dække småfornødenheder og lokaltransport. I særlige tilfælde, hvor afstanden mellem det midlertidige tjenestested og overnatningsstedet betyder, at lokaltransporten ikke kan dækkes af 25 % af time- og dagpengene, tilbyder Campus Bornholm at refundere lokaltransportudgifter udover de 25 %. Der kræves ikke nogen dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med udbetaling af time- og dagpenge, med mindre at der søges refusion af meromkostninger til lokaltransporten. Ekskursioner og studierejser For ekskursioner og studierejser gælder, at de enkelte lærere administrerer opkrævning af elevernes egenbetaling og betaling af udgifter mv. Undervisernes udlæg afregnes med skolens kasserer. Se endvidere særligt afsnit om forsikringsforhold i forbindelse med ekskursioner og studieture. Privat overnatning Det vil være muligt, at planlægge privat overnatning, som refunderes efter gældende sats. Hvis du ønsker dette, angives det på din rejsebestilling, og efterfølgende på din rejseafregning. Transport En tjenesterejse begynder og slutter som udgangspunkt på tjenestestedet. Der skelnes mellem på den ene side henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet, og på den anden side transporten på selve bestemmelsesstedet. Rejsesekretariatet bestiller din hen- og tilbagerejse med undtagelse af den lokale del af rejsen, som kan foregå med bus og tog. Det betyder, at du selv skal organisere transport til og fra bopæl/tjenestested til havn og lufthavn og ligeledes til og fra hotel/destination til station, havn og lufthavn. Såfremt du ønsker det, tilbyder Rejsesekretariatet at undersøge de lokale transportmuligheder og udstyre dig med en rejseplan herfor. I så fald skal du anføre, at du ønsker rejseplan for de lokale transportmuligheder rejsebestillingsblanketten. 2. udgave, 2015 84 REJSER OG KØRSEL Du kan få refunderet transportudgifter til offentlig transport på hen- og tilbagerejsen i henhold til procedurerne for rejseafregning, som beskrevet nedenfor. Skolen kan ekstraordinært refundere udgifter til taxakørsel mellem destination og hotel/station/lufthavn i situationer, hvor offentlig transport ikke er en mulighed eller, hvor antallet af rejsedeltagere gør taxakørsel til den billigste rejseform. Skolen kan ekstraordinært refundere udgifter til taxakørsel på Bornholm med kun efter forudgående aftale med rejsesekretariatet. Transportudgifter på bestemmelsesstedet, dvs. mellem overnatningsstedet og det midlertidige tjenestested, skal ved rejser på 24 timer eller derover afholdes af time- og dagpengene. Anden transportform Hvis du ønsker at rejse på anden måde end billigste offentlige transport, f.eks. i egen bil, kan dette lade sig gøre. Du kan få refunderet hvad, der svarer til billigste offentlige transport. Du skal vedlægge billetter som dokumentation for, at rejsen er foretaget, også selvom disse billetters pris overstiger, det du kan få godtgjort. Grupperejser Ved grupperejser o.l. kan skolens minibus anvendes. Du skal henvende dig til rejsesekretariatet, som vil hjælpe dig videre. Du skal være opmærksom på, at der ligger en særskilt procedure for lån af minibussen. Forlængelse af rejsen til private formål Det kan lade sig gøre at forlænge din tjenesterejse med private formål. I sådanne tilfælde påbegyndes tjenesterejsen 30 min. før aktivitetens officielle begyndelse eller 30 min. efter den officielle afslutning afhængig af hvordan forlængelsen planlægges. Rejsetid Campus Bornholm følger gældende overenskomster på områderne. Du finder den gældende tjenesterejseaftale her. Hvis din rejse ikke vurderes at være en nødvendig del af dit arbejde og dermed ikke en tjenesterejse, kan de nærmere omstændigheder for rejsen aftales med din nærmeste leder. Din leder kan vælge at yde tjenestefrihed uden løn efter de almindelige regler herom. For rejser der er pålagt den ansatte af ledelsen, medregnes rejsetid som beskrevet nedenfor. For undervisere gælder at: Der tildeles rejsetid i forbindelse med censorrejser i henhold til gældende overenskomst. Ved ekskursioner og studierejser, hvor elever deltager, kan der på de enkelte afdelinger indgås akkorder. Øvrige tjenesterejser medregnes i arbejdstidsopgørelsen dog med maksimalt 13 timer per døgn. For teknisk-administrativt personale gælder at: Alle tjenesterejser medregnes i arbejdstidsopgørelsen, dog medregnes der samlet set maksimalt 13 timer per døgn. 2. udgave, 2015 85 REJSER OG KØRSEL For alle medarbejdergrupper gælder det, at der ikke gives rejsetid til TR-arbejde. Rejseafregning Umiddelbart efter hjemkomsten afleveres en udfyldt rejseafregning, som er påført samtlige omkostninger - og tilhørende bilag - i forbindelse med rejsen. Husk, at du også skal aflevere brugte/stemplede billetter, boardingkort mm. som dokumentation til revisionen. Rejseafregningen afleveres i Rejsesekretariatet. Blanketten finder du på skolens startside under ’formularer’; http://start.cabh.dk/ Eventuelle udlæg til forplejning, ophold og transport indsættes på din Nemkonto senest 14 dage efter afleveringen af rejseafregningen. Time-/dagpenge, udokumenterede nattillæg og kilometerpenge (indberetningspligtige beløb) overføres via lønnen. Hvis du har et udlæg, har du mulighed for at få et rejseforskud a conto. Du skal være opmærksom på at evt. opsamlede bonuspoint tilfalder Campus Bornholm. Rejser i udlandet Hvis du har brug for at rejse til udlandet, er det samme regler som ovenfor, der er gældende. Du skal være opmærksom på, at du forsikringsmæssigt er dækket af Campus Bornholms selvforsikring. Du skal have et forsikringskort med på din rejse, som dokumenterer, at du har ret til at din skade bliver behandlet hos Europæiske Rejseforsikring. Du får dit forsikringskort hos skolens Rejsesekretariat. Husk du skal bruge den særlige udlandsrejseafregningsblanket, som ligeledes findes på skolens startside. Studierejsetelefon IT råder over to mobiltelefoner, som kan udleveres i forbindelse med studierejser (også til udlandet). Kontakt CPHS IT Bornholm, hvis du får brug for at låne en studierejsetelefon. Kørsel i egen bil Hvis du benytter dit private køretøj i embedsøjemed kan du få kilometergodtgørelse /befordringsgodtgørelse. For at få kilometergodtgørelse, skal du udfylde blanketten ’Kørsel i egen bil’, som du finder på start.cabh.dk under ’Formularer’. På blanketten skal du skrive startsted, destination og slutsted for din kørsel. Startsted er som udgangspunkt en af skolens adresser, med mindre du kører fra din bopæl, og denne er tættere på destinationen. Blanketten skal underskrives af din leder. Der findes to takster for kilometergodtgørelse: En lav sats der benyttes ved almindelig kørsel i embedsøjemed. En høj sats, der benyttes hvis det forudsættes at en ansat stiller egen bil til rådighed for deres arbejde eller hvis arbejdet ikke kan udføres, hvis den ansatte ikke har et privat køretøj. Hvis du som medarbejder benytter dit private køretøj i tjenesteøjemed vil du som udgangspunkt få kilometergodtgørelse i henhold til den lave sats. Den høje sats er forbeholdt medarbejdere, som ikke kan udføre deres arbejde uden brug af eget køretøj. 2. udgave, 2015 86 REJSER OG KØRSEL Hvis du mener dig berettiget til kilometergodtgørelse efter den høje sats, kan du anmode nærmeste leder om en kørselsbemyndigelse. Kørselsbemyndigelsen giver dig ret til kilometergodtgørelse i henhold til den høje sats og bemyndigelsen skal underskrives af økonomiog administrationschefen. Benyttelse af privat transportmiddel på tjenesterejser kræver altid skolens forudgående godkendelse. Der vil i sådanne tilfælde normalt være tale om en aftale, hvor skolen betaler kilometergodtgørelse svarende til billigste offentlige transportmulighed. Se endvidere særskilt afsnit om forsikring i forbindelse med kørsel i egen bil. Kørsel i skolens biler Hvis du i tjenesteligt øjemed skal have transporteret udstyr, kan du låne en af skolens køretøjer. Skolen har ligeledes en minibus, der kan lånes i forbindelse med ekskursioner med elever, besøg fra andre skoler og lignende arrangementer. Skolens køretøjer må ikke anvendes til private formål. Bemærk tillige, at skolens køretøjer, herunder minibussen, ikke må benyttes alene til transport af medarbejdere mellem adresserne. Såfremt du ønsker at låne et af skolens køretøjer, skal du kontakte skolens Teknisk Service team og koordinere brugen af køretøjet med dem. Ved brug af skolens køretøjer skal der altid føres en kørselslogbog. Det er chaufførens ansvar at udfylde denne kørelogbog før start og igen efter endt brug af køretøjet. Kørelogbog og nøgler udleveres og afleveres i elevadministrationen på M1. Brændstofkort kan lånes om nødvendigt ved længerevarende lån af køretøjet. Afleveres køretøjet med lav brændstofstand, anføres dette under bemærkninger i kørelogbogen. Tjek køretøjet for synlige skader før du påbegynder kørslen. Hvis der er skader, så noteres dette under bemærkninger i kørelogbogen. Mekaniske eller tekniske fejl og mangler, noteres ligeledes i kørelogbogen, for herved at sikrer udbedring af fejlen. Det er kun skolens personale, der må føre køretøjet. Låner du minibussen for første gang, anbefales det at få en halv times køretime sammen med en kollega, der har rutine i at føre køretøjet (spørg Teknisk Service teamet). 2. udgave, 2015 87 INDKØB Vi er en offentlig institution og er forpligtet til at overholde de regler, der er for indkøb, herunder EU’s lovgivning. Det betyder, at vi er forpligtet til at bruge de leverandører, der har vundet udbuddet på de varegrupper, hvor vi køber ind for mere end angivet i EU’s regler. Se nærmere om dette i skolens indkøbspolitik, som kan findes på skolens hjemmeside: http://www.campusbornholm.dk/politikker Organisering Kun personer, der af direktøren er bemyndiget til det, kan foretage indkøb på vegne af Campus Bornholm. De bemyndigede indkøbere er chefgruppen, mellemlederne samt personer med specielle indkøbsopgaver. De bemyndigede indkøbere skal sikre, at alle indkøb og disponeringer foretages indenfor indkøbspolitikkens rammer. Vi skelner mellem fire funktioner i forhold til skolens indkøb: Øverste indkøbsansvarlige Indkøbsfunktionen, som varetager det strategiske indkøb. Indkøbsfunktionen består af økonomi- og administrationschefen og indkøbskoordinatoren. Primære indkøbere som er de indkøbere der har ansvar for varekategorier med volumen, der falder ind under reglerne om EU udbud. Operative indkøbere som er en fællesbetegnelse for alle bemyndigede indkøbere. Alle forbrugsvarer indkøbes centralt. Med forbrugsvarer tænkes der på varer, der løbende købes ind til brug i undervisningen samt til den daglige drift af bygninger, inventar mm. Ansvaret for indkøb af forbrugsvarer kan uddelegeres. Indkøbets organisering tilpasses løbende for at skabe de bedste rammer for indkøb på Campus Bornholm. Tilbudsindhentning Det overordnede princip er, at der skal være gennemsigtighed, og at ingen leverandører må forskelsbehandles. Såfremt der ikke er en rammeaftale eller kontrakt, som dækker det nødvendige indkøb, skal der i videst muligt omfang indhentes 2 på hinanden uafhængige tilbud eller tilbudsindhentning gennem underhåndsbud (Flere end 2 tilbudsgivere). Leasing Leasingaftaler kan kun indgås efter aftale med Indkøbsfunktionen. Journalisering Alle kontrakter og aftaler der indgås på vegne af Campus Bornholm skal journaliseres i skolens journalsystem. Alle referencetilbud skal ligeledes journaliseres. 2. udgave, 2015 88 INDKØB God skik ved indkøb Samarbejdet med Campus Borholms leverandører betragtes som et strategisk samarbejde, hvor vi ønsker at opbygge gode, dynamiske relationer til leverandørerne. Det skal sikres, at alle indkøb mærkes med ”formål” og ”Att. – person”. Alle der modtager varer og udfører modtagekontrol skal følge skolens regnskabsinstruks. Får en indkøber tilbudt en vare eller et vareområde på mere fordelagtige vilkår end de eksisterende aftaler, berettiger dette ikke til køb udenom disse aftaler. Hvis en indkøber får et godt tilbud fra en leverandør, skal det straks sendes til indkøbsfunktionen med henblik på afklaring og koordinering. Kontakt indkøbskoordinator Thorkild Holm ([email protected]). Aftaler og kontrakter er fortrolige og må ikke videregives til tredjemand. Campus Bornholms indkøbere skal overholde de almindelige habilitetsregler i forbindelse med indkøb. For at undgå sammenblanding af interesser, må der ikke købes noget til private formål hos Campus Bornholms leverandører til bedre priser og/eller vilkår end de, der gælder for Campus Bornholm. Hvis du indkøber på vegne af skolen, skal du orientere indkøbsfunktionen om dine eventuelle kundegoder så som bonuspoint mv. i forbindelse med indkøbet. Indkøbsvejledning Indkøb er et af de områder, hvor vi kan finde besparelser uden, at det umiddelbart betyder færre varer eller tjenesteydelser. For at kunne høste disse besparelser er det helt nødvendigt med en koordinering af indkøbet. Dels for at opnå storkunderabat med udvalgte leverandører. Dels for at begrænse fragt- og ekspeditionsomkostninger. Da vi er en offentlig institution, er det ikke lovligt at købe noget til privat brug i skolens navn. Bemyndiget indkøb For at foretage indkøb på skolens vegne, skal du være bemyndiget. Kun de af Campus Bornholm bemyndigede personer kan afgive bindende ordrer. De bemyndigede medarbejdere kan uddelegere indkøbet til et konkret køb eller et specifikt område. Er du bemyndiget til at købe en konkret vare, eller varetage et specifikt område, skal du benytte de leverandører, som skolen har aftaler med. Er du bemyndiget til at købe varer og tjenesteydelser, er du forpligtiget til at kende de juriske regler, der gælder for indkøb, samt følge de anvisninger, der er i indkøbspolitikken. Alle bestillinger afgives elektronisk eller skriftligt for at undgå misforståelser. Ordren skal nøje mærkes med navn samt information om, hvilket område det skal bruges på, formåls kontonummer eller anden klar indikation på, hvor det skal konteres. Dette er vigtigt for at bogholderiet, når de modtager den elektroniske faktura, kan se, hvem der har bestilt varen, og hvilken konto, der skal bruges. Hvis du mangler: Bøger: o HF og STX: Fagforvalterne bestiller bøger på faggruppens vegne hos bibliotekaren på S2 og K9. o AVU, DU, FVU, M10: Nærmeste leder skal godkende indkøbet. Bøger bestilles herefter hos bibliotekaren på M10. o EUD: Nærmeste leder skal godkende indkøbet. Bøger bestilles herefter på lageret M2. Computer/telefon: 2. udgave, 2015 89 INDKØB Nærmeste leder udsteder en rekvisition. Man henvender sig derefter til CPHS IT Bornholm der skaffer/udleverer det, som fremgår af rekvisition. Tjenesterejser: Der udfyldes en rejsebestilling senest 10 dage før rejse. Rejsebestilling afleveres til nærmeste leder. Blanket findes på Fronter/Lectio. Den underskrevne rejsebestilling afleveres til rejsesekretariatet. Se også procedure i rejsepolitikken i medarbejderhåndbogen. Materialer: Mangler du materialer, kontorartikler, forbrugsstoffer til printere eller noget andet du har brug for i forbindelse med undervisning eller servicearbejde, henvender du dig på lageret, som ligger på Minervavej 1. Ved øvrige bemyndigede indkøb på skolens vegne skal man oplyse Campus Bornholms EANnummer 5798000553699 og orientere om, at skolen er en statslig selvejende institution, der udelukkende benytter sig af elektronisk betalingsformidling. Håndtering af faktura Alle Campus Bornholms leverandørfakturaer skal modtages i skolens elektroniske fakturabehandlingssystem, Fakturaflow. Systemet bruges af skolens bogholderi og indkøbs- og budgetansvarlige ledere og medarbejdere. Skolen modtager ikke papirfakturaer. Alle indkøbere skal derfor huske at oplyse deres leverandører om, at fakturaer skal sendes elektronisk til EAN nr. 5798000553699 – og anføre, hvem der har indkøbt varen samt oplyse skolens CVR nummer 38 44 28 13. Når en faktura er modtaget i Fakturaflow, sender bogholderiet fakturaen videre til de relevante fakturaflowbrugere. Fakturaen gennemgår herefter en fast procedure med godkendelse af indkøbet, modtagerkontrol og budgetgodkendelse. Skolen kan i almindelighed ikke udbetale kontanter. Hvis det undtagelsesvist er nødvendigt i forbindelse med indkøb mv. skal der afleveres bilagsdokumentation på kontoret, hvorefter det tilgodehavende beløb vil blive overført til medarbejderens bankkonto. Ved indkøb på nettet på skolens vegne følges samme procedure som beskrevet ovenfor: skolens EAN-nummer oplyses til netbutikken sammen med navnet på den relevante afdeling. I visse tilfælde forudsætter handel på nettet anvendelse af betalingskort som fx VISA/Dankort. Sådanne nethandler kan gennemføres på skolens lager, der har et VISA/Dankort til dette formål. Ud over personligt at hente varer / materialer på lageret er det muligt at afgive bestilling både pr. telefon og pr. mail. Der kan også bestilles online på http://lager.cabh.dk/ De bestilte varer vil blive sendt med intern post på den rute, der køres hver formiddag, medmindre andet er aftalt. Varerne bliver stillet på det sted, hvor den interne post bliver afleveret. Pakken mærkes med initialer og afdeling. Er der tale om materialer som ikke er på lager, skaffer indkøbsfunktionen det ønskede, eller anviser hvor det skal købes. Varemodtagelse Modtager du varer, er du forpligtiget til at udføre en kvalificeret varemodtagelse. Det skal kontrolleres, om der er den rette mængde til stede, og at varen har den kvalitet, som er bestilt. Er man ikke bemyndiget indkøber, afleveres følgeseddel til den, der har ansvar for indkøbet. Følgeseddel mærkes med initialer, samt dato for modtagelse. 2. udgave, 2015 90 INDKØB Leverandørkontakt Bliver du kontaktet af en salgskonsulent, må du gerne indhente info om varer og modtage brochurer og få viden om fagspecifikke løsninger og materialer. Der må kun afgives ordre, hvis der foreligger en bemyndigelse til det konkrete køb. Får du tilbudt en vare eller en varegruppe til en særlig favorabel pris, skal du henvende dig til indkøbsfunktionen, for at det kan blive afklaret, om det reelt er et godt tilbud, og at det kan blive udnyttet til gavn for hele Campus Bornholm. Krav til fakturaflowbrugere En af de store udfordringer ved modtagelse af elektroniske faktura er, at de ofte modtages før varen fysisk er modtaget. Desværre sker det, at en vare ikke når frem, eller ikke er i den kvalitet og mængde, som forventet. Har man først godkendt en faktura, går den til udbetaling, og vi kan risikere at betale for en vare, som vi ikke har modtaget. Derfor er det vigtigt, at have en procedure så vi undgår denne situation. Det påhviler derfor indkøbsgodkender/budgetansvarlig at udforme en arbejdsgang, der sikrer, at varen/tjenesteydelsen er modtaget inden faktura godkendes i Fakturaflow. Her er følgeseddel en rigtig god hjælp til at sikre sig, at varen er modtaget. Er man ikke selv indkøbsgodkender i Fakturaflow leveres følgeseddel videre til den budgetansvarlige, påført dato og initialer, så at den budgetansvarlige har sikkerhed for varens modtagelse. Nyttig info Bestilling pr. telefon: 30 65 02 00 Mail bestilling: [email protected] Online bestilling: http://lager.cabh.dk Personlig afhentning kan ske på lageret på Minervavej 2. 2. udgave, 2015 91 BYGNINGER Indretning og inventar På Campus Bornholm har vi retningslinjer for indretning, møbler og generelt bygningsinventar. Formålet er at sikre fælles høje standarder for funktionalitet og æstetisk i alle vores forskelligartede miljøer. Skolen har mange forskelligartede bygninger og frekvensen med hvilke disse bliver renoveret kan være mellem 15 og 20 år. Det er derfor vigtigt, at der vælges farver og udtryk, der ikke er styret af hurtigt skiftende trends, men har potentiale til at fremstå præsentable i så mange år som muligt. Alt indkøb af møbler og inventar går gennem skolens bygningsleder. På den måde sikres der fælles standarder for indkøbet. En fælles standard for møbler og inventar betyder endvidere, at møbler og inventar kan anvendes fleksibelt på tværs af skolens adresser og afdelinger. Da skolen planlægger indflytning i et nyt fælles campusbyggeri i 2017, er det endvidere vigtigt, at alt indkøb er standardiseret, så at inventaret kan anvendes samlet, når alle skolens afdelinger er samlet under et tag. Alle ommøbleringer skal ske i samarbejde med skolens bygningsleder. Der må ikke ændres på stationære elemeter uden forudgående tilladelse fra skolens bygningsleder. Energibevidst adfærd Det forventes at man som medarbejder er energibevidst og med sin adfærd er en god rollemodel for vores elever og kursister. Vi forsøger på driftssiden hele tiden at forbedre vores energiforbrug, men det kan ikke lade sig gøre hvis bygningens brugere ikke er med. Derfor er det vigtigt at underviserne vejleder eleverne i en hensigtsmæssig adfærd. Når man forlader et lokale sørger man for at vinduer er lukket, lyset slukket og døren til undervisningslokaler bliver låst. Energibevist adfærd er et fælles anliggende. Undervisningslokaler – skik og brug ET godt indeklima og pæne klasselokaler og værksteder er vigtigt for både ansattes og elevers trivsel. Det er skik og brug at underviseren sørger for at: Tavlen viskes ren, så at den er klar til næste time Papir og affald samles op fra gulvet og smides i papirkurven Borde og stole sættes på plads Stole sættes op Flasker, engangskrus mv. fjernes Lokalet luftes ud. Låsning Skolens pedelteam sørger for låsning af skolens adresser på faste tidspunkter alle skoledage. Låsetidspunkterne er: 2. udgave, 2015 92 BYGNINGER Søborgstræde 2: kl. 17 Minervavej 2: kl. 16 Merkurvej 10: kl. 16 Sandemandsvej 11: kl. 15 Krystalgade 9-11: kl. 17 Vestermarievej 16: Kl. 16 (mandag til torsdag) Bygningslederen orienterer per mail om låserunder udenfor skolekalenderen. Efter disse låserunder er alle medarbejdere forpligtet til at låse op og i efter sig selv. Derudover gælder følgende generelle regler: Underviserne skal sikre at vinduer er lukket, lyset slukket og døren låst, når de forlader et undervisningslokale. Øvrige medarbejdere skal sikre at vinduer er lukket og lyset slukket, når de forlader et lokale. Der henvises i øvrigt til ovenstående afsnit om energibevidst adfærd. Nøgler / Nøglekort Medarbejdere, der mister deres nøgler/nøglekort, skal hurtigst muligt infomere nærmeste leder, som er ansvarlig for at underrette skolens bygningsleder herom. Medarbejdere, der afslutter deres ansættelsesforhold skal senest på den sidste arbejdsdag aflevere nøgler / nøglekort til nærmeste leder. Medarbejdere, der flytter afdeling indenfor skolen, skal aflevere nøgler / nøglekort til den afdeling, de ikke længere er beskæftiget ved, til deres nærmeste leder. Fyringssæson På Campus Bornholm refererer vi til fyringsvejledningen udarbejdet af Teknologisk Institut. Denne vejledning opererer med en fyringssæson fra 1. okt. og til 30. april med det forbehold, at hvis der i 3 sammenhængende døgn forekommer en døgnmiddeltemperatur under 12 grader C. bør der fyres. 2. udgave, 2015 93 KVALITETSSYSTEMATIK Et struktureret og forankret kvalitetsarbejde er strategisk vigtigt for organisationen, da der forventeligt er sammenhænge mellem medarbejdertrivsel, elevtrivsel og virksomhedstilfredshed og kvaliteten af undervisningen. Endvidere er det vigtigt for Campus Bornholm, at evalueringer og målinger ikke står alene, men at resultater og indikatorer i form af elevfastholdelse, karakterer, gennemførselsprocenter, medarbejderomsætningshastighed og sygefravær ligeledes er vigtige parametre i vurderingen af kvaliteten i undervisningen og andre ydelser. Kvalitetsarbejdet på Campus Bornholms har direkte sammenhæng til – og støtter op om - skolens vision, mission og strategiske mål. Formålet med kvalitetsarbejdet Formålet med kvalitetsarbejdet på Campus Bornholm er at bidrage til den systematiske, kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne og undervisningen samt Campus Bornholms organisation og medarbejdere. Derudover skal kvalitetsarbejdet også medvirke til en større trivsel blandt skolens elever, kursister og medarbejdere. Centrale krav Kvalitetsarbejde er påvirket af centrale bekendtgørelser og love, hvoraf de væsentligste er: Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne Hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelser Gymnasieuddannelsesbekendtgørelsen (se endvidere bilag B med relevante links for GYM) Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø Tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet Tilrettelæggelsen af kvalitetsarbejdet foregår primært på 3 niveauer: skole-/organisationsniveau uddannelsesniveau klasse-/holdniveau Skole- /institutionsniveau Aktivitet Hyppighed Involverede Opfølgning Medarbejdertrivselsunder søgelse MTU Hvert andet år – ulige år Alle medarbejdere Kvalitetsleder, direktion, ledere, LSU, HSU Selvevaluering Hvert andet år Alle medarbejdere 2. udgave, 2015 Anvendt system Ennova BM med ESB skoler samt European Employee Index Selvevalueri ng er endnu ikke 94 KVALITETSSYSTEMATIK Opfølgning sker ved chef-/leder MUS samt ved teammøder. Målsætninger og strategier suppleres med handlingsplaner på et strategichefmøde. Efter udgangen af hvert kvartal følger hver chef op på handlingsplanerne i samarbejde med kvalitetsleder. Opfølgningen drøftes kvartalsvis på chefmøder. implementer et. Lederevaluering Hvert andet år – lige år Ledere og medarbejdere Strategiopfølgning Hvert kvartal Chefer, kvalitetsleder Arbejdspladsvurdering Hvert andet år – ulige år Alle medarbejdere Arbejdsmiljøgruppern e udarbejder handleplaner. Arbejdsmiljøudvalget følger. APV+ Kvalitetsmanual – elsikkerhed Løbende samt årlige interne og eksterne audits Autoriseret elinstallatør, bygningsleder, intern auditor, kvalitetsleder Manualen justeres løbende og ved interne eller eksterne audits. Afvigelser beskrives og behandles. Manual Aktivitet Hyppighed Involverede Opfølgning Elevtrivselsundersøgelse ETU Årligt Uddannelseslederne udarbejder handleplan. Virksomhedstilfredshedsu ndersøgelse VTU Hvert andet år – ulige år Uddannelseslederne udarbejder handleplan. Ennova BM med ESB skoler Sprogskoleevaluering ikke fastlagt Elever og kursister på GYM, EUD grundforløb og AVU/FVU Virksomheder, hvis elever eller lærlinge følger hovedforløb på CB Elever på danskuddanne lser Anvendt system Ennova BM med ESB skoler Uddannelsesleder udarbejder handleplan. Internt Internt Uddannelsesniveau 2. udgave, 2015 95 KVALITETSSYSTEMATIK Kvalitetsmanual for certificering af svejsere, SBC 244 samt PED Løbende samt årlige interne og eksterne audits Frafald/fastholdelse Løbende Statistisk materiale Løbende Ansvarlig svejsekoordina tor, uddannelsesle der, kvalitetsleder, intern auditor Lærere, uddannelsesle dere, uddannelsesch ef, kvalitetsleder Manualen justeres løbende og ved interne eller eksterne audits. Afvigelser beskrives og behandles. Manual Statistikkerne behandles i de respektive teams samt på uddannelsesledernive au. Statistikmateriale tilgår HSU. Der nedsættes en lille arbejdsgrupp e bestående af stvl/kontaktl ærer, en chef, PHH med henblik på at finde den bedste metode og procedure for opgørelse af interne frafaldsstatist ikker. Kvalitetsleder, øvrig ledelse Ad hoc Klasse- /holdniveau Aktivitet Hyppighed Involverede Opfølgning Klasseevaluering Årligt Elever og kursister på GYM Uddannelsesleder og klasselærer/kontaktlæ rer følger op med klassen AMU-kursusevaluering Ved hvert kursus AMU-kursister VisKvalitet online AMUvirksomhedsevaluering Efter udvalgte kurser 20% af kurserne Uddannelsesledere og lærere følger op på evalueringerne Endnu ikke fastlagt LV, PHH og HJP aftaler en metode og systematik for hvordan disse kan gennemføres. Hovedforløbsevaluering incl. Individuelle undervisningsevaluering Ved hvert hovedforløb Uddannelsesledere og lærere følger op på evalueringerne Survey Exact 2. udgave, 2015 Elever på hovedforløb Anvendt system Ennova, som en del af ETU VisKvalitet 96 KVALITETSSYSTEMATIK er Undervisningsevaluering er EUD Årligt samtidig med ETU EUD grundforløbsevaluering Uddannelsesledere følger op på evalueringerne. Undervisningsevalueri ngen gen-drøftes ved MUS Survey Exact Undervisningsevaluering er GYM Årligt GYM elever Uddannelsesledere følger op på evalueringerne. Undervisningsevalueri ngen indgår ved MUS Øvrige evalueringer Brobygning, introforløb, særlige forløb, IDVkurser, Akademimerkonom Løbende Elever og kursister på øvrige forløb Uddannelsesledere, lærer, UU, Jobcenteret følger op på evalueringerne. På HHXHTX: Survey Exact STX-HF: papir/mundtli gt Survey Exact Skolepraktik – VFU eller delaftale Ved SKP’elevers VFU-aftale Virksomheder, der har SKP elever i VFU eller delaftale. Eleven, uddannelsesle der, LOP Uddannelsesleder og LOPkonsulent følger op på virksomhedens evaluering. Survey Exact Organisering af kvalitetsarbejdet Campus Bornholms kvalitetsarbejde er forankret i yderste led af organisationen, og involverer ledere og medarbejdere på alle niveauer: Økonomi- og administrationschef Økonomi- og administrationschefen har det overordnede ansvar for at kvalitetsarbejdet opbygges og forankres i organisationen. Kvalitets- og kommunikationsleder Kvalitets- og kommunikationslederen har det daglige ansvar og den praktiske koordinering af kvalitetssystemets opbygning, anvendelse og vedligeholdelse. Kvalitetslederen samarbejder tværorganisatorisk med de øvrige ledere om tilvejebringelse af kvalitetsdokumentationen og opfølgningen af kvalitetsmålinger. Uddannelsescheferne Uddannelsescheferne er en del af den strategiske ledelse og har ansvaret for at kvalitetsarbejdet forankres og følges op på i egne områder. Uddannelsesledere og TAP-ledere De daglige ledere har ansvaret for, at kvalitetsarbejdet bliver udført og fulgt op på i eget område bl.a med de løbende evalueringer, ETU-MTU-VTU etc. 2. udgave, 2015 97 KVALITETSSYSTEMATIK Opfølgning på trivselsmålinger og evalueringer sker ved hjælp af standardiserede opfølgningsplaner, hvis indsatsområder og handlepunkter aftales efter dialog med medarbejderne (og elever) i området. Dette sker i samarbejde med kvalitetslederen, og der holdes jævnlige møder for at sikre opfølgningen i området. Lærere Lærerne vurderer hvordan undervisningen og de valgte arbejdsformer kan understøtte uddannelsens formål og undervisningens mål og sørger for løbende dialog op opfølgning med eleverne/kursisterne for at sikre kvaliteten og øge fastholdelsen. Kontaktlærere/klasselærere vurderer og følger op på holdets/klassens trivsel. Benchmarking og dataindsamlingssystemer Campus Bornholm er medlem af 2 benchmarkingnetværk: Uddannelsesbenchmark og ESBnetværk. Netværkene bistår med at udvikle kvalitetsarbejdet. Campus Bornholm sammenligner sine resultater i MTU, ETU og VTU med de deltagende skoler fra ESB-netværket. Til udarbejdelse af ETU, MTU og VTU rapporter samarbejdes med analysefirmaet Ennova. Målinger og evalueringer, der ikke benchmarkes, gennemføres som udgangspunkt i Survey Exact. Alternativt kan Lectio benyttes. Årsrytme for kvalitetsarbejdet 2. udgave, 2015 98 KVALITETSSYSTEMATIK Procedure ved elevklager Sagsflow 1. - Skriftlig klage med konkret klageområde og hvem klagen rettes til skal angives. Kopi af klagen sendes til den ansatte og til tillidsrepræsentanten indenfor en uge efter modtagelsen. Der afholdes et internt opklaringsmøde senest en kalenderuge efter klagens modtagelse mellem uddannelsesleder, den ansatte og tillidsrepræsentanten. Efterfølgende i samme kalenderuge, afholder uddannelseslederen et møde med klageren. 2a. Afvises klagen sendes en skriftlig begrundelse til den ansatte, til tillidsrepræsentanten og til klageren senest en kalenderuge efter klagens modtagelse. Klageren har en uges frist til at opretholde klagen og den videre klageinstans er skolens direktør. 2b. Opretholdes klagen afholdes et opklarings-møde senest en kalenderuge efter mødet med klageren. På mødet deltager uddannelsesleder, den ansatte, tillidsrepræsentanten, klageren med en bisidder f.eks. elevrådsrepræsentant eller forældre. Uddannelseslederen skal forud for mødet indhente relevante oplysninger, som skal foreligge i form af et notat. Den ansatte har desuden ret til at indgive en skriftlig redegørelse. Uddannelseslederen udarbejder et referat fra mødet, hvoraf konklusionerne tydeligt fremgår. Referatet underskrives af uddannelseslederen, den ansatte og tillidsrepræsentanten. 3. Uddannelseslederen meddeler partnerne senest en kalenderuge efter opklaringsmødet om klagen afvises eller opretholdes. 4a. Afvises klagen skal afvisningen tillige skriftligt tilgå klageren. 4b. Viderebehandles klagen skal uddannelses-lederen udarbejde en samlet sagsfremstilling med begrundelse for viderebehandling og med kopi til alle sagens parter. 8. Sagens parter skal efter klagebehandlingen have udleveret ledelsens skriftlige konklusioner med anvisning på, hvorledes ledelsen forventer at den/de pågældende kan forbedre det/de forhold. 7. Skolens ledelse træffer herefter sin afgørelse senest indenfor en kalenderuge. Der må ikke indgå oplysninger, som er den ansatte og tillidsrepræsentanten ubekendte. 6. Skolens ledelse kan herefter vælge at lade proceduren i punkterne 2b, 3, 4 og 5 gentage eller kan vælge at afslutte sagen på anden måde evt. ved at iværksætte. proceduren for påtaler.. 5. Den ansatte har ret til inden for en uge at indgive en skriftlig kommentar til sagsfremstillingen. 2. udgave, 2015 99 ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER Skolens navn er: Campus Bornholm. De tidligere institutions- og afdelingsbetegnelser (Bornholms Erhvervsskole, VUC Bornholm) udgår og benyttes ikke længere. Gymnasium, Bornholms Hvis flere afdelinger nævnes i sammenhæng, optræder disse i alfabetisk orden. Skolen omfatter en række afdelinger, hvis afdelings- og underbetegnelser er: ERHVERVSUDDANNELSER Afdelingsbetegnelse Uddannelse/Indgang/Område Adresse (alle i Rønne) KONTOR-HANDEL Campus Bornholm KONTOR-HANDEL Sandemandsvej 11 MAD Campus Bornholm Mad med Oplevelser, grundforløb 2, hovedforløb Sandemandsvej 11 BYG Campus Bornholm Den Smarte Dome, grundforløb 2, hovedforløb Minervavej 2 AUTO Campus Bornholm Metalræs, grundforløb 2, hovedforløb Minervavej 2/Ved Lunden 3 METAL Campus Bornholm Metalræs, grundforløb 2, hovedforløb Minervavej 2 STRØM-IT Campus Bornholm Den Smarte Dome, grundforlø 2, hovedforløb Minervavej 2 Håndværkerafdelingen – Campus Bornholm Samlebetegnelse for alle indgange på M2 Minervavej 2 Praktikcenter Campus Bornholm Erhvervsuddannelser Ved Lunden 3 GYMNASIALE UDDANNELSER Afdelingsbetegnelse Uddannelse/Indgang/Område Adresse HHX – Campus Bornholm HHX - Handelsgymnasiet /Handelsstudentereksamen Merkurvej 10 HTX – Campus Bornholm HTX - Teknisk Gymnasium / Teknisk studentereksamen Merkurvej 10 STX – Campus Bornholm STX - Alment Gymnasium / Almen studentereksamen Søborgstræde 2 HF – Campus Bornholm HFe (enkeltfag)og HF2 (2-årig) /Højere forberedelseseksamen Krystalgade 9 2. udgave, 2015 100 ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSER Afdelingsbetegnelse Uddannelse/Indgang/ Område Adresse Virksomhedsservice – Campus Bornholm Efteruddannelse Merkurvej 10 Serviceuddannelser – Campus Bornholm Serviceuddannelser Ved Lunden 3 AVU – Campus Bornholm AVU – Almen Voksen Uddannelse Krystalgade 9 FVU – Campus Bornholm FVU – Forberedende Voksenundervisning Krystalgade 9 OBU – Campus Bornholm OBU – Ordblindeundervisning Krystalgade 9 DU – Campus Bornholm DU - Danskuddannelserne Vestermarievej 16 VUC Campus Bornholm Betegnelse for uddannelserne på K9 Krystalgade 9 ØKONOMI OG ADMINISTRATION Afdelingsbetegnelse Adresse Direktionen Storegade 36 Elevadministration - VUC Krystalgade 9 Elevadministration - EUD, HHX & HTX Storegade 36 Elevadministration - STX Søborgstræde 2 Hoffmann Kollegium Ndr. Kystvej 32 Intern Service Sandemandsvej 11 + øvrige adr. Kommunikationsteamet Storegade 36 Kopicenter Søborgstræde 2 Udvikling Storegade 36 Kvalitetsafdelingen Storegade 36 Lager & Indkøb Minervavej 2 Løn & Personaleafdeling Storegade 36 Økonomi & Bogholderi Storegade 36 Teknisk Service Minervavej 2+ øvrige adr. De tre uddannelsesområder forkortes: GYM Gymnasiale uddannelser EUD Erhvervsuddannelser VEU Voksen- og Efteruddannelse I daglig tale forkortes skolens afdelinger således: Adresse Forkortelse Krystalgade 9-11 K9 Merkurvej 10 M10 Minervavej 1 M1 2. udgave, 2015 101 ADRESSER, AFDELINGER OG FORKORTELSER Minervavej 2 M2 Sandemandsvej 11 S11 Søborgstræde 2 S2 Hoffmann Kollegium K32 Vestermarievej 16 V16 Det skal tilstræbes, at forkortelser kun benyttes i kommunikation, hvor der er sikkerhed for at målgruppen kender forkortelsens betydning. 2. udgave, 2015 102 BILAG A: LINKS TIL BEKENDTGØRELSER, GYM Nedenfor findes en række links til bekendtgørelser de gymnasiale fags læreplaner, som er regelgrundlaget for undervisningen på GYM: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152744 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308 Undervisningsministeriets læreplaner og vejledninger: http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag Uddannelsesbekendtgørelser for de gymnasiale uddannelser: http://uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Love-og-regler-for-gymnasialeuddannelser/Uddannelsesbekendtgoerelser-for-de-gymnasiale-uddannelser 2. udgave, 2015 103 BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD VEDRØRENDE ELEVER OG KURSISTER Hvad du bør vide om forsikring som elev ved Campus Bornholm. Personskade af elever/ kursister Uddannelsessøgende, der er kommet til skade ved undervisning under arbejdspladslignende forhold, kan søge en erstatning. Hvad gør du når en skade er opstået? Har du været ude for en arbejdsulykke, er det vigtigt at der bliver foretaget en ”Intern undersøgelse af ulykke” som områdets arbejdsmiljørepræsentant skal foretage sammen med dig. Hvis ulykken er forbundet med mere end en fraværsdag skal ulykken anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdstilsynet og Statens Selvforsikring. Dette gøres af sikkerhedslederen og du vil modtage en kopi af anmeldelsen. Det kan godt være at skaden ikke er erstatningspligtig nu, men din skade kan måske efter nogle år give mén og derfor er det vigtigt at alle ulykker, store som små, bliver registreret. Hvis du har været på skadestue i forbindelse med skaden, skal du bede om at få en journaludskrift med hjem. En kopi af denne skal afleveres til arbejdsmiljørepræsentanten som du har udfyldt blanketten ”Intern undersøgelse af ulykke” med. Tingskade Privat løsøre, der bortkommer eller ødelægges på institutionen Elevers private genstande, der bortkommer eller ødelægges ved hændelige begivenheder på institutionen, eksempelvis tyveri eller brand, er ikke omfattet af statens selvforsikringsordning. Undersøg om du har en indboforsikring eller er dækket af dine forældres indboforsikring Hærværk Udgifter i forbindelse med hærværk i form af eksempelvis rudeknusning og ødelæggelse af inventar skal alene dækkes af gerningsmand. Undersøg om du har en ansvarsforsikring eller er dækket af dine forældres ansvarsforsikring. Episoder som hærværk vil blive politianmeldt. Brilleskade/ linser Der kan søges erstatning af briller eller linser, der ødelægges eller beskadiges i forbindelse med en elevs uheld under arbejdspladslignende forhold. Hvad gør du når en skade er opstået? Du kontakter daglig sikkerhedsleder, som anmelder skaden. HUSK at medbringe kvittering for købet af de nu ødelagte briller samt kvittering for reparation eller køb af nye briller. 2. udgave, 2015 104 BILAG B: FORSIKRINGSFORHOLD, ELEVER OG KURSISTER Kørsel i skolens biler/ egen bil Hvis eleven er passager i en af institutionens køretøjer er eleven dækket af køretøjets ansvarsforsikring. Hvis en elev benytter eget køretøj til transport i skoleregi, er det køretøjets egen forsikring der dækker, og institutionen er ikke erstatningspligtig. Ekskursioner og studieture Institutionen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, tilbyde eleverne at formidle tegningen af en kollektiv rejseforsikring, som eleverne selv skal betale som en del af udgifterne til udlandsrejsen. Institutionen må ikke selv forsikre eleverne. Hvis eleven er under 18 år, og familien har en årsrejseforsikring, vil denne som udgangspunkt dække. Årsrejseforsikringen er i mange tilfælde indeholdt i familieforsikringen. Ved tvivlspørgsmål kontaktes forsikringsselskabet, hvor de private forsikringer er tegnet. I forbindelse med ekskursioner og studieture som led i undervisningen har de deltagende lærere sædvanligvis tilsynspligt med eleverne. Hvis der opstår skader, der kan tilskrives tilsidesættelse af tilsynspligten vil institutionen efter omstændighederne kunne ifalde et erstatningsansvar. Ansvar for elevernes adfærd Eleverne er i forbindelse med deres modtagelse af undervisning ikke i institutionens tjeneste, og omfattes således ikke af arbejdsgiveransvaret. Således er eleverne erstatningsansvarlige for egne skadevoldende handlinger og undladelser. Det gælder også de tilfælde, hvor de volder skade på andre elever, hvad enten det sker i frikvarterer eller i undervisningstiden. 2. udgave, 2015 105 BILAG C: CAMPUS BORNHOLMS STUDIE- OG ORDENSREGLER FOR ELEVER OG KURSISTER Formålet med regelsættet Studie- og ordensreglerne skal medvirke til at opfylde de enkelte uddannelsers formål og bidrage til et godt undervisningsmiljø for elever og kursister. Studie- og ordensreglerne er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning på området. Regelsættet omfatter alle elever og kursister og i den følgende tekst benyttes elev som fællesbetegnelse for denne målgruppe. Alle ansatte er ansvarlige for, at regelsættet overholdes. Almindelige ordensregler Campus Bornholm forventer, at alle elever overholder følgende grundlæggende regler for samværet på skolen. Du skal vise hensyn til og respekt for andre mennesker. Du skal overholde gældende lovgivning. Du skal følge lærernes såvel som øvrige ansattes anvisninger. Du har pligt til at være bekendt med og rette dig efter anvisninger, der meddeles via skolens og de enkelte uddannelsers etablerede kommunikationskanaler. Det betyder, at du løbende skal holde dig orienteret med den information, som meddeles på fællesmøder, i månedsfoldere, via opslag, via de enkelte uddannelsers studieadministrative systemer, mm. Bygninger, inventar og udstyr Herudover gælder der en række regler for dit ophold i skolen bygninger og brug af skolens faciliteter i øvrigt. Skolens bygninger, inventar og udstyr skal behandles ordentligt. Du er ansvarlig for at rydde op i klasseværelset / faglokalet/ værkstedet / køkkenet i henhold til lærerens anvisninger. Før du forlader klasseværelset / faglokalet skal du sætte stolen op og fjerne evt. affald, som måtte være efterladt i lokalet. Hvis du forlader klasseværelset / faglokalet / værkstedet / køkkenet som den sidste skal du endvidere huske at lukke vinduerne og slukke lyset. Du er ansvarlig for at rydde op efter dig selv i fællesarealerne. Brug affaldsspandene. 2. udgave, 2015 106 BILAG C: STUDIE- OG ORDENSREGLER Du må ikke anvende skolens bygninger, udstyr eller materiel til andre formål end undervisning uden forudgående tilladelse fra din uddannelsesleder. Du må således ikke bruge projektorer eller andet teknisk udstyr i klasselokalerne uden forudgående tilladelse fra din uddannelsesleder. I de særlige studiearbejdsmiljøer gælder følgende: Der må kun tales dæmpet i området. Der må ikke spilles spil eller skrives private mails. Mobiltelefoner skal være på lydløs. Du skal rydde op efter dig. Rygning I henhold til lov om røgfri miljøer er det ikke tilladt at ryge på institutionsområder, hvor der udbydes ungdomsuddannelser og, hvor der fortrinsvis er optaget unge under 18 år. Rygning er derfor totalt forbudt i alle sammenhænge både ude og inde på alle Campus Bornholms adresser. Rygeforbuddet kan ikke fraviges ved enkeltstående lejligheder som f.eks. skolefester og lignende. Den eneste undtagelse fra dette generelle rygeforbud er skolens kollegieværelser, hvor logerende forsat har ret til selv at træffe beslutning om, hvorvidt der må ryges på værelset. Med henvisning til ovenstående studie- og ordensreglement anviser Campus Bornholm elever og kursister, der ryger, til områder udenfor skolens område. Af hensyn til andre elever og kursister trafikanter og skolens naboer skal du følge skolens anvisninger på, hvor der ikke må ryges. Overtrædelse af anvisninger kan medføre sanktioner i henhold til skolens studie- og ordensreglement. E-cigaretter sidestilles med almindelige cigaretter i ovenstående. Campus Bornholm henstiller derfor til, at eventuelle rygere betænker skolens image og ansvar, når der ryges i det offentlige rum. Eventuelle rygere skal: Følge skolens anvisninger på hvor der ikke må ryges Undgå at ryge steder hvor røgen kan sive ind i nærved liggende bygninger via døre, vinduer og udluftningskanaler. Undlade at efterlade sig cigaretskod. Vælge et sted hvor man er til mindst mulig gene for sine omgivelser. Udvise godt naboskab i øvrigt. Alkohol samt øvrige rusmidler og euforiserende stoffer Det er forbudt at indtage eller være under påvirkning af alkohol i undervisningstiden eller i forbindelse med undervisningsrelaterede arrangementer. Der kan ved ganske særlige lejligheder gives tilladelse af uddannelseslederen til indtagelse af alkohol på skolen i forbindelse med ikkeundervisningsrelaterede arrangementer. Ved sådanne tilfælde skal alkoholindtagelsen altid ske i moderate mængder, da du ellers vil blive bortvist fra / nægtet adgang til arrangementet. For elevfester gælder følgende kodeks: Berusede elever nægtes adgang til festen. Det er ikke tilladt at medtage alkohol til festen. Ingen elever under 18 år har adgang til serveringsområdet i baren. Der må ikke serveres alkohol til stærkt berusede elever. Stærkt berusede elever sendes hjem fra festen. Elever, der kaster op eller sendes til udpumpning får karantæne; i første omgang til den efterfølgende fest, og i gentagelsestilfælde til alle de resterende elevfester i skoleåret. 2. udgave, 2015 107 BILAG C: STUDIE- OG ORDENSREGLER Kun elever, der har købt billet, og som har gyldigt studiekort, har adgang til festen. Gamle elever kan dog opnå adgang ved på forhånd at erhverve en billet. Disse regler håndhæves at registrerede dørmænd. Fredagscafeer og lignende er eftermiddagssammenkomster på skolen med vægt på forskellige former for sociale eller kulturelle aktiviteter, og der må således kun sælges øl i begrænset omfang. Det er forbudt at være påvirket af eller være i besiddelse af øvrige rusmidler eller euforiserende stoffer. Dette forbud gælder alle sammenhænge såvel undervisnings- som ikke undervisningsrelaterede. Et brud på dette forbud vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra skolen. Campus Bornholm samarbejder med politiet for at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder omgang med rusmidler og euforiserende stoffer, hærværk, tyveri, hæleri og ulovlig besiddelse. Regler for deltagelse i undervisningen Du har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Det betyder, at du skal: møde frem til undervisningen. aflevere alle skriftlige opgaver, som stilles i forbindelse med undervisningen. deltage i terminsprøver, årsprøver og lign. deltage i ekskursioner og andre planlagte undervisningsaktiviteter. Det forventes af du møder til undervisningen velforberedt og til tiden. Mobiltelefoner skal altid være slukkede i forbindelse med undervisningen, med mindre læreren giver tilladelse til brug i forbindelse med undervisningen. Bøger skal forsynes med bogbind. Ødelagte eller bortkomne bøger skal erstattes. Skriftligt arbejde og fravær Du har pligt til at aflevere hjemmeopgaver til tiden, ellers skal du udarbejde den manglende hjemmeopgave i første mulige lektion i faget. Opgaven bedømmes på lige vilkår med rettidigt afleverede hjemmeopgaver. I særlige tilfælde eller ved sygdom kan du på forhånd lave en aftale med læreren om at aflevere en opgave senere. Du skal bestræbe sig på at leve op til de stillede kvalitetskrav i forhold til elevtid og faglige mål. En aflevering, som er afskrift eller indeholder kopierede tekster uden angivelse af kilder, anses for snyd og vil blive registreret som ikke afleveret. Et tomt dokument giver altid fravær. Du skal opfylde de kvalitative og kvantitative mål, der er fastsat ved større skriftlige opgaver. En aflevering, der ikke opfylder disse mål, kan i alvorlige tilfælde afvises som ikke afleveret. Manglende aflevering udløser sanktioner som øvrige ikke-afleverede opgaver. Fritagelse for idræt Uddannelseslederen kan helt eller delvis fritage en elev for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom, ulykkestilfælde eller graviditet dokumenteret ved en lægeattest. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang. Udgiften til lægeattesten afholdes af skolen. 2. udgave, 2015 108 BILAG C: STUDIE- OG ORDENSREGLER Sygdom Uddannelseslederen har ret til at få oplyst årsagen til en elevs fravær fra undervisningen og kan kræve en elevs sygdom dokumenteret ved en lægeerklæring. Udgiften til lægeattesten afholdes af skolen. Procedure ved behandling af forsømmelsessager Der er mødepligt til undervisningen. Alle former for fravær, herunder fravær fra enkelte timer, medregnes som fravær. Det gælder uanset årsagen til fraværet, og uanset om fraværet er velbegrundet. Grundlaget for skolens sagsbehandling i forsømmelsessager er almindelig god forvaltningsskik, i det uddannelseslederen i hver enkelt sag sikrer sig, at eleven har mulighed for at gøre indsigelse ved forsømmelsesregistreringen, og at ingen sanktioner iværksættes uden partshøring. De forskellige uddannelser har specifikke procedurer for forsømmelse. Studievejlederen ved den enkelte uddannelse har pligt til at sikre, at eleverne har kendskab til den procedure, der er gældende for deres uddannelse. Sanktioner Tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan medføre følgende sanktioner efter uddannelseslederens vurdering: Midlertidig udelukkelse fra undervisningen. Henvisning til at aflægge prøve i alle fag på det aktuelle klassetrin. Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag på det aktuelle klassetrin. Permanent bortvisning. Ingen sanktioner iværksættes uden en forudgående skriftlig advarsel. En advarsel bortfalder normalt ved et nyt skoleårs begyndelse. Det er en betingelse for at kunne få Statens Uddannelsesstøtte (SU), at eleven er studieaktiv. En tilsidesættelse af skolens studie- og ordensregler kan efter uddannelseslederens vurdering medføre, at elevens ret til SU bortfalder. Om Studie- og ordensreglementet Udarbejdelsen af nærværende studie- og ordensreglementet er sket i chefgruppen med udgangspunkt i studie- og ordensreglerne fra de fusionerede institutioner. Herefter er regelsættet blevet drøftet ved en høring først ved skolens pædagogiske råd og områdemøder og senere blandt skolens elevråd. Regelsættet evalueres løbende og skal minimum hvert 3. år drøftes i skolens pædagogiske råd / områdemøder, i skolens elevråd samt godkendes i HSU. Studie- og ordensreglerne kan findes på skolens hjemmeside www.campusbornholm.dk samt på fronter. Version: 07/2-14 Godkendt af HSU 7/2 2014. 2. udgave, 2015 109
© Copyright 2024