BIM 3D, 4D & 5D – Med fokus på Revit, Sigma og MS
BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma og MS‐Project Nicolai Søren Tinghus 7. Semester speciale Vejleder: Ernest Vivian Müller Bygningskonstruktør uddannelsen BH71P‐S15 VIA University College Campus Horsens TITELBLAD RAPPORT TITEL: BIM 3D, 4D & 5D – Med fokus på Revit, Sigma og MS‐Project VEJLEDER: Ernest Vivian Müller FORFATTER: Nicolai Søren Tinghus DATO/ UNDERSKRIFT: _______________________________ STUDIENUMMER: 175964 OPLAG: 1 Udgave SIDETAL (à 2400 anslag): 30 GENEREL INFORMATION: All rights reserved ‐ ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør – alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Forord Denne rapport er skrevet i forbindelse med 7. semester speciale, som er en del af den afsluttende eksamen for bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College Campus Horsens. Specialet omhandler emnet Building Information Modeling(BIM). I rapporten undersøges der hvordan man kan bruge en 3D model i Revit til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS‐Project. Arbejdsformen har været at finde relevant teori og viden gennem læringsvideoer, manualer og bekendtgørelser på området for derefter at afprøve det i praksis. De empiriske undersøgelser består af 2 cases, den ene cases består af et eget forsøg om 3D, 4D og 5D. Anden case består af et interview af en tegnestue om deres anvendelse af 3D, 4D og 5D. Alle ubenævnte figurer og billeder er egne fotos, som viser resultater af mine undersøgelser. I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport vil jeg gerne rette en stor tak til: ‐ ‐ ‐ Ernest Vivian Müller som har været min specialevejleder, tak for god kritik og vejledning gennem hele forløbet. Rasmus Husted Høgh fra arkitektfirmaet RUM, som har bidraget med et interview omkring anvendelsen af 3D, 4D, og 5D på tegnestuen Min dejlige familie og venner, for hjælp med korrektur og for at have været der imens specialet stod på. Alle har været til stor hjælp. 2 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 ABSTRACT This dissertation is written as a part of the 7th semester exam for the completion of the Bachelor in Architectural Technology and Construction Management on VIA U.C., Campus Horsens. The dissertation addresses with the topic BIM. The report examines how to work with 3D, 4D and 5D. The dissertations problem statement has been: How can a 3D‐model in Revit be used to obtain an estimate / calculation from Sigma and a time schedule for execution of the contract/ project in MS‐Project. The dissertation is based on the theory and instructions for, how to make an extraction to make a calculation and then generate a schedule from a 3D model. Based on the theory and guidelines, and attempt to work with 3D, 4D and 5D in a case will be made. In case 2 an architectural firm is interviewed on their way to work with 3D, 4D and 5D. The report concludes that the building is designed as 3D model, the building components contains such quantities that gives them opportunity to use Sigma tools, that can be encoded with its own established cost library which has been established cost of the building components from V & S cost books or empirical. When building components are encoded together, they can be easily exported into a calculation and the calculation + hours from cost library could then generate a time schedule for completion and construction. 3 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ............................................................................................................................... 8 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne ........................................................... 8 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ................................................................... 9 1.3. Problemformulerings spørgsmål ................................................................................... 10 1.4. Afgrænsning ................................................................................................................... 10 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder ............................................................................... 11 1.6. Valg af metoder og empiri ............................................................................................. 11 1.7. Rapportens struktur og argumentation ........................................................................ 11 2. Teori ...................................................................................................................................... 12 2.1. IKT aftale ........................................................................................................................ 12 2.2. 3D modellering med henblik på mængdeudtag ............................................................ 13 2.3. Klassifikation .................................................................................................................. 15 2.4. Modelbaseret kalkulation .............................................................................................. 19 3. Case 1 .................................................................................................................................... 25 3.1. Opretning af eget prisbibliotek ..................................................................................... 25 3.2. Klargøring af 3D model i Revit til mængdeudtræk ........................................................ 28 3.3. Mængdeudtræk fra Revit til Sigma ............................................................................... 30 3.4. Overslag/ kalkulation i Sigma ........................................................................................ 34 3.5. 4D tidsplan i MS‐Project ................................................................................................ 36 4. Case 2 .................................................................................................................................... 39 4.1. Introduktion af RUM ...................................................................................................... 39 4.2. IKT‐aftale ........................................................................................................................ 39 4.3. Arbejde med 3D modellen............................................................................................. 40 4.4. Overslag/ kalkulation ..................................................................................................... 41 4.5. Tidsplan .......................................................................................................................... 42 5. Analyseafsnit ......................................................................................................................... 43 5.1. IKT‐aftaler ...................................................................................................................... 43 5.2. Klassifikation .................................................................................................................. 43 5.3. 3D modellering .............................................................................................................. 44 4 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 5.4. BIM baseret kalkulation ................................................................................................. 45 5.5. Tidsplan ud fra en kalkulation og en 3D model ............................................................. 45 6. Konklusion ............................................................................................................................ 47 7. Perspektivering ..................................................................................................................... 50 8. Kildeliste ............................................................................................................................... 51 9. Bilag .......................................................................................................................................... 5 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figurliste Figur 1 Billede viser hvordan det er at gå fra simpel 3D til BIM (BIPS, 2006, p. 11) ................ 13 Figur 2 Her kan man se de forskellige fag har deres egen fagmodel og ansvarsområde (BIPS, 2006, p. 25) ........................................................................................... 14 Figur 3 Dette billede viser CCS hovedelementer (BIPS, u.d.) ................................................... 16 Figur 4 Her ses hvordan de forskellige bygningsdele bliver mere specifikke jo højere op de komme i informationsniveauet (BIPS, u.d., p. 6) ................................................ 17 Figur 5 Her ses opmålingsreglen for en let væg (BIPS, 2014, p. 17) ......................................... 18 Figur 6 Billedet viser arbejdsmetoden for modelbaseret kalkulation. ..................................... 19 Figur 7 Billedet viser opsætning af projektbibliotek. Bygningsdelene tilpasses det aktuelle projekt (dvs. pris og beskrivelse justeres), og i feltet DBK PROJEKT typekodes de med et projektspecifikt løbenummer. I dette tilfælde følger projektbibliotekets struktur kalkulationens (Levring, 2010, p. 8) ............................................ 20 Figur 8 Her ser vi et billede fra et film klip på YouTube der omhandler hvordan CCS fungere på et større projekt (Güldner, u.d.) ..................................................................... 21 Figur 9 Her ses at der er blevet oprettet et sharad parameter, i dette tilfælde DBK projekt (Levring, 2010, p. 11) ................................................................................................... 22 Figur 10 Her kodes Revit´s parameter sammen med Sigma for at de kan kommunikere sammen ved udveksling af data (Levring, 2010, p. 11) .................................... 23 Figur 11 Her overføres byggeriets ressourcer fra kalkulationen til MS Project (Levring, 2010, p. 15) ................................................................................................................ 24 Figur 12 Billede viser daginstitutionen. .................................................................................... 25 Figur 13 Her ses et nyt tomt prisbibliotek. ............................................................................... 26 Figur 14 Her ses nu at der er oprette et prisbibliotek, og at bygningsdelen har fået et CCS nr. og en klassifikation. .......................................................................................... 26 Figur 15 Her ses at den røde prisbog er åben, og at under bygningsdele er der valgt ydervægge og at der er fundet en ydervæg der passer godt til casen. ........................... 27 Figur 16 Her ses at ydervæggen også består af muroverligger og kuldebrosisolering. ................................................................................................................... 28 Figur 17 Her kan man se hvordan man kan finde frem til om der er nogle advarsler i modellen. ................................................................................................................ 29 Figur 18 Her ses hvordan man opretter et parameter i Revit. ................................................. 31 Figur 19 Her ses de to ny oprettede parameter. ...................................................................... 31 Figur 20 Her ses hvordan Revit parameter kodes sammen med Sigmas parameter. ................................................................................................................................ 32 Figur 21 Her ses hvordan man give bygningsdelen samme kode som i sit prisbibliotek. ............................................................................................................................. 33 6 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 22 Her ses hvordan man vælger hvilken nedbrydning og hvilke dele man vil have med over i sin kalkulation. ............................................................................................... 34 Figur 23 Her ses at mængderne er kommet over i kalkulationen. ........................................... 35 Figur 24 Her ses hvordan man opdatere sin kalkulation med priserne fra sit prisbibliotek. ............................................................................................................................. 35 Figur 25 Her ses den opdaterede kalkulation med mængder og priser. ................................. 36 Figur 26 Her ser man hvordan man for eksporteret sin kalkulation over i MS‐ Project. ...................................................................................................................................... 37 Figur 27 Her kan man se de overførte timer fra kalkulation i Sigma. ...................................... 38 7 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 1. Indledning 1.1. Baggrundsinformationogpræsentationafemne BIM er betegnelsen for Building Information Modelling. BIM er en metode til at digitalisere byggeprocessen, ikke kun i byggefasen, men igennem hele byggeriets levetid. Det vil sige at BIM er med fra ideen, til drift og vedligehold. Så omdrejningspunktet for alle byggeprojektets forskellige parter, og aktiviteter er nu digitale bygningsmodeller. BIM er en digital model, men også en ny arbejdsmetode. (universitet, u.d.) BIM er et værktøj, en konstruktionsform og en måde, at koordinere arbejdet på tværfaglige projekter med en eller flere aktører. Vi har altid kunnet optegne i 2D og få udarbejdet fine tegninger og påskrevet informationerne, så vi har kunnet danne grundlag for opførelsen af et byggeri. Men med 3D er det nu muligt, at modellere en bygning og give den informationerne. BIM er den helt ny måde at arbejde og udvikle sig på. BIM kan ikke sammenlignes med 2D tegninger. Med BIM bliver det hele vendt 360°, og kernen i projektet er nu den digitale 3D model. Den kan bygges op i forhold til de forskellige brancher og deres behov, men kan samtidigt danne grundlag for en enkelt model, hvor fra man kan hente alle de tænkelige informationer, man kan få brug for. Den store fordel ved BIM er helt klart, at fejl kan opdages før byggeriet overhovedet påbegyndes, dårlige løsninger bliver synlige og kan ændres, og fejl i selve byggeprocessen kan derved minimeres. BIM er også mere end 3D, det er også 4D, 5D, 6D og 7D: 4D Tidssimulering Det er muligt at få lavet en tidsplan ud fra vores 3D model, hvis vi bare tilføjer de rigtige informationer. Med 4D er det muligt at simulere byggeperioden, så man kan se om der opstår problemer inden man går i gang. 5D Modelbaseret kalkulation Via 3D modellen er det muligt at lave udtræk på mængder, dette forudsætter, at det er korrekt anført i 3D modellen. Med de mængder kan man importere det over i kalkulationsprogrammer, og få kalkuleret et overslag på byggeriet. 6D Bæredygtighed, energisimulering, indeklima 6D er simulering af forskellige fokusområder, f.eks. at få simuleret energi, indeklimaet, ventilation, udenoms arealerne og lysindfald. 7D Drift og vedligehold En anden stor faktor i BIM er en ny værdifuld information om drift og vedligehold. I forbindelse med udarbejdelse af 3D modellen samles en masse informationer, bl.a. 8 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 omkring hvordan den skal drives og vedligeholdes. Disse informationer kan videregives til dem, der skal stå for drift og vedligehold på bygningen. BIM tjekker Det er også muligt med forskellige programmer, som f.eks. Solibri, at køre kollisionskontrol på bygningen, f.eks. kan man se, om ventilationsrør kan være der, eller går imod vægge eller lignende. Det Digital Byggeri som er et initiativ fra regeringen, betyder, at statslige, regionale og kommunale bygherrer skal stille krav til rådgiver og udførende om brug af IKT1. Det Digitale Byggeri blev udviklet i en branchekoordineret indsats fra 2003‐2006. Baggrunden for at det blev oprettet var, at Bygherren som den eneste kan stille krav til, at der skal bruges digitale værktøjer. En anden grund til Det Digitale Byggeri er, at minimere alle problemerne med byggeriet. (Realdania, 2009) Formålet med Det Digitale Byggeri var også, at få lavet nogle standarder og værktøjer til at kunne forbedre brugen af it‐anvendelsen i byggeriet. Der blev i starten lavet 10 bygherrekrav i IKT‐bekendtgørelsen, BEK nr. 1365 af 11/12/2006 fordelt på 4 områder: Udbud, tilbudsgivning og licitation via internettet Anvendelse af 3D modeller Informationsdeling via byggesagens projektweb Digital aflevering af drift relevante data fra byggeprocessen til bygherre (retsinformation, 2013) Emnet i denne rapport er derfor at kunne tegne en 3D model. Den 3D model skal have de informationer, der gør, at man kan udnytte funktionerne 4D og 5D. Det at være i stand til at kunne generere et prisoverslag/ ‐kalkulation fra en 3D model i projekteringen og lave et udbud på mængder, vil kunne være med til at skabe værdi for mange parter. Det samme gælder 4D, generering af en tidsplan ud fra en 3D model og en kalkulation, vil kunne skabe overblik over mange udførelsesproblemer i en tidlig fase. 1.2. Begrundelseforemnevalgogfagligtformål En fordel ved BIM er at det ikke er begrænset til bestemte værktøjer eller programmer, og dermed kan bruges af mange forskellige programmer, hvis man har et fælles grundlag og fil navn. Det, der er vigtigt, når man arbejder med BIM er, at man inden man går i gang med at arbejde med BIM får lagt fast, hvordan proceduren skal være for arbejdet. Til denne proces laver man oftest en IKT‐aftale, som angiver hvilket niveau BIM‐modellen skal udføres på. 1 Informations‐ og Kommunikationsteknologi 9 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Et emne der er meget interessant, er at kunne kalkulere, men bestemt også at kunne kalkulere ud fra en 3D‐model. Man hører ikke om mange tegnestuer, der benytter sig af at lave udtræk af mængder fra deres i forvejen allerede optegnet 3D model. Da man ikke hører om dette, må man forudsætte, at de stadig bruger den gamle metode med selv at udregne mængderne og efterfølgende putte dem ind i et Excel ark, hvorpå de finder bygningsdelspriserne ud fra henholdsvis erfaringer og V&S prisbøgerene. På baggrund af at der især er rigtigt mange mindre tegnestuer, der ikke er nået til at udnytte det at lave et udtræk af deres mængde fra 3D‐modellen og kalkulere deres overslag i de forskellige faser, eller at lave udbud med mængder. Denne rapport vil forhåbentligt give en afklaring af, hvad der skal til for at kunne udføre et mængde udtræk fra en 3D‐model og derfra kunne opnå et overslag/kalkulation, og samtidigt give et indblik i, hvorfor tegnestuerne ikke har valgt at implementer 4D og 5D endnu. 1.3. Problemformuleringsspørgsmål Hovedspørgsmål: Hvordan kan en 3D model i Revit bruges til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS‐Project. Underspørgsmål: Hvorledes er tegnestuen klædt på til at håndtere BIM kalkulationer 1.4. Afgrænsning BIM er et overordnet begreb, hvorunder i der kan bruges mange forskellige programmer til at udarbejde 3D‐modeller, hvor Autodesk Revit, Graphisoft ArciCad og Google SketchUp er nogle af de mest anvendte. Det samme gælder kalkulationsprogrammer og planlægningsprogrammer. Her er der er også flere, som kan anvendes. Der er her valgt at afgrænse til Autodesk Revit til at tegne 3D‐ modellen i, og Codegroup Sigma til at udarbejde en 3D baseret overslag/ kalkulation. MS‐ Project vil blive anvendt til at generere en tidsplan ud fra overstående. I denne rapport vil der blive benyttet empiriske interview omkring implementering af 3D baseret kalkulationer og brugen af 3D‐modellering. Interviews er begrænset udført på en superbruger af Revit, og det medfører, at dette speciale ikke kan se på værende gældende for alle tegnestuer. I forbindelsen med BIM‐modeller skal der anvendes et system for at holde styr på alle de bygningsdele, rum m.m. Årsagen til dette er, at når der er flere aktører der arbejder på tværs af faggrupper, er det ikke givet, at alle aktører har samme opfattelse af hvad f.eks. en ydervægskonstruktion skal have af navn eller klassifikations system. Derfor anvendes 10 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 forskellige systemer som standardiserer, hvad f.eks. en ydervægskonstruktion skal have af klassifikations nr. Der anvendes pt 3 klassifikationssystemer i DK. CCS står for ”Cuneco Classification System”, DBK står for ”Dansk Bygge Klassifikation” og SfB står for ”Samarbetskomitén för Byggnadsfrågor”. I denne rapport anvendes CCS. 1.5. Valgafteoretiskgrundlagogkilder Codegroup Sigma BIPS vejledning og rapporter CCS MS‐project Autodesk Revit 1.6. Valgafmetoderogempiri I denne rapport vil der blive anvendt et interview af en superbruger af ovenstående programmer. Interviewpersonen er ansat på en tegnestue. Interviewet vil dreje sig omkring tegnestuens brug af 3D modellering og 3D model baseret overslag/ kalkulation. Der vil også blive spurgt ind til, om de med deres kalkulation, genererer en tidsplan i MS‐Project. Der vil blive beskrevet to cases, hvor der vil blive lavet et forsøg omkring, hvad der skal til for at tegne en korrekt 3D‐model, hvorfra man kan lave udtræk af mængder til at lave et overslag/ en kalkulation i Sigma. Efterfølgende vil denne kalkulation blive brugt til at generere en tidsplan i MS‐Project. 1.7. Rapportensstrukturogargumentation Rapporten er bygget op i 5 afsnit. I første afsnit bliver der sat fokus omkring teorien om, hvad der skal til for at have en korrekt optegnet 3D‐model. I afsnittet gennemgås det, hvad der kræves for at kunne trække mængderne ud af 3D‐modellen og ind i kalkulationsprogrammet Sigma, og hvad der efterfølgende kræves for at kunne generere en tidsplan i MS‐Project. Andet afsnit er empiri fra to cases. Den første case vil indeholde et forsøg på at udarbejde en korrekt 3D‐model i Revit med henblik på mængdeudtræk til kalkulation i Sigma og generering af en tidsplan i MS‐Project. Den anden case er et interview på en tegnestue. I det interview indgår der spørgsmål omkring de ting, der er blevet belyst i teoriafsnittet, med henblik på at kunne svare på problemformuleringsspørgsmålet. Tredje afsnit er en analyse og diskussionsafsnit, hvor teori bliver sat op imod empiri. Her bliver det analyseret og diskuteret, hvad der virker i teorien, og hvad der virker i praksis, og her er områder, der bliver afsluttet med en delkonklusion. Fjerde afsnit indeholder konklusionen samt besvarelse på problemformuleringsspørgsmålet og femte afsnit er forfatterens perspektivering på rapporten. 11 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2. Teori I dette afsnit er formålet at udfolde teorien omkring problemformuleringsspørgsmål, her bliver der forklaret hvilken metode man kan anvende for at lave et mængdeudtræk fra en 3D model. Den teori, der danner grundlag for dette afsnit, kommer mest fra videoer og vejledninger fundet på nettet. Baggrunden til dette er, at for at man kan udnytte 4D og 5D, er det vigtigt at have det korrekte software og kendskab til dette. De softwareprogrammer der vil blive benyttet i dette afsnit og rapporten er allerede blevet nævnt i afgrænsningen. 2.1. IKTaftale I forbindelse med at udviklingen er gået fra 2D til 3D projektering, og at der er sket en kæmpe udvikling omkring hvordan et projekt skal håndteres, i forhold til før i tiden, er det nu nødvendigt med aftaler om hvilke software programmer og metoder, der skal bruges ved projektering og under udførelse af projekterne. 2.1.1. IKT‐bekendtgørelsen I indledningen til denne rapport blev der forklaret om Det Digitale Byggeri, og IKT‐ bekendtgørelsen BEK nr. 1365 af 11/12/2006, Denne bekendtgørelse er nu forældet og i stedet er BEK nr. 118 af 06/02/2013 nu gældende den kan læses i bilag 1. I denne bekendtgørelse står der under IKT‐koordinering: ”§ 3. Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT‐anvendelse mellem alle involverede parter." (retsinformation, 2013) Bygherre skal altså sikre, at der bliver anvendt en IKT‐aftale i byggeriet. Måden dette kan udføres på er, at bygherre hele tiden sørger for, at der er en, som har ansvaret for at koordinere arbejdet mellem alle de involverede parter. Bygherre behøver ikke selv påtage sig ansvaret for dette, dette må gerne uddelegeres, bygherre uddelegerer typisk dette til bygherrerådgiveren eller arkitekten, da det oftest er dem, der starter projektet. (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 11) 2.1.2. IKT‐aftalensindhold Når IKT‐aftalen skal laves, bestemmer bygherre selv, hvad den skal indeholde, dog er det altid godt at have noget at gå ud fra, og derfor har BIPS lavet nogle paradigmer for, hvordan sådan en IKT‐aftale kan se ud, og som man kan gå ud fra. IKT‐aftalen opdeles i flere områder. Det der er aktuelt for denne rapport er, at der sørges for at IKT‐aftalen indeholder et afsnit om 3D‐modellering. Dette afsnit kunne f.eks. indeholde: Navneliste over dem der er ansvarlige for modellerne 12 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Fastlæggelse af rammer for, hvordan 3D‐modellen skal opbygges Koordinering af hvordan de forskellig fagmodeller skal samles i en fællesmodel Fastlægge hvilket informationsniveau man bruger Fastlægge hvilke tegningstandarter, kollisionskontrol, formater, tegningshoved m.m., der skal anvendes (Bygningsstyrelsen, 2013, p. 14) Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er med en IKT‐aftale, da den kan afhjælpe mange problemstillinger på tværs af faggrupperne, omkring håndteringen af en 3D‐model. 2.2. 3Dmodelleringmedhenblikpåmængdeudtag I forbindelse med opstart af Det Digitale Byggeri blev der lavet en BEK nr. 1365 af 11/12/2006 som blev delt op i 4 emner, hvor et af emnerne var, at der skal arbejdes med/anvendes en samlet 3D‐model. Den 3D‐model skal indeholder informationer om de forskellige bygningsdele, på det niveau, der nu en gang er defineret i IKT‐aftalen. Denne bekendtgørelse er sim tidligere forklaret nu forældet og i stedet er BEK nr. 118 af 06/02/2013 nu gældende. Den gældende bekendtgørelse bygger også på 4 hovedemner. 2.2.1. Genereltatarbejdemeden3Dbygningsmodel Når man snakker med en tegnestue om, hvorvidt de arbejder med en BIM 3D model, skal man være opmærksom på, at alle ikke har samme erfaring med at arbejde med en 3D model og at der er flere måde at arbejde med 3D på: 1. At man arbejder med en geometrisk 3D bygningsmodel, uden nogle egenskaber 2. At man arbejder med en objektbaseret 3D bygningsmodel, med nogle egenskaber 3. At man arbejder med BIM, som er geometri, egenskabsdata og beskrivelser m.m. som alt sammen er integreret i en total 3D bygningsmodel (BIPS, 2006, p. 1). Figur 1 Billede viser hvordan det er at gå fra simpel 3D til BIM (BIPS, 2006, p. 11) 13 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Kort forklaret er BIM altså ikke det, at du bare har en digital 3D bygningsmodel. BIM er, at du har en 3D bygningsmodel, du gør levende ved at tilføje de egenskaber og beskrivelser, der gør, at når du i Revit (3D programmet) trykker på en ydervæg, kan få dens informationer, så som location, størrelse, brandegenskaber, opbyggelse og meget mere. Så kan man sige, at man arbejder med Building Information Modeling (BIM). 2.2.2. 3Dmodellerifaggrupper En af de ting, der også er vigtigt at få med for at få en forståelse omkring det at arbejde med 3D modeller er, at der oftest er flere faggrupper, der arbejder på det samme projekt. Med det menes, at arkitekten og ingeniørerne alle sammen sidder og tegner på det samme projekt. Måden dette fungerer på er, at man har fagmodeller og en fælles model. Figur 2 Her kan man se de forskellige fag har deres egen fagmodel og ansvarsområde (BIPS, 2006, p. 25) Billedet forklarer, at de forskellige fag har hver deres fagmodeller, og at de fagmodeller samles i en fælles model, Det, der så er vigtigt at pointere, er at hvert fag selv er ansvarlig for at står for optegning af de ting, der hører ind under deres eget fagområde. De ting som er fælles vil oftest være det geometriske som f.eks. ydervæggen, hvor det er arkitekten, der tegner den i hans fagmodel, men at det er konstruktion ingeniøren der dimensionerer den i hans fagmodel. 14 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.2.3. Dataudtræk For at kunne lave et overslag/kalkulation skal hvert fag lave et dataudtræk fra deres egen fagmodel. Det gøres ved, at hver fag trækker de projektinformationer ud, de har brug for. Et eksempel kunne være arkitektens fagmodel med henblik på, at arkitekten skal lave et overslag/kalkulation. Han vil trække de geometriske data ud, så som ydervægge, indervægge, lofter, tag, vinduer m.m. De data han skal bruge, er arealer, volumener og antal. (BIPS, 2006, p. 24). 2.3. Klassifikation Når man arbejder med BIM og har en 3D model, er det vigtigt at kunne identificere de forskellige bygningsdele og deres egenskabsdata fra hinanden. I bekendtgørelse BEK nr. 118 af 06/02/2013 § 4 står der: ”§ 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. ” (retsinformation, 2013) Til denne rapport er der valgt at bruge CCS som klassifikationssystem. Dog er det vigtigt at få med, at dette CCS, stadig er under udvikling, det vil sige at der er nogle ting, som er under høring endnu, og derfor er på eget ansvar at benytte sig af. CCS er under implementering og udvikling fra 2010 til 2015. 15 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.3.1. CCSopbygning CCS består af 5 elementer: Klassifikation, identifikation, egenskaber, informationsniveauer og views. Figur 3 Dette billede viser CCS hovedelementer (BIPS, u.d.) Formålet med denne klassifikation er at skabe entydighed mellem byggeriets aktører. Oftest har de forskellige aktører hver deres måde at identificere de forskellige bygningsdele. Det samme gælder f.eks. opmåling af et vindue, det er ikke sikkert, at arkitektens opmåling af vinduet til mængdeudtag lever op til de forventninger, ingeniøren har for at kunne bruge vinduet i en energiberegning. Alle disse informationer er det derfor vigtigt at have en fælles standard for at kunne bruge. (BIPS, u.d.) 2.3.2. Informationsniveauer CCS arbejder med informationsniveauer, grunden til det er at CCS er med allerede fra idé grundlaget gennem hele byggefasen og efterfølgende i drift og vedligehold. CCS er bygget op med 7 niveauer. I idéfasen, er tingene oftest i niveau 1, fordi alt er så løst, men når vi nærmer os hovedprojekt og udbud, ligger flere af bygningsdelene nærmere niveau 7. Informationsniveauerne knytter sig til objekter, som kan være bygværker, fysiske rum, brugsrum, bygningsdele og materiel. Ved at informationerne knytter sig til de forskellige objekter, er det derved muligt at have forskellige niveauer på f.eks. en bygningsdel, et eksempel på det kunne være en ydervæg. Den kan, alt efter hvilket niveau den er på, opdeles i formur og bagmur, som hver kan have deres eget niveau. (BIPS, 2014, p. 2) 16 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 4 Her ses hvordan de forskellige bygningsdele bliver mere specifikke jo højere op de komme i informationsniveauet (BIPS, u.d., p. 6) En kort forklaring af niveauerne med henblik på at trække mængder ud. Forklaringen er bygget op på et eksempel ud fra en ydervæg: 1. Her har man en ide. Ideen indeholder de informationer, man typisk vil have i sit byggeprogram. Her er det ikke mulig at trække mængder ud. 2. Her er man i skitseforslaget. Man ved, at man skal have en ydervæg. I den ydervæg skal der være nogle vinduer og døre. Her vil det nu være muligt at trække rå mængder ud, fordi her ved man, hvor mange m2 ydervæg man har. Her vil det dog være svært at komme frem til et detaljeret overslag/ kalkulation. 3. Her ved man, at ydervæggen skal bestå af en formur, isolering og en bagmur. Man kender de funktioner, som ydervæggen skal kunne opfylde. Her vil mængdeudtrækket ikke være særligt meget bedre end niveau 2. 4. Her kender man ydervæggens opbygning og dimensionering, som kunne bestå af en teglformur, isolering og en betonbagmur. Nu vil det være mulig at trække mængderne ud og få en pris på præcis den type ydervæg, bestående af de dele man har valgt. 5. Nu er vi i detaljerne, nu ved vi hvilke komponenter, der skal være i vores ydervæg f.eks. mur pap, binder, overligger, m.m. Oftest tegner man ikke sine detaljer i 2D, grunden til det er at, det kræver meget arbejde at tegne detaljer i 3D fremfor 2D, og dette arbejde har ikke vist sig at skabe nogen større værdi for mængdeudtrækket i nu. I nogle tilfælde vil nogle af komponenterne til ydervæggen være tegnet i 3D, og her vil det så være muligt at trække de mængder ud på de dele og få en skarp pris. De resterende niveauer 6 og 7 er ikke relevante for mængdeudtrækket, så derfor er de ikke medtaget her. (BIPS, 2014) 17 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.3.3. Måleregler En af de ting CCS også arbejder med er standardisering af opmålinger. Hvis vi tager eksemplet fra før, hvor arkitekten måler vinduet med henblik på hans mængdeberegning, er det ikke sikkert, at ingeniøren kan bruge de mængder til hans energiberegning. Derfor er det vigtigt at få lavet en fælles standard sådan, at når vi har vores 3D model med vinduet i, så skal arkitekten og ingeniøren begge 2 få brugbare mål ud på vinduet. (BIPS, 2014) Sådan en standard har CCS lavet, den er dog stadig under høring. I denne standard handler det meget om, hvornår man anvender de forskellige måleregler så som m, m2, m3 og om, hvordan man måler de forskellige bygningsdele. Her er et billede, der viser en måleregel for en let vægkonstruktion. Figur 5 Her ses opmålingsreglen for en let væg (BIPS, 2014, p. 17) 18 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.4. Modelbaseretkalkulation Modelbaseret kalkulation betyder, at man kan lave en kalkulation på mængder og priser fra henholdsvis sin 3D model og sit prisbibliotek. Dette fungerer på den måde, at man i 3D modellen har nogle datainput omkring mængderne, som kan eksporteres over i kalkulationsprogrammet. De data, som eksporteres fra modellen, sammensættes med de priser, man har fra sit prisbibliotek, dog skal man være opmærksom på, at den detaljeringsgrad, der er tegnet i, også skal afspejle sig på kalkulationen. Det vil sige, at hvis der er nogle enheder eller mængder, der ikke er detaljeret i modellen, er man nødt til selv at regne det sammen og kalkulere ind manuelt. (Levring, 2010, p. 7) Når man arbejder med modelbaseret kalkulation, er det vigtigt, at man forstår hele Workflowet omkring, hvordan man laver et mængdeudtræk, som kan bruges til at lave et overslag/ en kalkulation og efterfølgende en tidsplan i MS‐Project. Figur 6 Billedet viser arbejdsmetoden for modelbaseret kalkulation. Workflowet består af 3 hovedpunkter: BIM, der indeholder projektets mængder, dokumentation og tekniske løsning. Projektbiblioteket, der indeholder projektets erfaringer og viden omkring økonomiske og ressourcemæssige forhold. Herunder erfaringer fra tidligere projekter, viden om priskuranter osv. Selve kalkulationen, altså regnearket hvor modellens mængder og typer møder projektbibliotekets viden og erfaringer. Kalkulationens data kan sorteres, opdateres og formidles på forskellige måder igennem projektet (Levring, 2010, p. 7) Med de tre punkter er det vigtigt at forstå, at hvis man opdaterer noget i 3D modellen, er man også nødt til at opdatere de 2 andre ting for hele tiden at have en nøjagtig kalkulation. 19 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.4.1. Prisbibliotek Til at lave sit eget prisbibliotek bruges programmet Sigma, her man kan oprette sine egne bygningsdele i biblioteket og bruge sine egne erfaringstal fra tidligere projekter. En anden måde er, at når man bruger Sigma, har man adgang til V&S prisbøgerne, som bliver brugt på mange tegnestuer. I V&S prisbøgerne er det mulig at finde nogle bygningsdele, der passer til ens projekt og tage dem med over i sit eget bibliotek. På de fleste tegnestue har man et prisbibliotek, hvor de bygningsdele tegnestuen oftest bruger ligger, samtidig er de bygningsdele også kodet sammen med de erfaringstal tegnestuen får ved afholdelse af licitationer. Når man går i gang med et nyt projekt, kan man gå ind og lave et projektbibliotek. Det vil sige, at når man starter projektet, så analyserer man sig frem til hvilke bygningsdele, man skal bruge, derefter kan man så hente dem fra sit prisbibliotek eller V&S prisbøgerne over i sit projektbibliotek. Projektbiblioteket kan oprettes allerede i begyndelsen af forslagsfaserne, fordi det er med fra starten, skal det kun holdes opdateret, og derved er det lettere at overskue, når man sidder i projekteringen. Figur 7 Billedet viser opsætning af projektbibliotek. Bygningsdelene tilpasses det aktuelle projekt (dvs. pris og beskrivelse justeres), og i feltet DBK PROJEKT typekodes de med et projektspecifikt løbenummer. I dette tilfælde følger projektbibliotekets struktur kalkulationens (Levring, 2010, p. 8) Hvis man tager udgangspunkt i figur 7, viser det hvordan et projektbibliotek vil se ud: Nederest til venstre ser man, hvordan projektbiblioteket er bygget op i entrepriseomkostninger. Her kan man helt selv bestemme, hvordan sin eller tegnestuens opbygning skal være. Her kan man se at ydervægge er markeret 20 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Hvis vi kigger på den nederste del, der hvor det er grønt og der står ydervægge, kan man se, at der er en masse felter, hvor der står: Nr., tekst. DBK projekt, DBK niveau 1 osv. Her kan man se, at de har valgt at benytte DBK systemet, hvor der i denne rapport bliver brugt CCS, men princippet er det samme, nemlig at man har et nr. som er bygningsdelens eget, som går igen i 3D model, kalkulations og prisbiblioteket. Man kan se, at de har valgt, at man kan give ydervæggen en masse informationer så som DBK niveauet, som er tilsvarende CCS informationsniveau. Hvis vi kigger øverst til venstre, kan man se V&S prisbogen, og at der her er valgt at finde en ydervæg. Øverst til højre ser vi så, hvordan ydervæggen er bygget op, hvis den nu ikke lige passer til projektet, kan man hurtigt og let selv redigere i den. Det her skulle gerne være med til at give et indblik i, hvordan et prisbibliotek bliver oprettet, og fungerer. Figur 8 Her ser vi et billede fra et film klip på YouTube der omhandler hvordan CCS fungere på et større projekt (Güldner, u.d.) 21 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Her kan vi se et eksempel på CCS i sit prisbibliotek, man kan se, at "nr.” er CCS koder, og at der her er valgt at bygningsdelen skal indeholder en masse ekstra informationer, bl.a. hvilken måleregel der skal bruges, så når man er i sin 3D model, kan man se, hvordan mængden skal tages ud. 2.4.2. Mængdeudtrækfra3DmodelindiSigma I projektbiblioteket har man oprettet de bygningsdele, som passer til projektet, disse bygningsdele eksisterer måske allerede i 3D modellen, hvis ikke skal de så nu til at modelleres op og gives informationer. De informationer, de skal have, er de samme, som man har givet i projektbiblioteket, efterfølgende skal det hele så samles i en kalkulation ved hjælp af disse 3 funktioner Oprettelse af parameter i Revit Sigma plugin i Revit Kalkulation i Sigma Oprettelse af parameter i Revit Når projektbiblioteket er på plads, skal man sørge for at Sigma og Revit kan kommunikere sammen. Det gøres ved at der oprettes parametre i Revit ud fra de informationer, man vil overføre fra prisbiblioteket. Hvis man for eksempel anvender CCS koder, vil man gerne kode sine bygningsdele i modellen på samme metode. Andre eksempler kunne være informationsniveau, måleregler, m.m. (Levring, 2010, p. 11) Figur 9 Her ses at der er blevet oprettet et sharad parameter, i dette tilfælde DBK projekt (Levring, 2010, p. 11) 22 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Det parameter, der er oprettet i figur 9, kunne ligeså godt være CCS kodningen, det man ser på figur 9 er, at DBK projekt er vinget af over ved alle kategorierne. Der gør det nu muligt at Sigma plugin kan arbejde sammen med Revit. Sigma plugin i Revit Sigma har udviklet et plugin til Revit, der gør at de 2 programmer kan arbejde sammen, programmet kan udveksle data på tværs af programmerne. Figur 10 Her kodes Revit´s parameter sammen med Sigma for at de kan kommunikere sammen ved udveksling af data (Levring, 2010, p. 11) Når man vil have Revit og Sigma til at kommunikere med hinanden, bruger man Sigma plugin. I prisbiblioteket har vi allerede oprettet vores ydervæg og givet den en CCS kode, den kode skal bygningsdelen også have i 3D modellen, når bygningsdelen har fået den kode, kan man eksportere til Sigma og efterfølgende finde sine mængder i sin kalkulation. Kalkulation i Sigma Når man har eksporteret sine bygningsdele i Revit, åbnes en kalkulation i Sigma, hvor man så vil se sine priser på projektet. Her vil bygningsdelen blive sorteret efter den struktur, der er i prisbiblioteket. Den struktur er det muligt at ændre på, hvis man ønsker en mere detaljeret opdeling. Nu har man en kalkulation, som bygger på sit projektbibliotek og sit mængdeudtræk fra sin 3D model. Ændrer man noget det ene sted, skal det opdateres manuelt de 2 andre steder sådan, at man hele tiden har en opdateret kalkulation på byggeriet. 23 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 2.4.3. Tidsplanudfrakalkulation Ud fra sin kalkulation er det muligt at lave en tidsplan over byggeriet i MS project. Det er man gør er, at man i sit prisbibliotek har en bygningsdel, i den bygningsdel er der angivet nogle ressourcer, f.eks. at for ydervæggen er der angivet 3 timer for at mure en m2 op. De 3 timer føres nu med over i tidsplanen. Tidsplanen bliver sat op med den struktur man har valgt i Sigma. Når projektets ressourcer er eksporteret til MS‐Project, kan man begynde at planlægge byggeriets udførelse. (Levring, 2010, p. 15) Figur 11 Her overføres byggeriets ressourcer fra kalkulationen til MS Project (Levring, 2010, p. 15) 24 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 3. Case1 I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i en case, casen er en ny daginstitution i Dagnæs på 1694 m2. Denne case er i dispositionsforslagsfasen, og derfor er der mange ting, der ikke er taget stilling til endnu. Og nogle steder vil der bare blive taget et valg af bygningsdele, for at man kan komme videre med mængdeudtrækket. Der vil blive taget udgangspunkt i de primær bygningsdele som: terrændæk, ydervægge, indervægge, vinduer, døre, loft og tag. Casen bygges op ved at vi følger den samme bygningsdel hele vejen igennem. Vi forudsætter at der er lavet en IKT‐aftale på dette projekt, hvori der står, at der skal bruges CCS klassificering, at informationsniveau skal ligge på niveau 2, da det er et dispositionsforslag. Tegninger af projektet kan ses i bilag 2 Figur 12 Billede viser daginstitutionen. 3.1. Opretningafegetprisbibliotek Trin 1 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er at oprette sit eget prisbibliotek, hvorfra man hele tiden kan styre sine bygningsdele. Til at oprette sit eget prisbibliotek skal man bruge Sigma Entreprise. Sigma Enterprise er ikke et gratis program og skal købes igennem codegroup. 3.1.1. Opstartafprisbibliotek Når man starter Sigma op, kan man vælge om man vil lave et nyt prisbibliotek eller en ny kalkulation, her vælges at lave et nyt prisbibliotek. Det første, der skal tages stilling til, er hvordan man vil opbygge sit prisbibliotek. Prisbibliotektet i denne case vil blive bygget op efter CCS. 25 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Når man skal finde ud af, hvilken CCS kode en bygningsdel skal have, kan man gøre det ved hjælp af en mappingtabel, den tabel der er blevet anvendt i dette projekt kan ses i bilag 3 Figur 13 Her ses et nyt tomt prisbibliotek. Skridtet videre fra at have valgt et nyt prisbibliotek er at oprette nogle overskrifter, hvor man kan putte sine bygningsdele ind i, samtidigt skal der også oprettes nogle ekstra kolonner til de ting, man har behov for. Figur 14 Her ses nu at der er oprette et prisbibliotek, og at bygningsdelen har fået et CCS nr. og en klassifikation. I dette tilfælde er der behov for et ekstra felt sådan, man hurtigt kan se hvilken klassifikation bygningsdelene har, her kunne man give sine bygningsdele flere informationer så som hvilken arbejdsbeskrivelse og målemetode bygningsdelen tilhører. 26 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 3.1.2. Bygningsdele Når et prisbibliotek skal oprettes, kræver det, at man kender sine bygningsdele, de bygningsdele der vil blive brugt i denne case er: 450 mm Ydervægsfundamenter 550 mm Terrændæk, bestående af beton, armering, polystyren, lecanødder 450 mm ydervæg, bestående af tegl, isolering, betonelement 450 mm ydervæg, bestående af facadeplade, isolering, betonelement 100 ‐ 200 mm indervægge, bestående af betonelement 120 mm Gipsindervæg Vinduer af træ alu Døre af træ alu Indvendige døre af træ og glas Loft bestående af træbeton Tag bestående af tagpap, krydsfiner isolering og spær. Når man har skabt et overblik over sine bygningsdele, og har oprettet dem i sit prisbibliotek, skal der findes priser på, hvad de enkle bygningsdele koster. Metoden til dette arbejde bliver at finde nogle matchende bygningsdele i V&S prisbøgerne og redigere dem sådan, at de tilpasses case, man kunne også bruge sine egne erfaringstal. Men dette er første projekt, og derved er der ingen erfaringspriser. Figur 15 Her ses at den røde prisbog er åben, og at under bygningsdele er der valgt ydervægge og at der er fundet en ydervæg der passer godt til casen. 27 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Første trin i at finde priser i V&S prisbøgerne er, at når man har sit prisbibliotek åben, kan man under fanen bibliotek åbne de forskellige prisbøger. Vi starter med at åbne nybyggeri – bygningsdele, da men i denne bog kan finde bygningsdele. Får vi behov for at finde enkle komponenter, skal vi bruge den bog, der hedder nybyggeri – husbygning. Når man klikker på bygningsdelen, kan man se, hvad den indeholder. I”ydervægge” kan man se, at den indholder muroverligger og kuldebrosisolering, disse to ting forbinder man ofte med et vindue. Figur 16 Her ses at ydervæggen også består af muroverligger og kuldebrosisolering. Denne ydervæg er derfor et eksempel på, at man skal holde øje med de bygningsdele, man bruger i sit prisbibliotek, fordi hvis nu man vælger at bruge ydervæggen, som den er, så kalkulerer man 60 kr. pr m2 for meget på denne bygningsdel, hvis man har en muret ydervæg uden vindue. Og når man så har et vindue i sin ydervæg, så er det ikke sikkert at 60 kr. pr m2 er nok, men tager man i stedet det valg at lægge muroverligger og kuldebrosisoleringen over på vinduet får man en mere sikker pris. Vælger man at rykke rundt på nogle komponenter, skal man ikke være bange for at komponenten ikke kan huske hvilket arbejde den tilhører, f.eks. hvis vi flytter overliggeren og kuldebrosisoleringen over i vinduet, så ved de to ting godt, at de tilhører murarbejde. Nu er ydervæggen og de andre bygningsdele blevet oprettet i prisbiblioteket, og de er nu klar til videre brug. 3.2. Klargøringaf3DmodeliRevittilmængdeudtræk Trin 2 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan fra en 3D model er, at man lige fra start af arbejder systematisk og hele tiden tænker på, at man skal have mængder ud på de forskellige bygningsdele. 28 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 I denne case forligger der et arkitektforslag i AutoCAD i DWG format, disse tegninger danner grundlag for optegningen af 3D modellen i Revit. Når man så begynder at tegne sin 3D model, bør man navngive de bygningsdele man har i Revit ligesom dem man har i sit prisbibliotek. Da modellen i Revit er i dispositionsforslaget, er der flere geometriske ting der ikke er færdig tegnet, det er derfor vigtigt at tage højde for disse problematikker når der skal trækkes mængder ud fra Revit. 3.2.1. ProblematikkervedmængderiRevit De problematikker, der skal tages højde for i denne case er: 1. Bygningsdele der er kommet til at ligge dobbelt 2. Samlinger imellem forskellige bygningsdele. Den første problematik er, at man skal sikre sig, at der ikke er noget, der er registreret dobbelt, det kunne f.eks. være, at man var kommet til at tegne en ydervæg 2 gange. Eller at 2 vægge overlapper hinanden. Måden man kan sikre det på, er ved hjælp af et værktøj, der ligger i Revit. Denne funktion bruges til at se hvilke advarsler, der er. Figur 17 Her kan man se hvordan man kan finde frem til om der er nogle advarsler i modellen. I Revit klikkes på menu knappen ”Manage”, og derefter på ”Warnings”, når man har gjort det, popper der en boks op med alle de advarsler, der er i modellen. Her kan man så lede efter, om der er en advarsel med dobbeltliggende vægge. I dette tilfælde er der en væg, der ligger dobbelt. Det kan ses i figur 17. Hvis man så trykker på ”show”, kan man se, hvor væggene ligger dobbelt og efterfølgende få slettet den ene af de to vægge sådan, at de ikke 29 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 bliver talt med to gange ved mængdeudtrækket. En god ide er at sørge for, at der aldrig er nogle advarsler, for så er man mere sikker på de mængder, man vil trække ud. Den anden problematik er, når man modellere i Revit, tegner man f.eks. som regel hele ydervæggen som en væg. Men i nogle tilfælde skal man måske have formuren længere op end bagmuren, eller omvendt, det kunne være ved et etagedæk, hvor at etagedækket skal ligge på bagmuren, men at ydervæggen skal køre længere op. Det man kan gøre ved sådan en problemtik er, at overveje hvilke muligheder man har for at få den mest præcise mængde med over i sigma, når man skal kalkulere en pris. Da denne case er i dispositionsforslaget, er tegningsgrundlaget ikke godt nok endnu til at tage stilling til sådan en problematik. 3.3. MængdeudtrækfraRevittilSigma Trin 3 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, at man skal have kodet sine bygningsdele i Revit sammen med de bygningsdele, man har oprettet i sit prisbibliotek i Sigma. Til dette skal vi bruge Sigmas plugin til Revit. Det første man skal gøre er at: Oprette parameter i Revit Kode Revit parameter sammen med Sigma Overføre data fra Revit til Sigma 3.3.1. Opretteparameter Man opretter et parameter i Revit ved at trykke på ”Manage” i menuen og derefter på ”Projekt parameter”. Når det er gjort popper der en lille boks op, her skal man tilføje et nyt parameter ved at trykke på ”Add”. En række valgmuligheder kommer op og man får mulighed for at bestemme hvad parametrene skal hedde og kunne, og hvilke bygningsdele de skal fungere på. I dette tilfælde skal parameteret stå til ”Type” og på ”Check All”. Når det er gjort har vi nu oprettet et parameter som hedder CCS kode, og som kan kodes sammen med CCS koden fra Sigma, Det samme gør man med alle de informationer man vil føre med over. 30 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 18 Her ses hvordan man opretter et parameter i Revit. Finder man en Ydervæg, og klikker man på den, kan man trykke på ”Edit Type” og se de oprettede parametre som vi nu skal bruge for at kode de 2 programmer sammen. Figur 19 Her ses de to ny oprettede parameter. 31 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 3.3.2. KodeRevitparametersammenmedSigma Når parametrene er oprettet skal de nu kodes sammen med de felter, man har ovre i sit prisbibliotek, så bygningsdel A i Revit kan genkende bygningsdel A i prisbiblioteket i kalkulationen i Sigma. Figur 20 Her ses hvordan Revit parameter kodes sammen med Sigmas parameter. I menuen trykker man på knappen ”Sigma Estimates” og derefter ”Element propeties”, og så popper der et nyt vindue op, her vælger man ”Type parametes”. Her kan man nu se de to parametre, man lige har oprettet, og man trykker så i højre side af det tomme felt, hvor et nyt vindue kommer op, her vælger man ”Setup”. Nu skal man så finde sin prisbiblioteksfil, når det er gjort, skal man forklare Revit, hvilke felter der hænger sammen. I dette tilfælde hænger Sigmas ”Nummer” sammen med vores oprettede parameter ”CCS kode”. Nu skal man så have givet sin bygningsdel det samme nr. som i prisbiblioteket. Det gør man ved at trykke på knappen ”Value”, her kan man nu se sit prisbibliotek og klikke sig frem til den rigtige bygningsdel og slutte af med ”Ok”. Når det er gjort ved Revit, hvilken bygningsdel den tilhører i Sigma. En anden og hurtigere metode til at kode bygningsdelene sammen, er at kopiere koden over i prisbiblioteket og sætte den kopierede kode ind i feltet ”CCS kode” ved bygningsdelen. 32 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 21 Her ses hvordan man give bygningsdelen samme kode som i sit prisbibliotek. 33 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 3.3.3. OverførerdatafraRevittilSigma Nu er Sigma i stand til at genkende bygningsdelene fra Revit, fordi de er kodet ens, så nu kan man begynde at lave mængdeudtrækket fra Revit til Sigma, Det man skal tage stilling til, når man skal have oprettet sin kalkulation er, hvordan kalkulation skal nedbrydes over i Sigma kalkulationen. Med det menes der, at kalkulationen f.eks. deles op i følgende rækkefølge: Bygningsdel – bygningsdelstype ‐ etage. Eller måske en anden nedbrydning, i denne case vil vi nedbryde efter: Etage – bygningsdel – bygningsdel type. Figur 22 Her ses hvordan man vælger hvilken nedbrydning og hvilke dele man vil have med over i sin kalkulation. I menuen vælger man ”Sigma Estimates” og trykker på ”Settings”, så popper der et nyt vindue op, i det vindue vælger man, hvilken nedbrydning man vil have. Når det er gjort, skal man ned og have valgt hvilke bygningsdele, man vil have med over i sin kalkulation. Det gør man ved at trykke på den knap ude til højre, som først bliver synlig når man føre musen hen over, og så dukker der et nyt vindue op, hvor man med et flueben kan vinge de bygningsdele af, man skal bruge. Når det er gjort, lukker man det sidste vindue ved at trykke på ”ok”, og det første vindue ved at trykke på ”Send til Sigma”. Nu eksporteres dataene over i en kalkulation i Sigma. 3.4. Overslag/kalkulationiSigma Trin 4 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, at nu har vi lige fået eksporteret mængderne over i kalkulationen. Her kan man nu se, at den nedbrydning vi før valgte over i Revit gør sig gældende, og at nu mangler vi bare at få priserne med over for at have en færdig kalkulation. 34 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 23 Her ses at mængderne er kommet over i kalkulationen. I figur 23 kan man nu se, at vi har fået vores ydervægs mængder med over, nu skal vi bare have tilføjet priserne fra vores prisbibliotek. Figur 24 Her ses hvordan man opdatere sin kalkulation med priserne fra sit prisbibliotek. For at opdatere sin kalkulation med sit prisbibliotek trykker man på ”Biblioteker” og ”Opdater fra bibliotek” når det er gjort, popper der et nyt vindue op. Nu skal man finde sit 35 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 prisbibliotek og derefter trykke på ”Opdater”, og så har man en kalkulation med sine priser fra sit prisbibliotek. Figur 25 Her ses den opdaterede kalkulation med mængder og priser. Nu har vi en færdig kalkulation på de bygningsdele vi har valgt i denne case. Hvis vi kigger på figur 25 kan vi se, at det er lykkes både at få mængder og priser på vores ydervæg. Herfra kunne man sætte sin kalkulation op sådan, at den vil være lidt mere præsentabel for bygherren, hvis han skal se sit overslag på byggeriet. Denne case var mere et princip for, hvordan et mængdeudtræk kan gøres, man skal huske på, at der stadig mangler mange ting at tage stilling til, blandt andet er der ikke taget stilling til dækningsbidrag, byggepladsen m.m. 3.5. 4DtidsplaniMS‐Project Trin 5 i at lave et mængdeudtræk fra en 3D model til en kalkulation og tidsplan er, ved hjælp af prisbiblioteket og den kalkulation man i forvejen har lavet, at trække de nødvendige data over i MS‐Project og derfra lave en tidsplan over udførelsen af byggeriet. Måden man kan gøre det på er, at når vi i vores prisbibliotek har vores ydervæg, så har vi hentet denne ydervæg fra V&S prisbøgerne. Når man henter ting i V&S prisbøgerne indeholder bygningsdelen hvor mange timer, der skal bruges for at lave denne bygningsdel, de timer kan vi så tage og overføre til MS‐Project og efterfølgende lave en tidsplan. 36 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Vi åbner vores kalkulation i Sigma, under menuen vælger man ”Data”, og her trykker man på ”Eksporter til Project”, så popper der et nyt vindue op. Figur 26 Her ser man hvordan man for eksporteret sin kalkulation over i MS‐Project. I det vindue har man muligheden for at vælge at oprette en ny MS‐Project fil, men man har også muligheden for er at vælge sin egen struktur for hvordan tidsplanen skal struktureres. Det gøres ved at trykke på ”Definer opsætning”, i det nye vindue, der popper op, vælger man, hvordan man vil have sin tidsplan struktureret. I denne case vælger vi, at aktivitet kommer først og så bygningsdel, her kunne man også vælge at bruge CCS koden i stedet for bygningsdelen, men for forståelsens skyld vælger vi bygningsdelen. Når det er gjort, trykker vi på ”OK” og vinduet lukker ned, og vi kan gå videre ved at trykke på ”næste” så kommer der valgmuligheder for hvilke informationer vi vil have med over. Her vælger vi at tage timemængden med over, og fordi vi nu ved hvor mange timer, vi skal bruge på bygningsdelen, kan vi lave en tidsplan. Når det er valgt, har man muligheden for at sige, hvor mange arbejdstimer der er på en dag, den står automatisk til 7,5 timer og det beholder vi. 37 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Figur 27 Her kan man se de overførte timer fra kalkulation i Sigma. Nu er dataene blevet overført til MS‐Project, og hvis vi kigger på figur 27, kan vi se at bygningsdelene er blevet struktureret på den måde, vi har valgt. Det vi også kan se på figur 27 er, at beton og jernbetonleverance er sat til at tage 2.615,83 timer og 241,14 dage at udføre for en mand. For at arbejde videre med den her tidsplan går man ind og definerer de forskellige resurser, dvs. at man under beton og jernbetonleverance kan gå ind og sætte et sjak på 4 mand på, og så tager det stadig 2.615,83 timer at udføre men kun en fjerdedel af dagene. Man kan også definere rækkefølgerne af de enkle arbejder, som f.eks. at terrændæk kommer før ydervægge. Og når de ting er gjort, har man en færdig tidsplan ud fra sin 3D model. Nu har man i denne case fundet ud af, hvordan man kan få mængder fra en 3D model over i en kalkulation og en tidsplan, både kalkulationen og tidsplanen kunne man forklare meget mere om, men i denne case handlede det kun om, hvordan man fik flyttet dataene og nåede frem til en kalkulation og en tidsplan ud fra en 3D model. 38 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 4. Case2 Case 1 omhandlede hvordan man teoretisk kunne lave et mængdeudtræk til en kalkulation og en tidsplan fra en 3D model. Denne case omhandler hvordan det i praktisk fungerer for en tegnestue at efterleve kravene i IKT‐bekendtgørelsen. I denne case tages der udgangspunkt i et interview af Rasmus som er bygningskonstruktør og arbejder på arkitekttegnestuen RUM. Rasmus har på flere sager haft ansvaret for at styre 3D modellen og trække mængder ud til udbud. De spørgsmål som blev stillet i interviewet kan læses i bilag 4, selve interviewet kan høres i en lydfil som er i bilag 5. 4.1. IntroduktionafRUM RUM arkitekterne er en mellemstor virksomhed med ca. 30 medarbejdere, beliggende i Horsens. De har en god blanding af arkitekter og konstruktører. RUM er meget stærke på leg og læring og vinder derfor rigtig mange institutionsprojekter til skoler og børnehaver. De projekter falder oftest ind under de krav, der stilles i IKT‐ bekendtgørelsen, og skal derfor følge de krav, der er deri. Derfor er RUM, nødt til at have fokus på BIM og erfaring med at arbejde med en 3D model med henblik på mængdeudtræk så de kan beregne et overslag/ kalkulation og så de senere i udbuddet kan udbyde med mængder. (RUM & Høgh, 2015) 4.2. IKT‐aftale Når RUM får en opgave hvor IKT‐bekendtgørelsen gælder, er det forskelligt fra opgave til opgave, hvem der har styringen af IKT‐aftalen. Det der er afgørende for hvem, der har ansvaret for IKT‐aftalen, er om RUM er rådgiver, underrådgiver, eller om de er arkitekt på sagen for et andet firma, oftest påtager RUM sig ansvaret for IKT‐aftalen. Når de påtager sig opgaven, er bygherre måske allerede kommet med et bud på, hvad der skal stå i den, og når bygherren har det, er alle punkter oftest krydset af, fordi bygherre ikke helt har overblikket over, hvad det er, han har brug for. I de situationer går RUM ind og tager en dialog med Bygherre om, hvad de og de andre på sagen har behov for. Tit er det arkitekten og ingeniøren, der har flest input til IKT‐aftalen, da de 2 faggrupper skal arbejde meget sammen under projekteringen og udførelsen af et projekt. (RUM & Høgh, 2015) 4.2.1. Klassifikationoginformationsniveauer RUM bruger kun klassifikationssystemer, hvis der er krav om det i IKT‐aftalen, indtil nu har de ikke haft særlig mange opgaver, hvor der har været krav til brugen af et klassifikationssystem. Men når der er krav til et klassifikationssystem, anvender de det i projektet, om det så er SfB, DBK eller CCS gør ikke så meget, da de sætter sig ind i, hvordan de enkle systemer fungerer. Indtil nu har de kun arbejdet med DBK på tegnestuen, og måden de har gjort det på er kun ved at anvende koden for bygningsdelen, igennem projektet. Det med at anvende informationsniveauer har de ikke brugt på deres projekter, da der ikke har været stillet krav 39 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 til det endnu. Men de bruger en form for informationsniveau, det er bare ikke rigtigt listet op nogle steder, for selvfølgelig er der forskel på informationsniveauet på bygningsdelene om de er i Dispositionsforslaget eller hovedprojektet. RUM er dog begyndt at overveje, om de skal implementere et klassifikationssystem på alle deres projekter. Når de så får en opgave, hvor der stilles krav til klassifikation, har de så et system, som alle deres medarbejdere kender til og ved hvordan fungerer. Det system de overvejer at implementere er BIM7AA, som er de 7 største tegnestuer i Århus, der er gået sammen og lavet et nyt system, da de synes, at de systemer der ellers er på markedet er for komplicerede. Grunden til at RUM så vil vælge BIM7AA er, at når der er 7 store tegnestuer, der vælger at lave deres eget system, er det nok, fordi de mener, at de andre systemer har nogle mangler, som de selv har forsøgt at udbedre. (RUM & Høgh, 2015) 4.3. Arbejdemed3Dmodellen RUM bruger tegneprogrammet Revit til at tegne deres opgaver i. Så som udgangspunkt har de altid en 3D model til at trække mængder ud fra. Når de arbejder med deres 3D model, bliver der hovedsagligt tænkt på det resultat, der skal bruges i sidste ende, og det er som regel et færdigt udbudsmateriale med en masse tegninger. Dog i de tilfælde hvor der udbydes på mængder, gør de lidt mere ud af at tjekke mængderne og sørge for, at det er tegnet korrekt nok til at mængderne passer. Når de har et projekt er det oftest RUM, der starter med at tegne projektet op, efterfølgende giver de så en model til ingeniøren, hvori han kan begynde at tegne hans ting, og i løbet af projektet bliver de forskellige fagmodeller opdateret så, de indeholder de nyeste opdateringer. I IKT‐aftalen aftales det som regel, hvad de forskellige fag har af ansvarsområder. Den problematik RUM oftest har med ingeniøren er, hvordan de deler ydervæggen. Når RUM tegner ydervæggen op, indeholder den som oftest også bagvæggen, fordi den kan arkitekten ikke undvære, når han skal tegne det geometriske. Normalt løser de dette problem ved, at RUM tegner den, og efterfølgende tager ingeniøren den til sig og beregner, om den kan holde. Hvis den skal ændres i størrelse, og det betyder, at den kommer til at se geometrisk anderledes ud, så retter arkitekten den efterfølgende til i hans model, og ingeniøren får en opdateret model, som han kan arbejde videre med. (RUM & Høgh, 2015) 4.3.1. Mængdeudtræk Når vi snakker dispositionsforslag, projektforslag eller hovedprojekt, trækker de oftest mængder ud i hver fase for at kunne opdatere deres overslag til bygherre. Fordi i takt med at de går fra den ene fase til den anden, kommer der dermed flere informationer, som er med til at give et mere detaljeret overslag. 40 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 De trækker deres mængder ud i Revit ved at lave skemaer over de forskellige bygningsdele, som f.eks. et vægskema. I det skema kan de se alle de vægge, de har valgt at bruge i projektet og hvor mange m2 vægge der er i projektet. Det samme gøres for fundamenter, terrændæk, gulve, ydervægge, indervægge, døre, vinduer, lofter og tage. Det giver mange skemaer at holde styr på. Alt efter hvordan og hvem der har opgaven, så har de 2 metoder, de bruger til at få deres mængder over i deres kalkulations ark. Den ene er, at de aflæser direkte i skemaerne i Revit og manuelt indtaster eller kopierer de data/mængder over i deres kalkulation. Den anden er at eksportere sit skema fra Revit over i Excel, hvor de har muligheden for rokere rundt på data så det virker mere logisk, og derfra tager de så og kopierer deres data over i deres kalkulationsark. Når så at man tegner noget mere ydervæg, så tæller Revit automatisk de m2 med i de skemaer der er i Revit, men hvis man bare har kopiret m2 over i sin kalkulation, har man ikke muligheden for, at de m2 automatisk opdaterer sig over i sin kalkulation. Denne funktion er de klar over i RUM, men der er bare ikke tid til at udvikle processen, når de opnår et tilfredsstillende resultat i forvejen. Man kan vist godt sige at det med at trække mængder ud af en 3D model er under implementering ved RUM, da der er mange steder, de ikke har nogle regler for, hvordan de gør tingene endnu, men de er undervejs. En af de ting de ikke er nået til er, hvordan de sikrer at alle medarbejdere trækker mængderne ud på samme måde på hele tegnestuen. Dette kunne eventuelt gøres ved at indføre målregler, men så langt er implementeringen ikke nået endnu. RUM har for nyligt haft et projekt, som skulle udbydes på mængder. Projektet var en ny større skole. På dette projekt har de arbejdet meget med at få de korrekte mængder ud, dog viste det sig til licitationen, at de ikke have fået nok mængder ud på facadepudsen og for mange mængder på bagmuren. Dette skyldes, at når de trække mængder ud i Revit, så gør Revit det, at den tager og regner dens mængde i midten af væggen, det vil sige, at så mangler der en del m2 i hjørnerne på facadepudsen, og at der er for mange m2 bagmur, og det er et problem. Det har de fremadrettet tænkt sig at løse ved, at de manuelt må gå ind og ganger en faktor på, hver gang de har et hjørne. (RUM & Høgh, 2015) 4.4. Overslag/kalkulation Når RUM skal lave et overslag/kalkulation til dem selv og bygherre, bruger de ikke Sigma, da de ikke kender dette program. De bruger i stedet successiv kalkulation. Successiv kalkulation er, at man har enten en mængde eller en pris, der er usikker, og ved hjælp af successiv kalkulation gør man prisen eller mængden mere sikker. F.eks. hvis at man nu har 20 m2 ydervæg, og måske ikke kender den præcise pris på en m2 ydervæg, så kan man ved hjælp af det successive kalkulationsark, gå ind og sætte en min, maks., og en mest 41 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 sandsynlig pris på bygningsdelen, derefter regner arket frem til en pris og en procentsats i, hvor usikker man er, og er man ikke tilfreds med procentsatsen kan man nedbryde bygningsdelen og justere på de ting, man er mest usikker på, og derved nå frem til en mindre usikkerhed. Måden, RUM bruger successiv kalkulation på, er ved at de tager deres mængder fra Revit eller deres Excel ark, og putter dem over i deres successive kalkulation. Derefter putter de deres erfaringstal fra bygningsdelene ind i arket. Hvis de ikke har nogle erfaringstal på bygningsdelen, tager de V&S prisbøgerne til hjælp, V&S prisbøgerne har de adgang til via internettet og i bogform, og kan derfor hurtigt slå en pris på en bygningsdel op. Når de har deres mængde og deres pris på bygningsdelene, justerer de lidt på det ved at angive nogle min. og maks. pris på bygningsdelene. Nogle gange er de også usikre på mængderne, og dér kan den successive del også hjælpe dem. Til sidst har de så et færdig overslag/kalkulation, hvor de kan se hvilken usikkerhed, de har på projektet. RUM kender ikke Sigma. Dog kender Rasmus programmet og dets funktion, og efter hans egen mening, er det et godt program, som har mange gode funktioner når man skal trække mængder ud fra en 3D model til efterfølgende at kalkulere en pris på projektet med. RUM’s ledelse har ikke kendskab til Sigma, og når at ledelsen på en tegnestue ikke kender programmet og dets værdier, er der lang vej før at sådan et program kan blive implementeret. Oftest ser en ledelse på, hvordan det går i forvejen inden de implementerer en ny måde at gøre tingene på, og det med at trække mængderne ud fra deres 3D model og kopiere dem over i deres successive kalkulation fungerer godt og giver gode resultater. (RUM & Høgh, 2015) 4.5. Tidsplan Da de ikke bruger Sigma til at kalkulere med, kan de derfor heller ikke lave en tidsplan ud fra kalkulationen. Det de gør, når de skal lave en tidsplan over udførelsen af projektet er, at de udelukkende bruger deres erfaring om, hvor lang tid de enkle faser/bygningsdele tager at udføre, og ud fra deres erfaring når de frem til et resultat, der er tilfredsstillende for tegnestuen. De bruger programmet MS‐Project til at lave deres tidsplan, så de har kendskab til dette program og hvordan det fungerer. Dog er det ikke muligt med den måde, de laver deres kalkulation på, at føre arbejdstimerne fra de enkle bygningsdele over. Men de kan godt se det smarte i at lave en tidsplan ud fra sin kalkulation, hvis man har Sigma, fordi meget af arbejdet ville være lavet i forvejen, og at man kun skulle justere på nogle ting for at have en tidsplan over udførelsen af projektet. (RUM & Høgh, 2015) 42 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 5. Analyseafsnit Formålet med dette afsnit er at sammenholde teorien fra teoriafsnittet med empirien fra de 2 cases, og derefter analysere, hvordan teorien virker i praktisk. I afsnittet vil der blive analyseret på de forskellige afsnit, og hver afsnit afsluttes med en delkonklusion. 5.1. IKT‐aftaler Teorien om IKT‐aftaler er, at bygherre skal sikre, at der igennem hele byggeriget sker en koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle involverede parter, og måden bygherre gør det på, er oftest ved at uddelegere det til enten arkitektrådgiveren eller ingeniørrådgiveren. Der står også, at man som udgangspunkt selv vælger, hvad der skal stå i IKT‐aftalen. I case 2 forklar Rasmus fra RUM at de anvender IKT‐aftaler, og at det ofte er dem som arkitekt, der har rollen som IKT‐koordinator. I interviewet forklarede han også, at når de skal starte en sag op med bygherre, og der skal anvendes en IKT‐aftale, så er det meget lidt bygherre ved om emnet, og derfor vil bygherre ofte have at alt bliver krydset af i aftalen. 5.1.1. Delkonklusion Så hvis man holder teorien op i mod, hvad der sker praktisk, så bliver IKT‐aftalerne lavet mere eller mindre efter bogen, dog er bygherre måske ikke klædt ordentligt på til at vide, hvad det er, han har brug for. 5.2. Klassifikation Teorien om klassifikation siger, at der skal stilles krav om klassificering, når man har et projekt der falder ind under bekendtgørelsen. Der står også at bygherre skal sikre, at klassifikationen indeholder det, han har behov for efterfølgende i drift og vedligeholdelse. Til denne rapport er det blevet brugt CCS, CCS arbejde med informationsniveauer for ikke at gøre modellen og projektet alt for avanceret i starten, og jo længere man når i projektet, jo større informationsniveau kan man anvende. I case 1 blev der valgt at bruge CCS, dog blev det kun valgt på den måde, at man kun anvendte selve CCS koden på bygningsdelen. Når man kun anvender selve koden, så kan det lige så godt været ens eget system eller den kode bygningsdelen allerede har i V&S prisbøgerne. I case 2 var svaret på om RUM anvendte klassifikationssystemer på deres projekter både ja og nej, de brugte det kun, når at det blev stillet krav om det i IKT‐aftalen. Når de så anvender et system, bruger de kun selve koden på bygningsdelen, de bruger ikke klassifikationssystemets informationsniveau, fordi at det har de ikke behov for, især ikke når de kun skal trække mængder ud til en kalkulation eller til et udbud på mængder. 43 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 5.2.1. Delkonklusion Når tegnestuen har et offentligt finansieret, eller offentligt støttet projekt anvender de et klassifikationssystem, men ellers ikke, og når de bruger dette system er det ikke, fordi det gør mængdeudtrækket lettere, men det er udelukkende for at efterleve de krav, der bliver stillet i IKT‐bekendtgørelsen. I selve casen var det heller ikke let at anvende klassifikationssystemets værktøjer, så hvis man kun skal lave et mængdeudtræk er det ligegyldigt hvilket system man anvender til at kode ens bygningsdele. 5.3. 3Dmodellering Teorien/ vejledningen siger, at når man har en 3D model, som man skal trække mængder ud fra, er man nødt til fra starten af, at have et godt grundlag, der gør, at man sikrer sig at mængderne er korrekte i 3D model. Måden dette gøres på er ikke rigtigt defineret, og det er derfor op til en selv, at finde et system som fungerer. En af de ting, der er vigtig, når man arbejder med 3D modeller på tværs af faggrupperne er at få defineret ansvarsområder i IKT‐ aftalen, altså hvem trækker mængder ud på hvad. Case 1 viser, at når man optegner sin 3D model, skal man hele tiden have overblikket over hvordan Revit vil trække mængderne ud. Der blev i case 1 givet nogle eksempler på de problematikker, et af svarene var, at Revit havde en funktion til at tjekke, om der var nogle bygningsdele, der lå dobbelt, og efterfølgende så løse problemet ved at slettet en af de ting, der lå dobbelt. Og i case 1 blev modellen ikke opdelt i faggrupper, så den problematik med, om arkitekten tager mængder ud på formuren og om ingeniøren tager mængder ud på bagmuren, opstod ikke. Case 2 viser, at når RUM arbejder med deres 3D model tænker de hovedsagligt på det resultat, som de skal bruge, og det er som regel færdige udbudstegninger. De gange det så er et krav, at de skal udbyde på mængder, bruger de tid på at løse de problematikker, der opstår med f.eks. hvordan de trækker korrekte mængder ud på formuren. Når de så har en sag arbejder de oftest sammen med ingeniøren, og her opstår problematikken med hvem, der tager mængder ud på hvad, dog har det ikke indtil nu været det store problem med overlappende mængder, da de i IKT‐aftalen har aftalt, hvordan mængderne skal trækkes ud. 5.3.1. Delkonklusion Teorien siger, at ved hjælp af god modelleringsskik og et godt grundlag fra starten kommer man langt, når man skal trække mængder ud. Den siger også, at når man arbejder med faggrupper, skal der defineres i IKT‐aftalen hvordan det gøres. I case 1 blev der anvendt et værktøj, som kunne finde fejl i 3D modellen, og i case 2 arbejdede RUM ud fra, om der var stillet krav til, at de skulle lave mængdeudtræk, og når kravet er der, så anvender de samme principper som i teorien. RUM bruger også deres IKT‐aftale til at aftale, hvem der trækker mængder ud på hvad, og hvor deres ansvarsområder er. Så hvis man sammenfatter alt dette, så følger det praktiske teorien. 44 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 5.4. BIMbaseretkalkulation Teorien/vejledningen siger, at når man anvender Sigma til at lave en kalkulation, skal man oprette sit eget prisbibliotek hvori man kan oprette de bygningsdele, der skal bruges i projektet. Her giver man også bygningsdelen en CCS kode ud fra CCS mappingtabel, og når bygningsdelen er oprettet, skal man finde en pris på den, enten ved hjælp af sine erfaringstal fra tidligere projekter eller fra V&S prisbøgerne. Når det er gjort, skal man trække sine mængder ud fra sin 3D model i Revit. Det gøres ved hjælp af et plugin, Sigma har lavet til Revit, og det plugin gør, at når man i Revit giver sin bygningsdel samme kode som i Sigma, så kan de to programmer snakke sammen og efterfølgende kan man eksportere sine mængder fra Revit over i Sigma og lave en kalkulation. Når man i case 1 laver forsøget ud fra teorien/vejledningen, er der ingen problemer, dog er der mange steder, man lige skal overveje en gang eller to, om hvordan man anvender sin CCS kode, og hvordan man vil have sin kalkulation til at se ud. I case 2 anvendte RUM ikke Sigma, og derfor kan RUMs måde ikke holdes op imod teorien og casen omkring, hvordan man bruger Sigma som værktøj til at lave en kalkulation. I stedet bruger RUM programmet Excel til at lave successiv kalkulation i, De trækker deres mængder ud fra Revit på en simpel manuel måde ved at kopier eller eksportere dataene over i deres regneark, og efterfølgende bruge deres erfaringstal fra tidligere projekter eller V&S prisbøgerne til at regne ud, hvad bygningsdelene skal koste. Og med deres mængder fra Revit og deres priser fra erfaringstallene kommer de frem til en kalkulation. 5.4.1. Delkonklusion Når man anvender Sigmas måde at lave en BIM baseret kalkulation, er rapportens erfaring, at det bliver vellykket, dog er der mange ting man er nødt til at tage stilling til angående opsætningen af prisbiblioteket og kalkulationen. Selve arbejdet med at få mængderne fra Revit og over i Sigma er jo meget simpel, men holder man det op i mod, hvilket arbejde tegnestuen gør for at overholde kravet i bekendtgørelsen om at arbejde med mængderne. Så ud fra den case der er arbejdet med her i rapporten, så vil man nok kunne spare nogle resurser ved at bruge Sigmas funktioner, frem for at kopiere data frem og tilbage. Dog ville det at implementere Sigma på tegnestuen kræve mange resurser i de første projekter. 5.5. Tidsplanudfraenkalkulationogen3Dmodel Teorien siger, at man meget simpelt kan lave en tidsplan ud fra en 3D model, det eneste man skal gøre er at lave en opstilling over stukturen og derfra eksportere nogle data fra kalkulation over i MS‐Project. Når dataene er eksporteret over i MS‐Project, kan man lave en tidsplan ud fra de arbejdstimer, hver bygningsdel tager at udføre. Case 1 viser med slutresultatet, at anvender man teorien og vælger den struktur, som man gerne vil have tidsplanen viser, og efterfølgende eksportere de data over i MS‐Project så får man en tidsplan, som man så kan arbejde videre med. 45 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Case 2 viser problematikken med, at hvis man ikke anvender Sigma, har man ikke mulighed for at lave en tidsplan ud fra en kalkulation. Dog bruger RUM deres erfaringstal for at nå frem til en tidsplan der holder i praktisk. 5.5.1. Delkonklusion Så har man programmet Sigma, vil man hurtigt kunne få lavet en tidsplan ud fra sin kalkulation i MS‐Project, dog vil det måske være en meget god ide at sammenholde det resultat med de erfaringer, man har fra tidligere projekter. 46 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 6. Konklusion I indledningen til denne rapport blev problemformuleringsspørgsmålet forklaret, og selve problemformuleringens spørgsmålet lød sådan: Hovedspørgsmål: Hvordan kan en 3D model i Revit bruges til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS‐Project. Underspørgsmål: Hvorledes er tegnestuen klædt på til at håndtere BIM kalkulationer Svaret på hovedspørgsmålet er, at når man skal anvende en 3D model i Revit og bruge den til et overslag/ kalkulation i Sigma og efterfølgende generere en tidsplan, er der flere ting man skal have styr på. De ting man skal have styr på er: IKT‐aftale, Klassifikation, 3D modellen, BIM baseret kalkulation, Tidsplan ud fra en kalkulation. Den første ting man skal have styr på er, om projektet falder ind under bekendtgørelsen om IKT og anvendelse af 3D modeller, og hvis den gør, skal man have lavet en IKT‐aftale. Denne IKT‐aftale skal indeholde informationer om, hvordan man skal arbejde med en 3D model, og hvilke ansvarsområder de forskellige faggrupper har. Den anden ting er, at for at kunne genkende sine bygningsdele i henholdsvis 3D modellen, prisbiblioteket, kalkulationen og i tidsplanen er man nødt til at anvende et klassifikationssystem. Dette system kan være alt fra en simpel 1‐2‐3‐4 kode til en kode, hvor der bliver anvendt informationsniveauer og målregler. I casen blev der anvendt CCS, ved kun at bruge selve bygningsdelskoden, der blev ikke anvendt informationsniveauer og måleregler. Men i denne rapport er tegnestuen et bevis på, at man kan trække mængder ud og få et brugbart resultat hvad enten man bruger SFB, DBK, CCS eller ingenting. Den tredje ting er, hvordan man arbejder med 3D modellen med henblik på at trække mængder ud. Her viste det sig, at der ikke rigtigt er nogle teoretiske metoder til, hvordan man skal modellere modellen. Men at det er op til en selv at sikre at 3D modellen bliver modelleret sådan, at når man trækker mængder ud, er mængderne korrekte. Det viste sig i case 1, at Revit har et indbygget værktøj, hvor at man kan tjekke forskellige ting, bla. kan man tjekke om nogle bygningsdele ligger dobbelt og ved at anvende det, er man mere sikker på sine mængder. I praksis har de problemer med, at de ikke altid kan få de korrekte mængder ud. Dette kan være problematisk, når man har et udbud på mængder. Denne problematik har de ikke fundet en løsning på endnu, men det arbejder de på. 47 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Den fjerde ting man skal have styr på er værktøjet til at kunne lave en BIM baseret kalkulation. Måden det teoretisk fungere på er, at man har et prisbibliotek, hvor man opretter sine bygningsdele. Efterfølgende skal bygningsdelene oprettes i deres egen 3D model, så man via nogle parameter og et plugin kan kode bygningsdelene fra prisbiblioteket sammen med sine bygningsdele i 3D modellen. Når dette er gjort, kan man meget simpelt eksportere mængderne over i sin kalkulation, og opdaterer man kalkulationen med sine priser fra sit prisbibliotek, har man en færdig kalkulation ud fra en 3D model. Denne metode fungerer også i praktisk og er let at arbejde med. Dog er der hele tiden mange overvejelser man skal gøre sig undervejs med, hvordan man vil have tingene til at se ud i det færdige resultat. Den femte og sidste ting er, at når man har sin kalkulation, kan man eksportere sine bygningsdele over i MS‐Project, hvor at man så kan få en tidsplan over udførelsen. Måden dette kan lade sig gøre på er, at man i sit prisbibliotek har brugt priser fra V&S prisbøgerne, hvori der er indregnet, hvor mange timer hver bygningsdel tager at lave for henholdsvis tømrer, murer og smed. Med de timer ved man så, hvor lang tid det tager at opføre hver bygningsdel. Så konklusion på hovedspørgsmålet om ”Hvordan kan en 3D model i Revit bruges til at opnå et overslag/kalkulation i Sigma og en tidsplan for udførelse af entreprisen/projekt i MS‐Project” er, at man i sin 3D model har tegnet nogle bygningsdele, de bygningsdele indeholder så nogle mængder, der gør, at de ved hjælp af Sigmas værktøjer kan kodes sammen med et eget oprettet prisbibliotek, hvor i man har brugt priser på bygningsdelene fra V&S prisbøgerne eller erfaringstal. Når bygningsdelene så er kodet sammen, kan de let eksporteres over i en kalkulation, og den kalkulation + timer fra prisbiblioteket kan så generere en tidsplan for udførelsen af byggeriet. Svaret på underspørgsmålet er: Tegnestuerne er klædt på til at håndtere BIM kalkulationer. Måden tegnestuen i denne rapport er klædt på til at håndtere BIM kalkulationer er ikke ved at anvende Sigmas værktøjer. Grunden til det er, at RUM ikke kender til Sigma, men måden de alligevel får løst de krav, der stilles til dem i bekendtgørelsen er ved hjælp af deres eget værktøj som er successiv kalkulation. Det fungerer ved at de trækker mængder ud fra Revit enten ved at kopier dem fra de skemaer, der er i Revit eller ved at eksportere dem over i Excel. Når de har deres mængder fra 3D modellen kopierer de dem over i deres successiv kalkulation, hvor de bruger deres erfaringstal eller eventuelt V&S prisbøgerne. Når så de har deres kalkulation i Excel, er det ikke muligt for dem at genere en tidsplan, som hvis man havde kalkulationen i 48 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 Sigma. Dog får de lavet en tidsplan, og det gør i de ud fra deres erfaringer fra tidligere byggerier. Så konklusion på underspørgsmålet om ”Hvorledes er tegnestuen klædt på til at håndtere BIM kalkulationer” er, at tegnestuen ved hjælp af deres egne metoder kan overholde de krav, der er om håndteringen af BIM kalkulationer. 49 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 7. Perspektivering I dette afsnit vil jeg kort redegøre for et fremtidigt perspektiv, hvad jeg har fået ud af denne rapport, og hvad jeg tror, der skal til for at kunne implementere de værktøjer der er arbejdet med i denne rapport, på tegnestuerne. Efter at have skrevet og arbejdet med denne rapport er jeg nu klædt på til at kunne håndtere at modellere en 3D model med henblik på at trække mængder ud. Jeg ved, hvordan man arbejder med 5D, det gør man ved at oprettet sit eget prisbibliotek, som man med Sigmas plugin kan kode sammen med Revit, sådan at man kan eksporteres sine mængder over i Sigmas kalkulation. Ud fra denne kalkulation har jeg lært at arbejde med 4D som er at bruge sine mængder til at genere en tidsplan i MS‐Project. jeg kan nu arbejde med 3D, 4D, 5D og jeg kender til de problematikker tegnestuerne sidder med. I fremtiden vil jeg skrive på mit CV, at jeg kan håndtere at arbejde med BIM. Dette speciale har også givet mig et indblik i, hvordan tegnestuerne håndterer at skulle overholde de krav, der stilles i bekendtgørelsen. Det jeg tror, de gør, er, at de ved hjælp af den måde de arbejder på nu, finder den nemmeste vej til at overholde de krav, der stilles. Dette synspunkt er desværre med til at tegnestuerne ikke får øjnene op for andre metoder at løse et konkret emne som mængdeudtræk på. Noget af det der ikke er blevet sat fokus på i denne rapport er, hvad de software programmer, som er på markedet, koster. For selvfølgelig er prisen på hvad programmerne koster en stor faktor på, om de kan tjene sige hjem for tegnestuen. Og at disse mandetimer der skal bruge på dette kan være svært at afsætte på de enkle projekter, og som kræver en stor ressource og udgift for den enkelte tegnestue. Der er min personlige mening ud fra denne rapport, at det kan tjene sig hjem, dog skal man være nok være opmærksom på, at det kræver en stor indsats i starten at implementere disse værktøjer. Men at når man har fået bygget et godt grundlag op, så skal det kun holdes ved lige. 50 Nicolai Søren Tinghus BIM 3D, 4D & 5D Med fokus på Revit, Sigma & MS‐Project 27‐03‐2015 8. Kildeliste Vejledninger/ rapporter: BIPS, 2006. 3D arbejdsmetode 2006, Ballerup: BIPS. BIPS, 2014. CCS Informationsniveauer, Herlev: Bips. BIPS, 2014. CCS Måleregler høringsversion 2014‐01‐20, Herlev: BIPS. Levring, A., 2010. Modelbaseret kalkulation, s.l.: s.n. Realdania, E.‐. o. B. o., 2009. Forankring af Det Digitale, s.l.: s.n. Websteder: BIPS, u.d. BIPS CCS. [Online] Available at: http://bips.dk/v%C3%A6rkt%C3%B8jsomr%C3%A5de/ccs#0 [Senest hentet eller vist den 02 16 2015]. Bygningsstyrelsen, 2013. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations‐ og kommunikationsteknologi i offentligt bygger, s.l.: Bygningsstyrelsen. universitet, D. t., u.d. BIMlab. [Online] Available at: http://www.bim.byg.dtu.dk/BIMlab [Senest hentet eller vist den 02 15 2015]. Videoer: Güldner, J., u.d. Sådan fungerer CCS på Det Nye Hospital i Vest. s.l.: cuneco ‐ center for produktivitet i byggeriet. retsinformation, 2013. BEK nr 118 af 06/02/2013. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145421 [Senest hentet eller vist den 2014 04 2014]. Interviews: RUM, R. f. & Høgh, R. H., 2015. Interview med Rasmus fra RUM [Interview] (26 Februar 2015). 51 9. Bilag Bilag 1: IKT‐Bekendtgørelse Bilag 2: Plan, snit, facader Bilag 3: CCS mappingtabel Bilag 4: Spørgsmål til interview af bygningskonstruktør Rasmus Husted Høgh som arbejder på tegnestuen RUM Bilag 5: Lydfil af Interview af tegnestuen RUM Bilag 1: IKT‐Bekendtgørelse Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri I medfør af § 2, stk. 1, § 5, stk. 1, § 8 og § 8 a i lov om offentlig byggevirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 623 af 14. juli 2011, fastsættes: Anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil ved: 1) Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. 2) Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct. 3) Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. 4) Byggeri med region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover. 5) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct. 6) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. § 2. Bygherren kan i forbindelse med byggesager vedrørende renovering og vedligehold undlade at opfylde ét eller flere af bekendtgørelsens krav, hvis udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne. Stk. 2. Bygherren kan dog ikke fravige reglerne i § 8 om digitalt udbud og tilbud via et digitalt system. IKT-koordinering § 3. Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Håndtering af digitale byggeobjekter § 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Digital kommunikation og projektweb mv. § 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. § 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Anvendelse af digitale bygningsmodeller § 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. § 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. § 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. Digitalt udbud og tilbud § 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. § 4. § 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-format, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Digital leverance ved byggeriets aflevering § 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Digital mangelinformation § 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. § 4. 2 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser § 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og finder anvendelse for byggesager, der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1381 af 13. december 2010 om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri ophæves den 1. april 2013. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, den 6. februar 2013 Martin Lidegaard 3 Bilag 2 Plan, snit, facader: Dette bilag indeholder: Ny Daginstitution Dagnæs ‐ Sheet ‐ K01_TXX_H1_N001 – Stueplan Ny Daginstitution Dagnæs ‐ Sheet ‐ K01_TXX_H1_N002 ‐ 1‐sal Ny Daginstitution Dagnæs ‐ Sheet ‐ K01_TXX_H2_N001 – Facader Ny Daginstitution Dagnæs ‐ Sheet ‐ K01_TXX_H3_N001 ‐ Snit 1 K01_TXX_H1_N001 4.07 Udetoilet 7.5 m² 1.04A Grupperum vuggestue 40.7 m² 5.01 Krybberum 34.9 m² 4.08A Ude toilet 3 m² 1.08A Toilet 19.1 m² 1.03C Grupperum BH 40.8 m² 1.03B Grupperum BH 40.9 m² 1.08B Toilet 19.9 m² 1.04B Grupperum vuggestue 40.6 m² 1.03D Grupperum BH 41.7 m² ? Gang 9.2 m² 1.07B Depot 5.1 m² 4.05 Motorikrum 48.5 m² 1.07A Depot 4.01A Fællesrum 5.7 m² 32.2 m² 4.01P Fællesrum 56.6 m² 1.02B Garderobe 62.2 m² 1.02A Garderobe 49.6 m² 5.8 m² 4.01O Garderobe 50.2 m² Børnekøkken h/s bord med vask brandjalousi Ovn 1.01A Vådgarderobe 17.9 m² 1.06A Legeniche "Scenetæppe 15 m² 1.01B Vådgarderobe 17.9 m² røremask. h/s bord 1.05 Grupperum dagpleje 39.7 m² 4.08B Udetoilet 1.08C 3 m² Toilet 19.1 m² 1.03G Grupperum BH 40.1 m² 1.03H Grupperum BH 40.1 m² rulleborde 4.01H Køkken koge 53.5 m² kip 4.04 Multiværksted 34.3 m² 1.06C Legeniche "Hule" 5.7 m² ? Gang ? 20.8 m² Gang 1.07C 13.7 m²Depot 4.01K Fællesrum/Børnekøken 14.1 m² Ovn 1.03A Grupperum BH 41.1 m² 1.03F Grupperum BH 41.7 m² ? Gang 13.8 m² 4.09A 4.10 ? 1.06B Gang Madrasdepot HC toilet 5.1 m² Legeniche "skoven" 9.1 m² 15.2 m² 10.2 m² 4.12 Rengøringsrum 4.11 Vaskerum 9.1 m² 11.3 m² 1.03E Grupperum BH 41.7 m² Køl Køl Køl 4.01I HC Toilet 5.5 m² tørre Køl skyl opvask løfteHylder frys frys frys vogn 4.01L Orangeri 28.8 m² 4.01M Vådgarderobe 18.7 m² 4.01N Legeniche "Slottet" 8.8 m² 4.01J Køkkendepot 7.4 m² 1.03I Grupperum BH 40.4 m² bord med vask Bring ideas to life TEKNISK, MERKANTIL HØJSKOLE VIA University College Horsens BYGGESAG: Ny Daginstitution Dagnæs DATO: 27-03-2015 EMNE: Stueplan MÅL: 1 : 200 UDFØRT AF: Nicolai KLASSE: BH71P-S15 K01_TXX_H1_N001 K01_TXX_H1_N002 4.13 Teknikrum 34.3 m² 4.01E Fællesrum 30.8 m² 2.04 Personalestue 30.2 m² 2.07 Personale toileter 8.4 m² 2.01 Personale garderobe 28.1 m² 4.03 Sprogværksted 18.2 m² 2.06 Mødelokale 12 m² 2.08 Kopi/print 7.9 m² ? Adm. gang 19.1 m² 2.05 Pæd. kontor 12 m² 2.02 Kontor ass. leder 12 m² 2.03 Kontor til leder 19.3 m² Bring ideas to life VIA University College TEKNISK, MERKANTIL HØJSKOLE Horsens BYGGESAG: Ny Daginstitution Dagnæs DATO: 27-03-2015 EMNE: 1.sal MÅL: 1 : 200 UDFØRT AF: Nicolai KLASSE: BH71P-S15 K01_TXX_H1_N002 K01_TXX_H2_N001 Nord facade Syd facade Øst facade Vest facade Bring ideas to life TEKNISK, MERKANTIL HØJSKOLE VIA University College Horsens BYGGESAG: Ny Daginstitution Dagnæs DATO: 27-03-2015 EMNE: Facader MÅL: 1 : 200 UDFØRT AF: Nicolai KLASSE: BH71P-S15 K01_TXX_H2_N001 K01_TXX_H3_N001 1.04A Grupperum vuggestue 40.7 m² 5.01 Krybberum 34.9 m² 1.08B Toilet 19.9 m² 1.04B Grupperum vuggestue 40.6 m² 1.03D Grupperum BH 41.7 m² 1.03E Grupperum BH 41.7 m² 1.03F Grupperum BH 41.7 m² 4.13 Teknikrum 34.3 m² 4.04 Multiværksted 34.3 m² 2.04 Personalestue 30.2 m² 1.05 Grupperum dagpleje 39.7 m² Snit A-A. 1 : 200 1.03B Grupperum BH 40.9 m² 1.02A Garderobe 49.6 m² 1.02B Garderobe 62.2 m² 2.06 Mødelokale 12 m² 4.01K Fællesrum/Børnekøken 14.1 m² 4.01P Fællesrum 56.6 m² Snit C-C. 1 : 200 4.01D Fællesrum 234.5 m² 4.01O Garderobe 50.2 m² Bring ideas to life 1.03H Grupperum BH 40.1 m² TEKNISK, MERKANTIL HØJSKOLE VIA University College Horsens BYGGESAG: Ny Daginstitution Dagnæs DATO: 27-03-2015 EMNE: Snit MÅL: 1 : 200 UDFØRT AF: Nicolai KLASSE: BH71P-S15 K01_TXX_H3_N001 Bilag 3: CCS mappingtabel Da CCS mappingtabel er et flere sideres Excel ark som man skal downloade fra Bips gives der her et link til hvor man kan hente det: http://ccs.bips.dk/da‐DK/News/CCS_Vaerktoejer.aspx Under denne side skal man finde og downloade: Mappingtabel: CCS høringsudgave ‐ CCS gældende tabeller ‐ bygningsdele (R0) 1 Bilag 4: Spørgsmål til interview af bygningskonstruktør Rasmus Husted Høgh som arbejder på tegnestuen RUM Arbejde med 3D model. 1. 2. 3. 4. 5. Bruger i jeres 3D‐model til at trække mængder ud? Hvordan trækker i så mængder ud af jeres 3D model? Bruger i et klassifikations system til at arbejde med mængderne? Fungerer det? Når I bruger klassifikations, bruger I så informationsniveauer? Når nu i arbejder med at trække mængder ud, hvordan fungerer det så på tværs af faggrupperne? 6. Hvordan sikrer I jer at I for de korrekt mængder ud? Bruger I nogle måleregler? 7. Bruger I IKT‐aftaler? Og hvordan fungerer det? Sigma 1. 2. 3. 4. 5. 6. Kender I Sigma estimats, og i så fald bruger I Sigma estimats? Bruger I Sigma estimats til at kalkulere de mængder I har fra jeres 3D model? Hvordan regner I jeres priser på jeres bygningsdele? Gør I det ved hjælp af Sigmas plugin? Hvis ikke I bruger Sigma, hvorfor gør I så ikke det? Hvis ikke hvordan kalkulerer I så jeres mængder? Tidsplan 1. Bruger I MS‐Project? 2. Laver I jeres tidsplan ud fra jeres kalkulation? 3. Hvordan laver I så jeres tidsplan? Bruger I jeres mængder til det? Implementering 1. Hvad skal der til for at en tegne stue som jeres begynder at bruge mængderne fra 3D‐ modellen til at lave en kalkulation i Sigma, og efterfølgende bruger de mængder til at lave en tidsplan i MS‐Project. 1 Bilag 5: Lydfil af interview af RUM 1
© Copyright 2024