Uddannelsesplan for Mølleskolen i Ry

Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
Uddannelsesplan for
Mølleskolen i Ry
Indhold:
1) Velkommen
2) Grundoplysninger
3) Skolens kultur og særkende
4) Praktik, organisering og formalia
5) Kompetencemål for praktik på niveau 1
6) Andre gode informationer
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 1
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
1) Velkommen til Mølleskolen
Kære studerende.
Velkommen til Mølleskolen. Vi vil se frem til at skulle samarbejde med dig, og vi vil bestræbe
os på at skabe de bedste forudsætninger for en god praktik.
På skolen er vi bevidste om, at din praktik indgår i et uddannelsesforløb, og at den kommende
praktikperiode har et særligt formål, som skal danne udgangspunkt for samarbejdet mellem
dig og dine praktiklærere samt andre ressourcepersoner. Vi forventer, at du sætter dig
grundigt ind i de fokusområder og rammevilkår, som seminariet har beskrevet for
praktikperioden, og at du sætter dig personlige mål for praktikken. På skolen vil vi sikre, at dine
praktiklærere på lignende måde forbereder sig til praktiksamarbejdet med dig.
I praktikperioden forventes der, at praktiklærerne samarbejder med dig, tager ansvar for
elevernes læring og tager medansvar for din udvikling som lærer. De skal vejlede dig, stille krav
til dig, udfordre dig og give dig udviklingsmuligheder i lærerarbejdet. Vi forventer, du positivt
bidrager til et frugtbart samarbejde og tager medansvar for vejledningens indhold.
Undervisningen er det centrale i lærerens arbejde, men med til undervisningen hører en lang
række øvrige læreropgaver, som også er vigtige. Sådanne opgaver skal du også deltage i på lige
fod med lærerne, mens du er i praktik på skolen. Opgavernes karakter, omfang og placering vil
du få besked om ved praktikkens begyndelse. Du må være indstillet på, at dine
undervisningstimer kun udgør en del af det samlede praktikarbejde, og at møder og
arrangementer kan være placeret efter normal arbejdstid. På dit skema vil der også stå, hvad vi
forventer af tilstedeværelsespligt, hvor forberedelse og møder skal ligge.
Mølleskolen og dens lærere byder dig velkommen til praktikarbejdet og samarbejdet.
Venlig hilsen
Mølleskolens lærere og ledelse
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 2
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
2) Grundoplysninger
Adresse
Mølleskolen
Skanderborgvej 50
8680 Ry
Tlf. 8794 3100
E-mail: [email protected]
Web: http://www.moelleskolen-ry.dk
Skoleleder: Karina Corneliusen
Formand for skolebestyrelsen: Marianne Thorhauge
Klassetrin og spor på skolen
Mølleskolen har 0. - 9. klassetrin
På 0. - 6. klassetrin 3 - 4 spor og på 7. - 9. klassetrin 5 - 6 spor
Yderligere information om klasserne kan findes på hjemmesiden.
Typer af tilbud efter skoletid
Mølleskolen har SFO for 0. - 2. klassetrin.
SFO er opdelt i 3 afdelinger for henholdsvis 0. klasserne, 1. klasserne og 2. klasserne. Der er et
nært samarbejde mellem skoledel og fritidsdel.
Mølleskolens klub er et fritidstilbud for børn fra 3. klassetrin.
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 3
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
3) Skolens kultur og særkende – skolens målsætning
Mølleskolen – mangfoldighed skaber muligheder
Mølleskolens værdier afspejler sig i skolens hverdag og i samtlige aktiviteter. ”I et ligeværdigt og
trygt miljø møder alle udfordringer, der fremmer nysgerrighed, læring og udvikling. Alle bidrager
aktivt til fællesskabet, som blomstrer og trives ved, at meninger brydes, og forskelligheder
respekteres. Børn og unge styrkes i troen på eget værd, så de kan tage medansvar for egen
udvikling og læring”.
Værdigrundlaget understøttes af følgende:
Et trygt og overskueligt skolemiljø:
Tryghed, nærhed og overskuelighed er nøgleord for mange børns trivsel. Vi har derfor delt skolen
op i afdelinger, så vi kan have ”den lille skole i den store skole”. Konkret betyder det, at hver
afdeling fysisk ligger for sig. Personalet er som udgangspunkt kun tilknyttet en enkelt afdeling, og
hver afdeling har sin egen pædagogiske leder.
Systemteori:
Mølleskolen arbejder ud fra en systemteoretisk forståelsesramme. Alle - elever såvel som lærere
og pædagoger - indgår i en social sammenhæng, hvor den enkelte påvirker helheden og selv bliver
påvirket af helheden.
Hvis vi vil ændre en adfærd, skal vi ændre på mønstre og strukturer i gruppen. Sådan kan
samværsformen og således adfærden ændres. Dette giver en gunstig indvirkning på
læringsmiljøet og øger motivationen og trivslen.
Vi arbejder for at alle børn skal være en del af et fællesskab og forblive i det nære fællesskab, så
vidt det er muligt.
Den anerkendende tilgang:
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til barnet, hvor vi tager udgangspunkt i barnets
situation, og arbejder videre ud fra de resurser, barnet besidder.
Vores indstilling, tillid og positive forventninger til barnet har en meget vigtig effekt på barnets
indlæring og personlige udvikling.
De forventninger, vi møder andre med, er med til at gøre dem til det, de er. Vores positive
forventninger til børnenes indsats får det bedste frem i dem. Ved at have fokus på børnenes
styrkesider og give dem konstruktiv ros og anerkendelse får de styrket deres selvværd og større
motivation til at søge nye udfordringer.
Et højt fagligt undervisningsmiljø
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 4
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
På Mølleskolen tilstræber vi en målrettet undervisning med et fagligt højt niveau. Vi har en stab af
fagligt dygtige og engagerede lærere, der stiller krav til deres elever om at møde velforberedt og
deltage aktivt i undervisningen. Undervisningen foregår så:
- alle elever bliver udfordret på det faglige niveau, hvor de befinder sig.
- det skal være sjovt og udfordrende at blive bedre.
- bevægelse er en del af undervisningen, da nyere forskning viser, at bevægelse fremmer
indlæringen.
Vi har interaktive tavler i alle klasser og 2 uddannede IT-vejledere.
Vi har ligeledes uddannede vejledere i dansk, matematik, naturfag, engelsk og DSA
Lærerne er organiseret i teams, hvor man inspirere hinanden gennem vidensdeling, og hvor man
fagvis udarbejder fælles årsplaner.
På skolen anvender vi resultaterne af de Nationale Tests til at arbejde målrettet med den enkelte
elevs faglige udvikling.
Et højt fagligt fritidsmiljø
SFO og Skoleklub har et tæt samarbejde i hverdagen for at skabe helhed, kontinuitet og tryghed i
børnenes fritidsliv fra 0.-6. årgang.
Børnene går i SFO fra 0. – 2. årgang, og i overgangen fra SFO til skoleklub er vi meget
opmærksomme på at sikre kontinuiteten for det enkelte barn.
Skanderborg kommune og DGI har indledt et samarbejde, hvor såvel SFO som skoleklub er
certificeret som bevægelses SFO og –klub. Som en del af dette samarbejde tilbydes alle børn
fysiske aktiviteter på udearealerne eller i hallerne hver dag.
Sprogbrug/historiefortælling:
Måden vi taler med hinanden og omtaler hinanden på, er af stor betydning. Vi er meget bevidste
om vores sprogbrug på skolen. Et barns trivsel er direkte afhængig af, om den historie, der bliver
fortalt om barnet, er positiv eller negativ.
Fællesskab og socialt engagement:
Læreren og pædagogen skal medvirke til at skabe et fællesskab blandt forældrene på
klassemøder. Det er vigtig med sociale arrangementer i klassen for at styrke fællesskabet, og
forældrenes opbakning til sådanne arrangementer har stor betydning for trivsel i klassen.
Forældrerollen:
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 5
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
Forældrenes rolle er at hjælpe, støtte og opmuntre børnene i deres skolehverdag.
Derfor er helheden i klassen vigtig. Det er vigtigt at forældre støtter op om og omtaler alle børn,
forældre og skolen positivt. Uoverensstemmelser holdes på voksenplan. Et barns identitet og
selvværd bygges op om, hvad andre siger om det.
Det er altafgørende for en positiv udvikling hos den enkelte, at der fokuseres på resurser frem for
problemer. Forældre kan bidrage ved at opfordre til leg på kryds og tværs af køn, alder, kliker.
Konflikter er en naturlig del af livet, der hjælper os til at udvikle os. Vi skal hjælpe børnene til at
overvinde og løse konflikter, så de kan komme videre. En given situation vil opfattes forskelligt af
forskellige børn, og alle børns udsagn skal respekteres. Således kan vi forstå intentionerne bag
deres handlinger og bidrage til konfliktløsning.
Forældre har et ansvar for at drage omsorg og udvise forståelse overfor hinanden og hinandens
børn.
4) Praktik, organisering og formalia
På Mølleskolen glæder vi os altid over at have studerende i huset. Lærerne kan få indblik i, hvad
der rører sig på læreruddannelsen, både i bred pædagogisk henseende og i de forskellige fag.
Samtidig håber vi, at med vores praksis og vores erfaring i lærerjobbet, med undersøgende
spørgsmål kan være med til at hjælpe den studerende til at finde sit ståsted i professionen.
Skolens praktikkoordinator organiserer og koordinerer praktikken for de studerende og står for
samarbejdet mellem skolen og VIA University College – læreruddannelsen i Silkeborg bl.a. med
deltagelse i møder i Silkeborg.
Efter at have modtaget forventningsbreve kontakter koordinatoren de studerende for at høre
nærmere om deres ønsker. Derefter finder koordinatoren praktiklærere ud fra en
helhedsvurdering, hvor de studerendes linjefag og øvrige ønsker til praktikken indgår, på lige fod
med det pædagogiske hensyn til eleverne og praktiklærernes kompetencer.
Forud for praktikperioden afholdes et informationsmøde med de studerende og koordinatoren,
hvor et udkast til praktikskema udarbejdes, samtidig med at de studerende får information om
skolen og andre relevante forhold omkring praktikken, herunder oprettelse af den studerende på
skolens intrasystem. Når aftaler om konkret praktik og skema er fastlagt, samarbejder de
studerende direkte med deres praktiklærere. Inden praktikperiodens start holdes møde med
praktiklærere vedrørende planlægningen af praktikforløbet. Det forventes, at det er de
studerende, der tager kontakt til praktiklærerne. Inden mødet forventes også, at de studerende
har gjort sig tanker om mulige emner og undervisningsforløb, bl.a. at de har tjekket årsplaner.
Lærerne forbereder sig selvfølgelig på samme vis.
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 6
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
Senest midtvejs i praktikperioden vil den enkelte studerende på grundlag af iagttagelser og
samarbejdserfaringer modtage en fremadrettet vejledning med den studerendes praktiklærere
om arbejdet i sidste del af praktikperioden. Koordinatoren kan deltage i denne samtale, hvis den
studerende eller praktiklæreren ønsker det.
Praktikjournalens fokusområder danner afsæt for vejledning med de studerende. Det forventes,
at de studerende udarbejder dagsorden og referat for vejledningsmøderne. Vejledningstimerne
vil være fordelt på praktiklærerne. Hvor de skal ligge aftales med praktiklæreren. Praktiklærerne
vil vejlede med tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen samt alle øvrige læreropgaver. De
studerende vil også i vejledningen blive opfordret til at reflektere over deres lærerrolle, hvilket vil
være med til at sikre en udvikling.
Praktiklærerne sørger for at introducere de studerende i de relationer, de indgår i.
Det forventes, at de studerende skriver til forældrene på intra om deres praktikforløb, at de
møder velforberedte og oplagte til undervisning, at de melder sig syge på skolens kontor, hvis de
er syge, og at de overholder tavshedspligten.
Ved praktikkens afslutning afholdes en eftervejledning, hvor praktiklærerne sammen med de
studerende evaluerer hele perioden. De studerende inddrages i en drøftelse på baggrund af
praktiklærernes vurderinger af de studerendes kompetencer ud fra begrundelsesskemaet.
Ligeledes afgøres det af praktiklærerne, om de studerendes praktik skal erklæres bestået / ikke
bestået.
Som afslutning på praktikforløbet på Mølleskolen afholdes et evalueringsmøde med skolens
praktikkoordinator for til stadighed at sikre de optimale muligheder for et godt forløb på vores
skole.
5) Kompetencemål for praktik niveau 1
Hvordan indgår kompetencemålene i planlægningen af praktikken på Mølleskolen?
1. Didaktik
Færdighedsmål:
Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde
med medstuderende.
Praktiklæreren skal med udgangspunkt i egen praksis støtte den studerende i udformning af
undervisningsplaner. Her er det naturligt, at læreren viser sin egen årsplan og uddyber, hvordan
den er blevet til.
Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og bidrager til indkredsning af tegn på
elevernes læring som udgangspunkt for målsætning og legitimering af kommende
undervisningsforløb.
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 7
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
Praktiklæreren skal igennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege
centrale iagttagelser med henblik på vejledning og udvikling af undervisningen.
2. Klasseledelse
Færdighedsmål:
Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen.
Praktiklæreren skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis vise og beskrive, hvordan
undervisningen i praksis organiseres og tilrettelægges i en klasse med forskellige forudsætninger.
Praktiklæreren skal i forbindelse med forberedelse og vejledning støtte den studerende i at
tilrettelægge sin egen undervisning, dels for udvikle sin egen praksis, og dels for at sikre arbejdsro
og elevernes læringsudbytte af undervisningen.
Praktiklæreren skal vejlede den studerende i forskellige og varierede måder at organisere
undervisningen og ledelsen af gruppen.
3. Relationsarbejde
Færdighedsmål:
Den studerende kan kommunikere lærings- og trivselsfremkaldende med elever – og kommunikere
med forældre om undervisningen og skolens formål.
Praktiklæreren skal kunne demonstrere, hvordan man som lærer kommunikerer hensigtsmæssigt
med elever i undervisningen og støtte den studerende i at forbedre sine kommunikative
færdigheder.
Praktiklæreren skal give den studerende mulighed for at orientere forældrene, primært i relation
til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre.
Praktiklæreren vil så vidt muligt give den studerende mulighed for at deltage i team-, fag-, afd. og
forældremøder, skole-hjem-samtaler og andre samarbejdsområder.
Forud for praktikken gør praktiklæreren opmærksom på elever med specielle forudsætninger og
problematikker fagligt og socialt, hvis disse kan have indflydelse på elevens skolegang og
praktikantens relation til eleven og hjemmet.
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 8
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
 [email protected]
 87 94 31 00
6) Andre gode oplysninger
Sygemelding
Til afdelingsleder Kasper Jensen 30 53 83 32 mellem kl. 6.40 og 7.10 samt til praktiklærer og evt.
medstuderende.
Børneattester
Underskrives til informationsmødet. Er attesten ikke underskrevet, kan praktikken ikke
igangsættes.
Tavshedspligt
Husk, at alt, der drøftes vedrørende elever, er underlagt tavshedspligt.
Nøgler
Kan lånes dagligt hos sekretæren på kontoret.
Koder til skolens intra
De studerende oprettes og får en kode til informationsmødet.
Forberedelsesrum
Hvis der er plads i teamforberedelses rummet, vil I få mulighed for en plads der. Ellers har vi et
”stillerum”, som I må benytte. Der er enkelte pc’er til rådighed. Det er en god idé at medbringe
egen pc.
Tilstedeværelses pligt
På jeres skema vil der være oplyst jeres tilstedeværelses pligt
Elevfravær
Aftal med din praktiklærer, hvem der fører kontrol.
Reservationer
Reservation af lokaler og apparater foretages på intra under koordination.
Praktikkoordinator:
Hanne Voss
[email protected]
I håbet om en god og lærerig praktik på Mølleskolen.
UDDANNELSESPLAN
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 9
Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry
Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk
UDDANNELSESPLAN
 [email protected]
 87 94 31 00
Mølleskolen - et godt sted at være for at lære!
Side 10